[Forside Overskrift 1 - max 2 linjer]€¦ · 5 Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi...
Transcript of [Forside Overskrift 1 - max 2 linjer]€¦ · 5 Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi...
Digitaliseringsstrategi
Dronninggårdskolen
2018-2020
1
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ............................................................................... 1
Indledning .............................................................................................. 2
Vision ...................................................................................................... 4
Status ...................................................................................................... 6
Mål 2018-2020 ........................................................................................ 8
Tiltag ..................................................................................................... 10
5 non-negotiables ................................................................................. 12
Om det 21. århundredes kompetencer .............................................. 13
SAMR-modellen .................................................................................. 15
Organisering ........................................................................................ 17
Kompetenceudvikling 2018-2019 ....................................................... 18
Forventning til arbejdet med IT-værktøjer ...................................... 19
Evaluering af tiltag .............................................................................. 20
Hvornår ............................................................................................. 20
Hvordan ............................................................................................ 20
2
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Indledning
Denne digitaliseringsstrategi for Dronninggårdskolen er skrevet i et
samarbejde mellem skolens IT-vejledere (FirstMoverne), leder for
digitalisering og administration og skoleleder. Digitaliseringsstrategien er
udfærdiget på baggrund af de erfaringer vi har fået med brugen af IT og de
kurser, foredrag og inspirationsdage vi har været en del af i løbet af de
sidste to år. Strategien er desuden udarbejdet i forlængelse af Den Gode
Digitale Skole i Rudersdal og skal ses som et dynamisk dokument, som
utvivlsomt vil blive ændret undervejs, efterhånden som vi bliver endnu
klogere og får flere erfaringer med digitalisering på Dronninggårdskolen.
Strategien er bevidst meget enkelt udformet bl.a. for bedre at kunne bevare
overblikket over et meget komplekst område, hvis indflydelse vi begynder
at kunne ane konturerne af, men som til stadighed vil være i en evig
forandring og udvikling. Når strategien for de næste par år har haft sin
indflydelse, håber vi imidlertid, at vi står med Dronninggårdskolens udgave
af en digitaliseringsstrategi 2.0.
Formålet med strategien er, at implementeringen af IT-værktøjer foregår
effektivt, målrettet og på en sådan måde, at elevernes læring optimeres.
3
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Strategien skal således skabe retning for:
at skabe en pædagogisk IT-udvikling med henblik på at maksimere den
enkelte elevs læringsudbytte ved at kunne inddrage IT og digitale
enheder på en faglig reflekteret måde
at skabe en innovativ og digital understøttet læringskultur
at inspirere til optimering af organisationsstrukturen
at skabe afsæt for en fælles terminologi
På IT-udvalgets vegne
Gitte Moltzen
4
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Vision
Dronninggårdskolen ønsker, at alle elever, der forlader
skolen, har opnået digitale kompetencer på linje med
øvrige kulturteknikker, så de kan blive kompetente
borgere og matche forventningerne i 21st century skills1
Eleverne skal opleve, at IT og digitale læremidler indgår naturligt som
værktøj i og på tværs af alle fag, således at IT bliver en integreret del af
elevernes læring og kan bidrage til deres faglige, personlige og sociale
udvikling. Også undervisningsdifferentiering er et væsentligt parameter, der
især kan understøttes af digitalisering. IT kan fx i læsesammenhæng
benyttes kompensatorisk, således at de tekster, elever med
læsevanskeligheder ikke kan læse, kan oplæses gennem
oplæsningsteknologierne. IT er også fremragende til træning af basale
færdigheder i fagene. Eksempelvis tabeller og stavning. Brugen at IT åbner
på den ene side for, at eleven kan inddrage viden ubegrænset, og på den
anden side styrker den eleven i rollen som producent, idet udtryksformerne
udvides til også at omfatte video, digitalt foto, lyd m.v.
Tre områder har centralt fokus i Dronninggårdskolens vision for det digitale
område, og det er synlig læring, digital dannelse og opfattelsen af
eleven/barnet som producent. Det sidste udtryk kendetegner bl.a. de
1 En række internationale forskere og virksomheder peger på, at det er vigtigt at udvikle særlige kompetencer hos eleverne, der
bliver nødvendige for dem i livet efter skolen. Disse kompetencer kaldes for 21st Century Learning Skills. Se mere på side 13
5
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
kreative arbejdsprocesser med lyd, billeder og tekst i kombination. I denne
forståelse er målet, at eleven kan anvende IT, når det er hensigtsmæssigt.
Eleven har dermed en grundlæggende forståelse for, i hvilke situationer, det
er relevant at inddrage IT, og i hvilke situationer, det omvendt er bedst at
undlade dette. Når det er relevant at bruge IT, ved eleven, endvidere,
hvordan dette gøres med størst mulig effekt.
Inddragelse af iPads afspejler til dels behovet for en ændret lærerrolle, der
hvor læreren ikke nødvendigvis forklarer så stor en stor del af
undervisningstiden, men hvor barnet i højere grad selv opsøger viden. Den
optimale udnyttelse af iPad’en understøtter derfor en ændring af lærerrollen
med en positiv indvirkning på den daglige undervisning og dermed
elevernes læring. Eleverne får mulighed for at arbejde mere selvstændigt og
individuelt. Ledelsen på Dronninggårdskolen tilstræber tillige at fremstå
som rollemodeller på alle niveauer og understøtte den digitale skole.
6
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Den rette inddragelse af iPad’en kan understøtte
undervisningsdifferentiering og give nem adgang til læremidler,
informationssøgning, samt god mulighed for forskellige læringstilgange
m.m. Den kan øge elevernes motivation, selvstændighed, aktivitetsniveau,
og kan medføre større opmærksomhed og øget engagement i
undervisningen. Samtidig kan IT være med til at styrke tværfagligheden i
undervisningen, da IT netop giver eleverne nye muligheder for at researche
og tilegne sig viden. Eleverne erfarer, at læring nødvendigvis ikke altid
foregår i lineære processer, og at fx inddragelse af apps åbner helt nye veje
til læring af et fagligt stof. Dette kan bl.a. ske gennem en legende og
lærende tilgang, hvor også spilgenren er en givende drivkraft og
motivation.
Status
På nuværende tidspunkt har alle elever fra 2. – 7. klasse en personligt
udleveret iPad. I 0. og 1. er der et antal klassesæt til deling, og i 8. - 9.
klasse lægger skolen sig op ad kommunens politik på området med ”Bring
your one device”. Dog vil der være mulighed for at låne en computer eller
iPad af skolen, hvis det bliver nødvendigt. Den eksisterende løsning er
teknisk implementeret, kendt af lærere/pædagoger, elever og forældre, og
hovedfokus ligger nu på udvikling af læreres og pædagogers viden om og
kompetencer inden for pædagogisk-didaktiske indsatser og udvikling i
7
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
retning af at understøtte barnet/eleven som producent af egen viden og
inddrage viden om de kompetencer, som efterlyses i det 21. århundrede.
Anvendelsen af IT i den daglige praksis og undervisning vurderes pt. til at
være stor, og lærerne på Dronninggårdskolen benytter i høj grad IT som en
daglig del af deres planlægning, gennemførsel og evaluering af
undervisningen. Dette foregår især via Meebook, som lærerne har taget til
sig som en naturlig og integreret del af deres praksis på skolen. Meebook
understøtter også samarbejde mellem lærere i de professionelle
læringsfællesskaber. Meebook bliver i den sammenhæng også brugt som et
feedback, dialog- og vurderingsværktøj, der lægger sig op ad de politiske
og faglige mål for skoleområdet.
Som statusmåling for vores brug af digitale værktøjer benytter vi SAMR-
modellen. Se mere om denne på side 15.
8
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Mål 2018-2020
Med udgangspunkt i udfoldelsen af visionen er målene på
Dronninggårdskolen de næste 2 år følgende:
Alle undervisere har kompetencer til at planlægge, gennemføre og
evaluere undervisningen med reflekteret brug af henholdsvis analoge
læremidler og digitale læremidler samt en kombination af disse, når det
tilfører undervisningen merværdi.
Alle undervisere har kompetencer til at reflektere over relevant brug af
bl.a. de apps, som iPad’en er ”født med”.
Alle undervisere har kompetencer til at indtænke forventningerne til det
21. århundredes kompetencer i undervisningen.
Alle undervisere har kompetencer til at mestre og anvende såvel digitale
læremidler som læringsplatformen Meebook i deres undervisning.
Alle undervisere planlægger, gemmer og deler læringsforløb ud fra
Fælles Mål og individuelle læringsmål i Meebook.
Ledelsen er opdateret på det læringsteknologiske område og anvender
denne viden i ledelsesarbejdet.
Ledelsen, vejlederne og de øvrige undervisere har løbende dialog
omkring brug af IT i undervisningen og afdækning af behov for at
udvikle nødvendige kompetencer.
9
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Vejlederne sikrer, at videndeling omkring læringsteknologier indgår som
en naturlig del af læringsmøder i såvel fagene som på team- og
lærermøder.
De enkelte faggrupper har fokus på didaktisk design i forhold til fag og
teknologi.
I forhold til digital dannelse skaber underviserne læringssituationer, hvor
eleverne naturligt kan lære at forholde sig kritisk og reflekteret til IT og
medier.
IT didaktik forstås på Dronninggårdskolen som viden om, hvordan man
tilrettelægger, målsætter og gennemfører IT-understøttede læringsforløb,
samt hvordan man efterfølgende evaluerer dem og opstiller nye læringsmål
for den enkelte elev.
10
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Tiltag
Dronninggårdskolen vil med udgangspunkt i de tre centrale fokusområder,
nævnt i det indledende afsnit, synlig læring, digital dannelse og eleven som
producent i skoleåret 2018/19 fokusere på følgende tiltag:
Udvælge 5 non-negotiables, som alle undervisere på
Dronninggårdskolen inddrager som understøttende elementer i konkrete
læringsforløb.
Udarbejde opfølgende plan for, hvordan FirstMoverne understøtter
implementeringen af de 5 non-negotiables, så den samtidig understøtter
undervisernes evne til at mestre at vælge rette læringsform i den
konkrete læringssituation.
Have et tæt samarbejde imellem faglig vejleder, IC’er og FirstMovere
om udarbejdelse og gennemførelse af læringsmøder i de enkelte fag 2 –
3 gange, hvor inddragelse af understøttende IT i læringsforløb er på
dagsordenen.
Planlægge dagsorden for videndelingssituationer på lærer- og eller
teammøder i samarbejde med daglig leder af digitalisering og
administration.
Udarbejde implementeringsplan i samarbejde med såvel IC’ere, skolens
ledelse som øvrige vejledere for indarbejdelse af det 21. århundredes
kompetencer i den daglige undervisning.
Samarbejde med daglige leder af digitalisering og administration om at
udpege øvrige relevante kompetenceudviklingsområder for personalet.
11
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
12
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
5 non-negotiables
I forhold til de tidligere beskrevet 5 non-negotiables, har vi valgt at
fokusere på følgende:
1. Vi bruger iPad’en som det primære arbejdsredskab.
2. Vi bruger Book Creator, Puppet Pals, Explain Everything, Voice
Over, iMovie, osv.
3. Vi benytter Office 365 på kommunalt niveau, når vi samarbejder.
4. Vi anvender Meebook til årsplaner, forløb og (elevplaner).
5. Vi udarbejder en struktur for hvilke fælles digitale værktøjer vi
anvender til hvad, hvordan, hvornår og på hvilket klassetrin2.
2 Se nærmere på side 19
13
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Om det 21. århundredes kompetencer3
Undersøgelser viser, at det kræver en lang række kompetencer at kunne
begå sig i et globaliseret, gennemdigitaliseret samfund under hastigt
stigende forandringsudvikling. Man bør derfor have fokus på, at eleverne
udvikler kompetencer inden for følgende områder:
1. Kollaboration
2. Problemløsning og innovation
3. Videnskonstruktion
4. Kompetent kommunikation
5. Selvevaluering
6. IT og læring
Undervisningen skal planlægges, så eleverne får mulighed for at udvikle
disse kompetencer og læringsteknologi kan netop bruges til at understøtte
og kvalificere denne kompetenceudvikling.
Se mere om 21. århundredes kompetencer her: http://info.21skills.dk/
3 https://www.emu.dk/modul/21st-century-learning-skills#
14
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
15
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
SAMR-modellen
SAMR-modellen kan både bruges som refleksion over, hvilken funktion
nuværende teknologier og læremidler har i undervisningen og være en
guide, når fremtidig undervisning skal gennemføres. Den kan hjælpe til at
få en forståelse af om et nyt digitalt læremiddel, fx apps, quizzer og
programmer, bidrager med en styrkelse af læreprocessen, en transformation
af læreprocessen eller måske faktisk slet ikke bidrager med nyt ift.
nuværende teknologier, men bare er kommet i en finere indpakning.
SAMR-modellen giver et billede af, hvor vi er nu, og hvilke former for
anvendelsesfaser der benyttes.
SAMR er et akronym for Substitution, Augmentation, Modification
og Redefinition
16
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Modellen består af 4 forskellige stadier som både er statiske men også
dynamiske.
17
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Organisering
I skoleåret 2018-2019 vil organiseringen omkring IT og digitalisering på
Dronninggårdskolen være opdelt lidt anderledes, end vi tidligere har været
vant til. Vi har forsøgt at tilpasse os behovet for hurtig IT-teknisk hjælp ved
at ansætte en IT-teknisk kyndig person i 16 timer ugentligt. Der vil derfor i
skoleåret 2018-2019 være mulighed for at få hjælp til IT-tekniske
udfordringer hver anden dag - mandag, onsdag og fredag den ene uge og
tirsdag og torsdag den anden uge. Vores FirstMovere vil primært være
tilknyttet vores IT-didaktiske og IT-pædagogiske udvikling på
Dronninggårdskolen og vil som tidligere beskrevet være tovholdere på ca.
fire IT-eftermiddage, hvor der vil blive arbejdet med konkrete apps til iPads
og der vil blive oplæg om inddragelsen af 21. århundredes kompetencer.
Figur 1 – Dronninggårdskolens IT-organisering
Gitte Moltzen
Skoleleder Dronninggårdskolen
---
Kommunal digitaliseringskonsulent
Asger Poulsen
Leder af digitalisering og adm.
Koordinator for FirstMovere
Kursusafholdelse
IT-teknikker
IT-teknisk hjælp
FirstMovere
Kursusafholdelse
18
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Kompetenceudvikling 2018-2019
I skoleåret 2018-2019 afholdes fire IT-eftermiddage med forskellige IT-
didaktiske temaer. De vil alle være inddelt i oplæg om det 21. århundredes
kompetencer efterfulgt af konkret arbejde med en specifik app eller et
program. En skitse ser ud som følger:
• Hvordan arbejder man med videnskonstruktion?
• Se inspiration til arbejdet med videnskonstruktion
• Kodning (Swift Playground, ScratchJr, osv.)
• Hvordan samler man kollaboration, IT og læring og videnskonstruktion med kodning
1. dag 27/9
kl. 12.30 - 16.00
• Hvordan arbejder man med kollaboration?
• Kahoot, SkoleTube, Prezi, Trello, osv.
• Se inspiration til digitale værktøjer der understøtter kollaboration
2. dag 26/11
kl. 15.00 - 17.00
• Hvordan arbejder man med IT og læring?
• Office365, Apple Classroom, osv
3. dag 17/1
kl. 12.30 - 16.00
• Elevplaner i Meebook 25/1 + 26/1
Pæd. weekend
• Hvordan arbejder man med problemløsning og innovation?
• Book Creator, Pic Collage, Voice Memos, Micro:bit, osv.
• Se inspiration til digitale værktøjer der understøtter problemløsning og innovation
4. dag 27/5
kl. 15.00 - 17.00
19
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Forventning til arbejdet med IT-værktøjer
For at hjælpe arbejdet på vej med inddragelse at IT-værktøjer i den daglige
undervisning har vi opsat følgende forventninger til inddragelse af apps,
programmer eller digitale værktøjer på forskellige årgange:
Gode links til inspiration:
https://www.apple.com/dk/education
https://www.emu.dk/modul/gode-apps-fra-apple-p%C3%A5-tv%C3%A6rs-af-fag
•Simpel filmproduktion (Puppet Pals) 1.årgang
•E-bøger, lyd, billede, tekst og film (Book Creator) 2.årgang
•Filmproduktion, kollaboration, kommunikation (SkoleTube, iMovie) 3.årgang
•Visuel kommunikation. Instruktioner (Explain Everything) 4.årgang
•Kodning og programmering (Swift Playground, ScratchJr) 5.årgang
•Tekstbehandling, præsentationer og regneark (Office 365, Excel, Word, OneNote) 6.årgang
•Præsentationsteknikker (Keynote, PowerPoint, Prezi) 7.årgang
•Lyd og Podcast (Audacity, Garageband) 8.årgang
•Multimodalitet, Blogging (Wordpress) 9.årgang
20
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
Evaluering af tiltag
Vi har valgt at opdele evalueringen i to dele, med ét for skoleåret 2018-
2019 og ét for skoleåret 2019-2020. I første omgang har vi fokus på
skoleåret 2018-2019. I denne del vil vi lægge vægt på at få afviklet de fire
kursuseftermiddage i samarbejde med firmaet Kompas, samtidig med at vi
vil have fokus på IT-værktøjer og apps på de forskellige årgange.
Hvornår
De fire IT-eftermiddagen er planlagt, som det fremgår på side 18.
Dertil kommer en løbende evaluering af inddragelsen og brugen af IT-
værktøjer og apps i læringssituationer på de enkelte årgange. Præcise
tidspunkter aftales nærmere med en FirstMover eller ud fra aftaler lavet på
læringsmøderne.
Hvordan
På de fire IT-eftermiddage vil FirstMoverne lave korte oplæg om, hvilke
kompetencer fremtiden kalder på, og hvordan IT kan understøtte disse.
Dernæst skal der arbejdes med forskellige IT-værktøjer og apps, der giver
læreren/pædagogen erfaringer som kan integreres i den daglige
undervisning.
Derudover vil FirstMoverne henover skoleåret 2018-2019 på skift sørge for
at besøge de enkelte klasser eller årgang, hvor eleverne vil få en
tilbagemelding på deres arbejde med IT-værktøjerne og modtage et diplom
21
Dronninggårdskolens digitaliseringsstrategi 2018-2020
som bevis på, at de kan bruge værktøjet. FirstMoverne vil også stå til
rådighed for vejledning om hvordan IT kan inddrages.
Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33
2840 Holte Tlf: 4611 4500