UDKAST

FORELØBIGT UDKAST TIL STRATEGISK KLIMA- OG ENERGIPLAN 2019-22- efterfølges af handlingsplan

Processen:15/1 Klima- og Miljøudvalget: Drøftelse af overordnet mål, strategiske pejlemærker samt puljer21/1 Klimarådet: Drøftelse af samlet forslag til Strategisk Klima- og Energiplan

5/3 Klima- og Miljøudvalget: Forslag til Strategisk Klima- og Energiplan i høring

Høringsperiode 7/3-28/4

2/5 Klimarådet: Strategisk Klima- og Energiplan til drøftelse efter høring4/6 Klima- og Miljøudvalget: Endelig vedtagelse af Strategisk Klima- og Energiplan12/6 Økonomiudvalget: Endelig vedtagelse af Strategisk Klima- og Energiplan19/6 Byrådet: Endelig vedtagelse af Strategisk Klima- og Energiplan

Der sigtes efter, at den tilhørende handlingsplan kan forelægges i juni eller august.

UDKAST

FORORD

Roskilde Kommune har i mange år haft en ambitiøs og bred klima- og energiindsats med stort politisk fokus, og vi er kommet langt. Blandt meget kan nævnes, at der er fuld gang i udbygningen af fjernvarme i Himmelev, og der er etableret decentral fjernvarme i Vindinge Vest, som en mulig bro til det centrale fjernvarmenet.

Gadebelysningen i hele kommunen er i gang med at blive renoveret, så der både bliver bedre belysning og sam-tidigt sparet på elforbruget. Kommunens mange byg-ninger bliver løbende renoveret, så indeklimaet forbed-res, og energiforbruget bliver lavere.

Der er kommet bedre og hurtigere busforbindelser på tværs af kommunen, så bussen i mange tilfælde er et reelt alternativ til bilen. Ydermere vil snart alle busser på de interne linjer i kommunen køre på el. Der er etableret bedre cykelforbindelser på tværs af kommunen og lavet flere cykelparkeringspladser i Roskilde by.

De mange indsatser fører ikke kun til reduceret CO2-ud-ledning. De fører også til bedre livskvalitet for kom-munens borgere, bedre adgang til naturen, mindre støj, renere luft og et stærkere og mere robust energisystem.

Så der er meget at glæde sig over, men der er stadig meget at tage fat på. For når vi taler om klimaet, og hvor-dan vi sikrer, at den globale opvarmning ikke løber løbsk, så er udfordringerne store – meget store! Roskilde Kom-mune kan ikke løse problemerne alene, men vi kan tage fat, der hvor vi har et ansvar, vi kan gå foran og vise det gode eksempel til inspiration for andre, og vi kan indgå i partnerskaber og samarbejde med andre aktører og blive ved med at skubbe på en udvikling, der går den rette vej i forhold til at nedbringe udledningen af CO2.

Med Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 fortsæt-ter og udvikler vi den ambitiøse klima- energiindsats i Roskilde Kommune. Planen viser retningen for klima- og energiindsatsen i Roskilde Kommune i årene frem. Den er blevet til i en proces bestående af tre workshops med emnerne bygninger, energiomstilling og transport. På disse workshops har politikere, fagfolk og embedsmænd videndelt og diskuteret, hvilken retning klima- og energi-indsatsen i Roskilde Kommune skal tage. For at sikre de rigtige prioriteringer af indsatser har både Klima- og Miljøudvalget og Klimarådet løbende bidraget til planens tilblivelse.

På baggrund af de mange input og drøftelser, er Strate-gisk Klima- og Energiplan opdelt i tre temaer:

• Flere grønne løsninger hos borgere og erhverv• En bæredygtig kommune• Grøn omstilling af energisystemet

Under hvert af temaerne er der formuleret en række pejlemærker, der tilsammen sætter rammerne for kli-ma- og energiindsatsen i Roskilde Kommune. Strategien skal suppleres af en 2-årig handleplan, der skal sikre den rette prioritering af de mange indsatser, så vi fortsat i Roskilde Kommune får nedbragt udledningen af CO2 og skabt en endnu bedre kommune. Den første 2-årige handleplan forventes at foreligge et par måneder efter Strategisk Klima-og Energiplan og dækker således årene 2019-20.

UDKASTRoskilde Kommune har tiltrådt to aftaler i forbindelse

med indsatsen for at begrænse CO2-udledningen:

• Borgmesterpagten og har sat det mere ambitiøse mål om 35% CO2-reduktion senest i 2020 for kom-munen som geografisk område

• Klimakommuneaftalen og målet om 2% årlig CO2-re-duktion frem til 2025 for kommunen som virksom-hed.

Siden aftalerne er tiltrådt, har Roskilde Kommune gennemført adskillige tiltag inden for energiforsyning, bygninger, transport mm.

Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 tager det næste skridt med nye ambitiøse mål på klimaområdet. I forlæn-gelse af de nuværende indsatser har Roskilde Kommune således muligheden for at bygge videre på den innovative tilgang til nye løsninger og fortsætte den ambitiøse ind-sats for at reducere klimabelastningen og løfte bæredyg-tigheden.

Strategisk Klima- og Energiplan lægger vægt på nødven-digheden af den brede indsats og vigtigheden af samar-bejdet mellem kommune, borgere, erhvervsliv, viden-institutioner og andre, der vil bidrage til en bæredygtig udvikling.

VORES VISION

CO2-neutralitet/netto-nul-udledning

Her kommer en definition på CO2-neutralitet/netto-ud-ledning og en beskrivelse af relationen til de indgåede aftaler.

Det overordnede formål med Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22

At siikre, at kommunen fortsat bevæger sig fremad og fastholder visionen om:• en bæredygtig udvikling af kommunen• at forebygge klimaforandringerne• og en forventning om at være CO2-neutral i 2040, jf.

budgetaftale 2019.

Der sættes nu følgende nye ambitiøse mål (FORSLAG):

• CO2-neutral fjernvarme i 2030• CO2-neutral individuel opvarmning i 2035• Forventning om at kommunen som geografisk

område er CO2-neutral i 2040.

UDKAST

KURS MOD VERDENSMÅLENE

I Roskilde Kommune vil vi bruge FNs verdensmål til at hæve ambitionsniveauet for den bæredygtige udvikling.

I den Strategiske Klima- og Energiplan vil vi bruge verdensmålene som pejlemærker for strategiens temaer for at udfordre os selv på, at få flere aspekter af bæredy-gtighed ind i vores løsninger.

Verdensmålene kan hjælpe os med at gå nye veje in-denfor bæredygtighed. Måske kan et nyt energianlæg også tilgodese den lokale biodiversitet, eller måske kan en indsats for grøn transport, koblet med en målrettet informationsindsats, bidrage til at modvirke livsstilssyg-domme. På den måde kan verdensmålene hjælpe os med at få øje på synergier, så vores indsatser skaber mere værdi.

Roskilde Kommune kan ikke indfri verdensmålene selv, og derfor er det nødvendigt at styrke partnerskaber med både offentlige og private samarbejdspartnere for at finde de bæredygtige løsninger.

[Her kommer en indledning til de udvalgte verdensmål - deres relation til de overordnede temaer...]

Flere grønne løsninger hos borgere og erhvervMål 8 ’Anstændige jobs og økonomisk vækst’Mål 9 ’Industri, Innovation og Infrastruktur’Mål 11 ’Bæredygtige byer og lokalsamfund’Mål 12 ’Ansvarligt forbrug og produktion’Mål 13 ’Klimaindsats’Mål 15 ’Livet på land’Mål 17 ’Partnerskaber for handling’

Grøn omstilling af energisystemetMål 7 ’Bæredygtig energi’Mål 9 ’Industri, Innovation og Infrastruktur’Mål 17 ’Partnerskaber for handling’

En bæredygtig kommuneMål 4 ’Kvalitet i uddannelsen’Mål 9 ’Industri, Innovation og Infrastruktur’Mål 12 ’Ansvarligt forbrug og produktion’Mål 13 ’Klimaindsats’Mål 15 ’Livet på land’Mål 17 ’Partnerskaber for handling’

UDKASTHER KOMMER VER-

DENSMÅL GRAFIK

UDKAST

Elektricitet19%

Varme27%

Transport27%

Industri3%

Landbrug17%

Affa ld2%

LULUCF5%

SÅDAN SER DET UD

Roskilde Kommune er godt på vej mod målet om 35 % CO2-reduktion i 2020 i forhold til 2008. I perioden 2008 til 2016 har Roskilde Kommune som geografisk område re-duceret CO2-udledningen med i alt 29 %, som vist i figur 1, og det er forventningen, at 35 %-målet nås i 2020.

Med Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 arbejder vi videre frem mod forventningen om CO2-neutral i 2040.

Roskilde Kommune kan ikke alene tage æren for reduk-tionen i det geografiske område. Den skyldes en kombi-nation af både nationale tiltag og lokale indsatser. Faldet i udledningen er især sket som følge af omstilling til biomasse på kraftvarmeværkerne, mere vindmøllestrøm i kontakten og færre boliger opvarmet med naturgas og olie, samt at flere trafikanter vælger den offentlige trans-port frem for bilen.

Af figur 2 fremgår den forholdsmæssige fordeling af CO2-udledning for Roskilde Kommune som geografisk område i 2016 fordelt på sektorer. På den ene side ses det, at op mod halvdelen af udledningen sker som følge af el- og varmeproduktionen, hvor omstillingen er godt på vej, og hvor handlemulighederne er velkendte.

På den anden side ses det også, at der er behov for en mindst lige så betydelig omstilling inden for sektorer som transport, landbrug og arealanvendelse, før Roskil-de Kommune kan blive CO2-neutral.

CO2-opgørelse for Roskilde Kommune

Roskilde Kommune opgør hvert fjerde år CO2-ud-ledningen for kommunen som geografisk område. Seneste kortlægning er CO2-kortlægning 2018 – Ros-kilde Kommune, der er baseret på 2016-data (Link til kortlægning).

Desuden opgøres udledningen for kommunen som virksomhed årligt i kommunens grønne regnskab. Seneste kortlægning er Grønt regnskab 2017, hvor der er opgjort et fald i udledningen på 47 % i perioden 2007-2017. Dette er sket samtidig med, at kommu-nen vækstede med over 6.000 indbyggere. (Link til regnskab).

0

100

200

300

400

500

600

700

2008 2012 2016 2020

CO2-

udle

dnin

g (k

iloto

n)

- 29 %

35 % mål

Figur 1: CO2-udledningen i Roskilde Kommune som geografisk område 2008, 2012, 2016 og mål for 2020 i kiloton CO2-ækvivalenter. Kilde: CO2-kortlægning 2018 Roskilde Kommune.

Figur 2: Den forholdsmæssige CO2-udledning i Roskilde Kommune som geografisk område i 2016 fordelt på sektorer. Kilde: CO2-kortlægning 2018 Roskilde Kommune

HER KOMMER NYE FIGURER

UDKASTI figur 3 er der opstillet et reference-scenarie for ud-

viklingen i CO2-udledningen i Roskilde Kommune som geografisk område fra 2016-2050 fordelt på sektorer. Scenariet er baseret på eksisterende statslige og lokale beslutninger i forhold til især fjernvarmen og det danske elsystem og illustrerer den estimerede udvikling, såfre-mt hverken staten eller Roskilde Kommune gennemfører yderligere tiltag, end de allerede igangsatte, og dermed alene høster frugterne af eksisterende indsatser og den generelle udvikling.

Som det ses, forventes der et væsentligt fald i udlednin-gen for især elektricitet, fjernvarme og fyringsolie frem mod 2035.

I omstillingen hen imod en CO2-neutral kommune bliver udfordringen dels at fastholde og accelerere indsatsen inden for el og varme, herunder den naturgasbaserede individuelle opvarmning. Her er der stort kendskab til de mulige og nødvendige konkrete handlinger.

Langt vanskeligere er omstillingen af landbrugs- og transportsektorerne, som indenfor en kortere årrække vil være årsag til hovedparten af udledningerne af CO2. Her er løsningerne ikke så klare som på energiområdet, så der er brug for at finde nye veje og metoder for at begrænse udledningerne fra disse sektorer.

HVAD ER UDFORDRINGEN?

Figur 3: Reference-scenarie for CO2-udledningen i Roskilde Kommune som geografisk område 2016-2050 fordelt på sek-torer i kiloton CO2-ækvivalenter. Kilde: Analyse af Roskilde Kommunes mulighed for at opnå generel CO2 neutralitet inden 2050, og på el- og varmeområdet inden 2035, SWECO, juli 2018,

HER KOMMER NYE FIGURER

UDKAST

RAMMEBETINGELSER

De klima- og energipolitiske rammebetingelser for kom-munen består overordnet set af de nationale forpligtelser og mål samt politiske aftaler, der udmøntes i konkret regulering.

Herunder kommer den konkrete regulering som forplig-telser, mål og aftaler udmøntes i, hvor der bl.a. kan fremhæves følgende:

• Varmeforsyningsloven og dertilhørende love og regler, herunder kommunens rolle som planlægn-ings- og godkendelsesmyndighed for projekter for kollektiv varmeforsyning.

• Senest er tilslutningsbekendtgørelsen ændret som følge af den seneste energiaftalen, sådan at kom-muner ikke kan pålægge tilslutningspligt til ny kollektiv varmeforsyning.

• Elforsyningsloven der bl.a. opstiller regler for kom-munens deltagelse i virksomheder med tilknytning til elforsyning.

Sidst men ikke mindst er et element af kommunens rammebetingelser de nære rammer i form af bl.a. de kommunale selskabers mål. Væsentlig nære rammer for de kommende års indsats er bl.a.:

• VEKS’ målsætning om en CO2-neutral fjernvarme i 2025

• Fors er undervejs med målsætning• Movias mål om en fossilfri busdrift i 2030• En række kommuners og forsyningers vision om fos-

silfri el- og varmeforsyning i 2035 og transportsektor i 2050 i Hovedstadsregionen

Klima- og energiområdet hænger sammen med en række øvrige områder. I takt med en tiltagende klima- og energi indsats inden for transport, landbrug og arealan-vendelse vil rammerne i endnu højere grad blive tegnet af disse sektorers politiske aftaler og mål.

Regeringens må (LLRIII)

Ramme Forpligtelse/mål

Internationale forplig-telser

Nationale mål

UNDER U

DARBEJDEL

SE

UDKAST

HVORDAN NÅR VI DET?

Skal vi nå de ambitiøse mål for CO2-reduktion skal alle kommunens roller i spil. Der skal tilrettelægges og implementeres indsatser i alle sektorer, og alle aktører skal trække i samme retning. Med andre ord –Roskilde Kommune kan ikke nå målene alene, men vi kan gå foran og inspirere, og der er en række områder, hvor vi kan gøre vores indflydelse gældende.

I nogle tilfælde har kommunen direkte mulighed for at iværksætte handlinger, mens den i andre sammenhænge må handle i netværk og indgå partnerskaber. De forskel-lige overordnede roller, kommunen har, er illustreret i figur 4.

Selvom den direkte effekt på drivhusgasudledningen er beskeden ved at gennemføre tiltag for kommunen som virksomhed, kan vi gå foran og feje for egen dør og vise mulighederne og løsningerne gennem egne tiltag for herved at inspirere andre med de gode eksempler.

Vi kan køre i elbiler og energirenovere og drifte egne bygninger på energieffektiv vis. Via planlægningen kan vi skabe fysiske rammer i det geografiske område – som for eksempel byfortætning, der understøtter udviklingen, - vi kan påvirke vores energiselskaber og angive den øn-skede retning, de kan manøvrere efter. Vi kan oplyse og facilitere og måske vigtigt af alt – vi kan indgå i partner-skaber og samarbejder med omverdenen om at fremme en bæredygtig udvikling.

Samarbejds-ikonRoskilde Kommune vil fortsat have fokus på det brede samarbejde både internt i kommunen og med eksterne partnere, på tværs af kommunegrænserne i strategiske samarbejdsfelter, i et stærkt Klimaråd og i et fagligt og politisk samarbejde med de fælleskommunale energi- og forsyningsselskaber.

Laboratorium-ikonRoskilde Kommune vil stille sig til rådighed som laboratori-um for efterprøvning af nye løsninger.

På-tværs-af-grænse-ikonVi vil fremme effektive klima- og energiløsninger, som går på tværs af kommunegrænserne blandt andet gennem sa-marbejdsprojekter i Gate 21 og i regionsstøttede projekter.

Kommunen som myndighed

Kommunen som virksomhed

Kommunen som ejer af selskaber

Partnerskaber, facilitering og oplysning Figur 4 Roskilde Kommunes grad af indflydelse ved de forskellige mulige roller. Kilde: Roskilde Kommune.

HER KOMMER NYE FIGURER

UDKAST

Flere grønne løsninger hos borgere og erhverv

En stigende andel af danskerne betragter de globale klimaforandringer som et alvorligt problem, og mange, både borgere og virksomheder, vil gerne gøre mere for at mindske deres bidrag til udledningen af drivhusgasser.

Hvis det er enkelt og let at vælge de bæredygtige løsninger for borgere og erhverv, træffer vi i højere grad det klimavenlig valg.

Ved at informere, understøtte, facilitere og indgå i partnerskaber kan Roskilde Kommune bidrage til og understøtte udviklingen frem mod energibesparelser hos private og erhverv.

Elbusser på alle interne buslinjer i Roskilde Kom-muneI samarbejde med Movia indsættes i 2019 elbusser på alle 9 kommunale bybuslinjer, som kommunen har fuld beslutningsret over. Det svarer til at 1,3 mio. kørte kilometer årligt køres på el frem for diesel - en CO2-reduktion på 1.400 ton. Overgangen til el på busdriften har således stor indflydelse på CO2-udled-ningen, men kan samtidigt også inspirere andre til at overveje en elektrificering af transporten.

UDKAST

Strategiske pejlemærker

• Grøn omstilling af individuel opvarmning Det skal være enkelt og overskueligt at vælge de grønne løsninger, når det gælder individuel opvarmning. Kendskabet til og realiseringen af alternativer til fossile brændsler i områder uden for kollektiv forsyning som blandt andet varmepumper på abonnementsordning skal derfor udbredes.

• Energirenovering og energirigtig adfærd Der er mange barrierer for at energirenovere. Disse barrierer skal overkommes ved hjælp af kampagner og generel information om fordele ved og muligheder for energirenovering.

• Grøn adfærd på skoleskemaet Tekst under udarbejdelse

• Bæredygtig mobilitet Tekst under udarbejdelse

• Bæredygtigt forbrug og produktion Tekst under udarbejdelse

• Bæredygtig arealanvendelse Roskilde Kommune skal undersøge, hvordan skovrejsning og ændret arealanvendelse kan medvirke til at ned-bringe CO2-udledningen og samtidig understøtte Roskilde Kommunes Grøn Blå Strategi ved at skabe merværdi ved for eksempel at lave rekreative områder, øge biodiversitet eller klimatilpasningstiltag. I dialog med repræsen-tanter for landbruget og andre grønne organisationer skal Roskilde Kommune undersøge, hvordan man sammen kan sætte aktiviteter i værk, der har til formål at reducere CO2-udledningen fra landbrugsarealerne i kommunen.

I FAKTABOKS Skovrejsning er et effektivt virkemiddel til at binde CO2 – for hver hektar skov anslås det, at CO2-bindingen ligger mellem 7 og 13 ton CO2. Oveni kommer den reduktion som følger af, at der eksempelvis ikke længere er landbrug på samme areal. På samme måde som skovrejsning er også omdannelse af lavbundsarealer til vådområder en effektiv måde at undgå udledning af drivhusgasser. Ved etablering af vådområder reduceres omsætningen af tørvejord, hvorfra der sker udledning af lattergas og CO2 – ca. XX ton CO2 pr. HA.

Grøn Puls – partnerskab for fremme af energirenoveringerFors A/S, Roskilde Kommune, Erhvervsforum Roskilde og Boligselskabet Sjælland står bag Grøn Puls, der stiller skarpt på energirenovering hos pri-vate og erhverv. Gennem Grøn Puls er der kortlagt besparelsespotentialer hos boligejere, virksomheder og boligselskabet på knap 18 mio. kWh, hvilket svar-er til elforbruget i 4.500 familier.

UDKAST

Grøn omstilling af energisystemet

Forbruget af fossile brændsler til produktion af el og varme er en betydelig kilde til udledning af drivhusgasser i Roskilde Kommune. Som ejer og medejer af forsynings-selskaber og godkendelses- og planmyndighed for bl.a. kollektiv varmeforsyning har kommunen en væsentlig rolle at spille i at angive retningen for den grønne om-stilling af energisystemet.

Energi På TværsNæste fase af partnerskabsprojektet Energi På Tværs skydes i gang i 2019 med deltagelse af Roskil-de Kommune med fokus på implementering af en vision om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og transportsektor i 2050. I 2018 mundede projektet ud i en solid fælles strategisk energiplan og handling-splan, der anviser omstillingens handlinger, som skal modvirke suboptimering og har udgjort inspira-tion til denne strategi.

UDKAST

Strategiske pejlemærker

• Laboratorium for innovative vedvarende energiløsninger og – forretningskoncepter I Roskilde Kommune skal der testes løsninger for morgendagens integrerede og fleksible energisystem. Dette sker i samarbejde med forsyningen, forsknings- og erhvervsaktører og lokale ildsjæle.

• Arealer til fremtidens vedvarende energianlæg Det åbne land friholdes som udgangspunkt for andre større energianlæg end vindmøller. I stedet skal større energianlæg placeres i byernes egnede erhvervsområder med nær tilknytning til forsyningsnettet.

• Udbrede den billige og effektive fjernvarme Effektiviteten i fjernvarmenettet skal øges, og bl.a. skal det undersøges om temperaturen i nettet kan sænkes, så det bliver lettere og mere effektivt at installere store varmepumper, som kan bruges til fx overskudsvarme i fjernvarmenettet, som herved kan bringes til at spille en endnu større rolle i den grønne omstilling.

• Den sorte energi skal ud af fjernvarmen Tekst under udarbejdelse.

• Stabile rammer for - og koordination af energianlæg For at sikre synergieffekter og samtidig undgå suboptimering ønsker Roskilde Kommune at bidrage til en hel-hedsvurdering af den lokale og regionale infrastruktur og til at sikre stabile rammer på området og koordination af energianlæg. Dette skal blandt andet ske i regi af det tværkommunale samarbejdet Energi På Tværs og part-nerskabet Gate 21.

• Solanlæg og vindmøller på lokalt initiativ Roskilde Kommune vil understøtte udviklingen af vind- og solkraftproduktion ved at fremme projekter med lokal opbakning. Nye sol- og vindmølleprojekter, der igangsættes på lokalt initiativ og med lokal opbakning, hilses vel-komne. I tæt samarbejde med lokale aktører identificeres muligheder for placering, finansiering og realisering af de konkrete projektideer.

Koordineringsudvalg og ejerstrategier Roskilde Kommune er ejer og medejer af flere forsyningsselskaber, der er afgørende for den grønne omstilling. Omstillingen kræver samarbejde og koordinering. Derfor har kommunen nedsat en politisk koordineringsgruppe for Klima- og Miljøud-valget og byrådsmedlemmer i selskabernes bestyr-elser, taget initiativ til udarbejdelsen af ejerstrate-gier og samarbejder tæt med selskaberne på alle niveauer.

UDKAST

En bæredygtig kommune

Roskilde Kommune som virksomhed tegner sig for godt 3% af den samlede CO2-udledning fra kommunen som geografisk område. Dette er ikke meget, men Roskilde Kommune har et stort ansvar i forhold til at vise vejen i den grønne omstilling.

Derfor skal kommunen som bygnings-, bil- og anlægse-jer, som forbruger, som myndighed og som driftsans-varlig for de mange kommunale arealer konstant have fokus på bæredygtighed i bred forstand.

Ved innovativ energirigtig drift kan Roskilde Kommune inspirere både borgere og erhverv til at gå i en klimaven-lig retning.

Strategiske pejlemærker• Roskilde Kommunes forbrug

Roskilde Kommunes forbrug og udledning af CO2 er en del af det samlede offentlige forbrug, der udgør en betydelig andel af den samlede CO2-udledning, hvis det fordeles pr. borger. Roskilde Kommune vil derfor som kommunens større arbejdsplads styrke egen indsats for at gøre eget forbrug mere klimavenligt.

• Ændret adfærdTekst under udarbejdelse

• Roskilde Kommunes egne arealerRoskilde Kommune skal undersøge mulighederne for omlægning af anvendelsen af kommunale ar-ealer med henblik på at nedbringe CO2-udledningen fra arealerne. Ved en eventuel omlægning skal det undersøges, om det er muligt at etablere samarbejde med omkringliggende lodsejere for at opnå en større CO2-reduktion og skabe mere naturmæssig værdi.

Grøn varelevering til Roskilde Kommunes rådhusLeverancer til rådhuset bliver samlet og leveret to gange om ugen. Af hensyn til CO2, trængsel og trafiksikkerhed sker det med enten elcykel eller ellastbil.

UDKAST

Strategiske pejlemærker

• Energieffektive kommunale bygninger Kommunens bygninger har de seneste mange år løbende gennemgået forskellige renoveringer blandt andet med fokus på den energimæssige tilstand - dette skal sikres fremover. Indeklimaet skal indtænkes ved ren-overingsprojekter og bygningerne skal fremtidssikres i forhold til bæredygtig transport. Roskilde Kommune vil endvidere undersøge mulighederne for at anvende den kommende ‘Frivillige bæredygtighedsklasse’ i Bygnings-reglementet aktivt og dermed være med til at definere ambitionerne for udviklingen af denne klasse.

• DGNB-certificering af større nybyggeri i Roskilde Kommune Roskilde Kommune skal tilstræbe en holistisk tilgang til byggeri. Dette sikres gennem anvendelse af certificer-ingsordningen DGNB i forbindelse med større nybyggeri i kommunen. Der skal derfor være fokus på både social, miljømæssig og økonomisk kvalitet i byggeprocessen. Det skal sikres, at der i byggefasen ses på bygningernes livscyklus, både i forhold til energiforbruget indlejret i byggematerialerne og til selve driften af bygningen. De-suden skal der arbejdes med bæredygtige materialer og understøttelse af den bæredygtige transport. Det skal sikres, at målene fra Roskilde Kommunes Ejendomsstrategi efterleves, det vil sige, at der energirenoveres, og at der samlet er fokus på totaløkonomi, miljømæssig og social bæredygtighed, herunder et godt indeklima.

• Grøn transport og varelevering Roskilde Kommune skal understøtte, at kommunens ansatte i arbejdstiden benytter sig af så bæredygtige trans-portmidler som muligt, understøtte udviklingen hen mod 100% elektrificering af kommunens vognpark, og sikre at der i den forbindelse etableres ladestandere ved alle relevante offentlige bygninger. Den grønne varelevering skal fortsat fremmes, og Materielgårdens store fokus på elektrificering af vognpark og arbejdsredskaber skal fortsætte inden for rammerne af en konkurrenceudsat enhed, og til stadighed afsøge mulighederne for at overgå til endnu mere klimavenlig drift.

• Værdifulde ressourcer Tekst under udarbejdelse

• Grønne indkøb Roskilde Kommune er en stor forbruger af varer og er medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, og miljøhensyn er derfor en væsentlig parameter i forbindelse med kommunens indkøb. Partnerskabet forpligter kommunen til som minimum at følge de fælles grønne indkøbsmål, som løbende bliver aftalt i partnerskabet. Roskilde Kommune skal fortsat i partnerskabet arbejde for ambitiøse mål for grønne indkøb. Da kommunen er en stor forbruger, har det stor betydning for den grønne omstilling, når kommunen stiller krav til produkter og ydelser, og Roskilde Kommune skal derfor fortsat arbejde for grønne indkøbsmål.

Genanvendelse af betonRoskilde Kommune er projektansvarlig for ”Genan-vendelse af beton – fra håndholdt indsats til perma-nent praksisændring”. Projektet skal gennemføre forsøg med genanvendelse af beton, der skal munde ud i en fælleskommunal udbudsspecifikation for genanvendelse af beton. Projektet involverer aktører på tværs af kommunen, både private og kommunale aktører samt forskningsinstitutioner.

UDKAST

ORGANISERING

Klima- og energiindsatsen i Roskilde Kommune sker i regi af diverse partnerskaber og samarbejdsfora og der er afsat forskellige puljer med forskellige målgrupper, for at understøtte det lokale engagement.

KLIMARÅDETKlimarådets opgave er at styrke samarbejdet mellem kommune, borgere, erhvervsliv og de videninstitutioner, der ligger i kommunen. Rådet er en vigtig part i frem-driften og videreudviklingen af Roskilde Kommunes kli-maindsats, og rådet drøfter aktuelle politiske temaer og bidrager til kvalificering af oplæg til politisk beslutning. Klimarådet rådgiver Klima- og Miljøudvalget om anven-delse af kommunens Klimafond på 200.000 kr. årligt.

GRØN PULSPartnerskabet Grøn Puls består af Roskilde Kommune, Erhvervsforum og Roskilde, Fors A/S og Boligselskabet Sjælland. Fokus for arbejdet i Grøn Puls er at fremme energirenoveringer hos private, mindre virksomheder og almene boliger. Finansieringen af Grøn Puls sker ved at Roskilde Kommune årligt bidrager med 200.000 kr., Fors A/S bidrager med 50.000 kr. og Boligselskabet Sjælland bidrager med 50.000 kr. For at understøtte energiren-

overing stiller Roskilde Kommune endvidere byfornyelse-smidler til rådighed til private. Der gives 25% tilskud til energirenoveringer og 50% til udarbejdelsen af en ny energimærkerapport, dog maksimalt et samlet tilskuds-beløb på 15.000 kr.

KOORDINERINGSGRUPPENKoordineringsgruppen er en politisk gruppe for Klima- og Miljøudvalget samt byrådsmedlemmer, der sidder i bestyrelserne for energiselskaberne. Formålet med gruppen er at understøtte samarbejde og kendskab selskaberne og kommunen imellem i forhold til både strategier og konkrete projekter.

FJERNVARMEFORUMFjernvarmeforum er et administrativt samarbejde mel-lem VEKS, ARGO, FORS og Roskilde Kommune. Formålet med Fjernvarmeforum er at sikre synergieffekt mellem selskabernes fremtidige aktiviteter og samarbejde om-kring opførelse af nye energianlæg, udvidelse af fjern-varme og nye transmissioner.

GATE 21Roskilde Kommune er partner i Gate 21. Gate 21 er et partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og videninstitutioner i Greater Copenhagen, der arbejder for det fælles mål at accelerere den grønne omstilling og vækst. Roskilde Kommune betaler årligt knap 400.000 kr. for at deltage i partnerskabet.

PARTNERSKAB FOR OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB (POGI)Roskilde Kommune er tilsluttet POGI, som er et sa-marbejde for offentlige institutioner, der ønsker at gøre en ekstra og fælles indsats for miljøet, ved strategisk at anvende de offentlige indkøb som løftestang for en grøn omstilling. Gennem totaløkonomiske betragtninger arbejder partnerskabsmedlemmerne på at sikre omkost-ningseffektive indkøb. Det handler ikke bare om at opnå økonomiske og miljømæssige gevinster i indkøbssitua-tionen, men også i driftsfasen.

UDKASTROSKILDE VEDVARENDE ENERGI

Byrådet besluttede i 2016 at etablere forsyningsselskabet Roskilde Vedvarende Energi A/S med henblik på erh-vervelse af ejerandele i et vindmølleselskab. Selskabet kan varetage elproduktion og investere i ny vedvarende energiproduktion. Selskabets grønne certifikater indgår i kommunens grønne regnskab og bidrager til Roskilde Kommunes målsætning om CO2-reduktioner. [Tekst om investering og CO2-reduktion].

KLIMAFONDENKlimafonden er på 200.000 kr. årligt og har til formål at støtte op om Roskilde Kommunes klima- og energiind-sats ved at muliggøre projekter og skabe strategiske samarbejder omkring klima og energi mellem erhverv, videninstitutioner og interesseorganisationer i Roskilde Kommune. Klima- og Miljøudvalget træffer beslutning om anvendelse af midlerne efter forslag fra Klimarådet.

MILJØPULJENByrådet afsætter årligt 100.000 kr. til projekter, der sætter fokus på bæredygtighed og klima. Projekterne skal skabe læring, ændre vaner og forbedre miljø- eller klimaforhold. Temaet for puljen fastlægges af Klima- og Miljøudvalget, hvorefter midlerne fordeles administrativt. Generelt skal projekterne have et lokalt udgangspunkt og gennemføres i kraft af initiativtagernes indsats samt føre til konkrete forbedringer af klima eller miljø til inspira-tion for andre.

KLIMAPRISSkal Klimaprisen til virksomheder fortsætte?Jf. Budget 2017 har Klimaprisen været overrakt 2017 og 2018.

UDKAST