Fremtidens seniorarbejdsliv – anbefalinger fra Seniortænketanken · 2021. 2. 22. · komme ud af...

Fremtidens seniorarbejdsliv ndash anbefalinger fra Seniortaelignketanken

Seniortaelignketanken Holmens Kanal 20 1060 Koslashbenhavn K mailseniortaenketankendk wwwseniortaenketankendk

Download hele rapporten om fremtidens seniorarbejdsliv paring wwwseniortaelignketankendkanbefalinger

Udgivet 2019 1 udgave Oplag 100 Fotos Jens Hasse (Chili Foto) Design Operate Tryk Rosendahl ISBN 87-91892-39-2

3

Indhold 5 Fremtidens seniorarbejdsliv

ndash anbefalinger fra Seniortaelignketanken

10 Overblik Anbefalinger

12 Kapitel 1 Et godt og langt arbejdsliv

16 Kapitel 2 Hurtigt tilbage i job

22 Kapitel 3 Tilbagetraeligkningsvalget

27 Kapitel 4 Viden

28 Viden om seniorernes arbejdsmarked

35 Viden om arbejdspladsens rolle

37 Viden om samfundets rolle

50 Kommissorium for taelignketank for et laeligngere og godt seniorarbejdsliv

Britta 67 aringr og SOSU-assistent

raquoJeg kan ikke sige hvad der skal til

for at jeg stopper Saring laelignge jeg kan foslashlge

med fysisk og i aringnden saring bliver jeg ved

De 30 timer om ugen er foreloslashbig

meget passendelaquo

5 Seniortaelignketanken Fremtidens seniorarbejdsliv

55-59 aringr 60-64 aringr 65-66 aringr 67+ aringr

80

70

60

50

40

30

20

10

0 2008 2009 2010 011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


Der sker i disse aringr en raeligkke forandringer i vores samfund naringr det kommer til vores levetid sundhed uddannelse teknologi og arbejdsmarked Disse forandringer aringbner nye muligheder for den enkelte for arbejdspladserne og for samfundet som helhed De vil ogsaring stille nye krav til os alle

Vi skal moslashde de nye muligheder og udfordringer med aringbne oslashjne Velfaeligrdssamfundet i Danmark bygger paring en kollektiv social samfundskontrakt hvor alle bidrager efter bedste evne hvilket sikrer grundlaget for finansieringen af velfaeligrdsstaten Denne samfundskontrakt har vi i Dan-mark gradvist opbygget og tilpasset til de muligheder og udfordringer der loslashbende opstaringr med vaeliggt paring lige dele fleksibilitet og solidaritet

Befolkningens sundhed og levetid har forbedret sig marshykant i loslashbet af de seneste aringrtier For 100 aringr siden var den forventede levealder i Danmark for 60-aringrige 76 aringr for baringde maelignd og kvinder For 50 aringr siden var den 77 aringr for maelignd og 80 aringr for kvinder og i dag er den 82 aringr for maelignd og 85 aringr for kvinder

Vores stigende levetid og den demografiske aeligndring med mindre ungdomsaringrgange siden efterkrigsgenerationen betyder alt andet lige flere aeligldre samt at personer i den erhvervsaktive alder udgoslashr en mindre andel af den samshylede befolkning Derfor er en fortsat oslashget tilknytning til arbejdsmarkedet vaeligsentlig for at sikre den danske velshystand i fremtiden

Hvis vi ikke tilpasser os den demografiske udvikling ri shysikerer vi at komme til at mangle de haelignder som skal vaeligre med til at levere offentlig service og omsorg Og da vi betaler stoslashrstedelen af vores skatter gennem vores arshybejdsindkomst risikerer velfaeligrdssamfundets oslashkonomi at komme ud af balance hvis faeligrre i arbejde skal forsoslashrge flere paring pension

Flere vil fortsaeligtte paring arbejdsmarkedet Paring grund af aeligndringerne i befolkningens levetid og samshymensaeligtning har vi som samfund haringrdt brug for seniorershynes arbejdskraft Derfor er det glaeligdeligt at danskerne allerede i stigende grad fortsaeligtter laeligngere paring arbejdsshymarkedet end tidligere ndash det gaeliglder baringde i aringrene op til og efter folkepensionsalderen Udviklingen ses tydeligt hos de 60-64-aringrige og 65-66-aringrige hvor beskaeligftigelsen er steget med hhv 14 og 6 procentpoint siden 2008 svarenshyde til en stigning paring 40000 personer Som figur 01 viser var tre ud af fem af de 60-64-aringrige i 2017 i arbejde imens hhv 28 pct af de 65-66 aringrige og 10 pct over 67 valgte at arbejde efter folkepensionsalderen

Figur 01 Beskaeligftigelsesfrekvens for danskere over 55 aringr

Kilde Danmarks Statistik og egne beregninger Anm Beskaeligftigelsesfrekvensen for personer paring 67 aringr og derover

indeholder alle aeligldre aldersgrupper

6

Det hoslashrer med til udviklingen at der i loslashbet af de seneste aringrtier er sket forbedringer i danskernes generelle sundhed og uddannelsesniveau samt i arbejdsmiljoslashet paring arbejdsshypladserne bla i takt med den teknologiske udvikling Selvom vi ikke er i maringl paring disse omraringder har mulighedershyne og normerne paring mange arbejdspladser aeligndret sig fra dengang hvor man var i slutningen af sit arbejdsliv naringr man var i midten af 50rsquoerne

Den positive oslashkonomiske udvikling med senere tilbageshytraeligkning er udtryk for at flere baringde kan og oslashnsker en senere tilbagetraeligkning i forhold til tidligere Udviklingen kan ogsaring afspejle at aeligndrede oslashkonomiske tilskyndelser til senere tilbagetraeligkning fra tidligere reformer har paringvirket tilbagetraeligkningsmoslashnstret

Arbejdet er for mange en vigtig del af identiteten og arshybejdspladsen udgoslashr et vigtigt faeligllesskab Samtidig aelignshydrer synet paring alder i samfundet sig i takt med at vi lever laeligngere I dag hvor en 50-aringrig har mere end 15 aringr tilbage paring arbejdsmarkedet frem til folkepensionsalderen er det naeligppe meningsfuldt at kalde personer under 60 aringr for seshyniorer

Hvornaringr er man saring senior Det er et vanskeligt sposlashrgsmaringl at besvare da det at foslashle sig aeligldre er meget individuelt Det afhaelignger blandt andet af hvilken type arbejdsliv man har haft hvordan alder opfattes paring arbejdspladsen famishyliemaeligssige forhold og helbred For nogle vil det at blive kaldt senior som 60-aringrig foslashles stigmatiserende mens det for andre vil vaeligre helt naturligt

For at have et analytisk grundlag der giver mulighed for at sammenligne forskellige aldersgrupper har vi i Seniorshytaelignketanken primaeligrt arbejdet med maringlgruppen i intershyvallerne 55-59-aringrige 60-64-aringrige og 65+-aringrige

Vi mener at der er behov for at se naeligrmere paring hvordan vi kan skabe endnu bedre rammer for de mange seniorer der kan og oslashnsker at forblive paring arbejdsmarkedet samt hvorshydan vi kan give endnu flere lyst til og mulighed for at tage nogle ekstra aringr paring arbejdsmarkedet Det maringl har vaeligret fokus for Seniortaelignketankens arbejde Vi har saringledes ikke haft til opgave at se paring tiltag over for seniorer der ikke laelignshygere har helbredet til at blive paring arbejdsmarkedet og som har brug for at traeligkke sig tilbage foslashr folkepensionsalderen

Vi anerkender at der er seniorer der ikke er i stand til at fortsaeligtte paring arbejdsmarkedet paring grund af problemer med helbredet

Potentialet for seniorarbejdskraft I en europaeligisk kontekst ligger Danmark relativt hoslashjt med en beskaeligftigelsesfrekvens1 i 2018 paring 707 pct i aldersshygruppen 55-64 aringr Det er vaeligsentligt over EU-gennemsnitshytet paring 587 pct og hoslashjere end for lande som Holland (677 pct) Storbritannien (653 pct) og Frankrig (521 pct) men dog lidt lavere end for lande som Tyskland (714 pct) og Schweiz (726 pct)

Sammenligner vi os med de oslashvrige skandinaviske lande bliver det dog tydeligt at der endnu er et betydeligt poshytentiale for at oslashge beskaeligftigelsen blandt danske seniorer Saringledes er baringde Sverige og Norge markant bedre til at fastholde seniorer i job idet andelen af seniorer i aldersshygruppen 55-64 aringr som fortsaeligtter med at arbejde var 779 pct i Sverige og 720 pct i Norge mens det goslashr sig gaeliglshydende for 707 pct i Danmark

Et lille tankeeksperiment ndash hvis Danmark kunne komme op paring det svenske niveau ville det svare til at oslashge beskaeligfshytigelsen med omkring 50000 personer Ud fra et groft skoslashn ville dette svare til en forbedring af de offentlige fi shynanser med ca 135 mia kr et beloslashb hoslashjere end udgiftershyne til 20000 sygeplejersker

Fra strukturreformer til lokale loslashsninger Med Velfaeligrdsaftalen i 2006 og Tilbagetraeligkningsaftalen i 2011 er der politisk gennemfoslashrt betydelige reformer af vores tilbagetraeligkningssystem og der er etableret det grundlaeligggende princip at danskerne skal blive laeligngere paring arbejdsmarkedet naringr den gennemsnitlige levetid stishyger Disse strukturpolitiske reformer har haft fokus paring at oslashge arbejdsudbuddet og er afgoslashrende for finansieringen af vores velfaeligrdssamfund og udbuddet af arbejdskraft i mange brancher

Samtidig med at politiske aftaler har aeligndret paring aldershyskravet for retten til efterloslashn og folkepension ser vi en tendens til at flere fortsaeligtter med at arbejde efter folke shypensionsalderen Saringledes var den gennemsnitlige tilbageshytraeligkningsalder for personer taeligt paring folkepensionsalderen i 2017 652 aringr hvilket var hoslashjere end baringde efterloslashnsaldeshyren paring 62 aringr og folkepensionsalderen paring 65 aringr2 Det peger i retning af at strukturreformerne har haft en effekt paring arbejdsudbuddet men at flere og flere seniorer ogsaring mo shytiveres af andre faktorer Flere studier har desuden peget paring at mange gerne vil arbejde saring laelignge som muligt3

I taelignketanken har vi spurgt os selv om vi som samfund er klaeligdt paring til at sikre gode rammer og kvalitet i den sidste

1 Beskaeligftigelsesfrekvensen for aeligldre arbejdstagere beregnes ved at dividere antallet af beskaeligftigede i alderen 55 til 64 aringr med den samlede befolkning i samme aldersgruppe Indikatoren er baseret paring EUs Labor Force Survey

2 Tilbagetraeligkningsalderen er opgjort baseret paring hvornaringr personer begynder at modtage folkepension eller efterloslashn samt overgaringr til en erhvervsindshykomst paring mindre end 115000 kr i 2016 priser Kun personer over 59 aringr indgaringr i beregningen Forsikring amp Pension 2019 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljoslash SeniorArbejdsliv 2019 AEligldre Sagen Fremtidsstudie 2015 3


-

-

- -

-

--

del af arbejdslivet Her mener vi at vi stadig har en stor og vigtig opgave foran os hvis vi skal aeligndre grundantagelshysen blandt mange seniorer og i samfundet om at arbejdsshylivet automatisk stopper ved folkepensionsalderen

Samlet set er det vores vurdering at der er behov for et stoslashrre fokus paring at understoslashtte den enkeltes mulighed for at blive ved med at vaeligre en aktiv del af arbejdsmarkedet Blikket skal bla vendes mod lokale og fleksible loslashsninger for den enkelte baringde naringr det kommer til de forskellige akshytoslashrer oslashkonomi og vaeligrktoslashjer

Det er en opgave som kraeligver et stort engagement og samarbejde fra arbejdspladser kollegaer seniorerne selv jobcentre pensionsselskaber a-kasser arbejdsmarkeshydets parter og fra politisk side Det er samtidig en opgave som Danmark er saeligrligt godt rustet til i kraft af den danshyske model

Langsigtet maringlsaeligtning og Partnerskab Seniortaelignketanken har i perioden august 2018-novemshyber 2019 afholdt 12 moslashder Vi har desuden besoslashgt en raeligkshyke arbejdspladser som arbejder aktivt med at fastholde deres erfarne seniormedarbejdere Vi har bla besoslashgt et slagteri og en kommune med fokus paring fastholdelse inden for sociale forhold og beskaeligftigelse samt sundhed og omshysorg

Paring vores arbejdspladsbesoslashg har vi haft mulighed for at tale med baringde ledere HR-medarbejdere seniormedarbejdere samt deres kollegaer Paring den baggrund har vi faringet et billeshyde af udfordringerne og mulighederne for fastholdelse af seniorer paring de danske arbejdspladser Vi har i vores arbejshyde inddraget den nyeste viden paring omraringdet herunder fra vores nordiske naboer og desuden har vi gennemfoslashrt en raeligkke analyser Taelignketankens samlede analysegrundlag kan findes paring wwwseniortaenketankendk

Naeligrvaeligrende rapport indeholder paring den baggrund vores samlede anbefalinger til at give endnu flere danskere der kan og vil de bedste muligheder for et langt og godt arbejdsliv Anbefalingerne stoslashtter op om taelignketankens langsigtede maringlsaeligtning

Langsigtet maringlsaeligtning

Beskaeligftigelsesfrekvensen for seniorer i aldersgruppen 60-70 aringr skal aringr for aringr bevaeligge sig taeligttere paring arbejdsmarkedets gennemsnit

Boks 01

Velfaeligrdsaftalen (2006) og Tilbagetraeligkningsaftalen (2011) har i lyset af stigninger i danskernes levetid betydet aeligndringer af retten til folkepension og efterloslashn

bull Der er etableret et generelt princip om at folke pensionsalderen stiger ved stigninger i levetiden med udgangspunkt i at danskerne gennemsnit ligt skal have 145 aringr paring folkepension

bull Folkepensionsalderen bliver gradvist forhoslashjet til 67 aringr i perioden 2019 2022 og reguleres yderlige re til 68 aringr i 2030

bull Efterloslashnsalderen er gradvist blevet sat op med to aringr fra 2014 til 2017 til 62 aringr Efterloslashnsperioden forkortes gradvist fra fem til tre aringr foslashr folkepensi onsalderen fra 2018 til 2023

bull Velfaeligrdsaftalen skoslashnnes af Finansministeriet at oslashge den strukturelle beskaeligftigelse i Danmark med 105000 personer frem mod 2025 og yderli gere i aringrene efter Tilbagetraeligkningsaftalen skoslashn nes at oslashge beskaeligftigelsen med 60000 personer

En fortsat stigning i seniorernes beskaeligftigelse kraeligver et vedvarende fokus for at skabe den kulturaeligndring som det i sidste ende er at aeligndre vores syn paring alder i en arshybejdsmaeligssig sammenhaeligng og en loslashbende forbedring af danskernes sundhed og arbejdsmiljoslash Vi er samtidig bevidste om at der fortsat vil vaeligre seniorer for hvem helbredet vil udgoslashre en barriere for at arbejde i samme omfang som tidligere i arbejdslivet

For at understoslashtte den langsigtede maringlsaeligtning har vi i taelignketanken formuleret tre overordnede sigtelinjer

bull Der skal etableres bedre muligheder og vilkaringr for det lange arbejdsliv

bull Ledige seniorer skal lige saring hurtigt tilbage i job som andre grupper af ledige

bull Det skal vaeligre nemmere at gennemskue fordelene ved at udskyde tilbagetraeligkning fra arbejdsmarkedet

8

Anbefaling 1

Der etableres et Partnerskab mellem regeringen og de centrale aktoslashrer paring omraringdet som samarbejder om at beskaeligftigelsen for seniorer fortsat stiger

Skal vores langsigtede maringlsaeligtning og sigtelinjer indfries kraeligver det at de lokale loslashsninger kommer helt ud paring de enkelte arbejdspladser at leve Anbefalingen er bla inspireret af Norge hvor der er gode erfaringer med et saringdant samarbejde

Vi anbefaler at Partnerskabet moslashdes en gang aringrligt for at foslashlge udviklingen og bidrage til at maringlsaeligtningen og sigtelinjerne realiseres Partnerskabets aktoslashrer foslashlger aringrshyligt op paring hvilke skridt der skal tages for at understoslashtte at sigtelinjerne og dermed den langsigtede maringlsaeligtning realiseres Partnerskabet skal staring paring den nyeste viden paring omraringdet herunder det vidensgrundlag der er lagt med taelignketanken og viden fra bla VIVE universiteterne og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljoslash (NFA)

Udgangspunktet for et langt og godt arbejdsliv er et godt helbred Et sikkert og sundt arbejdsmiljoslash bidrager til medshyarbejdernes og seniorernes helbred og arbejdsevne En central brik i indsatsen for et langt og godt arbejdsliv er derfor en forebyggende indsats for et sikkert og sundt arshybejdsmiljoslash Den politiske aftale om en ny og forbedret arshybejdsmiljoslashindsats understoslashtter et langt og godt arbejdsliv og kommer til at danne grundlag for at flere har mulighed for og lyst til at blive laeligngere tid paring arbejdsmarkedet Naeligrshyvaeligrende rapport skal ses i sammenhaeligng med den politisk aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljoslashindsats4

Laeligsevejledning Vi har organiseret arbejdet i taelignketanken efter de tre temaer i vores sigtelinjer som vi ogsaring har valgt at lade afrapporteringen foslashlge Foslashrst og fremmest skal vi som samfund have fokus paring hvordan vi kan forbedre rammershyne for det lange arbejdsliv paring baringde private og offentlige arbejdspladser saring saring mange som muligt faringr lyst til og mushylighed for at blive laeligngere paring arbejdsmarkedet Dernaeligst skal vi blive bedre til at hjaeliglpe seniorer uden for arbejdsshymarkedet med at komme tilbage i job ndash og det uanset om de er under eller over folkepensionsalderen Endelig skal information om fordelene ved at udskyde tilbagetraeligkninshygen og mulighederne for at goslashre det fleksibelt vaeligre enkshylere og mere tilgaeligngelige

Som beskrevet ovenfor er der mange aktoslashrer der hver isaeligr og sammen skal bidrage til at realisere vores langsigshytede maringlsaeligtning sigtelinjer og anbefalinger Nogle anshybefalinger kraeligver handling fra politisk side andre kraeligver opfoslashlgning fra arbejdsmarkedets parter og atter andre kraeligver at jobcentrene pensionsselskaber a-kasser arshybejdspladserne kollegaerne og seniorerne selv garingr aktivt ind i arbejdet for at styrke fastholdelsen

I kapitel 1 Et godt og langt arbejdsliv saeligtter vi fokus paring fastholdelse af seniorer der er i arbejde herunder de faktorer der har betydning for seniorers beslutning om at fortsaeligtte i arbejde eller traeligkke sig tilbage fra arbejdsshymarkedet Anbefalingerne i dette kapitel retter sig bla til arbejdsmarkedets parter arbejdspladserne kollegaerne seniorerne selv og politikerne

Vi bruger igennem rapporten begrebet arbejdspladser bredt saringledes at det favner ledere kollegaer og seniorer

I kapitel 2 Hurtigt tilbage i job saeligtter vi fokus paring hvordan vi kan blive bedre til at understoslashtte at seniorer der mister deres job hurtigt kommer tilbage paring arbejdsmarkedet Seniorer der en gang har trukket sig tilbage fx paring grund af deres aeliggtefaeliglle men som gerne vil vaeligre en del af det arshybejdende faeligllesskab igen skal ogsaring have hjaeliglp til at komshyme i job Anbefalingerne i dette kapitel retter sig saeligrligt til jobcentre a-kasser og politikerne

I kapitel 3 Tilbagetraeligkningsvalget saeligtter vi fokus paring senioshyrernes mulighed for at gennemskue fordelene ved at udshyskyde tilbagetraeligkningen Anbefalingerne i dette kapitel retter sig bla til pensionsselskaberne seniorerne selv og politikerne

I Kapitel 4 Viden uddyber vi den viden der ligger til grund for anbefalingerne

Oslashkonomi Seniortaelignketanken har haft til opgave at se paring hvordan man kan skabe rammerne for at endnu flere danskere som har lyst til det og mulighed for det bliver laeligngere paring arbejdsmarkedet Det har vaeligret udgangspunktet for taelignshyketankens arbejde

Fremgangen i antallet af seniorer der er i beskaeligftigelse har allerede bidraget vaeligsentligt til fremgangen i den geshynerelle beskaeligftigelse5 Ifoslashlge Finansministeriet har en hoslashshyjere erhvervsfrekvens for 60-70-aringrige bidraget med mere end en tredjedel af den samlede arbejdsstyrkeudvidelse siden 20136

4 httpsbmdkarbejdsomraaderaktuelle-fokusomraaderny-og-forbedret-arbejdsmiljoeindsats 5 De Oslashkonomiske Raringd Dansk Oslashkonomi foraringr 2019 6 Finansministeriet Oslashkonomisk Redegoslashrelse august 2019


-

Meget tyder paring at der fortsat er et uudnyttet potentiale Hvis vi kan faring en femtedel af de seniorer der i dag garingr paring folkepension til at arbejde et ekstra aringr paring fuldtid ville det give ca 12800 flere haelignder paring arbejdsmarkedet Og det ville give ca 6900 flere hvis de arbejdede 20 timer om ugen et aringr ekstra Tilsvarende hvis kvinder i alderen 60shy74 aringr havde samme beskaeligftigelsesfrekvens som maelignd i samme aldersgruppe kunne det oslashge beskaeligftigelsen med ca 68000 personer

Vi mener at Seniortaelignketankens 20 anbefalinger udgoslashr et positivt bidrag til at understoslashtte at endnu flere senio shyrer faringr lyst til og mulighed for at fortsaeligtte laeligngere paring arshybejdsmarkedet og at arbejdsudbuddet dermed oslashges Vi tror paring at hvis vi kan aeligndre kulturen generelt og styrke fastholdelsen paring arbejdspladserne vil flere have lyst til og mulighed for at tage et par ekstra aringr paring arbejdsmarshykedet At hvis vi kan give seniorer en mere enkel og dishyrekte hjaeliglp i jobcentret vil flere ledige seniorer komme hurtigere tilbage i job At hvis vi kan goslashre det nemmere at forstaring de oslashkonomiske fordele ved at fortsaeligtte med at arbejde samt forbedre de oslashkonomiske fordele vil flere have lyst til at arbejde efter folkepensionsalderen evt paring nedsat tid Samt at den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljoslashindsats understoslashtter et langt og godt arbejdsliv og kommer til at danne grundlag for at flere har mulighed og lyst til at blive laeligngere tid paring arshybejdsmarkedet

To anbefalinger vurderes af Beskaeligftigelsesministeriet at vaeligre udgiftsdrivende for det offentlige Det drejer sig om anbefalingen om kompetenceafklaring og opkvali shyficering samt anbefalingen om pilotforsoslashg med styrket vejledende arbejdsmiljoslashindsats

Seniortaelignketanken anbefaler at anbefalingen om realshykompetencevurdering og opkvalificering rettet mod job i AMU-systemet (5 mio kr) finansieres ved omprioritering af midler afsat i Trepartsaftale om styrket og mere fleksi shybel voksen- efter- og videreuddannelse (2018-2021) fra oktober 2017 Det tre-aringrige pilotforsoslashg med styrket vejshyledende arbejdsmiljoslashindsats (6 mio kr i alt over tre aringr) foreslarings finansieret ved et bidrag fra staten I forbindelse med udmoslashntningen af projektet skal der tages stilling til den endelige projektoslashkonomi herunder udgiftsprofilen

Formaringlet med taelignketankens anbefalinger er at undershystoslashtte seniorernes mulighed for at blive ved med at vaeligre en aktiv del af arbejdsmarkedet og at seniorers mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet styrkes

God laeligselyst

Boks 02

Seniortaelignketankens sammensaeligtning Seniortaelignketanken er sammensat af en formand og 16 medlemmer heraf otte sagkyndige og otte repraeligsentanter fra arbejdsmarkedets parter

bull Harald Boslashrsting (formand) bull Torben Poulsen formand Danske A kasser bull Ole Wehlast forbundsformand

Foslashdevareforbundet NNF bull Mickael Bech professor i ledelse i

sundhedsvaeligsenet ved Aarhus Universitet bull Bjarne Hastrup administrerende direktoslashr AEligldre

Sagen bull Per K Larsen landsformand Danske Seniorer bull Louise Gade direktoslashr VIA Efter- og

videreuddannelse bull Bert Van Malkenhorst landskoordinator Senior

Erhverv bull Allan Polack administrerende direktoslashr for PFA

Pension bull Ejner K Holst naeligstformand (FH) bull Tina Christensen naeligstformand 3F (FH) bull Pernille Knudsen viceadministrerende direktoslashr

(DA) bull Erik E Simonsen underdirektoslashr (DA) bull Bente Sorgenfrey naeligstformand (FH) bull Camilla Gregersen formand Dansk

Magisterforening (Akademikerne) bull Henrik Bach Mortensen direktoslashr (Lederne) bull Laila Kildesgaard direktoslashr (KL)

Louise Gade er udtraringdt af taelignketanken i september 2019 da hun har faringet nyt job

Seniortaelignketankens kommissorium fremgaringr bagerst i rapporten

10

Overblik

Anbefalinger Langsigtet maringlsaeligtning Sigtelinje 1

Beskaeligftigelsesfrekvensen for Der skal etableres bedre muligheder og seniorer i aldersgruppen 60-70 aringr vilkaringr for det lange arbejdsliv skal aringr for aringr bevaeligge sig taeligttere paring arbejdsmarkedets gennemsnit

Anbefaling 1


Anbefaling 2

Aftaleparterne skal fremme lokale loslashsninger paring arbejdspladserne

Anbefaling 3

Lokalaftaler og seniorpraksis skal udnytte de lokale muligheder for bedre fastholdelse af seniorer paring arbejdspladserne

Anbefaling 4

Arbejdspladserne skal taelignke i nye maringder at fastholde seniorer paring arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen

Anbefaling 5

Ledere skal tale med seniormedarbejdere om hvad der skal til for at fastholde dem paring arbejdspladsen

Anbefaling 6

Kompetenceafklaring og opkvalificering i AMU skal udvikles og maringlrettes jobfunktioner

Anbefaling 7

Der gennemfoslashres pilotforsoslashg om arbejdsmiljoslashvejledning

-

11 Seniortaelignketanken Fremtidens seniorarbejdsliv Overblik

Sigtelinje 2 Sigtelinje 3

Ledige seniorer skal lige saring hurtigt Det skal vaeligre nemmere at gennemshytilbage i job som andre grupper af skue fordelene ved at udskyde ledige tilbagetraeligkning fra arbejdsmarkedet

Anbefaling 8

Seniorer skal have tidlige samtaler i jobcentret og a kassen med oslashget fokus paring ordinaeligr jobformidling

Anbefaling 9

Jobcentre skal have bedre mulighed for at give Der boslashr udvikles mere maringlrettet information om at seniorer med saeligrlige behov bevis paring deres udskyde tilbagetraeligkning kompetencer og tilbud om opkvalificering

Anbefaling 10 Anbefaling 18

Seniorer langt fra arbejdsmarkedet skal have en Pensionsselskaberne skal raringdgive om muligheder for virksomhedsrettet indsats at arbejde laeligngere


Seniorer over folkepensionsalderen skal have bedre hjaeliglp med jobsoslashgning

Anbefaling 12

En arbejdsgruppe skal se paring paradoksledighed blandt seniorer

Anbefaling 13

De regionale arbejdsmarkedsraringd skal foslashlge seniorernes beskaeligftigelsessituation

Anbefaling 14

Beskaeligftigelsesindsatsen for seniorer skal i hoslashjere grad understoslashttes af data og maringlinger af maringlgruppen

Anbefaling 15

Jobmatch mellem ledige seniorer og virksomheder boslashr forbedres

Anbefaling 16

Pensionsinfodk udbygges saring den enkelte bedre kan se de oslashkonomiske gevinster ved at arbejde laeligngere

Anbefaling 17

Pensionsselskaberne boslashr tilbyde mere fleksible muligheder for delpension og evt tilbagevenden

Anbefaling 20

En kommission skal se paring forenkling af reglerne i pensionssystemet

12

Kapitel 1

Et godt og langt arbejdsliv Beslutningen om at blive eller stoppe paring en given arbejdsshyplads kan ofte blive en beslutning om at fortsaeligtte paring arshybejdsmarkedet eller helt at forlade det Samtidig er det ude paring de enkelte arbejdspladser at der skal arbejdes paring at fastholde medarbejdere gennem fleksible loslashsninger som tager hoslashjde for baringde medarbejdernes og arbejdsshypladsens behov og muligheder ndash det gaeliglder baringde for ofshyfentlige og private arbejdspladser

Noslashglen til det gode og lange arbejdsliv findes foslashrst og fremmest paring arbejdspladserne hos ledelse og medarbejshydere Baringde kollegaer imellem og hos topledelsen saringvel som linjeledere og personaleledere Der findes ikke eacuten loslashsning der passer til alle Tvaeligrtimod er der brug for manshyge tiltag der paring forskellig vis kan bidrage til at goslashre det

attraktivt og muligt for seniorer at fortsaeligtte laeligngere paring arbejdsmarkedet

Der er brug for at seniorarbejdsliv kommer mere i fokus saring flere kan og vil fortsaeligtte paring arbejdsmarkedet Det kraeligver de rigtige rammer ndash det gaeliglder baringde centralt hos aftalepartnerne og samfundsmaeligssigt ved at der bla er tilstraeligkkelige oslashkonomiske incitamenter samt muligheder for opkvalificering og sporskifte og ved at arbejdsmiljoslash shyet er i orden Der er samtidig brug for en kulturaeligndring i forhold til tilbagetraeligkning og for at give seniorer flere muligheder for at blive laeligngere paring arbejdsmarkedet Men det kraeligver et stort engagement og samarbejde ude paring arbejdspladserne hvor ledere og medarbejdere er de censhytrale aktoslashrer

Lars 72 aringr og produktionsassistent hos Tulip i Vejle

raquoDet er godt at komme hjemmefra et

par dage om ugen Det er ikke saring meget

pengene der afgoslashr det Det er fordi jeg faringr

et indhold i min dagligdaglaquo

13 Seniortaelignketanken Fremtidens seniorarbejdsliv Et godt og langt arbejdsliv

Kapitel 1

Anbefalinger Anbefaling 2


Der er ikke eacuten loslashsning der passer til alle Centrale rammer og aftaler boslashr tage udgangspunkt i at der lokalt paring arshybejdspladserne skal vaeligre rum til at prioritere de indsatser og de redskaber der bedst understoslashtter de lokale behov For at hjaeliglpe arbejdspladserne kraeligver det et klart fokus fra aftaleparterne paring hvad der virker og hvad der ikke virker Aftaleparterne paring det private og offentlige omraringde boslashr vaeligre opmaeligrksomme paring at rammer og aftaler udstikshyker den rigtige retning for fastholdelsen af seniorer

Vi opfordrer til at der via de eksisterende samarbejdssyshystemer paring det private og offentlige omraringde arbejdes akshytivt med at fremme brugen af redskaber som bidrager til at fastholde seniorer lokalt

Paring baggrund af taelignketankens analyser og arbejdspladsshybesoslashg kan vi konstatere at foslashlgende saeligrligt eftersposlashrges

bull Fleksibilitet i saringvel arbejdstid som arbejdsopgaver Nedsat arbejdstid aftalt efter konkrete behov og

muligheder Opgaver som baringde udfordrer og tager eventuelle

individuelle skaringnehensyn bull Anerkendelse

Seniorers faglighed og vaeligrdi anerkendes Seniorer er vaeligrdsat af ledelse Seniorer er vaeligrdsatte af kolleger

bull Kompetenceudvikling Faglig efteruddannelse paring lige fod med oslashvrige medshyarbejdergrupper Seniorer skal selv vaeligre opmaeligrksomme paring at udvikshy

le sig loslashbende og eftersposlashrge kompetenceudvikling

Seniortaelignketanken anbefaler at Partnerskabet droslashfter erfaringerne med at understoslashtte lokale loslashsninger og paring den maringde bidrager til at aftaleparterne loslashbende er opshymaeligrksomme paring om rammerne for at fastholde seniorer paring de enkelte arbejdspladser er gode nok og at disse brinshyges i anvendelse

Anbefaling 3


Arbejdspladserne er sammen med de nationale rammer centrale for at seniorer kan og vil blive ved med at arbejde

Vi opfordrer til at arbejdspladserne aktivt tager stilling til hvorvidt lokale aftaler politikker og praksis motiverer fle shyre seniormedarbejdere til at fortsaeligtte paring arbejdsmarkeshydet Det vil sikre aringbenhed om og indsigt i de muligheder som er til raringdighed for den enkelte i forhold til at kunne blive paring arbejdspladsen

Vores erfaringer bla fra vores arbejdspladsbesoslashg peger paring at der er et stort potentiale ved at bruge lokale aftaler og seniorpraksis til at give seniorerne bedre mulighed for at blive paring arbejdsmarkedet Lokale aftaler og seniorprakshysis kan vaeligre med til at skubbe den lokale kultur og kutyshyme for tilbagetraeligkning herunder saeligtte fokus paring en mere fleksibel tilbagetraeligkning efter folkepensionsalderen Vi har imidlertid ogsaring erfaret at der er barrierer for fastholshydelse lokalt som eksempelvis at mange seniorer og ledeshyre mangler kendskab til ordninger i deres overenskomster eller til seniorpraksis paring arbejdspladsen Det understreger behovet for at fastholdelsesmulighederne kommunikeshyres tydeligt ud til baringde ledere og medarbejdere

14

Anbefaling 4


Der er behov for at taelignke seniorernes tilknytning til det danske arbejdsmarked efter folkepensionsalderen paring en ny maringde der giver bedre mulighed for en gradvis tilbageshytraeligkning fra arbejdsmarkedet Fleksible arbejdsformer kan give mulighed for at kombinere en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet med mere tid til familien fritidsaktishyviteter og rejser Eksempelvis kan der i en periode vaeligre brug for en ekstra haringnd i produktionen Arbejdspladsen faringr hermed kompetent og erfaren arbejdskraft og senioshyren faringr glaeligde af at kunne trappe ned oppebaeligre en vis oslashkonomi og samtidig bruge de kompetencer som vedshykommende har oparbejdet i loslashbet af et langt arbejdsliv Det er afgoslashrende at det sker paring ordentlige vilkaringr i overshyensstemmelse med den danske model

For arbejdspladsen kan nye maringder at fastholde seniorer paring bidrage til at loslashse et behov for konkret opgaveloslashsning udviklingsarbejde daeligkning af vikarbehov ved sygdom osv Anbefalingen er generel men kan ogsaring bidrage til at udligne forskellen i tilbagetraeligkningsalderen mellem maelignd og kvinder Det kraeligver at baringde arbejdsgivere leshydere og seniorer taelignker tilknytning og opgaveloslashsning paring end ny maringde end den vi ser i dag

Anbefaling 5

Ledere skal tale med seniorshymedarbejdere om hvad der skal til for at fastholde dem paring arbejdspladsen

Paring arbejdspladserne er det blandt andet lederne der skal spille en mere aktiv rolle i fastholdelsen En undersoslashgelse fra AEligldre Sagen viser for eksempel at 36 pct af seniorer i beskaeligftigelse angiver at hvis ledelsen paring deres arbejdsshyplads direkte opfordrede dem til at fortsaeligtte ville dette kunne faring dem til at fortsaeligtte med at arbejde laeligngere end planlagt7

Ledere er kulturbaeligrere De udtrykker og paringvirker arbejdsshypladsens kultur for hvornaringr man traeligkker sig fra arbejdsshymarkedet Vi opfordrer derfor til at ledere taler med deres medarbejdere om deres senkarriere hvordan den enkelte medarbejder fortsat kan vaeligre vaeligrdifuld for virksomheshyden og hvad der skal til for at fastholde medarbejderen paring arbejdspladsen Det er centralt at lederen anerkender medarbejderens kompetencer erfaringer samt vaeligrdi for arbejdspladsen og at der er opbakning fra den oslashverste leshydelse til en aktiv fastholdelsesindsats

Dernaeligst er det vigtigt at lederen tillidsrepraeligsentanten og medarbejderen saeligtter sig ind i de lokale muligheder paring arbejdspladsen og i overenskomsterne som styrker fastshyholdelse og at de formaringr at bringe mulighederne i spil Samtalen skal flyttes fra rdquohvornaringr vil du holde oprdquo til se-niorens senkarriere og rdquohvad kan vi i faeligllesskab goslashre for at du har lyst til at blive laeligngererdquo Her har medarbejderen ogsaring et vigtigt ansvar for at garing aktivt ind i dialogen

Vi har set gode eksempler paring at arbejdspladser har et fast kriterium for hvornaringr man tager en snak og at lederen faringr understreget over for medarbejderen at man netop tager snakken fordi arbejdspladsen oslashnsker at fastholde dem

Arbejdsmarkedet 12 juli ndash 19 august 2013 YouGov for AEligldre Sagen 2016 7


Anbefaling 6

Kompetenceafklaring og opkvalificering i AMU skal udvikles og maringlrettes jobfunktioner Seniorer skal kunne faring eacuten samlet bred vurdering af hvilke kompetencer de har hvordan kompetencerne kan bruges og hvilke kompetencer de evt har behov for at styrke Der ligger imidlertid i dag en barriere i at den enkeltes komshypetencer vurderes af de enkelte uddannelsesinstitutioner ud fra indholdet i givne uddannelser

Derfor anbefaler vi at der igangsaeligttes en udvikling af reshyalkompetencevurderingen som vaeligrktoslashj i AMU-systemet med fokus paring en kompetenceafklaring rettet mod konkre shyte jobfunktioner ndash frem for optag paring uddannelser Vurdeshyringen skal saringledes goslashre det muligt dels for den beskaeligftishygede at faring hjaeliglp til et sporskifte og dels for den ledige og jobcentret at maringlrette den aktive indsats Realkompetenshycevurderingen maringlrettet job skal vaeligre en mulighed paring lige fod med realkompetencevurdering maringlrettet uddannelse

Maringlgruppen for realkompetencevurdering rettet mod jobfunktioner suppleret af evt opkvalificering vil typisk vaeligre ufaglaeligrte og faglaeligrte der har lang erhvervserfashyring beskaeligftigede seniorer med behov for et sporskifte fx for at forebygge nedslidning eller for at proslashve et nyt fagomraringde samt ledige med risiko for langtidsledighed

Efteruddannelsesudvalgene skal efter behov udvikle konshykrete branchepakker som kan anvendes i forbindelse med realkompetencevurdering og opkvalificering af seniorer til specifikke jobfunktioner Der kan tages udgangspunkt i eksisterende branchepakker Der skal prioriteres midler til dette udviklingsarbejde

Der skal desuden afsaeligttes midler til forsoslashg hvor udvalgte uddannelsesinstitutioner med afsaeligt i det lokale arbejdsshymarked udbyder og afvikler tilbud om realkompetenceshyvurdering og opkvalificering rettet mod job

Taelignketanken anbefaler endvidere at virksomheder og medarbejdere i stoslashrre omfang laver personlige aftaler for at finde frem til lokale og fleksible loslashsninger der undershystoslashtter sporskifte Vi anbefaler desuden at muligheden for kompetenceafklaringsforloslashb for andre maringlgrupper end faglaeligrte og ufaglaeligrte bevares og anvendes i oslashget omfang

Anbefaling 7


Udgangspunktet for et langt og godt arbejdsliv er et godt helbred Et sikkert og sundt arbejdsmiljoslash bidrager til medshyarbejdernes og seniorernes helbred og arbejdsevne En central brik i indsatsen for et langt og godt arbejdsliv er derfor en forebyggende indsats for et sikkert og sundt arbejdsmiljoslash Arbejdspladsen er en central arena for foreshybyggende og stoslashttende indsatser Men nogle arbejdspladshyser kan have svaeligrt ved at komme i gang med og fastholde det forebyggende arbejde

Seniortaelignketanken anbefaler at der igangsaeligttes et pishylotforsoslashg med en indsats bestaringende af dialog og arbejdsshymiljoslashvejledning i en afgraelignset maringlgruppe af virksomshyheder inden for udsatte brancher Pilotforsoslashget skal understoslashtte indsatser rettet mod at sikre et godt og langt arbejdsliv

Indsatsen maringlrettes Branchefaeligllesskaberne for Arbejdsshymiljoslash (BFA) der med deres erfaringer samt kendskab og kontakt til brancher og arbejdspladser vil kunne tilbyde en forebyggelsesindsats ude paring arbejdspladserne Forsoslashget skal bidrage til at BFArsquoerne kan naring flere virksomheder med maringlrettet vejledning om arbejdsmiljoslash Arbejdspladshyserne er generelt aringbne over for dialog med BFA dels fordi de har viden og vaeligrktoslashjer der kan styrke arbejdsmiljoslashindshysatsen og dels fordi de repraeligsenterer arbejdsmarkedets parter med den legitimitet at arbejdsgiver- og loslashnmodshytagerorganisationer kommer haringnd i haringnd Indsatsen skal koordineres af Arbejdsmiljoslashraringdet fx via Dialogforum

Pilotforsoslashget skal evalueres

16

Kapitel 2

Hurtigt tilbage i job Seniorer er vigtige for et velfungerende dansk arbejdsshymarked Seniorer er aktive og deltagende ogsaring set i for-hold til de oslashvrige aldersgrupper paring arbejdsmarkedet Beshyskaeligftigelsesfrekvensen blandt seniorer er saringledes relativt hoslashj og stigende og ledigheden er relativt lav

Paring trods af disse positive tendenser er der stadig for manshyge seniorer paring offentlig forsoslashrgelse Dem skal der tages bedre haringnd om Seniortaelignketankens analyser af ledigheshyden blandt seniorer peger paring at seniorgruppen adskiller sig fra oslashvrige ledige paring en raeligkke punkter

bull Seniorer er i gennemsnit laeligngere tid om at vende tilbashyge i job efter de er blevet ledige og er i stoslashrre risiko for at blive langtidsledige end oslashvrige aldersgrupper

bull Seniorer faringr i mindre grad end oslashvrige aldersgrupper en aktiv indsats i jobcentre og a-kasser bull Seniorer har oslashget behov for at faring afklaret kompetencer

jobmuligheder og eventuelle barrierer for at komme i job

Disse saeligrlige udfordringer peger i retning af at der med fordel kan arbejdes mere systematisk med ledige senioshyrer i beskaeligftigelsesindsatsen hvilket afspejles i Seniorshytaelignketankens anbefalinger Som samfund skal vi sikre at seniorer faringr alle muligheder for at komme tilbage paring arbejdsmarkedet Men ud over forpligtelserne i beskaeligftishygelsesindsatsen for jobcentre og a-kasser indebaeligrer det naturligvis ogsaring at den enkelte senior har et ansvar for at afklare sin situation og komme tilbage paring arbejdsmarke shydet

Paring samme maringde har virksomheder og ledere som staringr for at ansaeligtte nye medarbejdere et ansvar for at give senioshyrer mulighed for at bidrage med deres erfaringer og komshypetencer paring arbejdspladserne

Seniortaelignketanken har desuden droslashftet at nogle senioshyrer vil faring afslag paring den kommende seniorpension fordi de ikke opfylder seniorpensionens krav til nedsaeligttelse af arshybejdsevnen Seniortaelignketanken henleder opmaeligrksomshyheden paring at der i forbindelse med den kritiske gennemshygang af reformen af foslashrtidspension og fleksjob boslashr ses paring hvordan man kan hjaeliglpe disse seniorer Saringledes at disse seniorer fx faringr adgang til fleksjob uden unoslashdig yderligere sagsbehandling i det rehabiliterende team og ressourceshyforloslashb saringfremt de opfylder betingelserne for fleksjob

17 Seniortaelignketanken Fremtidens seniorarbejdsliv Hurtigt tilbage i job

Anette 64 aringr og rengoslashringsassistent hos ServiceTeam Nyborg

raquoJeg tager et aringr ad gangen og ser paring hvad

jeg kan holde til Men jeg er saring glad for at staring

tidligt op om morgenen og tage af stedlaquo

18

Kapitel 2


Seniorer skal have tidlige samtaler i jobcentret og a-kassen med oslashget fokus paring ordinaeligr jobformidling

Langt de fleste seniorer har gennem et langt arbejdsliv oparbejdet staeligrke erhvervskompetencer og joberfaring Ved ledighed skal udgangspunktet for indsatsen i jobcenshytret og a-kassen derfor altid vaeligre at den ledige senior gennem tidlige samtaler med en haringndholdt og individushyel jobformidling hjaeliglpes hurtigst muligt i ordinaeligrt job Jobcentre og a-kasser skal altsaring i hoslashjere grad end i dag prioritere at matche ledige seniorer med relevante virkshysomheder som har ledige stillinger

Jobformidlingen skal tage udgangspunkt i den enkelte lediges erfaring og kompetencer samt i jobcentrets og a-kassens kendskab til det lokale arbejdsmarked herunshyder mod job i brancher med mangel paring arbejdskraft eller mange seniorer ansat

De tidlige samtaler for seniorer i jobcentret og a-kassen for seniorer har ud over jobformidling ogsaring til formaringl at afdaeligkke om den enkelte seniorer har saeligrlige udfordrinshyger eller barrierer der goslashr at der er foroslashget risiko for langshytidsledighed og derfor er behov for andre indsatser og tilbud

Seniortaelignketanken noterer at de deltagende A-kasser har gode erfaringer med puljen til saeligrligindsats for ledige over 50 aringr

Anbefaling 9

Jobcentre skal have bedre mulighed for at give seniorer med saeligrlige behov bevis paring deres kompetencer og tilbud om opkvalificering

En vigtig forudsaeligtning for at komme i job er at kunne synliggoslashre og formidle de kompetencer og erfaringer som man kan bidrage med paring en arbejdsplads De fleste seniorer har et langt arbejdsliv bag sig og en klar kompeshytenceprofil der er opnaringet gennem uddannelse og arbejd shyserfaring

For nogle ufaglaeligrte seniorer er det dog en udfordring at de ikke har et formelt papir paring deres kompetencer Der er desuden en gruppe faglaeligrte seniorer som har arbejdet mange aringr inden for samme branche og i forbindelse med ledighed har behov for hjaeliglp til at skifte branche Denne gruppe kan have behov for at kunne se ndash og evt faring opdateshyret ndash deres kompetencer i nye sammenhaelignge

Jobcentrene skal have bedre mulighed for at give denne gruppe af faglaeligrte og ufaglaeligrte seniorer hjaeliglp til at faring vurderet og dokumenteret de faglige og personlige komshypetencer som de har oparbejdet over et langt arbejdsliv Det skal derfor vaeligre omkostningsfrit for jobcentret at henvise ufaglaeligrte og faglaeligrte seniorer som jobcentret vurderer er i risiko for langtidsledighed til et forloslashb med realkompetencevurdering og med mulighed for kortvarig opkvalificering i relation hertil

For nogle seniorer vil det at faring et bevis paring egne kompeshytencer vaeligre tilstraeligkkeligt til at finde et job For andre vil kompetencevurderingen afdaeligkke et behov for et kort ershyhvervsrettede opkvalificerings- eller uddannelsestilbud paring AMU maringlrettet ordinaeligre job

Samtidig anbefaler vi at muligheden for kompetenceshyafklaringsforloslashb for andre maringlgrupper end faglaeligrte og ufaglaeligrte med saeligrlige udfordringer bevares og anvendes i oslashget omfang


Anbefaling 10

Seniorer langt fra arbejdsmarkedet skal have en virksomhedsrettet indsats Vores analyser af langtidsledige seniorer viser at der er en gruppe af seniorer som er langt fra at opnaring varig tilknytshyning til arbejdsmarkedet og som ofte er karakteriseret ved at have udfordringer ud over ledighed for eksempel sprogvanskeligheder

For gruppen er jobformidling kompetencevurdering eller opkvalificeringsforloslashb sommetider ikke tilstraeligkkelige el shyler relevante indsatser for at komme i beskaeligftigelse For en del af de langtidsledige seniorer er seneste ordinaeligre ansaeligttelse flere aringr tilbage og mange har generelt be shygraelignset beskaeligftigelseserfaring

Virksomhedsrettede indsatser kan vaeligre med til at hjaeliglpe seniorer tilbage paring arbejdsmarkedet Seniortaelignketanken anbefaler paring den baggrund at jobcentre i hoslashjere grad end i dag giver seniorer som er langt fra arbejdsmarkedet en arbejdspladsbaseret indsats i form af fx virksomhedsshypraktik eller loslashntilskud som i udgangspunkt altid skal vaeligre i kombination med ordinaeligre timer

Den virksomhedsrettede indsats for seniorer kan med forshydel taelignkes sammen med sporskifte og kombineres med erhvervsrettede kurser saring seniorer faringr mulighed for at afshyproslashve deres kompetencer inden for nye brancher eller jobshyfunktioner Det er her jobcentrets opgave at hjaeliglpe til et brancheskift gennem virksomhedsforloslashb paring baggrund af kendskab til det lokale arbejdsmarked og jobmuligheder samt sikre at den enkelte seniors kompetencer er tidssvashyrende set i forhold til arbejdsmarkedets krav

Anbefaling 11

Seniorer over folkepensionsalderen skal have bedre hjaeliglp med jobsoslashgning Muligheden for at faring hjaeliglp fra jobcentret boslashr ikke stoppe ved pensionsalderen Seniorer skal have hjaeliglp til at komshyme i beskaeligftigelse saring de kan udskyde tilbagetraeligkningen fra arbejdsmarkedet hvis de oslashnsker det Et eksempel kunshyne vaeligre seniorer som er garinget paring folkepension samtidig med aeliggtefaeligllen men som pensionist savner at vaeligre en del af faeligllesskabet paring en arbejdsplads og derfor oslashnsker hjaeliglp til at komme tilbage paring arbejdsmarkedet i hel- eller deltidsbeskaeligftigelse

Folkepensionister har mulighed for at faring generel vejledshyning fra jobcentret ligesom der er mulighed for at laeliggge sit CV paring Jobnetdk som aktiv jobsoslashgende Derudover kan folkepensionister faring hjaeliglp til jobsoslashgning hvis de er medshylem af en a-kasse Vi opfordrer jobcentrene og a-kasserne til at udnytte de muligheder de har for at hjaeliglpe seniorer over folkepensionsalderen tilbage i beskaeligftigelse

Vi ser anbefalingen som en del af en langsigtet maringlsaeligtshyning om at aeligndre grundantagelsen blandt mange senioshyrer og i samfundet om at arbejdslivet automatisk stopper ved folkepensionsalderen

raquoJeg egner mig ikke til at garing hjemme

Jeg har behov for at komme ud og snakke

med nogle menneskerlaquo

20

Anbefaling 12


Mange ledige seniorer har et oslashnske om at faring et arbejde i jobfunktioner hvor virksomhederne har ledige job der ikke bliver besat Den paradoksledighed er Seniortaelignkeshytanken enig om at der skal goslashres noget ved I dag lykkes det ikke i tilstraeligkkelig grad at faring udnyttet de gode muligshyheder der er for at sikre seniorer beskaeligftigelse

Seniortaelignketanken foreslaringr derfor at der bliver nedsat en arbejdsgruppe med bla a-kasserne KL FH DA AC og Lederne der understoslashttes af Beskaeligftigelsesministerishyet Arbejdsgruppen skal analysere hvorfor det ikke lykkes at faring besat de ledige job og komme med konkrete anbeshyfalinger til hvordan det i hoslashjere grad kan lykkes

Anbefaling 13

De regionale arbejdsmarkedsraringd skal foslashlge seniorernes beskaeligftigelsessituation Seniortaelignketanken anbefaler at den samlede beskaeligfshytigelsessituation for seniorer og indsatsen overfor ledige seniorer skal foslashlges op af de regionale arbejdsmarkedsraringd gennem analyser og droslashftelser af hvordan seniorernes arshybejdsliv kan forlaelignges

Raringdene forpligtes til mindst en gang om aringret at droslashfte seshyniorarbejdsmarkedet og loslashbende foslashlge op Raringdenes aringrlige droslashftelse skal afrapportere til Seniortaelignketankens Partshynerskab

Susanne 69 aringr og kontorspecialist hos ServiceTeam Nyborg


Anbefaling 14


Seniortaelignketanken anbefaler at der saeligttes oslashget fokus paring seniorer som maringlgruppe i de data og maringlinger som udshyarbejdes og offentliggoslashres af Beskaeligftigelsesministeriet

Beskaeligftigelsesministeriet skal stille flere offentlige data om seniorer efterloslashnnere og pensionister aringbent til raringshydighed som maringlinger paring jobindsatsdk Disse maringlinger kan fremstilles under et saeligrskilt tema om seniorer paring Jobindsatsdk og evt paring andre platforme som Beskaeligfshytigelsesministeriet anvender til at formidle data paring beshyskaeligftigelsesomraringdet til offentligheden Det vil medvirke til at skabe mere fokus og synlighed omkring seniorer som en saeligrskilt maringlgruppe i beskaeligftigelsessystemet Det vil endvidere give den enkelte kommune eller a-kasse bed-re mulighed for lokalt at skraeligddersy ledelsesinformation vedroslashrende beskaeligftigelsesindsatsen for seniorer

Derudover anbefaler Seniortaelignketanken at beskaeligftishygelsesindsatsen for ledige seniorer bliver en del af de beshyskaeligftigelsespolitiske maringl

Anbefaling 15

Jobmatch mellem ledige seniorer og virksomheder boslashr forbedres (jobboslashrs) Det skal vaeligre lettere for seniorer som soslashger efter et job med saeligrlige seniorvilkaringr at blive sat i forbindelse med reshylevante arbejdspladser Der kan fx vaeligre tale om seniorer som er garinget paring pension men savner det sociale faeligllesskab paring en arbejdsplads og derfor oslashnsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Det blev i 2019 muligt paring den nationale job- og CV-bank Jobnetdk at angive at man som joboslashgende soslashger job rdquovelegnet seniorer og efterloslashnnererdquo Det er en positiv til shyfoslashjelse til Jobnets funktioner men vi ser et behov for en yderligere synliggoslashrelse og udvikling af funktionerne paring internettet for at de for alvor kan komme til at goslashre en forskel for jobformidlingen for seniorer

Seniortaelignketanken anbefaler derfor at det ved en komshymende opdatering af jobnetdk i hoslashjere grad bliver muligt at matche ledige seniorer med jobmulighede i virksomheshyder

22

Kapitel 3

Tilbagetraeligkningsvalget Beslutningen om hvornaringr den enkelte vil traeligkke sig tilbashyge fra arbejdsmarkedet og skifte hverdagen ud med en ny tilvaeligrelse som pensionist afhaelignger af mange forskellige overvejelser Ofte tages beslutningen i et samspil mellem paring den ene side den enkeltes egen situation og oslashnsker og paring den anden side de muligheder som indretningen af pensionssystemet giver

Det er isaeligr oslashkonomiske jobmaeligssige helbredsmaeligssige og familierelaterede faktorer der betyder noget for val-get om tilbagetraeligkning fra arbejdsmarkedet Personer med et daringrligt helbred eller en aeligldre eller jaeligvnaldrende partner traeligkker sig oftere tidligt tilbage Omvendt kan udsigten til en vaeligsentlig nedgang i indkomsten ved tilshybagetraeligkningen faring nogle til at fortsaeligtte laeligngere tid paring arbejdsmarkedet Derudover vaeliglger mange i hoslashj grad at blive efter folkepensionsalderen af lyst

Tanker og droslashmme om tilbagetraeligkningen er heller ikke ens for hele befolkningen Mange seniorer angiver at de oslashnsker at fortsaeligtte arbejdslivet i laeligngere tid mens andre ikke har den mulighed af helbredsmaeligssige grunde

Der er mange muligheder for at arbejde efter folkepenshysionsalderen ligesom de oslashkonomiske incitamenter til at fortsaeligtte paring arbejdsmarkedet er styrket de seneste aringr Selvom de forskellige justeringer har til hensigt at tilskynshyde seniorerne til at blive laeligngere paring arbejdsmarkedet saring har det samtidig resulteret i at systemets kompleksitet er steget

Det kan vaeligre uoverskueligt for den enkelte at saeligtte sig ind i reglerne omkring tilbagetraeligkningsvalget Det er vigtigt at det ikke bliver en barriere for de seniorer der oslashnsker at fortsaeligtte paring arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen

Karl 78 aringr og lagermedarbejder hos VM Tarm

raquoMin kone siger at jeg altid er i godt humoslashr

naringr jeg kommer hjem fra job Det tror jeg da

hun har ret i for jeg synes det er dejligt at

komme ud og opleve noget og vaeligre sammen

med soslashde kollegerlaquo

23 Seniortaelignketanken Fremtidens seniorarbejdsliv Tilbagetraeligkningsvalget

Kapitel 3



En stor del af befolkningen finder det vanskeligt at faring overblik over deres fremtidige pensionsudbetalinger Og endnu mere vanskeligt at finde ud af hvad der sker hvis man skruer paring nogle af de knapper som politikerne gerne vil have eksempelvis at opsaeligtte pensionen eller at fortshysaeligtte med at arbejde paring deltid ved siden af pensionen I dag findes nogle af de muligheder i pensionsberegneren pensionsinfodk

Seniortaelignketanken anbefaler at se paring mulighederne for at pensionsinfodk goslashres mere dynamisk saring det er mushyligt at lave prognoser for udbetalingerne ved forskellige scenarier for opsparing og pensionering Det skal fx goslashres muligt at justere paring opsat pension forventet loslashn laeligngshyden af udbetalingsperioden stoslashrrelsen af pensionsindbeshytalinger og pensionsydelsens andel

Derudover skal beregneren tage hoslashjde for aeliggtefaeligllers oplysninger og hvordan det paringvirker udbetalingerne Pensionsinfodk vil ikke kunne erstatte den personlige raringdgivning der tager hoslashjde for alle de mange komplekse forhold der goslashr sig gaeligldende for tilbagetraeligkningsbeslutshyningen Men beregneren kan give et vejledende billede og et mere oplyst afsaeligt for raringdgivningen af den enkelte

Paring den maringde flyttes fokus fra at handle om konsekvenser ved tilbagetraeligkning til fordele ved at udskyde tilbageshytraeligkning eller beholde delvis beskaeligftigelse

Sverige har gode erfaringer med en lignende pensionsbeshyregner minpensionse og i 2019 lancerede de et helt nyt og forbedret prognosevaeligrktoslashj Uttagsplanen Vi anbefashyler at man foslashlger med i deres arbejde og erfaringer med den nye beregner

Anbefaling 17

Der boslashr udvikles mere maringlrettet information om at udskyde tilbagetraeligkning

Det er vigtigt at have overblik over hvordan ens oslashkonomi efter arbejdslivet vil se ud og hvordan det kan paringvirkes af at man udskyder pensionen og arbejder lidt laeligngere Ud over viden om de oslashkonomiske sider ved pension kan oslashget information ogsaring tilskynde den enkelte til i hoslashjere grad at overveje og forberede pensionstilvaeligrelsen Derfor opforshydrer vi til at der udvikles mere maringlrettet information omshykring fordelene ved at udskyde overgangen til pension

Seniorer skal oplyses direkte om fordelene ved at udskyde tilbagetraeligkning Informationen skal paring en paeligdagogisk og enkel maringde informere om reglerne fx ved brug af illustrashytioner eller generiske eksempler Seniorer skal ledes hen paring pensionsinfodk Informationen kan fx ske via kommushynikationskanaler som fx nyhedsbreve fra pensionsselskashyberne eller paring det personlige pensionsoverblik i pensionsshyselskabet

Derudover kan pensionsselskabernes hjemmesider og ofshyfentlige hjemmesider om pension (fx borgerdk) loslashbende udvikles saring de informerer mere maringlrettet om fordelene ved at udskyde tilbagetraeligkning

Ud over viden om oslashkonomi er det ogsaring vigtigt at forholde sig til mere generelle sposlashrgsmaringl om pensionisttilvaeligrelshysen For mange er der ikke kun positive elementer ved at forlade arbejdsmarkedet for andre kan det vaeligre det helt rigtige Det kan derfor virke positivt for overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionist at der saeligttes fokus paring de bredere sposlashrgsmaringl og forestillinger om eksempelvis idenshytitet og mening i pensionisttilvaeligrelsen Kommunikatioshynen skal ogsaring have fokus paring at faring borgeren til at overveje pensionisttilvaeligrelsen mere generelt Vi anbefaler derfor at der ud over at vaeligre fokus paring oslashkonomi ogsaring saeligttes foshykus paring de bredere aspekter forbundet med at stoppe sit arbejdsliv

24

Anbefaling 18

Pensionsselskaberne skal raringdgive om muligheder for at arbejde laeligngere Pensionssystemet er kompliceret og det er svaeligrt for den enkelte at faring overblik over hvordan det at arbejde ekstra timer eller udskyde pensionen et par aringr konkret paringvirker pensionsudbetalingerne

Raringdgivning i pensionsselskaberne har overvejende fokus paring at raringdgive om pension Seniortaelignketanken anbefaler at pensionsselskaberne yder en mere helhedsorienteret raringdgivning til deres medlemmer om tilbagetraeligkningsshyvalg Det vil sige ud over at fokusere paring at den enkelte garingr paring pension ved den lovbestemte alder skal pensionsselshyskaberne ogsaring raringdgive om de muligheder der er indbygshyget i systemet for at blive laeligngere paring arbejdsmarkedet og hvordan det konkret vil paringvirke den enkeltes oslashkonomi

Det kan eksempelvis foregaring ved at vise de oslashkonomiske fordele ved at opsaeligtte pensionen eller arbejde paring nedsat tid ved siden af folkepensionen baringde naringr der kommunikeshyres bredt og naringr der ydes raringdgivning til den enkelte

Anbefaling 19

Pensionsselskaberne boslashr tilbyde mere fleksible muligheder for delpension og evt tilbagevenden Mange seniorer er positivt stemt overfor at blive laeligngere paring arbejdsmarkedet hvis de kan forlade arbejdsmarkeshydet mere gradvist og faringr en mere fleksibel tilbagetraeligkshyning Eksempelvis oslashnsker to ud af tre af HKrsquos medlemmer gradvist arbejdsophoslashr frem for fuldt ophoslashr8 Et fremtidsshystudie fra AEligldre Sagen viser desuden at hver fjerde af de 50-69-aringrige som stadig er aktive paring arbejdsmarkedet oslashnsker at arbejde saring laelignge som muligt9

Derfor boslashr der laves bedre rammer for mere fleksibel til shybagetraeligkning saring som delpension herunder bedre ram-mer for at flere kan blive laeligngere tid paring arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen En af de arenaer hvor man kan understoslashtte borgernes oslashnske om oslashget fleksibilitet i tilbagetraeligkningen er i pensionsselskaberne

Nogle selskaber understoslashtter fleksibel tilbagetraeligkning ved at tilbyde delpensionsprodukter mens andre ikke gishyver denne mulighed Desuden varierer mulighederne for at stoppe en paringbegyndt udbetaling hvis arbejdet genshyoptages ogsaring fra selskab til selskab Det skyldes bla at skattereglerne goslashr delpensionering vanskelig i praksis lishygesom det kan skyldes at selskabernes produktregler og udbetalingspraksisser udgoslashr en barriere

Seniortaelignketanken anbefaler at pensionsbranchen unshyderstoslashtter fleksibel tilbagetraeligkning saring som delpension10

eller muligheden for at stoppe en paringbegyndt udbetaling hvis arbejdet genoptages Det gaeliglder saringvel muligheden for at starte udbetalingen ved den saringkaldte tidligste pensionsshyudbetalingsalder som mulighederne for at vente med udshybetaling frem til de seneste tilladte udbetalingstidspunkter

8 Laeligngere tid paring arbejdsmarkedet Hvad siger HKrsquos medlemmer HK Danmark 2017 9 AEligldre Sagens Fremtidsstudie 2015 10 Delpension kan referere til flere ting herunder en offentlig ydelse der er under afvikling Ved delpension forstarings her at man baringde arbejder paring nedsat tid

eller deltid indbetaler paring sin pensionsordning og samtidig faringr udbetalt dele af sin pensionsordning


Anbefaling 20


Over halvdelen af danskerne synes at pension er uovershyskuelig11 Den hoslashje grad af kompleksitet i reglerne for tilshybagetraeligkning goslashr det vanskeligt for den enkelte at overshyskue mulighederne for at traeligkke sig tilbage

Der er behov for en sammenhaeligngende og helhedsorienshyteret gennemgang af reglerne saring pensionsomraringdet bliver mindre indviklet Og der skal vaeligre mere fokus paring oslashkonoshymiske incitamenter for seniorer til at blive paring arbejdsmarshykedet Seniortaelignketanken har ikke haft til opgave at anashylysere det samlede danske pensionssystem

I aftalen om seniorpension var der blandt forligspartierne et flertal for at nedsaeligtte en kommission der skal se paring differentieret folkepensionsalder og levetidsindeksering Vi foreslaringr at kommissionen ogsaring skal undersoslashge muligshyhederne for at reglerne paring omraringdet bliver forenklet saring syshystemet samlet set kan blive mere gennemsigtigt og flekshysibelt end i dag Kommissionens arbejde kan blandt andet tage udgangspunkt i foslashlgende guidelines

bull At komme med forslag til forenklinger af de politisk fastsatte regler paring pensionsomraringdet

bull At komme med forslag der sikrer at der er en tilstraeligkshykelig oslashkonomisk gevinst ved at have beskaeligftigelse ved siden af folkepensionen

bull At undersoslashge mulighederne og udfordringerne ved at reducere eller afskaffe loslashnindkomstens paringvirkning af folkepensionen bull At komme med forslag til hvordan man kan fjerne

barrierer for tilbagevenden paring arbejdsmarkedet efter paringbegyndt pension baringde lovgivningsmaeligssige og selskabsmaeligssige produktregler og praksisser

bull At undersoslashge konsekvenserne af at give mulighed for at indbetale til en aldersopsparing efter udbetaling af anden fradragsberettiget pension er paringbegyndt

bull At undersoslashge mulighederne for at sikre stoslashrre samshytidighed mellem ekstra arbejde og beloslashnning fx naringr folkepensionen udskydes i flere aringr

11 ATP Danskerne finder pensionen uoverskuelig 2017

26

Keld 70 aringr og roslashgtekniker hos Tulip i Vejle

raquoJeg tror paring det er godt for mig at holde mig

i gang via jobbet og jeg har jo gode kolleger

her og moslashder saring mange smil hver dag Saring jeg

fortsaeligtter lidt endnulaquo

27 Seniortaelignketanken Fremtidens seniorarbejdsliv Viden

Kapitel 4

Viden

Dette kapitel uddyber den viden der ligger til grund for de udvalgte anbefalinger fra Seniortaelignketanken

Kapitlet er inddelt i tre omraringder

bull Viden om seniorernes arbejdsmarked

bull Viden om arbejdspladsens rolle

bull Viden om samfundets rolle

Disse omraringder repraeligsenterer tilsammen den viden om udfordringer og potentialer der har ligget til grund for anbefalingerne

Loslashnmodtager Selvstaeligndig

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10

0 25-54 aringr 55-59 aringr 60-64 aringr 65-74 aringr

28

Viden om seniorernes arbejdsmarked

Flere seniorer er paring arbejdsmarkedet i laeligngere tid

Flere og flere danskere fortsaeligtter laeligngere paring arbejdsmarshykedet baringde i aringrene op til og efter folkepensionsalderen som tidligere beskrevet Ser man paring de 65-74-aringrige var 17 pct saringshyledes i beskaeligftigelse i 2017 hvilket er knap 3 procentpoint hoslashjere end i 2008 jf figur 41

Godt to tredjedele af dem der arbejder efter folkepensishyonsalderen arbejder som loslashnmodtagere mens en tredjedel arbejder som selvstaeligndigt erhvervsdrivende Niveauet for selvstaeligndige ligger meget stabilt i perioden og i 2017 arshybejder knap 5 pct af de 65-74-aringrige som selvstaeligndige

Seniorer der fortsaeligtter med at arbejde efter folkepensionsshyalderen adskiller sig paring foslashlgende punkter

bull Ved oftere at vaeligre maelignd bull Ved oftere at have en yngre partner bull Ved oftere at have et godt selvrapporteret helbred bull Ved oftere at have en laeligngere uddannelse bag sig

Figur 41 Udvikling i beskaeligftigelsesfrekvens for 65-74shyaringrige opdelt paring loslashnmodtagere og selvstaeligndige

Kilde Lovmodellen og egne beregninger Anm Personer i beskaeligftigelse daeligkker baringde over personer der

udskyder (opsaeligtter) folkepensionen og personer som arbejder ved siden af folkepensionen

Personer som foslashr folkepensionsalderen arbejdede som selvstaeligndige fortsaeligtter endvidere i hoslashjere grad med at arshybejde efter de er fyldt 65 aringr

De beskaeligftigede seniorer over 65 aringr er kendetegnet ved oftere at vaeligre maelignd selvstaeligndige og arbejder inden for eacuten af fire specifikke brancher

Seniortaelignketankens analyser skitserer et billede af de seshyniorer som forsaeligtter paring arbejdsmarkedet der grundlaeliggshygende kan karakteriseres ud fra tre kendetegn

bull Koslashn bull Branche bull Ansaeligttelsesforhold

Koslashn Kvinder traeligkker sig generelt tidligere tilbage end maelignd12 ligesom maelignd har en hoslashjere beskaeligftigelsesfrekvens end kvinder over hele livet Dette goslashr sig ogsaring gaeligldende for seshyniorer hvor maeligndene udgoslashr godt to tredjedele af alle beshyskaeligftigede mellem 65 og 74 aringr jf figur 42 I aldersgruppen 25-54 aringr er forskellen knap 5 procentpoint og denne forskel stiger til hhv 12 og 14 procentpoint for de 60-64-aringrige og for de 65-74-aringrige

Figur 42 Beskaeligftigelsesfrekvens opdelt paring koslashn og aldersshygruppe 2017



12 Tilbagetraeligkningsalder og tilbagetraeligkningsaringrsager VIVE 2019

29Seniortaelignketanken Fremtidens seniorarbejdsliv Viden

Kultur o

g friti

d

Off administration mv

Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug

65-74 aringr 25-64 aringr

35

0

5

10

15

20

25

30

Figur 43 Beskaeligftigede fordelt paring branche og alder 2017

Kilde Lovmodellen og egne beregninger Anm Personer i beskaeligftigelse daeligkker baringde over personer der udskyder (opsaeligtter) folkepensionen og personer som arbejder

ved siden af folkepensionen

Branche Det danske arbejdsmarked er i sin helhed koslashnsopdelt hvilshyket vil sige at maelignd og kvinder i vid udstraeligkning befinder sig paring forskellige dele af arbejdsmarkedet Kvinder udgoslashr fx stoslashrstedelen af de ansatte i den offentlige sektor og halv shydelen af kvinderne er ansat i branchen Offentlig administra shytion undervisning og sundhed mens maelignd til sammenligshyning er mere spredt paring brancher men fortsat dominerer beskaeligftigede i den private sektor13

I sin helhed fordeler de 65-74-aringrige sig nogenlunde i de samshyme brancher som de 25-64-aringrige De arbejder dog oftere med Handel og transport Kultur og fritid Ejendomshandel og udlejning samt Landbrug jf figur 43

Derudover er det interessant at forskellen i beskaeligftigelshysen er saring stor i branchen Offentlig administration mv melshylem de 25-64-aringrige og de 65-74-aringrige Det tyder paring at der er et potentiale for at blive bedre til at fastholde beskaeligftishygede efter folkepensionsalderen i denne branche som bla daeligkker over ansatte i sundhedssektoren sociale institutishyoner og inden for undervisning Forskellen mellem de to aldersgrupper gaeliglder i saeligrlig grad for kvinder hvorimod andelen af maelignd der arbejder i den branche er stort set ens for hhv 25-64-aringrige og for 65-74-aringrige (dette er ikke vist i figuren)

Stoslashrstedelen af seniorer mellem 55 og 74 aringr er ansat i undershybrancherne sociale institutioner handel undervisning og sundhedsvaeligsen jf figur 44

De beskaeligftigede 65-74-aringrige har i hoslashjere grad nedsat arshybejdstid end de yngre paring arbejdsmarkedet og samtidig arshybejder en lavere andel mere end fuld tid jf figur 45

13 Et koslashnsopdelt arbejdsmarked ndash Udviklingstraeligk konsekvenser og forklaringer SFI 2016

Sociale institutioner

Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport

Offentlig administration forsvar og politi

Bygge og anlaeligg

Rejsebureauer rengoslashring og anden operationel service

Raringdgivning mv

Landbrug skovbrug og fiskeri

0 10 20 30 40 50 60 70 80 1000 beskaeligftigede

70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74

0-29 timer 30-37 timer 37+ timer

30

Figur 44 Fordeling af beskaeligftigede seniorer paring top 10 underbrancher 2017

Kilde Danmarks Statistik RAS Anm Figuren viser branchefordeling paring underbrancheniveau for beskaeligftigede mellem 55 og 74 aringr Tallene viser beskaeligftigedes tilknytning

til arbejdsmarkedet paring den sidste arbejdsdag i november

Figur 45 Antal ugentlige loslashntimer for beskaeligftigede Seniorer i beskaeligftigelse ved siden af fordelt paring alder 2017 folkepension og efterloslashn



Tendensen til at flere fortsaeligtter med at arbejde i en hoslashje shyre alder end tidligere afspejles baringde i antallet af personer der arbejder ved siden af efterloslashn eller folkepension og i brugen af muligheden for helt at udskyde folkepensionen Saringledes valgte 7500 personer i 2008 helt at udskyde folkeshypensionen mens tallet i 2017 var steget til 2040014

I 2017 valgte 97 pct af alle folkepensionister at arbejde samtidig med at de modtog folkepension mens andeshylen i 2008 var 82 pct Og ligesom figur 01 viser at de 60-64-aringrige fortsaeligtter med at arbejde afspejler det sig ved at flere efterloslashnnere arbejder ved siden af efterloslashn shynen Her er andelen steget fra 133 pct i 2008 til 15 pct i 2017 jf figur 46b

Det kan have stor betydning for hvor man har arbejdet det meste af sit arbejdsliv og hvilke typer arbejdsopgaver man har udfoslashrt Derfor er det vigtigt at medtage branche som perspektiv for seniorers arbejdsliv

14 Jf Beskaeligftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm del - endeligt svar paring sposlashrgsmaringl 517 Offentligt


Kilde Lovmodellen og egne beregninger

Kvinder Maelignd I alt

90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Anm Bemaeligrk at der ogsaring ses paring personer aeligldre end 74 aringr

0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008

I altMaeligndKvinder

Kilde Lovmodellen og egne beregningerAnm Bemaeligrk at der ogsaring ses paring personer aeligldre end 74 aringr

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008


65-69 aringr 70-79 aringr Over 80 aringr I alt

90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Figur 46a Udvikling i andelen af folkepensionister der har et arbejde ved siden af ydelsen

Kilde Lovmodellen og egne beregninger Anm Bemaeligrk at der ogsaring ses paring personer aeligldre end 74 aringr

Den positive udvikling goslashr sig ikke kun gaeligldende for antalshylet af seniorer i arbejde men ogsaring for den gennemsnitlige arbejdstid For folkepensionisterne er arbejdstiden steget mellem 2008 og 2017 Mens de i gennemsnit arbejdede 65 timer om maringneden i 2008 er dette steget til 74 timer i 2017 jf figur 47a

Efterloslashnnere med loslashnmodtagerjob arbejdede i gennemsnit 77 timer om maringneden i 2017 mod 63 timer i 2008 Det er saeligrligt kvinderne der har oslashget deres timetal Dermed har kvinder paring efterloslashn i 2017 indhentet maeligndene i forhold til deres gennemsnitlige arbejdstid jf figur 47b For folkepenshysionisterne er arbejdstiden steget for baringde maelignd og kvin-

Figur 47a Gennemsnitlig maringnedlig arbejdstid for seniorer med loslashnmodtagerjob ved siden af folkepensionen

Figur 46b Udvikling i andelen af efterloslashnnere der har et arbejde ved siden af efterloslashnnen

der og dermed er forskellen ikke blevet udlignet over tid (ikke vist i figuren)

Det er saeligrligt de 70-79-aringrige som laeliggger flere timer ved siden af folkepensionen For denne gruppe svarer det til at arbejdstiden i gennemsnit er steget fra omkring 10 timer til 14 timer om ugen Den gennemsnitlige arbejdstid daeligkker over en stor spredning hvor omtrent hver femte folkepenshysionist der arbejder ved siden af arbejder over 150 timer om maringneden hvilket naeligsten svarer til en fuldtidsstilling

Denne stigning giver os indblik i at der er et stort potentiashyle i at understoslashtte at danskere vaeliglger at blive laeligngere paring

Figur 47b Gennemsnitlig maringnedlig arbejdstid for seniorer med loslashnmodtagerjob ved siden af efterloslashnnen


70

60

50

40

30

20

10

0 Kvinder Maelignd 65-69 aringr Over 80 aringr (7300) (31000) (14000) (4000)

70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32

arbejdsmarkedet ndash og ikke mindst i at styrke kvaliteten af seniorernes arbejdsliv

Ansaeligttelsesforhold Det er i hoslashj grad selvstaeligndige der arbejder efter folkepenshysionsalderen Omkring hver tredje person over 65 aringr der arbejder er selvstaeligndigt erhvervsdrivende Det er markant flere end blandt de 16-64-aringrige i beskaeligftigelse hvor kun 6 pct er selvstaeligndige

Det er i hoslashj grad mandlige folkepensionister der arbejder som selvstaeligndige ved siden af folkepensionen Samtidig ses det at andelen af seniorer med beskaeligftigelse ved sishyden af folkepensionen som udgoslashres af selvstaeligndige stiger med alderen jf figur 48

Paring en raeligkke punkter vil variationen i befolkningen med hensyn til forskelle i generel sundhedstilstand forekomshysten af sygdomme forventet restlevetid og formue vaeligre stoslashrre blandt de aeligldre aldersgrupper i forhold til yngre alshydersgrupper15

Det er derfor vigtigt at understrege at seniorerne er en forshyskelligartet gruppe Det viser sig i sposlashrgsmaringl om arbejdsmilshyjoslash helbred tilfredshed i arbejdet og forventet og realiseret

tilbagetraeligkning hvor svarene varierer for forskellige grupshyper af seniorer Vores analyser viser for eksempel at opleshyvelser af arbejdsmiljoslash og tilbagetraeligkningsmoslashnstre afhaelign shyger meget af uddannelsesbaggrund og jobfunktion ndash hvor nogle jobfunktioner er mere forbundet med fysisk ogeller psykisk haringrde arbejdskrav Nogle af de brancher der fremshyhaeligves som vaeligrende forbundet med saeligrligt store udforshydringer paring flere samtidige arbejdsmiljoslashfaktorer bla Doslashgnshyinstitutioner og hjemmepleje Rengoslashring og Daginstitutioner er samtidig brancher hvor der arbejder mange kvinder

Disse forskelle er vigtige at forstaring for at kunne imoslashdekomshyme de varierende behov som koslashn jobforhold og branche medfoslashrer og de er vigtige for at kunne motivere den enkelshyte senior til at fortsaeligtte paring arbejdsmarkedet

Mange faktorer har betydning for den enkelte seniors beslutning om at traeligkke sig tilbage

Tilbagetraeligkning fra arbejdsmarkedet er en kompliceret beslutning der traeligffes ud fra samspillet mellem pensions shysystemets indretning og egne karakteristika saringsom jobsitushyationen uddannelse og erfaring helbred samt praeligferencer og normer Seniortaelignketankens analyser viser at aringrsager

Figur 48 Andel af folkepensionister i beskaeligftigelse der arbejder som selvstaeligndige 2017


Anm Antal folkepensionister er opgjort som antal personer der modtager folkepension ultimo december 2017 og som minimum er 65 aringr i starten af november Sidstnaeligvnte er for at sikre at personen har naringet folkepensionsalderen i den maringned hvor beskaeligftigelsen er opgjort Antal seniorer der arbejder som selvstaeligndige ved siden af folkepensionen er angivet i parentes afrundet til naeligrmeste 100 For alder og koslashn er uoplyste udeladt i figuren

15 Se fx Deaton and Paxson 1998 Ageing and Inequality in Income and Health Centre for Ageing Better 2017 Inequalities in later life og Crystal mfl 2017 Cumulative Advantage Cumulative Disadvantage and Evolving Patterns of Late-Life Inequality


-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41

Forskning om tilbagetraeligkning fra arbejdsmarkedet

bull Push faktorer Er et udtryk for at man er blevet eller forventer at blive rdquoskubbetrdquo ud af arbejdsmarkedet som foslashlge af fx helbredsproblemer eller forhold paring arbejdspladsen Kan ogsaring daeligkke over ikke at have mulighed for at udfoslashre opgaverne eller ikke at kunne leve op til kravene i arbejdet eller at blive fyret fra arbejdspladsen

bull Pulljump faktorer Daeligkker over at der er forhold uden for arbejdsmarkedet der paringvirker beslutnin gen om at fortsaeligtte paring arbejdsmarkedet Daeligkker eksempelvis over normer og kutymer for tilbagetraeligk ning i samfundet og paring arbejdspladsen og adgangen til tilbagetraeligkningsordninger Kan ogsaring handle om oslashnsket om nye oplevelser en ny livsstil eller sociale forpligtelser Fx at tage en ny uddannelse rejse eller hellige sig til familie venner eller fritidsinteresser

bull Stay faktorer Stay faktorer i arbejdet kan goslashre at arbejdet opleves som et positivt sted at vaeligre og at man oslashnsker at forblive i job Medarbejdere i den situa tion kan vaeliglge at fortsaeligtte med at arbejde selvom de har opnaringet en alder der giver dem adgang til efterloslashn eller folkepension Hvis medarbejdere befinder sig paring arbejdspladser med mange rdquostay faktorer vil den sti gende lovbestemte pensionsalder ikke have den store betydning ndash de ville ofte vaeligre forblevet i job til en hoslashj alder alligevel

bull Stuck faktorer Er udtryk for at beskaeligftigede af forskellige grunde er utilfredse med deres arbejdssitu ation samtidig med at de har begraelignsede muligheder for at skifte arbejde eller forlade arbejdsmarkedet ofte som foslashlge af oslashkonomiske forhold Det kan daeligkke over personer der har svaeligrt ved at klare deres arbejdsopga ver pga helbredsmaeligssige problemer eller som oplever stress eller daringrlig trivsel paring arbejdspladsen

Kilde VIVE 2019 Tilbagetraeligkningsaringrsager og tilbagetraeligkningsalder VIVE 2019 Forventet tilbagetraeligkning og arbejdsrelaterede forhold VIVE 2017 Udskudt tilbagetraeligkning fra arbejdsmarkedet

til tilbagetraeligkning adskiller sig for forskellige grupper paring arbejdsmarkedet Derfor vaeliglger vi at tage udgangspunkt i forskningen paring omraringdet der forklarer valget om tilbashygetraeligkning paring baggrund af de fire faktorer rdquostayrdquo rdquopushrdquo rdquopulljumprdquo og rdquostuckrdquo jf boks 41

Blandt disse fire faktorer findes de hyppigste aringrsager til at traeligkke sig tilbage fra arbejdsmarkedet i kategorien rdquopul shylrdquo-faktorer16 Det vil sige at det er oslashkonomi17- familie- eller fritidsrelaterede forhold der har rdquolokketrdquo seniorerne ud af arbejdsmarkedet Det understoslashttes af en gennemgang af forskningen om effekterne i forhold til tilbagetraeligkning som viser at den officielle pensionsalder har stor betydning for tilbagetraeligkningsalderen og at en hoslashjere officiel pensi shyonsalder foslashrer til en senere tilbagetraeligkningsalder18 Saringledes har 45 pct af de 67-aringrige i analysen trukket sig tilbage som foslashlge af rdquopullrdquo-faktorer og 31 pct som foslashlge af rdquopushrdquo-fakshy

torer Den hyppigste enkeltstaringende push-faktor var daringrligt helbred mens den hyppigste enkeltstaringende aringrsag til tilbashygetraeligkning samlet set i studiet var muligheden for at faring efshyterloslashn eller folkepension efterfulgt af oslashnsket om mere fritid Men ligesom forskellige moslashnstre var gaeligldende i arbejdsmilshyjoslashet er der ogsaring forskellige forklaringer paring tilbagetraeligkning mellem grupperne

Analyserne der beskrives i de foslashlgende afsnit har ikke som saringdan beskaeligftiget sig med rdquostuckrdquo-problematikken Om shyfanget af problematikken paring det danske arbejdsmarked er dog forsoslashgt belyst og her vurderes det at rdquostuckrdquo ikke er en udbredt udfordring for seniorer i Danmark ndash dog med det forbehold at den specifikke undersoslashgelse ikke har vaeligret designet til det formaringl19

16 Tilbagetraeligkningsalder og tilbagetraeligkningsaringrsager VIVE 2019 17 Her drives oslashkonomiske forhold saeligrligt af muligheden for at faring efterloslashn og folkepension og altsaring af at de adspurgte i hoslashj grad svarede at de holdt op med at

arbejde af den aringrsag 18 Hoslashjbjerre Brauer Schultz 2019 Litteraturreview om effekter i forhold til tilbagetraeligkning 19 Forventet tilbagetraeligkning og arbejdsrelaterede forhold VIVE 2019

34

Aringrsagerne til tilbagetraeligkning er forskellige for beskaeligftishygede i fysisk arbejde og i stillesiddende arbejde Blandt personer der har arbejdet som funktionaeligrer eller som faglaeligrte det meste af deres liv angav naeligsten halvshydelen oslashkonomi som den primaeligre aringrsag til at stoppe paring arshybejdsmarkedet20 Blandt funktionaeligrer var aringrsagen i 18 pct af tilfaeligldene daringrligt helbred mens dette var tilfaeligldet for 40 pct af de ufaglaeligrte og knap 30 pct af de faglaeligrte Samlet set betyder det at mens de saringkaldte rdquopullrdquo-faktorer var de mest afgoslashrende for funktionaeligrer var rdquopushrdquo-faktorerne de mest afgoslashrende for ufaglaeligrte En anden analyse der unshydersoslashger forventede aringrsager til tilbagetraeligkning skelner mellem stillesiddende og fysisk betonet arbejde og finder lignende moslashnstre Generelt var baringde oslashnsket om mere fritid og udsigten til at kunne faring efterloslashn eller folkepension vigtishyge grunde til at forvente tidligere tilbagetraeligkning Analyshysen viser ogsaring at daringrligt helbred fremrykker tilbagetraeligkshyningsbeslutningen for alle grupper men i hoslashjere grad for de grupper med fysisk betonet arbejde Det understreger behovet for at sikre et loslashbende godt helbred og et godt arshybejdsmiljoslash21 22

Daringrligt helbred og arbejdsrelaterede forhold skubber nogle seniorer ud af arbejdsmarkedet Det understoslashttes desuden af at seniorer som traeligkker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet i stort omfang opleshyver at de skubbes ud af arbejdsmarkedet fx som foslashlge af arbejdsrelaterede faktorer eller daringrligt helbred Blandt de 67-aringrige der i 2017 havde forladt arbejdsmarkedet foslashr de fyldte 62 aringr angav 44 pct at have trukket sig tilbage som foslashlge af et rdquopushrdquo (skub) mod kun 22 pct af dem der havde forladt arbejdsmarkedet efter denne alder23 Seniorer som traeligkker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet angiver ofshytest at de traeligkker sig tilbage paring grund af oslashkonomiske eller familie-fritidsrelaterede forhold

Seniortaelignketankens analyse af gode eksempler paring seniorshyfastholdelse viser at mange virksomheder saeligtter stor pris paring seniormedarbejderes erfaringer faglige rutine og overshyblik samt personlige kompetencer som hoslashj moslashdestabilitet arbejdsmoral og en naturlig funktion som rollemodel for deres yngre kolleger Samtidig vil mange seniorer gerne arbejde efter folkepensionsalderen En analyse af seniorer i beskaeligftigelse efter folkepensionsalderen viser at over halvdelen af alle selvstaeligndige over 65 aringr og omtrent en tredjedel af alle loslashnmodtagere over 65 aringr mener at de vil kunne fortsaeligtte med at arbejde til de er 70 aringr24

Betydningen af fremtidig oslashkonomisk situation Den fremtidige oslashkonomiske situation spiller ogsaring en rolle ndash dog er moslashnstret forskelligt for maelignd og kvinder25 Jo mere sandsynligt det er at maelignd kommer til at mangle finansiel shyle ressourcer i fremtiden desto stoslashrre er sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse Analysen finder ikke en tilsva shyrende sammenhaeligng for kvinder Til gengaeligld fremgaringr det at isaeligr kvinder angiver at arbejde efter den lovbestemte pensionsalder fordi de har lyst til det

Analysen peger ogsaring paring at gruppen af seniorer over 65 aringr der fortsat arbejder er en selekteret gruppe Det vil sige at de i hoslashjere grad har attraktive arbejdsvilkaringr og et godt helbred og at de i hoslashjere grad arbejder fordi de har lyst til det og i mindre omfang fordi det er en oslashkonomisk noslashdvenshydighed

Derudover kan der vaeligre forskel paring beslutningen om at traeligkke sig tilbage fra arbejdsmarkedet afhaeligngigt af om man er loslashnmodtager eller selvstaeligndigt erhvervsdrivende Flere selvstaeligndige end loslashnmodtagere jf ovenfor angiver at ville kunne arbejde til de er 70 aringr til trods for at selvshystaeligndige i analysen oftere end loslashnmodtagerne har et arbejshyde der kraeligver fysisk styrke VIVE peger paring at selvstaeligndige kan have en saeligrlig tilknytning til beskaeligftigelse og at arshybejdet er noget de saeligrligt braelignder for Derudover kan det have betydning at flere selvstaeligndige har meget begraelignset pensionsopsparing hvilket kan tale for at de fortsaeligtter arshybejdet af oslashkonomiske grunde

AEliggtefaeligllens situation har betydning Det har ogsaring stor betydning om ens aeliggtefaeliglle ogsaring er taeligt paring folkepensionsalderen Maelignd og kvinder der er i parforshyhold garingr ofte paring pension paring nogenlunde samme tidspunkt selvom manden typisk er aeligldre end kvinden

En analyse fra ATP viser dog at der er sket en aeligndring i moslashnsteret for hvordan kvinder i parforhold traeligkker sig tilshybage26 En undersoslashgelse af hvornaringr foslashdselsaringrgangene 1938 og 1946 forlader arbejdsmarkedet viser at kvinder garingr 09 aringr senere paring pension i 1946-aringrgangen ift 1938-aringrgangen mens maeligndene garingr 06 aringr senere paring pension Samtidig er forholdet imellem enlige maelignd og kvinders tilbagetraeligkshyningsmoslashnster uaeligndret imellem de to foslashdselsaringrgange

Selvom oslashkonomiske job- og helbredsmaeligssige og familieshyrelaterede faktorer har betydning for tilbagetraeligkningsshy

20 Tilbagetraeligkningsalder og tilbagetraeligkningsaringrsager VIVE 2019 21 Barriers and opportunities for prolonging working life across different occupational groups The SeniorWorkingLifeStudy (NFA) Andersen mfl 2019 22 Tilbagetraeligkningsalder og tilbagetraeligkningsaringrsager VIVE 2019 23 Tilbagetraeligkningsalder og tilbagetraeligkningsaringrsager VIVE 2019 24 I beskaeligftigelse efter folkepensionsalderen ndash Opgoslashrelser baseret paring AEligldredatabasen VIVE 2019 25 I beskaeligftigelse efter folkepensionsalderen VIVE 2019 26 ATP Kvinder bliver laeligngere paring arbejdsmarkedet 2018


beslutningen er disse svaeligre at paringvirke set fra et samfunds- eller virksomhedsperspektiv saeligrligt paring kort sigt Derimod er arbejdsrelaterede forhold i nogen grad mulige at paringvirke og disse faktorer har ligeledes betydning for den forventeshyde tilbagetraeligkning27 Her kan forbedringer i det fysiske og psykiske arbejdsmiljoslash tilpasninger af arbejdstiden samt aeligndringer af kulturen paring arbejdspladsen i forhold til hvorshynaringr man traeligkker sig tilbage bidrage til at seniorerne fortshysaeligtter laeligngere tid paring arbejdsmarkedet Igen er der dog forshyskellige moslashnstre for forskellige grupper af seniorer

Samlet set viser analysen at langt flere af sposlashrgsmaringlene om arbejdsrelaterede faktorer har betydning for kvinder end de har for maelignd Faeliglles for begge koslashn er dog at fyshysisk kraeligvende arbejde og arbejde som er praeligget af hoslashjt arshybejdstempo travlhed og stramme tidsplaner er forbundet med en lavere forventet tilbagetraeligkningsalder28 Faktorer som at have indflydelse paring sin arbejdssituation og kunne organisere eget arbejde at kunne bruge kvalifikationer rig shytigt og at vaeligre tilfreds med samarbejdet med kollegaerne er for kvinder positivt associeret med at arbejde laeligngere mens ingen af faktorerne tillaeliggges naeligvnevaeligrdig vaeligrdi hos maeligndene Derudover har det for kvinder ogsaring positiv betydning at have mulighed for at faring et mindre kraeligvende job eller omvendt at have mulighed for at faring et mere udshyfordrende job Heller ikke disse sposlashrgsmaringl er vaeligsentlige for maelignds forventede tilbagetraeligkningsalder Til gengaeligld tilshylaeliggger maelignd det lidt stoslashrre betydning naringr der findes faste kutymer paring arbejdspladsen for at traeligkke sig tilbage ved en bestemt alder29

De naeligvnte faktorer tillaeliggges ogsaring forskellige betydning for hhv funktionaeligrer og faglaeligrte og ufaglaeligrte For funktioshynaeligrer ses der en positiv sammenhaeligng mellem at forvente at traeligkke sig senere tilbage og at have indflydelse paring sin arshybejdssituation at kunne organisere sit eget arbejde samt at kunne bruge sine kvalifikationer rigtigt Disse faktorer har ikke saeligrlig betydning for faglaeligrte og ufaglaeligrte Til genshygaeligld paringvirkes denne gruppe negativt af at have et fysisk kraeligvende job eller et hoslashjt arbejdstempo

Overordnet set er aringrsagerne til tilbagetraeligkning komplekse og dynamiske og der er dermed ikke blot eacuten men mange faktorer der spiller ind naringr den enkelte senior skal traeligffe beslutningen om at traeligkke sig tilbage ndash eller at blive paring arshybejdsmarkedet

Viden om arbejdspladsens rolle

Arbejdsmiljoslash er en afgoslashrende faktor for seniorens gode arbejdsdag

Arbejdsmiljoslashet spiller en vaeligsentlig rolle for at realisere det gode og lange arbejdsliv En undersoslashgelse fra NFA af loslashnmodshytagernes arbejdsmiljoslash og helbred viser at tilfredsheden med arbejdsmiljoslashet generelt er hoslashjere blandt beskaeligftigede senioshyrer (her 50-64-aringrige) end blandt yngre loslashnmodtagere30 Den hoslashjere generelle tilfredshed blandt seniorerne kan skyldes at personer med daringrligt helbred og fysisk haringrdt arbejde i hoslashshyjere grad allerede har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkeshydet og derfor ikke i lige saring hoslashj grad indgaringr i undersoslashgelsen En anden mulig forklaring er at de danske arbejdspladser generelt er blevet bedre til at tilpasse opgaver og arbejdsvilshykaringr til medarbejdernes alder31

Seniorers fysiske arbejdsmiljoslash Undersoslashgelsen fra NFA viser yderligere at seniorer er minshydre eksponerede over for visse risikofaktorer i det fysiske og kemiske arbejdsmiljoslash ligesom de i mindre grad oplever arshybejdsulykker De angiver ogsaring i mindre grad at udfoslashre haringrdt fysisk arbejde og have belastende arbejdsstillinger og de an-giver at arbejdet i mindre grad tager saring lang tid at det garingr ud over privatlivet Samtidig viser undersoslashgelsen ogsaring at den selvvurderede fysiske arbejdsevne set i forhold til de fysiske krav i arbejdet er lavere for seniorer der ogsaring i hoslashjere grad oplever at de er begraelignset i arbejdet paring grund af smerter

De overordnede tal for seniorerne daeligkker dog over forskelshylige moslashnstre som saeligrligt viser sig ved at se paring beskaeligftishygede med forskellig uddannelsesbaggrund og i forskellige brancher Seniorer med grundskole og erhvervsfaglig udshydannelse angiver nemlig den laveste arbejdsevne det hoslashshyjeste niveau af smerte og stoslashrst fysisk belastning i deres arbejde sammenlignet med personer med laeligngere uddanshynelse Saeligrligt beskaeligftigede seniorer i brancherne Hotel og camping Transportmidler Rengoslashring og Opfoslashrelse og nedrivshyning af byggeri oplever mange samtidige udfordringer i det fysiske arbejdsmiljoslash

Seniorers psykiske arbejdsmiljoslash Seniorerne rapporterer om et bedre selvvurderet psykisk helbred end yngre kollegaer baringde i forhold til stress og depressive symptomer Igen daeligkker de overordnede reshysultater over forskellige moslashnstre De brancher med flest

27 Forventet tilbagetraeligkningsalder og arbejdsrelaterede forhold VIVE 2019 28 Forventet tilbagetraeligkningsalder og arbejdsrelaterede forhold VIVE 2019 29 Forventet tilbagetraeligkningsalder og arbejdsrelaterede forhold VIVE 2019 30 Seniorers Arbejdsmiljoslash og Helbred NFA 2018 31 Seniorers Arbejdsmiljoslash og Helbred NFA 2018

-

-

-

-

-

-

36

Boks 42

Gode redskaber som kan vaeligre med til at fastholde seniorer

bull At indfoslashre en mere eller mindre formaliseret seniorpolitik eller livsfasepolitik fx med tilbud om en aringrlig seniorsamtale

bull Livfasepolitik daeligkker over personalepolitik der understoslashtter behov der er knyttet til for skellige faser i livet

bull Seniorpolitik daeligkker over personalepolitik der understoslashtter behov der er knyttet til se niorlivet

bull Fysisk traeligning og raringdgivning om arbejdslivet som senior nedsat tid og fleksibel arbejdstid forebygger nedslidning og udsaeligtter tilba getraeligkningstidspunkt Det samme gaeliglder mulighed for at tilpasse arbejdsopgaver eller funktioner

bull Implementering af tekniske hjaeliglpemidler i driften til transport og tunge loslashft kan fast holde medarbejdere og reducere risikoen for nedslidning Det samme kan sikkerhedskrav og automatisering

bull Arbejdspladsindretning ergonomifokus og implementering af tekniske hjaeliglpemidler

bull Saeligrlige ansvarsomraringder og opgaver med stor kompleksitet som udfordrer seniorerne fagligt og hvor de kan bruge deres specia listviden og store kendskab til og netvaeligrk i virksomheden

bull Muligheden for indflydelse paring egen arbejdssi tuation og for at organisere eget arbejde

samtidige udfordringer i forhold til psykisk arbejdsmiljoslash er Undervisning Rengoslashring Doslashgninstitutioner og hjemmepleje Daginstitutioner samt Religioslashse institutioner og begravelsesshyvaeligsen

Undersoslashgelsen peger dog samtidig paring at der findes en raeligkke udfordringer i seniorernes psykiske arbejdsliv Senioshyrerne oplever saringledes i gennemsnit mere mobning og de oplever i mindre grad at blive involveret i tilrettelaeligggelsen af deres arbejde Seniorerne oplever ogsaring at der i mindre grad tages hensyn til medarbejdere med faeligrre kraeligfter paring arbejdspladsen og de er mere bekymrede for at miste deshyres arbejde end yngre loslashnmodtagere

Fastholdelse af seniorer kraeligver fokus paring fordele

Det er centralt at arbejdspladserne har fokus paring at styrke seniorernes lyst til at blive paring arbejdspladsen Her foslashlger et udpluk af tiltag der kan bidrage til at styrke fordelene for seniorerne ved at blive paring arbejdsmarkedet

bull Attraktive arbejdsvilkaringr32

bull Sociale relationer paring arbejdspladsen fx rollen som menshytor for yngre kollegaer33

bull Fleksibel arbejdstid bull Nedsaeligttelse af arbejdsbyrde og ansvar34

bull Omplacering paring arbejdspladsen35

En del offentlige og private virksomheder har indfoslashrt se shyniorpolitik eller livsfasepolitik Politikkerne kan vaeligre mere eller mindre formaliserede Der er en tendens til at offentshylige virksomheder oftere end private virksomheder har en formaliseret seniorpolitik med saeligrlige seniorrettigheder fx ret til seniorfridage Stoslashrre private virksomheder har oftere end smaring og mellemstore virksomheder en formel seniorposhylitik med seniorsamtaler og formelt aftalte muligheder for arbejdstilpasning36 Seniortaelignketankens analyse af gode eksempler paring fastholdelse viser at det kan give en afgoslashshyrende tryghed hvis medarbejderen er blevet oplyst om at arbejdspladsen oslashnsker at fastholde dem fx igennem en officiel seniorpolitik37 Det er i den forbindelse afgoslashrende at ledelsen paring alle niveauer har kendskab til mulighederne for at aeligndre paring ansaeligttelsesvilkaringr jobkrav arbejdstid og arshybejdsopgaver samt mulighederne for fleksibilitet osv som kan imoslashdekomme baringde arbejdspladsens og seniorernes oslashnshysker og behov

32 55-70-aringriges forbliven paring arbejdsmarkedet Adfaeligrd forventninger aftaler og kendskab til regler VIVE 2011 33 Tilbagetraeligkningsalder og tilbagetraeligkningsaringrsager ndash Opgoslashrelser baseret paring AEligldredatabasen VIVE 2019 34 Gode eksempler paring seniorfastholdelse Ramboslashll 2019 35 Udskudt tilbagetraeligkning fra arbejdsmarkedet ndash Konsekvenser paring de kommunale arbejdspladser VIVE 2017 og Forventet tilbagetraeligkningsalder og arbejdsshy

relaterede forhold ndash Opgoslashrelser baseret paring AEligldredatabasen VIVE 2019 36 Gode eksempler paring seniorfastholdelse Ramboslashll 2019 37 Gode eksempler paring seniorfastholdelse Ramboslashll 2019


Manglen paring en officiel seniorpolitik behoslashver dog ikke noslashd shyvendigvis vaeligre afgoslashrende for at seniorer har gode muligheshyder for at tilpasse deres arbejde I praksis er der eksempler paring at smaring og mellemstore virksomheder bruger de samme tiltag som indgaringr i stoslashrre virksomheders seniorpolitikker

Erfaringer fra arbejdspladser i vores analyser viser for eksemshypel at seniorsamtaler har stor betydning for at flere seniorer vaeliglger at blive laeligngere i virksomheden og paring arbejdsmarkeshydet38 Samtalen kan fx give plads til at droslashfte om der er udshyfordringer i forhold i arbejdet eller hvad der saeligrligt motiveshyrer medarbejderen i arbejdet og som vedkommende oslashnsker at fortsaeligtte med eller have mere af i arbejdslivet

Samtalen kan ogsaring bidrage til at aftabuisere alder paring arshybejdspladsen Ledere og kollegaer paring arbejdspladsen kan for eksempel vaeligre bange for at komme til at diskriminere en medarbejder ved at tale om alder Senioren kan ogsaring afholde sig fra at tale med sin leder om sin alder og sine fremtidsovervejelser af frygt for at miste arbejdsopgaver eller blive stigmatiseret som gammel39 Vi har set gode ekshysempler paring at der med fordel kan vaeligre en fast kadence paring arbejdspladserne for hvornaringr der afholdes samtale mellem medarbejder og leder

Arbejdspladsen spiller en vaeligsentlig rolle i fastholdelsen af seniorer paring arbejdsmarkedet ndash og saeligrligt lederen har en central rolle som kulturbaeligrer for hvad der er kutyme paring de enkelte arbejdspladser i forhold til seniormedarbejdere og tilbagetraeligkning40 Denne kutyme kan baringde komme direkte til udtryk gennem de individuelle samtaler med den enkelte medarbejdere eller den kan komme til udtryk ved at medshyarbejdere bliver opfordret til eller modtager klare tilkenshydegengivelser om mulighederne for at fortsaeligtte efter den officielle pensionsalder Lederens betydning som kulturbaelig shyrer virker ogsaring gennem lederens genelle kommunikation til hele medarbejdergruppen om forventningerne til medarshybejdernes tilbagetraeligkning Endelig kan lederens egne overshyvejelser om tilbagetraeligkning ogsaring have betydning41

Derfor er det centralt at ledelsen har de noslashdvendige komshypetencer til at kunne tage en dialog med seniorer paring arshybejdspladsen og til at kunne implementere de noslashdvendige tiltag for at oslashge fastholdelsen

Alt i alt peger seniorer som bliver paring arbejdsmarkedet efter pensionsalderen blandt andet paring at faglig stolthed og en foslashlelse af at vaeligre kompetent og efterspurgt er afgoslashrende

38 Gode eksempler paring seniorfastholdelse Ramboslashll 2019 39 AEligldresagen og Antropologerne 2016 Seniorpolitik paring arbejdsmarkedet

for beslutningen om at fortsaeligtte med at arbejde Samtidig naeligvner seniormedarbejderne at det kollegiale faeligllesskab og et godt samspil med ledelsen er vigtigt for arbejdsglaeligshyden42 Forbedringer af det fysiske og psykosociale arbejdsshymiljoslash tilpasninger af arbejdstid samt aeligndringer i kulturen i forhold til fratraeligdelsesalder medvirker ogsaring til at seniorer bliver laeligngere paring arbejdspladsen43 som det ogsaring fremgaringr af boks 42

Arriva er et godt eksempel paring hvordan der lokalt goslashres brug af en vifte af muligheder for fleksible loslashsninger til fastshyholdelse af seniorer som samtidig understoslashtter loslashsningen af kerneopgaven og sikrer driften jf boks 43 Her er det op til de enkelte afdelinger i Arriva paring bedst mulig maringde at afshytale saeligrlige ordninger med seniorer alt efter seniorens og arbejdspladsens behov Der er saringledes ikke tale om en retshytighed Kravet er blot at tilbuddet til senioren er inden for koncernens rammer for senioraftaler

Viden om samfundets rolle

Samfundets indretning spiller en vaeligsentlig rolle for muligshyhederne paring for at fortsaeligtte arbejdslivet saring lang tid som mushyligt baringde hvad angaringr de gaeligldende regler og incitamenter der gaeliglder for tilbagetraeligkning og tiltag paring beskaeligftigelsesshyomraringdet som baringde daeligkker over offentlige ydelser og aktiv arbejdsmarkedspolitik

Der er et samfundsmaeligssigt potentiale i at hjaeliglpe flere seniorer i job Efter et godt og langt arbejdsliv traeligkker mange seniorer sig tilbage paring efterloslashn eller paring pension Men der er ogsaring senioshyrer der er paring midlertidig offentlig forsoslashrgelsesydelse og som oslashnsker at komme tilbage paring arbejdsmarkedet

I 2018 var der fx i alt ca 61000 fuldtidspersoner i aldersshygruppen 55-64 aringr som var paring midlertidige offentlige forshysoslashrgelsesydelser svarende til 86 pct af befolkningen i alshydersgruppen Det samlede antal personer i aldersgruppen 55-64 aringr paring midlertidige ydelser er vokset med ca 7500 fuldtidspersoner fra 2014 til 2018 mens antallet af eftershyloslashnsmodtagere i samme periode er faldet med godt 40000 fuldtidspersoner og befolkningen i aldersgruppen er samtishydig steget med knap 17000 personer jf tabel 41 Det maring forventes at antallet fortsaeligtter med at vokse i takt med at efterloslashns- og pensionsalderen stiger og flere af de store aringrgange paring arbejdsmarkedet naringr senioralderen

40 Resultater fra foslashrste del af praksisundersoslashgelsen paring ni case-arbejdspladser NFA SeniorArbejdsliv 2018 41 55-70-aringriges forbliven paring arbejdsmarkedet SFI 2013 42 SeniorArbejdsliv ndash i et praksisperspektiv Resultater fra foslashrste del af praksisundersoslashgelsen paring ni case-arbejdspladser NFA 2018 43 Forventet tilbagetraeligkningsalder og arbejdsrelaterede forhold ndash Opgoslashrelser baseret paring AEligldredatabasen VIVE 2019

55-59 aringr 60-64 aringr 55-64 aringr

AEligndring AEligndring AEligndring 2014 2018 2014-2018 2014 2018 2014-2018 2014 2018 2014-2018

A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087

Kontanthjaeliglp - jobparat 2143 1962 -181 1073 1108 35 3216 3070 -146

Kontanthjaeliglp - aktivitetsparat 6866 7221 355 3812 4806 994 10678 12027 1349

Integrationsydelse 0 699 699 0 460 460 0 1159 1159

Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491

Jobafklaringsforloslashb 155 2773 2618 53 1652 1599 208 4425 4217

Ressourceforloslashb 610 2030 1420 141 846 705 751 2876 2125

Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239

Ledighedsydelse 3150 2960 -190 1224 2091 867 4374 5051 677

Midlertidige ydelser i alt 36092 35871 -221 17504 25271 7767 53596 61142 7546

Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114

Foslashrtidspension 47513 43855 -3658 56056 52833 -3223 103569 96688 -6881

Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529

Alle ydelser og ordninger i alt 95688 95117 -571 171719 140540 -31179 267407 235657 -31750

Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41

Fuldtidspersoner i alderen 55-64 aringr paring offentlige forsoslashrgelsesydelser 2014 og 2018

Kilde Jobindsatsdk og Danmarks Statistik (FOLK2)

Boks 43

Eksempel paring en virksomheds fastholdelsespolitik

I Arriva tildeles hver driftschef for hvert busdepot vide rammer for at sikre at seniormedarbejdere fortsaeligtter i job efter de formelt bliver folkepensionister Seniorordninger kan derfor tilbydes til den enkelte senior efter dennes behov og oslashnsker

bull Under ordningen rdquo9090100 bull Under ordningen rdquo8080100 bull Mange seniorer har derudover faringr senioren 90 pct loslashn for 90 faringr senioren 80 pct i loslashn for 80 mulighed for at faring reduceret pct arbejde men bibeholder pct arbejde men bibeholder arbejdstiden paring almindelige vil 100 pct i pension og faringr eacuten 100 pct i pension og faringr eacuten karingr at blive tilbudt timeloslashnsan fridag hver 14 dag ugentlig fridag saeligttelse (hvor man selv kan

sige ja eller nej tak til vagter) eller dele en turnusplads 2 og 2 med en anden medarbejder

Ordningerne har til formaringl at indgaring en aftale mellem den enkelte senior og vedkommendes leder saring seniorerne faringr bedst mulige vilkaringr for at fortsaeligtte i deres job

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Oslashvrige pensionister

Foslashrtids-pensionister

Oslashvrige uden for arbejdsstyrken

Oslashvrige ydelsemodtagere

Arbejdsloslashse (jobklar dagpenge- og kontanthjaeliglpsmodtagere)

Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45

Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken

Alder aringr

Kilde Danmarks Statistik (RAS)


Figur 49 Befolkningen fordelt efter alder og sociooslashkonomisk status i 2017

Udviklingen paring tvaeligrs af ydelser viser at der er faeligrre seniorer paring efterloslashn foslashrtidspension og dagpenge44 Samtidig er der kommet markant flere seniorer i fleksjob og flere seniorer paring kontanthjaeliglp eller integrationsydelse sygedagpenge jobafklaringsforloslashb ressourceforloslashb og ledighedsydelse Udviklingen kan i hoslashj grad tilskrives de seneste aringrs reformer af efterloslashn dagpenge foslashrtidspension og fleksjob Desuden har konjunkturerne paring arbejdsmarkedet vaeligre relativt gode i perioden

Denne udvikling taget i betragtning er der for samfundet fremover et potentiale for at oslashge beskaeligftigelsen ved at foshykusere paring beskaeligftigelsesindsatsen for ledige seniorer Det maring dog samtidig forventes at en betydelig andel ledige seshyniorer ikke umiddelbart vil vaeligre jobklare Det ses ogsaring ved at gruppens sammensaeligtning har aeligndret sig saring der i 2018 var faeligrre jobparate end i 2014

Seniorernes beskaeligftigelsesfrekvens adskiller sig ikke marshykant fra andre aldersgrupper foslashr de naringr alderen 62 aringr Som figur 49 viser falder beskaeligftigelsesfrekvensen i befolknin shy

gen svagt fra 45-aringrsalderen (84 pct) frem til 61 aringr (74 pct) men det stoslashrste fald over et enkelt aringr sker ved alderen 62 aringr hvor 59 pct er i beskaeligftigelse

Frem til 61 aringr er det saeligrligt en stigende andel paring foslashrtidspenshysion som traeligkker frekvensen ned og ikke ledighed Tallene indikerer at de personer som er i stand til at fortsaeligtte i arshybejde goslashr det ndash ogsaring blandt de aeligldste grupper paring arbejdsshymarkedet

Ser man paring udviklingen over tid indikerer tallene desuden at de fleste seniorer traeligkker sig tilbage naringr de faringr ret til til shybagetraeligkningsydelser som efterloslashn og folkepension I perishyoden 2014 til 2017 hvor efterloslashnsalderen gradvist er haeligvet med et halvt aringr om aringret fra 60 til 62 aringr er beskaeligftigelsesfreshykvensen overordnet set steget i takt med efterloslashnsalderen

Denne udvikling peger paring at der er et stort potentiale for at faring seniorer til at udskyde tilbagetraeligkningen Allerede i dag ses et tilbagetraeligkningsmoslashnster hvor nogle traeligkker sig tilshybage naringr de faringr ret til efterloslashn mens andre venter et aringr eller

44 A-dagpenge inkl ydelser efter opbrugt dagpengeret ndash dvs kontantydelse arbejdsmarkedsydelse og saeligrlig uddannelsesydelse

63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10

0 Aug Aug Aug Aug Aug Aug Aug Aug Aug Aug Aug Aug 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

40

to med at garing paring efterloslashn Samtidig har andelen af 30-59-aringrishyge der indbetaler efterloslashnsbidrag vaeligret faldende siden aringr 2000 fra 85 pct i 2000 til 18 pct i 2018 Efterloslashnsordningen vil derfor i fremtiden faring mindre betydning for om seniorer traeligkker sig tilbage foslashr folkepensionsalderen

Det er i hoslashj grad den enkelte seniors situation der har beshytydning for beslutningen om tilbagetraeligkning Her ved vi at hverdagen paring arbejdspladsen og arbejdslivet mere bredt spiller en central rolle

Langtidsledighed er en udfordring for at indfri potentialet

Seniortaelignketankens analyser viser at seniorer generelt er en staeligrk gruppe der ikke er mere ledige end andre alshydersgrupper Analyserne viser dog ogsaring at der findes nog shyle udfordringer for ledige der saeligrligt goslashr sig gaeligldende for seniorgruppen45 Der er nemlig faeligrre aeligldre nyledige der overgaringr til beskaeligftigelse end blandt andre aldersgrupper46 Af figur 410 fremgaringr det saringledes at andelen af nyledige i beskaeligftigelse efter 12 maringneder er mindre for de aeligldre alshydersgrupper Det lave niveau for andel i beskaeligftigelse fra 61 aringr kan bla forklares med muligheden for at garing paring efterloslashn

Figur 410 Andel dagpengemodtagere og jobparate kontanthjaeliglpsmodtagere i beskaeligftigelse 12 mdr efter nyledighed i 2017 fordelt paring aldersgrupper

Ledigheden blandt aldersgruppen 55-64 aringr er lavere end i aldersgruppen 16-54 aringr Vores analyser viser dog at omshykring 32 pct af de ledige i aldersgruppen 60-64 aringr i perioshyden 2007-2018 var langtidsledige mens det tilsvarende blot gjaldt ca 24 pct af de 16-54-aringrige jf figur 411 Saring til trods for at der generelt er lav ledighed blandt seniorer er der nogle seniorer som har svaeligrere ved at finde tilbage i job

Figur 411 Andel langtidsledige personer ud af bruttoledige opdelt paring aldersgrupper 2007-2018

Kilde jobindsatsdk

Vores analyse af langtidsledige seniorer viser at markant fle shyre kontanthjaeliglpsmodtagere (61 pct) end dagpengemodtashygere (27 pct blandt 55-59-aringrige 20 pct blandt 60-64-aringrige) er langtidsledige47 Det bemaeligrkes at en del af de 60-64-aringrishyge har mulighed for at garing paring efterloslashn Derudover er der en maksimal periode hvor man kan modtage dagpenge mens dette ikke paring samme maringde gaeliglder for kontanthjaeliglp

Aringrsagen til at der er en lavere andel af dagpengemodtashygere der er langtidsledige sammenlignet med kontantshyhjaeliglpsmodtagere kan vaeligre at det er en staeligrkere gruppe hvilket fx afspejler sig i et hoslashjere uddannelsesniveau og i en vis grad i den etniske sammensaeligtning Af boks 44 fremgaringr en raeligkke yderligere kendetegn for langtidsledige seniorer

Seniorer har behov for en mere maringlrettet beskaeligftigelsesindsats

Paring grund af risikoen for langtidsledighed er det vigtigt at jobcentre og a-kasser er opmaeligrksomme paring seniorer med saeligrlige behov i deres beskaeligftigelsesindsats Seniortaelignkeshytankens analyse viser at seniorer i dag modtager en mindre aktiv indsats i jobcentrene end andre aldersgrupper paring nogshyle omraringder Kilde jobindsatsdk

Anm Beskaeligftigelse er opgjort som 4 uger uden ydelse

45 Seniorer i beskaeligftigelsessystemet - bilag 10 46 Seniorer i beskaeligftigelsessystemet - bilag 10 side 14 47 Hvad kendetegner langtidsledige seniorer Bilag 15


-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -

Dagpengemodtagere og jobparate kontakthjaeliglpsshymodtagere Dagpengemodtagere i aldersgruppen 60-64 aringr aktiveres generelt mindre paring tvaeligrs af alle aktivitetstilbud sammenshylignet med oslashvrige aldersgrupper For jobparate kontantshyhjaeliglpsmodtagere i alderen 60-64 aringr drejer det sig hovedsashygeligt om aktivering i form af ordinaeligr uddannelse og privat loslashntilskud hvor gruppen ikke tilbydes aktivering i samme omfang som andre aldersgrupper

Borgere over folkepensionsalderen Der er ligeledes et stigende potentiale i at folkepensionishyster og personer over folkepensionsalderen faringr hjaeliglp til at finde eller fastholde beskaeligftigelse Men hvis man som fol shykepensionist oslashnsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet kan man i dag ikke faring hjaeliglp fra kommunernes jobcentret fx i form af individuelle og maringlrettede samtaler med en jobkonshysulent i jobcentret eller tilbud om aktiv indsats

Personer over folkepensionsalderen har dog mulighed for ligesom alle andre borgere at faring generel vejledning paring et jobcenter ligesom der er mulighed for at laeliggge sit CV paring Jobnetdk som aktivt jobsoslashgende Derudover kan borgere efter folkepensionsalderen faring hjaeliglp til jobsoslashgning hvis de er medlemmer af en a-kasse Seniormedlemsskab blev indshyfoslashrt i a-kasserne i 2017 paring anbefaling fra Dagpengekommisshysionen Medlemskab giver ikke ret til at modtage dagpenge

Det er problematisk at nogle grupper af seniorer modtager en mindre aktiv indsats end andre aldersgrupper Derfor er det vigtigt at jobcentre og a-kasser sikrer fokus paring senioshyrers langtidsledighed

En evaluering af saeligrlige indsatser for dagpengemodtagere over 50 aringr i en raeligkke a-kasser har identificeret en raeligkke ri shysikofaktorer for at disse borgere ender i langtidsledighed jf boks 4548 Disse risikofaktorer kan med fordel anvendes af jobcentre og a-kasser til at identificere nyledige seniorer der er i risiko for langtidsledighed og derfor boslashr identificeres hurtigst muligt

Den nye og forenklede Lov om en aktiv beskaeligftigelsesindshysats giver derudover fra den 1 januar 2020 kommunerne rum til at tilbyde en mere individuelt tilrettelagt indsats i jobcentret og prioritere maringlgrupper med saeligrlige behov Der er dermed aringbnet for at beskaeligftigelsesindsatsen kan fokusere paring de redskaber som vi ved virker for seniorer

Boks 44

Hvad kendetegner langtidsledige seniorer

I vores analyser defineres langtidsledige senio rer som personer over 55 aringr der har vaeligret ledige i minimum 80 pct af tiden inden for de forudgaring ende 12 maringneder

For de langtidsledige gaeliglder bla at

bull Flere maelignd end kvinder er langtidsledige

bull Der er stoslashrre risiko for langtidsledighed for kontanthjaeliglpsmodtagere end for dagpen gemodtagere Hele 60 pct af seniorer paring kontanthjaeliglp er langtidsledige

bull Saeligrligt saringrbare grupper inden for langtids ledige er bla personer med grundskole som hoslashjeste uddannelse ikke vestlige indvandrere og ledige med primaeligr erhvervserfaring inden for ufaglaeligrt og manuelt arbejde

bull Langtidsledige er overrepraeligsenterede inden for brancherne Rengoslashring oa operationel ser vice og Hotel og restaurant mens de i mindre omfang har haft seneste beskaeligftigelse inden for Sundhed og socialvaeligsen samt Offentlig administration mv

bull Den stoslashrste andel af langtidsledige seniorer er indmeldt i a kasserne 3FA HK Danmark A kasse og Kristelig A kasse mens a kasserne Din Sundhedsfaglige A kasse og Akademiker ne er underrepraeligsenterede

Indsatser der kan bidrage til at faring seniorer ind paring arbejdsmarkedet

I forskningslitteraturen naeligvnes flere indsatstyper som saeligrligt virksomme i beskaeligftigelsesindsatsen for ledige ndash herunder leshydige seniorer Herudover er der blandt andet gode praksisershyfaringer med seniornetvaeligrk og kompetenceafklaring som indsatser til at hjaeliglpe seniorer tilbage paring arbejdsmarkedet

48 Evaluering af 5 projekter under rsquoPulje for saeligrlig indsats til ledige over 50 aringrrsquo 2017-2018 DISCUS 2019

-

-

-

42

Boks 45

Risikofaktorer for at ende i langtidsledighed for seniorer

bull Mange aringr i samme fag ndash og ofte paring samme arbejdsplads ndash kan goslashre at seniorer har svaeligrt ved at se sig selv i andre job

bull Manglende traeligning i at soslashge job ndash nogle senio rer har ikke foslashr vaeligret ledige og mangler basale faeligrdigheder i forhold til IT og jobsoslashgning En del har svaeligrt ved at saeligtte ord paring egne kompetencer og erfaringer

bull Behov for opkvalificering ndash en gruppe seniorer har et akut behov for opkvalificering for at kun ne foretage et sporskifte til en anden branche eller for at kunne loslashse nye opgaver inden for deres fagomraringde

bull Helbredsproblemer ndash eksempelvis grundet mange aringr med fysisk eller psykisk belastning Kan ogsaring skyldes alders eller livsstilsproblemer

Virksomhedsrettede indsatser Internationalt har indsatser med et virksomhedsrettet foshykus vist god effekt for langtidsledige seniorer Studier fra Tyskland Sverige og England viser at beskaeligftigelsesgrashyden stiger hvis langtidsledige seniorer kommer i virksomshyhedspraktik eller loslashntilskud49 Korttidsansaeligttelser gennem beskaeligftigelsesindsatsen kan vaeligre en god vej til at faring fodshyfaeligste paring arbejdsmarkedet for eksempel ved at introducere ledige til en ny virksomhed eller bekraeligfte et godt match mellem ledig og virksomhed

Samtaler Samtaler er et godt redskab til at faring seniorer i job og erfarinshyger viser at samtaler i jobcentret og a-kassen har en positiv effekt i forhold til at komme i beskaeligftigelse Eksempelvis har indsatsen rdquoPerspektiv 50plusrdquo for langtidsledige kon shytanthjaeliglpsmodtagere god effekt med at bruge coachende samtaler hvor fokus er paring afklaring af kvalifikationer og mobilitet og hvor samtalerne samtidig understoslashttes af helshybredsfremmende indsatser En del personer som modtager

49 Evidens om effekten af indsatser for Ledige seniorer Bilag 7 50 Evidens om effekten af indsatser for Ledige seniorer Bilag 7 side 46 51 Evidens om effekten af indsatser for Ledige seniorer Bilag 7

indsatsen er ufaglaeligrte eller immigranter og mange har beshygraelignset uddannelsesbaggrund50 Vores analyser viser at leshydige seniorer faringr samme niveau af samtalebaseret hjaeliglp og raringdgivning paring jobcentrene som andre aldersgrupper51

Seniornetvaeligrk I forbindelse med beskaeligftigelsesreformen fra 2014 blev der afsat en aringrlig bevilling til at understoslashtte indsatsen for ledige dagpengemodtagere over 50 aringr Bevillingen er udmoslashntet som en pulje som kan soslashges af bla a-kasser og jobcentre Der er ingen udloslashbsdato paring puljen En evaluering af den saeligrlige indsats i a-kasser under puljen viser at det har vaeligrshydi at seniorer kommer i fokus som maringlgruppe og faringr skraeligdshydersyede forloslashb Der er blandt andet gode erfaringer med et foroslashget fokus paring afklaring af kompetencebehov samt coachende samtaler med karriereraringdgivning52

Erfaringer fra praksis viser derudover at seniorer har glaeligde af at deltage i et netvaeligrk eller faeligllesskab i forbindelse med jobsoslashgningen som det ses i evalueringen af Senior Erhverv og a-kasseforsoslashg med seniormaringlgruppen

Kompetencevurdering Nogle beskaeligftigede kan have behov for at skifte branche jobfunktion eller arbejdsstilling enten inden for den samme virksomhed eller mellem virksomheder for at undgaring at blishyve skubbet ud af arbejdsmarkedet fx paring grund af risiko for nedslidning Oslashnsket om at skifte spor kan ogsaring vaeligre motishyveret af et oslashnske om at proslashve kraeligfter med andre fagomraringshyder eller et oslashnske om mere kontakt til borgere kunder mv

I begge tilfaeliglde kan et sporskifte bidrage til at den beskaeligfshytigede i sidste ende traeligkker sig senere tilbage Ofte vil en beskaeligftiget kunne skifte spor paring egen haringnd men i mange tilfaeliglde kan det vaeligre en fordel at faring hjaeliglp til at se sine komshypetencer i nye sammenhaelignge og nogle gange ogsaring faring hjaeliglp til opkvalificering og kompetenceudvikling

Paring samme maringde som for beskaeligftigede kan der for ledige seniorer vaeligre behov for at skifte spor for at komme tilbage i beskaeligftigelse Det gaeliglder saeligrligt seniorer som har arbejshydet mange aringr inden for den samme branche eller seniorer som ikke har papir paring deres kompetencer i form af en ershyhvervskompetencegivende uddannelse Denne gruppe af seniorer har ofte svaeligrt ved at saeligtte ord paring egne kompeshytencer og mange kaeligmper med manglende tro paring at der er brug for dem paring arbejdsmarkedet

Ifoslashlge Deloitte er kompetenceudvikling for seniorer mindre udbredt i Danmark end i Norge og Sverige I Danmark deltashy


Seniortaelignketanken Fremtidens seniorarbejdsliv Viden

43

raquoDen dag jeg bliver traeligt af at moslashde ind paring

arbejde saring holder jeg Men endnu synes jeg

at hver dag er en god dag med spaeligndende

udfordringer og gode kollegerlaquo

Poul Aksel 64 aringr og afdelingsleder hos Intern Service ved VM Tarm

ger 24 pct af de 65-aringrige i arbejdsrelateret kompetenceudshyvikling sammenlignet med 27 og 28 pct i henholdsvis Norge og Sverige53 Det skyldes ikke at danske seniorer har minshydre brug for efteruddannelse OECDrsquos PIAAC-undersoslashgelse fra 2013 viser eksempelvis at danskerne generelt mangler basale kompetencer inden for laeligsning regning og problemshyloslashsning med IT54

Det er i dag muligt at faring vurderet og anerkendt sine realkomshypetencer (viden faeligrdigheder og kompetence) i forhold til en raeligkke uddannelser primaeligrt inden for voksen- og eftershyuddannelse Dette sker oftest i regi af en arbejdsmarkedsshyuddannelse (AMU) Kompetencen til at foretage realkomshypetencevurderinger ligger hos de uddannelsesinstitutioner der udbyder de uddannelser som vurderingen foretages i forhold til Der er pt 86 godkendte AMU-udbydere

Realkompetencevurderingen kan aringbne op for muligheden for at blive optaget paring en uddannelse uden at opfylde de formelle adgangskrav eller give mulighed for en afkortelse af uddannelsesforloslashbet Som en del af vurderingen er det saringledes muligt at faring udarbejdet et kompetencebevis Der

kan ogsaring udstedes et uddannelsesbevis hvis uddannelsesshyinstitutionen vurderer at deltageren har kompetencer der modsvarer maringlene i den fulde arbejdsmarkedsuddannelse Det er den enkelte uddannelsesinstitution som staringr for den individuelle vurdering af realkompetencer Vurderingen sker paring baggrund af dokumentation fra borgeren herunder fx loslashnsedler uddannelsesbeviser og udtalelser fra tidligere arbejdsgivere Realkompetencevurdering bliver i dag prishymaeligrt anvendt i forbindelse med optagelse paring en uddannelshyse men kan ogsaring bruges til at faring et kompetencebevis maringlshyrettet arbejdsmarkedet

Er der et saeligrligt arbejdsmarked for seniorer

I forbindelse med sporskifte og jobformidling til seniorer er det vaeligrd at rette blikket mod brancher med mangel paring arbejdskraft eller mange seniorer ansat i forvejen Sposlashrgsshymaringlet er dog om der findes et saeligrligt arbejdsmarked for seniorer eller om beskaeligftigelsesmoslashnstrene blandt seniorer foslashlger resten af arbejdsmarkedet

53 Nordisk sammenligning af arbejdsmarkedet for seniorer - Afrapportering Deloitte 2019 54 Faeligrdigheder i laeligsning regning og problemloslashsning med it ndash sammenfatning af resultater fra PIAAC (SFI) Rosdahl Anders et al 2013

-

-

-

--

-

-

44

Boks 46

Eksempler paring maringlrettet formidling af pensionsreglerne i Sverige

bull Minpensionse En svensk hjemmeside som giver overblik over den enkeltes pensionsop sparing Paring hjemmesiden finder man et progno sevaeligrktoslashj hvor det er muligt at lave prognoser for udbetalinger ved at justere paring parametre som alder for udbetaling stillingstype forven tet loslashn laeligngden af udbetalingsperioden mv Dermed minder hjemmesiden om den danske pensionsinfodk men det er muligt at justere langt flere parametre

bull Uttagsplan Et nyt vaeligrktoslashj bliver lanceret i loslash bet af 2019 som ogsaring fungerer som et planlaeligg nings- og prognosevaeligrktoslashj for personer som er taeligt paring pensionsalderen

bull Orange Kuvert Alle i Sverige der har en pen sionsopsparing modtager en aringrlig meddelelse med en oversigt over pensionsopsparingen og henvisning til prognosevaeligrktoslashjet paring minpen sionse Meddelelsen sendes via digital post

Fra Nordisk sammenligning af arbejdsmarkedet for seniorer Deloitte 2019

Seniorer paring arbejdsmarkedet bliver af ledere beskrevet som paringlidelige loyale og rutinerede i opgaveloslashsningen55 Analyshyser fra projektet SeniorArbejdsliv viser at det er kendetegshynende for virksomheder som ansaeligtter mange seniorer at de ofte allerede har en hoslashj andel ansatte over 55 aringr og at det ofte er virksomheder af en vis stoslashrrelse56

Jobcentrene kan overveje at henvise seniorerne til de branshycher hvor der i forvejen er mange seniorer ansat (jf figur 43 og 44) og derfor en bedre chance for en seniorvenlig rekrutshytering Derudover kan de overveje at henvise til brancher med forholdsvis mange deltidsansaeligttelse57 hvor der kan vaeligre mulighed for at faring et deltidsarbejde og dermed sikre en glidende overgang til pensionslivet

Hjemmesiden Arbejdsmarkedsbalancendk viser hvilke brancher der i oslashjeblikket mangler arbejdskraft og under hvilke jobtitler der er stillinger opslaringet Beskaeligftigelsesmishynisteriet laver hvert aringr en analyse af rekrutteringssituatioshynen og rekrutteringsudfordringer i hver landsdel som kan bruges af jobcentre til at pege seniorer hen mod relevante brancher med en hoslashj forgaeligves rekruttering og dermed minshydre konkurrence i ansoslashgerfeltet

For nogle stillingstyper og brancher kan der dog vaeligre parashydoksproblemer hvor virksomhederne mangler arbejdskraft og ledige har et stort oslashnske om at arbejde der men hvor der samtidig er mange forgaeligves rekrutteringer Paradoksproshyblemerne tydeliggoslashr behovet for at jobcentrene har fokus paring ordinaeligr jobformidling hvor ledige bliver tilskyndet til at soslashge job inden for brancher med mange forgaeligves rekrutshyteringer

Viden om pensionsregler og fordele er afgoslashrende for at seniorer kan traeligffe en kvalificeret beslutning om at traeligkke sig tilbage fra arbejdsmarkedet

Information om pensionsregler Indretningen af pensionssystemet er vaeligsentlig naringr man skal traeligffe beslutning om at fortsaeligtte eller stoppe paring arbejds shymarkedet Derfor er det afgoslashrende at have tilstraeligkkelig vi-den om hvordan ens oslashkonomi efter arbejdslivet vil se ud og hvordan den kan paringvirkes af at man arbejder laeligngere

En undersoslashgelse fra Danmarks Statistik58 viser at ca halvshydelen af befolkningen (30-69-aringrige) oplever at de ikke har tilstraeligkkelig viden om folkepension og ATP Desuden svashyrer eacuten ud af tre at de hverken kender den maringnedlige udbe shytaling for folkepensionister eller ved hvor informationen kan findes Naringr der sposlashrges ind til befolkningens konkrete viden om pensionsudbetalinger og hvornaringr man tidligst kan faring udbetalingen kender hver anden svaret for folkepenshysion ATP og ratepension mens kun hver fjerde svarer korshyrekt om arbejdsgiver- og privattegnede pensioner

I Sverige arbejder pensionsmyndigheden med maringlrettet forshymidling af reglerne for pension og betydningen af reglerne for den enkelte borger jf boks 46 Det skal blandt andet give den enkelte et oplyst grundlag naringr der skal traeligffes beslutshyning om pensionering Paring den maringde kan borgerne bedre age-re ud fra de oslashkonomiske incitamenter til at fortsaeligtte laeligngere paring arbejdsmarkedet som findes i det svenske system

55 Ledelse af medarbejdere paring tvaeligrs af alder YouGovAEligldre Sagen 2015 56 Hvad kan faring seniorerne til at blive lidt laeligngere ndash hvad siger arbejdsgiverne SeniorArbejdsliv 2019 57 Bilag 11 Er der et saeligrligt arbejdsmarked for seniorer 58 Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Danmarks Statistik 2013


-

-

-

-

-

-

45

raquoMed min senioraftale har jeg mulighed for

baringde at holde mig frisk via jobbet og samtidig

have tid til oplevelser med min kone boslashrn og

boslashrneboslashrnlaquo

Kurt 70 aringr og pladsmand hos Reno Djurs

Boks 47

Muligheder for at arbejde efter folkepensionsalderen

bull Arbejde ved siden af folkepensionen Som pensionist kan man arbejde ved siden af pensionen Naringr indkomsten overstiger en vis stoslashrrelse sker der dog en indtaeliggtsregulering af pensionen Det vil der for kunne betale sig for personer med hoslashj arbejdsindkomst at udskyde pensionen

bull Udskyde (opsaeligtte) folkepensionen Hvis man efter folkepensionsalderen deltager aktivt paring arbejds markedet i mindst 750 timer om aringret (svarende til ca 145 timers arbejde om ugen) kan man senere faring forhoslashjet folkepensionen med et tillaeligg Gevinsten ved at udskyde udbetalingen af folkepensionen er derudover at den ikke bliver modregnet arbejdsindtaeliggten fordi pensionen foslashrst bliver udbetalt naringr man har lagt arbejdstoslashjet fra sig

I 2018 blev det muligt for folkepensionister at faring deres udskudte pension udbetalt hurtigere og mere fleksibelt Det betyder at man som folkepensionist kan vaeliglge fx at faring udbetalt det opsatte grundbeloslashb som engangstillaeligg naringr man garingr paring pension Paring den maringde er der en stoslashrre samtidighed mellem det ekstra arbejde efter folkepensionsalderen og den oslashkonomiske gevinst end tidligere hvor den udskud te pension blev udbetalt som et livsvarigt maringnedligt tillaeligg Det er dog fortsat foslashrst naringr pensionen paring begyndes at den udskudte pension kan udbetales Der er derfor fortsat en vis tidsforskydning mellem det ekstra arbejde efter folkepensionsalderen og beloslashnningen

Ud over muligheden for at udskyde folkepensionen er den oslashkonomiske tilskyndelse til beskaeligftigelse efter folkepensionsalderen blandt andet oslashget ved at man kan faring en skattefri seniorpraeligmie paring 42000 kr hvis man arbejder 1560 timer det foslashrste aringr efter folkepensionsalderen og endvidere en skat tefri seniorpraeligmie paring 25000 for beskaeligftigelse det andet aringr efter folkepensionsalderen Derudover er bundfradraget for folkepensionisters arbejdsind komst blevet hoslashjere saring man nu kan tjene 122004 kr uden at blive sat ned i pensionstillaeligg eller tillaeliggsprocent

Kim Enlig Oslashvrige indtaeliggter paring 30000 kr aringrligt Kan maximalt modtage 176600 kr i pensionsydelse

Kim modregnes pga indtaeliggt Kims udbetalte pension

Total indtaeliggt (foslashr skat)

0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr

Scenarie 1 Scenarie 2 Folkepensionist uden Folkepensionist og arbejder arbejde ved siden af deltid ved siden af

Kim bliver pga egen indtaeliggt modregnet

0 kr

Kims udbetalte pension

176600 kr

Kims totale indtaeliggt (foslashr skat)

206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge

Scenarie 3 Pension udskydes i 2 aringr - fortsaeligtter med arbejde og faringr saring som pensionist udbetalt



30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46

Figur 412a Enlig folkepensionist

Information om fordele ved at blive paring arbejdsmarkedet Folkepensionen bestaringr af flere komponenter og afhaelignger blandt andet af civilstatus og indtaeliggter fra pensionisten selv og dennes eventuelle aeliggtefaeliglle eller samlever Paring grund af indtaeliggtsreguleringen af folkepensionen ved loslashnshyindkomst kan det vaeligre svaeligrt for den enkelte at regne ud hvor hoslashj en oslashkonomisk gevinst man faringr hvis man arbejder lidt mere ved siden af pensionen eller hvis man vaeliglger helt at udskyde pensionen i et par aringr Blandt seniorer findes der begraelignset viden om mulighederne for fleksibel tilbage shytraeligkning

Indretningen af systemet har i dag oslashkonomiske incitamenshyter indlagt Men det har ogsaring gjort systemet mere indvikshylet at saeligtte sig ind i Eksemplerne paring disse sider viser hvor meget det betyder for pensionsudbetalingerne hvis man fx arbejder lidt mere eller opsaeligtter sin pension eller hvad det betyder at vaeligre gift med en person i beskaeligftigelse

Figur 412a illustrerer kompleksiteten i valgmulighederne for en enlig person som er taeligt paring folkepensionsalderen og skal beslutte enten at blive folkepensionist arbejde deltid ved siden af folkepensionen eller opsaeligtte pensionen i 24 maringneder


Per Ingrid Per og Ingrid kan begge

Folkepensionist Folke- eller foslashrtidspensionist samlet set modtage kr 269920 i folkepension Oslashvrige indtaeliggter Oslashvrige indtaeliggter paring 30000 kr aringrligt for begge paring 30000 kr aringrligt Arbejder 0 timer

Hvis nu Per arbejder

0 tuge 10 tuge 20 tuge 40 tuge

Per bliver pga egen indtaeliggt modregnet

0 kr Parrets udbetalte pension

269000 kr

Pers totale indtaeliggt (foslashr skat)

329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr

Figur 412b Folkepensionist med varierende arbejdstid gift med folke- eller foslashrtidspensionist

Kompleksiteten stiger yderligere hvis der er tale om et par I figur 412b vises den oslashkonomiske gevinst ved at fortsaeligtte med at arbejde for en folkepensionist der er gift eller samshylevende med en folke- eller foslashrtidspensionist

For et par hvor den ene part er folkepensionist og den anden part fortsat er beskaeligftiget kan det ligeledes vaeligre svaeligrt at gennemskue den oslashkonomiske gevinst ved at fortshysaeligtte med at arbejde jf figur 412c

CamillaKasper Modtager ikke folkepension

Tjener 400000 kr aringrligt (efter AM-bidrag)

I beskaeligftigelse

Folkepensionist

Oslashvrige indtaeliggter paring 30000 kr aringrligt

Kan maksimalt modtage 134960 i pensionsydelse

Hvis nu Kasper arbejder


Kasper bliver pga Camillas indtaeliggt modregnet

49700 kr Kaspers udbetalte pension

85300 kr

Parrets totale indtaeliggt (foslashr skat)

515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48

Figur 412c Pensionist med varierende arbejdstid gift med en ikke-pensionist

Anm Eksemplerne angiver loslashnindkomst efter AM-bidrag I figur 412a-12c forudsaeligttes at Kim Per og Kasper arbejder til en loslashn som omtrent svarer til hhv 0 100000 200000 400000 om aringret efter der er betalt AM-bidrag Det skal bemaeligrkes at regneeksemplet alene viser den ydelsesmaeligssige aeligndring i pensionsydelserne Beregningerne er dermed opgjort foslashr skat og uden oslashvrige tillaeliggsydelser som fx boligydelse

I pensionsydelsen indgaringr folkepensionens grundbeloslashb pensionstillaeligg og den supplerende pensionsydelse (aeligldrechecken) Mediechecken indgaringr ikke i beregningerne Det er i eksemplerne forudsat at den likvide formue er under formuegraelignsen for udbetaling af den supplerenshyde pensionsydelse


-

-

-

-

-

Boks 48

Samspil mellem arbejdsindtaeliggt og udbetaling af offentlig pensionsydelse

Danmark

bull Der sker indtaeliggtsregulering i folkepensionen hvis indkomsten overstiger et vist beloslashb

bull Beloslashbsgraelignsen afhaelignger af om man er enlig gift samlevende med en pensionist eller giftsamlevende med en ikke pensionist

bull Folkepensionens to dele grundbeloslashbet og pensions tillaeliggget ndash bliver paringvirket paring forskellig vis af andre indkomster

bull Hvis man har en loslashnindkomst paring over 329600 kr om aringret (2019) bliver grundbeloslashbet sat ned

bull Ved indkomster over 576400 kr om aringret (2019) bort falder grundbeloslashbet

bull Ved loslashnindkomster over et vist niveau reduceres pen sionstillaeliggget eller bortfalder helt

bull Der er et bundfradrag paring 122004 kr for pensions tillaeliggget som ikke bliver indregnet i opgoslashrelsen af loslashnindkomst

bull Arbejdsmarkedsbidrag indgaringr ikke i beregningen af den personlige indkomst

Pensionssystemerne i baringde Sverige og Norge har undergaringshyet gennemgribende reformer Disse reformer har bidraget til at fordelene ved at arbejde efter folkepensionsalderen fremstaringr mere tydeligt Dette kommer fx til udtryk i forskelshylene paring samspillet mellem arbejdsindtaeliggter og udbetaling af den offentlige pensionsydelse i de tre lande jf boks 48 Der kan hentes inspiration i de svenske og norske regler Man skal dog vaeligre opmaeligrksom paring at de danske regler bygshyger paring helt andre principper

Der er altsaring et potentiale i at styrke vidensniveauet blandt seniorer om blandt andet pension og fordele ved at blive paring arbejdsmarkedet Paring den maringde vil de vaeligre rustet til at kunshyne traeligffe en velbegrundet beslutning om enten at blive eller traeligkke sig tilbage

Sverige

bull Ingen modregning i den offentlige pensionsydelse ved arbejdsindkomst

bull Personer paring 66 aringr eller derover har lavere beskatning paring indtaeliggt fra arbejde end personer under 66 aringr

Norge


bull Det kan ikke i alle tilfaeliglde betale sig at faring udbetalt den hoslashjeste pensionsydelse hvis der samtidig er indtaeliggter fra et fuldtidsarbejde fordi der skal betales topskat naringr den samlede indtaeliggt overstiger et vist beloslashb


50

Kommissorium for taelignketank for et laeligngere og godt seniorarbejdsliv April 2018

Regeringen og Dansk Folkeparti har en klar ambition om at endnu flere danskere som har lyst til det og mulighed for det bliver laeligngere paring arbejdsmarkedet Hvis det skal lykkes skal vi sikre rammerne for at seniorer kan fortsaeligtte med at vaeligre en del af det arbejdende faeligllesskab

Seniormedarbejdere er en styrke for arbejdspladsen Desvaeligrre er der stadig myter om at seniorer har foraeligldede kompetencer eller de ikke er attraktive paring arbejdsmarkedet laeligngere De myter skal aflives

Et godt seniorarbejdsliv bidrager til at de danske virksomheder faringr den noslashdvendige arbejdskraft og i sidste ende hjaeliglshyper det til at vi ogsaring i fremtiden kan have et oslashkonomisk baeligredygtigt velfaeligrdssamfund

Og danskerne lever heldigvis laeligngere Det gaeliglder baringde for ufaglaeligrte faglaeligrte og personer med videregaringende uddanshynelser Samtidig peger undersoslashgelser blandt seniorer paring at flere har et godt helbred

Men vi skal anderkende at seniorer ikke er en ensartet gruppe med de samme behov Der vil vaeligre forskelle i bevaeliggshygrunde for tilbagetraeligkning samt hvilke incitamenter og tiltag der understoslashtter et oslashget arbejdsudbud Det er ogsaring afgoslashrende at vores syn paring alder foslashlger med udviklingen i levetid

Der er et potentiale for at styrke seniorers beskaeligftigelsesfrekvens I dag ser vi allerede en positiv udvikling hvor flere og flere seniorer selv vaeliglger at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet Det gaeliglder baringde foslashr og efter folkepensions shyalderen Udviklingen understoslashttes af en raeligkke aeligndringer i pensionssystemet saring det i hoslashjere grad betaler sig at blive paring arbejdsmarkedet

Men vi kan se at beskaeligftigelsesfrekvensen inden for aldersgruppen 60-64 aringr ligger en del under den oslashvrige befolkshyning og seniorer der bliver ledige har typisk vanskeligere ved at opnaring beskaeligftigelse igen i forhold til andre aldersshygrupper Samtidig indikerer undersoslashgelser at mange seniorer der har forladt arbejdsmarkedet gerne ville have arbejdet laeligngere

Danmark er endnu ikke helt paring hoslashjde med de lande vi normalt sammenligner os med Baringde Norge og Sverige har stoslashrshyre succes med at fastholde seniorer paring arbejdsmarkedet Det er saringledes oplagt at se paring om vi kan laeligre noget af vores nabolandes gode erfaringer

Arbejdsmiljoslashet har ogsaring stor betydning for tidlig tilbagetraeligkning fra arbejdsmarkedet Der er rundt paring arbejdspladser ivaeligrksat mange gode initiativer om forebyggelse og haringndtering af udfordringer inden for arbejdsmiljoslashet og risiko for nedslidning Men der eksisterer ikke en koordineret viden paring omraringdet som specificerer hvilke konkrete tiltag paring arbejdsmiljoslashomraringdet der kan fastholde seniorerne paring arbejdsmarkedet

For at naring frem til de bedst mulige loslashsninger skal der ogsaring indsamles eksempler paring hvordan seniorpolitik kan tilretteshylaeliggges i det offentlige og rundt om paring virksomhederne Eksempler der viser hvad der virker og hvad der ikke virker Eksempler paring hvor seniorer virksomheder og andre relevante aktoslashrer faringr mulighed for at bidrage med deres konkrete erfaringer Det skal vaeligre med til at motivere arbejdsgivere til at ansaeligtte flere seniorer

51 Seniortaelignketanken Fremtidens seniorarbejdsliv Kommissorium

Regeringen og Dansk Folkeparti oslashnsker paring den baggrund fokus og debat i samfundet om de muligheder og udforshydringer der er forbundet med flere seniorer paring arbejdsmarkedet Med afsaeligt i Aftale om flere aringr paring arbejdsmarkedet nedsaeligttes en taelignketank for et laeligngere og godt seniorarbejdsliv der faringr til opgave at bidrage til bedre kvalitet i seniorshyarbejdslivet

Taelignketanken skal blandt andet

bull Indsamle viden om hvad der har betydning for seniorers beslutning om at blive paring arbejdsmarkedet samt virksomhedernes motivation for at ansaeligtte og fastholde seniorer Det er samtidig vigtigt at undersoslashge hvilken rolle baringde fysiske og psykiske krav i arbejdet har i beslutningen om at blive paring arbejdsmarkedet

bull Undersoslashge forskellige redskaber der har betydning for fastholdelse paring og tilbagevenden til arbejdsmarkedet Det gaeliglder fx bestemmelser for seniorer i overenskomsterne og vilkaringrene for at arbejde ved siden af folkepensishyonen Det gaeliglder ogsaring efteruddannelsesmuligheder kompetenceudvikling og opkvalificering i forbindelse med ansaeligttelse og ledighed herunder sporskifte for nedslidte seniorer

bull I samarbejde med aktoslashrer paring arbejdsmarkedet og i civilsamfundet identificere best practice fx i form af virkshysomme tiltag eller indsatser saringvel i offentlig regi som paring virksomhedsniveau Taelignketanken skal inddrage gode erfaringer med seniorindsatsen i vores nabolande der kan overfoslashres til det danske arbejdsmarked og danske virksomheder

bull Maringlrettet bearbejde holdninger og skabe debat om udfordringer og muligheder ved flere seniorer paring arbejds shymarkedet Der skal laeliggges vaeliggt paring initiativer der skaber bred opmaeligrksomhed og viden omkring fordelene ved at fastholde seniorer

Taelignketankens forslag til initiativer skal bidrage til at oslashge mulighederne for seniorer paring arbejdsmarkedet og fjerne eventuelle barrierer for et laeligngere arbejdsliv Initiativerne skal vurderes i forhold til de oslashkonomiske konsekvenser og arbejdsudbud og skal samlet set vaeligre neutrale for de offentlige finanser samtidig med at initiativerne indebaeligrer posi shytive effekter paring beskaeligftigelsen for seniorer

Taelignketanken skal inddrage anbefalinger fra Ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljoslashindsatsen Taelignketanken sammensaeligttes af en formand og 16 medlemmer Udvalget udgoslashres af otte sagkyndige og otte repraeligshysentanter fra arbejdsmarkedets parter De otte repraeligsentanter fra arbejdsmarkedets parter udpeges med hhv fire fra arbejdstagersiden og fire fra arbejdsgiversiden

Taelignketankens produkter kan vaeligre analyser inspirationskatalog debatarrangementer kampagner mv Taelignketanken kan rekvirere eksterne analyser i det omfang at taelignketanken finder behov herfor Oslashvrige eksperter kan inddrages i taelignketankens arbejde efter behov Der afsaeligttes samlet 5 mio kr i perioden 2018-2019 til Taelign- ketankens arbejde

Taelignketanken bistarings af et sekretariat i Beskaeligftigelsesministeriet Oslashvrige ministerier kan inddrages efter behov Taelignketankens arbejde skal afslutte sit arbejde i 1 halvaringr 2019

Seniortaelignketanken Holmens Kanal 20 1060 Koslashbenhavn K mailseniortaenketankendk wwwseniortaenketankendk

Download hele rapporten om fremtidens seniorarbejdsliv paring wwwseniortaelignketankendkanbefalinger

Udgivet 2019 1 udgave Oplag 100 Fotos Jens Hasse (Chili Foto) Design Operate Tryk Rosendahl ISBN 87-91892-39-2

3







27 Kapitel 4 Viden










meget passendelaquo



80

70

60

50

40

30

20

10

0 2008 2009 2010 011 2012 2013 2014 2015 2016 2017











6

















-

-

- -

-

--









Boks 01











8

Anbefaling 1
















-






God laeligselyst

Boks 02













10

Overblik



Anbefaling 1


Anbefaling 2


Anbefaling 3


Anbefaling 4


Anbefaling 5


Anbefaling 6


Anbefaling 7


-




Anbefaling 8


Anbefaling 9






Anbefaling 12


Anbefaling 13


Anbefaling 14


Anbefaling 15


Anbefaling 16


Anbefaling 17


Anbefaling 20


12

Kapitel 1











Kapitel 1













Anbefaling 3





14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50























3







27 Kapitel 4 Viden










meget passendelaquo



80

70

60

50

40

30

20

10

0 2008 2009 2010 011 2012 2013 2014 2015 2016 2017











6

















-

-

- -

-

--









Boks 01











8

Anbefaling 1
















-






God laeligselyst

Boks 02













10

Overblik



Anbefaling 1


Anbefaling 2


Anbefaling 3


Anbefaling 4


Anbefaling 5


Anbefaling 6


Anbefaling 7


-




Anbefaling 8


Anbefaling 9






Anbefaling 12


Anbefaling 13


Anbefaling 14


Anbefaling 15


Anbefaling 16


Anbefaling 17


Anbefaling 20


12

Kapitel 1











Kapitel 1













Anbefaling 3





14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50




























meget passendelaquo



80

70

60

50

40

30

20

10

0 2008 2009 2010 011 2012 2013 2014 2015 2016 2017











6

















-

-

- -

-

--









Boks 01











8

Anbefaling 1
















-






God laeligselyst

Boks 02













10

Overblik



Anbefaling 1


Anbefaling 2


Anbefaling 3


Anbefaling 4


Anbefaling 5


Anbefaling 6


Anbefaling 7


-




Anbefaling 8


Anbefaling 9






Anbefaling 12


Anbefaling 13


Anbefaling 14


Anbefaling 15


Anbefaling 16


Anbefaling 17


Anbefaling 20


12

Kapitel 1











Kapitel 1













Anbefaling 3





14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50

























80

70

60

50

40

30

20

10

0 2008 2009 2010 011 2012 2013 2014 2015 2016 2017











6

















-

-

- -

-

--









Boks 01











8

Anbefaling 1
















-






God laeligselyst

Boks 02













10

Overblik



Anbefaling 1


Anbefaling 2


Anbefaling 3


Anbefaling 4


Anbefaling 5


Anbefaling 6


Anbefaling 7


-




Anbefaling 8


Anbefaling 9






Anbefaling 12


Anbefaling 13


Anbefaling 14


Anbefaling 15


Anbefaling 16


Anbefaling 17


Anbefaling 20


12

Kapitel 1











Kapitel 1













Anbefaling 3





14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50























6

















-

-

- -

-

--









Boks 01











8

Anbefaling 1
















-






God laeligselyst

Boks 02













10

Overblik



Anbefaling 1


Anbefaling 2


Anbefaling 3


Anbefaling 4


Anbefaling 5


Anbefaling 6


Anbefaling 7


-




Anbefaling 8


Anbefaling 9






Anbefaling 12


Anbefaling 13


Anbefaling 14


Anbefaling 15


Anbefaling 16


Anbefaling 17


Anbefaling 20


12

Kapitel 1











Kapitel 1













Anbefaling 3





14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50
























-

-

- -

-

--









Boks 01











8

Anbefaling 1
















-






God laeligselyst

Boks 02













10

Overblik



Anbefaling 1


Anbefaling 2


Anbefaling 3


Anbefaling 4


Anbefaling 5


Anbefaling 6


Anbefaling 7


-




Anbefaling 8


Anbefaling 9






Anbefaling 12


Anbefaling 13


Anbefaling 14


Anbefaling 15


Anbefaling 16


Anbefaling 17


Anbefaling 20


12

Kapitel 1











Kapitel 1













Anbefaling 3





14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50























8

Anbefaling 1
















-






God laeligselyst

Boks 02













10

Overblik



Anbefaling 1


Anbefaling 2


Anbefaling 3


Anbefaling 4


Anbefaling 5


Anbefaling 6


Anbefaling 7


-




Anbefaling 8


Anbefaling 9






Anbefaling 12


Anbefaling 13


Anbefaling 14


Anbefaling 15


Anbefaling 16


Anbefaling 17


Anbefaling 20


12

Kapitel 1











Kapitel 1













Anbefaling 3





14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50
























-






God laeligselyst

Boks 02













10

Overblik



Anbefaling 1


Anbefaling 2


Anbefaling 3


Anbefaling 4


Anbefaling 5


Anbefaling 6


Anbefaling 7


-




Anbefaling 8


Anbefaling 9






Anbefaling 12


Anbefaling 13


Anbefaling 14


Anbefaling 15


Anbefaling 16


Anbefaling 17


Anbefaling 20


12

Kapitel 1











Kapitel 1













Anbefaling 3





14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50























10

Overblik



Anbefaling 1


Anbefaling 2


Anbefaling 3


Anbefaling 4


Anbefaling 5


Anbefaling 6


Anbefaling 7


-




Anbefaling 8


Anbefaling 9






Anbefaling 12


Anbefaling 13


Anbefaling 14


Anbefaling 15


Anbefaling 16


Anbefaling 17


Anbefaling 20


12

Kapitel 1











Kapitel 1













Anbefaling 3





14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50























-




Anbefaling 8


Anbefaling 9






Anbefaling 12


Anbefaling 13


Anbefaling 14


Anbefaling 15


Anbefaling 16


Anbefaling 17


Anbefaling 20


12

Kapitel 1











Kapitel 1













Anbefaling 3





14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50























12

Kapitel 1











Kapitel 1













Anbefaling 3





14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50
























Kapitel 1













Anbefaling 3





14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50























14

Anbefaling 4




Anbefaling 5








Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50
























Anbefaling 6







Anbefaling 7






16

Kapitel 2














18

Kapitel 2







Anbefaling 9








Anbefaling 10





Anbefaling 11







20

Anbefaling 12




Anbefaling 13





Anbefaling 14





Anbefaling 15




22

Kapitel 3













Kapitel 3








Anbefaling 17






24

Anbefaling 18




Anbefaling 19









Anbefaling 20












26







Kapitel 4

Viden








18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2015 2014 2013 2012 2011 2008 2009 2010 2017 2016

Maelignd Kvinder 90

80

70

60

50

40

30

20

10


28




















Kultur o

g friti

d


Erhve

rvss

ervice

Ejendomsh

andel

Finans amp fo

rsikrin

g

Info amp

komm

unikation

Handel amp tr

ansport

Bygge amp anlaelig

g

Industri

Landbrug


35

0

5

10

15

20

25

30











Handel

Undervisning

Sundhedsvaeligsen

Transport


Bygge og anlaeligg


Raringdgivning mv



70

60

50

40

30

20

10

0 25-64 65-74


30














90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


0 timer

10 timer

20 timer

30 timer

40 timer

50 timer

60 timer

70 timer

80 timer

90 timer

2017201620152014201320122011201020092008



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2017201620152014201320122011201020092008



90 timer

80 timer

70 timer

60 timer

50 timer

40 timer

30 timer

20 timer

10 timer

0 timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2017 2016 2015 2014 2013


18

16

14

12

10

8

6

4

2

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017












70

60

50

40

30

20

10


70-79 aringr (20300)

Gennemsnit

32















-

- -

-

- rdquo rdquo-

-

rdquo- -

- -

-

Boks 41













34























-

-

-

-

-

-

36

Boks 42






































A-dagpenge 11560 7621 -3939 5474 6326 852 17034 13947 -3087




Sygedagpenge 11242 10462 -780 5676 7947 2271 16918 18409 1491



Revalidering 366 143 -223 51 35 -16 417 178 -239



Fleksjob 12083 15391 3308 7839 12645 4806 19922 28036 8114


Efterloslashn 0 0 0 90320 49791 -40529 90320 49791 -40529


Befolkning 354046 367613 13567 337982 341595 3613 692028 709208 17180

rdquo

rdquo

--

- -

38

Tabel 41



Boks 43






0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Beskaeligftigede

71+ 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45


Alder aringr












63 aringr

62 aringr

61 aringr

60 aringr

59 aringr

58 aringr

57 aringr

56 aringr

55 aringr

54 aringr

53 aringr

52 aringr

51 aringr

50 aringr

45-49 aringr

40-44 aringr

35-3

9 aringr

30-3

4 aringr

60

50

40

30

20

10

0


50

40

30

20

10


40








Kilde jobindsatsdk








-

-

-

-

-

shy

-

- - - - -







Boks 44












-

-

-

42

Boks 45


















43













-

-

-

--

-

-

44

Boks 46
















-

-

-

-

-

-

45






Boks 47









0 kr 176600 kr

306600 kr



113500 kr 63100 kr

493100 kr



0 kr


176600 kr


206600 kr

10 tuge

20 tuge

40 tuge




30600 kr 146000 kr

376000 kr


0 kr


194300 kr


224300 kr

46












269000 kr


329900 kr



269000 kr


429900 kr



240400 kr


500400 kr



154700 kr


614700 kr






I beskaeligftigelse

Folkepensionist







85300 kr


515300 kr



85300 kr


615300 kr



75900 kr


705900 kr



54800 kr


884800 kr

48





-

-

-

-

-

Boks 48


Danmark











Sverige



Norge




50























Fremtidens seniorarbejdsliv – anbefalinger fra Seniortænketanken · 2021. 2. 22. · komme ud af...

Documents

Transcript of Fremtidens seniorarbejdsliv – anbefalinger fra Seniortænketanken · 2021. 2. 22. · komme ud af...