Handlingsplan 2014

1jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

(nr. 834 af 27/06/2013 )§ 7. stk. 3 og 4

Handlingsplan for øget gennem-førelse Erhvervsuddannelserne 2014

Institutionens navn: Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern ( inst nr. 669401)

(Ringkjøbing Handelsskole og handelsgymnasium, vestjysk handelsskole og handelsgymnasium og udd.c Ringkøbing-skjern) Institutionsnummer: 760401 Journalnr.: 093.89K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Indsæt link til skolens handlingsplan 20141

http://www.ucrs.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/Handlingsplaner

http://www.ucrs.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/Handlingsplaner

Handlingsplan for øget gennemførelse 2014 2

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014 - 2015 Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013 - 2014

Afbrud uden om-valg 6 mdr. efter

start

Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål

2011 2012 2013

måltal

2013

resultat

2014

måltal

2014

evt. rev. måltal

2015

måltal

Grundforløb under ét 20,2 18,3 17 17,8 16 15

Hovedforløb under ét

4,9 1 0 2,4 0 5 4

Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2014

Måltallet for grundforløbet 2014 bibeholdes på 16%.

På hovedforløbet justeres måltallet for 2014 fra 0 % til 5 %. Dette tal er større end frafaldet i 2013 på 2,4 %, men i vores arbejde med at nedbringe frafaldet, ser vi det som vigtigt at være realistiske, samtidig med at vi arbejder frem mod 95 %-målsætningen.

Grunden til at vi revidere måltallet i ”den forkerte retning”, er vores egen succes på grundforløbet i forhold til at få unge til at fuldføre, som har en del ”bagage” med. Dette sker gennem en stor indsats fra undervisere, studievejledere og skolens mentorer. Mødet med den virkelige verden på hovedforløbet i form af praktikophold i virksomheder, hvor der ikke på samme måde kan arbejdes med elevens problemer, fører oftere og oftere til ophævelser af ud-dannelsesaftaler med begrundelser, der ikke giver eleven ret til at fortsætte uddannelsen i skolens Prak-tikcenter.

Skolen har gennem de sidste år oprustet meget på det praktikpladssøgende arbejde, og har derigennem fået aftaler med en række virksomheder, der er villige til at tage ovenstående lærlinge med ”bagage”. Dette hjælper meget, men vi må erkende, at der kommer flere af denne slags elever, og selvom der er virksomheder, der kan og vil tage det ekstra hensyn, der skal til over for denne gruppe, er det i stigende grad ikke nok, og de falder fra uden at være i stand til at få en ny aftale.

Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen

Tilgang: 2011/12

UNI-C data

2012/13

UNI-C data

2013/14

(eget skøn)

2014/15

(eget skøn)

Grundforløb under ét 350 340 360 380

Hovedforløbet under ét 100 127 132 137


2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer

Grundforløbet Generelt om skolens udfordringer Skolen står overfor en række udfordringer i forhold til at kunne nå regeringens 95 % -målsætning. Antallet af voksne elever over 18 år er vokset kraftigt de seneste år – hvilket bl.a. skal ses i sammen-hæng med den faldende efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft. Samtidig er reformerne af dagpenge- og kontanthjælpssystemerne med til at få flere til at vælge at tage en (erhvervs-)uddannelse. Dette er isoleret set en positiv udvikling, og hvis hovedandelen af denne gruppe kom, fordi de ønskede den pågældende erhvervsuddannelse og var målrettede og engagerede for at gennemføre deres uddan-nelse, ville det ikke være et problem, men desværre er det ikke tilfældet. Størstedelen kommer, fordi de er blevet sendt af jobcenteret, er ramt af kontanthjælpsreformen eller på anden måde er tvunget til at tage en uddannelse. De er ikke motiverede, kommer ikke eller påvirker den øvrige gruppe elever i negativ retning. Gruppen har desuden ofte en række personlige problemer lige fra økonomiske til diverse diagnoser eller misbrugsproblemer, hvilket gør det svært for dem at overskue at skulle tage en uddannelse. En del af disse elever falder pludseligt fra, og det er efterfølgen-de umuligt at få kontakt med dem. En anden udfordring er den store spredning, der er på elevernes kompetencer. Her er der en tendens til at fokusere på den svage gruppe elever, da de kræver en særlig indsats for at få dem til at gennemfø-re. I sådanne situationer er der ikke nok fokus på de stærke elever, der har brug for flere udfordringer, og vi risikere derfor, at de falder fra pga. manglende udfordringer. Frafald efter afdeling

Afdeling Antal (2013)

% (2013)

% i afd. (2013)

Antal (2012)

% (2012)

% i afd. (2012)

Bil, fly og andre transportmidler 13 21 % 13 % 8 15 % 9 %

Mad til mennesker 14 23 % 25 % 18 32 % 27 %

Produktion og udvikling 15 24 % 20 % 16 29 % 19 %

Strøm, styring og it 5 8 % 15 % 8 15 % 21 %

HG Ringkøbing 7 11 % 23 % 1 2 % 3 %

HG Skjern 8 13 % 18 % 4 7 % 8 %

I alt 62 100 % 55 100 %

Frafaldet i afdelingerne er faldet for nogle og steget i andre i forhold til sidste år. Specielt på det mer-kantile områder er der sket en markant stigning i frafaldstallet, men da datagrundlaget her er spinkelt, kan få elever få det til at ændre sig markant fra år til år. Desuden kan vi ud fra egne registreringer se, at en del af de elever, der falder fra, efterfølgende begyn-der på en anden uddannelse uden for erhvervsuddannelsesområdet, f.eks. VUC eller en gymnasial ud-dannelse. Dermed er det reelle frafald mindre, end ovenstående billede viser.


Aldersfordeling På grundforløbet oplever vi en stadig stigende andel af voksne elever (18+). Denne gruppe udgjorde for 5 år siden 28 % af alle grundforløbselever, i dag er det 59 %.

alder 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013

-17 72% 61% 49% 49% 41%

18-19 13% 16% 18% 14% 17%

20-24 11% 16% 18% 18% 17%

25+ 4% 7% 15% 19% 24%

i alt 100% 100% 100% 100% 100%

Denne store ændring i elevsammensætningen medfører ændringer i undervisningen, da der nu skal tages hensyn til en stigende gruppe med erhvervs- og livserfaring, der er markant anderledes end de elever, der kommer lige fra folkeskolen. Frafald efter alder

Sum af

elever

2013 2013 2012

alder_pbg Afbr(uo) Hovedtotal Samlet %-vis frafald %-vis frafald i

aldersgruppen

%-vis frafald i

aldersgruppen

-17 år 17 142 27 % 12 % 12 %

18-19 år 16 58 26 % 28 % 23 %

20-24 år 18 59 29 % 31 % 40 %

25+ år 11 81 18 % 14 % 11 %

Hovedtotal 62 273 100 %

Udviklingen viser, at der er en stabil udvikling fordelingen i frafaldet hvis man deler gruppen i hen-holdsvis under og over 18 år. Som ovenstående tabel viser, falder den ældre del af elevgruppen hyppigere fra end de helt unge, hvil-ket er med til at underbygge vores indsatser for denne gruppe elever, se mere i skema 3.5. Hvornår falder de fra Status 1

instnr alder_pbg Afbr(uo) Hovedtotal

760401 UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern -17 år 3 142

18-19 år 4 58

20-24 år 3 59

25+ år 3 81

Total 13 340


Status 2



18-19 år 6 58

20-24 år 8 59

25+ år 5 81

Total 24 340

Status 3



18-19 år 9 58

20-24 år 12 59

25+ år 9 81

Total 39 340

Status 6



18-19 år 16 58

20-24 år 18 59

25+ år 11 81

Total 62 340

Der gives ikke noget klart billede på, hvornår eleverne falder fra, dog kan man se en lille tendens til at de ældste falder fra lidt hurtigere end de yngre.


Faglige forudsætninger

GSKgns alder_pbg Afbr(uo) Hovedtotal

- 5] (7trins-skala) -17 år 14 93

18-19 år 8 30

20-24 år 10 38

25+ år 2 6

- 5] (7trins-skala) Total 34 167

]5 - 7] (7trins-skala) -17 år 2 23

18-19 år 5 16

20-24 år 3 11

25+ år 2

]5 - 7] (7trins-skala) Total 10 52

]7 - (7trins-skala) -17 år 1 3

18-19 år 2

20-24 år 2 3

]7 - (7trins-skala) Total 3 8

Uoplyst/ukendt -17 år 23

18-19 år 3 10

20-24 år 3 7

25+ år 9 73

Uoplyst/ukendt Total 15 113

62 340

Ud fra udtræk fra forløbsstatistikken kan vi se, at størstedelen af vores elever kommer med svage fagli-ge forudsætninger uanset alder. Dette er med til at underbygge bl.a. nødvendigheden af metoder til undervisningsdifferentiering, øget kontaktlærerindsats og tæt opfølgning på den enkelte elev. Frafaldsårsager

Frafaldsårsager efter hyppighed 2013 2012

Fortrudt udd. valg 28% 33%

Personlige forhold 27% 17%

Ej kontaktes 14% 17%

Sygdom 8% 12%

Ikke udd. parat 7% 9%

Andet 17% 12%

Gennem vores interne registreringer af den enkelte elevs frafaldsårsag (EASY-koder), kan vi se en stigning i frafaldsårsagen ”personlige forhold”. Ser vi på aldersfordelingen i forhold til denne årsag kan vi se at langt størstedelen er elever over 18 år. Vi kan desuden se i vores ETU fra de sidste 2 år omkring frafaldsovervejelser, at den største årsag til overvejelser omkring at stoppe på uddannelsen angives som ””personlige årsager” (60 % i 2012 og 57 % i 2012). Denne udvikling er bekymrende, idet vi som skole kan have svært ved at tage hånd om disse problemer, der kan være alt lige fra familiemæssige problemer over misbrugsproblemer til diverse di-agnoser inden for det psykiske område. Alt sammen noget der kræver hjælp, men som vi ofte ikke kan løse vha. vejledning og mentorer. Det kræver hjælp fra det offentlige system.


Skolen har derfor igangsat et projekt ”unge på broen” hvor mange af dem, der ellers ville begynde på en erhvervsuddannelse starter og bliver afklaret i forhold til uddannelse. Da projektet først er startet op efter sommerferien 2013, kan vi i frafaldstallene for skoleåret 2012/2013 ikke se den forventede effekt af tiltaget Den største andel af de elever, der angiver fortrudt uddannelsesvalg som årsag, er elever under 18 år, der forlader skolen for at tage en anden uddannelse eller får job. Denne gruppe elever kommer overve-jende lige fra folkeskolen og er erklæret uddannelsesparate af UU, hvilket giver belæg for endnu en-gang at tage denne problematik op overfor UU, i forhold til at lave en bedre screening af de kommen-de erhvervsskoleelever.

Hovedforløb I 2012/2013 havde skolen et frafald på 3 personer, hvilket ikke giver belæg for en større statistisk ana-lyse. Ud fra egne optegnelser kan vi dog se en udvikling omkring hovedforløbet, der er bekymrende. Frafaldet på hovedforløbet er meget lavt, men vi ser desværre en stigende tendens i bl.a. en stigning i antallet af ophævede uddannelsesaftaler de sidste 3 år på 33%. Elevernes mulighed for efterfølgende at indgå en ny aftale falder desværre også, da mange af ophævelserne ikke giver ret til efterfølgende at færdiggøre uddannelsen i skolen Praktikcenter. Faglige forudsætninger

GSKgns alder_pbg Afbr(uo) Hovedtotal

- 5] (7trins-skala) -17 år 1 11 18-19 år 28 20-24 år 11 25+ år 3 - 5] (7trins-skala) Total 1 53

]5 - 7] (7trins-skala) -17 år 1 5 18-19 år 6 20-24 år 4 25+ år 1 ]5 - 7] (7trins-skala) Total 1 16

]7 - (7trins-skala) -17 år 1 18-19 år 5 ]7 - (7trins-skala) Total 6

Uoplyst/ukendt -17 år 3 18-19 år 1 6 20-24 år 3 25+ år 40 Uoplyst/ukendt Total 1 52

3 127

Dette skal ses i sammenhæng med skolens oplevelse af, at der er problemer med en gruppe elever, der har haft det svært på grundforløbet, men ved en stor indsats af undervisere, kontaktlærere og skolens mentorer er det lykkedes at få dem til at gennemføre grundforløbet. Men når de møder kravene ude i virksomhederne på hovedforløbet, kommer der problemer, der fører til ophævelser af aftaler. Se desu-den under afsnit 1 – skolen begrundelse for at ændre måltal.


Desuden kan vi ud fra de sidste års ETU med hensyn til overvejelser om at stoppe på uddannelsen se, at det har skiftet fra at være ”personlige forhold” til at være ”forhold i praktikken”, der angives som årsag til, at de overvejer at stoppe på uddannelsen. Ovenstående er med til, at vi skal have mere fokus på samarbejdet mellem os og praktikvirksomheder-ne omkring elever med udfordringer, både fagligt og personligt.


Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemfø-relsen Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper

Frafaldsgruppe nr.: 1

Hvem falder fra (fx køn, alder, etni-citet)?

Elver over 18 år, både mænd og kvinder

Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)?

På grundforløbet inden for få måneder

På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra?

Frafaldet er i alle afdelinger, i nogle afdelinger er problemet større end i andre.

Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige proble-mer, personlige og/eller sociale pro-blemer etc.

Størstedelen af eleverne er sendt fra jobcenteret og har person-lige problemer, der gør, at de har meget svært ved/ikke er i stand til at fokusere på at tage en uddannelse.



Alle elevgrupper


Grundforløbet- ikke entydigt hvornår på forløbet


Alle indgange

Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige pro-blemer, personlige og/eller sociale problemer etc.

Svage faglige forudsætninger, der gør det svært at færdiggøre en erhvervsuddannelse



Det statistiske grundlag er meget spinkelt – 3 elever i 2013


Hovedforløbet


Både smede- og mekanikeruddannelsen

Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige proble-mer, personlige og/eller sociale pro-blemer etc.

Vi kan se i vores interne optegnelser, at det er de faglige udfor-dringer, der er grunden til frafaldet – ofte i forhold til de krav de møder i praktikopholdet.


3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013

Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013

Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG)

Hvad var ordlyden af skolens FPDG, jf. HP 13?

Ved indrapportering af HP 2013 havde skolen ikke noget FPDG. På det tidspunkt afventede man tilladelse til fusion mellem 3 erhvervssko-ler, og beslutningen var at afvente denne tilladelse, inden arbejdet med et FPDG blev igangsat.

Beskrivelse af konkrete akti-viteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG?

I efteråret 2013 blev der igangsat en række tværgående møder mellem ledelsen på de 3 erhvervsuddannelser, hvor man drøftede, hvordan man skulle gribe arbejdet an efter den forventede godkendelse til fusio-nen fra ministeriet.

Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvik-ling af undervisning og læ-ringsmiljø?

Da arbejdet med det FPDG først blev igangsat i efteråret 2013, er det endnu ikke forankret i skolens videre arbejde

Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed?

Det har ikke været muligt at måle på dette, da det FPDG endnu ikke er forankret i afdelingerne

Hvad har virket / ikke virket? Det er ikke muligt at sige noget om endnu

Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering

Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke differentieringen?

Niveaudeling på klasser på det merkantile område i stærke og svage elever

Niveaudeling på samtlige fag på det merkantile område hvor der i nogle timer er dobbeltlærerordning, så der undervises på 2 eller 3 niveauer i den samme klasse

På det tekniske område kan eleverne bruge 20-60 uger på at gennemføre grundforløbet, alt efter elevens forudsætninger (grundforløbspakker).

I den praktiske del af undervisningen på indgangen Produktion & Udvikling arbejder man med grupper sammensat på tværs af elevernes alder og kompetencer.

Screening på VUC af samtlige grundforløbeelever inden for de første 2 uger på grundforløbet. Elever, der har behov for det, modtager ekstra undervisning i dansk og/eller matematik.

Tværgående møder hvor uddannelsesledere mødes og udveks-ler erfaringer inden for differentiering.


Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed?

Overordnet oplever vi en positiv effekt på vores initiativer inden for differentiering i alle afdelinger

På det merkantile område mærker man en positiv effekt på de stærke elever, der får flere muligheder/udfordringer og derfor også en større motivation. De svage elever oplever undervis-ningsmiljøet som bedre, og de tør mere, når de er på samme niveau som de andre i klassen.

På indgangen Produktion & Udvikling har det haft en gavnlig effekt at blande de helt unge elever med de mere modne og de svage med de stærke. De kan her bidrage med noget hver især og derved lære af hinanden.

I forhold til frafaldet kan vi se, at det er en meget lille gruppe der falder fra med begrundelse i for høj/lavt niveau i undervis-ningen, hvilket vi ser som en indikator for, at vi går i den rigtige retning.

Tilfredsheden er generelt meget høj på de merkantile uddannel-ser, i den seneste ETU var resultaterne blandt de højeste på landsplan. På det tekniske område er der også en stor tilfredshed, men her kan resultaterne ikke sammenlignes på landsplan, da der anven-des en anden spørgeramme

Frafaldet blandt de elever der har modtaget ekstra undervisning på VUC, som har angivet at frafaldsårsagen er ”uddannelsesni-veauet for høj” er nul. Effekten af denne indsats er derfor fuldt ud tilfredsstillende.

Hvad har virket / ikke virket? Vores samlede mening om de forskellige tiltag er, at de alle har virket hver på deres måde. Selvfølgelig er der ting der skal rettes til, men i det store hele mener vi, at alle tiltag har virket – hver på deres måde.

På det merkantile område har eleverne i den svage klasse den gulerod, at man kan flyttes op på et højere niveau, hvis man ar-bejder for det og viser kompetencerne er gode nok til at flytte over i klassen for de elever med stærkere kompetencer.

Tiltaget med at screene alle grundforløbselever på VUC ved opstart på grundforløbet har virket i en meget positiv retning. Indsatsen fortsættes fremadrettet.

De fælles ledermøder giver mulighed for at øge kendskabet til forskellige metoder til differentiering. I en situation med 3 ny-fusionerede skoler er dette vigtigt.


Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel

Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhe-dernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev?

Inden eleven kommer på skoleophold, afleverer virksomheden

en skriftlig evaluering af elevens faglige udvikling i praktikperi-

oden. På denne evaluering skal også anføres, hvis der er noget,

eleven ikke har nået at gennemgå i praktikperioden. Dette skal

der så arbejdes med i løbet af skoleopholdet.

Undervejs på skoleopholdet kontaktes den enkelte virksomhed

telefonisk af en faglærer, hvor elevens udvikling og trivsel dis-

kuteres.

Desuden er der en række arrangementer på skolen, hvor virk-

somhederne/mester inviteres til at komme.

Her er det bl.a. ved åbent hus arrangementer, hvor man kan få

sig en snak med en virksomhed omkring den enkelte elev, hvis

der f.eks. er problemer. Der har været afholdt Le MAN arran-

gement med 24 timers åbent hus, hvor bl.a. virksomhe-

der/mester var inviteret. Dette er med til at give virksomheder-

ne et indtryk af skolen, underviserne og udstyr.

Hvilken effekt har aktivite-terne haft på elevernes præ-stationer, fastholdelse og evt. tilfredshed?

Elever med problemer enten på skolen eller i virksomheden kan hjælpes når problemet opstår, så man ikke ender med et frafald.

Skolen oplever at der er kommet en større tilfredshed blandt eleverne med en stigning i tilfredsheden fra indeks 70 til 74 fra 2012 til 2013 i spørgsmålene omkring praktik.

Hvad har virket/ikke virket? Vi oplever, at

Virksomhederne udviser en øget interesse for samarbejdet med skolen

Virksomhederne har mere fokus på at der er mere sammen-hæng mellem hvad de lærer eleven og hvad der så sker i den mellemlæggende skoleperiode

flere mestre kommer forbi når deres elev er på skoleophold for at se hvad de arbejder med og for at få en snak med faglærerne.

Som ovenstående viser, oplever vi at tilbagemeldingerne fra virksom-hederne er positive, men vi er stadig ikke der, hvor vi gerne vil være, og vi kan se af elevernes tilbagemeldinger, at de stadig mangler viden om-kring sammenhængen mellem skoledel og praktikdel – specielt i for-hold til virksomhedernes forberedelse af elevens næste skoleophold.


Skema 3.5: Valgfrie indsatsområder

Indsatsområde nr. Unge på broen

Beskrivelse af indsatsen UU vil sammen med ungerådgivere fra jobcenteret gennemgå alle kon-tanthjælpsmodtagere under 30 år i matchgruppe 1 og 2 og se på årsa-gerne til, at de ikke er kommet videre i uddannelse.

De unge der ikke vurderes parat til en uddannelse, vil blive visiteret til projektet (eller andre uddannelsesforberedende aktiviteter).

Aktiviteterne på brobygningsforløbet afhænger af den enkeltes behov, dog skal alle igennem et obligatorisk screenings- og visiteringsforløb.

De individuelle aktiviteter kan f.eks. være:

Ekstra undervisning (FVU/OBU)

Praktikophold i en virksomhed eller ekstern erhvervsuddannel-sesinstitution

Hjælp til personlige problemer

Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstatio-ner, fastholdelse og tilfreds-hed?

Indsatsen er på nuværende tidspunkt ikke afsluttet, og vi ser først i foråret 2014 de første elever fra ”broen” på vores grundforløb. Derfor er det for tidligt at konkludere på effekten.

Hvad har virket / ikke vir-ket?

Skolen har oplevet, at de første elever fra ”broen” har haft en del pro-blemer med at tilpasse sig, når de kommer fra ”broen” og på et grund-forløb. Dette har resulteret i en del udmeldelser. Derfor er der kommet større fokus på at kunne vurdere, hvornår eleverne er klar til at komme fra ”broen” til grundforløb.

Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt)

Indsatsen startede i april 2013 med opstart og de første elever startede i august 2013.

Projektet løber til 31/12 2014.


4. Obligatoriske indsatsområder

4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2.

Hvad er skolens FPDG? Det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag for erhvervsuddannel-serne på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern tager udgangspunkt i de overordnede værdier for hele uddannelsescenteret:

Udvikler

Committer Rummer Stræber

Grundlaget skal være med til at sikre det fortsatte arbejde for at give den enkelte elev den bedst mulige uddannelse, samtidig med at vi opfylder det omgivende samfunds behov inden for de forskellige fag-områder. For at sikre de bedste rammer for vores elever er opgaven et fælles ansvar for alle på erhvervsuddannelserne, undervisere, administration, ledelse og praktikvirksomheder. Udvikler

Skolen har en læringskultur, der sætter fokus på høj faglighed,

både hos den enkelte elev, og blandt underviserne. Vi har en

anerkendende tilgang til hinanden, med plads til mangfoldig-

hed, fordi vi tror på den enkelte og dennes bidrag

Der er i hver afdeling udarbejdet en strategi for kompetence-

udvikling, der bl.a. skal sikre vidensdeling. Fordi kompetence-

udvikling blandt lærerne er en forudsætning for at sikre udvik-

ling blandt eleverne.

Committer

Elevens uddannelsesplanlægning foregår i et samspil mellem

kontaktlærer/klasselærer og elev via Elevplan. Eleven får via

forskellige former for evaluering mulighed for at tilkendegive

sine meninger. Det betyder at eleven gennem medinddragelse

i planlægningen og evalueringen får medansvar for egen læ-

ring og føler medejerskab for indholdet i undervisningen.

Dette er med til at fastholde eleven i uddannelsen.


Rummer

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs fagli-

ge, sociale og personlige kompetencer. Det betyder, at der er

en fast procedure for elevens start på skolen (uddannelses-

samtale og indplacering på hold). Desuden betyder det at un-

dervisningsdifferentieringen er et bærende princip i uddannel-

sesplanlægningen i den enkelte afdeling. Vi tror på, at vi ved at

tage udgangspunkt i den enkelte elevs individuelle ønsker og

udvikling, skaber motivation og læring.

Stræber

Gennem elevens uddannelse er der fokus på hele uddannelsen

– dvs. både skoledel og praktikdel for at give eleven den bedst

mulige uddannelse og fremme helhedsforståelsen for den vir-

kelighed, de senere skal agere i. For at sikre det skal undervi-

serne aktivt tage kontakt til erhvervslivet, dels for at vedlige-

holde og udvikle kompetencer, dels for at sikre praktikpladser.

I den enkelte afdeling er der udarbejdet en strategi for det op-

søgende arbejde. Det er desuden skolens mål at ingen af vores

samarbejdsvirksomheder er ubesøgte.

Undervisningen tilrettelægges, gennemføres og evalueres med

fokus på at styrke elevernes kompetencer inden for innovati-

on og iværksætteri. Fordi de skal være parate til at møde det

omgivende samfunds forventninger til fremtidens arbejds-

kraft.

Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2?

Målet er at der er en sammenhæng mellem skolens samlede mission, vision, FPDG, læringsaktiviteter og undervisning. Gennem FPDG bliver der på tværs af alle indgange arbejdet med tiltag, der berører alle. I udarbejdelsen af grundlaget har alle afdelinger været involveret og givet deres input til, hvad der er vigtigt i forhold til deres udfordrin-ger. De store udfordringer handler om

elever med personlige problemer der har behov for ekstra opmærksomhed, hvor samtaler lærerteamet imellem om de enkelte elever er vigtige og en tæt kontakt mellem kontaktlæ-rer og elev af stor betydning

elever med svage faglige forudsætninger der kræver mulighed for anderledes/yderligere undervisning hvor undervisningsdif-ferentiering er af afgørende betydning.

information til elever på hovedforløbet omkring hvad der skal til for at fuldføre en uddannelse og mere fokus fra virksom-hederne omkring deres ansvar i forhold til elevens uddannelse


Alle disse udfordringer bliver der taget fat om i FPDG, hvor der er et krav om, at man arbejder med specifikke områder i alle afdelinger, udarbejder en handlingsplan og opstiller mål for hvordan fremdriften måles.

Hvordan inddrages bestyrel-sen i arbejdet med skolens FPDG?

Bestyrelsen har drøftet FPDG på et bestyrelsesmøde, og været enige i at det er det, der skal arbejdes videre med. Da FPDG indgår som en vigtig del af arbejdet med handlingsplaner for øget gennemførelse, er det noget, som bestyrelsen følger tæt. På hvert bestyrelsesmøde bliver der desuden givet en orientering om-kring hvordan det går på en række nøgleområder, herunder tilfreds-hed og frafald.

Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte?

1. Fælles EUD-møder hvor de ledende medarbejdere mødes på tværs af indgange for at planlægge den overordnede udmønt-ning, fremdrift og forankring af FPDG.

2. De 5 indgange er forpligtet til at afholde møder, hvor det planlægges, hvordan man arbejder videre med FPDG. Her-under udarbejdelsen af de strategier grundlaget sætter ram-merne for.

3. Der afholdes fælles pædagogiske dage på tværs af alle indgan-ge, hvor alle undervisere er med. Her skal der ske spredning af gode ideer til, hvordan man tolker og omsætter ideer til kon-krete handlinger samt generel erfaringsudveksling.

Hvordan sikrer skolens le-delse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen?

På skolens hjemmesider skal hver afdeling indsætte sin handlingsplan for implementeringen af FPDG inden 1. august 2014 På 6 årlige møder følger ledelsen op på, hvordan det går i de enkelte afdelinger.

Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG?

Skolens evalueringsstrategi bygger bl.a. på to tilfredshedsundersøgel-ser undersøgelser blandt skolens elever:

1. På det merkantile område: deltagelse i ”Uddannelsesbench-mark)” - en generel skriftlig måling af elevernes trivselsesvur-deringer. Skolen indgår i undersøgelsen sammen med et stort antal øvrige undervisningsinstitutioner hvilket giver rig mulig-hed for sammenlignede resultatmålinger. På det tekniske område evalueres der efter samme skabelon, dog ikke gennem ”Uddannelsesbenchmark” Undersøgelsen er meget detaljeret, og der er gode muligheder for at udvælge dele af resultaterne med specielt henblik på op-fyldelse af skolens FPDG.

2. Uddannelsesbenchmark undersøgelsen sigter specielt på at måle generel trivsel/tilfredshed og omfatter institutionen som helhed. Den omfatter ikke i detaljer elevens direkte og person-lige møde med og oplevelsen af den faglige undervisning i de enkelte fag. Derfor gennemføres særskilte fagevalueringer, som kun omfatter elevens vurdering af undervisningen i hvert enkelt fag for sig. Undersøgelsen er skriftlig og skal følges op


4.2. Styrket differentiering Skema 4.2:

Indsats nr.: 1 Differentiering på HG

Baggrund for indsatsen (be-skrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfor-dringer i afsnit 2):

Der er lavet en indsat for at differentiere undervisningen i forhold til den store spredning af faglige kompetencer blandt eleverne.

Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang?

a) Hold: elever med ensartede mål, motivation og faglige styrker samles på hold. Der etableres egentlige voksenklasser, hvor der ikke går elever under 20 år

b) Fag: Klasserne skemalægges sådan, at fagene parallelægges. Dermed skabes mulighed for ”vandring” på tværs af klasser, sådan eleverne kan læse fagene på forskellige niveauer uden at være afhængig af klasseindplacering.

c) Niveau: Der skabes mulighed for at eleverne på et hold kan læ-ses et fag med forskellige slutmål. Altså således at eleverne på et hold læser et fag på forskellige niveauer.

Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling)

HG

af en fælles gennemgang af resultaterne mellem lærer og ele-ver i hvert enkelt fag. Skolens ledelse har fuld adgang til un-dersøgelsernes resultater og er ansvarlig for, at eventuelle problemer løses på tilfredsstillende måde.

Ud over de 2 ovenstående undersøgelser, vil der også blive evalueret på implementeringen af FPDG i det enkelte lærerteam, hvor lærerne evaluere elevernes kompetencer, målopnåelse og klassens/holdets trivsel generelt set fra lærerens side. Desuden vil der i hver enkelt afdeling, i forbindelse med handlings-planen omkring implementeringen af FPDG, være udarbejdet en række mål for evaluering af effekten Samlet set vurderer skolen, at ovenstående metoder giver tilstrækkeli-ge oplysninger til at give et dækkende billede af elevernes/lærernes vurdering af i hvor høj grad, skolen formår at leve op til FPDG.


Hvilken effekt forventer sko-len, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præ-stationer, fastholdelse og evt. tilfredshed?

Skolen forventer at opleve den samme effekt, som der indtil nu er kon-stateret. Gennem elevtrivselsmålinger, faglige resultater, frafald af ud-satte grupper, lærervurderinger og andet tyder alt på, at differentieret undervisning er en afgørende forudsætning for gennemførelsen. Effek-ten af inddeling i klasser med elevernes alder som betingelse er meget væsentlig. Det er bl.a. en afgørende forudsætning for, at voksenelever er i stand til at gennemføre grundforløbet på et år.

Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål

Med udgangspunkt i elevtrivselsundersøgelserne - se afsnittet omkring evaluering af FPDG, evalueres på elevplan (lærer-elevdialog) formelt efter hver evaluering. Disse resultater indgår tillige som et oplæg til MUS-samtaler. Den generelle institutionsevaluering gennemgås på et lærermøde og skolens ledelse gennemgår resultaterne med enkeltklasser hver for sig. De sammenlignende institutionsevalueringer (Benchmark) fremlægges og gennemgås på møder i det lokale uddannelsesudvalg og på bestyrelsesmøde.

Planlagt starttidspunkt August 2014

Planlagt sluttidspunkt Juni 2015

Indsats nr.: 2 Differentiering internt på hold


Der er lavet en indsat for at differentiere undervisningen i forhold til den store spredning af faglige kompetencer blandt eleverne.


Vi har valgt at eleverne i perioder skal arbejde helhedsorienteret med selvvalgte samarbejdsprojekter. Vi har valgt at gruppesammensætnin-gen er baseret på sociale parametre. Grunden til dette er, at når grup-pen er etableret, så kan man efterfølgende bestemme projektets faglige omfang ud fra gruppens fælles kompetencer. Målet er, at alle elever bliver udfordret på netop det faglige niveau de er på. Der bruges dagligt tid på vejledning i projektforløbet. Dette gøres af de faglærere som foretager undervisningen. Derudover har eleven samtale med deres kontaktlærer en gang om ugen. Kontaktlæreren er faglærer, men har ikke nødvendigvis eleven i undervisningen.


EUD elever på indgangen Produktion & Udvikling Her gennemføres meget af undervisningen projektorienteret


Eleverne vil være mere tilfredse med de udfordringer de bliver mødt med, og det vil sikre at de ikke falder fra. Målet er bl.a. at opnå en score på spørgsmålet i ETU ”Hvordan vurde-rer du lærernes evne til at forklare tingende så du forstår dem” på mi-nimum indekstal 79 i efteråret 2014.



Indsatsen skal ses på mindre frafald og en stigende score i elevtilfreds-hedsundersøgelsen. Der afholdes ugentlige møder i afdelingen, hvor hver enkelt elev og afdelingen som sådan evalueres. Her afgøres det, om der er elever, der har behov for ekstra undervisning eller andre specifikke tiltag. Hvert år til sommerferien evalueres metode og indhold i indsatsen og tilpasses.

Planlagt starttidspunkt 2000 – indsatsen er ikke ny men en løbende indsats, der hele tiden eva-lueres og forbedres

Planlagt sluttidspunkt Ikke noget bestemt sluttidspunkt, men evalueres løbende

Indsats nr.: 3 Differentiering på klasseniveau (grundforløbspakker)


Der er lavet en indsats for at hjælpe de elever, som er bogligt svage og en indsats for de stærkere elever. Baggrunden er den store spredning af faglige kompetencer blandt ele-verne.


Alle elever screenes på VUC inden for de første 2 uger ved start på grundforløbet. Her afklares det, om der er elever, der evt. har behov for ekstra undervisning, special pædagogisk støtte eller andre hjælpe-foranstaltninger. Man har valgt at holddele eleverne i de stærke elever på et hold og de svagere på et andet hold, bl.a. med baggrund i ovenstående screening. Grunden til dette er, at man oplever, at de svage elever ved at bruge længere tid til den boglige del kommer bagud, da de stærkere elever vil arbejde foran dem. Dette er med til, at de føler sig endnu dårligere. Og modsat vil de stærke elever kede sig og ikke føle sig udfordret.

Det boglige svage hold: Her er der ekstra tid til at arbejde med det boglige, eleverne har typisk fået udleveret en hjælpe pakke med en PC, så de på den måde kan få den teoretiske del læst op via evt. Cd Ord. Desuden får de læst det de skriver op. Det afgørende er den ekstra tid, der er til de forskellige elemen-ter, da eleverne bruger længere tid på at komme igennem de forskellige læringsaktiviteter.

De Stærke elever: Her sættes både hastigheden på gennemførsel i vejret og niveauet sættes højere. Disse elever er sat på samme hold/klasse for at styrke motivationen

Der bruges ugentlig tid på vejledning for alle elever. Dette gøres af deres kontaktlærer som er en faglig person, der er i afdelingen hver dag


Grundforløbselever på tekniske indgange



Eleverne vil være mere tilfredse med de udfordringer de bliver mødt med. Og det vil sikre, at de ikke falder fra. Meget lille frafald i forhold til frafaldskoderne ”niveauet for højt” og ”niveauet for lavt” At opnå en score på spørgsmålet i ETU ”Hvordan vurderer du lærer-nes evne til at forklare tingende, så du forstår dem” på minimum in-dekstal 80 i efteråret 2014.


Indsatsen skal ses på mindre frafald og elevtilfredshedsundersøgelser. Der afholdes ugentlige møder i afdelingen, hvor hver enkelt elev og afdelingen som sådan evalueres. Her afgøres det, om der er elever, der har behov for ekstra undervisning eller andre specifikke tiltag. Hvert år til sommerferien evalueres metode og indhold i indsatsen og tilpasses.

Planlagt starttidspunkt 2000 – indsatsen er ikke ny, men en fortsat indsats

Planlagt sluttidspunkt Intet sluttidspunkt

4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel

Indsats nr.: Styrket kontakt til virksomheder


De elever der falder fra samt overvejelser om frafald fra ETU går i retning af udfordringer i praktikken. Ikke mindst i forhold til at klæde elev og virksomhed bedre på i forhold til forventninger til begge parter. Vi kan desuden se i vores ETU at lærlingene savner sammenhæng mel-lem virksomhedsdelen og skoledelen


Større virksomhedskontakt både ved telefonsamtaler og besøg hos dem.

Bedre orientering om hvad eleverne skal arbejde med på de forskellige skoleperioder og i praktikperioderne.

Der er udviklet brochurer, omkring hvad eleven skal arbejde med på de forskellige skoleophold, og hvad der dermed forven-tes, at de arbejder med i de mellemliggende praktikophold. Desuden vil der blive arbejdet mere med at få eleverne til at forstå sammenhængen mellem skole og praktik.

Virksomhederne bliver inviteret på besøg mens eleven er på skole.

Større fokus på vejledning overfor de elever og deres virksom-heder hvor elevens forudsætninger er svage. Dette kan være en årsag til, at eleven ikke kan gennemføre hovedforløbet. I disse situationer gøres opmærksom på, at der findes den mulighed at eleven kan stoppe som montør/teknikker, altså det korte ho-vedforløb, i stedet for at det ender i et frafald pga. manglende faglige kompetencer.

Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder)

Hovedforløbseleverne på mekaniker- og smedelinjen



Lærlinge og virksomheden vil på sigt være mere bevidste, om-kring hvad de skal lære på skoleperioderne og praktikperioder-ne.

Færre elever der ophæver deres uddannelsesaftale med begrun-delser omkring de faglige udfordringer.

Færre elever der i ETUén angiver at de vil overveje at falde fra som følge af ting i praktikken.

I den årlige ETU er målet, at spørgsmålene omkring praktik i 2014 vil have et indekstal på 75 eller derover

I 2015 hvor der gennemføres VTU igen forventes et indekstal på 80 eller højere på spørgsmålet ”jeg har den nødvendige in-formation om, hvad eleven arbejder med i skoleperioderne. Samt en generel stigende tilfredshed fra virksomhederne.


Rundspørge i klasserne når lærlingene er på skole – en større tilfreds-hed og parathed hos eleverne – evalueres ved at spørge underviserne om de oplever en større parathed omkring de opgaver der skal løses på det pågældende skoleophold

Planlagt starttidspunkt 2014

Planlagt sluttidspunkt Indsatsen evalueres og tilpasses løbende henover de næste år

4.4. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014

Beskrivelse af indsatser (Produkt- og procesmål angives i tabel 4.1 – 4.4)

1 Skolen har søgt og fået AUB-midler til en ekstra indsats på vindmølleoperatør uddannel-sen. Uddannelsen er ny, og derfor er det nødvendigt at styrke indsatsen her. Derfor er der vha. AUB-midlerne afsat en medarbejder til at lave en stor opsøgende ind-sats i hele landet.

2 Hver afdeling skal lave omsøgende arbejde. Skolen mener, det er vigtigt, at det er en fag-person der opsøger virksomhederne, så relevante spørgsmål kan afklares på stedet

3 Ved virksomhedsforlagt undervisning på grundforløbet skal kontaktlæreren besøge ele-ven under forløbet. Det er erfaringen, at dette er med til at skaffe eleven en uddannelses-aftale som følge af den virksomhedsforlagte undervisning

Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler)

2012 fakt. 2013 fakt. 2014 mål 2015 mål

Ordinære uddannelsesaftaler 119 90 122 130

Kombinationsaftaler

Restuddannelsesaftaler 10 15 15 15

Korte uddannelsesaftaler 5 15 20 20

Ny mesterlæreaftaler 3 2 3 3

Delaftaler under skolepraktik 3 3

Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i prak-


tik (antal elever)

2012 fakt. 2013 fakt. 2014 mål 2015 mål

Praktik i udlandet 0 0 1 1

VFU for elever i skolepraktik 31 41 45 50

Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)?

2012 fakt. 2013 fakt. 2014 mål 2015 mål

Praktik i udlandet 0 0 0 0

VFU for elever i skolepraktik 63 334 90 100

Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder)

2012 fakt.2 2013 fakt. 3 2014 mål 2015 mål

Antal godkendte virksomhe-der med elever, som skolen har haft telefonkontakt med

190 311 325 325

Antal godkendte virksomhe-der med elever, som skolen har besøgt

223 401 200 200

Antal godkendte virksomhe-der uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med

28 50 40 40

Antal godkendte virksomhe-der uden elever, som skolen har besøgt

19 75 70 70

Antal ikke-godkendte virk-somheder, som skolen har haft telefonkontakt med

40 43 50 50

Antal ikke-godkendte virk-somheder, som skolen har besøgt

20 46 50 50

Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde

Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2013 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller løn-kroner)?

1924 timer til deling mellem de 5 indgange.

Hvordan tilrettelagde skolen i 2013 sin opsøgende aktivitet, her-under strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssi-ge område, som skolens praktik-pladsopsøgende virksomhed dæk-

Skolen har samlet sine oplysninger om praktikvirksomheder i en database, der opdateres, hver gang man har været i kontakt med en virksomhed. Heri er der også informationer, omkring hvornår virksomhederne har lærlinge, der er færdige, og hvornår de evt. er interesseret i at få en. I 2013 er alle virksomheder i databasen besøgt af en af de praktik-pladsopsøgende medarbejdere, og dermed er mulighederne for at

2 I det omfang, skolen har registreret


ker? få elever i ikke-besatte praktikpladser undersøgt. Desuden benyttes disse virksomheder også ofte til VFU på grund-forløbet, hvor kontaktlæreren er ude i virksomheden. Her falder snakken også på hvornår, der skal en (ny) lærling til virksomhe-den.

Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds)

Ja Hvis ja, hvordan?

Nej X Hvis nej, hvorfor? I 2013 har oplevelsen været rigtig positiv. Som noget lidt nyt var de praktikpladsopsø-gende medarbejdere meget opmærksomme på at ”have noget med” til virksomheden og ikke kun fokusere på lærlingene. Det drejede sig om materiale, omkring hvor-dan man som virksomhed er stillet, hvis det ikke fungere med den lærling man har, og andre rettigheder. Dette havde en positiv effekt i forhold til at få virksomheder, der ellers havde opgivet at have lærlinge, til at få mod på at prøve igen. Evt. med en kort aftale i første omgang hvor man kan se lærlingen lidt an. Det var oplevelsen, at når der var fokus på virksomheden og den opsøgende medarbej-der havde god tid, så blev snakken lidt læn-gere og mere positiv. Derfor ser vi ikke grund til at ændre i kon-ceptet, men vælger at køre videre med denne form fremadrettet.

Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervs-skoler, faglige udvalg/lokale ud-dannelsesudvalg, regioner, kom-muner og andre aktører på områ-det, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. ind-går i det praktikpladsopsøgende arbejde?

Skolen deltager sammen med en række andre Praktikcentre i en erfa-gruppe, hvor man på en række møder drøfter praktikpladssi-tuationen. Desuden fremgår det af arbejdsmarkedsbalancen for regionen at der er gode beskæftigelsesmuligheder inden for både smede- og mekanikerområdet. Dette er med til, at der er ekstra fokus på den opsøgende indsats og argumenter overfor virksomhederne, om-kring at det er i deres egen interesse at tage en lærling for at sikre fremtidens arbejdskraft.

Har skolens erfaringer fra 2013 Ja Hvis ja, hvordan?


givet anledning til ændringer i ko-ordineringen? (sæt kryds)

Nej X Hvis nej, hvorfor? Det fungere godt med samarbejdet med de andre Praktikcentre, og det er vores opfattel-se, at med det store antal virksomhedsbesøg vi haft, er virksomhederne blevet meget bed-re til at kontakte skolen med henblik på at tage en lærling og i flere tilfælde end tidligere, laver virksomhederne en kort aftale eller en delaftale. På den måde kan vores lærlinge i praktikcentret vise, hvad de kan. Og når de får en aftale, er det lettere for dem at få en længere aftale. Og på sigt en lærekontrakt, som montør/bearbejdningssmed eller meka-niker/klejnsmed.

Hvilken rolle har skolens eventuel-le praktikcenter haft i det opsø-gende arbejde?

Skolen er lille og derfor er Praktikcenteret en del af den samlede opsøgende indsats. De opsøgende medarbejdere kender Praktikcenteret og kan besva-re spørgsmål omkring det og ”gøre reklame” for at tage elever derfra. Vi oplever, at det kan være en fordel, idet nogle virksomheder er interesseret i at få en lærling, der kan lidt mere (er længere i ud-dannelsen). Kendskabet til Praktikcenteret er efterhånden godt, og vi oplever, som nævnt ovenfor, en stigende tendens til, at det er virksomhe-derne, der henvender sig, i stedet for det er os, der ringer til dem for at høre, om de skal have er lærling

Har en eventuel etablering af et praktikcenter på skolen medførte ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbej-de? (sæt kryds)

Ja - ligger nu i praktikcenteret

Nej - ligger samme sted X

Har ikke praktikcenter

Handlingsplan 2014

Documents

Transcript of Handlingsplan 2014