Håndbog om integreret Kvalitetsrengøring i Storkøkkener publikationer... · ligne de forskellige...
Transcript of Håndbog om integreret Kvalitetsrengøring i Storkøkkener publikationer... · ligne de forskellige...
Håndbog om integreret Kvalitetsrengøring i Storkøkkener
1. Udgave. 1. oplag, juli 2002Fødev.Rapport:2002:03© FødevaredirektoratetMørkhøj Bygade 19, DK-2860 SøborgTlf. 45 33 95 60 00, fax. 45 33 95 60 01Hjemmeside: www.foedevaredirektoratet.dkOplag: 1000 eksemplarerLayout og tryk: Datagraf Auning ASISBN: 87-91189-41-1ISSN: 1399-0829Pris: Kr. 198,- inkl. moms
BestillingPrissatte publikationer købes i boghandelen eller hos:Danmark.dk Tlf. 1881 (Danmark)Tel.:+ 45 35 45 00 00 ( International calls)www.netboghandel.dk
Projektgruppen har bestået af: Kem Wilquin, Kristine Gullev Søndergaard, Bent Egberg Mikkelsen, Mette Tofte-gaard Jensen, Yvonne Mikkelsen, Gitte Breum Rasmussen, Lise Rise og Henrik Meulengracht.
Styregruppen har bestået af: Vicki Bacher, Henrik Bo Jensen, Morten Christiansson og Henrik G Jensen.
Redigering: Yvonne Mikkelsen og Mette Toftegaard Jensen
Journalistisk bearbejdning: Anni Hagel
Teksten er udarbejdet af Yvonne Mikkelsen, Centralkøkkenet, Amtssygehuset i GlostrupMette Toftegaard Jensen, Fødevaredirektoratet Lise Rise, Johnsson Diversey
En særlig tak for faglig bistand til Anne Frølich, DSI- Institut for Sundhedsvæsen, Jeanette Staffeldt, FOA, Jens Prebensen, SPT, Anette Kristensen,Centralkøkkenet, Rigshospitalet, Bodil Brandt, køkkenet, Riishøjcenteret, Ole Hoffmann, Centralkøkkenet, Psyki-atrisk hospital Risskov, Kirsten Skovsby, Økonomaforeningen, Tine Skriver, Horesta, Susanne Knõchel, KarenMygind, AMI, Helene Invernizzi, BST København, Henrik Hansen, RBF, Anders Kabel, BST, Lisbeth Rudbeck, Ar-bejdstilsynet, Jette Lassen, Arbejdstilsynet, Hanne Christensen, AMI, Lone Lunding, Dansk Standard, Kim Døs-sing Sørensen, Institut for serviceudvikling, Kim Vandrup, Fødevaredirektoratet, Merete Sønderlund, AnkerhusSeminarium, Anni Rask , Suhrs Seminarium, Økonomaskolen, Mette Rye Andersen, KAD, Jan Stiiskjær, SBA,Gitte Budtz, AHTS, Poul Visttoft, Dansk Rengøringsteknisk Forening, Anne-Lise Schønning, ISS Danmark, TomHansen, Centralkøkkenet, Amtssygehuset i Glostrup, Tine Gram, Centralkøkkenet, Amtssygehuset i Glostrup, Ei-gil Appel Pedersen, Bactofoce, Vikan.
Synspunkter og holdninger i Håndbøgerne er udtryk for projektets resultater, og er ikke nødvendigvis sammen-faldende med de respektive samarbejdspartners og organisationers synspunkter og holdninger. Det er tilladt atcitere mindre dele af rapporten, når dette sker med tydelig kildeangivelse.
2
Kap 1. KRIS2000 KvalitetsRengøring I Storkøkkener1.1 Mål og formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 41.2 Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 41.3 Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 51.4 Målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 51.5 Organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 61.6 KRIS2000 - to håndbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 61.7 Sådan bruges bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 71.8 Sådan er bogen bygget op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 8
Kap 2.Valg i KRIS20002.1 Emner og inventar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 102.2 Rengøringsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 112.3 Forberedelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 142.4 Rengøringsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 172.5 Dosering af rengøringsmiddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 172.6 Værnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 182.7 Rekvisitter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 182.8 Arbejdsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 192.9 Definition af rengøringsbegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 21
Kap 3. Målepunkter3.1 Egne erfaringer og andre overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 243.2 Arbejdsmiljø - målepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 263.3 Hygiejne – målepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 293.4 Økonomi - målepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 303.5 Miljø – målepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 32
Kap 4. Profiler og pointskalaer4.1 Profiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 34
Kap 5. Rengøringsvejledninger med profiler5.1 Forsider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 385.2 Rengøringsvejledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 385.3 Emner og rengøringsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 39
Kap 6. Registrering af køkken og rengøringsmetoder6.1 De nuværende rengøringsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s.1266.2 Planlægning og videreudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s.1296.3 Nyanskaffelser og vedligeholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s.131
Kap. 7. Cd-rom7.1 Præsentation af cd-rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s.134
Kap 8. Skemaer og arbejdspapirer8.1 Skemaer til registrering af rengøringen i køkkenet. . . . . . . . . . . . . .s.1368.2 Skema med samlet oversigt over resultaterne på de 4 parametre. s.1468.3 Beslutningstræ for desinfektion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s.1508.4 Pointskalaer anvendt til beregninger af KRIS - point. . . . . . . . . . . . .s.1528.5 Spørgeskema til brug for bedømmelserne af arbejdsmiljøet. . . . . .s.1558.6 Tomme rengøringsvejledninger til egen udfyldelse . . . . . . . . . . . . .s.1658.7 Arbejdsmiljøprofiler med 10 pointpinde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s.166
3
KRIS2000
4
1.1 Mål og formålDet overordnede formål med projekt KRIS2000 - Kvalitets Rengøring I Storkøkkener – er
ud fra de fire kvalitetsparametre: Hygiejne, miljø, arbejdsmiljø og økonomi at dokumen-
tere, hvilken kvalitet forskellige rengøringsmetoder har.
Baggrunden er en række forsøg med både traditionelle og nye rengøringsmetoder med
tilhørende målepunkter inden for de fire kvalitetsparametre.
Først når kvaliteten af rengøringen er defineret i forhold til de fire parametre, er det
muligt at vurdere, om kvaliteten er tilfredsstillende, og om den kan opretholdes eller
forbedres med flere, færre eller andre ressourcer.
Derfor har vi illustreret resultaterne af dokumentationen, så de kan danne baggrund
for de valg, der skal træffes i køkkenet, når rengøringen skal planlægges. Ved hjælp af en
beskrivelse af alle rengøringsmetoder og et redskab, der illustrerer, hvordan den enkelte
rengøringsmetode klarer sig i forhold til de fire parametre, kan I planlægge rengøringen
ud fra en afvejning af parametrene. På den måde kan I træffe mere bevidste valg.
Der kan for eksempel opnås et højt hygiejneniveau ved at anvende skrappe kemikalier.
Men hvilke konsekvenser har det for miljø og arbejdsmiljø? Ved at anvende KRIS2000
bliver det muligt at belyse, hvilke positive og negative konsekvenser diverse valg har i for-
hold til de fire parametre: miljø, hygiejne, økonomi og arbejdsmiljø.
I forlængelse af resultaterne bliver det synligt, hvordan en ændring på én parameter
kan spille en rolle for en eller flere af de tre øvrige parametre. Kvaliteten af rengøringen
i storkøkkener er med de fire parametre som omdrejningspunkt integreret, da ændringer
på én parameter med stor sandsynlighed spiller en rolle for de tre andre. Det bør derfor
inddrages i overvejelserne, når I skal arbejde med rengøring i køkkenet.
Det første skridtForsøgsresultaterne er ikke endegyldige, men peger på tendenser i forhold til de fire pa-
rametre. At dokumentere et så stort og komplekst område som rengøring i storkøkkener
ud fra de fire meget forskellige parametre er en stor og krævende udfordring. Mange fak-
torer som personer, indretning og produktionsform kan spille ind på resultaterne. Vi har
forsøgt at indarbejde alle disse faktorer, og med KRIS2000 mener vi at have taget det
første store skridt i en ny og spændende retning.
HvidbogIndledningsvist blev der i projektet udarbejdet en Hvidbog1. Den havde blandt andet til
formål at kortlægge den rengøring, der i dag foretages i de danske storkøkkener. Under-
søgelsen viste, at køkkenpersonalets største interesse ofte er madproduktionen og ikke
rengøringen. De langsigtede effekter af projektet skulle derfor gerne blive at få sat mere
fokus og opmærksomhed på rengøringen i storkøkkenerne.
1.2 Metode Projektets arbejdsmetode har været at udføre en lang række forsøg med målepunkter in-
den for hver af de fire parametre i fire forskellige storkøkkener. Til forsøgene blev udvalgt
tre traditionelle og tre nye rengøringsmetoder samt 22 repræsentative emner. Forsøgene
Kap 1. KRIS2000 Kvalitetsrengøring I Storkøkkener
1) Hvidbog om rengøringskvaliteter i storkøkkener - et grundlag for udvikling af integreret rengøring. 1. oplag 2000
KRIS2000
5
har kortlagt de miljømæssige, arbejdsmiljømæssige, økonomiske og hygiejniske profiler
for de afprøvede rengøringsmetoder.
Forsøgsresultaterne er blevet bearbejdet med henblik på efterfølgende visuel fremstil-
ling. Resultatet er de såkaldte KRIS2000 profiler. Disse profiler gør det muligt at sammen-
ligne de forskellige rengøringsmetoder. Derfor kan de bruges til at udvælge de
rengøringsmetoder, som det enkelte køkken vurderer, imødekommer deres ønsker og
behov i forhold til miljø, arbejdsmiljø, økonomi og hygiejne.
1.3 Baggrund Baggrunden for projektet er blandt andet erfaringerne fra Centralkøkkenet på Amtssyge-
huset i Glostrup med at indføre egenkontrol og et rengøringssystem. Her viste erfarin-
gerne, at rengøring af køkkener ofte bygger mere på tradition end på dokumenterede og
afprøvede metoder. Disse erfaringer blev bekræftet i de spørgeundersøgelser, der indgik
i Hvidbogen.
1.4 MålgruppeMålgruppen for projektet er ledere, rengøringsansvarlige og personale, der gør rent pri-
mært i offentlige storkøkkener, men også i mindre og mellemstore private og offentlige
køkkener og virksomheder. Herudover er leverandører af udstyr, rengøringsoperatører,
kemileverandører og diverse studerende også en del af målgruppen.
Krav til leverandørerneKRIS2000 illustrerer, hvordan diverse rengøringsmetoder klarer sig i forhold til de fire
parametre. Ud fra dem kan køkkenerne stille krav til leverandørerne om levering eller
udvikling af nye og bedre rekvisitter, kemikalier, maskiner eller materialevalg. På den
måde kan køkkenet indgå en dialog og et konstruktivt samarbejde med leverandørerne,
når der skal købes nye rengøringsprodukter.
5
10
15
20
25
Grøntsagshakker universalklud
3
6
9
12
15
Emhættekappe mikrofibermoppe
KRIS2000
6
Dette er ikke kun en fordel for køkkenerne, men i høj grad også for leverandører og
producenter. Fordi mere bevidste og kritiske forbrugere, der stiller veldokumenterede
kvalitetskrav, bidrager til en mere kontinuerlig produktudvikling.
Med KRIS2000 er der udviklet et fælles rengøringssprog, der kan bruges i dialogen mel-
lem kunder og leverandører, og det øger tilmed muligheden for at drive fair konkurrence.
Endelig har leverandørerne mulighed for at gøre brug af KRIS2000 i egne udviklingsfor-
søg. Dermed bidrager KRIS2000 til bedre produktudvikling
1.5 Organisering Deltagerne i projektet er ISS FoodServices A/S, JohnsonDiversey, Københavns Amt og
Fødevaredirektoratets Storkøkkencenter, som samtidig har stået for projektledelsen.
Det samlede udviklingsbudget har været på syv millioner kroner, og det er dels Er-
hvervsfremmestyrelsens ordning for almennyttige udviklingskontrakter og dels projekt-
partnerne, der har stået for finansieringen. Projektet er gennemført over 2 1/2 år.
1.6 KRIS2000 - To håndbøger Som afslutning på projektet og for at formidle de mange resultater er udarbejdet to hånd-
bøger:
Opslagsbogen, der uddyber og belyser diverse faglige emner, som er relevante for
rengøringen ud fra de fire parametre og Redskabsbogen, der giver metoder og vejlednin-
ger til, hvordan køkkenet kan arbejde med integreret rengøring.
Disse to bøger gør det lettere for køkkenet at vælge og sammensætte en rengøring, der
på et dokumenteret grundlag afvejer de fire parametre i rengøringen.
De to bøger og kapitlerne i bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Derfor kan der
forekomme gentagelser, men det er tænkt som en læserservice. Begge bøger henviser
til supplerende læsning i den anden bog, og der kan opnås det største udbytte ved at
bruge begge bøger.
OpslagsbogOpslagsbogen består af 13 selvstændige kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden.
Kapitlerne tager udgangspunkt i områder, som er relevante for rengøringen, og herudfra
sættes der fokus på de fire parametre. Kapitlerne giver informationer og råd til brug for
centrale overvejelser i køkkenet.
Opslagsbogen er tænkt som en hjælp til at træffe bevidste og kvalificerede valg
inden for de enkelte områder. I kan finde oplysninger om rekvisitter, desinfektion,
rengøring og egenkontrol, ledelse ved arbejdet med KRIS2000, indkøb og meget andet
i Opslagsbogen.
RedskabsbogRedskabsbogen skal fungere som understøttende materiale og kan være retningsgivende
i arbejdet med integreret rengøring. Derfor indeholder bogen både en redegørelse for
arbejdsmetoderne i KRIS2000 og retningslinier for, hvordan arbejdet kan planlægges og
KRIS2000
7
udføres i det enkelte køkken. Hertil følger arbejdspapirer og skemaer til diverse arbejds-
opgaver foruden KRIS2000 profiler.
Bogen giver et indblik i de mange komponenter, som rengøringen består af, og i de valg
og overvejelser, som ledelsen eller de rengøringsansvarlige i køkkenet må foretage i for-
bindelse med rengøringen. Det kan dreje sig om valget af arbejdsmetoder, valg af rekvi-
sitter og rengøringsmidler, værnemidler og meget andet.
1.7 Sådan bruges RedskabsbogenRedskabsbogen er et hjælperedskab for jer, der skal arbejde med integreret rengøring
i køkkenet. Bogen indeholder retningslinier for, hvordan I kan planlægge arbejdet og ar-
bejdspapirer og skemaer, som I kan bruge, når I skal i gang med at registrere og plan-
lægge rengøringen. Yderligere indeholder bogen de såkaldte KRIS2000 profiler. Dem kan I
bruge til at sammenligne forskellige rengøringsmetoder. På den måde får I bedre mulig-
heder for at udvikle og få mest muligt ud af jeres rengøringsmetoder.
Denne bog er tænkt som en støtte til de køkkener, der
• ønsker at udvikle og optimere de nuværende rengøringsmetoder eller
• har behov for at arbejde med rengøringsmetoderne i forbindelse med nyanskaffelser
af for eksempel maskiner eller i forbindelse med vedligeholdelse eller nyindretning
af lokaler.
Hvis I vil udvikle og optimere metoderneHvis I ønsker at udvikle og optimere jeres rengøringsmetoder, kan I bruge diverse over-
sigter og skemaer i denne bog til at registrere de nuværende rengøringsmetoder i køkke-
net eller i et enkelt lokale, se kapitel 6. Og I kan ved hjælp af KRIS2000 profilerne
planlægge og udvælge nye rengøringsmetoder ud fra de ønsker og mål, I opstiller ud fra
de fire parametre, se kapitel 5.
I kapitel 5 og 6 finder I introduktioner samt råd og vejledninger til, hvordan I kan gennem-
føre de forskellige aktiviteter. Desuden henvises der til relevant læsning i Opslagsbogen.
Hvis I vil anskaffe nyt, vedligeholde eller nyindretteHvis I har behov for at arbejde med jeres rengøringsmetoder, fordi I skal anskaffe nye
maskiner eller rekvisitter eller i forbindelse med vedligeholdelse eller nyindretning, kan
I finde hjælp i denne bogs kapitel 5. Her findes en vurdering af de rengøringsmetoder,
KRIS2000 har testet. Her får I også hjælp til at vælge den metode, som lever bedst op til
jeres mål og ønsker. Desuden er der råd og vejledninger til, hvordan I kan gennemføre de
forskellige aktiviteter. Undervejs i de forskellige kapitler finder I også henvisninger til
relevant læsning i Opslagsbogen.
1.8 Sådan er Redskabsbogen bygget opDenne redskabsbog består af 8 kapitler, som refererer til hinanden i større eller mindre
grad. I kan læse kapitlerne hver for sig. Men hvis I begynder med kapitlerne 2, 3 og 4 får I
baggrunden for valg, fremgangsmetoder og rengøringsvejledninger i KRIS2000.
KRIS2000
8
Kapitel 1 - Om RedskabsbogenBeskriver de tanker og ideer, vi i KRIS2000 har haft i forbindelse med projektet. Derudover
indeholder kapitlet introduktioner til de to håndbøger – Opslagsbogen og Redskabsbogen.
Kapitel 2 - Valg i KRIS2000 Redegør for de valg, som vi har foretaget i KRIS2000 i forbindelse med udvælgelsen af
rengøringsmetoder, emner, rekvisitter og rengøringsmidler. Disse valg danner baggrund
for rengøringsvejledningerne, som er et af de arbejdsredskaber, I kan bruge, når I vil ind-
føre nye rengøringsmetoder i køkkenet.
Kapitel 3 - MålepunkterBeskriver de fire parametre arbejdsmiljø, hygiejne, økonomi og miljø og de målepunkter,
som er anvendt i bedømmelserne af de benyttede rengøringsmetoder.
Kapitel 4 - Profiler og pointskalaerBeskriver, hvordan resultaterne af målepunkterne på de fire parametre er blevet bearbej-
det, og hvordan fremgangsmetoden har været i udviklingen af KRIS2000 profilerne. Kapit-
let giver endvidere et indblik i, hvordan pointpindene i profilerne skal læses.
Kapitel 5 - Rengøringsvejledninger med profilerForklarer de 62 rengøringsvejledninger. Rengøringsvejledningerne er et arbejdsværktøj, I
kan bruge, når I skal registrere den nuværende rengøring i køkkenet og i udviklingen af
de fremtidige rengøringsmetoder. Rengøringsvejledningerne beskriver anvendte rekvisit-
ter, arbejdsprocesser og metodik i de forskellige rengøringsmetoder.
Kapitel 6 - Registrering af køkken og rengøringsmetoder Indeholder en „trin for trin“ vejledning, for hvordan I ved hjælp af skemaer og rengørings-
vejledninger kan finde frem til det nuværende og fremtidige niveau for rengøringen. Ved at
følge vejledningen får I et samlet overblik over de rekvisitter, rengøringsmidler og kemi-
kalier, I bruger.
Kapitel 7 - Cd-romPræsenterer indholdet på den medfølgende cd-rom.
Kapitel 8 - Skemaer og arbejdspapirer Indeholder bilag med beskrivelser af de pointskalaer, som er anvendt til beregninger af
KRIS2000 pointene, et beslutningstræ for desinfektion og et bilag med arbejdsmiljøprofiler
med samtlige pointpinde. Desuden indeholder kapitlet skemaer, som på forhånd er delvist
udfyldte, til brug for registreringen af den nuværende og fremtidige rengøring i køkkenet
og skemaer med en samlet oversigt over resultaterne på de fire parametre.
KRIS2000
KRIS2000’s valg 2
10
I arbejdet med KRIS2000 udvalgte vi en række rengøringsmetoder, emner, rekvisitter og
rengøringsmidler til en forsøgsrække. Her kan du læse om vores valg.
I kapitel 5 i denne bog finder du rengøringsvejledningerne, som beskriver de for-
skellige rengøringsmetoder og hvilke rengøringsprodukter, rekvisitter og værnemidler,
der skal anvendes.
2.1 Emner og inventar Det var ikke muligt i projektet at inddrage alle de emner, som typisk er i et køkken. Derfor
foretog vi i KRIS2000 en bevidst udvælgelse af emner. Resultatet af denne proces blev føl-
gende 22 emner fordelt på fire hovedgrupper:
Vi valgte emnerne efter nedenstående kriterier og i den nævnte rækkefølge:
• De udvalgte emner skulle være repræsentative for danske storkøkkener
Til udvælgelsen brugte vi en 80/20 model, hvor ca. 80 % af emnerne skulle være i alle køk-
kener. De resterende 20 % skulle være emner, der kun var repræsenteret i enkelte køkke-
ner, og som kunne være særligt vanskelige at rengøre.
• De udvalgte emner skulle ikke vaskes i maskineVi havde allerede tidligt fravalgt at arbejde med opvaskemaskinens funktion, idet vi så
dette som et selvstændigt og omfangsrigt område, der ikke var tid og plads til. I rengø-
Kap 2. Valg i KRIS2000
Bygningsdele
• Emhættekappe
• Væg
• Gulv
• Gulvafløb
• Vask
Maskiner
• Brødskæremaskine
• Salatslynge (gulvmodel)
• Grøntsagshakker (gulvmodel)
• Kødhakker (gulvmodel)
• Pålægsmaskine
• Røremaskine (gulvmodel)
Løsdele
• Bakkestativ/holder
• Folieholder
• Holder til produktionsudstyr
(”Trekant“)
• Madtransportvogn
• Mel- og grynbeholder
Inventar
• Arbejdsbord
• Køleskab
• Kipgryde
• Kipsteger
• Komfur
• Ovn
11
ringsbeskrivelserne er der taget højde for, at så mange dele som muligt bliver vasket op i
maskine. Som eksempler kan nævnes: kedler og røreværktøj til røremaskinen, knive,
snegl og omløber i kødhakkemaskinen.
• De udvalgte emner skulle forefindes i et produktionslokale Vi valgte i KRIS2000 kun at beskæftige os med emner, som var i produktionslokalerne
(slagter, grøntrum, kold køkken = smørrebrødsafdeling, varm køkken m.m.) da disse
områder har de største krav til hygiejnen.
• De udvalgte emner skulle forefindes i området mellem gulv og en højde på 2,5 m
Området mellem gulv og en højde på 2,5 m anså vi i KRIS2000 som et område, hvor de
hygiejniske krav var størst på grund af den forholdsvis store mulighed for kontaminering
af fødevareproduktionen. Højden blev sat til 2,5 m ud fra ønsket om, at emhætten blev
medtaget, da den er vanskelig at rengøre.
• De udvalgte emner skulle være fordelt mellem daglig og periodisk rengøring
Vi ville gerne undgå de emner i produktionslokalet, som tilhørte den periodiske rengøring
over seks måneder, idet disse emneområder blev kategoriserede som hørende under ho-
vedrengøring. Det var vigtigt, at der var en relevant fordeling mellem de emner, som skulle
rengøres dagligt, og dem som blev rengjort periodisk. Dog med en væsentlig overvægt af
emner, der skulle rengøres dagligt, fordi de hygiejniske krav er størst her. Dog var det også
vigtigt at få et repræsentativt udsnit af emner, der skulle rengøres periodisk, fordi dette ofte
er store rengøringsopgaver, som er vigtige at belyse især i forbindelse med arbejdsmiljøet.
Af de udvalgte emner er emhættekappen, bakkestativet, „trekanten”, mel- og grynbe-
holderen og køleskabet eksempler på emner, som rengøres periodisk.
For yderligere at begrænse antallet af emner samlede vi emnerne i grupper efter facon
og størrelse, hvorefter et udvalgt emne repræsenterede den sammenlagte gruppe. Som
et eksempel kan nævnes, at køleskabet blev valgt som en repræsentant for en gruppe
bestående af svaleskabe, blæstkølere og fryseskabe.
2.2 RengøringsmetoderValget af rengøringsmetoder beroede på, at det skulle være de to til tre mest anvendte
i køkkenerne i dag samt en til to alternative. De traditionelle metoder skulle bruges til at
dokumentere kvalitetsniveauet, og de alternative skulle stå for udvikling og optimering på
rengøringsområdet.
Ud fra disse betragtninger blev følgende rengøringsmetoder valgt:
Rengøring med brug af universalkludEn traditionel rengøringsmetode idet de fleste køkkener anvender universalklude i deres
rengøring.
12
• Rengøring med brug af skumrengøring/lavtrykOgså en traditionel rengøringsmetode, idet de fleste køkkener anvender skumrengøring/
lavtryk i deres rengøring.
Selv om det kaldes ”Rengøring med universalklud” eller ”Rengøring med skum-
rengøring/lavtryk”, så anvendes der også andre rekvisitter i den pågældende
rengøring. Det kan være skurenylon, stålsvampe, skvisere, jumbo – eller skure-
pads, kødhakkerbørste eller andet.
OBS
0
5
10
15
20 Antal køkkener
Vægg
e (fl
iser
, mal
ede)
Vind
uesr
amm
er
Vind
uer
Lofte
r
Køle
rum
Indg
angs
døre
Gulv
riste
Gulv
e (in
dust
ri +
sten
gulv
+ te
rraz
zo)
Frys
erum
Fend
erlis
ter
Døre
Varm
eska
be
Svej
sem
aski
ner
Røre
mas
kine
r
Ovns
tik
Ovne
Opva
skem
aski
ner
Kom
fure
r
Kold
jom
fru
Kips
tege
pand
er
Grøn
tsag
shak
ker
Gryd
er
Emhæ
tter
Blæ
stkø
lere
Rulle
bord
e
Skam
ler
Mad
vogn
e
Kryd
deriv
ogne
Hån
dvas
ke
Reol
er /
hyld
er
Bakk
esta
tiv
Arbe
jdsb
orde
Affa
ldss
tativ
er
Inventar der rengøres ved skumudlægning
(De 3 diagrammer viser, hvor mange køkkener ud af 21, som anvender skumudlægning/lavtryk og henholdsvis
våde og tørre mikrofiberklude i deres rengøring og hvilke emner/inventar, det drejer sig om. Diagrammerne er
udarbejdet på baggrund af besvarelserne fra en spørgeskemaundersøgelse, som KRIS2000´s foretog i forbin-
delse med udarbejdelsen af rapporten: ”Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener ”.
(Udgivet i oktober 2000.)
13
• Rengøring med brug af indsæbningsbørste med spaltede hårEn traditionel metode, hvor børsterne har spaltede og ikke stive hår. Børsternes evne til at
bære vand og dermed også rengøringsmiddel er bedre i forhold til de almindelige børster
med stive hår, hvilket giver en bedre indsæbning af emnet.
• Rengøring med mikrofiberklud / mikrofibermoppeValget af mikrofiberkluden skyldes ønsket om at sætte fokus på nye og alternative
rengøringsmetoder i køkkenerne.
0
1
2
3
Vægg
e ( f
liser
)
Vind
uer
Udsu
gnin
gsan
læg
Talle
rken
disp
ence
r
Opva
skem
aski
ne
Kold
jom
fru
Emhæ
tter
Varm
ebor
de
Term
omet
re
Mad
vogn
e
Rengøring med mikrofiberklude våd Antal køkkener
0
1
2Antal køkkener
Stik
kont
akte
r
Indg
angs
døre
Gulv
e ( s
teng
ulv
)
Gulv
e ( l
inol
eum
)
Emhæ
tter
Skuf
fer
Skriv
epul
te
Hån
dvas
ke
Toile
tter
Rengøring med mikrofiberklude tør
14
• Rengøring med brug af bruseflaskeValget af bruseflaske skyldes ønsket om at sætte fokus på nye og alternative rengørings-
metoder i køkkenerne. Bruseflaskens primære funktion er at oversprøjte emnet med vand
og rengøringsmiddel
• Rengøring med mindre miljøbelastende rengøringsmiddelØnsket var at afprøve et mindre miljøbelastende rengøringsmiddels effektivitet i forhold til
et traditionelt middel.
2.3 ForberedelserHerunder beskrives de forberedelser, der er nødvendige, inden rengøringen kan udføres
i praksis. I rengøringsvejledningerne optræder de forskellige rengøringsmetoder med et
nummer, som refererer til de forberedelser, der beskrives her.
Rengøring med universalkludRengøringsmetode nr. 1 - forberedelser: Til brug for indsæbningen fyldes en spand med
2 l. 40 – 45°C varmt vand. Tilsæt det valgte rengøringsmiddel i den anbefalede dosis.
Tilsvarende fyldes en spand med 2 l. 40 – 45°C varmt rent vand til brug for afskylningspro-
cessen.
Vi har i KRIS2000 har valgt at bruge nyt og rent vand til hver ny rengøringsopgave.
Det betyder, at der er kalkuleret med et vandforbrug på 2 + 2 l. vand. (Anvendes
vand til for eksempel afskylning med vandslange eller lignende, er dette forbrug
lagt oveni). Da det samlede vandforbrug har indflydelse på både økonomi- og mil-
jøparameteren, kan dette selvfølgelig få nogen betydning. I køkkenerne bruges det
samme vand til flere rengøringsopgaver. På den måde bliver vand- og sæbefor-
bruget fordelt på lidt flere emner.
OBS
15
Rengøring med mikrofiberkludRengøringsmetode nr. 2 – forberedelser:
Mikrofiberkluden foldes tre gange over midten, så den får 16 sider, der alle bruges efter-
hånden, som siderne snavses til (Se illustrationerne) Skal mikrofiberkluden anvendes i
fugtig tilstand, overhældes den sammenfoldede klud med ca. 3/4 dl. vand, og den trækker
et par minutter inden brug.
Rengøring med skumrengøring/lavtrykRengøringsmetode nr. 3 – forberedelser:
Anlægget klargøres, og der påsættes spuledyse (nedskylningsrør) eller skumsprøjte
alt efter rengøringsopgave.
Rengøring med bruseflaskeRengøringsmetode nr. 4 – forberedelser:
Fyld bruseflasken med 1/2 l. 40° - 45°C varmt vand. Tilsæt rengøringsmidlet i den
anbefalede dosis.
Rengøring med indsæbningsbørste med spaltede hårRengøringsmetode nr. 5 - forberedelser:
Til brug for indsæbningen fyldes en spand med 2 l. 40 – 45°C varmt vand. Tilsæt ren-
gøringsmidlet i den anbefalede dosis. Tilsvarende fyldes en spand med 2 l. 40 – 45°C
varmt rent vand til brug for afskylningsprocessen.
Det skal bemærkes, at skumudlægningen og afskylningen af sæbe m.m. er fore-
taget med det, der svarer til almindeligt vandværkstryk. Skumudstyret og produk-
terne har været indrettet, så det ikke gav anledning til aerosoler. Bemærk: Hvis I
bruger udstyr, som giver anledning til aerosoldannelse, ændres den arbejdsmil-
jømæssige påvirkning ved skumrengøring, og I skal således tage hensyn til, at der
er en risiko for indånding af aerosoler, som indeholder rengøringsmidler.
OBS
16
Rengøring med wetmopRengøringsmetode nr. 6 – forberedelser:
Til brug for indsæbningen fyldes en spand med 8 l. 40 – 45°C varmt vand. Tilsæt
rengøringsmidlet i den anbefalede dosis. Til afskylningen fyldes en spand med 8 l.
40 – 45°C varmt vand. Sæt wetmopgarnholder og wetmop på et skaft.
Til brug i selve bearbejdningen af emnet sættes jumbogrippen med jumbopadden på et
skaft.
Rengøring med mikrofibermoppeRengøringsmetode nr. 7 – forberedelser:
Kom mikrofibermoppen i en spand og overhæld den med ca. 1/2 dl. 40 – 45°C varmt vand.
Lad den trække i et par minutter. Sæt den fugtige mikrofibermoppe på mopholderen på
teleskopskaftet.
Også her gælder, at vi i KRIS2000 har valgt at bruge nyt og rent vand til hver ny
rengøringsopgave. Det betyder, at der er kalkuleret med et vandforbrug på 2 + 2 l.
vand. (Anvendes vand til for eksempel afskylning med vandslange eller lignende,
er forbruget lagt oveni. ). Da det samlede vandforbrug har indflydelse på både øko-
nomi- og miljøparameteren, kan dette selvfølgelig få nogen betydning. I køkke-
nerne anvendes det samme vand til flere rengøringsopgaver, derved bliver vand-
og sæbeforbruget fordelt på lidt flere emner.
OBS
17
2.4 RengøringsmidlerRengøringsmidler specielt til brug i køkkener kan inddeles i følgende grupper:
• Håndopvaskemidler
• Universalrengøringsmidler
• Skumrengøringsmidler
• Grovrengøringsmidler
• Skuremidler
• Ovnrengøringsmidler
Vi valgte i KRIS2000 at anvende tre forskellige rengøringsmidler: et traditionelt universal-
rengøringsmiddel og som alternativ et mindre miljøbelastende rengøringsmiddel.
Rengøringen af ovnene er foretaget med et rengøringsmiddel specielt til ovne.
Valget af det traditionelle universalrengøringsmiddel er truffet ud fra den betragtning, at
det har et neutralt pH, og at det anvendes i de fleste køkkener, også i de køkkener, som
rengøringsmetoderne er testet i. Dette produkt er, som en del produkter før i tiden, bygget
op omkring det overfladeaktive stof LAS = Liniær Alkylbenzen Sulfonat, som er på Mil-
jøministeriets liste over uønskede stoffer. Derfor har vi i KRIS2000, for enkelte af
rengøringsmetodernes vedkommende, medtaget test af et mindre miljøbelastende
rengøringsmiddel uden LAS, som opfylder kriterierne for Svanemærket.
Se også kapitlet “Rengøringsmidler og Kemi” i Opslagsbogen.
2.5 Dosering af rengøringsmiddelI KRIS2000 har vi valgt en dosering på 2,5 ml universalrengøringsmiddel pr. l. vand
i forbindelse med den manuelle rengøring. Ved anvendelse af skumrengøring/lavtryk er
tidsforbruget en afgørende faktor for det samlede sæbeforbrug. Vi har i KRIS2000 regnet
med et forbrug på 11 liter vand i minuttet. Med en sæbekoncentration på 2-3 % svarer det
til et forbrug på ca. 20 til 30 ml. universalrengøringsmiddel i minuttet.
Det er altid vigtigt at overholde den dosering, som leverandøren af rengøringsmidlet
anbefaler. Overdosering belaster både miljø og økonomi.
Vær opmærksom på de virketider, der er angivet på rengøringsmidlerne. I kan
spare mange kræfter og tid, hvis rengøringsmidlet får lov til at virke i det anbe-
falede tidsrum, inden den videre bearbejdning af emnet. Når I planlægger rengørin-
gen, kan I udnytte virketiden til andre opgaver, for eksempel indsæbning af nye
emner.
OBS
18
2.6 VærnemidlerSå vidt det er muligt, skal I planlægge, tilrettelægge og udføre rengøringen sådan at
I undgår unødvendig påvirkning fra stoffer og materialer. Kan det ikke gennemføres, skal
I bruge personlige værnemidler som handsker, masker eller øjenværn. De personlige
værnemidler skal bruges fra arbejdets begyndelse og under hele forløbet.
HandskerDet er ifølge rengøringsvejledningerne obligatorisk at bruge gummi- og bomuldshand-
sker, medmindre der er tale om rengøringsmetoder og rekvisitter, som indebærer, at der
ingen kontakt er mellem huden og vand.
Mikrofiberklude kan udtørre (affedte) huden. Derfor anbefales handsker ved brug af
dem. Det anbefales at bruge handsker, der er specielt beregnet til formålet. Handskerne
er ikke så tætte som almindelige gummihandsker, og hænderne kan få luft, fordi oversi-
den af handsken består af et tyndt lag stof.
Brug brynjehansker ved rengøring af skarpe knive og klinger på for eksempel grønt-
sagshakkere og pålægsmaskiner.
Andre værnemidlerNår I bruger kraftige og ætsende kemikalier, som for eksempel ovnrengøringsmidler,
skal I ud over de obligatoriske gummi– og bomuldshandsker også bruge beskyttelses-
briller/ansigtsskærm og skåneærmer (hvis armene ikke er tildækkede af den almindelige
arbejdsdragt).
2.7 RekvisitterUdvalget af rekvisitter til brug i rengøringen i køkkenerne er meget stort, og ved at kombi-
nere rekvisitterne indbyrdes kan der opnås mange rengøringsmetoder. Vi har i KRIS2000
begrænset brugen af rekvisitter. I rengøringsvejledningerne er der en oversigt over an-
vendte arbejdsprocesser og rekvisitter.
Det er vigtigt at læse og forholde sig til leverandørbrugsanvisningen på det pågæl-
dende rengøringsmiddel med hensyn til brug af værnemidler og tage sine egne
forholdsregler ud fra den.
OBS
19
Se også kapitlet om rekvisitter i Opslagsbogen.
2.8 Arbejdsprocesser Rengøring kan inddeles i en maskinel og en manuel udført rengøring, som hver for sig
kan inddeles i en våd og tør rengøring.
Eksempler:
• Våd, manuel rengøring: indsæbning og afskylning med brug af diverse klude
• Tør, manuel rengøring: fejning med kost eller børste og aftørring med klud
• Våd, maskinel rengøring: gulvvask, gulvskuring, skumudlægning og opvask
• Tør, maskinel rengøring: brug af fejemaskine
Dette afsnit beskriver arbejdsprocesserne i den manuelt udførte rengøring, hvor
inddelingen er:
• Grovrengøring
• Indsæbning
• Bearbejdning
• Afskylning
• Skvisning/afskrabning
• Eftertørring
GrovrengøringSkal fjerne synligt snavs og urenheder. Grovrengøringen kan inddeles i en våd og en tør
rengøring. Den våde rengøring består i en afskylning med vand enten ved hjælp af vand-
slange eller lavtryksanlæg. Den tørre rengøring foretages ved hjælp af papir og skraber.
Tør grovrengøring kan også være fejning med kost.
Selv om det kaldes ”Rengøring med universalklud” eller ”Rengøring med skum-
rengøring/lavtryk”, så anvendes der også andre rekvisitter i den pågældende
rengøring. Det kan være skurenylon, stålsvampe, skvisere, jumbo – eller skure-
pads, kødhakkerbørste eller andet.
OBS
20
Indsæbning Indsæbning kan foregå manuelt ved hjælp af universalklud, moppe eller indsæbnings-
børste. Eller ved brug af bruseflaske, hvor sæbevandet sprøjtes på overfladen. Eller ved
udlægning af skum fra skumanlæg.
BearbejdningEn fysisk behandling af den indsæbede overflade, specielt de steder, hvor der er særligt
tilsmudset eller de steder, som er svært tilgængelige. Den fysiske bearbejdning kan
også være aktuel, hvis indsæbningen ikke er foretaget manuelt, men for eksempel
ved skumudlægning. Bearbejdningen kan udføres ved hjælp af skurenylon, stålsvamp
eller skurepad.
Hvis I bruger mikrofiberklude og mikrofibermopper, skal emnet ikke indsæbes før den
direkte bearbejdning.
Afskylning Emnet skylles for sæberester og lignende enten ved hjælp af vandslange, en spand med
rent vand og universalklud eller med spuledyse og skumanlæg.
Skvisning/afskrabningFjerner vandet fra overfladen af emnet enten ved hjælp af en skviser eller skraber.
Dette kan være aktuelt på en bordflade, et gulv eller en væg.
EftertørringVed eftertørring fjernes rester af vand fra overfladen ved hjælp af klud, skind eller andet.
Efterbehandling, afkalkning og affedtningAfkalkning, pleje og anden efterbehandling er ikke med i rengøringsmetoderne.
Er funktionerne en fast del af rengøringen i køkkenet, kan den fysiske udførelse i de fleste
tilfælde sidestilles med en indsæbning evt. med efterfølgende afskylning og eftertørring.
DesinfektionDesinfektion er ikke med i rengøringsmetoderne. Hvis køkkenet har valgt at desinficere
det pågældende emne, vil det arbejdsprocesmæssigt svare til yderligere en indsæbning
med efterfølgende afskylning og eftertørring.
21
2.9 Definition af rengøringsbegreber Nedenstående liste indeholder definitionen af de ord og begreber, KRIS2000 benytter
i diverse sammenhænge.
Rengøring Er en funktion, der anvendes til at fjerne uønskede fremmedlegemer fra et emne eller en
overflade.
Soignering (mellemliggende rengøring)Er en måde, hvorpå man inden for en kort tid kan opnå, at en given genstand igen bliver
visuelt ren samt brugbar. Denne form for rengøring foregår som regel flere gange om
dagen i de fleste køkkener, da der hele tiden foregår en oprydning og afvaskning af det
brugte inventar.
Rengøringssystem Er en sammenkobling af rengøringsmetoder, der er nødvendige for at kunne rengøre
lokalerne samt inventaret i et køkken efter den valgte/ønskede standard.
Rengøringsmiddel Er et produkt, der kemisk fjerner snavs. Midlet anvendes til gennemførelse af rengøring.
Rengøringsmidler er oftest vandbaserede og beregnet til fortynding med vand til en
brugsopløsning.
Emne/ inventar Er det man gør rent: for eksempel et arbejdsbord, en kødhakker, en væg.
RekvisitEr de materielle dele, som er nødvendige for at udføre rengøringen: en klud, en spand, et
skumanlæg, en børste mv.
Råd og tips
Forskellige metoder kræver forskellige antal arbejdsgange.
Som det fremgår i rengøringsvejledningerne, kan der være stor forskel på, hvor
mange arbejdsprocesser og arbejdsgange, der er nødvendige for rengøringen af en
bestemt maskine eller emne. Antallet afhænger af den valgte rengøringsmetode.
Rengøringen af et arbejdsbord med mikrofiberklud kræver for eksempel tre ar-
bejdsprocesser: Grovrengøring med papir, bearbejdning med fugtig mikrofiberklud
efterfulgt af eftertørring med en tør klud. Det kræver seks arbejdsprocesser at
anvende skumrengøring/lavtryk: Grovafskylning med vand, indsæbning med skum-
anlæg, bearbejdning med skurenylon, afskylning med vand, aftørring af vand med
skviser og eftertørring med tør klud.
22
ArbejdsprocesDen fysiske eller maskinelle udførelse af en rengøring kan bestå af flere forskellige
arbejdsprocesser: grovrengøring, indsæbning, afskylning, skvisning og eftertørring.
Metodikbeskrivelse Er en ”trin for trin” vejledning i, hvordan rengøringen af det pågældende emne skal
udføres.
Rengøringsmetode Er den samlede beskrivelse af rengøringen af et emne i et givent lokale. Beskrivelsen in-
deholder en oversigt over de rekvisitter, der anvendes, kemikalier med doseringer, an-
vendte værnemidler og metodikbeskrivelse med arbejdsprocesser.
KRIS2000 Målepunkter og profiler
5
10
15
20
25
3
24
Kap 3. Målepunkter
Som udgangspunkt for den forsøgsrække, vi foretog i KRIS2000, valgte vi en række måle-
punkter for de centrale problemstillinger under hver af de fire parametre. Målepunkterne
er udtryk for et bevidst valg. Vi ved godt, at vi kunne have inddraget en række andre vig-
tige målepunkter.
Når rengøringen i køkkenet skal planlægges i forhold til de fire parametre, gælder det
om at stræbe efter, at rengøringen foregår under de bedst mulige forhold og uden unød-
vendige belastninger. Det gælder både ved valget af maskiner, rekvisitter, tekniske hjæl-
pemidler, organisering af arbejdet, indretningen af køkken og alt andet. For at opnå det
bedste resultat er det afgørende at være opmærksom på helheden i køkkenet. Det vil sige
at inddrage så mange faktorer som muligt, og ikke kun den punktvise vurdering som
KRIS2000 har foretaget.
Det hjælper for eksempel ikke køkkenets medarbejdere, at køkkenet er perfekt indrettet
i forhold til arbejdsstillinger, hvis rengøringsrekvisitterne er dårlige for arbejdsmiljøet
eller omvendt. I det følgende afsnit oplistes en række punkter, der ud over målepunkterne
i KRIS2000 er væsentlige at inddrage i overvejelserne.
Når Jeres køkken skal planlægge og sammensætte rengøringen, bør I derfor både tage
udgangspunkt i KRIS2000 målepunkterne og egne erfaringer samt følgende punkter un-
der hver af de fire parametre.
3.1 Egne erfaringer og andre overvejelser
Arbejdsmiljø:• Organisering af arbejdet. En velovervejet organisering af arbejdet kan forebygge belast-
ninger og ensidig gentaget arbejde.
• Tekniske hjælpemidler. De rigtige hjælpemidler kan forebygge fysiske belastninger og
nedsætte forbruget af tid. Det kan være selvrensende ovne, vaskesystem til kipgryderne,
gulvvaskemaskiner eller teleskopskafter til rengøringsbørster.
• Indretning af køkkenet. God indretning kan forebygge dårlige arbejdsstillinger, og kan
have betydning for muligheden for at bruge diverse tekniske hjælpemidler.
• Ventilation. Kan forebygge varme, støv, træk og fugtig luft og dermed forbedre inde-
klimaet.
• Støj og akustik. At tage højde for det kan forebygge dårligt indeklima.
• Lys. Velovervejet belysning kan blandt andet forebygge dårlige arbejdsstillinger, dårligt
indeklima og ulykkesrisici.
• Særlig risiko for ulykker. Rengøring af emner som for eksempel klinger og knive, hånd-
tering af rengøringsmidler kan udgøre en særlig risiko.
• Psykisk arbejdsmiljø.
• Arbejdspladsvurdering (APV). Det er en god idé at inddrage køkkenets APV, fordi den er
et godt redskab til at få et samlet overblik over arbejdet. Af kortlægningen i APV’en vil
det fremgå, hvor og hvornår uhensigtsmæssig indretning, dårlig organisering af arbej-
det, dårlige rekvisitter m.m. er årsag til problemerne. I forlængelse af APV’en skal udar-
bejdes en handlingsplan for hvilke løsninger, der vil kunne afhjælpe diverse problemer.
25
Miljø• Rekvisitter og værnemidlers levetid. Lang levetid kan nedsætte forbruget af ressourcer.
• Emballage i forhold til rengøringsmidler. Overvej forbruget af emballage i forhold til
forbruget af middel og mængden af specifikt plast. Undgå PVC.
• Rengøring og vedligeholdelse af rekvisitter. God rengøring og vedligeholdelse kan
begrænse forbruget af ressourcer. Undersøg om rekvisitterne kan rengøres i opvaske-
maskinen.
• Bortskaffelse af rekvisitter og værnemidler. Hvad skal I gøre med nedslidte rekvisitter
og værnemidler? Er materialet genanvendeligt?
Hygiejne• Organisering af arbejdet. God organisering kan begrænse risikoen for kontaminering
af rengjorte områder.
• Indretning af køkkenet. God indretning kan begrænse svær og dårlig tilgængelighed
til diverse emner og inventar og forebygge dårlig hygiejne.
• Rengøring af rekvisitter. Rekvisitter, der er lette at rengøre, begrænser risikoen for
kontamination.
• Luftfugtighed. Lav luftfugtighed nedsætter svampe- og bakterievækst.
• Ventilation. God ventilation nedsætter svampe - og bakterievækst
ØkonomiUd over de økonomiske målepunkter i sig selv, er en række økonomiske overvejelser for-
bundet med de øvrige tre parametre i KRIS2000. Det er ikke relevant at opstille en række
yderligere økonomiske punkter. Men det er vigtigt at undersøge, hvilke økonomiske kon-
sekvenser diverse aktiviteter og ændringer i køkkenet har.
Hvis ændringer i køkkenet ikke giver de planlagte forbedringer, bør I ikke affinde jer
med de dårlige arbejdsforhold, men opfatte det som et kraftigt signal om, at der er brug
for mere og andet. Det kan være, at I har brug for mere ergonomisk rigtige rekvisitter,
pålægsmaskiner der er mere rengøringsvenlige, klude der har et større format eller gulv-
vaskemaskiner der støjer mindre. Her er det op til jer i køkkenet at være kritiske og krea-
tive og stille krav om forbedringer til den pågældende leverandør.
I det følgende finder du målepunkterne for de fire parametre i KRIS2000 og forslag til
overvejelser, der er relevante inden for hvert parameter.
26
3.2 Arbejdsmiljø Målepunkterne på arbejdsmiljøområdet tager udgangspunkt i et spørgeskema udviklet af
BST (Bedriftssundhedstjenesten) i København (Se bilag 8.6). Rengøringsmetoderne er ble-
vet vurderet i forhold til de spørgsmål, I kan læse herunder og ud fra nøje udarbejdede in-
strukser.
Målepunkter • Ryg.
• Nakke og skulder
• Arme og hænder
• Knæ og fødder.
• Stående og/eller gående
• Kræfter.
• Ensartede bevægelser
• Koncentration og opmærksomhed
• Belastende løft
• Hudpåvirkninger/hansker
• Åndedrætspåvirkninger/værnemidler
• Risiko for ætsning/stænk af kemikalier
• Fysisk tilgængelighed
RygUdføres arbejdet i stillinger og med bevægelser, som er særligt belastende for ryggen?Det er mindst belastende at arbejde med ryggen i oprejst stilling. Belastning af ryggen
forekommer ved foroverbøjning, vridning, sidebøjning eller bagoverbøjning.
Disse bevægelser forekommer især, når man skal arbejde i højder under midtlår eller
ved arbejde over skulderhøjde. Særligt belastende er det, når man skal holde stillingen
længe, når bevægelsen gentages hyppigt, eller når man samtidig løfter.
Nakke og skulderUdføres arbejdet i stillinger og med bevægelser, som er særligt belastende for nakke ogskuldre?Nakke- og skulderbelastninger forekommer ved arbejde med løftede arme (hånd over
skulderhøjde), fastlåst hovedstilling, eller når arbejdet stiller høje synskrav eller krav om
præcision. Jo længere man skal række fremad, bagud, opad og/eller ud til siden, jo mere
belastes nakke og skuldre.
Arme og hænderUdføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastendefor arme og hænder?Armene arbejder bedst, hvis overarmen hænger ned langs kroppen, og albuen er let bøjet.
Håndleddet skal helst være i midterstilling. Belastning af hånd og arm forekommer ved
arbejde med hyppigt gentagne bevægelser, stor kraft eller bevægelser til yderstillinger
i albue og hånd. Vridning er især belastende for arme og hænder.
27
Knæ og fødderUdføres arbejdet i stillinger og med bevægelser, som er særligt belastende for knæ ogfødder?Knæ og fødder belastes især, hvis man ofte eller i lang tid indtager en hugsiddende eller
knælende stilling.
Stående og/eller gåendeKræver arbejdet,at man skal stå eller gå?At stå og gå er ikke belastende i sig selv, men da det meste af arbejdet i et køkken også
foregår stående og gående, forstærker det den samlede belastning af hjerte, lunger og
blodkredsløb. Gående og stående arbejder belaster desuden hofteleddet.
KræfterSkal der lægges kræfter i for at udføre arbejdet?Det er godt at bruge sine kræfter, fordi det træner musklerne. Men jo flere kræfter, arbej-
det kræver, des hurtigere bliver man også træt. De kræfter, der vurderes her, er dem, som
bruges til at udføre selve arbejdet, det vil sige skrubbe og gnubbe.
Ensartede bevægelserUdføres arbejdet med mange ensartede bevægelser?Mange ens bevægelser i højt tempo giver slid på led og statisk belastning af musklerne.
Belastningen forværres hvis man samtidig skal bruge kræfter, og hvis det er præcisions-
arbejde. Hvis man skal arbejde længe med ensartede bevægelser, slider det endnu mere
på led og muskler.
Koncentration og opmærksomhedKræver arbejdet høj grad af koncentration og opmærksomhed?Skal man koncentrere sig meget under arbejdet, for eksempel styre en maskine, undgå
ulykker, gå på glat gulv, udføre arbejde som er meget synskrævende eller kræver meget
præcise bevægelser, kan man få spændinger i musklerne og stress.
Belastende løftForetages belastende løft under arbejdet?Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at være opmærksom på vægten, afstanden fra kroppen,
løft under midtlår eller over albuehøjde.
28
Handsker Er der risiko for at udvikle kontakteksem? Hvis arbejdet kræver, at man har hænderne i vand og rengøringsmidler i lang tid, påvirker
det huden på hænderne. Det samme gælder andre affedtende materialer som for eksem-
pel mikrofiberklude og organiske opløsningsmidler. Påvirkningen kan irritere og øde-
lægge huden og i værste fald medføre kontakteksem. Man skal derfor bruge beskyttelses-
handsker eller lignende under arbejdet.
Værnemidler Er der risiko for at indånde dampe eller aerosoler i arbejdsprocessen? Ved mange rengøringsprocesser kan der opstå dampe eller aerosoler, der kan virke irri-
terende for slimhinder i øjne, næse og mund, være hjerneskadende (neurotoksiske) eller
have langtidsskadevirkninger og for eksempel give allergiske reaktioner. Er der risiko, vil
det fremgå af leverandørbrugsanvisningen for det anvendte rengøringsmiddel. I så fald er
det nødvendigt at bruge maske eller et lignende personligt værnemiddel.
Stænk af kemikalier Skal der bruges stærkt sure eller alkaliske rengøringsmidler?Ved mange rengøringsprocesser bruger man stærkt sure eller alkaliske rengøringsmid-
ler. Det medfører risiko for at få stænk fra ætsende rengøringsmidler i øjnene eller andre
steder på kroppen. Derfor er det nødvendigt at bruge beskyttelsesbriller, skåneærmer el-
ler lignende.
Fysisk tilgængelighed/farlighedHvor er emnet placeret?Den fysiske tilgængelighed til emnet vurderes ud fra opbygning, sammensætning samt
placering af emnet. Vurderingen kan opdeles i tilgængeligt eller utilgængeligt samt farlig-
hed i rengøringen. Placeringen af emnet er afgørende for, om rengøringen kan foretages
med arbejdsstillinger, der ikke medfører vrid i ryg, lænd, skuldre og håndled.
Farlighed opstår, hvis det ikke er muligt at forebygge fare, for eksempel hvis klingen på
pålægsmaskinen ikke kan afmonteres.
Da de tre målepunkter: „Stående og/eller gående“, „Stænk af kemikalier“ og „Kon-
centration og opmærksomhed“ bliver bedømt næsten ens på samtlige forsøg eller
kun er relevante for ganske enkelte forsøg, figurerer resultaterne ikke i den sam-
lede bedømmelse af arbejdsmiljøet. Det er dog vigtigt at have fokus på disse punk-
ter, når I skal tilrettelægge rengøringen i køkkenet, især når I vælger rengørings-
metoder, rengøringsmidler og rekvisitter.
OBS
29
3.3 HygiejnePå områder med høj hygiejnerisiko kan et lavt rengøringsniveau ikke accepteres.
Der findes forskellige metoder til at vurdere rengøringsniveauet på en overflade. Det
kan være ved måling af protein, stivelse, ATP m.m. Fælles for de fleste af disse metoder
er, at de giver resultatet for et meget begrænset område.
Den mest anvendte og accepterede test er kimtalsmålinger. Et kimtal giver et øjebliks-
billede og kan anvendes til at vurdere det samlede resultat af rengøring og desinfektion.
Målinger efter endt rengøring uden desinfektion kan godt vise høje kimtal. For selvom
man har gjort effektivt rent, kan mikroorganismer spredes under rengøringen. Det er
specielt tilfældet, hvor man anvender rengøringsmetoder uden stærkt sure eller højalkali-
ske produkter.
Måling af kimtalVi har i KRIS2000 foretaget kimtalsmålinger efter hvert rengøringsforsøg. Resultatet af
disse kimtalsmålinger viser ingen entydig sammenhæng imellem besmudsning ved start
og anvendt rengøringsmetode.
Kimtalsmålingen kan altså ikke sige noget om rengøringskvaliteten, men underbygger,
at der skal desinficeres alle steder, hvor en risikovurdering viser, at der er behov for en
høj hygiejnestandard.
Hvis en overflade har synlige belægninger efter endt rengøring, betyder det en risiko for,
at den efterfølgende desinfektion ikke kan ramme eventuelle mikroorganismer. Dermed
er der risiko for en ineffektiv desinfektion. Det må derfor altid være et krav, at overfladen
er uden synlige belægninger og dermed visuelt ren.
Misfarvninger af overfladerne kan i nogle tilfælde være misfarvninger i selve materialet
for eksempel på visse plastoverflader. Misfarvningen er derfor ikke nødvendigvis en risiko
for, at overfladen ikke kan desinficeres effektivt.
HygiejnekravNår I skal vurdere rengøringsopgaven hygiejnisk, bør I altid tage følgende forholdsregler:
• Rengør efter metodebeskrivelsen, til overfladen eller emnet er visuelt rent.
• Foretag en risikovurdering for eksempel ved hjælp af desinfektionstræet ( se
Opslagsbogen kap. 10 eller bilag 8.3 ) for at identificere behovet for desinfektion.
• Desinficér overflader med høje hygiejnekrav efter metodebeskrivelsen.
De 22 emner, som vi har udvalgt i KRIS2000, er delt ind efter hygiejnekrav og risikofakto-
rer ved anvendelse af desinfektionstræet. Det vil sige:
• Lavt hygiejnekrav ~ ingen risikofaktor: overflader eller emner, hvor der ikke er behov for
desinfektion.
• Mellem hygiejnekrav ~ mulig risikofaktor: overflader eller emner, hvor der kan være
variationer i svarene. Det enkelte køkken skal ved hvert emne foretage en risikovurde-
ring, eventuelt ved at bruge desinfektionstræet og nedenstående skema ( se yder-
ligere kap. 10 i Opslagsbogen).
• Højt hygiejnekrav ~ høj risikofaktor: overflader eller emner hvor desinfektion altid er
påkrævet.
30
Inddelingen, som fremgår både af skemaet og af profilerne, er alene vejledende og fra-
tager ikke den enkelte for ansvaret for at foretage sin egen risikovurdering.
Risikofaktor Lavt hygiejnekrav Mellem hygiejnekrav Højt hygiejnekrav
ingen risikofaktor muligvis risikofaktor høj risikofaktor
Emner Væg Mel - og grynbeholder Salatslynge
Gulv Folieholder Grøntsagshakker
Gulvafløb Kipgryde Pålægsmaskine
Emhættekappe Brødskæremaskine Kødhakker
Bakkevogn Trekant Arbejdsbord
Madtransportvogn Røremaskine Vask
Ovn Køleskab
Komfur
Kipsteger
Til forskel fra de øvrige parametre siger resultatet på hygiejneparameteren ikke noget om
den rengøringsmetode, der er brugt. Det siger alene noget om hygiejnekravet og risiko-
faktoren for det enkelte emne.
3.4 ØkonomiØkonomi er en samlet betegnelse for de økonomiske midler, der går til indkøb af rekvisit-
ter, rengøringsmidler, el, vand og personale. Hvis I bruger færre ressourcer, for eksempel
mindre arbejdstid eller mindre vand, kan det have en positiv effekt på økonomien.
Arbejdstid, vand- og elforbrug er vigtige målepunkter, når I skal sammenligne de
forskellige rengøringsmetoder.
Målepunkter• Arbejdstid
• Vandforbrug
• Energiforbrug
ArbejdstidDet samlede forbrug af tid er opgjort i minutter og sekunder. Den tid, der er anvendt til til-
rigning af maskiner, rengøringsvogne m.m., er ikke medregnet i det samlede tidsforbrug.
Virketiden, det vil sige, det antal minutter producenten anbefaler, at kemikaliet får lov til
at arbejde i, indgår ikke i den samlede arbejds- og rengøringstid.
31
Vand Vandforbruget er mængden af vand, som er hældt op i spande, bruseflasker og lign.
Mængden er målt ved brug af målebæger. Det er den samlede mængde ophældt vand,
som er registreret og ikke kun mængden af det anvendte vand.
Har der været brugt rindende vand i forbindelse med brug af vandslange og vandhane
er det tiden, som har været afgørende for vandforbruget. Vi har i KRIS2000 målt, hvor
mange liter vand, der løber ud i minuttet.
Er der anvendt skumanlæg til indsæbning, er der ligeledes foretaget tidsmålinger for
at finde det korrekte vandforbrug.
EnergiEnergiforbruget svarer til mængden af den energi, som er brugt til opvarmning af det
brugte/ophældte vand. Forbruget beregnes ud fra målinger af vandets temperatur og
mængden af vand.
Energiforbruget til opvarmning af vandet udregnes ud fra følgende formel:
4,18 kJ/grad/liter * antal liter vand * differencen mellem varmt og koldt vand = xxxx kJ
Omregning fra kJ til kW: 3600 kJ = 1 kW: xx kJ / 3600 kJ = xx kW
Det kolde vand er defineret ud fra temperaturen på vandet fra den kolde hane.
De arbejdstider, som forsøgene viste, skal tages med nogen forbehold, idet de
medvirkende forsøgspersoner måske ikke har kunnet abstrahere fra, at de har
været under observation, mens de har udført deres arbejde. Det kan være, at de
har arbejdet enten hurtigere eller langsommere end sædvanligt.
OBS
I KRIS2000 foretog vi en del pilotforsøg, inden vi gik i gang med de egentlige
forsøg. I den forbindelse viste det sig, at der kunne være en temperaturforskel
på op til 15º i det ophældte vand fra det ene forsøg til det andet. Dette, vurderede
vi, var for stor en variation, og besluttede derfor, at vandtemperaturen på både ind-
sæbnings- og afskylningsvandet fra start skulle være mellem 40 og 45 °C.
OBS
Ren
32
3.5 MiljøHer drejer det sig om brugen af ressourcer som energi og vand samt kemikalieindholdet
i spildevandet.
Vand – og energiforbruget har betydning for både økonomi og miljø. Derfor er de måle-
punkter under begge parametre.
Målepunkter• Kemikaliepåvirkning
• Vandforbrug
• Energiforbrug
KemikaliepåvirkningVurderingen tager udgangspunkt i, om der anvendes rengøringsmidler i rengøringen og
om de anvendte rengøringsmidler indeholder stoffer, som findes på Miljøministeriets liste
over uønskede stoffer. Det anvendte rengøringsmiddel bedømmes desuden ud fra, om det
opfylder svanemærkekriterierne.
VandforbrugEr identisk med målepunktet under ”Økonomi”.
Her gælder også, at vandforbruget er den mængde vand, som er hældt op i spande,
bruseflasker og andet. Det er den samlede mængde ophældt vand, som er registreret og
ikke kun det forbrugte vand.
Har der været brugt rindende vand i forbindelse med brug af vandslange og vandhane
er det tiden, som har været afgørende for vandforbruget. Vi har i KRIS2000 målt, hvor
mange liter vand, der løber ud i minuttet.
Er der anvendt skumanlæg til indsæbning, er der ligeledes foretaget tidsmålinger for at
finde det korrekte vandforbrug.
Energiforbrug Er identisk med målepunktet under ”Økonomi”. Her gælder også, at energiforbruget sva-
rer til mængden af den energi, som er brugt til opvarmning af det brugte /ophældte vand.
Det beregnes ud fra målinger af vandets temperatur og mængden af vand.
Rengøringsvejledning for: Gulvafløb
Rengøringsvejledning for: Salatslyng
5
10
15
20
25
Profiler og pointskaler 4gøringsvejledning for: Grøntsagshakker
34
Dette kapitel beskriver, hvordan resultaterne af målepunkterne på de fire parametre
omtalt i kapitel 3 er blevet bearbejdet og videreudviklet til KRIS2000 profiler. Hensigten
med KRIS2000 profilerne er, at man på en nem og overskuelig måde kan sammenligne
parametrene i de rengøringsmetoder, der er brugt for hvert emne.
Fælles pointskala fra 0 til 25Formålet med profilerne er, at gøre det muligt at sammenligne de udvalgte rengørings-
metoder på en overskuelig måde. Parametrene har meget forskellige karakterer og måle-
punkterne er ligeledes meget forskellige. Derfor er forsøgsresultaterne udtrykt i forskel-
lige enheder og størrelser, for eksempel liter vand, anvendt tidsforbrug og forværrende
faktorer.
Forudsætningen for at kunne fremstille alle disse forskellige forsøgsresultater i et sam-
menligneligt visuelt værktøj var derfor, at resultaterne blev behandlet på en sådan måde,
at de efterfølgende kunne overføres til en fælles pointskala.
Resultatet blev en pointskala fra 0-25, hvor 0 er det bedste og 25 det dårligst opnåelige.
Da alle forsøgsresultaterne først var omskaleret til denne pointskala, blev det muligt at
udforme KRIS2000 profilerne. Pointskalaerne for samtlige målepunkter findes i bilag 8.4
4.1 ProfilerProfilerne er udformet ud fra pointskalaerne og indeholder i alt 10 pointpinde, da alle fire
parametre er samlet i én profil. For at gøre det muligt at samle alle parametrene i én
profil, var det nødvendigt at sammenlægge og fravælge nogle af forsøgsresultaterne.
Nedenstående afsnit giver et overblik over, hvilke forsøgsresultater der er inddraget
i profilen for hver af de fire parametre
Pointpinde for arbejdsmiljøet.I samtlige profiler, som findes i rengøringsvejledningerne i kapitel 5, præsenteres ar-
bejdsmiljøet med tre pointpinde. På grund af de mange målepunkter på arbejdsmiljøet,
var det nødvendigt at lægge nogle af resultaterne sammen. Hvilke, der er lagt sammen,
fremgår af nedenstående oversigt.
Arbejdsmiljøet bliver præsenteret
med 3 pointpinde
• Pointpind nr. 1 = Arbejdsstilling
• Pointpind nr. 2 = Forværrende faktorer
• Pointpind nr. 3 = Værnemidler
Pointpind nr. 1 = Arbejdsstilling. Arbejdsstillingen udtrykker det samlede billede af
de fire målepunkter: ryg, nakke + skulder, arme
+ hænder og knæ + fødder.
Kap 4. Profiler og pointskalaer
35
Pointpind nr. 2 = Forværrende faktorerForværrende faktorer udtrykker det samlede billede af de tre målepunkter: Kræfter,
ensartede bevægelser og løft.
Pointpind nr. 3 = Værnemidler Værnemidler udtrykker det samlede billede af de to målepunkter : Hudpåvirkninger
(Handsker) og åndedrætspåvirkninger (brug af rengøringsmidler).
Læs også kapitel 3 hvor de forskellige målepunkter, som danner baggrund for resul-
taterne på arbejdsmiljøområdet, beskrives nærmere.
Pointpind for hygiejnenHygiejnen bliver præsenteret med en pointpind.
• Pointpind nr. 4 = Risikofaktor
Læs også kapitel 3 hvor målepunktet, som
ligger til grund for resultatet på pointpinden,
beskrives.
Pointpinde for økonomienØkonomien repræsenteres af tre pointpinde:
• Pointpind nr. 5 = Arbejdstid
• Pointpind nr. 6 = Vandforbrug
• Pointpind nr. 7 = Energiforbrug
Læs også kapitel 3 hvor målepunkterne, som
ligger til grund for resultaterne på økonomiom-
rådet, beskrives nærmere.
58
26
33
48
25
3
33
33
58
58
225
25
36
Pointpinde for miljøetMiljøet bliver præsenteret med 3 pointpinde:
• Pointpind nr. 8 = Vandforbrug
• Pointpind nr. 9 = Energiforbrug
• Pointpind nr. 10 = Kemikaliepåvirkning
Læs også kapitel 3 hvor de forskellige måle-
punkter, som ligger til grund for resultaterne på
miljøet, beskrives nærmere.
26
33
48
25
25
25
25
55
45
55
35
50
33
33
33
58
26
33
37
33
4825
25
25
25
55
45
55
35
50
33
33
33
58
26
33
48
33
33
58
26
33
48
25
25
25
25
58
26
33
48
25
25
25
25
43
23
43
3345
55
35
50
33
33
33
58
26
33
48
25
25
22525
25
55
45
55
35
50
33
33
33
58
26
33
48
25
25
25
33
12
43
22
21
33
25
32
33
48
25
55
45
55
35
50
33
25
25
25
25
55
45
55
35
50
33
33
33
58
26
33
48
25
25
25
58
26
33
4825
25
25
25
55
45
55
35
50
33
33
33
58
26
33
48
58
26
33
48
25
25
25
25
58
26
33
48
25
25
25
25
55
45
55
35
3
3333
58
26
33
48
25
25
25
25
58
26
33
48
25
25
25
25
25
25
55
45
55
35
50
33
33
33
58
26
33
48
25
25
25
25
32
33
48
25
55
45
55
3550
33
33
33
58
26
33
48
25
25
25
25
55
45
55
35
5KRIS2000 rengørings-vejledninger med profiler
Arbejdsmiljø55455535
Hygiejne25252525
Økonomi50333333
Miljø58263348
38
Kap 5. Rengøringsvejledninger med profiler
Dette kapitel indeholder 62 rengøringsvejledninger, som skal bruges som „hjælpeværk-
tøj“, når I skal registrere og kortlægge den nuværende rengøring i køkkenet samt i udvik-
lingen af nye rengøringsmetoder og -systemer.
Et øjebliksbilledeDet skal understreges, at resultaterne viser et „øjebliksbillede“ af rengøringsmetoderne
og udtrykker vejledende tendenser i forhold til de fire parametre. Der kan være andre fak-
torer, som ikke er med i bedømmelserne, og som kan have betydning for resultaterne på
de fire parametre.
For arbejdsmiljøets vedkommende har fokus primært været rettet mod de ergonomiske
og kemiske forhold, mens andre faktorer som for eksempel indeklima, støj og akustik,
ventilation, vibrationer, lys og tidsfaktorer, (dvs. hvor længe man udsættes for de forskel-
lige faktorer ), ikke er taget med i bedømmelserne.
Personvariationen, køkkenindretningen og produktionsformen er yderligere faktorer,
som kan have betydning for resultaterne. Så vidt, det har været muligt, er disse faktorer
blevet indarbejdet i forsøgene og dermed i resultaterne.
5.1 ForsiderDe 22 emner præsenteres ved hver deres forside med oplysninger om hvilke rengørings-
metoder, der anvendes på det pågældende emne. For nemmere at kunne sammenligne
de forskellige metoder i forhold til de fire parametre, er resultaterne på pointpindene in-
den for arbejdsmiljø, økonomi og miljø lagt sammen og opstillet i skemaform. Jo lavere
point på pointpinden des bedre resultat.
Resultatet på hygiejneparameteren er baseret på en vurdering af risikofaktoren/hygiejne-
kravet for det pågældende emne.
I skemaet vises resultatet af denne vurdering med følgende point:
5 point = lav risikofaktor/hygiejnekrav
15 point = mellem risikofaktor/hygiejnekrav
25 point = høj risikofaktor/hygiejnekrav
Forsiden indeholder desuden en ”resultatboks” med vurderinger af de anvendte
rengøringsmetoder, en ”OBS-boks” med praktiske og relevante oplysninger og en
oversigt med sammenlignelige og relaterede emner.
5.2 RengøringsvejledningerEfter forsiden følger rengøringsvejledningerne med udførlige metodikbeskrivelser, for
hvorledes emnerne rengøres. Rengøringsvejledningerne indeholder desuden profilbille-
der, produkt-, doserings- og rekvisitangivelser. Opbygningen af rengøringsvejledningerne
beskrives udførligt i kapitel 2.
39
5.3 Emner og rengøringsmetoderNedenstående oversigt viser, hvilke rengøringsmetoder der er anvendt på de 22 emner.
MaskinerGrøntsagshakker: Universalklud, mikrofiberklud, indsæbningsbørste med spaltede
hår og mindre miljøbelastende rengøringsmiddel og lavtryk
Kødhakker: Indsæbningsbørste med spaltede hår, lavtryk og universalklud.
Pålægsmaskine: Indsæbningsbørste med spaltede hår, bruseflaske og universal-
klud.
Røremaskine: Universalklud, mikrofiberklud og indsæbningsbørste med spal-
tede hår.
Brødskæremaskine: Mikrofiberklud.
Salatslynge: Universalklud, indsæbningsbørste med spaltede hår og lavtryk.
Løsdele Folieholder: Universalklud og mikrofiberklud.
Trekant: Indsæbningsbørste med spaltede hår, lavtryk og universalklud.
Mel- og grynbeholder: Universalklud, mikrofiberklud og indsæbningsbørste med spal-
tede hår.
Madtransportvogn: Universalklud og indsæbningsbørste med spaltede hår.
Bakkevogn: Mikrofiberklud, indsæbningsbørste med spaltede hår og lavtryk.
InventarArbejdsbord: Universalklud med mindre miljøbelastende rengøringsmiddel,
indsæbningsbørste med spaltede hår, mikrofiberklud, universal-
klud, lavtryk og bruseflaske.
Køleskab: Universalklud, mikrofiberklud og bruseflaske.
Kipgryde: Indsæbningsbørste med spaltede hår, lavtryk og universalklud.
Kipsteger: Indsæbningsbørste med spaltede hår og lavtryk.
Komfur: Universalklud, indsæbningsbørste med spaltede hår og bruse-
flaske.
Ovn: Universalklud og indsæbningsbørste med spaltede hår.
BygningsdeleVæg: Universalklud, mikrofiberklud, lavtryk og indsæbningsbørste
med spaltede hår.
Gulv: Wetmoppe og lavtryk.
Gulvafløb: Indsæbningsbørste med spaltede hår og lavtryk.
Vask: Universalklud, mikrofiberklud og indsæbningsbørste med spal-
tede hår.
Emhætte: Mikrofibermoppe.
41
Kødhakkemaskine
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Knive, hulskiver og snegl er ikke medtaget i rengøringen, da de rengøres i opvaskemaskine.Overdelen/tragten er medtaget.Til den indvendige rengøring i sneglehuset er anvendt en speciel kødhakkerbørste.Det er vigtigt, at størrelsen på både indsæbnings-og kødhakkerbørsten passer til emnet, der skalrengøres.
OBS
Universalkluden opnår det bedste resul-tat på 2 af parametrene. Vurderer manspecifikt de anvendte metoder og para-metre, klarer indsæbningsbørsten sigdårligst. Skumrengøringen opnår detbedste resultat på arbejdsmiljøet mendet dårligste på miljøet pga. et størrevandforbrug. Økonomisk er der ikke denstore forskel på de 3 rengøringsmeto-der.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 40 25 33 48Indsæbningsbørste 60 25 48 58Skumrengøring/lavtryk. 35 25 48 63
Rengøringen af kødhakkemaskinen foretages med følgende rengørings-metoder: universalklud, indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk.
I skemaet markerer tallene med rød skrift det/de laveste pointtal på de 3parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparameterensvedkommende er resultatet baseret på en vurdering af kødhakkemaskineni forhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejne-parameteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhæn-ger af emnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
42
Rengøringsvejledning for: Kødhakkemaskine
Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Kødhakker (gulvmodel) universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker.
Grovrengøring: 1 vandslange
Indsæbning: 1 universalklud
Bearbejdning: 1 kødhakkebørste
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Afskyl kødhakkemaskinen med vandslangen.
2. Brug evt. den specielle kødhakkebørste til at fjerneløstsiddende snavs.
3. Indsæb kødhakkemaskinen med universalklud ogsæbevand.
4. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
5. Afskyl med det rene vand og universalkluden.
6. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
43
Rengøringsvejledning for: Kødhakkemaskine
Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtrykIndledende forberedelse: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Kødhakker (gulvmodel) lavtryk
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anlæg
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: Lavtryksanlæg + spuledyse 25/40
Indsæbning: Lavtryksanlæg + sæbedyse
Bearbejdning: 1 skurenylon + 1 kødhakkebørste
Afskylning: Lavtryksanlæg + spuledyse 25/40
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Afskyl kødhakkemaskinen med brug af lavtryksanlæg og spuledyse.
2. Indsæb kødhakkemaskinen ved hjælp af lavtryksanlæg og sæbedyse.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Bearbejd svært tilgængelige og tilsmudsede stedermed skurenylon. Brug evt. den specielle kødhakke-børste.
5. Afskyl med lavtryksanlæg og spuledyse.
6. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
44
Rengøringsvejledning for: Kødhakkemaskine
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Kødhakker (gulvmodel) børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: 1 vandslange
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Bearbejdning: 1 kødhakkebørste
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Afskyl kødhakkemaskinen med vandslangen. Brug evt. kødhakkebørsten til at fjerne løstsiddenderester med.
2. Indsæb kødhakkemaskinen med indsæbningsbørstenog sæbevand.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Brug kødhakkebørsten til svært tilsmudsede steder.
5. Afskyl med rent vand og universalkluden.
6. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
45
Pålægsmaskine
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Det tager lang tid at rengøre en pålægsmaskine,så tidsforbruget (profilpind nr. 5 under økonomi)har opnået den højeste score på 25 point, uansethvilken af de 3 metoder der er anvendt. Tidsfor-bruget er i dette tilfælde mere et udtryk for em-nets udformning og beskaffenhed end den an-vendte rengøringsmetode. Brug af indsæbnings-børste eller andre former for børster, kan have enpositiv virkning på arbejdsmiljøet, når skarpeknive og klinger skal rengøres. Det skal pointeres,at anvendelse af brynjehandsker er obligatorisk ide 3 rengøringsmetoder. Følgende alternativerengøringsmetode/metoder kunne evt. også over-vejes: damprengøring med sug.
OBS
Da, der er relativt små forskelle i point-tallene, er det ikke muligt at udpege denene metode som bedre end de andre.Vurderer man specifikt de anvendte me-toder og parametre, opnår indsæb-ningsbørsten det bedste resultat påmiljø og arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 55 25 63 63Indsæbningsbørste 53 25 63 58Bruseflaske. 58 25 63 63
Rengøringen af pålægsmaskinen foretages med følgende rengøringsmeto-der: universalklud, indsæbningsbørste og bruseflaske.
I skemaet markerer tallene med rød skrift det/de laveste pointtal på de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparameterensvedkommende er resultatet baseret på en vurdering af pålægsmaskinen i forhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
46
Rengøringsvejledning for: Pålægsmaskinen
Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Pålægsmaskine universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker, brynjehandsker
Grovrengøring: Papir
Indsæbning: 1 universalklud.
Bearbejdning: 1 skurenylon ( hvid ) + 1 flaskerenser
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring:1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Skil pålægsmaskinen ad og fjern de dele, som kan vaskes i maskine.
2. Fjern løst synligt snavs på pålægsmaskinen og løsdelene med papir.
3. Indsæb pålægsmaskinen og løsdelene med universal-klud og sæbevand.
4. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum
5. Bearbejd pålægsmaskinen og løsdelene med skure-nylon ( hvid ) og flaskerenseren.
6. Afskyl pålægsmaskinen med det rene vand og univer-salkluden.
7. Afskyl løsdelene under rindende vand
8. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
47
Rengøringsvejledning for: Pålægsmaskinen
Metode nr. 4: BruseflaskeIndledende forberedelse: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Pålægsmaskine bruseflaske
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker, brynjehandsker
Grovrengøring: Papir
Indsæbning: 1 bruseflaske
Bearbejdning: 1 hvid skurenylon + 1 flaskerenser
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Skil pålægsmaskinen ad og fjern de dele, som kan vaskes i maskine.
2. Fjern løst synligt snavs på pålægsmaskinen og løsdelene med papir.
3. Indsæb ( oversprøjt ) pålægsmaskinen og løsdelene med bruseflasken
4. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
5. Bearbejd pålægsmaskinen og løsdelene med skure-nylon og flaskerenseren.
6. Afskyl maskinen med det rene vand og universalkluden.
7. Afskyl løsdelene under rindende vand
8. Eftertør med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
48
Rengøringsvejledning for: Pålægsmaskinen
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3.
5
10
15
20
25
Pålægsmaskine børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker, brynjehandsker
Grovrengøring: Papir
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Bearbejdning: 1 hvid skurenylon + 1 flaskerenser
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Skil pålægsmaskinen ad og fjern de dele, som kan vaskes i maskine.
2. Fjern løst synligt snavs på pålægsmaskinen og løsdelene med papir.
3. Indsæb pålægsmaskinen og løsdelene med ind-sæbningsbørsten og sæbevandet.
4. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
5. Bearbejd pålægsmaskinen og løsdelene med skurenylon ( hvid ) og flaskerenseren.
6. Afskyl pålægsmaskinen med det rene vand og univer-salkluden.
7. Afskyl løsdelene under rindende vand.
8. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
49
Røremaskine
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Rørekedler og - værktøj er ikke medtaget i ren-gøringen, da det forventes, at disse emner vaskesi opvaskemaskine eller andet tilsvarende sted. Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: skumrengøring/lavtrykog damprengøring med sug.
OBS
Mikrofiberkluden opnår det bedste resultat på 3 af parametrene. De 2 andre metoder opnår et nogen-lunde ens resultat.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 60 15 23 33Mikrofiberklud 40 15 12 5Indsæbningsbørste 55 15 23 38
Rengøringen af røremaskinen foretages med følgende rengøringsmetoder:universalklud, indsæbningsbørste og bruseflaske
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af røremaskinen iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
50
Rengøringsvejledning for: Røremaskine
Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Røremaskine (gulvmodel) universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: Papir
Indsæbning: 1 universalklud.
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern løst synligt snavs på røremaskinen og sikkerhedsskærmen med papir.
2. Indsæb røremaskine og sikkerhedsskærm med uni-versalklud og sæbevand.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Afskyl med rent vand og universalklud.
5. Aftør med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
51
Rengøringsvejledning for: Røremaskine
Metode nr. 2: MikrofiberkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
Røremaskine (gulvmodel) mikrofiberklud
Rekvisitter
Produkt: Intet
Dosering: Ingen
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. speciellehandsker til mikrofiberklude
Grovrengøring: Papir
Bearbejdelse: 1 fugtig mikrofiberklud
Eftertørring: 1 tør mikrofiberklud
Rengøringsvejledning
1. Fjern løst synligt snavs på røremaskinen og sikkerhedsskærmen med papir.
2. Bearbejd røremaskinen og sikkerhedsskærmen meden fugtig mikrofiberklud.
3. Tør efter med en tør mikrofiberklud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
NB.: Anden skalainddeling
52
Rengøringsvejledning for: Røremaskine
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Røremaskine (gulvmodel) børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: Papir
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern løst synligt snavs på røremaskinen og sikkerhedsskærmen med papir.
2. Indsæb røremaskinen og sikkerhedsskærmen medindsæbningsbørsten og sæbevand.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Afskyl med rent vand og universalklud.
5. Aftør med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
53
Brødskæremaskine
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Husk at slukke for strømmen inden rengøringen. Begrundelsen for kun at anvende mikrofiberkludepå brødskæremaskinen, skyldes det lave vandfor-brug i anvendelsen. Bekymringen for at få storemængder vand ned i maskinen ved anvendelse afmere traditionelle metoder, såsom universalkludog børste, har været medvirkende årsag til, at me-toderne er blevet fravalgt.
OBS
Da der kun er foretaget rengøring meden metode, er det ikke muligt at vurdereresultatet.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøMikrofiberklud. 38 15 12 5
Rengøringen af brødskæremaskinen er foretaget med følgende rengørings-metode: mikrofiberklud
Tallene, markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejnepara-meterens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering afbrødskæremaskinen i forhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgivesmed 5, 15 og 25 point for henholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejneparameteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger af emnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
54
Rengøringsvejledning for: Brødskæremaskine
Metode nr. 2: MikrofiberkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
Brødskæremaskine Mikrofiberklud
Rekvisitter
Produkt: Intet
Dosering: Ingen
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. speciellehandsker til mikrofiberklude
Grovrengøring: 1 børste
Bearbejdelse : 1 fugtig mikrofiberklud
Eftertørring: 1 tør mikrofiberklud
Rengøringsvejledning
1. Fjern krummer og lign. fra brødskæremaskinen medbørsten.
2. Bearbejd brødskæremaskinen med den fugtige mi-krofiberklud.
3. Tør efter med den tørre mikrofiberklud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
NB.: Anden skalainddeling
55
Salatslynge
Relaterede/sammenlignelige emner: Grøntsagscentrifuge
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Salatslyngen var ikke et emne, som, KRIS2000 fra start vurderede, var egnet til rengøring medmikrofiberklude. Derfor var denne metode ikkemedtaget som testmetode. Erfaringerne har dogefterfølgende vist, at metoden kunne være et oplagt valg. Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug.
OBS
Samlet vurdering: Det er ikke muligt atfinde en metode som tilgodeser alle 3parametre.Universalkluden opnår det bedste resul-tat på økonomi og miljø i kraft af et mindre vand- og energiforbrug, oganvendelsen af skumrengøring/lavtrykgiver det bedste resultat på arbejds-miljøet.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 50 25 23 38Indsæbningsbørste 50 25 43 58Skumrengøring/lavtryk 30 25 33 48
Rengøringen af salatslyngen foretages med følgende rengøringsmetoder:universalklud, indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk.
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af salatslyngen iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
56
Rengøringsvejledning for: Salatslynge
Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Salatslynge universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: Ingen
Indsæbning: 1 universalklud
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern eventuelle rester af salatblade.
2. Indsæb salatslyngen med universalkluden og sæbevandet.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Afskyl salatslyngen med universalklud og rent vand.
5. Aftør med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
57
Rengøringsvejledning for: Salatslynge
Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtrykIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Salatslynge lavtryk
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anlæg
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: Ingen
Indsæbning: lavtryk + sæbedyse
Bearbejdning : 1 hvid skurenylon
Afskylning: lavtryk + spuledyse 25 / 40
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern eventuelle rester af salatblade.
2. Indsæb salatslyngen ved hjælp af lavtryksanlæg ogsæbedyse.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Bearbejd svært tilgængelige og tilsmudsede stedermed skurenylon.
5. Afskyl med lavtryksanlæg og spuledyse.
6. Aftør salatslyngen med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
58
Rengøringsvejledning for: Salatslynge
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Salatslynge børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: Ingen
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste med spaltede hår
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern eventuelle rester af salatblade.
2. Indsæb salatslyngen med indsæbningsbørsten ogsæbevandet.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Afskyl med rent vand og universalklud.
5. Aftør med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
59
Folieholder
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Husk at slukke for strømmen og lad folieholderenafkøle, før rengøringen påbegyndes. Det kan værenødvendigt at anvende skarpe redskaber for atfjerne evt. fastbrændt plastic.
OBS
Samlet vurdering: Mikrofiberkluden opnår det bedste resultat på de 3 parametre. Det lave pointtal på økonomi og miljø,som er et gennemgående træk ved brugaf mikrofiberklude, skyldes et lavt vand-forbrug, og at der ikke anvendes kemi-kalier.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 30 15 18 33Mikrofiberklud 16 15 5 5
Rengøringen af folieholderen foretages med følgende rengørings-metoder: universalklud og mikrofiberklud.
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de lavestepointtal på de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. Forhygiejneparameterens vedkommende er resultatet baseret på envurdering af folieholderen i forhold til risikofaktor/hygiejnekrav ogpointgives med 5, 15 og 25 point for henholdsvis lav-, mellem- oghøj risikofaktor. Resultatet på hygiejneparameteren er ens forsamtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger af emnet,dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
60
Rengøringsvejledning for: Folieholder
Metode nr. 2: MikrofiberkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
3
6
9
12
15
Folieholder mikrofiberklud
Rekvisitter
Produkt: Intet
Dosering: Ingen
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. specielle handsker til mikrofiberklude
Grovrengøring: 1 blå skurenylon + 1 kniv
Bearbejdning : 1 fugtig mikrofiberklud
Eftertørring: 1 tør mikrofiberklud
Rengøringsvejledning
1. Fjern eventuelle fastbrændte plasticrester på folieholderen ved hjælp af skurenylon og/eller kniv.
2. Bearbejd folieholderen med en fugtig mikrofiberklud
3. Tør efter med en tør mikrofiberklud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
NB.: Anden skalainddeling
61
Rengøringsvejledning for: Folieholder
Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Folieholder universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring : 1 blå skurenylon + 1 kniv
Indsæbning : 1 universalklud
Afskylning : 1 universalklud
Eftertørring : 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern eventuelle fastbrændte plasticrester på folieholderen ved hjælp af skurenylon og/eller kniv.
2. Indsæb folieholderen med universalklud og sæbevand.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Afskyl med rent vand og universalklud.
5. Eftertør med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
“Trekant”
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 50 15 11 33Indsæbningsbørste 50 15 18 33Skumrengøring/lavtryk 30 15 33 48
Rengøringen af ”trekanten” foretages med følgende rengøringsmetoder:universalklud, indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk.
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af “trekanten” iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Resultat
Rengøring med anvendelse af skumrengøring/lavtryk opnår for det meste et dårligere resultat påbåde økonomi - og miljøparameteren i forhold tilde andre rengøringsmetoder, hvilket skyldes etbetydeligt større vand – og kemikalieforbrug. “Trekanten” var ikke et emne, som KRIS2000 frastart vurderede var egnet til rengøring med mi-krofiberklude. Derfor var denne metode ikke med-taget som testmetode. Erfaringerne fra de andreforsøg har dog vist, at metoden kunne være et op-lagt valg. Følgende rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug.
OBS
Samlet vurdering: Det er ikke muligt atudpege en metode som bedre end deandre. Fokuseres specifikt på de an-vendte metoder og parametre, opnårskumrengøring/lavtryk det bedste resultat på arbejdsmiljøet, hvorimodsamme metode opnår det dårligste resultat på miljøet og økonomien. Universalkluden opnår det bedste resul-tat på økonomien og det samme resultat som indsæbningsbørsten påmiljøet.
62
63
Rengøringsvejledning for: “Trekanten”
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Trekanten børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Indsæb trekanten både ud- og indvendigt med ind-sæbningsbørsten og sæbevandet.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Afskyl med rent vand og universalklud.
4. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
64
Rengøringsvejledning for: “Trekanten”
Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Trekanten universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 universalklud.
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Indsæb "trekanten" både ud- og indvendigt med uni-versalkluden og sæbevandet.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Afskyl med rent vand og universalklud.
4. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
65
Rengøringsvejledning for: “Trekanten”
Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtrykIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Trekanten lavtryk
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anlæg
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker. Kun nødvendigt i forbindelse med bearbejdningen
Indsæbning: lavtryk + sæbedyse
Bearbejdning: 1 hvid skurenylon
Afskylning: lavtryk + spuledyse 25 / 40
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Indsæb "trekanten" både ud - og indvendigt ved hjælpaf lavtryksanlæg og sæbedyse.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Bearbejd svært tilgængelige og tilsmudsede stedermed skurenylon.
4. Afskyl med lavtryksanlæg og spuledyse.
5. Aftør med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
Grøntsagshakker
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 55 25 50 58Mikrofiberklud 45 25 33 26Indsæbningsbørste med miljømiddel 55 25 33 33Skumrengøring/lavtryk. 35 25 33 48
Rengøringen af grøntsagshakkeren foretages med følgende rengøringsme-toder: universalklud, mikrofiberklud, indsæbningsbørste med miljømiddelog skumrengøring/lavtryk.I skemaet markerer tallene med rød skrift det/de laveste pointtal på de 3parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparameterens ved-kommende er resultatet baseret på en vurdering af grøntsagshakkeren iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Resultat
Skære -, skive- og terneredskaberne er ikke med-taget i rengøringen, da de rengøres i opvaskema-skinen. Overdelen med knive er medtaget.Energiforbruget, se pind 7 under økonomi og pind9 under miljø i rengøringsvejledningerne, har op-nået det samme pointtal uanset, at der er anvendt så forskellige metoder som skumren-gøring/lavtryk, mikrofiberklud og indsæbnings-børste. Dette skyldes, at der er brugt vand fravandslange til grovafskylning inden den egentligerengøring.Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug.
OBS
Samlet vurdering: På arbejdsmiljøom-rådet opnår skumrengøring/lavtryk detbedste resultat. Resultatet er næstendet samme ved brug af et mindre mil-jøbelastende rengøringsmiddel i forholdtil brugen af et universalrengøringsmid-del.
66
67
Rengøringsvejledning for: Grøntsagshakker
Metode nr. 1: Universalklud Indledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Grøntsagshakker universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring:1 vandslange
Indsæbning: 1 universalklud
Afskylning: 1 vandslange
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern løse synlige rester på grøntsagshakkeren medvandslangen.
2. Indsæb grøntsagshakkeren med universalklud ogsæbevand.
3. Lad rengøringsmidlet "virke" i det anbefalede tidsrum.
4. Afskyl med vandslangen.
5. Tør efter med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
68
Rengøringsvejledning for: Grøntsagshakker
Metode nr. 2: Mikrofiberklud Indledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Grøntsagshakker mikrofiberklud
Rekvisitter
Produkt: Intet
Dosering: Ingen
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. speciellehandsker til mikrofiberklude
Grovrengøring: 1 vandslange
Bearbejdning: 1 fugtig mikrofiberklud + 1 spids kniv
Eftertørring: 1 tør mikrofiberklud
Rengøringsvejledning
1. Fjern løse synlige rester på grøntsagshakkeren medvandslangen.
2. Bearbejd grøntsagshakkeren med den fugtige mikrofi-berklud.
3. Brug kniven til at fjerne eventuelle rester, som sidder irevner og sprækker.
4. Tør efter med den tørre mikrofiberklud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
69
Rengøringsvejledning for: Grøntsagshakker
Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtryk. Indledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Grøntsagshakker lavtryk
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anlæg
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: lavtryk + spuledyse 25 / 40
Indsæbning: lavtryk + sæbedyse
Bearbejdning: 1 hvid skurenylon + 1 spids kniv
Afskylning: lavtryk + spuledyse 25 / 40
Eftertørring:1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern rester på grøntsagshakkeren ved hjælp af lav-tryksanlæg og spuledyse.
2. Indsæb grøntsagshakkeren ved hjælp af lavtryksan-læg og sæbedyse.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Bearbejd de svært tilgængelige og tilsmudsede ste-der med skurenylon. Eventuelle rester, som sidder i revner og sprækker,fjernes med kniven.
5. Afskyl med lavtryksanlæg og spuledyse.
6. Aftør grøntsagshakkeren med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
70
Rengøringsvejledning for: Grøntsagshakker
Metode nr. 5: Indsæbningsbørste m. mindre miljøbelastende rengøringsmiddelIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Grøntsagshakker børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Mindre miljøbelastende rengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: 1 vandslange
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Bearbejdning: 1 kniv eller andet spidst.
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring:1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern løse synlige rester på grøntsagshakkeren medvandslangen.
2. Indsæb grøntsagshakkeren med indsæbningsbørsten.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Brug kniven til at fjerne rester, som sidder i revner ogsprækker.
5. Afskyl med rent vand og universalkluden.
6. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
71
Mel - og grynbeholder
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Rengøringen er foretaget på mel- og grynbehol-dere af plastik og ikke rustfrit stål. Der kan væreforskel på beskaffenheden af plastikken, hvilketkan få indflydelse på resultaterne på arbejdsmil-jøområdet. F.eks. er glatte overflader mere veleg-nede til mikrofiberklude end ru overflader.Mel- og grynbeholderen er meget dyb, hvilketmedfører dårlige arbejdsstillinger med bøjet ryg i længere perioder. Kan beholderen vaskes i ma-skine, vil det være en klar arbejdsmiljømæssigforbedring. Følgende rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: lille mikrofibermoppemed kort teleskopskaft.
OBS
Samlet vurdering: Det er ikke muligt at udpege den ene metode som bedrefrem for de andre.Indsæbningsbørsten opnår det bedsteresultat på arbejdsmiljøet og økono-mien.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø Universalklud 55 15 18 33Mikrofiberklud 55 15 12 5Indsæbningsbørste 45 15 11 33
Rengøringen af mel – og grynbeholderen foretages med følgenderengøringsmetoder: universalklud, mikrofiberklud og indsæbningsbørste.
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af mel– og gryn-beholderen i forhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og25 point for henholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hy-giejneparameteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet af-hænger af emnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmeto-den.
72
Rengøringsvejledning for: Mel - og grynbeholder
Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Mel- og grynbeholdere universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: 1 grov børste
Indsæbning: 1 universalklud
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern løse synlige rester med den tørre grove børste.
2. Indsæb mel- og grynbeholderen både ud - og indvendigt med universalkluden og sæbevandet.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Afskyl med det rene vand og universalkluden.
5. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
73
Rengøringsvejledning for: Mel - og grynbeholder
Metode nr. 2: MikrofiberkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Mel- og grynbeholdere mikrofiberklud
Rekvisitter
Produkt: Intet
Dosering: Ingen
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. speciellehandsker til mikrofiberklude
Grovrengøring: 1 grov børste
Bearbejdning: 1 fugtig mikrofiberklud
Eftertørring: 1 tør mikrofiberklud
Rengøringsvejledning
1. Fjern løse synlige rester med den tørre grove børste.
2. Bearbejd mel- og grynbeholderen både ud- og indvendigt med en fugtig mikrofiberklud.
3. Tør efter med en tør mikrofiberklud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
74
Rengøringsvejledning for: Mel - og grynbeholder
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Mel- og grynbeholdere børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: 1 grov børste
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern løse synlige rester med den tørre grove børste.
2. Indsæb mel- og grynbeholderen både ind- og udvendigt med indsæbningsbørsten og sæbevandet.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Afskyl med rent vand og universalklud.
5. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
75
Madtransportvogn
Relaterede/sammenlignelige emner:Bain-Marie, køledisk, kold jomfru, kølemontre, borde med kølebrønd, krydderi og kolonialvogne
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Det høje pointtal på arbejdsmiljøet skyldes i højgrad selve udformningen af emnet. Madvognenkan være meget dyb og derfor svær at rengøre i bunden. Madvognen var ikke et emne, som, KRIS2000 frastart vurderede, var egnet til rengøring medmikrofiberklude. Derfor var denne metode ikkemedtaget som testmetode. Erfaringerne fra de andre forsøg har dog efterfølgende vist, at meto-den kunne være et oplagt valg.
OBS
Samlet vurdering: Der er ingen forskelpå resultaterne på de 2 rengørings-metoder.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 60 5 23 33Indsæbningsbørste 60 5 23 33
Rengøringen af madtransportvognen foretages med følgende rengørings-metoder: universalklud og indsæbningsbørste.
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af madtransport-vognen i forhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25point for henholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiej-neparameteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet af-hænger af emnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmeto-den.
76
Rengøringsvejledning for: Madtransportvogn
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Madtransportvogn børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: Papir
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Bearbejdning: 1 hvid skurenylon
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern løse synlige urenheder med papir.
2. Indsæb madvognen med indsæbningsbørsten ogsæbevandet.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Bearbejd svært tilsmudsede steder med skurenylon.
5. Afskyl med rent vand og universalklud.
6. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
77
Rengøringsvejledning for: Madtransportvogn
Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Madtransportvogn universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: Papir
Indsæbning: 1 universalklud.
Bearbejdning:1 hvid skurenylon
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern løst synligt snavs med papir.
2. Indsæb madvognen med universalklud og sæbevand.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Bearbejd svært tilsmudsede steder med skurenylon.
5. Afskyl med rent vand og universalklud.
6. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
Bakkevogn/-stativ
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøMikrofiberklud 40 5 12 5Indsæbningsbørste 35 5 18 33Skumrengøring/lavtryk 25 5 16 38
Rengøringen af bakkevognen/-stativet foretages med følgende rengørings-metoder: mikrofiberklud, indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk.
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af bakkestativet iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
Relaterede/sammenlignelige emner: Ovnstativer, affaldsstativer, afrydningsvogn, stel (på hjul) tilovn og komfur, ramme på ben og ramme på hjul, stativ i blæstkøler
Resultat
Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: brug af bruseflaske.
OBS
Samlet vurdering: Det er ikke muligt atfinde en metode, som tilgodeser alle 3parametre.Mikrofiberkluden opnår det bedste re-sultat på økonomi og miljø, mens bru-gen af skumrengøring/lavtryk giver detbedste resultat på arbejdsmiljøet.
78
79
Rengøringsvejledning for: Bakkevogn/-stativ
Metode nr. 2: MikrofiberkludIndledende forberedelser : se kapitel 2.3
3
6
9
12
15
Bakkevogn mikrofiberklud
Rekvisitter
Produkt: Intet
Dosering: Ingen
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. speciellehandsker til mikrofiberklude
Bearbejdning: 1 fugtig mikrofiberklud
Eftertørring: 1 tør mikrofiberklud
Rengøringsvejledning
1. Bearbejd bakkevognen/-stativet med en fugtig mikro-fiberklud.
2. Tør efter med en tør mikrofiberklud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
NB.: Anden skalainddeling
80
Rengøringsvejledning for: Bakkevogn/-stativ
Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtrykIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Bakkevogn lavtryk
Rekvisitter
Produkt: Universalmiddel
Dosering: Efter anlæg
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: lavtryk + sæbedyse
Afskylning: lavtryk + spuledyse 25 / 40
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Indsæb bakkevognen /-stativet ved hjælp af lavtryks-anlæg og sæbedyse.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Afskyl med lavtryksanlæg og spuledyse.
4. Aftør bakkevognen med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
81
Rengøringsvejledning for: Bakkevogn/-stativ
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Bakkevogn børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Indsæb bakkevognen/-stativet med indsæbningsbørsten og sæbevandet.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Afskyl med rent vand og universalklud.
4. Aftør med en tør klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
Arbejdsbord
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 30 25 11 33Universalklud med miljømiddel 35 25 11 18Mikrofiberklud 30 25 5 5Skumrengøring/lavtryk 26 25 16 38Indsæbningsbørste 35 25 11 33Bruseflaske. 31 25 7 29
Rengøringen af arbejdsbordet foretages med følgende rengøringsmetoder:universalklud, universalklud med mindre miljøbelastende rengøringsmiddel,mikrofiberklud, skumrengøring/lavtryk, indsæbningsbørste og bruseflaske
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af arbejdsbordet iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
Relaterede/sammenlignelige emner: Hylder, reoler, rulleborde, hæve/sænkeborde, udportione-ringsbånd/transportbånd og skrivepulte
Resultat
Risikofaktoren er sat til 25 point = høj på grund afarbejdsbordets placering i produktionslokalet. Vararbejdsbordet placeret et andet sted f.eks. i kolo-nialrummet var risikofaktoren 5 point = lav.
OBS
Samlet vurdering: Mikrofiberkluden op-når det bedste resultat på miljøet ogøkonomien. Der er dog ikke den storeforskel på resultaterne, og de alternativemetoder med bruseflaske og universal-klud med miljømiddel falder ikke igen-nem i forhold til de traditionelle meto-der. Tværtimod opnås et bedre resultatpå miljø og økonomi for miljømidletsvedkommende.Skumrengøring/lavtryk opnår det bed-ste resultat på arbejdsmiljøet men tilgengæld det dårligste på økonomien ogmiljøet.
82
83
Rengøringsvejledning for: Arbejdsbord
Metode nr 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Arbejdsborde universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning.
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: Papir
Indsæbning: 1 universalklud
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud + 1 skviser
Rengøringsvejledning
1. Fjern løse synlige rester og snavs med papir.
2. Indsæb bordet med universalkluden og sæbevandet.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Afskyl med rent vand og universalklud.
5. Aftør / fjern vandet fra bordpladen med skviseren.
6. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
84
Rengøringsvejledning for: Arbejdsbord
Metode nr. 1: Universalklud, mindre miljøbelastende rengøringsmiddelIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Arbejdsborde universalklud miljøvenligt
Rekvisitter
Produkt: Mindre miljøbelastende rengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: Papir
Indsæbning: 1 universalklud
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud + 1 skviser
Rengøringsvejledning
1. Fjern løse synlige urenheder med papir.
2. Indsæb bordet med universalkluden og sæbevandet.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Afskyl med rent vand og universalklud.
5. Aftør / fjern vandet fra bordpladen med skviseren.
6. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
85
Rengøringsvejledning for: Arbejdsbord
Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtrykIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Arbejdsborde lavtryk
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anlæg
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: papir
Indsæbning: lavtryk + sæbedyse
Bearbejdning: 1 hvid skurenylon
Afskylning: lavtryk + spuledyse 25 / 40
Eftertørring: 1 tør klud +1 skviser
Rengøringsvejledning
1. Fjern løse synlige rester med papir.
2. Indsæb arbejdsbordet ved hjælp af lavtryksanlæg og sæbedyse.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Bearbejd svært tilgængelige og tilsmudsede stedermed skurenylon.
5. Afskyl med lavtryksanlæg og spuledyse.
6. Fjern vandet på bordpladen med skviseren.
7. Aftør arbejdsbordet med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
86
Rengøringsvejledning for: Arbejdsbord
Metode nr. 2: MikrofiberkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Arbejdsborde mikrofiberklud
Rekvisitter
Produkt: Intet
Dosering: Ingen
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. speciellehandsker til mikrofiberklude
Grovrengøring: Papir
Bearbejdning: 1 fugtig mikrofiberklud
Eftertørring: 1 tør mikrofiberklud
Rengøringsvejledning
1. Fjern løse synlige rester med papir.
2. Bearbejd arbejdsbordet med en fugtig mikrofiberklud.
3. Tør efter med en tør mikrofiberklud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
87
Rengøringsvejledning for: Arbejdsbord
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: Papir
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud + 1 skviser
Rengøringsvejledning
1. Fjern løse synlige urenheder med papir.
2. Indsæb bordet med indsæbningsbørsten og sæbevan-det.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Afskyl med rent vand og universalklud.
5. Aftør/fjern vandet fra bordpladen med skviseren.
6. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
88
Rengøringsvejledning for: Arbejdsbord
Metode nr. 4: BruseflaskeIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Arbejdsborde bruseflaske
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: Papir
Indsæbning: 1 bruseflaske
Bearbejdning: 1 skurenylon (hvid)
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud + 1 skviser
Rengøringsvejledning
1 Fjern løse synlige rester og snavs med papir.
2 Indsæb (oversprøjt) arbejdsbordet med bruseflasken.
3 Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4 Bearbejd arbejdsbordet med skurenylon.
5 Afskyl med det rene vand og universalkluden.
6 Fjern vandet fra bordpladen med skviseren.
7 Tør efter med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
89
Køleskab
Relaterede/sammenlignelige emner: Svaleskab, fryseskab, blæstkøler og varmeskab
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Anvendelse af bruseflaske opnår det bedste resul-tat på arbejdsmiljøet, hvilket kan skyldes, at det ersvært at nå bagvæggen i køleskabet, nårrengøringen foretages med universal- og mikrofi-berkluden. Når bruseflasken anvendes kan ind-sæbningen ske et stykke fra væggen. Følgende rengøringsmetode/metoder kunne evt.også overvejes: brug af teleskopskaft med frem-fører til påsætning af universal- og mikrofiber-klud, skumrengøring/lavtryk og damprengøringmed sug.
OBS
Samlet vurdering: Det er ikke muligt atfinde en metode, som tilgodeser alle 3parametre.Vil man tilgodese miljøet og økonomien,er det mikrofiberkluden, man skalvælge, men er det arbejdsmiljøet, er detbruseflasken.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 60 15 18 33Mikrofiberklud 45 15 12 5Bruseflaske 30 15 14 29
Rengøringen af køleskabet foretages med følgende rengøringsmetoder:universalklud, mikrofiberklud og bruseflaske
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af køleskabet iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
90
Rengøringsvejledning for: Køleskab
Metode nr. 2: MikrofiberkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Køleskab mikrofiberklud
Rekvisitter
Produkt: Intet
Dosering: Ingen
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. speciellehandsker til mikrofiberklude.
Bearbejdning: 1 fugtig mikrofiberklud
Eftertørring: 1 tør mikrofiberklud
Rengøringsvejledning
1. Fjern hylderne og vask dem i opvaskemaskine.
2. Bearbejd køleskabet både ud- og indvendigt med enfugtig mikrofiberklud.
3. Tør efter med en tør mikrofiberklud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
91
Rengøringsvejledning for: Køleskab
Metode nr. 1: Universalklud.Indledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Køleskab universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 universalklud.
Afskylning: 1 universalklud
Aftørring/skvisning: 1 skviser
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern hylderne og vask dem i opvaskemaskine.
2. Indsæb køleskabet både ud- og indvendigt med universalkluden og sæbevandet.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Afskyl med rent vand og universalklud.
5. Aftør / fjern vandet fra fladerne med skviseren.
6. Tør efter med kluden.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
92
Rengøringsvejledning for: Køleskab
Metode nr. 4: BruseflaskeIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Køleskab bruseflaske
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 bruseflaske
Bearbejdning: 1 skurenylon
Afskylning: 1 universalklud
Aftørring/skvisning: 1 skviser
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Fjern hylderne og vask dem i opvaskemaskine.
2. Indsæb køleskabet både ind- og udvendigt med bruse-flasken.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Bearbejd køleskabet med skurenylon.
5. Afskyl med rent vand og universalklud.
6. Fjern vandet på fladerne med skviseren.
7. Tør efter med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
93
Kipgryde
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Rengøringen af kipgryden med universalklud og ind-sæbningsbørste opnår nogle af de dårligste resulta-ter på arbejdsmiljøet, set i forhold til samtlige resul-tater. Opmærksomheden henledes dog på, at rengør-ingen er foretaget på de store 300 liters gryder. De 2rengøringsmetoder vil måske være mere velegnedetil rengøring af mindre gryder, hvor anvendelsen afskumrengøring/lavtryk måske ikke er så egnet. Be-tjeningssøjlerne er medtaget i rengøringen af kipgry-derne. Gryden er sat i blød med koldt vand efter brug,hvilket har bevirket et stort pointudslag på miljøet ogøkonomien. Anvendes en anden fremgangsmetode,hvor man eventuelt undgår iblødsætning, kan det fåstor positiv betydning for de nævnte parametre. Føl-gende alternative rengøringsmetode/metoder kunneevt. også overvejes: Brug af automatiske grydeva-skere og damprengøring med sug.
OBS
Samlet vurdering: Det er ikke muligt atfinde en metode, som tilgodeser alle 3parametre.Vil man tilgodese miljøet og økonomien,er det indsæbningsbørsten, man skalvælge, men er det arbejdsmiljøet, er detskumrengøring/lavtryk.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 65 15 70 75Indsæbningsbørste 65 15 55 55Skumrengøring/lavtryk 45 15 75 75
Rengøringen af kipgryden foretages med følgende rengøringsmetoder: universal-
klud, skumrengøring/lavtryk og indsæbningsbørste
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtal på de 3
parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparameterens vedkom-
mende er resultatet baseret på en vurdering af kipgryden i forhold til
risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point for henholdsvis lav-,
mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejneparameteren er ens for samtlige
rengøringsmetoder, da resultatet afhænger af emnet, dets placering og anvendelse
og ikke af rengøringsmetoden.
94
Rengøringsvejledning for: Kipgryden
Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtrykIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Kipgryde lavtryk
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anlæg
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: 1 skraber
Indsæbning: lavtryk + sæbedyse
Bearbejdning: 1 stålskuresvamp + 1 skraber
Afskylning: lavtryk + spuledyse 25 / 40
Eftertørring: 1 tør klud
Sæt gryden i blød med koldt vand efter brug
Rengøringsvejledning
1. Hæld vandet fra gryden.
2. Fjern eventuelle madrester med skraberen.
3. Indsæb kipgryden incl. betjeningssøjle og evt. låg vedhjælp af lavtryksanlæg og sæbedyse.
4. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
5. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med stålskure-svampen og skraberen.
6. Afskyl med lavtryksanlæg og spuledyse.
7. Aftør kipgryden incl. betjeningssøjle og evt. låg medden tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
95
Rengøringsvejledning for: Kipgryden
Metode nr. 1: Universalklud Indledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Kipgryde universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: 1 skraber
Indsæbning: 1 universalklud
Bearbejdning: 1 stålskuresvamp + 1 skraber
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Sæt gryden i blød med koldt vand efter brug
Rengøringsvejledning
1. Hæld vandet fra gryden.
2. Fjern eventuelle madrester med skraberen.
3. Indsæb kipgryden incl. betjeningssøjle og evt. låg meduniversalklud og sæbevand.
4. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
5. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med stålskure-svampen og skraber.
6. Afskyl med rent vand og universalklud.
7. Tør efter med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
96
Rengøringsvejledning for: Kipgryden
Metode nr. 5: Indsæbningsbørste.Indledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Kipgryde børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: 1 skraber
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Bearbejdning: 1 stålskuresvamp + 1 skraber
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Sæt gryden i blød med koldt vand efter brug
Rengøringsvejledning
1. Hæld vandet fra gryden.
2. Fjern eventuelle madrester med skraberen.
3. Indsæb kipgryden incl. betjeningssøjle og evt. låg medindsæbningsbørsten og sæbevandet.
4. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
5. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med stålskure-svampen og skraberen.
6. Afskyl med rent vand og universalklud.
7. Tør efter med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
97
Kipsteger
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Kipstegeren er sat i blød med koldt vand efterbrug. Vær opmærksom på at iblødsætningsvandetkan opnå en meget høj temperatur. Det er vigtigt,at børster og lignende har et tilpas langt skaft, sårisikoen for skoldninger undgås eller mindskes.Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug.
OBS
Samlet vurdering: Det er ikke muligt atfinde en metode som tilgodeser alle 3parametre.Indsæbningsbørsten opnår det bedsteresultat på økonomi og miljø i kraft afmindre vand- og energiforbrug. Anven-delsen af skumrengøring giver det bed-ste resultat på arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøIndsæbningsbørste 65 5 28 38Skumrengøring/lavtryk 50 5 43 53
Rengøringen af kipstegeren foretages med følgende rengøringsmetoder:indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af kipstegeren iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
98
Rengøringsvejledning for: Kipsteger
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Kipsteger børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Bearbejdning: 1 stålskuresvamp + 1 skurenylon
Afskylning: 1 afsæbningsbørste
Eftertørring: papir + 1 tør klud
Sæt kipstegeren i blød med koldt vand efter brug
Rengøringsvejledning
1. Hæld vandet fra kipstegeren.
2. Indsæb kipstegeren incl. betjeningspanel og evt. lågmed indsæbningsbørsten og sæbevandet.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med stålskure-svampen og/eller skurenylon.
5. Afskyl kipstegeren med det rene vand og afsæbningsbørsten.
6. Aftør stegefladen med papir.
7. Tør resten af kipstegeren incl. betjeningspanel og evt.låg af med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
99
Rengøringsvejledning for: Kipsteger
Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtrykIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Kipsteger lavtryk
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anlæg
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: lavtryk + sæbedyse
Bearbejdning: 1 stålskuresvamp + 1 skurenylon
Afskylning: lavtryk + spuledyse 25 / 40
Eftertørring: papir + 1 tør klud
Sæt kipstegeren i blød med koldt vand efter brug
Rengøringsvejledning
1. Hæld vandet fra kipstegeren.
2. Indsæb kipstegeren og evt. låg ved hjælp af lavtryksanlæg og sæbedyse.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med stålskure-svampen og / eller skurenylon.
5. Afskyl med lavtryksanlæg og spuledyse.
6. Aftør stegefladen med papir.
7. Tør resten af kipstegeren incl. betjeningspanel og evt.låg af med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
Komfur
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 40 5 18 33Indsæbningsbørste 35 5 11 33Bruseflaske 45 5 11 33
Rengøringen af komfuret foretages med følgende rengøringsmetoder: uni-versalklud, indsæbningsbørste og bruseflaske.
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af komfuret i for-hold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Resultat
Det er altid vigtigt at læse leverandørbrugsanvis-ningen til det pågældende emne inden rengørin-gen, så man er sikker på, at rengøringsmetodeneller de anvendte rekvisitter er egnede i forhold tildet aktuelle emne. Da der er mange typer af kom-furer: el-, gas-, induktions - og glaskeramiskekomfurer, kan de anbefalede rengøringsmetoderderfor være meget forskellige.
OBS
Samlet vurdering: Indsæbningsbørstenopnår det bedste resultat på arbejdsmil-jøet, men ellers er der ikke den storeforskel på de anvendte metoder. For-skellen i økonomi skyldes et lidt størretidsforbrug ved anvendelsen af univer-salklud.
100
101
Rengøringsvejledning for: Komfur
Metode nr. 4: BruseflaskeIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Komfur bruseflaske
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 bruseflaske
Bearbejdning: 1 skurenylon (hvid)
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1 Indsæb komfuret og betjeningspanelet med bruseflasken.
2 Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3 Bearbejd de svært tilsmudsede steder med skure-nylon.
4 Afskyl med rent vand og universalklud.
5 Tør efter med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
Rengøringsvejledning for: Komfur
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Komfur børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Bearbejdning: 1 hvid skurenylon
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Indsæb komfuret og betjeningspanelet med ind-sæbningsbørsten og sæbevandet.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med skure-nylon.
4. Afskyl med det rene vand og universalkluden.
5. Tør efter med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
102
103
Rengøringsvejledning for: Komfur
Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Komfur universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 universalklud
Bearbejdning: 1 hvid skurenylon
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Indsæb komfuret og betjeningspanelet med universal-kluden og sæbevandet.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med skure-nylon.
4. Afskyl med det rene vand og universalkluden.
5. Tør efter med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
Ovn
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 65 5 68 73Indsæbningsbørste 65 5 53 63
Rengøringen af ovnen foretages med følgende rengøringsmetoder: universalklud og indsæbningsbørste
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejnepara-meterens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af ovnen i forhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Resultat
De anvendte rengøringsmetoder opnår nogle af dedårligste resultater på arbejdsmiljøet og miljøet iforhold til samtlige forsøg, hvilket bl.a. skyldesbrugen af ovnrengøringsmiddel, hvor risikoen forætsninger kræver ekstra beskyttelses af hud ogøjne. Den indvendige rengøring af ovnen foretagespå samme måde med de 2 rengøringsmetoder.Det er kun ovndøren og udvendigt på kabinettet, atrengøringen udføres med henholdsvis universal-klud og indsæbningsbørste. Ovnen var ikke etemne, som, KRIS2000 fra start vurderede, var egnet til rengøring med mikrofiberklude. Derforvar denne metode ikke medtaget som testmetode.Erfaringerne har dog efterfølgende vist, at meto-den kunne være et oplagt valg til den udvendigerengøring af ovnen. Ovne med automatiskerengøringsprogrammer er en alternativ mulighed.til den indvendige rengøring.
OBS
Samlet vurdering: Indsæbningsbørstenopnår det bedste resultat i forhold til de3 parametre. Der er dog ikke den storeforskel på de 2 metoder.
104
Rengøringsvejledning for: Ovn
Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Ovn universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel og ovnrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker, beskyttelsesbriller og evt. skåneærmer
Grovrengøring: Vandslange
Indsæbning: Sprayflaske m. ovnrengøringsmiddel (indvendig rengøring)1 universalklud (udvendig rengøring)
Bearbejdning: Skurenylon
Afskylning: Vandslange (indvendig rengøring)1 universalklud (udvendig rengøring)
Eftertørring: 1 tør klud (udvendig rengøring)
Rengøringsvejledning
Metodik til den indvendige rengøring:1. Afskyl det indvendige af ovnen + dørlågen + ovnstativet
med vand fra vandslangen, som er placeret i ovnen.
2. Indsprøjt det indvendige af ovnen + stativet + dørenmed ovnrengøringsmidlet i sprayflasken.
3. Luk døren og sæt ovnen på damp i 5 min. ved 55 °C.
4. Lad kemien virke i yderligere ca. 5 min. Vær opmærksom på, at vandet ikke fordamper så meget, at ovnen "indtørrer".
5. Åben døren forsigtigt. Pas på dampen.
6. Afskyl ovn + dør + stativ med vand fra vandslangen.
7. Bearbejd svært tilsmudsede steder med skurenylon.
8. Afskyl med vand igen.
Metodik til den udvendige rengøring:1. Indsæb ovnen udvendigt med universalkluden og
sæbevandet.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Afskyl med rent vand og universalklud.
4. Eftertør ovnen udvendigt med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
105
Rengøringsvejledning for: Ovn
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Ovn børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel og ovnrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker, beskyttelsesbriller og evt. skåneærmer
Grovrengøring: Vandslange
Indsæbning: Sprayflaske m. ovnrengøringsmiddel(indvendig rengøring)1 indsæbningsbørste (udvendig rengøring)
Bearbejdning: Skurenylon
Afskylning: Vandslange (indvendig rengøring)1 universalklud (udvendig rengøring)
Eftertørring: 1 tør klud (udvendig rengøring)
Rengøringsvejledning
Metodik til den indvendige rengøring:
1. Afskyl det indvendige af ovnen + dørlågen + ovnstativetmed vand fra vandslangen, som er placeret i ovnen.
2. Indsprøjt det indvendige af ovnen + stativet + dørenmed ovnrengøringsmidlet i sprayflasken.
3. Husk beskyttelsesbriller og evt. skåneærmer.
4. Luk døren og sæt ovnen på damp i 5 min. ved 55 °C.
5. Lad kemien virke i yderligere ca. 5 min. Vær opmærk-som på, at vandet ikke fordamper så meget, at ovnen"indtørrer".
6. Åben døren forsigtigt. Pas på dampen.
7. Afskyl ovn + dør + stativ med vand fra vandslangen.
8. Bearbejd svært tilsmudsede steder med skurenylon.
9. Afskyl med vand igen.
Metodik til den udvendige rengøring:
1. Indsæb ovnen udvendigt med indsæbningsbørsten ogsæbevandet.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Afskyl med rent vand og universalklud.
4. Eftertør ovnen udvendigt med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
106
107
Væg, fliser
Relaterede/sammenlignelige emner: Døre, indgangsdøre/skydedøre og porte
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Rengøringen er udført på vægge beklædt med fliser. Er væggene af en andet materiale, f.eks.malet beton, kan det være nødvendigt at udelukkebrugen af skumrengøring/lavtryk.Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug og teleskopskafter med mikrofibermopper.
OBS
Samlet vurdering: Mikrofiberkluden op-når det bedste resultat på økonomien ogmiljøet. Der er ikke den store forskel påresultaterne ved anvendelse af de 3 an-dre metoder. På økonomien opnårskumrengøring/lavtryk det højeste pointtal, hvilket skyldes et større vand-forbrug.Arbejdsmiljøet opnår et højt pointtal,hvilket skyldes, at dele af rengøringenforegår med armene højt løftede. Bru-gen af skumrengøring/lavtryk har enlille men dog positiv effekt på arbejds-miljøet.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 60 5 11 33Mikrofiberklud 60 5 5 5Indsæbningsbørste 60 5 11 33Skumrengøring/lavtryk 50 5 21 33
Rengøringen af væggen foretages med følgende rengøringsmetoder: uni-versalklud, mikrofiberklud, indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk.
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af væggen i for-hold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
Rengøringsvejledning for: Væg med fliser
Metode nr. 2: MikrofiberkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Væg mikrofiberklud
Rekvisitter
Produkt: Intet
Dosering: Ingen
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. speciellehandsker til mikrofiberklude
Bearbejdning: 1 fugtig mikrofiberklud
Eftertørring: 1 tør mikrofiberklud
Rengøringsvejledning
1. Bearbejd væggen med en fugtig mikrofiberklud.
2. Tør efter med en tør mikrofiberklud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
108
Rengøringsvejledning for: Væg med fliser
Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtrykIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Væg lavtryk
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anlæg
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: lavtryk + sæbedyse
Bearbejdning: 1 skurenylon
Afskylning: lavtryk + spuledyse 25 / 40
Eftertørring: 1 skviser + 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Indsæb væggen ved hjælp af lavtryksanlæg og sæbedyse.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Bearbejd svært tilsmudsede steder med skurenylon.
4. Afskyl med lavtryksanlæg og spuledyse.
5. Fjern vandet på væggen ved hjælp af skviseren.
6. Aftør væggen med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
109
Rengøringsvejledning for: Væg med fliser
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Væg børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 skviser + 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Indsæb væggen med indsæbningsbørsten og sæbe-vandet.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Afskyl med rent vand og universalkluden.
4. Aftør/fjern vandet fra væggen med skviseren.
5. Tør efter med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
110
Rengøringsvejledning for: Væg med fliser
Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Væg universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 universalklud
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 skviser + 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Indsæb væggen med universalkluden og sæbevandet.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Afskyl med det rene vand og universalkluden.
4. Fjern vandet på væggen med skviseren.
5. Tør efter med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
111
Gulv
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøWetmop 55 5 16 38Skumrengøring/lavtryk 53 5 43 58
Rengøringen af gulvet foretages med følgende rengøringsmetoder: skum-rengøring/lavtryk og wetmop.
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af gulvet i forholdtil risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point for hen-holdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejneparamete-ren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger af em-net, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Resultat
Rengøringen er udført på gulve med flisebelæg-ning. Er gulvene af en andet materiale, f.eks. vinyl,kan det være nødvendigt at udelukke brugen afskumrengøring/lavtryk.KRIS2000 har valgt ikke at beskæftige sig medbrugen af maskiner i rengøringen, bl.a. ud fra denbetragtning, at der er udarbejdet en del materiale,som specifikt belyser dette område. Her bør an-vendelsen af gulvvaskemaskiner kombineret medmoppesystem til rengøring af kanter og kroge evt.overvejes. En stor damprengøringsmaskine medsug vil også være en løsning, fordi den kankomme ud i krogene.Skumrengøringen kan evt. kombineres med envand “støvsuger” til optørring.
OBS
Samlet vurdering: Brugen af wetmopopnår det bedste resultat på økonomienog miljøet i forhold til skumrengøring/lavtryk, hvilket skyldes et mindre vand-og energiforbrug.
112
Rengøringsvejledning for: Gulv med stenbelægning
Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtrykIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Gulv lavtryk
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmidde
Dosering: Efter anlæg
Værnemidler: Ingen
Grovrengøring: lavtryk + spuledyse 25 / 40
Indsæbning: lavtryk + sæbedyse
Bearbejdning: 1 jumbogrip + 1 jumbopad
Afskylning: lavtryk + spuledyse 25 / 40Skvis-/skrabning: 1 skraber m. skaft
Rengøringsvejledning
1. Afskyl gulvet med brug af lavtryksanlægget og spuledysen.
2. Indsæb gulvet ved hjælp af lavtryksanlæg og sæbe-dyse.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med jumbo-padden.
5. Afskyl med lavtryksanlæg og spuledyse.
6. Skvis gulvet med skraberen.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
113
Rengøringsvejledning for: Gulv med stenbelægning
Metode nr. 6: WetmopIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Gulv wetmop
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Ingen
Grovrengøring: 1 kost eller skraber
Indsæbning: 1 wetmopvogn + 1 spand m. presse + 1 wetmop + 1 skaft
Bearbejdning: 1 skaft + 1 jumbogrip + 1 jumbopad
Eftertørring: 1 wetmop + 1 skaft
Rengøringsvejledning
1. Fej eller skrab gulvet, såfremt der ligger synligt løst snavs.
2. Indsæb gulvet ved hjælp af wetmoppen.
3. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
4. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med jumbo-padden.
5. Eftertør gulvet med en hårdt opvredet wetmop.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
114
115
Gulvafløb
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Resultat
Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug.
OBS
Samlet vurdering: De 2 metoder opnår næsten det sammeresultat på de 3 parametre, men på ar-bejdsmiljøet opnår skumrengøring/lav-tryk et markant bedre resultat.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøIndsæbningsbørste 65 5 43 58Skumrengøring/lavtryk 45 5 43 58
Rengøringen af gulvafløbet foretages med følgende rengøringsmetoder:indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af gulvafløbet iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
Rengøringsvejledning for: Gulvafløbet
Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtrykIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Gulvafløb (grav) lavtryk
Rekvisitter
Produkt: Universalmiddel
Dosering: Efter anlæg
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: lavtryk + spuledyse 25 / 40 + papir.
Indsæbning: lavtryk + sæbedyse
Bearbejdning: 1 jumbogrip + 1 jumbopad
Afskylning: lavtryk + spuledyse 25 / 40
Eftertørring: 1 skviser
Rengøringsvejledning
1. Afskyl gulvafløbet med brug af lavtryksanlægget ogspuledysen.
2. Fjern eventuelt løst snavs ved risten med papir.
3. Indsæb afløbet ved hjælp af lavtryksanlæg og sæbedyse.
4. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
5. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med jumbo-grippen og jumbopadden.
6. Afskyl med lavtryksanlæg og spuledyse.
7. Fjern vandet i gulvafløbet med skviseren.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
116
Rengøringsvejledning for: Gulvafløbet
Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Gulvafløb (grav) børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Grovrengøring: 1 vandslange + papir
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Bearbejdning: 1 jumbogrip + 1 jumbopad
Afskylning: 1 vandslange
Eftertørring:1 skviser
Rengøringsvejledning
1. Afskyl gulvafløbet med vandslangen.
2. Fjern eventuelt løst snavs ved risten med papir.
3. Indsæb afløbet ved hjælp af indsæbningsbørsten ogsæbevandet.
4. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
5. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med jumbo-grippen og jumbopadden.
6. Afskyl gulvafløbet med vandslangen.
7. Fjern vandet i gulvafløbet med skviseren.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
117
Vask
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 40 15 11 33Mikrofiberklud 20 15 5 5Indsæbningsbørste 30 15 11 33
Rengøringen af vasken foretages med følgende rengøringsmetoder: Universalklud, mikrofiberklud og indsæbningsbørste.
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af vasken i for-hold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Resultat
Armaturet er medtaget i rengøringen.
OBS
Samlet vurdering: Rengøring med mi-krofiberklud opnår det bedste resultatpå de 3 parametre.Universalklud og indsæbningsbørsteopnår de samme point på økonomi ogmiljø, mens pointtallet er lidt lavere påarbejdsmiljøet for indsæbningsbørstensvedkommende.
118
Rengøringsvejledning for: Vask
Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Vask universalklud
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 universalklud
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Indsæb vasken med universalkluden og sæbevandet.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Afskyl med rent vand og universalklud.
4. Tør efter med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
119
Rengøringsvejledning for: Vask
Metode nr. 2: MikrofiberkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Vask mikrofiberklud
Rekvisitter
Produkt: Intet
Dosering: Ingen
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. speciellehandsker til mikrofiberklude
Bearbejdning : 1 fugtig mikrofiberklud
Eftertørring: 1 tør mikrofiberklud
Rengøringsvejledning
1. Bearbejd vasken med den fugtige mikrofiberklud.
2. Tør efter med en tør mikrofiberklud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
120
Rengøringsvejledning for: Vask
Metode nr. 5: Indsæbningsbørste.Indledende forberedelser: se kapitel 2.3
5
10
15
20
25
Vask børste spaltede hår
Rekvisitter
Produkt: Universalrengøringsmiddel
Dosering: Efter anvisning
Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker
Indsæbning: 1 indsæbningsbørste
Afskylning: 1 universalklud
Eftertørring: 1 tør klud
Rengøringsvejledning
1. Indsæb vasken med indsæbningsbørsten og sæbevandet.
2. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.
3. Afskyl med rent vand og universalklud.
4. Tør efter med den tørre klud.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
121
Emhættekappe
Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøMikrofibermoppe 30 5 12 5
Rengøringen af emhættekappen foretages med følgenderengøringsmetode: mikrofibermoppe.
Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de lavestepointtal på de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. Forhygiejneparameterens vedkommende er resultatet baseret på envurdering af emhættekappen i forhold til risikofaktor/hygiejnekravog pointgives med 5, 15 og 25 point for henholdsvis lav-, mellem-og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejneparameteren er ens forsamtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger af emnet,dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.
Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen
Resultat
Valget af mikrofibermoppen skyldes, at metodenkan anvendes “fra gulvet” ved hjælp af et teleskop-skaft. Rengøring med universalklud og ind-sæbningsbørste ville kræve brug af stiger for atnå, så af sikkerhedsmæssige årsager, er dissemetoder blevet fravalgt. Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug, hvis man kan få et tilstrækkeligt langt rør, så-ledes at rengøringen kan foregå fra gulvet.
OBS
Da der kun er foretaget rengøring meden metode, er det ikke muligt at vurderede opnåede resultater.
122
123
Rengøringsvejledning for: Emhættekappe
Metode nr. 7: Mikrofibermoppe.Indledende forberedelser: se kapitel 2.3
3
6
9
12
15
Emhættekappe mikrofibermoppe
Rekvisitter
Produkt: Intet
Dosering: Ingen
Værnemidler: Ingen
Bearbejdning: 1 fugtig mikrofibermoppe + 1 teleskopskaftm. mopholder
Eftertørring: 1 tør mikrofibermoppe + 1 teleskopskaftm. mopholder
Rengøringsvejledning
1. Bearbejd emhættekappen både ud- og indvendigt med den fugtige mikrofibermoppe.
2. Tør efter med en tør mikrofibermoppe.
MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø
1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug
NB.: Anden skalainddeling
124
Registrering af køkken og rengøringsmetoder 6
126
du en introduktion til, hvordan ledelsen eller de rengøringsansvarlige kan registrere og
kortlægge den nuværende rengøring i køkkenet ved hjælp af skemaer og oversigter. Ka-
pitlet indeholder ligeledes anvisninger på, hvordan I kan videreudvikle
de eksisterende rengøringsmetoder ud fra jeres egne krav og ønsker i forhold til de fire
parametre.
6.1 De nuværende rengøringsmetoderVed at følge anvisningerne i punkterne A til E kan I danne jer et samlet overblik over de
benyttede rengøringsmetoder og de anvendte rekvisitter og rengøringsmidler i det enkelte
lokale og i hele køkkenet.
Da registreringen af emnerne og inventaret foregår på samme måde, gælder den
beskrevne procedure samtlige lokaler.
I bilag 8.1 findes skemaer, som på forhånd er udfyldt med nogle af de emner og det
inventar, man kan forvente findes i de respektive lokaler.
A. Inventaret, med angivelse af antal, noteresEr skemaet ikke udfyldt tilstrækkeligt, i forhold til lokalet i jeres køkken, er der plads til at
tilføje flere emner. For nemmere at kunne danne sig et overblik over, hvor stort et res-
sourceforbrug, der er nødvendigt til udførelsen af rengøringsopgaverne i det pågældende
lokale, noteres antallet af emner og gulv- og vægarealet måles i m2.
B. Den nuværende rengøringsmetode inklusiv rekvisitter og kemi registreresUd for hvert emne i skemaet noteres den rengøringsmetode, som I bruger i køkkenet.
Rengøringsmetoderne kan for eksempel være:
• Rengøring med universalklud
• Rengøring med mikrofiberklud
• Rengøring med skurebørste
• Rengøring i opvaskemaskine
• Rengøring med skumudlægning / lavtryk
• Aftørring med fugtig klud
Kap. 6. Registrering af køkken og rengøringsmetoder
Skal rengøringen i hele køkkenet registreres, er en plantegning god at have ved
hånden. For at få alle lokaler med, kan man med fordel opliste lokalerne efter det
naturlige flow, der er i forbindelse med modtagelse, opbevaring og bearbejdning af
levnedsmidler. Den samme procedure som anvendes i arbejdet med egenkontrollen.
OBS
I det
føl-
gende
finder
127
• Rengøring ved fejning
• Rengøring med gulvmaskine
• Rengøring med dampmaskine.
• Anden metode
I kolonnen ved siden af noteres de primære og sekundære rekvisitter, der bruges i
rengøringen.
I den næste kolonne noteres det benyttede rengøringsmiddel.
Det kan for eksempel være:
• Universalrengøringsmiddel ( navn )
• Ovnrengøringsmiddel ( navn )
• Svanemærket produkt ( navn )
• Skurepulver ( navn )
• Maskinopvaskemiddel ( navn )
• Intet
• Andet middel
C. Pointtallene fra KRIS2000- profilerne indføres i skemaet
For at løse denne opgave er det nødvendigt at læse rengøringsvejledningerne til det aktu-
elle emne i kapitel 5. Anvender køkkenet rengøringsmetoder, som stemmer overens med
KRIS2000´s, er fremgangsmetoden følgende:
På den indledende forside til emnet findes et skema, hvor resultaterne af de benyttede
rengøringsmetoder er samlet. De bedste resultater på de tre parametre: arbejdsmiljø,
økonomi og miljø er markeret med rød skrift.
For hygiejnens vedkommende er pointtallene ens uanset rengøringsmetode, hvorfor de
alle er markeret med rød skrift.
Pointtallene kan med fordel indføjes i skemaet, hvis de rengøringsmetoder, køkke-
net anvender, stemmer overens med de testede KRIS2000 metoder.
OBS
Eksempel
Den primære rekvisit er for eksempel universalkluden eller børsten, som anvendes
til indsæbning af emnet. Den eller de sekundære rekvisitter kan være skuresvam-
pen, som bruges til at bearbejde svært tilsmudsede steder på emnet og skviseren,
som anvendes til at fjerne vandet fra overfladen.
128
Med udgangspunkt i den anvendte rengøringsmetode noteres kun de tal, som står med
rød skrift i skemaet under arbejdsmiljø, hygiejne, økonomi og miljø. ( I kan evt. nøjes med
at sætte kryds ). På denne måde kan man danne sig et overblik over, hvilken betydning
den benyttede rengøringsmetode har på parametrene.
I bilag 8.6 findes tomme skemaer, som I kan udfylde med jeres egne oplysninger. Skema-
erne er næsten identiske med rengøringsvejledningerne i kap.5, bortset fra at billederne
af emnerne og KRIS2000 profilerne mangler.
Eksempel 2
Køkkenet har noteret, at kipstegeren rengøres med brug af skumudlægning/lavtryk.
Pointtallet for arbejdsmiljøet er markeret med rød skrift, hvilket viser, at rengøring
med brug af skumanlæg opnår gode resultater på denne parameter. Til gengæld
opnår en anden rengøringsmetode bedre resultater på økonomi og miljø.
I skemaet udfyldes kolonnen under arbejdsmiljø derfor enten med det opnåede
pointtal eller med et kryds. Samtlige pointtal under hygiejnen er også markeret med
rød skrift, og kolonnen udfyldes med det opnåede pointtal. De 2 andre kolonner
udfyldes ikke.
Eksempel 1
Køkkenet har noteret, at pålægsmaskinen rengøres med universalklud.
På ” forsiden ” til pålægsmaskinen er pointtallet for økonomien ud for universal-
kluden markeret med rød skrift. Dette betyder, at rengøringen med universalkluden
opnår det bedste resultat på denne ene parameter. Pointtallene under de 2 andre
parametre: arbejdsmiljø og miljø er ikke markeret med rød skrift, hvilket betyder,
at en eller flere af de andre rengøringsmetoder opnår bedre resultater på disse
områder. I registreringsskemaet udfyldes kolonnen under økonomi enten med det
opnåede pointtal eller med et kryds. Samtlige pointtal under hygiejnen er også
markeret med rød skrift, og kolonnen udfyldes med det opnåede pointtal. De 2
andre kolonner udfyldes ikke.
Benytter I rengøringsmetoder, som ikke stemmer overens med dem, der findes
i KRIS2000, er det vigtigt, at I beskriver jeres egne metoder med hensyn til hvilke
rekvisitter, rengøringsmidler, doseringer og hvilken metodik, I anvender. På den
måde kan I sikre jer mod, at udførelsen af rengøringen bliver personafhængig.
Alle skulle gerne følge den samme metodebeskrivelse.
OBS
129
D. Desinfektionsbehovet og desinfektionsmetoden kortlægges
Ud for hvert emne i skemaet tilkendegives behovet for desinfektion ved et ja eller nej.
I næste kolonne noteres den benyttede desinfektionsmetode.
Metoderne kan for eksempel være:
• Desinfektion med brug af servietter
• Desinfektion ved hjælp af damp
• Desinfektion i opvaskemaskine
• Desinfektion med kemi (navnet noteres)
• Andre metoder
E. Frekvensniveauet indføres.Frekvensniveauet noteres ud for det enkelte emne i skemaet. Frekvensniveauet angiver
med hvilket tidsinterval, køkkenet har bestemt, at det pågældende emne rengøres. Der
skelnes mellem daglig, ugentlig, månedlig, 1/4 årlig, 1/2 årlig og årlig frekvens.
Der kan sagtens tilføjes yderligere kolonner til skemaet. Ønsker køkkenet at foretage øko-
nomiske beregninger, kan skemaet udbygges med tidsperspektiv for hvert enkelt
lokale samt samlet for køkkenet. Dette kræver, at køkkenet udfører tidsmålinger af
rengøringen.
6.2 Planlægning og videreudvikling Har køkkenet visioner og ønsker i retning af at videreudvikle de nuværende rengørings-
metoder, specielt med henblik på de 4 parametre, er der mulighed for at hente hjælp og
vejledning i dette afsnit.
Ved at følge anvisningerne i punkterne A til E og benytte de udarbejdede skemaer og
oversigter kan køkkenet planlægge og videreudvikle de eksisterende rengøringsmetoder
i det enkelte lokale og i hele køkkenet.
Skemaerne, som bruges til registrering af den nuværende rengøring, bruges også her.
130
A. Beslut/overvej det ønskede niveau for den fremtidige rengøringLedelsen og medarbejderne skal i fællesskab afdække hvilke mål og ønsker, køkkenet har
i forhold til rengøringen indenfor de 4 parametre miljø, økonomi, arbejdsmiljø og hygiejne.
Der henvises til kapitel 3: „Ledelse“ i Opslagsbogen. Kapitlet indeholder forslag og
ideer til, hvorledes ledelsen og medarbejderne i køkkenet bedst kan løse denne opgave.
B. De fremtidige rengøringsmetoder vælges Med udgangspunkt i de opstillede mål og ønsker, udvælges rengøringsmetoderne. I denne
forbindelse kan KRIS2000 profilerne i kapitel 5 benyttes til at give svar på, hvordan den
enkelte rengøringsmetode klarer sig på de 4 parametre.
Ud for hvert emne noteres den valgte rengøringsmetode og den primære rekvisit noteres.
De mulige rengøringsmetoder kan være:
• Rengøring med universalklud
• Rengøring med bruseflaske
• Rengøring med skumanlæg
• Rengøring med mikrofiberklud/moppe
• Rengøring med indsæbningsbørste
• Rengøring med mindre miljøbelastende rengøringsmiddel
Vælges andre metoder end de foreslåede, f.eks. rengøring med brug af gulvmaskine,
er det ikke muligt at udfylde kolonnerne med pointtal, som det beskrives i punkt C.
C. Skemaet udfyldes med pointtalMed udgangspunkt i den valgte rengøringsmetode noteres de opnåede pointtal i kolon-
nerne i skemaet under arbejdsmiljø, hygiejne, økonomi og miljø. ( Evt. sættes kryds )
Det er dog kun de tal, som står med rød skrift, der noteres i skemaet. På denne måde kan
man danne sig et overblik over, hvilken indflydelse den benyttede metode har på de 4
parametre og hvilke parametre, der opnår det bedste resultat med den anvendte metode.
Der henvises til eksemplerne i punkt 6.1.C.
• Gennemgå lokalerne ifølge / med hjælp fra APV- skemaer og BST.
• Fastsæt målene for hygiejneniveauet på bl.a. maskiner, inventar og lokaler ud fra
køkkenets egenkontrolprogram. Brug evt. “Desinfektionstræet“.
• Få rådgivning af leverandørerne ved valg af rengøringsmidler.
• Planlæg rengøringen, så virketiden udnyttes bedst muligt.
• Fordel arbejdsbyrden mellem personalet så koncentreret og jævnt som muligt.
• Leverandørbrugsanvisningerne er til hver en tid gældende.
• Vælg så ens rengøringsmetoder som muligt for hvert lokale/område, således at
der bliver så få rekvisitter som muligt at håndtere.
OBS
131
D. Desinfektionsbehovet og desinfektionsmetoden kortlægges Ud for hvert emne i skemaet tilkendegives behovet for desinfektion ved et ja eller nej
Er køkkenet i tvivl om, hvorvidt det pågældende emne behøver desinfektion, henvises til
kap.10 om „Desinfektion“ i „Opslagsbogen“.
I den næste kolonne noteres den anvendte desinfektionsmetode eller den anvendte kemi.
Mulige metoder kan være:
• Desinfektion med servietter
• Desinfektion ved hjælp af damp
• Desinfektion i opvaskemaskine
• Desinfektion med kemi (navn)
• Anden metode
E. Frekvensniveauet indføresDet enkelte emne / inventar vurderes ud fra det ønskede hygiejniske niveau for rengørin-
gen, og skemaet påføres det ønskede frekvensniveau. Der skelnes mellem daglig, ugent-
lig, månedlig, 1/4 årlig, 1/2 årlig og årlig frekvens.
Der kan sagtens tilføjes yderligere kolonner til skemaet. Ønsker køkkenet at foretage øko-
nomiske beregninger, kan skemaet udbygges med tidsperspektiv for hvert enkelt
lokale samt samlet for hele køkkenet. Dette kræver, at køkkenet udfører tidsmålinger af
rengøringen.
Ønsker køkkenet en oversigt over forbruget af værnemidler, kan skemaet udbygges med
yderligere en kolonne.
6.3 Nyanskaffelser og vedligeholdelse
A. NyanskaffelserHar køkkenet anskaffet nye maskiner eller nyt inventar kan køkkenet hente hjælp til valg
af rengøringsmetoder ved at læse kapitel 5. Det pågældende emne eller et tilsvarende
findes i rengøringsvejledningerne, hvor KRIS2000 profilerne kan benyttes til at vurdere de
enkelte rengøringsmetoder ud fra de 4 parametre.
B. Vedligeholdelse af rengøringssystemetFor at sikre den fortsatte udvikling og vedligeholdelse af rengøringssystemet i køkkenet,
er det vigtigt, at de 4 parametre inddrages, hver gang der skal træffes nye beslutninger på
rengøringsområdet. Målene for de 4 parametre kan inddrages allerede i indkøbsfasen af
emner, rekvisitter og rengøringsmidler og i arbejdet med APV’en og egenkontrollen.
Der henvises til kapitel 3: „Ledelse“ i Opslagsbogen, som handler om kvalitetssikring.
CD-Rom 7
134
CD-rommen er et elektronisk værktøj, som med den rette anvendelse kan gøre arbejdet
med planlægningen og registreringen af rengøringen i køkkenet lettere. Materialet på CD-
rommen ligger nemlig i en sådan form, at man aktivt kan arbejde med det, og derved kan
der spares tid på at udfylde og udforme skemaer og arbejdspapirer. Brugervejlednin-
gerne, til hvordan man arbejder med materialet, findes på selve CD-rommen.
Nedenstående afsnit er en kort introduktion af indholdet på CD-rommen.
7.1 Præsentation af indholdet på CD- rommen.På CD-rommen findes: database, rengøringsvejledninger, registreringsskemaer og
“desinfektionstræ“.
Databaseværktøjet. På CD-rommen ligger selve databasen, hvor alle de emner som KRIS2000 har valgt og
alle de rengøringsmetoder og rengøringsvejledninger, som KRIS2000 har arbejdet med,
er lagt ind. Ved hjælp af databaseværktøjet kan køkkenet søge efter og udvælge de
rengøringsmetoder m/ vejledninger, man ønsker at anvende i forbindelse med rengørin-
gen af det eller de pågældende emner i køkkenet.
RengøringsvejledningerSamtlige rengøringsvejledninger, som vises i kap.5 i Redskabsbogen, findes også på CD-
rommen. Benytter køkkenet rengøringsmetoder, som ikke er identiske med KRIS2000´s,
er der på CD-rommen “tomme“ rengøringsvejledninger (uden KRIS2000 profiler og bille-
der), hvor køkkenet aktivt kan beskrive deres egne rengøringsmetoder. Det er muligt at
gemme de udfyldte rengøringsvejledninger på computeren og/eller printe dem ud.
RegistreringsskemaerCD-rommen indeholder skemaer, som køkkenet aktivt kan bruge i forbindelse med
registreringen af rengøringen i de enkelte lokaler i køkkenet. Med baggrund i de udfyldte
skemaer kan man nemmere danne sig et overblik over rengøringen ikke kun i det enkelte
lokale men også samlet for hele køkkenet. Skemaerne kan gemmes på computeren
og/eller printes ud.
DesinfektionstræetPå CD-rommen ligger “Desinfektionstræet“, som køkkenet aktivt kan bruge til at be-
dømme, om et emne har behov for desinfektion eller ej. Her tænkes ikke kun på de em-
ner KRIS2000 har valgt, men også andre emner i køkkenet.
Det er muligt at gemme skemaet inklusiv eventuelle afkrydsninger på computeren.
Kap. 7. Cd-rommen
Skemaer ogArbejdspapirer 8
Maskiner
Kødhakkem
askine
Løsdele.
Bakkestativ
Affaldsstativ
SlagterafdelingSkem
a til registrering og planlægning af rengøringen i køkkenet
Inve
ntar
Arb
ejds
bord
Vask
Rul
lebo
rd
Hæ
ve/s
ænk
ebor
d
Køl
eska
b
Byg
ning
sdel
e
Væg
m2
Dør
Gul
v m
2
Gul
vaflø
b
Slag
tera
fdel
inge
nSk
ema
til r
egis
trer
ing
og p
lanl
ægn
ing
af r
engø
ring
en i
køkk
enet
Løsdele.
Bakkestativ
Affaldsstativ
Mel- og grynbeholder
Inventar
Arbejdsbord
Hylder
Reoler
Bygningsdele
Væg m
2
Dør
Gulv m
2
Kolonialrum
Skema til registrering og planlæ
gning af rengøringen i køkkenet
Løsd
ele
Mad
tran
spor
tvog
n
Byg
ning
sdel
e
Væg
m2
Dør
Gul
v m
2
Gul
vaflø
b
Vogn
hal
Skem
a til
reg
istr
erin
g og
pla
nlæ
gnin
g af
ren
gøri
ngen
i kø
kken
et
Maskiner
Rørem
askine
Pålægsm
askine
Brødskæ
remaskine
Kødhakker
Løsdele.
Bakkestativ
Folieholder
Inventar
Arbejdsbord
Vasj
Køleskab
Bygningsdele
Væg m
2
Gulv m
2
Gulvafløb
Kold K
økkenSkem
a til registrering og planlægning af rengøringen i køkkenet
Inve
ntar
Arb
ejds
bord
Vask
Rul
lebo
rd
Hæ
ve/s
ænk
ebor
d
Køl
eska
b
Byg
ning
sdel
e
Væg
m2
Dør
Gul
v m
2
Gul
vaflø
b
Grø
nt K
økke
nSk
ema
til r
egis
trer
ing
og p
lanl
ægn
ing
af r
engø
ring
en i
køkk
enet
Maskiner
Rørem
askine
Kødhakker
LøsdeleB
akkestativer/vogne
Holder til trekant
Mel- og grynbeholder
Rulleborde
Kolonial - og
krydderivogn
Varm køkken
Skema til registrering og planlæ
gning af rengøringen i køkkenet
Inve
ntar
Arb
ejds
bord
Udp
orti.
bån
d
Hyl
der
Kip
gryd
e
Kip
steg
er
Kom
fur
Ovn
Køl
eska
b
Varm
eska
b
Blæ
stkø
ler.
Køl
erum
Frys
eska
b
Byg
ning
sdel
eVæ
g m
2
Gul
v m
2
Gul
vaflø
b
Varm
køk
ken
Skem
a til
reg
istr
erin
g og
pla
nlæ
gnin
g af
ren
gøri
ngen
i kø
kken
et
Skema til registrering og planlæ
gning af rengøringen i køkkenet
Skem
a til
reg
istr
erin
g og
pla
nlæ
gnin
g af
ren
gøri
ngen
i kø
kken
et
146
Bilag 8.2Skematisk oversigt med resultaterne af de benyttede rengøringsmetoder.
Maskiner
Grøntsagshakker
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 55 25 50 58
Mikrofiberklud 45 25 33 26
Indsæbningsbørste med miljømiddel 55 25 33 33
Skumrengøring/lavtryk 35 25 33 48
Kødhakker
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 40 25 33 48
Indsæbningsbørste 60 25 48 58
Skumrengøring/lavtryk 35 25 48 63
Pålægsmaskine
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 55 25 63 63
Indsæbningsbørste 53 25 63 58
Bruseflaske 58 25 63 63
Røremaskine
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 60 15 23 33
Mikrofiberklud 40 15 12 5
Indsæbningsbørste 55 15 23 38
Brødskæremaskine
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Mikrofiberklud 38 15 12 5
Salatslynge
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 50 25 23 38
Indsæbningsbørste 50 25 43 58
Skumrengøring/lavtryk 30 25 33 48
147
Løsdele
Folieholder
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 30 15 18 33
Mikrofiberklud 16 15 5 5
Trekant
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 50 15 11 33
Indsæbningsbørste 50 15 18 33
Skumrengøring/lavtryk 30 15 33 48
Mel- og grynbeholder
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 55 15 18 33
Mikrofiberklud 55 15 12 5
Indsæbningsbørste 45 15 11 33
Madtransportvogn
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 60 5 23 33
Indsæbningsbørste 60 5 23 33
Bakkevogn
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Mikrofiberklud 40 5 12 5
Indsæbningsbørste 35 5 18 33
Skumrengøring/lavtryk 25 5 16 38
148
Inventar
Arbejdsbord
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 30 25 11 33
Universalklud med miljømiddel 35 25 11 18
Mikrofiberklud 30 25 5 5
Skumrengøring/lavtryk 26 25 16 38
Indsæbningsbørste 35 25 11 33
Bruseflaske 31 25 7 29
Køleskab
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 60 15 18 33
Mikrofiberklud 45 15 12 5
Bruseflaske 30 15 14 29
Kipgryde
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 65 15 70 75
Indsæbningsbørste 65 15 55 55
Skumrengøring/lavtryk 45 15 75 75
Kipsteger
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Indsæbningsbørste 65 5 28 38
Skumrengøring/lavtryk 50 5 43 53
Komfur
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 40 5 18 33
Indsæbningsbørste 35 5 11 33
Bruseflaske 45 5 11 33
Ovn
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 65 5 68 73
Indsæbningsbørste 65 5 53 63
149
Bygningsdele
Væg
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 60 5 11 33
Mikrofiberklud 60 5 5 5
Indsæbningsbørste 60 5 11 33
Skumrengøring/lavtryk 50 5 21 33
Gulv
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Wetmop 55 5 16 38
Skumrengøring/lavtryk 53 5 43 58
Gulvafløb
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Indsæbningsbørste 65 5 43 58
Skumrengøring/lavtryk 45 5 43 58
Vask
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Universalklud 40 15 11 33
Mikrofiberklud 20 15 5 5
Indsæbningsbørste 30 15 11 33
Emhætte
Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø
Mikrofibermoppe 30 5 12 5
150
Bilag nr. 8.3 Beslutningstræ for hvorvidt en overflade eller et emne skal desinficeres efter endt
rengøring, eller rengøringen alene kan regnes for hygiejnisk forsvarlig.
I forbindelse med anvendelse af desinfektion, er der altid tale om en ekstra sikkerhed,
idet en korrekt udført rengøring ofte vil føre til en hygiejnisk ren overflade.
I forbindelse med tilberedning af fødevarer kan en eventuel forurening få katastrofale
følger. Man kan derfor ikke alene anvende historiske data for kimtal på overfladen/emnet
til vurdering af, hvorvidt en desinfektion er nødvendig.
Det er nødvendigt, at foretage en vurdering af risikoen for at der kan være mikroorga
nismer tilstede, sammenholdt med risikoen for at eventuelle mikroorganismer kan få
anledning til at forurene fødevarer.
Først derefter kan der tages en beslutning om nødvendigheden af desinfektion.
Risikoen for tilstedeværelsen af mikroorganismer, og specielt farlige mikroorganismer
er størst, hvor der:
• Er jord tilstede, f.eks. i forbindelse med håndtering af uvaskede grønsager
• Håndteres champignons og bønnespirer
• Håndteres rå fjerkræ
• Håndteres rå fisk, muslinger eller skaldyr
• Håndteres hele æg med skal
• Håndteres affald
Følgerne af forurening med mikroorganismer er farligst, når det drejer sig om overførsel
af mikroorganismer til:
• Kød, fisk, muslinger og skaldyr
• Fødevarer, der ikke umiddelbart skal varmebehandles
• Ægholdige produkter
151
En endelig beslutning om desinfektion efter endt rengøring kan tages ud fra følgende beslutningstræ
Rengøres overfladen/emnet i opvaskemaskinen?
NEJ JA Hvis opvaskemaskinen kører korrekt med den nødvendige
skylletemperatur, er yderligere disinfektion ikke nødvendig
Er der en risiko, for at fødevarer kommer i direkte kontakt med overfladen/emnet?
JA NEJ Kommer hænderne i kontakt med overfladen/emnet
i forbindelse med håndtering af fødevarer?
JA NEJ En korrekt udført rengøring er
tilstrækkelig for overflader, der
ikke kommer i kontakt med
fødevarer, og hvor hænderne
ikke kan blive smittevej.
Vaskes der hænder eller iklædes nye engangs-handsker imellem kontakt med overfladen/emnetog direkte berøring med uindpakkede fødevarer?
NEJ JA En korrekt udført rengøring
er tilstrækkelig.
Drejer det sig om letfordærvelige fødevarer?
JA NEJ Vil disse fødevarer senere komme i kontakt med letfordærvelige fødevarer?
JA NEJ Risikoen for vækst i ikke letfordær-
velige fødevarer er minimal, og da
disse ikke vil være smittekilde til de
letfordærvelige fødevarer, er en kor-
rekt udført rengøring tilstrækkelig.
Letfordærvelige fødevarer skal beskyttes imod en hver form for mikrobiologisk
forurening. Overflader/emner og hænderne kan være transportør af mikroorganis-
mer, derfor tilrådes det, at overflader, der kommer i direkte kontakt med letfordærve-
lige fødevarer, efter endt rengøring også desinficeres. Hvis overfladen/emnet kommer
i kontakt med hænderne i forbindelse med håndtering af letfordærvelige fødevarer,
kan hænderne transportere mikroorganismer fra overfladen til fødevarerne, derfor
bør disse overflader/emner underlægges samme høje hygiejnekrav, med mindre der
indlægges håndvask imellem de to berøringer.
152
Bilag 8.4: Pointskalaer
Dette bilag beskriver, hvorledes resultaterne af målepunkterne på de 4 parametre
(se kap. 4) er blevet bearbejdet, inddelt og pointgivet.
Hygiejne
KimtalKimtallet er fremkommet ved brug af " Hygicult - TPC " ( Total Bacterial Count ). Testen er
udviklet til undersøgelse af mikrobiologisk hygiejne i forskellige typer faste, halvflydende
og flydende materialer.
Testen udføres ved skiftevis at trykke de 2 agar - sider ned på den rengjorte overflade.
Testen aflæses efter opbevaring i 1 døgn ved 37° C i varmeskab eller efter opbevaring ved
stuetemperatur ca. 22° C i 5 døgn. Antallet af kimkolonier tælles.
Inddelingen samt pointgivningen af kimtallene er foretaget udfra D/S INSTA 800’s ind-
deling ( se side 37 i standarden). Der er taget hensyn til, at "Hygicult" har et mindre areal
(9,6 cm2) end agarpladen (26 cm2), der er anvendt i INSTA800.
(26/9,6 = 2,7 Kiminddeling INSTA 800/2,7 = kiminddeling KRIS2000, oprundet til hele tal):
Kiminddeling 0-9 10-18 19-37 38-74 75-100 >101
Betegnelse Ekstrem god God Acceptabel Mindre god Dårlig Ekstrem dårlig
KRIS point 1 5 10 15 20 25
RisikofaktorVurderes udfra emnets hygiejnerisiko og direkte kontakt med fødevarer. Løsdele er ikke
inddraget, da det forudsættes, at disse maskinopvaskes.
Risikofaktor
Emner
KRIS-Point
Mellem hygiejnekrav
– muligvis risikofaktor
Mel - og grynbeholder
Folieholder
Kipgryde
Brødskæremaskine
Trekant
Røremaskine
Køleskab
15
Højt hygiejnekrav
- høj risikofaktor
Salatslynge
Grøntsagshakker
Pålægsmaskine
Kødhakker
Arbejdsbord
Vask
25
Lavt hygiejnekrav
– ingen risikofaktor
Væg
Gulv
Gulvafløb
Emhættekappe
Bakkevogn
Madtransportvogn
Ovn
Kipsteger
Komfur
5
153
Økonomi
ArbejdstidTidsforbruget, for den enkelte rengøringsmetode, er beregnet som et gennemsnit af de
udførte forsøg.
Arbejdstiden pointgives udfra følgende skala:
Tid i sekunder -> 300 301-600 601-900 901-1200 > 1201
KRIS - Point 3 10 15 20 25
Vand Antallet af liter vand i det samlede vandforbrug inddeles i skala. Et stort vandforbrug giver
i sig selv højt point.
Liter vand -> 1 2 - 5 6 - 15 16 - 30 31 - 55 56 -300 > 300
KRIS- Point 1 3 8 13 18 23 25
Energi/elforbrug.Energiforbruget beregnes ud fra målinger af vandets temperatur og mængden af vand.
Udfra følgende formel udregnes energiforbruget til opvarmning af vand:
4,18 kJ * antal liter vand * differencen mellem temperaturen på det varme og kolde vand =
xxxx kJ
Det varme vand = temperaturen på det vand, som anvendes til rengøring og det kolde
vand = temperaturen på det kolde vand fra vandhanen.
Omregning fra kJ til kW: 3600 kJ = 1 kW: xx kJ / 3600 kJ = xx kW
Eks.: Mængden af varmt vand er 2 liter, og temperaturen måles til 45°C.
Det kolde vand fra vandhanen måles til 10°C.
Energiforbruget: 4,18 kJ * 2 * 35 = 292,6 kJ 292,6kJ / 3600 = 0,081 kW.
Skalainddeling:
kW >0 – 0,10 0,11 – 0,50 0,51 – 1,0 1,1 – 2,0 2,1 - 3,0 > 3,1
KRIS -Point 1 5 10 15 20 25
Udfra antallet af kW kan køkkenerne selv udregne en pris.
154
Miljø
VandDet samlede vandforbrug giver i sig selv strafpoint. Skumrengøring / lavtryk som ren-
gøringsmetode vil i sig selv give max point, pga. det store forbrug af vand. Princippet i
skalaen er som "Vandet" i økonomidelen.
Liter vand -> 1 2 - 5 6 - 15 16 - 30 31 - 55 56 - 300 >300
KRIS- Point 1 3 8 13 18 23 25
Energi til vandopvarmningUdgangspunktet er igen som "Energien" i økonomidelen
Skalainddeling:
kW >0 – 0,10 0,11 – 0,50 0,51 – 1,0 1,1 – 2,0 2,1 - 3,0 > 3,1
KRIS -Point 1 5 10 15 20 25
KemikaliepåvirkningDer pointgives udfra, om der anvendes rengøringsmidler i rengøringen, og om de
anvendte rengøringsmidler indeholder stoffer, som findes på Miljøministeriets liste
over uønskede stoffer. Det anvendte rengøringsmiddel bedømmes desuden ud fra,
om det opfylder svanemærkekriterierne.
Kemikalie Ingen Opfylder Opfylder ikke Indeholder
påvirkning kemikalier svanemærkekriterier svanemærkekriterier stoffer på
men indeholder listen*
ej stoffer på listen*
KRIS-Point 3 10 15 25
* Listen: Miljøministeriets liste over uønskede stoffer
155
Bilag nr. 8.5:
Redskab til vurdering af arbejdsmiljøet til brug for projekt KRIS2000(Udfyldelse af skemaet skal ske i overensstemmelse med vedlagte instruktion)
Rengøringsopgave samt metode:……………………………………………………………
Spørgsmål PointGodt - > Dårligt
1 Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastende for ryggen? 1 2 3 4
2 Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastende for nakke og skulder? 1 2 3 4
3 Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastende for arme og hænder? 1 2 3 4
4 Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser,som er særligt belastende for knæ og fødder? 1 2 3 4
5 Udføres arbejdet stående og/eller gående? 1 2 3 4
6 Skal der lægges kræfter i for at udføre arbejdet? 1 2 3 4
7 Udføres arbejdet med mange ensartede bevægelser? 1 2 3 4
8 Stiller arbejdet høje krav til koncentration og opmærksomhed? 1 2 3 4
9 Foretages der belastende løft under arbejdet?(brug de fastlagte svaralternativer) 1 2 3 4
10 Hvilke former for beskyttelseshandsker skal anvendes under rengøringsprocessen for at undgå at irritere huden på hænderne? (brug de fastlagte svaralternativer) 1 2 3 4
11 Hvilke former for værnemidler skal bruges for at undgå at blive påvirket af irriterende og/eller sundhedsskadelige dampe eller aerosoler under arbejdet? (brug de fastlagte svaralternativer) 1 2 3 4
12 Er der risiko for stænk fra ætsende rengøringsmidler i øjne eller andre steder på kroppen? (brug de fastlagte svaralternativer) 1 2 3 4
Antal point i alt __________ Beregnet gennemsnit for de 12 spørgsmål __________
13. Hvordan vurderer operatøren alt i alt det samlede arbejdsmiljø i denne rengøringsopgave? (point ml. 1 og 4) __________
Evt. bemærkninger:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
156
Instruktion til pointgivningen:
For hvert spørgsmål gives en score fra 1 point til 4 point, således at 1 er det bedste, og 4
er det dårligste. Jo dårligere arbejdsmiljø jo højere score. Sørg for at sprede jer, så alle 4
point bliver anvendt.
For spørgsmål 1–9 skal der foretages en række vurderinger, før I giver opgaven point.
Ud for hvert spørgsmål er der en beskrivelse af den risikofaktor eller de risikofaktorer,
som spørgsmålet retter sig mod. Udfra denne beskrivelse vurderes i hvor lang tid og/
eller hvor mange gange, samt hvor udpræget dvs. i sidste ende hvor belastende, den
omtalte risikofaktor præger denne rengøringsopgave.
1 point gives for den situation, hvor de pågældende risikofaktorer ikke optræder eller
næsten ikke optræder på en belastende måde (tænk på karaktererne 10, 11 og 13)
2 point gives for den situation, hvor de pågældende risikofaktorer optræder ind i mel-
lem, og er belastende, men at der også er perioder under arbejdet, hvor de ikke optræder
(tænk på karaktererne 7, 8 og 9)
3 point gives for den situation, hvor de pågældende risikofaktorer optræder på en bela-
stende måde i lang tid eller mange gange, men at der også er enkelte perioder, hvor de
pågældende risikofaktorer ikke optræder (tænk på karaktererne et "stort 5 tal", 6 og 7)
4 point gives for den situation hvor de pågældende risikofaktorer optræder hele tiden
eller næsten hele tiden på en belastende måde (tænk på karaktererne 0 og 03 og "et lille
5 tal")
For spørgsmål 10 – 12 er der angivet en række faste svaralternativer, som skal
benyttes ved pointgivningen. Se under de enkelte spørgsmål.
Spørgsmål 13 er et ekstra spørgsmål, der ikke skal indregnes i gennemsnittet, men skal
kunne synliggøre helt specielle forhold ved den vurderede rengøringsproces, som ikke
kommer frem på anden måde.
Baggrunden for de enkelte spørgsmål:
Spørgsmål 1: RyggenDet er mindst belastende, hvis man kan arbejde med ryggen i oprejst stilling.
Belastning af ryggen forekommer ved foroverbøjning, vridning, sidebøjning eller bagover-
bøjning.
Disse bevægelser forekommer især, når der arbejdes i højder under midtlår eller ved
157
arbejde over skulderhøjde. Særligt belastende er det, når stillingen holdes længe, når
bevægelsen gentages hyppigt, eller når der samtidig løftes.
Hvis der er dårlige pladsforhold og dårlig belysning omkring arbejdsstedet, kommer man
let til at indtage akavede arbejdsstillinger.
Spørgsmål 2: Nakke og skulderNakke og skulder belastninger forekommer ved arbejde med løftede arme (hånd over
skulder), fastlåst hovedstilling eller når arbejdet stiller høje synskrav eller krav om præci-
sion. Jo længere man skal række fremad, bagud, opad og/eller ud til siden, jo mere bela-
stes skuldre og arme.
Vær opmærksom på at redskabets størrelse og udformning kan være med til at styre
bevægelserne.
Spørgsmål 3: Arme og hænderArmene arbejder bedst, hvis overarmen hænger ned langs kroppen, og albuen er let
bøjet. Håndleddet skal helst være i midterstilling.
Belastning af hånd og arm forekommer ved arbejde med hyppigt gentagne bevægelser,
stor kraft eller bevægelser til yderstillinger i albue og hånd. Jo mere det bøjes og drejes
i forskellige retninger, jo mere belastes det.
Hvis man samtidig skal holde om et dårligt greb, forværres belastningen.
Spørgsmål 4: Knæ og fødderKnæ og fødder belastes især, hvis man ofte eller i lang tid indtager en hugsiddende eller
knælende stilling.
Spørgsmål 5: Stående/gåendeAt stå og gå er ikke belastende i sig selv, men da det meste af arbejdet i et køkken også
foregår stående/gående, vil det forstærke den samlede energetiske belastning (hjerte,
lunger, blodkredsløb). Gående/stående arbejde belaster især hofteleddet.
Det er bedst, hvis man har mulighed for at skifte mellem at sidde og stå – halvt af hvert
i løbet af dagen.
Spørgsmål 6: KræfterDet er godt at bruge sine kræfter, fordi det træner musklerne. Men jo flere kræfter der
skal bruges, jo hurtigere bliver man også træt.
De kræfter, der vurderes her, er dem, som bruges til at udføre selve arbejdet (vride,
skrubbe). Vær også opmærksom på, at der bruges kræfter på at trække og skubbe
redskabet/maskinen, både ved transport til arbejdsstedet, samt under arbejdet.
158
Spørgsmål 7: LøftSe bilag med skema og forværrende faktorer.
Vær især opmærksom på vægten, afstanden fra kroppen, løft under midt-lår eller over
albue-højde, samt de eventuelle forværrende faktorer.
Vær opmærksom på vægten af redskabet – under transport og i brug.
Spørgsmål 8: Ensartede bevægelserMange ens bevægelser i højt tempo giver slid på led og statisk belastning af musklerne.
Belastningen forværres, hvis man samtidig skal bruge kræfter, og hvis det er præcisions-
arbejde.
Varigheden er ligeledes en forværrende faktor.
Det behøver ikke være nøjagtig ens bevægelser, men ensartede, således at det er stort set
de samme led og muskler, der involveres.
Spørgsmål 9: Koncentration og opmærksomhedHvis man skal koncentrere sig meget for f.eks. styre en maskine, undgå ulykker, gå på
glat gulv, så vi man få mange unødige spændinger i musklerne og stress.
Det kan også være arbejde, som er meget synskrævende eller kræver meget præcise
bevægelser.
Spørgsmål 10: Irritativt kontakteksem på hænderneLængere tids påvirkning af huden på hænderne med vand og rengøringsmidler samt
andre affedtende påvirkninger f.eks. fra microfiber eller organiske opløsningsmidler kan
irritere og ødelægge huden (hudbarrieren) og i værste fald medføre kontakteksem. Man
skal derfor bruge beskyttelseshandsker. Jo mere vådt arbejdet er, jo mere er der behov
for at bruge beskyttelseshandsker.
Med brug af beskyttelseshandsker forebygger man samtidig kontakt med stoffer, der kan
give langtidsvirkninger f.eks. allergifremkaldende konserveringsmidler eller parfume-
stoffer i rengøringsmidler.
Følgende pointgivning skal anvendes ved besvarelsen af dette spørgsmål:
1 point: Der er ingen risiko, for at hænderne kommer i kontakt med vand
2 point: Det er tilstrækkeligt at beskytte sig mod irriterende påvirkninger med en kvik-
handske eller en bomuldshandske evt. delvis med en vandtæt/vandafvisende
belægning (microfiberhandsker)
159
3 point: Det er nødvendigt at beskytte sig med en gummihandske eller tilsvarende
handskemateriale med en bomuldshandske indenunder ca. halvdelen af tiden
4 point: Det er nødvendigt at beskytte sig med en gummihandske eller tilsvarende
handskemateriale med en bomuldshandske indenunder så at sige hele tiden
Spørgsmål 11: Påvirkning af dampe og aerosoler Ved mange rengøringsprocesser opstår der dampe eller aerosoler, der kan virke slimhin-
deirriterende i øjne, næse og mund, være neurotoksiske (hjerneskadende) eller have
langtidsskadevirkninger f.eks. være allergifremkaldende.
Hvis der er risiko for at indånde dampe eller aerosoler i arbejdsprocessen, vil der være
behov for at bruge maske eller lignende personligt værnemiddel. Det vil fremgå af leve-
randørbrugsanvisningen for det anvendte rengøringsmiddel.
1 point: Der anvendes ingen rengøringsmidler i processen
2 point: Der anvendes rengøringsmidler i processen, men de anvendes så langt fra
åndedrætsorganerne, at der ingen risiko er for at blive påvirket af dampe eller
aerosoler under arbejdet
3 point: Der anvendes rengøringsmidler i processen, og der er stor risiko for at blive
påvirket fra dampe eller aerosoler under arbejdet, da hovedet er tæt på det
emne, der gøres rent. Der kan være behov for at bruge maske eller lignende.
4 point: Det er nødvendigt at bruge maske eller lignende personligt værnemiddel for at
undgå at indånde dampe eller aerosoler under rengøringsprocessen.
Spørgsmål 12: Ætsende rengøringsmidlerVed mange rengøringsprocesser bruger man stærkt sure eller alkaliske midler. Det kan
betyde, at stænk på huden eller i øjet kan give alvorlige ætsninger. Det kan derfor være
nødvendigt at bruge ansigtsskærm eller beskyttelsesbriller og i specielle tilfælde heldrag-
ter. Det vil fremgå af leverandørbrugsanvisningen på rengøringsmidlet.
1 point: Der anvendes ingen sure eller alkaliske rengøringsmidler i rengøringsproces-
sen
2 point: Der anvendes sure eller alkaliske rengøringsmidler, men det er ikke nødven-
digt ifølge leverandørbrugsanvisningen at bruge briller/ansigtsskærm eller
andre personlige værnemidler i den anvendte brugsopløsning.
160
3 point: Der anvendes sure eller alkaliske rengøringsmidler, og det er nødvendigt at
anvende personlige værnemidler ca. halvdelen af tiden
4 point: Der anvendes sure eller alkaliske rengøringsmidler, og der skal anvendes
personlige værnemidler evt. heldragt så at sige hele tiden
Forværrende faktorer ved løft• Byrden har en størrelse eller form, der medfører dårlig arbejdsstilling og/eller
begrænser udsynet
• Det er vanskeligt at få et godt greb om byrden, fordi
- der ikke er ordentlige håndtag,
- der er skarpe kanter,
- risiko for at håndtaget er vådt eller meget varmt
- risiko for at komme i kontakt med farlige kemikalier
• Løftet skal foregå hurtigt
• Løftet startes med et ryk eller bremses pludseligt
• Byrden skal sættes præcist
• Byrden skal bæres over en lang strækning
• Byrden er placeret, så den ikke kan løftes midt foran kroppen
• Løftet foregår med hænderne i eller over albuehøjde
• Løftet foregår med hænderne i eller under midt-lårhøjde
• Dårlige pladsforhold
• Glat, ujævnt og ustabilt underlag
• Kulde, træk, fugt og stærk varme
• Dårlig belysning
• Fremmedstyret løft f.eks. ved maskine
Vurdering af løftUdgangspunktet for vurderingen af løft skal tages i byrdens vægt og dens afstand fra
kroppen (rækkeafstanden) under løftet. Til støtte for denne vurdering er skemaet på
side 155 udarbejdet.
Ved vurderingen skal der tillige, foruden vægt og rækkeafstand, tages højde for en række
øvrige faktorer, som enkeltvis eller især i kombination kan forværre belastningen. Fakto-
rer, der forværrer belastningen, er beskrevet senere i At-meddelelsen.
161
Vægt og rækkeafstandRækkeafstanden ganget med byrdens vægt giver et udtryk for den ydre belastning på
ryggen.
Hvis den løftende kun belastes af en del af byrdens vægt, skal dette tages i betragtning.
Dette kan for eksempel være tilfældet, når byrden vippes over den ene ende eller ved "løft"
af en person, der selv hjælper med.
Vurderingsskemaet giver nogle retningslinier for, hvornår belastningen må anses for
sundhedsskadelig.
Skemaet bygger bl.a. på biomekaniske beregninger, og det viser nogle grænser for for-
svarlige belastninger, der kan betragtes som vejledende for en stor del af erhvervsaktive,
voksne og raske mennesker under forudsætning af at løftet foregår under absolut opti-
male for hold.
Rækkeafstanden (R) fremgår af nedenstående tegning. (R) er den vandrette afstand
mellem byrdens tyngdelinie og løfterens lænderyg, nærmere betegnet linien ned gennem
midten af ryghvirvlerne ud for lændesvajet. Denne linie vil for normaltvægtige personer
ligge ca. midt i kroppen. Tyngdelinien er linien ned gennem byrdens tyngdepunkt.
Tyngdelinien vil normalt være midt mellem gribepunkterne på byrden.
R
Tæt ved krop Underarmsafstandca. 30 cm
3/4 armsafstandca. 45 cm
162
Det er den største rækkeafstand under løftet, der skal benyttes ved vurderingen efter
skemaet.
Der skelnes mellem følgende tre rækkeafstande:
• løft tæt ved kroppen
• løft i underarmsafstand (ca. 30 cm)
• løft i 3/4 armsafstand (ca. 45 cm)
Løft i længere rækkeafstand fra kroppen omfattes ikke af skemaet. Disse løft vil normalt
indebære risiko for sundhedsskader og bør altid vurderes særskilt.
Skema til vurdering af byrdens vægt i relation til rækkeafstanden
Vurdering efter skemaet:Rødt område: Hvis et løft medfører en belastning, der befinder sig i det røde område, an-
ses det for klart sundhedsskadeligt.
Gult område: Hvis løftet medfører en belastning, der befinder sig i det gule område, må
der foretages en nærmere vurdering af de øvrige faktorer (se senere) for at afgøre, om de
forværrer belastningen, således at løftet må anses for sundhedsskadeligt.
I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under opti-
male forhold. Det vil sige, at løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albue-
højde, at byrden er beregnet til håndtering, at der er mindst to minutter mellem løftene, at
der ikke udføres bæring over længere tid, og at fodfæstet er stabilt og klimaet passende.
I den midterste del af det gule område er antallet og graden af forværrende faktorer af-
gørende for, om et løft kan være sundhedsskadeligt.
Er belastningen ved løftet i nærheden af det grønne område, skal der normalt altid være
flere forværrende faktorer til stede, for at løftet betragtes som sundhedsskadeligt. I nogle
tilfælde kan en enkelt faktor, fx arbejdsstillingen, være så belastende, at løft nederst i gult
område kan medføre sundhedsskade.
Grønt område: Hvis belastningen ved løftet befinder sig i det grønne område, vil løftet
normalt ikke være forbundet med sundhedsrisiko på grund af selve løftet.
Der kan dog samtidigt foreligge andre og i sig selv så belastende faktorer som fx dårlige
arbejdsstillinger, høj løftefrekvens og stor samlet belastning, at arbejdet må anses for
sundhedsskadeligt. Dette må afgøres ud fra en helhedsvurdering af arbejdet, hvor alle
faktorer tages i betragtning.
HelhedsvurderingVed arbejde, hvor løft eller bæring udgør en væsentlig del af arbejdet, skal der anlægges
en helhedsvurdering. Foruden vægt, rækkeafstand og de øvrige faktorer, der er bestem-
mende for belastningen, skal der ved helhedsvurderingen tages hensyn til, om løfte- og
bærearbejdet udgør et led i den ansattes daglige arbejde, eller om det kun forekommer
lejlighedsvist efterfulgt af perioder, hvor kroppen kan restituere.
Kilde: Arbejdstilsynet.
AT-Meddelelse NR.4.06.1
163
Bilag 8.5. Point - og skalainddeling for arbejdsmiljøetSom nævnt tidligere udformes en separat profil udelukkende for arbejdsmiljøet og i
denne profil indgår følgende 10 målepunkter:
1. Ryg
2. Nakke og skulder
3. Arme og hænder
4. Knæ og fødder
5. Kræfter
6. Ensartede bevægelser
7. Belastende løft
8. Handsker
9. Værnemidler
10. Fysisk tilgængelig/farlig
Disse punkter er valgt af BST, og den tilhørende pointgivning er opdelt i fire svarmulighe-
der (1 til 4). For at opskalere til den valgte skala pointgives udfra et gennemsnit af BST-
pointgivningen i de fire køkkener:
BST point 1 2 3 4
KRIS point 3 10 20 25
Denne skala anvendes for hvert punkt fra 1 – 9.
Fysisk tilgængelighedOpdeling og pointgivning udfra at fysisk farlig er værre end fysisk utilgængelig. To ja’er er
dårligst (så er emnet både utilgængeligt og farligt). Glostrup repræsenteret som gennem-
snit. Hvis 2 ja’er og 2 nej’er vægter det negative svar tungest, for at tilgodese arbejdsmil-
jøet. Spørgsmålet er: Er emnet utilgængeligt og/eller farligt?
Svar kombinationer nej - nej ja - nej nej - ja ja - ja
Point 5 15 20 25
Arbejdsmiljø i den samlede profil.Den del af arbejdsmiljøet, der indgår i den samlede profil, er som følger:
1. Arbejdsstilling
2. Forværrende faktorer
3. Værnemidler
164
For at samle disse målepunkter til kun 3 målepunkter er nogle af spørgsmålene
sammenlagt. Punkterne kræver ny behandling af data i forbindelse med pointgivning.
Arbejdsstilling – BST spørgsmål 1-4 er kommet til udtryk i én pindDer gives point udfra kombinationen af pointene 1-2-3-4, der er givet via BST’s spørgsmål
1-4. Kombinationen af tal er udfra et gennemsnit af de 6 forsøg (fire køkkener). Der er
forsøgt at give max point, når der optræder et 4-tal. Ligeledes er kombinationen af
pointene forsøgt indtaget i pointgivningen.
Point BST 2+2+2+1 2+2+2+2/ 2+2+3+1 2+3+3+2/ 2+3+3+3 3+3+2+3 3+3+3+3
2+2+3+2 3+2+2+2/ 3+2+3+3/ 3+3+3+2/ 4+3+2+3
3+2+3+2 3+3+2+2
7 8 8/9 9/10 10/11 11 12/13
Point 1 5 10 15 18 20 25
Forværrende faktorer – BST spørgsmål 6, 7 og 9 er kommet til udtryk i én pindDer gives point udfra kombinationen af pointene 1-2-3-4, der er givet via BST’s spørgsmål
6,7 og 9. Kombinationen af tal er udfra et gennemsnit af de 6 forsøg (fire køkkener). Der er
forsøgt at give max point, når der optræder et 4-tal. Ligeledes er kombinationen af poin-
tene forsøgt indtaget i pointgivningen.
Point BST 2+2+1 2+2+2/ 2+3+2/ 3+3+2 3+4+2
2+3+1 3+3+1
5 6 7 8 9
Point 5 10 15 20 25
Værnemidler – spørgsmål 10 og 11 er kommet til udtryk i én pindDer gives point udfra kombinationen af pointene 1-2-3-4 der er givet via BST’s spørgsmål
10 og 11. Kombinationen af tal er udfra et gennemsnit af de 6 forsøg (fire køkkener). Der
er forsøgt at give max point, når der optræder et 4-tal. Ligeledes er kombinationen af po-
intene forsøgt indtaget i pointgivningen.
Point BST 2+1 2+2/3+1 3+2 4+2 4+4
3 4 5 6 8
Point 5 10 15 20 25
165
Rengøringsvejledning for:
Metode:
Rekvisitter
Produkt:Dosering:
Værnemidler:
Grovrengøring:
Indsæbning:
Beabejdning:
Afskyldning:Eftertørring:
Rengøringsvejledning
Bilag 8.6
166
Bilag 8.7: Arbejdsmiljøprofiler med samtlige pointpinde
5
10
15
20
25
Grøntsagshakker Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Grøntsagshakker Mikrofiberklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Grøntsagshakker Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Grøntsagshakker Lavtryk
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Kødhakker (Gulvmodel) Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Kødhakker (Gulvmodel) Lavtryk
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
01: Ryg
02: Nakke/Skuldre
03: Arme/Hænder
04: Knæ/Fødder
05: Kræfter
06: Ensartede bevægelser
07: Belastende løft
08: Handsker
09: Værnemidler
10: Fysisk utilgængelig/Farlig
167
5
10
15
20
25
Kødhakker (Gulvmodel) Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Pålægsmaskine Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Pålægsmaskine Bruseflaske
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Pålægsmaskine Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Røremaskine (Gulvmodel) Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Røremaskine (Gulvmodel) Mikrofiberklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
01: Ryg
02: Nakke/Skuldre
03: Arme/Hænder
04: Knæ/Fødder
05: Kræfter
06: Ensartede bevægelser
07: Belastende løft
08: Handsker
09: Værnemidler
10: Fysisk utilgængelig/Farlig
168
5
10
15
20
Folieholder Mikrofiberklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Trekanten Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Trekanten Lavtryk
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Trekanten Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Røremaskine (Gulvmodel) Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Folieholder Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
01: Ryg
02: Nakke/Skuldre
03: Arme/Hænder
04: Knæ/Fødder
05: Kræfter
06: Ensartede bevægelser
07: Belastende løft
08: Handsker
09: Værnemidler
10: Fysisk utilgængelig/Farlig
169
5
10
15
20
25
Mel-og grynbeholdere Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Mel-og grynbeholdere Mikrofiberklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Mel-og grynbeholdere Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Madtransportvogn Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Madtransportvogn Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Arbejdsborde Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
01: Ryg
02: Nakke/Skuldre
03: Arme/Hænder
04: Knæ/Fødder
05: Kræfter
06: Ensartede bevægelser
07: Belastende løft
08: Handsker
09: Værnemidler
10: Fysisk utilgængelig/Farlig
170
5
10
15
20
25
Arbejdsborde Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Arbejdsborde Mikrofiberklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Arbejdsborde Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Arbejdsborde Lavtryk
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Arbejdsborde Bruseflaske
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Køleskab Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
01: Ryg
02: Nakke/Skuldre
03: Arme/Hænder
04: Knæ/Fødder
05: Kræfter
06: Ensartede bevægelser
07: Belastende løft
08: Handsker
09: Værnemidler
10: Fysisk utilgængelig/Farlig
171
5
10
15
20
Køleskab Mikrofiberklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Køleskab Bruseflaske
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Kipgryde Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Kipgryde Lavtryk
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Kipgryde Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Kipsteger Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
01: Ryg
02: Nakke/Skuldre
03: Arme/Hænder
04: Knæ/Fødder
05: Kræfter
06: Ensartede bevægelser
07: Belastende løft
08: Handsker
09: Værnemidler
10: Fysisk utilgængelig/Farlig
172
5
10
15
20
25
Kipsteger Lavtryk
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Komfur Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Komfur Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Komfur Bruseflaske
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Ovn Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Ovn Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
01: Ryg
02: Nakke/Skuldre
03: Arme/Hænder
04: Knæ/Fødder
05: Kræfter
06: Ensartede bevægelser
07: Belastende løft
08: Handsker
09: Værnemidler
10: Fysisk utilgængelig/Farlig
173
5
10
15
20
25
Væg Universalklud
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Væg Mikrofiberklud
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Væg Lavtryk
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Væg Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Gulv Wetmop
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Gulv Lavtryk
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
01: Ryg
02: Nakke/Skuldre
03: Arme/Hænder
04: Knæ/Fødder
05: Kræfter
06: Ensartede bevægelser
07: Belastende løft
08: Handsker
09: Værnemidler
10: Fysisk utilgængelig/Farlig
174
5
10
15
20
25
Gulvafløb (Grav) Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Gulvafløb (Grav) Lavtryk
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Vask Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Vask Mikrofiberklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Vask Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Brødskæremaskine Mikrofiberklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
01: Ryg
02: Nakke/Skuldre
03: Arme/Hænder
04: Knæ/Fødder
05: Kræfter
06: Ensartede bevægelser
07: Belastende løft
08: Handsker
09: Værnemidler
10: Fysisk utilgængelig/Farlig
175
5
10
15
20
25
Salatslynge Universalklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Salatslynge Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Salatslynge Lavtryk
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
Bakkevogn Mikrofiberklud
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Bakkevogn Børste spaltede hår
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
5
10
15
20
25
Bakkevogn Lavtryk
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
01: Ryg
02: Nakke/Skuldre
03: Arme/Hænder
04: Knæ/Fødder
05: Kræfter
06: Ensartede bevægelser
07: Belastende løft
08: Handsker
09: Værnemidler
10: Fysisk utilgængelig/Farlig
176
5
10
15
20
25
Emhættekappe Mikrofibermoppe
1
10
9
8
7
6
5
4
3
2
01: Ryg
02: Nakke/Skuldre
03: Arme/Hænder
04: Knæ/Fødder
05: Kræfter
06: Ensartede bevægelser
07: Belastende løft
08: Handsker
09: Værnemidler
10: Fysisk utilgængelig/Farlig
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Fødevaredirektoratet ISS Food Services