Handlingsplan for øget gennemførelseSagsnr.: 088.36K.391 10 Opnåede resultater i 2014 og...
Transcript of Handlingsplan for øget gennemførelseSagsnr.: 088.36K.391 10 Opnåede resultater i 2014 og...
Sagsnr.: 088.36K.391
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015
Institutionens navn: Vejen Business
College
lnstitutionsnummer:573402 Journalnr.: 093.95K.391
Dato 28.april 2015
Underskrift: (bestyrelsesformanden)
Peter Skov Madsen
Indsæt link til skolens handlingsplan 20151:
http:/ /www.vejenbc.dk/wordpress/wp-content/uploads/2015/04/handleplan-mod-frafald-2015.pdf
1jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 1010 af22/09/2014), § 7, stk. 3 og 4
Sagsnr.: 088.36K.391
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ......... ............ .............. .................... ... .............. ............... . . .......................... ............ ................. 2
1 . Opnåede resultater i 201 4 og målsætning for 201 5-2016 . .... .... . . . . . . . . . ... . . . . .. . . . . . . . . ..... . . . . . ........... . . . . . . . . .. .. . . ... . . . . . 3
2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 201 4 . . . .......... ... . . . . ...... . . . . . . . ..... . . . . . . . . ...... ..... . . ..... . .. . . . . . 4
2.1 . Evaluering af obligatoriske indsatsområder i handlingsplan for 201 4 ................................................. 6
2. 1 . 1 . Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FDPG) . . . .... 6
2.1 .2. Evaluering af arbejdet med styrket differentiering ...... . . . ... . . ........ ......... . . . . . . . . . . . . . . .... ....... . . . . . . . ...... . . . . 7
2.2. Evaluering af valgfrie indsatsområder i handlingsplan for 2014 . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
2.2.1 . Permanente og generelle indsatsområder .. . . . . . . .. . . . . . . .. . . . . . ... . . . . .. . . . . . . . . . . ..... . . . . . . . . . . . . . . .. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
2.2.2. Valgfrit indsatsområde 1: Øge overgangen imellem grundforløb og hovedforløb .. . . . . . . ........ 1 1
2.2.3. Valgfrit indsatsområde 2: Styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 7
2.2.4. Valgfrit indsatsområde-3: Ny Nordisk Skolesamarbejde (NSS) . .. .... ..... . . . . . . .. . . . . . ........... ........ .. . . . 20
3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
3 . 1 .Elevprof:tler på skolen mht. til alder og køn . ...... . . . . . ... . . ..... . ... ... . . . . . ... . ... . . . . . . . . . . . ..... . . . . . . . . . . . . . .. . . . .. . . . . . .. ... .... 21
3.2. Elevprofiler på skolen mht. frafald . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..... . . . . . . . . . . . . . . ... 22
4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . ... . . . . . . . . .. . . . . . . . .. . . ..... . . . . . . .. . . . .. . ... . . . . . . 27
4.1 . Skolens implementeringsstrategi ... . . . .......... . . . . . . . . . ............. . . ............ . . . . . . ... . . . . .. .............. . . . . . . .... . . ... . . . . ...... . . . 27
4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag . . . ... . . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . ... . . . . . . . . . ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
4.3. Styrket differentiering . . . . . . . . . . . . . . . ..... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel... . . .... . . ... . . . . . . . . . . . . . . . . . ... . . . . ....... . . . . .. . .. . ... . . . . . . . . .. . . . . . . . . ... . . . . 28
4.5. Implementering af enkelte elementer i EUD reformen . . . . . .... ... . . ... ...... . . .. . . . ... . . . . . . . . . . . . . . . .. .. . ... . . . . . . . . . . . . .. 29
4.6. Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . . . . . 30
4. 7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde .. . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . .... . . . .. . . . . ..... ....... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 1
4.7 .1 . Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 1
4.7.2. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) ..... . . . . . . . ......... . . . . . . . . . . 33
4.7.3. Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) . . . . . .... . . . . ..... . . . . . . . ... .. 34
4.7.4. Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde (201 4) .. . . .... . . ..... ................ . . . . . . .... . . . . ....... 35
2
Sagsnr.: 088.36K.391
10 Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016
Tabel1.1. indeholder oplysninger om afbrud uden omvalg (auo) 6 mdr. efter start på VejenBusi
nessCollege (:VBC). Tabellen viser den historiske udvikling i dette afbrud, samt det eksisterende måltal
for 2014, samt det opnåede resultat for samme år. Derudover angives skolens fremtidige måltal for
2015 og for 2016.
Tb1 1 1 0 o d l . 20 14 o} [i 20 15 20 16 a e o o •pnae e resu tater 1 og ma sætrung o r -
Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål
Afbrud uden omvalg 6 mdr. 2012 2013 2014 2014 2015 2015 2016
efter start måltal Resultat måltal evt. rev. måltal
måltal
Grundforløb under 13,1 13,9 7,0 21,3 7,0 7,0 7,0 et
Hovedforløb under Ej hoved- Ej hoved- Ej hoved- Ej hoved- Ej hovedfor- Ej hoved- Ej hoved-et forløb på forløb på forløb på forløb på løb på VBC forløb på forløb på
VBC VBC VBC VBC VBC VBC
Tabel1.1. viser frafaldsprocenten målt som afbrud uden omvalg (auo) efter 6. mdr. Resultatet viser for
2014 en frafaldsprocent på 21,3 procent, hvilket svarer til et frafald på 17 elever. Der redegøres nærme
re for de bagvedliggende årsager til frafaldsprocenten i afsnit 2.
Tabel 1.2. viser udviklingen i tilgangen af elever til grundforløbet på VBC i perioden 2012/13 -
2014/15.Tilgangen til grundforløbet har været rimeligt stabilt i perioden 2012/13 - 2014/15 med et
gennemsnitligt optag i perioden på XX elever. Tilgangen til grundforløbet forventes dog i 2015/16 at
være faldende.
T b 1 1 2 Ud 'kli ' til 20 12/ 13 20 15/ 16 a e . . V1 ngent Lgangen -
Tilgang: 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16
UNI-C data UNI-C data (VBC skøn) (VBC skøn)
Grundforløb under et 79 80 67 50
Hovedforløbet under et Ej hovedforløb på Ej hovedforløb på Ej hovedforløb på Ej hovedforløb på VBC VBC VBC VBC
3
Sagsnr.: 088.36K.391
Den forventede faldende tilgang til grundforløbet i 2015/16 kan bl.a. tilskrives at antallet af unge i de
relevante ungdomsårgange i lokalområdet er stagnerende/ svagt faldende (påvirker især den forventede
tilgang til Grundforløbet del-l, GFl). Den manglende udsigt til at få en praktikplads efter grundforlø
bet kan også være en afgørende faktor for, at de unge fravælger grundforløbet. Sidstnævnte faktor bli
ver dog forhåbentlig mindre væsentlig med den nye EUD-reform fra august 2015, og den heri inde
holdte forstærkede uddannelsesgaranti.
Den forventede faldende tilgang kan endvidere tilskrives det nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne
på 02 i både dansk og matematik gældende fra august 2015. Dette forventes i en overgangsperiode at
påvirke tilgangen til grundforløbet, både del-l (GFl) og del 2 (GF2), negativt.
Endvidere kan elever der ikke kommer direkte fra 9.-10. klasse måske mangle enkelte fag på de rigtige
niveauer for at kunne starte på GF2. Disse elevers forudgående opkvalificering for at kunne starte på
GF2 vil i en overgangsperiode ligeledes kunne påvirke tilgangen til GF2 negativt.
2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014
Tabel1.1.ovenfor viser frafaldsprocenten målt som afbrud uden omvalg (auo) efter 6. mdr. Resultatet
viser for 2014 en frafaldsprocent på 21,3 procent, hvilket svarer til et frafald på 17 elever.
Frafaldsprocenten på 21,3% er imidlertid ikke et retvisende billede for det reelle frafald, altså elever der
helt forlader uddannelsessystemet uden at begynde på noget andet, men er snarere udtryk for et i skole
året 2013/14 helt atypisk og usædvanligt uddannelsesskifte. Et uddannelsesskifte, hvor rigtig mange
elever på hg valgte at skifte til den gymnasiale uddannelse hhx. Et skifte fra grundforløbet på hg til en
gymnasial uddannelse (hhx) bliver således registeret som afbrudt uden omvalg (auo) i stedet for som
afbrud med omvalg til en anden uddannelse (hhx).
VBCs egne registreringer og data viser at elevoptaget på hg/hgv i skoleåret 2013/14 var 80 elever.
Efter 6 mdr. kunne registreres et elevfrafald uden omvalg til anden erhvervsuddannelse (au o) på l 7
elever, dvs. 21,3 %. De 17 elever var sammensat af 11 mænd og 6 kvinder. Ud af de 6 kvinder skiftede
3 indenfor 1-2 måned efter skolestart til højere handelseksamen (hhx) og ud af de 11 mænd skiftede 4
indenfor 1-2 måned efter skolestart til højere handelseksamen (hhx).
4
Sagsnr.: 088.36K.391
Korrigeres for ovennævnte .ryv elevers uddannelsesskifte fra hg til hhx er det reelle frafald 1 O elever og ikke 17 elever. 1-'ra
faldsprocenten er hermed også 12,5 % og ikke 21,3 %.
Den reelle frafaldsprocent for 2014 på 12,5 procent ligger under frafaldsprocenten for 2013, som var på
13,9 procent. Resultatet for 2014 afviger negativt på 5,5 procentpoint fra skolens måltal for 2014, som
var på 7 procent. Resultatet vurderes som ikke-tilfredsstillende.
I afsnit 3.2. vil der bliver redegjort nærmere for årsagerne til frafaldet blandt de 1 O elever, der ikke skif
tede fra hg til en gymnasial uddannelse (hhx).
Trods det ikke-tilfredsstillende resultat for både 2014 har Vejen Business College dog valgt at fastholde
målsætningen om et frafald på 7 procent for næste målperiode (2015). Vejen Business College erkender
dog, at dette måske er et for optimistisk mål set i lyset af de mange udfordringer, som skolen og er
hvervsuddannelserne generelt står overfor de kommende år.
Her skal især peges på den nye beskæftigelsesreform, som giver alle unge under 30 år ret/pligt til at
starte på en uddannelse. Mange af disse unge vil angiveligt starte på en erhvervsuddannelse (GF2), og
det synes ikke urimeligt antage, at mange af disse unge vil have særlige sociale/personlige/faglige pro
blemer, som vil gøre det ekstraordinært at fastholde dem.
Endvidere er niveauet på GF2 og overgangskravene til de efterfølgende hovedforløb på det merkantile
område blevet væsentligt skærpet med den nye eud-reform samtidig med at uddannelsestiden er blevet
markant forkortet. Dette kan ligeledes medvirke til et øget frafald.
5
Sagsnr.: 088.36K.391
2.1. Evaluering af obligatoriske indsatsområder i handlingsplan for 20 14
2.1.1. Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FDPG)
I skema 2.1. evalueres VBCs arbejde med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i 2014
Skema 2.1. Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG)
Hvordan er FPDG udfoldet i skolens
strategi, målsætning og undervisning?
Hvordan formidles FPDG til bestyrel
se, lærere og elever?
VBC har følgende overordnede fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG):
"På grnndjorløbet på Vejm Business College er der overordnet fokus på faglighed, tvæifaglighed, differentiering
ogprojektorientering"
Vejen Business College fokuserer på at arbejdsformerne differentieres og varieres i form af
klasseundervisning, projektorienteret gruppearbejde og mere individuelt tilrettelagte studiefor
løb. HG -lærerteamet deltager i koordineringen og planlægningen af skoleåret, således at ele
verne får mulighed for at opleve variation i undervisningsformer og arbejdsmetoder i løbet af
skoleåret.
Konkret ekmnpel på anvende!sm aJFDPG i skoleåret 2013/14:
Vejen Business College har ladet eleverne på hg2 arbejde med opstart af deres egen fysiske
butik ("Spring shop"). Eleverne har således i en 14 dages periode drevet deres helt egen butik i
Vejen centrum. Eleverne har selv været ansvarlige for alle funktioner i butikken (herunder
indkøb, regnskab, økonomistyring, marketing, dekoration, kundebetjening mv.) I denne under
visningsaktivitet har der således været fokus på faglighed, tværfaglighed og projektorientering.
Strategi og målsætning:
I forbindelse medbestyrelsens årlige strategidag i maj/juni gennemgås VBCs FDPG samt
indsatsområder /opnåede resultater. Handlingsplan for øget gennemførelse er således en del af
strategiarbejdet på VBC
Ovenstående FPDG forrnidles således:
- Besryre!sm: FDPG Indgår i skolens pædagogiske handleplaner for det kommende
skoleår, som gennemgås på bestyrelsesmøde i august. Endvidere drøftes FDPG
på bestyrelsens strategidag i maj/juni (se ovenfor)
- Lærere: FDPG gennemgås på opstarts lærerrådsmøde i august. VBC's FPDG
grundlag er i løbet af skoleåret den overordnede retningslinje for arbejdet i sko
lens HG-lærerteam
- Elever: FDPG kommunikeres ej direkte til eleverne, men er en del af under
visningenpå grund forløbet.
6
Sagsnr.: 088.36K.391
Hvad har evalueringen vist? Hvorvidt arbejdet med skolens FPDG har haft en direkte afsmittende effekt på elevernes
præstationer og fastholdelse er ej mulig direkte at fastslå. Elevernes frafald på VBC skyldes
således primært sociale og personlige forhold, og ikke undervisningsrelateredel faglige forhold
bundet op på skolens FDPG. Her er der i stedet brug for en styrkelse af især mentor-
funktionen.
Eleverne har dog i deres efterfølgende evaluering af opstart af egen butik udtrykt stor tilfreds-
hed med konceptet. Eleverne oplevede konceptet som meget virkelighedsnært og relevant.
VBC antager også at konceptet kan være fremmende for med hensyn til at styrken overgangen
imellem grundforløb og hovedforløb, da flere elever på baggrund af konceptet har udtrykt
interesse for en elevplads indenfor detailhandelsområdet.
Hvordan vil skolen følge op på erfarin- Evalueringen af effekten af arbejdet med skolens FDPG sker primært vin ETU (Elevtrivsels-
gerne? undersøgelse): Gennemføres hvert år i november blandt alle skolens elever.
Resultaterne gennemgås på lærerrådsmøder/bestyrelsesmøde og danner udgangspunkt for det
videre arbejde med handleplaner på team niveau/ skoleniveau
2.1.2. Evaluering af arbejdet med styrket differentiering
Skema 2 2. Evalueting af arbejdet med styrket differenttermg På hvilken måde og med hvilke meto
der differentierer skolen undervisnin-
gen?
Hvilken effekt har de valgte aktiviteter
haft på elevernes præstationer, fasthol
delse og evt. tilfredshed?
Undervisningsdifferentiering er en del afVBCs FDPG. På VBC differentieres primært på
elev-niveau. Alle elever screenes således med hensyn til deres faglige niveau og deres læsefær
digheder ved start på VBC. Resultaterne af screeningen tilgår elevernes lærere, som efterføl
gende anvender resultaterne i deres tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen
Elever på samme niveau i en klasse samles også ofte og undervises som en særskilt mindre
gruppe.
VBC er pt. i gang med et undervisningsdifferentierings projekt forankret i "rød, gul, grøn
metoden". Lektor Karin L. Svejgaard (Metropol, Aarhus), som er ophavsmandtil teorien er
fast tilknyttet konsulent på projektet
Metoden skal afprøves i alle fag på HG i skoleåret 2014/15 og 2015/16
VBC forventer at arbejdet med undervisningsdifferentiering især har betydning for elevernes
løbende engagement i undervisningen samt deres faglige resultater.
Endvidere sætter projektet også yderligere fokus på undervisningsdifferentiering som et pæda
gogisk/ didaktisk redskab blandt lærerne
Hvad har virket / ikke virket? Pga. sygdom hos konsulenten Karin Svejgaard er projektet blevet forsinket, hvilket gør det for
tidligt at foretage en effektmåling
Hvordan følges der op på erfaringerne? Først når alle lærere har afprøvet et undecvisnin!,�forløb efter ovenstående metode evalueres
resultatet blandt lærerne (efteråret 2016)
7
Sagsnr.: 088.36K.391
2.1.3. Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel
VBC udbyder ikke hovedforløb. Skema 2.3. vedrørende stærkere kobling imellem skoledel og praktik
del er derfor heller ikke udfyldt.
S k ema 2 3 E l . va uenng a f b "d ar ej! et me d stær k e re k bli o 1ngme 11 em s k l d l o e e ogpra ktikd l e Hvilke konkrete aktiviteter har skolen VBC udbyder ej hovedfrløb
iværksat for at styrke lærernes, virk-
somhedernes og praktikvejledernes
samarbejde om det fælles uddannelses-
ansvar over for den enkelte elev?
Hvilken effekt har aktiviteterne haft på VBC udbyder ej hovedforløb elevernes præstationer, fastholdelse og
evt. tilfredshed?
Hvad har virket/ikke virket? VBC udbyder ej hovedforløb Hvordan følges der op på erfaringerne? VBC udbyder ej hovedforløb
8
Sagsnr.: 088.36K.391
2.2. Evaluering af valgfrie indsatsområder i handlingsplan for 20 14
2.2.1. Permanente og generelle indsatsområder
Vejen Business College har igennem en årrække, også i 2014, bevidst og målrettet arbejdet på at fore
bygge og nedbringe frafaldet på HG blandt andet ved hjælp af følgende tiltag:
• Fastholdelseskoordinator. Fastholdelseskoordinatoren på hg følger hver uge op på hver en
kelt elevs fravær. Både fraværet i den forgange uge samt elevens samlede fravær i løbet af hele
skoleåret. Såfremt en elevs fravær er stigende kontaktes eleven. Såfremt eleven er under 18 år
inddrages elevens forældre. På baggrund af en samtale med eleven/ elevens forældre afdækkes
årsagen til fraværet og en handleplan for nedbringelse af fraværet udarbejdes.
• Kontakdærer (tutor).Hver elev har en kontakdærer som indkalder eleven til en samtale 4 gan
ge årligt. V ed disse samtaler følges der op på elevens personlige uddannelsesplan (E levplan an
vendes) . Samtalerne kan resultere i at eleven justerer sine ønsker til valg af efterfølgende hoved
forløb.
• Studievej1edning. Studievejledningen foretager gennemførelsesvejledning og medvirker til at
løse elevens mere sociale og personlige relaterede problemer. Dette kan bl.a. ske ved henvis
ning til eksterne rådgivere som f.eks. psykologer og socialrådgivere.
• Håndtering af eksamensangst. Skolen tilbyder de elever der har eksamensangst et kursus,
hvor eleverne kan lære at håndtere deres eksamensangst, så dette ikke bliver en blokering for
deres gennemførelse af HG.
• Lære- og praktikplads konsulent (LOP). Skolen forsøger via et omfattende arbejde fra
LOP-konsulenten at sikre at eleverne fortsætter i et hovedforløb efter HG. Eleverne kommer i
denne sammenhæng i praktik i en lokal virksomhed en uge pr. skoleår. LOP-konsulenten arran
gerer en lokal uddannelsesmesse, hvor virksomheder kommer og præsenterer deres arbejdsplads
og fortæller om, hvordan det er at være elev i netop deres virksomhed. Derudover arrangerer
LOP-konsulenten at skolen engang om året får besøg af Uddannelseskaravanen hvor eleverne kan
høre mere om at blive og være elev i nogle af landets største virksomheder. LOP-konsulenten
vejleder samlet og enkeltvis eleverne i deres job-søgning.
9
Sagsnr.: 088.36K.391
• Lærer-elev mentor ordning.
Målgruppen for denne aktivitet erde socialt udsatte elever. Netop sociale og personlige proble
mer er som påpeget i frafaldsanalysen i skema 3.2. og skema 3.3.ofte årsag til frafald uden
omvalg (auo) . Især blandt de voksne elever, kvinder på 25 år+ og mænd fra 20-24 år,er dette
meget udtalt.
Det bliver Vejen Business College der på baggrund af input fra bl.a. kontaktlærere, studievejle
dere og fastholdelseskoordinatoren visiterer eleven til at få en mentor. Mentoren fungerer som
elevens støtteperson og mentoren giver den frafaldstruede elev en særlig støtte til at gennemfø
re uddannelsen. Det bliver mentoren der vurderer og aftaler kontaktformen til den enkelte elev.
Kontaktformen kan være forskellig fra elev til elever men vil antageligvis oftest være via person
lige møder i eller udenfor skolen, sms, kontakt, e-mail kontakt eller kontakt pr. telefon.
Effekten af hvert enkelt indsatsområde er umiddelbart ikke til at måle; men det er skolens klare
opfattelse at alle elementer tilsammen har medvirket til at begrænse frafaldet. Ovennævnte ind
satsområder suppleres i øvrigt af det valgfrie indsatsområde-2, som lægger vægt på en styrket
koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald pga. sociale/personlige problemer Gf. afsnit
2.2.3.)
Alle ovennævnte permanente og generelle indsatsområder ml blive fortsat i 2015. Især villærer-elev mentor funk
tionen blive krciftigforstærket for at kunne sætte fokus på de HG V-elever, som falder fra pga. for h'!Jt fravær
affødt cif sociale og personlige problemer.
lO
Sagsnr.: 088.36K.391
2.2.2. Valgfrit indsatsområde 1: Øge overgangen imellem grundforløb og hovedforløb
Overgangsfrekvensen fra grundforløbet til hovedforløb målt 6. mdr. efter afsluttet uddannelse var i
2011/ 1233 % og i 2012/1328 %.Vejen Business College havde i Handlingsplanen for øget gennemfø
relse 2014 opstillet som måltal, at overgangsfrekvensen i 2013/14 skulle være 50 %. Resultatet for
2013/14 viser imidlertid en overgangs-frekvens på 31 % , jf. tabel2.
Tabel2: Overgangen mellem grundforløb og hovedforløb
2 008/09 2009/10 2 010/11 2011/12 2012/13 2013/14
Antal afgangs- 35 afgangselever 34 afgangsele- 46 afgangsele- 77 afgangselever. 43 afgangselever 58 afgangselever
elever ve r ve r
Overgang til 1 O elever har fået 19 elever h ar 18 elever har 25 elever har fået 13 elever har fået 18 elever har fået
hovedforløb læreplads fået læreplads fået læreplads læreplads læreplads*) læreplads**)
efter 6. måne- (29 %) (56%) (39 %) (33 %). (28 %) (31 %) der.
Overgang til 1 7 elever har fået 21 elever har 21 elever har 31 elever har fået 14 elever har fået Ej kendt p t.
hovedforløb læreplads fået læreplads fået læreplads læreplads læreplads *)
efter 18. må- (49 %) (62 %) (46 %) (40 %) (33 %) n eder
*)Tallet dækker over bade Jbmd af skoleprakt8zk (3 elever), 2 elever derafbrod elevforhold og 6 nye elever der er startet pa hovet!forlob (elevplads) **) Heraf 4 elever i skolepraktik
Overgangsfrekvensen er fra 2012/13 til 2013/14 steget fra 28 % til 31 % . Selvom dette er en positiv
udvikling er målsætningen på en overgangsfrekvens på 50 % ikke opfyldt. Den manglende opfyldelse af
målsætningen på en overgangsfrekvens på 50 % kan tilskrives flere faktorer, som det fremgår af tabel
2.1. nedenfor:
Tabel2.1: Overgangsfrekvens for udvalgte elevgrupper 2013/14 *)
HG-afgangselever HG-voksen afgangselever Alle afgangselever
Opnået ordinær clcvplad� 9 5 14
Skolepraktik 1 3 4
Anden uddannelse 13 7 20
(SOSU, HF, I-II-IX mv.)
Andet i øvrigt 8 11 + 1 søgende 1 + + 1 søgende
(arbejde, barsel, sabbat mv.)
I alt 31 27 58
*) Tallene er opgjort 6.mdr. efter skolestart
11
Sagsnr.: 088.36K.391
Tabel2.1. viser følgende:
• 20 elever (inkl. en elev som valgte at stå som søgende) svarende til 34 % af afgangseleverne i
2013/14 valgte at arbejde ufaglært, tage sabbat eller gå på barsel efter afslutning af grundforlø
bet.
• 20 elever, svarende til 34 % af afgangseleverne i 2013/14, valgte at påbegynde en anden ud
dannelse efter afslutning af grundforløbet (SOSU, HF, HHX mv).
Vejen Business College har således både i skoleåret 2012/13 og i skoleåret 2013/14 oplevet et
stigende antal elever, som starter direkte efter 9. klasse og gennemfører et år på HG, for heref
ter umiddelbart at påbegynde en anden uddannelse, herunder især en HF-uddannelse. Flere af
disse elever har åbent givet udtryk for at de hermed undgår en ikke-uddannelsesparatheds
vurdering fra 9. klasse til de gymnasiale uddannelser. Endvidere erstatter året på hg jo 10. klasse,
som er et krav for at starte på HF.
Disse elever har altså fra starten på grundforløbet været helt bevidste om, at de ikke ville starte
på et efterfølgende hovedforløb, men udelukkende bruge HG som et springbræt til en gymnasi
al uddannelse (HF)
• Vejen Business College har i både skoleåret 2012/13 og i skoleåret 2013/14 gennemført særligt
tilrettelagte forløb for voksen-elever. Dvs. elever som ikke kommer direkte fra folkeskolens 9.
og 1 O. klasser. Eleverne er typisk i aldersgrupperne 20-24 år og 25 år +. Det har vist sig, at flere
af disse elever ikke efterfølgende har ønsket at starte på et hovedforløb, men ofte blot er vendt
tilbage til deres tidligere job/arbejdsområde, nu blot mere opkvalificerede (se tabe12.1. neden
for)
Overgangsfrekvensen for afgangselever fra 1 7 - 20 år var således 29 %, medens den for alle elever inkl.
voksen-eleverne var 19 %. I relation til tabel 2.1. skal også bemærkes, at flere elever som rubriceres
under "andet i øvrigt", på et senere tidspunkt vælger at indgå en uddannelsesaftale og således færdiggø
re deres erhvervsuddannelse. V ej en Business College har på baggrund af ovenstående analyse valgt
fortsat at gøre det til et indsatsområde i 2015, at få en højere overgangsfrekvens fra grundforløb til ho
vedforløb Gf. skema 2.2.2.1.).
12
Sagsnr.: 088.36K.391
Skema 2.2.2.1 . .Valgfrit indsatsområde-1: Øge overgangen imellem grundforløb og hovedforløb
Indsatsområde nr. 1 Ti tel: Øge ov ergangen imellem grundforløb og hov edforløb
Beskrivelse af indsatsen Overgangen mellem grundforløb og hovedforløb efter 6. mdr. var stigende fra
2012/13 (28 %) til 2013 /14 (3 1 %) Gf. tabel2). Trods denne fremganmg vil VBC
dog fastholde indsatsen med at øge overganen imellem grundforløb og hovedforløb.
Elverne på grundforløbet skal således fastholdes på, at målet med grundforløbet er at
starte på et efterfølgende hovedforløb indenfor det merkantile område.
Indsatsen er rettet mod alle elever. Både elever der er ikke er endelige afklarede med
hensyn til valg af hovedforløb efter endt grundforløb samt elever der evt. skal be-
kræftes eller udfordres i deres endelige valg af hovedforlø b.
Personli g kompetenceudvikli ngsforløb (1-4)
VBC gennemfører tre personlige kompetenceudviklingsforløb (PKU) for eleverne på
HG. Forløbene retter sig mod de elever der typisk er på skolen i 2 år (76-ugers for-
løb).
Formålet med de fire PKU - forløb, som skal ses som et sammenhængende forløb
med en indbygget progression, er:
• at sikre at eleverne opnår de personlige kompetencer, som er nødvendige
for at eleverne kan påbegynde deres ønskede hovedforløb. PKU -forløbene
supplerer her således elevernes øvrige undervisning i grundfag, profil - fag,
projekter m.v.
• at sikre at eleverne under hele grundforløbet på VBC har fokus på at de
netop "kun" er i gang med et grundforløb, som skal efterfølges af et hoved-
forløb, før eleverne står med en erhvervsuddannelse.
PKU - forløbene sikrer således at eleverne hele tiden bevarer fokus på hvad
de skal efter deres grundforløb. PKU -forløbene sikrer således en god afkla-
ring af eleverne i forhold til det efterfølgende hovedforløb. PKU - forløbe-
ne bidrager på denne måde også til at skabe god mening for eleverne med
hensyn til, hvorfor de går på grundforløbet.
Nedenfor beskrives indholdet af de tre PKU- forløb hver for sig.
13
Sagsnr.: 088.36K.391
PKU-1:
Fokus på studiekompetencer, læringsstile m. v.
PKU-1 har fokus på elever, der næsten lige er startet på grundforløbet PKU-1 har
fokus på at give eleverne de nødvendige redskaber til et kunne gennemføre grundfor
løbet med et så godt resultat som muligt. I PKU-1 er der således fokus på at eleverne
skal finde ud af hvem de er (personprofil), og hvordan de lærer bedst (læringsstile).
Formålet hermed er at udvikle og fremme elevernes studiekompetencer. I PKU -1
bliver eleverne også grundigt orienteret om hvorledes det ordinære grundforløb ser
ud ligesom de orienteres om de efterfølgende erhvervsuddannelser, som grundforlø
bet giver adgang til. Denne orientering bidrager til at give eleverne mening med
grundforløbet og giver dem en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at de gennemfø
rer forløbet og hvorfor de derfor også skal udvikle og styrke deres studiekompeten-
c er
Del-elementer i PKU-1 er flg.:
• Læringsstile
• Afklaring af personprofil
• Notatteknik
• Præsentationsteknik
• Læseteknik/øgning af læsehastighed
• Det gode gruppearbejde (fokus på synergi i gruppearbejdet)
• Orientering om grundforløbet/efterfølgende hovedforløb
• Besøg af arbejdsgivere/ elever fra lokale virksomhed
• Oplæg om at være elev i detailhandelen/handelsvirksomheder
PKU-2:
Virksomhedspraktik -1 (forlagt undervisning)
PKU-1 har fokus på virksomhedspraktik (forlagt undervisning) PKU-2 som strækker
sig over en uge, (praktik - ugen) er tænkt som et inspirationsgrundlag for elevernes
endelige afklaring af valg af uddannelse (hovedforløb). Her får eleverne mulighed for
- i praksis - at få be - eller afkræftet, om uddannelsen også matcher deres forventnin
ger.
Som udgangspunkt finder eleverne selv den virksomhed, de ønsker praktik i da dette
14
Sagsnr.: 088.36K.391
giver god træning i forhold til søgning af rigtig læreplads. VBC 's jobkonsulent er dog
også behjælpelig med at kontakte virksomheder f.eks. i de tilfælde, hvor den "oprin
delige" aftale desværre har måttet aflyses.
I løbet af praktik - ugen kontakter jobkonsulenten virksomheden for tilbud om et
besøg, hvor både praktikanten og virksomheden har mulighed for at fortælle/ oplyse
om praktikforløbet. Efter endt praktik udsender VBC et evalueringsskema-både til
eleven og til virksomheden-, for at få begge parters evaluering af forløbet.
PKU-3:
Fokus på praktikpladssøgning ("Få så den læreplads -men hvordan?'')
PKU-3 er et forløb for de kommende afgangselever og forløbet klæder eleverne
bedst muligt på til at blive afklaret med hensyn til deres ønske om læreplads - samt i
særdeleshed- til jobsøgning og jobsamtalen.
Der inviteres forskellige foredragsholdere til denne uge for at holde oplæg om oven
nævnte emne, om at komme godt fra start til en jobsamtale, og hvad forventer virk
somhederne af eleverne til en jobsamtale.
Samtidig har skolen besøg af tidligere elever fra skolen, som giver deres bud på,
hvordan man afklares til ønskejobbet, hvad skriver man i en ansøgning og CV, hvor
dan forbereder man sig til jobsamtalen osv. Og disse tidligere elever har deres nuvæ
rende arbejdsgivere med, som efterfølgende fortæller om selve screeningsfasen af alle
ansøgninger, - hvad ligger arbejdsgiverne vægt på i ansøgningen og til jobsamtalen?
Som afslutning på PKU-3 deltager en lokal virksomhedsleder, som udbyder både
detail, handel og kontoruddannelserne. Virksomhedslederen giver feedback på de
ansøgninger, som HG -eleverne tidligere på ugen har skrevet til hans virksomhed -
som en øvelsesproces. Virksomhedslederen giver hver enkelt elev feedback på sin
ansøgning, - herunder layout, det skriftlige sprog, og vigtigheden af at beskrive, hvor
for ansøgningen netop er sendt til denne virksomhed (kompetencer og kvalifikatio
ner).
Afslutningsvis "indkalder" virksomhedslederen to af eleverne til en ftktiv'' job - sam
tale på baggrund af deres ansøgning. Herved får alle elever mulighed for at se, hvor
dan en jobsamtale foregår i praksis.
Da det også er vigtigt for eleverne at få information om mulighederne for videregå-
15
Hvilken effekt har indsatsen haft
på elevernes præstationer, fasthol
delse og tilfredshed?
Hvad har virket / ikke virket?
Skal indsatsen videreføres?
Sagsnr.: 088.36K.391
ende uddannelse efter deres læretid holder Studievalg Kolding et oplæg i løbet af
ugen, hvor dette emne belyses. HK dukker også op for at fortælle eleverne om ret
tigheder og pligter i et elevforhold.
PKU-4:
Virksomhedspraktik -2 (forlagt undervisning)
PKU-4 har ligesom PKU-2 fokus på virksomhedspraktik (forlagt undervisning)
PKU-2 som strækker sig over en uge, (praktik - ugen) er tænkt som et inspirations
grundlag for elevernes endelige afklaring af valg af uddannelse (hovedforløb ). Her får
eleverne mulighed for - i praksis - at få be - eller afkræftet, om uddannelsen også
matcher deres forventninger. Gf. nærmere i øvrigt beskrivelse under PKU-2)
Målet opstillet i Handlingsplanen-2014 var at opnå en overgangsfrekvens imellem
grundforløbet og hovedforløb på 50 % i 2014. Målet er ikke nået Overgangsfrekven
sen er i stedet 31 %. Grunden til at overgangsfrekvensen ikke er højere skyldes:
• 20 elever (inkl. en elev som valgte at stå som søgende) svarende til 34% af afgangs
eleverne i 2013/14 valgte at arbejde ufaglært, tage sabbat eller gå på barsel efter af
slutning af grund forløbet.
• 20 elever, svarende til 34% af afgangseleverne i 2013/14, valgte at påbegynde en
anden uddannelse efter afslutning af grundforløbet (SOSU, HF, HHX mv).
Det er dog VBC s klare opfattelse at PKU - forløbene med den klare fokus på sam
menhængen mellem grundforløb og hovedforløb har bidraget til at formindske fra
faldet imellem grundforløb og hovedforløb. Overgangsfrekvensen bliver med andre
ord højere mellem grundforløb og hovedforløb end den ellers ville have været.
Eleverne har i forbindelse med deres evalueringer afPKU-forløbene klart tilkendegi
vet, at PKU-forløbene har gjort dem meget mere afklarede på indholdet og struktu
ren i de efterfølgende uddannelser/hovedforløb.
Virksomhedspraktikken indeholdt i PKU har medført, at flere elever efterfølgende
har fået en ordinær elevplads i praktik-virksomhederne.
Indsatsen videreføres i skoleåret 2014/15 og i 2015/16. (slut juni 2016)
1 6
Sagsnr.: 088.36K.391
2.2. 3. Valgfrit indsatsområde 2: Styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald.
Vejen Business College har, som det fremgår af afsnit 2.2.1., iværksat en lang række enkeltstående initi
ativer for at begrænse frafaldet på den fælles merkantile fællesindgang (HG). Det der imidlertid har væ
ret savnet for at sikre en hurtigt indgriben overfor frafaldstruede elever har været en større koordineret
indsats blandt aktørerne. En større koordination af de enkeltstående initiativer. I 2014 blev det derfor
besluttet, som en del af Handlingsplanen for øget gennemførelse, at styrke denne koordination ved
hjælp af:
• Fastholdelses- koordinationsmøder:
Hver 14. dag i 2014 mødtes fastholdelses-gruppen bestående af:
• Mentorer
• Fastholdelses-koordinator
• Studievejledere
• Psykolog
Skolens uddannelseschef indkaldte til og ledte møderne.
På fastholdelses-koordinationsmøderne blev potentielt frafaldstruede elever drøftet og mødet sikrede,
at den enkelte elev hurtigt fik tildelt den rette støtte med henblik på gennemførelse.
Fastholdelses-koordinationsgruppen har ved afslutningen af skoleåret 2013-14 vurderet indsatsområdet
og betegnet det som vellykket, da gruppen gennem en fælles koordinering og hurtigt indsats overfor
frafaldstruede elever utvivlsomt har været med til at begrænse frafaldet. Initiativet vil derfor blive også
fortsat i 2014/15.
Fortsættelsen af gruppens arbejde skønnes især relevant i forhold til gruppen af kvinder i alderen 25år+
og mænd i alderen 20-24 år som er over-repræsenteret i forhold til frafald uden omvalg Gf. frafalds
analysen i afsnit 3.2, skema 3.2. og skema 3. 3.)
17
Sagsnr.: 088.36K.391
Skema 2.2.3.1. Valgfrit indsatsområde-2: Styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af fra
fald pga. sociale/ personlige problemer.
Indsatsområde nr. 2
Beskrivelse af indsatsen
Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed?
Titel: (Styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald pga. socia
le/personlige problemer.)
Elever der afbryder uden omvalg ( auo) gør det ofte pga. sociale/personlige problemer. Gf. skema 3.2. og skema 3.3.). Det er afgørende at de elever som måtte være frafaldstruede af personlige /sociale problemer spottes tidligt og at de hurtigt får den rette hjælp til at gennemføre grundforløbet. Dette kan sikre ved at styrke den koordinerede indsats mod frafald.
Målgruppen er elever som er frafaldstruede pga. sociale/personlige problemer. Analysen i afsnit 3.0 har vist at det især er kvinder i alderen 25 år+ og mænd i alderen 20-24 år, som er frafaldstruede.
VBC har som det fremgår af afsnit 2.2.1. iværksat en række initiativer for at begrænse frafaldet på den merkantile fællesindgang (HG). Det der imidlertid kan savnes for at sikre en hurtigt indgriben overfor frafaldstruede elever er en større koordineret indsats blandt aktørerne. Fremover skal denne styrkede koordination sikres ved:
• Fastholdelses-koordinationsmøder:
Hver 14. dag mødes fastholdelses-gruppen bestående af:
• Mentorer • Fastholdelses-koordinator • Studievejledere • Psykolog
Skolens uddannelseschef indkalder og leder møderne.
På fastholdelses-koordinationsmødet drøftes potentielt frafaldstruede elever og mødet sikrer, at den enkelte elev hurtigt får tildelt den rette støtte med henblik på gennemførelse.
• Elektroniske journal- mapper/pr. elev
Der oprettet elektroniske sagsmapper på hver enkelt elev, der måtte være frafaldstruet, og hvis situation er blevet drøftet på et fastholdelseskoordinationsmøde. Mappen ajourføres af de relevante og involverede medlemmer af fastholdelsesgruppen og sikrer at alle relevante oplysninger om den enkelte elev altid er kendt af de øvt1ge medlemmer af gruppen. Kun gruppens medlemmer har adgang til elevens mappe.
Målet er at sikre en hurtig, målrettet og koordineret indsats overfor frafaldstruede elever.
Ved afslutning af hvert skoleår evaluerer fastholdelsesgruppen indsatsen og effekten af dens arbejde
Skolens samlede frafald er ikke faldet, men stagnerende.
VBC 's interne registrering viser følgende om de primære årsager til, at eleverne faldt
fra:
Gruppe-1: K vinder i alderen 25 år+. I alt 3 elever er i denne frafaldsgruppe. Eleverne falder fra i grundforløbet, typisk efter 3-6 måneder, pga. personlige og sociale/ økonomiske problemer, somgør det umuligt for dem, at gennemføre uddannelsen.
18
Sagsnr.: 088.36K.391
Gmppe-2: Mænd i alderen 20-24 :ir. l :1lt 3 elever er i denne Frafnldsgruppe. Eleverne falder fra i grundforløbct, typisk cfte1: 3-6 måneder, pgn. pcr�onligc og �ociale/økonomiske problemer, ,;om gør det umuligt for dem, ar gennemføre uddannelsen.
Indsatsområde-2 er rettet imod eleverne i gruppe-l og gruppe-2
Hvad har virket/ ikke virket? Indsatsområde-2 har været medvirkede til at sætte hurtig fokus på frafaldstruede elever. Indsatsen har dog ikke kunnet forhindre frafald i gruppe-l og gruppe-2
Skal indsatsen videreføres? Indsatsen videreføres i skoleåret 2014/15 (slut juli 2015)
(Hvis ja, angives start- og sluttids-punkt)
19
Sagsnr. : 088.36K.391
2.2. 4. Valgfrit indsatsområde- 3: Ny Nordisk Skolesamarbejde (NSS)
Skema 2.2.4.1Valgfrit indsatsområde-3: Ny Nordisk Skolesamarbejde (NSS)
Indsatsområde nr.: 3 Titel: N y N ordi sk Skolesamarbej de (NSS) med v ægt på " håndholdt" ov erdra-gelse fra folkeskole ti l u ngdomsuddannelse af elev er med sociale/personlige
pr oblemer. Baggrund/beskrivelse af problem- Elever der afbryder uden omvalg (auo) gør det ofte pga. sociale/personlige proble-stillingen mer. Ofte afbryder de kort efter start på grundforløbet (1-3 mdr.) . Det er afgørende,
at de elever som man allerede i folkeskolen ved kan være frafaldstruede pga. personli-ge /sociale problemer får den rette hjælp før de starter på grundforløbet og under selve grundforløbet.
På baggrund af bl.a. ovenstående har Vejen Business College i ly af N y N ordi sk Skole Samarbej det (NSS) indledt et tæt samarbejde med Vejen Kommunes største folkeskole (Grønvangskolen).
Målgruppen for dette indsatsområde er således elever fra Grønvangskolens afgangs-klasser som er potentielt frafaldst1uede på en efterfølgende ungdomsuddannelse (HG) pga. sociale/personlige problemer
Vejen Business College og Grønvangskolen har det som mål i Ny Nordisk Skolesam-arbejdet (NSS) at sikre at elever, som kræver særlig opmærksomhed pga. personlige og sociale problemer oplever en uproblematisk overgang fra folkeskolens 9.-10. klas-ser til en ungdomsuddannelse (HG).
Der er således etableret et tæt samarbejde imellem Grønvangskolens mentorer/DU-vejleder og VBC ·s mentorer, som sikrer at der sker en "håndholdt" overdragelse af hver enkelt elev, som har behov for særlig hjælp og opmærksomhed pga. socia-le/personlige problemer
Målet er at sikre en uproblematisk overgang fra 9.-10. klasse for elever som kan være frafaldstruede pga. sociale og personlige problemer.
Effekten med indsatsen er at nedbringe frafaldet blandt unge elever (- 1 7 år), som kommer direkte fra folkeskolens 9.-1 0.klasser.
Det overordnede mål med samarbejdet med Grønvangsskolen i Ny Nordisk Skole-samarbejdet (NSS) SS er at alle unge udfordres, så de bliver så dygtige som de kan.
Hvilken effekt har indsatsen haft Elever med sociale/personlige problemer har klart oplevet overgangen fra grundskole på elevernes præstationer, fasthol- (Grønvangskolen) til ungdomsuddannelse (VBC) som mere tryg. delse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Samarbejdet har levet op til intentionerne uden problemer.
Ved afslutning af hvert skoleår evalueres samarbejdet med Grønvangskolen i Ny Nordisk Skole Samarbejdet (NSS). På baggrund heraf planlægges i fællesskab aktivite-ter/indsatser i det kommende skoleår.
Skal indsatsen videreføres? Indsatsen videreføres. Sluttidspunkt er ikke fastlagt (Hvis ja, angives start- og sluttids-punkt)
20
Sagsnr. : 088.36K.391
3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer
3.1.Elevprofiler på skolen mht. til alder og køn.
Talmaterialet nedenfor vedrørende elevproftler på skolen med hensyn til køn, alder, etnicitet m.v. byg
ger på udtræk fra STIL ' sEUD-forløbsstatistik.
Køn:
Tabel 3.1.1. viser, at eleverne fordeler sig med 55 % kvinder og 45 % mænd. Der er således en over
vægt afpiger på grundforløbet på VBC. Pigernes andel i 2013/14 er dog betydeligt mindre end de sene
ste par år, hvor ca. 70 % af eleverne på grundforløbet har været piger. Mændenes andel er i sagens natur
omvendt højere i 20 13/14 end den har været igennem de seneste par år.
T b l 311 F d lin f l · k a e . . . o r e 1g a e ever p a ø n Sum af elever Antal Total i % Køn Kvinde 44 55,0 % Mand 36 45,0 % Total 80 1 00 %
Alder:
57,5 % af VBC 's elever på grundforløbet er fra 1 7-19 år, medens 52,5 % er fra 20-25år+.jf. tabel 3.1.2.
Aldersfordelingen i 2013/14 repræsenterer en klar forskydning i opadgående retning i forhold til de
seneste par år. I 20 12/ 13 var således 70 % (69,62 %) af VBCs elever på grundforløbet fra - 1 7 år til 19
år, medens omkring 30 % (30,38 procent) af eleverne var fra 20 år til 25år+. I 2010/1 1 udgjorde alders
gruppen 20 år - 25 år+ 26,76 % af den samlede elevgruppe. VBC har siden skoleåret 2011 -12 gennem
ført særligt tilrettelagte forløb for elever i aldersgruppen 20-25 + år, hvilket er en af forklaringerne på,
at antallet af elever i netop denne aldersgruppe er steget siden 201 1/12.
T b l 312 F d li a e . . o r e ng a f l f e ever e ter a l d er Sum af elever Antal Total i % Alder påbegyndt - 17 år 32 40,0 % 18-19 år 1 4 1 7,5 % 20-24 år 20 25,0 % 25+ år 1 4 1 7,5 % TouLI 80 100 %
21
Sagsnr.: 088.36K.391
Fordelingen af elever efter alder og køn, jf. tabel 3.1. 3. , viser at fordelingen imellem mænd og kvinder
er ens i aldersgruppen -17-19 år. I aldersgruppen -17 år- 19 år er 50,0 % af eleverne således henholdsvis
mænd og kvinder.
Kvinderne er overrepræsenteret i aldersgruppen 20-25 år +, hvor de udgør 58,9 % af elevbestanden. I
forhold til tidligere år udgør kvinderne i denne aldersgruppe dog en betydelig mindre andel. Andelen af
kvinder i aldersgruppen 20-25 år+ udgjorde således i 2012/13 87,5 %.
T b 1 31 3 F d li a e . . . o r e m g a f l ti e ever e ter a Id er og k ø n Alder påbegyndt -17 år 18-19 år 20-24 år 25+ Total
Køn Kvinde 19 4 8 13 44 Mand 1 3 1 0 1 2 1 36 Total 32 14 20 14 100
Opsummerende viser analysen af elevprofiler på grundforløbet, at eleverne samlet set er blevet ældre
før de starter på grundforløbet Endvidere er andelen af mænd på grundforløbet kraftig forøget. Mænd
udgør nu 45 % af den samlede elevbestand. Der er nu samme andel mænd/kvinder i aldersgruppen -17
år til 19 år på grundforløbet. Mænds andel i aldersgruppen 20-25 år + er forøget fra 12,5 % i 2011/12
til 38 % i 2013/14.
3.2. Elevprofiler på skolen mht. frafald.
Til måling af frafald har VBC anvendt STIL's BUD-forløbsstatistik Til at måle udviklingen i frafaldet
er der valgt at anvende elevernes status 6 måneder efter, at de har begyndt deres uddannelse på grund
forløbet. Det angives om eleven har:
• Fuldført
• Afbrudt uden omvalg (auo)
• I gang med uddannelsen.
Fulciført er ensbetydende med, at VB C kan udstede et grundforløbsbevis, der giver eleven adgang til
efterfølgende hovedforløb. Elever som forlader VBC uden at have foretaget et skift til en anden er
hvervsuddannelse vil blive registreret som afbrudt uden omvalg (auo). Et skifte fra grundforløbet på hg til
en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx og hf) vil også blive registeret som afbrudt uden omvalg (auo).
I gang betyder, at eleven stadig er i gang med HG-grundforløbet.
22
Sagsnr.: 088.36K.391
Tabel 3.2.1. Frafald fordelt efter køn Status (6 mdr.)
Køn Afbrud uden Afbrud med I gang Fuldført Total omvalg omvalg
Kvinde 6 38 - 44 Mand 1 1 1 24 - 36 Total 1 7 1 62 - 80
Tabel 3.2.1. viser at frafaldet uden omvalg er betydeligt højere blandt mænd (30,5 6 %) end blandt
kvinder (13,64 %)
Tabel 3.2.2. Frafald fordelt efter alder Status (6 mdr.)
Alder Afbrud uden Afbrud med I gang Fuldført Total omvalg omvalg
- 17 år 8 - 24 - 32 18-19 år 3 - 1 1 - 1 4 20-24 år 3 1 1 6 - 20 25 år + 3 - 1 1 . 1 4 Total 1 7 1 62 - 80
Tabel 3.2.2. viser at frafaldet uden omvalg er relativt størst i aldersgruppen - 17 år. I denne alders
gruppe er frafaldet 33,3% sammenlignet med et totalt frafald uden omvalg på 21,3 %
Tabe1 3.2. 3. Frafald fordelt efter alder og køn
Alder påbegyndt Køn
Kvinde: - 17 år
Mand: Kvinde:
18-19 år Mand: Kvinde:
20-24 år Mand: Kvinde:
25+ år Mand:
Total
Status (6 mdr.) Afbrud uden Afbrud med
omvalg_ omvalg_ 3
5
3
3 3
1 7
Tabel 3.2.4. Frafald fordelt over 1-6 måneder Sum af elever 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. I gang 74 72 71 Afbrudt uden 6 8 9 om vaJ g Afbrudt med - . -
omvalg Fuldført - - -I alt 80 80 80
Fuldført I gang Total
1 6 1 9
8 1 3 4 4
7 1 0 8 8
8 1 2 1 0 1 3
62 80
6 mdr. 62 17
1
-
80
23
Sagsnr.: 088.36K.391
Blandt de 17 elever som afbrød uden omvalg efter 6 mdr. er der 1 1 mænd og 6 kvlnder. Mænd er såle
des klart overrepræsenteret mht. frafald uden omvalg idet 30,56 % af mænd af brød uden omvalg, me
dens kun 13,6 % af kvinderne afbrød uden omvalg.
Som det fremgår af tabel 3.2. 3. er frafaldet blandt mændene ikke jævnt fordelt på aldersgrupper:
-1 7 år: 38,5 % frafald
- 18-19 år: 30 % frafald
-20-24 år: 25 % frafald
-25 år + : O % frafald
72,8 % af frafaldet blandt mændene sker i aldersgruppen -17 år - 19 år. Qf. tabel 3.2. 3.). Frafaldet
blandt mændene i aldersgrupperne -17 år -19 år er således markant højere end frafaldet blandt mænde
ne i de øvrige aldersgrupper. Blandt kvinderne sker det største frafald uden omvalg i aldersgruppen 25
år + , hvor frafaldet er på 23,08 % og i aldersgruppen -17 år, hvor frafaldet er på 15,79 % Q f. tabel
3.2. 3). I skema 3.2. nedenfor beskrives årsagerne til frafaldet indgående, jf. i øvrigt også bemærknin
gerne i afsnit 2.
24
Sagsnr. : 088.36K.391
Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen
Den overordnede analyse af VBC 's udfordringer med henblik på at øge gennemførelsen på den Merkantile fællesindgang (hg) har vist
flg. (status 6 mdr):
Elevoptaget på hg/hgv var i skoleåret 201 3/14 80 elever. Efter 6 mdr. kunne registreres et elevfrafald uden omvalg til anden erhvervs
uddannelse (auo) på 1 7 elever, dvs. 21,3 %. De 17 elever var sammensat af 1 1 mænd og 6 kvinder. Ud af de 6 kvinder skiftede 3 inden
for 1 -2 måned efter skolestart til højere handelseksamen (hhx) og ud af de 1 1 mænd skiftede 4 indenfor 1 -2 måned efter skolestart til
højere handelseksamen (hhx).
Korrigeres der for ovenstående syv elevers uddannelsesskifte fra eud til hhx er der et frafald på 10 elever, dvs. 1 2,5 %, som er fordelt
således på henholdsvis mænd og kvinder:
Mænd (7 elever uden omvalg til hhx)- årsager til frafald:
2-elever: Fortrudt uddannelsesvalg (hg1)
1 -elev: Militærtjeneste (hg 1)
1 -elev: Overtrædelse af skolens studie og ordensregler (hg 1 )
2-elev: For højt fravær (hgv)
1 -elev: Ej mulig at komme i kontakt med (hgv)
Det kan konstateres at frafaldet blandt mændene blandt andet sker i aldersgruppen -17 år - 1 9 år G f. tabel 3.2.3). Tre elever falder fra i
denne gruppe. Årsagerne til frafaldet er meget forskellige; men der kan bl.a. peges på fortrudt uddannelsesvalg som en væsentlig faktor.
De tre elever (mænd) som fortrød deres uddannelsesvalg kan VBC umiddelbart ikke gøre ret meget ved. Den ene elev (mand) som fore
trak militærtjeneste fremfor en hg-uddannelse må ligeledes regnes med i denne kategori (fortrudt uddannelsesvalg). Frafaldet i denne
kategori kan mere relateres til en forudgående (mangelfuld) vejledningsindsats eller urealistiske forventninger hos eleven til uddannelsen.
En enkelt elev (mand) blev efter flere advarsler meldt ud af skolen pga. grov og utilbørlig opførsel (mobning/trusler) ovenfor kammera
ter/lærere. Klare brud på skolens studie- og ordenregler kan ikke accepteres.
Herudover er der et frafald blandt mænd på 20-24 år (3 elever). Frafaldet har i denne gruppe er især af især personlig/ social karakter.
Kvinder (3 elever uden omvalg til hhx) - årsager til frafald:
2 elever: For højt fravær (hgv)
1 elev: Skift til ufaglært arbejde pga. økonomi (hgv)
Det kan konstateres, at frafaldet blandt kvitiderne især sker i aldersgruppen 25 år+ G f. tabel 3.2.3). Tre elever falder i denne gruppe. Arsa
gen til frafaldet er ofte sociale og personlige problemer, som bl.a. medfører for højt fravær, hvilket efterfølgende har fået den konse
kvens, at eleven er blevet meldt ud ud/har meldt sig selv ud (3 elever).En enkelt elev(kvinde) meldte sig selv ud af økonomiske årsager
(kunne ikke eksistere på SU) og flk i stedet et ufaglært arbejde.
De 6 hgv-elever, tre mænd i alderen 20-24 år og tre kvinder i alderen 25 år+, som faldt fra af især personlige og sociale/ økonomiske
årsager, har VBC forsøgt at forbygge frafaldet hos både via permanente og generelle indsatsområder for at forebygge frafald Gf. afsnit
2.2.1.) og via en særlig indsats med henblik på en styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald forårsaget af netop socia
le/personlige problemer Gf. afsnit 2.2.3., skema 2.2.3.1.).
25
Sagsnr.: 088.36K.391
Skema 3.2: Profil af frafaldsgruppe-i
Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? K vinder i alderen 25 år+
I al t 3 elever er i denne frafaldsgruppe
Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mel- Eleverne falder fra i grund forløbet. Typisk efter 3-6 måneder.
lem GF og HF, HF)?
På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne Merkantil fællesindgang (hg)
fra?
Hvorfor? Personlige og soci:tk/ økonomiske problemer, som gør det umuligt for dem, at
Arsager til frafald, fx faglige problemer, personli- gennemføre uddannelsen.
ge og/ eller sociale problemer etc.
Skema 3. 3: Profil af frafaldsgruppe-Z
Frafaldsgruppe nr.: 2
Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Mænd i alderen 20-24 år
I alt 3 elever er i denne frafaldsgruppe
Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mel- Eleverne falder fra i grund forløbet. Typisk efter 3-6 måneder.
lem GF og HF, HF)?
På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne Merkantil fællesindgang (hg)
fra?
Hvorfor? Personlige og sociale/økonomiske problemer, som gør det umuligt for dem, at
Arsager til frafald, fx faglige problemer, personli- gennemføre uddannelsen.
ge og/ eller sociale problemer etc.
Det er primært gruppen af kvinder i alderen 25 år+ og mænd i alderen 20-24 år+, som vil kræve en
særlig forstærket og målrettet indsats fremover for at reducere frafaldet.Det er nødvendigt med en hur
tig "spotning" af de frafaldstruede elever. (stigende fravær har således vist sig at være en god indikator
for elever, som er frafalds truede) og en hurtigt indsats overfor satntne.
De enkeltstående indsatsområder imod frafald og den styrkede koordinerede indsat imod frafald kan
forhåbentlig bidrage til en hurtigere "spotning" og efterfølgende indsats rettet mod de frafaldstruede
elever.
På baggrund af ovenstående Jrafalds-ana!Jse forstærkes indsatsen rettet imod frafaldtruede mænd i alderen 20-24 år og
kvinder i aldersgruppen 25 år+.
26
Sagsnr. : 088.36K.391
4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder
4.1. Skolens implementeringsstrategi
Hvordan ;:ikre� løbende opfølgning på skolens Den løbende opfølgning på skolens Lrnplcmcntcringsswucgi sker på ugentlige
implementeringsstrategi? ledermøder
Hvor ser skolen de største udfordringer ift imple- Specialiseringen på GFZ i form af det uddannelsesspeciftkke fag er en udfordring
mentering af reformen? for mindre skoler, herunder VBC.
På mindre skoler vil det være vanskeligt at få elever nok til både en butik, handel
og kontorretning. Elever vil således kunne blive afvist/henvist til anden skole pga.
for få tilmeldinger til den valgte uddannelsesretning. Set i lysets af elevernes mang-
!ende mobilitet kan dette virke begrænsende for hvor mange elever der lokalt
vælger en erhvervsuddannelse indenfor det merkantile område
4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag
Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang I forbindcl�c med udviklingen og pl:tnl:cgningcn af GF1med start i august 2015 har der været
for at implementere FPDG? fokus på skolens FDPG. Undervisningen på GF er således blevet tilrettelagt tværfagligt og
helhedsorientere bygget op omkring det overordnede tema "opstart, udvikling og drift af en
butik/virksomhed"
Hvordan inddrages bestyrelsen i arbej- Bestyrelsen inddrages således:
det med skolens FPDG? - FDPG Indgår i skolens pædagogiske handleplaner for det kommende skoleår,
som gennemgås på bestyrelsesmøde i august. Endvidere drøftes FDPG på be-
styrelsens strategidag i maj/juni (se ovenfor)
Hvordan inddrages ]ærerne i arbejdet Lærerne inddrages således:
med skolens FPDG? - FDPG gennemgås på opstarts lærerrådsmøde i august. VBC ·s FPDG grundlag
er i løbet af skoleåret den overordnede retningslinje for arbejdet i skoJens HG-
lærerteam
FDPG indgår i udviklingsarbejdet omkring GFl og GFZ
Hvornår og hvordan vil skolen evaluere Evalueringen af effekten af arbejdet med skolens FDPG sker primært via ETU (ElcvtcivscL�-skolens FPDG? undersøgelse): Gennemføres hvert år i november blandt alle skolens elever.
Resultaterne gennemgås på lærerrådsmøder/bestyrelsesmøde og danner udgangspunkt for det
videre arbejde med handleplaner på teamniveau j skoleniveau
27
Sagsnr. : 088.36K.391
4 3 s . . tyr k d"ffi et 1 erenttertng_ Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen Undcrvisningsdiffcrcnrieringspmjcktct bygget op omkring "rød, gul , grøn" metoden fortsættes
sætte i gang? Projektet blev forsinket pga. sygdom hos lektor Karin L. Svejgaard, som er konsulent på pro-
jektet.
Hvilke målgrupper er der for den Alle HG/eud elever på VBC er målgruppen for den styrkede Jiffcrcnticcing/projcktct
styrkede differentiering?
Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne Projektet evalueres i efteråret 201 6
evalueres? Herunder evt. delmål
4 4 s . . tær k er e k bli o ng me Il em s k l d l o e e og pra ktikd l e Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen
gennemføre for at sikre sammenhæng VBC udbyder ej hovedforløb
mellem læring i praktikken og skoleun-
dervisning?
Angiv antal lærere, der siden 2013 har
deltaget i kortere virksomhedsforløb - VBC udbyder ej hovedforløb
og hvor mange, der skal deltage i det
kommende år?
Hvorledes og hvornår skal aktiviteten
evalueres? Herunder evt. delmål VBC udbyder ej hovedforløb
28
Sagsnr.: 088.36K.391
4.5. Implementering af enkelte elementer i EUD reformen
Nedenfor beskrives VBC 's planlægning og arbejde med centrale reformelementer.
A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbej- Der tilknyttes, i samarbejde med IBC-Kolding, en konsulent til skolen, som vil foretage real-
det med realkompetencevurdering, kompetencevurderingen af personer over 25 år.
herunder organisatorisk forankring og Konsulenten vil være at træffe fysisk på VBC, så realkompetencevurderingen af lokale kan
ændringer ift. hidtidig praksis? foretages lokalt.
H vil k e initiativer planlægger skolen, der VBC har siden 201 1 / 1 2 udbudt særligt tilrettelagte hg-forløb for voksne over 25 år, så skolen
understøtter et vohenpædagogisk har rig erfaring med undervisning af denne elevgruppe.
mil' ;> JØ.
B) Udvikling af undervisnin �smiljø Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen P A VBC har hg-eleverne altid været samlet i stamklasser. Alle elever oplever således allerede nu
sætte i gang? at være del af et klasse-fællesskab ligesom alle elever oplever af være del af et større fællesskab,
da alle skolens hg elever og hh x elever er samlet rent fysisk på samme lokalitet Qyllandsgade 1 1 ,
Vejen). H G eleverne deltager således ammen med hhx eleverne i skolens sociale aktiviteter
såsom idrætsdage, fællesarrangementer, fredagscafeer, gallalfester og lignede.
Hvorledes skal udviklingen evalueres? Skolens undervisningsmiljø (både det fysj$kc og psykiske) evalueres hvert år. Endvidere evalue-
Herunder evt. delmål res undervisningen i det enkelte fag/ områder også hvert år. Alle evalueringer afsluttes med
opstilling af tre indsatsområder, som evalueres det efterfølgende år når undersøgelsen igen
gennemføres.
C) U d vikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde med hel- VBC har i forbindelse med det kommende GF (start i august 2015) haft fokus på den tværfag-
hedsorienteret, tværfaglig undervisning lige og helhedsorienterede undervisning. Al undervisning i erhvervsfag 2 og erhvervsfag -3 er
organiseret? således bygget op omkring det overordnede tema "Opstart, drift og udvikling af en butik"
Undervisningen vil være forankret omkring et team af lærere, som også har deltage i udviklinge
af det overordnede tema/undertemaer..
Hvilke konkrete aktiviteter har skolen Se udviklingsarbejdet beskrevet ovenfor.
sat i gang?
Hvorledes skal aktiviteterne cv3lucres? Ved afslutningen af GF1 i januar 2016 evalueres det ·amlct!c forløb. Evt. justeringen forctngcs i
Herunder evt. delmål forhold til opstart af G F1 i august 20 l '/26.
D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, hvordan den vil VBC er en del af "Syncrgiskolcsamarbejdet" som består af en række mindre handels kolcr. Det
sikre, at det erhvervspædagogiske er i dette samarbejde besluttet at gøre det erhvervspædagogiske kompetenceløft til et særligt
kompetenceløft nås inden 2020? indsatsområde i skoleårene 2014/ 1 5 og 201 6/201 7. Der arbejdes således på kursusforløb med
eksterne aktører, hvor relevante lærere fra alle skoler i samarbejdet skal deltage.
Angiv skolem skøn for, hvor mange PA VBC vil der være 20 lærere der skal have kompetenceløftet
lærere, der inden 2020 skal deltage i
kompetenceløftet?
29
Sagsnr.: 088.36K.391
4.6. Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen
Nedenfor har VBC vurderet, hvor langt skolen pt. er med at implementere andre elementer fra BUD
reformen.
D) Implementering af andre elementer fra EUD reformen Hvor langt er skolen nået med imple- I mindre grad I nogen grad I høj grad Udført
mentering af flg. reformelementer:
Eux x
Udvikling af grundforløbets 1 . del x
Udvikling af uddannelsesspecifikke fag x
på grundforløbets 2.del.
Motion og bevægelse x
Fag på højere niveau x
Talentspor x
Etablering af samarbejde med VUC x
om forlagt undervisning på erhvervs-
skolen
Supplerende kommentarer VBC forventer pt. kun at starte GF1 op fra august 201 5
30
Sagsnr.: 088.36K.391
4. 7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde
Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 7, stk.4, fremgår det, at Vejen Business College på bag
grund af en selvevaluering af 2014 skal udarbejde en plan for VBC 's tilvejebringelse af praktikpladser i
perioden 201 5-16. Planen skal indeholde måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde 201 5-16 .
4. 7.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler
I forlængelse af ovenstående vises i tabel 4.1.de faktiske tal for indgåede uddannelsesaftaler i 201 3 og
201 4 (UVM-tal) og VBC's måltal for indgåede uddannelsesaftaler i 201 5-16
Tabel 4.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler)
2013 fakt.(UVM-tal) 2014 fakt (UVM-tal) . 201 5 mål (VBC-tal) 2016 mål (VBC-tal)
Ordinære uddannelsesaf-
taler 1 1 1 1 1 3 13
Kombinationsaftaler Ingen forespørgsler Ingen forespørgsler Kun relevant ved fore- Kun relevant ved fore-
spørgsier /henvendelser spørgsier/henvendelser Restuddan nelsesaftaler
Ingen forespørgsler Ingen forespørgsler Kun relevant ved fore- Kun relevant ved fore-spørgsier/henvendelser spørgsier/henvendelser
Korte uddannelsesaftaler o o Ej relevant Ej relevant
Ny mesterlæreaftaler Alle mesterlæreaftaler Alle mesterlæreaftaler Alle mesterlæreaftaler regi- Alle mesterlæreaftaler regi-registreres på IBC registreres på IBC streres på mc streres på IBC
Delaftaler under skole-
praktik Ej relevant Ej relevant Ej relevant Ej relevant
Tallene i tabel 4.1. er alene et udtryk for de registrerede aftaler på skolenr: 161 Vejen Business College,
og skal derfor ikke læses som værende et udtryk for det antal elever fra VBC, som har opnået elevplad
ser. I tallene i tabel 4.1. indgår også elever, som har afsluttet grundforløbet på andre skoler, men efter
følgende har indgået uddannelsesaftaler med virksomheder i V ej en Kommune.
Det skal også bemærkes, at kædevirksomheder som f.eks. Imerco, Din Tøjmand, Tøjeksperten, Matas,
Kvickly, Sport24, Zoos, Sko-ringen, Jysk mv., som udgør langt den største del af Vejen Kommunes
detailhandelsforretninger, ikke længere får deres uddannelsesaftaler registreret på de lokale skoler -
heriblandt VBC. I stedet sender disse kædevirksomheder nu deres uddannelsesaftaler direkte til den
skole, hvor hovedforløbenes skoleophold foregår (VBC afholder ikke skoleophold på hovedforløbene).
Ovenstående er ensbetydende med at elever, der har afsluttet deres grundforløb på VBC, og efterføl
gende har fået en læreplads i en af de store kædevirksomheder ikke fremgår af tallene i tabel 4.1.
31
Sagsnr.: 088.36K.391
Rettes fokus udelukkende på antallet af elever fra V ej en Business College, som har opnået en uddannel
sesaftale i 2014 er resultatet 38 indgåede ordinære aftaler, hvor måltallet var 42 (altså 90 % af måltallet
Easy P- prærnietræk) . I 201 3 opnåede 47 elever fra VBC en uddannelsesaftale, hvor måltallet var 49
(altså 96 % af måltallet fra Easy P- præmietræk) . Disse tal er dog ikke alene udtryk for elever, der har
afsluttet grundforløbet det pågældende år, men er et udtryk for elever, der (på et eller andet tidspunkt)
har afsluttet grundforløbet på VBC. Dvs. at tallene mere er udtryk for en forløbsstatistik end en over
gangs-frekvens. Dvs. at en elev, der afsluttede grundforløbet på VBC i 201 3 eventuelt først har indgået
en uddannelsesaftale i 201 4.
Afslutningsvist i dette afsnit skal det nævnes, at Vejen Business College i april 201 5 ikke har nogen ele
ver (0), som står registreret som aktivt praktikpladssøgende, hvilket er ensbetydende med, at alle de
elever, der har ønsket det, enten har fået/indgået en ordinær uddannelsesaftale eller er blevet optaget i
Skolepraktikordningen.
Flere af afgangseleverne fra 2014 har dog ønsket at videreuddanne/viderekvalificere sig efter endt
grundforløb på det merkantile område, og er således efterfølgende blevet optaget på f.eks. SOSU,
HHX, STX, HF m.v., og andre igen har ønsket et sabbatår, hvor de f.eks. er ude at rejse m.v .. Flere af
disse elever vil angiveligt på et senere tidspunkt påbegynde et merkantilt hovedforløb G f. bemærknin
gerne ovenfor i relation til tabel 4.1.)
V ej en Business College har ikke i 201 3 og 201 4 haft forespørgsler fra elever, der har ønsket praktik i
udlandet (PIU), ligesom Vejen Business College ej heller visiterer til Virksomhedsforlagt undervisning
(VFU) i skolepraktik-perioden, da Vejen Business College ikke udbyder skolepraktik. Faktiske tal samt
måltal sættes derfor i tabel 4.2. og tabel 4. 3. til nul (0) .
Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i prak-tik (antal elever)_
201 3 fakt. 2014 fakt. 201 5 mål 2016 mål Praktik i udlandet Vejledning til by- Vejledning tilbydes Vejledning
des men (ingen (ingen tilbydes Vejledning tilbydes forespørgsler) forespørgsler)
VFU for elever i skolcpmktik Ej �kokQrakti.k Ej skolepraktik Ej skolcp,'llkrik Ej skolepraktik
Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)?
2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Praktik i udlandet Ej relevant Ej relevant Ej relevant Ej relevant VFU for elever i $kOicpmktik Ej relevant Ej relevant Ej relevant Ej relevant
32
Sagsnr. : 088.36K.391
4.7. 2. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder)
I tabe1 4. 4. opstilles VBC 's mål for det praktikpladsopsøgende arbejde i 201 S og 201 6. VBC vil i 201 S
og 201 6 fokusere på at intensivere:
• Besøg på godkendte virksomheder uden elever
• Besøg på ikke-godkendte virksomheder
Besøgsplan for ovennævnte virksomheder er allerede udarbejdet og igangsat for 201 S . Tilsvarende plan
opstilles i efteråret 201 S for 201 6.
Ultimo 201 S og 201 6 evalueres resultatet af besøgene og eventuelle justeringer i forhold til kommende
virksomheds besøg foretages.
Tabe1 4. 4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder)
2013 fakt. 2014 fakt:1 201 5 mål 201 6 mål
Antal godkendte virksomheder med
elever, som skolen har haft telefonkon-
takt med *) 20 29 20 20
Antal godkendte virksomheder med 1 0 9 1 0 1 0
elever, som skolen har besøgt **)
Antal godkendte virksomheder uden
elever, som skolen har haft telefonkon- 21 18 21 21
takt med *)
Antal godkendte virksomheder uden l O 3 25 25
elever, som skolen har besøgt **)
Antal ikke-godkendte virksomheder,
som skolen har haft telefonkontakt 23 1 7 23 23
med *)
Antal ikke-godkendte virksomheder, 14 1 1 24 24
som skolen har besøgt **)
. *) Regtstermgen blev først pabegyndt d. 1 . april 201, så de faktiske tal er angtvcligt høJere end de regtstrerede .
**) Ingen besøg på virksomheder er blevet foretaget uden forudgående telefonkontakt. Har virksomheden således ikke udtryk interesse
for f.eks. at blive godkendt eller ansætte elev er virksomheden heller ikke efterfølgende blevet besøgt.
33
Sagsnr.: 088.36K.391
4. 7. 3. Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder)
I skema 4. 7.1. opstilles VBCs to hovedindsatsotruåder for det praktikpladsopsøgende arbejde i 201 5.
Indsatsotmåderne er valgt med baggrund i selvevalueringen af det praktikpladsopsøgende arbejde i
201 4 Gf. tabel 4. 5).
Skema 4. 7.1. : Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser
(Produkt- og procesmål angives i tabel 4. 1 - 4.4)
1 Vejen Bu.cinc�s College plan for det det praktikpladsopsøgende arbejde i 201 5 er for det første at intensivere indsatsen
overfor godkendte virksomheder uden elever.
Dette sker via direkte besøg på udvalgte virksomheder af VBC 's lære- og praktikpladskonsulent.
Formålet er at gøre "hvilende" godkendte virksomheder interesserede i på ny at indgå uddannelsesaftaler med merkan
tile afgangselever fra grundforløbet Ikke alene afgangselever fra grundforløbet på Vejen Business College, men også
med afgangselever fra andre handelsskoler
2 Vejen Business College plan for det det praktikpladsopsøgende arbejd i 201 4 er for det andet at intensivere indsatsen
overfor ikke-godkendte virksomheder uden elever.
Dette sker via direkte besøg på udvalgte virksomheder af VBC 's lære- og praktikpladskonsulen t.
Formålet er at gøre ikke-godkendte virksomheder interesserede i at indgå uddannelsesaftaler med merkantile afgangs
elever fra grundforløbet. Ikke alene afgangselever fra grundforløbet på Vejen Business College, men også med af
gangselever fra andre handelsskoler.
34
Sagsnr.: 088.36K.391
4. 7. 4. Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde (2014)
Tabe1 4. 5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde (2014)
Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 201 4
ti l det opsøgende arbejde (arbejdstimer
og/ eller lønkroner)?
Vejen Business College anvendte i 2014 samlet set 240 nrb jdstimcr til det praktikplads
opsøgende arbejde
Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsø- Udgangspunktet for VBC 's pt:�kcikplndsopsøgcndc aktivitet i 2014 var den Partncc�knb ·-
gende aktivitet, herunder strategi for at undgå aftale, som i efteråret 201 3 blev indgået imellem Vejen Kommune og Udvikling Vejen.
ikke-besatte praktikpladser inden for det Formålet med Partnerskabsaftalen er at styrke ansættelsen af elever indenfor det merkan-
geograftske og branchernæssige område, som tile område
skolens praktikpladsopsøgende virksomhed VBC trak således en liste ud, via Praktik +, over samtlige CVR- numre i Vejen Kommu-
dækker? ne.
Har skolens erfaringer fra 2014 givet anled
ning til ændringer i det opsøgende arbejde?
(sæt kryds)
Den udtrukne liste havde til formål at synliggøre, hvilke virksomheder i Vejen Kommu
ne, der måtte være praktikpladsemner indenfor det merkantile område
Herefter blev der taget kontakt til såvel ikke-godkendte virksomheder som godkendte
virksomheder med og uden elever G f. tabel 4.4.)
For at undgå ikke-besatte praktikpladser i lokalområdet har LOP-konsulenten på VBC
indgået samarbejde med kolleger på flere andre handelsskoler i regionen, så jobopslag
sendes videre til andre skoler, hvis de ikke kan besættes lokalt.
Ja x Hvis ja, hvordan?
Nej
Vejen Kommune har indgået flere partnerskabsaftaler (ud
over det merkantile område også på det tekniske område)
for at skaffe flere praktikpladser.
På dette grundlag iværksættes i 2014 en tværfaglig koordine
ret indsats indenfor det praktikpladsopsøgende arbejde for
at skabe flere praktikpladser indenfor både det tekniske og
merkantile område. VBC deltager også i denne koordinerede
indsats for at skaffe flere praktikpladser.
VBC vil i 201 5 koncentrere sin praktikpladsopsøgende
aktivitet omkring:
• at besøge godkendte virks omheder uden elever
• at besøge ikke-godkendte virksomheder
Gf. tabel 4.4.)
Hvis nej, hvorfor?
Ej relevant at besvare (se ovenfor)
35
Hvordan har �kolcn koordineret sin indsats
med andre erhvervsskoler, faglige ud
valg/lokale uddannelsesudvalg, regioner,
kommuner og andre aktører på området,
herunder hvordan regionernes arbejdsmar
kedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsop
søgende arbejde?
Sagsnr.: 088.36K.391
Vejen Business College, Vejen Kommune samt Udvikling Vejen underskrev første gang i
efteråret 2012 en partnerskabsaftale. (blev fornyet i 2014). Partneme bag denne aftale
ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til, at flere unge i Vejen Kommune, der
påbegynder en uddannelsen inden for det merkantile område, finder en praktikplads.
Aftalepartneme varetager hver for sig en vigtig opgave i forbindelse med indsatsen for at
flere unge i Vejen påbegynder en uddannelse, herunder finder en praktikplads.
Vejen Kommune har ansvaret for at forberede de unge til uddannelsessystemet og for at
de unge, der kan gennemføre en uddannelse, også kommer i uddannelse. Det sker gen
nem tre aktører:
UU-Vejen har ansvaret for vejledning af de unge i forbindelse med deres uddannelses
valg.
Jobcentret Vejen har ansvaret for vejledning og aktivering af ledige unge, som led i deres
arbejde med at skaffe folk i arbejde permanent.
Dagtilbud & Skoleafdelingen har gennem kontakten til skolerne i kommunen mulighed
for mere generelt at inspirere børn og unge til at overveje deres fremtidige uddannelses
og jobmuligheder.
Vejen Business College har opgaven med at uddanne de unge, herunder tilrettelægge en
uddannelse, der fastholder dem, så de gennemfører deres erhvervsuddannelse. Vejen
Business College bistår deres elever med at fmde praktikpladser.
Virksomhederne inden for det merkantile område har opgaven med at stille praktikplad
ser til rådighed for at sikre en kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. En del af disse virk
somheder i Vejen Kommune er medlemmer af erhvervsorganisationen Udvikling Vejen
Formålet med denne partnerskabsaftale er:
at sikre flere praktikpladser i lokale virksomheder til unge i Vejen Kommune, der ønsker
en uddannelse inden for det merkantile område.
At minimere frafaldet på det merkantile grundforløb, således at flere unge i Vejen Kom
mune opnår muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse på Vejen Business
College, hvilket på sigt vil mindske ledigheden.
At styrke samarbejdet og den tætte kontakt mellem Vejen Business College, UU-Vejen,
Jobcenter Vejen og Udvikling Vejen gennem en koordineret indsats.
At udvikle samarbejdet mellem skoleområdet og Vejen Business College, og dermed øge
elevernes kendskab til og motivation for at tage en ungdomsuddannelse inden for det
merkantile område.
Partnerskabsaftalen blev evalueret og fornyet i foråret 2014.
36
Sagsnr.: 088.36K.391
Har skolens erfaringer fra 2014 givet anled- Ja Hvis ja, hvordan?
ning til ændringer i koordineringen? (sæt
kryds) Vejen Kommune har indgået flere partnerskabsaftaler (ud-
over det merkantile område også på det tekniske område)
for at skaffe flere praktikpladser.
På dette grundlag iværksættes i 201 4 en tværfaglig koordine-
ret indsats indenfor det praktikpladsopsøgende arbejde for
at skabe flere praktikpladser indenfor både det tekniske og
merkantile område. VBC deltager også i denne koordinerede
indsats for at skaffe flere praktikpladser.
Nej Hvis nej, hvorfor?
Ej relevant. Se svaret ovenfor.
Hvilken rolle har skolens eventuelle praktik- Vejen Business College har intet selvstændigt praktikpladscenter, men har indgået samar-
center haft i det opsøgende arbejde? bejdsaftale med IBC-Kolding
Har en eventuel etablering af et praktikcenter Ja - ligger nu i praktikcenteret Ej relevant at besvare da VBC ikke har selv-
på skolen medførte ændringer i skolens stændigt praktikcenter
organisatoriske placering af det opsøgende Nej - ligger samme sted Ej relevant at besvare da VBC ikke har selv-
arbejde? (sæt kryds) stændigt praktikcenter
Har ikke praktikcenter x
37