“I gamle dage sagde man; at når to danskere mødes, så danner de en forening.”

Cay Jeppesen, 75 år, naturist

5

Danmark er et foreningsland. Danskerne har fundet sammen i diverse foreninger siden 1800-tallet og gør det stadig i stor stil. Aldrig har der været så mange foreninger som nu.

De traditionelle politiske foreninger og fagforeninger oplever faldende medlems-tal, mens fritids- og hobbyforeningerne blomstrer1.

Hvor man tidligere forenede sig af nødvendighed, forener man sig i dag i højere grad af lyst.

Hobby- og fritidsforeningerne giver det enkelte menneske mulighed for at udleve sin passion i et fællesskab.

I Danmark har vi et højt udviklet samfund, en velfærdsstat, hvor vi kan gøre stort set alt, hvad vi har lyst til i vores fritid.

Hvad vælger folk at gøre, når de har alle muligheder?

Det er jeg taget ud i det danske land for at finde ud af.

Tag med!

Tekst og foto af Kristine Kiilerich

1. Bjarne Ibsen, professor ved Samfundsvidenskabeligt Institut, Syddansk Universitet.

6

FrimærkerByttedag i Sydthy Frimærkeklub, Vestjylland

Ejnar Morberg Madsen har svært ved at forklare, hvorfor han samler på frimærker:

”Det ved jeg egentlig ikke. Det har jeg altid gjort. Min far gjorde det. Så det var nok sådan, det startede.”

Han sidder med en lille lup med lys i og nærstuderer et ark med røde frimærker, der tilhører en af klubbens andre medlem-mer.

For en udenforstående ser de ens ud, og egentlig også for ejeren, men ikke for Ejnar Morberg Madsen, for han er ekspert i lige netop disse røde frimærker. Det er Dan-marks tidligere konge, Frederik d. 9., der er afbilledet, den oprindelige værdi var 25 øre. Mærket er overtrykt, så det har fået en værdi af 30 øre.

Til tider er der sket fejl i trykkeprocessen. Det gør disse frimærker særligt interes-sante for samlerne. I dette tilfælde handler det om fire sorte bjælker i nederste højre hjørne, hvor den tredje er lidt kortere end de andre.

De læner sig ind over arket. Han går mærk-erne igennem én for én. På et af mærk-erne, er den anden bjælke lidt kortere end de andre. Men det er ikke noget særligt:“Der er mange tilfældigheder,” pointerer den koncentrerede Ejnar Morberg Mad-sen. Jagten fortsætter. Med en pincet piller han et mærke ud fra arket og smider det foran ejeren. Han læner sig længere ind. Var det den? ”Ja, der var den,” konstaterer Ejnar Mor-berg Madsen.

”Hold da kæft, der var jeg heldig.” En sejr-sknytnæve fra ejeren bliver sendt igennem luften. Fem års søgning er slut. Samlingen er komplet.

7

8

9

10

Forening 100.200 foreninger er det tætteste bud på hvor mange foreninger, der er i Danmark. Der er ikke nogen officiel opgørelse over hvor mange, der findes, men Frivillighedsundersøgelsen fra 2004 fastslår, at det er deromkring2.Det tæller; fagforeninger, boligforeninger, politiske partier, patientforeninger, fritids- og hobbyforeningerne og alt derimellem.

Størrelsen af foreningerne kan variere fra et par medlemmer til flere hundrede tusinde medlemmer.

Danskerne er sikret fri ret til at forene sig. Det skete ved indførslen af Grundloven i 1849.

§ 78: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

De fleste foreninger er sammensat af en bestyrelse med vedtægter, kontingent og en årlig generalforsamling. Men man behøver ikke at have en bestyrelse, for at kunne kalde sig en forening.

Gyldendals Leksikon definerer det således:

Forening; et samvirke baseret på en frivillig sammenslutning af personer, der i fællesskab arbejder for eller dyrker en eller flere interesser.

2. Frivillighedsundersøgelsen, 2004, Center for frivilligt socialt arbejde.

11

12

SynkrosvømningGI40Hermes, Frederiksberg, København

“Disney-sange er meget populære. Især

‘Havet er skønt’, den er klassisk, og man

tænker bare ‘Åh nej, ikke igen.” Frederikke

Reuther fra juniorholdet ser lidt træt ud ved

tanken om at skulle høre sangen til endnu

opvisning:

“Men det er jo et havfruebal.”

Pigerne fra GI40 Hermes er til de Nor-

diske Mesterskaber i Synkrosvømning.

Repræsentanter fra Sverige, Norge og

Danmark sidder i små farverige grupper

rundt omkring i Bellahøj Svømmecenter i

København.

“Vi får nok en anden plads. For vi er kun

to hold i rækken.” Frederikke Reuther, der

er 15 år, har gået til synkrosvømning i et

år. Det er en lille sport i Danmark. Der er

kun 120-170 medlemmer i hele landet. Hun

havde tidligere gået til cheerleading, men

ville prøve noget andet:

“Jeg har altid været familiens vandhund.

Jeg elsker at danse, og jeg elsker vand, så

min mor foreslog mig synkrosvømning. Det

er sjovt, og vi har et rigtig godt fællesskab

med veninderne på holdet.”

13

14

15

16

17

Melissa Stavenhagen, 16 årHar gået til synkrosvømning i 10 år.

“Når jeg er i vandet kan jeg kun høre musikken, og jeg fokuserer kun på det. Det er på en måde afslappende. Så tænker jeg ikke på alt det andet, jeg har i hovedet.”

18

BrevduerBrevdueforening DAN 199, Valby, Køben-havn

Lidt uden for København mellem et rensningsanlæg og en S-togslinje ligger Brevdueforeningen DAN 199 Valby. Der er ti medlemmer i klubben. De har hver mellem tredive og hundrede duer.

Det særlige ved brevduen er, at den kan finde tilbage til sit slag over store distancer.

Man mener, at evnen til at finde hjem bliver udviklet i de første uger af brevduens liv. Ingen ved præcis, hvordan den gør.

I weekenderne bliver duerne sendt til konkurrencer. De bliver samlet i lastbiler og sluppet ud et givent sted i Danmark eller Europa. Det gælder om at have den due, der har den højeste gennemsnitsfart, når de flyver hjem.

Brevduerne flyver under løbene i gennem-snit 70-80 km/t. Den hurtigst registrerede brevdue i Danmark fløj over 120 km/t.

19

20

21

22

23

Jimi Fredericia, 47 år

Fik sine første duer i 1976, hvor han som barn vandt to duer i en lodtrækning.

“Det er spændingen ved det. Man går og passer og plejer duerne og sætter dem op til at kunne præstere, for at se om man kan slå de andres.”

24

3. Rune Baastrup, kampagne- og udviklingskonsulent, Socialdemokraterne.4. Foreningslivet i Danmark: Under udvikling eller afvikling, Det Samfundsvidenskabelige Institut, Syddansk Universitet.

Toreby Hallen, Lolland.

Velfærdsstat og forening

Foreningerne har haft en vigtig indflydelse for opbygningen af vores velfærdssam-fund. Det er her igennem, at folk er gået sammen for at kæmpe for lige rettigheder og muligheder.

Men disse traditionelle politiske foreninger oplever faldende støtte, og det ser kritikere som et demokratisk problem.

Som eksempel havde partiet Social-demokraterne omkring 300.000 medlem-mer, da det var på sit højeste i slutningen af 1940’erne. I dag har partiet omkring 45.000 medlemmer3.

Folkeoplysningsloven er dannet for at bakke op om borgernes demokratiske en-gagement i foreningslivet. Det er igennem denne lov, at mange foreninger får støtte af kommunerne til lokaler.

Den økonomiske støtte til fritidsfore-ningerne gennem Folkeoplysningsloven har været kritiseret med argumentet, at foreningerne ‘blot’ har til formål at dyrke en hobby.

På trods af dette, er der gode argument-er for, at fritidsforeningerne også har en demokratisk gevinst:

I de traditionelle politiske foreninger mødes man omkring ‘et budskab’, hvor medlem-merne deler holdninger, så det er let at blive bekræftet i sit verdenssyn.

I fritidsforeningerne mødes folk omkring aktiviteter på tværs af skel og holdninger. Når man i foreningen skal træffe beslut-ninger, der kommer alle til gode, øger det tolerancen og forståelsen for folk, der er forskellig fra én selv.

På den måde er der stadig demokratisk lærdom, også i fritidsforeningerne, påpeger en rapport fra 2009 om foreningslivet i Danmark4.

25

26

27

Anna Petersen, 7 år.Har gået til Sports Acro i to år.

Sports Acrobatik

Toreby Sports Acro, Lolland

Sports Acro kom til landet i 1983 med

ægteparret Poul og Anette Olsen. Det er i

dag spredt ud til forskellige gymnastikfore-

ninger i landet. Parret begyndte at dyrke

det efter at have mødt den amerikanske

landstræner på et universitet i San Fran-

sisco.

“Vi synes, det har alle facetter af gymnas-

tikken: Styrke, rytme, smidighed, balance

og så er der samarbejdet mellem alders-

grupperne, der er en masse pædogogik i

det.”

Anette Olsen, stifter og træner.

28

29

Pause under træningen.

30

StenDen Fynske Stenklub, Davinde, Fyn

”Det er godt nok noget af en lækkerbisken, du har liggende der.”

Ole Allan Jensen, stenklubbens fremmeste ekspert, peger opvakt på en stor rødlig sten på bordet. ”Ja, den trillede lige ud af skrænten. Den var fyldt med ler,” fortæller den stolte ejer.

De er til det månedlige møde i Strand-stensgruppen i Den Fynske Stenklub. En af de tretten stenklubber, der findes i Dan-mark. Medlemmerne har hver især sten med, som de har fundet på deres gåture rundt omkring i landet. Ole Allan Jensen får stenen i hånden:

”Man kan med det samme se pyterlit-teksturen. Kvartskornene sidder rundt om feldspaterne. Det er en finsk pyterlit, der består af rød alkalifeldspat.”

Ole Allan Jensens 18 års opsparede viden om sten kommer til sin ret på en aften som i aften.

Anders Rask , 75 år og menigt medlem, har taget sin ’bedste sten’ med i dag. Den ligger på bordet pakket ind i avispapir. Endelig bliver der tid til, at han kan vise den frem:

”Det er lige som juleaften,” siger Anders Rask, mens han begynder at pakke op. En rød- og sandfarvet sten åbenbarer sig.

”Den er 542 millioner år gammel.” Hans åndedræt bliver hurtigere: ”Det her er fra, ‘da livet gav aftryk’ for første gang.”

Det er en vending, han bruger flere gange,

’da livet gav aftryk.’ Han forklarer, at det

rødlige er Nexø-sandsten, og at det sand-farvede er Balka-sandsten. Det røde er fra den tid, hvor hele jorden var dækket af is, og det sandfarvede er fra, da der begyndte at komme hav og liv. Det er altså spor af livets opstandelse, han står med.

”Jeg har aldrig set det så tydeligt markeret som her,” siger Anders Rask, mens han kører fingrene over stenen.

31

32

33

Anders Rask, 75 år

Med sin bedste sten: Den 542 millioner år

gamle Balka-sandsten kombineret med

Nexø-sandsten.

34

Fodbold Toreby Grænge Boldklub, Lolland

Fodbold er Danmarks største foreningssport.

356.754 var medlemmer af Dansk Boldspils Union, DBU, i 2011.

Fritid

Fritid var tidligere noget for det velstående

borgerskab, men i 1919 skete der en æn-

dring: 8 timers dagen blev indført.

Den ændring i samfundet var ikke sket

uden den politiske forening. Arbejderne

begyndte i 1800-tallet at organisere sig i

fagforeninger, og Arbejderbevægelsen,

der dækker hele feltet af arbejder-sam-

menslutninger, partier og organisationer,

kæmpede i mange år for at skabe mere

fritid for arbejderne. Det lykkedes i 1919.

Der blev indført 8 timers arbejde, 8 timers

fritid og 8 timers hvile. Arbejderne fik mere

fritid og herefter blomstrede foreningslivet,

især idrætslivet, som i dag, er den absolut

største foreningsform.

1.734.094 danskere var i 2011 medlem

af en af de mange klubber i DIF, Dansk

Idræts Forbund.

35

36

37

38

KulturMuseumsbesøg, Haderslev Vesteramts Grænseforening, Over Lerte, Sønderjylland

I Haderslev Vesteramts Grænseforening mødes medlemmerne til forskellige ar-rangementer, der oplyser om den sønderjyske kultur.

Denne aften står på besøg i et klokkemu-seum, et skolemuseum og rundes af med et Sønderjysk Kaffebord. Til det hele bliver der knytttet små historiske anekdoter.

Det Sønderjyske Kaffebord består af 14 kager. Syv bløde og syv hårde. Det beg-yndte man at trakterere med på de sønder-jyske gårde i 1800-tallet.

Først spiser man ‘stopkager’ som er boller, ‘pomle’ på sønderjysk, der skulle sikre at karlene havde stillet den værste sult, når tærterne, som stribetærte og brødtærte, kom på bordet. Til slut kunne man slutte af med småkagen ‘Ingenting’, for selv om man var revnende mæt, så fyldte den lille kage jo; ingenting.

Næste arrangement i foreningen går til Tyskland med besøg ved en sluse og et lokalt slot.

39

40

41

42

43

44

Fjernstyrede racerbilerOdense R/C Minirace, Fyn

“Det er ligesom et rigtigt løb bare i lille skala. Der er en del adrenalin i det. Når man står deroppe, så kører pulsen,” forklarer formanden for klubben, Finn Pedersen.

Der er stort set kun mænd og drenge, der dyrker sporten. Formandens kone er dog medlem og med på banen, men hun har aldrig prøvet at køre bilerne. Hun er med for hyggens skyld og står for driften af ki-osken.

“Det er godt at have fruen med. For så kan jeg få lov at blive lidt længere herude,” ind-skyder formand Finn Pedersen.

Der bliver kørt med to typer biler. Elektriske og benzin-drevne. De benzin-drevne vejer 10 kilo og har op mod fem hestekræfter. Tophastigheden er 80-100 km/t.

Johnny Skovbjerg og hans søn på 14 år kører fra Horsens til Odense tre gange om ugen for at køre på banen.

Hans selvsamlede bil har kostet omkring 30.000 kroner med alle delene. Når der er løb kan det godt slide et helt sæt dæk op. Fire nye dæk koster 500 kr.

“Al den snak om priser. Det handler om at smile og have det godt. Det er det, der er pointen, er det ikke?” Siger Johnny Sko-vbjerg

45

46

47

48

BadmintonSHBK, Brønshøj, København

Kvinderne i SHBK, Sallingvej Husmoder Badminton Klub, mødes hver mandag og onsdag formiddag i Brønshøj Hallen for at spille badminton. I dag har de forårsturner-ing. Først et par kampe og derefter en lille fest. Det er vist især det sidste, der træk-ker. Nogen kan ikke spille, men kommer til frokosten:

”Hej Anne Lise. Hvad er det med dig, gam-le jas?” Lyder det, da en af dem, der ikke kan spille, humpende møder op.

”Vi har ikke nogen ordentlige læger. Men skål alligevel!” Latteren lyder, og der bliver skålet i snaps.

En af damerne har tidligere sagt: “Imellem os, der er vi opereret for alt muligt.”

Det er vist især hofter og knæ, det drejer sig om. Det yngste medlem er i halvtred-serne, og det ældste er 82 år. Der er ikke mange ben eller arme uden støttebind, og bevægelserne er lidt stive, når damerne spiller.

Der bliver smækket til boldene. Og arter

bolden sig ikke, som den skal, runger hal-len af udtryk, man ikke forventer fra pæne gamle damer.

Klubben har eksisteret i 70 år. Ulla Schnei-der, klubbens ældste medlem, har været med i 35 år:

”Mentalhygiejnisk er det godt at gå her. Og så får man motion. Og gode kammerater!”

De ved dog ikke, hvor længe de kan fortsætte med at spille sammen. Hallen er blevet købt af kommunen, fordi den an-den badmintonklub, der ejede stedet, ikke havde råd til at drive den længere. Det hele skal renoveres og overgå til en nærliggen-de skole. Folk, der bruger hallen, kan dog fortsætte med at bruge den. Men først efter kl. 15. Og det er altså ikke dér, gamle dam-er har energi til at spille - eller feste.

Men nu venter der en fest. I hænderne har kvinderne drikkevarerne klar; øl, lidt vin og et par sodavand. De tripper i en stor flok foran trappen til festlokalet, inden de kan blive lukket ind af festudvalget til det op-dækkede bord.

49

50

51

52

Sang ved Forårsturneringen

Mel: Ship o’høj...

Spændte strenge - raske piger

er en blanding, der går op.

Når en fjerbold lystigt stiger

og så falder til et drop,

er der stemning -

der er spændning,

nerverne ‘er udenpå’

sku vi tabe - nå, hvad så,

vort humør han ingen slå

S og H

B og K

53

54

Brønshøj Hallen

55

56

Engagement

Når folk bliver involverede i en aktivitet griber det tit om sig. Man vil opnå større færdigheder og få bedre resultater. Der skal mere viden til eller mere udstyr. Det kan kræve meget tid eller mange penge.

Konkurrencen med sig selv eller andre er en stor del af foreningslivet i mangeklubber.

De forskellige landshold henter deres udø-vere i de små foreninger, og landsholdss-porten er også organiseret i foreninger og forbund.

57

LivredningLyseng Svømning, Midtjylland

Jonas Bjerring Jørgensen på 13 år stillede

op i rækken for 16 år og yngre. Det var

første gang han deltog i Danmarksmester-

skaberne.

Han vandt:

Guld i 100 meter redning af dukke med

finner.

Guld i 100 meter redning af dukkke med

finner og torpedo.

Guld i 200 meter forhindringssvømning.

Guld i 100 meter superlivredder og

bronze i 4x25 meter redning af dukke.

“Jeg svømmer, fordi jeg ikke ved, hvad

jeg ellers skulle lave. Det er en individuel

sport, så jeg kunne godt svømme alene,

men uden en klub ville jeg ikke have nogen

træner.”

58

TraktortrækRoskildeegnens Landboungdom. Lejre, Sjælland.

Ved traktortræk skal traktoren trække en slæde, der bliver tungere og tungere. Hvis man laver ‘Full Pull’ og trækker slæden alle hundrede meter, er man videre i konkur-rencen. Derefter afgøres vinderen ved den, der kan trække den længst inden for de hundrede meter.

En af traktorerne sætter i gang på banen. Sort røg vælter op fra udstødningsrøret.

De kører i forskellige klasser, i klasse 6, den største klasse, vejer traktorerne mel-lem 9 og 13 tons. 20 procent af traktorerne kommer aldrig i marken. De er bygget kun til disse lejligheder.

Traktoren på banen stopper med et højt pust. Kim Sørensen, der er landmand, og som selv deltager i konkurrencen, forklar-er, hvad der skete:

“Han kunne ikke holde ladetryk, da han slap koblingen, så den kunne ikke holde omdrejninger. Måske var turboen for stor, eller også fik den for lidt brændstof.”

Det blev ikke et ‘Full Pull’ i denne omgang.

59

60

61

62

GolfFalster Golfklub, Virket, Falster

“Skide godt slag det dér. Nice, godt slag.”

De tre mandlige medlemmer af elitetrup-pen går en runde onsdag aften inden weekendens turnering.

Michael Bøs Elling-Andersen forklarer, hvorfor han spiller golf:

“Jeg har tidligere spillet på volleyland-sholdet. Det var den samme hal, det samme tidspunkt og de samme omgivel-ser. Her booker man en tid, når det passer en. Og hvis du husker at slukke din mobil, har du fire timer i fred og ro i skøn natur.”

De bevæger sig rundt på banen. Når den ene skal skyde, stopper de andre op, så køllerne ikke larmer i tasken. Spillet kræver koncentration.

De er nået til greenen på hul fire. Michael Bøs Elling-Andersen har gode råd klar:

“Lohse, den skal have et ordentlig los. Der er modgræs hele vejen.”

Christian Lohse har spillet i seks år. Han bruger otte til timer om ugen på at spille golf. Han er skolelærer, så når eleverne begynder at gå til eksamen, kan han godt finde mere tid til golfen og komme op på tyve timer om ugen. Han beskriver, det der driver ham:

”Det gode er, når det lykkes. Den følelse, man får hele vejen igennem kroppen, når den er ramt rigtigt. Det kan mærkes. Man er ikke i tvivl.”

Driving Range, Falster Golfklub

63

64

65

66

67

Boldopsamler til Driving Range

(Følgende sider:)

CosplaySVScon, Herning

Cosplay betyder kostumeleg og er sam-mensat af de engelske ord ‘costume’ og ‘play’.

Fænomenet er opstået i Japan og tager udgangspunkt i de japanske manga-teg-nefilm. Da det er en kostumeleg, kan man klæde sig ud som en hvilken som helst karakter fra en hvilken som helst tegnefilm eller tegneserie.

I Herning er der én gang om året en messe for cosplayere, SVScon. I år var der 1.000 deltagere fra hele landet.

I de tre dage, det varer, er deltagerne klædt i deres kostumer. Hvis de ikke leger deres karakter, med andre de møder fra samme serie, eller deltager i shows om aftenen, hænger de blot ud og møder nye venner med samme interesse.

68

69

70

Daniel Sørensen, 18 årMedlem af Anime Kita, Aalborg

Cosplayer karakteren ‘Yagami Light’ fra tegnefilmen ‘Death Note’.

”Jeg er her for sammenholdet og for at møde en masse mennesker. Jeg har ikke altid været så udadvendt. I folkeskolen var jeg den eneste, der interesserede mig for anime og manga, så jeg gik alene med det og så bliver man kendt som den ’asociale taber’, for at sige det rent ud.

Jeg er blevet meget mere positiv og meget mere udadvendt af at møde nogen med samme interesser. Det var rart, at der en-delig var nogen, der gad at lytte til mine interesser, der også selv vidste noget om det. Det har simpelthen reddet mit liv.”

71

72

73

74

75

76

77

(Følgende sider:)

NaturismeNaturistforeningen Sjællands campingplads

Foreningens formål:

At virke for udbredelse af naturismens ide. Naturisme er en livsstil, hvor mennesker uden kønnenes adskillelse færdes uden tøj, når vejr og omgivelser gør det naturligt med henblik på øget selvrespekt, respekt for andre og for miljøet.Lind Skytteforening af 1880, Herning

78

79

80

SeniordansFredagsklubben, Nørrebro, København

Medlemmerne mødes til dans en gang om måneden.

“Det betyder meget for os at komme afsted. For man kan alt for nemt bare komme til at sidde derhjemme i stedet for at komme ud og få noget livsgnist.”

Ulla Jacobsen, 77 år

81

82

83

84

Samhørighed

I fritidsforeningerne mødes danskerne gennem leg og glæde over fælles inte-resser. Den enkelte får større mulighed for at udøve sin hobby og for at høre til i et fællesskab. Måske er det ikke tilsigtet, når man melder sig ind i en klub, men mødet med andre mennesker skaber forståelse og samhørighed. Med fritidsforeningerne opstår der forbindelser mellem mennesker, som trækker tråde ud til andre dele af hverdagen, som samfundet kan drage nytte af.

85

Tak til alle medvirkende, til alle der har hjulpet mig igennem processen og til min familie.

Kristine Kiilerich, 2012