Graverne graver. Igen
1
8 | december 2010 | LIXEN UDDANNELSE Graverne graver. Igen (Graver)journalis/kken er /lbage. Det har de danske mediehuse fundet ud af, og der findes e=er‐ hånden ikke en avis med respekt for sig selv, som ikke har nedsat en gravergruppe. Men hvorfor al den hype? Er det ikke bare gam‐ mel vin på nye flasker? Lise Karlshøj Ipsen GENSYN. Ud med over)ladiske ver‐ sioneringer og hurtige citathistorier. Ind med dybde, tid og kritisk jour‐ nalistik. Journalisterne skal have jord under neglene. Nu skal der graves. Berlingske Tidende var først på banen med en gravergruppe – og vandt Cavlingprisen. Nu følger alle medier med respekt for sig selv. Se‐ nest har TV 2 meldt ud, at de i 2011 tredobler deres gravergruppe, så den kommer til at tælle ti mand. For den undersøgende journalistik er vigtig. Det er den, man vinder Cav‐ lingpriser på, det er den, der sælger aviser. Og det er den, der kan blive redningskrans til en branche i nød. Men mange dygtige journalister har måttet lade arbejdslivet, før me‐ dierne nåede til den erkendelse. Det mener kreativ direktør i forlaget Art‐ People og tidligere undersøgende journalist på Berlingske, Tidende Jakob Kvist: »Denne relancering af graverjour‐ nalistikken er en besindelse på, at man har smidt mange børn og meget talent ud med badevandet de sidste fem ‐ ti år. Det ved man. Derfor siger man meget højt, at nu skal man pri‐ oritere den dybdeborende journalis‐ tik.« 90’erne var en fest Dybdeborende journalistik var der plads, tid og ressourcer til, da Jakob Kvist i 90’erne var ansat som journa‐ list på Berlingske Tidende. »Det var en fest. Ressourcerne var bedre i slutningen af 90’erne. Avisen havde en stærk økonomi, og der var råd til at lave features og undersøg‐ ende journalistik. Der var tid til at opgive historier, researche og rejse. Dengang var der deadline en gang om dagen. Nogle gange en gang om ugen. Nu er der deadline hvert tiende minut. Det er en helt anden verden,« siger han. For ham er journalistikken altså et kært gensyn. Men også et meget nød‐ vendigt et af slagsen, hvis aviserne skal overleve. Først til at erkende det var Berlingske Tidende. »Det opdagede de først på Berling‐ ske Tidende. Man skal undersøge nogle ting og friholde nogle res‐ sourcer fra de massive besparelser. De andre har nu også fundet ud af, at avisen mister sin sjæl, hvis den ikke er i stand til at lave undersøgende graverjournalistik. Det er hjerte‐ blodet,« siger Jakob Kvist. Det er nødvendigt En af foregangsmændene bag Ber‐ lingske Tidendes gravergruppe, tidligere chefredaktør samme sted og nu chefredaktør på Information Christian Jensen mener, at graver‐ journalistikken og dens renæssance er vigtig. Desuden har især Berling‐ ske Tidendes succes inspireret andre til at følge trop. »Det at have en gravergruppe er jo ikke noget nyt, men det har fået en revival. Det er selvfølgelig selv‐ forstærkende. Når en har det, vil de andre også have det. Berlingske Tidende har vundet en Cavling for gode, undersøgende produkter. Det har været med til at til at vise, at der er et behov for det. Men den største forklaring er, at det er nødvendigt,« siger han. Han medgiver, at aviserne stadig er svækkede, men han mener til gengæld, at de få ressourcer, der er, bliver brugt på den undersøgende journalistik. Der er noget at komme efter Vigtigheden af dybdeborende og kri‐ tisk journalistik ser medieforsker fra RUC Mark Blach‐Ørsten som et vigtigt incitament til, at mediehusene netop nu trækker i arbejdstøjet. Han er enig i, at graverjournalistikken de sidste ti år er blevet ofret til fordel for den hurtige journalistik. Men han mener, at det genvundne fokus på kritisk journalistik er en reaktion på, at politikerne alt for længe har slup‐ pet afsted med alt for meget. »Irak‐ og Afghanistankrigene har gjort fok opmærksomme på, at me‐ dierne bliver brugt i politikernes spil. Før troede vi, at der ikke var noget at komme efter. Der er noget at komme efter. Man er ikke som politiker plet‐ fri, som Anders Fogh Rasmussen overbeviste os om,« siger han. Mark Blach‐Ørsten fremhæver Dan‐ marks tidligere statsminister som et skoleeksempel på en politiker, som kunne have godt af et kritisk 360 graders eftersyn. »Anders Fogh Rasmussen havde stor succes med at styre mediernes dagsorden og forhindre en masse sager i at vokse sig store. Det har medierne reageret på ved at )inde til‐ bage til graverjournalistikken,« siger han. Klar til kamp Det er ikke kun politikerne, som nu‐ tidens journalister skal se grundigt efter i sømmene. Hele samfundet er blevet sværere at gennemskue, og her kommer den hurtige og over‐ )ladiske journalistik til kort. »Alle opruster. Der er kommet mange )lere kommunikationsansatte i kommunerne og på Christiansborg. Så det er på tide, at medierne også opruster,« siger Mark Blach‐Ørsten. Jakob Kvist glæder sig fra sit forlæg‐ ger‐kontor i København over, at me‐ dierne igen kaster penge efter den gode historie. Men han er ikke blind over for de store udfordringer, det er forbundet med. »Man skal nu til at op)inde sig selv en gang til. Det er aviserne i gang med. Og det er pissesvært at skulle genop)inde det hele, mens man er i fuldt )irspring. Det koster tid og res‐ sourcer. Man kan ikke både være over)ladisk og dybsindig på samme tid,« siger han. [email protected] ” De andre har nu også fundet ud af, at avisen mister sin sjæl, hvis den ikke er i stand !l at lave undersøgende journalis!k. Det er hjerteblodet. Jakob Kvist, krea!v direktør ArtPeople Christian Jensen tiltrådte i oktober stillingen som chefredaktør på Information Jakob Kvist sagde i 2001 sit job op på Berlingske Tidende, fordi der ikke længere var ressourcer til den undersøg‐ ende journalistik. Tre hur/ge Journalisthøjskolen opruster ”2 ugers kursus for dig, der overvejer at blive journalist”. Det er hvad Journalisthøjskolen fra i vinter tilbyder interesserede studerende. Det koster 7800 kroner at deltage i kurset. For de penge får man et indblik i hverdagen på uddannelsen og mu‐ lighed for at tage en sprogeksamen sammen med 1. semester. Består man faget, får man merit, hvis man bliver optaget på uddannelsen. Kurset giver fem ECTS‐point. liips09 Nye chefredaktører 2011 Lixen får nye chefredaktører. Det bliver Simone Agger, Chri‐ stine Landry Brandt og Sarah Andersen. Tre grupper á tre mand stillede op for at blive chefredaktører, og efterfølgende kunne de studerende på Center for Journalistik stemme på Medietorvet. Studerende fra tidligere årgange kunne stemme på mail. De nye chefredaktører træder til pr. 1. januar 2010. Stort tillykke fra den gamle redaktion! risei09 Rettelse I oktobernummeret af bragte vi artiklen ”Prisbelønnet foto‐ graf: Politiken er for stram”. Her skrev vi, at et billede taget på Haiti først blev bragt i Politiken otte måneder efter, at bill‐ edet var blevet taget. Dette er ikke korrekt. Billedet blev bagt i avisen to dage efter, at det var blevet taget. risei09
-
Upload
lise-ipsen -
Category
Documents
-
view
254 -
download
1
description
Graverne graver. Igen
Transcript of Graverne graver. Igen
8 | december 2010 | LIXEN UDDANNELSE
Graverne graver. Igen(Graver)journalis/kken er /lbage. Det har de danske mediehuse fundet ud af, og der findes e=er‐hånden ikke en avis med respekt for sig selv, som ikke har nedsat en gravergruppe. Men hvorfor al den hype? Er det ikke bare gam‐mel vin på nye flasker?
Lise Karlshøj Ipsen
GENSYN. Ud med over)ladiske ver‐sioneringer og hurtige citathistorier. Ind med dybde, tid og kritisk jour‐nalistik. Journalisterne skal have jord under neglene. Nu skal der graves. Berlingske Tidende var først på banen med en gravergruppe – og vandt Cavlingprisen. Nu følger alle medier med respekt for sig selv. Se‐nest har TV 2 meldt ud, at de i 2011 tredobler deres gravergruppe, så den kommer til at tælle ti mand. For den undersøgende journalistik er vigtig. Det er den, man vinder Cav‐lingpriser på, det er den, der sælger aviser. Og det er den, der kan blive redningskrans til en branche i nød. Men mange dygtige journalister har måttet lade arbejdslivet, før me‐dierne nåede til den erkendelse. Det mener kreativ direktør i forlaget Art‐People og tidligere undersøgende
journalist på Berlingske, Tidende Jakob Kvist: »Denne relancering af graverjour‐nalistikken er en besindelse på, at man har smidt mange børn og meget talent ud med badevandet de sidste fem ‐ ti år. Det ved man. Derfor siger man meget højt, at nu skal man pri‐oritere den dybdeborende journalis‐tik.«
90’erne var en festDybdeborende journalistik var der plads, tid og ressourcer til, da Jakob Kvist i 90’erne var ansat som journa‐list på Berlingske Tidende. »Det var en fest. Ressourcerne var bedre i slutningen af 90’erne. Avisen havde en stærk økonomi, og der var råd til at lave features og undersøg‐ende journalistik. Der var tid til at opgive historier, researche og rejse. Dengang var der deadline en gang om dagen. Nogle gange en gang om ugen. Nu er der deadline hvert tiende minut. Det er en helt anden verden,« siger han. For ham er journalistikken altså et kært gensyn. Men også et meget nød‐vendigt et af slagsen, hvis aviserne skal overleve. Først til at erkende det var Berlingske Tidende. »Det opdagede de først på Berling‐ske Tidende. Man skal undersøge nogle ting og friholde nogle res‐sourcer fra de massive besparelser. De andre har nu også fundet ud af, at
avisen mister sin sjæl, hvis den ikke er i stand til at lave undersøgende graverjournalistik. Det er hjerte‐blodet,« siger Jakob Kvist.
Det er nødvendigtEn af foregangsmændene bag Ber‐lingske Tidendes gravergruppe, tidligere chefredaktør samme sted og nu chefredaktør på Information Christian Jensen mener, at graver‐journalistikken og dens renæssance er vigtig. Desuden har især Berling‐ske Tidendes succes inspireret andre til at følge trop.
»Det at have en gravergruppe er jo ikke noget nyt, men det har fået en revival. Det er selvfølgelig selv‐forstærkende. Når en har det, vil de andre også have det. Berlingske Tidende har vundet en Cavling for gode, undersøgende produkter. Det har været med til at til at vise, at der er et behov for det. Men den største forklaring er, at det er nødvendigt,« siger han. Han medgiver, at aviserne stadig er svækkede, men han mener til
gengæld, at de få ressourcer, der er, bliver brugt på den undersøgende journalistik.
Der er noget at komme efterVigtigheden af dybdeborende og kri‐tisk journalistik ser medieforsker fra RUC Mark Blach‐Ørsten som et vigtigt incitament til, at mediehusene netop nu trækker i arbejdstøjet. Han er enig i, at graverjournalistikken de sidste ti år er blevet ofret til fordel for den hurtige journalistik. Men han mener, at det genvundne fokus på kritisk journalistik er en reaktion på,
at politikerne alt for længe har slup‐pet afsted med alt for meget. »Irak‐ og Afghanistankrigene har gjort fok opmærksomme på, at me‐dierne bliver brugt i politikernes spil. Før troede vi, at der ikke var noget at komme efter. Der er noget at komme efter. Man er ikke som politiker plet‐fri, som Anders Fogh Rasmussen overbeviste os om,« siger han. Mark Blach‐Ørsten fremhæver Dan‐marks tidligere statsminister som et skoleeksempel på en politiker, som
kunne have godt af et kritisk 360 graders eftersyn. »Anders Fogh Rasmussen havde stor succes med at styre mediernes dagsorden og forhindre en masse sager i at vokse sig store. Det har medierne reageret på ved at )inde til‐bage til graverjournalistikken,« siger han.
Klar til kampDet er ikke kun politikerne, som nu‐tidens journalister skal se grundigt efter i sømmene. Hele samfundet er blevet sværere at gennemskue, og her kommer den hurtige og over‐)ladiske journalistik til kort. »Alle opruster. Der er kommet mange )lere kommunikationsansatte i kommunerne og på Christiansborg. Så det er på tide, at medierne også opruster,« siger Mark Blach‐Ørsten. Jakob Kvist glæder sig fra sit forlæg‐ger‐kontor i København over, at me‐dierne igen kaster penge efter den gode historie. Men han er ikke blind over for de store udfordringer, det er forbundet med. »Man skal nu til at op)inde sig selv en gang til. Det er aviserne i gang med. Og det er pissesvært at skulle genop)inde det hele, mens man er i fuldt )irspring. Det koster tid og res‐sourcer. Man kan ikke både være over)ladisk og dybsindig på samme tid,« siger han.
”De andre har nu også fundet ud af, at avisen mister sin sjæl, hvis den ikke er i stand !l at lave undersøgende journalis!k. Det er hjerteblodet. Jakob Kvist, krea!v direktør ArtPeople
Christian Jensen tiltrådte i oktober stillingen som chefredaktør på InformationJakob Kvist sagde i 2001 sit job op på Berlingske Tidende, fordi der ikke længere var ressourcer til den undersøg‐ende journalistik.
Tre hur/geJournalisthøjskolen opruster
”2 ugers kursus for dig, der overvejer at blive journalist”. Det er hvad Journalisthøjskolen fra i vinter tilbyder interesserede studerende. Det koster 7800 kroner at deltage i kurset. For de penge får man et indblik i hverdagen på uddannelsen og mu‐lighed for at tage en sprogeksamen sammen med 1. semester. Består man faget, får man merit, hvis man bliver optaget på uddannelsen. Kurset giver fem ECTS‐point.
liips09
Nye chefredaktører 2011
Lixen får nye chefredaktører. Det bliver Simone Agger, Chri‐stine Landry Brandt og Sarah Andersen. Tre grupper á tre mand stillede op for at blive chefredaktører, og efterfølgende kunne de studerende på Center for Journalistik stemme på Medietorvet. Studerende fra tidligere årgange kunne stemme på mail. De nye chefredaktører træder til pr. 1. januar 2010. Stort tillykke fra den gamle redaktion!
risei09
Rettelse
I oktobernummeret af bragte vi artiklen ”Prisbelønnet foto‐graf: Politiken er for stram”. Her skrev vi, at et billede taget på Haiti først blev bragt i Politiken otte måneder efter, at bill‐edet var blevet taget. Dette er ikke korrekt. Billedet blev bagt i avisen to dage efter, at det var blevet taget.
risei09
