Historiske publikationer - fra · 2011. 5. 31. · Fra og med den 16. Februar blev der gjort den...

96de Beretning

fra

Forsøgslaboratoriet.

A. Forsøg med Erstatning af Oljekager med Lucernehøi Malkekøernes Foder.

B. Forsøg med flydende Melasse til Heste.C. Forsøg med nedkulet Roetop til Malkekøer.

Udgivet af den Kgl. Veterinær- og LandbohøjskolesLaboratorium for landøkonomiske Fors««;.

København.I Kommission hos Aug. Bang.

Trykt hos J. H. Schultz A/S.

1917.

Indhold.

SideA. Forsøg med Erstatning af Oljekager med Lucernehø i Malke-

køernes Foder 5

B. Forsøg med flydende Melasse til Heste 13

C. Forsøg med nedkulet Koetop til Malkekøer 43

Poro rd.

Hermed udsendes Laboratoriets 96de Beretning. Den om-fatter 3 Afsnit, hvori behandles Forsøg med Lucernehø, raaMelasse og nedkulet Roetop. Disse Forsøg, — særlig de medLucernehø og Roetop — er ikke saa fuldstændige og udtøm-mende, som de burde være. Det er da ogsaa kun med Be-tænkelighed, at Laboratoriet besluttede sig til at offentliggøredem; men i Betragtning af, at Landbruget i Aar vilde være hen-vist til næsten udelukkende at benytte hjemmeaviede Foder-stofler, mente Laboratoriet, at disse Forsøg trods deres Ufuld-stændighed dog vilde være af saa stor Interesse, at de burdeoffentliggøres; men Laboratoriet forbeholder sig da ogsaa, naarForholdene tillader det, at genoptage og videre uddybe disseForsøg.

Forsøgene er for Lucernehøets Vedkommende udført paaPceregaard (Lensgreve Ahlefeldt Laurvigen), for Melassens Ved-kommende paa Boderup (Hofjægermester A. Tesdorpf) samt paaKringelborg og Ourwpgaard (Kammerherre F. Tesdorpf), og endeligfor den nedkulede Roetops Vedkommende paa følgende Gaarde:Næsgaard, det classenske Fideicommis, (Forstander Rasmussen),Rosenfeldt, (Kammerherreinde Oxholm) og Villestrup, (ForpagterStamer). Alle de her nævnte Forsøgsværter beder Laboratorietherved modtage dets bedste Tak for den store Hjælp og Støtte,de hver paa sin Maade har været for disse Forsøg. Forsøgsarbejdetpaa Gaardene har været ledet af Forsøgslederne, Landbrugs-kandidaterne N. Beck, A. V. Lund og P. Gommesen. Beretningener udarbejdet og skrevet af Inspektør P. Langmack og Forsøgs-leder Lund, og de kemiske Analyser er udførte af Assistenterne,Fru cand. polyt. A. Linddahl og Fru Friberg samt af Hr. cand.pharm. A. V. Krarup og Hr. J. H. Borre.

Forsøgslaboratoriet i Avgust 1917.

N. 0. Hof man-Bang.

A.

Forsøg med Erstatning af Oljekager med

Lucernehø i Malkekøernes Foder.

Ved de Forsøg, som er omtalte i Laboratoriets 76de Beretning,blev der anstillet Sammenligning mellem Hø og Oljekager somFoder til Malkekøer, og ét af de opnaaede Resultater var, at 2%kg godt Lucernehø kunde erstatte 1 kg Oljekager (Bomuldsfrø-kager, Solsikkekager o. fl.).

Imidlertid blev ved disse Forsøg Ombytningen af Oljekagerog Hø ikke drevet videre end til, at ca. en Tredjedel af Oljekagerneblev taget bort, og Lucernehø" sat i Stedet.

Men saa foreslog nu afdøde Lehnsgreve Ahlefeldt-Laurvigen,Tranekjær, Laboratoriet at prøve, om ikke en langt større Del afKagefoderet, eventuelt det hele, kunde erstattes med Lucernehø,og samtidig tilbød Greven at stille en Kobesætning til Raadighedfor Udførelsen af et saadant Forsøg.

Da det jo i Betragtning af de herskende vanskelige Forholdfor Tilførselen af Foderstoffer her til Landet vilde være af Be-tydning for Landbruget at kunne erstatte indførte Foderstofferi størst muligt Omfang med hjemmeavlet Foder, gik Laboratorietgerne ind paa Lehnsgrevens Forslag, og Forsøgene kom dereftertil Udførelse paa en af Grevskabets Gaarde (Pæregaard), hvorder i afvigte Vinter blev dannet to ens Hold; med hvilke der saaefter den for Laboratoriets Fodringsforsøg i Almindelighed an-vendte Arbejdsmaade blev foretaget det Forsøg, som skal om-tales her*).

I Tab. I er først givet en Oversigt over Holdenes Foder,og i Tab. II dernæst en Oversigt over Holdenes Mælkeydelse, saavel hvad Mængden som Sammensætningen af Mælken angaar.

*) Foruden de to Hold, som hørte til dette Forsøg, indgik der i Forsøgetet tredie Hold, der i Stedet for Lucernehø fik Lucerne-Ensilage. Dettevil blive omtalt en anden Gang.

Tabel I.

1917

Forberedelsestidfra 5. Jan. til 19. Jan

- 19. — - 2. Febr- 2. — - 16. —

Forsøgstid 1.fra 16. Febr. til 2. Marts

Forsøgstid 2.fra 2. Marts til 16. Marts- 16. — - 30. —- 30. — - 13. April ,

Forsøgstid 3.fra 13. April til 27. April- 27. — til 11. Maj

Eftertid.fra 11. Maj til 25. Maj

Dagligt Foder

Fælles forde 2 Hold

kg

902.02.0

2.0

2.02.02.0

2.02.0

2.0

.Is•M

kg

202.02.0

2.0

2.02.02.0

2.02.0

2.0

til :1 Ko.

Særligt forA

GO %*

2 §>S c«

§ gPQ *

kg

1 OH1.081.08

1.08

1.081.081.10

1.101.10

1.10

%"

-s&->•o

inkg

1 081.081.08

1.08

1.081.081.10

1.101.10

1.10

hc

kg

0 540.540.54

0.54

0.540.540.54

0.550.55

0.55

Tabel II. Mælkeydelse daglig af 10 Køer.

1917

Forberedelsestidfra 5. Jan. til 19. Jan- 19. — - 2. Febr- 2. Febr. - 16. Febr

Gennemsnit...

Forsøgstid 1fra 16. Febr. til 2. Marts

Forsøgstid 2fra 2. Marts til 16. Marts .- 16. — - 30. —- 30. — - 13. April

Gennemsnit...

Forsøgstid 3fra 13. April til 27. April

- 27. — - 11. Maj

Gennemsnit...

Eftertidfra 11. Maj til 25. Maj

kg Mælkdaglig af10 Køer

A

137.8133.3135.2

135.4

125.6

118.2107.0105.7

110.3

103.6101.3

102.5

91.7

B

138.0134.0135.7

135.9

126.8

117.2109.0108.3

111.5

97.791.5

94.6

95.7

Mælken indeholdt

pOt. Fedt

A

3.553.403.26

3.40

3.11

3.173.273.10

3.18

3.073.19

3.13

3.15

B

3.563.413.24

3.40

2.98

3.173.203.20

3.19

3.203.28

3.24

3.49

pCt.Ægge-hvide-stoffer

A

2.96

—

—

3.17

—

—

—

3.26

B

2.94

—

.—

3.14

—

—

—

3.32

pCt.Mælke-sukker+ Aske

A

5.01

—

—

5.65

—

—

5.67

B

5.11

—

—

5.58

—

—

—

5.42

pCt. Vand

A

88.77

—

88.01

—

—

87.92

B

88.71

—

—

88.11

—

—

—

87.77

Fra og med den 16. Februar blev der gjort den Forandring iFoderet til Hold B, at en Tredjedel af Oljekagerne blev erstattetmed Lucernehø, og da Afdraget i Oljekager var 0.85 kg, og Til-lægget i Hø var 2.35 kg, kom altsaa 2% kg Lucernehø til at er-statte 1 kg Oljekager, altsaa netop den samme Ombytning, somhavde fundet Sted ved Forsøgene i 76de Beretning.

Äf Tab. II ses nu, at trods denne Forandring i Foderet tilHold B, vedblev dette dog at give lige saa megen Mælk somHold A, i hvis Foder der ingen Forandring var gjort.

Vi gik derefter over til for Hold B at erstatte den dobbelteMængde Oljekager, altsaa i alt de to Tredjedele af Oljekagerne,

10

med Lucernehø, atter efter Forholdet: 1 kg Oljekager = 2% kgLucernehø, saa at Holdet nu fik af Oljekager kun 0.90 kg, men afStraafoder i alt: 4.95 kg Lucernehø + 2.0 kg almindeligt Hø+ 2.0 kg Halm, eller i alt 8.95 kg Straafoder daglig pr. Ko.

Hold A blev derimod fremdeles staaende paa det oprindeligeFoder.

Af Tab. II ses atter, at Hold B til Trods for den foretagneForandring i dets Foder dog vedblev at give lige saa megen Mælksom Hold A, idet de to Holds Mælkemængde i Gennemsnit forde 3 Perioder (6 Uger), i hvilke de stod paa det sidst nævnteFoder, var henholdsvis: 110.3 og 111.5 kg Mælk daglig af 10 Køer,og atter var de to Holds Mælk ens sammensat saa vel med Hensyntil Fedt som til Mælkens øvrige Bestanddele.

Vi gik saa over til for Hold B at erstatte hele Oljekagef oderetmed Lucernehø, atter efter Forholdet: 1 kg Oljekager = 2% kgLucernehø, saa at Hold B's Foder nu blev: 7.43 kg Lucernehø,2.0 kg almindeligt Hø og 2.0 kg Halm, eller i alt 11.43 kg Straa-foder, hvortil 39.7 kg Runkelroer, men intet Kraftfoder.

Hold A forblev fremdeles paa det oprindelige Foder.Men nu ses af Tab. II, at Hold B ikke kunde holde sin

Mælkemængde oppe. Straks i første Periode (13.—27. April)gik Holdets Mælkemængde 6 kg ned under Hold A's, og i næstePeriode (27. April—11. Ma*j), gik Hold B's Mælkemængde yder-ligere ned, saa at det nu kom til i Mælkemængde at ligge 10 kgunder Hold A.

Og at dette Udslag maatte skyldes Foderet, fremgaar yder-ligere af, at Hold B i Eftertiden, da Holdene atter kom paa ensFoder, kom op paa samme Mælkemængde som Hold A.

I Tab. III er givet en Oversigt over Køernes Legemsvægtog Tilvækst, og det ses, at Holdene har haft meget nær sammeLegemsvægt, og at de gennem Forberedelsestiden, Forsøgstidenog Eftertiden har trivedes omtrent ens.

Resultatet af dette Forsøg er altsaa blevet, at Forholdstalletmellem Foderværdien af Oljekager og Lucernehø: 2%, som varfremgaaet af Forsøgene i 76de Beretning, har vist sig at holdeStik, ikke alene naar Ombytningen af Oljekager med Hø gik ligesaa vidt som ved de tidligere Forsøg, men ogsaa naar Ombyt-ningen gik dobbelt saa langt, saa at altsaa de to Tredjedele afKagerne blev erstattet med Lucernehø.

11

Tabel III. Køernes Legemsvægt og Tilvækst.

Køerne vejet DagGennemsnitsvægt

pr. Ko kg

57 i B

Tilvækst af 1 Koi 10 Dage kg

A B

Forberedelsestid6. Januar 1917 . . .

16. Februar —

Forsøgstid16. Februar 1917 . .11. Maj - . .

Eftertid11. Maj 191725. — -

435435

425425

435459

459453

425452

+ 2.9

452441 H- 4.3

3.2

-^ 7.9

Derimod kunde Lucernehøet ikke erstatte Kagerne efterdette Forholdstal, naar Oljekagerne blev taget helt bort; Grundenhertil er imidlertid ikke at søge i selve Erstatningstallet, menderimod i, at Hold B kom under Æggehvideminimum, da altKraftfoderet blev erstattet med Lucernehø.

I Tab. IV er givet en Oversigt over de kemiske Analyseraf det til Forsøget anvendte Foderstoffer.

Tabel IV. Kemiske Analyser af Foderstoffer.

TotalKvælstof

pOt.

Ægge-hvide

kvælstofpCt.

Ægge-hvidestof

pCt.FedtpCt.

VandpCt.

Bomuldsfrøkager.RapskagerSoyakagerLucernehøEnghøHalmRoer

6.644.836.791.951.060.51

6.424 416.531.540.900.440.07

35.3126.4639.18

9.245.402.640.42

6.5012.76

5.591.091.591.33

10.8311.4912.9720.7218.7920.3789.57

Af Tallene i Tab. IV i Forbindelse med dem i Tab. I kanberegnes følgende Indhold af Æggehvidestoffer, Fedt m. m. iHoldenesHold A-Hold B:

1ste2den3die

Foder.

Forsøgsperiode .-—•

Æggehvidestoffer1.28 kg

1.19 —1.10 —1.00 —

Fedt0.26 kg

0.22 —0.18 —0.14 —

Andre8,

9.10,12.

.19

.41

.78

.00

Stofferkg

o

—

—

12

Hvis vi nu paa Grundlag af Tallene i 63de Beretning, Side87 og 93, udregner den Mængde Kvælstof, der findes i denpepsinopløselige sandsynlige Æggehvidemængde i Foderet, ogsammenstiller den med, hvad der udkræves heraf til Mælk ogGødning, faas følgende:

ForsøgsperiodeH o l d A: 1ste 2den 3die

der fandtes i Foderet 155 gr 155 gr 156 grder udkrævedes til Mælk og Gød-

ning . . . . . . 110— 102— 98 —Hold A var altsaa stadig betydeligt over Æggehvideminimum.

H o l d B:der fandtes i Foderet. . . 136 gr 114 gr 92 grder udkrævedes til Mælk og Gød-

ning 110 — 105 — 94 —

I de to første Forsøgsperioder var Hold B altsaa over Ægge-hvideminimum, men i 3die Periode kom det under, og Holdetindstillede da ogsaa straks sin Mælkemængde saaledes, at detsBehov af Æggehvide til Mælk og Gødning var dækket.

Der er derfor Mulighed for, at Hold B vilde have holdt sinMælkemængde oppe paa det samme som Hold A, dersom ogsaaEnghøet og Halmen var bleven ombyttet med Lucerne, saa atFoderet var kommen til at bestaa udelukkende af Lucernehøog Roer. I saa Tilfælde vilde der nemlig have været i Stedetfor 92 gr: 111 gr Æggehvidekvælstof disponibelt, medens der tilsamme Mælkemængde, som Hold A gav, kun udkrævedes 98 gr.Det er Hensigten ved Lejlighed at prøve at fodre Køerne ude-lukkende med Lucernehø og Roer.

Der kan selvfølgelig ikke drages almindelige Slutninger afet saadant enkelt Forsøg, særlig da med Hensyn til, om en ligesaa stor Del af Oljekagefoderet kan erstattes med Hø, naar Køernegiver en større Mælkemængde end her. Men da Resultatet — somnys nævnt — stemmer godt med den større Forsøgsrække af sammeArt, som tidligere er udført, har Laboratoriet ikke taget i Betænk-ning at fremsætte det som et Led i Rækken af Bestræbelser for aterstatte de indkøbte fremmede Foderstoffer med hjemmea viede.Hertil er godt Hø, og særlig da godt Luceinehø uden Tvivl fortrinligegnet, tilmed da Lucernen jo k a n give en meget stor Afgrøde.

B.

Forsøg med flydende Melasse til Heste.

F l y d e n d e M e l a s s e , der som bekendt er det Affalds-produkt, der bliver til Rest af Sukkerroesaften, naar man hartaget Sukkeret fra, er et mørkt, sejgt og klæbrigt Produkt medfølgende omtrentlige kemiske Sammensætning (Gennemsnit afF o r s ø g s l a b o r a t o r i e t s Analyser af dansk Melasse):

Sukker . 50.0 pCt.Raaprotein 9.8 —Andre Kulhydrater 7.5 —Aske 10.0 —Vand 22.7 —

Som man ser, indeholder Melassen en betydelig Mængde — ca.50 pCt. — Sukker, som det imidlertid med de nuværende Fabri-kationsmetoder ikke kan betale sig at udvinde yderligere af tilegentlig Sukker. De kvælstofholdige Stoffer udgør ca. 10 pCt.,hvoraf Størstedelen er Amider og kun en ringe Part Æggehvide-stoffer. Af mineralske Stoffer er fundet ca. 10 pCt., hvorafstørste Delen er Kalisalte. Mængden heraf tyder paa, at manmaa være noget varsom med Melassemængden i Foderet. Melas-sens Vandindhold har ved disse Forsøg været ret konstant,varierende fra 22.09 til 23.70 pCt. En større eller mindre MængdeVand i Melassen har naturligvis Indflydelse paa dens Næringsværdi,men har ogsaa Betydning i anden Retning, idet meget vand-holdig Melasse er mere tilbøjelig til at gære. I den varme Tidbør man derfor —• for at undgaa Gæring — opbevare flydendeMelasse paa et køligt Sted, medens man om Vinteren helst vælgeret tempereret Lokale, Ko- eller Hestestald, da Melassen bliversejg og uhandellig i Kulden.

For Aar tilbage udførtes Melassen særlig til Frankrig, hvorden fandt Anvendelse ved Fabrikationen af spirituøse Drikke,men da Toldpaalæg vanskeliggjorde denne Udførsel, forsøgteman at anvende Melassen som Foderstof. Da Melassen paa Grund

16

af sin Konsistens og Klæbrighed er ubehagelig at arbejde med iPraksis, og da den, i Henhold til Analysen, er et meget ensidigtFoderstof, valgte man at blande den op med Foderstoffer, derdels kunde bringe den i en Form, som tillod en lettere Transportend i Tønder, dels kunde gøre den lettere og behageligere forLandmændene at arbejde med og endelig kunde gøre det frem-komne Foderstof mindre ensidigt. Af saadanne Melasseblandingerkan nævnes B l o d m e l a s s e , K l i d m e l a s s e m. fl. VedBlandingen af koaguleret Blod med Melasse opnaaede man atkonservere Blodet nogen Tid, og selve Blandingen af et kvælstof-rigt og et sukkerrigt Stof syntes teoretisk tiltalende; nogen størreAnvendelse som Foderstof har Blodmelassen dog ikke faaet.Anderledes med Klidmelasse, en omtrent lige Blanding af Hvede-klid og Melasse samt lidt Palmemel, der er et meget yndet Foder-stof, og som navnlig har været benyttet til Malkekvæg, naar detkneb med Eoefoderet.

Midt i Halvfemserne udførtes herhjemme af F o r s ø g s -l a b o r a t o r i e t 5 Fodringsforsøg til Belysning af Klid-melassens Foderværdi overfor Malkekvæg, sammenlignet medBlandsæd, hvoraf Hovedresultatet var, at de to Foderstofferhavde meget nær ens Foderværdi. Forsøg over raa MelassesFoderværdi er derimod ikke tidligere foretaget herhjemme, ogda Laboratoriet derfor i Foraaret 1915 fra »De s a m v i r k e n d eL o l l a n d - f a l s t e r s k e H e s t e a v l s f o r e n i n g e r « modtogAnmodning om at foretage Forsøg for at belyse flydende Me-lasses Foderværdi, og der samtidigt blev givet LaboratorietTilsagn om, at de fornødne Besætninger stilledes til Raadighed,efterkom Laboratoriet gerne denne Anmodning, og Forsøg medflydende Melasse til saavel Heste som Kvæg er i Vinteren 1915—16 og 1916—17 udført paa O u r u p g a a r d , B o d e r u p -g a a r d og K r i n g e l b o r g , nemlig:

H e s t e f o r s ø g : Boderupgaard og Kringelborg.K o f o r s ø g : Boderupgaard og Ourupgaard.U n g k v æ g f o r s ø g : Boderupgaard og Ourupgaard.

Forsøg over flydende Melasses Foderværdi er under Pro-fessor N i l s H a n s s o n s Ledelse udført for nogle Aar siden iSverige*). Disse Forsøg viste, at Melassens Foderværdi var større

*) Bidrag till Kännedom om Melassens och MelassefodermedlensVarde vid Utfodringen af Arbetshästar och Mjölkkor.

17

for Arbejdsheste end for Malkekvæg. Resultatet af de danskeFodringsforsøg med Melas.se viser — i Samklang med de svenske—, at Melasse er et ypperligt Fodermiddel for Arbejdsheste.Overfor Malkekvæg og Ungkvæg har den vist betydelig ringereFoderværdi, og i denne Beretning skal da kun omtales Resul-taterne [ fra Hesteforsøgene, medens Beretningen om Forsøgenemed Malke- og Ungkvæg vil fremkomme senere.

Forsøg med Arbejdsheste.

Som før nævnt har disse Forsøg været foretaget paa B o d e -r u p g a a r d (1915—16 og 1916—17) og K r i n g e l b o r g(1915). Paa hver af Gaardene har været ansat en af Forsøgs-laboratoriet lønnet M e d h j æ l p e r , der kun havde Labora-toriets Arbejde at varetage. Forsøgene er kontrollerede af La-boratoriets F o r s ø g s l e d e r , der hver 14de Dag kom til For-søgsstedet, samt af G a a r d e n s R e p r æ s e n t a n t . For-søgene er i Hovedsagen udført i de travleste Efteraarsmaaneder,hvor Arbejdet var særlig haardt — Pløjning og Roekørsel; paabegge Gaarde dyrkes Sukkerroer, der pr. Vogn transporterestil nærmeste Station eller Fabrik.

Idet vi, som ved Laboratoriets tidligere Hesteforsøg, gikud fra, at Hestene indenfor det enkelte Spand udførte sammeArbejde, har vi i Forsøgstiden givet den ene Hest (»Havre-h e s t e n « ) Gaardens almindelige Foder, medens Makkeren i sitFoder fik en vis Part af Havren ombyttet med Melasse (»M e-l a s s e h e s t e n « ) . Paa den Maade bliver det enkelte SpandHeste et lille Forsøgshold, og ved Hjælp af flere Spand og vedsnart at vælge den »nærmer«, snart den »fj ærmer« i Spandet til»Melassehest«, har vi søgt udjævnet de Forskelle i Arbejdsydelse,der muligvis kan afhænge af, paa hvilken Side i Spandet Hestengaar. Hovedformaalet for denne Fordeling af Hestene var, atalle Havre- og alle Melasseheste indenfor det enkelte Forsøgs-sted skulde have omtrent samme Gennemsnitsalder og Gennem-snitsvægt og desuden ens Tilvækst i den Forberedelsestid, dergik forud for Forsøgstiden. Med denne Fordeling eller Hold-dannelse har vi ment at kunne gaa ud fra, at hvis Hestene frem-deles fodredes ens — som i Forberedelsestiden —, vilde de ogsaafor de samme Hold give ens Tilvækst. Ved praktiske Fodrings-forsøg med Heste har man jo kun Huldet (større eller mindre

2

18

Tilvækst) og Udseendet at holde sig til, naar man vil undersøge,om to Foderstoffer har forskellig Foderværdi; som Følge heraf harvi meget ofte v e j e t H e s t e n e . Første Aar vejede vi hele For-søget igennem hver Dag, Søndag undtaget; andet Aar er derogsaa vejet meget hyppigt i Forberedelsestiden og i første og sidsteDel af Forsøgstiden, men i selve denne lange Tid er der gennem-gaaende kun vejet 3 Dage i Træk hver Uge. Vejningen af He-stene er altid foretaget om Middagen inden Vanding og Fodring.

Medhjælperen udvejede Foderet til hver Hest for 1 Døgnad Gangen og var saavidt muligt altid til Stede ved hver enkeltFodring. Han vejede Hestene og foretog Optegnelser om de Ar-bejder, de enkelte Spand udførte. I en Boks i Stalden fandtesfor hver af Hestene et Trug til Kraftfoderet og en Kasse til Hak-kelsen. I Kraftfodertruget afvejedes det Hesten tilkommendeKraftfoder (Havren i knust, Majsen i knækket Tilstand) og der-efter, saafremt den skulde have det, Melassen, der blandedes opmed Kraftfoderet. Høet blev skaaret i Hakkelse og — efterUdvejning —• blandet med Halmhakkelsen i de omtalte Kasser.Mængden af Hakkelse har noget maatte rette sig efter den en-kelte Hests Appetit. Vandingen foretoges ved Trug. Foderordenenvar saaledes:

Bpderupgaard KringelborgMorgen 4 Foder 5 FoderMiddag. 2 — 3 —Aften 5 —• 5 —Frokost

19

cd ci osn © 10 i> 10 o» oCO CO CO CO £•" CO CO

20

er der tillige givet Oplysning om den enkelte Hests Alder, det dag-lige Gennemsnitsf oder pr. Hest i Forberedelsestiden samt HestenesVægt ved Begyndelsen og Slutningen af denne. Ved N i Tabel I.forstaas den Hest, der gaar tilvenstre i Spandet (nærmer), ved FHøjrehesten (fjærmer). For at de Heste, der i Forsøgstiden skuldehave Melasse, kunde være vænnet dertil, har vi i Forberedelses-tiden givet alle Heste lidt Melasse. For det enkelte Forsøg hard e n g e n n e m s n i t l i g e T i l v æ k s t p r . H e s t i F o r -b e r e d e l s e s t i d e n været ret nær ens, nemlig for

Havreheste MelassehesteKringelborg + 7.5 kg + 5.2 kgBoderupgaard 1915 . -i- 1.1 - . -^ 1.0 -

— 1916 + 3 . 0 - + 4.5 -

De 3 Forsøg har s trakt sig over følgende Antal D a g e :

Kringelborg Boderupgaard1915 1915 1916

13/ _ 24/ 28/ _ 2 / 8/ _ 2 3 /410 ' /12 /10 /3 /il) 112

Forberedelsestid 14 Dage 16 Dage 24 DageOvergangstid 7 — 7 — 4 —Forsøgstid 52 — 70 — 49 —Overgangstid — — 6 —• — —Eftert id. . . — — 28 — — —

I Tabel II, I I I og IV er derefter givet en Oversigt overH e s t e n e s A r b e j d s y d e l s e ved de 3 Forsøg.

Tabel II. Arbejdsydelsen paa Kringelborg.

ForberedelsestidOvergangstidForsøgstid

Ia l t . . .

AntalDageialt

147

52

73

Antal Arbejdsdage ä 9 Timer

Pløj-ning

2.9

12.2

15.1

Kørsel afRoerog

Affald

7.55.2

19.4

32.1

Gød-ning

8.8

8.8

Ajle

0.30.9

1.2

Mate-rial

0.2

0.4

0.6

Di-verse

1.40.60.6

2.6

Ialt Antal

Ar-bejds-dage

12.06.1

42.3

60.4

Fri-dage

2.00.99.7

12.6

21

Tabel I I I . Arbejdsydelsen paa Boderupgaard 1915.

ForberedelsestidOvergangstidForsøgstidOvergangstidEftertid

Ialt . . .

AntalDageialt

176

706

28

127

Antal Arbejdsdage å 9 Timer

Pløj-ning

2.70.7

19.90.42.2

25.9

Kørsel af

Roer ogAffald

10.8 •3.87.5

0.5

22.6

Gød-ning

0.1

2.8

2.1

5.0

Diverse

0.20.25.60.25.2

11.4

Ialt Antal

Ar-bejds-dage

13.84.7

35.80.6

10.0

64.9

Fri-dage

2.22.3

34.25.4

18.0

62.1

Tabel IV. Arbejdsydelsen paa Boderupgaard 1916.

ForberedelsestidOvergangstidForsøgstid

Ia l t . . .

AntalDageialt

244

48

76

Antal Arbejdsdage ä 9 Timer

Pløj-ning

1.90.2

16.3

18.4

Kørsel afRoer

ogAffald

13.92.8

20.3

37.0

Gød-ning

1.0

Halm

0.5

1.0 \ 0.5

Di-verse

1.50.11.3

2.9

Ialt Antal

Ar-bejds-dage

17.33.1

39.4

60.8

Fri-dage

6.70.98.6

16.2

Det fremgaar af Tabellerne, at Hestenes Arbejde har væretstrengest paa Kringelborg og Boderupgaard 1916; førstnævnteSted falder i Forsøgstid 42.3 Arbejdsdage paa 52 Forsøgsdageog paa Boderupgaard 1916 tilsvarende 39.4 Arbejdsdage paa48 Forsøgsdage. Naar Boderupgaard 1915 staar saa meget laverei Arbejdsydelse — i Forsøgstid 35.8 Arbejdsdage paa 70 Forsøgs-dage —, saa ligger Forklaringen nærmest deri, at Forsøgstidenpaa Kringelborg og Boderupgaard 1916 faldt udelukkende i detravle Efteraarsmaaneder November og December, medens For-søgstiden Boderupgaard 1915 ogsaa omfattede den mindre travleJanuar Maaned. For alle de enkelte Spand gælder, at de 2Heste, der gik i Spand sammen, saa godt som altid har ud-rettet det samme Arbejde; de enkelte Undtagelser herfra skyldesgennemgaaende, at en af Hestene har været syg eller utilpas.

22

•I Tabel V, VI og VII er givet en Oversigt over H e s t e -n e s F o d e r i F o r s ø g s t i d s a m t V æ g t o g T i l -v æ k s t i samme Tidsrum.

Ser vi bort fra det fælles Foder, faar vi følgende Mængderaf Havre og Melasse for de 2 Heste i Spandet:

Havreheste MelassehesteHavre Havre Melasse

Kringelborg . 7.63 kg 5.88 kg 1.52 kgBoderupgaard 1915 3.25 - 1.61 - 1.36 -

— 1916 6.3 - 3.88 - 2.06 -

H a v r e e r a l t s a a e r s t a t t e t m e d M e l a s s ep a a f ø l g e n d e M a a d e :

ForholdstalKringelborg 1.75 kg Havre med 1.52 kg Melasse 0.87Boderupgaard 1915 1.64 — -^ 1.39 — 0.85

— 1916 2.42 — — 2.06 — 0.85

Grundtanken i Forsøget var den, at ca. 0.85 kg Melasse skuldetræde i Stedet for 1 kg Havre. Ved Forsøget Boderupgaard 1915,hvor der var 6 Spand inde til Forsøg, var Planen dog saaledes, atde 6 Melasseheste deltes i 3 Afdelinger (å 2 Heste), der fik 1 kgHavre ombyttet henholdsvis med 0.7, 0.85 og 1 kg Melasse (seTabel IV). Naar vi imidlertid har valgt at regne med Gennemsnits-tallet (0.85) for disse 6 Spand, saa ligger det blandt andet deri,at der, saaledes som anført senere, indenfor en af Afdelingernefandtes et meget uregelmæssigt Spand, og Resultatet vilde give etaltfor broget Billede ved at regne med saa smaa Hold som 2 Heste.

Den opfodrede Melassemængde ses at være størst ved For-søget paa Boderupgaard 1916, hvor 2.42 kg Havre er ombyttet med2.06 kg Melasse. Det maa dog bemærkes, at de opførte Tal forHavre og Melasse er Gennemsnitstal for Forsøgstidens 4 Perioder;i de 2 sidste Forsøgsperioder ombyttedes 2.65 kg Havre med2.25 kg Melasse, og da alle Heste ved dette Forsøg desuden somFællésfoder fik 0.25 kg Melasse, var vi oppe paa et Melassefoderaf 2Y2 kg pr. Hest, uden at der viste sig Vanskeligheder af nogenArt. Hvorvidt man uden Fare for Hestens Velbefindende kangaa højere med Melassemængden i Foderet kan ikke besvares veddisse Forsøg, hvor man paa Forsøgsstederne ikke ønskede at gaahøjere med Melassemængden. Erfaringer fra Praksis vil forment-lig inden længe give Svar paa dette Spørgsmaal.

Tabei V. Kringelborg. Dagligt Foder pr. Hest i Forsøgstiden samtVægt og Tilvækst pr. Hest i samme.

Spand

5.67

Gnst...

Dagligt Foder til 1 Hest kg

Fælles

Soya-skraa

1.01.0LO

1.0

Ager-hø

1.51.51.5

1.5

Særligt for Spandene

Havre-heste

7.637.637.63

7.63

Melasseheste

Melasse

1.521.521.52

1.52

Havre

5.885.885.88

5.88

Hakkelse

Havre-heste

8.68.45.7

7.6

Melasse-heste

8.38.68.6

8.5

Vægt af 1 Hest i Grennemsnit kg

Havreheste

For-beredel-

sestid

784.3660.5659.8

701.5

SidstePeriodeaf For-søgstid

768.0661.0642.0

690.3

Melasseheste

For-beredel-

sestid

734.5594.8726.0

685.1


735.5608.5718.5

687.5

Kg Tilvækst for1 Hest daglig fraForberedelsestidtil sidste Periode

af Forsøgstid

Havre-heste

+ 16.3+ 0.5+ 17.8

-M1.5

Melasse-heste

+ 1.0+ 13.7+ 7.5

+ 2.4

to

Tabel VI. Boderupgaard 1915. Dagligt Foder pr. Hest i Forsøgstiden samtVægt og Tilvækst pr. Hest i samme.

Spand

123456

Gnst..

Dagligt Foder til 1 Hest kg

Fælles

Majs

4.74.74.74.74.74.7

4.7

Ager-hø

0.710.710.710.710.710.71

0.71


Havreheste

Hav-re

3.253.253.253 253.253.25

3.25

Me-lasse

0.250.250.250.250.250.25

0.25

Melasseheste

Hav-re

1.611.611.61.1.611.611.61

1.61

Melasse

Spand

1—2

1.401.401.401.401.401.40

1.40

3 - 4

1.641.641.641.641.641.64

1.64

5—6

1.891.891.891,891.891.89

1.89

Hakkelse

Havre-heste

6.53.87.16.08.65.1

6.2

Me-lasse-heste

6.53.38.56.48.66.4

6.6

Vægt af 1 Hest i Gennemsnit kg

Havreheste

For-beredel-sestid

628.8630.3678.8718.8727.8692:0

679.4


624.5631.5665.5760.4741.0699.0

687.0

Melasseheste

For-beredel-

sestid

674.3580.0733.5666.5747.5671.3

678.8


669.5576.0720.5713.7724.5666.5

678.5

Kg Tilvækst for1 Hest daglig fraForb ere delsestidtil sidste Periode

af Forsøgstid

Havre-heste

^- 4.3+ 1.2^-13.3+41.6+ 13.2+ 7.0

+ 7.6

Melasse-heste

- 4.8- 4.0-13.0h47.2-23.0- 4.8

- 0.3

Tabel VII. Boderupgaard 1916. Dagligt Foder pr. Hest i Forsøgstiden samtVægt og Tilvækst pr. Hest i samme.

Spand

1234567

Gnst..

Fælles

Majs

2.52.52.52.52.52.52.5

2.5

Lu-cer-

nehø

1.51.51.51.51.51.51.5

1.5

Dagligt Foder til 1 Hest k


Havreheste

Havre

6.36.36.36.36.36.36.3

6.3

Me-lasse

0.250.250.250.250.250.250 25

0.25

Melasseheste

Havre

3.883.883.883.883.883.883.88

3.88

Me-lasse

2.312.312.312.312.312.312.31

2.31

g

Hakkelse

Havre-heste

5.86.55.06.98.45.56.1

6.3

Melasse-heste

6.34.98.68.08.05.98.6

7.2

Vægt af 1 Hest

Havreheste

For-beredel-

sestid

638.0688.3656.0666.8759.8697.3679.3

683.5


612.5682.0650.5661.5751.5665.0670.5

670.5

i Gennemsnit kg

Melasseheste

Forberedel-sestid

656.3660.5726.8704.8673.5659.5729.3

687.3


650.0649.0723.5691.0643.0640.0724.0

674.5

Kg Tilvækst for1 Hest daglig fraForberedelsestid4. '1 ' 3 i. D ' 1̂

af Forsøgstid

Havre-heste

H-25.5- 6.3- 5.5- 5.3- 8.3-32.3- 8.8

-13.1

Melasse-heste

+ 6.3-11.5- 3.3-13.8-30.5-19.5- 5.3

-12.9

26

I Tabellerne V, VI og VII er yderligere opført H e s t e n e sG e n n e m s n i t s v æ g t o g G e n n e m s n i t s t i l v æ k s t iF o r s ø g s t i d . Som Begyndelsesvægt er taget Gennemsnits-vægten for Forberedelsestiden, og som Slutnings vægt Gennem-snitsvægten for sidste Forsøgsperiode. I Tabellerne er disseVægttal opført for hver enhelt Hest og desuden dennes Tilvæksti det angivne Tidsrum.

Disse Gennemsnitstal er samlede i Tabel VIII.

Tabel VIII. GennemsDitstal for Vægt og Tilvækst.

KringelborgBoderupgaard 1915...

— 1916...

Gennemsnit...

SpandHeste

tilForsøg

367

Gennemsnitsvægt for 1 Hest kg

Havreheste

For-beredel-sestiden

708.5679.4683.5

688.1


690.3687.0670.5

682.6

Melasseheste

For-beredel-sestiden

685.1678.8687.3

683.7


687.5678.5674.5

680.2

Kg Tilvækst for1 Hest daglig fraForberedelsestidtil sidste Periode

af Forsøgstid

Havre-heste

H-11.2+ 7.6-r-13.1

~ 5.5

Melasse-heste

:h 2.4- 0.3-12.9

- 3.5

Paa Kringelborg har Melassehestene en betydelig Overvægt,idet den gennemsnitlige Tilvækst for Havre- og Melasseheste erhenholdsvis -i- 11.2 og + 2.4 kg. Omend der er Overvægt for alle3 Melasseheste, tør man vel ikke tillægge Tallene stor alminde-lig Betydning, da vi kun havde 3 Spand inde til Forsøg. Som etFingerpeg har Tallene dog sin Betydning. Boderupgaard 1915giver et Kringelborg modsat Resultat, idet Gennemsnitstil-væksten for Havre- og Melassehestene er + 7.6 og -H 1.3 kgmen disse Tal maa dog ses i Belysning af, at der indenfor Spandenefindes et meget uregelmæssigt Par Heste, nemlig Spand 5, hvorHavrehesten i Forsøgstid har en Tilvækst af 13.2 kg, Melasse-hesten derimod en Tilbagegang af ikke mindre end 23.0 kg, ogdet tiltrods for, at Melassehesten paa Spand 5 var en af de toHeste, der fik Havre erstattet med Melasse efter Forholdet 1 til 1.Det fremgaar af Tallene for Eftertid (se Hovedtabel 4), at der

27

ogsaa der vedbliver at være den samme Forskel paa Vægten afdisse to Heste som i sidste Periode af Forsøgstiden, hvad derkunde tyde paa, at man ikke udelukkende tør give Melassen Skyl-den for den Nedgang i Vægt, der er fremkommen i Forsøgstiden.Hvis vi helt udelader Spand 5, faar vi for Forsøgstiden paaBoderupgaard 1915 en Gennemsnitstilvækst pr. Hest af

Havrehestene + 6.4 kgMelassehestene + 4.1 -

altsaa et lille Udslag til Gunst for Havren. Endelig haves Bode-rupgaard 1916, hvor der ved Forsøg med 7 Spand Heste er frem-kommet det Kesultat, at Havre- og Melassehestene i Forsøgs-tiden gennemsnitlig har haft meget nær ens Tilvækst, nemlig-h 13.1 og -H- 12.1 kg pr. Hest.

Naar man nu ser hen til, at Melassehestene — tiltrods for detomtalte uregelmæssige Spand — som Gennemsnit for alle Forsøghar klaret sig lidt bedre end Havrehestene, nemlig -h 3.5 kgmod -̂ - 5.5 kg Tilvækst pr. Hest, og at Melassehestene ikke harklaret sig ringest paa Kringelborg og Boderupgaard 1916, hvorArbejdet var haardt, og hvor Antal Arbejdsdage i Forsøgstidvar procentisk størst, saa tør man hævde, at Melasse og Havre,ombyttet i Forholdet 0.85 til 1, har vist meget nær ens Foder-værdi, dog med en lille Overvægt for Melassen. D e t m a a dav æ r e t i l l a d e l i g t , i n d e n f o r r i m e l i g e G r æ n s e rog m e d s t r e n g t A r b e j d e fo r Øje, a t s æ t t e Vær-d i f o r h o l d e t t i l 4 M e l a s s e = 5 H a v r e . Men selv-sagt er der en Grænse for, hvormegen Melasse man tør bydeen Hest daglig. Melassen er jo som nævnt et meget ensidigtFoderstof og indeholder en stor Mængde Kalisalte, Vi vil væretilbøjelige til at antage, at man — indtil Praksis selv besvarerSpørgsmaalet —næppe bør gaa stort højere med daglig Melasse-mængde til en Hest end 2% kg, hvad der svarer til, at man kanlade Melassen udgøre ca. % af Hestens Kraftfoder.

Vi har ikke fundet det rigtigt at stille den Fordring, at de2 Heste i Spandet fik nøjagtig samme H a k k e l s e m æ n g d e ,men har fulgt det Princip, at Hestene fik ret nær den Hakkelse,de brød sig om at æde. Da vi imidlertid fra Forberedelsestiden,hvor Kraftfoderet var ens for alle Heste, har Maal for den en-kelte Hests Hakkelséforbrug, vil vi ved Sammenligning mellemHakkelsemængden i Forberedelses- og Forsøgstid kunne faa Op-

28

lysning om, h v o r v i d t M e l a s s e f o d r i n g e n h a r p a a -v i r k e t H a k k e l s e f o r b r u g e t e l l e r e j . I Tabel I Xhar vi fra Hovedtabellerne 1,3 og 5 samlet Tal vedrørende det teForhold.

Tabel IX. Gennemsnitlig

Gaard

Kringelborg

Gennemsnit...

Boderwpqaard1915

Gennemsnit...

Boderupgaard1916

Gennemsnit...

Pe-rioder

1234

12345

1234

daglig Hakkelsemængde pr.

Forberedel-sestid

Havre-heste

7.1

7.1

5.95.6

5.8

7.97.0

7.5

Me-lasse-heste

7.0

7.0

5.85.7

5.8

8.07.0

7.5

Forsøgstid

Havre-heste

7.47.57.67.8

7.6

5.66.26.46.36.5

6.2

6.65.95.86.0

6.1

Me-lasse-heste

7.88.48.78.9

8.5

5.86.16.56.56.7

6.3

7.37.07.17.3

7.2

Hest.

Eftertid

Havre-heste

—

—

6.86.2

6.5

—

—

Me-lasse-heste

—

—

6.76.1

6.4

—

I disse Tal ligger en Antydning af, at Melassefodringenforøger Hakkelseforbruget, omend Udslaget paa Boderupgaard1915 er ret svagt. For de to andre Forsøg gælder det, atder er et sikkert Udslag, endog saaledes, at Udslaget er størrei Forsøgstidens sidste Perioder end i de første; i sidste Forsøgs-periode paa Kringelborg og Boderupgaard 1916 er Merforbrugetfor Melassehestene henholdsvis 1.1 og 1.3 kg Hakkelse. Gennem-gaar man i Hovedtabellerne Hakkelseforbruget til de enkelteHeste, vil man for de to sidstnævnte Forsøg finde, at hver enkeltMelassehest i Forsøgstid har større Hakkelseforbrug end den til-svarende Ha vrehest; Merforbruget synes alt i alt at kunne sættestil ca. 1 kg daglig pr. Hest.

29

I Beretningen om de tidligere omtalte svenske Fodrings-forsøg vedrørende flydende Melasse omtales nogle tyske Under-søgelser, hvorved det er paavist, at større Melassemængder ibetydelig Grad forøger Urinafsondringen. Aarsagen herjtil skuldevære den, at de mange letopløselige mineralske Bestanddelei Melassen absorberedes af Blodet og udsondrededes medUrinen. I denne Forbindelse anføres i Beretningen, at D y r e n et ø r s t e r m e r e , n a a r de f o r t æ r e r s t o r eM æ n g d e r M e l a s s e . Da vi ikke af første Aars Erfaringermente at kunne skønne, at Melassehestene drak væsentlig mereend Havrehestene, besluttede vi ved andet Aars Forsøg at under-søge dette Forhold nærmere. Paa Boderupgaard ud valgtes 2 SpandHeste (Nr. 3 og 5*)), hvis V a n d f o r b r u g maaltes saavel iForberedelsestid som i Forsøgstid. I Gaarden opstilledes i denAnledning 4 Blikbeholdere, hvoraf disse 4 Heste altid vandedes.Resultatet ses af Tabel X.

Tabel X. Boderupgaard 1916. Daglig Mængde

1. Forberedelsesperiode2. —

Gennemsnit. . .

1. Forsøgsperiode. . . . . .23. —4. —

Gennemsnit. ..

KgMdaglig i

Havre-heste

1.51.5

1.5

0.250.250.250.25

0.25

elassear. Hest

lasse-hest

1.51.5

1.5

2.002.242.502.50

2.31

Kg

Spa

Havre-hest

29.532.0

30.8

32.029.029.527.0

29.4

Vand da

id 3Me-

iasse-hest

47.048.5

47.8

51.548.549.548.0

49.4

Drikkevand.

glig pr.

Spa

Havre-hest

52.047.0

49.5

48.547.049.045.5

47.5

Hest

id 5Me-

lasse-hest

48.047.5

47.8

52.548.051.549.5

50.4

Tager vi Gennemsnit af Tallene for 2 og 2 Heste faar vi

ForberedelsestidForsøgstid

Forskel .

Kg Drikkevand dagligHavreheste Melasseheste Forskel

40.238.5

47.849.9

7.611.4

1.7 2.1 + 3,8) Ikke de samme Heste som forrige Aar.

30

For Havrehestene er der fra Forberedelsestid til Forsøgstiden Nedgang af 1.7 kg i Mængden af Drikkevandet, medens derfor Melassehestene er en Opgang af 2.1 kg, altsaa i alt en Forskeli Retning af større Tørst hos Melassehestene af 3.8 kg Drikke-vand daglig pr. Hest. Udslaget i den nævnte Retning fremkom-mer ikke alene i Gennemsnitstallene, men ogsaa for hver enkeltHest. Dette lille Forsøg viser os altsaa, at vi skønnede forkertved 1ste Vinters Forsøg, omend det maa siges, at MelassehestenesTørst jo ikke har været ret meget større end Havrehestenes,ligesom Stigningen i daglig Melassemængde (fra 2.00 til 2.50 kg)indenfor Forsøgstiden ikke synes at have givet sig Udslag i for-øget Forbrug af Drikkevand.

Der har ved disse Forsøg kun været meget lidt Sygdomblandt Hestene. Paa Kringelborg var alle Heste raske hele Tiden.Paa Boderupgaard 1915 var Nr. 3 F utilpas 29. Novbr. og 10.Decbr., Nr. 5 N nærmest syg fra 1.—15. Decbr., Nr. 5 F utilpas9. Decbr. og 7. Januar. Nr. 4 F var syg af Kolik 1 Dag i Eftertid(9. Febr.). Ved Forsøget paa Boderupgaard 1916 var alle Hesteraske undtagen Nr. 6 N, der som sømstukket maatte staa paaStald fra 17.—23. Novbr.

Vi har tidligere omtalt, at der ogsaa er gjort Forsøg medMelasse til Malkekvæg og Ungkvæg som Erstatning for Sukker-roeaffald, men at Melassens Foderværdi er langt den største,naar det gælder Fodring af Heste; v i m a a a l t s a a , f o r a tu d n y t t e M e l a s s e n b e d s t m u l i g t , s t r æ b e e f t e ra t o p f o d r e d e n å l e n e p a a H e s t e n e . Spørgsmaaletbliver da, hvormange Heste der kræves for at aftage den hjemligeProduktion af Melasse, der andrager ca. 25 Mill, kg aarlig.Under Forudsætning af, at Antal Foderdage pr. Hest aarligsættes til 200, og at der kun fodres med ca. 1 kg Melasse dagligpr. Hest, udkræves der ca. 125000 Heste. Da Antal Hesteover 3 Aar for hele Landet udgør ca. 400000 Stkr., er der intettil Hinder for, at al Melassen kan opfodres paa Hestene her iLandet.

Det lader sig dog ikke benægte, at der er visse p r a k t i s k eV a n s k e l i g h e d e r forbundet med Anvendelsen af Me-lassen i flydende Tilstand. Skal Forbrugerne aftage den i denneForm, maa der nemlig disponeres over Tønder til Forsendelsen,hvad der utvivlsomt volder Vanskeligheder, ligesom den for-dyres derved. Og har man faaet den flydende Melasse hjem

31

og vil anvende den som Hestefoder, vil det navnlig, hvor mangeHeste skal fodres, være nødvendigt at blande den op med andetFoder, og dels maa dette Arbejde gøres meget omhyggeligt,dels er det ikke tiltalende at arbejde med dette sejge og klæbrigeStof. Paa den anden Side maa det dog hævdes, at Ubehagelig-heden ved at arbejde med den flydende Melasse ikke er større,end at den kan overvindes; adskillige Landmænd gør det, ogalt i alt er det vel nok det rigtigste og sundeste, at Landmændeneselv fremstiller de Foderblandinger, de ønsker at benytte. Vil Land-mændene imidlertid ikke selv paatage sig Besværet med Blandin-gen, bør Forhandlerne blande Melassen med Foder, der egnersig for Heste: knust Havre eller Byg, knækket Majs, Soyaskraao. s. v., og saa maa Landmændene kræve Garanti for, at Blandin-gen, hvad Blandingsforhold og Kvalitet angaar, er god. Garanti-spørgsmaalet er »De danske Sukkerfabrikker« kommen uden omved at blande Melassen med det i Forhold til Havre og Majsmindre værdifulde Stof Hakkelse. Denne »Melassehakkelse«,der indeholder ca. 40 Vægtdele Hakkelse og ca. 60 VægtdeleMelasse maa, naar den benyttede Halm da ellers er sund, efteralt at dømme være et fortrinligt Hestefoder, i alt Fald maa detsiges at være en bekvem Form at anvende Melassen paa for dem,der finder Vanskelighederne ved selv at blande den for store.

Kort Overblik.Ved Forsøgene har flydende Melasse vist sig som et s æ r -

d e l e s g o d t F o d e r m i d d e l f o r H e s t e , i d e t ca. 4V æ g t d e l e M e l a s s e h a r k u n n e t e r s t a t t e 5V æ g t d e l e H a v r e . Melassefodringen har i k k e i n o g e nH e n s e e n d e h a f t u h e l d i g I n d f l y d e l s e p a aH e s t e n e s S u n d h e d s t i l s t a n d . D e r e r a n v e n d ti n d t i l 2]/2 kg M e l a s s e d a g l i g pr. H e s t ; d e n n eM æ n g d e b ø r i k k e o v e r s k r i d e s , u d e n a t P r a k s i sh a r v i s t B e r e t t i g e l s e n d e r t i l . Forsøgene, der for-trinsvis har fundet Sted i den t ravles te Efteraarstid, hvor Ar-bejdet var særlig haard t , h a r k u n v æ r e t u d f ø r t m e ds v æ r e A r b e j d s h e s t e .

Hovedtabeller til Melasseforsøgeiie.

Tabel 1. Kringelborg. Dagligt Foder til 1 Hest kg.

1915

Forberedelsestidfra 13. Oktbr. til 20. Oktbr. . .- 20. — - 27. — ..

Gennemsnit...

Overgangstidfra 27. Oktbr. til 3. Novbr. . .

Forsøgstidfra 3. Novbr. til 17. Novbr.- 17. — - 1. Decbr. .- 1. Decbr. - 15. — .- 15. — - 24. —

Gennemsnit...

Fællesfor

alle Heste

Soya-skraa

1.01.0

1.0

1.0

1.01.01.01.0

1.0

Foder-suk-kerroer

7.57.5

7.5

3.6

—

Hø

1.51.5

1.5

1.5

1.51.51.51.5

1.5

Havrehestene

Havre

^7.57.5

7.5

7.7

8.07.57.57.5

7.63

Me-lasse

0.250.25

0.25

_

Hakkelse

Hest

5F.

7.27.2

7.2

2.5

7.98.58.89.0

8.6

6F.

7.27.2

7.2

7.5

7.88.28.79.0

8.4

7N.

7.07.0

7.0

7.1

6.65.75.35.3

5.7

Gsnt.

7.17.1

7.1

7.4

7.47.57.67.8

7.6

Melassehestene

Havre

7.57.5

7.5

7.0

7.06.05.55.0

5.88

Me-lasse

0.250.25

0.25

0.8

0.951.301.702.12

1.52

Hakkelse

Hest

5N.

7.27.2

7.2

7.5

7.68.48.68.7

8.3

6N.

7.27.2

7.2

7.5

8.08.48.89.0

8.6

7F.

6.76.7

6.7

7.0

7.98.58.89.0

8.6

Grsnt.

7.07.0

7.0

7.3

7.88.48.78.9

8.5

Tabel 2. Kringelborg. Hestenes Gennemsnitsvægt kg.

1915

Forberedelsestidfra 13. Oktbr. til 20. Oktbr.

- 20. — - 27. —

Gennemsnit...

Overgangstidfra 27. Oktbr. til 3. Novbr

Forsøgstidfra 3. Novbr. til 17. Novbr- 17. — - 1. Decbr.- 1. Decbr. til 15. Decbr- 15. — - 24. —

CO

* Gennemsnit...

Havrehestene

5F.

784.5784.0

784.3

789.5

793.5798.5785.0768.0

786.3

6F,

656.5664.5

660.5

669.0

670.0678.0676.0661.0

671.3

T71

N.

653.0666.5

659.8

665.5

671.0669.0656.0642.0

659.5

Gsnt.pr. Hest

698.0705.0

701.5

708.0

711.5715.2705.7690.3

705.7

Melassehestene

5N.

729.0740.0

734.5

744.5

752.0763.0755.0735.5

751.4

6N.

594.5595.0

594.8

602.5

611.0622.5625.5608.5

616.9

7F.

724.0728.0

726.0

731.5

734.0734.0731.5718.5

729.5

Gsnt.pr. Hest

682.5687.7

685.1

692.8

699.0706.5704.0687.5

699.3

Tabel

Forberedelsestidfra 28. Oktbr. til 5. Novbr.- 5. Novbr. - 13. —

Gennemsnit...

Overgangstidfra 13. Novbr. til 19. Novbr.

Forsøgstidfra 19. Novbr. til 3. Decbr. .- 3. Decbr. - 17. — .- 17 — - 31. — .- 31. — - 14. Jan. . ..- 14. Jan. - 28. — . . .

Gennemsnit.. .

Overgangstidfra 28. Jan. til 3. Febr

Eftertidfra 3. Febr. til 17. Febr. . .- 17. — - 2. Marts . .

Gennemsnit...

3. Boderupgaard

Fællesfor

alle Heste

æc?

5.05.05.0

5.0

5.05.05.04.54.04.7

4.0

4.04.04.0

æ>o

tf

4.04.04.0

.

—

—

—

M

0.750.750.75

0.75

0.750.750.750.750.550.71

—

—

[ 1915 Dagligt Foder til 1

Havrehestene

sW

3.753.753.75

3.75

3.253.253.253.253.253.25

2.35

2.02.0

a>

Ol

ri

0.250.250.25

0.25

0.250.250.250.250.250.25

0.75

1.01.0

2.0 1.0

Hakkelse

Hest

1N.

6.25.86.0

5.8

5.86.36.86.87.06.5

7.5

7.06.06.5

2F.

4.74.14.4

3.8

3.83.83.83.84.03.8

4.5

4.44.54.5

3F.

6.06.06.0

6.3

6.36.77.87.37.57.1

8.2

8.08.08.0

4N.

5.14.74.9

4.3

4.76.16.36.36.5

5F.

8.37.78.0

7.8

7.88.68.88.89.0

6.0 8.6

7.0

6.24.05.1

9.5

9.59.59.5

6F.

5.35.35.3

5.3

5.35.54.84.85.05.1

5.5

5.45.05.2

öS

5.95.65.8

5.6

5.66.26.46.36.56.2

7.0

6.86.26.5

Hesit kg•

Melassehestene

jgim

3.753.753.75

3.38

2.501.801.251.251.251.61

1.45

2.02.02.0

Melasse

Hest

1 2F.N.

0.250.250.25

0.51

0.781.261.651.651.651.40

1.35

1.01.01.0

3 4N.F.

0.250.250.25

0.57

0.891.481.951.951.951.64

1.50

1.01.01.0

5 6N.N.

0.250.250.25

0.63

1.001.702.252.252.251.89

1.65

1.01.01.0

Hakkelse

Hest

1F>

6.25.86.0

5.8

5.86.36.86.87.0

6.5

7.5

7.06.06.5

2N.

4.33.53.9

3.3

3.33.33.33.33.53.3

4.0

4.04.04.0

3N.

6.27.36.8

7.5

7.88.18.88.89.08.5

9.5

9.59.59.5

4F.

5.15.35.2

5.3

5.75.76.86.87.06.4

7.5

5.54.04.8

5N.

8.37.78.0

7.8

7.88.48.88.89.08.6

9.5

9.59.59.5

6N.

4.74.34.5

4.3

4.34.64.34.34.54.4

5.0

3.94.74.3

S

5.85.75.7

5.7

5.86.16.56.56.76.3

7.2

6.76.16.4

Tabel 4

Forberedelsestidfra 28. Oktbr. til 5. Novbr.- 5. Novbr. - 13. —

Gennemsnit...

Overgangstidfra 13. Novbr. til 19. Novbr.

Forsøgstid.fra 19. Novbr. til 3. Decbr. .- 3. Decbr. - 17. —. 17. _ - 31. — .. 31. _ . 14. Jan. . . .- 14. Jan. - 28. — . . .

Gennemsnit...

Overgangstidfra 28. Jan. til 3. Febr . . .

Eftertidfra 3. Febr. til 17. Febr. . . .- 17. — - 2. Marts . . .

Gennemsnit...

[. Boderupgaard 1915. Hestenes Gennemsnitsvægt i kg.

Havrehestene

1N.

627.0630.5628.8

634.5

627.5618.5620.0620.5624.5622.2

619.0

616.0607.0611.5

. 2F.

633.5627.0630.3

623.9

617.5619.0621.5619.0631.5621.7

634.0

627.5635.5631.5

3F.

682.5675.0678.8

677.8

671.5665.5660.5659.0665.5664.4

661.5

667.5669.0668.3

4N.

717.0720.5718.8

725.0

726.5724.5734.0749.0760.4738.9

756.0

759.0762.0760.5

ÖF.

726.0729.5727.8

729.7

726.5735.5740.5745.0741.0737.7

727.5

739.5736.5738.0

6F.

693.5690.5692.0

696.0

699.0695.5694.5696.0699.0696.8

703.0

702.5695.5699.0

Gsnt.

pr.Hest

679.9678.8679.4

681.2

678.1676.4678.5681.4687.0680.3

683.5

685.3684.3684.8

1 Havre =0 70 Melasse

1F.

674.0674.5674.3

682.0

677.0675.0665.5670.0669.5671.4

664.5

668.0660.0664.0

2N.

584.5575.5580.0

577.3

571.5565.5569.0557.5576.0567.9

578.5

578.5583.5581.0

Melassehestene

1 Havre —0.85 Melasse

3. N.

737.0730.0733.5

740.7

732.0725.0719.0716.5720.5722.6

714.5

721.5714.0717.8

4F.

663.0670.0666.5

670.0

667.5679.0686.5703.0713.7689.9

696.5

692.5690.0691.3

1 Havre =1.0 Melasse

5N.

746.0749.0747.5

744.3

736.5737.5738.0736.5724.5734.6

714.5

722.0721.5721.8

6N.

671.5671.0671.3

676.0

672.0662.0666.5669.0666.5667.2

663.5

661.0656.0658.5

Gsnt.pr-

Hest

679.3678.3678.8

681.7

676.1674.0674.2675.4678.5675.6

672.0

673.9670.8672.4

Tabel 5. Boderupgaard 1916. Dagligt Foder til 1 Hest i kg.

Forberedelsestidfra 8. Oktbr. til 22. Oktbr. . . .- 22. — - 1. Novbr. . . .

Gennemsnit...

Overgangstidfra 1. Novbr. til 4. Novbr

Forsøgstidfra 4. Novbr. til 15. Novbr. . . .- 15. — - 29. — . . .- 29. — - 13. Decbr. . . .- 13. Decbr. - 23. — . . .

Gennemsnit...

Fællesfor alleSpand

'c?

2.52.5

2.5

2.5

2.52.52.52.5

2.5

Luc

erne

hø

1.51.5

1.5

1.5

1.51.5

1.5

1.5

Havrehestene

Hav

re

5.05.0

5.0

5.95

6.356.356.256.25

6.30

Mel

asse

1.51.5

1.5

0.63

0.250.250.250.25

0.25

Hakkelse

til Hest

1N.

7.26.4

6.8

6.4

5.85.95.85.7

5.8

2N.

7.77.6

7.7

7.0

7.06.36.26.3

6.5

3N.

6.15.6

5.9

5.5

5.14.74.85.2

5.0

4N.

7.57.6

7.6

7.3

6.76.57.27.0

6.9

5F.

10.68.6

9.6

8.8

8.78.28.58.1

8.4

6N.

7.46.8

7.1

6.4

5.75.85.15.4

5.5

7F.

7.97.0

7.5

7.8

6.65.95.86.0

6.1

Gns

t. pr

.H

est

•

7.87.1

7.5

7.0

6.56.26.26.2

6.3

Melassehestene

Hav

re

5.05.0

5.0

4.48

4.304.023.603.60

3.88

Mel

asse

1.51.5

1.5

1.88

2.002.242.502.50

2.31

Hakkelse

til Hest

1F.

8.16.8

7.5

6.5

6.96.46.05.8

6.3

2F.

6.94.7

5.8

4.6

4.94.84.85.1

4.9

3F.

9.18.4

8.8

8.1

8.58.48.68.8

8.6

4F

8.37.8

8.1

7.8

7.97.87.98.3

8.0

5N.

8.87.4

8.1

7.5

7.97.68.48.2

8.0

6F.

6.65.9

6.3

5.8

5.95.95.66.1

5.9

7N.

8.07.9

8.0

8.5

8.98.38.78.6

8.6

Gsn

t. pr

,H

est

8.07.0

7.5

7.0

7.37.07.17.3

7.2

Tabel 6. Boderupgaard 1916. Hestenes Gennemsnitsvægt i kg.

Forberedelsestidfra 8. Oktbr. til 22. Oktbr. .- 22. — - 1. Novbr. .

Gennemsnit...

Overgangstidfra 1. Novbr. til 4. Novbr.. . .

Forsøgstidfra 4. Novbr. til 15. Novbr. .

- 15. — - 29. — .- 29. — - 13. Decbr. .- 13. — - 23. —

Gennemsnit...

Havrehestene

1N

640.0636.0

638.0

630.0

628.5624.5614.5612.5

620.0

2N

684.5692.0

688.3

697.5

700.0689.0676.5682.0

686.9

3N

652.5659.5

656.0

660.5

650.0644.5640.0650.5

646.3

4N

660.5672.0

666.8

665.5

659.0651.5655.5661.5

656.6

5F

762.0757.5

759.8

749.0

747.0744.0746.5751.5

747.3

6N

695.0699.5

697.3

704.0

698.0699.0670.5665.0

683.1

7F

679.5679.0

679.3

677.0

672.0670.5668.5670.5

670.4

Gsnt.pr-

Hest

682.0685.2

683.6

683.4

679.2674.7667.5670.5

673.0

Melassehestene

1F

657.5655.0

656.3

647.0

647.0649.0643.0650.0

647.3

2F

658.5662.5

660.5

665.5

664.5656.0649.5649.0

654.8

3F

724.5729.0

726.8

730.5

724.0716.0707.5723.5

717.7

4F

700.5709.0

5N

673.0674.0

704.8 673.5i

706.0

702.5697.5694.0691.0

696.3

666.5

665.0657.0653.0643.0

654.5

6F

660.5658.5

659.5

667.0

668.5649.5644.5640.0

650.6

7N

725.0733.5

729.3

735.0

732.0738.5731.5724.0

731.5

Gsnt.pr.

Hest

685.7688.8

687.3

688.2

686.2680.5674.7674.4

679.0

Tabel 7. Kemiske Analyser af Melasse.

KringelborgBoderupgaard 1915

_ 1916

Gennemsnit... 4 Prøver.7 — .

Kvæ

lsto

f-ho

ldig

eSt

offe

r

9.609.91

—

—

—Su

kker

49.7049.78

49.22

50.30

49.75

And

reor

gani

ske

Stof

fer

7.388.71

—

—

—

Ask

e

10.549.46

—

—

—

Tør

stof

ialt

77.2277.8677.1076.9876.30766977.91

77.4777.15

Van

d

22.7822.1422.9023.0223.7023.3122.09

22.5322.85

Tabel 8. Kemiske Analyser af Havre, Majs og Soyaskraa.

Havre:K r i n g e l b o r gB o d e r u p g a a r d 1 9 1 5 . . . . . .

— 1916

G e n n e m s n i t . . .

Majs:Boderupgaard 1915

— 1916

Gennemsnit...

Soyaskraa:Krineelbore

Ægge-hvide-stoffer

9.118.329.11

8.85

8.708.44

8,57

41.77

Fedt

4.474.884.51

4.62

4.644.34

4.49

2.04

Andreorgani-

skeStoffer+ Aske

69.6770.6070.34

70.20

71.5872.51

72.05

40.35

Vand

16.7516.2016.04

16.33

15.0814 71

14.85

15.84

Tabel 9. Kemiske Analyser af Hø og Halm.

Hø:Kringelborg EnghøBoderupgaard 1915 Agerhø

— 1916 Lucernehø

Gennemsnit...

Halm:KrincelboreBoderupgaard 1915

— 1916

Gennemsnit...

Ægge-hvide-stoffer

6.614.437.73

6.26

2.151.671.55

1.79

Fedt

2.272.722.55

2.51

2.011.901.65

1.85

Andreorgani-

skeStoffer+ Aske

71.8273.7871.13

72.24

75.3977.3177.85

76.85

Vand

19.3019.0718.59

18.99

20.4519.1218.95

19.51

c.Forsøg med nedkulet Roetop.

Spørgsmaalet om F o d e r v æ r d i e n af R o e t o p tilMalkekøerne har ofte været fremme, men særlig efter at man iLandbruget har rettet Opmærksomheden paa Roetoppens Be-tydning som Hjælpefoder paa Slutningen af Vinteren, naarRoerne holder sig daarligt, eller i Sommertiden, naar Græsningener knap, er Spørgsmaalet blevet mere aktuelt, og mange Land-mænd har givet sig til at nedkule Roetoppen om Efteraaret.

Laboratoriet har for flere Aar siden taget dette Spørgsmaalop til Forsøg, men kun tre Forsøg er gennemførte. Vanskelig-heden har navnlig vist sig at ligge i at faa gennemført Nedku-lingen; flere Forsøg er mislykkede paa Grund af, at den nedkuledeMasse er raadnet bort.

De 3 Forsøg, som er gennemførte, skal omtales her. Labora-toriet mener ikke, at Sagen dermed er tilstrækkelig belyst, og deter kun med alt Forbehold, at Laboratoriet er gaaet ind paa atoffentliggøre disse Forsøg; men da det i Øjeblikket drejer sig omat samle Arbejdet om at skaffe den størst mulige Fodermængdeog benytte denne paa den bedst mulige Maade, har Laboratorietment, at Forsøgene i den Henseende dog kunde være af nogenInteresse. Er man saa en Gang i Fremtiden naaet til at bliveHerre over Nedkulingsteknikken, kan Spørgsmaalet om detindvundne Foderstofs Foderværdi altid tages op til yderligereUndersøgelse.

Følgende Nedkulingsforsøg er foretagne:I Efteraaret 1909 blev der paa V i l l e s t r u p nedkulet

K a a l r o e t o p , men ved Kulens Aabning i 1910 var alt raadnetbort.

I Efteraaret 1910 blev der paa R o s e n f e l d t nedkuletS u k k e r r o e t o p . Dette lykkedes; det indvundne Foderstofvar af fortrinlig Kvalitet og blev benyttet til et Fodringsforsøg,som nedenfor skal omtales. Ligeledes i Efteraaret 1910 blev derpaa V i l l e s t r u p nedkulet K a a l r o e t o p ; ogsaa her

46

indvandtes et godt Foderstof, som blev benyttet til et Fodrings-forsøg.

I Efteraaret 1911 blev der paa R o s e n f e l d t nedkuletS u k k e r r o e t o p og R u n k e l r o e t o p . Nedkulingen lyk-kedes, men Fodringsforsøget, som skulde have været afholdtmed det indvundne Foderstof, kom ikke til Udførelse paa Grundaf, at der i Besætningen udbrød Mund- og Klovesyge.

Samtidig var der paa V i l l e s t r u p nedkulet K a a l -r o e t o p, som raadnede bort.

Ogsaa paa N æ s g a a r d blev der i Efteraaret 1911 ned-kulet Top af S u k k e r r o e r , af R u n k e l r o e r og af K a a l -r o e r, Kaalroetoppen raadnede bort; de øvrige holdt sig;Sukkerroetoppen blev anvendt til Fodringsforsøg.

Følgende S v i n d t a l blev fundne efter ca. 5 MaanedersForløb:

Næsgaard: Svind i Masse Svind i TørstofSukkerroetop 35.3 pCt. 21.8 pCt.Runkelroetop 43.4 — 29.4 —

Der er altsaa udført et Fodringsforsøg paa R o s e n f e l d ti Vinteren 1910—11, et paa V i l l e s t r u p samme Vinter oget paa N æ s g a a r d i Vinteren 1911—12. Paa Rosenfeldtblev anvendt Top af Sukkerroer, paa Villestrup Top af Kaalroerog paa Næsgaard Top af Sukkerroer, i alle Tilfælde i Sammen-ligning med Roer, saaledes som det nærmere skal omtalesnedenfor.

Arbejdsmaaden har ved disse Forsøg i Hovedsagen væretden samme, som almindelig anvendes ved Laboratoriets Fodrings-forsøg med Malkekøer. Forsøgskøerne er bleven passede af en forLaboratoriets Regning antagen F o d e r m e s t e r , der ikkehavde andet Arbejde paa Gaarden, end hvad der vedrørte For-søgene. Hans Arbejde blev kontrolleret af Laboratoriets F o r -s ø g s l e d e r , som opholdt sig paa Gaarden flere Dage i hver14-daglig Forsøgsperiode, hvorhos Gaardens E j e r eller dennesRepræsentant daglig fulgte Forsøgsarbejderne. I hver Periode erder afholdt et tilstrækkeligt Antal P r ø v e m a l k n i n g e r , vedhvilke Mælkens Mængde og Fedme blev bestemt for hver enkeltKo, hvorhos der tillige udtoges Prøver af Mælken til Indsendelsetil kemisk Analyse.

47

Forud for den egentlige Forsøgstid er gaaet en F o r b e -r e d e l s e s t i d , i hvilken alle Køerne fik samme Foderblan-ding, og Opgaven var da at faa udtaget af Gaardens Besætningsaa mange Efteraarskælvere, at der kunde dannes de fornødnee n s a r t e d e H o l d med mindst 10 Køer i hvert Hold. Vedensartede Hold forstaas saadanne, der som Helhed staar hinandensaa nær i Mælkeydelse, i Mælkefedme, i Legemsvægt, i Trivseli Alder og i Kælvetid, at det maa antages, at disse Hold, naar defodres ens, da ogsaa i flere Maaneder vil give ens Ydelse; menfor at dette kan opnaas, maa Køernes Ydelse undersøges i længereTid, og Holdene maa ved den endelige Dannelse sammensættessaaledes, at de i længere Tid virkelig h a r f u l g t e s a d iMælkemængde, Mælkefedme o. s. v.

I Forberedelsestiden fik Holdene ens Foder, men i F o r -s ø g s t i d e n var Foderet forskelligt, saaledes som Forsøgsplanenkrævede det, for at de ved Forsøgene stillede Spørgsmaal kundeblive belyste.

Forsøgstiden blev efterfulgt af en E f t e r t i d , i hvilkenHoldene atter fik ens Foder.

Mellem Forberedelsestiden og Forsøgstiden samt mellemdenne og Eftertiden har der som Eegel været indskudt O v e r -g a n g s t i d e r , i hvilke Foderet lidt efter lidt er ændret daglig.

For hver Periode (14 Dage) er alle indvundne Tal samledeog sammenregnede og derefter skematisk opstillede i H o v e d -t a b e l l e r n e , som findes trykt sidst i Beretningen. Af disseer saa igen gjort det Uddrag, der findes i hosstaaende Tabel I,og som indeholder de vigtigste Gennemsnitstal, hvis Betydningformentlig fremgaar umiddelbart af Overskrifterne i Tabellerne.

Her og i det følgende betegner:

R. det Hold som fik Gaardens normale Foderblanding, oghvori indgik det R o e f o d e r , hvormed Roetop-Foderetskulde sammenlignes, medens

T. betegner det Hold, som blev fodret med den nedkuledeR o e t o p.

Vi vil nu kortelig gennemgaa Tallene i Tab. I for hvert afde tre Forsøg ior sig.

Det ses, at ved Forsøget paa R o s e n f e l d t var For-skellen i de to Holds Foder i Forsøgstid kun den, at medens HoldR fik 36.3 kg Runkelroer (Barres), hvori der var 4.1 kg Tørstof,

48

Forsøg

Nr.

1

2

3

GaardAar

Rosenfeldt1910—11

Villestrup.1910—11 .

Nsesgaard1911—12

Hol

dR.T.

R.T.

R.T.

kg Foder daglig til 1 Ko

Kraftfoder

Olie

kage

r

1.601.60

2.002.00

2.262.26

Kor

n el

ler

Maj

s

0.440.44

Mel

asse

!

0.200.20

—

0.200.20

Kli

d

0.090.09

—

—

Roer

ßunk

elro

er

36.318.2

—

12.537.5

Kaa

lroe

r

—

35.015.0

Tør

stof

4.12.1

4.12.9

5.41.8

Eoetop

ialt

11.8

10.0

20.0

Tør

stof

2.0

1.9

3.6

Straa

49

kg Mælkdgl. af 10 Køer

g

s «3

49.047.4

30.330.4

34.535.0

bo

Fors

ø

130.0130.3

126.2130.4

122.7116.3

1 4 - 1

135.0135.4

117.4118.6

109.3114.0

pOt. Fedti Mælken

«S

Forb

ese

s

2.983.05

3.213.17

3.213.24

CO

SC

tnOfe

3.083.13

3.263.18

3.163.38

"-ÖSio>

«4-1

3.243.14

3.523.43

3.183.13

pCt. Ægge-hvidestoffer i

Mælken

00

0 }F

orbe

r

2.912.86

3.113.03

3.032.98

'-+3

5!CO

' S H

Ofri

3.123.03

3.203.01

3.132.98

-sSi

—

— '

3.173.06

pCt. Tørstofi Mælken

'S

For

be ses

11.9611.84

12.1211.78

12.0112.00

73,m

Fors

ø

12.0011.81

12.1911.78

11.9912.08

i .o>

«4-1

11.3412.22

12.0311.98

kg Legems-vægt af 1 Koi Gennemsnit

Forb

ese

s

428442

436429

426420

CO

bC

Fors

ø

434443

445441

430423

434423

441428

432420

kg Tilvækst dgl.af 10 Køer

'"öä

2 lä

For

be ses

+8.7+ 1.5

+ 1.4. O . J

+ 4.8+ 3.4

bc

Fors

ø

+ 2.9+ 5.0

+ 3.6^4.8

+ 1.4-1.1

"-Ss.

50

Tallene for Mælkemængden paa de to Hold stiller sig saa-ledes:

Mælk daglig af 10 Køer Hold R. Hold T.

I Forberedelsestid 134.5 kg 135.0 kgI Forsøgstid. . 122.7 - 116.3 -I Eftertid 109.3 - 114.0 -

Her har Roetopfoderet givet et betydeligt ringere Udbytteend Roerne, særlig naar der tages Hensyn til, at Tallene for Mælke-mængden i Eftertid tyder paa, at Hold T har udviklet sig til atblive »stærkere« end Hold R. Aarsagen til denne Forskel errimeligvis at søge i, at Køerne paa Hold T af en eller andenGrand fortærede Roetopfoderet med øjensynlig Ulyst.

Heller ikke ved dette Forsøg er der noget tydeligt Udslag iMælkens Fedme eller i Køernes Trivsel.

Af de 3 Forsøg synes altsaa, — i hvor mangelfulde de end er —at fremgaa, dels at man i den nedkulede Roetop k a n have etgodt Foderstof, og dels at dettes Værdi, beregnet efter Tørstof-indholdet, for Sukkerroe- og Kaalroetoppens Vedkommende kankomme op paa Højde med Runkelroer. Men som alt tidligerebemærket forbeholder Laboratoriet sig at komme nærmere indpaa denne Sag, naar først selve Nedkulingsteknikken er bragt tilstørre Fuldkommenhed end i Øjeblikket.

Hoved=Tabeller til Roetopforsøgene.

53

1c3SOD

p g

_bc -g

^ a

cd S

^ i-?

bc

PQ

00

(MC

O<

MC

Ot

(NC

OC

OO

C3

5(N

(MC

O»

Oe

oc

o>

OjtiH

tH'>

*

CO Tfl OS

t- (M

•aaO

)

éC

SO

SO

CN

OS

r-H IM

CO CO

CO

54

-O00©I—

ISS

tø00fee

s

S!

ö C

O

fe

fe

QO

t-OO

OlO

OlO

-*00^©

GO

i—iN

OD

•^

CO

T

H

«MO

OC

Or-H

-^cOQ

OffO

f—l

N^

IO

MO

HH

«

'S

i3

55

osti'S

«s

«8feß

se

oCO

•a I«I

I gri ^

<N

05eO

Tt<

CO

C0005C

5C

DIO

OT

JH

OJ

IO

.I.CO

IM-^

OS

CO

CO

-<*C

OC

OT

t*TH

CO

CO

CO

iO C

O "

^ t̂̂

^^ C

O ^

* CO

CO

^^

NfflC

7H

3r-i®

OH

lÖ

O5-<

ti—IO

5C

DC

O»O

QO

<M

O0

«M

OOOOOOOOOO

i—t C

O O

C

O ^H

OS

OS

""^ OS

r-H^iö

rHo

scö

-*c<

icö

t^cö

jt

ff

iO

O^

Oi—

l<M

CO

rtH«

Ot-0

00

0<

M

Tabel 4. Rosenfeldt. Dagligt Foder til 1 Ko.

1911

Forberedelsestidfra 9. Febr. til 19. Febr

- 19. — - 1. Marts- 1. Marts - 11. —- 11. — - 2 1 . — . . . . . . . . . .

Overgangstidfra 21. Marts til 31. Marts

Forsøgstidfra 31. Marts til 10. April- 10. April - 20. — . . .

Gennemsnit. . .

Overgangstidfra 20. April til 30. April

Eftertidfra 30. April til 10. Maj

Fælles for de 2 Hold

Jord-nød-

kager

kg

0.9150.9150.9150.915

0.89

0.8450.750

0.7975

0.75

0.75

Soya-kager

kg

0.9150.9150.9150.915

0.89

0.8450.750

0.7975

0.75

0.75

Bland-sæd

kg

0.9150.9150.9150.915

0.595

0.560.15

0.355

—

Majs

kg

0.175

0.0875

0.25

0.25

Hvede-klid

kg

0.175

0.0875

0.25

0.25

Agerhø

kg

22li

2

22

2

2

2

Vaar-sæds-halm

kg

ikke rejetdo.do.do.

5.4

ikke vejet5.55

5.55

5.25

5.4

Særligt for Holdene

A

Barres-roer

kg

36.2536.2536.2536.25

36.25

36.2536.25

36.25

27.2

18.1

ned-kulet

Sukker-roetop

kg

—

6.35

12.75

B

Barres-roer

kg

36.2536.2536.2536.25

22.4

18.1518.15

18.15

18.1

18.1

ned-kulet

Sukker-roetop

kg

10.75

12.0011.45

11.725

12.75

12.75

C l

Tabel 5. Villestrup. Dagligt Foder til 1 Ko.

1911


Jordnød-kager

Soya-kager

Hampe-frøkager

Kakao-kager

Vaar-Agerhø sæds-

halm


Kaalrabi

B

KaalrabiKaal-

rabitop-ensilage

Forberedelsestidfra 7. Febr. til 14. Febr- 14. — - 28. —

fra 28. Febr. til 14. Marts

Forsøgstidfra 14. Marts til 28. Marts- 28. — - 11. April- 11. April - 25. —- 25. — - 9. Maj

Gennemsnit

kg

0.750.75

0.75

0.750.750.750.75

0.75

kg

0.750.75

kg

0.50.5

0.75 0.5

0.750.750.750.75

0.75

kg

0.250.25

0.25

0.50.50.50.5

0.5

" kg

33

kg

33

kg

3535

35

35353535

35

kg

3535

25

15151515

15

kg

10101010

10

Tabel 6. Næsgaard. Dagligt Foder til 1 Ko.

1912

Forberedelsestidfra 20. Febr. til 1. Marts

1. Marts - 12. —- 12. — - 20. —


Forsøgstidfra 26. Marts til 9. April

- 9. April - 23. —

Gennemsnit...

Eftertidfra 23. April til 7. Maj

- 7. Maj - 21. —


Bom-uldsfrø-kager

kg

1.3951.4251.265

1.210

1.2100.525

0.8675

0.5250.525

Sol-sikke-kager

kg

1.3901.4251.265

1.210

1.2101.050

1.130

1.0501.050

Soya-kager

kg

—

0.525

0.2625

0.5250.525

Me-lasse-foder

kg

0.4650.4750.425

0.405

0.405

0.2025

—

Havre

kg

0.20.2

0.2

0.20.2

0.2

0.20.2

Agerhø

kg

222

2

21.25

1.625

1.251.25

Byg-halm

kg

ikke vejet3.53.5

3.5

3.54.0

3.75

4.03.5


A

Runkel-roer

kg

29.425.625.6

36.0

37.537.5

37.5

37.537.5

Roetop

kg

8.212.012.0

2.0

—

—

—

B

Runkel-roer

kg

29.425.625.6

6.15

12.512.5

12.5

37.537.5

Roetop

kg

8.212.012.0

23.15

20.020.0

20.0

—

59

Tabel 7. Rosenfeldt. Mælkemængde og Mælkefedme.

1911

Forberedelsestidfra 9. Febr. til 19. Febr- 19. — - 1. Marts- 1. Marts - 11. —- 11. — - 21. —

Gennemsnit.. .


Forsøgstidfra 31. Marts til 10. April- 10. April til 20. —

Gennemsnit...

Overgangstidfra 20. April til 30. April

EftertidStald

fra 30. April til 10. Maj

Græsfra 10. Maj til 20. Maj- 20. 30. —- 30. — - 9. Juni- 9. Juni - 19. —

Gennemsnit...

Kg Mælk dagligaf 10 Køer

A

150.5152.1146.3147.0

149.0

138.4

132.9126.8

129.8

125.3

122.8

141.7144.7134.9130.8

135.0

B

151.3151.4145.6141.1

147.4

135.4

132.7128.0

130.3

128.8

121.8

143.9147.4133.4129.7

135.3

pCt. Fedt(Gerber)

A

3.112.952.922.96

2.98

2.93

3.063.31

3.18

3.10

3.10

3.443.083.193.40

3.24

B

3.213.062.933.02

3.05

3.00

3.033.24

3.13

3.05

3.17

2.982.993.133.43

3.14

60

Tabel 8. Villestrup. Mælkemængde og Mælkefedme.

1911

Forberedelsestidfra 7. Febr. til 14. Febr

- 14. 28. —

Gennemsnit...

Overgangstidfra 28. Febr. til 14. Marts

Forsøgstidfra 14. Marts til 28. Marts

- 28. — - 11. April- 11. April - 25. —- 25. — - 9. Maj

Gennemsni t . . .

EftertidGræs

fra 9. Maj til 23. Maj- 23. — - 7. Juni- 7. Jun i - 21. —

Gennemsni t . . .


A

130.3130.1

130.2

130.4

128.8126.9125.5123.4

126.1

125.7119.1107.3

117.4

B

130.0130.0

130.0

•131.3

128.9133.2130.7129.0

130.4

125.9122.0108.0

118.6

pCt. Fedt(G erb er j

A

3.433.44

3.43

3.36

3.433.433.423.36

3.41

3.693.633.79

3.70

T>

3.423.41

3.41

3.28

3.473.323.353.31

3.36

3.673.543.63

3.61

61

Tabel 9. Næsgaard. Mælkemængde og Mælkefedme.

fra

-

fra

fra

fra

1912

Forberedelsestid20. Febr. til 1.1. Marts - 12.

12. — - 20.

Overgangstid20. Marts til 26.

Forsøgstid .26. Marts til 9.9. April - 23.

Eftertid23. April til 7.7. Maj - 21.

Marts

—

Gennemsnit. . .

Marts

April.

Gennemsnit. . .

Maj

Gennemsnit. . .


A

135.9135.5131.9

134.4

130.4

125.9119.5

122.7

110.2108.5

109.3

B

136.0135.4133.2

134.9

124.4

120.7111.9

116.3

115.5112.3

113.9

pCt. Fedt(Gerber)

A

3.023.143.12

3.09

3.00

3.113.11

3.11

3.183.25

3.21

B

3.173.133.13

3.14

3.37

3.283.31

3.29

3.083.23

3.15

Tabel 10. Gennemsnit af Vægt og Tilvækst.

Rosenfeldt1911

Gennemsnitaf 1 Dyrs

B

Villestrup1911

Gennemsnitaf 1 Dyrs

Vægt

B1912

Gennemsnitaf 1 Dyrs

Vægt

Forberedelsestid :9. Februar

11. Marts21. —

Forsøgstid:31. Marts21. April

Eftertid:29. April

6. Maj30. Juni

i Forberedelsestid (40 Dage)i Forsøgstid (21 Dage)i Eftertid, Stald (7 Dage).. .i Eftertid, Græs (55 Dage). .

kg

419426437

432435

429430393

kg

436439450

447439

433432403

Tilvækstfor 1 Dyr i

10 Dage

+ 4.5+ 1.4+ 1.4-^6.7

+ 3.5

^5.3

Forberedelsestid7. Februar

28. —

Forsøgstid:14. Marts24. April9. Maj

Eftertid:9. Maj

17. Juni

i Forberedelsestid (21 Dage)i Forsøgstid (56 Dage)i Eftertid, Græs 39 Dage) . .

kg

435437

451438441

441440

kg

435437

451432446

446443


10 Dage

+ 1.0^1.8-^0.3

+ 1.0-h0.9+0.8

Forberedelsestid.20. Februar2. Marts

20. —

Forsøgstid :20. Marts10. April25. —

Eftertid :-25. April20. Maj

i Forberedelsestid (29 Dage)i Forsøgstid (36 Dage)i Eftertid, Stald (25 Dage*)..

kg

425420432

432426430

430433

kg

419414424

424421422

422417


10 Dage

+2.4^0.6+ 1.2

+ 1.7-^0.6+ 2.0

Tabel 11. Rosenfeldt. Kemiske Analyser af Holdenes Mælk.

1911

Forberedelsestidfra 11. Marts til 21. Marts

Forsøgstidfra 31. Marts til 10. April- 10. April - 20. —

Gennemsnit...

EftertidStald

fra 30. April til 10. MajGræs

fra 10. Maj til 20. Maj- 20. — - 30. —- 30. — - 9. Juni- 9. Juni - 19. —

Gennemsnit...

pCt. Fedt

A

2.97

3.123.19

3.15

3.08

3.253.033.143.22

3.14

B

3.08

3.153.20

3.17

3.10

3.202.973.183.25

3.14

pCt.Æggehvidestoffer

A

—

2.91

2.91

2.88

3.12

3.03

B

—

2.86

2.86

2.77

3.03

2.94

pCt. Mælkesukkerog Aske

A

—

5.91

5.91

5.84

5.70

5.82

B

—

5.82

5.81

5.66

5.63

5.73

pCt. Vand

A

—

88.0887.99

88.03

88.20

87.8987.9688.0487.95

88.01

B

—

88.2088.12

88.16

88.47

88.0588.1888.1688.10

88.19

Tabel 12. Villestrup. Kemiske Analyser af Holdenes Mælk.

1911

Forberedelsestidfra 28. Febr. til 14. Marts

Forsøgstidra 14. Marts til 28. Marts- 28. — - 11. April- 11. April - 25.- 25. — - 9. Maj

Gennemsnit...

Eftertidfra 9. Maj til 23. Maj- 23. — - 7. Juni- 7. Juni - 21. —

Gennemsnit...

pCt. Fedt

A

3.21

3.313.353.203.16

3.26

3.593.443.54

3.52

B

3.17

3.323.223.222.97

3.18

3.663.353.28

3.43


A

3.11

3.19

3.20

—

—

B

3.03

2.97

3.01

—

—

pCt Mælkesukkerog Aske

A

5.80

5.72

5.73

—

—

B

5.58

5.53

5.59

—

—

pCt. Vand

A

87.88

87.6787.7487.8487.97

87.81

87.6187.7787.65

87.68

B

88.22

88.0388.2888.0288.53

88.22

87.5587.8287.96

87.78

Tabel 13. Næsgaard. Kemiske Analyser af Holdenes Mælk.

1.912

Forberedelsestidfra 12. Marts til 22. Marts

Farsøgstidfra 26. Marts til 9. April- 9. April - 23. . —

Gennemsnit...

Eftertidfra 23. April til 7. Maj- 7. Maj - 21. —

Gennemsnit...

pCt. Fedt

A

3.21

3.153.16

3.16

3.183.19

3.18

B

3.24

3.403.35

3.38

3.073.18

3.13


A

3.03

3.11

3.13

3.18

3.17

B

2.98

2.93

2.98

3.09

3.06

pCt. Mælkesukkerog Aske

A

5.77

5.66

5.70

5.70

• 5.68

B

5.78

5.65

5.72

5.83

5.79

pCt. Vand

A

87.99

87.9488.07

88.01

88.0187.93

87.97

B

88.00

87.7788.07

87.92

88.1587.90

88.02

66

Tabel 14. Kemiske Analyser af Foderstofler.

Foderstof

Bomuldsfrøkager

Jordnødkager

Gennemsnit...

Solsikkekager

Hampefrøkager

Soyakager

—

Gennemsnit. . .

Kakaokager

Klid og Majs

Blandsæd

Havre

Melassefoder

Agerhø

—

Gennemsnit. . .

Halm

—

Gennemsnit...

Barresroer

—

Gennemsnit...

Gaard

Næsgaard . . .

Rosenfeldt ..Villestrup .. .

Næsgaard .

Villestrup . . .

Rosenfeldt ..Villestrup .. .Næsgaard .. .

Villestrup . ..

Rosenfeldt . .

Rosenfeldt . .

Næsgaard . . .

Næsgaard . . .

Rosenfeldt . .Villestrup . . .Næsgaard . . .

Rosenfeldt '..Villestrup . . .Næsgaard . . .

Rosenfeldt . .

Næsgaard . . .

Aar

1912

19111911

1912

1911

1911

1912

1911

1911

1911

1912

1912

1911

1912

1911

1912

21/3 11

1 5 / 4 -7s 127 4 -

Ægge-hvide-kvæl-stofpCt.

5.493

7.096.977.03

5.175

4.82 "

6.316.456.365

6.375

1.97

1.581

1.665

1.420

0.929

0.9171.041.0491.002

0.670.430.314

0.471

0.0590.087

0.073

Ægge-hvide-stoffer

pCt.

30.21

39.0038.34

38.67

28.46

26.68

37.8638.7038.19

38.25

11.82

9.49

9.99

8.52

5.57

5.506.246.29

6.01

4.022.581.88

2.83

0.350.52

0.43

FedtpCt.

6.72

9.689.35

9.51

9.53

7.77

6.475.986.30

6.25

7.72

4.00

4.36

4.81

1.13

3.073.412.553.01

2.472.641.592.23

—

—

AskepCt.

—

—

—

—

—

_

—

—

—

—

—

Sukker15.59

—

—

—

—

VandpOt.

11.41

11.4211.97

11.70

8.54

12.04

14.0014.0514.19

14.08

15.44

18.03

17.76

16.46

23.11

14.9414.0215.61

14.86

14.0016.1413.7314.62

89.3988.6387.9385.5886.37

87.58

67

Tabel 14 (fortsat). Kemiske Analyser af Foderstofler.

Foderstof

Kaalroer

Sukkerroetopensilage

Gennemsnit. . .

Kaalroetopensilage

Gennemsnit. . .

Næsgaard

Sukkerroetopnedkuletoptaget

Runkelroetopnedkulet...optaget

Gaard

Villestrup . . .

Rosenfeldt . .

Villestrup . . .

Dato

27io 1126/-2 12

27io l iV» 12

A ar

28/3 i i

21/3 i i5/4 -

15/

2 5 / 4 -

2 7 3 n12U-2iU-7s -

Kvæ

i alt

0.3600.443

0.4370.497

lstof

Æghv.

0.2280.338

0 3050.342

Ægge-hvide-kvæl-stofp(X

0.076

0.270.240.1850.232

0.2600.2150.321

0.265

Ægge-hvide-stoffer

1.372.03

1.832.05

Ægge-hvide-stofferpCt.

0.456

1.621.441.11

1.39

1.561.291.931.59

Kali

0.6220.732

0.6480.673

FedtpCt.

—

—

—

Fos-forsyre

0.0760.042

0.1020.109

AskepCt.

—

4.644.74

5.695.02

4.73

4.905.264.96

Askei alt

3.208.96

3.806.22

VandpCt.

88.38

84.0681.8083.4283.72

83.25

83.3182.7581.8975.39

80.83

Vand

85.0381.90

85 2381.50

5*

68

Oversigtover

de fra den kg*l. Veterinær- og" Landbohøjskoles Labora-torium for landøkonomiske Forsøg1 udg"aaede Beretninger.

1. (18de fra N. J. Fjord). 1883. a. Maaling af Kraftforbrug vedBurmeister & Wains lille og de Lavals Centrifuger, b. Skumnings-forsøg med de samme Centrifuger (Konkurrenceforsøg i Vestervig),c. Almindelige Bemærkninger om Centrifuger, d. Anvendelse afskummet Mælk til Foder for Kalve og Svin. (50 Øre.)

Til læg hertil.*) 1883. a. Kemisk Sammensætning af nymalketMælk ogskummet Mælk, Kærnemælk og Yalle fra danske Mejerigaarde.b. Vanskelighed med at faa Mælk. c. Mælks Næringsværdi (af Panum).

2. (19de fra N. J. Fjord). 1883. a. Fodring af Kalve og Grise medskummet Mælk fra Centrifuge og Bøtter, b. Holdbarhed af centri-fugeret og ikke-centrifugeret Mælk. c. Forøgelse af centrifugeret MælksHoldbarhed ved Opvarmning. (50 Øre.)

3. (20de fra N. J. Fjord). 1885. Is, Bøtter og Centrifuge. Forsøgeneudførte paa Tanderup, Ravnholt (med Ryslinge), Lustrupholm og Lade-lundgaard. (50 Øre.)

4*) 1885. Om tuberkuløs Mælk. a. Undersøgelser angaaende Mælk ogMejeriprodukter af tuberkuløse Køer (af Prof., Dr. med. Bang), b. KemiskUndersøgelse af Mælken fra Køer med Yverbetændelse (af Prof.V. Storch). (50 Øre.)

5. (21defra N.J.Fjord). 1885. a. Udtørring af Laboratoriet under detsOpførelse, b. Afkølingsforsøg med Kød af nylig slagtede Kreaturer.(50 Øre.)

6*) (22de fra N. J. Fjord). 1885. Foreløbige Forsøg over Fedmen afog Kontrol med den til Fællesmejerier leverede Mælk.

7. 1886. To Osteudstillingsforsøg med Ost af skummet Mælk fra Is- ogCentrifugemejerier (af Prof. V. Storch). (50 Øre.)

8. (23de fra N. J. Fjord). 1886. Afkøling af Smør under dets Henstand iMejerier og dets Forsendelse med Jærnbane og Dampskibe. (50 Øre.)

9*) (24de fra N. J. Fjord). 1887. Betaling af sød Mælk i Fællesmejerier efter„Forskel i pCt. Fløde" (Differensberegning) (1 Kr.), hvortil slutter sig

Tillæg. 1887. Tabelværk (5 Kr.) med Tavle (2 Kr. 35 Øre) til Brug iFællesmejerier, særlig hvor man ønsker at betale Mælken efter dens Fedme.

10. (25de fra N. J. Fjord). 1887. Fodringsforsøg med Svin, navnlig overForholdet mellem Foderværdien af skummet Mælk og Valle samtmellem Korn, Mælk og Valle. (50 Øre.)

11. 1888. Undersøgelser af Hvede og Hvedemel fra Dyrkningsforsøg, iværk-satte af det Kgl. danske Landhusholdningsselskabs Hvedeudvalg (afDocent E. Gottlieb). (50 Øre.)

12. 1888. Undersøgelser over Aarsagen til Kværke (af Prof. G. Sand ogLektor C. O. Jensen). (50 Øre.)

69

13. (26de fra N. J. Fjord). 1888. Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark.a. Almindelig Oversigt over Forsøgene 1872—87. b. Fodringsforsøg medMalkekøer i Vinteren 1887—88. (50 Øre.)

14*) 1889. Aarsagerne til Yverbetændelse hos Kvæget (af Prof. Dr. med.Bang). (50 Øre.)

15. (27de rra N. J. Fjord). 1889. Fodringsforsøg med Svin. a. Sammen-ligning mellem Korn og Oljekager og b. mellem Svin af forskelligeRacer. (50 Øre.)

16. 1889. Om tuberkuløs Mælk. a. Undersøgelser over Smitteevnen afMælk af tuberkuløse Køer og over Varmens Indvirkning paa Tuberkel-baciller i Mælk (af Prof. Dr. med. Bang), b. Undersøgelser overMælkens Omdannelse ved Yvertuberkulose (af Prof. V. Storch). (50 Øre.)

17. (28de fra N. J. Fjord). 1889. 2det Aars Fodringsforsøg med Malke-køer: Sammenligning mellem Kraftfoder og Roer. (50 Øre.)

18*) 1890. Nogle Undersøgelser over Flødens Syrning (af Prof. V. Storch).(50 Øre.)

19. (29de fra 1ST. J. Fjord). 1890. Fodringsforsøg med Svin. a. Korn,Majs og Rugklid, b. Korn, Roer og Kartofler, c. Svin af forskelligeRacer. (50 Øre.)

20. (30te fra N. J. Fjord). 1890. 3die Aars Fodringsforsøg med Malke-køer. Fortsat Sammenligning mellem Kraftfoder og Roer. (50 Øre.)

21*) 1891. Den Koch'ske Lymfe som diagnostisk Middel over for KvægetsTuberkulose (af Prof. Dr. med. Bang).

22. 1891. Pasteurise

Historiske publikationer - fra · 2011. 5. 31. · Fra og med den 16. Februar blev der gjort den...

Documents

Transcript of Historiske publikationer - fra · 2011. 5. 31. · Fra og med den 16. Februar blev der gjort den...