DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE

MILJØMINISTERIET

Geologi for samfundet

drikkevand

energi

råstoffer

natur

Årsberetning 2003

Drikkevand, energi, råstoffer og natur er alle heltnødvendige byggesten for samfundet. GEUS har i2003 udarbejdet strategier for sit fremtidige arbejdesom grundlag for institutionens resultatkontrakt2004–2007. Geologisk forskning der understøtteren fortsat mulighed for velfærd i samfundet og enafbalanceret brug af naturen, er nøgleord i strategi-erne, og der satses således på opbygning af geolo-gisk viden, der kan udmøntes i rådgivning af høj kva-litet til myndighederne i Danmark og Grønlandsamt erhvervslivet.

Danmark står over for store udfordringer med for-valtningen af landets vandressourcer. Nye europæ-iske vanddirektiver udstikker rammerne, men destiller samtidig store krav til udvikling af ny viden.GEUS arbejder på udvikling af geologiske og hydro-logiske modeller, samt opbygning af viden om trans-port af stoffer i vandmiljøet –der alle er områder afstor betydning for beskyttelse, overvågning og for-valtning af vandressourcerne.

I mange årtier frem vil samfundet være afhængig afolie og gas til dækning af sit energibehov.Nordsøens forekomster er i denne sammenhæng envigtig brik, der bidrager væsentligt til den danskesamfundsøkonomi. GEUS prioriterer fortsat forsk-ning i undergrunden højt med henblik på at gørenye fund og optimere udnyttelsen af de kendte fore-komster. Forskningen sigter tillige mod at anvendeundergrunden til oplagring af drivhusgassen CO2 ogudnyttelsen af geotermisk energi.

Naturen og miljøet har fået stigende betydning.Udvindingen af råstoffer der skal tilgodese samfun-dets behov for sand, grus og ler til bygge- oganlægsopgaver, skal være i balance med naturen

samt menneskers behov for rekreative områder.Viden om landets geologiske opbygning er afgøren-de for at kunne ramme denne balance. GEUS vil idenne sammenhæng fortsætte den geologiske forsk-ning og kortlægning på landjorden og til havs.

Adgang til råstoffer er også af betydning for ud-viklingen af det grønlandske samfund. Det erGrønlands klare mål, at råstofindustrien skal blive etbærende erhverv. En af nøglerne til at nå dette måler tilstedeværelsen af et solidt kendskab tilGrønlands geologiske opbygning. GEUS planlæggerderfor en målrettet geologisk forskning i Grønland,der skal være med til at udpege områder, hvor derer muligheder for at finde olie, gas og mineraler.

Grønlands og Nordatlantens natur spiller tillige envæsentlig rolle for forståelsen af de globale klimaæn-dringer, der i fremtiden kan ændre livsbetingelsernepå jorden. Med henblik på at forstå klimaet ogbedømme effekterne af et ændret klima deltagerGEUS i den internationale maringeologiske forsk-ning og overvågning af den grønlandske indlandsis.

På databankområdet vil GEUS fastholde sin positionsom Danmarks og Grønlands geologiske hukommel-se. Datasamlingerne skal være relevante og af højkvalitet, så de kan anvendes af interessenter i detøvrige samfund, og institutionen vil formidle resulta-terne af sin forskning både til et internationaltforum og til befolkningen.

Endelig indeholder strategierne mål for GEUS´ fort-satte engagement i udviklingslandene samt institu-tionens planer for organisations- og personaleudvik-ling. GEUS´ strategier kan læses på www.geus.dk

Forskning for velfærd og balanceGEUS´ nye strategier

Sidst på året 2003 indgik bestyrelsen en ny resultat-kontrakt med Miljøministeriet for fireårsperioden2004–07. Resultatkontrakten tager udgangspunkt inye faglige strategier for de kommende år, som erudarbejdet efter grundige drøftelser i GEUS´ med-arbejderstab, chefgruppe, direktion og bestyrelse ogindragelse af samarbejdspartnere. Den finansielleramme varslet for de kommende finanslove er faldende, men bevillingsreduktionerne søges delviskompenseret af flere eksterne indtægter fra forsk-ningsråd, fonde, EU, offentlige myndigheder samterhvervslivet.

De højest prioriterede områder i Danmark i de nyestrategier vedrører forskning og rådgivning angåen-de sikring af rent drikkevand for fremtiden samtolie/gas ressourcerne i Nordsøen.Adskillige emnerpå programområdet Natur og Miljø har derimodmåttet nedprioriteres. Opgaverne i Grønland fast-holder deres forholdsmæssige andel af GEUS´ basis-bevilling og prioriteres i samråd med GrønlandsHjemmestyre.

I det forgangne år har GEUS lavet en ny opgørelseaf Danmarks drikkevandsressource og arbejdet medat udvikle en metode til kortlægning af områdermed sandjorder, som er særligt følsomme over fornedsivning af pesticider til grundvandet, står foransin afslutning.

En fortsat udnyttelse af kulbrinteressourcerne iNordsøen var på den politiske dagsorden i 2003.GEUS har med sin forskning bidraget til forståelsenaf de processer, der fører til oliedannelse i kalkfelterog høstet international anerkendelse herfor. HvadGrønland angår har GEUS i samarbejde med Hjem-mestyret lagt sig i selen over for den internationaleolieindustri med markedsføring af kulbrintepotentia-let ud for Vestgrønland, hvor der planlægges en nyudbudsrunde i 2004. GEUS har desuden foreståetdet første års indsamling af seismiske data nord forFærøerne og syd for Grønland i kontinentalsokkel-projektet, med henblik på evt. at gøre krav gældendepå områder ud over 200 sømil.

På mineralområdet er GEUS ligeledes aktiv med atbidrage til, at råstofudnyttelse kan udvikles til etbærende erhverv i Grønland. Indsatsen har i 2003været koncentreret om geologisk kortlægning iVestgrønland, sammenstilling af relevante regionaledata til fremme af selskabernes efterforskning samtdokumentation af geologiske processer, der kan føretil dannelse af forekomster af diamanter og guld. Etvellykket signal til den internationale mineindustrivar åbningen af en ny guldmine i Sydgrønland sidstpå året.

På klimaområdet har GEUS afsluttet et stort inter-nationalt forskningsprojekt der bl.a. dokumenterer,at de geologiske muligheder er til stede i Danmarksundergrund til lagring af store mængder CO2, hvisen sådan løsning til begrænsning af udslippet afdenne drivhusgas til atmosfæren skulle komme påden politiske dagsorden. For Grønland har GEUSudarbejdet ansøgningsmaterialet til UNESCO for atfå udnævnt Jakobshavn Isbræ til verdensarvlokalitet.I Danmark er der bl.a. gennemført geologisk kort-lægning i Vestjylland med særlig henblik på drikke-vandsinteresser.

På bistandsområdet har GEUS arbejdet i flere nyelande. For Verdensbanken er der foretaget vurderingaf mulighederne for udvikling af minedrift i Laos ogKirgisistan. Samarbejdet med Vietnam er videreførtog intensiveret, især hvad angår vietnamesernesmuligheder for at efterforske og udnytte landetsolie- og gasforekomster. I Ghana har GEUS afsluttetsit toårige rådgivningsprojekt for Nordic Develop-ment Fund vedr. organisering af landets nationalegeologiske undersøgelse.

Trods endnu en afskedigelsesrunde i det forgangneår er det lykkedes GEUS´ medarbejdere at afslutteen række vigtige forsknings- og rådgivningsprojekteri ind- og udland og opfylde næsten samtlige institu-tionsmål og resultatindikatorer, med et positivt øko-nomisk resultat på bundlinien.

Forord

Per Buch AndreasenBestyrelsesformand

Martin GhislerAdministrerende Direktør

Nordsøen og læserne i fokus

Det populærvidenskabelige blad Geologi – Nyt fra GEUSudkom i 2003 med fire numre.Tre af numrene beskriver dengeologiske forskning i Nordsøen med fokus på de oliegeologi-ske undersøgelser af Valdemar Feltet, samt de maringeologiskeundersøgelser på Jyske Rev og Horns Rev ud for BlåvandsHuk. Men læserne har også kunnet finde historien om denspændende geologi i det sydlige Vestgrønland, der huser detberømte geologiske Ilimaussaq kompleks, hvor der er fundetmere end 225 forskellige mineraler. Sidst på året gennemførteGEUS en læserundersøgelse af Geologi – Nyt fra GEUS for atmåle læsernes tilfredshed med bladet. En overvældende storbesvarelsesprocent har givet et godt grundlag for en analyse aftilfredsheden med bladet.

232.000 boringer tilgængelige på nettet

Når danskerne skal have rent drikkevand i glasset, og grus, sand, ler og kalk til byg-geri, industri og landbrug, så er der hjælp at hente i Borearkivet ved GEUS. Her erder siden 1926 arkiveret geologiske oplysninger fra over 270.000 huller, der erboret i de øverste 5–250 meter af Danmarks overflade. I slutningen af 2003 afslut-tede GEUS arbejdet med at gøre 232.000 af disse boringer tilgængelige på nettet.De mange huller er boret hovedsagelig efter vand, men også for at undersøgebæreevnen af jordlagene i forbindelse med byggeri og undersøgelser efter råstofferog forureninger. Danskerne kan nu fra GEUS´ hjemmeside hente oplysninger omgeologien i boringerne samt oplysninger om grundvandspumpning og placeringen affiltre m.v. Søgningen blandt de mange boringer foregår på kort, hvor brugerne letkan klikke sig frem til relevante områder og finde oplysninger om, hvor der findesboringer. Boreoplysningerne kan herefter hentes direkte fra GEUS´ elektroniskeboringsdatabase Jupiter. Borearkivet har i årenes løb været en vigtig kilde til oplys-ninger om Danmarks geologi og grundvand i forbindelse med vandforsyning, denhydrogeologiske kortlægning af landet i 1970erne og større miljøforskningsprojek-ter som fx Lossepladsundersøgelserne i 1980erne og Det Strategiske Miljø-forskningsprogram i 1990erne. I dag indgår arkivets data blandt andet i det storearbejde med zonering og detailkortlægning af grundvandsressourcen. Borearkiveter et resultat af en forudseende lovgivning.Af den første vandforsyningslov fra1926 fremgår det, at oplysninger om alle vandforsyningsboringer skal indberettes tilGEUS. Og siden 1978 har der ifølge Råstofloven også været indberetningspligt forråstofboringer. Brøndborere, amterne, vandværkerne, rådgivningsfirmaer og råstof-gravsejere har alle været vigtige bidragydere til opbygning af borearkivet.

Ny nøgle til data for milliarder

En ny version af den omfattende undergrundsdatabaseSAMBA så dagens lys i 2003. SAMBA omfatter et væld afoplysninger fra dybe boringer og geofysik, der er indsamlet iforbindelse med mange års efterforskning og produktion afolie og gas og andre anvendelser af undergrunden. SAMBAindeholder således oplysninger om 365.000 km seismiske lini-er og geologiske oplysninger og logdata fra utallige borehuller,som det har kostet milliarder af kroner at indsamle. Det erher, myndighederne kan finde oplysninger om olieproduktionog ydelser fra boringer, licensoplysninger og rapporter fraaktiviteterne i Nordsøen. Endelig fungerer SAMBA som regi-streringssystem for borekerner og andet geologisk materiale iGEUS´ borekernelager, der omfatter over 60.000 kernekasser.Databasen, der drives i samarbejde med Energistyrelsen, er envigtig nøgle til undergrundsdata, som samfundet i fremtidenkan trække på i forbindelse med den fortsatte olie/gas forsk-ning og efterforskning samt undersøgelser af mulighederne forudnyttelse af geotermisk energi og lagring af CO2 i undergrun-den. Flere oplysninger i databasen er fortrolige, men et udvalgaf geologiske og geofysiske data er tilgængelige på GEUS´hjemmeside.

Databanker, informog generel

Opbevaring, kvalitetetssikringog formidling af geologisk viden og data

Geologisk konsulenttjeneste

Igen i år har mange danskere ringet til konsu-lenttjenesten ved GEUS for at få svar på spørgs-mål om geologi. Der er hovedsagelig tale omboreoplysninger til mange af GEUS´ målgrupperså som brøndborere, vandværker, rådgivendeingeniørfirmaer, amter, kommuner og styrelser.Men salg af geologiske og hydrogeologiske kortog generel geologisk rådgivning er også på me-nuen. Endelig benytter flere skoler og borgeresig af konsulenttjenesten for at få svar på man-geartede geologiske spørgsmål.

Stigende web-formidling af geologi

Oplysninger om GEUS´ aktiviteter, publikationer,data og serviceydelser formidles i stigende gradvia hjemmesiden. Igen i år scorede www.geus.dktopkarakter i evalueringen ”Bedst på nettet”, oghjemmesiden var desuden blandt de nomineredetil ”Bedst på nettet” prisen i kategorien ”Forsk-ning, rådgivning og uddannelse”.Antallet af eks-terne besøg på hjemmesiden var i 2003 omkring380.000, hvilket er en stigning på ca.100.000besøg i forhold til 2002. Mere end halvdelen afbesøgene er fra udlandet. Sammen med Skov-og Naturstyrelsen og amterne har GEUS ogsådeltaget med faglig viden og økonomisk støttetil projektet ”Geologi i Danmark”, hvor popu-lærvidenskabelige beskrivelser af over 90 geolo-giske lokaliteter kan læses på www.naturnet.dk.Projektet, der er iværksat af Nationalkomiteenfor Geologi er støttet af Friluftsrådet, ogMidtsønderjyllands Museum har udarbejdetbeskrivelserne.

ationsteknologiformidling

Vandressour

Fremskaffelse af viden til en optimal forvaltning af vores vandressourcer

Ny opgørelse af Danmarks drikkevandsressource

I maj offentliggjorde GEUS en ny opgørelse af den udnytteligedrikkevandsressource i Danmark. Opgørelsen viser, at ressour-cen næsten er halveret i forhold til den seneste landsdækken-de opgørelse for 11 år siden - fra 1,8 mia. m3/år til 1,0 mia.m3/år. Opgørelsen er baseret på modelsimuleringer af dethydrologiske kredsløb med den nationale vandressourcemodel– den såkaldte DK-model. Den primære forklaring på dennenedskrivning er, at den nye opgørelse regner detaljeret på heleferskvandskredsløbet, og at påvirkninger af vandløb og naturbegrænser de mængder, vi kan indvinde fra grundvandet. Hertilkommer, at problemer med vandkvaliteten i det øvre grund-vand betyder, at dele af denne ressource i en årrække måafskrives.

Opgørelsen viser under disse forudsætninger for storoppumpning omkring København, Odense og Århus, samt påde lette jorder i Midt- og Vestjylland, hvor behovet for mar-kvanding er stort. I de fleste af disse områder er problemet, atder pumpes så meget vand op, at påvirkningen af vandløb erfor kraftig. I andre områder er det risikoen for at trækkenitrat og pesticider ned fra de øvre forurenede magasiner ogfrigivelse af stoffer som fx nikkel fra undergrunden, derbegrænser de mængder, vi kan pumpe op. Grundvandsdan-nelsen til de dybere magasiner er her for lille i forhold til dennuværende oppumpning. Erfaringerne med DK-modellen erværdifulde i forhold til den ressourceopgørelse der krævesnationalt og fra vandområdedistrikter i forbindelse med Vand-rammedirektivet og Det Nationale Overvågningsprogram(NOVANA). Desuden er modellen et brugbart værktøj til vurdering af klimaændringers indflydelse på vandressourcensstørrelse.

Patent på metode til målingaf bakteriers aktivitet

GEUS har i juli indleveret et patent på en meto-de til forbedret måling af bakteriers aktivitet.Metoden er udviklet i forbindelse med forsknin-gen inden for nedbrydning af forurening i jord. Istudierne af bakteriers processer i jorden harder hidtil manglet et værktøj til at måle, om bak-terierne er aktive med fx nedbrydning af frem-medstoffer. Det er velkendt at meget få bakteri-er laver noget, når de er i jord, og derfor er detkun et halvt svar, når vi kan se om bakterierneer der.Ved at måle på messenger RNA kan vidirekte se, om bestemte gener udtrykkes, og ombakterierne derfor laver den proces, som vi erinteresseret i. Opfindelsen gør det muligt at for-stærke signalet fra RNA uden at skulle fjerneforurenende DNA fra prøven.

Forskning om saltvand i grundvandsmagasiner i kalken

Der kan ventes stigende problemer med vandkvaliteten fra de mange boringer idet østlige Sjælland, hvor vandindvindingen sker i de øverste opsprækkede kalklag.I de seneste år har man derfor forsøgt at finde dybere og mere velbeskyttedegrundvandsressourcer i kalken. Nogle steder er det lykkedes at finde dybtliggendevandførende sprækker i kalken med god vandkvalitet.Andre steder er det ikke lyk-kedes enten på grund af svigtende vandføring i den dybe del af kalken eller proble-mer med saltvand. Boringer og geofysiske sonderinger har afsløret, at grænsen mel-lem fersk- og saltvand i kalken ikke ligger nær så dybt, som man skulle forvente udfra den gamle opfattelse af vægtbalance mellem ferskvand og saltvand. Det er ble-vet påvist, at grænsen styres dels af kalkens evne til lade ferskvandet fortrænge salt-vandet, og dels af diffusion af saltvandet. Med henblik på at opstille en regional stra-tegi for udnyttelse af den dybere del af grundvandsressourcen i kalken undersøgerprojektet, om fersk-saltvandsgrænsen er stabil ved oppumpning fra dybere dele afmagasinet, samt om pumpning vil kunne trække yngre forurenet grundvand ned idybden. Desuden vil projektet belyse, hvor dybt der forekommer vandførendesprækker i kalken, og hvor stor grundvandsdannelsen er i de dybe kalkmagasiner.Projektet gennemføres i samarbejde med Miljø & Ressourcer på DTU og detfinansieres af Københavns Energi, Københavns Amt, Roskilde Amt og FrederiksborgAmt.

cer

Fremskridt i arbejdet medpesticidfølsomme arealer

GEUS og Danmarks JordbrugsForskning arbej-der med at udvikle en metode til kortlægning afområder, som er særligt følsomme over for ned-sivning af pesticider til grundvandet. Projektet -Koncept for Udpegning af PesticidfølsommeArealer (KUPA) - har koncentreret sig om atudvikle en metode for sandjordsområder og atvurdere mulighederne for senere at udvikle enmetode for områder med lerjord. I 2003 er deplanlagte laboratorieanalyser afsluttede og stør-stedelen af fortolkningen gennemført. Resul-taterne af arbejdet viser, at man i stort omfangkan anvende simple lettilgængelige jordparame-tre til beregning af udvaskningen. I denne forbin-delse arbejdes der med at finde ud af, om det ermuligt at karakterisere udvaskningen ved hjælpaf størrelsen af jordparametrene. Det videreperspektiv i arbejdet er, at man ved hjælp af enkortlægning af et mindre antal simple jordpara-metre kan udpege områder, der er særligt sårba-re over for udvaskning. Projektet har ydermerevist, at det kan give mening at udpege særligtsårbare områder, selv om man kun undersøgerfor nogle få pesticider.

Forskning mod fælles europæisk standard

Støtte til at implementere EU´s vandrammedi-rektiv blev fortsat i 2003. Desuden deltagerGEUS i europæiske forskningsprojekter, derarbejder med problemstillinger i tilknytning tildirektivet. I slutningen af året afsluttedes projek-tet BASELINE med en rapport til EU. Projektethar blandt andet til formål at udvikle en fælleseuropæisk måde at definere den naturligegrundvandskvalitet på. Rapporten beskriver dennaturlige grundvandskvalitet i 25 udpegedegrundvandsmagasiner i Europa. I Danmark erder udarbejdet rapporter for tre magasiner. Detdrejer sig om miocæne og pleistocæne sandma-gasiner i henholdsvis Jylland og på Fyn, samtpalæocæne kalkmagasiner omkring København.Desuden varetager GEUS ledelsen af projektetHarmoniRiB, der har til formål at udvikle meto-der til vurdering af usikkerheden på vanddata og-modeller, samt at etablere et netværk af repræ-sentative oplande i Europa, hvorfra data medusikkerhedsangivelser kan stilles til fri afbenyttel-se for andre forskningsprojekter. Endelig delta-ger GEUS i projektet HARMONICA, der har tilformål via workshops, seminarer og anden infor-mationsudveksling at bygge bro mellem forsk-ningsverdenen og den praktiske implementeringaf vandrammedirektivet i Europa.

Jurabog i sværvægtsklasseEn omfattende 948 siders bog:“The Jurassic of Denmark and Greenland” kom pågaden i 2003. Bogen beskriver den geologiske udvikling i en periode af jordenshistorie, der har stor betydning for samfundet i dag. Juralagene er således vigtigekilde- og reservoirbjergarter for olie og gas, og de udgør også en vigtig ressourcefor lagring af CO2 og gas samt udnyttelsen af geotermisk energi. Gennem 28 artik-ler præsenteres læseren for resultaterne af den intensive juraforskning sidst i1980erne og 90erne. Det omfatter en detaljeret kronostratigrafisk og biostratigra-fisk oversigt over Jura i Nordvesteuropa samt en række af stratigrafiske, sedimen-tologiske, strukturelle og geokemiske studier af juralagene i Danmark og Østgrøn-land. Juralagene i det danske område findes hovedsagelig i undergrunden og forsk-ningen er her baseret på et utal af boringer og seismiske data, der er indsamletigennem over 30 års olieefterforskning. I modsætning til dette kan juralagene iØstgrønland studeres i imponerende blotninger langs fjorde eller bjergsider, ogØstgrønland anses for at være et unikt feltlaboratorium specielt blandt de geolo-ger, der arbejder med udforskningen af den norske shelf.

Artikel 76 – Lille tekst med store konsekvenser

Danmark forventes i løbet af 2004 at ratificere FN´s havretskonvention, som bl.a.giver mulighed for, at kyststater kan gøre krav på undergrundens og havbundensressourcer uden for 200 sømilsgrænsen. Ud for Grønland og Færøerne er der femområder hvor det potentielt er muligt at fremsætte sådanne krav. Kyststaten har 10 år fra ratifikationstidspunktet til at dokumentere eventuelle krav ved hjælp afgeodætiske, bathymetriske, geofysiske og geologiske data. Der er nu på Finanslovenbevilget midler til at foretage disse undersøgelser, og i 2003 blev der indsamletseismiske data til havs nord for Færøerne og syd for Grønland bl.a. for at undersø-ge tykkelsen af sedimenter. I havretskonventionens artikel 76 defineres de forhold,der muliggør krav ud over 200 sømil, og forekomsten af tykke sedimenter er et afdem. En forudsætning for eventuelle krav er at der findes en naturlig forlængelse aflandområdet ud over 200 sømil – et forhold der kan give anledning til mangeartedegeologiske overvejelser. Selv om artikel 76 kun fylder en side, så kommer den til atudgøre baggrunden for en af GEUS´s største indsatser i det kommende årti.

5 m

West Lulu 4GR

3668

m

3681

3848

5G

5H

5I

5J5K

38623692

3699

3685

3667

fluvial channel sheet

vegetatedfloodplain

vegetatedfloodplain

B

SiClay Sand Gr

Energiråstoffer

Fremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer

Mulig lagring af CO2

i undergrunden

Lagring af CO2 i undergrunden er én metode tilat nedbringe udslippet af drivhusgassen tilatmosfæren. I 2003 afsluttede GEUS EU-projek-tet GESTCO, der har undersøgt mulighedernefor at lagre CO2 i undergrunden i 8 EU-lande.Undersøgelserne viser, at der i Danmark er mu-lighed for at lagre 16 milliarder tons CO2. Derer kun medtaget de mest oplagte geologiskemuligheder i opgørelsen, men lagringskapacite-ten svarer alligevel til mere end 400 års udslip afCO2 med det nuværende forbrug af kul ognaturgas. Desuden deltager GEUS i projektervedrørende lagring af CO2 i Storbritannien samti det Canadiske Weyburn oliefelt, hvor man ikkekun høster miljøgevinster af CO2-injektionen,men tillige øger olieindvindingen fra feltet pågrund af gassens fortyndende virkning på olien.Endelig deltager GEUS i det internationaleforskningsprojekt (SACS), som overvåger ogmodellerer lagring af en million tons CO2 per årunder det norske Sleipner gasfelt i Nordsøen,svarende til 3 procent af det norske CO2-udslip.Dette projekt er p.t. det eneste af sin art, hvorman udelukkende lagrer CO2 i undergrunden afhensyn til miljøet.

Nye beregninger af oliens strømning i Nordsøkalken

GEUS har afsluttet et projekt, der ved hjælp af modelbereg-ninger beskriver de processer der finder sted, når kalkreser-voirer i Nordsøen fyldes med olie. Det kan tage millioner afår at fylde de mikroskopiske porer i kalken, så modellen skalikke blot kunne beregne strømningen af olie og vand i porer-ne, men den skal også tage hensyn til, at reservoiret i løbet afde mange år langsomt synker ned i undergrunden under sta-dig sammentrykning. Projektet viser, at det er muligt ved hjælpaf simple og geologiske antagelser at beregne fyldningshistori-en for kalkreservoirer, og det er således lykkedes at beregneen kulbrinte-fordeling i Kraka feltet samt Dan-Halfdan feltsy-stemet, der har stor lighed med den aktuelle kulbrinte-forde-ling, som vi kender den fra data i oliebrønde. Som følge af denstadige indsynkning af området presses vand meget langsomtigennem kalken. Denne strømning kan flytte olien ud modflankerne af opskudte kalkstrukturer, til steder hvor man nor-malt ikke forventer der ligger olie.Yderligere modelberegnin-ger kan måske være med til at udpege nye områder i Nord-søen, som ikke tidligere har været interessante i oliesammen-hæng. Projektet er finansieret af Energistyrelsens Energiforsk-ningsprogram.

Nyt kort over kalkeni Danmark

Kalken i den danske undergrund er en megetvigtig reservoirbjergart for olie og gas, men fleresteder i landet henter vi også drikkevand op frakalklagene. I Nordsøen finder vi kalken flere ki-lometer nede i undergrunden og i det østligeDanmark kommer bjergarterne frem i dagenslys, som fx i klinterne ved Stevns og på Møn.I 2003 har GEUS udarbejdet et nyt detaljeretkort over toppen og tykkelsen af kalkgruppensbjergarter under hele det danske område fraden centrale del af Nordsøen til det østligsteDanmark. Kortet, der er udarbejdet i en skala på1:750 000, er den første samlede fremstilling afde samfundsvigtige bjergarter, og det bygger påsammenstillingen af en omfattende mængde seis-miske data, tidligere publicerede kort samt op-lysninger fra boringer efter olie/gas og vand.Kortet dækker kalkgruppens bjergarter og lig-nende geologiske formationer, der er aflejret iperioden fra Cenoman til Danien.

Indsats for øget diamantefterforskningGEUS har med støtte fra Råstofdirektoratet i årets løb fortsatarbejdet med at øge mineindustriens interesse for diamantef-terforskning i Grønland. I løbet af sommeren har geologernearbejdet med at kortlægge kimberlitbjergarter, der kan værediamantførende. På tre udvalgte lokaliteter blev der tagettonstunge prøver af kimberlitgange med henblik på at testederes indhold af diamanter og undersøge kimberlitternesudbredelse, magnetiske egenskaber og kemi. Et omfattendeprogram til aldersbestemmelse af kimberlitter fra Vestgrønlander sat i værk i samarbejde med University of Alberta, Edmon-ton. Desuden blev landskabet mellem Maniitsoq og Kanger-lussuaq undersøgt for at kortlægge fordelingen af store flader,dale og mere alpine landskabselementer. Undersøgelserne skalbidrage til at forstå hvorfor og hvor meget grundfjeld, der erer fjernet af vand, vind og is i løbet af millioner af år. Dettearbejde er foretaget i samarbejde med Stockholm Universitet.Endelig er der på DVD udgivet en omfattende sammenstillingaf eksisterende data fra mineindustriens diamantefterforskningi Vestgrønland gennem 35 år og GEUS’ egne data indsamletunder mange års geologisk forskning.

Geologiske kort over tusinder afkvadratkilometerI løbet af sommeren afsluttede GEUS en treårig kortlægnings-kampagne i området mellem Sisimiut og Disko Bugt med hen-blik på at udarbejde nye detaljerede geologiske kort, der er enefterspurgt vare hos mineindustrien. Sammenstillingen af destore mængder geologiske data og sammentegningen af de nyekort er i fuld gang. Sommerens feltarbejde omfattede tilligestudier af sprækkerne i fjeldet mellem Sisimiut og Aasiaat, forat forstå udviklingen af en stor forkastningsstruktur, der fort-sætter ud for kysten i området og som har spillet en rolle fordannelsen af store sedimentbassiner, der muligvis rummerolieforekomster.

I årets løb er der tillige udgivet et geologisk kort i skala 1:1 000 000 over den kaledoniske foldekæde i Østgrønlandmellem 70°N-82°N. Kortet, der dækker et areal på næstenseks gange Danmarks areal, er baseret på en sammentegningaf 5 tidligere publicerede kort i skala 1:500 000, og det sam-ler den geologiske viden af over 30 års kortlægningsarbejde idet øde Østgrønland. Endelig er der udgivet et kort med over130 km geologiske profiler af basalterne på Diskoøen i Vest-grønland. Profilerne indeholder detaljerede oplysninger omde enkelte lavastrømme og dokumenterer opbygningen af deleaf den vestgrønlandske basaltprovins.

Videnskabeligt grundlag for en målrettet og miljøskånsomudnyttelse af mineralforekomster iGrønland og Danmark

Guld til Grønland

Så lykkedes det! De første guldbarrer er udvundet fra Grønlands første guldmine iNalunaq området i Sydgrønland, og noget af guldet skal bruges til at fremstille rin-gene til kronprinseparrets bryllup. GEUS er involveret i udarbejdelsen af en malm-geologisk beskrivelse af guldforekomsten.Arbejdet foregår sammen med Råstof-direktoratet og mineselskabet Nalunaq Gold Mine A/S, der har koncessionen i om-rådet. Men GEUS har også haft fokus på mineraler i Nuuk området, hvor mulighe-derne for at finde guld er gode. Her finder man flere arkæiske grønstensbælter, derligner tilsvarende bjergartsformationer med store fund af guld og nikkel i andre de-le af verden. Det fremgår af en omfattende rapport fra GEUS, der opsummerer dekendte mineraliseringer og den geologiske udvikling af Nuuk området sammen meden præsentation og fortolkning af de eksisterende geofysiske og geokemiske data.Rapporten indeholder tillige en DVD med mange rapporter over mineselskabernestidligere aktiviteter i området og en stor mængde ekstra geofysiske og geokemiskedata samt geologiske feltkort fra GEUS´ arkiver. Rapporten er udarbejdet på initia-tiv af Råstofdirektoratet med henblik på at tiltrække mineindustrien til området.

To bjergkæder bliver til énNye geologiske undersøgelser viser, at der for ca. to milliarder år siden i Vest-grønland blev skabt en stor sammenhængende bjergkæde som i bredde kan målesig med Himalaya. Dannelsen af bjergkæden fandt sted, da to urgamle kontinenterstødte sammen, og et dybt snit i den nu for længst nedslidte foldekæde kan i dagfølges fra det østlige Canada til Grønland og muligvis videre helt til Skandinavien.Man har længe troet, at det centrale Vestgrønland var opbygget af to forskelligebjergkæder, de såkaldte Nagssugtoqider og det Rinkiske foldebælte. Men nye studi-er af foldninger og andre strukturer i bjergarterne i de grønlandske fjelde samt nyemålinger af bjergarternes alder peger nu kraftigt på, at hele grundfjeldsområdetmellem Kangerlussuaq og Upernavik udgør rødderne af én stor urgammel bjergkæ-de. Resultaterne kaster nyt lys over de tidlige bevægelser af jordens litosfæreplader,og den nye store bjergkæde i Vestgrønland kan korreleres direkte med Rae-Hearneprovinsen i det østlige Canada, mens korrelationen østpå under Indlandsisen erusikker.Arbejdet, der er støttet af Carlsbergfondet, er udført i et tæt samarbejdemed forskningsinstitutioner i USA,Australien og England.

Nordsøen som råstofleverandør

Nordsøen indeholder andet end olie og gas. Danmark har brug for råstoffer tilbygge- og anlægsopgaver, og råstofferne på havets bund er nu i spil som supplementtil ressourcerne på land. I 2003 har GEUS arbejdet med at fremstille kort over havbundssedimenterne i de kystnære dele af Nordsøen mellem Hanstholm og Blå-vands Huk, og opgørelsen af råstofpotentialet i området er påbegyndt. Kortlæg-ningen bygger på flere års indsamling af seismiske data, og data der viser havbun-dens overflade og sammensætning. Kortlægningen er foregået i et samarbejde medSøværnet, Farvandsvæsenet og Kystdirektoratet, og resultaterne anvendes blandtandet af Skov- og Naturstyrelsen, der har det administrative ansvar for reguleringaf råstofindvindingen i de danske farvande.

Mineralske råstofferog Grønlandskortlægning

Natur og Belysning af de forhold,

Vurdering af skred ved Møns Klint

Lørdag morgen den 5. juli buldrede det kraftigt ved MønsKlint, da en del af klintepartiet ”Store Stejlbjerg” skred sam-men. Heldigvis omkom der ingen mennesker ved skreddet, ogSkov- og Naturstyrelsen afspærrede straks området. Kortefter var en geolog fra GEUS på pletten for at besigtige skred-det og rådgive om, hvornår der atter kunne åbnes for besø-gende. Skreddet var overraskende, da klinten normalt er merestabil om sommeren, men kombinationen af et tørt forår oget meget kraftigt regnvejr et par døgn forud fik klintpartiet tilat bryde sammen. I forbindelse med vurderingen af skredfarerlangs kalkklinter deltager GEUS i et EU-forskningsprojekt, derhar til formål at udvikle koncepter for at kunne forudsigeskred. Projektet omfatter afprøvning af forskellige geofysiskemetoders egnethed til at varsle skred.Arbejdet foregår i femforsøgsområder med kalkklinter - to i England, et i Frankrig ogto ved Møns Klint.

Geologiske kort over Danmark

Den geologiske kortlægning af Danmark har i 2003 været kon-centreret om kartering af områderne sydøst, øst og nordøstfor Ringkøbing Fjord i Vestjylland. Det geologiske kortbladSkjern, 1114 III blev karteret færdigt i foråret 2003 og er iefteråret færdiggjort til trykning. I efteråret fortsatte feltarbej-det med kartering af den centrale del af Skovbjerg Bakkeø,svarende til dele af kortbladene 1114 I og 1115 II.Arbejdet iVestjylland er delvist financieret af Ringkøbing Amt i forbindel-se med kortlægning af amtets områder med særlige drikke-vandsinteresser. På Lolland er karteringen af kortbladetMaribo (1411 II) fortsat, og dette kortblad forventes at bliveafsluttet i 2004.

Måske Grønlands første VerdensarvområdeIlulissat Isfjord og området omkring isfjorden er et eneståendeområde, der i 2003 af Kulturministeriet er foreslået optagetpå UNESCO´s Verdensarvliste – UNESCO World Heritage. Ijanuar færdigjorde GEUS nomineringsrapporten, og i løbet afsommeren blev der arrangeret en besigtigelse af området foren repræsentant fra UNESCO. Rapporten beskriver isfjordensunikke natur igennem billeder, tekst og videofilm. I bunden afisfjorden udmunder Jakobshavn Isbræ, der dræner en stor delaf Indlandsisen, og som er en af verdens hurtigste isstrømme.Den bevæger sig med en hastighed på op imod 1 meter i ti-men, og der produceres ca. 35 km3 isfjelde om året.Til trodsfor den voldsomme natur har isfjordens kyster været hjem-sted for mennesker i over 4000 år. Bag projektet har stået enstyregruppe bestående af repræsentanter fra Grønlands Hjem-mestyre, Ilulissat Kommune og Kulturministeriet, og arbejdeter finansieret af midler fra DANCEA. I juni 2004 bliver det pået UNESCO komitémøde i Beijing afgjort, hvorvidt lokalitetenbliver optaget på Verdensarvslisten.

miljøder specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand

Ny teori for dannelsen afisbjerge i Nordatlanten

Sedimenterne på havbunden i Nordatlanten inde-holder lag af istransporteret materiale, de såkald-te ”Heinrich events”, der stammer fra frismeltningaf ler, sand og grus i bunden af isfjelde. Lageneviser, at store armadaer af isfjelde i kortvarigemeget kolde perioder drev rundt i Atlanten undersidste istid. Isfjeldene kom især fra det tidligereisdække over Nordamerika, men isdækkerne overGrønland og Nordvesteuropa har også bidraget.GEUS har i samarbejde med forskere fra Tyskland,Sverige og USA indsamlet nye maringeologiskedata på Reykjanes ryggen sydvest for Island, derkaster nyt lys over, hvilke mekanismer der førertil dannelsen af Heinrich events. Hidtil har detværet vanskeligt at forstå, hvorfor de mange isfjel-de blev dannet i kolde perioder. De nye fortolk-ninger af data peger på, at en øget transport afvarme med Golfstrømmen mod nord har ført tilopbrydning af isdækkerne og dannelsen af demange isfjelde. Efterhånden som isfjeldene smelte-de blev der aflejret store mængder ler, sand oggrus på havbunden. Men smeltningen af isfjeldeneførte samtidig til dannelsen af et koldt saltfattigtvandlag i overfladen af Nordatlanten, der i førsteomgang forhindrede yderligere varmetransportog varmeudveksling mellem atmosfæren og desaltrige, varme og tunge vandmasser iGolfstrømmen. Den nye fortolkning, der er publi-ceret af Elsevier i tidsskriftet Marine Geology, harværet genstand for stor interesse i forskningsver-denen. I løbet af 2003 har artiklen således væretden anden mest læste artikel på Elsevier´s hjem-meside.

Nyt kortgrundlag for grønlandsk nationalpark

Nationalparken i Nordøstgrønland er verdensstørste af sin slags. I forbindelse med den øgedeinteresse for Nord- og Østgrønland harGrønlands Hjemmestyre i år 2001 besluttet, atder skal udarbejdes en strategiplan for National-parken i Nordøstgrønland. Strategien skal sikreen gradueret beskyttelse af regionen, og sikre atområdet indgår i en regional udvikling i Grønland.Som et første led i dette arbejde har GEUS sam-menstillet digitale topografiske data over regionenfra Scoresby Sund i det centrale Østgrønland tildet vestlige Nordgrønland. Disse data er udtegnetfra flyfotograferinger udført i perioden 1978-87.Materialet svarer til kort i skalaen 1:100 000, ogindeholder stednavne og kystlinie, søer, elve, glets-chere samt højdekurver for hver 100 meter.Ar-bejdet, der er finansieret af DANCEA, vil blivefulgt op af en geologisk, biologisk og arkæologiskbeskrivelse af regionen.

Åre

t i g

limt

Stor aktivitet på den internationale scene

Forskere fra GEUS har i årets løb markeret sig på den internationale publicerings-scene. I oktober blev der ved det internationale olie/gas møde ”6th PetroleumGeology Conference” i London præsenteret 12 artikler med emner, der spænderfra kalkreservoirforskning i Nordsøen til efterforskning på Færøerne og studier afsedimentbassiner i Grønland. På olie/gas siden er der endvidere publiceret en stør-re artikel i tidsskriftet Petroleum Geoscience, der beskriver den geologiske udvik-ling af den Færøske del af den NØ Atlantiske Margin i Tertiærtiden.Artiklen belysermulighederne for at finde olie i den Færøske undergrund. I oktober blev der publi-ceret et specielt nummer af det internationale tidsskrift Precambrian Research, derbeskriver resultaterne af flere års undersøgelser af det 3.7-3.8 milliarder år gamlegrønstensbælte ved Isua i Vestgrønland. Arbejdet, der blev gennemført af en inter-national forskningsgruppe, havde til formål at kortlægge de tidlig arkæiske proces-ser her på Jorden. GEUS har bidraget med tre artikler til publikationen, og en for-sker fra GEUS har været redaktør for publikationen sammen med to udenlandskekolleger.

Plakater og billeder iKulturnatten

Københavnerne kunne igen i år få geologiske ople-velser i Kulturnatten. Mange søgte forbi GeologiskMuseum, hvor GEUS i samarbejde med partnerne iGeocentret blandt andet præsenterede en billed-symfoni af grønlandske landskaber samt en størresamling plakater om vores livsvigtige ferskvand, dervar udarbejdet af skoleklasser fra hele landet. Deunges viden og syn på vores vand var udarbejdet iforbindelse med en plakatkonkurrence, der varudskrevet af Dansk Vandressource Komité ogUndervisningsministeriet i anledning af det interna-tionale ferskvandsår 2003.Vinderklassen fik senereoverrakt førstepræmien på 70.000 kr. ved et arran-gement på Geocenter København.

Pris for bedste artikel Ved et symposium i Galveston,Texas i juni afslørede TheSociety of Professional Well Log Analysts, der tæller over 2500medlemmer i hele verden, at seniorforsker Peter Frykman fraGEUS havde fået tildelt prisen for den bedste artikel i deresinternationale tidsskrift Petrophysics, sammen med sin med-forfatter Clayton Deutsch fra University of Alberta.Artiklenbeskriver, hvordan man bedst finder en sammenhæng mellemkerne- og logdata fra boringer i Nordsøen ved hjælp af stati-stiske metoder og love om skalering. Forfatterne beskriverden teoretiske baggrund og viser praktiske eksempler på,hvordan man kombinerer data fra forskellig skalaer.Eksemplerne er udvalgt fra Dan feltet og Harald feltet, hvorden geologiske lagfølge, i henholdsvis kalken og den lav-marinesandsten, indeholder de variationer i porøsitet, der kan analy-seres med lovene om skalering.

Nyt talerør til brugerneGEUS har i 2003 søsat endnu et nyhedsbrev ”Vand & Data”for at forbedre formidlingen af sine aktiviteter på grundvands-og dataområdet. Initiativet er udsprunget af en undersøgelse i2001, hvor GEUS var ude at spørge sine brugere om, hvor til-fredse de var med institutionens ydelser på grundvandsområ-det. Nyhedsbrevet indeholder oplysninger om nye forsknings-projekter, markante resultater, publikationer, serviceydelser ogdatabaser. I 2003 udkom to trykte numre af Vand & Data, hvorbrugerne blandt andet har kunnet læse om en ny metode tilinteressent involvering i grundvandsbeskyttelse, resultater ogmål af EU forskningsprojekter, metoder til borehulslogging,den nationale vandressourcemodel og tilvækst i GEUS´ data-baser. Nyhedsbrevet udkommer også elektronisk og kan læseseller hentes fra Vand & Data Online på GEUS´ hjemmeside.Her finder du også links til centrale vand- og dataoplysningerved GEUS så som grundvandsovervågning og –modellering,databaser, serviceydelser og populærvidenskabelige udgivelserom vand.

Uddeling af Danmarks Geologipris

I april uddelte GEUS Danmarks Geologipris 2002 på 25.000 kr. til lederen af Dansk Lithosfærecenter (DLC), HansChristian Larsen. Prisen, der indstilles af Dansk GeologiskForening, blev overrakt ved et møde i foreningen, hvor derogså var lejlighed til at høre om forskningen ved DLC. HansChristian Larsen fik prisen for sin store indsats for den inter-nationale forskning i de geologiske processer i jordskorpen ogforståelsen af dynamikken bag opbrydningen og den pladetek-toniske spredning af kontinenter. Hans Christian Larsens storeengagement i mange internationale forskningsprojekter harværet med til at sætte dansk geologi på verdenskortet.

GEUS Opbygning af viden i udviklingslandene gennem forskning og rådgivning

Mulige penge fra minedrift til skolegang i LaosGEUS har været på mission i Laos på vegne af Verdensbankenfor at hjælpe landets regering med at udpege mulige nyeerhvervsaktiviteter, der kan skaffe penge til flere skoler i lan-det. Målet er, at alle børn i Laos går i skole fra 2020. IfølgeVerdensbankens fremtidsvison for finansiering af øget skole-gang i landet er minedrift en mulig indtægtskilde for Laos.Under projektet ”Sources of growth in Lao PDR” har GEUSvurderet hvilke større miner man kan forestille sig etableretefter henholdsvis 8 til 10 år og 15 til 20 år.Arbejdet omfatte-de en opstilling af, hvor mange mennesker der kan ansættes ide mulige miner, samt hvor store indtægter, der vil kunne til-flyde staten i form af skatter, afgifter mv. GEUS har vurderet,at der er mulighed for at starte en guld/kobber mine, enkunstgødningsmine og en safirmine inden for den ønskedetidsperiode.Arbejdet påpeger tillige nødvendigheden af, atLaos iværksætter en målrettet markedsføring af landets geolo-giske muligheder for at tiltrække investeringer fra den interna-tionale mineindustri til efterforskning.

Fart på olieuddannelsen i VietnamI 2001 startede et samarbejdsprojekt mellemGEUS og Vietnam Petroleum Institute (VPI), derskal styrke vietnamesernes mulighed for at vur-dere landets olie- og gasressourcer. Uddannelse,forskning og overførsel af teknologi er kodeordi projektet, der er finansieret af Danida´s ENRE-CA-program. I projektet deltager også Geo-logisk Institut ved Københavns Universitet ogHanoi University of Mining and Geology(HUMG). Et stort antal projektaktiviteter blevudført i 2003. Otte studenter følger planmæssigtMSc-programmet ved HUMG. Sideløbende medstudiet arbejder de med forskellige faglige em-ner, der er knyttet til et oliegeologisk forsk-ningsprogram i Phu Khanh bassinet.Arbejdetomfatter forskningsopgaver inden for forskelligegeologiske og geofysiske discipliner, og de fore-løbige resultater af dette arbejde er blevet præ-senteret på lokale og internationale konferencer.I kølvandet på disse aktiviteter er danske ogvietnamesiske forskere blevet inviteret til at del-tage i et nyt forskningssamarbejde under detinternationale IODP-program, der planlæggeroffshore forskningsboringer i området. FemMSc-kandidater der får støtte fra ENRECA pro-jektet, har besøgt Danmark hvor de har væretpå jobtræning hos GEUS og har modtaget un-dervisning ved GEUS og Københavns Universi-tet, og danske forskere har afholdt åbne under-visningsforløb på HUMG. I oktober 2003 afholdtGEUS og VPI den årlige projekt-workshop iHanoi, hvor resultater af forskningsprogrammetblev præsenteret for forskere samt folk fra olie-industrien, der er aktive i Vietnam. Endelig erder overført teknologi til VPI. Det drejer sig omcomputere, software, et avanceret mikroskop ogprøvepræpareringsudstyr, og VPI´s bibliotek erblevet forsynet med relevant litteratur. Projektetudveksler erfaringer og data med andre ENRE-CA-projekter, der er aktive under det danskevandsektorprogram i Vietnam.

derude

Minedrift i miniskala – hvor og hvordan i Kirgisistan

Minedrift i miniskala, såkaldt small-scale mining, er et vigtigtlivsgrundlag for mange millioner mennesker rundt om i ver-den. Det er hovedsagelig udvinding af guld, der skaber demange job i små fjernt beliggende samfund. Men udvindingenaf guld kan også skabe miljø- og sundhedsproblemer, hvis denikke håndteres rigtigt. I 2003 har GEUS arbejdet i Kirgisistan,med henblik på at kortlægge hvor mange mennesker der ar-bejder med small-scale mining i landet, samt hvilke metoderde bruger, og hvilke sundhedsproblemer erhvervet giver. Endel af arbejdet blev foretaget i samarbejde med en lokal NGOgruppe. Projektet blev afsluttet med et undervisningsprogramfor small-scale miners i et fjernt bjergsamfund og i hovedsta-den Bishkek, hvor arbejderne blev undervist i hvordan manbedst udvinder guldet uden at skade miljøet og folkesundhe-den. Projektet blev finansieret af Verdensbanken.

Landbrugets indflydelse pågrundvandet i Letland

Letland er som Danmark afhængig af grundvan-det til drikkevandsforsyning. Men i modsætningtil herhjemme er der i Letland en meget be-grænset viden om grundvandets kvalitet i dehøjtliggende magasiner. Gennem støtte fraDANCEE er GEUS i gang med at kortlægge for-ureningsgraden af de øvre grundvandsmagasinerog vurdere omfanget af fremtidige problemermed grundvandskvaliteten i forskellige egne afLetland. I løbet af 2003 er der udført omkring120 korte boringer, og der er taget et stortantal vandprøver til kemisk analyse. I denne for-bindelse er der overført teknologi til Letland iform af boreudstyr og laboratoriebil. Grund-vandet analyseres for forskellige pesticider, kvæl-stofforbindelser, macro-ioner og en lang rækkeforskellige sporstoffer. En del af analyserne fore-går ved hjælp af et såkaldt ICP-MS udstyr. Det eren metode med et stort potentiale for fremtidigovervågning af grundvandet. Metoden, der kunkræver små vandprøver, er konkurrencedygtigpå prisen, og den har en relativ høj følsomhedover for et bredt spektrum af stoffer.

Geologisk viden til Ghana

I 2003 afsluttede GEUS et toårigt projekt iGhana med henblik på at hjælpe den geologiskeundersøgelse – Geological Survey Department(GSD) med at opbygge viden, værktøjer og faci-liteter, så institutionen i højere grad kan vareta-ge de opgaver, der er knyttet til udnyttelsen aflandets mineralske råstoffer. Projektet har om-fattet overførsel af viden inden for systematiskgeologisk kortlægning, analyse af geologiske dataog etablering af arkiver og databaser. Geologerfra GEUS har i flere perioder været udstatione-ret i Ghana, og ghanesiske geologer har besøgtGEUS i forbindelse med etablering af databaserog har deltaget i GEUS´ geologiske kortlæg-ningsarbejde i Grønland. Projektet er finansieretaf Nordic Development Fund.

REGNSKAB 2003*

i mio. kr

Indtægter 227.0

Nettotal (Bevilling) 113.5

Driftsindtægter 96.3

Aktstykkemidler overført fra 2002 17.2

Udgifter 224.5

Lønninger 131.3

Øvrige driftudgifter 93.2

* Regnskabet er inklusiv Dansk Lithosfærecenter - finansieret af Danmarks Grundforskningsfond

FORMIDLINGSVIRKSOMHED

Langsigtet videnopbygning

Artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter/publikationer 79

Artikler i egne videnskabelige serier 30

Videnskabelige publikationer iøvrigt 32

Løbende faglig opgaveløsning,

rådgivning og formidling

Offentlige tilgængelige rapporter 108

Fortrolige rapporter 16

Notater, udtalelser, redegørelser m.v. 86

Generel formidling

Institutionsrapporter (årsberetning m.v.) 7

Populærvidenskabelige artikler 39

Foredrag, udstillinger m.v. 42

FORSKERUDDANNELSE

Igangværende ph.d.-studerende 28

Afsluttede ph.d. -grader 5

Igangværende speciale-studerende 45

Finanslovbevilling: 113.5

Aktstykkemidler overført fra 2001: 17.2

Program- og fondsmidler: 43.3

Øvrig samfinansieret kontraktforskning: 19.7

Kommercielle kontrakter og datasalg: 19.2

Øvrige indtægter: 3.2

Danmarks Grundforskningsfond til Dansk Lithosfærecenter: 10.9

Databanker, informationsteknologi og generel formidling: 36.2

Vandressourcer: 50.0

Energiråstoffer: 66.7

Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning: 37.0

Natur og miljø: 22.9

Dansk Lithosfærecenter: 11.8

Udgifter fordelt på programområder i mio. kr.

Indtægter fordelt på indtægtskilder i mio. kr.

Mere detaljerede nøgletal for GEUS´ virksomhed findes i årsrapporten for 2003, der kan rekvireres fra GEUS eller læses på www.geus.dk

Antal medarbejdere: 319 inklusiv Dansk Lithosfærecenter (21)

Nøgletal

Der er i 2003 på grund af bevillingsned-skæringer varslet yderligere afskedi-gelser, således at der primo 2004 vilvære gennemført en samlet personale-reduktion siden 2002 på i alt 60 med-arbejdere. GEUS havde i 2003 ni forsk-ningsafdelinger og tre administrative/serviceafdelinger. Derudover er DanskLithosfærecenter (DLC) under DanmarksGrundforskningsfond administrativt tilknyttet GEUS. Det faglige arbejdeforegår på 5 programområder, hvoropgaverne løses i projektgrupper i enmatrix-struktur.

Programområde:Databanker, informationsteknologiog generel formidlingArkivering og databehandling i forbindel-se med den lovpligtige indberetning afgeodata til GEUS. Målet er at sikre, atdata- og prøvesamlinger er på et kvali-tetsniveau, så de kan anvendes til løsningaf opgaver inden for overvågning, bered-skab, rådgivning og forskning. Desudenomfatter programområdet IT-opgaver,der sikrer velfungerende og moderne IT-værktøjer på GEUS samt formidling til den videnskabelige verden og offentligheden.

Programområde:VandressourcerTilvejebringelse af det nødvendigegrundlag til forvaltning af vandressour-cerne. Indsatsen rettes mod vandetskredsløb, vandressourcernes størrelseog kvalitet, grundvandsbeskyttelse samttransport og omsætning af miljøfrem-mede stoffer i vandmiljøet med hoved-vægt på grundvandet. Indsatsen dannerudgangspunkt for myndighedsrådgivningsamt rådgivning af amter og kommuner.

Programområde:EnergiråstofferTilvejebringe og bidrage med grundlagetfor en fortsat efterforskning og bære-dygtig udnyttelse af rigets energiressour-cer.Arbejdet omfatter egne forsknings-projekter og internationalt samarbejdeinden for olie/gas og vedvarende energi.Den indsamlede viden danner grundlagfor GEUS´ rådgivning af myndigheder iDanmark og Grønland samt i et vistomfang løsning af opgaver for erhvervs-livet.

Programområde:Mineralske råstoffer ogGrønlandskortlægningTilvejebringe det videnskabelige grundlagfor en målrettet efterforskning og miljø-skånsom udnyttelse af råstof- og mine-ralforekomster i både Grønland ogDanmark.Arbejdet omfatter geologiskkortlægning og undersøgelser for mine-ralske råstoffer i Grønland samt myndig-hedsbehandling og rådgivning forGrønlands Hjemmestyre. Desuden udfø-res undersøgelser i forbindelse medråstoffer og anlægsarbejder i Danmarkog internationalt.

Programområde:Natur og MiljøBelyse de processer i tid og rum, derisær inden for Danmark og det nordat-lantiske område har ført til nutidensklima og miljøtilstand. Det er et mål atforbedre mulighederne for at kunneskelne mellem naturbetingede og men-neskeskabte miljøændringer.Programområdet omfatter også kortlæg-ning af de geologiske forhold på land-overfladen og havbunden.

Organisation

P R O G R A M O M R Å D E R

F O R S K N I N G S A F D E L I N G E R

A D M I N I S T R A T I O N O G S E R V I C E

Direktion

Sekretariat Information IT

Geofysik Geokemi Geologiskkortlægning HydrologiGeologisk

datacenter

Kvartærgeologi Malmgeologi Reservoirgeologi

DanskLithosfærecenter

Stratigrafi

DATABANKEROG

FORMIDLING

VAND-RESSOURCER

ENERGI-RÅSTOFFER

MINERALSKERÅSTOFFER OGGRØNLANDS-

KORTLÆGNING

NATUR OGMILJØ

Danmarks og GrønlandsGeologiske Undersøgelse (GEUS)Miljøministeriet

Øster Voldgade 101350 København KDanmark

Telefon: 38 14 20 00Telefax: 38 14 20 50E-post: geus@geus.dkInternetsted: www.geus.dk

ISBN: 87-7871-113-4ISSN: 1396 -3317c