Hoveduddannelsen i Intern Medicin, Geriatri Geriatrisk ......Målgruppen for specialet Intern...
Transcript of Hoveduddannelsen i Intern Medicin, Geriatri Geriatrisk ......Målgruppen for specialet Intern...
Uddannelsesprogram
Hoveduddannelsen i Intern Medicin, Geriatri
Geriatrisk Afdeling
Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling
Kardiologisk Afdeling
Aalborg Sygehus
2004
Ole B. F. Nielsen, Bent Jacobsen, Eva Korup (Sekr. Tina Bisgaard, Bente Bendixen, Kirsten Lund)
2
Indholdsfortegnelse 1. Indledning ............................................................................................................................... 3 2. Beskrivelse af specialet ........................................................................................................... 3 3. Specialets udbredning.............................................................................................................. 4 4. Fremtiden................................................................................................................................ 5 5. Uddannelsens opbygning......................................................................................................... 6 6. Hvorfor vælge geriatri? ........................................................................................................... 6 7. Dansk Selskab for Geriatri (www.danskselskabforgeriatri.dk) ................................................. 7 8. Kurser ..................................................................................................................................... 7 8.1. De tværfaglige kurser er obligatoriske for alle specialer:....................................................... 7 8.2. Kurser fælles for de medicinske specialer: ............................................................................ 7 8.3. Kurser specifikke for Intern Medicin, Geriatri: ..................................................................... 7 9. Forskningstræning og geriatrisk forskning............................................................................... 8 10. Lærings- og evalueringsmetoder (generelt)............................................................................ 9 10.1. Læringsmetoder.................................................................................................................. 9 10.2. Evalueringsmetoder.......................................................................................................... 10 11. Hoveduddannelse i Region Nord ......................................................................................... 11 11.1. Dimensionering ................................................................................................................ 11 11.2. Uddannelsesforløb............................................................................................................ 11 11.3. Uddannelsesgivende afdelinger......................................................................................... 12 11.4. Konkret beskrivelse af hoveduddannelsesforløb................................................................ 13 12. Præsentation af Aalborg Sygehus/afdelingerne .................................................................... 15 12.1. Aalborg Sygehus .............................................................................................................. 15 12.2. Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus Nord ........................................ 16 12.3. Gastroenterologisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus Syd ............................ 24 12.4. Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd................................................................... 26 13. Målbeskrivelse .................................................................................................................... 28 13.2 Medicinsk ekspert: Endokrinologi ..................................................................................... 38 13.3 Medicinsk ekspert: Gastroenterologi (samtlige kompetencer opnås i AFD. M.) ................. 41 13.4 Medicinsk ekspert: Hæmatologi......................................................................................... 45 13.6 Medicinsk ekspert: Kardiologi (Samtlige kompetencer opnås i afd. S)............................... 49 13.7 Medicinsk ekspert: Lungemedicin ..................................................................................... 53 13.8 Medicinsk ekspert: Nefrologi............................................................................................. 55 13.9 Medicinsk ekspert: Reumatologi........................................................................................ 57 13.10 Medicinsk ekspert: Øvrige fælleskompetencer ................................................................ 58 13.11 Kommunikator ............................................................................................................... 62 13.14 Sundhedsfremmer........................................................................................................... 65 13.15 Akademiker .................................................................................................................... 66 13.16 Professionel .................................................................................................................... 67
3
1. Indledning Den praktiske planlægning af uddannelsen i de tre uddannelsesregioner fremgår af de regionale
uddannelsesprogrammer.
Målbeskrivelsen skal anvendes sammen med den individuelle logbog, som indeholder:
§ Den personlige uddannelsesplan
§ Beskrivelse af afdelingen og uddannelsesforhold
§ Notater om klinisk vejledning og supervision
§ Den uddannelsessøgendes løbende notater vedrørende udvalgte patientforløb og
litteraturliste
§ Checkliste
§ Liste til registrering af godkendte mål
2. Beskrivelse af specialet Geriatri beskæftiger sig med sygdomme hos ældre mennesker, både akutte og kroniske sygdomme,
men også med de funktionsmæssige konsekvenser af sygdomme og aldersforandringer. Det
geriatriske speciale arbejder tværfagligt på sygehusene og har et nært samarbejde med de
praktiserende læger og den kommunale sektor, specielt hjemmeplejen.
Det geriatriske speciale kan ikke defineres på baggrund af enkelte afgrænsede sygdomsgrupper.
Specialet beskæftiger sig med hele det intern medicinske område og med områder indenfor en
række specialer, gerontopsykiatri, neurologi, ortopædkirurgi.
Den geriatriske patient defineres ved sine karakteristika, som er multimorbiditet med en blanding af
akutte og kroniske lidelser, aldersforandringer og som følge af denne kompleksitet ofte afledte
fysiske og eventuelt psykiske færdighedstab kombineret med eventuelle sociale problemer.
Den geriatriske patient er en ældre patient, men specialet opererer ikke med faste aldersgrænser,
gennemsnitsalderen på de geriatriske afdelinger er omkring 80 år.
Arbejdet med geriatriske patienter kræver indsats fra flere fagområder og foregår derfor i et
tværfagligt miljø. Geriatrisk rehabilitering omfatter den samlede behandlingsproces, der sigter imod
at genoprette fysisk og psykisk formåen og sikre social tilpasning med størst mulig uafhængighed.
Dette nødvendiggør bidrag fra læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter og eventuelt
diætist og socialrådgiver.
4
Symptomerne ved sygdomme hos ældre er på grund af kombinationen af multipatologi og
alderdomssvækkelse ofte atypiske og ytrer sig tit ved aftagende færdigheder. Den geriatriske indsats
består i, at identificere årsagen til færdighedstabet og om muligt at iværksætte relevant undersøgelse
og behandling med henblik på restitution. Et færdighedstab kan udvikles gradvist, og patienten kan
henvises til elektiv undersøgelse i ambulatorium, daghospital eller eventuelt sengeafsnit. For en del
patienter vil færdighedstabet indtræde gradvist, og afsløre sig ved pludselige akutte problemer som
f.eks. fald, feber, væskemangel m.m. Karakteristisk for den syge ældre er et stort plejebehov, der
oftest nødvendiggør indlæggelse, og geriatriske patienter udgør derfor en stor del af akutte
indlæggelser i de medicinske afdelinger.
Det er vigtigt at identificere den geriatriske patient, idet undersøgelse, behandling og genoptræning
skal foregå samtidigt for at forebygge yderligere færdighedstab. Det er også vigtigt at være
opmærksom på, at den ældres homeostase er svækket, og følsomheden overfor sygdom er stor.
Den ældre patient tåler derfor dårligt forsinkelser i diagnostik og behandling. Restitutionen er på
grund af organernes reducerede reservekapacitet længere end hos den ukomplicerede interne
medicinske patient. Indlæggelsestiderne for geriatriske patienter er derfor længere end i generelle
intern medicinske afdelinger.
Geriatrisk behandling er evidensbaseret, og vigtige effektparametre er forbedret funktionsniveau,
mindre afhængighed, færre genindlæggelser, færre plejehjemsanbringelser og reduceret mortalitet.
Størstedelen af de geriatriske patienter kan udskrives til en selvstændig tilværelse efter endt
behandling.
3. Specialets udbredning Der er 21 geriatriske afdelinger i Danmark. Der er ansat 39 overlæger og registreret 63
speciallæger. Der er på nuværende tidspunkt ingen praktiserende speciallæger i geriatri.
De geriatriske afdelinger modtager patienter efter henvisning fra praktiserende læger og andre
hospitalsafdelinger. Patienter modtages akut, subakut og elektivt. Fordelingen mellem de tre
grupper varierer afdelingerne imellem.
Uddannelsesafdelingerne råder over stationære senge, daghospitaler, ambulatorier og de fleste
steder geriatriske teams med funktion uden for hospitalsafdelingerne.
5
Specialet er repræsenteret ved de tre universiteter med ét professorat og to kliniske lektorater ved
Københavns Universitet, ét klinisk lektorat ved Århus Universitet og to kliniske lektorater ved
Syddansk Universitet i Odense.
4. Fremtiden Den danske befolkning udgjorde i 2002 5.330.000 personer, heraf er 800.000 ældre end 65 år og
210.000 ældre end 80 år. Mortaliteten blandt de ældste har over en årrække været faldende og med
index 100 år 2000, vil gruppen af 80+-årige være steget til 105 % i år 2010, 115 % i år 2020, og 169
% i år 2030.
0
40
80
120
160
200
proc
ent
2000 2010 2020 2030 2040årstal
65+ år80+ år
Figur 1: Fremskrivning af den danske befolkning på baggrund af data fra Danmarks Statistik. År 2000 er INDEX 100.
Målgruppen for specialet Intern Medicin, Geriatri, vil således vokse betydeligt, og i fremtidens
sygehusvæsen skal speciallægen i Intern Medicin, Geriatri, være til stede og repræsenteret i alle de
funktionsbærende enheder, der modtager ældre medicinske patienter.
Behovet for geriatriske speciallæger vil stige betydeligt, og med den stigende lægelige
specialisering vil sundhedsvæsenet have et stort behov, og patienterne efterspørge, geriatriske
speciallæger, som mestrer at løse en flerhed af medicinske og funktionsmæssige problemer.
6
5. Uddannelsens opbygning Arbejdet med den geriatriske patient kræver en bred medicinsk viden og kompetence. Udover
"common-trunk"-kompetencerne kræves særlig viden om sygdomme hos ældre patienter indenfor
flere af de medicinske specialer, psykiatri, neurologi, dermatologi, og urologi. Disse krav fremgår af
målbeskrivelsen.
Den uddannelsessøgende skal tidligt i hoveduddannelsen tilegne sig den geriatriske arbejdsmetode,
som den er beskrevet i målet "Geriatrisk vurdering".
Den uddannelsessøgende skal opnå kendskab til og erfaring med geriatriens forskellige
organisationsformer og arbejdsmåder. Den uddannelsessøgende skal derfor arbejde med akutte,
subakutte og elektive geriatriske patienter i både stationære sengeafsnit, daghospitaler, ambulatorier
og geriatriske teams, som beskrevet i målet "Geriatriske organisationsformer".
Den samlede varighed af hoveduddannelsen og "common-trunk" vil være 60 måneder. Erhvervelsen
af de enkelte mål og kompetencer i "common-trunk" og i hoveduddannelsen sker løbende og
samtidigt. Rækkefølgen for opfyldelse af de enkelte mål i hoveduddannelsen vil være individuel og
afhængig af den enkeltes uddannelsesforløb. Rækkefølgen skal fremgå af den individuelle
uddannelsesplan.
Selvom uddannelsen er målstyret, er tiden en væsentlig parameter for kompetenceudviklingen, som
først og fremmest sker igennem det daglige kliniske arbejde.
6. Hvorfor vælge geriatri? Specialet skal vælges af læger, som finder det fagligt spændende og udfordrende at beskæftige sig
med hele det intern medicinske sygdomspanorama, som har interesse for sygdomme hos ældre, som
ikke har nihilistisk holdning til aldring og svækkelse, og som har interesse for et tværfagligt
samarbejde med sundhedsvæsenets andre personalegrupper.
Specialets bredde gør, at mulighederne for at opdyrke og praktisere interesseområder er stor.
7
7. Dansk Selskab for Geriatri (www.danskselskabforgeriatri.dk) Specialets videnskabelige selskab er "Dansk Selskab for Geriatri". Selskabet afholder
videnskabelige møder og er medarrangør af "Nordisk Kongres i Gerontologi", som afholdes hver
andet år på skift i de nordiske lande.
Det forventes, at uddannelsessøgende og kommende speciallæger engagerer sig i selskabets arbejde,
for dels at opbygge eget netværk, og dels at bidrage til specialets fortsatte udvikling.
8. Kurser Den uddannelsessøgende skal deltage i en række kurser.
8.1. De tværfaglige kurser er obligatoriske for alle specialer:
• Kursus i kommunikationstræning
• Kursus i ledelse, administration og samarbejde
• Kursus i pædagogik
8.2. Kurser fælles for de medicinske specialer:
• Kursus i rationel klinisk beslutningsterapi
• Kursus i rationel farmakoterapi og medikamentel iatrogenese
• Kursus i psykiatri og neurologi for intern medicinere
• Kursus i den ældre patient
• Kursus i akut medicin og intensiv terapi
• Kursus i onkologi for intern medicinere
8.3. Kurser specifikke for Intern Medicin, Geriatri:
• Gerontologi (4 dage)
o Formålet er at den uddannelsessøgende skal opnå nyeste viden om: Demografi, normal
aldring, aldringens psykologi, teorier om aldring, molekylær gerontologi, herunder møde
forskere indenfor disse områder og få kendskab til gerontologisk metode, litteratur og
forskningsmiljøer.
o Lovgivning for ældreområdet
o Samordning imellem primær- og sekundær sektor
8
• Geriatrisk vurdering og rehabilitering (4 dage)
o Formålet er, at den uddannelsessøgende skal opnå teoretisk viden om arbejdsredskabet
geriatrisk vurdering (assessement), viden om geriatrisk rehabilitering, viden om fysiske og
psykiske måleredskaber
o Formålet er at træne de uddannelsessøgende i brugen af måleredskaber og udøvelse af
geriatrisk vurdering
• Sygdomme hos den ældre patient (4 + 4 dage)
o Formålet er at den uddannelsessøgende skal opnå nyeste viden om diagnostik og behandling
af sygdomme og funktionstab hos ældre: Instabilitet, fald, demens, delirium, iatrogenese,
polyfarmaci, bevægeapparatet, kardiologi, dermatologi, endokrinologi, gastroenterologi,
neurologi, onkologi og urologi
o Formålet er ved praktiske øvelser at træne den uddannelsessøgende i identifikation og
behandling af sygdomme hos den geriatriske patient
De speciale specifikke kurser afholdes som landsdækkende kurser fordelt over en periode på 3 år.
Kurserne tilrettelægges af Dansk Selskab for Geriatri.
9. Forskningstræning og geriatrisk forskning Forskningstræning skal skabe baggrund for udvikling og bevarelse af et vidensbaseret
sundhedsvæsen. Forskningstræningen skal sikre:
• at alle speciallæger har kompetence til at identificere og overføre relevante
forskningsresultater til sundhedsvæsenets drift
• at alle speciallæger har erhvervet færdigheder til en livslang og løbende opretholdelse af
vidensniveauet
Forskningstræningen er en integreret del af hoveduddannelsen og skal være klinisk og speciale
orienteret. Forskningstræning omfatter formulering af et projekt, udarbejdelse af protokol,
gennemførelse af projektet og afsluttende mundtlig og skriftlig afrapportering. Der er ikke krav om
9
publikation. Den samlede tidsramme er 12 uger. Ugerne vil typisk være spredt over en længere
periode i hoveduddannelsen.
Mentor/vejleder udpeger sammen med den uddannelsessøgende en vejleder for forsknings-
træningen. Aftalerne skal fremgå af uddannelsesplanen.
Specialets uddannelsesgivende afdelinger udarbejder hvert år i regi af Dansk Selskab for Geriatri et
idékatalog over projekter. Samme projekt kan etableres ved flere afdelinger.
Samarbejde er tilladt, men den enkelte uddannelsessøgendes bidrag skal fremgå tydeligt.
Afrapportering kan foregå ved møde arrangeret af Dansk Selskab for Geriatri.
Der er særdeles gode muligheder for at deltage i eller selv at arbejde med egentlige forsknings-
projekter. I tilslutning til de tre universitetsafdelinger findes tværfaglige forskningsmiljøer, der
beskæftiger sig med forskellige aspekter af den normale aldring og sygdomme hos gamle. Ved flere
af de geriatriske afdelinger foregår ligeledes klinisk forskning. Et forskningsprojekt vil ofte kunne
erstatte den obligatoriske forskningstræning.
10. Lærings- og evalueringsmetoder (generelt) 10.1. Læringsmetoder
Kolonnen "Læringsmetoder" anviser forskellige læringsmuligheder. Ikke alle læringsmetoder skal
benyttes. Kombinationen af læringsmetoder vil fremgå af den enkeltes uddannelsesplan.
• Afdelingsinstruks - anvende eksisterende afdelingsinstruks
• Fokuseret klinisk ophold - er et kortere ophold i andre afdelinger mhp. opnåelse af særlige
delkompetencer
• Kursus - deltagelse i obligatorisk kursus ("common-trunk"/speciale specifikt)
• Logbog - den uddannelsessøgendes redskab til systematisering og dokumentation af læring
og erhvervelse af kompetencer.
• Læringsdagbog - den uddannelsessøgendes egne notater til f.eks. registrering af kliniske
forløb, som kan indgå i de løbende samtaler med vejleder.
• Mesterlære i klinisk arbejde - den uddannelsessøgende deltager i det daglige arbejde.
Mesterlære i moderne forstand er reflekterende læring med erfarne kolleger/vejleder under
udførelse af arbejde. Den uddannelsessøgende skal demonstrere stigende kompetence og
10
progressionen skal være synlig, ved at den uddannelsessøgende efterhånden kan arbejde
selvstændigt, påtage sig ansvar og vejlede andre.
• Selvstudium - er en form for adfærd, hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager
initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer
ressourcer og læringsstrategier hertil, og selv vurderer resultaterne. Det omfatter læsning af
faglitteratur, lærebøger, faglige møder og kongresdeltagelse. Dokumenteres i logbogens
litteraturliste.
• Udarbejdelse af skriftligt materiale - læring gennem udarbejdelse af skriftligt materiale
(instruks-, informations- eller undervisningsmateriale).
• Varetage undervisning - læring gennem undervisning af andre. Dokumenteres i logbogen.
10.2. Evalueringsmetoder
Kolonnen "evaluering" angiver på hvilken måde, det enkelte mål skal evalueres. Målet godkendes
som en helhed. Datoen for slutevalueringen skal fremgå af logbogen.
Ved løbende kontakt og refleksion med vejlederen vurderer denne bredden og progressionen i den
uddannelsessøgendes kompetencer. Formålet med den løbende kontakt er at give den
uddannelsessøgende feed-back på læring og vejlede den uddannelsessøgende hen imod den
endelige målopfyldelse.
Rammer og vilkår for den løbende kontakt imellem uddannelsessøgende og vejleder fremgår af den
enkeltes uddannelsesprogram.
Evalueringsmåder:
• Audit på patientjournaler: Uddannelsessøgende og vejleder gennemgår en række
patientjournaler, hvor den uddannelsessøgende har været ansvarlig for patientforløbet.
• Godkendt kursus: Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder, at kursisten har opfyldt kursets
mål
• Struktureret observation i klinikken: Er direkte at se, hvordan en uddannelsessøgende
læge udfører en færdighed og udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere dette
færdighedsniveau. Evalueringen skal være aftalt imellem vejleder og uddannelsessøgende.
• Struktureret vejledersamtale: En aftalt samtale imellem uddannelsessøgende og vejleder,
der afhandler i forvejen definerede områder. Samtalen er ikke en overhøring, men den
11
uddannelsessøgende skal igennem fremlæggelse, refleksion, diskussion og samtale
demonstrere de krævede kompetencer. Samtalen kan tage udgangspunkt i:
o Patientcase: Et patientforløb som den uddannelsessøgende har haft ansvar for.
o Patientforløb beskrevet i logbog: Den uddannelsessøgende udvælger et antal
patientforløb, som fremlægges til evaluering. Foreliggende journalmateriale skal
indgå i evalueringen.
o Litteraturliste: Den uddannelsessøgende skal løbende udbygge sin teoretiske viden.
Dette dokumenteres med en litteraturliste, som relaterer sig til emneområderne for de
enkelte mål. Listen kan omfatte kapitler fra lærebøger, tidsskriftartikler, Cochrane
reviews m.m. Den uddannelsessøgende skal i sit kliniske arbejde demonstrere
kendskab til den relevante litteratur. Litteraturlisten skal have et passende omfang.
• 360-graders evaluering: Er en evaluering, der bliver udført af flere sundhedsfaglige
medarbejdere, og mod i forvejen opstillede kriterier.
• Bedømmelse af opgave: Er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person
om kvaliteten af en udført opgave.
11. Hoveduddannelse i Region Nord 11.1. Dimensionering
Sundhedsstyrelsens forslag til det fremtidige antal hoveduddannelsesforløb i Intern Medicin,
Geriatri i Region Nord er 3 per år.
Den aktuelle uddannelseskapacitet i hoveduddannelsesforløb i Intern Medicin, Geriatri i Region
Nord vil være 3 per år.
11.2. Uddannelsesforløb
Med udgangspunkt i specialet: Intern Medicin, Geriatri´s målbeskrivelse gives her en kort
beskrivelse af til den fremtidige hoveduddannelse.
Hoveduddannelsen vil have en varighed af 5 år og vil overordnet foregå således:
2 års ansættelse i højt specialiseret enhed, efterfulgt af
2 års ansættelse i funktionsbærende enhed, efterfulgt af
1 års ansættelse i højt specialiseret enhed.
12
Man stiler mod at oprette et fokuseret ophold på Hæmatologisk Afdeling/Infektionsmedicinsk
Afdeling på Aalborg Sygehus med forventet varighed 4-8 uger. Er under planlægning, men er
endnu ikke afklaret endeligt.
11.3. Uddannelsesgivende afdelinger
Oversigt over de afdelinger, som kan indgå i den fremtidige hoveduddannelse i Intern Medicin,
Geriatri i Region Nord:
Højt specialiserede enheder
Århus Sygehus, Geriatrisk Afdeling G.
Aalborg Sygehus, Sygehus Nord, Geriatrisk Afdeling 113.
Funktionsbærende enheder
De funktionsbærende enheder, som naturligt vil høre til Århus, er:
Århus Sygehus, Medicinsk Kardiologisk Afdeling A.
Århus Sygehus, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C.
Randers Centralsygehus, Medicinsk Afdeling M1.
Randers Centralsygehus, Medicinsk Afdeling M2.
De funktionsbærende enheder, som naturligt vil høre under Aalborg, er:
Aalborg Sygehus, Sygehus Syd, Kardiologisk Afdeling.
Aalborg Sygehus, Sygehus Syd, Gastroenterologisk Afdeling.
Stillingsforbruget på de afdelinger, der indgår i hoveduddannelsen:
Højt specialiserede enheder
Når ligevægt er nået, vil der til hver en tid være ansat:
6 uddannelsessøgende læger på Århus Sygehus, Geriatrisk Afdeling G og
3 uddannelsessøgende læger på Aalborg Sygehus, Sygehus Nord, Geriatrisk Afdeling.
13
Funktionsbærende enheder
Når ligevægt er nået, vil der til hver en tid være ansat:
6 uddannelsessøgende læger på samtlige ovennævnte Intern Medicinske Afdelinger, det vil sige 1
uddannelsessøgende læge på hver af de funktionsbærende enheder.
Der vil således til enhver tid, når ligevægt er nået, være ansat 6 + 3 + 6 = 15 uddannelsessøgende
læger i Intern Medicin, Geriatri i Region Nord.
Uddannelsen varer 5 år, og der vil blive uddannet 3 læger per år i Geriatri.
11.4. Konkret beskrivelse af hoveduddannelsesforløb
De konkrete modeller for forløbsbeskrivelse for samtlige hoveduddannelsesforløb er illustreret
skematisk med angivelse af sammensætning af de forskellige afdelinger.
2 år 2 år 1 år
Århus Sygehus, Geriatrisk Afd. G Århus Sygehus, Med.Afd. A: 1 år+
Århus Sygehus, Med.Afd. C: 1 år
Århus Sygehus Afd. G
Århus Sygehus, Geriatrisk Afd. G Århus Sygehus, Med.Afd. C: 1 år+
Århus Sygehus, Med.Afd. A: 1 år
Århus Sygehus Afd. G
Århus Sygehus, Geriatrisk Afd. G RandersCentralsgh.Med.Afd.M1: 1 år+
RandersCentralsgh.Med.Afd.M2: 1 år
Århus Sygehus Afd. G
Århus Sygehus, Geriatrisk Afd. G RandersCentralsgh.Med.Afd.M2: 1 år+
RandersCentralsgh.Med.Afd.M1: 1 år
Århus Sygehus Afd. G
Aalborg Sygehus, Geriatrisk Afd. Aalborg Sgh., Kardiologisk Afd.: 1 år+
Aalborg Sgh.,Gastroenterol. Afd.: 1 år
Aalborg Sygehus,
Geriatrisk Afd.
14
Forløbsdiagram vedrørende hoveduddannelsen i Intern Medicin, Geriatri
1. år 2. år 3. år 4. år 5. år o.s.v. ->
ÅS,G ÅS,G ÅS,A ÅS,C ÅS,G
ÅS,G ÅS,G ÅS,C ÅS,A ÅS,G
ASN,ge ASN,ge ASS,ka ASS,ga ASN,ge
ÅS,G ÅS,G RC,M1 RC,M2 ÅS,G
ÅS,G ÅS,G RC,M2 RC,M1 ÅS,G
ASN,ge ASN,ge ASS,ka ASS,ga ASN,ge
ÅS,G ÅS,G ÅS,A ÅS,C ÅS,G
ÅS,G ÅS,G ÅS,C ÅS,A ÅS,G
ASN,ge ASN,ge ASS,ka ASS,ga ASN,ge
ÅS,G ÅS,G RC,M1 RC,M2 ÅS,G
ÅS,G ÅS,G RC,M2 RC,M1 ÅS,G
ASN,ge ASN,ge ASS,ka ASS,ga ASN,ge
ÅS,G ÅS,G ÅS,A ÅS,C ÅS,G
ÅS,G ÅS,G ÅS,C ÅS,A ÅS,G
ASN,ge ASN,ge ASS,ka ASS,ga ASN,ge
o.s.v. â
Forkortelser anvendt i skemaet:
ÅS,G Århus Sygehus, Geriatrisk Afdeling G.
ÅS,A Århus Sygehus, Medicinsk Kardiologisk Afdeling A.
ÅS,C Århus Sygehus, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C.
RC,M1 Randers Centralsygehus, Medicinsk Afdeling M1.
RC,M2 Randers Centralsygehus, Medicinsk Afdeling M2.
ASN,ge Aalborg Sygehus Nord, Geriatrisk Afdeling
ASS, ka Aalborg Sygehus Syd, Kardiologisk Afdeling.
ASS, ga Aalborg Sygehus Syd, Gastroenterologisk Afdeling.
15
12. Præsentation af Aalborg Sygehus/afdelingerne 12.1. Aalborg Sygehus
Aalborg Sygehus er hovedsygehus i Nordjyllands amt (485.000 indbyggere) og har
landsdelsfunktion for en række specialer. Sygehuset er tillige lokalsygehus for Aalborg (150.000
indbyggere).
Sygehuset har et Medicinsk Center, der består af selvstændige medicinske afdelinger. Herunder
Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Lungemedicinsk Afdeling, Medicinsk
Nefrologisk Afdeling, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Infektionsmedicinsk Afdeling,
Medicinsk Hæmatologisk Afdeling, Reumatologisk Afdeling samt Brovst og Dronninglund
Sygehus. Hertil kommer Kardiologisk Afdeling med selvstændig afdelingsledelse.
Overordnet er Aalborg Sygehus en del af Århus Universitetshospital.
Introduktionsprogram
Der vil blive gennemført et praktisk introduktionsprogram af en uges varighed på Aalborg Sygehus,
såfremt den uddannelsessøgende ikke har gennemgået dette tidligere. Separat program vil blive
udsendt fra Sygehusledelsen.
Såfremt introduktionskursus til Aalborg Sygehus er gennemgået, vil der lokalt i afdelingerne blive
holdt introduktion til afdelingen.
Ved hoveduddannelsens begyndelse på Geriatrisk Afdeling, modtager den uddannelsessøgende en
uddannelsesmappe (uddannelseslogbog) med følgende:
Udførlig beskrivelse af Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Center
Instruks for vagt og visitation
Uddannelsesprogram (aktuelle aktstykke) for hele uddannelsesforløbet
Afdelingens instruksbog .
Håndholdt computer (PDA) såfremt den uddannelsessøgende ikke allerede er udstyret med en
sådan.
Ved ansættelsens start udarbejdes for den enkelte uddannelsessøgende en uddannelsesplan med
henblik på erhvervelse af de i målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammet beskrevne kompetencer.
16
Den uddannelsessøgende vil i forbindelse med ansættelse få tildelt en vejleder i hver af de tre
afdelinger.
12.2. Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus Nord
Præsentation af uddannelsesforløbet
Uddannelsesforløbet vil i henhold til de overordnede retningslinier være opbygget således:
2 år på Geriatrisk Afdeling (HSE/GA 1).
Herefter 2 år ”common-trunk” hvoraf 1 år på Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling samt 1 år på
Kardiologisk Afdeling. Sluttelig 1 år på Geriatrisk Afdeling HSE/GA 2.
Præsentation af kompetenceudvikling
Der henvises til målbeskrivelsens skema.
Ansættelsessted
Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus Nord.
Mere udførlig beskrivelse af Aalborg Sygehus, Medicinsk Center og Geriatrisk Afdeling fremgår af
uddannelsesmappen, som udleveres ved den uddannelsessøgendes ansættelse.
Geriatrisk Afdeling i Aalborg er en selvstændig afdeling organiseret under Medicinsk Center,
Aalborg Sygehus.
Afdelingen har for tiden 16 disponible senge placeret i ét sengeafsnit, hvorfra der årligt udskrives
ca. 220 patienter, ¾ akut indlagte og ¼ elektivt indlagte. Cirka 5400 sengedage. Belægningsprocent
110 % med gennemsnitlig liggetid på omkring 25 dage.
Et mindre antal dagpladser, samt Geriatrisk Team med udadgående funktion såvel til
primærsektoren som til andre afdelinger, herunder det akutte modtageafsnit. Teamet håndterer ca.
250-300 patienter årligt. Knap 600 hjemmebesøg og 350 tilsynsbesøg på andre afdelinger. Et
behandlings- og efterambulatorium.
I Geriatrisk Sårambulatorium behandler man specielt venøse bensår. Der ydes her ca. 3000
behandlinger per år.
17
Geriatrisk Afdeling modtager patienter (oftest ældre) med sammensatte sygdomstilstande
medførende funktionstab og sociale handicaps. Der tilbydes diagnosticering, behandling og
rehabilitering. Det Geriatriske Team tilbyder tidlig diagnostik og behandling efter besøg i hjemmet.
Fysio- og ergoterapi foregår i tæt samarbejde med Sygehusets Terapiafsnit. Til afdelingen er der
tillige tilknyttet socialrådgiver og talepædagog.
Aktuelle personalenormering
Overlæger: 2 (speciallæger i Intern Medicin og Geriatri).
Afdelingslæger: 2.
1. reservelæger: 1.
Kursusreservelæger: 1.
Sekretærer: 4,8.
Sygeplejersker + SOSA i sengeafdeling: 26,22.
Sygeplejersker i Geriatrisk Team: 2.
Sygeplejersker i Geriatrisk Ambulatorium: 4,8.
Social- og sundhedsassistenter: 1.
Fysioterapeuter: 0,75.
Ergoterapeuter: 0,75.
Andre: Afdelingen forventer at komme til at deltage i et introduktionsforløb og fire
hoveduddannelsesforløb – som led i den postgraduate uddannelsesreform for læger.
Ad hoc logopæd i samarbejde med taleinstitut.
Øvrige uddannelsesfunktioner
Sygeplejefaglig, prægraduat: Sygeplejestuderende, radiografstuderende, social- og
sundhedsassistentelever, sygeplejekursus for FADL, portøraspiranter.
Sygeplejefaglig, postgraduat.
Prægraduat fysio- og ergoterapistuderende.
Postgraduat farmaceuter.
Tværfaglig Undervisning (GITU-institutionen).
Forskningsaktiviteter
Afdelingens aktuelle forskningsområder:
Sårbehandling, demensudredning, konstruktion af kliniske databaser.
18
Effekt af konsekvent influenzavaccination til geriatriske patienter.
Effekt af pneumokokvaccination af ældre m.m.
Kvalitetsprojekter
Relationer mellem ressourcetræk og klinisk effekt.
Den Gode Medicinske Afdeling – tværsnitsundersøgelser.
NIP – Det Nationale Indikatorprojekt.
Dansk Selskab for Geriatri – tværsnitsundersøgelser.
Hofteprojekt – rehabiliteringsforløb efter hofteoperationer.
Rygevaner – i samarbejde med Sund Info og IT-Sundhed.
Demensudredning
Særlige samarbejdsrelationer
I januar 1998 er der med udgangspunkt i aftalen mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Århus Universitet og Aalborg Sygehus om studenterundervisning indgået en samarbejdsaftale
mellem Nordjyllands Amt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet og Århus Amt.
Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre det bedste grundlag for at fastholde og højne den faglige
kvalitet omkring diagnostik, behandling, pleje, uddannelse/undervisning og forskning. Dette skal
blandt andet opnås ved samordning af de enkelte specialer, f.eks. ved fastlæggelse af fælles
retningslinier for patientforløb, visitation, igangsætning af nye behandlingsmetoder, fælles
undervisningsforløb samt samarbejde omkring forskning.
Samordningen skal ske med henblik på at udpege funktioner, der skal styrkes, samordnes eller
sammenlægges.
Med henblik på at gennemgå det geriatriske speciale er der nedsat en overordnet arbejdsgruppe
bestående af ledelserne på de geriatriske afdelinger på Aalborg Sygehus og Århus
Universitetshospital og cheflægen, Århus Amtssygehus.
Hertil kommer samarbejdet med Aalborg Universitet (Institut for elektroniske systemer,
Sundhedsinformatik, Datalogisk Institut).
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus.
Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus.
Dansk Selskab for Geriatri.
Nordisk Gerontologisk Selskab.
19
Sund Info
Geriatrisk Afdeling, Aalborg Sygehus Nord, beskæftiger sig med hele det interne medicinske
område og med problemområder indenfor en række andre specialer. De vigtigste samarbejdende
specialer er de øvrige interne medicinske specialer, gerontopsykiatri, neurologi, ortopædkirurgi og
ophthalmologi samt Demensklinikken.
Geriatrisk Afdeling har i samarbejde med Reumatologisk Afdeling et veludviklet IT-
koordinationsudvalg samt registreringsudvalg.
Der arbejdes tværfagligt og tværsektorielt. Mange opgaver løses således i et tværfagligt miljø i et
tæt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist,
socialrådgivere og eventuel logopæd.
Afdelingen har tæt kontakt med de praktiserende læger og den kommunale sektor, specielt
hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.
Der arbejdes med både akutte og kroniske sygdomme, men også med de rehabiliteringsmæssige
konsekvenser af sygdomme og alderdomssvækkelse.
Afdelingen har akut modtagefunktion og deltager i den forbindelse aktivt i Medicinsk Centers
”AMA-funktion” (Akut Modtage Afsnit).
Afdelingen råder over et tværfagligt team – bestående af læge, sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut
samt socialrådgiver – der med base i afdelingen arbejder eksternt.
Patienter henvist til elektiv indlæggelse tilses og vurderes så vidt muligt primært i eget hjem
eventuelt i henvisende afdeling af teamlæge og teamsygeplejersken inden indlæggelse. Ofte
fungerer patienterne bedre i eget miljø, og samtidig kan man med større præcision kortlægge
eventuelle funktionstab, handicap og udækkede sociale behov med henblik på tidlig iværksættelse
af fornødne tiltag.
Det eksterne tværfaglige team udfører også follow-up interventioner på udskrevne patienter efter
behov.
Det viser sig at medicinske og socialmedicinske problemer ofte kan løses af teamet uden
hospitalisering.
20
Størsteparten af afdelingens patienter er præget af multimorbiditet med en blanding af akutte og
kroniske lidelser og alderssvækkelse. Som følge af denne kompleksitet ses ofte afledte fysiske og
eventuelt psykiske færdighedstab kombineret med sociale problemer.
Foruden omfattende diagnostik og iværksættelse af målrettet behandling af diverse medicinske
tilstande indgår rehabilitering som en væsentlig del af afdelingens arbejdsopgaver.
Rehabiliteringsdelen omfatter den samlede behandlingsproces, der sigter mod at genoprette fysisk
og psykisk formåen og sikre social tilpasning med størst mulig uafhængighed.
Man tilstræber således, at sikre patienterne forbedret funktionsniveau, mindre afhængighed, færre
genindlæggelser, færre plejehjemsanbringelser og reduceret mortalitet.
I den forbindelse er det værd at nævne, at størstedelen af patientklientellet udskrives til en
selvstændig tilværelse efter endt behandling.
Læringsstrategi.
Valg af metoder til brug for den uddannelsessøgendes læring.
Der henvises til kapitel 10.1 samt skemaer for målbeskrivelsen, men man kan særlig fremhæve
følgende:
Det er vigtigt for den uddannelsessøgendes læring, at vedkomne aktivt og under forsvarlig
supervision i løbet af sin ansættelse varetager relevant klinisk arbejde.
Det forventes derfor, at introduktionslægen deltager i afdelingens kliniske arbejde og i den
forbindelse udfører journaloptagelse, stuegangsfunktion, ambulatoriefunktion, sårbehandling,
patient- og pårørendesamtale, dagvagtarbejde, epikriseskrivning og stuelægearbejde. m.m.
Teoretisk undervisning
Sygehusets lægestab byder på Staff-meeting hver 14. dag. Dette foregår i Sygehusets store
auditorium og er fælles for alle Sygehusets læger.
GITU-møder (gensidig, intern, tværfaglig undervisning) ca. 12 gange pr. år.
Andre kurser kan evt. arrangeres efter aftale.
Endelig indgår selvstudium som et naturligt led i den akademiske efteruddannelse.
Opgradering af teoretisk viden
Dette beror først og fremmest på selvstudium.
I ansættelsesperioden desuden mulighed for deltagelse i et – evt. flere af følgende arrangementer:
Temadage, kurser, symposier, konferencer og lignende efter nærmere aftale.
21
Projektarbejde/videnskabeligt arbejde
Det forventes, at den uddannelsessøgende deltager i afdelingens løbende kvalitetssikringsprojekter.
Videnskabeligt arbejde kan effektueres efter nærmere aftale.
Udøvelse af ledelse/administrativt arbejde
Under ansættelsen forventer man, at den uddannelsessøgende deltager i udarbejdelse eller
opgradering af mindst to år af afdelingens skriftlige instrukser per år (GA 1 + GA 2). Dette i
samarbejde med vejleder og afdelingens specialeansvarlige overlæge.
Under ansættelsen skal den uddannelsessøgende lede mindst fem tværfaglige konferencer pr. år
(GA 1), hvoraf mindst to pr. år af disse bør være vejlederevalueret.
Kommunikation
Den uddannelsessøgende vil få kommunikationserfaring via epikriseskrivning. Desuden ved
deltagelse i patient-/pårørendesamtaler, først som ”føl”, siden som selvstændig udøver. Der vil
desuden blive rig mulighed for kommunikationstræning via udfærdigelse af diverse lægeerklæringer
blandt andet til de sociale myndigheder, Lægemiddelstyrelsen m.m.
Superviseret og selvstændig stuegangsfunktion vil også give den uddannelsessøgende mulighed for
optræning i kommunikationsfærdigheder, ikke mindst som aktiv deltager ved de tværfaglige
konferencer.
Deltagelsen i udfærdigelse af afdelingsinstrukser vil give mulighed for opøvning af administrativ
kommunikation.
Sundhedsfremmer
Der vil blive mulighed for deltagelse i udøvelse af primær, sekundær og tertiær profylakse.
Introduktionslægen vil få indblik i Sygehusets sundhedsfremmende aktiviteter (evt. via besøg hos
Sygehusets Sund Info organisation efter nærmere aftale).
Der vil endvidere blive tilbudt vejlederevaluering af mindst et patientforløb, hvor ”sundhedsfremme
og sygdomsforebyggelse” indgår som et relevant element.
Der vil blive afkrævet selvevaluering af mindst ét patientforløb af denne kategori i logbog.
22
Akademiker
Denne kompetenceudvikling vil først og fremmest foregå via selvstudium, men der vil også være
rig mulighed for undervisning i afdelingen samt forskningsmulighed efter nærmere aftale.
Hvad angår kompetenceudvikling inden for informationsteknologi vil der være mulighed for
deltagelse i IT-Sundheds kursustilbud.
Desuden vil introduktionslægen få adgang til PC med internet, i den forbindelse
litteratursøgemuligheder.
Evt. andet
Efter nærmere aftale.
Evalueringsstrategi
Den uddannelsessøgende får ved ansættelsen udleveret en PDA (Pocket-PC), der anvendes i
forbindelse med evalueringen efter nærmere aftale.
Der henvises venligst til kap. 10.2 samt skemaer for målbeskrivelse.
Det er obligatorisk, at man løbende registrerer sine kompetencer i den elektroniske logbog (PDA)
Valg af metoder til brug for evaluering af den uddannelsessøgende:
Formativ evaluering
Konferencefremlæggelse af mindst fire patientforløb pr. år (GA 1).
Superviseret vurdering af mindst fire selvvalgte patientforløb pr. år (GA 1)
Registreret litteraturliste i logbog (PDA).
Selvevaluering af mindst fire patientforløb (auditpatienter) i logbog pr. år (GA 1).
Patientforløbene skal være forskellige og indeholde elementer fra forskellige grupper under
”Konkretisering af mål”.
Endvidere vejleder-evaluering af:
Mindst to tværfaglige konferencer pr. år (GA 1)
To kommunikationer med patient/pårørende pr. år (GA 1)
Skriftligt materiale (breve, informationer, instrukser)
Mindst to stuegange pr. år (GA 1)
Mindst tre epikriser pr. år (GA 1)
23
Summativ evaluering
Check af at formativ evaluering er opfyldt.
Præsentation af litteraturliste.
Efter planen vil der blive effektueret introduktion i afdelingen første mødedag og
introduktionssamtale senest to uger efter ansættelsen (”A-skemaet” udfyldes i henhold til
”Vejledning af evaluering af den lægelige videreuddannelse”, Sundhedsstyrelsen 1998)
Denne vil blive opfyldt af justeringssamtaler midtvejs samt efter behov - ”B skemaet” udfyldes.
Endelig vil der blive effektueret en slutevaluering. Til nævnte møder deltager sædvanligvis
introduktionslægen og vejlederen evt. den uddannelsesansvarlige overlæge efter nærmere aftale
med denne.
Afdelingen vil i samarbejde med andre afdelinger forsøge at oprette ”reflekteringsteams”, hvor den
uddannelsessøgende vil have mulighed for at udveksle erfaringer med kollegaer i tilsvarende
uddannelsesstillinger.
Evaluering af den lægelige videreuddannelse
I henhold til ”Vejledning af evaluering af den lægelige videreuddannelse”, Sundhedsstyrelsen 1998,
skal den uddannelsessøgende ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingen
har givet. Til denne opgave benyttes det officielle skemamateriale (skema D-E). De officielle
skemaer til denne evaluering, henholdsvis prosaform, henholdsvis ved pointgivning, anvendes af
afdelingen til løbende optimering af uddannelseskvaliteten.
Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingen gennem inspektorordningen, der har
til formål at kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse i praksis ved, at afdelingerne arbejder
med uddannelsesrelaterede problemstillinger. Der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside
www.sst.dk/inspektorordning .
Vejledning i den lægelige videreuddannelse
Vejleder er speciallæge i Intern Medicin og Geriatri /eller Almen Medicin og/eller afdelingslæge.
Den uddannelsesansvarlige overlæge er speciallæge i intern medicin og geriatri.
24
Når uddannelsesforløbet er forløbet tilfredsstillende, udfyldes CS-skemaet, der tjener som
dokumentation ved senere ansøgning om speciallægeankerkendelse og til ansættelse i
hoveduddannelsesstilling i intern medicin/speciale. Både kursist og vejleder godkender begge
uddannelsen i den pågældende afdeling.
Den uddannelsesansvarlige overlæge skal herefter have slutevalueringsskemaerne til
kontrasignering. CS-skemaet udleveres til introduktionslægen, og en kopi opbevares i
introduktionslægens P-sag i Sygehusadministrationen.
12.3. Gastroenterologisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus Syd
Ved ”common-trunk” uddannelsens begyndelse på Afdeling M modtager den uddannelsessøgende
en uddannelsesmappe (uddannelseslogbog) med følgende:
Udførlig beskrivelse af afdeling M
Instruks for vagt og visitation
Uddannelsesprogram (aktuelle aktstykke) for hele uddannelsesforløbet
Afdelingens instruksbog (på fil)
Håndholdt computer (PDA) såfremt der ikke haves en fra tidligere ansættelse.
Navn på vejleder
Ved ansættelsens start udarbejdes for den enkelte uddannelsessøgende en uddannelsesplan med
henblik på. erhvervelse af de i målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammet beskrevne kompetencer.
Når det bliver teknisk muligt registrerer man sine kompetencer i den elektroniske logbog (PDA).
Funktion og opbygning af Afdeling M:
Afdelingen har speciale i intern medicin, samt grenspeciale i hepatologi og gastroenterologi, hvor
der er landsdelsfunktioner. Afdelingen har ca. 1900 indlæggelser på årsbasis, hvor hovedparten er
akutte indlæggelser. Ca. 40 procent af indlæggelserne er alment interne medicinske lidelser. Der er
ca. 7500 ambulante og dagafsnitskontakter per år. Afdelingens læger udfører på årsbasis ca. 900
gastroskopier, 300 sigmoideoskopier og 320 koloskopier.
25
Inddeling af afdeling M:
Medicinsk/gastroenterologisk sengeafsnit M1 med 26 senge-pladser.
Lokalitet: ASS, rødstensbygning vinkelret på højhuset.
Dagsafsnit på M1: Åbent 8.00 – 16.00. Medicinske patienter der ikke kræver indlæggelse, men dog
mere intensiv eller hurtigere udredning/vurdering end hvad kan gøres i ambulant regi. Deles fysisk
med patienter fra Nefrologisk Afd. C. Lokalitet: I forbindelse med Afdeling M.
AMA: Akut medicinsk modtageafsnit for Afd. B (hæmatologi), Afd. C (nefrologi), F
(infektionsmedicin) samt afd. M. Fungerer som modtageafsnit for akutte medicinske patienter.
Rummer op til 17 pt. lokalitet: ASS, gul bygning, vinkelret på højhuset.
Ambulatorie- og undersøgelsesafsnit: Fælles med Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling. Lokalitet:
ASS, ved den nordlige del af forhallen.
Lægekontorer, lægesekretariat og konferencerum: Lokalitet: Aalborg Sygehus Syd, ved den sydlige
del af forhallen.
Lægelig normering: 6 overlæger heraf 1 professor, 2 afdelingslæger, 4 hoveduddannelser i
gastroenterologi og hepatologi, 1 hoveduddannelse i geriatri , 1 hoveduddannelse i reumatologi, 3
introduktionsstillinger og 2 turnusstillinger . Struktur og klassifikation er under revision.
Vagtstruktur: Der udleveres forud for ansættelsen detaljeret vagt- og visitationsinstruks.
Forvagten er ca. 7-skiftet med 2 holds drift fra vagtværelse; bagvagt 8 skiftet med ét holdsdrift fra
bolig. Udkast til arbejdsplan foreligger ca. 30 dage før ikrafttrædelse og vil blive udsendt.
Som udgangspunkt vil du blive placeret i forvagtslaget.
Universitets tilknytning: Afdeling M er universitetsafdeling under Århus Universitet. Til
afdelingen er der som anført knyttet 1 professor, 1 prægraduat lektor, 2 eksterne lektorer og løbende
5-10 ph.d.-studerende. Afdelingen deltager i undervisningen af såvel lægestuderende såvel som
sundhedsteknologistuderende. Der er et tæt samarbejde med Aalborg Universitet.
26
Undervisning: Alle kliniske situationer og problemstillinger indeholder en mulighed for
undervisning, der så vidt muligt skal udnyttes. Der foregår endvidere formaliseret undervisning tre
gange om ugen (mandag, tirsdag og torsdag morgen). Afdelingen deltager i studenterundervisning.
Forskning: Afdeling M har tradition for prioritering af forskning på højt internationalt niveau.
Afdelingen har en formuleret forskningsstrategi og igennem snart mange år en forskningsansvarlig
overlæge, og pr. 1. juli tildeltes denne et professorat som er samfinancieret mellem afdelingen samt
Aalborg Universitet. De væsentligste indsatsområder er p.t. visceral smerte,
epidemiologi/registerforskning samt klinisk gastroenterologi/hepatologi, men afdelingen deltager
også aktivt på en del andre områder.
Specielle interesseområder: Hjemmeparenteral ernæring (lands/landsdelsfunktion),
inflammatorisk tarmsygdom, diagnostik og behandling af Hepatitis B+C, smerteforskning.
Samarbejdsparter: Forskningsmæssigt tæt samarbejde med Aalborg Universitetscenter og Klinisk
Epidemiologisk afdeling Århus/Aalborg. Klinisk tæt samarbejde med Kirurgisk afdeling A,
Patologisk Institut og Klinisk Mikrobiologisk afdeling med hvem der er fælles konferencer.
12.4. Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd.
Kardiologisk afdeling har selvstændig afdelingsledelse med reference direkte til Sygehusledelsen.
(- de øvrige medicinske afdelinger refererer til en fælles Medcinsk Centerledelse)
Inddeling af afdeling S: Der er 2 sengeafsnit, klinisk ambulatorium, kardiologisk laboratorium og
lipidklinik. I alt rådes over 43 senge fordelt på 2 afdelinger, henholdsvis et 7-døgns afsnit med 31
senge (afd. S1), og at 6-døgns afsnit med 12 senge (afd. S2).
Lægelig normering: 9 overlæger, 4 afdelingslæger, 6 1.reservelæger og 8 reservelæger. Ændringer
indenfor staben af afdelingslæger, 1. reservelæger og reservelæger vil ske i forbindelse med
implementering af uddannelsesreformen.
Vagtstruktur:: Der er 1 forvagtslag, 1 bagvagtslag og 3 overlægevagtslag (henholdsvis KAG/PCI,
PM, Ekko). Introduktionslægen vil være tilknyttet forvagtslaget, der aktuelt er 8 skiftet med 2
holdsdrift.. Forud for ansættelsen vil der blive udsendt vagtskema/arbejdsplan for den følgende
måned.
27
Aktivitet: I Kardiologisk Laboratorium udføres årligt 6000 ekkokardiografier (voksne, børn, foster,
transøsofageale), 2100 KAG’er, 1200 PCI’er, 370 pacemakerimplantationer, 43 ICD-
implantationer, 60 elektrofysiologiske undersøgelser samt 730 arbejdstest og 1800 PM/ICD
kontroller. Endvidere foretages 860 Holter-monitoreringer.
Universitets tilknytning: Kardiologisk Afdeling er universitetsafdeling under Århus Universitet. Til
afdelingen er knyttet 2 professorer, 3 lektorer og 4 ph.d.-studerende. Afdelingen deltager i
undervisningen af lægestuderende såvel som sundhedsteknologistuderende.
Forskning: Der foregår en stor forskningsaktivitet både i form af grundforskning og som led i
internationale og nationale multicenterundersøgelser. Afdelingen har specielt markeret sig indenfor
lipidforskning, forskning i koronarmarkører og medikoteknisk forskning. Sidstnævnte med
baggrund i tæt samarbejde med sundhedsteknologisk institut, Aalborg Universitet.
Specielle interesseområder: Afdelingen har som noget unikt ekkokardiografisk telemedicin, hvilket
bevirker, at man over det digitale netværk kan transmittere billeder fra amtets øvrige sygehuse,
ligesom dette er muligt fra thoraxintensiv og neonatal afdeling, og endvidere indenfor afdelingens
egne rammer (kontorer, konferencerum, undersøgelsesstuer).
Samarbejdsparter: Afdelingen samarbejder med sygehusets øvrige afdelinger med specielt tæt
samarbejde med Thoraxkirurgisk Afdeling i form af daglige konferencer, ligesom der foregår
forskningssamarbejde med Thoraxkirurgisk Afd. Derudover samarbejdes med Kardiologisk Afd.,
Skejby Sygehus omkring HTX-patienter, visse elektofysiologiske undersøgelser og behandlinger
samt børnehjertekonferencer.
28
13. Målbeskrivelse Målene beskriver indenfor 7 ”roller” de fælles minimumskompetencer som alle geriatriske
speciallæger skal besidde. Den medicinske ekspertfunktion i geriatri kan ikke defineres i relation til
beherskelse af monopatologiske problemstillinger. Den geriatriske specialist har derfor først opnået
sin kompetence, når de 7 roller efter behov kan inddrages og demonstreres.
Målbeskrivelsen afstikker de overordnede retningslinier for uddannelsen. De danner baggrund for
udarbejdelse af de regionale uddannelsesprogrammer, som skal indeholde oplysninger om den
praktiske udformning af uddannelsen i de enkelte regioner. Uddannelsesprogrammet beskriver
endvidere de regionale vilkår for uddannelse, læringsrammer samt mentor og kliniske vejlederes
funktioner.
Målbeskrivelsen er opstillet i skemaform. Skemaets første kolonne angiver det mål der skal
beherskes og evalueres. I næste kolonne er angivet ”konkretiseringer, dvs. eksempler på hvad det
pågældende mål blandt andet indeholder. Alle konkretiseringer skal kunnes, men de skal
nødvendigvis ikke alle specifikt evalueres. Evalueringen sker på hele målet.
De mål som ikke kan læres i de geriatriske afdelinger er angivet i nedenstående tabel
13.2 Endokrinologi No. 2, 3
13.3 Gastroenterologi No. 5, 9, 10, 11, 12
13.4 Hæmatologi No. 3, 4
13.5 Infektionsmedicin No. 2, 3, 4
13.6 Kardiologi No. 1, 2, 3, 4, 5, 8, 10, 12, 13
13.7 Lungemedicin No. 2, 5
13.8 Nefrologi No. 2, 4
13.10 Fælleskompetencer No. 1, 2, 3, 6, 9, 10, 12, 13
Det er forventeligt, at den uddannelsessøgende livsvarigt selv supplerer sine kompetencer udover de
her beskrevne minimumskompetencer
29
I skemaets første kolonne er anført hvilken afdeling der har ”kompetence ansvaret”
GA1 ( = Geriatrisk Afdeling, Aalborg Sygehus de første 2 år under hoveduddannelsen )
GA 2 ( = Geriatrisk Afdeling,Aalborg Sygehus det sidste år under hoveduddannelsen )
M ( = Medicinsk- gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Sygehus)
S ( = Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus )
30
13.1 Medicinsk ekspert: Geriatri
Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.1.1 GA 1
Redegøre for gerontologiens centrale områder
Redegøre for: • Aldringsmodeller og teorier • Sociale konsekvenser af aldring • Demografi • Sundheds- og samfundsøkonomiske forhold i relation til
aldring • Mestring • Seksualitet • Boformer
Kursus ”Gerontologi” og Selvstudium og Varetage undervisning
Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave
13.1.2 GA 1
Udføre geriatrisk vurdering (assessment), herunder helhedsorienteret diagnostik omfattende somatik, psyke, færdigheder og sociale forhold
• Angive sammenspillet imellem patologi, sygdom, funktionstab og sociale forhold
• Redegøre for det teoretiske grundlag for geriatrisk vurdering • Stille prognose • Udføre fysiske og psykiske funktionstest • Iværksætte støtteforanstaltninger ved funktionstab • Planlægge, udføre, lede og evaluere tværfaglig behandling • Formidle tværsektorielt samarbejde • Vurdere ernæringsstatus
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Geriatrisk vurdering og rehabilitering” og Selvstudium og/eller Varetage undervisning
Struktureret observation i klinikken og Audit på patientjournaler og Godkendt kursus
13.1.3 GA 1
Anvende lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer i relation til ældre
Fortolke og handle på lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende:
• patienters rettigheder • sygehusbehandling • tvangsforanstaltninger • værgemål • kørekort • genoptræning • tilsyn med plejeboliger • rådgivning af patienter, pårørende og sundhedspersonale • deltagelse i og formidling af samarbejde med offentlige
myndigheder
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Gerontologi” og Selvstudium Og Afdelingsinstruks og/eller Varetage undervisning
Godkendt kursus og Struktureret vejledersamtale og Gennemgang af logbog
31
13.1.4 GA 1
Gennemføre rationel farmakoterapi hos ældre
• Redegøre for farmakokinetik og farmakodynamik • Redegøre for interaktion, bivirkninger, compliance og
polyfarmaci • Udføre evidensbaseret medicin justering • Identificere medicinbivirkninger hos den gamle patient • Søge medicintilskud
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og ”Kursus i rationel farmakoterapi og medikamentel iatrogenese” og Selvstudium og/eller Varetage undervisning og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale
Struktureret vejledersamtale Og/eller audit på patientjournaler og Godkendt kursus
13.1.5 GA 1
Identificere iatrogene årsager til sygdom og funktionstab og forebygge iatrogenese
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Varetage undervisning
Struktureret vejledersamtale Og/eller audit på patientjournaler og Godkendt kursus
13.1.6 GA 1
Diagnosticere og behandle ernærings mangler hos den ældre patient
• Angive betydningen af kostens sammensætning • Regulere væske og elektrolytter • Angive betydning af sporstoffer og vitaminer • Ordinere kosttilskud • Behandle ernæringsproblemer • Ordinere profylakse
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient”
Struktureret vejleder samtale og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus
32
13.1.7 GA 1
Udrede og behandle ved fald og svimmelhed hos den ældre patient
• udrede årsager og behandle, herunder: o iværksætte tværfagligt samarbejde omkring udredning
og behandling o iværksætte sekundær og tertiær profylakse overfor
patient og miljø
Mesterlære og Teoretisk kursus og Selvstudium og/eller Afdelingsundervisning
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale og/eller Audit af journaler og Godkendt kursus
13.1.8 GA 1
Udrede, behandle og visitere den ældre patient med funktionstab
• angive årsager til fysisk funktionstab o sygdomspræsentation hos ældre med multimorbiditet
og aldersforandringer o aldersbetinget funktionstab
• angive årsager til kognitiv dysfunktion o i forbindelse med sygdom o symptomer ved delirium o symptomer ved demens o symptomer ved depression o symptomer ved subduralt hæmatom
• iværksætte initial diagnostik og behandling, herunder o forebygge og behandle delirium o iværksætte behandling ved fysisk funktions tab o forebygge funktionstab i forbindelse med sygdom o udrede ved mistanke om subduralt hæmatom o visitatere ved mistanke om depression/demens o
Mesterlære og Teoretisk kursus og Selvstudium og/eller Afdelingsundervisning
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit af journaler og Godkendt kursus
13.1.9 GA 1
Diagnosticere og behandle infektioner hos den ældre patient
• diagnosticere og behandle o de hyppigste infektioner hos ældre o asymptomatisk bakteriuri
• iværksætte relevant vaccination
Mesterlære og Teoretisk kursus og Selvstudium og/eller Afdelingsundervisning
Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit af journaler og Godkendt kursus
33
13.1.10 GA 1
Diagnosticere og behandle apoplexia cerebri hos den ældre patient
• Angive årsager og forekomst • Angive risikofaktorer • Forklare relation imellem læsion og symptom • Stille prognose • Undersøge, herunder neurologisk undersøgelse • Redegøre for behandling – specielt rehabilitering • Redegøre for komplikationer • Redegøre for profylakse
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus
13.1.11 GA 1
Diagnosticere og behandle bevægeapparatets lidelser hos den ældre patient
Redegøre for: • Degenerative lidelser i columna og led • Spinalstenose • Frakturer • Artrit • Kæmpecelle arteritis / polymyalgia rheumatica Iværksætte profylakse
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejledersamtale Og/eller audit på patientjournaler og Godkendt kursus
34
13.1.12 GA 1
Diagnosticere, behandle og forebygge delirium hos den ældre patient
Redegøre for: • Årsager og forekomst • Symptomer og risikofaktorer • Differentialdiagnoser • Patologi Stille prognose Undersøge Behandl Varetage komplikationer Iværksætte profylakse
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave
13.1.13 GA 1
Diagnosticere og behandle demens hos den ældre patient
Redegøre for: • Årsager og forekomst • Symptomer og risikofaktorer • Differentialdiagnoser • Patologi Stille prognose Undersøge Behandle Varetage komplikationer Tolke kognitive test Iværksætte profylakse
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave
13.1.14 GA 1
Diagnosticere og behandle de hyppigste dermatologiske lidelser hos den ældre patient
Differentialdiagnosticere: • Venøse sår • Arterielle sår • Decubitus Udføre kompressionsbehandling
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og/eller Afdelingsinstruks Og/eller Fokuseret ophold i dermatologisk ambulatorium / speciallæge praksis
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave
35
13.1.15 GA 1
Diagnosticere og behandle endokrinologiske lidelser hos den ældre patient
Diagnosticere, behandle og visitere ved behov.: • osteoporose • diabetes mellitus • hyperparathyroidisme • osteomalaci • hyperthyroidisme • hypothyroidisme Iværksætte profylakse
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks
Strukturet observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave
13.1.16 GA 1
Diagnosticere og behandle gastroenterologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer)
Diagnosticere, behandle og visitere ved behov. • Gastrointestinal blødning • Ulcuslidelser • Galdevejslidelser • Divertike sygdom • Diarré • Obstipation • Incontinentia alvi • Akut abdomen
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave
13.1.17 GA 1
Diagnosticere og behandle hjerte-/ kredsløbslidelser hos den ældre patient
Diagnosticere, behandle og visitere ved behov. • hypertensio arterialis • iskæmisk hjertesygdom • inkompensatio cordis • lipotymi • klaplidelser • ledningsforstyrrelser • ortostatisk hypotension • sinus caroticus syndrom • venøs insufficiens Iværksætte profylakse
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks
Strukturet observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave
36
13.1.18 GA 1
Diagnosticere og behandle instabilitet og fald hos den ældre patient
Redegøre for: • Årsager og forekomst • Symptomer og risikofaktorer • Differentialdiagnoser • Patologi • Prognose Undersøge Behandle Varetage komplikationer Iværksætte profylakse Udføre gang- og stabilitetsanalyse Vurdere syn
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks og/eller Varetage undervisning
Strukturet observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave
13.1.19 GA 1
Diagnosticere og behandle neurologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv apopleksi og demens)
Diagnosticere, behandle og visitere ved behov. • Parkinsonisme • Ekstrapyramidale symptomer • Neuropati • Spinalstenose • Subduralt hæmatom
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks
Strukturet observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave
13.1.20 GA 1
Diagnosticere onkologiske lidelser hos den ældre patient
Udrede på mistanke om onkologiske lidelser i: • bryst • hjerne • hæmatologi • kønsorganer • lunger • mave- og tarmkanal • urinveje, herunder redegøre for epidemiologi og prognose for nævnte former for kræft hos ældre
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium
Strukturet observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave
37
13.1.21 GA 1
Diagnosticere og behandle psykiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv demens og delirium):
Diagnosticere, behandle og visitere ved behov. • Depression • Psykoser • Neuroser • Angst • Sorg og tab
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks
Strukturet observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave
13.1.22 GA 1
Diagnosticere urologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer)
Diagnosticere, behandle og visitere ved behov. • incontinentia urinaria • infektioner i urinvejene • hypertrophia prostatae • blæredysfunktion • senil vaginitis • katerisation af urinveje • profylakse
Mesterlære i klinisk arbejde og Kursus ”Sygdomme hos den ældre patient” og Selvstudium og/eller Udarbejdelse af skriftligt materiale og/eller afdelingsinstruks
Strukturet observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Godkendt kursus og Gennemgang af logbog og/eller Bedømmelse af opgave
38
13.2 Medicinsk ekspert: Endokrinologi Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.2.1 S
Iværksætte initial diagnostik og behandling ved adipositas/metabolisk syndrom samt visitere ud fra sværhedsgrad og evt. komplikationer
• udrede for risikofaktorer og komplikationer • vejlede om vægttab • opstille behandlingsplan for vægttab og kontrol
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning Og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejledersamtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.2.2 M
Iværksætte initial diagnostik og behandling ved hyperglykæmi (diabetes mellitus) (DM)
• inkl. ketoacidose/hyperosmolær nonketotisk (HONK) • akut behandle udløsende årsag og komplikationer • diagnostisere diabetes • enkelt justere igangværende behandling • vurdere diabetespatienters behov for tilsyn ved diabetesteam
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejledersamtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.2.3 M
Iværksætte initial diagnostik og behandling, herunder behandle akutte hypokalkæmiske kramper, samt visitere til endokrinolog ved hypokalkæmi
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
39
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.2.4 M
Iværksætte initial diagnostik, akut behandle hyperkalkæmi og visitere ved svær hyperkalkæmi
• Ved malign/non-malign hyperkalkæmi visitere til videre diagnostik og behandling hos endokrinolog, onkolog eller hæmatolog
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.2.5 M
Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere ved akut binyreinsufficiens
• Visitere nye patienter til videre diagnostik og behandling ved endokrinolog
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.2.6 GA 1
Udrede og behandle osteoporose
• risikovurdere • behandle medicinsk med: forebyggende tiltag, farmaka, relevante
livsstilsændringer • smertebehandle akutte og kroniske osteoporotiske smerter • vurdere behov for henvisning til speciallæge for postmenopausal
og steroidinduceret osteoporose
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.2.7 GA 1
Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til endokrinolog ved hypothyreose
• Udføre o start af behandling o enkel justering af igangværende behandling
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
40
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.2.8 GA 1
Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til endokrinolog ved thyreotoksikose
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
41
13.3 Medicinsk ekspert: Gastroenterologi (samtlige kompetencer opnås i AFD. M.) Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.3.1 M
Udrede og behandle gastroøsofageal reflukssygdom og refluksøsofagit
• differentiere årsager til dysfagi og tolke undersøgelsessvar o røntgenkontrastundersøgelse af oesophagus o øsofago-gastro-duodenoskopi
• udrede og behandle pyrosis
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.3.2 M
Udrede og behandle dyspepsi og ulcussygdom
• udrede og behandle dyspepsi forårsaget af Helicobacter pylori, NSAID eller ekstraintestinale årsager (kvalme/opkastning) herunder neurologiske og metaboliske
• tolke undersøgelsessvar o undersøgelser med henblik på forekomst af
Helicobacter pylori o øsofago-gastro-duodenoskopi
• diagnosticere, initiere behandling og om nødvendig videre visitere patienter med ulcuskomplikation
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.3.3 M
Diagnosticere, initialt behandle og visitere ved malabsorption
• iværksætte initial diagnostik og behandling af o cøliaki o eksokrin pancreasinsufficiens o laktosemalabsorption
• visitere til gastroenterolog/hepatolog • tolke undersøgelsessvar
o anæmi- og sporstofblodprøver o faeces for fedt o laktosemalabsorptionstest
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
42
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.3.4 M
Differentialdiagnosticere og behandle diaré, akut eller kronisk
• angive årsager til akut diaré, herunder infektioner, diverticulitis, sterkoral diaré
• iværksætte diagnostik og behandling, herunder korrigering af væske- og elektrolyttab
• foranstalte relevant isolation ved infektiøs diaré • angive forskelle mellem colitis ulcerosa, Crohns sygdom,
mikroskopisk kolit og diversionskolit, samt visitere til gastroenterolog/hepatolog
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.3.5 M
Udrede og behandle colon irritabile
• angive diagnostiske kriterier
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.3.6 M
Udrede, initialt behandle og visitere ved obstipation
• angive akutte og kroniske årsager • iværksætte relevant diagnostik, herunder:
o sigmoideoskopi og koloskopi o røntgenundersøgelse af colon, colon
transittidsbestemmelse, defækografi • udføre rektal eksploration • initiere behandling, samt visitere til gastroenterolog/hepatolog
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.3.7 M
Udrede, initialt behandle og visitere ved gastrointestinal blødning
• differentiere årsager (benigne/maligne, livstruende/ikke-livstruende, medicinske/kirurgiske)
• iværksætte relevant diagnostik, herunder endoskopiske, radiologiske og scintigrafiske undersøgelser
• udføre rektal eksploration • udføre ano-rektoskopi • behandle samt visitere til kirurg
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
43
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.3.8 M
Udrede, initialt behandle og visitere ved icterus og kolestase
• differentiere almindeligste årsager til icterus: o parenkymatøse leversygdomme o intra- og ekstrahepatisk kolestase o konjugeringsdefekt (Gilbert) o hæmolyse
• behandle samt visitere til gastroenterolog/hepatolog
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.3.9 M
Diagnosticere, behandle og visitere ved levercirrose, herunder behandle akutte komplikationer
• iværksætte initial diagnostik af levercirrose og komplikationerne til portal hypertension
o ascites o fundusvaricer o hæmodynamiske forstyrrelser o oesophagusvaricer o portal hypertensiv gastropati
• iværksætte initial behandling af variceblødning, herunder anlægge Sengstaken-Blakemore sonde
• udføre diagnostisk ascitespunktur og initial behandling af spontan bakteriel peritonit
• iværksætte initial diagnostik og aflastende punktur ved spændt ascites med hæmodynamisk eller respiratorisk betydning eller risiko for ruptur
• iværksætte initial diagnostik og behandling af udløsende faktorer ved hepatisk encefalopati hos patient med kronisk leversygdom (infektion, dehydrering, obstipation, medikamenter, blødning)
• iværksætte behandling af hepatisk malnutrition • henvise til gastroenterolog/hepatolog
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
44
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.3.10 M
Udrede, initialt behandle og visitere ved akut og subakut leverpåvirkning
• differentiere o medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin (vedr.
paracetamolforgiftning, se 6.1.10.9) o virale infektioner o hepatisk iskæmi
• vurdere forløb, herunder tegn på dårlig prognose • iværksætte initial behandling, samt visitere til
gastroenterolog/hepatolog
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.3.11 M
Udrede, initialt behandle og visitere ved infektiøse tilstande i leveren
• differentiere de enkelte former for viral hepatitis: o forebyggelse o forholdsregler ved stikuheld o inkubationstider o prognose o smitteveje
• diagnosticere akut eller kronisk viral hepatitis type A, B, C • iværksætte initial diagnostik og planlægning af behandling af
leverabsces • visitere til gastroenterolog/hepatolog eller infektionsmediciner
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.3.12 M
Udrede og visitere ved vedvarende transaminaseforhøjelse (transaminasæmi)
• angive arvelige/erhvervede årsager • udrede årsager til fedtlever • diagnosticere hæmokromatose • iværksætte initial diagnostik af andre tilstande • visitere til gastroenterolog/hepatolog eller hæmatolog
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og/eller Teoretisk kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
45
13.4 Medicinsk ekspert: Hæmatologi Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.4.1 M
Udrede, initialt behandle og visitere ved anæmi
• angive indikationer for og risici ved blodtransfusion • differentiere imellem de hyppigste anæmiformer, starte
behandling samt visitere til hæmatolog o mangelanæmier, (jern-, folinsyre- og vitamin B12
mangel), o anæmi ved kronisk sygdom o marvfortrængning o hæmolyse o marvhypoplasi
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.4.2 GA 1
Udrede og behandle ved polycytæmi, herunder visitere ved polycytæmia vera
• differentiere mellem polycytaemia vera og sekundær polycytæmi
• udrede årsager og starte behandling både symptomatisk og mhp. grundlidelsen af sekundær polycytæmi
• henvise polycytaemia vera til hæmatolog
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.4.3 M
Gennemføre akut diagnostik ved livstruende blødningstendens
• differentiere mellem: o arvelige (von Willebrands sygdom, hæmofili) o erhvervede (overdosering af vitamin K-antagonister/
heparinanaloger, idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP), knoglemarvssuppression)
o DIC og TTP • behandle livstruende blødningstendens ud fra en relevant
afvejning af differentialdiagnoser • vurdere indikationer og kontraindikationer for behandling med
trombocyt-infusioner og frisk frosset plasma
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
46
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.4.4 M
Udrede abnormt blodbillede og initialt behandle livstruende komplikationer samt visitere til relevant specialist
• udrede og behandle årsag til o reaktiv neutrocytose/leukæmoid reaktion
• diagnosticere o leukopeni - især neutropeni o akut leukæmi o kronisk lymfatisk leukæmi
• få mistanke om kronisk myeloid leukæmi og myelodysplasi • mikroskopere perifert blod med genkendelse af et leukæmisk
blodbillede • gennemføre knoglemarvsundersøgelse • initialt behandle livstruende komplikationer til hæmatologisk
sygdom (infektion, blødning, svær anæmi, urat nefropati) • visitere til relevant specialist
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Fokuseret klinisk ophold og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.4.7 M
Udrede, behandle eller visitere til relevant afdeling ved lymfadenopati
o reaktiv/infektiøs lymfadenopati o malignt lymfom o anden malign sygdom
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.4.8 M
Udrede splenomegali og visitere til relevant behandling
• gennemføre initial diagnostik af: o hæmatologisk sygdom (lymfoid, myeloid,
myelofibrose) o infektiøse/andre årsager
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.4.9 GA 1
Gennemføre initial diagnostik og visitere ved paraproteinæmi
• gennemføre initial diagnostik af: o moklonal gammapati af ukendt signifikans (MGUS) o myelomatose o malignt lymfom
• gennemføre klinisk og laboratoriemæssig kontrol af MGUS • visitere til relevant specialist
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
47
13.5 Medicinsk ekspert: Infektionsmedicin
Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål
Herunder kunne: Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.5.1 M
Diagnosticere og behandle sepsis, herunder visitere til infektionsmedicinsk afdeling ved svær sepsis
• opspore focus • rekvirere undersøgelserne til mikrobiologisk diagnostisk • tolke mikrobiologi svar som sandsynlig årsag eller kontamination • iværksætte relevant antibiotisk behandling og
organunderstøttende terapi • udføre relevant monitorering • vurdere behov for invasiv sanering af focus
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13..5.2 M
Diagnosticere og behandle akutte cerebrale infektioner (meningit/encefalit
• opspore focus • rekvirere undersøgelser til mikrobiologisk diagnostisk • tolke mikrobiologi svar • iværksætte relevant antibiotisk behandling og
organunderstøttende terapi • iværksætte relevant antiviral behandling ved encefalit • udføre relevant monitorering • foranstalte relevant isolation • iværksætte relevant forebyggende behandling • kontakte infektionsmedicinsk specialafdeling ved kompliceret
meningit
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.5.3 M
Diagnosticere, initialt behandle og visitere ved importeret febersygdom
• rekvirere undersøgelse til mikrobiologisk diagnostik, herunder for malaria
• tolke mikrobiologi svar • iværksætte relevant antibiotisk behandling • udføre relevant monitorering • iværksætte relevant understøttende behandling • visitere til infektionsmedicinsk specialafdeling
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
48
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.5.4 M
Diagnosticere og behandle systemiske virusinfektioner
• rekvirere undersøgelse til mikrobiologisk diagnostik, heriblandt for herpes, HIV og EBV
• tolke mikrobiologi svar • iværksætte relevant antibiotisk behandling • iværksætte relevant understøttende behandling • udføre primær og sekundær forebyggelse, især af HIV infektion
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.5.5 M
Diagnosticere, behandle og visitere ved infektioner i led, knogler og hud
• rekvirere undersøgelser til mikrobiologisk diagnostik • tolke svar • iværksætte relevant behandling, også af sekundære bakterielle
infektioner • iværksætte relevant understøttende behandling • tolke billeddiagnostiske fund • henvise til infektionsmedicinsk specialafdeling ved svære
infektioner, især hos HIV-positive patienter
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.4 + 13.5 fordrer supplering i form af 4 ugers struktureret ophold i Infektionsmedicinsk/Hæmatologisk Afdeling
49
13.6 Medicinsk ekspert: Kardiologi (Samtlige kompetencer opnås i afd. S)
Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.6.1 S
Diagnosticere og behandle hjertestop, herunder vurdere behov for DC-konvertering eller behov for anlæggelse af transkutan pacing (Zoll)
• udføre differential diagnostik og akut behandling • udføre akut DC-konvertering • anlægge Zoll-pacing
Mesterlære og/eller Færdighedskursus og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.6.2 S
Diagnosticere, initialt behandle og visitere den akutte hjertepatient
• iværksætte relevante undersøgelser, herunder: o af årsager, risikofaktorer, symptomer og
differentialdiagnoser ved brystsmerter, dyspnø, taky-arytmi, bradyarytmi, hjertetamponade, hæmodynamisk instabilitet, kardiogent shock
o anvende indikationer for transthorakal og transesofageal ekkokardiografi
o anvende indikationer for intensiv monitorering eller overflytning til HSE, fx mhp. aortaballonpumpe eller assist device
o anvende indikationer, kontraindikationer og komplikationer ved koronarangiografi og primær PTCA
o anvende indikationer for thorax-røntgen, CT-skanning, MR-skanning
o af årsager og symptomer på hjertetamponade og indikationer for perikardiocentese
o anvende indikationer for temporær og permanent pacemaker, ICD-enhed, elektrofysiologisk undersøgelse
• udføre akut ekg-diagnostik, herunder kunne erkende exitblok ved pacemakersvigt
• inaktivere ICD-enhed med magnet • bestille og fortolke relevante blodprøver • iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi • henvise og overflytte til intensivafdeling eller HSE mhp. akut
invasiv behandling
Mesterlære og/eller Fokuseret klinisk ophold og/eller Færdighedskursus og/eller Teoretisk kursus og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
50
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.6. S
Diagnosticere, initialt behandle og visitere endocarditis, myocarditis, pericarditis
• differentiere årsager og iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik, observation og behandling
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Teoretisk kursus og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.6.4 S
Diagnosticere, initialt behandle og visitere aortadissektion og perifer karsygdom
• differentiere årsager og iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik og behandling
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.6.5 S
Diagnosticere, initialt behandle og visitere ved kronisk iskæmisk hjertesygdom
• angive årsager og risikofaktorer • udføre arbejds-ekg • iværksætte sekundærprofylakse og farmakoterapi • henvise til vurdering mhp. koronarangiografi og invasiv
revaskularisering
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Opgaver og/eller Teoretisk kursus og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.6.6 S
Diagnosticere, initialt behandle og visitere ved dyslipidæmi
• angive symptomer, risikofaktorer, følgesygdomme og indikationer for lipidsænkende behandling
• iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til behandling ved andre specialer
Mesterlære og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
51
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.6.7 S
Udrede årsager til og behandle kronisk hjerteinsufficiens
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Opgaver og/eller Teoretisk kursus og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.6.8 S
Udrede årsager til kroniske klapsygdomme, iværksætte behandling og visitere til kardiolog
• differentiere årsager (valvulopatier, kardiomyopatier (dilateret), hypertrofisk, restriktiv.
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.6.9 S
Udrede årsager til og behandle hypotensio arterialis, ortostatisk hypotension, kardial synkope
• udføre ortostatisk blodtryksmåling Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.6.1 S
Udrede årsager til og behandle pulmonal hypertension
• henvise til trykmåling Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
52
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.6.11 S
Varetage præventiv kardiologi • rådgive vedr. ændring af livsstilsfaktorer • udføre risikoreducerende medicinsk behandling
Mesterlære og/eller Teoretisk kursus og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.6.12 S
Varetage den hjerteopererede patient
• angive kardiologiske problemstillinger efter thoraxkirurgi • henvise til relevant diagnostik og behandling
Selvstudium Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.6.1 S
Udføre præoperativ hjerterisikovurdering
• angive risikofaktorer for kardiale komplikationer ved ekstrakardial operation
• optimere medikamentel behandling præoperativt • risikovurdere og henvise til relevant diagnostik og behandling
Mesterlære Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
53
13.7 Medicinsk ekspert: Lungemedicin
Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål
Herunder kunne: Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.7.1 M
Udrede og behandle kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
• udrede og behandle alle akut dårlige patienter og ambulante stabile patienter med KOL i let til moderat grad, herunder udføre
o akut behandling med bl.a. ilt og farmaka o bedømmelse af A-punktur og klinisk tilstand mhp.
evt. visitering til intensiv terapi o tolkning af spirometri/PEFR måling o udredning for risikofaktorer og komplikationer o vejledning om livsstilsændringer for bevarelse af
lungefunktion (rygestop) o opstilling af konkret plan for rygestop
Mesterlære og Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.7.2 M
Udrede og behandle astma, herunder visitere til intensiv terapi
• udrede og behandle alle akut dårlige patienter og alle ambulante patienter med let til moderat svær sygdom, herunder udføre
o akut behandling med ilt og farmaka o vurdering af klinisk tilstand mhp. evt. visitering til
intensiv terapi o PEFR måling, spirometri o diagnostik mhp. klassificering af sværhedsgrad og
type af astma (allergisk/non-allergisk) o udredning for risikofaktorer og komplikationer o lave medicinsk behandlingsplan af kronisk astma
stadie 1-3
Mesterlære og Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.7.3 M
Diagnosticere og behandle pneumoni, herunder visitere ved svær eller uafklaret pneumoni
• udføre diagnostik, herunder rtg af thorax, ekspektorat-undersøgelser (incl TB) og undersøgelser for atypiske bakterier, Mantoux
• vurdere tilstødende komplikationer (akutte og sene) • anvende overordnede principper for antibiotisk behandling • visitere ved svær eller uafklaret pneumoni, evt visitere til videre
diagnostik og behandling hos lungemedicinsk speciallæge/afdeling
• visitere til intensiv terapi
Mesterlære og Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
54
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.7.4 M
Diagnosticere og visitere ved lungeinfiltrat/pleuraeffusion
• iværksætte initial differentialdiagnostik (malign/benign) og behandling, samt visitere til lungemediciner
• udføre pleuracentese
Mesterlære og Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.7.5 M
Diagnosticere, behandle og visitere ved restriktiv lungelidelse
• iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til lungemediciner
Mesterlære og Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
55
13.8 Medicinsk ekspert: Nefrologi
Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.8.1 M
Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere ved elektrolyt- og syre/baseforstyrrelser
o hyper- og hypokaliæmi o hyper- og hyponatriæmi o hyper- og hypokalkæmi o hyper- og hypofosfatæmi o hypomagnesiæmi o metabolisk acidose og alkalose
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.8.2 S
Iværksætte diagnostik og initial behandling samt visitere ved akut og kronisk nyreinsufficiens
• iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere ved akut nyreisufficiens, herunder udføre
o væske/elektrolytbehandling o behandling af udløsende årsag o dosisjustering af medicin o relevant visitation til akut dialyse og
plasmaseparation • udrede og behandle akut ved let kronisk nyreinsufficiens samt
henvise til nefrologisk afdeling • iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere
patienten i kronisk dialyse med akutte komplikationer til dialysebehandling, herunder
o infektioner (peritonitis hos patienter i peritonealdialyse)
o svær overhydrering o dialyseadgangsrelaterede problemer
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
56
13.8.3 M
Udrede og behandle ved hypertension
• udrede og behandle specielt ved o essentiel hypertension o sekundær hypertension o hypertensiv krise o hypertension i forbindelse med graviditet
• forebygge komplikationer
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.8.4 M
Udrede og visitere ved proteinuri
herunder ved o nefrotisk syndrom o samtidig hæmaturi
• anvende indikationer for akut nyrebiopsi
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.8.5 M
Differentialdiagnosticere, iværksætte initial behandling samt visitere til relevant specialist ved infektiøse tilstande i nyre og urinveje
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
57
13.9 Medicinsk ekspert: Reumatologi
Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.9.1 M
Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til relevant specialist ved smertetilstande i bevægeapparatet
• herunder af patient med o discusprolaps/cauda equina syndrom o bløddelsreumatisme
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.9.3 GA1
Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til reumatolog ved artrit (ikke-infektiøs
• iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til reumatolog
• identificere multiorgan involvering • anvende indikationer for akut ledpunktur
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.9.4 GA2
Udrede, behandle og i forekommende tilfælde visitere ved systemisk bindevævssygdom
• udrede og behandle ukompliceret polymyalgia reumatica/arteritis temporalis
• iværksætte initial diagnostik og behandling, samt visitere til reumatolog ved øvrige bindevævssygdomme, herunder vaskulitter
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium og/eller Kursus
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
58
13.10 Medicinsk ekspert: Øvrige fælleskompetencer
Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål
Herunder kunne: Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.10.1 M
Varetage alkoholrelaterede tilstande
• vejlede om forebyggelse og behandling af alkoholoverforbrug
• forudse udløsende faktorer og risici for alkoholabstinens • diagnosticere komplikationer herunder
alkoholabstinens/delir samt relevante differentialdiagnoser • forebygge Wernickes encefalopati • diagnosticere alkoholisk fedtlever, hepatit og cirrose • udføre abstinensbehandling • korrigere vitaminmangeltilstande • iværksætte ernæringsterapi • vurdere behovet for henvisning til psykiater
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.10.2 M
Udrede og akut behandle anafylaktisk reaktion/akut urticaria/angioneurotisk ødem
• angive mekanismer (allergi/ikke allergi) • vurdere behovet for visitation til specialist i rolig fase
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.10.3 M
Udrede og akut behandle insektstiksreaktioner
• angive mekanismer (allergi/ikke allergi) • informere om prognose og forsigtighedsregler • visitere til specialist i rolig fase
Mesterlære og/eller Opgaver
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
59
13.10.4 M
Behandle og visitere malnutrition
• iværksætte ernæringsterapi, herunder: o vurdere ernæringstilstand, herunder udregne body
mass index (kg/m2) og utilsigtet vægttab som procentdel af habitualvægt
o estimere individuelt behov for energi og protein o angive administrationsformer o kunne redegøre for komplikationer o samarbejde med klinisk diætist
• visitere komplicerede tilfælde til specialist
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.10.5 S
Udrede og behandle trombosetendens, lungeemboli dyb venetrombose og arterielle embolier
• iværksætte akut/subakut udredningsforløb • iværksætte initial elektiv udredning af tilgrundliggende
årsager, herunder skelne mellem hyppigste årsager til trombose
o arvelige/erhvervede o cellulære/humorale
• diagnosticere hæmodynamisk betydende LE: visitation til trombolyse
• øvrige LE/DVT: starte AK-behandling på klinisk mistanke • videre behandle og kontrollere tromboemboliske tilstande • informere om tromboseprofylakse
Mesterlære og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.10.6 M
Udrede, behandle og visitere infektion hos den immuninkompetente patient
• angive årsager til immuninkompetence (neutropeni, immunsuppressiv behandling (fx hos den organtransplanterede), HIV-infektion)
• iværksætte initial bredspektret antibiotisk behandling sideløbende med mikrobiologisk udredning
• visitere til specialafdeling ved behov
Mesterlære og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken og/eller Audit af journaler
13.10.7 M
Udrede og visitere patient med malign sygdom
• tilrettelægge et udredningsprogram efter hvad der vil have terapeutisk konsekvens for patienten
• visitere til kurativ eller specifik palliativ terapi (kirurgisk, onkologisk, hæmatologisk)
• varetage den palliative behandling til patienter, som ikke kan tilbydes specifik terapi
Mesterlære og Teoretisk kursus og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
60
13.10.8 GA 1
Varetage rationel lægemiddelterapi og bivirkninger
• udføre farmakoterapi efter gældende rekommandationer, herunder anvende viden vedrørende
o indikationer og kontraindikationer for ethvert lægemiddel man som læge ordinerer eller administrerer
o de særlige problemer, der knytter sig til lægemiddelterapi hos patienter med specifik organpåvirkning eller hos ældre
• relevant afveje effekt mod risiko for bivirkninger • anvende viden vedr. lægemiddelbivirkninger, herunder om
o forebyggelse, hvor dette er muligt o differentialdiagnoser o mekanismer (allergi/ikke allergi) o varetagelse af monitorering o information om prognose og forsigtighedsregler o behov for supplerende diagnostik i rolig fase
• vælge billigste behandling blandt flere ligeværdige • informere patienten om fordele og risici
Mesterlære og Kursus og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.10.9 M
Diagnosticere, akut behandle og visitere patient med forgiftninger
• anvende specifikke antidoter (mod paracetamol, morfica, benzodiazepiner m.fl.)
• udrede, herunder opspore o toksinets art o toksicitet og mængde o tidspunkt for indtagelse o miljø hvori forgiftningen er foregået
• iværksætte relevant undersøgelsesprogram for toksikologiske analyser
• visitere til observationsseng, evt. monitorering • visitere til specialafdeling (gastroenterologi/hepatologi,
nefrologi, hæmatologi) ved behov
Mesterlære og/eller Fokuseret klinisk ophold og/eller Læringsdagbog og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.10.10 M
Varetage patient med manifest eller truende svigt af vitale organfunktioner
• vurdere behov for overflytning til intensivafdeling • varetage fornøden kommunikation med intensivafdeling
vedrørende overflytning, herunder journalføring af den medicinske behandlingsplan i koordination med intensivafdelingens behandlende læge
• formidle fornøden kontakt til relevante intern medicinske specialer
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
61
13.10.11 M
Udrede, behandle og visitere patient med bevidsthedspåvirkning
• gradere bevidsthedspåvirkning • opstille prioriteret udredningsprogram • iværksætte initial behandling samt visitere ud fra afklarede
eller tentative diagnoser
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.10.12 M
Udrede, behandle og visitere krampeanfald
• skelne funktionelle og epileptiske (generaliserede og fokale) krampeanfald
• opstille prioriteret udredningsprogram • behandle akutte krampeanfald samt evt. udløsende årsag • igangsætte behandling ved status epilepticus samt visitere • rådgive om forholdsregler
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.10.13 S
Diagnosticere hjernedød • iværksætte udredningsprogram • tage initiativer i forbindelse med mistanke om hjernedød
mhp. mulig organdonation
Afdelingsundervisning Struktureret observation i klinikken
13.10.14 M
Iværksætte initial diagnostik og behandling, samt kunne visitere ved akutte neurologiske udfald og neuromuskulær svækkelse
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
13.10.15 GA 1
Varetage patient med følgetilstande til apoplexia cerebri
• angive risikofaktorer for udvikling af cerebrovaskulær sygdom
• udrede og behandle, herunder udføre o relevant udredning af årsag o sekundær profylaktisk behandling o behandling af følgetilstande til apopleksi o planlægge ernæring og genoptræning o prognosticere svær invaliditet uden
genoptræningspotentiale
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken Og/eller Struktureret vejleder samtale Og/eller Audit på patientjournaler og Gennemgang af logbog
62
13.11 Kommunikator
Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål
Herunder kunne: Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.11.1 GA 1
Varetage kommunikation med patienter og pårørende
• optage en specialespecifik anamnese, der afklarer patientens problemer på de biomedicinske, sociale og psykologiske områder
• i alment forståeligt sprog kunne redegøre for rationalet i et udredningsforløb, den diagnostiske afklaring og forventet forløb på basis af diagnosen og den valgte behandling
• gennemføre svære samtaler, fx information om alvorlige tilstande, pludselig død, patientklager o.l. i relation til god lægelig praksis og egen kompetence
• udvise empati i samtaler med patienter og pårørende, herunder i patientens ønsker om information og medinddragelse i undersøgelses- og behandlingsplaner
• vejlede patienter og pårørende om klageveje
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning
Struktureret observation i klinikken og Struktureret vejledersamtale
13.11.2 GA 1
Varetage kommunikation i afdelingen
• deltage i diskussioner om lovmæssige problemstillinger • udføre en etisk analyse af et medicinsk problem • varetage og sikre en effektiv og korrekt information i relation
til læger, sygeplejerske og andet personale • varetage en effektiv og korrekt skriftlig dokumentation og
journalføring, herunder medicinskemaer og epikriser
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning
Struktureret observation i klinikken og 360-graders evaluering
63
13.12 Samarbejder
Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.12.1 GA 2
Indgå i og medvirke til udvikling af tværfaglige teams
• etablere og udvikle mono- og tværfaglige samarbejdsrelationer, herunder socialmedicinsk samarbejde i forhold til ældre og ved intern medicinsk patient indlagt på intensiv afdeling
• erkende konflikter • opstille handlingsplaner for løsning af konflikt i
samarbejdende team
Mesterlære og Kursus
Struktureret observation i klinikken og/eller 360-graders evaluering og Godkendt kursus
13.12.2 GA 1
Samarbejde med patient og pårørende i fastlæggelse af undersøgelses- og behandlingsplaner
• arbejde åbent og medinddrage patient og pårørende i problemløsning og planer
Mesterlære og Kursus
Struktureret observation i klinikken og/eller 360-graders evaluering og Godkendt kursus
13.12.3 GA 2
Samarbejde på tværs af specialer og afdelinger
• etablere kontakt til samarbejdende specialer og afdelinger • udvikle og vedligeholde kontakt til samarbejdende specialer og
afdelinger
Mesterlære og Kursus
Struktureret observation i klinikken og/eller 360-graders evaluering og Godkendt kursus
64
13.13 Administrator/Leder Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.13.1 GA 1
Lede en stuegang • planlægge stuegang med øvrige personale (fx afklare organisatoriske forhold af betydning for beslutninger på stuegangen, forstuegang etc.)
• afvikle stuegang med gennemgang af status for alle patienter og hensigtsmæssigt planlæggelse af yderligere forløb
• sammenfatte og evaluere stuegangen, herunder følge op på lagte planer (ex. hvad skal gøres nu, hvad kan vente, hvad skal diskuteres ved konference)
Mesterlære og Kursus
Struktureret observation i klinikken og/eller 360-graders evaluering og Godkendt kursus
13.13.2 GA 1
Lede en tværfaglig konference • prioritere hvilke emner der skal diskuteres (sammen med andet personale)
• summere beslutninger • sørge for at disse kommer til udførelse
•
Mesterlære og Kursus
Struktureret observation i klinikken og Godkendt kursus
13.13.3 GA 1
Lede et vagthold ved modtagelse af akut patient
• skabe overblik • uddelegere opgaver • tilkalde fornøden hjælp
Mesterlære og Kursus
Struktureret observation i klinikken og/eller 360-graders evalueringog Godkendt kursus
65
13.14 Sundhedsfremmer
Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål
Herunder kunne: Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.14.1 GA 2
Identificere væsentlige faktorer for sundhed
• identificere væsentlige faktorer for sundhed, herunder identificere de samfundsmæssige, kulturelle og subjektive betingelser for patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og kunne reagere på de forhold, hvor rådgivning er påkrævet
13.14.2 GA 2
Rådgive om øget sundhed • arbejde for og rådgive om øget sundhed hos patienten og i lokalsamfundet, ud fra evidensbaseret viden om væsentlige risikofaktorer og effekten af forebyggelse
13.14.3 GA 2
Samarbejde med andre om sundhed
• samarbejde med de relevante videnskabelige selskaber og andre foreninger eller myndigheder, om at identificere og rådgive risikogrupper i specialets patientpopulation, og anvende den tilgængelige viden om forebyggelse i disse gruppe
13.14.4 GA 2
Undervise om sundhed • rådgive/undervise andre personalegrupper, myndigheder, patientforeninger o.l. om generelle risikofaktorer af betydning for visse sygdomme
13.14.5 GA 1
Anvende love og regler om anmeldelsespligt
• anvende reglerne for anmeldelse af mistænkte medicinbivirkninger, venerea og andre smitsomme sygdomme
13.14.6 GA 1
Anvende relevant sociallovgivning
• anvende sociallovgivningen og sociale hjælpeforanstaltninger i den enkelte patients tilfælde
Mesterlære og/eller Afdelingsundervisning og/eller Selvstudium og/eller Opgave
Struktureret observation i klinikken og/eller Bedømmelse af opgave
66
13.15 Akademiker Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne:
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne:
Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.15.1 GA 2
Formulere en problemstilling og opstille en hypotese
• identificere manglende viden og opstille en klinisk problemstilling • opstille relevant hypotese, og på basis heraf udarbejde en
projektbeskrivelse og stå for afvikling af projektet
13.15.2 GA 2
Søge viden, vurdere viden og konkludere
• foretage litteratursøgning • kritisk vurdere videnskabelig litteratur og lærebøger og kunne
uddrage essensen heraf. • anvende viden vedr. basale principper i den medicinske statistik • anvende viden vedr. basal klinisk epidemiologi • vurdere egne eller andres forskningsresultater, og levere en samlet
konklusion • vurdere eksisterende behandlinger samt implementere ny
behandling på basis af nye forskningsresultater
13.15.3 GA 2
Formidle et budskab • undervise studenter, kolleger eller andet personale • formidle et videnskabeligt budskab til kolleger og andet personale • forberede og holde et videnskabeligt foredrag
Afdelingsundervisning og/eller Læringsdagbog og Selvstudium og Opgaver og/eller Deltagelse i videnskabelige projekter
Struktureret observation i klinikken og Gennemgang af læringsdagbog og Bedømmelse af opgave
67
13.16 Professionel
Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål
Herunder kunne: Læringsmetoder Evalueringsmetoder
13.16.1 GA 1
Varetage faglig udvikling • tage initiativ til egen faglig udvikling og identificere mål og midler samt dokumentere egen læring
• vurdere egen faglig formåen og åbent tilkendegive grænser for samme og opsøge assistance ved behov
13.16.2 GA 1
Varetage personlig udvikling • bidrage til et frugtbart læringsmiljø, herunder oplæring af andre • reflektere kritisk over egne handlinger, og kunne håndtere
situationer, hvor der er begået fejl eller utilsigtede hændelser. Kende afdelingens politik og rutine vedr. ulykkelige hændelser og alvorlige fejl
• håndtere situationer, hvor samarbejdspartnere har begået fejl eller utilsigtede hændelser, med respekt, forståelse og empati og i etisk overensstemmelse med afdelingens politik og rutiner og kravet til professionen
13.16.3 GA 2
Udvise organisatorisk og etisk indsigt
• udvise kendskab i den daglige funktion til afdelingens politik og rutine i forhold til patientbehandlingen i almindelighed, og spec. vedr. utilsigtede hændelser og fejl
• udvise respekt for kravet om effektivitet i patientbehandling og kunne diskutere og håndtere etiske og organisatoriske dilemmaer vedr. prioritering og ressourcefordeling
• forklare specialets placering i sundhedsorganisationen og diskutere afgrænsningen til og samspillet med andre specialer, sundhedsprofessioner og primærsektoren
Afdelingsundervisning og Læringsdagbog og Selvstudium
Struktureret observation i klinikken og/eller Gennemgang af læringsdagbog og/eller Struktureret vejledersamtale
68