HORTEN YDER FULL-SERVICE JURIDISK RÅDGIVNING TIL KOMMUNER, OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER

NYHEDSMAGASIN FOR KOMMUNER NR. 03/2014

FREMTIDENS BEREDSKAB - NYE OG STØRRE ENHEDERAFFALDSFORBRÆNDING – HVAD NU?

NYT OM SOCIALE KLAUSULER - SOCIALE KLAUSULER OG KÆDEANSVAR - NYT CIRKULÆRE OM ARBEJDSKLAUSULER

HVILKE MULIGHEDER HAR EN KOMMUNE FOR AT INDGÅ FORLIG?

FOREBYGGELSE AF OVERSVØMMELSER – HVORDAN SKAL UDGIFTERNE FORDELES?

Indholdsfortegnelse

Ret & Indsigt udgives af:

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7Box 191 2900 Hellerup, KøbenhavnTelefon 3334 4000Telefax 3334 4001www.horten.dk

Ansvarshavende redaktør: Klavs V. Gravesen, kvg@horten.dk

Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopie-ring af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere.

Indholdet i dette nyhedsmagasin kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer.

Horten Ret & Indsigt produceres af 727Redaktionen er afsluttet den 5. august 2014Titel: Ret & indsigtISSN (Papirform): 1903-2617ISSN (Online): 1903-2609

SIDE 02 RET & INDSIGT/LEDER

LederEndnu en dejlig dansk sommer går på hæld. Rundt om i landet er de fleste ved at vende tilbage til opgaverne og ruster sig til de spændende sager og opgaver, efteråret bringer med sig.

En stor opgave, der venter i den nærmeste fremtid, er en ny organisering af beredskabs-indsatsen. I dette nummer af bladet finder du i forlængelse heraf en artikel om fremtidens beredskab. Med regeringens og KL’s aftale om kommunernes økonomi for 2015 lægges der op til, at beredskabsindsatsen frem mod 2016 skal organiseres i nye tværkommunale samarbejder og dermed større enheder.

Et andet aktuelt emne er EU-Kommissionens nye generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte, der trådte i kraft 1. juli 2014. Vi bringer i dette nummer en artikel, der beskriver betydningen af den nye forordning, og hvilke muligheder der er, hvis man ikke er omfattet af forordningen.

Også inden for miljøretten er der allerede sket meget i år. I dette nummer af Ret & Indsigt kan du læse om den kommende lovreform på miljøområdet samt om en afgørelse om, hvem der skal betale udgifterne til forebyggelse af oversvømmelser.

Du kan også læse om en ny og principiel dom afsagt af Vestre Landsret i maj 2014. Lands-retten fandt, at en handicappet borger var arbejdsgiver for sin handicapmedhjælper, og handicapmedhjælperen kunne derfor ikke rette sine krav om løn mod Kolding Kommune.

Du finder ligeledes en artikel om et emne, der også har stor betydning for kommunerne. Det drejer sig om, hvilke mulighed kommunerne har for at indgå forlig i forbindelse med rets sager og klagesager, hvor der fremsættes et erstatningskrav mod kommunen.

Et andet emne, der har stor betydning for kommuner og andre offentlige myndigheder, er genudbud af IT-kontrakter. Vi bringer

derfor en artikel med fokus på de værktøjer, der kan understøtte en reel konkurrence om IT-kontrakten, og dermed sikre ordregiver det bedst mulige produkt til den bedst mulige pris.

Hos Horten afholder vi ofte kurser og seminarer, ligesom vi holder eksterne oplæg i en række forskellige sammenhænge. Det er vigtigt for os at følge tæt med i den udvikling, der sker i retsgrundlaget og i praksis i de brancher, vi rådgiver inden for. Du finder i dette nummer en oversigt over nogle af de kurser og seminarer, Horten afholder i efterårs månederne. Du kan tilmelde dig kurserne på vores hjemmeside www.horten.dk/arrangementer.

God læselyst!

Klavs V. Gravesen Advokat

Side 4Fremtidens beredskab – nye og større enhederRegeringen og KL vil samle de nuværende 87 beredskabsenheder i op til 20 tværkommunale samarbejder, og dermed effektivisere beredskabsindsatsen for 200 mio. kr. om året.

Side 6Forebyggelse af oversvømmelser – hvordan skal udgifterne fordeles?Hvilke ejendomme i et lavtliggende område har nytte af pumpeanlæg, som er etableret af et offentligt pumpelag? En nyere taksationskendelse tager stilling til spørgsmålet og godkender en omkostningsfordeling på baggrund af oversvømmelsesrisiko i stedet for grundenes koteforhold.

Side 7Handicappet var arbejdsgiver for handicapmedhjælper – ikke kommunenVestre Landsret fandt i maj 2014, at en handicappet borger var arbejdsgiver for sin handicap med-hjælper, der var ansat på BPA-ordningen. Handicapmedhjælperen kunne derfor ikke rette sine krav om løn mod Kolding Kommune.

Side 8Hvilke muligheder har en kommune for at indgå forlig?Som kommune er det ikke sjældent, at man i forbindelse med retssager, klagesager eller på anden vis mødes med krav om betaling af erstatning. Vi ser nærmere på, hvornår kommuner kan indgå forlig i stedet for at gennemføre dyre retssager.

Side 10Affaldsforbrænding – hvad nu?Regeringens og KL’s aftale om kommunernes økonomi for 2015 aflyser regeringens lovforslag om liberalisering af affaldsforbrændingsopgaven. I stedet skal sektoren effektiviseres for 200 mio. kr. frem mod 2020.

Side 12Brandhaner på vandledningsnettetEfter vandselskabernes udskillelse er der opstået et spørgsmål om rettigheder og forpligtelser ifm. vedligeholdelse af brandhanerne: Hvem skal i grunden betale for vedligeholdelse af brandhanerne?

Side 13Sociale klausuler og kædeansvarBegrebet ”kædeansvar” går igen i debatten om ansvarlig indkøbspolitik og social dumping. Men hvad dækker begrebet egentlig over, og hvad skal man som kommune eller kommunalt ejet selskab være opmærksom på, hvis man stiller krav om kædeansvar?

Side 14Nyt cirkulære om arbejdsklausulerEt nyt cirkulære fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdsklausuler har sammen med en vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter til formål at gøre regelsættet mere gennemskueligt og tilgængeligt.

Side 15Kan kommuner også yde statsstøtte?Der er stigende fokus på, at kommuners støtte til virksomheder, foreninger eller aktiviteter kan udgøre ulovlig statsstøtte. Vi ser kort på reglerne om statsstøtte og en række typiske faldgruber, som kommuner møder.

Side 16Ny forordning fritager statsstøtte fra anmeldelse til KommissionenKommissionens nye generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte trådte i kraft 1. juli 2014. Ny generel gruppefritagelse fritager støtteforanstaltninger fra forbuddet mod statsstøtte. De støtteforanstaltninger, som fritages, er også undtaget notifikationspligten til Kommissionen.

Side 18Genudbud af IT-kontrakterSelvom genudbud af IT-kontrakter ofte er en kompliceret proces, er de udbudspligtige ligesom andre kontrakter. Vi ser nærmere på nogle af de forhold, som ordregiver skal være opmærksom på samt hvordan ordregiver gennem IT-udbud får det bedst mulige produkt til den bedst mulige pris.

Side 20Den forestående lovreform på miljøområdetNatur- og miljølovgivningen er kendt for sin store kompleksitet. Det er miljøministerens ambition at ændre dette med en lovreform. Vi ser nærmere på formålet og processen for denne reform.

SIDE 03 RET & INDSIGT/INDHOLDSFORTEGNELSE

Klavs V. GravesenAdvokat

Rikke Søgaard BerthAdvokat

Malene GraffAdvokat

Fremtidens beredskab – nye og større enhederMed regeringens og KL’s aftale om kommunernes økonomi for 2015 lægges der op til, at beredskabsindsatsen frem mod 2016 skal organiseres i nye tværkommunale samarbejder. Det er hensigten, at de nuværende 87 beredskabs­enheder reduceres til maksimalt 20, og at visse statslige opgaver overføres til de kommunale beredskabsenheder. Ændringerne kan ifølge aftalen medføre effektiviseringer for 200 mio. kr. om året, hvoraf kommunerne selv kan beholde 100 mio. kr.

Redningsberedskabet er inddelt i et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygnings-beredskab. Det kommunale beredskab fungerer som udgangspunkt som kommunale enheder, hvor hver kommune har sit eget beredskab. Enkelte steder er der dog sket en sammen-lægning, så der i dag findes 87 kommunale beredskaber.

Redningsberedskabets Struktur-udvalgEn effektivisering af strukturen har været undervejs siden 2012, hvor der blev indgået politisk aftale om redningsberedskabet. Forinden havde Deloitte udarbejdet en omfattende analyse af beredskabsområdet. Ifølge analysen vil det være muligt at gennem-føre ganske store effektiviseringer, hvis strukturen justeres. På den baggrund blev der i 2013 nedsat et strukturudvalg, der skulle

analysere mulighederne nærmere og udarbejde et konkret oplæg til en ny struktur for beredskabet.

Udvalgets arbejde er imidlertid blevet overhalet indenom: Regeringen og KL blev i juni i forbindelse med økonomiaftalen for 2015 enige om, at beredskabet skal effektiviseres ved at samle de kommunale enheder i ”op mod 20 enheder” inden 2016. Det samme fremgår af vækstpakken.

Med indholdet af de to aftaler på plads, må det forventes, at strukturudvalget nu i højere grad vil arbejde med at afklare, hvordan den nye organisering skal udmøntes frem for at ud arbejde et oplæg til en ny struktur. Udvalget forventes at afgive sin rapport inden udgangen af august, det vil sige efter, at dette magasin er gået i trykken.

Herudover vil der blive optaget forhandlinger mellem KL og Forsvarsministeriet om, hvilke af de mere specialiserede beredskabs-funktioner i staten, der med fordel kan overføres til de nye kommunale beredskabs-enheder.

Der er lagt op til, at kommunerne får til opgave selv at etablere de nye enheder. Det fremgår ikke af aftalerne, hvilken retlig form enhederne skal have. Der er i beredskabsloven i dag to muligheder for organisering, jf. nærmere herom nedenfor. Om strukturudvalgets rapport vil give mulighed for at vælge andre organiseringsformer, er i skrivende stund ikke afklaret.

Muligheder for samarbejde i dagEfter beredskabslovens § 10 kan kommunerne samordne beredskabet i § 60-fællesskaber eller

indgå aftaler med private eller andre kommuner om at udføre enkelte beredskabs-opgaver. Hvis beredskabet samordnes, kan der varetages både drift og også visse myndigheds-opgaver i fællesskabet, jf. nedenfor.

Som alternativ til en samordning kan kommunerne efter beredskabslovens § 13 indgå aftaler med private eller andre kommuner om at varetage kommunale beredskabsopgaver. To eller flere kommuner kan endvidere stifte et fælles (aktie-)selskab, der varetager opgaverne, og på den måde samarbejde om opgave-løsningen. Et aktieselskab vil – med den gældende lovgivning – kun kunne udføre driftsopgaver.

Hvilke opgaver?Det kommunale beredskabs opgaver består dels af selve brandsluknings- og rednings-opgaverne (drift) og dels af at træffe afgørelser om forebyggende foranstaltninger og foretage brandsyn mv. (myndighedsopgaver).

Derudover må det forventes, at de nye enheder også vil skulle udføre en del af de opgaver, der pt. varetages af det statslige beredskab.

Endvidere skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for kommunens beredskab. Denne opgave kan efter de gældende regler ikke overlades til andre.

Hvem skal samarbejde?Der er ikke i de to aftaler taget stilling til, hvordan sammenlægningerne nærmere skal ske. I stedet lægges der op til, at kommunerne selv kører processen dog med en frist til 1. januar 2016. Har kommunerne ikke fundet sammen i ”op til 20” enheder, jf. økonomi-aftalen, er der lagt op til, at regeringen vil gå ind og regulere processen.

Kommunerne står som udgangspunkt frit ved etableringen af de nye enheder. Der er flere overvejelser, som kommunerne bør gøre sig, inden de hver især beslutter, hvem de vil etablere fælles beredskab med.

Geografi spiller naturligvis en stor rolle, idet betydelige dele af besparelsespotentialet ligger i, at flere kommuner kan deles om kostbart, specialiseret materiel, og at stationer kan placeres hensigtsmæssigt.

Det er også væsentligt, at kommunerne foretager strukturelle overvejelser. Der er på tværs af landet stor forskel på organiseringen af det kommunale beredskab, ligesom der kan være forskel på behovet i de store byområder og i landdistrikterne. Hvis beredskabet i én kommune primært er baseret på mange små brandstationer med frivillige, er det en vigtig overvejelse, om det er hensigtsmæssigt at gå sammen med en kommune, der køber størstedelen af opgaverne fra private.

Kommunerne forventes ifølge økonomiaftalen at hente ganske store effektiviseringer på området, og valget af samarbejdskommuner vil sætte de ydre rammer for økonomien i sam arbejdet. Det er derfor afgørende, at beslutningen om, hvem man går sammen med, blandt andet træffes ud fra parametre, der giver grundlag for at opnå disse effektiviseringer.

OrganiseringsformNår de indledende overvejelser, om hvem det giver mening at gå sammen med, er overstået, skal der vælges organiseringsform, og selve sammenlægningen skal gennemføres.

Som reglerne er i dag, vil samarbejdet kunne ske både i form af et § 60-fællesskab (f.eks. etableret som et I/S) eller i selskabsform, typisk et aktieselskab. Før udvalgets rapport foreligger (og en eventuel justering af lovgivningen er på plads) er det vanskeligt at sige, hvilke muligheder kommunerne får. Med den foreliggende lovgivning vil det dog formentlig være vanskeligt at opnå de fornødne effektiviseringer i aktieselskabs-formen, da kun driftsopgaverne kan samles her. Derimod kan en del af myndigheds-opgaverne overdrages til et § 60-fællesskab, hvilket kan give grundlag for øget specialisering og effektivisering.

Da beredskabsområdet er en vigtig samfundsopgave, er det også afgørende, at både borgere og medarbejdere føler sig trygge ved, at effektiviseringerne ikke hindrer opgaveløsningen. Det er derfor vigtigt at sikre, at kommunerne løbende og så tidligt som muligt orienterer borgere og medarbejdere om processen og konsekvenserne ved sammen-lægningen, herunder hvordan sammen-lægningen vil påvirke opgaveløsningen.

Hvad nu?Kommunerne bør allerede nu begynde at afklare, hvem det vil være hensigtsmæssigt at indgå samarbejde med, dels for at sikre gode kvalitetsmæssige rammer for opgaveløsningen og dels for at danne grundlag for at hente de forudsatte effektiviseringer. Når de retlige rammer er afklaret fra centralt hold – herunder opgavernes karakter, organiserings-former og placering af ansvar for den risiko baserede dimensionering – kan der indgås nærmere aftaler om de nye enheder (vedtægter og budgetter mv.).

Fristen for den endelige etablering af de nye enheder er som nævnt 1. januar 2016 – og inden da skal hver kommune tage stilling til samarbejdet. Det vil formentlig være hensigtsmæssigt først at træffe en politisk principbeslutning om, hvem man skal gå sammen med og senere en endelig politisk beslutning, hvor vedtægter og budget mv. godkendes.

Når strukturudvalget har afleveret sin rapport, vil vi både i Ret & Indsigt, på horten.dk og på vores Linkedin-gruppe ”Juridiske nyheder for kommuner” følge op med en orientering om detaljerne i rapporten, samt hvad rapporten betyder for den fremtidige organisering af beredskabsenhederne.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Klavs V. Gravesen, kvg@horten.dk, advokat Rikke Søgaard Berth, rsb@horten.dk eller advokat Malene Graff, mgr@horten.dk.

SIDE 05 RET & INDSIGT/FREMTIDENS BEREDSKAB – NYE OG STØRRE ENHEDERSIDE 04 RET & INDSIGT/FREMTIDENS BEREDSKAB – NYE OG STØRRE ENHEDER

Marianne LageAdvokat

Finn SchwarzAdvokat

Henriette SojaAdvokat

Charlotte KunckelAdvokat

Forebyggelse af oversvømmelser – hvordan skal udgifterne fordeles?Hvilke ejendomme i et lavtliggende område har nytte af pumpeanlæg, som er etableret af et offentligt pumpelag? En nyere taksationskendelse tager stilling til spørgsmålet og godkender en omkostningsfordeling på baggrund af oversvømmelsesrisiko i stedet for grundenes koteforhold.

Offentlige pumpelagKommuner har mulighed for at bidrage til at forebygge og afhjælpe oversvømmelser via afvanding af (lavtliggende) områder efter reglerne i vandløbsloven.

Kommuner kan efter disse regler beslutte at oprette offentlige pumpelag. Pumpelagene kan – via pumpeanlæg og drænløsninger – etablere bortledning af grundvand og overfladevand til nærliggende vandløb eller til havet. Etableringen af sådanne løsninger skal naturligvis iagttage øvrig lovgivning om tilladelser, VVM-screening og eventuel lokalplanpligt mv.

Kommunen skal fastsætte hvilke områder, der hører under pumpelaget. Omkostningerne til pumpelaget og pumpeanlæg påhviler i sidste ende de grundejere, som får nytte af projektet – og opkræves efter reglerne om ejendomsskat. Kommunen har dog en vis adgang til at bistå med midlertidig finansiering.

Omkostningsfordeling efter nytteprincippetOmkostningsfordelingen skal altså ske efter nytteprincippet, det vil sige ud fra hvilke grundejere, kommunen anser for at have nytte af foranstaltningerne. Såfremt grundejerne ikke er enige i kommunens fordeling, kan spørgsmålet indbringes for taksations-myndighederne.

En nyere taksationskendelse fra maj 2014 om en kommunes nytteberegning af et pumpelag for 727 sommerhusejere i et lavtliggende område illustrerer, hvilke faktorer der kan og bør lægges vægt på ved fastlæggelsen af nytten for de enkelte grundejere.

Kommunen havde fastlagt nytten for de enkelte grundejere efter risikoen for over-svømmelse. Kommunen havde hertil anvendt den matematiske model TWI (topographic wetness index), som var udarbejdet med udgangspunkt i luftfotos af området. Modellen lægger ikke vægt på, hvor højt en grund ligger (koten), men derimod dels på størrelsen af højereliggende omegnsarealer (afstrømnings-oplandet), dels på grundens hældning (vandstrømning).

På baggrund af TWI-modellen inddelte kommunen grundejerne i 4 forskellige kategorier, alt efter hvor meget nytte den enkelte grundejer havde af pumpelaget. Fordelingen skete ved uddeling af afvandnings -parter, hvor kategori 1 fik tildelt 0 parter og kategori 4 fik tildelt 200 parter.

En klage fra 24 grundejere over kommunens anvendelse af TWI-modellen blev afvist af taksationskommissionen, som også godkendte opdelingen af områdets sommerhuse i 4 kategorier. Dog bemærkede kommissionen, at

der ikke alene skal tages hensyn til nytten i form af en formindskelse af en risiko for direkte oversvømmelse af grunden, men også nytten ved for det første, at fællesarealer og veje ikke oversvømmes og for det andet, at faskiner fungerer bedre på grund af en grund vandssænkning. På den baggrund måtte samtlige sommerhuse i området anses for at have nytte af pumpelaget, hvorfor kommissionen fandt det uproblematisk at udvide antallet af afvandingsparter til de sommerhuse (62), som ikke var tildelt parter. Kommissionen afviste dermed klagernes indsigelser om, at der skulle tages hensyn til koter, og at visse områder ikke siden 1872 havde været oversvømmet.

Kendelsen illustrerer, at der er en række parametre, som kan og bør spille ind ved fastsættelsen af omkostningsfordelingen ved pumpelag – og at vurderingen af nytte for de enkelte grundejere formentlig fremadrettet vil blive mere teknisk nuanceret.

Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Henriette Soja, hso@horten.dk eller advokat Charlotte Kunckel, cku@horten.dk.

Handicappet var arbejdsgiver for handicapmedhjælper – ikke kommunenVestre Landsret fandt i maj 2014, at en handicappet borger var arbejdsgiver for sin handicapmedhjælper, der var ansat på BPA­ordningen. Handicapmedhjælperen kunne derfor ikke rette sine krav om løn mod Kolding Kommune.

Kommunen udbetalte lønnenHandicapmedhjælperen havde siden 2007 arbejdet som hjælper for en handicappet borger. Han var ansat på den såkaldte BPA-ordning (Borger-styret Personlig Assistance). Som navnet indikerer, er det den handicappede borger, som er arbejdsgiver, mens det bl.a. er kommunen, som udbetaler løn, udfærdiger ansættelseskontrakt mv.

Det følger af retsgrundlaget vedrørende BPA-ordningen, at det er en betingelse for tilskud, at det er den handicappede borger – eller siden 1. januar 2009 alternativt en nærtstående, forening eller privat virksomhed – der fungerer som arbejdsgiver for hjælperne. Der er tale om et særegent privat ansættelses-forhold, idet kommunen afholder alle udgifter i forbindelse med ansættelsen. Kommunen har en vejledningspligt og skal tilbyde den handicappede borger – og efter 1. januar 2009 tillige den nærtstående, som måtte have overtaget arbejdsgiverbeføjelserne – at varetage den økonomiske administration af ordningen.

Da handicaphjælperen mente, at han var berettiget til løn efter overenskomsten mellem FOA og KL, anlagde han sag mod Kolding Kommune og den handicappede borger om efterbetaling af løn, feriegodtgørelse og pensionsbidrag. Derudover fremførte han også et krav om godtgørelse efter ligebehandlings-loven, samt godtgørelse for mangelfuldt ansættelses bevis mv.

Vestre Landsret fastholdt forudsætningen for ordningen Vestre Landsret fandt, at selvom kommunen afholder alle økonomiske udgifter i forbindelse med ansættelsen og desuden varetager den økonomiske administration af ordningen herunder udbetaling løn, fratrækning af A-skat mv., følger det af retsgrundlaget for BPA-

ordningen, at det er den handicappede borger, der er arbejdsgiver for handicapmedhjælperen. Kravene skulle derfor som udgangspunkt rettes imod den handicappede borger.

Ikke krav på løn efter den kommunale overenskomstLandsretten fandt derefter, at handicapmed-hjælperen ikke havde krav på efterbetaling af løn mv. Kravet om at der ved aflønning af handicapmedhjælpere som minimum skal tage udgangspunkt i lønnen for ufaglært social- og sundhedspersonale omfattet af overenskomst mellem KL og FOA, gælder i forholdet mellem kommunen og den handicappede bruger.

Vigtig sejr for kommunerne Vestre Landsrets dom er af principiel karakter, hvilket er understreget ved, at sagen, som en af de få sager i dag, er blevet behandlet i 1. instans ved landsretten.

Udfaldet må siges at være en stor, omend ikke overraskende, sejr til kommunerne, der i relation til de personer ansat på BPA-ordningen ikke er direkte ansvarlige for overholdelse af de arbejds- og ansættelsesretlige regler. Det må antages, at de særlige krav til proceduren ved ansættelse og afskedigelse i det offentlige heller ikke skal finde anvendelse, herunder kravet om partshøring og begrundelsespligten ved afskedigelser i det offentlige.

Kommunerne kan dog ikke ubetinget fraskrive sig alt ansvar i henhold til disse ansættelses-forhold. Henset til karakteren af disse ansættelses forhold, hvor kommunen administrerer en stor del af det, som normalt administreres af arbejdsgiveren, kan kommunen let ifalde ansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Marianne Lage, mla@horten.dk, eller advokat Finn Schwarz, fs@horten.dk.

SIDE 07 RET & INDSIGT/HANDICAPPET VAR ARBEJDSGIVER FOR HANDICAPMEDHJÆLPER – IKKE KOMMUNENSIDE 06 RET & INDSIGT/FOREBYGGELSE AF OVERSVØMMELSER – HVORDAN SKAL UDGIFTERNE FORDELES?

SIDE 09 RET & INDSIGT/HVILKE MULIGHEDER HAR EN KOMMUNE FOR AT INDGÅ FORLIG?SIDE 08 RET & INDSIGT/HVILKE MULIGHEDER HAR EN KOMMUNE FOR AT INDGÅ FORLIG?

Henriette SojaAdvokat

Marie BockhahnAdvokat

Hvilke muligheder har en kommune for at indgå forlig?Som kommune er det ikke sjældent, at man i forbindelse med retssager, klagesager eller på anden vis mødes med krav om betaling af erstatning.

Det kan f.eks. være krav fra private borgere eller virksomheder, der mener, at kommunen har truffet en forkert afgørelse, der har påført de pågældende et tab, eller i situationer, hvor kommunen ved konkrete handlinger eller undladelser – f.eks. manglende vedligeholdelse af en vej – har påført nogen et tab.

Sådanne sager kan ofte være omkostnings-tunge både i forhold til tidsanvendelse fra egne medarbejdere og i forhold til eventuelle udgifter til eksterne rådgivere.

Ikke sjældent opstår spørgsmålet derfor, om det bedre kan betale sig at indgå forlig i en sag i stedet for at bruge ressourcer på f.eks. at føre en retssag om spørgsmålet.

I nogle tilfælde vil en forligsmæssig løsning på forhånd være udelukket. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis erstatningskravet hviler på en antagelse om, at der er truffet en forkert afgørelse, og kommunen – og eventuelt klage instansen – er uenig heri.

I andre situationer vil en forligsmæssig løsning imidlertid være mere nærliggende. Der er imidlertid ikke frie tøjler for kommunerne til at indgå forligsmæssige løsninger.

Forbuddet mod begunstigelse af enkeltpersonerKommunalfuldmagtsreglerne indebærer et forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner. Det betyder, at en kommune kun kan begunstige enkeltpersoner, hvis der er særskilt hjemmel til det.

Forbuddet mod begunstigelse af enkeltpersoner og virksomheder gælder også, når offentlige myndigheder indgår forlig i retssager og andre tvister.

En kommune kan derfor ikke som led i en forligsmæssig løsning yde erstatning til borgere og virksomheder, hvis kommunen reelt set ikke har pådraget sig et erstatnings ansvar.

Forbuddet mod begunstigelse indebærer f.eks., at det er udelukket alene at indgå forlig af hensyn til de ressourcer og omkostninger, som forventes at være forbundet med at føre en retssag om spørgsmålet.

Rammerne for en forligsmæssig løsning vil imidlertid ofte være svære, da der ofte vil være forhold, der både taler for og imod et erstatningsansvar for kommunen.

Hvor sikkert skal et krav være, for at der kan indgås forlig?Det er på den ene side klart, at det ikke er et krav, at der foreligger en dom, for at der kan indgås en forligsmæssig løsning i en sag. På den anden side må det dog kræves, at der er en vis grad af sandsynlighed for, at der foreligger et erstatningsansvarsgrundlag, for at kommunen kan indgå en forligsmæssig løsning, som indebærer udbetaling af erstatning.

Det tidligere Statsforvaltningen Hovedstaden har i en udtalelse af 21. februar 2008 beskrevet kravene til en forligsmæssig løsning sådan, at: ”Der skal være et relevant og relativt sikkert grundlag, før erstatning kan udbetales, uden at kommunen handler i strid med forbuddet mod begunstigelse af enkeltpersoner.” I den konkrete sag udtalte Statsforvaltningen på den baggrund, at en kommune ikke ville kunne udbetale en kulancemæssig godtgørelse, når kommunen ikke fandt, at der forelå et erstatningsansvar for kommunen.

For at vurdere om der kan indgås et forlig i en sag, der indebærer, at kommunen godtgør en borger eller virksomhed et beløb, må der således foretages en vurdering af sandsynligheden for, at kommunen rent faktisk har pådraget sig et erstatningsansvar eller på anden måde er forpligtet til at betale beløbet.

Forliget må i den forbindelse beløbsmæssigt afspejle den procesrisiko, der er forbundet med sagen. Det vil sige risikoen for, at kommunen vil blive dømt til at betale det pågældende beløb, såfremt der blev gennemført en retssag herom.

Er der tale om et krav om erstatning uden for kontrakt, må det således vurderes, om alle de erstatningsretlige betingelser for et sådant krav er til stede. Også spørgsmål om f.eks.

forældelse må i den forbindelse inddrages.Procesrisikoen vil både kunne afhænge af bevismæssig usikkerhed og usikkerhed om det juridiske grundlag – f.eks. hvordan et givent regelsæt skal forstås. Der vil her ofte ikke være tale om nogen eksakt videnskab, hvilket giver et vist spillerum for forligsmæssige løsninger.

Men det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er en vurdering, som giver adgang til elastik i metermål, men at vurderingen skal kunne rummes inden for en konkret vurdering af den procesrisiko, som er forbundet med den enkelte sag.

Et forlig, der ligger ud over disse rammer, kan være ansvarspådragende i henhold til reglerne i kommunestyrelsesloven om ansvar for kommunalbestyrelsesmedlemmer. Ofte opstår spørgsmålet, om der i forbindelse med den endelige forligsmæssige løsning, som et element kan inddrages en hensyntagen til de omkostninger, som vil være forbundet med f.eks. at gennemføre en retssag om spørgsmålet. Som angivet ovenfor vil en sådan hensyntagen til omkostninger til sagsførelsen ikke kunne stå alene.

Omvendt må det nok anerkendes, at kommunerne i den konkrete forligssituation vil være berettiget til en vis hensyntagen til de omkostninger, der vil være forbundet med at

føre sagen. Det altovervejende forligsgrundlag må imidlertid være en vurdering af den procesrisiko, der er forbundet med sagen.

Anfægtelse og aktindsigtOm en kommune i forbindelse med en konkret forligsmæssig løsning har holdt sig inden for rammerne af kommunalfuldmagten og forbuddet mod begunstigelse af enkeltpersoner vil kunne indbringes for Statsforvaltningen.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at forlig er underlagt de almindelige aktindsigts-regler. Statsforvaltningen Sjælland har ved en udtalelse dateret 23. december 2010 udtalt, at den generelle undtagelsesbestemmelse om brevveksling med sagkyndige til brug for en retssag ikke vil kunne anvendes, når en sag er endeligt afsluttet ved et forlig.

Der må således foretages en konkret vurdering af, om enkelte af de øvrige undtagelses-bestemmelser i offentlighedsloven kan begrunde en undtagelse af forliget fra aktindsigt.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Henriette Soja, hso@horten.dk eller advokat Marie Bockhahn, mbb@horten.dk.

Henriette SojaAdvokat

Klavs V. GravesenAdvokat

Line MarkertAdvokat

Affaldsforbrænding – hvad nu?Regeringens og KL’s aftale om kommunernes økonomi for 2015 aflyser regeringens lovforslag om liberalisering af affaldsforbrændingsopgaven. I stedet skal sektoren effektiviseres for 200 mio. kr. frem mod 2020.

I forlængelse af regeringens ressourcestrategi var det oprindeligt planen, at regeringen tidligere på året ville fremsætte et lovforslag om liberalisering af affaldsforbrændings-sektoren. Forslaget blev mødt med kritik fra branchen, varmeforsyningssektoren og KL. Miljøministeriet udskød herefter forslaget af

tidsmæssige årsager.

I juni 2014 indgik regeringen og KL den årlige aftale om

kommunernes økonomi. Det blev aftalt, at

affalds forbrændings-sektoren skal

effektiviseres med 200

mio. kr. frem

mod 2020

til

gavn for forbrugerne og miljøet. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal foreslå, hvordan effektiviseringerne skal gennemføres. Aftalen bliver forstået således, at liberaliseringen i alt fald ikke foreløbig bliver aktuel.

Ressourcestrategien leverI Ret & Indsigt har vi tidligere omtalt regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald”. Ressourcestrategien og strategiens krav til affaldssektoren er stadig aktuel. Disse krav kan i vid udstrækning gå hånd i hånd med de bebudede effektiviseringer.

Mere genanvendelse betyder mindre affald til forbrænding og alt andet lige et mindre behov for forbrændingskapacitet. Det giver umiddelbart mulighed for at begrænse udgifterne til affaldsforbrænding. I dette enkle perspektiv vil ressourcestrategien på sigt give mulighed for at hente en del effektiviseringer. Den fulde effekt kommer dog først, når dimensioneringen af forbrændingsanlæggene er tilpasset de nye affaldsmængder. Samtidig vil der være behov for at sikre varmelevering til de områder, som kan blive berørt af en tilpasset forbrændings-struktur.

Effektiviseringer her og nu?Som allerede nævnt betyder økonomiaftalen, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til realiseringen af de bebudede effektiviseringer. Der er imidlertid gode grunde til, at de enkelte kommuner og affaldsforbrændingsanlæg ser på mulighederne for at gennemføre ”de nemme” effektiviseringer allerede nu. Dermed kan kommuner og forbrændingsanlæg selv være med til at påvirke, hvorledes effektiviseringerne skal gennemføres.

Det kan blive unuanceret at pege på generelle effektiviseringsmuligheder på tværs af en kompleks sektor. Et eksempel på et område, hvor vi ofte oplever gode muligheder for at effektivisere, er virksomhedernes administrative

processer. Også de praktiske håndterings-processer i større enheder kan ofte med fordel optimeres. Vi har også allerede set flere tiltag med henblik på samarbejder og sammen-lægninger af affaldsforbrændings anlæg og andre håndteringsanlæg. Om en egentlig fusion er nødvendig i de enkelte tilfælde, eller om de samme gevinster kan hentes ved mere uformelle samarbejder, f.eks. om enkelt-stående opgaver, afhænger af konkrete vurderinger af de parter, der er i spil.

Pulje til genanvendelseEn særlig mulighed for effektiviseringer, som der lægges op til i økonomiaftalen, er en pulje på årligt 50 mio. kr., som blandt andet afsættes til partnerskaber mellem kommuner og virksomheder til udvikling af bedre, mere effektive indsamlingssystemer og affalds-behandlings teknologier. Der er endnu ikke nærmere information om ansøgnings procedure, kriterier for tildeling mv. Vi orienterer naturligvis herom, når det kommer, både i Ret & Indsigt og på Hortens hjemmeside, horten.dk.

Den pause, som økonomiaftalen har skabt i den planlagte liberaliseringsproces, skal bruges fornuftigt af kommuner og forbrændings anlæg. Tiden er inde til, at affaldsopgaven mere end nogensinde tænkes ind i helhedsløsninger, hvis ressource strategien skal realiseres. Som reglerne ser ud lige nu, er det stadig kommunerne, der sidder med nøglen. Og her er projekter om automatiske sorteringsanlæg og andre tiltag til øget genanvendelse af allerede indsamlet affald ikke tilstrækkeligt. For-brugernes adfærd skal også i fokus, hvis fornuft og erfaring fra affaldsområdet skal vise sit værd.

Har du spørgsmål til artiklen eller til effektivi se­ringer i affaldssektoren i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Henriette Soja, hso@horten.dk, advokat Klavs V. Gravesen, kvg@horten.dk eller advokat Line Markert, lma@horten.dk.

SIDE 11 RET & INDSIGT/AFFALDSFORBRÆNDING – HVAD NU?SIDE 10 RET & INDSIGT/AFFALDSFORBRÆNDING – HVAD NU?

SIDE 13 RET & INDSIGT/SOCIALE KLAUSULER OG KÆDEANSVARSIDE 12 RET & INDSIGT/BRANDHANER PÅ VANDLEDNINGSNETTET

Rikke Søgaard BerthAdvokat

Sine JespersgaardAdvokatfuldmægtig

Brandhaner på vandledningsnettetBrandhanerne er etableret på vandledningsnettet i en tid, hvor landets større vandforsyninger som altovervejende hovedregel var kommunale. Brandhanerne og vandledningsnettet havde dengang samme ejer: Kommunerne. Efter vandselskabernes udskillelse opstår imidlertid spørgsmålet, hvem der har rettigheder og pligter i forhold til brandhanerne: Hvem skal i grunden betale for vedligeholdelse af brandhanerne?

Brandslukning eller vandforsyning?De kommunale beredskaber skal sikre ”tilstrækkelig vandforsyning” til brandslukningsformål. De kommunale beredskaber skal derfor planlægge og dimensionere kommunens vandforsynings-ressourcer sådan, at der er vand tilgængeligt i tilfælde af brand. Antallet og placering af brand-haner indgår som led i beredskabets dimensionering.

Brandhaner er dermed en beredskabs foranstaltning, som er etableret på vand lednings nettet.

Vandselskaberne skal sikre transport og levering af drikkevand til forbrugerne. Som led i dette skal vandselskaberne vedligeholde vandledningsnettet. Vandselskaberne benytter lejlighedsvis brandhanerne til at gennemskylle vandledningsnettet, hvis der er opstået eller der er risiko for forurening af drikke-vandet. Brandhanerne opfylder derfor også

lejlighedsvis vandforsyningsformål.

Der er hverken i beredskabs-lovgivningen eller i lovgivningen om vandforsyning taget udtrykkelig stilling til, om vandselskaberne eller beredskaberne skal vedligeholde

brandhanerne.

Naturstyrelsens normal-regulativ

Naturstyrelsen har udgivet et revideret normalregulativ af 12. maj 2014. Normal-

regulativet viderefører i hovedtræk de tidligere gældende bestemmelser.

Normalregulativet er udtryk for gældende praksis på vandforsyningsområdet, og det kan derfor tillægges en vis betydning ved fortolkningen af lovreglerne.

Det følger af normalregulativet, at omkostninger til etablering, vedligeholdelse og flytning af brand­haner påhviler kommunalbestyrelserne – det vil sige i praksis de kommunale beredskaber.

Pligten påhviler derfor… Brandhanerne opfylder primært beredskabsformål, da vandselskaberne kun benytter brandhanerne lejlighedsvis og vil kunne gennemskylle vand-ledningsnettet ved brug af andre metoder.

Vedligeholdelsesforpligtelsen følger derfor det hovedformål, som brandhanerne opfylder, nemlig at sikre ”tilstrækkelig vandforsyning” til brand-slukningsformål.

Det er derfor kommunerne (de kommunale beredskaber), som skal sørge for at vedligeholde brandhanerne. Omkostningerne hertil påhviler derfor det skattefinansierede område.

Men må vandselskaberne udføre vedligeholdelsen?Vandselskaber må alene udføre opgaver, som hører ind under vandselskabets vandforsynings aktiviteter.

Vedligeholdelse af brandehaner er en beredskabs-aktivitet og dermed ikke en sædvanlig vand forsynings-aktivitet. Hvis et vandselskab skal kunne foretage vedligeholdelsen af brandhanerne, kræver det derfor, at der er hjemmel til at udføre opgaven som en tilknyttet aktivitet. Det vil – hvis der er hjemmel – være beredskabet, der skal afholde omkostningerne ved at lade vandselskabet udføre opgaven.

Der gælder ganske særlige betingelser for, at en aktivitet anses som tilknyttet aktivitet i henhold til vandsektorloven og TA-bekendtgørelsen. Vand-selskabers vedligeholdelse af brandhanerne vil formentlig ikke opfylde betingelserne. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering.

Hvis du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Rikke Søgaard Berth, rsb@horten.dk eller advokatfuldmægtig Sine Jespersgaard, sje@horten.dk.

Andreas ChristensenAdvokat

Rikke Søgaard BerthAdvokat

David SalomonsenAdvokat

Sociale klausuler og kædeansvarBegrebet ”kædeansvar” går igen i debatten om ansvarlig indkøbspolitik og social dumping. Men hvad dækker begrebet egentlig over, og hvad skal man som kommune eller kommunalt ejet selskab være opmærksom på, hvis man stiller krav om kædeansvar?

Hvad er et ”kædeansvar”?Kædeansvar betyder, at en leverandør er ansvarlig for, at underleverandører overholder de forpligtelser, som en given klausul pålægger leverandøren. Denne konstruktion benævnes kædeansvar, da hovedleverandøren herved er ansvarlig for de efterfølgende led i ”kæden”.

Ofte ønskes kædeansvar anvendt i tilknytning til sociale klausuler – eksempelvis arbejds-klausuler. En arbejdsklausul forpligter leverandøren til at tilbyde sine medarbejdere visse løn- og ansættelsesvilkår og sikrer dermed mod det, der populært kaldes social dumping.

Hvis en social klausul i en aftale mellem ordregiver og leverandør kombineres med et kædeansvar, vil leverandøren skulle indsætte en tilsvarende klausul i kontrakter med under leverandører. Kun på denne måde kan leverandøren sikre, at aftalen med kommunen overholdes.

Kommunalretlige overvejelser om kædeansvarFor at kunne afgøre, om det er i overens-stemmelse med kommunalretten at stille krav om kædeansvar, må det vurderes, om det krav, som kædeansvaret knytter sig til, er sagligt og proportionalt.

Det er i tilsynspraksis antaget, at det er sagligt at anvende eksempelvis arbejdsklausuler, krav om fair trade-indkøb og lærlingeklausuler. Der skal foretages en vurdering af, om det er proportionalt at anvende klausulen i det konkrete tilfælde.

Kædeansvaret bidrager til at sikre, at klausulen er effektiv – uanset hvem der løser opgaven. Hvis klausulen er saglig og proportional, vil det derfor også være sagligt og proportionalt at stille krav om kædeansvar, det vil sige krav om, at klausulen også skal overholdes, hvis leverandøren bruger underleverandører.

EU-retlige overvejelser om kædeansvarHer beror vurderingen i første led på, om hovedforpligtelsen i sig selv er i overens-stemmelse med EU-retten. Vi behandler ikke de forskellige klausuler i denne artikel. For så vidt angår arbejdsklausuler, fremgår Beskæftigelses-ministeriets vurdering af den vejledning, ministeriet har udsendt den 13. juni 2014.

Hvis klausulen i sig selv er i overensstemmelse med EU-retten, må det herefter vurderes, om det er proportionalt at koble en given forpligtelse – f.eks. en arbejdsklausul – med et kædeansvar.

Vurderingen af, om kædeansvaret er proportionalt i en EU-retlig sammenhæng, indebærer en vurdering af, om kædeansvaret er et egnet middel, om det er nødvendigt, og om det står i et rimeligt forhold til formålet. Kædeansvar modvirker, at leverandøren kan omgå hovedforpligtelsen ved at benytte underleverandører. Derudover har kommunen ikke selv mulighed for at pålægge under-leverandører forpligtelser, hvorimod leverandøren kan videreføre den kontraktretlige forpligtelse til underleverandøren. Herudover bidrager kædeansvar til at ligestille den leverandør, der selv udfører alle opgaver i en kontrakt, med den leverandør, der anvender underleverandører. Det er på den baggrund vores vurdering, at de tre betingelser for, at kædeansvar er proportionalt, vil være opfyldt.

Derfor er det samlet set i proportionalt og i overensstemmelse med EU-retten at udvide en hovedforpligtelse med et kædeansvar, hvis hovedforpligtelsen i øvrigt er i overens-stemmelse med EU-retten.

Hvis du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, ac@horten.dk, advokat Rikke Søgaard Berth, rsb@horten.dk eller advokat David Salomonsen, dsa@horten.dk.

SIDE 15 RET & INDSIGT/KAN KOMMUNER OGSÅ YDE STATSSTØTTE?SIDE 14 RET & INDSIGT/NYT CIRKULÆRE OM ARBEJDSKLAUSULER

Andreas ChristensenAdvokat

Rikke Søgaard BerthAdvokat

David SalomonsenAdvokat

Nyt cirkulære om arbejdsklausuler

Beskæftigelsesministeriet har 13. juni 2014 udsendt et nyt cirkulære om arbejdsklausuler sammen med en vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Cirkulæret trådte i kraft 1. juli 2014 og har til formål at gøre regelsættet mere gennemskueligt og tilgængeligt.

Nyheder i cirkulæretKommuner og regioner er fortsat ikke forpligtede til at anvende arbejdsklausuler. For disse myndigheder tjener cirkulæret således først og fremmest til inspiration for de sager, hvor myndigheden finder det hensigtsmæssigt at anvende arbejdsklausuler.

De væsentligste nyskabelser i cirkulæret er følgende:

- Det præciseres, at sammenlignings-grundlaget for den løn, som kræves efter arbejdsklausulen, er landsdækkende, kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative parter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

- Flere overenskomster, der er indgået med samme arbejdsgiverforening og under samme lønmodtagerorganisation og med vilkår, der må anses for ensartede, og som samlet er landsdækkende, anses i denne forbindelse også som én overenskomst, som gælder på hele det danske område.

- Der er ikke længere tærskelværdier for, hvornår det anbefales at anvende arbejdsklausuler.

- Ordregivende myndigheder opfordres til at stille krav om dokumentation for overholdelse af klausulen og fastsætte misligholdelsesbeføjelser og kontrolbestemmelser.

Nyheder i vejledningenDen udstedte vejledning indeholder foruden en uddybende beskrivelse af de enkelte

bestemmelser i cirkulæret også en kort vejledningen om forholdet mellem arbejds-klausuler og udbudsreglerne, ILO konvention 94, udstationeringsdirektivet og finanslovs­aftalen 2013.

Af stor praktisk betydning indeholder vejledningen eksempler på formulering af kontraktvilkår mv. Blandt andet fremgår det af vejledningen, at følgende bestemmelse kan anvendes til at sikre håndhævelse af arbejds-klausuler:

”Hvis leverandøren ikke overholder sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, og hvis dette medfører et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne kan ordre giver tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese sådanne krav.”

Såfremt dette eksempel anvendes som kontrakt vilkår, skal man imidlertid være opmærksom på, at manglende overholdelse af arbejdsklausulen ikke nødvendigvis medfører et berettiget krav på yderligere løn fra arbejds tagerne. Om det er tilfældet, afhænger af, hvad der er aftalt mellem leverandøren og arbejdstagerne.

Ved væsentlige overtrædelser af arbejds-klausuler vil det således ofte være tilfældet, at der mellem leverandøren (arbejdsgiveren) og arbejdstagerne er aftalt en løn, der er lavere end det, der ville følge af den klausul, der gælder mellem leverandøren og ordregiveren.

De pågældende medarbejdere er ikke parter i aftalen om arbejdsklausulen, og de vil typisk ikke på andet grundlag kunne gøre gældende, at de har et berettiget krav på løn svarende til kravet i arbejdsklausulen. Betingelserne i den citerede håndhævelsesbestemmelse vil derfor sjældent være opfyldt.

Hvis man derfor ønsker at kunne gennemføre tilbageholdelse i leverandørens betaling, anbefaler vi, at håndhævelsesbestemmelsen formuleres, så tilbageholdet af vederlag kan ske med henblik på at sikre løn- og ansættelses vilkår efter arbejdsklausulen i stedet for efter berettigede krav fra de ansatte. Man bør dog være opmærksom på, at det kan være en endog ganske kompleks og ressource-krævende opgave for den ordregivende myndighed at gennemføre tilbagebetaling til medarbejderne. Vi har således erfaring for, at det er vanskeligt at få afdækket de faktuelle omstændigheder, der er nødvendige for at fastlægge medarbejdernes lønkrav i henhold til klausulens bestemmelser.

Hvis du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, ac@horten.dk, advokat Rikke Søgaard Berth, rsb@horten.dk eller advokat David Salomonsen, dsa@horten.dk

Line MarkertAdvokat

Charlotte KunckelAdvokat

Marie Gøthgen ClasenAdvokatfuldmægtig

Kan kommuner også yde statsstøtte? Der er stigende fokus på, at kommuners støtte til virksomheder, foreninger eller aktiviteter kan udgøre ulovlig statsstøtte. Her ser vi kort på reglerne om statsstøtte og en række typiske faldgruber, som kommuner møder.

Hvad er statsstøtte og er det relevant for kommuner?Reglerne om statsstøtte findes både i den danske konkurrencelovs § 11 a og i EU-retten, særligt i TEUF artikel 107-109. Begge regelsæt regulerer, hvornår der er tale om statsstøtte, og hvornår sådan en støtte er lovlig.

For at der er tale om statsstøtte, skal en række betingelser være opfyldt.

For det første skal støtten ydes af en medlems stat eller via statsmidler. Dette skal forstås bredere end blot staten. Midler, som kommer fra en kommune eller en anden offentlig myndighed, vil også opfylde denne betingelse. Støttebegrebet omfatter ikke blot positive ydelser, men også andre tiltag, der kan anses som en fordel for en virksomhed. Det kan f.eks. være særlige vejindretninger, f.eks. parkeringspladser.

Dernæst er det en betingelse, at støtten giver en fordel. Herved forstås, at den virksomhed, som modtager støtten, opnår en fordel, som ikke kunne være opnået på almindelige markeds vilkår. Derved vil virksomheden have en fordel i konkurrencen. Der er ikke tale om statsstøtte, når ydelserne er udvekslet på normale markeds vilkår.

Støtten skal også ydes til en virksomhed. Dette skal forstås bredt og uafhængigt af virksomhedens juridiske form. Det afgørende er, at der er tale om økonomisk aktivitet. Det betyder, at foreninger og hvile i sig selv-aktiviteter også kan falde ind under begrebet.

Støtten skal også være selektiv, således at støtten kun ydes til en afgrænset

kreds af modtagere.

Endelig skal støtten være aktuelt eller potentielt konkurrenceforvridende.

Afgørende for, om statsstøtten er omfattet af konkurrenceloven eller EUF-Traktaten, er, om støtten har samhandelspåvirkning. Det vil sige om støtten påvirker samhandlen på fælles-markedet i EU. I så fald vil støtten være omfattet af EUF-Traktaten. Efter praksis skal der ikke meget til, før kriterierne om konkurrenceforvridning og samhandels-påvirkning anses for opfyldt.

Selvom der er tale om statsstøtte, betyder det ikke nødvendigvis, at støtten er ulovlig.

Støtte, som er omfattet af konkurrenceloven, er lovlig, når støtten er lovlig i henhold til offentlig regulering, hvilket må forstås både som lov og kommunalfuldmagtsreglerne.

Er støtten omfattet af den EU-retlige regulering, er den lovlig, når der f.eks. er tale om de minimis-støtte, det vil sige støtte under en vis grænseværdi samt støtte omfattet af gruppe-fritagelsesforordningen. Man skal være opmærksom på, at visse former for lovlig støtte skal anmeldes til Kommissionen, før støtten betragtes som lovlig.

Så svaret er ”ja – kommuner kan også yde statsstøtte.” Kommunalfuldmagtens grund-sætninger om forbud mod at støtte enkelt personer eller enkelte virksomheder suppleres således af statsstøttereglerne.

Typiske faldgruberPraksis viser, at kommuner bør være særligt opmærksomme på reglerne om statsstøtte i følgende situationer:

- Aftaleindgåelse mellem kommunen og private, bl.a. aftaler om leje samt køb/salg af fast ejendom (f.eks. stadion og andre idrætsfaciliteter).

- Støtte til lokal eliteidræt, f.eks. sponsoraftaler og samarbejdsaftaler.

- Støtte til kulturaktiviteter, f.eks. garantier til koncerter og andre aktiviteter, som konkurrerer med professionelle koncertudbyderes arrangementer.

- Kommunale garantier og lån. - Indgåelse af forlig mellem kommunen og private ved f.eks. erstatningskrav.

Såfremt du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Line Markert, lma@horten.dk, advokat Charlotte Kunckel, cku@horten.dk, eller advokatfuldmægtig Marie Gøthgen Clasen, mgc@horten.dk.

SIDE 17 RET & INDSIGT/NY FORORDNING FRITAGER STATSSTØTTE FRA ANMELDELSE TIL KOMMISSIONENSIDE 16 RET & INDSIGT/NY FORORDNING FRITAGER STATSSTØTTE FRA ANMELDELSE TIL KOMMISSIONEN

Andreas ChristensenAdvokat

Marie LøvbjergAdvokatfuldmægtig

Marie Gøthgen ClasenAdvokatfuldmægtig

Ny forordning fritager statsstøtte fra anmeldelse til KommissionenKommissionens nye generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte trådte i kraft 1. juli 2014. Ny generel gruppefritagelse fritager støtteforanstaltninger fra forbuddet mod statsstøtte. De støtteforanstaltninger, som fritages, er også undtaget notifikationspligten til Kommissionen.

Gruppefritagelsesforordningen Statsstøttereglerne sætter generelt snævre rammer for, hvornår det offentlige kan yde økonomisk støtte til økonomiske aktiviteter, som er konkurrenceudsat. Reglerne er fastlagt

ud fra et ønske om at undgå konkurrence-forvridning ved, at støttemodtagende virksomheder får en fordel i konkurrencen og dermed stilles bedre en konkurrenterne. Formålet er at sikre velfungerende markeder.

Statsstøtte er derfor som udgangspunkt ikke tilladt. Som med alle andre regelområder findes der dog en række undtagelser. Undtagelserne skal gøre det muligt at yde støtte i tilfælde, hvor det vurderes, at støtten

enten ikke medfører en konkurrence-forvridning, eller hvor de fordele, der er ved at yde støtten, opvejer de ulemper, som en eventuel konkurrenceforvridning medfører.

Statsstøtte, som påvirker samhandlen inden for EU, skal som udgangspunkt anmeldes til Kommissionen. Herefter foretager Kommissionen en vurdering af, om støtten er forenelig med fællesmarkedet. Hvis Kommissionen finder, at dette er tilfældet, bliver støtten fritaget og er dermed lovlig.

En del af disse undtagelser findes i den generelle gruppefritagelsesforordning, som trådte i kraft 1. juli 2014. Forordningen indeholder 13 kategorier af støtte, som ikke skal anmeldes til Kommissionen, men som fritages direkte, hvis de opfylder betingelserne i forordningen.

De nye tiltag Ændringen af gruppefritagelsen er et af de væsentligste tiltag i Kommissionens generelle revision og modernisering af statsstøttereglerne. Formålet er, at statsstøttekontrollen skal bidrage til vækst og tilskynde medlemsstaterne til at fokusere deres ressourcer der, hvor de bidrager til vækst og jobskabelse.

Gruppefritagelsen er gjort mere overskuelig, idet fritagelsens støttekategorier er blevet inddelt og samlet efter det område, de vedrører.

I forordningen er der knyttet en række betingelser til hver af de 13 støttekategorier. Derudover indeholder forordningen generelle betingelser, som støtte i alle kategorierne skal opfylde, førend støtten er omfattet af forordningen – og dermed kan blive anset for lovlig støtte.

Forordningen finder kun anvendelse på støtte med tilskyndelsesvirkning. Det vil sige støtte, som støttemodtageren skal ansøge om, inden støtten bliver ydet. Derudover vil meget store støttebeløb – hvor beløbsgrænsen er fastsat individuelt for hver støttekategori – heller ikke være omfattet af forordningen.

Støtteforanstaltninger, som er omfattet af forordningen, skal ikke anmeldes til Kommissionen. Det gør administrationen af støttetildelingen betydeligt lettere for de offentlige myndigheder i medlemsstaterne, da støtten ikke skal igennem en notifikations­proces hos Kommissionen. I stedet skal hver medlemsstat offentliggøre de støtte-foranstaltninger, som ydes i henhold til den nye gruppefritagelsesforening. På denne måde skabes der gennemsigtighed omkring de ydede støtteforanstaltninger.

Den nye gruppefritagelsesforordning giver også Kommissionen bedre mulighed for kontrol gennem monitorering af den støtte, der tildeles i henhold til forordningen. Kommissionen har nemlig mulighed for at føre kontrol, idet medlemsstaterne er forpligtede til at føre et register over støtteforanstaltninger i henhold til forordningen. Kommissionen kan anmode om at få indsigt i disse registre og på den måde føre kontrol med den ydede støtte. Dermed bliver det også endnu vigtigere end tidligere, at de offentlige institutioner i medlem-slandene identificerer de initiativer, som kan være omfattet af stats støtte reglerne og vurderer, hvordan de enkelte støtte-foranstaltninger skal håndteres i forhold til statsstøttereglerne, før de føres ud i livet.

Hvordan håndteres statsstøtte, som ikke er omfattet af gruppefritagelses-forordningen?Al statsstøtte, som ikke er omfattet af gruppefritagelsesforordningen eller en anden fritagelsesordning, skal anmeldes til

Kommissionen og godkendes, før foranstaltningen gennemføres. Støtten må ikke ydes, før den er godkendt.

I anmeldelsen skal der redegøres der for, hvorfor støtten er forenelig med fællesmarkedet. I den forbindelse skal der redegøres for støttens omfang, som ikke må gå ud over det, der er nødvendigt for at opnå den ønskede effekt. Der er flere muligheder for en hurtig behandling af en anmeldelse, blandt andet gennem den såkaldte ”forenklede procedure”.

Når en støtte skal anmeldes, er det dog altid en fordel at være ude i god tid, da anmeldelsesproceduren kan tage lang tid.

Hvis du har spørgsmål til ovennævnte, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, ac@horten.dk, advokatfuldmægtig Marie Løvbjerg, mal@horten.dk eller advokatfuldmægtig Marie Gøthgen Clasen, mgc@horten.dk.

Hvad er statsstøtte?Al støtte er ikke nødvendigvis statsstøtte. Betingelserne for, at der er tale om statsstøtte i henhold til EU-retten er overordnet set følgende:

- At støtten ydes ved offentlige midler, - At støtten gives til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed,

- At støtten forvrider eller kan forvride konkurrencen, og - At støtten påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne.

NB: selvom den ulovlige støtte betegnes statsstøtte, omfatter dette også støtte, som ydes af alle andre offentlige myndigheder end staten.

En kommune, som yder støtte, skal derfor i lige så høj grad som staten iagttage statsstøttereglerne.

Se desuden vores artikel ”Kan kommuner også yde statsstøtte?” på foregående side i dette Ret & Indsigt, hvor betingelserne for statsstøtte er nærmere beskrevet.

Gruppefritagelsens 13 støttekategorier:

- Regionalstøtte - Støtte til SMV’er - Støtte til SMV’ers adgang til finansiering - Støtte til forskning, udvikling og innovation

- Uddannelsesstøtte - Støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere

- Støtte til miljøbeskyttelse - Støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer

- Social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål

- Støtte til bredbåndsinfrastruktur - Støtte til kultur og bevarelse af kulturarv - Støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter

- Støtte til lokal infrastruktur

SIDE 19 RET & INDSIGT/GENUDBUD AF IT-KONTRAKTERSIDE 18 RET & INDSIGT/GENUDBUD AF IT-KONTRAKTER

Thomas GrønkærAdvokat

David SalomonsenAdvokat

Genudbud af it-kontrakterGenudbud af IT­kontrakter er ofte en kompliceret proces, som mange ville ønske, at de kunne undgå. IT­kontrakter er imidlertid som andre kontrakter udbudspligtige – og i denne artikel beskriver vi nogle af de forhold, som ordregiver skal være opmærksom på. Vi fokuserer på tiltag, der kan understøtte en reel konkurrence om IT­kontrakten og dermed understøtte, at ordregiver får det bedst mulige produkt til den bedst mulige pris.

UdbudspligtVelfungerende IT-systemer er tit af afgørende betydning for de opgaver, som løses i den offentlige sektor. Når aftalen med en god IT-leverandør udløber, er det derfor fristende at søge aftalen forlænget, så usikkerheden ved en ny leverandør og en kompliceret udbuds-proces undgås.

Forlængelser af en IT-kontrakt, der ikke er forudsat i kontraktgrundlaget, må imidlertid sidestilles med indgåelse af en ny – udbuds-pligtig – kontrakt, såfremt forlængelsen er væsentlig. Der findes en undtagelse til hoved reglen om udbudspligt i udbuds-

direktivets artikel 31, hvorefter der ikke er udbudspligt, hvis kontrakten af årsager, der vedrører beskyttelsen af enerettigheder, kun kan overdrages til én bestemt leverandør. Denne bestemmelse overvejes af mange i forbindelse med udbud af IT-kontrakter, men undtagelsens anvendelsesområde er ganske snævert og vil formentlig kun meget sjældent berettige, at vedligeholdelse, drift og support mv. ikke sendes i udbud.

Som det fremgår, er udbudspligten så godt som uundgåelig, og fokus kan derfor rettes imod, hvordan et genudbud af en IT-kontrakt mest hensigtsmæssigt kan gennemføres.

Dialog med potentielle leverandørerDet er næppe usandsynligt, at der i løbet af kontraktperioden er blevet udviklet en række nye mulige løsninger på netop det behov, som den (gen)udbudspligtige IT-kontrakt dækker. Tilsvarende er priser, forretningsmodeller mv. formentlig også anderledes end dengang, den oprindelige IT-kontrakt blev indgået.

Derfor vil det især på IT-området være formåls tjenesteligt at gennemføre en såkaldt teknisk dialog med nogle af de potentielle leverandører. Den tekniske dialog indebærer, at ordregiver inden udbuddet søger rådgivning

om den aktuelle markedssituation blandt mulige leverandører. Herved får man som ordregiver et bedre billede af, hvordan udbuds-materialet mest hensigtsmæssigt kan skrues sammen, så døren holdes åben for tilbud fra flere mulige leverandører. Såfremt det under den tekniske dialog står klart, at der bør foretages væsentlige ændringer i udbuds-materialet, er ordregiver frit stillet til at foretage disse ændringer, dog naturligvis forudsat at dette ikke medfører, at konkurrencen forhindres. Omvendt, hvis der ikke foretages en teknisk dialog, og ændringsforslagene først kommer i spil under spørgsmål/svar-processen, efter udbudsmaterialet er offentliggjort, er ordregivers mulighed for at foretage ændringer i udbudsmaterialet begrænset.

KontraktenDet er vigtigt at sikre sig, at kontraktgrundlaget understøtter den ydelse, som udbuddet vedrører. Er der således tale om f.eks. genudbud af drift og vedligeholdelse af et system, som den nuværende leverandør har udviklet og etableret, bør kontraktgrundlaget revideres, idet den oprindelige kontrakts bestemmelser om etablering mv. ikke længere er relevante for samarbejdet med den nye leverandør. Samtidig kan erfaringer fra den første kontrakt periode bevirke, at incitamentregulering (f.eks. bod), samarbejdsprocedurer og lignende skal opdateres.

Når de nødvendige tilpasninger af kontrakt-grundlaget er gennemført, kan ordregiver overveje at sende kontraktgrundlaget i høring blandt potentielle leverandører – eventuelt som en del af den tekniske dialog. Herved synliggøres, om der er særlige bestemmelser i kontraktgrundlaget, som er af stor kommerciel betydning for leverandørens udarbejdelse af tilbud. På baggrund af leverandørens input til kontraktgrundlaget kan ordregiver overveje, om de pågældende bestemmelser kan ændres, uden ordregiver lider væsentlige tab herved.

Det må som udgangspunkt antages, at en leverandør ved tilbudsafgivelse vil tage højde for samtlige af de forpligtelser og risici, som kontrakten pålægger leverandøren. Hvis denne betragtning lægges til grund, bør ordregiver

sikre, at kontrakten (alene) giver ordregiver relevante og afbalancerede rettigheder, idet ordregiver herved undgår at ”betale” for rettigheder, som ordregiver ikke har behov for. Er det f.eks. ikke afgørende for ordregiver, om overtagelsesdagen bliver skubbet en uge eller to, bør bodbestemmelsen for forsinkelse afspejle dette. Omvendt bør ordregiver dog naturligvis holde særlig fast i de bestemmelser, som er af betydning for ordregivers fulde udbytte af leverancen. For så vidt angår sidstnævnte, er det blandt andet vigtigt at sikre sig, at ordregiver har de nødvendige rettigheder til at lade en anden leverandør overtage drift og vedligeholdelse af systemet i forbindelse med efterfølgende udbud.

Ligestilling af tilbudsgiverne Ved genudbud af IT-kontrakter er den nuværende leverandør ofte bedre stillet end andre potentielle leverandører. Den nuværende leverandør kender systemet, ordregivers organisation og behov mv. Endvidere skal den nuværende leverandør ikke indregne omkostninger til en transitionsproces, hvor leverandøren skal overtage systemet.

Ordregiver har derfor ved genudbud en særlig forpligtelse til at søge at stille tilbudsgiverne lige. Det fremgår i den forbindelse af Cordis-dommen fra EU-Domstolen, at ordregiver i udgangspunktet er forpligtet til at stille alt det materiale om det nuværende system til rådighed, som er nødvendig for, at en ny tilbudsgiver har en reel chance for at beregne et tilbud og overtage den videre drift. Det er derfor vigtigt, at ordregiver sikrer sig, at det fremgår af enhver IT-kontrakt, at leverandøren i forbindelse med kontraktophør er forpligtet til at udlevere fuldt opdateret system-dokumentation, snitflader, driftsprocedurer, foretagne ændringer til kontraktgrundlaget og licenser mv., så ordregiver kan stille dette materiale til rådighed for alle tilbudsgivere i forbindelse med genudbudsprocessen.

Ud over at stille det nødvendige materiale til rådighed for tilbudsgiverne, bør ordregiver også sikre, at nye tilbudsgivere indrømmes tilstrækkelig tid til at gennemgå materialet og udarbejde et tilbud. Den nuværende leverandør

vil ofte kunne udarbejde et sådant tilbud væsentlig hurtigere og med anvendelse af færre ressourcer end nye potentielle leverandører. Ved at give tilbudsgiverne ekstra tid i tilbudsfasen kan denne fordel i en vis grad udlignes, og konkurrencen blandt leverandørerne får bedre kår.

TilbudsevalueringVed genudbud af IT-kontrakter bør evaluerings kriterierne fastlægges med henblik på at sikre en reel konkurrence blandt tilbuds giverne.

En af de overvejelser, som ordregiver i den forbindelse kan gøre sig, er, hvordan ordregiver skal håndtere de afledte omstillings­omkostninger, som kan blive påført ordregiver i forbindelse med et leverandørskift, men som sjældent vil være relevante, hvis den nuværende leverandør vinder udbuddet.

Fra Klagenævnets kendelse af 26. maj 2011 (Convergens A/S mod Viborg Kommune) ved vi, at ordregivere ved tilbudsevaluering ikke har pligt til at tage hensyn til sådanne omstillingsomkostninger, som i den givne sag fulgte af, at det vindende tilbud var baseret på en anden IT-platform end den af Viborg Kommune i øvrigt anvendte.

Det fremgår dog ikke af kendelserne, hvorvidt en ordregiver omvendt har ret til at lægge vægt på relevante omstillingsomkostninger. Såfremt ordregiver vælger at gøre dette, må udgangs-punktet dog under alle omstændigheder være, at dette skal oplyses klart og tydeligt i udbuds materialet, således at tilbudsgiver på forhånd kan regne ud, hvordan disse omkostninger vil påvirke evalueringen af tilbudsgivers tilbud. Det må således ikke være op til ordregivers frie skøn, hvordan disse omstillingsomkostninger fastlægges jf. herved Klagenævnets kendelse af 27. oktober 2011 (FICS Danmark A/S mod Patientombuddet).

Hvis du har spørgsmål til ovennævnte, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Grønkær, tgr@horten.dk eller advokat David Salomonsen, dsa@horten.dk.

Uddrag af Hortens kurser i 2. halvår 2014

Dato Kursus Målgruppe

9. september Ledningsejers rettigheder – gæsteprincippet og ansvar for ledninger

Ledningsejere og anlægsmyndigheder

11. september Fremtidens beredskab Kommuner og beredskaber

30. september 7., 21. og 28. oktober 4., 11., 18. og 25. november 2. december

Kursusrække: Udbudsrettens A-Z Offentlige ordregivere, tilbudsgivere og andre, som beskæftiger sig med udbud

1. oktober Seminar om § 60-fællesskaberKommuner, § 60-fællesskaber og kommunale enheder på beredskabsområdet

7. oktober Innovation i vandsektoren Direktører, projektledere

8. oktoberInformationsudveksling og konkurrenceret for brancheforeninger

Repræsentanter for brancheforeninger og for brancheforeningernes medlemmer

9. og 23. oktober 6. og 27. november 4. december

Kursusrække: Kommunale selskaber Kommuner og kommunalt ejede selskaber

2. november Miljøretlige nyheder Den offentlige og halvoffentlige sektor

12.-13. november Kursus om udbud og entreprise Forsyningsvirksomheder

26. november Udbudsretten – året der gik Offentlige ordregivere, tilbudsgivere og andre, som beskæftiger sig med udbud

9. december Året der gik – status på udviklingen i vandsektoren i 2014 Vandselskaber og kommuner

Du kan læse mere om Hortens arrangementer på vores hjemmeside, horten.dk/arrangementer, hvor du også kan tilmelde dig. Du kan også holde dig opdateret om Hortens kommende arrangementer via vores LinkedIn-grupper.

SIDE 21 RET & INDSIGT/UDDRAG AF HORTENS KURSER I 2. HALVÅR 2014SIDE 20 RET & INDSIGT/DEN FORESTÅENDE LOVREFORM PÅ MILJØOMRÅDET

Den forestående lovreform på miljøområdetNatur­ og miljølovgivningen er kendt for sin store kompleksitet. Det er miljøministerens ambition at ændre dette med en lovreform. Vi ser nærmere på formålet og processen for denne reform.

Reformens indholdDen tidligere miljøminister Ida Auken satte i december 2013 et reformarbejde i gang på natur- og miljøområdet. Arbejdet er videreført af den nuværende minister.

Formålet med reformen er at opnå en mere moderne, enkel og gennemskuelig natur- og miljølovgivning, der kan udgøre rammen for kommende års lovgivning. Dette skal ske blandt andet for at øge gennemslagskraften af lovgivningen.

Reformen fokuserer på fremtidens lovstruktur på natur- og miljøområdet, der i dag omfatter omkring 50 forskellige love og mere end 500 bekendtgørelser. Det er alene ambitionen – i første omgang – at ændre på strukturen af denne lovgivning, men ikke selve indholdet.

Arbejdet er afgrænset til Miljøministeriets egen lovgivning. Og henset til at reformarbejdet alene angår strukturen af lovgivningen, fortsætter ministeren sit hidtidige løbende arbejde med (indholdsmæssige) lovgivnings-ændringer.

Reformen har været ønsket af flere organisationer og miljøretseksperter længe.

Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam for Fødevarer anbefalede også i foråret 2013 en reform på området.

Processen og arbejdsgruppeDer er blevet nedsat en særlig arbejdsgruppe i Miljøministeriet, som skal udarbejde et forslag til en model for den fremtidige lovstruktur. Det er forventningen, at et forslag vil kunne frem lægges i begyndelsen/første halvår af 2015.

Arbejdsgruppen skal inddrage relevante interessenter og eksperter. Ministeriet har allerede i foråret 2014 dels anmodet organisationer mv. om skriftlige bidrag til processen, dels afholdt en workshop med danske forskere (tre miljøretsprofessorer) og praktikere (advokater) samt repræsentation fra Norge, Sverige og Holland. På denne workshop præsenterede de nævnte eksperter deres forslag til mulige strukturer samt fokuspunkter. Advokat Henriette Soja var én af de advokater, som deltog i workshoppen.

Det er miljøministeriets udmelding, at forslaget til ny lovstruktur vil blive forelagt et eksternt panel med særlig miljø- og forvaltningsretlig ekspertise til kommentering, inden det – som nævnt i begyndelsen/første

halvår af 2015 – præsenteres for offentligheden på en konference om fremtidens natur- og miljølovgivning

Overvejelser og udfordringerDer er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring at lave en omstrukturering, særligt når der ikke ændres i antallet af materielle bestemmelser, samt når der også skal tages hensyn til, at miljølovgivningen i stor udstrækning er implementering af EU-regler.

EU-reglerne mener mange netop også er årsagen til, at vores natur- og miljølovgivning – der oprindelig var innovativ og nyskabende – nu er blevet en ”lag på lag”-løsning på grund af gentagne implementeringer af EU-retten. Det bliver spændende at se, om et komplekst område kan gøres mere simpelt ved en overskuelig lovstruktur.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Henriette Soja, hso@horten.dk eller advokat Charlotte Kunckel, cku@horten.dk.

Henriette SojaAdvokat

Charlotte KunckelAdvokat

SIDE 22 RET & INDSIGT/KORT NYT SIDE 23 RET & INDSIGT/KORT NYT

KORT NYT

Aftale om kommunernes økonomi for 2015Regeringen og KL indgik i juni aftale om kommunernes økonomi for 2015. Vi har i dette nummer af Ret & Indsigt allerede omtalt initiativerne på beredskabsområdet og for affaldsforbrændingssektoren. Herudover har vi udvalgt et par af de nyheder, som aftalen indeholder:

Fælles løsningerDet tværkommunale samarbejde skal fremmes, men en analyse viser, at mange kommuner oplever etableringen af f.eks. § 60 fællesskaber som kompleks. Regeringen og KL vil derfor se på, hvordan rammerne for tværkommunale løsninger kan forbedres. Særligt skal mulighederne for fælles IT-drift og vejvedligeholdelse undersøges, ligesom effektiviseringspotentialet på hjælpemiddelområdet skal afklares.

Offentlig-private samarbejderRegeringen og KL har igangsat en undersøgelse af muligheder og barrierer for OPP/OPS og vil iværksætte et forsøgsprogram med en række kommuner, hvor erfaringer, viden og læring om udbudsegnede opgaver kan deles. Derudover etableres en pulje på 150 mio. kr., som kan søges til låneadgang eller fritagelse fra deponeringsforpligtigelsen for at fremme offentlig-privat samarbejde.

KlimatilpasningOprindelig skulle kommunerne fra 2015 mindst finansiere 25 % af medfinansieringsprojekter gennemført med spildevandsselskaber til sikring mod oversvømmelse mv. Kravet suspenderes i 2015, sådan at spildevandsselskaberne også for aftaler, der indgås i 2015, kan finansiere 100 %.

Kommunal styring af forsyningsselskaberRegeringen og KL er også enige om at undersøge, om de styringsmæssige forhold mellem kommuner og forsyningsselskaber skal ændres. Regeringen og KL vil derfor nedsætte en fælles arbejdsgruppe, som skal afdække, om kommunerne skal have bedre styringsmuligheder.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Line Markert, lma@horten.dk eller advokat Rikke Søgaard Berth, rsb@horten.dk.

Ministersvar: Fortsat mulighed for dispensation fra krav om selskabsmæssig udskillelse af elproduktionsanlægDer har på grund af udviklingen i antallet af solcelleanlæg på det seneste været sået tvivl om, hvorvidt Energistyrelsen ville fortsætte den gældende praksis med at give dispensation til vandselskabers elproduktionsanlæg, herunder solcelleanlæg, fra elforsyningslovens krav om selskabsmæssig udskillelse af disse aktiviteter. I en række svar til Folketinget har klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen dog netop udtalt, at regeringen ikke har planer om at ændre dispensationspraksis. Det må derfor antages, at det også fremadrettet vil være muligt for vandselskaber at etablere solcelleanlæg og andre elproduktionsanlæg med henblik på elproduktion til eget forbrug uden, at anlæggene skal udskilles i selvstændige selskaber. Det er dog fortsat nødvendigt at søge Energistyrelsen om dispensation fra selskabskravet.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat René Frisdahl Jensen, rfj@horten.dk.

Udskillelse og sammenlægning af kommunale aktiviteter – ny bogAdvokat Line Markert og advokat Klavs V. Gravesen har sammen med statsautoriseret revisor Merete Pilegaard Melin og statsautoriseret revisor Per Timmermann (begge fra PwC) skrevet en bog om udskillelse og sammenlægning af kommunale aktiviteter.

Bogen er udformet som en praktisk håndbog til projektledere og medarbejdere, som er ansvarlige for eller involverede i udskillelses- eller fusionsprocesser vedrørende kommunale eller kommunalt ejede aktiviteter. Fokus er de konkrete opgaver og udfordringer, der er forbundet med at tilrettelægge og styre udskillelsen af en kommunal aktivitet fra den kommunale forvaltning og/eller sammenlægning af flere kommuners aktiviteter. Forfatterne giver gode råd vedrørende de praktiske opgaver forbundet med de – ofte komplekse – processer samt anbefalinger til den politiske håndtering af sådanne sager, som kan have stor politisk bevågenhed. En central del af bogen er den omfattende bilagssamling med eksempler på dokumenter, som kan være relevante i disse processer.

Bogen udkommer i starten af efteråret. Den endelige udgivelsesdato bliver annonceret på Hortens hjemmeside, www.horten.dk og i vores nyhedsbreve.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Line Markert, lma@horten.dk eller advokat Klavs V. Gravesen, kvg@horten.dk.

Hos Horten arbejder vi hver dag hårdt for at give vores kunder en fordel inden for deres områder. Det kræver mod at tage stilling – og at sige det ligeud. Men vi tør udfordre det, som andre tager for givet. Vi stiller spørgsmål, deler viden og går forrest – særligt i sektorer, der er præget af intensiv lovregulering og hastig udvikling. Horten er i dag ledende juridisk rådgiver, og vi bruger vores solide erfaring til at skabe bedre mulig-heder og resultater for danske og internationale virksomheder.

Læs Ret & Indsigt online Du kan også læse nye og gamle udgaver af Ret & Indsigt på vores hjemmeside horten.dk. Her kan du ligeledes opdatere dine abonne-mentsoplysninger og tilmelde dig Ret & Indsigt som onlinemagasin samt Hortens elektroniske nyheds-breve inden for en lang række juridiske specialer.

horten.dk

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 72900 Hellerup, København

Tlf. 3334 4000info@horten.dk