Grundtvisen 6. udgave for E12

Grundtvisen – 6. udgave – februar 2013 – for E2012

Grundtvisen


Leder

Hej med jer alle sammen. Håber I går og har

det godt efter et dejligt højskoleophold. Os

på Grundtvisens redaktion savner jer alle

sammen rigtigt meget.

Hvorfor udgive Grundtvisen når vi er stoppet

på skolen? Jeg er glad for, I spørger. Dette er

6. udgave af Grundtvisen – den første udgave

efter vi har forladt skolen fysisk. Vi på

redaktionen håber, at Grundtvisen kan være

med til at sikre, at vi stadig tænker os som et

højskolehold – at vi bevarer det fællesskab,

som opstod på skolen, og at vi holder fast i

hinanden noget tid endnu. Grundtvisen kan

være ét af stederne, hvor vi holder kontakt,

hører nyt om hinanden og kan være

nostalgiske om minderne sammen.

Det kræver, at flere vil bidrage med indhold

til bladet. Hvis det skal give mening, så skal

så mange forskellige som muligt, lave lidt til

Grundtvisen. Jo flere, som deltager i

projektet, jo mere vil det kunne samle

E2012-holdet.

Derfor håber vi, at I fremover vil overveje at

skrive små artikler, hvis I laver noget

spændende eller kommer på en sjov ide.

Man behøves ikke skrive som en journalist –

det skal jo kun læses af venner. I kan også

samle sjove opdateringer eller beskeder fra

facebook, som kan samles til en lille

citatliste, a la den vi kørte i bladet i efteråret

eller I kan skrive om et godt højskoleminde

som Eva har gjort på side 12.

Hvis folk er med på ideen, vil det ikke være

den sidste udgave af Grundtvisen. Vi håber

det i hvert fald ikke, så vi regner med at høre

fra jer i fremtiden med en masse sjove

artikler og billeder. Indtil da kan I fordrive

tiden med det lækre blad, I har i hånden i

øjeblikket. God fornøjelse.

EMH

Indhold

Side 2-3: Portræt – I en lille båd der gynger

Side 4: Reportage – Malle i Paris

Side 5-6: Sigmon Bromon på F2012

Side 7-8: Nyt musik

Side 9: Læst på facebook i 2013

Side 10: Kommentar v. Trine

Side 11: Essay – Shane about ”Højskole”

Side 12: Det nostalgiske hjørne v. Eva

Side 13-14: Trine på tværs

Side 15-16: Frederiks guide - hjemmesider

+ Bagside-krydsord – Hvor er folk?

Indhold til Grundtvisen kan i fremtiden

sendes til medlemmer af redaktionens på

facebook.

Ønsker nogen at blive med i redaktionen

bedes man kontakte Trine.

Redaktionen

Trine Rohardt Sørensen

Nikolaj Jenning Hansen

Asta Østerlund

Simon Simonsen

Casper Holmenlund Christensen

Signe Brock

Amalie M. Skovengaard

Eskil Meinhardt Hansen

Gæsteskribenter: Frederik, Eva, Shane

Layout: Eskil Meinhardt

Forside: Morten


I en lille båd der gynger…

…sidder Lene, Melissa og Cecilie Jonassen og

synger. De tre piger har nemlig taget højskole-

atmosfæren med sig ind i år 2013 og er flyttet

sammen. Men ikke bare i en almindelig

lejlighed. Nej, de tre tøser har sgu lejet en

freaking husbåd, hvor de skal bo i fire måneder.

Af Eskil Meinhardt

Hele ideen opstod til den første tema-fest på

højskolen. Lene og Melissa havde et brav af en

fest og var ude at svinge træbenet blandt pirater,

fribyttere og sørøvere, da de pludselig opdagede

Cecilie Jonassen, som sad helt alene i hjørnet og

surfede på nettet. Gode veninder som de er,

satte de sig hos Cecilie for at holde hende med

selskab. Cecilie var inde på bolig-portalens pirat-

afdeling i aftenens anledning og godt påvirket af

rommen, besluttede de tre piger sig for at leje en

husbåd i Frederiksholms Kanal i Indre By efter

højskolen.

”Det har været en lille drøm for mig”, fortæller

Melissa om hele husbådsprojektet. ”Vi har det for

vildt, når vi spiser i kabyssen og sover i

hængekøjer. Båden vipper en del, når det blæser,

så møblerne triller til styrbord, men her er SÅ

Amalie Noer og Alexander på besøg på husbåden hos Lene og Melissa. Bådens tredje beboer, Cecilie

Jonassen er ikke på billedet.


skønt”, fortæller Melissa efter at have boet en

måneds tid bag koøjerne og tilføjer: ”Der er

faktisk en lille pirat gemt inden i mig, så folk må

gerne kalde mig Sørøver Sally fra nu af, når de

møder mig!”

”Så vil jeg være Palle Pirat”, indskyder Lene

hurtigt, inden hun løber agter ud og reber sejlet,

da det blæser kraftigt op.

Husbåden har fungeret som samlingspunkt for

folk fra højskolen. Sigurd og Jonas er praktisk talt

blevet ansat som henholdsvis letmatros og

bådsmand, men også flere landkrabber fra

provinsen har overnattet på skuden, når de kom

til København. Her kan man få et måltid mad i

kabyssen, hvis man hjælper til med at svabre

dækket eller hejse ankeret.

”Det er mega nice, og alle er altid velkomne”,

siger Melissa om de mange gæster, inden Jonas

bryder ind:

”Folk går helt amok, når jeg nævner, at jeg er

bådsmand på en husbåd. Splitte mine bramsejl!

Det er sindssygt.”

Lene uden for husbåden på Frederiksholms Kanal

Om båden: Båden ligger tøjret i Frederiksholms Kanal 28Z, 1230 København (For søulke på den 55,7 breddegrad og

den 12,6 længdegrad.) Den kan ikke sejle i øjeblikket, men ifølge loven skal den på en lille sejltur hvert

fjerde år. Der er både rindende vand, Internet og elektricitet, mens toiletforholdene halter en smule –

her må man stikke måsen ud over rælingen.


OM JOURNALISTEN:

Grundtvisen har sendt Malle Markmus i marken – nærmere bestemt Paris – for at få en mere eksotisk vinkel

med i bladet. Det skete under store protester, men vi fik hende spændt fast i et tog og sendt sydpå. Udover at

gå i skole for at lære det lokale sprog, bruger Malle tiden på at udforske Paris, lære byen at kende og finde

meningen med livet. Hvis du vælger at tage til Paris, kan du højst sandsynligvis finde hende på et patisserie med

en kæmpe kage eller på en cykel på vej ud for at se endnu en fjern bydel eller med et glas vin i hånden på en

vinbar.

Paris, Paris, Paris af Malle Markmus

Lysets by. Kærlighedens by. Byernes by. Elsket

afkom har mange navne. Alligevel er der så

mange ting, der er svære i Paris. Finde et sted at

bo, åbne en bankkonto, cykle (pga. den sindssyge

trafik) og ikke mindst tale med de lokale. Selv de

franskmænd, der rent faktisk taler nogenlunde

engelsk, bliver små-franskfornærmede, når man

pænt spørger ”Parlez-vous anglais?”. Tilgengæld

skal der ikke mere til end ”Voulez-vous prende

une photo s’il vous plait?”, og så smiler de straks

over hele deres franske hoved og skynder sig at

fortælle dig hele deres livshistorie på et meget

hurtigt og uforståeligt fransk.

Udover ikke at tale engelsk er franskmændene

kendte for at være ubehøvlede og romantiske. En

sjov kombination, som på mange måder passer.

Det vigtigste for de fleste franskmænd er vin og

l’amour, men de behandler alle andre end deres

udkårne som besværlige væsner, der mest er i

vejen. Det kan man især mærke i de noget

overbelastede metroer, som dækker det meste af

Paris, men som man bestemt ikke skal køre med,

hvis man er meget træt. Det er for det første

svært at finde rundt, og for det andet bliver man

hurtigt skubbet og mast ud til siden, hvis man

ikke er hurtig og ved hjælp af albuer, tasker og

hvad man ellers har ved hånden får mast sig

foran alle andre.

Men når man stiger op fra Paris’

undergrundsbane, og hvis man er heldig, og det

er solskinsvejr, er der ikke noget bedre, end at

være i Paris. Eiffeltårnet, som om aftenen er lyst

op, Sacre Coeur som tårner over Montmatres

gader, Seinen, Paris’ blod, som strømmer gennem

hjertet af Paris og selvfølgelig de mange små

hyggelige patisserier, cafeer, bistroer, creperier

og de gader, de ligger på. Smukt er det, og

sproget vænner man sig hurtigt til. Vinen er billig

og osten god, og kan man andet end at smile, når

man går igennem Tuillerihaverne med en

baguette under armen, en beret på hovedet på

vej til en hyggelig stund med søde mennesker?

Så kan de travle mennesker, som beboer Paris,

bare komme an med deres ubehøvlede facon,

svære sprog og sindssyge kørsel – parce que

j’adore Paris tout de même!


Ny sodavand i gammel flaske - Om at være gammel elev på nyt hold

Skrevet og fortalt af Simon Simonsen og Signe Brock aka Sigmon Bromon

Det var eftermiddag søndag den 6. januar. Vi

havde fået at vide, at der var indkvartering

mellem 14.30-17.00, men at vi gamle elever

gerne måtte komme tidligt for at tage imod vores

nye højskolevenner, som vi skal pleje vores

daglige omgang med de næste måneder. Kroppen

sumrede af energi og forventningens glæde, da vi

gamle elever lidt efter lidt ankom til det sted,

som vi i løbet af de sidste fire måneder var

begyndt at betragte som vort hjem. Synet af det

velkendte sted med de kolde gange, den

hyggelige opholdsstue med ild i pejsen samt

gensynet med lærere og personale bød os

velkommen og var samtidig medvirkende til, at

sommerfuglene i maven voksede – tiden var snart

inde til at kramme goddag og ses igen med de få

tilbageværende elever fra det gamle (og geniale)

efterårshold 2012.

Efterhånden som vi dryssede ind ad døren til

hovedindgangen, opstod der et spontant

mødested. Vi gamle elever samledes om et bord i

spisesalen. Vi så hinanden an. Thomas havde fået

en ny frisure (efter en ”uheldig” episode

nytårsaften), Simon havde fået en ny (sej)

cowboyjakke, Asta havde lavet vilde og

urealistiske nytårsforsætter (en sund livsstil),

Signe var euforisk, Christian havde sit dyre

halstørklæde på (købt på New York-turen i

december), Nikolaj havde fået hår på hovedet og

kontaktlinser, og Kristina var spændt på, om

hendes nye (3.) værelseskammerat nu også ville

holde mere end en uge. Det hele var

genkendeligt, men på samme tid nyt.

Da vi indtog aftensmaden, rungede spisesalen af

larm og samtaler. Vi var forvirrede. Det var svært

at tro, at folk først lige havde mødt hinanden for

få timer siden. Nogle få modige elever

(forfatterne til denne spektakulære artikel)

besluttede sig for at mænge sig med de nye

elever og satte sig alene ved et bord kun med

fremmede, mens de andre vanedyr valgte det

trygge og kendte selskab. Sikke nogle kujoner.

Om aftenen levede vi i gentagelsen. De præcis

samme lege som i efteråret blev leget i hallen:

Stille sig på et imaginært danmarkskort, ligesom

vi gjorde det søndag den 26. august 2012;

skiltelegen med præcis de samme skilte, der blev

brugt søndag d. 26. august 2012; billedlegen,

hvor der lå de præcis samme billeder på gulvet

som i august 2012; samt naturligvis skrivningen af

forventningsbreve, som vi også gjorde det den

regnfulde søndag for lidt over et halvt år siden,

da vi næsten alle mødte hinanden for første gang

(medmindre man som eksempelvis Eskil og Eva

allerede kendte hinanden). Og gentagelsen

fortsatte, da vi bevægede os ind fra

gymnastiksalen til spisesalen. Der blev serveret

kage, og vi satte os ved bordene, hvor

løgnehistorier blev delt. Der var dog så megen

snak blandt folk, at disse lege ikke havde været

nødvendige, idet venskaber allerede var opstået.

Under en måned af højskoleeventyret er nu

tilbage for de fleste gamle elevers

vedkommende, og vi føler os i stand at se tilbage

på vor tid samt sammenligne de to hold.

På forårsholder er der ca. 35 individer flere end

på efterårsholdet. Hvad det betyder, er vi alle

udmærket klar over: trængsel i opholdsstuen,

trængsel ved bordene i spisesalen, store klasser,

store ganggrupper, megen post, ulidelig mange

meddelelser ved måltiderne, mange på

dansegulvet, lange høflige (Winnie ville være

glad) madkøer etc.


Kendetegnende for efterårsholdet var, at det

hyggelige og intime opstod i opholdsstuen (i

hvert fald for de to forfatteres vedkommende).

Nu opstår hyggen i højere grad på folks værelser

eller i tv-stuen. Simons værelse er også underlagt

denne nye trend, hvor flere af os gamle elever

ofte hænger ud. Derudover er disse nye unge

mennesker rigtig festglade (eller som de kalder

det: fist). For at give et godt eksempel på det er

der for nyligt blevet indført nye regler for fest:

torsdagscafe vil ikke blive holdt så tit, ingen fest

søndag i forlængede weekender, baren lukker kl.

02:00 på en lørdag, samt musik må kun spilles fra

baren efter det tidspunkt. Fest på gangene er

udelukket, det skal foregå i opholdsstuen.

Derudover så har lærer-Louise flere gange i vrede

udbrudt: ”Jeg er ikke en efterskolelærer”. Hendes

udbrud kommer af, at eleverne sviner og ikke

rydder op efter sig selv.

Selvom man skulle tro, at 35 ekstra elever ville

give mere mangfoldighed og flere nationaliteter,

må vi dog konstatere, at dette ikke er tilfældet:

Der er ingen færinger som Katrina eller

islændinge som Sigrun og Thordis, ingen

Alexandra’er og Ida’er fra Polen, og ligeledes er

der heller ingen japanere som Haruka og Noriko

eller englændere som Emily og (den

drengekysseglade) Harald. Faktisk har vi kun fire

udlændinge i år, hvis man kun regner dem med,

der ellers ikke bor i Danmark til dagligt, og heraf

er der kun en, som er ny elev: Signe fra

Australien. De tre andre er selvfølgelig Lili, Greg

og Emilie Nordmand, som vi alle kender i

forvejen.

Som vi alle ved, er morgensamlinger et vigtigt

redskab til at opbygge fællesskab og samhørighed

i Grundtvigs ånd på en højskole. Forårsholdet er

særdeles god til at møde op, synge og holde

morgensamlinger. Bare for at nævne et

eksempel: Allerede i første uge var der to

morgensamlinger, der blev holdt af elever. Vores

egne, Signe og Asta, har også været oppe og ytre

sig for at skaffe nye kræfter til Grundtvisen

(første udgave er udkommet!). Lærerne har

desuden fået en hjerneblødning og besluttet, at

hver ganggruppe skal holde mindst en

morgensamling.

Vi gamle elever føler en vis ærbødighed over at

have oplevet to højskoleophold i ét. Men vi fyldes

samtidig med følelsen af, at der mangler noget.

Savnet til det gamle hold har til tider gjort, at det

har været svært at integrere med den nye flok.

Bevidstheden om, at vi ”kun” har to måneder til

at lære disse mange nye mennesker at kende, har

haft den konsekvens, at vi til tider har trukket os

tilbage fra alle de nye mennesker for i stedet at

pleje venskabet til de velkendte og lækre, gamle

elever. Selvom det har været hårdt og indimellem

forurenet af en ambivalent følelse, så må man

alligevel spænde hjelmen og skue ud i fremtiden

med de positive briller på. Forårsholdet har nogle

stjerner iblandt sig, der kan føre den gode

grundtvigianske ånd, der herskede på

efterårsholdet 2012, videre. Ikke desto mindre

må vi dog også konkludere, at der er mange

stjerner på vores gamle hold, der er savnet i den

daglige gang på Grundtvigs Højskole

Frederiksborg. Derfor vil vi gerne slutte af med at

hylde efterårsholdet: E12 længe leve! Hurra,

hurra, hurra – og hallelujah!

Sigmon Bromon består af en lyshåret pige

ved navn Signe og en rødhåret nordjyde


Glæden ved at opdage nyt musik Musik er godt til at udfylde tomrum. Når man hører nyt musik, spidser man ofte lige ørene en tand mere.

Derfor kommer her en guide til noget musik, du måske ikke kender, men som ikke er dårligt af den grund.

Faktisk tværtimod! Det er ofte lidt fedt, at have noget musiklidt for sig selv i en lille udvalgt skare. Tre bands

er på programmet i denne omgang, og med en singer/songwriter, et poppet Hip Hop-band og et

hårdtslående rock-orkester skulle der være noget for en hver smag. God fornøjelse. Af Eskil Meinhardt

Bedre end his Bobness

Sixto Rodriguez er en skide god historie. Den amerikanske singer/songwriter udgav to album i starten af

70’erne, og kvaliteten var så høj, at man spåede ham en større karriere end Bob Dylan. Desværre for

Rodriguez købte ingen hans plader, og bygningsarbejderen gled ud i glemslen og ud af musikbranchen… i

hvert fald i USA. For på den anden side af jorden blev han en verdensstjerne. Hans musik blev vildt

populært i New Zealand, Australien og Sydafrika, hvor rygterne gik på, at Rodriguez havde begået selvmord.

I 1998 blev han så fundet af to sydafrikanske fans i levende live, og kunne tage på verdensturné.

Hans historie er blevet til en rørende dokumentar, som havde premiere i slutningen af 2012, og som har

givet ham fans over hele verden. Hans forsinkede succes er velfortjent, for udover at være en skide god

historie, er han en formidabel sangskriver. Sangene er utrolig varierede og krydret med finurlige

instrumenter og god lyrik. Nogle af dem blev endda brugt i protesterne mod apartheid i Sydafrika, og Sixto

Rodriguez er bestemt et lyt værd for alle musikelskere.

Deutsche Tanzmusik

Er du til fest og farver, men ikke bange for tyske gloser, så er Hip Hopperne i Hamborg-bandet Le Fly sagen.

Med elementer af rap og reggae, funk og punk bliver det til St. Pauli Tanz-musik med bandets egne ord, og

det er svært at stå stille, når først musikken spiller, for tyskerne har en fantastisk energi, når de går på

scenen. Hermed også sagt, at Le Fly er et band, som det er bedst at opleve live, men deres insisterende

pop-melodier, vil også kunne sætte gang i dansegulvet over anlægget.

Gutterne i Le Fly har åbenlyst vist deres fascination af det lokale fodboldhold FC St. Pauli ved at skrive en

hyldestsang til klubben. FC St. Paulis kultstatus som antifascistisk fodboldklub skinner igennem i Le Flys

sangtekster, der indeholder venstrefløjs-retorik, men er man ikke skræmt væk efter denne præsentation af

bandet, vil Le Fly være garanter for en fest, du sent vil glemme.

Rocken er ikke begravet

Svenske Graveyard er rockmusik, som det lød i 70’erne. Det skyldes ikke kun, at inspirationen er hentet hos

Led Zeppelin og Black Sabbath. Graveyard spiller nemlig udelukket på instrumenter og udstyr fra 70’erne,

mens også arbejdet i studiet forgår analogt – ikke digitalt. Gennembruddet kom med album nummer to,

”Hisingen Blues” fra 2011, som med tunge blues-riff og en yderst talentfuld forsanger har sikret bandet stor

succes i hele verden. I øjeblikket turnerer retro-rockerne i USA inden Europa igen står for skud og Amager

Bio rammes den 7. april. Får man lyst til lidt psykedelisk old-school-rock, så skal Graveyard tjekkes ud.


Sixto Rodriguez udgav i 1970

pladen ”Cold Facts”, og i 1971

udkom efterfølgeren ”Coming

From Reality”. Dokumentaren

”Searching For Sugarman”

udkom 3. oktober 2012.

Lyt til: Sugarman, Only good

for Conversations og I

Wonder.

Debutalbummet ”St.

Pauli Tanzmusik”

udkom i 2010, og Le

Flys album nummer to

bliver udgivet til marts

2013.

Lyt til: No Tan

Solo, We Love

FC St. Pauli og

Face on the

Cover.

Graveyards selvbetitlede debutalbum

er fra 2007 og ”Hisingen Blues”

udkom i 2011. I Efteråret 2012 kom

plade nummer tre, ”Light’s Out”.

Lyt til: Hisingen Blues, Ain’t Fit to

Live Here og Endless Nights.


Læst på I 2013

Party:”Baby eels are called elvers.

Frederik på Caspers væg: ” Jeg håber ikke du har brugt tid på at lære de

nye at spille Topminos, for det er allerede yt. Det her er det nye –

Triominos”

Signe Sofie: ” Så er billetterne til Paris købt! Jubii. — sammen med Amalie M. Skovengaard og Eva Dam-Hein.”

Party: ” hvor har jeg bare lyst til at smadre mit hovede gennem

væggen lige nu!!! ARG32424IORELFKDSSHGDSL”

Søren Lerche: ”Overvejer at blive rocker”

Trine på Spættens væg: ”Jeg savner dig spættemus”

Justyna: “Super Bowl: Go Ravens!”

Party: ”how do you organize a space party? - you planet.”

Shane: ” 드디어 핸드폰구입. 카톡 riewseungryong 등록해주세요!”

Julie den 21. dec.: ” har spist resten af min julekalender, så hvis jorden ikke går under i

dag bliver jeg ret gnaven :-)))))”

Grundtvigs Højskole: ” Grundtvigs Højskole er gået ind i det nye år med 98 elever. Det er

største antal elever i 17 år. Vi glæder os til et forår med gang i den og I kan følge med

her på siden. Læs om den første uge.”

Nikolaj til E12-gruppen: ”JEG KOMMER OG BESØGER JER!! HVORNÅR HOLDER I FEST!!!???”

Party: “føler jeg har magten til at lægge mascara, når

jeg hører Star Wars musik. ♥”

http://www.facebook.com/amalie.skovengaard?viewer_id=1223100254

http://www.facebook.com/eva.damhein?viewer_id=1223100254


Kommentar

Politiske indfald

Af Trine Rohardt Sørensen

Lørdag morgen er ofte et tidspunkt hvor man

enten ønsker sig det bløde nærvær af dyne og

pude eller i det mindste en kop kaffe med ”mads

og monopolet”, som stille påhæng. Det blev en

ufattelig stille dag. Havde kunderne nogensinde

forbigået mig så standhaftigt, som de gjorde den

dag? I så fald huskede jeg det ikke. Jeg havde lyst

til at lukke butikken

med det samme. I

princippet stod jeg

jo bare og var en

udgift for

virksomheden. For

penge. Det kom der

ikke i kassen den

dag. Det var lørdag

morgen. Da jeg

skulle op på 2. Sal

og hente

forsyninger på

lageret, kunne jeg

se naboerne i

forskellige vinduer, skænke morgenkaffe og

smøre morgenboller i deres morgenkåber. Ååh at

have fri en lørdag morgen!

Men det skal vi ikke længere. Heller ikke om

søndagen. Man har lukket døren i for lukkeloven

og sagt velkommen til forbrug. Mere løn der skal

udbetales. Men virksomhederne skærer ned på

må og få og mere end det. En medarbejder må

arbejde mere for færre penge og se sine

kollegaer forsvinde én for én. Og i morgen tager

min überboss til Schweiz for at stå på ski og se på

pelse og diamanter. Penge ud af Danmark.

Mellem nyheder som, folk der falder ud af

dagpengesystemet, planlægning om

tilbagetrækning fra Afghanistan og generel

boligmangel finder man også snak om en ny SU-

reform. Hvis den bliver gennemført kommer vi

også til at se unge falde ud af SU-systemet.

Studerende uden job og bolig. Så skal der lånes.

Men ikke forbruges

mere. Lånte penge

vil blive brugt på

mad, bøger og

transport og hos

flere kommende

generationer af

studerende, vil det

være helt normalt

at have stiftet en

enorm gæld, når

beviset på deres

uddannelse bliver

lagt i deres

hænder. I hvilket

land er det at jeg har set et lignende system?

Da jeg den lørdag eftermiddag lukkede butikken,

efter 7 timer og kun 10 kunder, var jeg faktisk

ganske forbløffet. Det er egentlig ret godt gået af

Anders Fogh Rasmussen, sådan at indføre

liberalistiske ændringer i det danske system

under sin statsministerperiode, men først se en

egentlig drejning mod hans utopia,

minimalstaten, under en socialdemokratisk

regering.

Kommentarer i Grundtvisen står udelukkende

for forfatterens egen regning, og holdninger

deles ikke nødvendigvis af Grundtvisen.


ESSAY:

Shane about the Danish “Højskole” By SngLyon Shane Riew

Since I have studied in Denmark, I always run into

situations where I need to explain others about

my housing situation which was living with my

wonderful friends at Grundtvigs Højskole.

Typically, I would explain to my peers like this:

"So when I studied in Denmark, I had several

options for my living situation, and I decided to

live in this Danish boarding school that was an

hour away from my actual school I attended in

Copenhagen. I know, it sucks right?

However the experience I had in this school made

total of two-hour commute every single day so

worth it. Oh yeah! so this type of school is for

mostly Danes and it seemed to me that most

students were about 20 years old, just graduated

from their high school. A lot of them attend this

school to kind of explore their interests to figure

out what they want to do with their lives and see

what they would like to study in college. My

understanding is that since students need to

choose their majors when applying for

Universities it can be crucial to know exactly what

they want to study. Also since tuition for

university education is free, I understand how a

lot of people would like to take some time off

after high school and not rush through their

education!

I also saw that the school really focuses on the

social aspect a lot and they throw a lot of events

and parties! Everyone takes classes from variety

of fields, relax and drink coffee by the fireplace,

they would attend various events and listen to

guest speakers and bands... It's kind of like the

liberal arts colleges in America except they don't

get grades and you really enjoy the time there as

much as possible. How awesome is that?

Shane fik mange gode venner blandt Grundtvigs

elever. Her ses han sammen med Karl Øster fra

Tyvse, som senere blev kåret til holdets wannabe-

Kung Fu af et enstemmigt dommerpanel.

Fotograf: Nikolaj Jenning

http://www.facebook.com/shaneriew


Det nostalgiske hjørne

Et højskoleminde Af Eva Dam-Hein

YES! Burger til aftensmad. Stubbe og jeg skal have

to hver, som altid.

Lidt efter lidt indtog vi pladserne på det madras-

polstrede scenegulv, og gav os til at lytte. Vi var i

et ”Grundtvigs State of Mind” og tonerne fra Tue

West og hans band, Jaruni, Moura and Wesko,

begyndte at fylde rummet.

For mit vedkommende blev denne koncert en

slags opsummering af hvad højskoleopholdet

havde været.

Vi lå i én stor bunke af fælleskab og nærvær, og

holdt fast i dét, som nu næsten var ved vejs ende.

Den semi-akustiske musik bidrog til stemningen,

og fik det hele til at gå lidt langsommere.

”Ekstra nummer, ekstra nummer!” råbte nogle,

da Tue og bandet skulle til at runde af. Ønskede

at tiden ville gå i stå.

Denne aften vil jeg tænke tilbage på, og mindes

om hvor godt jeg havde det på Grundtvigs

Højskole.

Det er planen, at vi i Grundtvisen vil fylde det nostalgiske hjørne med så mange højskoleminder som

muligt. Skulle du have et helt specielt minde fra højskolen, så er det blot at fatte pennen, og sende dit

minde til en fra Grundtvisens redaktion.

Det er altid sjovest, hvis mindet involverer flere personer, og hvis der findes et billede fra situationen. Vi

vil modtage alle bidrag – korte som lange – med stor glæde.


Trine på tværs – og suppleanten Velkommen tilbage mine damer og herrer. Efter en lang tiltrængt ferie er vi nu parate til at svare på

dugfriske spørgsmål og på den måde give jer et mere sikkert udgangspunkt for jeres videre færd i livet.

I vores sidste afsnit af ”Trine på tværs – og praktikanten”, lod jeg Jenning bestå sin praktikperiode, for

kun at få en mildest talt misfornøjet tilbagemelding. Efter et par uger måtte han dog sande, at så mange

jobs er der heller ikke at hente ude på arbejdsmarkedet. Derfor forbarmede jeg mig over ham og gav

ham en stilling (midlertidigt) som suppleant. Rigtig god fornøjelse.

Af Trine Rohardt Sørensen og Nikolaj Jenning Hansen

Kære Trine på Tværs.

Hvordan skal man få en normal hverdag efter

grundtvigs E12? Jeg føler mig ensom uden alle

mine venner!

Kh en anonym fortvivlet!

SVAR:

Kære anonyme fortvivlede

Jeg må desværre fortælle dig at du nok aldrig vil

få en normal hverdag igen efter GHF. Nostalgiske

øjeblikke vil for evigt poppe op og hjemsøge dig,

på mindst tænkelige tidspunkter. Det du må gøre

er at udforske begreberne overspringshandling,

afledning og tidsfordriv. Med andre ord: FÅ DIG

EN HOBBY. Og der er nok at tage af. Jeg kan

anbefale pentatonfløjten. I og med at den kun

har 5 toner, bliver du hurtigt rigtig god til at spille

på denne fløjte og oplevelsen af succes, kan

hjælpe dig til et højere selvværd. En anden ting

der er vigtig, er at have venner og når nu du

skriver at du ikke har dem omkring dig længere,

vil jeg råde dig til at finde nogen i dit nabolag. Det

bedste sted at gøre det, er i det lokale

supermarked. Alle er nød til at komme der og

hvorfor ikke udnytte dette unikke samlingspunkt

til at skabe et netværk af lokale venner. Du kan

indlede samtalen med at spørge en tilfældig om

hjælpe til at tage noget ned fra en hylde. Derefter

kan du jo komme inde på hvad man bruge en

sådan vare til og så spørge personligt indtil, hvad

personen ville bruge den til. Det bedste er at

spørge en person med musik i ørene. For i

virkeligheden er personer med musik i ørene

faktisk meget interesserede i at snakke med

tilfældige mennesker i et supermarked. Specielt

om aftenen, efter en meget travl dag på arbejdet.

De ønsker ikke bare at være i fred og komme

hurtigt hjem. Så klø du bare på og spring ud i

livet. Held og lykke.

________________________________________

Trine, hvorfor er du altid på tværs?

SVAR:

Jeg er på tværs fordi jeg tror på, at det er det

bedste for vores samfund. Men til at starte med

har denne brevkasse fået sin titel fra den

legendariske forfatter Tine Bryld, som desværre

døde i 2011. Hun startede en radio-brevkasse på

p1 kaldet ”Tværs”, som senere i folkemunde blev

kaldt ”Tine på tværs”. Programmet begyndte i

1972 og fortsatte helt frem til 2008. Her svarede

hun på svære personlige spørgsmål fra lytterne,

hvor hendes svar nogen gange måske ikke lige var

dem, som man havde regnet med.

Man bør altid stille spørgsmål. Man bør altid

forholde sig kritisk, for hvis ikke man gør det, og

bare slår sig til tåls med sådan som tingene nu er,

vil samfundet stå stille. Men man bør samtidig

også være strategisk på tværs, stille spørgsmål

hvor det skaber muligheder og omtanke, og ikke

standser udvikling. Altså ikke lammer folk til ikke

at tænke videre.


Til en fest på GHF havde jeg en lang samtale med

Grace om politik og samfund. Hun fortalte mig at

det åbenbart er typisk dansk at forholde sig

sådan. Ikke kun at ville vide hvordan samfund

fungerer, men også hvorfor de fungerer på den

måde de nu gør. Og denne måde at forholde sig

på afspejler jo også vores kære forfader til

oplysning: Nikolai Frederik Severin Grundtvig.

Det er principper vi har bygget, og stadig bygger,

vores samfund op omkring. Og meget tyder på at

vi ikke er helt galt på den. For et par uger siden

kunne man læse en hel række artikler i Politiken

om hvordan vi har klaret os godt gennem krisen, i

forhold til andre lande. Og om hvordan disse

andre lande nu studerer det danske samfund, for

at kunne ruste sig bedre til fremtidige kriser.

Derfor sætter jeg en dyd i at være på tværs.

________________________________________

Men nok alvor. Nu til mit spørgsmål til

suppleanten:

Kære suppleant

Nu er Pave Benedikt gået af pga. alderdom. Men

du er jo en ung og smuk mand. Har du tænkt dig

at sende en ansøgning til Vatikanet? Og i så fald,

hvordan ville den se ud?

SVAR:

Jeg kan da lige copy-paste den ansøgning jeg

sendte tidligere i dag:

Kære Vatikan.

Jeg kan forstå, ud fra at have læst Politiken her i

dag, at paven træder sig tilbage. Da kommer jeg

til at tænke på, at det giver en tom plads i det

varme sæde i Vatikanet. Dét er jo interessant.

Nu vil jeg ikke begynde at prale, men jeg ved

faktisk en del om religion og om guder og sådan

noget. Jeg fik et 10-tal i 9. klasse folkeskolen! Nå,

men nok snak om fortiden. I dag arbejder jeg på

denne herlige redaktion kaldet Grundtvisen. For

at vise jer katolske skeptikere, så er jeg lige blevet

forfremmet fra praktikant til suppleant her på

stedet. Det tror jeg ikke, at jeres kære Benedikt

har formået.

Jeg har tidligere arbejdet på en folkeskole, hvor

der var en del små børn, der skulle ses til. Af min

chef fik jeg en anbefaling, hvori der stod at mit

forhold til børn var sundt. Jeg gentager – sundt.

Hvis I ansætter mig, får i garanti for højt

ambitionsniveau, kulturel viden, visdom – og nu

med flerkoneri i stedet for pædofili. Yes.

M.v.h.

Nikolaj Henning Jansen


Den mega gode guide til ting som at man

kan lave hvis det er at man er arbejdsløs ”Otium est pulvinar diaboli”. Lediggang er djævelens pude, eller som det står i Siraks bog: ” "Hold ham

til arbejdet, så han ikke går ledig; af lediggang lærer man meget ondt" (33.28-29). På dansk plejer vi at

sige at lediggang er roden til alt ondt, men det skyldes slet og ret uvidenhed. For livet som arbejdsløs

er en evig malstrøm af muligheder og glæde, et farvestrålende væld af drømme og idéer, en nær-

manisk tilstand af næsten sygelig lykke, hvis man altså mestrer denne særlige livsform. I en serie af

artikler vil jeg som ekspert og praktiserende arbejdsløs komme med gode råd til, hvordan du gør dit

liv som arbejdsløs til en fest. Af Frederik-Emil Friis Jakobsen, ekspert

Del 1: Gå på internettet

Som arbejdsløs er det vigtigt at kunne få dagen til

at gå, så det kan blive aften i en fart, og man

derved kan gå ud at drikke øl, uden at blive

stigmatiseret. Her er internettet et ganske

vidunderligt værktøj. De fleste kender

efterhånden til YouTube, Facebook, Reddit osv.,

så dem vil jeg ikke beskrive yderligere. I stedet vil

jeg give mit bud på fem fantastiske hjemmesider,

som kan gøre dit arbejdsløse liv endnu bedre:

#1: Festabc.dk

Festabc.dk er hjemmesiden til dig, der skal holde

en fest, men bare ikke ved hvad du skal stille op.

Her finder du både taler og sange. Ikke vejledning

til hvordan man skriver en selv, nej, taler og

sange skrevet til andre menneskers fester, til og

om andre mennesker (”Du husker nok svagt

hende, pigen på Bornholm ... ja, ja, Lars, det

nytter ikke noget at du protesterer og tager dig til

hovedet”). Der er også gode forslag til frisurer (en

personlig favorit er kategorien

”Konfirmationshår”), hjælp til indbydelsen, en

promille beregner (?!) og sidst men ikke mindst,

en stor mængde billeder af en masse kendte

mennesker, heriblandt både Barbie, Celine Dion

og Josef Fritzl. Ja, den er god nok. Josef Fritzl.

Alt i alt er Festabc.dk en fuldstændig forfærdelig

hjemmeside – og det er netop det der gør den til

et fantastisk sted at gå på opdagelse.

#2: salmonofcapistrano.com

At besøge Salmonofcapistrano er at tage på en

interaktiv rejse. Hjemmesiden har et dejligt

simpelt set-up der er som følger: På skærmen ser

man en stime af laks på en psykedelisk farvet

baggrund. Lydsiden består af en karaoke-udgave

af ”Waterfalls” med TLC. Det lyder måske lidt

kedeligt i længden, indtil man finder ud af, at

man ved at flytte på musen kan ændre vinklen

man ser laksestimen fra! Mulighederne er

uendelige.


#3: sol.dk/debat

Sol.dk betegner sig selv som ”en af Danmarks

store portaler med et alsidigt indhold”, hvilket

den da også må siges at være. Det er dog primært

hjemmesidens debatsektion, som jeg vil

fremhæve. Her diskuteres stort og småt, og alle

byder ind! Personligt faldt jeg for sol.dk, da jeg

fandt en lang debat-tråd, hvori det diskuteredes,

om det var lovligt og moralsk forsvarligt for en

mand, at beholde den ugle han havde fundet i

skovbunden. Det lyder forfærdeligt intetsigende,

men giv det et skud – det vil du ikke fortryde!

#4: christwire.org

Christwire er en hjemmeside der foregiver at

være hjemsted for konservative amerikanske

bloggere. I virkeligheden er det bare for sjov, og

sjovt er det! Her findes artikler og indlæg om

både international politik og kultur, og ingen

undgår at blive tilsvinet. Eksempelvis kan du på

christwire finde et fantastisk debatindlæg, der

forklarer, hvordan Legoklodser har korrumperet

og fordærvet den danske seksualmoral. Der er

masser af artikler at gå i krig med, og christwire

er derfor et fantastisk sted at fordrive din

arbejdsløse tid.

#5: beedogs.com

Navnet siger egentlig det hele. Her er tale om en

side fyldt med billeder af hunde i bi-kostumer.

Velbekomme.


Hvor er folk?

Vandret:

3. Simon rejser til...

4. Eskil klatrede op ad...

6. Katrine Karstoft bor stadig i...

9. Lene bor på en...

10. Spætten er stadig på...

Lodret:

1. Casper er stadig på...

2. Alexander rejser til...

4. Signe Sofie er flyttet til...

5. Jacob Nyby er flyttet fra...

7. Signe Sofie er flyttet fra...

8. Malle er i...

Grundtvisen 6. udgave for E12

Documents

Transcript of Grundtvisen 6. udgave for E12