Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2020/12/gm920.pdfmed fossilfrit grej og 0/8...

GRØNT MILJØ 9/2020 1

INVASIVSpredningen af pileurtskal også håndteres pågenbrugspladsen. 18

HÆKKLIPNINGDet lyder enkelt, mender er mange fagligeovervejelser bag. 22

SOLSTRÅLEPsykisk lidelse var ikkenok til at hindreuddannelse og job. 40

GrøntMiljø9 / NOV 2020

BYGGEPLADSKlimalaboratoriummed fossilfrit grej og0/8 genbrugsgrus. 4

2 GRØNT MILJØ 9/2020

Campus Ramblaen i Aabenraa,plantet efterår 2019


Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). [email protected]. Tlf. 2065 1507.Lars Lindegaard Thorsen (lt). [email protected]. Tlf. 6116 9394.Abonnement: Randi Salzwedell, [email protected]. Tlf. 4613 9000.Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. [email protected]. 3035 7797. Tlf. 4613 9000.Udgiver: Danske AnlægsgartnereTryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: 4.950.Nettoplag: 1.7.19-30.6.20: 4.708 ifølge Danske Medier.Medlem af Danske Medier. 38. årgang. ISSN 0108-4755.

KOMMENTAR

FORSIDEN: I et anlægsprojekt midt i København erklimasagen i fokus med bl.a. HVO-diesel, 0/8-genbrugsgrusog genbrug af store granitsten. Foto: Lars Thorsen.

Grønt Miljø er et magasin om planlægning, anlæg og drift af have, parkog landskab. I ti årlige numre skriver vi for fagfolk i privat eller offentligvirksomhed, fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Års-abonnement: 450 kr. inkl. moms. Kollektive abonnementer kan aftales.

grontmiljo.dkfacebook.com/grontmiljoGrønt Miljø

USIKRE NØGLETALFagets geografiske basis er de grønne områder og fagethar af gode grunde været optaget af nøgleord som hvorstore de er og hvor mange m2 grønt areal der er pr. ind-bygger. Siden i 40’erne er spørgsmålet jævnligt dukket op,og det gør de også nu ansporet af bl.a. den byfortætningvi ser i disse år og helt aktuelt af coronaen der har fåetflere ud i de grønne områder. To faktorer der gør detgrønne areal tættere befolket. Men man skal være forsig-tig med tallene, også med at sammenligne dem indbyrdes.

En ny undersøgelse fra SMVdanmark viser f.eks. at detgrønne areal er steget med 2,4% fra 2011 til 2018. Menogså at det er stagneret eller faldet i alle rene bykommu-ner. Altså alle kommuner i hovedstadsområdet. Her er ind-byggertallet samtidig steget så det grønne areal pr. personer faldet endnu mere. Men det er sandsynligt at det grøn-ne areal er faldet i alle større byområder. I undersøgelsener grønne områder defineret som skov, søer, vandløb, par-ker, sportsanlæg og andre rekreative områder samt natur-områder som heder og enge. Det trækker alle kommunerop hvis de omfatter skov og natur uden for byen. Definererman f.eks. Aarhus som kun selve byen ville man uden tvivlse samme faldende tendens her. Desuden er hverken ha-ver, altaner og bolignære friarealer med i undersøgelsen,og det svævvrider også nøgletallene.

I det nylig opdaterede kort Basemap03 for 2018 opereresmed 34 underkategorier hvor én er ubebyggede friarealer.For hele landet omfatter den 368,9 km2 i 2011 og 375,3km2 i 2018. Det er en stigning fra 0,86% til 0,87%. Altså0,01 procentpoint hvor byudvikling og infrastruktur er ste-get 0,5 procentpoint, 50 gange mere. Men heller ikke idette fælde medtages haver og mindre bolignære friarea-ler. Den ære synes kun at være tilgået friarealer fra om-kring en halv hektar og opefter. Derimod er egentlige na-turområder i og uden for byen ikke regnet med hvad de tilgengæld er i SMVdanmarks undersøgelse.

Det skal også med at det ikke kun handler om selve grøn-ne områder, men om den kontekst de befinder sig i. Harman nærhed og udsigt til noget godt - hav, sø, skov, bjergeller sågar marker - behøver selve det grønne område ikkevære ret stort. Også derfor skal man bruge statistikkenmed professionel varsomhed og forbehold. Tag dem somde usikre indikatorer de er. SØREN HOLGERSEN


Det er almindeligt i det me-ste af branchen at anven-de 0/32 mm genbrugsstabilsom bærelag hvor basismate-rialet mest er nedknust betonfra byggerier. Men det er nytat bryde asfalt ned til 0/8 grusder anvendes som sætte- ogafretningsgrus. Og ikke heltuden udfordringer, fortællerentrepriseleder Jens Havresøefra anlægsentreprenør Schel-ler, Hougaard & Petersen A/Ssom udfører arbejdet for Kø-benhavns Kommune.

„Normalt bruger man be-tegnelsen sættegrus om lagetunder chaussesten og brosten,og afretningsgrus under fliser.Her anvender vi samme pro-dukt - 0/8 mm genbrugsgrusetfra asfalt - under begge dele.Simpelthen for at se hvordandet virker. Man har ingen erfa-ringer med hvordan bæreevneer, og om den faktisk er ander-ledes end grus med finstof i så-som ler, for i dette materialeer der intet til at binde detsammen. Så udfordringen lig-ger i om man kan komprimere

Byggepladsen som klimalaboratoriumKLIMA. Et anlægsprojekt nær Nørreport Station midt i København er byens første fossilfribyggeplads hvor 0/8-genbrugsgrus for første gang er sætte- og afretningslag i stor skala

det godt nok,“ forklarer JensHavresøe som også har været itæt dialog med brolæggerneom arbejdsprocesserne.

„Vi bad faktisk selv om at fålov til at prøve at bruge mate-rialet på dette projekt, mendet er lidt tungere at arbejdemed. Og fordi vi ikke altid harkunne komprimere det or-dentligt, så er der en risiko for,at det sætter sig uens. Men vihar ikke ændret på udførsels-metoderne. Vi har komprime-ret og trukket af, som vi plejer,men det er som sagt tungereat arbejde og virker lidt dødtog hårdere at rette af i,“pointerer Jens Havresøe.

At der er normalt finstofmed i sætte- og afretnings-grus, er en fordel når man sæt-ter brosten, da gruset kitterbedre sammen. Hvis man ogsåbruger materialet til fuger kanman lettere få fugerne tætte -hvis det er det man vil. Derforer leret grus også en fordelsom vejgrus - som i normernekaldes leret vej- og stigrus.Men indholdet af finstof spil-

ler ikke nogen rolle for kom-primeringen.

Erfaring med materialetNetop fordi der ikke er fastenormer og årelange erfaringerat trække på, har man ogsåvalgt kun at anvende det nyemateriale som bliver knust påkommunens eget nedknus-ningsanlæg, på visse stræknin-ger. I alt bliver omkring 500ton 0/8-genbrugsgrus anvendtpå projektet der strækker sig iflere gader ved madmekkaetTorvehallerne. Og for at få er-faring med materialet ved for-skellige belastninger og sam-menhænge bliver det brugtunder både kørebanearealer,under cykelstativer og underfortove, fortæller områdecheffor mobilitet og anlæg i Kø-benhavns Kommune HenrietteHall-Andersen.

Hun forventer ikke særligeudfordringer eller nævnevær-dige efterregninger som følgeaf sætninger, men understre-ger at projektet vil blive fulgtnøje, og at der er overblik over

alle anvendte materialer, såkommunen kan opbygge ikkebare erfaring, men også kon-kret dokumentation for hvor-dan de forskellige bundopbyg-ningsmaterialer fungerer.

„Entreprenøren oplever atman skal være obs på kompri-meringen under fortovsfliser-ne med det nye 0/8 genbrugsgrus, så det vil vi følge løben-de. Vi er jo i en eksperimentelfase, og selv om vi ser megetlyst på mulighederne, er vi og-så nødt til at se på belægnin-gerne driftsmæssigt over tid.Her i København skal vi f.eks.holde øje med hvad der skernår fejebilerne har været hen-over. Næste gang hælder vinok en procentdel nedknustbeton i for at få det til at bin-de bedre, og hver gang manlaver en ny sammensætning,er det jo vigtigt at kende depræcise blandingsforhold,kornkurver mv. så man kan re-producere materialet,“ sigerHenriette Hall-Andersen.

Måske ender det nye sætte-og afretningslag med at fun-gere perfekt, og så er der ikkenødvendigvis brug for yderli-gere eksperimenter. Men hvisder kommer sætninger i be-lægningen, er man nødt til atprøve at tilsætte finstof, i det-te tilfælde af nedknust beton.Og skal der beton i de fremti-dige blandinger, skal kommu-nen også have dokumentationfor de anvendte materiale ogvide hvorfra det kommer.

Det meste asfalt bliver gen-brugt til ny asfalt, og det gæl-der også for Københavns Kom-mune, understreger HenrietteHall-Andersen. Den asfalt derbruges til det nye 0/8 gen-brugsgrus er typisk fra mindreoptagninger af asfalt somkommunen selv står for oghvor der ikke er et asfaltfirmainvolveret. Ifølge HenrietteHall-Andersen anvender kom-munen også asfalttyper hvor ider ikke kan anvendes gen-brugsasfalt på grund af krav tilsærlige egenskaber og binde-middelstrukturer.

I Danmark genbruger vi

Nedknust asfalt fra Københavns veje ender nu som 0/8-genbrugsgrus under fliserne. Gruset har ikke detsamme lerindhold som det sættegrus man normalt arbejder med. Det er lidt hårdere og lidt mere dødt atarbejde med. Fremtidsperspektiverne er dog store, lyder det fra kommunen.

4


ifølge Asfaltindustrien cirka700.000 tons asfalt om året tilny asfalt og har arbejdet medasfaltgenbrug siden 70’erne.Men at anvende nedknust as-falt som sætte- og afretning-slag er altså nyt.

Rådgiverne skal turdeSom tidligere ansvarlig forgrusgravstilladelser i Vestsjæl-lands Amt (nu region Sjæl-land) er landskabsarkitekt,projektleder og partner hosScheller, Hougaard & Petersen,Marck Hviid Borning, begej-stret for udsigten til at an-vende genbrugsgrus og ikkedet allerfineste grusgravsgrustil afretningslag under fortoveog mindre belastede arealer.

„Det giver jo ingen meningat vi graver vores natur ogfriarealer op for at skaffe grustil at lægge under fortove og ihr. og fru. Jensens indkørsel.Det bedste grus må vi anvendeunder motorvejene og voresstore broer hvor det generer

Der er udfordringer nok når man skal være first mover, pointerer Marck Hviid Borning fra Scheller, Hougaard & Petersen. Han er alligevel glad for atvære med til at anvende både biodiesel og genbrugsgrus på Københavns første fossilfri byggeplads.

titusindvis af mennesker hvisman skal foretage en repara-tion. Derfor var vi meget pro-aktive i forhold til at få lov tilat eksperimentere med gen-brugsgrus som sættelag,“ sigerMarck Hviid Borning som ogsåhar en mulig forklaring på,hvordan der er gået så lang tidfra at man begyndte at anven-de genbrugsstabil i bærelagettil endelig at anvende det ligeunder fliserne.

„Jeg tror at der instinktivt eren modvilje fra rådgivernesside. De har ikke mange nor-mer at læne sig op ad på gen-brugsområdet og skal samtidigskrive under på at de garante-rer at det kan holde. Så vælgerde oftest at skrive ‘type 2-sta-bilgrus’ i udbudsmaterialetsom er det dyreste og finestegrus. Der er selvfølgelig noglesteder hvor det giver meningikke at bruge genbrugspro-dukter, f.eks. hvis der er risikofor udvaskning. Men vi putterjo stadig asfalt på, og generelt

mener jeg at rådgiverne skalturde noget mere og som etminimum tage dialogen medbygherrerne og entreprenø-rerne inden de helt refleks-mæssigt bruger Danmarksbedste grus til alle projekter.Derfor er det rart at Køben-havns Kommune er med påvognen, for presset er nødt tilat komme fra bygherrerne. Vikan ikke som entreprenørervinde udbuddene ved selv atholde genbrugsfanen ogmiljøhensynene langt højereend alle andre,“ understregerMarck Hviid Borning.

2. generations biodieselDet er ikke kun på gruset un-der fliserne at forandringensvinde blæser ind over Køben-havn og byggepladsen. Også iluften omkring de arbejdendemaskiner vil opmærksommeforbipasserende måske be-mærke fraværet af dieselos.For første gang har Køben-havns Kommune nemlig gjort

det til en option allerede i ud-budsmaterialet at arbejdetskulle udføres fuldstændigfossilfrit. Det sker som led i enrække forsøgsprojekter i Kø-benhavns Kommune, bl.a. ef-ter en større undersøgelse iOslo som afslørede at de storebyggepladser har et enormtCO2-udslip, særligt fra de heltstore arbejdsmaskiner. Derforskal alle maskiner under 2,5tons være eldrevne, og de re-sterende skal køre på såkaldtHVO-diesel. HVO er en forkor-telse for ‘hydrotreated vegeta-ble oil’ og er en 100% biolo-gisk dieselolie. HVO er frem-stillet af affalds- og restpro-dukter samt vegetabilske olierog bliver brintbehandlet såden opnår de samme tekniskeegenskaber som fossil diesel.

Her pointerer både kommu-nen og Scheller, Hougaard &Petersen at det er vigtigt, atman bruger 2. generationsHVO-diesel som er certificeret,så man ikke risikerer at bio-


materialet består af fældetregnskov. Uanset hvad er de iKøbenhavns Kommune godtklar over at arbejdet ikke erfærdig blot fordi man harskrevet ‘fossilfri byggeplads’ iudbudsmaterialet.

„Det er bestemt ambitionenat alle byggepladser i Køben-havn skal være fossilfri, men vier nødt til at vide hvad vi gårind til. Vil det koste ekstra og iså fald hvor meget? Kører ma-skinerne som de plejer? Og erdet overhovedet den rigtigeteknologi vi satser på? Ogsamtidig skal projekterne jo la-ves ordentligt. Men vi er nødttil at gå i gang, og så er mannødt til at se på arbejdsproces-serne. Det giver jo god meningat kræve at alle maskiner un-der 2,5 ton skal være eldrevne.Men får man skiftet maskinemidt i en arbejdsgang? Altsåhvis du sidder i en af de storemaskiner og skal lave et stykkearbejde som du i og for sigburde hoppe over i en af el-maskinerne for at ordne… gørdu det så? Eller skal man må-ske kortlægge sine projekter

på byggepladserne så man kanafsætte en mand fuldtid til atkøre med den lille maskine sådet kan betale sig, og så manikke i princippet skal skifte ma-skine hele tiden? Det taler vimeget med entreprenørenom, for den slags indblandingplejer vi jo ikke at lave da detnormalt er op til entreprenør-ens frie planlægning,“ fortæl-ler Henriette Hall-Andersen.

Hun peger også på tom-gangskørsel som et parameterman bliver nødt til at se på.Tomgangskørsel er forbudtifølge kommunens ‘Miljø iByggeri og Anlæg 2016’. Deter en samling af krav der gæl-der for egne og støttede byg-ge- og anlægsprojekter i kom-munen, men derfor er Henri-ette Hall-Andersen ikke blindfor at tomgangskørsel alligevelkan forekomme og derfortælle negativt med i byggeri-ets samlede CO2-udledning.

Ingen garanti på maskinenHos Scheller, Hougaard & Pe-tersen er Marck Hviid Borningglad for den hyppige dialog

Det er kutyme at genbruge granit på stedet. Det gælder også dissestore granitkantsten som dog først rensaves i endefladerne. Mangesteder har man før asfalteret hen over brostenene. Når de kommer opigen, er der en uskøn film på dem. Kommunen har derfor købt enmaskine der kan skære de øverste 15 mm af og jetbrænde dem.

med kommunen som han fin-der uundværlig på alle projek-ter, men særligt på grund afdet konkrete projekts mangeeksperimentelle elementer.

„Det er er jo noget vi gårind i sammen. Vi har indtil vi-dere ingen dårlige erfaringermed at hælde HVO-diesel påvores maskiner i stedet for al-mindelig diesel. Problemet erbare at maskinproducenterneikke vil give nogen garanti påmaskinen. De siger med at viroligt kan hælde biodiesel på,men understreger i samme ån-dedrag at så gælder garantienikke længere. Derved påtagervi os som entreprenør en bety-delig risiko. Det er naturligvisogså noget vi vender medkommunen,“ siger MarckHviid Borning.

Han forklarer at uvishedensærligt går på om HVO-dieselhar en ringere smøreeffekt ogdermed er hårdere ved moto-rerne. Indtil videre kører allemaskinerne dog fint, ogmandskabet har bemærketfraværet af dieselos når manhælder på tanken. Der kanogså være en tendens til atmaskinerne kører lidt korterepå literen, men det er ikke do-kumenteret med statistisk sik-kerhed endnu. Trods disseuvisheder er Marck Hviid Bor-

ning svært tilfreds med at væ-re med til at eksperimenteresig frem til løsninger for frem-tidens byggepladser sammenmed Københavns Kommune.

„Selv om vi alle gerne vilskifte til 100% eldrevne maski-ner eller andre former for CO2-frit brændstof, eksempelvisbrint, må vi bare erkende atder kommer til at være enlang fase hvor det fra både etklimasynspunkt og et økono-misk synspunkt vil være klartmest fornuftigt ikke bare atskrotte den eksisterende ma-skinpark som der jo også erblevet brugt betragtelige res-sourcer på at opbygge. Derforgiver det god mening at an-vende alternativer til fossilebrændstoffer indtil teknologiog energiinfrastruktur er kom-met op på niveau,“ siger han.

Anlægsprojektet ligger om-kring Linnésgade og Rømers-gade hvor fliserne i genbrugs-grus er centreret omkringRømersgade. Her kan GrøntMiljøs læsere gå ud i dendieselfri efterårsluft og hoppelidt på fliserne og se om kom-primeringen holder. Det satserbåde kommune og entrepre-nør på at den gør, men de vilogså besigtige arealerne nårfrosten har været forbi i løbetaf vinteren. lt


Selv om man er en bykom- ne som Gladsaxe, kan mangodt have natur med storevildtlevende dyr eller det derligner. I hvert fald blev tre he-ste 2. november sluppet ud ien 12 hektar stor fold i HøjeGladsaxe Park. Her skal de levevildt og være med til at gørenaturen mere varieret og giveborgerne bedre oplevelser.

Kommunen kalder hestene

Natur og naturheste midt inde i byen

kan gå en tur og se på heste-ne. Hestene vil naturligt holdeafstand. Besøgene i folden skaldog holde 30 meters afstandtil hestene og ikke fodre dem.Hestene tilses dagligt af en dy-repasser, oplyser kommunen.

Der findes naturheste fleresteder i Danmark, men kunganske få steder så tæt på byog boliger som i Høje GladsaxePark, lyder det fra kommunen.

for ‘naturheste’. Der er taleom racen konik, en lille halv-vild hest som minder om denuddøde europæiske vildhestsom før også har levet vildt iDanmark. De tre nye hestekommer fra Nordtyskland oger vant til at leve ude hele åretog selv skaffe sig føde.

Men det er ikke farlige dyr.Gennem fire indgange er derfri adgang til folden så alle

Gladsaxe Kommune har etableret en 12 hektar stor fold midt i en park

„Det klinger godt med voresambition om at skabe en grøn,levende og klimavenlig by heri Gladsaxe og være Vild MedVilje som er et andet af voresprojekter,“ siger borgmesterTrine Græse.

Projektet handler om at fåde naturlige processer tilbage.Fordi store planteædere somheste har en positiv betydningpå økosystemet, kalder mandem også for en nøgleart forbiodiversiteten, forklarer AylaNurkan Gretoft fra Naturtea-met i Gladsaxe Kommune.

„Når hestene f.eks. spisergræsset ned, får blomsternebedre betingelser for at voksefrem. Og om vinteren gnaverde i barken på træerne og ska-ber så levesteder for biller ogsvampe. Hestepærerne er der-udover mad for insekter somigen vil være mad til fugle ogpadder som vi derfor forventerat se flere af,“ fortæller hun.

Også Vejdirektoratet og Kø-benhavns Kommune har lagtareal til så folden har fået etnaturligt forløb langs stierne.Det meste af folden ligger dogi Gladsaxe Kommune som ogsåer projektansvarlig. sh

Krondyr giver mange skaderi landbrug og skovbrug,men de kan dæmpes, f.eks.ved at inddele området i zonermed variabelt jagttryk. Det eret af rådene fra konferencen‘Kronvildt og jordbrug - kandet forenes’ som LøvenholmGods holdt i 2019 med Aage V.Jensens Naturfond og AarhusUniversitet - og som Niels Kan-strup fra Aarhus Universitetresumerer i Skoven 4/2020.

Krondyr har hørt til i Dan-mark siden stenalderen, menafgrødeskader førte siden1700-tallet til at arten næstenblev udryddet på nær nogle fåhundrede dyr. Siden blev artenfredet og bestanden genvandtfodfæstet, også fordi krondyr

blev sat i folde, og nogle slapud. Den nuværende bestander om foråret på knap 30.000dyr. De opholder sig mest iskove for roens skyld, men franaturens side er de et slettedyrder foretrækker åben natur.

Krondyret er en nøgleartbiologisk set og er også inte-ressant for jægere og folk pånaturoplevelse. Men i landbru-get tramper de afgrøder ned,og i skoven laver de skrælle-og bideskader i kulturer. Af-hængig af mål og interessekan krondyr derfor både væretil gavn og ulempe.

I Tyskland viser erfaringen atman bør forvalte bestandene ien stor geografisk skala, mensjagttrykket regueres i den lille

skala. En ‘fokuseret jagtlig for-styrrelse’ kan mindske vildt-tætheden lokalt og presse dy-rene til områder hvor de ikkevolder skader eller ligefrem erønsket. Men jagten skal udfø-res rigtigt for ikke at forøgedyrenes skader, så jagtfaglig-heden skal være i orden.

Erfaringer fra DeutscheWildtier Stiftungs gods Kle-pelshagen viser at landbrug ogskovbrug kan kombineres medmange krondyr. I det fonds-ejede gods er der 950 ha skovog 1600 ha økologisk land-brug. For at styre skaderne ogoptimere jagten er områdetdelt i tre zoner: Et kerneom-råde (12% af arealet) med hel-årligt jagtforbud. En interval-

jagtzone (8%) med begrænsetjagt. Og en jagtzone (80%)med et højere jagttryk.

De tyske eksperter anbefa-lede at udlægge 5% af arealetmed fodermarker, gerne istørre enheder hvor der ikkejages. Man kan også fodre,men da med hø eller andetcellulosebaseret foder, ikkesøde sager som roer der bareøger dyrenes skrællebehov.

Flere indlæg var rettet modden overordnede forvaltnings-plan der regulerer bestandenfor at undgå ulemper. To pro-jekter er p.t. i gang, dels påOvtrup Hede på et areal ejetaf Aage V. Jensens Naturfond,og dels på Rosenholm Gods.Her er der bl.a. fokus på meresamarbejde med naboer ogandre aktører.

Niels Kanstrup efterlyser enforvaltning der ikke som nubaseres på ejendomme, menpå bestande der altid bevægersig over større områder. Og atder er permanente jagt- ogforstyrrelsesfri områder. sh

KILDERNiels Kanstrup (2020): Skovbrug ogkronvidt kan forenes. Skoven 4/2020.Lovenholm.dk.

Skovbrugog krondyrkan forenesAt inddele i jagtzonerkan være en af vejenefrem viste konferencepå Løvenholm

Krondyr er Danmarks største vildtlevendedyr på land. Foto: nationalparkthy.dk.


Der kan opstå uheld nårman i naturområder for-ener friluftsliv med store græs-sende dyr, ikke mindst når derer hunde og kalve involveret .Men episoderne kan undgåshvis de besøgende er mere op-mærksomme og bedre til ataflæse dyrene. Det skriver OleHjorth Caspersen og FrankSøndergaard Jensen i rappor-ten ‘Friluftsliv og græssendedyr i naturplejen’ og i to refe-rerende videnblade, alle fraKøbenhavns Universitet. Bag-grunden er en opsamling afudenlandske erfaringer.

Problemstillingen er blevetmere aktuel i takt med at manskaber større sammenhængen-de og indhegnede naturområ-der med store græssende dyrsom elge, bison, heste, kvægog får. Sigtet med denne for-valtningform, rewilding, er atskabe en naturlig dynamik derøger biodiversiteten.

Samtidig vil flere gerne ud inaturen, også derud hvor derer græssende dyr. Undersøgel-ser viser at om sommeren op-holder 56% af befolkningensig i naturen en eller flere gan-ge dagligt. I vinterhalvåret op-holder 59% sig i naturenmindst en gang om ugen.

Flere store græssere og me-re friluftsliv øger risikoen foruheld. Og de sker da også nuog da. I 2017 skete der etdødsfald og et andet alvorligt

uheld fordi kvæg angreb somman kunne læse i Grønt Miljø6/2017. Senere har der væretflere ulykker, men problemetsreelle omfang er ukendt.

Normalt sikkert nokKøbenhavns Universitet harlavet en litteraturundersøgelsefor Naturstyrelsen der samlererfaringer fra lande hvor manhar mere erfaring med proble-met, især USA, Australien,New Zealand, Østrig, Holland,Storbritannien og Polen.

Det konkluderes at det ilangt de fleste tilfælde er sik-kert at kombinere rekreativfærdsel og græssende dyr istørre indhegninger. Risikoenfor en episode mellem dyr ogmennesker er minimal nårman ser på hvor mange deropholder sig i naturen og hvormange uheld der er.

Men man må også være op-mærksom på potentielle farer,lyder erfaringerne. Og her hal-ter det. De besøgende er uop-mærksomme, skødesløse ogved ikke nok om dyrenes ad-færd, især ikke om hvad dergør dyrene utrygge eller ag-gressive. Det kan være med tilat besøgende uforvarendebringer sig selv eller andre i enfarlig situation. Derfor ladermange uheld til at være selv-forskyldte.

Typisk er uheldene forbun-det med hundeluftning hvor

hunden har udløst en aggres-siv eller beskyttende reaktionhos kvæg. En engelsk undersø-gelse samlede 54 kvægangrebover 20 år. De 24% var meddødelig udgang, og i 94% afdisse tilfælde var der en hundinvolveret. Folk løfter tit hun-den op i favnen i stedet for atslippe den løs når den jages afkvæget. Det kan være livsfar-ligt. Slip hunden, og gå hurtigtvæk, men uden at løbe oguden at se dyrene i øjnene.

I andre tilfælde reagerer dy-rene på høje lyde eller hurtigeuventede bevægelser som legeller cykling nær dyrene ellernår besøgende går gennem enflok i stedet for at gå udenom.Der er flere eksempler på atcyklende kan få kvæg til atreagere, og at cyklisterne kanblive udsat for fare hvis depludseligt kommer for tæt pådyrenes flugtzone. Der er ogsåeksempler på at vilde ellerhalvvilde heste kan være etproblem for ryttere eller van-drere med hunde.

Kvægets flugtzoneGræsædere som kvæg og he-ste har øjnene på siden af ho-vedet. Hunde, katte - og noglegange mennesker - der nær-mer sig direkte for- eller bag-fra, opfatter kvæget derforsom en trussel. Både køer ogheste er byttedyr og kan rea-gere voldsomt på forhold de

NATURPLEJE. Møder i naturområder har medført uheld der kan forebygges med god adfærd

enten finder skræmmende el-ler truende, specielt inden fordyrenes flugtzone.

Kvægs flugtzone varierer ef-ter forholdene, men i forholdtil mennesker er den typisk 3-5meter. Køers hørelse er sommenneskets, men de er dårli-gere til at lokalisere hvor lydenkommer fra. Kvæg kan derforopfatte støjende adfærd somtruende. Det samme kan hur-tige bevægelser. Derfor er detf.eks. ikke en god idé at havelegende børn med.

Køer kan ofte være megetbeskyttende over for dens kalvog derfor aggressiv. En stor delaf de fundne uheld sker netopnår en ko opfatter de besø-gende som en trussel mod kal-ven, især når man kommermellem koen og kalven. I den-ne situation er der også pro-blemer med heste.

Tyre fremhæves ofte somupålidelige og frarådes gene-relt hvor der også er friluftsliv.Tyre søger ofte lidt på afstandfra kvæget og kan i løbet afåret have forskellige revirer.Overskrides tyrens territoriumeller komfortzone vil den tit setruende ud. Normalt er derikke problemer med stude ogkvier. De er tit nysgerrige, menikke aggressive. Man bør dogvære opmærksom på om derer ungtyre blandt kvierne. Ad-færd varierer også med racen.Nogle er roligere end andre.

Hensyn til de besøgendeDer er ofte behov for oversku-elig information de rigtige ste-der. Det behøver ikke alene atvære skilte og foldere, menkan også være online via QR-koder.

I folde skal der være nokmed låger som er lette at fin-de. De besøgende skal føle sigtrygge og skal derfor hurtigtog enkelt kunne komme ud afindhegningen. Derfor bør manf.eks. undgå stier langs grøfterog skrænter der gør det sværtat komme væk. Dyrene benyt-ter ofte de anlagte stier, ogdet kan føre til uønskede mø-der. De besøgende skal derforogså kunne søge væk fra stien.

Man bør ikke planlægge

Plads til både græssere og gæster

Græssende kødkvæg på Vestamager. Selv om fotografen er på relativt stor afstand af dyrene, har alle rettetderes opmærksomhed mod ham, også selv om han ikke har hund med. Foto: Ole Hjorth Caspersen.

10


KILDEROle Hjorth Caspersen og Frank Søn-dergaard Jensen (2020): Risiko forkonflikter ved mødet mellem besø-gende og store græssende dyr. Viden-blad 06.01-121.Ole Hjorth Caspersen og Frank Søn-dergaard Jensen (2020): Naturplejemed græssende dyr og friluftsliv - enrække opmærksomhedspunkter. Vi-denblad 06.01-122.Ole Hjorth Caspersen og Frank Søn-dergaard Jensen (2019): Friluftsliv oggræssende dyr i naturplejen. Notatom mulige konflikter ved mødet mel-lem besøgende og dyr. IGN Notat.Alle tre er fra Institut for Geoviden-skab og Naturforvaltning, Køben-havns Universitet.Grønt Miljø 6/2017.Hold øje med kød-kvæget hvis hunden er med. s. 26.

■ Undgå kontakt med græssende dyr. Lad være med atfodre dem, og vær hele tiden på god afstand fra dem.

■ Vær rolig og stille. Forskræk ikke kvæget.■ Moderkøer beskytter deres kalve. Undgå køer med kalve,

især hvis du har en hund med.■ Hav altid din hund under kontrol og i kort snor.

Hvis koen vil angribe, så slip hunden fri med det samme.■ Gå ikke væk fra vandrestien.■ Hvis kvæget blokerer stien, så gå i en stor bue udenom.■ Hvis en ko kommer imod dig, så forhold dig roligt.

Vend ikke ryggen til dyret, men gå væk fra det.■ Hvis der er tegn på uro hos kvæget, så forbliv rolig,

men forlad området hurtigt.■ Respekter hegn. Hvis der er en låge, så brug den, og luk

den igen efter brug og gå rask gennem området.■ Vis respekt for dem som arbejder der, naturen og dyrene.

Færdsel blandt store græssende dyr i naturenØstrigske anvisninger fra Alpenverein.at.

større arrangementer hvor derer fritgående kvæg. Sådannebegivenheder bør tilrettelæg-ges i samarbejde med dem derhar ansvaret for dyrene såman kan minimere risikoen foruheldige konfrontationer.

Risikoen kan også begræn-ses ved at de ansvarlige gen-nem jævnlige tilsyn fjerner dedyr der har en truende adfærdover for publikum. I nogle til-fælde kan det være nødven-digt at indføre restriktioner el-ler begrænse rekreativ færd-sel, viser de udenlandske erfa-ringer, f.eks. for ryttere i områ-der med vilde heste.

Ud over at restriktioner kanbegrænse besøget for nogle,kan andre undlade at færdes iområder med store dyr fordide gør dem utrygge og fordider har været ulykker. Det hari bl.a. Storbritannien og Østrigmedført informationskampag-ner for at informere de besø-gende i hensigtsmæssig ad-færd over for store dyr.

Efter tre dødsulykker i Østrig

i 2015 og 2016 blev der udvik-let et sæt adfærdsanvisninger,specielt rettet mod vandring iAlperne. Arbejdet blev afslut-tet i 2019 og lanceret gennemen kampagne via flere medier,også skilte opsat i naturen. Ar-bejdet omfattede både natio-nale og regionale myndighe-der, landbrugsorganisationerog vandreforeninger. Reglernehar 10 punkter som i boksenherover og findes også påflere sprog. sh

Koen er ude af folden og står på stien. Den kan man ikke passere udenat ramme dens tryghedszone. Foto: Ole Hjorth Caspersen.


Miljøstyrelsens og kommu-nernes arbejde med atrestaurere vandløb viser goderesultater. Naturen vender til-bage til genoprettede vand-løb, lyder det fra Miljøstyrel-sen selv i en pressemeddelelsefra 9. oktober 2020.

Mange danske vandløb ergennem århundreder blevetændret og formet af menne-sker. Mange er blevet udrettetfor at forbedre afvanding afmarker og andre er blevet op-stemmet så vandet kunne bru-ges i vandmøller. Men de man-ge indgreb har været hårdeved vandløbenes biologi.

For at rette op på de mangeindgreb er der de senere årgennemført en lang rækkenaturgenopretningsprojekter

der skal forbedre forholdenefor dyr og planter. Vandløbe-ne genslynges, og der skabespassage ved gamle spærringer,så man genetablerer de natur-lige forhold og giver fisk ogsmådyr adgang til levesteder.

„Naturgenopretning er etlangt sejt træk der kræver om-fattende planlægning påtværs af mange aktører. Miljø-styrelsen og Miljø-og Fødeva-reministeriet laver vandplan-lægning og yder tilskud menskommunerne er udførende forde indsatser der skal sikre bed-re natur og levende vandløb.Derfor er det også glædeligtnår det viser sig at indsatsernevirker,“ fortæller kontorchef iMiljøstyrelsen Peter Kaarup.

I Birkemosen ved Kolding

Naturen vender tilbagetil genoprettede vandløb

I Birkemosen ved Kolding Fjord er flere km vandløb blevet genslynget ogvandløbsbunden hævet. Foto: Miljøstyrelsen.

Fjord gennemførte KoldingKommune på foranledning afMiljøstyrelsen i 2014 et størrevådområdeprojekt hvor tidli-gere udrettede vandløb blevgenslynget og vandløbsbun-den hævet. Udrettede vandløbhar ofte lille variation hvilketgiver færre levesteder til dyrog planter hvorimod slyngedevandløb ofte har stor variationsom giver plads til flere fisk,smådyr og planter.

Fiskeundersøgelser i Birke-mosen viser at der allerede eretableret en bestand af ørre-der der i gennemsnit ligger pålidt over 450 styk pr. 100 m2

hvilket er meget højt.„Vandløbsrestaureringer er

ofte ret store projekter derkræver tungt maskineri. Ogområderne ligner da også byg-gepladser mens arbejdet stårpå hvilket også var tilfældet iBirkemosen. Men naturen erlynhurtig til at rykke ind og ef-ter kort tid har mange dyr ogplanter etableret sig,“ sigerPeter Kaarup.

I forlængelse af Birkemosenligger den tidligere vandmølle

Faunapassagen der er ført uden om spærringen ved den tidligerevandmølle, Gudsø Mølle. Foto: Miljøstyrelsen.

Gudsø Mølle hvor en gammeldæmning tidligere spærredefor at fiskene kunne svømmeop i vandløbet. Selve vandmøl-len eksisterer ikke længere.I 2014 etablerede KoldingKommune efter Miljøstyrel-sens praj et omløb uden omopstemningen ved den tidli-gere vandmølle og mølledam-men. Så nu kan fiskene svøm-me forbi spærringen og videreop til de genslyngede vandløbi Birkemose.

Naturgenopretningsprojek-terne gennemføres primært afkommunerne, men grundlageter tilvejebragt af Miljøstyrel-sen og MFVM via overvågning,vandområdeplanerne og dentilhørende finansiering. Nårman skal prioritere hvilke ind-satser der skal laves, og hvorde skal gennemføres, inddra-ges også de regionale vandrådder består af interessenter fraerhvervs- og naturorganisati-oner. Vurdering af effekten afindsatserne i vandløbene ind-går i det Nationale Overvåg-ningsprogram, Novana somudføres af Miljøstyrelsen. sh

Restaurering af vandløb viser gode resultater,lyder det fra Miljøstyrelsen

En semiorganisk juletræsgødningDaka Danmark har i flere år fremstillet en organisk gødningØgro baseret på kød- og benmel fra selvdøde dyr. Gødnin-gen er beregnet til landbrug, navnlig økologisk. For at få engødning der er bedre til træer - og navnligt juletræer - harfirmaet nu lanceret ØgroTree, en semiorganisk gødning ba-seret på 54% kød- og benmel og 46% mineralsk gødning.

Gødningsbetegnelsen er 11-2-4 + 3,3 Mg + 3,9 S. Der eraltså 11% kvælstof. Heraf er halvdelen fra den organiskegødning kommer fra den organiske del af gødningen og erderfor let optagelig. Gødningen indeholder ikke svovlsurammoniak og urea og må derfor udbringes hele året.

Kød- og benmelet er i øvrigt steriliseret ved 133o og 3 bari 20 minutter så alle bakterier, vira, ukrudtfrø mv. er fjernet.Gødningen der koster cirka det dobbelte af kunstgødning,leveres som granulerede piller i bigbags. Daka.dk.

I Danmark har vi ingen midlerder er godkendte til at brugemod svampesygdommen dol-lar spot der kan være et pro-blem på golfgreens. Men derer et mikrobiologisk middelmed en vis forebyggende virk-ning, skriver Bente Mortenseni Greenkeeperen 2/2020. Mid-let hedder Trianum og findes ito varianter, Trianom-G Tricho-derma og Trianum-P Tricho-derma. Ifølge etiketten anven-des midlet forebyggende med30kg/ha første gang og deref-ter 15 kg/ha hver fjerde uge.

Borregaard Bioplant har an-

Trianum forebygger småt dollar spotsøgt Miljøstyrelsen om at fåmidlet godkendt til formålet,og det har de fået. Ifølge Mil-jøstyrelsen er der fremlagt do-kumentation i form af forsøg.De viser at midlet har en rime-lig virkning over for svage ellermoderate angreb, men også atmidlet er utilstrækkeligt vedkraftige angreb.

Der er ikke præciseret nær-mere hvad gradueringernekonkret indebærer. På etiket-ten bemærkes desuden at dersavnes erfaringer fra frilandhvor effekten ofte er mindreend indendøre. sh


36 bud på ny grønmiljøteknologiFjernelse af mikroforureningeri regnafløb fra veje og kunst-græsbaner. Udvikling og vi-denskabelig dokumentation afrenseevne, hydraulik, for-dampning og biodiversitet iLAR-bede. Biologisk drone-overvågning af naturområderfor at få højere biodiversitetog færre invasive arter. Klima-venlig beton til belægnings-sten baseret på flintsand ogog en geopolymer som erfremstillet af et genbrugs-materiale. Og en sejlendemiljøpram der effektivt op-samler olieforurening.

Det er nogle af de 36 nyeudviklingsprojekter som sam-let har fået 77 mio. kr. fraMiljø- og Fødevareministerietsmiljøteknologiske udviklings-og demonstrationsprogram,MUDP. Formålet er at udviklegrønne teknologier der kanhjælpe til at udvikle klima- ogmiljøudfordringerne. De 36projekter er udvalgt mellem ialt 134 ansøgere. Man kanlæse nærmere om dem påecoinnovation.dk.

DANSKE MELEX-FORHANDLERENomaco Danmark (importør), KastrupHelsinge Maskinforretning, HelsingeNellemann Machinery, KastrupMinitraktorgården, NæstvedMinitraktorgården, KøgeKøbenhavns Maskinservice, HvidovreGMC, GlamsbjergVarde Skov & Have Aps, VardeNellemann Machinery, Viby JLading Maskinforretning, TilstEsbjerg Park & Havemaskiner, EsbjergIngvard Madsen, Nr. Bjært, KoldingHans Holm Maskinforretning, TinglevAlmas Park & Fritid, Ålborg

Den 1. marts blev NomacoDanmark dansk importør ogforhandler af de elektriskeMelex-arbejdsbiler, og somme-ren over har salget været igang. Nu er Nomaco også påplads med 14 forhandlere lan-det rundt.

„Der er vel at mærke taleom etablerede og solidt fun-derede firmaer. Det vidner omat vi nu har et net af professio-nelle forhandlere der virkeligser og tror på kvaliteterne iMelex-bilerne,“ siger NomacoDanmarks ejer og direktør,Benny Svenningsen. Han ertidligere direktør i Svenning-sens Maskinforretning. Denblev i 2017 solgt til Nellemanhvor den nu udgør afdelingenNelleman Machinery.

Hovedparten af Melex-for-handlerne er også forhandlerefor den danske producent afredskabsbærere, Egholm. Deter ikke tilfældigt.„Vi kenderEgholm som et godt mærke,og vi så tidlig at Egholms for-

handlere kommer hos de sam-me kundegrupper som Melexelbilerne henvender sig til. Dethar vi naturligvis gerne villetlade os inspirere af,“ fortællerBenny Svenningsen.

Samtidig med at forhandler-ne er på plads, har Melex-fa-brikken et par nye modeller påvej. Den ene er Melex N.50med en 134 cm bred kabine.Den fås i kort, mellemlang el-ler lang udgave og kan indre-gistreres til kørsel på vej med55 km/t eller bruges som mo-torredskab med 40 km/t.

Den anden Melex-nyhed erN.Truck, en ellastbil på 3,5 tonsom altså kan køres på lille kø-rekort. Bilen laster op til 2 tonsog har en tophastighed på 65km/t. Ladet eller diverse skabs-

Melex 3,5 Ton N-Truck er på vej.Den har en lasteevne helt op til 2tons og hastighed op til 65 km/t.

Sortimentet blev præsenteret forforhandlergruppen på det førsteforhandlermøde 22. september.

Nomaco med14 forhandlere ognye modeller på vej

løsninger er 150 cm bredt ogfås i længder på 210 og 270cm. Med fuld opladning harMelex N.Truck en rækkeviddepå op til 150 km. Nomaco.dk.


Biodiversitet er blevet etnøgleord i planlægningen,og det blev det endnu mereda Det Europæiske Miljøagen-turs miljøstatusrapport udkom19. oktober. Den konkludere-de nemlig at Danmark er i denabsolutte bund når det gælderbiodiversitet, og især når detgælder ‘gode levesteder’.

Temaet ‘Biodiversitet og na-turpolitik’ var derfor aktueltda Park- og Naturforvalterne4. november holdt onlineko-ferencen ‘Biodiversitet og na-turpolitik’. Det var en delvis er-statning for Danske Parkdageder blev aflyst på grund af co-rona tidligere på året. Medar-rangør var Dansk Byplanlabo-ratorium for hvem det to timerlange arrangement var en delaf ‘Den digitale byplanmøde-pakke’ der erstatter det ligele-des aflyste Byplanmøde 2020.

Kommunerne har gode mu-ligheder for at understøtte na-turen og mangfoldighedengennem planlægning og drift.Men vanetænkning i økono-misk planlægning og planpro-cesser samt for lidt tværfagligtsamarbejde kan stå i vejen foropgaven - som i øvrigt er langtstørre end blot at arbejde formere bynatur. Sådan lød nogleaf pointerne fra de fire talere:arkitekt og partner MetteSkjold og biolog Kristine Kjø-rup Rasmussen, begge fra SLA,samt stadsgartner Kirsten Lund

Bynaturskalhøjere op& før indBYUDVIKLING. Hvisnatur skal mere ind ibyerne skal denopprioriteres, tidligereind i planprocessen,borgerne skal med,og man skal arbejdemere tværfagligt, løddet på onlinemødeom biodiversitet ognaturpolitik

Andersen og rådmand HansHenrik Henriksen (S), beggeAalborg Kommune.

Det ubetaleligeDen klassiske udfordring forlandets grønne forvaltere haraltid været at naturen og degrønne områders værdi kanvære svær at bevise og sættekroner og ører på. Men at na-turen har stor betydning foros, blev fint illustreret da defire talere beskrev et barn-domsminde med udgangs-punkt i naturen. De handledeom børneflokke der drev gen-nem haverne i hegnløse villa-kvarterer, erobrede den nær-liggende byparks velordnedevildnis, fandt vej igennem sko-vene ved at orientere sig viastjerner og mos på træerne imørket eller vandrende i for-bløffelse over floraen i deschweiziske alper.

Alle er enige om at naturenkan noget. Og hvad det er,kom Mette Skjold ind på.„Spørgsmålet er om al biodi-versitet og hele biosfæren - altdet grønne og blå - faktisk erfundamentet for menneske-rettighederne,“ sagde hunmed henvisning til FN’s 17 ver-densmål. Hvis naturen brydersammen, er der ikke nævne-værdig mulighed for at arbej-de for de andre verdensmål så-som ‘kvalitetsuddannelse’ eller‘lighed for kønnene’.

Men byer og natur er kom-plekse størrelser. Derfor beteg-ner SLA sig ikke bare somlandskabsarkitekter, men nær-mere som en ‘interdisciplinærdesign- og planlægningsvirk-somhed’ der med naturen somafsæt medtager alle relevantefagligheder der er nødvendigefor at skabe vellykket natur-baseret byplanlægning.

Og hvordan gør man så det?Ifølge Mette Skjold er manbl.a. nødt til at få politikerneog de budgetansvarlige medpå vognen, og det kræver atman kan få bynaturens nytte-værdi ind i økonomien på linjemed f.eks. trafikken. Sådansom man f.eks. gør i Paris derhar en særskilt borgmester forbiodiversitet.

Som grøn fagperson er mannødt til at forstå og kortlæggede konkrete og målbare vær-dier - økosystemtjenester - somgrønne områder tilfører såsomCO2-optag, besparelser til klo-ak, reduktion af luftforureningog støj mv. Men også de merebløde værdier som fællesskab,sanselighed, følelsen af at hø-re til. På sociale medier somInstagram ser man at mangeunge lægger fotos op af sigselv i grønne omgivelser.

Mette Skjold anbefaledekommuner og grønne forval-tere at se på københavnermo-dellen, et udviklingsværktøjder fremmer og kvalificerer

beslutningsprocessen i alle fa-ser af et projekt. Modellen erfrit tilgængelig for alle og erbaseret på overvejelser ogfremgangsmåder fremlagt afSLA og den tænketank affageksperter kommunen op-rettede efter det store skybrudover København i 2011. Et sky-brud der igangsatte mere end300 klimaprojekter.

By, kend din naturFørste skridt i naturbaseret by-udvikling er at vide så megetsom muligt om lokalområdetog derved få et bedre plan-lægningsgrundlag, fortaltebiolog Kristine Kjørup Rasmus-sen fra SLA.

„Man er nødt til at kommeet skridt nærmere i svaret påhvor meget natur og i hvilkenkvalitet der allerede er og der-med få et overblik over mu-lighederne,“ fortalte hun. SLAkortlægger et givent arealsdække af urter, buske og træ-er via et GIS-kort kombineretmed satellitfotos og infrarødeluftfotos. For også at sige no-get om kvalitet, tager man ifelten i gummistøvler for atfinde viden om de lokale plan-ter og økosystemer. Her an-vender SLA et feltskema somlæner sig op ad det der brugesi registreringen af den beskyt-tede §3-natur.

At kortlægge træerne i om-rådet eller støtte sig til den fri-

Man skal have overblik før man går i gang med naturbaseret byudvikling. Her ser man SLA’s kortlægning afurbane grønne strukturer - urtevegetation, buske, løvtræer og nåletræer - i et udsnit af Aalborg. Ill.: SLA.


villigt baserede Naturbasen erogså gode steder at starte iføl-ge Kristine Kjørup Rasmussen.Erfaringer fra andre lande vi-ser at et overblik over træbe-standen ofte resulterer i bådebedre naturbeskyttelse ogetablering af nye træer.

Samme udgangspunkt - atkende de lokale forudsætnin-ger - kendetegner også arbej-det med natur i Aalborg Kom-mune, fortalte stadsgartnerKirsten Lund Andersen.

„Da amterne lukkede, fik vimange biologer ind i kommu-nen, og det satte gang i bådedet interdisciplinære og denkortlægning som SLA nævner.Vi blev pludselig udfordretfagligt internt fordi vi ikkehavde naturpolitikken ellerhelt styr på vores §3-arealer. Vihavde kun vejledende kort-lægninger, så vi startede medat få overblik og styr på data,“sagde Lund Andersen.

Sammen med sin kommune-kollega, rådmand Hans HenrikHenriksen, er hun i dag gladfor det store skift der er sket ikommunen fra at se det grøn-ne som noget der bare skaldriftes, til at det er noget cen-tralt i Aalborgs byudvikling ogi politikernes bevidsthed.

Følg borgerneAalborg Kommune var en afde første der vedtog en biodi-versitetsstrategi og nu arbej-

der med at folde strategien udtil konkrete projekter og sikreforankring i den kommunaledrift. I 2017 vedtog kommu-nen en biodiversitetsstrategi,’Rig Natur i Aalborg Kommu-ne’ og i 2018 kom ’Under åbenhimmel’, en politik for natur,parker og udeliv. Arbejdet harogså ført til ansættelsen af enbiodiversitetskoordinator hvisstørste fokus er at forbedre ogøge biodiversiteten i kommu-nen i samarbejde med borgereog lokale virksomheder.

Et vedholdende fokus på atinddrage borgerne og lytte tildem og se hvordan de anven-der de grønne områder, ermeget givende og et centraltfundament for byudviklingen,understregede begge. Ogborgerinddragelsen skal væreet reelt udgangspunkt for be-slutninger, ikke bare et påkli-stret demokratisk figenblad,fastslog Lund Andersen.

„Vi ved jo ikke hvordan bor-gerne vil leve deres liv, så vi erhelt afhængige af at lytte tildem for at kunne kvalificerevores forslag og projekter.Men der er ingen tvivl om atborgerne vil rigtigt meget nårdet gælder biodiversitet, og deer voldsomt optændte af de17 verdensmål og hele klima-debatten,“ sagde hun.

Hun understregede at det ervigtigt at indtænke bynaturmed en vis skala og sammen-

hæng med andre grønnestrukturer i og nær byen såman ikke bare får uigennem-tænkte ‘pseudoarealer’.

Den ekstra respiratorHvis man vil rykke naturen indi byen og op på dagsordenen,kræver det politikernes opbak-ning, men den burde ikke væ-re svær at mobilisere, menteHans Henrik Henriksen.

„Man kan sige at borgerneselv har bragt dette emne pådagsordenen. Det handler omat få dem involveret. Så spørgdem. Jeg har en klar fornem-melse af at dette emne liggerallerøverst i borgernes bevidst-hed. Da vi lavede de førsteborgerundersøgelser af hvadde satte pris på ved at bo i Aal-borg Kommune, blev vi retoverraskede over hvor megetnærhed til natur og grønneområder betyder. Lidt kyniskkan man jo sige at vi kommu-nalpolitikere også er optagetaf hvad der kan være stemmeri, men det er virkelig gået opfor byrådet over en bred kamat det grønne repræsentererlivskvalitet og et frirum som eruundværligt, og som corona-krisen om noget har under-streget betydningen af,“sagde Hans Henrik Henriksen.

„Og når I tænker lokalpla-ner, så sørg for at få naturenmed fra starten. Hvis plads tilnaturen ikke indgår fra starten

af processen, er det svært at fåden til at spille en rolle bagef-ter. I skal argumentere for atnaturen er forudsætningen fordet gode byliv. I disse tider erdet simpelthen en ekstra respi-rator at vi har naturen at gåud i,“ påpegede han.

Mindre kommuner har må-ske ikke samme politiske op-bakning eller samme stærkegrønne forvaltning hvor derbåde er stadsarkitekt og stads-ingeniør. Men til dem var dervar der også råd at hente påkonferencen.

„Der er klart stor efterspørg-sel og opmærksomhed pådette på borgerniveau, også ide små kommuner,“ sagdeMette Skjold fra SLA. „Mendet er vigtigt at man ikke baresom kommune kommer og hy-rer os og tror at vi kan overta-ge hele projektet. Det skalstarte hos kommunen selv, ogman skal være bevidst om atdet er en lang proces som kræ-ver et vedholdende engage-ment.“

Undervejs i mødet blev on-linedeltagerne spurgt om situ-ationen hver deres kommuner.Har din kommune/organisa-tion en biodiversitetspolitik? 5sagde ja, 25 nej. Har corona-situationen givet øget politiskefterspørgsel på natur, grønneområder og biodiversitet? 19svarede ja, 5 nej og 8 ved ikke.Så er det bare at gå i gang. lt

Jomfru Ane Parken i Aalborg. Det handler om at støtte og belønne borgernes adfærd, og det kræver borgerinddragelse. Foto: Aalborg Kommune.


Danmarks Tekniske Univer-sitet DTU åbnede den 21.oktober Centre for Collabora-tive Autonomous Systems derfølger og udvikler forskningeninden for højt automatiseredeog intelligente systemer, bl.a.med nye testfaciliteter til ro-botter og droner.

Hvad har det med grønneområder at gøre spurgteGrønt Miljø indtil pressemed-delensens billeder blev åbnet.Det ene viser en robot der lig-ner en lille transport- og læg-gemaskine til noget der lignerbelægnings- og kantsten.

Der skal fokuseres på syste-mer som kan tilpasse sig om-givelserne og udføre komplek-se opgaver enten i samarbejdemed andre maskiner eller medmennesker. Kendte eksemplerpå sådanne autonome syste-mer er selvkørende biler ellerdroner til inspektioner.

I forskningsområdet indgårelementer fra forskellige vi-denskabelige felter som kun-stig intelligens, robotteknolo-gi, billedgenkendelse, analyseaf big data, teknologi ma-nagement og fjernstyring.

Indvielsen af det nye centerbød på demonstrationer afautonome systemer, bl.a. etexoskelet til genoptræning afmennesker med nedsatte fysi-

ske funktioner, en autonomminiubåd der kan kortlæggehavbunden, og et samarbejdemellem en robot og drone omopbygningen af en væg.

”Visionen for det nye centerer at udvikle autonome tekno-logier og løsninger der kan bi-drage til at forbedre vores liv.Vi kan allerede nu se store for-dele inden for transportområ-det. Eksempelvis vil autonomebusser og havnebusser kunneøge omfanget og brugen afoffentlig transport og dermedforbedre forbindelserne mel-lem byer og deres opland mar-kant,” siger Roberto Galeazzi,leder af Centre for Collabora-tive Autonomous Systems.

Autonome systemer spillerogså en central rolle for udvik-lingen af smarte energisyste-mer, så de enkelte delelemen-ter, f.eks. en varmepumpe, selvkan finde ud af hvornår net-værket har behov for at få til-ført energi. Eller ved at givemennesker med funktions-nedsættelser en mere aktivrolle i deres erhvervsmæssigeog sociale liv.

En stor del af centrets ar-bejde vil foregå i samarbejdemed både nationale og uden-landske virksomheder med be-hov for en øget automatise-ring. Se mere på ccas.dtu.dk.

Under indvielsen blev det (herover) vist hvordan en robotbil og en dronesammen kan opbygge en væg. Fotograf: Mikal Schlosser

Nyt forskningscenter begyndte med at visehvordan en robot kan hente og lægge sten

Fart på autonome ogintelligente systemer

Konferencen ‘Biodiversitet og naturpolitik’ (se referatetde foregående sider) foregik som en online videokon-ference, et såkaldt webinar. Det er en løsning der selvfølge-lig er motiveret af coronareglerne, men det kan også sessom et eksperiment med en mødeform der også kunnevære fordelagtig efter coronatiden.

Rent teknisk skete det via Teams-platformen som er letog intuitiv at anvende. Deltagerne blev bedt om at slukkederes egne kameraer og mikrofoner, så internetforbindel-sen ikke blev overbelastet og talernes ord ikke blev overdø-vet af tilhørernes host og skramlen med kaffekopper.

Det lykkedes i vidt omfang, og selv om talerne som regellige skulle mindes om at tænde deres egne mikrofoner nårde begyndte at tale, var der ingen problemer med at høreog forstå pointer eller følge med i de enkelte powerpoint-præsentationer med fotos, facts og kort.

Muligheden for at stille spørgsmål - som alle kunne se viachatten - fungerede fint, men det samme kan man sige omde almindelige konferencer hvor en hjælper spæner rundtmed en mikrofon i foredragssalen.

Der er næppe tvivl om at dette ikke blev den sidste kon-ference der i stedet kommer til at blive afviklet som webi-nar i den kommende tid. Det er en holdbar løsning, mennaturligvis med både fordele og ulemper.

FORDELE. Den ubetinget største fordel er at man slipperfor den klassiske konferencespildtid. Alle deltagerne sparerrejsen på op til flere timer, typisk til Nyborg. Man sparerogså masser af tid på pauserne. Med en enkelt 10-15 minut-ters pause er den samlede pausetid langt kortere end påden klassiske konference hvor der ofte er sat meget tid aftil kaffe, netværkeri og frokost og ofte også mingeleringomkring betalende udstillere i foyeren. Det betød i det ak-tuelle tilfælde at man nåede en halv dags program på to ti-mer inklusiv rejsetid. Man kan tilsvarende forestille sig at enhel dags program kan klares på en halv dag. Det er ubetin-get mere effektiv end den klassiske heldagskonference.Fordi alle sidder ved deres computere, er det - som i det ak-tuelle tilfælde - også muligt at foretage onlineafstemningerundervejs som kunne debatteres. En interessant udvidelsesom gnidningsløst blev en del af webinaret.

ULEMPER. Effektiv er webinar-formen måske, men eksklu-siv føles den ikke. Det er noget andet at reservere en heldag og blive trakteret og sidde klar til at suge informationend at sidde hjemme i stuen med en kop kaffe og se på sinegen skærm. Det var ikke langt fra følelsen af at have fun-det en interessant, faglig video på Youtube. Der er af godegrunde heller ikke de samme muligheder for at netværke.Måske er koncentrationen heller ikke helt den samme. Des-uden er tempoet i oplæggene højt. For talerne er det hurti-gere og lettere at klikke gennem sin powerpoint når derikke er tilhørere i nærheden. Ingen blikke ud over salen el-ler tid til bifald eller latter. Det krævede dermed en kon-stant opmærksomhed fra tilhørerne mens pointer og slideshastigt passerer revy. Til gengæld kan man selvfølgelig luk-ke øjnene eller lægge sig ned på sofaen. Det kan bådevære en fordel og en ulempe. lt

Er webinaret fremtidenskonferenceform?Grønt Miljøs Lars Thorsen var med dakonferencen ‘Biodiversitet og naturpolitik’blev holdt online - med fordele og ulemper

GRØNT MILJØ 9/2020


Når man måler om belægning er jævnnok, bruger man en retskede. Det er ihvert fald det ord der bruges i anlægs-gartnernormerne. DS 1136 om belæg-ninger bruger i stedet retholt. Og de nyetilsynsvejledninger bruger retskinne.Men der menes i alle tre tilfælde detsamme. Man lægger noget ret på be-lægningen og måler hvor stort et gab -luft - der er dér hvor der er mest. Ret-skeden er typisk på tre meter og anven-des typisk også til aftrækning. Den ernormalt af aluminium, men oprindeligtvar den af træ, og det forklarer ordet.

De nye ordbøger nævner ikke retske-de, men den historiske ‘Ordbog over detdanske sprog’ forklarer at retskede ellerretteskede kommer af det plattyskerichtscheet eller højtyske richtscheit hvorførste led betyder ret og andet led bety-der et kort træstykke ligesom engelsklog. Retskede defineres i ordbogen som„lang, lige liste ell. lineal af træ ell. jærn,staal, brugt til undersøgelse af, om no-get er lige, plant.“

Og så nævnes det også i den gamleordbog at man i stedet kan bruge en-delserne -holt og -skinne. Retholt beskri-

Det faglige sproghjørneRETSKEDE

ves som et synonym til retskede og kom-mer af tysk richtholt eller richtholz, altsået ret stykke træ eller et rettebrædt.Retskinne beskrives som en retskede afjern eller stål.

Spørgsmålet er så hvordan scheet ellerscheit - et stykke træ - er blevet til skedeog retskede. Ordbøgerne siger at skedekommer af det oldnordiske skeiðir. Deranføres tre betydninger: vagina, et hyl-ster til sværd eller dolke samt bladskede,den bladagtige hinde omkring en plan-testængel. Det har slet ikke noget medet stykke træ at gøre. Måske handlerdet hele bare om den hørte lighed mel-lem scheet og skede. En misforstået for-danskning, kort sagt.

Når man bruger ordet retskede bliver

man af og til mødt af fniseri som det titsker når et ord kan relateres til kønsaktog kønorganer. Piksten og brolægger-jomfru er andre eksempler. Men heltuskyldige er ordene nu heller ikke.

Piksten er tilhuggede og/eller tandedesten. At pikke er at hakke med en pik.Den seksuelle metafor har været åbenlyssiden oldtiden. Det er nok for at undgådet at man ofte staver ordet med g. No-get lignende kan gælde retskede hvorman i stedet siger retholt eller retskinne.

Fra nu af siger Grønt Miljø retholt.Kald det politisk korrekthed og fornæg-telse af sproghistorien i en metoo-tid.Men kan det bidrage til at forebyggemobbende skurvognssnak og seksuel chi-kane, er det bestemt byttet værd. sh

Med en 3 meter retskede måles jævnheden på belægningen af armeringssten. Foto: Kim Tang.

ANNONCE


Når man bekæmper invasi-ve plantearter, kan detvære et problem hvad manskal gøre af dem så de ikke gi-ver anledning til ny spredning.Ofte havner planterne og rød-derne på genbrugspladserneeller på kompostanlæg, menikke alle steder håndteres den-ne særlige form for affald til-fredsstillende. Oftest sendesplantedelene i småt brandbarteller i specielle containere pågenbrugspladsen. Og derfra tilforbrænding eller komposte-ring. Så langt så godt, men deter bare ikke alle steder detsker, og det er heller ikke sik-kert at det er nok, bl.a. fordiman ofte glemmer jordaffal-det hvor der er blandet in-vasive plantedele ind.

Problemstillingen behandlesi rapporten ‘Spredningsned-sættelse og retningslinjer forhåndtering af invasive plante-arter på genbrugspladsernesamt undersøgelser af jordan-lægs håndtering af jord medinvasive plantearter’. Og medinvasive arter forstås de 20 deraktuelt er lovgivning om atbekæmpe, bl.a. japansk pile-urt, kæmpebjørneklo, skyræk-ker, kæmpebalsamin, rynketrose, sildig gyldenris og glans-bladet hæg.

Rapporten er udarbejdet forMiljøstyrelsen af Hans Wern-berg og Caroline BøgelundJensen fra Care4Nature i sam-arbejde med andre fagfolk ien styregruppe. Rapporten erikke publiceret. Miljøstyrelsenhar dog udgivet en sammen-fatning af dele af den samt etnotat fra en online-konferencehvor rapportens indhold blevgennemgået over for cirka 50deltagere fra kommuner, gen-brugspladser og organisatio-ner. Her kunne man også stillespørgsmål til rapporten. Det erdisse to kilder denne artikelsammenfatter.

Den del af rapporten der ik-ke er gengivet, er navnlig deanbefalinger som Care4Naturehar til at bekæmpe sprednin-gen af de invasive arter. Bag-grunden for dette fravalg kanhænge sammen med at Miljø-

Pileurten tager på genbrugspladsenINVASIV. Ny rapport og et opfølgende ‘webinar’ retter især opmærksomheden mod hvordan

man kan håndtere de problematiske arter når de sendes til genbrug og kompostering

styrelsen ikke vil tage ansvarfor anbefalinger der i praksiskan være dyre at realisere.

Kun 12 har jorden medRapporten er baseret på enundersøgelse hvor alle kom-muner og en del genbrugs-pladser i starten af 2020 fik etspørgeskema om forebyggelseog håndtering af invasiveplantearter. Derudover blevsærligt relevante aktører in-den for genbrugspladser, kom-postering og jordmodtagelseinterviewet. 82 kommuner og50 genbrugspladser svarede.

Det viser sig at genbrugs-pladserne primært har ret-ningslinjer for kæmpebjørne-klo og flyvehavre. 50 af de 82kommuner har en særskilthåndtering af alle invasiveplanter på genbrugspladserne.Hvis borgere siger at de skalaflevere invasive planter, hen-vises de til ‘småt brændbart’eller til en særlig containerkun til invasive arter.

Når det gælder jord med in-vasive plantedele, har kun 12kommuner en særskilt håndte-ring mens 66 af kommunerneikke har.

Når kommunerne skal afmed det invasive affald, bliverdet enten kørt til forbræn-ding, til deponi eller til en var-mebehandling, f.eks. kompo-stering. De fleste af de kom-muner der har særskilt håndte-ring af jord, anviser primærtaffaldet til forbrænding.

De invasive arter der er ob-serveret i flest kommuner erbjørneklo (82 kommuner), pi-leurterne (81), rynket rose (68)og gyldenris (62). De invasiveplantearter bliver bekæmpet iflere kommuner. 17 kommu-ner bekæmper andre invasiveplantearter end de 4 nævnte.

71 af 82 kommuner oplyserom invasive plantearter til bor-gerne via hjemmeside, tryktepjecer, tv, radio mv. Cirka halv-delen af kommunerne har envejledning til håndtering ogbortskaffelse af invasive plan-tearter. 18 har deres egen vej-ledning mens 20 henviser tilMiljøstyrelsens vejledninger.

Kompost i to kvaliteterKomposteringsanlæg modta-ger haveaffald fra bl.a. an-lægsgartnere og fra genbrugs-pladser. Her bliver haveaffal-

det omdannet til kompost,jordforbedring til landbrugetog biomasse til energiudnyt-telse ved forbrænding.

Når man komposterer plan-teaffald med findelt materialeog opvarmning til mere end60°C, er der kun en mindre ri-siko for at sprede invasive ar-ter (se skema). Det er primærtpileurterne der er et problem.

Når komposteringen er ba-seret på grovere affald ogmindre opvarmning, er risiko-en større. Det er mest i land-bruget at denne kompost bru-ges. Det er ikke et problem påselve markerne, men fra kom-posten kan invasive planterbrede sig i kanter, skel og hjør-ner og blive et problem.

Komposteringsanlæggenemodtager plantedele og jordmed plantedele fra invasive ar-ter. Alligevel har de ikke fåetklager om fremspiring af inva-sive arter fra kompost. Det kanforklares med at anlæggenearbejder efter et forsigtigheds-princip for at minimere risiko-en for at invasive plantearterkan overleve processen.

Biologisk forurenet jordAl jord der flyttes i Danmark,er omfattet af jordflytnings-bekendtgørelsen nr. 1452 af07/12/2015. Her tages der ikkehøjde for biologisk forureningsom f.eks. invasive plantearter.Jorden deles i tre hovedgrup-per: Kategori 1, jord der er for-urenet. Kategori 2, jord der erlet forurenet. Og kategori 3,jord der ikke hører under deto andre kategorier.

Jordmodtagelsesanlægmodtager primært jord direk-te fra anlægsprojekter, menmodtager også jord fra gen-brugspladser. Ren jord kan an-vendes direkte, men forurenetjord enten kan blive behandleteller nyttiggjort i støjvolde,ramper, diger, dæmninger,veje, stier og havne. Kun enlille del af alt indleveret jordsendes til deponi.

Miljøstyrelsens plakat overinvasive plantearter. Der er entilsvarende for dyr. Mst.dk.

Pileurterne er arten med størst spredningsrisiko. Foto: Wikipedia.


Invasive arter i haveaffald fra gen-brugspladser der går til et komposte-ringsanlæg og komposteres, spredesikke yderligere. Undtaget er de inva-sive pileurter der kan være spred-ningsdygtige selv efter kompostering.Hvis haveaffald fra genbrugspladsenikke går til et komposteringsanlæg,bør de invasive arter smides i småtbrændbart eller f.eks. sorteres i sær-lige containere for invasive arter.

Kortlægning er en forudsæt-ning for at kunne vurdere om-fanget og spredningen af deinvasive arter. Først derefterkan der potentielt sættes op-nåelige mål og afklares succes-kriterier.

Vi kommer ikke tilat bruge penge pånoget som kun eren anbefaling, lyderdet fra kommunerne.Ifølge Miljøstyrelsen erprioritering af midlerop til den enkeltekommune.

Glyphosat er afprøvettil at bekæmpe pileurt,men der er ikke enty-dige resultater. Man kanikke drukne dem. Pileurtspirer også efter over-svømmelser.

Kortere infomøder lige som detaktuelle webinar er noget kom-munerne efterspørger. Ifølge Mil-jøstyrelsen vil denne type af erfa-ringsudveksling indgå i den frem-tidige kommunikationsindsats.

Hvor kan man sendeborgerne hen med derespileurtjord? For nærvæ-rende er der ikke krav tilhåndtering af jord med bio-logisk forurening, men Miljø-styrelsen anbefaler at jordenhåndteres så pileurten ikkebliver spredt.

Efter naturbeskyttelsesloven må man godtplante arter i naturen der ikke er naturligtvildtvoksende, blot der ikke er særlige regler.Omvendt findes der dog ikke en liste overikkehjemmehørende arter der må plantes ud.

Vi kan ikke ventepå at den rigtigemetode findes. Vier nødt til at kommei gang. Så får vi hur-tigere den erfaringder skal til at findeden rigtige løsning.

Hvis kommunen skal bekæmpe bjørneklo på ejersregning, hvordan opgør man så det antal m2 som mankan opkræve for? Hvis det kun er det antal m2 som plan-ten dækker, er det ikke ret meget man kan opkræve.Hvis man lægger hele matriklens areal til grund for be-regningen, bliver der nok brok fra lodsejer. Bekendtgø-relsen siger ikke direkte hvordan. Det er et vurderings-spørgsmål for den enkelte kommunes side.

Pileurter er ikke etproblem på marker forde overlever ikke intensivlandbrugsdrift, men denkan få rodfæste i mar-kens randzone som ikkebliver dyrket intensivt.

Miljøstyrelsen håndhæver handels-forbuddet. Får kommuner eller bor-gere kendskab til at plantecentre, plan-teskoler eller andre handler med arterpå EU-listen eller national liste, skal dekontakte Miljøstyrelsen.

Lundgylden og pastinak erikke på den nationale liste.Miljøstyrelsen vurderer at ethandelsforbud mod pastinakikke vil have stor effekt da artenikke handles. Lundgylden er p.t.ikke vurderet som en invasiv art.

Borgere er ikke forpligtet til at be-kæmpe arter på deres ejendom, men erunderlagt forbud mod bl.a. at udveksle,udsætte og sprede de invasive arter. Und-taget blandt plantearterne er kæmpe-bjørneklo der har egen lovgivning.

Kompost bliver i dag soldet med endiameter på 1 cm, og alt større sendes tilforbrænding. Det forebygger ikke at pile-urt kan forekomme i kompostjorden daselv små planterester kan spire.

Pluk af pointer efter spørgsmål og svar på onlinekonferencen

Kommunerne for-valter egne area-ler og beslutterhvad der skal gøresfor at bekæmpeinvasive arter.

Når en kommune konstaterer en invasivart vil Miljøstyrelsen gerne informeres når detikke drejer sig om vidtudbredte arter på EU-li-sten og den nationale liste. Det kan ske viaMiljøstyrelsens indberetningsportal. Kommu-nen kan starte med at vurdere artens udbre-delse og afklare bekæmpelsesmulighederne.

Her er ikke enighed om atoprette en ny jordkategori‘biologisk forurenet’ til hånd-tering af jord med invasive ar-ter. Over halvdelen af kommu-nerne mener at det kan væreeller er en god løsning med enny jordkategori, men det vilfordyre både anlægsprojekterog affaldshåndtering.

Biologisk forurenet jord kananvendes til støjvolde mv. hvisdet dækkes så meget at derikke sker gennemvækst. Forpileurtene er det hele 5 meter,men for de øvrige arter er 2meter nok, lyder vurderingen.

Ønsker til forbedringerAf rapportreferatet fremgårdet videre at en succesfuld be-

kæmpelse forudsætter en fler-årig, vedholdende indsats. Ensådan begrænses dog af kom-munernes budgetter så be-kæmpelsen fragmenteres. In-vasive plantearter er ofte etnedprioriteret område i kom-munerne selv om de sådan setgerne vil løfte udfordringen.

Når det gælder kæmpebjør-neklo er det dog anderledes:Der er viden om den og dersker en indsats for at bekæm-pe den. Det kan skyldes at derer krav om det i bekendtgørel-sen for bekæmpelse af kæm-pebjørneklo. For de øvrige ar-ter er både retningslinjerne oghåndteringen uensartet frakommune til kommune.

Der efterspørges nationale

retningslinjer og vejledningsamt en ensartet strategi. Derefterspørges et lettilgængeligtoverblik over data om de inva-sive plantearter med mulighedfor at trække data ud af endatabase. Man bør udbredekendskabet til invasive plante-arter, f.eks. gennem informa-tionskampagner med fokus pågenkendelse og bortskaffelse.Man kunne opdele arterne igrupper efter spredningsrisiko.Man kunne harmonisere kom-munernes håndtering af inva-sive plantearter og udbyggederes viden. Man kunne fore-stille sig at der årligt informe-res om nye invasive arter, un-dervises i bekæmpelse oghåndtering og udveksles erfa-

ring på tværs af kommunerne.Om alt dette er respondenter-nes ønsker eller rapportskriver-nes konklusioner står dog ikkehelt klart.

Lovgivning om invasiveEU-forordning nr. 1143/2014 erden overordnede lovmæssigeramme for invasive arter i Dan-mark. Forordningen indehol-der bl.a. bestemmelser om in-formationsindsatser og forbudmod at indføre, dyrke, sælgeog anvende en række invasivearter der er problematiske påEU-plan. De invasive arterfremgår af en liste der opda-teres løbende. I 2020 indehol-der den 66 dyre- og plantear-ter. 8 af plantearterne findes i

20

At skrive disse pro-blemstillinger ind iloven kan have etkæmpe potentiale,f.eks. med det krav aten biolog skal ud ogtjekke en byggegrundførst. En sådan lovæn-dring vil dog medførestore omkostninger.


KILDERHans Wernberg, Caroline BøgelundJensen (2020): Spredningsnedsættelseog retningslinjer for håndtering afinvasive plantearter på genbrugs-pladserne samt undersøgelser af jord-anlægs håndtering af jord med inva-sive plantearter. Care4Nature og Mil-jøstyrelsen. Upubliceret. Styregruppe:Bente Mortensen, Danske Anlægs-gartnere, Nana Winkler, Dansk Af-faldsforening, Peter Arevad,Norrecco, Torben Vinkel, RGS Nordic.Miljøstyrelsen (2020): Miljøstyrelsenssammenfatning af Care4Nature:Spredningsnedsættelse og retnings-linjer for håndtering af invasive plan-tearter på genbrugspladserne, samtundersøgelser af jordanlægshåndte-ring af jord med invasive plantearter.Miljøstyrelsen (2020): Webinar omspedningsnedsættelse af invasive ar-ter. Opsamling og diskussion. Notataf onlinekonference 2.9.2020. Indlægved Præsentationer af Hans Wern-berg (Care4Nature), Nana Winkler(Dansk Affaldscenter), Torben Vinkel(RGS Nordic) og Sabrina Lejlann Jen-sen (Miljøstyrelsen).

Miljøstyrelsen har bestilt en rapport fra Care4Nature ominvasive arter, navnlig om hvordan man undgår af de spre-des fra bl.a. genbrugs- og kompostpladser. En rapport hvorjeg selv sad i styregruppen. Styrelsen har imidlertid holdtrapporten tilbage bortset fra et kort notat. Vi er derfor ikkekommet to vigtige mål nærmere: Hvordan man bremserspredningen? Og hvem der har ansvaret for det?

Desværre, for det er utrolig vigtigt at undgå spredning viakompost, genbrugspladser og jordflytning, især af pileurtder allerede i dag koster dyrt i bekæmpelse. Der er en lov-givning mod spredning af visse invasive arter, men Miljø-styrelsen har åbenbart ikke tænkt sig at foretage sig noget.De har ellers et helt team der arbejder med invasive arter. På onlinemødet hvor rapporten blev præsenteret, omtaltestyrelsen hele tiden økonomien som den væsentligste barri-ere, og at man ikke kunne pålægge den enkelte lodsejerekstra udgifter. Men hvem skal så betale når f.eks. pileur-terne får lov til at sprede sig? Det bliver den enkelte kom-munes og bygherres problem i stedet for at få et nationaltfokus med oplysning og en fælles problemløsning. Og hvemhar ansvaret i projekter hvor der er pileurt i jorden eller iden jord der bliver flyttet? Er det myndighed, kommune,grundejer, bygherre eller anlægsgartner? Juristen fra Miljø-styrelsen var på mødet meget uklar i sine svar, så det er sta-dig uklart hvem der helt konkret har ansvaret for at be-kendtgørelsen bliver fulgt, og at de invasive arter ikke bliverspredt. Bente Mortensen, hortonom, GreenProject

Stadig uklart hvem der har anvaret for atde invasive arter ikke bliver spredt

KLUMME UDEN FOR NUMMERden danske natur. Forordnin-gen gør det også muligt at op-rette særlige nationale listerhvor der er handelsforbud forde enkelte arter.

Bekendtgørelse nr. 1285 af12/11/2018 udmønter EU-for-ordningen i dansk lov. Den in-deholder bl.a. bestemmelserom straf og beskriver hvilke ar-ter der er på den nationale li-ste. Det er der p.t. 12 plantear-ter der er, herunder de treinvasive pileurter og rynketrose. Sammenlagt er altså 20invasive plantearter omfattetaf lovgivningen og blandt demer der kæmpebjørneklo dersom den eneste har sin egenbekendtgørelse, nemlig nr.862 af 10/09/2009. sh

KOMPOST I HAVER OG PARKER

Carolina cabombaAlm. vandpestSmalbladet vandpestNewzealandsk korsarveStor andemadsbregneGul kæmpekalla

KæmpebjørnekloRundlobet bjørnekloHårfrugtet bjørnekloSkyrækkerKæmpebalsaminKapbalsaminSmåblomstret balsaminRynket roseSildig gyldenrisCacadisk gyldenrisGlansbladet hæg

Japansk pileurtHybridpileurtKæmpepileurt

KOMPOST I LANDBRUGET

Carolina cabombaAlm. vandpestSmalbladet vandpestNewzealandsk korsarveStor andemadsbregne

Japansk pileurtHybridpileurtKæmpepileurtKæmpebjørnekloRundlobet bjørnekloHårfrugtet bjørnekloSkyrækkerKæmpebalsaminSmåbloms. balsaminRynket roseSildig gyldenrisCacadisk gyldenrisGlansbladet hæg

KapbalsaminGul kæmpekalla

En informationskampagne kunne baseres på en opdeling af deinvasive arter i tre grupper efter spredningsrisiko: lav, middelog høj. Det er her sket med de 20 invasive plantearter der er påEU-listen og den nationale liste. Til brug i haver og parker erkompost relativt findelt og omsat under høj varme. Til brug ilandbruget er komposten normalt mindre finfelt og omsat un-der mindre varme. Det øger risikoen. Med undtagelse af kap-balsamin rykker alle arter fra middel risiko til høj risiko.

ARTER OG SPREDNINGSRISIKO

Småblomstretbalsamin.Foto: Care4Nature

Ingen eller minimal Middel Høj

Ingen eller minimal Middel Høj


Det er som når jeg er til fri-søren. Først siderne nede-fra og op med maskine, bagef-ter toppen med saks. Hårtrim-meren og hækkeklipperen erfingerklippere begge to. Manklipper til gammelt snit. Dogklippes hække normalt togange om året. Jeg bliver klip-pet fire. Og den gamle hånd-betjente saks bruges ikke me-re. Ikke af professionelle ihvert fald.

Hel enighed er der dog ikkeom hvordan en hæk bør klip-pes. Skriftlige kilder og fagfolkgiver ikke altid samme svar.Men helt galt af sted er detsvært at komme, f.eks. omhvornår og hvordan man vilklippe. Der kan dog være go-de grunde til alligevel at klip-pe på bestemte tidspunkter,med varierende hyppighed ogpå bestemte måder.

Det er ikke uvæsentligt nårman ser på hvor dominerendeet element hække er i have-kulturen. Et element der påbegrænset plads skaber engrøn struktur, rum og læ. Klip-ningen, helst mindst to gangeom året med en vis præcision,er nødvendig for at bevareelementets basale form. Mendet handler også om smag ogholdninger. Bl.a. om man fore-trækker den lidt uldne og fro-dige form eller den strammearkitektoniske form. Eller omman vil holde hækken helt

KLIP HÆKKEN

grøn selv om den kan kommeud af form.

Tidspunkt og antalHaveejere klipper gerne kunén gang om året, og her hardet klassiske råd om at klippetil Sankt Hans bidt sig fast.Man venter til hækken har af-sluttet sin skudstrækning såden kan holde sin form i langtid uden yderligere klipning.

Fagligt set er normen én el-ler to klipninger. Hvis det erto, er den første klipning frasidst i juni til midt i juli, igenmed skudstrækningen som ar-gument. Den anden klipningligger senere på året, og hertales om alt fra august til okto-ber. Det er mest en studsninghvor man klipper sommersku-dene. Undlader man det, mi-ster man den stramme formdet følgende halve år og fårnogle grove forveddede skudtil næste sommerklipning.

Ifølge manualen ‘Pleje afgrønne områder’ klippes pryd-hække to gange. Almindeligehække klippes kun én gang -uden at det siges hvornår.

Med kun ét årligt klip kandet være nødvendigt at sup-plere med ‘frirumsklipning’omkring teknisk udstyr og afhensyn til oversigtsforhold.Ligger den faste klipning sentpå sommeren, ligger frirums-klipningen typisk i juni.

Vil man klippe flere gange

om året, åbnes flere fordele.Jo oftere man klipper, destostrammere en form kan manholde hækken i, jo tættere bli-ver den, og jo mindre skal manklippe af så man let kan holdehækken grøn. Og jo oftereman klipper, desto lettere erdet også at fjerne afklip. Gro-ve arter med store blade oggrene giver det ikke så megetmening at klippe meget hyp-pigt, men for arter med blødeskud og små blade som buks-bom og liguster kan man klip-pe så tit som hver uge i vækst-sæsonen.

Fugle kan ændre det heleMidsommerklipning har ogsåen alvorlig ulempe. Mangesangfugle bruger hækken somskjul og redebygning. Vil manprioritere fuglene - og undgåat ødelægge eller eksponererederne - skal man undgå atklippe hækken lige fra ud-spring til september med elleri hvert fald til sidst i juli nårungerne har forladt rederne.

Der kan dog fortsat være pro-blemer med de fugle der haret sent andet kuld. Det er der-for en god idé at tjekke hæk-ken før man begynder atklippe. I fugleperspektiv kanhyppig klipning være en for-del for de hækrugende fugle,for reden eksponeres ikke nårder ikke klippes ret meget af.

Klipper man kun én gang år-ligt, sent om sommeren, vilhækkens form opløses som enfritvoksende hæk og brede sigud over gange og bede. Mankan dog godt uden at generefuglene tage de længste skud.Om efteråret og vinteren stården efterårsklippede hæk tilgengæld stramt.

En klipning i f.eks. augustkan ifølge nogle kilder betydeen kraftig nyvækst som måskeikke når at afmodne før vintermed risiko for frostskader. Ny-væksten kan dæmpes hvisman venter med at klippe tilf.eks. sidst i september, men såforlænges det uldne look.Man kan også vente helt til

Det lyder enkelt, men der er mange fagligeovervejelser bag. Grønt Miljø nørder igennem

Plejemanualen skelner mellem prydhæk, hæk og pur - ogfritvoksende hæk der ikke nævnes nærmere her. Prydhækskal fremstå med ‘skarpe og præcise former’ mens hækkensog purrets form skal fremstå ‘regelmæssig’. Og det skal ple-jen sikre gennem nogle udførelseskrav.

Prydhæk skal klippes to gange om året, i juni og i august,mens hæk og pur klippes én gang årligt uden at det næv-nes nærmere hvornår. For alle tre hæktyper må hækkensmål kun ‘forøges minimalt’.

Hertil kommer et jævnhedskrav efter klipning. For pryd-hæk må gabet højst være 1 cm på 3 meter retholt og 5 cm ihele hækkens længde. For hæk må gabet højst være 5 og10 cm og for pur 8 og 10 cm. For prydhæk er der endviderekrav om at smiget skal være 4 cm pr. meter hækhøjde.

Pleje af grønne områder, 2016Referencer til hækklipning 1

Tjørnehække var meget almindelige førhen somErstad-Jørgensen skrev i 1926. I dag dominerer liguster og bøg.


En løvfældende hæk skal helst kunne nøjes med to eller tregange klipning årligt, skriver E. Erstad-Jørgensen i lærebo-gen Anlægsgartneri anno 1926. For de fleste arter er detnok at klippe tre gange: En gang midsommers. En gang heni august hvor man tilbagestudser unge skud. Og en vinter-klipning henimod foråret med ‘afpudsning’ af enkelte kvi-ste. Består hækken af arter der ikke har en lige så tætsluttetvækst, som f.eks. eg, skal der tre til fire årlige klipninger til.

De stedsegrønne hække kan nøjes med at blive klippet éngang om året, og da i august-september. Dette tidpunkthar den fordel at det er en periode uden ret meget anlægs-gartnerarbejde. Altså i 1926.

For løvfældende hække er det ret almindeligt at ‘nøjes’med en sommer- og en vinterklipning, beklager Erstad-Jør-gensen. Det får dem til at se ‘temmelig uordentlige’ ud ihele efteråret, og vinterklipningen tager desuden mere tidnår der kun er klippet én gang om sommeren.

At nøjes med en sommer- og en vinterklipning kan dogaccepteres for ældre hække der ikke vokser så kraftigt, ogdet sparer immervæk noget arbejde. For vinterklipning ogklipning af stedsegrønne anbefaler han at der klippes eftersnor. Det foregik dengang mest med saks, men Erstad-Jør-gensen nævner dog også at der findes en hækklippemaski-ne uden at beskrive den nærmere. Klipningen skal ske „tiltæt over de tidligere klippeflader.“

Erstad-Jørgensen,1926Referencer til hækklipning 2

vinter. Så er det klippede lookendnu mere kortvarigt, ogstedsegrønne eller brune vin-terhække mister løvet.

Såringer og energitabEn klipning er en såring der al-tid svækker planterne og ko-ster dem energi, både den derer bundet i afklippet og dender skal bruges til at inddæm-me sårskaderne. For hække erder ikke noget sikkerheds-spørgsmål som for træer, menhække kan svækkes så de bli-ver mere modtagelige over forsygdomme, skadedyr og tørke.

For at minimere såringerneer det bedst at klippe i så ungeskud som muligt. Med andreord at klippe hyppigt så manikke klipper ret meget af hvergang. Og så man ikke - mereend nødvendigt - provokererhækken til unødig skudvækst.Man kan også sørge for atklippe når planterne er i godvækst og derfor har godt medenergi til at aktivere sit for-svar. Altså om sommeren.

På den anden side kan sensommerklipning også medføremasser af skudvækst som ikkenår at afmodne før vinteren,og som alligevel bare skal klip-pes af. Som sådan kan det væ-re bedre at klippe senere hvorskudvæksten er mindre.

Mens hyppig klipning ergodt når man taler om sårin-ger, er det ikke givet at hyppigklipning er godt når man talerom at klippe så lidt af som mu-ligt - samlet set over en sæsoni hvert fald. De mange små af-klipninger løber op.

Hvor meget hækken tåler,kommer også an på jordbundog planteart. Har røddernegod vokseplads og god vand-og næringsforsyning, tåler demeget, også kraftig nedskæ-ring, forklarer træfaglig rådgi-ver Christian Nørgård Nielsen.Kraftig kallus og kraftig barri-eredannelse vil i reglen væregivet. Især buskarter med ten-dens til kerneråd kan få øgetråd ved kratig nedskæring. Defleste af vore typiske hækarter

Denne meget tætte liguster klippes to gange om året, i juni og i august.På den måde klippes der kun i bløde unge skud, og selv om der klippesindtil det samme beskæringssted hver gang, er hækken nogenlundegrøn lige efter klipning. Hækken er klippet med kraftigt smig der tilta-ger mod toppen - der ender som en spids. Foto: Kim Tang.


Hækklipning er et voldsomt indgreb der svarer til en for-yngelsesbeskæring. Det er et problem at klippe i augustfordi planterne reagerer med at bruge meget energi på atsætte nye knopper og skud. Og denne nyvækst når ikke atafmodne inden vinteren så der opstå frostskader. Klip hel-lere senere hvor skudsætningen er meget mindre, anbefalerArne Biering i sin bog Beskæring fra 2009.

Det mest skånsomme for planterne er at blive klippet lidt,men ofte. Ligesom græs. Er der kun ressourcer til at klippeén gang om året, skal det være i planternes hvileperiodeom vinteren, hævder Biering

I en klippekalender viser han hvornår man skal klippe.Med én årlig klipning skal det være om vinteren. Det sam-me gælder foryngelse (ind- og nedklipning). Med to årligeklipninger klippes i juni og sidst i september. Og med fireårlige klipninger i juni, juli, august og sidst i september.Sundhedsbeskæring sker i juni.

Formen bør altid være konisk med den smalle endeøverst. Nye hække klippes løbende i siderne, mens toppenførst klippes når hækken har nået den ønskede højde. Nården ønskede højde og bredde er nået, klippes nøjagtigthvor den blev klippet sidst eller nogle få mm uden for. Læg-ges mere til, bliver hækken på få år for stor og må skæresind, i givet fald om vinteren.

Skal man forynge begge sider og toppen på en hæk dergår øst-vest, kan det med fordel ske over to år. Første årforynges sydsiden og toppen, så nordsiden provokeres til atsætter knopper og skud. Andet år forynges nordsiden. Klip-pes nordsiden første år, sætter den stort set ingen skud ogbliver meget bar.

Skal hækken være lige, bruges snor. Man fjerner først ud-hængende grene som man er sikker på skal væk. Så trækkesen snor så tæt på klippestedet som muligt, men uden atgrene berører snoren. Med f.eks. landmålerstokke sat i smigmarkeres med ned til 1 meters mellemrum præcist hvor derskal klippes til. Og så klipper man ved at følge afstanden frasnoren til stokken.

Arne Biering, 2009Referencer til hækklipning 3

regenerer dog velvilligt medadventivskud (taks, bøg, ligu-ster, navr) så der er problemetmeget lille. Gødning (NPK) vilofte fremme en genvækst.

Kort uden at være brunHækken skal holdes i fast formder nok ændrer sig gennemsæsonen, men vender tilbagetil samme grundform. De nor-male faglige råd er derfor atklippe ind til der hvor manklippede sidst. Til gammeltsnit. Og dét sted er tydeligt atse fordi den gamle gren er tyk-kere og grovere. Der kan ogsådanne sig en knude som påknudebeskårne træer.

Det kan betyde at man klip-per så meget løv af at hækkenkan fremstå lidt for bladløs ogbrun. Ønsker man ikke det, måman enten klippe mere end éngang om året eller klippe etstykke længere ude for degamle snit. Så vokser hækkenstille og roligt nogle cm hvertår og efter nogle år nødven-diggør det en indklipning.

Selv om man klipper tæt indtil knuderne, vil man alligevellægge lidt til formen hvert år,men behovet for indklipningoptræder meget sjældnere.

Ved at klippe til samme stedsom før, risikerer man også atreproducere skæve former.Det må man tage højde forunder klipningen - eller se i øj-nene at en større genopret-ning, måske med snore, er

nødvendig. I teorien kan manklippe længere end til gam-melt snit for at få hækken tilat buske og blive tættere. Rå-det er set i gamle vejledninger,men praktiseres næppe i dag.

Hækkens formHække kan klippes i snart sagtalle former og figurer, mendet normale er et fast længde-og tværprofil og rette linjer.Ofte er de rette linjer vand-rette og lodrette, men det erogså normen at give hækkeneet smig. Så får den nedre delaf hækken mere lys så den kanblive mere tæt og skabe ensmallere top der er lettere atklippe, og som reducerer even-tuelle snetryk. Afsmalningenbehøver ikke følge en ret linje.Smiget kan danne en parabel,et tiltagende smig ligesom fal-det på en vej.

I denne situation er det enfordel at hækken kun beståraf én række. Hvis den består afto, vil de to naboplanter væretilbøjelige til at presse hinan-den fra hinanden så man fårsmiget den gale vej.

Udgangspunktet for klipnin-gens præcision er principielthækkens aftalte form (højde,bredde, smig) og hvor megetden må afvige (tolerancer). Ergrunden ujævn, skal man af-tale hvor højden måles (typisket gennemsnit). Er grundenskrå, skal man aftale om hæk-ken følger terrænet eller er

Her har princippet ikke været at klippe til ‘gammelt snit’, men at klippe lidt udenfor af hensyn til den grønne frodighed. Prisen er at hækken stikkeraf. Højden skulle egentlig gå gå overkanten af rækværket. Nu er den på fem år groet 40-50 cm over. En ind- og nedskæring skal snart udføres.


Hækklipning er en af hovedopgaverne for Michael Pedersenfra Grøn Vækst. Han er 39 år og har været anlægsgartner i 15år. Netop den Grønt Miljø er på besøg, 3. november, brugerhan en batteridrevet klipper (Pellenc

Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2020/12/gm920.pdfmed fossilfrit grej og 0/8...

Documents

Transcript of Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2020/12/gm920.pdfmed fossilfrit grej og 0/8...