george forår 2010 - 87. årgang nr. 1

george nr. 1 2010Forum for Frihed og Ligeret 1

forår 2010

F o r u m f o r f r i h e d o g l i g e r e t

georgeLiden tue kan vælte ...- hvad var det egentlig, der startede krisen?v/ Peter Ussing … læs side 2

De store forventninger til Brasiliens præsiden Lula blev ikke indfriet- lidt om baggrunden for dette.v/ Svend Tornbjerg … læs side 3

De go’ gamle dage- hvad skrev Grundskyld om for 50 år siden?v/ Dan Holst Nielsen … læs side 5

Fattigdomsår i EU og grundskyld i Danmark- fattigdomsår burde være ulighedsår, og grundskyld gavner bønderne.v/ Ib Christensen … læs side 7

Klimatopmøde - og hvad så?v/ Poul G. Kristiansen … læs side 8

Georgs Corner - om nye ministre, nye ord - som konvergensprogram og meget mere. v/ Georg Severin … læs side 9

Ansvaret for krisen tørres af på bankerne- men hvad med partiernes parcelhusfobi? v/ Ejnar Pedersen … læs side 10

Grundskyld og ejendomsskat i praktisk politik- primært skal nedsættelser af alle former for ejendomsskatter forhindres.v/ Preben Pedersen … læs side 11

Fred Harrison i engelsk talkshow: Sådan forudså jeg krisen for 10 år siden … læs side 13

Den ærlige arbejders fristelser- skrap samtidig satire imod Henry Georgev/ Peter Ussing … læs side 14

87. årg. nr. 1

Forsidebillederne i år er tegnet af den 12-årige Rune Ussing Bømler, og de knytter sig til de små myter, som Mads E. Larsen fortæller.

HeimdalHeimdal står ved regnbuen Bifrost, gudernes vej fra Asgård til Midgård, og hjælper - skoler folk til at komme over, og når der er kræfter, der modarbejder ham, tilkalder han hjælp ved at blæse i sit Gjallarhorn.Og så er det, Heimdal blæser i luren og råber ”Store Sejrfader må sadle Sleipner og gribe Gungner.” Dermed mener han, at Odin skal sadle poesiens hest og tale de magtfulde ord. I kampen mod den altopslugende materialisme, som Fenrisulven er et udtryk for, og egoismens jernring om mennesket, som Midgårdsormen er symbolet på, er det den magtfulde poesi, Heimdal kalder på. Han drømmer om et rige af konger og sender sine sønner og døtre ud for at arbejde for det.Ved siden af Heimdal står en hane. På latin hedder hedder en hane gallus. Det kan læses gal lys. Lys over landet, det er det, vi vil.

george nr. 1 2010Forum for Frihed og Ligeret2 george nr. 1 2010

Forum for Frihed og Ligeret 3

For en snes år siden vakte kaos-teorierne en vis opmærksomhed inden for især naturvidenskaberne. Måske var det kun en luftig og abstrakt tanke i en diskussion om den klassiske naturvidenskab, og man kan spørge, om den betyder noget uden for laboratoriernes mure.Man talte om en sommerfugle-effekt: En sommerfugl, der flagrer i dag i Beijing, kan fremkalde uvejr om en måned i New York. Det man ville sige var, at man ikke altid kan foretage en lineær fremskrivning, når man har at gøre med systemer, der ikke er i ligevægt. Sommerfugleeffekten betegner en følsomhed omkring begyndelses-betingelser, forstået på den måde, at små udsving kan fremkalde store ændringer i udviklingsforløbet, så resultatet bliver kaos.Fænomenet er ikke nyt. Det hedder i ordsproget: Liden tue kan vælte et stort læs. Det sker, når tyngdepunktet normalt ligger over understøtningsfladen, men af en eller anden grund kommer uden for den. Det hedder i fysikken ustabil ligevægt.

Økonomi er systemer i videnskabelig forstandDet økonomiske liv består af en række systemer, hvoraf nogle er i ligevægt, og andre er ustabile. Dagligdags transaktioner er baseret på balance mellem det, man yder, og det, man får. Her er der en ligevægt, og det har ikke ret meget at gøre med, at transaktionerne opstår som følge af andre ubalancer, nemlig mangel/efterspørgsel ét sted og overflod/udbud et sted. Dette er jo handelens væsen, den udligner, men forudsætter en produktion.Der er også systemer, hvor der er en tydelig ubalance, og hvor der sker store flytninger af værdier eller ophobes værdier, der i forhold til det produktive liv må betragtes som fiktive. Der står ingen produktion bag. Her er det forventningerne om gevinst, der er afgørende, og man kan tale om systemer, der ikke er i ligevægt eller

Peter Ussing

en begyndelseseffekt, og det kan være noget lignende, der skete i USA. Men her savner vi seriøse analyser af, hvad der skete, og hvem det skete for.

Man lever efter en forældet økonomisk teoriHvis det økonomiske liv bare bevægede sig efter en ret linie, ville væksten i ejendomspriser være uendelig, og det ved vi jo godt, at den ikke er. Vi vidste, at den ville stoppe engang og ejendomsboblen briste, men alle havde vel håbet på, at væksten fladede ud, og ingen havde tilsyneladende ventet, at opbremsningen ville få så voldsomme følger. Det siger fremtrædende bankfolk da.Da de første tegn på opbremsning viste sig, lod man stå til, og det gælder bredt, selv om man burde have taget sine forholdsregler.

Regeringens skattestop har herhjemme givet en sikkerhed for, at spekulationen og stigningerne kunne fortsætte og ikke blive beskattet væk. Pengeinstitutterne kunne derfor føre en aggressiv udlånspolitik med meget kreative låneformer og finansiering af ejendomsspekulation. Der er stadig blevet appelleret til

friværdierne. Ikke dem, der naturligt opstår, fordi gælden nedbringes, men de (fiktive) værdier, der opstår som følge af samfundsudviklingen, regeringens skattestop, forskellige låneformer og andet. Friværdierne blev belånt, og der var en stadig opfordring hertil, og de blev ikke

altid brugt til bygningsforbedringer, men til rejser, biler, fladskærme og samtalekøkkener.

En betydelig del af ejendomspriserne var ikke modsvaret af forbedringer, men var et udtryk for forventninger om nye stigninger. De er udtryk for spekulation. Det vil sige, at forbrugsmulighederne var veksler på fremtiden, og det var det egentlige faremoment, fordi der måtte ske en stadig optrapning. Man lever efter en forældet økonomisk

kun i tilsyneladende/ustabil ligevægt. De er meget følsomme, og her kan ”en sommerfugls flagren” sætte en udvikling i gang, så der skabes kaos også i andre systemer. Det kan blive katastrofalt, hvis hændelser af samme karakter sættes i gang flere steder.

Boligpriserne blev for høje, og situationen ustabilOg det var åbenbart det, der skete i den tidlige fase i finanskrisen. Boligpriserne i USA var blevet så høje, og boligerne så højt belånt, at adskillige mennesker ikke længere kunne klare udgifterne. De gik fallit og rev nogle banker med sig, og da de økonomiske systemer ikke var i ligevægt, kunne man opleve en slags sommerfugle-effekt, hvor vi efterhånden kender forløbet. Ejendomsspekulationen

gav andre banker problemer. Frygten for tilbageslag og for nedgang i produktion og omsætning fik aktiekurserne til at falde, fordi der opstod tilbageholdenhed, både med hensyn til forbrug og investeringer. Situationen blev kaotisk.For så vidt kunne det vel ikke komme bag på økonomer og pengefolk. Herhjemme vidste man jo, at boligerne i København var blevet så dyre, at mennesker med mellemindkomster ikke kunne få råd til at bo der. Det kunne for så vidt have været

Liden tue kan vælte stort læsHvad var det dybest set, der fik økonomien til at bryde sammen

- og hvordan undgår vi, at det sker igen?

Sommerfugleeffekten - hvad er det?

Frygten for tilbageslag og for nedgang i produktion og omsætning fik

aktiekurserne til at falde, fordi der opstod tilbageholdenhed, både med hensyn til forbrug og investeringer.


Forum for Frihed og Ligeret 3fortsættes på næste side

teori om, at vækst i sig selv skaber fremgang for alle, at en vækst i ejendomspriserne er til fordel for samfundet og den økonomiske udvikling.

Man ser bort fra, at vækst også skaber ulighed i fordelingen, og at stigningen i ejendomspriserne har et væsentligt element af forventninger og dermed rummer et træk på fremtidige generationer. Vækst i ejendomsværdierne, især i jordværdierne, forekommer, når der sker en udvikling af samfundet. Når denne vækst forventes at fortsætte, trækkes der veksler på fremtiden. Der sker en spekulation, som fremkalder et misforhold, en ubalance, mellem ejendomspriser og de økonomiske muligheder.

Syndebukkene – og den egentlige årsagMan har udpeget bankfolk som de egentlige skurke og talt om en almindelig grådighed uden at sætte navn på. Det er da rigtigt, at vi har folk, som har fået ulækkert høje honorarer og lønninger, men det har man jo også set på andre områder end i bankverdenen. Vi har uden

tvivl også adskillige pengefolk, som ikke har været dygtige nok.

Vi skal passe på, at vi ikke gør krisen udelukkende til et produkt af ondskab og almindelig grådighed, for så skjuler vi de sande årsager.Grådighed er så alment et begreb, at det kan man fi nde alle vegne og alligevel ikke gøre noget ved, og den vil dukke op igen og igen. Ejendomsspekulation er en sådan

form for grådighed, der bringer samfundet i fare. Men skal der tales om grådighed, kan man med lige så stor ret skyde på de boligejere, der har ladet sig friste til at udnytte friværdierne. Men de udgør jo som vælgere en magtfaktor, som ingen tør røre ved.

En dybere liggende årsag er den forældede økonomiske teori, hvor vi accepterer systemer, der ikke er i ligevægt, og hvor der opstår kaotiske tilstande, når den ustabile balance får udviklingen til at tippe.

Det er nu, næste krise skal imødegåsDette er ikke acceptabelt, og derfor må der ske en sanering af de økonomiske systemer, hvor der sættes ind på at forhindre ejendomsspekulation og ind på at holde balance mellem ejendomspriserne og det økonomiske niveau i øvrigt.Det er uacceptabelt, at boligen kan gøres til et spekulationsobjekt til skade for alle,

men det er forkert kun at tale om en boligboble. Det er ejendomspriserne i almindelighed, vi skal se på. Og her specielt grundpriserne.

Derfor skal vi se på ejendomsbeskatningen, for kun den kan skabe stabile forhold. Og det skal ske nu, selvom det er en vanskelig opgave. Mange føler, at de er ramt hårdt nok. Med god vilje kan der formuleres forslag, der tager hensyn til alle sider. Men det er nødvendigt, at politikerne nu træder i karakter og viser politisk lederskab.

Det er nu, næste fi nanskrise skal imødegås, og ikke når den igen er over os.

Det er nu, næste fi nanskrise skal imødegås, og ikke når den igen er over os.

I mange år har den skæve jordfordeling i Brasilien været årsag til alvorlige stridigheder mellem landets godsejere og dets jordløse landarbejdere. Kampen om jorden er kommet til udtryk ved besættelser af forfaldne godser, som de jordløse på den måde har taget i besiddelse, men det er ikke sket uden modstand fra godsejerne, der har taget alle midler i brug for at jage jordbesætterne væk.

Besættelse af godset SouthallePå godset Southalle i det sydlige Brasilien tilkaldte godsejeren i august sidste år således 300 politifolk og satte dem ind mod de 550 medlemmer af De Jordløses Bevægelse, der havde besat godset. Politiet brugte både hunde, heste, knipler og skydevåben mod de ubevæbnede

besættere, og det kostede den 44-årige landarbejder Elton Brum da Silva livet.Men i De Jordløses Bevægelse nægter man at give op. 90.000 familier taget blot nye metoder i brug, når godsbesættelser bliver forhindret. Det sker gennem marcher, demonstrationer og besættelse af offentlige bygninger. På den måde skaber de opmærksomhed om deres sag, som tilsyneladende er blevet nedprioriteret i Brasiliens regeringskontorer.

Ny strategiEn gren af De Jordløses Bevægelse har nu indledt en ny strategi med oprettelse af små landbrugskooperationer i udkanten af de store byer. Lige uden for millionbyen Sao Paulo har 40 familier således tilkæmpet sig 121 hektar jord, som tidligere tilhørte det statslige vandforsyningsselskab.

Det hele begyndte for syv år siden, da hundredevis af familier slog sig ned i telte og barakker for at gøre krav på jorden, som lå uopdyrket hen.

En ny slags kollektivFor tre år siden fi k de så omsider tilsagn om, at jorden var deres, men der kunne kun skaffes plads til 40 familier. De dannede så et kooperativ, som de opkaldte efter en katolsk nonne, søster Alberta, der havde hjulpet de fattige besættere i deres kamp.Men familierne er ikke fordrevne bønder. De kommer fra slumkvartererne i millionbyen lige bag den nærmeste bakketop, og de har ikke lært at dyrke jorden. Kun en enkelt er opvokset på landet. Det er den 60-årige Antonia Melo

Luiz Ignacio Lula da Silvas Brasilien

Der var store forhåbninger, da Lula blev præsident i 2002, men det lykkedes ikke at knække storgodsejernes magtmisbrug

Svend Tornbjerg



fortsat fra forrige side:Belarmina. På sine 1,5 hektar dyrker hun en overflod af frugt og grønt, og hun har sække på lager med bønner og majs. Der er også plads til et mindre hønsehold og to malkekøer.

Antonia - en foretagsom kvinde.Antonia er en foretagsom kvinde. Hun har bygget sig et rummeligt hus med moderne bekvemmeligheder som tv, vaskemaskine og økologisk muldtoilet. De andre medlemmer af kooperativet kan så lære af Antonia, og de har store planer. Jorden skal dyrkes økologisk og produkterne sælges direkte til forbrugerne i den nærliggende by. Her kan de f.eks. få 1 real (3 kr.) for et salathoved. Skulle salget foregå gennem en mellemhandler, ville de kun få en fjerdedel.

Matematiklærer og ingeniør som lederRosangela, der er leder af styregruppen i kooperativet, og hendes mand, er der ikke på grund af fattigdom, men fordi de tror på sagen. De havde tidligere eget hus inde i byen, hvor hun var matematiklærer og han ingeniør. Hun siger til Dorrit Saietz fra dagbladet Politiken (4/10 09):”Jeg tror på, at vi har løsningen for mange mennesker, som længes tilbage til jorden. Vi rejser ind til slumkvartererne og taler med folk og opfordrer dem til at slutte sig til vores bevægelse. Men det er blevet sværere, efter at regeringen er begyndt at give økonomisk hjælp til de fattige familier. Alt for mange stiller sig tilfreds med at overleve af den lille smule penge, de får, og opgiver at kæmpe for noget mere.”

Det moderne BrasilienDen brasilianske professor i statskundskab Luiz Pedreone, der underviser på universitetet i Niteroi i Rio de Janeiro, giver flere oplysninger om det moderne Brasilien.

• Brasilien er på vej til at blive et moderne land. Antallet af fødsler falder og nærmer sig 2,3 børn per familie, tæt på europæisk niveau. 80 procent

af befolkningen lever nu i byerne. Tidspunktet for en jordreform, der skulle fastholde millioner af mennesker på landet, er forpasset.

• I dag er det de fattige i byernes slum, der udgør kernetropperne i De Jordløses Bevægelse. Men at få alle disse mennesker tilbage til landet er en illusion. Det kommer

ikke til at ske. MST og dens jordbesættelser vil hverken redde jordreformen, løse slumproblemet eller afskaffe fattigdommen. Den er blevet en politisk bevægelse, der får penge af regeringen for at holde sig selv i live.

• Lula har ændret politik.. Revolutionen er opgivet til fordel for pragmatiske reformer. Det

skete allerede under valgkampen i 2002. Hvis han skulle have en chance for at vinde, måtte han indgå en pagt med de velhavende klasser. Han måtte love, at han ikke ville røre virksomhederne, at han ikke ville ændre den økonomiske politik væsentligt og at han ikke ville lave en omfattende jordreform.

Det gik ikke som ventetLula da Silva blev i 2002 båret til magten af en

række sociale bevægelser: de jordløses organisation, miljøbevægelsen, fagforeningerne og de kirkelige græsrodsgrupper. Under valgkampen lovede han at sætte skub i jordreformer, der ville gøre op med den ekstremt ulige fordeling af jorden på landet, men det kom, som vi har set, til at gå helt anderledes. Befrielsesteologen

Frei Betto, der forlod regeringen efter to år som særlig rådgiver for Lula - skuffet og bitter – forklarer udviklingen sådan: ”Lula mistede muligheden for at gennemføre en jordreform efter de første seks måneder som præsident, hvor han kunne have gjort det med et pennestrøg.” Frei Betto er alligevel klar over, hvordan tingene hang sammen, for han tilføjer ret så selvmodsigende:

”Arbejderpartiet PT havde oprindeligt som mål at afskaffe kapitalismen og opbygge en form for socialisme, men det mål blev gradvist opgivet, for i det ”brev til brasilianerne”, som Lulu udsendte før valget i 2002, indvarslede han praktisk talt et kompromis med landets borgerskab. Deres interesser skulle ikke blive bragt i fare.”Det er de da heller ikke blevet i

de otte år, der er gået, side Lula blev præsident. Det kommercielle, højt udviklede eksportlandbrug stormer frem i Brasilien. Enorme mængder af soja, majs, appelsiner, kød, biobrændsel og andre landbrugsprodukter ryger ud på verdensmarkedet og skaffer hård valuta til landets slunkne pengekasse. De ineffektive og underudnyttede storgodser, som de jordløse førhen kunne gøre krav på, er

blevet sjældnere at finde, og i stedet for buldrer moderne traktorer og høstmaskiner rundt på de enorme marker.

Nægter at give opMen De Jordløses Bevægelse nægter at give op. 90.000 familier deltager stadig i jordbesættelser rundt om i landet. Voldsomme sammenstød, som det, der kostede Elto Brum livet, finder jævnligt sted.

Luiz Ignacio Lula da Silva - - almindeligvis blot kaldet Lula

Fakta om LulaLula havde en fattig opvækst, ingen faglig uddannelse, blev politisk aktiv, da han mistede en finger ved en arbejdsulykke. Senere stærkt venstreorienteret fagforeningsleder, som var i fængsel for at organisere vigtige fagforeningsaktiviteter, senere medstifter af Arbejderpartiet, medlem af Brasiliens kongres og med til at skrive landets forfatning efter diktaturets fald. Forfatningen gav store forbedringer for landarbejderne, men ingen forbedring af fordelingen af landbrugsjorden.Efter flere forsøg og efter at have opgivet store dele af sine stærkt venstreorienterede ideer blev han i 2002 valgt til præsident.



De go’e gamle dageDan Holst Nielsen har læst de 50 år gamle numre

af Grundskyld - georges forgænger

”De politiske muligheder for gennemførelse af grundskyld” - var emnet for et foredrag af finansminister Viggo Kampmann i Henry Georgesforeningen i forbindelse med årsmødet, som blev holdt i Vartov. Det berettes der om i januarnummeret 1960 af Grundskyld, som vores tidsskrift jo hed på det tidspunkt. Finansministeren undgik naturligvis ikke kritik fra redaktøren, P.C. Pedersen, som først og fremmest var utilfreds med, at ministeren påstod, at en af de ting, som vanskeliggjorde forståelsen af det retfærdige i

grundskyldskravet, var ”at man ikke ville inddrage andre s a m f u n d s s k a b t e værdier”. ”Desværre nævnte Kampmann ikke noget om, hvor disse andre samfundsskabte værdier var at finde – det er d e r f o r udelukket at diskutere spørgsmålet”, skriver redaktøren. Han var derimod helt enig med ministeren om de to øvrige vanskeligheder, som denne fremførte: At man talte om erstatning, og at man ved vurdering af jorden ansatte denne til dens kapitalværdi stedet for til dens årlige lejeværdi. Redaktørens slutbemærkning er dog: ”Det må vel siges om foredraget som helhed, at det viste, at politikerne kan vise forståelse. Tiden må så vise os, hvor megen vilje og energi de har til at gennemføre kravet om grundskyld. I den efterfølgende diskussion deltog folk som Viggo Starcke, Knud Tholstrup, K. J. Kristensen, Robert Sandau m.fl. – foruden P. C. Pedersen selv naturligvis.

K. J. Kristensen hyldes bl. a. ved at få sit portræt på forsiden af nummeret, fordi han fylder 70 år og derfor går på pension. Han ønskes hjertelig tillykke med et håb om, at han vil blive ved med at skrive en del i Grundskyld. Det skal nu i bagklogskabens lys siges, at Kristensen i 1972 havde en artikel i Grundskyld med titlen: ”Georgeismens praktiske indslag i lovgivningen 1902-72”, og han gjorde meget mere, idet han inden sin død i 1983

kapitaliseret, og tidligere ejere er løbet med profitten”.

”De ti bud” af Cecil B. de MilleI en lille notits på sidste side omtales Cecil B. de Milles store film om Moses og de ti bud, som åbenbart kom på den tid. Den omtales som en film, alle bør se, og det siges endvidere, at hvor storslået end de forskellige optrin er, så er det største i filmen dog dens fremstilling af

kampen mellem statsmagten og individets ret til

at leve og dø som det vil.

Det skal her indskydes, at da

Cecil B. de Mille skulle lave filmen, læste han

naturligvis først alt, hvad han kunne få fat

på om Moses. Derved stødte han uundgåeligt

på et foredrag, som Henry George holdt i 1878. Talen er trykt i en lille

bog ”Moses”. I forordet til en senere dansk udgave af bogen fortæller han selv om dette: Jeg må tilstå, at min umiddelbare interesse for dette foredrag i første omgang skyldtes, at Henry Georges var min faders ven, som inspirerede ham til nogle af hans bedste dramatiske arbejder. Det var også i Henry Georges hjem, jeg gjorde mine første eksperimenter som amatørskuespiller, da jeg var omkring 8 år; mine medspillere var Henry Georges børn, hvoraf et senere giftede sig med min broder.Jeg antager, at dette er en af de bedste

afhandlinger om Moses´ karakter og gerning. Den anden er Winston C h u r c h i l l s kapitel om Moses i ”Under disse storme”, hvor Churchill i d e n t i f i c e r e r Moses med den mest

betydningsfulde fremskridtsperiode, der nogensinde er set i menneskets historie.Til brug for filmen har jeg udlånt mit personlige eksemplar af Henry Georges

Dan Holst Nielsen

fortsættes på næste side

udgav adskillige bøger. Han er en af foreningens pionerer, som gennem alle årene gjorde en stor indsats.

Jorden må I ikke sælge – er overskriften på en serie artikler, som under signaturen Peter Ussing Olsen startes i dette nr. og som handler om den israelitiske jordpolitik. Og minsandten om ikke samme forfatter

i samme nr. også starter en serie om ”Jordspørgsmålet i Indien”. Begge er meget grundige behandlinger af emnerne. Efter yderligere et stort arbejde blev disse artikelserier til bogen ”Jorden og nöden i u-länderna”, som blev udgivet Sverige i 1961.

”Toldmure og subsidier hjælper ikke bønder”Det er et citat fra en bog af Axel Steensberg, ”Bønder”. Her er lidt mere fra bogen: ”Mangen en dansk bonde tænker: Hvis jeg fik det dobbelte for mine varer, sådan som mine engelske bondekolleger, så skulle jeg vel nok vise verden et m ø n s t e r -landbrug. Men da nærværende forfatter for nylig bragte spørgsmålet frem for en engelsk farmer, som også kender danske bøndergårde godt, svarede han: ”Ja det tror I. Men statsstøtten er for længst

Illustration fra Grundskyld



”Moses” til Paramount Pictures – og senere til oversætteren af denne udgave. Den er ellers aldrig uden for min rækkevidde, og de fremhævelser, der her er gengivet, er nogle, jeg selv har foretaget, idet de karakteriserer de steder, der har været af størst værdi for mig, når jeg skulle genskabe den intense dramatik og menneskelige historie om en af de største mænd, verden nogensinde har set.

FrihandelNummer 2 i 1960 står i høj grad i frihandelens tegn. Der er således gengivet en henvendelse til folketinget fra Grosserer-Societetet, hvor Dan Bjørner i lang tid var formand. Blandt meget andet hedder det heri: ”Det er komiteen magtpåliggende, at dansk toldpolitik udformes under hensyntagen til forbrugernes interesser, og at man er betænkelig ved den prisstigning, der må blive en følge af toldforhøjelserne. I øvrigt er det naturligvis nok så meget de danske erhvervsvirksomheders ve og vel, man tænker på. Ligesom man gør opmærksom på de tilsyneladende bedre handels-forhold inden for De Syv end inden for De Seks – som jo senere blev til EU. De samme tanker og ideer går igen i et par selvstændige artikler af Dan Bjørner: ”Falsk dogmatik og større markeder” og ”Told er tvang”. ”Seks gode grunde til at gå ind for Frihandel” er et referat fra ”Børsen” af et møde i Københavns Handelsstands Klub:

1. En frihandelspolitik forebygger ikke krige, men den vil nedsætte friktionen mellem nationerne og bidrage til fred.

2. Toldbeskyttelse er den dårlige kapitalismes politik, som uretfærdigt arbejder hen imod at misrekommandere kapitalismen og det frie initiativ ….

3. Toldbeskyttelse, ikke mindst i et ørige, danner grundlaget for skabelsen af monopoler og priskarteller både hvad angår industrien og arbejderne og giver disses organisationer for megen magt i samfundet.

4. Protektionismen skaber store formuer for de få og vil efterhånden gøre den bredere befolkning fattigere.

5. Det er den stærkeste kraft hen imod infl ation ….

goodies – around the world

Kampen for retfærdig skatRSN (direkte oversat: Retfærdig skat netværk) er en organisation, som fører kampagner imod skattely og bankhemmeligheder. Det er en meget succesfuld international gruppe, med stor synlighed i UK og hos internationale organisationer som OECD, IMF, og lignende. Medierne, herunder også TV, beder ofte gruppen om at kommentere skattespørgsmål. Jeg (Carol Wilcox) er medlem af RSN og har bombarderet dem med emnet grundskyld, lige siden jeg deltog i deres første seminar i 2003. Jeg vil have dem til at anerkende grundskyld som en del af et godt skattesystem og ikke bare som en kur eller et vidundermiddel. De har nu bedt mig indsende 3-4 artikler om grundskyld, skrive en leder, og være gæsteredaktør på en specialudgave af deres nyhedsbrev, ”Tax Justice Focus” (Fokus på Retfærdig Skat). De regner med at kalde bladet ”Specialudgave om Naturligt afkast”, og det vil senere blive fulgt op af en mere generel udgivelse om, hvordan man kan ”opsnappe” det naturlige afkast, så det kan indgå i den offentlige økonomi.Carol Wilcox, carol.wilcox labourland.org, January 30, 2010

Statslig institution anbefaler grundskyld - i KoreaEn lang række folk i Korea arbejder på at få grundskatter ind som en mere integreret del af landets skattesystem. Det drejer sig både om økonomiske teoretikere og realpolitikere. Senest har det statslige byggeri-udviklingsinstitut anbefalet at reducere skatten på lønindkomster og øge beskatningen af den samfundsskabte jordværdi. Det sker for at unge mennesker kan få mulighed for at spare op til at købe fast ejendom og for at dæmme op for det byggeboom, som har plaget de fl este markedsøkonomier på det seneste.Song Eui-young I Korea Times Business page, Oct 28, 2009

Meld dig på internetkursus – også på danskOver 500 fra 50 lande er indskrevet til onlinekursus i ”Land Rights and Land Value Capture” (Rettighederne vedrørende jorden og dens afkast).Se nærmere på http://www.course.earthrights.netAlanna Hartzok,earthrights.net, December 3, 2009

Den gamle redaktør arbejder. (Illustration fra Grundskyld)

fortsat fra forergående side

6. Protektionisme fører automatisk hen imod nationalisering og dermed hen imod den totalitære stat.

Vurderingsregler og grundskyldsreformDer bliver dog også lige plads til en artikel om vurderingsreglerne af tidligere omtalte Kr. Kristensen og to artikler om grundskyldsreformen af Marius Gade Korsør. Sidstnævnte skriver bl.a.: ”Vi vil dog ikke græde over spildt mælk, men håbe, at den selvstændige grundstigningsforbedring snart vil blive henlagt, så vi kan gå til opgaven; en retfærdig grundskyld”.

”Regeringsforslagene til bekæmpelse af grundspekulationen”Sådan kalder en velvillig indstillet del af pressen forslagene om øget grundstigningsskyld og om salg af jord i offentlig eje på jordrentevilkår. Og sådan præsenterer redaktør Peder C. Pedersen de for os meget vigtige love, som han selv dybest set ikke har så forfærdelig meget til overs for – eller i det mindste er ret kritisk overfor. Han slutter sin grundige omtale af lovene med ordene: ”Det bedste ved forslagene er en forhøjelse af de skattefrie fradrag for bygninger.” Disse love fi k som bekendt aldrig en reel mulighed for at blive realiseret, og selv om de selvfølgelig ikke var fuldendte, så var de det bedst opnåelige på daværende tidspunkt. Med justeringer hen ad vejen ville de have givet store forbedringer for forholdene i Danmark i årene efter, ja sikkert helt op til vore dage.

Ellers må Grundskyld nr. 3 for maj 1960 siges at være et noget ”tungt” blad, i den forstand at der, foruden de allerede omtalte ”serier”, mest er tale om lange teoretiske udredninger af den slags, som georgeister åbenbart aldrig kan blive trætte af – at skrive!



Georgeisten i sit værksted

Landbrugets samlede gæld er nu oppe på 350 mia. kr., og dansk landbrug er EU`s mest forgældede og det, der er mest afhængigt af landbrugsstøtten. En kæmpeunderskudsforretning med mange landmænd på fallittens rand.Der er blevet spekuleret fuldstændigt vanvittigt i jordopkøb - helt uden hensyn til det driftsmæssige afkast. Men jordpriserne er også presset op af milliardstøtten fra EU (7 mia. om året alene i hektarstøtte). Den bliver selvsagt kapitaliseret - til skade for generationsskiftet i landbruget. De økonomiske vismænd har lige fra før Danmarks medlemskab af EF/EU og

EU har vedtaget at gøre 2010 til et ”fattigdomsår”. Medlemslandene skal fokusere på, hvad der kan gøres for de fattige. Man er tilsyneladende ikke interesseret i at diskutere årsagerne til fattigdommen og slet ikke i fattigdommen i den øvrige verden.Det kunne der ellers være grund til midt i den værste økonomiske verdenskrise siden 30érne. Det er de fattigste lande, der bliver hårdest ramt af krisen, og i de mere velstående lande er det de dårligst stillede, der rammes hårdest gennem arbejdsløshed og social udstødelse. Oveni følger sociale nedskæringer pga. de nødlidende statskasser.Skal der gøres noget grundlæggende mod fattigdommen, er det ikke nok at se på størrelsen af de sociale ydelser. Hvis man kunne løse fattigdomsproblemet gennem indkomstoverførsler eller almisser, var det løst for længst. Vi må derfor se på årsagerne til, at vi har fattigdom i verden som helhed og i de enkelte lande.En fundamental årsag er uligheden i

adgangen til naturens ressourcer, hvad enten det er havenes rigdomme, Jordens energiressourcer og råstoffer eller jord til at producere eller bare leve på. Når store koncerner eller rigere lande sætter sig på disse værdier og monopoliserer dem, skaber det enorm ulighed. På samme måde virker en protektionistisk handelspolitik, der udbytter de svageste.Der skal derfor skabes lige vilkår for alle mennesker ved at samfundet sikrer den lige adgang til ressourcerne – i praksis ved at inddrage den merværdi, udnyttelsen af dem har. Dvs. effektive koncessionsafgifter for retten til at udnytte energiressourcer og fiskerettigheder samt en effektiv løbende jordværdibeskatning af såvel landbrugsjorden som af al anden erhvervsjord og boligjord.På den måde kommer naturens ressourcer og de samfundsskabte værdier, som opstår, fordi der jo her er tale om ureproducerbare goder, alle til gode, og menneskene og landene stilles lige. På akkurat samme måde må der

Vi er nu i EUs FATTIGDOMSÅR

- det ville være bedre med et

ULIGHEDSÅR

føres en konsekvent frihandelspolitik, der også indebærer global monopolkontrol gennem FN eller WTO af multinationale koncerner.Hvis det internationale samfund, herunder EU, havde ført en sådan politik, var verden ikke havnet i den nuværende globale økonomiske krise med dens massearbejdsløshed, virksomhedslukninger, konkurser og tvangsauktioner. Det ville nemlig ikke have været muligt at kapitalisere den økonomiske vækst og havne i boligbobler, finanskrise, recession og depression. En privatkapitalisering, der også er langt den største årsag til den økonomiske og sociale ulighed.Et fattigdomsår, der bruges til at drøfte, hvordan man reparerer skaderne, er derfor ikke så perspektivrigt som et ulighedsår, der anvendes til at drøfte, hvordan man kan ændre det økonomiske system, så fattigdomsproblemet drastisk reduceres både internationalt og nationalt.

til denne dag anbefalet grundskyld som et middel til at undgå kapitaliseringen af landbrugsstøtten og spekulation i landbrugsjorden. Men skiftende regeringer og folketingsflertal har ikke lyttet, men tværtimod konsekvent nedbragt grundskylden, så den nu kun andrager 1 mia. kr. årligt på landbrugsjorden. Den grundskyld vil MF Lars Chr. Lilleholt (V) have helt afskaffet (Fyens Stiftstidende 12/2). Det vil kun forværre landbrugets situation. Lettelsen vil blive kapitaliseret og derefter belånt. Så kommer landmændene i stedet for til at betale renter til lånekapitalen, og mens grundskylden er konjunkturreguleret,

hænger landmændene på lånene. Venstre kender ingen grænser, når det gælder subsidier til erhvervene: Milliardtilskud til landbruget (det var derfor vi skulle i EF/EU), 100 mia. kr. til bankerne, senest en halv millliard til SAS. Det er anti-liberal politik, der vil noget. Det er også dybt asocialt. For at skaffe pengene til erhvervstilskuddene fyrer man nu i hundredvis af ansatte på sygehusene, og alle erkender, at det kommer til at koste menneskeliv.

Ib Christensen, fhv. MEP & MF, Gørtlervej 26, 8920 Randers NV.Tlf. 86 42 68 53. Mobil 28 28 42 56.

- Ib Christensen fylder i øvrigt 80 d. 15. marts!!Vi ønsker hjerteligt tillykke!

Grundskyld gavner landbruget Ib Christensen reagerede på et læserbrev i Fyens Stiftstidende af Lars Chr. Lilleholt MF.

De er ikke enige om, hvad der er bedst for landmændene.

Redaktionel bemærkning: Artiklerne på denne side har allerede kunnet læses på vores hjemmeside henrygeorge.dk i nogen tid!



Det er klart, at der igennem historien har været klimaforandringer, der har haft stor betydning. Vi har haft både små og store istider og tilsvarende perioder, hvor det er blevet varmere. Også denne gang er der naturligvis flere forskellige årsager til de klimaændringer, der er sket og sker. Det er naturlige årsager og det er menneskeskabte.

Men omfanget, tempoet og den nærfremtidige udvikling på klimaområdet viser, at der i høj grad er tale om problemer, som mennesket også har et stort ansvar for. Men menneskeskabt eller ej, så skaber ændringerne enorme problemer for verden - og så har vi ikke set de største endnu.

Vi har alle et ansvar overfor naturen og dens rigdomskilder og ikke mindst vores forpligtelser overfor kommende generationer. Vi har alle et ansvar for at imødegå disse globale problemer. De kan ikke ses isoleret. Klimaændringer spiller i høj grad ind på fordelingen i verden og dermed også også på de globale sultproblemer, som ikke vil blive mindre med de ændringer, der er i gang.

Udviklingslandene vil blive hårdest ramt og stærkt medvirkende til de øgede sultproblemer er jo netop klimaændringer, der forårsager mindre høst og dermed sultproblemerne. De rige lande vil under alle omstændigheder have langt bedre muligheder for at klare sig igennem.

Og mens verden snakker bliver problemerne med sammenhæng til klimaet blot større - ikke mindst sultproblemerne, hvor situationen nu er, at godt 1 milliard af verdens befolkning sulter og yderligere 1 milliard har alvorlige ernærings- og mangelproblemer på

sultegrænsen. Hvert 5 sekund dør et barn af sult og sultproblemerne er stigende. Og det nytter altså heller ikke f.eks., at satse på brændstof til biler baseret på fødevarer. Den ensidige satsning her, har bl.a. betydet, at områder i Syd- og Mellemamerika har oplevet sultproblemer, fordi store arealer, som før blev brugt til fødevareproduktion, nu bliver brugt til monokulturer som raps.

Ikke mindst de rige lande, der har overskud til indsatsen, har en enorm forpligtelse til at tage problemerne alvorligt og gøre den nødvendige indsats. Ikke mindst i

betragtning af, at det oven i købet kan gøres uden alvorlige afsavn. - Og vi skal gøre det uden at tørre problemerne af på de fattige lande, som den rige verden ellers har haft for vane.

Det handler altså om håndfast og hurtig indsats:Gennem FN skal der ske en målrettet hjælp til de lande, der er og bliver hårdt ramt af klimaændringerne - og ikke mindst hjælp til omstillinger - uanset om årsagerne er menneske- eller naturskabte. Vi kan ikke lade disse lande og folk i stikken. Vi skal foretage en række foranstaltninger mod CO2 udledningen - af hensyn til klimaet, men så sandelig også fordi, det er sund fornuft.

Vi kan tage eksempel efter Norge, som ikke er medlem af EU, men som umiddelbart stiler efter en dobbelt så stor reduktion i forhold til 1991 og EU’s målsætning. Altså en 40% reduktion. Norge kan nemlig være

Efter klimatopmødet - hvad så?

Vi har alle et ansvar for at løse de stigende klimaproblemer. Først ved en hurtig indsats overfor de hårdest ramte lande og på længere

sigt bl.a. en global ressource- og transportafgift opkrævet af FN

Poul Gerhard Kristiansen

foregangsland fordi de ikke er medlem af EU. Også i Danmark skal vi for eksempel turde satse på investeringer i:- Isolering, i første omgang af de offentlige bygninger- Målrettet forbedring af kollektiv trafik med miljøvenlige trafikmidler - og uanset om vi taler om busser, tog eller for den sags skyld privatbiler. Der skal satses på el, brint eller andre miljøvenlige og fremtidsrettede drivmidler.- Bæredygtig energi som vindenergi, solenergi, bølgeenergi og jordvarme.

Mulighederne på disse områder er slet ikke udnyttet. En satsning her vil samtidig kunne give Danmark en ledende rolle, som vi har haft på vindområdet, selv om regeringens manglende indsats her siden 2001 er ved at underminere Danmarks position.- Vi skal samtidig være vågne

og opmærksomme på nye bæredygtige energiformer.

Vi har ikke behov for en forøgelse af sultproblemerne i verden. Vi har parallelt behov med at arbejde for en helt anden fordeling i verden med FN som akse. Det vil sige også en reform af fordelingen i verden. Altså jordreformer, reformer, så også udviklingslandene får deres retmæssige andel af de globale ressourcer. Det kræver en global ressourceafgift opkrævet af FN og for at få den rette pris på transport, som jo er meget miljøbelastende, må der indføres en global afgift til FN på transport. Der skal ske en frigørelse af handelen og samtidig skal der ske reformer i udviklingslandene m.h.t. demokrati, menneskerettigheder og for en mere retfærdig fordeling i de enkelte lande, så værdierne ikke kun går til en korrupt overklasse, men kommer befolkningerne til gode.



KommunalvalgetKommunalvalget i november gav næppe de store overraskelser. Der var nogle landspolitiske tendenser, og nogle steder slog lokale forhold stærkt igennem. Mest vistnok i Vesthimmerland.Det er efterhånden kun Christiansborg-partierne der dominerer lokalvalgene, og det kan man for det lokale selvstyres skyld godt være noget betænkelig ved, for det ender med, at vi kun skal udpege nogle partisoldater til at implementere de bestemmelser, der kommer ovenfra.Efter valget har vi oplevet nogle uskønne manøvrer omkring især borgmesterposter, men også udpegning af udvalgsformænd. Det kan jo virke noget malplaceret, når man tænker på, hvor meget vi sætter ind på at skabe demokrati i et par andre lande i verden.

Til Løkke, Friis.Så blev Connie Hedegaard EU-kommissær. Det er nok godt. Om det er godt nok, vil fremtiden vise. De forslag, der ellers verserede, var i hvert fald ikke overbevisende.Lars Løkke Rasmussen trådte en overgang ud af skyggen fra sin forgænger og afslørede sig som mere politisk begavet, end man havde ventet Som nu med valget af Connie Hedegaards afløser, Lykke Friis. Man kan godt undres lidt over, at den dygtige forsker og EU-kender sprang på opgaven. Ambitionerne må nok alligevel have spillet hende et puds. Før tog vi hende alvorligt, når hun kom med sine analyser og udredninger. Nu tager vi bare hendes ord som nogle politiske tilkendegivelser. Og dem behøver man ikke at tage alvorligt.

13 dage, der skulle frelse verdenKlimatopmødet har været årets emne - i Danmark. Og selvfølgelig fortjener det opmærksomhed. Det er kørt efter recepten, 90 % af forskerne kan ikke tage fejl, nemlig de, der mener, at den globale opvarmning er menneskeskabt. Men ret beset, er den diskussion ligegyldig. Hvis man har den holdning, at man ikke

må skade andre – og det mener vi jo her i menneskeheden - og at vi skal efterlade verden til vore efterkommere i den berømte stand, som vi selv ønsker at forefinde den, ja, så er en enhver form for forurening forkert, og så er det der, der skal sættes ind. Så er ethvert udslip af CO2 kriminelt.Sagen er jo den, at vi har ladet stå til for længe og troet os berettiget til at svine så meget, som vi har lyst til, i den tro, at naturen eller vore efterkommerne nok skal muge ud efter os.

Konferencen var meget spektakulær og rummede alle de ingredienser, der hører god underholdning til: demonstrationer og politiopbud, vold i passende doser, masser af mennesker

på gaden, politikere både de gode og de onde, uenighed og modsætninger, alvorlige kriser og klodset ledelse - og som kongressens clou middag hos dronningen, oven i købet med et festligt indslag af Greenpeace-aktivister.Til sidst kom, ligesom i reklamerne, prinsen på den hvide hest eller den rige onkel, som alle have ventet på. Selv Vorherre spillede med ved at sende sne og frost til landet. Det er dansk folkekomedie, når den er bedst. Ægte tv-underholdning i prime-time. Bortset fra den manglende happy end!

Offentlig madVelfærdsminister, eller hvad hun var, Karen Ellemann, har fået gennemført en madordning i daginstitutionerne. Den er ikke særlig populær hos hverken kommunerne eller forældrene, der har misforstået deres rolle og mærkeligt nok selv vil bestemme, hvad der skal i børnenes madpakke.

Det må de bare ikke, for vi lever jo i en velfærdsstat. Endda meget bedre end kommunisternes i sovjettiden. Anders Fogh fik jo afskaffet smagsdommerne. Så kan vi ikke vide, hvor lækker maden fra velfærdskøkkenet vil være.

Regeringen til serviceeftersyn Madpakkesagen var kun et af de gloende kul, de politiske kommentatorer og oppositionen sankede på den stakkels statsministers hoved. Mens kullene glødede allermest, tog han på vinterferie med kone og børn. Det talte man meget om den uge. Nu ved vi så, hvorfor, han skulle af sted. For vel hjemme igen foretog han et næsten 360 graders serviceeftersyn af regeringen.

Og man må lade manden, at han har været konsekvent. Nogle vil sige brutal. Kun tre ministre blev ikke berørt af rokaden. Syv blev hældt ud og syv kom ind. De konservative har som sædvanlig ikke egnede folk nok i gruppen.Nu har Lars Løkke Rasmussen så

fået fyldt en stor blå ballon med varm luft med den opgave at sikre, at de to regerende partier og det styrende parti kan bevare flertallet efter næste valg.Regeringsomdannelsen er godkendt af Pia Kjærsgaard og Dronning Margrethe.

Konvergensprogram Dagen efter fremlagde regeringen et såkaldt konvergensprogram fyldt med varm luft og øregas og i forhold til tidens krav nærmest et divergensprogram. Det nedsætter landbrugets jordskatter, så formuerne kan vokse og belånes. Centraliseringen og blokpolitikken strammes yderligere, og dansk politik retter ind efter EU. Nu hedder det ikke harmonisering, men konvergens. Så lærte vi at bruge endnu et fremmedord. Men vi skal jo også være verdens bedste til det hele.

Ge

org

s Co

rne

r

TANKER TIL

TIDEN af Peter Ussing



Heidi ejer en bar i Detroit. Hun erkender at næsten alle hendes kunder er arbejdsløse alkoholikere, som derfor ikke længere er i stand til at søge hendes bar. For at løse dette problem opfinder hun en ny markedsføringsplan, som vil give hendes kunder mulighed for at drikke nu og betale senere. Hun registrerer drikkevareforbruget i en protokol, og yder derved kunderne lån.

Heidis nye ”drik nu, betal senere” strategi rygtes hurtigt og som resultat heraf vokser kundekredsen støt, så hun inden længe har en salgsvolumen større end nogen anden bar i Detroit. Da Heidi jo ikke kræver øjeblikkelig betaling møder hun ingen indvendinger, når hun med jævne mellemrum forhøjer sine priser på vin og

øl, som er hendes mest solgte drikkevarer.Som følge heraf stiger Heidis salg voldsomt. En ung og dynamisk underdirektør i den lokale bank indser at kundernes gæld udgør værdifulde fremtidige aktiver og forøger Heidis lånegrænse. Han ser ingen grund til unødig bekymring, da han har de arbejdsløse alkoholikeres gæld som sikkerhed. Ledende folk ved bankens hovedsæde ser her en måde hvorved de kan optimere deres bonusindtjening gennem forøget volumen, og konverterer derfor lånene til drikkevareobligationer, som derpå udbydes til salg på det internationale fondsbørsmarked. Naive investorer opfatter ikke at

obligationerne, som sælges til dem som guldrandede værdipapirer, i virkeligheden er arbejdsløse alkoholikeres gæld.

Ikke desto mindre stiger priserne på obligationerne vedvarende, og de bliver hurtigt et af de bedst sælgende papirer for nogen af de ledende børsmæglerfirmaer. Selvom obligationspriserne stadig er stigende, kommer dog den dag da en risikoansvarlig direktør i den oprindelige lokale bank beslutter, at tiden er inde

»Den, der ikke vil høre, må føle.«Sådan lyder et godt gammelt ordsprog, som der er al mulig grund til at tage frem igen i den krise, som vi står midt i.Alle seriøse iagttagere er enige om, at krisens grundlæggende årsag er de enorme grundprisstigninger, der er afledt af den private ejendomsret til jordens samfundsskabte værdi, fordi den sætter os jordejere i stand til at kapitalisere enhver form for fremskridt, især de politiskøkonomiske som f.eks. tilskud, skattestop og lave renter, men også almen tillid og tro på fremtiden pga. udviklingen som sådan.Politikerne søger at tørre ansvaret af på bankerne, men bortset fra bedragerierne kan man ikke bebrejde den finansielle sektor, at den udnytter chancen for let tjente penge ved at servicere grådigheden. Samtlige Folketingets partier har ikke noget at lade hinanden høre - de lider alle af indbildt parcelhusejerfobi og har intet lært.Alle spejder de nu med længsel efter de første spæde tegn på stigende grundpriser - som sædvanlig camoufleret som

stigende huspriser, så vi ikke opdager, hvad det er, der foregår. Og af samme grund vil skatteministeren fjerne grundvurderingerne, hvilket er det samme som at tro, at der ikke går ild i huset, hvis man fjerner røgalarmerne.

Renlivet liberalismeMen så pludselig sker der noget. Som med kampen for ytringsfriheden i 2005

tager Jyllands-Posten ansvar ved på ny skille sig ud fra den gemene pressehob ved at tale de »rigtige« meninger midt imod.

Jeg tænker naturligvis på avisens skelsættende leder »Vejen frem« 4/1, hvori en borgerlig avis for første gang foreslår en forøgelse af ejendomsbeskatningen, som første trin i en omfattende skattereform, der omlægger skattegrundlaget fra

arbejdsindkomst til de såkaldte immobile kilder, hvilket jo ikke mindst er jorden.Med andre ord: Man formindsker den private ejendomsret til de samfundsskabte jordværdier og bruger den til at øge den private ejendomsret til arbejdets frugter.Renlivet liberalisme på rettens grund.Jyllands-Posten handlede velovervejet med Muhammed-tegningerne, og således også her: En bedre stopklods for den snigende

socialisering af Danmark findes ikke - den socialisering, som Venstre påbegyndte i 1901, da partiet fjernede den tids beskatning af immobile kilder, hartkornsskatterne, og lagde byrden over på arbejdets frugter ved at indføre

indkomstskatten.

Som han sagde det, den første bonde i en dansk regering, landbrugsminister Ole Hansen: »Nu skal staten aldrig mangle penge.«Mærkeligt nok har hverken Pittelkow, Arzrouni eller Jalving kommenteret JP’s fremsynede frontudvidelse af den liberale værdikamp. Kan vi håbe, at den, der tier, samtykker?

af Ejnar Pedersen. Vi har fundet artiklen som læserbrev i Jyllands-Posten den 9. februar

Ansvaret for krisen bliver tørret af på bankerne

- men hvad med samtlige folketingspartier, der lider af parcelhusejerfobi?

Den første bonde i en dansk regering, landbrugsminister Ole Hansen: »Nu skal staten aldrig mangle penge.«

Heidis bar


Forum for Frihed og Ligeret 11fortsættes på næste side

Tak for invitationen til at skrive en artikel i tidsskriftet ”george”.

Jeg blev i min tidligste ungdom vakt for Henry Georges tanker og de har hængt ved mig siden. Gennem mine mange år i praktisk politik i Aalborg Kommune, mener jeg i al ubeskedenhed, at jeg har haft indflydelse på, at vi har fastholdt den kommunale grundskyld på et uændret og rimeligt niveau - målt med landet som helhed,. Vi har også i Aalborg Kommune fastholdt en dækningsafgift på forskelsværdien på erhvervsejendomme. Forskelsværdien er ejendomsværdi minus grundværdi, grundværdien er jo belagt med grundskyld. Grundskyld og dækningsafgift udgør en lille, men ikke uvæsentlig del af Aalborg kommunes indtægter på det skattefinansierede område.

Pres på for fjernelse af ejendomsskatterneSelv om grundskyld og ejendomsskatter i dag udgør en meget lille del af de samlede skatteindtægter i Danmark, så er der til stadighed pres på, fra modstanderne af ejendomsbeskatning, for at få grundskylden og ejendomsskatterne helt fjernet, således at der kun bliver skatterne på arbejde og initiativ tilbage. Det nuværende VKO flertal vedtog straks efter Folketingsvalget i 2001 at lægge loft over

hvor meget ejendomsværdiskatten måtte stige årligt. Det har betydet at den store velstandsstigning i samfundet, vi oplevede i de første otte år af dette århundrede, i endnu stærkere grad blev kapitaliseret til højere jord - og ejendomsværdier. En udvikling, der blev forstærket af indførelse af de samfundsskadelige afdragsfrie lån.

Krisen var jo forudsigeligI midten af 2008 havde handelspriserne på ejerboliger nået et niveau, som ethvert tænkende menneske, længe før boligboblen brast, burde have kunnet se ville ende helt galt. Det endte gruelig galt, da den økonomiske krise satte ind og boligboblen sprang med et ordentlig brag, og handelen med ejerboliger gik nærmest i stå, fordi ejendomspriserne pludselig faldt, og mange, ikke mindst unge førstegangskøbere, kom til at sidde i en gældsfælde, mens de, der havde deres på det tørre,det vil primært sige os, der sidder i vores ejerboliger mere eller mindre gældfrie, klarer os igennem stort set uden problemer.

Begge fløje slår nu syv kors for sigDe økonomiske vismænd har mange gange slået til lyd for ophævelse af skattestoppet for ejendomsværdiskatten, og endda modereret deres forslag til at der tages udgangspunkt i det nuværende niveau for ejendomsværdier, så ejendomsværdiskatten

slår fuldt igennem på de fremadrettede værdistigninger. Men ikke alene VKO flertallet slår syv kors for sig og sige nej, men desværre også Socialdemokraterne under den ny leder, Helle Thorning-Schmidt siger nej. Boligejerne skal kunne føle sig trygge siger hun. Hvilket på almindelig dansk betyder, at dem, der sidder på flæsket skal beskyttes, og de unge, der vokser til, stifter familie og ønsker at få en ejerbolig, må betale hele gildet, og en ny boligboble vil gradvis begynde at vokse sig stor igen, med en ny samfundsskadelig eksplosion om nogle år.

Tre foranstaltninger for ejerboligerUd fra en realpolitisk betragtning mener jeg, der primært her og nu bør iværksættes tre foranstaltninger på ejerboligområdet:

1. Skattestoppet for ejendomsværdiskatten bør ophæves fra 1. januar 2011,

2. de afdragsfrie lån bør afskaffes,

3. den kommunale grundskyld skal slå fuldt igennem på de aktuelle grundværdier. Det gælder også for landbruget,

til at forlange betaling af den gæld, som kunderne i Heidis bar har pådraget sig. Så han informerer Heidi herom.Heidi forlanger derpå betaling fra sine alkoholiserede gæster. Men som stadig arbejdsløse alkoholikere er disse ude af stand til at betale deres drikkegæld. Følgelig kan Heidi heller ikke opfylde sine gældsforpligtelser og tvinges derfor ud i konkurs. Baren lukker og elleve ansatte mister deres job. Inden for et døgn falder drikkevareobligationerne med 90 %. De kollapsede obligationsværdier ødelægger bankens likviditet, og forhindrer den i at

give nye lån, hvorved al økonomisk aktivitet i lokalsamfundet fastfryses.Heidis leverandører har givet hende generøse betalings udsættelser og har investeret deres firmaers pensionsfonde i obligationssikkerhederne. De må nu afskrive hendes ubetalelige gæld, og med et tab på over 90 % af den formodede obligationsværdi, må hendes vinleverandører også erklære sig for fallit og lukke dørene for et tre generationer gammelt familiefirma. Hendes ølleverandør bliver overtaget af en konkurrent, som omgående lukker det lokale bryggeri og

fyrer 150 ansatte.Der er dog lyspunkter, for heldigvis bliver banken, børsmæglerfirmaerne, og deres respektive direktører reddet og hjulpet over krisen med et multi-milliard dollars betingelsesløst indskud fra deres bonkammerater i forbundsregeringen. Finansieringen af redningsaktionen sker gennem nye skatter pålignet den arbejdende middelklasse og ikke drikkende samfundsborgere, som aldrig satte deres ben i Heidis bar. Ukendt forfatter - fundet på nettet.

Grundskyld og ejendomsværdiskat

i praktisk politik

Hvis samfundet skal gå ind og yde hjælp til de hårdest ramte landmænd bør det ske ved en eller anden form for gældssanering frem for lettelse i grundskylden.

Preben Pedersen er 67 år og har i en menneskealder virket som anlægsgartner. Hen blev ret tidligt grebet af Henry Georges ideer og har derfor altid været politisk aktiv. Var først radikal senere medlem af Retsforbundet, hvor han 1976-84 sad i Forbundsrådet og i 2 år som næstformand for partiet. Gik senere gik

Preben Pedersen igen over til de radikale og blev som sådan medlem af Aalborg Byråd 1991 – 2010. De sidste 3 år var han rådmand for kommunens forsyningsvirksomheder, men ved det seneste byrådsvalg genopstillede han ikke.



fortsat fra forrige side:hvor den præference landbruget har i dag med lavere grundskyld end andre grundejere bør ophæves - over f. eks. 2 år.

Netop i denne tid, hvor landbruget gennemlever en meget alvorlig økonomisk krise, som følge af den generelle økonomiske krise i samfundet, presses der hårdt på for at få ophævet grundskylden på landbrugsjord. I de sidste ca. 10 år er landbrugsjorden steget med ca. 300 % Letsindige landmænd, nogle nok under indtryk af dårlige investeringsrådgivere, har belånt disse stigende grundværdier helt ud til det yderste for at investere i udvidelse af produktionsapparatet. Enkelte landmænd har også været så smarte at låne i fremmed valuta ud fra rent spekulative hensyn.

Gældssanering frem for lettelse i grundskylden.Det siger sig selv at nu, hvor landbrugsjorden som følge af den økonomiske krise er faldet med ca. 25. % er mange landmænd insolvente og sidder i en dyb gældskrise. Et er helt sikkert: Det gavner ikke landbruget hverken på kort eller lang sigt at afskaffe grundskylden på landbrugsjord. Tværtimod vil en sådan politik omgående kapitaliseres til højere ejendomspriser og det vil blive endnu sværere for unge landmænd at overtage landbrugsbedrifterne fra de nuværende ejere. Det er vel i øvrigt næsten umuligt allerede nu, hvor flere og flere landbrugsbedrifter har nået en størrelse, hvor der nærmest er tale om virksomheder, som kun kan drives med investering fra kapitalfonde og anden mere spekulativ kapital, hvor det ikke i så høj grad drejer sig om det landbrugsfaglige, men mere om opfedning af kapitalfondene med henblik på videresalg og god forrentning af den investerede kapital.

Derfor vil det først og fremmest være en gave til de mere spekulative økonomiske

kræfter at fjerne grundskylden helt fra landbrugsjorden, og samfundsborgere, der primært tjener til livets ophold ved initiativ og arbejde, vil komme til at betale gildet i form af højere skatter på arbejde. Men at landbruget er i dyb økonomisk krise er uden for al diskussion. Hvis samfundet skal gå ind og yde hjælp til de hårdest ramte landmænd bør det ske ved

en eller anden form for gældssanering frem for lettelse i grundskylden.

Beskyttelse af drikkevandstruede områder rimelig – og det kræver erstatning

Aalborg Kommune er foregangskommune med hensyn til foranstaltninger til beskyttelse af det rene, urensede drikkevand og sikre det for kommende

generationer. Som medlem af kommunens forsyningsudvalg i mange år, og som rådmand for Forsyningsvirksomhederne i mine sidste 3 år i byrådet, har jeg været en af dem, der har stået i forreste linie i dette arbejde. Der er lavet mange dyrkningsaftaler med landmænd, hvor vandforsyningens forbrugere har betalt mange mio. kr. i erstatninger til landmænd

for ikke at anvende nitrat og pesticider på følsomme dr ikkevandsområder. Arbejdet med at fremtidssikre det rene drikkevand er langt fra færdigt, og der skal derfor i de kommende år betales mange mio. kr. til landmænd, som

erstatning for dyrkningsaftaler.

Det er fastsat i grundloven, at der skal betales erstatning for krænkelse af den private ejendomsret, hvad enten det sker

ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Det er et princip, som jeg er helt enig i. Men det gør ikke omkostningerne mindre, at der på mange måder er en mangelfuld lovgivning på området, samtidig med at jorden er belagt med en meget beskeden grundskyld. Kun ca. 1. % af den opdyrkede landbrugsjord i Danmark ligger på følsomme drikkevandsområder, så det burde være en overkommelig opgave at sikre vores drikkevand bedre, uden voldsom belastning af landbrugets produktionsmulighed

Men det er svært at oparbejde en politisk forståelse, som sikrer en fremadrettet, konsekvent politisk linie på området. Det er også svært at vinde politisk forståelse for, at der af miljømæssige grunde ikke bør gives miljøgodkendelse til udvidelse af dyrehold på de drikkevandsfølsomme områder.

Jeg har absolut ikke et horn i siden på landbruget, men foranstående eksempel

er en let tilgængelig form for anskuelighedsundervisning i, hvordan samfundet hele vejen rundt lider under manglende helhedsorientering i de politiske beslutninger i Folketinget. Det gælder både miljømæssigt, skattemæssigt, social og

- - her og nu gælder det om, med alle kræfter at gå imod yderligere forringelse eller helt fjernelse af de nuværende ejendomsskatter - - - både grundskyld, ejendomsværdiskat og dækningsafgift. Og så skal vi

naturligvis, hvor vi har mulighed for indflydelse, søge at opnå forbedringer i den retning, vi ønsker.

Boligejerne skal kunne føle sig trygge siger Helle Thorning-Schmidt. Hvilket på almindelig dansk

betyder, at dem, der sidder på flæsket skal beskyttes, og de unge, der vokser til, stifter familie og ønsker

at få en ejerbolig, må betale hele gildet, og en ny boligboble vil gradvis begynde at vokse sig stor igen, med en ny samfundsskadelig eksplosion om nogle år.



samfundsøkonomisk. Det bekymrer mig som georgeist, at opleve, hvordan hensynet til fællesskabet mellem mennesker fortrænges af hensynet til individualismen. Og hvad værre er, individualismen udvikler sig mere og mere til egoisme og selvtilstrækkelighed.

Alle kræfter skal forenes imod forringelser af ejendomsskatterneSom de politiske magtforhold i samfundet

har udviklet sig i de sidste mange år, er det for mig at se udsigtsløst på den korte bane, at kæmpe for en skattereform i Danmark, baseret på fuld grundskyld og meget lave skatter på arbejde. Vi skal naturligvis aldrig miste troen på det ideelle samfund. Men her og nu gælder det om, med alle kræfter at gå imod yderligere forringelse eller helt fjernelse af de nuværende ejendomsskatter. Det gælder i min optik både grundskyld, ejendomsværdiskat og dækningsafgift.

Max Keiser (Intervieweren):I 1997 forudsagde du, at en global boligboble ville opstå ti år senere, og at der ville komme et globalt sammenbrud i 2010?Svar:Faktisk så ser jeg på, hvad der betragtes som ”forbudt viden” inden for økonomi. Jeg ser på den mest følsomme indikator i hele økonomien; markedet for jord. Ud fra den kan jeg forudsige, hvordan økonomien vil udvikle sig.

Tendenserne gentager sig i en 18-års cyklus i den vestlige verden. Det er der ingen hokuspokus i. Vi kan se nøjagtig, hvordan økonomien vil udvikle – klart og tydeligt. Ved at se på disse informationer kan jeg forudsige nøjagtig hvordan økonomiens sundhedstilstand er.

Det var sådan, jeg i 1983 forudsagde at bunden i den økonomiske cyklus ville nås i 1992, og jeg forudsagde boblen i 1997, hvor bunden i den globale økonomi ville komme i det kommende år (2010). Det er simpel matematik.

Keiser: Hvorfor går det op og ned, og er der en måde at stoppe denne cyklus på?

Denne cyklus er programmeret ind i den politik, der startede som adelens økonomi, og nu er det demokratiske frie markeds. Men de underliggende faktorer er de samme; de bedste

overskud kommer fra grundværdierne, ikke fra børsen eller andre eksotiske finansielle instrumenter. Ud over hele forretningslivet kommer de største gevinster fra jord. Det er hemmeligheden. Som markedet er arrangeret i vore dage, får vi helt sikkert et boom 15 år inde i denne cyklus efterfulgt af et sammenbrud, fordi der skabes gæld, for at man kan udnytte det marked, som de forøgede værdier lægge op til. Men der sker en overfinansiering. Og så går økonomien i stå med et sammenbrud hvert 18. år. Sådan har det været de seneste 2-300 år.

Keiser:Du argumenterer for at vi skal socialisere jord og privatisere lønninger.

Socialisering vil sige at give den værdi vi skaber i fællesskab tilbage til folket, som jo har skabt det. Ved at afskaffe skat på lønninger og opsparing vil vi re-privatisere den skabte velstand og lade folket beholde værdien af produktionen.

Så kan vi bruge renten fra jordværdierne til at betale de offentlige udgifter. Således kan vi re-socialisere det, der engang var offentlig indkomst og privatisere lønindkomst.

Keiser: Al politik i retning af at stoppe spekulation ved at ændre skattepolitik er upopulært i UK. Hvordan overtale briterne?

Det er et UK/US problem. Tyskerne ser ikke deres hjem som deres slot, og derfor investerer de mere i produktion. Briterne og amerikanerne ser huset som en fremtidssikrings opsparing. Denne kultur går ud på at tro, man kan tjene noget bare ved at bebo et stykke jord. For 100 år fremlagde den liberale regering faktisk et forslag om en skattereform baseret på beskatning af jord. Men forslaget blev nedstemt i overhuset. Hele systemet er gennemsyret af denne opfattelse, at man ønsker at tjene på ingenting. Nu om stunder ønsker selv lønslaver at have fast ejendom. Det er et politisk problem at forklare dem at dette er imod deres økonomiske interesser. I de seneste 100 år har der ikke været reelle politiske tiltag i retning af at ændre denne tendens.

Keiser: Hvordan kan politikerne overbevise befolkningen om dette?

Det er meget svært. I US ville der være hundreder af milliarder dollars hvert år, der kunne redistribueres til folket. hvis de skiftede fra lønskat til skat på jord. Det ville være et incitament.Under Tony Blair tabte UK velstand og velfærd svarende til et helt års bruttonationalprodukt. Tænk hvad vi kunne få for så mange penge – hvis

Og så skal vi naturligvis, hvor vi har mulighed for indflydelse, søge at opnå forbedringer i den retning vi ønsker. Den georgeistiske tankegang er trængt meget tilbage i tidens samfundsdebat, samt i det praktisk politiske arbejde. Derfor er der behov for et så stærkt samspil som muligt mellem alle kræfter, som hver på deres plads og ud fra deres forudsætninger arbejder i den gode sags tjeneste.

Sådan forudsagde jeg den økonomiske krise!

Det er bl.a. hvad Fred Harrison fortæller om i dette bemærkelsesværdige interveiw i det

engelske talkshow Keisers Report.

NB! Du kan høre hele interviewet ved at gå ind på kjemmesiden www.henrygeorge.

Her er et fyldigt referat i dansk oversættelse.



Hvordan reagerer de på de økonomiske problemer?

Regeringerne har være frygtelig dårlige til at passe på vore interesser reagere på har udsat os for en asiatisk økonomi som vi ikke kan hamle op

med, og som truer med at opsluge os.Med undtagelse af Tyskland forudser jeg, at vi i EU og US vil være på spanden de næste 20 år, fordi politikerne prøver at puste økonomien op for at komme ud af krisen og for lånte penge og pustet økonomien op ved at fremme forbrug i stedet for at producere værdi. – nøjagtig det samme som bragte os i

denne situation til at begynde med! Det gør de stadig. De socialiserer j o r d e j e r n e s private gæld , så byrden bare skubbes foran os til fremtidige generationer. Den vestlige økonomi er uegnet til den cyklus, der begynder næste

år. – regeringerne i den vestlige verden har fejlet i at passe på vores økonomi.

Keiser: Hvordan ser du enden på krisen?Da regeringerne ikke tilpasser sig til en bærbar omkostningsstruktur, står vi over

for en regulær depression der vil vare de kommende 10 år, i stedet for en mindre recession. 10 år med tabt fortjeneste lige som i 30érne. Der vil være små lyspunkter – penge at tjene for dem, der kan se de ”forbudte” indikatorer, som jeg benytter mig af, men for de fleste vil det betyde faldende realindkomst og megen arbejdsløshed.

Dette billede stammer fra det amerikanske liberalkonservative magasin Puck, der udkom mellem 1871 og 1918. Puck var et humoristisk skrift, der især støttede Bourbon-demokraterne, der talte for forretningsverdenens og jernbanernes interesser og gik imod protektionisme og statsstøtte. Henry George, der var en kendt skikkelse i 1880érne og 90érne, var ofte offer for bladets satire til trods for, at han også var frihandelsmand.Det er også tilfældet på denne ret

ondsindede tegning, der bærer titlen, Den moderne Mefistofeles – den ærlige arbejders fristelser. Henry George i djævelens skikkelse frister med de goder, som Henry George stående på hovedet af kapitalisten Jay Gould hælder ud af jordværdibeskatningens overflødighedshorn, lige fra gratis cigarer til fri barbering.

Tegningen ville ikke have andet en historisk interesse i dag, hvis ikke netop den viste kapitalinteressernes og spekulanternes klassiske brug af den lille

mand som deres frontkæmper.Kampen mod den arbejdsfrie formuedannelse blev her gjort til fandens fristelser for dem, der kun havde deres arbejde at leve af.Vi så det samme mange år senere i den mest løgnagtige agitation, vi har kendt her i landet, nemlig den berømte tegning af den sorte hånd fra jordlovsafstemningen i 1963. Selv om de pågældende love hverken havde noget med huse eller bebyggede grunde at gøre, så lykkedes det som bekendt at skræmme vælgerne til et nej.

Her ses en graf, som viser udviklingen på ejendomsmarkedet i England (UK) i de seneste 180 år. Det er sådanne kurver Harrison bygger sine forudsigelser på. Der skal ikke meget mod til at antage, at der nok ikke sker store ændringer i denne meget regelmæssige rytme. Det er klart, at et evt. stort kollaps forudsætter forskellige andre faktorer, men det er ganske vist, at den må komme, når kurven er i bund.

Denne graf viser udviklingen på det amerikanske ejendomsmarked siden 1795. Som man ser er den ikke ført ajour, men på grund af regelmæssigheden gør det ikke så meget. Selv der, hvor den blot er stipuleret, passer den jo udmærket.

Den ærlige arbejders fristelserHenry George var en personlighed, som det for 110-120 år siden var værd at lave at lave satire om

- også ondsindet satire, som denne tegning er et eksempel påAf Peter Ussing

vi fik en skattereform. Det kræver politisk vilje og moralsk mod at forklare dette for folket. Men jeg tror de ville lytte til det.

Keiser: Hvordan ville vores økonomi så se ud i dag, hvis vi fik sådanne reformer?

Hvis vi vil kunne konkurrere med mellemøsten i den næste cyklus (18år), må vi skifte fra lønskat til grundskat. Det er den eneste løsning. Priserne ab fabrik ville blive lavere på verdensmarkedet. Uden en sådan reform vil vi hele tiden blive underbudt

af det fjerne østen. Og det er ikke holdbart. Vi kan ikke konkurrere uden at ændre omkostningsstrukturen. G20 landene har presset europa og US ud i denne krisesituation, hvor vi ikke er konkurrencedygtige uden en ændring i omkostningsstrukturen

Keiser: Hvad gør regeringerne?



Den Danske Henry George Forening har til formål at oplyse om den amerikanske filosof Henry Georges ideer, som bl.a. drejer sig om at indføre større frihed og ligeret: Alle mennesker har fælles ejendomsret til de naturgivne og samfundsskabte værdier, mens enhver har ejendomsret til udbyttet af sit eget arbejde. Frivillige og ligeværdige sammenslutninger er forudsætningen for kulturelle fremskridt.Foreningen er en del af The International Union for Land Value Taxation and Free Trade (IU). Læs mere om vores ideologi på www.grundskyld.dk, www.henrygeorge.dk og www.sølvkuglen.dkKontingent m.v.: Almindeligt årskontingent: 300 kr. Venskabskontingent: 180 kr. Om evt. betaling til IU og diverse blade se hjemmesiden.

Henry George Foreningens Styrelse:Ulf Kobbernagel, Lerås 49, 2670 Greve, tlf. 43 90 67 49 [email protected] Dan Holst Nielsen, Bakkegårdsvej 39 5330 Munkebo tlf. 65 96 19 31 [email protected] Svend Tornbjerg, Frederiksværksgade 137, 3400 Hillerød tlf. 48 26 77 6 [email protected] Becker-Christensen, Drosselvej 23, 2000 Fr.berg tlf. 38 19 90 85 [email protected] Ib Strømberg Hansen, Skydebane Allé 12 1. th. 3000 Helsingør tlf. 44 44 05 69 [email protected]

Henry George Foreningens adresse: Henry George Huset, Lyngbyvej 56 A, 2100 København Ø, tlf.43 90 67 49 [email protected]

Det var ikke nogen herskabsvilla, man viste på plakaten. For så kunne man jo se, hvem der var afsender, og det giver ikke stemmer.

I 1960´erne oplevede vi her i landet en voldsom byudvikling, og man talte bl.a. om slaget om Køge Bugt. Ikke søslaget med kampen om byggegrundene.Det lykkedes de borgerlige partier at skræmme ikke bare vælgerne, men også de radikale og socialdemokratiske politikere til ikke bare at droppe jordlovene, men også at afskaffe den grundstigningsskyld, der kunne have bremset den arbejdsfrie formuedannelse og skaffet befolkningen billigere boliger og en mere ligelig fordeling af formuerne her i landet.

Midlet var også dengang at spænde de dårligst stillede for spekulanternes vogn.Der er stemmer i den lille mand. Ikke mindst, hvis man kan fremstille sagen som, om den lille mands hus er i fare. Man ser bort fra, at netop den jævne indtægt vil have en fordel af en grundværdibeskatning til afløsning af enten moms eller personskatter.Grundskylden vil kunne

mærkes i forretningsgaderne og i velhaverkvartererne i whiskybæltet og i de store byer. Den bliver selvsagt høj i udviklingsområderne, hvor de store indtægter ligger, og hvor jorden derfor i forvejen er dyr. Og lille i de tyndt befolkede områder i tilbagegang.Man kunne forstå, hvis det er i velhaverkvartererne, man møder modstanden. Det gør man naturligvis også, og derfor kommer man ingen vegne med højrefløjen. Men der er langt flere stemmer i at appellere til dem, for hvem en friværdi på nogle få 100.000 kr. er en gevaldig formue, man ikke vil sætte til. Derfor kommer man i dag ingen vegne med venstrefløjspartierne, der stadig

lever i den vildfarelse, at man kan skabe velfærd uden at røre ved den arbejdsfrie formuedannelse.Selv om den arbejdsfri friværdi er mindre, kan der ikke være tvivl om, at folk i Nord- og Vestjylland og folk med jævne indkomster i øvrigt vil have en fordel af at betale grundskyld, hvor provenuet blev brugt til nedsættelse af andre skatter.

I stedet lader man sig friste af nogle mindre stigninger i friværdien for, at nogle få andre kan score de store gevinster. Hvem er det egentlig, der frister ”den hæderlige arbejder” i dag? Og hvem er i tjeneste hos fanden?



georgeISSN nr. 1603-2527

Udgiver:Den Danske Henry Georges Forening

Redaktion:Dan Holst Nielsen (ansvarsh.)[email protected]

tlf. og fax. 65 96 19 31Bakkegårdsvej 395330 Munkebo

Peter [email protected]. og fax. 98 99 18 47

Kir Klysner (lay-out)[email protected]

Udkommer i 2010 2 gange: i marts og september

Næste deadline 20. august

Tryk:One Way Tryk a/s,

Industrivej 3a8660 Skanderborg

www.etryk.dk

Abonnementspris:Kr. 50 pr. år

Tegninger:Forsiden: Rune Ussing Bømler

Copyright: Stof i george må gengives, når kilden

angives. Artiklerne udtrykker alene skribenternes holdning, som kan afvige fra såvel redaktionens som udgivernes.

Returneres ved varig adresseændring

Afsender:Tidsskriftet GeorgeLyngbyvej 56 A 2100 København Ø

Fred Harrison besøgte mange lande, under arbejdet med The Silver Bullet og de supplerende youtube-fi lm.

Sølvkuglen er på trapperneKøb den snarest muligt - eller bestil den på tlf. 43 90 67 49.

Historien vil ikke se med blide øjne på dem, der afviser ”sølvkuglen”, som midlet, der kan afskaffe fattigdommen. Sølvkuglen fi ndes jo. Spørgsmålet er bare, om der kan rejses en tilstrækkelig stor opmærksomhed og politisk vilje til at gøre det af med fattigdommens grundårsag.

Med disse ord konkluderer Fred Harrison sit arbejde med bogen, The Silver Bullet. Det er egentlig meget mere end en bog. Det er et fortvivlet råb om hjælp for at råbe magthaverne i verden – ja os alle – op, før det er for sent.Bogen fører os rundt i et bredt udsnit af lande: Kina, Sydafrika, Zimbabwe, Hongkong, Argentina osv. Vi får at vide hvor galt det står til, og hvad der kan og bør gøres de enkelte steder for at afhjælpe nøden. I Indien, f.eks., skyldes megen fattigdom en jordpolitik, som blev grundlagt, da landet var britisk koloni. I 1841 udgjorde jordskatter 60% af de rigdomme, som den britiske regering hjemtog fra Indien. Disse midler manglede så, når man skulle fi nansiere infrastruktur, sundhedsvæsen, skolevæsen m.m.

Som appetitvækker er her endnu et par spredte citater fra bogen. Harrison beskæftiger sig fl ere gange med det ejendommelige ved, at en så åbenlys god ide ikke for længst er gennemført.

”Politiske omkostninger”Verdensbankens analytiker gentager - som var det et mantra - at ejendomsskat vil medføre politiske omkostninger. Det vil sige, at politikken simpelthen er for god - for ærlig - til, at man kan håndtere den. Dens egnethed til at kunne levere et resultat, der er økonomisk effektivt og demokratisk (det vil sige gennemsigtigt - og uden tvang), fremføres imod den som en belastning.

”En høj politisk pris”--- Betingelserne virker optimalet, når regeringen henter sin indkomst fra renten af jord og andre naturresurser. Hvordan mon kan det så være, at samfundsviden skabs folk undlader at anbefale dette effektive værktøj som midlet til at afskaffe fattigdommen? Lad os antage, at de kun stræber efter at være praktiske. Så kan det føre til den anbefaling, der blev fremlagt i en undersøgelse lavet af Verdensbankens ‘Afdeling for Infrastruktur og Byudvikling’. Rapporten blev skrevet for banken og nogle agenturer under FN af William Dillinger. Han gør i begyndelsen rede for, hvorfor hans analyse ikke vil anbefale den optimale politik: ”Trods alle dens økonomiske fordele indebærer ejendomsskatten en høj politisk pris”.

george forår 2010 - 87. årgang nr. 1

Documents

Transcript of george forår 2010 - 87. årgang nr. 1