2

Maj 2013

3

FRA HÆRVÆRK TIL FÆLLESSKAB

Anita Graversen

... i Herredsvang

4

5

”Mayday fra Herredsvang…..,” ”Borgermøde i Herredsvang efter 27 knuste rud-er……,” ”Torvet skal erobres tilbage…..,” ”Bande spreder frygt….,” ”Udsigt til mere ballade i Herredsvang…..,” ”kamp om narkohandlen…..”

Disse overskrifter var daglige nyheder i medierne i Østjylland tilbage i 2007-2009. Herredsvang i Aarhus V var kendt for ballade, hærværk, uro og Trillegårdsbanden. Især Trillegårdsbanden har gemt sig i østjydernes bevidsthed. Fordomme og det dårlige ry lever på bedste vis, selv om meget har ændret sig de sidste fem år.

Trillegården er en del af Herredsvang. De unge kalder hele området Trillegården. Herreds-vang lyder fremmed for dem. Måske er det fordi, det først er i nyere tid, at boligområdet øst for Herredsvej, hvor Trillegården ligger, er blevet regnet med som Herredsvang. Eller måske er det fordi, at drengene fra Trillegårdsbanden boede i kvarteret, og det blev for-bundet med noget sejt, at komme fra Trillegården. Trillegården er for de unge mere end et barndomshjem. Det er sammenhold og venskaber.

Navnet Trillegården stammer fra en gård, der lå på en af markerne som området bestod af, før Aarhus Kommune i begyndelsen af 1970´erne og frem til starten af 1980´erne lod boligblokke, kollegium, rækkehuse og gårdhavehuse opføre. Herredsvang omfatter for-uden Trillegården, Sandkåsparken, Ryde-, Fjælde-, Kappel- og Torpevænget. Boligerne drives af fire boligforeninger. En trafikeret tosporet vej, Herredsvej, deler kvarteret, og to gangtunneller under vejen forbinder det. Centralt for Herredsvang er en Fakta, en køb-mand, en kirke, et kulturhus og et bibliotek. Der bor 3800 mennesker i Herredsvang. Der er 77 forskellige nationaliteter og knap halvdelen af beboerne er danske.

I 2013 ser overskrifterne i lokalmedierne anderledes ud.

”Samarbejde betyder mindre kriminalitet…,” ”Herredsvang-unge kåret til årets ild-sjæle….,””TMT klar med et nyt album….”” Herredsvang fejrer de nyuddannede…,” ”Roligt i Frydenlund og Herredsvang……”

Trillegårdsbanden eksisterer ikke mere. Og foruden et tæt samarbejde mellem offentlige instanser og flere aktiviteter for unge i kvarteret, så skyldes forandringerne i høj grad, at unge mænd, der selv er vokset op i Herredsvang, er gået aktivt ind i arbejdet omkring at ændre adfærd og holdninger hos de unge. De er de rollemodeller, de ikke selv havde, da de var teenagere.

Det betyder ikke, at Herredsvang ikke får besøg af politiet ind i mellem, eller at der ikke længere bor kriminelle i området. Men fraflytningsprocenten er faldet fra 18,8% i 2010 til 13%, og andelen af hærværk og indbrud er i dag mindre i Herredsvang end i resten af Aarhus. Det viser den seneste opgørelse fra BoSocData (Aarhus kommunes og bolig-foreningernes boligsociale monitoreringssystem) fra slutningen af 2012.

Men hvordan oplever beboerne, bag dørene med de mange forskellige navne, Herreds-vang? Er det et godt sted at bo? Kender de deres naboer? Hvilket liv lever de? Hvilke bekymringer har de? Hvad drømmer de om?

Mød nogle af familierne, de unge, de ældre, de etniske danskere, de handicappede, de enlige, de danske og de religiøse fra Herredsvang.

6

7

Thang Xuan Dam, Loi Xuan Dam og Minh Nguyen”Andre bruger en kniv, men jeg vil gøre det med en ske,” siger Thang grinende til forsam-lingen, der sidder foran ham og jubler. Han tager en to liters mørkegrøn Asti-flaske, der står på bordet foran ham, op og lægger den næsten vandret på sin venstre arm. Godt skubbet ind mod overarmen begynder Thang at slå til proppen med en ske. Han prøver flere gange, men proppen vil ikke af. Barndomsvennen Linh, der står ved siden af, griber også fat om flasken, lukker sin hånd om proppen og åbner den med håndkraft. Thang løfter flasken i vejret, imens Astien bobler op og løber ud over hans hånd. Folk klapper af begejstring, og Thang tager den første slurk, inden flasken sendes rundt.

Thang har 25 års fødselsdag. De fleste af hans gæster er vietnamesere og er kommet fra Nordjylland nærmere betegnet Hirtshals og Hjørring, hvor Thang og hans to bofæller, hans lillebror Loi og deres fælles ven Minh er vokset op.

Deres forældre er fra Vietnam og fiskeriet og fiskefabrikkerne i Nordjylland gjorde, at det netop blev der mange vietnamesiske familier flyttede til, forklarer Minh. Nu er de tre unge flyttet til Aarhus for at studere og har for nylig fået lejlighed i Fjældevænget. De kendte til Herredsvang, da Thang har boet i en af ungdomsboligerne i Torpevænget, og det var derfor naturligt for dem at søge en større lejlighed i samme område.

”Da jeg først flyttede hertil, turde flere studiekammerater ikke at komme til fest hos mig. Du bor jo derude ved Trillegården, sagde de,” Thang smiler.

Det ændrede sig dog hurtigt. Nu, hvor Thang, Minh og Loi oven i købet har fået en stor lejlighed, er det oftest hos dem, vennerne hænger ud og overnatter.

En af naboerne i opgangen har klaget over høj musik to gange siden Thangs fødsels-dagsfest og sagt, at der vil blive sendt en skriftlig klage. Drengene synes ikke, at det er helt berettiget.

”Til fødselsdagen stod folk måske og snakkede lidt for højt i opgangen, men den anden gang sad vi bare i stuen og spillede kort og hørte musik. Det var ikke specielt højt, og det var dagen før en helligdag, fortæller Thang. Minh nikker bekræftende.

Minh, Thang og Loi har endnu ikke taget stilling til, hvordan de vil forholde sig, hvis de får et brev fra boligforeningen om klagerne.

8

Thang råber ud til vennerne på altanen, at de ikke må smide ting ned i gården.

9

10

”I dag ved alle udlændinge, der kommer til kvarteret, hvad det vil sige at bo i en boligforening, og det hele er blevet meget bedre. Men tilbage i 1990´erne, hvor der pludselig var mange, der flyttede ind, holdt vi foredrag om, hvordan man skulle gebærde sig. Der var foreksempel mange, der ikke vidste, hvordan man brugte et komfur.”

Kurt Jensen 69 år og har boet i Trillegården siden 1981

11

12

”Jeg kan godt lide tanken om at være ung med mine børn. Når de bliver teenagere, så kan vi også være venner og måske bedre forstå hinanden, fordi aldersforskel-len ikke er så stor,” siger Mahmoud.

13

Mahmoud Halloum23-årige Mahmoud Halloum er født og opvokset i Herredsvang. Hans forældre er palæstinensere fra Libanon. Mahmoud har altid oplevet, at der har været sat grænser hjemmefra, og for ham har det aldrig været tab af frihed, men omsorg fra sine forældres side.

”Mine forældre gik op i, hvor jeg og mine søskende var henne, og hvornår vi skulle kom-me hjem. Ellers var jeg også blevet en rod og havde lavet ballade, helt sikkert. Dengang var det gangstere og bandemedlemmer, der var rollemodeller. Jo stærkere man var, jo mere respekt. I dag får de unge anerkendelse for at have uddannelse og arbejde. Det er blevet meget mere moderne at klare sig godt.”

Mahmoud har på mange måder været en mønsterbryder. Han er tosproget og skulle derfor som barn gennem sprogtest. Han var sprogligt stærk og sprang børnehaveklas-sen over. Som 17-årig fik han sin studenterhue, og nu er han i gang med sit speciale på jurastudiet. Det betyder dog ikke, at han ikke har taget sin del af ballade i skolen.

”Min hjerne har været min redning. Jeg er aldrig kommet ud i ekstremer. Lærerne kunne godt se, at jeg havde det faglige med mig, og derfor fik jeg ekstra chancer, tror jeg”

Det har altid været et krav hjemmefra, at Mahmoud og hans søskende tog en uddan-nelse. Hvad det skulle være, var op til dem selv.

”Mine forældre havde ikke de muligheder i Mellemøsten, som vi har i Danmark, så for dem var det et paradis, som deres børn selvfølgelig skulle være en del af.”

I gymnasiet mødte Mahmoud Fatma. De blev forlovet, gift og for to år siden flyttede de til Rydevænget. De har børnene Jenin på 2,5 år og Elias på 5 måneder. Mahmoud er glad for at være flyttet tilbage til Herredsvang og sit netværk.

”Det er her, jeg kender folk. Det er her, jeg føler mig tryg og hjemme. Der er altid nogle mennesker at snakke med og frem for alt, så er alle så hjælpsomme. Skal jeg for eksem-pel have flyttet noget tungt, stikker jeg bare hovedet ud af vinduet, så er der altid nogen, der vil hjælpe.”

Mahmoud er en af de ældre unge, der er gået ind i frivilligt arbejde for at forbygge krimi-nalitet og for at give de unge alternativer til ballade og hærværk. I januar i år fik han, og fem andre fra Herredsvang, Ildsjæleprisen fra Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus.

”De unge er bange for det, de ikke kender. De ser pædagoger og medarbejdere som politiets og kommunens forlænget arm. De føler sig trygge ved os frivillige. De ved, at vi ikke vil dem noget ondt, og at vi har stået i samme situation som dem engang. Og når tingene har ændret sig så meget herude, så er det først og fremmest fordi de unge vil lytte til os. De vil gerne være med til at gøre Herredsvang til et godt sted med en god omgangstone. De er hjælpsomme, høflige og har hjertet og hjernen på det rigtige sted.”

14

15

”Jeg er født og opvokset i Trillegården, og jeg elsker at bo her. Alle kender alle, og alt er tæt på. Jeg vil helt sikkert tilbage hertil og bo, når jeg er færdig med at læse og selv får familie.”

Sheila Aziz Aden 18 år(tv) og har søgt ind på studiet interkulturel pædagogik og arabisk i

Odense sammen med veninden Sabah Idris (th)

16

Vibeke Børgesen er med i Trillegårdens bankoklub. De har bankodag en gang om ugen, og Vibeke har været aktiv i klubben i mere end 20 år.

17

57-årige Susanne Nielsen har boet i Herredsvang i 36 år. Hun er kommet i Trillegårdens bankoklub siden hun var 27 år.

18

”Jeg har altid været glad for at bo i Trillegården, og det er dejligt at der ikke er den larm og ballade, der var før i tiden. Jeg hilser og snakker med mine naboer. Og flytter der nye ind i opgangen, så kontakter jeg dem og fortæller, at min søn Brian af og til kan få et anfald, som kan lyde voldsomt. Jeg ønsker ikke at nogen skal blive forskrækket over det.”

Vibeke Børgesen 75 år om sin 45-årige søn, der er udviklingshæmmet og bor hjemme

19

20

I Iran skal alle borgere have pas og id-kort på sig hele tiden. Har de ikke det, risikerer de at få bøder.

21

Pary Safaei”Hvad betyder begreb?” Pary kigger op fra computerskærmen, hvor hun ser ”Italiensk for begyndere.” Hun skriver sætninger fra filmen ned på en blok, hun har i skødet foran sig.

Pary er 27 år, kurder fra Iran og hendes navn betyder sommerfugl på persisk. Hun kom til Danmark for to år siden, fordi hendes mand boede her. De blev gift i Irak, da han af politiske årsager ikke kunne rejse tilbage til Iran. Der gik over et år, før Pary fik opholds-tilladelse til at bo i Danmark.

Pary har startet filmen igen. Hun skal til den sidste eksamen på sprogskolen om to uger. Hun er lidt nervøs, for det er vigtigt for hende, at det går godt.

Pary kendte ikke meget til sin mand, inden de flyttede sammen i Herredsvang i Danmark. De havde skrevet sammen over Facebook og mailet til hinanden i cirka syv måneder, da hun sagde ja til at gifte sig med ham. Ægteskabet har ikke været, som Pary havde forventet.

”Min mand er en stor del af mit liv nu. Det er svært at være gift med en person, som jeg

ikke har meget til fælles med. Det er ikke nok at skrive sammen, før man bliver gift. Han er ikke den søde og kærlige mand, jeg troede, at han var.”

Ifølge dansk lovgivning er skilsmisse først muligt for Pary efter 5 års ægteskab, hvis hun ønsker at blive i landet. Og selv om hun på mange måder havde et godt liv i Iran med fast arbejde efter uddannelse, sin mor og søskende, hus og bil, så følte hun sig også meget begrænset og presset af det iranske styre.

”Det bedste ved Danmark er, at jeg har frihed til at sige og gøre, hvad jeg vil. Det giver mig energi. I Iran bliver det sværere og sværere at bo. Kvinder skal dække sig til, og går vi i sandaler, får vi at vide, at vi skal gå hjem igen. Jeg skal lyve til jobsamtaler om, at jeg er muslim og religiøs, selv om jeg ikke er, ellers får jeg ikke jobbet.”

Pary har endnu ikke besluttet, om hun vil rejse tilbage til Iran. Hun har deltidsarbejde i den lokale købmandsbutik i Herredsvang, og hendes drøm er at blive så god til dansk, at hun en dag får job som computeringeniør og permanent opholdstilladelse i Danmark.

22

23

”Der er mange der holder styr på os, så vi ikke gør dumme ting. Et stort brod-erskab. Hvis vi ødelægger den lampe der (Kubilay peger på en gadelampe), så bliver dem, der er ældre end os sure og siger, hvorfor ødelægger I jeres eget kvarter.”

Tolunay Yildiz 14 år (tv), Kubilay Yildiz 16 år (mf) og Mahmoud el-Khatib 15 år(th)

24

Ping har fået hjælp af en venindes søster, der bor i en anden karet af rækkehuse i Trillegården, til at krølle og sætte sit hår. Hun er sent på den. Hun skal være på Langkær gymnasium om en time, hvor hun og alle andre 3.g´er skal danse lanciers om aftenen.

25

Når hun sover og spiser, er hun for det meste hjemme uden veninderne, men ellers har Ping altid veninder fra Trillegården eller gymnasiet omkring sig.

26

27

Ping Go Si”Han er inspireret af modernismen. Ping hører du efter?” Ping, der er optaget af Face-book, kigger på sin veninde Effie. De sidder hjemme i stuen hos Ping og er ved at lave analyse af Peter Seebergs novelle ”Forsinkelsen.” En dansk stil, som skal afleveres inden midnat over nettet. I baggrunden kører Tv3+, der viser Champions League kamp mellem Borrussia Dortmund og Real Madrid.

19-årige Ping Go Si bor sammen med sine forældre og storebror i Trillegården. Familien er kinesere fra Vietnam, og Pings forældre kom til Danmark i henholdsvis 1986 og 1990 og fik børn derefter.

Ping synes, hun kender rigtig mange i Trillegården. Hun kan godt lide, at alle de unge kan sammen, selv om de går med forskellige grupper af venner. Hun ville savne, hvis hun ikke skulle bo der. Hendes store drøm er dog at leve et liv, hvor hun kommer til at rejse.

”Jeg vil rigtig gerne ud og opleve verden og rejse rigtig meget. Jeg håber, at jeg finder et job, hvor det sker.”

Ping har søgt ind på universitet for at læse kinesisk, og kommer hun ikke ind på studiet, tager hun et sabbatår uden helt at vide, hvad der så skal ske.

Ping klapper og jubler. Dortmund har scoret på straffe til 4-1. Computeren og den danske stil er blevet skubbet væk.

Det er svært for Ping at vokse op med de normer og værdier, som hendes forældre har og samtidig være ung i Danmark.

”Min far kan godt være lidt gammeldags. Han mener for eksempel, at jeg skal lave mest derhjemme, fordi jeg er pige, men det ignorerer jeg bare. Min mor er uddannet pæda-gog, så hun har sat sig mere ind i det danske samfund, men hverken hun eller min far forstår, at vi unge går i byen. De tror, at det er der ingen andre der gør, selv om alle unge i Danmark jo gør det.”

Ping har overvejet at flytte hjemmefra, men der er også nogle klare fordele ved at bo hjemme hos mor og far.

”Hvis jeg flytter hjemmefra, skal jeg tage ansvar for mig selv, og det ved jeg ikke helt om jeg kan overskue. Jeg er meget doven og glemsom, og jeg ville ikke have styr på så meget.”

Ping sætter pris på, at hun kommer fra et hjem, hvor der altid er mad i køleskabet, og at hendes far har en madpakke klar til hende hver morgen, når hun står lidt for sent op, og styrter ud af døren for at komme i skole.

Det er blevet midnat. Pigerne fik ikke afleveret dansk stil. Effie overvejer, om hun skal blive og sove. Det sker af og til at hun sover på den ene sofa, og Ping på den anden. Men hun beslutter sig alligevel for at tage til hjem til Tilst, da en kammerat vil give hende et lift.

28

29

Mange af de unge fra ikke-vestlige lande i Herredsvang føler sig fanget mellem traditioner og kultur fra deres forældres hjemland, og det at være ung i Danmark. De ønsker ikke at skuffe deres forældre og står derfor ikke åbent frem med ting som alkohol, fester, rygning og kærester.

30

Novra og Mahmouds søn er gift med Moulada Ahmads datter. De to familier kender hinanden fra Syrien, hvor også Mouladas eksmand var politisk aktiv. Familierne mødes ofte til grill og hygge i Rydevænget, hvor både Novra, Mahmoud og Moulada bor.

31

Novra Sheikhmous og Mahmoud Abdo56-årige Novra Sheikhmous kom til Danmark med to af sine fem børn den 18. september 1999. Datoen står meget klart for hendes søn Alan, fordi det sneede, da de landede i Københavns lufthavn. Hun blev genforenet med sin mand og to sønner, der allerede var i Danmark.

61-årige Mahmoud Abdo var politisk aktiv i Syrien. Han er kurder og støttede den kur-diske leder Massoud Barzami. Han blev derfor nødt til at flygte ud af landet i 1995. Fami-lien er muslimske, men som de fleste andre kurdere, er de meget åbne i deres tankegang og livsstil. Gennem FN fik de valget mellem at blive sendt til Danmark eller Finland. Det kolde vejr i Finland gjorde, at de valgte Danmark.

Novra og Mahmoud synes, at alt er godt i Danmark. Børnene kan gå i skole og få en ud-

dannelse. Det er især vigtig for dem, at det går deres børn godt, og de er lykkelige over at få familien samlet. I 2005 flyttede de fra Skive til Herredsvang fordi deres børn boede i Aarhus. Sidenhen er der også kommet svigerdøtre og børnebørn til.

”Vi har en dejlig lejlighed, og det er et sted med grønne områder, hvor vi kan sidde og gå ture. Her er stille og roligt. Der er folk i opgangen, der lugter lidt, men ellers har vi kun gode naboer,” smiler Mahmoud.

Det eneste, der har været svært i Danmark har været at finde et arbejde. Mahmoud er selvlært møbelpolstrer, men han blev afvist på danske arbejdspladser, fordi han ikke kunne sproget og ikke havde dokumentation for sin faglighed.

32

”Jeg flyttede til Rydevænget for tre år siden, og jeg er rigtig glad for at bo her. Meget af min familie bor tæt på, og vi har et godt naboskab. Vi er forskellige, men alle er meget imøde-kommende.”

Moulada Ahmad 55 år og mor til 10 børn

33

34

Der bor 1000 børn i alderen 0-17 år i Herredsvang.

35

Suhaib Dekmak og Abdisalam HassanDet er fredag aften og 14-årige Suhaib, 13-årige Abdisalam og deres jævnaldrende kam-merater har glemt tiden. Det sker nogen gange, når de leger og har det sjovt. Pludselig opdager de, at solen er gået ned, og det er ved at blive mørkt. Så er det for sent at gå til moskeen, der ligger i nogle lokaler over købmandsbutikken på Kappelvænget.

I hjørnet på boldbanen ved klubben stimler ni drenge sammen. De stiller sig på række, og de fleste lægger deres jakker foran sig. 11-årige Yasin stiller sig foran de andre. Han er den yngste i gruppen, men alligevel er det ham, der er længst i koranen, og derfor også ham, der skal sige aftenbønnen.

Drengene synes selv at de har et helt specielt sammenhold. Alle har boet i Herredsvang siden de var små. De kender hinanden godt og er gode til at blive enige om, hvad de skal lave.

”Vi har boet her i lang tid, så vi ved, hvor alting er, og vi finder let på nye lege. Vi bliver altid enige om, at nu spiller vi fodbold, nu leger vi kæde-tik og nu beder vi aftenbøn,” siger Abdisalam.

Yasin står med ryggen til de andre. Alle drenge har lukkede øjne og armene er foldet lige under brystet. Aftenbønnen hedder maghrib og er en af islams fem tidebønner, der udføres mellem solnedgang og tusmørke. Yasin siger på arabisk nogle af de vers højt, han har lært fra koranen. Og drengene bag ham følger hans bevægelser og hans bøn.

”Det er længe siden at vi har lavet ballade. Efter at vi er blevet ældre og er begyndt at forstå vores religion, så tænker vi meget mere over, hvad der er godt og skidt,” forklarer Suhaib.

Både han og Abdisalam beder bøn fem gange om dagen, som deres religion siger, at de skal. Ingen af de to drenge er i tvivl om, hvad der skal ske, når de er færdige med folkeskolen. De vil have en uddannelse. Abdisalam overvejer at blive advokat, Suhaib pædagog.

Bønnen er forbi. Drengene tager deres jakker på, forlader fodboldbanen og går ud i mør-ket. Suhaib og Abdisalam bliver siddende på grønsværen og beder endnu en bøn. Ekstra bønner er lig med ekstra gode gerninger, som de har med sig, når dommedag kommer.

36

Drengene leger kæde-tik på en af børnehavernes legeplads. De synes, at børnehaverne har flere udfordringer og muligheder for fangeleg end andre steder i kvarteret.

37

Drengene tænder for den udendørsvandhane, der sidder på et af skurerne, bagved klubben. De stiller sig i kø, vasker sig i ansigtet og op af armene. Flere tager sko-ene af og vasker sig uden på strømperne. De gør klar til aftenbøn.

38

39

40

”Folk siger om Trillegården, at der er ballade, men jeg har ikke oplevet noget i den retning. Tværtimod. Folk er så søde, rare og venlige. Stedet har bare et dårligt ry.”

Camilla Skov 25 år, studerende og blind

41

42

Mia har selv valgt sin konfirmationskjole. Den er moderigtig og er derfor med korsage og skal bindes på ryggen. Der kommer et par støn fra både Mia og René, der begge er på hårdt arbejde, imens Mia får kjolen på.

43

Charlotte Krøjmand”Godmorgen Mia. Så er det i dag. Dagen du har ventet på i så lang tid.”

Charlotte løfter sin 14-årige datter op fra sengen og ud på toilettet. Mia storsmiler og et glad hvin slipper hendes mund. Familien er tidligt oppe selv om det er fridag. Mia skal konfirmeres og både Charlotte, Mia og Mias lille søster, Thilde, skal have ordnet hår, negle og i det pæne tøj.

Charlotte er 36 år og bor alene med sine to piger. Charlotte har altid vidst, at hun gerne ville være mor. Hun boede på børnehjem, da hun var barn, fordi hendes mor var psykisk syg og hendes far kvartalsalkoholiker.

”Jeg har selv været vingeskudt på grund af min barndom, så jeg vidste, at jeg skulle have min egen familie. Helt egoistisk ville jeg have nogen som var mine, som jeg kunne elske ubetinget og som ville elske mig tilbage.”

Mia er kommet over i sin el-kørestol, og Charlotte begynder at lægge sølvfarvet neglelak med glimmer på hendes hænder og tæer. Det er ikke helt let. Mia er spastiker og har låste led og umotiverede bevægelser.

Charlotte boede i Rydevænget, før hun fik børn og havde ikke forestillet sig, at hun skulle tilbage til Herredsvang og bo. Men da hun ikke kunne blive ved med at løfte Mia rundt i det to etagers hus, hun og Thildes far havde i Sabroe, var Trillegården det eneste sted, hendes boligforening havde handicapvenlige boliger. Og Charlotte glædede sig til at komme tættere på byen igen. Hun har nu boet i Trillegården i 10 år og synes, det er fantastisk.

”Jeg har aldrig nogen sinde troet, da jeg flyttede ind, at jeg skulle bo her i lang tid. Jeg tænkte, at det var midlertidigt. Og da vi fik Thilde tænkte jeg, at hun skal jo ikke rende rundt selv, som det er. Men i dag tror jeg faktisk, at hun er en af de eneste i sin klasse, der har mulighed for selv at løbe på legepladsen. Jeg har fem minutter til mit arbejde, og

mine piger kan sagtens gå alene i Fakta under tunnelen. Vi bor lige der, hvor det er godt for os at bo.”

Charlotte refererer til tiden for seks år siden, da Thilde blev født, hvor hun jævnligt oplevede hærværk omkring vaskehuset. De unge havde ikke noget sted at være, så de hang ud der. En nytårsaften blev det sprunget i luften. Og det var ikke unormalt at se to unge på en scooter med et fjernsyn imellem sig, fortæller Charlotte. Sådan oplever hun det ikke længere, og hun er blevet helt tryg ved at bo i Trillegården.

Charlotte giver Mia et rundstykke. Maja, Mias personlige hjælper og ven af familien, er kommet. Maja har krøllet Mias hår og hjælper nu Thilde med at sætte spænde i hendes hår. Thildes far, René, er der også. Hans primære opgave bliver at holde Mia, når hun skal i konfirmationskjolen.

Charlotte har taget en pædagogisk grunduddannelse og har en deltidsstilling i den lokale børnehave i Fjældevænget. Hun lever meget i nuet, og hun har ikke så meget tid til at drømme. Hun er glad for sit liv, men der er hele tiden noget, der fylder, synes hun, og det vigtigste er, at hendes børn trives.

”Lige nu har Mia det ikke så godt. Hun er kommet i puberteten og blevet mere bevidst om sit handicap. Hun snakker meget om død og er blevet mere destruktiv i sine handlin-ger. Det gør ondt at se, og det er jo heller ikke rimeligt over for Thilde.”

Charlotte har ansøgt om at få Mia udredt hos en psykiater. Hun håber, at de der igennem kan finde en måde at hjælpe hende på.

Familien er ved at være klar til afgang. Mia skal konfirmeres med sine klassekammerater i Gellerup kirke.

”Jeg kommer til at tude hele dagen,” siger Charlotte, der i sidste øjeblik opdager, at hun har glemt at få mascara på.

44

Mia har ikke sprog, men kommunikerer så godt hun kan med tegn og lyde. Hun vil gerne holde Ikea-posen med det våde vasketøj ud til bilen.

45

”Mine børn skal opleve at jeg er stabil, og at de får oplevelser og mulighed for at dyrke deres interesser. Jeg har ikke studentereksamen, men jeg ønsker at Thilde skal få muligheden for at blive til noget større, hvis hun vil.” siger Charlotte.

46

Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf uden fotografens tilladelse er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Stor tak til:Alle jeg mødte i HerredsvangAnne-Marie ChristensenBrian KarmarkStine BidstrupSusanne SommerHenrik MellerCasper DalhoffLiv Høybye...Og de mange andre, som har bidraget til projektet

47

2013 © Anita Graversen

48