maj 2014

1

frie børnF O R Æ L D R E M AG A S I N E T

Maj 2014

MuserumTo mødre laver museum til de 0 - 6 årige

Farvel til børnehave og goddag skole

LadcyklerSikker transport til dine børn

Læs også...

2

frie børn

Forældremagasinet Frie Børn udgaves af

Frie Børnehaver og Fritidshjem og ud-

kommer ! re gange årligt i februar, maj,

august og november.

Ansv. redaktør: Jens Terp

Redaktion: U# e Rasmussen, Sabrina

Reuther og Flemming Nim Holm

Layout: $ omas Arendt

Indholdet af artiklerne afspejler ikke

nødvendigvis Foreningen Frie Børnehaver

og Fritidshjems holdning.

Frie Børnehaver og Fritidshjem

Klerkegade 19

1234 København K

Tlf. 12 34 56 78

frie@frie.dk

www.frie.dk

Nulloris dolor mo dolupta temque con conseque ne nis ma de nati

renis eostrum inistenianim ut omnit, cum fuga. Obit dersperiant.

Ro voluptur, optatius. Offi ci archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti

teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim que suntibus.

Alitian iasperepere dolenditatet mod quatet vel iliquat iaerrum quos

nate nonsendament eium quiaspiet et, to eos sum, offi cab oriorum

quamus explam labore re vid et, aperio et dolorest vellaborio. Quo

berestis eos alique laborecea aliqui voluptatus con rest libus, esti to

modit que anto quatem nonsequ odissi ne des dolum re ne vel id quam

sae poratio struptatem. Itatem assitae nus et is et repudis simporum

as et ratiis soloreh endanih icillis intotat a quos eum dolor solorro

blaborporeic totati ut aperspe es none veror sitiae nullescipid quo

blabore perspis ipsanis aceperu ntotatiassi de derio.

Nequatius nonsend amusapeRepratiis aliquas non repelen daeptaspe voloreria con estia et dessi nos

everis con rem cusam la dus, quodiciet duntibus maio quosapelecto

tem excepercimus quis mod quianditae plabor as aliquist, tem velestiate

conecer eperspis ad unte comnite et quia numquidi delecepti velenie

nihicil minvell autesci comnis molo quibus dolupta non re serioriatur

secepera sedis nus que rene nobitia nobit, sit verit ped que vendund

ucidelest, omnihil moditio. Recae corporumet as exerro vent unti

veleculparum corae modit quamus eribus ma dendenis molum as nusci

dero te nis eiur, unt electot aspedi consed moluptatem que maximi, unt,

qui abor magnat abo. Accatioriant quisti blam et aboribus quisquatur?

Inum ipsae aut harum duciis dolut quiam solupti onesci conse cullo

volorio cuptasimi, imporepedior sume nossini hictore pereperi corem

dolo bea none parum et aciminit offi c tem dolestiaes a veniate catur,

nit optamusanim volupta quidit odiatem porehentium si di repelessime

nis aut voluptae nobit harum velicientur, que doluptiis ipsaect umquiae.

ItatIquidebis et qui ipsum eumquat la volor autatur?

Frie børnehaver ønsker god læselyst

maj 2014

3

Indhold

De små kommer med sådan en ærefrygt, når de kommer ned af trappen og kommer ind i sådan en regnbue

1 - 2 - 3 Skoleparat 4

Ladcyklernes superliga 12

Tunsalat 19

Seje drenge ogsuperseje pigehjerner 16

En børneverden i farver 22

Landet rundt 27

Børnehave fra tidernes morgen 21

Janus Pollock og de andre små kunstnere 24

Når far kommer hjem 14

Det kunne jo være interessant, om alle børn fi k en ordentlig overgang fra dagtilbud til skole

Vi har kunder, der skal have en stor model til fi re børn

Offi ci archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim

Kunsten giver børnene mulighed for, at bruge deres temperament på mange måder

Ordet ”Frie” er ikke tilfældigt valgt, men hænger sammen med, at man fra starten har vægtet det frie element i børnenes udvikling

Det er rent faktisk derfor, at jeres børn i førskolealderen kan banke Jer i billedlotteri og vendespil

Lav den sammen med dine børn

Offi ci archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim

44

Frie Børn

TEKST OG FOTO: SABRINA REUTHER

Overgangen til skolen er ikke nem for alle børn. Ifølge Undervisningsministeriets statistik er der fl ere omgængere i dag end før loven om obligatorisk nulte klasse blev vedtaget i 2009. Ny forsknings-rapport peger på, at målrettet pædagogisk indsats i dagtilbuddene gør børn skoleparate

1 - 2 - 3...skoleparat

555555555

Maj 2014

6

frie børn

Det kunne jo være interessant, om alle børn fi k en ordentlig overgang fra dagtilbud til skole- Camilla Dyssegaard, postdoc og leder af Dansk Clearinghouse ved Aarhus Universitet

”Kom, så ta’r vi Batman.” En dreng i 5 års alderen spænder

hastigt afsted på legepladsen, for han vil ikke fanges af to

kammerater, der er politi. Hurtigt løber han ind i nogle

buske, som er bathulen. Her sidder en anden dreng, der leger,

han er Robin og venter. De får rørt sig, inden det er frokost-

tid, hvor alle skal sidde stille, mens der læses højt.

Et hverdagsglimt fra børns leg, kender langt de " este forældre

og pædagoger. For de seneste o# entliggjorte tal fra Danmarks

Statistik viser, at ikke færre end 97 procent af alle børn går i

et dagtilbud. Siden 2009 har det været obligatorisk at starte i

0. klasse, det år man fylder seks. Det betyder, at nogle allerede

er seks, mens andre blot er fem år ved skolestart. Stort set alle

børn her i landet kommer fra den samme baggrund, når de

starter og alligevel, er der stor forskel på, hvor godt børnene

klarer sig.

Det koster et nyt skolebyggeri, når børn går en klasse om

Ifølge Undervisningsministeriets statistik begyndte 66.000

børn i 0. klasse i skoleåret 2011/12 og ud af dem var 1.950

omgængere. Til sammenligning var der fem år forinden

knapt 1.200 børn ud af 55.500, som var omgængere. Der er i

dag er " ere omgængere end før vedtagelsen i 2009 om obliga-

torisk 0. klasse for seksårige. Helt præcis drejer det sig om, at

der var 2,1 procent der gik om mod 3,0 procent i 2012.

Umiddelbart lyder det ikke af så mange, men når det

sammenholdes med, at Undervisningsministeriet på deres

hjemmeside oplyser, at en folkeskoleelev i 2012 kostede

66.400 kroner årligt, svarer det til en ekstraudgi$ på knapt

130 millioner kroner. Det svarer til et nyt skolebyggeri i et

kommunalt anlægsregnskab.

Alle kan komme med gode ord, men de skal også e! erleves

Ifølge den nyeste rapport Skoleparathed. Systematisk forsk-

ningskortlægning udarbejdet af Dansk Clearinghouse Institut

for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, er en

af årsagerne, at der stor variation i, hvordan institutionerne

forvalter Dagtilbudsloven. Nogle institutioner har en høj

kvalitet, hvor der sættes faste rammer og pædagogiske mål for

børnene, mens andre ikke har nogen.

”Det kunne jo være interessant, om alle børn % k en ordentlig

overgang fra dagtilbud til skole, og der bliver vi nødt til at

Antal elever i alt i nulte klasse og omgængere

2005/06 2011/12

Antal elever i alt 55.526 66.074

Omgængere 1.171 1.950

Omgængere i procent 2,1% 3,0%

Kilde: Undervisningsministeriet

maj 2014

7

...det er skønt at have børn i nul til seks års alderen, for det er svært at forhindre piger og især drengene i at bevæge sig. Så læseindlæring bare kom an- Ann E. Knudsen, Cand. Mag. Dansk & Psykologi

have nogle overordnede klare retningslinjer for, hvordan vi gør. Alle kan komme med

de gode ord, men hvordan er det så, at man sikrer, at de bliver e" erlevet i praksis?”

spørger Camilla Dyssegaard, postdoc og leder af Dansk Clearinghouse og fortsætter

med at give eksempler på, hvor forskellige landets dagtilbud er

”Så er der de dagtilbud, der gør rigtig meget. Har fulgt børnene siden de kom i insti-

tutionen, har lavet konkrete målsætninger og givet videre til læreren, og så er der de

andre, der siger: her er der en ku# ert med en bamse, og så er han klar til at starte.”

Det er derfor, at rapporten stiller skarpt på, at der skal anvendes en systematisk

tilgang til at vurdere børns skoleparathed ud fra centralt udarbejdet vejledninger. På

den måde bliver det mindre op til institutionerne at de$ nere, hvad der forstås ved, at

børn er skoleparate.

”Det er netop, at pædagogerne er klædt på til at sige, jamen nu skal vi være opmærk-

somme på det motoriske. Er vi der, hvor vi skal være rent udviklingsmæssigt, eller

skal vi gøre noget. Altså at man meget struktureret holder øje med, at den udvikling,

børnene gennemgår, er fornu" igt, og hvis og såfremt den ikke er, så ved vi, at de her

indsatser virker, og vi gør det helt systematisk,” siger Camilla Dyssegaard.

Pædagogisk indsats styrker børnene

Camilla Dyssegaard forklarer, at formålet med en tidlig pædagogisk indsats er at

forebygge problemer senere hen. Hvis pædagogerne venter for længe med at støtte de

børn, der har behov for det, så er erfaringerne, at det bliver værre med tiden, og når

de fylder seks år, begynder de i skole.

”Dét, der er interessant i USA, og som kan bruges i Danmark, er at kigge på hele

årgange. Ikke kun på de børn der er udsatte, som vi gør i dag, men at vi også får

Velkomm

en

i

skolen

8

frie børn

fat i de børn, der har brug for lidt ekstra støtte, eksempelvis

om det er indenfor det sociale, motoriske eller at fastholde

opmærksomheden.”

”Det er jo ikke nogen hemmelighed og den debat, der lige har

været i pressen, at de her små børn i indskolingen, er nogle

af dem, der udfordrer rigtig meget. Det er svært for lærer og

pædagoger at få skabt ro i klassen og få lavet den under-

visning, børnene skal have,” siger Camilla Dyssegaard.

Først krybe, kravle og klatre dernæst læse, skrive og stave

Hjerneforsker Ann E. Knudsen medgiver, at der er uro i

indskolingen. På baggrund af sin forskning handler det om,

at hjernen modnes forskelligt hos piger og drenge, og det

er især drengene, der trækker det korteste strå. De fylder

simpelthen skolernes læseværksteder op, fordi de ikke er klar

endnu. Som det er i dag begynder børn, der fylder seks år

automatisk i skole, og ikke fordi de er modne. Der er forskel

på at fylde seks år den 1. januar og så først blive seks år den

31. december.

”Det lille indspark hjerneforskningen kan have i den pæ-

dagogiske debat, skal man passe på med at sidde overhørig,

for hvis vi vil forhindre, at " ere børn og især drenge lander

på læseværkstederne eller i specialpædagogikken eller som

urolig og rastløs, så skal der gøres noget.”

Hendes klare bud går på, at nul til seks årige skal stimuleres.

Især motorisk i førskolealderen, hvor hjernebjælkeøvelser

er afgørende for, om børnene bliver skoleparate til at lære at

læse, skrive og stave. Hun forklarer, at de to hjernehalvdele

skal samarbejde, og at det handler om krydsmodal percep-

tion.

”Krydsmodal perception betyder at koordinere højre og ven-

stre side af kroppen. Det gøres ved at krybe, kravle og klatre.

Det er idræt og motorik. Og her er det skønt at have børn i

nul til seks års alderen, for det er svært at forhindre piger og

især drengene i at bevæge sig. Så læseindlæring bare kom an.”

Når barnet skal i skole og lære, er det den samme koordi-

nering af hjernehalvdelene, der sker. Der skal kobles fra

enkeltdele til helheder i undervisningen, og det sker først,

når hjernen er moden til det. Ifølge Ann E. Knudsen er det

den ultimative hjernebjælkeøvelse, alle børn skal kunne: læse,

skrive og stave.

”Når man kobler fra en sætning til et ord. Fra et ord til en

sætning og til en historie. Derfor kan hjernebjælkeøvelserne

ikke undervurderes.”

Læs mere

Rapporten om skoleparathed er udarbejdet på foranled-

ning af Formandsskabet for Skolerådet QR kode og link

http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/skoleparathed-kom-

mer-ikke-af-sig-selv/

maj 2014

9

Tidlig indsats med ét til tre besøg

Ledende psykolog Susanne Boëtius fra Frie Børnehaver og

Fritidshjem er godt klar over, at nogle børn har brug for

ekstra støtte, som Camilla Dyssegaard fra Dansk Clear-

inghouse e" erlyser. Det er også derfor, at institutionerne i

netværket hos Frie Børnehaver og Fritidshjem har mulighed

for at trække på psykologbistand allerede tidligt i forløbet. En

service som mange vælger at gøre brug af. Det hjælper både

barnet og ikke mindst forældre og pædagoger med en tidlig

indsats, så uhensigtsmæssig adfærd stoppes. Susanne Boëtius

fortæller, at det for eksempel kan være et barn, der slår, eller

noget omkring arbejdshukommelsen, som at gå ud at vaske

hænder, hent madkassen og sæt dig på din plads.

”Det kan være fra et besøg, hvor pædagoger og forældre

giver nogle gode beskrivelser, og hvor jeg siger, har I tænkt

over sådan og sådan. Det kan være tre besøg, og så har jeg en

forældresamtale. Typisk er det noget med at gå ind og sige

”okay”, her skal vi støtte lidt ekstra op om barnet.”

Målrettet pædagogisk indsats kontra modenhed

I og med, at der er så mange forskellige billeder af børn og

børns behov, kan det ifølge Susanne Boëtius være problema-

tisk at udarbejde centrale retningslinjer for skoleparathed. Og

dermed hvordan den pædagogiske indsats skal tilrettelægges.

For et eksempel har hun siden vedtagelsen af obligatorisk 0.

klasse for seksårige oplevet, at der er kommet $ ere henven-

delser i netværket.

”Jeg ved ikke, om jeg har fået mere at lave, men det er tyde-

ligt, at der er kommet fokus på overleveringer fra institution-

ernes side, når vi taler skole.”

”Der er mange forældre og pædagoger, der kommer og siger,

er det her rimeligt. Og nej det er ikke altid rimeligt. Det er

vigtigt at se på, hvor barnet er udviklingsmæssigt. Er barnet

parat.”

Mange af problematikkerne handler om modenhed, og her er

det en udfordring at sige, at den pædagogiske indsats virker

e" er så og så lang tid. Modenhed tager tid, hvilket er i over-

ensstemmelse med hjerneforsker Ann E. Knudsens observa-

tioner. Det kan ikke forceres.

Om rapporten om skoleparathed siger Susanne Boëtius

”Rapporter er gode, men man skal bruge sin sunde fornu" . Vi

skal huske at spørge, hvad er det egentlig, der ligger i det her.”

”Gro" sagt handler børnehavelæren jo netop om at blive

social. Barnet skal lære at begå sig. Fra 0-6 år udvikler børn

stort set alt det, de skal kunne. Resten af livet går på at for% ne

det. Hvis børnene ikke er socialt indstillet, så bliver skoletid-

en hård og frikvarterne et mareridt med alle de kon$ ikter, der

kan opstå. Men hvorimod, hvis barnet kan begå sig, bliver det

et frirum.”

En tur på legepladsen med ungerne kan ikke gøres for tit. En

god leg, hvor Batman, Robin og fri fantasi får spillerum, er et

godt sted at starte.

Barnet skal lære at begå sig. Fra 0-6 år udvikler børn stort set alt det, de skal kunne. Resten af livet går på at forfi ne det- Susanne Boëtius, ledende psykolog for Frie Børnehaver og Fritidshjem

10

frie børn

På Sallingvej i København ligger en rød murstensejendom.

Ladcyklen.dk står der sort på hvidt over de brede butiksvin-

duer. Indenfor byder Otte Dyrvang velkommen og går straks

i gang med at vise rundt i det imponerende udvalg. Han er

uddannet cykelsmed og har været i branchen siden 1992.

”Cyklerne er forskellige, men har alle sammen plusser. Nogle

er eldrevne. Der er både til høje og lave mennesker. Vi har

kunder, der skal have en stor model til " re børn”, lyder det

fra den imødekommende cykelsmed, der startede butikken i

2005. Han fornemmede en stærkt stigende e# erspørgsel, tog

springet og startede ud som selvstændig. Når Otte ikke er i

butikken, er det Tino, der servicerer kunderne.

TEKST & FOTO: UFFE RASMUSSEN

De senere år ses stadig fl ere ladcykler i det københavnske bybillede. Og i andre større byer. Hvad der startede som en niche for særligt miljøbevidste københavnere spreder sig hastigt. Ladcyklen.dk sælger til både store og små behov

Ladcyklernes superliga

Otte Dyrvang foran en

af butikkens mest solgte

ladcykler. Den fl otte røde

model er også med i

annoncerne for butikken.

Foto: Uffe Rasmussen

maj 2014

11

Denne smarte ladcykel af mærket Johnny Loco hører til i den absolutte superliga. Med

lædersæder og overtræk, der skærmer mod vind og vejr. Foto: Uffe Rasmussen

Kangaroo Lux eller Johnny Loco

Butikken på Sallingvej udstiller cirka 30 forskellige cykler

fordelt på en håndfuld mærker. Kangaroo, Johnny Loco,

Christiania 2hjuler, Winther Wallero er nogle af de brands

Ladcyklen forhandler. Priserne varierer i spændet 10.000 til

30.000 kroner, men det er ikke nemt at udpege den bedste model.

”Med Wintheren her får man mest for pengene, og det er

noget af det bedste, vi har,” forklarer Otte og peger på en

lang cykel med overdækket kabine, der forekommer at være

ladcyklernes svar på Rolls Royce. Den ligger i den dyre ende,

men Ladcyklens priser fejler ifølge Otte Dyrvang ikke noget.

”Vi er landets billigste. For 13-14.000 får du en god cykel. Men

det kommer altid an på kundens ønsker. Nogle vil have de

forstærkede dæk. Så vil de have måtte i bunden for at skridsikre.

Ti gear i stedet for tre. Vi bygger dem e" er kundens behov”,

forklarer han.

Mest et byfænomen

Ifølge Otte Dyrvang er kunderne i butikken vidt forskellige.

Der er både kvinder og mænd, unge og gamle og folk med

eller uden råd til en bil. Nogen køber ladcykel til at transpor-

tere hund i, mens andre køber erhvervscykler, der kan bruges

til at sælge pandekager på Strøget eller andre kreative formål.

Fælles for de handlende er dog, at langt de # este er byboere.

Det, der startede som en københavner trend har nu bredt sig.

”Ladcykler er et byfænomen. Vi sælger ikke kun til køben-

havnere men også andre til beboere i andre byer over hele landet.

Det er bil nummer to for mange familier”, fortæller Otte, der

også sælger mange cykler over nettet på portalen Ladcykel.dk.

Den økonomiske krise, der har udfordret mange andre små

erhvervsdrivende i Danmark, har Ladcyklen ikke mærket

meget til.

”Krisen har ikke rigtig ramt cykelbranchen. Folk sparer

penge på bilen og tager cyklen i stedet for. Salget er faktisk

steget lidt i kriseårene. Så vi er godt med, men vi gør også

mange tiltag med reklamer i Politiken og på nettet. Facebook

og google,” forklarer den tilfredse indehaver.

På linje med andre produkter spiller mode dog også en rolle

for ladcykler. ”Vi mærker lidt mode. Christiania har lavet en

tohjulet, og mærket sælger rigtig godt for tiden. Og så er der

Cyklerne er forskellige, men har alle sam-men plusser. Nogle er eldrevne. Der er både til høje og lave mennesker. Vi har kunder, der skal have en stor model til fi re børn

12

frie børn

jo de eldrevne”, forklarer Otte og peger i retning af en cykel

med en lille indbygget motor. Christianiacyklen er den mest

solgte i Storkøbenhavn. Den produceres på Bornholm. Andre

produceres i København eller Jylland. Alle mærker på nær

Johnny Loco er danske.

Er du til gear eller GPS?

Forretningens ladcykler sælges med mange slags tilbehør.

Tilpasset kundens individuelle behov.

”Man kan vælge farver, gear, GPS og alt muligt andet tilbe-

hør”, fortæller Otte Dyrvang. Adspurgt, hvad det for tiden

mest populære tilbehør er, svarer han prompte:

”Sporingsudstyr. Folk vil kunne gøre noget ved tyveri. Vi kan

installere det diskret, og folk kan så følge cyklen på deres

telefon. Det kan være dyrt at forsikre sig, og man mister 10

procent på forsikringssummen årligt. Så er det altså rart at

kunne " nde den igen. Det har mange kunder ha# gavn af. ”

De udbudte varer hos Ladcyklen bærer ikke præg af tilfældigt

svejsearbejde tilsat en kasse af fem kvadratiske kryds" n-

erspladder.

”Alle ladcykler i dag har sele. Mavesele eller y-sele. Og 7-9-13

har jeg kun hørt om et enkelt uheld. Der er ikke noget, der

tyder på, at det skulle være farligt at køre ladcykel. Men man

skal da lige vende sig til det”, forklarer Otte Dyrvang. På det

afsluttende spørgsmål om han selv kører på ladcykel, lyder

svaret indrømmende:

”Nej, jeg bor over 50 km væk. Så jeg tager bilen.”

Hvis du også skal have naboens unger med rundt i byen, er denne

fi resædede model måske svaret på dine behov. Foto: Uffe Rasmussen

14

frie børn

Ris aperem il ipis rem hitiatureium liquia doluptia soluptatur,

et acit quunt.

Suntiusdae voluptatat et aspit aceri dolupta tquatio. Olupien-

ditas vellabo. Nem el il incil ipiendisciis et occus.

Nulloris dolor mo dolupta temque con conseque ne nis ma

de nati renis eostrum inistenianim ut omnit, cum fuga. Obit

dersperiant.

Ro voluptur, optatius. O! ci archill uptatat ionsedi oresed-itatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim que suntibus.Alitian iasperepere dolenditatet mod quatet vel iliquat iaer-rum quos nate nonsendament eium quiaspiet et, to eos sum, o! cab oriorum quamus explam labore re vid et, aperio et dolorest vellaborio. Quo berestis eos alique laborecea aliqui voluptatus con rest libus, esti to modit que anto quatem nonsequ odissi ne des dolum re ne vel id quam sae poratio struptatem. Itatem assitae nus et is et repudis simporum as et ratiis soloreh endanih icillis intotat a quos eum dolor solorro blaborporeic totati ut aperspe es none veror sitiae nullescipid quo blabore perspis ipsanis aceperu ntotatiassi de derio. Nequatius nonsend amusape repratiis aliquas non repelen daeptaspe voloreria con estia et dessi nos everis con rem cusam la dus, quodiciet duntibus maio quosapelecto tem excepercimus quis mod quianditae plabor as aliquist, tem velestiate conecer eperspis ad unte comnite et quia numquidi delecepti velenie nihicil minvell autesci comnis molo quibus

dolupta non re serioriatur secepera sedis nus que rene nobitia nobit, sit verit ped que vendund ucidelest, omnihil moditio. Recae corporumet as exerro vent unti veleculparum corae modit quamus eribus ma dendenis molum as nusci dero te nis eiur, unt electot aspedi consed moluptatem que maximi, unt, qui abor magnat abo. Accatioriant quisti blam et abor-ibus quisquatur? Inum ipsae aut harum duciis dolut quiam solupti onesci conse cullo volorio cuptasimi, imporepedior sume nossini hictore pereperi corem dolo bea none parum et aciminit o! c tem dolestiaes a veniate catur, nit optamusanim volupta quidit odiatem porehentium si di repelessime nis aut voluptae nobit harum velicientur, que doluptiis ipsaect umquiae. ItatIquidebis et qui ipsum eumquat la volor autatur?

Lorem ipsum nonsequam

Quas recte es est, con rest volupta spediae pratem andebis sum rehent is ma parumqui quid evenimil mi, sitios destota tioribus, ut hicitas vollique consequos sitassit faccati corentiur sanducium untem videruntio veni nis moluptati rae con pe preperum venima nit adior autat latiate dendam, odis assedit latque explitatem reperum earit lab in plaboribus audipsam et delit mos quae sam es cum aborempori odi consequiam ex exerum vit, saperro o! cilit et voluptas enitatem et que doluptate nes a sinctur ma poresequia volum quiasse quaspeles remqui bernam que volest hillam quasi quam que consectum adita is ad qui omniet untibusam rati blaut ipicil

TEKST: LOREM IPSUM / FOTO: IPSUM LOREM

Søren Ringhejm arbejder på Nørrebros Teater og har meget skæve mødetider. Det betyder derfor meget, at børnenes dagin-stitution har fl eksible tider. Ikke publiceret artikelidé

Når far kommer hjem

maj 2014

15

16

frie børn

Ann E. Knudsen forstår at formidle sine budskaber om

hjernen, så det er til at forstå. Med konkrete eksempler fra

dagligdagen og med sit energiske kropssprog tilsat humor og

alvor, " k hun forældre og pædagoger til både at grine og lytte

intenst.

Hun lagde hårdt ud med at fortælle om hjernens opbygning.

Den er inddelt i to halvdele med en hjernebjælke i mellem.

Venstre hjernehalvdel fungerer digitalt ved at opsplitte i

enkeltdele som evnen til at tænke logisk og matematisk.

Højre hjernehalvdel derimod fungerer analogt og tænker i

helheder, billeder og rum. Mellem de to halvdele er der 100

millioner af små forbindelsestråde, som kaldes for hjerneb-

jælken. Hjernebjælken sikrer hjernehalvdelenes indbyrdes

samarbejde.

Man indlægger en dansker og udskriver en englænder

For at illustrere, hvor forunderlig hjernen er indrettet, kom-

mer Ann E. Knudsen med et eksempel fra sit arbejde. Oliver

kom ud for en soloulykke på sin motorcykel som 19 årig.

E# er operationen vågner han op med skader på den venstre

hjernehalvdel. Midlertidigt kan han ikke tale dansk som er

hans modersmål, men til gengæld kan han tale engelsk.

Med indlevelse tilsat en god portion humor, siger Ann E.

Knudsen, at det virker lidt okkult at tænke over, at man

indlægger en dansker og udskriver en englænder. Men det

handler om hjernen, og hvor sprog lagres. Hun fortæller, at

modersmål og fremmedsprog ligger i hver sin hjernehalvdel,

og så giver eksemplet med Oliver mening.

”Vi kan lokalisere sprogområderne i venstre side af hjernen

hos langt de $ este mennesker, og det er her vores modersmål

lagres. Når vi derimod lærer et fremmedsprog, som sker fra

vi er ét år gamle, så lagres det via musikken, som er i højre

hjernehalvdel.”

Børn i førskolealderen styrer billedlotteriet

I forhold til børn mellem nul og seks år, som er foredragets

primære omdrejningspunkt, hiver Ann E. Knudsen $ ere

gode eksempler frem på børns hjerner. Hun forklarer, at

højre hjernehalvdel er hurtigere udviklet og klar til brug end

venstre hjernehalvdel.

”Det er rent faktisk derfor, at jeres børn i førskolealderen kan

banke Jer i billedlotteri og vendespil, for højre hjernehalvdel

ser i billeder og helheder. Når de så starter i skolen $ ytter

læringen over i venstre hjernehalvdel, som tager sig af logik

og det analytiske, og så kan I banke dem i billedlotteri og

vendespil.”

Det gør en forskel, at hjernen påvirkes af testosteron

Godt inde i foredraget, hvor alle er indviet i hjernens op-

bygning og samarbejdet mellem halvdelene, skal vi høre om

kønsforskellene mellem piger og drenge.

Sagt med få ord handler det om barnets udvikling allerede i

TEKST & FOTO: SABRINA REUTHER

Der var stort fremmøde i Kvarterhuset på Amag-er, da foredragsholder og forfatter Ann E. Knudsen

Seje drenge og superseje pigehjerner

maj 2014

17

“Et tættere neuralt netværk i hjerneområder, der bliver stimuleret, engageret og holdt igang betyder, at hjernen udvikler sig. Det er ikke en

diskussion om arv eller miljø. Det er et ‘og’. Nerveceller, der ikke bliver brugt, de dør, der kommer ikke automatisk nye i deres sted.”

fostertilstanden og kønshormonet testosteron.

Med alvor i stemmen og øjenkontakt med salen, siger Ann E. Knudsen

”Vi skal have taget hul på kønsforskelle. Og der " ndes ingen smart eller nem måde at gøre

det på, så jeg springer direkte ud i det.”

Der bliver stille, og alle lytter intenst. For nu bliver et af a# enens store spørgsmål besvaret:

Hvad er det så lige, der gør, at kønnene er forskellige set med en hjerneforskers øjne.

De $ este har opdaget, at piger hurtigere udvikler empati og følelser end drenge, der er

rationelle og logiske.

”Det handler IKKE om intelligens, men at kønnene løser opgaver forskelligt på grund af

kønshormonerne, som hjernen påvirkes af. Forskellen kommer til udtryk i den opgav-

eløsningsstrategi, som kønnene vælger,” siger hun og fortætter

”Østrogen er pigernes dominerende kønshormon, og det har ikke ind$ ydelse på hjernens

udvikling som struktur. Det har testosteron derimod, som er drenges dominerende køn-

shormon.”

Det er et faktum og dokumenteret med skannere, at piger og kvinder har et bredt neuralt

netværk, der spreder sig over hele hjernen, fordi de ikke påvirkes af østrogen. Drenge og

mænd derimod har $ ere forbindelsestråde i højre del af hjernen. Det kaldes også et special-

iseret neuralt netværk på grund af testosterons påvirkning allerede fra 8. fosteruge.

Piger og drenge løser opgaverne forskelligt

Forskellene i opgaveløsningsstrategi kommer til udtryk ved, at drengene skal have et

formål, og der skal være belønning indenfor rækkevidde, mens pigerne bare gør, hvad de

får besked på.

”Drenge går ikke i gang med en arbejdsopgave, hvis den ikke har et formål. Drenge lærer

ikke engelsk, fordi engelsklæreren siger, at de skal. De lærer det, hvis der er et konkret

18

frie børn

formål, som for et eksempel når de spiller computerspil, skal

ud at rejse, eller går til rollespil.”

”Pigerne derimod skriver " re sider med a’er. Allerede fra linje

ét er de perfekte, men de bliver ved med at skrive, for det har

læreren sagt.”

Børn, som træner hjernebjælken fremmer

indlæringen

En af Ann E. Knudsens pointer er, at når kønsfor-

skellene er videnskabeligt dokumenteret, kan vi med

fordel udnytte og bruge den viden, allerede fra børnene

er små. Men hjerneforskningen tages ikke med i den

pædagogiske debat, og det er bekymrende, når skolernes

læseværksteder i dag er fyldt med drenge, der har indlærings-

vanskeligheder.

”I dag er det hver femte dreng, der tabes i uddannelsessys-

temet og helt ud til overførelsesindkomst. Det handler ikke

om, hvad drengene har hjerner til, men hvad vi gør ved dem.”

Drenge skal have et formål med at lære og et belønningssys-

tem, mens pigerne ikke skal udføre opgaver for at tilfredsstille

andre, for så a$ ærer de evnen til at tænke selvstændigt.

”For at styrke indlæringen skal børnene, både piger og

drenge, krybe og klatre. Idræt og motorik betyder nemlig,

at hjernebjælken stimuleres og udvikles, så begge hjerne-

halvdele inddrages. Det fremmer indlæringen, så børnene

kan koble fra en sætning til et ord og den anden vej, når de

kommer i skole.”

Hjerner fungerer efter princippet “væk mig kun hvis der sker noget interessant”. Altså hjerner er dovne og gør det, der er lettest.

Ann E Knudsen

Født 22. juli 1960

Gift med Niels - tvillingepiger Astrid og Sigrid født i 1992

1986: uddannet cand. mag. i dansk og psykologi

Forfatter til fem bøger:

• Hvor svært kan det være? Værd at vide om voksne hjerner

• Hallo - Er der hul igennem?

• Seje drenge og superseje piger?

• Pæne piger og dumme drenge.

• Køn, karakterer og karriere.

Mere information: http://ann-e-knudsen.dk

puterspil, skal

rede fra linje

ve, for det har

-

med

børnene

den

kolernes

r indlærings-

nnelsessys-

andler ikke

gør ved dem.”

ønningssys-

maj 2014

19

maj 2014

21

Få bedsteforældre i Danmark har oplevet at gå i børnehave

de første år af deres liv. Vi forbinder o" e børnehaver med

noget, der vandt frem, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet

i 1960’erne og 70’erne og ikke selv kunne gå derhjemme og

passe deres børn. Det er imidlertid langt fra hele historien om

børnehaver, der går # ere hundrede år tilbage.

Den industrielle revolution

Da den industrielle revolution tog sin begyndelse i England og Belgien i sidste halvdel af 1700-tallet meldte spørgsmålet sig, hvor kvindelige fabriksarbejdere skulle gøre af deres børn. Det førte til, at præsten Johann Freidrich Oberlin fra Strassbourg startede verdens første pasningsinstitution for småbørn i 1779. Året e" er åbnede en tilsvarende institution i den tyske stat Bayern. Også i England tog udviklingen fat, hvor den anerkendte underviser Samuel Wilderspin åbnede

# ere hundrede børnehaver i begyndelsen af 1800-tallet. Ordet ”Børnehave” eller det engelske ”Kindergarden” stammer i virkeligheden fra Tyskland og er en direkte oversættelse. De første børnehaver i Danmark så dagens lys så tidligt som i 1820’erne. Også her var der tale om praktiske foranstaltnin-ger så arbejdende kvinder kunne få passet deres børn. Med socialreformens gennemførelse i 1933 blev der indført statslig med% nansiering på halvdelen af omkostningerne til børne-havernes dri" . Retten for alle børn til at kunne gå i børnehave blev dog først indført i 1964.

De Frie

Den første frie børneinstitution i Danmark blev oprettet i 1937. Siden er mange # ere kommet til. Ordet ”Frie” er ikke tilfældigt valgt, men hænger sammen med, at man fra starten har vægtet det frie element i børnenes udvikling. Herunder friheden fra autoritære opdragelsesformer og tankemønstre, der ellers var moderne i mange kredse i 1930’erne. I dag supplerer de frie børnehaver de o& entlige overalt i Dan-mark. Ikke færre end 450 institutioner er tilknyttet paraplyor-ganisationen Frie Børnehaver og Fritidshjem.

Englænderen Samuel Wilderspin åbnede hundredevis af

børnehaver i 1800-talets England. Wilderspin mente, at børn

skulle tilskyndes til læring gennem oplevelser og stimuleres såvel

følelsesmæssigt som intellektuelt. Lej indgik som en vigtig del af

Wilderspins system, og han er alment anerkendt som opfi nderen

af legepladsen.

Ordet ”Frie” er ikke tilfældigt valgt, men hænger sammen med, at man fra starten har vægtet det frie element i børnenes udvikling

Børnehave fra tidernes morgenSelvom mange voksne danskere ikke har nogen særlig erindring om tilstedeværelsen af børnehaver i deres barndom, er den langt fra no-gen ny opfi ndelse. Behovet for børnehaver har historisk knyttet sig til industriens udvikling og går et par hundrede år tilbage

AF UFFE RASMUSSEN

22

frie børn

Børn hygger sig i den hvide afdeling af Muserum

Der er ikke mange danske museer,

der har lavet et særligt afsnit for børn

mellem 0 og 7 år. Men det har man på

Roskilde Museum, hvor kælderen er

indrettet til børnemuseet Muserum.

Her laver kunstformidler Anna Zieler

og antropolog Marie Abel Hesse særlige

udstillinger for de allermindste. Åb-ningsudstillingen handler om farver.Der er mange elementer af leg, men legen er ikke det centrale. Muserum er et museum og omdrejningspunktet er formidlingen. En formidling, der er tilpasset de mindste børn.

”De små kommer med sådan en ære-

frygt, når de kommer ned af trappen

og kommer ind i sådan en regnbue,”

fortæller Anna Zieler men henvisning

til de farvede sto# er, der hænger ved

indgangen til Meserum.

Børnenes egne sanser

Det er sansernes formidling, der giver

børnene en museumsoplevelse. På andre

museer er en udstilling o$ e fulgt af en

tekst, så beskueren kan vide, hvad de

ser. Sådan er det ikke på børnenes mu-

seum i Roskilde. Her er det børnenes

egne sanser, der skal give en oplevelse.

”I oplevelsen ligger der noget for-

midling om farvelære,” fortæller Anna

Zieler. Hun fortæller blandt andet om

kuglebassinet, hvor kuglerne ikke har

farver. Til gengæld kan børnene selv

ændre belysningen og på den måde

fornemme de kolde og varme farver.

Muserum er indrettet, så børn kan lege

sig til en kunstnerisk oplevelse. Den

nuværende udstilling har oplevelsen

af farver i centrum og hele rummet er

indrettet, så sanserne kan indfange de

indtryk, der skal få børnene til at opleve

verden og sig selv.

Først skal man tage sine sko af (eller

tager blå overtræk på) og gå ned ad

trappen. Der er træbogstaver, der siger

’Muserum’ og tegninger på væggen. Man

fornemmer, at børneæstetikken er ved

TEKST: FLEMMING NIM HOLM / FOTO: MUSERUM

Det er børnene og farverne, der er i centrum på Muserum. Roskilde Museum giver plads til et særligt museum for børn mellem 0 og 7 år, hvor børnene kan få et nyt indblik i farvernes verden og se på verden med andre øjne

En børneverden i farver

sinet, hvor kuglerne ikke har

Til gengæld kan børnene selv

belysningen og på den måde

me de kolde og varme farver.

m er indrettet, så børn kan lege

kunstnerisk oplevelse Den

um kan

maj 2014

23

at komme i højsæde. Neden for trappen

mødes man af farver, farver og farver.

E! er lidt tilvænning begynder børnene

at genkende nogle ting og undres over

andre ting.

Antropolog Marie Abel Hesse fortæller:

”Der er en kunst-pædagogisk tanke

med alt, hvad vi putter ned i vores

rum.” Et af Muserums elementer er

Viseur. Et legetøj udviklet af kunstneren

Gottfried Honegger, hvor børnene kan

placere farvede elementer, så man kan

fremme nysgerrighed og kreativitet.

Tre år undervejs

Tanken om et museum til børn har

været undervejs i næsten tre år.

Den oprindelige idé var et mobilt

børnemuseum bestående af fire

pavilloner på 3 x 3 meter. Idéen var

udtænkt af kunstnerne Nille Bech og

Erik Trigger Olesen.

”Tanken var, at kunsten skulle ud til

så mange børn som muligt,” fortæller

Anna Zieler.

Idéen forsøgte Anna Zieler og Maria

Abel Hesse at få forskellige kommuner

til at adoptere og flere var meget in-

teresserede, men i første omgang blev

det til et børnemuseum i Roskilde.

Idéen om mobil udstilling lever stadig

og man har blandt andet lavet forskellige

miniudgaver fra udstillingen, som

daginstitutioner kan låne med hjem.

På samme måde arbejder man på at få

konceptet ud til hele Roskilde Kommune

og forsøger at få satellitter ud til andre

dele af den store kommune.

Børnemuseet har været en stor succes

og i vinterferien var der mere end 200

besøgende pr. dag. Man har diskuteret

om Muserum skal være til institutioner,

der har booket plads. Men de to sti! ere

og Roskilde Museum vil gerne have, at

børnemuseet er for alle gæster. Det gør

også, at resten af museet bliver kendt af

de yngste borgere.

De små kommer med sådan en ærefrygt, når de kommer ned af trappen og kommer ind i sådan en regnbue

Spejle er en del af udstillingen i Roskilde

at komme i højsæde. Neden for trappen

mødes man af farver, farver og farver.

E! er lidt tilvænning begynder børnene

at genkende nogle ting og undres over

andre ting.

Antropolog Marie Abel Hesse fortæller:

Den oprind

børnemus

pavilloner

udtænkt

Erik Trigg

De smned af

Muserum

Muserum ligger i forbindelse

med Roskilde Museum.

Roskilde Museum, Sankt Ols

gade 18, 4000 Roskilde

Åbningstider

Privatpersoner:

mandag - søndag, kl. 11-16

Daginstitutioner / indskoling:

(0.-1.klasse)

mandag, tirsdag, onsdag, torsdag,

kl. 9.30 - 11.

Disse besøg skal bookes på

info@muserum.dk

www.muserum.dk

24

frie børn

Ris aperem il ipis rem hitiatureium liquia doluptia soluptatur,

et acit quunt.

Suntiusdae voluptatat et aspit aceri dolupta tquatio. Olupien-

ditas vellabo. Nem el il incil ipiendisciis et occus.

Nulloris dolor mo dolupta temque con conseque ne nis ma

de nati renis eostrum inistenianim ut omnit, cum fuga. Obit

dersperiant.

Ro voluptur, optatius. O! ci archill uptatat ionsedi oresed-itatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim que suntibus.Alitian iasperepere dolenditatet mod quatet vel iliquat iaer-rum quos nate nonsendament eium quiaspiet et, to eos sum, o! cab oriorum quamus explam labore re vid et, aperio et dolorest vellaborio. Quo berestis eos alique laborecea aliqui voluptatus con rest libus, esti to modit que anto quatem nonsequ odissi ne des dolum re ne vel id quam sae poratio struptatem. Itatem assitae nus et is et repudis simporum as et ratiis soloreh endanih icillis intotat a quos eum dolor solorro blaborporeic totati ut aperspe es none veror sitiae nullescipid quo blabore perspis ipsanis aceperu ntotatiassi de derio. Nequatius nonsend amusape repratiis aliquas non repelen daeptaspe voloreria con estia et dessi nos everis con rem cusam la dus, quodiciet duntibus maio quosapelecto tem excepercimus quis mod quianditae plabor as aliquist, tem velestiate conecer eperspis ad unte comnite et quia numquidi delecepti velenie nihicil minvell autesci comnis molo quibus

dolupta non re serioriatur secepera sedis nus que rene nobitia nobit, sit verit ped que vendund ucidelest, omnihil moditio. Recae corporumet as exerro vent unti veleculparum corae modit quamus eribus ma dendenis molum as nusci dero te nis eiur, unt electot aspedi consed moluptatem que maximi, unt, qui abor magnat abo. Accatioriant quisti blam et abor-ibus quisquatur? Inum ipsae aut harum duciis dolut quiam solupti onesci conse cullo volorio cuptasimi, imporepedior sume nossini hictore pereperi corem dolo bea none parum et aciminit o! c tem dolestiaes a veniate catur, nit optamusanim volupta quidit odiatem porehentium si di repelessime nis aut voluptae nobit harum velicientur, que doluptiis ipsaect umquiae. ItatIquidebis et qui ipsum eumquat la volor autatur?

Lorem ipsum nonsequam

Quas recte es est, con rest volupta spediae pratem andebis sum rehent is ma parumqui quid evenimil mi, sitios destota tioribus, ut hicitas vollique consequos sitassit faccati corentiur sanducium untem videruntio veni nis moluptati rae con pe preperum venima nit adior autat latiate dendam, odis assedit latque explitatem reperum earit lab in plaboribus audipsam et delit mos quae sam es cum aborempori odi consequiam ex exerum vit, saperro o! cilit et voluptas enitatem et que doluptate nes a sinctur ma poresequia volum quiasse quaspeles remqui bernam que volest hillam quasi quam que consectum adita is ad qui omniet untibusam rati blaut ipicil

TEKST: LOREM IPSUM / FOTO: IPSUM LOREM

Søren Ringhejm arbejder på Nørrebros Teater og har meget skæve mødetider. Det betyder derfor meget, at børnenes dagin-stitution har fl eksible tider. Ikke publiceret artikelidé

Janus Pollock og de andre små kunstnere

Det ligner ikke en moderne, fri børnehave. Det ligner en gammel villa, der er bygget i anden anledning. Gule sten og saddeltag i ski" er. En gammel, almindelig bygning. Men

påskri$ en Børneasyl 1874 viser vejen til en anden funktion

end beboelse.

Ved nærmere e$ ersyn ser man, at der er tale om en børnein-

stitution. Der er tegninger i indkørslen og farvede ting i et

træ. Stor sandkasse og legehus. Her er Valby Børneasyl, der er

en af Danmarks ældste daginstitutioner på mere end 170 år.

”Mødrene bandt børnene til sengen derhjemme. Havde noget

brød, de puttede i en ble, som blev dyppet i lidt snaps. Så

kunne de tygge på det, mens de stod og vrælede i sengen.”

Leder Hanne Andreasen fortæller om de særlige forhold, der

var for fattige forældre i midten af 1800-tallet, inden børne-

asylet blev oprettet af ”dannede” og velstående borgere. En

opstart, der også er beskrevet i udgivelsen Valby Børneasyl

1842-1992.

Prinsessen viste vejen

I midten af 1800-tallet havde Prinsesse Caroline Amalie

oprettet % ere børneasyler i København. De kom i takt med en

større bevidsthed og i takt med den begyndende industrial-

isering, hvor kvinderne kom på arbejde uden for hjemmet.

Prinsessens eksempel spredte sig blandt andet til Valby, hvor

Augusta Marie Hall stod bag oprettelsen af Valby Børneasyl,

der var tæt knyttet til det nærliggende Carlsberg Bryggeri,

hvor mange forældre arbejdede.

I 1874 & k Børneasylet den nuværende bygning. Her boede

asylmoderen og en medhjælper. De to passede i dagtimerne

mere end hundrede børn, og selvom asylmoderen var blevet

bedt om at vinde børnenes kærlighed og iagttage hvert enkelt

barns karakter, må man formode, at kæ$ , trit og retning, var

en del af dagligdagen for børnene.

Store forandringer

I 1933 blev den første uddannede børnehavelærerinde ansat.

Irene Kjærul" -Knudsen var uddannet på Fröbel-Højsko-

len i København. Børnetallet var nede på ca. 60 børn og

Socialministeriet godkendte institutionen året e$ er. I disse

år blev børnene beskæ$ iget med fröbelske ”Sysselsættelser”

(sangleg, & ngerleg, rytmik og småbørnsgymnastik), som det

blev beskrevet i bestyrelsens beretninger fra 30erne.

Tante Irene, som børnehavelærerinden blev kaldt, blev i Valby

Børneasyl i 39 år. Hun gik på pension i 1972.

Op gennem halv* erdserne afprøvede børneasylet kollektiv

ledelse og i 1983 blev den selvejende institution meldt ind i

Foreningen Frie Børnehaver og Fritidshjem.

For et par år siden valgte institutionen at blive selvstændig.

Baggrunden var ændringer i Københavns Kommune og in-

stitutionen har fået plads til at skabe sin egen hyggelige pro& l,

hvor kunst er kommet i højsæde.

Valby Børneasyl er blandt Danmarks ældste daginstitutioner, og udviklingen er gået fra et opbevaringssted for mere end hun-drede børn til en moderne, aldersintegreret institution, hvor det kunstneriske udtryk får mere plads end andre steder

TEKST OG FOTO: FLEMMING NIM HOLM

maj 2014

25

26

frie børn

Jackson Pollocks farveklatter

På asylets ene stue hænger et lærred fyldt med farves-trålende klatter. Det ligner et maleri af den amerikanske kunstner Jackson Pollock, men sådan kan det ikke være. Pollock døde i 50erne og hans malerier sælges til skyhøje priser.

Maleriet er lavet af børnehavebørnene i forbindelse med et tema, der også indbefattede et besøg på Louisiana for at se de virkelige

Pollock-billeder.”Kunsten giver børnene mulighed for at bruge deres temperament på mange måder,” fortæller Hanne Andreasen. Det tog en årrække inden børnehaven kunne kalde sig Kunstinstitutionen Valby Børneasyl. Men i 2010 var linjen lagt og i dag er alle mulige kunstformer en del af institutionens dagligdag.

”Jeg tror, at det er godt for sundheden at kende kunsten i mange retninger, ” siger børneasylets leder. Og årsplanen rummer en række forskellige kunstformer. En pensioneret operasanger kommer forbi otte gange, en skuespiller skal arbejde med børnene, og kunstneren Britta Johanson arbejder med børnene en uge.Børnene i den aldersintegrerede institution får plads til at udtrykke sig på mange måder. Så meget, at de kan blive helt opslugt. Det blev drengen Janus, da han arbejdede med Jackson Pollocks udtryksform:

”Jeg vil tage navneforandring! Jeg vil hedde Janus Pollock.”

Kunsten giver børnene mulighed for, at bruge deres temperament på mange måder

Et “Jackson Pollock” lavet i Valby Børneasyl

1911 - Piger på legepladsen (arkivfoto)

Leder Hanne Andreasen

maj 2014

27

Ro voluptur, optatius

O ci archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti teceri sinvel enitat

unt veniet aut maxim que suntibus. Alitian iasperepere dolendi-

tatet mod quatet vel iliquat iaerrum quos nate nonsendament

eium quiaspiet et, to eos sum, o cab oriorum quamus

explam labore re vid et, aperio et dolorest vellaborio.

Quo berestis eos alique laborecea aliqui volupta-

tus con rest libus, esti to modit que anto

quatem nonsequ odissi ne des dolum re

Odissi ne des dolum re ne vel id quam

Sae poratio struptatem. Itatem assitae nus et

is et repudis simporum as et ratiis soloreh

endanih icillis intotat a quos eum dolor

solorro blaborporeic totati ut aperspe es

none veror sitiae nullescipid quo blab-

ore perspis ipsanis aceperu ntotatiassi

de derio. Nequatius nonsend amusape

repratiis aliquas non repelen daeptaspe

voloreria con estia et dessi nos everis con

Numquidi delecepti velenie nihicil

Minvell autesci comnis molo quibus

dolupta non re serioriatur secepera

sedis nus que rene nobitia nobit, sit

verit ped que vendund ucidelest, om-

nihil moditio. Recae corporumet as

exerro vent unti veleculparum corae

modit quamus eribus ma dendenis

LA

ND

ET RUNDT