HorYsont nr.5 2008
-
Upload
ymca-denmark -
Category
Documents
-
view
242 -
download
0
description
Transcript of HorYsont nr.5 2008
YY
KFUM og KFUK i Danmark
HORYSONTNummer 5 November 2008
Networkere i London Et nyt horYsont på vej Skabelsen garanterer gåsehud Salmer om menneskelivet
Kvinder i nutiden fejrede fortiden
- KFUK fyldte 125 år
Året hælder dybt - efteråret i ord og farver
UD MED TROEN - eller skal den være helt privat?
Religion og religiøse symboler i det offentlige rum
2
ÅRGANG 9 NOVEMBER 2008ISSN 1399-9117
Ansvarshavende redaktørAstrid Bjørg MortensenValby Langgade 192500 ValbyE-mail [email protected]. 36 14 15 37
Redaktionssekretær:Michelle U. QuitzauE-mail [email protected] Tlf. 26 13 31 14
Redaktionen:Bjarke FriisE-mail [email protected]. 33 15 13 31
Evan JohansenE-mail [email protected]. 97 12 12 01
Bibi SandegaardEmail: [email protected] Tlf: 24 60 19 12
Annonceredaktion:KFUM og KFUK i DanmarkValby Langgade 19, 2500 Valby Tlf. 36 16 60 33Mandag til torsdag 10.00-16.00Fredag 10.00-15.00
Abonnement for medlemmer af KFUM og KFUK: 200 kr.
De i artiklerne fremførte synspunk-ter er forfatterens og deles ikke nødvendigvis af redaktion og udgiver.
Deadlines:Nr. 1/2009: Lederblad - deadline 10. decemberNr. 2/2009: Magasin - deadline 1. februar 2009
Oplag: 4.500Layout: Pernille Rosenbak Hansen Tryk: Jørn Thomsen A/SPapir: Cyclus Print 100 g.Forsidefoto: Istock.com
HORYSONT
Side 4-5: InterviewLars Busk Sørensen er aktuel med en ny bog. Den 78-årige salmedigter har
samlet 30 nye salmer i den nye bog. I dette interview kan du komme tættere
på manden, der omsætter personlige refl eksioner til smukke salmer.
Side 6-12: TemaDet er in at tro, men det er yt at missionere, og vi bryder os ikke om at
blive konfronteret med de synlige tegn på religion, som for eksempel reli-
giøse symboler. Temaet tager denne gang fat på spørgsmålet om religion
og religiøse symboler skal have en plads i det offentlige rum - eller om det
er en privat sag.
Side 16-17: FotoreportageHer kan du lade tankerne svæve og få ny inspiration til en dejlig medita-
tiv andagt.
Side 28-29: KFUK 125 år - og stadig lige relevantMød præsidenten for KFUKs verdensbevægelse Susan Brennan, der
kæmper for ligestilling og kvinders rettigheder verden over.
HORYSONT November 2008
HENVISNINGER PÅ FORSIDEN:
Har du lyst til at skrive for horYsont og re-portere nyt fra KFUM og KFUK-landskabet? Så skriv en mail til redaktør Astrid Bjørg Mortensen på [email protected] og fortæl lidt om dig selv.
INDHOLD
Ud med troen: side 6-12.Religion og religiøse symboler i det offentlige rum: side 6-12.Kvinder i nutiden fejrede fortiden: bagsiden.Året hælder dybt: side 16-17.
3
ӁRGANG 9 NOVEMBER 2008ISSN 1399-9117
KFUM og KFUK i Danmark
HORYSONT November 2008
Af næstformand Tove Haunstrup Møller.
KFUM og KFUK er en børne- og
ungdomsbevægelse, som har til
formål at forkynde evangeliet om
Jesus Kristus.
Landskontor
Valby Langgade 19, 2500 Valby
tlf. 36 16 60 33, fax 36 16 08 18
Mail: [email protected]
www.kfum-kfuk.dk
giro 3 00 73 32
Åbningstider: mandag-torsdag
kl. 10.00-16.00, fredag kl. 10.00-15.00
Generalsekretær
Kirsten Lund Larsen
Administrationschef
Gorm Skat Petersen
Formand
Ole Thomsen
Unitas Forlag
Peter Bangs Vej 1D
2000 Frederiksbjerg
Tlf. 36 16 64 81
Mail: [email protected]
www.unitasforlag.dk
Forlagsdirektør: Henrik Nielsen
Unitas Rejser
Glarmestervej 20 A
8600 Silkeborg
Tlf. 86 82 56 11
Mail: [email protected]
www.unitas.dk
Direktør: Knud Erik Bjerre
Frivillige er guld
Børn og unge er med visionen for alvor kommet
på dagsordenen. I lokale aktiviteter og klubber
møder de unge og voksne, der brænder for at
videregive budskabet om at kunne tro på Gud, og
Gud tror på os. Måske er det muligt at nå endnu
fl ere?!
Frivillige må i denne sammenhæng betragtes
som guld! Flere lokale initiativer er allerede i
gang for at fi nde værdifulde lederkræfter.
På kommunikationsområdet vil vi om kort tid
også kunne mærke, at frivillige har høj prioritet.
I ni år har vi modtaget det velkendte horYsont,
der har givet stof til eftertanke, inspireret og
måske endda provokeret! Nu er det tid til at sige
farvel, men også velkommen. Fremover vil vi
kunne se i vores medlemsblad, at frivillige har
særlig betydning for vores organisation.
Du vil i 2009 modtage fem blade, hvoraf de tre
tjener den fornemme opgave at give ny energi til
det daglige arbejde med børn og unge. Bladene
vil have fokus på inspiration, ideer og erfaringer
til brug hos børn og unge i det lokale klubarbej-
de. Læs mere om de nye medlemsblade på side
15 i dette sidste nummer af horYsont.
God arbejdslyst og god læselyst i de nye med-
lemsblade.
Nu er det tid til at sige farvel,
men også velkommen.
4 HORYSONT November 2008
G ennem hele livet har Lars
Busk Sørensen sat ord sam-
men. I starten handlede det
ikke om salmer, men om digte. Digte
der til tider var meget samfundskriti-
ske. Lars Busk Sørensen var ung lærer
i tresserne, og var med i oprøret mod
det bestående.
”Jeg havde egentlig aldrig tænkt på, at
det skulle ende med salmer. Men på et
tidspunkt havde jeg nogle meget stærke
kampe i mig selv i forhold til kristen-
dommen. Jeg er vokset op i et indremis-
sionsk miljø på Ikast-egnen, men havde
svært ved at fi nde ud af det med Gud.
Det var så svært at tro. Jeg stillede
mange spørgsmål til troen, og tvivlen
var stærk. Så jeg begyndte at skrive om
det, og pludselig fi k jeg det, som Grundt-
vig kalder for sin mageløse oplevelse.
Min oplevelse handlede om, at jeg opda-
gede, at Gud kommer til os mennesker,
og pludselig var det slet ikke så svært,”
fortæller Lars Busk Sørensen.
Refl eksioner
Lars Busk Sørensen stiller stadig
spørgsmål til kristendommen, og det
præger hans salmer.
”Jeg tror aldrig, jeg holder op med at
stille spørgsmål. Der dukker hele tiden
tanker op, og så bruger jeg skriveriet
for at refl ekterer over livet, og det kom-
mer der så en salme ud af,” fortæller
Lars Busk Sørensen og fortsætter:
”I en periode var jeg meget optaget af
teolog og fi losof K. E. Løgstrup og ska-
belsesteologiske tanker, og det smitte-
de selvfølgelig af på det jeg skrev. Men
jeg synes, jeg kommer hele vejen rundt i
kristentroen, med det jeg skriver. Nogle
har ment, at jeg var alt for meget opta-
get af første trosartikel, men det holder
ikke, man kan jo bare læse min nye bog
”Gør os til mennesker Gud”, hvor fl ertal-
let af salmerne handler om Kristus.”
Menneskelivet
Lars Busk Sørensen har ikke nogen
faste ritualer, når han skriver salmer.
Ordene kommer til ham.
Personlige refl eksioner omsættes til salmerOplevelsen af at Gud kommer til os, satte gang i salmeskri-veriet hos 78-årige Lars Busk Sørensen. I dag beriger han mange med sine salmer.
Af Evan Johansen.
5 Interview | HORYSONT November 2008
GØR OS TIL MENNESKER, GUD
Lars Busk Sørensen har netop udgivet en ny bog på
Unitas Forlag. Bogen hedder ”Gør os til mennesker,
Gud” og indeholder 30 nyskrevne salmer. Melodierne
er komponeret af kendte danske sangkomponister,
og salmerne er krydret med salmedigterens egne
kommentarer.
Læs anmeldelsen side 31.
”Hvis jeg skulle sætte sig ned og vente
på, inspirationen kom, så tror jeg aldrig
det blev til noget. Jeg skriver ud fra det,
der kommer til mig, siger han.
Lars Busk Sørensen er ikke uddannet
teolog, og han er også blevet kritiseret
for, at hans salmer ikke holder teologisk.
”Egentlig har jeg aldrig forestillet mig
selv som salmedigter, men sådan er det
blevet. Hvad gør det, at mine salmer
ikke holder teologisk, for jeg skriver
poesi, og folk synger dem gladelig. Det
er måske på baggrund af det teologiske,
at jeg kun fi k tre salmer med i den nye
salmebog. Det er jeg lidt skuffet over,
men sådan er det jo. Så er det rart, at
de kan bruges i andre sammenhænge,
og det er også rart, at folk holder af
det, jeg skriver, og derfor ofte spørger,
om jeg vil skrive en lejlighedssalme til
en landslejr, et jubilæum eller lignende,”
siger Lars Busk Sørensen.
Samarbejde
Lars Busk Sørensen er ikke musikalsk
anlagt, så derfor har han brug for, at
andre sætter melodi til hans tekster.
- Jeg skriver ofte salmer på kendte
melodier, for så er jeg sikker på, at de
er gangbare, men i stort set alle tilfælde
får jeg en komponist til at skrive en ny
melodi. Nye salmer skal ikke synges
på gamle melodier, for så lægger man
ikke mærke til teksten,” siger Lars Busk
Sørensen.
En af dem, der ofte laver melodierne
er organist Willy Egmose. Men Lars
Busk Sørensen samarbejder med fl ere
andre, når det gælder melodierne.
En af de Lars Busk Sørensen-salmer
der slides mest på, er ”Menneske din
egen magt”. Selvom digteren har rundet
78 år, ligger han slet ikke stille, men for-
sætter arbejdet med at skrive moderne
tekster, der kan slides på, og mon ikke
fl ere af hans tekster fi nder vej til KFUM
og KFUKs nye sangbog, der dukker op
om et lille års tid.
�� FAKTA
Lars Busk Sørensen
78 år
Bor i Lemvig
Uddannet lærer
Salmedigter og foredragsholder
6 HORYSONT November 2008
DEN HEMMELIGE FISK
Fisken er et af de
ældste symboler.
Det blev brugt
som hemmeligt
tegn af de første
kristne menighe-
der. Romerrigets offi cielle religion var
dyrkelsen af de gamle olympiske guder,
kristendommen var ikke tilladt før år 311.
Fra år 81 til 311 blev de kristne forfulgt,
tortureret eller henrettet, fordi de ikke
ville tilbede de romerske guder. Fisken
blev brugt som tegn mellem kristne,
så de kunne genkende andre kristne.
Bogstaverne i Jesus, Kristus, Guds Søn,
Frelser - ”Iesous Christos Theou Hyos
Soter” - danner det græske ord for
fi sk ICHTHYS. Men fi sken er også et
godt symbol, fordi det handler om
vand, liv og dåb og om at blive mæt.
Alle de kristne er fi sk i vandet, for
Jesus har kaldt disciplene for men-
neskefi skere.
I.N.R.I.
På latin danner begyndelses-
bogstaverne i ”Jesus fra Na-
zaret, jødernes konge”
forkortelsen I.N.R.I. Denne titel stod på
et skilt, som sad på korset over Jesu
hoved, da han blev korsfæstet. I dag
står bogstaverne på mange kors.
KORSET
Korset er kristendommens kendetegn
og symbol - eller som man vil sige i dag:
Kristendommens logo. Et kendetegn,
en enkel fi gur, der sammenfatter og
udtrykker en masse, som det vil være
svært at gøre med få ord. Som sådan
skal korset pege hen på og minde om
Jesu lidelse og død på korset, især når
der er en Jesusfi gur på. Men korset
fi ndes også som det tomme kors, og da
udtrykker det i stedet dødens over-
vindelse, sejr, opstandelse og nyt liv.
Der fi ndes mere end 400 forskellige
korsformer.
CHI RHO
Labarum eller Chi-Rho., de to første bog-
staver i græsk for Kristus.
Udtales [KI RO] er måske det ældste
monogram der er brugt for navnet Jesus
Kristus. Det blev fundet skrevet langs
væggene i katakomberne i det gamle
Rom. Chi og Ro er de første
To bogstaver i det græske ord for
Kristus. Ch er på græsk X og det græske
R var formet som et P. Som et tidligt kri-
stent symbol, betød Chi Ro held og lykke.
Debatten om mus-
limske kvinders
lov til at bære
tørklæde i det of-
fentlige rum blus-
ser op med jævne
mellemrum - for
det signalerer jo
hvad man tror på, og det er noget
man skal holde for sig selv i dette
land!
Samtidig bliver det mere og mere
moderne at få tatoveret kristne sym-
boler på sin krop. Men hvad handler
alt dette egentlig om: Hvorfor skal
religionen være en privat sag, kan
man forbyde religiøse symboler, og
hvorfor har vi pludselig større behov
for at vise, hvad vi tror på? Og hvad
stiller KFUM og KFUK op med dette
forsøg på at ignorere religionen i det
offentlige rum?
God læselyst på de næste sider.
Astrid Bjørg Mortensen
REDAKTIONENS KOMMENTAR:
Astrid Bjørg MortensenSymboler på kristendommenDe mest velkendte symboler på kristendommen er korset og fi sken, men der fi ndes faktisk andre.
Det er ganske vist ikke nogen vi støder på ofte i det offentlige rum, men her er nogle af dem:
T E M A : Symboler og religion i det offentlige rum
På latin danner begyndelsesbogstaverne i "Jesus fra Nazaret, jødernes konge"
forkortelsen I.N.R.I. Denne titel stod på et skilt, som sad på korset over Jesu hoved, da
han blev korsfæstet. I dag står bogstaverne på mange kors.
Korset
Korset er kristendommens kendetegn og symbol - eller som man vil sige i dag:
Kristendommens logo. Et kendetegn, en enkel figur, der sammenfatter og udtrykker en
masse, som det vil være svært at gøre med få ord. Som sådan skal korset pege hen på og
minde om Jesu lidelse og død på korset, især når der er en Jesusfigur på. Men korset
findes også som det tomme kors, og da udtrykker det i stedet dødens overvindelse, sejr,
opstandelse og nyt liv. Der findes mere end 400 forskellige korsformer.
Xp-monogrammet…
Chi Rho
Labarum eller Chi-Rho. , de to første bogstaver i , græsk for Kristus.
Udtales [KI RO] er måske det ældste monogram der er brugt for navnet Jesus Kristus. Det
blev fundet skrevet langs væggene i katakomberne i det gamle Rom. Chi og Ro er de
første to bogstaver i det græske ord for Kristus. Ch er på græsk X og det græske R var
formet som et P. Som et tidligt kristent symbol, betød Chi Ro held og lykke.
Trekant + cirkler + cirkel med fisk + evt. skjoldet hvis det er ok i opløsningen
Treenigheds-symbolet
Egentlig burde der stå symboler, for der er mange symboler på treenigheden. Trekanten
går igen i dem alle sammen, hvad enten det er som tre cirkler, der er flettet sammen, tre
fisk eller som en almindelig trekant. Cirklerne har ingen begyndelse og ingen ende, og det
symboliserer Guds evighed. Trekanten er formentlig et af de første symboler på
treenigheden, og de tre lige lange sider repræsenterer Gud i tre personer.
Y
så de kunne genkende andre kristne.
Bogstaverne i Jesus, Kristus, Guds Søn,
Frelser - ”Iesous Christos Theou Hyos
Soter” - danner det græske ord for
fi sk ICHTHYS. Men fi sken er også et
godt symbol, fordi det handler om
vand, liv og dåb og om at blive mæt.
Alle de kristne er fi sk i vandet, for
Jesus har kaldt disciplene for men-
neskefi skere.
I.N.R.I.
På latin danner begyndelses-
bogstaverne i ”Jesus fra Na-
zaret, jødernes konge”
Af Bjarke Friis og Astrid Bjørg Mortensen, foto: Istock.com, sxc.hu.
HORYSONT November 2008 7
NON EST
NON EST
FILIUS
DEUS
PATER
NON E
ST
EST EST
EST
SPIRITUSSANCTUS
Symboler på andre religionerAndre religioner har også symboler, der
er synlige, kendte og bærer en tradition
med sig. Det mest kendte og omdisku-
terede udtryk for islam er tørklædet,
og for jødedommen er det stjernen, der
har en lang historie bag sig.
TØRKLÆDE
I Fran krig er det
forbudt at bære
religiøse symbo-
ler i det offentlige
rum, det vil sige
i parlamentet,
i skoler og på
andre uddannel-
sesinstitutioner
med mere. Siden
1905 har Frankrig haft en skarp adskillelse
mellem kirke og stat. Historisk har det været et
opgør med krucifi kser og andre kristne symbo-
ler, men i dag anses forbuddet hovedsageligt at
være rettet mod muslimske kvinders tørklæ-
der. Tyrkiet har ligeledes et forbud mod at bære
tørklæder i skoler og offentlige bygninger. Det
diskuteres i øjeblikket om forbuddet skal ophæ-
ves.
JØDESTJERNEN
Fra omkring år 1200 dukkede jødestjernen op
som et almindeligt jødisk symbol. I Nazityskland
skulle jøderne bære en synlig jødestjerne. Det
kunne enten være et hvidt armbånd med en blå
jødestjerne eller en gul jødestjerne, der sad fast
på tøjet. Det blev brugt som et nedværdigende
symbol, så jøderne
kunne kendes i forbin-
delse med det systema-
tiske folkemord under
anden verdenskrig. I dag
er jødestjernen en del af
det israelske fl ag.
TREENIGHEDS-SYMBOLET
Egentlig burde der stå
symboler, for der er man-
ge symboler på treenig-
heden. Trekanten går
igen i dem alle sammen,
hvad enten det er som
tre cirkler, der er fl ettet
sammen, tre fi sk eller som en alminde-
lig trekant. Cirklerne har ingen begyndelse og ingen ende, og det symboli-
serer Guds evighed. Trekanten er formentlig et af de første symboler på
treenigheden, og de tre lige lange sider repræsenterer Gud i tre personer.
JESU MONOGRAM IHS
IHS er en forkortelse for Jesus, Ihsous på græsk, men fortolkes også
som en forkortelse af ”Iesous Hominum Salvator”, der betyder ”Jesus
menneskets frelser”.
”
8 HORYSONT November 2008
D et er ikke nogen nyhed, at
religion på vore breddegrader
har mistet sin betydning de
fl este steder i samfundet. Religion spil-
ler ikke længere nogen væsentlig rolle
inden for jura, økonomi og
lovgivning. Religionssociolog
Lars Ahlin, der er lektor på
Aarhus Universitet, mener
ikke nødvendigvis, at det har
medført, at religion ikke er
til stede i det offentlige rum.
Tværtimod er der meget i dagens Dan-
mark, der peger i en anden retning.
Præster optræder i mange forskel-
lige sammenhænge, lige fra Etisk
Råd til debatprogrammer i tv og
sågar i offi cielle kommissioner, hvor
for eksempel biskop Kjeld Holm har
været formand for Nævnet for Etnisk
Ligestilling. Præster bliver opfattet
som repræsentanter for kirken, men
bruges i verdslige sammenhænge. En
anekdote om virksomhedspræster
illustrerer en almindelig opfattelse:
”Præster er velkomne, bare de ikke
snakker om Gud”.
Identitetsreligion
De sidste mange år har været ken-
detegnet ved, at religion har mistet
indfl ydelse, men Lars Ahlin peger på
en anden tendens.
”Religion oplever en genkomst, men
det er en anderledes religion, som ta-
ger udgangspunkt i jeg-et. Det betyder,
at religionerne ikke har grundlæggen-
de læresætninger som forudsætning,
men er præget af selv-identitet,” siger
Lars Ahlin.
Med andre ord sammensætter man
sin egen religion, så den passer til ens
identitet.
Forbud kan have forskellige effekter
Der er mange eksempler på forbud
mod religioner, og det har en blandet
effekt. Et eksempel er det tidligere
kommunistiske Østtyskland, hvor den
offi cielle statsideologi så skævt til
religion. Konsekvensen af det var, at
tilslutningen til religiøse fællesskaber
var nedadgående. I dag er det østlige
Tyskland stadig karakteriseret ved
markant fl ere ikke-troende
i sammenligning med det
vestlige Tyskland. Et andet
eksempel er Polen, hvor
tendensen er nærmest stik
modsat. Under kommunis-
men havde Polen samme of-
fi cielle statsideologi, men den katolske
kirke stod stærkt under kommunismen.
Enestående tilbud
Trods religionernes tilbagetog i det
moderne samfund er der stadig noget
der trækker. Sverige er et eksempel på,
at stat og kirke inden for de seneste år
er blevet adskilt, men i Sverige har man
ikke oplevet et dramatisk fald i antallet af
medlemmer.
”Kirken kan tilbyde noget, som ingen
andre kan, for eksempel kirkebryllup og
begravelse. Undersøgelser viser, at der
ikke fi ndes tilsvarende ritualer andre
steder end i kirken”, slutter Lars Ahlin.
Religion er privat
Privatiseringen af religion i dagens samfund betyder, at det er ok at tro, men det er ikke ok at
missionere. Religionerne er dog ikke blevet helt usynlige, men har nærmere ændret sig. Af Bjarke Friis, foto: Mary Gasho/Istock.com.
Der er mange eksempler på forbud
mod religioner, og det har en noget
blandet effekt”
T E M A
HORYSONT November 2008 9
S amfundet er i forandring, og de
ting der er sket, er af sådan en
karakter, at der er behov for, at
der skal ske et nyt møde mellem kirken
og samfundet. Derfor skal kirken genop-
dage missionstanken”.
Det er hovedtanken i de ord Karsten
Nissen, der er biskop i Viborg Stift har
sat på tryk i sin bog En gammel folke-
kirke i en ny tid. Spændende tanker, som
vi har bedt biskoppen om at uddybe.
Forholdene i samfundet er anderledes
i dag end da kirken blev grundlagt, men
hvad er kirkens rolle i en ny tid?
”Folkekirken må ikke sygne hen i en mis-
forståelse af, at tingene er, som de altid
har været. Vi må forholde os til virkelig-
heden. Per tradition har der været en
syntese, der knyttede kirken og sam-
fundet sammen i den vestlige verden.
Sådan er det ikke mere. Snakken om
religion ud af det offentlige rum er et
ganske godt eksempel på, at samhørig-
heden har forandret sig. Derfor må vi
som kirke vende tilbage til udgangspunk-
tet og være i mission. Det er en nødven-
dighed, hvis der skal genetableres en
binding mellem kirken og den kultur, der
præger samfundet”, fastslår Karsten
Nissen og fortsætter:
”Missionsdimensionen i kirken skal
genopdages. Går vi tilbage til Det nye Te-
stamente, så er al teologien jo missions-
teologi. Det er mission, der er årsag til,
at den kristne kirke bredte sig og blev
den religion, den er i dag. Derfor må vi
tage missionsforpligtelsen på os.”
Kirken skal forstå kulturen
Som tingene er i dag, er der ikke læn-
gere en syntese mellem kirke og sam-
fund på samme måde som tidligere.
Hvordan skal kirken ændre på dette?
”Først og fremmest skal kirken blive
bedre til at forstå, hvad der sker i
samfundet, og kirken skal forstå,
at der ikke længere er en naturlig
syntese mellem folk og kirke. Kirken
var engang bindeleddet, det er den
ikke mere. Folkekirken står så tilbage
som et moment over noget, der var
en gang. Det skal vi have ændret på.
Vi skal ud af de lukkede rum, som vi
risikerer at stå i, hvis vi går ind i den
tanke, at der er for meget religion i det
offentlig rum. Kirken skal være i sam-
fundet. Det er det, Gud har skabt den
til. Vi skal som kirke se de muligheder,
der ligger i samfundet. Vi skal gøre
op med den tanke, at kun det der kan
bevises er sandt. Hvordan kan vi have
en etik og værdidebat, hvis vi glemmer
kristendommen?” Spørger Karsten
Nissen.
Mission - hvordan?
Kirken skal drive mission, men hvor-
dan?
”Jeg vil ikke komme med et svar på
det spørgsmål. Jeg slutter heller ikke
min bog med et stort og velovervejet
program. Det er helt bevidst, for det
er noget hver menighed skal diskutere.
Hvordan kan vi være menighed for vo-
res sogn? Hvordan kan vi gøre tærsk-
len til kirken lavere? Det er blot nogle
af de spørgsmål, der skal drøftes.
Mange sogne er måske lukket i forhold
til samfundet, og der skal der åbnes
op,” fastslår Karsten Nissen, der ikke
tror, det er for sent at kirken ændrer
sig i forhold til at møde mennesker. Han
henholder sig til, at Paulus heller ikke
spurgte, om det var for sent at forkyn-
de evangeliet, da han blev kaldet.
”Vi har en udfordring, og den må vi
som kirkefolk tage op,” slutter Karsten
Nissen.
Karsten Nissens tanker er uddybet i bo-
gen En gammel folkekirke i en ny tid, som
er udgivet på Aros Forlag tidligere i år.
Menigheden skal være i missionAf Evan Johansen, foto: Ole Blume.
Biskop Karsten Nissen fastslår, at mange menig-
heder skal ud af den lukkethed de i dag befi nder
sig i i forhold til det omgivende samfund. Religion
skal ikke ud af det offentlige rum - tværtimod!
”Missionsdimensionen i kirken
skal genopdages. Går vi til-
bage til Det nye Testamente,
så er al teologien jo missions-
teologi. Det er mission, der er
årsag til, at den kristne kirke
bredte sig og blev den religion,
den er i dag. Derfor må vi tage
missionsforpligtelsen på os.
HORYSONT November 2008 10
T E M A
”
HORYSONT November 2008 11
M an vil aldrig kunne fjerne
religion fra det offentlige
rum. Religion er en stærk
kraft, som man ikke kan lægge bånd på.
Ligesom når vandet koger,
så skal dampen altså ud et
sted,” så klart formulerer
Henrik Bang-Møller, der
er sognepræst i Skagen,
sin holdning til det han kal-
der, ”de snerpede løftede
pegefi ngre” om religion
skal være privat.
Henrik Bang-Møller er fortaler for, at
religion skal fylde mere i det offentlige
rum. Dels fordi religion har godt af at
blive afprøvet i en offentlig debat, og
fordi tiden kalder på en større interesse
for de eksistentielle og menneskelige
spørgsmål.
”Af mange grunde melder der sig en
større interesse for de store spørgsmål
om liv, død, kærlighed og Gud. Derfor
synes jeg, at politik bør fylde mindre i for-
hold til det, jeg kalder de grundmenneske-
lige spørgsmål, og det er religion. Politik
er rammen og det grundmenneskelige
er indholdet. Det trænger vi til at snakke
mere om” siger Henrik Bang-Møller og
påpeger ordet religions oprindelige betyd-
ning: at binde fast eller binde sammen.
”Religion er det, der binder tilværelsens
løse ender sammen, dem der opstår,
når man stiller de store spørgsmål. Re-
ligion giver svar på de spørgsmål, som
man ikke blot kan få svar på ved sund
fornuft og politik” siger han.
For Henrik Bang-Møller går det menne-
skelige og det religiøse hånd i hånd.
”Det menneskelige er gået til de steder,
hvor vi har forbudt religion og det gud-
dommelige, for eksempel de tidligere
kommunistiske stater,” forklarer han.
RELIGION SKAL AFPRØVES
Et andet argument for at religion ikke
skal privatiseres, er at religion skal
kunne tåle at se dagens lys, blive mod-
sagt og udsat for kritiske spørgsmål i
den offentlige debat.
”Så sker der nemlig det, at religionen
bliver nødt til at forklare sig ordentligt.
Kristendommen har også godt af at
komme ud og blive prøvet af, så det ikke
bare bliver påståelighed og et spørgs-
mål om følelser. Det giver ingen mening,
når fundamentalister vil forbyde kritik
af religion,” siger Henrik Bang-Møller og
henviser til ”Durban 2”, FNs antirascis-
me-konference til marts næste år.
SYNLIG RELIGION PROVOKERER
Når vi nu ser en tendens til, at religion
skal væk fra det offentlige rum, er det
ifølge Henrik Bang-Møller, fordi vi ser
muslimernes meget synlige religion. Det
provokerer os danskere så meget, at vi
snakker om at forbyde tørklæder som
et synligt tegn på religiøsitet.
”At forbyde tørklæder er
at lave en regel for et liv,
der ikke lader sig regulere.
Jeg er modstander af tør-
klæder, men et forbud vil
være et fremmedelement
i vores demokrati, der er
kendetegnet af en fri og
åben meningsudveksling,” siger Henrik
Bang-Møller og fortsætter:
”Det ligger i kristendommens væsen og
vores protestantiske arv ikke at være så
synlig. Og så er vi jo også danskere og
har en stor blufærdighed og ”ved jorden
at blive, det tjener os bedst”. Selv ville jeg
heller ikke bryde mig om en meget synlig
religion, jeg synes kristendommen mere
er en udlevet næstekærlighed. Men
tidligere havde man i missionshuset en
mere udvendig og tydelig religion.”
PRESSET UDEFRA ER
EN GAVE OG EN UDFORDRING
Det nye pres udefra øger behovet for at
kende mere til kristendommen og vide,
hvad vores egen religion betyder.
”Mine egne konfi rmander aner ikke,
hvad faste er, men de kender musli-
mernes ramadan. Det er da virkelig
tankevækkende. Det er en gave og en
udfordring til os, og det gælder om at
smede mens jernet er varmt” slutter
Henrik Møller-Bang.
Mere religion i det offentlige rumAf Astrid Bjørg Mortensen, foto: Joseph C./Istock.com, sxc.hu.
Det ligger i kristendommens væsen og vores
protestantiske arv, at religionen ikke skal
være så synlig… Islam er meget synlig og det
provokerer os danskere.”
Religion skal kunne tåle at være genstand for offentlig debat, og lige nu er der en øget interesse for
de store menneskelige spørgsmål. Derfor skal religion frem i lyset og ikke bare være et privat anlig-
gende, mener sognepræst Henrik Bang-Møller.
12
”
HORYSONT November 200812
K FUM og KFUKs vision ”Børn og
unge skal vide, de kan tro på
Gud – og at Gud tror på dem”
er formuleret i en tid, hvor mission
nærmest er et politisk ukorrekt
fænomen. Alligevel vover KFUM og
KFUK at sige det højt: Vi har noget,
der er godt, og vi vil gerne fortælle
jer om det.
”Ja, hvad er mere naturligt? Hvis
man har noget, der er godt, hvis
man har fundet den bedste lille restau-
rant, det gode middel mod solskold-
ning, eller hvis man har læst en bog,
som har gjort et stort indtryk, er det så
ikke naturligt at fortælle det til andre?
Det er da en absurd tanke at skulle
holde det for sig selv,” siger Ole Thom-
sen, formand for KFUM og KFUK.
Ole Thomsen drager en parallel fra den
udtalelse til KFUM og KFUKs forplig-
telse til at forkynde:
”På samme måde er det vel med evan-
geliet og den tro, som beriger vores liv.
Når troen betyder noget for os, hvad
er så mere naturligt end at fortælle an-
dre om den? Vi er sendt til at fortælle
og vise, hvad vi tror på, og hvad der
har værdi for os.”
VIS HVAD DER ER VIGTIGT FOR DIG
Ole Thomsen mener afgjort ikke, at
religiøse symboler skal være usynlige:
”Hvis korset er et vigtigt symbol, og
man gerne vil gå med det om halsen –
ja, så skal man da gøre det. Og frem
for alt skal man have lov til at gøre
det. På samme måde med tørklædet
og alle mulige andre mere eller min-
dre religiøse, politiske og ideologiske
symboler. Når bare vi anerkender
den forskellighed og respekterer
hinanden for den, så behøver vi ikke
forsøge at pakke vores vaner, tradi-
tioner og religioner ned, når vi møder
hinanden i det daglige liv,” sige Ole
Thomsen.
Han mener, at vi har brug
for vores forskellige reli-
gioner og fortællinger, hvis
vi skal få samfundet til at
fungere. Vi har brug for
fortællinger om, hvad et
menneskeliv er, hvad der er
op og ned, og hvad der har værdi.
Derfor er missionsbefalingen og
KFUM og KFUKs vision også mere
relevant nu end nogensinde før.
”Det er vigtigt, vi er tydelige på det
felt og tør deltage i debatten og vise,
hvad vi tror på. Kristendomsprofi len
og visionen er måske også et produkt
af, at vi i højere grad må ud og vise,
hvad det er, der har værdi for os, og
hvad vi synes er godt i et samfund,
der både er angst og nysgerrig over-
for religion,” siger Ole Thomsen.
En vision om mission - holder den i dag?
KFUM og KFUKs vision og mission forpligter os til at fortælle andre, at vi tror, hvad vi tror på og
ligefrem også, at de kan tro på Gud. Men hvad stiller KFUM og KFUK op i et samfund med lige
dele forskrækkelse og fornægtelse af religion på den ene side og nysgerrighed og uvidenhed om
religion på den anden side? horYsont stillede det spørgsmål til formand Ole Thomsen.Af Astrid Bjørg Mortensen, foto: Rune Hansen.
Hvis korset er et vigtigt symbol, og man
gerne vil gå med det om halsen – ja, så
skal man da gøre det. Og frem for alt
skal man have lov til at gøre det.
T E M A
13 HORYSONT November 2008
N Y T O M N AV N E
ÅRHUSIANER BAG RATTET I BØRNEBILEN Når Børnebilen fremover
kører rundt i KFUM-KFUK-
landskabet kan det være
Jens Barslev, der sidder ved
rattet. Jens Barslev er 24 år
og læser teologi på Aarhus
Universitet, og han er god til
at gøgle. Jens Barslev er aktiv
i bestyrelsen i Århus Midtby
og er også med til at starte
KFUM og KFUKs caféprojekt
Fairbar i Århus. Jens Barslev
og Kristina Anna Nielsen, der
skal have tid til at passe studi-
erne, vil skiftes til at sidde bag
rettet i Børnebilen.
SUPPLEANT IND I HBRikke Dorte Rottbøll fra København holder orlov fra
hovedbestyrelsen indtil september 2009, da hun skal
arbejde i udlandet.
I stedet for Rikke Dorte Rottbøll indtræder Trine Sch-
midt fra Sønderjylland. Trine Schmidt er 25 år, og har
de seneste år været lejrchef på Teensommerlejren i
Distrikt Syd og Trekanten. Før det har hun været leder
i en teenklub, deltager på adskillige kurser i KFUM og
KFUK, på Ung Uge og på YMCA
festivalen i Prag. Trine Schmidt
læser på sidste år til lærer på
Den frie Lærerskole i Ollerup på
Fyn. Hun er glad for at få chancen
i hovedbestyrelsen, og glæder sig
til at få indblik i organisationens
overordnede plan og være med
til at præge linierne i det overord-
nede arbejde.
NYT ANSIGT PÅ LANDSKONTORETKFUM og KFUK ansatte 1. oktober Birgitte Castberg Lar-
sen som bogholder på Landskontoret, hvor hun også skal
stå for kursusadministration og lønudbetaling. Birgitte
Castberg Larsen er 34 år, bor i Solrød syd for København
og har to børn på fi re og et år. Birgitte Castberg Larsen
har været grøn pigespej-
der i otte år, og hun har
en del års erfaring som
regnskabsassistent i
bil-fi nansieringsfi rmaer.
Hun afl øser Anette Tho-
rup Lange, der startede
på Unitas Forlag i juli
og Tanja Breitenkamp
Kreuger, der var ansat
meget kortvarigt, fordi
hun ikke matchede stil-
lingens profi l.
NY CAFÉLEDER I august bød Cafe K i
København velkommen
til en ny projekt/caféle-
der, der allerede er godt
i gang med at modtage
unge i caféen. Hun hed-
der Christine Toftdahl
Sørensen, er 30 år og
uddannet cand.mag. i
religionsvidenskab og
fransk. Før Christine Toft-
dahl Sørensen blev ansat
i Café K arbejdede hun
som ungdomskonsulent i
den danske kirke i Paris.
NYT JOB
Sine Hertz Bjerregaard,
der har været distrikts-
konsulent i Distrikt
Thy-Mors siden 2006,
har fået nyt job fra 1.
november 2008. Signe
Hertz Bjerregaard, der
er læreruddannet, skal
fremover undervise på
kursuscentret EUC Nord-
vest i Thisted.
JUBILÆUMUdviklingskonsulent Dorte
Hougaard Madsen har
den 1. december 2008
10 års jubilæum som
landsansat i KFUM og
KFUK. Der er dog tale om
et snarligt kobberbryl-
lup med bevægelsen, da
Dorte Hougaard Madsen
var kredssekretær i to år,
inden hun blev ansat på
landsplan. I dag arbejder
hun med børneområdet
og i forhold til bestyrelser
og lokale ansættelser.
14 HORYSONT November 2008
· Flerstemmig sang for alle· Mini-kor for dig, der vil mere· Mulighed for soloundervisning i sang og musikinstrument· Veludstyret musiklokale
Få mere at vide på:
Fokus på
sang og musik
KFUM og KFUK nYheder
– de ligger i din mailboks
– husk at åbne den!! Farvel til det kendte horYsont - men goddag to nye horYsonter
farvel... ...goddag...
15
Farvel til det kendte horYsont - men goddag to nye horYsonter
Af Astrid Bjørg Mortensen.
I fl ere år er horYsont udkommet fem
gange om året til alle medlemmer af
KFUM og KFUK over 20 år. Det er imid-
lertid lidt af en kunst at lave et blad, der
skal ramme så bredt og være interes-
sant og relevant uanset, hvad man la-
ver i KFUM og KFUK. Derfor har hoved-
bestyrelsen besluttet, at horYsont tre
gange om året skal være et lederblad
og to gange et mere kristent magasin-
præget blad. Alle medlemmer får beg-
ge blade, der fortsat hedder horYsont.
Men det bliver alligevel tydeligt, om det
er lederbladet eller magasinet, der lig-
ger i postkassen, så du ved, hvad du kan
forvente, når du åbner bladet.
”Vi har fokus på foreningsudvikling,
klubarbejdet og lederpleje i disse år, og
det skal vores bladstruktur gerne af-
spejle. Derfor vil vi gerne have et blad,
der giver lederne ny inspiration og tager
emner op, som lederne synes, er vig-
tige. Det ligger i direkte forlængelse af
visionen om børn, unge og forkyndelse,
at vi skal have et medie, der understøt-
ter det”, siger Rikke Rottbøll, der som
medlem af hovedbestyrelsen arbejder
med kommunikationsområdet.
Lederbladet kommer hver gang til at
handle om børn, unge og forkyndelse,
pædagogik, psykologi, aktiviteter, leder-
uddannelse, foreningsudvikling samt
nyheder fra landsbevægelsen i et min-
dre omfang. Det første nummer af le-
derbladet udkommer 23. januar 2009.
Samtidig vil hovedbestyrelsen gerne
imødekomme de mange voksne med-
lemmer, der ikke har en lederfunktion
og ikke har mulighed for at være aktive
i lokale foreninger. Ligesom de mange,
der giver gaver til KFUM og KFUK også
skal have nyheder fra bevægelsen og
oplysninger om arrangementer og
stævner. Magasinet vil to gange om året
tage aktuelle temaer op, og magasinet
kommer til at indeholde interviews, de-
bat, portrætter, bognyheder og andet
stof til eftertanke.
”Det er meningen, at det skal være et
blad, der rækker længere end bare den
uge du har fået det. Ellers er der jo langt
imellem bladene, når der kun udkom-
mer to. Men der er stadig begrænsede
resurser, og udgangspunktet har væ-
ret, at det ikke må koste meget mere
end det gør nu,” siger Rikke Rottbøll, der
glæder sig til at se de nye blade.
Det første magasin udkommer i marts
måned 2009.
”””Vi har fokus på forenings-
udvikling, klubarbejdet og
lederpleje i disse år, og
det skal vores bladstruk-
tur gerne afspejle.
horYsont udkommer fremover som leder-blad tre gange om året og et mere magasin-præget blad til voksne to gange om året.
TIP TIL ANDAGT
Syng salmen. Vælg hver især et billede, som
siger jer noget særligt. Det kan være ud fra,
hvad I tænker, når I synger salmen, noget der
viser jer Guds nærvær eller Guds kærlighed.
Eller noget I bare er optagede af hver i sær. Del
det med hinanden og slut af med en bøn.
1. Dybt hælder året i sin gang,
snart ødes eng og lund.
Farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund!
2. Snart sukker vinterstormens røst:
Alt visner og forgår!
Lad visne kun, jeg ved den trøst,
som ligefuldt består.
3. Lad solen korte af sin vej,
og natten vokse til,
Guds vældes arm forkortes ej,
hans visdom fór ej vild.
4. Lad gulne hvert et blad på kvist,
lad falme alle strå,
Guds kærlighed, jeg ved for vist,
omskiftes ikke så.
5. Jeg ved, hvor glæden har sit hjem,
når øde mark står hvid;
hint frydekor fra Betlehem
forstummer ingen tid.
6. Jeg ved, hvor håbet grønnes da,
når alting falmer her;
min frelsers træ på Golgata
en evig krone bær’.
7. Lad synke kun med løvets fald
hver markens blomst i rad;
min tro på ham bevare skal
sit friske hjerteblad!
8. Han lover mig en evig vår,
trods vinterstorm og død;
thi livet frem af graven går,
som Kristus gennembrød.
C.J. Boye 1833.
Dybt hælder året i sin gang - salme 732
Mel.: Johann Crüger 1653 - Udrust dig, helt fra Golgata
18 HORYSONT September 2008 | Landet rundt
Gør det nemt for dig selv! Beslut dig for, at du vil støtte KFUM og KFUK
Vælg et fast beløb og hvor ofte du vil give dette beløb
Tilmeld dig betalingsservice på www.kfum-kfuk.dk/pbs
Glemt alt om girokort eller indtastninger i netbanken.
Giver du mere end 500 kr. om året, opnår du endda skatte-
fradrag – og vi sørger for, at beløbet automatisk havner på din
selvangivelse!
Tak for din støtte til KFUM og KFUKs aktiviteter for børn
og unge.
Vi kan planlægge arbejdet endnu bedre, når vi kan budgettere
med faste indtægter.
Har vi dit cpr-nr?Fra årsskiftet skal du ikke længere selv oplyse
SKAT om dine gaver til KFUM og KFUK eller andre
organisationer. Det er fremover os, der sender
disse oplysninger til SKAT. Men det kræver, at vi
har dit cpr-nr. Har du ikke givet det til os tidligere,
så husk at gøre det.
Støt os når du handler på nettetBliv en moderne aktivist og få tusindvis
af online butikker til at støtte KFUM og KFUK i Danmark
– uden at det koster dig ekstra! Det er ganske enkelt.
Du skal blot downloade programmet
AidMaker fra www.engodsag.dk
Vi har brug for dig i fællesskabet! KFUM og KFUK arbejder for, at børn og unge i
Danmark skal opleve, at kristendommen giver
dem et godt sted at stå i livet. Vi skaber rammerne
for gode fællesskaber, hvor børn og unge erfarer,
at de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Det
er vores vision. Tak om du vil hjælpe os med, at
gøre visionen til virkelighed for flest mulige børn og
unge. Et hvert bidrag hjælper os.
I 2008 deltog 1.278 børn på tre dages Børnefestival i Ikast,
350 unge deltog i TeenEvenT i Lunderskov og hver uge har
flere tusinde børn og unge deltaget i KFUM og KFUKs mange
faste aktiviteter over hele landet.
HORYSONT November 2008 19
K ingston & Wimbledon
YMCA er Europas
største KFUM forening. Her
er alt fra fi tnesscenter over
hostel for hjemløse til en kli-
nik, hvor områdets unge får
seksualundervisning og kan
blive undersøgt for kønssyg-
domme.
Amanda, en af de ansatte,
viser os rundt og fortæller,
at hun som kontaktperson
for nogle af de hjemløse
unge støtter dem i at vende
tilbage til en eller anden
form for skolegang. Der er
godt 100 sengepladser på
Kingston YMCA og i gen-
nemsnit er 20 af dem, der
benytter hostellet under 18
år. For Poul, der selv er 18
år og med i børneudvalget i
distrikt Skjern, er det svært
at kapere, at unge yngre end
ham selv ikke har et sted at
bo og må bo på et hostel.
Det gør stort indtryk på ham
at opleve, hvor meget for-
skelligt KFUM laver ude i den
store verden. Han konsta-
terer, at KFUM har en helt
anden berettigelse i London
i kraft af det store sociale
engagement. 17-årige Mette
fra Skjern supplerer:
”Jeg har virkelig fået øjnene
op for, hvor stor en bevægel-
se KFUM og KFUM er en del
af, og hvor vigtig et arbejde
foreningerne gør. Tænk
hvis nu KFUM ikke var her!
Den gør mange af de ting
som staten gør hjemme, for
eksempel sørger for bolig til
hjemløse og seksualunder-
visning til unge. Det får de
ikke i skolen.�
Lige netop aspektet med det
stærke sociale engagement
gør stort indtryk på Lon-
nie Sørensen, der til daglig
er pædagog i Vejle. Hun er
lejrchef på distrikt Trekan-
tens teenweekend og skal
være teenklubleder i Vejle
fra efteråret af.
�KFUM gør et kæmpe socialt
arbejde her, og de bliver be-
talt af samfundet for at gøre
det. Det er da en overvejelse
værd for KFUM og KFUM
hjemme. Når vi for eksem-
pel har nogle børn eller unge
med, som er henvist af kom-
munen, så får vi ikke noget
for det, selvom det er ekstra
ressourcekrævende,” siger
Lonnie Sørensen
STORE ØRER
OG MASSER AF CHIPS
Londons røde dobbeltdæk-
kere brummer forbi uden-
for, og en fl ok deltagere
har netop spredt posevis af
frugt, chips, slik og kiks ud
på bordet, hvor de også kan
forsyne sig med sodavand,
the og kaffe. Når deltagerne
har brug for det, henter
de et tilskud til blodsukke-
ret, mens Michael Bager
fra kursusudvalget med
fagter, øvelser og power-
points underviser i, hvordan
deltagerne kan støtte og
skabe netværk i de klub-og
bestyrelsessammenhænge,
de fungerer i til daglig.
I løbet af disse dage har
deltagerne lært om grup-
pers dynamik og projektsty-
ring. Deltagerne erfarede,
hvordan de med en aner-
kendende tilgang til netværk
kan skabe nye muligheder i
Tænk hvis KFUM ikke var her...
Af Lene Suh Nicolaisen.
I september var 15 unge i
London på et kursus sammen
med KFUM og KFUKs kursus-
udvalg. Kurset, det får støtte
fra internationalt udvalg, er en
Netværkspilotuddannelse� og
er arrangeret af Kursusudval-
get, lokaltansatte fra Herning,
distrikterne Syd, Trekanten og
Skjern.
FORMÅL MED UDDANNELSEN:
At deltagerne bliver opmærk-
somme på vigtigheden i at
have øje for alle i deres lokale
netværk.
At deltagerne kan bruge det i
klubber, lejre, events og unge
voksne og så videre.
At deltagerne er brobyggere
mellem ugen, det vil sige plejer
netværket ved blandt andet at
får folk til at snakke sammen.
At deltagerne kan være binde-
middel for et godt netværk.
foreningerne. Poul siger:
”Det er jo rart at vide noget om
faser i gruppers liv, og at nogen i
starten godt kan komme til at sige ja
til noget, de ikke får gjort, fordi de er
nye i gruppen.”
Udover at det var fedt at det var
i London lægger Mette vægt på,
at hun har fået nogle konkrete
redskaber med hjem, som hun
kan bruge i processen med at
starte børnedisko i Skjern. Lonnie
Sørensen slutter af med at slå
fast, at det er et undervisnings-
forløb som burde komme ud til
alle foreninger!
15 danske unge har
været på besøg hos
Europas største KFUM
forening for at blive un-
dervist i at navigere i
netværk. Her får du et
lille indtryk af de unges
mange oplevelser.
HORYSONT September 2008
Nyheder i medlemsbutikken
HUMMEL RETRODRAGTFåes i flere farver, både til damer og herrer.Pr. sæt 600,-
SOFTSHELL JAKKEFindes i farverne blå, grøn og sort. Både til damer og herrer.Pr. stk. 525,-
T-SHIRTFåes i flere farver,både til damer og herrer.Pr. stk. 125,-
Kirkens Adventskalender er forvandlet til en
sjov, indbydende og lærerig julekalender med
opgaver, skrabekalender og mange autenti-
ske historier om hverdagens helte i Afrika.
Ud med de gammeldags julekalendere med
låger, og ind med skrabekalender for børn,
aktivitetshæfter og inspirerende historier om
hverdagens helte i Afrika. Temaet for Kirkens
Adventskalender 2008 er ”Stjerner i Afrika”,
og børnene vil blandt andet møde 13-årige
Vialeth fra handicaphjemmet Mugeza Mseto
i Tanzania. Med et trendy og indbydende
design tager Kirkens Adventskalender børn
og unge med på et juleeventyr i Afrika, hvor
også julens stjerne, nemlig Jesus, rejser med
på eventyret. Kirkens Adventskalender er vel-
egnet som en tidlig julegave til børn og unge
mellem 6 og 12 år. Den lanceres af Afrika
InTouch og bestilles på [email protected]
eller telefon 8676 1864. Adventskalenderen
koster 15 kr. pr. stk. + forsendelse.
Sjov kirkelig julekalender for 6-12-årige
Landet Rundt
Landet rundt | HORYSONT November 2008 21
TØR DU?Rejse til en verden fuld af oplevelser?
Give en sommer af dit liv?
Opleve børn komme helt tæt på?
Så er det måske dig vi søger!
KFUM og KFUK tilbyder i sommeren 2009 en oplevelse,
du ikke kan sige nej til: Bliv counselor på Camp Duncan –
en YMCA lejr, der ligger nordvest for Chicago, i USA.
Vi søger en modig, udholdende, humoristisk, selvstændig,
entusiastisk og ikke mindst børne- og ungdomsglad livsny-
der, som drømmer om en oplevelse for livet.
Du vil sammen med andre counselors fra hele verden
indgå i et lederteam, der skal tage ansvar for de børn,
som er på sommerlejren. YMCA Camp Duncan er en lejr
for børn og unge mellem 7-16 år.
Du skal kunne rejse fra midt i maj til midt i august. Flybillet
tur-retur, visum samt forsikringer er betalt, så skynd dig
og send os en ansøgning!
Tør du tage denne udfordring – en gratis tur til USA –
og til gengæld komme hjem med oplevelser du sent vil
glemme?
Yderligere oplysninger kan fi ndes på:
http://www.kfum-kfuk.dk/internationalt/oplevelser/
camp_duncan_usa/
Vi ser frem til at læse din ansøgning!
Spørgsmål, kommentarer og ansøgninger sendes til:
Ansøgningsfristen er 1. december 2008, men send
gerne din ansøgning allerede i dag.
Jubilæum i OdenseKFUM og KFUK i Odense indbyder medlem-mer og venner til 125-års-jubilæum den 22. november 2008.
Jubilæet bliver fejret med en festgudstjeneste kl. 13:00 i
Munkebjerg Kirke og efterfølgende reception og sangfore-
drag ved Per Krøis Kjærsgaard og Suzette Munksgaard.
Tidsrum: Kl. 13.00 til kl. 17.00
Adresse: Munkebjerg Kirke, Østerbæksvej 87, Odense M
Tilmelding: Telefon 2460 1912 eller mail til
KFUM og KFUK har ikke et udvalg, der arbejder med unge. Men konsulent Dorthe Kjærgaard og de to hovedbestyrelsesmedlem-mer, Bjarke Buhl og Jakob Bjældager sørger for, at der alligevel sker noget for unge på landsplan i KFUM og KFUK.
Den 31. januar til 1. februar 2009 er der Visionsdag, og her skal der udarbejdes en vision for ungdomsar-bejdet frem til 2015. På visionsdagen skal repræ-sentanter fra alle distrik-ter og udvalg og projekt-grupper på ungeområdet
diskutere, hvor kræfterne skal lægges de kommende år, hvad de unge har brug for, og hvordan vi kan fast-holde dem.
Visionsdagen afholdes på Houens Odde ved Kolding.
Hold øje med www.kfum-kfuk.dk eller kontakt udvik-lingskonsulent på ungeom-rådet Dorthe Kjærgaard på [email protected] eller telefon 3614 1582, hvis du vil vide mere, har ideer, meninger eller kender nogen, du synes, der skal med på visionsdagen.
Visionsdag sætter fokus på unge
Unitas Rejser er for både krop og sjæl, hvor oplevelsen af kultur og historie er i højsædet. Vi tilbyder rejser med dansk rejseleder, hvor alt er tilrettelagt, og rejser på egen hånd, hvor du selv sætter programmet.Rejser i Latinamerika med dansk rejseleder
Bolivia & Peru
Andesbjergenes kulturskatte
20 dage – regnskov, eco-
tourismpark, unikt møde med
lokalbefolkningen, Titicaca-søen
og Machu Picchu.
Kr. 25.985,- afr. 3. april
Tropisk, eksotisk og uberørt natur
18 dage – storbypuls, Amazonas,
Iguazu-vandfaldene, kano- og
flodsejlads samt traditionelt
stammebesøg.
Kr. 30.800,- afr. 8. marts
Jævndøgnsfænomenet ved Kukulcan pyramiden
18 dage – Mexico City, indianer-
landsby, imponerende Mayaruiner,
farverige kolonibyer, frodig regn-
skov og en spændende kultur.
Kr. 19.990,- afr. 7. marts
BrasilienMexico
www.unitasrejser.dk 87 231 253
Kom og vær med til at fejre Frøstruphave Efterskoles
25 års jubilæum. 14. eller 15. november.
Se mere på www.frostruphave.dk
HORYSONT November 2008 22
CAFÉ FAIRBAR NETOP ÅBNETDe seneste måneder
er det kun håndvær-
kerne, der har fået
serveret kaffe i ”Café
Fairbar” i Århus, men
i sidste uge slog café-
dørene op for første
gang. De første dage
var der fuld fart på
programmet i caféen,
og mange gæster
lagde vejen forbi til en
kop god kaffe, der er
handlet på retfærdig
vis. Caféen giver alt
overskuddet til inter-
nationale hjælpepro-
jekter og signalerer
også gennem salget af
Fairtrade-produkter, at
de lever op til navnet.
I Århus Distrikt ønskede
de at give børn en anderle-
des oplevelse med kreativ
forkyndelse, aktiviteter og
det fællesskab man mærker,
når mange er samlet om
noget fælles. Resultatet blev
KirkeKick for 100 minikon-
fi rmander den 5. oktober.
KirkeKick var fi re timer med
sceneshow, et væld af akti-
viteter og en gudstjeneste,
hvor minikonfi rmanderne
selv medvirkede.
”Der var god stemning og
stor opbakning. Tilbagemel-
dingerne var utrolig positive,
og fl ere gav udtryk for, at de
gerne ville med til næste år,
hvis det blev arrangeret,”
fortæller Helle W. Elmholdt,
der er informationsmedar-
bejder i Distrikt Århus.
Rygtet om det nye koncept,
der er inspireret af KFUM
og KFUKs børnefestival, er
allerede nået vidt omkring,
og udvalget er blevet spurgt,
om de rejser rundt med det.
”Det gør vi ikke, men det er
bare om at tage konceptet
til sig. Udvalget overvejer
at lave et konceptpapir, så
andre kan gøre dem kun-
sten efter. KirkeKick er god
reklame for KFUM og KFUK,
og så er det essensen af alt
det, vi er rigtig gode til på
børneområdet,” siger Helle
W. Elmholdt.
Bestyrelserne i Distrikt Thy-
Mors var den 4. oktober
indbudt til at blive klogere på
rollen som bestyrelse.
KFUM og KFUK i Distrikt Thy-Mors
holdt et en-dags bestyrelseskursus
med et meget tætpakket program,
men på den måde havde fl ere mulig-
hed for at deltage og lade sig uddanne,
udvikle og udfordre.
Elsa Højgaard, der er formand for
seniorforeningen i Thisted, mødte op
uden de store forventninger.
”Jeg var nok lidt skeptisk overfor
udbyttet. 12 timer er lang tid at tage
imod, og efter 20 års erfaring med
bestyrelsesarbejdet var det måske
også lidt svært at forestille sig, at man
kunne gøre en masse anderledes.”
Der gik dog ikke længe før Elsa Højga-
ard og de 10 andre kursusdeltagere var
opslugte af kurset, og de spørgsmål der
blev stillet: Hvordan er det lige, vores
bestyrelsesarbejde fungerer? Hvordan
forholder vi os til at være ledelsen i for-
eningen? Er der noget vi kan gøre bedre
og anderledes i forhold til mødeformer,
dagsordner, den demokratiske proces.
”Det var spændende at få fl ere vinkler
på bestyrelsesarbejdet, for eksempel
den del der handlede om de menneskeli-
ge relationer, og hvordan vi forholder os
til konfl ikter og konfl iktløsning. Teorien
og øvelserne med girafsprog og ulve-
sprog var rigtig gode til at pege på, at
man skal fi nde frem til, hvad den anden
egentlig siger – også uden ord. Og det er
altså svært at blive ved med at være ulv,
når man står overfor en god giraf!” siger
Elsa Højgaard.
Ahaoplevelser og nyt mod
Da deltagerne skulle sætte ord på
udbyttet af dagen lød det blandt andet:
”Det har været en ahaoplevelse, at
man skal dele sin energi så mindst
halvdelen af bestyrelsens arbejde
bruges på udvikling frem for drift”,
”Det har givet nyt mod på at være med
i bestyrelsen” ”Vi skal i hvert fald hjem
og kigge vores mødekultur efter i søm-
mene”.
Elsa Højgaard kunne sige, at hendes
skepsis var gjort til skamme.
”Vi fi k sat ord på nogle ting, vi måske
ikke bruger tid på i det daglige. Jeg vil
gerne give en anbefaling til både unge
og ældre om at tage på kursus. Det
er virkelig nogle dygtige instruktører,
der formår at lave et afvekslende og
spændende forløb, hvor man selv skal
være aktiv.”
KFUM og KFUK gav kirken et KickKFUM og KFUK i Århus indbød lørdag den 5. oktober minikonfi rmander
fra de fi re provstier i Århus til ”KirkeKick”. Godt 100 minikonfi rmander
fra 6 kirker deltog og fi k et Kick.
KÆRE MINIKONFIRMANDVil du have et KICK?
Kir
keki
ck-
logo:
Ole
Ste
en
Peders
en
, w
ww
.peders
en
-peders
en
.dk
Der vil være
masser af
gang i den!
Det
bliver
stort!
Nu kan du opleve, hvad kirke også kan være sammen med 350 andre minikonfirmander. Mød helte og heltinder, oplev en anderledes gudstjeneste specielt lavet til børn. Det bliver stort!
KirkeKick den 5/10 2008
Gode giraffer
Af Sine Hertz Bjerregaard.
Har dit distrikt brug for en saltvandsindsprøjtning i form af
et superkursus, så læs mere på www.kfum-kfuk.dk. Du kan
også vælge at kontakte Michael Bager, udviklingskonsulent
for kurser og lederuddannelse, eller Kamilla Bundgaard,
udviklingskonsulent for kristendomsområdet.
23 HORYSONT November 2008
M ener de virkelig det alvorligt? Det
var den første tanke, som kom
til mig, da jeg så den store plakat
fra Israels turisme-ministerium klistret på
den høje betonmur. Jeg var endelig kommet
gennem checkpointet fra Betlehem (på Vest-
bredden) til Jerusalem sammen med mine
rejseledsagere. Det havde været meget bøvlet
at komme igennem, for de israelske vagter
kedede sig. De fordrev tiden med at gøre det
besværligt for os ved at dobbelttjekke alt.
Vi havde hjulpet en palæstinensisk bonde ved
navn Nassar med hans mandelhøst. Hans
gård ligger på en bakketop inde på Vestbred-
den. Han var meget glad for vores hjælp.
Generelt er han altid glad, når der kommer
internationale gæster, for han er fuldstæn-
dig afhængig af dem. På de fi re bakketoppe
rundt om hans gård ligger der israelske
bosættelser. Og disse bosættere ser meget
gerne, at han forsvinder, så de kan bygge
endnu en bosættelse på hans bakketop.
Derfor ligger Nassar i konstante retssager
med de israelske myndigheder, og bosæt-
terne saboterede i begyndelsen hans gård og
redskaber. Det er de heldigvis holdt op med,
for nu bor der altid tre-fi re frivillige internati-
onale observatører hos ham. Det har hjulpet,
for internationale observatører er nemlig
mere troværdige i verdens medier end en
almindelig palæstinensisk bonde.
Nassars gård har efterhånden udviklet sig
til et slags center for palæstinensisk kultur
og symbolet
på palæsti-
nensernes
kamp for de-
res eget land.
Fordi der altid
er unge in-
ternationale gæster, kalder man også hans
gård for ”Tent of Nations”. Ved porten ind til
Nassars gård står der på fl ere forskellige
sprog: ”Vi nægter at være fjender”. Nassar
fortalte os om en dag, hvor nogle israelske
bosættere var stoppet op ved hans port.
Han bød dem indenfor, men de skulle lægge
deres pistoler først. Det ville de ikke og gik
videre. De var egentlig meget nysgerrige
og ville gerne have besøgt ham, men der
er desværre så meget mistillid mellem is-
raelere og palæstinensere, at sådan nogen
møder er umulige.
Resten af dagen rumsterede plakaten inde
i hovedet på mig. Den mur er det ultimative
symbol på den mistillid, der hersker i Israel.
Ude af øje, ude af sind? Ej vel? Mistilliden er
svær at overse, selv om turisme-ministeriet
pynter den med et ønske om fred.
Læs om Nassars gård, Tent of Nations, på
www.tentofnations.org
Ude af øje, ude af sind?Af Morten Hougaard Sørensen.
MORTEN HOUGAARD
SØRENSEN deltog i som-
mer på en økumenisk
konference i Israel og
Palæstina om forsoning.
Konferencen var orga-
niseret af Sabeel, som
er et økumenisk center i
Jerusalem, der fokuserer
på konfl ikten.
Folk fra ni forskellige
lande deltog på konferen-
cen.
Se mere på www.sabeel.
org
Ved porten ind til Nassars gård står
der på fl ere forskellige sprog: ”Vi
nægter at være fjender”.
Fred være med dig. Venlig hilsen Turisme-ministeriet!Her ses Nas-
sar med en af bosættelserne i baggrunden. Hans gård er næsten omringet af bosættelser.
Et stemningsbillede ”Så er der myggene, trafi kken og de meget overfyldte skraldespande, som lugter rigtig fælt. For bedst som man sidder der i sin auto-rickshaw og nyder de hullede veje og forhindringsbanen mellem menneskemyldret, så de indre dele hopper og skvulper rundt (det er ikke nu man skal tisse!), kommer der til tider en dunst uden lige. Det er virkelig ulækkert, og det virker ikke til, at der bliver gjort noget ved det i lang tid, for både geder, køer og fl uer nyder godt af det. Heldigvis er det hurtigt videre, og lugten forsvinder hurtigt ud af næsen. På hvert gadehjørne ser man kvinder sidde og lave yasminkranse dag ud og dag ind. Kvinderne bruger kransene som pynt til håret, med den bonus at de duf-ter rigtig godt”.
Et stemningsbillede
I kan følge med i, hvad Henriette og Nicoline
laver på deres blog www.acrossindia.blogspot.
com. Skriv gerne kommentarer til dem, og book
allerede nu (på [email protected]) et foredrag
med dem, når de kommer hjem i foråret.
24
In te r na t i ona l t
Volontører i en anden verdenKFUM og KFUK har udsendt to volontører til Indien, Henriette og Nicoline. De er en del af vores inter-
nationale projekt og skal hjælpe os alle til at komme Ind I En anden verden. Her er nogle uddrag fra de-
res blog, skrevet af Nicoline fra en af deres arbejdsdage på en skole for mentalt handicappede børn.
skraldespande, som lugter rigtig fælt. For bedst som man sidder der i sin auto-rickshaw og nyder de hullede veje og forhindringsbanen mellem menneskemyldret, så de indre dele hopper og skvulper rundt (det er ikke nu man skal tisse!), kommer der til tider en dunst uden lige. Det er virkelig ulækkert, og det virker ikke til, at
Det lille smil”Efter et par timer på skolen var der frokostpause, og
det vil sige, at vi har fri. Jeg sagde farvel til Marvin - en
dreng der har spasmer. Han kan hverken gå eller stå
selv, så der bliver båret rundt på ham hele tiden. En ting
Marvin er specielt god til, er at smile, og det er ikke et
lille smil. Det er et smil, der går fra det ene øre til det
andet. Han har en fantastisk livsglæde og det er super
fedt”.
Det lille smil
Just another day at the office”For at få gang i deres led starter de mentalt handicap-
pede børn med 45 minutters yoga hver dag. Det er ikke
alle børnene, som kommer til tiden, for selv efter start
kommer de stille og roligt dryssende. For det meste er
det nogle smilende eller generte børn, man bliver mødt
af, når man stille sidder og kigger på, at de laver yoga.
De stiller pænt deres sko udenfor og løber ind og går
straks i gang, der hvor de andre er nået til. Her i dag
var jeg så heldig, at en sød dreng kom smilende hen og
sagde ”Hello” til mig, og mens ingen kiggede, gav han
mig et stille kys på panden. Så smilede han til mig og
gik ellers i gang med at lave yoga”.I kan følge med i, hvad Henriette og Nicoline
24
fedt”.
OM PROJEKTETInd I En anden verden er KFUM og KFUK’s internationale projekt 2008-2012.
Det er et indsamlings og oplysningsprojekt. Vi vil, at alle vores medlem-
mer skal vide, at verden er skæv. Der er etableret et samarbejde med
YMCA Madurai, hvor vi støtter en lektiecafe i et slumområde. Gennem
projektet vil vi også oplyse om FN´s 2015 mål (se www.2015.dk).
HORYSONT November 2008
HORYSONT November 2008 25
HVAD HAR I EGENTLIG GANG I?Projektet Ind I En anden verden, der arbejder med mange
ideer til de næste fire år, som projektet varer. Men der er
allerede nu gang i en masse ting:
• I efterårsferien 2008 var 10 unge i Madurai i Sydindien
hos vores YMCA partnere. Mange oplevelser rigere har de
nu betrådt dansk jord igen. Har I lyst til at høre om deres
oplevelser? Kontakt [email protected].
• Aktiviteter, sange og opskrifter lige til at hente ned til en
klubaften - du fi nder det hele på www.kfum-kfuk.dk/indien.
• Lej en aktivitetskasse i tre uger med et færdigt program
til tre klubaftener i børneklubben. Der er masser af farve-
rige indiske ting i kassen. Med disse ting er det ingen sag at
komme helt Ind I En anden verden. Book kassen hos lsn@
kfum-kfuk.dk.
• Har du lyst til at vide mere faktuelt om projektet eller få fat
i projektfolderen. Kontakt [email protected].
• Bliv volontør på Løgumkloster Højskole fra januar 2009.
Se mere på www.lkhojskole.dk/bliv-volontor.
• Bliv offi cielt venner med Ind I En anden verden på face-
book gruppen: Ind I En anden verden.
BØRN OG UNGE SKAL VIDE, VERDEN ER SKÆV Sådan lyder projektvisionen. Med visionen er der sat fokus
på, at vi selv skal guides ind i en verden med smukke farver,
mønstre, smage og dufte. Men det er også en skæv verden,
hvor få er rige, og fl ertallet lever i fattigdom. Det er vores
håb, at rigtig mange medlemmer vil høre om Indien, tage
fattigdomsproblematikker op til diskussion og overveje,
hvilket ansvar vi som kristne har.
OM INDIENIndien har verdens næststørste
befolkning med cirka 1,3 mia. indbyg-
gere.
Der tales cirka 200 forskellige sprog.
Kastesystemet er formeldt afskaf-
fet i Indien, men praktiseres i bedste
velgående især i landområderne. Der
er cirka 165 mil. kasteløse i Indien.
Der er en mangfoldighed af religioner
og religiøse trosretninger i Indien. De
tre mest udbredte religioner er hin-
duisme (80%), islam (12%) og kristen-
dommen (3%).
Cirka 75% af inderne bor på landet,
mens resten bor i de mange stærkt
voksende byer.
Kom Ind I En anden verden
Der er også brug for dig
gå til kamp mod nøden, smerten
slut dig ind på vores vej
det er ikke kun de største
der kan ændre verdens gang
du skal vide som det første
verden ændres med en sang
(Projektsangen)
Vanakam*
Vanakam velkommen
øjne, øre luk dig op
se hvad du ikke har set
hør hvad du ikke har hørt
Mangfoldighedens rige står
foran dig
Tag imod
luk det ind
Guds rige er stort
Mangfoldigheden skaber vi selv
min næste på min nethinde
jeg er i Indien – Indien er i mig
(Martin Kallesen)
*Tamil for goddag/velkommen
26 HORYSONT November 2008
Garant e� t gåsehud
November 2008
Mit forslag til en sang/salme, der helt
klart må med i den nye sangbog, er ”Ska-
belsen”. Sangen er magisk på den måde,
at den giver mig gåsehud, hver eneste
gang jeg spiller den igennem. Om det er
melodien eller teksten, der rykker ved no-
get specielt i mig, er jeg ikke helt klar over.
Jeg tror netop, det er fordi de matcher så
perfekt. Historien fortælles af Ketty Dahl
på en måde, så man levede kan forestille
sig, hvor fantastisk og vildt skabelsen var.
Melodien af Bjarke Clausen er rigtig fl ot
og understreger det eventyrlige i skabel-
sen. I skulle prøve det: Spil og syng den
igennem – i får garanteret gåsehud!
Af Henriette Storbjerg Larsen, Sangbogsudvalget.
HORYSONT November 2008 27
H vorfor sælger kirken ikke sine produkter bedre?
Hvorfor er det et græskar der gør halloween eller
allehelgen kendt? Hvorfor har kirken dog ikke grebet
chancen? Sådan lød det forleden fra en bekendt. Hendes
børn havde netop været til halloweenfest i skolen med græs-
karlygter og udklædning, og der havde de fejret helte og
heltinder i bedste keltiske stil. Den yngste var endda kommet
hjem og havde fortalt om, hvorfor der stod græskarlygter
ved husene. Han havde stolt berettet om, at det var fordi den
onde Jack-O-Latern havde været forbi. Jack var åbenbart så
ond, at han hverken kunne komme i himmelen eller helvede.
Afvisningen fra helvede skyldtes vist mest Jacks drillerier i
forhold til djævelen. Så nu vandrede Jack hvileløst rundt, og
skar græskarlygter af de græskar, han spiste.
Her stod min bekendte så og sagde: ”Hvorfor virker allehel-
gen eller halloween nu mere som en ny og kommerciel tra-
dition vi har adopteret fra amerikanske tv-serier, og hvorfor
det ikke kirken, der har formået at markere sig på den tra-
dition?” For faktisk stammer den kristne tradition omkring
All Hallows Eve eller Allehelgensdag fra Ludvig den frommes
tid. Han havde indset, at det ikke længere var muligt at give
alle helgener deres egen dag. Derfor besluttede han at lave
en fest for alle helgener den 1. november.
I dag fejres allehelgen den 31. oktober, og i mange kirker
mødes mennesker, der i løbet af det sidste år har mistet en,
de havde kær. Her bliver navnene på de afdøde ofte læst
op - derved skabes der mulighed for de pårørende til at få
”en helle midt i larmen” og plads til den sorg og smerte, som
et moderne liv i højt tempo slet ikke har tid til. Og netop den
plads har både børn og voksne brug for - og netop kirken
har højt nok til loftet til at rumme både glæden, smerten og
sorgen.
Glædelig allehelgens!
Kamilla Lundager Bundgaard Nielsen, kristendomskonsulent.
All Hallows Eve
”HORYSONT November 200828
S usan Brennan er forkvinde i en
international bevægelse, der
arbejder nationalt og lokalt. Og det er
vigtigt for hende, at det er det lokale
og nationale arbejde, der er i cen-
trum.
”YWCAs største styrke er det lokale
eller nationale arbejde. Det er ikke
en global organisation, der har sit
eget formål, løsrevet fra græsrød-
derne. Formålet er at støtte op om
det arbejde, kvinder laver i deres
lokale sammenhæng, hvad enten det
er bibelstudier, udviklingsprogram-
mer, mødregrupper eller andre ting
kvinder samles om. Vores vigtigste
formål er at forstå de forskellige
kontekster som de nationale YWCAs
arbejder i og hjælpe dem med at for-
mulere de forandringer, der skal ske
for kvinderne,” siger Susan Brennan.
Det vigtigste for hende er, at YWCA
refl ekterer de nationale sammen-
hænge og forskellige forudsætninger,
som YWCA arbejder under og for.
Det betyder også en respekt for, at
Ligestilling og kvinders rettigheder verden over ligger hende så meget på sinde, at hun gerne rejser klo-
den rundt for at holde tale om det. Mød australieren Susan Brennan, den yngste præsident for KFUKs
verdensbevægelse nogensinde, der var i Danmark til KFUKs 125 års jubilæumsfest den 4.-5.oktober.
Af Astrid Bjørg Mortensen / Lene Suh Nicolaisen.
Kloden rundt for kvinders rettigheder
Det, der er fælles i YWCA, er, at vi har rod
i den kristne tro og arbejder ud fra kristne
værdier - og at vores dagsorden er kvinders
lederskab. Vores vision afspejler retfærdig-
hed, tålmodighed, sundhed, frihed og vær-
dighed. Den slags værdier er meget natur-
lige i en kristen tradition,
Generalsekretær Kirsten Lund Larsen og Susan Brennan
HORYSONT November 2008 29
organisationen i nogle lande har en
tydelig kristen identitet, og andre
steder lever den i mere sekulær sam-
menhæng. Ligesom man må have
respekt for, at der er nogle lande,
herunder Danmark, hvor KFUK er en
del af en fælles bevægelse.
”Mange af fællesbevægelserne er i de
dele af verden, hvor ligestillingen er
udviklet bedre end andre dele af ver-
den. Jeg forstår, det er lettere i den
kontekst at have en fælles bevægelse.
Men jeg mener, der er dele af verden,
hvor kvinders rettigheder er absolut
kritisable, og der vil det ikke være
muligt at have en fælles bevægelse”
siger Susan Brennan.
Glem ikke C’et
Selvom KFUK har mange ansigter
rundt om i verden, er der dog al-
ligevel noget, der binder det hele
sammen.
”Det, der er fælles i YWCA, er, at vi
har rod i den kristne tro og arbejder
ud fra kristne værdier - og at vores
dagsorden er kvinders lederskab.
Vores vision afspejler retfærdighed,
tålmodighed, sundhed, frihed og
værdighed. Den slags værdier er me-
get naturlige i en kristen tradition,”
mener Susan Brennan.
”De spændinger, der er i nogle dele
af verden, som har gjort, at man
ikke har koncentreret sig så meget
om C'et - det kristne - er en tabt
mulighed. Ikke for at omvende nogle,
men for at anerkende den åndelige
dimension i kvinders liv” siger Susan
Brennan, der selv er vokset op med
kirkegang og hurtigt følte sig hjemme
og på den helt rette hylde i YWCA.
Netværk af kvinder
Susan Brennans egen karriere i
YWCA startede i Australien, da
hun var 23 år og studerede inter-
nationale menneskerettigheder på
universitetet. Hun boede sammen
med en anden studerende, der var
aktiv i YWCA og derigennem havde
et netværk af unge kvinder fra hele
verden, og hun fortalte meget om
YWCAs arbejde for kvinder. På et
tidspunkt ledte YWCA efter unge
kvinder til deres bestyrelse, så da
studiekammeraten flyttede, sprang
Susan Brennan til og fik hendes
plads i bestyrelsen. Allerede da hun
var i slutningen af tyverne delte
hun formandsposten i det nationale
YWCA i Australien sammen med en
anden ung kvinde - det var første
gang, der var unge kvinder - og
endda flere af dem - på den post.
Når Susan Brennan engang forla-
der posten i verdensbevægelsen,
vil hun gerne have fået integreret
den næste generation og fået f lere
unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil
også gerne have optrådt i rollen som
NGO, der har fokus på kvinders ret-
tigheder og kan fortælle de virkelige
historier om kvinders livsvilkår med
mulighed for forbedring. Og endelig -
eller selvfølgelig - vil hun gerne have
klædt de nationale organisationer
så godt på, at de kan kæmpe for de
forandringer, der er nødvendige for
verdens kvinder.
Når Susan Brennan engang forla-Når Susan Brennan engang forla-Når Susan Brennan engang forla-
der posten i verdensbevægelsen,
vil hun gerne have fået integreret
den næste generation og fået f lere
unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil
der posten i verdensbevægelsen,
unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil
også gerne have optrådt i rollen som
NGO, der har fokus på kvinders ret-
unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil
NGO, der har fokus på kvinders ret-
tigheder og kan fortælle de virkelige tigheder og kan fortælle de virkelige
historier om kvinders livsvilkår med
mulighed for forbedring. Og endelig -
eller selvfølgelig - vil hun gerne have
klædt de nationale organisationer
så godt på, at de kan kæmpe for de
forandringer, der er nødvendige for
historier om kvinders livsvilkår med
forandringer, der er nødvendige for
tigheder og kan fortælle de virkelige
forandringer, der er nødvendige for
unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil
tigheder og kan fortælle de virkelige tigheder og kan fortælle de virkelige tigheder og kan fortælle de virkelige tigheder og kan fortælle de virkelige tigheder og kan fortælle de virkelige
historier om kvinders livsvilkår med historier om kvinders livsvilkår med historier om kvinders livsvilkår med historier om kvinders livsvilkår med
klædt de nationale organisationer klædt de nationale organisationer
mulighed for forbedring. Og endelig -
historier om kvinders livsvilkår med
mulighed for forbedring. Og endelig - mulighed for forbedring. Og endelig - mulighed for forbedring. Og endelig -
historier om kvinders livsvilkår med historier om kvinders livsvilkår med
NGO, der har fokus på kvinders ret-
tigheder og kan fortælle de virkelige
historier om kvinders livsvilkår med historier om kvinders livsvilkår med historier om kvinders livsvilkår med
også gerne have optrådt i rollen som
unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil
vil hun gerne have fået integreret
den næste generation og fået f lere
unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil
også gerne have optrådt i rollen som
den næste generation og fået f lere den næste generation og fået f lere
Fra venstre: Formanden for europæisk KFUK, Muffi Anderson, Susan Brennan og KFUM og KFUKs internationale konsulent Lene Suh Nicolaisen til jubilæumsfesten
HORYSONT November 2008 | Anmeldelser 30
DOMMEDAG ER AFLYST!Denne letlæste og medrivende roman tager sit udgangs-
punkt i Sverige i 1950'erne. Vi følger den 7-årige fortæl-
lers opvækst med en far, som er prædikant med en
særlig interesse for de sidste tider. Fortælleren ønsker
at gå i farens fodspor, og han er derfor blandt andet be-
gyndt at øve sig på at skrive nekrologer. Moren derimod
gør, hvad hun kan for at give sønnen en tidssvarende
opdragelse og et styrkende udendørsliv.
Pludselig en dag forsvinder forældrene, og fortælleren
tilbringer derfor sommeren med overboen Viola. De
tager til Skåne, hvor Viola indleder en jagt på hendes
store idol, Dag Hammarskjöld. Fortælleren, som er af
den opfattelse, at de sidste tider nu er begyndt, må
efterhånden sande, at virkeligheden ikke stemmer helt
overens med de dystre dommedagsprofetier.
Alt i alt en spændende roman med humor og dybde,
som skildrer en religiøs opvækst set indefra og uden
fordømmelse.
Da tiden holdt op
Göran Sahlberg
Samlerens Forlag, 255 sider, 249 kroner.
Anmeldt af Helene Høg Friis.
FÅ FAT I DEN...Følg mig... er et forkyndelses- og inspirationsmateriale
for ledere, der har med 8-12-årige at gøre. Det er bygget
op over seks bibelske personer, der hver fortæller fem
historier. Til hver historie er der formuleret en bøn, og
der er aktivitetsforslag. Desuden er der skrevet en sang
til hver person.
Fortællingerne kan bruges både til oplæsning og som
inspiration til genfortælling. Personerne er skildret på
en levende og medrivende måde, og der er materiale til
rigtig mange andagter. Layoutet er indbydende, og bogen
er nem at komme i gang med.
”Hvis I også oplever tvivl på Gud, mangler en at snakke
med, har brug for hjælp eller bare vil sige tak, så prøv at
bede til Gud - jeg synes, det hjælper” (s. 83). - Sådan slut-
ter disciplen Thomas sin fortælling om bøn og Fadervor,
og sådan slutter alle andagterne med en kort opsumme-
ring af budskabet.
Følg mig... er en gennemført og god andagtsbog. Få fat i
den og brug den rundt i børneklubberne og også gerne i
børnefamilierne.
Følg mig...
Red. af Kamilla Lundager Bundgaard.
Unitas forlag 2008, 142 sider, 199 kroner.
Î Î Î Î Î Den kan du simpelthen ikke leve uden
Î Î Î Î Den er absolut værd at se/læse
Î Î Î Den vil ikke gøre nogen forskel i dit liv
Î Î Læs/se hvis du alligevel keder dig
Î Hold dig langt væk
Anmeldelser | HORYSONT November 2008 31
TAG HIMLEN NED PÅ JORDEn lørdag ledte jeg efter en fi lm, der kunne slå et par timer ihjel.
Mit blik faldt på et cover, hvor der stod: Oscarnomineret. Så kan
det da ikke være helt galt, tænkte jeg og købte Som i Himlen. Det
skulle vise sig, at være en god investering.
Den berømte dirigent Daniel Daréus vender tilbage til sin lille sven-
ske fødeby med et nedslidt hjerte. Han er ude efter fred og ro
efter mange år med en fyldt kalender, men bliver modvilligt leder
af byens lille kirkekor. Daniels drøm har altid været at åbne folks
hjerter gennem musikken, hvilket han aldrig rigtig er lykkedes
med, men i det kolde nord vender han, som en slags messias, op
og ned på alt. Han vækker følelser til live i alle, på godt og ondt.
Indestængte følelser og stridigheder kommer op til overfl aden.
I koret blomstrer livsglæden, mens de udenforstående bliver
bange, for de forandringer det bringer med sig.
Filmen tegner måske et lidt karikeret billede af kirken, som
dobbeltmoralsk og sort. Der er ingen tvivl om, at instruktørens
sympati ikke ligger hos kirkens prædiken om syndere. Præstens
kone udbryder da også efter et skænderi med sin mand: ”Der
fi ndes ingen synd. Det er noget kirken har opfundet for at holde
folk nede!” En oplagt fi lm til diskussion af kirken.
Budskabet? Brug den korte stund du har fået foræret her på
jorden og lev dit liv, så du mærker, at du lever. Jeg vil dog varmt
anbefale, at du bruger noget af din sparsomme tid på denne fi ne
fi lm!
Som i Himlen
Instruktør: Kay Pollak.
Produktionsår: 2004/Sverige.
Anmeldt af Bodil Christine Andersen.
MERE END TEOLOGI PÅ VERSGør os til mennesker Gud er en fl ot udgivelse, som forlaget
selv kalder ”pletskud i sangens år”. Den kan både læses som
digte, men fungerer også virkelig godt som sungen digtekunst.
Melodierne er gode og sangbare, og det er da også nogle af de
mest kendte komponister, blandt andet Willy Egmose og Erling
Lindgren, der står bag. Alt i alt er det god poesi, der lever på
egne præmisser og ikke bare teologi sat på vers, og med gode
hverdagsnære billeder!
Tanker og ideer fylder i salmerne – den grundlæggende ide,
som vi ikke fatter med vores menneskehjerner, men som vi
er givet alligevel, fordi vi er til. De efterfølgende forklaringer til
hver salmetekst er gode, fordi man som læser får et indblik i
Lars Busk Sørensens tanker bag salmen. Man kan diskutere,
om det er at være for pædagogisk og tage sin læser for meget
i hånden, men det fungerer godt langt hen ad vejen.
Den eneste reelle anke er, at det stadig er Lars Busk Sørensen
og hans generation, der står for den gennemslagskraftige nye
salmedigtning med enkelte undtagelser. Hver generation må
nyfortolke evangeliet, men så mange nye er der heller ikke at
tage af. Måske det var en opgave for blandt andet KFUM og
KFUK at lave nogle seminarer, hvor salmedigtningen var på
programmet for at fremme de nye digtere, der gerne skulle
være i stand til at tage over?
Gør os til mennesker, Gud
Lars Busk Sørensen.
Unitas Forlag, 88 sider, 199 kroner.
Anmeldt af Christian Hougaard-Jakobsen.
Afsender:Magasinpost BKFUM og KFUK i DanmarkValby Langgade 192500 ValbyID.nr.: 46678
FEST FOR EN ALDRENDE KVINDEKFUKs 125 års jubilæumsdøgn 4.-5. oktober i København