GISP - emu.dk gisp151 net.pdf · ley, basket og badminton, så det er ærgerligt at vi ikke har...

G I S P

G Y M N A S I E S K O L E R N E S I D R Æ T S L Æ R E R F O R E N I N G

Nr. 151 • • • Maj 2013

C-DET ER IDRÆT og B-FOR BEDRE IDRÆT er et po-

pulært og anmelderrost valg til idrætsundervisningen.

Bøgerne udkommer nu som i-bøger, hvor der er integre-

ret artikler, videoer og links. Der er også mulighed for at

tage noter i teksten.

Begge bøger indeholder stof fra både det humanistiske,

samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige om-

C-DET ER IDRÆT + B-FOR BEDRE IDRÆT– i-bøger® på vej

IDRÆT

råde. Der er lagt vægt på at knytte teorien til praksis og

på klarhed i fremstillingen gennem brug af illustrationer.

Bøgerne er opbygget i moduler, der kan sættes sammen

på tværs og derved understøtte tematiseret undervisning.

Opret en profil på gyldendal-uddannelse.dk og du får en

mail med tilbud om gratis prøveperiode, når i-bøgerne er

klar inden skolestart.

Få gratis prøveperiode!Opret en profil på gyldendal-uddannelse.dk eller scan koden

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

86518651 Annonce_GISP_nr.151_idræt_210x200.indd 1 04/04/13 14.52

3

GISP nr. 151Maj 2013Redaktion

Mikkel Thoudal [email protected]

Pia Dolberg [email protected]

Louise [email protected]

Malene Løye [email protected]

Niels [email protected]

Marie Lind [email protected]

Redaktionens adresseMikkel Thoudal Clausen Holmbladsgade 72, 3.th.2300 København S [email protected]

Pris pr. årAbonnement: 400 kr.Studerende og pensionister: 200 kr.

FotoBestyrelsen og redaktionen m.fl.

UdgiverGymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI)

Tryk Rosendahls

De anførte synspunkter, der fremføres i artiklerne deles ikke nødvendigvis af GI eller af redaktionen.

I N D H O L DLeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Nyt fra bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Nyt fra fagkonsulenten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Særindlæg: Regionsekretærer og kursus . . . . . . . . . . 14Kommende kurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Oktober: Generalforsamling indkaldelse 2013 (GF 13) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 GF 13 Oversigt over kursusprogram . . . . . 17 GF 13 Kursus A Badminton . . . . . . . . . . 18 GF 13 Kursus B Springgymnastik . . . . . . 18 GF 13 Kursus C Friluftsliv . . . . . . . . . . . 19 GF 13 Kursus D Hip Hop . . . . . . . . . . . . 20 GF 13 Kursus E Volleyball . . . . . . . . . . . . 21November: La Santa sport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22September: Kanokursus 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Kursusanmeldelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25IT og idræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Artikler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Forsøg med eksamen på Idræt C . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Fodbold på små baner giver bredspektredefitness- og sundhedseffekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Københavnertur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Studietur til Skotland i Highland Games . . . . . . . . . . . 39Halbyggeri i Ribe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Erfaringsudveksling med idræts-forløb . . . . . . . . . . . 48Grundtræningsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Oplevelser fra stævnelandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54DM i håndbold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54DM i Beachvolley . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Stævner – stævneudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58Stævneoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59Regioner – regionssekretærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Adresser – bestyrelsen, redaktionen mv. . . . . . . . . . . 61

4

Leder

Leder

Så blev det endelig forår efter en meeeeget lang vinter, som stædigt holdt ved i hele Europa og af regn og/eller sne på mange studieture. Solen er heldigvis ved at tage magten i skrivende stund, og det er oplagt at tage dette indholdsrige blad med ud, finde en tør, solrig og ikke-blæsende plet og blive inspireret af de mange indlæg. Nogle af os har dog taget forskud på solen på studieture der tog os til de varmere himmelstrøg f.eks. La Santa, Korsika og andre spændende steder. Skriv meget gerne ind med rejsebeskrivelser fra alle jeres spændende ture, så vi kan blive inspireret og lave nogle endnu bedre ture. Idræt er jo et fantastisk rejsefag, da vi passer ind mange steder.

Vinteren er dog i overført betydning desværre blevet stædigt hæn-gende i form af en meget usikker fremtid for de fleste af os på gymna-sierne, hvor vi skal ”æde af vores egen hale”, hvilket bestyrelsen og fagkonsulenten skriver oprørt om. Herudover er der nyt om SRP, AT og især eksamensforsøg med idræt C.. Men så kan man måske bruge den årlige Generalforsamling til at fortælle om nyt fra det ganske danske land, så vi kan ruste os i kampen mod en total nedgradering af vores smukke og livsnødvendige fag. Og så kunne man jo også i samme moment snuppe et par kurser og få rørt de slappe lattermusk-ler med andre hårdt trængte kolleger..… glem ikke den årligt til-bagevendende bordcurlingturnering…! Bestyrelsen barsler også med kommende kurser i samarbejde med SDU, så det vil vi se frem til. Sidst men ikke mindst i dette år 13, er der den kommende store ud-landstur til La Santa sport i November-December med spændende kurser, hvor man udover at lære noget nyt også kan dyrke en masse idræt hver dag i en hel uge.

De foldboldinteresserede kan godt lyse op for nu viser forskning tyde-ligt, at man både er sund og kan komme i form ved hjælp af foldbold ☺. Og så når man tager til København på f.eks. ekskursion, kunne man jo overveje at holde formen ved lige hos eleverne ved at tage på en løbe-sightseeing med guide.

I Ribe ser de lyst på fremtiden, da de har fået bygget en meget anven-delig hal med masser af idrætsfaciliteter fordelt på to etager. Læs om forløbet og se tegninger og billeder til inspiration (og lidt misundelse). Tak fordi I vil dele det med alle os idrætslærere!

Siden sidst har der været hold DM i både håndbold og beachvolley. Læs herom i bladet. Vi ved at der også har været finalestævner i vol-ley, basket og badminton, så det er ærgerligt at vi ikke har billeder og resultater herfra. Det kan vi så håbe på der gør til efteråret, når udendørs-stævnerne går i gang.

I redaktionen har vi tænkt os at indføre et nyt koncept i hvert blad – et undervisningsforløb til inspiration for det ganske land – som især i disse erfaringsudvekslingstider kan varme de trængende sjæle. Så fat den bærbare og send jeres bedste og gennemprøvede ideer til os, så vi alle kan bidrage til at gøre livet lidt lettere for hinanden derude. I dette blad bliver det et praktisk forløb, som kan anvendes som inspi-ration for eleverne under en introduktion til et grundtræningsforløb. Hvert element i forløbet kan dog også bruges enten hver for sig i slut-ningen af et modul eller som et styrke- og konditionstræningsforløb. Sidst, men ikke mindst, kan muskeludholdenhedstesten bruges som styrketest - efter sigende stammer den fra hærens udtagelsesprøve, bronzecirklen. Skriv endelig hvis der er nogen der kender til denne - og måske ydermere til sølv- og guldcirklen. ☺!!!

I GISP-redaktionen har vi valgt at stoppe den meningsudveksling, der er foregået om stævneaktiviteter i og udenfor vores forenings regi, da vi har vurderet, at denne diskussion må foregå videre ude blandt jer kolleger - med mindre der kommer andre vinkler på denne diskus-sion, som GISP burde videreformidle. For HUSK – GISP er til for at I medlemmer kan komme frem med alt, hvad der rør sig blandt idrætslærerne i hele kongeriget – så send noget ind og bliv HØRT!!!

En undskyldning fra GISP-redaktionen skal lyde til Lars Skad-hauge fra Himmelev Gymnasium og Lone Thorbjørn Andersen fra Allerød Gymnasium, da vi kom til at bytte deres navne ud på Ulti-mate-artiklen i GISP 150.

De bedste forårshilsner og god læselyst på redaktionens vegneLouise Holte, Kongsholm Gymnasium & HF og Pia Dolberg Myler, Køge Gymnasium & HF

5

Vores famøse overenskomstaftale har været genstand for meget debat de seneste par måneder og med god grund . Den centralt fastsatte forberedelsesfaktor er væk, ligeså er aftaleretten – tilbage står vi med markant usikkerhed

omkring arbejdstiden fremover . Der er ingen tvivl om at flere rektorer vil føle sig fristet til at skære i forbere-delsesfaktoren lokalt . Hvorvidt det bliver i alle fag eller kun i enkelte fag eller måske efter helt andre parametre

Nyt fra bestyrelsen

Nyt fra bestyrelsen

6

Nyt fra bestyrelsen

er svært at sige noget om på nuværende tidspunkt, men idrætslærere kan ende med at være nogle af de første, der må ’holde for’ . Hvorfor? Fordi idræt i flere omgange er blevet nævnt som et fag, der ikke kræver samme forbere-delse som andre mere boglige fag . Første gang sidste år i Rigsrevisionens rapport, hvor eksemplet med spydkast i en idrætstime blev nævnt som mindre forberedelses-tungt end en dansktime med tekstanalyse . Spurgte man ind til deres undersøgelse, replicerede de, at idrætsfaget blot var nævnt som et eksempel (underforstået det kunne lige så godt have været alle mulige andre fag) . Senest har vi så set det i Finansministeriets forhandlingsudspil op til overenskomstforhandlingerne . Her optræder idrætsfaget nu i noget, der minder om en faktaboks:

Boks 1 under ”Normalisering af lærernes arbejds-tidsaftaler:

Idrætslæreren, der skal undervise i 4 idrætstimer, får tildelt den samme arbejdstid til dette som læ-reren, der skal have fx 2 dansktimer og 2 timer i samfundsfag, selv om det kræver væsentligt mere arbejdstid at forberede, gennemføre og følge op på undervisningen i disse fag .

Nu er det altså blevet ’fakta’, at idrætsfaget kræver min-dre forberedelse end dansk og samfundsfag . Denne gli-dende proces fra eksemplificering til faktaboks er natur-ligvis bekymrende, og på den baggrund har den faglige forening i januar bedt Moderniseringsstyrelsen om akt-indsigt i forhold til dokumentation for denne påstand . Svaret var – ikke overraskende – en henvisning til Rigs-revisionens rapport fra sidste år!! Med andre ord findes der ingen dokumentation for at idrætsfaget skulle kræve mindre forberedelse end andre fag .

Når vi alligevel godt kan blive lidt bekymrede på idræts-fagets vegne, så er det fordi, denne ’fortælling’ om idræt som det forberedelsesfrie fag godt kan have indfundet sig på flere rektorale kontorer og med det forøgede ledelses-rum fremover ligger der altså potentielt en opgave for os alle i at synliggøre, at idræt naturligvis er et fag, der kræ-ver solid forberedelse på linje med alle mulige andre fag . Vi håber naturligvis, at rektorerne er indsigtsfulde nok til aldrig at drive det så vidt, men det skader på den anden side heller ikke at tage snakken på forhånd ude omkring i faggrupperne .

Efter disse fagpolitiske skvulp følger nyt fra efteruddan-nelsesfronten . GI afholdt to meget vellykkede og velbe-

7

Nyt fra bestyrelsen

søgte kurser i ”Idræt og IT” i januar måned – en anmel-delse af disse er at finde i nærværende nummer af GISP . Og i øjeblikket arbejder vi i bestyrelsen på at lave en efterfølger til disse kurser med et mere didaktisk fokus . Efter planen kommet dette til at løbe af stablen i foråret 2014 . Til gengæld er vi desværre blevet nødt til at aflyse det ellers planlagte kursus i Idræt og AT/metode – et kur-sus som skulle have fundet sted på Favrskov Gymnasium i april i år . Det er naturligvis beklageligt, men til gengæld er det glædeligt at hele det store indsatsområde omkring idrættens praktiske metode, som har stået på gennem de sidste par år med arbejdsgrupper og diverse kurser, nu er mundet ud i et bidrag til AT-håndbogen om den nar-rative metode, som den kan anvendes i idrætsfaget via oplevelsesbeskrivelser og analytisk efterbearbejdning . Bi-draget, der kommer til at fungere som en tilføjelse til det eksisterende afsnit om metode i idræt i AT-håndbogen, er skrevet af Helle Winther fra Københavns Universitet, som har været en meget aktiv del af udviklingsarbejdet . Indsatsområdet afsluttes foreløbigt med en afsluttende konference i november (se annonce om denne andet-steds i bladet)

Endvidere er bestyrelsen indgået et samarbejde med SDU, Institut for Idræt og Biomekanik, med henblik på i fællesskab at kunne udbyde nogle 1-dages kurser frem-over . Vi ser frem til dette samarbejde og til forhåbentlig at kunne udbyde nogle spændende kurser på SDU . Når det nye skoleår ser dagens lys er det ved at være tid til det årlige generalforsamlingskursus, der traditio-nen tro afholdes i uge 40 på Idrætshøjskolen Sønderborg (onsdag d .2/10 – fredag d .4/10) . Der vil endnu engang blive udbudt kurser indenfor alle tre færdighedsområder – følgende 5 kurser er på tapetet i år: badminton, spring-gymnastik, outdoor, dans og volleyball . Tilmeldingen er

allerede startet, så klik ind på EMUén eller tjek præ-sentationen af kurserne på de efterfølgende sider her i bladet .

Årets ekstraordinære efteruddannelsesbegivenhed i GI finder imidlertid sted længere mod syd, nemlig på La Santa . Arrangementet er nu på plads, og det kommer til at foregå i uge 49 (og ikke som tidligere annonceret i uge 48) . Der vil blive afgang fredag d .29 . november (fra både Billund og Kastrup) og hjemkomst igen en uge senere, fredag d .6 . december . Som kursist får man hele tre for-skellige kurser med i pakken: ”Adventurerace” som det ene, ”Pulsdans og yoga” som det andet og ”Tennis” som det tredje . Hele herligheden kommer til at koste 8 .995,- kr . og også her er tilmeldingen gået i luften på EMUén . Der er begrænsning på deltagerantallet, og princippet for tilmelding er ’først til mølle’, så skynd dig at bearbejde din rektor og meld dig til via EMUén .

Apropos EMU så må vi med beklagelse konstatere, at den mangeårige webmaster Sune Hother desværre har valgt at stoppe som fagredaktør med overgangen til Ny EMU . Bestyrelsen vil i den anledning gerne takke Sune for den kæmpe indsats, han har ydet for faget . Den meget velfungerende hjemmeside er kommet i stand via Sunes ihærdige og grundige arbejde . Tak for det! Samtidig vil vi gerne byde hjertelig velkommen til den nye fagredaktør, Henrik Møller, som vi ser frem til at få et ligeså godt og konstruktivt samarbejde med .

På bestyrelsens vegneAnders Bergholdt, formand GI

8

Nyt fra fagkonsulenten

Kære kollegaer

I mit sidste nyhedsbrev snak-kede jeg en del om ”gaver” . Det ville nok være at sætte mit gode navn og rygte på spil, hvis jeg ikke lægger stor afstand mellem det ord og så den overenskomst, som vi I fremtiden skal arbejde under . I skrivende stund er der ur-afstemning, så intet er afgjort endnu, men hvis man skal tro

aviserne, så vil et stort flertal af gymnasielærere stemme nej til overenskomsten – uden at dette dog vil skaffe en ”ommer” .

Jeg ved, at meget fokus ude på skolerne er rettet mod den store opgave, det er at finde ud af, hvordan vi også i fremtiden kan lave god undervisning for de rigtig mange elever, vi har – og får . De nyeste optagelsestal viser, at af de 67 .470 elever, der ikke fortsætter i grundskolen til næste år, har de 50 .000 valgt en gymnasial uddannelse og af dem har 36 .500 valgt gymnasiet og hf – altså godt 54% af alle . Bag hovedtallene gemmer sig det forhold, at mens søgetallet på htx er konstant og søgetallet på hhx er faldende, så stiger antallet af elever, der vælger stx/hf . Og det må jo være fordi de har idræt!!!?!

SPRMed fare for at gentage mig selv, så er vi endnu engang kommet gennem censuren på rigtig fornuftig vis . Vi var

nok censorer i år, så ingen skulle have fået mere end 20 opgaver (+ naturligvis dem man har ”hjemme” på sko-len) . Tak til alle jer, der knokler med at rette de mange spændende og nogle knap så spændende opgaver .

Vi kommer naturligvis ikke igennem så mange opgaver helt problemfrit . De fleste problemer og uoverensstem-melser klares heldigvis i samarbejdet mellem lærer og censor, mens et mindre udvalg når mig enten telefonisk eller i skriftlig form . Ligesom sidste år er de problemer, jeg har set flest af, der hvor opgaven ender med at blive et-faglig, fordi det bliver svært at se hvilket selvstændigt bidrag idræt kommer med, som det andet fag (typisk biologi eller samfundsfag) ikke kan levere . Vi skal i alle opgaveformuleringer sikre, dels at det fremgår eksplicit hvad henholdsvis idræt og det andet fag bidrager med, dels at de to ting adskiller sig fra hinanden .

Afledt af dette problem er problemet med at vurdere op-gaver, hvor idrætsfaglighed ikke er til stede . Det er natur-ligvis en mangel, men hvis man læser læreplanen for SRP (bilag 7 til stx-bekendtgørelsen), så vil dette kun påvirke 2 af de 7 mål for SRP, og derfor vil opgaven naturligvis ikke kunne få 12 eller 10, men hvis resten af målene er opfyldt, så kan opgaven altså godt få 7, hvis den lever op til de øvrige SRP-faglige mål

Hvis vi skal varetage fagets tarv i denne sammenhæng, er det derfor meget vigtigt, at opgaveformuleringerne tyde-ligt markerer forskellen på de to fag .

9


ATIdræt har i de sidste år ikke rigtig fundet sig så godt tilpas med AT eksamensemnerne . Men jeg skal da love for, at årets emne ligger ”lige til højrebenet” . Jeg kender endnu ikke tallene, men jeg forudser, at der vil være rigtig man-ge elever, der i år vælger idræt som det ene fag i deres AT projekt .

ÅrskaraktererI forhold til årskaraktererne laver jeg lige en copy-paste fra mit nyhedsbrev sidste år . Der er stadig en del henven-delser om vilkårene for årskaraktererne . Hvad gør vi med elever, der enten har været væk på grund af skader/syg-dom eller har været væk fra forløb, de ikke havde lyst til at deltage i . Sådant fravær kan give problemer i forhold til kravet om alsidighed (altså mindst 20% i hver af de tre færdighedsområder), som det er defineret i lærepla-nen . Elevens årskarakter skal afspejle alsidighedskravet, og hvad gør man så, hvis eleven slet ikke har deltaget i et af færdighedsområderne?

Nogen gange er det lettere at sige, hvad man ikke gør, så det vil jeg starte med . Man kan ikke se på elevens faglige standpunkt i et forløb inden for samme færdighedsom-råde i 1 . eller 2 . g . Man kan ikke se bort fra, at eleven ikke har levet op til læreplanens krav om alsidighed . Man kan ikke give eleven en straf i form af en lav karakter for manglende deltagelse . Hvis nogen begynder at synes dette minder om den gamle sang med Jess Ingerslev og Tom McEwan, så vil I ikke undre jer over, at fortsættel-sen lyder, men hvad må man så……

Man må godt indkalde elever, der har været væk i et for-løb til en prøve i de faglige mål i det pågældende forløb . Eleverne er ansvarlige i forhold til den undervisningsbe-

skrivelse, der er for holdet, og derfor fritager fravær ikke eleverne for at nå de faglige mål (dette gælder dog ikke hvis der foreligger en lægeerklæring) .

Man kan som lærer godt undlade at give en årskarakter, hvis eleven har været så meget væk, at man ikke har fag-ligt grundlag for at vurdere eleven . Dette er en mulighed, som rektorerne ikke er begejstrede for, og de kan da også godt insistere på, at der skal gives en årskarakter, hvis de til trods for meget højt fravær i idræt, tillader eleven at gå op på normale vilkår . I så fald må eleven indkaldes til en prøve i de faglige mål for de i 3 .g indgående forløb . Dette vil normalt skulle gøres inden for den almindelige under-visning med mindre man kan aftale andet på skolen .

Handicappede eleverEn sjælden gang imellem er der nogle elever med fysiske handicap, som til trods for, at de sagtens kunne få en lægeerklæring, der kunne fritage dem for idræt, ønsker at deltage i idrætsundervisningen i det omfang deres fysiske handicap tillader det . Det er godt for den handicappede, det er godt for klassen og det er godt for samfundet . Der-for er det naturligvis ikke rimeligt, at de efterfølgende skal ”straffes” med en dårlig karakter, fordi de ikke kan leve op til de faglige mål . Derfor kan man i de tilfælde undlade at give en karakter i faget, men, hvis de følger faget, undgå, at de skal have et erstatningsfag .

Forberedelse til eksamenDet er ved at være eksamenstid . I år er jo første år med et nedsat antal eksamener for studenterne – det vil for-håbentlig kunne mærkes ved at eksamensperioden bliver lidt mindre hektisk end de to sidste år . Alt andet lige be-tyder det naturligvis også, at der er færre idrætshold, der skal til eksamen . De præcise tal kan jeg af gode grunde

10


ikke fortælle jer endnu – det må vente til efter eksamens-perioden .

Som jeg har gjort de sidste to år, kommer der her en række gode råd, som nogle forhåbentlig vil finde selvføl-gelige, men hvis det nu er lang tid siden, I sidst har haft eksamen, eller I er helt nye, så er der lidt relevant læsning her . Der er dog et par ting jeg vil henlede alles opmærk-somhed på .

For det første er der en ny eksamensbekendtgørelse . Der er meget få ændringer af betydning for censorgerningen, men der er én ændring i forhold til censors forpligtigelse i forbindelse med indberetninger . Ifølge den nye, skal censor indsende indberetningen både til skolen og til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen .

For det andet vil jeg sige et par ord om alsidighedsprin-cippet . Jeg har til stadighed en del henvendelser fra kolle-gaer som har lavet forløb i ”springrytme” eller ”fitness”, hvor der i begge typer forløb indgår elementer, der kan høre hjemme enten i ”musik og bevægelse” eller i ”klas-siske og nye” . Der er to ting at sige om de drejebøger, der skal laves på baggrund af sådanne forløb, som i den praktiske hverdag kan give rigtig god mening .

For det første skal drejebogen afspejle den undervisning, der er foregået i forløbet . Det vi sige at man i et forløb, hvor man har haft step, aerobics, styrketræning og boks-ning ikke kan nøjes med at gå op i f .eks . step . Eleven skal vælge at inddrage flere af delelementerne (ikke nødven-digvis dem alle) i sin drejebog .

For det andet skal elevens eksamenspræstation vise al-sidighed (jf . læreplanen § 2 .1) . Det betyder i praksis, at

hvis en elev, der går op i fitness, vælger fortrinsvis at ind-drage de ting, der har med ”musik og bevægelse” at gøre, så skal elevens anden drejebog være i et af de to andre færdighedsområder, uanset hvad I har kategoriseret fit-ness som . Min egen erfaring er, at eleverne sagtens kan forstå dette krav om, at de i praksis viser alsidighed og derfor ikke kan gå op i step og aerobics i den ene dreje-bog og dans i den anden .

Og nu tilbage til eksamenHusk at det er læreplansfastlagt, at der mellem sidste un-dervisningsgang og eksamen skal være 1-2 gange (typisk antallet af elever x 20 minutter, hvilket på et hold med 30 giver 10 timer), hvor eleverne kan råde over idræts-faciliteterne, så de kan øve op til den praktiske eksamen .

På baggrund af de forespørgsler, jeg normalt får omkring eksamen, har jeg lavet en huskeliste med 15 punkter, som forhåbentlig kan hjælpe nye lærere, og genopfriske hukommelsen for dem, der nu kun er unge af sind .

1 . Hvis I i undervisningen har benyttet f .eks . svøm-mehal eller andre faciliteter ude i byen, så sørg for i god tid at snakke med ledelsen om at ”I har brug for disse faciliteter, hvis holdet skal op” . Ledelsen må naturligvis ikke fortælle jer om eller hvornår holdet skal op, men de kan jo godt booke de nødvendige faciliteter . Falder eksamen tidligt, kan det være svært at nå, hvis I først kan komme i gang, når eksamen offentliggøres

2 . Sørg for i god tid før eksamen at gøre eleverne be-kendt med undervisningsbeskrivelsen, som bør inde-holde en liste over det læste materiale, målsætninger for de enkelte forløb og en rimelig detaljeret oversigt over, hvad fokuspunkterne i de enkelte forløb har

11


været . Det er grundlaget for eksamen – og derfor na-turligvis vigtigt for både elever og censor .

3 . For det første er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en lang række forhold vedrørende eksamen i idræt, som man ikke kan finde information om i læreplanen for idræt . Det er vigtigt, at man også er bekendt med:

− eksamensbekendtgørelsen (https://www .rets-information .dk/Forms/R0710 .aspx?id=143085)

− karakterbekendtgørelsen (https://www .rets-information .dk/Forms/R0710 .aspx?id=29307)

3 . Nu er det slut med to læreplaner . Der er kun én – nemlig den, der gælder for elever startet efter 1/8 2010: (https://www .retsinformation .dk/Forms/R0710 .aspx?id=132670)

12


4 . Det er en god ide at få eleverne til at aflevere dreje-bøger inden sidste skoledag, da det kan blive meget hektisk for dem, hvis eksamen ligge tidligt i eksa-mensperioden .

5 . I vejledningen til bekendtgørelsen kan man finde gode råd til, hvordan eksamen forberedes og afvik-les, hvis man ikke allerede har praktisk erfaring med dette .

6 . Vejledning til læreplanen findes på dette link: (http://link-shrink .com/13727)

7 . Drejebogen er skabelonen for eleven/kursistens praktiske eksamen . Hver elev/kursist skal være med i to drejebøger (i to forskellige færdighedsområder) . Drejebogen bør hænge tæt sammen med undervis-ningsbeskrivelsen, således at forstå, at det gerne skal fremgå af elevens/kursistens drejebog, hvilke af de i undervisningsbeskrivelsen nævnte færdigheder, som præstationen skal vise, at eleven/kursisten behersker . Drejebogen kan og skal afspejle den undervisning, der er foregået i faget, men må (naturligvis) gerne indeholde enkelte elementer, der ligger udover . Den skrevne drejebog indgår ikke i bedømmelsen – det gør alene den praktiske udførelse af drejebogen . Den væsentligste del af drejebogen er fokuspunkterne, hvor eleven/kursisten viser hvilken faglighed han/hun vil vise til eksamen (se skabelon og eksempel på http://www .emu .dk/gym/fag/id/inspiration/idraet_paa_b-niveau/drejeboeger/drejebog_akrobatik .doc)

8 . Et casespørgsmål skal være formuleret således, at ele-ven/kursisten ikke kan besvare spørgsmålene uden at anvende information fra selve casen (se eksempler på (http://www .emu .dk/gym/fag/id/inspiration/casespo-ergsmaal .html) . Eleven skal med andre ord anvende vedkommendes faglighed til at ”åbne” casen og der-ved hente relevant information ud af casen .

9 . Ifølge læreplanen er det obligatorisk, at eleverne har mulighed for at mødes og træne med henblik på ek-samen . Det er imidlertid ikke lovligt for læreren at vejlede i denne periode .

10 . Reglerne for selvstuderende gælder kun for ”ægte” selvstuderende – dvs . udefra kommende elever/kur-sister eller elever, der af den ene eller anden grund er bortvist fra undervisningen . Elever på særlige vilkår skal op i alle fag, men går i idræt op på samme vilkår som de øvrige elever på holdet .

11 . Ifølge læreplanen er den samlede tid pr . eksaminand 45 min, men nu er der 24 min . til teoridelen og 21 min . til praktikdelen . Begge tider er inkl . skift og vo-tering .

12 . Har I en elev, der er eller bliver skadet i en grad, så vedkommende ikke kan gennemføre den praktiske del af eksamen, så bed jeres rektor om at kontakte mig så hurtigt som muligt .

13 . Når man som censor modtager prøvematerialet, skal man meget hurtigt læse det igennem og melde til-bage til eksaminator om alt er i orden eller om, der er elementer, der skal laves om .

14 . Der begynder i disse år også at være idræt på HHX og HTX . Det er nyt og derfor vigtigt, at man som censor er med til at sikre, at eksamen og den for-udgående undervisning kan sammenlignes med det, der foregår i STX . Alle steder læses der efter den samme bekendtgørelse, nemlig valgfagsbekendtgø-relsens bilag 14 .

15 . Censors rolle er i øvrigt beskrevet indgående i eksa-mensbekendtgørelsen (se link ovenfor), men her vil jeg kort gøre opmærksom på §29, stk . 4 og stk . 5 . Her står der, at det er censors pligt at indberette formod-ninger om eller konstateringer af mangler ved den forudgående undervisning/vejledning eller til selve

13


eksamenen . En indberetning er altid skriftlig og sti-les til skolens rektor og til Kvalitets- og Tilsyns-styrelsen. Når censor er beskikket af ministeriet (og det er de altid) så skal skolen derudover sende ind-beretningen til ministeriet med deres kommentarer . Formålet med den eksterne censur er at opretholde det, der populært kaldes ”den nationale standard” – altså sikre et ensartet niveau uanset hvor en stu-dentereksamen er taget . Derfor er det vigtigt, at man som censor tager denne indberetningspligt alvorligt .

Jeg skal i lighed med sidste år mindeligt bede jer om, at hvis I kommer i den situation, at I skal lave en ind-beretning, så send den venligst også i kopi til mig .

Det var alt herfra for denne gang! Nyd det spirende forår og slutspurten frem til eksamen . Held og lykke med ek-samen og evt . censorgerning .

Mads

14

REGIONSSEKRETÆRER OG KURSER


Vi er alle interesserede i god efteruddannelse, og der går mange lærere rundt i landet med masser af ressourcer el-ler interesse i at arrangere kurser, som kan være til gavn for os alle . Derudover er der i den seneste tid tiltrådt mange nye regionssekretærer, og derfor mener vi i GI, at det er vigtigt at øge gennemsigtigheden omkring plan-lægning og afholdelse af de kurser, som ikke afholdes af bestyrelsen . Vi er meget glade for regionssekretærernes arbejde, og har man som ’almindelig’ idrætslærer idéer til et kursus, så kontakt endelig regionssekretæren i dit område . I den forbindelse kan der søges tilskud hos GI . Du kan evt . også selv arrangere et kursus og søge om tilskud hos GI . Også i det tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at hen-vende sig til sin regionssekretær og/eller naboregionsse-kretær, sådan at han/hun kan distribuere information til regionens andre skoler . Når man arrangerer et kursus, er det altid en god ide at skrive det til sunechrestian@webspeed .dk, så kursusinformation også kan lægges på EMU´en . Herunder findes i øvrigt et skriv om regions-sekretærernes arbejdsopgaver – til alles info .

15


Regionssekretæren er bindeled mellem GI´s besty-relse og de enkelte skoler i regionen . GI afholder min .1 årligt møde for alle regionssekretærer . Der opfordres til, at man i de enkelte regioner etablerer en struktur, hvor regionssekretærposten

En regionssekretærs arbejde:

går på skift mellem regionens skoler (hvilket allere-de er etableret flere steder) . Og man sidder typisk 2-3 år på posten . Det er vigtigt, at den afgående regionssekretær ved et skifte sætter den nye repræ-sentant grundigt ind i arbejdet .

Hvad laver en regionssekretær konkret?– arrangerer mindre kurser for regionens idrætslærere*) – etablerer en opdateret mailliste på kollegaer i regionen – etablerer en maildialog med 1 kontaktperson fra hver skole i regionen, hvor man blandt

andet kan udveksle tanker om sociale arrangementer, kursusforslag, oversigt over spot-kursusøkonomi osv .

– sender beskeder fra bl .a . GI og fagkonsulenten videre på mail til kontaktpersonerne ude på skolerne .

– arrangerer 1 årligt fagligt møde, f . eks . i forbindelse med et spotkursus eller en lærer-turnering, eksempelvis efterfulgt af en frokost/middag .

– skriver til hjemmesiden sunechrestian@webspeed .dk, når der skal være og har været kursus og/eller møde i regionen .

– retter forbindelse med fagligt møde henvendelse til GI´s bestyrelse, gerne i god tid, så bestyrelsen har mulighed for at sende en repræsentant .

*) Et spotkursus er et kort kursus af 2-6 timers varighed . GI støtter med op til 2000 kr ., så kursusprisen kan holdes nede . For at få pengene hertil bedes man kontakte kassereren i GI .

/Gymnasieskolernes Idrætslærerforening

16

Generalforsamling

Generalforsamling – Gymnasieskolernes Idrætslærerforening

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Gym-nasieskolernes Idrætslærerforeningtorsdag den 3. oktober 2012 kl. 16.00på Sønderborg Idrætshøjskole (IHS), Friheds allé 42, 6400 Sønderborg .Efter generalforsamlingen vil der være ’møde med fag-konsulenten’ .

Dagsorden 1 . Valg af dirigent2 . Bestyrelsens beretning3 . Forelæggelse af regnskabet til godkendelse4 . Fastsættelse af kontingent5 . Behandling af indkomne forslag6 . Offentliggørelse af kandidater til bestyrelsesvalget7 . Valg af 2 revisorer8 . Valg af revisorsuppleanter9 . Evt .

Ad punkt . 5: Forslag, der ønskes behandlet under det-te punkt, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest torsdag den 12 . september 2013 .Bedes sendt til: Anders Bergholdt pr . mail: anders .bergholdt@skolekom .dk

Ad punkt 6: På valg er følgende:Anders Bergholdt (villig til genvalg)Ulla Wogensen (villig til genvalg)Niels Leth Petersen (villig til genvalg)Helle Nielsen ønsker at udtræde af bestyrelsen

Ad punkt 7: På valg er følgende: Erik Bagger og Lars Westergaard (villige til genvalg)

Ad punkt 8: På valg er følgende: Jan Holst og Jens Færch (villige til genvalg)

Ad punkt 9: Debat om stævnedeltagelse og idræt i OK13 .

Forslag til kandidater til punkt 6, 7 og 8 skal være Anders Bergholdt (anders .bergholdt@skolekom .dk) i hænde se-nest torsdag den 12 . september 2012 .

For generalforsamlingsdeltagere, som ikke samtidig er på generalforsamlingskursus, og som ønsker at deltage i den efterfølgende middag og evt . ønsker overnatning og mor-genmad, kan tilmelding ske via hjemmesiden, Emu’en: http://www .emu .dk/gym/fag/id/efterudd/index .html

GI giver middag ved festen efter generalforsamlingen, mens vi må opkræve kr . 300 for overnatning og morgen-mad . De 300 kr . bedes indbetalt på Reg .nr . 7264 kon-tonr . 1048565 .

Foreningens vedtægter kan ses på http://www .emu .dk/gym/fag/id/forening/vedtaegter .html

På gensyn

GI’s bestyrelseAnders Bergholdt, formand

17

Kursus

Fra onsdag d . 2/10 til fredag d . 4/10 inviterer GI til kur-sus, generalforsamling og fest på Idrætshøjskolen i Søn-derborg, Friheds Allé 42, 6400 Sønderborg .

Kursusprogram for GF 2013på Idrætshøjskolen i Sønderborg

Udbud af kurser er sammensat således, at der er kurser inden for idrætsfagets tre genrer .Kurserne er organiseret således, at man kan vælge enten et eller to kurser, som det er skitseret i følgende oversigt:

Onsdag d . 2/10Kl . 19 .00-21 .30

Torsdag d . 3/10Kl . 8 .30-13 .00

Torsdag d . 3/10Kl . 13 .30-15 .30

Fredag d . 4/10Kl . 10 .00-12 .00Kl . 13 .00-15 .00

Kursus A: BadmintonKursus B: Spring-

gymnastik

Kursus A: BadmintonKursus B: Spring-

gymnastik

Kursus C: FriluftslivKursus D: DansKursus E: Volleyball

Kursus C: FriluftslivKursus D: DansKursus E: Volleyball

Aftenarrangement:Bordcurlingturnering

Eftermiddagsarrangement:16 .00: Generalforsamling18 .00: Møde med fagkonsulenten

Aftensarrangement:Middag og dans med band

Der kan vælges mellem følgende kursusforløb:

1 kursus: Kursus A, B, C, D eller E

Prisen for ét kursus er 2450,- kr .

2 kurser: Kursus A + C, Kursus A + D, Kursus A + E, Kursus B + C, Kursus B + D og Kursus B + E

Prisen for to kurser er 3950,- kr .

Ved indkvartering på enkeltværelse er der et tillæg på 400,- kr ./nat . Indkvartering på enkeltværelse foregår kun på det nærliggende Hotel Comwell (afstand til Idræts-højskolen ca . 1 km) .

For kursister der ikke er medlem af GI, er kursuspri-sen forhøjet med 400,- kr . Medlemmer prioriteres over ikke-medlemmer i tilfælde af at kurset bliver overtegnet

Foreningen vil gerne invitere medlemmer af GI til Generalforsamling, middag og fest torsdag d . 3/10 .

For ikke-kursusdeltagere koster overnatningen efter festen 300 kr .

Tilmelding til kurserne foregår kun via EMU’en . Tilmeldingsfristen er mandag d . 2/9-2013 .

Indbetalingsfristen er fredag d . 13/9-2013 .

For yderligere oplysninger kan man kontakte:

• AndersBergholdt,[email protected] 28 19 55 11

18

Kursus

Kursus A: Badminton Kursus B: Springgymnastik

Badminton er et på én gang let tilgængeligt og meget komplekst spil . På den ene side sætter mange pris på det som skole- eller fritidsspil, hvor alle kan inkluderes . På den anden side frustreres de samme mennesker over, hvor svært det kan være at tilegne sig færdigheder tæt på idealbilledet .

På kurset tages der udgangspunkt i grundlæggende tek-niske og taktiske elementer, der integreres i relevante småspil og spilsituationer . Samtidig gives der bud på, hvordan man sikrer en høj puls på forskellige niveauer i badmintonundervisningen .

Ketchere og bolde vil blive inddraget i alle kursets ele-menter . Der vil være fokus på glæden ved spillet og mu-ligheden for at arbejde med sociale aspekter, selvom der er tale om en individuel idrætsgren .

Målsætningen er at give deltagere på alle niveauer en øget forståelse af spillet og bringe dem tættere på det nævnte idealbillede .

Underviser er Karsten Bjerring, der siden 2006 har undervist i badminton på Institut for Idræt ved Københavns Universi-tet. Han har mere end 20 års liga- og divisionserfaring samt over 20 års trænergerning bag sig.

Kursusleder: Michala Hammer, GI

Der er ofte gode og sjove oplevelser knyttet til spring-gymnastikken på idrætsstudiet og rundt omkring på gymnasierne . Udover den fysiske og motoriske dimen-sion har gymnastikken også en tillidsskabende og græn-seoverskridende funktion . Mange af os bremses måske i hverdagen af manglende faciliteter eller vi savner færdigheder og sikkerhed til at gennemføre et spring-forløb . Hvis det er sådan du har det, så er dette kurset for dig .

Gennem ”learning by doing”-konceptet vil der på kurset blive arbejdet med springrelaterede opvarmningsøvelser, forøvelser, springopstillinger samt modtagning – alt med udgangspunkt i grundspringene salto, vejrmølle, kraft-spring og overslag . Der vil være tid til snak om didaktik og alternative muligheder for redskaber, hvis ens skole ikke lige har det nyeste nye . Kort sagt er der masser af muligheder for at blive klogere på ”basis-springgymna-stik” både hvad angår færdigheder, sikkerhed og facili-teter .

Underviser er Niels Martin Vind, lektor på Fredericia Gym-nasium og mangeårig kursusholder i DGI og skole-regi samt springbogsforfatter for DGI.

Kursusleder: Line H. Rasmussen, GI

19

Kursus

Kursus C: Friluftsliv Basisfriluftsliv og adventure

På kursusforløbet i Friluftsliv arbejdes der med to for-skellige anskuelser af feltet – turfriluftsliv eksemplificeret gennem basisfriluftsliv samt en motionspræget tilgang eksemplificeret gennem adventure .Første dag er temaet basisfriluftsliv, og der vil være fo-kus på, hvordan man kan anvende friluftsliv i et turforløb med én eller flere overnatninger . De tre timer vil der-for gå med metoder til bygning af bivuak, båltænding, små naturaktiviteter, knob, stik, planlægning af tur mm . Derudover de pædagogiske anskuelser, der kan ligge til grund for at anvende friluftsliv i undervisningen .Anden dag er fokus på adventure og adventure race . Fo-kus er på hvordan de almindelige idrætstimer kan anven-des til moderne friluftsaktiviteter med fokus på motion og sundhed . Der afprøves adventureaktiviteter og gives eksempler på, hvordan aktiviteterne kan sættes sammen til et forløb, der afsluttes med et race . Denne dag indgår også en diskussion af kvaliteterne i anvendelse af de to former for aktiviteter – basisfriluftsliv og adventure .

Al undervisning foregår udendørs, så medbring tøj der-efter . Det er vigtigt at medbringe løbesko og smartphone til dag to . Underviser: Mathilde Vædele Haugaard JensenStudieleder på Friluftsvejlederuddannelsenog pædagogisk diplommodul i Friluftsliv og Udemotion

Kursusleder: Helle Nielsen

20

Kursus

Kursus D – HIP HOP FOR ALLE - med udgangspunkt i kreativ dans som metode.

Ved evalueringen af sidste års dansekursus i nutidsdans og hip hop med Lene Bonde var det et helt gennemgående ønske fra deltagernes side at få mere dans med Lene. Det ønske har vi efterkommet, så Lene er på igen – både for nye og for gengan-gere! - denne gang med fokus på hip hop alene for at kunne komme mere i dybden med denne dans.

I danseworkshoppen i år vil der igen blive arbejdet ud fra den kreative metode, hvor dansen skabes gennem øvel-ser og lege på et niveau, der tager udgangspunkt i den enkeltes stil og kreativitet . Det er denne metode, der åb-ner mulighed for at alle kan undervise i dans ud fra eget niveau . Derudover opfordrer den til undervisningsdiffe-rentiering og medskabende elever, hvorfor det er en me-get velegnet metode til dans i gymnasiet med de mange forskellige elevtyper .

Kurset er åbent for alle, men det vil også være oplagt at bruge kurset som et fortsætterkursus fra sidste år, hvor nogle metoder repeteres og udvikles med ny koreografi . Der vil således blive arbejdet med en masse nye øvelser, koreografier og andre indgangsvinkler . Med fokus på kun én dans vil der i år være mulighed for at komme mere i dybden med egenfærdighederne . I vil lære nye konkrete øvelser og koreografier, der kan tages direkte med hjem på gymnasierne . Koreografierne vil blive filmet og delt med deltagerne af workshoppen .

Vi vil også arbejde med – hvordan man genererer/opfinder egne øvelser og plan-

lægger en dansetime fra start til slut (Alle vil tage hjem med minimum én planlagt time og adgang til vores fælles idebank .)

– hvordan man kan sammensætte et show med sine ele-ver med brug af såvel opvarmningsøvelser, improvisa-tion og koreografi

– hvordan man opsætter et godt visningsmiljø og får en dialog i gang med eleverne imellem visningerne

Endelig lægges der op til videndeling baseret på de erfa-ringer, udfordringer og ideer, som idrætslærerne har fået i praksis med sidste års kursusmateriale . Alt materiale fra dette års kursus samt playlister vil blive uddelt til de deltagende på workshoppen .

Underviser: Lene Bonde er danser, koreograf, underviser og forsker i dans. Hun er uddannet professionel moderne danser i Danmark og Tyskland og har en kandidat i Danseformidling på Statens Teaterskole. Lene underviser ofte gymnasieelever og har afviklet en del kurser, som inspirerer gymnasielærere til at undervise i dans. Lene er ansat på Oure Idrætsefterskole på danselinjen.

Kursusleder: Ulla Wogensen, GI

21

Kursus

Kursus E. Niveaudifferentieret volleyballundervisning i gymnasieskolen

Volleyball som skolespil indeholder en mængde positive elementer ud over de rent tekniske udfordringer . Der er bl .a . mulighed for at aktivere mange mennesker på lidt plads, at arbejde med kønsintegration, samarbejdsrela-tioner og synlig progression hen over et undervisnings-forløb . Desværre kan mange af disse kvaliteter forsvinde, hvis underviseren vælger at gribe spillet an på traditionel vis . Der ligger her en stor fare for, at spillet bliver for teknisk svært, meget lidt bevægeligt og derved kedeligt . Dette kursus har til formål at give inspiration til hvor-dan volleyballspillet, og de forberedende øvelser, kan niveaudifferentieres, med de to formål at skabe høj akti-vitet og spilleglæde samt at bevæge elevernes volleybal-lniveau hen imod det punkt, hvor de kan få stor aktivitet og kvalitet i det traditionelle volleyballspil . Underviser vil være Sven Brix. Han er kombinationsansat, dels som Elitechef i dansk Volleyball Forbund, dels som under-viser i bla. volleyball på Institut for idræt og ernæring. Sven Brix har undervist i volleyball i klub, forbund og i uddannel-sessystemet på alle planer i 35 år og har desuden selv en fortid som elitespiller.

Kursusleder: Niels Leth-Petersen, GI

22

Invitation til kursus

Indkvartering i lejligheder. Fly fra både Billund og Kastrup.

GI har den store fornøjelse at kunne præsentere med-lemmerne for et forrygende kursus under sydlige him-melstrøg med masser af teoretiske og praktiske input .Ud over alt det idrætsfaglige, vil kurset også fint kunne fungere som inspiration, hvis man ønsker at vurdere ste-dets egnethed ift . en evt . studietur med elever, og der vil undervejs være indlagt en fælles udflugt rundt på øen Lanzarote .

Alle kursister kommer igennem de samme 3 kurser .Hvert kursus består af 8-9 timers undervisning .

Kurset består af flg. delkurser:

TennisSigtet med kurset er at pege på didaktiske muligheder og udfordringer i tennisundervisningen af begyndere og let-øvede i gymnasieregi . Det handler bla .om, hvordan man kan skabe progression i udviklingen af tennisspillet med inddragelse af tekniske øvelser, småspil og kamp . Herun-der hvordan slagindlæring tilpasses den målgruppe, man arbejder med, ligesom forskellige organiseringsformer, boldtyper og minitennis, som indendørsspil, vil blive introduceret . Modulerne vil veksle mellem selvstændigt arbejde, hvor deltagerne bidrager med input og fokus på udvikling af egenfærdighed .

Underviser: Peter Holst, Lektor på Espergærde Gymnasium og mangeårig tennisunderviser på Institut for Idræt, KUKursusledere: Andreas Schiørring og Anders Bergholdt, GI

AdventureraceTemaet for kurset vil være nogle af de centrale elementer inden for adventuresporten, navnlig kombinationen af løb, mountainbike, orientering samt samarbejdsøvelser .Formålet med kurset er, at kursisterne introduceres til adventureløb og derigennem får inspiration og værktøjer til at lette forberedelsen og den praktiske håndtering af adventureløb og/eller undervisning deri .Kursus vil bestå af 3 moduler:Modul 1 er et turkoncept, hvor der køres mountainbike til foden af en vulkan igennem et enestående landskab af

Invitation til kursus på La Santa, LanzaroteUge 49 fra fredag d. 29. nov. til fredag d. 6. dec. 2013

23


lava . Fra toppen er der udsigt mod den flotte national-park, Parque del Timanfaya . Ved nationalparken vil der være nogle eksempler på (samarbejds)øvelser, som kan indgå i et adventureløb .Modul 2 består af bike & run, der er et typisk element i adventureløb . Bike & run stiller store krav til holdets samarbejdsevner i forhold til fysik, orientering og kom-munikation . Ruten sender kursisterne igennem den rå natur lige uden for Club La Santa .Modul 3 er et mini-adventurerace for hold på og omkring Club La Santa med forskellige aktiviteter, hvor blandt andet fysik, taktik, og samarbejde bliver afgørende .

Scenen er den spektakulære natur på Lanzerote kombi-neret med det dejlige klima .Som et praktisk orienteret kurset vil det naturligvis være baseret på fysisk aktivitet . Under kurset vil der være lejlighed til at drøfte forskellige fif, herunder fx naturens modstand på og omkring kur-sisternes hjemmebane, kombinationen med andre fag, lettelse af arbejdsbyrden, sikkerhed mv .

Undervisere er Preben Walde (tidligere frømand, nu ingeniør) og Dion Petersen (tidligere advokat, nu virksomhedsjurist), som begge gennem en lang årrække har deltaget i mange adventureløb mv., har erfaring med at arrangere løb og som begge qua deres tidligere arbejde på Club La Santa kender området.

Kursusleder: Niels Leth-Petersen, GI

Kropstræning via Power Jam (pulsdans) og Yoga På dette kursus vil du blive udfordret og få ideer med hjem til forløb inden for begge de to meget forskellige

kropstræningsformer . Fælles for dem er at træningen kan fungere for både piger og drenge på forskelligt niveau .

Power-Jam (pulsdans)Power-Jam giver sved på panden og høj puls med en forholdsvis let koreografi, der kan samle både drenge og piger . Det er sjovt, og der er masser af fart over feltet . Der er mulighed for at lave timer, der har fokus på det funktionelle med få redskaber, eller timer, der er mere fokuserede på dans med en forholdsvis ukompliceret ko-reografi . På dette kursus vil fokus primært være på den sidste del . Der vil blive danset og givet eksempler på øvelser og serier, som kan tages med hjem i undervisnin-gen, og som også kan bruges i konditionstræningen, når der skal planlægges forløb . Samtidig vil de deltagende kursister som nævnt få masser af sved på panden og styr på dansedellerne ☺

24


Underviser på kurset er Amanda Marlet, uddannet fit-ness- og danseinstruktør og underviser i Fitness World, tidl . underviser på Playitas, afholder af diverse work-shops på arbejdspladser og skoler samt tidligere danser for kendte artister

YogaYoga er udråbt som den hurtigst voksende ”idræt” lige nu . Den spreder sig til alle aldre og til begge køn . Hvad er det yogaen kan, som du (måske) ikke kan finde i andre idrætsgrene?For at finde ud af det, må du selv opleve det . For at kun-ne undervise i det, må du selv have oplevet det . Det vil du få mulighed for på Club La Santa .På dette kursus vil du blive undervist i- Hathayoga (stille og længe i hver stilling)- Vinyasayoga (dynamisk yoga lavet i flow)- Restorativ yoga (stille og helt blid yoga . Lang tid i hver

stilling)- Åndedræt og meditationDer vil være udfordringer for alle – uanset køn, alder og niveau . Vi vil arbejde fra de helt simple og enkle, stille stillinger til de mere kraft- og styrkebetonede øvelser, og der vil blive arbejdet med stående, siddende og liggende stillin-ger samt ‘omvendte’ stillinger som håndstand og hoved-stand . Derudover diverse armbalancer .Du vil blive undervist i de særlige teknikker, som de for-skellige stillinger fordrer, og didaktisk vil der blive foku-seret på, hvordan en stilling og et helt program kan byg-ges gradvist op . Der vil desuden være tilbud om morgenyoga med medi-tation ½ time inden morgenmaden de 3 første morgener .

Underviser i yoga er Merete Matthiesen . Uddannet hos

Hamsayoga, Kbh, og videreuddannet hos Jordan Bloom inden for Anusara . Er p .t . under uddannelse som krops-terapeut hos ManuVision . Merete underviser i yoga og meditation i sit eget yoga-studie i Vanløse, samt i Fitness .dk og i Sen-ses på Vester-bro . Laver derudover kurser på idrætshøjskoler, på Club La Santa og i virksomhederInden sin satsning på ’yogavirksomheden’ er Merete ud-dannet på Poul Petersen-instituttet og som folkeskolelæ-rer samt grafisk designer .

Kursusledere: Michala Hammer og Ulla Wogensen, GI .

Tid og stedFredag den 29 . november – fredag den 6 .december 2013 .La Santa, Lanzarote

Pris:8 .995 kr . inkl . rejse (Kastrup eller Billund), ophold i 3 eller 5 personers lejligheder og ekskursion

Deltagerantal:53, OBS: begrænset antal - det er først til mølle!

Tilmelding:Tilmelding via den elektroniske tilmeldingsblanket på EMU´enSeneste tilmelding er 26 . aug . 2013 .Depositum på 2000 kr . skal indbetales for at tilmeldin-gen er gyldig .Restbeløbet skal indbetales senest 1 . oktober 2013 .Ved tilmelding er det muligt at angive ønsker om evt . værelseskammerater .

Kontaktperson: Line Rasmussen, GI: lineras@webspeed .dk

25

Kanokursus 1

Tag på kanokursus 1.Faglig inspiration til begyndere og øvede kanopadlere

Har du lyst til at tage på kanotur med eleverne, men føler, at du ikke har helt styr på teknikkerne og sikkerheden? Kunne du tænke dig, at blive opdateret med Søfarts-styrelsens regler for kanosejlads med elever?Har du været af sted på kanotur og oplevet at dit j-tag godt kunne pudses lidt af? Eller savner du bare lidt faglig inspiration? Så meld dig til dette kanokursus . Dato: 2-3 september 2013Sted: Mølleåen og Furesøen ved Værløse .Deltagerantal: Min . 4 - maks . 16 personer Indhold: Kurset henvender sig både til begyndere og øvede padlere . Det centrale i kursets vil være ”anven-delighed” forstået på den måde at kurset indhold og forløb kan kopieres direkte til undervisningsforløb . Overordnet indgår der tre fokusområder i kurset . 1: Padleteknikker. Hvordan padler man en kano på en lige kurs? Hvordan laver man 360º vendinger? Hvordan laver man en sideværts forflytning? Hvor-dan padler man baglæns? Hvordan padler man sam-men med en makker? Hvordan padler man solo? - og meget mere . 2: Lege. Præsentation og afprøvning af flere forskel-lige lege i og omkring kanoen . 3: Sikkerhed: Hvordan er Søfartsstyrelsens nye regler for kanosejlads med elever? Hvordan skal man forholde sig, hvis det pludselig begynder at blæse op og bølgerne bliver store? Hvordan padler man

i bølger (teori, hvis ingen bølger)? Hvad skal man gøre, hvis det pludselig bliver tordenvejr? Hvad skal man gøre, hvis en kano kæntrer og der er langt til land? Generelle retningslinjer for større grupper på tur mm . Pris: 1800,00kr Prisen inkluderer: kano, padler, redningsveste, over-natning i stor lavu, våddragt (haves ikke i ubegræn-set antal/størrelser), lækker bålmad (assistance til madlavning forventes), padlediagrammer, vandtætte tønder til bagage mm . Du skal selv medbringe: Våddragt, hvis det er muligt, madpakke til frokost første dag, drikkevand (1 liter), termokande med kaffe/te/kakao, liggeunderlag, sovepose, lygte, papirblok og blyant, badetøj, regn-tøj, håndklæde, evt . vandafvisende knæbeskyttere og andet personligt udstyr . Læs eventuelt anmeldelse af 2008 kurset i GISP nr . 136 . Foråret 2014 bliver der udbudt endnu et kano-kursus, men denne gang i strømmende vand (fosser) i Sydsverige . For at deltage i dette kursus skal man have gennemført kurset på Mølleåen eller have gennemgået lignende kursus andet sted . Tilmelding til: Ole Andreassen e-mail: hunterboddy@gmail .comSenest d . 23/8-13 . Tilmeldingen er efter først til mølle princippet . Et mere præcist program vil senere blive tilsendt de tilmeldte . Instruktør: Ole Andreassen, Gribskov gymnasium .

26

Kursusanmeldelse

GI afholdte i januar to identiske kurset omkring anven-delsen af IT i idrætsundervisningen på henholdsvis Egå Gymnasium og Espergærde Gymnasium . Denne anmel-delse vedrører det sidstnævnte kursus .På en kold januar dag i Nordsjælland indfandt sig 30 idrætslærere, og efter lidt hyggesnak og morgenmad på lærerværelset begyndte folk at trække ned mod undervis-ningslokalet, hvor dagens første seance fandt sted .

Dagen var bygget op omkring to moduler − et indleden-de teoretisk modul omhandlende hjemmesiden Idræts-musik .dk, streamningtjenesten Spotify og en præsenta-tion af videoprogrammet Skillcapture og efter frokost en mere praksisorienteret seance omkring brugen af Endo-mondo og Skillcapture .

Det teoretiske modul blev indledt med en præsentation og en afgræsning af emnet . Underviserne havde udeluk-kende valgt programmer, som i udgangspunkt var gratis at anvende, hvilket må siges at være en god ide, da der i IT-verdenen findes så meget software at vælge imellem . Flere af de anvendte programmer findes dog både i en gratis basisversion og en betalingsversion; hvor man kan tilkøbe sig flere funktioner .

Niels Skovmand fra Grenaa Gymnasium, der har udvik-let hjemmesiden Idrætsmusik .dk, fortalte om baggrun-den for siden, samt hvilke muligheder, han mente, siden

har i forhold til idrætsundervisning på gymnasiet . Hefter fik vi selv mulighed for at arbejde med siden, hvor opga-ven bestod i at finde musik til et opvarmningsprogram . Niels viste ydermere, hvordan det via idrætsmusik .dk er muligt at integrere en søgning, eksempelvis på opvarm-ningsmusik med et tempo mellem 128-140 BPM, med Spotify og derved nemt skabe sig en spilleliste med den valgte musik . Jeg mener at hjemmesiden rummer flere gode muligheder som idrætslærer for at finde velegnet musik − specielt til udarbejdelse af opvarmningspro-grammer, hvor både elever og lærere kan få ny (tiltrængt) inspiration til musikvalget .

Mikkel Thoudal Clausen fra Helsingør Gymnasium gav også om formiddagen en god præsentation, af de mulig-heder som programmet Endomondo rummer . Kort for-talt giver dette program, og den medfølgende app til både android og Iphone, dig muligheden for at tracke din egen (eller elevernes!) træning . App’en giver mulighed for at måle distance, puls, hastighed, stigning, gennemsnitsfart samt en lang række andre features . Endomondo kan via din smartphone, meget af det samme som man kender fra løbeure fra Garmin, Polar og Suunto .

Sidste indlæg før frokost, ved Lars Bo Kristensen fra Egaa Gymnasium, var en introduktion til programmet Skillcapture, hvilket vi skulle arbejde mere i dybden med efter frokost .

Kursusanmeldelse - Idræt og ITEspergærde Gymnasium, d. 23. Januar 2013Af: Søren Arnfeldt Andersen, Kongsholm Gymnasium & HF

27

Kursusanmeldelse

Efter en dejlig (og for nogle lidt for stor) frokost samt hurtig omklædning blev vi delt i to grupper . Jeg var så uheldig at skulle teste Endomondos muligheder lige ef-ter denne solide frokost . Efter at have fået monteret vo-res pulsremme bestod opgaven af en løbetur og nogle løbeintervaller til at få testet både pulsmålingerne – og os selv!Jeg har tidligere selv anvendt Endomondo i forbindelse med egen træning, så der var ikke så meget nyt at lære om brugen af programmet, men det var ganske brugbart efterfølgende at tale om mulighederne ved programmet . Jeg er i hvert fald blevet inspireret til at anvende Endom-ondo i forbindelse med 3 .g’ernes træningsprojekt i idræt – hvilket jeg i skrivende stund er i færd med . Den umid-delbare tilbagemelding herfra er overordentlig positiv .

Eftermiddagens anden sektion var lidt mere stillestående og teknisk – her var det videoprogrammet Skillcapture, der stod for skud kyndigt superviseret af Lars Bo . Pro-grammet er et PC-baseret software, der muliggør redi-gering af video fra et indbygget webcam eller et eksternt kamera . Her er der for en gangs skyld ikke tale om brug af mobiltelefon . Skillcapture byder bl .a . på en smart mu-lighed for at vise den optagede videoklip med få sekun-ders forsinkelse, hvilket gør at man kan anvende det til eks . Redskabsgymnastik, hvor man så kan se sit spring, når man står tilbage i køen . Vi kunne bl .a . få vores op-tagelse op på den helt nye og imponerende skærm, som idrætshallen på Espergærde Gymnasium kunne byde på .Skillcapture kræver noget øvelse, inden man får det til at køre i undervisningen med elever . Min personlige ople-velse er, at det ikke er så brugervenligt som de program-mer, der findes til smartphones og tablet, eks . Coach’s eye, Ubersense og Dartfish Express, som giver mulighed for en instinktiv elevfeedback .

Kursusarrangørerne skal bestemt have ros for dette kur-sus . Ved udsendelse af programmet var jeg lidt skeptisk over, hvor meget nyt der var, men denne tanke blev gjort til skamme på dagen, da underviserne på bedste vis for-måede at ramme idrætslærernes ret forskellige niveauer – således at, jeg tror, vi alle har taget noget brugbart med hjem . Jeg anvender, som tidligere nævnt, Endomondo og bruger nu også Spotify i min idrætsundervisning .

Der var enighed blandt de deltagende idrætslærere om et godt og brugbart kursus, og der er i hvert fald dannet grobund for et øget arbejdet med IT i idrætshallen .Der blev fra arrangørernes side snakket om muligheden for et kursus, version 2 .0, med et større fokus på de di-daktiske aspekter ved IT-anvendelse, hvilket bevidst var nedtonet i dette kursus . Jeg havde personligt også gerne set rum for flere didaktiske diskussioner – og vil derfor med garanti melde mig til et udvidet kursus omkring Idræt og IT .

Tak til Espergærde Gymnasium, GISP samt underviser-ne; Lars Bo, Niels og Mikkel for en god og inspirerende dag .

28

Forsøg med eksamen i idræt C

Forsøg med eksamen i idræt CAf Andreas Schiørring (GI) og Malte Trold Kirkegaard, Aarhus Katedralskole

Et af GI´s indsatsområder har været at få indført eksa-men på Idræt C . Om det på sigt kan lade sig gøre, er ikke til at vide, men hvis muligheden skulle byde sig i forbin-delse med den næste gymnasiereform, så er det nødven-digt med erfaringer på området . For at få disse erfaringer med hvordan en mulig idræt C eksamen kan udfærdiges, har der været nedsat en projektgruppe, som har arbejdet med at gennemføre årsprøver på idræt C . Resultatet af projektgruppens arbejde blev, at to af de fire deltagende skoler fik mulighed for at afvikle en årsprøve . De to sko-ler var Hjørring Gymnasium og Aarhus Katedralskole .

I det følgende vil vi beskrive hvordan forsøget på Aarhus Katedralskole blev udformet, samt nogle af de overve-jelser som gik forud . Slutteligt har vi en evaluering af prøveeksamen .

Forsøget blev gennemført op til sommerferien 2012 .

Forsøg med eksamen i Idræt C på Aarhus KatedralskoleRammen for forsøget var, at eksamensformen skulle ad-skille sig væsentligt fra Idræt B eksamen, samt afspejle de krav, som den nuværende idræt C læreplan stiller til faget .

Det primære omdrejningspunkt blev derfor praktisk idræt, og samtidig udpegede vi opvarmning og grund-træning som væsentlige elementer . Til sidst skulle eksa-men have en disciplin-kobling, da vi jo netop anvender

en række forskellige discipliner i undervisningen . Vi valgte kun at bruge to discipliner, da der var tale om et 1 .g hold, som ikke havde nået så meget undervisning endnu . De to discipliner var svømning og fodbold .

Mens holdet havde de to forløb, var vi opmærksomme på at inddrage hvad disciplinerne kræver rent fysisk, og hvordan man træner til disciplinerne .

Beskrivelse af eksamen i form af elevernes eksamensopgave”I skal lave et opvarmningsprogram på 20 minutter. Pro-grammet skal gøres disciplinspecifikt alt efter hvilken disciplin I trækker. Det betyder at der skal indgå enkelte tekniske, di-sciplinspecifikke øvelser, som indpasses i progressionen i pro-grammet.

Programmet skal indeholde de elementer vi har arbejdet med – jf bedømmelsesgrundlaget nedenfor. Uanset disciplin skal musik indgå i opvarmningen – musikken skal passe til øvel-serne – taktslag og eller puls/energi. Dog behøver alle sekven-ser i programmet ikke være til musik.

Vi forventer en relativt høj styring gennem programmet, dvs I skal f.eks. ikke bare sætte eleverne i gang med en lang leg mv.

I skal aflevere en plan med det program i vil køre – med de enkelte sekvenser med øvelser og musikvalg (med angivelse af bpm).

29


Efter forevisning af opvarmningsprogrammet afsluttes eksa-men med en snak om opvarmningsteori samt jeres overvejelser ift opvarmningsprogrammet. Denne snak tager 5-7 minutter.

Der voteres herefter og til sidst gives en individuel karakter.

Bedømmelsesgrundlag:– Klassisk opvarmningsteori. Se ”Idræt C” side 90-95.

– Progression i opvarmningen samt sammenhæng med disciplinen.

– I hvilken grad passer programmet til målgruppen.

– Øvelsesvalg og bevægelseskvalitet.

– I hvilken grad passer musiken til de valgte øvelser.

– Pædagogiske evner – herunder: stemmeføring ift musikkens lydstyrke, placering i rummet, følg-mig og eller mundtlige anvisninger og rettelser, instruktørens videre-givelse af engagement, rollefordeling (alle skal være lige meget på – der gives en individuel karakter!), præcise og ukomplicerede forklaringer.

30


I er i grupper a 4 elever

I skal instruere resten af holdets elever.

De sidste små 5-7 minutter af eksamen vil I, som tidligere nævnt, blive spurgt om jeres overvejelser ift programmet.

Der voteres herefter og til sidst gives en individuel karakter.”

Evaluering og overvejelser: • Detoptimaleantaleleverernoksnareretoigrup-

pen, da fire elever var mange og det var svært at nå at danne sig et ordentligt indtryk af hver elev og dermed differentiere bedømmelsen .

• I stedet for20+5minutter (20 tilpraksisog5 tilsnak) vil vi anbefale f .eks . 30+10 – hermed kan den praktiske del lettere få plads til disciplinspecifikke øvelser, og der bliver mere tid til snak bagefter . Reg-ner man på tiden (for det skal jo heller ikke fylde for meget), så vil det give 10 timers effektiv eksa-mination (altså ca 2 dage), hvis 30 eleverne får 40 minutter i grupper á 2!

• Vigtigt at pointere overfor eleverne, at de får vistalsidighed – så det f .eks . ikke kun er den ene i grup-pen der for alvor får vist bevægelser til og forståelse af rytmedelen – mens en anden tager sig af de di-sciplinspecifikke øvelser osv . Alle skal så vidt muligt vise ”alt” .

• Iftdisciplin-udbuddetbørdetvelligesompåidrætB afspejle alle 3 genrer – og så trækker eleverne en disciplin, f .eks . 48 timer før . Men der er helt sikkert discipliner, som kan blive svære at passe ind un-der formen – så kunne man så bare overveje at lade være med at udbyde dem som eksamens-disciplin .

• Ift teorisnakkenbagefter,såvildersagtenskunnetilføjes andre elementer, som man kunne spørge ind til: træningslære, basal fysiologi, korrekt udførelse af øvelser osv .

Eleverne var positive over for forsøget og så det først og fremmest som en glimrende øvelse ift at få afprøvet de-res pædagogiske evner . De var enige i, at 4 personer var for mange, og de ville også gerne have haft mere tid . De problematiserede det ”uheldige” i, at man trækker en tilfældig disciplin, hvilket stiller nogle væsentligt bedre end andre, men til det kan man vel sige, at det jo er helt normalt i langt de fleste fag, at man ikke ved hvad man skal op i på forhånd – og i vores eksamensform fik de jo netop 48 timer til at forberede sig .

Evalueringsformer i idræt CSelv om udsigterne, i skrivende stund, ikke er til at få ek-samen på idræt C inden for en overskuelig fremtid (ifølge fagkonsulenten, Mads Olsen, skyldes det bl .a . at det vil betyde, at færre kommer op i deres A-fag, hvilket man ikke ønsker), så er de første erfaringer gjort på området . Skulle det en dag blive aktuelt med en idræt C eksamen, så er der noget at tage udgangspunkt i, hvilket selvfølge-lig kræver flere overvejelser .

I GI vil vi fortsætte med at have fokus på evalueringsfor-mer i idræt C . Eksamen er jo en af evalueringsformer-ne, men man kunne fx også forestille sig en afsluttende prøve, der tæller med som del af årskarakteren, eller at et længere forløb afsluttes med en eller anden form for prøve .

31

Fodbold på små baner giver bredspektrede fitness- og sundhedseffekter

Fodbold på små baner giver bredspektrede fitness- og sundhedseffekterJens Bangsbo1 og Peter Krustrup2

Mere end 30 videnskabelige artikler om de sundheds-mæssige effekter af motionsfodbold er udgivet indenfor de seneste 3 år, hvoraf hovedparten beskriver trænings-studier gennemført på Københavns Universitet . Forsk-ningen har vist at motionsfodbold på små baner med deltagelse af 6-16 spillere er en intens og effektiv kombi-nationstræning, som både indeholder kredsløbs- og styr-ketræning . I modsætning til mange andre træningsfor-mer har motionsfodbold således både effekter indenfor kardiovaskulære områder som kondital, hjertefunktion, blodtryk, fedtprocent og kolesterol og indenfor muskulo-skeletale områder som muskelmasse, hurtig muskelstyr-ke, knoglemineralisering og balance . Det nyoprettede Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Uni-versitet har for nylig opstartet et samarbejde med gym-nasieskolen, som på sigt skal give mere information om intensitet, selvoplevet belastningsgrad, motivation samt fysiologiske og psyko-sociale effekter af traditionelle og alternative boldspil i og udenfor idrætsundervisningen .

Effekt af fodbold sammenlignet med andre aktiviteterFor at undersøge, hvor effektivt regelmæssigt fodboldtræ-ning er for utrænede i forhold til andre aktiviteter, blev der opsat et forsøg, hvor træningstiden for tre trænings-

grupper var den samme, men aktiviteterne forskellige i form af fodbold, jogging og styrketræning (Krustrup et al . 2009, 2010a) . En fjerde træningsgruppe løb interval-løb med pulsen i den mest intense aerobe zone over 90% af maksimalpuls i lige så lang tid som i fodboldgruppen . Forsøgspersonerne var 60 utrænede mænd i alderen 20-43 år . Ved projektets start vejede de i gennemsnit 84 kg med stor variation (63-119 kg) og havde et konditionstal på 39 (variation: 24-45) ml/min/kg . Én gruppe (n=13) udførte kontinuerligt løb (jogging; JOG), en anden (n=12) intervalløb (INT), en tredje (n=11) styrketræ-ning (STYRK), en fjerde gruppe (n=13) fodboldtræning i form af småspil (FOD), mens en femte gruppe (n=11) fortsatte deres normale liv (kontrol, KON) . Alle grup-per trænede 2-3 gange pr . uge i 12 uger . Træningstiden for JOG, STYRK og FOD var 1 time per session, mens INT udførte 5 x 2-min løb (1 min pause) med en puls-frekvens højere end 90% af den maksimale pulsfrekvens . Den gennemsnitlige pulsfrekvens var den samme for JOG og FOD .

JOG, INT og FOD forbedrede deres maksimale iltopta-gelse signifikant, med en noget større fremgang for INT og FOD i forhold til JOG (Fig . 1A) . Hverken STYRK eller KON havde nogen fremgang . Med hensyn til tab af

1. Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.2. Sport and Health Sciences, College of Life and Environmental Sciences, University of Exeter, England.

32


fedtmasse var det kun i JOG og FOD, at der skete et fald (Fig . 1B) . Nedgangen i fedtmasse var knap 2% for JOG og 3% for FOD . Tilsvarende havde FOD og STYRK en fremgang på henholdsvis 1,7 kg og 1,8 kg i den fedtfri kropsvægt, dvs . øget muskelmasse, mens de andre grup-per ikke havde signifikante fremgange . Knoglemassen i benene blev kun signifikant forbedret i FOD og STYRK (Fig . 2B) . I begge tilfælde med ca . 3% .

Figur 1 . Figuren viser fremgangen i maksimal iltoptagel-se (A) og fald i fedtmasse (B) efter 12 ugers træning 2-3 gange om ugen med jogging (JOG), intervalløb (INT), fodbold (FOD) og styrketræning (STYRK) . Ændringer for en gruppe der ikke trænede (KON) er også angivet (Krustrup et al . 2010a) .

Figur 2 . Figuren viser stigningen i fedtfri kropsvægt (A) og i knoglemassen i benene (B) efter 12 ugers træning 2-3 gange om ugen med jogging (JOG), intervalløb (INT), fodbold (FOD) og styrketræning (STYRK) . Æn-dringer for en gruppe der ikke trænede (KON) er også angivet . (Krustrup et al . 2010a) .

Alt i alt viser forsøget, at motionsfodbold har positive effekter på alle de målte parametre, hvilket ikke var til-fældet for de andre aktiviteter . Eksempelvis var interval-træning effektivt til at øge den maksimale iltoptagelse, men det havde ingen effekt på ændringer i kropskom-position . I den forbindelse er det også yderst interessant at fodbold var den aktivitet, hvor den selvoplevede be-lastningsgrad var mindst (Fig . 3) . Samtidig har andre

Effekt af 12 ugers træning på maksimal iltoptagelse

JOG INT FOD STYRK KON

Fre

mga

ng

(%)

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

*

**

Effekt af 12 ugers træning på fedtprocent


Fal

d i

fed

tmas

se (

% f

edt)

-1

0

1

2

3

4

*

*

33


videnskabelige projekter på Københavns Universitet vist at fodbold er sjovt, socialt involverende, og at deltagerne glæder sig til at komme til træning med de andre . Fod-bold er således en yderst sund aktivitet, som samtidig virker fastholdende .

Figur 3 . Figuren viser selvoplevet belastningsgrad under træning ved jogging (JOG), intervalløb (INT), fodbold (FOD) og styrketræning (STYRK) . 10 angiver maksimal selvoplevet belastningsgrad, mens 7 og 4 står for hen-holdsvis hård og moderat selvoplevet belastningsgrad (Krustrup et al . 2010a) .

Motionsfodboldens effekter på blodtrykketDet er velkendt at fysisk aktivitet sænker blodtrykket, og at typen af fysisk aktivitet har betydning for effekten . Kredsløbstræning i form af for eksempel løbetræning har

Effekt af 12 ugers træning på fedtfri kropsvægt


Fre

mga

ng

(kg)

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

**

Effekt af 12 ugers træning på knoglemasse i benene


For

bed

rin

g (%

)

-1

0

1

2

3

4

5

* *

Selvoplevet belastningsgrad under træning


Hår

dhe

dss

kala

fra

0-1

0

0

2

4

6

8

10

*

*

34


vist sig mere effektiv end styrketræning, og i snit hos næ-sten 4000 træningsdeltagere er det vist, at det systoliske og diastoliske blodtryk ved løbetræning er blevet sænket med henholdsvis 3 og 2,5 mmHg for personer i normal-området under 140/90 mmHg og med 7 og 5 mmHg for personer med forhøjet blodtryk . I nylige træningsstudier, som har sammenlignet effekterne af motionsfodbold og løb, er det vist, at blodtrykseffekterne af motionsfodbold er mindst lige så gode som ved løbetræning, når det gæl-der personer med blodtryk i normalområdet . Efter 12 ugers træning i 2-3 gange 1 time om ugen for normoten-sive mænd på 20-45 år var det systoliske og diastoliske blodtryk således faldet med 8 og 5 mmHg ved motions-fodboldtræning og med tilsvarende 7 og 5 mmHg ved kontinuerlig løbetræning med moderat intensitet (Fig . 4A, Krustrup et al . 2009) . Tilsvarende blev det konsta-

teret at efter 16 ugers fodboldtræning, 2 gange 1 time om ugen, for normotensive premenopausale kvinder på 20-50 år var det systoliske og diastoliske blodtryk faldet med 7 og 4 mmHg ved motionsfodboldtræning og med 6 og 2 mmHg ved kontinuerlig løbetræning med moderat intensitet (Fig . 4B, Krustrup et al . 2010b) .

Fig . 4: Fald i blodtryk efter 12 ugers fodbold og løbetræ-ning for normotensive mænd på 20-40 år (A) og efter 16 ugers fodbold og løbetræning for normotensive kvinder på 20-50 år (B) (Krustrup et al . 2009, Krustrup et al . 2010b) .

Motionsfodbold som behandling af forhøjet blodtryk for hypertensive mændForhøjet blodtryk anslås at være til stede hos 40% af alle

Systolisk blodtryk Diastolisk blodtryk

Fal

d i

blod

tryk

(m

mH

g)

-2

0

2

4

6

8

10

12Fodbold Løb Kontrol

#

#

# #

Systolisk blodtryk Diastolisk blodtryk

Fal

d i

blod

tryk

(m

mH

g)

0

2

4

6

8

10Fodbold Løb Kontrol

#

#

#

35


danske mænd i alderen 30-60 år . Kun ca . halvdelen ved, at de har forhøjet blodtryk, og det er langt fra alle som med behandling kommer under den tilrådelige grænse på 140/90 mmHg (Sehestedt et al . 2007) . Forhøjet blod-tryk øger især risikoen for blodpropper i hjernen og hjer-tet, hvilket har stor betydning for den enkelte, men også for de enorme sundhedsudgifter til behandling af disse sygdomme .

På den baggrund var det interessant at undersøge om fodbold kan bruges til at sænke blodtrykket, forbedre formen og give andre positive effekter i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme . I et netop afviklet forsøg som blev gennemført i et samarbejde mellem Københavns Uni-versitet og Gentofte Universitetshospital deltog i alt 33 inaktive mænd på 30-55 år med mildt-til-moderat for-

højet blodtryk . Efter lodtrækning deltog den ene del af gruppen i struktureret træning med motionsfodbold to gange en time om ugen, mens den anden gruppe i for-søget gik til læge og fik kontrolmålinger af blodtrykket, samt anbefalinger om en sundere livsstil med bedre kost og mere motion .

Resultaterne, som netop er udgivet i det amerikanske tidsskrift Medicine & Science in Sports & Exercise (Kru-strup et al . 2012), viste at regelmæssig fodboldtræning over 6 måneder sænkede det systoliske og diastoliske blodtryk med hele 13/8 mmHg og at hele 75% af delta-gerne i fodboldgruppen fik normaliseret deres blodtryk under træningsperioden (Fig . 5) . Tillige faldt fedtmassen med 2 kilo, og træningsgruppen havde en stigning i kon-dital på 9% og et fald i hvilepuls på hele 8 slag per minut . Den markant bedre form for fodboldgruppen efter de 6 måneders træning bevirkede også, at det blev lettere at udføre dagligdagsaktiviteter som for eksempel moderat cykling, hvor pulsfrekvensen var 12 slag/min lavere ved samme intensitet, og fedtforbrændingen var markant hø-jere . Hvad angik gruppen, der fik lægelige anbefalinger om sundere livsstil, var blodtrykseffekten mindre, men dog positiv med et fald på henholdsvis 8 og 3 mmHg (Fig . 5) . Til gengæld lykkedes det kun i meget begrænset omfang at gøre deltagerne i rådgivningsgruppen mere fysisk aktive, og denne gruppe havde ingen forbedringer i den fysiske form over de seks måneder, som forsøget varede .

Resultaterne af dette studie påviser, at blot 2 timers ugentlig motionsfodbold er en effektiv behandling af forhøjet blodtryk og giver en bredspektret reduktion af risikofaktorer for hjertekarsygdom . Systolisk blodtryk Diastolisk blodtryk

Fal

d i

blod

tryk

(m

mH

g)

0

2

4

6

8

10

12

14

16Fodboldgruppe Lægegruppe

# #

#

# §

§

36


Fig . 5: Fald i blodtryk efter 6 måneders fodboldtræning for hypertensive mænd på 30-55 år, i sammenligning med en gruppe der gik til læge og fik kontrolmålinger af blodtrykket, samt anbefalinger om en sundere livsstil med bedre kost og mere motion (Krustrup et al . 2013) .

AfrundingAlt i alt viser de mange forsøg at fodbold er en alsidig og intens kombinationstræning med et stort potentiale til at forbedre fysisk form og sundhedstilstand for børn, unge, voksne og ældre uanset færdighedsniveau, og kan bidrage til behandlingen af livsstilsrelaterede sygdomme . Resultaterne har opnået stor national og international opmærksomhed og har bl .a . inspireret DBU og DIF til at iværksætte et stort Fodbold Fitness projekt, hvor forelø-big 100 danske fodboldklubber har åbnet dørene for nye målgrupper, og har tillige inspireret FIFA i forbindelse med lanceringen af ”11 for Health”, som har sat fodbold på skoleskemaet i foreløbig 10 afrikanske lande med hen-blik på at styrke børns sundhed og læring .

I oktober 2012 åbnede Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet med en støtte på 33 millio-ner fra Nordea-fonden . I det regi vil blive afviklet endnu flere studier med fodbold og sundhed, med både skole-børn, unge, voksne, ældre og diabetikere . Desuden vil centeret, i tæt samarbejde med de store idrætsorganisa-tioner og kommunerne, bibringe forskning og formidling om de andre holdspils betydning for sundheden . Cente-ret vil også tage aktiv del i formidling af forskningsresul-tater blandt andet i forbindelse med konferencer, semi-narer, netværksmøder og work-shops . Næste seminar har temaet ”Fodbold Fitness – fra forskning til implemente-ring” og afvikles i Idrættens Hus i Brøndby d . 28 . maj 2013 i samarbejde med DIF og DBU .

Kontaktinfo:Professor Peter P .Krustrup@exeter .ac .uk; Professor Jens Bangsbo, jbangsbo@ifi .ku .dk, Center for Holdspil og Sundhed (se mere på www .holdspil .ku .dk) .

Litteraturliste:Krustrup P, Nielsen JJ, Krustrup B, Christen-sen JF, Pedersen H, Randers MB, Aagaard P, Petersen AM, Nybo L, Bangsbo J (2009). Re-creational soccer is an effective health promoting activity for untrained men . British Journal of Sports Medicine 43(11): 825-831 .

Krustrup P, Aagaard P, Nybo L, Petersen J, Mohr M, Bangsbo J (2010a). Recreational foot-ball as a health promoting activity: a topical review . Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports 20(S1): 1-13 .

Krustrup P, Hansen PR, Randers MB, Nybo L, Martone D, Andersen LJ, Bune LT, Junge A, Bangsbo J (2010b). Beneficial effects of recrea-tional football on the cardiovascular risk profile in untrained premenopausal women . Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports 20(S1): 40-49 .

Krustrup P, Randers MB, Andersen LJ, Jack-man SR, Bangsbo J, Hansen PR (2013). Soccer Improves Fitness and Attenuates Cardiovascular Risk Factors in Hypertensive Men . Medicine & Science in Sports & Exercise, 45(3):553-560 .

37

Når man nu alligevel er i København…

Når man nu alligevel er i København…Mikkel Thoudal Clausen, Helsingør Gymnasium

Der har været meget snak om vejret i dette ”forår” – me-get brok over det kolde og triste vejr . Derfor var det med lidt bange anelser at jeg ventede på 3 .z på Nørreport Station en kold morgen i starten af april måned – ville de nu være dér alle sammen og havde de nu taget no-get fornuftigt tøj på til vores løbesightseeing hos Run-

ning Copenhagen . Eleverne kom ud af toget – nogle i shorts og andre i vinterjakker og vinterstøvler . Vi begav os straks videre med metroen til Kgs . Nytorv og gik det sidste stykke vej til Running Copenhagen ved Børskajen under Knippelsbro .

38

Når man nu alligevel er i København…

Eleverne fik klaret den sidste omklædning og fintuning af udstyr . Vores to guider, Lena og Kristoffer, fortalte deref-ter om den løbesightseeing, som vi skulle ud på – en tur hvor man kommer forbi de fleste vigtigste seværdigheder i København såsom Christiansborg, Amalienborg, Den lille havfrue, Kastellet og meget andet . Et andet fokus for turen er at se Københavns natur, altså parker, kanaler og havnen, så man får en mere fuldkommen oplevelse af hvad København kan tilbyde .Eleverne kunne derefter vælge om de ville løbe med 6 min/km eller 5 .30 min/km – på den måde fik vi delt ele-verne op i to grupper, hvor den førstnævnte skulle løbe ca . 5 km og den sidstnævnte ca . 8 km . Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi var vel oppe på 3-4 plusgrader . De to grupper begav sig nu ud på løbe-turen med stor entusiasme og nysgerrighed . På vores tur rundt i København fik vi nu set byen fra en lidt anden synsvinkel og på en lidt anden måde end hvis man bare tog en kanalbåd eller en sightseeing bus: det var fedt at løbe rundt i et København, der er ved at vågne op i sol-skinnet – også fordi man som løber nemt kan bevæge sig i forhold til det det, som man møder . Turen var en meget personlig tur, da guiderne også fortalte lidt om ”deres” København, suppleret med sjove og lidt skæve historier om de kendte seværdigheder – det vil sige gode historier, der ikke står i diverse guidebøger .

Efter ca . 75 minutters tid var de to grupper tilbage igen ved Børskajen og de kunne udveksle indtryk og oplevel-ser fra deres ture rundt i København . Det kan absolut anbefales at bruge en halvanden times tid på denne nye form for sightseeing, hvis man nu alligevel er i Køben-havn på ekskursion .

39

2.l Køge Gymnasium studietur 2013

2.l Køge Gymnasium studietur 2013Idræt i kilt

Har du set en professionel Highland Gamer i aktion? Har du selv deltaget i Highland Games? Og har du danset Highland Dance? Det har vi! Og det er en op-levelse værd . Tag sammen med din klasse på studietur med idræt! Idræt er fantastisk . At se og prøve forskel-lige idræts-grene i andre lande er lærerigt, spændende og sjovt .

O-løbÉn af de idrætsrelaterede opgaver vi fik i Skotland, var et orienteringsløb rundt i byen . Vi valgte selv grupper, og derefter fik vi nogle opgaver, vi skulle løse . Opgaven kunne f .eks . lyde: ”Find universitetet og spørg en af de studerende, hvordan det er at studere i Skotland .”Orienteringsløbet varede stort set hele dagen, og via den

40


måde opgaven var sat op på, fik vi hurtigt lært byen at kende og set en masse flotte dele af Edinburgh . Vi fik samtidig også dyrket en del motion ved at vandre op og ned af de skotske gader og lært en masse omkring Skot-lands kultur og historie .

HikingOnsdag morgen skulle vi på ”hiking-tur” – nemlig ud at vandre . Vi kørte af sted i vores privatlejede bus mod det skotske højland . Der var en misforståelse med chauffø-ren, og han kom til at køre forkert, men han var heldig-vis rigtig venlig og kørte os ud til det rigtige sted . Da vi ankom, sneede det og lidt af glæden forsvandt . Det var et hvidt, fladt landskab, og selvom vi havde glædet os til højlandet, var dette intet mindre end smukt .Det var utroligt rart at komme udenfor og gå, på trods af at det sneede . Der var nogle barnlige sjæle, der hurtigt fik øje på en legeplads og var med det samme ovre for at prøve den . Vi kom forbi gamle huse, en masse flinke landmænd og en fantastisk natur . Desværre havde vi ikke alverdens tid, så efter vi havde gået nogle kilometer, vendte vi om og gik tilbage . Man fik skudt dagen i gang på en dejlig måde, og vi satte os glade og friske ind i bus-sen og var nu klar til den næste ting på programmet .

Higland GamesTidspunktet hvor vi skulle prøve os med de traditions-rige lege var kommet . Vi skulle prøve alt fra tovtrækning til caber toss, som er træstammekast . Inden vores rejse til Skotland var vi blevet informeret om, hvad de forskel-lige discipliner i Highland Games indeholdt . Men fra et simpelt oplæg, til at se dette års Highland mester, var alligevel noget af en forskel .

Vi ankom lettere brugte efter vores vandretur, uvidende om, hvordan eftermiddagen ville udfolde sig . Vi vidste, at der ville komme en mand og indvie os i discipliner-ne . Men dog blev vi alligevel en smule forbavsede da en gråhåret, lettere spinkel mand, iført kilt trådte ind i den store hal, vi sad i . Var dette manden, der skulle vise os, hvordan man kaster med træstammer? Vi blev bedt om

41


at stille os op på en lang række, hvorefter han i en disci-plineret skotsk tone bad os om at tage hænderne op af lommerne . Så var vi i gang .

Mandens navn var Frank Coyle . Han var en pensioneret Highland Games udøver, og man følte fra første sekund, at manden vidste hvad han gjorde . Han delte os ind i fire hold, hvorefter vi skulle øve kuglestød . Det er en normal OL- og atletikdisciplin, så ingen store kvaler her . Vi blev delt op i to rækker og så tog kuglestødningen ellers fat .Efter vi havde lavet kuglestød, skulle vi udfordres med caber toss . Det er en meget særpræget disciplin, der op-stod for mange år siden i det skotske højland . Normalt bærer man en træstamme på størrelse med en telefonpæl, hvorefter man løber lidt med den, støder den fra sig med skulderen, for derefter at se den snurre rundt en omgang i luften .Vi skulle prøve dette med nogle træningspæle til ni-årige børn . Ingen af os havde prøvet det før, fordi det er en meget speciel disciplin, der hverken handler om at kaste længst eller højest . Derimod handler det om, at den skal snurre 180 grader rundt i luften og lande i en position af kl . 12 . Du bedømmes efter, hvor tæt den lander på kl . 12, som kaldes nul . Man kan eksempelvis kaste den 5 eller 10 over tolv, men det handler om at ramme nul .

Efter vi havde lært teknikken, stod vi overfor tovtræk-ning . Dette foregår, på samme måde som alle andre ste-der, men her kom vores konkurrenceevner rigtig frem, og der var også en fin medalje på spil til vinderne .Da vi var færdige med at øve, gik vi udenfor for at kon-kurrere i disciplinerne . Vi startede med kuglestød, hvor drengene var mod hinanden og pigerne ligeså . Efter-følgende skulle vi lave caber toss . Der var forbløffende mange, som ramte 0 flere gange, så her måtte vi finde flere vindere blandt pigerne .

Bruce RobbVi havde nu kun én ting tilbage fra Highland Games, inden vi skulle videre for at lære Highland Dancing . Vi var nået til det tidspunkt, hvor vi skulle se opvisning af Bruce Robb - Highland mesteren . Han så præcis ud, som vi havde forventet . Høj, stor og muskuløs . Han viste os nogle andre discipliner end kuglestød og caber toss .Vi så Highland Games’ version af hammerkast . I stedet for, at man har en kugle fastspændt på en wire, har man en stang, der sidder fast i kugle, som er lettere fleksibel . Vi så også deres version af kuglestød . I stedet for en kug-le, så bruges der sten fra flodernes bunde . Han viste også nogle andre kastediscipliner . En var dog igen lidt ander-ledes . Denne gik ud på, at man havde en ”vægt” med et håndtag, som man skulle kaste over en bar, og se hvem der kan kaste højest . Og så, sidst men ikke mindst, skulle vi overvære caber toss . Han bar rundt med en træstam-me, der var tre gange større end ham selv . Men alligevel kunne han kaste den rundt og få den til at lande på kl . 12 .

42


Alt i alt var det en lærerig dag for os alle . Alle kunne være med, og alle syntes det var sjovt, da vi først kom i gang . Vi var efterhånden godt brugte, men dagen var langtfra fær-dig, for nu skulle vi videre til en lille landsby for at danse .

Highland danceVi standsede foran et forsamlingshus, og da vi kom in-denfor, var nogle piger i gang med at danse, så vi listede os ned bagi og satte os til rette . Efter den første dans tog nogle lidt ældre piger over, og vi så, hvordan de hoppede og dansede . Det var utrolig imponerende, og efterfølgen-de var der skiftevis nogle af os, der blev trukket ud, så vi kunne prøve kræfter med den traditionelle Highland dance .Da det blev ens egen tur, fandt man først ud af, hvor

hårdt det egentlig var . Trods mange grin og fejl fik vi dog lært et par dansetrin, som vi efterfølgende skulle frem-føre for de andre . Det gik heller ikke fejlfrit, men sjovt var det .Efter danseriet fik nogle af os lov til at prøve sækkepibe . Dem der prøvede det, sagde, at det var virkelig svært, men sjovt lød det! På baggrund af de næsten blå ansigter vi havde, da vi prøvede, fik man meget hurtigt respekt, for den ældre herre der kunne spille så længe på instru-mentet . Alt i alt var det en fantastisk og underholdende oplevelse, hvor man fik dyrket noget motion og hygget sig med hinanden og de lokale .

Andre fagmuligheder med idrætVi var af sted med idræt og engelsk, som tværfaglige fag . Det var virkelig en god kombination, men der er også mange andre muligheder, for at have idræt med som et tværfagligt forløb .Man kunne f .eks . tage til Athen med idræt og oldtids-kundskab . Her kunne man se det olympiske stadion og lære om de antikke olympiske lege og selv lave nogle af disse discipliner . Man kunne f .eks . også tage til Rom med historie og idræt . Dette kunne give rig mulighed for at lære om Roms historie gennem idrætten . F .eks . at lære om deres traditioner indenfor gladiator kampe og komme på gladiator-skole, hvor eleverne kunne om-sætte teori til praksis . Man kunne udforske historien helt tilbage fra Cæsars tid op til vores, og undersøge hvad de forskellige kejsere og præsidenter har givet til spor-ten . Det sidste sted vi vil foreslå, er at tage til Spanien med spansk og idræt . Man kan lære om den spanske kul-tur gennem forskellig sport, og man kan danse Flamingo eller spille fodbold, samtidig med, at man taler og hører sproget . Dette er blot et par forslag til, hvorledes man kan inkludere idræt i en studietur .

43

Ribe Katedralskoles idrætshal

Ribe Katedralskoles idrætshal har fået en lillebror: Dåbsfest 4. september 2012Benni Johanson, Ribe Katedralskole

4 . september 2012 - endelig! Ventetiden er forbi . Med rektor Bent Karsdal og formand for skolens bestyrelse biskop Elisabeth Dons i spidsen af rækken af indbudte gæster indviedes det nye idrætsbyggeri officielt med vin og pindemadder, taler og sange samt elevdemonstration

af de nye idrætsfaciliteter . Næsten som præsterne i den gamle latinskole stod nutidens ordinerede idrætslærere klar til at guide gæsterne rundt . Måske, vil nogen sige, er dette bare endnu et kapitel i Ribe Katedralskoles byg-ningshistoriske almanak, og dog… I nuet er det opfyldel-

44


sen af en tiltrængt opgradering af idræts fysiske facilite-ter, hvilket der redegøres for senere; men det er også en milepæl i Ribe Katedralskoles idrætshistorie .For idræts historie på Ribe Katedralskole spænder lige så langt tilbage som fagets tilblivelse i landets højere skoler . Efter at gymnastik indføres i hæren i 1804, bliver den med skoleloven 1814 obligatorisk i almue- og borgersko-lerne under varetagelse af - ikke pædagogisk uddannede idrætslærere som i dag – men derimod af officerer fra hærens gymnastikuddannelse . I første omgang både for drenge og piger . Således undervises også pigerne på Ribe Katedralskole i 4 ugentlige gymnastiktimer i skoleåret 1821-22, men kun indtil 1828, hvor pigerne sættes på udskiftningsbænken efter en lovmæssig justering .Indholdet i den tidlige danske skolegymnastik var in-spireret af tysk pædagogisk gymnastik efter skolegym-nastikkens fader J .F .C . Gutsmuths, (1759-1839), tysk gymnastikpædagog og teolog . Det er Gutsmuths bog, ”Gymnastik für die Jugend”, der lægger grunden til den moderne gymnastik og dens indførelse i skolerne som op-dragelsesmiddel . Den tyske gymnastik efter Gutsmuths foregik udendørs (der fandtes endnu ikke gymnastiksa-le) og bestod af leg, boldspil, kraftbetonede øvelser som spring, kast og ”redskabsaktiviter” i det fri med klatring i træer og tov, passering af stammer og bæk o .l .Med byggeindvielsen 5 . september 1856 af den nuværen-de skolebygning på Ribe Katedralskole, rykker gymnastik-ken indenfor i den bygning, der i dag huser skolens nye kantine . Der er i dag ikke mange fysiske spor efter skolens første gymnastiksal forbeholdt drengene, og dog: Vindues-hullerne i den nye kantine sidder samme sted som i 1856 . Og indtil ombygningen af Rundgangen i 2010 kunne man i ”frugtboden” bevæge sig ned på gulvet i skolens første gymnastiksal – og så passede højden af vinduerne, som det sig hør og bør for gamle skolegymnastiksale .

Med ombygningen i 2010/11 blev Rundgangens dybe gulv fyldt med et metertykt betonlag og hævet op til ga-deniveau – en opfyldning som den gamle gymnastiksal hidtil havde undgået, både ved rundgangens tilblivelse i 1979/80 og under dennes renovering i 1987 .Længe inden skolens første gymnastiksal blev helt lagt i betongraven, fungerede den som pigernes gymnastiksal fra 1914 og frem til 1979, hvor skolens idrætshal blev op-ført – endnu en indvielse! I samme periode foregik dren-gegymnastik i skolens nye gymnastiksal bygget som led i et større bygnings- og renoveringsarbejde af Puggaard . Efter 1979 indrettedes drengenes ”nye” gymnastiksal til bibliotek, der så igen i 2002 blev flot moderniseret . En modernisering der betød, at flere bygningsmæssige spor af rummets oprindelige funktion forsvandt .I dag vidner de højt placerede vinduer mod biblioteks-haven dog om rummets fortid med klatring i ribberne, spring over buk, og fra 1880’erne svensk Linggymnastik på lige rækker efter gymnastiklærerens militærkomman-doer . Som en lille nichefortælling hører også til rummets historie, at tyske soldater, som udøvede gymnastik, her fandt en maskinpistol tilhørende den lokale modstands-bevægelse . Ak ja, hvis vægge blot kunne tale .At opsummere hele Katedralskolens idrætshistorie, selv i oversigtform, overstiger denne artikels spalteplads . Det må derfor afvente anden lejlighed at berette om blandt andet dengang, da Katedralskolens elever fra 1866 spil-lede engelsk cricket og tennis på engen ved Kurvehol-men, hvor skolens kanoer nu ligger, eller da svømmeun-dervisningen foregik i det fri: ”I Sommermaanederne har hele Skolen Svømmeøvelser i Nipsaa, og øverste Klasses Di-sciple tillige undervisning i Riffelskydning.” (Citat fra Ribe Katedralskoles årsskrift juli 1872) .Apropos riffelskydning, så indførtes dette som en disci-plin i gymnastikundervisningen i 1862 efter ministeriel

45


46


forordning: ”Lørdagen den 27. April 1861, Formiddag Kl. 10-12, blev Skolen præsenteret for Gymnastikdirektøren, Hr. Generalmajor la Cour. Ved samme Lejlighed konfererede Ge-neralen med Rektor angaaende den hensigtsmæssige Ordning af den af Ministeriet bebudede Riffelskydning ved Skolen og om Ledelsen af disse Øvelser med øverste Klasses Disciple.” (Citat fra Ribe Katedralskoles årsskrift juli 1861) .For at det enkelte menneske i sin egen tid kan forstå sig selv i en samfundsmæssig sammenhæng, må man forstå det omgivende samfund og dets værdier, da disse vær-dier afspejler den undervisning som opstilles af Staten, og som forventes udført på ungdomsuddannelserne, her-under gymnasierne .Det nye idrætsbyggeri anno 2012 udspringer derfor ikke kun af idrætslærernes fromme ønsker om en tiltrængt modernisering af fagets fysiske rammer, men også af tidens strømninger – eller rettere, de sundhedsmæssige problemer, som specielt rammer dette samfunds børn og unge, der i stigende grad fristes til fysisk inaktivitet bag

computerens eller 3D skærmens lyseblå skær . Og i kam-pen om de unge menneskers opmærksomhed er det nød-vendigt at formidle gevinsten ved sundhedsfremmende aktivitet gennem motiverende idrætsaktiviteter .Derfor, med færdiggørelsen af de nye idrætsfaciliteter tilbyder Ribe Katedralskole nu optimale fysiske rammer for, at eleverne kan få en udbytterig undervisning inden for fagets tre fysiske hovedområder: a) boldspil, b) musik og bevægelse, og c) klassiske og nye idrætter, jævnfør de aktuelle læreplaner for idræt, juni 2012 .Med op til tre idrætshold fordelt på tre forskellige in-dendørsaktiviteter ad gangen, kan boldhallen nu oftere frigøres til pladskrævende aktiviteter for et hold, som ek-sempelvis håndbold og badminton, og de nye faciliteter anvendes af op til to hold til hhv . fysisk træning med brug af maskiner og endelig dans og fri bevægelse .Opsætningen af en spejlvæg langs hele den ene langside i det største af de 3 nye idrætsrum, som hovedsageligt er tænkt til dans og frie, kreative bevægelsesformer, giver

47


Ribe Katedralskoles boldhal er fra 1979.

Pris ny idrætstilbygning

Budgetteret ca. 5,5

Slutpris ca. kr. 7,5 millioner

Lille spinningrum, mindre styrkerum og større danse- og bevægelsesrum, 2 mindre baderum + 2 wc m bad .

Pris udstyr: ca. kr. 520.000,-

(2 projektorer, 3 musikanlæg, eksterne og ind-byggede højtalere, spejle, whiteboards, 13 stk . Body Bike Supreme spinningcykler + 3 Body Bike Connect spinningcyklero + TechnoGym styrke-træningsmaskiner, kettlebells, måtter, pilatesbolde m .m .)

Forhandler: PEDAN A/S

Pris i alt: Lidt over 8 mill. kr.

læreren langt bedre mulighed for mundtlig vejledning sideløbende med forevisning af dansekoreografier . Ele-verne har også langt nemmere ved at tillære sig bevæ-gelseskoreografier ved visuel selvrefleksion . Eksempelvis kan YouTube dansevideoer også tænkes inddraget via projektor og lærred i samme rum . Bevægelsesrummet giver også mulighed for at arbejde med måtteøvelser og inddragelse af mindre redskaber som f .eks . pilatesbolde . I forhold til tidligere, hvor to forskellige og for hinanden lydmæssigt forstyrrende aktiviteter skulle forgå samtidigt i hallen, er disse aktiviteter isoleret for hinanden med det nye idrætsbyggeri . Det giver en klar gevinst i forhold til, at eleverne kan arbejde koncentreret – og er dermed et bedre læringsrum .Med indkøb af topmoderne spinningcykler, styrketræ-ningsmaskiner, gruppepulssystem og AV-udstyr fremstår faget idræt på Ribe Katedralskole nu fuldt moderne ud-rustet til både for alvor at kunne anvende elektroniske hjælpemidler under selve idrætsaktiviteten og efterføl-gende til behandling af data og til at kunne motivere ele-verne til fysisk aktivitet med anvendelse af topmoderne maskiner . Eksempelvis vil eleven – og læreren – nu kunne følge egen og andres pulsværdier projiceret op på et lær-red under spinning-aktiviteten, hvilket giver eleven mu-lighed for at relatere den igangværende fysiske aktivitet til viden om arbejdsfysiologi .Ligeledes giver elevens arbejde i styrketræningsmaski-nerne mening kombineret med læren om forskellige metoder for muskelarbejde og i udarbejdelsen af et træ-ningsprogram . Læreren vil i højere grad end før kunne give individuel træningsvejledning under elevernes an-vendelse af maskinerne .På idræt B-niveau er der ydermere mulighed for at kun-ne gå i dybden med tests og arbejdsfysiologi, idet eksem-pelvis 3 af de 15 elevspinningcykler har indbygget elek-

tronisk wattmåler, det vil sige, at effekten af det aktuelle arbejde kan aflæses præcist og efterfølgende anvendes til videre databehandling/-opsamling til brug for udarbej-delse af rapporter .De nye idrætsfaciliteter optimerer derfor mulighederne for, at koblingen af praktik, teori og træning fremstår meningsfuld og motiverende for eleverne . Specielt sætter det nye elektroniske udstyr – pulsmålere og effektmålere – eleven i stand til kritisk at kunne analysere og vurdere forhold, der har betydning for den fysiske aktivitets ind-flydelse på kroppen – og til fremme af egen sundhed .Mens sana in corpore sano (lat.: ”en sund sjæl i et sundt legeme”).

48

Erfaringsudveksling med idræts-forløb

GrundtræningsforløbAf Pia Dolberg Myler, Køge Gymnasium

Dette forløb varer 5 moduler og indeholder både inspira-tionsindlæg og elevaktivitet . De forskellige inspirations-elementer tilknyttet forløbet kan anvendes anderledes, som f .eks . til et styrke-konditionstrænende forløb eller som en test (muskeludholdenhedstesten) i f .eks . træ-ningsprojektet før og efter . Ønskes dette forløb på mail, så send forespørgsel til kgpm@kggym .dk .

1. Modul. Lektie . Læs s . 106-113 fra Idræt C – teori i praksis .

Teori . Lektie gennemgås med særlig vægt på træningsfor-mer (maksimal styrke, eksplosiv styrke og muskeludhol-denhed) og udførelse (antal sæt, gentagelser og pauser-nes længde) . Der snakkes også om musiks anvendelighed som arbejdsmusik i forhold til pausemusik .

Programkrav . Program skal præsenteres og begrundes i starten af holdet . Selve programmet skal være simpelt og overskueligt, så enhver kan anvende det direkte uden hjælp fra holdet . Det skal være et cirkeltræningsprogram, som meget gerne må indeholde figurer med ca . 8-12 øvelser . Træningsformer må gerne blandes, men muskel-grupper må ikke anvendes i træk . Musik til øvelserne er ikke et krav men kan give motivation .

Praksis . I hvert modul vil der være et praktisk indslag el-ler to . Første gang laves Cirkeltræningsprogrammet og 1 . modul af Sveddryppende konditions- og styrketræning .

Program . Eleverne bliver til sidst delt ind i hold af 3-4 personer, hvor de laver første udkast, som de afleverer inden modulets afslutning – gerne elektronisk .

2. ModulPraksis: 2 . Modul af Sveddryppende konditions- og styr-ketræning og herefter Muskeludholdenhedstest uden musik, hvor læreren læser hver udførelse højt, hvorefter eleverne udfører øvelsen . Muskeludholdenhedstesten anvendes altså ikke som en test her, men som inspiration .Eleverne får herefter tid til at lave andet udkast til hvilket cirkeltræningsprogram, de ønsker at arbejde med .

3. ModulPraktisk: 3 . og 4 . Modul af Sveddryppende konditions- og styrketræning

Program . Eleverne skal lave programmet færdigt inkl . musik, som afleveres i slutningen af modulet elektronisk .

4. ModulProgram . Hver gruppe fremviser deres programmer, hvor alle på holdet er med . De ansvarlige grupper har fået det at vide i forvejen i lectio . Alle grupper får en oversigt over programmet, så de kan følge med under-vejs . Bagefter hvert program evalueres programmet først af holdet, derefter forsvarer gruppen det og til sidst kom-menteres det af læreren . Der gives en samlet karakter for programmet, som kun gives til gruppen .

49


5. ModulProgram . Hver gruppe fremviser deres programmer, hvor alle på holdet er med . De ansvarlige grupper har fået det at vide i forvejen i lectio . Alle grupper får en oversigt over programmet, så de kan følge med under-

vejs . Bagefter hvert program evalueres programmet først af holdet, derefter forsvarer gruppen det og til sidst kom-menteres det af læreren . Der gives en samlet karakter for programmet, som kun gives til gruppen .

Post 8 (stepbænke)

Post 2 (stepbænke + barre)

Post 3

Post 7 (stor bold)

Post 1 (sjippetove)

Post 6 (stor bold)

Post 5 (barre)

Post 4

Cirkeltræningsprogrammet

Musik: 30 sek. arbejde, 15 sek. til at rykke til næste post. Vigtigt at poster ligger tæt på hinanden - også post 1 og 8, så eleverne kan spredes ud på alle posterne fra start.

Materiale: Sjippetov, step, barre, bold

Metode: Øvelserne og antallet kan varieres i det uendelige

1 . post Sjip så hurtigt du kan

2 . post Gå op på step med barre i hånden – løft op og ned i takt – skift fodstilling hver gang

3 . post Gå lunges fra ribbe til ribbe

4 . post Reaktionsøvelse – lig på ryg – om på mave uden at rulle – om på ryg gen-nem arme

5 . post Lig på gulvet med barre – løft barre i strakte arme fra over hovedet til mave og tilbage

6 . post Sid på stor bold – balancèr uden at røre gulvet

7 . post Lig på stor bold – gå ud på hænder, hvor fødder ligger på bold – gå tilbage

8 . post Gå op og ned fra step så hurtigt som muligt

50

Sveddryppende konditions- og styrketræning

1. Lektion.Musik: Musikstykke 1,2,3,4 .Personer: To og to sammenUdførelse: Den første i parret udfører en øvelse, som

bestemmer hvornår den anden bliver afløst fra sin øvelse . Hver øvelse udføres i musik-stykkets længde . Der skiftes øvelse ved nyt musikstykke, og der er 4 musikstykker i alt for hver gang .

Materiale: Måtter til styrketræneren

1 . Den første løber hallen rundt en gang . Under hver kurv smider man sig først på maven, så om på ryggen (kan varieres med at gøre det omvendt – ryg/mave) og løber videre .

Den anden laver rygbøjninger med fødder i ribben indtil afløsning .

2 . Den første løber hallen rundt to gange, hvor der spurtes på langsiderne .

Den anden laver mavebøjninger med benene i en halvfems grader vinkel og hænder mod fødder hver gang .

3 . Den første går krabbegang væk fra ribberne og til-bage igen .

Den anden kravler op i ribben og hæver sig op/sæn-ker sig ned i armene i øverste ribbe .

4 . Den første løber hallen rundt en gang . Under hver kurv i enderne laves 10 englehop . Den anden sidder op mod ribben i halvfems grad, holder fast i ribben og sænker sig op og ned i armene .


Formål: At få pulsen op og samtidig få styrketrænet i høj intensitet med variable øvelser, der kan tilgodese forskellige muskelgrupper . Kan skræddersyes til at træne muskelgrup-per, der bruges i den pågældende idræt, der trænes op til . Kan også være en del af et grundtræningsforløb, hvor man starter ud/afslutter med en lektion hver gang .

Sted: Hal med ribber og basketkurve for ender-ne

Varighed: Ca . 15 min (ikke inkl . stræk) – varighed afhængigt af valgte musikstykker, hvor øvelserne skræddersyes til forskellige BPM .

Hvornår: Sidst i hver lektion i et forløb omkring en idrætsgren . Er meget udmattende at udføre .

Eller en del af et konditions-/styrketræ-ningsforløb .

Musik: ”Bodywork” fra Bonnier Music Sweden 2002 .

Anden musik kan også bruges f .eks . Safri-duo eller Sash . BPM må gerne ligge på ca . 140-145 .

Anbefaling: Den første øvelse må ikke vare for længe . Afstanden skal reguleres således, at der er mulighed for at øvelserne kan udføres ca . to gange, så eleverne når at få sved på panden ved konditionstræningen . Sæt eleverne sammen, så de styrke-/løbe-mæssigt er så ens som muligt, da den ene i parret ellers vil komme til at styrketræne meget .

51

2. Lektion.Musik: Musikstykke 5,6,7,8 .Personer: To og to sammenUdførelse: Den første i parret udfører en øvelse, som

bestemmer hvornår den anden bliver afløst fra sin øvelse . Hver øvelse udføres i musik-stykkets længde . Der skiftes øvelse ved hvert nyt musikstykke .

Materialer: Sjippetove, måtter til styrketræneren

1 . Den første sjipper en gang rundt i hallen . Under hver kurv krydssjippes 10 gange . Den anden går op og ned på en bænk, mens der holdes i ribben .

2 . Den første sjipper en gang rundt i hallen . I hvert hjørne sjippes 10 gange dobbelt . Den anden holder arme vandret ud til siden og kører i cirkler .

3 . Den første sjipper en gang rundt i hallen . I hvert hjørne sjippes 10 gange, hvor tovet samles og svinges på højre og venstre side for hvert hop . Den anden fører strakt arm mod bøjet knæ skiftevis i takt

4 . Den første løber hallen rundt en gang . For enderne sjippes 20 hurtige, på langsiderne spænes igennem uden at sjippe . Den anden ligger på ryggen m . krydsede ben i vejret – vip m . strakte arme mod fødder .

3. Lektion.Musik: Musikstykke 18,19,20,21Personer: Tre og tre sammenUdførelse: Består af en løbedel, hoppedel og styrke-

træningsdel . Den første i parret udfører en øvelse, som bestemmer hvornår den anden bliver afløst (ved at overtage øvelsen), som bestemmer hvornår den tredje bliver afløst . Hver øvelse udføres i musikstykkets længde . Der skiftes øvelse ved hvert nyt musikstykke .

Materiale: Måtter til styrketræneren

1 . Den første løber en gang rundt om de andre, hvor der hoppes op efter hver kurv for enderne .

Den anden laver stående skiløb-øvelse Den tredje ligger på gulvet på ryggen og løfter enden

op og ned I praksis: Hopper og styrketræner ligger i midten.2 . Den første løber en gang rundt, hvor der kravles op

i ribben i alle fire ender og rører væggen over øverste ribbekant .

Den anden laver stående sprællemandsøvelse . Den tredje ligger på maven og løfter modsat arm og

ben . I praksis: Hopper og styrketræner ligger i midten.3 . Den første løber en gang rundt, hvor der løbes

sidelæns-krydsover på langsiderne . Der vendes for hver langside .

Den anden laver fire høje knæløft/fire rumpespark Den tredje ligger på ryggen med benene lodret i

vejret og krydset . Enden løftes . I praksis: Hopper og styrketræner ligger i midten.


52

4 . Den første løber mellem væg og alle volleyballbane-stregerne, hvor stregerne skal røres med foden . Hele volleyballbanen skal løbes igennem .

Den anden hopper firkant og skifter retning for hver firkant .

Den tredje stiller sig med ryggen mod ribben med benene i halvfems grader .

I praksis: Hopper og styrketræner befinder sig ude ved ribberne.

Grundtræningsforløb

4. Lektion.Musik: Musikstykke 22,23,24,25Personer: Fire og fire sammenUdførelse: Består af en løbedel og en styrketrænings-

del . De første par konkurrerer i øvelsen, som bestemmer, hvornår det andet par bliver afløst . Hver øvelse udføres i musik-stykkets længde . Der skiftes øvelse ved hvert nyt musikstykke .

Materialer: Sjippetove, måtter til styrketrænerne

1 . De første løber en gang rundt, hvor der løbes om kap på langsiderne .

De to andre afleverer en bold over hovedet og gen-nem benene . Der skiftes retning efter ti afleveringer .

2 . De første løber en gang rundt og under hver kurv for enderne konkurreres om at sjippe ti hurtige

De to andre ligger på maven og laver rygbøjninger med klap i den andens hænder for hver rygbøjning .

3 . De første løber en gang rundt, hvor der konkurreres om at kravle op i ribben og nå væggen over ribbe-kanten for enden af hver langside .

De to andre ligger på ryggen med fødderne mod hinanden . De laver mavebøjninger, hvor der klappes i den andens hænder for hver mavebøjning .

4 . De første løber stregløb på volleybane (se øvelse under 3 . lektion, nr . 4) .

De to andre stiller sig ryg mod ryg med armkrog bagud . De går op og ned i benene samtidig .

53

Grundtræningsforløb

Muskeludholdenhedstest

Øvelsesbeskrivelse Antal

4 stk. kropshævningerUdførelse: Hæng i øverste ribbe med brystet imod . Undergreb og strakte arme . Kropshævning i armene alene til hagen er over øverste ribbe .

1. øvelse

48 stk. enkelt knæbøjning, venstreUdførelse: Gangstående stilling med venstre fod forrest . Den ene hånd i hoften og den anden på ribben (Kun til balancestøtte) . Dyb knæbøjning på venstre ben (låret vandret), højre fod støtter kun for at holde balancen .

2. øvelse

812 stk. kropsrulningerUdførelse: Lig på ryggen med fødderne mellem 1 . og 2 . ribbe, og knæene let bøjede samt hænderne flettet bag nakken . Kropsbøjninger lige fremad til albue berører knæ, derefter tilbage til rygliggende stilling .

3. øvelse

128. stk. enkelt knæbøjning, højreUdførelse: Som øvelse 2, men med højre fod forrest .

4. øvelse

810. stk. armstrækningerUdførelse: Lig på maven med hænderne under skuldrene . Armstrækninger og -bøjninger, idet kroppen holdes strakt og kun brystet berører gulvet ved armbøjningen .

5. øvelse

1010. stk. reaktionsøvelserUdførelse: Lig på maven med hænderne strakt frem foran hovedet . Derefter hænderne under skuldrene og stræk armene . Kast benene fremad gennem armene og lig på ryggen med armene på gulvet strakt over hove-det, (tæl 1), tilbage den modsatte vej til udgangsstillingen (tæl 2) . Benene skal hver gang passere gennem armene .

6. øvelse

1012. stk. kropsbøjninger, bagudUdførelse: Lig på maven med fødderne mellem 1 . og 2 . ribbe, hænderne flettet under panden . Kroppen bøjes så langt bagud at hovedet løftes cirka 50 cm .

7. øvelse

1212. stk. englehopUdførelse: Let hugsiddende stilling med den ene fod en fods længde foran den anden, fingrene støtter mod gulvet . Sæt af med hænder og fødder og spring højt op med armene strakt over hovedet, herfra ned i udgangs-stilling med modsatte fod forrest

8. øvelse

12

54

Oplevelser fra stævnelandet

Finalestævne i håndbold 22. februar 2013Jørn Andersen og Thorkild Laustsen

ud af, at arrangere gode stævner . Langt de fleste skoler ønsker ikke/har ikke mulighed for at arrangere det ind-ledende regionale stævne, men heldigvis var der mindst en enkelt skole i hver region, der ville påtage sig opgaven .

Flere af de regionale stævner blev afviklet som kombine-ret pige-drengestævne . Det kræver selvfølgelig, at man

I dette års håndboldturnering var der tilmeldt knap 160 hold, fordelt næsten ligeligt mellem pige-og drengehold . Det passer perfekt med en landsdækkende inddeling i 10 puljer med 8 hold i hver . Så findes der uden mellemrun-dekampe 10 hold af hvert køn til finalestævnet . Eftertil-meldinger gør, at det alligevel ikke går helt op, men de lokale stævnearrangører udviser stor kreativitet og finder

55


kan råde over mindst to haller . Det giver store og gode stævner, som eleverne er glade for . Ulempen er, at kam-pene så spilles i haller, der ikke ligger ved den skole, der arrangere stævnet .

Årets finalestævne i håndbold blev for 7 . år i træk afholdt i Fredericia Idrætscenter .

Der deltog 10 pigehold og 10 drengehold, og der blev spillet i 4 haller .

Niveauet var som sædvanlig højt . Der er mange spillere på et lidt lavere niveau, som får en god oplevelse i sel-skab med stjernerne . Enkelte elever, der er på kontrakt på deres gymnasium må ikke deltage, men dette problem er forholdsvis lille . Til gengæld ser det ud som niveauet hos de næstbedste er meget højt, ikke mindst hvad angår taktisk forståelse .

Der er både topdommere og alm . dommere . Vores elever brokker sig over nogen af dommerne, men det modsatte er ikke tilfældet . Dommerne siger hvert år, at de er glade for dette stævne og glæder sig til næste år . Både dom-mere og spillere skal have ros for at stævnet afvikles helt uden problemer og i en helt igennem god stemning og uden skader .

Nå, ja, lærerne skal selvfølgelig også roses for deres ind-sats . Ved frokosten var der i år forslag om at placere fina-lestævnet på en fredag af hensyn til de mange elever, der skal hjem til træning .

Vi har fjernet alle særregler bortset fra udvisningstiden, som er 1 minut .

Men der er indkommet et forslag om generelt at indføre ungdomsregler ved de indledende stævner . Dvs ingen mandsopdækning og kun udskiftning, når man er i bold-besiddelse . Ved mindst ét stævne i år oplevede et hold, at deres bedste spiller konsekvent blev mandsopdækket . Det var synd, og det vil vi undgå næste år . Ved finalestæv-net vil der fortsat blive spillet efter seniorregler .

Holstebros drenge gik ubesejret gennem puljekampene og mødte Munkensdam i semifinalen . Her var der ingen tvivl om udfaldet, Holstebro vandt 16-11 . Falkonergår-den afgav som puljevinder et enkelt point undervejs . I semifinalen vandt de klart over Brøndby med 17-12 . Fi-nalen blev højdramatisk . Den ordinære kamp endte 10-10 . Omkampen endte 12-12 . Så måtte der staffekastkon-kurrence til, før Falkonergården kunne kåres som vinder med 16-15 .

Hos pigerne var der to sikre puljevindere . Fredericia vandt klart semifinalen over Ringsted, og Risskov vandt en kneben sejr over Alssund . Finalen blev en gyser, hvor Fredericia måske havde fordel af, at spille på hjemme-bane og derfor kunne hjemme en kneben sejr hjem efter en tæt kamp, der endte 12-11 .

Tillykke til Fredericias piger og Falkonergårdens drenge

56


DM i Beachvolley 2012Af Lone Davidsen, Risskov Gymnasium og Lis Vivi Fonnesbæk, Viby Gymnasium

Torsdag den 6 . 9 . 2012, på Beach Park Aarhus, afholdt Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings Beachvolley-udvalg det første DM i Beachvolley . Al begyndelse er svær! 120 glade spillere fra seks forskellige skoler, især fra Århus området, mødte op på denne sensommer torsdag . Der var også sendt invitationen ud til handelsgymnasi-erne, og de deltog med stor glæde .

To drenge fra Risskov Gymnasium har lavet en lille film på 2 min . Den giver en fint billede af dagen og stedet . (http://www .youtube .com/watch?v=gy7wJnaoRJg eller skriv: DM I Beach Volleyball Blandt Gymnasieelever - YouTube)

Der blev spillet i tre rækker; damerækken, herrerækken og mixrækken . I herrer og damerækken spilles der med to spillere på banen . Mixrækken spilles med tre spillere på banen og er tiltænkt de mindre rutinerede . Alle ræk-ker blev delt op i puljer og spillede indledende runder . I de indledende runder spillede vi et sæt til 15 point, herefter et sæt til 21 point . Finalerne var fulde kampe . Alle hold fik mindst fem kampe, så spillerene var godt brugte og meget trætte . Solen kom frem, - det blev en fin og stemningsfyldt dag for alle .

Mixrækken blev vundet af Risskov mens både herre og damerækken blev vundet at Viby Gymnasium . TillykkeTak til ABC Aarhus Beachvolley Club 1900 som stil-lede deres baner til rådighed . ABC Aarhus Beachvolley Club 1900 er med 450 medlemmer en af landets største

volleyball klubber . Klubben har bl .a . hjemmebane ved Beach Park Aarhus i Vestereng ved Christiansbjerg, hvor der er 19 permanente baner, hvilket er optimalt for afvik-ling af et stort stævne . Der findes toiletter, havemøbler og køleskab .

DM i Beachvolley 2013Vi forsøger igen . Det bliver torsdag d .29 .8 .2013 kl .10-18 . Tilmeldingsfrist i uge 34 .Alt efter antal hold vil vi lave en stævneplan . De hold der kommer langt væk fra, vil få senere starts-tidspunkt . Der er mulighed for overnatning for enkelte skoler med medfølgende underviser . Det er også muligt at tilmel-de enkelte hold uden medfølgende underviser, da ABC Aarhus Beachvolley Club 1900 har tilbudt at stiller med hjælpere, en hjælper vil være beachvolleyspiller og stude-rende fra universitetet .

Det er ikke topspillere, vi har på vores skoler, så alle kan være med . Vi forventer dog, at deltagerne kan reglerne og ikke laver alt for mange ”ført bolde”, samt at de spil-ler bolden over med fingerslag . De skal kunne lave et fornuftigt baggerslag . Det koster 400kr for tre hold at deltage fra samme skole (hvis de sender en underviser med) Det er et hold i hver række .Det koster 800kr . for otte hold at deltage fra samme skole(hvis de sender en underviser med) .Det koster 1200 kr . for et enkelt hold uden medfølgende underviser . Der skal bestilles en hjælper til at: Hente/

57


bringe spillere/hold ved tog/bus, hjælpe med kampe/teknik, frokost . Hjælperen aflønnes med et gavekort på 1000kr til Føtex (kan købes på nettet) .

Vi ved at flere gymnasier har været på studietur til Mal-lorca/Alanya for at spille beachvolley .

Vi håber på at se jer . Med venlig hilsen Beachvolleyudvalget

58

Stævner • • • StævneudvalgOverordnet Stævnekoordinator Rene OskjærNørresundby Gymnasium & HF98 29 32 6620 65 35 [email protected]

AtletikTorben KarlshøjKøge Gymnasium56 65 67 [email protected]

Rene Oskjæ[email protected]

BasketballPeter RykærHaderslev Katedralskole74 52 29 [email protected]

BadmintonErnst ThraneGentofte Studenterkursus33 31 02 [email protected]

BeachvolleyLone Davidsen Risskov Gymnasium25 21 29 [email protected]

Lis Vivi FonnesbækViby Gymnasium24 26 29 [email protected]

VolleyVest for StorebæltLone SchølerSvendborg Gymnasium & HF62 22 69 1022 91 33 [email protected]

Øst for StorebæltLeif Framke, Birkerød Gymnasium, 40 86 62 53, [email protected]

Ansvarlig for Sjælland og Bornholm:Ledig

ØkonomiRene Oskjæ[email protected]

HåndboldThorkild LaustsenHorsens Gymnasium40 58 43 [email protected]

Jørn Øgaard AndersenHaderslev Katedralskole75 50 13 [email protected]

UltimateRene Oskjæ[email protected]

Birte Bengtsson75 85 10 1324 66 01 [email protected]

Janne KjærMarselisborg Gymnasium86 11 88 0622 48 24 [email protected]

DrengefodboldRune GarbersHimmelev Gymnasium21 45 65 [email protected]

Steen Adam KiørboeKongsholm Gymnasium & [email protected]

PigefodboldHans Henrik ChristensenLangkær Gymnasium25 52 07 [email protected]

Jacob Rosgaard PetersenLangkær Gymnasium60 60 56 [email protected]

5 sidste_14289_GISP124 13/05/13 08.10 Side 1

59

GI stævneoversigtIndledende

Tilmeldingsfrist og ml.runde Finalestævne

Drengefodbold 25. august uge 36 - 40 Uge 43

Pigefodbold 25. august uge 36 - 40 Uge 43

Ultimate 1. september uge 38 – 39 Uge 40

Atletik 1. september uge 37 - 38 Sidste torsdag i sept.

Badminton Medio oktober Nov - dec Januar

Håndbold Uge 41 November Januar

Volleyball A 1. november Dec - jan + uge 5-7 Uge 9

Volleyball B 1. november Dec - jan + uge 5-7 Uge 9

Basket drenge A Medio oktober 21. nov + uge 3-4 To. den 8. marts

Basket piger A Medio oktober 22. nov + uge 3-4 To. den 8. marts

Basket B Primo dec Uge 47 Uge 6

Beachvolley Uge 34 Uge 36 - 37

Tilmelding på hjemmesiden: http://www.emu.dk/gym/fag/id/index.html, under de enkelte stævne

5 sidste_14289_GISP124 13/05/13 08.10 Side 2

60

Regioner • RegionssekretærerRegion 1: Sydsjælland og Lolland-FalsterPoul LarsenNykøbing Katedralskole54 86 07 [email protected]

Region 2: VestsjællandThomas Bach MøllerKalundborg Gymnasium og HF59 59 60 [email protected]

Region 3: ØstsjællandJacob NielsenGreve [email protected]

Region 4: NordsjællandHelle SehestedFrederiksborg Gymnasium og [email protected]

Region 5: København IJesper PetersenKøbenhavns Åbne [email protected]

Region 6: København IIMarianne Pilegaard,Ordrup [email protected]

Region 7: København IIIIngen regionssekretær i øjeblikket

Region 9: FynThomas DrejerMulernes Legatskole61 99 70 95 27 12 44 [email protected]

Region 10: SønderjyllandJørn Øgaard AndersenAabenraa Statsskole75 50 13 [email protected]

Region 11: Syd- og VestjyllandDan StøjerEsbjerg Gymnasium og HF66 19 21 [email protected]

Region 12: Vejle AmtVibeke Benner,Horsens [email protected]

Region 13: ÅrhusområdetJakob Gøricke JensenOdder [email protected]

Region 14: RandersområdetJane BrixRanders Statsskole86 47 48 [email protected]

Region 15: NordvestjyllandAnja Bisgaard JørgensenHolstebro Gymnasium og HF97 12 19 [email protected]

Region 16: NordjyllandThomas KaptainHjørring Gymnasium og HF61 71 04 [email protected]

Regionssekretærer VUCOle JeppesenVUC Fyn og HF65 91 69 [email protected]

De enkelte skolers placering ses på foreningens hjemmeside:www.emu.dk/gym/fag/id

5 sidste_14289_GISP124 13/05/13 08.10 Side 3

61

Adresser • • • • Bestyrelsen m.m.FormandAnders Bergholdt38 89 21 05 / 28 19 55 [email protected]

NæstformandHelle Nielsen38 28 45 [email protected]

KassererNiels Leth-Petersen44 44 71 [email protected]

BestyrelsesmedlemMichala Hammer 51 90 90 [email protected]

BestyrelsesmedlemAndreas Schiørring51 94 68 [email protected]

BestyrelsesmedlemLine H. Rasmussen38 79 54 91 / 26 20 54 [email protected]

BestyrelsesmedlemUlla Bang Wogensen38 28 34 [email protected]

5 sidste_14289_GISP124 13/05/13 08.11 Side 4

62

Adresser • • • • Redaktionen m.mRedaktionsmedlemMikkel Thoudal Clausen30 25 69 [email protected]

RedaktionsmedlemPia Dolberg Myler30 27 22 [email protected]

RedaktionsmedlemMarie Lind Brandtoft22 48 64 [email protected]

RedaktionsmedlemLouise Holte51 21 97 [email protected]

RedaktionsmedlemMalene Løye Kristensen27 77 13 [email protected]

RedaktionsmedlemNiels Christian Paludan38 28 34 [email protected]

WebmasterSune Chrestian Hother [email protected]

FagkonsulentMads Olsen25 57 41 [email protected]

5 sidste_14289_GISP124 13/05/13 08.11 Side 5

Gymnasieskolens Idrætslærerforening, Tværledet 14, 2880 Bagsværd

ISSN 1902-262X

Deadline for GISP nr. 152: 1. september 2013Bidrag sendes til Marie Lind Brandtoft [email protected]

ArrAngør Anders Sandfuss Christensen &runStart ApS

Anders er lektor i psykologi og idrætpå Allerød gymnasium

DAnMArKS FESTLIgSTE MOTIOnSLøB SAMT MUSIKEVEnT FOr UngE

glæd jer til et professionelt event med bl.a. elektronisk tidtagning, livekoncert med kendt band, DJ, fuld forplejning til alle samt præmier for min. 25.000 kr. Læs mere på: schoolsontherun.com eller facebook.dk/garminschoolsontherun

aarhusI samarbejde med VIA-løbet på:

Københavnpå:

20/9

27/9

Web

Face

book

GISP - emu.dk gisp151 net.pdf · ley, basket og badminton, så det er ærgerligt at vi ikke har...

Documents

Transcript of GISP - emu.dk gisp151 net.pdf · ley, basket og badminton, så det er ærgerligt at vi ikke har...