FORMUE 2006/04
-
Upload
formuepleje -
Category
Documents
-
view
233 -
download
1
description
Transcript of FORMUE 2006/04
4. KVARTAL 2006 · 21. ÅRGANG
Artikler7 børsnoteringer på 6 måneder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Vis mig balancen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41.600 aktionærer deltog på Formueplejedagene . . . . .GAll-time high . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Verdens sunde tilstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Nyt fra Formuepleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Jes Høgh – forsvarer formuen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Aktiehandel uden kurtage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Kvinde – kend dit aktietalent! . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Ti bud på en gylden investering . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Set & sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Skabes der værdi i kapitalforvaltning – eller? . . . . . . . 32Set & sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Drop bakspejlet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Hvad er forskellen på formuepleje og Formuepleje? . . 38Er De en aktie eller en obligation? . . . . . . . . . . . . . . . 42
MarkederAktiemarkedet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Obligationsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Valutamarkedet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
FaktasiderOptimum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45Pareto. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Safe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47Epikur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48Penta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Merkur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50LimiTTellus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Redaktion og kursopdatering er afsluttet 30. september 2006
Formuemagasinet udgives af Formueplejeselskaberne.
Udkommer fire gange årligt, 3. uge i kvartalet.Oplag 7.000 eksemplarer.
Magasinets formål er:at orientere om udviklingen i Formueplejeselskaberneat valuere finansmarkederne og fremlægge investeringsstrategierat informere om ny viden og lovgivning om formuepleje i Danmarkat vurdere investeringsprodukter og faldgruber
Redaktion Direktør Erik Møller (ansvarshavende) · Kommunikationschef Kristian R. Hansen · Kommunikationsmedarbejder Gitte Wenneberg. Grafisk designDeForm, Tilst. Offsettryk Delta Grafisk A/S, Århus V.VV Fotografer Christoffer Haakansson · Rene Riis.
Bidragydere Direktør Erik Møller · Direktør Brian Leander · Investeringschef Søren Astrup · Seniorkapitalforvalter Nicolai Borcher Hansen · Analytiker RenéRømer · Analytiker Anders Lund Larsen · Finansrådgiver Hanne Kring · Formueråd-giver Henry Høeg · Formuerådgiver Jakob Madsen · Kommunikationsmedarbejder Gitte Wenneberg · Kommunikationschef Kristian R. Hansen.
u
u
u
u
Indhold
2 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
14 Jes Høgh Vi kender ham som landsholdets klippe-
faste defensive profil. Men hvilken strategi lægger han til grund for sine investeringer?
10 Verdens sunde tilstandRygterne om opsvingets
død er stærkt overdrevne, faktisk har verdensøkonomien det rigtig godt.
04 Vis mig balancen Arkitektu-ren i Deres økonomi betyder
mere end investeringsbeslutningerne.
Finansresultat på 1,7 mia. Børsnoteringer betyder travlhed, men det
bedste er, at selskabernes investeringer ikke
har lidt under processen. Således blev det
netop offentliggjorte finansielle nettoresultat
(1/7 2005-30/6 2006) for de 7 selskaber ikke
mindre 1,7 mia. kr., godt hjulpet af et plus på
300 mio. kr. på bl.a. kurssikringer via finan-
sielle instrumenter.
Monopol ophævetIndtil børsnoteringen havde Formuepleje
”monopol” både på prisstillelsen og på kurs-
spreadet, som for de fleste selskaber var 3%.
Nu er kursspreadet normalt under 2% og for
Optimum kun 1%. Nu er der heller ikke noget
monopol på prisstillelsen og aktionærerne har
to muligheder. For handler over 400.000 kr.
kan Formuepleje normalt finde en køber/sæl-
ger til priser, der ligger på de bud/udbudspriser,
der er i markedet og kun mod et notagebyr på
250 kr. Mindre handler kan afvikles i markedet
– evt. over netbank.
Pensionsordninger – kun én 20% regelBrug af Formueplejeselskaber i pensionsord-
ninger er blevet meget nemmere. Før var der
både beløbs- og procentgrænser, der skulle
tages hensyn til. Nu er der kun én regel.: Max.
20% i en aktie. Det måles som 20% af en
persons samlede pensionsdepoter i et penge-
institut.
Volumenrabat virkerFordoblingen af selskabernes egenkapital og por-
teføljer har betydet, at f.eks. Penta betaler mak-
simalt 0,5% p.a. i administrationshonorar af den
første mia. kr., men da selskabet nu har passeret
10 mia. kr. i portefølje betaler selskabet nu kun
0,25% p.a., for den seneste mia. kr. For én mio.
kr. i portefølje svarer det til 50 kr. om ugen.
Likviditet på 1,5 mia. kr.Efter børsnoteringen har alle selskaber en
effektiv mulighed for at købe op til 10% egne
aktier og Formuepleje Merkur har det som en
del af sin strategi at investere op til 2/3 af sin
egenkapital i andre Formueplejeaktier. Det
giver en likviditet på tæt ved 1,5 mia. kr. Før
børsnoteringen sikredes omsætningen via For-
mueplejes kundekreds og via Merkurs eventu-
elle købs/salgsinteresse.
Danmarks billigste børsnoteringerSelskabernes omkostninger til prospekter, god-
kendelse, børsintroduktion og børsemission
beløber sig til 3 mio. kr. Målt ift. en egenka-
pital på 12 mia. kr. svarer det til 0,025% eller
250 kr. pr. mio. kr. i egenkapital.
Det har været en udfordring at gennemføre
børsnoteringerne og jeg håber, at vi nu har
sikret aktionærerne Danmarks måske bedste
investering. Men det bliver godt igen at kunne
koncentrere sig om de strategiske investerin-
ger. Og jeg glæder mig.
I disse dage bliver det sidste af de 7 Formueplejeselskaber, Formuepleje Merkur, børsnoteret.Antallet af børsnoterede selskaber i Århus er dermed i 2006 steget fra 3 til 10. Det har været en stor administrativ mundfuld at klare på 6 måneder. Men interessen for børsnoteringerne har været stor, og egenkapitalen i de 7 selskaber er siden beslutningen om børsnotering i efteråret 2005 mere end fordoblet fra 6 mia. til over 13 mia. kr.
Erik MøllerDirektørFormueplejeselskaberne
Leder
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 3
Henry HøegFormuerådgiverFormuepleje A/S
Ved at optimere arkitekturen i Deres private økonomi kan De i mange tilfælde opnå et højere afkast til en lavere risiko.En af Formuerådgiverens vigtigste opgaver er at hjælpe med at rydde op i samspilsramte formuer.
Artikler
4 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
>>
En ugentlig opringning til/fra bankens inve-
steringsrådgiver med en snak om aktuelle
kursbevægelser og de anledninger det giver til
køb og salg. Dette er et billede, som præger
den etablerede arbejdsgang i den finansielle
sektor.
Formuepleje har i mange år sat spørgs-
målstegn ved værdiskabelsen i denne proces.
Vi tilstræber i stedet at sikre langsigtet og
strategisk styring af Deres værdipapirformue.
Alligevel kan der være væsentlige områder i
Deres økonomiske infrastruktur, som ikke får
den opmærksomhed, den fortjener.
Den samspilsramte formueDeres økonomi består af andet og mere end
værdipapirer. Andre poster som fx gæld og
fast ejendom har også stor betydning. Des-
uden er det et faktum, at værdipapirer, fast
ejendom, gæld og andre væsentlige dele af
Deres økonomi har et samspil med hinanden.
Det samspil er svært overskueligt, men har
afgørende betydning for udviklingen og risi-
ciene i Deres formue.
At optimere arkitekturen i Deres økonomi
kan ofte få større betydning end de enkelte
investeringsbeslutninger. Arkitekturen er
spørgsmålene om anvendelse af skattemil-
jøer, afkast/risikoforhold på de enkelte inve-
stering og indbyrdes mellem investeringerne.
Solvensproblematikken – formuens størrelse i
forhold til forpligtelserne – er også en del af
arkitekturen. Formuer, der traditionelt opfat-
tes som værdisikre kan ofte være mere risi-
kable end formuer, der betragtes som mere
usikre.
Det regnskabsmæssige begreb balancen
afspejler i høj grad arkitekturen i Deres øko-
nomi. En vurdering af hele balancens indret-
ning sammenholdt med Deres risikoniveau
giver den bedste forudsætning for at skabe en
fornuftig langsigtet økonomisk planlægning
med et optimalt afkast efter skat.
Deres formue er et ”restbeløb”En simpel opstilling af en balance kan være
som anført i figur 1. Aktiverne kan fx bestå
af hus og værdipapirer som aktier og obliga-
tioner. På passivsiden optræder forpligtelser
typisk som lån. Den mest gængse låneform er
realkreditlån i huset.
Formuen er det restbeløb på passivsiden,
som gør at aktiver = passiver. Formuen er såle-
des en funktion af en lang række poster. Det
er ikke kun et spørgsmål om værdien af fx vær-
dipapirer eller fast ejendom. Lånenes opførsel
og samvariation med aktiverne betyder også
meget. Aktiverne indbyrdes samt aktiverne og
passiverne indbyrdes har nemlig et samspil.
Nogle af posterne er meget uafhængige af
hinanden, nogle følges ad og nogle går mod-
sat hinanden.
Det betyder at, formuen svinger hver eneste
dag, og det samlede daglige udsving på formuen
er et resultat af et uoverskueligt virvar af forskel-
lige effekter. Vi lægger typisk mest mærke til
udsvingene i værdipapirerne, da den kan følges,
ikke bare dagligt men kontinuerligt og online 24
timer. Men den samlede formue skænker vi ikke
samme opmærksomhed, da vi for eksempel ikke
bliver mindet om hvad værdien er af den faste
ejendom og dens lån time for time.
Artikler
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 5
Spredning giver lavere risikoSamvariationen eller mangel på samme kan
illustreres ved at kigge på data på tidsserier
for eksempelvis husværdier, jordværdier, obli-
gationsafkast og aktieafkast. Hele formuen
placeret i boligen er lige så risikofyldt som
25% af formuen i aktier og 75% af formuen i
boligen. Figur 2 viser forskellige sammensæt-
ninger som giver samme variationsniveau på
formuen.
Tænk i arkitekturDet er nødvendigt med en værktøjskasse, som
indeholder en god indsigt i matematik for at
holde overblik over alle effekterne på formuen.
I Formuepleje anvender vi sådanne redskaber
for at bevare overblikket over risiciforholdene i
Formueplejeselskaberne.
For den enkelte investor, som vil have
overblikket over sin egen balance kan det
være en uløselig udfordring.
Den enkelte investor kunne for eksempel
spørge sig selv: Er det hensigtsmæssigt at
have næsten hele min formue i jord eller fast
ejendom, når al erfaring siger, at en spred-
ning over mod aktier reducerer min risiko i
stedet for at øge den? Og hvad betyder skat-
ten, når jeg sammensætter mine aktiver og
passiver?
Traditionelt vil man tro, at obligationsinve-
stering er mere sikkert end aktieinvestering. I
sammensætning med hus eller fast ejendom
generelt er dette ikke tilfældet. Her er aktie-
investering til et vist niveau mere sikkert end
obligationsinvestering.
Eller sagt med andre ord – har De obligatio-
ner som værdipapirer og i øvrigt en væsentlig
formue i fast ejendom, så vil jeg sætte spørgs-
målstegn ved arkitekturen og sammensætnin-
gen i Deres balance.
For de større kunder med 2-cifrede million-
beløb i formue laver vi gerne et oplæg.
Eksempler på afkastudsving 1955-2005
25% 75% 100%
100%75% 25%
50% 50% 100%
2
Artikler
6 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Ikke færre end 1600 aktionærer i Formueple-
jeselskaberne deltog i dette efterårs Formue-
plejedage. Arrangementet blev afholdt to
dage i Chr. IV’s smukke historiske Børsbygning
i København og to dage i et stemningsfyldt
Århus Teater. For at markere afslutningen på
børsnoteringerne blev Formueplejedagene i
Århus krydret med teateroplevelsen ”En hårfin
balance”.
Balance var også ét af emnerne i Formue-
plejes indlæg. Investorerne blev opfordret til
at vise deres fulde balance, da det kan afsløre
nye muligheder for optimering af arkitekturen
i investors økonomi.
Formuepleje gav indblik i de investerings-
strategier, vi anvender for at skabe størst
mulig merværdi til vores investorer. Vi kom
endvidere med vores bud på, hvordan værdi-
papirmarkederne år 2007 kommer til at se ud
efter sommerens uro på aktiemarkederne og
rentestigninger til obligationsejerne.
Nyheder
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / G
Stærke regnskaber, et dramatisk fald i oliepri-
sen på 20% og en amerikansk centralbank,
som ”holdt pause” efter 17 rentestramninger
i træk betød, at de globale aktiemarkeder igen
kunne stige.
På obligationsmarkedet lød agendaen en
smule anderledes. Her bredte bekymringer
om faldende boligpriser i USA sig til bekymrin-
ger om en forestående vækstafbøjning i den
globale økonomi. Resultatet blev faldende 10-
årige renter i USA såvel som EU og Danmark
– til glæde for obligationsejerne og Formue-
plejeselskaberne.
At CHF ligeledes blev svækket, bidrog også
til den fornuftige afkastudvikling i selskaberne
med fremmedfinansiering.
Her indtog Penta førstepladsen med et afkast
på 8,8% efterfulgt af Epikur, Safe, Merkur og
Pareto.
Uden lån går det ogsåOgså selskaberne uden fremmedfinansiering,
LimiTTellus og Optimum havde et fornuftigt
kvartal. Afkastet i LimiTTellus, som kun inve-
sterer i aktiemarkedet, er således betydeligt
bedre end afkastudviklingen for globale aktier
generelt de seneste 12 måneder.
Tilsvarende har Optimum, som startede
investeringsaktiviteterne primo 2006, vist sig
levedygtig. Risikoen i Optimum er på niveau
med risikoen ved en ren obligationsinveste-
ring, mens afkastudviklingen for Optimum har
været betydeligt bedre end obligationsinveste-
ringen.
Mindst hver 5. investering er tabsgivende I Danmark øges udbuddet af investeringspro-
dukter hele tiden. Mange af de nye produkter
er af mere eller mindre eksotisk karaktér som
i markedsføringen ofte ledsages af ”gode”
historier frem for valuering.
ValutabevægelserValuta Seneste Seneste
kvartal 12 mdr.
CHF -1,3% -1,9%
USD 0,9% -5,2%
JPY -2,3% -9,0%
1
Samtlige Formueplejeselskaber mere end indhentede det tabte fra 2. kvartal, og ved ind-gangen til årets sidste kvartal er de indre værdier i alle selskaber på de højeste niveauer nogensinde. Og der bør være mere i vente resten af året.
Missionen
8 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Søren AstrupInvesteringschef, partnerFormuepleje A/S
Samtidig viser det sig, at
det langt fra er sikkert, at
disse produkter overhovedet
skaber værdi for investoren.
Måles afkastet efter skat på
alle investeringsforeningspro-
dukter i Danmark, som har
eksisteret i minimum 5 år, har
ca. 20% givet direkte tab.
Da det samtidig forholder
sig sådan, at produkter som
er tabsgivende gennem læn-
gere tid typisk bliver lukket
ned igen, figurerer de ikke
i afkaststatistikkerne. Tallet
er derfor om muligt endnu
større.
Det viser sig ligeledes, at halvdelen af alle produkter giver et
afkast som er mindre, end hvad man med rimelighed kunne
opnå ved at lave et fuldstændigt risikofrit aftaleindlån i sit
pengeinstitut.
Mål: ”At lave værdiskabende investeringer”Det er vores klare mission, at Formueplejeselskaberne altid skal
være blandt de bedste investeringsprodukter i Danmark, målt
over 5-års perioder efter skat. Ved afslutningen af 3. kvartal
2006 kan vi konstatere, at vores gennemsnitlige femårs-afkast
efter skat ligger betydeligt over de gennemsnitlige afkast for
alle konkurrenterne.
3 og 12 måneders afkast
-5% 5%0% 10% 15% 20%
Danske obligationer
Globaleaktier i DKK
LimiTTellus
Merkur
Penta
Epikur
Safe
Optimum
Pareto
Årlig vækst i indtjening i % Seneste 12 måneder Seneste kvartal
3
Kilde: Formuepleje og BloombergNote: Optimum startede 1/2 2006
u
Budgetforventninger pr. 30/9 2006Pro anno-afkast
Aktier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10%
Obligationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4%
Valuta: kursbevægelser og lånerenter . . . . . . . . . . . . . . -1,5%
Strategi
Aktier: . . . . . . . . . . . . . . Maksimal udnyttelse af risikorammer
Obligationer: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Meget lav varighed
Valuta: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . CHF primær og EUR sekundær
2
Danske kapitalforvaltere, pr. 1/9 2006
-50%
0%
50%
100%
150%
200%
250%
5 års afkast efter omkostninger, selskabsskat og personskat
Dexia Invest
Alfred Berg
Alm. Brand
Bankinvest
BG Invest
Carnegie
Danske Invest
Egnsinvest
Formuepleje
Jyske Invest
Lån & Spar
Midtinvest
Valueinvest
Sydinvest
Sparinvest
SEB Invest
Nordea Invest
Nykredit Invest
Bedste afdelingDårligste afdeling
GennemsnitBedste Dårligste
4
Kilde: Formuepleje og IFRu
5-års afkast efter skat – risikofordelt pr. 1/9 2006
0% 10%5% 15% 20% 25% 30% 35% 40%Risiko (standardafvigelse)
-50%
0%
50%
100%
150%
200%
250%%
ParetoMerkur EpikurSafe
Dexia small cap
Penta
Formueplejeselskaberne Danske investeringsforeninger
5
Kilde: Formuepleje og IFRu
Missionen
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 9
Efter tre år med fænomenal indtjeningsvækst
verden over begynder afmatningen flere ste-
der så småt at mærkes. Den amerikanske cen-
tralbank har valgt at holde en pause efter godt
to års uafbrudt rentehævninger.
Væksten i den amerikanske økonomi klinger
så småt af, og flere års rekordindtjening i bl.a.
amerikanske virksomheder er aftagende.
Der tegner sig således et stadigt tydeligere bil-
lede af, at verdens vigtigste økonomi, USA, er
på vej ned i tempo.
Så langt er majoriteten af investorer og
økonomer enige. Uenigheden opstår, når
fremtidsperspektiverne for aktieinvesteringer
diskuteres.
Efter flere års fantastisk vækst i verdens største økonomi, USA, be-gynder afdæmpningen så småt at kunne mærkes. Det har skabt dis-kussion og turbulens på de finansielle markeder, da det kan betyde, at enden for aktiemarkedet er nær. Konklusionen bør dog anskues mere nuanceret. Historien har vist, at aktiemarkedet faktisk klarer sig fornuftigt i tider med faldende vækstrater.
Artikler
10 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Nicolai Borcher HansenSeniorkapitalforvalterFormuepleje A/S
Da aktiemarkedet krympedeEt af de finansielle markeders største para-
dokser i dette opsving har været, at jo højere
indtjeningsvækst virksomhederne leverede,
desto mere frygtede investorerne for den
kommende vækstafbøjning. Konsekvensen
har været, at aktiemarkedet derfor kun i
begrænset omfang har kvitteret for ameri-
kanske virksomheders exceptionelt solide ind-
tjening og sunde balancer.
Virksomhedsledernes respons har været at
udlodde en stigende andel af overskuddet til
aktionærerne. Alt sammen i fin harmoni med
de herskende aktionærværdier. Traditionelt
har udlodning overvejende været baseret på
klassisk udbytte og i mindre grad tilbagekøb
af egne aktier.
Den stigende indtjening og knap så sti-
gende aktiekurs har dog betydet, at det blev
mere attraktivt for virksomheden og de til-
bageværende aktionærer, at ”udlodningen”
fandt sted i form af aktietilbagekøb.
Amerikanske virksomheder i S&P 500
indekset brugte således det seneste år godt
$400 mia. på at købe egne aktier tilbage - sva-
rende til knap 3,5% af hele aktiemarkedet.
Kombineres dette med, at amerikanske
kapitalfonde har spenderet op mod $440 mia.
på virksomhedsopkøb det seneste år1, hvoraf
flere har været børsnoterede virksomheder, er
resultatet, at aktiemarkedet er skrumpet, og
flere aktieinvestorer dermed må kæmpe om
færre aktier.
Begyndelsen på enden?Når perspektiverne for aktieinvesteringer skal vur-
deres, sker dette typisk med afsæt i to forhold:
Den aktuelle prisfastsættelse
Den forventede vækstrate
To så simple forhold burde ikke give anledning
til større uenighed. Alligevel giver de anled-
ning til megen debat – og har altid gjort det.
u
u
Der er generel enighed om, at prisfastsæt-
telsen på det globale aktiemarked ikke er
anstrengt. Uenigheden opstår, når vækstud-
sigten bringes på banen. Aftagende vækst
sættes nemlig ofte lig med kursfald.
Denne antagelse bør dog nuanceres. Figur
3 viser aktieafkastet i USA i perioder, hvor virk-
somhederne har oplevet en vækstafbøjning2.
Som det tydeligt fremgår, har der været perio-
der, hvor aktiemarkedet har budt på markante
kursfald. Dette har dog primært fundet sted i
forbindelse med, at økonomien var på vej ind
i eller befandt sig i en recession.
Dividendeandel Tilbagekøbsandel Udlodning i % af kurs
Udlodningsfacon og procent ift. kurs
20022001 2003 2004 2005 20060%
40%
30%
20%
10%
50%
80%
60%
70%
0%
4%
3%
2%
1%
5%
6%
2
Kilde: Standard & Poor’su
BNP vækst Indtjeningsvækst renset for inflation
Væksten i den amerikanske økonomi
1984 1989 1994 1999 2004-2%
6%
4%
2%
0%
8%
10%
-5%
15%
10%
5%
0%
20%
25%
1
Kilde: Bureau of Economic Analysis og Formueplejeu
>>
Artikler
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 11
I perioden fra 1971 og frem til i dag har
aktiemarkedet faktisk i gennemsnit givet et
afkast på 7,5% i de perioder, hvor indtjenings-
væksten har klinget af. Inklusiv recessions-
perioder. Samtidig kan det konstateres, at det
typisk har krævet en recession for at skabe
længerevarende kursfald.
Blot atter hverdag?Vores vurdering er, at den kommende tid ikke
nødvendigvis er begyndelsen på enden. Den
amerikanske økonomi befinder sig i den sene
fase af det økonomiske opsving. Dette behø-
ver dog ingenlunde at være negativt. Efter de
seneste års rekord høje vækstrater i niveauet
15-20% vurderer vi, at væksten vil nærme sig
den såkaldte trendvækst – dvs. i niveauet 7%.
Betragter vi igen perioden fra 1971 og
frem til i dag, har det amerikanske aktiemar-
ked givet et afkast på ca. 7% i perioder, hvor
indtjeningsvæksten har været mellem 5% og
10% - dvs. trendvækst.
Et andet forhold, der indikerer, at enden
ikke nødvendigvis er så nær, er væksten. I
såvel Europa og Japan vises gode takter,
hvor virksomheder vokser og arbejdspladser
skabes.
Nøglen til det økonomiske opsving har i
høj grad ligget hos Kina. I jagten på stigende
effektivitet og reduktion af produktionsom-
kostninger har Kina fungeret som verdens
værksted for virksomheder verden over.
Hvad er der galt med normal vækst?Verden er således langt fra så enkel, som den
ofte gøres til. Efter tre års frontløb er USA
ved at miste pusten. Som nævnt er dette dog
langt fra ensbetydende med begyndelsen på
enden.
Inkluderer vi en fortsat fornuftig udvik-
lingen i såvel den europæiske som japanske
økonomi, vil dette virke understøttende for
det globale aktiemarked. Tilføj dertil de nye
økonomiers stigende bidrag til den globale
økonomi i såvel produktion som forbrug.
Med afsæt i ovenstående scenarium har vi
vanskeligt ved at forestille os, at vi står over for
større kursfald.
Vi står snarere overfor begyndelsen på en
mere ”normal” hverdag med en mere ”nor-
mal” indtjening. Men en ”unormal” attraktiv
værdiansættelse.
Er det i grunden så galt?
1) Bloomberg data2) Beregningerne er baseret på Robert Shillers data for S&P 500.
Den globale pris pr. indtjeningskrone (P/E forward)
1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 200510
15
20
Gns.
25
4
Kilde: Morgan Stanley og Formueplejeu
Indtjeningsvækst Afkast Gns.
Indtjeningsvækst og afkast i afbøjningsperioder (S&P500)
1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006-40%
0%
40%
30%
20%
10%
-10%
-20%
-30%
Recession Recession Recession Recession50%
3
Kilde: Bloomberg og Formuepleje A/Su
Artikler
12 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Formuepleje på www.epn.dk”Erhverv på nettet”, epn.dk, er Morgenavisen
Jyllands-Postens nye online erhvervsportal på
nettet. Portalen tilbyder en bred nyhedsdæk-
ning af dansk erhvervsliv og er gratis tilgæn-
gelig for alle. Formuepleje vil jævnligt præsen-
tere privatøkonomiske artikler og analyser til
www.epn.dk
Formuepleje styrker rådgivningen på SjællandRené Juul og Jens Martin Halfeld er pr. 1. september ansat som formue-
rådgivere. Begge får ansvar for pleje af Formueplejes sjællandske inve-
storer og for opsøgende kundekontakt. Ansættelserne er en styrkelse af
rådgivningen til Formueplejes kunder på
Sjælland, hvor tilgangen af nye kunder
efter børsnoteringerne af Formueplejesel-
skaberne er markant.
René Juul er 32 år, uddannet cand.merc. i
finansiering og kommer fra en stilling som
account manager i Handelsbanken. René
har tidligere været ansat i BG Bank og Dan-
ske Bank indenfor finans- og risikostyring.
Jens Martin Halfeld er 54 år, bankud-
dannet og kommer fra en stilling som
sektionsleder hos Nordea. Jens Martin
har flere end 20 års erfaring med inve-
steringsrådgivning til såvel private som
institutionelle kunder.
Miniseminar: Pas på pensionen!Den 30. november afholder Formuepleje sam-
men med KPMG og Lett Advokatfirma mini-
seminaret: Pas på pensionen! Arrangementet
er udelukkende er for kvinder og stiller skarpt
på de nye regler om pensionsdeling og på
de konsekvenser, som ændringerne får for
tusindvis af danske kvinder.
Hvilke faldgruber skal kvinderne tage højde
for, når den nye lov om pensionsdeling træ-
der i kraft 1. januar 2007? Kan de nye pen-
sionsregler betyde, at pensionen bliver skævt
fordelt? Er en ægtepagt løsningen? Og ikke
mindst hvilke muligheder er der for effektiv
individuel pensionsopsparing?
Efter de faglige indlæg kan deltagerne
møde en af Danmarks bedste kvindelige
foredragsholdere, Karen Marie Lillelund. Hun
kender kommunikationen mellem mænd og
kvinder og ved, hvor stor betydning ”den lille
forskel” har, når vi kommunikerer. Måske er
det her nøglen til at undgå skilsmissen – og
dermed pensionsdelingen – ligger. Efter semi-
naret er vi værter ved et let traktement.
Arrangementet starter kl. 16.30 og afhol-
des på 15. etage i KPMG, Lett Advokatfirma
og Formueplejes fælles faciliteter i højhuset
ved Bruuns Galleri i Århus. Tilmelding kan ske
på tlf. 87 46 49 00.
Nyheder
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 13
Med en fortid som professionel fodboldspiller, hvor formuen skal tjenes på få år, ved Jes Høgh, at pengene skal forvaltes rigtigt, hvis formuen skal besvares. Jes Høgh er kunde hos Formuepleje, og jeg fik lov at besøge ham til en snak om fodbold, familie og forvaltning af den formue, han har tjent igennem sin karriere på fodboldbanen.
Uden den vante rød/hvide trøje er han
næsten ikke til at kende. Men det er
Jes Høgh, som vi kender fra landshol-
det. Siden han var midt i tyverne har
han spillet professionel fodbold i dan-
ske og internationale fodboldklubber,
deriblandt Brøndby, tyrkiske Fenerba-
hce og engelske Chelsea. Men det sid-
ste år i Chelsea kunne bentøjet på den
dengang 35-årige forsvarsspiller ikke
mere, og det blev slutningen på hans
karriere som professionel fodboldspil-
ler. Men fodbolden er ikke lagt helt
på hylden. Jes Høgh har medvirket
som kommentator på DR i forbindelse
med VM i Korea og Japan. Man kan
ved nærmest kalde det et ”skånejob”
for en skadet fodboldspiller. For tre år
siden startede Jes som kommentator
på Canal+ om lørdagen, hvor sta-
tionen viser kampe fra den engelske
Premier League.
En ny ”Jes Høgh”?Jes er far til fire – to piger på 15 og 17
fra et tidligere ægteskab og to drenge
på 3 og 6. Men på trods af det store
udvalg, er der ikke en ny ”Jes Høgh”
på vej. Hans ældste søn, Oliver på 6 år
har stort set aldrig sparket til en fod-
bold. Det interesserer ham slet ikke.
Indtil for nylig havde han ikke engang
et par fodboldstøvler. Han vil hellere
lege. Sådan var det ikke for Jes, da
han var dreng. Han sov nærmest med
en bold under hovedpuden, og han
gik utrolig meget op i fodbold.
Ellers lever Jes ”det gode liv” med
tid og overskud til sine børn og til at
nedbringe sit golfhandicap, der p.t. er
på 4,5. Den rød/hvide landsholdstrøje
luftes også nogle gange om året, når
spillerne på old boys-landsholdet skal
have rørt de stive fodboldben. Den
krævende og til tider pressede hverdag
som professionel fodboldspiller, hvor
alt drejede sig om træning, kampe,
kost og hvile, har han lagt bag sig. I
dag er prioriteterne helt anderledes.
Familien har indtaget en klar første-
plads. Han nyder den frihed, som den
økonomiske gevinst ved fodbolden
har givet ham og muligheden for at
være familiefar – næsten på fuld tid.
Artikler
14 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Gitte WennebergKommunikationsmedarbejderFormuepleje A/S
Ñ Hvorfor flyttede I tilbage til Danmark.
Var det ikke fristende at blive i skattely i udlandet?
Det har aldrig været et spørgsmål, om vi skulle tilbage til Dan-
mark - kun et spørgsmål om hvornår. Både min kone og jeg
er tæt knyttede til vores familier i det nordjyske, og dem vil vi
være tæt på. Og hvad skattely angår, så havde jeg betalt skat
af de penge, jeg havde tjent, så det var ikke med i vores over-
vejelser. Lige nu benytter jeg mig af muligheden for at udskyde
skatten af afkastet fra mine Formueplejeaktier.
Ñ Er det svært at komme til Danmark efter en helte-
tilværelse i Tyrkiet?
Nu har jeg aldrig sat mig selv op på en piedestal, som det er
umuligt at komme ned fra igen. Men det er rigtigt, at fodbold
er ekstremt populært i Tyrkiet, og det samme er spillerne. MenTT
for mig var skiftet ikke svært. Talentspejderne fik aldrig øje påTT
mig i ungdomsårene. Jeg blev relativt sent professionel spiller
og debuterede først på landsholdet en måned før min 25-års
fødselsdag. Derfor havde jeg levet et forholdsvis almindeligt liv
med uddannelse og arbejde, før jeg blev professionel.
Ñ Mange har købt aktier i fodboldklubber. Vil du ind-
rømme, at du har fodboldaktier i skrivebordsskuffen?
Nej, det vil jeg ikke - for det har jeg ikke. Måske kunne jeg
godt finde på at investere i fodboldaktier, for at støtte en klub,
som betød noget for mig. Men ikke fordi jeg havde en forvent-
ning om, at det var en god investering. Resultaterne i fodbold
er sårbare. Jeg tror, aktionærerne i fodboldklubberne er små-
sparer, der gerne vil have en hurtig gevinst, hvis de sportslige
resultater flasker sig. Og så er der sikkert mange fans, der
gerne vil støtte deres klub. En fodboldinvestering, som måske
kunne være interessant er Parken. Men hånden på hjertet, så
har jeg ingen fodboldaktier. >>
Artikler
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 15
15 skarpe om formueforvaltning, fodbold-aktier og fristelser i en til tider uigennem-skuelig investeringsjungle
Ñ Du har været aktiv i tyrkisk fodbold.
Har du også prøvet lykken med tyrkiske
aktier?
Nu kender jeg Tyrkiet, og det har altid væretTT
mit indtryk, at deres økonomi kunne vælte på
5 minutter. Jeg har kun haft meget små beløb
bundet i aktier med høj risiko – og det var ikke
tyrkiske.
Ñ Hvorfor investerer du ikke selv dine
penge?
Som privatperson er det umuligt at følge mar-
kederne lige så godt som de professionelle.
Det er i alle tilfælde min overbevisning. Jeg
ville aldrig bruge den tid – eller have den viden
- det kræver selv at lave bare nogenlunde for-
nuftige investeringer, så det lader jeg investe-
ringsfolkene fra Formuepleje om.
Ñ Kan dine investeringer i Formuepleje-
selskaberne sammenlignes med det ene
mål, du scorede på landsholdet?
Ha! Nej, det tror jeg ikke og dog... Det handler
om rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt,
ligesom det handler om at være på det rigtige
sted på det tidspunkt – også i min branche.
Ñ Er du én af dem, der ligger søvnløs om
natten, når vi oplever store kursudsving?
Det kan jeg helt klart svare ”nej” til. Men kun
fordi jeg har placeret min formue i hænderne
på professionelle kapitalforvaltere og dermed
fået fastlagt et fornuftigt risikoniveau. For mig
er det den rigtige måde. Min svigerfar investe-
rede tidligere selv sine penge. Det ødelagde
hans nattesøvn. Han er for øvrigt også kunde
hos Formuepleje i dag. Faktisk havde han fået
Formuepleje anbefalet af en ven. Men han
var lidt i tvivl, om han ville lade andre forvalte
sine penge, men han syntes, jeg skulle prøve.
Så jeg blev sendt op som prøve-ballon. I dag
ærgrer han sig over, at han kom senere med
på vognen end mig.
Ñ Har du prøvet at stå på egne ben i
investeringsverdenen?
Nej - eller rettere, det troede jeg ikke. Da jeg
boede i Tyrkiet og England investerede jeg TT
penge gennem en stor dansk bank i Luxem-
bourg. De havde næsten dagligt mange fine
”tilbud”, men jeg skulle jo dybest set selv
træffe beslutningen om køb eller ej. I mine
øjne er det dårlig rådgivning – til en voldsom
pris. Jeg har ikke regnet på, hvad det har
kostet mig i gebyrer og kurtager, for så bliver
jeg bare i dårlig humør. Men jeg græder ikke
over spildt mælk. Jeg burde selv have sat mig
bedre ind i forholdene omkring denne forvalt-
ning af mine penge, så fejlen ligger på min
side. Men der var i alle fald nogen, der skum-
mede fløden på mine investeringer.
Ñ Er der noget fra sportens verden, du har
kunnet bruge i din egen investerings-
strategi?
I en fodboldkamp har man i princippet ét point
fra start. Det point skal man som minimum
holde fast i via en solid defensiv og angreb på
de rigtige tidspunkter. Det gælder også inve-
steringer. At det så i begge tilfælde er svært,
er en anden sag. Derfor vil jeg ikke selv træffe
vigtige investeringsbeslutninger om ”forsvar
eller angreb”. Det er jeg ikke den bedste til,
når vi taler investering.
Ñ Hvilken har været din bedste
investering?
Det er mine investeringer i Formueplejesel-
skaberne. Paradoksalt nok, fordi jeg ikke selv
bestemmer. Jeg har det med kapitalforvalt-
ning som med børnepasning. Man overlader
jo ingen af delene til hvem som helst. Jeg har
tillid til formuerådgiver, Claus Hommelhoff,
Jeg har det med kapitalforvaltningsom med børne-pasning. Man overlrr ader ingen af lldelene tilii hvem somlhelst.ll
”
Artikler
16 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
og til de beslutninger hans investeringsteam
træffer. Men ikke blind tillid. Jeg holder da øje
med andre muligheder, men jeg har endnu
ikke mødt et bedre alternativ.
Ñ Hvordan har dine kolleger fra fodboldens
verden typisk forvaltet deres midler?
Nogle i min branche har formøblet deres for-
mue, efter de har endt deres fodboldkarriere.
Jeg tror, det beror både på dårlig rådgivning
og unødvendige satsninger. Mange har sat alt
på ét bræt og kunne næsten lige så godt have
trukket i en én-armet-tyveknægt. Det er utro-
lig ulykkeligt, fordi fodboldspillere typisk ikke
har et andet erhverv, de kan falde tilbage på,
og det kan være svært at skulle starte forfra
som 40-årig.
Ñ Kortene på bordet:
Hvad er din dårligste investering?
Jeg mistede penge i forbindelse med IT-bob-
len, men ikke mange. Men som sagt græder
jeg ikke over spildt mælk. Sådan er gamet, og
det er nu én gang den risiko man løber, hvis
man investerer i populære aktier.
Ñ Når omverdenen ved, at man har lidt
på kistebunden, får man sikkert mange
”spændende” tilbud. Hvad er det mest
aparte investeringstilbud, du har fået?
Pyha, jeg har fået mange. Specielt da jeg lige var
flyttet tilbage til Danmark, fik jeg mange tilbud
af danske banker. Det var dygtige folk – helt
sikkert. Men de kom til kort, når jeg spurgte ind
til hhv. deres og mine interesser i samarbejdet.
Jeg tog ikke imod nogen af tilbudene, men jeg
har spist mange fine frokoster på den konto!
Ñ Hvad laver du om ti år?
Hmmm… det ved jeg ikke. Der er mange
muligheder. Men jeg er i alle fald ikke super-
ligatræner. Fra mandag til lørdag er man ver-
dens bedste, så taber holdet søndag, og man
er en idiot i pressen de næste fire dage. Det
er verdens mest utaknemlige job. Det vil jeg
aldrig. Men måske kunne jeg blive fristet af at
assistere junior-landsholdet eller lign. Der er
ikke så meget opmærksomhed omkring dem,
som omkring superligaklubberne.
Ñ Hvis jeg beder dig færdiggøre
sætningen ”Jeg er kunde hos
Formuepleje fordi…” Hvad
siger du så?
… at jeg kan sove roligt om nat-
ten. Som fodboldspiller har jeg
et anderledes indtjeningsforløb
end de fleste andre. Jeg har stort
set kun 10 år til at tjene min livs-
indkomst. Det er utrolig vigtigt,
at den forvaltes godt derefter, så
den ikke langsomt forsvinder. Det
er min filosofi, at man skal passe
på det man har. Så også her er jeg
nok lidt defensiv.
Artikler
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 17
Blå bog:
Jes Høgh
Født 7. maj 1966
Far til 4
Gift med Kamilla Høgh
Bosiddende i Gammel Hasseris, Aalborg
Uddannet kontorassistent
Klubkariere Aalborg Chang, AaB, Brøndby IF,
Fenerbahce SK, Chelsea FC
57 A-landsholdskampe fra 1991 til 2000
Placering i forsvaret
1 mål scoret i debutkamp mod Bulgarien
Når regnskaber bliver til medicin
Brændstof for aktiemarkedet
Markeder
18 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Anders Lund LarsenAnalytikerFormuepleje A/S
Mens 2. kvartal blev det berømte ”wake-up call” til investorer, der havde glemt, at aktie-investering er forbundet med risiko, blev 3. kvartal en manifestation af sandheden i, at tålmodighed er en dyd. Med tocifrede vækstrater i indtjeningen fik regnskaberne karakter af beroligende medicin for aktiemarkedets ”angsttilstand”. Behandlingen virkede.
Forsvinder Iran?
Hvilke aktier skal man købe?
Tid til at høste?
Markeder
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 19
renter har nemlig ikke flyttet sig ud af ste-
det i selvsamme periode, hvor de 10-årige
har været guld værd for ejerne. Obligationer
med lang løbetid har altså været et guldran-
det papir samtidig med, at obligationer med
en helt kort løbetid har været uden de store
udsving.
Årsagen til denne fladning af rentekur-
ven skal findes på begge sider af Atlanten.
I Europa har Den Europæiske Centralbank
(ECB) ikke ændret signaler gennem perioden,
og markedet forventer stadig, at ECB hæver
styringsrenten fra 3,0% til 3,5% inden nytår.
Da udsigterne for ECBs styringsrente er den
primære faktor bag udviklingen i den 2-årige
rente, indikerer dette, at den 2-årige rente
fortsætter i samme niveau, hvilket også har
været tilfældet.
Den er fladDe lange renter er derimod blevet styret af
forventningerne til den fremtidige vækst; og
i denne periode har markedet været over-
bevist om, at den europæiske vækst står og
falder med den amerikanske ditto. Heldigvis
for obligationsejerne har fokus i USA været på
en strøm af dårlige tal for boligmarkedet, der
efter de senere års kraftige stigninger i huspri-
serne ser ud til at gå en noget mere afdæmpet
fremtid i møde. Denne fokusering har skabt
forventninger om, at den amerikanske vækst
skal falde dybt. I Europa er der en tro på, at den
europæiske vækst bliver trukket med i dyndet
på grund af de svækkede eksportmuligheder
i Nordamerika. Derfor har vi set faldende 10-
årige renter, så rentekurven nu næsten er lige
så flad som en pandekage.
Den amerikanske forbruger får ikke alt for ondt i friværdien. Derfor fortsætter
det europæiske opsving fremad, hvilket trækker renterne med op.
Det har været dejligt at være obligationsejer
i det forgangne kvartal. De 10-årige renter
har været faldende i hele perioden, og der-
med har kurserne været stigende. Nu er der
nok enkelte, der ikke kan få ovenstående til
at passe med udviklingen i egne porteføljer,
og det er der en god grund til. De 2-årige
Markeder
20 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
René RømerAnalytikerFormuepleje A/S
USA er andet end huseDen indre logik i ovenstående er, at når huspri-
serne falder, eller bare ikke stiger, vil forbrug-
erne have en oplevet negativ formueeffekt,
og dermed vil privatforbruget også dykke.
Da det amerikanske privatforbrug udgør i
underkanten af 70% af det samlede BNP, vil
et svagere privatforbrug medføre en markant
svagere vækst. Ovenstående lyder intuitivt rig-
tigt, men lider af én stor svaghed; nemlig at
privatforbruget ikke bliver ramt så hårdt, som
markedet antyder.
Årsagen hertil skal findes i de øvrige nøgle-
tal, hvor der er langt mellem de negative nyhe-
der. Et faktum, som i øjeblikket bliver ignoreret
af markedet. En meget høj forbrugertillid og
en gennemsnitlig erhvervstillid indikerer, at vi, i
stedet for den forventede hårde nedtur, får en
blød landing. Det vil sige, at væksten afbøjer
til et niveau i underkanten af den langsigtede
trend på ca. 3%. Herudover ser vi, at den høje
beskæftigelse presser arbejdsmarkedet med
lønstigninger til følge. Vi har oplevet faldende
oliepriser siden august og stigende aktiekurser.
Alle faktorer, som vil afbøde forbrugseffekten af
de ændrede stigningstakter i huspriserne, fordi
det hæver det beløb, den enkelte amerikaner
har til forbrug efter de faste udgifter.
Vi skal opVi tror altså ikke på de dystre udsigter for økonomien, som er
blevet fremmanet i dette kvartal. Vi forventer ikke, at en ame-
rikansk vækst, der afbøjer til omkring trend, vil være i stand
til at lægge en dæmper på det spirende europæiske opsving.
Når det går op for europæerne, at økonomierne går fint på
begge sider af Atlanten, og i øvrigt også i resten af verden,
så vil rentebilledet også ændre sig. Først og fremmest vil vi
komme til at se stigninger i de lange renter, men sandsynligvis
også mindre stigninger i de korte renter. Vi har med andre ord
nået slutningen af det flade stykke, og kigger nu frem mod
en stejlere rentekurve.
Med ovenstående in mente er strategien for Formuepleje-
selskaberne derfor, at vi afdækker en del vores renterisiko via
futuresmarkedet og dermed sørger for at have en lav rente-
følsomhed. Desuden positionerer vi os i forhold til den forven-
tede stejling i rentekurven.
Forbrugertillid Gns. ArbejdsløshedEnhedslønomk.
Forbrugertillid, løn og arbejdsløshed USA pr. 30/6 2006
1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
80
60
40
20
100
160
120
140
-2%
6%
4%
2%
0%
8%
10%
12%
14%
3
Kilde: Bloombergu
BNP Gns. Erhvervstillid
BNP og erhvervstillid USA pr. 30/6 2006
1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005-3%
1%
-1%
3%
9%
5%
7%
20
50
40
30
60
70
80
90
2
Kilde: Bloombergu
% 30. juni 29. september
Rentekurven i Euro-zonen
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 15 20 30Løbetid (år)
3,2
3,4
3,6
3,8
4,0
4,2
4,4
1
Kilde: Bloombergu
Markeder
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 21
I kvartalet har vi oplevet en støt faldende
schweizerfranc (CHF), hvilket Formueplejesel-
skaberne har nydt godt af, fordi vi har CHF som
vores primære lånevaluta. Faldene kan tilskrives
flere forskellige årsager: I perioden har vi set
relativt stærke nøgletal fra Euro-zonen, mens
bestyrelsesmedlem i den schweiziske central-
bank (SNB) Philipp Hildebrand indikerede, at
den schweiziske vækst har nået toppen. Dette
er vigtigt for CHF, fordi en relativt bedre Euro-
zone økonomi tilsiger en styrket Euro.
Inflationen lavDen schweiziske inflation har, på trods af
stærk økonomisk vækst i landet, vist sig
næsten ikke-eksisterende. I en tid, hvor mange
nationalbanker inkl. chefen for den europæi-
ske centralbank (ECB), Trichet taler om nød-
vendigheden af at hæve renten for at holde
inflationen i skak, har billedet for SNB vist sig
anderledes.
Det seneste forbrugerpristal viste pris-
stigninger på 0,8% i Schweiz, hvor ECB til
sammenligning forventer 2,4% i Euro-zonen
i både 2006 og 2007. Begge centralbanker
har som mål at holde inflationen under 2%.
Hildebrand fra SNB kommenterede på tallene
ved at sige, at den schweiziske styringsrente
måske ikke behøver at komme lige så langt
op, som ved tidligere højkonjunkturer. Hoved-
Det ser det ikke ud til, at den robuste vækst i den schweiziske økonomi afføder prisstigninger i det om-fang, man kunne forvente. Det virker faktisk som om,
inflationen er forsvundet i Alperne. Flere forhold peger dog på, at schweizerfrancen kan styrkes på sigt.
Markeder
22 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
US EU Schweiz
Inflation
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006-1%
0%
1%
2%
3%
4%
5%
1
Kilde: Bloombergu
René RømerAnalytikerFormuepleje A/S
Styret af renten
Schweizerfrancen kan vende rundt
Forsikring mod kursstigninger
u
u
u
u
Markeder
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 23
Afkast Normal Normal + option
Virkning af option i portefølje
Kursfald
{
Nuværende kurs KursstigningCHF/DKK
TabG
evinst
“Forsikringspræmie”
2
Kilde: Formueplejeu
Før børsnoteringen var det udelukkende muligt
at købe Formueplejeaktier ved henvendelse til
Formuepleje A/S, og kun hvis kursværdien over-
steg kr. 400.000. Nu er det muligt at erhverve
aktierne på Københavns Fondsbørs som enhver
anden aktie, og dermed reelt ned til ét styk,
enten via eget pengeinstitut eller via netbank.
Investorer, der ønsker at købe Formueple-
jeaktier for over kr. 400.000 handler kurtage-
frit, og betaler kun et notagebyr på kr. 250 til
vores market-maker, Jyske Bank.
Handel med FormueplejeaktierPå vores hjemmeside www.formuepleje.dk
finder De, under de enkelte selskaber, et link til
Københavns Fondsbørs med løbende informa-
tion om udbud og efterspørgsel (ordredybde),
kursdata og fondsbørsmeddelelser. Oplysning
om indre værdi opdateres også dagligt på
vores hjemmeside.
Kursfastsættelsen beror på udbud og efter-
spørgsel, men da selskabernes aktiver består
af likvide børsnoterede værdipapirer og pas-
siverne af eventuelle lån, vil kursen naturligt
ligge omkring indre værdi.
Formueplejeselskaberne har indgået mar-
ket-maker aftale med Jyske Bank, som dagligt
stiller både købs- og salgspris i Fondsbørsens
handelssystem med et spread på max. 2%.
Banken stiller købs- og salgspris for op til
modværdien af kr. 250.000, men er ellers ikke
forpligtet til at tilbagekøbe aktier.
Er Formueplejeaktien likvid?Da selskaberne i modsætning til investerings-
foreningerne ikke har indløsningspligt, kan
spørgsmålet om likviditet være meget relevant.
En likvid aktie er pr. definition en aktie, der
er meget omsættelig og som handles dagligt
på børsen – altså at der er mange købere og
mange sælgere. Omsætningen af Formue-
plejeaktier på fondsbørsen har siden børsno-
teringerne startende i foråret oversteget 600
mio. kr., svarende til en gennemsnitlig daglig
Med børsnoteringen af Formuepleje Merkur i denne måned er alle Formuepleje-selskaberne nu at finde på Københavns Fondsbørs. For de investorer, der vil handle for over kr. 400.000 beregnes ingen kurtage.
Artikler
24 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Hanne KringFinansrådgiverFormuepleje A/S
omsætning på ca. 9 mio. kr. Børsnoteringerne
af Formueplejeselskaberne vil yderligere med-
virke til en styrkelse af likviditeten, da et øget
kendskab, og hermed større interesse for akti-
erne, er med til at sikre omsætningen.
Som nævnt har selskaberne ikke nogen
indløsningspligt, men det børsaktuelle Formue-
pleje Merkur kan have en handelsbeholdning
bestående af aktier i de andre Formueplejesel-
skaber på op til 67% af egenkapitalen. Behold-
ningens størrelse vil variere ud fra vurderinger
af udbud og efterspørgsel. Men med udgangs-
punkt i Merkurs nuværende egenkapital, kan
Merkur investere ca. 200 mio. kr. i de øvrige
Formueplejeaktier. Herudover har alle Formue-
plejeplejeselskaberne mulighed for køb af op
til 10% egne aktier. Alt i alt giver det mulighed
for køb af aktier for ca.1,5 mia. kr.
Vi har aldrig i Formueplejes historie oplevet,
at investorerne har haft svært ved at afhænde
Formueplejeaktier – heller ikke ved større han-
delsposter. Tværtimod har efterspørgsel nød-
vendiggjort flere kapitaludvidelser. Med afsæt i
den daglige handel på fondsbørsen må Formue-
plejeaktierne karakteriseres som likvide.
Månedlig omsætning i Formueplejeselskaberne
juni juli augustmaj septemberapril
500
0
100
300
200
400
mio. kr.
1
Kilde: Københavns Fondsbørsu
Artikler
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 25
Handel med Formueplejer aktier med kursværdi under 400.000 kr. De kan kontakte Deres pengeinstitut, som via Københavns
Fondsbørs kan indlægge købs- og salgsordrer. De kan også
selv afvikle handler via netbank/homebank. Pengeinstitutterne
tilbyder forskellige handelsformer, hvorfor vi må henvise til de
enkelte pengeinstitutters forretningsbetingelser. Men afreg-
ningsmulighederne kunne være:
Strakshandel
Strakshandel er en her-og-nu handel til en fast pris (strakskurs).
Gennemsnitshandel
De kan også vælge at handle til en gennemsnitskurs. Det bety-
der, at handlen afregnes til en af de gennemsnitskurser, som
fondsbørsen beregner. Hvis De handler til gennemsnitskurs,
handler De med pengeinstituttet selv via dets egenbeholdning.
Limithandel
Ved en limithandel kan De angive den købs- eller salgskurs, De
ønsker handlen gennemført til. En limiteret ordre sikrer, at De ikke
handler til en ringere kurs end den kurs, De selv har sat. Selve
handlen sker i det øjeblik, hvor to modsatrettede ordrer til samme
kurs eller bedre mødes i handelssystemet. Er der ikke en tilsva-
rende ordre i handelssystemet, bliver handlen ikke effektueret.
Ved handler med kursværdi over 400.000 kr. Ved køb eller salg af aktier til en værdi af mindst 400.000 kr.
er De velkommen til at kontakte Formuepleje A/S. Gennemføres
handlen via os beregnes ingen kurtage, men alene et notagebyr
på kr. 250 til Jyske Bank A/S. Formuepleje A/S har således ingen
indtægter relateret til handlens gennemførelse, men yder denne
investorservice udfra ønsket om en nem, billig og effektiv han-
delsafvikling for vores kunder. Handlerne bliver gennemført efter
reglerne om ”best execution”, hvilket betyder, at De har krav på
at få handelsordren udført på bedst mulig vis. Vi har derfor pligt
til at sikre, at Deres interesser varetages bedst muligt, når De
handler. Det omfatter bl.a., at Deres handel gennemføres til den
bedst mulige pris og på de bedst mulige betingelser. Reglerne
om best execution findes i Fondsbørsens Børsetiske regler.
2
Det er ikke kun børn, bolig og beskæfti-gelse, kvinder har et særligt talent for at håndtere. Deres talent bevæger sig stadig længere ind over det, vi traditio-nelt kender som mændenes domæner.Aktieinvesteringer er ingen undtagelse.Her belønnes kvindekønnet med flotte resultater – hvis de tør!
at følge aktieopskriften, hvor det er afkast i
det lange perspektiv, der er målet. Ikke hur-
tige skud fra hoften efter aktier, der er hype
omkring her og nu. Kvinderne læner sig i højere
grad end mændene op ad den rådgivning, de
kan få hos professionelle investorer. Det redu-
cerer det risikoniveau, der er ved enhver inve-
Østrogen og aktier er en god cocktail De sidste 10 år er antallet af kvindelige med-
lemmer i Dansk Aktionærforening steget fra
kun 14 i 1995 til 2400 i 20061. Og kvinderne
klarer sig godt. I USA klarer de investerings-
foreninger, der kun har kvindelige medlem-
mer sig bedre end dem, hvor der udelukkende
er mænd i 9 ud af 15 år2. Forklaringen skal
sandsynligvis findes i generne. For den private
investor er tålmodighed og forsigtighed vig-
tige egenskaber, der traditionelt ligger mest
til kvindekønnet. Og så er kvinderne bedre til
Gitte WennebergKommunikationsmedarbejderFormuepleje A/S
Artikler
26 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
stering – et niveau, som
i forvejen er lavere hos
kvinder end hos mænd,
da deres risikovillighed
er mindre3.
Når der går Tarzan i investeringerneHos mændene forholder
tingene sig anderledes.
Mænd er ofte hurtigere
til at kaste sig ud i investe-
ringsverden og svinger sig
modigt ud i investeringer,
der stort set kun er base-
rede egne betragtninger og
nstinktive fornemmelser. Går
et tilfældigvis godt, konklu-
mændene, at de er verdens-
r ikke behøver sætte sig yder-
stering. Så hamrer de sig på
brystkassen, løfter konen hen foran netban-
ken, så hun kan se, hvor godt hendes TarzanTT
har klaret sig i investeringsjunglen. Men det
er ikke den bedste fremgangsmåde for aktie-
investering – hverken på kort eller lang sigt.
Næse for et godt tilbudMænd brokker sig ofte over kvinders hang
til shopping. Men måske skulle de snige sig
efter og forsøge at lure teknikken af. Under-
søgelser viser nemlig, at kvindelige investorer
har næse for et godt tilbud og venter derfor
med at investere til aktierne er billige efter en
korrektion4.
Færrest kvinder røg i IT-boblenKvindernes større hang til tryghed i langsigtede
investeringer, er sandsynligvis også årsagen til,
at færrest kvinder lod sig friste af de populære
IT-aktier sidst i 90’erne. Her var det primært TT
de investeringslystne mænd, der brændte
fingrene, fordi de gik efter investeringer, der
måske kunne give hurtig profit.
Til gengæld kommer kvindernes behov for
tryghed på en hård prøve i de perioder, hvor vi
ser korrektioner på aktiemarkederne. Nervøsi-
teten melder sig prompte, når større tab lurer
om hjørnet. I disse situationer er kvinderne
hurtigst til at trykke på ”Sælg”-knappen
– også selv om det er stik imod al fornuft, når
det drejer sig om at skabe et godt langsigtet
afkast.
Kilder:
1) Dansk Aktionærforening
2) Prudential Financial 2004
3) Prudential Financial 2004
4) Moody Jr., Errold F.: ”Women and investing”
Mænd brokker sig ofte over kvinders hang til shop-ing. Men måske skulle de snige sig efter og forsøget lure teknikken af. Undersøgelser viser nemlig, at vindelige investorer har næse for et godt tilbud.
Artikler
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 27
Der er forskel på de formuer, som vi hver især
har at investere. Alligevel er kendetegnet ved
alle investorer, private som professionelle, at
målet er at tjene penge på investeringen. De
mest formuende investorer har normalt fordelt
deres investeringer i ejendomme, aktier, obli-
gationer m.m., men ofte har de også en andel
af formuen placeret i private virksomheder.
Portræt af en virksomhedLad os antage, at man som investor fik mulig-
hed for at investere i en virksomhed med føl-
gende karakteristika:
1. Virksomheden har givet overskud i 16 ud af
de 18 regnskabsår, den har eksisteret.
2. Egenkapitalen har været forrentet med 15%
i gennemsnit i de 18 år siden begyndelsen.
3. Overskuddet efter skat har de seneste 5r
regnskabsår været mellem 10% og 68%
af omsætningen.
4. Produktet er unikt og kan ikke umiddel-
bart kopieres, selvom det er forsøgt flere
gange. Det er meget brugbart og relevant
for kunderne og ukompliceret i forhold til
produktionen.
5. Markedspotentialet for afsætning af pro-
duktet er tæt på uendeligt. Selskabet har
en stigende markedsandel i Danmark i øje-
blikket. Produktet kan også afsættes uden
for Danmark.
6. Virksomheden er i vækst, hvilket bl.a.
giver nogle stordriftsfordele i forhold til
leverandørerne. De samarbejdspartnere,
Artikler
28 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Som investor kan man kan fristes til at tro, at grundlaget for køb af børs-noterede aktier og for køb af private virksomheder er forskellige. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Her giver vi ti bud på vigtige købskritier.
Jakob MadsenFormuerådgiverFormuepleje A/S
som er involveret, er man 100% tilfredse med.
Ekspertisen indenfor forretningsområdet købes
eksternt på en for alle parter fornuftig kontrakt.
Kontrakten har været med samme primær leve-
randør i alle 18 år.
7. Virksomheden benytter lånekapital, da forrent-
ningen er højere end renteomkostningen ved
lånet. Låneomkostningerne i % for virksomheden
er meget lave, da långiverne ikke ser stor risiko
ved driften. Selskabet har en egenkapital-andel
på ca. 33%, hvilket gør det langt mere solidt end
andre selskaber i branchen:
Kilde: Bloomberg - ultimo sidste aflagte regnskab
8. Man bliver ikke hovedaktionær og får ikke daglig
påvirkning af driften. Det kræver ingen tid løbende
for investor. Man er såkaldt passiv investor.
u
9. Selskabet har historisk evnet at navigere helskindet
igennem økonomiske kriser i verdensøkonomien.
10. Selskabets indtjening er et resultat af globale akti-
viteter, og er dermed mindre eksponeret overfor
tilbagegang på enkelte markeder.
Prisen på virksomhedenPrisen for ovenstående virksomhed kunne jo være
ganske høj, men det er faktisk muligt at købe en
andel tæt på indre værdi og dermed betales hver-
ken goodwill eller andre betydelige omkostninger.
Efterfølgende kan virksomheden sælges via børsen,
hvor alle de professionelle fastsætter prisen på virk-
somheden dagligt. Alternativt kan andelen med stor
sandsynlighed sælges til andre investorer, der ønsker
at investere på samme favorable vilkår.
Det faktum, at det er muligt at købe til en pris, der
ligger tæt på indre værdi, er helt unikt for et selskab
med ovenstående karakteristika. Til sammenligning
handler de børsnoterede virksomheder i OMXC20
væsentligt over indre værdi. Se figur 2 næste side.
Hvis vi i Formuepleje fik mulighed for at købe en
virksomhed med ovenstående karakteristika, ville
vi ikke være i tvivl. Det ser meget fornuftigt ud og
tegner til at blive en god investering over tid. Hvor
stor en andel af porteføljen man så skal købe for er
næste fornuftige spørgsmål. Svaret herpå kommer
an på den enkelte investor. >>
Artikler
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 29
Selskab Solvens
Danske Bank 3%
Nordea 4%
Jyske Bank 7%
Sydbank 5%
Topdanmark 10%
Codan 23%
Selskab X 33%
1
Danske Bank 3%
Jyske Bank 7%
Topdanmark 10%
Selskab X 33%
Til døden jer skillerVi kigger på investeringerne på meget lang
sigt. Derved har selskabet mulighed for at
udvikle sig i vores portefølje og så længe egen-
kapitalen bliver forrentet fornuftigt, vil vi eje
aktierne i selskabet. Det er i princippet uvæ-
sentligt, hvad kursen på de resterende aktier,
der dagligt bliver handlet på børsen er, da vi jo
ikke skal sælge, så længe kriterierne, der ligger
til grund for købet, ikke har ændret sig.
Det er præcis samme tankegang, der bør
ligge til grund for alle investeringer, som har
til formål at give et fornuftigt langsigtet afkast
på de investerede midler. Dette gælder uanset
om man er meget velhavende eller ej. Det gæl-
der også, når man køber børsnoterede aktier,
køber nabovirksomheden eller konkurrenten.
Regnestykket bag investeringen skal hænge
sammen og være fornuftigt, og så skal tiden
arbejde for én. Når de mest velhavende inve-
storer køber aktier i andre virksomheder, er det
normalt ikke fordi, de vil sælge virksomheden
med de ovenstående gode kriterier igen i mor-
gen eller dagen efter. Det er lidt ligesom et
ægteskab, hvor det sjældent er hovsa-løsninger,
der er kendetegnet. Det hedder jo til døden jer
skiller… Således kan det også være med de
bedste investeringer i ens portefølje.
I Formuepleje vælger vi aldrig aktier efter
dagens smag – som Kina, Inden eller Tyskland.TT
Afgørende er det, at regnestykket, karakte-
ristika og selskabets resultater hænger sam-
men med den pris, vi som investorer betaler.
Om virksomheden ligger i Jylland, på Sjælland
eller måske endda i Kina er uvæsentligt. Lige-
ledes kigger vi absolut heller ikke på, hvad der
er ”hot” og hvad der er ”not”. Vi ved jo godt
fra historien, at ”hot” i dag kan være noget så
koldt i morgen, som vi f.eks. så i 2000, hvor IT-TT
aktierne blev noget afkølet i årene fremover.
Og hvem er virksomheden?De 10 bud er alle karakteristika fra Formuepleje
Safe A/S. Det selskab handler populært sagt AA
med penge via aktier, obligationer, optioner,
valuta, etc. Det er med stor fornøjelse, at vi
medio september bød endnu flere aktionærer
velkommen i det gode selskab. Disse aktionæ-
rer har ligesom de allerede eksisterende aktio-
nærer fundet virksomheden interessant og
købt en del af den. Det er vi i Formuepleje, som
rådgiver for Formuepleje Safe, stolte over.
Vi gør os dagligt umage for ikke at skuffe
investorerne og den tillid, de har vist os.
Artikler
30 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Selskab Forv. P/E Kurs/Indre værdi
Gn Store Nord A/S 31,3 3,81
Group 4 Securicor 13,6 2,24
H Lundbeck A/S 28,3 4,34
Jyske Bank 14,1 2,16
Nordea Bank Ab 10,5 1,97
Novo Nordisk A/S-b 22,5 4,85
Novozymes A/S-b Aktier 29,2 7,78
Topdanmark A/S 12,2 3,66
Trygvesta AS 10,9 2,86
Vestas Wind Systems A/S 32,8 3,29
William Demant Holding 28,5 37,46
Gns: 20,6 5,3
Selskab X 8,0 1
2
Gn Store Nord A/S 31,3 3,81
H Lundbeck A/S 28,3 4,34
Nordea Bank Ab 10,5 1,97
Novozymes A/S-b Aktier 29,2 7,78
Trygvesta AS 10,9 2,86
William Demant Holding 28,5 37,46
Selskab X 8,0 1
Kilde: Bloomberg, opgjort 19/9 2006.u
Aktieudvidelse for 710 mio. kr.På grund af stor efterspørgsel kunne de tre klassiske Formueplejeselskaber
Safe, Epikur og Penta i september igen udvide aktiekapitalen. 450 aktionærer
tegnede nye aktier for i alt 710 mio. kr. Med aktieudvidelserne er der i alt
nytegnet aktier for mere end 3 mia. kr. i Formueplejeselskaberne i 2006.
Afkast på 10-23% i seneste regnskabsårFormueplejeselskaberne har den 28/9 aflagt årsrapporter for første gang siden
optagelse på Københavns Fondsbørs tidligere på året. Årsrapporterne omfat-
ter perioden 1/7 2005 – 30/6 2006, og følgende hovedtal kan fremhæves:
Det samlede resultat er opgjort til 1,7 mia. kr. før skat og omkostninger og
1,2 mia. kr. efter skat og omkostninger.
Resultatet svarer til en vækst i selskabernes indre værdier på 9,6% - 22,5%
efter skat og omkostninger.
Resultatet skal ses i forhold til den generelt positive udvikling på aktie mar
kederne, hvor det globale aktieindeks FT World i samme periode er steget
9,8% og JP Morgans danske obligationsindeks er faldet 2,6%.
Årsrapporter kan rekvireres på tlf. 87 46 49 00 eller www.formuepleje.dk.
500 til mini-seminarer med fageksperterFormuepleje har i det forløbne kvartal afholdt en række seminarer i samarbejde
med fageksperter på en række områder, der alle har berøring med investering
og formuepleje, bl.a.: Dansk Aktionærforening, Dansk Landbrugsrådgivning,
DELACOUR Advokatfirma, Ernst & Young, Finanssektorens Uddannelsescenter,
Lett Advokatfirma og KPMG. Er De interesseret i at deltage på kommende
seminarer, er De velkommen til at tilmelde Dem vores elektroniske nyhedsbrev
på www.formuepleje.dk.
/
/
/
/
/
//
//
LimiTTellus på børsenDen 14. september blev Formuepleje
LimiTTellus optaget på TT Københavns
Fondsbørs. Forud herfor gennemførtes
en aktieudvidelse i selskabet, hvor 75
aktionærer tegnede nye aktier for i alt
100,4 mio. kr. Det samlede antal aktio-
nærer er herefter ca. 675. Egenkapitalen
i selskabet udgør herefter ca. 1,2 mia.
kr. Formuepleje LimiTTellus investerer TT
100% i globale aktier med optionssik-
ring. Selskabet har en risiko som ligger
på niveau med andre aktieinvesteringer,
og tabsrisikoen søges begrænset ved
hjælp af optionssikring, når aktier vur-
deres risikable.
Ny selskabsopdeling på børsenFusionen af de nordiske børser har pr. 2.
oktober betydet en ny opdeling af de i
alt mere 600 selskaber på Den Nordiske
Børs. Selskaberne inddeles i tre segmen-
ter: Small Cap, Mid Cap og Large Cap.
Formueplejeselskaberne placerer sig
med fire selskaber i Small Cap (Opti-
mum, Pareto, Merkur, LimiTTellus) og TT
tre selskaber i Mid Cap (Safe, Epikur,
Penta). De fire ’små’ Formueplejesel-
skaber har alle markedsvædier tæt på
150 mio. euro og kan med en vækst
som i de forløbne år forventes optaget
i Mid Cap i løbet af 2007. Kurser kan
dagligt følges på formuepleje.dk eller
omxgroup.com.
Nyheder
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 31
Kategori Markedsværdi
Small Cap Op til 150 mio. euro
Mid Cap 150 mio. til 1 mia. euro
Large Cap 1 mia. euro og derover
1
Small Cap Op til 150 mio. euro
Large Cap 1 mia. euro og derover
Erik MøllerDirektørFormueplejeselskaberne
Undersøgelse fra Konkurrencestyrelsen viser, at kun 5-10% af danske kapital-forvaltere kan slå indekset, og at de samtidig tager ca. 25% af afkastet i honorarer.
Investorerne kan med rette spørge, om det ikke var billigere at gøre det selv?
Konkurrencestyrelsen: Håndfaste konklusionerRekordindtjeningen i den finansielle sektor
har også gjort, at det har vakt omverdenens
interesse. Som et udslag heraf har Konkurren-
cestyrelsen i en rapport fra maj måned 2006
kulegravet investeringsforeninger med fokus
på omkostninger og afkast.
Redegørelsens konklusion – Omkostninger udgør 25%”Omkostningerne i investeringsforeningerne sva-
rer på sigt til ca. 25% af afkastet.” (Konkurrence-
styrelsen, konkurrenceredegørelse maj 2006)
Man kunne tilføje før skat – efter skat er
procenten selvsagt højere.
Obligationer – 30% til omkostningerOmkostningerne ved at investere i en obligati-
onsafdeling er i redegørelsen opgjort til 1,3%
p.a. Hvis man laver en obligationsinvestering i
dag er maksimalafkastet for en 10-årig obliga-
tion tæt på 4% før skat.
Hvis de 4% betragtes som bruttoafkastet
og investor har en omkostning på 1,3%, så
udgør omkostningerne godt 30% af afkastet
– for Danmarks simpleste investering. Det er
mere end svært at skabe værdi for investo-
rerne i det set-up.
Af samme årsag, er vi kommet til den
konklusion i Formuepleje, at vi ikke ønsker
at tilbyde investorer en 100% obligations-
investering, fordi det er så svært at skaffe et
Artikler
32 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
merafkast på en fastlåst obligationsportefølje, at det også kan
berettige til et honorar.
Aktier – 25% til omkostningerOmkostningerne ved at investere i en aktieafdeling er opgjort
til 2,0% p.a. Aktieafkastet i globale inv. foreninger har de sene-
ste 10 år været 6,7%. Hvis vi antager, at afkastet af aktier i
fremtiden er 8% p.a. og omkostningen fastholdes på 2,0 p.a.,
så udgør omkostningerne 25% af afkastet – før skat.
Både for obligationer og aktier er der tale om faste omkost-
ninger, der betales uanset om investor tjener eller taber på sin
investering.
Redegørelsens konklusion Afkast – sjældent værdi”Der skabes sjældent værdi i investeringsforeninger i forhold til
markedet. Over tid falder sandsynligheden for, at den enkelte
aktivt forvaltede afdeling slår indekset.”
Undersøgelsen viser, at 94% af investeringsforeningerne i
danske og europæiske aktier klarer sig dårligere end indekset
på 10 år. Se figur 1.
Investeringsforeninger slår ”gør-det-selv” løsningenKonkurrencestyrelsens redegørelse er hård ved investeringsfor-
eninger. Dels bruger foreningerne de fleste af pengene på salg
og markedsføring – ikke på investering – og klarer sig dårligere
end en naiv køb-og-behold investering, som aktieindekset.
Redegørelsen har ret i, at der ikke skabes værdi ift. indekset.
Men er det den private investors alternativ? Hvis valget står mel-
lem ”amatør-gør-det-selv” eller investeringsforeninger, så viser
alle undersøgelser – at ”gør-det-selv” giver dårligere resultat
end det, investeringsforeningerne opnår for private investorer.
Private handler for hyppigtDe tre klassiske faldgruber for private investorer er: 1) For hyp-
pige handler, 2) Køb af modeaktier og 3) For hyppige stem-
ningsskift
En stor undersøgelser omfattende 78.000 investorer viste
en direkte sammenhæng mellem handler og afkast. Jo flere
handler – jo dårlige afkast. Se figur 2.
De investorer, der næsten aldrig handlede, fik det dobbelte i
afkast ift. de, der handlede mest.
Private køber modeaktier Den anden faldgrube er, at private investorer traditionelt har
en tendens til at købe ”spændende” aktier efter store kursr -
stigninger og efter stor mediebevågenhed.r
En af de største undersøgelser strakte sig over 22 år og
omfattede 1750 børsnoterede selskaber. Se figur 4.
Konklusionen var, at aktier, hvor private investorer kun
udgjorde 10% af ejerkredsen steg mere end 2000% i perio-
den – det var i de gyldne aktieår 1975-1997. Omvendt, hvis
mere end 50% af aktierne var ejet af private, så steg aktierne
i den samme periode kun ca. 500%.
De aktier, som de private flokkedes om steg kun ¼ af, hvad
de professionelles aktier var steget.
Jeg er dog ret sikker på, at den investor, der startede med 1 mio. kr. i 1988 og nu står med 14 mio. kr. kan se, at vi har skabt værdi – efter alle omkostninger og selskabsskat.”
>>
Artikler
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 33
Bedre end indeks Dårligere end indeks
Aktieinvesteringsforeninger – danske og europæiske aktier
1 år 3 år 5 år 7 år 10 år
0%
-40%
-80%
40%
80%Afkast
1
Kilde: Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceredegørelse 2006u
Omsætningshastighed og 6-års afkast før skat
Hvert 10. år Hvert 5. år Hvert 3. år Hvert 2. år >1 gang/år
140%
120%
100%
160%
180%
200%Afkast
2
Kilde: Barber & Odean, University of California, Journal of Finance April 2000 – “Trading is hazardous to your wealth”
u
Private lokkes af for mange valgmulighederMen den værste kombination er at blande investeringsforenin-
ger og investorernes tendens til at skifte mening for tit – godt
hjulpet af hæren af investeringsrådgivere.
I en amerikansk undersøgelse for årene 1984-2000 fik
investorer i aktieinvesteringsforeninger kun 5,3% p.a. mod
aktieindeksets 16,3% p.a. Årsagen var for hyppige handler og
overmod, når aktiemarkedet var steget. Se figur 5.
Tendensen var den samme for obligationer, blot ikke så
udtalt, fordi obligationer ikke indbyder til de samme spæn-
dende omlægningshistorier, så der blev ikke skiftet investe-
ring så tit.
Konklusionen på gør-det-selvSå hvis alternativet er gør-det-selv vil jeg hellere anbefale en
investeringsforening i globale aktier – køb en, der er gået godt
over 10 år, ikke kortere – evt. kombineret med egne obligatio-
ner med 2 forskellige løbetider.
…skabes der kun honorarer? Der skabes tilsyneladende ikke meget værdi, hverken via inve-
steringsforeninger eller gør-det-selv. Og et synligt honorar på
1,3-2,0% p.a. i en investeringsforening for en investering, der
med stor sikkerhed ikke kan følge indekset, kan vel siges at
være betalt.
”Show the money”I Formuepleje arbejder vi heller ikke gratis, men vi har lagt
vægt på, at honoraret skal følge afkastet.
Siden vi startede Formuepleje Safe har det selskab efter
omkostninger og selskabsskat givet et afkast, der er mere
end 7 gange afkastet fra det globale aktieindeks. Helt konkret
1350% mod 170%.
Så er der nogen, der vil sætte fokus på, at vi har fået over
130% af egenkapitalen i resultathonorarover 18 år (10% af
1350%). Det ville jo have været billigere med 17% (10% af
170%).
Jeg er dog ret sikker på, at den investor, der startede med
1 mio. kr. i 1988 og nu står med 14,5 mio. kr. kan se, at vi har
skabt værdi – efter alle omkostninger og selskabsskat. Specielt
når man tænker på alternativet og selvom man kunne være
sluppet med at betale 17%.
Gåde: Hvorfor har den perfekte investeringsforening
38 afdelinger?
Svar: Så kan man med sikkerhed altid ringe og fortælle
kunderne, at man har en afdeling, der har vundet i
rouletten. Og hvem vil ikke gerne høre om det?
At man nogle gange glemmer at fortælle om de andre
37 afdelinger, er en anden ting. Se også artiklen side 8.
3
Artikler
34 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Akkumuleret afkast 1975-1997
10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 60%Private investorers ejerandel af aktien
1.000%
500%
0%
1.500%
2.000%
2.500%Afkast
4
Kilde: Kenneth Kim, State University of New York & John Nofsinger, Washington State University, April 2003.
u
Akkumuleret afkast 1984-2000
Indeks Investor Indeks InvestorAKTIER OBLIGATIONER
600%
400%
200%
0%
800%
1.000%
1.200%Afkast
5
Kilde: Dalbar, Independent Mutual Fund Research, Boston, USAu
Nyt formuepleje.dkVores hjemmeside har fået et ansigtsløft i efteråret og
fremstår nu forynget og strammere redigeret med fokus
på vores rådgivning, investeringskoncept, fakta om For-
mueplejeselskaberne, resultater, nyheder, artikler samt virk-
somhedsprofil. Det er også på hjemmesiden, vi annoncerer
en række seminarer med fageksperter inden for en række
investeringsrelaterede områder. Vi håber De finder siden
interessant. Besøg www.formuepleje.dk.
Mød Formuepleje på Invest2007I weekenden 28. og 29. oktober 2006 kan De møde For-
muepleje på messen Invest2007 i Tappehallerne i Hellerup.
Messen byder endvidere på foredrag med førende eksperter
og kendte erhvervsprofiler om investeringsrelaterede emner,
og til yderligere inspiration og visuel nydelse er der udstilling
og salg af kunst, biler og andre spændende forbrugsgoder.
Begge dage byder på et fuldt program i messens to fore-
dragssale, hvor De kan høre eksperter forklare, hvordan De
kommer i gang med at investere og undgår faldgruberne,
skattemæssige konsekvenser, investering i udlandet, pensi-
onsforhold, udflytning, renteforhold m.v. Formuepleje holder
foredrag og er repræsenteret på Invest2007 sammen med
omkring 20 andre kapitalforvaltere. Hvis de tilmelder Dem på
forhånd gennem Formuepleje er entreen gratis. Tilmelding
kan ske på telefon 8746 49 00 eller www.formuepleje.dk
Mød danske Ejerleder SucceserHør om vejen til succes for Danmarks 16 bedste ejerle-
dere. Er De selv ejerleder eller medarbejder i en ejerledet
virksomhed, så kom og mød nogle af de mest succes-
rige ejerledere i Danmark, når vi inviterer til konferencen
Danske Ejerleder Succeser. Formuepleje er sponsor, når
Foreningen Ejerlederne for 3. år i træk i samarbejde med
ErhvervsBladet, BDO ScanRevision, og ADVODAN inviterer
til konference 25. oktober i Viborg og 31. oktober i Århus.
Det koster 250 kr. ekskl. moms pr. person at deltage. Pri-
sen dækker indledende frokost, deltagelse i mødet, konfe-
rencemateriale samt forfriskninger. Tilmelding og program
på www.erhvervsbladet.dk.
Rekordtegning i Formuepleje Merkur A/SSom det syvende og sidste af Formuepleje selskaberne
er Merkur nu klar til børsen. Med tegningsønsker for
mere end 500 mio. kr. slog det mindste af Formuepleje
selskaberne alle rekorder blandt årets syv børsemissioner.
Samlet er der rejst ny egenkapital for 4 mia. kr. i 2006.
Baggrunden for den store interesse skal måske findes i,
at mange aktionærer har fået øjnene op for den unikke
konstruktion, hvor det er Merkurs aktionærer, der opnår
fortjenesten på forskellen mellem købs- og salgskurser i
de øvrige Formueplejeselskaber. Konceptet har givet en
gennemsnitligt årligt afkast på 11% siden starten i 1998
– og samtidig en meget lav risiko. Formuepleje Merkur
kan fra 27. oktober frit omsættes på børsen. I artiklen side
24, kan De læse om hvordan De handler Formueplejeak-
tier uden kurtage.
Modtag Formueplejes elektroniske nyhedsbrevFormueFokus er Formueplejes elektroniske nyhedsbrev,
som udkommer 2-4 gange månedligt direkte i Deres e-post
indbakke. FormueFokus orienterer, analyserer og kommen-
terer udviklingen på værdipapirmarkederne og formidler
nye tiltag i Formuepleje og Formueplejeselskaberne. De kan
tilmelde Dem på www.formuepleje.dk
Nyheder
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 35
Søren AstrupInvesteringschef, partnerFormuepleje A/S
Når man ud fra en investeringsmæssig
betragtning taler om analysemetoder, skelnes
der typisk mellem to hovedgrupper, funda-
mentalanalyse og teknisk analyse.
Fundamentalanalyse bygger på vurderinger
af indtjeningen i en virksomhed, hvor analyti-
keren forsøger at tage stilling til, hvordan det
kommer til at gå i fremtiden for virksomhe-
den bl.a. ud fra den økonomiske vækst, den
konkurrencemæssige situation, omkostninger
etc. Summen af alle disse input danner såle-
des baggrund for en fair værdi, som slutteligt
sammenholdes med den pris, man kan købe
aktien til på børsen. Fundamentalanalyse er
dermed velegnet til at vurdere den langsigtede
udvikling i en aktie fremadrettet.
Værdien er det man køber – prisen er det man betaler!Teknisk analyse dækker over, at man tror, man
kan forudsige fremtidige kursbevægelser ved
at se på fortidige kursbevægelser. Heraf analo-
gien til trafikeksemplet ovenfor. Tilhængere af
teknisk analyse forsøger dermed at danne sig
et billede af den fremtidige kursudvikling ved
at se på kursgrafer, og tegne mere eller min-
dre sofistikerede gennemsnit og kurstrends,
som kan give et købs- eller salgssignal på den
Teknisk analyse er værdiløs, som investeringsværktøj. Det svarer til at køre bil, ved ude-lukkende at kigge i bakspej-let, hvilket i sig selv vil være
en udfordring for de fleste og samtidig med 100% sikker-hed går grueligt galt på et
eller andet tidspunkt.
Artikler
36 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
pågældende aktie. Der tages dermed kun stil-
ling til kursbevægelser, som har fundet sted
– intet andet.
Jeg gentager lige: Der tages kun stilling til
kursbevægelser – ikke noget med at vurdere
indtjeningspotentialet i selskabet bag aktien,
og – der vurderes kun på historiske kurs-
informationer, som alle kender og som dermed
allerede er i kursen.
Én vinder: BørsmæglerenHvis læseren rent intuitivt ikke allerede har
afvist tanken om, at man kan tjene penge ved
at se på kursen i går, så er der hjælp at hente
blandt de lærte. Gennem tiden er der lavet en
lang række undersøgelser, som belyser om pri-
serne på børsen allerede afspejler al historisk
information, f.eks. historiske priser, handelsvo-
lumen etc.1
Langt de fleste tests viser, at markederne
allerede afspejler historisk information. Indven-
dingen er naturligvis, at der altid vil være nogle
undtagelser, hvor investorer har tjent ekstra-
ordinære store penge ved eksempelvis teknisk
analyse. Intet tyder dog på, at investeringsfor-
eninger og pensionskasser har kunnet opnå
ekstraordinære afkast over en årrække.2
Min holdning er klar: I bedste fald kan teknisk analyse anven-
des i forsøget på at lave såkaldt ”markedstiming”, hvor man
forsøger at ramme top eller bund i en aktie. Agerer man som
investor efter købs- og salgssignaler skabt af teknisk analyse,
kan man være sikker på, at skulle handle meget hyppigt. Med
sikkerhed er der ”én vinder”: Børsmægleren. Som langsigtet
investor, der bekymrer sig om den samlede formuetilvækst, er
man derfor bedre tjent med at bruge tiden på at lave en regn-
skabsanalyse eller gå en tur i skoven og selv tænke sig om.
Kilder:
1) Michael Christensen & Frank Pedersen: Aktieinvestering - Teori og praktisk anvendelse).
2) Ipolito: Efficiency with costly information: A study of Mutual Fund Performance, Quarterly Journal of Economics, 104, pp 1-23
Artikler
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 37
Uddrag af handelsanbefaling, fra en dansk børsmægler Momentum på månedsniveauet er
også begyndt at stige, hvilket bekræf-
ter den positive tendens. Den nærme-
ste støtte finder man i niveauet 363,
mens modstandsniveauet skal findes
omkring 375. Signalmodellerne Bol-
lingerkanalen og Parabolic er begge
i salg på ugeniveauet, mens Bollin-
gerkanalen er i køb på dagsniveauet.
De glidende gennemsnit etablerede
i begyndelsen af november måned
et.Golden Cross på dagsniveauet, og
dagen efter satte markedet sig lidt
tilbage, men er nu begyndt at stige.
De glidende gennemsnit 8 og 24 på
ugeniveauet er derimod ved at etab-
lere et .Dead Cross. Vi har øget inve-
steringen i de sidste par uger, men
tager en pause i denne uge.
1
Det gælder i princippet uanset om
det er reparation af bil, en tilbyg-
ning til villaen eller investering af
ens formue. Man kan gøre det selv, få andre
til gøre det, eller en blanding. Holder vi os
til investeringstemaet, har man som investor
dybest set tre overordnede valg:
1) Gør-det-selv løsningen, hvor investor selv
gør det hele.
2) Fastlæg selv investeringsstrategien og gå
på ”indkøb” hos de flere hundrede inve-
steringsafdelinger, som udbyder alt lige
fra russiske aktier over bioteknologi og til
small cap i USA. Der er noget for enhver
smag og risikovillighed.
3) Vælg en kapitalforvalter med et all-in kon-
cept, som eksempelvis Formuepleje.
Hvilken løsning man som investor vælger,
afhænger af mange faktorer, og de er ikke ens
for alle. Det kan være et spørgsmål om erfa-
ring med de finansielle markeder, ens faglige
baggrund og kompetencer. Men det kan også
være et spørgsmål om tid – for det kræver tid
at følge med i investeringsjunglen – foruden
de færdigheder, som er en forudsætning for
at styre, overskue og på sigt gøre en forskel.
Mange tangenterVi bliver tit spurgt, hvad forskellen er på For-
muepleje og den mangfoldige palette af inve-
steringsafdelinger, som udbydes i Danmark. Et
enkelt svar er antallet af tangenter, og måden
man spiller på dem… Det kræver naturligvis
en nærmere forklaring. På mange hjemmesi-
der tilhørende investeringsforeninger finder
Det er med kapitalforvaltning som med alt muligt andet her i tilværelsen:
Hvordan gør jeg det bedst muligt og får mest ud af det?
Brian LeanderDirektør, partnerFormuepleje A/S
Artikler
38 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
man typisk de fordele fremhævet ved
investering via en investering, som
fremgår af tabel 1.
Alle fordelene mener vi, i al beske-
denhed, også at indfri – på nær et
enkelt punkt. Vi har ikke mange
”spændende investeringer”. Vil man have tyrkiske aktier eller
brasilianske obligationer er det ikke hos Formuepleje, man skal
søge. Vores fokus er kapitalforvaltning på traditionel forstandVV
bygget på et bredt og afbalanceret mandat.
Foruden at nikke til de nævnte fællestræk, adskiller For-
muepleje sig alligevel på flere områder og føjer dermed flere
tangenter og dimensioner til det at kapitalforvalte:
Asset Allocation – eller på dansk en dynamisk fordeling
mellem aktier og obligationer. Hvis vi vurderer aktier er
dyrt prisfastsatte, favoriseres obligationsandelen og vice
versa. Der kan alternativt anvendes finansielle instrumen-
ter til at afdække og styrke investeringsstrategien.
Valg af enkeltaktier, branchevægtning eller geografisk VV
spredning følger ikke slavisk et bestemt indeks. Vi tør at
fravælge en branche eller et område, hvis ikke vi finder
afkast-risiko forholdet tilstrækkeligt attraktivt.
u
u
Alle Formueplejeselskaber med undtagelse af Opti-
mum og LimiTTellus anvender konservativ brug af TT
fremmedfinansiering, hvor låneprovenuet investeres i
danske obligationer med det formål at forbedre afka-
stet. Der har gennem de senere år med succes været
anvendt en kombination af schweizerfranc, yen, dollar
og euro.
En aktiv styring af renterisikoen på obligationsbehold-
ningen – her gælder ligeledes, at der ikke investeres
efter et bestemt obligationsindeks, men ud fra en fun-
damental valuering af renteforholdene. Oven i købet
kan der indenfor givne rammer etableres en negativ
varighed, så der tjenes penge, selvom obligations-
kurserne falder.
En fokuseret skattestyring på alle investeringstyper og
valutapositioner optimerer nettoafkastet for den enkelte
investor.
Risikoen ved en investering er selvfølgelig vigtig at have med
i betragtningen – men ens for alle Formueplejeselskaber er, at
man kun kan bruge risikoen én gang. Det er summen af risici
der styrer investeringsmulighederne – og ikke omvendt.
u
u
u
>>
Det er summen af risici der styrer investerings-mulighederne – og ikke omvendt”
Kilde: ???u
Faktor Investerings- Formuepleje-
forening selskab
Løbende pleje ¸ ¸Risikospredning ¸ ¸Let adgang til både danske og udenlandske aktier ¸ ¸Kan handles i alle danske pengeinstitutter ¸ ¸Kan også anvendes ved mindre investeringsbeløb ¸ ¸Kursen ligger tæt på den reelle værdi ¸ ¸Let omsætteligt ¸ ¸Markedsbestemt afkast ¸ ¸Opsparing er kontrolleret ¸ ¸Både almindelig opsparing og pensionsopsparing ¸ ¸Mange spændende investeringer ¸
1
Artikler
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 39
Hvad koster det?Hvad koster egentlig kapitalforvaltning i Dan-
mark? De samlede udgifter til administration
for danske investeringsforeninger beløb sig
i 2005 sig til over 4 milliarder kroner. Selve
beløbet er højt – men for at få relevans, må
det sættes i forhold til noget. Samtidig er der
stor forskel på at administrere obligationer
eller aktier, og hvor i verden investeringspo-
litikken udfoldes. Administrationsomkost-
ninger i investeringsforeninger dækker over
investeringsrådgivning, daglig administration,
regnskab, revision, depotomkostninger, salgs-
omkostninger, m.m.
Graf 3 viser foreningernes gennemsnitlige
satser for styring af obligationer og aktier. Et
simpelt gennemsnit, hvor årets administrati-
onsudgifter sættes i forhold til investeringerne
ultimo året, giver 1,16% for aktieafdelinger
og 0,76% for obligationsafdelinger. Med
andre ord koster det årligt ca. 1.160 kr. for
hver 100.000 kr., der placeres i aktier via aktie-
investeringsforeninger.
Er det dyrt eller billigt? Her må investor gøre
op med sig selv, om det er umagen værd selv
at gøre det eller ”oursource” kapitalforvalt-
ningen. Gør man det selv, er der omkostnin-
ger til bogføring, kurtage ved handel, depot,
osv
En sammenligningHvad koster kapitalforvaltning hos Formuepleje?
1) 10% resultathonorar, når der er over-
skud. I perioder med underskud betales
intet resultathonorar, og underskuddet
først skal tjenes ind, før der igen beregnes
resultathonorar.
2) Fast minimumhonorar på maksimalt
0,5% p.a. af den samlede værdipapirpor-
tefølje af aktier og obligationer. Derud-
over ydes en stigende volumenrabat på
helt op til 50%.
Ved at sammenligne omkostningsprocenten
fås et reelt sammenligningsgrundlag. Vi tager
alle omkostninger med – resultathonorar,
minimumhonorar samt øvrige udgifter som
depotgebyr til banken og værdipapircentra-
len, revisorudgifter, bestyrelseshonorar, m.m.:
I sammenligning med gennemsnittet af aktie-
baserede investeringsforeninger er omkost-
ningsprocenten i Formuepleje lavere. Er det en
reel sammenligning, når en del Formueplejesel-
skaber øger investeringerne ved brug af valu-
Artikler
40 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Omkostningsprocent
Formuepleje Investerings-foreninger
1,4%
0,0%
0,2%
0,4%
0,6%
0,8%
1,2%
1,0%
5
Sådan har vi gjortMed udgangspunkt i Finanstilsynets rapport over danske inve-
steringsafdelingers årsregnskaber for 2005 er omkostningspro-
centen beregnet som følgende:
Årets administrationsomkostninger
Samlede investeringer ultimo 2005
4
Aktieafdelinger Obligationsafdelinger
Omkostninger i investeringsforeninger
Dyreste Gennemsnit Billigste
2,5%
0,0%
0,5%
1,0%
2,0%
1,5%
3
talån? Svaret er klart ”ja”. Hvis en investor har
100.000 kr., og låner yderligere 100.000 kr. er
der i alt 200.000 kr. at investere for. Hvis alle pen-
gene investeres i aktiebaserede investeringsfor-
eninger, udgør administrationsomkostningerne
omkring 2.320 kr. Beløbet fremkommer ved at
gange gennemsnitsatsen for aktieinvesterings-
foreninger på 1,16% med 200.000 kr. Selvom
investeringerne dermed øges, er administrati-
onsprocenten fortsat 1,16% (2.320 kr. / 200.000
kr.). Samme princip gælder i Formueplejeselska-
berne – blot med den forskel, at det er selskabet
og ikke investoren som optager lånet.
Fokus på afkast og risikoHvis man har en kapitalforvalter til at pleje ens
formue, er det vigtigt at vurdere afkast/risikofor-
holdet. Et højt afkast kan være forbundet med
en høj risiko. Den mest anerkendte metode i
finansverdenen til brug for risikomåling, er at
beregne standardafvigelser på kursudsvingene.
En høj standardafvigelse er udtryk for store
kursudsving og dermed høj risiko, mens en lav
standardafvigelse er lig med mindre kursudsving
og lav risiko. Et kig på de seneste 5 års afkast/
risikoforhold ser således ud:
Som det ses, har Formueplejeselskaberne givet
et meget konkurrencedygtigt afkast – og hvad
der også er meget interessant er, at det er sket
med en standardafgivelse (risiko), som ikke er
højere end aktiebaserede investeringsforeninger.
Umiddelbart virker det paradoksalt, idet Pareto,
Safe, Epikur, Penta og Merkur opererer med
lånekapital og dermed større investeringer end
den rene egenkapital. Forklaringen skal findes i
flere faktorer:
Fokus på risikostyringen.
En afbalanceret låneportefølje i forhold til
egenkapitalen.
En aktiv anvendelse af asset-allocation stra-
tegier.
Sidst men ikke mindst det forhold, at aktie-,
obligations- og valutakurser typisk ikke
bevæger sig i samme retning i samme peri-
ode. Dermed opnås en risikobesparelse set
i forhold til en isoleret aktieinvestering via
en aktiebaseret investeringsforening.
At Formuepleje derudover fokuserer meget på
en optimal skattestyring til glæde for alle inve-
storer, gør blot konceptet mere interessant.
Om Formuepleje er pengene værd, er natur-
ligvis op til hver enkelt investor selv at vurdere.
Det kan som sagt være, at man selv vil pleje sin
formue. Men hvis man ikke selv vil stå med de
investeringsmæssige udfordringer
og beslutninger, er alternativet inve-
steringsforeninger eller en kapital-
forvalter som Formuepleje.
Ud fra de rene tal – både afkast,
risiko og omkostningsmæssigt kan
der, i al ubeskedenhed, konkluderes,
at de opnåede procentafkast i For-
mueplejeselskaberne er konkurrence-
dygtige – også når risikoelementet
inddrages. På omkostningssiden er
Formuepleje ikke dyrere end andre
kapitalforvaltere – tværtimod.
Det vil vi også bestræbe os på at
være de næste 5 år – at levere varen
med et fornuftigt afkast, en kontrolleret risiko
og en konkurrencedygtig omkostningsstruktur,
hvor der er gjort meget for, at både investor og
Formuepleje har fælles interesser.
u
u
u
u
AktieinvesteringsforeningerFormuepleje
5 års afkast risiko
5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25Standardafgivelse (= risiko)
-40%
-20%
0%
20%
80%
100%
40%
60%
120%
Merkur ParetoSafe Epikur
PentaFormueplejegennemsnit
Afkast
2
Kilde: IFR og Formuepleje A/Su
Artikler
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 41
Er De en aktie eller en obligation? Spørgsmå-
let kunne umiddelbart foranledige én til at tro,
man er gået forkert og sidder hos psykotera-
peuten og ikke hos en formuerådgiver. Men
den er god nok. Hvorvidt arbejdsindkomsten
svinger i takt med aktiemarkedet eller ej spil-
ler nemlig en afgørende rolle i fastlæggelsen
af den optimale portefølje. Investorer med en
stabil og sikker arbejdsindkomst kan således
tillade at påtage sig en større risiko på de
finansielle markeder, mens investorer med en
konjunkturfølsom arbejdsindkomst bør over-
vægte obligationerne.
Samvariation er nøgleordetSammensætningen af aktier og obligationer til
en portefølje bygger på den Nobelpris-belønnede
porteføljeteori. Grundstenen heri er, at afkastene
på aktier og obligationer ikke svinger i takt,
hvorfor man kan opnå en spredningsgevinst ved
at kombinere disse i en portefølje. Det er med
andre ord samvariationen mellem afkastene,
der er det afgørende element i porteføljesam-
mensætningen. Den indsigt kan vi også bruge
i et bredere perspektiv til at besvare spørgsmå-
let om, hvilken betydning investors fremtidige
arbejdsindkomst har for valg af portefølje.
Artikler
42 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Investorer med en stabil og sikker indkomst kan påtage sig en større risiko på de finansielle markeder end investorer med en konjunkturfølsom indkomst. Minder indkomsten mest om en obligation, skal aktierne overvægtes i porteføljen.
Anders Lund LarsenAnalytikerFormuepleje A/S
Når kapitalen er humanDen traditionelle investeringstilgang er, at investors
formue alene udgøres af finansielle aktiver. I praksis
består investors samlede formue imidlertid både af
finansiel formue og human kapital. Human kapital er
økonomers betegnelse for værdien af alle fremtidige
arbejdsindkomster1. For en gennemsnitlig investor
udgør human kapital typisk omkring 2/3 af den sam-
lede formue, hvilket understreger vigtigheden af at
inddrage denne komponent i investeringsplanlæg-
ningen.
”Aktier” skal have obligationerNøglen til at forstå arbejdsindkomstens betydning
for porteføljesammensætningen ligger dels i porte-
føljeteoriens fokus på samvariation og dels i at indse
den primære forskel på aktier og obligationer. Mens
obligationer giver ret til en række fremtidige beta-
linger, som er kendt på investeringstidspunktet, er
aktionærens fremtidige betalinger ukendt på inve-
steringstidspunktet. Vi er nu tilbage ved spørgsmå-
let hos psykoterapeuten, som i virkeligheden var en
formuerådgiver: Er De en aktie eller en obligation?
Hvis Deres fremtidige arbejdsindkomst er konjunk-
turfølsom, deler den karakteristika med aktiemarke-
det – med andre ord, er De allerede eksponeret mod
de faktorer, som også er styrende for udviklingen på
aktiemarkedet. Det betyder, at den del af formuen,
som kan investeres på de finansielle markeder, bør
placeres i sikre fordringer, da risikopointene allerede
bruges af arbejdsindkomsten. Omvendt bør en inve-
stor med en relativ stabil arbejdsindkomst, der ikke
er konjunkturafhængig, påtage sig en større risiko
på de finansielle markeder, da den humane kapital
allerede er at betragte som obligationer i den sam-
lede portefølje.
”Aktien” og ”obligationen”Antag vi har to personer, som har identiske formue-
forhold, samme holdning til risiko og deres opti-
male aktieandel har vist sig at være 50%. Begge
har 5 mio. i finansiel formue og 5 mio. i human
kapital. Sørensen er selvstændig erhvervsdrivende i
en meget konjunkturfølsom branche, mens Olsen
er offentligt ansat i en sikker stilling. Da Sørensens
human kapital i høj grad afhænger af de fremtidige
konjunkturer, kan den groft sagt opfattes som en
risikabel investering, ligesom aktier. Olsens frem-
tidige arbejdsindkomst afhænger derimod ikke af
konjunkturerne, og den humane kapital kan i dette
tilfælde snarere opfattes som en obligationsinve-
stering. Da den optimale aktieandel var bestemt
til 50% for begge personer, vil en porteføljesam-
mensætning uden hensyntagen til human kapital
resultere i, at de 5 mio. i finansiel formue for beg-
ges vedkommende placeres med 0,5 × 5 mio. = 2,5
mio. i aktier og 0,5 × 5 mio. = 2,5 mio. i obliga-
tioner. Spørgsmålet er nu, hvordan denne fordeling
ændres, når de samme 5 mio. kr. i finansiel formue
skal placeres under hensyntagen til human kapital.
Den optimale aktieandel er stadig de samme 50%
for begge investorer, men de 50% skal nu beregnes
af den samlede formue. Fordelingen mellem aktier
og obligationer for henholdsvis Sørensen og Olsen
fremgår af tabel 1.
Som følge af risikoprofilen på Sørensens arbejds-
indkomst kan denne opfattes som en ren aktiein-
vestering, dvs. aktieandelen af human kapitalen er
100%, som vist i tabel 1. Da den optimale aktiean-
del var 50% af den samlede formue, betyder det
omvendt, at den finansielle formue udelukkende
skal placeres i obligationer. Som det ses af tabellen,
skal der således en aktieandel på 0% af den finan-
sielle formue til at sikre, at målet om en aktieandel
på 50% af den samlede formue opfyldes. Arbejds-
indkomstens risikoprofil betyder med andre ord, at
den finansielle formue udelukkende bør placeres i
obligationer. >>
Artikler
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 43
Sørensen og Olsens placering af den samlede formue
Sørensen Aktier Obligationer
Beløb Andel Beløb Andel
Human kapital 5 mio. 100% 0 mio. 0%
Finansiel formue 0 mio. 0% 5 mio. 100%
Samlet formue 5 mio. 50% 5 mio. 50%
Olsen Aktier Obligationer
Beløb Andel Beløb Andel
Human kapital 5 mio. 100% 0 mio. 0%
Finansiel formue 0 mio. 0% 5 mio. 100%
Samlet formue 5 mio. 50% 5 mio. 50%
1
Sørensen Aktier Obligationer
Beløb Andel Beløb Andel
Olsen Aktier Obligationer
Beløb Andel Beløb Andel
For Olsen er situationen imidlertid den stik modsatte. Da
Olsens arbejdsindkomst bedst kan sidestilles med en obliga-
tion, er aktieandelen af human kapitalen 0%. For at opnå
den optimale aktieandel på 50% af den samlede formue, må
Olsen altså placere hele sin finansielle formue i aktier, hvilket er
vist i tabel 1. Som disse små eksempler afslører, spiller arbejds-
indkomstens risikoprofil altså en afgørende rolle for den finan-
sielle formues fordeling mellem aktier og obligationer.
En anden måde at illustrere arbejdsindkomstens effekt på
valget mellem aktier og obligationer er ved at opstille udfalds-
rum for udviklingen i formuen. Dette er gjort i figur 1, som
viser, hvordan afkastet med 95% sikkerhed vil udvikle sig for de
forskellige dele af formuen for både Sørensen og Olsen.
Udfaldsrummene illustrerer, hvordan de to personer, afhængigt
af hvor meget deres arbejdsindkomst svinger, kan styre risikoen
på den samlede formue via risikoprofilen på den finansielle
formue. For Olsens vedkommende betyder den sikre arbejds-
indkomst, at risikoen på den finansielle formue skal være for-
holdsvis høj for at sikre en middel risiko på den samlede formue.
Omvendt betyder Sørensens svingende arbejdsindkomst, at
udsvingene på den finansielle formue skal være forholdsvis små
for at sikre en middel risiko på den samlede formue.
Som udfaldsrummene viser, er det vigtigt at vurdere risici i
et helhedsperspektiv. Ligner arbejdsindkomsten mest en aktie,
er det vigtigt at få nedbragt risikoen på den finansielle formue,
mens ”obligationen” med den sikre arbejdsindkomst omvendt
bør overvægte aktierne. Det tilsyneladende eksistentielle
spørgsmål, om hvorvidt man er en aktie eller en obligation, er
med andre ord særdeles vigtig for investeringsplanlægningen.
Kilde: ???u
Mest sandsynlig95% konf. interval
Mest sandsynlig95% konf. interval
Mest sandsynlig95% konf. intervalUdfaldsrum for afkast på human kapital
Udfaldsrum for afkast på finansiel formue
Udfaldsrum for afkast på samlet formue
(Afk
ast)
(Afk
ast)
(Afk
ast)
(Tid)
(Tid)
(Tid)
2Olsen
Kilde: ???u
Mest sandsynlig95% konf. interval
Mest sandsynlig95% konf. interval
Mest sandsynlig95% konf. intervalUdfaldsrum for afkast på human kapital
Udfaldsrum for afkast på finansiel formue
Udfaldsrum for afkast på samlet formue
(Afk
ast)
(Afk
ast)
(Afk
ast)
(Tid)
(Tid)
(Tid)
3Sørensen
1) Human kapital er teknisk set defineret som nutidsværdien af de fremtidige arbejdsindkomster, dvs. værdien af de forventede fremtidige arbejdsindkomster tilbagediskonteret med en rente, der afspejler usikkerheden på disse indkomster. Dermed får man et enkelt tal, der udtrykker værdien af de fremtidige arbejdsindkom-ster samtidig med, at risikoen herpå inddrages.
Artikler
44 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Indre værdi: 102,4Børskurs: 102,1
5 års afkastmål: 25%Nettoafkast efter skat og omkostninger
Maks. tab: –5%Maks. formuetab over 3-årsperioder med 90% sikkerhed
STØRSTE AKTIEPOSITIONERSelskabets aktieportefølje består af 52 selskaber. Her er listet de 10 største.
% af aktiebeh.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
20082006 20102007 200990
120
115
110
100
95
105
125
130
135
140
JPM Danske obligationer
Optimum Worst case
Best case
KURSUDVIKLING
Afkastmål
Investeringerkr. 898 mio.
Europa: 20%Asien: 3%Kontanter: 1%
5% 2025-35: 15%
USA: 13%
4% Flex: 48%
STATUS
Ahold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3,3%
Volkswagen . . . . . . . . . . . . . . .3,2%
Merck & Co. Inc. . . . . . . . . . . . .3,0%
Symantec Corp . . . . . . . . . . . . .2,9%
Pfizer Inc. . . . . . . . . . . . . . . . . .2,8%
A.P. Møller Mærsk B . . . . . . . . .2,8%
Praktiker Bau-Heimwerkermärkte . .2,7%
Vivendi Universal. . . . . . . . . . . .2,6%
Rentokil . . . . . . . . . . . . . . . . . .2,5%
Cigna Corp . . . . . . . . . . . . . . . .2,5%
Fremtidige afkastmål og maks. formuetab er forecasts med statistisk usikkerhed.
RISIKO
Formuepleje Optimum er nystiftet og har
i sagens natur derfor en kort afkast- og
risikostatistik.
Optimums portefølje er sammensat med
maksimum 35% i aktier og minimum 65% i
obligationer. Det har historisk vist sig ikke at
udgøre en større tabsrisiko end en investe-
ring i 100% obligationer. Udover det abso-
lutte afkastmål på 25% efter omkostninger
og selskabsskat er det derfor naturligt at
sammenligne afkastet i Optimum med det
danske obligationsindeks.
Faktasider
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 45
Indre værdi: 238,3Børskurs: 237,3
5 års afkastmål: 45%Nettoafkast efter skat og omkostninger
Maks. tab: –10%Maks. formuetab over 3-årsperioder med 90% sikkerhed
STØRSTE AKTIEPOSITIONERSelskabets aktieportefølje består af 51 selskaber. Her er listet de 10 største.
% af aktiebeh.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
2000 2004 20082002 2006 20101999 2003 20072001 2005 200950
100
75
125
150
175
200
225
250
275
300
325
350
FT World (DKK)
BudgetResultater
Pareto
Worst case
Best case
KURSUDVIKLING
Afkastmål
Investeringerkr. 2.152 mio.
Kapital-fremskaffelsekr. 2.152 mio.
Europa: 19%
USA: 8%
Asien: 3%Egenkapital: 44%
Skat: 1%
EUR-lån: 4%
4% 2020-28: 7%
4% Flex: 17%
5% 2025-35: 28% 6% 2019-29: 8%
Flexgaranti: 10%
CHF-lån: 51%
STATUS
Pareto FT World
Rullende 3-års afkast 2000-2006
Rullende 5-års afkast 1999-2006AFKAST
RISIKO
Afkast i %
Afkast i %
2004 2005 2006
2002-04
2000-02
2001-03
2003-05
2004-06
-60%
-40%
-20%
0%
40%
20%
60%
80%
-22%
-36%-45%
100%
140%
0%
40%
80%
120%
100%
60%
20%
Volkswagen . . . . . . . . . . . . . . .3,2%
Alstom . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3,1%
KPN (Koninklijke). . . . . . . . . . . .3,0%
Lloyds TSB Group . . . . . . . . . . .3,0%
Samsung Electr.. . . . . . . . . . . . .2,9%
A.P. Møller Mærsk B . . . . . . . . .2,8%
Merck & Co. Inc. . . . . . . . . . . . .2,6%
Electricite De France . . . . . . . . .2,5%
France Telecom . . . . . . . . . . . . .2,5%
Rentokil . . . . . . . . . . . . . . . . . .2,4%
Fremtidige afkastmål og maks. formuetab er forecasts med statistisk usikkerhed.
Faktasider
46 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Indre værdi: 143,9Børskurs: 145,0
20001999199819971996 2004 20082002 2006 20101995 2003 20072001 2005 20090
50
25
75
100
125
150
175
200
225
250
FT World (DKK)
BudgetResultater
Safe
Worst case
Best case
KURSUDVIKLING
Afkastmål
Investeringerkr. 6.038 mio.
Kapital-fremskaffelsekr. 6.038 mio.
Europa: 18%
Asien: 3%Egenkapital: 37%EUR-lån: 13%
4% Flex: 19%
Kontanter: 1%
6% 2019-32: 8%
Flexgaranti: 5%
USA: 11%
5% 2025-38: 28%
4% 2020-28: 7%
CHF-lån: 50%
STATUS
Safe FT World
Rullende 3-års afkast 1995-2006
Rullende 5-års afkast 1995-2006AFKAST
RISIKO
Afkast i %
Afkast i %
2004200320022001 2005 2006
2002-04
2000-02
1999-01
1998-00
1997-99
1996-98
1995-97
2001-03
2003-05
2004-06
-100%
-50%
0%
100%
50%
150%
-36%-22%
-8%
-45%
200%
175%
0%
50%
100%
150%
125%
75%
25%
5 års afkastmål: 60%Nettoafkast efter skat og omkostninger
Maks. tab: –15%Maks. formuetab over 3-årsperioder med 90% sikkerhed
STØRSTE AKTIEPOSITIONERSelskabets aktieportefølje består af 118 selskaber. Her er listet de 10 største.
% af aktiebeh.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Unilever NV. . . . . . . . . . . . . . . .2,6%
Alstom . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2,6%
Symantec Corp . . . . . . . . . . . . .2,6%
Constellation Brands . . . . . . . . .2,3%
Allianz AG. . . . . . . . . . . . . . . . .2,2%
Time Warner Inc. . . . . . . . . . . . .2,2%
Praktiker Bau-Heimwerkermärkte . .2,2%
Merck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2,2%
Conocophillips . . . . . . . . . . . . .2,2%
Telefonica S.A . . . . . . . . . . . . . .2,2%
Fremtidige afkastmål og maks. formuetab er forecasts med statistisk usikkerhed.
Faktasider
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 47
Indre værdi: 645,5Børskurs: 652,3
20001999199819971996 2004 20082002 2006 20101995 2003 20072001 2005 20090
400
300
200
100
500
600
700
800
900
1.000
FT World (DKK)
BudgetResultater
Epikur
Worst case
Best case
KURSUDVIKLING
Afkastmål
Investeringerkr. 8.013 mio.
Kapital-fremskaffelsekr. 8.013 mio.
Europa: 22%
Asien: 2%Egenkapital: 33%EUR-lån: 8%4% Flex: 21%
6% 2016-32: 3%
Flexgaranti: 6%
USA: 10%
5% 2025-38: 25%
4% 2020-28: 11%
CHF-lån: 59%
STATUS
Epikur FT World
Rullende 3-års afkast 1995-2006
Rullende 5-års afkast 1995-2006AFKAST
RISIKO
Afkast i %
Afkast i %
2004200320022001 2005 2006
2002-04
2000-02
1999-01
1998-00
1997-99
1996-98
1995-97
2001-03
2003-05
2004-06
-100%
-50%
0%
100%
50%
150%
-36%-22%
-8%
-45%
200%
175%
0%
50%
100%
150%
125%
75%
25%
5 års afkastmål: 75%Nettoafkast efter skat og omkostninger
Maks. tab: –20%Maks. formuetab over 3-årsperioder med 90% sikkerhed
STØRSTE AKTIEPOSITIONERSelskabets aktieportefølje består af 129 selskaber. Her er listet de 10 største.
% af aktiebeh.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Vivendi Universal. . . . . . . . . . . .3,6%
Time Warner Inc. . . . . . . . . . . . .3,5%
Praktiker Bau-Heimwerkermärkte . .2,4%
France Telecom . . . . . . . . . . . . .2,3%
Allianz AG. . . . . . . . . . . . . . . . .2,2%
Unilever NV. . . . . . . . . . . . . . . .2,2%
Deutsche Telekom . . . . . . . . . . .2,1%
Rentokil . . . . . . . . . . . . . . . . . .2,1%
Vestas Wind Systems . . . . . . . . .2,0%
A.P. Møller Mærsk B . . . . . . . . .1,9%
Fremtidige afkastmål og maks. formuetab er forecasts med statistisk usikkerhed.
Faktasider
48 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Indre værdi: 383,1Børskurs: 387,4
20001999199819971996 2004 20082002 2006 20101995 2003 20072001 2005 200950
250
200
150
100
300
350
400
450
500
550
600
FT World (DKK)
BudgetResultater
Penta
Worst case
Best case
KURSUDVIKLING
Afkastmål
Investeringerkr. 15.128 mio.
Kapital-fremskaffelsekr. 15.128 mio.
Europa: 22%
Asien: 3%Egenkapital: 30%EUR-lån: 17%
Kontanter: 2%
4% Flex: 19%
6% 2019-32: 2%
Flexgaranti: 7%
USA: 12%
5% 2025-38: 26%
4% 2020-28: 7%
CHF-lån: 53%
STATUS
Penta FT World
Rullende 3-års afkast 1995-2006
Rullende 5-års afkast 1995-2006AFKAST
RISIKO
Afkast i %
Afkast i %
2004200320022001 2005 2006
2002-04
2000-02
1999-01
1998-00
1997-99
1996-98
1995-97
2001-03
2003-05
2004-06
-100%
-50%
0%
100%
50%
-36%-22%
-18%
-45%
150%
175%
0%
50%
100%
150%
125%
75%
25%
5 års afkastmål: 90%Nettoafkast efter skat og omkostninger
Maks. tab: –25%Maks. formuetab over 3-årsperioder med 90% sikkerhed
STØRSTE AKTIEPOSITIONERSelskabets aktieportefølje består af 128 selskaber. Her er listet de 10 største.
% af aktiebeh.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Time Warner Inc. . . . . . . . . . . . .3,3%
France Telecom . . . . . . . . . . . . .2,4%
Vodafone Group . . . . . . . . . . . .2,4%
Cigna Corporation. . . . . . . . . . .2,4%
A.P. Møller - Mærsk. . . . . . . . . .2,4%
Vivendi Universal. . . . . . . . . . . .2,4%
Allianz AG. . . . . . . . . . . . . . . . .2,3%
Deutsche Telekom . . . . . . . . . . .2,3%
Telefonica S.A. . . . . . . . . . . . . .2,0%
Unilever NV. . . . . . . . . . . . . . . .1,9%
Fremtidige afkastmål og maks. formuetab er forecasts med statistisk usikkerhed.
Faktasider
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 49
Indre værdi: 255,3
200019991998 2004 20082002 2006 20102003 20072001 2005 200975
225
200
175
125
100
150
250
275
300
350
325
375
400
FT World (DKK)
BudgetResultater
Merkur
Worst case
Best case
KURSUDVIKLING
Afkastmål
Investeringerkr. 358 mio.
Kapital-fremskaffelse
kr. 358 mio.
Europa: 16%
Asien: 2%
Formueplejeaktier: 41%
5% 2025-35: 9%
USA: 11%
Egenkapital: 84%
Skat: 5%
CHF-lån: 11%Kontanter: 14%
4% Flex: 7%
STATUS
Merkur FT World
Rullende 3-års afkast 1998-2006
Rullende 5-års afkast 1998-2006AFKAST
RISIKO
Afkast i %
Afkast i %
20042003 2005 2006
2002-04
2000-02
1999-01
1998-00
2001-03
2003-05
2004-06
-60%
-40%
-20%
0%
40%
20%
60%
80%
140%
0%
40%
80%
120%
100%
60%
20%
-22%
-36%-45%
5 års afkastmål: 55%Nettoafkast efter skat og omkostninger
Maks. tab: –12,5%Maks. formuetab over 3-årsperioder med 90% sikkerhed
STØRSTE AKTIEPOSITIONERSelskabets aktieportefølje består af 43 selskaber. Her er listet de 10 største.
% af aktiebeholdning
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Formuepleje Penta A/S. . . . . . .15,6%
Formuepleje Safe A/S. . . . . . . .12,2%
Formuepleje LimiTTellus A/S. . .12,0%
Formuepleje Epikur A/S . . . . . . .7,7%
Formuepleje Pareto A/S . . . . . . .6,3%
Formuepleje Optimum A/S . . . . .5,2%
Siemens AG. . . . . . . . . . . . . . . .1,6%
Allianz AG. . . . . . . . . . . . . . . . .1,6%
Vivendi Universal. . . . . . . . . . . .1,6%
Pfizer Inc. . . . . . . . . . . . . . . . . .1,6%
Fremtidige afkastmål og maks. formuetab er forecasts med statistisk usikkerhed.
Faktasider
50 / Formuemagasin 4. kvartal 2006
Indre værdi: 129,8Børskurs: 131,1
20082005 2006 20102007 200980
140
130
120
100
90
110
150
160
170
180
200
190
210
220
FT World (DKK)
LimiTTellusWorst case
Best case
KURSUDVIKLING
Afkastmål
SektorfordelingGeografiskfordeling
kr. 1.103 mio.
Forsyning: 3%
Industri: 18%
Materialer: 2%
Energi: 5%Asien: 8%
USA: 31%
Kontanter: 5%Telekom: 9%
IT: 8%
Medicinal: 12% Stabilt forbrug: 10%
Cyklisk forbrug: 13%Finans: 20%
Europa: 56%
STATUS – Aktieportefølje
FT WorldLimiTTellus
RegionsfordelingDiff ift. FT World: 58%
AKTIEFORDELING
Europa USA Japan EmergingMarkets
Forsyning
Materialer
Cyklisk forbtug
Medicinal
Energi
Industri
Stabilt forbrug
Finans
IT Telekom
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
60%
0%
15%
30%
45%
SektorfordelingDiff ift. FT World: 38%
5 års afkastmål: Bedre end FT World
Maks. tab: –15%Maks. formuetab over 3-årsperioder med 90% sikkerhed
STØRSTE AKTIEPOSITIONERSelskabets aktieportefølje består af 52 selskaber. Her er listet de 10 største.
% af aktiebeh.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alstom . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3,9%
Electricite De France . . . . . . . . .3,1%
A.P. Møller Mærsk B . . . . . . . . .2,9%
Merck & Co. Inc. . . . . . . . . . . . .2,8%
Vivendi Universal. . . . . . . . . . . .2,4%
Ahold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2,4%
Phelps Dodge Corp.. . . . . . . . . .2,4%
Volkswagen . . . . . . . . . . . . . . .2,4%
Pfizer Inc. . . . . . . . . . . . . . . . . .2,3%
Aegon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2,3%
Maks. formuetab er forecasts med statistisk usikkerhed.
Faktasider
Formuemagasin 4. kvartal 2006 / 51
Bruuns Galleri, Værkmestergade 25, 8000 Århus CTuborg Havn, Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup
Telefon 8746 4900, telefax 8746 [email protected], www.formuepleje.dk
© Form
uepleje 10-2006
Formuepleje A/S er et fondsmæglerselskab, stiftet i 1986 med domicil i Århus og kontor i Hellerup. Vores spidskompetence er Formueplejeselskaberne, som – baseret på 3 Nobelprisbelønnede investeringsmodeller – kombinerer aktier og obligationer i én investering. Kundekredsen tæller 7.000 velhavende privatpersoner, selskaber og institutionelle investorer. Samlet egenkapital i Formueplejeselskaberne overstiger 12 mia. kr.
Mission
Vi søger langvarige kunderelationer
via størst muligt afkast
med så få bekymringer for investor som muligt
og med mindst mulig administration