Højby-Ørbæk Moræneﬂ ade¥de_… · kendes hegns- og digestrukturen som oprindelige...

Højby-ØrbækMorænefl ade

Landskabskarakterbeskrivelseog -vurderingområde nr. 25

Højby - Ørbæk Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

2

Registreringspunkt 2, ved Torup Kohave set mod nord. Intensivt dyrket middelskala landbrugsland med spredte (små)skovområdersamt spredte gård- og husmandsbebyggelser og landsbyer.

Registreringspunkt 1 set mod nord. Det kontrasterende delområde mellem Davinde og Tarup adskiller sig fra resten af karakterområ-det. Industriel grusgravning har skabt mange små søer og områder er under hastig forandring.

Nøglekarakter

Middelskala intensivt dyrket landbrugsland i bølgetmorænelandskab med spredte skovområder i den centraledel samt spredte gård- og husmandsbebyggelser og lands-byer fordelt jævnt i omådet.

Beliggenhed og afgrænsning

Området er ca. 10.600 ha stort og ligger sydøst forOdense. Det er ca. 19 km langt fra vest til øst og ca. 5 kmbredt fra nord til syd. Regionen afgrænses mod NV afsmeltevandslette, mod NØ af bakket morænelandskab,mod vest af flad moræneflade, mod syd af storbakketmoræne og mod øst af Ørbæk Tunneldal. Regionen gen-nemskæres af Vindinge Ådal samt Kastel Å Tunneldal.Området strækker sig i en bue fra Nørre Lyndelse i vestover Årslev og Ferritslev til Ørbæk i øst, og dækkes afOdense, Faaborg-Midtfyn og Nyborg kommuner.

Landskabstype

Yngre morænelandskab/dyrket/klasse 3

Naturgrundlag

Bogstavkode: Agb (Morænelandskab fra sidste istid, moræne-ler, jævnt stigende/faldende terræn)

GeomorfologiHøjby moræneflade er den sydlige del af den størreOdense moræneflade fra sidste istid.

JordtypeDen dominerende jordtype er moræneler. Mellem Rolstedog Pårup findes større områder med forekomster af moræ-negrus. Ferskvandsdannelser forekommer spredt i områdetog i forbindelse med Hellerup Å og Hellemose, som erdrænet.

TerrænTerrænet er bølget med en gennemsnitshøjde på ca. 45m.o.h. i NV og stiger jævnt til op mod 60 m.o.h. i SØ.Orienteringen er hovedsageligt SØ til NV. MellemDavinde og Tarup er det naturlige terræn ændret til små-bakket som følge af råstofudgravning.

KompleksitetDer er ingen markant variation mht. jordtyper og terræn

HydrologiDe mest markante åer er Vindinge Å, Villumstrup Å og

Højby - Ørbæk Moræneflade

3

Landskabskarakteren er betinget af et fladt terræn påen moræneflade, som har været grundlaget forudbredelsen af jordbrug, med intensiv dyrkning, dre-vet af større gårde. Området er præget afmiddel/storskala jordbrug i omdrift samt små/middel-store løvskovsområder, som ligger spredt i området.Bebyggelsen, som er meget velholdt, består afmange mindre landsbyer, husmandssteder langsvejene og gårde som ligger tilbagetrukket fra vejen.

De overordnede landskabsrum afgrænses af skove-ne, mens landskabsrummene opdeles af transparentelevende hegn og bevoksede diger. Dette bevirker, atmuligheden for at se langt findes mange steder, oglandskabet opleves som et middel/storskala landskabmed et svagt mønster. Strukturen præges af både fla-der, linier og punkter, i form af hhv. marker og skove,levende hegn og diger samt gårdene som ligger påmarkerne. Sammensætningen af forskellige bebyggel-sestyper, jordbrug og vegetationstyper bevirker, atlandskabet fremstår med en varieret kompleksitet.

Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprin-delse i tiden omkring udskiftningen, hvor jorderne blevfordelt ved blok-, kam- og stjerneudskiftninger.

Området ved Kertinge Mark og nord for Ladbyadskiller sig fra resten af karakterområdet, ved at derikke er skov og husmandssteder her. Dette bevirker atlandskabet fremstår mere åbent. Der er desuden vidudsigt ud over Kertinge Nor og Kertemindebugtensamt landska-bet på den anden side.

Langs kystvejen vest for Kerteminde og rundt langtstrækningen ud til Kerteminde Bugt ned til Risinge erder vide udsigter til havet, Kerteminde og landskabetpå den modståene kyst samt markante klintprofiler.Turen gennem Grønbæk Skov og hovedgårdeneLunds-gård og Risinge rummer oplevelser som knyt-ter sig til visuelle og rumlige forhold.

Byer, skove og gårde/husmandssteder stort set harbeholdt størrelse og udformning siden udskiftningen.Ændringer i landskabskarakteren består i, at en stordel af hegnene er forsvundet, og den funktionsmæs-sige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlager reduceret, idet mange husmandssteder og mindregårde nu fungerer som ren beboelse uden tegn på til-knytning til landbruget. Der er endvidere kommetnybebyggelse til området siden udskiftningen.

Skovene er plejede og de levende hegn i relativt godstand. Bebyggelsen i området er karakteriseret ved atvære gennemrenoveret. Landskabet forstyrres ikke afhøjspændingsledningen og de vindmøller som findes iområdet.

Kastel Å. Derudover er der mange sideløb, der udspringerindenfor eller løber gennem området. Inden for regionenfindes mange drænede arealer. F.eks. ved Sønderskov,Kragelund, Kalvehave og Espeskov. Ved Davinde er deropstået mange små søer som følge af råstofgravning.

Arealanvendelse og landskabselementer

BevoksningsmønsterBevoksningen i området præges af løvskove, småbeplant-ninger med forskellig artssammensætning omkring bebyg-gelse samt transparente levende hegn og sporadisk bevok-sede jorddiger.

Skovenes størrelse varierer mellem 10 og 200 ha og bestårprimært af løv. Bevoksningen på de græsbevoksede digersamt de levende hegn er sammensat af forskellige løvtræerog buske. Orienteringen af hegn og diger er overvejendeN-S og Ø-V i den vestlige del og NØ-SV i den østligedel. Omkring Højby, Måre, Davinde og Havndrup gen-kendes hegns- og digestrukturen som oprindelige stjer-neudskiftninger.

DyrkningsformIntensiv jordbrugsdrift er den dominerede dyrkningsform.Omkring i området findes store svinefarme og enkeltestørre plantager.

BebyggelsesstrukturBebyggelsesmønstret i området er karakteriseret vedmange mindre til større landsbyer, spredte gårde på mar-ker og langs veje samt et mindre antal husmandsstederlangs vejene.

Landsbyerne udgøres af Højby (kirkeby), Årslev (kirkeby),Allerup (kirkeby), Torup, Birkum, Davinde (kirkeby),Sønder Nærå (kirkeby), Tarup, Hudevad, Rolsted,Kappendrup, Ferritslev, Ellinge (kirkeby), Havndrup,Måre (kirkeby), Refsvindinge og Ørbæk (kirkeby).Landsbyernes indbyrdes afstand varierer ml. 1 – 4,5 km.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg3 hovedgårde findes i karakterområdet – Fraugdegård,Sanderumgård og Hellerup.

Fraugdegårds hovedbygning er opført omkring år 1588,men har løbende været ombygget gennem tiden. Hoved-bygningen er omkranset af en voldgrav, mens avlsbygnin-gerne er flyttet uden for denne. Hovedgården har tilhø-rende haveanlæg, som stammer fra 1780’erne, samt min-dre skovområder.

Sanderumgårds hovedbygning er opført i 1870-72.Avlsbygningerne er opført på samme tid, men er blevetmoderniseret omkring 1950. Til Sanderumgård hører etstort parkanlæg med to fredede lysthuse samt skovområ-

Landskabskarakteren

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

4

der. Hovedgården er centralplaceret i ejerlavet, som er fri-holdt for bebyggelse.

Hellerupgårds hovedbygning er opført i ca. 1670, og haret delvist bevaret voldgravsanlæg samt tilhørende havean-læg og skovområder. Hellerup hovedgård ligger lige umid-delbart op ad Hellerup kirke.

Et større antal gravhøje og langdysser findes i det SØområde omkring Hasselhøj SV for Ørbæk. Ligeledes fin-des et større antal gravhøje i området øst for Årslev.

Langs Villumstrup Å og Kastel Å er det karakteristisk, atder findes gårde i umiddelbar nærhed til den øverste kantaf ådalen. Disse gårde har formegentlig oprindeligt brugtengarealerne langs åerne til vanding og kreaturafgræsningog fungeret som ådalsbrug.

Ligeledes er det karakteristisk, at områder der benævnesKohave (Torup Kohave, Birkum Kohave), Kalvehave ogHestehave i dag stadig bruges til afgræsning af disse dyr.

Tekniske anlægOmrådet gennemskæres af en jernbane fra Højby til Års-lev. 3 højspændingsledninger gennemskærer området franord til syd. En ved Højby, en ved Sønder Nærå og envest for Refsvindinge. Klynger af 2-3 vindmøller samt fåenkeltstående findes spredt i hele karakterområdet. Des-uden findes en svæveflyplads ved Rolsted samt en forsøgs-station på ca. 150 ha mellem Årslev og Højby.

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse ilandbrugslandskabet, som blev skabt i tiden omkringudskiftningen, hvor jorderne blev fordelt ligeligt ved blok-og stjerneudskiftninger. Jorderne adskiltes af hegn ogdiger samt små veje, som lå langs de lange jordstykkersåledes, at det var muligt at komme ud for enden af disse.Skalaen har været lille til mellem.

De større og mindre landsbyer har en større tidsdybdeend landbrugslandskabet, idet de har deres oprindelse igårdsamfund, som var etableret før udskiftningen. I for-bindelse med udskiftningen flyttede en del af disse gårdedog ud.

Rumlige og visuelle forhold

Skovområderne og det bølgede landskab samt de transpa-rente levende hegn og sporadisk bevoksede diger danneret middelskala landskab.

Skovene og det bølgede terræn opdeler landskabet i over-ordnede rum, som underopdeles af transparente afgræns-

ninger i form af de sporadisk bevoksede diger og levnedehegn.

Sammensætningen af landskabselementer er relativ kom-pleks, idet den består forskellige bevoksningstyper, bebyg-gelsestyper (gårde - små som store med udbygninger, hus-mandssteder, landsbyer af varierende størrelse) og tekniskeanlæg (vindmøller og højspændingsledninger). Sammen-sætningen er dog ens for hele karakterområdet, som der-for opleves som homogen.

Strukturen udgøres primært af flader, som brydes afpunkter i form af gårdbebyggelser.

I mellem Davinde og Tarup, og den tilhørende strækninglangs Vindinge Å, findes et delområde, som adskiller sigfra resten af karakterområdet, ved at terrænet er småbak-ket og præget af industriel grusgravning. Bebyggelsenbestår primært af mindre gårde og husmandssteder. Ska-laen er lille og delområdet er under hastig forandring.Tidsdybden er primært 0-50 år, men går stedvist tilbagetil perioden omkring udskiftningen. De oprindelige kul-turhistoriske strukturer, der knytter sig til udskiftnings-jordbruget, er generelt udviskede. Det lokalt småbakkedeland-skab med de mange mindre søer skaber særegnerumlige forhold.

Fra vejen på bakketoppen, SV for Ellinge, er landskabetlokalt åbent afgrænset, idet landskabsrummet afgrænses afde markante skovbryn som Sønderskov og Kragelunddanner sammen med de mindre skove Espehave ogKohave. Desuden er der frit udsyn til Villumstrup Ådal,som fremstår markant med stejle opdyrkede dalsider op tilet mindre skovbryn. Fra vejen herfra, syd om VillumstrupÅdal/Kastel Å Tunneldal, kan et karakteristisk tunneldals-landskab, med tilhørende græssede engarealer, opleves.

Fraugde hovedgård fremstår lokalt som et markant land-skabselement med sine voldgrave og velplejede parkanlægsamt en velholdt hovedbygning og avlsbygninger i oprin-delig stil.

Området omkring Sanderumgård hovedgård bærer lokaltpræg af et typisk hovedgårdslandskab med store, åbnemarkfelter omkranset af skov. Hovedgårdens ejerlavsgræn-se markeres ved, at alle veje inden for ejerlavet er alleer.Parkanlægget udgøres af en romantisk kanalhave.

Siden udskiftningen er mange hegn og diger revet ned,alle småveje ud til markene nedlagt og landsbyerne ervokset – nogle meget, således at den oprindelige strukturer forsvundet. Skovene og den intensive landbrugsdriftfremstår som med samme placering og udbredelse somoprindeligt. De fleste husmandssteder har ingen tilknyt-ning til landbruget, og mange af de mindre gårde eromlagt til fritidslandbrug. Kun de større gårde bærer prægaf at indgå i fuldtidslandbrug.

Svindinge Moræneflade

5

Bebyggelsen som består af ny bebyggelse, især i forbindel-se med parceludstykninger omkring byerne, ældre bin-dingsværkshuse og nyudbyggede gårdanlæg fremstår vel-holdt.

De tekniske anlæg som findes i området forstyrrer ikke ilandskabet. Dette skyldes, at det bølgede landskab skær-mer af således, at de tekniske anlæg ikke træder frem ilandskabet men kun virker lokalt forstyrrende. Landskabs-karakteren er præget af nybebyggelse i forbindelse medlandsbyerne og de større gårde, hvilket virker lokalt for-styrrende. Støjniveauet er afdæmpet.

Landskabskarakterens nøglefunktionerog udviklingstendenser

Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/gen-opretning af landskabskarakteren

Opretholdelsen af landskabskarakteren er betinget af denintensive landbrugsdrift, det bølgede terræn og det ufor-styrrede landskab. Man bør derfor undgå etablering afstørre tekniske anlæg, samt begrænse råstofudgravningsom ændrer terrænet.

Planmæssige og retlige forholdI henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, somhar indflydelse på landskabskarakteren, fundet.

Fredede omr. > ½ haNord for Torup, syd for Birkum Kohave, omkring kirkeni Ellinge, Herrested, Hellerup og Refsvindinge samt etkirkeområde nord for Ellested køreteknisk anlæg.

150 m beskyttelseslinie om søer og åerVindinge Å og grusudgravningsområdet nord for.Området i ”Lunget” i forlængelse af Liselund Skov SV forRefsvindinge.

Skovbyggelinie, 300 m byggelinieOmkring alle større skove samt Herrested nord for Måre.

Byggelinie på 300 m fra kirkebygningenOmkring alle kirker.

Særlige biologiske interesseområder. LandHele grusudgravningsområdet nord for Vindinge Å. LangsHellerup Å. Hestehave, Sønderskov og Kragelund. Grønneområder nord for Allerup. Hakkehave, Humlebanke Skovog åen ved Sanderumgård.

Særlig landskabelig/geologisk beskyttelsesområde, landIbjerg på nordsiden af Vindinge Å.

Beskyttede naturtyperAlle sø, moser, enge og overdrev. Inkl. dem i grusudgrav-

ningsområdet.

Beskyttede vandløbAlle i karakterområdet.

Fremtidig byvækstområdeErhvervsområde langs den nordlige bygrænse i Årslev.Erhvervsområde SØ for Ferritslev. Bolig og erhverv vestfor Ørbæk. Boligområder i forbindelse med Måre.

Kommuneplanlagt fremtidig byzoneOmkring Ferritslev, Ellinge, Rolsted og Refsvindinge. Sydfor Sønder Nærå og Ørbæk.

Områder hvor skovrejsning er uønsketDelområdet mellem Tarup og Davinde, SØ for Højby iforbindelse med kirken, ligeledes syd for Allerup, vejennord for Årslev, området mellem Rolsted og Ferritslev,omkring Hellerup Hovedgård (fra SV-Ø retning) ogomkring Herrested nord for Måre.

SkovrejsningsområdeStørstedelen af det vestlige område (ca. 2000 ha) fraHøjby over til Nørre Lyndelse og ned til Årslev, omkringKalvehave og Langeskov samt området vest for Refsvin-dinge over til Liselund Skov (ca. 350 ha) med undtagelseaf en 6 km bred zone omkring Refsvindinge kirke hvorskovrejsning er uønsket.

Landskabskvalitetsvurdering

Vurdering af karakterstyrke

KarakteristiskHele området med undtagelse af delområdet mellem Davindeog TarupDe karakteristika, som er beskrevet som nøglekarakterer,fremstår tydeligt i stort set hele karakterområdet. Det bøl-gede terræn, beliggenheden af gårdene, husmandsstederneog landsbyerne samt de intensivt dyrkede flader, afspejlertydeligt samspillet mellem natur- og kulturgrundlaget. Påbaggrund af disse forhold vurderes området som karakte-ristisk.

KontrasterendeDelområdet mellem Davinde og Tarup og den tilhørendestrækning langs Vindinge ÅLandskabskarakteren i grusgravsområdet ned til VindingeÅ adskiller sig fra den dominerende karakter. Terrænet ersmåbakket og præget af industriel grusgravning. Skalaener lille og delområdet er under hastig forandring. Tids-dybden er primært 0-50 år, men stedvist går tidsdybdendog tilbage til perioden omkring udskiftningen. De oprin-delige kulturhistoriske strukturer der knytter sig til udskift-ningsjordbruget er generelt udviskede. Med udgangspunkt

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

6

i overstående vurderes landskabskarakteren at være kontra-sterende.

Forekomsten og styrken af visuelleoplevelsesmuligheder

Områder med visuelle oplevelsesmulighederSV for Ellinge og strækningen syd om VillumstrupÅdal/Kastel Å TunneldalFra vejen på bakketoppen, SV for Ellinge, er der lokalt etåbent landskab hvor landskabsrummet afgrænses af demarkante skovbryn som Sønderskov og Kragelund dannersammen med de mindre skove Espehave og Kohave.Desuden er der frit udsyn til Villumstrup Ådal, som frem-står markant med stejle opdyrkede dalsider op til et min-dre skovbryn. Fra vejen herfra, syd om VillumstrupÅdal/Kastel Å Tunneldal, kan et karakteristisk tunneldals-landskab, med tilhørende græssede engarealer, opleves.

Delområdet mellem Davinde og Tarup og den tilhørendestrækning langs Vindinge ÅDet småbakkede landskab med de mange mindre søerskaber lokalt særegne rumlige forhold som vurderes til atbesidde visuelle oplevelsesmuligheder.

Kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder

FraugdeHovedgården Fraugde fremstår med sine voldgrave, vel-plejede parkanlæg, hovedbygning samt avlsbygninger ioprindelig stil som et kulturmiljø med visuelle oplevelses-muligheder.

SanderumgårdHovedgårdslandskabet omkring Sanderumgård hovedgårdunderstreges af de mange alléer, som fører op til hoved-bygningen. Skovene, alléerne og kanalhaven bevirker isamspil med hovedgårdens bygninger, at Sanderumgårdfremstår som et kulturmiljø med visuelle oplevelsesmulig-heder.

Vurdering af tilstand

GodHele området med undtagelse af delområdet mellem Davindeog TarupLandskabselementerne som stammer fra karakterområdetsoprindelse fremstår delvist intakte. Mange hegn og digerer revet ned, alle småveje ud til markene nedlagt og lands-byerne er vokset – nogle meget, således at den oprindeligestruktur er forsvundet. Skovene og den intensive land-brugsdrift fremstår som fuldt intakte.

De fleste husmandssteder har i dag ingen tilknytning tillandbruget, og mange af de mindre gårde er omlagt til fri-

tidslandbrug. Kun de større gårde bærer præg af at indgå ifuldtidslandbrug. Bebyggelsen består dels af ny bebyggel-se, især i forbindelse med parceludstykninger omkringbyerne, dels af ældre bindingsværkshuse i god vedligehol-delsesmæssig stand og dels af nyudbyggede gårdanlæg. Påtrods af sløjfning af hegn og diger fremstår de tilbagevæ-rende dog i god vedligeholdelsesmæssig tilstand og land-brugsarealerne er velholdte.

På trods af de tekniske anlæg som findes i området, frem-træder landskabskarakteren overordnet set uforstyrret. Detskyldes at det bølgede landskab skærmer af således, at detekniske anlæg ikke træder frem i landskabet men kun vir-ker lokalt forstyrrende.

Området omkring Sanderumgård har i særlig grad bevaretdet typiske hovedgårdslandskab med store, åbne markfel-ter omkranset af skov og uden nogle former for nybebyg-gelse og forstyrrende tekniske anlæg. Hovedgårdens ejer-lavsgrænse markeres stadig ved, at alle veje inden for ejer-lavet er alleer.

På baggrund af ovenstående vurderes den samlede tilstandsom god.

Dårlig/GodDelområdet mellem Davinde og Tarup og den tilhørendestrækning langs Vindinge ÅI forhold til den oprindelige landskabskarakter med inten-sivt dyrkede landbrugsflader samt engarealer ned tilVindinge Å er landskabskarakteren fuldstædigt forandret.Samspillet mellem natur- og kulturgrundlagt har ændretkarakter fra at være landbrugsdrift til råstofudgravning.Landbrugsarealerne og engene er nedlagt og det bølgedelandskab er ændret til et småbakket terræn. Hydrologien iområdet er ligeledes ændret, i det et stort antal ny småsøer er kommet til. Intaktheden vurderes på denne bag-grund som dårlig. Med udgangspunkt i den oprindeligelandskabskarakter er landbrugs- og engarealer væk, hegnog diger sløjfet og samspillet mellem natur- og kultur-grundlaget ændret. Kun bebyggelsen i området fremstår igod vedligeholdelsesmæssig tilstand. På baggrund af disseforhold vurderes tilstanden som dårlig.

Det småbakkede terræn, og de ovenfor omtalte ændringeri den oprindelige landskabskarakter, har dannet en nylandskabskarakter, som har en tidsdybde på 0-50 år.Samspillet mellem natur og kulturgrundlaget fremstårtydeligt og landskabskarakteren som vokser i areal, idetnye områder inddrages til råstofudgravning, er under sta-dig udvikling. Efter driftsophør efterlader råstofudgrav-ningen nyopståede små søer, hvor der i søkanten opstårsmåbevoksninger, og søen kommer til at fungere som etmindre habitatområde for fugle, fisk og andre dyr. Detsmåbakkede terræn mellem søerne overgår til ekstensivtdyrkede arealer samt græsningsområder. På denne bag-grund vurderes intaktheden af den nye landskabskarakter

som god. Med udgangs-punkt i den nye landskabskarak-ter fremstår de karaktergivende elementer, så som søerne,det småbakkede terræn, de ekstensivt dyrkede flader oggræsningsarealerne, i god vedligeholdelsesmæssig tilstand,og den overordnede tilstand vurderes som god.

Sårbarhedsvurdering

Sårbarheden af landskabskarakteren vurderes generelt somlav. Pga. det bølgede landskab samt skovene som afgræn-ser landskabsrummene er det ikke muligt at få lange videudsigter ud i området, og tekniske anlæg vil derfor kunvirke lokalt forstyrrende. Desuden er intaktheden af land-skabskarakteren vurderet som middel, idet de oprindeligestrukturer, mønstre og bebyggelsesmønstre til dels erændret. Dog er området sårbart over for drastiske ændrin-ger, som råstofudvindingen mellem Davinde og Tarupmedfører, idet denne ændrer de oprindelige landskabs-karaktergivende elementer og skaber en helt ny landskabs-karakter.

KapacitetsvurderingPå baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapa-citet, i forhold til relevante planmæssige ændringer iRegionplan 2005, vurderet.

De planlagte fremtidige byvækstområder langs den nordli-ge bygrænse i Årslev (erhverv), erhvervsområde SØ forFerritslev, bolig og erhverv vest for Ørbæk samt boligom-råder i forbindelse med Måre vurderes til ikke at påvirkelandskabskarakteren. Ligeledes med den kommuneplan-lagte fremtidige byzone omkring Ferritslev, Ellinge,Rolsted og Refsvindinge, samt syd for Sønder Nærå ogØrbæk da disse ligger i umiddelbar tilknytning til de eksi-sterende byer.

Et større skovrejsningsområde er planlagt i størstedelen afdet vestlige område samt området vest for Refsvindinge.Landskabskarakteren i dette område vurderes til at væresårbar over for denne skovrejsning, da skala, funktion ogsamspillet mellem natur- og kulturgrundlag ændres i ensådan grad, at selve landskabskarakteren ændres. Dog lig-ger der et vist rekreativt potentiale i denne form forændring af landskabskarakteren.


7

Registreringspunkt:Nr.1. UTM 32U N 0597868, E 6132042Nr.2. UTM 32U N 0594797, E 6132210 Besigtelsesdato: 09.06.2005Niveau: Regionalt - FynBesigtelsesteam: SGJ/MNS


8

Kulleru

Kissendr

Korkend

La gtved

Gislev

Flødstrup

Ullerslev

Urup

Rønninge

Skellerup

Ellinge

Ravndrup

Birkende

Langeskov

Fjellerup

Sandager

Davinde

Kappendrup

Tarup

Lørup

Sønder Højrup

Pederstrup

Havndrup

Marslev

Fraugde - Kærby

Rudskovgård

Allerup Torup

FraugdeNeder HollufOver Holluf

Højby

Allerup

Gestelev

Volderslev

Odense

Lindved

v

Vantinge

S

kilometerkilometerkilometerkilometerkilometerkilometerkilometerkilometerkilometer

000000000 2,52,52,52,52,52,52,52,52,5 555555555

�

Byflade

Særligt karakteristisk

Karakteristisk

Karaktersvagt

Kontrasterende

Vurdering af karakterstyrke


9

Kulleru

Kissendru

Korkend

Langtved

p

Gislev

Flødstrup

Ullerslev

Urup

Rønninge

Skellerup

Ellinge

Ravndrup

Birkende

Langeskov

Fjellerup

Sandager

Davinde

Kappendrup

Tarup

Lørup

Sønder Højrup

Pederstrup

Havndrup

Marslev

Fraugde - Kærby

Rudskovgård

Allerup Torup


Højby

Allerup

Gestelev

Volderslev

Odense

Lindved

Vantinge

S


000000000 2,52,52,52,52,52,52,52,52,5 555555555

�

Byflade

Særlige visuelle oplevelser

Visuelle oplevelser

Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder


10

Kullerup

Kissendru

Korkend

Langtved

Gislev

Flødstrup

Ullerslev

Urup

Rønninge

Skellerup

Ellinge

Ravndrup

Birkende

Langeskov

Fjellerup

Sandager

Davinde

Kappendrup

Tarup

Lørup

Sønder Højrup

Pederstrup

Havndrup

Marslev

Fraugde - Kærby

Rudskovgård

Allerup Torup


Højby

Allerup

Gestelev

Volderslev

Odense

Lindved

Vantinge


000000000 2,52,52,52,52,52,52,52,52,5 555555555

�

Byflade

God tilstand

Middel tilstand

Dårlig tilstand

Vurdering af tilstand


11

Kuller

Kissendr

Korken

a gt ed

Gislev

Flødstrup

Ullerslev

Urup

Rønninge

Skellerup

Ellinge

Ravndrup

Birkende

Langeskov

Fjellerup

Sandager

Davinde

Kappendrup

Tarup

Lørup

Sønder Højrup

Pederstrup

Havndrup

Marslev

Fraugde - Kærby

Rudskovgård

Allerup Torup


Højby

Allerup

Gestelev

Volderslev

Odense

Lindved

n

v

Vantinge

m

S


000000000 2,52,52,52,52,52,52,52,52,5 555555555

�

Byflade

Sårbart område

Vurdering af sårbarhed

Udgivet af Fyns Amt 2006Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen

© 1992 KD.86.1023

Højby-Ørbæk Moræneﬂ ade¥de_… · kendes hegns- og digestrukturen som oprindelige...

Documents

Transcript of Højby-Ørbæk Moræneﬂ ade¥de_… · kendes hegns- og digestrukturen som oprindelige...