Gi' LOS Sept. 2004

1Gi’ LOS • 3-2004

N R . 3 • 1 1 . Å R G A N G • S E P T E M B E R 2 0 0 4

LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Gi‘ LOSNy minister ønskerliberalisering side 4

Reel beskæftigelsefor psykisk syge side 25

Nye muligheder forkriminelle ungeside 23

2 Gi’ LOS • 3-2004

Leder

Jens Hedemand, formand for LOS

Lige inden Henriette Kjær gik af som social-minister fik opholdssteder og botilbud en

god udmelding fra hende – nemlig at området skulle liberaliseres. Efter mange års ‘kamp’ for at få mulighed for at drive sunde og flek-sible tilbud, var denne udmelding glædelig. Mange år har vi måtte trækkes med, at de der skulle godkende os og føre tilsyn med os også var vores nærmeste konkurrenter. At de i for-bindelse med varetagelsen af godkendelse og tilsyn med opholdsstedernes og botilbudenes økonomi har været stærkt influeret af egne interesser.

Men samtidigt melder der sig en række spørgsmål: • Hvordan sikres og udvikles

kvaliteten på området.• Hvordan sikres en sund øko-

nomi gennem et tilpas stort overskud – uden at profitten bliver hovedformålet med at drive et tilbud.

• Hvordan sikres en fair kon-kurrence med de offentlige institutioner.

Fremover må der sættes større fokus på sammenhængen mel-lem pris og kvalitet. LOS arbej-der for tiden med at udvikle en model for akkreditering af med-lemmerne. Akkreditering er en vurdering af om der leves op til nogle fastsatte krav, der alle tager udgangspunkt i udvikling. Køre-planen for at indføre akkreditering for LOS’ medlemmer er ved at være klar, og i løbet et lille år vil indholdet være på plads og afprø-vet internt hos en lang række medlemmer. Herefter vi selve akkrediteringsforløbet for LOS’ medlemmer gå i gang.I modsætning til, hvordan opgaven løses i dag, skal amterne ikke udøve en økonomisk detailstyring af opholdssteder og botilbud. Der skal gives en overordnet godkendelse af

en økonomisk ramme, og der-udover skal der udarbejdes en revisionsinstruks, der inddra-ger stedernes revisorer og ty-deliggør deres ansvar. Samtidig må taksterne fastsættes ud fra et budget, der arbejder med et rimeligt overskud og en rime-lig belægningsprocent, således, at stederne sikres en sund økonomi, med en større stabilitet der også vil være til gavn for de anbragte.

I forhold til konkurrencen på området har LOS aldrig været nervøs for, at kvalitet og pris skulle sammenlignes. Det skal bare foregå på lige vilkår. Som det er i dag, er det vanskeligt at sammenligne taksterne for private og offentlige tilbud. Hvor alle udgifter skal med-tages i taksten på de private tilbud, er en række udgifter ‘skjult’ i de offentlige budget-ter, eventuelt fordi de konte-res på en helt anden måde eller fordi, der er tale om en ydelse, der leveres af forvaltningen i amtet som f. eks. juridisk vej-ledning og revision ligesom amterne modtager refusion af

moms på institutionernes indkøb. Hvis alle – også offentlige – institutioner skal være selv-stændige juridiske enheder, må det samtidig være et krav, at alle udgifter indregnes i tak-sten på lige vilkår.

Selvfølgelig skal der være godkendelse og til-syn – det skal bare have en overordnet karak-ter og udføres af en overordnet instans, der ikke har driftsmæssige interesser i området.

Jens Hedemand

„I forhold til konkurrencen på området har LOS aldrig væ-

ret nervøs for, at kvalitet og pris

skulle sammenlig-nes. Det skal bare foregå på lige vil-

kår.„

3Gi’ LOS • 3-2004

GI‘ LOS • NR. 3 • 11. ÅRGANG • SEPTEMBER 2004 ISSN 1398-3539RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 20. november 2004

Forside: Socialminister Eva Kjer HansenFotograf: Thomas Holm/Pixl2002

UdgiverLOS - Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetSkindergade 23, st. • 1159 København KTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: [email protected]

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykPhønix-Trykkeriet asDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer 4 Ny minister ønsker liberalisering

Nyt fra LOS

6 LOS standardbeskrivelsen

6 Aktivitetskalender

7 Bestyrelse og udvalg

7 Ny brevkasse på nettet for plejebørn

8 Seneste nyt om busser og lønsum

10 20.000 lærere mangler efteruddannelse om anbragte børn

14 Tilfredshed trods skønhedspletter

15 Sandhedens øjeblik

16 Offentlige midler eller vederlag

19 Arbejdsmiljøuddannelse efterår 2004

20 Fald i anbringelse af børn og unge i 2003

21 Flere tal fra LOS' skoleundersøgelse 2002-2003

23 Nye muligheder for kriminelle unge

25 Reel beskæftigelse for psykisk syge

27 Boganmeldelse: Ja – det hjælper

31 Debat: Nye samarbejdsformer for opholdssteder

32 Annoncer

Side 7

Side 8

Side 27

Side 23

Side 10

4 Gi’ LOS • 3-2004

Af journalist Marianne Bom

Den tidligere socialminister Hen-riette Kjær løb ud i massiv mod-

vind, da hun tidligere på året fore-slog, at det skulle være muligt for private virksomheder at tjene pen-ge på børn og unge anbragt uden for eget hjem. Hun måtte i samråd i Folketingets Socialudvalg på grund af politisk modstand, og også Amts-rådsforeningen protesterede høj-lydt i dagspressen. Alligevel er den nye socialmini-ster Eva Kjer Hansen (V) parat til at fortsætte sin konservative for-gængers politik. Det fortæller hun i dette interview med Gi’LOS, hvor hun også hilser LOS’ nye akkredi-tering af medlemmerne velkom-men. Ministeren ser kvalitetssik-ring som en forudsætning for, at det kan lade sig gøre at liberalisere og for, at børnene og de unge kan få de bedst egnede tilbud. Overordnet set – gør vi det godt nok i forhold til denne her gruppe børn?– Jeg havde nær sagt: bare vi d og vidste det. For jeg synes, at det er et problem – også generelt på det sociale område – at vi evaluerer for lidt, og vi forsker alt for lidt, siger Eva Kjer Hansen. – Anbringelsesreformen (som fremlægges som lovforslag i efter-året, red.) har en del i sig i forhold til at følge op på de enkelte anbrin-gelser. Derudover er der også uden for aftalen om reformen afsat mid-ler til forskningen på velfærdsom-

rådet: 100 mio. kr. over de næste fire år. Det er penge til forskning i, hvad er det egentlig, vi gør. Jeg synes, at det er vigtigt at nå frem til viden om, hvad er det, der duer og hvad duer ikke. Når vi an-bringer børn uden for hjemmet, så skulle det jo gerne være sådan, at vi tilbyder dem noget, som er bed-re, end det de kommer fra.

Ros til akkrediteringHos LOS’ medlemmer er der en ud-vikling i gang for at sætte ord på det pædagogiske arbejde med et nyt ak-krediteringssystem. Hvad mener du om det? – Det hilser jeg meget velkom-ment. Jeg vil gerne videre med, at vi får synliggjort, hvor vi bruger ressourcerne, og hvad får vi ud af de ressourcer, vi bruger. For det gi-ver os bedre muligheder for at prio-ritere. Det får vi også i kraft af an-bringelsesreformen, der stiller mere detaljerede krav. Desuden kommer der tilbudsportalen i relation til strukturreformen. På portalen kan der gives et overblik over, hvad der egentlig er af tilbud på området. For at portalen skal have en værdi, skal det nøje beskrives, hvad det er man kan tilbyde, og hvordan man griber arbejdet an. Det skulle gerne gøre, at man nemmere kan finde den rig-tige løsning for det enkelte barn.

I medierne hører man af og til nega-tive historier om anbringelsesområ-det. Om børn, der suser rundt i sy-stemet, børn der ikke får ordentligt

efterværn osv. – giver det os det rette billede? – I medierne er det enkelte ek-sempler, der kommer til at domine-re. Jeg håber, at vi med anbringel-sesreformen får taget hånd om de uheldige eksempler, der er med til at sløre det generelle billede.

Er der en skjult hensigt om at spare penge i reformens øgede inddragelse af familien? – For mig er det meget oplagt, at man skal inddrage familien. Jeg kan ikke forstå, hvordan man har kun-net gribe de her sager an uden at inddrage familien. Det er da oplagt, at man får snakket sammen i fami-lien om, hvad er problemerne, og hvordan kan vi afhjælpe de proble-mer. Hvem har ressourcer og over-skud til at gøre hvad. Det er oplagt, at man går videre i netværket, for der kan sagtens være en tante eller en nabo, som kan sige: jeg har fak-tisk overskud til at være noget for det barn.

Så der er ikke nogen bagtanke om at spare penge? – Jeg vil sige, jeg har ikke noget imod, hvis de foranstaltninger, som er bedre, også samtidig er billigere. Det gør ikke noget. Men det, der er drivkraften for mig, er, at man fin-der den rigtige måde at hjælpe bar-net eller den unge på.

Kasketforvirring i kommunerne Hvad mener du om din forgængers forslag om at liberalisere anbringel-sesområdet? – Vi ligger meget på samme lin-je. Jeg er meget optaget af, at vi får adskilt kommunen i forhold til det at være myndighed og det at være udfører. Jeg synes, at kommunerne i dag ofte har svært ved at skelne

Ny minister ønsker liberaliseringDen nyudnævnte socialminister Eva Kjer Hansen ønsker at fortsætte sin forgængers linje, når det gælder liberalisering af anbringelsesområdet. Det er OK med hende, at private ud-bydere kan trække overskud ud af virksomheden. Men hun understreger, at området skal analyseres grundigt først for at undgå fejl og huller i indsatsen i fremtiden

5Gi’ LOS • 3-2004

mellem, om de nu har myndigheds-kasketten på, eller om det er drifts-herre-kasketten.

Hvad er problemet i det? – Det er, at der sker en sammen-blanding af opgaverne. Jeg tror, at vi får bedre tilbud, når der er fle-re, der udbyder tilbudene, og det er vigtigt for mig, at der er en li-gestilling af udbyderne. Så kan ud-byderne være kommunerne, altså det offentlige, eller private eller selvejende. Vejen til at nå den lige behandling af udbyderne er at ad-skille kommunernes myndigheds-funktion og udførerrolle. Der er jo (i ministeriet, red.) igangsat et analysearbejde i forhold til, hvordan kan vi skabe et mere frit marked. Også for at få diskute-ret de problemstillinger godt igen-nem, der selvfølgelig ligger i det: med at vurdere prisen i forhold til kvaliteten. Og med at sikre, at der findes de tilbud, man skal bruge. På de meget specialiserede områder er det selvfølgelig vigtigt, at der er nogen til at tage sig af opgaverne. Det er godt, at vi får det analyse-arbejde, og at vi får de forskellige vinkler med i ind i overvejelserne. Men mit ønske er at vi kommer vi-dere, og analysearbejdet skulle ger-ne være færdig i foråret 2005.

Står fast på liberaliseringKan du forestille dig, at der vil være

noget i analysen, som gør, at du æn-drer holdning til liberalisering?– Nej. Men jeg synes, at det er vig-tigt, at vi får det grebet det an på den rigtige måde, så vi ikke laver fejl eller får nogle huller i forhold til de tilbud, der skal være. Det er ikke mindst det, analysearbejdet kan hjælpe med til.

Det er jo ingen hemmelighed, at der er mange, der er imod, at man skal tjene på det sociale arbejde? – Nej, men for mig er det vigtige, at kvaliteten hænger sammen med prisen. Hvis der er nogen, der gør en formidabel indsats og kan hånd-tere unge, med massive problemer og i virkeligheden hjælper dem til-bage til at kunne fungere på egne vilkår, så er det en flot indsats, som jeg gerne vil belønne. Men jeg sy-nes også, at vi har behov for i langt højere grad at kunne vurdere kva-liteten, for at vide, om arbejdet bliver gjort godt nok. Om det skal honoreres på den måde, som det bliver honoreret. Vi trænger til at have mere fokus på, hvad vi får for pengene. Og der er vi jo tilbage ved kvalitetssikring, evaluering og op-følgning på en anbringelse.

Men det bekymrer dig ikke, at det skal være muligt at trække penge ud af opholdsstedet? – Det afgørende er, at barnet eller den unge får den hjælp, vedkom-mende har brug for, og så skal det selvfølgelig ske inden for nogle ri-melige rammer. Prisen skal stå i ri-melig forhold til det, man kan le-vere. Jeg giver ikke frit slag. Men jeg synes kun, at vi får sikret en større variation i tilbudene ved, at der er forskellige måder, man ud-byder tilbudene på. Jeg har ikke berøringsangst i forhold til private

på markedet. Jeg synes, at det er en styrke at det offentlige også bliver udfordret. Der sker typisk det, når man har nogen at måle sig i forhold til, så opper man sig også mere. Det samspil, der vil være, er med til at udvikle alle tilbudene.

Jeg vil gerne sidestille private, selvejende og offentlige tilbud, men med en understregning af, at det offentlige tilbud også skal være der. For sagt med et grimt ord, så skal ‘forsyningssikkerheden’ også være der.

Juridisk bøvlDet har også været på tale i forbin-delse med liberaliseringen at lette det juridiske besvær, som LOS’ medlem-mer har. Det, at de skal opdele et til-bud i flere selvstændige juridiske en-heder. Kan du forstå frustrationen? – Jeg kan måske godt se, at det umiddelbart kan virke lidt om-stændeligt.

Behøver det at blive dyrere at gøre det bedre for børn og unge, der må anbringes uden for eget hjem? – Man kan jo i hvert fald se, at de kommuner, der gør det godt, fak-tisk også får stabiliseret økonomien. Det er jo interessant, at her har vi et område, hvor man i hvert fald kan se, at det ikke nødvendigvis er flere penge, der er problemet, men må-den man håndterer de her sager på i kommunerne. Tit og ofte er det også sådan, at når udgifterne bliver vold-somt store, så får man sat sig ned og tænker igennem: hvordan er det egentlig, vi gør det her. Og det har jeg indtryk af, at mange kommuner nu gør. De har fundet ud af, af de ikke har tænkt forskelligt nok i for-hold til, hvad det er for en hjælp en familie har brug for. ■

• Den nye socialminister Eva Kjer Hansen er ikke sik-ker på, at vi gør det godt nok for børn og unge, der har det svært. Hun efterlyser mere forskning på det sociale område for at få større viden om, »hvad der duer, og hvad der ikke duer.«

FOTO

: TH

OM

AS

HO

LM/P

IXL

20

02

6 Gi’ LOS • 3-20046 Gi’ LOS • 3-2004

Aktivitetsoversigt efterår 2004

N Y T F R A L O S

Ny sjællandskonsulent ansat i LOSPr. 1 oktober har vi ansat Karen Scott som sjællandskonsulent på fuld tid. Karen skal varetage områ-det Øst for Storebælt med net-værksmøder, medlemskontakt og meget mere. Ligeledes vil Karen indgå i de mange opgaver i sekretariatet, og arbejde med akkreditering. Karen har mange års social-pædagogisk erfaring, senest fra Døgnkontakten i København, hvor hun har været ansat en år-række. Karen har en mastergrad i komparative socialstudier, og har deltaget i »Allegårdsprojek-tet« (metodeudviklingsprojekt). Vi og Karen glæder os til samar-bejdet. Velkommen til.

SEPTEMBER27. september: Regionalt netværksmøde – Lolland-Falster

28. september: Kursus: 'Ledelse – medarbejdere, MUS og personlig udvikling', Skanderborg Arr. LOS (NB. Kurset er overtegnet)

30. september: Kursus: (planlagt) 'Afvikling eller Overdragelse', Fangel. Arr. LOS

OKTOBER 5. oktober: Regionalt netværksmøde – Vordingborg-området

6. oktober: Vidensdelings-møde i sekretariatet

18. oktober: FU-møde

21. oktober: Bestyrelsesmøde

26.-27. oktober: 2-dages kursus for administrative medarbejdere – fortsat ledige pladser

NOVEMBER 3. november: Vidensdelings-møde i sekretariatet

16. november: Netværksmøde, Nordjylland, Nord-Bo, Aabybro

18. november: Netværksmøde, Århus, sted:Bakkegården, Sabro

20. november: Kursus: 'Bestyrelsesmedlemmer – fonde/selvejende institutioner II'

25. november: Netværksmøde, Viborg/Ringkøbing, sted: Christianshede Zoo, Christianshede

xx. november: Skoleudvalgets temadag

22. november: FU-møde

DECEMBER 3. december: Vidensdelings-møde i sekretariatet

13. december: FU-møde

Aktivitetslisten opdateres løbende på www.los.dk

Bekendtgørelsetil høringSocialministeriet har netop ud-sendt en bekendtgørelse om godkendelse og tilsyn med op-holdssteder og botilbud til hø-ring. Du kan læse udkastet og LOS' høringssvar på hjemmesi-den.

På landsmødet i 2004 kom der for-nyet debat om de gode standardbe-skrivelser, som LOS har fået lavet for både opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud. Generalforsamlingen vedtog, at alle medlemmer af LOS skal have lavet standardbeskrivelsen inden udgangen af 2005.

Hvordan komme videre En mulighed er at anvende psy-kolog Knud Erik Pedersen (Kon-takt: Henrik Thomsensvej 15, 3460 Birkerød, tlf. 45816304, E:

[email protected]), der har væ-ret drivende i udviklingen af stan-dardbeskrivelsen. Knud har været hos fl ere medlemmer og har afholdt kurser i arbejdet med standardbe-skrivelsen for LOS. Det er værd at bemærke, at Knud's arbejde skal betales af det enkelte medlem. En gennemarbejdet standardbe-skrivelse er en god og vigtig del af forarbejdet til akkreditering, så vi vil fra sekretariatet opfordre til, at I prioriterer at få lavet beskrivelser-ne – både af hensyn til jer selv, det offentlige og fremtiden. ■

LOS-standardbeskrivelserne

Ønsker du etandet kodeord til hjemmesidenHvis du vil have skiftet dit ko-deord ud til et, der er nemmere at huske, så ring eller mail til sekretariatet. Det nye kodeord skal have 8 karakterer. F.eks. bosted21.

7Gi’ LOS • 3-2004 7Gi’ LOS • 3-2004

Medlemstal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 394 74 19 %Botilbud 102 15 15 %Familiebehandling 7 3 42 %Skoletilbud 35 5 14 %I alt 538 97 18 %

Både nu-værende

og tidligere plejebørn går rundt med mange spørgsmål i hovedet, som de ikke søger svar på hos de voks-ne, der omgiver dem i det daglige. Hjemmesiden for plejebørn www.boernetinget.dk får derfor fra den 4.

august 2004 en brevkasse, hvor ple-jebørn kan skrive ind og få svar på deres spørgsmål. Brevkasseredak-tørerne er den 23-årige socialrådgi-verstuderende Maia Sys Gøttsche, den 32-årige slagter Svend Bladt og den 42-årige pædagog Sisse Bøgild. Maia, Svend og Sisse har alle tre som

Ny brevkasse på nettet for plejebørn

Listen over ledige pladser

Bestyrelsen. Forrest: Ingerlise, Lars, Majbritt, AnnBagerst: Frank, Arne, Jens, Benny. Marianne var ikke til stede, da billedet blev taget.

Bestyrelsen• Jens Hedemand, formand tlf: 98 54 16 82, e-mail: [email protected]• Lars Egede Andersen, næstformand tlf: 57 60 83 00, e-mail: [email protected]• Arne Rasmussen tlf: 56 78 88 89, e-mail: [email protected]• Benny Thomsen tlf: 75 39 13 05, e-mail: [email protected]• Majbritt Lund tlf: 47 53 20 95, e-mail: [email protected]• Frank Falentin Sørensen tlf: 48 70 78 99, e-mail: [email protected]• Ann Thomsen tlf: 75 17 95 20, e-mail: [email protected], e-mail • Marianne Jonstrup, suppleant tlf. 59 27 82 80, [email protected]• Inger lise Nors, suppleant tlf. 86 57 93 85, [email protected]

Udvalg

Skoleudvalget:• Majken Dalsgård, Formand, »Christiansminde«, tlf. 98 8374 63• Torben Nygård, »Dagskolen Vikasku«, tlf. 38 86 21 90• Jesper Rohde, »Egemosegård«, tlf. 55 76 50 10• Robert Stuhr, »Biavleren«, tlf. 48 26 60 18• Anders Bondo, Åstrupcentret tlf. 54 44 01 21• Arne Rasmussen, Bestyrelses-repræsentant, »Karise Ungdomshus«, tlf. 56 78 88 89• Boris jacobsen, sekretariatet, tlf. 22 60 62 31

Voksenudvalget:• Søren Olsen, Formand, Bostedet »Søholm«, tlf. 46 49 99 93• Lars E Andersen, »Egholt«, tlf. 57 60 83 00• Susan Møller, »Knagegården«, tlf. 65 96 29 59• Ann Hjorth Thomsen, »Helheden«, tlf. 75 17 95 20• Bent D’andrade, »Det Gl Mejeri«, tlf. 75 16 93 94• Geert Jørgensen, sekretariatet, tlf. 40 63 67 09

Børne- og ungeudvalget:• Benny Thomsen, Formand, »Buegaard«, tlf. 75 39 13 05• Lene Buus, »Havhøj«, tlf. 98 63 66 86• Anders Andersen, »Trinbrædtet«, tlf. 86 49 57 03• Majbritt Lund, »Skabelsbjerggaard«, tlf. 47 53 20 99• Bjarne Petersen, »Skovly«, tlf. 86 86 92 22• Anders Svensson, Småskolen Christianshede Zoo• Jørn Ellgaard, sekretariatet, tlf. 22 60 62 33

N Y T F R A L O S

børn været anbragt i pleje og ken-der derfor personligt de fl este af de spørgsmål, der brænder sig på for plejebørn. Alle spørgsmål til brev-kassen bliver – i lighed med indlæg til selve hjemmesiden – anonymise-rede.Læs mere på www.boernetinget.dk

8 Gi’ LOS • 3-2004

nende institutioner… anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visite-ret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.«

Problemstillingen i sagen var, om det pågældende socialpædagogiske opholdssted er en »lignende insti-tution«.

Landsskatteretten lagde ved sin af-gørelse vægt på, at de unge på op-holdsstedet ikke er handicappede eller syge på en måde, der medfø-rer, at de har behov for intensiv og konstant pleje. Og at de arbejdsop-gaver og planlagte aktiviteter, som de ansatte udfører på opholdsste-det, ikke er af en sådan karakter, at de kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på ældre-centre eller plejehjem. Retten lagde også vægt på personalets sammen-sætning. Personalet på institutio-nen består nemlig af pædagoger og ikke af personer med en plejerela-

teret uddannelse som for eksempel sygeplejersker og psykologer. På den baggrund konkluderede Ret-ten, at opholdsstedet ikke var en »lignende institution«.

Endelig bemærkede Retten, at det er uden betydning, at opholdsste-det tidligere har fået tilladelse til at købe en afgiftsfri bus. Hermed er det altså slået fast, at der ikke gives afgiftsfritagelse til opholdssteder og botilbud, som har beboere, der kræver socialpædago-gisk behandling. Afgiftsfritagelse gives derimod til institutioner med beboere, der kræver behandling fra f.eks. læger, sygeplejersker, fy-sioterapeuter eller psykologer.

LOS stiller forslag til lovændringLOS er ikke tilfreds med Lands-skatterettens praksis. Det forekom-mer urimeligt, at Landsskatteret-ten afviser at give afgiftsfritagelse til institutioner, som både er god-kendt i henhold til bestemmelser i serviceloven, og som er afhængige

Af advokat Birgitte Brøbech. Advo-katerne Foldschack & Forchhammer, advokater for LOS

Landsskatteretten nægter social-pædagogiske opholdssteder af-giftsfritagelse for institutionsbusser

Landsskatteretten fastholder sin praksis med hensyn til at nægte

socialpædagogiske opholdssteder afgiftsfritagelse for institutionsbus-ser. I en afgørelse af 10. marts 2004 i en sag, som LOS har ført på vegne af et opholdssted, afslog Landsskat-teretten således at give afgiftsfrita-gelse. Opholdsstedet henvender sig til unge, der har brug for massiv socialpædagogisk støtte til at klare skole og hverdag. LOS argumenterede for, at frita-gelse skulle gives i medfør af lov om registreringsafgift § 2, stk. 6, li-tra a. Den bestemmelse lyder såle-des:

»Fritaget for afgift er køretøjer..., dera) af plejehjem, ældrecentre og lig-

Seneste nyt i sagerne ombusser og lønsum

• Landsskatteretten har afgjort, at opholdssteder ikke kan slippe for at betale afgift for institutionsbusser.

N Y T F R A L O S

8 Gi’ LOS • 3-2004

9Gi’ LOS • 3-2004 9Gi’ LOS • 3-2004

anvendes til befordring af egne bebo-ere. Fritaget for afgift er desuden sam-me type køretøjer, som af de oven-nævnte institutionstyper anvendes til befordring af institutionens hjem-meboende klienter, der er visiteret til aktiviteter for at få vedligeholdt deres fysiske, psykiske eller sociale færdigheder.« Med denne formulering tages der også højde for de problemer med at få afgiftsfritagelse, som institutio-ner uden fast adresse har. Sådanne institutioner har således også fået afslag i Landsskatteretten. Skatteministeriet har endnu ikke kommenteret forslaget.

Positiv udvikling i lønsumsafgifts-sager, som verserer ved Lands-skatteretten

Landsskatterettens kontor giver institutionerne medholdDer verserer stadig en række sager ved Landsskatteretten om, hvor-vidt nogle konkrete opholdssteder og botilbud skal betale lønsumsaf-gift. Landsskatterettens kontor har nu i en gruppe af disse sager indstillet til Landsskatteretten, at de pågæl-dende institutioner ikke skal betale lønsumsafgift. De pågældende institutioner be-skæftiger sig henholdsvis med behandling af unge med spise-forstyrrelser, med behandling af narkomaner og med behandling af alkoholikere. De lokale skatteregioner har på-lagt institutionerne at betale løn-sumsafgift, fordi regionerne mener, at institutionernes yder sundheds-

pleje. Og af sådan virksomhed skal der betales lønsumsafgift. Institutionerne mener derimod, at de yder social forsorg og bistand. Og af sådan virksomhed skal der ikke betales lønsumsafgift. Lands-skatterettens Kontor har altså nu tilsluttet sig institutionernes syns-punkt. Told- og Skattestyrelsen har imidlertid afvist at følge Lands-skatterettens Kontors indstilling og har krævet, at sagen behandles af Landsskatteretten selv. Landsskat-teretten forventes at træffe afgørel-se i en af sagerne, som kommer til at fungere som en slags prøvesag, til september.

LOS har indbragt ny sag om løn-sumsafgift for LandsskatterettenLOS har indbragt en ny sag for Landsskatteretten. Her er dis-kussionen, om institutionens ho-vedydelse er undervisning, eller om hovedydelsen er social forsorg og bistand. Institutionen er et socialpædago-gisk opholdssted for børn og unge godkendt efter servicelovens § 49, stk. 2. Desuden har institutionen indgået en overenskomst om un-dervisning med den lokale kom-mune om undervisning af institu-tionens børn og unge. Hvis opholdsstedets hovedydel-se er undervisning, skal instituti-onen betale lønsumsafgift. Er ho-vedydelsen derimod social forsorg og bistand, skal der ikke betales lønsumsafgift. Landsskatterettens kontor er endnu ikke kommet med en indstil-ling i sagen. ■

af at have en bus til rådighed, for at få hverdagen til at fungere med be-boere, som er socialt ustabile. Institutioner, der arbejder med personer, som er afhængige af so-cialpædagogisk behandling, bør ikke stilles ringere end institutio-ner, som har beboere, der har brug for fysisk eller psykologisk be-handling. LOS har imidlertid kunnet kon-statere, at der ikke kan nås længere ad rettens vej. Målet er derfor nu at få loven ændret. LOS har haft kontakt til Skatte-ministeriet om det spørgsmål. Det har resulteret i, at Skatteministeriet har bedt LOS om at komme med et forslag til en ny formulering af regi-streringsafgiftslovens bestemmelse om afgiftsfritagelse for busser, som benyttes af plejehjem og lignende institutioner. LOS har stillet forslag om følgende formulering:

Registreringsafgiftslovens § 2:

» Fritaget for afgift er 6) køretøjer, som omhandlet i § 5a, stk. 1, nr. 2, dera) af plejehjem, ældrecentre, pri-vate opholdssteder for børn og unge godkendt i henhold til servicelovens §§ 49, stk. 2, private botilbud for voksne godkendt i henhold til ser-vicelovens 94a, stk. 1, private bo-tilbud for voksne, som har indgået en driftsoverenskomst med en kom-mune eller amtskommune, jf. servi-celovens § 94a, stk. 1 sidste afsnit, dagbehandlingstilbud, jf. folkeskole-lovens § 22, stk. 5, offentlige insti-tutioner omfattet af servicelovens §§ 51 og 94 samt lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædeantal,

N Y T F R A L O S

10 Gi’ LOS • 3-2004

D E B A T O P L Æ G

og lignende ‘ad hoc’-situationer.• Der vil langt fra være tale om

elever der skal have specialun-dervisning af traditionelt skole- faglige grunde. De skolastiske problemer ifm. anbragte børn og unge er i allerhøjeste grad af emotionel og socialiserings-ba-seret art. Ofte ligger der ikke in-telligensmæssige problemer bag symptomer som vægring, mod-stand, manglende koncentration. Folkeskolens specialundervis-ningsbegreb vil formentlig ikke være tilfredsstillende til disse indsatser. Der skal andet og mere til.

• Hvis og når man bryder barri-ererne på symptomerne: ‘mod-stand mod læring’ og ‘vægring ved deltagelse i almindeligt sko-leliv’, så kommer det ofte til at gå rigtigt stærkt med læreproces-serne. Det forekommer at op til tre års pensum i flere fag indhen-tes eller passeres på et skoleår. Denne ‘springer’-adfærd stiller virkelig høje pædagogiske krav til lærerne når den skal håndte-res i en administrativ differen-tieringsform som knytter sig til klasser og årgange.

• Børnene/de unge anbringes pri-mært pga. risiko for deres ud-vikling foranlediget af de voks-nes dysfunktioner (=biologiske

20.000 lærere mangler efteruddannelse om anbragte børn– lige som deres skoleledelse og PPR-systemet?

»Børn og unge må ikke negativt stigmatiseres. Den negative sociale arv er et onde som vi skal gøre noget ved«… og… »anbragte børn og unge skal i det mindste sikres undervisning – om ikke i folkeskolens regi så dog i noget der ligner«...

Af Ejgil Aagaard, cand. pæd. proceskonsulent, tidl. leder af Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter og Geert Jørgensen, sekretariatschef, LOS – landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Sådan lyder nogle temmelig vel-kendte temaer, som alle til alle

tider kan tilslutte sig og være eni-ge om. Befolkningen, det politiske korps og de professionelle – ja alle. Sådan er det også med - rygvind på cykelstierne, kortere køer i Føtex. Alle er enige om målet. Men når vi kommer til valget af veje til målet, så begynder det at knibe – og endnu vanskeligere bli-ver det når ressourcerne skal dis-kuteres og besluttes for at nå det fine utopiske. Her skal vi fremlægge en kon-kret problemstilling om forholdet mellem folkeskolen og de børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem. Og lad det være sagt straks – i dette tema er der ingen lette løsninger, for de er altid indlejret i det komplekse på mange niveau-er. Men det ændrer ikke på at det er en virkelighed som rigtig mange må forholde sig til i praksis – ikke mindst de anbragte børn og unge som jo ikke deltager i den abstrakte debatform. Problemfeltet kan ikke løsrives fra tilstande i samfundet – og spe-cielt fra administrationen af vort velfærdssystem. Det giver natur-ligvis overvejelser om rationalerne i tendenser i hele institutionalise-ringsbestræbelsen – og ikke mindst for folkeskolen. Her er udfordrin-

gerne knyttet til justeringsbestræ-belserne af undervisningsbegrebet så det signalerer den praksis som er dens virkelighed. Men lad os se på de udfordrin-ger der knytter sig til folkeskolens muligheder for lige nu at integrere børn og unge der er blevet anbragt uden for eget hjem.• Der er anbragt ca. 14.000 børn

og unge uden for eget hjem, – i familiepleje, på opholdssteder, døgninstitutioner m.v..

• Vi antager at omkring de 10.000 er i den undervisningspligtige alder.

• De anbragte børn og unges sko-lemæssige udvikling må antages at være betinget af nærkontakt med mindst to lærere i deres dag-lige skoleliv. I så fald taler vi om ca. 20.000 involverede lærere, der skal tage denne ekstra udfor-dring på sig.

• Men mindre kan måske gøre det. Hvis landets kommuner kunne rationalisere og ‘bundte’ disse børn og unge i særlige hold, vil-le det betyde at minimum 10.000 lærere skulle orienteres om og kvalificeres til dette pædagogiske arbejde.

• De implicerede skoleledere har li-geledes et behov for en relevant orientering inkl. om organisering af ‘beredskabsplaner’ i sådanne

11Gi’ LOS • 3-2004


ophav, utilstrækkelig og ukva-lificeret sagsbehandling og/eller manglende relevante suppleren-de initiativer).

• Den nyeste forskning viser, at de børn og unge, der anbringes, of-test har flere forskellige og sam-menblandede problemer af psy-kisk og social karakter. Og uden en relevant indsats så vil det være et livslangt problem1 både for barnets/den unges livsstil – og for samfundets økonomi.

• Socialministerens udspil på bag-grund af kritik om den dårlige kvalitet i anbringelsessager er udelukkende rettet imod kom-munernes procedurer forud for og efter anbringelsen. Der er ikke forskrevet hvilke indsatser og initiativer der skal ske i perio-den imellem – dvs. hverken for de pågældende børn og unge el-ler for deres familier eller deres lokale miljø/netværk – dog med den bemærkning at de overlades til fokeskolen i anbringelseskom-munen.

• Undervisningsministeriets ind-satsbegreb for de anbragte børn og unge er tolket som folkesko-lens specialundervisning, – men det er ikke dækkende. KVIS-midlerne til kvalificering af ind-satser om større rummelighed har overhovedet ikke givet prio-ritet til området. Ministeriet kan slet ikke se problemet2 – og om de kunne vil KVIS-midlerne i øv-rigt kun række meget kort.

• Der findes hverken initiativer til eller bevillingsgrundlag for en koordineret indsats mellem fol-keskolen og anbringelsessteder-

ne, og det har der tilsyneladende heller aldrig gjort. Hverken fra det tidligere DLH eller de nuvæ-rende CVU’er, dog med en enkelt undtagelse fra Fyn.

Men lad os gennemgå et helt rea-listisk forløb i forbindelse med en anbringelsessagVi befinder os i en mindre kom-mune. Det er nemlig temmelig sjældent at anbringelsessteder er placeret i større bysamfund. Der vil typisk være to til tre folkesko-ler i kommunen, så volumen til at håndtere uregelmæssigheder og ad hoc-situationer er relativt begræn-set. Skolerne er alle veldrevne med gode ledelser og interesserede læ-rere, vejledere og konsulenter. Der er maksimale klassekvotienter, og et efter forholdene rimelig godt ud-

bygget specialklassesystem. Fra top til lav i skolevæsenet er man ikke i tvivl om at det er en kommunal for-pligtelse at sikre de anbragte unger god og relevant undervisning. Fol-keskolerne kender til situationen, da der i forvejen er placeret ca 19 af dem i kommunen. Midt i skoleåret – f.eks. den 5. november – stiller lederen af et opholdssted med en nyankommen knægt på f.eks. 13 år, og han skal som følge heraf indmeldes og gå på den lokale skole. Sagsbehandlerne fra afsenderkommunen har overfor opholdsstedet markeret de proble-mer som ligger bag anbringelsen og at det anbefales at gøre noget ved det gennem en speciel og tilpasset tilgang til skolelivet. Det går ikke med bare at sætte knægten ind i 6. eller 7.a eller b. Der har man i øv-

• Folkeskolelærerne mangler uddannelse i at integrere børn, der er anbragt uden for eget hjem.

20.000 lærere mangler efteruddannelse om anbragte børn– lige som deres skoleledelse og PPR-systemet?

12 Gi’ LOS • 3-2004

„...så vidt vi kan

se, er løsningerne ba-

seret på de forhånden-

værende søm. Og der er

stadig ikke initiativer

til at lette vejen for læ-

rere og skoleledere gen-

nem kurser eller tilsva-

rende.„


rigt hænderne fulde i forvejen. Der må organiseres lidt ‘mandsop-dækning’ i f.eks. 10 timer kombi-neret med de ønskede integrati-onsbestræbelser i det almindelige skoleliv i 7.b og skolen i øvrigt. Får skolelederen problemer på halsen som næsten har en domi-noeffekt.– det drejer sig om dels at sikre formalia mht. skolens økono-mi og indsatsformer – og dels om overhovedet at konstruere en pæ-dagogisk kvalificeret løsningsmo-del som modsvarer den udfordring som knytter sig til at modtage et anbragt barn ‘midt i det hele’. Sagen er jo at hvert år pr. 1. april fikseres bevillingsgrundlaget for det kommende skoleår der starter 01.08. – Dermed bindes hver enkelt skole m.h.t. hvad de efterfølgende har at gøre godt med. Økonomien klares ved en tillægsbevilling. Men – skemaet er lagt lærernes interes-ser og talenter er der taget hensyn til og de er indbygget i årsplanen, lokaleplanerne er færdige og ud-fyldte, det kører på skinner… Alle huller er fyldt ud. Ingen ledig ka-pacitet. Elastikken er kort. Så nu tegner der sig følgende tre alternative løsning på planlægning af indsatser for knægten.

Alternativ 1Skolelederen har ‘aben’ solidt pla-ceret på sine skuldre. Alle lærerne er jo skemalagte – rokader er ikke vejen frem. Heldigvis har man in-den for rækkevidde en lærer NN på nedsat tid – eller en der lige er gået på pension. Måske kunne han for gode ord og betaling vride armen rundt og få en af dem til at tage denne opgave på sig. Det lykkes og der etableret en aftale. Straks rejser det næste problem sig. NN har ikke så meget erfaring med den type opgaver. Bare hun i det mindste kunne komme på et

kursus eller blive integreret i nogle workshops om problemstillinger-ne med undervisning af anbragte børn og unge, eller få lidt papirer om knægten fra hans tidligere sko-legang. Men desværre. De findes ikke lige nu – og fsv. det gælder kurser har de aldrig gjort det. Så tilbage er der kun at overlade un-gen og kommunen til håbet om at NN selv kan bidrage til at bane ve-jen til kontakt med knægten og op-holdsstedet. Så langt så godt, men vi er ikke færdige endnu, for målet er jo at knægten skal integreres og ikke spi-ses af med 10 timer i isolation med NN. Knægten skal have maksimum – og i det mindste det resterende ti-metal sammen med 7.b. Så vi må i det mindste også have klasselæreren med i arrangementet. Faktisk er det hende der skal stå for kontakten til opholdsstedet – og måske til hans biologiske ophav. Så langt så godt, men vi er sta-dig ikke færdige. Skolelivet foregår ikke kun i klassen. Det friere liv med muligheder for at få nye kam-merater – eller fjender – foregår f.eks. i frikvartererne. Det fordrer at også gårdvagterne kommer med i billedet. Uanset hvad det ender med – så må det konstateres, at for hver an-bragt barn eller ung har skolen fået

et problem som kræver ekstra res-sourcer, særlige indstillinger, kvali-teter og know-how hos såvel de mest involverede og ansvarlige som per-sonalet som sådan – inkl. pedellen... Lad os antage, at alt er faldet i hak, og det seje træk er begyndt. Men så finder hjemkommunen ud af at så mange som overhovedet muligt af deres anbragte børn og unge skal hjemtages. Sådan er ti-dens trend. De kan gøre det bed-re og billigere selv hævdes der – (i socialforvaltningen ?). Det gælder også for vores knægt, så oktober året efter bliver han hjemtaget, ud-meldt – og tilmeldt et andet tilbud i hjemkommunen. Nu var det ellers lige begyndt at tage noget der kun-ne ligne en fornuftig form. Men hjem med ham. Tilbage står nu skole og NN med et brudt initiativ der er bevilget og planlagt. Kommunen har indgået aftale med NN om 10 støttetimer. Hun har lagt sit private budget og årsplan efter det. Der venter et lille økonomisk mellemværende. Kort sagt, – uanset hvad, så er der problemer med såvel tilgang som afgang midt i skoleåret – men så vidt vi kan se, er løsningerne ba-seret på de forhåndenværende søm. Og der er stadig ikke initiativer til at lette vejen for lærere og skolele-dere gennem kurser eller tilsvaren-de.

Alternativ 2Her er situationen at skolelederen ikke kunne vride armen rundt på en potentiel ledig lærerkraft. Der er faktisk ikke så mange ekstra at tage af i en lille kommune – og hvis der er, så er det højst usikkert om de vil eller kan gå ind i denne ud-fordring. Det handler jo ikke kun om at være fagligt velegnet. Aben ryger tilbage til skolechefen som kikker sig om efter en ny skulder

13Gi’ LOS • 3-2004

L A N D S M Ø D E

at placere den på. Det forløsende ord bliver ‘specialklasse’. Faktisk er knægtens problematik ikke lige gearet til en specialklasse. Han gik heller ikke i en sådan, der hvor han kom fra. Men der er ikke andet valg. Så vupti ! Ind med ham hvor der er plads. Det er der på skole 2. Så kan man altid ad den vej forsøge sig med en bufferordning der for-håbentligt langs ad vejen kan føre til en stigende grad af normalise-ring af skolegangen. Men heller ikke i den situati-on vil der være medarbejdere in-den for specialklassesystemet som har tilstrækkelig viden om de sam-menhænge der er mellem årsager og symptomer hos knægten. Det sam-me gælder for de potentielle lærere der siden skal medvirke til knæg-tens integration. Men ok. Ind kom knægten. Kommunen har sikret at formalia er i orden. Knægtens ret til undervisning er tilgodeset. Tilbage sidder lærerne med et øget pres mht. et udvidet skole-hjem-arbejde. For lærerne har vi samme problem som i alternativ 1. Der findes ingen tilbud om kvalificering til arbejdet.

Alternativ 3Hvis hverken alternativ 1 eller al-ternativ 2 kunne realiseres så lan-der ‘aben’ i PPR-systemet. De er som regel ikke i et direkte udføren-de led i undervisningsarbejdet, så nu er det op til den ledende skole-psykolog at overtage skoleledernes opgave med at få strikket en særlig løsning sammen. Men nu bliver det mere specielt end de to alternatier – og de bliver som hovedregel pla-ceret uden for folkeskolen. Hvilket just ikke kan siges at have meget med idealerne om almindelig inte-

gration i folkeskolen at gøre. Der findes også andre løsninger – og det er ikke så sært, at vi peger på et udbygget samarbejde med såvel de opholdssteder som også har in-tern skole som dagbehandlingstil-budene. Deres historiske baggrund og eksistensberettigelse knytter sig meget til situationer som den vi har gennemgået her. Der er efterhånden opbygget en solid viden og ekspertise om indsat-ser og undervisning for de anbragte børn og unge – og der gøres fortsat meget for at udvikle de succeskriteri-er som knytter sig til ungernes enga-gement i skolegang og at lære noget. Stederne har gjort meget for at knytte et tættere samarbejde med folkeskolen, hvilket har været godt. Vi er ubeskedne nok til at under-strege at folkeskolen også kan lære noget stedernes metoder og vilkår for at drive undervisning. Virke-ligheden er jo, at størstedelen af de anbragte børn og unge har fået – og faktisk aktivt deltager i – langt mere undervisning, end de fik i de-res tid i folkeskolen. Der ER flere steder samarbejde og positive relationer mellem stederne og skolen. Der ER gode viljer til at det udvikles med gensidig respekt for at der arbejdes med forskellige betingelser – men målene er de sam-me, nemlig at muliggøre at de an-bragte børn og unge kvalificeres til at mestre et ordentligt voksenliv. Fra opholdsstedernes side ER der iværksat udredningsarbejde om deres indsatsbegreb, man har ud-arbejdet et etisk program, der er bestræbelser på at opbygge et ak-krediteringsprogram og man er i fuld gang med at fremme dokumentarisk arbejde som gerne skulle resultere i

at stedernes vilkår, indsatsformer og resultater bliver mere tydelige. Ud af daglig praksis i samarbejdet mellem folkeskolerne og stederne – uanset om de har intern skole eller ej – springer der en fælles interesse i at få opbygget et kursus/konferen-ce system som både kan tilgodese ledernes og lærernes behov for vi-den om de vilkår og indsatsformer som knytter sig til anbragte børn og unge – og samtidigt bliver så prak-sisnært, at der kommer flow i en mere langsigtet udveksling af det samlede problemfelt. Det ER bemærkelsesværdigt at der INTET er gjort for at kvalifice-re de lærere i folkeskolen som har erklæret sig villige til og interesse-rede i at medvirke til løsning af dis-se pædagogiske indsatser og samar-bejde med stederne. De meldinger vi ligger inde med handler ikke så meget om manglen-de vilje hos lærerne – men om de-res muligheder og arbejdssituation – og især• at der bør tilbydes dem bare et mi-

nimum af viden om de anbrag-

Noter

1 Egelund og Hestbæks forskningsrede-gørelse af mere end 500 forskningspro-jekter taler deres klare og deprimerende sprog.2 Der foreligger rent faktisk afslag på ansøgning om dette oplægs tema. Be-grundelsen er, at det (=kvalificering af lærere og skoleleder og samtidig opbyg-ning af samarbejdsstruktur mellem ste-derne og to implicerede folkeskoler) ikke har relevans for at afbryde den negative sociale arv. Så ved lærerne det!


14 Gi’ LOS • 3-2004

LOS har fået gennemført en målgruppeanaly-se af GI’ LOS og deres hjemmeside. Generelt er der tilfredshed med de to medier, men der er dog ting der kan forbedres

Af Rasmus Jønsson

Som organisation kan det nogen gange være en god ide at få undersøgt om læserne og brugerne er til-

fredse med de medier, som bruges til at informere og servicere ens medlemmer. LOS har fået foretaget et så-dan tjek, og her er nogle af de væsentligste resultater.

GI’ LOS bliver læst med Undersøgelsen som er foretaget blandt et bredt udsnit af lederen hos de forskellige medlemstyper i LOS, viser at næsten alle læser GI’ LOS. Kun 5 % af lederne har svaret, at de aldrig læser bladet. 70 % af de adspurgte svarer, at de læser det hver gang det udkommer, mens resten læser bladet en gang i mellem. Og blandt de mange af LOS' medlemmer der læser Gi' LOS, tegner der sig et tydeligt billede af en generel tilfredshed med bladet. Undersøgelsen viser at hele 93 % af medlemmerne på det overordnede plan er enten »meget tilfredse« (8 %) eller »tilfredse« (85 %) med bladet. Læserne er særligt tilfredse med, at bladet er et troværdigt medie, der giver et godt indblik i de juridi-ske og politiske bevægelser, der er inden for LOS med-lemmernes arbejdsområder.

For tungt og tørtTrods den overordnede tilfredshed er dog stadigvæk ting i Gi' LOS både på form- og indholdssiden der kan gøres bedre. En del af de adspurgte efterlyser, at der skal være fl ere reportager fra ‘det virkelige liv’ og fl ere menneskelige ansigter i bladet. Derudover er der også en del der savner, at LOS kommer endnu mere på ba-nen med deres meninger om aktuelle sager og emner. En opprioritering af disse stofområder kan muligvis også hjælpe på et andet generelt problem som medlem-merne mener der er ved Gi' LOS. Hovedparten af de ad-

spurgte mener, at Gi' LOS har et alt for tungt og støvet layout. Bladet virker kedeligt og mange af artiklerne er svære at tygge sig igennem.

Hjemmesiden Også hjemmesiden bliver brugt fl ittigt af LOS' medlem-mer. 85 procent af de adspurgte gør brug af hjemmesi-den, og de fl este klikker sig ind et par gange om måne-den. Indholdet på hjemmesiden opfattes som relevant, og der er særligt tilfredshed med oversigten over le-dige pladser samt de juridiske og lovgivningsmæssige aspekter. Stort set alle medlemmerne opfatter hjemme-siden som brugervenlig og har ingen problemer med at fi nde rundt på siden. Der er dog en generel kritik af, at siden ikke altid virker opdateret og der er mange som klager over at deres adgangskode er alt for svær at huske, hvilket tit får dem til at lade være at gå ind på siden. Ligesom ved Gi' LOS er der også en del der mener, at layoutet er kedeligt og uinspirerende. Trods kritik-ken af layoutet er der en klar tilfredshed med hjemme-siden, hvor 93 % af de adspurgte er »meget tilfredse« (24 %) eller »tilfredse« (69 %) og kun 7 % er »utilfred-se« med hjemmesiden. ■

Tilfredshed trods skønhedspletter

te børn og unge og stedernes arbejdsformer og vilkår,

• at samarbejdet kommer ind i en mere systematisk og gensidig in-formationsform om hinandens vilkår og udfordringer, og

• at der opbygges et ‘beredskabs-system’ i skoler og kommuners forvaltningsafsnit som kan tage vare på de afvigelser fra sædva-ner som ofte knytter sig til de an-bragte unger

Afslutningsvis skal vi opfordre til, at man fra folkeskolens side i langt hø-jere grad end i dag interesserer sig for – og inddrager – de erfaringer, der gøres på de interne skoler på opholds-steder og dagbehandlingstilbud. ■

Så meget tid bruger medlemmerne på at læse Gi' LOS0-10 min: ................................. 25 % 10-20 min: ............................... 34 %20-30 min: ............................... 10 %30-40 min: ................................. 6 %Over 40 min: ............................ 25 %

Så tit klikker medlemmerne sig ind på LOS’ hjemmesideDagligt: ...................................... 3 % Et par gange om ugen: ............... 9 %Et par gange om måneden: ...... 62 %Meget sjældent: ....................... 11 %Aldrig: ...................................... 15 %


15Gi’ LOS • 3-2004

Mandag den 30. august satte 45 engagerede medlemmer af LOS hinanden stævne til det årlige udviklingsseminar.Temaet var akkreditering og arbejdet med kvalitet

Sandhedens øjeblik– udviklingsseminar 2004

�

��

��

��

Af Jan Alder, sekretariatet,tovholder i akkrediteringsarbejdet

Ambitionen med dagen var at komme tættere på indholdet i

akkreditering og få indkredset de hovedområder (søjler), som er mest relevante at få beskrevet. LOS havde bedt Poul Schou fra Institut for Serviceudvikling, som er vores eksterne konsulent på ak-krediterings-området, om at sætte fokus på dagens emner. Dagens første tema var arbejdet med kvalitet og kvalitetstænknin-gen indenfor socialt arbejde. Kvalitet skal altid ses i forhold til de 'kunder', der skal opleve el-ler erfare kvaliteten. Det førte til en meget afdækkende og grundig de-bat om hvem »kunderne« egentlig er. Lag for lag, element for element kom forsamlingen igennem kvali-tets-begreberne for at ende op med det, Poul Schou kaldte »sandhedens øjeblik« – andre kaldte det øjeblik-kets betydning. I sin grundsubstans er der tale om det (unikke) øjeblik/situation , hvor den afgørende re-lation mellem behandler og bruger eller mellem medarbejder og ung får mulighed for at udfolde sig og rent faktisk fl ytte. Dette ret svære begreb er kernen i socialt arbejde, og dermed også det, der dybest set er relevant i forhold til akkredite-ring. Akkrediterings-processen og –arbejdet skal jo netop udtrykke og beskrive de rammer, pædagogik, ønsker, refl eksioner, målinger mv., der søger at etablere »sandhedens øjeblikke« i dagligdagen ( og jeg ved godt, at dette er en meget forsimplet fremstilling, red.) Dagens andet tema skulle føre os

tættere på indholdet i akkredite-ring. I pjecen om »Akkreditering i LOS«, der blev udsendt til alle medlemmer op til landsmødet, hav-de vi opstillet 7 hovedområder eller søjler, Med afsæt i en gennemgang af den nuværende tids- og opgave-oversigt, skulle deltagerne prøve at identifi cere hvilke hovedområder/søjler, som vurderedes at være mest relevante og nemmest at gå til. Ledelse, pædagogisk praksis, bru-gerinddragelse og effekt/evalue-ring/dokumentation blev topsco-rerne, og det vil derfor være disse, der vil få mest opmærksomhed her i begyndelsen af akkrediteringsfor-løbet. Dagen i øvrigt afslørede stor in-teresse for og lyst til at blive klo-gere på akkreditering og arbejdet med kvalitet. Næste skridt i ak-krediteringen bliver nedsættelse af de såkaldt »Faglige Netværk«, der skal lave indholdet i akkredi-teringsstandarderne/-manualerne for vores forskellige medlemstyper. Dette vil I høre mere om via Ny-hedsbrev. Opsummerende gav dagen god energi – den første rejse ind i ind-holdsdelen af akkrediteringens dunkle land gav megen viden, rej-ste relevante ting til videre afkla-ring og frem for alt – Lyst til at fortsætte arbejdet med akkredite-ring. ■

U D V I K L I N G S S E M I N A R

16 Gi’ LOS • 3-2004

Af Ebbe Sølund Stensen, registreret revisor, Abel & Jørgensen Registreret revisionsselskab

Der er to væsentlige problem-stillinger i relation til opholds-

steder/botilbud godkendt efter henholdsvis § 49 stk. 2 og § 94 a i serviceloven, som hverken berø-res i »Rapport fra arbejdsgruppen omkring kulegravning af private op-holdssteder og botilbud« eller »Rap-port fra dialogforum«.

Problemstilling 1Er den honorering, den selvstæn-dige økonomiske juridiske enhed1 modtager fra de anbringende kom-muner, offentlige midler, som det offentlige skal forholde sig til2? El-ler er der tale om vederlag for en konkret modydelse? I bemærkninger til § 43 stk. 1 i lovforslag L 2283 præciserer mi-nisteren, at »hvorvidt der over tid akkumuleres en formue, myn-digheden skal forholde sig til, af-hænger af hvordan den aftale, som regulerer det økonomiske mellem-værende mellem myndigheden og organisationen, er udformet«. Det er således ministerens vurdering, at såfremt aftalen er udformet på en sådan måde, at myndigheden dækker organisationens faktiske specificerede omkostninger, vil der som en konsekvens heraf over tid blive akkumuleret en formue for offentlige midler. I ministeri-ets vejledning til retssikkerheds-loven4 punkterne 321 og 322 frem-går det i hvilke situationer, der kan ske formuedannelse, som myndig-hederne skal forholde sig til, og i vejledningens punkt 323 fremgår

det hvilken type aftaler, der ikke indebærer formuedannelse. Af vej-ledningens punkt 321 fremgår det, at aftaler, hvor det offentlige be-taler for de løbende driftsomkost-ninger, og f.eks. efter regning har betalt for afdrag og renter på fast ejendom eller for anskaffelser til in-ventar, over tid bevirker, at der op-samles en formue. Ifølge punkt 322 er retssikkerhedslovens § 43 stk. 1 møntet på de tilfælde, hvor det af-tales med en privat organisation, at den driver et særligt tilbud mod, at myndigheden dækker de faktiske udgifter, der bruges for at løse den aftalte opgave. Den selvstændige økonomiske juridiske enhed, som udelukken-de sælger enkelte pladser til de an-bringende kommuner, har således ikke indgået en aftale med det of-fentlige om, at det offentlige finan-sierer det kapacitetsapparat5, der er nødvendigt for at opfylde kravene i myndighedernes godkendelse som generelt egnet eller at det offentli-ge betaler de løbende driftsomkost-ninger. Opholdsstedet skal således for, egen risiko selv fremskaffe den finansiering, der er nødvendig for at opholdsstedet har det nødvendi-ge kapacitetsapparat. Yderligere er det opholdsstedets eget ansvar at få solgt de pladser, der er til rådig-hed, således at opholdsstedet har tilstrækkeligt med omsætning til at betale de løbende driftsomkostnin-ger. I en sag, hvor skatteministeri-et var sagsøgt for blandt andet at skulle anerkende, at forskellige kommuners betaling til en højsko-le for kommunernes anbringelse af børn og unge efter lov om social

service var offentlige midler, har Højesteret i en dom frikendt skatte-ministeriet (jf. SKM2003.299.HR). Skatteministeriet ved kammerad-vokaten gjorde gældende, at beløb, der ydes med henblik på en mod-ydelse i betalerens og ikke modta-gerens interesse, ikke kan anses for driftstilskud eller som finansiering fra det offentlige. Kommunernes betaling til sagsøgeren i henhold til særskilt udstedte fakturaer udgør ikke driftstilskud, men er betaling for konkrete modydelser fra sagsø-geren. Af Højesterets begrundelse for at frikende skatteministeriet frem-går det, at de bevilgende kommu-ner faktureres månedsvist for de enkelte kursisters ophold hos sag-søgeren. Kommunernes betaling er således betaling for en konkret modydelse. Kommunernes betalin-ger til sagsøgeren bringer derfor ikke sagsøgerens virksomhed ind under fritagelsen i bekendtgørelse nr. 742 af 18 september 1997 § 1, stk. 26, selvom kommunernes beta-ling til sagsøgeren udgør mere end 50% af sagsøgerens samlede om-sætning.

Konklusion på problemstilling 1En af konsekvenserne af Højeste-rets dom må derfor blive, at op-holdssteder og botilbud, der ude-lukkende sælger enkelte pladser til de anbringende kommuner, ikke er underlagt retssikkerhedslovens § 43 stk. 1, idet det ikke er offent-lige midler de modtager, men en betaling for en konkret modydel-se. En anden konsekvens må være, at disse opholdssteder og botilbud vil være berettiget til at tegne den i

Offentlige midler eller vederlag

Ø K O N O M I

17Gi’ LOS • 3-2004

dagpengelovens § 27 nævnte syge- dagpengeforsikring7. Yderligere må Højesterets dom også give en afkla-ring af, hvorvidt det er erhvervs-mæssig drift (jf. nedenstående).

Problemstilling 2Driver den selvstændige økonomi-ske juridiske enhed en erhvervs-mæssig virksomhed? I den danske lovgivning findes der ikke en entydig definition af begrebet erhvervsdrivende. Seneste lovmæssige definition af begrebet erhvervsdrift findes i årsregnskabs-loven § 1 stk. 2, hvoraf det frem-går, at man er en erhvervsdrivende virksomhed, hvis virksomheden

yder varer, rettigheder, pengemid-ler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager ve-derlag. Samme definition går igen i bogføringsloven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i styrelsens bogføringsvejled-ning præciseret, at en virksom-hed udøver erhvervsmæssige akti-viteter, når den afgiver ydelser og modtager modydelse som vederlag, og at det er normalt at modtage ve-derlag herfor. Ifølge erhvervsfonds-loven § 1 stk. 2 nr. 1 anses man for

„I den danske lov-givning findes der ikke en entydig definition af begrebet erhvervsdri-

vende.„

17Gi’ LOS • 3-2004

erhvervsdrivende, hvis man over-drager varer eller immaterielle ret-tigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke man nor-malt modtager vederlag. Erhvervs og Selskabsstyrelsen har i notatet »Erhvervsdrivende fonde i Corporate Governance sam-menhæng« præciseret, at erhvervs-begrebet i lov om erhvervsdrivende fonde er baseret på den erhvervs-afgrænsning, der blev foreslået i fondsbetænkningen. Endvidere fremgår det af notatet, at det er den faktiske aktivitet, fonden udøver, der er afgørende for, om fonden er erhvervsdrivende, og ikke fondens formål. Fondsudvalget finder (jf.

Ø K O N O M I

18 Gi’ LOS • 3-2004

friholdelse som fondsloven. Taget i betragtning at det ikke er usæd-vanligt at disse titusinde kroners fonde går konkurs, bør myndighe-derne dog i større grad tage hensyn til fondsudvalgets bemærkninger til erhvervsfondslovens fritagel-sesbestemmelse i § 1 stk. 5. Heraf fremgår det, at fondsudvalget fin-der, at i det omfang fonde, som på anden måde end efter fondslovgiv-ningen er under offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, udøver er-hvervsmæssig virksomhed i mere betydeligt omfang, kun i særlige tilfælde undtages fra loven. Fondsudvalgets mere restrik-tive holdning til fonde, der dri-ver erhvervsvirksomhed, skal ses i forlængelse af udvalgets generelle holdning til så ensartede betingel-ser som muligt til at drive virksom-hed uanset virksomhedsformen, aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde m.v., men også som et øn-ske om at sikre fondens kreditorer, medarbejdere o.l. så optimalt som muligt.

AfslutningDet synes uforståeligt, at socialmi-

nisteriet ikke i større grad får indar-bejdet afsagte kendelser og domme fra de danske domstole i de forskel-lige rapporter, der udarbejdes. Ho-noreringen til disse opholdssteder og botilbud er et væsentligt områ-de, hvorfor der savnes en begrun-delse for ministeriets opfattelse af, at det er offentlige midler og ikke betaling for en konkret modydel-se. Ligeledes savnes en begrun-delse for ministeriets vurdering af, at det ikke er en erhvervsmæssig virksomhed, disse opholdssteder og botilbud har. Socialområdet er trods alt en væsentlig del af sam-fundet og har som sådan en berø-ring med interessenter, som kan have vanskeligt ved at forstå årsa-gen til, at hvad der i nogle situatio-ner er helt elementært, i andre skal vurderes fuldstændigt anderledes på grund af, at det er socialmini-steriet område. Eksempler herpå er 1)betaling for en konkret mod-ydelse, 2)at en selvstændig økono-misk juridisk enhed, som sælger ydelser, for hvilke den modtager betaling, og som i øvrigt agerer på markedsmæssige vilkår, ikke er en erhvervsvirksomhed. ■

NOTER

1 Der i medfør af servicelovens § 49 stk. 2 eller § 94 a er godkendt som generelt egnet til at drive henholdsvis et opholdssted eller et botilbud.2 I medfør af retssikkerhedslovens § 43 stk. 1.3 Lovforslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.4 Vejledning nr. 21 af 24.2.2004 »Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område«.5 Egnede lokaler, kvalificerede medarbejder, møbler, inventar etc.6 Institutioner, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50%, er frita-get for afgift.7 Grunden til at det hidtil ikke har været muligt at tegne den nævnte forsikring er, at insti-tutioner hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50%, ikke kan tegne forsikringen.

Ø K O N O M I

fondsbetænkningen), at udtryk-ket erhvervsdrivende ikke anvendes entydigt af de forespurgte mini-sterier og konstaterer samtidigt, at den forskellige definition ikke skyl-des principielle forskelle i retsop-fattelsen. Fondsudvalget har derfor i lov om erhvervsdrivende fonde fundet det mest hensigtsmæssigt udtrykkeligt at fastlægge hvilke fonde, der kan anses for erhvervs-drivende. Ud over foranstående Højesterets dom har domstolene ved flere lej-ligheder taget stilling til, hvorvidt et opholdssted har erhvervsmæssig drift. F.eks. har Landsskatteretten afsagt en kendelse om, at veder-lag som en fond, der drev et social-pædagogisk opholdssted, modtog i forbindelse med opholdet for de til opholdsstedet henviste børn og unge, måtte anses for indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed (jf. TfS 1990, 284). Yderligere har Højesteret afsagt en dom der præ-ciserer, at den drift et opholdssted har er erhvervsmæssig (jf. SKM 2003.91 HR).

Konklusion på problemstilling 2Hvorvidt driften af et opholdssted er en erhvervsmæssigvirksomhed, burde der således ikke herske tvivl om. Det synes derfor ikke i over-ensstemmelse med intensionerne i fondslovgivningen, når en 10.000 kroners fond, der er godkendt efter § 49 stk. 2 eller § 94 a i servicelo-ven, skal søge Civilretsdirektoratet om friholdelse fra fondslovgivnin-gen i medfør af lov om fonde og vis-se foreninger. Såfremt denne type fonde skal fritages for fondslovgiv-ningen, vil det efter min vurdering være mere korrekt, at ansøgningen fremsendes til Erhvervs – og Sel-skabsstyrelsen, idet erhvervsfonds-loven giver samme mulighed for

18 Gi’ LOS • 3-2004

19Gi’ LOS • 3-2004

Af Grethe Løhde Nielsen, WorkLife Partners Arbejdsmiljøuddannelse for ledere og sikker-hedsrepræsentanter på opholdssteder og sko-lebehandlingshjem

Ifølge arbejdsmiljøloven skal alle virksomheder med 10 ansatte og derover etablere en sikkerhedsorganisa-

tion, der består af en eller flere sikkerhedsgrupper med en arbejdsgiver- og en arbejdstagerrepræsentant. Med-lemmerne af en sikkerhedsgruppe skal gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse af 37 timers varighed. LOS har i samarbejde med WorkLife Partners arran-geret en arbejdsmiljøuddannelse målrettet ledere og sikkerhedsrepræsentanter fra opholdssteder og skole-behandlingshjem. Dette giver mulighed for at tage afsæt i de specifikke arbejdsmiljøforhold, der kendetegner opholdssteder og skolebehandlingshjem. Desuden får I rig mulighed for at udveksle viden og erfaringer på tværs af arbejds-stederne. På uddannelsen lærer deltagerne om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerhedsgruppens opga-ver, f.eks.:

• Hvad er arbejdsmiljø? • Arbejdspladsvurdering (APV)• Sikkerhedsgruppens opgaver og pligter• Arbejdsskader• Psykisk arbejdsmiljø• Forebyggelse af vold og udbrændthed• Hvad kendetegner et godt, effektivt og systematisk

arbejdsmiljøarbejde? Hvilke metoder kan sikker-hedsgruppen bruge til at understøtte dette?

• Hvordan kan man påvirke og udvikle holdninger til arbejdsmiljø?

• Hvor kan man få hjælp, information og viden?

Der tages i høj grad udgangspunkt i deltagernes ønsker og behov og i eksempler og praksis fra opholdssteder og skolebehandlingshjem. En obligatorisk del af uddannelsen er en deltagerop-gave, hvor der tages udgangspunkt i en konkret opga-ve på arbejdspladsen.

Uddannelsen afholdes på Transportbranchens Uddan-nelsescenter, Vejle på følgende tidspunkter:

• Onsdag den 17. november 2004, kl. 9.00 - 17.00• Torsdag den 18. november 2004, kl. 9.00 - 17.00• Fredag den 19. november 2004, 8 timer - fjernun-

dervisning (arbejder på egen arbejdsplads med del-tageropgaven)

• Onsdag den 8. december 2004, kl. 9.00 - 17.00• Torsdag den 9. december 2004, kl. 9.00 - 15.00

Hvis du vil vide mere om uddannelsen, er du meget velkommen til at kontakte arbejdsmiljøunderviser Grethe Løhde Nielsen på tlf. 70 227 527 eller e-mail: [email protected]

Kursusbeskrivelse og tilmeldingsblanket findes på www.los.dk. ■

Kursustilbud:

Arbejdsmiljøuddannelse efterår 2004

Børnesagens Fællesråd afholder 2. nationale konference om unge – med fokus på de unge, vi har sværest ved at komme i kontakt med

• Århus, onsdag den 24. november 2004• København, torsdag den 25. november 2004

Gæsteoplægsholder Alain Topor og to andre hovedoplæg. Hertil 16 interessegrupper.

Konference om unge

Læs mere på www.boernesagen.dk

K U R S U S T I L B U D

mailto:[email protected]

http://www.los.dk

20 Gi’ LOS • 3-200420 Gi’ LOS • 3-2004

Færre anbragte – mereforebyggelse

Danmarks Statistik udsendte i sommer de foreløbige tal for an-

bringelse af børn og unge for 2003. Heraf fremgår det, at antallet af an-bragte børn er faldet med 2 % siden 2002 – fra 14.363 til 14.050. Samti-dig er antallet af børn og unge, der modtager en forebyggende foran-staltning steget med 3 %, og over-stiger for første gang antallet af an-bragte børn og unge. Det fremgår af tallene, at antallet af tvangsan-bringelser er faldet mest (8 %).

Udviklingen inden forde forskellige tilbudFor de forskellige anbringelsestil-bud er det bemærkelsesværdigt, at opholdsstederne trods faldet har fortsat sin fremgang, dog kun med 3 %, hvor den årlige stigning ellers

siden 1997 har ligget omkring 10 – 12 %. Dette tyder på, at der fortsat er en vis præference i kommunerne for at bruge opholdssteder til an-bringelse af udsatte børn og unge.

Udviklingen som helhed må ses som en konsekvens af de senere års bestræbelser på fra såvel regering som kommunerne på at nedbrin-ge såvel antallet af anbragte børn som de stigende udgifter til udsatte børn og unge. Da der ikke er noget, der taler for at det skyldes, at de udsatte børn og unge har fået det bedre, må man derfor håbe, at dis-se børn i stedet får et andet tilbud – forhåbentlig ligeså godt eller bed-re. I det næste nummer af Gi’LOS, når de endelige og mere specificere-de tal foreligger fra Danmarks Sta-tistik, vil vi bringe en mere dybt-gående analyse af udviklingen. ■

Fald i anbringelse afbørn og unge i 2003

4044

25202448

790806

9601178

33403365

64006522

Andet/uoplyst

Opholdssteder

Eget værelse

Kostskole o.l.

Døgninstitution

Familiepleje

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000

2003

2002

S T A T I S T I K

21Gi’ LOS • 3-2004

Denne artikel vil prøve at sætte fokus på forventninger-ne til resultatet af de interne skolers og dagbehandlingstil-budenes indsats

Af Geert Jørgensen, [email protected]

Det er alment anerkendt, at både elevens og omgivelsernes for-

ventninger til skolegangen har stor indflydelse på resultatet af ele-vens – og skolens – anstrengelser i forbindelse med undervisningen. Derfor stilledes der i undersøgel-sen også en række spørgsmål om nogle af de forskellige interessen-ters forventninger til elevens op-hold og skolegang i interne skoler og dagbehandlingstilbud. Jeg skal understrege, at det udelukkende er skolerne selv, der har svaret, og at det således er skolernes opfattelse af elevens, forældrenes, kommu-nens forventninger og ikke deres eget udsagn herom. Formålet har ikke været at skabe en videnska-belig dokumentation, men at prøve at se bruge skolernes erfaringer til at pege på områder, der burde gø-res til genstand for forskning. Det skal også understreges, at tallene er gennemsnit for elever, der spænder fra udviklingshæmmede til velbe-

gavede elever med store adfærds-problemer. I artiklen i sidste nummer så jeg på nogle af forholdene omkring al-der, skoletid og niveauet i dansk, i denne artikel vil jeg se lidt på de forskelliges forventninger til, og skolernes vurdering af, resultatet af indsatsen i dansk. Desuden vil jeg se på nogle af de mere ‘bløde’

forhold, nemlig socialkompetence og selvværd.

Forventninger omkring danskTallene (se Tabel 1) bygger på 93 af spørgeskemaerne, idet det ikke var alle, der havde besvaret disse spørgsmål. Der er – bortset fra de kommu-nale sagsbehandlere – en tydelig

Flere tal fra LOS’skoleundersøgelse 2002-2003

Tabel 1. Interessenternes forventninger ved indskrivning til danskniveau ved udskrivningEleven 8,1Forældre 7,9Kommunal sagsbehandler 7,5Skolen 7,9

Skolens vurdering ved udskrivning 7,4

• Meget tyder på, at såvel elever, forældre og skoletilbud har store forventnin-ger til resultatet af opholdet/skolegangen. At denne gang vil det lykkes.

S K O L E U N D E R S Ø G E L S E


22 Gi’ LOS • 3-2004

S K O L E U N D E R S Ø G E L S E

tendens til, at skolerne vurderer, at de øvrige interessenters forvent-ninger – inklusive skolens egne – ligger højere end det faktiske re-sultat. Her kunne det blandt andet være spændende gennem en nær-mere undersøgelse, at se på i hvil-ket omfang de positive forventnin-ger der ligger fra elev, forældre og skole medvirker til de gode resulta-ter, skoletilbudene opnår i forhold til det udbytte eleverne har haft af deres hidtidige skolegang.

Social kompetence og selvværdI forbindelse med indskrivningen af eleverne sker der ofte en indgå-ende snak om hvilke forventninger parterne har til opholdet og skole-gangen på stedet. På baggrund af elevens negative erfaringer med skolesystemet har de ofte et lavt selvværd, ligesom de på grund af deres fejlslagne socialisering har udviklet en social adfærd, der gør at omgivelserne vurderer deres so-ciale kompetence lavt. I undersø-gelsen skulle skolerne angive deres vurdering af parternes forventnin-

ger til udviklingen i social adfærd og selvværd. Tabel 2 viser skolernes vurde-ring af elevernes udvikling i forlø-bet. Der vurderes at ske en udvik-ling indenfor de tre forhold, der stort set er ens. Eleverne vurderes på alle tre områder meget lavt ved indskrivningen, hvorimod de vur-deres langt bedre ved udskrivnin-gen. Ligesom ved dansk vurderer skolerne at såvel elev som foræl-dre har store forventninger til re-sultaterne af opholdet/skolegan-gen. Desuden vurderes det endnu en gang, at den kommunale sags-behandler har de laveste forvent-ninger. Dette understreger, at en nærmere undersøgelse eller forsk-ningsprojekt, der afdækkede inte-ressenternes forventninger og dis-ses indflydelse på resultaterne af opholdet/skolegangen kunne være meget værdifuld. En sådan doku-menteret viden kunne bruges til metodeudvikling af en lang ræk-ke forhold inden for arbejdet med disse børn og unge.

Meget tyder på, at såvel elever, forældre og skoletilbud har store forventninger til resultatet af op-holdet/skolegangen. At denne gang vil det lykkes. Hvad det er, der gør det, hvis antagelsen er rigtig kan bunde i mange forskellige forhold, men én ting er indlysende: Det er af uvurderlig betydning at finde ud af, hvad det er, der gør, at både elever og forældre tilsyneladende er positive på trods af elevens hid-tidige fiaskoer i skolesystemet, og hvad det er der gør, at disse elever på trods af alt kommer videre i de-res udvikling. Jeg skal derfor opfordre under-visningsminister Ulla Tørnæs til at iværksætte et forskningsprojekt, der skal forske i hvad, der gør en forskel. En forskel i de mange til-fælde, hvor elever, der stort set var opgivet af skolesystemet, på rela-tiv kort tid kommer ud af en social og indlæringsmæssig håbløshed og kommer styrket ud til mødet med de krav, det omgivende samfund stiller til dem som kommende sam-fundsborgere. ■

Tabel 2. Skolens vurdering* af elevens koncentrationsevne social kompetence og selvværdVed indskrivning Ved udskrivning

Koncentrationsevne 3,4 5,9Social kompetence 3,3 6,0Selvværd 3,6 6,1

* På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højest

Tabel 3. Skolens vurdering af interessenternes forventning til resultatet i f.t. social adfærd og selvværd hos elevenSocial adfærd Selvværd

Eleven 6,9 7,0Forældre 6,7 6,6Kommunal sagsbehandler 5,6 5,7Skolen 6,4 6,5

* På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højest

23Gi’ LOS • 3-2004

T O N Y E O P H O L D S S T E D E R

Himmerlands Rådgivnings-center og Projektforeningen PRO har fået en enestående mulighed for at etablere to nye opholdssteder for unge med kriminel adfærd. Op-holdsstederne er overvejende målrettet unge med anden etnisk baggrund end dansk. Etableringen betales af So-cialministeriet, der ønsker at ligestille disse unge med alle andre

Af journalist Marianne Bom

Danmark har mangel på social-pædagogiske tilbud, der er mål-

rettet kriminelle unge med anden etnisk baggrund end dansk. Der-med får disse unge ikke den samme støtte som etniske danskere. Det ligestillingsproblem har So-cialforskningsinstituttet dokumen-teret i en undersøgelse, og derfor valgte daværende socialminister Henriette Kjær sidste år at søge og få Folketingets opbakning til at øremærke 20 mio. kr. til nye døgn-tilbud – overvejende til unge med indvandrerbaggrund i alderen 12 til 15 år. Udbuddet blev tidligere i år vun-det af Himmerlands Rådgivnings-center og Projektforeningen PRO, der var gået sammen om at byde på opgaven. De to parter vandt med et tilbud, som aldrig er set før i Dan-mark. Det indebærer opbygning af to helt nye opholdssteder – et i Vestsjælland og et i Nordjylland med hver ti pladser. Det indebærer også grundig uddannelse af perso-nalet løbende over de første to år, et særligt fokus på forældresamar-

bejdet og en forskningsmæssig do-kumentation og evaluering af hele processen. – De vandt udbuddet, fordi de-res tilbud var det bedste. De hav-de den mest udførlige beskrivelse af indsatsen i forhold til målgrup-pen og havde et dokumenteret er-faringsgrundlag inden for området, siger specialkonsulent Peter Uld-all fra Socialministeriets Kontor for Børn, Unge og Familie. Han fortæller, at det i dag er svært at indpasse unge med anden etnisk baggrund i de eksisterende døgninstitutioner eller opholds-steder, og at et af problemerne kan være, at personalet ikke er ‘gearet’ til at tage sig af børn og unge med indvandrerbaggrund.

Opbakning hjemmefra– I praksis betyder det, at hvis der ikke er det optimale tilbud, så er den unge hurtigt strøget fra stedet. Fordelen ved de kommende to nye opholdssteder er, at der her er fo-kus på målgruppen og på forældre-samarbejdet, så der kan komme en fælles opfattelse af, hvad der skal til for at gøre en indsats for den unge. Der er brug for opbakning hjem-mefra, og det kan være nødven-digt at tale meget med forældrene, for eksempel om hvad de ville med anbringelsen. De kan have en frygt for, at nogen vil prøve at lave om på deres søn eller datter. Da er det vigtigt at forklare, at sønnen eller datteren er god nok. Men at barnet eller den unge har brug for et godt tilbud, siger Peter Uldall. Ifølge lederen af Projektforenin-gen PRO, Finn Knudsen, kan sam-arbejdet med forældrene være nøg-

len til, at det lykkes at opnå mere end ren adfærdskorrektion. – Hidtil har indsatsen i forhold til denne målgruppe koncentreret sig om at være adfærdskorrigeren-de, og der har ofte været tale om midlertidige løsninger. Men vi har et håb om at kunne nå dybere også i relationsdannelsen, siger han. For at styrke samarbejdet med forældrene er der planer om at an-sætte en socialpædagogisk koordi-nator, som har fokus på samarbej-det, og som er med til at lægge en plan for det: – Vi vil ikke give op med et skul-dertræk. Det er nødvendigt at have forældrene med, for at arbejdet rig-tigt rykker. Men dermed er ikke sagt, at det er nemt. Det er det be-stemt ikke. Jeg har siddet i adskil-lige møder med forældre til den-ne gruppe unge, hvor man bliver snakket efter munden, og så siger de noget andet til sønnen bagefter, siger Finn Knudsen.

Giver ikke opMen Himmerlands Rådgivningscen-ter og Projektforeningen PRO er ind-stillet på, at det ikke er en udvej at give op på de to nye opholdssteder. I projektmaterialet skriver de:– Det forudsættes, at der som ud-gangspunkt er tale om børn og unge, som på grund af ekstrem ad-færd og kriminalitet ikke kan mod-tages på eksisterende døgninstitu-tioner eller opholdssteder. Ligesom de på grund af adfærdsproblemer ofte er karakteriseret som uun-derviselige.… Man vil derfor ikke kunne blive smidt ud på grund af adfærd. Tilpasningsvanskeligheder er et visitationskriterium, og kan

Nye mulighederfor kriminelle unge

24 Gi’ LOS • 3-2004

derfor ikke være begrundelse for udskrivning.

Skræddersyet uddannelseDet kræver et veluddannet perso-nale at løse sådan en opgave. Derfor er det planen at skræddersy en for-mentlig to-årig uddannelse til med-arbejderne. Det er også planen, at man på tværs af landet skal samar-bejde tæt og løbende udveksle er-faringer. Samarbejdet gælder også, når man skal finde ud af, hvad der er det bedste at gøre for et konkret barn eller en ung. Skal han eller hun tilbydes ophold på Sjælland eller i Jylland. Eller er det måske nødvendigt, at man finder et helt tredje sted i en periode – inden for rammerne af Himmerlands Rådgiv-ningscenter og PRO. Personalet vil blive ansat på vil-kår, der minder om familieplejens. Det betyder, at de forventes at stå til rådighed døgnet rundt i særlige tilfælde. – Man bliver ansat til at tage et ansvar, og vagtskemaet er vejle-dende. Hvis lille Peter brækker et ben, mens du sidder et andet sted til familiefest hos Moster Olga, så rejser du dig og tager på sygehuset, som forstanderen for Himmerlands Rådgivningscenter Jørgen Toft Kri-stensen udtrykker det. Det er altså krævende arbejde, men det er også spændende, så der-for forventer folkene bag de nye opholdssteder ikke problemer med at rekruttere personale. Men hvor-for kaster de sig overhovedet ud i denne opgave?

Holdninger bag– Vi har sammen med opholdsste-det Solhaven, som vi deler admini-stration med, kæmpet indædt mod den tiltagende hårdhed i behand-lingen af meget belastede unge. Den sidste bolle på suppen var, da

det blev muligt at anbringe 12-åri-ge på sikrede institutioner sammen med 17-18-årige. Det har ikke no-get med behandling eller omsorg at gøre. Det er baggrunden for, at vi har spillet op til, at det her må kun-ne foregå i åbent regi, siger Jørgen Toft Kristensen. Himmerlands Rådgivningscenter og Projektforeningen PRO vil gerne lære af egne erfaringer og dele dem med andre. Derfor er det en del af det fælles projekt, at der skal ske en forskningsbaseret evaluering. Endnu er der ikke fundet penge til den del, for selv om der ifølge bud-gettet ville være midler til det in-den for bevillingen på 20 mio. kr., så er det ikke muligt at bruge So-cialministeriets pulje til forskning. Den er øremærket etableringen – og må faktisk heller ikke bruges til uddannelse, hvorfor der nu søges andre midler til det.

Opbakning fra omgivelserVestsjællands Amt giver opbakning

til det kommende opholdssted:– Vi er positive i Vestsjællands Amt. Vi vil gerne hjælpe Folketinget med det, som de mener gavner dette land. Det ligger også i den positive holdning, at det er et projekt, der skaber aktiviteter og arbejdsplad-ser i amtet, siger Poul Bjergved, se-kretariatschef i amtets Socialsekre-tariatet. Århus Kommune hilser også de nye opholdssteder velkomne, så kommunen får flere valgmulig-heder i arbejdet med de mest be-lastede børn og unge. Chefen for Ungdomscentret, Jørn Østergård, siger: – Vi har et behov for at få fle-re tilbud at vælge imellem. Der er mangel på gode åbne institutioner for de meste udadreagerende børn og unge, hvad enten de er danske eller har en anden baggrund. Det er svært at finde ordentlige steder i dag, som har et tilbud af høj kvali-tet. ■

• Himmerlands Rådgivningscenter og Projektforeningen PRO har oprettet to nye opholdssteder for unge med kriminel adfærd. Opholdsstederne er overve-jende målrettet unge med anden etnisk baggrund end dansk.

MODELFOTO

T O N Y E O P H O L D S S T E D E R

25Gi’ LOS • 3-2004

Af Geert Jørgensen, [email protected]

Der er ikke tvivl om, at der i de kommende år vil være et stort

og stadigt stigende behov for at styrke integrationen af sindsliden-de og psykisk syge i samfundet og ikke mindst i arbejdslivet. Det er også vores indtryk at der i de kom-mende år fortsat blandt politikere på alle niveauer vil være et højt prioriteret mål. Endvidere vil der også efter vo-res mening blive stadig stigende fokus på om de psykisk syge, kan kommer sig og kan undvære so-cialpsykiatrien og benytte sig af samfundets generelle almene til-bud. Arbejdsmarkedsstyrelsen har på den baggrund bevilget kr. 850.000,- til LOS. Bevillingen skal bruges på et udviklingsprojekt, der skal sikre psykisk syge reel beskæftigelse i de små og mellemstore virksomheder. Projektet er startet den 1. juni 2004 og vil efter planen slutte 31/12-2005. Projektet kaldes MEP, der er et akronym for; Metoder til Effektiv integration af Psykisk syge på ar-bejdsmarkedet.

MEP-Projektet Ideen med projektet er et forsøg på at synliggøre sindslidendes og psy-kisk syges ressourcer også kan an-vendes i reel beskæftigelse i mindre og mellemstore virksomheder. Res-sourcer, der blot skal anvendes rig-tigt, i forhold til den enkeltes mu-ligheder.

Vores mål er på den baggrund at inspirere og motivere de mange små og mellemstore virksomheder, der findes i Danmark, til at ansætte psykisksyge og sindslidende. Dette både til gavn for den enkeltes selv-tillid og integration, men også til gavn for virksomhedernes egen ud-vikling.

Virksomhederne ogde psykisk sygeDet er vores opfattelse, at mange virksomheder mangler viden om området og i forlængelse heraf er der opstået en række fordomme om, hvad det indebærer at få en psy-kisk syg ansat. Udover de mange fordomme er der den latente usik-kerhed hos både ledelse og medar-bejdere om, hvad det kræver, lige-som man i dag ikke har de metoder og modeller, der effektivt kan bi-

drage til en succesfuld integration på arbejdspladsen. Dette gælder både i forhold til det konkrete job og det sociale liv i virksomheden. Der er megen velvilje på området, men oftest for lidt konkret handling, dels på grund af den nævnte usik-kerhed, og dels fordi de fleste virk-somheder opfatter ansættelse og integration af psykisk syge medar-bejdere som en permanent ekstraud-gift, og ikke som en ressource, der kan tilføre virksomheden nye sociale kompetencer eller i det hele taget bi-drage til en øget konkurrencekraft. At integrere og oplære psykisk syge medarbejdere koster naturlig-vis noget, men det koster også no-get – ofte et sted 30 og 50.000 kr., når der alene ses på oplæring – at ansætte og integrere en ‘normal’ medarbejder. I det sidste tilfæl-de er det blot omkostninger, man sjældent registrerer. Det primære problem i den forbindelser ligger imidlertid i forholdet til den inve-stering virksomheden skal gøre og det langsigtede afkast, der kan for-ventes ved ansættelse af en psykisk syg medarbejder.

Bofællesskaberneog virksomhederBofællesskabernes kompetencer er primært af terapeutisk og behand-lermæssig karakter og anvendes i forbindelse med den daglige klient-håndtering. Institutionerne og de ansatte er derimod sjældent orien-teret mod, hvordan mindre og mel-lemstore virksomheder fungerer i det daglige.

Reel beskæftigelsetil psykisk syge

„Vores mål er på

den baggrund at in-

spirere og motivere de

mange små og mellem-

store virksomheder, der

findes i Danmark, til at

ansætte psykisksyge og

sindslidende.„

M E P - P R O J E K T E T

26 Gi’ LOS • 3-2004

M E P - P R O J E K T E T

Det er derfor også dette pro-jekts hensigt at mindske institutio-nernes usikkerhed overfor de små og mellemstore virksomheder ved at styrke medarbejdernes virksom-hedsrettede kompetencer. Projek-tet vil derfor også fokusere på at skabe en forståelse for de mindre virksomheders situation herunder deres kultur, hverdag, sprog og medarbejderproblemer. Denne kvalificering skal anven-des til at kunne indgå i en kvali-ficeret dialog med de mindre virk-somheder omkring definering af oplæringsmetoder, jobs og social integration i virksomheden.

Inspiration til lokale netværkJobs til de psykisk syge findes og skabes ofte gennem de ansattes per-sonlige netværk i lokal området og er i øvrigt begrænset til nærområ-det af hensyn til den psykisk syges velbefindende. Dette forhold gør, at det bliver vigtigt i projektet at kunne tilbyde de ansatte på insti-tutionerne en systematisk tilgang til virksomhederne i lokal området. Dette med henblik på et stabilt, koordineret og kontinueret samar-bejde med de lokale virksomheder. Formålet hermed er at sikre en lø-bende synliggørelse af relevante jobs og oplæringsforhold/metoder for psykisk syge medarbejdere i nærområdets virksomheder. Et andet forhold, der i høj grad forhindrer, at det ofte ikke lykke-des at skabe reelle job for målgrup-pen er, at økonomien i behand-lersystemet og i bofællesskaberne ikke rækker til ansættelse af res-sourcepersoner, der kan fungere som coach overfor virksomheder-

ne. En coach, der bl.a. kunne bi-stå virksomhederne i ustabile og kritiske arbejdes og sociale situa-tioner, som kan opstå i forbindel-se med psykisk syges ansættelse og beskæftigelse – et områder der også vil blive arbejdet med i pro-jektet.

Projektets organiseringKonsulentfirmaet Precon Manage-ment ApS fra Kalundborg, der har mange års erfaringer med at lave udviklingsprogrammer for små og mellemstore virksomheder skal sammen med den nedsatte arbejds-gruppe forestår metode og model-udvikling til brug for virksomhe-der, der ønsker at få en psykisk syg ansat. Arbejdsgruppen består af Bofællesskabet Satelitten i Jy-derup, Fuglebjerg Kommunes støt-te-kontakt person samt virksom-hederne Citroen – Jyderup samt Møller og Devicon A/S, der har til huse i Sandved og som laver spe-cialpakkemaskiner til bl.a. medici-nalindustrien.

Til at bistå arbejdsgruppen med faglige input og sparring er der fra voksenudvalget udpeget Lars E. Andersen fra Egholt i Sorø og Ann Hjorth Thomsen fra »Helheden« i Bramminge

De konkrete resultaterDet projektet konkret skal bidrage med er:

• En ‘værktøjskasse’ der indehol-der konkrete vejledninger i in-tegration af psykisksyge med-arbejdere herunder også test og afprøvning af modeller for an-sættelse andet steds herunder udarbejdelse af oplæringsmodel og job strukturering.

• At etablere et vedvarende net-værkssamarbejde mellem virk-somheder og aktører på området med fokus på erfaringsudveks-ling af metoder og værktøjer til integration af psykisk syge med-arbejdere i SMV’ere.

• En hjemmeside, der skal inde-holde informationer om psykisk syges job og oplæringsmulighe-der ligesom der på hjemmesiden også vil være interaktivt under-visningsmateriale som institutio-ner og virksomheder kan anven-des i forbindelse med integrering af psykisk syge medarbejdere.

Det er således vores håb med MEP, at der med projektet opbygges konkre-te erfaringer, metoder og modeller til, hvordan integration af psykisk-syge og sindslidende kan praktiseres i de mange små og mellemstore virk-somheder, der findes i Danmark. ■

„Et andet forhold,

der i høj grad forhin-

drer, at det ofte ikke

lykkedes at skabe reelle

job for målgruppen er,

at økonomien i behand-

lersystemet og i bofæl-

lesskaberne ikke rækker

til ansættelse af res-

sourcepersoner...„

27Gi’ LOS • 3-2004

B O G A N M E L D E L S E

Af Jørn Foss, pædagog og tidligere seminarielærer og udviklinsgkonsu-lent

Forstander, ildsjæl og iværksæt-ter Anders Svensson (AS) for-

tæller i en lille bog, om 20 års ar-bejde med børn og unge der har haft en vanskelig start på tilvæ-relsen. På en begejstret og leven-de måde blev jeg ført ind i hans erfarings univers. Det er en inspi-rerende og refleksiv beretning om pædagogikken, de unge, kollegerne dilemmaer, menneskesyn og visio-ner i arbejdet på småskolen. Man får mulighed for at spejle sin egen pædagogiske praksis og tænkning i denne debat bog. Kunne vi gøre det samme? Hvorfor? Hvorfor ikke? AS giver ikke meget for den dan-ske folkeskole, hvor læreren som kulturperson og medskaber af den nye generation er kommet alt for langt i baggrunden. Folkeskolen er

i en værdikrise og ligger ofte mør-ke hen om aftenen. Småskolens al-ternativ er den brede skoledrift der som et medie kan bringe menne-sker sammen. En integreret, udad-vendt og aktiv kultur- og dannel-sesinstitution i lokalmiljøet.

Praksis – teori -praksisDe helt centrale og gennemgående temaer i bogen er udannelse, op-levelser, aktiviteter, rejser ansvar-lighed, udvikling, samt lærernes relationer og rolle i forhold til de unge. De unge der kommer på små-skolen har behov for ikke alene at lære, men lære for at kunne ska-be forandring. Samfundsøkono-misk og menneskeligt er det spild af gode menneskeliv, hvis de unge skal leve et liv på overførelsesind-komster. Stedet psykolog fortæller: »Det er småskolens erklærede mål, at udvikle eleverne så de bliver i

Ja – det hjælper!– Pædagogiske erfaringer fra småskolen på Christianshede Zoo

• Bogen er fyldt med mange fotos af dyr og glade unge mennesker.

FOTO FRA BOGEN

stand til at tage vare på sig selv og kunne indgå i sociale sammenhæn-ge og klarer sig uden støtte og bi-stand fra det offentlige«. Småskolens teorier udspringer af praksis. De har arbejdet ud fra en praksis, som de oplevede passede til de konkret voksne og unge på skolen. På baggrund af mange erfa-rings diskussioner tilrettelægges en ny praksis. Pædagogikken er ikke skabt ud fra de pædagogiske og psy-kologiske skolers erfaringer eller en bestemt pædagogisk retning. AS definerer det sådan: »Tvinds pæda-gogiske ideer og metoder er skabt i deres egen ret, i en medrivende te-oretisk og praktisk dialektik, hvor mange mellemmenneskelige rela-tioner har stødt mod begrænsnin-ger, forsøgt at slå hul på begræns-ningerne, ikke har villet finde sig i og ikke har villet anerkende almin-deligt fastsatte normer for pædago-gisk handlingsflade, men har for

28 Gi’ LOS • 3-2004

søgt igen og igen – fejlet og gjort det om og derigennem skabt en handlingens metode. Vi har stjålet med arme og ben, hvad der kunne bruges i vores arbejde for at udvikle og finde metoder der kan bruges for at skabe hele menne-sker.« Småskolen er ofte ude for at nog-le vil sætte deres pædagogiske ar-bejde ind en bestemt pædagogisk forståelsesramme. »Nåh, det er konsekvenspædagogik, I driver«, sagde mange sagsbehandlere og psykologer i en periode. »Nu har jeg forstået hvad det er vi laver« sagde en af de ansatte til AS. »Vi laver jo sociale systemer, hvor ele-verne er inde i det ene eller andet sociale system, hvor de utilpassede bliver tilpasset det sociale system og kan finde sig til rette i den nye orden, der er skabt på deres tidli-gere kaosverden«. En anden lærer opfatter rum-meligheden og plads til forskel-lighed som småskolens vigtigste pædagogiske grundide. Rumme-ligheden overfor eleverne og de ansatte. Der gives mange eksem-pler på at det er en dynamisk praksis, der hele tiden er til de-bat.

Rammer og krav– programmet er livsnervenSiden starten for 20 år siden har småskolen haft fire forskellige ram-mer for eleverne:1. Du skal følge programmet aktivt

og 100%

2. Du må ikke ryge hash eller tage andre former for stoffer med hen-blik på at blive skæv

3. Du må ikke drikke alkohol4. Du kan ikke blive smidt ud

AS har først sent henne i sit arbej-de forstået rækkevidden og konse-kvenserne af disse rammer. De la-vede dem i sin tid primært for at stille krav til sig selv. For hvad er nemmere end at smide elever ud, når de bliver for besværlige. For-målet var, at undgå at de valgte de nemme løsninger. Rammerne er la-vet for at lærerne skal tænke sig om. Vride sig, så det gør ondt, fin-de på, tænke en gang til. Programmet er det allervigtigste og småskolens livsnerve. Program-met er bestemt på forhånd af læ-rerne, som så aftaler det med ele-verne. Programmet er et resultat af lange drøftelser blandt personalet om hvilke mål de har med at drive opholdstedet, men også om deres egne drømme, ideer, samt hvilke interesser, kompetencer og ønsker den enkle lærer har. Det er lære-rens hovedopgave at gøre børn og unge interesseret i livet uden for deres egen næsetip. Gnisten kan kun tændes af engagerede medar-bejdere der er tændt på ideen. Pro-grammet er lig med dagligdagen og skal forberedes grundigt. AS spør-ger: Kender du en skolelærer, der møder op til en dansktime uden at have forberedt sig? Kender du en skolelærer, der ikke kender måle-ne for sin undervisning i løbet af

skoleåret. På småskolen skal lære-ren altid være grundigt forberedt på alle aktiviteter, undervisningen, samt undervise eleverne i at gøre rent, lave mad og holde orden på værelset. Som lærer på et opholdssted og en skole for anbragte børn og unge gør man klogest i at være sig selv helt og fuldt, vise eleverne respekt og have selvtillid og selvværd nok til at kunne præge dem på deres sjæl med sit livfulde væsen, under-streger AS.

Dagen der ikke findes, men som erEn dag på Småskolen kan være svær at beskrive. Bogen giver et eksem-pel på en ‘normal’ dag. Lærerne vækker de unge kl. 7.00. Morgen-mad kl. 7.30 der gerne skal være en hyggelig og god start på dagen. Her-efter skal de unge rede deres seng, lægge tøj samme og snavsetøjet i va-sketøjskurven. Morgensamlingen er dagens første samlingstund. Hvem er vi? Hvem er syge? Hvad skal ske i dag? Herefter har lærerne et kort info- og overlapningsmøde. Under-visningen starter til tiden. Tiden er vigtig. Det er lærernes fornemme-ste opgave at være foran eleverne. Et godt eksempel. Efter undervis-ningen starter klubberne og værk-stederne med nye principper: Brug kræfterne, slip kræfterne løs og lad interesserne skabe småskolens liv.

Principper, programmer og manglende konsekvens Programmet skal holdes, da de ele-

FOTOS FRA BOGEN


29Gi’ LOS • 3-2004

ver der starter på småskolen ofte har manglende tillid til andre – især voksne. Programmet skal gen-nemføres. Teaterstykket skal spil-les, også selv om hovedpersonen stak af i aftes, fodboldkampen skal spilles selvom målmanden er syg. Det er vigtigt at lærerne vil, at det skal lykkes, for det er det ele-verne skal lære. At det hele skal udvikle sig og blive til det, vi har bestemt, det skal blive til. Også selv om en elev er sur, og en anden ikke vil være med, fordi hun er for genert. Skolens formål er at skabe tillid, give ansvar, at skabe respekt og vise respekt. Derfor bliver det at holde programmet det samme som at holde, hvad vi lover, skriver AS og fortsætter »Man skal ikke under alle omstændigheder holde pro-grammet. Der kan komme så man-ge andre ting i vejen. Derfor er det vigtigt for læreren at have tre an-dre programmer, han kan ryste ud af ærmet.« Kernen i småskolens program er driften af en Zoologisk have, hvor der er mange dyr der skal passes. Bure og indhegning skal vedlige-holdes og gæsterne skal have en or-dentlig oplevelse. Men programmet er også hvordan de voksne hygger sig med de unge og hvad man snak-ker om til frokost. Eleverne har mange opgaver i forbindelse med at indrette småskolen til et sted, der er smukt, rent og imødekommen-de. Et godt sted at være for børn og unge. Opgaver der går ud på at finde løsning på konflikter og pro-

blemer og tage ansvar for sig selv og for andre. Det er et krav at eleverne tager del i opgaver, de aldrig havde drømt om. Feje lort op fra gulvet i abehuset. Spille fodbold i regnvejr. Vaske op efter 35 mennesker. Flyve i luftballon klokken 6 om morgenen. Der er mange eksempler på, at man ikke er konsekvente. Jeg vil blot nævne følgende eksempel. Hash er forbudt, men fylder me-get for de unge på skolen. To dren-ge havde røget meget hash. Det gik ud over deres koncentration. Der blev lavet en aftale med drengene om at hvis de røg igen ville den ene komme i sommerhus og den anden blev sendt hjem. Drengene lovede, at de ville holde op. Pludselig var de væk efter en time fandt man tre skæve hoveder, røde øjne, munde der snøvlede. De måtte pakke de-res kufferter. Den ene skulle i som-merhus den an-den skulle hjem indtil han kunne vise en ren hash-prøve. Den tred-je dreng slap. De blev enige med 2 andre om, at det ikke skulle være lærerne der be-stemte og stak af. Lærerne fik kon-takt med dem på McDonalds i Sil-keborg. Situatio-

nen endte ikke som lærerne havde planlagt. AS tog ind til silkeborg for at fortælle dem, at den ene skul-le i sommerhus og den anden skul-le hjem. Der blev lavet en ny aftale om at de ikke røg hash og deltog 100 % i programmet, som de over-holdt. Dette er et eksempel på en proces hvor en aftalt konsekvens ikke altid er løsningen. Løsnin-gen blev en anden og pædagogerne kunne finde nye løsninger sammen med de unge. Eksemplets magt Det er en broget flok af mennesker der er ansat på småskolen i alle ald-re og fra flere forskellige lande. Det er socialpædgoger, folkeskolelærere, faglærer, pædagogmedhjælpere,

FOTO FRA BOGEN


30 Gi’ LOS • 3-2004

„Teksten er båret

af en begejstret og po-

sitiv forstander, der el-

sker at fortælle om sit

livsværk.„

30 Gi’ LOS • 5-2003

en kok, en bogholder, en forstan-der og mønsterbrydere. Princippet er at lærerne sammen med eleverne står for driften af hele småskolen. Lærerne viser vejen og eleverne ta-ger sammen med lærerne ansvaret for virksomhedens drift. Lærerne er vejvisere gennem de gode ek-semplers magt. Lærerens vagtvæ-relse eller lejlighed skal være et ek-sempel til efterligning. I protokolen skriver AS blandt andet »Tænk altid på, hvordan du ville forholde dig til dit eget barn. Og gør det samme og endnu bed-re over for vores elever. Det er det du er ansat til, og det er det , vores elever har brug for«. Protokollen ligger på lærerværelset og er den vigtige daglige kommunikation. Protokollen censureres ikke. Her skrives stort og småt.

Det hjælperForstanderen er ikke et sekund i tvivl om at deres arbejde hjælper. I den forbindelse nævner han, at mange af de elever, der er blevet uddannet på skolen kommer på be-søg for at vise familien frem og for-tælle at det går godt. De taler ofte om de vilde oplevelser de har haft på skolen, men mest af alt undre de sig over, at lærerne blev ved. At de ikke blev smidt ud. Et eksempel: Forleden kom en tidligere elev forbi. Da han var på

småskolen indordnede han sig ef-ter stedets regler der blandt an-det forbyder rygmærker. Han var håndlanger i Hell's Angels. Når han skulle hjem på weekend skif-tede han stil i toget, sort mascara over øjnene og stålkæde i bæltet. Nu kom han forbi for at fortælle at det gik godt. Han havde forladt Hell's Angels og fundet sig en dej-lig kone, børn og fast arbejde. Et andet eksempel: Der var besøg fra Ikast kommunes Børne- og Kul-turudvalg, som var benovede over, at eleverne med deres vanskelige baggrund var så høflige og hilste på udvalget og viste dem rundt og for-talte frit fra leveren. »Eleverne var godt skolet« sagde de, fulde af ros til os.

Vær åben og kritisk Bogen er fyldt med mange fotos af dyr og glade unge mennesker.

Teksten er båret af en begejstret og positiv forstander, der elsker at fortælle om sit livsværk. Man får virkelig fornemmelsen af at han sætter de unge i centrum. Efter endt læsning sidder jeg til-bage med en fantastisk lyst til, at kunne være fluen på væggen i en længere periode for med egne øjne at kunne opleve, sanse og fornem-me dagligdagen og komme bag ved de mange ord, fotos, ideer og ek-sempler som bogen er fyldt med. Opleve stemningen, mimik, samta-leform, relationerne, konflikterne, kollektivet og den enkelte. Komme lidt tættere på virkeligheden, som man kun kan komme ved at være der. Komme i direkte dialog om centrale temaer som disciplin, an-erkende relationer, empowerment, fælles tredje, magt, ansvar, lige-værdighed, mål og etik. Jeg har valgt, at forholde mig åbent til AS fortælling, at leve mig ind i og forstå hans univers. Jeg har bevidst valgt ikke at forholde mig til Tvinds historie, som jeg har fulgt i mange år. Efter min mening kan I få mange spændende og in-spirerende dialoger i personale-gruppen. Hvis I vælger at tage ud-gangspunkt i det han skriver og ikke hvad I ellers ved, mener og tror om Tvind, Amdi m.v. Jeg har fået stor lyst til at opleve manden bag ordene, se ham sam-men med de unge og lærerne. Jeg har gjort mig mange forestillinger om hvem han er. Det er mit indtryk, at han er en karismatisk smittende inspirerende person, med et me-get åbent og udogmatisk sind. Men også en fyr som må fylde meget i landskabet. En stor fyr, men jeg kan ikke finde nogle billeder af ham i bogen eller på deres flotte hjemme-side www.christianshede.dk

FOTO FRA BOGEN


http://www.christianshede.dk

31Gi’ LOS • 2-2004

D E B A T

• Samarbejde om fælles fritidsak-tiviteter, om forskellige drifts-forhold, hvor stordrift kan billiggøre eller muliggøre nye bredere aktiviteter.

• På sigt kunne tænkes en ord-ning, hvor problemerne med ledige pladser kunne afhjæl-pes, fordi man sammen dækker hinanden ind, medarbejdere kunne sikres fuldtidsbeskæf-tigelse, efterværn kunne etab-leres med kendte voksne, der kunne ansættes en fuldtidssu-pervisor, en fuldtidssocialråd-giver og andre personer i nyt-tige stabs-funktioner.

• De enkelte steder skulle – og det er væsentligt – fastholde sin egenart og særlige kompe-tencer. Der bliver ikke tale om at ensliggøre af de enkelte ste-der.

Processen og diskussionen er kun begyndt – andre opfordres til at komme med holdninger til dette eller andre forslag. ■

På det seneste møde i det regionale netværk for Fak-se-Rønnede-Stevns-netvær-ket blev der flittigt diskute-ret de ændringer, som den forventede udvikling på an-bringelsesområdet varsler

Af Jan Alder, sekretariatetPå vegne af mødet

Det væsentligste punkt serve-rede Tom fra opholdsstedet

W.og T.Tiensuu, Orup. Opholds-stederne i et afgrænset regionalt område får en række fordele ved at indgå i et driftfællesskab. Et fællesskab, hvor anbringelsesste-derne bibeholder deres egenart, selvstændige økonomi, målgrup-per og pædagogik, men sammen kan iværksætte flere forskellige ting:• Fælles ‘markedsføring’ – i høj

grad henvendt mod de kom-mende nye kommuner og re-gioner, altså én indgang, hvor man som anbringende myndig-hed kan henvende sig i anbrin-gelsessager.

• Internt vil der blive mulighed for at rette eventuelle fejlplace-ringer eller naturligt kunne sen-de unge hen til et andet tilbud i området, som den unge allerede kender i kraft af samarbejdet.

Nyesamarbejdsformerfor opholdssteder

Jeg har i mere end 40 år været tæt på det socialpædagogiske arbejds-felt, som pædagog, seminarielærer og konsulent. De mange år har vist mig, at ordene, principperne og de pædagogiske teorier kan være nok så rigtige, men det er i hverdagens konkret møde mellem de unge og de ansatte at teorierne, principper-ne, reglerne og de smukke ord skal stå deres prøve. »Jeg vil således hævde, at 90'erne ganske enkelt var det årti hvor pædagogerne blev vigtigere end pædagogikken. Og hvor pædagogernes personligheder var mere i centrum end videnska-belige skoler/retninger og metoder. Ikke mindst i arbejdet med utilpas-sede og kriminelle unge har dette billede været tydeligt«1. Koncept-pædagogikken eller den dogmati-ske pædagogiske retningskrig som prægede 70'erne og 80'erne bliver i større og større grad afløst af nuets pædagogik. Hvor pædagogikken udvikles og formes i den konkret kontekst. Hvor der er den nødven-dige åbenhed, faglighed og selvkri-tiske refleksion, samt et tæt samar-bejde med alle involverede parter, især de unge. Det kræver en kritisk og åben dialog. AS og de øvrige lærere vil me-get gerne i dialog med jer. Der er en stående invitation til at besøge dem. De står gerne parat med kaffe og småkager. Benyt jer af mulighe-den. ■

NOTE1 Skriver Benny Lihme i bogen »Rela-tioner i teori og praksis. Perspektiver på pædagogisk tænkning« s. 177. Tom Ritchie (red) forlagt Billesø & Baltzer 2004

31Gi’ LOS • 3-2004

D E B A T

32 Gi’ LOS • 3-2004

Organisationsudvikling og fortløbende uddannelse i miljøterapiOpholdssteder søges til fællesskabet Sedac.

Dette kunne være noget for jeres opholdssted hvis I ....

• har en primær arbejdsopgave, der indebærer, at I ønsker at udvikle et samlet miljø, hvor den enkelte (barn/unge/yngre voksen) får mulighed for at arbejde med egen udvikling.

• er teoriforankret i udviklingspsykologi (psykodynamisk) og organisationspsykologi, eller arbejder på at blive dette.

• har brug for og lyst til at deltage i en fortløbende uddannelse i miljøterapi for medarbejdere og ledere, som tilrettelægges af opholdsstederne selv.

Kort om os:

• Vi har som et fællesskab af (oprindeligt) 5 opholdssteder de sidste 7 år, været i et systematisk uddannelses- og organisationsudviklingsforløb.

• Vi har lagt vægt på udvikling ved at inddrage både teori, proces og praksis.

• Forløbet indeholder både teori om udviklings- og organisationspsykologi samt implementering af miljøterapi.

• Vi har to eksterne konsulenter, cand. psych. Anne Holländer og cand. psych. Heidi Rose tilknyttet og planlægningen foregår sammen med dem i ledergruppen. Ledergruppen består af lederne af samtlige opholdsteder i fællesskabet.

• Vi inddrager eksterne undervisere.

• Omfanget af forløbet har hidtil været ca. 5-6 uddannelsesdage om året og et internat, samt 3 introduktionsdage for nye medarbejdere hvert år.

• Vi har en gang årligt en dag med Sverker Belin om parallelprocesser i behandlingsinstitutioner.

• Vi forsøger at holde et lavt omkostningsniveau. Nettopris har været kr: 7-8.000 kr. pr deltager pr år.

Men nu sker der noget nyt:

Pga. afvikling har to af opholdsstederne i uddannelsesfællesskabet trukket sig ud.

I foråret 2005 vil vi sammen i ledergruppen ( i ny og udvidet form) lægge planer for de kommende to år.

Det nye uddannelsesforløb forventes at starte i efterårssemestret 2005.

Planerne for fremtiden indeholder ønsket om et særskilt lederudviklingsforløb med teori, proces og gruppesupervision af lederne.

Vi søger Jeres deltagelse...

hvis vi gennem et par introducerende samtaler kan finde et gensidigt og fælles udgangspunkt for den fremtidige uddannelse i Sedac.

Så...vil vi opfordre Jer til at tage kontakt til os for at høre mere og få tilsendt materiale:

Mads Søegaard, Søegaard. Tlf: 2023 7065Henning Ravn, Egedal. Tlf: 2368 9186Gitte Hansen, Dueslaget. Tlf: 2173 4727

Skriftlig henvendelse om optagelse til Gitte Hansen, Jernbanevej 18, 4330 Hvalsø. Senest 1. november 2004.

33Gi’ LOS • 3-2004

Kurser & workshopsHer og nu støttende pædagogik- med perspektiv

Handleplaner og beskrivelserTræning i analyse og beskrivelse til glæde for brugeren, organisationen og samarbejdspartnerne.Psykiatri Håndtering af angst, selvskadelig adfærd, splitting…Her og nu støttende pædagogik med perspektiv.Stress og socialt arbejdeHvad er dit og mit. Afhængighed af stress. Start genopbygningen før du brænder ud!

Sparring og supervisionLad en supervisor spørge om: Hvad, hvorfor, hvordan, hvor, hvem og hvornår?

• 20 års erfaring med pædagogik/massage til sindslidende

• 10 års undervisnings- og supervisionserfaring

Heidi Sørensen & Anders Madsenwww.stoa.dk • tlf. 86520784 • [email protected]

Psykoterapi i gruppe er en effektiv og vækst frem mende måde, at arbejde med problemer som dårligt selvværd og utilstrækkelighedsfølelse ligeledes kontaktvanskeligheder, herunder social isolation.Gruppeanalytisk psykoterapi tager udgangspunkt i den psykodynamiske skole og er en tradition der bygger på Foulkes og Bion.

Behandlingstilbuddet henvender sig til unge (ikke – psykotiske), som er i stand til at indgå i en gruppe og drage fordel af den støtte det giver at modtage terapi i

Kender du en ung – tidligere anbragt – der kunne have glæde af at komme i gruppeterapi?

en udveksling med andre, der har samme erfaringsbaggrund. Det er nødvendigt, at den unge er i stand til at have et stabilt fremmøde.

Der vil i løbet af efteråret 2004 være optagelse til en gruppe på 7-8 unge mellem 18 og 25 år, som mødes en gang ugentligt i 1½ time og forløbet varer minimum et år. Gruppen vil blive afholdt i Roskilde eller København. Prisen er 900 kr. månedligt.

Gruppen ledes af: Gitte Hansen, cand.pæd.psyk/gruppeanalytisk psykoterapeut.

For yderligere oplysninger kan der rettes henvend else tilGitte Hansen på 4640 7915 / 2173 4727

34 Gi’ LOS • 3-2004

WWW.I-DARE-YOU.DK

TLF. 8725 88 11 • 21 45 37 53

Kurset henvender sig specielt til medarbejdere på opholdssteder der ønsker at bruge træklatring ogaktiviteter i træerne som et pædagogisk værktøj. Der kræves ingen forudgående færdigheder, mendet forventes at deltagerne er engagerede i naturlige aktiviteter.

Kursisterne bliver i stand til at planlægge og gennemføre spændende og sikre klatreoplevelser forf.eks. opholdsstedets brugere.

Kurset er opdelt i et 3 dages klatreforløb, hvor vægten lægges på planlægning og praktisk gennem-førelse, og en dags praktisk prøve der ligger ca. 1 måned efter kursets gennemførelse.

Der udstedes kursusbevis.

Pris for kurset er 2500,- kr. + moms pr. person. Minimum deltagerantal 6.

Hvis der er mere end 6 deltagere kan kurset evt. holdes lokalt. Ring og forhør nærmere.

Kursusstart: 24. september til 26. september 2004. 08. oktober til 10. oktober 2004.

SIKKERHEDSVEJLEDER I TRÆKLATRINGDEL 1

35Gi’ LOS • 3-2004

Webdesign ogpræsentations-

materiale• Trænger jeres hjemmeside til et

nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere?

• Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted?

Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: [email protected]

www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

BOCART PRÆSENTERERNy forbedret linie af BOCARTS

• Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK

• Fås med oliekobling

• 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed

• Fås også som samlesæt

• Alle BOCARTS er CE-godkendte

• Mulighed for demokørsel m. instruktør

• Interesseret? - ring for yderligere information.

BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 57361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63

Homepage: www.bocart.dk • E-mail: [email protected]

EFTERLYSNINGFamilieprojektet starter i efteråret 2004

et et-årigt efteruddannelsesforløb i Mate

Meo metoden. Selve undervisningen

foregår i København fredage - lørdage.

Vi har ledige pladser. Vil du høre nær-

mere så kontakt leder Pernille Djurhuus

på tlf. nr. 35828201 eller pr mail:

[email protected]. Du kan

læse mere om efteruddannelsen på vo-

res hjemmeside www.familieprojektet.dk


36 Gi’ LOS • 3-2004

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS

click-a-siteLæderstræde 9

1201 København Ktel. 333 84 111

www.cas.dk

LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris.

I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profi lering, mv.

I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design.

Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper.

Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksem-pler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

CopyTosh A/SLykkegårdsvej 15

4000 Roskilde46 75 68 00

www.copytosh.dkLeverandør til LOS

Gi' LOS

Annoncepriser 2004:1/4 side kr. 500,-

1/2 side kr. 900,-

1/1 side kr. 1.600,-

Henvendelse til sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • [email protected]

37Gi’ LOS • 3-2004

LOS-Pension er et særligt attraktivt tilbud til opholdssteder under Landsforeningen af Opholdssteder og

Skole- behandlingstilbud (LOS). Som leder har du ansvaret for, at dine medarbejdere er sikret.

Vi tilbyder jer en lang række fordele, som:

• Fleksibel dækning ved invaliditet, kritisk sygdom og

dødsfald

• Ingen afgivelse af helbredsoplysninger ved ind-

meldelse

• Lave omkostninger til administration

• Mulighed for udbetaling af invalidedækning til

arbejdsgiveren

• Helbredssikring

Ring til kunderådgiver Birgitte Sørensen, PFA Pension,

på telefon 39 17 55 16 eller send en mail til [email protected]

og hør mere om jeres muligheder.

Vores rådgivning gør det lettere for dig

at træffe de rigtige beslutninger

Bygger på forståelse

Dartskive.indd 1 18-08-2003, 12:56:47

38 Gi’ LOS • 3-2004

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

39Gi’ LOS • 3-2004

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

www.merkurbank.dk

DINE PENGE SKAL GIVE MERE ENDRENTE

40 Gi’ LOS • 3-2004

REVISORERNEHAGES GAARD

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Registrerede revisorer FRRStoregade 4, Stege. Tlf. 55815460

Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

RevisionsfirmaetJOHN SCHANTZ A/Sregistrerede revisorer

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 SolbjergE-mail: [email protected]

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Revisionskontoret for socialpædagogiskeopholdssteder og botilbud

www.dinrevisor.dkRegistrerede Revisorer FRR

Harbogade 31 - 6990 UlfborgTlf. 9749 2444 - Fax 9749 [email protected]

Pilgårdvej 5 - 7600 StruerTlf. 7010 2444 - Fax 9786 [email protected]

Lars Eriksen - Torben Jakobsen

Revisorer for socialpædagogiske

opholdssteder og botilbud

41Gi’ LOS • 3-2004

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

GRÆSTED

ADMINISTRATION

BETTINA HØGFELDT

revisor

Smedelundsgade 18 4300 Holbæk Telefon 5943 8100 Telefax 5943 8191

E-mail: [email protected]

42 Gi’ LOS • 3-2004

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · HobroHadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

EFFEKTIV ASSISTANCEVi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

www.hlb.dk

Kontakt:

Jørgen Krauw · KøbenhavnTlf. 33 43 43 43E-mail: [email protected]

Grethe Clausen · HaslevTlf. 56 31 27 90E-mail: [email protected]

Erling Ørskov · FarsøTlf. 98 63 14 44 E-mail: [email protected]

VI SKABEROVERBLIK

R E V I S I O N S S E L S K A B E T L A U G E S C H M I D TStatsautoriseret revisor

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behand-lingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Grønnegade 3Postbox 285

4000 RoskildeTelefon 46 36 11 99

3Gi’ LOS • 3-2004 3Gi’ LOS • 3-2002Gi’ LOS • 3-2004

Advokat for LOS

AdvokaterneFoldschack og Forchhammer

Knud FoldschackLulla Forchhammer

Skindergade 23, 4. sal 1159 København KTlf.: + 45 33 44 55 [email protected]@ecolaw.dk

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • BestyrelsesarbejdeMedarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Afdeling i Jylland:v/ Advokat Birgitte BrøbechSkanderborgTlf: 51 32 94 11

Advokatfirmaet Lene DiemerRådgivning af:Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.

Rådgivning om:Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhand-linger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene DiemerVestervang 17 • 3460 Birkerød

Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44www.lenediemer.dk • [email protected]

43

4 Gi’ LOS • 3-2004

LOSSkindergade 23,st.1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fl este muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fl eksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges

til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet,

ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for

erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3

invaliditet.

Gi' LOS Sept. 2004

Documents

Transcript of Gi' LOS Sept. 2004