Hjemløs 5 2010

Hjemløs nr. 5 2010 1

December • 5/2010Hjemløs

FattigdomFlere fattige danskere 3

Fattigdomsgrænse - for og imod 12

Brasilien på vrangen 14

2 Hjemløs nr. 5 2010

Et fattigt fattigdomsår2010 er EU’s fattigdomsår. Når jeg ser tilbage på året, er det mest slående debatten om en fattig-domsgrænse eller ej. Grænsen blev – i hvert fald fra politisk hold – aldrig til konkret handling.

Det har desværre betydet, at der ikke har været samme fokus på, hvad der skaber fattigdom, konsekvenserne af den, og hvordan den i højere grad kan forebygges. Det forgangne år har ikke for alvor taget fat om nældens rod, og der er ikke blev sat reelle politiske indsatser i værk.

Fattigdomsåret havde også været en god anledning til at debattere internationale fattigdoms-problemer. Fattigdom er ikke bundet af statsgrænser. Her i sommer oplevede vi i Danmark, hvordan alle midler blev sat ind for at udvise romaer, så vi ikke længere stod med problemet. Men udenlandske og papirløse hjemløse er fortsat et stort problem, der ikke bliver håndteret konstruk-tivt hverken i Danmark eller på tværs af landene.

For de mange mennesker, vi i Missionen blandt Hjemløse møder i vores arbejde, hersker der ikke tvivl om, at fattigdom er et problem, både økonomisk og socialt. Mange organisationer, der yder hjælp til de mest socialt udsatte mennesker, oplever ligesom vi, at der er stort behov for vores hjælp. Vi har et velfærdssamfund, der – med fare for at lyde populistisk – producerer mennesker til de sociale hjælpeorganisationer eller elendighedsindustrien. Når den økono-miske krise kradser, så giver det øget efter-spørgsel efter vores tilbud. Udviklingen er gået den forkerte vej. Og det er ganske enkelt ikke rimeligt, at et velfærdssamfund fravæl-ger at tage hånd om det.

Jeg satte mig i stolen som sekretariatsleder pr. 1. august i år. Det har slået mig, hvor mange af de mennesker vi hjælper, der ikke ’kun’ er hjemløse og har misbrugsproblemer, men også psykiske diagnoser og gældsproblemer, itu-slåede familier m.m. Hvor mange der ikke blot er udsatte, men rent bogstaveligt uden for samfun-det. Her behøver vi ikke diskutere forskellige fattigdomsindikatorer; fattigdommen står frem med al tydelighed.

Fattigdomsåret går på hæld, og resultaterne har samlet set ikke været bemærkelsesværdige. Vi kan afvente regeringens handlingsplan for, hvordan fattigdom skal reduceres inden 2020.

I 2011 venter EU’s Frivillighedsår og jeg kan kun håbe, at resultaterne næste år ved denne tid har været ganske anderledes positive, end det gør sig gældende for fattigdomsåret. Den frivillige indsats skal sættes i fokus næste år, hvilket jeg glæder mig til. Og med denne glæde også ønsket om en glædelig jul og et godt nytår.

Hjemløs20. årg. nr. 5, 2010

Missionen blandt Hjemløse

SekretariatetGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Redaktion:Mia Sørup (ansvar)Gitte Frydensbjerg Karen Pedersen

Forsidefoto:Scanpix

Layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S trykt CO2-neutralt

Oplag: 3.800ISSN: 1903-2803

Hjemløs udkommer 4 gange om året.

Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet.For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Mia Sørup

sekretariatsleder

Missionen blandt

Hjemløse

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.

For de mange mennesker, vi i Missionen blandt Hjemløse møder i vores arbejde, her-sker der ikke tvivl om, at fat-tigdom er et problem, både økonomisk og socialt.


Af Maren Urban Swart, Gitte Frydensbjerg og Karen Pedersen

Foto Peter Olesen Hove / Polfoto

And og risalamande – og juletræ med gaver under. Det tager de fleste af os som en selvfølge juleaften. Men flere og flere danskere har ikke råd til en jul med bare lidt ud over det sædvanlige. Igen i år melder de sociale organisationer, der uddeler julehjælp, om en eksplosiv stigning i ansøgnin-gerne. Og flere må gå forgæves. Sådan har billedet set ud de seneste år.

De humanitære organisationer ser de rekordmange ansø-gere som en direkte konsekvens af den støt stigende fat-tigdom. Loftet over kontanthjælpen og lave sociale ydelser som starthjælp og introduktionsydelse gør folk fattige, lyder meldingerne.

Fattigdommen er politisk bestemt300.000 danskere, heraf 65.000 børn, lever i fattigdom. Det fremgår af de nyeste tal fra Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd (AE). Også rådet konkluderer, at årsagen til den stigende fattigdom er politisk.

Fattigdommen har Bidt sig FastFlere og flere danskere lever i fattigdom. Forskere og humanitære organisationer mener, at fattigdommen er politisk bestemt. Lave sociale ydelser får fattigdomskurven til at stige.

Ansøgningerne om julehjælp strømmer ind til de humanitære organisationer. Frelsens Hær er den største private uddeler af julehjælp. Sidste år delte de 7.000 julepakker ud til trængende danskere. Hjælpen gives især til enlige forsørgere på kontanthjælp, starthjælp og førtidspension.


- Det er meget kedelig udvikling, vi nu er i stand til at dokumentere. Ikke nok med at fattigdommen er steget med over 40 procent siden 2001. For første gang har vi det samtidig sort på hvidt, at en del af stigningen i fat-tigdommen er skabt af regeringens egen politik. Uden kontanthjælpsloftet og de lave sociale ydelser ville mange

tusinder i dag ikke leve et liv i fattigdom, sagde direktør i AE Lars Andersen, da rapporten blev offentliggjort i august.

Ikke råd til frugt og ferieHvis man er på nedsat kontanthjælp eller starthjælp er der ikke meget et rutte med. Halvdelen af dem, der lever af de laveste sociale ydelser, har undladt at spise frisk frugt hver dag, at købe nyt overtøj eller holde ferie. Næsten lige så mange har ikke råd til at dyrke fritids- interesser, give gaver til fødselsdage eller have en forsik-ring. Det viser en undersøgelse, som Center for Alterna-

tiv Samfundsanalyse, CASA, lavede sidste år. Den fortæller også, at folk på de laveste ydelser har stor gæld til private pengeudlånere, familie og venner og kontokort.

Det billede kan forstander Nikolaj Olsen fra herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej nikke genkendende til.

- De fleste af beboerne på Kollegiet er på kontanthjælp og har et meget lavt rådigheds- beløb. De har ingenting at gøre godt med. Det ser vi helt konkret, når de skal flytte ud i egen bolig.

- Beboernes økonomiske si-tuation er ofte præget af kaos. De penge, de har, bruger de på deres misbrug, og der er derfor ikke råd til at købe ordentlig mad eller andre vigtige fornødenheder. Samtidig er de lette ofre for hurtige og dyre lån, og de har ofte en stor gæld

til boligselskaber og DSB, hvor de får mange bøder. Den fattigdom, jeg oplever blandt vores beboere, handler i høj grad om dårlig prioritering og kan knyttes til et misbrug.

- Vi oplever et stort behov for gældsrådgivning. Nogle beboere møder op med Nettoposer fyldt med uåbnede breve fra kreditorer og banken. De har fuldstændigt mistet overblikket over deres gæld, siger Nikolaj Olsen.

Man skal yde for at nydeRegeringens bud på at få folk ud af fattigdom er arbejde. Men mange kan ikke bare få et job, fordi de slås med svære problemer.

Nikolaj Olsen oplever, at det sociale system er blevet langt mere rigidt over for de sværest stillede:

- De mest udsatte kan ikke efterleve de meget strikse krav om aktivering. Ofte evner de ikke at følge et aktive-ringsforløb, og de har ikke har ressourcer til at sige fra. Jeg ser en udvikling, hvor en gruppe af socialt dårligt stillede har svært ved at passe deres aktivering, og derfor risikerer at miste deres kontanthjælp. Det betyder, at de ikke kan betale husleje og derfor i sidste instans er i fare for at ende på gaden (igen), siger han.

Pernille Hohnen har forsket i beskæftigelsespolitik-kens betydning for socialt udsatte, i SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun forklarer, at gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere lider under manglende overensstemmelse mellem krav og kvalifikationer:

- Den ene side af systemet (socialsystemet, red.) kan de-finere en person som ikke-arbejdsmarkedsparat, mens den ydelsesmæssige del af systemet (jobcentret, som udbetaler kontanthjælpen, red.) vurderer, at han skal kunne honorere de samme krav som andre. Det er selvfølgelig et problem, siger Pernille Hohnen, som i dag er ansat i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. →

Det er, som om sociale ydelser er båret af tanken om, at hvis blot satsen bliver så lav, at det kan betale sig at komme i arbejde, så kommer folk også i arbejde – vel gør de ej.

Jann Sjursen, formand, Rådet for Socialt Udsatte

Her går grænsen i EU og OECD

• I EU er man fattig, hvis man lever for mindre end 60 pct. landets medianindkomst. Altså 60 pct. af, hvad den person, der ligger lige midt i indkomst-fordelingen, tjener.

• Ifølge OECD, den internationale, økonomiske samarbejdsorganisation, går grænsen ved 50 pct. af medianindkomsten. OECD’s fattigdomsgrænse giver færre fattige, men rummer til gengæld de absolut fattigste.

• For en familie på en person svarer OECD’s fattig-domsgrænse til en årsindkomst på godt 100.000 kr. efter skat, målt i 2010-lønniveau. Bruger man EU’s grænse, er beløbet på godt 120.000. Grænsen er afhængig af størrelsen på familien, fordi man tager højde for ‘stordriftsfordele’.


Hun peger også på, at den såkaldte 450-timers-regel holder folk fast i fattigdom. Ifølge reglen kan ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, få frataget den ene kontanthjælp, hvis ikke begge har haft 450 timers arbejde inden for de seneste to år.

Spild af penge og knuste menneskerOgså Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte langer ud efter beskæftigelsespolitikken, som han mener er blottet for sociale hensyn.

- Der er mennesker, der bliver decideret kvast i aktive-ringsmaskineriet, og som får et ekstra dyk i stedet for at blive løftet op. Det er, som om sociale ydelser er båret af tanken om, at hvis blot satsen bliver så lav, at det kan be-tale sig at komme i arbejde, så kommer folk også i arbejde – vel gør de ej.

- Vi har Rigsrevisionens ord for, at aktiveringsindsatsen i forhold til de ikke-arbejdsmarkedsparate ikke virker. Ud over at der er spildt 9 mia. kroner på aktiveringsindsatsen, har tvangen nedbrudt selvrespekten hos denne gruppe menne-sker, i stedet for at bygge dem op til at kunne forsørge sig selv, siger Jann Sjursen. →

FlErE FattigE køBEnhavnErEHver sjette københavner fattig. Især kontanthjælpsmodtagere, indvandrere og børnefamilier må vende hver krone.

Af Maren Urban Swart • Illustration: Daniel Greniman

Over 70.000 københavnere har ikke råd til at købe nye vinterstøvler eller lade deres børn gå til fodbold. Det viser Den Københavnske Fattigdomsundersøgelse II, som kom i november. Antallet af fattige københavnere er steget med 4800 på tre år.

- Der er borgere, der ikke inviterer gæster hjem, fordi de skammer sig over deres slidte møbler, der er borgere, der aldrig har holdt en børnefødselsdag for deres barn, og vi ved, at der er borgere, der dropper fodboldtræningen, fordi kontingentet er for højt. Når vi ved, at fattigdom er en direkte årsag til social udstødelse, som fører til kriminalitet, misbrug og ghettodannelse, skal vi bekæmpe den stigende fattigdom, som undersøgelsen dokumenterer er udbredt i København, siger socialborgmester Mikkel Warming (EL).

Flest fattige på NørrebroHovedstadens undersøgelse definerer en fattigdomsgrænse på 10.000 kr. efter skat for en person over 25 år, der bor alene. Her adskiller den sig fra andre undersøgelser.

Især kontanthjælpsmodtagere, indvandrere og efter-kommere samt børnefamilier er hårdt ramt af fattigdom-men. Og koncentrationen af fattige er, på grund af andelen af sociale boligbyggerier, størst på Nørrebro.

Socialforvaltningen i Københavns Kommune står bag fattigdomsundersøgelsen ll. Den omfatter ligesom den første undersøgelse fra 2008 skattepligtige københavnere over 18 år. Folk under uddannelse tæller ikke med.

Undersøgelsen bygger på tal fra 2008, altså før den økonomiske krise gjorde, at mange ikke havde et job at stå op til. Man kan derfor frygte, at billedet ville se dårligere ud, hvis tallene var fra i år.

Lave ydelser

De laveste ydelser er starthjælp og introduktionsydelse til udlændinge og nedsat kontanthjælp. Kontanthjæl-pen sættes ned efter seks måneder. Det skal motivere folk til at få et arbejde.

• Fra 2004-2007 fik 70.000 danskere disse laveste ydelser i kortere eller længere tid.

• 40.000 af dem har ikke-dansk baggrund, 30.000 er etniske danskere.

• 67 pct. af dem, som får starthjælp/introduktions-ydelse, og 55 pct. af dem på nedsat kontanthjælp har svært ved, at få pengene til at slå til.

• De, som får de laveste ydelser, har ca. 2.000 kr. mindre om måneden at leve for (disponibel indkomst) end dem på almindelig kontanthjælp og dagpenge.

• Folk i arbejde har 7.000 kr. mere om måneden at leve for end dem på kontanthjælp, og 10.000 kr. mere end dem, der modtager de laveste ydelser.

• Fire ud af ti på introduktionsydelse/starthjælp har under 1.700 kr. om måneden at leve for. Det samme gælder for godt hver fjerde på nedsat kontanthjælp. Det gælder kun for fire procent af folk i arbejde.

Kilde: Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn. CASA, august 2009


Han er af den overbevisning, at alle mennesker gerne vil bidrage så meget som muligt til deres egen forsørgelse, i den udstrækning de er i stand til det fysisk og psykisk. Men han ser ikke helt optimistisk på fremtiden:

- Jeg synes ikke, at de tendenser, der gør sig gældende på det socialpolitiske område og i relation til beskæftigel-sespolitikken, tyder på, at det bliver lettere – tværtimod er der meget, der peger i retning af mere tvang og pisk end gulerod på det her område, siger han.

Intet dansk fattigdomsmålRådet for Socialt Udsatte er blandt de organisationer, der netop er kommet med et bud på en dansk fattigdoms-grænse (se nedenfor, red.). En grænse vil signalere en minimumsstandard, som samfundet bør stræbe efter, at alle borgere bør ligge over. EU har en fattigdomsgrænse,

men den danske regering har ikke ønsket at indføre en herhjemme.

Jann Sjursen: - Jeg tror, at regeringen frygter, at et fattigdomsmål ville resultere i en diskussion af de sociale ydelser. Personer på de laveste sociale ydelser vil nemlig være fattige, hvis man bruger EU’s eller OECD’s fattig-domsgrænser baseret på medianindkomsten (se boks side 5, red.).

Pernille Hohnen peger på, at et manglende fattig-domsmål også kan hænge sammen med, at Danmark står godt i statistikken sammenlignet med andre lande.

- I forhold til de lande, vi sammenligner os med, har vi et lavt fattigdomsniveau, når man regner med 50 og 60 procent af medianindkomsten. Men antallet af fat-tige i Danmark er, som undersøgelserne viser, steget, siger hun.

En række sociale organisationer kommer i anledning af fattigdomsåret med et bud på en fattigdomsgrænse. Forslaget kommer bl.a, fordi organisationerne de seneste år i stigende grad har fået henvendelser om fx julehjælp, gældssanering og feriehjælp.

Organisationerne anbefaler, at Danmarks Statistik årligt udarbejder tre forskellige mål for fattigdom:

1. Et relativt, økonomisk mål for antallet af borgere, som i hhv. et, to og tre år har levet under EU’s og OECD’s fattigdomsgrænser på hhv. 60 og 50 pct. af medianindkomsten.

2. Et mål for antallet af borgere med et rådighedsbeløb under et mindstebudget defineret ud fra, hvad det koster at købe almindelige varer og tjenester, som anses for nødvendige for at leve i Danmark.

3. Et mål for antallet af voksne og børn, der lider afsavn ved fx ikke at have råd til medicin, frugt og grønt hver dag eller ikke at have råd til at fejre børnefødselsdag.

Kombinationen af de tre grænser vil give et mere reelt billede af fattigdommen i Danmark, end en enkelt af dem kunne gøre alene.

Minimumsstandard for alleEn fattigdomsgrænse vil signalere den minimumsstandard, som det danske samfund vil stræbe efter, at alle borgere le-ver over. Og en grænse kan være med til at pege på, hvilke grupper der er særligt udsatte, og som en indsats bør rette sig imod.

I foråret meddelte socialminister Benedikte Kiær (K), at regeringen vil udarbejde en række fattigdomsindikatorer, men ikke en egentlig fattigdomsgrænse. Hvornår indikato-rerne er klar, vides endnu ikke.

Organisationerne bag forslaget om en ny fattigdoms-grænse er: Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), Rådet for Socialt Udsatte, Red Barnet, Frelsens Hær, Ældre Sagen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Socialrådgiverforening og LO. - kap

nyt bud på dansk fattigdomsgrænse

Organisationer foreslår tre konkrete mål for fattigdommen i Danmark

Illu

Str

atIo

n: D

an

Iel

Gr

en

Ima

n


Af Christian Kühne

Under overskriften ”Fattiges Ret” bød Rådet for Socialt Udsatte, Socialpolitisk Forening, EAPN.dk og Stop Fat-tigdom Nu den 4. november til høring om socialt udsattes retsstilling på Borups Højskole i København. Der blev afgivet vidneforklaringer, krydsforhørt og voteret.

Spillereglerne var enkle og effektive: Én efter én tog vid-nerne, der enten selv var socialt udsatte eller i det daglige arbejdede med socialt udsatte, ordet i vidneskranken. Herefter blev de udspurgt af dommerkomiteen, tidligere social- og finansminister Palle Simonsen (K), socialord-fører Mette Frederiksen (S) og arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V).

Retssikkerhed for alle?Jurist Ole Skou fra de hjemløse landsforening SAND frem-førte, at den retssikkerhed, der ellers er så fundamental for resten af samfundet, desværre kun er for de ressourcestær-ke. Mange socialt udsatte – særligt hjemløse – har meget vanskeligt ved at få den hjælp, de har ret til.

- Og mange udsatte forstår ikke at gøre hævd på ydelser, supplerede Joan Münch fra Frelsens Hær.

Vidnerne berettede om, hvordan de offentlige systemer, særligt kommunerne, ikke er i stand til at rumme de bor-gere, der har brug for hjælp.

Flere vidner beklagede, at kommunerne bruger deres be-grænsede ressourcer til at kontrollere i stedet for at hjælpe de udsatte. Gode tiltag er strandet, fordi gadeplansmedar-bejdere er druknet i papirarbejde og derfor ikke er nået ud til de udsatte.

- Kontrollen har taget overhånd, bekræftede også Knud Aarup, direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune. Han efterlyste en grundlæggende holdnings-ændring:

- Skru ned for incitamentstænkningen og fokuser på en ordentlig socialfaglig og støttende indsats over for de udsatte grupper.

Dagens domEfter høringen voterede komiteen og fremlagde herefter sine afsluttende bedømmelser.

Den bakkede op om at indføre en national fattigdoms-grænse, der vil kunne holde fokus fast på fattigdom og forpligte skiftende regeringer på at gøre noget ved fattig-domsproblemerne.

Samspillet mellem regioner og kommuner skal forbedres for at forbedre hjælpen til psykisk sårbare mennesker. Og det er nødvendigt at se på kommunernes sagsbehandling, vurderede komiteen.

Fernandoprisen til NatNøD

På høringen uddelte Socialpolitisk Forening årets Fernandopris, der hædrer markante indsatser for social retfærdighed. Prisen, også kaldet socialpolitikkens Bodil, gik til foreningen NATNØD for at flytte græn-ser og gribe ind mod social uretfærdighed.

NATNØD har de seneste tre vintre drevet nat-herberg for udenlandske hjemløse, der ifølge loven ikke må benytte de danske herberger. NATNØD er et samarbejde mellem otte sociale og humanitære organisationer: Domkirkens Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kofoeds Kælder, OSI, Projekt UDENFOR, Røde Kors, SAND og Missionen blandt Hjemløse.

FattigEs rEtDanmark bør have en fattigdomsgrænse, og regioner og kommuner skal være bedre til at arbejde sammen. Sådan lød det fra dommerkomiteen på høringen om socialt udsattes retssikkerhed i november.

Brian Sørensen og Maj Kastanje fra Projekt UDENFOR mod-tog prisen på vegne af foreningen NATNØD. Prisen består af en bronzeskulptur udformet af billedkunstneren Jens Galschiøt.

Fo

to: o

le C

lem

me

nS

en


Hvornår er man fattig? Vi lagde vejen forbi værestedet Amadeus i Københavns Sydhavn og spurgte nogle af brugerne der om, hvad det vil sige at være fattig.

Af Karen Pedersen • Foto Holger Henriksen

Mikael Bonfils, 49 år, førtidspensio-nist. Bor p.t. på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej efter en skilsmisse. Er kommet i Amadeus i 10 år.

Ensomheden er en stor del af fattigdommen

Hvornår er man fattig?- Jeg synes, der er to slags fattigdom: åndelig fattigdom og reel fattigdom.

- Den økonomiske fattigdom bliver værre og værre i Danmark. Folk på starthjælp er fattige – jeg ser mange fattige indvandrere og

flygtninge. Jeg synes starthjælp er praktiseret apartheid. Er man først kommet her til landet, har man krav på samme ydelser som andre. Vi skal selvfølgelig også stille krav, men man skal ikke dele folk op i kasser.

- Jeg er førtidspensionist, så jeg klarer det nogenlunde. Ikke at jeg ikke kan mangle penge – hvis man har et misbrug, mangler man altid penge. Det er dyrt at ryge for 100 kr. hash om dagen. Jeg kan føle mig fattig, hvis jeg ikke har en krone på lommen, men jeg har venner, så jeg finder altid ud af det.

Hvad er så åndelig fattigdom?- Åndelig fattigdom er, når man vågner om morgenen, og der ikke er noget formål med livet.

- Mother Teresa sagde en gang, at der er en fattigdom, der er lige så slem som den materielle, nemlig ensomhed. Ensomheden er en del af den åndelige fattigdom. Hvis man

ikke har arbejde og kolleger, bliver man nemt ensom. Og hvis man kun kan snakke om, hvem der skal give den næste bajer, så er det fattigt.

- Vi lever jo i et godt protestantisk samfund, hvor vi er opdraget med, at enhver klarer sit. Man kan få dårlig samvittighed over ikke at have ar-bejde. Den ene halvdel af danskerne er ved at knokle sig ihjel, den anden halvdel er ved at dø, fordi de ikke har noget at lave.

- Jeg skriver digte og laver musik, det er det, der holder mig oppe. Jeg har ikke haft arbejde siden 1989, dengang fik alle pension. Dengang var jeg en rask 29-årig på dope, nu har jeg brug for pensionen. Jeg har nervebetændelse, leverbetændelse mv., det er konsekvenser af det hårde liv, jeg har levet. Jeg startede på he-roin, i dag er jeg på metadon. Der er to ting jeg fortryder: at jeg begyndte at tage stoffer, og at jeg ikke fik en uddannelse.

Jimmi Jespersen Ahlfors, 48 år, på kontanthjælp. Bor i Sydhavnen, har tidligere levet 8 år på gaden.

Sælger Hus Forbi for at leve

Hvornår er man fattig?- Jeg sælger aviser (Hus Forbi, red.) for at få det til at løbe rundt. Når jeg har betalt mine udgifter, har jeg 1200 kr. tilbage til mig og min hund. Min telefonregning er stor, fordi jeg bruger min telefon til at hjælpe folk på gaden. Jeg er en af de få, der har abonnement.

- Jeg har været på kontanthjælp i 5-6 år, før det boede jeg på gaden og fik ikke hjælp. Jeg levede af at

samle tomme flasker på Christia-nia og arbejde sort. Kommunen nægtede at give mig noget, fordi jeg ikke havde adresse, men så var der en gadeplansmedarbejder, der fortalte mig, at man har ret til kontanthjælp, selvom man bor på gaden.

- Jeg klarer mig ved også at sælge aviser, og jeg får mad, bl.a. i Projekt Udenfor. Hundemad får jeg af forbipasserende.

Fattig på FlErE mådEr


Juulut Daorana, 55 år, på kontanthjælp. Hjemløs, sover hos venner.

Fattigdom er, når ånden er væk

Hvornår er man fattig?- Min definition på fattigdom er meget bred. Det er, når ånden er væk. Når man ikke kan se livets kvalitet. Jeg tænker ikke på øko-nomi, men på åndelig fattigdom. Verden i dag tænker på penge, penge, penge …

- Jeg er fattig pengemæssigt, for jeg er på bistand p.t. Men jeg er ikke fattig i hovedet. Jeg skiver digte. Danmark er et uland i for-hold til kunsten, der er vi fattige.

Fattig på FlErE mådEr

Flemming Hansen 50 år, på kontanthjælp. Bor i lejlighed. Kommer i Amadeus og spiser.

Hatten af for de frivillige organisationer

Hvornår er man fattig?- Jeg er vokset op i fattigdom. Vi spiste meget havregrød – hvis far ikke havde drukket hele lortet op, fik vi måske guldkorn. Min mor fik mig, da hun var 15, hun gjorde det så godt hun kunne. Vi gik ikke sultne i seng.

- Jeg er stadig fattig. Jeg har 300 kr. at leve for, når jeg har betalt husleje. Min lejlighed er for dyr, vi skulle have boet to der, men så døde damen. Jeg har boet rundt omkring, fra jeg var 25.

- Jeg har haft arbejde, men kun et halvt år ad gangen, så mister man det, når man har svagheder. Jeg har været nødt til at gå og småhapse, men det er jeg stoppet med. Jeg spiser på Amadeus, hvis jeg lægger 200 kr. på forhånd, har jeg mad til 10 dage.

- Der er mange steder, hvor man kan få hjælp. Jeg tager hatten af for de frivillige organisationer, og jeg er ikke utilfreds, men det ku’ gøres bedre. Politikerne skulle gå ud og tale med folk og høre, hvordan de lever.

Bettina von Brandenburg, 52 år, førtidspensionist. Bor i lejlighed. Kommer i Amadeus for at spise og spille ludo.

For mange tiggere på gaden

Hvornår er man fattig?- Hvis man ikke får mad, ikke har råd til nødvendighederne. Jeg er førtidspensionist og har nogenlunde til dagen og vejen, men jeg mangler altid penge.

- Der er fattigdom i Dan-mark, der går for mange rundt og tigger, også romaer. Jeg stemmer på Dansk Folkeparti, for vi skal ikke være verdens socialkontor.

- Jeg mener, vi kan løse fat-tigdom på flere måder. ‘Dum i arbejde’ (aktivering, red.) skulle fx forbydes totalt, man skal give folk indhold i livet. Folk skulle have tre måneders kursus i noget, de er interesseret i, og så halvandet års arbejde, hvor kommunen betalte halvdelen af lønnen.


Af Knud Vilby

formand for Socialpolitisk Forening

Foto Jens Panduro / Polfoto

Naturligvis handler sociale problemer og hjemløshed om mere end regeringspolitik og størrelsen af sociale overfør-selsindkomster. Det er kompliceret. Der er mennesker, der ville være fattige næsten uanset, hvor mange penge de fik mellem hænderne, og der er folk, der går på røven af helt personlige grunde. Det er ikke altid samfundets skyld, at det er gået galt.

Men når det er sagt, må det også siges, at samfundets ledelse, og det er regeringen, har et overordnet ansvar for, om udviklingen går den rigtige eller forkerte vej. Gennem de sidste snart 15 år er det gået den gale vej. Mere ulig-hed, mere fattigdom, og nye typer af sociale problemer i Danmark.

Regeringen ønsker ikke en fattigdomsgrænse, sådan som man har det i resten af EU. Den vil hellere udarbejde sine egne såkaldte retvisende indikatorer for fattigdom. Men sagen er jo, at alle de tal, man kan få fingre i, peger i samme retning. Flere og flere lever på et niveau langt under gennemsnittet. Målt efter EU’s regler viser en dansk fattig-domsgrænse, at der bliver flere og flere fattige, og at mange af dem er børn og unge.

Rekordmange sættes på gadenTror man ikke på den statistik, kan man fx se på Domstols-styrelsens statistik over, hvor mange mennesker fogeden sætter ud af deres private hjem.

I 2002 var der i alt 1.823 udsættelsessager. Sidste år var der 3.912, eller mere end dobbelt så mange. Og i første halvdel af 2010 var der 2.338, så hvis tendensen fortsætter,

vil der i 2010 ske endnu en stor stigning. En udsættelse kan føre til hjemløshed, men gør det ikke altid. For børnefamilier er det dog altid en dybt problematisk oplevelse. Børn mister venner og kontakter og oplever uforståelige tab. Risikoen for et senere dårligt liv øges.

Folk mister troenUge 44 var fattigdomsuge i Danmark. Hvert EU-land har i anledning af fattigdomsåret gjort en særlig uge gjort til fokus-uge. I den danske uge var der en lang række møder, der for-talte om fattigdommens udvikling. Danmark ligger stadigvæk godt sammenlignet med de fleste EU-lande, men fattigdom-men er som sagt vokset, og der var i ugen fokus på, at en af årsagerne er, at en lang række sociale overførselsindkomster er lavere end før. Vi har fået starthjælp og kontanthjælpsloft og 450 timers-regel, og den overordnede regeringsfilosofi har været, at de svage nok kan presses ud på arbejdsmarkedet, hvis bare man klemmer dem nok på økonomien.

Det tror fagfolk imidlertid ikke meget på. Der er masser af vidnesbyrd om, at folk i stedet bliver mere opgivende. De mister den sidste tro på, at de selv kan forbedre deres situation. De bliver passive.

Systemet er en labyrintDen 4. november var der høring om ”Fattiges ret” på Borups Højskole i København (se også artiklen side 7, red.). Tidligere socialminister Palle Simonsen var formand for en komite, der gennemførte en række vidneafhøringer om fattigdom i Danmark. Det blev dokumenteret, hvordan fattigdom opstår og ofte fastholdes og næsten nedarves, og også hvordan det er blevet langt mere uoverskueligt og bureaukratisk at få hjælp.

Høringen handlede også om, at der sommetider er et helt urealistisk fokus på at få folk i arbejde, også inden de er parate eller i stand til det.

rEgEringEn har ForværrEt fattigdomsproblemerne

Fo

to: P

re

be

n e

twIl

Fattigdom er ikke altid samfundets skyld. Men det er regeringens skyld, at problemerne har fået lov til at vokse


”Jeg hører bestemt til dem, som mener, at det er godt for mennesker at få et arbejde, men der er nogle, som ikke er klar til det. Og det nytter ikke at belaste dem mere, end rimeligt er”, sagde Palle Simonsen. Han understregede, at for tidlig aktivering kan føre til mere sygelighed og flere ud-gifter til sygedagpenge. Mennesker skal hjælpes ud af deres situation, inden de kan arbejde.

Kommunal kassetænkningSom led i regeringens incitamentspolitik har man imid-lertid også fået kommuner til at tænke i aktivering, nogle gange næsten uanset hvordan den ledige har det. Statens refusion af kommunale udgifter er langt større for aktive-rede end for ikke aktiverede ledige, og det har nogle steder ført til en aktiveringspolitik, der har mere med kommunal kassetænkning end med reel aktivering at gøre.

Der er ingen enkel konklusion på, hvad man kan stille op med voksende fattigdomsproblemer i Danmark. Samfundet er kompliceret. Mange mennesker har fået det vanskeligere, og arbejdsmarkedet er ikke bare blevet bar-skere for den enkelte, det er også præget af, at der er for lidt arbejde specielt til ufaglærte.

Det er svært at løse problemet, men det er utilgiveligt, at man i stedet har gjort det værre.

Et skævt Danmark Traditionelt har Danmark været et samfund præget af stor lighed. Vi har været gode til at få de fleste med en i positiv velfærdsudvikling. Men skattestop og reducerede overfør-selsindkomster har nu øget uligheden. Samtidig har den

økonomiske udvikling trukket landet skævt, så vi har fået større økonomiske problemer i landets yderområder og i nogle af de store bykvarterer. Det betyder, at fattigdommen langt mere end før rammer i særlige områder af landet. Her rammer den nogle særligt udsatte grupper. Det er enlige mødre, børnerige familier og mange mennesker med en form for misbrug.

Regeringen har forstærket problemerne ved at sætte sociale ydelser ned. Når de sociale organisationer taler stærkt for en fattigdomsgrænse, og når høringen på Borups Højskole også gjorde det, er det blandt andet, fordi en årlig fattigdomsstatistik vil tvinge politikere og alle andre til at forholde sig langt mere realistisk til de problemer, ulighed og fattigdom medfører for hele samfundet.

Fattigdomsåret er snart slut, og de politiske resultater har kun været få. Men debatten vil fortsætte. Regeringen skal fremlægge en handlingsplan for, hvad den frem til 2020 vil gøre for at reducere fattigdommen. Og en lang række organisationer vil prøve at holde både denne og den efterfølgende regeringer til ilden.

Følg med på www.stopfattigdom.nu.

Fattigdommen kommer også til udtryk ved, at flere og flere danskere sættes på gaden af fogeden. For nogle fører det til hjemløshed.

Gennem de sidste snart 15 år er det gået den gale vej. Mere ulighed, mere fattigdom, og nye typer af sociale problemer i Danmark.


Socialistisk Folkeparti mener, at vi skal have en fattigdomsgrænse i Danmark – hvorfor?

- Vi skal have en fattigdomsgrænse af to hovedårsager: For at synliggøre det antal fattige, der er i Danmark. Og for at fastholde enhver kommende regering på at gøre noget for at bekæmpe fattigdom. Definerer vi en grænse, så er det na-turligt, at vi skal gøre en ekstra indsats for dem, der ligger under den. En fattigdomsgrænse kan selvfølgelig ikke i sig selv bekæmpe fattigdom, men den kan være et redskab til at synliggøre fattigdom, så vi kommer bort fra at diskutere, om der er fattigdom i Danmark eller ej.

tal fra arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at gruppen af langvarigt fattige er steget med 60 pct. fra 2001 til 2007. Hvad tænker du om den udvikling?

- Det er en konsekvens af de love, som regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget. Starthjælp, kontant-hjælpsloft og 450-timers-reglen eksempelvis. Der skæres

samtidig i børnechecken, dagpengetaksten, varighedsgræn-sen for sygedagpenge, og ungeydelsen forsvinder. Vi ved, at de love er med til at skabe fattigdom.

- Der er et reelt fattigdomsproblem i Danmark. Fattig-dom handler ikke kun – men også – om økonomi, derfor er det centralt at afskaffe de ydelser, der fastholder folk i fattigdom. Vi skal forsøge at løfte bunden af Danmark, og det sker desværre ikke i øjeblikket.

Hvad mener du, at vi har opnået med EU’s fattigdomsår?

- Vi har fået en pjece ud af det! Regeringen har lavet en pjece og en åbningskonference, hvor både beskæftigelses- og socialministeren var til stede i et antal minutter. Det er dybt sørgeligt, at man ikke har brugt anledningen til at sætte fokus på fattigdom, og de konsekvenser, fattigdom har for enkelte individer og familier. Regeringen har spildt en fantastisk chance for at gøre en forskel.

Hvilke indsatsområder mener du er de mest centrale for at bekæmpe fattigdom i Danmark fremover?

- SF har sammen med Socialdemokraterne lavet en ti-punkts fattigdomsplan. Der er fokus bl.a. på at definere en fattigdomsgrænse, afskaffe de ovennævnte ydelser og varig-hedsgrænsen for sygedagpengeperioden. Derudover er der fokus på en massiv indsats i forhold til udsættelser fra eget hjem, akuthjælp til fattige børn, støtte til virksomheder, der tager socialt ansvar, og en massiv indsats i forhold til at få mennesker i beskæftigelse. Det, tror vi, er nogle af løsnin-gerne i forhold til at mindske fattigdommen i Danmark.

Fattigdomsgrænse –

eller

Af Gitte Frydensbjerg

Özlem Cecik, socialordfører i Socialistisk Folkeparti, medlem af Folketingets socialudvalg

Debatten har bølget frem og tilbage: Skal vi have en økonomisk fattigdomsgrænse i Danmark?

Og hvordan måler man fattigdom? Vi har talt med to politikere, der har hver sin holdning til en

fattigdomsgrænse, og hvorfor eller hvorfor ikke den er nødvendig.


Dansk Folkeparti mener ikke, vi bør have en fattigdomsgrænse i Danmark – hvorfor ikke?

- Det vil ikke hjælpe nogen at få en defineret fattigdoms-grænse, som de kloge hoveder kan sidde og kloge sig over. Det, der hjælper folk, der har det svært, er at gøre noget konkret for den enkelte person eller familie, der har proble-mer.

- Selv blandt dem, der mener, at vi skal have en fattig-domsgrænse, er der stor uenighed om, hvordan den skal se ud. De eksempler på fattigdomsgrænser, jeg har set, kan reelt ikke sige noget om, hvor mange fattige der er. Tallene varierer ekstremt meget, alt efter hvem man spørger, og hvordan man udregner fattigdommen. Derfor kan jeg ikke rigtig se, hvordan en fattigdomsgrænse skal kunne løfte den socialpolitiske indsats.

tal fra arbejderbevægelsens Erhvervs-råd viser, at gruppen af langvarigt fattige er steget med 60 pct. fra 2001 til 2007. Hvad tænker du om den udvikling?

- Der er problemer med måden, man måler antallet af fattige. Vi må bekæmpe ulighed ved at løfte dem, der er i bunden økonomisk, men toppen af samfundet vil formentlig blive ved med at tjene flere penge. Tallene fra Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd fortæller mere noget om forskellen mellem de højtlønnede og lavtlønnede, end de reelt siger noget om antallet af fattige. I stedet skal man se på en række forskellige faktorer; varigheden af den enkeltes overfør-selsindkomst, problemer med børnenes skolegang, øvrige problemer i familien, hjælp fra socialforvaltningen m.m. Ud fra sådan nogle emner kan man lave en opgørelse, der kan indikere fattigdomsproblemer. Det vigtigste må dog være at bruge sådanne faktorer i indsatsen over for den enkelte, så vi konkret gør en forskel.

Flere fagfolk og forskere mener, at de lovgivningsmæssige tiltag som bl.a. starthjælp, kontanthjælpsloftet og 450-timers-reglen, som Dansk Folkeparti har været med til at vedtage, er med til at skabe flere fattige. Hvad siger du til det?

- Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det har været med til at skabe flere fattige, det har også været med til at få flere i arbejde. Jeg ved godt, at der kan være langt til arbejdsmarkedet, men det at komme i arbejde er med til at løse sociale og psykiske problemer, fordi det giver øget selvværd, og den enkelte får flere penge mellem hænderne. Samtidig er ydelserne også et signal til de lavtlønnede, der er i arbejde, om, at det kan betale sig at arbejde. De, der ikke har råd til at betale husleje, siger selv, at det ikke har styr på økonomien. Løsningen er ikke at give dem flere penge. Det får man ikke styr på økonomien af. Lovgivnin-gen er derimod en del af løsningen.

Hvad mener du, at vi har opnået med EU’s fattigdomsår?

- Jeg synes, det er forfærdeligt, at der sidder en lille kreds af embedsmænd i EU-Kommissionen langt væk og beslut-ter, hvilket temaår vi skal have. I år blev det fattigdomsår, så nu snakker alle om fattigdom. Og medlemsstaterne forpligter sig til at afsætte et millionbeløb, der kunne være blevet brugt på andre fornuftige ting. Det giver jeg ikke noget for. Det eneste, EU’ s fattigdomsår har bidraget med i Danmark, er en diskussion om, hvorvidt vi skal have en fattigdomsgrænse eller ej.

Hvilke indsatsområder mener du er de mest centrale for at bekæmpe fattigdom i Danmark fremover?

- Hvis man ser specifikt på hjemløse, mener jeg, at vi skal være bedre til at samkøre indsatsen på det sociale om-råde og i psykiatrien. Mange har både sociale og psykiske problemer. Samtidig skal vi fokusere på, hvordan vi får flere skæve boliger.

- I forhold til det mere generelle sociale område, som eksempelvis børn og unge, er det vigtigt at blive bedre til at gribe tidligere ind over for sociale problemer. Men ge-nerelt er vi i Danmark kommet langt i forhold til at bryde den negative sociale arv. Specielt vores gratis uddannelses-system har haft en central betydning.

Martin Henriksen, socialordfører i Dansk Folkeparti, formand for Folketingets socialudvalg


Af Gitte Frydensbjerg • Foto Torben Eskerod

Den danske fotograf Torben Eskerod og den brasilianske professor i antropologi João Biehl tog i 1995 på en etnogra-fisk rejse til Brasilien. De ville dokumentere de erfaringer, som marginaliserede og fattige mennesker, der var ramt af aids, oplevede i forskellige områder af landet.

Det er der kommet en prisbelønnet bog ud af. Biehl var interesseret i, hvordan nye tekniske, politiske og

medicinske interventioner havde betydning for fysiske og sociale forandringer blandt de fattigste i storbyerne. På rejsen blev han og Torben Eskerod opfordret til at besøge Vita. Et center i udkanten af en storby i den sydlige del af Brasilien, hvor hjemløse, mentalt syge og døende mennesker så at sige ’dumpes’ af politi, hospitaler, familie og naboer. Et sted, hvor samfundets uønskede overlades til at dø.

I bogen følger vi en ung kvinde, Catarina, som er fuld-stændig paralyseret og diagnosticeret gal. Med udgangs-

punkt i hendes historie forsøger João Biehl at analysere, hvad som har været med til at forme hendes sygdom og eksklusion fra det omgivende samfund.

Torben Eskerods overbevisende, minimalistiske bil-leder supplerer gennem hele bogen den antropologiske fortælling. Billederne fortæller også deres egen historie. En historie om lidelse, fattigdom og marginalisering, og om det moderne Brasiliens fattige bagside.

Dumpet af samfunDet - på rejse blandt Brasiliens fattige

Bogen “Vita: Life in a Zone of Social Abandonment” udkom på University of California Press i 2005. João Biehl er profes-sor i antropologi ved Princeton University, USA. Torben Eskerod er kunstner og arbejder som freelancefotograf i København.


Dumpet af samfunDet - på rejse blandt Brasiliens fattige


Nattely 2011nødherberg søger frivilligeMissionen blandt Hjemløse vil ikke være vidne til, at mennesker risikerer at gå til grunde i vinterkulden. Derfor tager vi i år initiativ til at oprette et nødherberg i København for udenlandske hjemløse, der ikke må opholde sig på danske herberger. Det er helt centralt i vores arbejde at yde hjælp og støtte til dem, der har behov. Flere organisationer står bag nødherberget, som etableres sammen med Vesterbro Bykirke.

Vi har brug for DiN hjælpVi forventer, at nødherberget er åbent fra januar til marts 2011. Vi holder åbent fra kl. 23 til kl. 7, og i det tidsrum har vi brug for frivillig hjælp. Vi er helt afhængige af frivillige kræfter, der vil tage nattevagter og være med til at sikre overnatning, kaffe og omsorg.

Vil Du Være friVillig, så koNtakt MissioNeN blaNDt hjeMløse på tlf. 3636 1113 eller [email protected]

Vi forventer, du er stabil, robust og fordomsfri og imødekommende. Vi og de mange hjemløse har brug for DIN hjælp.

kort nYt

satspulje på skrumpPolitikerne har forhandlet satspuljen for 2011 på plads. Puljen, som populært kaldes for de svages finanslov, er normalt på omkring 1 mia. kr. årligt, i 2011 er den skrumpet til knap det halve.

Der er afsat 40 mio. kr. over fire år til at etablere skæve boliger til hjemløse, 60-70 boliger om året.

Missionen blandt Hjemløse er glade for, at der er fokus på at etablere boliger, som er tilpasset de behov, hjemløse og socialt udsatte mennesker har. Men vi me-ner ikke, at det ikke er gjort med 10 mio. kr. årligt. Der bør også sikres driftsmidler til de skæve boliger, og det skal sikres, at der også i fremtiden er midler til at etablere flere alternative boliger.

Samlet set er vi bekymret over, at der fortsat bliver færre og færre midler til organisationernes arbejde i takt med, at vi oplever et større og større behov for den hjælp, vi yder i Missionen blandt Hjemløse.

- ms

gadens kongerLyse og sorte stunder, fest og begravelser. Livet på gaden rummer det hele.

Holger Henriksen har i flere år fotograferet gadens folk. Nu udkommer et udvalg af billederne i bogen Gadens Konger. 400 fotos er der blevet plads til, og krydret med Holgers historier og anekdoter giver de et unikt billede af hjemløshed i Danmark. Fotografen tager os med til Hjemløsedag, maduddeling, gadedyrlæge, vagabondbryl-lup, begravelse – og ikke mindst viser han os dagligdagen, som den ser ud, når man ikke har fast tag over hovedet.

Gadens Konger er udgivet af SAND, de hjemløses landsor-ganisation. Pris 159 kr. Den kommer i handlen i løbet af december. Bogen kan også købes på www.sandudvalg.dk eller på tlf. 8993 7060. Alt over-skud fra salget går til at hjælpe hjemløse.

En fotobogom de hjemløseafHolger E.Henriksen

En fotobogom de hjemløseafHolger E.Henriksen

SANDDe hjemløses landsorganisation

SAN

D

Gadens KongerGadens KongerG

adens Konger

Hvis du efter at have læst denne bog har fået lyst til at bi-drage til arbejdet med at forbedre forholdene for hjem-løse, synes jeg du skal støtte SAND – De hjemløseslandsorganisation økonomisk. Reg. nr. 4180, konto nr.0040001697.

Tak fordi du har købt og vil læse Gadens konger

Holger

E. H

enriksen

SANDDe hjemløses landsorganisation

Gadens konger/Omslag_Gadens konger/Omslag 09/11/10 12.47 Side 1


kort nYt

Vil du giVe en julegaVe til ham, der leVer sit liV på gaden? så kan du støtte missionen blandt hjemløses arbejde Via sms.

send en sms med teksten kollekt mbh til 1277. så støtter du med 50 kr. det koster kollektbeløbet plus almindelig sms-takst.

SMS EN julegaVe TIL EN HJEMLØS

kollekt mbh til 1277

giv liv med dit testamente Missionen blandt Hjemløse hjælper gratis og uforpligtende med at oprette dit testamente, hvis din sidste vilje er at støtte vores arbejde. Du kan læse mere i folderen ”En gave til de mest udsatte”, som du kan downloade på www.hjemlos.dk eller få tilsendt.

Kontakt gerne sekreta-riatet på tlf. 3616 1113 for yderligere information – også hvis du vil høre, hvordan du kan få skattefradrag for gaver og bidrag til Missio-nen blandt Hjemløses arbejde.

- ck

Jul i missionen blandt hjemløse

Også i år arrangerer vi forskellige julearrangementer. Det er en tradition, vi er glade for at holde i hævd.

Mændenes Hjem fejrer juleaften for beboerne, og der er åbent hele døgnet – også i julen. På væreste-derne fejres julen også i juledagene.

På Kollegiet Gl. Køge Landevej arrangerer bebo-erne selv juleaften. Her er der også julehygge i dagene op til jul, og vi holder julefest med frivillige kræfter i december.

Vi er glade for de mange bidrag, der gør det muligt at lave julearrangementer for alle i Missionen blandt Hjemløse.

- ms

side 1

Missionen blandt Hjemløse Mændenes Hjem • Kollegiet • Amadeus • Pegasus • Projekt Offside

Missionen blandt Hjemløse hjælper gratis og uforpligtende med at oprette dit testamente.

Missionen blandt Hjemløse i dit testamente

03_arvefolder.indd 1

13/10/10 13.37


kort nYt

kollegiets forstander i københavns UdsatterådForstander Nikolaj Olsen fra Kollegiet Gl. Køge Landevej repræsenterer Kollegiet og Missionen blandt Hjemløse i Københavns Kommunes nyligt nedsatte udsatteråd.

Udsatterådet er nedsat af Borgerrepræsentationen. Det har til formål at give udsatte grupper: hjemløse, alkohol- og stofmisbrugere, prostituerede m.fl. et samlet talerør og en formaliseret indgang til at få medindfly-delse på kommunens indsatser for socialt udsatte.

- nbo

hjemløsedag med eftertankeIgen i år blev FN’s internationale fattigdomsdag den 17. oktober markeret som hjemløsedag i København.

Det var både en festlig og tankevækkende dag. Der var musikalsk underholdning, andagt og taler. Tidligere formand for Socialdemokraterne, Mogens Lykketoft, var årets hovedtaler. Han understregede det skræmmende i, at fattigdommen er på fremmarch i Danmark, og udtrykte frygt for, at flere fattige børn vil stifte bekendtskab med hjemløshed.

Hjemløseprisen blev i år givet til korshærschef Bjarne Lenau Henriksen fra Kirkens Korshær. Han blev takket for en enestående indsats for hjemløse gennem de sidste mange år.

Missionen blandt Hjemløse deltog også i dagen. Vi uddelte tøj, puder og tæpper samt blade og informations-materiale om vores organisation.

- gif

Fo

to: H

olG

er

He

nr

IkS

en

nYE tilBUd under mændenes hjem Mændenes Hjem overtager driften af Café Dugnad på Vesterbro, der ellers stod til lukning. Det betyder, at også de svageste stofmisbrugere fortsat har et sted, hvor de kan få mad, kaffe og omsorg. Caféen bliver lagt sam-men med Københavns Kommunes sundhedsrum, hvor misbrugere får behandling, rådgivning og bliver hjulpet videre i sundhedssystemet.

Fra januar 2011 opretter og driver Mændenes Hjem også natcafé for kvinder i Lyrskovgade. Cafeen er en del af Københavns Kommunes hjemløsestrategi.

Mændenes Hjem har derudover overtaget driften af 20 særboliger i Colbjørnsensgade. - rol


støtte til missionen blandt hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsenStøtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst opnå fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag.

Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk.

Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget.

Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dk Du er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.

Missionen blandt Hjemløse har kollektdag 1. søndag efter helligtrekonger – 9. januar 2011. Den støtte, vi modtager her, er vigtig. Vi håber derfor, at mange menig-heder vil betænke vores sociale, diakonale arbejde blandt samfundets hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker. Vi modtager bidrag på girokonto 900-1859. På www.hjemlos.dk er der forslag til en kort tekst, der kan læses op ved gudstjenesten.

kollektdag 9. januar

her finder du missionen blandt hjemløse

Kollegiet Gl. Køge LandevejGl. Køge Landevej 1372500 Valby Tlf. 3630 [email protected]

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54 2450 København SVTlf. 3331 [email protected]

Værestedet PegasusEnghavevej 1522450 København SV Tlf. 3321 [email protected]

Projekt OffsidePrinsesse Charlottes Gade 282200 København NTlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk

Værestedet SydvestEnghavevej 1712450 København SVTlf. 3616 1113

RG60 – herberg, cafe og rådgivning for unge hjemløse Rådmandsgade 602200 København N [email protected]

Missionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Mændenes HjemLille Istedgade 2 1706 København VTlf. 3324 [email protected]

www.hjemlos.dk

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3616 1113.

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Indbetaler Kontonummer: 900-1859 Kontonummer: 900-1859

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen kontoEvt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A.

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S 2008.11 DB 485-26428

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitte-ringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

+9001859<+01<

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

CPR.: –

Overførsel fra kontonummer

POST DANMARKMagasinpost UMMID-nr: 42676

Nu, hvor julen står for døren, er der ekstra forventninger til næstekærligheden – også den, vi formidler gennem hjælpeorganisationer. Her i fattigdomsåret er der fokus på, at mere end 50.000 danske børn lever i langvarig fattigdom, hvor fx julen er svær at leve op til. Frelsens Hær synger, og Ekstra Bladet samler ind – til noget så konkret som gavekort til Netto og BR.

Fra Dickens tid elsker vi fortællinger om julen, der bliver reddet i det lille hjem. Fælles for mange af historierne er, at de ikke bare for-tæller om glæden hos modtagerne af hjælpen, men også om glæden ved at give – og den helt særlige relation, der opstår, når juleglæden deles.

I juletiden bliver det endnu tydeligere, at hjemløse og udsatte mangler et sted at høre til. Ikke bare et overnatningssted eller en bolig, men et tilbud om anerkendelse, menneske-

ligt nærvær og kvalificeret social bistand. Det tilbyder vi dem i Missionen blandt Hjemløses herberger og væresteder. Ikke bare til jul, men hele året.

Undskyld du ku’ vel ikke… I vores samfund giver det sjældent mening at invitere en hjemløs hjem til jul. Med private bidrag inviterer vi for dig – en gruppe af men-nesker, der hører til blandt de mest udsatte i samfundet. Vi siger tak for den store hjælp fra frivillige i 2010 og for de økonomiske bidrag fra fonde, kirker og private personer, der gør det muligt at gøre lidt mere.Glædelig jul.

Hanne ThomsenFormand, Missionen blandt Hjemløse

Undskyld, du ku’ vel ikke…

Hjemløs 5 2010

Documents

Transcript of Hjemløs 5 2010