Hav- og fiskeribiologi - Fiskericirklen og... · produktion hænger sammen med en be-tydelig...

18K APITEL 04 HAVETS PRODUKTION

HAVETS PL ANTERI havet findes der baringde fastsiddende og fritsvaeligvende planter Naringr de fastsiddende planter bliver revet loslashs og skyller op paring stranden kender vi det som tang Alle planter kraeligver lys for at kunne vokse De fastsiddende planter findes derfor kun paring lavt vand i en smal braeligmme langs kyster-ne hvor lyset kan naring ned

Alle levende planter- i vand og paring land - vokser ved det der kaldes fotosyntese Det er en proces hvor planter bruger sollysets energi til at opbygge planterceller (orga-nisk stof ) ud fra kuldioxid (CO2) vand (H2O) og naeligringssalte Udover organisk stof dan-nes der ogsaring ilt (O2) ved fotosyntesen

FASTSIDDENDE PLANTER

De fastsiddende planter varierer meget i stoslashrrelse vaeligkstform og krav til voksested Paring sandbund vokser aringlegraeligs og paring sten havnemoler og lignende vokser mange forskellige makroalger der kraeligver et fast underlag at haeligfte sig til Baringde lyset og boslashlgernes paringvirkning aeligndrer sig ned gennem vandet Derfor aeligndrer sammen-saeligtningen af makroalger sig ogsaring med dybden Man taler om at der er en zone-ring i algesamfundet Denne zonering er tydeligst paring stejle udsatte kyster med tidevandsforskelle Men ogsaring paring den flade stenede kyst som findes mange steder i de danske fjorde findes der en vis zonering

De store fastsiddende planters produktion er globalt set ikke af stor betydning da de vokser langsomt og kun er udbredt i en smal braeligmme langs kysterne I kystnaeligre omraringder er de dog vigtige producenter af organisk stof og de giver vigtige leve- og gemmesteder for fiskeyngel og bunddyr

Det er planteplankton der udgoslashr det biologiske grundlag for havets foslashdekaeligder Planteplank-tonet forsyner havet med organisk stof og energi som alle andre havlevende organismer nyder godt af Det er derfor produktionen af planteplankton der i sidste ende bestemmer hvor stor produktionen af fisk kan blive Undervejs kan der dog ske meget

HAVETS PRODUKTION

Aringlegraeligs

- paring bloslashd bund

Strengtang

SavtangSavtang

Blaeligretang

Kroslashlharingrstang

BaringndtangPoslashlsetangRoslashrhinde

Eksempel paring hvor de forskellige fastsiddende planter vokser i forhold til hinanden zonering paring en flad stenet kyst

NAEligRINGSSTOFFERPlanterne i havet har ligesom planterne paring landjorden brug for en raeligkke forskellige naeligringsstoffer eller naelig-ringssalte for at kunne vokse De vigtigste naeligringssalte er kvaeliglstof og fosfor Kvaeliglstof optages enten som nitrat (NO3

-) eller som ammonium NH4+ Fosfor optages som

fosfat PO43- Forholdet mellem fosfor og kvaeliglstof i havet skifter i loslashbet af aringret Naringr blot eacutet af stofferne er i under-skud holder planterne op med at vokse Det stof der foslashrst kommer i underskud kaldes det begraelignsende stof

FA

KT

AF

AK

TA

Efter NOAH

FA

FAA

FA

FAAAAAAAA

FAAAA

FAA

FAAAA

FAAAAAA

FAA

FA

FAAAAAA

FAAAAA

FA

FAA

FA

FAA

FFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFT

KTTTTTTTTT

KTTTT

KT

KKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKAAAAAAAA

FOTOSYNTESESollys + CO2 + H2O + naeligringssalte = organisk stof + O2

MIKROSKOPISKE ALGERParing sandbunden findes der ogsaring mikroskopiske alger Algerne ses som en gullig-groslashn belaeliggning Det kan isaeligr ses der hvor vandet har trukket sig tilbage fra fin sandbund

41 FASTSIDDENDE PL ANTER


PLANTEPLANKTON

Over halvdelen af det organiske stof der produceres paring jorden dannes i de frie vandmasser I de frie vandmasser udgoslashres plantesamfundet af planteplankton Disse planteplankton er naeligsten alle alger Derfor omtales planteplankton ofte som plank-tonalger eller bare alger Planteplanktonet og produktionen af plantemateriale er for-udsaeligtningen for alt liv i havet Praeligcis som planterne og deres produktion er forud-saeligtningen for alt liv paring landjorden Plante-planktonet forsyner havet med organisk stof og energi som alle andre havlevende organismer nyder godt af

Planteplanktonet er primaeligrproducenter og produktionen af planteplankton kaldes primaeligrproduktionen Det er fordi plante-planktonet er det foslashrste (primaeligre) led i foslashdekaeligden Det er stoslashrrelsen af primaeligr-produktionen der i sidste ende bestem-mer hvor stor produktionen af fisk i havet kan blive Sammenhaeligngen er dog langt fra simpel

FY TOPL ANKTON

Planteplankton kaldes ogsaring fytoplankton

MAEligNGDEN AF PL ANTEPL ANKTON

Det er planternes farvestoffer der opfanger sollysets

energi Det vigtigste farvestof er det groslashnne klorofyl

Naringr man maringler maeligngden af planteplankton i havet

goslashres det ofte ved at maringle maeligngden af klorofyl Rent

praktisk tager man en kendt maeligngde havvand og

haeliglder det gennem et filter Filteret opsamler plante-

planktonet der derefter laeliggges i et oploslashsningsmiddel

feks ethanol Naringr plantecellerne er oploslashst kan maeligng-

den af klorofyl maringles

FA

KT

AF

AK

TA

FA

KT

A

PRIMAEligRPRODUKTIONTil bestemmelse af primaeligrproduktionen bruges radio-aktivt maeligrket kulstof ogsaring kaldet kulstoffjorten (14C) Ved hjaeliglp af dette kan man bestemme CO2 forbruget Ved forskellige omregninger kan primaeligrproduktion saring be-regnes I praksis foregaringr det ved at flasker med havvand fra forskellig dybde tilsaeligttes det radioaktivt maeligrkede kulstof og nedsaelignkes i den samme vand-dybde hvor det kom fra Her efterlades flaskerne et bestemt antal timer

I stedet for at nedsaelignke flaskerne i de respektive dybder kan de anbringes i en inkubator der efterligner lysets svaeligkkelse gennem vandsoslashjlen samt havets temperatur og bevaeliggelser Efter et bestemt antal timer haeligldes flaskernes indhold gennem et filter der opsamler planktonalgerne Det kan herefter maringles hvor meget radioaktivt kulstof der er blevet indbygget i planktonalgerne

Efter Svend Anton Nielsen

42 PL ANTEPL ANKTON


FORAringRSOPBLOMSTRINGPlanteplanktonets primaeligrproduktion er forskellig i loslashbet af aringret naringr aringrstiderne skif-ter Det skyldes i hoslashj grad at hydrografien aeligndrer sig

Paring vore breddegrader er vandmasserne opblandet om vinteren ndash eller kun svagt lagdelt Naeligringssalte og planteplankton vil derfor blive blandet rundt i hele vand-soslashjlen Der er i forvejen ikke meget lys om vinteren og opblandingen betyder at planteplanktonet blandes ned i det dybere vand Dernede er der slet ikke lys nok til fotosyntesen Primaeligrproduktionen er der-for meget lav om vinteren

Naringr der kommer mere sol om foraringret kommer der ogsaring mere lys Og der kom-mer mere varme De oslashverste vandmas-ser opvarmes Det opvarmede vand har en mindre massefylde og der opstaringr en lagdeling Det betyder at planteplanktonet ikke laeligngere blandes langt ned i vand-soslashjlen men bliver hvor der er overskud af baringde lys og naeligringssalte Det betyder at der bliver flere planktonalger der hober sig op i den oslashverste del af vandet

Det kaldes foraringrsopblomstringen Men i loslashbet af sommeren vil naeligringssaltene blive brugt op i den oslashverste del af vandet Pga lagdelingen kommer der ikke nye naeligringssalte til og der bliver derfor faeligrre alger igen

Med efteraringrets ustabile vejr og lavere vandtemperaturer bliver lagdelingen svagere Naringr vandmasserne blandes igen transporteres naeligringssalte fra bundvandet op til overfladen Paring dette tidspunkt kan der stadig vaeligre nok lys til fotosyntesen Det kan give en mindre opblomstring af planteplankton i efteraringret (efteraringrsopblom-string) Om vinteren er vandmasserne igen opblandet og naringr solen igen skinner i foraringret gentager historien sig

Belyst zone

Springlag

Naeligringsstoffer

Ilt Belyst zone

Naeligringsstoffer

Ilt

Det er forskellen mellem lagdelte og opblandede vandmasser der giver en stor planktonproduktion - og dermed mulighed for en stor fiskeproduktion

ALGEOPBLOMSTRINGPlanktonalgernes evne til at vokse hurtigt er afgoslashrende for at de kan danne opblomstringer Vaeligksten foregaringr ved at algerne deler sig indtil flere gange om dagen naringr der er tilstraeligkkeligt med lys og naeligringsstoffer De kan derfor hurtigt naring op paring meget store maeligngder fordi de vokser hurtigere end meget af det dyreplankton der aeligder dem

L AGDELTE VANDMASSER OPBL ANDEDE VANDMASSER

FA

KT

A

43 SPRINGL AG

21K apitel 04 havets produKtion

Pl anktonoPblomstringer i sPringl ag og fronteri loslashbet af sommeren vil man ofte kunne se at der omkring springlaget er mere plan-teplankton end i resten af vandsoslashjlen her mellem det lette naeligringsfattige overflade-vand og det tungere og mere naeligringsrige bundvand vil der vaeligre gode vaeligkstbe- tingelser for planktonalger med lave lys-krav Fordelen for planktonalgerne er at de kan udnytte det sparsomme lys fra oven og samtidig naeligringsstofferne fra bund-vandet uden at synke til bunds

der er ogsaring gode betingelser for vaeligkst af planteplankton i frontomraringder produktio-nen og koncentrationen af planteplank-ton er ofte forhoslashjet sammenlignet med havomraringder uden for fronten den hoslashje produktion haelignger sammen med en be-tydelig opadrettet transport af naeligrings-salte fra bundvandet i frontomraringdet

Dyreliv i vanDmasserneplanteplanktonet aeligdes eller graeligsses af dyreplankton indenfor dyreplankton skelner man mellem holoplankton og meroplankton holoplankton er dyr der lever hele livet som plankton Mens det kun er del af dyrets liv der er planktonisk hos meroplankton Meroplankton kaldes ogsaring larveplankton da det hovedsagligt drejer sig om larver af fisk og bunddyr til havs er det holoplanktonet der betyder mest mens larveplanktonet kan have stor betydning i kystnaeligre omraringder

dyreplankton kaldes ogsaring zooplankton

fa

kt

a

sekunDaeligrProDuktionForuden primaeligrproduktionen taler man ogsaring om sekun-daeligr og tertiaeligrproduktionen i havet sekundaeligrproduk-tionen svarer til produktionen af planteaeligdende dyr feks vandlopper Mens tertiaeligrproduktionen daeligkker produk-tionen af dyr der aeligder andre dyr feks fisk afgraelignsnin-gen mellem de forskellige produktionsniveauer er imidlertid ikke skarp da nogle dyr er stand til at aeligde baringde dyr og planter

Efter NOAHFoto Marc Lykke

44 DyrePl ankton


Mange planktondyr isaeligr vandlopperne er specialiserede planteaeligdere med sindrige mekanismer til at filtrere planktonalgerne fra vandet Andre er mere rovdyrsagtige med saeligrlige gribekloslashr Men i oslashvrigt er de fleste altaeligdende forstaringet paring den maringde at de aeligder alle partikler bare partiklerne har den rette stoslashrrelse Det vil sige bare de er tilstraeligkkeligt mindre end dem selv

Resultatet er meget indviklede foslashdenet som hele tiden aeligndrer sig under dyrets vaeligkst fordi dyret er stand til at aeligde stoslashrre og stoslashrre foslashde-emner

Det samme goslashr sig gaeligldende for feks fiskene Figur 46 viser et eksempel paring et foslashdenet naringr en sildelarve udvikler sig til en voksen sild Figuren er en forenklet fremstilling da der kun er lagt vaeliggt paring den del af planktonet der har betydning som direkte eller indirekte foslashde for silden I virkeligheden vil der naturligvis indgaring en lang raeligkke andre dyr der konkurrerer med silden om foslashden

UNDERSOslashGELSER AF DYREPL ANKTONNaringr man skal undersoslashge dyreplankton i havet bruger man som regel et net hvis maskestoslashrrelse er afpasset efter hvilken slags plankton man oslashnsker at fange

Jo mindre maskestoslashrrelsen er jo langsommere skal nettet traeligkkes gennem vandet Ved hjaeliglp af et flowmeter placeret i netaringbningen kan man finde ud af hvor meget vand man har filtreret Paring den maringde kan man faring et kvantitativt maringl for maeligngden af dyreplankton Senere i laboratoriet kan man ved hjaeliglp af en stereolup finde ud af hvilke arter der er tale om

Foto

Eb

ba

Hov

ga

ard

FA

TTTTTK

AAAAAAAFo

to J

ean

ne

Levy

Her ses et net til at fange dyreplankton Det kaldes et Bongo-net fordi det minder om en bongotromme Maskestoslashrrelsen er forskellig i de to net

45 PAring FISKERI EFTER DYREPL ANKTON


HVAD SKER DER MED

PRIMAEligRPRODUKTIONEN

Vandlopper spiller en central rolle naringr pri-maeligrproduktionen skal omsaeligttes i havet Man kan sige at det er vandloppernes rolle at aeligde planteplanktonet Derved er det muligt for de hoslashjere led i foslashdekaeligden bla fisk at faring fat i det organiske stof ved at aeligde vandlopperne Denne foslashdekaeligde kaldes graeligsningsfoslashdekaeligden eller den klassiske foslashdekaeligde

Det har vist sig at foslashdekaeligden allerede paring planktonniveau er langt mere kompliceret end denne beskrivelse af graeligsningsfoslashde-kaeligden

Det er ikke al primaeligrproduktion der bliver til planteceller Det skyldes at algecellerne ikke er helt taeligtte men laeligkker ca 10 af produktionen i form af oploslashst organisk stof Desuden er det saringdan at naringr plank-tonalger bliver aeligdt siver der store maeligng-der oploslashst organisk stof ud i vandet Det samme sker naringr andre af havets organis-mer bliver aeligdt

VANDLOPPERVandlopper hoslashrer til holoplanktonet dvs de er plank-toniske hele livet Mange vandloppearter foretager lod-rette vandringer i loslashbet af doslashgnet Om natten svoslashmmer de mod overfladen og spiser loslashs af planteplanktonet Og om dagen naringr det er lyst svoslashmmer de ned i det dybere vand hvor de bedre kan gemme sig for ikke selv at blive spist

TA

Foslashdenet i forhold til Nordsoslashsilden under udvikling fra larve til voksen

et Om natten svoslashmmer af planteplanktonet Og

mer de ned i det dybere sig for ikke selv at blive sig for ikk

de mod overfladen og spom dagen naringr det er lystvand hvor de bedre kan spist

FA

K

ri

f

Det haplanktend

Sild

Voksen42 - 130 mm

12 - 42 mm7 - 12 mm

Gople

Sneglelarve

Ciliat

Dinoflagellater

Vandloppe

Rurlarve

Rippe-gople

BoslashrsteormPilorm

Svoslashmmesnegl Saeligkdyr

Tobislarve

RejeKrabbe-

larve

Vandloppe Vandloppe Vandloppe

Planteplankton (Kiselalger og flagellater)

DafnieDafnie

Tangloppe


46 SILDENS FOslashDE


Dette oploslashste organiske stof som altsaring ikke er indbygget i celler er grundlaget for en anden foslashdekaeligde end den traditionelle graeligsningsfoslashdekaeligde Den kaldes for den mikrobielle loslashkke eller sloslashjfe

Det oploslashste organiske stof bruges som naelig-ring for bakterier Bakteriene aeligdes af smaring encellede organismer som flagellater og ciliater som saring aeligdes af feks stoslashrre ciliater der saring aeligdes af vandlopper osv

Desuden er nogle af planktonalgerne for smaring for vandlopperne og aeligdes derfor af de mindre encellede planktonorganismer der saring kan aeligdes af vandlopper I stedet for at tale om en enkelt foslashdekaeligde er der altsaring tale om et helt foslashdenet

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Planteplankton(mg m-2)

Temperatur (˚C)

Dyreplankton (mg toslashrvaeliggt m-2)

Grafen viser fordelingen af plante- og dyreplanktonbiomassen i overfladevand gennem aringret Ved foraringrsopblomstringen er vand-temperaturen stadig ret kold Dyreplanktonets vaeligkst er meget afhaeligngigt af temperaturen og derfor meget langsom paring dette tidspunkt Dyreplanktonet kan ikke rigtig foslashlge trop med plante-planktonet

For at faring et overblik over hele dette foslashdenet har man delt forskelligt plankton op i forskellige stoslashrrelser

Fisk

Fiskelarver

Vandlopper

Mikroplankton

Mesoplankton

Nanoplankton

Picoplankton

Dinoflagellater+ cillater

Flagellater

Kiselalger

Furealger

Stilkalger

BlaringgroslashnalgerBakterier

Oploslashst organisk stof

00002

0002

002

02

2

20

Stoslashrrelse i mm

Klassiske foslashdekaeligder

Mikrobiel loslashkke

Efter Fenchel 1992 og Nielsen amp Hansen 1999

48 FOslashDENET

47 FORDELING AF PL ANTE-OG DYREPL ANKTON


NY PRODUKTION ELLER GENBRUG

Det kan vaeligre forskelligt hvilken del af foslashdenettet der dominerer Det afhaelignger bla af hydrografien Kort fortalt vil op-blandet vand give en kort foslashdekaeligde og ny produktion mens en lagdeling af vand-masserne tvinger til genbrug af naeligring-stofferne og energien koslashrer i loslashkker

Et lagdelt hav er et system der er lukket fordi tilfoslashrslen af naeligringssalte til de oslashver-ste vandlag forhindres af springlaget Paring et tidspunkt vil maeligngden af naeligringssalte i det oslashvre vandlag vaeligre brugt op Men som naeligvnt ovenfor udskilles der hele tiden smaring maeligngder naeligringssalte af de organismer der befinder sig her der saring kan genbruges

Man siger at naeligringssaltene recirkulerer indenfor systemet naringr de genbruges Naringr maeligngde af naeligringssalte er begraelignset klarer de smaring planktonformer sig bedst i konkurrencen og den mikrobielle loslashkke dominerer Der bliver ikke sendt meget stof og energi videre i foslashdekaeligderne Det meste braeligndes op i den mikrobielle loslashkke

Ny produktion bygger derimod paring at naeligringssalte tilfoslashres udefra Det vil i dette tilfaeliglde sige fra det naeligringsrige bund-vand Men for at naeligringssaltene skal op hvor der er lys maring lagdelingen nedbrydes Saring det lukkede system aringbnes Det afhaelignger imidlertid af de hydrografiske forhold om vandmasserne kan opblandes

Som vi kunne se i kapitel 1 garingr stof og energi tabt for hvert trin i foslashdekaeligden Foslashdekaeligdens laeligngde har derfor stor betydning for hvor meget organisk stof og energi der sendes videre til de hoslashjere trofiske niveauer i havets oslashkosystem Og dermed hvor stor maeligngden af fisk kan blive

Naringr vi fisker fjerner vi noget fra havets oslashkosystem Og vi giver ikke noget tilbage Hvordan kan det egentlig lade sig goslashre Hvorfor er det nogle helt bestemte steder paring jordkloden hvor der er saeligrlig stor produktion af fisk og dermed fiskeri Det haelignger sammen med planktonproduktionen Det er kun det vi kalder ny produktion der danner grundlag for at kunne drive fiskeri i stor skala

Systemer med stor ny produktion findes der hvor de fysiske processer bryder lagdelingen Det er feks i omraringder hvor aringrstiderne skifter eller hvor vandmasserne stoslashder ind i kontinentalsokler Netop fordi systemerne aringbnes er det mu-ligt at fjerne biomasse fra systemet uden at give noget tilbage Havomraringder med ny produktion har som regel relativt faring arter men til gengaeligld er produktionen saring hoslashj at man kan drive et godt fiskeri

Gode eksempler paring systemer med over-vejende ny tilfoslashrsel af naeligringssalte er der hvor der er opstroslashmning af dybvand feks langs Sydamerikas og Vestafrikas kyster Paring vore breddegrader er foraringrsopblomstrin-gen det bedste eksempel paring ny produktion Her opblandes det naeligringsrige bundvand om vinteren Der kan ogsaring godt foregaring ny produktion i loslashbet af sommeren afhaeligngig af vind- og stroslashmforhold selvom produk-tionen i loslashbet af sommeren mest er base-ret paring genbrug pga springlaget

Omraringder med overvejende genbrugs-produktion er feks de centrale varme have i troperne Her findes et springlag paring 80 - 150 meters dybde aringret rundt Naeligrings-saltene genbruges hele tiden hvor der er lys nok Her findes mange forskellige arter men produktionen af ny biomasse er lille

HAVETS PRODUKTION

noget fra vi giver

ordan sigogle

paring r

ri medn Det er oduktion or at kunne

produktion findesocesser bryderks i omraringder hvor hvor vandmas-inentalsokler e aringbnes er det mu-fra systemet uden

Havomraringder med regel relativt faringer produktionen e et godt fiskeri

stemer med over-naeligringssalte er der ng af dybvand feksVestafrikas kyster Paringforaringrsopblomstrin-pel paring ny produktion

Foto NASA


HAVBUNDENS DYRELIVMange fisk finder sin foslashde blandt bund-dyrene og nogle af de stoslashrre bunddyr er selv genstand for fiskeri Bunddyrssam-fundene er ofte meget komplicerede Det kan vaeligre svaeligrt at afgoslashre hvilken rolle de enkelte dyr spiller i forhold til hinanden og i foslashdekaeligderne Grundlaget for bunddyrene er detritusen

Detritus er alt det organiske materiale der drysser ned paring havbunden Det kan vaeligre doslashde planktonalger ekskrementer fra dyreplankton osv I denne sammenhaeligng spiller bakterierne en vigtig rolle da det ofte er dem der nedbryder og fordoslashjer detritus Mange bunddyr lever af bakteri-erne sammen med detritus De detritus-aeligdende bunddyr udgoslashr foslashden for rov-dyrene

Bunddyrene inddeles overordnet i to grup-per efter deres opholdsted paring bunden dvs om de lever paring bunden eller i bunden Det kaldes epifauna og infauna

Epifaunaen er de dyr der er fastvokset paring sten og lignende paring bunden eller som

kravler rundt oven paring bunden Det er meget ofte de dyr man taelignker paring naringr man snakker om bunddyrene fordi det er de dyr der dukker op i fangster med bundredskaber

Den rigeste epifauna findes paring stenrev i kystnaeligre omraringder hvor der ogsaring er lys nok til at de store tangplanter kan gro Paring de store jaeligvne sandflader og mudderbund finder man meget faring epifauna dyr Denne bundtype kan ved foslashrste oslashjekast synes doslashd og livloslashs Men det er den ikke For nedgravet i bundmaterialet (sedimentet) vil man kunne finde et rigt dyreliv - infaunaen

For at faring et overblik over alle de organis-mer der lever paring havbunden har man forsoslashgt at inddele bunddyrene i forskel-lige biologiske samfund Samfundene er opdelt efter de organismer der er flest af i omraringdet

LAVT VANDSSAMFUNDET

(MACOMA-SAMFUNDET )

Dette samfund findes overalt langs kysten paring blandet bund ud til ca 10 mrsquos dybde Det har navn efter en 10-15 mm lang musling med matte lyseroslashde skaller Oslashster-soslashmuslingen (Macoma baltica) Af samfun-dets oslashvrige arter kan naeligvnes hjertemus-lingen sandmusling sandorm slikkrebs

FORAringRSOPBLOMSTRINGENVed foraringrsopblomstringen kan dyreplanktonet slet ikke naring at aeligde al planteplanktonet En stor del synker derfor ned paring havbunden og danner grundlag for havbundens dyreliv

EPIFAUNA OG INFAUNAEpifauna er det dyreliv der lever oven paring bunden Ved infauna forstaringr man de dyreformer der opholder sig nedgravet i bundlaget Graelignsen mellem epi- og infauna kan indimellem vaeligre flydende

A Lavtvandssamfundet B Fjordsamfundet C Nordsoslashsamfundet D Bloslashdbundssamfundet

FA

KT

A

AF

KT

A

Efter Danmarks Natur og Carsten Bagge Jensen mfl

49 BUNDDYRSSAMFUND


FJORDSAMFUNDET (ABRA ABRA

ELLER SYNDOSMYA-SAMFUNDET )

Dette er et muslingesamfund paring middeldybde (0-20 m) paring blandet bund Syndosmya alba er en 1 cm stor oval hvid musling der forekommer i stort antal paring denne bund

Af andre muslinger i samfundet kan naeligvnes knivmusling og hampfroslashmusling (Corbula) Boslashrsteormen Pectinaria koreni der bygger svagt krummede sandroslashr og slangestjerner af slaeligg-ten Ophiure findes ogsaring i stort antal Samfundet udgoslashr et vaeligrdifuldt opvaeligkstomraringde for aringl og fladfisk

Kortet er naturligvis en generalisering som naturen ikke altid lader sig indpasse i men det giver alligevel et vist overblik

Macoma samfund

Venus samfund

Abra-alba samfund

Amphiura samfund


410 UDBREDELSEN AF DE FORSKELLIGE BUNDDYRSSAMFUND


NORDSOslashSAMFUNDET

( VENUS-SAMFUNDET )

Dette samfund findes paring ren sandbund udenfor de ovennaeligvnte samfund i 10-40 mrsquos dybde Det er en 3 cm lang hvidgul musling Venus gallina der har givet navn til dette samfund Der findes flere andre arter muslinger i dette samfund Musling-erne regnes for at vaeligre foslashrste klasses fiskefoslashde

BLOslashDBUNDSSAMFUNDET

(AMPHIURA-SAMFUNDET )

Paring naeligsten samme dybder som Venus-samfundet og ned til ca 100 m men paring mudderbund findes et slangestjerne- samfund Udover slangestjerner findes soslashmus snegle og den store molbooslashsters Dette samfund har ringe betydning for fiskeriet

ANDRE SAMFUND

Paring mudderbund i 20-40 mrsquos dybde i det sydlige Kattegat findes et samfund hvis mest ioslashjefaldende medlem er den lille roslashrbyggende tangloppe Haploops tubicola I de dybe dele af Skagerrak findes nogle samfund domineret af slangestjerner Her findes ogsaring en del muslinger Omraringderne giver foslashdegrundlag for en stoslashrre fiskebe-stand af bla kuller Det er ogsaring her dyb-vandsrejen Pandalus borealis findes

UNDERSOslashGELSER AF BUNDDYRVed indsamlinger til undersoslashgelser af bunddyr bruges forskellige former for udstyr Det kan vaeligre en kerne-bundhenter (HAPS) eller en grab (Van Veen) Dyrene sies fra artsbestemmes taeliglles og biomassen bestemmes Til epifauna feks blaringmuslinger kan man bruge dykkere til at vurdere daeligkningsgraden

FA

KT

AFo

tos

Joslash

rgen

Noslash

rrev

an

g


PLANTEPLANKTON

Over halvdelen af det organiske stof der produceres paring jorden dannes i de frie vandmasser I de frie vandmasser udgoslashres plantesamfundet af planteplankton Disse planteplankton er naeligsten alle alger Derfor omtales planteplankton ofte som plank-tonalger eller bare alger Planteplanktonet og produktionen af plantemateriale er for-udsaeligtningen for alt liv i havet Praeligcis som planterne og deres produktion er forud-saeligtningen for alt liv paring landjorden Plante-planktonet forsyner havet med organisk stof og energi som alle andre havlevende organismer nyder godt af

Planteplanktonet er primaeligrproducenter og produktionen af planteplankton kaldes primaeligrproduktionen Det er fordi plante-planktonet er det foslashrste (primaeligre) led i foslashdekaeligden Det er stoslashrrelsen af primaeligr-produktionen der i sidste ende bestem-mer hvor stor produktionen af fisk i havet kan blive Sammenhaeligngen er dog langt fra simpel

FY TOPL ANKTON

Planteplankton kaldes ogsaring fytoplankton

MAEligNGDEN AF PL ANTEPL ANKTON

Det er planternes farvestoffer der opfanger sollysets

energi Det vigtigste farvestof er det groslashnne klorofyl

Naringr man maringler maeligngden af planteplankton i havet

goslashres det ofte ved at maringle maeligngden af klorofyl Rent

praktisk tager man en kendt maeligngde havvand og

haeliglder det gennem et filter Filteret opsamler plante-

planktonet der derefter laeliggges i et oploslashsningsmiddel

feks ethanol Naringr plantecellerne er oploslashst kan maeligng-

den af klorofyl maringles

FA

KT

AF

AK

TA

FA

KT

A

PRIMAEligRPRODUKTIONTil bestemmelse af primaeligrproduktionen bruges radio-aktivt maeligrket kulstof ogsaring kaldet kulstoffjorten (14C) Ved hjaeliglp af dette kan man bestemme CO2 forbruget Ved forskellige omregninger kan primaeligrproduktion saring be-regnes I praksis foregaringr det ved at flasker med havvand fra forskellig dybde tilsaeligttes det radioaktivt maeligrkede kulstof og nedsaelignkes i den samme vand-dybde hvor det kom fra Her efterlades flaskerne et bestemt antal timer

I stedet for at nedsaelignke flaskerne i de respektive dybder kan de anbringes i en inkubator der efterligner lysets svaeligkkelse gennem vandsoslashjlen samt havets temperatur og bevaeliggelser Efter et bestemt antal timer haeligldes flaskernes indhold gennem et filter der opsamler planktonalgerne Det kan herefter maringles hvor meget radioaktivt kulstof der er blevet indbygget i planktonalgerne


42 PL ANTEPL ANKTON







Belyst zone

Springlag

Naeligringsstoffer

Ilt Belyst zone

Naeligringsstoffer

Ilt




FA

KT

A

43 SPRINGL AG






fa

kt

a



44 DyrePl ankton







Foto

Eb

ba

Hov

ga

ard

FA

TTTTTK

AAAAAAAFo

to J

ean

ne

Levy




HVAD SKER DER MED






TA





FA

K

ri

f

Det haplanktend

Sild

Voksen42 - 130 mm

12 - 42 mm7 - 12 mm

Gople

Sneglelarve

Ciliat

Dinoflagellater

Vandloppe

Rurlarve

Rippe-gople



Tobislarve

RejeKrabbe-

larve



DafnieDafnie

Tangloppe







Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December


Temperatur (˚C)




Fisk

Fiskelarver

Vandlopper

Mikroplankton

Mesoplankton

Nanoplankton

Picoplankton


Flagellater

Kiselalger

Furealger

Stilkalger



00002

0002

002

02

2

20

Stoslashrrelse i mm




48 FOslashDENET













HAVETS PRODUKTION

noget fra vi giver

ordan sigogle

paring r





Foto NASA









LAVT VANDSSAMFUNDET

(MACOMA-SAMFUNDET )





FA

KT

A

AF

KT

A


49 BUNDDYRSSAMFUND







Macoma samfund

Venus samfund

Abra-alba samfund

Amphiura samfund





( VENUS-SAMFUNDET )





ANDRE SAMFUND



FA

KT

AFo

tos

Joslash

rgen

Noslash

rrev

an

g







Belyst zone

Springlag

Naeligringsstoffer

Ilt Belyst zone

Naeligringsstoffer

Ilt




FA

KT

A

43 SPRINGL AG






fa

kt

a



44 DyrePl ankton







Foto

Eb

ba

Hov

ga

ard

FA

TTTTTK

AAAAAAAFo

to J

ean

ne

Levy




HVAD SKER DER MED






TA





FA

K

ri

f

Det haplanktend

Sild

Voksen42 - 130 mm

12 - 42 mm7 - 12 mm

Gople

Sneglelarve

Ciliat

Dinoflagellater

Vandloppe

Rurlarve

Rippe-gople



Tobislarve

RejeKrabbe-

larve



DafnieDafnie

Tangloppe







Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December


Temperatur (˚C)




Fisk

Fiskelarver

Vandlopper

Mikroplankton

Mesoplankton

Nanoplankton

Picoplankton


Flagellater

Kiselalger

Furealger

Stilkalger



00002

0002

002

02

2

20

Stoslashrrelse i mm




48 FOslashDENET













HAVETS PRODUKTION

noget fra vi giver

ordan sigogle

paring r





Foto NASA









LAVT VANDSSAMFUNDET

(MACOMA-SAMFUNDET )





FA

KT

A

AF

KT

A


49 BUNDDYRSSAMFUND







Macoma samfund

Venus samfund

Abra-alba samfund

Amphiura samfund





( VENUS-SAMFUNDET )





ANDRE SAMFUND



FA

KT

AFo

tos

Joslash

rgen

Noslash

rrev

an

g






fa

kt

a



44 DyrePl ankton







Foto

Eb

ba

Hov

ga

ard

FA

TTTTTK

AAAAAAAFo

to J

ean

ne

Levy




HVAD SKER DER MED






TA





FA

K

ri

f

Det haplanktend

Sild

Voksen42 - 130 mm

12 - 42 mm7 - 12 mm

Gople

Sneglelarve

Ciliat

Dinoflagellater

Vandloppe

Rurlarve

Rippe-gople



Tobislarve

RejeKrabbe-

larve



DafnieDafnie

Tangloppe







Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December


Temperatur (˚C)




Fisk

Fiskelarver

Vandlopper

Mikroplankton

Mesoplankton

Nanoplankton

Picoplankton


Flagellater

Kiselalger

Furealger

Stilkalger



00002

0002

002

02

2

20

Stoslashrrelse i mm




48 FOslashDENET













HAVETS PRODUKTION

noget fra vi giver

ordan sigogle

paring r





Foto NASA









LAVT VANDSSAMFUNDET

(MACOMA-SAMFUNDET )





FA

KT

A

AF

KT

A


49 BUNDDYRSSAMFUND







Macoma samfund

Venus samfund

Abra-alba samfund

Amphiura samfund





( VENUS-SAMFUNDET )





ANDRE SAMFUND



FA

KT

AFo

tos

Joslash

rgen

Noslash

rrev

an

g







Foto

Eb

ba

Hov

ga

ard

FA

TTTTTK

AAAAAAAFo

to J

ean

ne

Levy




HVAD SKER DER MED






TA





FA

K

ri

f

Det haplanktend

Sild

Voksen42 - 130 mm

12 - 42 mm7 - 12 mm

Gople

Sneglelarve

Ciliat

Dinoflagellater

Vandloppe

Rurlarve

Rippe-gople



Tobislarve

RejeKrabbe-

larve



DafnieDafnie

Tangloppe







Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December


Temperatur (˚C)




Fisk

Fiskelarver

Vandlopper

Mikroplankton

Mesoplankton

Nanoplankton

Picoplankton


Flagellater

Kiselalger

Furealger

Stilkalger



00002

0002

002

02

2

20

Stoslashrrelse i mm




48 FOslashDENET













HAVETS PRODUKTION

noget fra vi giver

ordan sigogle

paring r





Foto NASA









LAVT VANDSSAMFUNDET

(MACOMA-SAMFUNDET )





FA

KT

A

AF

KT

A


49 BUNDDYRSSAMFUND







Macoma samfund

Venus samfund

Abra-alba samfund

Amphiura samfund





( VENUS-SAMFUNDET )





ANDRE SAMFUND



FA

KT

AFo

tos

Joslash

rgen

Noslash

rrev

an

g


HVAD SKER DER MED






TA





FA

K

ri

f

Det haplanktend

Sild

Voksen42 - 130 mm

12 - 42 mm7 - 12 mm

Gople

Sneglelarve

Ciliat

Dinoflagellater

Vandloppe

Rurlarve

Rippe-gople



Tobislarve

RejeKrabbe-

larve



DafnieDafnie

Tangloppe







Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December


Temperatur (˚C)




Fisk

Fiskelarver

Vandlopper

Mikroplankton

Mesoplankton

Nanoplankton

Picoplankton


Flagellater

Kiselalger

Furealger

Stilkalger



00002

0002

002

02

2

20

Stoslashrrelse i mm




48 FOslashDENET













HAVETS PRODUKTION

noget fra vi giver

ordan sigogle

paring r





Foto NASA









LAVT VANDSSAMFUNDET

(MACOMA-SAMFUNDET )





FA

KT

A

AF

KT

A


49 BUNDDYRSSAMFUND







Macoma samfund

Venus samfund

Abra-alba samfund

Amphiura samfund





( VENUS-SAMFUNDET )





ANDRE SAMFUND



FA

KT

AFo

tos

Joslash

rgen

Noslash

rrev

an

g





Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December


Temperatur (˚C)




Fisk

Fiskelarver

Vandlopper

Mikroplankton

Mesoplankton

Nanoplankton

Picoplankton


Flagellater

Kiselalger

Furealger

Stilkalger



00002

0002

002

02

2

20

Stoslashrrelse i mm




48 FOslashDENET













HAVETS PRODUKTION

noget fra vi giver

ordan sigogle

paring r





Foto NASA









LAVT VANDSSAMFUNDET

(MACOMA-SAMFUNDET )





FA

KT

A

AF

KT

A


49 BUNDDYRSSAMFUND







Macoma samfund

Venus samfund

Abra-alba samfund

Amphiura samfund





( VENUS-SAMFUNDET )





ANDRE SAMFUND



FA

KT

AFo

tos

Joslash

rgen

Noslash

rrev

an

g












HAVETS PRODUKTION

noget fra vi giver

ordan sigogle

paring r





Foto NASA









LAVT VANDSSAMFUNDET

(MACOMA-SAMFUNDET )





FA

KT

A

AF

KT

A


49 BUNDDYRSSAMFUND







Macoma samfund

Venus samfund

Abra-alba samfund

Amphiura samfund





( VENUS-SAMFUNDET )





ANDRE SAMFUND



FA

KT

AFo

tos

Joslash

rgen

Noslash

rrev

an

g









LAVT VANDSSAMFUNDET

(MACOMA-SAMFUNDET )





FA

KT

A

AF

KT

A


49 BUNDDYRSSAMFUND







Macoma samfund

Venus samfund

Abra-alba samfund

Amphiura samfund





( VENUS-SAMFUNDET )





ANDRE SAMFUND



FA

KT

AFo

tos

Joslash

rgen

Noslash

rrev

an

g







Macoma samfund

Venus samfund

Abra-alba samfund

Amphiura samfund





( VENUS-SAMFUNDET )





ANDRE SAMFUND



FA

KT

AFo

tos

Joslash

rgen

Noslash

rrev

an

g



( VENUS-SAMFUNDET )





ANDRE SAMFUND



FA

KT

AFo

tos

Joslash

rgen

Noslash

rrev

an

g

Hav- og fiskeribiologi - Fiskericirklen og... · produktion hænger sammen med en be-tydelig...

Documents

Transcript of Hav- og fiskeribiologi - Fiskericirklen og... · produktion hænger sammen med en be-tydelig...