GreenLab Skive Masterplan

MASTERPLANGreenLab Skive

Februar 2015

UDKAST

2

Greenlab Skive - Masterplan© 2015 Energibyen Skive

Redaktion og lay-out: Energibyen Skive.

Udgivet af Energibyen SkiveRådhuspladsen 27800 Skivewww.energibyenskive.dk

Arkitekttegninger, grafiske skit-ser og landskabsillustrationer:SCHØNHERR

Foto og grafik:Energibyen Skive

1. udgave, 1. oplag 2015

I Energibyen Skive arbejder vi med klima og bæredyg-tig energi. Det handler om at fremtidssikre vores kom-mune!

Energibyen Skive fører an i arbejdet med at fremme en grøn udvikling, fordi det gavner vores borgere, vores virksomheder, vores kom-mune, og på et globalt ni-veau: vores samfund og ver-den omkring os.

Visionen er, at vi inden 2029 skal være CO2-neutrale og selvforsynende med energi i Skive kommune. Borgerne er en vigtig medspiller i dette arbejde, da den enkelte bor-gers indsats kommer hele kommunen til gavn.

Energibyen Skives arbejde er en opgave, der skal løftes i fællesskab, og med en fæl-les målsætning kan vi skabe en grøn udvikling, der sikre en fremtid i kommunen.

Det er vores energi, det handler om!

”Vi skal slå en bule i universet!” - Steve Jobs, Apple

3

Forord ....................................................................................................................4

Indledning .............................................................................................................6

Visionen .................................................................................................................8

Elementerne ....................................................................................................... 10

Power2Gas - anlægget ....................................................................................... 12

Fysisk placering ................................................................................................. 14

Fremtidens energilandskab .............................................................................. 22

Vejen Frem ......................................................................................................... 28

Organisation ....................................................................................................... 30

Økonomi ............................................................................................................. 34

Tidsplan og milepæle ........................................................................................ 36

Risikovurdering ................................................................................................. 38

GreenLab Skive og spin-off effekter ............................................................... 40

Energibyen Skive ............................................................................................... 44

Indhold

”Vi skal slå en bule i universet!” - Steve Jobs, Apple

4

ForordSkive Kommune ønsker at gå forrest i omstil-lingen af Danmarks energiforsyning og blev i 2008 udnævnt til Danmarks første Energiby af daværende Klima- og Energiminister Con-nie Hedegaard.

Energibyen Skive har med udgangspunkt i en ambitiøs klima og energistrategi om at Ski-ve Kommune skal være CO2-neutral i 2029, indtaget førerpositionen i Danmark, når det gælder omstilling af blandt andet transport, varmeforsyning og anvendelse af solceller, biomasse og biogas i energisystemet.

Nu tager vi et endnu et skridt i en bæredygtig retning!

GreenLab Skive er ikke et kommunalt pro-jekt, men det er det vigtigste og mest vidt-rækkende energiprojekt i Skive Kommune og et vigtig projekt for hele Danmark.

Projektet understøtter Skive Kommunes er-hvervspolitik og skal bidrage til at skabe nye arbejdspladser, ny bosætning, øget omsæt-ning i detailhandlen, en øget erhvervsturisme samt et generelt øget uddannelses- og kom-petenceniveau i kommunen. Projektet vil til-trække virksomheder, forskere og uddannel-sessøgende inden for hele klima-, energi- og miljøsektoren. Projektet forventes at blive et markant var-tegn som et erhvervs-, oplevelses- og forsk-

5

ningscenter inden for klima og vedvarende energi. Det vil sætte sit tydelige aftryk på Skive Kommune i en omstilling og fornyelse af hele energisektoren på flere måder – i mange år frem i tiden.

Derfor er GreenLab Skive det mest ambitiøse erhvervsudviklingsprojekt i Skive Kommunes historie og et projekt af regional og national betydning.

Borgmester Peder Christian Kirkegaard

6

IndledningI denne masterplan for udbygningen af GreenLab Skive er der opsat mål om udviklingen af et ”power-to-gas” anlæg (P2G-anlæg) med udgangspunkt i konkrete virksomheders tilkendegivelse af at ville undersøge forretningsmulighederne for etablering af en virksom-hed i Skive kommune.

GreenLab Skive er et ambitiøst projekt, som ved etableringen af P2G-anlægget vil vise, hvordan fremtidens gas- og elektricitetsfor-syninger baseret på vedvarende energikilder kan afbalanceres til gavn for forsyningssikkerheden og samfundsøkonomien. Anlægget vil være kommercielt funderet og være ejet af en række virksomhe-der i fælles ejerskab.

I tilknytning til P2G-anlægget vil virksomheder inden for vedvaren-de energi kunne etablere sig i en fagligt tematiseret erhvervspark, så et dynamisk forsknings-, udviklings- og demonstrationsmiljø til gavn for virksomheder, universiteter, GTS’ere og ikke mindst Skive Kommune vil opstå under navnet GreenLab Skive.

I udviklingsprocessen frem mod realiseringen af ambitionen udgør denne masterplan kommunens samlede fundament fra et idéstade omkring GreenLab til netop at være det dokument, som indfan-ger elementer i en samlet plan for såvel den fysiske udformning af GreenLab – strukturen i organisationen som rammen omkring udviklingen af projektet.

Med masterplanen bevæger GreenLab Skive fra at være et idépro-jekt til at være et konkret projekt.

Masterplanen udgør dermed grundlaget for dialog med:

• Myndigheder og planlæggere• Eksisterende, interesserede virksomheder • Potentielle virksomheder, institutioner og universiteter, som

kunne ønske sig at være en del af GreenLab Skive• Finansielle investorer om forudsætninger for tilsagn og medfi-

nansiering• Skive Kommune i forhold til den fysiske planlægning• Interesseorganisationer og borgere.

Masterplanen er for nuværende beskrevet med udgangspunkt i en interessentanalyse foretaget af NIRAS A/S december 2013, en rap-port udarbejdet november 2014 af COWI om ”Organisationsmodel-ler til etablering af Skive GreenLab – en organisatorisk juridisk ana-lyse” samt dialogen efterfølgende med interesserede virksomheder, rådgivere og Aarhus Universitet.

Masterplanen skal således danne rammen om udvikling af projektet ”GreenLab Skive med udgangspunkt i 4 spor i perioden 2015-19.

8

VisionenVisionen med GreenLab Skive er at etablere Europas førende centrum for vedvarende energi, hvor tekno-logier til og udførsel af systemintegration af forskel-lige miljøvenlige energiformer kan udforskes, testes, demonstreres og anvendes i stor skala. Kernen i GreenLab Skive er etableringen af et po-wer-to-gas anlæg (P2G-anlæg), som i fuldskala kan demonstrere, hvorledes energien i overskudselektri-citet kan konverteres til energi båret på gasform, og dermed bidrage til at afbalancere el-nettet, øge for-syningssikkerheden og bedre samfundsøkonomien.

Målet er at invitere virksomheder indenfor vedvaren-de energi, for eksempel forskellige gasformer, fly-dende VE-brændstoffer, geotermisk varme, solenergi og vind til at etablere sig i GreenLab Skive og indgå i anlægget eller udnytte de overskudsenergier, som fremkommer i de forskellige konverteringsprocesser.

+ 20M

CA. 500.000M

1. ÉN BAKKE

OPBYGNING I LAG, SOM ÉN FORM

PRINCIPSNIT

9

Med GreenLab Skive søges opbygget:

• et fællesskab, som gennem produktionsen-heder for vedvarende energi formidler bud-skabet om nødvendigheden af og mulighed-en for at udvikle og anvende vedvarende energi

• en demonstration af en energiindustri-sym-biose i tråd med EU Kommissionens stan-darder for 2020

• et rum for nye virksomheder, som vil etab-lere sig indenfor de grønne teknologier

• et videnscenter, som er hjem for test, af-prøvning og forskning i nye teknologier og forretningsmodeller

• et kommercielt og vidensmæssigt fælles-skab, som gennem en bæredygtig produktion udnytter teknologiske og forretningsmæssi-ge potentialer til at fremme anvendelsen af vedvarende energi

• et center, som vil danne ramme om forsk-ning- og udviklingsprojekter samt inspirere til udvikling og nytænkning på globalt plan.

• et center, hvor uddannelse, forskning og test af fremtidens teknologier skaber nye sym-bioser og virksomheder.

GreenLab Skive skal desuden bidrage til udvik-lingen af Skive Kommune og Region Midtjylland som en erhvervs- og turismedestination med en stærk profil som et spændende og alsidigt rej-semål i energimæssig henseende.

Den arkitektoniske vision med GreenLab Skive er at forme og planlægge et fysisk område, såle-des at de enkelte bygningskomplekser i Green-Lab Skive indbygges i et designet landskab.

Hermed skaber arkitektur og landskab en hel-hed og opfylder tidens krav til en moderne tek-nologisk, landskabsarkitektonisk og bæredygtig udvikling, som også fungerer som et højtekno-logisk produktionscenter.

Målet med arkitekturen er at udforme og de-monstrere fremtidens energilandskab i Dan-mark.

+ 20M

CA. 500.000M

1. ÉN BAKKE

OPBYGNING I LAG, SOM ÉN FORM

PRINCIPSNIT

10

De klassiske elementer ild, vand, luft og jord er omdrej-ningspunktet for de energiaktiviteter som skal foregå i GreenLab Skive.

Elementerne kan anvendes på tværs i en symbiose som energibærer, hvor energien flyttes fra et element til et andet, og denne overførsel skaber mulighed for vækst og udvikling.

SolSolen er den største energibæ-rer i universet. Ilden fra den røde kugle er med til at varme jorden op og skabe baggrund for udvik-ling og vækst på jorden. I GreenLab Skive vil solens strå-ler gennem de opstillede solcel-ler i en solcellepark medvirke til at muliggøre en balancering af energisystemet og demonstrere muligheden for transformering af solens stråler og varme til nye energiformer.

VandVand (H20) består af ilt og brint og er på den måde som element energibærer. I GreenLab Skive er det målet at anvende vand i en ny form, hvor vandet gennem traditionel elektrolyse spaltes og bliver til ilt og brint. Brinten kan sammen med CO2 fra biogasan-lægget i GreenLab Skive bruges til fremstilling af bionaturgas og lagres i naturgasnettet.

I fremtiden vil vandet fra de geotermiske boringer i kommu-nen indgå som energibærer i det samlede energisystem i GreenLab Skive og i Skive Kommune, og energien som produceres i Green-Lab Skive vil kunne bidrage til at understøtte udbygningen af fjern-varmenettet i Skive Kommune.

Elementerne

11

VindVinden blæser over GreenLab Ski-ve, og vindmøllerne skaber elek-tricitet. Imidlertid er det vanskeligt at lagre vinden. I fremtiden bliver denne udfordring en forretnings-mulighed for de virksomheder, som kan konvertere den elektri-ske energi, genereret ved vindens kraft, til energi båret på gasform.

I GreenLab Skive vil energien blive omdannet til gas, som efterfølgen-de kan lagres i det veludviklede danske naturgasnet. Det danske naturgasnet kan lagre energi til 2 måneders forbrug, og på den måde lagres vindens energi på en innovativ og meget effektiv måde. Gassen kan så anvendes i tider hvor vindmøllerne står stille til produktion af el.

JordJorden omkring GreenLab Skive er frugtbar, og traditionelt har der i hundredevis af år været drevet landbrug og agerbrug i området. Gennem inddragelse af landbruget og anvendelsen af jorden omkring GreenLab Skive kan der fremstilles biogas ved anvendelse af gylle og biorester fra landbruget. Ved produktion af biogas frigøres store mængder af CO2, som efterfølgende kan anvendes sammen med brint til fremstilling af bionaturgas, som kan lægges på det eksisterende gasnet. CO2 bliver dermed en ressource, og dermed vi med til at skabe et renere miljø for frem-tidens generationer.

12

Power2Gas - anlæggetEt power-to-gas anlæg (P2G-anlæg) som bliver omdrejningspunkt for aktiviteterne i GreenLab Skive, er et anlæg som omdanner elektricitet til gas.

Det overordnede formål med et P2G-anlæg er, at kunne lagre energien fra elektriciteten som energi i gasnettet. De helt centrale red-skaber til dette er vand og gasserne brint, kuldioxid og metan.

Når overskudselektricitet fra vindmøller og solceller bruges til at spalte vand (H2O) igen-nem elektrolyse, dannes der frit ilt (O) og frit brint (H2). Brinten bærer således energien fra elektriciteten videre.

Gennem en kemisk proces mellem brinten

(H2) og kuldioxid (C02), som udgør ca. 40% af biogas, kan der dannes ny gas – eller me-tan CH4

Metan kan lagres i det nationale naturgasnet, som har en lagerkapacitet på op til to måne-ders forbrug af naturgas, og dermed er ener-gien fra elektriciteten gjort lagerbar i form af energi i brændbar gas.

Ilt (O) kan sættes på flasker ligesom det kan anvendes i industrien og overskydende brint(H2) kan blandt andet anvendes i trans-portsektoren.

Teknologikæden i et P2G- anlæg kan illustre-res på følgende måde:

13

I GreenLab Skive vil Power2Gas-anlæg-get være omdrejningspunkt for de akti-viteter som skal udfoldes på arealerne ved Kaastrup nord for Skive.

Som ekstra komponent i teknologikæ-den vil 10 ha. solceller indgå i Green-Lab. Disse vil blive placeret øst for ho-vedvej A26 men koblet sammen med anlægget på vestsiden.

14

Fysisk placeringMed placeringen af GreenLab Skive i Kaastrup nord for Skive opstår en unik mulighed for at realisere ønsket om et fuldskala P2G demon-strations- og produktionsanlæg.

GreenLab Skive og er på forhånd indarbejdet i Planstrategien og den nært forestående kom-muneplan for Skive Kommune.

Placeringen er nøje udvalgt og i et energi-mæssigt perspektiv vurderet som det mest optimale sted i Danmark.

Det planlagte område ligger nord for NOMI 4S (grøn skravering) og har en god infrastruktur i forhold til adgangsveje og hovedveje.

15

GreenLab Skive ønskes etableret på et areal nord for NOMI 4S afgrænset af A 26 Kåstrup Bæk og Næstild Bæk (rød skravering).

Dette areal er ca. 48 ha. På det planlagte område forventes opført 20-25 bygninger og tanke med en højde på op til 15-30 m i et parklignende landskab med spiralformede jordvolde af varierende højde med bl.a. det formål at indpasse/skjule anlægget/dele af

anlægget i landskabet. På arealet ønskes op-stillet 3 stk. 135 m høje vindmøller.

Det blå skraverede område øst for A26 viser et areal, hvor der dels er etableret forskellige industrivirksomheder og dels et område, som er udlagt til industri.

Nord for dette område inddrages et 11 ha stort areal øst for A 26 til solceller (lilla skravering).

Kortudsnit - området omkring Kåstrup

16

El- gas og fjernvarmenettet.El-nettet er under udbygning og et nyt 150 Kv kabel vil blive lagt ned i nærmeste fremtid i om-rådet omkring Greenlab Skive

Gasnettet ligger i umiddelbar nærhed af Green-Lab Skive og nærmeste MR station med 40 bar tryk ligger i Jebjerg tæt ved det kommende P2G anlæg.

1800 m under jorden flyder 65° varmt vand, som i nær fremtid vil blive en mulig varmekilde for opvarmning af hele Skive Kommunes fjernvar-menet som er underudbygning, men samtidig også en mulig energikilde/aftager i forbindelse med P2G anlægget i Greenlab Skive.

LandskabArealet ligger jf. landskabsana-lysen for Skive Kommune i land-skabsegnen Midtsalling midt i et stort ensartet morænelandskab.

Midtsalling er åbent uden store højdeforskelle. Mellem Lyby og Oddense varierer koterne fra ca. 10 - 40 m med jævne bløde overgange.

17

Ledningstræk i Varmeplan for Skive Kommune(Brix & Kamp).

18

Jorden er overvejende frugtbar lerjord, terrænet er jævne pla-teauer og der er derfor høj op-dyrkningsprocent.

Der er i området mange større landbrug. I Salling står omkring 150 vindmøller, de fleste af dem i Midtsalling. Vindmøllerne, og det intensivt dyrkede landbrug, præger i høj grad opfattelsen af landskabet.

Kun få landskabstræk adskiller det ene sted fra det andet op-levelsesmæssigt. Større skove findes ikke i området mellem Lyby og Oddense eller i Midts-alling i det hele taget. Byerne Oddense, Lyby, Jebjerg og Hind-borg er de nærmeste byer.

19

LandskabsinteresserLandskabsinteresserI Kommuneplan 2013 er udpeget områder med særlig landskabelig værdi.

Afstanden fra anlægget til nærmeste areal med særlig landskabelig værdi er ca. 2,5 km.

Rekreative interesserDer er ikke rekreative arealer eller stier i områ-det omkring anlægget. Området vurderes heller ikke at have større rekreativt potentiale.

Kulturhistoriske interesserNærmeste kulturhistoriske udpegning i kommu-neplanen er Lyby kirkes omgivelser ca. 1,5 km øst for arealet. På selve arealet er registreret en overpløjet gravhøj.

Bygge- og beskyttelseslinjerArealet er ikke berørt af bygge- eller beskyt-telseslinjer.

Landskabelig vurderingP2G anlægget placeres i nær tilknytning til NOMI 4S og erhvervsområdet , som tilsammen i forvejen rummer 8 vindmøller. Koterne varierer fra ca. 15 – 19.

På genbrugspladsen er terrænet hævet fra ca. kote 24 til kote 42 – altså ca. 18 m, hvor det er højest.

De planlagte jordnære anlæg er i ca. samme skala som eksisterende anlæg i området.

Selv om den landskabelige uro i området bliver forøget på grund af de 3 nye store møller, vur-deres den forøgede landskabelige påvirkning af området fra Greenlab at være relativt beskeden i forhold til den uro, der allerede er i landskabet.

Da der heller ikke er områder med særlig land-skabelig eller kulturhistorisk værdi i nærheden, vurderes P2G-anlægget hensigtsmæssig place-ret.

Kommuneplan 2013 Områder med særlig landskabelig værdi

20

Natur, plante- og dyrelivNatura 2000-områderAfstanden til nærmeste Natura 2000-område er mere end 10 km.

Det må derfor forventes og forudsættes, at projektet er uden betydning for disse områders udpegningsgrundlag.

§ 3-beskyttede arealerDer findes beskyttet natur (fersk eng) langs Næstild Bæk mod vest. Langs projektgrænsen mod vest, nord og øst løber beskyttede vand-løb med bræmmer (Kåstrup Bæk og Næstild Bæk).

Disse arealer forventes ikke hverken direkte el-ler indirekte berørt af projektet.

Natura 2000-områder - skaverede felter. Beskyttet natur. Gult: enge, Blå linje: Vandløb Blåt areal: vandhul, Blåprikket: Mose.

21

Bilag IV-arterInden for det 10x10 km felt, hvori projek-tet ligger, er der konstateret forekomst af Sydflagermus, Odder, Markfirben, stor Vandsalamander og Spidssnuet frø.

Projektet fjerner ikke vandhuller eller fugtige områder og har derfor ingen på-virkning af betydning på odder, vandsala-mander og spidssnuet frø. Det er usand-ligt, at der skulle forekomme markfirben netop her, idet der ikke er egnede bioto-per.

Vindmøllerne vil muligvis være en risiko for flagermus, medens det mosaikland-skab, der forventes skabt omkring pro-jektet, vil kunne være en forbedring af flagermusens jagtområde.

Det vurderes således, at der hverken beskadiges eller ødelægges yngle- eller rasteområder for de arter, der eventuelt kunne findes i området.

Bilag I-fugle og områdets fugleliv ge-nereltDer er ikke kendskab til forekomst af sjældne fugle i området, og det er ikke forventeligt, at fuglelivet omfatter andre end landbrugslandets almindelige arter.

Fredede, rødlistede og sjældne arterDer er ikke kendskab til forekomster.

Lyby SøØst for arealet ligger den tidligere nu af-vandede Lyby Sø. Det har været overve-jet at genskabe søen, men det nærlig-gende erhvervsområde syd for området umuliggør hævning af vandstanden.

GrundvandOmrådet er udlagt med drikkevandsinte-resser, men ikke særlige drikkevandsinte-resser. Der vil kunne findes og indvindes grundvand i området til udnyttelse til er-hvervsmæssige formål.

Beskyttet natur. Gult: enge, Blå linje: Vandløb Blåt areal: vandhul, Blåprikket: Mose.

22

Fremtidens energilandskaber repræsenterer et nyt behov, og der er hermed mulighed for at skabe nye landskabsrum og tilføje nye lag til historien.

På samme måde som vikin-geborgene, der som cirkulære landmarks, fortæller om en svunden tid, vil vi med biogas-

anlægget skabe nye ’tegn’ og fortællinger. P2G-anlæggets tekniske verden og storskala mødes med oplevelser i land-skabet og naturen.

Et forsøgslandskab og energi-felt, hvor natur og teknik mø-des.

Fremtidens energilandskab

23

Fortællingen om elementerne: Vand, Ild, Luft og Jord er idébærere i udformningen af området , der med en arkitektonisk og landskabelig bearbejdning kan ses som en oplevelsespark, som inkorporerer forskel-lige elementer med blandinger af tekniske, funktionelle og æstetiske færdigheder.

Power2gas anlægget i GreenLab Skive ses som et energi- og kraftfelt, og projektet tager afsæt i dobbeltspiralens dynamik og kraft – et billede på den energi, der skabes i området.

24

Som en hvirvelvind eller galakse skabes en figur af overskudsjord, der på én gang slynger sig ud i området, og på samme tid trækker området og landskabet ind mod spiralens midte.

På én gang åben og inviterende og samtidig lukket og omsluttende/beskyttende. Ønsket er at udnytte naturens ressourcer: Vinden, vandet, jorden og so-len.

Projektet er en hybrid og blanding mellem et tek-

nisk anlæg og et oplevelses- og læringslandskab.

Det betyder, at parken skal understøtte de forskel-lige udtryk, sådanne installationer har. Dermed skal landskabet bidrage til at skabe en teknisk og æste-tisk helhed, så området under ét kan eksponeres og udstilles ud fra de forudsætninger, det enkelte anlæg og installation stiller.

Det samlede areal på 48 ha forventes udlagt som et stort sammenhængende parkanlæg, der gives

CenterbygningCenterbygningen ønskes givet en markant place-ring i parken i spiralens centrum. Spiralens indre rum er et særligt kraftcenter og en særlig oplevelse

Det skal være en visuel oplevelse at komme til og opholde sig i hovedbygningen. De tilhørende nød-vendige P-pladser og udeopholdsarealer, kombi-

25

en landskabelig bearbejdning, så det skiller sig ud fra omgivelserne og i færdig form gerne må frem-stå som et markant og visuelt tydeligt område som udtryk for en ny fortolkning og bearbejdning af ”det åbne land”.

Variationer i landskabet må gerne afspejle sig i bakker og dale, hvor ”udkigspunkter” og mindre vandhuller kan udformeres som en æstetisk og vi-suel berigelse af landskabet, hvor man virkelig får lyst til at ’gå på opdagelse’.

GreenLab Skive skal således danne en ny fortolk-ning af en industripark, der i kraft af sine bygninger og anlæg kan ses som en ”skulpturpark” i storskala.

De tekniske anlæg skal ligge i en park og ikke på en mark, og GreenLab Skive skal være et arkitek-tonisk vartegn.

neret med mindre sø og beplantning i varierende udformning.

Centerbygningen ønskes udformet som et arkitek-tonisk gennemarbejdet projekt med elementer af nutidig funktionelt design og gerne med et anstrøg af ’vartegn’ med ekspressive elementer og symbo-ler.

Bygningen søges som udgangspunkt indrettet med besøgscenter, lokaler for undervisning og demon-stration, faciliteter af forskningsmæssig art samt kontorfaciliteter til udleje.

26

Bæredygtighed og helhedDisponeringen af de nære udearealer skal spille op til og sammen med cen-terbygningen.

Området skal kunne forandres og ud-vikles over tid, da forskellige virksom-heder gives mulighed for at teste deres anlæg og eventuelt fjerne dem igen.

Den landskabelige bearbejdning skal således kunne bære og understøtte disse forandringer over tid og samtidig være et sammenhængende element i hele udviklingen af erhvervsparken.

Langs spiralens kant dannes amfi og opholdsmuligheder. En bro forbinder fysisk de to spiralarme og snor sig om-kring bygningen.

Pladsdannelsen omkring centerbyg-ningen afspejler rummet som et mag-netfelt, der suger al kraft til sig og ud-sondrer/kaster ny energi afsted.

Fra bygningen brænder en evig flam-me/ild som symbolet på vedvarende energi.

Selve bygningen gløder og ulmer med en lysende skærm, der skifter farve.

Arealerne i GreenLab SkiveHøjden på voldene i spiralen kan variere og matcher nogle steder bygninger-nes højde og skala.

Afhængigt af hvor man færdes, vil bygningerne være mere eller mindre syn-lige.

Matrikelfelter vokser fra spiralens center og ud i landskabet. Felterne er flek-sible og kan skifte brugere/virksomhed efter behov og over tid.

Et vandspor løber med spiralens form og fungerer som regnvandsopsamling og oplevelse. Rekreative muligheder skal indtænkes i det samlede design – både på øst og vestsiden af A26.

På det nye terræn/græsvolde er græssende får, som anvendes i naturpleje-øjemed og hjælper med at holde græsset nede samtidig med, at de bidrager som en rekreativ oplevelse. Nye stier leder over voldene mod spiralens indre. Her vil man undervejs få forskellige informationer og læring omkring proces-serne i et biogasanlæg og områdets øvrige tekniske installationer.

Beplantningen på voldene er et mere flydende lag, der bevæger sig centrifu-galt mod spiralens midte, der er et særligt landskabsrum.

Beplantningen er grupper af træmassiver, der ligger med sin egen rytme, både oppe på spiralarmene og imellem. Mangfoldigheden er vigtig, og ønsket er en stor rigdom og variation i træarter, således at der altid vil være noget, der blomstrer og forandrer sig i løbet af året.

27

Arealerne i GreenLab SkiveHøjden på voldene i spiralen kan variere og matcher nogle steder bygninger-nes højde og skala.

Afhængigt af hvor man færdes, vil bygningerne være mere eller mindre syn-lige.

Matrikelfelter vokser fra spiralens center og ud i landskabet. Felterne er flek-sible og kan skifte brugere/virksomhed efter behov og over tid.

Et vandspor løber med spiralens form og fungerer som regnvandsopsamling og oplevelse. Rekreative muligheder skal indtænkes i det samlede design – både på øst og vestsiden af A26.

På det nye terræn/græsvolde er græssende får, som anvendes i naturpleje-øjemed og hjælper med at holde græsset nede samtidig med, at de bidrager som en rekreativ oplevelse. Nye stier leder over voldene mod spiralens indre. Her vil man undervejs få forskellige informationer og læring omkring proces-serne i et biogasanlæg og områdets øvrige tekniske installationer.

Beplantningen på voldene er et mere flydende lag, der bevæger sig centrifu-galt mod spiralens midte, der er et særligt landskabsrum.

Beplantningen er grupper af træmassiver, der ligger med sin egen rytme, både oppe på spiralarmene og imellem. Mangfoldigheden er vigtig, og ønsket er en stor rigdom og variation i træarter, således at der altid vil være noget, der blomstrer og forandrer sig i løbet af året.

Inddragelse af ’naboområdet’ i Kaastrup Rundkørslen på A26 vil være centrum for hele design oplevelsen af at køre gennem området – mens det specifikke området nord for NOMI 4S vil være genstand for arealudviklingen for GreenLab Skive og nye virksomheder.

Med placeringen af Greenlab Skive i et traditio-nelt industriområde er det intentionen at ind-drage hele det omliggende område i udformnin-gen af helhedsplanen for området, der skaber en visuel og sammenhængende identitet som et samlet nyt og innovativt erhvervsområde med GreenLab Skive som centrum.

At køre ind i området ved Greenlab Skive vil have en høj oplevelsesværdi og vil være et omdrej-ningspunkt for kommunikation af stedet i frem-tiden. Langs A26 vil det arkitektoniske præg på GreenLab Skive blive et unikt udstillingsvindue i verdensklasse for de involverede virksomheder.

28

Vejen fremFor at realisere visionen om, at Skive Kom-mune bliver hjemsted for et fuldskala de-monstrations- og produktions P2G-anlæg i GreenLab Skive, skal der arbejdes med flere indsatsområder:

1. Der skal arbejdes med klassiske kom-munale opgaver i form af planarbejde og myndighedsarbejde inden for natur og miljø

2. Der skal arbejdes med projektudvikling, herunder tilvejebringelse af et egnet are-al, borgerinddragelse og udvikling og sik-ring af kommunens fremtidige interesser i projektet

3. Der skal arbejdes med at fremme og fa-cilitere virksomhedernes interne afklaring og processer.

Projektet har derfor 4 arbejdsspor/arbejds-pakker som skal skabe det solide grundlag for realiseringen

I Spor 1 skal Skive Kommune arbejde med at identificere forhindringer for realiseringen af projektet og i særdeles placeringen af P2G anlægget. Der er tale om vurdering af be-liggenhed for GreenLab Skive og anlægget, myndighedsbehandling og miljøarbejdet i

forbindelse med etableringen af området og anlæg-

get.

I spor 2 er en af de væsentligste opgaver at sikre Skive Kommunes interesser inden for erhvervsudvikling, energiturisme, aspekter i forhold til lokal undervisning og uddannelse samt tiltrækning af forskere.

Dette gøres ved at arbejde med etablerin-gen, ejerskabet og driften af en spektakulær, energivenlig og bæredygtig centerbygning i GreenLab Skive. Bygningen skal rumme un-dervisnings-, møde-, kontor- og fællesfacili-teter for hele anlægget.

Selskabskonstruktioner med Skive Kom-munes involvering og arbejdet med at rea-lise det samlede projekt ligger i dette spor. Også tilvejebringelsen af, og modelleringen af landskabet ligger i dette spor.

I Spor 3 arbejdes der med facilitering af virk-somhederne, som er med i projektet. Her gennemføres processer omkring og i samar-bejde med virksomhederne således, at det optimale beslutningsgrundlag er tilstede for virksomhederne. Involvering af lokale virk-somheder er en del af spor 3.

I Spor 4, som ligger i regi af Energifonden Skive. Skal projektet udfoldes og selskabs-gøres. Spor 4 aktiveres i samarbejde med de involverede virksomheder.

29

Arbejdsspor og arbejdspakker

Spor 1 WP GreenLab SkivePlanlægning og myndighedSkive Kommune som leverandør

1.1 Myndighedsbehandling Kommune- og lokalplanModelberegninger infrastruktur

1.2 Lokalisering af projekter, MBL 3-4 VVM-redegørelse, screeningMiljøgodkendelser/spildevandstilladelserRisikovurdering/-analyserWorst-case scenarier

Spor 2Areal og infrastrukturSkive Kommune som leverandør

2.1 FinansieringArealanskaffelse, udbygningstaktKommunal vindmølleBorgerinddragelse

2.2 Fysisk modellering af område og landskab Fremtidigt energilandskabFysisk anlæg af GreenLab SkiveFysisk anlæg af nære omgivelser

Spor 3Virksomheder, forskning og teknologierSkive Kommune som facilitator

3.1 Samarbejde og dialog med virksomhederSamarbejdsaftalerFinansielle aftaler, ansøgninger

3.2 Forretningsmodeller3.3 Teknologimodeller3.4 Opsøgende kontakt med virksomheder

SymbioseprocesserInddragelse af lokale virksomhederSynergier i lokalområdet

Spor 4Organisation, struktur og kom-munikationSkive Kommune som facilitator

4.1 OrganisationEnergifonden som projektejerStrategisk UdviklingsforumStrategiplanKommunikation og markedsføringFundraising

4.2 Selskabsdannelse, arealudvikling4.3 Selskabsdannelser,

organisering GreenLab A/S4.4 Forretningsudvikling

Demonstrations- og testfaciliteterForskningsaktiviteter, samarbejde med universite-ter m.m. Udstillingslokaler, undervisningInddragelse af lokale uddannelsesinstitutionerEnergiturisme, showroom, konference mv.

30

Såvel store internationale, landsdækkende og lo-kale virksomheder er aktive parter i projektet.

På seminarer i december 2014 og januar 2015 har de involverede virksomheder og forskningsinstitu-tioner givet tilsagn om fortsat at arbejde videre med projektet, herunder afsøge muligheder for fi-nansiering af individuelle pojekter og samarbejds-projekter i GreenLab Skive.

Endvidere har en af virksomhederne foretaget egne analyser for at kortlægge muligheder for vi-dere engagement. Konkret er der indgået aftale mellem en virksomhed og en lodsejer i området omkring GreenLab Skive om leje af erhvervsareal til opstilling af 10 ha solceller i 2015.

GreenLab Skive er et udviklingsprojekt, som i 2015 er forankret i Teknisk Forvaltning i Skive Kommune.

Den kommunale organisering er tilrettelagt såle-des, at Energibyen Skive som udviklingsafdeling refererer til hhv. Teknik- og Miljøudvalget samt til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Der er for at koordinere informationen og beslut-ningerne vedr. projektet nedsat en styregruppe som bindeled mellem det politiske og det admini-strative niveau.

Styregruppen har to repræsentanter fra hver af de to fagudvalg, ligesom direktionen i kommunen er repræsenteret ved vicekommunaldirektøren og den tekniske direktør.

Den Tekniske direktør er formand for styregrup-pen.

Organisation

Byråd

Familie- og Børneudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget

Sundhed- og Fore- byggelsesudvalget

Erhvervs- og Arbejds- markedsudvalget

Teknik- og Miljøudvalget

Kommunalstyregruppe

Teknisk Forvaltning

EnergibyenSkive

Tværfaglig projekt- arbejdsgruppe

Virksomheds-styregruppe

31

Byråd

Familie- og Børneudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget

Sundhed- og Fore- byggelsesudvalget

Erhvervs- og Arbejds- markedsudvalget

Teknik- og Miljøudvalget

Kommunalstyregruppe

Teknisk Forvaltning

EnergibyenSkive

Tværfaglig projekt- arbejdsgruppe

Virksomheds-styregruppe

32

LAG 2LAG 3

CA. 500.000M

+ 20MLAG 1

2. PYRAMIDEFORMER

OPBYGNING I LAG, SOM PYRAMIDER/ TOPPE

GreenLab Skive

MASTERPLAN

Nuværende strukturDen kommunale styregruppe har følgende sammensætning pr. 1/3 2015:

• Thomas Lindberg Ramsay, Teknisk Di-rektør (formand)

• Jens Peder Hedevang, udvalgsformand Teknik og Miljø

• Bente Østergaard, udvalgsmedlem Tek-nik og Miljø

• Arne Lindgren, udvalgsformand Erhverv og Arbejdsmarked

• Jan D. Andersen, udvalgsmedlem Er-hverv og Arbejdsmarked

• Alice Bank Danielsen, direktør for Ski-veegnens Erhvervs- og Turistcenter

• Christian Bertelsen, vicekommunaldi-rektør

• Finn Dissing, afdelingschef

• Jan Ipland, stadsarkitekt

• Steen Harding Hintze, International Projektkoordinator, Energibyen Skive

I 2016 vil GreenLab Skive projektet overgå til Energifonden Skive, som således får det overordnede udviklingsansvar for projek-tet – herunder selskabsdannelser, projekt-udviklingsaktiviteter, samarbejdsaftaler og aftaler med og mellem virksomheder samt arbejde vedr. godkendelser og myndig-hedsbehandling på vegne af og i samarbej-de med virksomhederne.

33

Arealerne til GreenLab Skive op-købes af og overdrages af Skive Kommune til den almennyttige/erhvervsfond Energifonden Ski-ve, som får adgang til udvikling af arealerne.

Skive Kommune køber og over-drager en vindmølle til Energi-fonden Skive som første demon-strationsprojekt. Vindmøllens produktion af strøm kan bidrage til finansieringen af den fortsatte drift.

For at styrke udviklingen af GreenLab Skive etableres et strategi- og udviklingsforum med interessenter fra involve-rede virksomheder, kommune, region, styrelser m.fl.

I 2016 kunne organisationen omkring GreenLab komme til at se ud som ovenstående, men den endelige konfiguration af or-ganisationen overlades til Ener-gifonden Skive.

LAG 2LAG 3

CA. 500.000M

+ 20MLAG 1

2. PYRAMIDEFORMER

OPBYGNING I LAG, SOM PYRAMIDER/ TOPPE

GreenLab Skive

MASTERPLAN

34

AnlægsomkostningerEtableringen af Greenlab Skive omfatter erhvervelse af jorden omkring Kaastrup samt udviklingsomkostninger i form af drift til et sekretariat i min. 3 år, hvorefter projektet forventes at kunne hvile i sig selv økonomisk.

Herudover undersøges muligheden for anskaffelse af en vindmølle som en del af anlægsbudgettet.

I den forbindelse vil forretningsmodellen for møllen overvejes ind i det samlede an-lægsbudget og driftsbudget i forhold til overdragelsen af projektet til Energifonden.

Økonomi

35

DriftsomkostningerDer skal etableres et sekretariat under Energifonden Skive med en sekretariatsle-der/direktør og en medarbejder/projektleder, som kan arbejde for GreenLab Skives etablering.

Sekretariatet placeres i tilknytning til personer/virksomhed, der kan sikre et vist fagligt fællesskab. Det må forventes, at der vil være udgifter til sekretariatet de første 2-3 år.

36

Masterplanen indeholder overordnet de fire arbejdsspor med en tidslinje i pe-rioden 2015-19.

En detailtidsplan indeholdes i projektplanen, som er styregruppens daglige ar-bejdsredskab, hvorimod denne tidsplan kun indeholder væsentlige milepæle.

Projektet har en række milepæle som udgør væsentlige indsatser eller delresul-tater, som undervejs definerer projektets udvikling.

For GreenLab Skive er følgende milepæle udpeget pr. 1/3 2015:

2015 2016

Tidsplan og milepæle

Spor 1Planlægning og myndighedSkive Kommune som leverandør



Spor 4Organisation, struktur og kommunikationSkive Kommune som facilitator

1. EUDP ansøgning – 4/3 2015 - Spor 32. Oplæg til kommuneplantillæg – 1/8 2015 – Spor 13. Frigivelse af arealerne omkring Kaastrup – 1/9 2015 - Spor 14. Solcellepark under etablering - 1/10 2015 – Spor 25. Samarbejdsaftale med Energifonden Skive - 1/10 2015 - Spor 26. Proces for borgerinddragelse - 1/10 2015 - Spor 27. Virksomhedernes – letter of intent – 1/2 2016 - Spor 38. Samarbejdsaftale mellem virksomheder – 1/3 2016 – Spor 39. Kommuneplantillæg, Lokalplan, miljøvurdering – 1/6 2016 – Spor 110. Etablering af arealudviklingsselskab - 1/6 2016 - Spor 411. Første spadestik 1/8 2016 - Spor 412. Ansøgning til øvrige midler – EU, Horizon 2020 1/8 2016 - Spor 313. Vindmølle under opførsel – 1/9 2016 - Spor 414. Biogasanlæg under opførsel – 1/6 2017 - Spor 415. Øvrige anlæg under opførsel – 1/9 2017 - Spor 4

1

92

7 12

10

4

3

8

1311

5 6

37

2017 2018 2019

Spor 1Planlægning og myndighedSkive Kommune som leverandør



Spor 4Organisation, struktur og kommunikationSkive Kommune som facilitator

1513

38

Et projekt som GreenLab Skive, hvor målet er at få etableret et P2G anlæg i Kaastrup samtidig med, at der planlægges for etablering af en er-hvervspark, er ikke et almindeligt planlægnings-projekt i kommunal sammenhæng.

Her er tale om, at de enkelte komponenter i pro-jektet vil være indbyrdes afhængige af hinanden – uden P2G anlæg, intet GreenLab Skive.

En lang række faktorer kan være afgørende for ,om det lykkes, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på de risici, som projektet vil møde undervejs.

Nedenstående er derfor oplistet en række kon-krete risici for projektet. Listen er ikke udtøm-mende og vil løbende blive evalueret.

Risikovurdering

40

Greenlab Skive og spin-off effekterEtableringen af Greenlab Skive Er-hvervspark vil medføre en række muligheder for Skive Kommune i form at blandt andet erhvervsud-vikling, grøn omstilling,vækst, tu-risme, bosætning samt uddannel-ses- og forskningsaktiviteter.

Lokale udviklingsmulighederGreenLab Skive arbejder direkte med at udvikle energiforsyningen til at blive en bæredygtig og vedvarende kilde af fossilfri energi, der vil være til gavn for kommunen og alle dens borgere.

I samarbejde med de involverede virksomheder og selskaber skabes til stadighed nye udviklings-muligheder, der dels kan nyttiggøre energikilder-ne på en økonomisk attraktiv måde og dels kan bidrage til at skabe en ny erhvervsudvikling, både med nye virksomheder og med nye arbejdsplad-ser til følge.

NIRAS A/S har i samarbejde med Center for Regional Turisme Forskning (CRT) estimeret be-

skæftigelseseffekter af forskellige grønne inve-steringer. I analysen estimeredes, at et samlet investeringsbehov på 220 mio. kr. til et stort bio-gasanlæg, fordelt over en 5 års periode, vil med-føre en beskæftigelseseffekt på 270 årsværk i alt i perioden, svarende til 54 job.

Etablering af GreenLab Skive vil sandsynligvis som minimum kunne generere en beskæftigel-seseffekt i samme størrelsesorden.

Analysen tager udelukkende udgangspunkt i de estimerede investeringsbehov, og der er ikke indregnet nogen effekt af driften af centret. Det estimerede antal fuldtidsbeskæftigede efter etab-lering på Greenlab Skive vil være på ca. 100 per-

41

Greenlab Skive og spin-off effekter

soner, mens en række underleverandører og ser-viceleverandører vil kunne generere et lignende antal beskæftigede.

I alt vil GreenLab Skive i løbet af en række år kunne vise sig at medvirke til skabelsen af 300-400 nye arbejdspladser.

Med en samlet investering op mod 500 mio. kr. vil der være en betydelig beskæftigelsesmæssig effekt ved etableringen af GreenLab Skive.

Konkrete lokale virksomheder vil kunne drage nytte af GreenLab Skive som en del af deres for-retningsmodel.

Et eksempel er NOMI 4/S, som vil være nabo til GreenLab Skive. Virksomheden kan som underle-verandør bidrage med organisk affald til biogas-anlægget, og efterhånden som affald lovgivnings-mæssigt transformeres til ressourcer, kan NOMI 4S samarbejde om udviklingen af større bære-dygtighed og genanvendelse.

Skive Fjernvarme kan på lidt længere sigt ses som en aktiv medspiller omkring anvendelsen af geotermisk varme i et sammenhængende trans-missionsnet – omvendt kunne indgå som aftager af overskudsenergi fra P2G-anlægget.

42

Forskning og uddannelseI forbindelse med etableringen af GreenLab Skive vil såvel de enkelte virksomheder og samarbejdet omkring symbiosen medvirke til øgede forsk-ningsaktiviteter i Skive Kommune.

Testfaciliteter og demonstrationsmu-ligheder i fuldskala er en mangel for mange virksomheder. Med muligheden for at tilbyde dette i GreenLab Skive er det målet, at virksomheder vil finde det attraktivt at etablere sig i nærhe-den af anlægget.

I forhold til studerende og forskere vil GreenLab Skive medvirke til kortere eller længere tids ophold af studeren-de, og vil dermed bidrage aktivt til en øget internationalisering af Skive.

Summer Schools og studiebesøg vil bringe Skive Kommune ind på en in-ternational arena og styrke konkurren-ceevnen for egnens virksomheder. Der forudses samarbejde med både natio-

nale og internationale universiteter og forsknings- og testcentre.

I forbindelse med kommunens sats-ning på at involvere lokale borgere og brugere i udviklingen inden for ved-varende energi er det væsentligt, at unge uddannelsessøgende kan inspi-reres til at søge nye muligheder inden for aktuelle emner som klima, energi og bæredygtighed.

En satsning herpå kan i sidste ende være vejen frem til at få skabt nye ud-dannelser med base i Skive Kommune, så Skive Kommune også kan fastholde og tiltrække unge mennesker i frem-tiden.

De lokale uddannelsesinstitutioner vil kunne udvikle nye kompetencer på energiområdet og kunne etablere spe-cialdesignede tilbud til virksomheder.

43

Erhvers- og kulturturismeRegion Midtjylland er udnævnt til Bioenergi Region som en af seks regioner i EU og er dén region i Danmark med flest energi-attraktioner. Regionen besøges af 6-7.000 hovedsagelig udenlandske erhvervsturister inden for energi hvert år.

Skive Kommune er specielt kendt i Danmark for stor drivkraft i implementering af biogas, gas til transport, forgasningsgas osv., og i Skive Kommune står energi-virksomhedernes gæster tilsammen for mere end 4.000 overnatninger om året - både for at besøge de lokale virksomheder, men også for at se nogle af de tekno-logiske projekter, der er gennemført i Skive Kommune gennem de seneste 30 år.

Det forventes, at GreenLab Skive udvikler sig til et af fyrtårnene inden for erhvervsturisme, og at centeret vil blive besøgt af op imod 2.500 erhvervsgæster årligt. GreenLab Skive kan dermed udvikle sig til en af de vig-tigste energiturisme attraktioner i Danmark og på sigt Europa.

En energierhvervsturist forbruger typisk 2.500-3.500 kr. i døgnet, hvilket medfører en øget lokal omsætning i størrelsesordnen 7-8 mio. kr. om året.

Også Kulturturisme vil være en mulighed. I forbindelse med aktiviteterne i GreenLab Skive kan der etableres et besøgs og udstillingscenter i lighed med Danfoss Uni-verse.

44

Energibyen Skive

Skive Kommune har gennem mere end 30 år ar-bejdet for at skabe mere energieffektivitet gennem energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger. Dette arbejde udmøntede sig i, at Skive blev udpeget som Danmarks første Energiby i okto-ber 2008.

Siden udpegningen har Skive Kommune sat nye standarder for arbejdet med Klima og Energi, og vi fortsætter bestræbelserne både lokalt og strategisk med at involvere alle borgere og virksomheder for at skabe et mere uafhængigt, et mere selvforsynende og et mere bæredygtigt samfund til gavn for alle i Skive Kommune.

Ved udpegningen skabte kommunen en ny afdeling i Teknisk Forvaltning. Den hedder Energibyen Skive, og afdelingens udgangspunkt har været udarbejdel-sen af en ambitiøs Klima og Energistrategi med en vision om, at hele kommunen skal være CO2-neutral i 2029.

45

Energibyen Skive

46

Strategien har det sigte at fastholde og ud-bygge indsatsen for en bæredygtig fremtid i Skive, hvor kommunen fortsat kan mar-kere sig som en af de førende i hele lan-det inden for energiområdet. Energibyen Skive går forrest i arbejdet med at frem-me den grønne udvikling, fordi det gavner borgere, virksomheder og kommune – og på et globalt niveau vores samfund og vo-res omverden.

Vi udvikler lokale, nationale og internatio-nale projekter og skaber netværk til alle mulige inte-ressenter og samarbejdspart-nere med det overordnede formål at gøre Skive Kommune CO2-neutral i 2029 og at udbrede kendskabet til indsatsen for en bæredygtig og fossilfri fremtid.

• Vi arbejder på en langsigtet politisk dagsorden – 20 år.

• Vi har gjort os attraktive som seriøse samarbejdspartnere på strategisk ni-veau.

• Vi arbejder på tværs af landegrænser, og vi vil være kendte i hele Europa.

• Vi har opnået betydelige resultater gennem afdelingens levetid.

Energibyen Skive bidrager til at skabe grundlaget for en lokal forankret erhvervs-udvikling, primært med relationer til klima og energi og dertil afledte effekter. Såle-des kan Energibyen Skive betegnes som en udviklingsafdeling i Teknisk Forvaltning for klima, energi, bæredygtighed og er-hverv.

Mulighederne for at udnytte Skives posi-tion til at skabe nye arbejdspladser med relation til klima og energi skal udnyttes. Der er skabt flere arbejdspladser inden for solcelle-industrien, og nye projekter øger mulighederne for nye arbejdspladser in-den for andre energiteknologier som geo-termi, biogas, vindkraft og systemintegra-tion af forskellige energier.

GreenLab Skive Masterplan

Documents

Transcript of GreenLab Skive Masterplan