Ordet geologi kommer af geo- og -logi, dvs. 'læren om jorden'. Geologi er den videnskab,

der beskriver Jordens opbygning og udvikling, herunder livets udvikling. Geologi er læren

om fossiler, jordlag, krystaller, vulkaner, sten og meget mere…

GEOLOGI

HVAD ER GEOLOGI? OG HVAD BETYDER DET?

Handleplan GEOLOGI

1

GEOLOGI

HVORFOR GEOLOGI?

Vi vil gerne arbejde med emnet geologi, da vi hver dag befinder os i

naturen, og hver dag forundres over stens flotte farver, fossilers

aftryk, jordens forskellighed – lys, mørk, hård, blød, tør, våd og

hvorfor der nogen steder er fladt og andre steder bakket. Men hvorfor

er det sådan og hvordan er det blevet sådan?

HVORDAN UNDERSØGES DET?

Tur til Strandmøllen, hvor vi kigger på sten og leder efter

fossiler.

Tur i skoven hvor vi samler prøver af forskellige jordtyper.

Dyrkning af krystaller i børnehaven – se vedlagte beskrivelse

Besøg af Kulturskolerne – ”Geologens hasteopgave”.

(Se beskrivelse til højre på siden)

Besøg på Geologisk museum.

Tur til Ulvedalene og se på bakker.

Tur på biblioteket

HVAD ER FORMÅLET?

At børnene vil opleve et fællesskab med deres kammerater i

udforskningen af emnet geologi – ” at være og blive noget sammen

med andre”. At børnene kommer til at arbejde med geologi på

forskellige måder og fra forskellige vinkler.

Kreativ formidling - Kulturskolerne

Kulturelt - Geologisk Museum.

Forskning og eksperimentering - tur til stranden og dyrkning af

krystaller.

Sanseligt/taktilt - berøring og arbejde med jord og sten.

”GEOLOGENS

HASTEOPGAVE”

KULTURSKOLERNE

17. og 18. marts

Gennem bevægelse,

dans, fortællinger,

billeder, objekter og

kunstopgaver formidles

det naturvidenskabelige

emne geologi…

Formålet er at

imødekomme børnenes

nysgerrighed med

faktuel viden formidlet i

et sammenspil mellem

bevægelse, leg og

fortælling, så krop,

hænder og hoved bliver

aktiveret.

LÆRINGSKOMPETENCER

-Udvikler evnen til at fordybe

sig.

-Er kommunikerende

-Er kreativ,

eksperimenterende og

reflekterende

2

UGEPLANER

3

TUR PÅ GEOLOGISK MUSEUM

”I Geologisk Museums udstillinger kan du bl.a. lære noget om Solsystemet, livets udvikling, vulkaner, mineraler og se hvordan Danmark og Grønland er blevet til. Geologisk Museum huser en lang række geologiske samlinger af fossiler, mineraler, bjergarter, meteoritter m.m.”

Turen skal være oplysende for børnene. Den skal vække deres sanser og skabe opmærksomhed på

de sammenhænge der er mellem deres ture i naturen og de udstillede genstande - Ser de krystaller

vi dyrker hjemme i børnehaven ud som dem de har? Ligner de sten vi har fundet på stranden, nogle

af de sten de har? Hvordan ser deres fossiler ud?

Derudover er et museumsbesøg også en læring i at begå sig i et socialt rum, hvor der er bestemte

spilleregler, og det er helt andre spilleregler end i skoven, hvor der er meget højt til loftet og plads til

larm, vild leg og udforskning.

Turen koster 15 kr. pr barn – voksne gratis. Åbent tir-søn 10-16 man lukket

Geologisk Museum

Øster Voldgade 5-7

1350 København K

4

Det første vi så, da vi

ankom til Geologisk

Museum, var en kæmpe

meteorit – den var blevet

skåret i, så man kunne se

hvordan den ser ud indeni.

Vi så mange flotte

krystaller, mineraler, sten

og meteoritter. Alle

børnene var enige om at

det sejeste var de

selvlysende krystaller.

5

Børnene jagter meteoritter – hvilke er

almindelige sten og hvilke er ikke?

En kæmpe glimmersten…

6

EKSPERIMENT

KRYSTALLER PÅ KØKKENBORDET

I dette forsøg skal du dyrke flotte krystaller af sukker eller salt.

Inden du starter

Det kan du bruge:

Et plastikglas

Sytråd

En papirclips

En træpind

Evt. frugtfarve

Salt og/eller sukker

Pris pr. forsøg:

1-2 kr.

Sådan gør du

1. Kog ca. 2 dl vand og tilsæt ca. 25% salt indtil saltet ikke kan opløses i vandet længere.

2. Lad blandingen afkøle og hæld den over i plastikglasset (tilsæt evt grøn frugtfarve).

3. Sæt papirclipsen fast i snoren og lad den hænge ned i glasset fra træpinden.

4. Vent et par dage og træk clipsen op af glasset.

7

Forklaring

Hvorfor kommer der krystaller?

I løbet af nogle timer begynder vandet i den mættede opløsning at fordampe. Koncentrationen

af salt/sukker bliver stærkere.

Når salt og sukker ikke er opløst i vand, har de form som krystaller. Efterhånden som vandet

fordamper fra opløsningen, tager saltet og sukkeret form af krystaller.

Krystallerne skal bruge en lille ujævnhed til at vokse frem fra. I vores forsøg er det papirclipsen.

Og du kan sikkert også se nogle krystaller vokse frem fra kanten af glasset eller fra snoren. Når

først krystallen er startet, vokser den sig større og større.

Der findes flere forskellige krystal-former. Du kan se, at salt- og sukkerkrystallen i forsøget, har

forskellig form. Snefnug er en tredje form for krystaller.

Metoden med at få stoffer til at krystallisere bruges mange steder til at adskille et stof fra en

opløsning. Hvis man kan få et stof til at krystallisere, er det kun dette ene stof krystallerne

består af. Ved at tage krytallerne væk fra væsken, kan man få stoffet i helt ren form.

Når stoffer ordner sig i krystaller, skyldes det, at de binder sig til hinanden i et såkaldt ion-

gitter. Almindeligt køkkensalt består af atomerne natrium og chlor, og når de binder sig til

hinanden, afgiver natrium-atomet en negativ elektron til chlor-atomet. På denne måde bliver

natrium-atomet til en positiv natrium ion, og chlor-atomet bliver til en negativ chlor-ion. Nu hvor

de to ioner har modsatte elektriske ladninger, vil de tiltrække hinanden, på samme måde som

positive og negative magnetiske poler tiltrækkes. Derfor binder de sig tæt sammen i et fast

gitter, og der dannes natriumchlorid: køkkensalt.

Vidunderlige vilde verden

Når vi tænker på krystaller, tænker vi på dyre materialer såsom ædelsten, der bruges til

smykker og lignende. Forsøget viser, at krystallernes smukke former dannes flere forskellige

steder i naturen og af flere forskellige stoffer. Ionbindingerne er det fænomen i kemien, som gør

det muligt at danne smukke krystaller.

8

VI PLANTER KRYSTALLER I BØRNEHAVEN

Vi startede temaugerne

med at plante vores egne

saltkrystaller.

Børnene fik selv lov at

vælge hvilken farve deres

krystal skulle have. I løbet

af de 2 uger tjekkede vi

krystallerne jævnligt. Til

sidst hængte vi dem op i

børnehaven.

9

VULKANFORSØG

Antons far Rolf, der er uddannet indenfor geologi, kom

forbi børnehaven og lavede vulkaner.

Han fortalte om hvordan der ser ud nedeunder jorden og

inde i jordens indre. Jorden består af nogle store plader,

og når de plader rykker på sig, kan der opstå jordskælv

og vulkaner. Han fortalte at der er mange vulkaner under

havet, men også på landjorden – bl.a i Italien, hvor der

engang var en vulkan, der oversvømmede en hel by

med lava. Vulkanen hed Vesuv og byen Pompeji.

Materialer til forsøg; Et stort plastikkrus

1/2 liter varmt vand

2 spsk. almindeligt bagepulver

1/2 deciliter opvaskemiddel

Frugtfarve (f.eks. gul og rød)

2 deciliter spiseeddike.

I en sandkasse bygges der en

kegleformet 'vulkan' af sand. Et

krater graves ud på toppen, og

plastikglasset sættes ned i

fordybningen. Ingredienserne

kommes i plastikglasset, men

eddiken hældes først i til allersidst.

Når eddiken kommer i, reagerer det med bagepulveret, hvorved skum

'lava' dannes.

10

EVALUERING

Blandingen af de forskellige tilgange til temaet ”GEOLOGI” - den kreativ formidling, de kulturelle

input, jordbundsforskning, fossilsøgning og det sanselige-taktile har skabt en rigtig god oplevelse for

børn og voksne.

Børnene ved hvordan fossiler ser ud. De kan kende forskel på krystaller, flintesten, og andre sten

ved stranden. De har fulgt en saltkrystal udvikle sig dag for dag. De har set en hjemmelavet vulkan,

og fået fortalt hvorfor der findes vulkaner og hvad der får dem til at gå i udbrud.

De ved at Ulvedalene er opstået under den sidste istid, og at det er isen der har skabt det bakkede

terræn. Og så har de lært om forskellen på forskellig jordtyper.

Længerevarende temaer som dette giver børnene mulighed for at fordybe sig i et tema og det lader

os voksne få muligheden for at komme hele vejen rundt om børnenes læreprocesser.

Vi har lavet vores egen krystaller i børnehaven, og det har været dejligt at se hvordan børnene har

fulgt med i krystaludviklingen. Det har skabt begejstring hos både børn og de voksne, og børnene

har på eget initiativ vist forældrene krystallerne ved både aflevering og afhentning og forældrene har

udtrykt glæde og begejstring over produktet.

Efter vores tur til Geologisk Museum, tog et af børnene sine forældre og bror med derind, for at vise

rundt og fortælle om det han havde set.