Kortlægning af barrierer og

løsningsmuligheder i

årsregnskabsloven og

konsekvensvurdering heraf

med henblik på at

gennemføre automatisk

erhvervsrapportering

kpmg.dk

6. november 2017

Indhold Resumé 3

1.0 Indledning 6 1.1 Baggrund og formål 6

2.0 Metode 7

3.0 Forudsætninger og afgræsninger 8

4.0 Forslag til løsningsmodel 10

5.0 Identificerede barrierer i ÅRL og løsningsforslag hertil 13 5.1 Tekstafsnit, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata 13 5.2 Værdiansættelse, skøn og nedskrivninger 13 5.3 Resultatdisponering 13 5.4 Visse noter, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata 13 5.5 Opgørelse af skat (årets skat, udskudt skat mv.) 14 5.6 Mulige begrænsninger til den automatiske løsning 14 5.7 Lovændringer ved implementering af løsningsforslaget 15

6.0 International perspektivering 22 6.1 Overblik over nuværende krav til mikro og små virksomheder i Danmark og EU 22 6.2 Introduktion til den tyske model 23 6.3 Vurdering af den tyske model 24 6.4 Den hollandske model for regnskabsaflæggelse for mindre virksomheder 24 6.5 Vurdering af den hollandske model 25 6.6 Konsekvensvurdering 25

Bilag 1: Oversigt over bestemmelser i ÅRL, barrierer og løsningsmuligheder 27

Bilag 2: Eksempel på tysk mikroregnskab 28

Bilag 3: Oversigt over de enkelte delelementer for de fem overordnede barrierer 29

Bilag 4: Indledende valg 33

3

Resumé Som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 indgår initiativet "automatisk er-hvervsrapportering". Initiativet skal analysere og teste grundlaget for at etablere automatisk erhvervs-rapportering på området for økonomiske og finansielle data.

Initiativet består af en række elementer, hvoraf et af elementerne er en afdækning af juridiske og for-valtningsmæssige rammer med henblik på tilpasning af lovgivningen.

På baggrund af tidligere analyser er følgende overordnede barrierer i årsregnskabsloven (ÅRL) identifi-ceret af Erhvervsstyrelsen:

1. Tekstafsnit, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata

2. Værdiansættelse, skøn og nedskrivninger

3. Resultatdisponering

4. Visse noter, der ikke genereres på baggrund af bogføringsdata

5. Opgørelse af skat.

Nærværende rapport indeholder en gennemgang af de enkelte barrierer i ÅRL i forhold til EU's regn-skabsdirektiv for de fem overordnede områder for så vidt angår mulige løsninger for automatisk opstil-ling og indberetning af årsrapporten.

Analysen af barriererne i ÅRL er foretaget ud fra en systematisk gennemgang af ÅRL med udgangs-punkt i tidligere foretagne analyser foretaget for Erhvervsstyrelsen samt de af Erhvervsstyrelsen iden-tificerede overordnede barrierer. Løsningsmuligheder for automatisk opstilling af årsrapport er vurde-ret ud fra rammerne inden for EU's regnskabsdirektiv.

Inden for de gældende rammer i EU's regnskabsdirektiv vurderes en fuldautomatisk løsning, der dæk-ker alle virksomheder i regnskabsklasse B, ikke at være mulig på nuværende tidspunkt.

Hensynet til det retvisende billede, som krævet i EU's regnskabsdirektiv, gør at en automatisk opgø-relse af regnskabsmæssige skøn og vurderinger, som eksempelvis hensatte forpligtelser (retssager, miljø, garantier, nedtagningsforpligtelser, genetablering af nedslidte lejemål mv.), udskudte skatteakti-ver, periodiseringer (produktionsmetoden, svømmende varer på lageret, omsætning (forud-faktureret og dermed ikke leveret, leveret men endnu ikke faktureret)) samt omkostninger (varer/ydelse modta-get, men ikke faktureret, forudbetalte omkostninger) mv., ikke kan etableres fuldt ud på transaktions-niveau.

Det er dog muligt at etablere en højere grad af automatisering og adgang til bogføringsdata på konto-niveau, end hvad der er tilfældet i dag. Dette kan etableres ved standardisering, herunder minimering af valgmuligheder i ÅRL (inden for EU's regnskabsdirektivs rammer) samt indførelse af en eller flere standardkontoplan(er) til brug for indberetning.

En sådan løsning kan etableres med udgangspunkt i den nuværende ÅRL, og ønskes yderligere sim-plificering og standardisering, er der mulighed for at fjerne en lang række valgmuligheder i ÅRL, ek-sempelvis mulighed for aktivering af udviklingsomkostninger, valg af indregningsmetode for omsæt-ning (hhv. salgs- eller produktionsmetode), indregning af indirekte produktionsomkostninger, indre værdis metode for kapitalandele samt måling af en række aktiver mv. til dagsværdi.

En afskaffelse af disse valgmuligheder vil øge standardiseringen og øge muligheden for fuld automati-sering på transaktionsniveau i fremtiden.

Nedenfor er en opsummering af barrierer, løsningsmuligheder og konsekvensvurdering for de 5 over-ordnede barrierer identificeret af Erhvervsstyrelsen.

4

Barrierer i ÅRL er identificeret ud fra, hvorvidt det er vurderet muligt at automatisere bogføringsdata på nuværende lovgrundlag. Løsningsmuligheder for automatisering af den nuværende proces for opstilling og indberetning af årsrapporten er vurderet ud fra muligheden for eventuel tilpasning af ÅRL inden for rammerne af EU's regnskabsdirektiv. Vurdering af konsekvens for det retvisende bil-lede, information til regnskabsbruger samt mulighed for myndighedskontrol er ydermere foretaget.

Indhold og barrierer Løsningsmulighed Konsekvensvurdering

Tek

staf

snit

, der

ikke

kan

gen

erer

es p

å b

agg

run

d a

f b

og

føri

ng

sdat

a • Tekstafsnit, der ikke kan genereres på baggrund af bogfø-ringsdata, består af dokumentation af årsrapportens ind-hold og bestand-dele, grundlæg-gende krav, ledel-sesberetning samt dokumentation af valg under anvendt regnskabspraksis

• Tekst og valgmulig-heder er manuelle input uden for bog-føringen og der-med svære at håndtere i en auto-matisk løsning.

• Forenkling af den nu-værende regulering/ minimering af krav og valgmuligheder i ÅRL vil skabe større stan-dardisering og kunne genere tekstafsnit auto-matisk ud fra en række indledende valg. En mi-nimering af valgmulig-hederne for indregning og måling inden for rammerne af EU's regnskabsdirektiv vil simplificere tekstafsnit, herunder beretning og anvendt regnskabs-praksis.

• På længere sigt vil en systematisk anvendelse af branchekoder kunne anvendes mere aktivt i forhold til virksomhe-dens aktivitet, genere-ring af anvendt regn-skabspraksis mv.

• Hensynet til det retvisende bil-lede forventes ikke påvirket ved den fore-slåede løs-ningsmulighed hverken på kort eller langt sigt.

• De foreslåede løsningsmulig-heder vurderes ikke at have væsentlig kon-sekvens for in-formationen til regnskabsbru-ger.

• Løsningsforsla-get om forenk-ling af nuvæ-rende regule-ring forventes ikke at have ne-gativ konse-kvens for myn-dighedskontrol.

• På længere sigt vil en syste-matisk anven-delse af bran-chekoder for-bedre forståelse af virksomhe-dens aktivitet.

Væ

rdia

nsæ

ttel

se, s

køn

og

ned

skri

vnin

ger

• Værdiansættelse, skøn og nedskriv-ninger består af værdiansættelse af finansielle aktiver og forpligtelser, skøn og vurderin-ger samt ned- og afskrivninger. Det at måle forpligtel-ser, der er uvisse af størrelse, indehol-der et element af skøn og vurdering, som ledelsen skal foretage og bog-føre (eksempelvis hensatte forpligtel-ser til igangvæ-rende retssager, nedtagnings- og miljøforpligtelser mv.).

• Ovenstående er områder, der inde-holder subjektive skøn og vurderin-ger og manuelle processer hvorfor værdiansættelse, skøn og nedskriv-ninger er et område der er svært at au-tomatisere på bag-grund af nuvæ-rende lovgrundlag.

• Hensynet til det retvi-sende billede gør, at hensatte forpligtelser ikke umiddelbart kan automatiseres uden manuelt input, hvorfor der i løsningsmodellen er forudsat, at dette er foretaget, inden bogfø-ringen indberettes.

• Brugstider for aktiver skal i den automatiske løsning oplyses under de indledende valg, som virksomheden skal foretage, som dernæst vil generere regnskabs-praksis. I en fuldauto-matisk løsning vil sy-stemet kunne beregne afskrivningerne auto-matisk.

• På længere sigt, vil man kunne opsætte fa-ste parametre for ned-skrivning af eksempel-vis varelager og debito-rer via adgang til debi-tor- og lagermoduler og transaktionsdata inkl. historiske data. Vurdering af nedskriv-ningsbehov på andre aktiver vurderes ikke muligt at automatisere, men der vil kunne etab-leres "triggere" i syste-met.

• På kort sigt er det ikke vurde-ret muligt at au-tomatisere hen-satte forpligtel-ser, hvorfor disse manuelt skal bogføres, og dermed for-ventes der in-gen indvirkning for det retvi-sende billede.

• Automatiseres eksempelvis hensatte for-pligtelser på længere sigt, vurderes det at have negativ konsekvens for det retvisende billede.

• De foreslåede løsningsmulig-heder vurderes ikke at have væsentlig kon-sekvens for in-formationen til regnskabsbru-ger.

• Løsningsforsla-gene for værdi-ansættelse, skøn og ned-skrivninger vur-deres ikke at have negativ konsekvens for myndigheds-kontrol.

• Adgangen til data på konto-niveau samt indberetning af brugstider for aktiver vil give større mulighed for analyser og myndigheds-kontrol.

Retvisende billede Information til regnskabsbruger

Mulighed for myndighedskontrol

5

Indhold og barrierer Løsningsmulighed Konsekvensvurdering

Res

ulta

tdis

po

neri

ng

• Forslag til anven-delse af overskud eller dækning af underskud, herun-der udlodning af udbytter præsente-res i praksis meget forskelligt og kræ-ver ledelsens stil-lingtagen.

• EU-direktivet stiller ikke direkte krav om resul-tatdisponering, hvorfor denne bestemmelse vil kunne fjernes, såfremt eventuelt foreslået ud-bytte vises som sær-skilt reserve under egenkapitalen. Der er i øvrigt stillet forslag om fjernelse af visse meto-der, som vil fjerne be-hov for en resultatdis-ponering. Dette vil kunne håndteres via den indledningsvise opsætning af automati-seringsløsningen.

• Hensynet til det retvisende bil-lede forventes ikke påvirket ved den fore-slåede løs-ningsmulighed.

• De foreslåede løsningsmulig-heder vurderes ikke at have væsentlig kon-sekvens for in-formationen til regnskabsbru-ger.

• Løsningsforsla-get om forenk-ling af nuvæ-rende regule-ring forventes ikke at have ne-gativ konse-kvens for myn-dighedskontrol.

Vis

se n

ote

r, d

er ik

ke k

an g

ener

eres

på

bag

gru

nd

af

bo

gfø

-ri

ng

sdat

a

• Visse noter, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata, vedrører primært beskrivelse af an-vendt regnskabs-praksis samt note-oplysninger, der består af tekst eller noteoplysninger på et detailniveau, der i de fleste virksom-heder ikke er regi-streret i bogførin-gen i dag.

• For at kunne automati-sere noter, der ikke i dag genereres på bag-grund af bogførings-data, vil det kræve, at størsteparten af note-oplysningerne i fremti-den kræves bogført/ manuelt indtastet via indledningsvise valg/ tjekliste. Da virksomhe-derne allerede har in-formationen tilgænge-lig til brug for årsrap-porten, vurderes dette muligt.

• Alternativt kan notekra-vet i mange tilfælde fjernes med udgangs-punkt i EU-direktivet, og dermed bortfalder behovet for automati-sering af oplysningen.

• Hensynet til det retvisende bil-lede forventes ikke påvirket ved den fore-slåede løs-ningsmulighed.

• De foreslåede løsningsmulig-heder vurderes ikke at have væsentlig kon-sekvens for in-formationen til regnskabsbrug-er.

• Fjernes en række notekrav med udgangs-punkt i mulig-hederne inden for EU's regn-skabsdirektiv, vil regnskabs-bruger få min-dre information om virksomhe-den.

• Muligheden for myndigheds-kontrol vil, i en løsning hvor der rapportere-res via en stan-dardkontoplan, give myndighe-derne større mulighed for kontrol og ana-lyse grundet yderligere in-formation i for-hold til i dag.

Retvisende billede Information til regnskabsbruger

Mulighed for myndighedskontrol

Ska

t (å

rets

ska

t, u

dsk

ud

t sk

at m

v.)

• Opgørelse af skat (årets skat, udskudt skat mv.) og opti-mering heraf fore-går i dag som en selvstændig og i de fleste tilfælde me-get manuel proces i forhold til udarbej-delsen af årsrap-porten. Tilsvarende gælder indberet-ning.

• Med indførelse af en standardkontoplan vil en automatisk bereg-ning af årets skat kunne opsættes, herunder no-tifikation om eventuel stillingtagen til udskudt skat, fremførbare un-derskud og andre regu-leringer. En sådan fæl-les indberetningsløs-ning bør undersøges og udarbejdes i samar-bejde med SKAT.

• Det retvisende billede forven-tes ikke påvirket ved den fore-slåede løs-ningsmulighed.

• De foreslåede løsningsmulig-heder vurderes ikke at have væsentlig kon-sekvens for in-formationen til regnskabsbru-ger.

• Løsningsforsla-get vurderes ikke at have no-gen konsekvens for myndig-hedskontrol.

6

1.0 Indledning Som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 indgår initiativet "automatisk er-hvervsrapportering". Initiativet skal analysere og teste grundlaget for at etablere automatisk erhvervs-rapportering på området for økonomiske og finansielle data.

Initiativet består af en række elementer, hvoraf et af elementerne er en afdækning af juridiske og for-valtningsmæssige rammer med henblik på tilpasning af lovgivningen.

1.1 Baggrund og formål Formålet med analysen i denne rapport er at foretage en kortlægning af de nuværende regler i ÅRL for klasse B-virksomheder (koncerner undtaget) med henblik på at identificere barrierer og mulige løsnin-ger for automatisk opstilling af virksomhedens årsrapport på baggrund af bogføringsdata, herunder en systematisk afdækning af barriererne henført til:

− Den specifikke paragraf og relevante post, note eller afsnit i årsrapporten

− Den relevante regnskabsklasse, og hvis relevant, den typiske virksomhedstype

− Hvor mange virksomheder, den enkelte barriere er relevant for.

For hver barriere er opstillet forslag til løsning for at opnå mulighed for fuldautomatisk opstilling af den relevante regnskabspost, note eller afsnit. Herunder er en vurdering af de umiddelbare konsekvenser, som det enkelte løsningsforslag har, gennemgået.

På baggrund af tidligere analyser er følgende overordnede barrierer i ÅRL identificeret af Erhvervssty-relsen:

1. Tekstafsnit, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata

2. Værdiansættelse, skøn og nedskrivninger

3. Resultatdisponering

4. Visse noter, der ikke genereres på baggrund af bogføringsdata.

5. Opgørelse af skat.

I afsnittet Identificerede barrierer i ÅRL og løsningsforslag hertil gennemgås de enkelte barrierer i ÅRL og løsningsmuligheder for øget automatisering af erhvervsrapportering (årsrapporten).

Afsnittet International perspektivering indeholder en oversigt over udvalgte europæiske lande, identifi-ceret af Erhvervsstyrelsen, deres overordnede grundlag og deres tilgang til opbygning af automatisk erhvervsrapportering.

I Bilag 1 er indeholdt en oversigt over de identificerede paragraffer i ÅRL med barrierer i forhold til au-tomatisk erhvervsrapportering og mulighederne for lempelse i forhold til EU's regnskabsdirektiv.

I Bilag 2 er indeholdt et eksempel på et tysk mikroregnskab.

I Bilag 3 er indeholdt en oversigt over de enkelte delelementer i ÅRL, mulighed for lempelse i ÅRL i forhold til EU's regnskabsdirektiv, grad af automatisering samt den overordnede vurdering.

I Bilag 4 er indeholdt en oversigt over de identificerede indledende valg der skal foretages ved benyt-telse af den foreslåede automatiske løsning.

KPMG har alene udarbejdet denne rapport til brug for Erhvervsstyrelsen. Ved offentliggørelse eller an-modning om aktindsigt skal KPMG have lejlighed til at høres, inden der offentliggøres eller gives akt-indsigt. Tredjemand vil ikke kunne støtte ret på rapporten eller dele heraf.

7

2.0 Metode

For at afdække ovenstående problemstillinger er projektet gennemført i tre overordnede faser, hvor fokus har været på løsningsidentifikation. I første fase har vi gennemgået tidligere analyser og nu-værende lovgrundlag for at kortlægge de lovgivningsmæssige barrierer. Identifikation af løsnings-muligheder og konsekvensvurdering heraf er foretaget ud fra en række workshops med forskellige interessenter.

Der er foretaget en systematisk gennemgang og analyse af ÅRL med udgangspunkt i tidligere fore-tagne analyser fra Erhvervsstyrelsen. Ud fra denne gennemgang er udarbejdet en oversigt over barrie-rer med anførsel af specifik regnskabspost, note eller afsnit i årsrapporten.

Figur 1: Analysens tre faser

Vi har ydermere afholdt workshops med FSR og en række udvalgte klasse B-virksomheder for at få sparing og input til de angivne løsningsalternativer samt konsekvensvurderinger i relation til det retvi-sende billede, brugernes informationsbehov samt muligheden for myndighedskontrol.

8

3.0 Forudsætninger og afgræsninger

Forudsætninger:

Løsningsforslaget for automatisk erhvervsrapportering (årsrapport) tager udgangspunkt i klasse B-virk-somheder, som defineret i ÅRL:

Ved omregning til nationale valutaer for de medlemsstater, der ikke har indført euroen, er det tilladt at runde de beløb i euro, der er angivet under størrelsesgrænserne, op eller ned med indtil 5 % til et helt be-løb i de nationale valutaer.

Som led i analysen er opstillet en løsningsmodel. Denne er ikke gældende for koncerner. Det er ligele-des forudsat, at en automatisk løsning vil være en frivillig løsning og dermed kun benyttes af de virk-somheder, som passer i denne kategori. Løsningen vil dog kunne gøres obligatorisk for virksomheder, der opfylder de fastlagte kriterier for lav kompleksitet.

Mulige løsningsforslag til de enkelte barrierer er alene opstillet på baggrund af opgavens formål. Der er dermed ikke taget højde for eventuelle informationsbehov fra forskellige interessenter.

Det er i løsningsmulighederne forudsat, at der indføres en standardkontoplan som indrapporterings-værktøj.

Den daglige bogføring af transaktioner forbliver i virksomheden, og standardkontoplanen vil være et værktøj, der benyttes til automatisk opstilling af årsrapporten, opgørelse af skattepligtig indkomst, momsangivelse, indberetning til Danmarks Statistik og andre myndigheder, hvortil virksomheden rap-porterer finansielle data. Dette medfører, at bogføringen skal være ajour, og enkelte poster, der ikke bogføres i dag (i størsteparten af virksomhederne), skal bogføres fremadrettet (noteoplysningskrav).

Det er desuden forudsat, at mindstekravene i EU's regnskabsdirektiv er ufravigelige og ikke ændres i fremtiden.

Referencer til bogføringsdata henviser til udtræk fra de omfattede virksomheders økonomisystemer på kontoniveau (råbalance) og ikke detail-transaktionsniveau.

Afgrænsninger:

Analysen er baseret på ÅRL (1. juni 2015) med udgangspunkt i de fem hovedkategorier af barrierer defineret af Erhvervsstyrelsen på baggrund af tidligere undersøgelser.

Der er ikke foretaget analyse til brug for afdækning af årsrapportens interessenters behov, men blot en analyse af barrierer i ÅRL i forhold til EU's regnskabsdirektiv med henblik på en fremtidig automa-tisk erhvervsrapportering (årsrapporten).

Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvilken IT-løsning der skal benyttes på kort og langt sigt til en eventuel fremtidig automatisk erhvervsrapportering, herunder udvikling af denne, test, vedligehold mv.

9

Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til design af standardkontoplan, som omtalt i løs-ningsforslagene.

Løsningsforslagenes indvirkning på revisionspåtegningens udformning er ikke vurderet og er dermed ikke en del af denne rapport.

Til brug for segmenteringen af analysen har vi modtaget et dataudtræk fra XBRL af Erhvervsstyrelsen. Dataudtrækket af XBRL-taggede data indeholder dog væsentlige usikkerheder. Data fra udtrækket er derfor kun benyttet til at indikere og understøtte eventuelle konklusioner og løsningsforslag.

Processen for indberetning til andre myndigheder og en eventuel automatisering heraf er ikke under-søgt.

I afsnittet International perspektivering er den hollandske og tyske model beskrevet. Dette er ud fra offentligt tilgængeligt materiale, interview med eksperter i de pågældende lande og begrænset myn-dighedskontakt. Vi har ikke foretaget yderligere test eller verifikation af de givne informationer.

10

4.0 Forslag til løsningsmodel

Vejen mod fuld automatisering

I afsnittet Identificerede barrierer i ÅRL og løsningsforslag hertil gennemgås de enkelte barrierer i ÅRL og løsningsmuligheder for øget automatisering af erhvervsrapportering (årsrapporten). På baggrund af denne gennemgang er det vores umiddelbare vurdering, at det ikke inden for de gældende rammer i EU's regnskabsdirektiv er muligt at etablere en fuldautomatisk løsning, der dækker alle virksomheder i regnskabsklasse B på nuværende tidspunkt. Hensynet til det retvisende billede gør, at en automatisk opgørelse af regnskabsmæssige skøn og vurderinger, som eksempelvis hensatte forpligtelser (retssa-ger, miljø, garantier, nedtagningsforpligtelser, genetablering af nedslidte lejemål, etc.), udskudte skat-teaktiver, periodiseringer (produktionsmetoden, svømmende varer på lageret, omsætning (forud-faktu-reret og dermed ikke leveret, leveret men endnu ikke faktureret)) samt omkostninger (varer/ydelse modtaget, men ikke faktureret, forudbetalte omkostninger) mv., ikke kan etableres fuldt ud på trans-aktionsniveau. Det er dog muligt at etablere en højere grad af automatisering og adgang til bogførings-data på kontoniveau, end hvad der er tilfældet i dag. Dette kan etableres ved indførelse af en eller flere standardkontoplan(er) til brug for indberetning.

Kort sigt

En sådan løsning kan etableres med udgangspunkt i den nuværende ÅRL, og ønskes yderligere sim-plificering og standardisering, er der mulighed for at fjerne en lang række valgmuligheder i ÅRL, ek-sempelvis mulighed for aktivering af udviklingsomkostninger, valg af indregningsmetode for omsæt-ning (hhv. salgs- eller produktionsmetode), indregning af indirekte produktionsomkostninger, indre værdis metode for kapitalandele samt måling af en række aktiver mv. til dagsværdi. En afskaffelse af disse valgmuligheder vil øge standardiseringen af de omfattede virksomheders regnskaber og øge muligheden for fuldautomatisering på transaktionsniveau i fremtiden.

Som skitseret i procesoversigten på side 12 skal virksomheden i den foreslåede fremtidige løsning mappe sin nuværende kontoplan op til standardkontoplanen, som dermed automatisk vil generere en årsrapport til indberetning. Ved første mapning skal der udfyldes en tjekliste/indledende opsætning for at identificere, hvilke regnskabsposter, standardoplysninger og noter der skal indeholdes i årsrappor-ten. Disse oplysninger gemmes, så det i år 2 kun er eventuelle nye konti og ændringer, der skal map-pes. Systemet bør fungere i lighed med systemet for den personlige selvangivelse, dvs. en række for-trykte tal på baggrund af indmelding/opmapning i standardkontoplanen. Virksomheden har i den tænkte løsning mulighed for at ændre på samme måde, som man kan ændre i de forskellige fortrykte felter i den personlige selvangivelse. Virksomheden skal afslutte med at benytte sin elektroniske sig-natur til godkendelse og offentliggørelse af årsrapporten (og tilsvarende skal revisor, hvis der er valgt revision), så rapporteringen/indberetningen ligesom i dag også er ledelsens ansvar. Den opmappede standardkontoplan vil i den foreslåede løsning ligeledes være tilgængelig for andre myndigheder, ek-sempelvis SKAT og Danmarks Statistik, som direkte vil kunne hente deres indberetninger (med even-tuelle foretagne korrektioner af eksempelvis udskudt skat).

Det vurderes, at standardisering via fjernelse af antallet af valgmuligheder i lovgivningen sammen med et system, hvor der rapportereres på kontoniveau i stedet for regnskabspostniveau, vil forøge muligheden for myndighedskontrol (grundet større datagrundlag) og samtidig fastholde det retvisende billede og samme informationsniveau til regnskabsbrugeren for størsteparten af virksomhederne i klasse B.

Jf. afsnittet Mulige begrænsninger til den automatiske løsning vil virksomheder, der har truffet en række specifikke valg eller har specifikke regnskabsposter, ikke have mulighed for at benytte den au-tomatiske løsning.

Længere sigt

Et fuldautomatiseret regnskab genereret på baggrund af transaktionsdata hentet direkte fra virksom-hedernes ERP-system vil blive mere generisk og transaktionsdrevet fremfor at vise et værdibaseret regnskab som i dag. En sådanne løsning vil kompromittere kravet om det retvisende billede i både

11

ÅRL samt EU's regnskabsdirektiv, hvorfor der må påregnes tilpasning af lovgivningen, for at en sådan løsning bliver mulig.

En fuldautomatisk løsning vil bl.a. omfatte en systematisk anvendelse og ensretning af branchekoder mellem de forskellige myndigheder, så disse kan benyttes til generering af branchestandardiserede data til brug for den fremtidige erhvervsindberetning. En sådan oprydning og ensretning vil være om-fangsrig og tidskrævende, da brugen af branchekoder i dag ikke er sat i system. En fuldautomatisk løs-ning vil desuden for hensatte forpligtelser, der kræver ledelsens stillingtagen, have negativ konse-kvens for det retvisende billede, eksempelvis retssager, miljø, garantier, nedtagningsforpligtelser, genetablering af nedslidte lejemål, etc. Udskudte skatteaktiver, periodiseringer (produktionsmetoden, svømmende varer på lageret, omsætning (forud-faktureret og dermed ikke leveret, leveret men endnu ikke faktureret)) samt omkostninger (varer/ydelse modtaget, men ikke faktureret, forudbetalte om-kostninger) mv., som alle er områder, der kræver ledelsens stillingtagen, vil ligeledes have negativ konsekvens for det retvisende billede.

I resten af rapporten arbejder vi med det kortsigtede løsningsforslag.

Procesoverblik – nuværende rapportering af årsrapporten

Den nuværende rapporteringsproces for en virksomhed i ÅRL's klasse B er skitseret ne-denfor.

Figur 2: Procesoverblik – nuværende rapportering af årsrapporten

12

Løsningsforslag til de identificerede barrierer i ÅRL på de følgende sider er givet ud fra ne-denstående forslag til processen for fremtidig automatisk erhvervsrapportering, hvor Er-hvervsstyrelsens ønske om automatisk erhvervsrapportering og opretholdelse af det retvi-sende billede samt lettelse af administrationsbyrden i forbindelse med rapportering for virksomheder i klasse B vil blive mødt.

Procesoverblik – foreslået fremtidig rapportering af årsrapporten

Figur 3: Procesoverblik – foreslået fremtidig rapportering af årsrapporten

13

5.0 Identificerede barrierer i ÅRL og løsningsforslag hertil I dette afsnit er de enkelte delelementer indeholdt i ÅRL for hver af de fem overordnede barrierer identificeret af Erhvervsstyrelsen gennemgået. Er der identificeret en barriere for automatisering af årsrapporten i forbindelse med vores gennemgang af ÅRL, er punktet medtaget i oversigten i bilag 3, og det er vurderet, hvorvidt bestemmelsen kan fjernes, lempes/modificeres, eller det ikke umid-delbart er muligt at foretage nogen ændring til bestemmelsen for at opnå en automatiseret er-hvervsrapportering (årsrapport).

Nedenfor er de overordnede konklusioner på de fem overordnede barrierer identificeret af Erhvervs-styrelsen.

I bilag 1 er en samlet oversigt over gennemgangen af ÅRL i forhold til kravene i EU's regnskabsdirek-tiv. Oversigt over de enkelte områder, vurderingen af automatiseringsmulighed samt barrierer er inde-holdt i bilag 3.

5.1 Tekstafsnit, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata Tekstafsnit, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata, kan overordnet beskrives som do-kumentation af årsrapportens indhold og bestanddele, grundlæggende krav, ledelsesberetning samt dokumentation af valg foretaget til anvendt regnskabspraksis.

For at automatisere den fremtidige erhvervsrapportering for tekstafsnit, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata, vil det være nødvendigt at forenkle den nuværende regulering. ÅRL i sin nuværende form indeholder en lang række valgmuligheder for den enkelte virksomhed. Disse valg skal i dag dokumenteres, hvilket er svært at håndtere i en automatisk løsning. For at automatisere vil det være nødvendigt at standardisere og begrænse valgmuligheder for virksomheder i klasse B til et absolut minimum inden for rammerne af EU's regnskabsdirektiv.

5.2 Værdiansættelse, skøn og nedskrivninger Værdiansættelse, skøn og nedskrivninger er et område med subjektive vurderinger, der er individuelle fra virksomhed til virksomhed og fra år til år. Det er således et område, der er svært at automatisere på nuværende lovgrundlag. Ved at fjerne en række af de valgmuligheder, som virksomhederne har for indregning og måling, kan man reducere de subjektive vurderinger. Desuden vil man via indlednings-vis indmelding af eksempelvis aktivtyper og afskrivningsperiode kunne generere en standardregn-skabspraksis tilpasset den enkelte virksomhed. Manuelle opgørelser, der kræver skøn og vurderinger, skal bogføres, og rapportering til Erhvervsstyrelsen via mapning til standardkontoplan foretages først, når alle posteringer er foretaget, og bogføringen er afsluttet.

5.3 Resultatdisponering Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af underskud, herunder udlodning af udbytter, præ-senteres i praksis meget forskelligt. EU-direktivet stiller ikke direkte krav om resultatdisponering, hvor-for denne bestemmelse vurderes at kunne fjernes, hvis årets resultat og eventuelt forslag til udbytte oplyses direkte under egenkapitalen.

5.4 Visse noter, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata Visse noter, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata, vedrører primært beskrivelse af anvendt regnskabspraksis samt noteoplysninger, der består af tekst eller noteoplysninger på et detail-niveau, der i de fleste virksomheder ikke er registreret i bogføringen i dag. For at kunne automatisere dette vil det kræve, at størsteparten af noteoplysningerne kræves bogført/ alternativt indlægges som

14

spørgsmål/ tjekliste i opsætningen af årsrapporten. Hvor det er muligt efter EU-lovgivningen, foreslår vi at slette specifikke notekrav i ÅRL, så behovet for at automatisere oplysningen forsvinder.

5.5 Opgørelse af skat (årets skat, udskudt skat mv.) Opgørelse af skat (årets skat, udskudt skat mv.) foregår i dag som en selvstændig og i de fleste til-fælde separat proces i forhold til udarbejdelsen af årsrapporten. Med indførelse af en standardkonto-plan kan man sætte en automatisk beregning af årets skat op, herunder notifikation om stillingtagen til eventuel udskudt skat, fremførbare underskud og andre reguleringer.

En væsentlig administrativ lettelse vil ligge i, at samme rapporteringsgrundlag danner baggrund for indrapportering af selvangivelse og skatteregnskab til SKAT.

En automatiseret løsning bør undersøges yderligere og udarbejdes i samarbejde med SKAT.

5.6 Mulige begrænsninger til den automatiske løsning En automatisk indberetningsløsning vil kræve en høj grad af ensretning i regnskabsposter og anvendt regnskabspraksis samt et minimum af skøn. For virksomheder, der har truffet en række specifikke valg eller har specifikke regnskabsposter, skal det derfor ikke være muligt at benytte den automatiske løsning. Disse valg er følgende:

Vi har af Erhvervsstyrelsen fået udleveret et datasæt med data på 177.809 klasse B-virksomheder den 5. juni 2017. Via forskellige søgninger i XBRL-taggede data har vi forsøgt at estimere antallet af virk-somheder, der i dag benytter sig af ovenstående valg, med forbehold for de begrænsninger der er i data (jf. afgrænsninger)1:

1 Der er foretaget følgende søgninger: 1) Søgning på andet end DKK i valutaangivelse 2) Søgning på ordet 'tilvalg' i teksten i XBRL-feltet: 'Information om virksomhedens regnskabsklasse' 3) Ordene 'Finansiel leas' er angivet i teksten i XBRL-feltet 'Anvendt regnskabspraksis for leasing' 4) Mindst et af følgende felter under aktiver er registreret: - 'Færdiggjorte udviklingsprojekter' - 'Koncessioner, der stammer fra udviklingsprojekter' - 'Patenter, der stammer fra udviklingsprojekter' - 'Varemærker, der stammer fra udviklingsprojekter' - 'Lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter' 5) Ingen data 6) Der er registreret på mindst et af følgende felter i resultatopgørelsen/balance: - 'Dagsværdiregulering af gæld vedrørende investeringsejendomme' - 'Dagsværdiregulering af investeringsejendomme' - 'Reserve for opskrivninger' 7) Ingen data

1) Virksomhedens funktionelle valuta og præsentationsvaluta er en anden end danske kroner. 2) Virksomheden foretager tilvalg fra en højere regnskabsklasse. 3) Virksomheden har valgt at aktivere finansielle leasingkontrakter. 4) Virksomheden har valgt at aktivere udviklingsprojekter. 5) Virksomheden gør brug af produktionsmetoden for indregning af omsætning. 6) Virksomheden har valgt at måle investeringsejendomme og/eller biologiske aktiver til dagsværdi efter § 38. 7) Virksomheden har derivater eller børsnoterede værdipapirer, der måles til dagsværdi. 8) Virksomheden benytter regnskabsmæssig sikring. 9) Virksomheden aktiverer udskudte skatteaktiver.

950 34.748 16.930 3.335

i/a 10.532

i/a i/a

45.766

1) Virksomhedens funktionelle valuta og præsentationsvaluta er en anden end danske kroner. 2) Virksomheden foretager tilvalg fra en højere regnskabsklasse. 3) Virksomheden har valgt at aktivere finansielle leasingkontrakter. 4) Virksomheden har valgt at aktivere udviklingsprojekter. 5) Virksomheden gør brug af produktionsmetoden for indregning af omsætning. 6) Virksomheden har valgt at måle investeringsejendomme og/eller biologiske aktiver til dagsværdi efter § 38. 7) Virksomheden har derivater eller børsnoterede værdipapirer, der måles til dagsværdi. 8) Virksomheden benytter regnskabsmæssig sikring. 9) Virksomheden aktiverer udskudte skatteaktiver.

15

Fratrækkes ovenstående virksomheder fra det totale antal virksomheder fås i alt ca. 65.550 virksom-heder, der vil kunne benytte sig af den elektroniske løsning. Tages der ydermere højde for virksomhe-der, der optræder i flere kategorier, fås 88.050 virksomheder, der vil kunne benytte sig af den elektro-niske løsning. Dette tal skal dog kun benyttes som indikation, grundet den store usikkerhed der er med data, og hvorledes XBRL-tagning foretages.

5.7 Lovændringer ved implementering af løsningsforslaget

Løsningsforslaget er primært fokuseret på ændringer, der vil skulle foretages til ÅRL. Enkelte steder vil det af hensyn til direktivet ikke være muligt at ændre denne, hvorfor løsningsforlaget i stedet vil kræve ændringer til anden lovgivning (bl.a. Indsendelsesbekendtgørelsen og bogføringsloven (BFL).

Ændringerne til lovene kan ske enten ved direkte ændringer i disse love eller alternativt via en separat bekendtgørelse, som man kender det fra IFRS-bekendtgørelsen: — Direkte lovændringer med indsættelse af et nyt kapital i de påvirkede love. Dette kapitel skal finde

anvendelse for de virksomheder, der benytter sig af automatisk erhvervsrapportering. De enkelte love finder stadig anvendelse for de virksomheder, der benytter sig af automatisk erhvervsrappor-tering, dog med de tilpasninger, der er nævnt i de nye kapitaler.

— En ny bekendtgørelse, der kun skal være gældende for de virksomheder, som benytter mulighe-den for automatisk erhvervsrapportering. Bekendtgørelsen skal bygges op med et indledende af-grænsende afsnit, dvs. hvem der har mulighed for at benytte løsningen, og hvem der er udelukket fra at benytte løsningen. Efterfølgende skal oplistes de tilpasninger, der er til paragraffer i lovene, hvis automatisk erhvervsrapportering benyttes (se nedenstående oversigt).

I følgende oversigt er oplistet de paragraffer i de enkelte love, der påvirkes af løsningsforslaget for de virksomheder, der vælger den automatiske indrapportering – samt antal virksomheder der vil være be-rørte, hvis der foreligger data på dette.

8) Ingen data 9) Søgning på indberetninger i XBRL-feltet 'Udskudte skatteaktiver'.

Tilvælger en virksomhed på nogle områder at følge bestemmelserne for en højerelig-gende regnskabsklasse, skal dette anføres i anvendt regnskabspraksis. Der skal ikke specifikt oplyses om, hvilke tilvalg der er gjort. For en klasse B-virksomhed drejer det sig om: egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, frivillig ledelsesberetning, re-degørelse for samfundsansvar mv., indregning af omsætning efter produktionsmeto-den, indregning af udviklingsomkostninger i balancen, indregning af IPO og finansielle leasingaftaler i balancen samt diverse oplysningskrav i noterne. Der er redegjort for de enkelte punkter vedrørende indregnings- og målingsbestemmelserne efterføl-gende. Muligheden for at begrænse, henholdsvis fjerne, tilvalgsmuligheder for regn-skabsklasse B og mikrovirksomheder kan overvejes for at automatisere bl.a. beskri-velsen af anvendt regnskabspraksis. Vælges en eller flere valgmuligheder bibeholdt, kan der opsættes faste rammer for tilvalg via eksempelvis foruddefinerede standardegenkapitalopgørelser, standard-for-muleringer til anvendt regnskabspraksis mv. Vælger virksomheden at tilvælge fra en højere regnskabsklasse, skal der ikke være mulighed for at benytte "automatisk er-hvervsrapportering".

34.748 Tilvalg fra højere regnskabsklasse ÅRL §§ 7, stk. 6

159.816

Ledelsespåteg-ning ÅRL §§ 2, 9, 9 a, 153 c.

Årsregnskabet skal i dag suppleres med en ledelsespåtegning. Denne kan udelades ved kun et medlem af det ansvarlige ledelsesorgan. Ledelsespåtegningen skal under-skrives enten fysisk eller digitalt. Direktivet giver mulighed for udeladelse af ledelsespåtegning, hvilket kan udnyttes. Vi anbefaler, at ledelsespåtegningen fastholdes i standardiseret form med krav om digital underskrift.

16

Supplerende beretninger skal placeres særskilt efter de lovpligtige bestanddele. Den supplerende beretning skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af al-mindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. En supplerende beret-ning skal samtidig opfylde kvalitetskravene i § 12. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet. En løsningsmulighed vil være helt at afskaffe muligheden for supplerende beretnin-ger. Supplerende beretninger er frivillige, hvorfor disse samtidig vil kunne undtages fra indberetning (XBRL). Herefter er det op til den enkelte virksomhed selv at fast-lægge offentliggørelsesmåde.

94

Placering og ind-hold – Supplerende be-retning ÅRL §§ 7, stk. 6

ÅRL indeholder krav til omregning af fremmed valuta, men ikke præcise krav i forhold til timing af omregningen af fremmed valuta (løbende, pr. måned, mv.). Dette kan på-virke indregningstidspunktet for valutakursgevinster/-tab. Efter BFL's § 7, stk. 1 skal alle transaktioner registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang, dvs. transaktionerne skal registreres snarest muligt efter, at de forhold, der er grundlag for registreringerne, foreligger. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i ste-det registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser. Efter § 7, stk. 5 skal regn-skabsmaterialet ved registreringer i fremmed valuta indeholde oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til danske kroner (herunder om transaktionsda-gens kurs eller lignende omregningsfaktorer). Samme fremgår af Erhvervsstyrelsens bogføringsvejledning. Herudover stiller BFL ikke krav til, hvorledes omregningskurser registreres i regnskabsmaterialet. De anvendte valutakurser kan således registreres i forbindelse med hver enkelt transaktion i fremmed valuta eller registreres i særskilt register (kartotek) for valutaernes kurs, hvortil den enkelte transaktion henviser. BFL stiller krav om, at registreringerne skal foretages i danske kroner, i euro eller i re-levant fremmed valuta. Der skal stilles krav om, at samtlige virksomheder skal aflægge årsregnskab i danske kroner (som størstedelen af små virksomheder i forvejen gør), så bogføringsvaluta og præsentationsvaluta er danske kroner.

Ingen data

Valutaomregning ÅRL §§ 16, 39, BFL § 7

§ 31, stk. 1: Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens over-skud eller dækning af underskud skal placeres i tilknytning til resultatopgørelsen. Le-delsens forslag til udbytte skal fremgå som en særlig post i egenkapitalen under "Overført overskud eller underskud". § 31, stk. 2: Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte i regnskabsåret, skal dette fremgå særskilt af resultatdisponeringen. Er der foretaget ekstraordinært udbytte efter regnskabsårets udløb, skal dette fremgå af resultatdisponeringen. Efter lovens ordlyd er resultatdisponeringens primære fokus en fordeling af årets re-sultat snarere end en forklaring til udviklingen i overført resultat fra primo til ultimo. Da en egenkapitalopgørelse ikke er påkrævet, kan det være svært at følge eventuelle muligheder for udbytteudlodninger. Vi har foreslået, at aktivering af udviklingsomkostninger, opskrivning til dagsværdi ef-ter § 41 og brug af indre værdis metode fjernes. Resultatdisponeringen vil derfor kun bestå af udbytte og overført resultat. Da direktivet ikke stiller krav om en resultatdi-sponering, anbefaler vi, at den fjernes. I den indledende opsætning skal udbytte ind-tastes separat og samtidig vises på en separat balancepost "Foreslået udbytte".

Ingen data

Forslag til anven-delse af overskud eller dækning af underskud – Resultatdispone-ring ÅRL § 31

Virksomheden kan undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, selv om virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet (finansielle leasingaftaler). For at mindske kompleksiteten anbefales, at muligheden for aktivering fjernes. Væl-ger virksomheden at aktivere finansielle leasingaftaler, skal der ikke være mulighed for at benytte "automatisk erhvervsrapportering".

16.930

Aktivering af fi-nansielle leasing-kontrakter – Anlægsaktiver ÅRL § 33

17

Aktie- og anpartsselskaber, hvori den tegnede virksomhedskapital og en eventuel overkurs ikke er fuldt indbetalt, skal 1) indregne ikke-indbetalt virksomhedskapital og ikke indbetalt overkurs som et tilgo-dehavende (bruttometoden), eller 2) fratrække et beløb svarende til ikke-indbetalt virksomhedskapital og en eventuelt ikke-indbetalt overkurs tydeligt under henholdsvis virksomhedskapitalen og overkur-sen (nettometoden). Kravet i ÅRL er afledt af selskabslovens § 33. De internationale regnskabsstandarder (IFRS) omtaler ikke specifikt kapitaludvidelser, som ikke indbetales straks. Definitionerne i IFRS svarer i det store og hele til definiti-onerne i ÅRL, og det må antages, at udgangspunktet her er bruttopræsentation. Ud-kastet til en international regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder lægger derimod op til, at man i denne type virksomheder skal anvende nettopræsen-tation. Da den regnskabsmæssige behandling af ikke-indbetalt virksomhedskapital ikke var endeligt afklaret internationalt blev begge muligheder tilladt under ÅRL. Det forventes, at kun bruttometoden vil tillades i fremtidigt regnskabsdirektiv. Det foreslås, at der kun tillades én mulighed. Af hensyn til muligt fremtidigt direktiv-krav anbefales bruttometoden at være eneste tilladte metode.

Ingen data

Ikke fuldt indbetalt virksomhedskapi-tal – Reserve for ikke indbetalt virk-somhedskapital, krav på indbetaling af virksomhedska-pital og overkurs ÅRL § 35 b

§ 37, stk. 1: Finansielle aktiver samt de finansielle forpligtelser, der indgår i en han-delsbeholdning eller er afledte finansielle instrumenter, skal måles til dagsværdi, bort-set fra udlån og tilgodehavender (amortiseret kostpris), øvrige finansielle aktiver, der beholdes til udløb (amortiseret kostpris), og kapitalandele i dattervirksomheder og as-socierede virksomheder (kostpris/indre værdi). Målingen til amortiseret kostpris forudsætter opgørelse af omkostninger ved opta-gelse af låneforpligtelsen og periodisering af denne over lånets tilbagebetalingsperi-ode ved brug af den effektive rentes metode. Stk. 4: Uanset stk. 1-3 kan virksomheden undlade at måle kapitalandele, som ikke er optaget til handel på et aktivt marked, til dagsværdi. Stk. 5: Uanset stk. 1-4 kan virksomheden indregne og måle finansielle aktiver og for-pligtelser i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget af Kommissionen. § 37a, stk. 2 (dagsværdisikring): Finansielle aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf kan uanset § 37, stk. 2, måles til dagsværdi, når de er effektivt sikret af et sik-ringsinstrument, der i henhold til § 37, stk. 1, skal måles til dagsværdi. Muligheden for at indregne og måle i overensstemmelse med IFRS anbefales fjernet. Vi anbefaler samtidig krav om dagsværdimålinger for derivater og porteføljeinveste-ringer i børsnoterede finansielle instrumenter. For øvrige aktiver skal måling til dags-værdi ikke være en mulighed. Når en virksomhed har derivater eller børsnoterede værdipapirer kan virksomheden ikke være omfattet af muligheden for at benytte "automatisk erhvervsrapportering".

Ingen data

Værdiansættelse af finansielle akti-ver og forpligtelser – Finansielle akti-ver og forpligtelser ÅRL § 37

Virksomheden kan opskrive immaterielle og materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle an-lægsaktiver kan dog alene opskrives, hvis de handles på et aktivt marked. For at reducere kompleksiteten i regnskabet kan muligheden for opskrivning til dags-værdi efter § 41 fjernes, hvilket ligger inden for direktivets rammer.

10.532

Opskrivning til dagsværdi – Immaterielle og materielle anlægs-aktiver samt kapi-talandele i datter-virksomheder og associerede virk-somheder, re-serve for opskriv-ninger under egenkapitalen ÅRL § 41

18

Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for materielle og immaterielle anlægs-aktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Afskrivninger skal beregnes under hensyntagen til aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid. Dette gælder dog ikke aktiver, der løbende reguleres til dagsværdi i medfør af § 38. Direktivkravet om afskrivning over brugstiden kan forhindre faste afskrivningsprocen-ter generelt. Der anbefales en løsning, hvor der i en indledende opsætning indtastes (alternativt vælges ud fra prædefinerede muligheder) afskrivningsprocenter på virk-somhedens forskellige aktivtyper. Herudfra kan afskrivninger automatisk hentes over i anvendt regnskabspraksis og også beregnes automatisk. Benyttes branchekoder mere formaliseret, kan indføres brancheopdelte afskrivnings-procenter pr. aktivtype.

76.824

Afskrivninger – Alle immaterielle, materielle og fi-nansielle anlægs-aktiver ÅRL § 43

Virksomheden kan indregne kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virk-somheder til nævnte virksomheders regnskabsmæssige indre værdi eller til kostpris. Virksomheden skal i så fald anvende indre værdi eller kostpris på alle dattervirksom-heder eller på alle associerede virksomheder eller på begge kategorier af virksomhe-der. Se desuden tidligere omtale af mulighederne for brugen af dagsværdi. Ved indregning til kostpris er der følgende muligheder for indregning af udbytte: 1) Udbytte fra dattervirksomheder, der stammer fra indtjening før erhvervelsen af dattervirksomheden, indregnes i resultatopgørelsen. Udbytteudlodninger, der enten overstiger årets resultat, eller hvor den regnskabsmæssige værdi af kapitalandele overstiger de konsoliderede regnskabsmæssige værdier af nettoaktiverne i dattervirk-somheden, vil være en indikator på værdiforringelse og vil medføre, at der skal foreta-ges en nedskrivningstest 2) Udbytte fra dattervirksomheder, der stammer fra indtjening før erhvervelsen af dattervirksomheden, fragår i kapitalandelenes kostpris. Kilde: notat fra Erhvervsstyrelsen Direktivet giver mulighed for, at kapitalandele alene måles til kostpris (evt. nedskre-vet), hvilket kan overvejes for at mindske valgmuligheder. Kræves indregning til kost-pris, skal kun én mulighed for indregning af udbytter være mulig.

30.827

Valg mellem kost-pris eller indre værdi – Kapital- andele i datter- og associerede virk-somheder ÅRL § 43 a

Årsregnskabslovens § 49 angiver to forskellige indtægtskriterier: salgsmetoden (fak-tureringsmetoden) eller produktionsmetoden. Virksomheder i regnskabsklasse B kan undlade at anvende produktionsmetoden under forudsætning af, at anvendelse af salgsmetoden ikke påvirker det retvisende billede. Direktivet indeholder ingen specifikke krav for indregning af omsætning. Vores anbe-faling er, at muligheden for anvendelse af produktionsmetoden afskaffes. De virksomheder, der ønsker at benytte produktionsmetoden, vil ikke være omfattet af muligheden for at benytte "automatisk erhvervsrapportering".

Ingen data

Salgs- eller pro-duktionsmetode – Nettoomsætning herunder omsæt-ning fra entrepri-sekontrakter ÅRL § 49

Krav om beskrivelse af anvendt regnskabspraksis. Der skal redegøres for de indreg-ningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelsen), der er anvendt på posterne i ba-lance, resultatopgørelse, noter og ledelsesberetning. Desuden skal det fremgå, hvil-ken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter. Beskrivelse kan gives enten i en separat note eller alternativt foran de primære opgø-relser (jf. lovbemærkninger). Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis er krævet og kan ikke fjernes. Direktivet in-deholder dog ikke så detaljerede krav til indholdet som ÅRL. Der kan stilles krav om bestemt placering (noterne) og formuleres faste standarder for de enkelte afsnit. Ved at minimere valg- og tilvalgsmuligheder vil tilpassede beskrivelser af anvendt regn-skabspraksis kunne undgås. I afsnit, hvori der indsættes skøn, eksempelvis afskriv-ningsperioder, indtastes disse i forbindelse med opsætning i den automatiske er-hvervsrapportering.

Ingen data

Beskrivelse af an-vendt regnskabs-praksis – Anvendt regnskabspraksis ÅRL § 53

19

§ 55, stk. 1: Er sammensætningen af virksomhedens aktiviteter ændret i løbet af regnskabsåret, skal der gives oplysninger, der muliggør en sammenligning af virk-somheden år for år. Oplysningerne kan dog undlades, hvis sammenligningstallene for balancen og resultatopgørelsen tilpasses de i regnskabsåret skete ændringer. § 55, stk. 2: Kan beløb for regnskabsåret og det foregående år ikke sammenlignes, eller er beløbene tilpasset, skal den manglende sammenlignelighed henholdsvis den foretagne tilpasning anføres samt begrundes konkret og fyldestgørende. Direktivet stiller ikke krav om tilpasning af sammenligningstal ved ændret sammen-sætning af virksomhedens aktiviteter og kun overordnede krav til omtale. Vi anbefaler, at sammenligningstal ikke kræves tilpasset ved ændret sammensætning af virksomhedens aktiviteter, og at kravet om oplysning om eventuel manglende sammenlignelighed standardiseres ved en indledende opsætning af valgmuligheder (eksempelvis tilkøb, frasalg, ændring af aktiviteter mv.), som automatisk genererer en standardformulering.

Ingen data

Ændring af virk-somhedens aktivi-teter – Anvendt regnskabspraksis ÅRL § 55

Opskriver virksomheden anlægsaktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi ef-ter §§ 37-38, skal følgende oplyses: 1) Den regnskabsmæssige værdi i balancen, som ville have været indregnet, hvis op-skrivning efter § 41, stk. 1, ikke havde været foretaget. 2) Om posten "Reserve for opskrivning" under egenkapitalen: a) størrelsen primo regnskabsåret b) tilgang i løbet af regnskabsåret c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger d) årets afskrivninger e) afgang i løbet af regnskabsåret og f) størrelsen ultimo regnskabsåret. Det foreslås at afskaffe muligheden for opskrivning til dagsværdi efter § 41.

10.532

Opskrivning til dagsværdi (anlægsaktiver) ÅRL § 58

Måles finansielle aktiver og forpligtelser til dagsværdi, og dagsværdien ikke opgøres på grundlag af observationer på et aktivt marked, skal der gives oplysninger om de centrale forudsætninger, som er anvendt i beregningen. Oplysninger kan gives sam-let for en kategori eller en gruppe af aktiver, hvis de centrale forudsætninger for dags-værdiberegningen ikke afviger væsentligt. En del af direktivets krav efter art. 16, stk. 1, litra c, nr. i fremgår af ÅRL's krav til an-vendt regnskabspraksis i § 53. Muligheden for dagsværdimåling anbefales fjernet (se vores tidligere anbefalinger til § 37). Således bortfalder notekravet.

1.789*

*antal virksom-heder med dags-værdi re-gulering af gæld

Opskrivning til dagsværdi – Finansielle aktiver og forpligtelser ÅRL § 58 a

For afledte finansielle instrumenter skal oplyses omfanget og karakteren af instru-menterne samt væsentlige betingelser, som kan få betydning for beløbet, tidspunk-tet og sikkerheden for fremtidige pengestrømme. Oplysningerne kan gives samlet for ensartede afledte finansielle instrumenter. Hertil kommer ÅRL's krav til beskrivel-sen i anvendt regnskabspraksis, som svarer til direktivets øvrige krav i artikel 16. Muligheden for dagsværdimåling anbefales fjernet (se vores tidligere anbefalinger til § 37). Således bortfalder notekravet.

Ingen data

Afledte finansielle instrumenter – Finansielle aktiver og forpligtelser ÅRL § 58 b

Positive og negative forskelsbeløb, som konstateres ved første indregning efter den indre værdis metode, skal oplyses. Bestemmelsen er alene relevant i det år, hvor de pågældende kapitalandele erhverves. Indre værdis metode foreslås afskaffet, hvorved oplysningskravet bortfalder.

Ingen data

Oplysning om po-sitive og negative forskelsbeløb – Note ÅRL § 58 c

Indregner virksomheden renteomkostninger som en del af kostprisen for aktiver, skal rentebeløbet oplyses for hver post. Indregning af finansieringsomkostninger i kostprisen foreslås fjernet, hvorfor oplys-ningskravet bortfalder.

Ingen data

Rentebeløb ind-regnet i kostprisen for aktiver – Mate-rielle aktiver, im-materielle aktiver, varebeholdninger ÅRL § 59

20

Har virksomheden valgt at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, skal det oplyses, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet. Jf. tidligere (§ 33). Valgfriheden fjernes, hvorved oplysningskravet bortfalder. Se kom-mentarer til § 64 for oplysningskravet til operationelle leasingaftaler.

16.930

Finansielle lea-singaftaler, der ikke er indregnet i balancen – Anlægsaktiver ÅRL § 60

Hvis et aktiv eller passiv henhører under flere poster i skemaerne, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, skal dets forbindelse med andre poster oplyses i noterne eller i tilknytning til posterne. Muligheden for at give oplysningen i noten skal fjernes. Samtidig skal stilles krav om, at bogføringen afspejler posternes tilknytning i balancen.

Ingen data

Forbindelser med andre regnskabs-poster, hvis et ak-tiv eller passiv henhører under flere poster. ÅRL § 67

§ 76 a: Ledelsesberetningen skal beskrive virksomhedens væsentligste aktiviteter og redegøre for eventuelle ændringer i aktiviteter og økonomiske forhold. Efter lovbe-mærkningerne kan oplysningerne i stedet gives i en note. § 77: Ejer en virksomhed egne kapitalandele, eller har virksomheden erhvervet egne kapitalandele til sikkerhed, skal den oplyse: 1) antal og pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bog-førte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen. 2) antal og pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bog-førte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen, der er henholdsvis erhvervet og afhændet i regnskabsåret, og størrelsen af den samlede henholdsvis købesum og salgssum, og 3) årsager til erhvervelser af egne kapitalandele i regnskabsåret. Direktivets mulighed for at undtage små virksomheder fra at udarbejde ledelsesbe-retning kan udnyttes, hvis det samtidig kræves, at oplysninger om egne kapitalandele gives i noterne. Noteoplysning af egne kapitalandele kan lægges i faste rammer/felter (jf. forslaget om en indledende side med opsætning, som ved ændringer skal opdate-res). Anvendelse af branchekoder vil kunne fortælle om virksomhedens aktiviteter.

159.816

Placering og ind-hold – Ledelsesberetning ÅRL §§ 76 a, 77

Ved brug af den artsopdelte resultatopgørelse skal personaleomkostningerne forde-les på gager og lønninger, pensioner og sociale omkostninger (enten i noterne eller direkte i resultatopgørelsen). Valgmuligheden for note foreslås fjernet. I stedet skal der stilles krav om bogføring på omkostningsarterne, så oplysningerne fremgår direkte i resultatopgørelsen.

77.700

Specifikation af personaleomkost-ninger Skemakrav til arts-opdelt resultatop-gørelse (skema 3)

Hvis kravet om ledelsespåtegning opretholdes, skal der stilles krav om digital under-skrift).

Ingen data

Indsendelsesbe-kendtgørelsen § 3

Krav om at registreringer skal foretages i danske kr. Ingen data

BFL/Bogførings- vejledningen § 7, stk. 4

21

* Enten foreslås dette bogført/ alternativt kan disse oplysninger gives via manuelt input.

Ny paragraf, der stiller krav om, at bogføringen skal indeholde de oplistede poster: • Langfristede gældsposter opdelt på "forfald før 5 år" og "forfald efter 5 år". • Foreslået udbytte. • Tilgodehavender/forpligtelser med forfald efter 1 år. Registrering skal ske pr.

arabertalspost. • Særlige poster. • Omkostningsarterne gager og lønninger, pensioner og sociale forhold (artsop-

delt resultatopgørelse). • Summen af tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen fordelt på hver ledel-

seskategori: o For hver ledelseskategori nedskrivninger på indregnede beløb. o For hver ledelseskategori de beløb, der er tilbagebetalt i året. o Optagede lån i årets løb. o Indfriede lån i årets løb. o Indregnede beløb, der er givet afkald på indregnede beløb, der er givet

delvis afkald på. • Alle ændringer til historiske tal i separat workflow (ved ændring i anvendt regn-

skabspraksis samt ved væsentlige fejl). • Antal ansatte.

Ingen data

BFL/Bogførings- vejledningen Kapital 4*

22

6.0 International perspektivering Som en del af indeværende analyse har KPMG på et overordnet niveau søgt at afdække de anvendte løsninger fra bl.a. Holland og Tyskland samt fordele og ulemper ved disse.

6.1 Overblik over nuværende krav til mikro og små virksomheder i Danmark og EU

Størrelsesgrænser Efter ÅRL er en klasse B og mikrovirksomhed defineret som sådan, når den i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

Ved omregning til nationale valutaer for de medlemsstater, der ikke har indført euroen, er det tilladt at runde de beløb i euro, der er angivet under størrelsesgrænserne, op eller ned med indtil 5 % til et helt be-løb i de nationale valutaer. Det er frivilligt at følge reglerne for mikrovirksomheder. Dog kan virksomheder, der opfylder størrel-sesgrænser, ikke benytte sig af reglerne, hvis de på balancetidspunktet besidder kapitalandele i dat-tervirksomheder, besidder investeringsejendomme eller værdipapirer udelukkende med det formål at drage økonomisk fordel heraf og/eller har indgået aftaler om afledte finansielle instrumenter. Tyskland og Holland følger EU-direktivets beløbsgrænser for mikrovirksomheder, hvorfor dette ikke er kommenteret yderligere i det følgende.

Lovgivningsmæssige krav til mikrovirksomheder efter ÅRL sammenholdt med muligheder i EU-direktivet

Lovgivningsmæssigt er mikrovirksomheder ifølge ÅRL underlagt de samme krav som en regnskabs-klasse B med undtagelse af følgende bestemmelser i ÅRL, hvor mikrovirksomheder kan undlade at oplyse om følgende:

— Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, jf. § 53. — Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. § 63. — Oplysninger om visse særlige poster, jf. § 67 a, nr. 1 og 2. — Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. § 68.

Der er dog yderligere forenklingsmuligheder i EU-direktivets artikel 14, 31 og 36, som pt. ikke er indar-bejdet i ÅRL. Disse omhandler:

23

— Forpligtelsen til at medtage "Periodeafgrænsningsposter" under aktiver og passiver. Er posterne aktuelle skal disse i stedet anføres i fodnoterne.

— Forpligtelsen til at udarbejde noter til årsregnskabet. Forudsætningen er, at oplysninger om even-tuelle finansielle forpligtelser, garantier og eventualforpligtelser samt oplysninger om forskud og kreditter i stedet gives i en fodnote.

— Forpligtelsen til at udarbejde og offentliggøre en ledelsesberetning. Ville virksomheden skulle ud-arbejde en ledelsesberetning som følge af kriterierne i regnskabsklasse B (eksempelvis at virk-somheden har ændret karakter, erhverver egne aktier mv.), skulle disse oplysninger i stedet gives i fodnoter.

— Forpligtelsen til at offentliggøre årsregnskabet, hvis balanceoplysningerne heri er indberettet til én kompetent myndighed, som medlemsstaten har udpeget inden for 12 måneder efter balancetids-punktet (eksempelvis skattemyndighederne).

— Forkortet balance med specifikke postkrav. — Forkortet resultatopgørelse med specifikke postkrav.

Indregnings- og målingsmæssige begrænsninger

Valgmulighederne i årsrapporten for mikrovirksomheder, der følger EU-direktivets retningslinjer til ind-regning og måling af aktiver og forpligtelser, er reduceret væsentligt i forhold til en regnskabsklasse B-virksomhed. Investeringsejendomme og biologiske aktiver skal måles til kostpris og kan ikke indreg-nes til dagsværdi over resultatopgørelsen efter § 38. Samtidig skal finansielle aktiver og forpligtelser måles til kostpris; dagsværdi efter § 37 er ikke en mulighed.

6.2 Introduktion til den tyske model Tyskland implementerede i 2012 EU-reglerne for mikrovirksomheder (MicroBilG). Med få undtagelser har man implementeret alle lempelsesmuligheder i EU-regnskabsdirektivet, hvilket medfører, at mikrovirksomheder i Tyskland (kaldet very small companies) aflægger et væsentligt reduceret årsregn-skab, der for de mindste virksomheder giver et regnskab på blot to sider (jf. bilag 1).

Derudover har Tyskland ligeledes udnyttet muligheden i EU-regnskabsdirektivet for at begrænse rap-portering for "small companies". "Small companies" svarer størrelsesmæssigt til den danske regn-skabsklasse B-virksomhed. Begrænsede krav til rapporteringen for denne gruppe virksomheder bety-der, at de kan undlade at indberette resultatopgørelse og ledelsesberetning. Undtagelsen gælder ude-lukkende indberetningspligten; resultatopgørelsen skal stadig udarbejdes og potentielt også revideres, men ikke offentliggøres. Årsrapporten udarbejdes, som i Danmark, på baggrund af et taksonomisk sprog, XBRL (German GAAP version 2.0). Der findes særskilte taksonomier for forskellige industrier, eksempelvis finansielle virk-somheder, hospitaler, mikrovirksomheder mv.

Det driftsøkonomiske regnskab og skatteregnskab foretages ved indberetning elektronisk i én om-gang til henholdsvis "Das EHUG" (Regulation about the Electronic Commercial Register) og "the Regi-ster of Co-operatives" samt "the Company Register", svarende til SKAT og Erhvervsstyrelsen. Indled-ningsvist mappes den enkelte virksomheds råbalance til den udbudte XBRL-taksonomi, hvorefter der genereres en årsrapport. I de fleste tilfælde er der forskel på anvendt regnskabspraksis til brug for års-regnskab og skat. De skattemæssige reguleringer fra årsregnskabet til skatteregnskabet indarbejdes i en manuel proces, hvorefter skatteregnskabet genereres. Afslutningsvis vælges, hvorvidt der skal rap-porteres en årsrapport, et skatteregnskab eller begge dele. Det er de enkelte virksomheder, der finder egnet værktøj til varetagelse af processen. Tyskland har udnyttet muligheden for kun at indberette en forkortet balance for mikrovirksomheder. Ved brugen af denne mulighed er resten af regnskabet ikke offentligt tilgængelig. Som krævet af EU's regnskabsdirektiv indebærer denne løsning dog, at regnska-bet skal udleveres ved forespørgsler, hvorfor virksomheden stadig skal udarbejde dette, dog ikke ind-sende og offentliggøre.

24

Procesflow

Rapporteringen til myndighederne kan ske direkte via service provider-løsninger, alternativt via en in-

ternetbaseret løsning udbudt af myndighederne.

6.3 Vurdering af den tyske model I bilag 1 er et tysk mikroregnskab for "Sport GmbH Co KG Hinterlegung" vedlagt. Vi har vurderet, at dette regnskab opfylder EU-regnskabsdirektivets krav. Det skal dog anføres, at vi ikke har haft mulig-hed for at vurdere, hvorvidt de poster, der alternativt skulle forklares i fodnoter, er aktuelle for det på-gældende regnskab.

Ifølge EU-regnskabsdirektivets krav er det sandsynligvis muligt at indføre en løsning lig den tyske i Danmark. Dog er det vores vurdering, at regnskabet for en mikrovirksomhed, hvis direktivets lempel-ser indføres fuldt ud, vil blive mindre informativt for regnskabsbruger, end tilfældet er i dag – ligeledes vil myndighedskontrol begrænses grundet den mindre information. Derudover skal det også bemær-kes, at de indførte lempelser i Tyskland blot er lempelser i forhold til offentliggørelse, men at virksom-heden stadig er forpligtet til at udarbejde informationen og dermed stadig har en byrde i forhold til ud-arbejdelse.

6.4 Den hollandske model for regnskabsaflæggelse for mindre virksomheder Muligheden for automatiseret erhvervsrapportering er etableret i Holland og drevet af et offentligt-pri-vat samarbejde. Man har siden 2004 samarbejdet systematisk for at lette virksomheders administra-tive byrder forbundet med erhvervsrapportering, og i dag har man fælles standardiserede data, der indrapporteres på regnskab, moms og skat, statistik og udvalgte bankdata eksempelvis kreditoplysnin-ger.

Projektet baserer sig på internationale standarder herunder XBRL og går under navnet Standard Busi-ness Reporting (SBR). SBR understøtter således genbrug af data med en fælles datastruktur med sub-strukturer på tværs af disse myndigheders rapporteringskrav og -ønsker. Et væsentligt omdrejnings-punkt i opbygningen af SBR har været brugen af rapporteringskæder.

Alle relevante data, som skal indberettes til disse instanser, sendes direkte fra virksomhedernes egne systemløsninger i standardiseret format til ét enkelt sted, hvorfra instanserne kan trække data. SBR-infrastrukturen varetages bl.a. af private service providers, hvor de enkelte systemløsninger tilpasses de af myndighederne fastsatte standarder. Den offentlige infrastruktur "Digipoort" understøtter heref-ter udvekslingen af data mellem virksomheder og myndigheder.

I 2011 blev det gjort obligatorisk at anvende SBR ved indberetning af skatteoplysninger for virksomhe-der med system-til-system løsninger. I 2016 blev det gjort obligatorisk for små virksomheder (herun-der mikrovirksomheder) at indberette finansielle oplysninger (årsrapport) digitalt via SBR – dog med visse undtagelser. I 2017 gøres det obligatorisk for mellemstore virksomheder og i 2019 for store virk-somheder og finansielle institutioner.

For mindre virksomheder, der ikke har mulighed for at anvende de teknologiske muligheder, og som ønsker at lave deres årsregnskab manuelt, er det fortsat muligt at indberette årsrapport via indtastning i stil med den løsning, man kender fra Danmark (Virk.dk).

25

Små virksomheder i Holland har valget mellem at indberette

— et årsregnskab efter hollandsk GAAP til Kamer van Koophandel (handelskammer) og et skatte-regnskab til skattemyndighederne, eller

— et skatteregnskab til både Kamer van Koophandel og skattemyndighederne. I sidstnævnte mulig-hed svarer den skattepligtige indkomst således til det regnskabsmæssige resultat for denne type virksomhed.

Procesflow

6.5 Vurdering af den hollandske model

Ifølge EU-regnskabsdirektivets krav er det sandsynligvis muligt at indføre en løsning lig den hollandske i Danmark. Dog er det vores vurdering, at regnskabet for en mikrovirksomhed, hvis direktivets lempel-ser indføres fuldt ud, vil blive mindre informativt for regnskabsbruger, end tilfældet er i dag. Ved indfø-relse af den hollandske løsning og dermed også indførelse af standardkontoplaner er det vores vurde-ring, at muligheden for myndighedskontrol vil øges grundet detailinformationen indeholdt i standard-kontoplanen i forhold til indholdet i et mikro- eller B-klasse regnskab i dag.

6.6 Konsekvensvurdering

Udnyttes direktivets muligheder fuldt ud for et mikroregnskab, er det vores umiddelbare vurdering, at regnskabet for en mikrovirksomhed vil blive langt mindre informativt for regnskabsbruger i forhold til i dag. Ligeledes vil myndighedskontrol umiddelbart forringes grundet den mindre offentligt tilgængelige information. Dog vil etablering af standardkontoplan og en automatiseret løsning give adgang til data

Hollandsk taksonomi

Indrapportering (fra virksomheder)

Processering

Standard Business Report-ing (infrastruktur)

S i b

Proces-specifikationer

Data-specifikationer

Slutbrugere (efterspørgende part)

26

på kontoplansniveau, som vil kunne bruges til kontrolformål. Hvis dette er tilfældet, vil myndigheder-nes kontrolmulighed være forbedret, da det vil give større muligheder for en risikobaseret kontrol med analyser på tværs af virksomhederne på kontoniveau.

En brugervenlig automatiseret løsning vil potentielt også kunne medvirke til et øget fokus på regelef-terlevelse fra brugers side. En vejledning i brugen af løsningen vil potentielt kunne reducere antallet af fejl, som opstår pga. manglende kendskab til reglerne.

27

Bilag 1: Oversigt over bestemmelser i ÅRL, barrierer og løsningsmuligheder

[Se separat dokument]

28

Bilag 2: Eksempel på tysk mikroregnskab

29

Bilag 3: Oversigt over de enkelte delelementer for de fem overordnede barrierer I dette bilag er de enkelte delelementer indeholdt i ÅRL for hvert af de fem overordnede barrierer identificeret af Erhvervsstyrelsen gennemgået. Er der identificeret en barriere for automatisering af årsrapporten i forbindelse med vores gennemgang af ÅRL, er punktet medtaget i oversigten, og det er vurderet, hvorvidt bestemmelsen kan fjernes, lempes/modificeres, eller det ikke umiddelbart er muligt at foretage nogen ændring til bestemmelsen for at opnå en automatiseret erhvervsrapporte-ring (årsrapport). Det er ligeledes vurderet, hvilken grad af automatisering der kan etableres ud fra fem forskellige grader.

Grad af automatisering

Mulighed for lempelse i ÅRL i forhold til EU's regnskabsdirektiv

Bogføringsdata for den/de pågældende konto/konti kan overføres direkte til den automatiske løsning, under forudsætning af at de foretagne foreslåede ÅRL-ændringer/lempelser implementeres.

Bogføringsdata for den/de pågældende konto/konti kan automatiseres via data indhentet andetsteds, eksempelvis Tingbog, Bilbog mv. for pantsætninger eller fra ATP for antal ansatte.

Automatisering kan etableres via en indledningsvis manuel indmelding/valg. Derefter er det blot ved ændringer til det tidligere indmeldte, der skal foretages opdatering.

Automatisering af bogføringsdata er ikke mulig under de gældende regler i EU's regnskabsdirektiv, og der kræves derfor manuelt input/sign-off.

Bestemmelsen kan ud fra EU's regnskabsdirektivs krav fjernes, og automatisering er dermed ikke nødvendig.

Der findes ingen tilsvarende bestemmelse i EU's regnskabsdirektiv, hvorfor bestemmelsen kan fjernes

Ud fra de gældende regler i EU's regnskabsdirektiv, er det vurderet, at bestemmelsen i årsregnskabsloven kan lempes/modificeres.Ud fra de gældende regler i EU's regnskabsdirektiv, er det vurderet, at det ikke er muligt at foretage nogen ændring til årsregnskabsloven.

30

31

32

33

Bilag 4: Indledende valg

Indledende valg ved benyttelse af den foreslåede automatiske løsning

Der skal foretages en række indledende valg og manuelle indtastninger, som bl.a. er styrende for en automatisk genreret anvendt regnskabspraksis, automatisk generede tal hhv. noter. Disse valg og ind-tastninger er følgende:

1) Det er ikke muligt efter direktivet at fjerne muligheden for indregning af IPO. Valget skal træf-fes i den indledende opsætning til brug for automatisk formulering af anvendt regnskabsprak-sis.

2) Hvilken regnskabspraksis der benyttes til opgørelsen af varebeholdninger (FIFO eller vejet gennemsnit).

3) Navn på og hjemsted for den modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab for den mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed.

4) Antal ansatte (alternativt ATP-data). 5) Hvorvidt sammenlægningsmetode (fra overtagelsesdagen eller med tilbagevirkende kraft) el-

ler overtagelsesmetode anvendes ved virksomhedssammenslutninger. 6) Udbetalt og foreslået udbytte for regnskabsåret. 7) Forklaringer, inkl. beløbsmæssig indvirkning ved væsentlige fejl, ændring i regnskabspraksis

og skøn. 8) Oplysning om egne kapitalandele (indtastes, første gang løsningen benyttes, og derefter ved

ændringer i beholdningen af egne kapitalandele). 9) Afskrivningsprocenter på virksomhedens aktivtyper. 10) Skøn. 11) Oplysning om eventuel manglende sammenlignelighed ved ændring af virksomhedens aktivi-

teter standardiseres ved en indledende opsætning af valgmuligheder (eksempelvis tilkøb, fra-salg, ændring af aktiviteter mv.).

12) Kautions- og garantiforpligtelser, leje- og leasingforpligtelser, forpligtelser over for tilknyttede virksomheder, samlet regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver samt andre forpligtelser efter årsregnskabslovens § 64.

Følgende angiver de steder, hvor der enten kan stilles krav om bogføring, eller valget kan træffes i den indledende opsætning. Ved begge muligheder vil information kunne hentes direkte over i prædefine-ret note:

1) Alle ændringer til historiske tal (i separat workflow) – herunder separat angivelse ved væsent-lige fejl.

2) Parametre til opgørelsen af debitorer og varelagre (eksempelvis rentesatser, fremskrivnings-procenter mv. )

3) Tilgodehavender/forpligtelser med forfald efter 1 år pr. arabertalspost. Alternativt skal oplys-ningerne fremgå direkte af balancen.

4) Langfristede gældsposter med "forfald før 5 år" og "forfald efter 5 år". 5) Forbindelser med andre regnskabsposter hvis et aktiv eller passiv henhører under flere po-

ster. 6) For nærtstående parter:

a. Tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen fordelt på hver ledelseskategori. b. For hver kategori de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilba-

gebetalt i året. c. For hver kategori nedskrivninger på indregnede beløb, og om der er givet afkald, her-

under delvis afkald, på indregnede beløb. d. Lån optaget og indfriet i årets løb.

7) Ved brug af den artsopdelte resultatopgørelse: personaleomkostningerne fordeles på gager og lønninger, pensioner og sociale omkostninger (enten i noterne eller direkte i resultatopgø-relsen).

34

www.kpmg.dk

© 2017 KPMG P/S, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative ("KPMG International"), a Swiss entity. All rights reserved.

KPMG har alene udarbejdet denne rapport til brug for Erhvervsstyrelsen. Ved offentliggørelse eller anmodning om aktindsigt skal KPMG have lejlighed til at høres, inden der offentliggøres eller gives aktindsigt. Tredjemand vil ikke kunne støtte ret på rapporten eller dele heraf.

Resumé1.0 Indledning1.1 Baggrund og formål

2.0 Metode3.0 Forudsætninger og afgræsningerForudsætninger:Afgrænsninger:

4.0 Forslag til løsningsmodelVejen mod fuld automatiseringKort sigtLængere sigtProcesoverblik – nuværende rapportering af årsrapportenProcesoverblik – foreslået fremtidig rapportering af årsrapporten

5.0 Identificerede barrierer i ÅRL og løsningsforslag hertil5.1 Tekstafsnit, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata5.2 Værdiansættelse, skøn og nedskrivninger5.3 Resultatdisponering5.4 Visse noter, der ikke kan genereres på baggrund af bogføringsdata5.5 Opgørelse af skat (årets skat, udskudt skat mv.)5.6 Mulige begrænsninger til den automatiske løsning5.7 Lovændringer ved implementering af løsningsforslaget

6.0 International perspektivering6.1 Overblik over nuværende krav til mikro og små virksomheder i Danmark og EUStørrelsesgrænserLovgivningsmæssige krav til mikrovirksomheder efter ÅRL sammenholdt med muligheder i EU-direktivetIndregnings- og målingsmæssige begrænsninger

6.2 Introduktion til den tyske modelProcesflow

6.3 Vurdering af den tyske model6.4 Den hollandske model for regnskabsaflæggelse for mindre virksomhederProcesflow6.5 Vurdering af den hollandske model6.6 Konsekvensvurdering

Bilag 1: Oversigt over bestemmelser i ÅRL, barrierer og løsningsmulighederBilag 2: Eksempel på tysk mikroregnskabBilag 3: Oversigt over de enkelte delelementer for de fem overordnede barriererBilag 4: Indledende valgIndledende valg ved benyttelse af den foreslåede automatiske løsning