Håndbog i behandling af KOD biopulp på rådnetanke

Kommunepuljen - Pulje til implementering af ressourcestrategien

2017

Side 2 af 89

Titel:

Håndbog i behandling af KOD biopulp på rådnetanke

Redaktion: Slagelse Forsyning A/S, Slagelse Kommune & EnviDan A/S Illustration: Slagelse Forsyning A/S, Slagelse Kommune & EnviDan A/S Forsidebillede: Slagelse renseanlæg: Billede taget af Lillian Pia Munkholm Wismann, d. 5/12-2016 År: 2017 Må citeres med kildeangivelse.

Side 3 af 89

Indholdsfortegnelse Bilagsfortegnelse ....................................................................................................... 5

Definitioner og begreber ............................................................................................. 6

Sammenfatning ......................................................................................................... 8

Indledning ............................................................................................................. 10

Baggrund .............................................................................................................. 12

1. Rammebetingelser ............................................................................................. 14

1.1 Rammebetingelser udenfor hegnet................................................................... 14

1.2 Rammebetingelser indenfor hegnet .................................................................. 14

1.3 Forsyningssikkerhed ..................................................................................... 15

1.4 Støtteordninger .......................................................................................... 15

1.5 Lokalt forankrede projekter ........................................................................... 16

2. Interessenter .................................................................................................... 17

2.1 Kommunens rolle ........................................................................................ 17

2.1.1 Kommunen som myndighed og kontraktholder på affaldsområdet .......................... 17

2.1.2 Kommunen som (med)ejere af forsyningsselskabet ............................................ 18

2.1.3 Kommunen som del af det fælleskommunale affaldsselskab ................................. 18

2.1.4 Kommunen som miljømyndighed .................................................................. 19

2.2 Forsyningens rolle ....................................................................................... 19

2.3 Øvrige interessenter .................................................................................... 20

2.3.1 Affaldsselskab ......................................................................................... 20

2.3.2 Mejeribranchen ....................................................................................... 20

2.3.3 Økologiske jordbrugere .............................................................................. 20

2.3.4 Produktionsvirksomheder med organisk erhvervsaffald ....................................... 21

3. Krav til KOD biopulp, biogaspotentiale og slutprodukt .................................................. 22

3.1 Affaldssortering, emballering og indsamling ....................................................... 22

3.2 Forbehandling af KOD til KOD biopulp ............................................................... 23

3.3 Deklaration af KOD biopulp ............................................................................ 25

3.3.1 Kildemateriale, sammensætning og variationer ................................................ 26

3.3.2 Synlige urenheder .................................................................................... 26

3.3.3 Fysiske urenheder .................................................................................... 28

3.3.4 Visuel beskrivelse..................................................................................... 28

3.3.5 Hygiejnisering ......................................................................................... 28

3.3.6 Fysisk/kemiske kvalitetsparametre ............................................................... 28

3.4 Afsætning af slutproduktet ............................................................................ 31

4. Teknisk løsning ................................................................................................. 34

Side 4 af 89

4.1 Opbygning af renseanlæg med rådnetank(e) ....................................................... 34

4.2 Anlægs- og driftsmæssige konsekvenser ............................................................ 35

4.2.1 Nøgletal for KOD biopulp samt primær- og bioslam ............................................ 35

4.2.2 Rådnetank ............................................................................................. 36

4.2.3 Gassystem .............................................................................................. 40

4.2.4 Slambehandling ....................................................................................... 42

4.2.5 Lugt ..................................................................................................... 44

4.3 Behov for nye tekniske installationer på renseanlægget ......................................... 44

4.3.1 KOD modtaget som biopulp ......................................................................... 45

4.3.2 KOD modtaget ubehandlet .......................................................................... 50

5. Lovgivning ....................................................................................................... 53

5.1 Indledning ................................................................................................. 53

5.2 Retlige rammer i lovgivning/bekendtgørelser ...................................................... 55

5.2.1 Organisation af spildevandsselskaber ............................................................. 55

5.2.2 Investering i nyanlæg ................................................................................ 58

5.2.3 Alternativ løsningsmodel 1 - Randers ............................................................. 58

5.2.4 Alternativ løsningsmodel 2 - Sameje ........................................................... 59

5.2.5 Alternativ løsningsmodel 3 - Udlicitering til private evt. ved koncessionskontrakt ... 59

5.3 Myndighedsgodkendelser ............................................................................... 60

5.3.1 Miljøgodkendelse ..................................................................................... 60

5.3.2 Lokalplan/kommuneplan ............................................................................ 60

5.3.3 VVM pligt ............................................................................................... 60

5.3.4 Energistyrelsens dispensation: ..................................................................... 60

5.3.5 Energinet.dk´s tilsagn ............................................................................... 60

5.3.6 Projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven ............................................... 60

5.3.7 Forsyningssekretariatets tillæg til indtægtsrammen ........................................... 61

5.3.8 Vandselskabets vedtægter .......................................................................... 61

5.4 Lovgivninger/bekendtgørelser ........................................................................ 61

5.4.1 Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1189 af 27/09/2016) ......................................... 61

5.4.2 Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1448 af 11/12/2007) .................................. 62

5.4.3 Vandsektorloven (Lov nr. 469 af 12/06/2009) .................................................. 62

5.4.4 TA-bekendtgørelsen (BEK nr. 1227 af 03/10/2016) ............................................ 62

5.4.5 El- og varmeforsyningsloven (LBK nr. 418 af 25/04/2016; LBK nr. 1307 af 24/11/2014) 63

5.4.6 Naturgasforsyningsloven (LBK nr. 1157 af 06/09/2016) ....................................... 64

5.4.7 VE-loven (LBK nr. 1141 af 29/08/2016) .......................................................... 64

Side 5 af 89

5.4.8 Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer (BEK nr. 1562 af 15/12-2016) ..................................................................................................... 65

5.4.9 Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 1309 af 18/12/2012) ........................................ 65

5.4.10 Slambekendtgørelsen (BEK nr. 1650 af 13/12/2006) ........................................ 66

5.4.11 Biproduktforordningen (nr. 1069/2009) ....................................................... 68

5.4.12 Udbudsloven (Lov nr 1564 af 15/12/2015) .................................................... 69

6. Referencer ...................................................................................................... 70

Bilagsfortegnelse

Bilag 1 Eksempel på deklaration af biopulp

Bilag 2 Business case for Slagelse renseanlæg

Side 6 af 89

Definitioner og begreber

1-trins renseanlæg

Renseanlæg uden primær-trin/forklaringstrin. Kan være med eller uden rådne-tank.

2-trins renseanlæg

Renseanlæg med primær-trin/forklaringstrin. Har rådnetank til udrådning af slam.

Anaerob

Anaerobe miljøer er define-ret som iltfrie. Specifikke typer af bakterier laver bio-gas i en række procestrin.

Biogas

Biogas er betegnelsen for den gas der produceres i rådnetanken/ biogasanlæg-get. Hovedbestanddelene i rå biogas er ca. 2/3 metan og 1/3 kuldioxid. Biogas kan udnyttes i f.eks. en gasge-nerator, der kan producere el og varme.

Biogaspotentiale

Biogaspotentialet er det te-oretiske beregnede og/eller forsøgsbaserede potentiale af, hvor meget biogas der forventes fra udrådning af et givent materiale. I denne rapport er alle biogaspoten-tialer angivet som metan potentialer.

Biogasudbytte

Biogasudbyttet er et udtryk for den reelle biogaspro-duktion fra udrådning af et givent materiale. I denne rapport er alle biogasudbyt-ter angivet som metan ud-bytter.

Biogødning

Fælles betegnelse for det udrådnede materiale (slam og KOD biopulp) fra rådne-tanken, som skal bortskaf-fes til landbrugsjord som jordforbedring.

Biologisk overskudsslam

Slamfraktion taget ud i ef-terklaringstrin på rensean-læg. En delmængde af det biologiske slam returneres som returslam til rensean-læggets biologiske del, og den resterende del tages ud som overskudslam. Det bio-logiske overskudsslam kan udrådnes på rådnetank eller slutdisponeres efter afvan-ding.

BOD

Biochemical Oxygen De-mand (BOD) er et udtryk for den biologisk nedbrydelige del af et materiale.

COD

Chemical Oxygen Demand (COD) indikerer den ilt-mængde der skal til ved fuldstændig (kemisk) oxide-ring af et materiale.

Dagrenovation

Affald, som hovedsageligt består af køkkenaffald, hy-giejneaffald og mindre em-ner af kasserede materia-ler, der typisk frembringes af private husholdninger. Herunder madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset papir, pap og plast m.v., og som ikke er omfat-tet af andre ordninger (de-finition: Affaldsbekendtgø-relsen, BEK nr. 1309 af 18/12/2012).

Forbehandlingsanlæg

Et forbehandlingsanlæg op-arbejder KOD biomasse til en pumpbar KOD biopulp ved at neddele materialet (ved at kværne, presse eller rive) og tilsætte vand.

Hygiejnisering

Slambekendtgørelsen og biproduktforordningen stil-ler krav om, at KOD biopul-pen varmebehandles ved minimum 70° C i en time eller tilsvarende valideret alternativ hygiejniserings-metode, inden materialet udbringes på landbrugsjord.

Side 7 af 89

KOD

Kildesorteret Organisk Dag-renovation (KOD) er den or-ganiske fraktion af dagre-novation, som er udsorteret ude hos borgeren og ind-samlet. Den indsamlede KOD mængde kan leveres til oparbejdning på et forbe-handlingsanlæg.

KOD Biopulp

KOD Biopulp er KOD som er blevet neddelt i et forbe-handlingsanlæg og tilsat vand til et pumpbart mate-riale.

Mesofil

Mesofil udrådning på rådne-tank foregår typisk ved 35-40 °C. Mesofile bakterier er den primære bakteriegrup-pe i intervallet 15-45 °C og varetager omsætningen af organisk materiale til bio-gas.

Opholdstid

Opholdstiden (d) i en rådne-tank er defineret ved volu-menet af tanken (m3) divi-deret med den tilførte mængde biomasse (m3/d).

Primærslam

Slamfraktion taget ud i pri-mærtrin/forklaringstrin på renseanlægget. Primærslam ledes, sammen med biolo-gisk slam, til rådnetank for udrådning.

Rejektvand

Ved slutafvanding af slam og/eller biogødning, skilles den vandige del fra tørstof-fraktionen. Den vandige del benævnes rejektvand. Re-jektvand indeholder kvæl-stof og fosfor og ledes ty-pisk tilbage til og renses i renseanlæggets biologiske afsnit.

Rådnetank

Rådnetanken er rensean-læggets biogasreaktor, hvor organisk materiale bliver omsat under anaerobe for-hold med resulterende bio-gasproduktion.

Slam

Slam er betegnelsen for det restmateriale som opstår ved behandling af spilde-vand på et renseanlæg, og som skal bortskaffes til landbrugsjord, forbrændes eller slutdisponeres på an-den vis. Se definition af primærslam og biologisk overskudsslam.

Termofil

Termofil udrådning på råd-netanke foregår typisk ved 50-55 °C. Termofile bakte-rier er den primære bakte-riegruppe i intervallet 40-65 °C, og varetager omsætnin-gen af organisk materiale til biogas.

Total-N

Udtryk for den samlede mængde af kvælstof.

Total-P

Udtryk for den samlede mængde af fosfor.

TS

Total Solids (TS) er beteg-nelsen for tørstofindhold. TS måles som det materiale der er tilbage efter op-varmning (105 °C i 24 ti-mer).

VS

Volatile Solids (VS) er den organiske del af TS. VS må-les som det materiale der er tilbage efter 1 time ved 550 °C. Det er denne del som nedbrydes i udråd-ningsprocessen, med bio-gasproduktion til følge.

Sammenfatning Ressourcestrategien (Danmark uden Affald) har et overordnet mål om 50 % genanvendelse i 2022 af 7 udvalgte fraktioner i husholdningsaffaldet. Den organiske del af husholdningsaffaldet udgør en ganske stor del af den totale affaldsmængde (40-45 %) og det vurderes, at målet om 50 % genanven-delse kun kan nås, hvis også den organiske fraktion genanvendes. Den organiske fraktion anses som genanvendt, når den er anvendt på landbrugsjord.

SK Forsyning og Slagelse Kommune har sammen udarbejdet en håndbog for behandling af Kildesorte-ret Organisk Dagrenovation (KOD) på danske forsyningers renseanlæg. Dette skyldes, at der er et stort behov for retningslinjer, der belyser muligheden og potentialet for yderligere biogasproduktion fra udrådning af KOD biopulp og de perspektiver, der ligger i, at udnytte eksisterende overskudska-pacitet på rådnetanken hertil. Projektet har modtaget tilskud fra Miljøstyrelsens Pulje til imple-mentering af ressourcestrategien (Kommunepuljen). Projektet er tværkommunalt forankret, og det tværkommunale samarbejde er sikret gennem inddragelse af en bred følgegruppe.

Der er en lang række rammebetingelser, som skal være opfyldt hvis en forsyning ønsker at modtage og håndtere KOD biopulp på deres renseanlæg. Af vigtige rammebetingelser kan nævnes: at kom-munen indsamler KOD, at kommunen, affaldsselskabet og forsyningen ser hinanden som ligeværdige partnere, at der er forbehandlingskapacitet i oplandet, at forsyningssikkerheden er i orden, at pro-jektet er lokalt forankret, at forsyningen råder over restkapacitet på rådnetanken(e) og det øvrige renseanlæg samt at den ekstra biogas, som produceres, kan afsættes på en god og effektiv måde. Hvis alle, eller størstedelen af disse rammebetingelser er opfyldt, bør forsyningen lave en business case der skal belyse rentabiliteten af projektet samt gennemføre en juridisk analyse, inden projek-tet igangsættes. Alle renseanlæg og forsyninger er forskellige, så det er vigtigt at foretage disse overvejelser for den enkelte forsyning og det enkelte renseanlæg.

En central forudsætning for modtagelse og behandling af KOD biopulp på renseanlæg er, at den producerede biogødning (udrådnet materiale fra renseanlæggets rådnetank(e)) kan afsættes til landbruget. Kun hvis dette er opfyldt, indgår affaldsmængden i den overordnede andel af genan-vendelse i Danmark, jf. Ressourcestrategien. At biogødningen kan afsættes til landbruget sikres ved, at kvaliteten af KOD og dernæst KOD biopulpen er høj. Ved kvalitet menes både lavt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, samt lavt indhold af urenheder. Kvaliteten af KOD sikres ved den enkelte borger ved eksempelvis gode indsamlingsordninger samt med god informati-on/kampagner om renhed af affaldet. Kvaliteten af KOD biopulpen sikres ved, at vælge en god for-behandlingsteknologi, som kan levere et produkt med lavt indhold af urenheder.

Kvaliteten af biopulp foreslås sikret via indførelse af en obligatorisk deklaration af KOD biopulpen. Hermed sikres, at det er de samme parametre, som kvaliteten beskrives ud fra. I deklarationen bør blandt andet indgå information om kildemateriale og sammensætning, synlige og fysiske urenheder samt fysisk/kemiske karakteristika. Sidstnævnte kan omfatte tørstofindhold, indhold af organisk materiale (VS), biogaspotentiale, indhold af næringsstoffer samt indhold af tungmetaller og miljø-fremmede stoffer.

De tekniske løsninger til modtagelse og behandling af KOD biopulp på rådnetanke er kendte, dels fra spildevandsbranchen dels fra biogasbranchen. De tekniske løsninger kan deles op i installationer på det eksisterende renseanlæg samt nye installationer, som er nødvendige for at modtage og håndte-re KOD biopulp på renseanlæg. Når KOD biopulp ønskes tilført renseanlæggets rådnetank(e), er det i

Side 9 af 89

første omgang rådnetanken(e) som skal vurderes. Den hydrauliske belastning samt tørstof-, orga-nisk- og kvælstofbelastning er nogle af de forhold som skal undersøges, for at sikre en god og stabil rådnetanksdrift. Udover selve rådnetanken, har tilførsel af KOD biopulp konsekvenser for mange af de øvrige dele på renseanlægget. Gassystemet påvirkes af den ekstra mængde producerede biogas, slambehandlingsdelen påvirkes af den ekstra mængde biogødning og procesafsnittet (eller det sepa-rate rejektvandsbehandlingssystem) påvirkes af den ekstra mængde kvælstof, som frigives ved ud-rådning og efterfølgende afvanding af biogødningen. Alle nævnte dele af renseanlægget skal have den nødvendige restkapacitet, før der gives grønt lys for at håndtere mængden af KOD biopulp.

Af nye installationer, som kan være nødvendige for modtagelse og håndtering af KOD biopulp kan nævnes, modtagetank til KOD biopulp samt hygiejniseringsanlæg. Sidstnævnte er et krav jf. Slam-bekendtgørelsen, hvis biogødningen skal anvendes på landbrugsjord. Der kan også være behov for yderligere installationer på renseanlægget, hvis renseanlægget ikke allerede er udstyret med det. Eksempelvis kan der blive behov for lugt- og gasrensningssystem.

Ønsker en forsyning at håndtere KOD biopulp på deres renseanlæg er der en række lovgivningsmæs-sige overvejelser, som skal vurderes grundigt inden et projekt sættes i søen. I Vandsektorloven be-skrives spildevandsselskabernes mulighed for at deltage i andre aktiviteter end selskabets hovedak-tivitet (rensning af spildevand). Spildevandsselskaber må alene deltage i tilknyttet aktivitet, når ak-tiviteten har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og de i øvrigt udøves på kommercielle vil-kår. Det vurderes, at det er lovligt at udnytte ledig (overskuds)kapacitet på renseanlæg til eksem-pelvis håndtering af KOD biopulp, men investeringerne som er nødvendige for modtagelse og hånd-tering af KOD biopulp må IKKE afholdes af et spildevandsselskab. Dette skaber udfordringer for for-syningerne der ønsker at modtage og håndtere KOD biopulp på renseanlæggets rådnetanke. Herud-over er spildevandsselskabernes deltagelse i energiproduktion reguleret i en række regelsæt, hvilket forårsager at spildevandsselskabet skal tage stilling til en mulig omorganisering af selskabet. Hertil kommer eventuelle myndighedsgodkendelser der er påkrævet ved håndteringen af KOD, samt øvrige gældende lovgivninger og bekendtgørelser, som vandselskabet skal overholde. Det anbefales, at der foretages en gennemgribende juridisk vurdering af den enkelte forsynings tilgang, til et muligt pro-jekt om modtagelse og håndtering af KOD biopulp.

Sidst i håndbogen gennemgås en business case for modtagelse og håndtering af KOD biopulp på Sla-gelse renseanlæg. Det vurderes, at rentabiliteten for Slagelse renseanlæg kan sikres ved at sørge for at gasudnyttelsessystemet optimeres ved indkøb af en ny og effektiv gasmotor. Derudover skal der være fokus på, at modtage så stor en mængde KOD biopulp som muligt, uden at gå på kompro-mis med belastningen af de enkelte dele af Slagelse renseanlæg.

Side 10 af 89

Indledning SK Forsynings og Slagelse Kommunes visioner om at udarbejde en håndbog for behandling af Kilde-sorteret Organisk Dagrenovation (KOD) på danske forsyningers renseanlæg kom et skridt tættere på, da de i december 2015 modtog tilsagn om støtte til gennemførelse af projektet. Tilskuddet til gen-nemførelse af projektet blev givet af Miljøstyrelsen under Pulje til implementering af ressourcestra-tegien (Kommunepuljen).

For danske renseanlæg med rådnetanke er der behov for retningslinjer, der belyser muligheden og potentialet med biogasproduktion fra KOD og de perspektiver, der ligger i, at udnytte eksisterende overskudskapacitet på rådnetanken hertil. Håndbogen anviser konkrete løsninger til behandling af KOD på rådnetanke på renseanlæg og favner de centrale aspekter i implementeringsprocessen. Håndbogen sigter mod, at danske forsyninger i samarbejde med kommunen kan anvende håndbogen aktivt i deres valg af strategi for håndteringen og anvendelsen af den organiske fraktion af kommu-nens affald.

De danske kommuner har et afsætningsbehov for KOD fra husholdninger, og de danske forsyningssel-skaber udviser øget interesse for at modtage denne fraktion til forgasning på deres rådnetanke. Mange af disse rådnetanke har en overskudskapacitet, som kan udnyttes til udrådning af KOD, med energiudnyttelse og efterfølgende udbringning af den udrådnede biomasse på landbrugsjord.

Samarbejde og vidensdeling på tværs af kommunerne Projektet er tværkommunalt forankret, og det tværkommunale samarbejde er sikret gennem ind-dragelse af en bred følgegruppe. Foruden SK Forsyning og Slagelse Kommune, som primær drivkraft i udarbejdelsen af håndbogen, er der i projektet inkluderet en række ressourcer i form af en kvali-ficeret følgegruppe og rådgivende eksperter på området. Foruden repræsentanter fra Miljøstyrelsen består følgegruppen af Faxe Forsyning (Faxe Spildevand og Faxe Affald), NK Forsyning, Billund Vand, Billund Kommune, Roskilde Kommune, AffaldPlus samt DANVA.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed, EnviDan, har ydet ekspertbistand i hele projektets løbetid og har især haft fokus på vurdering af tekniske løsninger der kan sikre en succesfuld overførsel af tek-nologi fra biogasbranchen til de af forsyningernes renseanlæg, der har rådnetanke.

Sent i projektet (oktober 2016) blev der opnået støtte fra erfagruppen ”rÅdnetanken” under Spilde-vandsteknisk Forening, til juridisk kvalitetssikring af KOD Håndbogen. Advokatfirmaet Energi & Miljø blev knyttet til projektet.

Aktiviteter under projektet Projektet blev påbegyndt i januar 2016 og er gennemført i kalenderåret 2016. I projektet er inklu-deret en række partnere der har deltaget i forudgående kommunepuljeprojekt ”Bæredygtig be-handling af organisk dagrenovation på Sjælland”, hvilket har sikret vidensdeling de to projekter imellem (Miljøstyrelsen, udkast 2016).

Gennem hele projektets forløb er der løbende afholdt projektgruppemøder og følgegruppemøder. Følgegruppemøderne havde til formål, løbende at inddrage erfaringer fra følgegruppemedlemmer-ne. Følgegruppen og dennes inddragelse har været en central parameter for en succesfuld gennem-førelse af projektet samt for projektets resultat i form af en håndbog for håndtering af biopulp fra KOD.

Projektets proces og mål er formidlet undervejs gennem artikler i brancherelevante tidsskrifter, f.eks. i Spildevandsteknisk tidsskrift i Maj 2016 (Spildevandsteknisk Tidsskrift, 2016). Projektet er, foruden resultatet i form af en håndbog, afsluttet med en temadag, som sikrer, at budskaberne fra projektet bliver synlige for hele branchen.

Side 11 af 89

Projektets afgrænsning Projektet beskæftiger sig med anvendelse af KOD hos danske Forsyningsselskaber på renseanlæg med rådnetanke. Det primære fokus er på den organiske fraktion fra det øjeblik fraktionen er ud-sorteret og indsamlet og har gennemgået en forbehandling til en KOD biopulp. Projektet beskæfti-ger sig således med udnyttelse af forsyningernes overskudskapacitet på deres rådnetanksanlæg til håndtering af KOD-biopulp (se Figur 1).

Figur 1: Principielt flowdiagram over fraktioner (Organisk affald, KOD, KOD biopulp og biogas/biogødning), proces (Indsam-ling, forbehandling og udrådning) og ansvarlig enhed (Kommune, Affaldsselskab og Forsyning)

Herunder har håndbogen fokus på hvilke rammebetingelser, der skal opfyldes samt hvilke interes-senter et sådant projekt bør tage med i overvejelse. Forsyningen klædes på til, at stille krav til kva-liteten af den KOD biopulp, der leveres, så driften af renseanlægget tilgodeses og projektets renta-bilitet tilgodeses.

Centrale dele i implementeringsprocessen gennemgås, herunder mulige tekniske løsninger. Sidst men ikke mindst tager projektet hånd om de lovgivningsmæssige udfordringer, der er i relation til netop en løsning for håndtering af KOD på forsyningens renseanlæg.

Projektet håndterer ikke og inkludere ikke håndtering af erhvervsaffald, herunder overskudsproduk-ter fra industrielle produktioner. Dette skyldes, at hverken forsyningen eller affaldsselskabet som kommunalt ejet selskab, kan modtage eller håndtere erhvervsaffald jf. Affaldsbekendtgørelsen. Der sondres i et vist omfang til relaterede emner og fokusområder hvor dette er relevant for læseren.

Rapporten er opdelt i 5 overordnede dele: 1) Rammebetingelser, 2) Interessenter, 3) Kvalitet af KOD biopulp, 4) Teknisk løsning og 5) Lovgivning.

Del 1-4 er skrevet uden hensyntagen til gældende lovgivning.

Som bilag (Bilag 2) er der udarbejdet en business case for Slagelse renseanlæg for modtagelse og håndtering af KOD biopulp samt øget biogasproduktion og afsætning af afgasset biogødning.

Side 12 af 89

Baggrund Dette afsnit har til formål, at beskrive baggrunden for projektet, herunder Ressourcestrategien.

Ressourcestrategien, mængder og potentialer Ressourcestrategien (Danmark uden Affald) har et overordnet mål om 50 % genanvendelse i 2022 af 7 udvalgte fraktioner i husholdningsaffaldet. De 7 fraktioner er: organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, træ-, og metalaffald. Den organiske del udgør en ganske stor del af den totale dagrenovati-onsmængde (40-45 %). Målet om 50 % genanvendelse vil derfor med stor sandsynlighed kun kunne nås, hvis også den organiske fraktion genanvendes. Den organiske fraktion anses som genanvendt, når den er bragt tilbage til landbrugsjord (Miljøstyrelsen, 2013a).

En række kommuner har allerede etableret særlige affaldsordninger for organisk dagrenovation. I 2015 blev ca. 7 % af det samlede potentiale af organisk affald i dagrenovationen på landsplan kilde-sorteret til central biologisk behandling (primært til biogasanlæg), og efterfølgende anvendt som gødning og jordforbedringsmiddel (Miljøstyrelsen, 2015a).

Miljøstyrelsen har gennemført en kortlægning over indsamlingsordninger i Danmark. På nuværende tidspunkt (status maj 2016) har 22 kommuner en ordning med kildesortering af organisk affald. Yderligere 6 kommuner (Albertslund, Furesø, Ishøj, Kolding, Roskilde og Vallensbæk) har politisk vedtaget at etablere en ordning, og over halvdelen af de resterende kommuner har givet udtryk for at de på sigt har planer om at indføre en ordning på området. Senest (5. september 2016) har Kø-benhavns kommune vedtaget, at der skal indsamles organisk affald i både villaer og etageejendom-me (TV2lorry, 2016). Nedenstående Figur 2 viser den nuværende status (maj 2016). De markerede kommuner (røde) indsamler i dag organisk affald (Miljøstyrelsen, 2016).

Figur 2: Kortlægning af ordninger for indsamling af organisk affald. Idriftsatte ordninger er markeret med rødt (22 kommu-ner, maj 2016) (Miljøstyrelsen, 2016).

Side 13 af 89

Ifølge Ressourcestrategien forventes det, at der på landsplan kan sorteres ca. 200.000 ton KOD (sva-rende til 35 kg/person/år) i 2018 og ca. 300.000 ton KOD (svarende til 53 kg/person/år) i 2022 (Mil-jøstyrelsen, 2015a). Hvert ton KOD, afhængig af sammensætningen, estimeres at have et gaspoten-tiale på 79 Nm3 metan (Miljøstyrelsen, udkast 2016), hvilket giver et samlet gaspotentiale på 23,7 mio. Nm3 metan på landsbasis ved en KOD mængde på 300.000 ton. Dette svarer til 0,85 PJ/år (23,7 mio. Nm3 CH4 x 36 MJ/Nm3 CH4 = 0,85 PJ) i potentiel bruttoenergi, hvilket er en betydelig energi-mængde sammenlignet med den nuværende energiproduktion fra biogasanlæg.

I 2014 blev der produceret 5,5 PJ i Danmark fra biogasproduktionen (Biogasanlæg + renseanlæg), hvoraf de 1,1 PJ (ca. 20 %) blev produceret på renseanlæg (Energistyrelsen, 2016a). Til sammenlig-ning var det samlede energiforbrug i Danmark i 2014 på 608 PJ (Energistyrelsen, 2016b). Energifor-brug og energiproduktion fra biogasanlæg og renseanlæg er sammenstillet i nedenstående Figur 3.

Figur 3: Energiforbrug i Danmark 2014 og energiproduktion fra biogasanlæg, herunder energiproduktion fra renseanlæg.

Kapacitet på danske rådnetanke I Danmark er der registeret 53 renseanlæg med rådnetank(e) (Energistyrelsen, 2016a). Af disse vur-deres et betydeligt antal at råde over en restkapacitet i større eller mindre omfang. Det er estime-ret at sjællandske rådnetanke i gennemsnit råder over en overskudskapacitet på 25 % (Miljøstyrel-sen, udkast 2016), og det vurderes at billedet er det samme for de øvrige landsdele. Det vurderes også, at variationen er meget stor på den måde, at nogle anlæg har meget stor restkapacitet og an-dre er overbelastede. Det vurderes, at eksisterende rådnetanke på danske renseanlæg kan bidrage med en væsentlig afsætningskapacitet for behandling af KOD og dermed bidrage til opfyldelse af Ressourcestrategien.

Ifølge Miljøstyrelsens rapport om kapacitet af biogasanlæg fra 2015 er der et behov for at inkludere den eksisterende overskudskapacitet på de danske forsyningers rådnetanksanlæg, for at den samle-de mængde KOD kan håndteres med den eksisterende udrådningskapacitet (Miljøstyrelsen, 2015a). I dag er der kun et enkelt renseanlæg, som modtager KOD til udrådning, nemlig Billund Biorefinery (tidligere Grindsted Renseanlæg).

Foruden rådnetanke på renseanlæggene, var der i 2014: 23 fællesbiogasanlæg, 48 gårdbiogasanlæg og 5 industrianlæg, som kan bidrage til at løse opgaven omkring håndtering af KOD (Energistyrelsen, 2016a).

Side 14 af 89

1. Rammebetingelser Rammebetingelserne udgør en række forudsætninger, som ønskes opfyldt for, at I som forsyning kan arbejde videre med en løsning for håndtering af KOD biopulp på forsyningens renseanlæg.

Udover nedenstående rammer, er der en række lovgivningsmæssige overvejelser som skal indtæn-kes i processen. Vigtigst af alt er Vandsektorlovens (Lov nr. 469 af 12/06/2009) bestemmelser ved-rørende tilknyttet aktivitet. Dette samt øvrige lovgivningsmæssige rammer og udfordringer gennem-gås særskilt under kapitel 5.

1.1 Rammebetingelser udenfor hegnet En forudsætning for, at håndtering af KOD biopulp på forsyningens renseanlæg overhovedet kan bli-ve en realitet er først og fremmest, at kommunen/affaldsselskabet allerede har gjort sig tanker om, at netop denne løsning er en mulighed og et godt alternativ til de eksisterende eller mulige fremti-dige affaldsordninger i nærområdet. Herudover er det en forudsætning, at kommunen allerede ind-samler, eller har besluttet at iværksætte indsamling af KOD fra kommunens borgere.

Herunder er det implicit, at der i umiddelbar nærhed til renseanlægget findes et affaldsanlæg eller er planlagt et affaldsanlæg for forbehandling af KOD til KOD biopulp. Dette såfremt forsyningen ikke selv påtænker at forestå forbehandlingen af KOD til KOD biopulp.

Hernæst er det en forudsætning, at den udrådnede biomasse, mængde- og kvalitetsmæssigt kan af-sættes og nyttiggøres. Ressourcestrategien definerer, at den organiske fraktion anses som genan-vendt, når den er bragt tilbage til landbrugsjord. Hertil stiller Slambekendtgørelsen (BEK nr. 1650 af 13/12/2006) krav for en række parametre, hvis grænseværdier skal være overholdt, før den udråd-nede biomasse kan nyttiggøres på landbrugsjord.

Foruden dette skal forsyningen sammen med kommunen overveje om oplandet til renseanlægget råder over den fornødne infrastruktur, som muliggør at biopulp fra KOD, hensigtsmæssigt, kan transporteres til og fra anlægget uden væsentlige gener for nærmiljøet.

Sidst men ikke mindst skal forsyningen sammen med kommunen vurdere projektets gangbarhed og rentabilitet i forhold til de øvrige planer, der ligger for området. Herunder er det af særlig interes-se, om der i nærområdet er (eller er planlagt) et biogasfællesanlæg, som vil være en direkte poten-tiel konkurrent til modtagelse og håndtering af KOD biopulp.

1.2 Rammebetingelser indenfor hegnet I forhold til at forberede det eksisterende renseanlæg for modtagelse af KOD biopulp, er der en række forudsætninger, som skal være opfyldt indenfor renseanlæggets rammer. Det helt åbenlyse er, at det eksisterende renseanlæg skal råde over en eller flere rådnetank(e), og at rådnetanken(e) har en betydelig restkapacitet. Alternativt at rådnetanksdriften kan optimeres med det formål at frigive restkapacitet til netop dette formål.

Hvis rådnetanken(e) tilføres en mængde KOD biopulp, vil mængden og sammensætningen af rejekt-vandet, som produceres ved slutafvanding af den udrådnede biomasse, ændre sig. Som resultat af udrådningen af KOD biopulp vil rejektvandet indeholde større mængder kvælstof og fosfor, som ren-seanlægget skal kunne håndtere.

Renseanlæggets primære rolle er at rense spildevand. Det er derfor afgørende, at særligt den øge-de kvælstofmængde og fosformængde, kan håndteres på renseanlægget, så belastningen af reci-pienten ikke forøges. Forsyningen skal vurdere, om det respektive renseanlæg råder over den nød-vendige overskudskapacitet i den biologiske del af renseanlægget eller alternativt i renseanlæggets

Side 15 af 89

rejektvandsbehandling. Alternativt undersøges mulighederne for, indenfor renseanlæggets rammer og drift, at optimere enten renseanlæggets biologiske kapacitet eller kapaciteten af rejektvandsbe-handlingsanlæg.

Det er ikke ualmindeligt, at en stor restkapacitet på rådnetanken(e) følges af en tilsvarende over-skudskapacitet i det biologiske procesanlæg.

Den tilførte KOD biopulp vil, trods sin høje omsætning i rådnetanken, alt andet lige resultere i en større samlet mængde udrådnet biomasse (biogødning), som skal køres bort fra renseanlægget. Overvejelser omkring håndtering af biogødning skal derfor ligeledes indgå i overvejelserne i relation til slamkoncentrering, slamafvanding, lagerkapacitet, afsætning m.v. på forsyningens renseanlæg.

En øget gasproduktion som følge af håndtering af KOD biopulp på rådnetanksanlægget vil sætte krav til det eksisterende gassystem, herunder kapacitet af rørføring, gaslager og udnyttelse af gassen over gasmotor og/eller kedel eller gasopgraderingsanlæg. Ikke mindst skal det afklares, om det er muligt at afsætte en eventuel merproduktion af el, gas og varme. Uden en eller flere aftagere af eventuel merproduktion er håndtering af KOD biopulp på renseanlæggets rådnetanke ikke en renta-bel løsning.

1.3 Forsyningssikkerhed Om forsyningen skal ”kaste sig ud i” udrådning af KOD biopulp på rådnetank(e) afhænger i høj grad af om forsyningen også i fremtiden kan sikre sig, at løsningen er gangbar og rentabel i forhold til de investeringer, der er forbundet med implementeringen af løsningen. Et helt centralt punkt er her forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed skal i denne sammenhæng ses i forhold til KOD biopulp. Det er her vigtigt for renseanlæggene, at der også i fremtiden kan sikres en stabil levering af KOD biopulp. Det må under alle omstændigheder forventes, at KOD biopulp i større eller mindre grad markedsgøres i fremtiden.

Det er ikke muligt at forudse alle scenarier, men blot en påmindelse om, at der forud for en beslut-ning om at håndtere KOD biopulp på rådnetanken bør gøres en række overvejelser omkring forsy-ningssikkerhed og de muligheder, forsyningen har for at minimere risikoen for at stå med investerin-ger, som ikke er rentable.

Inden for de seneste år er der en klar tendens, der peger på en øget interesse for anvendelse af netop KOD til energiudnyttelse og efterfølgende anvendelse til jordbrugsformål. Den øgede interes-se forventes, alt andet lige, at medføre en øget efterspørgsel i markedet. KOD er allerede i dag en vare med en pris og en øget efterspørgsel kan betyde, at denne pris stiger. Indledningsvist skal det estimeres hvilken pris, forsyningerne kan betale for KOD biopulpen, for at denne løsning fortsat er rentabel. Under alle omstændigheder bør der fra forsyningens side gennemføres en business case, hvor KOD biopulpen markedsgøres.

I forhold til forsyningssikkerhed og konkurrence skal forsyningen også gøre sig det klart, om der er andre alternativer til afsætning af KOD. Herunder om der i umiddelbar nærhed til renseanlægget ligger åbenlyse konkurrenter i form af fællesbiogasanlæg, som også har en interesse i KOD, eller om der ligger planer for opførelse af disse.

Og vigtigst at alt, bør forsyningen sikre sig at den udrådnede biogødning til alle tider har en til-strækkelig kvalitet til, at der er aftagere som vil modtage biogødningen.

1.4 Støtteordninger Sådan som støtteordningerne for biogas i dag er stykket sammen, bevilges der statsstøtte, når bio-gas anvendes til el-produktion, når gassen opgraderes og tilføres naturgasnettet eller når gassen ud-

Side 16 af 89

nyttes til varmeproduktion. Dog er støtteordningen sat sådan sammen, at der kun kan opnås støtte en gang, således at et tilskud til el-produktion ikke ledsages af støtte til den tilhørende varmepro-duktion fra el-produktionen (Energistyrelsen, 2014).

Som det ser ud i dag vil nogle af de gældende pristillæg gradvist aftrappes. Der er, som ordningen ser ud i dag, ikke en egentlig udløbsdato på pristillægene, men EU Kommissionens statsstøttegod-kendelse gælder kun i 10 år. I tilfældet med støtten til el-produktion og opgradering af gas til na-turgasnettet løber den gældende godkendelse frem til 2023. Derefter skal støtten genanmeldes til EU, hvilket kan betyde ændringer (Energistyrelsen, 2014).

I vurderingen af om udrådning af KOD biopulp er en rentabel løsning for forsyningen, skal der derfor også medtages overvejelser omkring støtteordninger, og økonomisk konsekvenser ved eventuelle ændringer eller frafald i disse støtteordninger.

1.5 Lokalt forankrede projekter Af hensyn til om det er rentabelt for forsyningen at modtage KOD biopulp til energiudnyttelse på renseanlægget er det, som udgangspunkt afgørende, at projektet er lokalt forankret. Lokalt foran-krede projekter er kendetegnet ved, at transportmæssige omkostninger er minimeret, hvilket gør de lokalt forankrede projekter økonomisk såvel som miljømæssigt favorable. Herudover er lokalt forankrede projekter også præget af, at de involverede parter i særligt grad føler sig forpligtede og ønsker samarbejdet.

Ovenstående rammebetingelser er samlet i punktform i nedenstående faktaboks.

FAKTABOKS: Rammebetingelser

Er rammebetingelserne i orden?

ü Kommunen har valgt, at kildesortering af organisk dagrenovation er vejen frem ü Kommunen mener, at Forsyningen er et godt alternativ, en favorabel løsning ü Forbehandlingsanlæg til pulpning af KOD findes i oplandet, eller er under projektering ü Projektet er lokalt forankret ü Forsyningen råder over restkapacitet på rådnetank(e), i biologi, i slambehandling og i gassystem ü Forsyningen har mulighed for, at afsætte el, varme og gas ved merproduktion ü Forsyningen vurderer, at forsyningssikkerheden er i orden ü Forsyningen vurderer, at udrådning af KOD biopulp fortsat er rentabelt uanset udfasning af gældende

støtteordninger

Kan forsyningen svare ja til centrale elementer i ovenstående faktaboks, eller kan den indenfor de givne rammer i forsyningen arbejde hen mod, at ovenstående rammebetingelser er opfyldte, står forsyningen overfor at kunne gå videre i processen mod håndtering af KOD biopulp på renseanlæg-get.

Side 17 af 89

2. Interessenter De vigtigste interessenter i projekter hvor KOD skal håndteres på renseanlæg, er kommunen, forsy-ningen og affaldsselskabet. Disse samt øvrige interessenter er beskrevet herunder.

2.1 Kommunens rolle Hvis et spildevandsforsyningsselskab (et kommunalt ejet A/S) har valgt at udnytte KOD biopulp, er kommunen interessent i forhold til en række punkter:

• Kommunen er myndighed på affaldsområdet og (oftest) kontraktholder på indsamlingen o Ansvarlig for implementering af Ressourcestrategi og udarbejdelse af Affaldsplan o Kontraktholder med en renovatør, der i praksis indsamler den KOD, der skal forbe-

handles til KOD biopulp og sendes til videre behandling i renseanlæggets rådnetanke o Varetager information og dialog med borgerne om sortering og indsamling

• Kommunen er (med)ejer af forsyningsselskabet • Kommunen er en del af det fælleskommunale affaldsselskab • Kommunen er miljømyndighed

2.1.1 Kommunen som myndighed og kontraktholder på affaldsområdet For at sikre en god kvalitet af KOD skal kommunen på banen allerede inden affaldet overhovedet er indsamlet. Dette skal sikres med udformningen af affaldsplan, affaldsregulativer, den administrative praksis og gennem dialogen med renovatøren og dennes medarbejdere som kører indsamlingsbiler-ne. Til borgerne skal kommunen udarbejde informationsmateriale om kildesortering af organisk dag-renovation.

Renovatørens medarbejdere bliver den yderste forpost, og egentlig myndighedens forlængede arm. Renovationsmedarbejderen skal kunne vurdere kvaliteten af det affald, der indsamles, inden det blandes med den KOD, der allerede er indsamlet. Det forudsætter, at kommune og renovatør er enige om den helt præcise instruks, der skal gives til renovationsmedarbejderen på indsamlingsbi-lerne.

En del af renovationsmedarbejderens opgave vil hermed omfatte en kontrolopgave, og til tider også en sanktion hvor affaldet bliver stående, indtil det er sorteret korrekt. Det kræver samarbejde om dokumentation, og korte kommandoveje, så kommunen i kontakten med borgerne hurtigt kan for-klare en manglende tømning, og udrede en konsekvens for borgeren.

I den sammenhæng er det vigtigt, at den kommunale forvaltning har sikret politisk opbakning til en restriktiv administration, så hele intensionen om at få en god kvalitet i det indsamlede KOD ikke kortsluttes ad politisk vej. Det er derfor vigtigt, at politikerne følger og beslutter processen hele vejen til gennemførelsen.

Kvaliteten af den KOD, der indsamles, starter med andre ord ved kilden, ude hos borgeren. Det er kommunen, der skal forklare borgerne, hvordan de skal sortere deres affald i forskellige fraktioner. I dette arbejde er det vigtigt at have facts om sortering på plads, så det er let forståeligt for den almindelige borger, hvordan der skal sorteres og herunder også at kunne fortælle, hvorfor det er vigtigt. Hidtil har det været et ”svært budskab”, fordi værdierne i KOD ikke for alvor er bragt i spil. Denne 2. generationsanvendelse af KOD skal kunne udbredes som en positiv fortælling lokalt, så al-mindelige borgere kan se sig selv som en del af sammenhængen, hvor affaldet nyttiggøres til orga-nisk gødning og ikke mindst grøn energi – begge dele til gavn for borgeren, som således bidrager til en grøn omstilling og den cirkulære økonomi.

Side 18 af 89

2.1.2 Kommunen som (med)ejere af forsyningsselskabet Spildevandsforsyningen, som skal stå som modtagere af KOD biopulp, forudsættes at udnytte en overskudskapacitet i deres rådnetanke samt den efterfølgende behandling af rejektvand og slam og udnyttelse af gassen.

Forsyningens selskabskonstruktion er et kommunalt ejet A/S, der har til opgave at håndtere spilde-vandet inden for forsyningens område. Området er brugerfinansieret inden for ”hvile i sig selv”- princippet. Forsyningen skal som A/S sikre, at virksomheden drives forretningsmæssigt fornuftigt og kommunen skal som ejere sikre, at selskabet holder sig inden for de rammer, selskabet er sat i ver-den for.

Hvis selskabet har en overskudskapacitet, kan den udnyttes inden for selskabets ansvarsområde, som er at rense spildevand. Andre opgaver ligger uden for det brugerfinansierede område inden for spildevandsrensning samt anlæg og drift af spildevandsanlæg, så kommunen bør som minimum over-veje, om der er behov for at oprette et søsterselskab, som står for udnyttelse af KOD biopulp til energiformål. Det vil herunder være fornuftigt, at dette søsterselskab lejer sig ind på den over-skudskapacitet, som spildevandsselskabet råder over.

Som ejere vil kommunen hele tiden skulle sikre, at selskabet ikke får brug for at udvide sin kapaci-tet på bekostning af det brugerfinansierede område.

2.1.3 Kommunen som del af det fælleskommunale affaldsselskab Kommunerne er oftest med i et fælleskommunalt affaldsselskab, som har til opgave at modtage og behandle det affald, der produceres inden for fællesskabets rammer, og som kommunerne har an-svaret for. Også affaldsselskaberne skal handle inden for det brugerfinansierede område efter ”hvi-le i sig selv” princippet.

Medlemskommunerne har på den anden side forpligtiget sig til at levere det affald, der indsamles, så det fælles affaldsselskab har en vis sikkerhed for, at den kapacitet, der stilles til rådighed, også udnyttes. Selv om en kommune reelt måtte ønske, at det indsamlede affald allokeres til en bestemt anvendelse, kan det ikke ske uden aftaler inden for den fælleskommunale ramme.

Affaldsselskabet har hele tiden ansvar for at afsætte det indsamlede affald til den bedst mulige pris på det aktuelle marked. Affaldsselskabet kan herunder overveje, om de forskellige affaldsfraktioner med fordel kan forbehandles til attraktive produkter, der er lettere at komme af med på markedet.

Her kommer affaldsselskabet ind som producent af KOD biopulp. Hvis affaldsselskabet kan produce-re KOD biopulp bedre end private aktører, og der samtidig er gode muligheder for at afsætte denne KOD biopulp, er det relevant, at affaldsselskabet etablerer et anlæg til fremstilling af biopulp fra den KOD, der er indsamlet i kommunerne.

Hvis affaldsselskabet skal levere en KOD biopulp til et bestemt kommunalt forsyningsselskab A/S, vil det forudsætte, at der er enighed om dette blandt de deltagende medlemskommuner. Dels er det jo ikke sikkert, at det er den bedst opnåelige pris (er produktet konkurrenceudsat), og dels vil det måske kun være én af medlemskommunerne, der nyder gavn af at modtage biopulpen.

Det kan også være, at der inden for gruppen af kommuner er private aktører, der er parat til at give en bedre pris for KOD biopulpen, og at kommunerne ikke ønsker at gå i konkurrence med etablerede virksomheder inden for kommunen.

Bestyrelsen i det fælleskommunale selskab bør derfor overveje de forskellige juridiske konsekven-ser, der kan ligge i salg af KOD biopulp til en bestemt kommunal virksomhed.

Side 19 af 89

Både affaldsselskabet, som producent af KOD biopulp, og den forsyning som modtager produktet må formodes at kunne indgå en længerevarende kontrakt, så afsætning, sikkerhed for leverancer og investeringer hos parterne i det mindste er sikret i en kontraktperiode.

Alt det ovenstående kan blive udfordret yderligere, hvis det viser sig, at indsamling og behandling af dagrenovation fra husholdningerne bliver fuldt liberaliseret. I givet fald vil der blive skudt endnu et led ind i kæden, før KOD biopulpen eventuelt lander i forsyningens rådnetank.

2.1.4 Kommunen som miljømyndighed Kommunen er miljømyndighed i forhold til det affald, som en virksomhed modtager. I tilfældet, hvor en forsyning modtager KOD biopulp til renseanlægget, vil kommunen skulle give en tilladelse til håndteringen. Det forudsætter at ”behandlingsanlægget” - i dette tilfælde rådnetanken er mil-jøgodkendt. Hvorvidt det er rådnetankens samlede kapacitet eller det kun er rådnetankens restka-pacitet, der skal miljøgodkendes, skal afklares i den enkelte sag.

Kommunen vil også skulle godkende eventuel opbevaring af biogødning fra produktionen, og kom-munen skal give en tilladelse til udbringning af biogødning efter slambekendtgørelsens regler.

I tilfældet, hvor en forsyning etablerer et søsterselskab, der producerer gas fra KOD biopulp, vil dette søsterselskab desuden skulle have en udledningstilladelse til renseanlægget.

I hjemkommunen for det fælleskommunale affaldsselskab er kommunen tilsvarende miljømyndighed mht. opbevaring af KOD og etablering af et anlæg til produktion af KOD biopulp med mindre det lig-ger inden for den eksisterende miljøgodkendelse.

2.2 Forsyningens rolle Flere forsyninger har i dag uudnyttet rådnetankskapacitet. På disse renseanlæg er det muligt at ud-nytte restkapaciteten til nyttiggørelse af KOD biopulp og dermed øge produktionen af biogas.

Flere kommuner indsamler i dag KOD og håndterer den som en genanvendelig ressource. Regeringen har, gennem Ressourcestrategien, pålagt kommunerne, at der bliver øget genanvendelse af dette affaldsprodukt fremover. Forsyningerne kan få en central rolle i anvendelse af KOD.

Det er ikke muligt at gøre KOD sporbart på husstandsniveau, og derfor er der i dag udfordringer med at afsætte KOD fraktionen til de konventionelle biogasanlæg der traditionelt set afsætter gødnings-produktet til mælkebønder, der er tilknyttet Arla, se afsnit 2.3.2.

Når KOD tilledes rådnetanken og udrådnes sammen med spildevandsslam, falder den samlede ud-rådnede biogødning under Slambekendtgørelsens regler. Sporbarhed indgår ikke som en parameter i Slambekendtgørelsen, og afsætningskanalerne for det resulterende biogødning adskiller sig fra de konventionelle biogasanlæg, og omfatter ikke mælkebønder. Forsyningerne er dermed kommet ind i spillet med den restkapacitet som findes i rådnetankene, og forsyningerne tilbyder dermed en løs-ning, hvor sporbarheden ikke hindrer anvendelse af KOD på landbrugsjord.

Det er vigtigt at der fra forsyningens side, stilles krav til kvaliteten af den modtagne biopulp. Dette skal sikre, at biogødning i sidste ende bortskaffes på landbrugsjord til jordforbedring.

Hvis der i nærområdet findes et affaldsselskab, som varetager indsamlingen og fremstilling af KOD biopulp, er den mest oplagte løsning at forsyningen tilkøber KOD biopulpen fra dette selskab. I an-dre kommuner kan løsningen blive anderledes, hvor forsyningen kan få en central rolle i fremstillin-gen af KOD biopulp fra KOD.

Der er ingen lovgivning, som på nuværende tidspunkt kan pålægge forsyningerne at modtage og be-handle KOD (se afsnit 5 for beskrivelse af de relevante lovgivninger og bekendtgørelser). Politisk kan

Side 20 af 89

dette ændre sig. Derfor kan det være en god ide, at forsyningerne gør sig overvejelser omkring ud-nyttelse af denne ressource allerede nu.

2.3 Øvrige interessenter

2.3.1 Affaldsselskab Affaldsselskabets interesse er at få behandlet den indsamlede KOD på en effektiv og forsvarlig må-de, samtidig med at de skal sikre indtægter for det leverede KOD biopulp, som overstiger omkost-ningerne, som er forbundet med forbehandlingen.

Derudover skal affaldsselskabet sikre sikkerhed i forhold til afsætning af det producerede KOD bi-opulp. Ejeren af forbehandlingsanlægget bør, for at sikre afsætningen af sit produkt, basere sin for-retning på flere aftagere. Forsyningens interesse er lavest mulige pris for det indkøbte KOD biopulp. Ligeledes forventes det, at der dels fra affaldsselskabets side og dels fra forsyningens side er et gensidigt ønske om en længerevarende kontrakt på modtagelse af KOD biopulp.

Alternativt skal forsyningen selv stå for håndteringen af KOD til KOD biopulp, og dermed indgå som affaldsbehandler.

2.3.2 Mejeribranchen I en rapport fra 2015 beskrives de aktuelle forhold omkring mejeribranchens krav til sporbarhed. I rapporten vurderes det, at KOD pt. ikke er anvendeligt til bioforgasning på gyllebaserede biogasan-læg, fordi det ikke er sporbart tilbage til de enkelte husstande. Dermed er der en begrænsning for en lang række af biogasanlæggene ift. modtagelse af KOD (Det økologiske råd, 2015b).

På renseanlægget vil KOD fraktionen i langt de fleste tilfælde sammenblandes og udrådnes med renseanlæggets slamfraktion, hvorefter afsætningen af den samlede fraktion håndteres jf. Slambe-kendtgørelsen. Slambekendtgørelsen stiller ikke krav om sporbarhed, og afsætningskanalerne adskil-ler sig fra de konventionelle biogasanlæg og omfatter ikke mælkebønder under Arla. Arla tillader ikke udbringning af spildevandsslam til mælkebønder, som er tilknyttet Arla. Disse forhold kan væ-re med til at favorisere, at KOD afsættes til rådnetanke på renseanlæg i stedet for biogasanlæg.

Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg melder dog at det ser ud til, at mejeribranchens krav til sporbarhed i fremtiden vil ændre sig, så de gyllebaserede biogasanlæg vil være åbne overfor at modtage KOD. Arla vil derfor på sigt kunne udgøre en væsentlig interessent i forhold til at aftage KOD.

2.3.3 Økologiske jordbrugere Forbruget af økologiske produkter i Danmark stiger, og der er ikke noget, der tyder på, at forbru-gernes efterspørgsel aftager. En øget efterspørgsel sætter krav til øget økologisk produktion, og dermed helt naturligt et øget krav til næringsstoffer, som økologerne må anvende på deres marker. Særligt økologerne i Østdanmark mangler næringsstoffer. Derfor kan tilbageførslen af KOD, efter energiudnyttelse på rådnetank, være afgørende for udbredelsen af økologisk landbrug (Askegaard, M., 2015). Dette vil dog kræve en særskilt udrådning af KOD, idet slam ikke accepteres af økologi-ske bønder som økologisk gødning. KOD er en interessant og endda meget efterspurgt kilde for øko-loger, hvilket gør netop denne niche af landmænd til interessenter, når der skal træffes beslutning om, hvordan KOD skal håndteres og hvilken metode, der er mest rentabel for forsyningen. De økolo-giske landmænd kan blive en interessant samarbejdspartner for forsyningerne.

Side 21 af 89

2.3.4 Produktionsvirksomheder med organisk erhvervsaffald Produktionsvirksomheder kan fra deres produktion have restprodukter/affald med et højt indhold af organisk materiale, som betragtes som erhvervsaffald. Kommunen har ikke indsamlingspligt i forhold til erhvervsaffald, kun anvisningspligt. Dette organiske erhvervsaffald kan være økonomisk interes-sant for forsyningen at modtage og udrådne, men hverken forsyningen eller affaldsselskabet kan jf. Affaldsbekendtgørelsen som kommunalt ejet selskab modtage og håndtere erhvervsaffald.

Side 22 af 89

3. Krav til KOD biopulp, biogaspotentiale og slutprodukt For at et forsyningsselskab kan stille de rigtige krav til kvaliteten af den KOD biopulp, der leveres, er det nødvendigt at forstå de bagvedliggende forudsætninger, som påvirker biopulpens kvalitet, samt hvilke parametre der bedst beskriver kvaliteten.

Foruden kvaliteten af biopulpen skal forsyningen gøre sig en række tanker omkring afsætningsmu-ligheder, herunder slutbrugerens præferencer og kvalitetskrav til slutproduktet. Disse krav vil vari-ere alt afhængig af, om slutmodtageren er konventionel jordbruger eller økolog.

Kvaliteten af biopulpen kan defineres ved en række fysiske og kemiske parametre. Kvaliteten af-hænger i høj grad af udsorteringen ude hos kommunens borgere, indsamlingsmetoden, hvilke frakti-oner/typer, der indgår i pulpen, og hvilken forbehandlingsmetode KOD fraktionen gennemgår. For-syningen bør ved modtagelse af KOD biopulp stille krav til en deklaration af den biopulp, som mod-tages på renseanlægget. Kravene bør stilles dels i forhold til driften af rådnetanken i relation til tørstofindhold og biogaspotentiale, og dels i forhold til videre anvendelse som jordforbedringsmid-del, hvor parametre som tungmetaller og miljøfremmede stoffer samt synlige/fysiske urenheder i biopulpen er centrale for afsætning af den resulterende biogødning som udgør slutproduktet.

Ved sammenblanding af to affaldsfraktioner, bemærkes det endvidere, at Slambekendtgørelsen stil-ler krav til, at begge fraktioner, overholder de i Slambekendtgørelsens bilag 2 anførte grænsevær-dier for tungmetaller og miljøfremmede inden sammenblanding.

3.1 Affaldssortering, emballering og indsamling De danske kommuner er ansvarlige for indsamling af husholdningsaffald. Det betyder, at kommuner-ne fastlægger, hvordan affaldet skal kildesorteres og indsamles. Enkelte kommuner har allerede etableret systemer til indsamling af organisk husholdningsaffald, og andre har endnu ikke. Kommu-nen fastlægger således krav til sortering hos kommunens borgere, herunder om det organiske affald indsamles i konventionel plastemballage, papirsposer eller i særlig bionedbrydelig emballage, såsom majsposer.

Det har vist sig at borgerne er i stand til at sortere til en meget høj renhedsgrad. Det gode eksempel er fra Billund, hvor det indsamlede affald er så rent, at der ikke sker en forbehandling inden affal-det modtages på renseanlægget til neddeling og udrådning. I Billund Kommune er der brugt mange kræfter på information til borgerne, både i form af foldere, udlevering af poser, men også i den daglige drift, hvor skraldemanden får opbakning til at efterlade beholdere, som indeholder synlige fejlsorteringer (PlanEnergi, 2009).

Selvom det er kommunen, der er ansvarlig for affaldssorteringen, emballering og indsamling, og kommunen oftest vælger at uddelegere opgaverne til et affaldsselskab, er det centralt i samarbej-det mellem kommunen og forsyningen, at der tidligt i forløbet indgås dialog om anvendelsen af det organiske husholdningsaffald. Dette med henblik på at sortering, emballering og indsamling foregår på en måde, der tilgodeser en KOD biopulp af høj kvalitet.

Inddragelse fra kommunen og informationskampagner kan også have effekt på indsamlingsmæng-derne samt kvaliteten af det indsamlede KOD. Erfaringer har f.eks. vist, at udlevering af særlig em-ballage og information til borgerne er væsentligt for renheden af materialet (Affaldskontoret og Plan Energi, 2015).

Side 23 af 89

3.2 Forbehandling af KOD til KOD biopulp Et forbehandlingsanlæg har til formål at frasortere fejlsorteringer samt neddele og homogenisere den modtagne KOD, og gøre den tilgængelig (pumpbar) for modtageren af KOD biopulpen, eksem-pelvis forsyningens rådnetanksanlæg.

Kildesortering af dagrenovationen bør fastholdes som princip, men der kan ikke regnes med at opnå 100 % procent renhed i det indsamlede KOD. Forsyningerne er derfor interesseret i, at det indsam-lede affald, håndteres i et forbehandlingsanlæg, der effektivt fjerner fejlsorteringer fra KOD frakti-onen, så der sikres en ren fraktion til udrådning.

Typisk vil et forbehandlingsanlæg opsprætte de indsamlede poser med KOD og neddele materialet i anlæggets hovedproces. Undervejs i processen tilsættes der som regel vand, så der opnås et pump-bart materiale, en KOD biopulp, med et tørstofindhold på typisk 10-20 % TS. Tørstofindholdet af-hænger af den tilsatte mængde vand samt den eventuelle efterfølgende afvanding.

Et procesdiagram over en typisk forbehandlingsenhed til pulpning af KOD er vist i Figur 4.

Figur 4: Principielt procesdiagram for forbehandlingsenhed

Som regel vil forbehandlingssystemet bestå af en række forskellige teknologier i serie, alt efter hvilken kvalitet indgangsmaterialet har. De mest almindelige teknologier er (Miljøstyrelsen, 2013b; Avfall Sverige, 2013, Niras, 2013):

1. Neddeling: Til neddeling kan eksempelvis anvendes en kværn eller en hammermølle. Efter neddelingen presses det neddelte materiale typisk i en skruepresse.

2. Skruepresse: Anvendes til opdeling af det organiske affald i en væskefraktion og et rejekt. I skruepressen tilføres typisk allerede neddelt KOD. Herefter afvandes tørstoffraktionen ved hjælp af en mekanisk presning.

3. Pulpning/separator: Pulperen fungerer både som grovneddeler og separator af urenheder. Der tilsættes vand og materialet slynges i en centrifugeringsmaskine. Biopulpen kan afvan-des i eksempelvis skruepresse, for at opnå et højere tørstofindhold inden videre behandling.

4. Kværn/separator: Affaldet kværnes og emballagen frasorteres uden nødvendigvis at tilsætte vand. Adskiller samtidig organisk materiale fra indsamlingsposer/emballage.

Ad 1) Neddeling af affald er kendetegnet ved et relativt lavt tab af organisk materiale og teknologi-erne hertil er relativt billige i investering. Neddeling kan ikke stå alene, da der er stor risiko for urenheder i biopulpen. Neddelingsteknologier vurderes ikke at være lige så robust som eksempelvis pulpere.

Side 24 af 89

Ad 2) Skruepresser er billige i investering, men er relativt følsomme overfor metal og andre større dele, som slider på de mekaniske dele. Der er større risiko for urenheder i biopulpen sammenlignet med eksempelvis pulperteknologien. I langt de fleste tilfælde skal affaldet grovneddeles før tilførsel til skruepresse.

Ad 3) Pulpere/separator kan producere en relativt ren biopulp og har lave omkostninger for vedlige-hold og service. Desuden er teknologien meget robust. Af ulemper kan nævnes, at den har lidt stør-re tab af organisk materiale end eksempelvis hammermøllen, samt at den kræver en relativ større investering sammenlignet med hammermølle og skruepresse.

Ad 4) Kværn/separator adskiller sig fra de øvrige 3 teknologier på den måde, at der ikke tilsættes vand. Dermed kan der produceres en tykkere biopulp til den videre behandling, med resulterende lavere transportomkostninger. Teknologien vurderes også at være robust overfor fremmedlegemer. Tabet af organisk materiale vurderes at være lidt større en pulperteknologien.

Figur 5 viser en lang række af teknologisammensætninger til forbehandling af KOD (Niras, 2013).

Figur 5: Overordnede procesveje på forbehandlings- og biogasanlæg (Niras, 2013)

Side 25 af 89

Uanset hvilken af de ovenstående teknologier til forbehandling, der er tale om, er forbehandlings-anlæg typisk udstyret med en eller flere enheder/trin, som kan sørge for separering af fysiske uren-heder. Større stykker af fysiske urenheder, f.eks. metaller, glas og plastik, frasorteres inden eller efter selve neddelingen i forbehandlingen til biopulp. Fælles for teknologierne er, at det forbehand-lede materiale afslutningsvist gennemgår en sigtning for at opnå en ren biopulp. Soldstørrelsen (tæthed af sigte) afgør, hvor rent slutmaterialet bliver. Højeste renhed opnås ved brug af en lille soldstørrelse, men dette øger også tab af organisk materiale, idet materialet sætter sig på sigten. Soldstørrelse anbefales inkluderet i deklarationen som en kvalitetsparameter for renhed. Det anbe-fales, at der sættes krav til, at slut soldstørrelsen er 2 mm, da urenheder over 2 mm defineres som synlige urenheder (se mere under afsnit om deklaration).

Der er efterhånden en række forbehandlingsanlæg i drift herhjemme. Miljøstyrelsen (MST, 2015a) udførte i 2015 en undersøgelse som identificerede 4 fuldskala forbehandlingsanlæg, samt 7 anlæg som forventedes opført i løbet af 2015. Ifølge undersøgelsen er der tilstrækkelig forbehandlingska-pacitet til at forbehandle det organiske affald i Danmark. Miljøstyrelsen skriver ligeledes, at det må forventes at flere aktører (med flere teknologier) etablerer sig på markedet inden for det/de kom-mende år, da der er en stigende efterspørgsel efter KOD biopulp til forgasning og anvendelse på landbrugsjord, både fra husholdningerne og fra servicesektoren.

Uanset om KOD fraktionen gennemgår den ene eller anden form for forbehandling, vil det være nødvendigt at opstille en række krav til kvaliteten, dels til synlige urenheder i form af glas, metal og plastik, fysiske urenheder som sand og grus, niveauet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, tørstofindhold, pumpbarhed og ikke mindst biogaspotentiale.

3.3 Deklaration af KOD biopulp Det anbefales, at der fastlægges en procedure og opstilles en række parametre, som biopulpens kvalitet beskrives ud fra. Af relevante parametre i vurderingen af biopulpens kvalitet og anvendel-se, kan nævnes:

• Kildemateriale og sammensætning • Synlige urenheder • Fysiske urenheder • Visuel beskrivelse • Hygiejnisering • Fysisk/kemiske karakteristika

• Øvrige parametre

Ovenstående parametre beskrives i det følgende.

Et eksempel på, hvordan en deklaration af biopulp kan se ud og hvilke parametre, den bør indehol-de, er vist i Bilag 1 (Det Økologiske Råd, 2015a). Analysemetoden, som er anvendt til undersøgelse af synlige urenheder benævnes ”Bestemmelse af renhed af pumpbar pulp eller fast våd biomasse produceret ud fra organisk affald med henblik på efterfølgende dosering til bioforgasningsanlæg” og er udarbejdet i samarbejdet mellem KomTek Miljø og Teknologisk Institut. Dokumentet illustrerer hvorledes en biopulp kan deklareres ved en lang række af de, her i kapitlet, beskrevne parametre.

I deklarationen angives biogaspotentialet på den leverede biopulp til 509 Nm3 CH4/ton VS. Det er højere end hvad der ellers forventes fra biopulp, baseret på baggrund af KOD alene, men i deklara-

Side 26 af 89

tionen fremgår det, at pulpen foruden KOD også indeholder organisk erhvervsaffald, hvorfor det no-get højere biogaspotentiale (metan) formodentligt skyldes en øget fedtfraktion i materialet.

3.3.1 Kildemateriale, sammensætning og variationer Det er vigtigt, fra forsyningens side, at have kendskab til hvilke organiske fraktioner, der indgår i biopulpen, samt hvorledes disse fraktioner forventes at variere i mængde over uge, måned og år. Hvilke fraktioner og i hvilke mængder, disse indgår i biopulpen, har indflydelse på biopulpens egen-skaber, herunder biopulpens renhed, biogaspotentiale mv.

Hvis det organiske affald alene består af KOD, forventes der ikke de store variationer over året, men i enkelte kommuner sammenblandes haveaffald med den organiske husholdningsfraktion. Ha-veaffald er kendetegnet ved at have et lavere biogaspotentiale og et højere tørstofindhold sammen-lignet med KOD. Mængden af haveaffald vil almindeligvis variere over året, og dette vil afspejle sig i kvaliteten af den producerede biopulp. For at haveaffald i KOD skal være en god løsning kræver det, at de der står for indsamlingen hos borgerne, dvs. kommune og renovatør er meget restriktive med, at det kun er den grønne del af haveaffaldet, som for eksempel friske blade, græs afklip uden jord og veddele, der indsamles. Jord og kraftigere veddele, som stød og rødder, giver problemer hos både forbehandlingsanlæg og biogasanlæg/pumper samt mekanik på renseanlægget og rådnetan-ken.

Blanding af haveaffaldsfraktionen og KOD anses almindeligvis for problematisk af flere grunde. Dels forringes pulpens biogaspotentiale, dels kan netop haveaffaldsfraktionen give problemer i pulpfrem-stillingen samt i driften på renseanlægget. Haveaffald vil uundgåeligt indeholde mængder af både jord og sten. Netop jord og sten medfører øget slid på maskineriet helt fra pulpanlægget til modta-geanlæg, pumper og rørstrækninger, og ikke mindst rådnetanken og afvandingsudstyret på rensean-lægget. Om muligt anbefales det, at haveaffaldsfraktionen håndteres særskilt fra KOD fraktionen og altså ikke indgår som en del af biopulpen. Foruden disse ulemper skal det understreges, at gen-anvendelse af haveaffald ikke indgår i ressourcestrategien og dermed ikke tæller med i genanven-delsesprocenten.

Af hensyn til driften af rådnetanksanlægget er det derfor relevant at kende kildematerialet, sam-mensætning og forventede variationer i mængde, dels så forsyningen kan tilpasse driften, dels som læringsmål, hvor der kan trækkes erfaringer fra. Kildematerialet til KOD biopulpen bør beskrives, f.eks. på baggrund af nedenstående fraktioner:

• Organisk affald fra husholdninger (KOD) • Organisk affald fra servicesektoren • Haveaffald • Andet (skal beskrives i deklarationen)

Manglende baggrundsviden omkring kildematerialet gør det svært at anvende analyseresultaterne til læring, erfaringsudveksling eller reference, og dermed går viden om sammenhæng mellem ud-gangsmateriale og biopulpens kvalitet tabt. Da tendensen er, at forsyningerne i højere og højere grad indgår i samarbejde om anvendelse af KOD, er det hensigtsmæssigt at bevare de indsamlede data til vidensdeling fremover.

3.3.2 Synlige urenheder Forsyninger med en effektiv ristning af det indkomne spildevand har historisk set ikke været udfor-dret af synlige urenheder i det spildevandsslam, der køres bort fra renseanlæggene. Derfor er synli-

Side 27 af 89

ge urenheder noget nyt forsyningerne skal forholde sig til, hvis de vil modtage KOD biopulp til deres rådnetanksanlæg.

Synlige urenheder bør have forsyningens opmærksomhed af flere grunde. Tilføres rådnetanken syn-lige urenheder med KOD biopulpen, vil disse urenheder enten ende sammen med andet bundfælde-ligt materiale på bunden af rådnetanken, alternativt vil disse synlige urenheder finde vej ud af råd-netanken og indgå i den færdige udrådnede biomasse, som videredistribueres som biogødning. Som udgangspunkt skal synlige urenheder håndteres, inden KOD biopulpen tilledes rådnetanken, men i nogle tilfælde kan der være behov for at foretage en sigtning af den udrådnede biomasse. Synlige urenheder, der bundfældes, håndteres gennem nedtømning/rensning (hvert 5-10 år) sammen med øvrige fysiske urenheder som sten, grus og sand.

Selv med en god kildesortering er det ikke ualmindeligt at finde synlige urenheder i det pulpede KOD. Kvaliteten af KOD biopulp afhænger dels af sorteringseffektivitet hos borgerne dels af forbe-handlingsanlæggets evne til at fjerne urenheder i KOD’en under pulpningsprocessen. Hvis ikke kilde-sorteringen hos borgeren foregår på en tilstrækkelig måde, og hvis ikke forbehandlingsanlægget er gearet til at fjerne fejlsorterede emner, betyder det, at der i biogødningen fra forsyningens rense-anlæg i højere grad må forventes at kunne findes synlige urenheder. Derfor er kildesorteringen ude hos borgeren helt central.

Der er på nuværende tidspunkt ingen krav i Slambekendtgørelsen til regulering af synlige urenheder i spildevandsslam eller i den forbehandlede biopulp. Det forventes, at synlige urenheder vil blive adresseret i Slambekendtgørelsens afløser – ’Affald til jordbekendtgørelsen’ – som pt. er under revi-sion. Sverige har i dag en certificeringsordning (SPCR120), som skal sikre at udrådnet biomasse fra biogasanlæg egner sig til anvendelse på landbrugsjord. I Sverige er biogasanlæggene overvejende baseret på input af organisk affald og meget lidt gylle i modsætning til de danske biogasanlæg, som i høj grad er baseret på gylle. En lignende certificeringsordning kunne være en mulighed i Danmark (Avfall Sverige, 2016).

En oplagt mulighed for Danmark, er at udvikle en standard for analyse af biopulp, hvilket i endnu højere grad, vil kvalitetssikre KOD baseret biopulp samt skabe øget tryghed blandt mulige aftagere (Det Økologiske Råd, 2015a). En sådan standard bør inkludere måling af urenheder. I den forbindel-se, kan urenheder defineres, som de partikler, der ikke er organisk affald eller naturligt forekom-mende materialer, og som tilbageholdes på en sigte med maskestørrelsen på eksempelvis 2 mm (Eu-ropæiske standard) (Det Økologiske Råd, 2015b).

Synlige urenheder omfatter bl.a.:

• Plastmaterialer, gummi og silikone • Metaller, glas og keramik • Tekstiler og læder

Marius Petersen rapporterer, at de i dag registrerer 1-2 % urenheder (glas, plast, mv.) i deres KOD biopulp, som er baseret på erhvervsaffald (baseret på analysemetoden udarbejdet af Teknologisk Institut). Deres mål er at nå 0,5 % urenheder (Det Økologiske Råd, 2015b). Hvis urenheder indgår som kvalitetsparameter i vurderingen af KOD biopulpen, og der måske endda stilles krav om måling for urenheder til den forbehandlede biopulp fra forbehandlingsanlægget, vil dette afspejle sig i valg af forbehandlingsteknologi samt resultere i et renere produkt, som forsyningen kan føle sig trygge ved. Et renere produkt kan på den anden side resultere i et lavere biogaspotentiale, så valg af for-behandlingsteknologi kan have indflydelse på både kvalitet samt produceret biogasmængde.

Side 28 af 89

Miljøstyrelsen har igangsat et projekt, der skal undersøge og vurdere de foreliggende metoder til bestemmelse af synlige urenheder samt vurdere hvor prøven skal foretages i forhold til forbehand-lingsanlægget.

3.3.3 Fysiske urenheder Foruden synlige urenheder af ”ikke naturlig” oprindelse som plast, glas, metal mv. beskrevet oven-for, er det vigtigt, at der også stilles krav til urenheder, som er naturlige forekommende f.eks. sand, grus og småsten. Særligt skal der være opmærksomhed på denne fraktion, hvis haveaffald indgår som en del af den pulpede fraktion.

3.3.4 Visuel beskrivelse Foruden rækken af kvalitative parametre, anbefales det, at der sættes krav til, at deklarationen omfatter en kort kvantitativ beskrivelse af biopulpen, herunder farve, homogenitet og viskositet. Den visuelle beskrivelse kan suppleres med et foto, der understreger de observerede karakteristika og hermed fungere som reference leverancerne imellem.

3.3.5 Hygiejnisering Det anbefales, at forsyningen sætter krav til, at deklarationen skal indeholde information om hvor vidt KOD biopulpen ved levering til forsyningen er hygiejniseret eller ej, herunder dokumentation for en eventuelt hygiejniseringsprocedure (temperatur, holdetid, mv.).

3.3.6 Fysisk/kemiske kvalitetsparametre Deklarationen bør også indeholde oplysninger om følgende kvalitetsparametre.

Tørstof (TS) Biopulpens tørstofindhold er relevant at kende, da modtagesystemet skal designes efter at kunne håndtere og tilføre KOD biopulpen til anlæggets rådnetankssystem. Tørstofindholdet anvendes des-uden til at vurdere koncentrationen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i det tilførte KOD bi-opulp som jf. Slambekendtgørelsen skal være overholdt inden tilledning til biogasanlæg-get/rådnetanken. Ligeledes skal det udrådnede produkt (biogødningen) overholde kravværdier på alle parametre beskrevet i Slambekendtgørelsen.

Organisk tørstof (VS) Andelen af tørstoffraktionen, som udgøres af organisk materiale beskrives med den engelske term Volatile Solids (VS, måles via glødetab). Viden om organisk tørstof (VS) er en vigtig parameter, som anvendes til at vurdere det teoretiske biogaspotentiale samt til at vurdere den forventede redukti-onsgrad over rådnetanken. VS indholdet i KOD biopulp må forventes at variere, men vurderes at ud-gøre i omegnen af 85 % af TS i KOD biopulp (se i øvrigt Tabel 1 i Afsnit 4.2.1).

Biogaspotentiale/biogasudbytte Den drivende faktor i forsyningens ønske om at modtage KOD biopulp til udrådning er at kunne pro-ducere mere biogas, som kan udnyttes til el og varme eller sælges som gas. Derfor er det vigtigt, set med forsyningens øjne, at den KOD biopulp som de modtager, har et biogaspotentiale af en gi-ven størrelse.

Side 29 af 89

Der findes en række standardiserede tests, hvorved biogaspotentialet estimeres. Af flere grunde kan disse tests være problematiske og meget lidt anvendelige i den daglige drift:

• Testene forløber over en længere periode på 1-2 måneder og kan derfor kun anvendes bag-udrettet.

• Testene er standardiserede og afspejler ikke nødvendigvis de reelle driftsforhold. • Testene gennemføres som batchtests og tager derfor ikke højde for den kontinuerte drift af

rådnetanksanlægget som praktiseres på renseanlægget. • De standardiserede tests er omkostningstunge. • Testene viser som regel biogaspotentialer, som ligger i omegnen af 25 % højere end det re-

elt opnåede biogasudbytte.

Det er nødvendigt at karakterisere den leverede KOD biopulp efter standardiseret biogaspotentiale-test, men omfanget bør afgrænses til at omfatte tests ved ændringer i sammensætningen af KOD biopulpen. Herunder årstidsvariationer eller såfremt kildematerialet ændrer sig, f.eks. ved tilførsel af større mængder haveaffald.

Et supplement til denne omkostningstunge standardiserede batchtest, er målinger på forholdet TS/VS. TS/VS kan gennemføres standardiseret og akkrediteret og gennemføres indenfor 24 timer. Sammenstilles VS med gennemførte biogaspotentiale test, kan VS fint anvendes som indikator for biogaspotentialet. Dermed skal der fra forsyningens side alene træffes beslutning om, hvor vidt TS/VS testen ligger på niveau med tidligere gennemførte TS/VS test eller ej. Med henvisning til et forventet VS indhold på 85 % af TS vil TS/VS indholdet for KOD biopulp eksempelvis ligge i omegnen af 1,2.

Det anbefales, for yderligere at lette afregningen af KOD biopulp, at sammenholde den gennemfør-te biogaspotentiale test med KOD biopulpens vægt, så afregningen alene sker efter vægt.

Det er vigtigt, at forsyningen indgår i dialog med kommune og affaldsselskab omkring proceduren for prøvetagning og afregning af biopulpen. TS/VS prøver kan eksempelvis udtages som stikprøve, opbevares og tjekkes bagudrettet for en aftalt periode.

Deklarationen kan fint indeholde oplysninger omkring KOD biopulpens biogaspotentiale, så længe forsyningen, i afregningen af KOD biopulpen, er opmærksom på og tager højde for, at biogasudbyt-tet altid vil ligge lavere end potentialet. Det skal selvfølgelig også understreges at sammenhængen mellem biogaspotentiale og praktisk udbytte afhænger af, hvor optimalt forsyningen drifter rådne-tanken.

Metoder til bestemmelse af biogaspotentiale og biogasudbytte er beskrevet i nedenstående fakta-boks.

FAKTABOKS: Biogaspotentiale/biogasudbytte (metan)

Biogasudbyttet (metan) af biopulp fra KOD er praktisk talt umuligt at bestemme i fuld skala, eftersom alle bio-gasanlæg med tilsætning af KOD biopulp, sideløbende tilledes gylle og/eller andre former for restprodukter. En test af udbyttet, vil kræve en dedikeret udrådning af KOD biopulp i et fuldskala biogasanlæg/rådnetank over en længere periode.

Biogasudbyttet (metan) kan i stedet bestemmes i pilotskala, men dette er yderst ressourcekrævende og om-kostningstungt. I praksis, når biogaspotentialet i et substrat skal bestemmes, er bestemmelsen oftest baseret på teoretiske beregning og/eller biogaspotentialetest i batch reaktorer i laboratoriet.

Side 30 af 89

Det er muligt at bestemme biogasudbytter ved følgende metoder (i prioriteret rækkefølge):

1) Fuldskalabestemmelse i biogasanlæg (svært at realisere, se tekst herover) 2) Pilotskalaforsøg med kontinuert tilførsel og udtræk af biomasse 3) Standardiserede laboratorieskala batchforsøg i små reaktorer 4) Teoretisk beregnet biogaspotentiale, f.eks. komponentbaseret (baseret på Buswells formel):

⡛⠱⠷⥤+ ⠴−㨀4 −

䈃2 ︄뀄⠷→⠴2 + 㨀

8 −䈃4 ⡛︄+ ⠴2 −

㨀8 + 䈃

4 ⡛︄⠷뀄

Buswells formel forefindes på en række forskellige former, bl.a. komponentbaseret uden kvælstof (som her-over), med kvælstof samt fraktionsbaseret. Til den fraktionsbaserede formel anvendes følgende forsimplede fraktioner: Kulhydrat (C6H10O5), fedt (C57H104O6) og protein (C5H7NO2) (MST, 2003).

Miljøstyrelsen har i en omfattende undersøgelse fra 2003 (MST, 2003) undersøgt sammenhængen mellem teore-tisk beregnede og målte biogaspotentialer samt biogasudbytter. Middelværdierne for undersøgelsen fremgår nedenfor:

Metan (m3 CH4/ton VSind)

Teoretisk metanpotentiale, komponentbaseret (Buswell) 530

Metanpotentiale, Batch 465

Metanudbytte, Pilotbiogasanlæg 340

Metanudbyttet for KOD biopulp blev bestemt på baggrund af 14 prøver ved bioforgasning i pilot-biogasanlæg. Metanudbyttet varierede i intervallet 300-400 Nm3 CH4/ton VSind, med et gennemsnit på 340 Nm3 CH4/ton VSind. Variationerne kunne i øvrigt ikke henføres til forskellige geografiske områder, type af skraldespand (fæl-les/individuel) eller typen af forbehandlingsteknologi.

Undersøgelsen viser, at de reelle biogasudbytter er betydeligt lavere end de målte biogaspotentialer, som igen er lavere end de teoretisk beregnede værdier. Dette skal være et opmærksomhedspunkt, når der stilles krav til biogaspotentialet hos en leverandør af KOD biopulp.

Hvis sammensætningen af KOD biopulpen ikke kendes, kan 340 Nm3 CH4/ton VSind anvendes som udgangspunkt for forventet biogasudbytte.

Metanudbyttet varierer pga. variationer i sammensætningen af den organiske del af affaldet. Et højt indhold af f.eks. fedt, vil resultere i et højt biogaspotentiale. Variationer i biogaspotentiale på fraktion basis er vist i ne-denstående tabel (modificeret fra MST, 2003):

Cellulose Glukose Stivelse Svinefedt Rapsolie Gelatine

Teoretisk biogaspotentiale, Buswell (Nm3 CH4/ton VSind)

415 373 415 1.005 1.023 410

Realiseret biogaspotentiale, Batch (Nm3 CH4/ton VSind)

389 329 365 872 867 232

Næringsstofindhold Af hensyn til dels gødningsværdien i biogødningen og dels den interne næringsstofbelastning er det interessant at kende næringsstofsammensætningen i det leverede KOD biopulp. Af primær interesse er kvælstof (Total-N) og fosfor (Total-P), og til dels også kalium (K).

Side 31 af 89

Ammoniak (NH3) indgår som en del af total-N. Andelen af fri ammoniak er interessant, da ammoniak kan hæmme metanprocessen og dermed biogasproduktionen. Andelen af ammonium, som findes som frit ammoniak, afhænger i høj grad af pH og temperatur og kan ændre sig meget hurtigt som funktion af disse. Fri ammoniak (NH3) vurderes at være hæmmende ved en koncentration på 50-100 mg/l, og et toksisk niveau opnås allerede mellem 100-200 mg/l (PlanEnergi, 2009).

Svovl (S) Det er relevant at kende svovlindhold i KOD biopulpen, da der under udrådningsprocessen kan dan-nes korrosiv gas, som skal fjernes fra biogassen efterfølgende. For at kunne vurdere rensebehov af gassen er det nyttigt at kende svovlindholdet i den leverede KOD biopulp.

Parametre ift. slambekendtgørelsen Indholdet af tungmetaller i biopulpen skal være kendt inden tilførsel til biogasanlægget, for at kun-ne vurdere om kravværdierne i Slambekendtgørelsen er opfyldt. De relevante tungmetaller er cad-mium (Cd), kviksølv (Hg), bly (Pb), nikkel (Ni), krom (Cr), zink (Zn) og kobber (Cu). Overholder KOD biopulpen ikke en eller flere af disse grænseværdier, må KOD biopulpen ikke ledes til forsyningens rådnetank.

Slambekendtgørelsen fastsætter også grænseværdier for en række miljøfremmede stoffer: LAS, PAH, NPE, DEHP, som skal være overholdt, hvis KOD biopulpen påtænkes tilledt rådnetanksanlæg-get. Se mere om Slambekendtgørelsen i afsnit 5.

Nedenstående eksempel (næste side) illustrerer, hvor meget KOD biopulp bidrager til den endelige kvalitet af biogødningen i relation til miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Denne vurdering skal dog gøres på baggrund af reelle målte værdier for det leverede KOD biopulp.

Øvrige parametre Udover de synlige urenheder, kan der være usynlige urenheder i KOD biopulpen. Dette kan f.eks. være mikroplast, som ikke kan ses med det blotte øje. Der er ingen krav til mikroplast i øjeblikket, men dette kan blive aktuelt pga. meget højt fokus herpå. Der er i dag ikke fastsat en bestemt ana-lysemetode til måling af urenheder, hvillet vurderes at være en forudsætning for eventuelle krav til mikroplast i KOD biopulp.

Miljøstyrelsen ser i øjeblikket nærmere på, hvordan mikroplast håndteres i renseanlæg. Her er der især fokus på, hvor meget der ender i spildevandsslam og hvad der sker med mikroplasten i vores miljø. Det første arbejde med kortlægning af mikroplast i Danmark er foretaget af Miljøstyrelsen (MST, 2015b).

3.4 Afsætning af slutproduktet Afhængig af om modtageren af slutproduktet (biogødning), er konventionel jordbruger eller økolog, stilles der forskellige krav til, hvordan forsyningen håndterer den modtagne biopulp.

Er modtageren konventionel jordbruger, kan KOD biopulpen håndteres sammen med mængden af spildevandsslam, der skal udrådnes på rådnetanken. Er modtageren derimod økolog, skal KOD bi-opulpen håndteres særskilt fra renseanlæggets spildevandsslam.

Side 32 af 89

Eksempel: Bidrag af miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra KOD biopulp

Forudsætninger for beregningseksempel:

- Volumen rådnetank VRT = 2.000 m3 - Mesofil drift (21 dages opholdstid) - Tilførsel af primærslam = 38 m3/d, Bioslam = 38 m3/d, KOD biopulp = 19 m3/d - Nøgletal fra Tabel 1 (Kapitel 4)

Data på tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udrådnet slam og udrådnet KOD biopulp er justeret fra er-faringstal for området, og må forventes at variere. Data på udrådnet slam er gennemsnitsværdier for analy-ser fra hele 2015 fra 10 danske renseanlæg. Data på udrådnet biopulp er gennemsnitsværdier for 3 analyser af KOD biopulp, som er justeret ift. en simuleret udrådning.

Herunder er vist hvor meget hhv. udrådnet slam og udrådnet biopulp hver især bidrager til indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den resulterende biogødning. Bidraget er opgjort som % af grænse-værdierne for hver fraktion, for hhv. tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Udrådnet slam Udrådnet biopulp Resulterende biogødning

% af grænseværdi

Bly, Pb (mg/kg TS) 33 25 31

Bly, Pb (mg/kg TP) 10 30 11

Cadmium, Cd (mg/kg TS) 125 125 125

Cadmium, Cd (mg/kg TP) 40 100 43

Krom, Cr (mg/kg TS) 30 30 30

Kobber, Cu (mg/kg TS) 30 10 25

Nikkel, Ni (mg/kg TS) 67 67 67

Nikkel, Ni (mg/kg TP) 24 80 27

Zink, Zn (mg/kg TS) 20 8 17

Kviksølv, Hg (mg/kg TS) 125 38 102

Kviksølv, Hg (mg/kg TP) 15 20 15

NPE (mg/kg TS) 10 20 13

DEHP (mg/kg TS) 10 20 13

PAH, sum (mg/kg TS) 33 167 68

LAS (mg/kg TS) 9 15 11

Eksempel, Kobber (Cu):

Koncentration af Cu i udrådnet slam = 300 mg Cu/kg TS

Koncentration af Cu i udrådnet KOD biopulp = 100 mg Cu/kg TS

Koncentration af Cu i resulterende biogødning, beregnet = 250 mg Cu/kg TS

Grænseværdi Cu jf. Slambekendtgørelsen = 1.000 mg Cu/kg TS

For langt de fleste forsyninger vil løsningen, hvor KOD biopulp udrådnes sammen med slam, være den oplagte løsning, da kun de færreste forsyninger råder over overskudskapacitet på en separat rådnetank. Separat udrådning af KOD biopulp er derimod potentielt en meget interessant løsning for

Side 33 af 89

de få forsyninger, der råder over et særskilt rådnetanksvolumen, som de ønsker at dedikere til ud-rådning af KOD biopulp.

Separat udrådning af KOD biopulp med afsætning til økologer er interessant for forsyningerne af fle-re grunde. Dels belastes renseanlæggets biologi ikke med kvælstof og fosfor fra rejektvandet, da den udrådnede KOD biopulp ikke afvandes inden bortkørsel, dels belastes renseanlæggets slamhånd-tering ikke med KOD biopulpen. Sidst men ikke mindst er der i dag en markant stigende efterspørg-sel efter næringsstoffer til det økologiske landbrug, hvor økologerne kun i dag har få eller ingen go-de alternativer. Se faktaboks omkring økologernes udfordringer med at få fat i næringsstoffer ne-denfor.

Faktaboks: Økologernes udfordring

Økologiske varer udgør i gennemsnit ca. 8 % i forbrugernes indkøbskurv, og denne andel forventes fortsat at stige. Af de næringsstoffer, der eksporteres fra de økologiske marker til danskernes spisebord, returneres kun en lille andel til de økologiske marker. Skal der fortsat leveres økologiske varer, er der derfor behov for at en større andel af næringsstofferne returneres til økologisk drift (Askegaard, 2015).

I dag sker en stor del af næringsstoftilførslen til de økologiske marker ved tilførsel af konventionel husdyrgød-ning. Som situationen er i dag, er manglen på gødning til økologisk drift årsagen til, at den økologiske vækst står i stampe, og det ser værst ud i Østdanmark, hvor tætheden i dyreenheder er faldende (se kort herunder, Miljøstyrelsen, 2014).

KOD er en interessant næringsstofkilde og særlig interessant for økologerne, fordi KOD er anført på Bilag 1 i ”Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion” (NaturErhvervsstyrelsen, 2015). Bilaget indeholder en liste over ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der er godkendt til brug i økologisk drift.

På konventionelle biogasanlæg iblandes ofte større eller mindre mængder af produkter, der ikke er anført på bilaget, og så kan gødningsproduktet ikke anvendes økologisk. Som håndteringen af KOD ser ud i dag, er der derfor risiko for, at størstedelen af KOD finder vej uden om økologisk landbrug. Af den grund efterspørges det fra økologerne, at der i fremtiden tilbydes løsninger, hvor KOD håndteres separat og dermed kan finde vej til det økologiske landbrug. Her kan en renseanlægsløsning med separat udrådning på rådnetank være særdeles interessant for økologerne (Askegaard, 2015).

Side 34 af 89

4. Teknisk løsning

4.1 Opbygning af renseanlæg med rådnetank(e) De danske spildevandsforsyningers primære opgave er at rense det indkommende spildevand for forureningsstoffer indenfor rammerne af gældende krav, jf. renseanlæggets udledningstilladelse. For renseanlæg med en kapacitet over 5.000 PE stilles en række krav til rensning af forurenende stoffer. De vigtigste forureningsstoffer, der stilles krav til, er organisk stof (BOD og COD), kvælstof (Total N) og fosfor (Total-P). Et renseanlæg er vist skematisk i Figur 6, som et eksempel på et kom-munalt 2-trins renseanlæg med rådnetank. Figuren viser også et eksempel på tilledning af KOD bi-opulp fra et forbehandlingsanlæg.

Figur 6: Principskitse af et kommunalt 2-trins renseanlæg med rådnetank og tilledning af KOD biopulp.

2-trins renseanlæg er karakteriseret ved to forskellige behandlingstrin. I primærtrinnet (PT) foreta-ges forbehandling af spildevandet og udtag af primærslam. I det efterfølgende trin sker den biologi-ske rensning og klaring af spildevandet inden udløb samt udtag af biologisk overskudsslam. Rensean-læg uden rådnetank og enkelte renseanlæg med rådnetank er etableret som 1-trins anlæg, dvs. at de ikke har et forbehandlingstrin med udtag af primærslam. Renseanlæg opbygget med to trin har typisk en bedre energibalance end 1-trins anlæg, idet primærslam har et betydeligt højere biogas-potentiale.

Principskitsen viser hovedprocesserne i et renseanlæg med rådnetank(e). Fra primærtrinnet opkon-centreres primærslammet typisk i en koncentreringstank inden tilledning til rådnetank, og den del af det biologiske overskudsslam, som ikke recirkuleres til den biologiske del af renseanlægget (re-

Side 35 af 89

turslam), opkoncentreres typisk vha. en afvandingsenhed inden tilledning til rådnetank. Efter ud-rådning i rådnetanken, afvandes slammet inden bortskaffelse på landbrugsjord. Enkelte anlæg af-brænder slammet, men for at kunne bidrage til opfyldelse af ressourcestrategiens målsætninger, er det en forudsætning af slammet afsættes til landbrug.

Tilkørsel af KOD biopulp er vist i venstre del af Figur 6. KOD biopulpen vil typisk modtages fra en leverandør, som har forbehandlet KOD’en til en biopulp. Inden tilledning til rådnetanken, er der skitseret en modtagetank, hygiejniseringsanlæg og en eftersorteringsenhed. Der er også den mulig-hed, at KOD biopulpen er hygiejniseret, når det leveres til renseanlægget, dette vurderes dog at være mindre sandsynligt. Hvad en sådan implementering har af anlægsmæssige konsekvenser og konsekvenser i driften gennemgås i det følgende afsnit.

4.2 Anlægs- og driftsmæssige konsekvenser I forbindelse med tilførsel af KOD biopulp til rådnetanke, er der en række anlægs- og driftsmæssige konsekvenser, som der skal tages hånd om. Disse er kort berørt under rammebetingelserne (afsnit 1), og mere udførligt beskrevet herunder.

4.2.1 Nøgletal for KOD biopulp samt primær- og bioslam Eftersom KOD biopulp er en anden type materiale, end det der normalt håndteres på rådnetanke, er det vigtigt at vurdere især den ekstra organiske belastning, tørstofbelastning, kvælstofbelastning samt det øgede biogasudbytte (regnet som metan), som KOD biopulpen forårsager.

Data for KOD biopulp er sammenstillet med data for primærslam og bioslam, som er de to materia-ler som oftest udrådnes i rådnetanke på renseanlæg, se Tabel 1. Alle tal er vurderede på baggrund af litteratur- og erfaringsværdier. Der kan være betydeligt variationer på en række af værdierne, især på biogasudbyttet (regnet som metan).

Side 36 af 89

Tabel 1: Nøgletal for primærslam, bioslam og KOD biopulp.

Parameter* Enhed Primærslam Bioslam Biopulp

(Opkoncentreret) (Forafvandet) (KOD) TS % 3-6 (4) 4-7 (6) 15-20 (16)

TS omsætning % 40 25 70

VS % af TS 75 70 85

VS omsætning % 55 35 85

Kvælstofindhold % af TS 2 6 3

Kvælstofindhold kg N/ton vådvægt 0,8 3,6 4,8

Fosforindhold % af TS 1-1,5 (1) 1,5-3,5 (3) 0,5

Fosforindhold kg P/ton vådvægt 0,6 1,8 0,8

COD indhold kg COD/kg VS 1,75 1,5 -

Biogasudb. (metan), COD Nm3 CH4/ton COD, oms. 350** 350** -

Biogasudb. (metan), COD omr. Nm3 CH4/ton COD, ind 193 123 -

Biogasudb. (metan), VS Nm3 CH4/ton VS, ind 337 184 340**

Biogasudb. (metan), 1 ton TS Nm3 CH4/ton TS, ind 253 129 289

Biogasudb. (metan), 1 ton vv.*** Nm3 CH4/ton vv.,ind 10 8 46

* Alle tal med sort skrift er nøgletal, og tal i parentes er valgte værdier i beregnede eksempler. Alle tal med blå skrift er beregnede værdier, baseret på nøgletallene. Alle nøgletal er vurderet på bag-grund af litteratur- og erfaringsværdier. Der kan være betydeligt variationer på en række af værdi-erne. **Biogasudbytter er baseret på værdier fra MST (2003), se forklaring i tekst nedenfor. ***vv.: vådvægt

4.2.2 Rådnetank Dimensionering af rådnetanken(e) foretages på baggrund af mængden af materiale, der skal tilfø-res, ønsket opholdstid og ønske om hvilken temperatur, anlægget skal drives ved.

Opholdstid Rådnetanke dimensioneres primært ud fra ønsket om en bestemt opholdstid. Opholdstiden (Hydrau-lic Retention Time, HRT) er defineret som volumenet af rådnetanken (VRT) divideret med tilførslen af materiale per dag (Qind): HRT = VRT / Qind. HRT skal være tilstrækkelig høj, således at metan-bakterierne har tid til at vokse. Den optimale opholdstid afhænger af temperaturen i rådnetanke.

Mesofile bakterier er den primære bakteriegruppe i intervallet 15-45 °C, og mesofil udrådning fore-går typisk ved 35-40 °C. Den optimale opholdstid i en mesofil drevet rådnetank er i omegnen af 21 dage. Termofile bakterier er den primære bakteriegruppe i intervallet 40-65 °C, og termofil udråd-ning foregår typisk ved 50-55 °C. Den optimale opholdstid i en termofilt drevet rådnetank er i om-egnen af 12 dage.

Det er ikke ualmindeligt, at rådnetanke i Danmark er underbelastede, hvilket kommer til udtryk ved, at de drives med lange opholdstider. Lange opholdstider giver marginalt mere omsætning af organisk materiale og dermed højere biogasproduktion, men det kan langt bedre betale sig at redu-

Side 37 af 89

cere opholdstiden til 21 og 12 dage for hhv. mesofil og termofil drift, og så tilføre mere biomasse og dermed udnytte volumenet bedre.

Belastning af rådnetank Ved tilførsel af biomasse til en rådnetank skal der ligeledes tages højde for den organiske belastning af tanken. Normalt anvendes betegnelsen Organic Loading Rate (OLR), som udtrykkes i kg VS/m3 re-aktorvolumen/d. Denne belastningsrate er typisk begrænset af akkumuleringsraten af toksiske stof-fer, primært ammonium eller raten for udvaskning af metanbakterierne. En typisk design OLR for mesofile rådnetanke er 1,9-2,5 kg VS per m3 per dag og den maksimale OLR er typisk på 3,2 kg VS per m3 per dag (WEF, 2010). For termofile rådnetanke er den maksimale OLR højere, typisk dobbelt så høj som for mesofile systemer.

PlanEnergi (2009) angiver et spænd på den organiske belastning, baseret på COD belastning på 1-6 kg COD per m3 per dag. Tilføres der mere, er der risiko for, at metanbakterierne ikke kan omsætte de organiske syrer, som dannes i processen, og dermed risikeres det, at processen løber sur.

Herunder vises et eksempel på organisk (VS) belastning ved tilførsel af KOD biopulp til en (underbe-lastet) rådnetank. Dette eksempel samt alle øvrige eksempler i denne KOD håndbog skal anses for værende vejledende, se nedenstående faktaboks.

FAKTABOKS: Beregningseksempler

Eksemplerne i dette afsnit er vejledende og udgør alene en rettesnor i forhold til størrelsesordener på de af-ledte konsekvenser ved tilsætning af KOD biopulp til renseanlæggets rådnetank. En egentlig konsekvensvurde-ring bør foretages ud fra forholdene og forudsætningerne på det aktuelle renseanlæg.

Eksempel: Organisk belastning (OLR) af rådnetank (fortsat fra tidligere eksempel): Forudsætninger for beregningseksempel:

- Nøgletal i Tabel 1 - Volumen af rådnetanke = 2.000 m3 - Tilførsel af: primærslam = 38 m3/d, bioslam = 38 m3/d, KOD biopulp = 19 m3/d

VS belastning, Primærslam = 1.140 kg VS/d VS belastning, Biologisk slam = 1.596 kg VS/d VS belastning, KOD biopulp = 2.584 kg VS/d Organisk belastning (OLR), slam = 1,4 kg VS/m3/d Organisk belastning (OLR), slam + KOD biopulp = 2,7 kg VS/m3/d

Eksemplet herover viser, at tilførsel af selv en relativt lille volumenmæssig andel af KOD biopulp, udgør en meget stor del af den organiske belastning af rådnetanken. En rådnetank, hvor 20 % af til-førslen (flowmæssigt) udgøres af KOD biopulp, vil under de ovenstående forudsætninger få en eks-tra VS belastning på tæt ved 100 %. I eksemplet stiger den organiske belastning (OLR) fra 1,4 til 2,7 kg VS/m3/d, hvilket er noget tættere på den maksimale anbefalede OLR (nøgleværdi på maks. 3,2 kg VS/m3/d).

Side 38 af 89

Den tørstofmæssige belastning skal også vurderes, idet KOD biopulp har et meget højere tørstofind-hold end slam. Eksemplet herunder viser, hvilken påvirkning KOD biopulp tilsætning har på det sam-lede tørstofindhold i tilløb til rådnetanken, samt inde i rådnetanken. Dette kan sætte store krav til de mekaniske dele i slamsystemet, især tilløbspumperne. For omrørerne i rådnetanken er der min-dre påvirkning, idet omsætningen af KOD biopulp er høj og derfor bidrager i mindre omfang til tør-stofkoncentrationen inde i rådnetanken.

Eksempel: Tørstofbelastning af rådnetank (fortsat fra tidligere eksempel): Forudsætninger for beregningseksempel:

- Nøgletal i Tabel 1

Beregnet tørstof i tilløb til rådnetank: % TS, slam, indpumpet = 5,0 % TS % TS, slam + KOD biopulp, indpumpet = 7,2 % TS Beregnet tørstof inde i rådnetank: % TS, slam, i rådnetank = 3,5 % TS % TS, slam + KOD biopulp, i rådnetank = 3,7 % TS

Eksemplet viser, at tørstofindholdet i tilløbet til rådnetanken stiger betragteligt fra 5,0 til 7,2 % TS, hvilket stiller krav til indpumpningskapaciteten. Tørstofindholdet inde i rådnetanken bliver derimod ikke betydeligt højere, idet omsætningshastigheden af KOD biopulp er høj. Det vurderes, at der kun i tilfælde, hvor f.eks. omrøringen i rådnetanken i forvejen er udfordret, kan opstå problematiske situationer ved tilsætning af KOD biopulp med højt tørstofindhold.

En anden parameter, som bør vurderes er kvælstofbelastningen. I vandige opløsninger findes ammo-niak (NH3) altid i ligevægt med ammonium (NH4

+), og ligevægten bestemmes af temperaturen, sur-hedsgraden og pH. Ligevægten forskydes mod NH3 ved høj pH, og miljøet bliver derfor mere giftigt for bakterierne. Ligeledes forskydes mod NH3 ved højere temperaturer, hvilket betyder, at termofi-le rådnetanken er mere udsat for kvælstofhæmning end mesofile rådnetanke.

Normalt optræder proceshæmning med høj N-belastning i input, og der tilstræbes for mesofile pro-cesser at ligge under 8 kg N/ton vådvægt. For termofile processer tilstræbes at ligge under 4 kg N/ton vådvægt. Disse maks. værdier angiver situationer med startende hæmning, så kvælstofbe-lastningen skal gerne lægge noget lavere end nøgletallene.

Eksempel: Kvælstofbelastning af rådnetank (fortsat fra tidligere eksempler): Forudsætninger for beregningseksempel:

- Nøgletal i Tabel 1

N belastning, primærslam = 0,8 kg N/ton vådvægt N belastning, bioslam = 3,6 kg N/ton vådvægt N belastning, KOD biopulp = 4,8 kg N/ton vådvægt N, nøgletal slam = 2,2 kg N/ton vådvægt N, nøgletal slam + KOD biopulp = 2,7 kg N/ton vådvægt

Side 39 af 89

Eksemplet viser, at tilførsel af selv en relativt lille andel af KOD biopulp resulterer i en betydelig stigning i kvælstofbelastning af rådnetanken fra 2,2 til 2,7 kg N/ton vådvægt, eller hvad der svarer til ca. 20 %. Der er dog stadig langt op til den maksimalt anbefalede kvælstofbelastning på 8 kg N/ton vådvægt for mesofile rådnetanke. Der kan især på termofile rådnetanke opstå problemer med kvælstofbelastning ved for høj tilførsel af KOD biopulp. Eksemplet viser også, at bioslam bidra-ger i meget højere grad til kvælstofbelastningen ift. primærslammet, grundet det højere kvælstof-indhold.

Forholdet imellem andelen af slam og andelen af KOD biopulp skal specificeres for den enkelte råd-netank. Forholdet vil bl.a. afhænge af tørstofindholdet af det materiale, som allerede tilføres til rådnetanken og tørstofindholdet i KOD biopulpen. Hvor tæt på kapaciteten en rådnetank kan bela-stes vil også i høj grad afhænge af niveau af monitering og styring. Jo tættere driften styres og overvåges, jo tættere på kapacitetsgrænsen, kan rådnetanken belastes. Ovenstående beregningsek-sempler understreger vigtigheden i at gennemføre grundige beregninger inden implementering af løsning, hvilket kan forudsætte at der gennemføres supplerende prøvetagnings- og analysepro-grammer for at have et tilstrækkeligt datagrundlag.

Opstartsperiode samt krav til styring Når forsyningen har besluttet sig for at modtage KOD biopulp, anbefales det, at opstartsperioden nøje planlægges. Indpumpning af KOD biopulp skal ske i et tempo, så de metandannende bakterier kan nå at formere sig. Sker dette ikke, er der risiko for stormgæring, da det syredannende trin er hurtigere end metan trinnet.

Det anbefales derfor at fortage en successiv indpumpning, hvor der startes med en relativt lille ind-pumpning efterfulgt af en gradvis forøgelse af mængden i løbet af de første par uger. Der bør udar-bejdes en indpumpningsplan, som tager højde for, at rådnetanken ikke overbelastes.

Til kontrol af indkøringen bør der igangsættes et måleprogram, med daglige målinger af total alka-linitet (TA, målt som CaCO3) og flygtige syrer (FS, målt som eddikesyre, HAc). I en velfungerende rådnetank vil HAc typisk være omkring 300 mg HAc/l, mens alkaliniteten typisk vil være i området 2.500-4.000 mg CaCO3/l. Normalt anvendes forholdet mellem FS og TA (målt i mekv/l) som udtryk for stabiliteten af processen:

FAKTABOKS: Rådnetankstilstand alkalinitet og flygtige syrer

FS/TA < 0,3 Normalt driftsområde. En stigning er en indikator for øget overvågning 0,3 < FS/TA < 0,5 Ustabil drift med forhøjede værdier af FS til følge FS/TA > 0,5 Meget ustabil drift. Ved FS/TA ≥ 1 ophører gasproduktionen

Hvis der observeres stabile forhold efter de første 5-7 dage, kan måleintensiteten sættes ned til hver anden eller hver tredje dag. Optimale forhold for de metandannende bakterier er i området pH 6,8-7,2. pH er ikke en god/tilstrækkelig indikator for påbegyndende forsuring, da pH ændrer sig se-nere end alkalinitet og flygtige syrer. Måling af en for lav pH værdi er som regel et tegn på, at pro-cessen allerede er kørt sur, og dermed er det for sent at stabilisere udrådningsprocessen. Resultatet af en forsuring er, at udrådningsprocessen går fuldstændig i stå og at processen skal igangsættes på ny.

Side 40 af 89

Processen fra en normal driftstilstand i en rådnetank (før tidspunktet A) til en tilstand, hvor rådne-tanken er holdt op med at fungere (ved tidspunktet C) er vist i Figur 7 (Henze et al., 2010).

Figur 7: Principskitse for normal driftstilstand (A) til tilstand hvor rådnetanken ikke længere fungerer (C) (Henze et al., 2010).

Det anbefales, at ovenstående parametre jævnligt moniteres som en almindelig driftsopgave ved kontinuerlig tilførsel af KOD biopulp til rådnetanke. I det hele taget anbefales øget monitering og styring, når rådnetankens kapacitet udnyttes til eller nær kapacitetsgrænsen.

4.2.3 Gassystem Ved tilførsel af KOD biopulp produceres der mere biogas i rådnetanken, og det er derfor altafgøren-de at gassystemet har den fornødne kapacitet, og at den ekstra producerede gasmængde kan udnyt-tes. Med gassystemet menes alle rørføringer, gaslagertank, gasrensningssystem, gasfakkel, sikker-hedsventiler samt enheder til udnyttelse af gassen.

Side 41 af 89

Den mest almindelige måde at udnytte gassen på er i gasmotorer (med produktion af el og varme) og/eller gaskedler (med produktion af varme). Enkelte forsyninger sender biogassen direkte, eller via opgradering, til naturgasnettet. Opgradering kan på nuværende tidspunkt ikke betale sig på de fleste renseanlæg, idet der skal en relativt stor mængde gas til, at det økonomisk hænger sammen.

En anden men ikke så anvendt måde at ”udnytte” gassen på, er at sende den direkte til et nærlig-gende biogasanlæg, og dermed lade gassen indgå som en lille del af den samlede gasmængde, som så bliver udnyttet sammen med resten af den producerede biogas fra biogasanlægget.

En betragtning er, at rentabiliteten er tvivlsom, hvis hele gassystemet skal udvides for at kunne modtage KOD biopulp. Det skal dog understreges, at en restkapacitet på rådnetankskapaciteten i langt de fleste tilfælde følges af en restkapacitet i det øvrige gassystem, herunder rørføring, gasla-ger samt enheder til udnyttelse af gassen.

Gassystemet er dimensioneret ud fra en forventet gasproduktion. Gasproduktionen er forudsat at skabe et defineret tryk gennem hele gassystemet fra rådnetank frem til gaslager og til gassen om-sættes eller afsættes. Netop et korrekt tryk i gassystemet er centralt for, at gassystemet fungerer som ønsket. Hvis gasproduktionen øges til mere end gassystemet er dimensioneret for, er den første flaskehals rørsystemet fra rådnetanken til gaslager. En højere gasproduktion betyder et højere flow gennem rørsystemet og dermed øget tryktab. Bliver tryktabet for stort, kan det betyde, at en del af den producerede gasmængde vil aflastes gennem sikkerhedsventilen på rådnetanken. Det er derfor afgørende, at netop rørsystemet er dimensioneret, så den ekstra gasmængde kan transporteres til gaslageret.

Næste flaskehals i gassystemet er selve gaslageret. Gaslageret skal have en størrelse, så det udlig-ner gasproduktionen over tid. Er gaslageret for lille, aflastes biogassen til fakkel. Gaslageret skal have en størrelse, der sikrer, at peak-produktionen af gas, i perioder, hvor der ikke er brug for det eller i situationer, hvor evt. gasmotor serviceres eller lignende, i videst muligt omfang kan oplagres og anvendes senere. I forbindelse med servicering, kan der være tale om perioder på flere dage og endda uger, og her vil gaslageret sjældent være stort nok. Ved indkøb af gasmotor, skal denne di-mensioneres tilstrækkelig stor til at kunne håndtere peak-produktion af gas, hermed er der ikke brug for et stort gaslager.

Sidst men ikke mindst skal den ekstra producerede gas kunne udnyttes eller afsættes, før tilførsel af KOD biopulp bliver en rentabel løsning.

Eksemplet herunder viser størrelsesordner for det potentielle biogasudbytte for hhv. slam og KOD biopulp.

Eksempel: Biogasudbytte (regnet som metan) (fortsat fra tidligere eksempler): Forudsætninger for beregningseksempel:

- Nøgletal i Tabel 1

Forventet gasudbytte, primærslam, = 384 Nm3 CH4/d Forventet gasudbytte, bioslam = 294 Nm3 CH4/d Forventet gasudbytte, KOD biopulp = 879 Nm3 CH4/d

Eksemplet herover viser, at der potentielt set produceres meget biogas ved tilledning af KOD bi-opulp til rådnetanke. Den forventede biogasproduktion fra KOD biopulp udgør i eksemplet 56 % af

Side 42 af 89

det samlede biogaspotentiale, eller hvad der svarer til en forøgelse på 130 % ved blot 20 % tilførsel af KOD biopulp (flowmæssigt). Dette stiller store krav til kapaciteten af hele gassystemet.

4.2.4 Slambehandling Ved slambehandling menes håndtering af det afgassede materiale (slam/KOD biopulp = biogødning) fra rådnetanken, indtil det køres på landbrugsjord, samt håndtering af rejektvand, som produceres ved slutafvandingen.

Rørføring Fra rådnetanken skal dimensionen af de eksisterende rør, som fører biogødningen til afvanding, væ-re stor nok til at kunne håndtere den ekstra mænge af materiale. Det samme skal de enkelte rørfø-ringer imellem afvandingsenhed og slamlager samt for udpumpning af slam.

Slamafvanding Slamafvandingsenheder på renseanlæg er typisk dimensioneret på baggrund af både flow og tørstof-belastning. Selv om KOD biopulp er kendetegnet ved at være letomsætteligt med en stor omsæt-ningsgrad, vil en tilførsel af KOD biopulp alt andet lige betyde en øget mængde af biogødning. I ek-semplet herunder estimeres de mængder af biogødning, som kan forventes ved udrådning af pri-mærslam, bioslam og KOD biopulp.

Eksempel: Mængder af biogødning (fortsat fra tidligere eksempler): Forudsætninger for beregningseksempel:

- Nøgletal i Tabel 1 - Slutafvanding af biogødning til 20 % TS

Efter afvanding, til landbrugsjord: Biogødning, primærslam = 912 kg TS/d (4,6 ton vådvægt/d) Biogødning, bioslam = 1.710 kg TS/d (8,6 ton vådvægt/d) Biogødning, KOD biopulp = 912 kg TS/d (4,6 ton vådvægt/d)

Eksemplet viser, at det udrådnede KOD biopulp udgør 26 % af den samlede mængde biogødning til landbrugsjord.

Rejektvandsrensning Når biogødningen afvandes efter udrådning, skilles den vandige del fra tørstoffraktionen. Den vandi-ge del benævnes rejektvand. Rejektvandet vil indeholde en betydelig del af det kvælstof og fosfor, som var bundet i slammet, og som frigives ved anaerob udrådning. Især kvælstof, på ammonium-form, kan belaste renseanlæggets biologiske del og kræver tilførsel af ilt og organisk stof for om-sætningen til nitrat og videre til frit kvælstof. Dette er nødvendigt for ikke at belaste recipienten med ammonium og for at renseanlægget stadig overholder kravene i udledningstilladelsen. Enkelte renseanlæg benytter sig i dag af separat rejektvandsrensning, for netop at reducere belastningen af det biologiske rensetrin. Separate rejektvandsrensningsteknologier anvender som regel variationer af Anammox teknologien. Fælles for alle Anammox teknologier er, at de kan fjerne kvælstof fra re-jektvandet i systemer med COD begrænsning (lave COD/N forhold).

Side 43 af 89

Eftersom tilførsel af KOD biopulp medfører en tilsvarende stor mængde af kvælstof, skal det biolo-giske rensetrin eller det separate rejektvandsrensningssystem have ekstra kapacitet til denne be-lastning. Kapaciteten af eventuelle anlæg til genvinding af næringsstoffer skal ligeledes vurderes.

Typisk regnes der med, at 50 % af det tilførte kvælstof i slammet, frigives igen i rådnetanken. For KOD biopulp antages det, at 75 % af det tilførte kvælstof i KOD biopulpen, frigives igen. En del af det frigivne kvælstof bliver ledt væk fra anlægget med det afvandede slam, men størstedelen vil findes i rejektvandet.

Eksempel: Rejektvandshåndtering, N frigivelse (fortsat fra tidligere eksempler): Forudsætninger for beregningseksempel:

- Nøgletal i Tabel 1 - Nøgletal i teksten i afsnit ”rejektvandsrensning” - 85 % af det frigivne N ender i rejektvandet

N i rejekt, primærslam = 12,9 kg N/d N i rejekt, bioslam = 58,1 kg N/d N i rejekt, KOD biopulp = 58,1 kg N/d N i rejekt, total = 129 kg N/d

Eksemplet viser, at der tilføres en ekstra kvælstofbelastning fra KOD biopulpen til rejektvandet på 58 kg N/d, svarende til ca. 5.000 PE. Dette udgør ca. 45 % af den totale kvælstofmængde i rejekt-vandet. Omsætning (beluftning) af rejektvandet i ovenstående eksempel koster i omegnen af 50-80 kWh/d afhængig af typen af beluftningsudstyr.

Renseanlæggets biologiske del skal både have den fornødne beluftningskapacitet til nitrifikation og volumenkapacitet til denitrifikation. Den øgede mængde rejektvand vil, hvis det tilledes et aktiv slamanlæg, reducere COD/N forholdet, og dette kan skabe problemer, hvis der i forvejen er COD begrænsning.

Tilsvarende vil tilførsel af KOD biopulp betyde, at rejektvandet vil indeholde højere koncentrationer af fosfor. Den mængde, som frigives, varierer med forholdene på anlægget, men følgende værdier kan anvendes som udgangspunkt:

• Primærslam: 15 % af P frigives • Bioslam: 15 % af det assimilerede P og 60 % af det biologisk indbyggede P (bio-p) frigives • KOD biopulp: 25 % af P frigives

En del af det frigivne fosfor bliver ledt væk fra anlægget med det afvandede slam, men størstede-len vil findes i rejektvandet.

Fosformængden ledes med rejektvandet tilbage til hovedanlægget, hvor det fjernes kemisk eller biologisk. Denne mængde skal tilsvarende kvælstofmængden fra rejektvandet indgå i overvejelser-ne, når kapaciteten af renseanlægget vurderes. En større fosforbelastning af renseanlægget vil be-tyde, at den biologiske fosforfjernelse skal optimeres eller alternativt, at fosformængden fældes kemisk med øget kemisk slamproduktion til følge.

Side 44 af 89

Eksempel: Rejektvandshåndtering, P frigivelse (fortsat fra tidligere eksempler): Forudsætninger for beregningseksempel:

- Nøgletal i Tabel 1 - Nøgletal i teksten i afsnit ”rejektvandsrensning” - 85 % af frigivet P ender i rejektvandet (resten i afvandet slam) - Biologisk slam: Kemisk fældning står for 40 % af P fjernelsen, de resterende

60 % fjernes biologisk (bio-p) og assimilation i mikroorganismerne - Kemisk slam forudsættes at udgøre 150 kg TS/d.

P indhold, primærslam = 15 kg P/d P indhold, bioslam = 68 kg P/d (kemisk: 27 kg P/d) P indhold, KOD biopulp = 15 kg P/d P i rejekt, primærslam = 1,9 kg P/d P i rejekt, bioslam (assimileret) = 4,1 kg P/d P i rejekt, bioslam (Bio-P) = 4,6 kg P/d P i rejekt, KOD biopulp = 3,2 kg P/d P i rejekt, total = 13,9 kg P/d I eksemplet, udgør fosforfrigivelsen fra KOD biopulp 23 % af den samlede frigivelse.

Slamlager Almindeligvis er slamlageret dimensioneret efter mængden af overskudsslam som bestemmes af tør-stofmængden og afvandingsgraden. I håndteringen af biogødning på slamlager skal der alene tages højde for den øgede mængde biogødning, således at renseanlægget stadig overholder krav til rådig-hed over min. 9 måneders lagerkapacitet internt på anlægget eller uden for anlægget som beskre-vet i Slambekendtgørelsen.

Afsætning af udrådnet biomasse KOD biopulp har en høj omsætningsgrad og dermed en lille produktion af biogødning i forhold til massen, der tilsættes rådnetanken. Uanset den høje omsætningsgrad betyder KOD tilsætningen til rådnetanken, alt andet lige, at der vil være en større mængde afgasset biomasse (biogødning), som skal bortskaffes til landbrugsjord. Det skal derfor undersøges, om der er mulighed for at afsætte den ekstra mængde til landbrugsjord.

4.2.5 Lugt Lugtgener fra renseanlægget skal undgås. Anlægsdele/installationer, der giver anledning til lugt, skal indkapsles eller overdækkes med punktudsugning til lugtbehandlingsanlæg. Lugtgener kan især skabes i forbindelse med modtagelse af KOD biopulp på renseanlægget.

Renseanlægget skal overholde de fastsatte krav til lugt, som er i overensstemmelse med Miljøstyrel-sens vejledning nr. 4/1985. Heri beskrives blandt andet opfattelse af lugt, måling af lugt og foran-staltningen til reduktion af lugt.

4.3 Behov for nye tekniske installationer på renseanlægget For renseanlæg, der ønsker at udrådne KOD biopulp på deres rådnetanksanlæg, er der behov for at etablere en række tekniske installationer, der muliggør modtagelse, transport og indfødning på råd-

Side 45 af 89

netanksanlægget. De nødvendige tekniske installationer gennemgås i det følgende og er skitseret i Figur 8.

Figur 8: Principielt procesdiagram for håndtering af KOD i forsyningsregi

Renseanlægget vil almindeligvis modtage KOD på en af følgende 2 måder:

1. Fra ekstern operatør, der har forbehandlet KOD fra husholdningerne til KOD biopulp, eller 2. direkte fra indsamlingen, hvor renseanlægget selv forestår forbehandlingen

For langt de fleste forsyninger vil det være mest oplagt at modtage forbehandlet (og evt. hygiejni-seret) KOD, som en KOD biopulp leveret til anvendelse på rådnetanken. Forbehandlingen af KOD fo-retages i det tilfælde ved anden ekstern operatør, inden det leveres til forsyningen. Det vurderes realistisk, at større forsyninger, eller flere forsyninger i samarbejde, selv kan modtage den indsam-lede KOD direkte, og selv udføre forbehandling, inden tilledning til rådnetank.

Vælger renseanlægget at modtage den indsamlede KOD direkte, og dermed selv står for forbehand-lingen, er det nødvendigt at oprense og pulpe den indsamlede KOD før tilsætning til rådnetanken. Ved oprensningen fjernes fejlsorteret affald, glasskår, metal, plastik mv., og der tilsættes vand, hvorfor mængden af KOD biopulp typisk vil være i omegnen 1,5 større end KOD-mængden. Mængder af tilsat vand samt fjernelse af fejlsorteringer afhænger af den valgte forbehandlingsmetode.

4.3.1 KOD modtaget som biopulp Modtages KOD som forbehandlet KOD biopulp til renseanlæggets modtageanlæg, skal pulpen via blandepumpe videre til hygiejnisering og neddeling/eftersortering, før indfødning på rådnetanken. En principskitse, hvor der modtages KOD biopulp direkte fra pulpanlæg er vist i Figur 9.

Side 46 af 89

Figur 9: Principskitse for modtagelse af KOD biopulp fra centralt pulpanlæg.

Behovet for eftersortering og neddeling vil være afhængigt af kvaliteten af den modtagne KOD bi-opulp.

Aflæsning og modtagetank Den færdige KOD biopulp leveres til renseanlæggets modtagetank. KOD biopulpen er med et tørstof på 15-20 % TS pumpbar over kortere afstande, men vil tendere til at lagdele hurtigt. Modtagetan-kens primære formål er at agere som modtage- og udligningsvolumen. Modtagetanken etableres med konisk bund for udtag af KOD biopulp til videre håndtering over blandpumpe. For at sikre en god opblanding i modtagetanken samt hindre at pulpen lagdeles, stivner eller danner prop på grund af fedtindholdet, er det nødvendigt i sekvenser at ompumpe/omrøre, før KOD biopulpen pumpes videre i systemet. Af disse grunde er det også en forudsætning for en god drift, at KOD biopulpen ikke efterfølgende pumpes over længere distancer, før den er fortyndet/opblandet til et lavere TS indhold. Det vil være en fordel med en isoleret modtagetank, således at pulpen kan holdes frostfri og evt. lettere opvarmet af hensyn til pumpbarheden.

Da KOD biopulpen modtages med et tørstof på 15-20 % TS, anbefales det at placere modtagetanken over terrænniveau, så transporten af KOD biopulp fra modtagetanken over til blandpumpen lettes mest muligt.

Af hensyn til drift af hygiejniseringsenhed og ikke mindst rådnetankens drift er det mest hensigts-mæssigt at mellemlagre/udligne mængden af KOD biopulp, så både hygiejniseringsenhed og rådne-tank belastes og driftes jævnt. Modtagetanken agerer derfor, udover modtageanlæg, buffertank, således at det er muligt at udjævne belastningen.

Dimensioneringen af modtagetanken afhænger af en række forhold, herunder hvor store mængder, hvor ofte og i hvor store portioner KOD biopulpen leveres. Således vil kombinationen af store mængder, der leveres sjældent og i store portioner betyde, at volumenbehovet i modtagetanken bliver stort. Tilsvarende øges volumenbehovet, såfremt forsyningen ønsker ekstra sikkerhed, og modtageanlægget skal kunne rumme 2-3 dages tilkørsel (eksempelvis over en weekend), uden at modtagetanken tømmes. Som minimum skal et modtageanlæg kunne modtage 2-3 tanklæs af 30-35 m3, det vil sige ca. 60-100 m3. KOD biopulpen vil have en tendens til at reagere biologisk, med risiko for både metandannelse og skumning, hvorfor modtagetanken bør udformes med rigeligt dimensio-neret overløb, med ventilation tilsluttet lugt- eller gassystem.

Ved etablering af modtagefaciliteter for KOD biopulp, skal disse indrettes således, at køretøjer og arealer hensigtsmæssigt kan rengøres. På biogasanlæg er det normalt et krav, at af- og pålæsning af

Side 47 af 89

tankbiler sker indendørs, samt at modtagetank og -hal indrettes således, at fortrængningsluft kan lugtbehandles. Hallen skal rumme ventilationsanlæg samt vaskeanlæg for rengøring af lastbiler. Af sikkerhedsmæssige årsager er det vigtigt i udformningen af modtageanlægget, at der i designet af denne tages højde for eventuel metanudvikling allerede på dette trin og tage de rette forholdsreg-ler i forhold til ventilation/lugtbehandling.

Ovenstående krav til modtagefaciliteter er normalt ikke krævet eller opfyldt på renseanlæg, men må forventes delvist overført, såfremt tilførsel af anden biomasse, som KOD biopulp bliver udbredt. Der kan være en god logik i at tænke reduktion af lugtgener ind i sin modtageløsning, så eventuelle naboer ikke generes af det nye tiltag. Det anbefales som minimum, at der udføres en udendørs af-læsseplads med fast bund og opsamling af spild og vaskevand til modtageanlæg, samt at sikre, at rør og tanke er udført tæt og helst med udluftning af fortrængningsluft via lugtfilter.

Opblanding og fortynding Høj tørstofkoncentration i det tilledte KOD biopulp kan resultere i, at pumper til og fra rådnetanken samt omrøring i rådnetanken belastes, hvorfor opblanding og fortynding anbefales. Fra modtagetan-ken ledes KOD biopulpen videre til blandepumpen, hvor yderligere findeling og fortynding med f.eks. spildevand eller afgasset væske fra rådnetanken finder sted. KOD biopulpen, der leveres med 15-20 % TS, fortyndes i dette trin til et tørstofindhold på ca. 10-12 % TS. Til hvilken TS indhold KOD biopulpen skal fortyndes, fastsættes ud fra rådnetankens udformning, herunder særligt begrænsnin-ger i omrøringen.

Det vurderes, at eksisterende rørværker vil kunne håndtere KOD biopulpen ved et TS indhold i den tilførte biomasse på 10-12 %, men dette bør undersøges for det konkrete anlæg. Et TS indhold på 10-12 % er fortsat højere end normalt slam, hvorfor man skal være opmærksom på øget belastning og slitage.

Opblanding og fortynding ved blandepumpe kan foregå ved tilsætning af en af flere fraktioner fra renseanlæggets drift. Fordele og ulemper ved hver fraktion er listet nedenfor:

• Renset spildevand o Fordele: Indeholder små mængder næringsstoffer (N og P) og belaster dermed ikke

rådnetanken unødvendigt. o Ulemper: Kan være koldt afhængig af årstiden, og dermed medvirke til propdannel-

se og tilstopning frem til hygiejniseringsenheden. Rådnetanken tilledes en unødven-dig mængde vand, der tager kapacitet og varmebehov.

• Rejektvand fra slamafvandingsenhed o Fordele: Oftest er slamafvandingsenheden placeret i umiddelbar nærhed til rådne-

tank mv. holder en fornuftig temperatur året rundt. o Ulemper: Indeholder større mængder næringsstoffer, som kan belaste rådnetanken.

Rådnetanken tilledes en unødvendig mængde vand, der tager kapacitet. • Biologisk overskudsslam:

o Fordele: Den indkomne KOD biopulp fortyndes med en mængde slam, der alligevel skal på rådnetanken. Den mængde af biologisk slam, der opvarmes i hygiejnise-ringsenheden, skal ikke tilføres varmeenergi på rådnetanken.

o Ulemper: Det biologiske slam opvarmes, dog udnyttes denne varmeenergi på rådne-tanken og går dermed ikke til spilde.

• Udrådnet biomasse

Side 48 af 89

o Fordele: Udrådnet biomasse findes i umiddelbar nærhed til blandpumpen. Den ud-rådnede biomasse er varm og er dermed med til at modvirke tilstopning.

o Ulemper: Påbegyndende metandannelse i systemet inden udrådning i rådnetanken, da biomassen vil indeholde metanproducerende bakterier. Dette imødegås imidler-tid ved at koble hygiejniseringsanlægget på gassystemet, så gassen håndteres for-svarligt.

Fortynding af den indkomne KOD biopulp fra 15-20 % TS til 10-12 % TS vil under alle omstændigheder medføre, at hygiejniseringsanlægget skal dimensioneres for en større mængde. Fortyndingen vurde-res dog i langt de fleste tilfælde at være nødvendig af hensyn til dels varmeveksling af KOD biopul-pen og ikke mindst af hensyn til pumpbarhed og rørværket i rådnetanken.

Hygiejnisering Der stilles i dag ikke krav til, at renseanlæggets overskudsslam er hygiejniseret før det udbringes til landbrugsjord, men hvis slammet ikke har undergået en eller anden form for behandling, må det ikke anvendes til jordbrugsformål. Der er opstillet en række hygiejnisk begrundede anvendelsesre-striktioner for anvendelse af spildevandsslam og heraf fremgår det, at kun hvis spildevandsslam er kontrolleret hygiejniseret, kan det anvendes uden restriktioner (se mere om Slambekendtgørelsen i Afsnit 5).

KOD biopulpen adskiller sig således fra det øvrige slam på renseanlægget, da der altid stilles krav til kontrolleret kompostering eller kontrolleret hygiejnisering af det organiske affald. På renseanlæg, der modtager anden biomasse uden hygiejniseringskrav, herunder ekstern slam fra andre rensean-læg, kan der med fordel etableres flere modtageanlæg/linjer, så forsyningen har mulighed for at køre anden biomasse uden om hygiejniseringsenheden.

Slambekendtgørelsen og biproduktforordningen stiller krav til, at KOD biopulpen varmebehandles minimum en time ved 70° C eller tilsvarende valideret alternativ hygiejniseringsmetode jf. Gen-nemførelsesforordningen. Hygiejniseringen har til formål at sikre, at der ikke tilføres materiale til landbrugsjord, som har et højere indhold af bakterier end tilladt.

Hvis KOD biopulpen er hygiejniseret hos leverandøren, kan den anvendes direkte på rådnetanken på renseanlægget. Dette er dog en mindre sandsynlig situation, ift. modtagelse af ikke-hygiejniseret KOD biopulp. Renseanlægget skal i så fald sikre sig, at få dokumentation for oprindelse og hygiejni-sering, og denne dokumentation skal opbevares på anlægget. De eksisterende operatører på områ-det hygiejniserer i dag ikke pulpen inden leverance, men praksis kan ændre sig, hvis pulpmodtager-nes krav ændrer sig.

Hygiejnisering af KOD biopulpen kan med fordel gennemføres umiddelbart inden indpumpning til rådnetank. Først og fremmest udnyttes varmeenergien fra hygiejniseringsprocessen videre i rådne-tanksprocessen og går dermed ikke til spilde. Herudover sikres det, at udrådningsprocessen ikke igangsættes lang tid før, at KOD biopulpen når rådnetanken. Hygiejnisering sker i batchsystemer med 1-3 tanke, som gør processen mere eller mindre kontinuert.

Ved 1-tank systemet er hygiejniseringstanken normalt udformet med kappevarmer samt rustfri og syrefast inderbalje. Opvarmningen foregår ved varmeveksling over tankens overflade, hvor en skæ-rende cirkulationspumpe sørger for yderligere neddeling og omrøring i hygiejniseringstanken. 1-tank systemet følger en cyklus, hvor tanken først fyldes (½ time), herefter opvarmes (2-3 timer), holdes (1 time) og tømmes (½ time). Tømmetiden kan strækkes over længere tid, såfremt der ønskes en

Side 49 af 89

jævn tilledning til rådnetanken. Således gennemføres en hygiejniseringssekvens almindeligvis på 4-5 timer, og længere, hvis tømningstiden forlænges. Særligt opvarmningsperioden og til dels tømme-perioden koster tid i driften og vil være begrænsende for hvor mange hygiejniseringssekvenser, der kan køres i døgnet.

Er der behov for et system med mere kontinuitet, er det muligt at etablere 2 eller optimalt 3 tanke. 3-tank systemet etableres med 3 tanke alle af samme størrelse. Ved en 3-tanks løsning, fyldes og opvarmes tank 1, tank 2 holdes på kontrolleret tid og temperatur, og tank 3 tømmes. Herefter skif-ter tankene, så tank 1 holder temperatur, mens tank 2 pumper ud, og tank 3 fyldes – og så fremde-les. Ved 3-tanks løsningen varmeveksles KOD biopulpen, inden den pumpes til hygiejniseringstanken i stedet for, som ved 1-tanks løsningen, for at der varmeveksles direkte over tankens overflade. Ved en 3-tanks løsning er tankene typisk udstyret med omrøring i stedet for recirkulering.

1-tanks system såvel som 3-tanks system er illustreret i Figur 10.

Figur 10: Hygiejnisering i (A) 1-tank og (B) 3-tank systemer

Hygiejniseringstankene (både 1-tank og 3-tank system) udføres typisk med en kapacitet på 4-8 m3 pr. tank. Hygiejniseringstanke i størrelsen 4-8 m3 findes som hyldevare, men kan dimensioneres større, hvis en forsyning ikke finder behovet opfyldt med de kommercielt tilgængelige størrelser.

Dimensionering af hygiejniseringsenheden sker ud fra forsyningens ønsker til drift, dette er eksem-plificeret ved nedenstående beregning. I dimensioneringen af hygiejniseringsenhederne er det mu-ligt enten at justere størrelsen eller alternativt justere driftstiden. Jo længere driftstid, der er til rådighed, des mindre enheder er der behov for og omvendt.

Eksempel: Hygiejniseringsanlæg (fortsat fra tidligere eksempler): Forudsætninger for beregningseksempel:

- Hygiejnisering af 18 m3 KOD biopulp/d med TS indhold på 16 % - Viskositeten er lav, KOD biopulpen er pumpbar

Etablering som 1-tank system: Cyklus 4 timer + 4 timer jævn tømning = 8 timer Cyklus kan køre 3 gange pr. døgn (24/8 = 3) Hermed bliver volumenbehovet på hygiejniseringstanken (18 m3/d / 3 cyklus/d) = 6 m3

I eksemplet er der brug for en hygiejniseringstank på 6 m3 til behandling af 18 m3 KOD biopulp/d.

Uanset om forsyningen vælger 1-tank eller 3-tank system, er det uundgåeligt under hygiejniserings-processen, at der udvikles og fortrænges ildelugtende luft fra hygiejniseringstankene. Derfor bør hygiejniseringstankene forbindes til enten lugtrensesystemet, eller gassystemet, således at for-trængningsluft ikke belaster omgivelserne.

B A

Side 50 af 89

1-tank system er velegnet:

• Hvor KOD biopulpen udgør en lille andel af den samlet biomasse/slam tilført til anlægget, og der er dermed ikke et udpræget behov for, at mængden indfødes kontinuert af hensyn til driften af rådnetanken og dennes processer.

• Hvor KOD biopulpen leveres til et renseanlæg med en betydelig bufferkapacitet i modtage-tanken, som dermed forestår den nødvendige udligning i mængden inden selve hygiejnise-ringsenheden.

3-tank system er velegnet:

• Hvor der er tale om store mængder KOD biopulp, og hvor mængden udgør en stor del af den samlede mængde på rådnetanken.

• Hvor der er behov for kontinuerlig tilførsel til rådnetanken.

Hygiejnisering kan også foretages i andre typer systemer. For eksempel har en række danske rense-anlæg forbehandlingsanlæg til biologisk overskudsslam, med det formål at gøre slammet mere om-sætteligt i den efterfølgende udrådningsproces. Denne forbehandling kan for eksempel foregå som termisk hydrolyse, som er en højtemperaturproces, som ligeledes hygiejniserer slammet. Dette termiske hydrolyseanlæg kunne ligeledes overvejes som hygiejniseringsanlæg til hygiejnisering af KOD biopulpen.

Efterseparering Efterseparering udgør en separat enhed efter hygiejniseringsenheden og inden rådnetanken. Inden den hygiejniserede KOD biopulp indfødes på rådnetanken, gennemgår mængden en sidste separe-ring. I eftersepareringen frasorteres mindre urenheder i form af sand, grus, plastic og glas, der er uønskede i rådnetanken og i sidste ende på landbrugsjord. Efterseparering af urenheder kan gen-nemføres ved sigtning eller alternativt ved cyklon eller filterpresse, som er kendte teknologier. Alle teknologier er velegnede til formålet. Fordelen ved at placere separeringen efter hygiejnise-ringstrinnet er, at KOD biopulpen har en lavere viskositet ved den højere temperatur, og at separe-ringen derfor forløber lettere. Eftersepareringsenheden dimensioneres efter flow, samt den forven-tede kvalitet af KOD biopulpen.

4.3.2 KOD modtaget ubehandlet Langt størstedelen af de danske forsyninger forventes at modtage KOD, der er oparbejdet til KOD biopulp inden modtagelse. Enkelte af de større forsyninger har dog vist interesse for selv, at modta-ge KOD direkte til renseanlægget, hvor forsyningen selv står for oparbejdningen til KOD biopulp.

Ved direkte modtagelse af KOD grovsorteres fraktionen, som herefter sendes videre til pulpanlæg-get, hvor KOD fraktionen neddeles og iblandes anden tynd biomasse/væske til pumpbar konsistens. Efter en sidste sortering efter pulpanlægget hygiejniseres KOD biopulpen og pumpes til rådnetank.

Denne løsning kræver, at forsyningen, foruden hygiejniseringsanlæg og eftersortering, etablerer modtageanlæg for KOD, udstyr til oprivning og sortering, samt pulpanlæg for oparbejdning af KOD til KOD biopulp. Løsningen er illustreret i Figur 11.

Side 51 af 89

Figur 11: Principskitse for modtagelse af ubehandlet KOD.

Modtagefacilitet KOD leveres almindeligvis direkte fra indsamling i containerbil eller specialbil. Levering af KOD sker til modtagegrav, hvor KOD’en tippes af. Af hensyn til minimering af lugtgener bør modtagelse og håndtering af KOD foregå i lukket hal med ventilationsanlæg/luftrensning. Materialet er ikke pump-bart, hvorfor det snegles fra modtagegrav eller føres på transportbånd til oprivning og sortering. Det kan være en fordel at placere modtagegraven over terræn med tilkørselsrampe, så KOD lettere kan transporteres til videre behandling.

Oprivning og sortering Den sorterede KOD indsamles typisk i mere eller mindre bionedbrydelige poser, som oprives og fra-sorteres. Bionedbrydelige poser nedbrydes som regel ikke tilstrækkeligt i den anaerobe biogaspro-ces, så disse undergår samme håndtering med oprivning og frasortering som andet ikke-nedbrydeligt affald, før KOD viderebehandles.

Inden KOD sendes til pulpning, gennemgår materialet en grovsortering, så størstedelen af fejlsorte-rede emner frasorteres.

Oplag af KOD KOD kan enten opbevares i plansilo og først neddeles, når den ønskes indfødt, eller den kan nedde-les og opblandes til pumpbar konsistens og opbevares på tank. Det kan være en fordel at placere oplag af KOD før pulp-anlægget som illustreret på Figur 11. Herved sikres et buffervolumen før pulpanlægget, så der sikres en jævn tilførsel til pulpanlægget og dimensioneringen af pulpanlægget optimeres.

Uanset om KOD opbevares som KOD eller som KOD biopulp, vil der være en stor risiko for udvikling af lugt og ikke mindst udvikling af metan fra den påbegyndende anaerobe proces. Opbevaring i mere end 1 uge estimeres at kunne medføre tab af organisk materiale, svarende til mere end 20 %, og skal derfor undgås. Ved oplag af KOD eller KOD biopulp skal der i alle tilfælde indtænkes håndtering af lugt samt skadedyrsbekæmpelse. Det anbefales, at minimere oplagsmængder og oplagstid.

Pulpanlæg Forbehandling af KOD består foruden, oprivning og sortering, af neddeling og opblanding til pump-bar konsistens i selve pulpanlægget. De forskellige forbehandlingstyper/pulpanlæg er beskrevet nærmere under Afsnit 3.2. Pulpen oparbejdes gennem neddeling og tilsætning af spædevand i form

Side 52 af 89

af enten renset spildevand, rejektvand, afgasset biomasse eller biologisk overskudsslam. Herefter sorteres KOD biopulpen for urenheder via centrifuge, cyklon eller sigte, inden den pumpes videre til hygiejnisering, eftersortering og rådnetank. KOD biopulp oparbejdes til et ønsket tørstof på 10-12 %, og trinnet over blandpumpe udelades i dette tilfælde.

Side 53 af 89

5. Lovgivning

5.1 Indledning Spildevandsselskabernes hovedopgave er at transportere det indkommende spildevand til selskaber-nes kommunale renseanlæg og sørge for at spildevandet bliver renset og udledt til recipienten i koncentrationer, der ikke overstiger de grænseværdier, der er fastsat selskabernes i udledningstil-ladelse. Selskabets hovedaktivitet er således bortledning og rensning af spildevand. Spildevandssel-skaber må alene deltage i andre aktiviteter end selskabets hovedaktivitet, når aktiviteterne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden og de i øvrigt udøves på kommercielle vilkår. Hertil kommer, at vandselskabers mulighed for at udføre andre aktiviteter end hovedaktiviteten, er begrænset af et omsætningsloft.

Det er generelt lovligt at udnytte ledig (overskuds)kapacitet på renseanlæg til eksempelvis håndte-ring af KOD, jf. bekendtgørelse nr. 1227 af 3. november 2016 om vandselskabers deltagelse i tilknyt-tet virksomhed (TA-bekendtgørelsen). Derimod kan investeringer som er nødvendige for modtagelse og håndtering af KOD eller KOD biopulp IKKE afholdes af et vandselskab jf. vandsektorlovens § 18, idet investeringerne ikke har en nær tilknytning til selskabets hovedaktivitet.

Ud over at vandselskabet inden for rammerne af vandsektorloven skal kunne håndtere KOD eller KOD biopulp, opstår der yderligere udfordringer for vandselskabet, når det afgassede materiale fra udrådning af KOD eller KOD biopulp (biogødning) efterfølgende skal materialenyttiggøres på land-brugsjord. Hermed kræves en hygiejnisering jf. krav i slambekendtgørelsen.

Ved håndtering af KOD eller KOD biopulp på renseanlæg, produceres biogas, som Spildevandsselska-berne kan udnytte til f.eks. at producere el og varme. Spildevandsselskaberne skal i den forbindelse være opmærksomme på, at deltagelse i energiproduktion er reguleret i flere forskellige regelsæt. Energiudnyttelsen skal således ske i overensstemmelse med vandsektorloven samt el- og varmefor-syningsloven. Herudover skal vandselskabet yderligere kunne varetage energiproduktion efter vand-selskabets vedtægter.

I det følgende beskrives hvorledes Spildevandsselskaber bør forholde sig til organiseringen af selska-bets deltagelse i energiproduktion ved KOD og slam, eventuelle myndighedsgodkendelser der er på-krævet ved håndteringen af KOD, samt øvrige gældende lovgivninger og bekendtgørelser, som vand-selskabet skal iagttage.

Rammerne for projektet er ridset op i Figur 12, hvor de enkelte lovgivninger og bekendtgørelsers placering ligeledes er markeret.

Figur 12. Grafisk præsentation af de lovmæssige rammer for projektet.

5.2 Retlige rammer i lovgivning/bekendtgørelser

5.2.1 Organisation af spildevandsselskaber Spildevandsselskaber har inden for rammerne af lovgivningen forskellige modeller for organisering ved modtagelse og håndtering af KOD eller KOD biopulp på renseanlæg. Alle modeller omhandler energiproduktionens placering i selskabet.

Det afgørende for hvordan det enkelte Spildevandsselskab bør organisere sig er, hvad der giver den bedste selskabsøkonomi. Eller med andre ord, hvad der bedst kan betale sig i forhold til det tilskud selskabet kan opnå, indtægtsrammen, modregning og eventuelle omsætningsgrænse. Disse forhold bør vurderes i det enkelte tilfælde. Det anbefales, at involvere en jurist i forbindelse med tilrette-læggelsen af spildevandets organisering, idet der skal tages højde for en lang række lovgivninger og bekendtgørelser.

Ved en stor energiproduktion kan der med fordel etableres et særskilt selskab (søsterselskab) til at varetage energiproduktionen, idet et søsterselskab inden for gældende lovgivning ikke er underlagt indtægtsramme, og overskuddet fra selskabet ikke automatisk vil blive modregnet i kommunens bloktilskud. Det skal dog understreges, at reglerne om modregning i bloktilskud er ved at blive æn-dret, således at der ikke længere er automatisk modregning, når overskud på energiproduktion an-vendes til at nedsætte taksten på spildevand.

De to modeller er beskrevet i Figur 13 herunder: 1) Energiproduktion i eget selskab og 2) Energipro-duktion i sideordnet selskab (søsterselskab).

Figur 13. Mulige modeller for håndtering af energiproduktion i Vandselskaber.

Spildevandsselskab med energiproduktion i eget selskab I denne model etableres energiproduktionen som en enhed i det eksisterende vandselskab. Spilde-vandsselskabet har hjemmel til dels at producere energi ved udnyttelse af de ressourcer der er ved spildevandsaktiviteten, dels at udnytte overskydende ressource i rådnetanken til behandling af KOD. Spildevandsselskabet kan dog ikke etablere eget pulpanlæg til KOD, men godt udleje overskydende arealer, hvorpå pulpanlægget kan etableres.

Side 56 af 89

Såfremt der iværksættes energiproduktion inden 1. januar 2017 skal Energistyrelsen ansøges om di-spensation fra selskabsudskillelseskravet i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Endvidere skal der være regnskabsmæssig adskillelse mellem spildevandsaktiviteterne og energiproduktionsaktivi-teten. Efter 1. januar 2017 er det ikke længere nødvendigt med dispensation fra selskabsudskillel-seskravet, og kravet om regnskabsmæssig adskillelse mellem energiproduktionsaktiviteten og spil-devandsaktiviteten er ophævet, som følge af de nye regler i Bekendtgørelsen nr. 1592 af 15. de-cember 2016 om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer.

Indtægter og udgifter vedr. biogas, som er produceret på baggrund af spildevandsslam og KOD skal indregnes i indtægtsrammen som en del af vandselskabets hovedaktivitet. Iværksættelse af energi-produktionen vil muligvis kunne kræve at der opnås et tillæg til indtægtsrammen. Tillægget vil kunne opnås, hvis energiproduktionen er et mål fastsat af kommunen, eller hvis energiproduktionen kan betragtes som en udvidelse af spildevandsselskabets forsyningsområde. Forsyningssekretariatet under prisloftreguleringen betragter udvidelse af Biofors energiproduktion som en udvidelse af sel-skabets forsyningsområde.

Spildevandsselskabet har mulighed for at få tilskud til den elproduktion, der er baseret på biogas. Tilskuddet gives i form af et pristillæg til den, der ejer det elproducerende anlæg. Som alternativ til pristillæg til elproduktionen, kan spildevandsselskabet også afregne elproduktionen efter netto-målerordning, hvor vandselskabet sparer PSO afgiften og elnettariffen i forhold til eget elforbrug, der dækkes af egenproduktionen (dog kun på produktionsstedet). Som følge af PSO tariffens snarlige bortfald er nettomålerordningen ikke længere så attraktiv en afregningsform.

Såfremt spildevandsselskabet i stedet for elproduktion vælger at anvende den producerede biogas til transportformål eller til procesformål i en virksomhed, kan der også opnås pristillæg. Pristillæg-get gives til den der ejer virksomheden, der forbruger biogassen eller den der ejer det anlæg, hvor der købes gas til transportformål. Pristillægget kan kun fås, hvis Energinet.dk´s tilsagn er indhentet inden biogasproduktionen er iværksat. Endelig kan spildevandsselskabet opnå opgraderingstilskud, hvis biogassen alternativt opgraderes og sendes ind på naturgasnettet. Opgraderingstilskuddet gives til ejeren af opgraderingsanlægget.

Der er ingen omsætningsgrænser i forhold til energiproduktionen i spildevandsselskabet. Blot skal energiproduktionen være baseret på udnyttelse af ressourcerne fra spildevandsaktiviteterne og eventuelt salg af overskudskapacitet.

Kommunerne har pligt til efter elforsyningslovens § 37, stk.1 og varmeforsyningslovens § 23 l, årligt at opgøre størrelsen af det overskud, som spildevandselskaberne har på energiproduktion og som spildevandselskabet indregner i taksten på spildevand. Efter indberetning modregnes kommunen i det kommunale bloktilskud med 60 % af det indregnede overskud. Bestemmelsen om at overskud på energiproduktionen som indregnes i spildevandstaksten bliver modregnet i kommunernes bloktilskud i forbindelse med biogasproduktionen, bliver fjernet med virkning fra 1. januar 2017, når Bekendt-gørelse om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer træder i kraft.

Spildevandsselskaber, der er kommunalt ejet kan ikke behandle erhvervsaffald på biogasanlægget. Det er et forbud i affaldslovgivningen mod, at kommuner eller kommunale selskaber håndterer er-hvervsaffald til materialenyttiggørelse.

Vandselskab med energiproduktion i sideordnet selskab Energiselskabet kan også etableres som et sideordnet selskab Energiselskab (søsterselskab) under et holdingselskab indeholdende Spildevandselskabet og Energiselskabet og evt. andre selskaber, der varetager forsynings- eller serviceaktiviteter.

Side 57 af 89

Energiselskabet kan varetage biogasproduktionen, således at Energiselskabet overtager spildevands-slammet fra spildevandsselskabet og behandler slammet. Energiselskabet kan også investere og eje KOD anlægget, idet selskabet er såvel et affaldsbehandlingsselskab som energiselskab, og der ikke er krav om selskabsmæssig adskillelse mellem de to aktiviteter. Endelig kan Energiselskabet bort-skaffe restprodukterne fra biogasproduktionen, herunder hygiejniseringsanlægget.

Spildevandsselskabet betaler Energiselskabet for håndtering af slammet. Ligeledes modtager Energi-selskabet betaling fra enten kommune eller affaldsselskab for produktion og håndtering af KOD. Energiselskabet kan endelig oppebære indtægter ved salg af biogas og eller el m.v. Udgifterne til investering i biogasanlæg, pulpanlæg og afholdes af Energiselskabet, ligesom Energiselskabet har udgiften til bortskaffelse af restprodukter fra biogasanlægget.

Der er ingen omsætningsmæssige begrænsninger i forhold til Energiselskabets biogasproduktion.

Spildevandsselskabets betaling til Energiselskabet vil som udgangspunkt skulle kunne rummes inden for indtægtsrammen. Det kan muligvis opnås tillæg til spildevandsselskabets indtægtsramme, hvis kommunen stiller et mål om, at Spildevandsselskabet skal biogasse slammet, og slambehandlingen bliver dyrere.

Der er mulighed for tilskud til el produktion på biogas efter VE-loven, men ikke mulighed for netto-afregning (nettomålerordning). Hvis biogassen alternativt anvendes til en virksomheds produktions-proces, transportformål eller opgraderes til naturgasnettet, er det også muligt at modtage pristil-læg efter enten VE-loven eller naturgasforsyningsloven.

Energiselskabet kan udlodde overskud til holdingselskabet uden at det har konsekvenser for vandsel-skabets indtægtsramme og kommunernes bloktilskud. Udloddet overskud fra Energiselskabet skal ikke anvendes til at reducere taksten for behandling af spildevand.

Kommunen har kun pligt til at foretage indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk.1 og varme-forsyningslovens § 23 l, hvis holdingselskabet udlodder overskud fra biogasproduktionen til kommu-nen. Efter indberetning modregner kommunen i det kommunale bloktilskud med 60 % af det over-skud, der er indregnet.

Energiselskabet, kan hvis det er kommunalt ejet ikke behandle erhvervsaffald på biogasanlægget. Der er et forbud mod, at kommuner eller kommunale selskaber håndterer erhvervsaffald til mate-rialenyttiggørelse.

Tabel 2 viser en oversigt over de to modeller.

Side 58 af 89

Tabel 2. Sammenstilling af de to modeller for organisation af spildevandsselskabet.

Enhed i Vandselskab Søsterselskab

Indtægter og omkostninger fra biogas på baggrund af spildevandsslam indregnes i indtægtsramme

Ja Nej

Overskydende el- eller varmeproduktion som sælges skal indregnes i indtægtsram-me som en del af selskabets hovedaktivitet

Ja Nej

Investering i pulpanlæg mulig Nej Ja

Modregning af bloktilskud (dog undtaget ved udlodning til ejerkommuner)

Nej Nej

Regnskabsmæssig adskillelse Nej Nej

Indtægter fra energiproduktionen skal an-vendes til at reducere takst for spilde-vandbehandling

Ja Nej

Mulighed for tilskud til elproduktion efter VE-loven

Ja Ja

Mulighed for opgraderingstilskud efter na-turgasforsyningsloven

Ja Ja

Mulighed for nettomålerordning Ja Nej

Omsætningsgrænse Nej Nej

5.2.2 Investering i nyanlæg Når Spildevandsselskabet har valgt den mest fordelagtige organisationsmodel, er der stadig en ræk-ke udfordringer der skal tages hånd om. Den vigtigste er investering i nyanlæg, som er nødvendige for at kunne modtage og håndtere KOD på renseanlæg. Specifikt selve pulpanlægget og hygiejnise-ringsanlægget.

Pulpanlægget kan etableres af f.eks. kommunen eller det kommunale affaldsselskab, men ikke af spildevandsselskabet. Spildevandsselskabet må dog udleje evt. overskydende arealer til pulpanlæg-get, hvis det med fordel kan etableres i tilknytning til biogasanlægget, og der er ledige arealer.

Et hygiejniseringsanlæg er nødvendigt, hvis det afgassede slam og KOD skal på landbrugsjord. Når et spildevandsselskab har hjemmel til at udleje overskydende kapacitet i et biogasanlæg til håndtering af KOD, har selskabet også forudsætningsvis hjemmel til at foretage de investeringer som er nød-vendigt for at kunne bortskaffe restproduktet fra biogasproduktionen, og dermed også investeringen i hygiejniseringsanlægget. Investeringen kan Spildevandsselskabet dog vælge at indregne i den pris som Spildevandsselskabet opkræver for behandling af KOD.

5.2.3 Alternativ løsningsmodel 1 - Randers Som Afsnit 4 viser, findes der på nuværende tidspunkt tekniske løsninger til håndtering af KOD eller KOD biopulp på renseanlæg. Det er således de juridiske aspekter, der pt. ofte afholder forsynings-

Side 59 af 89

selskaber fra at gå i gang med projekter vedrørende KOD håndtering, da sådanne projekter hidtil generelt ikke er anset for at være en del af selskabernes hovedaktivitet. Dette betyder i praksis, at den nuværende lovgivning blokerer for projekter med visioner om øget energiproduktion, genan-vendelse af materialer, implementering af den nationale ressourcestrategi og cirkulær økonomi.

Randers Spildevand A/S arbejder pt. på at ændre dette, da man i forbindelse med et konkret pro-jekt har svært ved at se forskellen på det at modtage ledningsført KOD biopulp i forhold til at mod-tage andre former for industrispildevand via kloaksystemet. Randers Spildevand A/S har derfor væ-ret i dialog med en række myndigheder (bl.a. Energistyrelsen, Naturstyrelsen, SVANA og Miljøstyrel-sen) med henblik på at afklare, om tilledning af KOD biopulp til et renseanlæg via en dedikeret klo-akledning kan betragtes som tilledning af ”ledningsført spildevand”, således at behandlingen af pul-pen juridisk set bliver en del af selskabets hovedaktivitet. Bliver hygiejnisering og udrådning af bi-opulpen en del af hovedaktiviteten, vil spildevandsselskaber kunne undgå en del af de lovgivnings-mæssige og organisatoriske barrierer, der følger af den nuværende lovgivnings rigide opdeling i spil-devandsbehandling, affaldsbehandling, elforsyning og varmeforsyning. Arbejdet udføres med juri-disk bistand fra Lett Advokatpartnerselskab.

Modellen har dog ikke været prøvet ved myndigheden og er måske en lille smule tænkt i forhold til, at der er andre og muligvis enklere løsningsmodeller.

5.2.4 Alternativ løsningsmodel 2 - Sameje For at imødegå den retlige begrænsning, der er i forhold til, at et spildevandsselskab ikke må di-mensionere med overkapacitet på et biogasanlæg kan det overvejes at etablere, eje og drive bio-gasanlægget i sameje mellem henholdsvis spildevandsselskab/affaldsselskab. Herved kan anlægget dimensioneres til at dække såvel spildevandsselskabets behov for håndtering af spildevandsslam og affaldsselskabets eller kommunens behov for håndtering af KOD. Anlægget må fortsat ikke dimensi-oneres med henblik på at håndtere erhvervsaffald.

Såfremt biogasanlægget ejes i sameje må driftsudgifter og indtægter fastlægges ved en fordelings-nøgle mellem parterne eventuelt ud fra behandlede mængder, eventuelt i kombination med energi-indhold af henholdsvis slam og KOD. Hygiejniseringsanlægget må anses som en særomkostning, der skal dækkes af affaldsselskabets betalinger.

Biogasanlæg, der ejes i sameje mellem spildevandsselskab og affaldsselskab kommer dermed til at minde lidt om affaldsforbrændingsanlæggene, som især tidligere har været ejet i sameje mellem parterne.

5.2.5 Alternativ løsningsmodel 3 - Udlicitering til private evt. ved koncessionskon-trakt

For at imødegå de retlige begrænsninger, der er i forhold til kommuners og kommunale vandselska-bers deltagelse i aktiviteter for håndtering af KOD og spildevandsslam på et renseanlæg, kan et al-ternativt løsningsforslag være, at biogasproduktion udliciteres til et privat selskab. Et privat selskab er ikke underlagt begrænsningerne i forhold til håndtering af erhvervsaffald til materialenyttiggø-relse, og der vil således kunne dimensioneres et anlæg også med henblik på håndtering af privat af-fald. Endvidere er et privat selskab ikke afskåret fra at dimensionere et anlæg til behandling af så-vel spildevandsslam som KOD, og dermed ikke begrænset til kun at sælge overskudskapacitet.

En kontrakt med et privat selskab om opførelse og drift af biogasanlæg til håndtering af slam og KOD, kan eventuelt udformes som en koncessionskontrakt, hvor det private selskab får koncession på behandling af slam og KOD mod at oppebære indtægterne ved biogasproduktionen, og eventuel

Side 60 af 89

mod en mindre betaling fra spildevandsselskabet og kommune eller affaldsselskabet, for også have ansvar for håndtering af restprodukterne fra spildevandsselskabet. Koncessionskontraker er udbuds-pligtig i overensstemmelse med koncessionsdirektivet.

5.3 Myndighedsgodkendelser Ved etablering af nye løsninger på renseanlægget skal nedenstående punkter overvejes, idet myn-dighedsbehandling kan være nødvendig.

5.3.1 Miljøgodkendelse Spildevandsselskabet skal afklare om modtagelse og håndtering af KOD eller KOD biopulp kan være omfattet af den nuværende miljøgodkendelse af renseanlægget, eller om der skal søges en ny mil-jøgodkendelse i forbindelse med den nye aktivitet. Se i øvrigt Afsnit 0 om Miljøbeskyttelsesloven.

5.3.2 Lokalplan/kommuneplan Energiproducerende anlæg kan være lokalplanpligtig og kræve kommuneplantillæg.

Anvendelse af KOD i renseanlæg vil formegentlig ikke medføre at lokalplaner eller kommuneplaner skal ændres, men der skal søges om byggetilladelse inden en ombygning. Det anbefales at indlede en dialog med kommunen, hvis man som forsyningsselskab overvejer at anvende KOD i renseanlæg-get.

5.3.3 VVM pligt Etablering af energiproduktionsanlæg (f.eks. et nyt rådnetanksanlæg), herunder tilhørende forsy-ningsledninger skal som udgangspunkt VVM screenes. Kun anlæg med en termisk effekt over 120 MW indfyret termisk effekt er underlagt obligatorisk VVM.

5.3.4 Energistyrelsens dispensation: Indtil 1. januar 2017 skal der indhentes dispensation fra Energistyrelse fra selskabsudskillelseskravet i elforsyningsloven, såfremt der produceres el på anlægget. Tilsvarende kræves der dispensation fra Energistyrelsen til selskabsudskillelseskravet i varmeforsyningsloven, såfremt spildevandsselskabet skal eje og drive anlæg til fremføring af varme eller biogas, der anvendes til rumvarme formål.

Efter 1. januar 2017 er der ikke længere krav om, at Energistyrelsens dispensation skal indhentes i forhold til selskabsudskillelseskravet ved elproduktionen. Der skal dog fortsat indhentes dispensati-on fra Energistyrelsen fra selskabsudskillelseskravet, hvis selskabet skal eje og drive anlæg til frem-føring af varme eller biogas.

5.3.5 Energinet.dk´s tilsagn Såfremt biogassen skal anvendes til transportformål eller til procesformål i en virksomhed, skal der opnås tilsagn fra Energinet.dk om pristillæg inden produktionen af biogas iværksættes. Såfremt der ikke opnås tilsagn inden, er det ikke muligt at få pristillæg.

5.3.6 Projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven Energiproduktionsanlæg (f.eks. et nyt rådnetanksanlæg) med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW, som skal levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, skal udarbejde et projektforslag som skal godkendes af kommunen efter projektbekendtgørelsen.

Side 61 af 89

Energiproduktionsanlæg (f.eks. et nyt rådnetanksanlæg) med en varmekapacitet på mere end 20 MW, som producerer varme med henblik på procesformål skal tillige have godkendt et projekt af Energistyrelsen efter proces-og kølebekendtgørelsen.

5.3.7 Forsyningssekretariatets tillæg til indtægtsrammen Et spildevandsselskabs iværksættelse af biogasproduktion herunder ved KOD kan kræve, at der op-nås et tillæg til selskabets indtægtsramme. Enten som følge af udvidelse af ”forsyningsområdet” eller som følge af de udgifter der er en følge af et fastsat kommunalt mål.

5.3.8 Vandselskabets vedtægter Vandselskabets vedtægter kan ikke betegnes som en myndighedsgodkendelse af projektet, men den bør alligevel nævnes her. For at et selskab lovligt kan foretage energiproduktion, skal der være hjemmel i selskabets vedtægter til at deltage heri. Et selskab kan med andre ord ikke varetage energiproduktion, hvis det ikke fremgår som et af de formål, selskabet kan varetage efter Vedtæg-ten.

5.4 Lovgivninger/bekendtgørelser Dette afsnit beskriver gældende lovgivninger og bekendtgørelser. Afsnittet skal ikke nødvendigvis læses i sammenhæng, men kan anvendes som opslagsværk ifm. afklaringer i de enkelte lovgivnin-ger/bekendtgørelser.

5.4.1 Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1189 af 27/09/2016) Miljøbeskyttelsesloven skal sikre at samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag under hen-syntagen til natur og miljø. Det betyder blandt andet, at virksomheder og anlæg ikke må påbegyn-des eller udvides uden miljømyndighedernes godkendelse.

Det er ikke alle virksomheder som skal miljøgodkendes. Det er derimod kun visse typer af virksom-heder og anlæg, som Miljøministeriet har vurderet indebærer en særlig risiko for forøget forurening i forhold til affaldsfrembringelse, støj og luftforurening, som skal miljøgodkendes. De godkendel-sespligtige virksomheder er angivet i Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelsespligtige virksomheder (godkendelsesbekendtgørelsen).

Anvendelse af KOD i et renseanlægs rådnetank kan give anledning til at vurdere rådnetanksanlægget i forhold til to listepunkter: kraftvarmeproduktion og affaldshåndtering.

Etablering af energiproduktionsanlæg (f.eks. et nyt rådnetanksanlæg) kan kræve en miljøgodken-delse, alt afhængig af anlæggets størrelse og effekt. Miljøgodkendelse kræves således for kraftpro-ducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet no-minel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW. Derudover kræves miljøgodkendelse for kraft-producerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW.

Anvendelse af KOD i biogasanlægget kan kræve miljøgodkendelse afhængig af den mængde der be-handles. Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens liste 2 pkt. J 205 skal der foreligge en miljøgodken-delse i forhold til ”Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1.” Anlæg omfattet af listepunkt 6.5 er biogas anlæg, hvor der behandles mere end 10

Side 62 af 89

tons animalsk affald (ikke husdyrgødning) pr. dag. Anlæg omfattet af listepunkt 5.3 b er anlæg der behandler mere end 75 tons pr. dag. og hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag.

5.4.2 Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1448 af 11/12/2007) Bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen) er udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, og inde-holder blandt andet de grænseværdier, der gælder for udledning fra rensningsanlæg.

Alle renseanlæg med en godkendt kapacitet på 2.000 PE eller derover med udløb til vandløb eller søer skal overholde krav til organisk stof (75 mg COD/l og 15 mg BOD, modificeret/l). Anlæg med godkendt kapacitet over 5.000 PE skal desuden overholde krav til fosfor (1,5 mg Total-fosfor/l) og kvælstof (8 mg Total-kvælstof/l). For anlæg med en godkendt kapacitet på 100.000 PE eller der-over, som udleder til ferskvand, er kravet til fosfor dog 1 mg Total fosfor/l. Hertil kommer, at der kan være fastsat strengere krav i en tilladelse til spildevandsudledning alt efter følsomhed af reci-pienten.

Når et renseanlæg eller forhold, der har indflydelse på et renseanlæg, ændres væsentligt, kræves fornyet tilladelse efter spildevandsbekendtgørelsen. Endvidere kræver en væsentlig ændring i mængden eller sammensætningen af spildevandet, der tilføres anlægget, tillige fornyet tilladelse. Modtagelse og håndtering af KOD eller KOD biopulp formodes ikke at være en væsentlig ændring af renseanlægget. Spildevandsselskabet skal således ikke umiddelbart indhente en fornyet tilladelse, ved påbegyndelse af håndtering af KOD eller KOD biopulp.

5.4.3 Vandsektorloven (Lov nr. 469 af 12/06/2009) Vandsektorlovens formål er at sikre forbrugerne en effektiv og billig vand- og spildevandsforsyning. Det kræver, at vandselskaberne sikrer høj sundheds- og miljømæssig kvalitet og drives under hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.

Vandsektorloven fastsætter blandt andet hvilke vandselskaber der er omfattet af loven samt de rammer, vandselskaberne skal operere inden for. Det fremgår tillige af vandsektorloven, at vurde-ringen af, hvad en effektiv og billig forsyning er, skal ske via benchmarking. Det er Forsyningssekre-tariatet som foretager benchmarkingen.

Vandsektorlovens fastsætter herudover, hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan varetage. Vand-selskabernes lovlige aktivitetsområder er vandforsyningsaktivitet og spildevandsaktivitet. Vandsel-skaberne har herudover mulighed for lovligt at deltage i andre aktiviteter uden for selskabets ho-vedaktivitet (tilknyttet aktivitet), hvis disse 1) udøves i nær tilknytning til vandselskabets hoved-virksomhed og 2) arbejdsmæssigt og økonomisk har et væsentlig mindre omfang end hovedvirksom-heden.

Vandselskaber der producerer varme- og el som led i deres hovedaktivitet er omfattet af kravet i vandsektorlovens § 19, stk. 1, hvorefter vand- og spildevandsaktiviteter skal være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Endvidere følger det af vandsektorlovens § 19, stk. 1, at affaldsaktiviteter omfattet af miljøbeskyttelsesloven skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra vand- og spildevandsaktiviteter.

5.4.4 TA-bekendtgørelsen (BEK nr. 1227 af 03/10/2016) Som led i udmøntning af vandsektorforliget har Energistyrelsen i 2016 udarbejdet bekendtgørelse nr. 1227 af 3. oktober 2016 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (også kaldet TA-

Side 63 af 89

bekendtgørelsen). TA-Bekendtgørelsen indeholder blandt andet en positivliste over tilknyttet virk-somhed, som vandselskaberne gerne må deltage i. Endvidere afgrænser TA-bekendtgørelsen spilde-vandsselskabets hovedaktivitet fra tilknyttet virksomhed. Endelig indeholder TA-bekendtgørelsen omsætningsmæssige rammer for tilknyttet virksomhed.

Projekter om håndtering af KOD biopulp på kommunale renseanlæg har til formål at sikre, at orga-nisk dagrenovation genanvendes og energinyttes i rådnetankens restkapacitet på spildevandsanlæg-get. Det fremgår af førnævnte TA-Bekendtgørelse, at det er en del af vandselskabets hovedaktivitet at udnytte overskydende kapacitet, som er nødvendig for at selskabets kan opfylde sine driftsmæs-sige opgaver. En sådan udnyttelse af overskydende kapacitet er ikke underlagt omkostningsmæssige begrænsninger. Spildevandsselskabet må dog ikke opbygge ekstra kapacitet med henblik på udleje af kapacitet til håndtering af KOD biopulp.

De investeringer som er nødvendige for modtagelse og håndtering af KOD eller KOD biopulp må hel-ler IKKE afholdes af et spildevandvandselskab, idet der anlægget ikke har en nær tilknytning til sel-skabets hovedaktivitet (spildevandsrensning). Etablering af eksempelvis modtagefaciliteter og hygi-ejniseringsanlæg til modtagelse og håndtering af KOD biopulp, kan derfor blive en barriere for et spildevandselskab, der ønsker at håndtere KOD biopulp.

Udnyttelse af rådnetankens restkapacitet vurderes at ligge indenfor de juridiske rammer for tilknyt-tet virksomhed, som kan foretages af vandselskabet. Implementering af installationer som ikke har direkte tilknytning til spildevandshåndtering, ligger derimod ikke direkte indenfor de juridiske ram-mer for tilknyttet virksomhed.

5.4.5 El- og varmeforsyningsloven (LBK nr. 418 af 25/04/2016; LBK nr. 1307 af 24/11/2014)

Elforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 og varmeforsyningsloven, lovbekendt-gørelse nr. 1307 af 24. november 2014 indeholder regler om el- og varmeforsyning.

Såvel el- som varmeforsyningsloven indeholder krav om selskabsmæssig adskillelse af energiforsy-ningsaktiviteter fra vand- og spildevandsaktiviteter, når aktiviteten udøves af et kommunalt ejet spildevandsselskab omfattet af vandsektorloven, jf. elforsyningslovens § 37 a, stk. 4 og varmeforsy-ningslovens § 32m, stk. 4. Der kan i medfør af begge love søges om dispensation fra kravet om sel-skabsmæssig udskillelse hos Energistyrelsen. Opnås Energistyrelsens dispensation, er selskabsudskil-lelse således ikke er nødvendig for spildevandsselskabet. Der skal ansøges om dispensation inden spildevandsselskabet starter energiproduktionen. Energistyrelsen stiller sædvanligvis i forbindelse med dispensation vilkår om, at el og varme- aktiviteten regnskabsmæssig adskillelse fra spildevand-aktiviteten.

Kravet om dispensation fra selskabsudskillelseskravet gælder i forhold til enhver elproduktion hos spildevandsselskabet, også selvom spildevandsselskabet alene producerer strøm til eget brug. Der-imod er det kun nødvendigt at søge om dispensation fra selskabsudskillelseskravet i varmeforsy-ningsloven, hvis spildevandsselskabet ejer rør, der leverer den producerede varme til fjernvarme-nettet.

El- og varmeforsyningsloven indeholder også regler om modregning i kommunernes bloktilskud i henholdsvis elforsyningslovens § 37 a, stk. 3 og varmforsyningslovens § 23m, stk. 3. Ifølge disse reg-ler skal spildevandsselskabers indregning af overskud ved el- og varmeproduktionen i taksten for be-handling af spildevand anses som en udlodning til ejerkommunen, og dermed modregnes i ejerkom-munens bloktilskud.

Side 64 af 89

For så vidt angår kravet om dispensation som modregning er nye regler på vej, jf. nærmere neden-for om ny bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i energiproduktion.

Varmeforsyningsloven indeholder også krav om, at kraftvarme og rene varmeproduktionsanlæg over 0,25 MW, der leverer varme til brug for rumvarme, kun kan etableres efter kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af et projektforslag. Kravet om godkendelse af et projektforslag gælder også for biogasanlæg, der producerer og leverer biogas til brug for rumvarme.

Elforsyningsloven stiller alene krav om, at elproducerende anlæg større end 25 MW skal godkendes af Energistyrelsen.

Varmeforsyningsloven indeholder endelig regler om fastsættelse og anmeldelse af priser for salg af varme og biogas der anvendes som rumvarme. Overordnet skal prissætningen baseres på et hvile i sig selv princip. Endvidere skal det varme- og biogasproducerende anlæg årligt anmelde priser, bud-get og priseftervisning til Energitilsynet.

Elforsyningslovens indeholder alene den regel vedrørende elprisen, at denne skal være markedsba-seret. Reglerne om pristilllæg til el produceret ved brug er biogas, er indeholdt i VE-loven.

Elforsyningsloven indeholder mulighed for, at egenproducenter af el, kan afregne den el som produ-centen selv forbruger på produktionsstedet efter nettomålerordningen. Ved afregning efter netto-målerordningen skal elproducenten således ikke betale PSO og nettarif af eget forbrug af el. Produ-centen skal dog betale en rådighedstarif til elnetselskabet. Efter den nye nettomålerordning opgø-res produktion og forbrug af el på time basis. Det er en betingelse for brug af nettomålerordningen, at den elproducerende enhed er tilsluttet elnettet. Det er endvidere en betingelse for brug af net-tomålerordningen, at elproducenten ikke samtidig modtager tilskud efter VE-loven til den produce-rede el.

5.4.6 Naturgasforsyningsloven (LBK nr. 1157 af 06/09/2016) Naturgasforsyningsloven indeholder regler om organisering og prissætning af naturgasforsyningsakti-viteter.

Produktion af biogas er ikke i sig selv omfattet af naturgasforsyningsloven. Derimod er biogasanlæg, hvortil der er tilknyttet et opgraderingsanlæg, således at biogassen kan opgraderes til naturgaskva-litet og injiceres i naturgasforsyningsnettet omfattet af naturgasforsyningsloven.

Naturgasforsyningslovens § 5 indeholder hjemmel til, at kommunalt ejede selskaber må deltage i opgradering af biogas. Endvidere er der i naturgasforsyningslovens § 35 c hjemmel til, at opgraderet biogas kan få et tillæg til markedsprisen for gassen. Pristillægget ydes til den, der opgraderer bio-gassen jf. § 35-c i gasforsyningsloven, og dermed ikke direkte til den der producere biogassen.

5.4.7 VE-loven (LBK nr. 1141 af 29/08/2016) VE-loven, lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 indeholder regler om bl.a. pristillæg til el produceret ved brug af biogas. Endvidere er der regler i loven om tilskud til biogas, der anvendes til henholdsvis transport og procesformål.

Tilskud til el produceret ved biogas er udformet således, at tilskuddet sammen med markedsprisen udgør et fast beløb. I forhold til tilskuddet sondres mellem om det elproducerende anlæg er mere eller mindre end 94 % fyret med biogas. Hertil kommer nogle yderligere tillæg som dog aftrappes over nogle år. Tillæggene udbetales til dem, der ejer det elproducerende anlæg. Tillæggene som administreres af Energinet.dk er som vist i Tabel 3.

Side 65 af 89

Tabel 3. Pristillæg til el produceret ved brug af biogas.

Øre pr. kWh i 2016

Anlæg 1: 100 % biogas 81,4

Anlæg 2: Under 94 % biogas 44,2

Pristillæg 26 øre/kWh (både anlæg 1 og anlæg 2) 33.6

Pristillæg 10 øre/kWh (både anlæg 1 og anlæg 2) 8,0

I medfør af VE-loven kan der også under visse betingelser opnås pristillæg til biogas der anvendes til transportformål eller procesformål i virksomheder. Det er en betingelse for at få pristillægget til biogas, der anvendes til proces i virksomheder eller til transport, at Energinet.dk har givet tilsagn om pristillægget inden produktionen af biogas iværksættes. Er produktionen iværksat inden tilsagn om pristillæg er opnået, vil tilsagn ikke kunne opnås efterfølgende. Tillægget, som også administre-res af Energinet.dk er vist i Tabel 4.

Tabel 4. Pristillæg til biogas der anvendes til transportformål eller procesformål i virksomheder.

Tilskud Beløb kr./GJnedre Tilskud 2016 kr./GJnedre

Grundtilskud 39,0 39,0

Tilskud 2 26,0 33,6

Tilskud 3 10,0 8,0

5.4.8 Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer (BEK nr. 1562 af 15/12-2016)

Ved en ny bekendtgørelse, Bekendtgørelse nr. 1562 af 15. december 2016 om vandselskabers udnyt-telse af egne energiressourcer, er der foretaget en række lempelser i spildevandsselskabers mulig-hed for at deltage i energiproduktion. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2017.

Kravet om selskabsmæssig udskillelse i medfør af elforsyningslovens § 37a, stk. 4 er blevet fjernet ved, at der ved bekendtgørelsen gives vandselskaberne en form for ”generel dispensation” fra sel-skabsudskillelseskravet, hvis vandselskabet producerer el ved udnyttelse af egne ressourcer fra ho-vedvirksomheden. Ligeledes er kravet i vandsektorlovens § 19, stk. 1 om regnskabsmæssig adskillel-se mellem spildevandsselskabet og energiaktiviteter fjernet. Endvidere er bestemmelsen om, at kommunerne bliver modregnet i bloktilskuddet, når overskud på el og varmeproduktion indregnes i taksten for behandling af spildevand, fjernet.

5.4.9 Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 1309 af 18/12/2012) Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald (affaldsbekendtgørelsen) regulerer håndte-ringen af affald. I affaldsbekendtgørelsen fastsættes regler for håndtering, planlægning, indsamling og drift af kommunale affaldsordninger. Affaldsbekendtgørelsen finder anvendelse på affald, der kommer fra borgere og virksomheder. Bekendtgørelsen er særlig interessant i forhold til KOD-projektet, idet kommunen har ansvaret for håndteringen af dagrenovationen fra borgerne. Virksom-heder med organisk affald bestemmer derimod selv hvordan deres affald skal bortskaffes. Affaldet

Side 66 af 89

skal dog anmeldes til kommunen inden bortskaffelsen. Kommunen tilser, at affaldet bortskaffes og behandles korrekt jf. affaldsbekendtgørelsens § 12, der indeholder et affaldshierarki for kommunal affaldshåndtering.

Affaldshierarkiet beskriver hvorledes affaldshåndtering eller bortskaffelse af affald skal foretages. Hierarkiet er opbygget som følger:

1. Forberedelse til genbrug 2. Genanvendelse 3. Anden nyttiggørelse 4. Bortskaffelse ved forbrænding eller deponi.

Affaldshierarkiet er med til at udmønte Ressourcestrategien (Ressourcestrategien Danmark uden af-fald, 2013). Ressourcestrategien udgør sammen med ressourceplanen for 2013-2018 styringsgrundla-get for affaldshåndtering i Danmark. Implementeringen af ressourcestrategien fortages på baggrund af kommunalplanlægning via affaldsplanen, som er individuel for den enkelte kommune. Det er et overordnet mål i Ressourcestrategien, at 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2022. Den organiske fraktion (KOD) udgør i omegnen af 40-50 % af den samlede husholdningsaffald.

Formålet med genanvendelse er at sikre en bedre ressourceudnyttelse. Affaldsbekendtgørelsen fast-sætter derfor også regler for sanktioner ved manglende sortering. På den måde hjælper affaldsbe-kendtgørelsen til at sikre kvaliteten i affaldsfraktionen, så affaldet ressourceudnyttes optimalt.

Affaldsbekendtgørelsen angiver ikke bestemte mål for kvaliteten af KOD. Kvaliteten bør derimod defineres i forhold til den ønskede anvendelsesmetode, hvorefter kommunen i den daglige drift un-derstøtter kvalitetskravene.

Kommunale behandlingsanlæg må som udgangspunkt ikke varetage eller behandle kildesorteret er-hvervsaffald til materialenyttiggørelse jf. affaldsbekendtgørelsens § 84.

5.4.10 Slambekendtgørelsen (BEK nr. 1650 af 13/12/2006) Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsmål (også kaldet slambekendtgørelsen) fast-sætter regler om i hvilket omfang affald kan anvendes til jordbrugsformål. På listen over affald med jordbrugsmæssig værdi (Slambekendtgørelsens bilag 1) er anført både organisk dagrenovation (KOD) samt slam fra offentlige spildevandsanlæg. Genanvendelse af affald til jordbrugsformål er en cen-tral del af affaldsstrategien og slambekendtgørelsen er helt central i relation til anvendelse af KOD på landbrugsjord.

I det øjeblik biopulp fra KOD tilføres renseanlæggets rådnetank sammen med det øvrige slam fra renseanlægget, falder den samlede masse indenfor slambekendtgørelsens lovmæssige rammer. Af-faldet skal herefter have en gødsknings- eller jordforbedrende effekt og må ikke indeholde større mængder af miljøskadelige stoffer, herunder tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Grænsevær-dierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer fremgår af slambekendtgørelsens bilag 2, som gengivet nedenfor,

Side 67 af 89

Tabel 5. Grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer (Slambekendtgørelsen, 2006)

Grænseværdi - tørstof Grænseværdi - totalfosfor

Parameter, tungmetaller mg pr. kg tørstof mg pr. kg totalfosfor

Cadmium (Cd) 0,8 100

Kviksølv (Hg) 0,8 200

Bly (Pb) 120 10.000

Nikkel (Ni) 30 2.500

Krom (Cr) 100 -

Zink (Zn) 4.000 -

Kobber (Cu) 1.000 -

Parameter, miljøfremmede stoffer

LAS 1.300 -

PAH 3 -

NPE 10 -

DEHP 50 -

Spildevandsslam og organisk dagrenovation skal overholde de tørstofrelaterede eller de fosforrelate-rede grænseværdier. Det er meget almindeligt at de tørstofrelaterede grænseværdier overskrides for en eller flere parametre. Slambekendtgørelsens bilag 2, fastsætter grænseværdier for det til-fælde, at slammet kan godkendes til jordbrugsformål, hvis de selv samme fosforrelaterede grænse-værdier er overholdt. Dog bemærkes det, at de tørstofrelaterede grænseværdier til en hver tid er gældende for tungmetallerne krom, zink og kobber.

Ved tilførsel af biopulp fra KOD til renseanlæggets rådnetank, sammenblandes KOD med slam. Ved sammenblanding af to affaldsfraktioner sætter slambekendtgørelsen krav til, at begge fraktioner, inden sammenblanding, overholder de i Slambekendtgørelsens bilag 2 anførte grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Baggrunden herfor, er et ønske om at undgå uhensigtsmæs-sig fortynding af forurenede fraktioner.

Ud over kravet om grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, fastsætter slambe-kendtgørelsen ligeledes en række krav til prøvetagning, analysehyppighed mv. Det nærmere omfang heraf er beskrevet i slambekendtgørelsens kapitel 6.

Foruden grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, er den udrådnede biomasse til-lige underlagt en række hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner. De hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner for de to fraktioner, Biopulp fra KOD og spildevandsslam er vist i Tabel 6 (Slambekendtgørelsen, 2006).

Side 68 af 89

Tabel 6. Hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner for KOD og spildevandsslam, Slambekendtgørelsen, 2006.

Affaldsfraktion Ikke behandlet(3) Stabiliseret(3) Kontrolleret komposte-ring(3)

Kontrolleret hygiejnise-ring(3)

Organisk dagre-novation

Må ikke anvendes til jordbrugsformål

Må ikke anven-des til jord-brugsformål

Kan anvendes uden hygiejnisk begrundede re-striktioner, dog (1) og (2)

Kan anvendes uden hygiejnisk begrundede re-striktioner, dog (2)

Spildevandsslam Må ikke anvendes til jordbrugsformål

Ikke til fortær-bare afgrøder eller på rekrea-tive arealer og privat havebrug

Ikke til fortær-bare afgrøder eller på rekrea-tive arealer og privat havebrug

Kan anvendes uden hygiejnisk begrundede re-striktioner

(1) På brug med klovbærende dyr skal udspredning og nedbringning af kompost ske før såning. (2) Vedrørende anvendelse på græsningsarealer skal reglerne, der fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, desuden følges.

(3) For definitioner se i øvrigt Slambekendtgørelsens (BEK nr. 1650 af 13/12/2006) bilag 3

Ved en kontrolleret hygiejnisering opnås der en stor grad af frihed i den videre anvendelse af den samlede udrådnede biomasse. Såfremt der alene sker hygiejnisering af biopulp fraktionen og denne blandes med bioslam som blot er stabiliseret, er anvendelsen af den samlede udrådnede biomasse begrænset til landbrugsarealer hvor der ikke dyrkes fortærbare afgrøder og biomassen kan desuden ikke anvendes på rekreative arealer eller i privat havebrug.

Slambekendtgørelsen er ved at blive revideret og det forventes at de gældende krav for tungmetal-ler og miljøfremmede stoffer bibeholdes. Herudover forventes det, at der bliver opstillet yderligere krav til miljøfremmede stoffer, herunder specifikt PCB7.

Der er intet der tyder på, at der i forbindelse med den nye slambekendtgørelse, indføres en certifi-ceringsordning tilsvarende den svenske ordning ”Certifierad Återvinning” (Affald Sverige, 2016). Certificeringen er branchens frivillige produktcertificering omfattende certificering af produkter til jordforbedring og/eller nærringskilde til jordbruget. Den svenske certificeringsordning bygger på åbenhed og kvalitetsdokumentation (deklaration) og stiller blandt andet krav til hygiejnisering og synlige urenheder, herunder metal, plast og glas.

5.4.11 Biproduktforordningen (nr. 1069/2009) Håndteringen af animalske biprodukter reguleres i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 (biproduktforordningen) og Kommissionens Forordning (EU) Nr. 142/2011 af 25. februar 2011 (Gennemførelsesforordningen). Biproduktforordningen og Gennemfø-relsesforordningen fastsætter regler for indsamling, transport, opbevaring, håndtering, forarbejd-ning og anvendelse eller bortskaffelse af animalske biprodukter og afledte produkter, der ikke er bestemt til konsum.

Biproduktforordningen knytter sig ikke til - og har ikke indflydelse på - håndteringen af KOD, men knytter sig alene til organisk erhvervsaffald. Organisk erhvervsaffald er ikke medtaget i denne håndbog, men håndtering af organisk erhvervsaffald på spildevandsselskaber rådnetanksanlæg er

Side 69 af 89

også interessant og en mulighed, der på lige fod med KOD, er værd at undersøge nærmere. Imidler-tid kan affaldsbekendtgørelsens forbud mod, at kommunale selskaber håndterer erhvervsaffald til materialenyttiggørelse hindre, at et kommunalt ejet spildevandsselskaber kan håndtere organisk erhvervsaffald på rådnetankene.

Slambekendtgørelsen fastsætter hygiejnisk begrundende anvendelsesrestriktioner for en række for-skellige organiske affaldstyper, herunder organisk madaffald, som jf. Slambekendtgørelsens bilag 1, omfatter organisk dagrenovation (KOD). Organisk madaffald skal, jf. Slambekendtgørelsens bilag 3, gennemgå en kontrolleret hygiejnisering for ikke at være underlagt hygiejnisk begrundede anven-delsesrestriktioner. Krav til temperatur og holdetid for at opnå kontrolleret hygiejnisering, står be-skrevet under Slambekendtgørelsens bilag 3. Ønskes det organiske affald bortskaffet til græsnings-arealer, skal det overholde biproduktforordningens krav til hygiejnisering (1 time ved 70 oC).

5.4.12 Udbudsloven (Lov nr 1564 af 15/12/2015) I forhold til de aftaler der skal indgås mellem et spildevandsselskab og evt. affaldsselskab om hånd-tering af KOD, skal reglerne i udbudsloven iagttages ved aftaleindgåelsen. Konkret kan disse regler medføre, at aftalerne først kan indgås efter forudgående udbud.

Side 70 af 89

6. Referencer (Affald til jord bekendtgørelsen, 2016). Udkast til affald til jord bekendtgørelsen, i høring. Tilgået den 19/10-2016. http://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/37904

(Affaldsbekendtgørelsen, 2012). Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen) BEK nr. 1309 af 18/12/2012. Tilgået den 19/10-2016. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144826

(Affaldskontoret og Plan Energi, 2015). Rapport til Mejeriforeningen, om svenske og engelske erfa-ringer med anvendelse af pulp i biogasanlæg. Tilgået d. 4/11-2016. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/notat_om_anvendelse_af_digestat_fra_organisk_dagrenovation.pdf.

(Askegaard, M. 2015) Økologiens udfordringer i forhold til at få fat i næringsstofferne Økologikon-gres, 25-26. november, 2015, Vingsted.

(Avfall Sverige, 2013). Förbehandling av matavfall, för biogasproduktion- Inventering av befintliga tekniker vid svenska anläggningar, RAPPORT B2013:01, ISSN 1103-4092. Avfall Sverige, 2013.

(Avfall Sverige, 2016). Certificeringsregler för biogödsel, SPCR 120. Tilgået d. 4/11-2016. http://www.avfallsverige.se/fileadmin/uploads/Arbete/Biologisk_behandling_certifiering/cert_folder130618_HI.pdf

(Biproduktforordningen, 2009). Biproduktforordningen nr. 1069/2009. Europa-Parlamentets og Rå-dets Forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009. Tilgået den 19/10-2016. https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Biproduktforordningen-nr.-1069-2009.aspx og http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:02009R1069-20140101&qid=1459429511787&from=DA

(Det Økologiske Råd, 2015a). Anvendelse af organisk affald i biogasanlæg, Vurdering af stoffer. Det Økologiske Råd, juli 2015.

(Det Økologiske Råd, 2015b). Anvendelse af organisk affald i biogasanlæg, Hovedrapport. Det Økolo-giske Råd, september 2015.

(Elforsyningsloven, 2016). Bekendtgørelse af lov om elforsyning. LBK nr 418 af 25/04/2016. Tilgået d. 06/12-2016. https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=174909.

(Energistyrelsen, 2014). Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedva-rende energi og anden miljøvenlig elproduktion. Tilgået d. 8/11-2016. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/oversigt_over_stoette_til_elproduktion.pdf

(Energistyrelsen, 2016a). Fakta om biogasproduktion i Danmark. http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/vedvarende-energi/bioenergi/biogas. Tilgået d. 22/6-2016.

(Energistyrelsen, 2016b). Danske nøgletal, 2014. http://www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-nogletal/nogletal/danske-nogletal. Tilgået d. 22/6-2016.

(Gennemførelsesforordningen, 2011). Gennemførelsesforordningen, Kommissionens Forordning (EU) Nr. 142/2011 af 25. februar 2011. Tilgået 19/10-2016. http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:02011R0142-20150223&qid=1459429635668&from=DA

(Godkendelsesbekendtgørelsen, 2016). Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed BEK nr. 514 af 27/05/2016. Tilgået den 19/10-2016. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180389

Side 71 af 89

(Henze et al. 2010). Drift af renseanlæg. Teknik, 3. udgave. Center for Offentlig Kompetenceudvik-ling, august 2010. ISBN: 978-87-7848­977­7­pdf

(Miljøbeskyttelsesloven, 2015). Bekendtgørelse af lov om Miljøbeskyttelse LBK nr. 1189 af 27/09/2016. Tilgået den 15/2-2017. https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=184047

(Miljøstyrelsen, 2003). Miljøprojekt nr. 802, 2003 Basisdokumentation for biogaspotentialet i orga-nisk dagrenovation. Se nærmere Bilag 3: kapitel 2.2 Teoretisk biogaspotentiale beregnet på basis af kemiske samleparametre

(Miljøstyrelsen, 2013a). Danmark uden affald, Genanvend mere, forbrænd mindre. Ressourcestrate-gien. Tilgået d. 4/11-2016. http://mst.dk/media/mst/Attachments/Ressourcestrategi_DK_web.pdf

(Miljøstyrelsen, 2013b). Miljøprojekt nv. 1506, 2013: Oparbejdning af organisk affald til Biopulp.

(Miljøstyrelsen, 2014). Opgørelse over udvikling i dyreenheder. Tilgået d. 4/11-2016. http://mst.dk/media/130188/udvikling_de_vandoplande_07til14.pdf

(Miljøstyrelsen, 2015a). Kortlægning af forbehandlings- og biogaskapacitet af organisk affald, Miljø-projekt nr. 1728, 2015, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet

(Miljøstyrelsen, 2015b). Microplastics. Occurence, effects and sources of releases to the environ-ment in Denmark. Environmental project no. 1793, 2015. Miljøstyrelsen, Miljø- og fødevareministe-riet

(Miljøstyrelsen, 2016). Danmarkskort over indsamlingsordninger http://genanvend.mst.dk/kommuner/affaldsordninger-i-parcelhuse-og-sommerhuse/. Tilgået d. 8/9-2016

(Miljøstyrelsen, udkast 2016). Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland. Kom-munepuljeprojekt under udarbejdelse.

(NaturErhversstyrelsen, 2015). Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Tilgået d. 4/11-2016. http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraader/Oekologi/Jordbrugsbedrifter/Vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/OEkologivejlednin__januar_2015.pdf

(Naturgasforsyningsloven, 2011). Bekendtgørelse af lov om naturgasforsyning, LBK nr. 1157 af 06/09/2016. Tilgået den 06/12-2016.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183812

(Niras, 2013). Kortlægning af indsamlings- og forbehandlingsmetoder for organisk affald. Niras og Renosam. Tilgået d. 16/11-2016. http://www.niras.dk/aktuelt/nyheder/2013/~/media/files/niras-dk/aktuelt/nyheder/pdf/organisk-affald.ashx

(PlanEnergi, 2009). PlanEnergi, BIOGAS – GRØN ENERGI. Tilgået d. 4/11-2016. http://scitech.au.dk/fileadmin/DJF/Kontakt/Besog_DJF/Oevelsesvejledning_og_baggrundsmateriale/Biogas_-_Groen_Energi_2009_AU.pdf

(Ressourcestrategien, 2013). Ressourcestrategien, Danmark uden affald, oktober 2013, Regeringen. Tilgået 19/10-2016. http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Miljoe/Ressourcestrategi_DK_web.pdf

(Slambekendtgørelsen, 2006). BEK nr. 1650 af 13/12/2006. Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jorbrugsformål (Slambekendtgørelsen). Tilgået den 19/10-2016. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13056

Side 72 af 89

(Spildevandsbekendtgørelsen, 2007). Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbe-skyttelseslovens kapitel 3 og 4 BEK nr. 1448 af 11/12/2007. Tilgået d. 19/10-2016. https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=113752

(Spildevandsteknisk Tidsskrift, 2016). Håndbog: Håndtering af KOD på kommunale renseanlæg. Spil-devandsteknisk Tidsskrift Nr. 2 s. 4, Maj 2016, 44. årgang. Tilgået d. 14/11-2016. https://issuu.com/spildevandsteknisktidsskrift/docs/stt2-2016_web

(TA-bekendtgørelsen, 2016). Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (Udmøntning af vandsektorforliget). BEK nr. 1227 af 03/10/2016. Tilgået den 06/12-2016. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184039

(TV2lorry, 2016). Nu skal københavnerne sortere kartoffelskræller og kaffegrums. http://www.tv2lorry.dk/artikel/nu-skal-koebenhavnere-sortere-kartoffelskraeller-og-kaffegrums. Tilgået d. 4/11-2016.

(Udbudsloven, 2015). Udbudsloven. Lov nr 1564 af 15/12/2015. Tilgået d. 06/12-2016. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1564

(Vandsektorloven, 2009). Lov nr. 469 af 12/06/2009. Lov om vandsektorens organisering og økono-miske forhold. Tilgået den 19/10-2016. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=125346

(Vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer, 2016). Bekendtgørelse nr. 1562 af 15/12-2016, Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer. Tilgået den 15/12-2016. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=185382

(Varmeforsyningsloven, 2014). Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr 1307 af 24/11/2014. Tilgået den 19/10-2016. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=165652

(VE-loven, 2016). Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi LBK nr 1141 af 29/08/2016. Tilgået den 19/10-2016. https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=183490

(WEF, 2010). Design of Municipal wastewater treatment plants. WEF Manual of Practice No. 8. ASCE Manuals and Reports on Engineering Practice No. 76. Fifth Edition. WEF Press.

Bilag 1: Eksempel på deklaration af biopulp Resten af deklarationen kan findes i publikation fra det Det Økologiske Råd (2015a).

Side 74 af 89

Bilag 2: Business case for Slagelse renseanlæg

Indledning Følgende beskrivelse og tilhørende beregninger udgør en business case for modtagelse og håndtering af kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) på Slagelse renseanlæg.

Der er flere gange henvist til hoveddokumentet, som er selve KOD håndbogen. Der er som udgangs-punkt anvendt nøgletal og tommelfingerregler fra håndbogen, med mindre andet er oplyst. Business casen er bygget op på samme måde som håndbogen, med fem underkapitler: 1) Rammebetingelser, 2) Interessenter, 3) Biopulp, 4) Tekniske løsninger og 5) Lovgivning.

Business casen udgør et eksempel på hvorledes, KOD biopulp kan håndteres på et kommunalt rense-anlæg. En egentlig konsekvensvurdering for et andet renseanlæg bør foretages ud fra forholdene og forudsætningerne på det enkelte renseanlæg.

1. Rammebetingelser Slagelse Kommune er medejer af det fælleskommunale affaldsselskab AffaldPlus som også omfatter Sorø, Ringsted, Næstved, Faxe og Vordingborg Kommune. Det betyder konkret, at det er AffaldPlus som i disse kommuner står for behandling af husholdningsaffald, herunder den organiske dagrenova-tion.

I nærværende business case forudsættes, at KOD i fremtiden indsamles i alle kommuner i affalds-samarbejdet, og forbehandles centralt hos AffaldPlus i Næstved. Den producerede KOD biopulp kan herefter transporteres til videreforarbejdning og nyttiggørelse på en anden lokalitet.

Det er endvidere en forudsætning for business casen, at det afgassede biogødning opnår en kvalitet der kan udbringes på landbrugsjord, for dermed at kunne betegnes som materialegenanvendelse. Dette er en forudsætning for at kunne bidrage til opfyldelsen af Ressourcestrategien: ”Danmark uden Affald”.

1.1 Mængder af KOD/KOD biopulp i fremtiden I de 6 AffaldPlus kommuners affaldsplaner er det vurderet, at der i 2018, når alle kommuner er til-koblet indsamlingsordninger, vil blive indsamlet 24.000 tons KOD (indeholdende forventeligt 4.000 tons haveaffald). Hvis hele denne mængde KOD bliver forbehandlet til KOD biopulp, vil der forven-teligt være 37.000 tons KOD biopulp tilgængeligt per år, svarende til gennemsnitligt 101 m3 KOD bi-opulp/d.

(24.000 tons KOD x 1,54 tons KOD biopulp/tons KOD = 37.000 tons KOD biopulp/år)

Hvis Slagelse kommune vælger, at der fremover ikke skal sorteres haveaffald sammen med det or-ganiske affald fra køkkenet, skal den samlede mængde reduceres.

AffaldPlus forventer minimum at indgår aftaler med to forskellige aftagere af KOD biopulp for at have flere afsætningskanaler, så mængden som skal behandles på Slagelse renseanlæg skal være en delmængde af de 101 m3/d.

Side 75 af 89

1.2 Indenfor/udenfor hegnet (tjekliste som i håndbog)

Er I klar til at håndtere KOD biopulp på jeres renseanlæg, er rammebetingelserne i orden?

ü Kommunen har valgt, at kildesortering af KOD er vejen frem Slagelse Kommune kildesorterer den organiske del af husholdningsaffaldet i en fraktion som kaldes bioaffald. Bioaffaldet indeholder også mængder af haveaffald, også fremadrettet (indtil videre). Kommunen vil fortsat kildesortere, men vil gerne gå fra kompostering til energiudnyttelse (biogas).

ü Kommunen mener, at I (Forsyningen) er et godt alternativ, en favorabel løsning Affaldshåndteringen i Slagelse Kommune er overladt til AffaldPlus. Om en aftale kommer i hus mellem SK Forsyning og AffaldPlus afhænger af rentabiliteten for begge parter og der er igangsat dialog mellem de to parter. Der er pt. interesse fra alle parter.

ü Forbehandlingsanlæg til pulpning findes i oplandet, eller er under projektering AffaldPlus planlægger pt. at etablere et forbehandlingsanlæg, som vil kunne levere KOD bi-opulp til SK Forsyning.

ü Projektet er lokalt forankret AffaldPlus er placeret i Næstved, hvilket er meget centralt ift. AffaldPlus’ opland. Et sam-arbejde imellem SK Forsyning, Slagelse kommune og AffaldPlus er oplagt logistisk set.

ü I råder over restkapacitet på rådnetank(e), i biologien, i slambehandlingen og i gassystemet Slagelse renseanlæg har rigeligt restkapacitet på rådnetankene, de har sågar en hel rådne-tank som pt. ikke er i drift. Derudover har anlægget gennemgået en gennemgribende reno-vering, og det vurderes at der er rigeligt kapacitet i biologien, i slambehandlingen og i gas-systemet. Dog skal der investeres i en række nye installationer på anlægget.

ü I har mulighed for, at afsætte merproduktion af el, varme og gas Slagelse Renseanlæg råder over gasmotorer til omsætning af den producerede biogas til el og varme. El afsættes eksternt til nettet, varme anvendes internt på anlægget med mulig-hed for at sælge overskudsvarme. En ny gasmotor kan blive relevant, ikke mindst for at sik-re en bedre energiudnyttelse. Det er pt. ikke muligt/relevant at afsætte den producerede gas direkte ej heller at opgradere denne.

ü I vurderer, at der er forsyningssikkerhed og råder over flere alternativer i nærområdet Slagelse Forsyning har pt. ikke identificeret alternative leverandører af biomasse til udråd-ning på deres rådnetanke. Det vurderes, at der kan være en eller flere private leverandører, som kunne være interessante ift. at levere KOD biopulp til Slagelse renseanlæg. Der skal sikres en god og langsigtet aftale omkring modtagelse af KOD biopulp, således at der er sik-kerhed for levering.

Af andre biogasanlæg som ligger i nærheden kan nævnes rådnetanken på Næstved rensean-læg (har pt. ikke ledig gasmotorkapacitet) og Hashøj (biogasfællesanlæg). Disse 2 anlæg kunne blive konkurrenter til Slagelse renseanlæg ift. at modtage KOD biopulp fra AffaldPlus.

ü I vurderer, at KOD fortsat er rentabelt uanset udfasning af gældende støtteordninger Med de rette foranstaltninger, kan projektet være rentabelt (se afsnit om økonomi).

Side 76 af 89

2. Interessenter

2.1 Slagelse kommune I Slagelse kommune var indbyggertallet i juli 2016 på ca. 78.500 svarende til ca. 25 % af AffaldPlus’ opland. Slagelse Kommune har i mange år aktivt arbejdet med varmeplanlægning og i varmeplan-strategien fra 2009 står der, at kommunen vil arbejde for at fremme anvendelse af vedvarende energi i kommunens varmeforsyning, nedbringe CO2 udledning og prioritere anvendelse af lokale ressourcer.

Slagelse Kommune har desuden underskrevet den Europæiske Borgmesterpagt om Klima. Det bety-der, at kommunen aktivt vil arbejde for at nedbringe CO2-udledning fra kommunens geografiske areal, og øget produktion af biogas fra KOD biopulp kan være en vej til at nedbringe CO2-udledningen fra energiproduktion. For klimaeffekten er det uden betydning om KOD biopulpen bli-ver behandlet i et traditionelt fællesbiogasanlæg (baseret på husdyrgylle) eller i rådnetanken i et forsyningsselskab. En forudsætning for en reel klimaeffekt pga. anvendelsen af KOD biopulp i rådne-tanken er at evt. overskydende CO2-kvoter ikke sælges videre.

Slagelse Kommune er også en landkommune, hvor landbrug traditionelt har spillet en stor rolle. Kommunen har derfor også en interesse i at medvirke til at næringsstoffer i organisk materiale gen-anvendes. Både en kompostering og bioforgasning af den organiske dagrenovation understøtter det-te, såfremt materialet bliver udbragt og slutdisponeret på landbrugsjord.

Desuden er Slagelse Kommune, lige som alle andre kommuner i Danmark forpligtiget, til at efterleve Ressourcestrategien som forudsætter en øget genanvendelse af affaldet. Denne strategi kan kun understøttes ved at organisk dagrenovation ressourceudnyttes.

Endelig sigter Grønt Vækst aftalen fra 2009 på at halvdelen af husdyrgødningen skal anvendes til energiformål i 2020. Traditionelle gyllebaserede biogasanlæg har behov for tilsætningsstoffer med højt gasindhold (eksempelvis KOD biopulp), og det vil tale imod at KOD biopulp anvendes i forsynin-gernes renseanlæg. Da Hashøj Biogas anlæg, som ligger i Slagelse Kommune, ikke kan afsætte mere biogas p.t., giver det ikke mening at behandle KOD biopulp på dette anlæg.

2.2 SK Forsyning SK Forsyning driver en lang række renseanlæg i den vestlige del af Sjælland. Slagelse renseanlæg er dog det eneste anlæg, som har rådnetanke og er derfor det eneste interessante anlæg i forbindelse med modtagelse af KOD biopulp. Slagelse renseanlæg har 3 rådnetanke, hvoraf kun de 2 har været i drift i den seneste årrække. Der er taget initiativ til at renovere den tredje rådnetank, og dermed frigive en stor ekstra kapacitet til modtagelse af KOD biopulp.

SK Forsyning har stor interesse i at modtage KOD biopulp på Slagelse renseanlæg. Dette skyldes ikke mindst et ønske om merproduktion af biogas, som kan omdannes til el og varme. Dette vil give SK Forsyning en styrket grøn profil og bidrage både til opfyldelse af Ressourcestrategien og opfyldelse af egne visioner om at være med til at sætte en dagsorden indenfor miljø og klima.

Betydningen for borgerne i forhold til betalingsrammer for hhv. spildevands- og affaldshåndtering, er ikke belyst i dette projekt, men er bestemt også noget der skal vurderes.

2.3 AffaldPlus AffaldPlus er et fælleskommunalt affaldsselskab (for Faxe, Ringsted, Næstved, Slagelse, Sorø og Vordingborg kommuner), som behandler affald for områdets ca. 300.000 borgere. AffaldPlus’ mål er

Side 77 af 89

at sikre genanvendelse af flest mulige af de værdifulde ressourcer som er gemt i affaldet. AffaldPlus driver pt. 3 komposteringsanlæg i Skælskør, Faxe og Næstved, hvor bl.a. det KOD som indsamles i Slagelse kommune i øjeblikket behandles.

AffaldPlus+ har planer om at etablere et forbehandlingsanlæg til pulpning af KOD. Projektet ”Forbe-handling af kildesorteret bioaffald” udbydes efter planen i 2017. Anlægget skal ligge i umiddelbar nærhed af AffaldPlus’ forbrændingsanlæg i Næstved.

2.4 Andre kommuner i AffaldPlus’ opland De seks AffaldPlus kommuner har lavet en fælles strategi for affaldshåndtering med fem overordne-de målsætninger, som er uddybet i kommunernes affaldsplaner (2014-2024):

1) Optimere udnyttelsen af ressourcerne i affaldet 2) Reducere belastningen af klimaet ved affaldsbehandlingen 3) Forebygge dannelsen af affald 4) Reducere miljøbelastningen fra affaldet 5) Øge kvaliteten i affaldsbehandlingen

Ovenstående målsætninger skal opfyldes, bl.a. ved hjælp af separat indsamling og behandling af organisk affald. I løbet af kort tid skal indsamlingsordninger igangsættes og flere af kommunerne er allerede i gang med indsamlingsforsøg. Overordnet set vil de 6 kommuner have det organiske affald udnytte til biogasproduktion og jordforbedring.

3. KOD, KOD biopulp og slutprodukt

3.1 Nuværende indsamlingsordning samt bioaffalds-håndtering Husholdninger i Slagelse Kommune har i mange år kildesorteret deres organiske dagrenovation, som sammen med mindre mængder haveaffald bliver indsamlet med 14-dags tømning eller om somme-ren ugeligt. Denne fraktion bliver sammen med haveaffald komposteret på komposteringsanlæg i kommunen.

Kommunen uddeler gratis papirposer og poser som består af majsstivelse, og gennemfører regel-mæssigt oplysningskampagner for at sikre en så ren sortering som muligt. Alligevel kan kvaliteten forbedres. Som det kan ses i venstre del af Figur 14, indeholder fraktionen fejlsorteringer i form af eksempelvis plast, metal og store grene, og i det specifikke eksempel i figuren, et helt juletræ.

Samtidigt viser erfaringer også at mængderne varierer i løbet af året. Det formodes at denne varia-tion primært skyldes mængden af haveaffald som bliver afleveret. Dette kan tydeligt ses i højre side af Figur 14, hvor den samlede mængde ”bioaffald” (KOD inklusiv haveaffald) på månedlig basis er vist. Mængden stiger markant i måneder hvor der typisk arbejdes i de private haver, nemlig imel-lem maj og oktober (faktisk omkring 50 % højere end de resterende 6 måneder i gennemsnit).

Side 78 af 89

Figur 14. Venstre: Eksempel på fejlsorteringer i KOD fra Slagelse kommune (helt juletræ) (billede taget af AffaldPlus). Højre: Variation af indsamlede mængder i løbet af året inklusiv haveaffald (kommunens affaldsdata, 2016).

3.2 Fremtidig indsamlingsordning samt KOD biopulp-håndtering I September 2016 blev der gennemført et politisk temamøde, hvor den fremtidige indsamlingsord-ning for den organiske dagrenovation blev drøftet. Kommunerne i AffaldPlus’ opland skal snarest tage stilling til hvorvidt de vil tillade iblanding af blødt haveaffald i KOD’en.

Med hensyn til behandlingen af KOD, er der forskellige muligheder i spil, blandt andet forbehandling til KOD biopulp og behandling på Slagelse renseanlæg, som beskrevet i dette projekt. Alle mulighe-der involverer pt. forbehandling af KOD til KOD biopulp, på AffaldPlus’ kommende forbehandlingsan-læg i Næstved. KOD biopulpen kan dog anvendes på flere måder, alt efter hvem AffaldPlus indgår aftaler med.

Både Slagelse kommune, SK Forsyning og AffaldPlus har stort fokus på kvaliteten af hhv. KOD, KOD biopulp samt biogødningen, som skal anvendes på landbrugsjord.

4. Teknisk løsning

4.1 Beskrivelse af Slagelse renseanlæg Slagelse Renseanlæg er beliggende i Slagelse Kommune i Region Sjælland. Renseanlægget modtager og behandler størstedelen af spildevandet fra Slagelse og omegn. Anlægget er blevet udbygget af flere omgange og består i dag af et to-trins aktivt slamanlæg, med biologisk N- og P-fjernelse, se overordnet flowdiagram på Figur 15. Anlægget er udstyret med 2 primærtanke med et volumen på i alt 2.400 m3, 2 sæt procestanke til nitrifikation og denitrifikation med et volumen på i alt 20.400 m3, 3 cirkulære efterklaringstanke med et volumen på i alt 3.600 m3 og 4 rektangulære efterkla-ringstanke med et samlet volumen på 3.600 m3. Anlægsprincippet er BioDenipho. I 2012 blev Aktiv Returslam Proces (ARP) implementeret på renseanlægget. ARP tanken er placeret i renseanlæggets oprindelige Bio-P tank, som er på 3.000 m3.

Slagelse renseanlæg har i dag en godkendt kapacitet på 115.000 PE. Renseanlægget har i en lang årrække været belastet med 80-90.000 PE, men i den seneste tid er belastningen faldet til 50-70.000 PE, da en industri i oplandet er lukket ned, hvilket betyder at der er en betydelig restkapaci-tet på renseanlægget.

Side 79 af 89

Primærslam fra primærtankene opkoncentreres i en koncentreringstank, og det biologiske over-skudsslam fra efterklaringstankene forafvandes inden begge slamstrømme bliver tilledt rådnetanke-ne. Der findes 3 rådnetanke på Slagelse renseanlæg med et samlet volumen på 4.100 m3. 2 af de 3 rådnetanke er i dag i drift (Rådnetank 1 på 1.700 m3 og Rådnetank 2 på 1.200 m3). Rådnetank 3 skal renoveres, hvis den skal indgå i rådnetanksdriften med de øvrige 2 rådnetanke. Der produceres i omegnen af 1.200-1.500 Nm3 biogas/d på Slagelse renseanlæg. Efter udrådning slutafvandes slam-met til et tørstofindhold på ca. 25 % TS, inden det udbringes på landbrugsjord. Den totale slam-mængde er i omegnen af 3.000-3.500 tons slam/år.

Slagelse renseanlæg har siden starten af 2016, modtaget forafvandet biologisk overskudsslam fra Korsør og Skælskør renseanlæg, til udrådning på rådnetankene i Slagelse.

En principskitse af Slagelse renseanlæg er vist i Figur 15 (inklusiv tilledning af KOD biopulp som end-nu ikke er etableret).

Figur 15: Principskitse af Slagelse renseanlæg med tilledning af ekstern slam fra Korsør og Skælskør samt KOD biopulp fra ekstern leverandør.

4.2 Belastning og spildevandssammensætning for Slagelse renseanlæg, 2015 Til alle beregninger er der taget udgangspunkt i afrapporteringen for driften af Slagelse Renseanlæg i 2015. Den organiske belastning blev vurderet til 52.000 PE i 2015, og der er dermed et godt stykke op til renseanlæggets godkendte kapacitet. Spildevandssammensætningen er gunstig grundet tilled-ning af spildevand fra Arla. Således er der registreret et gennemsnitligt COD/N på 17 og COD/P på 101 i 2015. Sådan som Slagelse Renseanlæg drives i dag, opnås der gode renseresultater på alle for-ureningsparametre. Belastning og spildevandssammensætning på Slagelse Renseanlæg i 2015 er vist i Tabel 7.

Side 80 af 89

Tabel 7: Belastning og spildevandsammensætning Slagelse renseanlæg 2015

Parameter Indløb

Flow 11.600 m3/d

COD 6.700 kg/dag

BOD 2.700 kg/dag

SS 2.700 kg/dag

N 390 kg/dag

P 66 kg/dag

4.3 Slammængder og KOD biopulp til udrådning på Slagelse renseanlæg De rapporterede slammængder (primær- og bioslam) for 2015 er vist i Tabel 8, sammen med vurde-rede TS- og VS indhold. Tabellen angiver foruden anlæggets egne slammængder, de forventede mængder af ekstern slam som fremover tilkøres fra Korsør og Skælskør renseanlæg samt den for-ventede mængde tilkørte KOD biopulp.

Tabel 8. Mængder samt TS- og VS indhold af slam og KOD biopulp, som skal udrådnes på Slagelse renseanlægs rådnetanke.

Mængde (m3/d)

TS indhold (%TS)

TS indhold (kg TS/d)

VS indhold (% af TS)

Primærslam 44 ~3 1.320 75

Bioslam 35 ~5 1.750 70

Ekstern slam 40 ~6 2.400 70

KOD biopulp 40 ~16 6.400 85

Samlet 159 ~7,5 11.900 -

Det vurderes, at det eksterne slam fra Korsør og Skælskør renseanlæg leveres med et tørstofindhold på 6-7 % TS, og mængden udgør ca. 40 m3 biologisk overskudsslam /d. Den samlede mængde af pri-mærslam, bioslam og ekstern slam fra hhv. Korsør og Skælskør kan håndteres på rådnetank 1 og rådnetank 2, der i alt rummer 2.900 m3 rådnetanksvolumen. Ved håndtering af en ekstra mængde KOD biopulp på 40 m3/d er det nødvendigt at tage den 3. rådnetank i brug for at håndtere den sam-lede mængde til udrådning.

I de efterfølgende beregninger er det forudsat at de 3 rådnetanke både modtager primærslam, bioslam, ekstern bioslam fra Korsør og Skælskør renseanlæg samt KOD biopulp, altså i alt 159 m3/d.

4.4 Konsekvenser på renseanlægget

4.4.1 Opholdstid, rådnetanke Den samlede tilledning på 159 m3/d, giver en gennemsnitlig opholdstid på 26 dage, ved udnyttelse af alle 3 rådnetanke (VRT,samlet = 4.100 m3). Almindeligvis forudsættes en opholdstid på 21 dage for at gennemføre en tilstrækkelig udrådning med mesofil drift. Der er altså rigelig opholdstid, endda re-servekapacitet. Det vurderes at der i alt vil kunne tilledes 195 m3/d og stadig have tilstrækkelig op-holdstid i de tre tanke.

Side 81 af 89

4.4.2 Belastning af rådnetank Ved tilsætning af KOD biopulp til rådnetankene på Slagelse renseanlæg, vil den organiske belast-ning, tørstof- samt kvælstof- og fosforbelastningen af rådnetanken øges. Dette er vist for Slagelse renseanlæg i nedenstående beregninger.

Organisk belastning (OLR) af rådnetanke

Forudsætninger for beregning: - Nøgletal i Tabel 1 (KOD Håndbog) - Data fra Afsnit 4.2 (KOD Håndbog)

VS belastning, primærslam = 990 kg VS/d VS belastning, bioslam = 1.225 kg VS/d VS belastning, bioslam, ekstern = 1.680 kg VS/d VS belastning, KOD biopulp = 5.440 kg VS/d Organisk belastning (OLR), slam= 1,0 kg VS/m3/d Organisk belastning (OLR), slam + KOD biopulp = 2,3 kg VS/m3/d

Beregningen viser, at den organiske belastning (OLR) fra KOD biopulp udgør ~60 % af den samlede organiske belastning til rådnetankene. Dermed øges den organiske belastning betragteligt, fra ca. 1,0 til 2,3 kg VS/m3/d. En typisk design OLR for mesofile rådnetanke er 1,9-2,5 kg VS per m3 reak-torvolumen per dag og den maksimale OLR er typisk på 3,2 kg VS per m3 reaktorvolumen per dag. Det vurderes således, at selv med KOD biopulp tilsætning til rådnetankene er den organiske belast-ning indenfor et acceptabelt niveau.

Tilledningen af KOD biopulp forårsager en stor ekstra tørstofbelastning.

Tørstofbelastning af rådnetanke

Forudsætninger for beregning: - Nøgletal i Tabel 1 (KOD Håndbog) - Data fra Afsnit 4.2 (KOD Håndbog)

TS belastning, primærslam = 1.320 kg TS/d TS belastning, bioslam = 1.750 kg TS/d TS belastning, bioslam ekstern = 2.400 kg TS/d TS belastning, biopulp = 6.400 kg TS/d Tørstof i tilløb til rådnetank: % TS, slam, indpumpet = 4,6 % TS % TS, slam + KOD biopulp, indpumpet = 7,5 % TS Tørstof inde i rådnetank: % TS, slam, i rådnetank = 3,3 % TS % TS, slam + KOD biopulp, i rådnetank = 3,7 % TS

Tørstofindholdet i tilløbet til rådnetankene stiger fra 4,6 til 7,5 % TS ved tilledning af KOD biopulp. Dette stiller krav til tilløbspumperne. Inde i tanken stiger tørstofindholdet kun marginalt (fra 3,3 til 3,7 % TS), pga. den store tørstofomsætning af KOD biopulpen.

Praktisk set opblandes/fortyndes KOD biopulpen med biologisk overskudsslam (eller materiale fra rådnetanken) så inputtet har et tørstofindhold på maksimalt 12 % TS, dette ændrer ikke ved den samlede tørstofbelastning. Fortyndingen letter pumpningen af KOD biopulpen. Om KOD biopulpen kan pumpes, kommer i stor grad an på viskositeten af KOD biopulpen. KOD biopulp med højt tørstof-indhold kan sagtens have en lav viskositet og omvendt. Derfor vil behovet for fortyn-ding/blandepumpe blive vurderet endeligt når den leverede biomasse kendes.

Kvælstofbelastningen til rådnetankene skal også vurderes.

Side 82 af 89

Kvælstofbelastning af rådnetanke

Forudsætninger for beregning: - Nøgletal i Tabel 1 (KOD Håndbog) - Data fra Afsnit 4.2 (KOD Håndbog)

N belastning, primærslam = 0,6 kg N/ton vådvægt N belastning, bioslam = 3,0 kg N/ton vådvægt N belastning, bioslam ekstern = 3,6 kg N/ton vådvægt N belastning, KOD biopulp = 4,8 kg N/ton vådvægt N, nøgletal slam = 2,3 kg N/ton vådvægt N, nøgletal slam + KOD biopulp = 2,9 kg N/ton vådvægt

Tilførsel af KOD bidrager med en øget kvælstofbelastning af rådnetankene. Kvælstofbelastningen fra KOD biopulp udgør ~40 % af den samlede belastning og nøgletallet for kvælstofbelastning øges fra 2,3 til 2,9 kg N/ton vådvægt. Dermed ligger kvælstofbelastningen stadig i et fornuftigt niveau og langt under grænsen for proceshæmning (<8 kg N/ton vådvægt for mesofil drift).

4.4.3 Gassystem Ved tilførsel af KOD biopulp, produceres der mere biogas i rådnetankene, og det er derfor altafgø-rende at gassystemet har den fornødne kapacitet og at den ekstra producerede gasmængde kan ud-nyttes.

Forventet biogasudbytte (regnet som metan)

Forudsætninger for beregning: - Nøgletal i Tabel 1 (KOD Håndbog) - Data fra Afsnit 4.2 (KOD Håndbog) - Biogasudbyttet er lavere end ved 100 % KOD biopulp, eftersom Slagelse kommune indsamler KOD in-

klusiv små mængder af haveaffald. Der er regnet med 15 % lavere biogasudbytte end håndbogens 340 Nm3 CH4/ton VS

Forventet gasudbytte, primærslam, = 334 Nm3 CH4/d Forventet gasudbytte, bioslam = 225 Nm3 CH4/d Forventet gasudbytte, bioslam ekstern = 309 Nm3 CH4/d Forventet gasudbytte, KOD biopulp = 1.572 Nm3 CH4 Forventet biogasudbytte med og uden tilførsel af KOD biopulp: Biogasudb, slam = 867 Nm3 CH4/d (svarer til 360 kW indfyret) Biogasudb, slam + KOD = 2.439 Nm3 CH4/d (svarer til 1.020 kW indfyret)

KOD biopulpen fra AffaldPlus forventes at indeholde en lille mængde haveaffald, hvilket giver sig udslag i et lidt reduceret biogaspotentiale sammenlignet med KOD biopulp, der ikke indeholder ha-veaffald. Beregningen illustrerer at selv en mindre mængde KOD biopulp har stor indvirkning for den samlede biogasproduktion. Det forventede samlede biogasudbytte er 2,8 gange større ved tilsætning af KOD biopulp.

Gasrør Rørdimensioner og rørstrækninger er vurderet, og øget tryktab ved højere gasflows er beregnet for rørsystemet på Slagelse renseanlæg. Strømningshastighederne bliver højere, men er inden for det acceptable. Det vurderede tryktab er vurderet til at være ubetydeligt. Alle andre dele af gassyste-met er vurderet til at være tilstrækkeligt.

Side 83 af 89

Der skal dog installeres rørstrækninger samt koblinger til alle nye installationer.

Gasbeholder Den nuværende gasbeholder er på 500 m3, og vurderes at have tilstrækkelig volumen. Med de 500 m3 kan der opstuves biogas henover kortere planlagte vedligeholdsstop, som eksempelvis et tænd-rørsskifte. Gaslageret har en kapacitet til i omegnen af 3 timers produktion af biogas. I forbindelse med servicering vil selv et større gaslager ikke kunne udligne opstuve biogassen tilstrækkeligt.

Gasudnyttelse Der forefindes 2 gasmotorer og 1 gaskedel på Slagelse renseanlæg. Den nyeste gasmotor (GM1, 2014, elvirkningsgrad: 39 %) har en indfyret effekt på 650 kW, den ældre gasmotor (GM2, 1987, el-virkningsgrad: 30 %) 540 kW indfyret effekt og gaskedlen 460 kW indfyret effekt.

Langt det meste af tiden udnyttes gassen kun på GM1, således at GM2 samt gaskedlen blot er i standby. Ved normal drift, uden tilledning af KOD biopulp, er den nyeste gasmotor rigeligt stor. Ved tilledning af KOD biopulp er der dog brug for i omegnen af 1.020 kW indfyret effekt.

Der er regnet på en situation hvor GM1 er primær gasmotor og kører det meste af tiden. GM1 kan ikke levere høj-temperatur varme til at sikre >70°C til hygiejniseringen af KOD biopulpen, og derfor skal gaskedlen i anvendelse. Hvis GM1 er fuldt udnyttet og gaskedlen leverer nok varme, vil GM2 li-geledes sættes i drift. GM2 har en relativt dårlig virkningsgrad.

Fakkel Slagelse renseanlæg har pt. ingen fakkel, idet afbrændingskapaciteten er tilstrækkelig stor, selv ved nedbrud af en enhed. Ved større udnyttelse af gasmotorer og gaskedel, bør der installeres en fakkel for således at sikre, at overskydende biogas kan afbrændes. Faklen skal dimensioneres som en sekundær afbrænding af maks. time produktionen, dvs. ca. 160 Nm3 biogas/time.

Gasrensning Biogas produceret på spildevandsslam med tilsætning af KOD biopulp eller andet, vil kunne indehol-de siloxaner og svovlbrinte (H2S) i koncentrationer, der kræver gasrensning. På Slagelse Renseanlæg er der ikke konstateret behov for rensning for siloxaner i det nuværende system, hvorfor dette også i fremtiden antages unødigt, idet tilførslen af KOD biopulp ikke isoleret set vi ændre dette. Derimod kan der fra pulpen forventes øget H2S til gassen, hvorfor det anbefales at rense biogassen, enten ved at dosere jernklorid eller tilsvarende i modtagesystemet, eller ved at rense biogassen i et biolo-gisk gasrenseanlæg.

I en biologisk gasrenser ledes biogassen igennem en tank med fyldlegemer, hvorigennem der cirkule-res næringsvæske. Fyldlegemerne giver overflade til en bakteriekultur af svovlomsættende bakteri-er, og næringsvæsken sikrer deres levebetingelser, samt fjerner døde bakterier. En veldrevet biolo-gisk gasrenser kan nedbringe biogassens indhold af H2S fra 2-3.000 ppm til mellem 0 og 100 ppm. Alternativt kan en kemisk gasrenser anvendes.

Lugtrensning Når KOD biopulp tilføres modtagetanken fortrænges en tilsvarende mængde lugtbelastet ”tankluft”. Hvis denne ledes til det fri vil det medføre lugtgener for omgivelserne. Tilsvarende vil fyldning af hygiejniseringstanke fortrænge ”tankluft” herfra. Den samlede mængde på døgn- eller ugebasis er beskeden, men da fyldning/tømning af tanke ofte foretages over kort tid, typisk 5–10 minutter, vil

Side 84 af 89

et direkte udslip opleves ubehageligt. Endvidere skal man være opmærksom på, at begyndende me-tandannelse i KOD biopulpen er mulig, når denne opvarmes, især under varmere temperaturforhold i sommerhalvåret.

Det anbefales derfor, at etablere et lugtrensesystem, som modtagetanken og hygiejniseringstankene kan tilsluttes. Ved etablering af lugtsystem, bør hele modtagesystemet tilkobles et luftrensesystem, der i princippet kan opbygges som gasrensesystemet, med en biologisk aktiv scrubber, der renser luften inden den udledes til det fri via lugtskorsten.

4.4.4 Slamafvanding Når Slagelse renseanlæg modtager KOD biopulp vil slammængden, der skal bortskaffes øges, og dermed udgøre en øget omkostning.

Udrådnet biomasse

Forudsætninger for beregning: - Nøgletal i Tabel 1 (KOD Håndbog) - Data fra Afsnit 4.2 (KOD Håndbog) - Tørstof efter endt slutafvanding: 25 %

Primærslam, ikke omsat = 792 kg TS/d (= 3,2 ton vådvægt/d) Bioslam, ikke omsat = 1.313 kg TS/d (= 5,2 ton vådvægt/d) Bioslam, ekstern, ikke omsat = 1.800 kg TS/d (= 7,2 ton vådvægt/d) KOD biopulp, ikke omsat = 1.920 kg TS/d (= 7,7 ton vådvægt/d)

Den udrådnede KOD biopulp udgør 33 % af den samlede mængde materiale til landbrugsjord. Dette svarer til en samlet mængde fra KOD biopulpen på 7,7 ton vådvægt/d = 2.800 ton slam/år.

Slagelse renseanlæg har 2 centrifuger, og kapaciteten af disse vurderes at være rigeligt stor.

4.4.5 Rejektvandshåndtering På Slagelse renseanlæg er det oplagt at anvende ARP tanken som udligning for rejektvandsmæng-den. Kvælstofmængden kan omsættes dels i ARP tanken, dels i luftningstankene. Et separat rejekt-vandsbehandlingssystem vurderes ikke at være nødvendigt på Slagelse renseanlæg.

I omegnen af 50 % af kvælstofbelastningen i rejektvandet stammer fra tilførsel af KOD biopulp. Det-te svarer til en ekstra N belastning på ca. 10.000 PE. Omsætning af de 122 kg N/d i det biologiske trin vurderes at ”koste” i omegnen af: 210 kg O2/d = 100-160 kWh/d (afhængig af typen af beluft-ningsudstyr).

Tilsvarende kan fosforbelastningen i rejektvandet estimeres.

Kvælstofbelastning fra rejektvand

Forudsætninger for beregning: - Nøgletal i Tabel 1 (KOD Håndbog) - Data fra Afsnit 4.2 (KOD Håndbog)

N i rejekt, primærslam = 11 kg N/d N i rejekt, bioslam = 45 kg N/d N i rejekt, bioslam ekstern = 61 kg N/d N i rejekt, KOD biopulp = 122 kg N/d N i rejekt, total = 239 kg N/d

Side 85 af 89

Kun ca. 20 % af den samlede fosforbelastning i rejektvandet vurderes, at stamme fra KOD biopul-pen, hvor værdierne viser beregningen af P der frigives. Hvor stor en andel der ledes tilbage med rejektvandet afhænger af hvilket tørstofindhold biomassen afvandes til. En del af fosforen der er frigivet vil stadig befinde sig i slammet. Det vurderes at anlægget har tilstrækkelig kapacitet. Der skal muligvis tilsættes en større mængde kemikalier til fældning af fosfor.

4.4.6 Slamlager Lagerplads til slam er en del af en samlet bortskaffelsespris som forsyningen betaler. Dermed for-ventes der ikke yderligere omkostninger forbundet med lagerplads, men omkostningen øges idet der skal bortskaffes en større mængde biogødning.

4.5 Nye installationer I forbindelse med modtagelse af KOD biopulp, kræves der en række nye installationer, herunder modtageanlæg, blandepumpe og hygiejniseringsanlæg. Grundlaget for disse installationer skal gen-nemgås endnu en gang når sammensætningen af KOD biopulp er kendt. Her er især tørstofindhold og viskositeten af KOD biopulpen vigtige.

De nye installationer er beskrevet herunder.

4.5.1 Modtageanlæg Der skal etableres en modtagetank, for at sikre en stabil og jævn indpumpning af KOD biopulp til rådnetankene. Der skal etableres en modtagetank som er i omegnen af 160 m3 stor, se herunder.

Dimensionering af modtageanlæg

Rådnetankene skal modtage 40 m3 KOD biopulp/d = 280 m3/uge. KOD biopulpen leveres med tankvogne med en kapacitet på 33 m3. KOD biopulp regnes tilkørt fra leverandør alle ugens 5 hverdage, hvilket stiller krav om opbevaringskapacitet, således at der fredag ved fyraften er til minimum 2 dage a 40 m3 KOD biopulp = 80 m3 KOD biopulp. Det for-udsættes at der leveres 2 læs KOD biopulp 4 gange om ugen, og 1 læs f.eks. mandag eller fredag. Størrelse af modtagetank (inklusiv indregnet sikkerhedsmargin): 160 m3

4.5.2 Blandepumpe Det antages at KOD biopulpen leveres med et tørstofindhold på 16 % TS, hvilket kan være pumpbart, afhængigt af biomassens sammensætning og temperatur. Det kan være en fordel at kunne opblande pulpen til ønsket konsistens ved tilsætning af anden tynd biomasse som eksempelvis biologisk over-

Fosforbelastning fra rejektvand

Forudsætninger for beregning: - Nøgletal i Tabel 1 (KOD Håndbog) - Data fra Afsnit 4.2 (KOD Håndbog) - Slagelse har bio-P og kemisk fældning, og havde i 2015 et total-P indhold i det udrådnede

slam på 3,5 % i TS. Heraf estimeres 1,5 % P i TS at være assimileret. Ud fra kemikalieforbruget vurderes den kemisk fældning at stå for 35 % af den samlede P fjernelse.

P i rejekt, primærslam = 1,7 kg P/d P i rejekt, bioslam (assimileret+bio-p) = 12,1 kg P/d P i rejekt, bioslam ekstern (assimileret+bio-p) = 16,6 kg P/d P i rejekt, KOD biopulp = 8 kg P/d P i rejekt, total = 38 kg P/d

Side 86 af 89

skudsslam eller afgasset biomasse (slam) fra rådnetanken. Hvis pulpen modtages med en viskositet der vurderes umiddelbart pumpbart, tilføres ikke tyndt materiale til blandepumpen, og denne fun-gerer blot som almindelig pumpe. Vurderes det, at pulpen altid vil modtages pumpbar, kan blande-pumpen udelades.

Efter hygiejniseringsanlægget vil pulpen som regel være varm og pumpbar. Ved fornuftig placering med korte afstande mellem modtagetank og hygiejniseringsanlæg, vurderes det, at blandepumpe kan undværes.

Dimensionering af blandepumpe

Rådnetankene skal modtage 40 m3 KOD biopulp/d med et tørstofindhold på 16 % TS. KOD biopulpen forudsættes opblandet med biologisk overskudsslam med TS indhold på 6 % Ønsket TS indhold før hygiejnisering er maks. 12 % TS Løsning af ligningen: 0,12 = (40 x 0,16 + X x 0,06)/(40 + X) à X = 26,7 m3/d Giver en samlet mængde på (40 + 26,7) m3/d = 66,7 m3/d (med samlet tørstofindhold på 12 %)

4.5.3 Hygiejnisering Det forudsættes, at AffaldPlus leverer KOD biopulp som ikke er hygiejniseret. Derfor skal Slagelse renseanlæg, for at opfylde slambekendtgørelsen, hygiejnisere KOD biopulpen inden udbringning på landbrugsjord. Hygiejnisering af KOD kræver varmebehandling i 1 time ved minimum 70°C.

Dimensionering af hygiejniseringsanlæg

Anlæggets rådnetanke skal modtage 40 m3 KOD biopulp/d med et tørstofindhold på 16 % TS, som skal hygiejni-seres. Hygiejnisering regnes udført med en kappevarmer med fremløbstemperatur 85-95 °C. Returtemperaturen vil ligge ca. 10 °C højere end mediets temperatur, og kan dermed ikke påregnes lavere end 80 °C nær processen afslutning. Herunder vurderes et scenarie hvor KOD biopulpen er pumpbar (viskositeten er lav). Dermed er en blandepum-pe overflødig. Hygiejniseringskapacitet: 40 m3/d Etablering som 1-tank system: Cyklus: 3 timer opvarmning, 1 time holdetid + 0,5-1 time tømning/fyldning = 4,5-5 timer Cyklus kan køre 5 gange pr. døgn. Hermed bliver volumenbehovet på hygiejniseringstanken (40 m3/d / 5 cyklus/d) = 8 m3 Effektbehovet vil være ca. 190 kW leveret som varmt vand ved 90 °C.

Effektbehovet vil være ca. 190 kW. Returtemperaturen kan ikke påregnes lav nok til gasmotordrift, hvorfor opvarmning foreslås foretaget med kedel, evt. som boosterkedel på enten fjernvarme eller gasmotorvand. Slagelse Renseanlæg råder allerede over en kedel på 460 kW, hvilket er tilstrække-ligt.

Da den hygiejniserede KOD biopulp tilføres rådnetank direkte, vil varmen som er brugt til hygiejni-seringen føre til en reduktion af rådnetankens opvarmningsbehov tilsvarende.

I et videre forløb, bør der laves en fuld varmebalance over systemet.

Muligheden for at etablere et forbehandlingsanlæg (eksempelvis termisk hydrolyse) til bioslam og KOD kan ligeledes undersøges nærmere. Investering vil være højere end et hygiejniseringsanlæg, men der vil kunne produceres mere gas idet bioslammet bliver mere omsætteligt.

Side 87 af 89

4.6 Økonomi Der er udarbejdet et overslag på driftsøkonomi og investeringer i nærværende afsnit, baseret på anvendelse af eksisterende gasudnyttelsessystem. Værdierne er behæftet med en større usikker-hed, idet der ligger mange forudsætninger til grund herfor. Derfor skal økonomien alene opfattes som vejledende, og ikke danne grundlag for konkrete beslutninger og håndtering af KOD biopulp på det konkrete eller tilsvarende renseanlæg.

Følgende enhedspriser er brugt i beregningerne, se Tabel 9. Der er forudsat, at indkøbsprisen på KOD biopulpen alene omfatter transportomkostninger svarende til 2000 DKK per tanklæs. Denne forudsætning er behæftet med stor usikkerhed i det markedsværdien af KOD biopulp ikke er kendt. Da der pt. ikke findes en markedspris på KOD biopulp er variationen i prisen behandlet som en føl-somhedsparameter i den økonomiske vurdering.

Tabel 9. Enhedspriser til beregning af driftsomkostninger/indtægter.

Parameter Enhedspris

Køb af el, DKK/kWh (uden afgifter) 0,46

Salg af el, DKK/kWh 1,23

Salg af varme, DKK/MWh 350

Slambortskaffelse, landbrugsjord, DKK/tons 225

Transport af KOD biopulp (2000 DKK/33 ton), DKK/ton 67

KOD biopulp, ikke hygiejniseret, DKK/ton 0

Polymer DKK/kg 30

Driftspersonale, vedligehold etc., DKK/time 400

4.6.1 Investeringer Der er ikke indhentet konkrete tilbud på de forskellige tanke eller udstyrsdele, hvilket betyder at investeringsbehovet er behæftet med en vis usikkerhed. Investeringsbehovet skal betragtes som et overslag. Der er ikke taget hensyn til håndtering af jord i forbindelse med etablering af modtage-tanken.

I business casen er der regnet med investering i modtagetank, hygiejniseringsanlæg, gas- og lugt-rensningssystemer, fakkel samt diverse rørføringer og koblinger til disse nye enheder.

De samlede investeringer beløber sig til ca. 4 mio. kr.

4.6.2 Driftsomkostninger/indtægter Driftsomkostninger er ligeledes overslagspriser og er beregnet som ekstra omkostninger forbundet direkte til tilsætning af KOD biopulp. Indtægter er beregnet som el- og varmesalg fra biogas, som er produceret fra omsætning af KOD biopulpen.

I driftsomkostningerne er der indregnet elforbrug ifm. omsætning af kvælstof i rejektvandet og til afvanding, kemikalie- og polymerforbrug, bortskaffelse af biogødning, transport af KOD biopulp samt personaleomkostninger.

Side 88 af 89

Køb af KOD biopulp er ikke medregnet, idet prisen ikke kendes.

De samlede driftsomkostninger beløber sig til ca. 2,1 mio. kr./år og de samlede indtægter ca. 2,25 mio. kr., dvs. et overskud på ca. 150.000 kr./år.

4.6.3 Simpel tilbagebetalingstid En simpel tilbagebetalingstid kan beregnes til 4 mio.kr./(2,25-2,1) mio. kr./år ~30 år, når der blot betales for transporten af KOD biopulpen.

4.6.4 Tiltag for opnåelse af kortere tilbagebetalingstid En bedre økonomi kan opnås gennem tilførsel af en større mængder KOD biopulp og mere effektiv udnyttelse af den producerede biogas. Ved implementering af en nyere og mere effektiv (højere virkningsgrader) gasmotor, vurderes det at der vil kunne produceres langt mere el og varme end i forhold til nuværende situation, eksemplificeret ved ovenstående beregninger.

Ved en ny gasmotor, som både har høj elvirkningsgrad (~42 %) og en tilstrækkelig stor kapacitet til afbrænding af hele biogasmængden, samt en forudsætning om at der kan leveres højtemperatur output, som kan anvendes til hygiejnisering af KOD biopulpen, forventes der ca. 50 % højere el-salg samt nogenlunde samme varmesalg.

Dermed vurderes den simle tilbagebetalingstid at blive ca. 6 år, hvilket er en markant forbedring af de økonomiske forhold, trods markant højere investeringer (ny gasmotor).

For at styrke business casen yderligere skal der tilføres en større mængde KOD biopulp. Hvis den indgående mængden af KOD biopulp hæves med 50 % til 60 m3/d og der installeres ny gasmotor, vurderes tilbagebetalingstiden at blive reduceres til ca. 4 år.

Udover de økonomiske aspekter, vil modtagelse og behandling af KOD biopulp bidrage til en grønne-re profil hos SK Forsyning, hvilket ikke er værdisat. Produktionen af biogas baseret på KOD biopulp vil have en positiv indvirkning på Forsyningen CO2 regnskab, idet biogassen forventelig vil anvendes til erstatning af fossile brændsler.

5. Lovgivning Der henvises til den generelle beskrivelse af de lovgivningsmæssige forhold i KOD Håndbogen, se Af-snit 5 i KOD Håndbogen. Heraf fremgår det, at Vandsektorloven kan give udfordringer i forbindelse med etablering af nye installationer (hygiejniseringsanlæg, modtagetank etc.).

Side 89 af 89

6. Sammenfatning, case Business casen for modtagelse og håndtering af KOD biopulp på Slagelse renseanlæg, skal opfattes som en vejledende business case, som skal give læseren en idé om omfanget af projekter, som om-handler modtagelse og håndtering af KOD biopulp. Desuden skal business casen give en indikation af økonomien, så forsyningen således har en idé om investerings- og driftsøkonomien.

Det er væsentligt at bemærke, at en business case på et andet renseanlæg i en anden forsyning kan være vidt forskellig, fra den business case som er vist her. Her er især bestykningen af det eksiste-rende renseanlæg helt central. Nogle anlæg har allerede tilstrækkelig store rådnetanke, gasmoto-rer, gas- og lugtrensesystemer, hygiejniseringsanlæg/termisk hydrolyse anlæg mm., hvor andre an-læg skal investere i samtlige af disse installationer.

6.1 Væsentlige risici Grundlaget for business casen er at der ikke betales for selve biopulpen, men kun for transporten af biopulp frem til renseanlægget. Der kan imidlertid blive kamp om eksterne kulstofkilder bl.a. KOD biopulp i fremtiden, dels forsyningerne imellem, dels mellem forsyninger og biogasanlæg, hvilket potentielt set kan føre til prisstigninger på biopulpen.

Endelig skal forsyningssikkerhed overvejes nøje, inden der træffes beslutning om, at forberede ren-seanlægget for modtagelse og behandling af biopulp.

Der er i casen anvendt en lang række nøgletal for forbrug og priser for afsætning af bl.a. el, varme og afvandet slam. Forekommer væsentlige ændringer i disse forudsætninger vil grundlaget for busi-ness casen og dermed formentlig også konklusionen påvirkes.

Endelig er afsætning af spildevandsslam på landbrugsjord jævnligt til debat og på den politiske dag-orden. En ændring af gældende praksis kan betyde, at der skal findes et alternativ for afsætning af slammet f.eks. en løsning med forbrænding, som vil øge driftsomkostningerne. Ved forbrænding af slammet, skal hygiejnisering af KOD biopulp ikke længere foretages inden udrådning.

6.2 Anbefalinger Ved modtagelse og håndtering af KOD biopulp på Slagelse renseanlæg, anbefales nedenstående:

- Der investeres i en ny gasmotor med bedre virkningsgrader. - Der skal sikres en højere mængde af tilført KOD biopulp end de 40 m3/d, som der er regnet

på i casen. Det vurderes, at 60 m3 KOD biopulp/d KOD kan tilføres rådnetankene uden risiko for overbelastning. Dette skal belyses yderligere i en efterfølgende fase.

- Hvis kommunen sørger for at borgerne ikke tilfører haveaffald til deres KOD, kan der sikres et højere gasudbytte per m3 tilført KOD biopulp.

- Da lovgivning er kompleks, anbefales det at tage kontakt til en jurist med stor faglig viden inden for myndighedsbehandling og lovgivningsområdet på affalds- og spildevandområdet.