FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

- Artikelsamling

2 MastitisNyt 2/2003

Af Lotte Bach Larsen, Afd. for

Råvarekvalitet, Danmarks

JordbrugsForskning, 8830 Tjele

Sammendrag

Mælk, og især formælk, fra inficeredekirtler kan indeholde synlige tegn påforandring. Det kan være ændret farve,f.eks. gennem tilstedeværelse af blod, el-ler ved at der er klumper eller flager imælken. Det kan være klumper af blod,men i de fleste tilfælde er klumperne el-ler flagerne hvide eller gullige. Der er ilitteraturen rapporteret en række æn-dringer i mælkens sammensætning somen reaktion på infektion, hvoraf en delrelaterer sig til mælkeproteinerne.

På basis af et nyligt gennemført litte-raturstudie vil der i det følgende blivediskuteret forskellige mulige forklarin-ger på dannelsen af sådanne udfældnin-ger i mælk.

Indledning

Schmidt (1971) fastslog, at kasein imælk udfældes i nogle tilfælde, men atkoagulering af blodvæsker var årsag tilde fleste flager og klumper i mastitis-mælk. Filtreringsforsøg med mastitis-mælk ved brug af filtre med 100 µmporestørrelse har vist, at der i nogle prø-ver findes sådanne røde koagler ellerblodklumper, mens filtrering af andreprøver viste, at der var lyst farvet, uiden-tificeret udfældet materiale tilbage i fil-tret (Rasmussen m.fl., 2002).

Infektion af mælkekirtlen forårsageren række ændringer i mælkens sammen-sætning. Det er velkendt, at det somati-ske celletal stiger på grund af tilstrøm-ning af især de såkaldt neutrofile cellertil mælken som reaktion på betændel-sestilstanden (Nickerson & Pankey,

Hvorfor klumper mælken?1984; Sordillo m.fl., 1997). Tidligt i in-fektionen er over 90% af andelen af dehvide blodlegemer eller leukocytter fun-det at bestå af disse neutrofiler (Saad &Östensson, 1990), mens den den relativefordeling af celler i mælk fra køer medvedvarende subklinisk mastitis i et andetstudie blev bestemt til ca. 50% neutro-file, 40% makrofager og 10% lymfocyt-ter (Azzara & Dimick, 1985).

Generelt kan man sige, at ved kliniskmastitis nærmer mælkens sammensæt-ning sig blodets. Den totale andel af tør-stof i mastitismælk er lavere end i nor-mal mælk, især på grund af en lavere an-del af laktose. Samtidig vil en stigning inatrium og klorid fra blod kompensereosmotisk for den lavere mælkesyntese,og pH stiger og nærmer sig værdien iblod (Fox & McSweeney, 1998). Mæl-kens samlede proteinkoncentration æn-dres ikke meget, men forholdet mellemkaseiner og valleproteiner ændres. Detskyldes et lavere indhold af de proteiner,som overvejende syntetiseres i mælke-kirtlen (kaseiner, α-laktalbumin og β-laktoglobulin), mens andelen af protei-ner og enzymer, der stammer fra blodstiger, f.eks. immunglobuliner, bovin se-rum albumin, catalase og NAGase(Kitchen, 1981). Endvidere er der enøget proteinnedbrydning eller proteo-lyse (Andrews, 1983; de Rham & Andrews,1982; Verdi m. fl., 1987). Stigningen iproteolytisk aktivitet kan skyldes både enstigning i mængden af enzymer af bovinoprindelse eller enzymer stammende frapatogenet selv. De bovine enzymer kanenten være udskilt fra leukocytter i mæl-ken, være afsondret af mælkeepitelet ellervære overført fra blod til mælk, som f.eks.plasminogen (Politis m. fl., 1989).

De neutrofile celler indgår på for-skellig måde i yverets immunologiskeforsvar, og indeholder i deres lysosomerforskellige meget aktive proteinnedbry-dende enzymer eller proteaser, somf.eks. elastase og forskellige catepsiner(B, D og G) (Kirschke & Barrett, 1987;Travis, 1988). Disse proteaser, der nor-malt findes inde i cellerne, kan spaltemælkens proteiner, hvis de frigøres fracellerne, f.eks. når disse celler ødelæggeseller dør. På denne måde kan selv et la-vere celletal direkte påvirke mælkensproteinnedbrydning og dermed medføreforringet holdbarhed og osteudbytte.

Diskussion

På baggrund af disse kendte ændringer imælkens sammensætning ved mastitiskan der således være flere forklaringerpå forekomsten af lyse, farvede flager ogklumper i mælk fra inficerede kirtler;faktorer, der kan optræde sammen ellerer mere eller mindre udtalte i forskelligetyper af mastitismælk. Forskellige årsa-ger til observationer af sådanne klumperog flager i mælken, som kun er sparsomtbeskrevet i litteraturen, diskuteres i detfølgende, men det skal understreges, atder meget vel kan tænkes at være flereforklaringer end de her nævnte.

Agglutinering

Ved mastitis stiger niveauet af immun-globuliner i mælken dramatisk. Detforekommer sandsynligt, at en del afsammenklumpningen i mastitismælkbestår af immunglobuliner, der er klæ-bet sammen med fedtkugler, eventueltsammen med andre valleproteiner, daman ved, at flødesætningen i komælkforstærkes ved tilsætning af enten blod-serum eller råmælk. Især immunoglo-bulin M er er fundet at være ansvarligfor denne reaktion (Euber & Brunner,1984; Fox & McSweeney, 1998). Efter-som sammenklumpningen sker vedtemperaturer under 37°C, er disse im-munglobuliner blevet kaldt kryoglobu-liner. Bortset fra temperaturen påvirkessammenklumpningen også af ion-styrkeog pH i mælken. Kryoglobulinerne kanoptræde som udfældningsprodukter påoverfladen af fedtkugler og få dem til atklæbe sammen, eller de kan danne etnet, som omslutter fedtkuglerne (Fox &McSweeney, 1998).

Agglutinering af bakterier via IgA-molekyler kan også finde sted (Sordillom. fl., 1997).

Ændringer i mælkens kasein-fraktion

Anderson & Andrews (1977) fandt, atkoncentrationen af α

s1- og β-kasein

faldt i mælken efter påførsel af eksperi-mentel mastitis med bakteriel endotok-sin, og desuden at koncentrationen varomvendt relateret til det somatiske celle-tal. Glycosylering af den carboxy-termi-

(lottebach.larsen@agrsci.dk)

MastitisNyt 2/2003 3

nale del af κ-kasein vides at stabiliserekaseinmiceller (Dziuba & Minkiewicz,1996), og ændringer i glycosyleringen afκ-kasein forårsaget af betændelsestil-stande kunne dermed destabilisere kase-inmicellerne.

Mastitis medfører en stigning i for-holdet mellem det opløselige kasein ogdet kasein, der er bundet i miceller. Inormal mælk kan det micel-bundne ka-sein udgøre op til 95% af total kaseinet,mens andelen af det micel-bundet kase-in i mælk fra inficerede dyr kan værehelt nede på 46% af total kasein(Kitchen, 1981). Det er imidlertid ikkeklarlagt, hvorvidt disse ændringer i ka-seinfraktionen kunne forårsage direkteudfældninger af kasein i mastitismælk.

Proteolytisk aktivitet

Anderson og Andrews (1977) påviste, atder findes para-κ-kasein i mælk medhøjt celletal forårsaget af infusion medbakteriel endotoksin, mens der ikke varpara-κ-kasein i mælken før infusion.Der blev også fundet en positiv korrela-tion mellem somatisk celletal og para-κ-kasein i en anden undersøgelse (Rogersm. fl., 1989). Para-κ-kasein fragmentetdannes fra intakt κ-kasein ved proteoly-tisk spaltning af Phe104-Met105 bindin-gen, som f.eks. af chymosin ved fremstil-lingen af ost, men kan også ske via andreproteaser. Denne spaltning resulterer ifrigørelse af det før omtalte carboxy-ter-minale glykomakropeptid-fragment ogbevirker udfældning af kaseinmicellerne(ostning) på grund af destabilisering ef-ter frigørelsen af det hydrofile glycoma-kropeptid. Andrews og Anderson (1978)fandt i et infektionsforsøg, at para-κ-ka-sein-indholdet kunne nå helt op på 25%af det totale κ-kaseinindhold. Det fore-kommer derfor sandsynligt, at proteaseri mastitismælk/mælk med højt celletal erårsag til denne proteolytiske spaltning afκ-kasein. En af mælkens cathepsiner,cathepsin D, har faktisk vist sig at være istand til at spalte Phe104-Met105- bin-dingen i κ-kasein og endvidere at kunnemedføre koagulation, når den blev tilsatnormal mælk (McSweeney m.fl., 1995;Larsen m.fl., 1996). O-Driscoll m.fl.(1999) fandt, at cathepsin D-aktiviteteni mælk korrelerede positivt med celle-tallet, men det er ikke klart, hvorvidt detpotentielle cathepsin D-niveau, eller an-dre proteaser relateret til de somatiskeceller, vil være tilstrækkeligt til at med-føre dannelse af para-κ-kasein i mæng-

der, som ville resultere i direkte udfæld-ning af kaseiner i masititsmælk.

Disse forskellige forklaringer på dan-nelsen af flager og klumper i forskelligetyper mastitismælk undersøges for øje-blikket i vores laboratorier i forbindelsemed studier af markører for mælke-kvalitet.

Litteratur

Anderson, M. & Andrews, A.T. (1977).Progressive changes in individual milkprotein concentrations associated withhigh somatic cell counts. Journal ofDairy Research 44(2), 223-235.

Andrews, A.T. & Anderson, M. (1978).Mastitis: the effects of elevated somaticcell count on the protein compositionand protease activity of bovine milk. XXInternational Dairy Congress, E162.

Andrews, A.T. (1983). Breakdown ofcaseins by proteinases in bovine milkswith high somatic cell counts arisingfrom mastitis or infusion with bacterialendotoxin. Journal of Dairy Research50, 57-66.

Azzara, C.D. & Dimick, P.S. (1985).Lipoprotein lipase activity of milk fromcows with prolonged subclinicalmastitis. Journal of Dairy Science 68,3171-3175.

Dziuba, J. & Minkiewicz, P. (1996).Influence of glycosylation on micelle-stabilizing ability and biological proper-ties of C-terminal fragments of cow’s κ-casein. International Dairy Journal6(11/12), 1017-1044.

Euber, J.R. & Brunner, J.R. (1984).Reexamination of fat globule clusteringand creaming in cow milk. Journal ofDairy Science 67(12), 2821-2832.

Fox, P.F. & McSweeney, P.L.M. (1998).In „Dairy chemistry and biochemistry“.Blackie academic and professional.

Kirschke, H. & Barrett, A.J. (1987).Chemistry of lysosomal proteinases in„Lysosomes: Their role in protein break-down“ eds. Glaumann & Ballard,Academic Press, pp. 193-238.

Kitchen, B.J. (1981). Rewiev of theprogress of dairy science: Bovine masti-tis: milk compositional changes and re-lated diagnostic tests. Journal of DairyResearch 48, 167-188.

Larsen, L.B., Benfeldt, C., Rasmus-sen, L.K. & Petersen, T.E. (1996). Bovinemilk procathepsin D and cathepsin D:coagulation and milk protein degrada-tion. Journal of Dairy Research 63, 119-130.

McSweeney, P.L.H. & Fox, P.F.

(1995). Proteolysis of bovine caseins bycathepsin D: Preliminary observationsand comparison with chymosin. Inter-national Dairy Journal 5, 321-336.

Nickerson, S.C. & Pankey, J.W. (1984).Neutrophil migration through teat endtissues of bovine mammary quarters ex-perimantally challenged with Staphylo-coccus aureus. Journal of Dairy Science67, 826-834.

O’Driscoll, B.M.O., Rattray, F.P.,McSweeney, P.L.H. & Kelly, A.L. (1999).Protease activities in raw milk determi-ned using a synthetic heptapeptide sub-strate. Journal of Food Science, 64, 606-611.

Politis, I., Ng Kwai Hang, K.F. &Giroux, R.N. (1989). Environmental fac-tors affecting plasmin activity in milk.Journal of Dairy Science 72, 1713-1718.

de Rahm, O. & Andrews, A.T. (1982).Qualitative and quantitative determina-tion of proteolysis in mastitic milks.Journal of Dairy Research 49, 587-596.

Rasmussen, M.D., Madsen, &Bjerring, M. (2002). „Available tests andreference methods“ in „Definition ofnormal and abnormal milk at time ofmilking“. Internal report no. 169,Danish Institute of AgriculturalSciences, s. 63.

Rogers, S.A., Slattery, S.L., Mitchell,G.E., Hirst, P.A. & Grieve, P.A. (1989).The relationship between somatic cellcount, composition and manufacturingproperties of bulk milk. III. Individualproteins. Australian Journal of DairyTechnology 44(2), 49-52.

Saad, A.M. & Östensson, K. (1990).Flow cytometric studies on the altera-tion of leucocyte populations in bloodand milk during endotoxin-inducedmastitis in cows. Americal Journal ofveterinary research 51 (10), 1603-1607.

Schmidt, G.H. (1971). In „Biology oflactation“, p. 278. W.H. Freeman andCompany, San Francisco, USA.

Sordillo, L.M., Shafer-Weaver, K. &DeRosa, D. (1997). Immunobiology ofthe mammary gland. Journal of DairyScience 80, 1851-65.

Travis, J. (1988). Structure, functionand control of neutrophil proteinases.The American Journal of Medicine84(6A), 37-42.

Verdi, R.J., Barbano, D.M., Dellav-alle, M.E. & Senyk, G.F. (1987).Variability in true protein, casein, non-protein nitrogen and proteolysis in highand low somatic cell milks. Journal ofDairy Science 70, 230-242.

Ny KvægForskning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Nr. 5 1. årgang, oktober 2003

Stort tab i ydelsen vedkort goldperiode

Beslutningsstøtte målrettet denenkelte kvægbruger

Mælkens ledningsevne somindikator for mastitis

Omkostningsreducerende egen-skaber i avlsmålet betaler sig

Mælkekvalitet hos SortbrogetJysk malkerace

Genetik bag stigendekalvedødelighed

Fodring og management ihøjtydende danske

malkekvægsbesætninger

S T UD I E

L A N

DB R U G

Få en kvægforsker ud tilforedragMed et elektronisk foredragskatalog til-byder tre fremtrædende aktører, nulandmænd og rådgivere, at få direkteandel i den nyeste viden på kvægom-rådet - gennem møder med eksperter ogforskere i det nærmeste forsamlingshuseller ved KFC/DJF.

Bag initiativet står DJF, KFC og DanskKvæg, og hensigten er at møde kvæg-brugerne på deres hjemmebane medviden, som de kan gå direkte tilbage istaldene og bruge.

Vi forudser, at mødet mellem eksperterog brugere vil blive til gavn for beggeparter. Landmænd og rådgivere kan bliveopdateret på nøjagtigt de områder, dehar behov for. Og eksperterne vil få enfornemmelse af, hvad der rører sig i prak-sis. De vil vende hjem med nye spørgsmålog inspiration til deres videre arbejde.

Foredragskataloget udbyder cirka 35forskellige foredrag, fordelt på katego-rierne avl, adfærd & velfærd, fodring,slagtekalve & kødkvæg, sundhed, øko-logi og økonomi & politik.

Foredragskataloget opdateres af DanskKvæg, og det er led i et større, direktevidenformidlingsprojekt, koordineret afKvægbrugets Forsøgscenter. Projektettilbyder også kvægfaglige kurser, artiklerm.m., og hele viften af tilbud til land-mænd og rådgivere kan findes på inter-nettet på adressenwww.kvaegforskning.dk.

KFC og DJF holdt igen åbent hus lørdagden 4. oktober. På KFC var der 600 gæs-ter, således vi, ved årets to åbent hus ar-rangementer, har haft næsten 1000gæster. Ved DJF, hvor der var stande ommeget andet end kvæg, var der beggegange endnu flere besøgende. Dennegang havde en stor del af gæsterne ikkeså stort kendskab til landbrug, så det varen spændende udfordring, at KFC pådenne måde bidrog til kontakten frakvægbruget til det øvrige samfund.

Et andet hovedformål for både DJF ogKFC var naturligvis at skabe interesse forden naturvidenskabelige forskning somen væsentlig bidragyder til erhvervets ogsamfundets udvikling.

Jens Christian FlyeAfdelingsleder , Dansk Kvæg

Just JensenKvægkoordinator, DJF

Christian BørstingCenterleder, KFC

Ny KvægForskning

Stort tab i ydelsen ved kortgoldperiodeEn goldperiode på 5 uger eller derunderhar en negativ effekt på ydelsen i denefterfølgende laktation, og samtidig erder stort set ingen eller kun lille ydelses-stigning ved at øge goldperioden fra 6-7 uger til 10-11 uger. Det viser resulta-terne af en ny undersøgelse fra Lands-centret, Dansk kvæg. Undersøgelsenomfatter data fra 341.243 køer fordeltpå SDM, RDM og Jersey-køer registrereti Kvægdatabasen.Analysen er udført for at kende goldperi-odelængdens betydning for ydelse ogsundhed i den efterfølgende laktation.

Resultaterne viser, at:• Køer med en kort goldperiode (<5

uger) har ca. 2 kg lavere ydelse endkøer med middel goldperiode (6-7uger)

• Der er normalt kun en lille stigning iydelsen ved at øge goldperioden fra 6-7 uger til 10-11 uger

• Gevinsten ved at øge goldperioden fra6-7 uger til 10-11 uger er størst for 2.laktations køer og køer med høj ydelseved goldning

• Den negative effekt ved lang gold-periode er størst, hvis koen har haft enlav ydelse ved goldning

• Celletallet falder, når længden af gold-perioden stiger. Der er en svag tendenstil et fald i andelen af køer, der bliverbehandlet for yverbetændelse, nårlængden af goldperioden stiger

• Køer med korte goldperioder har fåtilfælde af mælkefeber

• Andelen af køer der bliver behandletfor ketose, stiger med stigende gold-periodelængde

• Der er begrænset/ingen effekt af gold-periodelængden på andelen af vanske-lige kælvninger

• Andelen af køer, der dør stiger medstigende goldperiode

• Andelen af køer, der slagtes er højestved korte og lange goldperioder

• Simple økonomiske beregninger viser,at den økonomisk optimale goldperio-de ligger mellem 5 og 7 uger.

Yderligere oplysninger:Anne Mette KjeldsenE-mail: amk@landscentret.dkTlf.: 8740 5314

Mælkens ledningsevnesom indikator for mastitisResultater fra forsøget Malkekoens Ener-gioptagelse, MObilisering og sundhed(MEMO) udført på Amitsbøl Skovgaardviser, at elektrisk ledningsevne i mælk kanfungere relativt godt mht. at udpege dyrmed klinisk mastitis. Allerede for 10 årsiden blev mælkens ledningsevne intro-duceret som en indikatoregenskab formastitis, og i dag registrerer de flesteautomatiske malkesystemer egenskabenunder malkningen.

Når yvervævet angribes af bakterier øde-lægges de mælkeproducerende celler, ogioner vil sive ud i mælken. Dette bevirkeren øget ledningsevne i mælk fra infice-rede kirtler sammenlignet med mælk fraraske kirtler. Denne information kan bru-ges til at overvåge køernes yversund-hedsstatus. Udfordringen ligger i at ud-pege så mange syge køer som muligt,uden samtidig at udpege falske positivetilfælde, dvs. køer uden mastitis som alli-gevel har en høj ledningsevne i mælken.

I MEMO-forsøget blev den elektriske led-ningsevne målt hvert andet sekund un-der hver eneste malkning på alle kirtler.Samtidig blev dyrenes yversundhedssta-tus nøje overvåget ved traditionelle kli-niske undersøgelser. De intensive målin-ger har resulteret i detaljerede, serielleprofiler af ledningsevnen i mælk fra køermed både raske og syge kirtler (se figur).Derved er det muligt at følge udviklingenbåde over flere dage og i løbet af deenkelte malkninger. Formålet med nær-værende projekt ved Afd. for Husdyravlog Genetik ved Danmarks Jordbrugs-Forskning er at omsætte informationeni profilerne til nogle værdier, der kan bru-ges til automatisk at udpege køer medmastitis.

I undersøgelsen er forholdet mellemkirtlen med højeste og laveste lednings-evneværdi beregnet og sammenholdtmed den kliniske yverstatus. På den bag-grund er forskellige tærskelværdier ble-vet testet mht. deres evne til at udpegede syge køer. En tærskelværdi som ud-peger 80% af de klinisk syge køer vil medden nuværende beregningsmodel sam-tidig resultere i, at der var 25% falsk posi-tive.

Det er vores forventning, at sikkerhedenpå udvælgelsen af køer med mastitis kanforbedres væsentligt ved brug af tids-serieanalyser, der også tager hensyn tiludviklingen af mælkens ledningsevnegennem laktationen. Disse undersøgelservil blive udført i løbet af det næste årstid.

Flere oplysninger:E-mail: Elise.Norberg@agrsci.dkTlf.: 8999 1339

Omkostningsreducerendeegenskaber i avlsmåletbetaler sigFald i mælkeprisen og opretholdelse afkvotesystemet som følge af den nye land-brugsreform betyder, at de omkostnings-reducerende egenskaber stadig skal til-lægges en høj økonomisk værdi i avls-målet i forhold til mælk. Det er nogle afresultaterne fra et PhD projekt, der udfø-res ved Afd. for Husdyravl og Genetikved Danmarks JordbrugsForskning. Un-dersøgelsen bestyrker således, at detdanske avlsmål med meget vægt påomkostningsreducerende egenskaberfortsat er relevant for fremtidens kvæg-bruger.

Det danske avlsmål, som udtrykkes i S-indekset, sigter på at forbedre bådeproduktionsegenskaber og de omkost-ningsreducerende egenskaber, så sommastitis og andre sygdomme. De økono-miske værdier bruges til at vægte de

0123456789

10

1 31 61 91 121 151 181

Sekunder i malkningen

mill

iSie

men

s

Profil af elektrisk ledningsevne i mælk hos en ko med én inficeret kirtel (den rødelinie) og 3 raske (grøn linie), målt hvert andet sekund gennem hele malkningen.

112

TEMA 11

Der er andet og

mere end bakte-

rier i ”yver-

sundhed”

Danske kvægbrugere har de seneste år byggetmange moderne staldanlæg med bedre kokom-fort end de gamle bindestalde, og man kunneforvente, at det ville gavne yversundheden.Imidlertid viser en ny dansk undersøgelse (AMS– acceptabel mælkekvalitet) af yversundhedenfør og efter nyt staldsystem samt med elleruden skift til automatisk malkesystem, at der imange tilfælde ikke er sket nogen forbedringaf yversundheden (se tabel 1).

Miljøbetinget mastitisI de senere år er der ligeledes sket en stigning iforekomsten af miljøbetingede mastitisinfektio-ner med især S. uberis og E. coli. Der er derforgrund til at antage, at den væsentligste grundtil den manglende forbedring af yversundhe-den er, at køernes yver og patter bliver meregødningstilsmudset i nye stalde i forhold til degamle bindestalde. Infektionsdynamikken formastitisinfektioner fremgår af figur 1. De fakto-rer, der har størst betydning for yversundhedeni moderne stalde, vil blive gennemgået i det føl-gende.

Hygiejneniveauet er den vigtigsteparameterDen vigtigste faktor til forebyggelse af miljøbe-tinget mastitis er at malke rene patter, primærtved at undgå for stærk gødningsforurening frakøernes nærmiljø. En vurdering af køernes til-smudsningsgrad i form af hygiejnescoring afyver, lår og ben er udviklet således, at der kangives en mere objektiv vurdering af hygiejneni-veauet samt en opstilling af anbefalinger (sefigur 2). Høj scoreværdi på benene indikerertilsmudsning fra gangarealer, og høj scoreværdipå lår indikerer tilsmudsning fra lejerne i senge-båsene. Tilsmudsning på flanke og ryg kommer

oftest fra gødningstilsmudsede haler. Yverettilsmudses forfra via beskidte ben når koen lig-ger ned og tilsmudses bagfra fra halen og viatilsmudsede sengebåse.

En undersøgelse i 16 løsdriftstalde i Wisconsin(Nigel B. Cook) påviste en stor sammenhængmellem andelen af køer med hygiejnescore 3 og4 samt antallet af nyinfektioner i yveret. Under-søgelsen viste, at hvis andelen af score 3-4 stegfra 5% til 30% blev nyinfektionsprocenten for-doblet fra 10% til 20%.

I dybstrøelsesstalde er det mængden og kvalite-ten af strøelsen, der er det afgørende. Hvis derstrøs for lidt eller anvendes fugtigt halm, og erder evt. en høj belægningsgrad, vil det ofte re-sultere i en stigning i infektioner med S. uberis.

Gangarealer og sengebåseGødningskonsistensen, belægningsgraden ogdet valgte system (f.eks. spalter, faste gulve,drænede gulve) har betydning for, hvor gød-ningsforurenet gangarealerne er. Hvert systemhar sine fordele og ulemper, men den størsteforskel i hygiejneniveauet er mere et resultat afrenholdelsesprocedurer (management) end afgulvtypen. Af denne grund er interessen og op-findsomheden stigende med hensyn til renhol-delse af gangarealer med forskelligt udstyr.

Veldimensionerede sengebåse med korrektmonterede sengebøjler og et fald på 4-5% eren forudsætning for, at køerne ligger rigtigt isengene og afsætter det meste af gødningenpå gangen bag ved sengene. Klippede haler, enbagkant på 20-25 cm og en hyppig skrabning afgangarealerne begrænser tilsmudsningen afhalerne og dermed også køerne.

Yversundheden i moderne staldeKvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg

Tabel 1. Udvikling i yversundhed ved skift til nyt produktionssystem og automatisk malkesystem (AMS) Kilde: Projekt”AMS – acceptabel mælkekvalitet” upubliceret.

Bereg. tankcelletal Mastitisprævalens NYCT, % GLCT, % Afg.rate (kronisk score >1)Syst. Ant. bes. Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter

– AMS 234 287 286 NS 22,8 19,6 ** 4,3 3,9 **** 14,1 14,7 NS 25,6 26,5 NS

+ Skift

+ AMS 65 308 324 NS 25,4 24,1 NS 4,2 5,9 *** 16,7 13,9 *** 29,0 22,5 *

+ Skift

+ AMS

– Skift 105 305 335 *** 22,3 22,7 NS 3,8 5,4 *** 14,2 13,4 NS 23,7 21,8 NS

113

For at holde køerne rene, skal selv de bedstesengebåse rengøres flere gange dagligt for degødningsklatter, der afsættes i lejet. Anvendel-se af strøelse i lejerne har stor betydning forrenholdelse, og et tørt nærmiljø har stor betyd-ning for bakterievæksten i lejet.

Yversundhed i relation til goldperiode ogkælvningTil trods for at de fleste tilfælde af mastitis førstopstår/erkendes i begyndelsen af laktationen,sker de fleste nyinfektioner i perioden omkringgoldningstidspunkt og kælvning. Efter gold-ning tager det 7-16 dage, før pattekanalen erlukket af keratinproppen. I denne periode errisikoen for bakteriers indtrængen størst. Af-hængig af bakterietype og infektionsmængdeetableres infektionen i dagene herefter, menkan for S. uberis vedkommende give anledningtil klinisk mastitis i op til 100 dage efter ind-trængen. Det vil altså sige langt ind i laktati-onsperioden. Forebyggelse af mastitis i relationtil goldperiode og kælvning omhandler derforfølgende forhold:

• Gode goldningsrutiner• Udmalkning af køer, som har mælkeløb• Optimering af rutinerne ved goldbehand-

ling• Optimering af miljø, hygiejne, fodring og

opstaldningsforhold• Brug af desinficerende pattedypningsmidler

i en-to uger efter goldning• Brug af desinficerende pattedypningsmidler/

salve ved nykælvere• God malkeprocedure omkring kælvning• Skånsom indslusning af nykælvende kvier i

kogruppen.

Malkning og miljøbetinget mastitisDet er under malkning, der er den største risikofor, at yveret inficeres såfremt yver/pattehygiej-nen er dårlig. En god aftørring af patter i for-bindelse med forberedelsen er derfor vigtig.Rene patter og en god pattehudskondition eren forudsætning for en effektiv og hurtig ren-gøring. Perioden efter malkning, ind til patte-kanalen er tilstrækkelig lukket, kan vare op til30 minutter. For at minimere antallet af nyin-fektioner er det i denne periode en god ide atforhindre, at køerne lægger sig ned. Dette kangøres ved at lukke af til sengearealet og/ellersørge for, at der er friskt foder ved foderbordet.

Referencer

Nigel B. Cook, 2002. The influence of barn design ondairy cow hygiene, lameness and udder health, AABPProceedings.

Figur 2. Hygiejnevurdering af ben, yver og lår på en skala fra 1-4.Generelle anbefalinger er, at grad 3-4 er uønskede. (Nigel B. Cook).

Figur 1. Infektionsdynamikken ved mastitisinfektioner påvirkes ogforebygges af mange faktorer.

Infektion

Biologisk barriere

Fysisk barriere

Hygiejne

Klima

Staldsystem

Malkning

Malkeanlæg

Patte form/fysikPattehudslidelserPattehudskonditionPattedyp/spray

ImmunitetStressFodring

Pattedyp/spray

Mastitis

K. Krogh

God fodring og pasning

Minimering af stressGod kokomfort

Avl for bedre patte/yverform/fysik ogmastitisresistens

God hudpleje(pattedyp /spray)

Gode malkerutiner

Velfungerende malkeanlæg

Gode opstaldningsforholdGod hygiejne og

smittebeskyttelse fra miljøet

God Behandlingsprocedure ogsmittebeskyttelse fra inficerede køer

God

e re

dska

ber t

il be

sætn

ings

ana

lyse

og in

terv

entio

nsm

ulig

hede

r

Foto

: Je

ns

Tøn

nes

en,

Dan

sk L

and

bru

gs

Med

ier

Find mere information om emnet på www.landscentret.dk/yversundhed

Goldning

Nyi

nfe

ktio

nsr

aten

Goldning

Laktation Gold-peride

Kælvning

Problemer med yverbetændelse opstår ofte når miljø og staldsystem giverbakterier frit lejde. Risikoen er størst i perioden omkring goldning og kælv-ning, hvor køerne skifter miljø, fodring og opstaldning

Gode forhold for køer omkring goldning og kælvning er:• opstaldning af goldkøer i to grupper, så køerne kan få foder og mineraler i forhold

til kælvningstidspunkt og huld• en separat kælveboks, så koen/kvien får ro omkring kælvningen. Smittepresset er

også væsentligt mindre for såvel ko som kalv.• et tørt og hygiejnisk miljø, der giver lav bakterievækst og rent yver og patter• uden overbelægning, som både giver stress og dårligere hygiejne.

Brug pattedyp og pattesalve omkring goldning og kælvningNår koen er gold, går der 7 til 16 dage før pattekanalen er lukket af en keratinprop.Brug af desinficerende pattedypningsmidler i perioden forhindrer bakterier i attrænge ind i pattekanalen.

Pattehuden på nykælvere er ofte sart og gødningstilsmudset, og der kan let opståsmå revner med risiko for infektion. Brug pattesalve en gang dagligt eller patte-dypning 1-2 gange dagligt med en god hudplejende effekt i de sidste 1-2 uger førkælvningen og indtil yverødemet er væk.

Udvælg kun egnede køer til goldbehandlingDu bør udvælge egnede køer sammen med dyrlægen, for eksempel:• Køer med celletalsværdi over 3 de seneste laktationer• Yverbetændelse inden for de seneste 3 måneder.• Bakteriologisk positive kirtler / køer.• Køer efter klinisk vurdering ved goldningstidspunktet.

Goldbehandling har ingen effekt på nyinfektioner omkring kælvningen.

God malkning / malkningsprocedure omkring kælvningen er:• Malkning med en rengjort spandemaskine• Hvis spandemaskinen / separatmalkeren også anvendes til mastitiskøer, skal den

rengøres imellem malkningerne.• Malk med skånsomt vakuumniveau og undgå overmalkning.• Anvend et pattegummi, der tilgodeser pattehuden hos nykælvere• Udmalk køer, som har mælkeløb før kælvningen.

Foto

: D

ansk

Kvæ

g

Risiko for en infektion i yveret er størsti perioden omkring goldning og kælv-ning.

Brug af pattedyp har en positiv effektpå yversundheden.

Goldning ogkælvningPas godt på køerne i perioden– det er vigtigt for yversundheden

Goldning ogkælvningPas godt på køerne i perioden– det er vigtigt for yversundheden

Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge– sæt fokus på goldning, kælvning og celletal.

Ja?

Tjek selv – om du har styr på perioden omkring goldning og kælvning!

Er der mange yverinfektioner i goldperioden og blandt nykælvere?Hvis det er tilfældet bør du kigge nærmere på opstaldning, fodring og manage-ment af goldkøer og køer omkring kælvning.

Opstalder du goldkøerne i to hold (vedligehold og optrapning)?Goldkøer skal tildeles foder og mineraler i forhold til kælvningstidspunktet oghuld

Kælver køer i kælvningsboks?Kælvningen bør altid foregå i en ren kælvningsboks, der ikke også anvendes tilsyge dyr.

Er hygiejnen i goldkoafsnit og kælvningsboks god?Hygiejne skal være så god, at køernes yver og patter altid er rene – så undgår kø-erne yverinfektioner fra miljøet.

Holder du øje med goldkoens yver 1-2 gange dagligt især i de første 1-2uger efter goldning og den sidste uge før kælvning?Opsyn er vigtigt, hvis du skal opdage en eventuel infektion i tide.

Anvender du pattedypningsmidler i perioden omkring goldning og efter-følgende 1-2 uger?Pattedypningsmidler nedsætter antallet af bakterier på pattehuden og ved patte-kanalen så infektionspresset bliver mindre.

Anvender du pattedypningsmidler / salve fra den sidste uge førkælvning?Nykælvende køer har ofte yverødem og sart hud, som skal beskyttes, desinficeresog holdes intakt.

Har du diskuteret en goldbehandlingsstrategi sammen med dyrlægen?Det er vigtigt at vælge de rigtige køer til goldbehandling og følge op på de ruti-ner, der foretages i besætningen.

Malker du nykælvere med en rengjort spandemaskine / separatmalker?Malkning med rengjort spandemaskine / separatmalker giver en mere skånsommalkning og lille infektionsrisiko.

Rengør du spandemaskinen / separatmalkeren, hvis du bruger den til køermed yverbetændelse?Hvis du bruger den samme spandemaskine uden at rengøre den, kan du risikere atsmitte nykælvende køer.

DANSK KVÆG’s

celletalskampagne

2003