Fra data til vidensbaserede drøftelser af ... - praxis.dk · Fokus for dagens workshop 6....
Transcript of Fra data til vidensbaserede drøftelser af ... - praxis.dk · Fokus for dagens workshop 6....
Fra data til vidensbaserededrøftelser af pædagogik
V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
– Introduktion til undersøgelsen
– Resultater fra EVA’s rapport vedrørende brug af data i pædagogiske
drøftelser med fokus på ETU, undervisningsevalueringer og observationer
– Tietgen Business fortæller om deres konkrete erfaringer med at inddrage data
i pædagogiske drøftelser
– Drøftelser ved bordene
– Opsamling og afrunding
2
Program for workshoppen
Formål:
– Tegne et billede af, hvordan erhvervsskolerne bruger data i deres
systematiske kvalitetsarbejde på nuværende tidspunkt.
– Inspirere erhvervsskolernes brug af data ved at pege på, hvad der
henholdsvis kan understøtte og hæmme at datainformerede pædagogiske
drøftelser opleves, at kunne bidrage til pædagogisk udvikling
Begreber:
– Et bredt databegreb
– Pædagogiske drøftelser
3
Om EVA’s undersøgelse
Design:
– Seks skolebesøg på erhvervsskoler, interviews med lærere, pædagogiske
ledere og kvalitetsmedarbejdere
– Spørgeskemaundersøgelser som totalundersøgelser blandt pædagogiske
ledere (n=173) og kvalitetsmedarbejdere (n=63)
4
Om EVA’s undersøgelse
1. Tillid til datas kvalitet og gyldighed på tværs af organisationen
2. Åbenhed med hensyn til vidensdeling med kolleger
3. Tilstrækkeligt tid til at følge op på data
4. Tydeligt formål med inddragelse af data i pædagogiske drøftelser
5. Fælles forståelse af, at data skal analyseres og vurderes i forhold til
lærernes konkrete erfaringer, for at give værdi
5
Pointer på tværs af datakilder
– Hvordan kan elevers perspektiver inddrages systematisk i drøftelser af
pædagogisk udvikling?
– Tre primære datakilder i denne proces:
– Elevtrivselsundersøgelsen (ETU)
– Undervisningsevalueringer
– Undervisningsobservation
– Forberedelse og gennemførelse af dataindsamling samt opfølgning på
indsamlet data er væsentlige elementer, når data inddrages med henblik på
pædagogisk udvikling
Fokus for dagens workshop
6
Elevtrivselsundersøgelse (ETU)
7
Udfordringer ift. at inddrage elevperspektiv:
– Evalueringstræthed
– Eksterne påvirkninger
– Misforståelse af spørgsmål
– Uklarhed omkring formål med
undersøgelse
Vær opmærksom på at gøre det tydeligt for elever:
– Hvad formålet med undersøgelsen er
– Hvad der spørges til i de enkelte spørgsmål
– Hvordan der vil blive fulgt op på deres besvarelser
– Hvad deres besvarelser vil blive brugt til
8
ETU – Forberedelse af dataindsamling
Overvejelser vedrørende tidspunkt for gennemførelse af dataindsamling:
– Hvornår mellem 1. oktober og 1. december findes bedste balance mellem:
1. Elever på grundforløb har gået tilstrækkeligt længe på uddannelse til
kvalificeret, at kunne vurdere forhold i og omkring undervisningen?
2. Tilstrækkelig tid til opfølgning på ETU besvarelser med elever og
implementering af eventuelle ændringer i og omkring undervisningen?
– Hvornår kan ETU gennemføres, så den ikke falder sammen med andre
undersøgelser, der involverer elever direkte?
9
ETU – Gennemførelse af dataindsamling
Lærere kan overveje:
– Hvordan de kvantitative resultater af ETU kan kvalificeres via mundtlig
opfølgning med elever
Kvalitetsmedarbejdere/dataansvarlige kan overveje:
– Hvordan resultater af indsamlet data opgøres på et niveau, så det er relevant
for de aktører, der skal anvende det
Pædagogiske ledere kan overveje:
– Hvilke fora der er relevant at diskutere resultater af ETU med lærere i
10
ETU – Opfølgning på indsamlet data
Undervisningsevalueringer
11
Udfordringer ift. at inddrage elevperspektiv:
– Spørgeskemabaserede evalueringer
– Samme udfordringer som ved ETU
– Mundtlige evalueringer
– Bestemte elever der kommer til orde
Udfordringer set fra lærerperspektiv:
– Spørgeskemabaserede evalueringer
– Spørgsmåls relevans for undervisning
– Mundtlige evalueringer
– Hvordan kan besvarelser fastholdes?
Vær opmærksom på at gøre det tydeligt for elever:
– Hvad formålet med evalueringen er
– Hvad der spørges til i de enkelte spørgsmål
– At der vil blive fulgt op på deres besvarelser og hvordan
– At de via deres besvarelser kan få direkte indflydelse på forhold i og omkring
undervisningen
Ejerskab til fælles spørgeramme:
– Overvej at inkludere lærere i udformningen af spørgsmål, så de afspejler
deres erfaringer og iagttagelser fra undervisningen
12
Undervisningsevalueringer –Forberedelse af dataindsamling
Overvejelser vedrørende tidspunkt for gennemførelse af dataindsamling:
– Har elever fulgt undervisningsforløb tilpas længe til kvalificeret at vurdere
undervisningen?
– Hvad betyder fagets/forløbets længde for, hvornår det giver bedst mening at
gennemføre undervisningsevaluering?
– Hvordan kan mundtlige evalueringer med elever fastholdes skriftligt?
– Hvordan kan undervisningsevaluering understøtte, at flest mulige elever får
mulighed for at blive hørt?
– Hvornår kan undervisningsevaluering gennemføres, så den ikke falder
sammen med andre undersøgelser, der involverer elever direkte?
13
Undervisningsevalueringer –Gennemførelse af dataindsamling
Lærere kan overveje:
– At nuancere og kvalificere skriftlige besvarelser via mundtlig opfølgning med
elever
Den pædagogiske leder kan overveje:
– På hvilket detaljeringsniveau det er passende at diskutere evalueringerne
med lærere
– Individuelt kontra i teams eller på lærermøder
14
Undervisningsevalueringer –Opfølgning på indsamlet data
Undervisningsobservationer
15
Både lærer til lærer og leder til lærer
observationer
Relevans ift. elevperspektiv:
– Fokus på elevers dynamik i klasserum
Udfordring ift. udførsel af observationer:
– Kan opleves som kontrol
Den pædagogiske leder kan overveje at:
– Observere alle lærere systematisk for at:
1. Forebygge observationer opleves som kontrol
2. Opbygge bredt kendskab til lærernes pædagogiske praksis
Den observerende part kan med fordel:
– Mødes med den observerede part forud for observation og fastlægge
1. Fokuspunkter for observation
2. Tidspunkt for opfølgning på observation
3. Formål med og forventning til observation og opfølgning
16
Undervisningsobservation –Forberedelse af dataindsamling
Den observerende part kan:
– Tage noter med afsæt i de aftalte fokuspunkter, så det bliver muligt at:
1. Diskutere den observerede undervisning dybdegående
2. Følge med i den observerede parts arbejde med fokuspunkterne over tid
Den observerende part kan fx notere:
– Hvad han/hun godt kunne tænke sig at se mere af ift. de aftalte fokuspunkter
– Om der findes konkrete og tilgængelige værktøjer, der kan hjælpe med at
optimere undervisningen
17
Undervisningsobservation –Gennemførelse af dataindsamling
Opfølgning kan fx tage afsæt i følgende struktur:
– Hvad synes den observerede part fungerede godt i undervisningen?
– Hvad synes den observerende part fungerede godt i undervisningen?
– Hvad vil den observerede part gerne arbejdere mere med ift. de aftalte
fokuspunkter?
– Hvad vil den observerende part gerne se mere af ift. de aftalte fokuspunkter?
– Fastlæg med afsæt i disse punkter én eller to indsatser, som den observerede
part kan arbejde videre med frem mod næste observation
18
Undervisningsobservation –Opsamling på indsamlet data
Fra evaluering til pædagogisk praksis
Birthe Søndergård, underviser
Dorte Isager, uddannelseschef
20
Hvorfor evaluering?
21
ProcessenHvorfor, hvad, hvem, hvordan?
22
Forberedelse
Gennemførsel
Opfølgning
Undervisningsoberservation
Formål:
- Videns- og kapacitetsudvikling
- Refleksive dialoger om læring
- Fælles forståelse af
undervisningens kvalitet
- FPDG i klasserummet
Forberedelse af underviseren:
- Mail: PL-hjulet, selvvalgte
fokuspunkter, formål
Én gang pr. underviser
pr. semester
Skema med temaer, fx
læringsmål og
elevrelationer
- Individuel opfølgning:
1 times samtale
- Næste UV-obs.
23
Forberedelse
Gennemførsel
Opfølgning
Undervisningsevalueringer
Formål
- Pædagogisk og fagdidaktisk udvikling med afsæt i FPDG
- Fælles forståelse af god
undervisning
- Dialogredskab
- Medindflydelse på
undervisningsprocessen
- Øge kvalitetsniveauet
Spørgsmålstyper
- Pædagogisk Råd
- Elevinddragelse
Midt i semesteret målt
pr. fag - Individuel opfølgning: Mail og
eventuel samtale
- Dialogredskab i MUS
- Dialog mellem lærer-elev
- Tilpasning af undervisning
afstemt efter
elevsammensætningen
- Anledning til eventuelle
indsatser
Kollektive indsatser
24
Forberedelse
Gennemførsel
Opfølgning
Elevtrivsel - ETU
Formål
- Elevtilfredshed og –
trivsel
- Konkrete handlinger i
hhv. teams og på
skoleniveau
Spørgsmålstyper
- Ministeriet
- FPDG
- Egen tilvirkning og
afvikling
- Midt på semesteret
- Timing
Overordnet
ledelsestolkning
(skole- og teamniveau)
Kvalitative
fokusgruppe-
interviews
25
Hvad gør vi ellers?
Ad hoc-analyser:
- Trivsel og studiemiljø
- Erhvervsfaglige identitet
1. Kan I genkende de udfordringer ved at inddrage data i pædagogiske
drøftelser, som er skitseret i dag?
– Hvad er særligt svært hos jer? Hvad fungerer godt?
2. Hvad tager I med jer fra i dag, som I kan bruge, når I fremover inddrager
data i pædagogiske drøftelser?
3. Hvad skal der til for at perspektiver fra dagen kan bidrage til jeres
kvalitetsarbejde?
26
Drøft ved bordene
Opsamling
Tak for i dag