BU-Labs vidensmagasinnr. 03 | maj 2010

Gadeplan KBH udgives af BU-Lab, MR-Børn, Socialforvalt-ningen i Københavns Kommune.

Redaktør: Søren Magnussen, BU-Lab, tlf: 40 14 11 19Tekst: Ditte ClemenLayout: Tobias FrostForsidefoto: Terry JohnstonTryk: Eks-Skolens TrykkeriOplag: 2000 stk.

TEMA: EXITSTRATEGIER

”VORES ROLLE SOM KONVENTIO-

NELT SAMFUND ER AT STILLE SPØRGS-

MÅLSTEGN VED STE-REOTYPERNE FREM

FOR AT DYRKE DEM."

John Hagedorn. Side 4

2BU-LABS VIDENSMAGASIN

”KONFRONTATIONERNE BUNDER OFTE I MANG-LENDE FORSTÅELSE”Samarbejde på tværs af fordomme og forvaltninger er nødvendigt, hvis fødekæden til bandemiljøet skal brydes, mener tidligere chef-politiinspektør og rådgiver for Københavns Kommune, Per Larsen.

Foto: Anna Olivia Bryhl

3BU-LABS VIDENSMAGASIN

Uniformen er skiftet ud med en lyserød sweater og politigården med et åbent kontor på Københavns Rådhus. Men selvom Per Larsen pr. 1. februar har været ansat som rådgiver i Center for Sikker By, besøger han tit sin gamle ar-bejdsplads. En af de ting, han gerne vil bidrage med i kampen mod gadekrigerne, er at danne overblik over de kriminalpræ-ventive initiativer og styrke samarbejdet mellem kommunen og politiet.

”Der bruges utrolig mange kræfter på kriminalpræventivt arbejde. I Københavns Kommune alene bliver der brugt 210 mio. på direkte kriminalpræventivt arbejde om året. Øvelsen er at belyse de gode initiativer, så vi ikke overlapper hin-anden og derimod samarbejder på tværs af forvaltninger og institutioner uden for kommunen,” siger den tidligere chefpolitiinspektør.

I forhold til kommunens nye exitstrategi fremhæver han, at det er vigtigt, at SSP, SSP+ og kommunens exiteksperter arbejder tæt sammen og har et godt samarbejde med poli-tiet. Men behovet for øget samarbejde gælder også indsat-sen for de unge under 18 år. Særligt mellem gadeplansmed-arbejdere og politi.

”Ingen beder gadeplansmedarbejderne om at være politistikkere, men af og til oplever jeg, at man modarbejder hinanden. Jeg kunne godt tænke mig, at gadeplansmedar-bejdere kunne vise sig offentligt sammen med politiet. Det tror jeg, at de ville få glæde af. Men hvis man hele tiden bliver mistænkt for at være stikker, er det svært at lave det positive arbejde,” siger Per Larsen.

Samarbejde frem for strafIfølge den tidligere politimand har gadeplansmedarbejderne siden det flammende oprør i vinterferien 2008 spillet en vigtig rolle som tryghedsskabende faktor. Men det er et problem, at der mangler gensidig forståelse mellem dem og deres uniformerede kollegaer på gaden, påpeger han og kommer med et løsningsforslag:

”Jeg ved fra politiet, at de ikke efterspørger videnska-belige metoder, men gerne vil tage afsæt i den dagligdag, de har på Blågårds Plads og i Mjølnerparken. Konfrontatio-nerne bunder ofte i manglende forståelse, fordi ingen har tid til at tale sammen i dagligdagen. Derfor burde man rive folk fra samme område ud af dagligdagen til en workshop om hinandens arbejde. Her kan man sammen danne sig et overblik over dækningen af området og finde frem til nogle behov, man kan finde en løsning på. Hvis man kan behandle nogle konkrete problemstillinger, kan man også kommuni-kere meget bedre i hverdagen. Der er alt for mange myter om hinanden på gadeplan.”

På Nørrebro blev nærpolitistationen sidste sommer tre-doblet, og man forsøgte med projekt ”Din Betjent” at styrke dialogen med bydelens unge i samarbejde med SSP, sociale myndigheder og gadeplansmedarbejdere. Initiativet har afdramatiseret forholdet af politiet, der nu naturligt lægger vejen forbi bydelens klubber, fortæller Per Larsen og kom-mer med flere eksempler på vellykket samarbejde på tværs af tidligere skel: I Valby er der på grund af HotSpot et tæt samarbejde på tværs af forvaltningerne og med politiet. Og i Tingbjerg spiller betjentene fodbold med de unge.

Sådanne initiativer er ifølge Per Larsen vejen frem, hvis civilsamfundet skal have fat i de unge, inden de ender i

fængsel. Og det skal vi, hvis vi vil bryde den kriminelle føde-kæde, mener han.

”Man kan ikke straffe sig ud af de her problemer. Jeg har altid – også mens jeg var politimand – ment, at det er det lange, seje træk, der nytter. Hvis man kører for hårdt på, trækker man den anden vej og skubber de unge fra sig,” siger Per Larsen, der ofte har talt imod nedsættelse af den kriminelle lavalder.

En meningsfuld fritidHan forholder sig dog lidt anderledes til de mest hardcore kriminelle. De skal helst væk fra gaden, så snart det er muligt og så længe som muligt. Både af hensyn til borgernes rets-følelse og fordi, de ældre kriminelle virker som magneter på de unge.

”De hardcore typer bliver let statussymboler og rollemo-deller for de unge, som ikke på anden vis får opfyldt deres sociale behov. Hvis man ikke hjemmefra er udstyret med en opsøgende kraft, som gør, at man naturligt benytter fritids- og sportstilbud, så kan jeg godt forstå, at man bliver tiltruk-ket af miljøet. Når man så først er inde i det betyder broder-skabsforbindelsen, at man ikke bare vender ryggen til. Derfor er det en lang og sej opgave at fortælle de unge, at kriminali-tet ikke er et liv. Og den opgave skal vi være fælles om,” siger Per Larsen og fortsætter:

”Man skal ikke bede dem om at afskære alle forbindelser. Selvom man drikker kaffe med et bandemedlem, er man jo ikke nødvendigvis ude på en glidebane. Bare man ikke bliver draget ind i de kriminelle aktiviteter.”

I stedet for at fokusere på, hvad de unges fritid ikke må indeholde, fokuserer han på de sunde alternativer. Eksem-pelvis klubtilbuddene.

”Jeg har set mange eksempler på velfungerende klub-ber. Det er vigtigt, at der er en voksen, der kan styre og være til stede. Det skal ikke bare være opbevaringsfaciliteter. De unge må gerne udvikle nogle kompetencer og brede deres muligheder ud. Det kan være i forbindelse med sport, lek-tiehjælp eller fritidsjobformidling. Hvis de indgår i de sam-menhænge, lærer de også at respektere hinanden og udvikle deres sociale evner. På længere sigt skal det gerne ende op med en god uddannelse og et godt fritidsjob eller en praktik-plads,” siger han.

Hvis den mission skal lykkes, skal alle aktører – fra klubpersonalet til de lokale sportsforeninger, lokaludvalg og virksomheder – spille sammen. Per Larsen og Center for Sikker By arbejder allerede nu på at inddrage lokaludvalgene i de kriminalpræventive indsatser og aktiviteter i deres om-råde. På sigt skal også den enkelte borger og private virk-somheder bidrage til at skabe tryghed og forhindre, at flere bliver draget ind i gadekrigen, mener han:

”Hvis de lokale borgere i stedet for at kravle i flyverskjul overtager det offentlige rum, så er der ikke så meget plads til banderne. Private virksomheder kan også gøre en stor forskel ved at ansætte unge, der har en plettet straffeat-test, men gerne vil tjene penge på lovlig vis. Og det har vi som kommune også en forpligtigelse til at gøre. Tidligere har der været berøringsangst med det, og der blev hurtigt skabt en politisk og pressemæssig debat omkring det. Men hvis vi skal stoppe fødekæden til banderne, må alle gøre en indsats.”

Foto: Anna Olivia Bryhl

04BU-LABS VIDENSMAGASIN

”STIL SPØRGSMÅLSTEGN VED STEREOTYPERNE” Lokalsamfund præget af gadekrig kan spille en vigtig rolle i konfliktløsningen, mener den amerikansk bandeekspert John Hagedorn. Blandet andet ved at tage afstand fra volden og invitere rødderne ind i samfund med et jobtilbud.

John Hagedorn er kriminolog med speciale i bander og vold i storbyer og har arbejdet med nogle af USAs hårdeste kriminelle. I efteråret besøgte han København i forbindelse med Openhagen. Gadeplan KBH mødte ham på Nørrebro til en snak om gadeliv og exitstrategier.

”Bandemedlemmer er ikke kun kriminelle. Der er ingen, hvis eneste tanke er at være kriminel. Kernen af arbejdet med banderne er at finde de andre tanker frem. Man må søge at bevæge folk i en anden retning og finde de kvaliteter hos folk, der er til gavn for lokalsamfundet. Det job skal det konventionelle samfund være med til at løfte. Det er ikke politiets opgave,” siger John Hagedorn.

I et samfund præget af vold og kriminalitet kan lokale beboere ifølge bandeeksperten spille en vigtig rolle. Det handler om at vise de kriminelle unge mænd, at samfundet vil dem det godt og samtidig tage klart afstand fra vold og hævn.

”Vold er ikke svaret”Få uger inden, John Hagedorn besøgte København, blev en 18-årig dreng skuddræbt i Lindevangsparken, og skud havde splintret en gruppe rockeres sushi-middag i Hellerup. Fryg-ten for en dødelig hævnspiral spredte sig som nervøsitet på gadehjørnerne. Aviserne skrev om kyniske kriminelle bander. John Hagedorn frygtede, at hadet mellem grupperingerne ville forplante sig i deres lokalsamfund, og at almindelige borgere ville begynde at vælge parti i konflikten.

”Både bikerne og banderne er skræmmende grupperinger. Men hvis bikernes’ tilhængere ikke ser banderne som andet end ansigtsløse fjender, bliver det okay at dræbe dem. Og hvis beboerne i bandernes kvarterer opfatter bikerne som koldblodige mordere og intet andet, kan man ikke forhandle med dem,” siger bandeeksperten.

Han påpeger, at det utvivlsomt vil lede til mere vold, hvis samfundet er med til at umenneskeliggøre nogle grupper. For at forstå og løse konflikten bliver man nødt til at sætte sig i grupperingernes position og se konflikten fra begge sider.

”Vores rolle som konventionelt samfund er at stille spørgsmålstegn ved stereotyperne frem for at dyrke dem. Du risikerer at puste til konflikten ved at fremstiller bikerne som racistiske stormtropper. På den anden side skal statens ramme om konflikten også udfordres, hvis det er blevet et spørgsmål om integration og krig mod muslimer. Det er so-cial eksklusion og med til at skubbe indvandredrengene væk fra det konventionelle samfund, ” siger han.

Ifølge den amerikanske bandeekspert kan politiet ikke løse konflikten alene. Han mener, at lokalsamfundene kan spille en aktiv rolle i mægling og skal appellere til en fredelige løsning.

”Ofte gør folk det utænkelige og kommer til fornuft, fordi ingen ønsker at dø. Det er svært, når folk har mistet familie-medlemmer og venner – og ikke kan se gerningsmanden som andet end en morder. Derfor bliver du nødt til at gøre

svære ting for at spille en rolle i et lokalsamfund præget af bander. Du skal kunne sige, at vold ikke er svaret. Den bedste måde at løse konflikter på er at forhandle og tale sammen. Og det er muligt.,” siger John Hagedorn og fortsætter:

”Krig er ikke glorværdig. Lokalsamfundet må appellere til bandemedlemmerne og fortælle dem, at man ikke vil gå til flere begravelser. Tal med dem om, hvad det vil sige at være en mand. For du kan godt være en mand, selvom du ikke hævner dig. Du må ikke give efter for kravet om vold. Der er ingen undskyldning for at begå vold. Det skal ikke tolereres – heller ikke af lokalsamfundet, der støtter de lokale rødder.” ”De kan lede på alle mulige måder”John Hagedorn har gennem hele sin karriere haft succes med at ansætte unge fra kriminelle grupperinger til at ar-bejde for sig og mener, at lokalsamfundet ved at kopiere den model kan støtte gadekrigerne på en positiv måde.

”Det giver dem status, fordi de tager et skridt imod det konventionelle samfund. Det viser, at der er muligheder. Jeg vil specielt gerne ansætte dem, hvis de ikke har forladt ban-delivet endnu. Det er dem, der vil lave reklame for dit projekt på gaden. Det er dem, der har indflydelse,” siger han.

Herhjemme har det gentagende gange vakt debat i medi-erne og politisk, at gadeplansprojekter på blandt andet Nør-rebro har haft ansatte, der tilsyneladende ikke har brudt alle bånd til den kriminelle underverden. Men ifølge bandeeks-perten er det en strålende idé at inddrage de rodløse drenge i netop ungdomsprogrammer.

”Det er en kamp, men du bliver nødt til at være en spiller. Og du kan blive en spiller ved at involvere bandedrengene – også de ældre, der har indflydelse, og som du ellers skal konkurrere med om de yngres opmærksomhed. Du skal ikke forlange, at alle forlader banden, for det sker ikke. De vil gå hjem og hænge på deres hjørne igen, og du vil gå tilbage til dit hjem. Det vigtigste er, at de synes, dit projekt er cool, når de går tilbage til hjørnet og derfor trækker flere med ind i det,” siger han.

Når John Hagedorn begynder at researche eller starter et projekt i et lokalsamfund, kigger han først efter de ældre, som folk lytter til og respektere. Hans kamp er at vinde le-derne over på sin side, så de i fællesskab kan arbejde sig ned gennem hierarkiet.

”Bandelederne er styrende i et samfund, hvor frem-medgørelse og rebelskhed fylder og spændingen drager de yngre. De er vigtige i forhold til at forstå dynamikken i en bande, fordi andre unge følger dem. Lederne er leder af en grund, men de kan lede på alle mulige måder. De har ikke kun et sind. De er mere og andet end kriminelle og kan også være positive rollemodeller, hvis de bliver hjulpet lidt på vej. Og det er vores opgave som samfund at gøre det,” siger John Hagedorn.

Læs mere om John Hagedorn og hans arbejde på gangresearch.net