Hk imi 0514 web

it, medie & industri | 1

it, medie

& industri

12 Dagbog fra kontanthjælps-helvedet

8 Konkursramte kolleger skabte deres eget netværk

4 Med vækst følger overenskomst – og omvendt

Nr. 5 2014

Udgives af:HK it, medie & industri HovedstadenSvend Aukens Plads 112300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: [email protected]

Oplag: 17.500

Faglig afdelingTlf. 33 30 29 45

Medlemsservice/kontingentTlf. 33 30 29 31

Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingentMandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

A-kassen · Tlf. 70 10 67 89Telefontider:Mandag - torsdag kl. 8-17Fredag kl. 8-16

A-kassens JobformidlingTlf. 33 30 29 39

Personlig henvendelse i A-kassen (Job og Vejledning)Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

it, medie & industriUdkommer næste gang 23. januar 2015Deadline 13. december 2014

Ansv.: Ulla JeppesenJournalist: Rani Bech (DJ)Foto: Sonja Iskov

Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76Tryk: ColorPrintSkrift: Clearview

Forsiden:I Glad Fonden starter man hver morgen med morgengymnastik.Foto: Sonja Iskov.

it, medie

& industri

DumstædighedI skrivende stund forhandles der finanslov. Resultatet kendes ikke, men ingen bør være i tvivl om, hvilket spørgsmål, der er mest påtrængende at løse. Arbejdsløshedstallene skriger på en ændring af dagpengereformen, som hævede genoptjeningskravet fra 26 til 52 uger samtidig med, at den halverede dagpengeperioden.

Da V, K, DF og R i 2010 vedtog reformen, argumenterede de borgerlige partier ud fra prognoser om, at man i 2020 ville komme til at mangle arbejdskraft. Og man forudsagde skråsikkert, at reformen ligefrem ville få ledige i job. »Afkortning af dagpengeperioden virker ved, at ledighedsperioderne bliver kortere. Således finder relativt mange beskæf-tigelse kort før dagpengerettens ophør,« lød det.

Det, man reelt sagde, var, at de ledige ikke gider arbejde, men hvis bare man forringer deres forhold tilstrækkeligt, skal de nok skynde sig at finde arbejde.

At tankegangen er uhørt illustreres af dagens realiteter. Siden januar 2013 har næsten 48.000 a-kasse medlemmer mistet dagpengeretten – heraf omkring 5000 medlemmer af HK’s a-kasse – og tallet stiger hver dag. Godt hver tiende af dem, der har mistet dag-pengeretten står i dag helt uden lønindkomst eller ydelse.

Inde i bladet kan du læse uddrag af et af vores ledige medlemmers dagbog. Line Thor-sen Jacobsen har været hele dagpengemøllen igennem, har været på diverse midler-tidige ydelser, været i løntilskudsjob, som arbejdsgivere systematisk opretter uden at opfylde lovens krav om en reel jobmulighed i den anden ende, og er nu på kontanthjælp. Line har sendt hundredevis af ansøgninger, hun har opfyldt alle lovgivningens (ofte tå-belige) krav uden at kny, og hun har kun et stort ønske: At få et rigtigt fast job og kunne tjene sine egne penge.

Ofte er Line ved at give op. Ud over den daglige kamp for at kunne give sin søn en tålelig tilværelse på en beskeden kontanthjælp, føler hun sig nedværdiget og ringe-agtet. Borgerlige politikere og regeringen bærer med deres udtalelser og deres politik ansvaret for, at Line – og mange andre – går i seng med ondt i maven og hovedet fuld af bekymringer.

Menneskeskæbner anfægter desværre ikke regeringen, som fastholder, at der ikke vil ske grundlæggende ændringer i dagpengelovgivningen, før dagpengekommissio-nens rapport foreligger i efteråret 2015. Alt andet kan ændres, når forudsætninger bri-

ster, men den lovgivning, som på få år har sendt tusinder af familier ud i reel fattigdom, skal vente på en syltekrukke af

en kommission.

For hvad er det, dagpengekommissionen skal un-dersøge, som politikerne ikke ved i dag? Intet om-råde er bedre belyst end dagpengeområdet. Det, vi mangler, er at se en reel vilje til at sikre et retfærdigt og velfungerende dagpengesystem fremadrettet og

ikke mindst en hjælpende hånd til alle de, der som Line, er blevet ramt af politikernes

hidtidige fejlskøn, fejltagelser og fanta-sterier. Alt andet vil være dumstædigt!

Ulla [email protected]

8

12

4 INDHOLDARTIKLER 4 MED VÆKST FØLGER OVERENSKOMST

– OG OMVENDT. Glad Fonden har fået en længe ventet overenskomst. Den social-økonomiske virksomhed vil nemlig gerne have mere vækst. En overenskomst er et skridt på vejen.

8 KONKURSRAMTE KOLLEGER SKABTE DERES EGET NETVÆRK. Netværk, net-værk, netværk lyder mantraet i jobsøgning og karriereudvikling. Det gjaldt også de tid-ligere ansatte i Pihl & Søn, der gik konkurs sidste år.

10 EKSTRA BLADET UDEN FOR CITAT. »God-dag, det er Ekstra Bladet«. Sådan lyder det, når Hans-Henrik Jensen tager telefonen på arbejde. Og det er sjældent småting, per-sonen i den anden ende har på hjerte.

12 DAGBOG FRA KONTANTHJÆLPS-HEL-VEDET. Line Thorsen Jacobsen er røget ud af dagpengesystemet og er nu på kontant-hjælp. Hun giver her et kig ind i en hverdag på randen af håbløshed.

14 GODT AT MØDE KOLLEGER FRA ANDRE BRANCHER. Michael Brun Halfter var som nyvalgt tillidsrepræsentant til sin første inspirationsdag for tillidsvalgte. Han blev både underholdt og inspireret i løbet af da-gen.

16 LØNTJEK PÅ VEJ HJEM FRA ARBEJDE. Mange medlemmer benyttede sig af mulig-heden for at kigge forbi, da HK it, medie og industri Hovedstaden var på bustur rundt i Nordsjælland for at tjekke lønsedler.

17 LEDIGHEDSTAL. 18 KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER.

BAGSIDEN MØD STEMMERNE I TELEFONEN I MED-

LEMSSERVICE.

HK it, medie & industri Hovedstaden – kort fortalt Medlemmerne af HK it, medie & industri Hoved staden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kommuner i hoved-stadsregionen. Medlemmerne arbejder på indu strivirksomheder, herunder i medicinalindustrien, på it-virksomheder og inden for den grafiske branche – fra reklame- og webbureauer til trykkerier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla Jeppesen 24 medarbejdere, som er klar til at bistå medlemmerne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medarbejdere på www.imi.hk.dk > Om it medie & industri.

4 | it, medie & industri

Med vækst følger overenskomst – og omvendtGlad Fonden har fået en længe ventet overenskomst. Det er den første af sin slags i den socialøkonomiske virksomhed, der på mange måder skiller sig ud fra mængden. Det har udfordringerne under forhandlingerne også gjort

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Alle kan noget. Sådan lyder devisen hos Glad Fonden. Og nu er det også lykkedes at få en overenskomst forhandlet på plads i den socialøkonomiske virksomhed, der på flere af sine platforme agerer på alminde-lige markedsvilkår. Det er ikke et behand-lingssted. Det er en arbejdsplads. Derfor har medarbejderne længe skubbet på for også at få en overenskomst, som på mange andre arbejdspladser. Ledelsen har ikke været mod det ønske. Tværtimod.

– Der skal være ordentlige forhold. Glad Fonden deler mange værdier med fagbe-vægelsen. Allerede før overenskomsten kom på bane, har vi haft samarbejdsud-

valg og generelt ageret som om, vi havde en overenskomst. Det har bare ikke været formaliseret før nu, siger HR-chef Trine Jordahn.

Længe undervejsDen nye overenskomst har været mere end et år undervejs, og den lange ventetid har sat medarbejdernes tålmodighed på prøve. En del af forklaringen handler om, at det er en helt ny opgave, og at det har taget tid at få den defineret og også taget tid for beg-ge parter at lære hinanden at kende. Det adskiller sig ikke nødvendigvis fra andre virksomheder, der skal i gang med deres første overenskomstforhandling. Til gen-gæld er der en lang række andre forskelle, der har gjort det svært at finde en lignende

virksomhed, hvis erfaringer parterne har kunnet læne sig op ad.

– Det har været vigtigt for os, at vi ikke kom til at lave en aftale, der forhindrede vores medarbejdere i at arbejde fleksibelt og på tværs af organisationen. På vores fagskole har vi et behov for, at en med-arbejder kan bruge sine kompetencer på forskellige fagområder, eksempelvis i køk-kenet. Vi har tradition for at arbejde på den måde, og det er en af de styrker, der har været med til forandre Glad Fonden fra et sted med to medarbejdere til at være det, vi er i dag, siger Trine Jordahn.

Grundlag for vækstMed den størrelse, virksomheden har i dag, er det naturligt for både medarbejderne og

De grafiske mønstre bliver brugt til alt muligt: T-shirts, bæreposer, lamper, notesbøger etc.


ledelsen, at der også skal være en overens-komst.

– Rent administrativt er det en fordel at have nogle rammer, så det ikke bliver indi-viduelt hver eneste gang. Vi har haft støt stigende vækst, og det kræver selvfølgelig også nogle ordentlige rammer. Vi kan ikke blive ved med at gøre det sådan lidt hånd-holdt, som vi har gjort det i begyndelsen. Hos os er der rigtig mange forskellige ty-per ansættelser, der er bundet op på en-ten serviceloven eller arbejdsmarkedslov-givningen, eksempelvis i forbindelse med flexjobansatte. Derfor har vi skelet til både offentlige og private overenskomster i for-bindelse med indgåelsen af overenskom-sten, siger HR-chefen.

Samtidig er en overenskomst også et grundlag for at kunne skabe endnu mere vækst.

– Det vigtige for os har været at skabe nogle ordentlige rammer for vores medar-bejdere, men det handler også om at kunne vise omverdenen, at selvfølgelig har vi en overenskomst. Vi har et godt samarbejde, som vi også gerne vil udbrede endnu mere, med både kommuner og private institutio-ner, som hverken må eller vil samarbejde med virksomheder uden overenskomst. Vi udbyder også kursusforløb for Grafisk Kommunikation i HK, som ikke vil købe dem, hvis vi ikke har en overenskomst. Der har vi måttet sige »Jamen, den er på vej«, siger Trine Jordahn og fortsætter:

– Vores udgangspunkt har været, at overenskomsten skulle være udgiftsneu-tral. Det er den ikke blevet. Vi har givet lidt ekstra på pension og nogle andre steder. Og vi har selvfølgelig også fokus på at gøre vores økonomi mindre sårbar, siger Trine Jordahn.

Om Glad FondenGlad Fonden er en vækstfokuseret virksomhed, der ud-danner og ansætter mennesker med og uden handicap til at producere serviceydelser, produkter, kulturoplevel-ser samt indhold til forskellige medier af en kvalitet, der kan konkurrere på markedsvilkår. Fonden har omkring 250 medarbejdere og 90 elever på fagskolen.

Glad Fonden omfatter:

GLAD MADDriver Café Glad flere steder i Køben-havn og leverer frokostordninger ud af huset.

GLAD MEDIERRummer alle de medieproducerende redaktioner – TV, Radio, Animation og web. Her produceres programmer og indslag til vores tv-flader, DR, hjem-mesiden og de øvrige sociale medier.

GLAD DESIGNLaver grafiske løsninger, illustrationer og design til tøj, rum, tekstiler, møbler og tryksager.

GLAD TEATEREr et professionelt teater for og med mennesker med handicap. Skuespil-lerne indgår i Glad Teaters produktio-ner og i Glad Casting.

GLAD FAGSKOLEUdbyder en 3-årig ungdomsuddan-nelse for unge handicappede (STU). Skolens forskellige faglinjer spejler og samarbejder med husets produk-tionsafdelinger. Bl.a. TV/video, IT, Ra-dio, Animation, Teater, Design, Service og Køkken.

GLAD ERHVERVTilbyder individuelt tilrettelagte af-klarings- og opkvalificeringsforløb i tidssvarende moderne virksomheder internt og eksternt til personer med nedsat funktionsevne.

Manden bag hånden (og designet) på T-shirten.

HR-chef Trine Jordahn i receptionen.


Overenskomsten gavner forholdet mellem ledelsen og medarbejdernePeter Engelbert Petersen er en de medarbejdere hos Glad Fonden, der med længsel har ventet på overenskomsten. Den giver ifølge ham nemlig både ledere og medarbejdere bedre muligheder for at løse konflikter på en ny måde

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

I dag er Peter Engelbert Petersen koordi-nator i Glad Erhverv, som er den enhed, der står for salget af Glad Fondens pro-dukter og serviceydelser. Oprindeligt er han uddannet pædagog, og selvom pæ-dagogikken fylder rigtig meget i hverda-gen, var det ikke de kompetencer, der var

i fokus for 14 år siden. I stedet blev han, på grund af sin højde, ham der holder boomstangen – den lange stang med en mikrofon, som bruges til TV-optagelser. Siden har opgaverne været af den art, der gjorde det meningsfyldt for ham at vælge HK it, medie & industri Hovedstaden som sin fagforening.

Sammen med de øvrige medarbejdere har Peter Engelbert Petersen presset på for

at få Glad Fonden til at indgå en overens-komst.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at ønsket om en overenskomst i de seneste par år har været lige så stort hos ledelsen som hos medarbejderne. For os betyder det, at vi får ordnede forhold og retningslinjer og mulighed for at stille krav til ledelsen, som ikke bare kan svare »Det lyder meget fornuftigt, men det kan vi ikke gøre noget

Hver dag begyndes med morgengymnastik.


ved«. Tidligere har begge parter stået ret stejlt på hver sit. Det er rigtig rart for både ledelsen og medarbejdere, at der nu er nogle spilleregler, siger han og uddyber:

– Overenskomsten løser jo ikke alle pro-blemer, men det giver nogle bedre mulig-heder for at løse dem. Vi kan tale om det på en anden måde end tidligere. På den måde bliver arbejdsmiljøet forbedret blot ved at have en overenskomst.

Tre gode En af de ting ved overenskomsten Peter Engelbert Petersen også fremhæver er ordnede barselsforhold.

– Jeg har tre børn og har ikke planer om at skulle have flere. Så det er ikke noget, jeg selv regner med at benytte mig af. Det har været lidt af en kamp hver gang at fin-de ud af, hvilken model vi skulle bruge. En af de gange, jeg skulle på barsel, måtte jeg pege på en model, min kollega havde haft. Han havde sat sig grundigt ind i tingene og virkelig kæmpet for at få nogle rettigheder, som jeg også gerne ville have. Nu er det ens for alle og ikke op til den enkelte, siger han.

En anden ting, han glæder sig over uden forventning om selv at få gavn af det, handler om opsigelser.

– Der har været nogle sager i den forbin-delse, hvor der har været uenigheder om, hvordan det skulle håndteres. Og usikker-heden om, hvilke rettigheder medarbej-derne har i sådan en situation, har skabt frygt for at blive fyret, siger Peter Engelbert Petersen.

Den del af overenskomsten, han selv glæder sig mest over, og som han virkelig

vil kunne mærke i dagligdagen, er noget helt andet.

– Det er mulighederne for kurser og ud-dannelse. Jeg arbejder med salg. Men jeg har jo ikke en baggrund som sælger. Retten til at kunne efteruddanne sig vil være med til at rette op det, siger han.

Tanker om tillidshvervUnderskrifterne på overenskomsten er knap nok tørre, før denne artikel blev trykt. I skrivende stund er overvejelserne om-kring de tillidshverv, der følger i kølvandet, lige så dugfriske.

Det gælder også de tanker, Peter Engel-bert Petersen har gjort sig.

– Jeg har selvfølgelig tænkt lidt på, om det kunne være noget for mig. Der er ting, der taler for, men også noget, der taler imod. På fordelssiden er der jo et meget tillokkende kursuskatalog for tillidsrepræ-

sentanter. Jeg har været her næsten lige fra begyndelsen og har dermed noget hi-storik og virksomhedens DNA i mig. Det giver god mening at have det med sig i løsningen af de opgaver, der er forbundet med at være tillidsrepræsentant. Omvendt kan det også være en hæmsko, siger han.

Dertil kommer de rent praktiske forhold, der også tæller på vægtskålen.

– Hvordan organiserer man sine arbejds-opgaver, når man er tillidsrepræsentant? Jeg har i forvejen lynende travlt og kan rig-tig godt lide mit arbejde. Så vil opgaverne som tillidsrepræsentant komme til at be-tyde, at der bliver skåret ned på noget af det? Jeg har det ret fint og et gunstigt for-hold til både ledelse og medarbejdere. Vil der være en risiko for, at det forandrer sig, hvis jeg bliver tillidsrepræsentant? Det er sådan noget, jeg tænker over, siger Peter Engelbert Petersen.

Peter Engelbert viser rundt i Glad Design.

En anderledes overenskomstDen nye overenskomst med Glad Fonden har ikke bare været længe undervejs – både processen og resultatet adskiller sig også en del fra de fleste andre overenskomster, som HK it, medie & industri Hovedstaden er en del af.

Overenskomsten dækker nemlig hele fire forbund på tværs af de to hovedorganisationer LO og FTF. Således er både 3F, Dansk Metal og Uddannelsesforbundet med i den fælles overenskomst.

Samtidig har medlemmerne også været mere direkte in-volveret i forhandlingerne, end man normalt ser. Der har både før, under og efter forhandlingerne været holdt adskilli-

ge åbne medlemsmøder, hvor forhandlingsoplæg, ændrings-forslag og resultater har været drøftet. Det har både givet en fantastisk feedback til forhandlerne og betydet flere – og mere aktive – HK-medlemmer i virksomheden.

Faglig chef i HK it, medie & industri Hovedstaden Peter Jacques Jensen har siddet med ved forhandlingsbordet og deltaget i de mange medlemsmøder Han ser meget positivt på det store engagement fra de aktive medlemmer og det bidrag til processen, de har ydet. – Selv om vejen til overens-komsten har været lang, så har det været hele turen værd for alle parter, siger han.


Konkursramte kolleger skabte deres eget netværkNetværk, netværk, netværk lyder mantraet i jobsøgning og karriereudvikling. Det gjaldt også de tidligere ansatte i Pihl & Søn, der gik konkurs sidste år. Stort set alle fik et nyt job på den måde, og netværket fungerer stadig i bedste velgående

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Et hotel i centrum af København en sen onsdag eftermiddag. I lobbyens bar over-vejer turister aftenens muligheder, og for-retningsfolk forklarer hinanden noget ved at pege ind i blåt lys fra tablets. Ved et af de større borde er et selskab ved at slå sig ned. Gensynsglæden blandt dem er både så hjertelig og familiær, at den adskiller selskabet fra de øvrige gæster i baren. Det ligner ikke et møde, men det er det. Det er et fyraftensmøde i et netværk mellem tidligere kolleger fra Pihl & Søn, der gik konkurs sidste år. Kollegerne mødes en gang i kvartalet. Derudover planlægger de weekendture og julefrokost. Netværket be-gyndte ikke som et professionelt netværk med et bestemt formål for øje. Det opstod nærmest af sig selv.

Da konkursen var en realitet begyndte kollegerne automatisk at mødes. Først på et værtshus, hvor stort set alle gæster var ansatte fra Pihl & Søn. Næste dag blev det til fælles morgenmad et par timer før det officielle møde. Og lige efter det et cafe-møde.

– Cheferne var der ikke til at samle os, så vi måtte bare finde ud af det selv. Og vi hverken kunne eller ville slippe hinanden, fortæller Hanne Hørdum, der begyndte som elev i entreprenørvirksomheden og nåede at fejre 25 års jubilæum inden kon-kursen.

Kollegerne vidste på det tidspunkt ikke meget om fremtiden. Men de vidste, at de ville holde kontakten og hjælpe hinanden. Der blev lavet en liste med private emai-ladresser, og Tinna Kristensen oprettede en gruppe på facebook, der i dag har mere

end 400 medlemmer. I den lukkede gruppe deles jobtips og informationer om, hvad tidligere kolleger laver i dag.

Fyringer skabte sammenholdForud for konkursen havde der været en række fyringsrunder.

– Da de kom, begyndte vi at blive utryg-ge. Vi rykkede mere sammen og passede bedre på hinanden. Kimen til netværket blev i virkeligheden skabt allerede der, si-ger Anette Stente.

Sammenholdet blev ifølge deltagerne i dagens netværksmøde forstærket under selve konkursen.

– Vi hjalp hinanden med at skaffe job, mens vi var til møde i HK. Anette stak mig pludselig en telefon i hånden med et job-

tilbud via en anden kollega, som jeg så gav videre til en ny, der passede bedre til det, siger Tinna Kristensen og ler ved tan-ken.

Det gør de andre omkring bordet også. Der udveksles historier, der begynder med »Kan du huske dengang…«, og der stilles og besvares spørgsmål om, hvem der laver hvad og hvorhenne.

Det er ikke alle tidligere ansatte, der er med i det her netværk. De fleste har grup-peret sig i mindre grupper. Dette netværk tæller cirka femten personer, når alle er med. Tid og sted for møderne er kendt på

forhånd, og så dukker deltagerne op, hvis de kan.

Samtidig med, at netværket med tiden er blevet formet med faste møder, er der også opstået nogle uformelle rammer for det. I princippet kan alle tidligere medarbejdere fra Pihl og Søn være med. Hvis nogen fra netværket møder andre, som kunne tæn-kes at være med, bliver de ofte inviteret. Således er det første gang, at Henrik Bo Christensen er med.

Det samlende punktHan er tidligere inspektør og har ikke ar-bejdet i økonomiafdelingen som de fleste andre i netværket. I dag er han selvstændig og har den nye ejer af bygningen, hvor Pihl & Søn havde til huse, som kunde. Derfor

har han stadig sin daglige gang i ejendom-men – og kan opdatere de andre om, hvad der sker med den.

Det samlende punkt i netværket er det fælles grundlag, at alle deltagere har ople-vet konkursen.

– Vi var alle sammen i samme båd, så vi fulgtes mere ad og har den oplevelse til fælles. Det er noget særligt og en helt an-den situation end den, de kolleger, der er stoppet af andre grunde og enkeltvis, har stået i, siger Hanne Hørdum.

De andre omkring bordet nikker bekræf-tende.

Cheferne var der ikke til at samle os, så vi måtte bare finde ud af det selv. Og vi hverken kunne eller ville slippe hinanden.


– Selv om vi ikke alle er med i denne samme gruppe, så ved vi en hulens masse om alle sammen. Det er det, der er interes-sant, siger Anette Stente.

Hun bliver afbrudt af Manne Andersen, der er kommet i tanke om noget, som han gerne lige vil spørge de andre til råds om. Det bliver netværket nemlig også brugt til.

– Nu har de fleste af os fået job, så det med at anbefale hinanden er droslet lidt ned. Vi er faldet lidt mere til ro alle sammen. Så det vi bruger hinanden til, har ændret sig. Jeg skulle til at lave noget løn og var lidt i tvivl om noget i den opgave. Så ringede jeg til Anette og spurgte hende til råds. I dag bruger vi hinanden mere til den slags, siger Hanne Hørdum.

En særlig stemningEn forudsætning for et velfungerende net-værk er ud over et fælles grundlag også, at en eller flere personer faciliterer det.

– Der er altid nogen, der er mere frem-me i skoene og sørger for, at ting bliver til noget. Der er nogen, der er hurtigere til at melde ud og tilbage end andre, siger Han-ne Hørdum.

Selv om mødet er meget uformelt og i højere grad tager udgangspunkt i at få en drink sammen end en fastlagt dagsorden,

er der alligevel en slags usynligt program. Netværket har på dette tidspunkt i mødet været igennem, hvad der er sket siden sidst. Der har været en slags uformelt oplæg fra det nyeste medlem Henrik Bo Christensen om fordele og ulemper ved at blive selvstændig i en sen alder. Og nu er netværket nået til den kommende ju-lefrokost. Forslag til restauranter kommer

på bordet, og der skal uddeles opgaver såsom bordreservation.

Ingen omkring bordet er i tvivl om, at netværket vil bestå mange år fremover.

– Vi kan godt lide hinanden. Og vi kunne godt lide at arbejde sammen. Jeg får no-get her, som jeg ikke har på min arbejds-plads, siger Tinna Kristensen.

– Der var en særlig ånd i Pihl & Søn, som kun kendes af dem, der har oplevet den. Ved at mødes beholder vi sta-dig den stemning og det netværk, vi havde der, selvom virksomhe-den ikke længere eksi-

sterer, siger Inger Andersen.– Ja, så kan man leve lidt på det, istem-

mer Hanne Hørdum.

Vi kan godt lide hinanden. Og vi kunne godt lide at arbejde sam-men. Jeg får noget her, som jeg ikke har på min arbejdsplads.

Hvis du også har lyst til være med i et eller starte et netværk, kan du læse mere om det på www.hk.dk

Her er det fra venstre: Inger Andersen, Tinna Kristensen, Anette Stente og Hanne Hørdum. De og cirka 10 andre tidli-gere medarbejdere fra Pihl & Søn mødes en gang i kvartalet for at høre og fortælle nyt om stort og småt.


Ekstra Bladet uden for citat

»Goddag, det er Ekstra Bladet«. Sådan lyder det, når Hans-Henrik Jensen tager telefonen på arbejde. Og det er sjældent småting, personen i den anden ende har på hjerte. Det kan man se i dokumentaren »Ekstra Bladet uden for citat«. Her fortæller han om en usædvanlig arbejdsplads og om at se sig selv på biograflærredet – til citat

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Receptionen er ofte knudepunktet på en arbejdsplads. Det er det sted, enhver pas-serer forbi på vej ind eller ud. I løbet af de 27 år Hans-Henrik Jensen har været redak-tionsassistent på Ekstra Bladet, har han sagt goddag og farvel til alle slags men-nesker fra både de højeste og de laveste sociale lag i samfundet. Og han har set og oplevet meget igennem tiden.

Inden Jyllands-Posten bragte en tegning af profeten Muhammed, der gjorde hele JP-Politikens hus til et terrormål, kunne enhver vade direkte ind på Ekstra Bladet. Døgnet rundt.

– Der var mange mærkelige menne-sker, der kom ind ad døren. Engang kom en mand ind klokken 8.30 om morgenen og ville tale med en kriminalreporter. Han havde en pose med sten, som han knal-dede ned i bordet foran mig og en kniv i den anden. Det var ikke så sjovt. Jeg er blevet truet mange gange. Den slags sker ikke mere. Ingen kan komme ind uden at blive hentet personligt nede i forhallen. Så nu ringer de i stedet, siger Hans-Henrik Jensen.

Tidsbilledet i telefonenHan har lyttet tålmodigt til læsere og kilder med noget på hjerte. En sag, en klage el-ler bare alt det, der ikke rigtig findes andre steder at henvende sig omkring.

– Det er et sjovt job. Der er mange af de samme ting, der går igen. Mange har en mening om det, der er på TV – fodbold el-

ler for eksempel TV-serien 1864. Den slags har der hele tiden været. Det, der ændrer sig, er samfundsproblematikkerne. I de her år, er der mange der ringer ind med sager om forældremyndighed eller familiesam-menføring og lange sagsbehandlingstider hos det offentlige, siger han.

Opkaldene fortæller ikke kun noget om den tid, vi lever i. De fortæller også noget om den avis, der gerne vil være den lille mands beskytter, men som samtidig også er den avis, mange elsker at hade. Det er den avis dokumentarfilminstruktøren Mi-kala Krogh har fulgt gennem halvandet år for at skildre i dokumentaren »Ekstra Bladet uden for citat«. I den er der klip af Hans-Henrik Jensen, der tager telefonen.

– Det var skægt at være med. Det var meget anderledes for os, der arbejder her-inde, at se filmen end for andre biograf-gængere. Det er jo vores arbejdsplads og dagligdag. Det er en god film, men den er

også skræmmende. Det er hårdt at se op-lagstallet ryge ned, siger Hans-Henrik Jen-sen.

Nye opgaverI filmen, der af anmelderne beskrives som at se Titanics forlis, er der også bevægende scener fra fyringsrunder. Det har også ramt bemandingen i receptionen, som er skåret ned og gået fra at være døgnåben til at lukke klokken 23. På den anden side har det også betydet nye opgaver for HK’erne.

– Jeg lægger ting på nettet, og der er nogle tekster, der skal skrives om eller ren-skrives og så lægges på. Der er billeder, der skal kategoriseres og lægges i de rigtige mapper. Tidligere var det billedredaktøren, der gjorde den slags. Men den funktion fin-des ikke længere, siger han.

Der er mange ting, der ikke findes læn-gere, af enten økonomiske eller teknologi-ske årsager – eller en kombination af disse.

Ekstra Bladet uden for citatDokumentarfilmen vil blive vist på TV2 i løbet foråret 2015. Den kan også lejes til en sær-fremvisning for eksempelvis en klub, forening eller en privat gruppe via doxbio.dk.

I løbet af næste år vil den også blive tilgæn-gelig på filmstriben.dk, der er bibliotekernes online filmudlån.

Instruktør og fotograf MIkala krogh klIpper kasper leIck lyddesIgn rasMus WInther koMponIst Jonas struck grafIk torsten høgh rasMussen producer sIgrId dyekJær Med støtte fra det danske fIlMInstItut, tV2 og underVIsnIngsMInIsterIets udlodnIngsMIdler dIstrIbueret af doxbIo

danish documentary præsentereren film af mikala krogh

Kampen for overlevelse set indefra

Gr

afisk d

esiGn

// Tor

sTen H

øG

H r

asmu

ssen

EB_Plakat_04.indd 1 29/08/14 13.58


Det er en arbejdsplads, der har forandret sig meget fra dengang, Hans-Henrik Jen-sen begyndte, og så til i dag. Dengang var der trykkeri i huset, en døgnrytme uden hvilepuls og alle de andre ting, der hører med til forestillingen om en redaktion på en formiddagsavis.

I den digitale tidsalder har de ændret form, men essensen af dem er der stadig. De ting, der gør arbejdspladsen til noget særligt for Hans-Henrik Jensen.

– Når jeg møder på arbejde, kan jeg ikke vide, hvordan arbejdsdagen forløber. Lige pludselig kan der ske et eller andet som en bro, der styrter sammen på motorvejen. Så skal jeg have fat på fotografer, og jour-nalister, der måske lige er gået hjem. Det er meget hektisk. Det var der meget mere af i gamle dage. Journalister skrev næsten

døgnet rundt. Men stemningen er der sta-dig, når der sker noget stort, siger han.

Det bedste og værsteDet, at opkaldene bliver til historier, er ifølge Hans-Henrik Jensen det bedste ved jobbet.

– Der var en ældre dame, der ringede ind, fordi hun sammen med 12 andre sad fast i en elevator. Det blev til en historie på nettet om aftenen. Det er en stor tilfreds-stillelse. Nogen, der kommer med tip, som de ikke tør gå til politiet med – og som bli-ver til en stor sag. Det er en god arbejdsop-levelse – også fordi, der er så mange histo-rier, vi må afvise, fordi der bare ikke er plads til dem, siger han.

Det er ikke alle, der tager afvisningerne lige pænt.

– Vi får en del skideballer. Når det bliver personlige angreb, kan det godt være lidt hårdt. Folk siger, at de ved, hvem jeg er, og at de sagtens kan finde mig og den slags. Så forklarer jeg dem stille og roligt, at det ikke er mig, der afviser dem, men at der bare ikke er plads i avisen. Jeg er god til ikke at tage det med ud af svingdøren, når jeg går hjem, siger Hans-Henrik Jensen.

Den trussel om bladdød, der hænger over hele avisen, tager han heller ikke så tungt.

– Jeg tror ikke rigtig på dommedagspro-fetierne. Det er ikke kun på Ekstra Bladet, at oplagstallet falder. Det sker for mange aviser verden over. Så den trykte avis bli-ver måske erstattet af nye platforme. Vi har også nettet og vores web-tv. Så jeg tror, at jeg stadig arbejder her om ti år, siger Hans-Henrik Jensen.

– Det værste ved jobbet, er, at skulle afvise folk med ulykkelige skæbner. Når en dame på 88 år ringer til Ekstra Bladet for at få hjælp, så er det fordi, hun er på spanden. Det er mit indtryk, at der er flere og flere, der står i svære situationer. Vi har i hvert fald oplevet en stigning i opkald af den type, siger Hans-Henrik Jensen.


fra kontanthjælps-helvedet

Dagbog


TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Mens lysegrønne knopper på træerne sprang ud og forvandlede sig til højgrøn sommer, skete det samme for mediegrafi-ker Line Thorsen Jacobsens håb om ende-lig igen at være en del af arbejdsmarkedet. Efter fem år, hvor hun har været inde og ude af dagpengesystemet, brugt sin ret op og fået nyopfundne ydelser, var det ende-lig lykkedes hende at få et fast job. Denne sommer så hun frem til at kunne købe en is til sin søn for penge, der var tjent og ikke overført. Desværre var lykken kortvarig. Ef-ter kun halvanden måned, havde virksom-heden alligevel ikke arbejde nok til hende, og hun blev fyret. Det var i den grad en streg i regningen – i bogstavelig forstand. For så var der kun kontanthjælp tilbage. En fejl i lønudbetalingen fik Line Thorsen Jacobsens spinkle budget til at falde helt sammen. Hun måtte låne penge til de fa-ste udgifter. Det blev til en nyhed på avi-sen.dk og fik politikerne til at se nærmere på kontanthjælpsreglerne. Det er på det tidspunkt Line Thorsen Jacobsens dagbog begynder.

Jeg var til jobsamtale. De første 10 minut-ter var fine nok, men så spurgte jeg ind til muligheden for fastansættelse, og der faldt min interesse for jobbet. Det var ikke en mulighed. Arbejdsgiveren fortalte mig, at den seneste løntilskudsmedarbejder var stoppet i fredags. Det er ren udnyttelse. Det har jeg tidligere prøvet. Da jeg tog derfra, må jeg indrømme, at jeg sagde til mig selv, at hvis det bliver et afslag, så er det okay. Det er op ad bakke, og det bekymrer mig ærligt talt rigtig meget, at virksomheder kan slippe afsted med at få flere måneders gratis arbejdskraft gang på gang, uden at det fører til varigt job.

For os ledige er det på ingen måde ide-elt. Det tærer på min motivation, selvtillid og økonomi.

Jeg fik afslag på jobbet. Og i dag skulle jeg til møde i jobcenteret.

Ved mødet blev min joblog set igennem for at kontrollere, at jeg rent faktisk gør det, man skal, og som reglerne foreskriver. Det gør jeg. Efter lidt snak fremlagde kon-sulenten nogle nyttejob.

Nyttejob? Det lyder bare så nedværdi-gende. Hvem gør sig ikke nyttig og gør en indsats for at tjene penge? Det spurgte jeg ikke om. I stedet sagde jeg, at jeg sta-dig havde et par ansøgninger ude, som jeg kunne følge op på, og som forhåbentligt ville føre til et rigtig job. Med lidt held ville jeg måske også kunne finde en virksom-hed, der vil tage mig i praktik eller løntil-skud.

Konsulenten noterede, at han ville kon-takte mig igen næste mandag. Han sagde, at hvis jeg ikke havde fundet noget selv, skal jeg straks i nyttejob. Det vil jeg gerne undgå, for det fører jo ikke nogen steder hen.

Mødet sluttede. Jeg tog hjem med ondt i maven over hele min situation.

Jeg var tidligt oppe og havde god tid til at lave kaffe og smøre min søns madpakke.

Efter at have fulgt ham i skole, satte jeg mig til tasterne. Jeg løb min ansøgninger igennem, besvarede emails og åbnede Lin-kedin for at gå hele mit netværk igennem. Så kom jeg i tanke om en person, jeg ken-der fra et tidligere job. Jeg besluttede mig for at kontakte ham. Jeg kiggede på virk-somhedens hjemmeside for at have noget at byde ind med. Klokken lidt i ni ringede jeg. Der var god kemi. Han kunne godt lide mine ideer. Det var en fed fornemmelse.

Det var også fedt, da han spurgte om, hvordan en frisk og sprudlende kvinde som mig i sin bedste alder kunne være arbejds-løs. Svaret var, at det er hårde tider i den grafiske branche.

Det ene ord tog det andet. Jeg skulle sende et CV, og kort efter blev jeg ringet op og spurgt, om jeg ville komme ud til en kop kaffe.

Jeg gjorde det sgu! Jeg har ringet mig til en jobsamtale! Det er godt nok virksom-hedspraktik i 13 uger, så jeg får ingen løn i modsætning til, hvis det havde været privat løntilskud. Det er stadig bedre end et nyt-tejob, for det her kan føre til et rigtigt job.

Min søn gættede, at der var sket noget. Han sagde, at han kan se, når jeg skal til jobsamtale.

Jeg fik løntilskudsjobbet og begyndte på det kort tid efter samtalen. I begyndelsen gik det godt. Jeg søgte også job ved siden af, som man skal, og kom til samtaler uden at få et job.

For et par uger siden ringede jobcen-teret for at give mig afslag på et job, de havde fundet til mig. Konsulenten spurgte, hvordan det gik i mit løntilskudsjob. Jeg fortalte hende, at det ikke gik særlig godt, fordi ingen havde tid til at sætte mig ind i arbejdsopgaverne. Det meste af tiden sad jeg bare gloede, tømte opvaskemaskinen eller gjorde rent for at foretage mig noget. Vi aftalte, at jeg skulle afbryde forløbet.

Jeg har det faktisk fint med det. Det giver mig ro og bedre tid til at skrive nye ansøg-ninger. Nu skal jeg bare videre i kampen om et job. Det er svært at blive ved med at tro på det, og det er så hårdt at komme til en masse samtaler, uden at det bliver til mere end det. Det er hele tiden et skridt frem og to tilbage.

Hvis du synes, at Line Thorsen Jacobsen vir-ker bekendt, har du måske set hende i en artikel på avisen.dk, da hun blev frataget sin kontanthjælp på grund af en fejl i en lønud-betaling.

15. SEPTEMBER

JOBSAMTALE

22. SEPTEMBER

MØDE I JOBCENTERET

23. SEPTEMBER

JEG GJORDE DET SGU!

3. NOVEMBER

ET SKRIDT FREM ...

Line Thorsen Jacobsen er rø-get ud af dagpengesystemet og er nu på kontanthjælp. Hun giver her et kig ind i en hverdag på randen af håbløs-hed. Modigt og åbenhjertigt fortæller hun om, hvordan det er at signalere overskud til jobsamtaler og bevare håbet, samtidig med at usikkerheden giver ondt i maven


Inspirationsdag for tillidsvalgtePå en af efterårets sidste dage havde HK it, medie & industri Hovedstaden inviteret både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter til inspirationsdag

– Tidligere har vi forsøgt at invitere vores tillidsvalgte til fyraftensmøder om et en-kelt emne, men det har været svært at væl-ge blandt mange spændende ideer. Derud-over har mange lange arbejdsdage og lang transporttid, så vi syntes, at det var på tide at prøve noget nyt. Resultatet blev, at vi in-viterede til en hel dag – en inspirationsdag, fortæller afdelingsformand Ulla Jeppesen, som glæder sig over dagens forløb.

– Mixet mellem fælles oplæg, work-shops og cafedebat fungerede fint, og alle tillidsvalgte deltog aktivt og engageret i debatterne. Dét at møde kolleger fra andre arbejdspladser og fag giver også god me-ning. Andres erfaringer kan give rigtig god inspiration til det faglige arbejde på ens egen arbejdsplads.

For alle tillidsvalgtePå en del arbejdspladser er der kun meget lidt samarbejde mellem tillidsrepræsen-

tanter og arbejdsmiljørepræsentanter. En af inspirationsdagen workshops satte der-for fokus netop på dette spørgsmål.

– Der har måske været en tendens til, at ikke engang arbejdsmiljørepræsentanter-ne selv betragtede sig som fagforeningens repræsentanter på arbejdspladsen. Den opfattelse vil vi gerne væk fra, og derfor var inspirationsdagen ikke bare for vores

tillidsrepræsentanter, men også for vores arbejdsmiljørepræsentanter. For os er alle tillidsvalgte lige betydningsfulde, siger Ulla Jeppesen.

Tilbagemeldingerne fra deltagerne har været meget positive, og fagforeningens bestyrelse har allerede besluttet at gøre inspirationsdagen til en årlig tilbageven-dende begivenhed.

Inspirationsdagen bød på et varieret program med oplæg, workshops og cafédebat om blandt andet:

• Tillidsvalgte i spidsen for fællesskabet

• Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og stress på arbejdspladsen

• Samarbejde mellem tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter

• Hvordan får man kollegernes opbakning i dagligdagen

• Hvad kan HK støtte de tillidsvalgte endnu mere?

• Fremtidens fagbevægelse

• Hvad siger juraen om tavshedspligt og fortrolighed?

Udviklingschef i Tænke-tanken CEVEA, Rune Baastrup, lagde op til debat om tillids-valgtes udfordringer.


Godt at møde kolleger fra andre brancherMichael Brun Halfter var som nyvalgt tillidsrepræsentant til sin første inspirationsdag for tillidsvalgte i HK it, medie & industri Hovedstaden. Han blev både underholdt og inspireret i løbet af dagen

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Da TCS blev overtaget af TATA kom medar-bejderne også på en HK-overenskomst. Og så manglede der en tillidsrepræsentant. Den opgave tog Michael Brun Halfter på sig.

– Når man er på arbejdsmarkedet, skal man også være medlem af en fagforening. Og selvfølgelig skal man stille op, hvis der mangler en tillidsrepræsentant. Så det gjorde jeg, siger han.

Det var dog ikke helt uden overvejelser, men efter kurset »TR på vej«, var der ingen tvivl. Det var begyndelsen på en række kurser for tillidsrepræsentanter og selvføl-gelig også den årlige inspirationsdag for tillidsvalgte i HK it, medie og industri Ho-vedstaden.

– Det var meget skægt at møde kolleger fra helt andre typer virksomheder. Der er

mange problemstillinger, der er sammen-lignelige, selvom brancherne er forskellige, siger Michael Brun Halfter.

Ny videnTitlen på arrangementet holdt, hvad den lovede. Han blev inspireret.

– Det bedste var nok oplægget med souschef i HK’s juridiske afdeling Jeanette Hahnemann. Hun lagde ud med at sige, at hun talte hurtigt. Og det gjorde hun. Det var ganske underholdende og fik mig til at tænke over nogle ting, siger den nyslåede tillidsrepræsentant og uddyber:

– Hun præciserede reglerne om at søge job i en konkurrerende virksomhed. Den viden, man erhverver sig i en forretnings-mæssig sammenhæng, må man ikke uden videre benytte sig af, hvis man får et nyt job hos en af konkurrenterne. Det satte noget debat i gang.

Det var ikke kun viden, Michael Brun Halfter fik med sig hjem. Han fik også no-get i fysisk form, som han hjemme på ar-bejdspladsen straks bad HR-afdelingen om at bestille mere af.

– Det var et arbejdshæfte om stress fra BAR Kontor. Det er virkelig både flot og brugbart materiale. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg også skal med igen, næste gang fagforeningen holder inspirationsdag. Jeg kan kraftig anbefale andre tillidsvalgte til at gøre det samme, siger han.

Du kan se flere stemningsbilleder fra da-gen på vores facebookside. Den hedder HK it, medie og industri Hovedstaden.

Inspirationsdagen bød på både oplæg, work-shops og gruppearbejde.

Michael Brun Halfter opdagede, at mange problemstillinger er sammenlignelige på tværs af brancher.


Løntjek på vej hjem fra arbejdeMange medlemmer benyttede sig af muligheden for at kigge forbi, da HK it, medie og industri Hovedstaden var på bustur rundt i Nordsjælland for at tjekke lønsedler.

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Der var både varm kaffe på kanden og småkager til de medlemmer, der kom forbi HK-bussen på vej hjem fra arbejde eller på shoppeturen. Det var dog ikke det, der var det store trækplaster. Det var faktisk hel-ler ikke løntjekket alene, der trak folk til. Busturneen var ellers en del af LO’s to uger lange løntjek-kampagne i november. Inte-ressen gik mere på fagforeningen generelt.

– Vi fik tjekket nogle lønsedler og gav gode råd om, hvad vores medlemmer skal være opmærksomme på, når de selv tjek-ker den derhjemme. Rigtig mange havde dog mange andre spørgsmål. De var inte-

resserede i vores netværk, kurser og ar-bejdsforhold generelt, siger faglig sekre-tær Steen Bonde Jensen.

Løntjek året rundtFlere af de medlemmer, der fik et råd med på vejen, havde på forhånd planlagt at kigge forbi, efter have læst om muligheden i nyhedsbrevet. Men også medlemmer af andre fagforeninger eller nogen, som slet ikke var medlem af noget som helst, benyt-tede sig af chancen for at få opklaret no-get, de havde været i tvivl om.

– Ved at tage ud på sådan en tur her, mø-der vi mennesker, som ikke bare lige kigger ind hos os. De fleste er faktisk optaget af noget, som vi kan hjælpe dem med, men så

har de ikke lige fået løftet røret, skrevet en email eller kommet ind til os. Ved at vi er synlige i gadebilledet, bliver de mindet om det, siger Steen B. Jensen.

Han understreger, at det ikke kun er un-der en storstilet kampagne, at HK it, medie og industri Hovedstaden er tæt på med-lemmerne.

– Året rundt kommer vi på virksomheds-besøg. Og der er altid mulighed for at få tjekket sin lønseddel, ansættelseskontrakt eller få svar på spørgsmål om arbejdsfor-hold generelt. Det er bare altid forfriskende med et sceneskift både for medlemmerne og os. Det er en lidt anden oplevelse at få en snak i forbifarten end på en arbejds-plads eller over telefonen, siger han.

Adskillige medlemmer lagde vejen forbi fagforeningens løntjek-bus, som var rundt

i Nordsjælland to uger i november.


OBS! Tallene er ikke et udtryk for den reelle ledighed, idet adskillige ledige kolleger er faldet ud af dagpengesystemet som følge af regeringens stramninger i Dagpengeloven. Den reelle ledighed er derfor højere, end tallene viser.

AFDELINGENS LEDIGHEDSTAL 2014 JULI NOVEMBER

Funktionærer Antal Pct. Antal Pct.

Kontor og administrativt arbejde (herunder sekretærer og kontorassistenter) 165 4,4 164 4,2

Regnskab og beregningsarbejde (herunder bogholdere og regnskabsassistenter) 18 3,4 18 3,4

Salg, indkøb og financiering (herunder salgskonsulenter og sælgere) 50 5,2 39 4,1

Grafisk arbejde (herunder grafikere og dtp´ere) 187 11,4 136 8,3

IT/EDB (herunder programmører og konsulenter) 67 5,3 51 4,1

Registreringsarbejde (herunder driftsassistenter og lagerekspedienter) 14 4,6 16 5,3

Laboratorier & Miljø (herunder laboranter og laboratorieteknikere) 42 1,5 44 1,5

Total funktionærer 508 4,5 468 4,1

Timelønnede

Bogbindere 9 4,6 6 3,2

Grafisk trykkere 23 6,1 27 7,0

Serigrafer 20 26,0 17 21,8

Trykkeriarbejdere 2 4,4 2 4,4

Total timelønnede 54 7,8 52 7,5

Total afdelingen 562 4,7 520 4,3

HK og HK’s a-kasse sender breve til din elektroniske postkasse på Mit HK. Gå ind på Mit HK via HK.DK og tilmeld dig sms- og e-mailservice. Så er du sikker på at få besked om vigtig information og påmindelser fra din fagforening og a-kasse.

FÅ STYR PÅ E-POSTEN FRA HK

HK.DK

Ann Margot Handrup FREDERIKSBERG FORSYNING A/S DI, funktionæroverenskomst

Kyong Hee Blumensaadt ESON PAC DANMARK A/S DI, emballageoverenskomsten

Lone Merrild ENIRO DANMARK A/S DE, funktionæroverenskomsten

Finn Diechmann CGI Danmark A/S Særoverenskomst

Dennis Hansen TAKEDA PHARMA A/S

Suppleant: Hanne Zarrouk Olsen

NYE TILLIDSREPRÆSENTANTER

Jørgen Avnskjold Dansk Fundamental Metrologi A/S

Rikke Pedersen Eurofins Pharma A/S

Jóhanna Katrín Kristjánsdóttir Novo Nordisk A/S

Lone Irene Ritsmar Illum Novo Nordisk A/S

Michael Rabe Nuevolution A/S

Joan Jørgensen Radiometer Medical ApS

Martin Hansen Svaneke Bryghus A/S

NYE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

Kunsten at træde i karakter – når nok er NOK

Træd i karakter og bliv lykkelig5. februar 2015 kl. 17.00

Er du lykkelig? Mange har sikkert stillet sig selv dette spørgs-mål løbende igennem livet. Forstår man lykke som den dybe oplevelse, der opstår af at leve et meningsfuldt liv, er der stor sandsynlighed for, at de mest karakterfaste af os kan svare ja til spørgsmålet. Den nyeste forskning i positiv psykologi pe-ger i retning af, at de mest lykkelige er dem, der står fast på deres værdier – også når det hele bliver vendt på hovedet og modvinden blæser dem i ansigtet.

Men at stå fast på sine værdier er ikke altid en gratis for-nøjelse. Det kan koste dyrt, både relationsmæssigt og øko-nomisk.

En hovedpointe i Sebastian Nybos foredrag er dog, at du ikke har råd til at lade være. Det ville nemlig være at svigte dig selv, og det kan blive langt mere ødelæggende for din livskvalitet. Helten lever i hverdagen Hver dag træffer vi en lang række valg, men med det følger også en masse fravalg. Mange har svært ved at ramme balancen mellem job og pri-vatliv og går rundt med en følelse af hele tiden at gå glip af ting. Andre føler sig utilstrækkelige og er plaget af dårlig samvittighed.

I sin research har Sebastian Nybo identificeret syv unikke kendetegn ved det karakterfaste menneske, og i dette fore-drag kommer han med konkrete anvisninger på, hvordan de kan efterleves i hverdagen. De fleste tror, at det kun er de synlige helte, der med stort mod forsvarer deres idealer, men en af Sebastian Nybos pointer er, at det faktisk er i hverdags-handlingerne, at karakterfasthed og etiske mønstre gør størst forskel.

KONTORKLUBBEN

Foredrag om MatadorDato: Onsdag 28. januar 2015, kl. 17.00 - ca. 19.15Sted: HK Hovedstaden, mødelokale 1. og 2. i stueetagen, Svend Aukens Plads 11, 2300 København.

Matador er sendt syv gange på dansk tv og er i de fleste danskeres optik den bedste danske tv-serie nogensinde.

• Men hvem skulle have spillet hvilke roller oprindeligt?• Hvem blev forbigået og hvorfor?• Hvordan så en dagligdag ud på settet?• Og hvordan gik det mange af skuespillerne efterfølgende?• Hvorfor blev serien så unik?• Og hvad med de der fejl?

Per Kuskner har skrevet bestselleren »Matador, mennesker, myter & minder«, og han vil i et par spændende timer underholde med et væld af anekdoter og spændende fortællinger. Per har nogle bøger med, som han sælger og signerer i pausen eller efter fore-draget. Kontorklubben byder på en sandwich og en vand.Bindende tilmelding senest mandag 19. januar 2015 på MitHK.dk.

Fyraftensmøderne finder sted i medlemshuset på Svend Aukens Plads 11, de starter alle kl. 17 og varer typisk to-tre timer. Der bliver serveret noget at spise og drikke undervejs.

Du tilmelder dig til på www.mithk.dk eller ved at sende en mail til [email protected].

HK Classic– Efterårets fyraftensmøder

Lad os tjekke din ansættelseskontrakt

Send ansættelseskontrakten til gennem-syn hos en af HK it, medie & industris fag-lige medarbejdere, inden du skriver under

En del medlemmer er kommet galt af sted, fordi de har skre-vet under på en ansættelseskontrakt, hvis indhold de ikke lige kunne gennemskue.

Undgå ærgrelser og efterfølgende diskussioner med din arbejdsgiver – send din ansættelseskontrakt til gennemsyn i fagforeningen, inden du skriver under.

Ring til Faglig Afdeling på telefon 3330 2945 og lav en af-tale om et tjek af din ansættelseskontrakt, eller send kon-trakten til os på mail [email protected]


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

APFEL

BOGBINDERNES SENIORKLUB

TYPOGRAFERNES SENIORKLUB

NYHEDER FRA DIN FAGFORENING

www.imi.hk.dk

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev fra HK it, medie & industri og vær opdateret på, hvad der sker i din fagforening.

Bestyrelsen ønsker alle et godt nytår.

• Onsdag 14. januar kl. 11.00 Nytårskur. Vi ønsker hinanden godt nytår.

• Onsdag 12. februar kl. 11.00 Medlemsmøde. Peter Abrahamsen/Janne Lærkedal/mm underholder.

• Onsdag 12. marts kl. 11.00 Medlemsmøde. Nina Raaschous jazz Kvartet spiller Kai Nor-mann Andersen melodier.

• Onsdag 9. april kl. 11.00 Ordinær generalforsamling.

• Onsdag 14. maj kl. 11.00 Medlemsmøde. Summemøde, der vil blive serveret et par styk-ker smørrebrød »med tilbehør«.

• Tirsdag 10. juni Bakketur. Pit-stop kl 11. Herefter fortsætter vi til Den Hvide Hest. Mødetid her er kl. 12.00. Pris for deltagelse: 150 kr. for medlemmer, og 200 kr. for ledsa-gere. Billetter sælges på møderne i april og maj.

Alle ordinære møder afholdes på Damhuskroen, indgang fra Auroravej. Ved indbetaling til solidaritetsfonden, er det vigtigt at angive navn og adresse.

Klubbens hjemmeside: www.typografernes-seniorklub.dk

Formand Erik Eriksen, 3887 8639, [email protected]æstformand Erling Schrøder, 3889 1006, [email protected] Flemming Larsen, 3555 [email protected]ær Ove Rasmussen, 5151 9168, [email protected] Diana Lorenzen, 4364 [email protected] Willy Døj, 4484 7536, [email protected] Carsten Pedersen, 2040 5574, [email protected]

Aktivitetsudvalget for pensionister, efterlønnere og ledigewww.apfel-hk.dk

Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden (i 2015 dog første gang 21. januar) i »Kvartershuset« på Borgbjergsvej 30, kl. 10. Ind-gang fra »Den Røde Plads«, Gustav Bangsgade 28.

28. januar Biograftur25. februar Sankt Petri kirke25. marts Storm P museet22. april København Rådhus27. maj Zoologisk Museum17. juni Årets cykeltur

Alle medlemmer ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

Medlemsmøder den første tirsdag hver måned kl. 10.30 i Cirkel-Ordenen, Falkonér Alle 96, 2000 Frederiksberg.Endeligt program foreligger endnu ikke.

På vores facebookside finder du masser af billeder og små historier fra andre medlemmer og måske din kollega. Der er også nyheder, mens de sker og information om særlige arrangementer.

Med vores side mener vi i høj grad også DIN side. Du kan dele en historie, et godt råd eller en interessant erfaring med andre medlemmer. Det kan være fra din arbejdsdag, et spændende arrangement eller en social begivenhed med kollegerne.

Hvis du synes, at der mangler noget, er forslag også mere end velkomne.

Du finder os ved at skrive HK it, medie og industri i søge-feltet på facebook.

Tryk på »synes godt om siden«, så du ikke går glip af noget – og sig det videre til dine kol-leger, så de kan gøre det samme.

OPLEV HK IT, MEDIE OG INDUSTRI HOVEDSTADEN PÅ FACEBOOK

www.imi.hk.dk | [email protected] | 3330 2945

Mød stemmerne i telefonen i MedlemsserviceMange medlemmer taler hver dag i telefon med medarbejderne i Medlemsservice, men hvad laver de egentlig, og hvem er de? Vi præsenter Sara, Joan og Christina

FOTO: SONJA ISKOV

»Medlemsservice, det er Sara (eller Joan eller Christina). Hvad kan jeg hjælpe med?« Sådan lyder det mange gange hver dag, når medlemmer – eller kommende med-lemmer – ringer til Medlemsservice i HK it, medie & industri Hovedstaden.

Sara Hartelius, Joan Petersen og Chri-stina Norddal, som til sammen udgør afde-lingens Medlemsservice, er altid klar med kyndig hjælp og rådgivning om alt, hvad der har med medlemskab og kontingent at gøre, og de besvarer mange slags spørgs-mål hver dag.

– Der er mange, som ringer og spørger om priserne på medlemskab, og nogle er i tvivl om, det er HK eller en anden fagfor-ening, de hører hjemme i, fortæller Chri-stina Norddal, og tilføjer, at der også er en del, som gerne vil vide, hvorfor de skal være medlemmer af HK og ikke af en af de »gule« fagforeninger.

– Så er det jo om at have argumenterne i orden, men det har vi heldigvis, og de fle-ste ender da også med at melde sig ind, når vi forklarer dem om fordelene ved at være medlem af en rigtig fagforening, der blandt andet indgår overenskomster og har et indgående kendskab til medlemmernes faglighed, tilføjer Sara Hartelius.

Et hjertesukEt tilbagevendende problem er desværre, at mange medlemmer ikke benytter sig af Mit HK på hk.dk, hvor al post fra HK lan-der, efter at HK er gået over til elektronisk post. Det betyder rigtig mange opringnin-ger fra for eksempel unge, som efter af-slutningen af deres uddannelse, ikke kan

forstå, hvorfor kontingentet pludselig har ændret sig.

– Så fortæller vi dem, at de skal gå ind på Mit HK for at finde det brev, de faktisk har modtaget, men ikke har opdaget. Ofte må vi telefonisk guide medlemmerne rundt på hk.dk, som desværre ikke altid er lige let at finde rundt på, fortæller Joan Petersen. Ifølge hende ville det være ideelt, hvis alle medlemmer automatisk modtog en SMS eller en email, når der ligger ny post til dem i Mit HK, men i øjeblikket sker det kun, hvis medlemmerne aktivt tilmelder sig dette.

Ind i mellem de indgående telefonop-kald er der mange andre opgaver, der skal

klares. Adresseændringer og jobskifter skal registreres i medlemssystemet, lige-som der foretages telefonopkald til med-lemmer, som af den ene eller anden grund ikke har fået betalt deres kontingent.

– Der kan eksempelvis opstå problemer med betalingerne, hvis medlemmerne har skiftet bank eller i forbindelse med, at de tilmelder til PBS, men der kan naturligvis være andre grunde til, at kontingentet ude-bliver. Derfor ringer vi til medlemmerne og får en snak om, hvordan vi i fællesskab kan få rettet op på tingene. Som oftest finder vi en løsning og siger farvel til et glad med-lem, konstaterer Sara.

Sara Hartelius (tv.), Joan Petersen (th.) og Christina Norddal er altid klar til at svare på med-lemmernes spørgsmål om kontingent og medlemskab. Christina Norddal var desværre ikke til stede, da fotografen var forbi.

Hk imi 0514 web

Documents

Transcript of Hk imi 0514 web