Fugtsugende vindspærreplader!

Mg4Cl2(OH)6(H2O)8 + fyldmaterialesorelcement

Eksempler på en vindspærres egenskaber

• Vindtæt• Diffusionsåben• Kan have skivevirkning – stabiliserende system• Ikke kapillarsugende• Vindspærren yder kun begrænset beskyttelse i byggeperioden ‐ vandtæthed

• Skal være brandmæssig egnet• Miljømæssig velegnet

Eksempel på nedbrudt gipsplade p.g.a.fugt

MgO‐pladers egenskaber• Gode brandegenskaber• Gode mekaniske egenskaber• Arbejdsmiljørigtige ‐ nemme at bearbejde, skrue og sømme i

• Diffusionsåbne• Produceret af delvist uorganiske materialer –skimmel kan vokse på pladerne 

• BILLIGE• MEN de suger fugt fra luften

magnesiacement, Sorelcement, cement, der er fremstillet ved blanding af brændt, pulveriseret magnesiumoxid og en koncentreret opløsning af magnesiumklorid. Den plastiske masse blandet med tilslag hærdner til en beton, der dog er noget vandopløselig. Cementen anvendes især til fremstilling af badeværelsesgulve, der dog bør behandles med voks for at afvise vand.

Gyldendal – Den Store Danske

Sorel cement (also known as magnesia cement) is a non‐hydraulic cement first produced by Frenchman Stanislas Sorel in 1867.The cement is a mixture of magnesium oxide (burnt magnesia) with magnesium chloride with the approximate chemical formula Mg4Cl2(OH)6(H2O)8, corresponding to a weight ratio of 2.5–3.5 parts MgO to one part MgCl2.[1] A variant uses zinc oxide with zinc chloride instead of the magnesium compounds.In use it is usually combined with filler materials such as sand or crushed stone. It is used for grindstones, tiles, artificial stone, and even artificial ivory (e.g. for billiard balls). It can withstand 10,000 – 12,000 psi (69 ‐ 83 MPa) of compressive force whereas standard Portland cement can typically only withstand 7,000 ‐ 8,000 psi.Its chief drawback is its poor water resistance, making it unsuitable for construction applications. In addition, it is relatively expensive compared to standard concrete and gypsum.

Holleman, A. F.; Wiberg, E. "Inorganic Chemistry" Academic Press: San Diego, 2001. ISBN 0‐12‐352651‐5.

MgO‐plader dog mere effektiv end fugtfjerneren fra Matas

MgO

NaCL ved 75% RF MgCL2 ved 33% RF

Konstruktionsopbygninger

MgO‐plader er hovedsageligt anvendt som vindspærre i lette facader. Typisk i 8 mm tykkelse.12 mm er typisk brugt i boxmodulbyggerier, idet pladernes styrkeegenskaber er brugt til at stabilisere bygningerne.

1                                          2                                        3

Er uegnede til anvendelse som vindspærre i det danske klima I de fleste tilfælde bør de udskiftes I nogle tilfælde kan udskiftning udskydes til senere Indeholder saltet MgCl2, der er vandsugende allerede ved 33% RF. Afgiver vand efter ca. 7 døgn ved 90 % RF, hvilket er normalt i

vinterhalvåret i DK Med tiden mister de sammenhængskraften, fordi deres bindemiddel

dekomponerer ved høje relative fugtigheder (95% RF) Medfører korrosion på tilstødende, ikke rustfri metaldele, når pladerne

afgiver saltholdigt vand Medfører at tilstødende trædele bliver mere fugtsugende end normalt træ,

når de opfugtes af saltholdigt vand Kan medføre skimmelvækst, fordi deres pH-værdi ofte er lavere end de

anførte ca. 10 i produktbladene, hvilket ellers ville have forhindret skimmelvækst. Der er desuden et relativt højt indhold af træfibre i pladerne. Yderligere vil pH-værdien med tiden falde på grund af optagelse af CO2 fra luften (karbonatisering)

Rapportens hovedkonklusioner er, at MgO‐pladerne

Produkt Leverandør Undersøgt 

Power Board M Power Board International LtDHong Kong

Flere sager undersøgt

Megapan ogNPI MgO Board

Nordisk Pladeindustri, NPI Flere sager undersøgt

Magrock Scandic Rock OÜ Ikke undersøgt

Sto Ecoboard Sto Danmark ApS Undersøgt

Windcore Board Honeycore AB Ikke undersøgt

Skanboard M Skandan Trä AB Ikke undersøgt

Promat Mastershield Promat Undersøgt

Ivarit Mastershield Ivarsson Undersøgt

Wekla Wekla AB Undersøgt

Hvilke MgO‐plader er undersøgt?

MgO‐pladerne er hovedsageligt produceret i Kina

Mg Si S Cl K Ca Ti Mn Fe ZnL1a 171616 16691 640 99511 8284 6535 571 126 762 12L2a 196667 23952 501 97324 9339 5561 539 108 822 6L3a 213176 18557 427 103152 10916 4701 437 112 818 9L4a 134419 4104 7461 192113 941 575 11726 47L5a 232341 11051 463 99862 6838 6426 370 92 856 9B‐001a 249635 42633 5109 98870 3235 6154 516 149 1199 87B‐002a 248295 44645 5017 97271 3164 6035 545 159 2194 8

0

50000

100000

150000

200000

250000

300000

ppm

MgO pladernes og en cementbaseret plades bestanddele

Mg – magnesiumSi ‐ silikatS  ‐ svovlCL ‐ klorK  ‐ kaliumCa ‐ calsiumTi ‐ titanMn ‐manganFe ‐ jernZn ‐ zink

Sammensætningen kan variere en del, men pladerne består i hovedtrækkene af et bindemiddel og forskellige fyldstoffer. Bindemidlet er såkaldt Sorel‐cement, som dannes ved en kemisk reaktion mellem magnesiumoxid (MgO) og en opløsning af Magnesiumklorid i vand. Fyldstofferne er forskellige mineraler samt savsmuld/træfibre.

Hvad består MgO pladerne af?

træfibre

MgOpladerne skønnes at have et indhold på 20‐30 % organiske materialer

Tyndslib af pladerne viser

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

% van

d

L1 L2 L3 L4 L5 B‐001a B‐002a

Vandoptagelse fra luften ved en relativ fugtighed på 93 % RF.

L4 er et produkt baseret på Portland-cement, som kun opsuger ca. 10 %, mens MgO-pladerne suger op 50 % fugt.

Pladernes vandoptagelse

Luftfugtighed i % for januar måned 2015København og Nordsjælland

Misfarvning af fundamenter Vandindtrængen omkring vinduer / døre Opfugtning af træbeklædning og murværk Misfarvning / korrosion af inddækninger Tegn på korrosion på befæstigelsesmidler Aftegninger på facadebeklædningen udfor afstandslisterne eller befæstigelserne

Opfugtning af afstandslisterne

Symptomer

Opfugtet murværk

MgO vindspærreplader / facadepladerMagnesiumoxid og magnesiumklorid

Frit saltholdigt vand på pladens bagside, som opfugterbagvedliggende bygningsdele

Saltet kan korrodere søm, skruer, metalskelet, beslag og inddækninger

Udsivende vand fra MgO plader

Bag facadebeklædning siver vand ned og opfugter sokkel

Afstandslister opfugtede

Opfugtet sokkel 

Synlige tegn på opfugtning af bygningsdele

Misfarvning af facadepuds på plade med bagvedliggende hulrum. Misfarvning ud for afstandslister

Synlige tegn på opfugtning / misfarvning af bygningsdele

Alu‐inddækninger omkring vinduer og døre er misfarvede

Synlige tegn på opfugtning / misfarvning af bygningsdele

Vand trængt ind ved vinduernes overkarm og samler sig ved bundkarmen

Synlige tegn på opfugtning af bygningsdele

Vandindtrængning i loftet bag vinduet

Synlige tegn på opfugtning af bygningsdele

Fra vandmættet til tør tilstand – crying boards85% RF er ”grædepunktet” ‐ laboratorietestet

Opfugtning af MgO‐pladerne

Udtørring 5 uger efter forrige registrering – her i marts månedMgO plade og afstandslister udtørret

Ikke alle plader er mærkede med navn og stor variation på udseendet

Korrosion

MgO plader monteret i 2008 – metaldele korroderet

Korrosivt angreb på C‐profil i facade

Ca. 0,6 mm stålprofil som bærer MgO‐plader, ophængningssystem og skærmtegl

Metaldele i forbindelse med MgO pladerne korroderer

Korrosionshastighed på zink 8µm/årKorrosionshastighed på stål 200µm/år

Under forudsætning af 1,0mm tyndplade med 20µm zinklag vil belægning være forsvundet efter 2½ år – stålet vil være væk efter 2½ år 

• Søm og skruer som er forzinket korroderer. Beskyttelsen med zink forsvinder i løbet af 1 til 2 år.

• Syrefast rustfrit stål ( A4 ) anvendt til søm, skruer og klammer er upåvirket af MgO‐pladernes salte

El‐forzinkede tyndpladebeslag i berøring med MgO‐plader i et fugtigt og saltholdigt miljø.

DS/EN ISO 12944‐2 angiver korrosionskategorierne C1‐C5

Kategorierne er regnet til C5

Korrosionshastighed

Undersøgelse af træ

Stolpe bag vindspærren er konstateret opfugtet ca 50 mm ind i konstruktionen

Kraftig opfugtning af afstandslisterFra november til februar er konstateret opfugtning af afstandslister monteret på MgO pladerne

Opfugtet bundrem og stolpe

Fugtmåling i træ

Fugtindholdet i træ med indhold af MgCl2 kan ikke måles med traditionelle indstiksmålere, idet de måler modstanden i træet og denne ændres væsentligt af saltindholdet. Der måles typisk væsentligt højere værdier end det faktiske fugtindhold, som derfor må bestemmes ved tørre/veje‐metoden.

Kapacitive fugtmålere fungerer heller ikke pålideligt på saltholdigt træ.

Laboratorietest har vist at saltholdigt træ er ca. 4 x så fugtsugende som normalt træ.

MgCl2 trænger i første omgang kun få mm ind i træet, men kan trænge op til 10 mm ind ved længere tids påvirkning 

Indtrængningsdybde af MgCl2 i gran efter ca. 1 år

Udbedringsmetoder med den nuværende viden: • Udskiftning af MgO‐plader – demontering og genmontering af facadebeklædning

• På træskelet må trædele imprægneres mod skimmel og blåsplint, skillelag monteres mod fugtoptagelse

• Helt eller delvis udskiftning af stålskelet• Høj prioritering af renovering hvis der er anvendt forzinkede søm, skruer og beslag – risiko for at facadebeklædning falder ned

• Øget ventilation af beklædning hjælper ikke ‐tværtimod

• Imprægnering af MgO‐plader kan måske sinke fugtopsugning – undersøges ‐ så diffusionsåbenhed bevares

Undersøgelsen pågår og vil bl.a. omfatte

1. Overvågningsprogram 2. Hvordan fugtindhold i pladerne kan måles?3. Fugtopsugning i træ ‐ sorptionskurve4. Kan pladernes egenskaber forbedres? 

Imprægnering, lukning af ventilationsspalte eller?

Og det juridiske slagsmål kan begynde

Advokat 1                                                                               Advokat 2