Guide til Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune 0 – 18 år

TIFO Guide

2

Indhold

Indledning ......................................................................................................4

Hvad er Tidlig indsats og Forebyggelse? .....................................................4

Den faglige strategi og værdier i Tidlig indsats og Forebyggelse .................5

Helhedsperspektivet og den systemiske tilgang ......................................5

Rettidig involvering .................................................................................5

Forældresamarbejde ..............................................................................6

Ressourcesyn .........................................................................................6

Tværfagligt samarbejde ..........................................................................6

Målet for Tidlig indsats og Forebyggelse .....................................................7

Hvad vil vi opnå med en tidlig og forebyggende indsats? ............................7

Modellens målgrupper ...................................................................................8

Modellens samarbejdsstruktur .....................................................................9

Geografisk model ...................................................................................... 10

Skoler og daginstitutioner i de tre geografiske områder ........................ 12

Samarbejdet mellem dagtilbud/skoler og fagpersoner i forvaltningen .... 13

Samarbejdsstrukturen i det tværfaglige forløb ........................................... 13

Overgangen mellem dagtilbud og skole ..................................................... 15

Forældresamtykke..................................................................................... 15

Underretning ............................................................................................. 16

Familierettede indsatser .............................................................................. 17

Tidlig indsats tidligt i livet ........................................................................... 17

Familiehus ................................................................................................. 17

Andre familierettede indsatser ................................................................... 17

Det tidlige indsats- og forebyggelsesforløb............................................... 18

Forebyggende arbejde generelt................................................................. 19

Forebyggende indsats ............................................................................... 20

Foregribende indsats ................................................................................. 21

Indgribende indsats ................................................................................... 22

Redskaber ................................................................................................. 23

Links til andre aktører i Rudersdal Kommune ............................................ 23

Aktører, roller og ansvar ............................................................................. 24

Skoler og daginstitutioner (1. led ) ............................................................. 24

Det pædagogiske team ............................................................................. 24

Leder i 1. led (områdeleder og skoleleder) ................................................ 24

Daglig leder/afdelingsleder ........................................................................ 25

Ressourceteam ......................................................................................... 25

Tovholder i 1. led ....................................................................................... 25

Det tværfaglige team ................................................................................. 26

Faste 2. leds ressourcer ............................................................................ 26

3

Ad hoc team .............................................................................................. 27

Psykolog med koordinerende ansvar ........................................................ 27

2. led ......................................................................................................... 28

Fagledere i 2. led ...................................................................................... 28

Tovholder i 2. led ....................................................................................... 28

Specialressourcer i 2. led .......................................................................... 28

Mødestruktur ................................................................................................ 29

Dialogmodel til mødeafholdelse................................................................. 30

Ressourceteammøde ................................................................................ 30

Indsatsmøde ............................................................................................. 31

Indsatsmøde: ........................................................................................ 31

Udvidede indsatsmøde: ........................................................................ 32

Ad hoc team møder ................................................................................... 32

Dialogmøder.............................................................................................. 33

Statusmøder.............................................................................................. 34

Områdemøder ........................................................................................... 35

Tværfaglige møder .................................................................................... 36

Visitationsmøder ....................................................................................... 36

4

Indledning Denne guide er en samlet beskrivelse af den faglige strategi og organisatoriske samarbejdsmodel

for arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse for børn og unge (0-18 år) i Rudersdal Kommune –

også kaldet TIFO.

Formålet med denne guide er at skabe et fælles grundlag og sikre en fælles fremgangsmåde til at

arbejde med Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune.

TIFO guiden er skrevet til ledere og fagpersoner, der arbejder med børn og unge i daginstitutioner,

dagpleje, skoler og fritidsordninger mv., og giver vejledning til, hvad du skal gøre, når der opstår en

bekymring for et barn eller ung, og hvor du kan søge råd, vejledning og støtte.

TIFO guiden henvender sig også til fagpersoner på Børneområdet og Skole- og Familieområdet og

giver vejledning til, hvordan samarbejdet om hjælp til børn og unge forløber, når der er brug for

støtte eller en særlig indsats.

Guiden beskriver den faglige strategi og alle delelementer af den organisatoriske model.

Indledningsvis beskrives de grundlæggende værdier og mål for Tidlig indsats og Forebyggelse. I

den første del er der en kort oversigt over modellens målgrupper og beskrivelse af

samarbejdsstrukturen samt en beskrivelse af det tidlige indsats- og forebyggelsesforløb. Sidste del

af TIFO guiden er en gennemgang af aktører, rolle- og ansvarsfordeling i samarbejdsmodellen og

en gennemgang af formål og indhold for de enkelte mødetyper.

Hvad er Tidlig indsats og Forebyggelse?

Det helt centrale fokus i Tidlig indsats og Forebyggelse er at give støtte og en rettidig indsats, hvis

der opstår bekymring omkring et barns trivsel og udvikling. Målet for den Tidlige indsats og

Forebyggelse er således at give den rette støtte, mens udfordringerne endnu er små, så færre børn

og unge får brug for en mere indgribende indsats senere.

De børn og unge der ikke trives, og som kommer i en vanskelig situation, skal vi have øje på så

tidligt som muligt, så vi sikrer, at de får en rettidig indsats.

Tidlig indsats og Forebyggelse er fælles retningslinjer for hvordan vi:

kvalificerer en bekymring for et barn eller ung, før der igangsættes en indsats

planlægger, gennemfører, følger op og evaluerer en indsats

Tidlig indsats starter, når medarbejder(teamet), ressourceteam eller ledelsen beslutter, at der er

behov for at planlægge og iværksætte noget andet, end det der hidtil har været forsøgt i det daglige

arbejde. Det vil sige, at der udarbejdes en indsatsplan, beskrives mål, indsatser og

ansvarsfordeling.

5

Tidlig indsats og Forebyggelse understøtter inklusionsindsatsen, Den gode inklusion, og arbejdet

med at understøtte, at alle børn og unge, i det omfang det er muligt, skal være en del af de faglige

og sociale fællesskaber.

Den faglige strategi og organisatoriske samarbejdsmodel skal sikre et fælles udgangspunkt, en

ensartet fremgangsmåde og praksis i Rudersdal Kommune på Børne- og Skole- og

Familieområdet. Modellen er grundlaget for alt samarbejde, når der opstår bekymring for et barn,

som ikke kan håndteres i det almindelige arbejde.

Den faglige strategi og værdier i Tidlig indsats og Forebyggelse

Når der opstår en bekymring for et barn, og der er brug for at kvalificere, forstå og finde frem til

hvad der skal gøres i det enkelte tilfælde, er den faglige strategi og de værdier, der står helt centralt

i arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse, at der er nogle forhold at holde sig for øje, før der

igangsættes en egentlig indsats.

I nedenstående afsnit beskrives vigtige tilgange til at kvalificere processen omkring, hvad der skal

gøres, når der opstår en bekymring omkring et barns trivsel og udvikling.

Helhedsperspektivet og den systemiske tilgang

Arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse og inklusion i Rudersdal Kommune tager

udgangspunkt i en helhedsorienteret og systemisk tilgang, hvor trivsel, sociale og faglige

vanskeligheder ikke kun kan forklares ud fra individuelle forhold, men også betragtes i forhold til de

faktorer og situationer, som vanskeligheder opstår i.

Hvis der er udfordringer omkring et barns trivsel og sociale eller faglige udvikling er tilgangen, at vi

skal se hele vejen rundt om barnet. Der skal derfor anlægges et helhedsperspektiv i de situationer,

hvor der i en periode kan være brug for støtte eller en særlig indsats. Læring, trivsel og udvikling

hører den enkelte til, men foregår i et miljø og i interaktion mellem børn og voksne i en bestemt

kontekst.

Når en bekymring opstår, skal der være fokus på, at problemer ikke skal forstås som ’problemer

iboende barnet’, men også i forhold til de fællesskaber og den kontekst barnet indgår i.

Rettidig involvering

Ved den mindste tvivl er det vigtig at inddrage andre i den bekymring man har, så tvivlen ikke

forsinker en eventuel støtte og hjælp til barnet/den unge. Det kan være af forældre, en kollega,

nærmeste leder eller en anden fagperson fra forvaltningen, hvis de bekymringer eller problemer

man oplever ligger uden for eget kompetenceområde. Der er også mulighed for at søge vejledning

i Trivsels- og bekymringsguiden. Hvis bekymringen er omfattet af den skærpede og udvidede

underretningspligt, skal underretning ske direkte til Forebyggelse og Rådgivning. Læs mere herom i

Underretningsguiden.

6

Forældresamarbejde

Tidlig indsats og Forebyggelse skal, fra den første bekymring opstår, ske i et tæt samarbejde

mellem fagpersoner og forældre. Sammen med forældrene skal der udarbejdes en indsatsplan for

barnet, som beskriver hvilken indsats, der sættes i værk, hvem der har ansvaret for de enkelte dele

af indsatsen, hvad målet med indsatsen er og hvordan der bliver fulgt op. Det er vigtigt, at

forældrene føler sig inddraget og vejledt gennem hele forløbet.

Ressourcesyn

I kvalificeringen og forståelsen af bekymringen for et barns eller en ungs trivsel og udvikling, er det

helt centralt, at der også ses på de ressourcer og kompetencer, der findes hos barnet/den unge, i

familien og i de sociale og faglige fællesskaber barnet indgår i – og at disse sættes i spil og indgår

som en del af løsningen i den støtte eller indsats, der gives.

Tværfagligt samarbejde

I det tværfaglige samarbejde omkring Tidlig indsats og Forebyggelse vil tilgangen til børn og unge

have variationer alt efter, hvilke børn og unge de fagprofessionelle arbejder med. Det er helt

centralt, at der er faglig respekt og anerkendelse omkring den enkelte fagpersons arbejdsområde,

samtidig med at der er nysgerrighed og en åben dialog, når et barns trivsel og udviklingen drøftes.

Fælles for det tværfaglige samarbejde er, at der i forbindelse med drøftelser og diverse møder

gøres klart fra starten, hvad mål og indhold er. Er der tale om faglig sparring, analyse, vejledning

eller skal der træffes en beslutning? Der er udarbejdet en dialogmodel til mødeafholdelse, der giver

inspiration og en konkret ramme for drøftelser og mødeafholdelse.

7

Målet for Tidlig indsats og Forebyggelse

Det overordnede mål med Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune er:

At give børn og unge en tidlig og tværfaglig indsats, der understøtter deres udvikling, læring, trivsel

og sundhed bedst muligt

Dette gøres bl.a. via en helhedsorienteret og systemisk tilgang gennem:

At kvalificere bekymringen i forhold til det enkelte barns eller unges situation med

inddragelse af barnet/den unge, forældre samt relevante fagpersoner

At der arbejdes konsultativt i forhold til den pædagogiske og faglige praksis i

dagtilbud/skole

At tilstræbe der bygges videre på allerede kendt viden, når barnet/den unge skifter

daginstitution/skole

At sikre at samarbejdsstrukturen understøtter et tidligt tværfagligt koordineret sagsforløb

At sørge for der er klarhed om ledelsesansvar og rollefordeling

At sikre der udpeges en tovholder i alle tidlige indsatsforløb

At pålægge der udarbejdes en indsatsplan og foretages løbende opfølgning i alle tidlige

indsatsforløb

At understøtte dagtilbud og skoler i deres arbejde med Tidlig indsats og Forebyggelse

gennem nem og hurtig adgang til konsultativ støtte fra Forebyggelse og Rådgivning

Hvad vil vi opnå med en tidlig og forebyggende indsats?

I Rudersdal Kommune ønsker vi, at alle børn og unge og deres familier, der har behov for støtte,

oplever at få en tidlig og forebyggende indsats. Vi tilstræber i arbejdet med tidlig indsats, at:

1. Det enkelte barn er i trivsel og i stand til at udnytte og udvikle sine sociale og faglige

kompetencer fuldt ud

2. Forældrene oplever et professionelt forløb i dagtilbud/skolen (1. led) og i kontakten med

forvaltning (2. led), som er:

Medinddragende

Koordineret

Fagprofessionelt Resultatorienteret

3. Der er fokus på det tværfaglige samarbejde på tværs af kommunens mange ressourcer:

Tidlig opsporing af børn og unge i manglende trivsel/vanskeligheder

Tidlig tværfaglig koordineret sagsforløb og indsats

Systematisk og metodisk kvalificering af bekymring

Fælles rammer og redskaber og hermed mere ensartet inklusionspraksis

8

Modellens målgrupper Med Tidlig indsats og Forebyggelse ønsker vi at skabe et fælles grundlag for kommunens indsats

på tværs af institutioner, skoler og forvaltningen og styrke en samarbejdsstruktur til tværfagligt

samarbejde. Målgrupperne for selve modellen kan opdeles i følgende grupper:

1. leds ressourcer i daginstitution og skole:

Områdeleder eller skoleleder

Daglig leder eller afdelingsleder

Det pædagogiske team i daginstitutioner og klasseteam på skoler

Ressourceteamet på skoler og daginstitutionsområder

Tovholder i 1. led (når en indsats omkring et barn påbegyndes, udpeges en tovholder)

2. leds ressourcer i Forebyggelse og Rådgivning (Forvaltning)

Sundhedsplejesker (Børneområdet)

Psykologer

Logopæder

Fys-ergoterapeuter

Socialrådgivere

Tovholder i 2. led

Forældre og pårørende til børn og unge

Ovenstående figur er en samlet oversigt over de ressourcer, der er på skoler og daginstitutioner,

der arbejder med Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune. Ansvars- og rollefordeling

mellem målgrupperne i modellen beskrives nærmere s. 24.

9

Den øverste blå ring symboliserer daginstitutions- og skoleområdet (1. led). I den mørkeblå cirkel

vises hvilke ledelsesmæssige ressourcer og teamressourcer, der er i dagtilbud og skoler. Den røde

ring symboliserer forvaltningen herunder Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen (2. led)

og den røde cirkel viser de faste 2. leds ressourcer, som er sundhedsplejersker, psykologer,

logopæder, fys-ergoterapeuter og socialrådgivere.

Modellens samarbejdsstruktur

I dette afsnit præsenteres de overordnede strukturer og sammenhænge i modellen, herunder den

geografiske model for opdelingen af de tværfaglige team. De enkelte delelementer i modellen er

beskrevet fra hhv. s. 24 og s. 29.

Ovenstående figur illustrerer mødestrukturen for Tidlig indsats og Forebyggelse illustreret med

grønne, lilla, orange og gule kasser.

De grønne kasser viser de møder, som er forankret i dagtilbud og skole med deltagelse af både 1.

og 2. leds ressourcer:

Dialogmøde med forældre

10

Ad hoc møder

Indsatsmøder og Udvidede indsatsmøder

De lilla kasser er møder, hvor det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skoler og

Forebyggelse og Rådgivning drøftes en gang årligt:

Områdemøder

Statusmøder

Den orange og gule kasse er tværfaglige mødefora i forvaltningen:

Tværfaglige møder

Visitationsmøder

Den nærmere beskrivelse af de enkelte møder findes som nævnt fra s. 29.

Geografisk model

Faggrupperne i Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen (2. leds ressourcer) er inddelt i tre

geografiske områder og udgør et tværfagligt team for hvert område. De tre geografisk områder

omfatter en række institutionsområder og skoler, som det tværfaglige team servicerer.

Figuren herunder illustrerer de tre geografiske områder og de faste 2. leds ressourcer i de tre

tværfaglige team. Hvert team har et tæt tværfagligt samarbejde om kvalificering af bekymringer og

indsatser i det enkelte område.

Figur: Geografisk model

Hver daginstitution og skole i et område har tilknyttet faste fagpersoner fra hver faggruppe fra det

pågældende område.

11

Dagtilbudsområde

Skole

Figuren herover illustrerer område 1, der består af fem skoler og to institutionsområder, som hver

har et fast hold af 2. leds ressourcer tilknyttet.

Den geografiske model er opbygget med fokus på, at der skabes et sammenhængende forløb for

så mange børn som muligt, hvor de fagpersoner i forvaltningen, der er tilknyttet det enkelte barn

eller ung, får mulighed for at følge barnet i forbindelse med overgangen fra daginstitution til skole.

Dette hensyn betyder, at de geografiske områder – så vidt muligt – er sammenhængende, således

at flest mulige børn flytter mellem daginstitution og skole indenfor det samme geografiske område.

12

Skoler og daginstitutioner i de tre geografiske områder

I tabellen herunder ses hvilke daginstitutioner og skoler, der hører til de tre geografiske områder:

Geografiske

områder

Område 1 Område 2 Område 3

Skoler Dronninggårdskolen

Ny Holte skole

Skovlyskolen

Vangeboskolen

Rudersdal Lilleskole

Bistrupskolen

Birkerød skole

Toftevangskolen

Sjælsøskolen

Høsterkøb

Birkerød privatskole

Trørødskolen

Vedbæk

Nærum

Nærum Privatskole

Daginstitutions-

område

Ny Holte

Skovkanten

Birkehaven

Hestkøb

Bøllemosen

Børnehuse Skovlyhuset

Dronninggård/

Sneglehuset

Elverhøj

Karethen

Mælkebøtten

Frederik Clausens

Vænge

Ravnholm

Tusindbenshuset

Troldehøj

Mølleåen

Søvej

Vangebovej

Abildgården

Lyngborghave

Pilegården

Smørhullet

Gerners Børnehus

Birkemosen

Børnehuset Sjælsø

Kastaniebakken

Kongebroen

Stenhøjgårdsvej

Flintehøj

Gøngehuset

Bøgehøjen

Kohavehuset/

Grønærten

Mariehøj

Selvejende

institutioner /

Private

Myretuen

Vængebo

Skovmærket

Skovlytoften

Rudolf Steiner

(Rønnebærvej)

Sct. Georggårdens

vg.

Fredsholm

Keilstruplund

Skovstjernen

Rudolf Steiner

(Sommerfuglen)

Montersori (privat)

Gøngehesten

(Privat)

Ellesletten

Vedbæk børnehus

Skyttebjerg

Tudsen/Nærum

Menighedsbørnehaven

Honningkrukken

Tryllefløjten

Egebækskolen og Rudegårds Allé indgår ikke i geografien, men betjenes af faste fagpersoner fra

forvaltningen, da betjeningen på de to skoler er en integreret del af tilbuddet.

13

Samarbejdet mellem dagtilbud/skoler og fagpersoner i forvaltningen

I dagtilbud og skoler er der i det daglige arbejdet fokus på børn og unges læring, trivsel og

udvikling. I forhold til Tidlig indsats og Forebyggelse er dette en del af det generelle forebyggende

arbejde.

Hvis et barn eller ung får personlige, sociale eller faglige udfordringer er indsatsen forankret hos det

pædagogiske team/klasseteamet, som både arbejder med at støtte det enkelte barn eller ung og

den klasse/gruppedynamik, barnet indgår i. Det pædagogiske team/klasseteamet kan søge faglig

sparring hos ressourceteamet i institutionsområdet eller på skolen, hvor der udarbejdes en

indsatsplan, ligesom forældrene skal inddrages så tidligt som muligt. Der er også mulighed for at

søge vejledning i Trivsels- og bekymringsguiden, som du finder her

Ledere, pædagoger/lærer eller det pædagogiske team/klasseteamet kan også få konsultativ

bistand fra en psykolog, logopæd, fys-ergoterapeut, socialrådgiver eller sundhedsplejerske (faste 2.

leds ressourcer) ved direkte henvendelse til de fagpersoner, der er tilknyttet det enkelte

institutionsområde eller skole.

Hvis der er behov for at indlede et forløb med en psykolog, logopæd eller fys-ergoterapeut i

Forebyggelse og Rådgivning, skal der udarbejdes en skriftlig henvisning. Henvisningsskemaet til

PPR finder du her. Både forældre, ledere og medarbejdere i dagtilbud og skoler kan udarbejde en

henvisning med henblik på at få støtte, rådgivning og behandling.

Hvis bekymringen for barnet er omfattet af reglerne om underretningspligt, skal der sendes en

underretning til Forebyggelse og Rådgivning. Se afsnit om Underretning på side 16.

Det generelle forebyggende arbejde i dagtilbud og skole og samarbejdet mellem dagtilbud/skole og

fagpersoner i Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen er altafgørende ift. at sikre, at vi

opdager de børn og unge i tide, der ikke trives eller udvikler sig optimalt, således:

At der udarbejdes en indsatsplan, med henblik på at den samlede indsats i dagtilbud eller

skole bliver optimalt ift. det enkelte barns behov

At der udarbejdes en henvisning til PPR

At der udarbejdes en underretning til det psykosociale område eller handicapområdet

Samarbejdsstrukturen i det tværfaglige forløb

Områdelederen på Børneområdet eller skolelederen (leder i 1. led) har det overordnede ansvar for

et forløb omkring et barn eller ung (indsatsen i 1. led). Hvis der er behov for at iværksætte noget

andet, end det der hidtil har været forsøgt i det daglige arbejde, er sagen forankret hos

områdelederen eller skolelederen, og der udpeges en tovholder (tovholder i 1. led).

14

Et forløb omkring et barn kan drøftes på de faste samarbejdsmøder, Indsatsmøder og Udvidede

indsatsmøder, i det enkelte daginstitutionsområde eller skole, hvor de faste fagpersoner fra

Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen deltager. Hvis tovholder i 1. led eller anden

fagperson ønsker at drøfte en sag på et Indsatsmøde eller Udvidet indsatsmøde gives besked til

områdelederen eller skolelederen, der har ansvaret for afholdelse af Indsatsmøder og Udvidede

indsatsmøder. Her er der mulighed for at drøfte indsatsplan, forældresamarbejde og hvilke

handlemuligheder, der er omkring det enkelte barn eller ung.

Når der drøftes forhold omkring et barn eller ung på indsatsmøder, skal der altid indhentes

samtykke fra barnets forældre forinden. Se afsnit om forældresamtykke næste side.

Der er også mulighed for at drøfte en sag anonymt eksempelvis på et indsatsmøde.

Hvis der igangsættes en indsats i Forebyggelse og Rådgivning (2. leds indsatsen), skal der

udpeges en tovholder i 2. led, således en sag omkring et barn eller en ung både er forankret i

dagtilbud og skole (1. led) samt i Forebyggelse og Rådgivning (2. led).

Tovholder i både dagtilbud/skole og Forebyggelse og Rådgivning (1. og 2. led) har til opgave at

koordinere og sikre fremdrift i den enkelte sag og tilrettelægge processen omkring det enkelte barn

eller ung. Tovholder i 1. og 2. led har mulighed for at have en tæt kontakt og koordinere

indsatserne i både dagtilbud/skole og Forebyggelse og Rådgivning, således at der både i 1. og 2.

led støttes op om den samlede indsats til det enkelte barn eller ung. Dette sker også selvom

dagtilbuddet eller skolen ikke altid har fuldt kendskab til indsatsen i forvaltningen, der kan være

omfattet af tavshedspligt i forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger.

Du kan læse mere om tovholderfunktionen i kapitlet om Aktører, roller og ansvar.

Hvis tovholderen i dagtilbud eller skole oplever udfordringer i forhold til at følge med i en sags

udvikling, kan man ringe til Forebyggelse og Rådgivning, tlf.: 46 11 00 00, der kan henvise til, hvem

der er tovholder i 2. led. Der er også mulighed for at spørge psykologen tilknyttet den enkelte

daginstitution eller skolen, der kan henvise til tovholderen i 2. led.

I et forløb, hvor fagpersoner fra Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen er involveret i en

længere periode fx ved en foregribende eller indgribende indsats, skal der nedsættes et Ad hoc

team, hvor tovholderen i 1. led mødes med de faste fagpersoner fra Forebyggelse og Rådgivning,

Sundhedsplejen og tovholderen i 2. led. Her drøftes og udarbejdes bl.a. en udvidet indsatsplan1. Ad

hoc teamet er således et væsentligt forum for at koordinere og følge op på barnets eller den unges

trivsel og udvikling og samarbejdet med forældrene.

Et forløb eller en indsats omkring barnet eller den unge er altid forankret i institutionsområdet eller

på skolen, så længe barnet eller den unge er tilknyttet skolen eller daginstitutionen – også selvom

barnet er indstillet eller visiteret til et andet tilbud.

1 Indsatsplan og udvidet indsatsplan er værktøjer, der bruges i 1. led i daginstitution eller skole. Hvis der er behov for at sagen tages op i

Forebyggelse og Rådgivning og det besluttes at der skal laves en børnefaglig undersøgelse i det Psykosociale team eller Handicapteamet, vil der efterfølgende blive udarbejdet en handleplan for det videre forløb. Tovholder i 1. og 2. led skal sørge for, at der er sammenhæng mellem Udvidet indsatsplan og Handleplan.

15

I forvaltningen kan der udover Børneområdet og Skole- og Familieområdet være andre fagområder

involveret i den tværfaglige indsats. Det kan fx være Psykiatri og Handicap eller Beskæftigelse i

forhold til barnets forældre.

Overgangen mellem dagtilbud og skole

Der er udarbejdet en rammebeskrivelse for overgangen mellem dagtilbud og skole - Den gode

overgang - der giver konkrete anbefalinger og retningslinjer for det brede tværfaglige samarbejde

og den videndeling, der skal til for at alle børn oplever en god overgang fra dagtilbud til skole.

Forældresamtykke

Når et barns eller en ungs forhold drøftes på et tværfagligt møde, skal du som fagperson indhente

samtykke fra forældrene og fra den unge, hvis de er 15 år eller derover, til at drøfte deres forhold

på et tværfagligt møde.

Et samtykke sikrer, at forældre og evt. den unge ved og er indforstået med, at deres forhold drøftes

i et tværfagligt forum. Samtykket sikrer samtidigt, at fagpersoner får de bedste betingelser for at

kunne drøfte forholdene omkring et barn eller en ung.

Det er vigtigt, at forældre og evt. den unge er informeret om, at der holdes et tværfagligt møde om

deres forhold og efterfølgende får at vide, hvad der blev talt om på mødet. Når der er givet

samtykke, må der kun udveksles fortrolige oplysninger mellem fagpersonerne på det tværfaglige

møde, der er relevant og nødvendig for den fælles indsats.

Kravene til samtykke:

Samtykket skal som hovedregel være skiftligt

Samtykket skal indeholde information om, hvilken type oplysninger, der må videregives til

hvem og til hvilket formål

Samtykket gælder for et år og skal herefter indhentes igen

I helt særlige tilfælde, fx ved mistanke om seksuelle overgreb, kan fagpersoner med kendskab til

barnet eller den unge mødes én gang, uden der er indhentet samtykke, og indbyrdes udveksle

oplysninger om rent private forhold vedrørende personlige og familiemæssige omstændigheder

som led i det tidlige og forebyggende arbejde og for at kunne kvalificere bekymringen.

Du kan finde skabelon til forældresamtykke samt læse mere om samtykke og deling af fortrolige

oplysninger i Socialministeriets pjece Hvad må du sige? via dette link.

16

Underretning

Hvis et barn eller ung mistrives, er i fare og ved akutte forhold, skal der udarbejdes en underretning

til Forebyggelse og Rådgivning. Det kan ske gennem en mundtlig2 eller skriftlig henvendelse til

Forebyggelse og Rådgivning, tlf.: 46 11 00 00. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider

her.

Uden for kommunens åbningstid og i weekenden henvises til Den sociale rådighedsvagt, der skal

kontaktes gennem Nordsjællands Politi, tlf. 49 27 14 48.

Du kan søge råd og vejledning i Underretningsguiden.

2 Hvis henvendelsen er mundtlig, skal der efterfølgende udarbejdes en skriftlig beskrivelse af problematikken.

17

Familierettede indsatser Til familier med behov for støtte eller hjælp er der i Rudersdal Kommune forskellige områder, der

understøtter arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse til børn og unge.

Tidlig indsats tidligt i livet

I Rudersdal Kommune udgør Fødselssamarbejdet et særligt tilbud for gruppen af familier, der i

tiden omkring graviditet, fødsel eller i barnets første leveår har behov for en særlig indsats, der

ligger ud over den, som jordemoder, egen læge eller sundhedsplejerske kan yde som

standardydelse. Find mere information om hvordan der henvises til Fødselssamarbejdet her

Med udgangspunkt i at barnets personlighed grundlægges i de første leveår eller og at egenskaber

som kontakt, selvværd og indlevelsesevne udvikles i samspillet mellem forældre og barn, er

fødselssamarbejdet primært målrettet barnets forældre. Fødselssamarbejdets tilbud til familier med

behov for en særlig indsats foregår hovedsageligt i perioden før, barnet starter i et dagtilbud.

Familiehus

Familiehuset i Rudersdal Kommune tilbyder en vifte af tilbud til at understøtte den tidlige og

forebyggende indsats til børnefamilier, der har behov for rådgivning, støtte eller behandling med

henblik på at sikre børn og unges trivsel og udvikling.

Familiehuset skal bl.a. arbejde med at understøtte 1. leds indsatsen i dagtilbud og skole gennem

tidlig rådgivning og indsats med et forbyggende og foregribende sigte.

Adgangen til Familiehuset kan enten foregå gennem direkte henvendelse via den åbne anonyme

rådgivning eller ved at familien henvender sig til Forebyggelse og Rådgivning.

Andre familierettede indsatser

I specialbørnehaver og specialskoler ydes der også familierettede indsatser med fokus på at støtte

barnets udvikling og familien som helhed.

PPR yder rådgivning og kortere behandlingsforløb til barnet og dets familie, hvor der er fokus på

barnets vanskeligheder og hvordan familien bedst kan understøtte barnets udvikling.

Det Psykosociale team og Handicapteamet yder både anonym rådgivning samt længere

rådgivningsforløb til barnet og dets familie. Derudover kan der ydes forebyggende foranstaltninger

til familien med henblik på eksempelvis at undgå, at barnet anbringes uden for hjemmet.

18

Det tidlige indsats- og forebyggelsesforløb

Den Tidlige indsats og Forebyggelse starter i barnets eller den unges nærmiljø: i hjemmet, i

dagtilbuddet eller på skolen. Det er i langt de fleste tilfælde de voksne, der er tæt på barnet dvs.

forældre, pædagoger og lærere, der kan gøre den største forskel.

Det pædagogiske team/klasseteamet i daginstitutionen og skolen har den daglige kontakt med

barnet eller den unge og har derfor en vigtig rolle i den tidlige og forebyggende indsats. Det samme

gælder Sundhedsplejen, som kommer ud i alle spædbørnshjem og møder familien, ligesom

Sundhedsplejen har kontakt med børn og unge i daginstitutioner og skoler.

Nedenfor ses en model for det samlede indsatsforløb, der viser de forskellige indsatstyper, og hvor

indsatserne er forankrede. Det er hensigten, at arbejdet med en tidlig og forebyggende indsats skal

hjælpe til, at færre børn og unge kommer op i de orange og røde områder og så vidt muligt hjælpes

tidligt, hvor de har behov for en mindre indgribende indsats.

Indsatserne er inddelt i følgende fire kategorier:

Forebyggende indsats generelt

Forebyggende indsats

Foregribende indsats

Indgribende indsats

I det følgende beskrives de fire indsatsforløb, og hvordan arbejdet med børn og unge foregår i de

enkelte forløb.

19

Hver indsats er beskrevet ud fra:

Indikatorer

Forankring og ansvarsfordeling

Indholdet i indsatsen

Indsatsforløbene er beskrevet med udgangspunkt i barnets eller den unges situation.

Arbejdet med indsatserne i de enkelte forløb kan med fordel suppleres med Trivsels- og

bekymringsguiden, der kan hjælpe med at skabe refleksion og vejledning til vurdering af børn og

unges trivsel og udvikling.

Til sidst i kapitlet er vist en liste med links til redskaber, der kan understøtte arbejdet med Tidlig

indsats og Forebyggelse, samt en liste med links til andre relevante aktører i Rudersdal Kommune,

der arbejder med børn og unge.

Forebyggende arbejde generelt

Indikatorer

Børn og unge i generel trivsel.

Familien, daginstitutionen, skolen m.fl. ser ikke tegn på, at der er behov for støtte.

Forankring og ansvar

Det generelle forebyggende arbejde er forankret hos det pædagogiske team/klasseteamet i

1. led

Sundhedsplejen arbejder med det generelle forebyggende arbejde gennem aktiviteter og

samtaler med børn og unge og deres forældre

Indsats

Det pædagogiske team/klasseteamets forebyggende arbejde har fokus på læring, trivsel, sundhed

og udvikling. Det er væsentligt, at der løbende er fokus på ændringer i det enkelte barns trivsel og

udvikling.

Det pædagogiske team/klasseteamet skal være opmærksomme på, hvilke faktorer de skal holde

øje med og skal vide:

Hvem tager jeg kontakt til hvornår?

Hvilke faglige ressourcepersoner kan jeg trække på?

Hvilken betydning de relationelle og kontekstuelle forhold, som barnet indgår i, har.

Sundhedsplejens forebyggende arbejde har fokus på børn og unges sundhed i forhold til både

helbred, trivsel og udvikling. Det foregår gennem sundhedsplejerskernes og kommunallægens

løbende kontakt med alle børn og unge i kommunen, ved hjemmebesøg hos spædbørnsfamilier og

de årlige besøg i dagtilbud og i skolen med både individuelle samtaler og aktiviteter i grupper.

20

Forebyggende indsats

Indikatorer:

Børn og unge der viser tegn på faldende trivsel.

Barnet eller den unge viser tegn på at være udsat for lette (men konstante) belastninger eller en

større (men forbigående) belastning. Barnet kan fx være påvirket socialt, fagligt og

udviklingsmæssigt fysisk eller psykisk.

Forankring og ansvar

Indsatsen er forankret i 1. led i dagtilbud eller skole

Lederen i 1. led har det overordnede ansvar for indsatsen i 1. led.

Indsats

Det pædagogiske team/klasseteamet giver hinanden sparring omkring et barn, en ung eller en

gruppe af børn/unge, samtidig med at teamet indgår i tæt samarbejde med de involverede

forældre.

Herudover kan det pædagogiske team eller klasseteamet får monofaglig sparring hos

institutionsområdets eller skolens ressourceteam. Her arbejdes der bl.a. med betydningen af den

pædagogiske praksis i forhold til barnets adfærd og de relationelle og kontekstuelle forhold, som

barnet indgår i. Der udarbejdes en indsatsplan til det videre forebyggende arbejde.

Forældrene inddrages i indsatsen, og der holdes Dialogmøder.

Når der arbejdes med en forebyggende indsats i forhold til et barn eller en ung, kan det

pædagogiske team/klasseteamet søge konsultativ bistand hos fagpersoner som psykolog,

logopæd, sundhedsplejerske, fys-ergoterapeut eller socialrådgiver (de faste 2. leds ressourcer).

Dette sker gennem direkte kontakt til de fagpersoner, der er tilknyttet daginstitutionsområdet eller

skolen.

Forældrene kan søge råd og vejledning hos pædagoger, lærere, psykolog, logopæd,

sundhedsplejerske, fys-ergoterapeut eller socialrådgiver. Familien kan også søge anonym

rådgivning i Familiehuset.

Fagpersoner i PPR i Forebyggelse og Rådgivning kan inddrages og tilbyde støtte, vejledning og

behandling til børn og unge. Der skal udarbejdes et skriftligt henvisningsskema, hvis forældre, leder

eller fagpersoner i 1. led ønsker at søge om hjælp.

Sagen kan drøftes på Indsatsmøder eller Udvidede indsatsmøder.

Ledere og medarbejdere skal løbende tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en

henvisning eller underretning til Forebyggelse og Rådgivning

21

Foregribende indsats

Indikatorer

Børn og unge der viser tegn på mistrivsel og langvarig belastning, der påvirker deres udvikling.

Barnet viser signaler i form af psykiske reaktioner, adfærdsreaktioner eller handicap.

Forældrenes omsorg kan være midlertidigt reduceret pga. sygdom, psykisk sygdom, misbrug eller

aktuel krise som skilsmisse, arbejdsløshed eller dødsfald i familien.

Forankring og ansvar

Indsatsen er forankret i både 1. og 2. led.

Lederen i 1. led har det overordnede ansvar for indsatsen i 1. led.

Lederen i 1. led kan udpege tovholder for indsatsen i 1. led og dermed uddelegere

ansvaret for processen i 1. led til tovholderen.

Der udpeges en tovholder i 2. led.

Fagledere i 2. led har det overordnede ansvar for 2. leds indsatsen.

Indsats

Det indledende forløb er det samme, som når der er behov for en forebyggende indsats.

I forbindelse med en foregribende indsats revideres indsatsplanen løbende fx i samarbejde med

det pædagogiske team/lærerteamet, ledelse, ressourceteam, psykologen eller Ad hoc team.

Forældrene inddrages i indsatsen, og der holdes Dialogmøder.

Indsatsen drøftes på Indsatsmøder eller Udvidede indsatsmøder.

Lederen i 1. led kan indkalde flere relevante fagpersoner til at drøfte en sag på et Indsatsmøde.

Der kan nedsættes et Ad hoc team omkring barnet eller den unge, hvor de faste fagpersoner

tilknyttet barnet eller den unge kan vurdere behovet for yderlige kvalificering af samarbejdet

omkring barnet, koordinere indsatser, følge udviklingen omkring barnet eller den unge, drøfte

forældresamarbejdet og udarbejde udkast til en udvidet indsatsplan.

Familiehuset kan inddrages i en samlet indsatsfor familien. Det kan eksempelvis være i form af

familierådgivning, praktisk pædagogisk støtte, støtte/kontaktperson eller psykologsamtaler for både

børn, unge og forældre.

Ledere og medarbejdere tager løbende stilling til, om der er behov for at lave en henvisning eller

underretning til Forebyggelse og Rådgivning.

Bevilling af ydelser til barnet og familien sker gennem det fælles visitationsudvalg i Skole og Familie

og Børneområdet.

22

Indgribende indsats

Indikatorer

Børn og unge påvirket af langvarig belastning, der truer deres udvikling eller børn og unge i svære

problemer.

Barnet eller den unge kan vise tegn på at have svære problemer og sender dagligt signaler om en

bekymrende udvikling som mulig følge af omsorgssvigt, psykiske lidelser, kontaktsvaghed,

handicap, misbrug, kriminalitet mv.

Barnet eller den unge kan have varig skade på personligheden.

Forankring og ansvar

Indsatsen er forankret i både 1. og 2. led.

Lederen i 1. led har det overordnede ansvar for indsatsen i 1. led.

Lederen i 1. led kan udpege tovholder for indsatsen i 1. og dermed uddelegere ansvaret for

processen i 1. led til tovholderen.

Der udpeges en tovholder i 2. led.

Fagledere i 2. led har det overordnede ansvar for 2. leds indsatsen.

Indsats

Det indledende forløb er det samme, som når der er behov for en foregribende indsats.

I forbindelse med en indgribende indsats igangsættes et sagsforløb i 2. led fx som følge af

henvisning eller underretning. Der tages løbende stilling til barnets eller den unges udvikling, og

om barnet eller den unge har behov for ændrede indsatser gennem opfølgning i både 1. og 2. led.

Der igangsættes indsatser i 2. led.

Ad hoc team omkring barnet er forankret i 2. led.

Daginstitutionens eller skolens 1. leds indsats fortsætter gennem hele forløbet.

Familiehuset kan inddrages i en samlet indsats for familien, da forældrene kan have et stort behov

for at blive støttet i forhold til problematikker tilknyttet barnet og/eller deres forældreomsorg.

Udfordringer i forældreomsorgen kan være relateret til permanente eller længere perioder med

stærk belastning af personlig, social, økonomisk eller netværksmæssig karakter.

Bevilling af ydelser til barnet og familien sker gennem det fælles visitationsudvalg i Skole og Familie

og Børneområdet.

23

Redskaber

Trivsels- og bekymringsguide

Guide til forældresamarbejde

Henvisningsskema til PPR

Underretningsguide

Hvad må du sige? (Retningslinjer for forældresamtykke og deling af fortrolige oplysninger)

Dialogmodel til mødeafholdelse

Den gode overgang

Visitationsvejledning til specialbørnehave og specialskole

Vejledning til visitation til børnepsykiatrisk basisteam

Vejledning til ressourceteamforløb

Skabelon til udarbejdelse af indsatsplan og udvidet indsatsplan

Servicestandarder i Forebyggelse og Rådgivning

Flere af redskaberne er under udarbejdelse og vil løbende blive lagt på intranettet. Du kan også finde redskaberne her.

Links til andre aktører i Rudersdal Kommune

Fritidsforstærkningen

UU-Sjælsø

Ung i Rudersdal

24

Aktører, roller og ansvar Denne oversigt over alle aktører, som er defineret i TIFO, indeholder en fælles definition af aktøren

og en beskrivelse af aktørens ansvarsområde i relation til Tidlig indsats og Forebyggelse. Målet

hermed er at skabe et fælles sprog og en fælles forventning om aktørernes roller og

ansvarsområder.

Skoler og daginstitutioner (1. led )

Definition: 1. led er den fælles betegnelse for skoler og daginstitutioner.

Ansvaret for førsteledsindsatsen er placeret i 1. led (skoler og daginstitutioner) gennem hele

forløbet, også selvom der er foretaget en underretning eller iværksat en 2. leds proces. 1. led kan

trække på ressourcer fra 2. led i 1. leds processen.

Det pædagogiske team

Definition: Det pædagogiske team er betegnelsen for de lærere og pædagoger, som har daglig

kontakt med barnet eller den unge. På skoleområdet hedder det klasseteamet.

Det pædagogiske team har ansvaret for:

At opspore børn med særlige behov tidligt i forløbet,

At indlede tæt dialog med forældre,

At kvalificere bekymringen ved at inddrage de rette aktører på rette tidspunkt fx

ressourceteam, leder, psykolog, logopæd, sundhedsplejerske m.fl. i samarbejde med

lederen,

At iværksætte en indsats og

Evt. at udarbejde en henvisning eller underretning

Der er udarbejdet en trivselsguide, der kan understøtte dette arbejde.

Leder i 1. led (områdeleder og skoleleder)

Definition: Leder i 1. led er skolelederen eller områdelederen i et daginstitutionsområde.

Lederen i 1. led har ansvaret for alle 1. leds processer. Ansvaret for afgrænsede opgaver kan

uddelegeres, hvis der udpeges en utvetydig ansvarlig for opgaven.

25

Lederen i 1. leds ansvar omfatter:

Ansvaret for at udarbejde procedurer for udpegning af tovholder

Ansvaret for at der altid er en utvetydig tovholder i 1. led for alle førsteledsindsatser

Ansvaret for at følge op på tovholdernes indsats

Ansvaret for afholdelse af indsatsmøder

Ansvaret for nedsættelse af ressourceteam

Ansvar for at ressourceteamet kommer på uddannelse

Ansvaret for at de rette fagpersoner inddrages ift. kvalificering af bekymringen omkring

barnet og indsatserne

Ansvaret for at sagerne løftes op i 2. led

Ansvarlig for samarbejde og koordinering med 2. led

Ansvaret for at der tilbydes dagpasning/undervisningen til barnet, indtil andet dag-

/skoletilbud er startet op, eller der er truffet anden beslutning

Daglig leder/afdelingsleder

Definition: Daglig leder af børnehuse og afdelingsleder på skoler.

Dele af ansvaret for 1. leds processen kan uddelegeres til daglig leder/afdelingsleder, hvis der

foreligger en procedure herfor, eller hvis der er tale om en klart defineret og afgrænset

opgave/indsats.

Ressourceteam

Definition: De pædagogiske inklusionsressourcer i 1. led, som har fokus på at perspektivere og

kvalificere det pædagogiske teams/klasseteamets bekymring, og som understøtter det

pædagogiske teams indsats ud fra en systemisk forståelse af fællesskabets betydning for inklusion.

Ressourceteamet har ansvaret for at gennemføre processer med monofaglig sparring til de

pædagogiske teams/klasseteams, som henvender sig til ressourceteamet. Desuden udarbejder og

evaluerer ressourceteamet på baggrund af supervisionsbaserede hypoteser en indsatsplan, som

det pædagogiske team/klasseteamet arbejder efter. Ressourceteamet er blevet uddannet i den

fælles metode for ressourceteam.

Tovholder i 1. led

Definition: Tovholderen i 1. led er den person, der er blevet udpeget som tovholder af områdeleder

eller skoleleder (leder i 1. led) i en konkret sag omkring et barn eller ung.

26

Tovholderen i 1. led har ansvaret for at tilrettelægge processen omkring det enkelte barn og sikre

fremdrift og koordinering i den konkrete sag. Såfremt der opstår udfordringer i forhold til fremdrift,

samarbejde eller inddragelse, som ligger ud over, hvad man som tovholder selv kan løse, skal

dette tages op med leder i 1. led (skoleleder eller områdeleder), som har det overordnede ansvar

for alle indsatser i 1. led. Bemærk, at dette ansvar kan være uddelegeret til afdelingsleder eller

daglig leder.

Tovholder i 1. led har også mulighed for at få processuel støtte fra den psykolog, der er tilknyttet

det enkelte institutionsområde eller skole.

Tovholderen kan løbende sparre med:

Leder i 1. led (eller anden leder) Psykolog der er tilknyttet den enkelte institution eller skole Psykolog, logopæd, ergo- eller fysioterapeut, sundhedsplejerske eller socialrådgiver (om

faglige emner) Ad hoc teamet i sagen

Det tværfaglige team

Definition: De 2. leds ressourcer som er tilknyttet det specifikke geografiske område på tværs af

fagligheder. Det tværfaglige team er tilknyttet 1. led og omfatter:

Psykolog Sundhedsplejerske Ergo- og fysioterapeut Logopæd Socialrådgiver

Det tværfaglige team har ansvaret for den tværfaglige sparring i det geografiske område.

Faste 2. leds ressourcer

Definition: De faste 2. leds ressourcer på den enkelte skole eller i det enkelte institutionsområde er

de fagpersoner i Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen, som er tilknyttet skolen eller

institutionsområdet:

Psykolog

Sundhedsplejerske

Ergo- og fysioterapeut

Logopæd

Socialrådgiver

27

De faste 2. leds ressourcer deltager fast i hvert tredje indsatsmøde på skolen eller i

institutionsområdet (de Udvidede indsatsmøder). De faste 2. leds ressourcer kan også deltage i et

ordinære indsatsmøder på anmodning fra leder i 1. led.

De faste 2. leds ressourcer har ansvaret for at indgå i det tværfaglige samarbejde om indsatsen på

den enkelte skole eller daginstitution, gennem bl.a. deltagelse i Indsatsmøder og Udvidede

indsatsmøder, ad hoc team og løbende sparring med:

De pædagogiske teams Ressourceteamet Ledelsen De øvrige faste 2. leds ressourcer

Ad hoc team

Definition: et Ad hoc team er de fagpersoner fra 1. og 2. led, som har til opgave at udgøre teamet

omkring det enkelte barn.

Ad hoc teamet har ansvaret for, at der foretages en tværfaglig udredning og udarbejdes et udkast til

en udvidet indsatsplan for det enkelte barn.

Ad hoc teamet nedsættes på indsatsmødet, når en sag har en karakter, som forudsætter, at mere

end én fagperson fra 2. led inddrages.

Sagens tovholder i 1. led har ansvaret for at Ad hoc teamet samles, at møderne er forberedte, og at

der følges op på indsatsplanerne. Dette koordineres i samarbejde med tovholder i 2. led.

Psykolog med koordinerende ansvar

Definition: PPR psykologer med særlige kompetencer i processtyring og ansvar for koordinering af

indsatsen på tværs af 1. og 2. led

Psykologer med koordinerende ansvar skal understøtte 1. led med supervision og viden om:

Processtyring

Fagpersoner i kommunen

TIFO samarbejdsstruktur

Specialressourcer i kommunen (basisteamet, ADHD- og autismekonsulenter,

temapædagoger, UU-vejledere, fritidsforstærkning mv.)

Hvordan en sag løftes op i 2. led

Processer i 2. led

Indsatser i Familiehuset

28

Den koordinerende psykolog bidrager til at sagerne løftes op i 2. led og har løbende overblik på

tværs af 1. og 2. led, når sagen er forankret begge steder. Samtidig bidrager den koordinerende

psykolog til at understøtte samarbejdet på tværs af 1. og 2. led. ( Dette sker i samarbejde med

tovholder i 2. led, hvis tovholderen er en anden fagperson i Forebyggelse og Rådgivning.)

2. led

Definition: Forvaltningen.

Ansvaret for 2. leds processen er placeret her.

2. leds processen er den proces der foregår, når en sag er løftet op i 2. led via en henvisning til

PPR, en underretning og den efterfølgende vurdering af sagen og eventuel visitation til en indsats.

Fagledere i 2. led

Definition: Ledere for de enkelte faggrupper i forvaltningen, som arbejder med Tidlig indsats og

Forebyggelse (ledere for socialrådgivere på handicap og det psykosociale område, psykologer,

logopæder, ergo- og fysioterapeuter i Forebyggelse og Rådgivning samt Sundhedsplejen og

Tandplejen)

Faglederne i 2. led har det overordnede ansvar for den faglige indsats og udvikling for deres

respektive faggrupper.

Tovholder i 2. led

Definition: Tovholderen i 2. led er den person i 2. led/forvaltningen, som sagen er fordelt til.

Tovholderen i 2. led har ansvaret for at tilrettelægge den tværfaglige proces i den enkelte sag i

forvaltningen (2. leds processen), dvs. sikre at udredningen og indsatsen er koordineret i forhold til

barnet/familien. Tovholderen skal sikre fremdrift samt koordinering med 1. leds tovholderen.

Specialressourcer i 2. led

Definition: Specialressourcer i 2. led er særlige ressourcer placeret i 2. led, fx tosprogskonsulent,

ADHD- og autismekonsulent og inklusionskonsulenter

Har ansvaret for den faglige udvikling af specifikke indsatsområder.

29

Mødestruktur Et af målene med den fælles model for Tidligt indsats og Forebyggelse er bl.a. at skabe en ensartet

og effektiv mødestruktur. Det skal være tydeligt og klart for alle, i hvilke mødefora en bekymring

kan drøftes, hvem der indkalder til møderne, hvor ofte møderne afholdes, hvem der deltager, hvad

fokus er for det enkelte møde, og hvad de forventede resultater af mødet er.

Følgende møder er fælles på tværs af Skole-, Familie- og Børneområdet:

Ressourceteammøder

Indsatsmøder

Udvidede Indsatsmøder

Ad hoc teammøder

Dialogmøder med forældre

Statusmøde (ledermøde mellem 1. og 2. led)

Områdemøder

Tværfaglige møder

Visitationsmøder

30

Dialogmodel til mødeafholdelse

Til at styrke det tværfaglige samarbejde har vi udarbejdet et fælles dialogredskab, der skal hjælpe

til at alle møder får et klart fokus, og mødelederen har et godt grundlag for at sikre en målrettet

struktureret dialog og en fælles forståelse af mødets indhold og formål.

Dialogmodellen ligger i forlængelse af den metode, som anvendes på ressourceteammøderne, og

kan med fordel anvendes på Indsatsmøder, Ad hoc teammøder og Dialogmøder.

Du finder Dialogmodellen til mødeafholdelse her.

Ressourceteammøde

Formål: At perspektivere og kvalificere det pædagogiske teams/klasseteamets bekymring, indsats

og vurdering af barnets eller den unges behov ved, med udgangspunkt i de individuelle, relationelle

og kontekstuelle perspektiver, at afdække systemerne rundt om barnet eller den unge.

Aktivitet: At give monofaglig supervision til det pædagogiske team/klasseteamet og samtidig aftale

konkrete bidrag fra ressourceteamet til fx udarbejdelse af indsatsplan og forældreinddragelse.

Det pædagogiske team/klasseteamet kan kontakte ressourceteamet og få supervision, hvor der

udarbejdes en hypotese og derudfra udarbejdes en Indsatsplan. Forældrene inviteres til en samtale

og forklaring af indsatsplanen.

Der er efterfølgende opfølgning vha. evaluering af indsatsplan og evt. tilretning.

På skoleområdet vurderer Ressourceteamet sammen med klasseteamet, om sagen evt. har en

karakter, der betyder, at skolelederen skal inddrages, så sagen kan drøftes på et Indsatsmøde.

På Børneområdet tager det pædagogiske team indsatsplanen med tilbage, og den daglige leder

står for koordinering af opstart af indsatsplanen. Alt forældresamarbejde foregår mellem institution

og forældrene, således at ressourceteamet ikke er direkte involveret i det.

Hvis det pædagogiske team i samarbejde med Ressourceteamet finder frem til, at sagen ikke kan

løses tilstrækkeligt i ressourceteamregi, er det den daglige leders ansvar at bringe sagen videre til

områdelederen med henblik på at drøfte sagen på et Indsatsmøde.

31

Indsatsmøde

Formål: At sikre at alle relevante sager tages op på ledelsesniveau med mulighed for faglig

sparring med fagpersoner fra Forebyggelse og Rådgivning og samtidig sikre, at der er en løbende

refleksion om den samlede indsats omkring et barn.

Det er leder i 1. led, der indkalder til og styrer indsatsmøder.

Aktiviteter: Alle deltagere orienterer om nye og igangværende forløb. Indsatsmødet skal bruges til

løbende sparring og planlægning ift. konkrete sager, som tages op af leder, psykolog,

sundhedsplejerske eller ressourceteam. Husk at sikre, der er indhentet samtykke i alle sager, inden

de drøftes på Indsatsmøder. På de Udvidede indsatsmøder tages en mere overordnet dialog om

samarbejde, tendenser og roller op.

Indsatsmøde:

Deltagere på Børneområdet: Områdeleder (1. leds leder), psykolog, sundhedsplejerske og

logopæd (evt. repræsentant for ressourceteam/inklusionspædagog), tovholder/daglig ledere med

sager på dagsordenen. Der er mulighed for at invitere andre fagpersoner ud fra en konkret

vurdering, af de sager der skal drøftes.

32

Repræsentant for selvejende institutioner sørger for at give områdeleder besked om sager, der

ønskes drøftet på indsatsmøder.

Deltagere på skoleområdet: Skoleleder (1. leds leder), psykolog, repræsentant for

ressourceteam. Skolelederen kan vælge, at logopæd og/eller sundhedsplejerske også deltager på

indsatsmøderne. Der er mulighed for at invitere andre fagpersoner ud fra en konkret vurdering, af

de sager der skal drøftes.

Frekvens: Varierer for den enkelte skole/daginstitution, dog minimum 6 indsatsmøder om året. På

skoleområdet anbefales det at holde indsatsmøder én gang om måneden. Datoer for møder

fastlægges i august for hele året.

Udvidede indsatsmøde:

Deltagere: Som indsatsmødet med alle øvrige faste 2. leds ressourcer som deltagere (dvs.

logopæd, sundhedsplejerske, ergo-/fysioterapeut, socialrådgiver).

Frekvens: Hvert tredje indsatsmøde skal for en del af mødet være et Udvidet indsatsmøde.

Indsatsmødet erstatter skoleteammøder og småbørnsteammøder.

Ad hoc team møder

Formål: At sikre en tværfaglig vurdering af barnets behov og muligheder med inddragelse af de

relevante fagpersoner.

Aktivitet: Ad hoc teamet koordinerer og samler de forskellige faglige input til processen omkring et

barn. Ad hoc teamet vurderer, om der er behov for yderligere kvalificering af bekymringen omkring

barnet/den unge og opstiller forslag til indsatser, der skal tages op med forældrene på

Dialogmøder.

Deltagere: Tovholderen på sagen og/eller en repræsentant fra ledelsen deltager altid i Ad hoc

teamet. De øvrige deltagere vil variere fra sag til sag. Det er tovholder i daginstitution eller skole,

der indkalder og styrer mødet. Medarbejdere i Forebyggelse og Rådgivning kan også bede

tovholder i 1. led om at indkalde til Ad hoc teammøde. Mødet foregår i daginstitution eller skole.

Hvis det på indsatsmødet vurderes, at der er behov for andre ressourcer ift. barnet eller den unge

end ressourceteam og psykolog nedsættes et Ad hoc team. Der kan evt. være behov for indstilling

eller underretning sideløbende med at der nedsættes Ad hoc team.

Ad hoc teamet tager udgangspunkt i foreliggende indsatsplaner (fx fra ressourceteam) og kan

indsamle input til og udarbejde en udvidet indsatsplan.

33

Ad hoc teamet kan mødes til et enkelt afklarende møde og derefter opløses, eller det kan i

komplicerede sager følge barnet over en årerække.

Dialogmøder

Formål: Møde med forældre for at sikre tæt samarbejde og dialog med forældrene om indsatsen ift.

barnet eller den unge

Fokus for Dialogmøderne er, at etablere et tæt samarbejde med forældrene om processen og

opbygning af gode samarbejdsrelationer, hvor forældrenes synspunkter og erfaringer inddrages i

processen.

Deltagere: Tovholder i 1. led og de centrale repræsentanter fra ad hoc team samt forældre.

34

Statusmøder

Formål: At sikre at faglederne i 2. led får et tværgående overblik over praksis, udfordringer og

tendenser i 1. led og samtidig give ledelsen i 1. led et sparringsrum og en mulighed for at adressere

generelle udfordringer.

Aktivitet: Dialog om generelle udfordringer, samarbejde på tværs, tendenser og roller samt

eventuelt konkrete sager.

Der afholdes statusmøde mellem faglederne i 2. led og ledelsen i 1. led (den enkelte skole eller det

enkelte institutionsområde) én gang årligt.

På mødet deltager lederen/ledelsen i 1. led og minimum to fagledere fra Forebyggelse og

Rådgivning.

Faglederne vurderer i fællesskab, hvem af faglederne, der skal deltage på statusmødet.

På Børneområdet deltager lederen af Sundhedsplejen og inklusionskonsulenten i statusmøderne.

Møderne planlægges af en udviklingskonsulent i Skole og Familie i samarbejde med faglederne.

35

Områdemøder

Formål: At følge op på de fælles udfordringer, ideer og behov, som er blevet identificeret på statusmøderne, i et netværksperspektiv – hvor har vi behov for fælles viden, og hvad kan vi lære af hinanden?

Aktivitet: På mødet kan der være temaoplæg fra fx Familiehuset eller eksterne oplægsholdere

(gerne forsker/ny viden), samtidig skal møderne bruges til en dialog om generelle tendenser og

udfordringer på tværs af området.

Der holdes én gang årligt områdemøder, dele af områdemøderne vil være fælles for alle tre

områder for at sikre kontinuitet og fokus.

Deltagere: Områdeledere, skoleledere, repræsentanter fra selvejende institutioner og dagplejen på

børneområdet, de tre tværfaglige team i Forebyggelse og Rådgivning/Sundhedsplejen samt

faglederne i Forebyggelse og Rådgivning.

Mødet planlægges i Skole og Familie.

36

Tværfaglige møder

Formål: At opbygge et tværfagligt miljø og fællesskab for medarbejdere i Forebyggelse og

Rådgivning og Sundhedsplejen med henblik på at skabe fælles læring om teori, metode og praksis.

Aktivitet: Mødet opdeles i to dele, hvor første del har fokus på fælles læring og anden del har fokus

på dialog om konkrete udfordringer og problemstillinger i de tre geografiske områder.

Der afholdes tværfaglige møder i de tværfaglige team (2. leds ressourcepersoner) 2-4 gange om

året.

De tværfaglige møder planlægges af en udviklingskonsulent i Skole og Familie i samarbejde med

de 3 psykologer, der repræsenterer hvert af de tre geografiske områder.

Visitationsmøder

Formål: Det fælles visitationsudvalg for Skole-, Familie- og Børneområdet visiterer tiltag til børn og

unge fra 0-18 år inden for følgende områder:

Specialplads til børneområdet og behandlingsindsats/familiebehandling

Specialskoletilbud og behandlingsindsats/familiebehandling

Forebyggende indsatser/Familiehus

Døgntilbud

Visitationsudvalget skal gennem sit løbende arbejde understøtte Børn og Unge Politikkens mål om

at skabe de bedst mulige opvækstmuligheder for børn og unge med fokus på tværfaglighed,

forebyggelse og ensartethed i behandlingen af sager.

Visitationsudvalget består af en fast deltagerkreds på tværs af Børneområdet og Skole og Familie

området med ad hoc deltagelse af relevante fagpersoner.

Det er visitationsudvalgets opgave, at:

Sikre en faglig optimal udnyttelse af den økonomiske ramme på området

Sikre det tværfaglige samarbejde og kvalitet i indsatsen til børn og unge

Påpege muligheder for understøttelse af inklusionsindsatsen og den tidlige og

forebyggende indsats til barnet og familien

Inddrage nye metoder og den nyeste og evidensbaseret viden på området

Du kan finde Visitationsguide til specialbørnehave og specialskole her