FOrSyNNyHedsBReV til foRsyNiNgsselskABeR#3 oktoBeR 2011

leAN: LEAN HoS AARHUS VAND gIVER VæRDI foR kUNDERNElæs meRe på s. 4

NedBøR:

HåNDtER REgNVANDEt HVoR DEt fALDERlæs meRe på s. 1

forsyn #3

LEAN I AARHUS VAND

Aarhus Vand har en vision, der hedder ”Vi ønsker at være Danmarks bedste vandselskab”. Aarhus Vand har arbejdet med visionen gennem en årrække og har, som en del heraf, besluttet at gennemføre et lean-projekt i driftsområderne. Således også i Viby driftsområde, som dagligt drifter seks renseanlæg i den syd-lige del af Aarhus Kommune.

Lean handler om at se på, hvil-ke opgaver der løses og hvordan og derefter reducere al det, som ikke umiddelbart skaber værdi for kunden. Skal vaner ændres, kræver det engagement og ejer-skab hos medarbejderne. Det er derfor nødvendigt at inddrage dem. En af grundpillerne i lean er medarbejderinvolvering.

Viby driftområdes udfordringerOver halvdelen af de ansatte for-ventes at gå på pension inden for

en kort årrække. Mange har en høj anciennitet og stor viden om arbejdsopgaverne. For at undgå at viden forsvinder ud af organi-sationen, når de stopper, er det nødvendigt at få viden forankret hos flere i organisationen. Dette behov forstærkes af, at en given opgave typisk er blevet løst af én og samme mand. Ledelsen vur-derede, at det var nødvendigt at skabe et miljø med selvstyring for at kunne tiltrække yngre og kom-petente medarbejdere. De ønske-de at skabe et udfordrende, ud-viklende og attraktivt miljø med teambaseret samarbejde og selv-styrende grupper.

Hvilken vej vælges?Gennem lean-projektet behandle-de medarbejderne bl.a. emnerne: Hvem er kunden, hvad skaber værdi for kunden, hvordan tager vi ansvar for vores opgaver, hvor-dan samarbejder vi, og hvordan

Aarhus Vand har med konsulentbistand fra Rambøll gennemført et lean-projekt i Viby driftsområde, som har gjort det muligt at spare 35 %. Besparelsen er primært hentet ved ikke at genbesætte vakante stillinger.

planlægger vi opgaverne? Dialo-gen resulterede i en vision, som bl.a. indeholdt udsagnene:

• ”Vi arbejder sammen i teams om alle opgaver.”

• ”Vi arbejder løbende på at for-bedre driften og skabe værdi for vores kunder.”

De to udsagn angav retningen for det videre arbejde i projektet.

Hvad blev resultatet?Lean-projektet i Viby driftsområ-de har resulteret i en struktur, som sikrer større fleksibilitet og mulig-hed for vidensdeling gennem et teambaseret samarbejde på tværs af driftsområderne. Der er skabt mere selvstyre ved medarbejder-styret opgaveplanlægning. Og der er ligeledes skabt visuelle værk-tøjer og standarder i forbindelse med opgaveløsningen og -plan-lægningen. Fokus er rettet mod udvikling og forbedringer gennem kaizen-møder og på, hvem kun-den er, og hvad der skaber værdi for kunden. Alle tiltag, som bety-der, at kulturen i Viby driftsom-råde er på vej til, i større omfang end tidligere, at bygge på faglig-hed, ansvarlighed, selvstændighed og dialog.

Thomas Kræmer schmidt ths@r-m.com, T 5161 7834

Vejbede kan anvendes til afhjælpning af hydrauliske problemer, tilpasning til klimaændringer og lokale forbedringer af vandmiljøet i recipienter med mange aflastninger fra spildevandssystemer. Det bør dog altid tilstræbes at vejbede kan indgå som en del af trafiksaneringsprojekter, kvarterløft eller lignende således at bedene tjener flere formål og at anlægs- og driftsudgifterne minimeres. skitse fra Thing & Wainø.

forsyn #3

sommeren 2011 blev den næstvådeste, der er registreret siden dmi’s indsamling af data startede i 1874. dette har, foruden de mange oversvømmelser, forårsaget en kraftig belastning af vores vandløb og kystnære områder. Alt det som følge af overbelastede afløbssystemer og renseanlæg.

HåNDtER REgNVANDEt HVoR DEt fALDER

I det fremtidige klima forventes en forøget årsnedbør og mere ekstre-me nedbørhændelser. Effekten af disse hændelser blev kun alt for tydeligt anskueliggjort af den ka-tastrofelignende nedbørhændelse, der ramte København og Frederiks-berg d. 2. juli 2011. Så voldsomme hændelser er det hverken muligt el-ler økonomisk hensigtsmæssigt at imødegå ved opdimensionering af kloaksystemet. Nogle af skaderne kan dog forhindres ved at starte en langsigtet planlægning af byrum og parker mv. således at regnvandet i stedet for at blive ledt til afløbssy-stemerne håndteres på terræn og ledes til lokaliteter, hvor skadesom-fanget er minimalt – eksempelvis grønne områder.

strategiEn langsigtet strategi for lokal håndtering af regnvand kan des-uden potentielt spare forsyningerne for betydelige udgifter til at opgra-dere afløbssystemerne.

I mange byområder vil en overfla-disk vejseparering med afledning til vejbede udgøre en enkel og effektiv kombination af afvanding og rens-ning. Fordelen ved at anvende vej-bede er desuden, at de er fleksible at bygge på lokaliteter, hvor der er særlig brug for at aflaste et eksiste-rende afløbssystem og vel at mær-ke til en konkurrencedygtig pris. Der er tale om besparelser på mere end 50 % - i forhold til en opgrade-ring af systemet eller udførelse af traditionel separering med en led-ning til regnvand og en til spilde-vand.

VejbedeVandCenter Syd undersøger fx som et led i deres planlægning mulighe-den for at anvende vejbede som en del af løsningen for at tilpasse sig til klimaændringerne. I et villakvar-ter i Odense, hvor der er hydrauli-ske kapacitetsproblemer, planlæg-ger VandCenter Syd i samarbejde med rambøll og thing & wainø fle-re typer af vejbede:

• Vejbede med beplantning som samtidig virker som hastigheds-dæmpende foranstaltning.

• Vejbede med minimalistisk ud-tryk, der passer ind i en stram arkitektonisk helhed med kombi-nationer af græs, grus og granit.

• Vejbede med rekreativ brug af regnvand herunder eventuel anvendelse af en nedlagt bunker til magasinering af regnvand til vanding.

Vejbedene udføres med forskelli-ge former for slutafledning i form af nedsivning, forsinkelse inden ud-ledning til kloaksystemet eller kom-binationer heraf. Det forventes, at forsøget med vejbedene vil doku-mentere den krævede renseeffekt og hydrauliske kapacitet i forhold til at forbedre de nuværende forhold samtidig med en fortsat tørholdelse af vejkassen. Herefter vil vejbedene kunne udbredes til andre veje i om-rådet og andre dele af byen.

Christian nyerup nielsenCnn@ramboll.dk, T 5161 6277

forsyn #3

der dukker nye grundvands-ressource-interessenter op, efterhånden som grund-vandskøling og –opvarm-ning, Ates (Aquifer ther-mal energy storage) bliver en attraktiv løsning for in-dustri, erhverv og varmefor-syninger.

Vandforsyningernes indvinding ri-sikerer at blive påvirket af dis-se AtES-anlæg, og det er derfor vigtigt, at vandforsyningens inte-resser inddrages i vurderingen af placering og design for boringer til AtES-anlæg.

rambøll bistår forsyningsselska-

i forbindelse med skybrud er det ofte relevant at få overblik over hvor meget, det har regnet, og hvordan regnen har været fordelt geografisk.

Spildevandskomitéens regnmå-lersystem har i mange år været

RAmREgN – få oVERbLIk oVER SkybRUD

den mest pålidelige kilde til præ-cis information om hvor, hvornår og hvor kraftigt det har regnet. rambøll har imidlertid udviklet et værktøj, der hurtigere kan give det fornødne overblik over man-ge regnmålere på én gang.

ramregn henter løbende data fra samtlige regnmålere i Dan-mark, og kan vise disse data på en overskuelig måde for et hvil-ket som helst område i Dan-mark – uanset om det drejer sig om regndybder, maksimale in-tensiteter eller gentagelsesperi-oder. De opsamlede data stræk-ker sig helt tilbage til 1979 og frem til seneste døgn og dækker

alle de regnhændelser, der nogen-sinde er registreret i regnmåler-systemet. ramregn kan med an-dre ord både bruges til hurtigt at give den fornødne viden om gårs-dagens vejr og til at se nærmere på skybrud, der ligger lidt længe-re tilbage.

ramregn er udviklet af rambøll i samarbejde med Nordvand A/S, og bliver brugt på en række op-gaver, senest i forbindelse med sommerens skybrud.

Henrik sønderup, Hns@ramboll.dk, T 5161 8933

gRUNDVAND Som kILDE tIL køLINg og opVARmNINg

ber, entreprenører og kommuner med at undersøge mulighederne for at anvende grundvand til kø-ling og opvarmning. Vores rådgiv-ning omfatter både en afdækning af energibehov, hydrogeologiske undersøgelser og modelbereg-ninger, miljøvurderinger, design af anlæg, økonomiske analyser m.m.

Vi lægger stor vægt på at inddra-ge vandforsyningernes interes-ser i vores rådgivning, så risici for vandforsyningernes nuværende og planlagte vandindvinding ta-ges med i betragtning, når man vurderer AtES-anlæg. Vandforsy-ninger risikerer både en termisk, hydraulisk og kvalitetsmæssig på-

virkning af grundvandsressourcen, og derfor bør de potentielle risi-ci ved AtES-anlæg belyses grun-digt, før anlæg etableres i vand-forsyningers indvindingsoplande og i OSD-områder.

Annette raben Anr@ramboll.dk, T 5161 8327

forsyn #3

RISIkoVURDERINg Af VANDfoRSyNINgEN

forurening af drikkevandet øger fokus på at kunne styre og dokumentere kvaliteten hos vandforsyningerne. et væ-sentligt punkt er at identificere, vurdere og beskrive risiko-faktorer, så vandforsyningen kan sætte ind med handlinger, der kan minimere risikoen for, at en forurening sker.

I en risikovurdering af vandforsyningen er der fokus på hændelser, an-lægsopbygning, driftsrutiner mv., som kan føre til fx en bakteriologisk forurening af drikkevandet. risikovurderingen bygger på en gennem-gang af vandforsyningen, hvor vandets vej følges fra indvindingsområ-de til forbruger.

Vurderingen af risikoen afhænger af sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer og af konsekvensen af hændelsen. resultatet af risikovurde-ringen er en beskrivelse af vandforsyningen, en systematisk vurdering og prioritering af hændelser, som kan føre til forurening samt en hand-lingsplan for de tiltag, der kan gennemføres for at mindske risikoen for forurening.

Hvis en ekstern konsulent, uden et detaljeret kendskab til anlæggenes opbygning, foretager risikovurdering i samarbejde med vandforsynin-gens personale, vil det skærpe iagttagelsen og give mulighed for at se på vandforsyningen med nye øjne.

Marianne B. Marcher JuhlMBMJ@ramboll.dk, T 5161 6428

RAmbøLL fAS tIL VAND- og SpILDEVANDSfoRSyNINgER

Flere selskabsdannede forsyninger har valgt vores forbrugsafregnings-system rambøll FAS og har fået et omkostningseffektivt ”kasseap-parat” til at inddrive driftsbidrag og afgifter til forsyningen. Det er nu muligt at medtage aftaler om automatisk træk fra NEtS/PbS over til rambøll FAS og at opdatere stamdata via CPr.

SKAt erstatter rekvirent med EFI, et Fælles Inddrivelsessystem i marts/april 2012. Det er rambølls hensigt at benytte det nye EFI-system til at inddrive restanter. Udover forsyningsarterne vand og spildevand stiller vi skarpt på de øvrige forsyningsarter, som fx varme, renovation og el, så vi kan assistere de nye selskabsdannede forsyninger med et effektivt inddrivelsessystem.

Jan nielsen, Jnn@ramboll.dk, T 5161 5912.

www.rAMbOLL.DK

FOrSyN

NyHedsBReV til foRsyNiNgsselskABeRNe #3 OKtObEr 2011

nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om året af rambøll Danmark som nyhedsbrev til vand- og spildevandsforsyninger.

Ansvarshavende redaktør: Kirsten nørgaard, kn@ramboll.dk,tlf. 5161 6074 yderligere eksemplarer kan bestilles på: www.ramboll.dk

oplag: 1.800Issn: 1904-691X