1

Hegelogperformativitet:etstudieiHegelsvæsenslogik

”ForhvertettabigjenErstatningfindes,hvadudadtabes,detmaainadvindes.”

H.P.HolstIndledning

HvadhandlerHegelsLogikom?IfølgeStephenHoulgateerdetstudietafdekategorier,derer

fundamentaleforbådetænkningogværen,derforerLogikkenbådeenlogikogenontologi.

Det er nogle gange et projekt i sig selv at forstå Hegel på et dialektisk niveau, teksten er

mange gange så kompliceret at man, som Adorno siger, simpelthen ikke aner hvad der

foregår.Rolf-PeterHorstmann,f.eks.,hargjortopmærksompåbesværlighederneiatvurdere

Hegels eftermæle overhovedet, fordi det i sidste ende er introduktionen af et nyt

rationalitetsparadigme,somvigrundlæggendeikkekenderbetydningenaf:

”Thoughwemightagreethat intheendhisphilosophywasdesignedto introduceanewparadigmof

rationality, this claimremains ratheremptyas longasnobodyreallyknowswhat thisnewparadigm

consistsinexactly…”1

SamtidigtforeslårHorstmanndog2muligevejeigennemrådvildheden:entenvælgerviHegel

àlaCarte,foratmættevoregnefilosofiskemål,ellerogsåtagervihelemenuenforatse,om

denkanstillevoressultintoto.AntagelseneratderkunidenheleforståelseafHegel,ligger

ennytilgangtilfilosofisomsådan,ogdermedliggerogsåiantagelsen,atensådannytilgang

ernødvendig;ikkekunforatforståHegelrigtigt,menforatbedrivefilosofirigtigt(omikke

hosandre,såhvertfaldforde,deracceptererensådannødvendighed).

Formitvedkommendemenerjegnuikkemanbehøver,atkridtebanensåhårdtop.Der

findestrodsaltmegenfilosofisom,udenatværeHegeliansk,harstorbetydning,ikkekunfor

disciplinen,men også ud over disciplinen. Til gengældmener jeg også,medHorstmann, at

Hegel faktisk introducereretnytrationalitetsparadigmeogdermedenny tilgangtil filosofi,

somkanværebehjælpeligienaktualiseringafdensanvendelighed:bådeindenforakademiets

væggeogudenfor.Deteriærindeafdenneaktualiseringjegtiltænkernærværendespeciale,

ogmådenjegharisindeatgøredetpå,ervedatkøbeindpåhelemenuen.

Detbetyderdog,formigatse,ikkeetnødvendigtopridsafhelesystemet,menafkræver

helt klart et forsøg på at anskueliggøre, hvad det omtalte rationalitetsparadigme består i.

2

Grundlæggendemener jeg et sådan forsøgmå læseHegelperformativt,ogpræcishvadden

termdækkerover,afkræverførstogfremmestatvisondererdetgenerelleterrænvibevæger

osi.

Jegmenernemligogså,atenstordelafdenforvirringogopgivelse,derknyttersigtilen

forståelseafHegelsprojekt,kommerafenmanglenderammesætningafellerforkerttilgang

til selve filosofiens undersøgelsesområde—af filosofiens ”væsen”, hvis man stadig må tale

sådan.

Dr. JordanB.Peterson stipulereratderer2 tilgange til verden: enten som ’aplaceof

things’ eller ’a forum for action’. Det første er naturvidenskabens område, det andet er

humanvidenskabernes domæne. Tilsvarende er der til de 2 tilgange knyttet forskellige

sandhedsforståelser: de sandheder der er forbundet med f.eks. moralitet kan tænkes som

pragmatisk af natur og ikke objektiv, dermed tilhørende verden som ’forum for action’, og

ikke’placeofthings’.Deternokdefærresteidagsomantager,atdeterfilosofienforbeholdt

at udstikke nogle antagne uforanderlige betingelser, hvormed vi erkender en foranderlig

verden. Fordet første lader vores erkendelse af verden jo til at foregå ganske fint udenen

sådan forsikring, eller en sådan afklaring; så hvorfor bruge tid på det? Det ligner på

overfladentoppenafselvsmag.Hvisvi,fordetandet,begynderatunderholdetankenalligevel,

udløserdenafsigselvhurtigtenmistankeom,atforetagendeterumuligt;barefordivikan

tænkedet,bliverdetjoikketilvirkelighed.Hvisvinuforetøjeblikekstrapolererfilosofiens

væsensomselvetilbøjelighedentilatpåtagesigetforundringsprojektàladetovenstående,

lader det til at filosofien er en ganske uproduktiv affære; en slags refleksion af noget, der

allerede foregår alligevel. Men måske lider denne tilgang til filosofien under en blindside

gennemdenførsteverdensforståelse,altsåsom’placeofthings’.

Hvordan ville foretagendet udarte sig, hvis det også var den anden verdensforståelse,

’forum for action’, som filosofien havde til hensigt at smage på? Under denne forestilling

melder det første spørgsmål sig som mistanken ved ’eksistensen’ af en sådan verden

overhovedet: hvor findes den? Kan vi ikke netop reducere den til verden i den første

forståelse? Og hvis ikke, har de så en sammenhæng, eller er beværtningen af sidstnævnte

kontrafaktuelogtilfældig;enhypotetiskverdenhvor’everythinggoes’?Herserdetigenudtil,

atfilosofienbliverenrefleksionafnoget,deralleredeforegår,hvordenydermeresletingen

retspraksishar.

3

Påetmetaplankanviogsåtilgådisse2tilgangetilverden:vikanstuderedentænkning,

derliggertilgrundfordennaturvidenskabeligeverdenogvikanstuderedentænkning,der

liggertilgrundfordenhumanvidenskabeligeverden.Vikanogsåspørgeosselvomdisse2

måderattænkepåskalmedregnesiverdensom’aplaceofthings’ellerverdensom’aforum

foraction’.MintilgangtilHegelsLogikudgårfra,atdenisigselvermeditationenoverdenne

forskel,ogderforer jegenig, langthenadvejen,medStephenHoulgatesdiktum.Menhvor

Houlgateharennøjsom,asketisklæsning(derberorpåtekstenskompleksitetogkravetdet

sætter tilnøjagtighed), fokuseretpåkorrektdiskursiv forståelse, vilmin tilgang iudpræget

gradfokuserepåhvadmankankaldeLogikkensperformativeelement.Præcisthvadensådan

læsningog tilgangbestår i vil fremgåafdet følgende,men foreløbigt forståsdetbedst set i

forholdtildetsynoptiske,dvs.detat”sealtingsamlet”:hvordangebærdervios ienverden,

derikkebesidderensådansamling?Hvordanskaldenforstås?

Grundlæggendevilmin læsningaf logikkensomperformativ forløbemed3hensyn:1.

En korrekt læsning af Åndens Fænomenologis relation til Logikken 2. Et affødt, afgørende

asymmetrisk forhold mellem aktivitet og passivitet og 3. En tilgang til verden, som

medtænkeruvished.

DeterrelevantatspørgehvorforvioverhovedetskaltærskemedHegelsLogik,hardenikke

snartpasseretsinholdbarhed,selv iHegelssamledeoeuvre?Minmotivation foratgenlæse

den kan udtrykkes i forhold til ovenstående differentiering mellem verden som ’place of

things’og’forumforaction’:gårdetatskelnemellemdem?Hvisja,hvordanskelnervisåden

ene fradenanden?Ogvigtigstafalt,hvorfra får individetkoordinaterne tilathandle ihhv.

verden som forum og som bestående af ting?—det er her jegmener filosofien igen får sin

aktualitetsomselvstændigdisciplinogdetersamtidigtetudgangspunkt forenperformativ

læsningafHegel.

Vores naturlige tilbøjelighed er at pege på verden som ’place of things’ fordi, ermin

hypotese, den består af konkrete, materielle ting, som er meget håndgribelige for vores

tænkning,menderopstårsombekendtproblemer,nårviforsøgeratekstrapolerehvordanvi

skalhandle,vedatkiggepåhvilketingderer.Underdennenaturligetilbøjelighedforsøgervi

atdefinerekoordinaternetilverdensomforumforhandling,gennemkoordinaterhentetfra

verdensombeståendeafting.

4

Hvisvibeskriverforegåendesomen2-faseterkendelsesmodel,kanjegnuklargøremin

hensigtmedatfokuserepåvæsenskategorierneiLogikken:deterherHegelgennemarbejder

konsekvensernevimådragelogisk,iovergangenfraen2-fasetmodeltilen1-faset.Ellermed

andreord,hvordanvifilosofererudenatstarteetbestemtsted—dvs.udenatskullefundere

vort foretagende inden vi går i gang—men tværtimod accepterer, eller medtænker, en

iboende begrænsning i denmoderne rationalitetsmulighed for at fundere den ene på den

anden.Derforforeliggerderetbetydeligtstykkenødvendigteksteksegese,derpåengangmå

redegøre for vejen til, som stadfæstelsen af den adækvate væren og tænkning i verden

forståetperformativt.Udenatforegribeundersøgelsenkanjegdogpåpege,atdenberorpåen

korrektforståelseafdetintrikateforholdmellemumiddelbarhedogrefleksion,hvortilderer

enrækkeudfordringerjegviltageiopløbet.Determinopfattelse,atdeflesteproblemermed

atforståHegelopstårpåbaggrundafenmanglendemeditationover,hvadderfaktiskforegår

ivæsenslogikkenoghvaddenharafbetydningforfilosofisktænkning.2

Detførstetrækienperformativlæsning,ogienhverlæsninggenerelt,eratsepåhvad

forfatteren selv eksplicit siger, for derefter at gennemføre en fortolkning. Hos Hegel er

eksplicitetikkenødvendigvisenligefremhedogdeterikkekunpga.tekstensdunkelhed,men

også fordi naturen af eksplicitet og implicitet i sig selv er dunkel—Hegel formulerer det i

Åndens Fænomenologi som forskellen på det erkendte og det bekendte: det er ingenlunde

givet,athvadvierbekendtmedsamtidigtererkendt.Enimplikationersåledesatdereren

forskelpådeto,somikkeforsvindernårdetbekendteerkendes—hvorommeresenere.

Logikken indeholder en del introduktioner, forord, anmærkningermed eksempler og

fodnoter,somtjener formåletat tydeliggørehvadden faktiske,renetekstogsågørogdeer

tilsammen 2 analyseniveauer, som egentlig behandler det samme, på hver deres måde.

Kierkegaard giver en berømt latterliggørelse af Hegels forsøg på at tydeliggøre hans ’rene

tænkning’3, som illustrerer forskellen på analyseniveauerne og hvilken indsigt de har til

hensigt og mulighed for at give os. Følgeligt vil jeg også bevæge mig på de 2 niveauer i

redegørelsen for min specifikke læsning af Logikken. Kierkegaards kritik er rimelig, hvis

Hegel ikke formår at bygge sin 1-fasede erkendelsesmodel uden tilbagefald i en 2-faset

forklaring.Samtidigsætterkritikkendogfokuspåetrelevantspørgsmål:hvaderLogikkens

sammenhæng med den naturlige, empiriske verden? Dette spørgsmål viser sig på mange

forskelligeniveauerogimangevarierendeformer,ikkemindstilogikkenselvogjegvil,hvor

ognårdetbliverrelevant,konfronteredisseniveauer.

5

Synoptismekontraperformativitet

En sondring jeg vil benytte i min analyse er den allerede nævnte mellem synoptisme og

performativitet. Dette begrebspar dækker over en forskel i analyseniveauets ”opløsning”,

sådanatforstå,atmanpåétanalytiskniveaukanværeinteresseretidettilsyneladendefaste

ogbestemte,menpåetandetkanværeinteresseretidettilsyneladendeflydendeog(endnu)

ubestemte.Enmådeatforståforskellenpågivesifølgendeeksempel:

“For example, at a certain level of analysis (or logical type)—that of the body—the statement "the

acrobatmaintainsherbalance"istrue,asisalsotruethestatement"theacrobatconstantlyadjustsher

posture,"butatanother levelofanalysis—thatof thepartsof thebody.Theapparent stabilityof the

acrobat does not preclude change; on the contrary it presupposes it. Similarly, in the case of

organizational routines, at a certain level of analysis—that of the routine itself—a synoptic account

highlights the routine's self-contained, thing-like, and stable character. However, at another level of

analysis—that of individual action and interaction through which routines are implemented—a

process-oriented,or"performative,"(…)account,whichtakeshumanagencyseriously,wouldshowthat

routinesare situated"ongoingaccomplishments" (…)and,as such, theykeepchanging,dependingon

thedynamicbetweenideals,action,andoutcomes.”4

Etensidigtfokuspådetundersøgtefænomens’ting-lignende’karakterreducererdenlevede,

situerede erfaring bort; ligeledes skjules, at fænomenet er en faktisk præstation

(”accomplishment”) eller virkeliggørelse. På den anden side medvirker den synoptiske

samling til at hjælpe vores forståelse på vej, så vi kan kommunikere præstationen uden at

skulle opføre og gengive den udtømmeligt trin-for-trin. Hertil kan vi spørge, hvorvidt og

hvordandetoverhovedetgåratoversættedetperformativetildetsynoptiske?Entilgangder

(som vi skal se), alt efter Hegel, ville være forfejlet, er forsøget på en isomorf 1:1

repræsentationafdetperformativeviadetsynoptiske.5Dererengrundlæggendeasymmetrii

analyseniveauerne, som afkræver en helt anden metodisk tilgang samt forståelse af de

fremkomne resultater. Når vi i det nedenstående underholder tanken om en absolut viden

skalvisåledesfremføre,atenperformativ læsningafHegelmåtageseriøst,atvialdrigkan

opnånævnte isomorfi—det synoptiske kan ikke træde i stedet for det performative—og at

absolut viden således, for såvidtden skal forståsordret somabsolut, har enganske særlig

’vishedomsandheden’inmente,envishedsommåmedtænkeasymmetrien.

6

HegelomLogikken

I forordet til førsteudgaven introduceres følgende som rammebetingelser for Logikkens

domæne:

”Logicdidnotfarequiteasbadlyasmetaphysics.Thatfromlogiconelearnshowtothink,whichfor

lackofanythingelsewasconsidereditsusefulnessandthereforeitspurpose—justasifonewereto

learnhowtodigestortomovefirst fromthestudyofanatomyandphysiology—this isaprejudice

thathaslongbeenputtorest,andinthisrespectthespiritofpracticalitycertainlydidnotintendany

betterfateforlogicthanitdidforitssisterscience.”ogendvidere:

”Theessentialpointtobekeptinmindisthatanaltogethernewconceptofscientificprocedureisat

workhere.AsIhaveremarkedelsewhere,inasmuchasphilosophyistobescience,itcannotborrow

its method from a subordinate science…On the contrary, it can only be the nature of the content

whichisresponsibleformovementinscientificknowledge,foritisthecontent’sownreflectionthat

firstpositsandgenerateswhatthatcontentis.”ogslutteligt:

”This spiritual movement, which in its simplicity gives itself its determinateness, and in this

determinatessgivesitselfitsself-equality—thismovement,whichisthustheimmanentdevelopment

of the concept, is theabsolutemethodof the concept, theabsolutemethodof cognitionandat the

same time the immanent soul of the content.—On this self-constructing path alone, I say, is

philosophycapableofbeingobjective,demonstrativescience.—InthisfashionhaveItriedtoportray

consciousness in the Phenomenology of Spirit. Consciousness is spirit as concrete, self-aware

knowledge—to be sure, a knowledge bound to externality, but the progression of this subject

matter…rests exclusively on the nature of thepure essentialities that constitute the content of the

logic.”6

FørstogfremmestmåviifølgeHegelfravristeosidéen,atdeterviametafysikoglogik,atvi

lærer at tænke rigtigt. Det har vi lige så lidt brug for, som vores fordøjelse har brug for

instruktionianatomiforat fordøjerigtigt.SelvomHegelmenerdennefordomfor længster

forsvundet,harNassimTalebpåvistatenstordelafvores intelligentsia idagbestår i, som

han siger: ”at lære fugle at flyve”. Det er en slags naiv rationalisme der overskyder egen

vigtighed,oghvisgrundindstillingtilethvertfænomener’top-down’orienteret,dvs.enlineær

”appliceringafvidenskabeligvidenpåpraktiskeprojekter”,ogaldrigorienteret ’bottom-up’,

dvs.sompraktiskkendskabomsatiheuristikkerogdestilleretudi(ornamental)teori.7Hegel

har en anden videnskabelig procedure in mente, som alt ifølge ham består i at følge den

7

immanente bevægelse af det indhold, der skabes i sin egen refleksion—en procedure der

tilmederobjektivogbundettilnogeteksternt,påtrodsafsin”renevæsentlighed”.

Alleredeher laderder tilatværeenperformativ inkonsistens i,hvis ikkemodsætning

mellem, Hegels kritik af naiv rationalisme og hans egen modus operandi, men jeg vil

argumentereforatdetkuneret”skin”problem.Dethelekommeranpåatforstånaturenaf

denføromtalterenevæsentlighedrigtigt—etforetagendeviikkeherskalforegribe,menhvis

målvikananskueliggøremedPiagetsord:”Intelligensorganisererverdenvedatorganisere

sigselv.”8

I forordet til andenudgaven af Logikken gengives Åndens Fænomenologis

bemærkningertil ImmanuelKantsKritikafdenReneFornuftoggenerelt2-fasedemodeller

forerkendelsen,hvortænkningbetragtessometmiddel,hvormedsandhedentilkommeros:

”…whenwespeakofthings,wecalltheirnatureoressencetheirconcept,andthisconceptisonlyfor

thought; but still less shall we say of the concepts of things that we dominate them, or that the

thoughtdeterminationsofwhichtheyarethecomplexareatourservice…ourthoughtmustaccord

withthem,andourchoiceorfreedomoughtnottowanttofitthemtoitspurposes.Thus,inasmuch

as subjective thought is our ownmost intimately inner doing, and the objective concept of things

constituteswhatisessentialtothem,wecannotstepawayfromthisdoing,cannotstandaboveit,and

even lesscanwestepbeyondthenatureof things.Wecan,however,dispensewith this lastclaim;

inasmuchasitissymmetricalwiththeoneprecedingit,itsaysthatourthoughtshaveareferenceto

theessenceofthings;butthisisanemptyclaim,fortheessenceofthingswouldthenbesetupasthe

rule for our concepts whereas, for us, that essence can only be the concepts that we have of the

things.”9

Hegel ækvivalerer her 2 videnskabelige procedurer: det kommer ud på et, for os, om vi

forestillerosvortænkningsomhavendeenreferencetiltingenesvæsen—dvs.somformetaf

tingenesnatur—elleromviforestillerostingenesvæsensomvoresbegrebomderesvæsen.

Tilgengælderdetforlogikkensdomæneikkeligegyldigt,hvorvidtvierbevidste:

”Themost importantpointforthenatureofspirit istherelation,notonlyofwhatit implicitly is in

itself towhat itactually is, but ofwhat itknows itself tobe towhat itactually is; because spirit is

essentiallyconsciousness,thisself-knowledgeisafundamentaldeterminationofitsactuality.”

8

Idéen er her igen, at der er et område af virkeligheden som først bliver til, i kraft af vores

bevidsthedomdet.Detteområdeer implicit idennaturligebevidsthed(jf.ovenståendeom

fordøjelse), men her viser det sig, i modsætning til Logikkens fremstilling af det, i

fragmentariskform,somnogetderalleredeer’bragt’tilbevidsthed.Denrettemådehvorpåvi

skal tænke om denne forskel, er ved at undersøge forholdet mellem form og indhold og

sandhed og korrekthed. Korrekthed kan sidestilles med identitetsloven, dvs. indholdets

eksterne overensstemmelse med sig selv. Sandhed skal derimod betragtes som selve

indholdetsform,elleromvendtformensomdetegentligeindhold.10Ikraftafdennemådeat

betragtelogikpå,erdet ikkeverdensom’placeofthings’,derundersøges,menverdensom

’forumforaction’ogdenneverdenerikke’konstantisineksistens’,mener,somDeweysiger,

en ’konstant form for forandring’—deraf fokussetpå en aktiv relationmellem ’knowing’ og

’actuality’idetovenstående.11

Etaspektafensådanundersøgelseerdog,somHegelsiger:”…areconstructionofthose

determinationswhichreflectionhasalreadyabstractedandfixedassubjectiveformsexternal

toamaterialcontent.”—dvs. ’forstandens’kategoriersomdeer ’for-sig’, ideresstipulerede,

eksterneformbefrietformaterieltindhold.Etandetaspektersåledeshvordanviskalforstå

indhold:

”…whatinordinaryreflectionis,ascontent,atfirstseparatedfromtheformcannotinfactbeinitself

formless,devoidofdetermination(inthatcaseitwouldbeavacuity,theabstractionofthething-in-

itself); that it ratherpossesses form in it; indeed that it receivessoulandsubstance fromthe form

aloneandthatit isthisformitselfwhichistransformedintoonlythesemblanceofacontent,

hencealsointothesemblanceofsomethingexternaltothissemblance.”

Meddisse2citaterinmentegælderdetomatholdetungenligeimunden:Logikkenssigteer

hverken på transcendental apperception, dvs. fokuseret på deduktion af kategorier som a

priori syntetiserer vores erfaring, ej heller er det på tingen-i-sig, dvs. fokuseret på verdens

eksistensuafhængigtafenobservatør.Mendisse2fokivilmednødvendighedvisesigiløbet

afselveLogikkenogpådenmådehandlerden(også)om”koblingspunktet”mellemdem.

Menhvaderdet som lades tilbage,nårdisse transcendenteyderpunkter er reduceret

bort? Formig at se er Logikkens sigte tænkningens performative element—eller tænkning

somperformativitet—ogmedperformativitetmånuforståsaktivopførelseellerfuldbyrdelse.

9

I det følgende vil jeg redegøre for en række elementer af performativitet, som jeg

efterfølgendevilgørebrugafiminanalyseafvæsenslogikken.12

ÅndensFænomenologisrelationtilLogikken

RobertBrandomharrammesatproblemetmeden2-faseterkendelsesmodelsomdet,førstat

specificere enmening, for dernæst at applicere den i domme og løsningen som en 1-faset

model,hvorsåvelinstitution—dvs.specificeringafmening—ogappliceringflydersammen.13

I Åndens Fænomenologi gennemarbejder Hegel den 2-fasede erkendelsesmodels

forskelligegestalteringer:

”In the Phenomenology of Spirit I have presented consciousness as it progresses from the first

immediateoppositionofitselfandthesubjectmattertoabsoluteknowledge.Thispathtraversesall

theformsoftherelationofconsciousnesstotheobjectanditsresultistheconceptofscience.”14

Dettebegrebomvidenskaben,denabsolutteviden,opnåsiophøretafmodsætningenmellem:

”…subject matter (and)…the certainty of itself…”15—derfor kan Hegel også sige, i hans

terminologi, at sandhed er lig vished og vished er lig sandhed.HvordannårHegel til dette

resultatoghvordanskaldetforståsirelationtilLogikken?Svaretfårvihvisvikiggerpåhans

modelforerfaringen,somdenerpræsenteretiÅndensFænomenologi.

Hvis vi nemlig tænker på hvad erfaring er for en størrelse, støder vi naturligt ind i

følgendeovervejelse:foratvikanhaveerfaringomnoget,måderværeenbevidsthed—som

harnogetforsigpåenbestemtmåde—ognogetudenfordennebevidsthed,som,forsåvidt

detikkeerforbevidstheden,kantænkesatværeisigselv.

Vi kankaldedisse2momentervidenog sandhed.Målet for erkendelsener at fåde2

momentertilatstemmeoverens,såledesatvoresvidenbliversandviden.Sidenbevidstheden

erlocusforerfaringenerdetogsåbevidsthedensom,forudenatvidenoget,antagernogetom

sandheden. Derfor kan vi sige, at bevidstheden udgør sammenligningen af viden og

sandhedenomdenneviden.Foratundgåden føromtalte2-fasedeerkendelsesmodelerdet

afgørendeatforståsammenligningensomenimmanentproces,hvordenvidenbevidstheden

har om genstanden agerer målestok for efterfølgende forståelser af, hvad sandheden om

genstanden er.Dennemålestok opstår således i bevidsthedensmødemed genstandenmen

skiftes ligeledes ud i takt med, at bevidstheden møder genstanden på ny: der er i Hegels

10

modelforerfaringenaltsåikketaleom,atbevidsthedenkontrafaktueltdeducerersigfremtil

nogetomvirkeligheden,påbaggrundafenapriorisk,skematiserendefornuft.16

Derermidlertidigtetaspektveddennemodel,derkanfådettilatseudsomom,atdet

foregåendeforekommer,nemligfølgende:deterennødvendigstrukturvedbevidstheden,at

den gør sin viden om genstanden til genstand for sin viden, for at den kan diskriminere

forskellenpådennevidenogsandhedenomgenstanden.Mensidendetbevidsthedenantager

er sandheden om genstanden i virkeligheden også er en del af dens viden om genstanden,

lader det til at det er bevidstheden, somud af sig selv har bestemt genstanden, somden i

sandheder.Mendeterikkeheltpræcisthvaddersker,fordi:

”…hvisbevidsthedenændrersinviden,ændrerdenogsåsingenstand.Ogmeddennenyevidenbliver

også bevidstheden en anden, eftersom den foreliggende viden væsentligt hørte til genstanden.

Dermedbliverdenbevidstom,atdet,derførhenvargenstandensisig,ikkeerisig,menatdetvarfor

den,atdetvarisig.Idetbevidsthedenaltsåfinder,atdensvidenomgenstandenikkesvarertildenne,

dastårhellerikkegenstandenfast;ellervikansige,atundersøgelsensmålestokændrersig,nårdet,

dennemålestokskulleanvendespå,ikkeerdetsammeheletiden.Undersøgelsenerdermedikkeblot

enundersøgelseafviden,menogsåafmålestokkenfordenneviden.”Ogendvidere:

”Dettevisersignuved,atdet,derførstfremtrådtesomgenstand,nuforbevidsthedensynkernedtil

envidenomden;ogdetvisersigved,atdet,dervarisig,blivertilenværenforbevidsthedenafdette

i sig—der altså er den nye genstand, i kraft af hvilken vi også ser fremkomsten af en ny form for

bevidsthed,forhvilkennogetandetervæsen,endtilfældetvarfordenforudgåendeform.”17

Det der i virkeligheden sker er således at bevidstheden, qua begribelse af genstanden (når

genstanden”synkernedtilenvidenomden”),tilvejebringerennymodsætningpræcisfordi

genstandenikkeændresi-sig,menkunfor-osændresi-sig.Deternudennenødvendighedved

bevidstheden som sikrer en slags videnskabelig progression, alt efter Hegel, i Åndens

Fænomenologi.

Der er et sidste aspekt af Hegels undersøgelse af erfaringen, som er af afgørende

betydningforenperformativlæsningafLogikken,nemligfølgende:modsætningenmellemi-

sigetogi-sigetfor-osafslørerentilføjelse,somerdenerfaringderførstblevbegåetomi-siget,

mennuforståetsomfalsk,ikraftafopkomstenafennybevidsthedomgenstanden.Hegelgør

opmærksompå, at denne tilføjelse viser sig ”bagom ryggen”pådenbevidsthed, somudgør

den ny modsætning mellem i-siget og i-siget for-os—for den træder en ny genstand blot

11

frem—men for den ’filosofiske bevidsthed’, er det tilføjelsen i sig selv, på trods af dens

udelukkendenegative,efemeriskekarakter,somskalundersøges.

Vikannuspørgeosselvhvadderipraksissker,nåråndenhypotetiskhargennemløbet

samtligemodsætningermellembevidsthedenoggenstandenidenabsolutteviden—altefter

Hegel,nårgenstandenforvorvidenervorvidenomgenstanden;når”ånden”blivervispåsig

selv som sandheden; når den bliver til begreb om videnskaben? Her ser det jo ud til at

bevidsthedenpludseligstårudengenstand,omhvilkendensåledesikkekanskaffesigviden.I

minoptikerdetligepræcisdet,somÅndensFænomenologiafslører,mendetbetyderikke,at

der ikke ermere tilbage at vide noget om, til gengæld har det—sammenmed ovennævnte

tilføjelse—storekonsekvenserforvoresbegrebomfornuft,metodeogsandhed,somvisenere

skalse.18

Logiksomforudsætningsløs

EnmådeatfremstilleafslutningenafÅndensFænomenologipåerderforsomfuldbyrdelsen

afenkritikaf,hvadviidagkalder’foundationalism’.19Forsåvidtdetteværkharenrelation

til Logikken er det altså ikke som grundlæggende i positiv forstand, ved at levere et sæt

præmisser,udfra(ellermod)hvilkeenefterfølgendededuktionkanfindestede.l.,menskal

forstås som en ’negativ deduktion’ af Logikken. Hvad betyder det så? William Maker har

foreslået, at Hegels vej til filosofi går gennem individets opdagelse af en grundlæggende

umulighed i at etablere en sådan videnskab på et epistemisk fundament; en vej han har

betrådt,og indbyder læserenatbetræde iÅndensFænomenologi.20Dererm.a.o. ikkenoget

’givet’,somkanagereArchimediskpunktforLogikkenssandhedsbegreb,mendetermuligtat

opnå denne indsigt—Logikken kan forstås som svaret på, hvordan vi undgår ”al tales

endeligt”, når vi har ”sparket stigen væk under os”.21Hvad er yderligere indeholdt i denne

påstand?

Alt ifølge Hegel må vi acceptere en radikal, forudsætningsløs ubestemthed, som

filosofiens begyndelse, dvs. at sådannoget som struktur, et begreb eller et princip, også er

bandlyst fra begyndelsen. Dermed er den negative deduktion i Åndens Fænomenologi en

”selv-aufgehobene”proces22,hvorforestillingen,atfilosofifunderespånogetbestemtoggivet

gennembevidsthedensuspenderes.23IWilliamMakersord:

12

”…at the very moment when consciousness attains to such self-grounding, it is at once the self-

induced dissolution of the fixed opposition between subject and object minimally constitutive of

consciousness as such. So, in grounding itself as that which must be presupposed for scientific

cognition, consciousness suspends its determinate character and thereby eliminates itself as a

candidateforscientificcognition.”24

DeterpådennemådeatLogikkenkanforståssomforudsætningsløsogfænomenologiensom

dens ”forudsætning”25; derfor antager Hegel altså ikke at virkelighedens logiske natur er

blevetbegrebsliggjortihansfilosofi,menilangthøjeregradmåvikonkludere,athanfaktisk

tager sin egenmedicin26.Hvis vi indvender, at selve bortreduktionen af bestemthedogdet

givneisigselvkonstituererenabsolutbegribelse,gørvioskulpøseienhypostaseringafdet

absolutte,somnogetderbesidderentranscendentværen.

Logiksomtilgangtildetuvisse

Enafkonsekvensernevedattageden”Hegelianskemedicin”erderforimmunitetfraenslags

symptomatisk, filosofisk ”iatrogenik”. Iatrogenesis kommer fra latin og betyder ”skade

forvoldt afhelbrederen”27, i dennehenseendealtsåden skadeder forvoldesvedat lade sin

filosofitageetbestemtudgangspunkt28ogikkeetubestemtudgangspunkt.Vedatinsisterepå

etbestemtudgangspunktafslørerviennaivitetivoresopfattelseaf,hvadfilosofiensvæsener

og kan være, og tillægger samtidig en urimelig nødvendighed af filosoffens epistemologiske

intervention for tænkningensmulighed. I stedet for at forsøge at styre slagets gang, ud fra

epistemologiskegrundprincipper,starterHegelphronetiskogbyggersin logikpådetuvisse,

dvs.det”umiddelbartubestemte”;såledesgørhanomfilosofiensvæsengældende,at:

”…the advance does noget consist in derivation of an other, or in the transition to a truly other:

inasmuchasthereisatransition,itisequallysublatedagain.”29Ogendvidere:

”In whatever respect the true may otherwise be again associated with restriction and finitude, this

aspectisthesideofitsnegation,ofitsuntruthandlackofactuality,evenofitscessation,andnotofthe

affirmationwhich,asthetrue,itis.”30

Det kan derfor ikke være Logikkens sigte at derivere enbestemt sandhed (”an other”),

menensådan figurererderimodsom”restriktionogendelighed”,dvs. somnegation,og

enhver overgang (”transition”) til denne pladsholder for det bestemte, resulterer i en

13

ophævelse (”sublation”).31Så med andre ord, Hegel står efter Åndens Fænomenologis

endeligeresultatmedenradikalåbenhed:dererpåsinvisikkelængerenogenhorisontat

skue—denharbevægetsigbagryggenpåbeskueren,derforbliverfremgangsmådenogså

”subtraktiv”setiforholdtildenfænomenologiskeverden.Vikanikkemednødvendighed

deriverehvadder faktiskergivet ipositiv forstand,menvikanstartemedatdeterog

behandle dette ”at” i uvishedens modus: dermed undgås på en gang en uholdbar

metafysiskspekulation,samtidigtmedatsandhedhellerikketagesheltafbordet.

Verdensombeståendeaftingogverdensomforumforhandling:

Det begrebspar jeg i indledningen har brugt til at rammesætte problemet, har jeg lånt fra

Jordanb.Peterson.Ihansbog”Mapsofmeaning:thearchitectureofbelief”gørhanomverden

somforumgældende,at:

”(it)iscomposed,essentially,ofthreeconstituentelements,whichtendtomanifestthemselvesintypical

patternsofmetaphoricrepresentation.Firstisunexploredterritory—theGreatMother,nature,creative

anddestructive,sourceandfinalrestingplaceofalldeterminatethings.Secondisexploredterritory—

theGreatFather,culture,protectiveandtyrannical,cumulativeancestralwisdom.Thirdistheprocess

thatmediates between unexplored and explored territory—theDivine Son, the archetypal individual,

creativeexploratoryWordandvengefuladversary.”32

Imodsætningtilverdensombeståendeafting,hvorhensigtogformålerdenvidenskabelige

bestemmelseafegenskabervedting—dvs.abstraktrepræsentation—bestårdenneverdenaf

værdier, meninger og motivationer, som i sig selv implicerer handling—dvs. abstrakt

handling. Det er, som ovenfor anført, ikke 2 domæner der går at skille fuldstændigt fra

hinanden, ogdet er endnu et spørgsmål hvorfra de får deres bestemmelser.Det vigtige for

indeværende er at gøre klart, at i modsætning til Peterson, hvis udlægning er præget af

mytologi og religiøse erfaringer, er filosofiens mål at fremstille verdenerne uden dette

ukritiske element. Så målet for succes i min læsning er en udlægning af et rationalitets-

paradigmeiHegel,sompåadækvatvisinkorporereruvishedenudenovenståendeantagelser.

Hegelsvæsenslogikogperformativitet:strategitilfortolkning

Jegharidetforegåendepræsenteret3hensynjegmenermanmåtage,ienlæsningafHegels

Logik:1.EnkorrektforståelseafsammenhængenmellemÅndensFænomenologiogLogikken

14

2.Etaffødtasymmetriskforholdmellempassivitetogaktivitet(somforskellenpåsynoptisme

ogperformativitetsomsådan)og3.Enderpåfølgendenødvendighediatmedtænkeuvishedi

Hegelsforståelseaf,ogtilgangtil,videnskabeligfilosofi.Tildissehensynknyttersigogsåen

række spørgsmål,navnligt følgende:hvordanskalvi forstå formog indhold iHegelsLogik?

Hvordan relaterer Logikken sig til ”virkeligheden”? Og hvordan hænger disse 2 spørgsmål

sammenmeduvisheden,dvs.denumiddelbareubestemthed?

Deternuminpointe,atenoverholdelseafdissehensyniteksteksegesenleverersvarpå

de tilknyttede spørgsmål, derfor står nu kun tilbage at opsummere en samlet fortolknings-

strategi, en kort perspektivering til hvorfor en performativ fortolkning er vigtig, og et

uddybendesvarpå,hvorfordetervæsenslogikkenjegvilanalysere.

Jeg startedemed at spørge, hvorfra individet får koordinaterne til at handle i verden som

’forum for action’. Samtidigt tog jeg Åndens Fænomenologis slutresultat til indtægt for at

afsløre, at disse koordinater ikke findes optegnet på noget epistemologisk kort, som

efterfølgendekanagerebestemtfundamentforvoresviderefærdiverden—tværtimodmåvi

starteumiddelbartogubestemt.Denne startmåderforværeperformativ i den forstand, at

der intet gemmer sig bagpræstationenog fuldbyrdelsen insitu, dvs. den skal foregå ”uden

bagtanker”.Hvis Logikken ydermere er vished som sandhed,men ikke gør kravpå absolut

videnibestemtform,viserdennebestemthedsigvedsitfravær,dvs.somnegation,ogderfor

forløberLogikken’subtraktivt’.

Hvorforanlæggerjegdennefortolkningsstrategioghvorforerdenvigtig?Formigatse

opdagede Hegel en udfordring med indtoget af moderniteten, bredt bestående i Deweys

skelnenafforskellenmellemnogetderer’konstantunderforandring’ogen’konstantformfor

forandring’33.Denneforandringidetvidenskabeligeverdensbilledesætternye,kritiskekrav

tilvoresbegrebomrationalitet.Hvisikkevidenskabelighedenbeståriatbeskæftigesigmedex

post facto rationalisering eller teleologiske forklaringer og naturvidenskabelig hypotese-

dannelse, men tværtimod må inkludere det, der ligger udenfor denne horisont, så må

filosofienmedtænkeuvisheden.Detkansynesetumuligtærindeatbyggeet fundamentpå,

ellerudaf,enkonstantformforforandring:forsåvidtdetkonstantforandrersig,gårdetvel

slet ikkeatbrugeordet fundament? JegmenernuHegelkantilbydeensærlig tilgangtil,og

forståelsefor,etsådanprojekt,somformidabeltkommertiludtrykideleafvæsenslogikken.

Meddetsagt,viljegnufortsættetilpræsentationenafvæsenslogikken.Ienvisudstrækning

erjeg,pga.tekstenskompleksitet,nødsagettilatadskillepræsentationoganalyse.Derforvil

15

jegførstgennemgåteksteneksegetisk,menmeddenopstilledefortolkningsstrategiinmente,

fortilsidstatgøreboetop.

Hegelsvæsenslogik

Selvom vi starter i Hegels væsenslogik og dermed ankommer in medias res, må vi med

syvmilsstøvlerne skridte værenslogikkens udgangspunkt og resultat af. Efter Åndens

Fænomenologi starterLogikken somsagtmedubestemtumiddelbarhed,derfor erdetogså

selvsammesom,forsåvidtdentænkesubestemt,erbestemtisin’ubestemthed’.Tænktsådan

tagerLogikkensinstart iværen,menforsåvidtdennemodus ikkebestemmernogetandet

endubestemthed,kandenogsåforståssomintet.

Det er helt afgørende at forstå denne bevægelse performativt: Hegel forsøger ikke at

snigeetbestemtudgangspunktindadbagdøren,hvorpåhanefterfølgendebyggerLogikken,

men forsøger at vise, hvadder endogkanvære, for så vidt fundamentet grundlæggende er

ubestemt.Hansmodusoperandiersåledesatfølge—påderesegnevilkår—de2modi,hvori

vi kan anskuedetubestemteumiddelbare, ogdermedafslørehvadder er indeholdt i disse

former.Ienansatsgørhandogklart,atdennemådeattænkepåkanvirkefremmed:

”Who does not know that a hundred actual dollars are different from a hundred merely possible

dollarsandthattheymakeadifferencetomyfinancialsituation?...Icannotextractfromthepossibility

ofthehundreddollarstheiractuality…”34

Viervanttilatderivorestænkningomdeteneellerdetandetknyttersigetindhold,derer

anderledes end den abstraktion vi underholder—et indhold som i en eller anden forstand

bestemmervorestænkning—meniLogikkenerintetosgivet,derforafsløresværenoginteti

umiddelbart”atværepasseretoverihinanden”,menhermedafsløresogså,altefterHegel,en

umiddelbarbevægelse—tilblivelse—somforskellenideresmodus.Tilblivelseerubestemtpå

ligefodmedværenogintet,dvs.vikanikkeantagenogetomhvadder’tilbliver’,menvikan

forståtilblivelseni2modisomhhv.tilblivelseogophør—forskellenerherdensammesomi

værenogintet.

Iværenslogikkenermomenternepådennevisbestemtumiddelbartafhinanden,men

netopfordimomenterneikkeerformidletafnogetgivet,erdetenestederertilatbestemme

dem,demselv:deerselvbestemmelser.Meddetteresultatmødesviafenskepsisidetvierså

16

vanttil,atdetviforsøgeratbestemme,eretindholdderliggerbagbestemmelsenselv,som

såledeserfundamentet—”væsenet”—derforbliverkonstantunderforandring:

”Being is the immediate. Since the goal of knowledge is the truth, what being is in and for itself,

knowledge does not stop at the immediate and its determinations, but penetrates beyond it on the

presupposition that behind this being there still is something other than being itself, and that this

backgroundconstitutesthetruthofbeing.”35

MenHegelgøropmærksompå,atdenneeksterneforudsætningerillegitimiLogikken:forså

vidt der findes en sandhed om væren er det ikke som en ”synoptisk samling” af værens

bestemmelser,menkunikraftafenperformativitet;determedandreordikkenogetvikan

findesomgivet,mendeternogetvikanpræstere.Forskellenbekræftesidetfølgende:

”Beingthuscomestobedeterminedasessence,asabeinginwhicheverythingdeterminedandfiniteis

negated.Soitissimpleunity,voidofdetermination,fromwhichthedeterminatehasbeenremovedinan

externalmanner;tothisunitythedeterminatewasitselfsomethingexternaland,afterthisremoval,it

stillremainsoppositetoit;forithasnotbeensublatedinitselfbutrelatively,onlywithreferencetothis

unity.”

Men til ovenståendemå viminde om, at der i værenslogikken ikke er blevet fjernet nogle

eksterne bestemmelser—den anstrengelse pådrog Åndens Fænomenologi sig—væsenet er

således ikke et rent produkt, en sandhed om væren, der skal genfindes ”ladt tilbage før

væren”36:

”As it has come to be here, however, essence iswhat it is, not through a negativity foreign to it, but

through one which is its own—the infinite movement of being…it is itself this negativity, the self-

sublationofothernessandofdeterminatess.”37

Ilogikkenharvitværtimodatgøremedden”konstanteformforforandring”somsådan,ogaf

sammegrundmåogsånegativitetenværeimmanentivæsenet:detbestemteersåledesikke

noget, som på ekstern vis bliver ophævet (det ville kræve en forudsætning), men selve

væsenets bestemmelser er fra starten defineret som ”manglen på bestemmelse”. Denne

tænkningharstorbetydningforvæsenslogikken,somvinueripositiontilatkunnebehandle.

17

Detvæsentligeogdetuvæsentlige

Hvordan kan vi overhovedet bestemme væsen som mangel på bestemmelse? En forkert

tilgang,somdetharvistsiggennemanalysenafværen,eratladevæsenetværedet”indre”,

noget blot fundet, hvortil noget andet, væren, umiddelbart står i modsætning. En sådan

umiddelbarhedvilledavisesigatværevæsenetsudspring—væsenets”væsen”ommanvil—

mensidenvæsenetermangelpåbestemmelse,villesådanendefinitionbetyde,at:

”Essenceitselfinthisdeterminationisanexistentimmediateessence,andwithreferencetoitbeingis

onlysomethingnegative,nothinginandforitself:essence,therefore,isadeterminednegation.”38

Bestemt negation er navnet Hegel giver til væsenet forstået som eksisterende, dvs. som

”væsent-lig”, men i væsenslogikken har vi at gøre med en radikal, immanent ikke-

umiddelbarhed39, derfor kan der ikke her være noget umiddelbart som giver væsenet sin

bestemmelse,ikkeengangvæsenetsegentilsyneladendeumiddelbarhed:

”Butessence is theabsolutenegativityofbeing; it isbeing itself,butnotbeingdeterminedonlyasan

other:itisbeingratherthathassublateditselfbothasimmediatebeingandimmediatenegation,asthe

negationwhichisaffectedbyanotherness.”

Hvisvimedandreordanskuervæsenetfraværenslogikkenforholderdetsigsommedline-

danseren:idenneopløsningserdetudtilatvæsenetslogikersynoptiskudtømtsom”bestemt

negation”—deterdetlogiskeresultatforståetsomnetopresultat—menanskuetfravæsenet

selv, dvs. som bevægelse, er dets bestemte umiddelbarhed netop ophævet, derfor er der i

denneandenopløsning,dvs.performativt,ikkenogenværen,sombestemmervæsenet:denne

asymmetriafslørernuværensom”skin”.

Skin

For at væsenet kan blive ’herre i eget hus’, bliver det nødt til, ikke kun at aflægge sig de

bestemmelserværensynesatgivedet,menogsåselvenegationenafdettilsyneladendegivne

overhovedet;skinneterderforiHegelsord:”detnegative(afværen,-afv),satsomnegativt”.

Det er nemt på dette trin at blive overrasket af den gennemført plastiske karakter,

Logikken fremviser; hvorfor er det overhovedet væsentligt at vise, hvordan skinnet er ”det

negative, sat som negativt”? I modsætning til Åndens Fænomenologi, hvor den filosofiske

18

undersøgelse tagerudgangspunkt i bevidsthedsforholdetmellem subjekt ogobjekt, erder i

Logikken, forstået somtilgang tildetuvisse, ikkenogengenstandudenforundersøgelsenat

rette sig efter. Figurerede en sådan ville det ikke være nødvendigt at vise skinnet somdet

negative sat som negativt; her ville den bestemte negations resultat være et nyt positivt,

videnskabeligtparadigme,somefterfølgendeundersøgelservilletagederesudgangspunkti.

Ilogikerder,medandreord,intetandetderkanledeslagetsgangenddennuværende

formation,derforerskinnetdetenestekoordinathvormedvikanorientereospådettekort—

vimåaltsåladeosledeafdenne”umiddelbareikke-eksistens”.

Hegel ækvivalerer nu ”skinnet af væren”, uden den positive eksistens af væren, med hhv.

fænomenetiskeptikerensverdenogtilsynekomst40foridealisten.Fællesforbeggestilgangtil

skinneter,atdepåengangbenægterogaffirmererdetsgyldighed:

”Theshineof the formerwassupposedabsolutelynot tohavethe foundationofabeing: the thing-in-

itself was not supposed to enter into these cognitions. But at the same time skepticism allowed a

manifoldofdeterminationsforitsshine,orratherthelatterturnedouttohavethefullrichnessofthe

worldforitscontent.”41

Detaffirmeresforsåvidtdeterumiddelbartbestemt,dvs.forsåvidtdeteretgivetindhold,

menbenægtes ligeledesquadet samme; til grundherfor ligger en epistemologisk tvivl ved

det,somikkeer’sat’afetsubjekt.Kanttagersombekendtsitudgangspunktidenneaporiog

forsøgeratfindeetsikkertgrundlagikategorier,somerkonstitutivefortilsynekomsten.Men

hermed gør han sig skyldig, set fra Hegels Logik, i en performativ inkonsistens, idet han

antagerproblemetsløsningførendhanfaktisklevererløsningen.

Problemeterjo,atviienlogiskundersøgelseikkeharnogengenstandatretteindefter,

derforkanvihellerikkeforudsætteeksistensenafensådangenstandbagdensumiddelbare

tilsynekomst.42Hegelderimod,tagerdetnegativesatsomnegativtseriøstogdetbetyder,at

denumiddelbarhedhvormedskinnetkommertilsyne, ivirkelighedenerenbestemmelseaf

væsenetsumiddelbareformidling.IHegelsord:

These two moments—nothingness but as subsisting, and being but as moment; or again, negativity

existinginitselfandreflectedimmediacy—thesetwomomentsthatarethemomentsofshine,arethus

themomentsofessenceitself;itisnotthatthereisashineofbeinginessence,orashineofessencein

19

being: the shine in the essence is not the shine of an other but is rather shine as such, the shine of

essenceitself.”43

Den ’selvopretholdende’ intethed—det negative sat som negativt—skal ikke forstås som et

’genskin’ af noget andet, end ikke sig selv, det er ’selvfrastødende’ i sin selvopretholdelse,

derforerdetikkeen”værenmednegation”,meneren”negationmednegation”—skinneteri

denneforståelserefleksion.

Det er afgørendeat gøreklarther, atdetder tilladerog ”giver”Logikkenperformativ

karakter er såvel Åndens Fænomenologi som negativ deduktion og den medfølgende,

gennemgribende tilgang til uvished. Når disse hensyn tages undgår vi den ’synoptiske

fejlslutning’, dvs. forsøget på en isomorf repræsentation af det performative i synoptisk

opløsning.Somviharsetresultererdennefejslutningiundladelsenattænkedetnegativesom

negativt(performativt),menattænkedetnegativesombestemt(synoptisk).

På det nuværende stadie i den logiske udvikling, ville en synoptisk udlægning have

karakter af erindring: vi forventermed andre ord en afsløring af den umiddelbare væren,

hvormedvistartede,imodusafumiddelbarværen.Mendenneumiddelbareværenharjoselv

vistsigatværeskin—deterden,somerophævet—derforkanvæsenetsåledesikkeværeen

synoptisk sammenfatning af værenslogikken. Inden jeg går videre med de 3 refleksions-

bestemmelser(sommereeksplicitharatgøremedformidling):1.”Sættende”ellerhævdende

refleksion,2.Eksternrefleksionog3.Bestemmenderefleksion—giverdetmeningatgøreet

kortopholdveddenudlægningafumiddelbarnegativitet,somviernåettiliogmedskinnet,

idetdetillustrereretandetaspektafLogikkensperformativekarakter.

Indtilnuharjegbeskæftigetmigmed,hvadmankankalde”lokaleperformativiteter”;de

ermomenter,hvortilLogikkensomsådanmåforståssom”globalperformativitet”.Globalter

Logikken,somovenforanført,entilgangtildetuvissesomsådan,ogindtilnuharjegladetstå

åbent, hvad ordet ”tilgang” dækker over. Det er midlertidigt først med fremstillingen af

skinnet(ogdetsovergangtilrefleksionen),atviråderoverdetbegrebsmæssigearsenaltil,på

tilstrækkeligvis,atforstå”tilgangen”irelationtiluvishedensomsådan,dvs.globalt.44

Imodsætning til f.eks.Heidegger, som insistererpå at: ”Værenogværensstruktur går

hen over ethvert værende og enhver mulig værende bestemthed af et værende.”45—og

dernæst slet og ret definerer væren som transcendens, insisterer Hegel på denne værens

immanens. For Heidegger, såvel som Hegel, ligger der således i det værende—og hermed

20

menes det ’sagkonkrete’—en væren, som ikke kan sættes lig med det værende: forskellen

bestårihvordandetænkerdenneværen.Hegelmenerikke,somHeidegger,atdenneværen

kun har sin tilsynekomst i noget værende (og en derpå følgende yderligere transcendent

beståen),mentværtimodat,forsåvidtviskalbegribeværenfilosofisk,afkræverdetÅndens

Fænomenologis negative deduktion. Og denne negative deduktion resulterer i en forud-

sætningsløshed—qua ophævelsen af bevidsthedens modsætninger—dvs. et grundlag af

uvishedmedhensyntildet ’værende’,hvortilværenderformåtænkessomentilgang.46Såvi

kanienvisforstandmedHegelsige,kontraHeidegger,atværen(ogdermedLogikken)ikke

ernogetudenogudoverdetværende,menerdenkonstante form for forandringsomden

visersigimmanentidetværendeselv.OghermedervinåettildetkritiskeiHegelsudlægning

afskinnet:hvisvivedbliverattænkeværensombestemtnegation,behandlervidetsomvar

detetværende(foratblive iHeideggers terminologi)—”somnogetderalleredeerbragt til

bevidsthed”—og går dermed glip af tænkningens autonomi, dvs. føromtalte vished som

sandhed.Tænkningenforbliverherpåafstandafsigselveller findersigselvsomnogetder

allerede, altid er, fremfor noget der frembringes eller præsteres hhv. Frembringer og

præsterer. Det er nu først med refleksionsbestemmelserne, at væsenet aflægger sig

umiddelbarhedenogbliverformidling.

Refleksion

Hegelåbnerrefleksionslogikkenmeddetfølgende:

”Essenceisreflection,themovementofbecomingandtransitionthatremainswithinitself,whereinthat

which is distinguished is determined simply and solely as the negative in itself, as shine.—In the

becomingofbeing, it isbeingwhich liesatthe foundationofdeterminateness,anddeterminateness is

reference toan other. Reflectivemovement is by contrast the other asnegation in itself, a negation

whichhasbeingonlyasself-referring.”47

Iværenskategoriernevardetværenselv,somikraftafsinegen’andethed’udgjordesinegen

bestemthed;iLogikkener’forudsætning’jo,somnævntfleregange,illegitim.Mendetskinnet

harafsløreter,atværenikkebesaddenumiddelbarhed—ogikkekanbesiddeselvsamme—

hvormedLogikkentogsinbegyndelse,ellersagtpåenandenmåde:

21

”Inessence,therefore,thebecoming,thereflectivemovementofessence,isthemovementfromnothing

tonothingandtherebybacktoitself.Transitionorbecomingsublatesitselfinitstransition;theother

whichcomestobeinthistransitionisnotthenon-beingofabeingbutthenothingnessofanothingness,

andthis,tobethenegationofanothingness,constitutesbeing.”

I væsensbestemmelserneerderaltså ikkenogenværenellernoget ”eksisterende substrat”,

hvorirefleksionenforekommerellersomrefleksionernekvalificerer,tværtimodmåvæsenet

karakteriseressomen’bevægelsefraintettilintetogdermedtilbagetilsigselv’.

Foratgøredettepostulatmerespiseligt,kanvisammenholdeHegelsudredningafden

spekulativesætningiforordettilÅndensFænomenologiogsamtidigtgenbesøgedistinktionen

mellemformog indhold, samtsandhedogkorrekthed,somhan liggervægtpå i forordet til

Logikken.Medovergangen fra skinnet til refleksion støder vi nemlig ind i ræsonnementets

grænse.Fordennetænkninghørerdetnegativeikkemedtilindholdetafdenstænkning;når

den har tænkt færdig, har den enten sluttet prædikatet sammen med subjektet eller det

modsatte,ogvenderdereftertilbagei’sitegetselv’—hinsidessagenselv,hvordenafventeret

nytindhold,derkanræsonneresover.Hegelkalderdennebevægelse’refleksioniettomtjeg’,

som ikke kan omskabe sin negativitet til indhold.48Det er dermed selve definitionen på

korrekthed.Eteksempelgivesmed”Guderværen”:herharviisætningsformenetsubjektog

etprædikatogdeterhensigten,atsubjektetskalgivessinbestemmelseiogmedprædikatet.

Mendetderskerer,altefterHegel,atviiræsonnementetvendertilbagetiletkunforestillet

subjektforatforstå,hvordanprædikatetskaltilskrivesdetogdermedmistertænkningensit

faste,objektivefundament,somindholdetellersvarknyttettil.

Denbegribendeellerspekulativetænkning,derimod:”…fremtrædersomdenbevægelse,

dererdentænkendeopfattelse.”49ogsomsætningviserdensignetopsom”…væsenetsikke-

derværendetilbagevendenisig.”Hvorræsonnementeterenrenydreerkendelse,baseretpå

alleredegivnestørrelser,medtænkerdenbegribendetænkningdettegivnesnegativitet;først

somenbestemtnegation,mennu—sidendettevistesigogsåatindebæreengivethed—som

en bevægelse fra intet til intet, eller en ”ikke-derværende tilbagevenden i sig.” I denne

bevægelse ser vimed større klarhed, på en gang: hvaddet er for et sandhedsbegrebHegel

operer med, hvilket indhold (og form) han har i sinde og dermed hvad der menes med

performativitet.Detskalviudforskevedatkiggepåde3refleksionsbestemmelser.

22

Sættendeellerhævdenderefleksion

Bevægelsen fra intet til intet og tilbage igen minder i høj grad om den føromtalte

sammenligning af sandhed og viden—af i-sig og i-sig for-os—sombevidstheden foretager i

Åndens Fænomenologi; forskellen består i at Logikken tager udgangspunkt i uvished og

førnævnteinogetgivet—derforerdendialektiskeprogressionide2værkerogsåforskellig.

Idetførsteviserprogressionensigved,atbevidsthedenheletidenliderunderettabaf

sigselvimødetmedverden—medenderpåfølgendeopløsningafbevidsthedsstrukturenog

filosofisk”tilføjelse”;idetsidsteviserdensigved,atdetuvissekonsekventsubtraheres—med

en derpå følgende ’negativ bestemmelse’ i kraft af denne subtraktion: i en vis forstand er

Logikken derfor apofatisk i sin fremgangsmåde. I den sættende refleksion behandlerHegel

eksplicit, hvordan vi skal tænke om forudsætning forudsætningsløst, dvs. i Hegels ord:

refleksionsomabsolutenhedafværen-i-sigog’ikke-væren-i-sig’:

”Reflection is at first themovement of the nothing to the nothing, and thus negation coincidingwith

itself.Thisself-coincidingisingeneralsimpleequalitywithitself,immediacy.Butthisfallingtogetheris

notthetransitionofnegationintoequalityasintoabeingotherthanit;reflectionistransitionrather,

asthesublatingoftransition,foritistheimmediatefallingtogetherofthenegativewithitself.”50

Irefleksionensbevægelsefraintettil intetogtilbageigen,dvs. isammenfaldetmedsigselv,

kandetseudtil,atnegationenblivertilenværen,derstårsometumiddelbartandettildenne

bevægelse.Attænkesådanvilleimidlertidværeenfejl.Denumiddelbarhedsomserudtilat

faldeudenforrefleksionensbevægelse,erikkeenlighedrefleksionenhartilnogetandet,men

er en ligheddenharmed sig selv51; og siden refleksionener gennemførtnegativ, erdet en

selv-negerendelighed,dvs.enophævelseafdenumiddelbarhed,somkuntilsyneladendevar

der til at starte med. Navnet Hegel giver til denne tilbagevendende bevægelse er ’sathed’

(Gesetzsein).

Det er helt afgørende for Logikkens forudsætningsløshed, at vi forstår hvor gennem-

gribendedennemådeattænkepåer.Hegelhævderpådettepunktidenlogiskeundersøgelse,

atdenumiddelbareværen,somvisåudtilatbegyndemed,kunfårsinumiddelbarekarakteri

kraftafdenbevægelse,hvormedetintetvendertilbagetilsigselv.Umiddelbarhederderfor

kun somen ’tilbagevenden’—det ermao. en ’sat’ umiddelbarhed.Men sidender intet er at

vendetilbagetil,errefleksionensamtidigten’sætten’:

23

”It is apositing, inasmuch as it is immediacy as a turning back; that is to say, there is not an other

beforehand,oneeitherfromwhichortowhichitwouldturnback;itis,therefore,onlyasaturningback

orasthenegativeofitself.”52

Ydermereerrefleksionen—somdennesætten—enumiddelbarsætten,dvs.denerpåéngang

ophævelsenafden intethed,hvormedden lod til at begynde (sathed)ogden intethed, som

den lader til at vende tilbage til: Hegel beskriver derfor ’sætten’ som negationen af det

negative, forstået som negativt. Det er derfor en gennemført formidlet umiddelbarhed og i

denneformerrefleksionivirkeligheden’forudsætning’:

”Or immediacy is as a turning back only the negative of itself, just this, not to be immediacy; but

reflection is the sublating of the negative of itself, coincidence with itself; it therefore sublates its

positing,andinasmuchas it is in itspositingthesublatingofpositing, it ispresupposing...Immediacy

comesonthescenesimplyandsolelyasaturningbackandisthatnegativewhichisthesemblanceofa

beginning,thebeginningwhichthereturnnegates.”

Forudsætningermedandreordophævelsenafsætten,dvs.denbevægelsesompåénganger

densatte intethedsombegyndelseog intethed i tilbagevenden,ellersomHegelparadoksalt

formulererdet:”It isonlybyvirtueofthesublatingof itsequalitywithitselfthatessenceis

equality with itself.” At forstå forudsætning som selve ophævelsen-af-forudsætning, er til

gengælddenenestemådevikanforståvæsenetpå,hvisviskalværetromoddetsegenikke-

umiddelbare,negativekarakter.Såforatsammenfatte:detintet,hvorfrabevægelsenladertil

atbegynde,sættes iogmedselverefleksionensomnoget,derkommerførbevægelsenselv,

deterkunskinnetafenbegyndelse,somophævesitilbagevendelsen.Ellerforatrelateredet

til førnævnte form og indholdsdikotomi: indholdet ’lader’ kun til at være formløst, og er

dermedkuntilsyneladendenoget,derstårietydreforholdtilformen—ivirkelighedenerdet

formen selv, som er ’skinnet’53af et indhold, men derfor også skinnet af noget der falder

udenfordette skin.Herervinået til resultatet afden logiskeudvikling i refleksionen iden

absolutteforstand,somHegelharfremstilletdetiden’sættende’refleksion:absolut,fordivi

herharatgøremedvæsenetidetsrene,”indrerefleksion”.Menviharogsåset,atvæseneter

gennemført ikke-umiddelbart, derformå også absolut refleksion i sig selv være en negativ

bestemmelse; Hegel skriver, at: ”…the transcending of the immediate is the arriving at the

24

immediate.”54Mendeter,quaforegåendebevægelser,endistinktforudsatumiddelbarhed,et

’skinafnoget,derfalderudenfordetteskin’;viharmedandreord,indtilnu,haftdetforkerte

begrebomumiddelbarhed.Medopkomstenafforudsatumiddelbarhedderimodovergårvitil

ekstern refleksion, eller vi ’ankommerhvor vi begyndte, for at læredet at kende for første

gang’.55

Eksternrefleksion

Igennemanalysenafvæsenslogikkensrefleksioner,harjegladetdistinktionenmellemverden

som bestående af ting, og verden som forum for handling, stå forholdsvis ubehandlet;

ydermereharjegendnuikkeeksplicitrelateretmitpostulat,atLogikkenerentilgangtildet

uvisse,tilbegrebetomperformativitet.DetdermidlertidigtervedatudfoldesigiLogikken,er

en idé om, hvordan man kan begå sig filosofisk uden forudsætninger: denne filosofiske

fremstilling, uagtet dens tilsyneladende og udelukkende semantiske værdi, har praktiske

konsekvenser,somviefterafslutningenafdeneksternerefleksioneristandtilatbehandle.

Igennemanalysenafvæsenslogikkenhardetsetudtil,atdetenesteindholdderkantilskrives

sandhedsværdi,erdenegativebestemmelser,somvæsenethar’isitindre’,hvorforsådet?

Idetviilogik,altefterHegel,ikkekanantage,forudsætteellerpåandenmådebestemme

noget,somliggendetilgrundforundersøgelsen,kandetundersøgteindholdkunforståssom

denne mangel, dvs. som den negativitet vi ender ud med efter Åndens Fænomenologi.

Indholdetkanderforogsåsigesathavesinegen form, forsåvidtnegativitetenervæsenets

egennegativitet,ellerm.a.o.detsselvbestemteselvforhold.Menviharogsåligeset,atdenne

forudsætningsløshed leder til en forudsat umiddelbarhed, som væsenet selv sætter som

faldendeudenforvæsenetselv.Derforkandetikkeværerigtigt,atvæsenetkunersandtisit

”indre”;detkanikkeengangværesandtatvæsenetkunharsit”indre”isigselv:

”External reflection thus presupposes a being, at first not in the sense that its immediacy is only

positednessormoment,butinthesenseratherthatthisimmediacyreferstoitselfandthedeterminate-

nessisonlyasmoment.”56

Ekstern refleksion er altså i stand til at ”finde” en umiddelbarhed, som ikke er sat af

refleksionenselv,mensomkun”refererertilsigselv”,netopfordi,somviså,forudsætningen

skaltænkessomophævelsenafsigselvsomforudsættende:deterpådennemåde,ogdenne

25

mådealene,atumiddelbarhedkantænkesatvære’uafhængig’afvæsenet.Forsåvidtvæsenet

er aktivt i og med denne forudsætning, dvs. som en sætten, falder det sammen med den

umiddelbarhed, der falder udenfor væsenet selv. Grunden herfor er, at den fundne

umiddelbarhed—detderkantænkesatværeeksternttilvæsenetselv—joogsåerennegation

afrefleksionen,ogdermedennegationirefleksionenselv—derforkanHegelslutteligthævde,

at:

”Itthustranspiresthatexternalreflectionisnotexternalbutisjustasmuchtheimmanentreflectionof

immediacy itself; or that the result of positing reflection is essence existing in and for itself. External

reflectionisthusdeterminingreflection.”57

Væsenet er således på én gangden immanente refleksion af umiddelbarheden i sig selv og

bestemmelsen af denne umiddelbarhed i kraft af den negativitet, der er så gennemført

negativ,atdenikkeerligsigselv.58Herslutterminpræsentationafvæsenslogikken,mendet

er værd at nævne, at det er denne forening, som senere viser sig i skikkelse af identitet,

forskel,kausalitetosv.,—mentilmitformålrækkerovenståenderesultat.

Hegelsperformativitet

Det er altså i ogmeddenbestemmende refleksion kommet for dagen, at umiddelbarheden

selvskalforståssomdenimmanenterefleksion,derellerslodtilatståsomdensmodsætning.

Væsenslogikken kan overordnet forstås som ”selvbestemmelse i kraft af den anden”—ikke

som i værenslogikken,hvordenanden i virkelighedenvarværen selv—mensomenanden

tout court. Det kunne nu se ud til, at vi blot rykker problemetmed bestemmelsen af dette

andetforaniundersøgelsen,indtilvitilslutmåovergiveosogacceptere,at:

”…logic’spurityhasbeenboughtatagreatprice.Itmeansthatlogicasthedomainofpurethoughtcan

have,assuch,noextensionbeyonditself.”59

Jegharigennemindledningenstilletnoglekravtil,hvadenperformativlæsningafHegelskal

beståi.Foroverblikketsskyldviljegførstsammenfattedissekravfordernæstatvurdere,ved

atsammenholdeminpræsentationafvæsenslogikken,hvorvidtog ihvilkenforstandHegels

Logikkanogskalforståsperformativt,samthvaddetharafbetydningforfilosofien.

26

FørstogfremmestopstillerHegeljoselvrammebetingelserneforLogikken:denerikke

instruktion i hvordan vi tænker korrekt, dvs. formallogik, men er en undersøgelse af det

indhold, som skabes i sin egen refleksion, noget han ækvivalerer med sandhed. Vi kan

forestilleosforskellenpåkorrekthedogsandhedsomfølger:korrekthederatfølgeallerede

sattekoordinater;sandhederatsætteogfølgekoordinater.Oghermederviindeiproblemet,

hvortil en performativ læsning af Hegels Logik er svaret. For hvordan sættes disse

koordinaterhvisikkemedudgangspunktinoget,derliggerudoverLogikkenselv?Oghvader

detviafslører,hvisdissekoordinatervisesikkeatkrævenogetudoverLogikken?

IÅndensFænomenologierHegelorienteretmoderfaringen:herfølgeskoordinatetsom

allerede er sat i kraft af bevidsthedens immanentemodsætning til genstanden—men i den

absolutte viden, når bevidsthedens genstand bliver den selv, opløses hele strukturen og

filosofienkanaltsåikkefunderespånogetgennemerfaringenbestemt.HvisLogikkenvaren

genspejling af hvad der allerede foregår i Åndens Fænomenologi, blot oversat til et andet

sprog,villedenkun”lærefugleatflyve”—menLogikstarternetopumiddelbartogubestemt,

ogerderforenaktivitetrettetmoddetuvisse,fremformodnogetgivet.Minindvendingmod

William Makers anklage—at logikkens angivelige renhed ikke rækker forbi sig selv—er

derfor,athanikkeformårattageuvishedenseriøst.

På samme måde som Åndens Fænomenologis anvendelighed ikke neutraliseres, blot

fordidensresultateretbegrebom”absolutviden”,finderLogikkenikkeførstsinanvendelsei

en ”absolut idé”: som om der bag al uvished gemte sig en endegyldig sandhed, i vis lys

afsløringen af Logikkens formål endelig fandt sted—virkeligheden besidder i sig selv en

uvished,ligesomdenisigselvvisersigsomenmodsætningmellembevidsthedoggenstand.

Menerdetså ikkeatgivekøbpåden”heleHegel”, jegellersbød indpå i indledningen?Og

hvad bliver der af omtalte rationalitetsparadigme? Alt efter Hegel ville det være en fejl at

antage,atfilosofiskeundersøgelserresultereriensynoptisksamling,somtagersigafdet,”det

filosofiske bevis” ellers selv skal stå for 60 ; langt hellere skal rationaliteten forstås

performativt,ogselvomjegikkeherkangivemigikastmedHegelssystematik,kanjegtrods

altvise,hvordanvæsenslogikkenspecifiktleveroptildettekrav.

Først og fremmest kan vi med bestemmende refleksion konstatere, at umiddelbarhedens

immanente refleksion ikke er noget ud over den formidling, vi har fulgt inmedias res fra

skinnetogfrem;hvisviacceptererHegelsredegørelse(ogminsammenfatningafden),stårvi

27

derformedindholdogformiforeningogsåledes,ifølgeHegel,ensandhed.Tilmedensandhed

som er opstået uden relation—i hvad end form en sådan relation kan tænkes at have—til

nogetbestemtværende.Setiforholdtildistinktionenmellemverdensombeståendeaftingog

somforumforhandling,erformidlingen”i-sig”ettrækvedsidstnævnte.Detbetyderikkeatvi

dermedharhypostaseretverdensomforumforhandlingogindlejretdensometalternativt

”værende”,ienverdenbeståendeafting;menviharvistatdetermuligtatsættekoordinater

fraenradikal,uvisposition.

Det har vi gjort ved at vise, hvordan vi skal tænke omumiddelbarhedens immanente

refleksion;ikkesomnoget,derforbliverkonstantisineksistens,mensomenkonstantform

forforandring.YdermereerdetjoettrækvedLogikken,atdetbestemteerfratrukket,derfor

relatererdensigkuntiluvisheden—ellerdens”substrat”erubestemt—derforerresultatet,

somdeter fremkommet idenbestemmenderefleksion,nogetdererskabt,ogkunbestår, i

kraftafdenlogiskeundersøgelse,dvs.sigselv.

Én ting erhvadder foregårpå logikkens implicitte, tekstuelleniveau, hvilket kunkan

beskrives som en skildring af den konstante form for forandring, somden er i sig selv: på

detteniveaugiverdetikkemeningatgøreopholdveddenbestemmenderefleksion—ellerat

gøre ophold overhovedet. Noget andet er til gengæld hvad teksten egentlig indebærer af

lærdom,dvs.hvaddensfaktiskeekspliciteringbestår i for læseren,nårdetmedgives,atdet

bestemteerfratrukket—dvs.,somnævntiindledningen,hvordanlogikkenerbundettilnoget

eksterntpåtrodsafsinrenevæsentlighed.TildetsigerHegelselvfølgende:

”…hewho first comes to this science, at first finds in logic an isolated system of abstractions which,

confinedtoitself,doesnotreachovertoembraceotherformsofcognition…But…thoughttherebygains

self-subsistenceandindependence.”61

SomlæserellermedtænkerafLogikkenermanjopåenmådestilletoverforkravetomselvat

fralægge sig sin ”bestemthed”—in casu sin idiosynkratiske opfattelse af, hvad filosofiens

væsen egentlig er—og lade sig nedsænke i, og flyde over med, bevægelserne som de

forekommer i selve værket. Forstået bogstaveligt ville målet med læsningen her være en

isomorfimellemlæserogværk,sådanatdethøjesteopnåeligebestodiatslåoppåførsteside

og lukke i efterdensidste,medenefterfølgendedogmatisk recitationafdette ’åbenbarede,

helligeskrift’.

28

Selvomdetermegetnemtat lade sig forføreafdennekonklusion,mener jegdetville

være en fejl. Tidligere sammenlignede jeg Hegel og Heideggers tanker om, hvordan væren

somsådan skal forstås, oggjordegældende, at forskellenmellemdemkankogesned til en

uenighed om denne værens immanens hhv. transcendens. Siden værensstruktur altid, for

Heidegger, går forud for tænkningen, er det filosofiens lod at overgive sig til uvisheden, så

værendermedfårmulighedforatkommetilsyne(somnogettildækket)—filosofiens loder

her at ’bestemme’ væren somdet, der forbliver konstant i sin eksistens, dvs. somgrunden,

hvori sandhedenåbenbarer sig.ForHegeler filosofiens rollemegetmeredramatisk;herer

derikkenogetpåforhåndgivet,somfilosofienkanopnåvedatovergivesigtiluvisheden.

I filosofien,somHegeltænkerden,erderkunnoget, forsåvidtderergjortnoget;der

bliverkunnoget,forsåvidtdergøresnoget.TheodorAdornoseksempelfra”Theactualityof

Philosophy”,illustrererperfektdennepointe:

”…theriddle’sanswerwasnotthe”meaning”oftheriddleinthesensethatbothcouldexistatthesame

time.Theanswerwascontainedwithintheriddle,andtheriddleportrayedonlyitsownappearanceand

contained theanswerwithin itselfas intention.Farmore theanswer stands in strictantithesis to the

riddle, needs to be constructed out of the riddle’s elements, and destroys the riddle, which is not

meaningful,butmeaningless,assoonastheanswerisdecisivelygiventoit…Theinterpretationofgiven

realityanditsabolitionareconnectedtoeachother,not,ofcourse,inthesensethatrealityisnegatedin

theconcept,butthatoutoftheconstructionofaconfigurationofrealitythedemandforits(reality’s)

realchangealwaysfollowspromptly.Thechange-causinggestureoftheriddle’sprocess—notitsmere

resolutionassuch—providestheimageofresolutions.”62

Detvæsenslogikkenspecifiktharvister,atumiddelbarhedenikkekanantagesatværenoget

udendensformidling:refleksionener,medandreord,aktivttilstedeikonstitutionenafhvad

vi,nuienmereordretforståelse,kankaldedet’givne’(nogetvioverdragertilnogetandet).

Detresulterer,somviharset,ikkeietegenrådigtsubjekt—idetumiddelbarhedenligesåvel

ernoget’fundet’—menHegelformanerosistedetatforståfilosofiensomenartopofrelseog

genløsning:vimåefterladevoresfasttømredeidéom,atværenerkonstantisineksistensog

identificere værenmed og som den konstante form for forandring—heri består Logikkens

performativerelationtildetuvisse.

29

Konklusion

Først og fremmesthar jeg i løbet af dette speciale haft til hensigt at fortolkeHegel somen

performativ tænker og som en tænker af det rationelle i kraft af det performative. Dertil

opstilledejegnoglehensyn,sompåéngangskullemedvirketilatrammesættefortolkningen,

samtoplysesikraftafden.

Til såvel relationen mellem Åndens Fænomenologi og Logikken; det affødte,

asymmetriske forhold mellem passivitet og aktivitet (dvs. synoptisme og performativitet);

samt nødvendigheden i at medtænke uvisheden, kan jeg ikke lade være med at tænke på

følgendeversfrabiblen:”Såledesstårderogsåskrevet:DetførstemenneskeAdam,blevtilen

levendesjæl.DensidsteAdamblevtilenlevendegørendeånd.”63Detrationalitetsparadigme

jeg i indledningen formodede gemte sig i Hegel, ser formig ud til at være sammenfattet i

versetfra1.Korintherbrev.Deterenrationalitetsomtageralle3hensyn:

Begrebet ånd er, fra Logikkens synspunkt, noget der først er blevet til i og med

Fænomenologiensophævelseafsubjekt-objektdikotomien;Logikkenerefterfølgendedet,der

besjælerdenneånd,denslevendegørendevæsen;densgerning.Denlevendesjælerpassivfor

såvidtdenertilblevet—heribestårdetsynoptiske—denlevendegørendeånderaktiv,forså

vidtdenbesjæler—heribestårdetperformative.Uvishedendækkeroverbådeuvishedmed

hensyntilhvaddet”levendegørende”isigselvbeståri,oguvishedmedhensyntilhvadder

skal”levendegøres”.

Jeg tilknyttede også hensynene 3 spørgsmål, som ville finde besvarelse i og med

fortolkningen: til spørgsmålet vedr. indhold og form i Logikken kan vi sige, at deres

sammenfalderlig”besjæling”.Logikkenerførstogfremmestetforsøgpåatfremstille,hvad

denne besjæling består i ”i-sig”. Eller sagt på en andenmåde: hvordan vi skal tænke ’den

konstante form for forandring’ somsådan,dvs. værenbefriet fordet værende, eller verden

somforumforhandling.Denneverdenstrækkersig,somWilliamMakerogsåpostulerer,ikke

direkteindivirkeligheden,menerdenimmanente,konstitutiveprocesidet”givne”,somikke

selvkommertiludtryksomnogetværende—såledesdetlevendegørendeisigselv.

For igen at illustreremed et eksempel fra biblen, hvordan vimå forstå hvad der skal

levendegøres, kan vi overveje fortællingen om Noah og syndfloden; hvorfor blev der

oversvømmelse?Vardetblot arbitrært givet atdet skulle være sådan, ellerblevdet sådan,

fordimenneskeneundlodatbyggehøjenokdæmninger?Som jeg læserHegeler svaretdet

sidste:iverdensomforumforhandlingertingenekundetdeer,forsåvidtvihargjortnoget,

30

eller undladt at gøre noget. Det vi kan bruge Logikken til, og det Hegels nye rationalitets-

paradigme indebærer, er en rekonstruktion af filosofien i termer, som formår at udtrykke

hvordanmennesketermedbestemmendeiverden.

1Horstmann,Rolf-Peter—”WhatisHegel’sLegacyandWhatShouldWeDoWithIt?”BlackwellPublishers,2Mao.:Iforholdtilrefleksionsbestemmelserneogderesanalyse:afsnittetervæsentligtfordideterdenlogiske

gennemarbejdelse af den kantianske skepsis ved koblingspunktet mellem begrebet og virkeligheden, det erstadietvimåpassereforatkommetilbegrebetsomerdeneksplicitteperformativefilosofi.Følgeligkanviom

væsenslogikkensige,atdeterdenimplicitte,performativefilosofi.Hvorfordeterenrimeligbeskrivelsevilvisesigiløbetafanalysen.3Kierkegaard,Søren—”Afsluttendeuvidenskabeligtefterskrift”s.279:

”DersomHegelhavdeudgivetsinLogikunderTitlen:denreneTænken,udgivetdenudenForfatternavn,udenAarstal,udenForord,udenNoter,udendocerendeSelvmodsigelse,udenforstyrrendeForklaringiForholdtilhvadderkunkundeforklaresigselv,udgivetdensometSidestykketilNaturlydenepaaCeylon:denreneTænkensegneBevægelser:dethavdeværetgræskhandlet.SaaledesvildeenGrækerhavegjort,hvishanhavdefaaetdenIdee.IndholdetsReduplikationiFormenerdetKunstneriske,ogisærgjelderdetomatafholdesigfraalleYttringeromdetSammeienuadæqvatForm.NugjørLogikenmeddenssamtligeNoteretligesaasnurrigtIndtryksomhvisenMandvildeforeviseetHimmelbrev,ogsaaendoglodKlatpapiretliggeindei,hvilketkunaltfortydeligtangav,atHimmelbrevetvarblevettilpaaJorden.–AtpolemisereietsaadantVærkiNotermoddenogdenNavngivne,atmeddeleveiledendeVink,hvadvildetsige?Detvilsige,atforraade,atdererenTænkende,dertænkerdenreneTænken,enTænkende,dertalermed»iTankensegneBevægelser«,ogvelendogtalertilenandenTænkende,medhvemhanaltsaavilindladesig.MenerderenTænkende,somtænkerdenreneTænken,saabemægtigerisammeØieblikdenhelegræskeDialektiksamtExistents-DialektikensSikkerheds-PolitiesighansPersonogfaarhamfatiSkjøderne,dogikkeiQvalitetafTilhænger,menforatfaaeatvide,hvorledeshanbærersigadmedatforholdesigtildenreneTænken,ogisammeØieblikerTryllerietforsvundet.ManprøveblotatsætteSocratestil;vedHjælpafNoternekommerhanHegelstraxpaaLivet,ogikkevanttilatladesigfjerneveddenForsikkringatAltblivertydeligtvedSlutningen,hansomendikketillodattalesammenhængendeifemMinutter,endsigedaetsammenhængendeForedraggjennemsyttenBind,vilhanafalleKræfterholdeigjen–bareforatdrilleHegel.”4Chia,RobertogTsoukas,Haridimos—”OnOrganizationalBecoming:RethinkingOrganizationalChange.”s.571-572.OrganizationalScience2002.5DetteudgangspunktmindermegetomdetWilfridSellarsafslutningsvistageri”PhilosophyandtheScientificImageofMan”,hvorhanbebuderensammenslutning,ikkeenforening,afdetvidenskabeligeog”manifeste”biledeafverden:”Thustheconceptualframeworkofpersonsisnotsomethingthatneedstobereconciledwiththescientificimage,butrathersomethingtobejoinedtoit.Thus,tocompletethescientificimageweneedtoenrichitnotwithmorewaysofsayingwhatisthecase,butwiththelanguageofcommunityandindividualintentions,sothatbyconstruingtheactionsweintendtodoandthecircumstancesinwhichweintendtodotheminscientificterms,wedirectlyrelatetheworldasconceivedbyscientifictheorytoourpurposes,andmakeitourworldandnolongeranalienappendagetotheworldinwhichwedoourliving.”—Fra”Science,perceptionandreality”,p.40,Ridgeview1991.Forskellenbestårihvorafgørendebetydningmantillæggerdeforandringer,derforekommeridensituerede,levedepraksis,oghvorstortetforklaringspotentialemanpålæggerdensynoptiskesamlingatlevere.Sellarsmenerkunatsammenslutningenkanfindestedivoresforestilling(indtilvidere),ogderforlæserjeghamsomsympatiskindstilletoverforprojektet.Minegenformodningeratethvertforsøgerdømttilatfejle,hvisikkevimedtænkerdetuvisse.

31

6Hegel,G.W.F.TheScienceofLogic,prefacetothefirsteditionpp.8-10.TranslatedandeditedbyGeorgediGiovanni.CambridgeUniversityPress,2015.7Taleb,NassimNicholas—”Antifragile:thingsthatgainfromdisorder”pp.194-196.RandomHouse,20128Piaget,Jean—”TheConstructionofRealityintheChild”pp.354-55.Routledge,1954.9Logicp.16.10Deterdennemådeatbetragteformogindholdpå,somgiverrefleksionogvæsenslogikkengenereltdereskarakteristiskebestemmelser.Hvorommeresenere.11HvaddenneforskelnærmerebestårivilfremgåafanalysenafLogikken,hvorjegogsåkommerindpåHegels’spekulativesætning’.12Jegvilprimærtfokuserepås.336-353afGeorgediGiovannisengelskeoversættelseafden”storelogik”,dvs.kapitletderharatgøremed’Væsenetsomrefleksioni-sig’,somdækkerover:’skin’,’sættenderefleksion’,’eksternrefleksion’og’bestemmenderefleksion’.13Brandom,Robert—”Aspiritoftrust:asemanticreadingofHegel’sPhenomenology”s.144.Uudgivetpublikation,hentetfrahanshjemmeside:http://www.pitt.edu/~brandom/spirit_of_trust_2014.html14Logic,p.28.15Ibid.P.29.16Selvommanselvfølgeligpåenvismådekanbetragtebevidsthedensvidenomgenstanden,forsåvidtdenbæresmedtildennyerfaringsomimmanentsandhedskriterium,ogsåledesidenneforstandkommerførdenefterfølgendeerfaring,som”apriorisk”.Idetfaldkanmanmedenvisretkaldeensådanerfaringen”transcendensiimmanensen”,mendererikketaleomenKantiansktranscendentalkategori.17Hegel,G.W.F.—”ÅndensFænomenologi”s.64-65.PådanskvedClausBrattØsteraard,Gyldendal,2010.18Seogsåf.eks.Houlgate,Stephen—”Hegel’sPhenomenologyofSpirit”p.29-30.Bloomsbury,2013;Maker,William—”Philosophywithoutfoundations:rethinkingHegel”,p.110-111ogfodnote37tilkapitel5.StateUniversityofNewYorkPress,1994.19JegfølgerWilliamMakersdefinitionidetderved’foundationalism’forståsargumenteraff.eks.Aristotelesregrestype,somantageratbetingelserneforvoresvidenmåværeuniverselleoguforanderlige,atdemåværetilstedeforbevidsthedenpåenbestemtmådeogatbevidsthedenafdennegrundkanreflektereoverdemogetableredereslegitimitet.20Maker,William—”Philosophywithoutfoundations:rethinkingHegel”,p.14.21HvordanLogikkenhåndtererdenmedfølgende,menkuntilsyneladende,”manglendefriktion”,eretspørgsmåljegvilbesvareidetfortløbende.22Philosophywithoutfoundations,p.76.23Ibid.P.64.24Ibid.P.90.25SeogsåLogic,p.46d-47ff.26HegelgørsigmedandreordikkeskyldigiWilfridSellarsanklage,athankunharvikletsigfriafénslags’givethed’(se”EmpiricismandthePhilosophyofMind”,p.127ogsåfraantologien”Science,PerceptionandReality”),hvorommereianalysen.27https://www.merriam-webster.com/medical/iatrogenesis28Enbestemtfilosofiharydermeredenrisiko,atdenisinensidighedbliverideologisk.Hvorommeresenere.29Logic,p.49.30Ibid.P.18.31Deteretgodtspørgsmål,hvordandennetilgangtiluvishedrelaterersigtilformogindhold,deteretproblemjegvilangribeidetfortløbendeogselveanalysen.32Peterson,Jordanb.—”Mapsofmeaning:thearchitectureofbelief”,p.Xxi.Routledge,1999.

32

33Dewey,John—”ReconstructioninPhilosophy;thescientificfactorinreconstructionofphilosophy”,p.61.HenryHoltandCompany,1920.34Logicp.66.35Ibid.P.337.36Hegelgørogsåopmærksompåatviherharatgøremeden’erindringenslogik’,menatdeteren’tidløserindring’,immanentiværenselv.Jf.fodnote35.37Ibid.P.338.38Logic,p.341.39Houlgate,Stephen—”Essence,Reflexion,andImmediacyinHegel’sScienceofLogic”,p.3.Fraantologien:AcompaniontoHegel.Blackwellcompanionstophilosophy(No.48).Oxford:Wiley-Blackwell,pp.139-158.40Appearanceeller”erscheinung”.41Logic,p.343.42ForHegelskritikafKantsmanglendededuktionafkategorierne,se:Houlgate,Stephen—”TheopeningofHegel’sLogic:frombeingtoinfinity”,p.16-23.PurdueUniversityPress,2006.43Ibid.P.344.44Deterjoikkenødvendigvissådan,atenbegyndelsekanforståspåsineegnevilkår—denkommeroftebagefter,modslutningen—detbetydermidlertidigthellerikke,atbegyndelsenførsternårdenerforståetpåandrevilkårendsineegne,beggedelekandogladesiggøre.F.eks.hørermantitsagtommaj1968,atdetvarbegyndelsenpånoget,menatdeefterfølgendeårvisteatdetivirkelighedenvarbegyndelsenpåslutningenfor’rødflags’socialisme.Detændrerdogikkepå,atdetfaktiskvarenbegyndelse,kunpåhvadbegyndelsenegentligvar.45Heidegger,Martin—”Værenogintet”s.59.PådanskvedChristianRudSkovgaard,forlagetKlim,2007.46Enandenmådeattænkeomdenneforskelpåersomxogf(x):hvisresultatetafÅndensFænomenologier,atviikkekanbestemmeudgangspunktetforfilosofiskvidenskab(x),kanvidogstadigstartemeddenneubestemthed—ikkesomnoget’andet’enddetbestemte,detvilleigenværeatstartemedetbestemtudgangspunkt—somenslagseksponeringforx,dvs.f(x).47Logic,p.345.48Hegel,G.W.F.—”ÅndensFænomenologi”s.43.49Ibid.S.44.50Logic,p.346-347.51Jf.ovenfornævntesammenligningmedi-sigogi-sigfor-osiÅndensFænomenologi:idennemodelforbevidsthedenvardetjohellerikkei-siget,derændredesig,meni-sigetfor-os,dvs.voresvidenomgenstanden.ILogikkenundersøgesselvedenform,somdenneforandringtagerforsåvidtdenkantænkesi-sig;detsomHegelkalder”vortilføjelse”.52Logic,p.347.53Dendanskeoversættelseaf’semblance’,derfalderførstfor,er’antydning’,somivirkelighedenpåretgodvisfremstillerHegelspointeher.Jeghardogvalgt’skin’foratværekonsekventmeddenengelskeoversættelse.54Logic,p.348.55FraT.S.Elliots”LittleGidding”:”WeshallnotceasefromexplorationAndtheendofallourexploringWillbetoarrivewherewestartedAndknowtheplaceforthefirsttime.

Throughtheunknown,unrememberedgateWhenthelastofearthlefttodiscoverIsthatwhichwasthebeginning;

33

AtthesourceofthelongestriverThevoiceofthehiddenwaterfallAndthechildrenintheapple-tree.”56Logic,p.349.57Ibid,p.350.58Jf.ogsåÅndensFænomenologis.30:”Menfordetførsteindeholderdenfilosofiskeerkendelsebådedetderværendeogvæsenet…fordetandetforenerdenfilosofiskeerkendelsebeggedissesærskiltebevægelser.Substansensindreopståen,ellerdenstilblivelse,erenudeltovergangidetydreelleridetderværende,værefordetandet;ogomvendtertilblivelsenafdetderværendeogsåentilbagetrækningivæsenet.”59”Philosophywithoutfoundations”,p.114.60Jf.ogsåforordettilÅndensFænomenologis.12,hvordetabsoluttebetegnesen”monokromformalisme.”61Logic,p.37.62Adorno,Theodor—”TheActualityofPhilosophy”,p.129.TelosPress,1977.631.Korintherbrev15:45.SeogsåRomerbrevet5:19og1.Mosebog2:7.