Hjemmestyre i Grønland Bind i Hjemmestyreordningen ... · Resumé af bind 1 95 Mindretalsudtalelse...

Hjemmestyre i Grønland

Bind i Hjemmestyreordningen

Betænkning afgivet afKommissionen omHjemmestyre i Grønland

April 1978

BETÆNKNING 837

Indholdsfortegnelse

Forord side 9

Del i : Indledning //

Kapitel I: Baggrunden for forslaget til hjem-mestyreordning 11

A. Den historiske baggrund 11B. Hjemmestyreudvalgets forhandlingsoplæg/

delbetænkning 12

C. Hjemmestyrekommissionens holdning tilønsket om hjemmestyre 14

Kapitel II: Hjemmestyrekommissionens kom-missorium og hidtidige arbejde 15

Del 2 : Forslaget til hjemmestyreordning 17

Kapitel III. Hjemmestyret 17

A. Forudsætninger, der er lagt til grund vedkommissionens udarbejdelse af forslag tilhjemmestyreordning 171. Grundlovsbestemte forudsætninger 172. Forudsætninger om fortsat kapitalover-

førsel og om grønlandsk medansvar forerhvervsforhold og erhvervsudvikling 79

B. Hjemmestyreordningens formål 20C. Hjemmestyrets myndigheder 21

1. Landsting og landsstyre 212. Særskilt forslag om ændring i valgkreds-

inddelingen og om antallet af landstings-medlemmer 22

Kapitel IV: Hjemmestyrets anliggender 23

A. Afgrænsning af henholdsvis rigsmyndighe-dernes og hjemmestyrets kompetenceområ-der 231. Områder, hvor kompetencen ligger hos

rigsmyndighederne og ikke kan henlæg-ges til hjemmestyret 23

2. Områder, der kan overgå til hjemmesty-re 23

3. Råstofområdet (deling af kompetencemellem rigsmyndighederne og hjemme-styre ) 25

B. Sprog 32

Kapitel V: Forholdet til rigsmyndighederne33

A. Begrasnsninger i hjemmestyrets kompe-tence 331. Begrænsninger, der følger af fælles, fun-

damentale retsprincipper og af rigets in-ternationale forpligtelser 33

2. Andre begrænsninger 34B. Samvirket mellem rigsmyndighederne og

hjemmestyret 341. Fastsættelse af generelle retsforskrifter

342. Forholdet til udlandet 55

C. Rigsombudsmanden 37D. Afgørelsen af tvivlsspørgsmål om hjemme-

styrets kompetence 37

Kapitel VI: Ikrafttrædelses- og overgangsord-ninger 38

3

Del 3 : De grønlandske kommuner jg

Kapitel VII: Det kommunale selvstyre og dekommunale opgaver under hjemmestyre 39

A. Det nuværende kommunale selvstyre iGrønland 39

B. Det kommunale selvstyre og dets omfangunder hjemmestyre 591. Hovedprincipper for det kommunale

selvstyre under hjemmestyret 392. Styrelse og tilsyn 40

Del 4 : Hjemmestyreordningens etablering og gennemførelse 42

Kapitel VIII: Tidsplan for etableringen oggennemførelsen af grønlandsk hjemmestyre42

A. Tidsplan for etableringen af et grønlandskhjemmestyre 42

B. Tidsplan for gennemførelsen af hjemme-styreordningen 43

Del 5 : De enkelte områder i hjemmestyreordningen 46

Kapitel IX: Oversigt 46

Kapitel X: Områder, der foreslås overført itiden frem til 1.januar 1981 46

A. Selvfinansierede områder 46Grønlands styrelsesordning og styrelsesord-ning for kommunerne 46Skatter og afgifter 47Fiskeri på territoriet, jagt, renavl og land-brug 47Fredning 48Landsplanlægning 49Nærings- og konkurrencelovgivning 50

B. Tilskudsfinansierede områder 521. Egnede områder 522. Overforsien (delegationen) af regelfast-

sættende og administrativ myndighed påtilskudsfinansierede områder 53

3. De interne grønlandske ordninger på til-skudsfinansierede områder 54

Kapitel XI: Erhvervsforhold 54

A. Forslag om overførsel af ansvaret for detraditionelle grønlandske erhverv 541. indledning 542. Overførelse af KGH's produktionsvirk-

somhed til hjemmestyre 55

3. Konsekvensen for resten af KGH's virk-somhed 64

B. Erhvervsstøtte og erhvervsudvikling 641. Erhvervsstøtte 642. Erhvervsudvikling 65

Kapitel XII: Råstofordningens nærmere ud-formning 65

A. Det politiske og administrative samvirke påråstofområdet 651. Det politiske samvirke 652. Det administrative samvirke 66

B. Fordelingen og anvendelsen af eventuellefremtidige råstofindtægter til det offentlige691. Usikkerhedsfaktorer 692. Forslag til en økonomisk ordning 70

Kapitel XIII: Områder, som påregnes over-ført på længere sigt 75A. Sundhedsvæsenet 75

1. Den nuværende ordning 752. Overførsel til hjemmestyre 76

B. Lejelovgivning, boligstøtte og boligforvalt-ning 771. Den nuværende ordning 772. Overførsel til hjemmestyre 78

C. Vareforsyning 79

•1


D. Intern trafik og kommunikation 81


E. Miljøbeskyttelse 82

Del 6 : Hjemmestyrets økonomi 83

Kapitel XIV: Finansieringen af hjemmesty-rets udgifter 83

A. Skatter og afgifter 83B. Statstilskuddene til hjemmestyret 83

1. Udgangspunkt for fastsættelsen af til-skuddene 83

2. Tilskud til driftsudgifter 833. Tilskud til anlægsudgifter 854. Det samlede statstilskud til hjemmesty-

ret 865. Ansvaret for tilskudsmidlernes anvendel-

se 88

Kapitel XV: Hjemmestyrets indflydelse påindkomsterne i Grønland 135

A. Indflydelse på indkomstfordelingen 135B. Indflydelse på indkomstfastlæggelsen 135

1. Den nuværende ordning vedrørende løn-og ansættelsesforhold for lønmodtagerei Grønland 135

2. Kommissionens forslag om samvirke mel-lem de offentlige arbejdsgivere i Grøn-land under hjmemmestyre 89

3. Tjenestemandsretlige forhold 974. Arbejdsretlige forhold 935. Den praktiske gennemførelse af kommis-

sionens forslag 94

Resumé af bind 1 95

Mindretalsudtalelse af Helge Dohrmann(Fremskridtspartiet) 100

Mindretalsudtalelse af Steen Folke (VS) 103

A. Indledning 105B. Råstofordningen 105C. Fiskeriets overgang til hjemmestyreD. Om Grønland og EF 111E. Om rigsfællesskabet 114F. Konklusion 115

110

Anneksfortegnelse

Annekserne er optrykt bagest i dette bind

1. Udkast til forslag til Lov om Grønlandshjemmestyre

2. Udkast til forslag til Lov om ikraftsættelseaf lov om Grønlands hjemmestyre og omvalg til Grønlands landsting i 1979

3. Udkast til forslag til Lov om mineralskeråstoffer i Grønland (mineloven)

4. Udkast til forslag til Lov om kirken iGrønland

5. Udkast til forslag til Lov for Grønlandom arbejds- og socialvæsenet

6. Udkast til forslag til Lov om folkeskoleni Grønland

7. Udkast til forslag til Lov for Grønlandom uddannelsen af lærere til folkeskolenog om de social-pædagogiske uddannelser

8. Udkast til forslag til Lov for Grønlandom erhvervsmæssige uddannelser

9. Udkast til forslag til Lov om radio- ogfjernsynsvirksomhed i Grønland

10. Udkast til forslag til Lov for Grønland omfritidsvirksomhed

11. Udkast til forslag til Lov om biblioteks-væsenet i Grønland.

12. Udkast til forslag til Lov om Den kgl.grønlandske Handel

6

Fortegnelse over bilag til del 1-6

Bilagene er optrykt særskilt i Bind 2

1. Kommissionens kommissorium2. Skrivelse fra Statsministeriet af 23. decem-

ber 19753. Forslag fra Grønlands landsråd til en ny

valgkredsinddeling i Grønland4. Skrivelse fra Statsministeriet af 25. okto-

ber 19765. Uddrag af folketingets forhandlinger den

7. oktober 1976 (åbningsdebat)6. Responsum fra professor, dr. jur. Peter

Germer7. Responsum fra professor, dr. jur. Ole Es-

persen8. Forslag fra Siumut Nuuk til løsning af ret-

tigheds- og styringsproblemerne vedrøren-de den fremtidige råstofpolitik i Grønland.

9. Skrivelse fra Siumut Nuuk af 22. maj1977

10. Statsministerens svar på spørgsmål nr. 531,stillet af folketingsmedlem Finnur Er-lendsson

11. Den nuværende offentlige styring af rå-stofområdet

12. Note vedrørende erklæring vedrørendeGrønland, fremsat af Ivar Nørgaard,dansk minister for udenrigsøkonomi, påRådets samling den 15. juli 1975

13. Statsministerens svar på spørgsmål nr.

472, stillet af folketingsmedlem Finnur Er-lendsson

14. Grønlandsministerens svar på spørgsmålnr. 6, stillet af folketingsmedlem SteenFolke

15. Skrivelse fra De grønlandske kommunersLandsforening af 18. oktober 1977

16. Skrivelse fra Grønlands landsråd af 18.oktober 1977

17. Skrivelse fra Justitsministeriet af 4. fe-bruar 1977

18. Skatter og afgifter under hjemmestyre19. Forslag fra direktør Jens Fynbo, Den kgl.

grønlandske Handel, om hjemmestyretsovertagelse af bestemmelsesretten over ogansvaret for KGH's samlede virksomhed

20. Funktionsplan for landsstyrets administra-tion

21. Oversigter over KGH's produktionsom-rådes økonomi i årene 1972-76

22. Om hjemmestyrets muligheder for at styreden del af den grønlandske produktions-sektor, som foreslås overtaget fra KGH

23. Opgørelse af kapitaloverførslen fra Dan-mark til Grønland

24. Den nuværende tilrettelæggelse af bygge-og anlægsvirksomheden i Grønland

7

Forord

Betænkningen fra Kommissionen om hjem-mestyre i Grønland vil omfatte i alt 4 bind.

Bind 1-3 er færdigbehandlet på kommissio-nens møderække på Christiansborg i dagene2.-6. marts. Bind 1 omfatter kommissionensforslag til hjemmestyreordning for Grønland,herunder udkast til forslag til hjemmestyre-lov og til andre rigslove, bind 2 de bilag iform af udtalelser fra grønlandske politiskeinstanser, fagministerier, særligt sagkyndigem. fl., som har været fremlagt i kommissio-nen og bind 3 forslag til nærmere ordninger-overvejende interne grønlandske ordninger -for opgaver, som overdrages det grønlandskehjemmestyre fra starten eller inden for enkortere årrække.

Lars Chemnitz

Ivar Hansen

Severin Johansen

Konrad Steenholdt

Helge Dohrmann

Svend Haugaard

Søren B. Jørgensen

Otto Steenholdt

Bind 1-3 er tiltrådt af samtlige kommis-sionens medlemmer, bortset fra Fremskridts-partiets og Venstresocialisternes repræsentan-ter i kommissionen, som har afgivet mindre-talsudtalelser, der er indsat til sidst i bind 1.

I et afsluttende bind 4 vil blive redegjortfor principperne for og hovedtrækkene i deadministrative konsekvenser af kommissionensforslag såvel for den statslige administrationvedrørende Grønland som for hjemmestyretsadministration samt stillet forslag om et frem-tidigt forum for kontakt mellem medlemmeraf landstinget og af folketinget.

Kommissionens sammensætning, sekretariatm.v. under arbejdets forløb fremgår af s.16.

Isi Foighel (formand) Steen Folke

Niels Carlo Heilmann Lars Emil Johansen

Jonathan Motzfeldt Erik Ninn-Hansen

Bernhardt Tastesen

9

Del i : Indledning

Kapitel I: Baggrunden for forslaget til hjemmestyreordning

A. Den historiske baggrund

Grønlands landsråd behandlede på sin efter-årssamling i 1972 et forslag fra landsråds-medlem Jonathan Motzfeldt om nedsættelseaf en kommission til undersøgelse af, hvorle-des en hjemmestyreordning i Grønland kun-ne indføres, og meddelte den 27. oktober1972 Ministeriet for Grønland, at man fandt,at tiden var inde til, at spørgsmålet om lands-rådets medindflydelse på og medansvar forudviklingen i Grønland fordomsfrit blev tagetop til en nærmere undersøgelse i en kommis-sion eller lignende.

På det tidspunkt var der gået godt 100 år,siden den grønlandske befolkning - ved ind-førelsen af de såkaldte forstanderskaber ihver enkelt koloni i Grønland — for førstegang blev inddraget i landets styrelse.

I de mellemliggende 100 år var sket engradvis styrkelse og udbygning af de lokale,grønlandske myndigheder, navnlig efter ind-førelsen af folkevalgte kommuneråd og af tolandsråd, et for Nordgrønland og et for Syd-grønland, i 1911. De to landsråd blev i 1950erstattet af ét fælles landsråd for hele Grøn-land.

En meget afgørende ændring i Grønlandsstilling skete ved grundlovsændringen i 1953,hvorved Grønland blev en ligeberettiget delaf riget og blev selvstændigt repræsenteretmed to medlemmer i folketinget. Ændringenindebar herudover navnlig, at grundlovensfrihedsrettigheder blev gældende i Grønland.

De grønlandske myndigheders ansvarsom-råde har dog været temmelig begrænset oghar især omfattet opgaver inden for social-forsorg, visse former for erhvervs- og bolig-støtte samt fredning.

Reelt har den grønlandske indflydelse imid-lertid været væsentlig større, end man får ind-tryk af ud fra en opstilling af de opgaver, derdirekte har været henlagt til de lokale myn-digheder.

Den reelle indflydelse - som oprindelig blevinstitueret ved lov af 1. april 1911 - frem-kommer i den gældende ordning i kraft af §6 i loven om Grønlands landsråd og de grøn-landske kommunalbestyrelser, hvorefter lands-rådet i alle vigtigere spørgsmål skal have lej-lighed til at udtale sig inden der gennemføresny lovgivning, nye administrative bestemmel-ser eller andre foranstaltninger vedrørendeGrønland. Desuden kan landsrådet over forgrønlandsministeren eller andre ministre, hvisansvarsområde indbefatter Grønland, frem-sætte forslag, stille forespørgsler m. v. om of-fentlige grønlandske anliggender, der ikke erhenlagt til rådets egen afgørelse.

Hertil kommer, at landsrådet også har enbetydelig reel indflydelse gennem repræsenta-tion i en række råd, bestyrelser m. v. Det skalher navnlig fremhæves, at landsrådet udpegertre af de i alt fem grønlandske repræsentanteri Grønlandsrådet1, som har eksisteret siden1964 og har til opgave at følge udviklingen iGrønland og at afgive indstillinger til grøn-landsministeren om den centrale planlægningog koordinering af udviklingspolitikken iGrønland. Endvidere er landsrådet repræsen-teret såvel i Den kgl. grønlandske Handels

1. Består desuden af de 2 grønlandske folketings-medlemmer samt 1 medlem af hvert af de femstørste partier i folketinget og har en af mini-steren for Grønland udnævnt formand.

11

(KGH) som i Grønlands tekniske Organisa-tions (GTO) styrelsesråd.

Direkte ansvar for samfundsopgaverne iGrönland har landsrådet imidlertid somnævnt kun haft i begrænset omfang, og bag-grunden for landsrådets henvendelse den 27.oktober 1972 om en nærmere undersøgelseaf, hvorledes rådets medindflydelse på ogmedansvar for udviklingen i Grønland kunneoges, var da også, at ønsket om en udvidelseaf landsrådets ansvar var blevet tydeligereog tydeligere fremsat i den grønlandske po-litiske debat i begyndelsen af 1970'erne, ikkemindst forud for landsrådsvalget i foråret1971. Medvirkende hertil var, at der allere-de i efteråret 1970 var iværksat et arbejde ibyrde- og opgavefordelingsudvalget til for-beredelse af en udvidelse af kommunernesansvarsområde gennem overtagelse af lokaleopgaver, der hidtil var blevet varetaget afstaten, hvilket naturligt måtte føre til over-vejelser om også at påbegynde en overførelseaf det overordnede ansvar for opgaver, derhidtil var varetaget af staten.

Mere afgørende for hjemmestyretankensopståen har nok været, at udviklingsindsat-sen i Grønland ved indgangen til 1970'ernehavde stået på i næsten 25 år og bl.a. hav-de resulteret i en betydelig højnelse af ud-

dannelsesniveauet i almindelighed og, i kraftaf bedre kommunikationsforhold, også af be-folkningens orientering om og interesse forsamfundets udvikling. Betingelserne var kortsagt skabt for, at den grønlandske befolkning- ligesom det var sket for den færøske befolk-nings vedkommende i 1948 - kunne begyn-de selv at tage ansvar for sine egne anliggen-der. Og ønsket om ansvar gennem hjemme-styre var fremsat som et ønske fra Grønlandsside.

Den betænkning om en hjemmestyreord-ning for Grønland, der her foreligger, er denførste samlede skitse til, hvordan det over-ordnede ansvar for vigtige samfundsopgaverog for samfundsudviklingen i Grønland kanoverføres til folkevalgte, grønlandske instan-ser i overensstemmelse med det ønske, lands-rådet fremsatte i efteråret 1972.

Forud er gået dels to års arbejde underlandsrådsformand Lars Chemnitz' ledelse i etrent grønlandsk hjemmestyreudvalg, nedsat afdaværende grønlandsminister Knud Hertlingden 10. januar 1973, dels yderligere to ethalvt års arbejde i den dansk-grønlandskehjemmestyrekommission, som blev nedsat afgrønlandsminister Jørgen Peder Hansen den9. oktober 1975.

B. Hjemmestyreudvalgets forhandlingsoplæg/delbetænkning

Hjemmestyreudvalget blev sammensat af femmedlemmer af landsrådet, de to grønlandskefolketingsmedlemmer samt (fra 5. oktober1973) en repræsentant for De grønlandskekommuners Landsforening, idet der fra grøn-landsk side var enighed om, at det indleden-de arbejde burde gennemføres udelukkendeaf grønlandske politikere, således at arbejdetblev præget af grønlandske forudsætninger ogsynspunkter.

Udvalget afgav den 18. februar 1975 endelbetænkning/forhandlingsoplæg. Heri erbl.a. gennemgået, på hvilke særlige områderlandsrådets ansvar og indflydelse bør øges.Delbetænkningen munder ud i en henstil-ling om, at det formelle grundlag for gen-

nemførelse af en hjemmestyreordning indenfor rigsfællesskabets rammer snarest muligtsøges tilvejebragt, således at principperne ihjemmestyreordningen fastlægges og den for-nødne lovhjemmel tilvejebringes for en grad-vis forøgelse af landsrådets ansvar og ind-flydelse på sagsområder, der hidtil har væ-ret varetaget af staten.

På grundlag heraf besluttede grønlandsmi-nisteren efter drøftelser med landsrådet atnedsætte en kommission om hjemmestyre iGrønland.

Delbetænkningen var således den direkteanledning til hjemmestyrekommissionens ned-sættelse og har dannet udgangspunkt for ar-bejdet i kommissionen. I delbetænkningen pe-

12

ges på en række områder, hvor udvalget fin-der, at landsrådets ansvar og indflydelse børøges. Heraf skal især nævnes: Grønlands egenstyrelsesordning, beskatning i Grønland, ar-bejds- og socialvæsenet i Grønland, erhvervs-forhold, skolevæsen, kulturelle forhold samtråstoffer i undergrunden.

Om råstoffer i undergrunden siges i del-betænkningen :

»Med hensyn til råstoffer i undergrundener udvalget af den opfattelse, at dette sags-område er af så stor og afgørende betydningfor et kommende grønlandsk hjemmestyre, atflertallet finder det naturligt at anse det foret særanliggende.

Da der imidlertid er en række aspekter afadministrativ, teknisk og økonomisk karakter,som på nuværende tidspunkt gør det vanske-ligt at overskue konsekvenserne af at lade etkommende hjemmestyre overtage området, erudvalget af den mening, at disse aspekter nugrundigt må kulegraves og klarlægges medhenblik på at sikre størst mulig grønlandskindflydelse og ansvar.«

Udover denne opregning af områder, hvorlandsrådets ansvar og indflydelse bør øges, re-degøres i delbetænkningen for seks væsentligegrunde til ønsket om hjemmestyre. Redegø-relsen for disse grunde er vigtige for forståel-sen - ikke mindst hos befolkningen i Dan-mark - af baggrunden for forslaget om indfø-relse af hjemmestyre. Den skal derfor gengi-ves her, stort set med udvalgets egne ord:

1) »Grønland og landets oprindelige, eskimo-iske befolkning adskiller sig på så mangemåder fra det øvrige Danmark, at forhol-det mellem danskere og grønlændere al-drig kan blive det samme som forholdetmellem jyder og sjællændere.«

2) »Grønland ligger geografisk så adskilt fraDanmark, at man selv med vore dagesudviklede teknik møder vanskeligheder forkommunikationen.«

3) Kommunikationsvanskelighederne »i for-

bindelse med et politisk og administrativtsystem, som medfører, at alle egentlige be-slutninger af en vis betydning træffes iKøbenhavn, giver let den grønlandske po-litiker en følelse af afmagt, en følelse afat stå udenfor, når beslutningerne skaltræffes.«

4) Sprogproblemet. Dansk og grønlandsk lig-ger »hinanden så fjernt, at der består væl-dige problemer med at transformere tan-kegange fra det ene sprog til det andet.Dette er ikke blot et uddannelsesproblem,for det grønlandske sprog har en nærsammenhæng med den grønlandske mådeat tænke og leve på, og grønlænderne øn-sker ikke at opgive deres eget sprog ...mister man først det grønlandske sprog, erman meget stærkt på vej til udslettelsesom minoritetsgruppe.«

5) »Grønlands historie som koloni i mere end200 år spiller også en meget afgørenderolle i vurderingen af ønskerne om hjem-mestyre. Grønlænderne er gennem gene-rationer vænnet til, at tingene styres afdanskerne, beslutningerne træffes af dan-skerne, problemerne løses af danskerne. 20år som ligestillet del af det danske rige harikke æ:ndret dette forhold for Grønland.Følelsen af at være fjernstyret fra Dan-mark er fortsat meget stærk.«

6) Den menige grønlænder har en følelse afat stå uden for, at være tilskuer til enenorm udvikling, som han savner forud-sætninger for at forstå og som den grøn-landske politiker ikke har tilstrækkeligmulighed for at præge. Herved er opståeten uheldig passivitet i politisk henseende,som (hjemmestyreudvalget) finder kunkan overvindes ved, at man i langt højeregrad end i dag lægger beslutningsproces-serne til Grønland under de folkevalgtegrønlandske politikeres ansvar.«

Dette er de væsentligste grunde til, at manfra grønlandsk side har ønsket hjemmestyre.

13

C. Hjemmestyrekommissionens holdning til ønsket om hjemmestyre

Disse grunde har Hjerrirnestyrekorrumssionentaget som udgangspunkt, hvormed kommis-sionen ønsker at tilkendegive, at det afgø-rende for den er, at hjemmestyre bør indføres,fordi man fra grønlandsk politisk hold ønskerhjemmestyre, og at begrundelserne for at ind-føre det navnlig må være de begrundelser,der er fremført fra grønlandsk side.

Kommissionen har derfor også kunnet til-slutte sig, at hjemmestyre er en forudsætningfor virkelig politisk aktivitet og medleven iGrønland, d.v.s. for en ægte grønlandsk in-denrigspolitik. For endnu engang at brugedet grønlandske hjemmestyreudvalgs ord:

»Hvis grønlænderen skal gøres virkelig po-litisk aktiv og medievende, må det være demennesker, han selv har været med til atvælge til landsrådet eller til sin kommunalbe-styrelse, der træffer beslutningerne. Det erdem, han skal henvende sig til med sine øn-sker og sin kritik eller ros.«

Hjemmestyrekommissionen finder det rig-tigt at understrege det vigtige i, at ansvareti fremtiden vil ligge hos de grønlandske poli-tikere, som følgelig må være rede til at mod-tage såvel kritik som ros. Kommissionen vilimidlertid også fremhæve, at hjemmestyre-tankens gennemførelse foruden at være isamklang med disse års decentraliseringsbe-stræbelser i Danmark i forholdet mellem sta-ten og amtskommuner/kommuner, ligeledes eraf væsentlig betydning for den øvrige del afriget.

Det har gennem de seneste årtier været ka-rakteristisk for den danske holdning at værelydhør overfor den grønlandske befolkningsønsker. Denne lydhørhed over for en gruppemedborgeres berettigede ønsker er en del afen demokratisk grundholdning, der også måføre til, at man kommer dette mindretals øn-sker om øget indflydelse på egen skæbne imøde på en positiv måde.

Det skal i øvrigt fremhæves, at en sådanudvikling i retning af etablering af regional-

styre ikke er noget specielt for Grønland, menat der synes at gøre sig en ret udbredt inter-national tendens gældende til øget indflydelsepå egne anliggender for befolkningsgrupper isærlige regioner i de enkelte stater. Dette illu-streres også gennem det samvirke, der i desenere år har fundet sted tværs over lande-grænserne mellem de eskimoiske folk, det så-kaldte inuit-samarbejde.

Kommissionen har i overensstemmelse medde grønlandske ønsker, således som de også erkommet til udtryk i kommissoriet, udarbejdetskitsen til en hjemmestyreordning under enudtrykkelig forudsætning om, at ordningenskulle bygge på rigsenhedens bevarelse.

Kommissionen opfatter ønsket om at skabeet øget grønlandsk ansvar under denne forud-sætning som et udtryk for, at den grønlandskebefolkning kæmper ikke for national uafhæn-gighed, men for identitet. Eller rettere: forbedre muligheder for en styrkelse og udbyg-ning af egen identitet gennem øget, selvstæn-digt ansvar.

Kommissionen er sig klart bevidst, at dermed indførelsen af et hjemmestyre i Grøn-land bliver betroet befolkningen i Grønlandog dennes valgte repræsentanter ikke alenevigtige, men også vanskelige og måske tilligebyrdefulde opgaver.

Det er derfor naturligt, at gennemførelsenaf hjemmestyret må ske i en gradvis proces ogefter en nærmere fastlagt tidsplan, såledessom det også er ønsket fra grønlandsk side.

Kommissionen ønsker at betone, at ansvars-bevidsthed og tolerance fra begge sider i til-rettelæggelsen af samfundsopgavernes over-gang, ved vurderingen af de opnåede resulta-ter og ved varetagelse af det fremtidige for-hold i det hele taget mellem de to dele af ri-get vil være af afgørende betydning for, athjemmestyret kan udvikle sig på en for bådeGrønland og Danmark tilfredstillende ogharmonisk måde.

14

Kapitel I I : Hjemmestyrekommissionens kommissoriumog hidtidige arbejde

Hj emmestyreudvalgets forhandlingsoplæg/del-betænkning klarlagde de forudsætninger ogønsker, man fra grønlandsk side ønskede attage udgangspunkt i ved det videre arbejdemed en hjemmestyreordning.

Som titlen »forhandlingsoplæg og delbe-tænkning« angiver, skulle dette videre ar-bejde ske gennem forhandlinger og drøftelsermed danske politiske instanser, og der var ef-ter samråd mellem grønlandsminister JørgenPeder Hansen og Grønlands landsråd enighedom, at det mest velegnede forum herfor varen dansk-grønlandsk kommission bestående afpolitikere.

Der var endvidere enighed om, at denskulle sammensættes af fem medlemmer valgtaf landsrådet blandt dets medlemmer, de togrønlandske folketingsmedlemmer, syv med-lemmer valgt af folketinget blandt dets med-lemmer samt en formand, udpeget af ministe-ren. Desuden skulle De grønlandske kommu-ners Landsforening være repræsenteret veden observatør.

Kommissionen blev nedsat den 9. oktober1975. Kommissionens sammensætning er an-givet på s. 16.

Kommissionen fik ifølge sit kommissorium(optrykt som bilag 1) følgende seks hovedop-gaver :

1) at gennemgå de nuværende statslige opga-ver i Grønland for at finde frem til, påhvilke områder og på hvilke måder Grøn-lands landsråd kan få større ansvar og ind-flydelse,

2) på det grundlag at udarbejde forslag tilindførelse af en hjemmestyreordning in-den for rammerne af rigsfællesskabet,

3) at udarbejde forslag til ny lovgivning, somkan danne grundlag for gradvis indførelseaf hjemmestyre,

4) at opstille forslag til tidsplan for indførelseaf hjemmestyre og overførelse af opgavertil hjemmestyret,

5) at udarbejde forslag til principper for øko-nomiske ordninger på de enkelte områder,

6) at stille forslag til ændringer i opbygnin-gen af administrationen i Grønland og iDanmark i forbindelse med indførelse afhjemmestyre og overførslen af opgaver tilhjemmestyret.

Kommissionen har siden sin nedsættelseafholdt i alt ti møder, heraf tre i Grønland.Kommissionen har tilstræbt størst mulig åben-hed og offentlighed omkring sit arbejde oghar gennemført en omfattende informations-virksomhed, navnlig gennem rejser i Grøn-land og udsendelse af et debatoplæg på grøn-landsk og dansk i efteråret 1976. Debatop-lægget blev gennem de grønlandske kommu-nalbestyrelser udsendt til husstandene i Grøn-land.

Under kommissionens arbejde har der væ-ret enighed om, at spørgsmålet om, hvordanhjemmestyret på de enkelte områder skal ud-formes, i det væsentlige er et grønlandsk, poli-tisk spørgsmål. Kommissionen har derfor imeget udstrakt grad anvendt en arbejdsmåde,hvorefter de enkelte sagsområder, som er fore-slået overført til hjemmestyre, er blevet gjorttil genstand for særlig behandling, herunderogså udarbejdelse af løsningsforslag, i under-udvalg af kommissionens grønlandske med-lemmer. Desuden er landsrådet, De grønland-ske kommuners Landsforening og de grøn-landske kommuner løbende blevet holdtunderrettet om de ideer og forslag, kommis-sionen arbejdede med, hvorved der har væretmulighed for disse organer for at udtale sigom indholdet af de løsninger, kommissionener nået frem til.

15

FormandProfessor, dr.jur.

MedlemmerLandsrådsf ormandLandsrådsmedlemLandsrådsmedlemLandsrådsmedlemLandsrådsmedlemFolketingsmedlemFolketingsmedlemFolketingsmedlemFolketingsmedlemFolketingsmedlemFolketingsmedlemFolketingsmedlemFolketingsmedlemFolketingsmedlem

Isi Foighel

Ivars ChemnitzNiels Carlo HeilmannSeverin JohansenJonathan MotzfeldtKonrad Steenholdt1

Helge DohrmannIvar Hansen2

Svend HaugaardLars Emil JohansenSøren B. JørgensenErik Ninn-HansenOtto Steenholdt3

Steen Folke4

Bernhardt Tastesen

Observatører for De grønlandske Kommuners LandsforeningKommunalbest.medlem Ado LyngeKommunalbest.medlem Peter MathiassenSekretariatschef Frederick Williams5

TilforordnedeDepartementschefDepartementschefSekretariatschef

SekretærerFuldmægtigKontorchefFuldmægtig

InformationsmedarbejderFuldmægtig

TolkTranslatør

Jørgen GersingErik HesselbjergJakob Karup Pedersen

Eva BarnekowGunnar MartensOle Olesen

Jakob Janussen

Peter Kreutzmann

FremskridtspartietVenstreDet radikale VenstreValgt i GrønlandSocialdemokratietDet konservative FolkepartiValgt i GrønlandVenstresocialisterneSocialdemokratiet

(Bisidder)

S tatsministerietMinisteriet for GrønlandLandsrådssekretariatet

Ministeriet for GrønlandLandsrådssekretariatetMinisteriet for Grønland

Landsrådssekretariatet

Ministeriet for Grønland

1. Indtrådte som landsrådets repræsentant efter Otto Steenholdts valg som folketingsmedlem ved valget den15.februar 1977.

2. Indtrådte som Venstres repræsentant d.lO.januar 1978, afløste Poul Hartling efter dennes udnævnelse tilFN's højkommissær for flygtninge. Hartling havde efter valget den 15.februar 1977 afløst Holger Hansen,der udtrådte af folketinget.

3. Afløste efter folketingsvalget den 15.februar 1977 Ole Berglund, der ikke opnåede valg. Ole Berglundhavde afløst Nikolaj Rosing ved dennes død den 16.august 1976.

4. Afløste efter valget den 15.februar 1977 Svend Erik Sørensen (Kristeligt Folkeparti), der ikke opnåedegenvalg.

5. Afløste pr. 1.september 1976 sekr.chef T. Hede Pedersen efter dennes udnævnelse til kontorchef i Mini-steriet for Grønland.

16

Del 2 : Forslaget til hjemmestyreordning

Kapitel III : Hjemmestyre t1)

A. Forudsætninger, der er lagt til grund ved kommissionensudarbejdelse af forslag til hjemmestyreordmng.

Forslaget om en hjemmestyreordning forGrønland bygger på rigsenhedens oprethol-delse. Dette har været en afgørende forudsæt-ning for kommissionens arbejde.

Den umiddelbare juridiske konsekvens herafer, at de i grundloven fastsatte regler og prin-cipper i deres helhed fortsat vil være gældendeogså for Grønland, og der er således i princip-pet ikke behov for ved udformningen af hjem-mestyreordningen at foretage en detaljeretgennemgang af virkningerne heraf.

Kommissionen har dog fundet det hensigts-mæssigt i omtalen af sit forslag til hjemme-styreordning nærmere at behandle dels begre-bet rigsenheden dels to principper, der ernedfældet i grundloven, nemlig princippet omdet kommunale selvstyre og princippet omrigsmyndighedernes kompetence i internatio-nale forhold.

Årsagen hertil er, at disse tre forhold på-virker omfanget af de kompetencer, der kanoverføres til hjemmestyret og dermed udgørnogle grundlovsbestemte forudsætninger forhjemmestyreordningen. Disse grundlovsbe-stemte forudsætninger er behandlet i afsnit 1.

Herudover har kommissionen lagt yderli-gere to forudsætninger til grund for sit ar-bejde.

Den ene er, at kapitaloverførslerne fra Dan-mark til Grønland bør fortsætte også efterindførelse af hjemmestyre, og at kapitalover-

1. Kapitelinddelingen i del 2 svarer til kapitelind-delingen, i udkastet ti), hjemmestyrelov, der ermedtaget som Anneks 1 til del 1-6.

førsel bør kunne ske ikke kun til områder, somstaten fortsat varetager, men også til områder,som overgår til hjemmestyret.

Den anden er, at en udbygget hjemmestyre-ordning rnå indebære, at grønlandske myn-digheder ikke alene overtager lovgivning/re-gelfastsættelse og forvaltning vedrorendeGrønlands indre styrelse, offentlige service-ydelser m.v., men også får et medansvar forde grønlandske hoveder/?.verv og for erhvervs-udviklingen i Grønland.

Disse to forudsætninger er nærmere be-handlet i afsnit 2.

1. Grundlovsbestemte forudsætninger

a. Forudsætningen om rigsenhedens oprethol-delse. Kommissionen skal indledningsvis gøreopmærksom på, at den er gået ind for at an-vende betegnelsen rigsenheden fremfor beteg-nelsen rigsfællesskab. Det skyldes for det før-ste, at udtrykket rigsenheden er anvendt i denfærøske hjemmestyrelov, og at det må ansesfor hensigtsmæssigt inden for riget at anvendesamme betegnelser for principielt ensartedeforhold. For det andet må det konstateres, atbetegnelsen fællesskab, som f.eks. benyttes omsamarbejdet mellem de 9 vesteuropæiske lan-de i De europæiske Fællesskaber (EF), nor-malt i juridisk sprogbrug anvendes om forbin-delser mellem suveræne stater. Og da det net-op ikke er en selvstændig statsdannelse, derønskes fra grønlandsk side, men et hjemme-styre for en del af riget, har kommissionenfundet betegnelsen rigsenheden mest logisk og

a Grenland i. bind 17

mest dækkende for den helhed, hvori delene(Danmark, Færoerne og Grønland) indgår.

1 forudsætningen om rigsenhedens opret-holdelse1 ligger,at Grönland også efter hjemmestyrets indfø-

relse forbliver en del af Danmarks rige,«/suveræniteten fortsat alene ligger hos rigets

myndigheder (regering og folketing),at hjemmestyre for Grönland ikke kan gen-

nemfores ved en folkeretlig overenskomsteller traktat, men kun statsretligt ved endansk lov. hvorved folketinget delegerer envis, na-rmere afgrænset del af sin kompe-tence til hjemmestyret, og

«/kun en del af rigsmyndighedernes kompe-tence kan overføres til hjemmestyret, og atkun sagsområder, der alene vedrører Grøn-land, men ikke angår riget som helhed ellerandre dele af riget, kan overgå til hjemme-styre.

Rigsenheden indebærer således, at visse om-råder som f. eks. sikkerheds-, udenrigs- og va-lutapolitik må ligge hos rigsmyndighederne,ligesom der ikke vil kunne ske en ubegrænsetoverforsel af områder til hjemmestyret.

Rigsenheden indebærer imidlertid også enafgørende, om end lidt mindre håndgribelig,forudsætning af politisk-moralsk karakter omindbyrdes solidaritet mellem rigets forskelligedele, hvilket bl. a. indebærer gensidig støtte ogvilje til i vigtigere spørgsmål at tage fornødenthensyn til helhedens interesse.

Således som det er tilfældet med hensyn tilFæroerne, udelukker princippet om rigsenhe-dens bevarelse dannelsen af en forbundsstat.

Konsekvenserne af rigsenhedens oprethol-delse vil blive nærmere uddybet i de følgendekapitler.

b. Forudsætningen om opretholdelse af detkommunale selvstyre. At kommissionen, uan-set at det kommunale selvstyre er sikret vedgrundloven, har behandlet kommunernes stil-ling under hjemmestyre skyldes dels, at det af

1. Se bilag 2. Om rigsenhedens konsekvenser spe-cielt med hensyn til overdragelse af beføjelser m.v.vedrorende de ikke-levende ressourcer til den fast-boende befolkning i Grønland, se bilag 4-7.

tidsmæssige grunde har været nødvendigt atforberede et grundlag for det nyvalgte lands-tings overvejelser2 om fastlæggelse af Grøn-lands indre styrelse (som må påregnes at bliveet af de første områder, der overgår til hjem-mestyre), dels at kommissionen for at mod-virke risiko for konflikter mellem hjemmesty-ret og kommunerne har anset det for nyttigtog hensigtsmæssigt på forhånd at søge at skit-sere visse principper for det kommunale selv-styre under hjemmestyre, som der kunne væ-re enighed om mellem det nuværende lands-råd og de grønlandske kommuner. Hensigtenhermed har været, i videst muligt omfang attilgodese såvel landsrådets/landstingets somkommunernes interesser, således som de afteg-ner sig på indeværende tidspunkt.

Kommissionens forslag i disse henseendermå endvidere ses i sammenhæng med, at enudlægning af lokale opgaver fra staten tilkommunerne allerede er påbegyndt mediværksættelsen af byrde- og opgavefordelings-reformen fra 1. januar 1975. Det er såledesnødvendigt at koordinere denne decentralise-ringsproces og de principper, der er lagt tilgrund for den, med den decentralisering afansvaret for de overordnede samfundsopga-ver, som vil blive indledt med hjemmestyretsindførelse.

Kommissionens forslag vedrørende kommu-nernes stilling under hjemmestyret er ikkemedtaget i selve hjemmestyreloven, som aleneomfatter forholdet mellem rigsmyndighederneog hjemmestyret, og er derfor særskilt be-handlet i kapitel VII, hvortil der henvises.

c. Forudsætningen om rigsmyndighederneskompetence i internationale forhold. Det eren klar konsekvens af rigsenheden, at kompe-tencen til at varetage relationerne til udlan-det, som er en markant del af Danmarks su-verænitetsudøvelse, må ligge hos rigsmyndig-hederne.

Når dette imidlertid særligt fremdrages somen forudsætning, skyldes det, at gennemførel-sen af folkeretlige forpligtelser i det interneretssystem - uanset, at kompetencen til at ind-

2. Jfr. nærmere s.22.

<;:

gå folkeretlige forpligtelser ilølge grundlovenalene ligger hos rigsmyndighederne - ofte vilkræve medvirken fra lovgivningsmagten og/eller andre regelfastsættende myndigheder.

Ved indførelse af hjemmestyre vil lovgi-vende og anden regelfastsættende kompetencei et vist omfang overgå til det grønlandskehjemmestyre, ligesom der som noget specieltfor råstofområdet (kapitel IV, afsnit A 3) bli-ver tale om en fælles kompetence for rigsmyn-dighederne og hjemmestyret.

I de tilfælde, hvor regeringens indgåelse affolkeretlige forpligtelser får konsekvenser påområder, hvor den »interne« regelfastsættendekompetence er henlagt til hjemmestyret, vilhjemmestyret derfor skulle medvirke til denødvendige gennemførelsesforanstaltninger,herunder også gennemførelse af nye regler.Tilsvarende vil gælde på råstofområdet.

Hjemmestyreordningen må følgelig udfor-mes således, at den på én gang respektererrigsmyndighedernes kompetence i internatio-nale forhold og sikrer mulighed for vareta-gelse af hjemmestyrets interesser. Kommissio-nen har derfor (jfr. de følgende afsnit) fun-det det nødvendigt på samme måde som i denfærøske hjemmestyrelov at medtage bestem-melser i sit forslag til hjemmestyrelov, derdels fastslår rigsmyndighedernes kompetence iinternationale forhold, dels åbner mulighedfor at fastlægge en procedure, hvorved hjem-mestyret høres forud for indgåelse af interna-tionale forpligtelser.

2. Forudsætninger om fortsat kapitaloverfør-sel og om grønlandsk medansvar for er-hvervsforhold og erhvervsudvikling

a. Forudsætningen om opretholdelsen af ka-pitaloverførslerne fra Danmark. Der er enig-hed om, at det principielt ville være rigtigst,hvis hjemmestyret selv finansierede de opga-ver, det overtog fra staten.

Det må imidlertid erkendes, at fortsat ka-pitaloverførsel fra Danmark til Grønland ernødvendig, fordi den grønlandske økonomiikke - i hvert fald ikke på nuværende tids-punkt - kan finansiere den eksisterende leve-standard og offentlige service in. m. i Grøn-

land, og samtidig er det kommissionens opfat-telse, at selvfinansiering ikke bør være en be-tingelse for, at hjemmestyret kan få et reeltomfang og indhold.

Kommissionen har på denne baggrund fun-det, at man ved udformningen af hjemme-styreordningen må overvinde de begrænsnin-ger, som den nuværende grønlandske økono-mi ville sætte, hvis man lagde et snævert selv-fmansienngsprincip til grund.

Derfor indebærer kornmissionens forslag,som det vil fremgå af de følgende afsnit idette kapitel og af del 5 og 6, at hjemmesty-ret skal kunne overtage såvel områder, hvorselvfinansiering er mulig, som områder, hvorselvfinansiering ikke er mulig. I sidstnævntetilfælde foreslår kommissionen, at der ydesstatstilskud (fastsat med udgangspunkt i sta-tens hidtidige udgifter til varetagelse af depågældende opgaver), og at det ved særligebemyndigelseslove overlades til hjemmestyretinden for vide rammer at have selvstændigtansvar for regelfastsættelse om og forvaltningaf de påga:ldende områder. Systemet med be-myndigelseslove er nærmere beskrevet i kapi-tel IV, afsnit A 2.

b. Forudsætningen om grønlandsk medansvarfor erhverv og erhvervsudvikling. Som nær-mere omtalt i afsnit B er formålet med indfø-relse af hjemmestyre, at ansvaret for udviklin-gen i det grønlandske samfund overgår tilgrønlandske myndigheder. Denne udviklingbestemmes ikke blot af de i snæver forstandpolitiske beslutninger, der vedrører grønland-ske forhold, men også af de grønlandske er-hverv -- først og fremmest fiskeri, fangst ogfåreavl - og af erhvervsudviklingen.

Den hidtidige erhvervsudvikling har væretstærkt præget af Den kgl. grønlandske Han-dels virksomhed inden for produktion, handelog transport. Uanset at en vis liberalisering aferhvervslivet har fundet sted i løbet af de sid-ste årtier, må det dog erkendes, at KGH i dagstadig er en afgørende faktor i det grønland-ske erhvervsliv.

Kommissionen erkender, at der, navnlig pågrund af de vanskelige (og af konjunktur-svingninger påvirkede^ økonomiske vilkår for

l<)

de traditionelle grønlandske erhverv vil væreså betydelige vanskeligheder forbundet meden overdragelse af ansvaret for samtligeKGH's funktioner til hjemmestyret, at ensamtidig overdragelse af disse ikke vil væreforsvarlig. Overforsien bor derfor ske etapevisover nogle år og efter en noje fastlagt plan,men således, at KGH's funktioner inden forfiskerisektoren överföres forsi.

Baggrunden for dette forslag er, at det erkommissionens opfattelse, at et grønlandskansvar/medansvar for erhvervsforholdene ibred forstand er en afgørende forudsætningfor. at et hjemmestyre på længere sigt kanblive tilstrækkelig meningsfyldt. Dette gældersåvel de naturgivne ressourcer, den del af er-hvervsforholdene, so?}} KG 11 i dag er ansvar-

lig for, som erhvervsudviklingen, erhvervsstøt-teordningerne og erhvervsuddannelsen.

Kommissionen fremsætter da også forslagom, hvorledes disse væsentlige områder kanindarbejdes i hjemmestyreordningen.

For så vidt angår KGH, må kommissionendog erkende, at de praktiske økonomisk-admi-nistrative problemer som nævnt frembydersådanne vanskeligheder, at gennemførelsen afet grønlandsk medansvar for KGH's funktio-ner må betragtes som en proces, der bør skegradvis og over en årrække.

Kommissionen tillægger det imidlertid af-gørende betydning, at denne proces indledesså snart som muligt efter hjemmestyrets ind-førelse og har derfor i del 5 stillet forslag om,at der tages de fornødne skridt til, at dettekan ske.

B. Hjemmestyreordningens formål.

Det centrale i hjemmestyretanken er kompe-tence og dermed ansvar, og formålet med ind-forelse af hjemmestyre i Grønland er derforoverførsel af kompetence og ansvar fra dan-ske politiske og administrative organer tilgrønlandske politiske og administrative orga-ner - det kommende hjemmestyre (landstingog landsstyre og dettes administration).

Heri ligger ikke alene, at grønlandske or-ganer skal styre og administrere de samfunds-opgaver, som overtages, men også, at de selvskal formulere opgaverne og fastsætte de reg-ler, der skal administreres efter. Det bliveraltså grønlandske politikere, der får ansvaretfor, at Grønland styres og administreres pågrønlandske betingelser og efter grønlandskemålsætninger.

Hovedopgaven for kommissionen har væretat soge dette formål realiseret ved at skaberammerne (reglerne) for udøvelsen af ansva-ret og organerne, hvorigennem det skal ud-oves, og denne hovedopgave er søgt lost gen-nem udarbejdelse af udkastet til en hjemme-styrelov for Grønland.

Kommissionen har i sit arbejde hermed lagttil grund, at hjemmestyrets ansvar bør om-fatte ikke alene lovgivning!regelfastsættelse og

forvaltning, men også et selvstændigt økono-misk ansvar for de opgaver, der overtages, oghar udformet bl. a. sine forslag om den til—skudsform, der skal anvendes for statstilskud-dene, med henblik herpå.

Indholdet i hjemmestyret, de konkrete,håndgribelige virkninger for den grønlandskebefolkning, må derimod skabes af hjemme-styret selv og i overensstemmelse med ønsker-ne hos vælgerne i Grønland.

Kernen i kommissionens forslag og dermedogså i denne betænkning er således udkastettil hjemjnestyrelov. Kommissionen har imid-lertid også fundet det nødvendigt nærmere atgennemgå de områder, man fra grønlandskside har ønsket overført til hjemmestyre frabegyndelsen eller efter en kortvarig over-gangsperiode efter indførelsen af hjemmesty-re, og har endvidere udarbejdet forslag til,hvorledes disse områder kan styres, admini-streres og finansieres fremover. Baggrundenherfor er, at det er et grønlandsk ønske, athjemmestyret indføres ved udløbet af det nu-værende landsråds valgperiode pr. 1. maj1979. Dette kræver, at der er et grundlag forIr'emmestyret at starte på i form af noglekonkrete skitser til ordninger, som kan reali-

20

seres, hvis de findes anvendelige, eller som ihvert fald kan give et tilstrækkeligt grundlagfor videre overvejelser, hvis de ikke umiddel-bart opfylder de krav til hjemmestyrets ud-møntning i konkrete, interne ordninger, som

til den tid gør sig gældende i det nyvalgtelandsting.

De enkelte foreslåede hjemmestyreområderer gennemgået i del 5 og i del 7.

G. Hjemmestyrets myndigheder.

1. Landsting og landsstyre

Indførelse af hjemmestyre i Grønland medfø-rer som nævnt, at rigets øverste myndighederdelegerer kompetence til hjemmestyret og der-ved udvider de grønlandske myndigheders an-svarsområde såvel med hensyn til lovgivning/regelfastsættelse som med hensyn til forvalt-ning af samfundsopgaverne.

Dette nødvendiggør, at hjemmestyret måindrettes anderledes, end landsrådet i dag erindrettet. Kommissionens forslag går ud på,at hjemmestyret skal bestå af et folkevalgtlandsting og et landsstyre valgt af landstinget.Det har været overvejet, om landsstyret skalhave en selvstændig kompetence i forhold tillandstinget, svarende til forholdet mellem re-gering og folketing. Der har imidlertid væretenighed om, at den egentlige myndighed børligge hos landstinget, således at landsstyret -i hvert fald indtil videre - i enhver henseendeoptræder på landstingets vegne.

Ansvaret - såvel med hensyn til regelfast-sættelse som med hensyn til administration -for hjemmestyrets opgaver skal således, ihvert fald indtil videre, ligge hos landstinget.Der er dog intet til hinder for, at landstinget,hvis man fra grønlandsk side finder det ønske-ligt, med tiden kan give landsstyret en selv-stændig kompetence.

Forvaltningen af hjemmestyrets anliggenderskal henlægges til landsstyret.

Forslaget om at oprette et landsstyre erpraktisk begrundet.

Når hjemmestyre indføres, vil der somnævnt ske såvel en væsentlig ændring som enforøgelse af de regelfastsættende og admini-strative funktioner sammenlignet med det nu-værende landsråds funktioner. Derfor kanden nuværende administrationsform, hvor

landsrådsformanden alene under ansvar overfor landsrådet står for den løbende admini-stration, ikke opretholdes. Der må ske enspredning af opgaverne, en arbejdsdeling mel-lem landsstyrets medlemmer.

Spørgsmålet om, hvem der kan vælges tillandsstyret, bør afgøres af det kommendelandsting. Kommissionen finder dog grund tilat pege på vigtigheden af, at der sikres størstmulig overensstemmelse mellem landsting oglandsstyre, hvilket taler for, at landsstyretsmedlemmer, i hvert fald i begyndelsen, børvælges blandt landstingets medlemmer. Dettestemmer også bedst med det synspunkt, der,som omtalt; i kapitel I, blev gjort gældende afdet grønlandske hjemmestyreudvalg, nemlig atdet er en forudsætning for at gøre den enkel-te borger i Grønland politisk aktiv og medie-vende, at det er »de mennesker, han selv harværet med til at vælge ..., der træffer beslut-ningerne«.

Da politiske partidannelser indtil de senesteår ikke har været almindelige i Grønland, ogda man således ikke i landsrådet har haft etsystem med et »regeringsparti« og en »oppo-sition«, har det været tradition i landsrådet,at man ved udnævnelse af personer til tillids-poster, f. eks. til medlemmer af landsrådetsforretningsudvalg, i første række har lagt vægtpå den pågældendes personlige holdning ogsaglige kvalifikationer.

Hjemmestyreloven er derfor med hensyn tilvalg af landsstyret og dets formand foreslåetformuleret således, at man på den ene side gi-ver mulighed for bevarelse af den grønlandsketradition og på den anden side åbner mulig-hed for, at valgmåden kan tilpasses partidan-nelser, ' idet kommissionen har ment, at manbør undgå at lovfæste, at f. eks. et beskedentflertal automatisk kan bestemme landsstyrets

21

sammensætning, men på den anden side skalman ikke forhindre, at dette dog kan ske, hviset flertal af landstingets medlemmer måtteonske dette. Afgørelsen af dette spørgsmål måbero hos de grønlandske politikere. Kommis-sionen har derfor valgt at loreslå en relativtrummelig bestemmelse vedrorende valg aflandsstyret, hvori det alene fastsættes, atlandstinget skal vælge landsstyrets formandog de øvrige medlemmer al landsstyret.

Kommissionen foreslår endvidere, at detoverlades til landsstyrets formand at fordeleforretningerne mellem landsstyrets medlem-mer, ranken hermed er ikke at give landssty-reformanden fuldstændig frie hænder.Tværtimod forestiller kommissionen sig, atproceduren, og det bor nok nærmere ud-trykkes i landstingets forretningsorden, bliver,at landstinget forst vælger landsstyreforman-den. Han meddeler umiddelbart efter sit valg,hvor mange landsstyremedlemmer han skøn-ner er nodvendige, og hvilke opgaver de skalvaretage. Herefter vælges landsstyrets med-lemmer. Der bliver således tale om et samvir-ke mellem landsstyrets formand og landstin-get. I praksis vil der dog antagelig blive truf-fet aftaler mellem kandidaten/kandidaternetil posten som landsstyreformand og landstin-get før valget.

Kommissionen har ikke ment at skulle stilleforslag vedrorende antallet af landsstyremed-lemmer. Dette er et spørgsmål, der bør værefolketinget uvedkommende og alene afgøresaf grønlandske politikere. Dette må gælde såmeget desto mere, som udgifterne til lands-styret (jfr. del 6) skal afholdes af de grøn-landske kasser.

Landstingets valgperiode foreslår kommis-sionen sat til 4 år, svarende til den gældendeordning for landsrådet. Det foreslås, at dena^rmere regler om valget, herunder om valg-ret og valgbarhed, skal fastsættes ved lands-tingslov. Ifølge de gældende regler er valgretog valgbarhed til landsrådet betinget af 6måneders fast bopæl i Grønland. Det forud-sættes, at hjemmestyret, hvis det ønsker det,

kan opretholde et bopælskrav af nogenlundetilsvarende længde som betingelse for valgretog valgbarhed til landstinget.

Landsstyrets funktionsperiode bør efterkommissionens opfattelse ikke reguleres ihjemmestyreloven men i landstingets forret-ningsorden, hvor der bør optages en bestem-melse om, at landsstyrets funktionsperiode skalvære sammenfaldende med landstingets valg-periode, og om, at landsstyret under visseomstændigheder skal kunne afsættes.

2. Særskilt forslag om ændring i valgkredsind-delingen og om antallet af landstingsmed-lemmer

Kommissionen har endvidere i sine forslagmedtaget et særskilt forslag fra grønlandsk si-de (jfr. bilag 3) om en ændring af valgkreds-inddelingen og om antallet af medlemmer ilandstinget.

Forslaget indebærer, at antallet af valg-kredse reduceres i forhold til det hidtidige an-tal landsrådskredse, at kredsene gøres størreog i vidt omfang uafhængige af den gælden-de kommuneinddeling, og at antallet af muli-ge tillægsmandater nedsættes fra 5 til 3 sam-tidig med, at mulighederne for at opnå til-lægsmandat bliver noget lempeligere end efterden nuværende ordning. Da forslaget omfat-ter 18 kredsmandater, bliver antallet af lands-tingsmedlemmer mindst 18 og højst 21.

Baggrunden for inddelingen i større kredseer et ønske om at tilskynde de opstillede kan-didater til i højere grad at argumentere udfra landspolitiske synspunkter, idet der hidtilhar været en vis tendens til at lade lokalt(kommunalt) betonede problemer og interes-ser stå i forgrunden. Dog er der lagt vægt påfortsat at sikre de mere isolerede yderdistrik-ter i Nord- og Østgrønland repræsentation.

Kommissionen foreslår, at den af landsrå-det foreslåede valgkredsinddeling gennemfo-res med virkning for det førstkommende valgtil landstinget i foråret 1979 (jfr. Anneks 2).

22

Kapitel IV : Hjemmestyrets anliggender

A. Afgrænsning af henholdsvis rigsmyndighedernesog hjemmestyrets kompetenceområder

Der må ved udformningen af hjemmestyre-ordningen ske era afgrænsning mellem rigs-myndighedernes kompetenceområder oghjemmestyrets kompetenceområder og herun-der tages stilling til, på hvilke områder og påhvilke måder hjemmestyret kan få ansvarog/eller indflydelse.

Denne afgrænsning har kommissionen fore-taget på følgende måde:

1. Områder, hvor kompetencen ligger hosrigsmyndighederne og ikke kan henlæggestil hjemmestyret

Det drejer sig som berørt i kapitel III, afsnitA 1 navnlig om områder som statsforfatnin-gen (herunder bl.a. de øverste statsmyndighe-der, valgret og valgbarhed til folketinget, rets-plejen, frihedsrettighederne), forholdet til ud-landet (herunder bl.a. indgåelse af traktater),rigets finanser (herunder bl.a. Nationalban-ken og dens funktioner, finans-, penge- ogvalutapolitik), forsvar, strafferetspleje ogfængselsvæsen1, samt om de almindelige prin-cipper for person-, familie- og arveret samtformueret.

At disse områder ikke kan overtages afhjemmestyret er ikke til hinder for, at derfortsat kan gives særlige bestemmelser (»lovefor Grønland«), der tager fornødne hensyn tilgrønlandske forhold, men det må være forbe-holdt rigets myndigheder at gennemføre så-danne bestemmelser, der ikke bør fjerne siglængere fra retstilstanden i den øvrige del afriget, end de lokale forhold nødvendiggør.

At kompetencen således på en række områ-der ligger hos rigsmyndighederne får, som detvil fremgå af de følgende afsnit, i flere hen-seender betydning for hjemmestyrelovens oghjemmestyreordningens udformning.

l.Dog vil forvaltningen af kriminalforsorgen godtkunne henlægges under hjemmestyret.

2. Områder, der kan overgå til hjemmestyre

Virkningen af, at et område overgår til hjem-mestyre, er som nævnt i kap. III, afsnit B, atsåvel lovgivning/regelfastsættelse som forvalt-ning overføres fra rigsmyndighederne tilhjemmestyret.

Ved kommissionens principielle overvejel-ser om overførsel af sagsområder til hjemme-styret har der været enighed om, at et hoved-princip - ligesom i den færøske hjemmestyre-ordning - måtte være, at lovgivningsmagt ogbevillingsmyndighed ikke bør adskilles.

Der har endvidere, som berørt i kapitel III,afsnit A i kommissionen været enighed om, atdette princip ikke er til hinder for, at ogsåområder, hvor grønlandsk selvfinansieringikke, i hvert fald ikke inden for de nærmesteår, er mulig, kan overgå til hjemmestyre, idetder efter kommissionens opfattelse bør kunneydes statstilskud (fastsat med udgangspunkt istatens hidtidige udgifter) til sådanne opga-ver.

Princippet om, at lovgivningsmagt og bevil-lingsmyndighed bør følges ad, nødvendiggørimidlertid en underopdeling af hjemmestyre-områderne, som er bestemt af, om der er taleom selvfinansiering eller finansiering ved stats-tilskud. Underopdelingen er foretaget således:

a. Selvfinansierede områder. Områder, somhjemmestyret selv er i stand til at finansiere,kan hjemmestyret ifølge kommissionens for-slag umiddelbart træffe bestemmelse om atovertage med den virkning, at hjemmestyretovertager den lovgivende og administrativemyndighed for sådanne områder samt de ud-gifter, der er forbundet dermed. Med tilsva-rende virkning kan rigsmyndighederne efterforhandling med hjemmestyret bestemme, atsådanne sagsområder skal overgå til hjemme-styret.

2:5

Det påregnes, at hjemmestyret fra begyn-delsen navnlig vil overtage områder somGrönlands indre styrelse, beskatning samt re-gulering af erhvervsirucssigt fiskeri, jagt ogfangst, jfr. del 4.

Kommissionen foreslår, at der for de regler,som vedtages af landstinget for denne typesagsområder, anvendes betegnelsen landstings-love.

b. Tilskudsfinansierede områder. På områder,hvor det bliver nødvendigt at yde statstilskud,kan den regelfastsættende myndighed ikkedelegeres til hjemmestyret på helt sammemåde som i or områder, der finansieres afhjemmestyret.

Det er på tilskudsfinansierede områder nød-vendigt, at delegationen sker i form af særligebemyndigelseslove for hvert enkelt område,hvorved folketinget udstikker en ramme iform af nogle få hovedprincipper for det på-gældende område, men i övrigt overlader dennærmere regelfastsættelse, herunder ogsåfastsættelsen af regler om den interne styrelse(afgrænsning af henholdsvis hjemmestyretsog kommunernes ansvarsområde m.v.), samtforvaltningen til hjemmestyret.

En sådan bemyndigelseslov må blive til ef-ter en forhandling mellem hjemmestyret ogregeringen om bemyndigelseslovens omfang,tidspunktet for overtagelsen samt om storrei-sen af statstilskuddet.

Ved anvendelse af bemyndigelseslove samt- som na-rmere omtalt i del 6 - et finansie-ringssystem baseret på generelle (d.v.s. ikkesnævert områdebestemte) statstilskud opnås,at ordningerne på de tilskudsfinansierede om-rådei i praksis vil opleves som givende hjem-mestyret stort ;et samme grad af bevægelses-frihed som på de områder, hvor den lovgi-vende myndighed er delegeret fuldt ud.

Kommissionen foreslår, at der for de regler,som vedtages af landstinget for denne typesagsområder, anvendes betegnelsen landstings-forordninger.

Af områder, hvor tilskudsfinansiering blivernødvendig, kan bl.a. nævnes undervisning ogkultur, sociale forhold, arbejdsmarkedsforholdog folkekirken. De foreslåede ordninger for

disse områder er omtalt i hovedtræk i del 5 ogdel 6 samt mere indgående i del 7 om deinterne grønlandske ordninger.

Kommissionen har lagt vægt på at skabesikkerhed for, at hjemmestyrets adgang til atovertage områder med tilskudsfinansieringikke gores illusorisk af en fremtidig politiskudvikling, og har derfor udformet sit forslagtil bestemmelsen om overtagelse af områdermed tilskudsfinansiering med henblik på atgive hjemmestyret et retskrav på at overtageområder, selv om disse skal finansieres vedtilskud fra dansk side. Dette har under alledrøftelser i kommissionen været et kardinal-punkt, idet man uden at give Grønland etsådant retskrav - f.eks. ved at stille krav7 om,at overførsel af et sagsområde i denne situa-tion kun kan finde sted efter aftale - vil kun-ne gøre det grønlandske hjemmestyre praktiskindholdslost, i hvert fald i en årrække.

c. Sprogbrug m.v. Det foreslås - som nævnt -at de generelle retsforskrifter, som landstingetvedtager på selvfinansierede områder, beteg-nes som landstings/o ve, medens de generelleretsforskrifter, som landstinget vedtager påtilskudsfinansierede områder, betegnes somlandstings/oror^rnngcr. Det skal understreges,at der strengt juridisk ingen forskel er mellemlandstingslove og landstingsforordninger.Landstingets kompetence hidrører i begge til-falde fra en af folketinget vedtaget lov. I detforste tilfælde fra den generelle hjemmestyre-lov og i det andet tilfælde fra konkrete be-myndigelseslove. Når der alligevel foreslåsforskellige betegnelser i de to situationer,skyldes det folgende overvejelser:

1°. Principielle: Det er som nævnt kommis-sionens hovedsynspunkt, at lovgivnings-magt og bevillingsmyndighed bor folgesad. Ved de tilskudsfinansierede områderer bevillingsmyndigheden hos folketinget.Derfor må kompetencen til at udstedelove på de pågældende områder forblivehos folketinget. Derimod er der intet prin-cipielt til hinder for, at forordninger ud-stedes af landstinget.

24

2°. Ministeransvaret: Ministeransvaret forområder, der overdrages i henhold tilkonkrete bemyndigelseslove, indebærer etansvar for, at hjemmestyret overholder derammer, der er fastsat i de enkelte bemyn-digelseslove, men går på den anden sideikke videre. Et sådant ministeransvarlig-hedsproblem opstår ikke ved områder, derreguleres ved landstingslove. Forskelligebetegnelser for de forskellige sagsområderforekommer derfor hensigtsmæssig.(Spørgsmålet om ministeransvar er endvi-dere behandlet i del 6).

3°. Praktiske: En forordning skal være i over-ensstemmelse med den konkrete bemyndi-gelseslov. En landstingslov skal være ioverensstemmelse med hjemmestyreloven.Det er praktisk - og måske også pædago-gisk hensigtsmæssigt - at have forskelligebetegnelser for regler, hvis gyldighed hid-rører fra forskellige retskilder.

d. Liste over hjemmestyreområder. Kommis-sionen har som et bilag til udkastet til hjem-mestyrelov opstillet en liste over hjemmestyre-områder. På listen er med udgangspunkt i deønsker, der er fremsat fra grønlandsk side,medtaget de områder, kommissionen har fun-det mest væsentlige og bedst egnede. Kom-missionen har ikke ved opstillingen af listentilsigtet at udelukke, at også andre områderefter aftale mellem rigsmyndighederne oghjemmestyret ka,n overgå til hjemmestyret,hvis den fremtidige udvikling skulle føre listenmindre relevant. Der er derfor i lovudkastetmedtaget en bestemmelse, der giver hjemmelhertil.

Listen bliver på baggrund af de under a. ogb. anførte betragtninger at opfatte som et ud-tryk for omfanget af den kompetence, folke-tinget kan komme til at afgive, og for omfan-get af de opgaver, hvor tilskudsfinansieringkan blive aktuel. Dette forhold har selvsagtindvirket på opstillingen af listen.

3. Råstofområdet (deling af kompetence mel-lem rigsmyndighederne og hjemmestyre)

Som nævnt i kapitel I anbefalede det grøn-

landske hjemmestyreudvalg i sin delbetænk-ning/forhandlingsoplæg, at der blev foretageten nøjere gennemgang af de mangeartedeproblemer, der gør sig gældende ved overvej-elser om ændringer i den eksisterende retstil-stand på råstofområdet. Denne er fastlagt ilov om mineralske råstoffer i Grønland (nr.166 af 12. maj 1965), hvorefter den endeligebeslutningsmyndighed, herunder udstedelse afkoncessioner, er tillagt ministeren for Grøn-land.

En sådan nøjere gennemgang har været envæsentlig del af kommissionens arbejde, ogformålet hermed har i overensstemmelse medhjemmestyreudvalgets oplæg været at sikrestørst mulig grønlandsk indflydelse og ansvar.

Kommissionen har i forbindelse med dennegennemgang haft forelagt en række udtalelserm.v., se bilag 4-10.

a. Fastlæggelse af hovedprincipperne i råstof-ordningen. Kommissionen har i sit arbejdehermed taget udgangspunkt i en anerkendelseaf, at den fastboende befolkning i Grønlandhar grundlæggende rettigheder vedrørende denaturgivne ressourcer, hvilket navnlig fører tilen formulering af visse politisk-moralske krav,som bør respekteres gennem udformningen afråstof ordningen.

Kommissionen har endvidere lagt til grund,at råstofordningen, ligesom hjemmestyreord-ningen som helhed, må udformes under re-spekt af rigsenheden og dermed af det sam-lede riges interesser.

På dette grundlag har kommissionen lagtfølgende principper til grund ved udformnin-gen af sit forslag til råstof ordningen:

1. at Grønland og Danmark skal være ligestil-lede med hensyn til fastlæggelsen af ret-ningslinierne for råstofudviklingen i Grøn-land samt vedtagelsen af de konkrete be-slutninger, som er afgørende for udviklin-gens forløb (ligestillingsprincippet),

2. at der i konsekvens af ligestillingsprincippetbør etableres en fælles beslutningskompe-tence for rigsmyndighederne og hjemmesty-ret med hensyn til de væsentlige beslutnin-ger på råstofområdet, således at såvel rigs-

25

myndighederne som hjemmestyret skalkunne modsætte sig en udvikling eller kon-krete beslutninger, som af den pågældendepart anses for uønsket (gensidig vetoret),

3. at der bør etableres et praktisk samvirkemellem de politiske instanser og den admi-nistrative og tekniske kapacitet, der er nød-vendig for det offentliges styring på råstof-området, og at hjemmestyret skal sikresadgang til i beslutningsprocessen at udnyttesagkundskab i samme omfang som rigsmyn-dighederne.

Anerkendelsen af den i Grønland fastboendebefolknings grundlæggende rettigheder, sik-ringen af rigsenhedens interesser, ligestillings-princippet og den fælles beslutningskompe-tence er udmøntet i følgende bestemmelse iudkastet til hjemmestyrelov:

»Den fastboende befolkning i Grønland hargrundlæggende rettigheder til Grønlands na-turgivne ressourcer.

Stk. 2. Til sikring af den fastboende befolk-nings rettigheder med hensyn til de ikke-le-vende ressourcer og til sikring af rigsenhedensinteresser fastsættes det ved lov, at forunder-søgelse, efterforskning og udnyttelse af nævnteressourcer finder sted i henhold til aftale mel-lem regeringen og landsstyret.

Stk. 3. Forinden aftale efter stk. 2 indgås,kan en landsstyremand kræve, at sagen fore-lægges for landstinget, som kan bestemme, atlandsstyret ikke skal medvirke til indgåelse afen aftale af det pågældende indhold.«

Om udtrykket »grundlæggende rettighe-der« skal understreges, at den foreslåede for-mulering har karakter af en politisk princip-erklæring. Uanset at en egentlig juridisk for-tolkning derfor næppe kan foretages, skalvedrørende de politisk-moralske krav, som lig-ger bag anerkendelsen af, at den fastboendebefolkning har »grundlæggende rettigheder«til de naturgivne ressourcer, fremhæves, atdisse krav især udspringer af en følelsesmæs-sig samhørighed mellem en befolkning og detland, den har beboet gennem hundreder af år.Denne samhørighed fører naturligt til kravom visse rettigheder, som ikke dækkes af dentraditionelle juridiske sprogbrug.

De rettigheder, der skal tages hensyn tilved udformningen af råstofordningen, er føl-gende :a) ret til afgørende indflydelse på råstofom-

rådet, navnlig på råstofpolitikkens ud-formning og på udviklingstakten,

b) ret til at sikre imødegåelse af eventuelleskadelige påvirkninger af det fysiske ogsociale miljø, således at Grønlands tradi-tionelle erhverv, kultur og leveform be-skyttes,

c) ret til udbytte af råstof virksomhed medhenblik på at skabe et økonomisk funda-ment for forbedring af levevilkårene ogsåpå længere sigt.

Ingen af disse rettigheder er absolutte i juri-disk forstand og må endvidere ses i relation tilden statsretlige ordning, der ønskes for rigetog for befolkningen, og som anerkendes afbegge parter.

Retten til afgørende indflydelse og hermedtil at sikre imødegåelse af evt. skadelige på-virkninger af miljøet har fundet udtryk i for-muleringen af hjemmestyreloven, medens ret-ten til udbytte, der afspejles i et forslag frakommissionen om fordelingen af evt. offent-lige indtægter fra råstofvirksomhed, indgår iden økonomiske ordning vedrørende råstof-ferne og foreslås udmøntet i en ny bestemmel-se i loven om mineralske råstoffer. Der hen-vises herom til del 5 samt til det som Anneks3 medtagne udkast til ændring af lov ommineralske råstoffer.

b. LigestiiQingsprincippet og den fælles be-slutningskompetence. Princippet i råstoford-ningen om ligestilling mellem det grønlandskehjemmestyre og rigsmyndighederne er udtrykfor, at der på råstofområdet er vitale interes-ser at varetage såvel for det grønlandske sam-fund som for riget som helhed.

Den fælles beslutningskompetence kommertil udtryk ved, at såvel fastlæggelsen af ret-ningslinier for råstofudviklingen (råstofpoli-tikken) som de væsentlige konkrete disposi-tioner og beslutninger skal ske i henhold tilaftale mellem landsstyret og regeringen ogsåledes, at ingen beslutninger kan træffes på

26

dette område, medmindre der er enighed mel-lem hjemmestyret og rigsmyndighederne.

Den fælles beslutningskompetence indebæ-rer, som det fremgår, en gensidig vetoret, ogdet indgår i ordningen, at den grønlandskemulighed for at udøve vetoretten skal være»dobbelt«, sådan at forstå, at et spørgsmål,der er omfattet af vetoretten, kan kræves fore-lagt landstinget, inden aftale indgås, såfremtblot ét landsstyremedlem ønsker dette.

Herved sikres ikke kun en faktisk vetoret forlandsstyret som sådant under forhandlingermed regeringen, men også at spørgsmålet omhvorvidt man fra grønlandsk side skal udøvevetoretten, skal afgøres af landstinget, hvisblot ét af landsstyrets medlemmer ønskerdette.

For så vidt angår forholdet mellem regerin-gen og folketinget i spørgsmål, hvorom dertræffes beslutninger ved forhandling mellemregering og landsstyre, vil dette være omfattetaf den normale parlamentariske praksis, hvor-efter folketinget på et hvilket som helst tids-punkt vil kunne gøre et politisk ansvar gæl-dende overfor regeringen.

Retningslinierne for råstofudviklingen (rå-stofpolitikken) vil navnlig omfatte spørgsmålsom udviklingstakten (omfanget af den virk-somhed, der iværksættes), prioritering af for-skellige former for virksomhed, forholdet mel-lem offentlig og privat udøvelse af virksom-hed, etc. Ligestillingen vil her indebære, atingen enkelte elementer i råstofpolitikken skalkunne anses som fastlagt, før der foreliggeren udformning heraf, som er tiltrådt af såvellandsstyre som regering.

Den egentlige styring af udviklingen vilimidlertid i højere grad finde sted gennemkonkrete beslutninger om iværksættelse afoffentlige undersøgelser eller projekter ellerom tildeling af tilladelser eller koncessionertil private undersøgelser og projekter på nær-mere fastsatte vilkår. Det vil være disse kon-krete beslutninger, der udmønter råstofpoli-tikken i praksis, og det vil være særlig afgø-rende, at sådanne igangsættende beslutningerkræver tilslutning fra såvel grønlandsk somdansk side.

Den fælles beslutningskompetence som her

beskrevet indebærer således, at ingen funda-mentale beslutninger på råstofområdet skalkunne vedtages, såfremt enten landsstyret el-ler regeringen er imod beslutningen.

Den vetoret, der følger af den fælles be-slutningskompetence, kan dog ikke gøres gæl-dende overfor beslutninger, der er en konse-kvens af tidligere gyldigt trufne beslutninger.Dette er nærmere uddybet i afsnit d, hvor detnærmere indhold af den fælles beslutnings-kompetence beskrives, og hvor der er udfor-met forslag til den nærmere fastlæggelse ogafgrænsning af den fælles beslutningskompe-tence. Endelig må den fælles beslutningskom-petence, der vedrører den interne fastlæggelseaf kompetencen vedrørende råstofferne mel-lem rigsmyndighederne og hjemmestyret, ogsåsættes i relation til rigets deltagelse i interna-tionalt samarbejde, hvor kompetencen liggerhos rigsmyndighederne, idet det er nødvendigtat klarlægge, hvorledes rigsmyndighederneskompetence i internationale forhold i givetfald vil virke ind på den fælles beslutnings-kompetence. Dette problem er behandlet iafsnit e. i det følgende.

c. Det politiske og administrative samvirkemellem rigsmyndighederne og hjemmestyret.Det politiske og administrative samvirke mel-lem rigsmyndighederne og hjemmestyret måfastlægges på baggrund af ligestillingsprincip-pet og den fælles beslutningskompetence.

Den fælles beslutningskompetence skal ud-øves af 1° regeringen og hjemmestyret, menkommissionen foreslår, at der som rådgivendeinstans for de to parter oprettes et 2° dansk-grønlandsk fællesråd, der dels skal sikre repræ-sentanter udpeget af regering og hjemmestyrekontinuerlig information om udviklingen påråstofområdet, dels skal kunne afgive indstil-ling til de to parter om sager, disse skal træffebeslutning om.

Den administrative varetagelse af samfun-dets rolle på råstofområdet foreslår kommis-sionen henlagt til en særskilt 3° råstofforvalt-ning, der 1) dels skal stille sekretariatsfunk-tioner til rådighed for fællesrådet og sikre li-ge adgang for regering og landsstyre til ind-sigt i forvaltningens virksomhed og til den

27

sagkundskab, den råder over og 2) dels pårigsmyndighedernes vegne skal udøve almin-delige offentlige myndighedsfunktioner i for-hold til koncessionshavere og andre privateinteresser.

Fællesrådet og råstofforvaltningen er sær-skilt omtalt i del 5, hvortil der henvises.

d. Den nærmere fastlæggelse og afgrænsningaf den fælles beslutningskompetence.

1°. Den fælles beslutningskompetences funk-tion. Det er væsentligt indledningsvis at un-derstrege, at den fælles beslutningskompeten-ces primære funktion bør være, at råstof poli-tikken og de konkrete beslutninger udformespå en sådan måde, at de hensyn, som den eneeller den anden part onsker at varetage, blivertilgodeset. Det afgorende er, at begge parterhar lige stor kompetence - er ligestillede - iudformningen af politikken eller beslutninger-nes nærmere indhold. Vetoretten vil således iprincippet kunne tjene sit formål uden nogen-sinde at blive udøvet direkte. Denne indirekte,men klare og stærke funktion af vetoretten,vil gøre sig gældende på den måde, at veto-rettens eksistens er en realitet såvel ved for-valtningens udarbejdelse af oplæg som veddrøftelser i og indstillinger fra fællesrådet ogved direkte forhandlinger mellem regering oglandsstyre. Vetorettens tilstedeværelse kansåledes betragtes som et middel for hver afparterne til at tvinge udviklingen eller kon-krete beslutninger over i et indhold, som erønskeligt eller acceptabelt for den pågældendepart, idet det vil være muligt at præcisere denærmere forudsætninger og betingelser for til-slutning til en foreslået beslutning.

Kun i tilfælde, hvor det ikke har været mu-ligt ved udformningen af oplæg til beslutnin-ger, gennem drøftelser i fællesrådet eller gen-nem forhandlinger mellem minister og lands-styre at finde en for begge parter acceptabelløsning, vil en direkte udøvelse af vetorettensåledes kunne blive aktuel.

2°. Beslutningskompetencens afgrænsning. Enbeskrivelse af vetorettens udstrækning børførst og fremmest afgrænse det »sagsområde«,

som er omfattet af den fælles beslutningskom-petence. Der synes her at være 2 hovedspørgs-mål, navnlig a) hvilke »råstoffer« skal ordnin-gen omfatte og b) hvilken del af den regel-fastsættelse/beslutningstagen fra det offentli-ges side, der har betydning for råstofvirksom-heden, skal være omfattet?

Ad a). Det ligger klart, at mineralske råstof-fer og vandkraft skal indgå i ordningen. Her-udover kan medtages andre kendte ellerukendte ressourcer. Området kan defineres såbredt som alle ikke-levende ressourcer.

Ad b). I bilag 11 om den nuværende offent-lige styring er nærmere redegjort for de for-mer for myndighedsudøvelse, hvorved detoffentliges interesser på råstofområdet vare-tages.

Der er foretaget en opdeling af de forskel-lige former for beslutninger i 2 hovedgrupper,nemlig på den ene side dem, der hviler på 1)den specielle råstof lovgivning (i dag loven ommineralske råstoffer) og på den anden sidedem, der hviler på 2) anden relevant lovgiv-ning.

Det bør formentlig alene være den form forregelfastsættelse/beslutninger, der i bilag 11er beskrevet som »den specielle råstoflovgiv-ning«, der skal underlægges den fælles be-slutningskompetence. Der er således navnligtale om det område, der i dag er reguleret aflov om mineralske råstoffer i Grønland, menhertil bør så lægges tilsvarende lovgivning/beføjelser med hensyn til vandkraft og andre»ikke-levende ressourcer«.

Idet i øvrigt henvises til bilag 11, skal herblot understreges behovet for en koordineringaf politik/beslutninger/forvaltning på råstof-området med den tilsvarende myndighedsud-øvelse på andre områder, hvad enten kompe-tencen på disse områder ligger hos minister,hjemmestyre eller andre myndigheder såsomlandsplanudvalg eller kommunalbestyrelser.

3°. Beslutningskompetencens udøvelse. Inden-for anvendelsesområdet for den fælles beslut-ningskompetence (beslutninger, der træffes imedfør af den specifikke lovgivning vedrøren-

28

de dispositioner over besternte former forråstoffer og/eller energikilder) vil det imid-lertid være nødvendigt at præcisere, på hvil-ket stadium af et sagsforløb vetoretten direktekan anvendes og overfor hvilke typer af be-slutninger.

Nødvendigheden af at præcisere, på hvilketstadium den fælles beslutningskompetence kananvendes, hænger sammen med, at de beslut-ninger, der på dette område træffes af detoffentlige, ofte danner grundlag for langsig-tede og omfattende investeringer og indgåelseaf forpligtelser fra bevillingshaveres elier an-dre privates side eller evt. for det offentligeselv. Den fælles beslutningskompetences eksi-stens bør kunne føre til, at der ikke skabesgrundlag for sådanne dispositioner, hvis entenregering eller landsstyre ikke - eller ikke pådet pågældende tidspunkt - har kunnet til-slutte sig en beslutning. Det bliver således pådet forberedende og indledende stadium afovervejelser om projekters udformning og evt.realisering, at den fælles beslutningskompe-tence skal udøves.

Vetoretten bør derimod ikke kunne bevirke,at investeringer og lignende dispositioner påbasis af én gang trufne beslutninger belastesmed en usikkerhed om, hvorvidt senere led iet projekt kan gennemføres. Dette kan kortudtrykkes ved, at konsekvensbeslutnin'ger ikkeer omfattet af vetoretten.

Nødvendigheden af at præcisere, hvilketyper af beslutninger der skal være omfattetaf den fælles beslutningskompetence, skyldes,at det af hensyn til såvel det offentliges sombevillingshaveres interesser vil være nødven-digt, at den løbende (daglige) forvaltning kanfungere tilstrækkeligt hurtigt, smidigt oghandlekraftigt. Dette indebærer, at beslut-ningskompetencen må afgrænses således, atforvaltningen skal kunne fungere inden forrammerne af allerede trufne beslutninger ogvilkår, uden at løbende godkendelses- og til-synsdispositioner m.v. skal forelægges medhenblik på evt. udøvelse af vetoretten. (For-valtningen skal dog i alle henseender væreunderkastet fællesrådets indsigt og kontrol).

I bilag 11 er der nærmere redegjort for 4hovedkategorier af regelfastsættelse/beslutnin-

ger fra det offentliges side på råstofområdet:a) Fastlæggelse af den overordnede råstof po-

litik.b) Konkrete væsentlige dispositioner.c) Løbende »teknisk« regelfastsættelse, tilsyn,

kontrol, administration samtd) beslutninger om offentlig deltagelse samt

udøvelse af sådan deltagelse.

Idet henvises til det pågældende bilag, erden fælles beslutningskompetence i det føl-gende sat i relation til de nævnte kategorier afregelfastsættelse/beslutninger, idet det forud-sættes, at de ved hjemmestyrets indførelsegældende tilladelser og koncessioner oprethol-des med de i disse fastsatte vilkår:

a) Fastsættelsen og ajourføringen af de over-ordnede principper og rammer, der tilsammenudgør råstof politikken (målsætningen) børvære omfattet af den fælles beslutningskom-petence. Dette indebærer, at ingen planlæg-ning og udvikling bør kunne sættes i gang,hvis én af parterne modsætter sig dette.

Der bør vel i øvrigt ikke være noget til hin-der for, at hver part for sig (regering oglandsstyre) tilkendegiver, hvilken målsætningder fra denne parts side indgår i forhandlin-gerne om de beslutninger, der skal træffes ifællesskab.

b) Den fælles beslutningskompetence børkunne omfatte konkrete væsentlige dispositio-ner, som inden for rammerne af den gælden-de lovgivning og råstofpolitik igangsættervirksomhed.

I første række tænkes her på meddelelse afrettigheder til private, d.v.s. forundersøgelses-tilladelser samt efterforsknings- og udnyttel-seskoncessioner, men også forlængelser ellerudvidelser af tilladelser eller koncessioner børvære omfattet af den fælles beslutningskom-petence. Det må understreges, at der heri lig-ger, at vilkårene i de enkelte tilladelser/kon-cessioner vil skulle tiltrædes af begge parter.

Forundersøgelser, efterforskning og udnyt-telse af råstoffer kan også tænkes foretaget afdet offentlige selv. Beslutninger om iværksæt-telse af sådanne aktiviteter fra det offentliges

29

side bor på samme måde som meddelelse afrettigheder til private være omfattet af dentælles beslutningskompetence, hvad enten deter danske eller grønlandske myndigheder ellerinstitutioner, der skal udføre virksomheden.

Ved meddelelse af koncessioner (eller vedevt. beslutninger om iværksættelse af offentligefterforskning/udnyttelse) vil der i vidt om-fang være taget principiel stilling til, hvilkenaktivitet der kan igangsættes og dennes geo-grafiske placering. Det vil dog som oftest væresåledes, at den praktiske etablering af udvin-dingsanlæg m.v. (miner, olieproduktionsan-læg, transport- og udskibsningsanlæg og lig-nende) først kan iværksættes, efter at de sam-lede planer for udvindingsvirksomhedersanlæg og drift er godkendt. Beslutninger iform af godkendelse af samlede, konkrete pla-ner for iværksættelse af udnyttelsesvirksomhedbor være omfattet af den fælles beslutnings-kompetence, dog således at evt. nedlæggelseaf veto alene kan ske i det omfang, der ikkeherved sker tilsidesættelse af rettigheder ellertilsagn, som allerede måtte være givet vedtidligere udstedelse af koncessioner eller lig-nende.

Det bør i denne forbindelse erindres, atkommunalbestyrelser og landsplanudvalgetved planering af anlæg i byzoner eller udenfor koncessionsområder i øvrigt vil skulle in-volveres i godkendelsesproceduren (jfr. areal-anvendelsesloven, L 248 af 8. juni 1977).

c) Det offentliges rolle i forbindelse med denigangsatte aktivitet består navnlig i en stadigfastsættelse og ajourføring af standarder, nor-mer og detailforskrifter for den »tekniske«virksomhed, regnskabsføring og rapporteringi øvrigt, samt i den øvrige praktiske anvendel-se af de redskaber, der er tillagt det offentligei råstoflovgivningen, koncessioner, detailfor-skrifter, godkendelsesbetingelser m.v., det vilsige i bred forstand tilsyn og kontrol af tek-nisk, geologisk, biologisk, regnskabsmæssig oganden art.

Disse opgaver forudsættes varetaget af densærskilte råstofforvaltning (i et vist omfangdog gennem bemyndigelse til grønlandsadmi-nistrationens faglige institutioner, samt i øv-

rigt af andre faginstitutioner såsom luftfarts-direktoratet, arbejdstilsyn og skibstilsyn).Forvaltningen af disse opgaver vil skulle skeinden for rammerne af råstof lovgivningen,koncessionsvilkår og godkendelse af de sam-lede planer for enkeltprojekter, hvor beslut-ningerne er truffet på grundlag af den fællesbeslutningskompetences eksistens. Det fore-kommer ikke praktisk muligt at lade dennedel af forvaltningen være omfattet af denfælles beslutningskompetence, men disse opga-ver må varetages under iagttagelse af de be-slutninger inden for den fælles beslutnings-kompetences område, der ligger til grund forvirksomheden. Løbende indsigt og kontrolmed disse opgavers løsning vil bl.a. blive ud-øvet af fællesrådet.

d) Det er ovenfor under b) nævnt, at detoffentlige selv kan iværksætte forundersøgel-ser/efterforskning/udnyttelse og, at beslut-ninger herom hører ind under den fælles be-slutningskompetences område.

Der kan også være tale om, at det offentligeunder nærmere vilkår kan indtræde som del-tager i en virksomhed, der hviler på forudgå-ende privat efterforskning (en option elleradgang for det offentlige). Dette kan underet koncessionsforløb kræve beslutninger medhensyn til deltagelsens omfang, form (selskabeller lignende), finansiering etc.

Det er næppe muligt generelt at fastlægge,om og på hvilken måde spørgsmålet om del-tagelse skal være omfattet af den fælles be-slutningskompetence, og dette spørgsmål måderfor for fremtidige koncessionsforhold af-klares ved udformningen af de pågældendekoncessionsforhold (som er omfattet af denfælles beslutningskompetence).

Der er grund til afslutningsvis at understrege,at således ikke alle de spørgsmål, der opstårpå råstofområdet, er spørgsmål, der i sidsteinstans skal afgøres af regering og landsstyre ifællesskab, og ikke alle spørgsmål vedrøreralene mineloven.

I kraft af den fælles beslutningskompetenceog gennem fællesrådet samt de forbindelses-

30

linier, der er mellem råstofforvaltningen oghjemmestyrets administration og de øvrigeadministrative og tekniske organer (direktora-ter etc.), vil der imidlertid være etableret etsamvirke, hvorved der sikres reel grønlandskindflydelse, idet beslutninger og forvaltninger lagt ind i en samarbejdsform mellem grøn-landske og danske politiske og administrativeinstanser. Det vil sige, der er skabt mulighedfor grønlandsk indflydelse i alle led og altsåogså på områder, der ikke er omfattet af denfælles beslutningskompetence.

e. Den fælles beslutningskompetence og rigetsdeltagelse i internationalt samarbejde. Et afde områder, hvor kompetencen som følge afrigsenheden ikke kan henlægges til hjemme-styret, er, som nævnt i afsnit 1, forholdet tiludlandet, herunder rigets deltagelse i inter-nationalt samarbejde.

Selv om en samlet generel behandling afforholdet til udlandet set i relation til hjem-mestyreordningen er henskudt til kapitel V,afsnit B 2> er det dog fundet nødvendigt i for-bindelse med omtalen af den fælles beslut-ningskompetence at sætte nogle af de meregenerelle problemer der udspringer af rigetsdeltagelse i internationalt samarbejde, i rela-tion til den fælles beslutningskompetence.

Dette er en naturlig følge af, at den fællesbeslutningskompetence er ensbetydende med,at den interne kompetence vedrørende rå-stofferne er delt mellem rigsmyndighederneog hjemmestyret, medens kompetencen ud-adtil (d.v.s. i internationale forhold) liggerhos rigsmyndighederne. Dette nødvendiggøren klarlæggelse af, hvorledes rigsmyndighe-dernes kompetence i internationale forhold igivet fald vil virke ind på den fælles beslut-ningskompetence.

At den fælles beslutningskompetence måanskues i relation til rigets placering i deninternationale sammenhæng, hænger sammenmed, at råstofpolitikken i høj grad er af-hængig af og øver indflydelse på internatio-nale forhold og internationalt samarbejde.

Udviklingen i de senere år på energiområ-det har allerede demonstreret behovet for detinternationale samarbejde, der må gennem-

føres, såfremt man vil sikre sig mod fremtidigekriser for verdensøkonomien og mod forsy-ningsvanskeligheder i det hele taget. Det gæl-der såvel foranstaltninger, der sigter til atbegrænse anvendelsen af udtømmelige råstof-fer, som foranstaltninger, der sikrer forsynin-gen med de fornødne råstoffer.

Danmark er dels gennem deltagelse i IEA(Det internationale Energiagentur), dels ikraft af sit EF-medlemskab, engageret i etinternationalt energipolitisk samarbejde medandre industrilande. Et af hovedformålenemed disse samarbeidsbestrai'belser er at redu-cere industrilandenes nuværende sårbarhedsom følge af deres høje afhængighed af im-porteret olie. Dette søges såvel i IEA som iEF fremmet gennem besparelser i forbrugetog udviklingen af alternative energikilder.

De spørgsmål, som det internationale sam-arbejde rejser i forhold til den foreslåede fæl-les beslutningskompetence, er i det følgendebehandlet dels i almindelighed, dels for EF'svedkommende.

7°. Det internationale råstofsamarbejde i al-mindelighed (bortset fra EF). Det internatio-nale samarbejde på energi- og råstofområdet,herunder IEA, omfatter ikke i sin eksisteren-de skikkelse forpligtelser, som binder regerin-gen til at foretage konkrete foranstaltningermed henblik på udvinding af energi.

Dette samarbejde - som for de deltagendelande, og ikke mindst for et råstoffattigt landsom Danmark, er afledt af fundamentale be-hov for at sikre sig mod fremtidige kriser forverdensøkonomien og mod forsyningsvanske-ligheder i det hele taget - kan imidlertid efter-hånden tænkes udbygget på en måde, hvor-ved deltagerlandene påtager sig konkreteenergipolitiske forpligtelser. En tilsvarendeudvikling kan på langt sigt ikke udelukkesmed hensyn til andre råstoffer end energi.

Hvad angår Danmarks deltagelse i sådantinternationalt samarbejde, er det ifølgeGrundloven rigsmyndighederne (regering ogfolketing), der har kompetencen til at indgåinternationale forpligtelser. TDette gælder ogsåi tilfælde, hvor den interne gennemførelse afdisse forpligtelser kræver medvirken af andre

31

organer inden for riget, herunder hjemmesty-reorganer, idet disse organer er undergivetrigets internationale forpligtelser.

For at undgå vanskeligheder ved den efter-folgende interne gennemførelse af sådanneforpligtelser vil det være hensigtsmæssigt, atregeringen, ligesom tilfældet er med hensyntil Færøerne, i videst muligt omfang hørerhjemmestyret, inden forpligtelserne påtages.Indtil resultatet af en sådan høring foreligger,vil det normalt være muligt for rigsmyndighe-derne at tage forbehold for forpligtelsernesanvendelighed i Grønland.

Der kan imidlertid komme til at foreliggeen situation, hvor tungtvejende hensyn til helerigets, herunder også Grönlands, ekonomiskeudvikling og forsyning med råstoffer, samthele rigets placering i det internationale sam-arbejde, fører rigsmyndighederne til underalle omstændigheder at påtage sig visse inter-nationale forpligtelser. Hvordan omstændig-hederne helt konkret vil være, er det ikke mu-ligt på forhånd at angive, men det er på denanden side klart, at der vil være tale om ensituation, hvor det hverken er danske ellergrønlandske hensyn i snævrere forstand, somgør sig gældende, men derimod afgørendedansk-grønlandske fælles hensyn (såfremt denøkonomiske/forsyningsmæssige situation iDanmark er truet, er forholdene i Grønlandogså truet).

I så fald indebærer den fælles beslutnings-kompetence, at det påhviler rigsmyndigheder-ne og hjemmestyret i fællesskab at fastlæggede nødvendige gennemførelsesbestemmelser.

Der er dog grund til at fremhæve, at denfælles beslutningskompetence også i sådanne

undtagelsestilfælde i praksis vil bevirke, atsærlige interesser (miljøhensyn, sociale hensynm.v.) kan sikres gennem den nærmere tilrette-læggelse af de konkrete foranstaltninger.

Hele den problematik, der her er omtalt, erikke ny. Den kendes allerede under hjemme-styreordningen for Færøerne, hvor regeringenhar kompetence til at påtage sig internationaleforpligtelser også på områder, der er særan-liggender, og hvor den interne gennemførelsekræver hjemmestyrets medvirken. Denne ord-ning har nu været gældende i næsten tre år-tier, uden at der er opstået uløselige konflik-ter.

2°. EF-samarbejdet vedrørende råstoffer. Derfindes ikke inden for EF-samarbejdet i detsnuværende skikkelse forpligtelser, som binderregeringen til at iværksætte konkrete foran-staltninger med henblik på udvinding af rå-stoffer, herunder energi, men det kan tænkes,at samarbejdet efterhånden udbygges, såledesat de deltagende lande påtager sig sådannekonkrete forpligtelser.

EF's indsats vedrørende energi og andreråstoffer er en integreret bestanddel af et sam-arbejde, som omfatter alle væsentlige sideraf det økonomiske liv. Hertil kommer, at EF-samarbejdet adskiller sig fra andet internatio-nalt samarbejde, dels med hensyn til beslut-ningsprocessen dels med hensyn til formen forgennemførelsen af forpligtelser.

Som følge heraf kan råstofordningens for-hold til EF-samarbejdet ikke behandles isole-ret, men må ses i en bredere sammenhængomfattende hjemmestyreordningen som hel-hed. Der henvises herom til kapitel V, afsnit B.

B. Sprog

Hjeminestyrekommissionen har fundet, at deri forbindelse med indførelse af hjemmestyretbør ske en formel anerkendelse af det grøn-landske sprog som hovedsprog i Grønland.

Det grønlandske sprog indgår, som ogsåfremhævet af det grønlandske hjemmestyre-udvalg (se kapitel I, afsnit B), på helt afgø-

rende måde i den grønlandske befolkningsoplevelse af egen identitet og er således afafgørende betydning for bevarelsen og styrkel-sen af identiteten, for opretholdelsen af dengrønlandske befolknings oplevelse af sig selvsom et folk.

Dansk er som rigssprog for det første binde-

32

led mellem folkene i hele riget, men er des-uden også for Grønland et middel til forbin-delse med omverdenen i det hele taget, fordidenne forbindelse, som forholdene er, skergennem danske myndigheder og danske insti-tutioner. Navnlig må størstedelen af denhøjere uddannelse ske ved undervisningsan-stalter i Danmark.

Derfor har kommissionen foreslået en be-stemmelse, hvorefter det grønlandske sprog erhovedsproget, og har endvidere foreslået, at

der skal undervises grundigt i det danskesprog.

I offentlige forhold har kommissionen fore-slået en ligestilling af de to sprog. Det inde-bærer navnlig, at begge sprog skal kunne an-vendes i forholdet mellem grønlandske ogdanske myndigheder, og at enhver borger iGrønland ved henvendelse eller andre formerfor kontakt med offentlige myndigheder harkrav på, at kontakten foregår på det af de tosprog, den pågældende ønsker at anvende.

Kapitel V : Forholdet til rigsmyndighederne

A. Begrænsninger i hjemmestyrets kompetence

1. Begrænsninger, der følger af fælles, funda-mentale retsprincipper og af rigets inter-nationale forpligtelser

Det er en klar konsekvens af rigsenheden, atgrundloven har gyldighed for alle dele af ri-get. Dette indebærer bl.a., at bestemmelserneom frihedsrettighederne er gældende overalt iriget.

Rigsenheden forudsætter endvidere vissefundamentale retsprincipper som fælles forriget. De fælles, fundamentale retsprincipperer imidlertid ikke alle nedfældet i grundloven,som bl.a. ikke omfatter princippet om magt-fordrejning, visse familieretlige princippersamt visse retsgarantier.

De fælles fundamentale retsprincipper vilogså skulle respekteres af hjemmestyret underdettes udøvelse af sine beføjelser, men kom-missionen har ikke fundet det nødvendigt atmedtage en bestemmelse herom i forslaget tilhjemmestyrelov.

Hjemmestyrets kompetence må endvidereses i relation til rigets internationale forplig-telser, som vil have virkning både for rigs-myndighederne og for hjemmestyret. Det fore-slås, at der i hjemmestyreloven indsættes enbestemmelse om, at hjemmestyret er undergi-vet de forpligtelser, der følger af traktater og

andre internationale regler, som til enhver tider bindende for riget.

Et særligt problem, opstår i forbindelse medgrundlovens § 20, hvorefter beføjelser, dertilkommer rigets myndigheder, ved lov i nær-mere bestemt omfang kan overlades til mel-lemfolkelige myndigheder, der er oprettet vedgensidig overenskomst med andre stater tilfremme af mellemfolkelig retsorden og sam-arbejde.

Sådanne beføjelser er overdraget til Deeuropæiske Fællesskaber (EF).

Det ligger i sagens natur, at de beføjelser,som ikke længere tilkommer danske myndig-heder, fordi de er overladt til EF, ikke kangives til et grønlandsk hjemmestyre. Den lov-givende og administrative myndighed, somefter hjemmestyreloven vil tilkomme hjemme-styret, er derfor begrænset af den kompetence,som EF's institutioner besidder. Dette er ikkeen begrænsning, der gælder specielt for hjem-mestyret. Den gælder i princippet på sammemåde overfor rigsmyndighederne.

Der foreslås derfor indsat en bestemmelseom, at hjemmestyrets beføjelser til enhver tider begrænset af de beføjelser, der i medføraf grundlovens § 20 er overdraget til interna-tionale organer.

Det skal understreges, at hjemmestyret på

3 Grønland i. bind 33

sagsområder, der er overgået til hjemmesty-ret, bevarer den regelfastsættende kompeten-ce med forbehold af de nævnte begrænsnin-ger. Hjemmestyreloven giver regeringen hjem-mel til at kunne sikre overholdelse af de be-grænsninger, der følger af internationale for-pligtelser og overdragne beføjelser derved, atregeringen vil kunne pålægge hjemmestyretat foretage de foranstaltninger, der er nød-vendige herfor. Dette skønnes nødvendigt, daen tilsidesættelse af de nævnte begrænsningervil kunne påføre riget ansvar.

2. Andre begrænsninger

Andre begrænsninger end de under 1. nævn-te er der ikke fundet behov for udtrykkeligtat nævne i lovudkastet, idet det følger af rigs-enheden, at kompetencen på en del områder,jfr. kapitel IV, afsnit A 1, alene ligger hosrigsmyndighederne og ikke kan delegeres.

Det er derfor en selvfølge, at hjemmesty-ret må varetage sine beføjelser vedrørende dehjemmestyrede områder på en sådan måde,at det ikke virker ind på kompetenceudøvel-se, intentioner m. m. på de områder, hvoralene rigsmyndighederne er kompetente.

B. Samvirket mellem rigsmyndighederne og hjemmestyret

1. Fastsættelse af generelle retsforskrifter

Udover at afgrænse rigsmyndighedernes oghjemmestyrets beføjelser i forhold til hinan-den, sådan som det navnlig er gjort i kapitelIV, afsnit A og i det foregående afsnit, erdet nødvendigt også nærmere at fastlægge,hvorledes hver part i udøvelsen af sine be-føjelser skal tage hensyn til den anden partsberettigede interesser.

Dette spørgsmål har især betydning forrigsmyndighederne, der i konsekvens af rigs-enheden fortsat vil have visse overordnedebeføjelser i forhold til hjemmestyret. Det gæl-der fastsættelse af generelle forskrifter ved-rørende Grønland navnlig på a) sagsområ-der, der ikke kan overgå til hjemmestyre, b)sagsområder der er opført på listen over hjem-mestyreanliggender, men ikke overtaget, ogc) sagsområder, der eventuelt kan overgå,men hvor der ikke er taget stilling hertil.

Der har, som omtalt i kapitel I, afsnit A,traditionelt eksisteret en lovfæstet udtaleretfor landsrådet med hensyn til lovforslag m. v.vedrørende eller af særlig betydning for Grøn-land.

Bestemmelser om høring m. v. af hjemme-styret bør medtages i hjemmestyreloven, ogkommissionens forslag herom går ud på:

1) at forslag til love, der indeholder bestem-melser, der udelukkende vedrører Grøn-land, skal forelægges hjemmestyret til ud-talelse, inden de fremsættes for folketin-get,

2) at udkast til administrative forskrifter,der indeholder bestemmelser, der ude-lukkende vedrører Grønland, skal fore-lægges hjemmestyret til udtalelse indenudstedelsen,

3) at love og administrative forskrifter, deri øvrigt har særlig betydning for Grøn-land," skal forelægges hjemmestyret til ud-talelse, inden de sættes i kraft i Grønland.

Det foreslås, at hjemmestyrets udtalelse, med-mindre rigsmyndighederne fastsætter andet idet enkelte tilfælde, skal foreligge senest 6måneder efter, at forelæggelsen har fundetsted.

Har forelæggelse på grund af tvingendeomstændigheder ikke kunnet finde sted, skalloven eller den administrative forskrift sna-rest muligt forelægges hjemmestyret til ud-talelse. Den sidstnævnte situation (efterføl-gende forelæggelse) har så vidt vides aldrigforeligget, men bestemmelsen - der findes til-

34

svarende i den gældende landsrådslov - ernødvendig for, at rigsmyndighedernes handle-evne ikke skal lammes i en (ganske) ekstra-ordinær situation. Bestemmelsen vil f. eks.kunne blive aktuel i tilfælde, hvor rigsmyn-dighederne på grund af en arbejdskonflikt påtrafik- eller kommunikationsområdet ikke kanindhente en udtalelse fra hjemmestyret ved-rørende en lovgivningsforanstaltning, somrigsmyndighederne finder det absolut nød-vendigt at gennemføre.

2. Forholdet til udlandet

Kompetencen til indgåelse af traktater og tiludøvelse af rigets deltagelse i internationaltsamarbejde ligger hos rigsmyndighederne.Dette følger af grundloven. Dette gælder og-så på sagsområder, der er overgået til hjem-mestyre, hvorfor kommissionen har fundet, aten bestemmelse herom er en nødvendig delaf en hjemmestyrelov.

På samme måde som for lovgivning m. v.er det imidlertid nødvendigt også vedrørendeindgåelse af traktater at fastslå i hjemmesty-reloven, at der skal ske en forudgående hø-ring af hjemmestyret (hvilket i øvrigt er ioverensstemmelse med den prakesis, der føl-ges allerede under den eksisterende ordningi forhold til Grønland). Kommissionen fore-slår derfor en bestemmelse i hjemmestyrelo-ven gående ud på, at traktater, der kræverfolketingets samtykke, og som særligt berø-rer grønlandske interesser, skal forelæggeshjemmestyret til udtalelse, inden de indgås.Der foreslås samme frist for hjemmestyretsafgivelse af udtalelse vedrørende traktatersom vedrørende lovforslag m. v. I tilfælde,hvor forelæggelse på grund af tvingende om-stændigheder ikke har kunnet finde sted, vildet i reglen være naturligt at tage forbeholdfor Grønlands vedkommende.

Kommissionen foreslår endvidere, at for-anstaltninger, som hjemmestyret påtænker attræffe, og hvis iværksættelse er af væsentligbetydning for rigets deltagelse i internationaltsamarbejde eller rigets forhold til udlandet iøvrigt, skal forhandles med rigsmyndigheder-ne, inden de vedtages. Hensigten hermed er

at sikre den bedst mulige koordination mel-lem hjemmestyremyndighederne og rigsmyn-dighederne i de pågældende sager.

Samvirket mellem rigsmyndighederne oghjemmestyret om varetagelsen af de grøn-landske interesser i EF-samarbejdet rejsernogle særlige spørgsmål.

Dette beror netop på, at EF's institutioneri visse tilfælde har fået overladt beføjelserefter grundlovens § 20, f.eks. således at EF-myndighedernes vedtagelser har umiddelbarvirkning over for danske borgere. Endvidereer beslutningsprocessen i EF anderledes endden, der traditionelt anvendes ved vedtagel-sen af retligt bindende forskrifter, idet EF-retsakter ikke efter deres færdiggørelse skalgennemgå nogen national ratifikationsproce-dure, men straks vedtages i EF's institutioner,Rådet eller Kommissionen.

Kommissionen har ved sine overvejelserherom måttet tage udgangspunkt i den eksi-sterende statsretlige ordning, hvorefter Grøn-land sammen med Danmark er medlem afEF, idet kommissionens kommissorium ikkeomfatter spørgsmålet om eventuel ændret sta-tus for Grønland i forhold til EF.

Indførelse af en grønlandsk hjemmestyre-ordning indebærer i sig selv ingen ændring igrundlaget for Grønlands tilknytning til EF.EF-bestemmelserne vil således efter gennem-førelsen af et hjemmestyre gælde for Grøn-land i samme omfang som hidtil, herunderundtagelsesordningerne vedrørende fiskeri ogvedrørende udnyttelse af etableringsretten iGrønland. En ændret grønlandsk tilknytningtil EF kræver medvirken af rigsmyndigheder-ne og kan ikke på forhånd reguleres i hjem-mestyreloven.

Kommissionen har imidlertid mærket sigstatsministerens klare erklæring om, at rege-ringen ikke vil påtvinge Grønland en bestemttilknytning til EF.

Kommissionen har derfor udformet sineforslag under forudsætning af fortsat grøn-landsk medlemskab, men ønsker at under-strege, at der heri ikke ligger nogen stilling-tagen fra kommissionens side til, hvorvidtmedlemskabet bør opretholdes fremover ellerej, og at de i det følgende foreslåede bestem-

3* '3b

melser ikke vil udgøre nogen hindring for enændring af Grønlands status i forhold tilEF.1

Der er intet i traktaterne, der hindrer gen-nemførelsen af en ændret grønlandsk statusi forhold til EF.

Det skal understreges, at de principper,der er omtalt i det foregående vedrørende detinternationale samarbejde i almindelighed,også finder anvendelse i forhold til samarbej-det inden for De europæiske Fællesskaber. Pågrund af dette samarbejdes karakter er derimidlertid behov for enkelte særlige regler omforholdet mellem hjemmestyret og EF-sam-arbejdet.

De områder, på hvilke EF's institutionerhar fået overdraget beføjelser fra danske myn-digheder, er nærmere angivet i traktaterneog de dertil knyttede retsakter. Det drejer sigførst og fremmest om lovgivningsbeføjelser.Også administrative beføjelser og domstols-beføjelser er dog i beskedent omfang over-draget til EF. Adgangen til at indgå interna-tionale aftaler er ligeledes i en vis udstræk-ning overdraget til EF.

Den særlige beslutningsprocedure, der gæl-der i EF, gør det påkrævet, at hjemmestyretfår adgang til at deltage i det administrativeapparat, der er oprettet til varetagelsen af ri-gets interesser i forbindelse med behandlin-gen og vedtagelsen i EF's institutioner af nyebestemmelser.

Sigtet hermed må i første række være atsikre grønlandsk deltagelse i de danske admi-nistrative organer, hvis opgave det er at fo-retage indstilling til regeringen om danskestandpunkter forud for forhandlinger i EF,således at regeringen ved fastlæggelsen af sinholdning til de problemer, der skal forhand-les, og som har betydning for Grønland, erfuldt orienteret om hensyn, der fra grønlandskside ønskes varetaget ved forhandlinger i EF.

Der vil endvidere være behov for at gen-nemføre en systematisk underretning af hjem-mestyret om de forslag til EF-vedtagelser, somRådet får forelagt, og som har særlig inter-esse for hjemmestyret. En sådan ordning bør

1. Om dette spørgsmål, se bilag 12-14.

medføre, at hjemmestyret får samme under-retning som den, der gives folketinget i hen-hold til tiltrædelseslovens § 6, stk. 2, L 447af 11. oktober 1972.

Der kan endelig være behov for en meredirekte grønlandsk deltagelse i samarbejdet,f.eks. i form af en grønlandsk medarbejderved Den faste danske Repræsentation ved EF.

Bortset fra underretningsadgangen er dissespørgsmål ikke lovgivningsanliggender. Detnærmere indhold af de fornødne ordningervil endvidere bero på, hvilke områder der tilenhver tid er hjemmestyreanliggender. Ende-lig vil ikke mindst indholdet af de særlige ar-rangementer, som kommer til at gælde forfiskeriet i de grønlandske farvande, være af-gørende for den nærmere udformning af disseordninger.

Hjemmestyreloven bør derfor på dettepunkt alene indeholde en bestemmelse, derpålægger regeringen efter drøftelse med hjem-mestyret at fastlægge de nærmere retnings-linier for varetagelsen af de særlige grøn-landske interesser i EF.

Udover de ovenfor omtalte mere princi-pielle forslag til bestemmelser om samvirketmellem rigsmyndighederne og hjemmestyrethar kommissionen også stillet forslag om nog-le bestemmelser af praktisk-erhvervsmæssigart, hvorefter hjemmestyret selv i visse til-fælde kan varetage særlige interesser i udlan-det. Forslagene går ud på

at hjemmestyret kan kræve, at der ved dedanske repræsentationer i lande, hvor Grøn-land har særlige erhvervsinteresser, ansæt-tes medarbejdere, der særlig skal varetagedisse interesser. Rigsmyndighederne kan be-stemme, at udgifterne herved skal afholdesaf hjemmestyret,

at rigsmyndighederne efter forhandling medhjemmestyret kan give dette adgang til atgøre de særlige grønlandske interesser gæl-dende ved deltagelse i internationale for-handlinger af betydning for det grønland-ske erhvervsliv, og

at rigsmyndighederne, hvor det drejer sig omspecielle grønlandske sager, hvis det ikkeskønnes uforeneligt med rigets interesser,

36

kan bemyndige hjemmestyret til efter der-om fremsat ønske direkte at føre forhand-linger under medvirken af udenrigstjene-sten.

Det skal sluttelig om det praktiske samvirkesom helhed mellem rigsmyndighederne oghjemmestyret vedrørende forholdet til ud-landet understreges, at der ofte vil være be-

hov for deltagelse i vigtigere internationalemøder og forhandlinger. Det vil derfor værenødvendigt, at der ved udformningen af denærmere regler om forholdet mellem lands-ting og landsstyre delegeres tilstrækkelige be-føjelser til landsstyret til, at dette (eller hjem-mestyrets administration) kan tegne hjemme-styret i situationer, hvor beslutninger evt.skal træffes med kort varsel.

C. Rigsombudsmanden

Kommissionen foreslår, at man i forbindelsemed overgangen til hjemmestyre forlader be-nævnelsen landshövding som betegnelse forrigets øverste repræsentant i Grønland. Istedet foreslår kommissionen benævnelsenrigsombudsmand, som anvendes i den færø-ske hjemmestyreordning, således at sprogbru-gen bliver ens i de to ordninger. Rigsombuds-manden indtræder med de ændringer, derfølger af hjemmestyreloven, i landshøvdin-gens hidtidige funktioner.

Kommissionen foreslår endvidere, at hjem-mestyret skal kunne opfordre rigsombuds-manden til at deltage i forhandlinger i hjem-

mestyrets organer. Dette er en ændring iforhold til den gældende ordning, hvorefterlandshövdingen har ret til at deltage i lands-rådets møder. Det er imidlertid fundet rig-tigst, at statens øverste repræsentant i Grøn-land efter hjemmestyrets indførelse kun kom-mer til stede efter opfordring.

Da rigsombudsmanden til enhver tid børvære bekendt med de regler, der vedtages aflandstinget, foreslås endelig, at hjemmestyretsnarest muligt skal underrette rigsombuds-manden om vedtagne landstingslove, lands-tingsforordninger og andre generelle retsfor-skrifter.

D. Afgørelsen af tvivlsspørgsmål om hjemmestyrets kompetence

Det er ved udformningen af kommissionensforslag tilstræbt at forebygge uoverensstem-melser om parternes indbyrdes kompetence,og det må forventes, at det normale bliver,at de tvivlsspørgsmål herom, der kan tænkesat opstå, løses ved forhandling mellem rege-ringen og hjemmestyret. Der må dog i dengrønlandske på samme måde som i den færø-ske hjemmestyrelov tages højde for, hvorledestvivlsspørgsmål skal løses også i det ekstra-ordinære tilfælde, hvor man ikke kan for-handle sig til rette.

Kommissionen har drøftet forskellige mu-lige fremgangsmåder til løsning af dette pro-blem, men har af hensyn til det ønskelige iensartethed på dette punkt mellem den færø-ske og den grønlandske ordning fundet det

rigtigst at blive stående ved samme formule-ring som i den færøske hjemmestyrelov.

Kommissionen foreslår derfor, at tvivls-spørgsmål mellem rigsmyndighederne oghjemmestyret om hjemmestyrets kompetence1 forhold til rigsmyndighederne forelæggesfor et nævn, som i givet fald nedsættes spe-cielt til at løse et konkret opstået tvivlsspørgs-mål.

Nævnet skal bestå af i alt 7 medlemmer.2 skal udpeges af regeringen, 2 af hjemme-styret og 3 af højesterets præsident. De 3medlemmer, der udpeges af højesteretspræ-sidenten, skal være højesteretsdommere, ogén af dem skal udpeges som formand.

Hvis det ved nævnets behandling af ettvivlsspørgsmål viser sig, at de 4 medlem-

37

mer udpeget af regeringen og landsstyret erenige, er sagen dermed endeligt afgjort. Erde derimod ikke enige, afgores sagen af de 3ho jesteretsdommere.

1 )rejer den sag, der er forelagt nævnet, sigom en vedtagelse eller beslutning truffet afhjemmestyret, kan regeringen suspendere ved-tagelsen eller beslutningen, indtil nævnets af-gorelse foreligger.

Formuleringen er som nævnt identisk medformuleringen i den færoske hjemmestyre-lov. Dog er det her foreslået, at det skal

være regeringen, der evt. kan suspendere envedtagelse eller beslutning truffet af hjemme-styret, medens denne beføjelse i den færøskelov er tillagt statsministeren. Dette hængersammen med, at forholdet til Færøerne erhenlagt under statsministeren, hvorimod for-holdet til Grönland hidtil har været henlagtunder en anden minister. Den her foreslåedeformulering må ses på denne baggrund og erdækkende også ved eventuelle fremtidige res-sortomlægninger.

Kapitel VI : Ikrafttrædelses- og overgangsordninger

Bl.a. fordi det ikke på forhånd kan angives,hvornår de enkelte konkrete delordninger,som indgår i det samlede forslag til hjemme-styreordning, vil blive onsket iværksat, er detnødvendigt i hjemmestyreloven at medtageen bestemmelse, der fastslår retstilstanden itiden, indtil delordningerne realiseres.

Kommissionen foreslår derfor, at de påtidspunktet for hjemmestyrelovens ikrafttræ-den gældende bestemmelser for Grönland -herunder såvel bestemmelser fastsat af rigs-myndighederne som bestemmelser fastsat ilandsrådsvedtægter og kommunale vedtægter- forbliver i kraft med de ændringer, der føl-ger af hjemmestyreloven, indtil de ændres el-ler ophæves af rette myndighed, (d.v.s. denmyndighed, der til enhver tid er kompetent

til at fastsætte reglerne på det pågældendeområde).

Ved dette forslag opnås, at der bliver mu-lighed for en gradvis overførsel af områdertil hjemmestyret, og det undgås, at der op-står uklarhed om retstilstanden.

Tidspunktet for hjemmestyrelovens ikraft-træden foreslår kommissionen fastsat vedsærlig lov. Et forslag til en sådan ikrafttræ-delseslov er medtaget som Anneks 2. Dettemå ses i sammenhæng med kommissionensforslag om, at hjemmestyreloven efter densvedtagelse i folketinget lægges ud til en vejle-dende folkeafstemning i Grønland. Forslagetom folkeafstemning er nærmere behandlet idel 4, kapitel VIII.

38

Del 3 : De grønlandske kommuner

Kapitel VI I : Det kommunale selvstyre og de kommunale op-gaver under hjemmestyre

A. Det nuværende kommunale selvstyre i Grønland

Grundlovens § 82 fastslår eksistensen af etkommunalt selvstyre. Grundlovens bestem-melser om det kommunale selvstyre ændresnaturligvis ikke ved gennemførelsen af enhjemmestyreordning.

Uanset at der således ikke i hjemmestyre-loven skal medtages regler om det kommu-nale selvstyre, har kommissionen imidlertidsom nærmere omtalt i kapitel I, afsnit A, væ-ret enig om at opstille et grundlag, således atdet nyvalgte landsting i foråret 1979 kan tagenærmere stilling til den konkrete udformning

af ordninger på de områder, der overgår, oghvortil forholdet mellem hjemmestyret ogkommunerne hører.

Det er ved opstillingen af dette grundlagnavnlig nødvendigt at afgrænse kommuner-nes og hjemmestyrets kompetencer i forholdtil hinanden og at skabe klarhed vedrørendedet kommunale selvstyres omfang og økono-miske grundlag samt vedrørende kommuner-nes styrelse og tilsynet med det kommunaleselvstyre. Disse problemer er nærmere be-handlet i det følgende.

B. Det kommunale selvstyre og dets omfang under hjemmestyre

Traditionelt har såvel de grønlandske kom-muner som Grønlands landsråd kun løst re-lativt få opgaver, og den lokale indsats harnavnlig været koncentreret om socialvæsenet.

Dette forhold er for kommunernes ved-kommende blevet væsentligt ændret ved gen-nemførelsen af byrde- og opgavefordelings-reformen, som blev iværksat pr. 1. januar1975.

Der er med iværksættelsen af byrde- og op-gavefordelingsreformen indledt en decentrali-seringsproces, hvorved ansvaret for de lokaleoffentlige opgaver, som staten hidtil har løst,overføres til de grønlandske kommuner.

Ved hjemmestyreordningens indførelse vilder ske en decentralisering af de centrale of-fentlige opgaver (regelfastsættelse, styring,planlægning) fra staten til hjemmestyret.Denne decentralisering af de centrale opga-ver må koordineres med udlægningen af delokale opgaver til kommunerne, hvilket nød-

vendiggør en stillingtagen til, hvilke princip-per der skal gælde for det kommunale selv-styre under hjemmestyret.

1. Hovedprincipper for det kommunale selv-styre under hjemmestyret

Dette spørgsmål har været behandlet på mø-der mellem bestyrelsen for De grønlandskekommuners Landsforening og landsrådets for-retningsudvalg. Resultaterne heraf er nær-mere refereret i bilag 15 og 16.

Bestyrelsen og forretningsudvalget har væ-ret enige om følgende 3 hovedprincipper fordet kommunale selvstyres omfang og økono-miske grundlag under et hjemmestyre:

1) Det kommunale selvstyre opretholdes.2) Kommunernes økonomiske handlefrihed

bevares. Dette indebærer selvstændig pri-oritering af udgifterne, selvstændig kom-

39

inunal beskatning og anvendelse af t II—skudsfonner (for tilskud fra hjemmesty-ret til kommunerne), der giver kommu-nalt råderum.

3) Omfanget af det kommunale selvstyrelastlægges med udgangspunkt i det eksi-sterende kommunale selvstyre, idet detved overforsel af opgaver til hjemmesty-ret sikres, at opgaver, som alene eller ho-vedsagelig har lokal betydning, overdra-ges til de kommunale myndigheder.

Der har endvidere mellem kommunerne oglandsrådet været enighed om, at de anførte3 hovedprincipper for det kommunale selv-styre bor indsættes i de generelle bemærk-ninger til den fremtidige landstingslov om degrønlandske kommuner m.v.

Kommissionen har fundet, at det vedro-rende kommunernes stilling under hjemme-styret må være afgorende, hvilke onsker her-om der gor sig gældende fra grönländsk side,ag har derfor taget de grønlandske onskerom udformningen af den videre proceduremed hensyn til udmontningen (optagelsen ilandstingsloven om de grønlandske kommu-ner m.v.) af hovedprincipperne til efterret-ning.

Kommissionen går dog principielt ind for,at decentraliseringen af opgaverne bør skesamtidig i forhold til hjemmestyre og kom-muner.

Spørgsmålet om den fremtidige kommuna-le beskatning er nærmere behandlet i kap. X,afsnit A, medens spørgsmålet om kommuner-nes okonomi (tiskud m.v.) i øvrigt er nær-mere behandlet i del 6, hvortil der henvises.

2. Styrelse og tilsyn

a. Den nuværende ordning. Udover spørgs-målet om det kommunale selvstyres omfangog okonomi har kommissionen også behand-let kommunernes styrelse og tilsynet med detkommunale selvstyre.

De gældende regler (jfr. lovbekendtgørelsenr. 76 af 20. februar 1976) om kommunal-bestyrelsens virksomhed, herunder om kom-munalbestyrelsens formand og om kommuna-

le udvalg, samt reglerne om kommunernesøkonomiske forvaltning svarer i det væsent-lige til de for de danske kommuner gældendebestemmelser.

Det almindelige tilsyn med kommunalbe-styrelsernes forvaltning udøves under den ek-sisterende ordning af Tilsynsrådet for degronlandske Kommuner. Tilsynsrådet beståraf landshövdingen, der er rådets formand,samt 4 andre medlemmer, der vælges aflandsrådet blandt dets medlemmer. Tilsynetbestår dels i et legalitetstilsyn derved, at til-synsrådet kan gribe ind over for en kommu-nalbestyrelses ulovlige beslutninger eller und-ladelser, dels i et hensigtsmæssighedstilsynderved, at visse kommunalbestyrelsesbeslut-ninger, fortrinsvis af økonomisk art, krævertilsynsrådets godkendelse. Endvidere vareta-ger tilsynsrådet under den gældende ordningrevisionen af kommunernes regnskaber.

b. Overgang til hjemmestyre. Da der ikkeskal ydes statstilskud til kommunalområdetsom sådant, kan kommunernes styrelse over-tages af hjemmestyret direkte i henhold tilhjemmestyrelovcn og reglerne herom fastsæt-tes ved landstingslov.

Sporgsmålet om, på hvilke punkter der iforbindelse med områdets overgang til hjem-mestyre eventuelt skal ske ændringer i de gæl-dende regler, har været overvejet i kommis-sionen, der - navnlig under hensyn til, at denærmere regler på dette område skal fastsæt-tes af hjemmestyret - har indskrænket sig tilat behandle problemerne vedrørende1° tilsyn,2° stadfæstelse af kommunale vedtægter samt3° horing af kommunerne.

Ad 1°. Ifolge bestemmelsen i grundlovens §82 ordnes kommunernes ret til under statenstilsyn selvstændigt at styre deres anliggenderved lov. På Færøerne varetages tilsynet medkommunerne siden hjemmestyrets indforelsei 1948 af landsstyret, og spørgsmålet om lov-ligheden heraf er ikke blevet draget i tvivl iforbindelse med den senere grundlovsændring.Hjemmestyreordningens grundlovsmæssighed- herunder tilsynet med kommunerne - er

40

derfor blevet stiltiende bekræftet ved grund-loven af 1953. Tilsynet med de grønlandskekommuner vil således kunne henlægges til enh j emmestyremyndighed.

Ved vurderingen af, hvorledes tilsynetmest hensigtsmæssigt vil kunne organiseres,må tages i betragtning, hvilke hensyn der lig-ger bag tilsynsordningen. Formålet med detalmindelige tilsyn må først og fremmest væreat sikre, at kommunernes forvaltning sker ioverensstemmelse med de regler, der er fast-sat for kommunernes virksomhed, og at kom-munernes økonomiske dispositioner afpassesde økonomiske rammer, der er fastsat for detgrønlandske samfund som helhed, ligesom til-synet skal varetage almindelige retssikkerheds-hensyn. Det synes bedst stemmende medhjemmestyreideen og med det forhold, at reg-lerne om kommunernes styrelse skal fastsæt-tes af hjemmestyret, at tilsynet varetages afh j emmesty ret.

Tilsynet foreslås i overensstemmelse med etønske fra grønlandsk side henlagt til et sær-ligt tilsynsråd, bestående af det landsstyre-medlem (formand), under hvis sagsområdekommunerne henlægges, 3 medlemmer ud-peget af landstinget samt 1 medlem udpegetaf De grønlandske kommuners Landsforening.

Der er endvidere mellem landsrådet ogkommunerne enighed om, at revisionen afkommunernes regnskaber bør adskilles fra til-synet og varetages enten af et statsautoriseretrevisorfirma, eller af en særlig afdeling i Degrønlandske kommuners Landsforening, ellerevt. af De danske kommuners Landsforening.Ad 2°. Det forekommer naturligt, at stadfæ-stelsen af kommunale vedtægter inden forområder, der er overtaget af hjemmestyret,foretages af hjemmestyret, medens stadfæstel-sen af vedtægter inden for områder, der va-retages af rigsmyndighederne, foretages afministeren for Grønland eller dennes repræ-sentant (rigsombudsmanden, se kapitel V, af-snit C).Ad 3°. I praksis har myndighederne ved nylovgivning, der særlig berører kommunernesinteresser, udover at indhente (de ifølge gæl-dende regler obligatoriske) udtalelser fralandsrådet tillige indhentet udtalelser fra

kommunerne.På områder, der efter hjemmestyrets ind-

førelse fortsat varetages af rigsmyndigheder-ne, vil det være naturligt, at det bliver hjem-mestyret, der som den øverste politiske myn-dighed i Grønland ud fra en helhedsvurde-ring af forholdene i Grønland tager stillingtil, hvorvidt den foreslåede lovgivning kananbefales fra grønlandsk side. Dette udeluk-ker naturligvis ikke, at rigsmyndighedernesom hidtil også kan indhente en udtalelse frakommunerne ved lovgivning, der særlig be-rører kommunernes interesser.

Hvad angår landstingslove, landstingsfor-ordninger og andre hjemmestyreinitiativer,må hjemmestyrets regelfastsættelse ske ud fraen vurdering af, hvad der for det grønlandskesamfund som helhed må anses for nødvendigteller hensigtsmæssigt, hvilket ikke nødvendig-vis vil være i overensstemmelse med lokale in-teresser i de enkelte kommuner. Det forekom-mer derfor ikke rimeligt at fastslå en almin-delig pligt for hjemmestyret til at forelæggeforslag til landstingslove og landstingsforord-ninger for kommunerne til udtalelse.

Spørgsmålet om inddragelse af kommuner-ne forud for ny landstingslovgivning og andrehjemmestyreinitiativer, der særlig berørerkommunernes interesser, er ligeledes blevetbehandlet på møder mellem landsrådets for-retningsudvalg og De grønlandske kommu-ners Landsforenings bestyrelse.

Der var herunder enighed om, at lands-styreinitiativer af betydning for kommuner-ne, der ikke naturligt kommer op i de kom-mende centrale direktioner, råd m.v., oglandstingsmedlemsforslag af samme karakterskal forhandles i videst muligt omfang medDe grønlandske Kommuners Landsforening,inden de tages op i Grønlands landsting elleri øvrigt virkeliggøres.

I denne forbindelse skal understreges, atkommunerne vil få en særdeles væsentlig mu-lighed for at gøre deres synspunkter gældendei spørgsmål af den nævnte art, idet der erenighed mellem landsrådet og kommunerneom kommunal repræsentation i skoledirektio-nen og andre overordnede organer, jfr. for-slagene herom i del 5 og 7.

41

Del 4: Hjemmestyreordningens etableringog gennemførelse

Kapitel VI I I : Tidsplan for etableringen og gennemførelsenaf et grønlandsk hjemmestyre

Kommissionens forslag om realiseringen afhjemmestyreordningen falder i to klart ad-skilte faser.

I den første fase, som omfatter tiden fremtil 1. maj 1979, foreslår kommissionen delsden behandling gennemført, der skal ske i defolkevalgte organer efter afgivelsen til rege-ringen af kommissionens betænkning, delsden lovgivning vedtaget, som er nødvendigfor at skabe hjemmel for hjemmestyreordnin-gens iværksættelse. Endvidere foreslås eftervedtagelsen af hjemmestyreloven, men indendennes ikrafttrædelse, afholdt en folkeafstem-ning i Grønland. Denne første fase er be-handlet i afsnit A.

I den anden fase foreslås den faktiske over-tagelse af en del af de opgaver, der er opført

på bilagslisten til forslaget til hjemmestyre-lov, gennemført efter en tidsplan, som er ud-formet på grundlag af forslag fra grønlandskside. Kommissionen har ved opstillingen afdenne tidsplan lagt vægt på, at det på denene side må sikres, at hjemmestyret i løbetaf et par år efter etableringen får et reeltomfang og indhold, medens der på den andenside også sikres hjemmestyret mulighed forinden for tidsplanens rammer selv nærmereat fastlægge rækkefølgen og takten i over-førslen af opgaverne. Derfor har kommissio-nen ikke foreslået bestemte datoer for over-førslen af de enkelte opgaver, men har aleneangivet, inden for hvilke tidsrum disse børovergå. Tidsplanen for gennemførelsen af op-gaveoverførslen er behandlet i afsnit B.

A. Tidsplan for etableringen af et grønlandsk hjemmestyre

Som nævnt i kapitel III, afsnit B er det etgrønlandsk ønske, at hjemmestyret indføresved udløbet af det nuværende landsråds valg-periode pr. 1. maj 1979. Kommissionen harderfor opstillet en tidsplan for sit arbejde ogfor behandlingen af dens forslag i folketingog landsråd, som - afhængigt af behandlin-gen i de politiske forsamlinger - skulle mu-liggøre, at hjemmestyret kan etableres medvirkning fra 1. maj 1979.

Tidsplanen er gengivet på næste side.Kommissionen påregner, at dens forslag

(forslag til hjemmestyrelov, til bemyndigelses-love m.v.) derefter skal behandles i landsrå-

det og folketinget i løbet af 1978. Dette for-slag må ses på baggrund af, at kommissionensideer og foreløbige forslag løbende under ar-bejdet er blevet fremlagt i landsrådet, der så-ledes på forhånd vil være bekendt med ho-vedtrækkene i kommissionens forslag, når be-tænkningen fremkommer. Derfor vil lands-rådet formentlig kunne færdigbehandle for-slagene på sin forårssamling 1978, men tids-planen er udformet således, at der også ermulighed for en evt. ekstraordinær landsråds-samling i sommerens løb. For folketingetsvedkommende er, som det fremgår, regnetmed, at forslagene behandles såvel i slutnin-

42

gen af samlingen 1977-78 som i første halvdelaf samlingen 1978-79.

Der er fra landsrådet fremsat ønske om, atder gennemføres en folkeafstemning i Grøn-land om hjemmestyrets indførelse.

En folkeafstemning alene i Grønland kanprincipielt (jfr. bilag 17) kun være vejleden-de, men da landsrådet har tillagt en sådantilkendegivelse fra befolkningen i Grønlandsærdeles stor vægt, har kommissionen som om-talt i kapitel VI foreslået en bestemmelse ihjemmestyreloven, hvorefter tidspunktet forlovens ikrafttræden fastsættes ved særlig lov.Dette vil give mulighed for afholdelse af en

vejledende folkeafstemning i Grønland efter,at hjemmestyreloven er vedtaget og stadfæ-stet, men således, at tidspunktet for densikrafttræden først fastsættes (ved særlig lov),når den vejledende folkeafstemning har væ-ret holdt.

Det er i tidsplanen forudsat, at hjemme-styreloven vedtages i slutningen af 1978, atder derefter i december 1978-januar 1979afholdes vejledende folkeafstemning * i Grøn-land og, at en ikrafttrædelseslov i givet faldvedtages i januar-februar 1979, således athjemmestyret kan etableres med virkning fra1. maj 1979.

Kommissionens forslag til tidsplan for etableringen af et grønlandskhjemmestyre

Marts-april 1978

Maj 1978

Oktober-november 1978

December 1978—januar 1979

Januar-februar 1979

Betænkningen inkl. forslag til hjemmestyre-lov og bemyndigelseslove m.v. forelægges forog færdigbehandles af Grønlands landsråd.

Lovforslagene + evt. lov om folkeafstemningforelægges Folketinget.

Lovforslagene + evt. lov om folkeafstemninggenfremsættes for og vedtages af Folketinget.

Evt. folkeafstemning i Grønland.

Evt. ikrafttrædelseslov forelægges for og ved-tages af Folketinget.

April 1979

l.maj 1979

Valg til Grønlands landsting.

Hjemmestyrets indførelse.

B. Tidsplan for gennemførelsen af hjemmestyreordningen

Opstilling af en tidsplan for overførslen afopgaver er vigtig af bl.a. følgende grunde:

1) Det er af betydning for regeringen, for defolkevalgte organer og for befolkningen iGrønland og i Danmark at have overblik

over, hvad hjemmestyrets indførelse nær-mere vil medføre.

1. Temaet for folkeafstemningen må i så fald være,hvorvidt det forud endeligt vedtagne og stadfæ-stede lovforslag om Grønlands hjemmestyre skalsættes i kraft eller ej.

43

2) Der bør skabes sikkerhed for, at hjemme-styret i løbet af et par år efter etablerin-gen får et tilstrækkeligt reelt omfang ogindhold til at markere, at der er sket enafgørende ændring i fordelingen af an-svaret for samfundsopgaverne i Grønlandi forhold til den hidtidige situation.

3) Det er nødvendigt at have et grundlagfor en forsvarlig tilrettelæggelse af over-gangsprocessen, således at overførslen afopgaver kan forberedes, og således at denødvendige administrative ændringer så-vel i Grønland som i Danmark kan plan-lægges.

Kommissionen har imidlertid samtidig ansetdet for vigtigt ikke at binde hjemmestyret tilbestemte datoer for overtagelsen af de enkelteområder og har derfor indskrænket sig til foren del af opgaverne på bilagslisten at angive,inden for hvilke tidsrum disse bør overgå, så-ledes at hjemmestyret sikres mulighed for in-den for tidsplanens rammer selv nærmere atfastlægge rækkefølgen og takten i overtagel-sen.

Kommissionen har ved opstillingen af sit

forslag til tidsplan for gennemførelsen fore-taget en opdeling af bilagslisten i 4 hoved-grupper :

a. Områder, der bør være overført senest 1.januar 1980. Det drejer sig navnlig omområder, der vedrører Grønlands indre sty-relse og beskatningen i Grønland.

b. Områder, der bør være overført senest 1.januar 1981. Det drejer sig om områder,der i særlig grad får konsekvenser for kom-munerne.

c. Erhvervsforhold i øvrigt, herunder statensfiskeri- og produktionsvirksomhed, er-hvervsstøtte og erhvervsudvikling, der børvære overført senest 1. januar 1984.Dette områdes overførsel kræver særliglangvarig og omhyggelig forberedelse, ogder er derfor foreslået en videre tidsrammeend for de under a. og b. nævnte områder.

d. De resterende områder på bilagslisten, derforeslås overført senere.

Det konkrete forslag til tidsplan for gennem-førelsen er anført nedenfor.

De enkelte områder i hjemmestyreordnin-gen er nærmere omtalt i del 5 og del 6.

Kommissionens forslag til tidsplan for hjemmestyrets overtagelse afområder, der er anført på bilagslisten til forslaget til hjemmestyrelov

(1) Grønlands styrelsesordning.(2) Styrelsesordning for kommunen ne.(3) Skatter og afgifter.(4) Folkekirken og de fra folkekirken afvigende trossamfund.(5) Fiskeri på territoriet, jagt, landbrug og renavl.(6) Fredning.(7) Landsplanlægning.(8) Nærings- og konkurrencelovgivning, herunder også lovgivning

om restaurations- og hotelvirksomhed, regler om alkoholholdigedrikke samt regler om lukketid.

(9) Sociale forhold.(10) Arbejdsmarkedsforhold.(11) Undervisning og kultur, herunder erhvervsuddannelse.(12) Erhvervsforhold i øvrigt, herunder statens fiskeri- og produk-

tionsvirksomhed, erhvervsstøtte og erhvervsudvikling.(13) Sundhedsvæsen.

OvertagesSenest 1. januar 1980Senest 1. januar 1980Senest 1. januar 1980Senest 1. januar 1980Senest 1. januar 1981Senest 1. januar 1981Senest 1. januar 1981

Senest 1. januar 1981Senest 1. januar 1981Senest 1. januar 1981Senest 1. januar 1981

Senest 1. januar 1984Senere

44

(14) Lejelovgivning, boligstøtte og boligforvaltning. Senere(15) Vareforsyning. Senere(16) Intern passager- og godsbefordring. Senere(17) Miljøbeskyttelse. Senere

45

Del 5 : De enkelte områder i hjemmestyre-ordningen

Kapitel IX : Oversigt

Under kommissionens behandling af hjemme-styreordningen er gennemgået dels de anlig-gender, der er opført på bilaget til forslagettil hjemmestyrelov (gengivet på forrige si-der), dels råstofområdet, for hvilket er fore-slået den særlige ordning med en fælles be-slutningskompetence.

Kommissionen har især beskæftiget sig medde områder på listen (pkt. 1-12), hvor nyord-ninger påregnes iværksat i forbindelse medhjemmestyrets indførelse eller i tiden frem til1. januar 1984, men desuden kort gennem-gået de resterende områder på listen, sompåregnes overført på længere sigt.

I det følgende er i kapitel X behandlet deområder, som foreslås overført i tiden frem til

1. januar 1981. Disse områder er opdelt efter,hvilke hjemmestyret selv skal finansiere (af-snit A), og hvilke der vil kræve statstilskud(afsnit B).

I kapitel XI er endvidere behandlet spørgs-målet om overførelse af ansvaret for de tradi-tionelle grønlandske erhverv, for erhvervs-støtte og for erhvervsudvikling (pkt. 12), idetkommissionen har fundet, at disse områderer så nært sammenhængende, at de bør holdessammen ansvarsmæssigt og administrativt.

I kapitel XII er behandlet den nærmereudformning af den foreslåede råstofordning,og endelig er i kapitel XIII kort gennemgåetde områder (pkt. 13-17) i bilagslisten, sompåregnes overført på længere sigt.

Kapitel X : Områder, der foreslås overført i tiden frem tili. januar 1981

A. Selvfinansierede områder

Som omtalt i kapitel IV, afsnit A, kan hjem-mestyreområderne opdeles efter, om der ertale om områder, som hjemmestyret selv fuldtud finansierer, eller om områder, hvortil derydes statstilskud.

Områder, der er opført i bilaget til hjem-mestyreloven, og som hjemmestyret selv finan-sierer, kan hjemmestyret overtage umiddel-bart i henhold til hjemmestyreloven. Virknin-gen heraf bliver, at hjemmestyret fuldt udovertager såvel den lovgivende som den admi-nistrative myndighed for sådanne områdersamt de udgifter, der er forbundet hermed.

De pågældende områders regulering vil såle-des ske ved landstingslov.

Det er fra grønlandsk side tilkendegivet, atman i tiden frem til 1. januar 1981 som selv-finansierede områder vil overtage de underpkt. (1) - (3) og (5) - (8) i bilagslisten anførteområder. Disse er nærmere omtalt nedenfor:

(1) og (2) Grønlands styrelsesordning og sty-relsesordning for kommunerne

Regler om Grønlands styrelse og styrelsesord-ningen for kommunerne er nogle af de mest

46

grundlæggende indre, grønlandske anliggen-der, hvor derfor naturligt den fulde lovgiv-ningsmyndighed bør ligge hos landstinget, derligeledes fuldt ud selv må finansiere forvalt-ningen.

Det drejer sig især om regler om landsting,landsstyre, valg til grønlandske organer, kom-munalbestyrelser og om fastlæggelse af hen-holdsvis hjemmestyrets og kommunerneskompetenceområder.

Disse regler, der navnlig skal erstatte dennuværende lov om Grønlands landsråd ogkommunalbestyrelser m.v. (lovbekendtgørel-se nr. 76 af 20. februar 1976), skal vedtagesaf det kommende landsting. Udkast dertil ermedtaget som bilag til del 7, hvortil der hen-vises.

(3) Skatter og afgifter

Også dette er et område, der fuldt ud børreguleres og finansieres af hjemmestyret.

Kommissionen har efter en gennemgang afområdet fundet, at der ikke synes at væresærlig stort behov for ændring af de gældenderegler og administrative ordninger vedrøren-de skatter og afgifter, og disse synes derforstort set at kunne opretholdes uændret vedovergangen til hjemmestyre. Dette er muligt ikraft af den foreslåede bestemmelse i hjem-mestyreloven, hvorefter gældende bestemmel-ser - med de ændringer, der måtte følge afselve hjemmestyreloven — forbliver i kraft,indtil de ændres eller ophæves af rette myn-dighed.

Kommissionen foreslår derfor de eksisteren-de ordninger og det eksisterende administra-tive og kontrolmæssige samarbejde mellemdanske og grønlandske myndigheder opret-holdt, således at det bliver overladt til hjem-mestyrets afgørelse, hvorvidt der skal skeændringer.

En mere detaljeret redegørelse for kom-missionens forslag og for de eksisterende ord-ninger er givet i bilag 18, hvortil der henvises.

(5) Fiskeri på territoriet, jagt, renavlog landbrug

a. Fiskeri. Kommissionen finder intet til hin-

der for, at fiskeriet på territoriet - der erGrønlands vigtigste næringsvej - kan gøres tilhjemmestyreanliggende. Ligesom tilfældet erpå alle andre hjemmestyreområder, vil hjem-mestyrets kompetence på dette område værebegrænset af rigets internationale forpligtel-ser og af de beføjelser, som er overladt til EF.

En detaljeret gennemgang af et kommendehjemmestyres beføjelser på dette område måafvente færdiggørelsen af forhandlingerne omde fra grønlandsk side ønskede særordninger irelation til EF, som regeringen vil fremlæggei EF's Råd i foråret 1978.

Regelfastsættelsen og forvaltningen af fiske-riaktiviteten inden for Grønlands fiskeriterri-torium omfatter dels reguleringen af fangst-mængderne (kvoter, fredning o.s.v.) og fangst-metoderne (maskestørrelser o.s.v.), dels dekontrolforanstaltninger, der må gennemføresfor at sikre overholdelsen heraf. Herudoverhenhører en lang række andre forhold (pris-ordning, kvalitetsnormer, landingsregler,sundhedsforskrifter, bemandingsregler, udbyg-ning af fiskeriflåden) under fiskerisektoren,selv om de i denne betænkning er behandlet inogle af de øvrige kapitler.

Med udvidelsen af fiskerigrænserne til 200sømil er reguleringen af fiskeri inden forfiskeriterritoriet i meget betydelig grad blevetgenstand for international regulering. Der ersåledes behov for årlige internationale aftalerom fangstmængder og om fordelingen af kvo-ter for den overvejende del af fiskebestandeneomkring Grønland, som er fælles for fiskeri-territoriet: ved Grønland og nabolandenes fi-skeriterritorier. Der er endvidere pligt til forkyststaten at tillade andre landes fiskere atfange de fisk-, som kyststatens egne fiskere ikkekan fiske. I kraft af EF-reglerne afgøresspørgsmålet om kvoter og fredning samt andrebeskyttelsesforanstaltninger og kontrolforan-staltninger i vidt omfang af EF's Ministerråd.De særordninger for Grønland i EF, som manfra grønlandsk side har fremlagt, har forfiskeriets vedkommende som hovedsigte atsikre det grønlandske fiskerierhvervs udvik-ling og at muliggøre, at et kommende hjem-mestyres synspunkter kan blive tilgodeset iEF's Ministerråd.

47

b. Jagt, landbrug og renavl. Jagt, landbrug(fåreavl) og renavl er omfattet af det føl-gende afsnit om fredning, kapitel XI om er-hvervsforhold, samt af afsnit (7) nedenforom landsplanlægning (arealanvendelseslo-ven). Af disse afsnit fremgår, at kompeten-cen til at regulere disse områder efter kom-missionens opfattelse vil kunne overføres tilhjemmestyret.

(6) Fredning

a. Fredning i relation til erhvervsmæssigfangst, fiskeri og jagt. I Grønland har danskestatsborgere med fast bopæl i landet adgangtil at drive jagt, fangst og fiskeri overalt pådet grønlandske land- og søterritorium. Prin-cippet om den frie adgang til disse aktivitetergælder såvel erhvervsmæssig som ikke-er-hvervsmæssig fangst, fiskeri og jagt.

Den frie tilegnelsesret er uden tilknytningtil privat ejendomsret og ikke begrænset vednogen lokal foranstaltning, der tager sigte påat forbeholde et vist opland for visse boplads-eller bysamfund.

På området gælder lov nr. 72 af 29. marts1957 om jagt og ferskvandsfisken i Grønlandsamt lov for Grønland nr. 143 af 13. juni1973 om erhvervsmæssig fiskeri, fangst ogjagt.

Begrænsningerne i den principielt frie til-egnelsesret findes i form af bestemmelser, dertager sigte på landskabs- og dyrefredning.Ved fredningslov nr. 266 af 22. maj 1974 ersåledes hele den nordøstlige del af Grønlandudlagt som nationalpark med forbud modenhver form for fangst, fisken og jagt, med-mindre særlig tilladelse foreligger fra Ministe-riet for Grønland, jfr. om fredningsloven iøvrigt afsnit b. Herudover findes et megetstort antal kommunalt besluttede frednings-bestemmelser og reguleringer med det formålud fra særlige lokale forudsætninger at op-retholde et rimeligt grundlag for den lokaltetablerede fangst virksomhed.

Ifølge 1973-loven om erhvervsmæssigfangst, fiskeri og jagt i Grønland kan ministe-ren fastsætte regler om fredning af visse dyre-og fiskearter. Efter ministerens bemyndigelse

kan disse regler dog fastsættes af landsrådeteller for den enkelte kommunes vedkommen-de af den pågældende kommunalbestyrelse.

Det princip, der herefter har grundfæstetsig, er, at fredningsbestemmelser vedrørendedyr for hele Grønlands vedkommende betrag-tes som et landsrådsanliggende. Med bistandaf bl.a. ministeriets dyrebiologisk sagkyndigeudfærdiges reglerne som landsrådsvedtægter,der stadfæstes af ministeren for Grønland. Deaf landsrådet vedtagne og af ministeren stad-fæstede vedtægter suppleres som nævnt stadigi udstrakt grad af kommunale vedtægter ombåde område- og dyrefredning med udspring ilokalt afgrænsede interesser i en regulering afganske bestemt afgrænsede forhold. (Eksem-pelvis kan nævnes kommunale forbud modfærdsel pr. motorbåd i visse afgrænsede om-råder på bestemte tider af året af hensyn tilyngletider m.v.).

Visse områder af den grønlandske dyre-biologi har pådraget sig international inter-esse i sammenhæng med de igangværende,verdensomfattende bestræbelser i retning af atbevare de endnu ikke nedlagte eksemplarer afstørre rovdyr- og fuglearter. For Grønlandsvedkommende har interessen på landjordenisær samlet sig om isbjørnen og de grønland-ske rovfuglearter. En med henblik på regule-ring af international handel med udryddel-sestruede dyrearter indgået konvention(Washington-konventionen af 1973) medta-ger netop disse grønlandske dyrearter. Kon-ventionen er ratificeret af Danmark i 1977.

Det er karakteristisk, at der ved konventio-nen ikke gøres indgreb i den grønlandske be-folknings traditionelle adgang til jagt ogfangst. Mulighederne herfor opretholdes ifuldt omfang og hermed også, for isbjørnensvedkommende, adgangen til indhandling afskind til Den kgl. grønlandske Handel for vi-deresalg i det internationale marked. I desom nationalpark udlagte områder i Nord-østgrønland genfindes det samme princip,idet den grønlandske fangerbefolkning fortsatkan udøve traditionel jagt ved traditionellemetoder i området, bortset fra jagt på is-bjørnen.

I en kommende hjemmestyreordning må

48

princippet vedrørende de levende ressourcerpå landjorden i Grønland formentlig bestå ien fortsættelse af det hidtil knæsatte princip:

Regler, der fastsattes vedrørende befolk-ningens udøvelse af jagt, fangst og fiskeri,specielt de begrænsninger, som måtte vise signødvendige i henseende til den principielt frietilegnelsesret for disse naturrigdomme, måopleves af befolkningen selv som grundet iforhold, der er forenelige med den grønland-ske befolknings egne ønsker og tarv, og derforfastsættes af befolkningens egne valgte repræ-sentanter.

Det må derimod være rigsmyndighedernesopgave at optræde udadtil også i spørgsmål afden her behandlede art, men princippet omden grønlandske befolknings »reserverede do-mæne« tilsiger, at de internationale relationerpå dette område varetages i nøje samarbejdemed hjemmestyret og på grundlag af de afhjemmestyrets politiske repræsentanter tilken-degivne holdninger og ønsker.

b. Fredning i øvrigt. I henhold til L 266 1974om fredning kan der ske fredning af fortids-minder og fund, ligesom der kan foretagesfredning af plante- og dyrearter og i forbin-delse hermed fredning af ubeboede områderog lokaliteter, hvor nyplantning eller udsæt-telse af dyreyngel påtænkes eller er sket. End-videre kan der ske fredning af områder, der eraf særlig værdi eller væsentlig interesse udfra et videnskabeligt, undervisningsmæssigteller historisk synspunkt. Bygninger, der er afhistorisk værdi, kan tillige fredes.

Den kompetente myndighed vedrørendefredning af plante- og dyrearter er ministerenfor Grønland, som endvidere kan frede ube-boede områder og lokaliteter, hvor nyplant-ninger og udsættelse af dyreyngel påtænkeseller er sket. Den kompetente myndighed ved-rørende fredning af fortidsminder og fund errigsantikvaren, (for visse funds vedkommen-de: botanisk/zoologisk/mineralogisk mu-seum), hvis afgørelse kan ankes til ministerenfor Grønland. Den øvrige fredning er henlagttil landshøvdingen, som forinden afgørelsetræffes skal forelægge fredningssagerne forlandsrådet; også disse sager kan ankes til mi-

nisteren. Regler om ophold, færdsel m.v. inationalparken fastsættes af ministeren.

c. Konklusion. Som det fremgår af a. og b.har de grønlandske myndigheder på såvel lo-kalt som centralt plan allerede en vis kompe-tence med hensyn til fredning. Området somhelhed er af en sådan karakter, at intet talermod at overføre kompetencen til hjemmesty-ret og at anføre området på bilagslisten. Kom-petencen må dog selvsagt udøves på en sådanmåde, at det ikke er til hinder for, at der træf-fes aftaler i henhold til § 8 i forslaget tilhjemmestyrelov eller træffes bestemmelser in-den for rammerne af sådanne aftaler.

Området foreslås overført til selvfinansie-ring, idet der kun er tale om en mindre stats-bevilling.

Det skal tilføjes, at der også efter områdetsovergang til hjemmestyre bør være mulighedfor, således som det også er tilfældet efter dengældende lov, at hjemmestyret kan benytte sigaf sagkyndig ekspertise i Danmark. Aftaleherom må i givet fald træffes mellem hjem-mestyret og de pågældende videnskabeligeinstitutioner m.v.

(7) Landsplanlægning

Efter den gældende ordning, som er fastlagtved L 248 af 8. juni 1977 (Lov for Grønlandom arealanvendelse, byudvikling og bebyggel-se) påhviler det ministeren for Grønland isamarbejde med det ved loven institueredelandsplanudvalg1 at tilvejebringe en landsom-fattende planlægning for Grønland. Lands-planlægningen skal ifølge den gældende lovgennemføres ved fastsættelse af hovedret-ningslinier for1) fordeling af byområder,2) omfanget og beliggenheden af større tra-

1. Består af en formand, der udpeges af Grønlandslandsråd, og 4 andre medlemmer, hvoraf 2 med-lemmer udpeges af Grønlands landsråd, 1 med-lem udpeges af De grønlandske kommuners Lands-forening og 1 medlem udpeges af ministeren forGrønland.

4. Grønland i. bind 49

fikanlæg og andre tekniske anlæg, for-svarsanlæg og videnskabelige anlæg,

3) omfanget og beliggenheden af større er-hvervsvirksomheder, herunder virksomhe-der til råstofudnyttelse og anlæg m.m. tilbetjening af disse virksomheder, der liggeruden for koncessionsområderne,

4) beliggenheden af offentlige institutioner,der betjener mere end én kommune, og

5) størrelsen og beliggenheden af naturpar-ker, dyrkningsområder og områder til tu-rist- og fritidsformål.

Kommissionen ser ingen hindring for, atkompetencen vedrørende landsplanlægningoverføres til hjemmestyret. Det skal hervedunderstreges, at landsplanlægningen må ses isammenhæng med investeringsplanlægningen(jfr. kap. XIV, afsnit B) og koordineres meddenne.

Da området endvidere må ses i sammen-hæng med arealanvendelsesloven som helhed,bør der, inden området overføres, ske en nær-mere gennemgang af loven som helhed, såle-des at der kan tages stilling til, hvilke af de iloven omhandlede områder der yderligerekan overføres til hjemmestyret (i medfør af§ 7 i udkastet til hjemmestyrelov).

Det er ved ovenstående forudsat, at detprincip, der er fastslået i arealanvendelses-lovens § 8 - hvorefter loven ikke berører ad-gangen til at meddele tilladelser og bevillingeri henhold til lov om mineralske råstoffer iGrønland - opretholdes, dog således at dennebeføjelse skal udøves inden for rammerne afden i udkastet til hjemmestyrelov foreslåedefælles beslutningskompetence.

(8) Nærings- og konkurrencelovgivning

I det følgende er kort gennemgået de regler,som i gængs forstand henregnes til nærings-og konkurrenceretten, og som gælder for detoffentliges indgriben til regulering af er-hvervslivet. Udenfor holdes således de love,der omhandler selskabsforhold og enerettig-heder, samt love, der regulerer arbejdsfor-hold, fiskeri samt sønæring.

a. Næringslovgivning. Næringsloven af 8. juni1966 er sat i kraft for Grønland ved anord-

ning af 12. november 1966. Ved ikraftsættel-sen foretoges følgende væsentlige afvigelser fraden danske lov: Som betingelse for at få næ-ringsbrev i Grønland kræves for enkeltperso-ner, at vedkommende har fast bopæl i Grøn-land og har haft det i de sidste seks måneder,og for selskaber, at direktørerne og flertalletaf bestyrelsesmedlemmerne opfylder dennebopælsbetingelse.

Næringsloven af 1966 er opretholdt forGrønlands vedkommende, efter at der i Dan-mark er udstedt ny næringslov nr. 601 af 10.december 1975. Efter den nye danske lov kræ-ves ikke længere næringsbrev til handel, hånd-værk og industri samt speditør- og vogn-mandsvirksomhed, men kun en anmeldelsetil et centralt register.

Der er således ikke i øjeblikket retsenhedmellem Danmark og Grønland på dette om-råde.

Efter den nugældende grønlandske nærings-lov udstedes næringsbrev af politimesterenmed rekurs til handelsministeren. Nærings-brevet gælder for politikredsen, d.v.s. heleGrønland. Endvidere er der tillagt handels-ministeren dispensationsbeføj eiser i henholdtil loven. I praksis høres Ministeriet for Grøn-land, før en dispensation meddeles.

Ved Danmarks og Grønlands indtræden iEF godkendtes (jfr. protokol nr. 4 til tiltræ-delsesakten) den særlige grønlandske bopæls-betingelse for opnåelse af næringsbrev.

Landsrådet har fremsat ønske om en æn-dret næringslov, som i højere grad tilsikrernæringerne for personer med fast tilknytningtil det grønlandske samfund, herunder bl.a. etønske om to års fast bopæl i Grønland sombetingelse for næringsbrev.

En selvstændig lovgivningskompetence ihjemmestyrets regie på næringsrettens områ-de vil under et EF-medlemskab være bundetaf de - evt. udvidede - særordninger, der i såhenseende opnås i EF inden for rammerne afmedlemskabet ved de kommende forhandlin-ger herom i 1978.

Nationalt vil hjemmestyret i denne lovgiv-ning være bundet af den almindelige i rigetgældende retsgrundsætning om fri og ligeadgang til erhverv.

50

Med disse to begrænsninger ses der ikke atvære hindringer for, at lovgivningskompeten-cen og forvaltningen af næringsretten kanovergå til hjemmestyret.

Parallelt med næringsloven gælder lov nr.121 af 25. marts 1970 om restaurations- oghotelvirksomhed m.v. som ikraftsat for Grøn-land ved anordning nr. 149 af 26. marts 1973,hvorefter også disse næringer kræver nærings-brev, for hvis udstedelse den særlige betingelseom bopæl i Grønland skal være opfyldt.

Den danske lovs regler om alkoholbevillinger i Grønland udskilt til den særlige lov omsalg og servering af stærke drikke, lov nr. 99af 16. februar 1973.

Andre næringer reguleret ved anden lovgiv-ning omtales ikke her. Der tænkes her påfiskerierhvervet og liberale erhverv, såsom læ-ger, ingeniører, revisorer og advokater.

b. Konkurrencelovgivning. Lov om uretmæs-sig konkurrence og varebetegnelse, lovbe-kendtgørelse nr. 145 af 1. maj 1959. Lovens§§ 1-4 og 9-18 er sat i kraft for Grønland vedlov af 16. marts 1960. (Bestemmelser om sæ-sonudsalg 1 eller 2 gange om året på bestemtetider er herved ikke medtaget for Grønlandsvedkommende).

Loven opbygger en etik for »redelig forret -ningsskik« og yder derved erhvervslivet denbeskyttelse, som ligger i at fastslå, at man ikkeved udbud af varer må vildlede forbrugernemed hensyn til varernes beskaffenhed. Lovenadministreres af domstolene.

Loven er i Danmark nu afløst af lov nr. 297af 14. juni 1974 om markedsføring, som i ho-vedtræk viderefører ovennævnte konkurrence-principper, men herudover instituerer forbru-gerombudsmanden og hjemler adgang forhandelsministeren til at fastsætte bestemmel-ser om mærkning og emballering i detailsalg.

Loven om markedsføring er ikke sat i kraftfor Grønland, hvor lov om uretmæssig kon-kurrence fortsat gælder.

Lov nr.102 af 31.marts 1955 om tilsyn medmonopoler og konkurrencebegrænsninger.

Loven gælder for Grønland, anordning af29. november 1955.

Loven har til formål gennem offentligt til-

.i*

syn med monopoler og konkurrencebegræns-ninger at forhindre urimelige priser og forret-ningsbetingelser samt at sikre de bedst muligevilkår for den frie erhvervsudøvelse.

I henhold til lov nr. 505 af 29. november1972, som er gældende for Grønland, ydermonopoltilsynet bistand til EF-kommissionenmed hensyn til kontrollen med EF's forord-ninger om monopoler og konkurrencebegræns-ninger. Disse forordninger forbyder konkur-renceindskrænkende aftaler o.l. mellem virk-somheder, der kan påvirke handelen mellemmedlemslandene. Endvidere forbydes en ellerflere virksomheders misbrug af dominerendestilling på fællesmarkedet eller en væsentligdel deraf.

Lov om priser og avancer, lov nr. 59 af 15.februar 1974 som ændret ved lov nr. 415 af20. august 1976, gælder ikke for Grønland.

Som et supplement til monopolloven givesder ved denne lov monopoltilsynet forskelligemuligheder for indgreb i prisdannelsen.

Lov om begrænsning af udbytter og veder-lag m.v., lov nr.414 af 2O.august 1976, gæl-der ikke for Grønland.

Lovgivning af denne art tager særligt sigtepå at regulere indkomstudviklingen i Dan-mark og er ikke blevet sat i kraft for Grøn-land på grund af Grønlands adskilte ind-komststruktur.

Lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation.Loven gælder ikke for Grønland, men fin-

der anvendelse, når tilbudgivning på grøn-landske arbejder sker i Danmark. Licitations-lovens ikraftsættelse har været vanskeliggjortaf, at omkostningsniveauet for grønlandske ogdanske virksomheder er forskelligt, således atkonkurrencevilkårene mellem disse virksomhe-der er ulige.

Under EF-medlemskab skal EF's regler forindgåelse af offentlige bygge- og anlægskon-trakter følges, således at projekter over en visstørrelse skal udbydes i EF ved bekendtgørelsei EF-Tidende.

Lov om butikstid, lov nr.218 af 28.april1976, er ikke sat i kraft i Grønland, ligesomtidligere lukkelove heller ikke er blevet det.

I henhold til lov om salg og servering afstærke drikke § 20 kan Grønlands landsråd

51

bestemme, at salg og servering af stærke drik-ke ikke må finde sted uden for nærmere an-givne tidsrum. Bestemmelser herom gives vedlandsrådsvedtægt. Kompetence til at fastsættelukketiderne er således for dette begrænsedeområde udtrykkeligt henlagt til landsrådet.

Lov om butikstid er i Danmark blevet tilud fra samordnede hensyn til 1) forbrugernesrimelige betjening, 2) butikspersonalets ar-bejdstid og 3) butiksindehavernes interesse irimelige arbejdsvilkår; en fast butikstid ud-gør et konkurrenceregulerende element, der-ved at butikstiden ikke kan benyttes som etmiddel i konkurrencen om kunderne.

Disse hensyn, som formentlig også vil skullevaretages ved en særlig, generel lukkelovgiv-ning for Grønland vil med den nugældendestruktur i detailhandelen i Grønland ikke nød-vendigvis føre til bestemmelser, der helt sva-rer til den danske lov. Der synes ikke at væresærlige hensyn, der taler imod, at lovgiv-ningskompetencen på dette område overførestil hjemmestyret.

Kontrol med en lukkelovgivning i Grønlandmåtte formentlig påhvile politiet, og admini-strationen af tildeling af særlige tilladelser -afhængig af lovgivningens indhold - måtte

formentlig påhvile kommunalbestyrelserne.Fælles for den her omhandlede konkurren-

celovgivning, bortset fra lukkelovgivningen,som varetager flere forskellige interesser, synesdet at være, at den tilstræber og yder beskyt-telse for fri og lige konkurrence.

Kommissionen finder ikke, at der er afgø-rende hensyn, som taler imod, at kompetencentil at regulere konkurrenceforholdene kanovergå til hjemmestyret.

c. Konklusion. Kommissionen er, under hen-visning til, hvad der er anført under a. og b.,gået ind for, at der på bilagslisten til hjemme-styreloven som et særligt punkt anføres »Næ-rings- • og konkurrencelovgivning, herunderogså lovgivning om restaurations- og hotel-virksomhed, regler om alkoholholdige drikkesamt regler om lukketid«.

Der vil på disse områder ikke være behovfor ydelse af tilskud, og områderne vil derforkunne overgå efter § 4 i forslaget til hjemme-styrelov, men der må forinden træffes nær-mere aftale med danske myndigheder, om dis-ses eventuelle fortsatte bistand (jfr. f.eks., atnæringsbreve under den gældende ordningudstedes af politimesteren).

B. Tilskudsfinansierede områder

1. Egnede områderKommissionen har som omtalt i kapitel III,afsnit A, i sit arbejde gjort den forudsætning,at kapitaloverførslen fra Danmark bør opret-holdes også efter indførelse af hjemmestyre,og at kapitaloverførsel bør kunne ske også tilområder, som overgår til hjemmestyret.

Ud fra denne forudsætning er det fore-slået, at der skal kunne ydes statstilskud (fast-sat med udgangspunkt i statens hidtidige ud-gifter) til opgaver, som overtages fra staten.

Denne fremgangsmåde er foreslået anvendtfor en række opgaver, der falder ind underpunkterne (4) og (9)-(11).

Mere konkret drejer det sig om følgendeopgaver:

(4) Folkekirken og de fra folkekirken afvi-gende trossamfund

(9) Sociale forhold, herunder såvel social-væsenet i Grønland som bistandsvirk-somhed for grønlændere i Danmark

(10) Arbejdsmarkedsforhold(11) Undervisning og kultur

Herunder:den grønlandske skole,erhvervsuddannelsen i Grønland,Grønlands Radio,fritidsvirksomhed (fritidsundervisning m.v.),det grønlandske biblioteksvæsen,Grønlands Oplysningsforbund (GOF),tilskud til kulturelle og sociale formål,

52

Atuagagdliutit/Grønlandsposten (A/G),bogtrykkeriet i Godthåb.

Disse opgaver er af kommissionen fundet eg-nede til fra hjemmestyrets indførelse eller ef-ter en kortere overgangsperiode at overgå tilhjemmestyre.

Kommissionen har ved denne udvælgelseaf områder lagt vægt på, at der er tale omopgaver, som i høj grad præger den fast-boende befolknings hverdag, som for social-væsenets vedkommende allerede næsten fuldtud er hjemmestyret, og som i øvrigt for dekulturelle opgavers vedkommende vil værevæsentlige i den grønlandske befolknings be-stræbelser på at realisere det ønske om atstyrke og udbygge egen identitet, som er bag-grunden for ønsket om hjemmestyre. Hvadspecielt kirken angår, har kommissionen end-videre fundet det væsentligt, at man gennemoverførelse til hjemmestyre kan fremme enfolkelig og kirkelig udvikling, der kan førefrem til øget medansvar for de grønlandskemenigheder både åndeligt og administrativt.

Kommissionen skal specielt vedrørende bi-standsvirksomhed for grønlændere i Danmarkanføre, at denne opgave — som er nærmereomtalt i del 7 - er foreslået fuldt ud over-taget pr. 1. januar 1981. Overgangen af op-gaven er forudsat at måtte ske samlet. Detteindebærer, at eksempelvis bistandsvirksomhedvedrørende skoleelever i Danmark ikke over-går sammen med skolevæsenet, hvis dette fragrønlandsk side ønskes overtaget inden bi-standsvirksomheden.

Vedrørende området arbejdsmarkedsfor-hold skal anføres, at kommissionen går indfor, at kompetencen vedrørende den arbejds-retlige regulering skal kunne overgå til hjem-mestyret, men ikke har anset det for sin op-gave at tage stilling til, hvorvidt der i for-bindelse med hjemmestyrets indførelse skalske ændringer i den eksisterende arbejdsret-lige tilstand. En kort beskrivelse af arbejds-markedsforholdene i Grønland er i øvrigt gi-vet i kapitel XV, afsnit B.

Endelig skal vedrørende erhvervsuddannel-sen anføres, at dette område er foreslåetoverført senest 1.januar 1981, men at kom-

missionen her kan gå ind for en trinvis over-gang inden for den angivne tidsramme for såvidt angår læreruddannelsen og den social-pædagogiske uddannelse i Grønland, som un-der de eksisterende ordninger er så snævertintegreret med henholdsvis skolevæsenet ogsocialvæsenet, at det er mest hensigtsmæssigt,at de overtages samtidig med disse. Der hen-vises i øvrigt om erhvervsuddannelsen til del 7.

2. Overførslen (delegationen) af regelfastsæt-tende og administrativ myndighed på til-skudsf inansierede områder

På såvel selvfinansierede som tilskudsfinan-sierede områder overgår både den regelfast-sættende og den administrative myndighed tilhjemmestyret i henhold til lov, men delega-tionen må som ligeledes omtalt i kapitel III,afsnit A, på de tilskudsfinansierede områderske på en anden måde end på selvfinansiere-de områder, nemlig ved særlige bemyndigel-seslove, givet af folketinget for hvert enkeltområde.

Forslag til bemyndigelseslove for opgaverunder (4) samt (9)-( l l ) i det foregående af-snit nævnte områder er givet i Anneks 4-11.

Som det fremgår af Anneks 4-11, udgør denenkelte bemyndigelseslov alene en ramme iform af nogle få hovedprincipper for det på-gældende område, men overlader i øvrigt dennærmere regelfastsættelse, herunder også fast-sættelsen af den interne styrelse (afgrænsningaf henholdsvis hjemmestyrets og kommuner-nes ansvarsområde m.v.), samt forvaltningentil hjemmestyret.

Bemyndigelseslovene skal som nævnt givesaf folketinget, og kommissionen foreslår, atdette sker samtidig med vedtagelsen af hjem-mestyreloven, men således at det i hver en-kelt bemyndigelseslov fastsættes, at loven træ-der i kraft efter ministeren for Grønlandsnærmere bestemmelse.

Der er navnlig 2 begrundelser for, at kom-missionen foreslår denne fremgangsmåde:

a) Herved sikres mulighed for en gradvisoverførsel af opgaver, idet den konkreteikraftsættelse overlades til ministeren, så-

53

ledes at overforsien inden for rammerneaf den foreslåede tidsplan kan ske i entakt, som nærmere må aftales med hjem-mestyret.

b) Samtidig sikres, at folketinget får over-blik over, på hvilke områder og med hvil-ke belob ydelse af tilskud (eller rettere:konvertering af statslige udgifter til til-skud til hjemmestyret) kan blive aktuelpå kortere sigt.

De samlede årlige statsudgifter til drift (ogdriftstilskud) af de under (4) samt (9)-(11) idet foregående afsnit nævnte opgaver udgorifolge FL 1977-78 i alt ca. 295 mill. kr. (af-rundet og delvis skonnet tal). En nærmerespecifikation er givet i del 6, hvor der ligeledeser stillet forslag til udformningen af statstil-skud og til, hvorledes anlægsudgifter på over-tagne områder skal finansieres.

3. De interne grønlandske ordninger på til-skudsfinansierede områder

Som det fremgår af forslagene til bemyndi-gelseslove, overlades - inden for rammerneaf bemyndigelseslovene - fastsættelsen af reg-ler om, hvad det her er valgt at kalde »inter-ne grønlandske ordninger« på de tilskudsfi-nansierede områder, til hjemmestyret. End-

videre overgår forvaltningen af områdernetil hjemmestyret.

De interne grønlandske ordninger, som skalreguleres ved landstingsforordninger m.v., erder mere detaljeret redegjort for i del 7. Derskal dog her kort redegøres for enkelte vig-tigere ændringer i sammensætningen af destyrende organer på tilskudsfinansierede om-råder, idet disse bl.a. medfører konsekvenserfor den hidtidige statslige repræsentation.

Under de hidtil gældende ordninger forden grønlandske skole, Grønlands Radio ogde øvrige områder, der er nævnt i afsnit 1,er den centrale ledelse i Grønland henlagt tilsærlige direktioner m.v., hvori staten er re-præsenteret, eksempelvis er landshövdingenformand for skoledirektionen.

Forslagene vedrørende de interne grøn-landske ordninger indebærer, at den centraleadministrative ledelse overgår til hjemmesty-ret og direktioner m.v. under dette. Det erderfor fundet principielt rigtigt, at staten ik-ke bliver repræsenteret i disse organer. Doger foreslået, at hjemmestyret skal kunne til-kalde (evt. tilforordne) statslige repræsen-tanter til at deltage i møder i direktioner m.v.

Der er som en yderligere ændring stilletforslag om repræsentation af de grønlandskekommuner i direktioner m.v., jfr. del 7.

Kapitel XI. Erhvervsforhold

Kommissionen har fundet, at de traditionellegrønlandske erhverv, erhvervsstøtte og er-hvervsudvikling bør betragtes i sammenhæng,og at overførslen af ansvaret for disse om-

råder til hjemmestyret, der er omfattet afpunkt 12 på bilagslisten, derfor må betragtessom en helhed. Det er derfor valgt at samlebehandlingen af disse områder i dette afsnit.

A. Forslag om overførsel af ansvaret for de traditionelle grønlandskeerhverv

1. IndledningUd fra det synspunkt, at et grønlandsk hjem-mestyre uden ansvar/medansvar også for detraditionelle grønlandske erhverv ikke villehave et tilstrækkeligt reelt indhold har kom-

missionen overvejet, hvorledes ansvaret forerhvervsområderne fiskeri, fangst og fåreavlkan overføres til hjemmestyret.

Da størstedelen af de til disse erhverv knyt-tede produktionsanlæg m.v. i dag ejes af sta-

54

ten og drives af KGH, har kommissionenment, at der først og fremmest bør tages stil-ling til, om de under KGH hørende funktio-ner vedrørende disse erhverv kan udskillesfra KGH og henlægges til hjemmestyret, el-ler om hjemmestyret eventuelt bør overtageansvaret for KGH i dens helhed.

Kommissionen har fundet, at der i førsteomgang bør ske en udskillelse af disse er-hvervsområder fra KGH, og der er på dennebaggrund i det følgende redegjort nærmerefor, hvorledes den del af den grønlandskeproduktionssektor, der i dag drives af KGH,kan overføres til hjemmestyre i løbet af enkortere årrække.

Ovennævnte forslag udelukker ikke, at og-så KGH's øvrige områder, først og fremmestvareforsynings- og intern trafikvirksomhed,på et lidt senere tidspunkt overgår til hjem-mestyre. Kommissionen finder tværtimod, atder, efter at produktionsområdets overførseler gennemført, bør ske en overførsel ogsåaf de øvrige områder under KGH, jfr. ka-pitel XIII.

Om tidligere undersøgelser af disse spørgs-mål henvises til betænkning fra arbejdsgrup-pen vedrørende KGH's fremtid af december1971, samt betænkning fra udvalget vedrø-rende KGH af maj 1977.

Som et alternativ til den her skitserede løs-ning er som bilag 19 medtaget et forslag fraKGH om en overtagelse af ansvaret forKGH's samlede virksomhed.

2. Overførsel af KGH's produktionsvirksom-hed til hjemmestyre

a. Begrundelse for forslaget. Ved sin vurde-ring af, i hvilket omfang KGH's nuværendevirksomhed bør overgå til hjemmestyre, harkommissionen lagt vægt på, at der i løbet afen kortere overgangsperiode bør sikres en be-tydelig forøgelse af det grønlandske politiskeog økonomiske ansvar for beslutningsproces-sen inden for erhvervssektoren, og at der idenne periode må udfoldes bestræbelser forat uddanne grønlandske medarbejdere til va-retagelse af de funktioner, der efterhåndenskal overføres.

Man finder, at denne målsætning opfyldesbedst ved, at hjemmestyret får øget ansvarfor produktionssektoren, der er den sektor iGrønland, der beskæftiger størsteparten afden grønlandske arbejdskraft. Samtidig mådet dog påpeges, at netop denne sektor ersærlig karakteriseret ved sit behov for eks-pertbistand, hvilket kan give anledning tilsærlige personalemæssige problemer, der vilblive behandlet i det følgende.

En udflytning af denne sektor til Grønlandvil i forhold til en udflytning af hele KGHvære en mere overkommelig opgave, og detmå forventes, at udflytningen vil give pro-duktionsledelsen bedre kontakt til grønland-ske instanser samt fremme den grønlandskebefolknings forståelse for erhvervslivets pro-blemer.

Det er klart, at det er en nødvendig forud-sætning for hjemmestyrets overtagelse af an-svaret for denne sektor, at hjemmestyret og-så deltager i risikoen for de økonomiske sving-ninger, der specielt er knyttet til overtagelsenaf netop disse opgaver, og som ikke alenehidrører fra trufne beslutninger, men ogsåfra de hurtigt skiftende konjunkturer på ver-densmarkedet. Da erfaringen viser, at de øko-nomiske svingninger kan være temmelig kraf-tige, bør der tages højde herfor i forbindelsemed det senere foreslåede tilskudssystem.

Endelig skal understreges, at kommissio-nens forslag, som det vil fremgå af det føl-gende, foreslås fuldt gennemført ved udgan-gen af en 5-årig periode regnet fra hjemme-styrets indførelse. Forslaget koncentrerer sigderfor i højere grad end de forslag, hvis rea-lisering forudsættes fuldt gennemført umid-delbart i forbindelse med hjemmestyrets indfø-relse eller i løbet af en kortvarig overgangs-periode, om hovedlinier og hovedprincipper,som må udmøntes i mere konkrete detaljer ogplaner under overgangsperiodens forløb ogunder hensyntagen til udviklingen i erhverve-nes vilkår i 5-årsperioden.

b. Samlet overdragelse af produktions- ogsalgsvirksomheden. Kommissionen har over-vejet, om en stykkevis overdragelse af de en-kelte dele i KGH's nuværende aktivitet og

55

funktioner inden for produktions- og salgs-området kunne foretages som led i en grad-vis forogelse af den grønlandske indflydelsepå området. Da produktionsvirksomheden,herunder salgsvirksomheden, i dag styres somen helhed, og da beslutninger inden for en-keltområder i denne virksomhed altid vil fåbetydelige konsekvenser for andre dele afhelheden, må der lægges betydelig vægt påat bevare en sammenhæng i processen i for-bindelse med overgangen til hjemmestyre.Det skal dog i den forbindelse understreges,at der her kun er taget stilling til kompeten-ce- og ledelsesansvar ved overgangen, og atder intet er til hinder for, at hjemmestyretselv vælger at organisere virksomheden på enanden måde, f.eks. ved at lade funktionerneovergå helt eller delvis til det private er-hvervsliv.

Såfremt produktionsområdet skal overførestil hjemmestyre, er det følgelig kommissio-nens opfattelse, at dette må ske samlet. Detforeslås derfor, at der sker en fuldstændigoverdragelse af alle KGH's aktiviteter påproduktionsområdet, og at hjemmestyret prin-cipielt overtager alle KGH's herunder hø-rende funktioner. Da opbygning af en heltny landsdækkende produktionsorganisationmå anses for at blive for kostbar, foreslås detdog, at der træffes nærmere aftale mellemlandsstyret og KGH om en ordning, hvorefterKGH's fællesadministration indtil videre kanbenyttes som serviceorgan i byer og bygderi det omfang, dette er mest praktisk forhjemmestyret, hvilket må anses for specieltat være tilfældet med kasse- og regnskabs-funktionen og med hensyn til bygdernes ind-handling og produktionsvirksomhed. En så-dan fremgangsmåde synes at harmonere med,at hjemmestyret på længere sigt overtagerogså KGH's øvrige funktioner, hvilket kantale for at give mulighed for, at et fællesadministrationsapparat opretholdes, såledesat det på et senere tidspunkt med de for-nødne tilpasninger kan overgå sammen medde resterende KGH-funktioner. Det forud-sættes derfor, at hjemmestyret senest 3 år ef-ter hjemmestyrets indførelse udarbejder ensamlet plan for overtagelse af KGH's samt-

lige funktioner, således at det af denne planfremgår, hvornår produktionsområdet over-tages inden for den 5-årige periode, samthvornår og i hvilket omfang de øvrige funk-tioner overtages. Dette er nødvendigt ikkeblot for den fysiske planlægning, men ogsåaf hensyn til KGH's personale, der har et ri-meligt krav på at kende tidsforløbet for or-ganisationens fremtidige udvikling.

c. Hjemmestyrets overtagelse af produktions-apparatet. De faste anlæg, herunder statenstrawlere, foreslås overfort til hjemmestyreti lighed med, hvad der er foreslået vedrø-rende overdragelse af administrationsbygnin-ger, skoler m.v. Desuden overføres samtligerettigheder og forpligtelser over for tredie-mand vedrørende disse anlæg.

Da overdragelsen af faste aktiver, goodwill,varemærkerettigheder etc. foreslås at ske ve-derlagsfrit, må det forudsættes, at der medhjemmestyret indgås nærmere aftale om be-tingelserne for overdragelsen, herunder ved-rorende evt. indskrænkninger af hjemmesty-rets rådighedsret ved overdragelse af aktivertil trediemand, evt. vederlag i form af ud-stedelse af et statsligt rente- og afdragsfritlån, panteret for staten i visse aktiver m.v.

Den bogforte værdi for anlæggene bør op-lyses af hensyn til afskrivning af anlæggenemed henblik på nye investeringer, jfr. neden-lor under e.

For så vidt angår den til virksomhedenknyttede medarbejderstab, foreslås det, athjemmestyret af hensyn til kontinuiteten iarbejdet soger at overtage den faste stab afmedarbejdere knyttet til trawlere og fabriks-anlæg i Grönland såvel som den stab, der erknyttet til den centrale ledelse i Kobenhavn.

Der rejser sig her en række problemer i til-knytning såvel til bemandingen af den nu-værende organisation indtil overdragelsestids-punktet som til bemandingen af den nye or-ganisation efter overdragelsen.

På den ene side er det nødvendigt at sikreden nuværende organisation et rimeligt ar-bejdsklima ved at skabe tryghed for de an-satte i organisationen, medens hjemmestyretpå den anden side skal have en vis manøvre-

56

frihed i henseende til valg af medarbejdere.Samtidig må der sikres rimelige mulighederfor at bemande den nye organisation medkvalificerede medarbejdere. Kommissionenskal derfor anbefale, at man under overførsels-processens forløb er meget opmærksom på dis-se forhold og fra begyndelsen søger at tilrette-lægge personalepolitikken, således at der erden størst mulige grad af sikkerhed for, at dervil være den fornødne stab af teknikere m.fl.til rådighed for hjemmestyret.

Personalemæssige problemer af samme artgør sig gældende også på de øvrige områder,der påregnes overført til hjemmestyre, og denuværende ansatte under staten har et rime-ligt krav på, at deres stilling (økonomiske vil-kår, fortsat beskæftigelse m.v.) klargøres iforbindelse med den udredning af de admi-nistrative konsekvenser af hjemmestyrets ind-førelse, som skal finde sted i løbet af 1978.

d. Organisatorisk struktur for produktions-og salgsvirksomhed. Som den ovenfor un-der b. er nævnt, nødvendiggør den nære sam-menhæng mellem produktions- og salgsleddet,at hjemmestyret får mulighed for en samletoverordnet styring af disse virksomheder, så-ledes at evt. interessekonflikter mellem virk-somhederne begrænses mest muligt.

Det har været overvejet, om begge funk-tioner burde henlægges til en organisation ioffentlig regie eller til et nyt grønlandsk ak-tie- eller andelsselskab, evt. således at sel-skabsformen kun blev anvendt for en af virk-somhederne. Bl.a. på grund af de betydeligeunderskud, der fremkommer i selve produk-tionen, og som også må forventes i de nær-mest kommende år, må det dog anses for be-tænkeligt at organisere selve produktionsled-det som et privat selskab, idet selskabsformenmed de herskende økonomiske vilkår og detforventede konstante tilskudsbehov kan virkekunstig. Hertil kommer, at politiske beslut-ninger — især socialpolitiske overvejelser —vil skulle præge produktionen i mindst ligeså høj grad som rent kommercielle hensyn.Man er derfor af den opfattelse, at i hvertfald produktionen bør organiseres i offentligregie, og det foreslås, at det sker ved opret-

telse af et direktorat under hjemmestyret.For så vidt angår salgsorganisationen, har

man overvejet, om denne virksomhed i givetfald kunne etableres som et privat selskab,idet det må kunne forventes, at denne funk-tion kan hvile økonomisk i sig selv som en al-mindelig mæglervirksomhed i lighed med detfærøske »Fiskesøla«. Ud over at salgsvirksom-heden kan opfylde disse forudsætninger forat virke som et privat selskab, vil denne or-ganisationsform tillige kunne have den for-del, at private producenter i højere grad mo-tiveres til at afsætte deres produktion gen-nem salgsorganisationen evt. ved direkte del-tagelse i selskabet, som dermed vil kunne fådet præg af et centralt afsætningsorgan forgrønlandske produkter, som må anses for sær-deles ønskeligt.

Da det må erkendes, at produktion og salger to sider af samme sag og derfor må styressamlet, må det anses for betænkeligt reelt atadskille de to virksomheder fuldstændigt, idetinteressekonflikter i så fald vil kunne blivevanskelige at løse. Uanset valget af organisa-tionsform må det derfor sikres, at produk-tionsleddet får en betydelig indflydelse isalgsorganisationen, og der må i den forbin-delse lægges vægt på udarbejdelsen af enmålsætning for de to funktioners samarbejde.

Det foreslås derfor, at produktionen vare-tages af et organ i offentlig regie, og at dertil formålet under landsstyret etableres enselvstændig erhvervsdirektion eller et er-hvervsråd, der bistår den landsstyremand,der særligt skal varetage erhvervsområdet.Til udførelse af beslutninger oprettes et er-hvervsdirektorat, der som sagsområde vil fåde grønlandske erhvervsområder, og som føl-ge heraf også vi! få til opgave at varetageproduktionsområdets overførsel til hjemmesty-re. Der henvises til det som bilag 20 med-tagne forslag til funktionsplan.

For så vidt angår salgsarbejdet, må det væ-re op til hjemmestyret at afgøre, hvorledesdette skal organiseres. Én mulighed vil væreen organisation i offentlig regie. En anden mu-lighed vil være, at salgsarbejdet henlægges tilet nyoprettet aktieselskab eller andelsselskab,der efter almindelige forretningsmæssige prin-

57

cipper skal løse denne opgave mod provisioneller på anden måde. Selskabet må derforforventes at kunne hvile i sig selv. Dets be-styrelse må repræsentere de forskellige er-hvervsinteresser i produktionen, herunder deprivate producenter, og produktionsvirksom-hederne må som sagt sikres indflydelse, hvil-ket foreslås at ske ved, at landsstyret får over-draget aktierne (andelene) i selskabet, somdet derefter kan overdrage til de interesser,som ønskes repræsenteret i selskabet. Det mådog understreges, at salgsselskabet for atkunne betjene producenterne tilfredsstillende,må oparbejde sin egen selvstændige eksper-tise på produktionssiden. En vis risiko fordobbeltdækning må i den forbindelse påreg-nes, idet også produktionsorganisationen selv-sagt må være i stand til at bedømme udvik-lingen på markedet i almindelighed.

Under hensyn til den sammenhæng dereksisterer i en moderne virksomhed mellemproduktion og markedsføring, er det desudennødvendigt, at produktions- og salgsvirksom-hedens centrale ledelse har samme hoved-sæde.

Det forudsættes derfor, at såvel produk-tions- som salgs virksomhed en organiseres medhovedkontor i Godthåb. Specielt hvad angårsalgsorganisationen, er det et problem, i hvil-ket omfang flytning til Grønland vil vanske-liggøre den af konkurrencemæssige grundenødvendige føling med produktudviklingen,verdensmarkedet m.v. Det vil derfor udentvivl blive nødvendigt for hjemmestyret ogsalgsselskabet at lade en del af disse funktio-ner udføre fra Danmark, evt. således at deudføres gennem et egentligt filialkontor.

Den centrale ledelse af produktionen iGodthåb bør have til opgave at udføre dendaglige overliggende styring, koordineringsamt centrale regnskabsføring for fabrikker,øvrige indhandlings- og produktionsanlæg,trawlerdrift, samt styringen af de service-organer, der bistår produktonen i henhold tilsærlige aftaler (f. eks. KGH eller kæmner-væsenet). Det forudsættes således, at der un-der produktionsvirksomheden oprettes etregnskabskontor, der skal varetage de cen-trale regnskabsfunktioner og behandle de

regnskabsoplysninger, der fremkommer frade enkelte regnskabssektorer.

På lokalt plan foreslås ledelsen i de enkeltefabrikker ud over fabriksdriften at varetageden overordnede styring af indhandling ogproduktion i bygderne i den kommune ellerdet distrikt, hvor fabrikken ligger.

I distrikter uden fabrik må indhandling ogproduktion formentlig fortsat, efter overens-komst med hjemmestyret, varetages af KGH'shandelschefer og handelsforvaltere, der ogsåmå varetage de hertil knyttede regnskabs-mæssige funktioner. Gebyr for denne bistandmå fastsættes i overenskomsten mellem hjem-mestyret og KGH. Forslaget tilsigter princi-pielt at stille hjemmestyret frit med hensyntil brugen af KGH's bistand hertil. Kommis-sionen gør opmærksom på, at hjemmestyretved overvejelserne herom må tage stilling til,i hvilket omfang man føler behov for at op-retholde fællesadministrationen af hensyn tilhjemmestyrets senere overtagelse af andre op-gaver fra KGH.

De offentligt ejede trawlere bør som hidtilknyttes til bestemte byer og styres centralt fraproduktionsledelsen i Godthåb, der koordine-rer produktionsanlæggenes behov for råvare-tilførsler med trawlernes aktivitet.

For så vidt angår den lokale organisation,må det principielt være hjemmestyrets egenopgave til sin tid at fastlægge forholdet mel-lem central og lokal indflydelse på produk-tionen, herunder hvorvidt den kommunaleog lokale erhvervsmæssige indflydelse i drif-ten af de enkelte produktionsanlæg bør øges.

e. Produktionssektorens økonomi under enhjemmestyreordning. Efter en periode mednogenlunde balance i slutningen af 60'ernehar en ugunstig udvikling inden for produk-tionsområdet med hensyn til ressourcer, pri-ser og omkostninger medført, at KGH harfået et kraftigt voksende behov for tilskud iløbet af 70'erne. Denne ugunstige udviklinghar ikke været speciel for KGH, idet det ogsåhar været nødvendigt at indføre tilskud til deprivate producenter i Grønland.

Dersom produktionsaktiviteten skal kunneopretholdes i nogenlunde uændret omfang

58

efter produktionsområdets overgang til hjem-mestyreregie, må det på denne baggrund,medmindre de økonomiske vilkår inkl. res-sourceforholdene afgørende forbedres, ansesfor nødvendigt, at der fra staten ydes tilskudtil hjemmestyret til produktionen.

Målsætningen bør derfor være, at der vedoverdragelse til hjemmestyret af dispositions-beføjelser over produktionssektoren udformesen økonomisk ordning, som sikrer den størstmulige grad af selvstændigt økonomisk an-svar for hjemmestyret, samtidig med at dentager højde for den risiko, som staten hidtilhar været villig til at bære for denne sektorsskiftende økonomiske resultater. Inden fordisse rammer bør sigtet være at finde fremtil en ordning, som dels tilskynder til økono-misering, dels giver nogenlunde gode mulig-heder for at tilgodese de beskæftigelsesmæs-sige hensyn, som hidtil har været anset forvæsentlige fra dansk og grønlandsk side.

En bloktilskudsordning for drifts- og an-lægssiden som helhed vil principielt værebedst egnet til at opfylde denne målsætning.Da det imidlertid ud fra erfaringerne i desidste 10 til 20 år må forventes, at vilkårenefor fiskeriet og fiskeproduktionen i Grønlandogså i fremtiden vil kunne variere i betydeliggrad, finder kommissionen det ikke muligt påforhånd at afgøre, om en generel fast blok-tilskudsordning for en flerårig periode vilkunne dække hjemmestyrets tilskudsbehov påen tilfredsstillende måde.

Ved udformningen af en almindelig til-skudsordning vil det være nødvendigt at tagehensyn til, at hjemmestyret med produktions-områdets overtagelse samtidig overtager destatslige trawlere, hvis drift som følge af de-res størrelse og hidtidige opgaver har væretforbundet med problemer, herunder økono-miske, som afviger ret stærkt fra det øvrigegrønlandske fiskeris.

Endvidere vil det være nødvendigt at tagehensyn til, at tilskudsordningen ikke aleneskal kunne dække de af hjemmestyret over-tagne produktionsanlægs og trawleres specielletilskudsbehov, men også efter omstændighe-derne kunne tilgodese det tilskudsbehov, somprivatejede produktionsanlæg og fiskerfar-

tøjer vil kunne have under særlig vanske-lige forhold.

Under hensyn til disse forhold og til dehidtidige erfaringer foreslås som et alternativtil en bloktilskudsordning overvejet et systemfor tilskud fra Danmark til hjemmestyret ud-formet med udgangspunkt i følgende prin-cipper, idet det skal understreges, at prin-cipperne formentlig må tages op til revisioni lyset af de nærmest følgende års udviklingi erhvervets økonomiske vilkår:a) Fast årligt tilskud til de af hjemmestyret

overtagne produktionsvirksomheders nor-male drift og vedligeholdelse (»Overhead-og vedligeholdelsestilskud«).

b) Fast årligt tilskud til drift og vedligehol-delse af de af hjemmestyret overtagnetrawlere (»Trawlertilskud«).

c) Variabelt tilskud til stabilisering af salgs-priser på de grønlandske produkter så-vel som indkøbspriser på særlig vigtigeimportvarer til produktion og fiskeri(»Stabiliseringstilskud«).

d) Anlægstilskud til køb, nybygning og om-bygning af anlæg og skibe (»Investerings-tilskud« ).

Herudover vil der under helt ekstraordinæreforhold (katastrofesituationer) kunne opståbehov for tilskud til særlige formål.

Det bemærkes, at når det samlede tilskuder opdelt i ovennævnte 4 poster, skyldes detteisær, at disse poster vil kræve regulering efterindbyrdes forskellige metoder.

Som nævnt er disse tilskud udtryk for denform, hvorunder der foreslås ydet tilskud fraDanmark til hjemmestyret, medens hjemme-styret selv vil have ansvaret for den internestyring af produktionssektorens økonomi (vi-derekanalisering af tilskud m.v.). Endeligtilføjes, at ved denne tilskudsordning forud-sættes prisfastsættelsen (indhandlingspriser)at være et hjemmestyreanliggende.

Det skal understreges, at en bloktilskuds-ordning og et system baseret på de i punkta)—d) skitserede principper efter kommis-sionens opfattelse bør betragtes som alterna-tive muligheder og, at kommissionen ikkeved at nævne disse to muligheder har onsketat udelukke, at også andre muligheder over-

59

vejes i den foreslåede 5-årige overgangspe-riode.

Ad a). Fast tilskud til de af hjemmestyretovertagne produktionsvirksomheders normaledrift og vedligeholdelse. Formålet med dettetilskud er at formindske det formentlig uund-gåelige underskud i så høj grad, at der kanskabes en økonomisk ramme, inden for hvil-ken produktionsvirksomheden under nogen-lunde normale forhold vil være i stand til atklare sig økonomisk.

Tilskuddet bør derfor helt eller delvis dæk-ke faste omkostninger ved fællesledelse, admi-nistration og eksportkontor (overhead costs),dels de udgifter, som bør afholdes for at hol-de produktionsanlæggenes anlæg og maski-ner intakte (et vedligeholdelsestilskud).

Gennem en tilskudsordning omfattendedisse poster fjernes nogle relativt tunge ud-gifter, hvis størrelse er bestemt af den hid-tidige udvikling.

I hvor høj grad ovennævnte ordning vilkunne dække hjemmestyrets tilskudsbehovvedrørende de overtagne produktionsanlæg,lader sig ikke forudse. På basis af driftsresul-taterne for årene 1972-76 er der imidlertidgrund til at forvente, at de i ret høj grad vilkunne dække tilskudsbehovet til drift og nor-mal vedligeholdelse, jfr. bilag 21.

En fast tilskudsordning som den beskrevnemå forventes at give hjemmestyret mulighedfor og tilskyndelse til at søge produktionsvirk-somhederne drevet på en sådan måde, at sel-ve driften balancerer eller giver overskud.

I det omfang hjemmestyret kommer til atbenytte KGH's fællesadministration, kunnetilskuddet evt. gives på den måde, at fælles-administrationens serviceopgaver udføres forstatens regning uden vederlag. Da en sådanordning imidlertid ikke tilskynder til økono-misering, og da hjemmestyret bør være fritstillet med hensyn til eventuelt at benytte an-dre serviceorganer end KGH's fællesadmini-stration, forekommer det dog principielt rig-tigere at arbejde med gebyr-ordninger for deserviceopgaver, der udføres, og indrette til-skudsberegningen med udgangspunkt heri.

Vedligeholdelsestilskud vil evt. kunne ydes

gennem indbetaling til en investerings- ogdispositionsfond for produktionsområdet, somhjemmestyret kan trække på dels til investe-ringsformål, og dels til dækning af produk-tionsvirksomhedernes driftsunderskud.

Ad b). Fast årligt tilskud til drift af de afhjemmestyret overtagne trawlere. En tilskuds-ordning vedrørende de fra KGH overtagnetrawlere tilrettelagt ud fra samme princippersom de under a) foreslåede, ville, bedømt udfra trawlernes resultater til og med 1976,langt fra være tilstrækkelig til at dække traw-lernes underskud, medens tilskudsordningenmuligvis vil være for rigelig til det trawler-fiskeri, som i den kommende tid skal sættesind på de udenskærs rejefelter.

Under hensyn hertil og under hensyn til atnogle af de eksisterende trawlere muligvis pålidt længere sigt bør erstattes med andre far-tøjstyper, vil det formentlig være mest hen-sigtsmæssigt at udforme tilskuddet til trawler-driften som et årligt bloktilskud til drift ogvedligeholdelse af hjemmestyrets trawlere,fastsat til et beløb svarende til de senere årsunderskud (20-25 mill, kr.), jfr. i øvrigt omtrawlernes økonomi bilag 21. Behovet for nyefartøjer bør derimod søges dækket ved an-lægstilskud, se ad d) eller ved erhvervsstøtte-lån, jfr. afsnit 2. Det er dog klart, at indtæg-ter, som hjemmestyret måtte opnå ved evt.salg af trawlere, må stilles til rådighed for ny-investeringer i fiskefartøjer og således vilmindske behovet for bevillinger til anlægs-tilskud og erhvervsstøtte.

Ad c) Variabel tilskudsordning til stabilise-ring af salgspriserne på de grønlandske pro-dukter. De under a) og b) nævnte tilskudhar først og fremmest til formål at dække ud-gifter på de områder, hvor de økonomiskeforhold stort set kan siges at være stabile, oghvor det derfor med nogenlunde rimelighedkan fordres, at hjemmestyret selv må bærerisikoen for, at udgifterne evt. bliver størreend forudsat ved tilskudsfastsættelsen.

Der vil imidlertid kunne være behov forat supplere de faste tilskud til produktion ogfiskeri med »stødpudetilskud«, som kan sikre

60

den grønlandske eksportproduktion imodkraftige prisfald, forårsaget af skiftende uden-landske konjunkturer; d.v.s. ydre forhold,som hjemmestyret er uden indflydelse på.

En sådan tilskudsordning, der formentligmå aftales for kortere perioder ad gangenmellem hjemmestyret og statens bevilgendemyndigheder, vil dels kunne sikre mod kort-varige prisfluktuationer og dels mod lidt me-re langvarige prisfald og pristryk. Tilskuds-ordningen vil kunne administreres således, atder forud for hvert kalenderårs begyndelsefastsættes garanterede afregningspriser (abGrønland) for alle væsentlige grønlandskeeksportprodukter, gældende for kalenderåret.Disse afregningspriser benyttes så i årets løb,og evt. overskud i kraft af højere eksport-priser end forudsat henlægges, når salgsresul-taterne er gjort op, til en stabiliseringsfondtil dækning af underskud i efterfølgende årsom følge af lavere eksportpriser. Til gen-gæld indebærer statens garanti af afregnings-priserne, at evt. underskud som følge af la-vere priser end garantipriserne helt eller i etnærmere fastsat forhold dækkes af en bevil-ling fra staten, hvis underskuddet ikke kandækkes af de ovenfor nævnte henlæggelserfra år med høje eksportpriser.

Produktionens og fiskeriets økonomi erimidlertid også stærkt afhængig af -brænd-stofpriserne. Der kan derfor være grund tilat tilrettelægge den variable tilskudsordningpå en sådan måde, at den også kan sikre fi-skeri og produktion mod ekstraordinære pris-stigninger på brændstof.

Ad. d) Anlægstilskud til køb, nybygning ogombygning af anlæg og skibe. Hvor store in-vesteringsmidler hjemmestyret rent faktiskvil få behov for i kraft af de under a) -c) fore-slåede tilskudsordninger, lader sig ikke forud-sige, da det vil bero på mange forskellige for-hold: — Fiskebestandens udvikling, omkost-ningsudviklingen i Grønland, produktionsvirk-somhedernes udvikling og trawlerflådensfremtidige sammensætning, størrelse etc.

Under gunstige omstændigheder er det såle-des tænkeligt, at hjemmestyret vil få mulighedfor at henlægge beløb til investeringsformål.

Under ugunstige omstændigheder kan det til-svarende befrygtes, at vedligeholdelsestilskud-dene fuldt ud bliver benyttet til at dækkedriftsmæssige underskud.

Det må derfor påregnes, at hjemmestyret ial fald i visse perioder vil få behov for atkunne opnå investeringstilskud fra staten,især på tidspunkter, hvor det af hjemmestyretskønnes nødvendigt eller ønskeligt at få udvi-det trawlerflåden og/eller udbygget produk-tionskapaciteten i større omfang gennemetablering af nye produktionsanlæg eller størreombygninger af de eksisterende.

Sådanne investeringstilskud fra staten børformentlig ydes i form af bevillinger til nær-mere praxiserede investeringer. Disse investe-ringer bør koordineres med de finansierings-ordninger, der findes gennem erhvervsstøttetil det private erhvervsliv.

Dersom denne fremgangsmåde med bevil-ling til bestemte formål gennemføres, skalanlægstilskuddene til produktionsområdetindpasses; som en del af statens grønlandsbud-get.

Ad a-d). Tilskudsordningens konsekvenserfor statens og hjemmestyrets økonomi, forregnskabsførelsen og for den hidtidige udbyt-tedelingsordning. Hjemmestyrets overtagelseaf produktionsområdet medfører som følge afproduktionslederens udflytning og det deraffølgende behov for øget personale m.v. enforøgelse af produktionsområdets faste om-kostninger. Denne merudgift vil med detovenfor foreslåede tilskudssystem skulle bæresaf staten.

Dersom hjemmestyret vælger at benytteandre end JyGH's fællesadministration til ud-førelse af de administrative serviceopgaversom hjemmestyret skal have udført i byer ogbygder, vil det efter det her foreslåede til-skudssystem kunne få udgiften til disse service-opgaver dækket af staten. Sålænge alene pro-duktionsområdet er overført til hjemmestyre,vilKGH's fællesadministration formentlig dognæppe kunne indskrænkes i noget særlig væ-sentligt omfang.

Om selve tilskudssystemet i øvrigt vil forøgeeller reducere statens udgifter til produktions-

Gl

området set i forhold til den hidtidige ord-ning, vil afhænge af mange forskellige fakto-rer.

Dersom tilskudssystemet havde været an-vendt i årene 1972-76, ville det - alt andetlige - ikke have medført fordyrelser for statenaf betydning, jfr. bilag 21. Set på kortere sigtmå det formentlig også antages, at det næppebehover medføre væsentlige fordyrelser forstaten ud over de ovenfor nævnte.

For hjemmestyret vil tilskudssystemets væ-sentligste fordel blive, at det vil give hjemme-styret meget betydelig handlefrihed, især dahjemmestyret får mulighed for at disponereover bloktilskuddene til henholdsvis fiskeri ogproduktion under ét. For den enkelte virksom-hed får det den betydning, at den i princippetinden for de økonomiske rammer, som hjem-mestyret opstiller, skal hvile i sig selv.

For at skabe det bedst mulige grundlag forhjemmestyrets dispositionsmuligheder og detbedst mulige grundlag for fremtidige for-handlinger mellem hjemmestyret og statenvedrørende revision af bloktilskuddene, vildet være nødvendigt, at regnskabssystemet forproduktionsområdet tilrettelægges og føres påen sådan måde, at trawlerdrift, produktion ogsalgsvirksomhed registreres i særskilte regnska-ber, og at der tillige føres særskilte regnskaberfor de enkelte produktionsvirksomheder såvelsom for hovedkontoret, fællesadministrationm.v., samt specificerede oversigter over inve-steringsudgifter m.v.

f. Hjemmestyrets dispositionsmuligheder. Deovenfor fremlagte principper for etablering afet tilskudssystem angår først og fremmestspørgsmålet om kapitaloverførsler mellemDanmark og Grønland. Spørgsmålet omhjemmestyrets interne styring af sektoren erderimod ikke behandlet i de foregående af-snit, men det er i bilag 22 skitseret, hvilkestyringsmæssige problemer hjemmestyret vilblive stillet overfor og i den forbindelseangivet nogle mulige styringsmekanismer, somhjemmestyret evt. kan betjene sig af.

g. Tidsplan for gennemførelsen af nyordnin-gen. Som det vil fremgå af de foregående

afsnit, er produktionssektoren væsentlig merekompliceret end de øvrige sagsområder, somer foreslået overført til hjemmestyret. Dette isig selv taler for, at overførslen bør ske grad-vis, men hertil kommer, som det ligeledesfremgår af det foregående, at også den rentfysiske overførsel af vitale aktiviteter indenfor sektoren nødvendigvis vil kræve en vis tid.

Kommissionen foreslår derfor, at forløbetaf overdragelsesprocessen tilrettelægges såle-des, at forberedelserne til overtagelsen iværk-sættes umiddelbart i forbindelse med hjemme-styrets indførelse, og således, at hele forløbeter afsluttet i løbet af en periode på ca. 5 årregnet fra hjemmestyrets indførelse.

Kommissionen finder, at dette kan opnåsved forud for overførslen af det fulde ansvartil hjemmestyret at udvide landsrådets ind-flydelse i de eksisterende organer, således athjemmestyret gennem en øget deltagelse ibeslutningsprocesserne i en kortere overgangs-periode kan være tilstrækkeligt forberedt påat varetage de vanskelige opgaver, der vilfølge med overtagelsen af det fulde ansvar forproduktionsområdet.

Overførslen foreslås gennemført i følgendestadier:

1) I forbindelse med hjemmestyrets indførelse1. maj 1979 foreslås det at ændre § 1 i lov nr.276 af 17. maj 1950 om KGH's virksomhed,således at der, hvad produktionsområdet an-går, tages højde for områdets overførsel tilhjemmestyre (jfr. Anneks 12).

Ved hjemmestyrets indførelse ændres sam-mensætningen af KGH's styrelsesråd, såledesat den grønlandske indflydelse i rådet øges.Det foreslås, at der i tilknytning hertil opretteset rådgivende forretningsudvalg for produk-tionen med repræsentation af grønlandskeerhvervsinteresser. Den grønlandske repræsen-tation bør bestå af politikere og repræsentan-ter for det grønlandske erhvervsliv, f.eks. somdet er tilfældet i ErhvervsudvikJingsrådet iGodthåb. Et landsstyremedlem foreslås atblive formand for udvalget.

2) Ved hjemmestyrets indførelse eller snarestderefter oprettes i Grønland (Godthåb) et

62

erhvervsdirektorat, underlagt et medlem aflandsstyret, der skal have til opgave dels atvaretage de grønlandske interesser på de sags-områder, der vedrører erhvervslivet (erhvervs-støtte, erhvervsudvikling, råstoffer og produk-tion), dels på landsstyrets vegne at foreståproduktionsområdets overførsel til hjemme-styre. Der henvises herom til d. om den organi-satoriske struktur, samt bilag 20 om forslag tilfunktionsplan for landsstyrets administration.

3) Landsstyremedlemmet vil nærmere få an-svaret for, at der inden for hjemmestyrelovensrammer snarest muligt optages forhandlingmed de pågældende myndigheder om denpraktiske gennemførelse af:

a) den fysiske overførsel af produktions-ledelsen til Godthåb,

b) oprettelse af et salgsselskab for afsæt-ning af grønlandske produkter, samt

c) landsstyrets overtagelse af det politiskeog økonomiske ansvar for produktions-virksomheden samt den nærmere fast-læggelse af en tilskudsordning, så vidtmuligt udformet efter et bloktilskuds-princip, men suppleret med mekanis-mer, der muliggør korrektioner for f.eks.prissvingninger på afsætningsmarke-derne.

Ad a og b). De væsentligste problemer deropstår i den forbindelse vedrører selve denfysiske overflytning af det administrative ap-parat til Grønland. Der skal således forhand-les mellem landsstyret og staten om det nøj-agtige tidspunkt for henlæggelse af funktio-nerne til Grønland, og hvilke funktioner derfortsat skal varetages i Danmark (lager, filial-kontor m.v.). For så vidt angår den del af detadministrative apparat, der skal flyttes tilGrønland, skal der tages stilling til, spørgsmå-let om de nødvendige investeringer til opfø-relse af boliger, kontorlokaler, laboratorierm.v., finansieringen af de forøgede driftsud-gifter som følge af produktionsledelsens ud-flytning til Grønland, samt tilrettelæggelse afuddannelse for lokalt personale til varetagelseaf funktionerne. Løsningen af disse opgaverkan næppe være tilendebragt før 1984.

Specielt hvad angår salgsselskabet, må deraf landsstyret med de involverede erhvervsin-teresser forhandles om fordelingen af aktie-poster (andele) i selskabet.

Det skal understreges, at det tættest muligesamarbejde mellem landsstyremedlemmet/er-hvervsdirektoratet, forretningsudvalget ogKGH bliver nødvendigt vedrørende den prak-tiske løsning af opgaverne i forbindelse medoverførslen og vedrørende tilrettelæggelsenaf ansættelsespolitikken.

Ad c). Spørgsmålet om tilskuddenes tilrette-læggelse kræver som nævnt under e. nærmereovervejelser om de bevillingsmæssige og bereg-ningsmæssige muligheder, mens spørgsmåletom overførsel af ejendomsretten til produk-tionsapparatet formentlig hurtigt kan afklares.

Da det af hensyn til hjemmestyrets mulig-heder for at kunne bedømme rækkevidden afforetagne økonomiske dispositioner må ansesfor vigtigt, at hjemmestyret har daglig ogløbende kontakt med de administrative orga-ner, der skal vurdere beslutningernes konse-kvenser for andre områder og udføre dem ipraksis, må det anses for mest hensigtsmæs-sigt, at det økonomiske ansvar herunder over-dragelsen af produktionsapparatet, overføressamtidig med produktionsvirksomhedens fysi-ske overflytning til Grønland som forannævnt.

4) Afhængigt af, i hvilket tempo landsstyret(erhvervsdirektoratet) selv ønsker at tilrette-lægge overtagelsen, og hvorledes de nødven-dige forhandlinger mellem landsstyret og sta-ten om løsningen af de praktiske problemerforløber, må det kunne forventes, at heleovergangsprocessen kan være fuldført ca. 1984,på hvilket tidspunkt hjemmestyret således vilhave overtaget det fulde ansvar for produk-tionssektoren.

h. Ansvarsfordelingen. Kommissionen skal un-derstrege, at ansvaret for produktionssektoreni overgangsperioden fortsat vil ligge hos denminister, under hvis ressort Grønland er hen-lagt, men derefter fuldt ud vil overgå tilhjemmestyret.

63

Hensigten med de ændringer i lovgivningm.v., som er foreslået gennemført i over-gangsperioden, er således ikke at ændre deneksisterende ansvarsfordeling i dette tidsrum,men alene at muliggøre en øget grønlandskdeltagelse i beslutningsprocesserne som forbe-redelse til produktionssektorens overgang tilhjemmestyret og at sikre, at der i god tidiværksættes et samvirke om planlægningen ogtilrettelæggelsen heraf.

3. Konsekvensen for resten af KGH'svirksomhed

Ovennævnte forslag berører direkte kunKGH's nuværende produktions- og salgsorga-nisation. Der er således ikke taget stilling til,hvorvidt og da i hvilket omfang resten af

KGH's virksomhed skal overføres til hjemme-styre. Forslaget må ses som første led i denneudvikling, og det må anbefales, at kræfterne iførste omgang koncentreres om løsningen afde mange problemer, der opstår ved omorga-niseringen af produktions- og salgsområdet.Når denne proces er bragt et stykke frem, mådet som anført i afsnit 2 b være op til lands-styret at angive, hvorledes og i hvilken tids-følge resten af KGH ønskes overført. Såfremtlandsstyret ønsker at overtage resten af KGHsnarest efter gennemførelsen af ovennævnteforslag, må det anbefales, at der udarbejdesen samlet plan for overtagelsen, som kanforeligge senest i 1982.

Om hjemmestyrets overtagelse af bestem-melsesretten over og ansvaret for hele KGH'svirksomhed henvises til bilag 19.

B. Erhvervsstøtte og erhvervsudvikling

1. Erhvervsstøtte

Den grønlandske erhvervsstøtteordning harhjemmel i L48 1969. Loven giver mulighed forat yde stötte i form af lån, rente- og afdrags-fri lån (tilskud), aktie- og andelstegning samtgarantistillelse for lån optaget i private pen-geinstitutter. Desuden omfatter loven reglerom økonomisk støtte til erhvervsorganisatio-ner, mulighed for statslig erhvervelse af fiske-fartøjer med henblik på videresalg samt hjem-mel til gennemførelse af praktiske fiskeforsøg.

Ved L 249 1977 er ordningen ændret, idetstøttemulighederne generelt er blevet forbed-ret, ligesom der er skabt mulighed for at yderentetilskud for kreditter med statsgaranti op-taget i private pengeinstitutter. Loven trådtei kraft 1. januar 1978 og skal tages op tilrevision i folketingsåret 1979-80.

Ordningen administreres af Erhvervsstøtte-udvalget i Godthåb, der består af landshöv-dingen som formand samt 2 af landsrådetudpegede medlemmer.

Afgørelser, der er forbundet med betydeligekonsekvenser, skal forelægges ministeren forGrønland til godkendelse. Ministeren er lige-ledes ankeinstans.

Ifølge den gældende erhvervsstøtteordningkan der ydes støtte til fiskeri og fangst, indu-stri, handel og håndværk samt husdyrhold,renavl o.l.

Erhvervsstøtteudvalgets virksomhed dækkersåledes hele det private næringsliv i Grønland,herunder også de sektorer, der hovedsageligdrives af KGH og GTO, men hvor en vis pro-centdel af virksomhederne er på private hæn-der. Som eksempel kan nævnes støtte til hotel-ler, butikker samt entreprenørvirksomheder.

Den væsentligste del af støttemidlerne erhidtil anvendt til fisker- og fangererhvervet ogi de seneste år til anskaffelsen af større hav-gående rejetrawlere. Inden for landbrugser-hvervet er støtten hovedsagelig gået til maski-ner og udvidelse af fårebestanden. Inden forindustri, handel og håndværk er støtten spe-cielt givet til mindre industrivirksomhederinden for skindbevarings- og tekstilbranchen.

Erhvervsstøtteudvalgets andel af de totalestatsinvesteringer i Grønland har hidtil liggetpå omkring 5%.

Antallet af løbende erhvervsstøttelån udgørca. 1200. Restgælden på erhvervsstøttelån ud-gør ca. 125 mill, kr., hvoraf restancer udgørca. 25%.

64

Erhvervsstøttens overgang til hjemmestyrebør efter kommissionens opfattelse kædes sam-men med overførslen af ansvaret for erhvervs-forholdene i øvrigt (jfr. afsnit A), således aterhvervsstøttens overgang er gennemført sam-tidig med, at ansvaret for produktion og af-sætning af fisk m.v. er overført, d.v.s. ca. 5 årefter hjemmestyrets indførelse.

Erhvervsstøtten anbefales overført i sin hel-hed, således at det bliver muligt for hjemme-styret at foretage en samlet styring af erhvervs-politikken.

Der bør imidlertid sikres mulighed for koor-dinering af de investeringer, der vil blive fi-nansieret med erhvervsstøttemidler, og deøvrige offentlige investeringer (såvel hjemme-styrets som statens) på erhvervsområdet. Kom-missionen forudsætter derfor, at det i løbet afperioden forud for erhvervsområdets overgangnærmere overvejes, hvorledes et samarbejdemellem hjemmestyret og staten om en koordi-nering kan udformes, således at begge parters

interesser tilgodeses. Endvidere må i dennævnte periode også tages stilling til, på hvil-ken måde erhvervsstøtten skal finansieres efterovertagelsen, og til, hvorvidt de udeståendeerhvervsstøttelån og de deraf flydende indtæg-ter m.v. skal overføres til hjemmestyret.

2. Erhvervsudvikling

I forbindelse med de nærmere overvejel-ser om denne opsplitning bør der i løbet afden 5-årige overgangsperiode tages nærmerestilling til, hvorvidt hjemmestyret ønsker detnuværende (rådgivende) erhvervsudviklings-råd, hvis hovedopgave er at formidle ideer ogforslag til fremme af beskæftigelsen gennemnye former for erhvervsaktivitet, opretholdt isamme form og til, om og på hvilken mådestaten skal inddrages i erhvervsudviklingen.Ansvaret herfor bør dog under alle omstæn-digheder henlægges til hjemmestyret.

Kapitel XII. Råstofordningens nærmere udformning

I kapitel IV, afsnit A 3 er alene behandlet dendel af kommissionens forslag til råstofordning,som vedrører bestemmelsen i udkastet tilhjemmestyrelov vedrørende den fælles beslut-ningskompetence, samt foretaget en nærmerefastlæggelse og afgrænsning af den fælles be-slutningskompetence.

Den nøjere udformning af råstofordningen,

omfattende etablering af et praktisk politiskog administrativt samvirke mellem grønland-ske og danske instanser, er derimod henskudttil dette kapitel, hvor desuden også spørgsmå-let om fordeling, anvendelse m.v. af evt. of-fentlige indtægter fra råstofvirksomhed erbehandlet.

A. Det politiske og administrative samvirke på råstofområdet

1. Det politiske samvirke

Som det fremgår af forslaget til § 8 i udkastettil hjemmestyreloven, er det regeringen oglandsstyret, der skal udøve den fælles beslut-ningskompetence.

For at understrege råstofområdets og denfælles beslutningskompetences særlige karak-ter, bør der derfor udformes faste rammer for

forhandlingerne mellem landsstyret og rege-ringen.

Der bør således etableres en ordning, somsikrer en kontinuerlig drøftelse af emner ogsager på dette område og endvidere sikrer, atbegge parter til stadighed er informeret omudviklingen og om, hvilke dispositioner ellerbeslutninger af væsentlig karakter der fore-står stillingtagen til. Der skal endvidere være


lige adgang til at kræve principielle eller kon-krete spørgsmål optaget til forhandling.

Som led i denne ordning foreslår kommis-sionen oprettet et rådgivende, paritetisk dansk-grønlandsk fællesråd bestående af 3-5 med-lemmer fra hver side og en formand, der ud-nævnes af kongen efter fælles indstilling fraregering og hjemmestyre. Hjemmestyret og re-geringen udpeger hver sine repræsentanter,heriblandt hver en næstformand, der sammenmed formanden evt. vil kunne fungere somforretningsudvalg.

Fællesrådet skal sikre, at der på et megettidligt tidspunkt gives repræsentanter for såvelregering som hjemmestyre indsigt med og der-med mulighed for at påvirke forløbet af en-hver sag, der senere kommer til beslutning pålandsstyre-/regeringsplan. En række proble-mer vil på denne måde kunne forventes afkla-ret allerede på det forberedende stade, hvor-ved risiko for unødig dramatisering modvirkes,idet landsstyret og regeringen på forhånd vilvære fuldt orienteret om, hvilke synspunkterder indgår i de pågældende sager.

Fællesrådets opgave skal være at holde sigorienteret om og evt. drøfte de anliggender,der behandles i den særlige råstofforvaltning,der som omtalt nedenfor foreslås oprettet, lige-som det skal kunne afgive indstilling til rege-ringen og hjemmestyret om sager, disse skaltræffe beslutning om.

Chefen for råstofforvaltningen skal ligesomfællesrådets formand udnævnes af kongen ef-ter fælles indstilling fra regering og hjemme-styre.

2. Det administrative samvirke

Den administrative varetagelse af samfundetsrolle på råstofområdet kræver rådighed overet bredt spektrum af sagkundskab samt i øv-rigt forvaltningsmæssig kapacitet i betydeligtomfang. For såvel hjemmestyret som rigsmyn-dighederne må det være af vital betydning, atforvaltningen, der i første række retter sigmod koncessionshavere og andre, hvis umid-delbare interesser ikke nødvendigvis er sam-menfaldende med samfundets, kan fungereeffektivt og hensigtsmæssigt. Kommissionen

har endvidere fundet det realistisk at antage,at dette, i hvert fald i den nærmeste fremtid,peger på, at forvaltningen af de af regeringenog landsstyret i enighed trufne beslutningerbør hvile på de muligheder og den kapacitet,rigsmyndighederne besidder.

Det foreslås, at der til at varetage forvalt-ningen oprettes en særskilt råstofforvaltning,og at der tillægges landsstyret særlige beføjel-ser i relation til forvaltningen. Der bør såledessom allerede nævnt sikres landsstyret medind-flydelse ved udnævnelsen af råstofforvaltnin-gens chef, uindskrænket adgang til indsigt iråstofforvaltningens varetagelse af opgaverne,samt kontinuerlig underretning om forvalt-ningens virksomhed. Disse beføjelser, der vilvære af afgørende betydning for hjemmesty-rets muligheder for at følge et sagsforløb i allefaser fra de indledende til de afsluttende, vilformentlig mest praktisk og enkelt kunne va-retages gennem fællesorganets funktioner.

I det følgende er skitseret, hvorledes råstof-forvaltningens organisation kan etableres.

Der må herved tages udgangspunkt i råstof-forvaltningens funktioner, som kan opdeles i 2hovedgrupper: 1) på den ene side funktioner»indadtil« i forholdet mellem de danske oggrønlandske politiske instanser og disses admi-nistrative organer samt fællesrådet og 2) påden anden side funktioner som offentlig myn-dighed »udadtil« i relation til koncessionsha-vere m.fl.

Råstofforvaltningen bør i førstnævnte hen-seende etableres på en sådan måde, at regeringog landsstyre - især gennem fællesrådet — harlige indsigt i råstofforvaltningens virksomhedsamt lige adgang til den sagkundskab, den re-præsenterer eller kan betjene sig af, herunderde faglige institutioner hvis medvirken i løs-ningen af de praktiske/faglige opgaver er nød-vendig. I forhold til fællesrådet stiller råstof-forvaltningen sekretariatsfunktioner til rådig-hed. Da råstof udviklingen vil skulle indpasses isamfundsudviklingen i øvrigt, vil råstofforvalt-ningens virksomhed skulle koordineres medden forvaltning, der varetages af henholdsvisministeriet og landsstyrets administration.

I forholdet »udadtil«, d.v.s. i forholdet tilkoncessionshavere m.fl., må råstofforvaltnin-

66

gen udøve sine funktioner som offentlig myn-dighed på rigsmyndighedernes vegne, idet så-dan udøvelse af offentlig myndighed på sæd-vanlig måde må være undergivet regeringensparlamentariske ansvar.

Råstofforvaltningen må derfor henlæggesunder en minister (ud fra de i dag gældendeforhold: ministeren for Grønland), som måvaretage det parlamentariske ansvar for rå-stofforvaltningens virksomhed, hvad enten denudøves i kraft af beslutninger truffet af mini-ster og landsstyre i fællesskab, eller der er taleom funktioner som led i den løbende admini-stration.

Ministeren vil således være øverste forvalt-ningschef på dette område, men herunder så-vel ansvarlig for, at de i lovgivningen fastsatteregler om fælles beslutningskompetence (veto-ret) iagttages, samt at råstofforvaltningensvirksomhed udøves i overensstemmelse med debeslutninger, der træffes på grundlag af denfælles beslutningskompetence, som ansvarligfor, at administrationen udøves forsvarligt ogi overensstemmelse med gældende ret i almin-delighed.

På basis af de i dag kendte forudsætningerbør en særskilt råstofforvaltning næppe opbyg-ges som en personalemæssigt meget omfatten-de enhed. Der er således næppe i dag grundlagfor at etablere en forvaltning, der i sig selvrummer sagkundskab og tilstrækkelige perso-nelle ressourcer på alle relevante fagområder.

Hovedopgaven bør være at forberedegrundlaget for fastsættelsen af råstofpolitikkenog for de afgørende beslutninger, at udføreden centrale praktiske administration heraf,samt på administrativt plan at koordinere for-valtningen på råstofområdet med den forvalt-ning, der varetages af andre myndigheder. Påen række områder, herunder geologi, teknik,miljø etc., bør anvendes den i forvejen i grøn-landsadministrationen (herunder GrønlandsGeologiske Undersøgelse, Grønlands TekniskeOrganisation, Grønlands Fiskeriundersøgelser,Den kgl. grønlandske Handel) eller hos andrefagmyndigheder værende sagkundskab ogmedarbejderstab.

Grønlands Geologiske Undersøgelse, Grøn-lands Tekniske Organisation, Grønlands Fiske-

riundersøgelser og Den kgl. grønlandske Han-del bliver således omfattet af ordningen gen-nem råstofforvaltningens adgang til at anven-de disse institutioners kapacitet og sagkund-skab. Det vil desuden være således, at den delaf institutionernes virksomhed, der udføres ef-ter anmodning eller bemyndigelse fra råstof-forvaltningen, skal udøves på grundlag af debeslutninger, der er truffet i medfør af denfælles beslutningskompetence, og under denindsigt og kontrol fra bl.a. fællesrådets side,som indgår i ordningen.

Det af kommissionen foreslåede politiske ogadministrative samvirke er til illustration sam-menfatttet i skitsen på s. 67.

Skitsen giver en opstilling over de involve-rede politiske og administrative organer. Derer i skitsen navnlig lagt vægt på at understregeopdelingen i på den ene side de politiske, an-svarlige og rådgivende organer og på den an-den side de administrative og faglige organer.

Med hensyn til de politiske organer belyserskitsen den ligestilling mellem den grønland-ske og den danske side, som er indeholdt i denfælles beslutningskompetence. Dette indebæ-rer lige ansvar over for de fælles beslutningersamt lige rettigheder til at fordre disse beslut-ninger efterlevet. Også den paritetiske sam-mensætning af fællesrådet er udtryk for lige-stillingen. Det er endvidere fundet rigtigt atmedtage de grønlandske kommuner i opstillin-gen af hensyn til disses lokale kompetencebl.a. i medfør af lov om arealanvendelse.

Hvad angår de administrative og faglige or-ganer afspejler skitsen bl.a. behovet for enkoordinering på administrativt plan med såvelministeriets departement som landsstyrets ad-ministration. Da der som nævnt næppe i dager grundlag for at etablere en forvaltning, deri sig selv rummer sagkundskab og tilstrække-lige personelle ressourcer på alle relevante fag-områder, er skitsen ligeledes baseret på beho-vet for at anvende en række faglige institutio-ners sagkundskab og medarbejderstab. Hertilkommer konsulentbistand af forskellig art.Den særskilte råstofforvaltning vil varetagealle relationer til koncessionshavere m.fl. bort-set fra visse faglige kontrol- og tilsynsopgaver.

Kommissionen har i forbindelse med skit-

68

sens opstilling overvejet spørgsmålet om, hvor-vidt råstofforvaltningen skulle være direktetilknyttet ministeren eller, om forbindelsen påsædvanlig måde bør gå gennem ministerietsdepartement. Kommissionen har anset det forpåkrævet at opretholde det almindelige sy-stem, hvorefter alle linier til ministeren passe-

rer departementet. Dette hænger sammen mednødvendigheden af at kunne koordinere mini-sterens samlede ansvarsområder. Opretholdel-se af sædvanlig administrativ praksis på dettepunkt er efter kommissionens opfattelse ikkeuforenelig med råstofforvaltningens øvrigesærskilte placering og arbejdsgrundlag.

B. Fordelingen og anvendelsen af eventuelle fremtidige råstofindtægtertil det offentlige

1. Usikkerhedsfaktorer

Det må indledningsvis understreges, at der påindeværende tidspunkt gør sig en betydeligusikkerhed gældende med hensyn til at forud-sige størrelsen af evt. indtægter til det offent-lige fra fremtidige udnyttelige råstoffund.Imidlertid vil det formentlig især være olieud-vinding, som evt. kan medføre offentlige ind-tægter af betydelig størrelsesorden i forhold tilkapitaloverførslen fra Danmark, og det erderfor valgt her at koncentrere overvejelserneomkring evt. olieindtægter. Endvidere gør dersig i ikke mindre grad usikkerhed gældendemed hensyn til den fremtidige samfundsmæs-sige udvikling.

Disse usikkerhedsfaktorer er der gjort lidtmere indgående rede for under a. og b. i detfølgende.

a. Usikkerheden med hensyn til råstoffore-komsterne. Usikkerheden og dermed vanske-ligheden ved at forudsige og vurdere de pro-blemer, der skal tages stilling til vedrørendeevt. fremtidige olieindtægter gør sig navnliggældende i tre henseender: 1) usikkerhedmed hensyn til, om der findes olie, 2) usik-kerhed med hensyn til forekomsternes størrel-se og rentabilitet og 3) usikkerheden med hen-syn til indtægternes størrelse og tidsmæssigeplacering.

Ad 1). Usikkerheden med hensyn til, om derfindes olie. De geologiske forhold er selvsagtafgørende for, om der findes olie- eller gas-forekomster ved Grønland. Nærmere kend-

skab til disse forhold inden for en region er-hverves både direkte ved undersøgelse afbjergarterne på land og ved boringer og indi-rekte bl.a. ved seismiske undersøgelser.

Man kan ud fra kendskabet til bjergarternei regionen som helhed sige, at forudsætninger-ne for, at olie og/eller naturgas kan være ble-vet dannet i koncessionsområderne, er til stede.Afgørende er imidlertid, om der i koncessions-områderne vil vise sig at eksistere reservoir-bjergarter, d.v.s. porøse og gennemtrængeligebjergarter, og i givet fald, om de små hulrumi disse bjergarter faktisk skulle være fyldt medolie og/eller gas. Ingen boringer til dato harfundet den nødvendige kombination af egnedemoderbjergarter og reservoirbjergarter, somer to afgørende forudsætninger for fund afkulbrinter i mængder, der kan udnyttes kom-mercielt.

Ad. 2). Usikkerheden med hensyn til fore-komsternes størrelse og rentabilitet. En fore-komst skal være af en vis størrelse, for at derer udsigt til, at efterforsknings- og udviklings-omkostningerne kan dækkes ind gennem salgaf den løbende produktion, men hvor dennegrænse skad sættes for de grønlandske områ-ders vedkommende er endnu uafklaret.

Konstateres en forekomst af en eller andenstørrelse, må det - før det kan afgøres, om ud-nyttelse er rentabel - først fastlægges, hvorstore omkostninger der vil være forbundetmed at udnytte den, og hvorledes enhedsom-kostningerne forholder sig til de priser, derkan afsættes til.

Da der ingen steder i verden foregår en

69

olie- eller gasproduktion fra et havdækket om-råde med klimatiske og miljømæssige forholdmage til de vestgrønlandske, er der ingen di-rekte erfaring at bygge på med hensyn til detekniske problemer, som skal løses, og dermedtil omkostningsforholdene.

Hvilken produktionsteknologi der i givetfald kunne anvendes i Grønland, er såledesendnu uvist, ligesom det er uvist, hvorvidt detville være ønskeligt og hensigtsmæssigt at fore-tage raffinering i Grönland eller ikke.

Afgørende for, om man vil iværksætte pro-duktion, bliver dog under alle omstændighe-der, om enhedsomkostningerne pr. tønde (medden produktionsmetode, der findes mest vel-egnet) stiller sig således i forhold til markeds-prisen, at der efter betaling af royalty, udbyt-teandel m.v. til det offentlige opnås dækningfor omkostningerne, inkl. en forrentning afden investerede kapital, som kan anses for til-fredsstillende sammenlignet med den »norma-le« forrentning inden for erhvervet og medforrentningen ved at investere kapital på an-dre områder.

Hvilke konkrete værdier, disse faktorer vilindgå med i de faktiske vurderinger, er umu-ligt at forudsige.

Ad 3). Usikkerheden med hensyn til indtæg-ternes størrelse og tidsmæssige placering. Ud-over den tidsmæssige usikkerhed, som er om-talt i det foregående, skal yderligere nævnesden usikkerhed, som gør sig gældende medhensyn til antallet af evt. forekomster og tids-punkterne for iværksættelsen af evt. udnyt-telse.

Det må dog understreges, at selv hvis der iløbet af de nærmeste år findes en udnytteligforekomst, vil indtægter til det offentlige istørre omfang først blive aktuelle et godt styk-ke ind i 1980'erne, måske snarere først fremmod 1990. Dette skyldes, at det tager tid at nåfrem til en nærmere afgrænsning af forekom-sternes størrelse samt at udvikle en egnet tek-nologi og »gøre klar« til produktion. For envæsentlig del af indtægterne (selskabsskatterog overskudsandel) gælder det yderligere, atinvesteringerne skal være afskrevet, før ind-tægterne begynder at flyde til det offentlige.

b. Usikkerheden med hensyn til den sam-fundsmæssige udvikling. Udover den usikker-hed, som gør sig gældende vedrørende sand-synligheden for oliefund og vedrørende evt.offentlige indtægter, gør der sig også en usik-kerhed gældende med hensyn til, hvilken si-tuation det grønlandske samfund vil befindesig i på det tidspunkt, hvor evt. indtægter be-gynder at flyde.

Råstofudnyttelsen må forventes at få visseøkonomiske og sociale virkninger i forbindelsemed den samfundsmæssige udvikling, som vilfinde sted. Herunder vil også de offentligemyndigheders, såvel hjemmestyrets som sta-tens, aktiviteter og udgiftsbehov ændres.

Hvordan denne udvikling kan tænkes atforløbe, er det umuligt at vurdere, sålængeder ikke kan skabes nærmere overblik overråstofvirksomhedens nærmere art og omfangog, i hvilken grad den evt. skal integreres idet grønlandske samfund.

Hertil kommer yderligere, at hjemmestyretsgennemførelse i sig selv vil medføre en ændretudvikling i løsningen af samfundsopgavernei Grønland, hvis nærmere konsekvenser, her-under evt. nyvurderinger af de økonomiskebehov, heller ikke kan forudsiges.

2. Forslag til en økonomisk ordninga. Hovedsynspunkter for udformningen afkommissionens forslag. Den betydelige usik-kerhed, der gør sig gældende i alle henseen-der, som er omtalt i afsnit 1, tilsiger efter kom-missionens opfattelse, at udformningen af enordning mellem Grønland og Danmark omfordelingen og anvendelsen af evt. fremtidigeråstofindtægter bør udformes efter de enklestmulige principper og således, at der bliver mu-lighed for at lade visse problemer finder deresløsning, efterhånden som der opnås bedrekendskab til råstofforekomsterne og til størrel-sen af de offentlige indtægter, der evt. vilblive tale om.

Det er dog samtidig vigtigt at forebyggefremtidig tvivl og usikkerhed og dermed risikofor konflikt om afgørende økonomiske spørgs-mål.

Ud fra disse hovedsynspunkter er forslagenei de følgende afsnit udformet.

70

b. Hvilke indtægter skal indgå i ordningen?Det offentliges indtægter består af forskelligetyper, og det må derfor indledningsvis fastlæg-ges, hvilke indtægtsarter der skal indgå i ord-ningen.

De typer af indtægter, der kan blive tale omi forbindelse med evt. olieudvinding under denugældende koncessioner, er følgende:

1) Arealafgifter (faste afgifter), indbetalesogså i efterforskningsfasen, udgør p.t. ca.2 mill. kr. årligt og medgår fuldt ud tildelvis dækning af udgifterne til offentligeopgaver i forbindelse med efterforsknings-virksomheden.

2) Produktionsafgift (royalty), erlægges fraproduktionens start som en fast procent afproduktionens værdi og uden hensyn tiloverskudsberegning. Kan kræves erlagt iform af olie.

3) Selskabsskatter, indbetales til registrerings-kommunen (for olieselskaber p.t. en danskkommune) men således, at der også erlæg-ges selskabsskat til den (grønlandske) kom-mune, hvori den faktiske virksomhed fore-går, dog efter en lavere sats. Den grøn-landske skat modregnes i den danske.

4) Personskatter fra de ansatte.5) Yderligere overskudsandel (groft sagt

forskellen mellem selskabsskatteprocentenog koncessionsvilkårenes udbytteandel på55%).

6) Udbytteskat, som indeholdes ved selskaber-nes udlodning af udbytte, modregnes forudenlandske aktionærer i udbytteandelenunder 5). Erlægges til registreringskom-munen, i Grønland dog til landskassen.

7) Indtægter i form af offentlig deltagelse iudvindingsvirksomheden. Hvis det offent-liges deltagelse er på 50%, vil disse ind-tægter være en tilsvarende andel af detoverskud af virksomheden, der er tilbage,når de øvrige skatter og afgifter er betalt.Den offentlige deltagelse kan også mani-festere sig i en til andelen svarende del afden producerede olie.

Af disse indtægtstyper foreslår kommissio-nen, at 4) personskatter fra de ansatte ikkeskal indgå i ordningen.

Dette forslag er begrundet i, at personskat-terne sammenlignet med de øvrige indtægts-arter er mere indirekte, idet de opstår i konse-kvens af en evt. forøget beskæftigelse såvel vedselve råstofvirksomheden som i andre bran-cher, hvori aktiviteten øges som følge af»trækket« fra råstofvirksomheden. De vil der-for også være vanskelige at »identificere«,d.v.s. det vil ikke i praksis være muligt merepræcist at angive, hvor stor en del af en stig-ning i indkomstskatteprovenuet der kan til-skrives råstofaktiviteterne, og i øvrigt hellerikke muligt klart at angive, hvilke forøgelser afde grønlandske kassers udgifter der er forår-saget af evt. råstof virksomhed. Evt. mere væ-sentlige forbedringer af de offentlige grøn-landske kassers økonomi som følge af øgedeindkomstskatter — og i øvrigt også i kraft aføgede afgiftsindtægter - vil på samme tid øgeselvfinansieringsmulighederne og dermed mu-lighederne for gradvis opgaveovertagelse og/eller nedsættelse af statstilskud og mulighe-derne for at dække eventuelle stigninger i degrønlandske kassers udgifter. På denne bag-grund forekommer det at være den mest nær-liggende fremgangsmåde at holde personskat-terne uden for en økonomisk fordelingsord-ning.

De indtægtsarter, som herefter skal indgå iordningen, bliver de resterende 6 typer.

Afgørende for kommissionen ved denne af-grænsning har været, at de indtægtsarter, derskal indgå, er så klart identificerbare som mu-ligt, d.v.s. at deres størrelse kan fastslås såklart og præcist som muligt.

Det skal dog nævnes, at der gør sig nogleproblemer gældende vedrørende selskabsskat-terne fra. koncessionerede selskaber (og til delsogså udbytteskatten), som, jfr. oversigten, foren dels vedkommende tilfalder danske oggrønlandske kommuner.

Kommissionen skal for at opnå en enkelløsning på dette problem foreslå, at man isamme omfang som hidtil lader selskabsskat-ter og udbytteskat tilfalde henholdsvis danskeog grønlandske kommuner, men medregnerde samlede provenuer i henholdsvis de danskeog de grønlandske indtægter, som indgår iordningen. Det må så være statens og hjem-

71

mestyrets sag hver for sig at fastlægge, hvor-dan de kommunale provenuer skal indarbej-des i de interne ordninger mellem de centralemyndigheder og kommunerne (tilskud tilkommuner, skatteudligningsordninger m.m.).

Endvidere er der i dag uafklarede spørgs-mål med hensyn til evt. indtægter i kraft afoffentlig deltagelse i virksomheden. Det ersåledes uafklaret, om der skal være offentligdeltagelse, hvilken form det evt. skal være i,og med hvilke andele man fra henholdsvisdansk og grønlandsk side evt. skal gå ind.Disse spørgsmål kan først afklares, hvis dergøres udnyttelige fund, og må for fremtidigekoncessionsforhold afgøres ved drøftelse mel-lem regering og hjemmestyre. Det er valgt idenne forbindelse blot at gøre opmærksomherpå og i øvrigt foreslå, at de pågældendeindtægter fuldt ud skal indgå i ordningen.

Spørgsmålet er herefter, om indtægterne(de resterende 6 typer) skal betragtes som enhelhed, eller om man skal reservere nogle ind-tægtsarter for landskassen og de øvrige forstatskassen.

Det foreslås at betragte indtægterne somen helhed, således at den økonomiske ord-ning kommer til at omfatte de samlede år-lige nettoindtægter til det offentlige af de un-der pkt. 1), 2), 3), 5), 6) og 7) nævnte ind-tægtsarter, hvoraf i øvrigt produktionsafgift,selskabsskat og den såkaldte »yderligere over-skudsandel« må forventes at blive de størrel-sesmæssigt helt afgørende indtægtsarter.

Denne fremgangsmåde foreslås ikke alenefor enkelheds skyld, men også fordi det ikkemed nogen rimelig sikkerhed kan forudses,hvordan de enkelte indtægtstyper vil kommetil at udvikle sig i forhold til hinanden (tids-mæssigt, størrelsesmæssigt), og fordi man ikkepå forhånd kan vide, om der fortsat vil væresamme typer af indtægter som i dag (f.eks.kan senere koncessioner, indgået under nyeforudsætninger, medføre ændringer i de typeraf indtægter, der anvendes), ligesom manikke kan forudse, hvorledes f.eks. skattelovgiv-ningen henholdsvis i Grønland og i Danmarkvil udvikle sig på længere sigt. Det skal dogunderstreges, at de stillede forslag vedrørende,hvilke indtægtsarter, der skal indgå i ordnin-

gen, principielt ikke berører hverken grøn-landske eller danske myndigheders kompeten-ce med hensyn til fastlæggelse af beskatnings-niveau m.v.

Specielt med hensyn til arealafgifterne skalanføres, at disse i dag indgår som en indtægtpå Ministeriet for Grønlands bevilling og somnævnt anvendes til delvis dækning af det of-fentliges udgifter i forbindelse med efterforsk-ningsvirksomheden.

De udgifter, der er tale om, er direkte til-synsudgifter (råstofadministration, konsulent-bistand - herunder revision - samt udgifter tilmiljøundersøgelser) og udgifter til oplysnings-virksomhed.

Afgifterne dækker dog kun en relativt be-skeden andel af disse udgifter.

Tager man desuden hensyn til det øvrige»tekniske apparat«, som står til rådighed(Grønlands Geologiske Undersøgelse, dele afGrønlands tekniske Organisation og Grøn-lands Fiskeriundersøgelser), reduceres denneandel af de samlede udgifter ganske betyde-ligt.

Kommissionen foreslår på denne baggrund,at den nuværende ordning, hvorefter arealaf-gifterne indbetales til staten, opretholdes, daden eksisterende ordning indebærer, at kapi-taloverførslen fra Danmark til Grønland (jfr.afsnit c) mindskes tilsvarende, idet udgifternetil efterforskningsvirksomheden, hvis der ikkefandtes areal afgifter, ville have været tilsva-rende større. (At arealafgifterne fortsat indbe-tales til staten er således ikke i modstrid meddet i afsnit c foreslåede princip om, at de ind-tægtsarter, herunder arealafgifter, der indgåri den økonomiske ordning vedrørende råstof-indtægter til det offentlige, primært skal an-vendes til at erstatte den hidtidige kapital-overførsel fra Danmark til Grønland).

c. Økonomiordningens nærmere udformning.Kommissionen har ved sine overvejelser afspørgsmålet om udformningen af en økonomi-ordning lagt følgende principper til grund:

1) Offentlige indtægter fra råstofvirksomhedi Grønland skal primært anvendes til at er-statte den hidtidige kapitaloverførsel fra

72

Danmark til Grønland, herunder i førsterække til at gøre hjemmestyret uafhængigtaf tilskud fra Danmark til løsning af sineopgaver i takt med væksten i råstofindtæg-terne.

2) Offentlige indtægter herudover skal kom-me såvel hele riget som Grønland til gode,således at en del af sådanne yderligere ind-tægter skal kunne tilfalde Grønland ogresten af Danmark. Spørgsmålet om, hvorstor en del der skal tilfalde Grønland, oghvorledes denne del skal anvendes og an-bringes, skal løses ved senere aftale mellemrigsmyndighederne og hjemmestyret. Hveraf parterne skal på et hvilket som helsttidspunkt kunne kræve, at der gennemfø-res forhandlinger til opnåelse af en sådanaftale.

Ad 1. Det er, for at ordningen kan udformesså klart som muligt, nødvendigt nærmere atfastlægge, hvad der skal forstås ved kapital-overførslen fra Danmark.

Kommissionen har herved (jfr. kapitel III,afsnit A, 2) taget udgangspunkt i, at dengrønlandske økonomi ikke - i hvert fald ikkepå nuværende tidspunkt — kan finansiere enlevestandard og en offentlig service m.v. pådet eksisterende niveau.

Denne situation er baggrunden for, at derhar måttet etableres særlige ordninger, som erforskellige fra de ellers anvendte mellem deenkelte dele inden for riget, i form af en om-fattende statslig udviklingsindsats for i så vidudstrækning som muligt at kompensere for-skellen i økonomisk formåen mellem Grøn-land og Danmark.

Denne offentlige udviklingsindsats kommeri alt væsentligt til udtryk gennem de bevillin-ger, der ydes over Ministeriet for Grønlands(M.f.G.) (inkl. KGHs) budget.

Kapitaloverførslen kan derfor med ret godpræcision defineres som nettoudbetalingerneover finanslovens § 9 (M.f.G.) og § 2.08(KGH) = nettobevillingerne over § 9 og§ 2.08. korrigeret for rente- og afdragsbetalin-ger m.v. over § 3 (Rentekonto) og § 30 (Be-vægelserne på statens formue- og kapital-konti).

Der er ganske vist heri indeholdt mindreudgif tsdele, navnlig dele af departementets oglandshøvdingembedets udgifter, som må ka-rakteriseres som »rigsudgifter« i den forstand,at det er udgifter, som staten under alle om-stændigheder må afholde i forbindelse med va-retagelsen af relationerne mellem Danmark ogGrønland., sålænge der er tale om rigsenhed.

Her overfor står imidlertid, at der også overandre ministeriers budgetter afholdes udgiftertil opgaver i Grønland bl.a. vedrørende poli-tiet, skibstilsynet, arbejdstilsynet og ulykkes-forsikringen.

I betragtning af, at de korrektioner, der iog for sig burde foretages for »rigsudgifter«og udgifter over andre ministeriers budgetter,netto er af en relativt lille størrelsesorden1, harkommissionen valgt den nævnte definition afkapitaloverførslen som nettoudbetalingerneover M.f.G. og KGH. Hertil må dog læggesnettobevillingen over Kirkeministeriets bud-get, som efter hjemmestyrets overtagelse afkirken er foreslået indregnet i det samlede til-skud til hjemmestyret.

Opgjort på denne måde udgør kapitalover-førslen over finansloven 1977-78 i alt 1005mill. kr. (998 mill. kr. over M.f.G. + 7 mill,kr. over Kirkeministeriet). En nærmere rede-gørelse for, hvorledes disse tal fremkommer, ergivet i bilag 23.

Ved at afgrænse kapitaloverførslen på den-ne måde vil man til enhver tid have et præ-cist mål for, hvor meget der i alt skal mod-regnes i de samlede offentlige råstofindtægter,før spørgsmålet om forhandling om fordelingbliver aktuelt.

I tilfælde af ressortomlægninger (overførselaf opgaver fra Ministeriet for Grønland tilandre ministerier) må det sikres, at udgifternetil de pågældende opgaver også på det nyeressortministeriums budget (eller i anmærk-ningerne dertil) opføres særskilt.

Endelig skal kommissionen foreslå, at rå-stofindtægter i første række anvendes til at er-statte statstilskud til hjemmestyret, således athjemmestyret på et så tidligt tidspunkt som

1. Hertil kommer, at det teknisk er vanskeligt klartat udskille de pågældende udgifter.

73

muligt bliver uafhængigt af tilskud til løsningaf sine opgaver, og dernæst til dækning af deresterende statslige bevillinger til Grønlandover Ministeriet for Grønlands budget, indtildet punkt, hvor kapitaltilførslen som her defi-neret er fuldt ud afløst af råstofindtægter.

Ad 2. Kommissionen går ind for, at også endel af evt. årlige råstof indtægter udover et be-løb svarende til kapitaloverførslen fra Dan-mark skal kunne tilfalde hjemmestyret til for-øgelse af levestandarden og de offentlige ydel-ser i Grønland, til udvikling af den grønland-ske økonomi og til sikring af et økonomiskfundament også på længere sigt, d.v.s. i tidenefter en evt. periode med olieudvinding elleranden råstofudvinding.

Der bør således være mulighed for en for-deling af sådanne yderligere indtægter mellemDanmark og Grønland.

Under hensyn til usikkerheden med hensyntil fremtidige råstofindtægters størrelse og tids-mæssige placering bør de nærmere principperherfor efter kommissionens opfattelse imidler-tid først fastlægges, når der er opnået størreklarhed over den mulige størrelsesorden af rå-stofindtægterne og disses forløb over tiden.

Kommissionen foreslår derfor, at spørgsmå-let om, hvor stor en del af råstof indtægter ud-over kapitaloverførslen der skal tilfalde Grøn-land, og efter hvilke regler denne del skalanvendes og anbringes, skal løses ved senereaftale mellem rigsmyndighederne og hjemme-styret. Kommissionen foreslår videre, at hveraf parterne på et hvilket som helst tidspunktskal kunne kræve, at der gennemføres for-handlinger til opnåelse af en sådan aftale.

Udgangspunktet for en sådan aftale, der

bør fastlægges i en folketingslov, bør være, atden grønlandske del skal tilfalde hjemmesty-ret og alene være undergivet hjemmestyretsdispositioner, men at der - bl.a. for at sikreGrønland et økonomisk fundament også pålængere sigt - bør ske henlæggelse (i en fondeller på anden måde) af hjemmestyreindtæg-ter fra råstoffer udover, hvad hjemmestyrethar behov for i sit løbende budget at anvendetil løsning af sine opgaver.

De således henlagte midler bør forvaltes afhjemmestyret og alene kunne anvendes afdette.

Nærmere regler om de henlagte midlers an-vendelse, anbringelse, procedurer m.v. må li-geledes fastlægges ved den nævnte lov.

Hjemmestyret skal inden for de fastsatteregler og ved overholdelse af de fastlagte pro-cedurer kunne anvende midlerne og skal vedsåvel anbringelsen som anvendelsen af midler-ne disponere under hensyntagen til rigets al-mindelige finans-, penge- og valutapolitik. Enafstemning af hjemmestyrets dispositioner medrigsmyndighedernes interesser må sikres ved etligeledes nærmere fastlagt samvirke mellemhjemmestyre og rigsmyndigheder.

Det bliver efter dette forslag landsstyret,som bestyrer midlerne, men landsstyrets dispo-sitioner foreslås indarbejdet i landstingsfinans-lovforslaget og budgetoverslagene for de på-gældende år. Forslaget vil medføre, at mid-lerne og forrentning heraf vil optræde somselvstændige poster på landstingsfinanslovfor-slag og landskasseregnskab for drift og status.

Den danske del foreslås at skulle indgå påstatsbudgettet på linie med andre statsindtæg-ter og således være undergivet bevillingsmyn-dighedernes almindelige dispositioner.

74

Kapitel XIII. Områder, der påregnes overført på længere sigt

I dette kapitel er kort gennemgået de områ-der i bilagslisten i forslaget til hjemmesty-relov, som fra grønlandsk side er ønsket over-ført på længere sigt (bilagslistens pkt.13-17).Hensigten med gennemgangen har først ogfremmest været at tage stilling til, om de på-gældende områder er egnede til overførsel,samt at foretage en nærmere afgrænsning afden betegnelse for de enkelte områder, der

skal anvendes på bilagslisten. Det skal under-streges, at overførslen til sin tid for flere om-råders vedkommende vil kræve længere tidsgrundig forberedelse, hvorunder der må tagesnærmere stilling til en række væsentlige pro-blemer, som kommissionen bl.a. af hensyn til,at overførslen i givet fald først skal ske omnogle år, ikke har fundet grund til at tage op.

A. Sundhedsvæsenet

1. Nuværende ordning

a. Retsgrundlag og finansiering. Det grøn-landske sundhedsvæsen drives i medfør af L275 1950 som en statslig virksomhed. Sund-hedsvæsenets aktivitet omfatter forebyggendeog behandlingsmæssig læge- og tandlægevirk-somhed. Over sundhedsvæsenets bevillingerafholdes endvidere udgifter i forbindelse medveterinær kontrol, levnedsmiddelhygiejne m.v.

Nettodriftsudgifterne udgør 108,4 mill. kr.i finansåret 1977-78. Lægehjælp, medicin ogsygehusbehandling er gratis for personer, derhar bopæl i Grønland. Tandpleje er med en-kelte undtagelser ligeledes vederlagsfri forpersoner med bopæl i Grønland.

b. Praktiske funktioner. Grønland er inddelt i16 lægedistrikter med et tilsvarende antal sy-gehuse, hvor ambulatorievirksomhed og syge-husbehandling foregår. Dronnings IngridsHospital i Godthåb fungerer som centralsyge-hus for Grønland inden for hovedspecialernemedicin, lungemedicin og kirurgi. Til hospi-talet er knyttet en psykiater, der virker somkonsulent for sundheds-, skole-, social- ogretsvæsen i Grønland. Patienter med psyki-ske lidelser indlægges til observation og be-handling på den medicinske afdeling elleroverføres til psykiatriske afdelinger i Dan-mark.

Patienter, der har behov for en videre-gående behandling end den, der kan ydes i

Grønland, visiteres af landslægen til behand-ling på Rigshospitalet, Ortopædisk Hospitaleller specialafdelinger ved andre sygehuse.Omkostninger ved rejse og behandling afhol-des over ministeriets bevilling.

Under sundhedsvæsenet drives en skole forsundhedsmedhjælpere, der er beliggende vedDronning Ingrids Hospital. Skolen har kolle-gieplads til 46 elever.

I bygderne betjenes befolkningen dels affastboende medicinalpersonale dels af distrik-tets læger, der foretager periodiske rejser tilalle beboede pladser. I 8 større bygder findessygeplejestationer.

c. Styrelse. Den stedlige ledelse af sundheds-væsenet i Grønland er med virkning fra 1.december 1975 henlagt til »Bestyrelsen forsundhedsvæsenet i Grønland«. Bestyrelsen be-står af: landshövdingen (formand), 2 aflandsrådet valgte medlemmer, arbejds- ogsocialdirektøren samt landslægen i Grønland.

Bestyrelsen har til opgave at planlægge ogføre kontrol med gennemførelse af sundheds-mæssige foranstaltninger og skal udtale sigom alle sager vedrørende sundhedsvæsenet iGrønland, som forelægges af ministeriet oglandsrådet, ligesom bestyrelsen overfor dissemyndigheder kan gøre indstilling om alle for-hold vedrørende det grønlandske sundheds-væsen. Desuden fungerer bestyrelsen (supple-ret med politimesteren i Grønland) som over-sundhedskommission.

75

Landshøvdingembedet varetager indtil vi-dere bestyrelsens sekretariatsforretninger, ogforvaltningen af sundhedsvæsenets institu-tioner forestås af landshövdingen med bistandaf landslægen, der er ansat af Indenrigsmini-steriet og virker som embedslæge. De ændrin-ger af den administrative struktur, som eta-bleringen af bestyrelsen forudsætter, er fortiden under overvejelse.

2. Overførsel til hjemmestyre

Ligesom for de øvrige i betænkningen om-talte områder, der overvejes overført til grøn-landsk hjemmestyre, er der for sundhedsvæ-senet tale om såvel regelfastsættende som ad-ministrativ myndighed.

I begge henseender vil kompetencen efterkommissionens opfattelse principielt kunneoverføres til hjemmestyret.

Overførslen af forvaltningen - hvilket stortset vil sige driften af de under sundhedsvæ-senet hørende funktioner - vil næppe voldestørre vanskeligheder1.

Med hensyn til den lovgivende/regelfast-sættende kompetence skal understreges, atoverførslen heraf i givet fald vil kræve nogentids forberedelse.

Dette hænger sammen med den form,hvorunder det grønlandske sundhedsvæsen afMinisteriet for Grønland er blevet admini-streret i henhold til lov nr. 275 af 27.maj1950 (som ændret ved lov nr. 107/1961).Som statsfinansieret og statsstyret virksomhedhar det grønlandske sundhedsvæsen i kraft af

1. Og er i øvrigt i nogen grad påbegyndt gennemden under 1. nævnte sundhedsbestyrelse, som blevetableret i slutningen af 1976, ligesom i øvrigt re-gelfastsættelsen finder sted under medvirken afbestyrelsen eventuelt suppleret med høring afGrønlands landsråd.

den gældende lov, der har karakter af enrammelov, umiddelbart kunnet gennemførealle foranstaltninger, der ikke medfører ind-greb overfor den personlige frihed, påbud,forbud m.v. over for borgerne. Dette indebæ-rer, at reguleringen af sundhedsvæsenets akti-viteter er foretaget af ministeren for Grøn-land ved udstedelse af bekendtgørelser i med-før af loven og i øvrigt hovedsagelig vedtjenstlige forskrifter.

De eksisterende regelsæt vil kunne anven-des uændret af hjemmestyret, hvis dette øn-skes, jfr. § 19 i udkastet til hjemmestyrelov.Rent faktisk har man imidlertid ved admini-strationen af sundhedsvæsenet i vidt omfangumiddelbart lagt dansk sundhedslovgivningsprincipper til grund, idet der ikke har væretbehov for/tilstrækkelige ressourcer til at ud-mønte disse i særlige bekendtgørelser m.v., op-rette specielle institutioner m.v.

Der bør derfor i god tid inden områdetseventuelle overførsel foretages en gennem-gang af sundhedslovgivningen med henblikpå afvejning af, i hvilken udstrækning enegentlig regulering ønskes gennemført i Grøn-land, og hvilke økonomiske konsekvenser forhjemmestyret dette vil få.

En sådan gennemgang vil formentlig mesthensigtsmæssigt kunne foregå i et samarbej-de mellem det grønlandske hjemmestyre, Be-styrelsen for Grønlands Sundhedsvæsen ogMinisteriet for Grønland samt andre danskemyndigheder. I dette arbejde må også indgåovervejelser om, i hvilken grad sundhedsvæ-senet fortsat ønskes opretholdt i overensstem-melse med principperne i dansk sundhedslov-givning, hvilket blandt andet vil være af be-tydning for at skaffe den indtil videre nød-vendige tilgang af dansk uddannet personaleog for at opretholde den bistand fra det dan-ske sygehusvæsen, som må forventes at værenødvendig også på langt sigt.

76

B. Lejelovgivning, boligstøtte og boligforvaltning


a. Den eksisterende boligmasse. Af Grøn-lands ca. 12.000 boliger ejes ca. 6.000 af sta-ten (ca. 3.500 boligstøttelejligheder og ca.2.700 personaleboliger). De resterende ca.6.000 er private og kommunale huse, somnæsten alle helt eller delvis er finansieret afstaten ved boligstøttelån og tilskud.

I alt udgør statens aktiver i boligmassenca. 1 milliard kroner (bogført værdi); menboligernes værdi, beregnet i forhold til an-skaffelsesprisen for tilsvarende nye boliger, erbetydeligt større.

Der er i de kommende år regnet med bo-liginvesteringer på godt 100 mill. kr. om året.

b. Gældende love og bestemmelser. Som enkonsekvens af statens dominerende rolle, hvadangår både finansiering og forvaltning, eregentlig lovgivning som retsgrundlag for bo-ligområdet i Grønland kun anvendt i megetbegrænset omfang.

Ingen del af den danske boliglovgivning ersåledes gældende for Grønland. Et af lovgiv-ningsmagten fastsat retsgrundlag for detgrønlandske boligområde findes kun i entekstanmærkning på de årlige finanslove.

Med hjemmel i denne tekstanmærkning erder udfærdiget en bekendtgørelse af 28.fe-bruar 1959 orn støtte til boligbyggeri i Grøn-land, senest ændret ved bekendtgørelse af 12.august 1975.

Bekendtgørelsen indeholder nærmere reglerfor ydelse af statslån og subsidier til boligbyg-geri samt regler for lånenes og subsidiernesforvaltning. Den centrale administration iGrønland er henlagt til Boligstøtteudvalget(BSU) i Godthåb, som er sammensat aflandshøvdingen (formand), handelsinspektø-ren og et af landsrådet udpeget medlem. Ud-valgets sekretariatsforretninger varetages aflandshøvdingembedet.

Hjemmel til at tildele arealer bl.a. til bo-ligbyggeri, der tidligere fandtes i bekendtgø-relse af 21. marts 1953 om bebyggelse i vest-grønlandske byer, findes nu i lov for Grønland

om arealanvendelse, byudvikling og bebyggel-se, lov nr.248 af 8.juni 1977. I denne lov fin-des der også hjemmel til at fastsætte bygge-og brandforskrifter.

Som følge af statens dominerende indfly-delse inden for det grønlandske boligområdehar savnet af egentlig huslejelovgivning og afden i Dammark gældende specielle bygnings-og brandlovgivning ikke været føleligt, fordistaten helt naturligt har følt sig forpligtet tilogså i Grønland at overholde - og i visse til-fælde skærpe - de i disse love fastsatte prin-cipper.

Som en speciel lov, der også omfatter bo-ligområdet, kan nævnes den grønlandske pan-teregistreringslov af lO.maj 1967 samt dengrønlandske retsplejelovs regler om tvangs-inddrivelse af boligydelse, jfr. retsplejelovenskap.7.

c. Boligbyggeri, -forvaltning og -støtte1°. Boligbyggeriet. Med udgangspunkt i bolig-prognoser samt kommunernes boligventelisterudarbejdes investeringsplaner efter et sam-arbejde mellem kommunalbestyrelserne,landsrådet og ministeriet, jfr. kapitel XIV.

Kommunalbestyrelserne har på boligområ-det ligesom på andre investeringsområder mu-lighed for at prioritere deres ønsker. Investe-ringsforslagene bliver derefter behandlet iGrønlandsrådet og Grønlands landsråd.

På grundlag af de vedtagne investerings-planer drøftes projektforslag udarbejdet afGTO med kommunalbestyrelserne, der frem-kommer med deres ønsker om byggeriets pla-cering, boligtyper, boligindretning, standardm.v. I det omfang byggeudgifterne kan hol-des inden for de afsatte finansielle rammerog de af boligstøtteudvalget og ministeren forGrønland godkendte standardkrav for så vidtangår de enkelte boligenheders størrelse ogudstyr samt fællesfaciliteter, har kommunal-bestyrelserne i vidt omfang mulighed for atpræge de endelige projekter både med hensyntil boligernes udseende (høj eller lav bebyg-gelse, enfamiliehuse), beliggenhed og indret-ning.

77

Hjemmelen for statens investeringer i boligbyggeri søges på de årlige finanslove somen integreret del af den samlede ramme foranlægsudgifter i Grønland.

Gennemførelsen af statsligt støttet eller fi-nansieret byggeri planlægges og forestås afGTO eller under tilsyn af GTO efter samrådmed kommunalbestyrelserne.

Med henblik på at opnå den bedst muligeøkonomi i byggeriet sker der ved gennemfø-relsen af alt byggeri en omfattende koordina-tion i ministeriet og GTO mellem de forskel-lige investeringsaktiviteter, således at bygge-riets omfang til enhver tid kan tilpasses bevil-lingsrammerne, den foreliggende byggekapa-citet, lokale ændringsønsker, nedskæringer istatsbudgettet m.v.

2°. Boligforvaltningen, a) Udlejningsejendom-me og personaleboliger. Siden 1965 har kom-munerne varetaget alle opgaver i forbindelsemed udlejning af boligstøtteboliger, men dogsåledes at lejerne har en ankeadgang til BSU.Anvisningen af personaleboliger foretages delsaf kommunerne, dels af institutionslederne.

Efter kæmnervæsenets overgang til kom-munerne 1.januar 1976 varetager kommuner-ne den lokale administration af statens udlej-ningsejendomme og personaleboliger på sta-tens vegne og på statens økonomiske ansvar.Kommunerne forestår således foruden udlej-ningen drift og vedligeholdelse, huslejeop-krævning, regnskabsforing og tilsyn. Den cen-trale administration af statens udlejningsejen-domme og personaleboliger varetages aflandshövdingen.

b) Ejerboliger. Kommunerne har en indstil-lingsret over for BSU, for så vidt angår lån-givning til ejerboliger. Kommunerne vareta-ger på BSU's vegne den lokale administrationaf bevilgede lån, herunder terminsopkræv-ning, regnskab og tilsyn med panter.

Den centrale administration varetages afBSU, der bevilger lånene, træffer afgørelsei tilfælde af misligholdelse og tvangsoverta-gelse, administrerer videresalg af overtagnehuse, foretager opgørelse af konjunkturge-

vinster ved salg af overtagne huse, centralregnskabsføring m.v.

c) Kommunale boliger. Såvel anvisningsret-ten som forvaltning i øvrigt tilkommer deenkelte kommunalbestyrelser.

3°. Boligstøtte. Det er nødvendigt at yde me-get store subsidier på boligområdet for atsikre en rimelig boligforsyning, idet kvadrat-meterprisen på boligbyggeri i Grønland ernæsten dobbelt så høj som i Danmark, og ind-komstniveauet er lavt.

Statens udgifter til boligstøtte er ifølge fi-nansloven for 1977/78 på 60,9 mill. kr. Sub-sidierne ville komme op på ca. 200 mill. kr.årligt, hvis man indregnede den støtte, dergives i form af lav rente på boligstøttelåneneog beregnede afskrivning og forrentning afpersonaleboligerne. Statens støtte til nedsæt-telse af boligudgifter kan for hovedparten afboligmassen beregnes til ca. 87% af, hvadboligudgifter ekskl. varme ville være, hvis bo-ligerne blev opført på markedsrentevilkår.


a. Hidtidige overvejelser om at øge de grøn-landske myndigheders ansvar. Som det frem-går af foranstående, er de grønlandske kom-muner og Grønlands landsråd i de senere åri større og større omfang blevet inddraget isåvel gennemførelsen af nybyggeri som for-valtningen af boligmassen i Grønland.

Spørgsmålet om en ændret ansvarsforde-ling er behandlet i betænkning nr. 692 af1973 om boligbyggeri i Grønland, hvori derer givet en udførlig fremstilling af de forelig-gende problemer i forbindelse med admini-stration, statsstøtte og finansiering af boligeri Grønland.

I betænkningen behandles således spørgs-målet om en overdragelse af administrationenaf og ejendomsretten til statens udlejningsbo-liger og personaleboliger til almennyttige bo-ligselskaber, kommunerne eller landsrådet.Mens betænkningen gik ind for en overdra-gelse til almennyttige boligselskaber som den

78

løsning, der ville give den bedste kontakt mel-lem beboere og administration, var et aflandsrådet nedsat udvalg, der behandlede be-tænkningen i 1974, af den opfattelse, at enoverdragelse til boligselskaber indtil videreikke ville være praktisk gennemførlig, hvorforudvalget mente, at en overdragelse til kom-munerne var at foretrække. Grønlands lands-råd tog ikke stilling til spørgsmålet.

b. Boligområdets overgang til hjemmestyre.Kommissionen finder boligområdet velegnettil at overgå til hjemmestyre, idet der her ertale dels om et område af væsentlig betyd-ning for den enkelte familie dels om et væ-sentligt led i den interne grønlandske forde-lingspolitik.

Som det fremgår af det foregående, er dertale om et stort og relativt kompliceret om-råde, der under de gældende økonomiske for-hold i Grønland kræver betydelige løbendestatsbevillinger såvel til driftsformål (subsi-dier) som til investeringer.

Overførslen må derfor forventes at krævenogen tids forberedelse og ske i et samarbejdemellem staten og hjemmestyret. Herundermå ske en nærmere gennemgang af behovetfor ny lovgivning (jfr. omtalen i det fore-gående af den nuværende, meget begrænsedelovmæssige regulering), de nærmere vilkår

for overdragelse af den eksisterende bolig-masse, spørgsmålet om overdragelse til kom-munerne eller til hjemmestyret, udformningaf tilskudssystemer m.v.

Under hensyn til, at der fra grønlandskside er givet udtryk for, at området først øn-skes overført på lidt længere sigt, og til, aten nøjere gennemgang af området, omfat-tende også skitser til fremtidige ordninger, vilvære relativt tidskrævende, har kommissionenindskrænket sig til at finde frem til de om-råder inden for sektoren, hvor såvel lovgi-vende eller regelfastsættende myndighed (af-hængigt af, om statstilskud på overførsels-tidspunktet vil være nødvendige eller ej)som forvaltning efter kommissionens opfat-telse kan overgå til hjemmestyret.

Kommissionen skal herefter foreslå føl-gende tre områder som velegnede til overfør-sel: Lejelovgivning, boligstøtte og boligfor-valtning.

Disse områder er derfor foreslået medtagetpå bilagslisten til hjemmestyreloven.

Den foreslåede nærmere gennemgang afboligområdet som helhed vil muligvis føretil, at også andre dele af bolig- og byggesek-toren findes velegnede til overførsel. Kommis-sionen skal derfor understrege, at overførseli så fald vil kunne ske med hjemmel i § 7 iudkastet til hjemmestyrelov.

C. Vareforsyning

1. Den nuværende ordning

a. Retsgrundlag og finansiering. Vareforsy-ning er en del af den offentlige forsynings-virksomhed i Grønland, som varetages afKGH's forsyningstjeneste.

Den retslige baggrund for forsyningstjene-sten ligger i lov nr. 276 af 27.maj 1950 omKGH, hvorefter KGH har til opgave at sikreGrønlands forsyning med forbrugsvarer ogerhvervsredskaber. Ved loven er således fast-slået en pligt for det offentlige til at sikre den-ne forsyning.

I henhold til § 16 i lov nr. 277 af 7.maj1950 om udøvelse af erhverv i Grønland og

til bekendtgørelse nr. 137 af 27.april 1967 omopkrævning af afgifter ved indførsel til ogfremstilling i Grønland af visse varer m.v. harKGH endvidere, navnlig af opkrævningsmæs-sige grunde, eneret på salget af malt, øl, spi-ritus, vin, tobaksvarer og chokoladevarer.

På finansloven forudsættes forsyningstjene-sten at balancere bortset fra, at der årligt be-vilges tilskud til nedbringelse af prisen påvisse nødvendighedsvarer og erhvervsredska-ber (tilskudsvarer) samt til nedbringelse afbygdetransportudgifter (opretholdelse af ens-prisordningen) på i alt omkring 15 mill. kr.

Som statsfinansieret og statsstyret virksom-hed er forsyningstjenestens aktivitet, herun-

79

der prisfastsættelse m.m. reguleret af ministe-ren for Grønland.

b. Praktiske funktioner. Forsyningstjenestensvæsentligste funktion er at foretage vareind-køb til Grønland samt sørge for distribueringog salg af varerne en gros og en detail.

Forsyningstjenesten varetager indkøb samtekspedition af leverancer bestående af føde-varer, grovvarer, beklædning, erhvervsredska-ber, kul og olie m.m. fra Danmark og udlan-det til hovedlagrene i Grønland samt til in-stitutioner i Grønland.

I samtlige grønlandske byer findes der ho-vedlagre, herunder beredskabslagre, hvorfravarerne leveres til KGH's butikker i by ogbygd. Herudover sælges fra hovedlagreneen gros til private handlende og erhvervsdri-vende og offentlige institutioner. Endvidereforetages fra hovedlagrene salg til private afvisse varer, som normalt ikke sælges fra de-tailbutikker som f.eks. trælast. Endelig driverKGH egentlig detailhandel i samtlige grøn-landske byer og bygder.

Udover de nævnte hovedfunktioner udføresaf forsyningstjenesten forskellige bifunktionersåsom engrossalg direkte fra København tilerhvervsdrivende i Grønland, vejrstationerm.v. samt distribution og salg af grønlandskproviant.

Af praktiske grunde er til forsyningstjene-sten også henlagt andre opgaver, såsom ad-ministration af eneretsordning (opkrævningaf afgifter), toldmyndighed m.v., som ikkekan betragtes som udøvelse af forsyningsvirk-somhed.


Kommissionen finder, at forsyningsvirksom-heden/forsyningstjenesten er en velegnet ognaturlig opgave for hjemmestyret, men at om-rådet i overensstemmelse med de ønsker, derer fremsat fra grønlandsk side først bør over-føres på lidt længere sigt.

Ved overførsel af forsyningsvirksomhedentil hjemmestyret vil ansvaret for forsyningenaf det grønlandske samfund i såvel ordinæresom ekstraordinære situationer overgå frastaten til hjemmestyret..

Samtidig må opgaver, som hænger sammenmed driften af forsyningstjenesten såsom ad-ministration af eneretsordningen og opkræv-ning af afgifter, varetagelse af toldfunktionerm.m., overføres til hjemmestyrets ansvars-område.

På grund af den nære sammenhæng, der ermellem driften af de under forsyningsvirk-somheden hørende funktioner og KGH's øv-rige virksomheder, kan forsyningstjenestenimidlertid ikke betragtes isoleret.

Overførslen af forsyningstjenesten må der-for ske som led i en samlet plan for overførs-len af de under KGH hørende funktioner,som bør påbegyndes, efter at produktionsom-rådet er overført (eller evt. i slutningen afden 5-årige overgangsperiode, der i kapitelXI, afsnit A, er foreslået for produktionsom-rådet). En sådan samlet planlægning må på-begyndes i god tid, inden den faktiske over-førsel af de enkelte områder gennemføres, ogder må herunder ske en nærmere gennem-gang af behovet for ny lovgivning, de nær-mere vilkår for overdragelse af eksisterendeaktiver, udformning af tilskudssystemer m.v.

Under hensyn hertil finder kommissionendet mest hensigtsmæssigt på bilagslisten tilhjemmestyreloven alene at fastlægge områdetsom: vareforsyning, idet kommissionen påindeværende tidspunkt alene finder det afgø-rende at fastslå, at ansvaret for Grønlandsforsyning med nødvendige varer og kompe-tencen til nærmere at regulere denne forsy-ning vil (og bør) kunne overføres til hjemme-styret. Under den foreslåede nærmere plan-lægning vil man formentlig også finde, at an-dre kompetencer vil kunne overføres, og dettevil i så fald være muligt med hjemmel i § 7i udkastet til hjemmestyrelov.

80

D. Intern trafik og kommunikation


Skibstransport af gods og passagerer mellemde beboede områder i Grønland varetages afKGH1, der udøver sin rederivirksomhed ogdertil knyttede funktioner i medfør af lov nr.276 af 27.maj 1950 om Den kgl. grønlandskeHandel, samt i den i medfør af loven ud-stedte bekendtgørelse af 3.april 1967 om ud-øvelse af Den kgl. grønlandske Handels virk-somhed. Til billiggørelse af billet- og godstak-sterne i KGH's kystfart ydes på finanslov1977-78 et tilskud på 17,5 mill. kr.

Lufttransport af passagerer og gods i Grøn-land udføres for KGH af Grønlandsfly A/S,der har erhvervet koncessionen i henhold tilluftfartsloven til at udføre regelmæssig of-fentlig lufttrafik og anden erhvervsmæssiglufttrafik i Grønland samt ikke-regelmæssigoffentlig lufttrafik mellem Grønland og ud-landet.

Der er indgået overenskomst i oktober 1965mellem Handelen og Grønlandsfly om selska-bets udførelse af de nævnte beflyvningsop-gaver. I henhold til overenskomsten udrederKGH den del af selskabets direkte udgifter,som ikke dækkes af indtægter i forbindelsemed befordringsvirksomheden. Til billiggø-relse af Grønlandsflys billet- og godstaksterydes således på finanslov 1977-78 et tilskudpå 24,1 mill. kr.

Lovregulering af trafikområdet i Grønlandfindes for skibsfartens vedkommende i sølo-ven (nr. 56 af 1.april 1892 med senere æn-dringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 253 af 1.juli 1974) og for luftfartens vedkommende iluftfartsloven, nr. 252 af 10.juni 1960 medsenere ændringer.


a. Afgrænsning af området på bilagslisten.Det var fra grønlandsk side oprindelig tilken-

1. KGH's trafikvirksomhed omfatter desuden ogsåAtlanttrafik og heliportdrift.

degivet, at området »intern trafik og kommu-nikation« ønskedes opført på bilagslisten tilhjemmestyreloven, men der har i kommissio-nen været enighed om i stedet at betegne om-rådet »intern passager- og godsbefordring« ogopføre dette på kommissionens forslag til bi-lagsliste. Hensigten hermed er at fastslå, atdisse praktiske funktioner samt prisfastsættel-sen på disse områder er velegnede opgaver forhjemmestyret; d.v.s. kommissionen finder, atsåvel den regelfastsættende som den admini-strative kompetence bør kunne overgå tilhjemmestyret. Denne afgrænsning hindrerikke, at også andre kompetencer, som - efteren nærmere undersøgelse, jfr. nedenfor omplanlægning af overførslen - findes veleg-nede, vil kunne overføres, idet der er hjemmelhertil i § 7 i udkastet til hjemmestyrelov.

b. Den praktiske overførsel. Der er her lige-som for forsyningsvirksomhedens vedkom-mende tale om funktioner, som ønskes over-ført på lidt længere sigt og endvidere nødven-digvis må ses i en større sammenhæng.

Overførslen af KGH's interne kystfart børderfor tilrettelægges som led i en samlet planfor overførslen af de under KGH hørendefunktioner, jfr. afsnit C om forsyningsvirk-somheden, og kan bl.a. ikke betragtes løsrevetfra KGH's øvrige trafikale funktioner.

For så vidt angår den interne flydrift, ad-skiller problemerne i forbindelse med denpraktiske overførsel sig fra de øvrige områ-der, kommissionen har behandlet, idet der herer tale om en funktion, der udføres af et ak-tieselskab, hvis aktionærer er kryolitselskabetØresund A/S (25%), SAS (25%), KGH(25%) og Grønlands landsråd (25%). Detteindebærer, at hjemmestyret i givet fald måforhandle sig til rette med de øvrige nuvæ-rende aktionærer om de nærmere økonomiskevilkår for en evt. overtagelse af selskabet (ogendvidere selvsagt med staten i øvrigt, hvistilskud til driften på overtageisestidspunktetstadig anses for nødvendigt).


E. Miljøbeskyttelse

Den danske lov om miljøbeskyttelse fra 1973med senere ændringer gælder ikke i Grøn-land.

Det samme er tilfældet med anden lovgiv-ning, der tilgodeser beskyttelse af miljø, f.eks.vandforsyningsloven.

I et vist omfang er der dog tilvejebragthjemmel til at fastsætte forskrifter på miljø-området. Nævnes kan således loven om mine-ralske råstoffer i Grønland, der hjemler mu-lighed for i forbindelse med tildeling af ene-retsbevillinger til efterforskning og udnyttelseat opstille vilkår og regler bl.a. til modvirk-ning og beka-mpelse af forurening.

Desuden er der en »generel bemyndigelse«i lov om sundhedsvæsenet i Grønland til atfastsætte forskrifter til forebyggelse og be-kæmpelse af sygdomme - en hjemmel, somogså vil gøre det muligt at udstede forskriftertil modvirkning af sygdomsfremkaldende for-urening.

Endelig kan nævnes loven om arealanven-deise. bvudvikling og bebyggelse, hvoraf detfremgår, at loven bl.a. har til formål »at fore-bvgge forurening og andre miljømæssigeulemper og beskytte naturen«.

Ovennævnte love og bekendtgørelser sup-pleres med GTO-cirkulærer og kommunalevedtægter.

Alt i alt må man imidlertid konkludere, aten miljølovgivning i dansk forstand eller an-den tiisvarende regulering ikke findes i Grøn-land.

I foråret 1977 behandlede Grønlands lands-råd et forslag om miljølovgivning i Grønlandfremsat af et af rådets medlemmer. Der varunder rådets behandling tilslutning til for-si age i.

Ministeriet blev deretter opiordret til atnedsætte en arbejdsgruppe til at gennemgåaile de områder, hvor miljohensvn betinger

en offentlig regulering. Uanset, at det frem-satte forslag og drøftelserne i landsrådet vi-ste, at der i første række var tænkt på miljø-spørgsmål i forbindelse med råstofvirksomhedi Grønland, er der mellem ministeriet oglandsrådet enighed om, at dette ikke børmedføre, at man begrænser overvejelserne tildette område, men at der må arbejdes henimod, at evt. regler udformes således, at dedækker miljøregulering i almindelighed. Dettearbejde er nu ved at blive sat i gang.

Der er således på indeværende tidspunkttruffet aftale om gennem et samarbejde mel-lem landsrådet, Ministeriet for Grønland ognødvendige sagkyndige instanser i Danmarkat analysere miljøproblemerne og fremsætteforslag til evt. regler for Grønland.

Der er efter kommissionens opfattelse intettil hinder for, at lovgivnings- eller regelfast-sættende kompetence på dette område over-går til hjemmestyret, og kommissionen finder,at der ved afslutningen af det omtalte arbejdemed udarbejdelse af regler må tages nærmerestilling til, hvorvidt området allerede fra dettetidspunkt bør gå over til hjemmestyret, såle-des at de nye regler i givet fald skal gives afhjemmestyret.

Også efter områdets overgang til hjemme-styre vil der være behov for et samarbejdemed sagkyndige danske myndigheder, hvor-ved der navnlig tænkes på GGU, GFU, Mil-jøministeriet og Miljøstyrelsen. Aftale herommå i givet fald træffes mellem hjemmestyretog de pågældende danske myndigheder.

De statslige udgifter på miljøområdet harhidtil indskrænket sig til mindre udgifter tilbekæmpelse af akutte olieudslip til lands og tilvands. Udgifterne er blevet afholdt over bl.a.sundhedsvæsenets konti. Med virkning fra1978 er søgt en særskilt bevilling til at imø-degå akutte forureningssituationer.

Del 6. Hjemmestyrets økonomi

Kapitel XIV. Finansieringen af hjemmestyrets udgifter

A. Skatter og afgifter

De grønlandske kassers egne indtægter vil lige-som under de i dag gældende ordninger beståaf skatter (personskatter, selskabsskatter, ud-bytteskat) og indirekte afgifter. Det nuvæ-rende skattesystem, provenuet af de forskel-lige skatter og afgifter samt skatte- og afgifts-områdets overgang til hjemmestyre er nær-mere omtalt i kapitel X og det dertil hørendebilag 18.

Det skal imidlertid her fremhæves, at deoffentlige grønlandske kassers (landskassensog kommunernes) nuværende indtægter -uanset at de i kraft af indførelsen af ind-komstskat fra 1. januar 1975 er vokset bety-deligt — ikke fuldt ud dækker udgifterne. Derydes således statsrefusion af sociale udgifter

B. Statstilskuddene til hjemmestyret

1. Udgangspunkt for fastsættelse aftilskuddene

Kommissionen har i sine overvejelser omstatstilskuddene — ligesom også byrde- og op-gavefordelingsudvalget gjorde - taget ud-gangspunkt i, at staten hverken skal opnå be-sparelser eller have merudgifter ved overgan-gen til hjemmestyret. Dette indebærer, atstatstilskud til overtagne opgaver skal fast-sættes med udgangspunkt i de udgifter, statenhidtil har haft til de pågældende opgaver,medens spørgsmålet om standardændringerskal løses ved forhandlinger mellem regerin-gen og hjemmestyret.

Hvor store statstilskud der konkret vil blivetale om, vil afhænge af omfanget af de opga-ver, der til enhver tid er overgået. De opga-

(i finansåret 1977-78 ca. 36%) og statstilskudefter objektive kriterier til kommunerne tilopgaver, der efter iværksættelsen af byrde- ogopgavefordelingsreformen, ligeledes pr. 1.ja-nuar 1975, er overtaget fra staten.

Det relativt beskedne skattegrundlag iGrønland i forhold til det ønskede omfangaf de samlede offentlige opgaver er baggrun-den for kapitaloverførslen fra Danmark tilGrønland via statsbudgettet og for, at stats-tilskud til en del af de opgaver, der foreslåsoverført til hjemmestyret, er nødvendige.Kommissionens forslag til udformning afstatstilskud til hjemmestyrets tilskudsfinansie-rede områder er omtalt i afsnit B.

ver, som er fundet egnede til overførsel i ti-den frem til 1.januar 1981. er omtalt i kapi-tel X.

2. Tilskud til driftsudgifter

a. Størrelse. Hvis samtlige opgaver rorudsæt-tes overført, vil statstilskuddet, hvis det fast-sættes til samme beløb som statens nuværendeudgifter, til drift (og driftstilskud) udgørei alt godt ca. 295 mill. kr. pr. år (afrundedeog delvis skønnede tal) og fordele sig på deenkelte hovedområder som angivet i den tilillustration af størrelsesordenen for statstil-skuddene anførte oversigt på næste side.

Hvor store tilskuddene vil blive fra begyn-delsen, kan først angives, når der er taget stil-ling til takten i opgaveoverførslen.

83

Oversigt over de nuværende statslige driftsudgifter (inkl. tilskud) påområder, for hvilke tilskudsfinansiering er foreslået.Mill. kr. (afrundede og delvis skønnede tal).

mill. kr.Den grønlandske skole, inkl. Grønlands Seminarium ca. 166Erhvervsudddannelsen - 40Grønlands Radio - 14Fritidsvirksomhed (fritidsundervisning m.v.) - 8Det grønlandske Biblioteksvæsen - 5Grønlands oplysningsforbund (GOF) m.v.1 - 4Bogtrykkeriet i Godthåb - -f- 1Kirken i Grønland • - 7Tilskud til sociale udgifter - 47Bistandsvirksomhed for grønlændere i Danmark - 5

I alt ca. 295

1. Inkl. tilskud til kulturelle og sociale formål og til A/G.

b. Tilskudsform. Kommissionen foreslår, attilskuddene ydes under ét som et samlet ge-nerelt (ikke områdebestemt) tilskud.1. Her-ved sikres de grønlandske myndigheder størstmulig frihed i prioriteringen af midlernes an-vendelse inden for rammerne af bemyndigel-seslovgivningen.

Endvidere foreslås, at tilskuddene skal ydestil hjemmestyret, der så - på områder, somf.eks. skolevæsenet, hvor der bliver tale omsåvel centrale hjemmestyreopgaver som kom-munal selvforvaltning - skal viderefordele endel af tilskudsmidlerne til kommunerne.

Fremgangsmåden ved tilskudsfastsættelsenskal således være, at tilskuddene til de opga-ver, der overtages fra starten, fastsættes medudgangspunkt i statens hidtidige udgifter tilde pågældende opgaver, og ydes med ét sam-let beløb. Efterhånden som flere opgaverovertages, fastsættes tilskuddene dertil påsamme måde og indregnes i det samlede til-skud, der således vil vokse i takt med opgave-overførslen.

At tilskuddene vdes til hjemmestyret, inde-

1. Dette indebærer afskaffelse af eksisterende pro-centrefusioner og andre ordninger med delt finan-siering mellem statskassen og grønlandske kasser.

bærer, at de kommer til at indgå i hjemme-styrets budget på linie med hjemmestyretsegne indtægter, således at hjemmestyret fårmulighed for selv at prioritere de samledemidlers nærmere anvendelse på de enkeltehjemmestyrede områder, men hjemmestyretskal over sit budget viderefordele en tilstræk-kelig del af tilskuddene til kommunerne til, atdisse kan løse de lokale opgaver, der er omfat-tet af det kommunale selvstyre.

Tilskuddene til kommunerne skal udformesi overensstemmelse med det i kapitel VII Bfastslåede princip om, at kommunernes øko-ncmiske handlefrihed skal bevares.

Den nærmere udformning af tilskuddeneinden for socialområdet og inden for kultur-og undervisningsområdet har (jfr. bilag 15 og16) været drøftet mellem landsrådet og kom-munerne.

Der har her for så vidt angår arbejds- ogsocialvæsenet været enighed om i princippetat bibeholde det nuværende finansieringssy-stem, således at finansieringen skal ske igen-nem et internt grønlandsk rammebevillingssy-stem på grundlag af de af kommunerne udar-bejdede og af hjemmestyret godkendte socialebudgetter med det formål at give kommuner-ne større bevægelsesfrihed, end de har i dag,

84

idet kommunerne ønsker så få rammer sommuligt.

For så vidt angår kultur- og undervisnings-væsenet, har der været enighed om, at finan-siering skal ske igennem et tilskudssystem medobjektive kriterier, dog med et dispositionsbe-løb til at rette eventuelle skævheder.

Om de interne økonomiske ordninger på deenkelte områder henvises i øvrigt til del 7.

3. Tilskud til anlægsudgifter

a. Størrelse. Der er i kommissionen enighedom, at hjemmestyret på de områder, som over-går til hjemmestyret, skal overtage ansvaretfor såvel drift som anlæg.

Det skal herved indledningsvis understreges,at investeringerne på de områder, der påreg-nes overført i tiden frem til 1. januar 1981, iden foreliggende 5-årsplan (1978-82) kun teg-ner sig for en meget beskeden andel, nemligknap 4% af de totale planlagte investeringer iperioden, som i alt udgør godt 2 mia. kr.(prisniveau april 1977). I årene 1980-82 - deførste år, hvor hjemmestyret vel i praksis kanforudsættes1 at få virkning på anlægsområdet- ligger de planlagte investeringer på denævnte områder på et niveau af i alt 11-12mill. kr. pr. år (ud af samlede statslige anlægs-bevillinger på et niveau af 425 mill. kr. i hvertaf de tre år).

Egentlige overslag for de følgende år erikke udarbejdet, men det kan nævnes, at derpå erhvervsuddannelsens område påregnes op-ført en HK-skole og evt. en maritim skole imidten af 1980'erne, hvilket vil medføre enbetydelig stigning i anlægsudgifterne inden fordenne sektor i en kortere årrække. Denne stig-ning skal selvsagt indpasses i de rammer, deropstilles for de samlede anlægsaktiviteter.

b. Tilskudsform. Kommissionen foreslår, atder ydes statstilskud til investeringer på hjem-

1. Konkrete investeringsopgaver strækker sig oftestover et par år, d.v.s., investeringerne i 1979 vilenten vedrøre opgaver, der er påbegyndt i 1978eller tidligere, eller være påbegyndelser, som måfastlægges allerede i 1978.

mestyrede områder, fastsat med udgangspunkti de udgifter, staten skulle have afholdt, hvisden selv fortsat skulle stå for investeringerne.

Tilskud til investeringer på de hjemmesty-rede områder må fastlægges på grundlag af(de under c. nedenfor nærmere omtalte) 5-årige investeringsplaner, men foreslås i øvrigtindregnet i et samlet årligt tilskud til hjemme-styret, således at hjemmestyret sikres mulighedfor en selvstændig prioritering mellem drifts-og anlægsopgaver. Det samlede tilskud er nær-mere omtalt i afsnit 4.

c. Investeringsplanlægning. At ansvaret for deområder, som overgår til hjemmestyre, ogsåomfatter anlægsvirksomheden, indebærer, atogså ansvaret for planlægningen af investerin-gerne på de hjemmestyrede områder må over-gå til hjemmestyret. Det bliver således hjem-mestyret og kommunerne (gennem De grøn-landske kommuners Landsforening), der -inden for de givne finansielle rammer, jfr.ovenfor - må prioritere investeringerne ogherunder også tage stilling til løbende ændrin-ger i prioriteringen.

Den samlede offentlige bygge- og anlægs-virksomhed i Grønland tilrettelægges underden i dag eksisterende ordning på grundlag afen investeringsplan omfattende en 5-årig pe-riode. Plaaen revideres og videreføres — gen-nem en procedure, som er nærmere omtalt ibilag 24, der beskriver den nuværende plan-lægning og dens administration samt den eksi-sterende procedure ved udarbejdelse af inve-steringsplanen - hvert andet år, således atman til stadighed har et budget for investe-ringsvirksomheden for de nærmest følgende4 eller 5 år.

Overførslen af ansvaret for investerings-planlægningen på de hjemmestyrede områdertil hjemmestyret vil ikke medføre behov forvæsentlige ændringer i hovedlinierne i den ek-sisterende planlægningsprocedure,, men det erklart, at der bliver et behov for et nært sam-virke mellem ministeriets og hjemmestyretsadministrationer ved planens nærmere ud-formning, specielt med henblik på at sikre enhensigtsmæssig anvendelse af arbejdskraft m.v.i den korte sommersæson og en nogenlunde

85

stabil byggeaktivitet i de enkelte kommuner ide enkelte år.

Hvorledes dette samvirke nærmere skal til-rettelægges må afgøres ved drøftelse mellemhjemmestyret og ministeren for Grønland.

4. Det samlede statstilskud til hjemmestyret

a. Tilskudsfastsættelse og tilskudsregulering.Finansloven, for så vidt angår Grønland, vilefter hjemmestyrets etablering bestå af 2 ho-vedområder: 1) bevillinger til de opgaver, sta-ten fortsat skal varetage og 2) tilskud tilhjemmestyreopgaverne.

For så vidt angår bevillingerne til opgaver,der fortsat skal varetages af staten, medførerkommissionens forslag ingen væsentlige æn-dringer i forhold til den eksisterende ordningmed hensyn til finanslovbevillingernes udar-bejdelse, form, regulering m.v.

Vedrorende tilskud til hjemmestyret fore-slår kommissionen et system - omfattende så-vel driftsudgifter som anlægsudgifter - udfor-met etter samme principper som det generelletilskud, der ydes til de danske kommuner.

Tilskuddet foreslås fastsat ved forhandlin-ger mellem hjemmestyret og staten samlet for'.] år ad gangen og således, at der ved fastsæt-telsen tages hensyn til forudselige svingningeri anlægsaktiviteten1 og til eventuelle væsentli-ge ændringer i de faktorer (antallet af pen-sionister, skoleelever og andre objektive fakto-rer i. som påvirker behovene for afholdelse afdrifts- og anlægsudgifter.

For at skabe dækning for pris- og lønstig-ninger foreslås tilskuddet reguleret på de år-lige finanslove efter en mekanisme, som ligele-des foreslås fastsat ved forhandling mellemhjemmestyret og staten for 3 år ad gangen.Mekanismen kan enten udformes, så regule-ringen ligesom ved det generelle tilskud til dedanske kommuner knyttes til et indeks, derafspejler indkomstudviklingen (udviklingen ibruttofaktorindkomsten i Danmark i løbendepriser), således at tilskuddet øges i takt med

indkomsterne, eller således, at der fastsættesen konkret procentvis stigning, som er ens fraår til år og ligger fast i perioden.

Systemet indebærer, som det fremgår, at så-vel tilskudsfastsættelsen som mekanismen tilregulering af tilskuddet kan tages op til revi-sion ved forhandlinger hvert 3. år. Endvidereindebærer det - idet der er tale om et lovbun-det tilskud - at hjemmestyret har sikkerhedfor, at tilskuddet ikke ændres i perioden, og attilskudsreguleringen ligger fast.

Med hensyn til valg af reguleringsmekanis-me finder kommissionen, at en regulering, somden der anvendes for det generelle tilskud tilde danske kommuner, hvor der reguleres forudviklingen i bruttofaktorindkomsten2 i Dan-mark, ekskl. den offentlige sektor, i løbendepriser, indebærer følgende fordele: 1) der re-guleres herved såvel for den reale stigning(produktivitetsforøgelsen) som for stigningeri omkostningsniveauet i øvrigt (»inflations-stigningen«) i Danmark, som i vidt omfangmå forventes at ville være bestemmende forudviklingen i Grønland, 2) reguleringen af-spejler, hvad Danmark »har råd« til, idet stig-ninger i tilskuddet i perioden knyttes til ind-komstudviklingen i Danmark, 3) reguleringener uafhængig af såvel regeringens som hjem-mestyrets økonomiske dispositioner vedrøren-de Grønland.

En regulering aftalt til en fast procent pr.år vil indebære, at hjemmestyret på forhåndkender tilskuddets størrelse i alle tre år.

Derimod vil der ved regulering med en faststigningsprocent være en lidt større usikkerhedend ved en indeksregulering med hensyn til,hvorvidt den aftalte stigningstakt nogenlundevil stemme overens med den faktiske stigningi udgifterne, idet en regulering efter et indeksfor udviklingen i bruttofaktorindkomsten iDanmark må antages set over lidt længere pe-rioder nogenlunde at modsvare pris- og løn-stigningerne i Grønland, der som ovenfornævnt må forventes at være påvirket af ud-viklingen i Danmark.

1. Der sigtes hermed til de forventede ret betydeligestigninger i investeringerne på erhvervsuddannel-sesområdet i midten af 1980'erne.

2. Som et udtryk for de samlede indkomster, derskabes ved produktionen.

86

Kommissionen går efter en vurdering af deto skitserede tilskudsmekanismer ind for, attilskuddet reguleres efter udviklingen i brutto-j'aktorindkomsten. Kommissionen ønsker end-videre at understrege, at den har lagt afgø-rende vægt på at sikre, at det foreslåede sam-lede tilskud bliver et generelt tilskud, somrummer de muligheder for selvstændig priori-tering og selvstændigt økonomisk ansvar, somen hjemmestyreordning må indebære.

Kommissionen har ved udformningen af sitforslag taget hensyn til de problemer for regu-leringen af tilskuddet, som foranlediges afhjemmestyrets fremtidige væsentlige indfly-delse på pris- og lønudviklingen, idet det næp-pe kan findes acceptabelt, at tilskuddet årligtreguleres for de lønforhøjelser, landsstyret gi-ver. Samtidig tilgodeser det skitserede tilskuds-system hensynet til, at hjemmestyret kenderdet opregnede tilskud fra staten, inden derskal træffes pris- og lønaftaler med organisa-tionerne.

Ved den 3-årige revisionsklausul er endvi-dere imødekommet ønsker fra grønlandsk sideom en rimelig grad af økonomisk sikkerhedsom grundlag for et hjemmestyre. Periodenfor tilskudsfastsættelsen kan ikke gøres megetkortere, såfremt grundlaget for væsentlige æn-dringer i de udgiftsbestemmende faktorer skalkunne vurderes med henblik på en op- ellernedjustering af tilskuddet, således at der der-ved kan tages stilling til spørgsmålet om stan-dardændringer.

b. Overgangsproblemer. Det er ved den nær-mere udformning af tilskudssystemet nødven-digt at tage hensyn til, at der er foreslået engradvis overførsel af opgaver (pkt. (1)-(12)på bilagslisten, jfr. s. 44). De tilskudsfinansie-rede opgaver bør så vidt muligt overgå pr. 1.januar 1980 eller 1981, således at tilskuddetfor den første 3-årsperiode (1980-82) aftalespå grundlag af de områder, der ønskes overta-get pr. 1. januar 1980, hvorefter det således af-talte tilskud fra 1. januar 1981 efter aftale mel-lem hjemmestyret og regeringen forhøjes medet tillæg for udgifterne vedrørende de opga-ver, der ønskes overtaget pr. 1. januar 1981.

Da finansloven for 1980 vil være baseret på

prisniveauet pr. 1. januar 1979, må der påændringsforslaget til finanslovforslaget for1980 — når det er klarlagt, hvilke områder derønskes overført pr. 1. januar 1980 - ske en op-regning af de ved finanslovens udarbejdelsebudgetterede udgifter, hvorved der tages høj-de for pris -og lønstigninger fra 1. januar 1979til medio 1980, og de opregnede beløb måoverføres til en ny konto for tilskud til hjem-mestyret. Opregningen må fastlægges ved for-handling mellem hjemmestyret og regeringenog ske i overensstemmelse med den på forhåndfastlagte reguleringsmekanisme. For 1981 re-guleres det således fastsatte tilskud for 1980op i overensstemmelse med den tilskudsmeka-nisme, der er valgt, og der lægges hertil et be-løb for områder, der overtages pr. 1. januar1981. Tillægget fremkommer som de på fi-nansloven for 1981 budgetterede udgifter tilde pågældende områder opregnet til 1981-prisniveau. (Denne fremgangsmåde respek-terer princippet om en 3-årig tilskudsfastsæt-telse, idet der blot i 1981 sker en udvidelse aftilskudsgrundlaget - d.v.s. det oprindelig fast-satte tilskud — der svarer til tilvæksten i hjem-mestyrets opgaver).

I kommissionens forslag til tidsplan forovertagelse af områder er det eneste yderlige-re område - udover de områder, der er fore-slået overtaget i tiden frem til 1. januar 1981- der er fastsat tidsfrist for, erhvervsområdet,som foreslås overført senest 1. januar 1984.Kommissionen finder som omtalt i kapitel XIen bloktilskudsordning principielt mest egnetogså for dette område.

Bloktilskuddet bør i givet fald søges indar-bejdet i det samlede generelle tilskud, menkommissionen skal under hensyntagen til, atudviklingen i specielt fiskerierhvervets økono-mi ikke lader sig forudsige på nuværende tids-punkt, og til at udformningen af en tilskuds-ordning på dette område vil være afhængig afevt. EF-særordninger for Grønland, indskræn-ke sig til at foreslå, at spørgsmålet om dennærmere udformning af tilskuddet til er-hvervsområdet tages op mellem hjemmestyretog regeringen i forbindelse med iværksættel-sen af forberedelserne til overførslen afKGHs« produktions- og salgsvirksomhed.

87

5. Ansvaret for tilskudsmidlernes anvendelse

Hjemmestyrets ansvar omfatter hjemmestyretsbudget som helhed og dermed også ansvaretfor tilskudsmidlernes anvendelse. Hjemme-styret har således ansvaret for, at budgettetoverholdes, og at bevillingsoverskridelser ikkefinder sted, hvilket indebærer, at det også erhjemmestyret selv, der skal dække eventuellebevillingsoverskridelser. som måtte opstå.Dette er en konsekvens af principperne i detforeslåede tilskudssystem: Det foreslåede ge-nerelle tilskuds formål er at stille hjemme-

styret så frit som muligt i sin prioritering afanvendelse af midlerne, og ansvaret for, atde slår til, kan derfor ikke ligge hos nogenanden myndighed end den, der står for denkonkrete disponering.

Regeringens (ud fra de i dag gældende for-hold: ministeren for Grønlands) ansvar ved-rørende tilskudsfinansierede områder omfat-ter ansvar for, at hjemmestyret overholder derammer, der er fastsat i bemyndigelseslovgiv-ningen, men går på den anden side ikke vi-dere.

Kapitel XV. Hjemmestyrets indflydelse på indkomsternei Grønland

A. Indflydelse på indkomstfordelingen

Hjemmestyret vil i kraft af overtagelsen afområder, der hidtil har været varetaget af sta-ten og navnlig i kraft af overtagelsen af regel-fastsættende myndighed, få afgørende indfly-delse på den overordnede styring af det grøn-landske samfund. Derved vil hjemmestyret fåoget indflydelse på samfundsudviklingen iGrønland.

Også i en anden, og politisk særdeles vigtig,henseende får hjemmestyret indflydelse, nem-lig med hensyn til påvirkningen af indkom-sternes fordeling mellem borgerne.

Midlerne til direkte at påvirke indkomst-fordelingen er navnlig erhvervs-, skatte-, so-cial- og boligpolitik, men på mere indirektemåde er også uddannelses- (og uddannelses-støtte-) politik et afgørende middel hertil.

Alle disse områder vil ifølge kommissionensforslag, som det fremgår af kapitel X og XI.kunne overgå til hjemmestyret.

Dette indebærer, at spørgsmålet om ind-komstfordelingen i Grønland, hvis kommissio-nens forslag realiseres, i det væsentlige bliveret rent grønlandsk anliggende.

(Indkomst-)fordelingspolitik er et spørgs-mål om, hvorledes de indkomster, der dannesved produktion af varer og tjenester (herun-der offentlige ydelser m.v.), påvirkes gennemlovgivningen efter, at de er tjent.

Selve måkomstfastsættclscn sker derimodisær gennem indgåelse af overenskomster omlønninger og priser. Hvorledes hjemmestyretkan få indflydelse herpå, er behandlet i afsnitB.

B. Indflydelse på indkomstfastsættelsen

1. Den nuværende ordning vedrørende løn-og ansættelsesforhold for lønmodtagere iGrønland

Lon- og ansættelsesvilkår for lønmodtagere iGrönland fastsættes dels ved indgåelse afoverenskomster og andre kollektive aftaler,dels i henhold til tier.estemands/r?^ og ved

andre love (f.eks. love, der skal hindre ellerstandse arbejdskonflikter), men er endvidereogså bestemt af kutymer, der opstår ved denlokale administration af overenskomsterne, ogsom bl.a. kan danne grundlag for såkaldt løn-glidning (d.v.s. en overløn, der ikke er hjem-let i overenskomsterne).

Landsrådet og De grønlandske kommuners

88

Landsforening har under den nuværende ord-ning indflydelse inden for hele området of-fentlige ansættelser.

De grønlandske instansers indflydelse påløn- og ansættelsesvilkårene manifesterer sigfor det første gennem landsrådets mulighedfor at påvirke udformningen af lovgivningenpå området (tjenestemandsloven, beskæf tigel-sespolitiske foranstaltninger m.v.) og gennemlandsrådets mulighed for at tage de generellelönpolitiske problemer op til debat.

Mere specifikt er landsrådets og de grøn-landske kommuners indflydelse på udform-ningen og indholdet af de regler (overenskom-ster m.v.), der er grundlaget for alt offentligtansat personales løn- og ansættelsesvilkår,hjemlet i §§ 19 og 53 i loven om Grønlandslandsråd og kommunalbestyrelser (som æn-dret ved lov af 19. december 1975).

Bestemmelserne tillægger grønlandsministe-ren den endelige kompetence til at indgå oggodkende kollektive aftaler m.v. med virkningfor landsrådet, kommunerne og naturligvisogså staten. Denne ordning har nær sammen-hæng med det i tjenestemandslovens § 11 a ogi bekendtgørelser fastlagte brede, fælles ansæt-telsesområde, hvorefter offentligt ansat perso-nale har tjenestepligt overalt i Grønland ogprincipielt i alle offentlige stillinger, uanset omdisse henhører under staten, landsrådet ellerkommunerne. Formålet hermed er bl.a. atundgå en for løn- og omkostningsniveauetskadelig indbyrdes konkurrence mellem de of-fentlige arbejdsgivere.

Bestemmelsen i landsrådsloven hjemler ad-gang for de grønlandske instanser til at del-tage i forhandlinger (samråd) med ministerenforud for forhandlinger med personaleorgani-sationerne om kollektive aftaler. Dette samråder for kommunernes vedkommende nærmerefastlagt i en aftale af 19. januar 1976.

Samrådet kan karakteriseres som et lovfæ-stet organ for indbyrdes konsultation mellemde offentlige arbejdsgivere. Organet har ikkestatus som part i aftaler med personaleorgani-sationer, men det forener muligheden for fast-læggelse af en politisk, herunder personalepo-litisk, fælles holdning hos de offentlige ar-bejdsgivere med en i hovedsagen statslig sty-

ring af lønniveauet, lønsystemerne m.v., somer betinget af statens overvejende økonomiskeinteresser på arbejdsmarkedet. Denne statsligestyrings- og kontrolfunktion har navnlig tilformål at sikre en effektiv arbejdsretlig styringaf de gældende aftaler for derved at undgålønglidning eller direkte tilsidesættelse af devedtagne regler. Styringen sker ved, at mini-steren udøver beføjelser som aftalepartner.

Den ikke formaliserede del af arbejdsretten,d.v.s. kutymer, lønglidning etc. har ifølge sa-gens natur karakter af sædvaneret, der til sta-dighed opstår og omdannes. Efter gængs danskarbejdsret er dannelsen af kutymer et selv-stændigt retsstiftende forhold med klart defi-nerede betingelser (som afviger fra den almin-delige civilret). Den kutymebestemte retsdan-nelse har dog i Grønland spillet en væsentligmindre rolle end i Danmark; navnlig fordiminimallønsystemet ikke findes i Grønland.Desuden har statens traditionelle stilling someneste arbejdsgiver modvirket dannelsen afforskelligartede lokale kutymer.

Løn- og ansættelsesvilkår for offentligt an-sat personale under staten, kommunerne oglandsrådet i Grønland er nu i langt de flestetilfælde fastsat i overenskomster mellem Grøn-landsministeriet og de respektive personaleor-ganisationer. For tiden eksisterer der 30-40overenskomster og aftaler udover tjeneste-mandsaf taler.

Den private sektor i Grønland har hidtilværet domineret af statens overenskomster.Dette skyldes dels, at den grønlandske arbejds-giverforening indtil nu har tiltrådt statensoverenskomster, navnlig for faglærte og ufag-lærte arbejdere, dels at licitationsvilkår og lig-nende i vidt omfang har været baseret påstatens lønniveau. Det er dog indtrykket frastatistisk materiale, at der foregår nogen løn-glidning i den private sektor.

2. Kommissionens forslag om samvirke mel-lem de offentlige arbejdsgivere i Grønlandunder hjemmestyre

Det i afsnit 1 beskrevne system af aftaler ogoverenskomster vil være af væsentlig betyd-ning ved overgangen til hjemmestyre, idet det

89

ansatte personale efter de gældende overens-komster ikke umiddelbart har nogen forplig-telse til at overgå til ansættelse hos hjemme-styret. (Erfaringerne fra kæmnervæsenetsovergang til kommunerne viser dog, at flertal-let af de ansatte sandsynligvis vil være indstil-let på at overgå til ansættelse under hjemme-styret).

Da en sådan forpligtelse ikke eksisterer, vildet imidlertid være nødvendigt, at der forudfor områders overgang til hjemmestyre sikreshjemmestyret overenskomstdækning med deeksisterende arbejdstagerorganisationer, hvor-af flertallet er danske.

Da der imidlertid fortsat vil være en rækkeområder, som forvaltes af staten, vil der ogsåfortsat være et betydeligt personale ansat efteroverenskomster med staten. Der vil derforvære en fælles interesse for de offentlige ar-bejdsgivere i at sørge for, at lønvilkårene forsammenlignelige personalegrupper er ens ihele Grønland, idet der i modsat fald må på-regnes gennemtvunget afsmitning (evt. vedhjælp af lovlige arbejdsnedlæggelser, blokaderog hjemrejse af udsendte eller lignende) afmulige gunstigere vilkår for visse grupper tilandre ligeartede grupper.

Specielt kan en sådan situation tænkes, hvishjemmestyret har et fåtal ansatte inden for enbestemt overenskomstgruppe, medens staten(eller kommunerne) har mange ansatte. Idette tilfælde må det påregnes, at organisatio-nernes medlemmer vil søge gennemført løn-forhøjelser ved aktion på hjemmestyreområdetfor derved at tvinge staten (og kommunerne)til at følge trop.

Kommissionen har på denne baggrund så-vel for overenskomstansatte som for tjeneste-mænd fundet det ønskeligt, at den nødvendigestyring af det offentliges lønpolitik sikres gen-nem et forslag til et bindende samarbejde mel-lem de offentlige arbejdsgivere.

Udover den fælles økonomiske interesse i etsådant samarbejde er det også af afgørendebetydning i forhold til organisationerne, hvemder er modpart i kollektive aftaler. Det er joset fra deres synspunkt modparten, som er an-svarlig for brud på aftaler og i givet fald skalerlægge bod og erstatning. En anden væsent-

lig betragtning i denne forbindelse er, at aleneen part i overenskomsten kan besvare strejkereller blokader ved at erklære lockout.

Et samarbejde mellem de offentlige arbejds-givere må derfor tilrettelægges således, at deti enhver situation står klart, hvem der er ar-bejdsgiverpart i aftalerne. Man kan såledesikke anvende en konstruktion, hvor det eruklart, hvorvidt det er hjemmestyret, stateneller kommunerne, der er part i et bestemtoverenskomstforhold med samme organisation.

Kommissionen har vedrørende udformnin-gen af et sådant samarbejde overvejet forskel-lige muligheder.

Dels har været overvejet en omstrukture-ring af det allerede eksisterende samråd tilogså at omfatte hjemmestyret og således, atstaten fortsat står som den offentlige part ioverenskomster (og i forhandlinger om tjene-stemandsforhold) og fører forhandlingerneinden for de ved samrådet aftalte rammer.Dels har været overvejet et system, hvorefterstaten og hjemmestyret indgår overenskomsterhver for sig, men opretholder et uformelt oghelt frivilligt samarbejde. Ingen af disse ord-ninger synes imidlertid at kunne sikre tilstræk-kelig oversigt over og styring af lønpolitikkenog dermed ejheller af dennes økonomiske kon-sekvenser. Hertil kommer, at der udover risikofor afsmitning vil kunne opstå konkurrenceom personalet og en forøgelse af den admini-strative byrde ved forhandlingerne.

Endvidere har også været overvejet et sy-stem, hvorefter hjemmestyret, staten og kom-munerne indgår en fællesaftale eller -overens-komst med personaleorganisationerne, såledesat der på arbejdsgiverside er tre parter i afta-len. En sådan ordning ville svare til, hvad derhar været praktiseret på en del områder mel-lem staten og amtskommunerne, hvor dissehar fælles personalegrupper. Denne frem-gangsmåde har imidlertid medført ikke uvæ-sentlige vanskeligheder arbejdsgiverparterneimellem og har desuden givet personaleorga-nisationerne lidt vel gunstige forhandlingspo-sitioner i visse situationer.

Da ingen af de nævnte muligheder tilgode-ser de hensyn, kommissionen tillægger afgø-rende vægt, har kommissionen samlet sig om

90

et forslag om en ikke tidligere i Danmarkpraktiseret form for samarbejde mellem deoffentlige arbejdsgivere gennem oprettelse afet nyt, særligt offentligretligt organ (nævn)til formålet.

Et sådant nævn må oprettes ved lov og skalvære part i alle overenskomster med offentligtansat personale samt være det forum, hvori deoffentlige arbejdsgivere forhandler om perso-nale- og tjenestemandsforhold i øvrigt. Ord-ningen forudsætter, at ingen offentlig arbejds-giver i Grønland er selvstændig part i overens-komster.

Nævnet foreslås opbygget med en ansvarligleder, et sekretariat og en overordnet besty-relse. Bestyrelsen skal have instruktionsbeføj-elser over for den ansvarlige leder, f.eks. ved-rørende rammebeløb for lønninger, principperfor ansættelsesvilkår, beslutninger om lockoutm.v. Bestyrelsen foreslås sammensat af 2 re-præsentanter for staten, 2 for hjemmestyret og2 for De grønlandske kommuners Landsfore-ning samt en formand. Endvidere foreslås ind-ført en regel om, at hvis enten hjemmestyreteller staten ikke for sit personale kan tilsluttesig en vedtagelse i bestyrelsen, skal der væreret til at forlange eget personale undtaget fradet vedtagne. For statens vedkommende vil ensådan regel tilgodese det statsretlige hensyn,at ministeren ikke tvinges til at tiltræde aftalereller etablere konflikter, som er uønsket afregeringen eller folketinget.

Det foreslåede nævn vil i princippet kunneindgå særskilte overenskomster for henholds-vis hjemmestyret, staten og kommunerne, hvisnoget sådant i en given situation er ønskeligt.Det skal dog understreges, at hensigten medden foreslåede ordning er, at de tre arbejds-giverparter så vidt muligt skal finde sammenom en fælles lønpolitisk linie og i det hele ta-get være fuldt ud orienteret om hinandenssynspunkter, holdninger og økonomiske mulig-heder.

Den foreslåede ordning vil efter kommissio-nens opfattelse navnlig have den fordel, atpersonaleorganisationerne ikke får staten ellerhjemmestyret som modpart, men også ateventuelle modsætninger mellem arbejdsgiver-ne ikke vil komme offentligt frem.

Det kan tilføjes, at da nævnet som part ikollektive overenskomster hæfter for udre-delse af eventuelt ikendt bod og erstatning,må der gives nævnet ret til regres hos en ar-bejdsgiver, som gør sig skyldig i et evt. brudpå en overenskomst.

3. Tjenestemandsretlige forholda. Den nuværende retstilstand. På tjeneste-mandsområdet er de arbejdsretlige forholdstærkt afvigende fra, hvad der gælder for kol-lektive overenskomster (jfr. herom afsnit 4).Loven om mægling i arbejdsstridigheder ogloven om arbejdsretten finder ikke anvendelsefor tjenestemænd, hvilket naturligvis også gæl-der i Grønland. I det følgende er redegjort forforholdene, således som de er fastlagt i lov omstatens tjenestemænd i Grønland.

Væsentlige dele af tjenestemænds ansættel-sesvilkår afgøres alene ved loven og er ikkeundergivet aftaler. Dette gælder i særdeleshedalle regler om pensioner, men også f.eks.spørgsmålet om tjenestemandens pligter ogom disciplinær forfølgning afgøres ensidigt afloven. Derimod kan der i henhold til tjeneste-mandsloven indgås aftale om løn- og andreansættelsesvilkår, medmindre det drejer sigom forhold, der bestemmes ved lov eller i hen-hold til lov, eller som angår forvaltningensopgaver, organisation eller personalebehov.Endvidere indeholder loven visse andre be-grænsninger i aftalefriheden; således er detf.eks. bestemt, at der til tjenestemænd, somikke er hjemmehørende i Grønland, skal afta-les et grønlandstillæg til lønnen.

Forhandlingsretten for tjenestemænd ogpensionerede tjenestemænd udøves ifølge tje-nestemandsloven igennem de centralorganisa-tioner, som ministeren efter indhentet udta-lelse fra Lønningsrådet indgår en hovedaftalemed om fremgangsmåden ved indgåelse af af-taler samt om udøvelse af forhandlingsret iøvrigt. Disse centralorganisationer har såledeset legalt monopol på at udøve forhandlingsret-ten, men til gengæld forpligter loven dem tilat give samtlige tjenestemænd m.v. adgang tilmedlemskab. Samme regler gælder i henholdtil hovcdaftalen for tjenestemandslignende af-lønnet personale.

91

Medens loven om mægling som nævnt ikkegælder for tjenestemænd, er det i tjeneste-mandsloven bestemt, at hvis der ikke kan op-nås enighed mellem centralorganisationerneog ministeren om en aftale, skal uenighedenloses ved, at ministeren fremsætter særligt lov-forslag om lønninger m.v. Et sådant lovforslagkan ministeren imidlertid først fremsætte efterat have indhentet udtalelse fra Lønningsrådet,hvori centralorganisationerne er repræsente-ret, og som desuden består af repræsentanterfor statsadministrationen. Organisationspar-ternes antal skal overstige administrationsre-præsentanternes med mindst én, og desudenudpeges som medlemmer af Lønningsrådet afFolketinget et antal folketingsmedlemmer, somer lige så stort som de 2 fornævnte repræsen-tantgrupper.

Denne sammensætning af Lønningsrådet iforbindelse med tjenestemandslovens krav om,at ministeren i tilfælde af uenighed om løn-forhandlinger skal indhente udtalelse fra Løn-ningsrådet, bevirker, at Lønningsrådet i prak-sis vil kunne fungere som en art mæglingsin-stans, hvor statsadministrationen og central-organisationerne kan føre drøftelser, og hvorde folketingsvalgte medlemmer i realitetenkommer til at fungere som en art opmænd.Kun såfremt sådanne drøftelser ikke fører tilresultat, vil ministeren i praksis fremsætte lov-forslag for Folketinget om lønninger m. v.

Det anførte system tilsigter at løse interesse-tvister mellem staten og centralorganisatio-nerne, men tjenestemandsloven indeholder til-lige regler om en domstol, der kan tage stil-ling til retstvister, idet der er bestemmelser omen permanent voldgiftsret. Denne sammen-sættes af en højesteretsdommer, 2 dommerefra Østre Landsret og en repræsentant forcentralorganisationerne, ligesom retten i denenkelte sag tiltrædes af et medlem udpeget afvedkommende minister og et medlem udpe-get af vedkommende centralorganisation.

Tjenestemændenes centralorganisationer hari kraft af de nævnte regler ganske særlige ga-rantier for at kunne gennemføre lønforhand-linger og håndhæve indgåede aftaler.

Foruden de her nævnte garantier for tjene-stemændenes forhandlingsret findes der imid-

lertid i lovgivningen særegne garantier, somganske adskiller tjenestemændene fra alle an-dre arbejdstagere. Disse garantier indeholdesdels i grundlovens § 27, dels i den gældendetjenestemandslovgivning sammenholdt medretspraksis og almindelige grundlæggende rets-principper. Garantierne består bl.a. i reglerom, at tjenestemænd har bestemte ansættel-sesområder, der fastlægges i deres ansættel-sesbreve i henhold til loven. Overførsel til an-det ansættelsesområde kan normalt ikke findested, uden at tjenestemanden får valget mel-lem en sådan overførsel eller afsked med rettil ventepenge/rådighedsløn i nogle år og der-efter modtager livsvarig pension.

De her nævnte garantier imod forflyttelseeller overgang til andet område har nødven-diggjort, at der ved overflytning af sagsområ-der fra staten til kommuner eller amtskommu-ner har måttet forberedes en særlig lovgiv-ning, hvilket er sket dels ved omhyggeligeovervejelser af mulighederne for at overføretjenestemænd til de nye områder, uden at tje-nestemændene på nogen måde led retstab, delsogså ved forhandlinger og indgåelse af aftalermed tjenestemændenes centralorganisationer.Det har været et ufravigeligt og nødvendigtled i sådan lovgivning, at samtlige tjeneste-mænd, der skulle overgå til andre områder,har fået mulighed for at bevare retsstillingsom egentlige statstjenestemænd. I praksis vilresultatet af en sådan overførsel altså være,at staten fortsat har stor indflydelse på løn- ogansættelsesvilkår for alle tjenestemænd, der ereller har været ansat i staten.

For så vidt angår landsrådets og kommu-nernes tjenestemænd, er disse i dag underka-stet samme regler som statens tjenestemænd,hvilket for landsrådets tjenestemænd er fast-sat ved landsrådsvedtægt om lønnings- ogpensionsforhold for Grønlands landsråds tje-nestemænd af 11. februar 1975 og for kommu-nernes vedkommende i tjenestemandsvedtægttrådt i kraft den 1. januar 1976.

Vilkårene for tjenestemænd er således desamme for alle tjenestemænd i Grønland. Detsamme gælder hverken for Færøerne eller iDanmark. Det kan således som eksempel næv-nes, at lønniveauet på Færøerne ligger under

92

statstjenestemændenes for hjemmestyrets tje-nestemænd. Også på en række andre områderadskiller de nævnte tjenestemandsordningersig fra hinanden, selv om hovedindholdet erdet samme.

b. Tjenestemænds overgang til et kommendehjemmestyre. Det følger af lovgivningens ga-rantier imod statstjenestemænds forflyttelse ogovergang til anden arbejdsgiver, at det ikkeuden videre vil være muligt for et hjemme-styre at overtage statens tjenestemænd. Detkan i denne forbindelse oplyses, at en væsent-lig del af personalet inden for flere af deområder, som inden for en kortere periodeoverføres til hjemmestyret, er tjenestemænd.Således er stort set alt administrativt og pæ-dagogisk personale ved det grønlandske skole-væsen ansat som statstjenestemænd.

Det må på grund af manglen på uddannet,grønlandsk personale anses for påkrævet, atde nuværende tjenestemænd inden for de om-råder, der skal overgå fra staten til hjemme-styret, bevarer deres stillinger, og det må lige-ledes i en lang årrække anses for nødvendigtat kunne ansætte udsendte tjenestemænd medde nødvendige kvalifikationer.

Fortsat ansættelse af de nuværende stats-tjenestemænd vil kun være mulig under for-udsætning af, at der gives samme garantierog ydes mindst lige så gode vilkår som nu.

I denne forbindelse må især peges på føl-gende :

1) De nuværende statstjenestemænds pensiongaranteres af staten ved lov. Pensionen ersnævert knyttet til de til enhver tid gæl-dende lønaftaler, både fordi den pensions-givende løn følger af disse aftaler, og fordide løbende pensioner reguleres efter løn-aftalerne.

2) Statstjenestemændenes forhandlingsret ersom beskrevet under a. garanteret ved reg-ler i lovgivningen, og det må anses for gi-vet, at centralorganisationerne fortsat vilkræve dette system opretholdt også vedstatstjenestemænds tjeneste under hjem-mestyret.

3) En vis overensstemmelse med de alminde-

lige danske tjenestemandsregler må afhensyn til rekrutteringen anses for uund-gåelig, så længe en stor del af de ansatteefter en kortere tjenesteperiode i Grøn-land skal vende tilbage til Danmark.

Af ovennævnte grunde findes det nødven-digt, at aftaler om statstjenestemænds løn- ogansættelsesvilkår også efter hjemmestyrets ind-førelse indgås med staten som part. Det findeshensigtsmæssigt, at hjemmestyrets og statenstjenestemænd følger samme regler, hvorforder må ske en samordning. Sådan samordningvil kunne ske i det i afsnit 2 foreslåede nævn,men kan også finde sted uden for dette.

For så vidt angår landsrådets og kommu-nernes nuværende tjenestemænd, er deres for-hold fastlagt gennem bestående vedtægter.Derimod vil hjemmestyret stå frit med hensyntil udvikling af et nyt tjenestemandssystemgældende for fremtidige tjenestemandsansæt-telser under hjemmestyret. Hjemmestyrets fri-hed vil dog være stærkt begrænset af praktiskegrunde, navnlig så længe en væsentlig del aftjenestemandsstillingerne skal rekrutteres iDanmark.

Såfremt hjemmestyret i Grønland efter enårrække kan rekruttere større grupper afhjemmehørende tjenestemænd, vil hjemme-styret kunne ansætte disse på tjenestemands-vilkår fastsat af hjemmestyret, hvori kan ind-gå aftaler mellem hjemmestyret og en evt.grønlandsk tjenestemandsorganisation.

4. Arbejdsretlige forhold

Reglerne om lønvilkår m.v. fastsættes i Grøn-land ligesom, i Danmark som omtalt i afsnit 1ved frivillige, kollektive aftaler mellem løn-modtagerorganisationer og arbejdsgivere. Det-te gælder dog som omtalt i afsnit 3 ikke udenvidere for tjenestemænd. I det følgende erkort redegjort for den eksisterende retstilstandvedrørende interesse- og retstvister på områ-der, der er undergivet kollektive overenskom-ster.

Såfremt der ved indgåelse af en kollektivaftale ikke kan opnås enighed, gælder i Dan-mark loven om mægling i arbejdsstridigheder.

93

I henhold til denne lov er der pligt for par-terne i en kollektiv aftale til at underkaste sigforligsmægling i interessetvister, og forligs-manden kan forbyde arbejdsnedlæggelser i ettidsrum, hvori han søger at mægle mellemparterne.

Loven om mægling i arbejdsstridighedergælder ikke i Grønland. Imidlertid har forligs-institutionen alligevel været bragt i anvendel-se i nogle tilfælde, hvor Grønlandsministeriethar været i forhandling med en dansk organi-sation. I disse tilfælde har begge parter haftsæde i Danmark. Derimod må det antages, atforligsinstitutionen ikke kan anvendes, hvis enpart (f.eks. et kommende hjemmestyre) i enkollektiv aftale har sæde i Grønland. Mulig-heden for at udskyde konflikter og for atmægle er således ikke til stede.

Et noget lignende forhold gør sig gældendevedrørende loven om arbejdsretten, som ikkegælder for Grønland. Arbejdsretten påkenderi Danmark tvister af retlig karakter med bin-dende virkning for parterne i kollektive afta-ler. Tilsvarende domstol findes ikke i Grøn-land.

Som følge heraf kan retstvister i kollektiveaf taleforhold i Grønland kun afgøres, hvis par-terne kan enes om at etablere voldgift. Afdenne årsag er loven af 1972 om voldgift sat ikraft i Grønland ved en kongelig anordning,der for Grønlands vedkommende udelader enbestemmelse i voldgiftsloven, § 11, hvori dethedder, at visse arbejdsretlige tvister ikke eromfattet af loven.

En grønlandsk aftalt voldgift af arbejdsret-lig art er således i sin helhed omfattet af vold-

giftsloven, hvorved det bl.a. sikres, at vold-giftskendelser kan tvangsfuldbyrdes.

Mellem Grønlandsministeriet og GAS erindgået en aftale af 1967 om faglig strid, ogheri indgår regler om voldgift. Også enkelteandre aftaler om voldgift er indgået.

Som det fremgår, ville der af praktiskegrunde ske en indskrænkning af mulighedernefor at anvende de traditionelle arbejdsretligeregler i Danmark, hvis forhandlingsparten påarbejdsgiverside fremover fik domicil i Grøn-land.

5. Den praktiske gennemførelse af kommis-sionens forslag

Kommissionen har ved sine overvejelser af deløn- og ansættelsesmæssige forhold på det of-fentlige arbejdsmarked under hjemmestyretlagt afgørende vægt på under hensyntagen tilde tjenestemandsretlige og øvrige arbejdsret-lige realiteter i videst muligt omfang at sikremulighed for en styring af løn- og omkost-ningsudviklingen i Grønland igennem et orga-niseret samvirke mellem de offentlige arbejds-givere, der giver hjemmestyret og de grøn-landske kommuner en så høj grad af indfly-delse og ansvar som muligt.

Kommissionen har fundet, at det foreslåedeoffentligtretlige organ vil være det mest hen-sigtsmæssige instrument til brug ved dennestyring, og vil i den afsluttende del af sin be-tænkning nærmere redegøre for, hvorledes enordning som her skitseret praktisk kan gennem-føres, og overveje, hvorledes nævnets admini-strative funktioner geografisk skal placeres.

94

Resumé af bind i af kommissionensbetænkning

1. Kommissionen har if 1g. sit kommissoriumfået til opgave at gennemgå de nuværendestatslige opgaver i Grønland med henblik påat finde frem til, på hvilke områder og påhvilke måder Grønlands landsråds indflydelseog ansvar kan øges, at udarbejde forslag —herunder forslag til ny lovgivning - til enhjemmestyreordning for Grønland inden forrammerne af rigsenheden, at opstille forslagtil tidsplan for etablering og gennemførelse afhjemmestyre i Grønland, at udarbejde forslagtil principper for økonomiske ordninger på deenkelte områder samt at stille forslag til æn-dringer i opbygningen af administrationen iGrønland og Danmark i konsekvens af kom-missionens forslag.

2. Anledning til kommissionens nedsættelsehar været en delbetænkning/forhandlingsop-læg, afgivet af et rent grønlandsk hjemmesty-reudvalg i februar 1975. I delbetænkningen erhenstillet, at det formelle grundlag for gen-nemførelse af en hjemmestyreordning indenfor rigsfællesskabets rammer søges etableret ogden fornødne lovhjemmel tilvejebragt for engradvis forøgelse af Grønlands landsråds ind-flydelse og ansvar. Endvidere peges i delbe-tænkningen på en række områder, hvor lands-rådets ansvar og indflydelse bør øges. Samtligedisse områder er blevet behandlet af kommis-sionen.

3. Kommissionen blev nedsat den 9. oktober1975 og sammensat af 7 grønlandske medlem-mer (5 medlemmer af Grønlands landsråd ogde 2 grønlandske folketingsmedlemmer) og 7danske medlemmer (valgt af og blandt folke-tingets medlemmer) samt en formand, profes-sor, dr. jur., Isi Foighel, udpeget af ministeren

for Grønland. Desuden har De grønlandskekommuners Landsforening været repræsente-ret ved en observatør. Kommissionen har un-der hele sit arbejde gennemført en omfattendeinformationsvirksomhed og bl.a, udsendt etdebatoplæg til samtlige husstande i Grønland.Flere af de sagsområder, der er foreslået over-ført til hjemmestyre, er blevet særskilt gen-nemgået i underudvalg af kommissionensgrønlandske medlemmer, hvis indstillinger hardannet grundlag for de endelige forslag. Des-uden er landsrådet, De grønlandske kommu-ners Landsforening og de grønlandske kom-muner løbende blevet holdt underrettet omkommissionens arbejde.

4. Udgangspunkt for kommissionens kommis-sorium og dermed også for dens arbejde harværet delbetænkningen fra det grønlandskehjemmestyreudvalg. Kommissionen opfatterdet i delbetænkningen udtrykte ønske om rigs-enhedens bevarelse som et udtryk for, at dengrønlandske befolkning kæmper ikke for na-tional uafhængighed, men for identitet. Ellerrettere: for bedre muligheder for en styrkelseog udbygning af egen identitet gennem øget,selvstændigt ansvar.

5. Kommissionen er sig klart bevidst, at dermed indførelsen af et hjemmestyre i Grønlandbliver betroet befolkningen i Grønland ogdennes valgte repræsentanter ikke alene vig-tige, men også vanskelige og måske tilligebyrdefulde opgaver.

Kommissionen betoner derfor, at ansvars-bevidsthed og tolerance fra begge sider i tilret-telæggelsen af samfundsopgavernes overgang,ved vurderingen af de opnåede resultater ogved varetagelsen af det fremtidige forhold i

95

det hele taget mellem de to dele af riget, vilvære af afgørende betydning for, at hjemme-styret kan udvikle sig på en for både Grønlandog Danmark tilfredsstillende og harmoniskmåde.

6. Det har som nævnt været en forudsætningfor kommissionens arbejde, at hjemmestyre-ordningen skulle bygge på rigsenhedens op-retholdelse, hvilket navnlig indebærer, atgrundloven i sin helhed fortsat vil være gæl-dende for Grønland, at Grønland forbliver endel af Danmarks Rige, at suveræniteten fort-sat ligger hos rigets myndigheder, og at hjem-mestyre for Grønland kun statsretligt kangennemføres ved en dansk lov, hvorved folke-tinget delegerer en del af sin kompetence tilhjemmestyret.

7. Kommissionen har udover begrebet rigsen-heden også nærmere behandlet to grundlovs-bestemte forudsætninger for hjemmestyreord-ningen: princippet om det kommunale selv-styre (jfr. pkt. 25 nedenfor) og princippet omrigsmyndighedernes kompetence i internatio-nale forhold, som er en markant del af Dan-marks suverænitetsudøvelse og må respekteresved udformningen af hjemmestyreordningen,samtidig med at der (jfr. pkt. 24) må sikresmulighed for varetagelse af hjemmestyrets in-teresser i internationale relationer, herunderover for EF. Herudover har kommissionenlagt yderligere to forudsætninger til grund forsit arbejde: at kapitaloverførslen - herunderkapitaloverførsel også til områder, som over-går til hjemmestyret - fra Danmark til Grøn-land bør fortsætte, og at en udbygget hjem-mestyreordning må omfatte ansvar/medan-svar for erhvervene i Grønland, herunder ikkemindst de traditionelle grønlandske erhverv.

8. Hovedformålet med indførelse af hjemme-styre er at overføre (delegere) kompetence ogdermed ansvar fra danske politiske myndig-heder til grønlandske politiske myndigheder,som ikke alene skal forvalte de samfundsop-gaver, som overtages fra staten, men også fast-sætte de regler, der skal gælde for forvaltnin-gen, og varetage et selvstændigt økonomisk

ansvar for opgavernes løsning. Hovedopga-ven for kommissionen har derfor været atsøge dette formål realiseret ved i sit udkast tilhjemmestyrelov at skabe rammerne (regler-ne) for udøvelsen af ansvaret og organerne,hvorigennem det skal udøves.

9. Kommissionen foreslår, at hjemmestyretsmyndigheder skal bestå af et folkevalgt lands-ting og et landsstyre valgt af landstinget. Denegentlige myndighed bør ligge hos landstinget,således at landsstyret, i hvert fald indtil vi-dere, i enhver henseende optræder på lands-tingets vegne. Der er dog intet til hinder for,at landstinget med tiden kan give landsstyreten selvstændig kompetence, ligesom valgmå-den for landsstyret vil kunne tilpasses parti-dannelser, idet kommissionen vedrørende valgaf landsstyret har indskrænket sig til at fore-slå, at landstinget skal vælge landsstyrets for-mand og de øvrige medlemmer af landsstyret.

10. For at fastlægge hjemmestyrets anliggen-der (d.v.s. afklare spørgsmålet om, hvilkesagsområder hjemmestyret kan overtage) harkommissionen foretaget en afgrænsning afhenholdsvis rigsmyndighedernes og hjemme-styrets kompetenceområder.

11. Kommissionen har herunder udskilt enrække områder, hvor kompetencen ligger hosrigsmyndighedeme og ikke kan henlægges tilhjemmestyret. Det drejer sig navnlig om om-råder som statsforfatningen, forholdet til ud-landet, rigets finanser og forsvaret.

12. Ved sine overvejelser om overførsel afsagsområder til hjemmestyret har kommis-sionen lagt til grund, at lovgivningsmyndig-hed og bevillingsmyndighed ikke bør adskilles.Kommissionen har fundet, at dette principikke er til hinder for, at der kan ydes statstil-skud til opgaver, som overtages fra staten. Isådanne tilfælde må imidlertid den regelfast-sættende myndighed delegeres til hjemmesty-ret ved særlige bemyndigelseslove, hvorvedfolketinget fastlægger en ramme i form afnogle få hovedprincipper for det enkelte om-råde, men overlader den nærmere regelfast-

96

sættelse og styrelse af området til hjemmesty-ret. For selvfinansierede områder overtagerhjemmestyret derimod den fulde lovgivnings-kompetence med hjemmel i selve hjemmesty-reloven.

13. Det er fra grønlandsk side tilkendegivet,at man som selvfinansierede områder i perio-den fra hjemmestyrets forventede indførelsepr. l.maj 1979 (jfr. pkt. 27) og indtil (se-nest) 1 .januar 1981 ønsker at overtage føl-gende områder: Grønlands indre styrelse,skatter og afgifter, regulering af fiskeri ogfangst, fredning, landsplanlægning og næ-rings- og konkurrencelovgivning.

14. Som tilskudsfinansierede områder ønskesindenfor samme tidsramme overtaget: folke-kirken, sociale forhold, arbejdsmarkedsforholdsamt undervisning og kultur. Endvidere øn-skes senest 1.januar 1984 overtaget Den kgl.grønlandske Handels funktioner inden forproduktion og afsætning af fiske- og fangst-produkter. Kommissionen har herved — underhensyn til den nære sammenhæng, der er mel-lem de funktioner, der i dag udføres af Denkgl. grønlandske Handel - forudsat, at hjem-mestyret senest 3 år efter hjemmestyrets ind-førelse udarbejder en samlet plan for overta-gelse også af Den kgl. grønlandske Handelsøvrige funktioner, således at det af dennefremgår, hvornår og i hvilket omfang disseovertages.

15. På længere sigt ønskes endelig overtagetogså sundhedsvæsen, boligområdet, vareforsy-ning, intern passager- og godsbefordring samtmiljøbeskyttelse.

16. På de tilskudsfinansierede områder fore-slår kommissionen anvendt et bloktilskud fast-sat med udgangspunkt i statens hidtidige ud-gifter. Tilskuddet foreslås udformet som et ge-nerelt tilskud for drifts- og anlægsudgifter un-der ét og fastsat ved lov for 3 år ad gangen.Tilskuddet foreslås ligesom det generelle til-skud til de danske kommuner reguleret medudviklingen i bruttofaktorindkomsten i Dan-mark i løbende priser. Såvel tilskuddet som re-

guleringsmekanismen skal kunne forhandlesmellem rigsmyndighederne og hjemmestyretforud for hver 3-års periode. Tilskuddet fore-slås endvidere udformet, så der tages hensyntil, at gradvis opgaveoverførsel skal være mu-lig i overensstemmelse med den foreslåedetidsplan (jfr. pkt. 14). Endelig foreslås til-skuddet ydet til hjemmestyret, der (jfr. pkt.26) viderefordeler midler til kommunernetil varetagelse af decentraliserede opgaver,der er henlagt til disse.

17. De under pkt. 13-15 nævnte områder eropført på en særlig bilagsliste til hjemmestyre-loven, hvilket indebærer, at hjemmestyret harkrav på, at de kan overføres. Også andre sags-områder vil kunne overføres, men det må iså fald ske ved aftale mellem rigsmyndighe-derne og hjemmestyret for hvert enkelt om-råde.

18. I kommissionens forslag til hjemmestyre-ordning indgår også en råstofordning, idetkommissionen i overensstemmelse med detgrønlandske hjemmestyreudvalgs ønske ligele-des har stillet forslag om en ændret retstil-stand på dette område.

19. Kommissionen har i sit arbejde hermedtaget udgangspunkt i en anerkendelse af, atden fastboende befolkning i Grønland hargrundlæggende rettigheder vedrørende de na-turgivne ressourcer, hvilket navnlig fører tilen formulering af visse politisk-moralske krav,som bør respekteres gennem udformningenaf råstofordningen.

Kommissionen har endvidere lagt til grund,at råstofordningen, ligesom hjemmestyreord-ningen som helhed, må udformes under re-spekt af rigsenheden og dermed af det sam-lede riges interesser.

20. Kommissionen har til grund for sit for-slag til en råstofordning lagt et ligestillings-princip, hvorefter Grønland og Danmarkskal være ligestillede med hensyn til fastlæg-gelsen af retningslinierne for råstofudviklin-gen og for vedtagelsen af afgørende, konkretebeslutninger. I konsekvens heraf er vedrø-


rende de ikke-levende ressourcer foreslået ensærlig bestemmelse i hjemmestyreloven om enfælles beslutningskompetence for rigsmyndig-hederne og hjemmestyret, således at hver afparterne skal have mulighed for at modsættesig en udvikling eller konkrete beslutninger,som af den pågældende part anses for uøn-sket.

21. Endvidere er i et ændringsforslag til lovenom mineralske råstoffer foreslået en ordningvedrørende fordelingen af eventuelle offent-lige indtægter fra råstofvirksomhed i Grøn-land. Ordningen indebærer, at sådanne ind-tægter primært skal anvendes til at erstatteden hidtidige kapitaloverførsel fra Danmarktil Grønland.

Offentlige indtægter herudover skal kom-me såvel hele riget som Grønland til gode, så-ledes at en del af sådanne yderligere indtæg-ter skal kunne tilfalde Grønland og restenDanmark. Spørgsmålet om, hvor stor en delder skal tilfalde Grønland, og hvorledes dennedel skal anvendes og anbringes, skal løses vedsenere aftale mellem rigsmyndighederne oghjemmestyret. Hver af parterne skal på ethvilket som helst tidspunkt kunne kræve, atder gennemføres forhandlinger til opnåelse afen sådan aftale.

22. Den fælles beslutningskompetence skal ud-øves af regeringen og hjemmestyret, menkommissionen foreslår, at der som rådgivendeinstans for de to parter oprettes et paritetiskdansk-grønlandsk fællesråd, der dels skal sikrerepræsentanter udpeget af regering og hjem-mestyre kontinuerlig information om udvik-lingen på råstofområdet, dels skal kunne af-give indstilling til de to parter om sager, disseskal træffe beslutning om.

Den administrative varetagelse af samfun-dets rolle på råstofområdet foreslår kommis-sionen henlagt til en særskilt råstofforvalt-ning, der 1) dels skal stille sekretariatsfunktio-ner til rådighed for fællesrådet og sikre ligeadgang for regering og landsstyre til indsigt iforvaltningens virksomhed og til den sag-kundskab, den råder over og 2) dels på rigs-myndighedernes vegne skal udøve almindelige

offentlige myndighedsfunktioner i forhold tilkoncessionshavere og andre private interesser.

Sådan udøvelse af offentlig myndighed måpå sædvanlig måde være undergivet regerin-gens parlamentariske ansvar. Råstofforvalt-ningen må derfor henlægges under en mini-ster (ud fra de i dag gældende forhold:ministeren for Grønland), som må varetagedet parlamentariske ansvar for råstofforvalt-ningens virksomhed, hvad enten den udøves ikraft af beslutninger truffet af minister oglandsstyre i fællesskab, eller der er tale omfunktioner som led i den løbende administra-tion.

23. Som et særskilt emne har kommissionenendvidere behandlet det grønlandske sprog,idet kommissionen har fundet, at der i forbin-delse med indførelse af hjemmestyre bør skeen formel anerkendelse af det grønlandskesprog som hovedsprog i Grønland. Derfor harkommissionen foreslået en bestemmelse, hvor-efter det grønlandske sprog er hovedsproget,og har endvidere foreslået, at der skal under-vises grundigt i det danske sprog. Endelig harkommissionen i offentlige forhold foreslåeten ligestilling af de 2 sprog.

24. Med hensyn til samvirket mellem hjem-mestyret og rigsmyndighederne foreslår kom-missionen, at forslag (udkast) til love og ad-ministrative forskrifter, der alene vedrørerGrønland eller i øvrigt har særlig betydningfor Grønland, skal forelægges hjemmestyret,inden de fremsættes for folketinget/sættes ikraft i Grønland. På samme måde foreslås,at internationale traktater — som alene rigs-myndighederne har kompetence til at indgå -som særligt berører grønlandske interesser,skal forelægges hjemmestyret til udtalelse, in-den de indgås. Endvidere har kommissionenstillet forslag om nogle bestemmelser af prak-tisk-erhvervsmæssig art, hvorefter hjemmesty-ret selv i visse tilfælde kan varetage særligegrønlandske interesser i udlandet, bl.a. veddeltagelse i internationale forhandlinger afbetydning for det grønlandske erhvervsliv.

25. Kommissionen foreslår, at man i forbin-

98

delse med overgangen til hjemmestyre forla-der benævnelsen landshøvding som betegnel-se for rigets øverste repræsentant i Grønland.I stedet foreslår kommissionen benævnelsenrigsombudsmand, som anvendes i den færø-ske hjemmestyreordning, således at sprogbru-gen bliver ens i de to ordninger.

26. Ved hjemmestyreordningens indførelse vilder ske en decentralisering af de centrale of-fentlige opgaver (regelfastsættelse, styring,planlægning) fra staten til hjemmestyret.Denne decentralisering af de centrale opgavermå koordineres med udlægningen af de lokaleopgaver til kommunerne, hvilket nødvendig-gør en stillingtagen til, hvilke principper derskal gælde for det kommunale selvstyre underhjemmestyret.

Dette spørgsmål har under kommissionensarbejde været behandlet på møder mellembestyrelsen for De grønlandske kommunersLandsforening og landsrådets forretningsud-valg, som har været enige om følgende 3 ho-vedprincipper for det kommunale selvstyresomfang og økonomiske grundlag under hjem-mestyret :

1. Det kommunale selvstyre opretholdes.2. Kommunernes økonomiske handlefrihed

bevares. Dette indebærer selvstændig prio-ritering af udgifterne, selvstændig kom-munal beskatning og anvendelse af til-skudsformer (for tilskud fra hjemmestyrettil kommunerne), der giver kommunaltråderum.

3. Omfanget af det kommunale selvstyrefastlægges med udgangspunkt i det eksi-sterende kommunale selvstyre, idet det vedoverførsel af opgaver til hjemmestyret sik-res, at opgaver, som alene eller hovedsage-lig har lokal betydning, overdrages til dekommunale myndigheder.

Der har endvidere mellem kommunerne oglandsrådet været enighed om, at de anførte3 hovedprincipper for det kommunale selv-styre bør indsættes i de generelle bemærknin-ger til den fremtidige landstingslov om degrønlandske kommuner m.v.

Kommissionen har fundet, at det vedrø-rende kommunernes stilling under hjemme-styret må være afgørende, hvilke ønsker her-om der gør sig gældende fra grønlandsk side,og har derfor taget de grønlandske ønskerom udformningen af den videre proceduremed hensyn til udmøntningen (optagelse ilandstingsloven om de grønlandske kommu-ner m.v.) af hovedprincipperne til efterret-ning.

27. Udover at opstille forslag til en tidsplanfor gennemførelsen af hjemmestyrets overta-gelse af sagsområder (jfr. pkt. 13-15 ovenfor)har kommissionen endvidere også udarbejdetet forslag til tidsplan for selve etableringen/indførelsen af hjemmestyret. Ifølge denneplan foreslås betænkningen, bind 1-3, inkl.forslag til hjemmestyrelov, bemyndigelseslovem.v. forelagt for og færdigbehandlet i Grøn-lands landsråd i foråret 1978, hvorefter lov-forslagene i maj forelægges folketinget. Lov-forslagene foreslås genfremsat for og færdig-behandlet af folketinget i efteråret 1978,hvorefter en vejledende folkeafstemning omdet endeligt vedtagne og stadfæstede forslagtil hjemmestyrelov gennemføres i Grønlandomkring årsskiftet 1978-79. Forudsat at detved folkeafstemningen tilkendegives, at ord-ningen ønskes sat i kraft, foreslås hjemmesty-reloven sat i kraft ved en særlig ikrafttrædel-seslov i januar-februar 1979 og valg til lands-tinget afholdt i april 1979, således at hjem-mestyret kan indføres den l.maj 1979.

99

Mindretalsudtalelse af Helge Dohrmann(Fremskridtspartiet) marts 1978

Grundlovsændringen i 1953, hvorefter Grøn-land skulle blive en ligeberettiget del af detdanske rige, er i praksis aldrig blevet andetend nogle pæne ord på papiret.

Om hensigten reelt har været en anden,kan der kun gisnes om. Men udelukkes kandet ikke, at grundlovsændringen havde detformål, at Danmark udadtil kunne vaske sinesnavsede hænder, — og for yderligere at afledeopmærksomheden fra sammenlignelige hjem-lige forhold begyndte at optræde som moralistoverfor eksempelvis USA, Portugal, Rhode-sia og Syd-Afrika.

Kendsgerningerne er, at Danmark intet harat lade disse lande høre. Grundlovsændrin-gen i 1953 bragte ikke afslutningen på koloni-magten Danmarks herredømme. Et tydeligtbevis herfor er fødestedskriteriet, som funge-rer på den måde, at står der to personer sideom side og udfører det samme stykke arbejde,afhænger lønindkomsten af, hvor de pågæl-dende er født. Er fødestedet f.eks. Københavneller Vojens, er betalingen god, og giver des-uden ret til andre privilegier, det være sig fri-rejser, velordnede boligforhold, gode avance-mentsmuligheder m.m. Er fødestedet derimodet sted i Grønland, ser forholdene anderledesud. Diskrimineringen bliver fuldendt. Lønnener væsentlig mindre, boligforholdene kaotiskeog dyre, avancementsmulighederne dårligere,fordi personer, født udenfor Grønland, uansetkvalifikationer næsten altid er blevet fore-trukket, når en ledig ledende stilling skulle be-sættes.

Et andet eksempel på magtmisbrug er kon-centrationspolitikken. Hundreder af stoltefanger- og fiskerfamilier har fået hele derestilværelse ødelagt, fordi de er blevet tvungettil at forlade det sted, hvor de ikke alene var

født og opvokset, men hvor generationer førdem har haft deres daglige dont. Tvangsde-porteringerne betød, at et lille samfund, hvoralle kendte hinanden og om fornødent hjalphinanden, blev spredt for alle vinde. Henvis-ningsstederne var de større byer med arbejds-løshed, socialkontorer, bolignød og mappe-folk.

Hvad hele fornedrelsen og umyndiggørel-sen af det grønlandske folk har medført, af-spejler sig i dag i spiritusmisbruget, kriminali-teten og det meget høje antal selvmord. Allemå erkende, at bortset fra tuberkulosebekæm-pelsen har Danmarks grønlandspolitik væreten menneskelig katastrofe.

Derfor var det med oprigtig glæde, atFremskridtspartiet modtog meddelelse om atskulle deltage i en kommission, hvis formål,troede vi dengang, var at ændre de ulykkeligetilstande, således at den grønlandske befolk-ning fremover kunne leve under menneske-værdige vilkår.

Desværre må det i dag erkendes, at disseforhåbninger er gjort grummeligt til skamme.Hjemmestyrekommissionen for Grønland harfra begyndelsen til enden været en stor fiasko.Hovedparten af tiden er gået med drømme-rier om, hvor megen olie der eventuelt fand-tes i den grønlandske undergrund, og hvorle-des den skulle fordeles. Et enkelt medlem for-søgte endog at regne ud, hvor mange milliar-der kroner der skulle indgå i en oliefond, førsåvel den grønlandske som den danske befolk-ning kunne leve af fondens renteindtægter.

Det foreliggende forslag til lov om Grøn-lands hjemmestyre bærer tydeligt præg af atvære udarbejdet under mere hensyntagen tildanske administratorer end til den grønland-ske befolkning. Vedtager Folketinget lovfor-

100

slaget, som det foreligger, begår man en tra-gisk fejl. I Grønland er forventningerne tilhjemmestyrets indførelse meget store, blandtandet fordi det har været stillet i udsigt, attvangsstyringen fra København af egne lokaleanliggender skulle ophøre. Derfor vil et hjem-mestyre uden reelt indhold få tragiske følger.Følelsen af afmagt og følelsen af at stå uden-for vil brede sig, ja måske udløse episoder,som ingen drømmer om i dag. Kommissio-nens danske medlemmer burde erkende, atto så forskellige kulturer som dansk og grøn-landsk ikke kan forenes. Forsøget på for-danskning er mislykkedes, men de menneske-skelige ofre har været store nok, nye eksperi-menter eller forsøg på at skubbe ansvaret frasig er koldt og kynisk.

Efter de sidste års misinformerende, opre-klamerede kampagne for hjemmestyret kan etja til den planlagte folkeafstemning i Grøn-land ikke senere bruges som en undskyldning,når noget går galt. Flere har forplumretkendsgerningerne. Blandt andre statsministerAnker Jørgensen og grønlandsminister JørgenPeder Hansen. Begge har udtalt sig på enmåde, som har givet mange grønlændere denopfattelse, at når hjemmestyret blev indført,var det op til dem selv at beslutte deres for-hold til EF. En nærmere fortolkning afslørerimidlertid, at det, der menes, er, at den nuvæ-rende socialdemokratiske gruppe ikke vilmodsætte sig et grønlandsk ønske om en for-handling med EF om en anden tilknytningend den eksisterende.

Hvorledes EF vil stille sig til et sådant øn-ske, har regeringen efter det oplyste aldrigulejliget sig med, hvilket er langt vigtigere,end hvad en tilfældig mindretalsregering me-ner på et tilfældigt tidspunkt.

Bemærkes bør det også, at forslaget inde-holder en bestemmelse om, at det bunduret-færdige danske system, hvorefter tjeneste-mænd har krav på langt højere pensioner endalmindelige mennesker, overføres til Grøn-land.

Grønlandske arbejdere, fiskere samt alleandre, der har et hårdt legemligt arbejde ogikke er ansat som tjenestemænd, må se i øj-nene, at den dag pensionsalderen melder sig,

vil de, der har haft en behagelig tilværelse in-den for det offentlige, også i alderdommenvære begunstiget med højere pensioner.

Hele vejen igennem er forslagene prægetaf danske forudsætninger og detailforskrifter.Men ikke alene grønlændere vil mærke føl-gerne af dette makværk til forslag. Danskeskatteydere vil, omend på en anden måde, få»kærligheden« at føle. Der planlægges enenorm udvidelse af det i forvejen kæmpestorebureaukrati. Hele Ministeriet for Grønlandi København bevares, et lignende forventesoprettet i Grønland. Kongelige GrønlandskeHandel i København og Ålborg fortsætter.KGH's fordyrende besejlingsmonopol beva-res. Administrationsudgifterne vil eksplodere,antallet af højtlønnede udsendte eksperter vilvokse enormt, idet man ikke i Grønland råderover den fornødne uddannede arbejdskraft.Hvor stor merudgiften til administrationenbliver, kan der på nuværende tidspunkt kungættes på - noget så »uinteressant« har kom-missionen, trods gentagne opfordringer, ikkebeskæftiget sig med, nej, drømmen om olie-milliarderne var mere tillokkende. Men et ersikkert, det bliver meget dyrt! Regningen skalbetales af danske skatteydere, uanset om for-slagene bærer betegnelsen selvfinansiering,tilskud til hjemmestyre eller noget helt tredie.

Som det er fremgået af ovenstående, er detmed sorg, Fremskridtspartiet konstaterer, atdet udarbejdede forslag til lov om hjemme-styre i Grønland langt fra opfylder de stilledeforventninger. Vi håber, at såvel regering somFolketing ikke vil medvirke til forslagets gen-nemførelse, som det foreligger.

Fremskridtspartiet erkender, at med dethistoriske forløb har Danmark en såvel mo-ralsk som økonomisk forpligtelse over for dendel af riget, som hedder Grønland. Men vimener samtidig, at kultur, sprog, afstandm.m. gør det påkrævet, at grønlænderne selvfår lov til at bestemme deres hverdag, oghvorledes de vil indrette sig.

Erfaringerne viser, med tragisk tydelighed,at danske eksperter i København eller Grøn-land ikke evner deres opgaver. Vi mener, atgrønlænderne bedst selv er i stand til at vur-dere f.eks. behovet for dansksprogede/uddan-

101

nede pædagoger, børnehaveledere, psykologer kendt, sendes hele beløbet ubeskåret til Gran-in, fl. Derfor henstiller Fremskridtspartiet, at lands Landsråd, som så selv må anvendeFolketingets partier følger det af os tilstillede pengene, som de finder bedst for befolknin-forslag, som i al sin enkelhed går ud på, at gen deroppe. Kun derved vil ansvarsbevidst-når finansloven er vedtaget og de nødven- heden øges og følelsen af mindreværd ogdige bevillinger til Grønland dermed god- fjernstyring forsvinde.

102

Mindretalsudtalelse af Steen Folke (VS)

„En hjemme s tyreordning med imperialistiske træk4

Marts 1978

103

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Indledning side 105

B. Råstof ord ningen side 105

C. Fiskeriets overgang til hjemmestyre side 110

1). Om Grönland og EF side 111

E. Om rigsfællesskabet side 114

F. Konklusion side 115

104

A. Indledning

Hjemmestyrekommissionens arbejde har i højgrad afspejlet realiteterne i det dansk-grøn-landske forhold. Selv om ikke mindst Siu-muts repræsentanter i kommissionen har ta-get en række initiativer og præget diskussio-nen, så må man som helhed konstatere, at deoplæg og udspil, der nu er udmøntet i denbetænkning og de udkast til lovforslag, somkommissionens flertal tilslutter sig, i alt væ-sentligt er kommet fra dansk side, først ogfremmest fra kommissionens formand og se-kretariat. Dette gælder ikke en række meredetaljerede bestemmelser, der er udarbejdetaf Grønlands landsråd og dettes sekretariat,men det gælder - med enkelte undtagelser- alle hovedretningslinierne i den foreslåedehjemmestyreordning.

Ved nedsættelsen af kommissionen harGrønlandsministeren til overflod sikret etdansk flertal i kommissionen ved at udpegeen dansk formand, professor, dr.jur. IsiFoighel. Formanden har under kommissio-nens arbejde understreget, at han ikke øn-skede at tage politisk stilling til de spørgsmål,der er blevet afgjort. Reelt har han naturlig-vis i særlig grad fungeret som den, der vare-tog regeringens - og derigennem den danskestats - interesser i kommissionen.

Jeg selv blev først medlem af kommissio-nen efter folketingsvalget i februar 1977, ind-valgt af SF, DKP, VS og Retsforbundet.Med mit politiske udgangspunkt (som repræ-sentant for VS) er det klart, at jeg — i mod-sætning til de øvrige danske medlemmer afkommissionen - ikke har følt, at det var minopgave at varetage den danske stats interes-

ser. Tværtimod har jeg arbejdet for, at dengrønlandske befolkning skulle få så stor su-verænitet eller selvstændig kompetence sommuligt.

Først og fremmest har jeg fundet det af-gørende, at den grønlandske befolkning su-verænt rnåtte råde over de grønlandske res-sourcer, herunder dem, der findes i under-grunden. Men dette har den danske stat - ogkommissionens øvrige danske medlemmer -ikke kunnet acceptere. Den hjemmestyreord-ning, som et flertal i kommissionen nu gårind for - nogle helhjertet, andre nødtvungent- må jeg tage afstand fra. Det skyldes ikkemindst råstofordningen, som jeg finder heltuacceptabel, men det skyldes også en rækkeandre forhold, som jeg vil redegøre for i detfølgende.

Da min uenighed i den foreslåede hjemme-styreordning ikke drejer sig om detaljer, menom helheden, har jeg valgt at skrive én sam-let mindretalsbetænkning. Jeg har i min re-degørelse fundet det væsentligt ikke blot attage stilling til kommissionens færdige resul-tat, men også at beskrive dele af den proces,som førte til resultatet. Forhandlingernes for-løb i og uden for kommissionen er lige så vig-tigt sona den færdige betænkning (med tilhø-rende lovudkast) til belysning af den fore-slåede hjemmestyreordnings politiske karak-ter.

For en ordens skyld skal jeg gøre opmærk-som på, at denne mindretalsudtalelse dækkermig selv og mit parti, men ikke nødvendigvisde andre partier, der har medvirket til atvælge mig ind i kommissionen.

B. Råstofordningen

Lige siden hjemmestyrekommissionen blevnedsat, har det været helt klart, at den frem-tidige råstofordning var det vigtigste spørgs-mål, som kommissionen skulle tage stilling til.

Forud for kommissionen var der et rent grøn-landsk hjemmestyreudvalg, nedsat af davæ-rende grønlandsminister Knud Hertling den10.januar 1973. Flertallet i dette udvalg er

105

gengangere i hjemmestyrekommissionen. Deter derfor af stor interesse at undersøge dissegrønlandske politikeres syn på den fremtidigeråstofordning, sådan som det fremgår af ud-valgets betænkning, der blev afgivet i begyn-delsen af 1975. Det hedder heri:

»Med hensyn til råstoffer i undergrundener udvalget af den opfattelse, at dette sags-område er af så stor og afgørende betydningfor et kommende grønlandsk hjemmestyre,at flertallet finder det naturligt at anse detfor et særanliggende«. Dette klare udsagn af-svækkes noget af den tilføjelse, som - pålandsrådsformand Lars Chemnitz's foranled-ning - blev hægtet på, og som er citeret iHjemmestyrekommissionens betænkning (s.13). Udvalgets principielle onske kan der dogikke være tvivl.

Siden jeg blev medlem af hjemmestyre-kommissionen, har jeg arbejdet for at fast-holde, at råstofferne skulle være et grøn-landsk særanliggende. Sandt at sige uden me-get held, al den stund jeg er det eneste kom-missionsmedlem, der har fastholdt dettestandpunkt. Heri ligger selvfølgelig ikke, atde grønlandske medlemmer, som er gået indfor ovenstående formulering, dybest set harskiftet standpunkt. Men sagen er, at de harfølt sig tvunget til at bøje sig for et massivtpres fra den danske regering og de danskemedlemmer af kommissionen.

Det er især den progressive grønlandske be-vægelse Siumut, der har været toneangivendei debatten om undergrundens råstoffer. Efterforslag fra Siumut vedtog det grønlandskelandsråd den 28.oktober 1975 enstemmigt, atder i forbindelse med indførelse af hjemme-styre skulle ske en ændring af den grønland-ske minelov. § 1 i den nuværende lov lyder:»Alle mineralske råstoffer i Grønland tilhø-rer staten. Forundersøgelse, efterforskning ogudnyttelse af sådanne råstoffer forbeholdesstaten«. Efter landsrådets principvedtagelseskulle den tilsvarende paragraf i en ny lovlyde: »Alle mineralske råstoffer og andre rig-domme i Grønland tilhører den fastboendebefolkning i Grønland. Forundersøgelse, ef-terforskning og udnyttelse af sådanne råstof-fer forbeholdes Grønlands landsråd«.

Landsrådets principvedtagelse udløste enomfattende debat i både Grønland og Dan-mark om, hvem der har ejendomsretten tilden grønlandske undergrund. Der blev tilhjemmestyrekommissionens arbejde indkaldtjuridiske responsa fra to eksperter i statsret,professorerne Ole Espersen og Peter Germer(bilag 6 og 7). Deres responsa var - ikkeuventet - modstridende og viste, at der ikkevar tale om et juridisk, men et politisk spørgs-mål. I oktober 1976 følte statsminister AnkerJørgensen sig foranlediget til at blande sig idebatten med nogle særdeles håndfaste ud-talelser:

»Der er ikke noget at rafle om ... Hvis man(grønlænderne) vil have ejendomsretten tilGrønlands undergrund, må man tage konse-kvensen og sige, at man ønsker at kappe bån-dene til Danmark over«. Underforstået: her-under båndene til den danske stats penge-kasse.

De »moderate« grønlandske medlemmer afhjemmestyrekommissionen - med landsråds-formand Lars Chemnitz i spidsen - havde forlængst indledt et tilbagetog i forhold til lands-rådets principvedtagelse, og nu følte også Siu-mut sig tvunget til en taktisk retræte.

Under kommissionens 4. møde i juni 1976havde et flertal givet principiel tilslutningtil en råstofordning bygget op omkring en»dobbelt vetoret«. Efter denne ordning skalpå den ene side den danske regering, på denanden side det grønlandske landsstyre havevetoret over for enhver udnyttelse af de mi-neralske råstoffer i Grønlands undergrund.Indtægterne herfra skal deles mellem dendanske stat og det grønlandske hjemmestyre,dog således at de første indtægter skal brugestil at gøre hjemmestyret selvfinansierende.Først hvis og når dette opnås, skal en delingtræde i kraft.

På Siumuts vegne havde Lars Emil Johan-sen erklæret sig rede til at acceptere denneordning, hvis der i hjemmestyreloven og mi-neloven kom til at stå, at ejendomsretten tilråstofferne i Grønlands undergrund tilhørerden fastboende befolkning. Til kommissio-nens 6. møde i april 1977 foreslog Lars EmilJohansen en »smidiggørelse«, som gik ud på.

106

at tabuordet »ejendomsret« blev erstattetmed det mere upræcise og uforpligtende»grundlæggende rettigheder«. Men selv den-ne indrømmelse var ikke helt tilstrækkelig forkommissionens danske medlemmer. I LarsEmil Johansens forslag hed det: »Den fast-boende befolkning i Grønland har de grund-læggende rettigheder til de naturgivne res-sourcer, herunder råstoffer i Grønlands un-dergrund«. Men de danske medlemmer villeikke gå med til, at der skulle stå »de grund-læggende rettigheder«. Lars Emil Johansenmåtte således give efter endnu en gang og ac-ceptere, at det lille ord »de« blev pillet ud,før det endelige kompromis kom i hus underdet 7. møde i juni 1977. Det er dette kom-promis, der er udmøntet i § 8 i udkast tilhjemmestyrelov (Anneks 1) og i udkast tilminelov (Anneks 3).

Kommissionens formand har gjort et stortog dygtigt arbejde for at tømme begrebet»grundlæggende rettigheder« for enhver ju-ridisk forpligtende betydning. Således står dernu i kommissionens betænkning (s. 26) :

»Uanset at en egentlig juridisk fortolkningderfor næppe kan foretages, skal vedrørendede politisk-moralske krav, som ligger baganerkendelsen af, at den fastboende befolk-ning har »grundlæggende rettigheder« til denaturgivne ressourcer, fremhæves, at dissekrav især udspringer af en følelsesmæssig sam-hørighed mellem en befolkning og det land,den har beboet gennem hundreder af år«.Specielt understregningen af, at der næppekan foretages en juridisk fortolkning af be-grebet, er naturligvis med til at udvande det,men også understregningen af, at der er taleom noget »følelsesmæssigt«.

Der er imidlertid endnu et vigtigt spørgs-mål vedrørende råstofordningen, som blev af-klaret under kommissionens 7. møde, nem-lig spørgsmålet om placeringen af råstoffor-valtningen, som skal forestå det daglige ar-bejde. Under kommissionens foregående mø-de havde jeg foreslået en lokalisering af rå-stofforvaltningen i Grønland, hvilket kommis-sionens formand ikke ville høre tale om.Samtlige grønlandske medlemmer havde ud-talt sig til fordel for en placering af råstoffor-

valtningen, som gav den en ret uafhængigstilling i forhold til Grønlandsmimsteriet ogknyttede den nærmere til det fællesråd, derskal administrere den dobbelte vetoret.

Formanden havde til det 7. møde lovet atfremlægge et dokument, der skitserede, hvor-dan en sådan ordning kunne tænkes at se ud.Men dette dokument blev aldrig udarbejdet.I stedet blev der tromlet en ordning igennem,hvorefter råstofforvaltningen placeredes un-der Grønlandsmimsteriet (og dettes departe-mentschef). Hvorfor skitsen med den alterna-tive løsning aldrig blev udarbejdet, kan mankun gisne om. Men det er næppe helt vedsiden af at antage, at såvel departementschefErik Hesselbjerg som grønlandsminister Jør-gen Peder Hansen (og måske statsministerAnker Jørgensen) har haft en finger med ispillet.

På kommissionens 8. møde i oktober 1977forsøgte Lars Emil Johansen at få en lille ind-rømmelse fra kommissionens danske medlem-mer til gengæld for, at Siumut havde givetefter den ene gang efter den anden i spørgs-målet om råstofordningen og hjemmestyrelo-vens § 8. Han ønskede en tilføjelse til § 8, somblot skulle gå ud på, at ordningen og para-graffen skulle kunne tages op til genforhand-ling, hvis en af parterne ønskede det. Ogsådette i og for sig beskedne ønske blev blanktafvist af flertallet af de danske medlemmeraf kommissionen.

Det grønlandske landsrådsmedlem HendrikNielsen udtalte på landsrådets møde den 7.oktober 1976: »Det er jo således, at hvis viikke stræber efter at overtage styringen afdet meget vigtige råstofområde, må indførel-sen af hjemmestyret betragtes som indholds-løs og mangelfuld«. Jeg er ganske enig medHendrik Nielsen, men må konstatere, at deter lykkedes at få overvældende tilslutning ikommissionen til en råstofordning, som ikkelægger styringen i hænderne på hjemmestyret.

Ordningen med den »dobbelte vetoret« vilefter mit skøn ikke i praksis være meget værdfor det grønlandske hjemmestyre. Formelt erdet naturligvis et stort fremskridt i forholdtil den nugældende lov. hvorefter det er den

107

danske stat, der i princippet suverænt træf-fer afgørelser om udnyttelsen af råstoffer iGrønlands undergrund. Men reelt vil detgrønlandske hjemmestyre stå meget svagt medsin vetoret over for på den ene side den dan-ske stat, som man er økonomisk afhængig af,og på den anden side de kapitalstærke multi-nationale selskaber, som er interesserede i rå-stofudvinding.

For så vidt kan man sige, at den beslut-ning, som vil få mest afgørende betydning forGrønlands udvikling under hjemmestyret, ertruffet for et par år siden. Jeg tænker på re-geringens beslutning i foråret 1975 om at ud-dele koncessioner til olieefterforskning og -ud-vinding i Davisstrædet til en stribe multina-tionale selskaber. Det fremgår udtrykkeligtaf kommissionens betænkning (s. 27), at den-ne beslutning og dens konsekvenser ikke kanantastes af det kommende hjemmestyre: »Denvetoret, der følger af den fælles beslutnings-kompetence, kan dog ikke gøres gældendeover for beslutninger, der er en konsekvens aftidligere gyldigt trufne beslutninger«. Underfolketingsdebatten om koncessionstildelingenden 4.april 1975 lagde grønlandsminister Jør-gen Peder Hansen ikke skjul på, at det ikkealene var grønlændernes tarv, der lå hampå sinde. Han sagde bl.a.:

»... Intet samfund, ej heller Danmark ogGrønland, kan tillade sig at se bort fra deøkonomiske, erhvervsmæssige, beskæftigelses-mæssige og forsyningsmæssige fordele, der vilvære forbundet med indenlandsk råstofpro-duktion ... Men også den samlede danskesamfundsøkonomiske situation gør det uom-gængeligt nødvendigt, at man ikke forsømmerde muligheder, der måtte ligge i forsvarlige,i afbalancerede bestræbelser på gradvist atindlede nyttiggørelsen af råstofmulighedernei Grønland«.

Debatten i sommeren 1977 om en evt. ud-skydelse af olieboringerne ved Grønland efterBravo-udslippet i Nordsøen viste, hvor storeinteresser der står på spil. Alle erkendte, atder er en risiko ved olieboringerne ved Grøn-land. Alle erkendte, at et olieudslip her kunnefå langt mere katastrofale konsekvenser, bådefordi der er tale om et arktisk miljø, og fordi

det grønlandske samfund er helt afhængigt affangst og fiskeri. Men alligevel gav den dan-ske regering grønt lys for sommerens oliebo-ringer, til trods for at 11 ud af det grønland-ske landsråds 17 medlemmer anmodede om etårs udsættelse for at få afklaret sikkerheds-spørgsmålene. Mon det kommende hjemme-styre kan stille noget op med sin vetoret?Alene mulige erstatningssager vil nok betyde,at man vil være noget tilbageholdende medat gribe ind over for de multinationale sel-skaber.

Den danske stat har efter min mening over-hovedet ikke nogen ret til at deltage i beslut-ninger om udnyttelsen af råstoffer i Grøn-lands undergrund. Eller for den sags skyldtil at betinge sig en del af det eventuelle over-skud ved en sådan udnyttelse.

Men når nu samtlige grønlandske med-lemmer af kommissionen er gået ind for denforeslåede ordning, så mener jeg i det mind-ste, at der burde være aftalt en fordelings-nøgle for de eventuelle fremtidige råstofind-tægter ud over den første milliard kroner, somskal bruges til at gøre hjemmestyret selvfinan-sierende. Dette var da også kraftigt på taleundervejs i kommissionsarbejdet, men i be-tænkningen står blot, at spørgsmålet skal lø-ses ved forhandling til den tid. Når og hvisolien begynder at springe, vil hjemmestyretefter min vurdering stå langt svagere over forden danske stat.

Når jeg har gjort så meget ud af råstofspørgs-målet i forbindelse med hjemmestyrekommis-sionens arbejde, er det selvsagt, fordi det bli-ver afgørende for Grønlands fremtid. Det ervelkendt, at de traditionelle hovederhverv,fangst og fiskeri, er på retur. Efter de sidste25 års forcerede modernisering af det grøn-landske samfund er der ikke nogen vej tilbagetil det gamle fangersamfund. Fangst og fiske-ri kan fortsat komme til at spille en væsentligrolle, men en grønlandsk fremtid alene base-ret på disse traditionelle erhverv er næppetænkelig.

En udnyttelse af undergrundens råstoffer(og evt. industri i tilknytning hertil) er påmange måder tillokkende. Det er klart, at her

108

ligger en mulighed for at reducere og måskefjerne den økonomiske afhængighed af dendanske stat. Alligevel vil jeg påstå, at følgernebliver katastrofale for det grønlandske sam-fund, hvis den udnyttelse af råstofferne, somi disse år er ved at blive sat på skinner, fak-tisk bliver en realitet. Dels vil Grønland kom-me i lommen på de multinationale selskaber,som får råstofkoncessionerne. Dels vil en ud-nyttelse inden for det næste tiår i alt væsent-ligt blive baseret på anvendelse af importeretudenlandsk (herunder dansk) arbejdskraft.Grønlænderne vil i endnu højere grad end idag blive henvist til at være tilskuere til ud-viklingen.

Det vides endnu ikke med sikkerhed, omder forekommer olie i sådanne mængder, atdet kan betale sig at udnytte forekomsterne.Men det er sandsynligt. Det negative resultataf de hidtil foretagne, ret få boringer, giverintet holdepunkt for at antage det modsatte.Det er almindeligt med et betydeligt størreantal »tørre« boringer for hver boring, hvorder findes olie.

For nylig meddelte Ministeriet for Grøn-land, at det ikke så ud til, at der ville bliveforetaget nye efterforskningsboringer i som-meren 1978. Dette er i dele af pressen blevetudlagt som et udtryk for, at der sikkert sletikke findes olie ved Grønland. Men denne for-tolkning er under alle omstændigheder afrent spekulativ art. I mangel af konkret ogpålidelig information fra olieselskaberne erudenforstående henvist til at gisne om årsa-gerne til den sandsynlige borepause i 1978.Men mens det på dette grundlag er umuligtat sige noget om, hvorvidt der findes olie vedGrønland, så er der flere tænkelige forklarin-ger på, at olieselskaberne holder en bore-pause.

En af de mulige forklaringer har en sam-menhæng med planerne om indførelse afhjemmestyre. Den omfattende kritik af olie-boringerne i sommeren 1977 udgjorde natur-ligvis et politisk problem. På den baggrundkan det tænkes, at olieselskaberne af egen drifteller efter henstilling fra den danske stat harvalgt at holde en borepause for at undgå engenopblussen af diskussionen umiddelbart før

indførelsen af hjemmestyre. I sommeren 1979kan boringerne genoptages, efter at hjemme-styret er trådt i kraft pr. l.maj.

En anden mulig forklaring er, at olieselska-berne ønsker at få adgang til at bore i andreområder end dem, hvor de hidtidige konces-sioner er tildelt. Sandsynligheden for at findeolie falder naturligvis med antallet af »tørre«boringer, og selv om antallet endnu er retlille, kan det være en fordel at flytte til nyeområder, f.eks. ud for Nugssuaq-halvøen, somer blandt de områder, hvor sandsynlighedenfor at finde olie er størst. En borepause kan idenne sammenhæng fungere som en form formild pression mod den danske stat for at fåden til at uddele nye koncessioner.

Endelig kan selskabernes beslutning om bo-repause hænge sammen med deres engage-ment andre steder og/eller med aktuelle ten-denser på oliemarkedet. Helt andre forklarin-ger kan også tænkes, og disse gisninger er kunanført for at demonstrere, at der er en rækkemulige forklaringer på borepausen i 1978, ogat ingen af dem behøver at have noget at gøremed, at olieselskaberne nu skulle have opgivettroen på, at der kan findes olie ved Grønland.

Hvis der findes olie, kan der meget vel blivetale om milliardindtægter. Dette vil i sig selvkunne vende fuldkommen op og ned på detgrønlandske samfund. Hjemmestyret vil sik-kert kun være interesseret i en behersket ud-nyttelse (om overhovedet). Men hvem siger,at olieselskaberne ikke vil være interesseret ien nok så forceret udnyttelse? Det sammekunne tænkes om den danske stat med denskriseplagede økonomi. Og hvem mon så harfat i den lange ende?

Olien er jo heller ikke det eneste råstof,som har økonomisk interesse. Det canadiskemineselskab Greenex har i løbet af fire årsudvinding af zink og bly i Marmorilik ind-tjent hele den oprindeligt investerede kapitalpå 330 mill. kr. Blandt minearbejderne erkun Ve grønlændere, resten hovedsagelig dan-skere.

Fra uraneftersøgningen på Kvanefjeldet erdet for nylig blevet meddelt, at forekomsterneer tre gange så store som hidtil antaget. Detbetyder, at det sandsynligvis kan betale sig at

109

udnytte dem om nogle år. I givet fald skalder oprettes en by med 5-600 ansatte, forlangt de flestes vedkommende importeret ude-fra. Endelig findes der en meget stor jern-malmforekomst i bunden af Godthåbsfjorden.Her taler man om, at der i givet fald skaloprettes en ny by med 10.000 indbyggere!

Endvidere er der molybdæn, kul, vandkraftog andre ting, som måske kan udnyttes. Selvom der knytter sig betydelig usikkerhed tilalle disse ting, så er det klart nok, at de kankomme til at vende helt op og ned på detgrønlandske samfund.

C. Fiskeriets overgang til hjemmestyre

På kommissionens 9. møde i januar 1978 blevdet besluttet, at produktionen (bortset fra rå-stoffer), eksport og erhvervsstøtte skal overgåtil hjemmestyre efter l.maj 1979, nærmerebestemt en gang i tidsrummet 1979-84. Dennebeslutning vedrører først og fremmest detgrønlandske hovederhverv, fiskeriet, som hid-til i vid udstrækning har været underlagt Denkgl. grønlandske Handel. Det gælder heleeksporten, hovedparten af forarbejdningen ogen væsentlig del af fiskeriet.

Den, der i kommissionen mest ihærdigt hararbejdet for, at erhvervslivet naturligvis bort-set fra udnyttelsen af de mineralske råstoffer- skulle overgå til hjemmestyre, er såmændden konservative danske repræsentant, ErikNinn-Hansen. For ham har der formentligværet især to mål hermed, nemlig dels at fånedbrudt Den kgl. grønlandske Handels stats-monopol til fordel for en privatisering af er-hvervslivet, dels på lidt længere sigt at kunnespare den danske statskasse for nogle tilskud,fordi hjemmestyret med tiden må have ogsådet økonomiske ansvar, hvis der skal værenogen realitet i styringen af erhvervslivet.

Principielt er jeg naturligvis enig med Ninn-Hansen - og i øvrigt alle kommissionens med-lemmer - om, »at et grønlandsk hjemmestyreuden ansvar også for de grønlandske erhverv

fiskeri, fangst og fåreavl - ville være udenstørre reelt indhold« (citat efter pressemedde-lelse, udsendt efter kommissionens 9. møde).Jeg mener for så vidt, at dette er helt paralleltmed råstofområdet, som et hjemmestyre, derfortjener sit navn, også måtte råde over. Mendette sidste synspunkt står jeg jo altså heltalene med i kommissionen. Det er ganske tan-

kevækkende, at man fra dansk side har væretmere end villig til at overdrage det traditio-nelle erhvervsliv, der som bekendt er en drø-nende underskudsforretning, til hjemmestyret,mens man ikke har ment, at hjemmestyretskulle råde over den erhvervssektor, som alle-rede giver et stort overskud (Greenex), ogsom forventes at ville give langt mere. Yder-mere er det klart, at dispositioner med hen-syn til udnyttelse af undergrundens råstoffervil have væsentlige konsekvenser for det tra-ditionelle erhvervsliv. Dette gælder især, menikke alene en evt. olieudvinding, der kan fåkatastrofale konsekvenser for fiskeriet og er-hvervs- og samfundsudviklingen i det hele ta-get. Men det har altså ikke vejet så tungt forkommissionens flertal (jeg tænker specielt påde danske medlemmer).

Det forslag om overdragelse af produktionm.v. til hjemmestyret, som kommissionen harvedtaget, er ikke fremgået af et grønlandskoplæg. Tværtimod. Det er udarbejdet af enrent dansk arbejdsgruppe, bestående af »eks-perter«, som er håndplukket af Hjemmestyre-kommissionens formand, IsiFoighel (og underhans formandskab). Det vakte nogen mod-stand i kommissionen, da Foighel på det 8.møde (i oktober 1977) oplyste sammensæt-ningen af den arbejdsgruppe, som skulle kom-me med forslag til løsning af problemernemed erhvervslivets overdragelse. Der var flerekornmissionsrnedlemrner, der mente, at der idet mindste burde være et par grønlænderemed i arbejdsgruppen. Angmalortok Olsen ogOve Rosing Olsen blev foreslået, og Foighellovede at inddrage dem i arbejdet. Konkreter dette foregået ved, at Angmalortok Olsen

110

har deltaget i et enkelt af arbejdsgruppensmange møder, mens Ove Rosing Olsen alenehar haft en samtale med Foighel. Et forslagfra min side, på det 9. kommissionsmøde, om,at vi i det mindste skulle have en skriftligredegørelse for disse to grønlænderes syns-punkter, blev ikke imødekommet. Kommis-sionen er således ikke bekendt med, hvad demener.

Det forslag, som kommissionen behandledepå sit 9. møde (i januar 1978), er reelt udar-bejdet af arbejdsgruppen, bestående af repræ-sentanter fra Grønlandsministeriet og KGH,samt økonomiprofessorerne Anders Ølgaardog P. Nørregaard Rasmussen, direktør KnudOverø og Foighel selv. At arbejdsgruppensekspertise har kraftig borgerlig slagside, er velikke overraskende, heller ikke at det skinnerigennem i flere af gruppens konkrete forslag.

Et af de forslag, som efter min mening ermeget problematisk, går ud på at udskilleeksport- og salgsfunktionen fra produktionenmed den hensigt (muligvis) at privatisere deni enten aktieselskabs- eller andelsselskabsform.Da produktion og eksport er så snævert for-bundne, taler meget for at underlægge demen fælles styring (under hjemmestyret). Jegval selvfølgelig have sympati for mere kollek-tive former for produktion og salg. Arbejds-gruppens forslag indebærer en alvorlig risikofor, at der rent faktisk bliver tale om en pri-vatkapitalistisk organisering af salgsfunktio-nen, sandsynligvis i A/S-form og måske medet betydeligt islæt af dansk kapital. Danskkapital er jo allerede engageret i den grøn-landske fiskeindustri.

Et andet problematisk forslag - som ganskevist kun er indeholdt i et bilag (bilag 22) ogikke realitetsbehandlet i Hjemmestyrekom-missionen - drejer sig om styringen af og pris-fastsættelsen inden for produktionen, først ogfremmest fiskeriet. Forslaget, som er udarbej-

D. Om Grønland og EF

Det er ikke under kommissionens arbejde lyk-kedes at skabe fuld klarhed om Grønlandsmuligheder for at forlade EF i forbindelsemed eller efter hjemmestyrets indførelse. Det-

det af Ølgaard og Overø, går i korthed udpå, at de faste indhandlingspriser for fiskepro-dukter skal afskaffes til fordel for en liberali-stisk ordning, hvor det enkelte produktions-og forarbejdningsleds effektivitet får afgøren-de indflydelse på afregningspriser og indtje-ning. De sociale konsekvenser af en sådanordning i de mindre konkurrencedygtige om-råder kan let blive uoverskuelige.

Et tredie, særdeles problematisk element iden foreslåede ordning er indeholdt i følgen-de afsnit i kommissionens betænkning (s. 56) :»For så vidt angår den til virksomheden knyt-tede medarbejderstab, foreslås det, at hjem-mestyret af hensyn til kontinuiteten i arbejdetsøger at overtage den faste stab af medarbej-dere knyttet til trawlere og fabriksanlæg iGrønland, såvel som den stab, der er knyttettil den centrale ledelse i København« (altså iKGH). De, der kender en smule til KGH'sbureaukrati, ved, hvad dette indebærer. Nis-sen flytter med.

Disse problemer hører dog til i småtings-afdelingen, når de sammenholdes med det alt-overskyggende hovedproblem, nemlig at denproduktion, som så generøst overføres til grøn-landsk hjemmestyre, er en kæmpemæssig un-derskudsforretning. Det, grønlænderne over-tager, er et monument over en fejlslagendansk politik. Både KGH's trawlerflåde ogfabriksanlæggene er i hovedsagen indrettet påtorskefiskeri, og torsken er som bekendt vedat forsvinde fra de grønlandske farvande. Detvil kræve meget omfattende investeringer atomlægge fiskeriet, sådan at det med tiden evt.kan blive rentabelt. Selv om det forudses, atden danske stat fortsat skal give tilskud tilproduktionen, efter at den er overtaget afhjemmestyret, så kan man frygte, at det vilblive umuligt at fremskaffe den fornødnekapital.

te er efter min mening en meget alvorlig -men næppe utilsigtet — mangel ved det resul-tat, som kommissionens flertal fremlægger.

Alle ved. at spørgsmålet om Grønlands til-

111

knytning til EF er særdeles brændende. I 1972blev Grønland indlemmet i EF sammen medDanmark, til trods for at 70% ved den grøn-landske folkeafstemning sagde nej til EF. Si-den har EF kørt en vældig charmeoffensiv iGrønland og ydet støtte til en lang rækkeprojekter, hovedsagelig i forbindelse med ud-bygning af infrastrukturen. Alligevel er derfortsat i Grønland en meget stærk modviljemod EF. Det hænger bl.a. sammen med, atmange grønlændere betragter EF-landenesfiskeri ved Grønland som en trussel mod detgrønlandske fiskeri. Modviljen retter sig nokogså i nogen grad mod EF's åbenlyse interessefor udnyttelsen af energiråstoffer i Grønland.Denne interesse er bl.a. kommet til udtryk iet EF-bidrag på et par millioner kroner tiluraneftersøgningen i Kvanefjeldet ved Nars-saq.

I det udkast til hjemmestyrelov, som kom-missionens flertal fremlægger (Anneks 1),drejer § 15 sig om, hvordan den danske statskal varetage grønlandske interesser inden forEF i samråd med det kommende hjemmesty-re. I lovudkastet tages det med andre ord forgivet, at Grønland fortsat vil være tilknyttetEF. Dette blev på kommissionens 7. møde (ijuni 1977) skarpt kritiseret både af Siumutsmedlemmer og af mig. Det har været under-forstået i debatten, at Grønland i forbindelsemed indførelse af hjemmestyre skulle kunnefrigøre sig fra EF. hvis der f.eks. i forbindelsemed en ny folkeafstemning viste sig at væreflertal herfor.

På den baggrund foreslog jeg på det 7.møde, at der til § 15 blev føjet noget i retningaf følgende: »Hjemmestyret har kompetencetil at ændre Grønlands tilknytning til EF. her-under evt. at beslutte en udtræden af EF«.Men dette ville adskillige danske medlemmeraf kommissionen - heriblandt formanden -ikke høre tale om. Det blev bl.a. påstået, atdet lå uden for kommissionens kommissoriumat beskæftige sig med dette spørgsmål, et syns-punkt, som næppe er holdbart. Ingen har joforeslået, at kommissionen skulle tage stillingtil Grønlands tilknytning til EF. Der er aleneforeslået en formulering, som udtrykkeligtnævner muligheden af en udtræden af EF på

linie med § 15's omtale af et Grønland, derfortsat er tilknyttet EF. Men i det færdigeudkast til hjemmestyrelov er der stadig intetom hjemmestyrets muligheder for at beslutteen frigørelse fra EF.

I kommissionens betænkning er mulighedenfor en »ændret status for Grønlands tilknyt-ning til EF« nævnt (s. 35). Men her gøres blotopmærksom på, at de foreslåede bestemmel-ser ikke udgør nogen hindring for en ændringaf denne status, og at en sådan ændring kræ-ver medvirken af rigsmyndighederne.

En række ministre med statsminister AnkerJørgensen i spidsen har imidlertid - sidelø-bende med kommissionsarbejdet - erklæret,at regeringen ikke ville modsætte sig et evt.grønlandsk ønske om at forlade EF efterhjemmestyrets indførelse. Disse erklæringer ernaturligvis bindende for den nuværende rege-ring, men de af klarer ikke problemet fuldt ud.

Et mindre problem i den sammenhæng er,at de forskellige ministererklæringer muligviskun binder den siddende regering. På kom-missionens 8. møde spurgte Lars Emil Johan-sen direkte de tilstedeværende fremtrædendemedlemmer af de borgerlige oppositionspar-tier (Poul Hartling og Erik Ninn-Hansen),om de - hvis de til sin tid var i regeringen -ville modsætte sig et evt. grønlandsk ønske omat forlade EF. Ingen af dem ønskede at givenoget svar herpå.

Et større problem er, at EF's kompetenteorganer (Ministerrådet) ikke har forpligtetsig på samme måde som den danske regering.Daværende udenrigsøkonomiminister IvarNørgaard har den 15.juli 1975 fremsat enerklæring (bilag 12) i ministerrådet, hvori dendanske regerings holdning er tilkendegivet.Ministerrådet har ikke på nogen måde tagetstilling til erklæringens indhold. I princippeter Romtraktaten jo uopsigelig. Artikel 240lyder: »Denne traktat er indgået for ubegræn-set tid«.

For at bidrage til at skabe klarhed omproblemet stillede jeg i folketingets spørgetidden 15.oktober 1977 følgende spørgsmål tilgrønlandsminister Jørgen Peder Hansen: »Harministeren taget EF i ed, når han kan love, atgrønlænderne efter hjemmestyrets indførelse

112

selv kan afgøre, om Grønland vil trække sigud af EF?« I svaret siger ministeren bl.a. (sebilag 14) : »I regeringen har vi den opfattelse,at det er Danmark og Grønland, der skal klaredisse ting«. Alligevel lades en lille tvivl åbenmed hensyn til fortolkningsspørgsmålet vedrø-rende Romtraktaten. Derfor foreslog jeg påkommissionens 8. møde (i oktober 1977), atman skulle foretage en officiel henvendelse tilEF's kompetente organer for at bringe fuldklarhed om sagen. Dette modsatte formandensig, men han indvilligede i at foretage en hen-vendelse til Udenrigsministeriet om sagen. Tildette formål fremlagde han et udkast til enskrivelse med følgende indhold:

»Der er i kommissionen i forbindelse meddrøftelserne af Grønlands relation til EF rejstspørgsmål om, hvilken holdning EF vil indta-ge til et eventuelt ønske om, at Grønland ud-træder af EF, fremsat efter etableringen af enhjemmestyreordning i Grønland. Kommissio-nen skal derfor anmode Udenrigsministerietom en udtalelse om dette spørgsmål, som errejst i kommissionen på baggrund af de udta-lelser, der er fremsat fra regeringens side un-der og efter statsministerens rejse til Grønlandi sommer.«

Denne skrivelse blev imidlertid aldrig af-sendt, idet et flertal i kommissionen modsattesig det. Dette foranledigede et andet medlemaf kommissionen (Helge Dohrmann) til atstille et nyt spørgsmål om sagen til udenrigs-ministeren.

I udenrigsminister K. B. Andersens svar(Folketingets forhandlinger 1977-78, sp.1600) hedder det:

»Afgørelsen om, hvorvidt Grønland kanforlade EF-samarbejdet, er et internt dansk/grønlandsk anliggende. At det forholder sigsåledes beror på, at et spørgsmål af denne arter så vitalt for det pågældende land, at detsbeslutning ikke kan anfægtes af EF«.

Dette er jo for så vidt et ganske klart svar.Men på tidspunktet for kommissionens afgi-velse af betænkning ved vi stadig ikke, omEF's ministerråd er enigt med den danskeudenrigsminister. Kommissionens formand, IsiFoighel - som tilfældigvis besidder en juridiskekspertise på dette felt - mener i hvert fald

ikke, at sagen er så klar. På kommissionens8. møde formulerede han sin vurdering afspørgsmålet således: »Det kan ikke med sik-kerhed siges, at det er udelukket, at Grønlandkan melde sig ud af EF efter hjemmestyretsindførelse«!

Men selv om EF i givet fald skulle støtteden danske udenrigsministers standpunkt, såresterer der endnu et alvorligt problem, somslet ikke er blevet berørt i hjemmestyrekom-missionen. Det er spørgsmålet, om EF i for-bindelse med en grønlandsk frigørelse fra EFvil opstille økonomiske betingelser af en sådanart, at det i praksis bliver så godt som umu-ligt at realisere frigørelsen. Man kunne frygte,at EF ville kræve tilbagebetaling af visse mid-ler, som er ydet Grønland i kraft af EF-med-lemskabet. I givet fald vil krav formentligblive rejst over for den danske regering, menman kan så tænke sig, at regeringen vil laderegningen gå videre til hjemmestyret ved atskære ned i de tilskud, som hjemmestyreord-ningen fortsat vil indebære.

I det ovenfor citerede svar fra udenrigsmi-nisteren hedder det herom:

»Som bekendt ønsker Grønlands landsrådog regeringen, at der i forbindelse med ind-førelsen af det grønlandske hjemmestyre gen-nemføres visse særordninger for Grønland iEF inden for rammerne af medlemskab. Derer således ingen anledning for regeringen tilat overveje de økonomiske konsekvenser forGrønland af en udmeldelse af EF«.

Dette viser, at regeringen ikke ønsker nogenafklaring af spørgsmålet om økonomiske kon-sekvenser af en grønlandsk frigørelse. Samti-dig er det klart, at regeringen satser på atsikre, at Grønland forbliver i EF. Forhandlin-ger mellem Danmark og EF — med grønlandskdeltagelse — om de i svaret nævnte særord-ninger foregår netop i denne tid. Regeringenog de »moderate« medlemmer af Grønlandslandsråd håber naturligvis på, at disse ordnin-ger kan blive så favorable, at dette vil læggeen dæmper på den markante EF-modstand iGrønland. Der er da også grund til at tro, atEF vil strække sig langt, fordi man i EF læg-ger stor vægt på at bevare det grønlandskemedlemskab. Men hvis guleroden ikke bliver


tilstrækkelig stor, så har man stadig pisken ibaghånden i form af en mulig reduktion aftilskuddene til hjemmestyret, hvis det træk-

ker op til et grønlandsk ønske om at forladeEF.

E. Om rigsfællesskabet

Den hjemmestyreordning, som kommissionensflertal anbefaler, sætter ikke det mindstespørgsmålstegn ved Grønlands tilhørsforholdtil Danmark. Tværtimod skriver flertallet ibetænkningen (s. 14) : »Kommissionen opfat-ter ønsket om at skabe et øget grønlandsk an-svar under denne forudsætning (rigsenhedensbevarelse, min tilføjelse) som udtryk for, atden grønlandske befolkning kæmper ikke fornational uafhængighed, men for identitet«.

Jeg kan ikke tilslutte mig denne besvær-gelse. Kommissionens grønlandske medlem-mer har accepteret rigsfællesskabet, men alleved, at der i Grønland er kredse, der faktiskkæmper for national uafhængighed.

Under det meste af kommissionens arbejdeer betegnelsen »rigsfællesskabet« blevet an-vendt om det faktum, at Grønland fortsat skaltilhøre det danske rige. Da denne betegnelseimidlertid smagte for meget af et fællesskabmellem to suveræne stater (jfr. argumentatio-nen i betænkningen, s. 17), blev den udskiftetmed betegnelsen »rigsenheden«.

Forudsætningen om rigsenhedens oprethol-delse lægger i virkeligheden utroligt mangebånd på det kommende hjemmestyres handle-muligheder. Det betragtes som en selvfølge,at kompetencen på områder som sikkerheds-,udenrigs- og valutapolitik fortsat skal liggehos rigsmyndighederne. Dette skyldes bl.a., athjemmestyret ikke får kompetence til at rørede amerikanske baser i Grønland.

Hertil kommer, at de danske myndighedermed tilslutning fra flertallet i kommissionen

(se betænkningen, s. 23) - mener, at også om-råder som strafferetspleje og fængselsvæsenmå ligge under rigsmyndighedernes kompe-tence, hvad man måske nok kan undre sigover.

Rigsfællesskabet betyder, at den danskegrundlov fortsat uden videre vil være gæl-

dende i Grønland. Dette indebærer bl.a., atden beskyttelse af den private ejendomsret,som findes i Danmark, automatisk er gæl-dende i Grønland. Hertil kommer, at kommis-sionens flertal er gået ind for, at en rækkeretsprincipper fortsat skal afgøres suveræntaf rigsmyndighederne. Det gælder bl.a. prin-cipperne for person-, familie-, arve- og for-mueret (betænkningens s. 23).

En anden konsekvens af rigsfællesskabet er,at det danske sprog bliver »grundlovssikret«i Grønland. I § 9 i udkastet til hjemmestyre-lov står der: »Der skal undervises grundigt idet danske sprog«, og dansk sikres på liniemed grønlandsk som anvendeligt i offentligeforhold.

Rigsfællesskabet indebærer også, at detgrønlandske folk har problemer med at bliveanerkendt som et folk. Statsminister AnkerJørgensen har for sin del gjort det klart, athan ikke kan anerkende, at grønlænderne eret folk. Ifølge statsministeren hører grønlæn-derne til det danske folk. Bortset fra, at deter absurd at ville benægte eksistensen af etgrønlandsk folk, som både etnisk, kultureltog på andre måder adskiller sig fra dan-skerne, så er det alligevel klart, at det kanhave politiske konsekvenser. I hjemmestyre-kommissionen har Lars Emil Johansen på ettidspunkt foreslået, at det var det grønland-ske folk, hvis grundlæggende rettigheder tilGrønlands ikke-levende naturlige ressourcerskulle sikres. I 1. udkast til hjemmestyreloven(af 13.juni 1977) var § 8 faktisk udformetmed dette udgangspunkt. Men på danskforanledning blev »det grønlandske folk« æn-dret til »den fastboende befolkning i Grøn-land«. Forskellen er naturligvis, at sidstnævn-te begreb inkluderer hovedparten af de 10.000danske, som i de seneste år mere eller mindrevarigt har slået sig ned i Grønland.

! U

På kommissionens 8. møde (i oktober1977) foreslog Siumuts repræsentanter, at detsåkaldte Inuit-samarbejde mellem grønlæn-dere og eskimoiske folk i Canada og Alaskaskulle anerkendes. Som en udmøntning herafforeslog jeg en tilføjelse til § 11 i form af etnyt stk. 3 med nogenlunde følgende indhold:»Rigsmyndighederne anerkender hjemmesty-rets ret til at deltage i samarbejde med be-slægtede folk og minoritetsgrupper«. Detteville de danske medlemmer af kommissionenimidlertid ikke høre tale om. I stedet vedtogman i betænkningen at indføje nogle ufor-pligtende bemærkninger om Inuit-samarbej-det (s. 14 i betænkningen).

En gennemgang af udkastet til hjemmesty-relov viser, at der ud over de nævnte begræns-ninger på hjemmestyret er en lang række an-dre. Det er ikke for meget sagt, at rigsenhe-den og rigsenhedens interesser er sikret i alleender og kanter.

I § 7, stk. 2 understreges det således, at derskal tages hensyn til rigsenheden ved afgørel-sen af, hvilke sagsområder der skal overgå tilhjemmestyret. Af § 10 fremgår det, at hjem-mestyret uden videre er undergivet dels detraktatmæssige forpligtelser, som Danmarkhar bundet sig til, dels de beføjelser, som Dan-mark har overdraget til overnationale organerefter grundlovens § 20 (om suverænitetsafgi-velse). Endelig understreges det i § 10, stk. 3,at regeringen kan pålægge hjemmestyret atforetage de foranstaltninger, som er nødven-dige for at sikre dette.

I § 11, stk. 2, hedder det: »Foranstaltnin-ger, som hjemmestyret påtænker at træffe, oghvis iværksættelse er af væsentlig betydningfor rigets forhold til udlandet, herunder ri-gets deltagelse i internationalt samarbejde,forhandles med rigsmyndighederne forindenvedtagelsen«. Det lyder måske meget uskyl-digt, men karakteren af sådanne forhandlin-ger kan nok belyses ved at citere udformnin-

F. Konklusion

Planerne om at indføre hjemmestyre nu brin-ger en tidligere epoke i den danske koloni-historie i Grønland frem i erindringen. I be-

gen af denne bestemmelse i 1. udkast tilhjemmestyrelov. Bestemmelsen var her for-muleret på følgende måde: »Finder regerin-gen, at foranstaltninger, som hjemmestyretpåtænker at træffe, alvorligt vil vanskeliggørerigets deltagelse i internationalt samarbejdeeller rigets forhold til udlandet i øvrigt, kanregeringen undtagelsesvis pålægge hjemme-styret at udsætte de påtamkte foranstaltnin-ger«.

I § 13 hedder det derimod blot om trakta-ter, der særligt berører grønlandske interesser,at de skal forelægges hjemmestyret til udta-lelse, inden de indgås. Her behøver ikke en-gang være tale om forhandlinger. Lars EmilJohansen foreslog i kornmissionen, at derskulle stå »forhandles med hjemmestyret« istedet for »forelægges hjemmestyret til udta-lelse«, men dette blev afvist med en henvis-ning til, at det var praktisk at have sammeordlyd som i loven om Færøernes hjemme-styre (der som bekendt har 30 år på bagen).Ellers ville færingerne måske begynde at kræ-ve ændringer i deres hjemmestyrelov!

Blandt den foreslåede hjemmestyrelovs pa-ragraffer skal endelig nævnes § 18, som drejersig om tvivlsspørgsmål mellem rigsmyndighe-derne og hjemmestyret. Sådanne sager skalafgøres af et nævn, hvor den danske stat ersikret det afgørende ord i kraft af de tre høje-steretsdommere, som i tilfælde af fortsatuenighed afgør sagen. Indtil man når sålangt, kan regeringen i medfør af stk. 3 sus-pendere hjemmestyrets vedtagelse.

Ingen kan være i tvivl om, at den fore-slåede hjemmestyrelov i det hele taget sikrer,at det - selv på det formelle plan - er dendanske stat, der har fat i den lange ende.Lægges hertil det reelle styrkeforhold mellemden danske stat og det kommende hjemme-styre, er det klart, at hjemmestyrets manøvre-muligheder bliver særdeles begrænsede.

gyndelsen af det 19. århundrede havde dendanske kolonipolitik en sådan karakter, atGrønland - med den senere navnkundige in-

8* 115

spektør H. J. Rinks ord - risikerede at »bliveen værdiløs besiddelse«. Det var ikke mindstH. J. Rinks fortjeneste, at den danske politikblev ændret. I forbindelse hermed blev der i1860'erne oprettet de såkaldte forstanderska-ber i de enkelte kolonidistrikter. Forstander-skaberne bestod af de ledende danskere påstedet (præsten, kolonibestyreren, lægen, han-delschefen) samt repræsentanter for de fø-rende grønlandske familier. Det nye var, atgrønlænderne blev inddraget i styret. H. J.Rink motiverede bl.a. på følgende måde:

»Enhver gaaer mere sin egen Gang, og kunen vis Respect for Europæerne i Forbindelsemed de ved Missionen formildede Sæder ereistand til at erstatte Alt, hvad man hos andreFolk forstaar ved borgerlig og lovlig Orden.Man kunde derfor vist ikke ønske nogen merepassende Maade at drage dem ud af dennemed det isolerede Liv følgende Sløvhed, endved at tage dem paa Raad i Henseende tilfælleds Anliggender af ovenberørte Art, for-lange deres Mening og lade dem afgive deresStemme desangaaende, ligesom man ogsaaderved vilde have et fortrinligt Middel til atfremdrage eller udmærke, og derved opmun-tre de dygtigste og agtværdigste Erhververe...«. (Her citeret efter Jørgen Viemose: DanskKolonipolitik i Grønland, s.47).

Historiske paralleller skal ikke drages forvidt, men der er dog visse tankevækkendefælles træk ved oprettelsen af forstanderska-berne i 1860'erne og indførelsen af hjemme-styre i 1970'erne. Blandt de afgørende for-skelle vil jeg fremdrage, at den danske statsmodpart, den grønlandske befolkning, i 1970'-erne er inde i en rivende politisk udvikling.

Det kan derimod ikke siges at have værettilfældet, da der sidst blev foretaget en væ-sentlig ændring af den danske styreform iGrønland, nemlig i forbindelse med grund-lovsændringen i 1953, hvor Grønland som be-kendt blev gjort til en ligeberettiget del af detdanske rige. Dette blev vedtaget ved en folke-afstemning i Danmark, men i Grønland blevder ikke holdt nogen folkeafstemning. Detvoldte en del besvær at få FN's godkendelseaf dette arrangement, og sandt at sige var deten noget tvivlsom form for »afkolonisering«.

Kun Augo og Frederik Lynges bistand til ko-lonimagten og Hennod Lannungs indsats ogpersonlige prestige i FN hindrede, at sagenfor alvor kom på FN's dagsorden.

I 1933 afgav udvalget for fremtidig byrde-og opgavefordeling mellem staten, landsrådetog kommunalbestyrelserne i Grønland betænk-ning. I betænkningen går udvalget ind for, aten række opgaver i Grønland - den lokale ad-ministration, skolevæsen, biblioteksvæsen samttekniske områder som vejvæsen, vandforsy-ning, elværker og byplanlægning - i de kom-mende år overføres til de grønlandske folke-valgte organer.

Sideløbende med dette udvalgs arbejde ned-sattes i 1973 det tidligere nævnte hjemmesty-reudvalg, der blev en forløber for hjemmesty-rekommissionen. Byrde- og opgavefordelings-udvalget gled i baggrunden, og indholdet blevnu udvidet til også at omfatte erhvervsforholdog spørgsmålet om ejendomsret til råstoffer iundergrunden. Men i vid udstrækning drejerkommunalreformen og hjemmestyret sig omdet samme: decentralisering af de statsligeopgaver fra centraladministrationen til amterog kommuner, uden at staten hermed mistermuligheden for at styre udviklingen. Paradok-salt nok kan man sige, at Grønland efter ind-førelsen af hjemmestyre i højere grad kommertil at fungere som et dansk amt end tidligere.Men det er gjort på en sådan måde, at detser ud, som om forvandlingen fra kommunal-reform til hjemmestyre er opfyldelsen af grøn-lændernes krav om selv at styre.

Når man skal lede efter de reelle motivertil, at hjemmestyre tan ken fra dansk side erblevet fremmet netop nu, kan man heller ikkehelt se bort fra de sidste fem års økonomiskekrise i Danmark. Den danske Grønlands-poli-tik er specielt på erhvervsområdet (fiskeriet)slået fejl, og den danske stats udgifter i for-bindelse med Grønland har bl.a. af den grundværet voksende hele tiden. Den økonomiskekrise har ført til intensiverede bestræbelser påat finde sparemuligheder på statsbudgettet, ogher er Ministeriet for Grønland ikke gået fri.Efter hjemmestyrets indførelse bliver det for-mentlig lettere at gennemføre besparelser påGrønlandsbudgettet.

116

I hjemmestyrekommissionens betænkningnævnes kun de ædleste motiver, f.eks. (s. 14):

»Det har gennem de seneste årtier væretkarakteristisk for den danske holdning at værelydhør over for den grønlandske befolkningsønsker. Denne lydhørhed over for en gruppemedborgeres berettigede ønsker er en del af endemokratisk grundholdning, der også må føretil, at man kommer dette mindretals ønskerom øget indflydelse på egen skæbne i møde påen positiv måde«.

Hvis denne ædelmodige holdning dækkedevirkeligheden, måtte selv jeg knuse en lilletåre. Men en nærmere analyse af den fore-slåede hjemmestyreordning viser, at virkelig-heden er noget anderledes.

For mange af de opgaver, som overdragestil hjemmestyret, gør det ikke nogen størreforskel, om de bliver styret mere decentrali-seret. De sociale forhold, de kulturelle for-hold, skolen m.v. er naturligvis ikke i sig selvligegyldige områder. Det er blot områder,som allerede i dag er så udbyggede, og hvorkursen i den grad er afstukket, at der næppevil ske revolutionerende ændringer i en over-skuelig fremtid. Og i det omfang, der vil skeændringer — f.eks. en vis »grønlandisering« -ville de være sket, uanset om der var indførthjemmestyre.

Det grønlandske hjemmestyre får ansvaretfor de områder, hvor konsekvenserne af denfremtidige erhvervsudvikling vil slå igennem.Men på selve erhvervsområdet er det kunfiskeriet m.v., der er en kæmpemæssig under-skudsforretning, som skal overgå til hjemme-styret. Med hensyn til den profitable råstof-udvinding vil den reelle magt ligge hos dendanske stat og de multinationale selskaber.Med hensyn til det øvrige erhvervsliv vilhjemmestyret kun have små muligheder for atgøre op med de udviklingstendenser, som harpræget de sidste 25 år.

I denne periode er Grønland gennem enomfattende statslig indsats blevet udviklet tilet moderne, privatkapitalistisk samfund. Etsamfund, hvor danskere nu ikke blot er domi-nerende inden for de højere poster i den of-fentlige sektor, men hvor de i stigende gradogså indtager en dominerende rolle i erhvervs-

livet. En undersøgelse, jeg var med til at lavefor nogle år siden, viste, at danskere omkring1970 ejede 58% af virksomhederne, beskæf-tigede 77% af personalet og havde 84% afomsætningen i den private sektor minus fi-skeri, fangst og fåreavl. (Mogens Buch-Han-sen, Steen Folke og Bue Nielsen: En under-søgelse af den danske stats udgifter i forbin-delse med Grønland). Der er ingen grundtil at tro, at situationen i 1978 er væsentliganderledes.

Det er en kendsgerning, at grønlænderne ik-ke har kunnet (og måske: villet) hamle op meddanskerne under denne forcerede kapitalisti-ske udvikling. At de i stigende grad er blevettilskuere til udviklingen af deres eget sam-fund. Antallet af danskere er vokset hastigt,og i dag er der ca. 10.000 danskere ud af ensamlet befolkning på ca. 50.000. Grønland erblevet et klassesamfund, hvor flertallet af dan-skere og et lille mindretal af grønlændere hørertil overklassen, mens flertallet af grønlændereudgør en underklasse. Det er i denne under-klasse, at alle de velkendte sociale problemerfindes: alkoholisme, kønssygdomme, krimina-litet, arbejdsløshed, fremmedgørelse m.v.

Problemerne er velkendte, og alligevel fore-kommer det mig, at den danske stat lægger optil en udvikling, som vil forlænge og måskeforværre problemerne. Det sidste kan dårligtundgå at blive resultatet, hvis der bliver fun-det olie, eller hvis der i øvrigt satses på råstof-udvinding. Grønlandske politikere har værettaget med på råd, vil man sige, og det er rig-tigt. Men oppositionen mod den førte politiki - og ikke mindst uden for - politikerneskreds har været voksende i de seneste år.

Det er i denne sammenhæng hjemmestyretskal forstås, og det er i denne sammenhæng,planerne om indførelse af hjemmestyre ertaget op og er ved at blive gjort til virkelig-hed. Hvis sandheden skal frem, har der ikkeindtil nu været nogen større entusiasme fortanken i Grønland. Bortset fra i snævre poli-tiske kredse mødes hjemmestyreplanerne meden blanding af skepsis og ligegyldighed. Dan-ske politikere har i høj grad været medvir-kende til, at hjemmestyret nu ser ud til atskulle blive en realitet.

117

Hjemmestyret forventes at tage noget afbrodden af den voksende grønlandske kritikaf den danske stats politik.

Det er påfaldende, at planerne om hjemme-styre er kommet frem nogenlunde samtidigmed, at den danske stat har besluttet ativærksætte en mere intensiv efterforskning ogudnyttelse af Grønlands mineralske rastoffer(Greenex, oliekoncessionerne, uranefterforsk-ningen). Det er påfaldende, fordi man ikkehar lagt skjul på den danske stats interesser ien råstofudvikling, og fordi danske politikerei regeringen og hjemmestyrekommissionen sååbenlyst har arbejdet for at sikre disse inter-esser i forbindelse med indførelsen af hjem-mestyre.

Det er en pudsig detalje, at man til for-mand for kommissionen har udpeget enmand, der har skrevet doktordisputats om»nationalisering af fremmed ejendom«!

Ud fra en samlet vurdering må den hjem-mest yreordning, som nu foreslås af kommis-sionens flertal, karakteriseres som en ordningmed imperialistiske træk. Der sættes ikke detmindste spørgsmålstegn ved den fortsatte dan-ske overhøjhed i Grønland, og det kommendelandsting vil reelt være lige så meget i lommenpå den danske stat som det nuværende lands-råd. Den foreslåede råstofordning tildeler dendanske stat en afgørende indflydelse på ud-nyttelsen af Grønlands undergrund, som kun

kan karakteriseres som liggende i forlængelseaf den hidtidige danske kolonipolitik. Pådenne baggrund er det klart, at jeg må tageafstand fra den foreslåede hjemmestyreord-ning.

Hjemmestyret vil i første omgang imøde-komme noget af den voksende grønlandskeopposition. Men et tandløst hjemmestyre -lanceret under store fanfarer - vil nemt kun-ne give bagslag, når først hverdagen indfindersig og demonstrerer, at der var tale om Kej-serens nye klæder. Med al respekt tror jeg, atmine ærede danske kollegaer i kommissionen- ud fra deres politik og bakket op af regerin-gen - har presset citronen for hårdt. Ved attvinge især Lars Emil Johansen til at giveefter den ene gang efter den anden, har manganske vist fået gennemtrumfet en råstoford-ning og en hjemmestyreordning i det heletaget, som på udmærket vis varetager dendanske stats interesser. Men samtidig har mangivet vind i sejlene til den mere radikalestrømning, som er ved at vokse frem blandtunge grønlændere. En af repræsentanterne fordenne strømning skal have det sidste ord:

»Hvis vi underskriver en hjemmestyretrak-tat nu, har vi for første gang - på en juridiskgyldig måde - anerkendt, at Danmark ejerGrønland« (her citeret efter Jørgen Viemose:Dansk kolonipolitik i Grønland).

118

Udkast: Forslag tilLov om Grønlands hjemmestyre

ANNEKS 1

Kapitel 1. Hjemmestyret

§ 1. Grønland udgør et særligt folkesamfundinden for det danske rige. Det grønlandskehjemmestyre varetager inden for rigsenhedensrammer grønlandske anliggender efter reg-lerne i denne lov.Stk. 2. Det grønlandske hjemmestyre består afen i Grønland valgt repræsentation, der be-nævnes landstinget, og en forvaltning, derledes af et landsstyre.

§ 2. Landstingets medlemmer vælges for 4 årved almindelige, direkte og hemmelige valg.Stk. 2. Nærmere regler om valget, herunderom valgret og valgbarhed samt om antallet aflandstingsmedlemmer, fastsættes ved lands-tingslov.Stk. 3. Landstinget fastsætter selv sin forret-ningsorden.

§ 3. Landstinget vadger landsstyrets formandog de øvrige medlemmer af landsstyret.Landsstyrets formand fordeler forretningernemellem landsstyrets medlemmer.

Kapitel 2. Hjemmestyrets anliggender

§ 4. Hjemmestyret kan bestemme, at sagsom-råder eller en del af et sagsområde, der ernævnt i bilaget til loven, skal overgå til hjem-mestyret.Stk. 2. Hjemmestyret har den lovgivende ogadministrative myndighed for områder, der erovergået efter stk. 1, og overtager de udgifter,der er forbundet hermed.Stk. 3. Med tilsvarende virkning kan rigsmyn-dighederne efter forhandling med hjemmesty-ret bestemme, at sådanne sagsområder ellerdele af sådanne sagsområder skal overgå tilhjemmestyret.

Stk. 4. Forskrifter, der vedtages af landstingetog stadfästes af landsstyrets formand for dissesagsområder, benævnes landstingslove.

§ 5. Rigsinyndighederne kan efter forhandlingmed hjemmestyret ved lov bemyndige hjem-mestyret til at overtage den regelfastsættendemyndighed for samt administrationen af etsagsområde eller en del af et sagsområde, derer nævnt i bilaget til loven, og som ikke erovergået til hjemmestyret efter § 4. Tilskud tilsåledes overtagne sagsområder fastsættes vedlov.Stk. 2. Forskrifter, der vedtages af landstingetog stadfästes af landsstyrets formand for dissesagsområder, benævnes landstingsforordnin-ger.

§ 6. Vedtagne forslag til landstingslove oglandstingsforordninger skal for at være gyl-dige stadfæstes af landsstyrets formand ogbekendtgøres efter bestemmelser, der fastsæt-tes ved landstingslov.Stk. 2. Landsstyret kan inden for en frist af 8dage beslutte, at stadfæstelsen skal udsættes,indtil forslaget er blevet vedtaget af landstin-get i den efterfølgende samling. Vedtages for-slaget ikke uændret i denne samling, er detbortfaldet.

§ 7. Rigsmyndighederne kan efter forhandlingog med tilslutning fra hjemmestyret ved lovbestemme, at sagsområder, der ikke er nævnti bilaget, overgår til hjemmestyret efter reg-lerne i § 4, stk. 2 og 4, eller efter reglerne i § 5.Stk. 2. Afgørelsen af, hvilke sagsområder derskal overgå til hjemmestyret efter stk. 1, træf-fes ud fra hensynet til rigsenheden og til, athjemmestyret får en udstrakt indflydelse påområder, der særligt berører grønlandske for-hold.

119

§ 8. Den fastboende befolkning i Grønlandhar grundlæggende rettigheder til Grønlandsnaturgivne ressourcer.Stk. 2. Til sikring af den fastboende befolk-ning rettigheder med hensyn til de ikke-leven-de ressourcer og til sikring af rigsenhedens in-teresser fastsættes det ved lov, at forundersø-gelse, efterforskning og udnyttelse af nævnteressourcer finder sted i henhold til aftale mel-lem regeringen og landsstyret.Stk. 3. Forinden aftale efter stk. 2 indgås, kanen landsstyremand kræve, at sagen forelæggesfor landstinget, som kan bestemme, at lands-styret ikke skal medvirke til indgåelse af enaftale af det pågældende indhold.

§ 9. Det grønlandske sprog er hovedsproget.Der skal undervises grundigt i det danskesprog.Stk. 2. Begge sprog kan anvendes i offentligeforhold.

§ 10. Hjemmestyret er undergivet de forplig-telser, der følger af traktater og andre inter-nationale regler, som til enhver tid er binden-de for riget.Stk. 2. Hjemmestyrets beføjelser er til enhvertid begrænset af de beføjelser, der i medfør afgrundlovens § 20 er overdraget til internatio-nale organer.Stk. 3. Regeringen kan pålægge hjemmestyretat foretage de foranstaltninger, der er nodven-dige for at sikre overholdelse af bestemmelser-ne i stk. 1 og 2.

Kapitel 3. Forholdet til rigsmyndighederne

§ 11. Rigsmyndighederne har afgørelsen ispørgsmål, der angår rigets forhold til udlan-det.Stk. 2. Foranstaltninger, som hjemmestyret på-tænker at træffe, og hvis iværksættelse er afvæsentlig betydning for rigets forhold til ud-landet, herunder rigets deltagelse i internatio-nalt samarbejde, forhandles med rigsmyndig-hederne forinden vedtagelsen.

§ 12. Forslag til love, der indeholder bestem-melser, der udelukkende vedrører Grønland,

skal forelægges hjemmestyret til udtalelse,inden de fremsættes for folketinget.Stk. 2. Udkast til administrative forskrifter,der indeholder bestemmelser, der udelukken-de vedrører Grønland, skal forelægges hjem-mestyret til udtalelse inden udstedelsen.Stk. 3. Love og administrative forskrifter, deri øvrigt har særlig betydning for Grønland,skal forelægges hjemmestyret til udtalelse, in-den de sættes i kraft i Grønland.

§ 13. Traktater, der kræver folketingets sam-tykke, og som særligt berører grønlandske in-teresser, skal forelægges hjemmestyret til ud-talelse, inden de indgås.

§ 14. Medmindre rigsmyndighederne fastsæt-ter andet i det enkelte tilfælde, skal hjemme-styrets udtalelse foreligge senest 6 månederefter, at den i §§ 12 og 13 nævnte forelæggel-se har fundet sted.Stk. 2. Har forelæggelse på grund af tvingen-de omstændigheder ikke kunnet finde sted,skal loven, den administrative forskrift ellertraktaten snarest muligt forelægges hjemme-styret til udtalelse.

§ 15. Inden for rammerne af § 11 fastlæggerregeringen efter samråd med landsstyret ret-ningslinierne for varetagelsen af de særligegrønlandske interesser i De europæiske Fæl-lesskaber.Stk. 2. Hjemmestyret underrettes om forslag tilvedtagelser i De europæiske Fællesskabers Råd,der særligt berører grønlandske interesser.

§ 16. Hjemmestyret kan kræve, at der ved dedanske repræsentationer i lande, hvor Grøn-land har særlige erhvervsinteresser, ansættesmedarbejdere, der særlig skal varetage disseinteresser. Rigsmyndighederne kan bestemme,at udgifterne herved skal afholdes af hjem-mestyret.Stk. 2. Rigsmyndighederne kan efter forhand-ling med hjemmestyret give dette adgang tilat gøre de særlige grønlandske interesser gæl-dende ved deltagelse i internationale forhand-linger af betydning for det grønlandske er-hvervsliv.

120

Stk. 3. Hvor det drejer sig om specielle grøn-landske sager, kan rigsmyndighederne, hvisdet ikke skønnes uforeneligt med rigets inter-esser, bemyndige hjemmestyret til efter deromfremsat ønske direkte at føre forhandlingerunder medvirken af udenrigstjenesten.

§ 17. Rigsombudsmanden er rigsmyndighe-dernes øverste repræsentant i Grønland.Stk. 2. Hjemmestyret kan opfordre rigsom-budsmanden til at deltage i forhandlinger ihjemmestyrets organer.Stk. 3. Hjemmestyret skal snarest muligt un-derrette rigsombudsmanden om vedtagnelandstingslove og landstingsforordninger samtom andre generelle retsforskrifter, der udste-des af hjemmestyret.

§ 18. Opstår der mellem rigsmyndighederneog hjemmestyret tvivlsspørgsmål om hjemme-styrets kompetence i forhold til rigsmyndighe-derne, forelægges spørgsmålet for et nævn,der består af 2 medlemmer, der udpeges afregeringen, 2 medlemmer, der udpeges afhjemmestyret, samt 3 af højesterets præsident

udpegede højesteretsdommere, af hvilke denene udpeges som formand.Stk. 2. Er de 4 medlemmer, der er udpeget afregeringen og hjemmestyret, enige, er sagenendeligt afgjort. I modsat fald afgøres sagenaf de 3 højesteretsdommere.Stk. 3. Regeringen kan suspendere hjemme-styrets vedtagelse eller beslutning, som er fore-lagt nævnet, indtil nævnets afgørelse forelig-ger.

Kapitel 4. Ikrafttrædelses- og overgangsbe-stemmelser

§ 19. Bestemmelser, der gælder for Grønland,forbliver i kraft med de ændringer, der følgeraf denne lov, indtil de ændres eller ophævesaf rette myndighed.

§ 20. Tidspunktet for lovens ikrafttrædenfastsættes ved lov.Stk. 2. Rigsombudsmanden indtræder med deændringer, der følger af denne lov, i de funk-tioner, der hidtil er varetaget af landshøvdin-gen over Grønland.

121

Bilag

1. Grønlands styrelsesordning.2. Styrelsesordning for kommunerne.3. Skatter og afgifter.4. Folkekirken og de fra folkekirken afvigen-

de trossamfund.5. Fiskeri på territoriet, jagt, landbrug og

renavl.6. Fredning.7. Landsplanlægning.8. Nærings- og konkurrencelovgivning, her-

under også lovgivning om restaurations- oghotelvirksomhed, regler om alkoholholdigedrikke samt regler om lukketid.

9. Sociale forhold.10. Arbejdsmarkedsforhold.11. Undervisning og kultur, herunder er-

hvervsuddannelse.12. Erhvervsforhold i øvrigt, herunder statens

fiskeri- og produktionsvirksomhed, er-hvervsstøtte og erhvervsudvikling.

13. Sundhedsvæsen.14. Lejelovgivning, boligstøtte og boligforvalt-

ning.15. Vareforsyning.16. Intern passager- og godsbefordring.17. Miljøbeskyttelse.

122

Foreløbige bemærkninger

Baggrunden for lovforslaget er et ønske fraGrønlands landsråd om, at der inden for rigs-enhedens rammer sker en forøgelse af de grøn-landske politiske myndigheders ansvar og ind-flydelse. Dette ønske udspringer navnlig af, atGrønland kulturelt og geografisk adskiller sigfra det øvrige rige. Et hjemmestyre vil i højeregrad end hidtil gøre befolkningen i Grønlandpolitisk aktiv og medievende, idet det vil værede personer, den selv har valgt til de centraleeller lokale myndigheder, der træffer beslut-ningerne.

Det foreliggende forslag til hjemmestyrelovfor Grønland bygger på forudsætningen omrigsenhedens opretholdelse. Dette har, som detnærmere fremgår af bemærkningerne til for-slagets § 1, været afgørende for omfanget afde kompetencer, der foreslås overført tilh j emmesty ret.

Da Grønland i hvert fald ikke i de nærme-ste år vil være i stand til selv at finansiere enrimelig levestandard og offentlig service m.v.,vil en fortsat kapitaloverførsel fra Danmarktil Grønland indtil videre være nødvendig,hvis hjemmestyret skal have et reelt indholdog omfang. Det foreslås derfor, at en overgangaf sagsområder til hjemmestyret kan ske dels

således, at hjemmestyret selv overtager finan-sieringen af det pågældende område, dels såle-des, at der i forbindelse med områdets over-gang ydes et statstilskud til hjemmestyret fast-sat med udgangspunkt i statens hidtidige ud-gifter til det pågældende område.

Bortset fra de afvigelser, der følger af, atforudsætningerne, herunder først og fremmestde økonomiske forudsætninger, er forskellige iGrønland og på Færøerne, er hovedprincip-perne i den grønlandske hjemmestyrelov ioverensstemmelse med principperne i denfærøske hjemmestyrelov.

Ligesom det er tilfældet med den færøskehjemmestyrelov, forudsættes lovens særligekarakter fremhævet ved, at der gives lovenfølgende udvidede indledning:

»Vi Margrethe den II, af Guds nåde Dan-marks dronning gør vitterligt:

I erkendelse af den særstilling, som Grøn-land i national, kulturel og geografisk hense-ende indtager inden for riget, har folketingeti overensstemmelse med vedtagelse i Grøn-lands landråd vedtaget og Vi ved Vort sam-tykke stadfæstet følgende lov om Grønlandsforfatningsmæssige stilling i riget.«

Til§i

Bestemmelsen i stk. 1 anerkender, at Grønlandudgør et særligt folkesamfund inden for detdanske rige, og angiver rammerne for detgrønlandske hjemmestyre, således som dette ernærmere fastsat i forslagets øvrige bestemmel-ser. Det fastslås, at hjemmestyret sker indenfor rigsenhedens rammer.

At hjemmestyret sker inden for rigsenhe-dens rammer indebærer:

1) at Grønland forbliver en del af Danmarksrige, og som sådan fortsat er undergivetgrundloven i sin helhed,

2) at suveræniteten fortsat alene ligger hosrigets myndigheder,

3) at kun sagsområder, der alene vedrørerGrønland, men ikke angår riget som hel-hed eller andre dele af riget, kan overgå tilhjemmestyret, og

123

4) at kun en del af rigsmyndighedernes kom-petence kan overføres til hjemmestyret.

Rigsenheden medfører således, at visse sags-områder som f.eks. udenrigs-, sikkerheds- ogvalutapolitik efter deres art ikke vil kunneoverføres til hjemmestyret, ligesom der ikke vilkunne ske en ubegrænset overførsel af sags-områder til hjemmestyret. På de områder, derovergår til hjemmestyret, må hjemmestyretudøve sine beføjelser under respekt af de op-gaver, der påhviler rigsmyndighederne og somaf statsretlige grunde ikke kan overføres tilhjemmestyret. Rigsenheden medfører endvi-dere, at hjemmestyret under udøvelsen af sinebeføjelser skal respektere rigets traktatmæssi-ge forpligtelser samt de fundamentale rets-principper, der er fælles for riget.

Herudover indebærer rigsenheden en for-udsætning af mere politisk-moralsk karakterom en vis indbyrdes solidaritet mellem rigetsforskellige dele.

Således som det er tilfældet med hensyn tilFærøerne udelukker princippet om rigsenhe-

Til §2

I lighed med den for landsrådet i dag gælden-de ordning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 76 af 20.februar 1976 om Grønlands landsråd og kom-munalbestyrelser m.v. § 4, stk. 3, foreslås deti stk. 1, at landstingets medlemmer skal væl-ges for 4 år. Dette er ikke til hinder for, atder ved landstingslov kan fastsættes reglerom adgang til at udskrive nyvalg til landstin-get inden valgperiodens udløb.

I stk. 2 foreslås det, at de nærmere reglerom valget, herunder om valgret og valgbarhedsamt om antallet af landstingsmedlemmer,

Til §3

Da politiske partidannelser indtil de seneste årikke har været almindelige i Grønland, og daman således ikke i landsrådet har haft et sy-stem med et »regeringsparti« og en »opposi-tion«, har det været tradition i landsrådet, atvalg af personer til tillidsposter først og frem-

dens bevarelse dannelsen af en forbundsstat.Bestemmelsen i stk. 2 angiver det grønland-

ske hjemmestyres myndigheder. Landsrådetsnuværende administrationsform, hvorefterlandsrådets administrative funktioner vareta-ges af landsrådets formand, vil af praktiskegrunde ikke kunne opretholdes, når funktio-nerne under en hjemmestyreordning øgesvæsentligt. Det foreslås derfor, at det grøn-landske hjemmestyre skal bestå af et folke-valgt landsting, jfr. forslagets § 2, og en for-valtning, der ledes af et landsstyre, jfr. forsla-gets § 3. Det er tanken, at ansvaret for vare-tagelsen af hjemmestyrets opgaver såvel medhensyn til regelfastsættelse som med hensyntil administration indtil videre skal ligge hoslandstinget, således at administrationen vare-tages af landsstyret på landstingets vegne.Det er imidlertid forudsat, at dette med tidenkan ændres af hjemmestyret, hvis udviklin-gen gør det naturligt, at administrationenhenlægges til landsstyret på dettes eget an-svar.

skal fastsættes ved landstingslov. Ifølge degældende regler, jfr. landsrådslovens §§2, stk.1, og 3, stk. 1, er valgret og valgbarhed tillandsrådet betinget af 6 måneders fast bopæli Grønland. Det forudsættes, at hjemmestyret,hvis det ønsker det, kan opretholde et bopæls-krav af nogenlunde tilsvarende længde sombetingelse for valgret og valgbarhed til lands-tinget.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til reglen ilandsrådslovens § 11, stk. 6.

mest er sket under hensyntagen til den pågæl-dendes personlige holdning og saglige kvalifi-kationer. For på den ene side at give mulighedfor bevarelse af den grønlandske tradition ogpå den anden side at åbne mulighed for, atvalgmåden kan tilpasses partidannelser, fore-

124

slås det, at det i loven alene fastsættes, atlandstinget skal vælge landsstyrets formandog de øvrige medlemmer af landsstyret. Fast-sættelsen af de nærmere regler om valgmådenoverlades herved til hjemmestyret, der kanudforme reglerne således, som hjemmestyrettil enhver tid finder det mest hensigtsmæssigt.

Der er ikke i loven fastsat bestemmelser om,hvem der kan vælges til landsstyret, om antal-let af landsstyremedlemmer, om landsstyretsfunktionsperiode eller om mulighederne for atafsætte landsstyret eller dettes enkelte med-lemmer, idet man har anset det for rigtigst,at det overlades til hjemmestyret at afgoredisse spørgsmål.

T i l §§ 4, 5 °g 7

Bestemmelserne indeholder regler om, hvilkesagsområder der kan overgå til hjemmestyre,og på hvilke måder en overgang kan findested.

Med udgangspunkt i de ønsker, der er frem-sat herom fra grønlandsk side, er i bilaget tilloven angivet en række sagsområder, der sy-nes egnet til at overgå til hjemmestyre. Derskal dog være mulighed for, at også andresagsområder end de, der er nævnt i bilaget,kan overgå til hjemmestyre, hvis udviklingengør det ønskeligt.

Det er ved udformningen af bestemmelser-ne om, på hvilke måder en overgang af sags-områder til hjemmestyre kan finde sted, lagttil grund, at lovgivningsmagt og bevillings-myndighed ikke bør adskilles. Da Grønland ihvert fald ikke inden for de nærmeste år vilhave mulighed for selvfinansiering i størreomfang, er det foreslået, at en overgang afsagsområder til hjemmestyret skal kunne skedels således, at hjemmestyret selv overtagerfinansieringen af det pågældende område, delssåledes, at der i forbindelse med områdetsovergang ydes et statstilskud til hjemmestyret.

Bestemmelsen i § 4 er udtryk for princippetom, at lovgivningsmagt og bevillingsmyndig-hed ikke bør adskilles. Det foreslås således, athjemmestyret kan bestemme, at sagsområder,der er nævnt i bilaget, skal overgå til hjem-mestyret med den virkning, at hjemmestyretovertager den lovgivende og administrativemyndighed samt de udgifter, der er forbundetdermed. Med tilsvarende virkning kan rigs-myndighederne efter forhandling med hjem-mestyret bestemme, at sådanne sagsområderskal overgå til hjemmestyret.

I § 5 foreslås det, at den regelfastsættendeog administrative myndighed på de områder,der er nævnt i bilaget, kan overgå til hjem-mestyret således, at staten yder et tilskud tilhjemmestyret til varetagelsen af disse opga-ver. Ud fra hensynet til, at lovgivningsmagtog bevillingsmyndighed ikke bør adskilles, fo-reslås det, at overførslen sker ved lov, hvorvedrigsmyndighederne delegerer den regelfastsæt-tende og administrative myndighed på områ-det til hjemmestyret, ligesom tilskuddet fast-sættes ved lov. Det forudsættes, at tilskuddenei hvert fald for de første år efter hjemmesty-rets indførelse udformes som et generelt til-skud, der fastsættes for 3 år ad gangen, og attilskuddet for de 3-årige perioders 2. og 3.finansår reguleres i overensstemmelse medændringerne i bruttofaktorindkomsten.

Det forudsættes, at de i bilaget nævnte sags-områder overføres til hjemmestyret, når detteønsker det, efter en forhandling mellem hjem-mestyret og regeringen om bemyndigelsensomfang, tidspunktet for overtagelsen samt omstørrelsen af statstilskuddet.

Bestemmelsen i § 7 giver mulighed for, atogså andre sagsområder end de, der er nævnti bilaget, kan overgå til hjemmestyret. Over-førslen kam kun ske efter aftale mellem rege-ringen og hjemmestyret, og skal ske ved lov.Afgørelsen af, hvilke sagsområder der skalövergå til hjemmestyret, skal træffes såvel udfra hensynet til, at hjemmestyret får en ud-strakt indflydelse på områder, der særligtberører grønlandske forhold, som ud fra hen-synet til rigsenheden.

Som det fremgår af foranstående, hidrørerlandstingets kompetence til at udstede gene-

125

relle retsforskrifter efter § 4 fra hjemmestyre-loven, medens kompetencen til udstedelse afgenerelle retsforskrifter efter § 5 hidrører frakonkrete bemyndigelseslove. På sagsområder,der er overgået til hjemmestyret efter § 4, lig-ger bevillingsmyndigheden hos hjemmestyret,medens bevillingsmyndigheden på sagsområ-der, der er overgået efter § 5, ligger hos folke-tinget. Ministeren har på sagsområder, der erovergået efter § 5, et ansvar for, at hjemme-styret overholder de rammer, der er fastsat iden konkrete bemyndigelseslovgivning, hvor-imod et sådant ministeransvar ikke opstår på

sagsområder, der er overgået til hjemmestyretefter § 4.

Det må af hensyn til disse forskelle mellemforskrifter, der udstedes efter henholdsvis § 4og § 5, samt af hensyn til princippet om, atlovgivningsmagt og bevillingsmyndighed ikkebør adskilles, anses for hensigtsmæssigt, at deranvendes forskellige benævnelser for de totyper af forskrifter. Det foreslås derfor, at for-skrifter, der udstedes efter § 4, benævneslandstingslove, medens forskrifter, der udstedesefter § 5, foreslås benævnt landstingsforord-ninger.

Til §6

I overensstemmelse med princippet i grundlo-vens § 22 foreslås det i stk. 1, at vedtagne for-slag til landstingslove og landstingsforordnin-ger for at være gyldige skal stadfæstes aflandsstyrets formand og bekendtgøres efterbestemmelser, der fastsættes af hjemmestyret.Landsstyrets formand har pligt til at foretagestadfæstelse af forslagene inden for den frist,landstinget fastsætter for stadfæstelsen.

Da der i ganske enkeltstående tilfælde vilkunne være behov for, at et forslag genfor-handles i landstinget inden ikraftsættelsen,f.eks. hvis forslaget måtte være vedtaget på etutilstrækkeligt grundlag, foreslås det i stk. 2,at landsstyret inden for en frist af 8 dage kanbeslutte, at stadfæstelsen skal udsættes, indtilforslaget er vedtaget uændret af landstinget iden efterfølgende samling.

Til 5 8

Bestemmelsen i stk. 1 har karakter af en poli-tisk principerklæring og kan af den grundnæppe gøres til genstand for en egentlig juri-disk fortolkning.

Til grund for bestemmelsen ligger en aner-kendelse af, at den fastboende befolkning iGrønland har grundlæggende rettigheder ved-rørende de naturgivne ressourcer, hvilketnavnlig fører til en formulering af visse poli-tisk-moralske krav, som bør respekteres. Dissekrav udspringer især af en følelsesmæssigsamhørighed mellem en befolkning og detland, den har beboet gennem hundreder af år.Denne samhørighed fører naturligt til et kravom visse rettigheder, som ikke dækkes af dentraditionelle juridiske sprogbrug.

De rettigheder, der skal tages hensyn til forså vidt angår de ikke-levende ressourcer (rå-stofområdet), er følgende:

1) ret til afgørende indflydelse på råstofområ-det, navnlig på råstofpolitikkens udform-ning og på udviklingstakten,

2) ret til at sikre imødegåelse af eventuelleskadelige påvirkninger af det fysiske ogsociale miljø, således at Grønlands tradi-tionelle erhverv, kultur og leveform be-skyttes,

3) ret til udbytte af råstof virksomhed medhenblik på at skabe et økonomisk funda-ment for forbedring af levevilkårene ogsåpå længere sigt.

Ingen af disse rettigheder er absolutte ijuridisk forstand og må endvidere ses i rela-tion til den statsretlige ordning, der ønskesfor riget og for befolkningen og som anerken-des af begge parter.

Til sikring af disse rettigheder og til sikring

126

af rigsenhedens interesser er den foreslåederåstof ordning baseret på følgende principper:

at Grønland og Danmark skal være ligestil-lede med hensyn til fastlæggelsen af ret-ningslinierne for råstofudviklingen i Grøn-land samt vedtagelsen af de konkrete be-slutninger, som er afgørende for udviklin-gens forløb (ligestillingsprincippet),

at der i konsekvens af ligestillingsprincippetbør etableres en fælles beslutningskompe-tence for rigsmyndigh ederne og hjemmesty-ret med hensyn til de væsentlige beslutnin-ger på råstofområdet, således at såvel rigs-myndighederne som hjemmestyret skal kun-ne modsætte sig en udvikling eller konkretebeslutninger, som af den pågældende partanses for uønsket (gensidig vetoret),

at der bør etableres et praktisk samvirke mel-lem de politiske instanser og den admini-strative og tekniske kapacitet, der er nød-vendig for det offentliges styring af råstof-området, og at hjemmestyret skal sikres ad-gang til i beslutningsprocessen at udnyttesagkundskab i samme omfang som rigsmyn-dighederne.

Ligestillingsprincippet og den fælles beslut-ningskompetence har fundet udtryk i bestem-melsen i stk. 2, hvori det foreslås fastsat vedlov, at forundersøgelse, efterforskning og ud-nyttelse af de naturgivne, ikke-levende res-sourcer skal finde sted i henhold til aftalemellem regeringen og landsstyret. De øvrigeprincipper i råstofordningen er ligesom detnærmere indhold af den fælles beslutnings-kompetence og regler om fordelingen af of-fentlige indtægter fra råstofvirksomhed forså vidt angår mineralske råstoffer fastlagt iforslaget til lov om ændring af lov om mine-ralske råstoffer i Grønland. Tilsvarende prin-cipper vil også skulle indgå i evt. lovgivningom andre ikke-levende ressourcer.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at spørgs-målet om, hvorvidt man fra grønlandsk sideskal gøre brug af vetoretten, skal afgøres aflandstinget, hvis blot et af landsstyrets med-mer forlanger det. For så vidt angår forhol-det mellein regeringen og folketinget, vil fol-ketinget i overensstemmelse med sædvanligpraksis på et hvilket som helst tidspunkt kun-ne gøre et politisk ansvar gældende overfor re-geringen i anledning af aftaler, som dennemåtte have indgået med landsstyret eller und-ladt at indgå.

TÜ §9

I erkendelse af, at sproget er af afgørende be-tydning for bevarelsen ag styrkelsen af dengrønlandske befolknings identitet, foreslås deti stk. 1, af det grønlandske sprog anerkendessom hovedsprog i Grønland. Da dansk somrigssprog er bindeled mellem de forskelligebefolkningsgrupper i riget og, som forholdene

er, et middel for Grønland til forbindelse medomverdenen, foreslås det endvidere, at derskal undervises grundigt i det danske sprog.

I overensstemmelse med den hidtil fulgtepraksis foreslås det i stk. 2, at både grøn-landsk og dansk kan anvendes i offentlige for-hold.

Til § io

Bestemmelsen i stk. 1 svarer i reglen i denfærøske hjemmestyrelovs § 5, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 2 er en konsekvens afGrønlands deltagelse i EF. Det ligger i sagensnatur, at de beføjelser, som ikke tilkommerdanske myndigheder, fordi de er overladt til

EF, ikke kan gives til et grønlandsk hjemme-styre. Den regelfastsættende og administra-tive myndighed, som efter hjemmestyrelovenvil tilkomme hjemmestyret, er derfor begræn-set af den kompetence, som EF's institutionerbesidder. Dette er ikke en begrænsning, der

127

gælder specielt for hjemmestyret. Den gæl-der i princippet på samme måde over forrigsmyndighederne.

Bestemmelsen i stk. 3 er en konsekvens afrigsenheden.

Til § H

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til reglen i denfærøske hjemmestyrelovs § 5, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 2 er en konsekvens afbestemmelsen i stk. 1 om, at rigets forhold tiludlandet er et rigsanliggende. Bestemmelsenændrer ikke den fastlagte fordeling af be-

føjelser mellem rigsmyndighederne og hjem-mestyret, men sikrer, at rigsmyndighedernefår den fornødne underretning om påtænkteforanstaltninger af væsentlig betydning forDanmarks stilling i det mellemfolkelige sam-arbejde.

Til § i2

Man har fundet det naturligt, at hjemmesty-ret på områder, der varetages af rigsmyndig-hederne, får udtaleret vedrørende forslag tillove og administrative forskrifter, der skal

gælde for Grønland, i samme omfang somlandsrådet har efter den gældende ordning,jfr. landsrådslovens § 6.

Til § 13

Uanset at kompetencen til at indgå folkeret-lige forpligtelser ligger hos rigsmyndigheder-ne, jfr. forslagets § 11, stk. 1, vil den internegennemførelse af sådanne forpligtelser oftekræve hjemmestyrets medvirken. Dette gæl-der først og fremmest forpligtelser vedrøren-de sagsområder, der er overgået til hjemme-styret, og hvor de interne gennemførelsesfor-anstaltninger derfor skal træffes af hjemme-styret. På sagsområder, der varetages af rigs-myndighederne, forudsætter den interne gen-nemførelse af folkeretlige forpligtelser hjem-mestyrets medvirken, i det omfang gennem-førelsen indebærer lovforslag m.v., som efter

bestemmelsen i forslagets § 12 skal forelæggeshjemmestyret til udtalelse. Endelig medførerden fælles beslutningskompetence på råstof-området, at gennemførelsesforanstaltningerpå dette område skal fastlægges af rigsmyn-dighederne og hjemmestyret i fællesskab.

Af hensyn til hjemmestyrets medvirken vedden interne gennemførelse af folkeretlige for-pligtelser foreslås det i overensstemmelse medden hidtil fulgte praksis, at traktater, derkræver folketingets samtykke og som særligtberører grønlandske interesser, skal forelæg-ges hjemmestyret til udtalelse, inden de ind-gås.

Til § 14

For at sikre, at hjemmestyret får en rimeligtid til behandling af sagerne samtidig med, atdisse ikke unødigt forsinkes, foreslås det i stk.1, at hjemmestyrets udtalelse skal foreliggesenest 6 måneder efter sagens forelæggelse.

Rigsmyndighederne kan dog i det enkelte til-fælde fastsætte en kortere eller længere frist,hvis dette findes nødvendigt eller hensigts-mæssigt.

Bestemmelsen i stk. 2 findes tilsvarende i

128

den gældende landsrådslov § 6, stk. 1. Det vilved indgåelsen evt. underskrivelsen af entraktat i reglen være naturligt at tage et fore-

løbigt forbehold for Grønland, indtil hjem-mestyrets udtalelse foreligger.

Til § 15

De almindelige regler for varetagelsen af ri-gets forhold til udlandet gælder også for EF-samarbejdet. På grund af dette samarbejdeskarakter er der imidlertid behov for enkeltesærlige regler om forholdet mellem hjemme-styret og EF-samarbejdet.

Den særlige beslutningsprocedure, der gæl-der i EF, gør det således påkrævet, at hjem-mestyret får adgang til at deltage i det ad-ministrative apparat, der er oprettet til vare-tagelsen af rigets interesser i forbindelse medEF's Råds behandling og vedtagelse af rets-forskrifter. Sigtet hermed må i første rækkevære at sikre grønlandsk deltagelse i de ad-ministrative organer, hvis opgave det er at fo-retage indstilling til regeringen om danskestandpunkter forud for forhandlinger i EF.Det nærmere indhold af de hertil fornødneordninger afhænger dels af, hvilke områder

der til enhver tid er hjemmestyreanliggender,dels af indholdet af de særordninger, sommåtte komme til at gælde for Grønlands del-tagelse i EF-samarbejdet.

Der kan også være behov for en mere di-rekte grønlandsk deltagelse i EF-samarbejdet,f.eks. i form af en grønlandsk medarbejderved den faste danske repræsentation ved EF.

Disse spørgsmål er ikke lovgivningsanlig-gender. Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger der-for, at de nærmere ordninger fastsættes afregeringen i samråd med hjemmestyret.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til § 6, stk. 2,i lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Dan-marks tiltrædelse af De europæiske Fællesska-ber. Grønlands hjemmestyre får herigennemsamme underretning som folketinget om for-slag til vedtagelser i EF's ministerråd.

Til § 16

Bestemmelserne svarer stort set til reglerne iden færøske hjemmestyrelovs § 8. I den færø-ske hjemmestyrelseslovs § 8, stk. 3, der svarertil reglen i stk. 2, anvendes udtrykket »in-teresser ved forhandlinger om handels- og fi-skeriaftaler«. Da udviklingen har medført, atogså internationale forhandlinger om andreforhold på kortere eller længere sigt kan på-

virke erhvervslivet i Grønland, f.eks. forhand-linger om havforurening og miljø i videst for-stand, arbejdsforhold eller lignende, foreslåsi stk. 2 i stedet anvendt udtrykket »interna-tionale forhandlinger af betydning for detgrønlandske erhvervsliv« som også omfatten-de sådanne forhold.

T i l § 1 7

Det foreslås i stk. 1, at rigsmyndighedernesøverste repræsentant i Grønland benævnesrigsombudsmand, således at der anvendessamme benævnelse for rigsmyndighedernesøverste repræsentant i Grønland og på Fær-øerne. Medmindre andet følger af loven, ind-træder rigsombudsmanden i de funktioner,

der hidtil har været varetaget af landshøv-dingen, jfr. forslagets § 20, stk. 2.

Medens landshøvdingen efter den gælden-de lov har en lovfæstet ret til at deltage ilandsrådets møder, jfr. landsrådslovens § 12,har man i stk. 2 fundet det rigtigst, at rigs-ombudsmanden efter hjemmestyrets indfø-

9 Grønland i: bind 129

reise kun kan deltage i forhandlinger i hjem-mestyrets organer, hvis han opfordres dertilaf hjemmestyret.

Da rigsombudsmanden som rigsmyndighe-dernes øverste repræsentant i Grønland tilenhver tid bør være bekendt med de gæl-

dende retsregler i Grønland, foreslås det i stk.3, at hjemmestyret snarest muligt skal un-derrette rigsombudsmanden om vedtagnelandstingslove og landstingsforordninger,samt om andre generelle retsforskrifter, derudstedes af hjemmestyret.

Til § 18

Bestemmelserne svarer til reglerne i den færø-ske hjemmestyrelovs § 6, stk. 2 og 3.

Til § 19

For at muliggøre en gradvis overførsel af om-råder til hjemmestyret og for at muliggørekontinuitet i lovgivningen ved et områdesovergang foreslås det, at gældende bestem-melser - herunder såvel bestemmelser fastsataf rigsmyndighederne som bestemmelser fast-sat i landsrådsvedtægter og kommunale ved-

tægter - forbliver i kraft med de ændringer,der følger af loven, indtil de ændres eller op-hæves af rette myndighed. Ved rette myndig-hed forstås den myndighed, der til enhver tider kompetent til at fastsætte reglerne på detpågældende område.

Til § 20

Det forudsættes, at der i overensstemmelsemed et ønske herom fra Grønlands landsrådafholdes en folkeafstemning i Grønland omlovens ikrafttræden, hvis resultat vil være af-

gørende for, om loven søges sat i kraft. Detforeslås derfor i stk. 1, at tidspunktet for lo-vens ikrafttræden fastsættes ved lov.

130

ANNEKS 2

Udkast: Forslag til Lov om ikraftsættelse aflov om Grønlands hjemmestyre og om valgtil Grønlands landsting i 1979

§ 1. Lov om Grønlands hjemmestyre træderi kraft den 1. maj 1979.Stk. 2. Samtidig ophæves §§ 5-36 i lov omGrønlands landsråd og kommunalbestyrelserm.v.Stk. 3. Grønlands hjemmestyre indtræder ide rettigheder og forpligtelser, der ved lovensikrafttræden tilkommer og påhviler Grøn-lands landsråd.

§ 2. Valg af medlemmer til Grønlands lands-ting afholdes i april måned 1979. Landshöv-dingen fastsætter dagen for valgets afholdelse.Valget sker for 4 år. Valgperioden regnes fra1. maj 1979.

§ 3. Valgret til landstinget har enhver, deropfylder betingelserne for valgret til folketin-get, og som har haft fast bopæl i Grønlandi mindst 6 måneder forud for valgets afhol-delse.Stk. 2. Ingen kan udøve valgret uden at væreoptaget på valglisten.

§ 4. Valgbar til landstinget er enhver, der ihenhold til bestemmelsen i § 3, stk. 1, harvalgret til dette, medmindre vedkommende

er pålagt en kriminalretlig foranstaltning foret forhold, der i almindeligt omdømme gørham uværdig til at være medlem af landstin-get.Stk. 2. Det nyvalgte landsting afgør, hvorvidten kandidat på grund af en kriminalretligforanstaltning ikke er valgbar.

§ 5. Ved flertalsvalg i landstingskredse væl-ges 18 medlemmer som kredsmandater. Her-udover vælges indtil 3 medlemmer som til-lægsmandater. For hvert medlem vælges tostedfortrædere.Stk. 2. Valget sker i henhold til kandidatan-meldelser. En kandidatanmeldelse skal væreunderskrevet af mindst 40, højst 50 af lands-tingskredsens vælgere som stillere.Stk. 3. Nærmere regler om valget, herunderom' udarbejdelse af valglister, om landstings-kredsenes antal og område samt om antalletaf medlemmer, der skal vælges i hver kreds,fastsættes af ministeren for Grønland.

§ 6. Loven træder i kraft...Stk. 2. Samtidig ophæves §§ 2-4 i lov omGrønlands landsråd og kommunalbestyrelserm.v.

1319 *


Ifølge bestemmelsen i § 20 i forslaget til lovom Grønlands hjemmestyre fastsættes tids-punktet for lovens ikrafttræden ved lov. Ioverensstemmelse hermed er i nærværendelovforslag optaget regler om hjemmestyrelo-vens ikrafttræden. Herudover indeholder lov-

forslaget bestemmelser, der skaber hjemmeltil, at der før hjemmestyrelovens ikrafttrædenafholdes valg til Grønlands landsting, såledesat det nyvalgte landsting kan træde i funktionved hjemmestyrelovens ikrafttræden.

Til§i

Det foreslås i stk. 1, at hjemmestyreloven træ-der i kraft den 1. maj 1979, til hvilket tids-punkt det nuværende landsråds valgperiodeudløber.

Ved hjemmestyrelovens ikrafttræden hen-lægges de funktioner, der hidtil har været va-retaget af Grønlands landsråd, til Grønlandshjemmestyre. Som følge heraf foreslås det i

Til §2

Det foreslås, at der afholdes valg til Grøn-lands landsting i april måned 1979 således, at

Til §3Reglerne om valgret til landstinget svarer tilreglerne om valgret til landsrådet, jfr. lovbe-kendtgørelse nr. 76 af 20. februar 1976 om

Til §4

Reglerne om valgbarhed til landstinget sva-rer til reglerne om valgbarhed til landsrådet,

Til § 5

Under drøftelserne på forårssamlingen 1976om Grønlands landstings medlemstal og valg-ordningen til landstinget vedtog landsrådet,at landstinget skulle bestå af mindst 18, højst

stk. 3, at hjemmestyret indtræder i de rettig-heder og forpligtelser, der ved lovens ikraft-træden tilkommer og påhviler Grønlandslandsråd. Hjemmestyret vil således f.eks.umiddelbart indtræde som ejer af landsrådetsfaste ejendomme, ligesom hjemmestyret vilindtræde som debitor i landsrådets gældsfor-pligtelser.

det nyvalgte landsting kan træde i funktionved hjemmestyrelovens ikrafttræden.

Grønlands landsråd og kommunalbestyrelserm.v. S 2.'

jfr. landsrådslovens § 3.

21 medlemmer. 18 medlemmer skulle vælgessom kredsmandater ved flertalsvalg i valg-kredse således:

132

Sydgrønland (Nanortalik, Julianehåb, Nars-saq, I vigtut og Frederikshåb kommuner) 4kredsmandater.Åbentvandsområdet (Godthåb, Sukkertoppenog Holsteinsborg kommuner) 5 kredsmanda-ter.Diskobugten (Kangatsiaq, Egedesminde,Christianshåb, Jakobshavn og Godhavn kom-muner) 4 kredsmandater.Umanaq kommune 1 kredsmandat.Upernavik kommune 1 kredsmandat.Thule kommune 1 kredsmandat.Angmagssalik kommune 1 kredsmandatScoresbysund kommune 1 kredsmandat.

Herudover skulle vælges indtil 3 tillægs-mandater.

I overensstemmelse med landsrådets vedta-gelse foreslås det i stk. 1, at der ved flertals-valg i landstingskredse vælges 18 medlemmersom kredsmandater, og at der herudover væl-ges indtil 3 medlemmer som tillægsmandater.

Bestemmelsen i stk. 2 findes tilsvarende ilandsrådslovens § 4, stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til reglen ilandsrådslovens § 4, stk. 5. Det forudsættes, atreglerne om landstingskredsenes antal og om-råde samt om antallet af medlemmer, der skalvælges i hver kreds, udformes som foreslåetaf landsrådet.

Til §6

Af hensyn til tilrettelæggelsen af valget tillandstinget i april måned 1979 må loven træ-de i kraft snarest muligt efter afholdelsen af

den forudsatte folkeafstemning om hjemme-styrelovens ikrafttræden.

133

ANNEKS 3Udkast: Forslag til Lov ommineralske råstoffer i Grønland (mineloven)

Gældende lov

Kapitel I. Almindelige bestemmelser

§ 1. Alle mineralske råstoffer i Grønland til-hører staten. Forundersøgelser, efterforsk-ning og udnyttelse af sådanne råstoffer for-beholdes staten.Stk. 2. Den i Grønland bosiddende befolk-ning kan dog som hidtil forsyne sig med kul,tørv, vegsten, grus, sten og lignende.

Lovforslag

§ 2. Ministeren for Grønland kan give tilla-delser til forundersøgelse og meddele bevil-ling med eneret til efterforskning og udnyt-telse af mineralske råstoffer i Grønland.

Kapitel I. Almindelige bestemmelser

§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og ud-nyttelse af mineralske råstoffer i Grønlandkan alene finde sted efter reglerne i denne lov.

Bestemmelsen er medtaget som ny § 30.

Stk. 2. Systematiske geologiske undersøgelseri Grønland med henblik på geologisk kort-lægning samt videnskabelige og praktiske un-dersøgelser af geologiske forhold i øvrigt kandog fortsat finde sted i medfør af lov omGrønlands Geologiske Undersøgelse.

§ 2. / henhold til aftale mellem regeringen oglandsstyret kan ministeren for Grønlandiværksætte forundersøgelser, efterforskning ogudnyttelseva/ mineralske råstoffer i Grønlandsamt meddele tilladelser til forundersøgelseog bevilling med eneret til efterforskning ogudnyttelse af sådanne råstoffer.Stk. 2. Forinden aftale efter stk. 1 indgås kanet landsstyremedlem kræve, at sagen forelæg-ges for landstinget, som kan bestemme, atlandsstyret ikke skal medvirke til indgåelseaf en aftale af det pågældende indhold.

§ 3. Der oprettes et fællesråd, hvis opgave erat følge udviklingen på råstofområdet i Grøn-land, og som har fuld indsigt i de sager, derbehandles i råstofforvaltningen, jfr. § 5. Fæl-lesrådet kan afgive indstilling til regering oglandsstyre i spørgsmål, der skal afgøres efterreglerne i § 2.

134

Gældende lov Lovforslag

§ 3. Tilladelse til forundersøgelse og enerets-bevilling til efterforskning og udnyttelse kanmed respekt af natur- og bygningsfrednings-mæssige hensyn samt bestående brugsrettig-heder m.v. meddeles overalt i Grønland.§ 2. Stk. 2. Ministeren kan afkræve ansøgerede til behandlingen af ansøgningerne fornød-ne oplysninger, herunder planer for arbejdetsgennemførelse.

Stk. 2. Fællesrådet består af en formand samt6 til 10 andre medlemmer. Formanden ud-nævnes af kongen for 4 år efter fælles indstil-ling fra regeringen og hjemmestyret. Regerin-gen og hjemmestyret udpeger hver for sinfunktionstid halvdelen af rådets øvrige med-lemmer og heraf 1 person fra hver gruppe,der skal fungere som næstformand.Stk. 3. Chefen for landsstyrets administrationog chefen for ministeriets departement til-knyttes fællesrådet som tilforordnede.Stk. 4. Råstofforvaltningen udfører sekreta-riatsforretninger for fællesrådet og tilveje-bringer sagkyndig bistand for rådet.Stk. 5. Fællesrådet fastsætter selv sin forret-ningsorden.

§ 4. Ministeren for Grønland kan inden forrammerne af aftaler truffet i medfør af § 2træffe sådanne beslutninger og fastsætte så-danne administrative forskrifter, som er led ivaretagelsen af det offentliges forvaltningmed hensyn til forundersøgelser, efterforsk-ning og udnyttelse, jfr. § 5, stk. 1. Tilsvarendegælder med hensyn til forundersøgelser, efter-forskning og udnyttelse, der er iværksat, ellerhvortil bevilling er meddelt, forinden nær-værende lovs ikrafttræden.

§ 5. Til varetagelse af forvaltningen vedrø-rende forundersøgelser, efterforskning og ud-nyttelse af mineralske råstoffer i Grønlandoprettes en råstofforvaltning under ministerenfor Grønland, jfr. § 4.Stk. 2. Råstofforvaltningens chef udnævnes afkongen efter fælles indstilling fra regering oghjemmestyre.

§ 6. Tilladelse til forundersøgelse og enerets-bevilling til efterforskning og udnyttelse kanmed respekt af natur- og bygningsfrednings-mæssige hensyn samt bestående brugsrettig-heder m.v. meddeles overalt i Grønland.Stk. 2. Råstofforvaltningen kan afkræve ansø-gere de til behandlingen af ansøgningerne for-nødne oplysninger, herunder planer for arbej-dets gennemførelse.

135

Gældende lov

Kapitel II. Om forundersøgelse

§ 4. Tilladelse til at foretage geologiske un-dersøgelser efter mineralske råstoffer kanmeddeles for perioder af indtil 5 år ad gan-gen.Stk. 2. Meddelelse af den i stk. 1 omhandledetilladelse udelukker ikke, at ministeren giverlignende tilladelse til andre.

§ 5. Større sprængninger og boringer, ned-sænkning af skakter og indsættelse af stollermå kun iværksættes, såfremt tilladelsen om-fatter sådanne arbejder, eller tilladelse er ind-hentet i de enkelte tilfælde.

§ 6. Ministeren for Grønland kan gøre deni § 5 omhandlede tilladelse betinget af, at derstilles fornøden sikkerhed til dækning af ud-gifter, som staten måtte komme til at afholdei forbindelse med virksomheden, herunderstatens eventuelle udgifter til undsættelses-foranstaltninger.

§ 7. Senest 6 måneder efter tilladelsens udløbeller undersøgelsesarbejdets afslutning skalder til Ministeriet for Grønland indsendes enredegørelse for de geologiske, geofysiske ellerandre undersøgelser, der er foretaget, ligesomder skal gives meddelelse om råstoffund. Mi-nisteren for Grønland kan kræve det ved ar-bejdet tilvejebragte basismateriale stillet tilrådighed for Ministeriet for Grønland. Denærmere bestemmelser herom fastsættes i til-ladelsen.

Lovforslag

Kapitel IL Om forundersøgelse

§ 7. Tilladelse til at foretage geologiske un-dersøgelser efter mineralske råstoffer kanmeddeles for perioder af indtil 5 år ad gan-gen.Stk. 2. Meddelelse af den i stk. 1 omhandledetilladelse udelukker ikke, at lignende tilladelsekan gives til andre.

§ 8. Større sprængninger og boringer, ned-sænkning af skakter og indsættelse af stollermå kun iværksættes, såfremt tilladeisen om-fatter sådanne arbejder, eller råstofforvalt-ningens tilladelse er indhentet i de enkelte til-fælde.

§ 9. Den i § 7 omhandlede tilladelse kan gøresbetinget af, at der stilles fornøden sikkerhedtil dækning af udgifter som offentlige myn-digheder måtte komme til at afholde i forbin-delse med virksomheden, herunder offentligemyndigheders eventuelle udgifter til undsæt-telsesforanstaltninger.

§ 10. Senest 6 måneder efter tilladelsens ud-løb eller undersøgelsesarbejdets afslutningskal der til råstofforvaltningen indsendes enredegørelse for de geologiske, geofysiske ellerandre undersøgelser, der er foretaget, ligesomder skal gives meddelelse om råstoffund. Detkan i tilladelsen fastsættes, at det ved arbejdettilvejebragte basismateriale skal stilles til rå-dighed for råstofforvaltningen.

Kapitel III. Om efterforskning

§ 8. Eneretsbevilling til efterforskning af mi-neralske råstoffer (koncession) kan medde-les til ansøgere, der efter ministerens skønråder over de fornødne pengemidler og denfornødne sagkundskab.Stk. 2. Koncessionen meddeles for et nærmerebestemt område og for et tidsrum, der i Vest-

Kapitel III. Om efterforskning

§ 11. Eneretsbevilling til efterforskning afmineralske råstoffer (koncession) kan medde-les til ansøgere, der skønnes at råde over defornødne pengemidler og den fornødne sag-kundskab.Stk. 2. Koncessionen meddeles for et nærmerebestemt område og for et tidsrum, der i Vest-

136


grønland kan udgøre 8 år og i Nord- og Øst-grønland højst 12 år.Stk. 3. Det kan i koncessionen bestemmes, atbevillingshaveren skal betale en koncessions-afgift til det offentlige.

grønland kan udgøre 8 år og i Nord- og Øst-grønland højst 12 år.Stk. 3. Det kan i koncessionen bestemmes, atbevillingshaveren skal betale en koncessions-afgift til det offentlige.

§ 9. §§ 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse. § 12. §§ 8 og 9 finder tilsvarende anvendelse.

§ 10. Bevillingshaveren skal hvert år indenden l.juli til Ministeriet for Grønland indsen-de beretning om de undersøgelser, der er fore-taget inden for koncessionsområdet, samt med-delelse om råstof fund inden for det sidst for-løbne kalenderår. Efter anmodning fra mini-steriet skal bevillingshaveren endvidere ind-sende prøve af jord- og stenarter samt fundneråstoffer. De nærmere regler fastsættes i kon-cessionen.Stk. 2. Det kan i koncessionen bestemmes, atbevillingshaveren efter ministerens bestem-melse skal udbetale dusør til personer, sominden for koncessionsområdet finder eller førstgør opmærksom på forekomsten af værdi-fulde råstoffer.Stk. 3. Staten kan lade foretage geologiskeundersøgelser af videnskabelig karakter, her-under geologisk kortlægningsarbejde, indenfor koncessionsområdet, såfremt dette kan skeuden væsentlig ulempe for koncessionshave-rens virksomhed.

§ 11. Ministeren for Grønland kan udpege ettilsyn med efterforskningsarbejdet. Tilsynethar i alle henseender ret til at følge arbejdetog til at forlange sig meddelt alle herfor nød-vendige oplysninger.

§ 12. Koncessionen kan hverken direkte ellerindirekte overdrages til andre, medmindreministeren for Grønland tillader overdragel-sen og godkender vilkårene for denne.

§ 13. Bevillingshaveren skal hvert år inden 1.juli til råstofforvaltningen indsende beretningom de undersøgelser, der er foretaget indenfor koncessionsområdet, samt meddelelse områstoffund inden for det sidst forløbne kalen-derår. Efter anmodning fra råstofforvalt-ningen skal bevillingshaveren endvidere ind-sende prøver af jord og stenarter samt fundneråstoffer. De nærmere regler fastsættes i kon-cessionen.Stk. 2. Det kan i koncessionen bestemmes, atbevillingshaveren efter råstofforvaltningensbestemmelser skal udbetale dusør til personer,som inden for koncessionsområdet finder ellerførst gør opmærksom på forekomsten af vær-difulde råstoffer.Stk. 3. Inden for koncessionsområdet kan rå-stofforvaltningen meddele andre tilladelse tilat foretage geologiske undersøgelser af viden-skabelig karakter, herunder geologisk kortlæg-ningsarbejde, når disse ikke foretages medhenblik på udnyttelse, ligesom de i § 1, stk. 2,nævnte undersøgelser kan finde sted. Denævnte undersøgelser kan dog kun finde sted,såfremt dette kan ske uden væsentlig ulempefor koncessionshaverens virksomhed.

§ 14. Råstofforvaltningen fører tilsyn medefterforskningsarbejdet og kan udpege andretil at udføre tilsynet. Tilsynet har i alle hen-seender ret til at følge arbejdet og til at for-lange sig meddelt alle herfor nødvendige op-lysninger.

§ 15. Koncessionen kan hverken direkte ellerindirekte overdrages til andre, medmindreoverdragelsen tillades og vilkårene for dennegodkendes i overensstemmelse med reglerne i§2.

137


Stk. 2. Koncessionen er undtaget fra retsfor-følgning af enhver art.

§ 13. Bevillingshaveren kan inden for konces-sionsområdet tage de fornødne arealer i brugtil opførelse af bygninger, arbejdspladser, be-boelser, maskinanlæg, havneanlæg, veje, lo-kalbaner m.v. samt foretage de terrænmæs-sige forandringer, som i det hele nødvendig-gøres af bevillingshaverens efterforsknings-virksomhed. Bevillingshaveren kan foretagefornøden afspærring af de arealer, han såle-des har taget i brug.Stk. 2. Uden for arealer, der i henhold tilstk. 1 tages i brug, skal koncessionen ikkevære til hinder for andres adgang til færdseleller til at udøve jagt og fiskeri samt til at tagearealer i brug til kreaturgræsning og lignende.Stk. 3. Såfremt bevillingshaverens virksom-hed inden for koncessionsområdet nødvendig-gør fjernelse af andre tilhørende bebyggelsereller indretninger eller indgreb i andre tilhø-rende rettigheder, kan ministeren for Grøn-land på bevillingshaverens begæring og pådennes bekostning foretage ekspropriationmod fuld erstatning. I mangel af mindeligoverenskomst fastsættes erstatningen af enkommission på 3 mand, hvoraf formandenskal være en af præsidenten for højesteret ud-peget dommer, medens 1 medlem udnævnesaf ministeren for Grønland efter forhandlingmed Grønlands landsråd og 1 medlem af be-villingshaveren.

§ 14. Snarest efter koncessionens ikrafttrædener bevillingshaveren forpligtet til at iværk-sætte efterforskningsarbejdet i overensstem-melse med de for ministeren for Grønlandforelagte planer for arbejdets gennemførelse.Stk. 2. Eneretsbevillingen fortabes, såfremt ef-terforskning i efterforskningsperioden und-lades i et tidsrum af 3 år, eller såfremt kon-cessionshaveren træder i likvidation eller kom-mer under konkurs. Endvidere fortabes bevil-lingen, hvis nogen af de i nærværende lovnævnte betingelser ikke opfyldes. Det sam-me gælder, hvis de i bevillingen eller dertil

Stk. 2. Koncessionen er undtaget fra retsfor-følgning af enhver art.

§ 16. Bevillingshaveren kan inden for kon-cessionsområdet tage de fornødne arealer ibrug til opførelse af bygninger, arbejdsplad-ser, beboelser, maskinanlæg, havneanlæg, veje,lokalbaner m.v. samt foretage de terrænmæs-sige forandringer, som i det hele nødvendig-gøres af bevillingshaverens efterforsknings-virksomhed. Bevillingshaveren kan foretagefornøden afspærring af de arealer, han såle-des har taget i brug.Stk. 2. Uden for arealer, der i henhold til stk.1 tages i brug, skal koncessionen ikke være tilhinder for andres adgang til færdsel eller tilat udøve jagt og fiskeri samt til at tage area-ler i brug til kreaturgræsning og lignende.Stk. 3 ophæves.

§ 17. Snarest efter koncessionens ikrafttrædener bevillingshaveren forpligtet til at iværk-sætte efterforskningsarbejdet i overensstem-melse med de i § 6, stk. 2, nævnte planer forarbejdets gennemførelse.Stk. 2. Eneretsbevillingen fortabes, såfremtefterforskning i efterforskningsperioden und-lades i et tidsrum af 3 år, eller såfremt kon-cessionshaveren træder i likvidation eller kom-mer under konkurs. Endvidere fortabes bevil-lingen, hvis nogen af de i nærværende lovnævnte betingelser ikke opfyldes. Det sammegælder, hvis de i bevillingen eller dertil knyt-

138


knyttede overenskomster fastsatte særlige vil-kår ikke overholdes, eller de fastsatte tidsfri-ster overskrides.Stk. 3. Ministeren for Grønland kan, når om-stændighederne taler derfor, dispensere frabestemmelserne i stk. 2.

tede overenskomster fastsatte særlige vilkårikke overholdes, eller de fastsatte tidsfristeroverskrides.Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler der-for, kan råstofforvaltningen dispensere fra be-stemmelserne i stk. 2.

Kapitel IV. Om udnyttelse

§ 15. Eneretsbevilling til udnyttelse af mine-ralske råstoffer (koncession) kan som hoved-regel kun meddeles til aktieselskaber, der erregistreret her i riget, og kun til ansøgere,der efter ministerens skøn råder over de for-nødne pengemidler og den fornødne sagkund-skab. Forinden koncessionen meddeles, skalsagen forelægges det i henhold til § 2, stk. 1,i lov nr. 181 af 8.maj 1950 om efterforskningog indvinding af råstoffer i kongeriget Dan-marks undergrund nedsatte folketingsudvalg,ligesom der skal indhentes en udtalelse fraGrønlands landsråd.Stk. 2. Koncessionen meddeles for et nær-mere bestemt område og for et tidsrum af ind-til 50 år. Det kan bestemmes, at koncessionenkun giver ret til udnyttelse af nærmere an-givne råstoffer, eller at visse råstoffer skalvære undtaget fra udnyttelsen.Stk. 3. Ved meddelelse af koncession i direktefortsættelse af og på grundlag af et tidligereefterforskningsarbejde udført i henhold tilreglerne i kap. III har indehaveren af efter-forskningskoncessionen fortrinsstilling, så-fremt han opfylder koncessionsbetingelserne,og der ikke foreligger ganske særlige omstæn-digheder, der gør det rimeligt at give konces-sionen til en anden ansøger.

§ 16. Såfremt koncessionen til udnyttelse afråstoffer gives til andre end indehaveren afefterforskningskoncessionen, skal der underformidling af ministeren for Grønland vedforhandling mellem parterne tages stilling til,hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket om-fang og på hvilke betingelser der skal ydesden tidligere indehaver af efterforskningskon-

Kapitel IV. Om udnyttelse

§ 18. Eneretsbevilling til udnyttelse af mine-ralske råstoffer (koncession) kan som hoved-regel kun meddeles til aktieselskaber, der erregistreret her i riget og kun til ansøgere, derskønnes at råde over de fornødne pengemid-ler og den fornødne sagkundskab. Forindenaftale indgås i overensstemmelse med regler-ne i | 2 skal sagen dog forelægges det i hen-hold til § 2, stk. 1, i lov nr. 181 af 8. maj 1950om efterforskning og indvinding af råstofferi kongeriget Danmarks undergrund nedsattefolketingsudvalg

Stk. 2. Koncessionen meddeles for et nærmerebestemt område og for et tidsrum af indtil 50år. Det kan bestemmes, at koncessionen kungiver ret til udnyttelse af nærmere angivneråstoffer, eller at visse råstoffer skal være und-taget fra udnyttelsen.Stk. 3. Ved meddelelse af koncession i direktefortsættelse af og på grundlag af et tidligereefterforskningsarbejde udført i henhold tilreglerne i kap. III har indehaveren af efter-forskningskoncessionen fortrinsstilling, såfremthan opfylder koncessionsbetingelserne, og derikke foreligger ganske særlige omstændighe-der, der gør det rimeligt at give koncessionentil en anden ansøger.

§ 19. Såfremt koncessionen til udnyttelse afråstoffer gives til andre end indehaveren afefterforskningskoncessionen, skal der underformidling af råstofforvaltningen ved forhand-ling mellem parterne tages stilling til, hvor-vidt og i bekræftende fald i hvilket omfang ogpå hvilke betingelser der skal ydes den tidli-gere indehaver af efterforskningskoncessionen

139


cessionen dækning for dennes udgifter vedefterforskningen.Stk. 2. Opnås der ikke enighed mellem par-terne om de i stk. 1 omhandlede forhold, af-gøres spørgsmålet endeligt af et nævn på 3medlemmer, af hvilke de 2 vælges af hen-holdsvis indehaveren af efterforskningskon-cessionen og indehaveren af udnyttelseskon-cessionen. Det 3. medlem vælges af de 2 an-dre medlemmer eller i mangel af enighed afpræsidenten for højesteret. Nævnet fastsæt-ter selv reglerne for behandlingen og bestem-mer, hvem der skal afholde udgifterne fordenne.

§ 17. Koncessionen skal som hovedregel in-deholde bestemmelse om det offentliges andeli udbyttet, når den investerede kapital medtillæg af et passende beløb til forrentning erindtjent gennem minevirksomhedens drift.Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor,kan statens og Grønlands landskasses økono-miske interesser dog sikres ved fastsættelse afen koncessionsafgift eller på anden måde. Detkan herunder bestemmes, at en ydelse frakoncessionshaveren skal betales, selv om deninvesterede kapital med tillæg af et passendebeløb til forrentning endnu ikke er indtjentgennem minevirksomhedens drift.Stk. 3. I sammenhæng med fastsættelsen afkoncessionshaverens ydelser til det offentligekan der meddeles koncessionshaveren frita-gelse for at svare skat af indtjeningen vedminevirksomheden. Fritagelse kan ligeledesmeddeles for told og andre afgifter af maski-ner, instrumenter, andet driftsmateriel og ma-terialer, som indføres til Grønland til brugved minevirksomheden.

dækning for dennes udgifter ved efterforsk-ningen.Stk. 2. Opnås der ikke enighed mellem par-terne om de i stk. 1 omhandlede forhold, af-gøres spørgsmålet endeligt af et nævn på 3medlemmer, af hvilke de 2 vælges af hen-holdsvis indehaveren af efterforskningskonces-sionen og indehaveren af udnyttelseskoncessio-nen. Det 3. medlem vælges af de 2 andre med-lemmer eller i mangel af enighed af præsiden-ten for højesteret. Nævnet fastsætter selvreglerne for behandlingen og bestemmer,hvem der skal afholde udgifterne for denne.

§ 20. Koncessionen skal som hovedregel inde-holde bestemmelse om det offentliges andel iudbyttet, når den investerede kapital medtillæg af et passende beløb til forrentning erindtjent gennem minevirksomhedens drift.Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor,kan det offentliges økonomiske interesser dogsikres ved fastsættelse af en koncessionsafgifteller på anden måde. Det kan herunder be-stemmes, at en ydelse fra koncessionshaverenskal betales, selv om den investerede kapitalmed tillæg af et passende beløb til forrentningendnu ikke er indtjent gennem minevirk-somhedens drift.Stk. 3. I sammenhæng med fastsættelsen afkoncessionshaverens ydelser til det offentligekan der meddeles koncessionshaveren frita-gelse for at svare skat af indtjeningen ved mi-nevirksomheden. Fritagelse kan ligeledes med-deles for told og andre afgifter af maskiner,instrumenter, andet driftsmateriel og mate-rialer, som indføres til Grønland til brug vedminevirksomheden.

§ 18. §§ 10-14 finder tilsvarende anvendelse. § 21. §§13-17 finder tilsvarende anvendelse.

§ 19. Forinden udnyttelse eller dertil sigtendeforanstaltninger iværksættes, skal planerne forvirksomheden og de i så henseende fornødneanlæg være godkendt af ministeren for Grøn-land.

§ 22. Forinden udnyttelse eller dertil sigtendeforanstaltninger iværksættes, skal planernefor virksomheden og de i så henseende for-nødne anlæg samt eventuelle bebyggelsespla-ner af enhver art være godkendt i overens-stemmelse med reglerne i § 2.

140


Stk. 2. Finder ministeren, at driften af envirksomhed afviger fra, hvad der må ansesfor bjergværksmæssigt forsvarligt eller hen-sigtsmæssigt, og efterkommer koncessionsha-veren ikke ministerens henstilling om en æn-dring af driften, kan det pålægges ham indenfor en nærmere fastsat frist til ministerensgodkendelse at forelægge planerne til fremti-dig drift af virksomheden.Stk. 3. Såfremt ministeren finder, at en virk-somheds drift frembyder fare for personereller anden mands ejendom, kan det pålæggeskoncessionshaveren at indstille virksomhedenhelt eller delvis, indtil de pågældende mang-ler er afhjulpet.

§ 20. Såfremt driften ved udnyttelsesvirksom-hedens påbegyndelse eller senere i konces-sionsperioden antages at ville blive af et så-dant omfang, at den vil medføre større bebyg-gelser, kan det pålægges koncessionshaverenat forelægge en bebyggelsesplan til ministe-rens godkendelse.

§ 21. Det fastsættes i koncessionen, i hvilketomfang der ved antagelse af arbejdskraft skalbeskæftiges lokal arbejdskraft eller dansk ar-bejdskraft i øvrigt. Det skal dog altid værekoncessionshaveren tilladt, i det omfang dettil driften skønnes fornødent, at antage per-sonale fra udlandet, når tilsvarende kvalifi-ceret arbejdskraft ikke ellers findes eller erdisponibel.

§ 22. Koncessionen fortabes, såfremt udnyt-telsesvirksomheden lades ude af drift i mereend 2 på hinanden følgende kalenderår.Stk. 2. Koncessionen foretabes endvidere, hvisnogen af de i nærværende lov fastsatte be-tingelser ikke opfyldes. Det samme gælder,hvis nogen af de i koncessionsvilkårene ellerdertil knyttede overenskomster fastsatte vilkårikke overholdes eller en af de fastsatte tidsfri-ster overskrides.Stk. 3. Ministeren for Grønland kan, når om-stændighederne taler derfor, dispensere frabestemmelserne i stk. 1 og 2.

Stk. 2. Finder råstofforvaltningen, at driftenaf en virksomhed afviger fra, hvad der måanses for bjergværksmæssigt forsvarligt ellerhensigtsmæssigt, og efterkommer koncessions-haveren ikke råstofforvaltningens henstillingom en ændring af driften, kan det pålæggesham inden for en nærmere fastsat frist at fore-lægge plainerne til fremtidig drift af virksom-heden for råstofforvaltningen.Stk. 3. Såfremt råstofforvaltningen finder, aten virksomheds drift frembyder fare for per-soner eller anden mands ejendom, kan detpålægges koncessionshaveren at indstille virk-somheden helt eller delvis, indtil de pågæl-dende mangler er afhjulpet.

Bestemmelsen ophæves.

§ 23. Det fastsættes i koncessionen, i hvilketomfang der ved antagelse af arbejdskraft skalbeskæftiges lokal arbejdskraft eller dansk ar-bejdskraft i øvrigt. Det skal dog altid værekoncessionshaveren tilladt, i det omfang dettil driften skønnes fornødent, at antage per-sonale fra udlandet, når tilsvarende kvalifi-ceret arbejdskraft ikke ellers findes eller erdisponibel.

§ 24. Koncessionen fortabes, såfremt udnyt-telsesvirksomheden lades ude af drift i mereend 2 på hinanden følgende kalenderår.Stk. 2. Koncessionen fortabes endvidere, hvisnogen af de i nærværende lov fastsatte be-tingelser ikke opfyldes. Det samme gælder,hvis nogen af de i koncessionsvilkårene ellerdertil knyttede overenskomster fastsatte vilkårikke overholdes eller en af de fastsatte tids-frister overskrides.Stk. 3. Når omstændighederne taler derfor,kan råstofforvaltningen dispensere fra bestem-melserne i stk. 1 og 2.

141


§ 23. Ved koncessionens meddelelse træffesbestemmelse om, hvorledes der ved dennesudløb, opgivelse eller fortabelse vil være atforholde med de til udnyttelsen hørende an-læg.

§ 25. Ved koncessionens meddelelse træffesbestemmelse om, hvorledes der ved dennesudløb, opgivelse eller fortabelse vil være atforholde med de til udnyttelsen hørende an-læg.

Kapitel V. Det offentliges indtægter

§ 26. Offentlige indtægter fra koncessioneredeselskabers virksomhed i Grønland anvendes tiludligning af de på de årlige finanslove bevil-gede udgifter vedrørende Grønland, som vednærværende lovs ikrafttræden afholdes afMinisteriet for Grønland, Den kgl. grønland-ske Handel og Kirkeministeriet.Stk. 2. Indtægter udover de i stk. 1 nævntefordeles efter nærmere aftale mellem regerin-gen og hjemmestyret. Hver af parterne kanpå et hvilket som helst tidspunkt kræve, atder gennemføres forhandlinger til opnåelseaf en sådan aftale.Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte fordeling samtregler for anbringelsen og anvendelsen af demidler, der tilkommer hjemmestyret, fastsæt-tes ved lov.

Kapitel V. Andre bestemmelser

§ 24. Ministeren for Grønland kan i de i for-anstående bestemmelser omhandlede tilladel-ser og koncessioner fastsætte, at der ved ind-retning af arbejdssted og produktionsmidlersamt ved tilrettelæggelse af arbejdsprocesserskal drages omsorg for, at de beskæftigede ertilbørligt værnet mod ulykkestilfælde og sund-hedsskadelig påvirkning. Det kan endviderefasstsættes, at det ved instruktion og rimeligttilsyn skal sikres, at arbejdet udføres på for-svarlig måde under hensyn til ulykkes- ogsundhedsrisikoen. Ministeren for Grønlandkan fastsætte nærmere regler til gennemfø-relse af fornødent tilsyn med overholdelse afforanstående vilkår.

§ 25. Ministeren for Grønland kan ved med-

142

Kapitel VI. Andre bestemmelser

§ 27. I de i foranstående bestemmelser om-handlede tilladelser og koncessioner kan detfastsættes, at der ved indretning af arbejds-sted og produktionsmidler samt ved tilrette-læggelse af arbejdsprocesser skal drages om-sorg for, at de beskæftigede er tilbørligt vær-net mod ulykkestilfælde og sundhedsskadeligpåvirkning. Det kan endvidere fastsættes, atdet ved instruktion og rimeligt tilsyn skal sik-res, at arbejdet udføres på forsvarlig mådeunder hensyn til ulykkes- og sundhedsrisi-koen.

28. Ved meddelelse af tilladelser og konces-


delelse af tilladelser og koncessioner indsættevilkår til sikring af, at arbejdsgiveren tilveje-bringer forsvarlige forhold for sine i Grønlandansatte arbejdere og funktionærer med hen-syn til bolig, sygepleje og forsyning med pro-viant, klæder og andre livsfornødenheder.

§ 26. Ministeren for Grønland giver efterhvert kalenderårs udgang Grønlands landsrådoplysninger om de i henhold til nærværendelov meddelte tilladelser og koncessioner.

§ 27. Indtil en tinglysningsordning måtte bli-ve gennemført i Grønland, sker tinglysningvedrørende en bevillingshavers aktiver i Grøn-land ved Københavns byret.

§ 28. Nærværende lov berører ikke omfangeller indhold af allerede meddelt koncessiontil efterforskning eller indvinding af råstof-fer i Grønland.

sioner kan der indsættes vilkår til sikring af,at arbejdsgiverne tilvejebringer forsvarligeforhold for sine i Grønland ansatte arbejdereog funktionærer med hensyn til bolig, syge-pleje og forsyning med proviant, klæder ogandre livsfornødenheder.

Bestemmelsen ophæves.

§ 29. Indtil en tinglysningsordning måtte blivegennemført i Grønland, sker tinglysning ved-rørende en bevillingshavers aktiver i Grønlandved Københavns byret,

§ 30. Den i Grønland fastboende befolkningkan som hidtil foretage indsamling og bryd-ning af mineralske råstoffer, uden at der der-til kræves bevilling i medfør af denne lov.Stk. 2. Den ved stk. 1 opretholde adgang tilindsamling og brydning af mineralske råstof-fer kan dog alene udøves med respekt af ene-ret til udnyttelse af råstoffer, der måtte væremeddelt andre i medfør af denne lov.Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan inden forkommunens område fastsætte nærmere reglerfor udøvelsen af adgangen efter stk. 1 til ind-samling og brydning af mineralske råstoffer.

§ 31. Nærværende lov berører ikke omfangeller indhold af allerede meddelt koncessiontil efterforskning eller indvinding af råstofferi Grønland.

§ 32. Tidspunktet for lovens ikrafttræden be-stemmes af ministeren for Grønland.

143


I udkastet til hjemmestyrelov indgår bestem-melser til sikring af hovedprincipperne i denråstofordning, der af hjemmestyrekommis-sionen foreslås etableret i forbindelse med ind-førelse af hjemmestyre. Gennemførelse af denforeslåede råstofordning forudsætter herud-over ændringer af en række bestemmelser i lovom mineralske råstoffer i Grønland (minelo-ven).

Nærværende forslag til ændringer af mine-loven indebærer navnlig:

- etablering af en fælles beslutningskom-petence for rigsmyndighederne og hjem-mestyret vedrørende de væsentlige dispo-sitioner med hensyn til mineralske rå-stoffer,

— oprettelse af et paritetisk sammensat fæl-lesråd, hvis opgave er at følge udviklin-gen på råstofområdet,

— oprettelse af en råstofforvaltning samt— bestemmelser om fordelingen (mellem

rigsmyndighederne og hjemmestyret afoffentlige indtægter fra råstof virksomhed.

Den foreslåede råstofordning omfatter alleikke-levende ressourcer. De foreslåede æn-dringer af mineloven indebærer imidlertidikke udvidelser af denne lovs anvendelsesom-råde, som er begrænset til mineralske råstof-fer.

Lovforslaget indeholder alene ændringer,der er en følge af den foreslåede råstof ordning.

Til § i

Den hidtidige bestemmelse om, at mineralskeråstoffer i Grønland tilhører staten, udgår afmineloven, således at denne lov herefter alenefastsætter regler for, hvorledes der fra detoffentliges side kan disponeres over disse rå-stoffer med hensyn til forundersøgelse, efter-forskning og udnyttelse. Lovens bestemmelserknytter sig nøje til bestemmelsen i hjemme-styrelovens § 8.

De dispositioner over mineralske råstoffer,der vil være underkastet bestemmelserne imineloven, (forundersøgelser, efterforskningog udnyttelse) er virksomhed udført af detoffentlige, eller af private i kraft af bevilling,som direkte sigter på at afklare mulighedernefor udnyttelse af bestemte mineralske råstof-fer, eller som består i sådan udnyttelse. Geo-logiske undersøgelser af landet, hvor hoved-vægten lægges på udforskning med henblik

på såvel udgivelse af geologiske kort som of-fentliggørelse af videnskabelige og praktiskeresultater vil fortsat være omfattet af lov omGrønlands Geologiske Undersøgelse, såledesat der som et samlet hele i Grønlands Geolo-giske Undersøgelse til stadighed kan foretagesvurderinger af mulige mineralressourcer.Grønlands Geologiske Undersøgelses gene-relle registrering af geologiske forhold, derhar til formål at tilvejebringe en information,der kan disponeres over af samfundet evt. vedudstedelse af bevillinger til private, vil såledesikke være omfattet af minelovens system formeddelelse af bevillinger. I det omfang Grøn-lands Geologiske Undersøgelse pålægges atudføre videregående efterforskning med umid-delbart sigte på kommerciel udnyttelse afbestemte råstofforekomster, vil en sådan dis-position imidlertid være omfattet af den fæl-

144

les beslutningskompetence. Bestemmelsen i § 1sigter på virksomhed, der på fagligt, professio-nelt grundlag og ved hjælp af specialudstyr,boringer og lignende er udtryk for målrettetforundersøgelse eller efterforskning med hen-blik på udnyttelse af kommerciel/industriel

karakter, eller som består i sådan udnyttelse.Anden form for indsamling og brydning i be-grænset omfang af mineralske råstoffer kanfortsat foretages af den i Grønland fastboendebefolkning efter bestemmelsen i § 30.

Til §2

Bestemmelsen fastslår i stk. 1 ligestillingenmellem regeringen og landsstyret for så vidtangår beslutninger om det offentliges iværk-sættelse af forundersøgelser, efterforskning ogudnyttelse eller meddelelse af tilladelser og be-villinger hertil. Etableringen af en fælles be-slutningskompetence indebærer, at der i hverkonkret sag skal indgås aftale mellem regeringog hjemmestyre, og den indebærer således envetoret for henholdsvis regering og landsstyretmed hensyn til disse beslutninger.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at spørgs-

målet om, hvorvidt man fra grønlandsk sideskal gøre brug af vetoretten, skal afgøres aflandsstyret, hvis blot et af landsstyrets med-lemmer forlanger det.

Den fælles beslutningskompetence må sesi relation til rigets internationale forpligtelser,som også på dette område vil have virkningbåde for rigsmyndighederne og hjemmestyret.Bestemmelserne i § 10 i forslag til lov omGrønlands hjemmestyre vil således have virk-ning også i relation til udøvelsen af den fællesbeslutningskompetence.

Til §3Også oprettelsen af et dansk-grønlandsk fæl-lesråd afspejler ligestillingen mellem rigsmyn-dighederne og hjemmestyret på dette område.Gennem fællesrådet vil der kunne sikres ligeindsigt i udviklingen omkring råstofferne, her-under specielt i alle dele af råstofforvaltnin'-gens virksomhed.

De indstillinger, fællesrådet kan afgive medhensyn til regeringens og landsstyrets udøvel-se af den fælles beslutningskompetence, kanafgives samlet til regeringen og landsstyret,men kan også afgives på den måde, at med-lemmer af fællesrådet afgiver særskilt indstil-ling til de politiske myndigheder (landsstyreeller regering) der har udpeget dem. Uansethvorledes indstillinger afgives, kan disse imid-lertid hvile på fuld indsigt i såvel den hidti-dige udvikling som aktuelle ansøgninger ogoplæg, der behandles i råstofforvaltningen,samt med lige adgang til den sagkundskab,der er til rådighed for råstofforvaltningen.

Det skønnes mest hensigtsmæssigt, at fælles-rådet under opretholdelse af pariteten kom-mer til at bestå af 1 formand og 6 andre med-lemmer. Lovforslaget hjemler dog mulighedfor en udvidelse af rådet til 10 medlemmer,såfremt der skulle vise sig behov herfor. Mensformanden foreslås udnævnt for 4 år, er be-stemmelsen for så vidt angår de øvrige med-lemmer foreslået udformet således, at den tilenhver tid siddende regering og det til enhvertid siddende hjemmestyre selv har udpegetdisse.

Behovet for en koordinering af politik, be-slutninger og administration på råstofområ-det med den tilsvarende myndighedsudøvelsepå andre områder, hvad enten kompetencenpå disse områder ligger hos minister ellerhjemmestyre, tilsiger at cheferne for henholds-vis ministerens og landsstyrets administrationtilknyttes fællesrådet som tilforordnede.

i o Grønland i. bind 145

Til §4Efter § 4 har ministeren for Grønland indenfor rammerne af de med landsstyret trufneaftaler adgang til at træffe bestemmelser, derer led i det offentliges myndighedsudøvelse ogforvaltning i forbindelse med den aktivitet,der er igangsat ved beslutninger efter § 2.Den af § 4 omfattede myndighedsudøvelse ogforvaltning omfatter navnlig fastsættelse ogajourføring af detailforskrifter og udøvelse afgodkendelsesfunktioner samt i bred forstandtilsyn og kontrol af teknisk, geologisk, biolo-gisk, regnskabsmæssig og anden art. Der er

således tale om henlæggelse under ministerenfor Grønland af de beslutninger og den for-valtning, der er konsekvenser af og knytter sigtil de overordnede beslutninger, der alene kantræffes af rigsmyndighederne og hjemmestyrei fællesskab. Bestemmelsen i § 4 skal ses isammenhæng med andre bestemmelser i den-ne lov, der vedrører forvaltningen med hen-syn til dispositioner over mineralske råstofferi Grønland, herunder navnlig § 5 om opret-telse af en råstofforvaltning under ministe-rens ansvarsområde.

Til §5Ved lovforslagets § 5 instituteres den særskilteråstofforvaltning, der skal varetage den cen-trale, praktiske administration af de beslut-ninger, der af regeringen og landsstyret ertruffet inden for rammerne af den fælles be-slutningskompetence samt de forvaltningsop-gaver, der i øvrigt skal varetages i medfør afdenne lov. Disse centrale administrative op-gaver har hidtil været varetaget af et fagkon-tor i ministeriets departement.

Ministeren for Grønland vil ifølge forslagetvære øverste ansvarlige forvaltningschef påråstofområdet. Råstofforvaltningens særskiltekarakter hviler på bestemmelsen i § 2 om den

fælles beslutningskompetence samt på bestem-melserne i § 3, stk. 1 og 3 og § 5, stk. 2. Iøvrigt indgår råstofforvaltningen i den almin-delige, departementale opbygning inden forministerens ansvarsområde. Ved denne struk-turmæssige placering sikres der råstofforvalt-ningen mulighed for at anvende den i forvejeni Grønlandsadministrationens faglige institu-tioner værende sagkundskab og medarbejder-stab, hvilket er fundet hensigtsmæssigt, idetråstofforvaltningen ud fra de i dag kendteforudsætninger ikke tænkes opbygget som enpersonalemæssigt meget omfattende enhed.

Til §§ 6, stk. 2, 8, io, 13, 14, 17, stk.24, stk. 3

Forvaltningen med hensyn til dispositionerover mineralske råstoffer skal som nævnt ibemærkningerne til §§ 2 og 4 i forslaget udø-ves på grundlag af de beslutninger, der ertruffet i medfør af den fælles beslutningskom-petence, samt bestemmelserne i denne lov.Myndighedsudøvelsen og forvaltningen vilomfatte såvel administrativ regelfastsættelsesom konkrete beslutninger og tilsyn med be-villingshavernes virksomhed, således at de en-kelte administrative funktioner udøves tilvaretagelse af gennemførelsen af den overord-

I Og 3, 19, 22, Stk. 2 Og 3, Og

nede råstofpolitik samt overholdelse af de vil-kår og betingelser, der er fastsat i meddeltetilladelser og koncessioner.

Det er anset for hensigtsmæssigt, at bestem-melser, der omhandler administrativ myndig-hedsudøvelse inden for rammerne af overord-nede beslutninger klart adskilles fra bestem-melser, der vedrører udøvelse af den fællesbeslutningskompetence. På dette grundlag erråstofforvaltningen angivet som offentligmyndighed i de bestemmelser, der vedrøreradministrativ myndighedsudøvelse.

146

Til §§ 7, stk. 2, 9, io, II og 28

Efter en række af den nugældende lovs be-stemmelser er ministeren for Grønland beføjettil at fastsætte særlige betingelser og vilkår iforbindelse med meddelelse af rettigheder iform af tilladelser til forundersøgelser og kon-cessioner til efterforskning og udnyttelse afmineralske råstoffer. Efter nærværende lov-forslags § 2 vil den fælles beslutningskompe-tence for rigsmyndighederne og hjemmestyret

også omfatte fastlæggelse af konkrete vilkåri tilladelser og koncessioner. De her omhand-lede lovbestemmelser er derfor foreslået æn-dret, således at det alene angives, at de på-gældende særlige betingelser og vilkår kanfastsættes i tilladelser og koncessioner, udenat adgangen hertil specielt er tillagt ministe-ren.

Til § 15, stk. 1

Beslutningen om godkendelse af overdragelseaf koncessioner forudsættes omfattet af denfælles beslutningskompetence efter reglerne i

forslagets § 2, og bestemmelsen er foreslåetændret i overensstemmelse hermed.

Til § 16

Ændringen er af teknisk karakter, idet be-stemmelsen i stk. 3 er ophævet ved § 17, stk.

2, i lov for Grønland om ekspropriation nr.182 af 26. maj 1972.

Til § 18

Bestemmelsen er uændret for så vidt angårforelæggelsen af udnyttelseskoncessioner fordet efter reglerne i lov om efterforskning ogudvinding af råstoffer i Kongeriget Danmarksundergrund nedsatte folketingsudvalg. Det erdog fundet nødvendigt at fastslå, at sådanforelæggelse skal ske, forinden der i overens-

stemmelse med reglerne i § 2 indgås aftalemellem regeringen og hjemmestyret om med-delelse af udnyttelseskoncessioner. Endvidereer reglerne om, at der skal indhentes en ud-talelse fra Grønlands landsråd foreslået ophæ-vet.

Til § 20

I denne paragraf findes bestemmelser om,hvilke typer af økonomiske vilkår der kanfastsættes ved meddelelse af koncession. Be-stemmelsen foreslås alene ændret på denmåde, at »statens og Grønlands landskassesøkonomiske interesser« erstattes af »det of-fentliges økonomiske interesser«. Bestemmel-ser om fordelingen af offentlige indtægter fraråstofvirksomhed mellem rigsmyndighederneog hjemmestyre findes i kap. V.

10«

Da den fælles beslutningskompetence efternærværende lovforslags § 2 også vil omfattefastlæggelse af konkrete vilkår i tilladelser ogkoncessioner, vil beslutningen om en konkretfritagelse fra skat, told og andre afgifter imedfør af bestemmelserne i stk. 3 ved medde-lelse af fremtidige rettigheder skulle træffesaf regeringen og landsstyret i fællesskab. Efterden eksisterende lovbestemmelse sker fritagel-sen efter forhandling med finansministeren.

147

Denne ordning vil blive opretholdt under denkommende råstofordning for så vidt angårdanske skatter og afgifter. For så vidt angårskatter og afgifter, som henhører under hjem-

mestyrets kompetence, sker fritagelsen gen-nem hjemmestyrets deltagelse i fastlæggelsenaf koncessionsvilkårene.

Til 22, stk. i

Efter den gældende lovbestemmelse skal kon-cessionshaveren forelægge planer for udnyt-telsen til ministeren for Grønlands godken-delse. Den foreslåede råstofordning forudsæt-ter, at beslutninger i form af godkendelse afsamlede, konkrete planer for iværksættelse afudnyttelsesvirksomhed er omfattet af den fæl-les beslutningskompetence. Bestemmelsen i §22, stk. 1, er ændret i overensstemmelse her-med. Det forudsættes herved, at den fællesbeslutningskompetence i denne relation skaludøves på en sådan måde, at eventuel anven-

delse af vetoretten alene kan ske i det omfang,der ikke herved sker tilsidesættelse af rettig-heder eller tilsagn, som allerede måtte væregivet ved tidligere udstedelse af koncessionereller lignende. Bestemmelserne i den nugæl-dende lovs § 20 foreslås ophævet under hen-visning til, at disse regler er indarbejdet iforslagets § 22, stk. 1.

For så vidt angår de foreslåede ændringeri § 22, stk. 2 og 3, henvises til foranståendebemærkninger til § 6, stk. 2, m. fl.

Til § 26

Bemærkninger til bestemmelserne i forslagetsS 26 vil blive udformet i overensstemmelse

med teksten til betænkningens kapitel XI.

Til § 27

Der henvises til bemærkningerne til § 6, stk.2, m. fl.

Når det i øvrigt er fundet hensigtsmæssigtat opretholde bestemmelsen uanset den al-mindelige regulering, der er indført ved lovnr. 225 af 19. maj 1971 om arbejderbeskyt-telse i Grønland, har det sammenhæng med,at der for denne form for virksomhed kanvære behov for at fastsætte særlige regler på

dette område. Bestemmelsen om fastsættelseaf regler for gennemførelse af tilsyn foreslåsophævet, idet sådant tilsyn findes at være om-fattet af reglerne i lovforslagets § 14.

Bestemmelsen i den nugældende lovs § 26foreslås ophævet, idet der under den kom-mende hjemmestyreordning på råstofområdetikke vil være behov for en særskilt orienteringaf de politiske instanser i Grønland.

Til § 30

Bestemmelsen i § 30 tilsigter at opretholdeden praksis, der har udviklet sig på grundlagaf den hidtidige lovs princip om, at visse for-mer for indsamling og brydning af råstofferikke kræver særlig tilladelse eller koncession.Bestemmelsen vil som hidtil omfatte smykke-

sten (halvædelsten) og lignende som grund-lag for fremstilling af husflid samt råstoffertil forbrug lokalt til byggematerialer eller tilopvarmningsformål og lignende. Indsamlingefter denne bestemmelse vil som hidtil værebegrænset til aktiviteter, der ikke har indu-

148

strielt præg med dertil forbundne større inve-steringer, jfr. herved bemærkningerne til § 1.

Ved bestemmelsen i stk. 2 slås fast, at ad-gangen efter stk. 1 til at indsamle eller bryderåstoffer vil bortfalde i det omfang, der med-deles eneretskoncession til udnyttelse af be-stemte forekomster. Dette vil eksempelvisgælde befolkningens adgang til indsamling afkul i et område, hvor der meddeles enerets-koncession til udnyttelse af kulforekomster.

Specielt spørgsmålet om indsamling af

smykkesten og andet materiale til husflid oglignende forarbejdningsindustri har i de sene-re år aktualiseret sig i form af ønsker fra delokale myndigheder om at kunne regulere denindsamling og brydning heraf, der sker lokalt.

Efter forslaget i stk. 3 tillægges der kom-munalbestyrelsen kompetence til at fastsætteforskrifter, der regulerer den indsamling ogbrydning, der kan ske inden for rammerne afnærværende bestemmelse.

Til § 32

Det foreslås, at tidspunktet for ændringslo-vens ikrafttræden bestemmes af ministeren forGrønland. Loven forudsættes sat i kraft sam-

tidig med lov om Grønlands hjemmestyre,hvis ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes vedlov.

149

Udkast: Forslag til Lov omkirken i Grønland

ANNEKS 4

§ 1. Kirken i Grønland er en del af den dan-ske folkekirke og hører under KøbenhavnsStift.

§ 2. Grønlands hjemmestyre fastsætter vedlandstingsforordning regler om styrelsen afkirken i Grønland. Hjemmestyret opretter etkirkenævn til at forestå den centrale admini-stration.

§ 3. Grønlands hjemmestyre fastsætter vedlandstingsforordning regler om dannelse afrepræsentationer for menighederne og be-stemmer, hvilke beføjelser og pligter der skalgives sådanne repræsentationer.

§ 4. Regler om kirkebøgernes førelse og omanmeldelse af fødsler, navngivning og døds-fald til kirkebøgerne samt om pligt til at af-give indberetninger fastsættes af kirkemini-steren.

§ 5. Tidspunktet for lovens ikrafttræden be-stemmes af kirkeministeren.Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves lovnr. 210 af 3. juni 1967 om kirken i Grønland.Stk. 3. De bekendtgørelser m.v., der er udstedti henhold til den i stk. 2 nævnte lov, forbliveri kraft, indtil de ændres eller ophæves vedbestemmelser udfærdiget i medfør af dennelov.

150


Ifølge bestemmelsen i § 5 i forslaget til lov omGrønlands hjemmestyre kan rigsmyndigheder-ne efter forhandling med hjemmestyret vedlov bemyndige hjemmestyret til at overtageden regelfastsættende myndighed for samt ad-ministrationen af et sagsområde eller en del afet sagsområde, der er nævnt i bilaget til loven.Tilskud til således overtagne sagsområder fast-sættes ved lov.

Ved nærværende lovforslag samt forslagenetil lov for Grønland om arbejds- og socialvæ-senet, lov om folkeskolen i Grønland, lov for

Grønland om uddannelsen af lærere til folke-skolen og om de social-pædagogiske uddan-nelser, lov for Grønland om erhvervsmæssigeuddannelser, lov om radio- og fjernsynsvirk-somhed i Grønland, lov for Grønland om fri-tidsvirksomhed og lov om biblioteksvæsenet iGrønland foreslås en række sagsområder over-ført til hjemmestyret i overensstemmelse medbestemmelsen i hjemmestyrelovens § 5.

Tilskud til hjemmestyret til varetagelse afde overførte sagsområder vil blive fastsat vedsærlig lov.

Til§ i

Det er hensigten, at kirken i Grønland uansetindførelsen af hjemmestyre fortsat skal væreen del af den danske folkekirke, henhørende

under Københavns Stift. § 1 er derfor affattetganske som § 1 i den gældende lov om kirkeni Grønland.

Til §2

I overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 iforslaget til lov om Grønlands hjemmestyreforeslås det, at det overlades til Grønlandshjemmestyre at fastsætte reglerne om styrel-sen af kirken i Grønland. Man har fundet det

rimeligt samtidig at foreskrive, at der som hid-til skal være et centralt administrativt organ,et kirkenaivn, men det overlades til hjemme-styret at fastsætte dettes sammensætning ogkompetence.

Til S Q

Det må betragtes som noget helt selvfølgeligt,at der også fremtidig skal være menighedsre-præsentationer, jfr. den gældende lovs § 8.

I overensstemmelse med bestemmelsen i S 5

i forslaget til hjemmestyrelov foreslås det, atdet overlades til hjemmestyret at fastsætteregler om disse repræsentationers dannelse,beføjelser m.v.

151

Til §4

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs §10. Kirkebogsførelse og indberetninger måvedblivende være anliggender af betydning

for riget som helhed, hvorfor det foreslås, atreglerne som hidtil fastsættes af kirkeministe-ren.

Til §5For at lovens ikrafttrædelsestidspunkt og der-med tidspunktet for ophævelsen af den gæl-dende lov om kirken i Grønland kan afpassesmed tidspunktet for ikrafttrædelsen af den afhjemmestyret vedtagne landstingsforordningom kirken, foreslås det i stk. 1, at tidspunktetfor lovens ikrafttræden bestemmes af kirke-ministeren.

I henhold til den gældende lov om kirken iGrønland er udstedt forskellige administrative

forskrifter, hvis regler formentlig i vidt om-fang fortsat vil kunne anvendes under den afhjemmestyret fastsatte kirkeordning. Af prak-tiske grunde foreslås det derfor som en over-gangsordning, at de bekendtgørelser m.v., derer udstedt i henhold til den gældende lov, for-bliver i kraft, indtil de ændres eller ophævesved bestemmelser udfærdiget i medfør afdenne lov.

152

ANNEKS 5Udkast : Forslag til Lovfor Grønland om arbejds- og socialvæsenet

§ 1. Det påhviler Grønlands hjemmestyre1) at varetage arbejdsformidling samt fore-

tage erhvervsvejledning og formidling aferhvervsuddannelse,

2) at gennemføre foranstaltninger for i rime-ligt omfang at forebygge sociale vanske-ligheder og for at afhjælpe opståede so-ciale vanskeligheder,

3) at gennemføre en særlig bistandsvirksom-hed for grønlændere i Danmark.

i

§ 2. Grønlands hjemmestyre fastsætter vedlandstingsforordning nærmere regler om ar-bejds- og socialvæsenet, herunder om arbejds-og socialvæsenets styrelse.Stk. 2. Hjemmestyret kan herunder bestem-

me, at krav på sociale ydelser med løbendeudbetalinger ikke kan gøres til genstand foreksekution eller anden retsforfølgning, og atretshandler, der afsluttes med hensyn til så-danne krav, er ugyldige.

§ 3. Tidspunktet for lovens ikrafttræden be-stemmes af ministeren for Grønland, der kansætte loven i kraft gradvis.Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves § 2 ilov nr. 298 af 14. juni 1974 om ophævelse aflov om børnetilskud i Grønland samt § 3 i lovnr. 299 af 14. juni 1974 om tilskud til Grøn-lands landsråd og de grønlandske kommunerm.v.

153


Der henvises til de indledende bemærkningertil forslaget til lov om kirken i Grønland.

T i l § i

I § 1 pålægges det hjemmestyret at gennem-føre de opgaver, som hidtil har påhvilet ar-bejds- og socialvæsenet, herunder de grøn-landske kommuner, i henhold til landsråds-vedtægter. Endvidere pålægges hjemmestyretansvaret for den særlige bistandsvirksomhedfor grønlændere i Danmark, der hidtil harværet udført af Ministeriet for Grønland samtselvejende institutioner (Grønlænderhuse ogDet grønlandske Rådgivningskontor Poq).

Bestemmelsen i nr. 1 omfatter stort set deopgaver, der i Danmark er pålagt arbejdsfor-midlingen i medfør af lov nr. 314 af 22. juni1971 om arbejdsformidling og arbejdsløheds-forsikring. Opgaven består som hidtil i at bi-drage til, at der opnås den størst muligebeskæftigelse og til at skaffe den nødvendigearbejdskraft til virksomhederne. Bestemmel-sen må ses i sammenhæng med den kompe-tence, hjemmestyret i henhold til hjemme-

styreloven har til selv at fastlægge arbejds-markeds- og erhvervspolitikken i Grønland.

I nr. 2 fastslås hjemmestyrets forpligtelsetil i rimeligt omfang at forebygge, at socialevanskeligheder opstår og at afhjælpe de op-ståede vanskeligheder.

De sociale ydelser skal ikke nødvendigvisvære af samme art og størrelsesorden somsociale ydelser i Danmark. Bestemmelsen måanses for at være opfyldt med de gældendelandsrådsvedtægter bl.a. om hjælp fra detoffentlige, om børne- og ungdomsforsorg, ombørnetilskud, om underholdsbidrag m.v. tilbørn og om aldersrente.

Bestemmelsen i nr. 3 omfatter den særligebistandsvirksomhed for grønlændere i Dan-mark. Bistandsvirksomheden har omfattet di-rekte personlig vejledning af grønlændere ogrådgivning af de danske sociale myndighederi klientbehandling.

Til §2

I overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 iforslaget til lov om Grønlands hjemmestyreforeslås det i stk. 1, at hjemmestyret vedlandstingsforordning fastsætter de nærmereregler om arbejds- og socialvæsenet i Grøn-land. Arbejds- og socialvæsenets virksomhedhar for så vidt angår de i § 1, nr. 1 og 2,nævnte opgaver hidtil været hjemlet i lands-rådsvedtægter, der skulle stadfæstes af mini-

steren for Grønland. Såvel udformningen afsocialpolitikken m.v. som arbejds- og social-væsenets styrelse har imidlertid været i over-ensstemmelse med de af landsrådet vedtagneretningslinier.

Bestemmelsen i stk. 2 er i overensstemmelsemed princippet i § 2, stk. 2, i lov nr. 298 af14. juni 1974 om ophævelse af lov om børne-tilskud i Grønland.

154

Til §3For at lovens ikrafttrædelsestidspunkt kan af- dens de i § 1, nr. 1 og 2, nævnte opgaver måpasses med tidspunktet for ikrafttrædelsen af overgå samtidig til hjemmestyret, forudsætteseventuelle af hjemmestyret vedtagne nødven- den i § 1, nr. 3, nævnte særlige bistandsvirk-dige ændringer i de gældende landsrådsved- somhed for grønlændere i Danmark ikke nød-tægter om arbejds- og socialvæsenet, foreslås vendigvis overtaget af hjemmestyret til sam-det, at tidspunktet for lovens ikrafttræden me tidspunkt,bestemmes af ministeren for Grønland. Me-

155

Udkast : Forslag til Lov omfolkeskolen i Grønland

ANNEKS 6

§ 1. Folkeskolen i Grønland er en offentligskole. Folkeskolen består af en 9-årig hoved-skole og kan videreføres med undervisning iyderligere et antal år.

§ 2. Der er 9 års undervisningspligt i Grøn-land. Undervisningspligten omfatter ethvertbarn, der bor i Grønland eller skal opholdesig i Grønland i mindst 6 måneder.Stk. 2. Når særlige grunde taler derfor, kan etbarn dog fritages for undervisning efter 8 årsundervisning.Stk. 3. Et undervisningspligtigt barn skal del-tage i folkeskolens undervisning, medmindredet på anden måde får en undervisning, derkan stå mål med folkeskolens.Stk. 4. Forældremyndighedens indehaver el-ler den, der faktisk sørger for barnet, skalmedvirke til, at det opfylder. undervisnings-pligten.

§ 3. Folkeskolen skal modtage et barn, der erundervisningspligtigt efter § 2, til undervis-ning, herunder specialundervisning.

§ 4. Undervisningen i folkeskolen er veder-lagsfri. Det samme gælder ophold på kost-

skoler i Grønland og Danmark for børn i denundervisningspligtige alder, når kostskoleop-holdet er tilrettelagt gennem folkeskolen iGrønland.Stk. 2. Undervisningsmaterialerne stilles ve-derlagsfrit til rådighed for eleverne.

§ 5. Grønlands hjemmestyre fastsætter vedlandstingsforordning nærmere regler om fol-keskolen i Grønland, herunder om folkesko-lens formål og styrelse, om undervisningsplig-tens opfyldelse og om ydelse af uddannelses-støtte til skoleelever.

§ 6. Tidspunktet for lovens ikrafttræden be-stemmes af ministeren for Grønland.Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves lovnr. 152 af 10. maj 1967 om skolevæsenet iGrønland, samt § 17, jfr. § 19, og § 22 i lovnr. 274 af 27. maj 1950 om skolevæsenet iGrønland.Stk. 3. De bekendtgørelser m.v., der er udstedti henhold til den i stk. 2 nævnte lovgivning,forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæ-ves ved bestemmelser udfærdiget i medfør afdenne lov.

156



Til§i

Ifølge § 2, stk. 1, i den gældende skolelov - lovnr. 152 af 10. maj 1967 om skolevæsenet iGrønland - består folkeskolen i Grønland afen 7-årig hovedskole, der kan videreføres med8., 9. og eventuelt 10. klasser samt med en2-årig forberedelsesskole til en 3-årig realafde-ling. Under drøftelserne på efterårssamlingen1975 om principperne i den fremtidige folke-skoleordning vedtog Grønlands landsråd, atfolkeskolens struktur burde ændres således, atfolkeskolen består af en 9-årig hovedskolemed børnehaveklasse som 1. klassetrin, og at

folkeskolen kan videreføres med en 2-årigfortsættelsesskole og en 2-årig kursusskole.

Under hensyntagen hertil foreslås det, atfolkeskolen skal bestå af en 9-årig hovedskole,og at folkeskolen kan videreføres med under-visning i yderligere et antal år. Fastsættelseaf folkeskolens nærmere struktur inden forsåvel hovedskolen som den videre undervis-ning overlades derimod til hjemmestyret, derkan fastsætte strukturen således, som hjem-mestyret finder det mest hensigtsmæssigt.

Til §2

I forbindelse med, at hovedskolen foreslåsudvidet til 9 år, foreslås det i stk. 1 i overens-stemmelse- med landsrådets vedtagelse, at derskal være 9 års undervisningspligt i modsæt-ning til i dag, hvor der er 7 års undervisnings-pligt, jfr. den gældende skolelovs § 26, stk. 1.Undervisningspligten bliver herved af tilsva-rende længde som i Danmark.

Da det vil kunne være vanskeligt at tilpas-

se navnlig en oplæring i fangererhvervet medopfyldelse af undervisningspligten, foreslås deti stk. 2, at et barn, når særlige grunde talerderfor, kan fritages for undervisning efter 8års undervisning.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til reglen i dengældende skolelovs § 28, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer stort set tilreglen i den gældende skolelovs § 27.

Til §3I overensstemmelse med bestemmelsen igrundlovens § 76 foreslås det udtrykkeligt

fastsat, at folkeskolen skal modtage et under-visningspligtigt barn til undervisning.

157

Til §4

Man har fundet det rigtigt, at der i stk. 1optages en udtrykkelig bestemmelse om, atundervisning i folkeskolen skal være vederlags-fri, jfr. grundlovens § 76. For at undgå, atøkonomiske hensyn skal medføre, at et barnikke får den mest hensigtsmæssige undervis-ning, eller at man ikke opnår den bedst mu-lige udnyttelse af folkeskolens kapacitet, fore-

slås det endvidere, at ophold på kostskoler iGrønland og Danmark for børn i den under-visningspligtige alder, der er tilrettelagt gen-nem folkeskolen i Grønland, skal være veder-lagsfri.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til reglen i dengældende skolelovs § 12.

Til §5I overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 iforslaget til lov om Grønlands hjemmestyre,foreslås det, at det overlades til Grønlands

hjemmestyre at fastsætte de nærmere reglerom folkeskolen i Grønland.

Til §6

For at lovens ikrafttrædelsestidspunkt og der-med tidspunktet for ophævelsen af den gæl-dende skolelov kan afpasses med tidspunktetfor ikrafttrædelsen af de af hjemmestyret ved-tagne landstingsforordninger om folkeskolen,foreslås det i stk. 1, at tidspunktet for lovensikrafttræden bestemmes af ministeren forGrønland.

I henhold til den gældende lovgivning omskolevæsenet i Grønland er der udstedt en

række administrative forskrifter, hvis reglerformentlig i vidt omfang fortsat vil kunneanvendes under den af hjemmestyret fastsatteskoleordning. Af praktiske grunde foreslås detderfor som en overgangsordning, at de be-kendtgørelser m.v., der er udstedt i henholdtil den gældende skolelovgivning, forbliver ikraft, indtil de ændres eller ophæves ved be-stemmelser udfærdiget i medfør af denne lov.

158

ANNEKS 7Udkast: Forslag til Lov for Grønlandom uddannelsen af lærere til folkeskolen ogom de social-pædagogiske uddannelser

§ 1. Grønlands hjemmestyre fastsætter ved § 3. Undervisningen er vederlagsfri,landstingsforordning regler om indholdet ogstyrelsen af uddannelsen af lærere til folke- § 4. Tidspunktet for lovens ikrafttræden be-skolen og af de social-pædagogiske uddannel- stemmes af ministeren for Grønland, der kanser. sætte loven i kraft gradvis.

Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves lov§ 2. De i § 1 nævnte uddannelser står åbne nr. 145 af 13. maj 1964 om læreruddannelsenfor enhver, der har bopæl i Grønland, og som i Grønland.i øvrigt opfylder eventuelle af hjemmestyretfastsatte adgangsbetingelser.

159



Lovforslaget er første led i overførslen afde erhvervsmæssige uddannelser til hjemme-styret. Det må således forventes, at hjemme-styret først vil overtage uddannelsen af læreretil folkeskolen og de social-pædagogiske ud-

dannelser og dernæst de øvrige erhvervsmæs-sige uddannelser. En samlet overførsel af deerhvervsmæssige uddannelser til hjemmesty-ret foreslås gennemført i forslaget til lov forGrønland om erhvervsmæssige uddannelser,ved hvis ikrafttræden bestemmelserne i nær-værende lovforslag foreslås ophævet.

Til§ i

I overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 iforslaget til lov om Grønlands hjemmestyreforeslås det. at det overlades til Grønlandshjemmestyre at fastsætte reglerne om indhol-det og styrelsen af uddannelsen af lærere tilfolkeskolen og af de social-pædagogiske ud-dannelser.

Uddannelsesstøtte til personer, der deltageri de pågældende uddannelser, ydes som hidtilefter reglerne i lov nr. 93 af 17. marts 1971for Grønland om erhvervsmæssig uddannelse.

Til

Det foreslås, at uddannelserne, således somdet hidtil har været tilfældet, skal stå åbnefor enhver, der har bopæl i Grønland, og somi øvrigt opfylder de adgangsbetingelser, der erfastsat for de enkelte uddannelser. Spørgsmå-let om, hvilke adgangsbetingelser af faglig,aldersmæssig, sprogmæssig eller anden art

der eventuelt skal fastsættes for de pågæl-dende uddannelser, foreslås derimod overladttil hjemmestyrets afgørelse.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, athjemmestyret kan gennemføre adgangsbe-grænsning til de pågældende uddannelser.

Til §3Bestemmelsen svarer til reglen i § 15, stk. 1, ilov nr. 145 af 13. maj 1964 om læreruddan-

nelsen i Grønland og til den praksis, der hid-til har været fulgt af Social-pædagogisk Skole.

160

Til §4

For at lovens ikrafttrædelsestidspunkt kanafpasses med tidspunktet for ikrafttrædelsenaf de af hjemmestyret vedtagne landstingsfor-ordninger om læreruddannelsen og om desocial-pædagogiske uddannelser, foreslås det,at tidspunktet for lovens ikrafttræden bestem-mes af ministeren for Grønland. Da det måforventes, at hjemmestyret af administrativegrunde vil overtage læreruddannelsen i for-bindelse med overtagelsen af folkeskolen ogde social-pædagogiske uddannelser i forbin-

delse med overtagelsen af arbejds- og social-væsenet foreslås det, at ministeren kan sætteloven i kraft gradvis.

Ved ikraftsættelsen af loven for så vidt an-går læreruddannelsen ophæves den gældendelov om læreruddannelsen i Grønland. Ved-tægt om, social-pædagogisk uddannelse iGrønland, udstedt af Erhvervsuddannelses-rådet den 2. september 1974, forudsættes op-hævet ved lovens ikraftsættelse for så vidt an-går de social-pædagogiske uddannelser.

li Grønland i. bind 161

Udkast: Forslag til Lov for Grønlandom erhvervsmæssige uddannelser

ANNEKS 8

§ 1. Grønlands hjemmestyre fastsætter vedlandstingsforordning regler om indholdet ogstyrelsen af erhvervsmæssige uddannelser,hvortil udgifterne afholdes over hjemmesty-rets budget.

§ 2. De erhvervsmæssige uddannelser ståråbne for enhver, der har bopæl i Grønland, ogsom i øvrigt opfylder eventuelle af hjemme-styret fastsatte adgangsbetingelser.

§ 3. Undervisningen er vederlagsfri.

§ 4. Andre uddannelsesmæssige foranstaltnin-ger end de i § 1 nævnte, som helt eller delvisagtes iværksat for offentlige midler, skal an-meldes for hjemmestyret. Anmeldelsen skal

indeholde en kort redegørelse for foranstalt-ningens formål og indhold.

§ 5. Grønlands hjemmestyre fastsætter vedlandstingsforordning regler om ydelse af ud-dannelsesstøtte til personer hjemmehørende iGrønland, som deltager i erhvervsmæssige ud-dannelser i Grønland eller Danmark.

§ 6. Tidspunktet for lovens ikrafttræden be-stemmes af ministeren for Grønland.Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves lovnr. 93 af 17. marts 1971 for Grønland omerhvervsmæssig uddannelse samt lov for Grøn-land om uddannelse af lærere til folkeskolenog om de social-pædagogiske uddannelser.

162


Der henvises til de indledende bemærkningertil forslaget til lov om kirken i Grønland samttil de indledende bemærkninger til forslaget

til lov for Grønland om uddannelse af læreretil folkeskolen og om de social-pædagogiskeuddannelser.

Til§i

I overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 iforslaget til lov om Grønlands hjemmestyreforeslås det, at det overlades til Grønlandshjemmestyre at fastsætte regler om indholdetog styrelsen af de erhvervsmæssige uddannel-ser, hvortil udgifterne afholdes over hjemme-styrets budget. Det er forudsat, at hjemmesty-ret ved lovens ikrafttræden overtager de eksi-sterende erhvervsmæssige uddannelser, hvortiludgifterne hidtil har været afholdt overfinanslovens § 9 konto 5.02. Faglig kursus-virksomhed i Grønland og i Danmark. Lærer-uddannelsen og de social-pædagogiske uddan-nelser forudsættes at være overtaget af hjem-mestyret i henhold til forslaget til lov forGrønland om uddannelse af lærere til folke-skolen og om de social-pædagogiske uddan-

Til § 2

Det foreslås, at de erhvervsmæssige uddannel-ser, således som det hidtil har været tilfældet,skal stå åbne for enhver, der har bopæl iGrønland, og som i øvrigt opfylder de ad-gangsbetingelser, der er fastsat for de enkelteuddannelser. Spørgsmålet om, hvilke adgangs-betingelser af faglig, aldersmæssig, sprogmæs-

Til §3Bestemmelsen svarer til reglen i § 5, stk. 1, iden gældende lov om erhvervsmæssig uddan-nelse.

I 1 *

nelser. Hjemmestyret bestemmer herefter,hvilke erhvervsmæssige uddannelser der skalgennemføres i Grønland, og om der på deenkelte områder skal anvendes danske uddan-nelsesmodeller, eller om der skal anvendessærlige grønlandske uddannelsesmodeller, derkan være anderledes udformet og ligge påandre niveauer end de danske.

Overdragelse af andre eksisterende er-hvervsmæssige uddannelser til hjemmestyret,f.eks. sundhedsmedhjælperskolen, må ske ef-ter forhandling mellem ministeren for Grøn-land og hjemmestyret. Indtil en sådan over-dragelse sker, er der ifølge § 4 pligt til atanmelde sådanne uddannelser for hjemme-styret.

sig eller anden art der eventuelt skal fastsæt-tes for de enkelte uddannelser, foreslås der-imod overladt til hjemmestyrets afgørelse.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, athjemmestyret kan gennemføre adgangsbe-grænsning til de enkelte uddannelser.

163

Til §4

Det foreslås, at kurser og lignende, der arran-geres af institutioner og organisationer fordisses eget personale for offentlige midler,skal anmeldes for hjemmestyret, således athjemmestyret kan få et samlet overblik overdet offentliges uddannelsesvirksomhed i Grøn-

land og derved få mulighed for at koordinereuddannelsesforanstaltninger. Bestemmelsen eri overensstemmelse med princippet i § 3, stk.4, i den gældende lov om erhvervsmæssig ud-dannelse.

Til §5Det må anses for naturligt, at reglerne omydelse af uddannelsesstøtte til personer hjem-mehørende i Grønland, som deltager i er-

hvervsmæssige uddannelser, fastsættes afhjemmestyret og ikke af rigsmyndighederne.

Til §6

For at lovens ikrafttrædelsestidspunkt og der-med tidspunktet for ophævelsen af den gæl-dende lov om erhvervsmæssig uddannelse kanafpasses med tidspunktet for ikrafttrædelsenaf de af hjemmestyret vedtagne landstings-

forordninger om erhvervsmæssig uddannelseog om uddannelsesstøtte, foreslås det, at tids-punktet for lovens ikrafttræden bestemmesaf ministeren for Grønland.

164

Udkast : Forslag til Lov om radio-og fjernsynsvirksomhed i Grønland

ANNEKS 9

Kapitel 1. Almindelige bestemmelser

§ 1. Grønlands hjemmestyre har i Grønlandeneret til ved hjælp af radioanlæg at udsen-de lyd- og billedprogrammer, der er bestemttil modtagelse af almenheden.Stk. 2. Hjemmestyret har ligeledes eneret tili Grønland at lade lyd- og billedprogrammerfordele til lokaler, der anvendes til privat be-beboelse, ved hjælp af kabelanlæg. Dette erdog ikke til hinder for, at der ved hjælp af fæl-lesantenneanlæg kan foretages direkte og sam-tidig viderebringelse af udsendelser fra radio-foni- og fjernsynssendere uden for Grønland.Stk. 3. Hjemmestyrets virksomhed efter stk. 1og 2 udøves gennem Grønlands Radio. Virk-somheden skal udøves under hensyntagen til,at der tilsikres almenheden i Grønland denstørst mulige alsidighed og saglighed i pro-gramudbuddet med afgørende vægt på infor-mations- og ytringsfriheden, og at man sikrer,at programmerne kommer til at omfatte ny-hedsformidling, oplysning, underholdning ogkunst. Aktuelle samfundsoplysende udsendel-ser bør indrømmes en særligt fremtrædendeplacering.

§ 2. Efter samråd med vedkommende kom-munalbestyrelser kan Grønlands hjemmestyregive koncessioner til, at lokale private elleroffentlige radio- og fjernsynsanlæg kan for-midle udsendelser til almenheden ved hjælpaf kabelnet eller trådløst. Hjemmestyret fast-sætter de nærmere betingelser for koncessions-havernes virksomhed.

§ 3. Grønlands tekniske Organisation vareta-ger den tekniske drift og vedligeholdelse af de

radiofoni- og fjernsynsstationer, som er nød-vendige for transmissioner af Grønlands Ra-dios egne udsendelser. De hermed forbundneudgifter afholdes af Grønlands Radio.

Kapitel 2. Grønlands Radio

§ 4. Grønlands Radio er en selvstændig offent-lig institution, der ledes af en radiostyrelse.Radiostyrelsen fastsætter de almindelige ret-ningslinier for institutionens virksomhed un-der overholdelse af de rammer for dennevirksomhed, som Grønlands hjemmestyre be-stemmer.

§ 5. Grønlands Radio har til opgave at pro-ducere, udsende og fordele radio- og fjern-synsprogrammer som nævnt i § 1. Derudoverkan Grønlands Radio tillige udøve anden pro-gramvirksomhed.

§ 6. Nærmere bestemmelser om radiostyrel-sens sammensætning og Grønlands Radios sty-relse i øvrigt fastsættes af Grønlands hjemme-styre.

Kapitel 3. Afgifter m.v.

§ 7. Grønlands hjemmestyre kan fastsætteregler om afgifter for benyttelse af radiofoni-og fjernsyrismodtagere i Grønland og om op-lysningspligt for indehavere og forhandlere afsådanne modtagere.Stk. 2. For overtrædelse af regler, som hjem-mestyret har fastsat med hjemmel i stk. 1,kan idømmes bøde. Bødeansvar kan i givetfald pålægges et aktieselskab eller anpartssel-skab m.v. som sådant.

165

Kapitel 4. Ikrafttrædelse m.v.


166

Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves § 25i lov nr. 421 af 15. juni 1973 om radio- ogfjernsynsvirksomhed.



Til§ i

Medens staten hidtil har haft eneret til at ud-sende trådløse radio- og fjernsynsprogrammeri Grønland, jfr. § 25, stk. 1, i lov nr. 421 af15. juni 1973 om radio- og fjernsynsvirksom-hed, foreslås det i stk. 1, at eneretten frem-over skal tilkomme hjemmestyret.

Bestemmelsen i stk. 2 om hjemmestyretseneret til udsendelsesvirksomhed ved hjælp afkabelanlæg skal træde i stedet for den fore-slåede regel i § 36, stk. 2, i forslaget til lov omradio- og fjernsynsvirksomhed, der er fremsatfor folketinget den 8. december 1977. Da detikke er hensigten med bestemmelsen at ude-lukke aflytning af udsendelser fra radiospred-

ningsstationer uden for Grønland, foreslåshjemmestyrets eneret dog begrænset i over-ensstemmelse hermed, jfr. herved også prin-cippet i § 3 i forslaget til lov om radio- ogfjernsynsvirksomhed.

Bestemmelsen i stk. 3 om principperne forudsendelsesvirksomheden er en udbygning afden hidtidige regel herom i § 1, stk. 1, i for-retningsordenen af 12. august 1971 for Grøn-lands Radios styrelse i overensstemmelse medprincipperne for Danmarks Radios udsendel-sesvirksomhed, jfr. § 7 i lov om radio- ogfjernsynsvirksomhed.

Til §2

Grønlands Radios virksomhed i henhold til§ 1, stk. 2, forudsættes indtil videre udøvetgennem et samarbejde med de eksisterendeprivate fjernsynskabelnet i Grønland derved,at de eksisterende private fjernsynsf o reningerfår koncession til fortsat at drive de lokalekabelfjernsynsnet. Fjernsynsformidlingen viade lokale kabelfjernsynsnet må dog foregå påradiostyrelsens programansvar og med for-

pligtelse for foreningerne til uden ændringerat bringe de af Grønlands Radio redigeredeprogrammer. De nærmere betingelser for drif-ten af de lokale radio- og fjemsynsanlæg fast-sættes i koncessionerne. Herved kan bl.a. sik-res, at gældende ophavsretlige bestemmelserog gældende bestemmelser om radiokommu-nikation i Grønland overholdes.

Til

Bestemmelsen svarer til reglen i § 1, stk. 2, iforretningsordenen for Grønlands Radios sty-relse, idet der dog i forbindelse med radioensovergang til hjemmestyret foreslås indføjet en

bestemmelse om, at udgifterne til drift ogvedligeholdelse af Grønlands Radios sende-anlæg skal afholdes af Grønlands Radio.

167

Til §4

Det foreslås, at Grønlands Radio - ligesomdet er tilfældet med Danmarks Radio, jfr. lovom radio- og fjernsynsvirksomhed § 6 og § 9,stk. 2, - skal være en selvstændig offentlig

Til §5Det foreslås, at Grønlands Radio - udover atproducere, udsende og fordele radio- og fjern-synsprogrammer i overensstemmelse med be-stemmelsen i § 1 - kan udøve anden program-virksomhed. Herved tænkes bl.a. på under-visningsprogrammer, programmer til Dan-

Til §6

I overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 iforslaget til lov om Grønlands hjemmestyreforeslås det. at det overlades til Grønlands

Til § 7

Bestemmelsen i stk. 1 findes tilsvarende i lovom radio- og fjernsynsvirksomhed § 25, stk.2, idet det dog foreslås, at også indehavere afradio- og fjernsynsmodtagere skal kunne på-lægges oplysningspligt, jfr. princippet i § 21 ilov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Til §8

For at lovens ikrafttrædelsestidspunkt og der-med tidspunktet for ophævelsen af bestem-melsen i § 25 i lov om radio- og fjernsyns-virksomhed kan afpasses med tidspunktet forikrafttrædelsen af den af hjemmestyret ved-

institution. Bestemmelsen om radiostyrelsenfindes stort set tilsvarende i forretningsorde-nens § 1, stk. 1.

mark og til udlandet, på fremstilling af pro-grammer til distribution på anden måde endgennem udsendelser og på forskellig publika-tionsvirksomhed, som har tilknytning til ra-dioens udsendelser.

hjemmestyre at fastsætte de nærmere reglerom radiostyrelsens sammensætning og ra-dioens styrelse i øvrigt.

For at sikre, at eventuelle bestemmelser omafgift og oplysningspligt kan gennemføres ipraksis, foreslås det i stk. 2, at overtrædelse afsådanne bestemmelser kan medføre bødean-svar.

tagne landstingsforordning om radio- ogfjernsynsvirksomhed foreslås det, at tidspunk-tet for lovens ikrafttræden bestemmes af mini-steren for Grønland.

168

Udkast : Forslag til Lov for GrønlandANNEKS 10

om fritidsvirksomhed

§ 1. Grønlands hjemmestyre fastsætter vedlandstingsforordning regler om:1) fritidsundervisning for voksne,2) ungdomsundervisning,3) foranstaltninger til beskæftigelse af børn

og unge i deres fritid, herunder om klub-virksomheder.

§ 2. Grønlands hjemmestyre kan ved lands-tingsforordning fastsætte regler om andre fri-

169

tidsforanstaltninger end de, der er nævnt i§1-

§ 3. Tidspunktet for lovens ikrafttræden be-stemmes af ministeren for Grønland.Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves lovnr. 143 af 26. april 1972 om fritidsundervis-ning m.v. i Grønland.


Der henvises til de indledende bemærkningeri forslaget til lov om kirken i Grønland.

Til §§ i og 2

I overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 iforslaget til lov om Grønlands hjemmestyreforeslås det, at det overlades til Grønlandshjemmestyre at fastsætte de nærmere reglerom fritidsvirksomhed i Grønland.

Bestemmelsen i § 1 vedrører de foranstalt-ninger, der er omfattet af lov nr. 143 af 26.april 1972 om fritidsundervisning m.v. i Grøn-land. Det foreslås, at disse foranstaltninger

Til §3For at lovens ikrafttrædelsestidspunkt og der-med tidspunktet for ophævelsen af den gæl-dende lov om fritidsundervisning m.v. kanafpasses med tidspunktet for ikrafttrædelsen

fortsat opretholdes, men foranstaltningernesindhold og styrelsen af foranstaltningerne skalbestemmes af hjemmestyret.

Da der vil kunne være behov for iværksæt-telse af andre fritidsforanstaltninger end de,der i henhold til § 1 skal gennemføres, fore-slås der i § 2 åbnet mulighed for, at hjemme-styret, hvis det ønsker det, også kan fastsætteregler om andre fritidsforanstaltninger.

af den af hjemmestyret vedtagne landstings-forordning om fritidsvirksomhed, foreslås det,at tidspunktet for lovens ikrafttræden bestem-mes af ministeren for Grønland.

170

Udkast : Forslag til Lov ombiblioteksvæsenet i Grønland

ANNEKS 11

§ 1. Det grønlandske biblioteksvæsen skalfremme oplysning, uddannelse og kulturel ak-tivitet ved at stille bøger og andet egnet mate-riale til rådighed.

§ 2. I hver kommune skal findes et folke-bibliotek med afdelinger for såvel børn somvoksne.Stk. 2. Folkebibliotekerne skal stå til rådighedfor enhver, der har bopæl i Grønland.

§ 3. Ved udvælgelse af det materiale, folke-

bibliotekerne skal stille til rådighed, skal derlægges vægt på kvalitet og alsidighed.

§ 4. Grønlands hjemmestyre fastsætter vedlandstingsforordning nærmere regler om bibli-oteksvæsenet i Grønland, herunder om biblio-tekernes styrelse.


171



Til§i

Bestemmelsen, der er i overensstemmelse medde retningslinier, der hidtil har været fulgt afbiblioteksvæsenet i Grønland, jfr. landsbiblio-tekarens cirkulære af 1. august 1975, svarertil reglen i § 1 i lov om folkebiblioteker m.v.,jfr. lovbekendtgørelse nr. 600 af 9. december1975. Der stilles dog ikke som i den danske

bibliotekslov krav om, at bibliotekernes mate-riale skal stilles vederlagsfrit til rådighed, idetman har anset det for rigtigst, at det overla-des til hjemmestyret at afgøre, hvorvidt detsom hidtil skal være vederlagsfrit at benyttebibliotekerne, eller om der eventuelt skal be-tales et vederlag herfor.

Til §2

I overensstemmelse med biblioteksvæsenetshidtidige struktur foreslås det i stk. 1, at derskal findes et folkebibliotek i hver kommune

med afdelinger for børn og voksne.Bestemmelsen i stk. 2 findes tilsvarende i

den danske bibliotekslovs § 2, stk. 2.

Til § g

Bestemmelsen er en følge af reglen i forslagetsSi-

TÜ §4

I overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 iforslaget til lov om Grønlands hjemmestyreforeslås det. at det overlades til Grønlands

hjemmestyre at fastsætte de nærmere reglerom biblioteksvæsenet i Grønland.

Til §5

For at lovens ikrafttrædelsestidspunkt kan af-passes med tidspunktet for ikrafttrædelsen afden af hjemmestyret vedtagne landstingsfor-

172

ordning om biblioteksvæsenet, foreslås det, attidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmesaf ministeren for Grønland.

Udkast : Forslag til Lov omDen kgl. grønlandske Handel

ANNEKS 12

Gældende lov

§ 1. Den kgl. grønlandske Handel har til op-gave at sikre Grønlands forsyning med for-brugsvarer og erhvervsredskaber og - even-tuelt i forbindelse med private erhvervsdri-vende — at aftage, forarbejde og eksporteregrønlandske produkter.

Ændringsforslag

§ 2. Direktøren for Den kgl. grønlandske Han-del ansættes af statsministeren efter forhand-ling med det i § 3 omhandlede styrelsesråd.

§ 3. Til at medvirke ved tilrettelæggelsen afDen kgl. grønlandske Handels forhold samttil i det hele at bistå direktøren nedsætterstatsministeren et styrelsesråd på mindst 10medlemmer og udnævner blandt medlem-merne rådets formand og næstformand. 1medlem beskikkes efter indstilling fra grosse-rersocietetet, 1 medlem efter indstilling fraprovinshandelskammeret, 1 medlem efter ind-stilling fra industrirådet, 1 medlem efter ind-stilling fra arbejderbevægelsens erhvervsråd,1 medlem efter indstilling fra håndværketsfællesrepræsentation og 1 medlem efter ind-stilling fra fællesforeningen for Danmarksbrugsforeninger. Endvidere skal rigsdagensgrønlandsudvalg og finansministeriet være re-

§ 1. Den kgl. grønlandske Handel har til op-gave at sikre Grønlands forsyning med for-brugsvarer og erhvervsredskaber og — even-tuelt i forbindelse med private erhvervsdri-vende - at aftage, forarbejde og eksporteregrønlandske produkter, i det omfang disseopgaver ikke varetages af det grønlandskehjemmestyre.Stk. 2. Overførsel af Den kgl. grønlandskeHandels produktions- og salgsvirksomhed tilhjemmestyret skal påbegyndes ved nærværen-de tovs ikrafttræden. Hjemmestyret skal op-tage forhandling med ministeren for Grønlandom gennemførelse af foranstaltninger medhenblik herpå.

§ 2. Direktøren for Den kgl. grønlandske Han-del ansættes af ministeren for Grønland efterforhandling med det i § 3 omhandlede styrel-sesråd.

§ 3. Til at medvirke ved tilrettelæggelsen afDen kgl. grønlandske Handels forhold samttil i det hele at bistå direktøren nedsætter mi-nisteren for Grønland et styrelsesråd på mindst10 medlemmer, hvoraf halvdelen udpeges ef-ter indstilling fra hjemmestyret. Styrelsesrå-dets formand og næstformand udpeges afministeren for Grønland blandt rådets med-lemmer.Stk. 2. Ministeren for Grønland kan udpegetilforordnede til styrelsesrådet.

173

præsenteret i styrelsesrådet, i hvilket ogsåchefen for statsministeriets departement forgrønlandske anliggender og en af landsrådetudpeget repræsentant for den grønlandskebefolkning skal have sæde.

§ 4. Statsministeriet fastsætter de nærmereretningslinier for Den kgl. grønlandske Han-dels virksomhed, herunder for de henholdsvisdirektøren og styrelsesrådet tilkommende be-føjelser, og kan ligeledes give de nærmere reg-ler for antagelse af det til virksomhedens driftnødvendige personale såvel i København somi Grønland.

§ 5. De for Den kgl. grønlandske Handelsvirksomhed nødvendige beløb bevilges påfinanslovene.

§ 6. Tidspunktet for nærværende lovs ikraft-træden fastsættes ved kgl. anordning.Stk. 2. Ved samme kgl. anordning fastsættes,hvilke hidtil gældende bestemmelser vedrø-rende Grønland der skal bortfalde fra ikraft-trædelsen af denne lov.

§ 4. Styrelsesrådet nedsætter et forretningsud-valg, der skal følge udviklingen inden for pro-duktions- og salgsvirksomheden og være råd-givende for Den kgl. grønlandske Handel ispørgsmål, der vedrører denne virksomhed.Stk. 2. Forretningsudvalget består af 4 med-lemmer, hvoraf 1 skal være medlem af lands-styret. Medlemmerne udpeges efter indstillingfra hjemmestyret. Landsstyremedlemmet erformand for forretningsudvalget.Stk. 3. Styrelsesrådet kan nedsætte tilsvaren-de forretningsudvalg for Den kgl. grønland-ske Handels øvrige virksomhedsområder.

§ 5. Ministeren for Grønland fastsætter denærmere retningslinier for Den kgl. grønland-ske Handels virksomhed, herunder for de hen-holdsvis direktøren og styrelsesrådet tilkom-mende beføjelser, og kan ligeledes give denærmere regler for antagelse af det til virk-somhedens drift nødvendige personale såvel iKøbenhavn som i Grønland.

§ 6. De for Den kgl. grønlandske Handelsvirksomhed nødvendige beløb bevilges på fi-nanslovene.


174


Størstedelen af det produktionsapparat, derer knyttet til de traditionelle grønlandske er-hverv fiskeri, fangst og fåreavl, ejes i dag afstaten og drives af Den kgl. grønlandske Han-del. Da et grønlandsk hjemmestyre uden an-svar eller medansvar for disse erhverv på læn-gere sigt ikke vil have et tilstrækkeligt reelt

Til§ i

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til reglen i dengældende lovs § 1, idet det dog fastslås, atopgaverne kun påhviler Den kgl. grønlandskeHandel, i det omfang de ikke er overgået tilhjemmestyret.

I stk. 2 foreslås det, at overførelse til hjem-mestyret af Den kgl. grønlandske Handelsproduktions- og salgsvirksomhed, der er densektor i Grønland, der beskæftiger størstepar-ten af den grønlandske arbejdskraft, skal på-begyndes ved lovens ikrafttræden, bestem-melsen medfører en pligt for hjemmestyret tilat optage forhandling med ministeren forGrønland om gennemførelse af foranstaltnin-ger med henblik herpå. De væsentligstespørgsmål, der i denne forbindelse skal tages

Til §2

Bestemmelsen svarer til reglen i den gældendelovs S 2.

indhold, foreslås der i lovforslaget skabtgrundlag for en gradvis forøgelse af hjemme-styrets politiske og økonomiske ansvar for deerhvervsopgaver, der i dag varetages af Denkgl. grønlandske Handel, herunder først ogfremmest produktions- og salgsvirksomheden.

stilling til, vil være produktionslederens flyt-ning til Grønland, den fremtidige tilrettelæg-gelse af salgsvirksomheden samt fastlæggelseaf en tilskudsordning til hjemmestyret til va-retagelse af produktions- og salgsvirksomhe-den. Det forudsættes, at overførslen af detfulde ansvar for produktions- og salgsvirksom-heden er tilendebragt i løbet af en kortere år-række.

En overførsel af den resterende del af Denkgl. grønlandske Handels virksomhedsområ-der til hjemmestyret forudsætter, at der isamarbejde mellem rigsmyndighedeme oghjemmestyret udarbejdes en samlet plan fordisse virksomhedsområders overførsel.

Til §3Det må såvel som følge af selve hjemmestyre-ordningen som til forberedelse af hjemmesty-rets overtagelse af Den kgl. grønlandske Han-dels funktioner anses for naturligt, at hjem-mestyret sikres en udvidet indflydelse i beslut-

ningsprocessen vedrørende de funktioner, derudøves af Den kgl. grønlandske Handel. Detforeslås derfor i stk. 1, at styrelsesrådets sam-mensætning ændres således, at halvdelen afstyrelsesrådets medlemmer udpeges efter ind-

175

stilling fra hjemmestyret. Det må påregnes,at der fortrinsvis som hidtil udpeges personermed indsigt i erhvervsforhold.

I overensstemmelse med den hidtil fulgte

Til §4

Som foreslået i § 1, stk. 2, skal en overførselaf produktions- og salgsvirksomheden tilhjemmestyret påbegyndes ved lovens ikraft-træden. Overførslen må som følge af de ad-ministrative og økonomiske problemer, derer forbundet hermed, ske gradvis. For atsikre, at hjemmestyret i overgangsperiodenfår mulighed for dels at forberede sig til enovertagelse af ansvaret, dels at præge virk-somhedens udvikling i overensstemmelse medde retningslinier, hjemmestyret ønsker dennedrevet efter efter overtagelsen, foreslås det istk. 1, at styrelsesrådet skal nedsætte et for-retningsudvalg, der skal følge udviklingeninden for produktions- og salgsvirksomhedenog være rådgivende for Den kgl. grønlandskeHandel i spørgsmål, der vedrører denne virk-

Til §5Bestemmelsen svarer til reglen i den gældendelovs § 4.

Til §6

Bestemmelsen svarer til reglen i den gældendelovs § 5.

Til § 7

Det foreslås, at tidspunktet for ændringslo-vens ikrafttræden bestemmes af ministerenfor Grønland. Loven forudsættes sat i kraft

praksis foreslås det i stk. 2, at ministeren forGrønland kan udpege tilforordnede til sty-relsesrådet.

somhed. Det forudsættes herved, at Den kgl.grønlandske Handel indhenter udtalelse fraforretningsudvalget i spørgsmål af væsentligpolitisk eller økonomisk betydning.

Forretningsudvalget skal ifølge den fore-slåede bestemmelse i stk. 2 bestå af 4 med-lemmer, der udpeges af hjemmestyret. Et afmedlemmerne skal være medlem af landssty-ret. Landsstyremedlemmet skal være formandfor forretningsudvalget.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 givermulighed for, at styrelsesrådet kan nedsættetilsvarende forretningsudvalg for Den kgl.grønlandske Handels øvrige virksomhedsom-råder, såfremt dette måtte anses for hensigts-mæssigt i forbindelse med disse områders se-nere overførsel til hjemmestyret.

samtidig med lov om Grønlands hjemme-styre, hvis ikrafttrædelsestidspunkt fastsættesved lov.

176

Hjemmestyre i Grønland Bind i Hjemmestyreordningen ... · Resumé af bind 1 95 Mindretalsudtalelse...

Documents

Transcript of Hjemmestyre i Grønland Bind i Hjemmestyreordningen ... · Resumé af bind 1 95 Mindretalsudtalelse...