Det er ikke personligt

Hans Harhoff Andersen

18. september 2013

Forudsætninger for dette kursus

I Fysik

I Matematik

I Engelsk

I Dansk

I Betjening af IT/EDB

Forudsætninger for dette kursus

I Fysik

I Matematik

I Engelsk

I Dansk

I Betjening af IT/EDB

Forudsætninger for dette kursus

I Fysik

I Matematik

I Engelsk

I Dansk

I Betjening af IT/EDB

Forudsætninger for dette kursus

I Fysik

I Matematik

I Engelsk

I Dansk

I Betjening af IT/EDB

Forudsætninger for dette kursus

I Fysik

I Matematik

I Engelsk

I Dansk

I Betjening af IT/EDB

Forudsætninger for dette kursus

I Fysik

I Matematik

I Engelsk

I Dansk

I Betjening af IT/EDB

Forudsætninger for dette kursus

I Fysik

I Matematik

I Engelsk

I Dansk

I Betjening af IT/EDB

Sprog

I Vælg sprog og skriv hele rapporten pa det sprog (engelsk eller dansk)

I Undga jeg, vi og man. Skriv i passivt sprog fx ”perioden af penduletssvingning bestemmes ved fitning til de optagne data”, men ikke ”jeglavede et fit til de data som vi havde optaget da vi lavede forsøget”.

I Undga talesprog.

I Tænk over nutid/datid. Som udgangspunkt skrives i nutid, men ispecielle tilfælde kan datid være ok ala ”grundet strømafbrydelse padagen kunne vi ikke fortsætte datatagning”.

I Læs rapporten igennem ogsa for stavefejl og sproglige formuleringer.

I Læs især hinandens afsnit igennem; alle er ansvarlige for helerapporten!

Sprog

I Vælg sprog og skriv hele rapporten pa det sprog (engelsk eller dansk)

I Undga jeg, vi og man. Skriv i passivt sprog fx ”perioden af penduletssvingning bestemmes ved fitning til de optagne data”, men ikke ”jeglavede et fit til de data som vi havde optaget da vi lavede forsøget”.

I Undga talesprog.

I Tænk over nutid/datid. Som udgangspunkt skrives i nutid, men ispecielle tilfælde kan datid være ok ala ”grundet strømafbrydelse padagen kunne vi ikke fortsætte datatagning”.

I Læs rapporten igennem ogsa for stavefejl og sproglige formuleringer.

I Læs især hinandens afsnit igennem; alle er ansvarlige for helerapporten!

Sprog

I Vælg sprog og skriv hele rapporten pa det sprog (engelsk eller dansk)

I Undga jeg, vi og man. Skriv i passivt sprog fx ”perioden af penduletssvingning bestemmes ved fitning til de optagne data”, men ikke ”jeglavede et fit til de data som vi havde optaget da vi lavede forsøget”.

I Undga talesprog.

I Tænk over nutid/datid. Som udgangspunkt skrives i nutid, men ispecielle tilfælde kan datid være ok ala ”grundet strømafbrydelse padagen kunne vi ikke fortsætte datatagning”.

I Læs rapporten igennem ogsa for stavefejl og sproglige formuleringer.

I Læs især hinandens afsnit igennem; alle er ansvarlige for helerapporten!

Sprog

I Vælg sprog og skriv hele rapporten pa det sprog (engelsk eller dansk)

I Undga jeg, vi og man. Skriv i passivt sprog fx ”perioden af penduletssvingning bestemmes ved fitning til de optagne data”, men ikke ”jeglavede et fit til de data som vi havde optaget da vi lavede forsøget”.

I Undga talesprog.

I Tænk over nutid/datid. Som udgangspunkt skrives i nutid, men ispecielle tilfælde kan datid være ok ala ”grundet strømafbrydelse padagen kunne vi ikke fortsætte datatagning”.

I Læs rapporten igennem ogsa for stavefejl og sproglige formuleringer.

I Læs især hinandens afsnit igennem; alle er ansvarlige for helerapporten!

Sprog

I Vælg sprog og skriv hele rapporten pa det sprog (engelsk eller dansk)

I Undga jeg, vi og man. Skriv i passivt sprog fx ”perioden af penduletssvingning bestemmes ved fitning til de optagne data”, men ikke ”jeglavede et fit til de data som vi havde optaget da vi lavede forsøget”.

I Undga talesprog.

I Tænk over nutid/datid. Som udgangspunkt skrives i nutid, men ispecielle tilfælde kan datid være ok ala ”grundet strømafbrydelse padagen kunne vi ikke fortsætte datatagning”.

I Læs rapporten igennem ogsa for stavefejl og sproglige formuleringer.

I Læs især hinandens afsnit igennem; alle er ansvarlige for helerapporten!

Sprog

I Vælg sprog og skriv hele rapporten pa det sprog (engelsk eller dansk)

I Undga jeg, vi og man. Skriv i passivt sprog fx ”perioden af penduletssvingning bestemmes ved fitning til de optagne data”, men ikke ”jeglavede et fit til de data som vi havde optaget da vi lavede forsøget”.

I Undga talesprog.

I Tænk over nutid/datid. Som udgangspunkt skrives i nutid, men ispecielle tilfælde kan datid være ok ala ”grundet strømafbrydelse padagen kunne vi ikke fortsætte datatagning”.

I Læs rapporten igennem ogsa for stavefejl og sproglige formuleringer.

I Læs især hinandens afsnit igennem; alle er ansvarlige for helerapporten!

Sprog II

Jeg spiser, at spise

Jeg lærer fysik, at lære fysik

Sprog II

Jeg spiser, at spise Jeg lærer fysik, at lære fysik

Det er en del af bachelor-uddannelsen

3.5 Stave- og formuleringsevne”Ved bedømmelsen af samtligeskriftlige prøver, uanset hvilket sprogprøven er aflagt pa, indgar denstuderendes stave- ogformuleringsevne. Det fagligeindhold vægter tungest, mens stave-og formuleringsevnen indgarmodificerende i bedømmelsen af densamlede malopfyldelse.”STUDIEORDNING FORBACHELORUDDANNELSEN IFYSIK (2012) goo.gl/SqvHu1

Det eksperimentelle programpa bacheloruddannelsen i fysik”For at kunne kommunikere medomverdenen, er det vigtigt at kunnepræsentere sine resultater pa en klarog præcis made i skriftlig ogmundtlig form. Det eksperimentelleforløb vil saledes ogsa træne dig i atpræsentere dine data i velvalgtetabeller og grafer samt i at udviseomhu i de sproglige formuleringer ogi den logiske opbygning afrapporter.”

Fra Aula

www.sproget.dk

www.ordbogen.com

Gratis fra universitetets computere samt via VPN

Sprog III

I Standart 6= Standard.

I karret 6= karet.

I MatLab MATLAB eller Matlab.

I picoskop PicoScope

I loggerpro Loggerpro

Sprog og Matematik

Nar man skriver matematik i sine rapport sasom Newtons anden lov

F = ma, (1)

hvor F er den resulterende kraft, m er massen af legemet og a eracceleationen, er det vigtigt at huske tegnsætning. Tænk pa ligningersom sætninger.Nummererede ligninger (og figurer) er ogsa smarte, da man sa kanreferere til fx ligning 1.

Abstract

Abstractet er en opsummering af rapporten der giver læseren et overblikover resultaterne og om rapporten er værd at læse.

I En kort beskrivelse af jeres forsøg.

I Jeres resultater fx. gpendul = 9.87(5) m s−2.

I Konklusion

Andre kommentarer til første side

I Husk at angive hvilket institut I kommer fra (Fysik, Matematik ellerGeoscience).

I Det er ikke nødvendigt med understregning af en ansvarlig forfatter.I er alle ansvarlige.

I Det er smart at angive e-mail adresse sa jeg kan fa fat pa jer hvisder er et problem med rapporten og for at give svar ang. den sidsterapport.

Abstract

Abstractet er en opsummering af rapporten der giver læseren et overblikover resultaterne og om rapporten er værd at læse.

I En kort beskrivelse af jeres forsøg.

I Jeres resultater fx. gpendul = 9.87(5) m s−2.

I Konklusion

Andre kommentarer til første side

I Husk at angive hvilket institut I kommer fra (Fysik, Matematik ellerGeoscience).

I Det er ikke nødvendigt med understregning af en ansvarlig forfatter.

I er alle ansvarlige.

I Det er smart at angive e-mail adresse sa jeg kan fa fat pa jer hvisder er et problem med rapporten og for at give svar ang. den sidsterapport.

Abstract

Abstractet er en opsummering af rapporten der giver læseren et overblikover resultaterne og om rapporten er værd at læse.

I En kort beskrivelse af jeres forsøg.

I Jeres resultater fx. gpendul = 9.87(5) m s−2.

I Konklusion

Andre kommentarer til første side

I Husk at angive hvilket institut I kommer fra (Fysik, Matematik ellerGeoscience).

I Det er ikke nødvendigt med understregning af en ansvarlig forfatter.I er alle ansvarlige.

I Det er smart at angive e-mail adresse sa jeg kan fa fat pa jer hvisder er et problem med rapporten og for at give svar ang. den sidsterapport.

Abstract

Abstractet er en opsummering af rapporten der giver læseren et overblikover resultaterne og om rapporten er værd at læse.

I En kort beskrivelse af jeres forsøg.

I Jeres resultater fx. gpendul = 9.87(5) m s−2.

I Konklusion

Andre kommentarer til første side

I Husk at angive hvilket institut I kommer fra (Fysik, Matematik ellerGeoscience).

I Det er ikke nødvendigt med understregning af en ansvarlig forfatter.I er alle ansvarlige.

I Det er smart at angive e-mail adresse sa jeg kan fa fat pa jer hvisder er et problem med rapporten og for at give svar ang. den sidsterapport.

EDB

I ma selv om hvilke programmer Ibruger sa længe den resulterenderapport er pæn, forstaelig og korrekt.Det er ikke en gyldig undskyldningat det program du bruger ”ikke ligekan sætte enheder pa akserne”.

Hvis I bruger MATLAB, Easyploteller Videopoint kan vi hjælpe jermed at fa figurerne til at seordentlige ud.

I Gem altid data ogmellemregninger sa I nemt kanrette figurer senere!

Lær at bruge Word (evt.OpenOffice) eller Latex. Hvembruger hvad?Helst Latex.

I Brug vektorgrafik dvs. pdf, svgeller emf. Pa den made bliverfigurerne ikke pixelerede.

I Indsæt formler vha. WordEquation Editor (ellerMathtype) eller i Latex med$\sqrt{2}$.

EDB

I ma selv om hvilke programmer Ibruger sa længe den resulterenderapport er pæn, forstaelig og korrekt.Det er ikke en gyldig undskyldningat det program du bruger ”ikke ligekan sætte enheder pa akserne”.

Hvis I bruger MATLAB, Easyploteller Videopoint kan vi hjælpe jermed at fa figurerne til at seordentlige ud.

I Gem altid data ogmellemregninger sa I nemt kanrette figurer senere!

Lær at bruge Word (evt.OpenOffice) eller Latex. Hvembruger hvad?Helst Latex.

I Brug vektorgrafik dvs. pdf, svgeller emf. Pa den made bliverfigurerne ikke pixelerede.

I Indsæt formler vha. WordEquation Editor (ellerMathtype) eller i Latex med$\sqrt{2}$.

EDB

I ma selv om hvilke programmer Ibruger sa længe den resulterenderapport er pæn, forstaelig og korrekt.Det er ikke en gyldig undskyldningat det program du bruger ”ikke ligekan sætte enheder pa akserne”.

Hvis I bruger MATLAB, Easyploteller Videopoint kan vi hjælpe jermed at fa figurerne til at seordentlige ud.

I Gem altid data ogmellemregninger sa I nemt kanrette figurer senere!

Lær at bruge Word (evt.OpenOffice) eller Latex. Hvembruger hvad?Helst Latex.

I Brug vektorgrafik dvs. pdf, svgeller emf. Pa den made bliverfigurerne ikke pixelerede.

I Indsæt formler vha. WordEquation Editor (ellerMathtype) eller i Latex med$\sqrt{2}$.

EDB

I ma selv om hvilke programmer Ibruger sa længe den resulterenderapport er pæn, forstaelig og korrekt.Det er ikke en gyldig undskyldningat det program du bruger ”ikke ligekan sætte enheder pa akserne”.

Hvis I bruger MATLAB, Easyploteller Videopoint kan vi hjælpe jermed at fa figurerne til at seordentlige ud.

I Gem altid data ogmellemregninger sa I nemt kanrette figurer senere!

Lær at bruge Word (evt.OpenOffice) eller Latex. Hvembruger hvad?

Helst Latex.

I Brug vektorgrafik dvs. pdf, svgeller emf. Pa den made bliverfigurerne ikke pixelerede.

I Indsæt formler vha. WordEquation Editor (ellerMathtype) eller i Latex med$\sqrt{2}$.

EDB

I ma selv om hvilke programmer Ibruger sa længe den resulterenderapport er pæn, forstaelig og korrekt.Det er ikke en gyldig undskyldningat det program du bruger ”ikke ligekan sætte enheder pa akserne”.

Hvis I bruger MATLAB, Easyploteller Videopoint kan vi hjælpe jermed at fa figurerne til at seordentlige ud.

I Gem altid data ogmellemregninger sa I nemt kanrette figurer senere!

Lær at bruge Word (evt.OpenOffice) eller Latex. Hvembruger hvad?Helst Latex.

I Brug vektorgrafik dvs. pdf, svgeller emf. Pa den made bliverfigurerne ikke pixelerede.

I Indsæt formler vha. WordEquation Editor (ellerMathtype) eller i Latex med$\sqrt{2}$.

EDB

I ma selv om hvilke programmer Ibruger sa længe den resulterenderapport er pæn, forstaelig og korrekt.Det er ikke en gyldig undskyldningat det program du bruger ”ikke ligekan sætte enheder pa akserne”.

Hvis I bruger MATLAB, Easyploteller Videopoint kan vi hjælpe jermed at fa figurerne til at seordentlige ud.

I Gem altid data ogmellemregninger sa I nemt kanrette figurer senere!

Lær at bruge Word (evt.OpenOffice) eller Latex. Hvembruger hvad?Helst Latex.

I Brug vektorgrafik dvs. pdf, svgeller emf. Pa den made bliverfigurerne ikke pixelerede.

I Indsæt formler vha. WordEquation Editor (ellerMathtype) eller i Latex med$\sqrt{2}$.

EDB

I ma selv om hvilke programmer Ibruger sa længe den resulterenderapport er pæn, forstaelig og korrekt.Det er ikke en gyldig undskyldningat det program du bruger ”ikke ligekan sætte enheder pa akserne”.

Hvis I bruger MATLAB, Easyploteller Videopoint kan vi hjælpe jermed at fa figurerne til at seordentlige ud.

I Gem altid data ogmellemregninger sa I nemt kanrette figurer senere!

Lær at bruge Word (evt.OpenOffice) eller Latex. Hvembruger hvad?Helst Latex.

I Brug vektorgrafik dvs. pdf, svgeller emf. Pa den made bliverfigurerne ikke pixelerede.

I Indsæt formler vha. WordEquation Editor (ellerMathtype) eller i Latex med$\sqrt{2}$.

Figurer

I Figurer skal altid have enhederpa akserne!

I Figurer skal være læselige!

I Der skal altid være figurtekstder forklarer hvad der erplottet. En figur skal kunne staalene (de fleste læser figurer ogfigurtekster før, hvis ikke kun,de læser resten).

I Fit og data ma gerne være isamme figur.

I Næsten identiske maleserier kanudelades, lav istedetopsummerende tabel eller figur.

I Tabeller af ra PicoScope dataer aldrig interessante.

I Figurer skal kun indeholderelevant information og der skalikke være legends ogfitresultater oven i data. Disseting hører til i figurteksten.

I Man plotter ikke U vs. t. Skriv istedet U som funktion af t ellersamhørende værdier af U og t.Det hedder desuden (t,U) ikke(U, t)

Figurer

I Figurer skal altid have enhederpa akserne!

I Figurer skal være læselige!

I Der skal altid være figurtekstder forklarer hvad der erplottet. En figur skal kunne staalene (de fleste læser figurer ogfigurtekster før, hvis ikke kun,de læser resten).

I Fit og data ma gerne være isamme figur.

I Næsten identiske maleserier kanudelades, lav istedetopsummerende tabel eller figur.

I Tabeller af ra PicoScope dataer aldrig interessante.

I Figurer skal kun indeholderelevant information og der skalikke være legends ogfitresultater oven i data. Disseting hører til i figurteksten.

I Man plotter ikke U vs. t. Skriv istedet U som funktion af t ellersamhørende værdier af U og t.Det hedder desuden (t,U) ikke(U, t)

Figurer

I Figurer skal altid have enhederpa akserne!

I Figurer skal være læselige!

I Der skal altid være figurtekstder forklarer hvad der erplottet. En figur skal kunne staalene (de fleste læser figurer ogfigurtekster før, hvis ikke kun,de læser resten).

I Fit og data ma gerne være isamme figur.

I Næsten identiske maleserier kanudelades, lav istedetopsummerende tabel eller figur.

I Tabeller af ra PicoScope dataer aldrig interessante.

I Figurer skal kun indeholderelevant information og der skalikke være legends ogfitresultater oven i data. Disseting hører til i figurteksten.

I Man plotter ikke U vs. t. Skriv istedet U som funktion af t ellersamhørende værdier af U og t.Det hedder desuden (t,U) ikke(U, t)

Figurer

I Figurer skal altid have enhederpa akserne!

I Figurer skal være læselige!

I Der skal altid være figurtekstder forklarer hvad der erplottet. En figur skal kunne staalene (de fleste læser figurer ogfigurtekster før, hvis ikke kun,de læser resten).

I Fit og data ma gerne være isamme figur.

I Næsten identiske maleserier kanudelades, lav istedetopsummerende tabel eller figur.

I Tabeller af ra PicoScope dataer aldrig interessante.

I Figurer skal kun indeholderelevant information og der skalikke være legends ogfitresultater oven i data. Disseting hører til i figurteksten.

I Man plotter ikke U vs. t. Skriv istedet U som funktion af t ellersamhørende værdier af U og t.Det hedder desuden (t,U) ikke(U, t)

Figurer

I Figurer skal altid have enhederpa akserne!

I Figurer skal være læselige!

I Der skal altid være figurtekstder forklarer hvad der erplottet. En figur skal kunne staalene (de fleste læser figurer ogfigurtekster før, hvis ikke kun,de læser resten).

I Fit og data ma gerne være isamme figur.

I Næsten identiske maleserier kanudelades, lav istedetopsummerende tabel eller figur.

I Tabeller af ra PicoScope dataer aldrig interessante.

I Figurer skal kun indeholderelevant information og der skalikke være legends ogfitresultater oven i data. Disseting hører til i figurteksten.

I Man plotter ikke U vs. t. Skriv istedet U som funktion af t ellersamhørende værdier af U og t.Det hedder desuden (t,U) ikke(U, t)

Figurer

I Figurer skal altid have enhederpa akserne!

I Figurer skal være læselige!

I Der skal altid være figurtekstder forklarer hvad der erplottet. En figur skal kunne staalene (de fleste læser figurer ogfigurtekster før, hvis ikke kun,de læser resten).

I Fit og data ma gerne være isamme figur.

I Næsten identiske maleserier kanudelades, lav istedetopsummerende tabel eller figur.

I Tabeller af ra PicoScope dataer aldrig interessante.

I Figurer skal kun indeholderelevant information og der skalikke være legends ogfitresultater oven i data. Disseting hører til i figurteksten.

I Man plotter ikke U vs. t. Skriv istedet U som funktion af t ellersamhørende værdier af U og t.Det hedder desuden (t,U) ikke(U, t)

Figurer

I Figurer skal altid have enhederpa akserne!

I Figurer skal være læselige!

I Der skal altid være figurtekstder forklarer hvad der erplottet. En figur skal kunne staalene (de fleste læser figurer ogfigurtekster før, hvis ikke kun,de læser resten).

I Fit og data ma gerne være isamme figur.

I Næsten identiske maleserier kanudelades, lav istedetopsummerende tabel eller figur.

I Tabeller af ra PicoScope dataer aldrig interessante.

I Figurer skal kun indeholderelevant information og der skalikke være legends ogfitresultater oven i data. Disseting hører til i figurteksten.

I Man plotter ikke U vs. t. Skriv istedet U som funktion af t ellersamhørende værdier af U og t.Det hedder desuden (t,U) ikke(U, t)

Figurer

I Figurer skal altid have enhederpa akserne!

I Figurer skal være læselige!

I Der skal altid være figurtekstder forklarer hvad der erplottet. En figur skal kunne staalene (de fleste læser figurer ogfigurtekster før, hvis ikke kun,de læser resten).

I Fit og data ma gerne være isamme figur.

I Næsten identiske maleserier kanudelades, lav istedetopsummerende tabel eller figur.

I Tabeller af ra PicoScope dataer aldrig interessante.

I Figurer skal kun indeholderelevant information og der skalikke være legends ogfitresultater oven i data. Disseting hører til i figurteksten.

I Man plotter ikke U vs. t. Skriv istedet U som funktion af t ellersamhørende værdier af U og t.Det hedder desuden (t,U) ikke(U, t)

Figurer

I Figurer skal altid have enhederpa akserne!

I Figurer skal være læselige!

I Der skal altid være figurtekstder forklarer hvad der erplottet. En figur skal kunne staalene (de fleste læser figurer ogfigurtekster før, hvis ikke kun,de læser resten).

I Fit og data ma gerne være isamme figur.

I Næsten identiske maleserier kanudelades, lav istedetopsummerende tabel eller figur.

I Tabeller af ra PicoScope dataer aldrig interessante.

I Figurer skal kun indeholderelevant information og der skalikke være legends ogfitresultater oven i data. Disseting hører til i figurteksten.

I Man plotter ikke U vs. t. Skriv istedet U som funktion af t ellersamhørende værdier af U og t.Det hedder desuden (t,U) ikke(U, t)

Figurer

I Figurer skal altid have enhederpa akserne!

I Figurer skal være læselige!

I Der skal altid være figurtekstder forklarer hvad der erplottet. En figur skal kunne staalene (de fleste læser figurer ogfigurtekster før, hvis ikke kun,de læser resten).

I Fit og data ma gerne være isamme figur.

I Næsten identiske maleserier kanudelades, lav istedetopsummerende tabel eller figur.

I Tabeller af ra PicoScope dataer aldrig interessante.

I Figurer skal kun indeholderelevant information og der skalikke være legends ogfitresultater oven i data. Disseting hører til i figurteksten.

I Man plotter ikke U vs. t. Skriv istedet U som funktion af t ellersamhørende værdier af U og t.Det hedder desuden (t,U) ikke(U, t)

Det nye: Statistik

I Som absolut minimum:Betydende cifre pa alle tal!

I For endelige resultater udregnesspredning/usikkerhed/standard-afvigelse (eng. standarddeviation)

I Procentvis afvigelse hører(heller ikke) til i gymnasiet.

I R2 er ikke et godt mal fornoget som helst. Vurder i stedetselv om fittet passer med datafx om data punkter er spredtligeligt omkring fittet.

I Gentag malinger. Jo flere gangeet forsøg gentages jo bedreestimater for middelværdi samtspredning

I For gentagelser af det sammeforsøg kan man fx plottemiddelværdien samt ±spredning og se om punkterfalder udenfor(mere end 68% af gangene)

Det nye: Statistik

I Som absolut minimum:Betydende cifre pa alle tal!

I For endelige resultater udregnesspredning/usikkerhed/standard-afvigelse (eng. standarddeviation)

I Procentvis afvigelse hører(heller ikke) til i gymnasiet.

I R2 er ikke et godt mal fornoget som helst. Vurder i stedetselv om fittet passer med datafx om data punkter er spredtligeligt omkring fittet.

I Gentag malinger. Jo flere gangeet forsøg gentages jo bedreestimater for middelværdi samtspredning

I For gentagelser af det sammeforsøg kan man fx plottemiddelværdien samt ±spredning og se om punkterfalder udenfor(mere end 68% af gangene)

Det nye: Statistik

I Som absolut minimum:Betydende cifre pa alle tal!

I For endelige resultater udregnesspredning/usikkerhed/standard-afvigelse (eng. standarddeviation)

I Procentvis afvigelse hører(heller ikke) til i gymnasiet.

I R2 er ikke et godt mal fornoget som helst. Vurder i stedetselv om fittet passer med datafx om data punkter er spredtligeligt omkring fittet.

I Gentag malinger. Jo flere gangeet forsøg gentages jo bedreestimater for middelværdi samtspredning

I For gentagelser af det sammeforsøg kan man fx plottemiddelværdien samt ±spredning og se om punkterfalder udenfor(mere end 68% af gangene)

Det nye: Statistik

I Som absolut minimum:Betydende cifre pa alle tal!

I For endelige resultater udregnesspredning/usikkerhed/standard-afvigelse (eng. standarddeviation)

I Procentvis afvigelse hører(heller ikke) til i gymnasiet.

I R2 er ikke et godt mal fornoget som helst. Vurder i stedetselv om fittet passer med datafx om data punkter er spredtligeligt omkring fittet.

I Gentag malinger. Jo flere gangeet forsøg gentages jo bedreestimater for middelværdi samtspredning

I For gentagelser af det sammeforsøg kan man fx plottemiddelværdien samt ±spredning og se om punkterfalder udenfor(mere end 68% af gangene)

Det nye: Statistik

I Som absolut minimum:Betydende cifre pa alle tal!

I For endelige resultater udregnesspredning/usikkerhed/standard-afvigelse (eng. standarddeviation)

I Procentvis afvigelse hører(heller ikke) til i gymnasiet.

I R2 er ikke et godt mal fornoget som helst. Vurder i stedetselv om fittet passer med datafx om data punkter er spredtligeligt omkring fittet.

I Gentag malinger. Jo flere gangeet forsøg gentages jo bedreestimater for middelværdi samtspredning

I For gentagelser af det sammeforsøg kan man fx plottemiddelværdien samt ±spredning og se om punkterfalder udenfor(mere end 68% af gangene)

Det nye: Statistik

I Som absolut minimum:Betydende cifre pa alle tal!

I For endelige resultater udregnesspredning/usikkerhed/standard-afvigelse (eng. standarddeviation)

I Procentvis afvigelse hører(heller ikke) til i gymnasiet.

I R2 er ikke et godt mal fornoget som helst. Vurder i stedetselv om fittet passer med datafx om data punkter er spredtligeligt omkring fittet.

I Gentag malinger. Jo flere gangeet forsøg gentages jo bedreestimater for middelværdi samtspredning

I For gentagelser af det sammeforsøg kan man fx plottemiddelværdien samt ±spredning og se om punkterfalder udenfor(mere end 68% af gangene)

Det nye: Statistik

I Som absolut minimum:Betydende cifre pa alle tal!

I For endelige resultater udregnesspredning/usikkerhed/standard-afvigelse (eng. standarddeviation)

I Procentvis afvigelse hører(heller ikke) til i gymnasiet.

I R2 er ikke et godt mal fornoget som helst. Vurder i stedetselv om fittet passer med datafx om data punkter er spredtligeligt omkring fittet.

I Gentag malinger. Jo flere gangeet forsøg gentages jo bedreestimater for middelværdi samtspredning

I For gentagelser af det sammeforsøg kan man fx plottemiddelværdien samt ±spredning og se om punkterfalder udenfor(mere end 68% af gangene)

Forskellen pa fejlkilder og usikkerhed

En fejlkilde giver en fejl pa resultatetog vil altid pege i samme retning.Hvis fejlkilden kan findes ogkvantificeres kan man korrigere forden og dermed fjerne fejlen.

I Luftmodstand

I Baggrundsniveau

I rapporten bør kun nævne fejlkilderder faktisk betyder noget og ommuligt estimere størrelsen.

Usikkerhed er fx støj eller begrænsetopløsning. I princippet kan mangentage malingen mange gange forat fa bedre statistik og dermedmindre usikkerhed.

I Elektrisk støj

I Ting der varierer uafhængigt framaling til maling

I Videopoint tracking

Usikkerheder udregnes vha.ophobningsloven og estimeredeusikkerheder fra malinger og fit.

Forskellen pa fejlkilder og usikkerhed

En fejlkilde giver en fejl pa resultatetog vil altid pege i samme retning.Hvis fejlkilden kan findes ogkvantificeres kan man korrigere forden og dermed fjerne fejlen.

I Luftmodstand

I Baggrundsniveau

I rapporten bør kun nævne fejlkilderder faktisk betyder noget og ommuligt estimere størrelsen.

Usikkerhed er fx støj eller begrænsetopløsning. I princippet kan mangentage malingen mange gange forat fa bedre statistik og dermedmindre usikkerhed.

I Elektrisk støj

I Ting der varierer uafhængigt framaling til maling

I Videopoint tracking

Usikkerheder udregnes vha.ophobningsloven og estimeredeusikkerheder fra malinger og fit.

Forskellen pa fejlkilder og usikkerhed

En fejlkilde giver en fejl pa resultatetog vil altid pege i samme retning.Hvis fejlkilden kan findes ogkvantificeres kan man korrigere forden og dermed fjerne fejlen.

I Luftmodstand

I Baggrundsniveau

I rapporten bør kun nævne fejlkilderder faktisk betyder noget og ommuligt estimere størrelsen.

Usikkerhed er fx støj eller begrænsetopløsning. I princippet kan mangentage malingen mange gange forat fa bedre statistik og dermedmindre usikkerhed.

I Elektrisk støj

I Ting der varierer uafhængigt framaling til maling

I Videopoint tracking

Usikkerheder udregnes vha.ophobningsloven og estimeredeusikkerheder fra malinger og fit.

Forskellen pa fejlkilder og usikkerhed

En fejlkilde giver en fejl pa resultatetog vil altid pege i samme retning.Hvis fejlkilden kan findes ogkvantificeres kan man korrigere forden og dermed fjerne fejlen.

I Luftmodstand

I Baggrundsniveau

I rapporten bør kun nævne fejlkilderder faktisk betyder noget og ommuligt estimere størrelsen.

Usikkerhed er fx støj eller begrænsetopløsning. I princippet kan mangentage malingen mange gange forat fa bedre statistik og dermedmindre usikkerhed.

I Elektrisk støj

I Ting der varierer uafhængigt framaling til maling

I Videopoint tracking

Usikkerheder udregnes vha.ophobningsloven og estimeredeusikkerheder fra malinger og fit.

Forskellen pa fejlkilder og usikkerhed

En fejlkilde giver en fejl pa resultatetog vil altid pege i samme retning.Hvis fejlkilden kan findes ogkvantificeres kan man korrigere forden og dermed fjerne fejlen.

I Luftmodstand

I Baggrundsniveau

I rapporten bør kun nævne fejlkilderder faktisk betyder noget og ommuligt estimere størrelsen.

Usikkerhed er fx støj eller begrænsetopløsning. I princippet kan mangentage malingen mange gange forat fa bedre statistik og dermedmindre usikkerhed.

I Elektrisk støj

I Ting der varierer uafhængigt framaling til maling

I Videopoint tracking

Usikkerheder udregnes vha.ophobningsloven og estimeredeusikkerheder fra malinger og fit.

Forskellen pa fejlkilder og usikkerhed

En fejlkilde giver en fejl pa resultatetog vil altid pege i samme retning.Hvis fejlkilden kan findes ogkvantificeres kan man korrigere forden og dermed fjerne fejlen.

I Luftmodstand

I Baggrundsniveau

I rapporten bør kun nævne fejlkilderder faktisk betyder noget og ommuligt estimere størrelsen.

Usikkerhed er fx støj eller begrænsetopløsning. I princippet kan mangentage malingen mange gange forat fa bedre statistik og dermedmindre usikkerhed.

I Elektrisk støj

I Ting der varierer uafhængigt framaling til maling

I Videopoint tracking

Usikkerheder udregnes vha.ophobningsloven og estimeredeusikkerheder fra malinger og fit.

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse(?) afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse(?) afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse(?) afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse(?) afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse(?) afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse(?) afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse

(?) afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse(?)

afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse(?) afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse(?) afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse(?) afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse(?) afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Fysikken

Fejlkilder i pendulforsøget

I Vandmodstand ogluftmodstand: Meget lille.

I Udsvingsvinkel → ca. 10% vedθ = 20◦.

Usikkerhed i pendulforsøget

I Snorlængde

Fejlkilder i frit falds-forsøget

I evt. luftmodstand (for lette,store ting).

I Parallakse(?) afstand mellemlineal og bold → ca. 5%

I Hvis linealen hænger skævt

I framerate

Usikkerhed i frit falds-forsøg

I Videopoint tracking

I Handholdt kamera?

Tænk selv og sammen

Det er en god ide at snakke med sineholdkammerater om rapporterne. Dehar tit forstaet andre ting end jer oghar maske haft samme problemer.

Tænk kreativt og selvstændigt.Hvordan kan vi gøre forsøget bedre?Hvilke fejlkilder er der og hvordankan vi undga dem eller estimeredem?Hvad kan vi gøre bedre næste gang?

Det er meningen at I til eksamensprojektet selv skal designe opstillingerder tester fysik pa bedst mulige made.

Tænk selv og sammen

Det er en god ide at snakke med sineholdkammerater om rapporterne. Dehar tit forstaet andre ting end jer oghar maske haft samme problemer.

Tænk kreativt og selvstændigt.Hvordan kan vi gøre forsøget bedre?Hvilke fejlkilder er der og hvordankan vi undga dem eller estimeredem?

Hvad kan vi gøre bedre næste gang?

Det er meningen at I til eksamensprojektet selv skal designe opstillingerder tester fysik pa bedst mulige made.

Tænk selv og sammen

Det er en god ide at snakke med sineholdkammerater om rapporterne. Dehar tit forstaet andre ting end jer oghar maske haft samme problemer.

Tænk kreativt og selvstændigt.Hvordan kan vi gøre forsøget bedre?Hvilke fejlkilder er der og hvordankan vi undga dem eller estimeredem?Hvad kan vi gøre bedre næste gang?

Det er meningen at I til eksamensprojektet selv skal designe opstillingerder tester fysik pa bedst mulige made.

Tænk selv og sammen

Det er en god ide at snakke med sineholdkammerater om rapporterne. Dehar tit forstaet andre ting end jer oghar maske haft samme problemer.

Tænk kreativt og selvstændigt.Hvordan kan vi gøre forsøget bedre?Hvilke fejlkilder er der og hvordankan vi undga dem eller estimeredem?Hvad kan vi gøre bedre næste gang?

Det er meningen at I til eksamensprojektet selv skal designe opstillingerder tester fysik pa bedst mulige made.