1

Forebyggelse af utilsigtede medicinhændelser ved brug af medicinposer

Evaluering

Dato: 18.06.19

Henriette Haase Fischer

Mail: henrfc@rm.dk

Lokaltlf.: +45 2031 0816

Hospitalsenheden VestHospitalsenheden VestHospitalsenheden VestHospitalsenheden Vest

Holstebro

Staben ▪ Kvalitet og Udvikling

Lægårdvej 12

DK-7500 Holstebro

Tel. +45 7843 8700

kvalitetogudvikling@vest.rm.dk

www.vest.rm.dk

2

Indhold Resume ...................................................................................................................................................... 3

Baggrund .................................................................................................................................................... 5

Medicinposens udvikling ........................................................................................................................... 6

Medicinposens historie og berettigelse ............................................................................................... 6

Færdigudvikling af medicinposen ......................................................................................................... 7

Metode og materiale............................................................................................................................... 10

Pilotprojekt .......................................................................................................................................... 10

Evalueringsdesign ................................................................................................................................ 10

Dataindsamling .................................................................................................................................... 11

Statistiske analyser .............................................................................................................................. 12

Resultater ................................................................................................................................................. 13

Studiepopulationen ............................................................................................................................. 13

Karakteristik ......................................................................................................................................... 13

Medicinposens funktion ..................................................................................................................... 15

Medicinposen med på hospitalet ....................................................................................................... 18

Medicinposen med til egen læge ....................................................................................................... 21

Den visuelle hukommelse ................................................................................................................... 22

Medicinposens pris ............................................................................................................................. 22

Udfordringer ........................................................................................................................................ 23

Brugernes anbefalinger ....................................................................................................................... 23

Diskussion ................................................................................................................................................ 24

Barrierer ............................................................................................................................................... 24

Implementering ................................................................................................................................... 25

Økonomi .............................................................................................................................................. 25

Nytte .................................................................................................................................................... 26

Udbredelse og formidling ....................................................................................................................... 28

Foredrag og priser ............................................................................................................................... 28

Forankring ............................................................................................................................................ 29

Konklusion og perspektivering ................................................................................................................ 31

Referencer ............................................................................................................................................... 33

3

Resume Gennem et godt og innovativt samarbejde med en lokal virksomhed lykkedes det at udvikle en medicinpose med alle de ønskede funktioner og til en pris, der var lavere end den ønskede maksimale pris. Den endelige udgave kostede således kun 6,50 kr. stykket, hvilket er 3,50 kr. mindre pr. pose end præmissen for projektet. Det blev endda en medicinpose, i en kvalitet der var over det forventede og med detaljer, der ikke var tænkt ind i begyndelsen. Slutproduktet af medicinposens design og pris var således mere end tilfredsstillende. Borgernes begejstring for medicinposens anvendelsesmuligheder og funktioner oversteg også det forventede. Af de knap 500 adspurgte havde 67 % af borgerne taget medicinposen i brug, og 95 % rapporterede at de synes den fungerede "godt" eller "meget godt". De borgere som ikke havde taget medicinposen i brug, rapporterede næsten alle at det skyldtes, at de havde deres eget system i forvejen. Til gengæld brugte de i stedet medicinposen til transport frem og tilbage til sygehuset, på ferien og i sommerhuset. Blandt de adspurgte, som havde været indlagt efter de havde fået en medicinpose udleveret, havde 86 % af dem husket deres medicin i medicinposen ved indlæggelsen. Gennem interviews med sundhedspersonalet i kommunerne var der ingen tvivl om, at medicinposen var en ubetinget succes. Alle de interviewede berettede om erfaringer med, hvordan medicinposen var en stor hjælp for dem i deres daglige virke. Det gjaldt fx hygiejnen omkring medicinen i borgerens hjem, overblikket over den aktuelle medicin, sikkerheden med ophældning af medicin samt overgangen mellem hospital og den kommunale hjemmesygepleje. Både læger, farmakonomer og sygeplejersker på hospitalet fortalte i interviewene, hvordan de nu kan udarbejde en mere korrekt medicinanamnese/medicinafstemning, når borgeren har al sin medicin med på hospitalet i originalpakninger. De kan hurtigere afklare, om borgeren har taget for meget/for lidt/forkert medicin, når borgeren kan pege på æskerne i medicinposen og fortælle hvor mange der tages af hver slags, frem for at få borger til at huske hvor meget de tager af hvilken slags. De sparer desuden tid på at fremskaffe medicin der ikke er at finde på akutafdelingen, så borgeren kan fortsætte sin medicinske behandling rettidigt. Sundhedspersonalet og borgerne fremhævede også flere positive forhold ved medicinposen som projektledelsen ikke havde forudset. Blandt andet havde flere oplevet fordelene ved at kunne tale om den aktuelle medicin ud fra den visuelle hukommelse af pilleglasset eller æsken med medicin

4

fremfor præparatets latinske navn. Dette gjorde det meget lettere for borgerne og deres pårørende at deltage i dialogen omkring det enkelte præparat. Konklusionen på evalueringen er at medicinposens bedste funktioner set fra borgerens synspunkt er:

• at den samler al aktuel medicin ét sted • at pårørende og personale nemt kan finde og medbringe aktuel medicin ved akutte

indlæggelser • at det er praktisk, at det både er en kasse til opbevaring og en pose man kan bruge til

transport Sundhedspersonalet fremhævede medicinposens bedste funktioner som:

• sikkerheden ved at adskille borgernes medicin i hjemmet • at kun aktuel medicin er i posen så det er tydeligt hvad der skal hældes op af

• at antallet af substitutionsfejl mindskes, når borgeren bruger af egen medicin under indlæggelsen

• at der kan ryddes op i borgerens medicin "i hjemmet" når al medicin medbringes til gennemgang hos en læge

Sidstnævnte var i fokus både på hospitalet og i kommunerne, som oplever rigtig mange borgere tage forkert medicin, og at medicinposen kan bidrage til, at der bliver ryddet op og bliver overblik så kun aktuel medicin er at finde i medicinposen. Projektets succeskriterier blev alle opfyldt – og mere til. Ikke alene var der tilstrækkelig dokumentation for medicinposens funktion og anvendelighed. Dens succes, blandt såvel borgerne som sundhedspersonalet på hospitalerne og i kommunerne i Vestjylland, har medført, at alle kommuner i Region Midtjylland har godkendt en aftale om, at dele medicinposer ud i fællesskab med regionen (hospitaler og praktiserende læger) via Sundhedsaftalerne. Regionen har derfor løftet det videre til budgetforhandlingerne i efteråret 2019, hvor der skal godkendes et fælles indkøb af 192.000 medicinposer til de 15 % af borgerne, som tilhører den primære målgruppe og hvor forebyggelsespotentialerne er størst. Udgifterne for at indkøbe og uddele medicinposerne vil for kommunerne blive 50 øre pr. indbygger i de respektive kommuner og 50 øre pr. indbygger i regionen (i alt 1,3 mio. kr. tilsammen). Ydermere har flere hospitalsafdelinger, kommuner og apoteker udenfor Region Midtjylland indkøbt medicinposer til distribution blandt egne borgere.

5

Baggrund

I takt med at der udvikles nye medicinske præparater, stiger andelen af borgere, som kommer i medicinsk behandling for en sygdom eller lidelse. Samtidig bliver der flere ældre borgere i befolkningen, ligesom andelen af borgere med kroniske lidelser stiger. Det betyder, at langt flere borgere i dag og fremover selv skal administrere deres medicinske behandling. Men ikke alle borgere oplever, at de er godt nok klædt på til at løse denne opgave. Nogle borgere får rigtig mange forskellige medicinske præparater dagligt, som de har svært ved at holde styr på. Andre får svære bivirkninger af medicinen og lader måske helt være med at tage den. De seneste fem år har godt 22 procent af alle indrapporterede utilsigtede hændelser på danske hospitaler handlet om medicin, mens tallet i kommunerne er 64 procent. Mange fejl sker i overgangen mellem hospital og primærsektor, idet patientens behandling ændres fra egen medicin til hospitalets sortiment og tilbage igen ved udskrivelsen. I sjældne tilfælde kan der ske dødsfald eller genindlæggelser pga. medicineringsfejl i disse overgange. Sker der en fejl på hospitalet, føres den ofte videre igennem forkerte oplysninger til patienten og dennes egen læge samt evt. hjemmepleje. Der er således dokumentation for, at 6-14 % af alle indlæggelser er lægemiddelrelaterede, og at 80 % af disse er alvorlige og 2-3 % ender dødeligt (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2009). Hospitalsenhed Vest (HEV) har med hjælp fra TrygFonden færdigudviklet og produceret en medicinpose, der fungerer som opbevaring af medicin i borgerens eget hjem - og som bærepose hvis borgeren skal på hospitalet og skal medbringe al medicin hjemmefra. Medicinposen er en designoptimering af den engelske Green Medicine Bag, der har vist positiv effekt blandt andet i forhold til at forbedre patientsikkerheden, forebygge medicineringsfejl samt spare tid og penge i sundhedsvæsenet (Hough JE, 2012). Formålet med nærværende projekt var først og fremmest at producere en brugbar og funktionsdygtig medicinpose til under 10 kroner stykket. Derefter var formålet at teste og evaluere medicinposen i forhold til dens funktion, effekt og anvendelighed. Projektets succeskriterier var, at anskaffe tilstrækkelig dokumentation for medicinposens funktion, effekt og anvendelighed (samt distributionsmetoder og finansieringsmuligheder) til en vurdering af, om medicinposen bør forankres i HEV og eventuelt hele Region Midtjylland.

6

Medicinposens udvikling

Medicinposens historie og berettigelse HEV har gennem flere år haft et stort ønske om, at borgerne kunne medbringe al deres medicin på hospitalet, inspireret af de gode erfaringer fra England med Green Bag (se figur 1). Herved kan der nemlig udarbejdes en mere korrekt medicinanamnese/medicinafstemning ud fra det borgeren reelt indtager af medicin, frem for alene at stole på det der står angivet i det Fælles Medicin Kort "FMK" (Birkeland et al, 2018). FMK angiver nemlig kun de præparater, lægen har ordineret. Det er ikke nødvendigvis det samme som borgeren indtager, da ikke al ordineret medicin købes på apoteket og ikke al medicin der købes bliver indtaget i korrekt mængde. En del patienter kommer ved en fejl til at tage både det tidligere og det nye ordinerede medicin samtidig, ofte med det resultat at de får det dårligt og bliver indlagt. Statistikkerne viser, at 11 % – 20 % af alle indlæggelser er medicinrelaterede (Ravn-Nielsen et al., 2016), så det er ikke et uvæsentligt forhold at få lavet en korrekt medicinanamnese hurtigst muligt. Ved at medbringe medicinen kan lægerne og farmakonomerne bede borgerne pege på, de præparater de tager, og angive hvor meget de tager af hver. Den visuelle hukommelse hvorved borgerne kan udpege præparaterne som er medbragt hjemmefra, er mere præcis end hvis de skal huske alle de latinske navne på hvert enkelt præparat. Et andet formål ved at medbringe al medicin på hospitalet er, at den medicinske behandling kan fortsætte rettidigt uagtet hospitalets varesortiment. Det hænder nemlig at borgere skal have medicin som hospitalet ikke har liggende og først skal rekvirere fra det centrale depot. Dette er ikke alene en tidskrævende arbejdsopgave, den er også dyr i og med, at medicinen skal sendes fra Århus. Endelig er det muligt at benytte patientens egen medicin under en eventuelt indlæggelse, så risikoen for substitutionsfejl elimineres. Netop substitutionsfejl er én af de utilsigtede hændelser der ofte rapporteres om fra hospitalet. Samtidig er borgerne mere trygge ved at tage deres vante præparater fremfor hospitalets, da de ofte har et andet udseende og bekymringen for, om det nu er den rigtige medicin, de har fået opstår. HEV har også afdækket kommunernes udfordringer på medicinområdet. Gennem dialogmøder med den kommunale hjemmesygepleje og borgere med polyfarmaci, er der blevet identificeret en række udfordringer omkring opbevaring af medicin i eget hjem:

• Familiemedlemmer opbevarer deres medicin i samme kasse med risiko for at tage forkert medicin

• Seponeret eller for gammel medicin opbevares sammen med aktuel medicin og udgør en risiko for at tage både det seponerede og det nye medicin samtidig

• Medicinen opbevares flere forskellige steder i hjemmet, hvilket gør det svært for hjemmesygeplejersker og pårørende at finde, fx når der skal pakkes medicin

• Det tager tid at finde og samle borgerens medicin ved en akut indlæggelse

7

En hygiejnesygeplejerske fra hospitalet har også været ind over designet af medicinposen, for at sikre at den lever op til de hygiejnemæssige krav. Der er samtidig lavet vejledninger for opbevaring af medicinposer under indlæggelsen og ophældning af egen medicin. Efter grundige behovsanalyser blev det endeligt besluttet at medicinposen ikke kun skulle være en bærepose til transport af medicin, men samtidig skulle kunne fungere som en opbevaringskasse i eget hjem.

Figur 1: Oversigt over medicinposens udvikling fra den engelske Green Bag (den grønne plasticpose), til arkitektens bud på den optimale – men alt for dyre medicinpose (den hvide kasse øverst) og til den endelige version i hhv. produktudviklingsfasen og under pilotprojektet.

Færdigudvikling af medicinposen Medicinposen blev i efteråret 2017 færdigudviklet i et samarbejde mellem HEV og virksomheden Westpack a/s, som er en lokal virksomhed. Westpack endte med at få opgaven, efter flere forsøg på at udvikle en medicinpose efter ønsket funktion og pris via Abena, der er daglig leverandør af produkter til hospitalet. Westpack var kreative og kunne i et samarbejde levere en medicinpose til en stykpris på 7 kroner (2 kroner over det budgetterede og 3 kroner under den maksimale pris for at projektet kunne gennemføres) og med de funktioner, farver, form og tryk som ønsket. Prisforskellen betød dog, at der i stedet for 25.000 medicinposer kun blev produceret 20.000 medicinposer i alt. Først 5.000 til pilotprojektet og derefter 15.000 mere.

8

Figur 2: Medicinposens endelige design med funktion som både opbevaringskasse og bærepose

Medicinposen endte med det design der ses på figur 2. Altså en kasse til opbevaring af borgerens medicin i hjemmet når siderne trækkes ned, og en "bærepose" når siderne foldes op og posen snøres til. På hver af de korte sider er der syet en plastiklomme på svarende til at kunne placere et visitkort, så det er nemt at holde styr på, hvilken patient og afdeling posen tilhører.

9

10

Metode og materiale

Pilotprojekt Pilotprojektet foregik over 3 måneder i foråret 2018 og havde til formål at teste forskellige distributionsmetoder, teste forskellige dataindsamlingsmetoder og indsamle erfaringer fra patienter og sundhedsmedarbejdere i forhold eventuelle ændringer af medicinposen. Erfaringerne fra projektet i forhold til distributionsmetoder var blandt andet, at det ikke var muligt at nå målgruppen eller indsamle samtykkeerklæringer ved uddeling af medicinposer via apotekerne. Dette skyldtes at de fleste af apotekerne ikke ønskede at bruge tid på at uddele medicinposerne ved skranken, men blot opstillede dem i butikken, så kunderne selv kunne tage en medicinpose hvis de ønskede det. Det samme var gældende hos de praktiserende læger. På baggrund heraf blev det besluttet at kun hospitalets personale og den kommunale hjemmesygepleje skulle uddele medicinposer under projektet. Medicinposens udseende og funktion blev dels kommenteret af borgerne i spørgeskemaundersøgelsen, dels via interviews med de personer, der havde været med til at uddele medicinposerne via apoteket, praktiserende læger og udvalgte hospitalsafdelinger. Men de fleste forslag til ændringer blev dog ikke medtaget eftersom de gik på medicinposens størrelse (ønsker om en mindre pose), farve og kvalitet. En mindre pose til borgere med kun lidt medicin viste sig i analyserne ikke at være højprofitable i forhold til forebyggelsespotentialerne, da borgere med kun få præparater ikke er i samme risiko for medicinfejl og indlæggelse som borgere med polyfarmaci. En mindre pose blev derfor afvist i projektet, da formålet var at vurdere forebyggelsespotentialerne og ikke finde en medicinpose der passer til alle (den mindre pose er dog udarbejdet og kan købes via producenten). Ændringer i farven blev afvist eftersom alle analyser inden projektet viste, at hvid er den mest synlige og iøjnefaldende farve (nemmest at finde for pårørende, hjemmesygeplejen og ambulance reddere). Derudover repræsenterer hvid det rene og hygiejniske og hvid er derfor også den bedste farve at benytte, hvis man hurtigt skal få øje på poser der er beskidte og som derfor skal skiftes ud. Endelig var det på forhånd afprøvet om man kunne udvikle en pose i bedre kvalitet uden at hæve prisen. Da det ikke var tilfældet blev idéen forkastet for ikke at gøre op med præmissen om, at bevare prisen på under 10 kr. stykket. Den eneste ændring der blev foretaget af medicinposen var, at der blev syet en lille plastiklomme for enden af posen, som borgerne kan sætte et visitkort ned i eller som hospitalet kan påklistre deres patientlabel på, så posens ejer tydeliggøres.

Evalueringsdesign Der blev benyttet såvel kvalitative som kvantitative metoder til indsamling af data. De blev benyttet både individuelt, sideløbende og samtidigt for at opnå størst mulig variation og validitet i resultaterne. Således har strukturerede og ikke-strukturerede interviews dannet baggrund for

11

opbygning af spørgeskemaet, som efterfølgende er blevet testet og valideret via kvalitative interviews med målgruppen. Desuden havde spørgeskemaerne åbne spørgsmål hvor respondenterne frit kunne beskrive deres oplevelser, erfaringer og holdninger til Medicinposen, hvilket rigtig mange benyttede sig af. Endelig er både borgere, pårørende og personale blevet interviewet fra hhv. hospitalerne og den kommunale hjemmesygepleje efter Medicinposen er delt ud, for at få flere nuancer på Medicinposens funktion, effekt og anvendelighed. Alle data analyseres og inddrages i en samlet metodetriangulering. Spørgeskemaet indeholdt følgende dimensioner:

• Baggrundsoplysninger (køn, alder, kommune, antal medicinposer udleveret, antal daglige medicinpræparater)

• Medicinposens udlevering (hvor borgeren har modtaget medicinposen fra) • Medicinposen i hjemmet (har den været i brug, hvorfor ikke, hvad har fungeret godt/dårligt)

• Hvis borgeren har været indlagt i perioden siden medicinposens udlevering spørges der ind til dette (medicinposen med, medicingennemgang mm).

• Hvis borgeren har været ved egen læge siden medicinposens udlevering spørges der ind til dette (medicinposen med, medicingennemgang)

• Anbefaling til andre om at bruge medicinposen • Eventuel pris hvis man selv skal købe den

• Fritekst med mulighed for ideer til ændringer af posen eller distributionsmetoden

Evaluering af medicinposens effekt på medicinfejl blev forsøgt på flere måder uden resultat. Det var ikke muligt at indsamle valide data inden for projektets rammer. Effekt-evaluering af medicinposen vil kræve et større set-up.

Dataindsamling Ved udlevering af medicinposen har personalet bedt borgeren om, at angive deres mailadresse og skrive under på, at de gerne må kontaktes til en evaluering om medicinposen. De afgivne samtykkeerklæringer med e-mail adresser blev efterfølgende indsamlet og borgernes mailadresser indtastet i REDCap. Spørgeskemaet blev sendt ud med mail via REDCap to måneder efter samtykkeerklæringen blev underskrevet og besvarelserne blev anonymiseret i datamaterialet. Der blev udsendt en automatisk rykker efter hhv. 5, 10 og 15 dage til mailadresser fra hvilke der ikke var indgået en besvarelse.

Der er gennemført 8 interviews med borgere (2 fra et plejehjem og 6 fra eget hjem). Borgerne er tilfældigt udvalgt via hjemmesygeplejen i 4 forskellige kommuner. Borgerne tilhører alle gruppen af borgere, som ikke er i stand til at besvare spørgeskemaer elektronisk. Dette er gjort for at få indblik i deres erfaringer med medicinposen som supplement til de statistiske analyser. Der er også gennemført 4 interviews med hjemmesygeplejersker fra forskellige kommuner samt 4 ansatte på akutafdelingen (to farmakonomer, en afdelingsleder og en læge). Endelig er medicinposen blevet diskuteret på et møde med nøglepersoner fra alle afdelinger i HEV.

12

Statistiske analyser Dataanalyser blev gennemført ved brug af IBM SPSS software v. 21.0. Gennemsnit med standardafvigelser og antal med procenter blev benyttet hvor det var muligt. Til analyser af sammenhænge mellem brugen af Medicinposen og de respektive uafhængige baggrundsvariable (køn, alder, bopæl, poly-farmaci mv.), blev der gennemført en række forskellige analyser (herunder chi-square analyser, Mann-Whitney U tests og Spearmans korrelationsanalyser). Multipel binær logistisk regressionanalyse blev gennemført for at vurdere eventuelle forskellige prediktorers indflydelse på brugen af Medicinposen.

13

Resultater

Studiepopulationen Der blev indsamlet kvantitative data i to omgange. Den første omgang var i forbindelse med pilotundersøgelsen hvor blandt andet distributions- og dataindsamlingsmetoder skulle testes. Den anden omgang var i forbindelse med selve projektfasen. I første omgang blev der sendt mails til 294 borgere med link til spørgeskemaet og i anden omgang blev der sendt mails til 540 borgere. Det var primært via hospitalerne at borgerne skrev under på at deltage i en evaluering. Ifølge hjemmesygeplejerskerne, apotekerne og de praktiserende læger skyldtes den manglende indhentning af samtykke, at de enten ikke havde eller ville bruge tid på at forklare om undersøgelsen og indhente samtykket fra borgerne. Det var heller ikke et krav at der skulle underskrives en samtykkeerklæring for at kunne modtage en medicinpose. Men der blev opfordret kraftigt til at alle der uddelte medicinposer, tog sig tid til at forklare om undersøgelsen og til at indsamle samtykkeerklæringer. Der blev desuden ringet til 31 borgere, som ikke havde en mailadresse, men i stedet havde oplyst et telefonnummer. Dette blev gjort for at vurdere hvorvidt de borgere, som grundet deres kognitive/psykiske/fysiske handicaps eller manglende digitale kompetencer, ville svare anderledes end borgere som kunne besvare et digitalt spørgeskema. Statistiske analyser viste, at der ikke var signifikant forskel på fordelingen af svar fra borgere med og uden mailadgang i forhold til 1) hvorvidt de havde benyttet medicinposen, 2) hvad de synes om Medicinposen og 3) hvorvidt de havde husket at få den med på hospitalet (p<0,05). Der kom i alt 199 brugbare besvarelser retur ved første dataindsamling og 250 brugbare besvarelser ved anden dataindsamling. Det giver et samlet datamateriale på 449 besvarelser og en svarprocent på 54 (hhv. 67,2 og 46,3 for første og anden dataindsamling). Derudover blev der gennemført interviews med syv borgere (som ikke kunne besvare et elektronisk spørgeskema), tre kommunale hjemmesygeplejersker, tre hospitalsansatte sygeplejersker, en læge og to farmakonomer. Nøglepersoner fra alle afdelinger i HEV blev også spurgt ind til deres erfaringer med medicinposen på et fælles møde. De kvalitative data benyttes i evalueringen til at nuancere og supplere de kvantitative resultater.

Karakteristik Respondenterne var primært kvinder (53,9 %). Da vi ikke har data på, hvor mange kvinder der har modtaget et spørgeskema, vides det ikke om kvinderne har været bedre til at besvare spørgeskemaet, eller om der har været flere kvinder, som har afgivet en samtykkeerklæring. Gennemsnitsalderen for respondenterne er 64 år (med spredning fra 18 til 97 år). 10 % er 78 år eller derover, og næsten halvdelen af respondenterne er i aldersgruppen 62 – 75 år (se figur 3). Respondenterne kommer primært fra de 6 kommuner, som hører under HEV (86,1 %). De resterende kommer fra andre kommuner og har modtaget medicinposen efter en indlæggelse på et af hospitalerne i HEV. Fordelingen af respondenter i de 6 kommuner i optageområdet svarer

14

statistisk til fordelingen af baggrundsbefolkningen, bortset fra Ikast-Brande der er underrepræsenteret, og Lemvig og Struer der er overrepræsenteret. Hovedparten af respondenterne har fået Medicinposen fra en hospitalsafdeling i forbindelse med en indlæggelse eller et ambulant besøg (61,8 %). Kun 3, 1 % af respondenterne har fået medicinposen via den kommunale hjemmesygepleje. De resterende har fået medicinposerne via hhv. egen læge (2 %), apoteket (14,3 %), selvbetjening på hospitalerne (18,3 %) eller pårørende (0,4 %).

Figur 3: Fordeling af respondenternes alder (N=449)

95 % af respondenterne havde blot modtaget en enkelt medicinpose, selvom det var muligt at få flere ved behov. 13 % kunne godt have ønsket sig en medicinpose der var mindre. De fleste af respondenterne angiver at de tager enten 3 – 6 forskellige slags receptpligtig medicin (50,3 %) eller flere slags (34, 5 %). Kun 1,8 % af respondenterne tager ikke receptpligtig medicin (se figur 4). Det er således primært borgere i målgruppen for medicinposen der har besvaret spørgeskemaet.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

18 22 31 36 41 45 50 54 58 62 66 70 74 78 82 87 91

Antal

Alder

Aldersfordeling

15

Figur 4: Fordeling af respondenternes daglige forbrug af receptpligtig medicin (N=449)

Medicinposens funktion Af de adspurgte har 68,7 % benyttet medicinposen til at opbevare deres medicin i derhjemme. Der ses ingen signifikant sammenhæng mellem brugen af Medicinposen og de forskellige baggrundsvariable (køn, alderskategorier og bopæl). Til gengæld ses en højsignifikant sammenhæng mellem mængden af daglig receptpligtig medicin og brugen af Medicinposen (p<0,01). Respondenter der tager 3 eller flere slags forskellige receptpligtig medicin svarer oftere, at de benytter Medicinposen end respondenter der tager 1 – 2 slags receptpligtig medicin eller ingen (72 % mod 47,7 %). På akutafdelingen er der enighed blandt personalet (læger, sygeplejersker, farmakonomer) om, at Medicinposen har størst anvendelighed blandt borgere der får meget medicin. Det er oftest her at det bliver vanskeligt for borgeren at huske, hvilke præparater de tager – uanset alder. På akutafdelingen er en af de vigtigste funktioner nemlig, at optage medicinanamnese og det er ikke altid, at det der står angivet i FMK er korrekt. Er borgeren bevidstløs, er det endnu mere afgørende, at medicinen hjemmefra er med, så det kan bruges til at afstemme medicinen ud fra. Personalet på akutafdelingen oplever alle, at folk er bedre til at tage medicinen med ind efter medicinposen er kommet til. En læge tilføjer desuden, at medicinposen også har en anden væsentlig funktion:

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

1 - 2 3 - 6 7 eller flere Ingen

12,2

50,3

34,5

1,8

Procent

Antal forskellige slags receptpligtig medicin

Medicinforbrug

"Og de får AL medicinen med når de har en medicinpose"

16

"Vi bruger medicinposen på rejser og da er den fantastisk"

De 140 respondenter der ikke har benyttet Medicinposen derhjemme svarer primært, at det er fordi de har deres eget system eller fordi den ikke passer til skab/skuffe (se figur 5). Enkelte svarer også, at det er fordi den er for lille. Medicinposen er dog af flere blevet anvendt til transport (følgende citater er fra spørgeskemaundersøgelsen):

Figur 5: Årsager til at respondenterne ikke har benyttet Medicinposen (mulighed for at afgive flere svar) (N=140)

Ud af de 307 respondenter der har taget Medicinposen i brug svarer i alt 95,1 %, at de synes Medicinposen har fungeret enten godt eller rigtig godt (se figur 6). Som det ses på figur 7 angiver flest respondenter at Medicinposen fungerer godt fordi man kan samle sin medicin ét sted (86,3 %). De angiver også at Medicinposen fungerer godt fordi den både er en kasse og en pose (55 %), og fordi andre (fx pårørende) nemt kan finde al deres medicin (53,6 %).

0

20

40

60

80

100

012

35

3

87

0

Procent

Årsager til ikke at bruge medicinposen

"Jeg bruger den når jeg henter medicin på apoteket eller når jeg får udleveret på hospitalet."

"Jeg har min medicin opbevaret i en kurv, hvor den er let at komme til. Posen bruger jeg ved besøg hos sygehus og læge. Der er den praktisk for mig."

17

Figur 6: Fordeling af svar på spørgsmålet: "Hvordan har Medicinposen fungeret for dig?" (N=307)

Konkret beretter flere borgere i spørgeskemaundersøgelsen om, at snoresystemet funger godt til forskel for en almindelig pose, også for folk med gigt. De angiver at medicinposen giver et godt overblik, og at den er nem at have med på rejse, da den kan være i håndbagagen. Flere fortæller også, at der hjemmesygepleje er meget glade for medicinposen, da de har et bedre overblik når de skal ophælde medicin.

Figur 7: Ting der fungerer godt ved Medicinposen (muligt at afgive flere svar).(N=307)

,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

Den harslet ikkefungeretfor mig

Den harikke

fungeretret godt

Den harfungeret

godt

Den harfungeret

rigtig godt

,34,6

48,4 46,7Procent

Medicinposens funktion

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Størrelsen Materialet Farven At kunnesamle minmedicinét sted

At andrenemt kanfinde al

minmedicin

At denbåde eren kasse

og enpose

Andet

47,8

24,7

12,7

86,3

53,6 55

2,4

Gode ting ved Medicinposen

18

De 15 respondenter der har angivet, at de ikke synes Medicinposen har fungeret godt, fortæller at det primært er fordi den er for stor (60 %). Det drejer sig alle om respondenter der kun tager 1 – 2 forskellige medicinske præparater. Samme erfaring har enkelte sygeplejersker, som oplever at medicinposen bliver ustabil som opbevaringskasse, hvis der er for lidt medicin deri. Flere har ytret ønske om at medicinposen kunne fås i flere størrelser afhængig af behov. Enkelte respondenter angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke synes den fungerer som pose, at den ikke er pæn eller at den er for lille (se figur 8). En enkelt beskriver at medicinposen gør det synligt, at man er syg, hvilket ikke er rart. Hverken funktionen som pose eller udseendet har ikke været et kritikpunkt i nogle af de kvalitative interviews. Det er en subjektiv vurdering hvad man synes er pænt og behageligt. Der er i designet lagt væk på en række andre forhold så som fraværet af plastik, de bløde snore som gigtplagede fingre kan håndtere og synligheden ved den hvide farve, da formålet er at den er let at finde.

Figur 8: Ulemper ved Medicinposen (muligt at afgive flere svar).

Medicinposen med på hospitalet I alt 92 af respondenterne angav at have været indlagt i perioden fra de fik medicinposen og til de besvarede spørgeskemaet (svarende til 20,7 %). Heraf havde 77 medbragt medicinposen ved indlæggelse (85,6 %). De resterende havde enten glemt den, blev akut indlagt og glemte den, synes den var for stor til det lidt medicin de havde, og 2 besvarede ikke spørgsmålet. Næsten alle (96,1 %) havde fået al deres medicin i Medicinposen.

0

10

20

30

40

50

60

Den er forstor

Den er forlille

Denfungererikke som

pose

Den erikke pæn

Andreårsager

60

13,3

33,3

13,3

26,7

Procent Ulemper ved Medicinposen

19

"Godt at vi gør det samme på tværs af sygehuse og kommuner, det kan hjælpe os alle

med overblik og tid og overskud og sikkerheden selvfølgelig. Kan ikke komme på noget der skulle være dårligt"

- citat fra et interview med en hjemmesygeplejerske

Figur 9: Holdninger til at have Medicinposen med på hospitalet. (N=92)

2/3 af de indlagte borgere, der havde medicinposen med, angiver at de fik gennemgået deres medicin fra Medicinposen under indlæggelsen. 92,2 % synes det er en god eller meget god idé at have Medicinposen med på hospitalet.

0

20

40

60

Det synesjeg er enmeget

dårlig idé

Det synesjeg er endårlig idé

Det synesjeg er engod idé

Det synesjeg er enmegetgod idé

Det harjeg ingenholdning

til

0 1,3

40,3

51,9

6,5

Procent

Medicinposen med på hospitalet

Jeg har haft et par gange nogen skulle indlægges. Så ringer man vagtlægen op og de

sender en ambulance. Jeg forventer tingene ligger i posen og snurren den bare og giver borgeren den med. Man er fri for at skulle rundt og lede. Førhen havde vi det bare i en

pose eller hvad nu borgeren havde. Nu ved vi alle hvilken pose vi skal lede efter. Vi har det sådan nu at vi alle forventer det aktuelle medicin er i posen, så det gør det hele meget

lettere.

- citat fra et interview med en hjemmesygeplejerske

20

"Det er med til at sikre, at vi får en ordentig medicinafstemning. Når de har medicinen med inde kan vi se om de fx deler tabletterne, og så kun tager en halv, selvom der er ordineret en hel. De tænker måske at jeg har ikke symptomer på forhøjet blodtryk, så en halv må være nok til mig"

Citat fra farmakonom på akutafdelingen

"Vi opdager af og til at det er noget fejlmedicinering de kommer ind med, og det kan vi jo så opdage ved at finde ud af hvad det er for noget medicin de reelt tager. En af vores kerneopgaver er jo at finde ud af, hvad det er for noget medicin patienten reelt tager. Og det hjælper det helt

sikkert til, når vi får det ind i originalpakninger"

Citat fra sygeplejerske på akutafdelingen

På akutafdelingen oplever både læger, sygeplejersker og farmakonomer at flere og flere husker at få al deres medicin med i medicinposen ved indlæggelsen. Det har for akutafdelingen medført en række fordele.

1. Mere korrekt medicinanamneseMere korrekt medicinanamneseMere korrekt medicinanamneseMere korrekt medicinanamnese: Både farmakonomer og læger optager medicinanamneser når en borger ankommer til akutafdelingen. Borgere, der ikke har deres medicin med, bliver spurgt ind til hvad de tager. Det er som regel ikke noget problem hvis de kun tager 2 eller 3 forskellige præparater. Men som en læge udtaler, så kan de ikke huske det hele hvis de tager 15 – 20 forskellige typer medicin. Og patienterne kan ikke huske de latinske navne. Men er originalpakningerne med kan de pege og sige, at de fx tager 3 af de gule der og to af de blå der.

2. Bedre diaBedre diaBedre diaBedre dialoglogloglog: Farmakonomerne fortæller, at de får en betydelig bedre dialog med både borgere og pårørende om den medicinske behandling, når de kan tale konkret ud fra originalpakkerne. Borgerne kan bedre knytte virkning og bivirkning til pakken end til navnet på et præparat.

3. RessourcebesparelserRessourcebesparelserRessourcebesparelserRessourcebesparelser: Når en borger er ordineret et præparat der ikke er på afdelingen, skal det findes på en anden afdeling i Herning eller Holstebro. Findes det ikke der, skal det bestilles via Aarhus. Og har de heller ikke medicinen i deres sortiment skal den bestilles et andet sted fra. Er det med i medicinposen kan behandlingen fortsætte rettidigt og uagtet hospitalets sortiment.

I forhold til de patienter, som har en psykiatrisk lidelse, er det også en fordel at de har deres medicin med ved en indlæggelse. For nogle patienter kan blive utilfredse hvis de ikke får deres medicin til tiden og akutafdelingen har ikke det store udvalg af psykofarmaka. Så for at undgå bivirkningerne ved et forsinket medicinindtag er det godt når de selv har deres medicin med. Og medicinposen giver også god mening for denne gruppe af borgere, der ofte tager flere forskellige

21

"Lægen ser på skærmen og sammen med min datter tjekker de hvad jeg får lige nu. Men alt skifter navne hele tiden. Centyl hedder Bendroza nu, ikke så sært at det er svært at finde ud af.

Så at man kan kigge i posen samtidig kan hjælpe"

"Det er mit indtryk er at psykiatriske patienter har ret godt styr på hvad de får og hvad de i hvert fald ikke vil have. Men hvis de nu kommer ind og er bevidstløse, så kan det være meget

meget relevant at de har deres medicin med ind"

Citat fra læge på akutafdelingen

præparater. De har ligesom så mange andre borgere også har brug for at holde deres medicin samlet ét sted og nemt kunne tage den med sig ved indlæggelse eller besøg hos lægen.

Medicinposen med til egen læge 110 af respondenterne fra anden runde af dataindsamlingen havde været hos egen læge i perioden fra de fik Medicinposen og til besvarelsen af spørgeskemaet (45,6 %). Heraf havde 13 respondenter (12 %) taget Medicinposen med og af de 13 havde 9 fået gennemgået deres medicin fra Medicinposen. De var alle glade for nemt at kunne medbringe deres medicin til lægen. Men de 4 der ikke fik gennemgået medicinen undrede sig og skrev blandt andet som følgende respondent:

Det er korrekt at lægen kan se i FMK hvilke medicinske præparater borgeren har fået ordineret. Men som ved indlæggelse på hospitalet er der en usikkerhed i forhold til det der står angivet i FMK og det, som borgeren har købt på apoteket og reelt tager i dagligdagen. Der er således markante forebyggelsespotentialer ved at gennemgå borgerens medicin (medicinafstemning) hos egen læge ud fra en dialog med borgeren om det der er i medicinposen i forhold til det der står angivet i FMK. Dette gøres meget tydeligt i et interview med en borger, der lige har fået medicinposen. Hun fortæller, at hun godt kan se hvordan medicinposen vil kunne hjælpe hende, når hun skal til lægen:

"Lægen var ikke interesseret, han kunne se medicinen på skærmen"

22

"Der er rigtig mange der har svært ved at finde ud af alle de skift af navne, det er russisk for dem. Selvom vi også prøver at fortælle dem om indholdsstoffet. De forholder sig til æsken, dens

udseende og farve"

- citat fra et interview med en hjemmesygeplejerske

Den visuelle hukommelse Det er under projektet blevet tydeligt, at medicinposen har flere fordele end først antaget og ønsket. Blandt andet har det vist sig, at en sidegevinst ved at have medicinposen og al sin egen medicin med ind på hospitalet eller til lægen betyder, at personalet nu kan tale med borgeren om den aktuelle medicin de får med brug af den visuelle hukommelse. Personalet kan tage ét præparat op fra medicinposen af gangen og tage en snak om, hvad netop dette tages for og hvilke bivirkninger der måtte være. Borgerne skal normalt huske på disse ting ud fra præparatets latinske navn, hvilket er meget svært for en stor del af borgerne. Særligt fordi det ofte skifter navn, hvis de vælger den billigste udgave. Medicinen omtales sjældent ud fra deres generiske navne (altså det aktive indholdsstof), men ud fra producentens navngivning af præparatet. Til gengæld kan mange borgere godt huske hvordan pakken eller pilleglasset ser ud og kan hermed lettere koble præparatet sammen med det de får oplyst af personalet ved hjælp af den visuelle hukommelse. Både sygeplejersker og farmakonomer på akutafdelingen oplever at borgerne meget lettere kan huske hvad de tager af medicin, hvis de ser på medicinen i originalpakningen. Så kan de huske hvor mange de tager af hver slags. Men de kan ikke huske de mange navne på præparaterne. Det gør medicinanamnesen mere korrekt.

Medicinposens pris På spørgsmålet om hvad en Medicinpose maksimalt må koste, hvis borgere selv skal købe den, angives der priser fra 0 til 200 kroner (se tabel 1). Gennemsnitsprisen beregnes til 30 kroner og medianen til 25 kroner (N=277). De fleste borgere og sundhedspersoner angiver dog en holdning til, at den bør være gratis for alle der tager medicin. Altså at den bør være et fast redskab i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer. Vi har spurgt flere apoteker, som har kontaktet os fordi de har hørt om medicinposen. De har alle været interesserede i at sælge medicinposen på lige fod med andre produkter til opbevaring af medicin.

23

Kroner

Gennemsnitspris 29,61

Median 25,00

Minimum 0,00

Maksimum 200,00

25. percentil 42,50

75. percentils 20,00

Tabel 1: Borgernes bud på hvad en medicinpose maksimalt må skal koste, hvis man selv skal betale for den.

Udfordringer Der har været flere kommentarer blandt både borgere og personalet i forhold til det medicin, der skal stå på køl. Det er en udfordring der har været diskuteret fra begyndelsen af projektet, men som der endnu ikke er fundet en løsning på i forhold til medicinposen. Nogle borgere har oplyst, at de har en medicinpose i køleskabet, fordi de har meget medicin der skal på køl. Men det løser ikke problemet for de fleste, som blot har et enkelt eller to præparater på køl. Det har ikke været muligt endnu at identificere andre udfordringer eller ulemper ved medicinposen.

Brugernes anbefalinger På spørgsmålet om hvorvidt respondenterne vil anbefale andre at anskaffe sig en Medicinpose svarer 65 % ja, 30 % måske og 5 % nej. Flere skriver i kommentarfeltet at medicinposen bør være noget som alle skal kunne få ved behov. Ved interviews med forskellige borgere og personale på sygehuset og i kommunerne fortæller rigtig mange om, hvordan det har været en meget stor hjælp at deres forældre har fået en medicinpose. De oplever at der nu er styr på medicinen, da den er samlet ét sted. De kan meget bedre hjælpe med at pakke medicinæsker ud fra det der er i medicinposen. Ikke alle har deres medicinlister skrevet ud men pakker bare ud fra det der står i skabet. Problemet her er at der også står seponeret medicin, hvilket der ikke står uden på æsken. Ved at opbevare al aktuel medicin i medicinposen mindskes risikoen for at tage for meget eller forkert medicin. De pårørende udtrykker også stor glæde ved, at de nu nemt kan finde al medicinen, hvis de bliver sendt hjem for at hente det ved en akut indlæggelse. Ved et interview med en borger var datteren også til stede. Hun syntes virkelig at medicinposen er til stor gavn:

"Den er virkelig smart og godt at den kan vaskes (…) jeg vil sørge for at alle i familien kender til medicinposen og ved at den skal med til lægen og på hospitalet (…) det er jo godt for det er en

pose man kan gå med…"

24

Diskussion Er medicinposen ubetinget en succes der kan forebygge medicinfejl? Nej for den kan ikke forebygge alle medicinfejl. Men medicinposen kan bidrage til at forebygge forskellige former for medicinfejl - både i eget hjem, på hospitalet og i overgangene mellem de forskellige sektorer. Det er der andre tiltag der også kan (maskinel dosisdispensering, elektroniske medicindokumentationssystemer, uddannelse m.m.). Alle har de forskellige styrker og svagheder. I de følgende afsnit vil Medicinposens styrker og svagheder diskuteres og vurderes ud fra et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv, hvor der tages højde for eventuelle barrierer (sociale, kulturelle, funktionsmæssige, praktiske og lign.), implementeringsforhold (ressourcer, interesse, samarbejde, tid mv.), økonomiske forhold (udgifter, besparelser) og effekter.

Barrierer Medicinposen er et produkt som både de primære (borgerne) og sekundære (plejepersonalet) brugere er begejstrede for. Det er en meget vigtig faktor i en intervention, da modstand fra brugerne kan vanskeliggøre et initiativ. Som fx brugen af cykelhjelm, som en stor del af cyklisterne ikke benytter, da de synes det er fysisk ubehageligt eller æstetisk problematisk. Nærværende undersøgelse viser, at 72 % af de borgere, der tager mere end 3 forskellige medicinske præparater, tog medicinposen i brug uden inddragelse af sideløbende tiltag som fx belønninger, reklamer, socialt pres m.v. Og plejepersonalet har uden problemer brugt tid på at udlevere den, fordi den så åbenlys giver mening for både dem og borgerne. Kun få barrierer for at bruge medicinposen blev nævnt, som fx at den var for stor eller for lille, at den ikke fungerede som pose eller ikke var pæn. En enkelt borger oplevede at den var stigmatiserende. Ud fra præmissen om at producere en medicinpose til under 10 kr. stykket, uden brug af plastik, som er nem at få øje på, identisk i hele Danmark og som kan bruges selv af borgere med få kræfter (fx gigtpatienter), så kan de ovenfornævnte barrierer ikke undgås og nogle brugere vil af disse grunde ikke tage medicinposen i brug. I Vestjylland er andelen af borgere med anden etnisk baggrund forholdsvis mindre end fx Århus og København. Det er derfor ikke muligt at generalisere ud fra nærværende undersøgelse, om der kan forekomme kulturelle barrierer i forhold til at ville og forstå meningen med at tage medicinposen i brug. Erfaringerne fra Vestjylland viser, at den bliver benyttet i samme omfang blandt alle grupper af borgere uanset etnisk baggrund. Piktogrammet uden på posen illustrerer at man skal transportere sin medicin i den når man skal på hospitalet. Så borgere der ikke kan dansk eller ikke kan læse, har ifølge de kommunale hjemmesygeplejersker alligevel forstået hvordan medicinposen skal bruges og har været lige så begejstrede som andre borgere. Men dermed ikke sagt at der kan være kulturelle barrierer i andre dele af Danmark. Som nævnt tidligere er medicinposen fremstillet af materialer, som gør den nem at håndtere for alle. Den vejer ikke meget, snorene er bløde og kan åbnes og lukkes selv af svage ældre. Den er dog

25

ikke så stabil hvis den ikke er fyldt så meget op, hvilket er en svaghed ved designet. En mere stiv bund/kasse ville være at foretrække. Men så ville prisen stige meget, hvilket blev afklaret i designfasen. Til gengæld fylder den meget lidt når den er produceret og kan fragtes mere miljøvenligt til Danmark end hvis den var tungere og fyldte mere. Den er således også praktisk at opbevare på afdelinger og i hjemmeplejen inden den deles ud til borgerne. At den er hvid er for nogle en upraktisk farve. Men rent hygiejnemæssigt er det fornuftigt, da snavs hurtigt kan ses. En styrke ved medicinposen er at den kan vaskes. Dog vil den ikke kunne klare 90 grader, som det kræver for at fjerne specifikke bakterier og virus. Dette er der taget højde for netop ved at medicinposen er så billig, så den uden yderligere overvejelser vil blive skiftet ud med en ny, hvis der er mistanke om en uhygiejnisk pose.

Implementering Nærværende projekt har testet forskellige metoder til distribution og evalueret på eventuelle barrierer. Det har vist sig, at det personale der er bedst egnet til distributionen (sygeplejersker på hospitalet og i kommunerne), synes at medicinposen giver så meget mening for både dem og borgerne, at de meget gerne vil dele den ud. De har efter projektets afslutning forsøgt at få fat i flere medicinposer, da de fortsat gerne vil dele den ud til borgerne. Erfaringerne viser også, at medicinposen ikke kræver oplæring eller indviklet forklaring for at forstå dens funktion, hverken for personalet eller brugerne. Der er udviklet en flyer, som kan deles ud sammen med posen og som forklarer hvordan og hvorfor medicinposen skal bruges. Ikke alle har modtaget denne flyer og har alligevel formået, at forstå meningen med medicinposen og implementeret den. Det er ofte implementeringen af en intervention, der giver udfordringer i projekter hvor en opgave pålægges personale, der ikke selv har været medbestemmende i forhold til opgaven. Der kan være modstand fra personalet i form af fx det ekstra ressourceforbrug de pålægges, en ikke åbenlys mening med interventionen, modstand fra de brugere personalet skal have til at gøre noget anderledes, længerevarende uddannelsesforløb, oplæring i it-systemer osv. I projektet har det ikke været muligt at identificere en eneste barriere i forhold til implementeringen i kommunerne eller på hospitalerne. Til gengæld har det ikke været muligt at få de praktiserende læger til at uddele Medicinposen. Der er derfor en ukendt potentiel barriere i forhold til at implementere Medicinposen via privat praktiserende læger. Samlet set vurderes det dog, at potentialerne for en billig og effektiv implementering i kommuner og på hospitaler er stor.

Økonomi Udgifterne til implementering, materialer, drift mv. er en væsentlig faktor i forhold til hvorvidt en intervention tages i brug. Dyre løsninger kan være nødvendige og de kan betale sig såfremt effekten er tilstrækkelig stor, så det økonomisk kan betale sig. Etisk og moralsk kan der også være forhold der spiller ind i.

26

I forhold til medicinposen er udgifterne til materialer, implementering og drift meget lav set i forhold til andre forebyggende interventioner på medicinområdet. Det skyldes dels den lave indkøbspris, dels en implementering uden oplæring/uddannelse eller brug af betydelig ekstra ressourcer og ingen driftsudgifter til it-systemer eller lignende. Det har også betydning at 3/4 af brugerne gerne vil benytte medicinposen. Der er således tale om et "spild" på 25 %. Denne andel er dog en del mindre, hvis der tages højde for at nogle kun bruger medicinposen til transport, fordi de har deres eget system til opbevaring af medicin derhjemme. Den forebyggende effekt er således fortsat til stede og mindsker størrelsen af "spildet". Målgruppen vurderes i undersøgelsen at være borgere, der tager mere end 3 forskellige medicinske præparater. Vil man have en mindre målgruppe med større forebyggelsespotentiale, skal grænsen sættes ved borgere der tager mere end 5 forskellige medicinske præparater (polyfarmaci) og/eller kronisk syge med livsvigtig medicin. Undersøgelser viser at det er disse borgere, der er i størst risiko for alvorlige medicinfejl. I 2017 var der ca. 960.000 borgere med polyfarmaci (ca. 17 % af befolkningen) (kilde). Med risiko for usikkerheder i denne opgørelse vurderes det, at der i den primære målgruppe er ca. 850.000 borgere, svarende til 15 % af befolkningen. Skal alle i målgruppen have tildelt en medicinpose svarer det til en pris på 5,5 mio. kr. eller 1 kr. pr. indbygger. Dette er dog kun gældende det første år af implementeringen. Herefter skal der suppleres med nye medicinposer til nye borgere i målgruppen og udskiftning af uhygiejniske poser. Mængden der skal suppleres med efterfølgende har ikke været analyseret i nærværende undersøgelse, men vurderes ud fra et skøn at være 3 – 5 % af baggrundsbefolkningen.

Nytte Det har ikke været muligt at gennemføre en effekt-evaluering af medicinposen. Der kan derfor ikke gives en vurdering af, hvor mange medicinfejl der kan forebygges eller hvor store samfunds- og sundhedsøkonomiske besparelser medicinposen har. Men forebyggelsespotentialerne er store, eftersom der med en enkelt medicinpose er mulighed for at forebygge på flere niveauer. Nogle medicinfejl har ikke nogen følger for hverken patient eller sundhedsvæsen. Andre medicinfejl kan medføre væsentlige forringelser af en borgers livskvalitet, funktionsniveau og arbejdsliv. For eksempel kan forkert eller for meget/for lidt medicin medføre svimmelhed. En ældre borger der står op om natten og falder som følge heraf, kan risikere at brække hoften. Udgifterne til operation, indlæggelse, genoptræning, hjemmepleje osv. er store og forebyggelse af en sådan hændelse medfører en væsentlig nytte for såvel borger som samfunds- og sundhedsøkonomi. Forebyggelsespotentialerne er således mangeartede. Men det vil ikke være alle medicinfejl der forebygges, ligesom en medicinpose ikke giver garanti for at forebygge medicinfejl. Der vil være borgere, som ikke vil kunne bruge medicinposen og borgere, som oplever medicinfejl grundet andre faktorer i sundhedsvæsenet, som kan medføre medicinfejl.

27

"Det har ikke været en udfordring at få den implementeret, for alle synes det er en super idé. Posen betyder overblik, så nu er der fuldt styr på hvad der skal hældes op af"

- citat fra en hjemmesygeplejerske

"Vi vil faktisk gerne takke jer for at tænke i en løsning der hjælper alle på tværs af sektorer til borgerens bedste"

- citat fra en hjemmesygeplejerske

"Der sker færre fejl, vi får bestilt det rigtige der mangler og det går hurtigere når vi har en ophældning hos en borger "

- citat fra en hjemmesygeplejerske

"Flere og flere har medicinen med ind nu fordi det er nemt med medicinposen. Og der er et fællessprog nu fordi præhospitalet og egen læge og hjemmesygeplejersken kender til den. "

- citat fra afdelingssygeplejerske, akutafdelingen

Medicinposen vurderes samlet set som en lav-praktisk, økonomisk rentabel intervention, der har gunstige muligheder for succes grundet dens mange styrker og få svagheder.

28

Udbredelse og formidling

Medicinposens succes overhalede alle de oprindelige planer om formidling af resultaterne ved projektets afslutning. Allerede i februar 2018, da der blev uddelt medicinposer ud som en del af pilotprojektet, blev den omtalt i pressen. Flere radioindslag på P4 Midt & Vest fra tidlig morgen til sen eftermiddag kulminerede i et 4 minutters langt indslag i TV-avisen på DR1. Som følge af det landsdækkende indslag blev projektgruppen efterfølgende kontaktet af flere instanser rundt om i Danmark, lige fra kommunale hjemmesygeplejersker i Ålborg til afdelingssygeplejersker på Rigshospitalet. De ville alle høre hvor man kunne købe medicinposen henne. I kølvandet på TV-avisens indslag blev medicinposen også omtalt i lokalaviserne (Dagbladet Holstebro og Herning Dagblad). Det skete igen i oktober 2019 da uddelingen af de 15.000 medicinposen påbegyndte.

Foredrag og priser

Allerede i maj 2018 blev projektlederen bedt om at holde et oplæg på en national konference arrangeret af Styrelsen for Patientsikkerhed i København. Fokus for konferencen var patientovergange og medicinposen vagte stor opsigt og interesse fra alle sider. Selv ansatte på døgninstitutioner for socialt udsatte var interesserede i medicinposen og kunne se den som løsningen på nogle af deres udfordringer. DR P4 Midt & Vest dækkede samme dag medicinposens succes med en række interviews med forskellige aktører (blandt andet en borger, en hjemmesygeplejerske, hospitalsdirektøren og projektlederen).

I juni 2018 var medicinposen udpeget som ét af tre nye opfindelser/tiltag, der skulle dyste i "Løvens Hule". Det foregik på Bornholm ved årets Folkemøde og "løverne" var hhv. Andreas Rudkjøbing, næstformand Dansk Selskab for Patientsikkerhed og formand Lægeforeningen; Jakob Kjellberg, Professor, programleder for Sundhed, VIVE, og Michael Teit, vicedirektør i Ældre Sagen. Medicinposen vandt alle løvernes stemmer og dermed kåret til årets bedste initiativ

til forebyggelse af medicinfejl. Region Midtjylland afholder hvert år en konkurrence blandt regionens ansatte om årets initiativpris. Medicinposen blev udvalgt blandt 58 ansøgere med begrundelsen: "Medicinposen er nomineret, fordi det er en utrolig flot og meget gennemarbejdet løsning, der er udviklet igennem flere år i et samspil med et væld af aktører. Og den er samtidig nomineret, fordi den, med borgeren som aktiv medspiller, bidrager til at give et svar på en stor problemstilling i sundhedsvæsenet omkring medicinfejl". På den årlige innovationsdag i oktober 2018, hvor alle ansøgere fik en stand og skulle præsentere deres løsning på 4 x 15 minutter, mødte mange interesserede op for at høre om medicinposen. Både politikere, plejepersonale og

29

administrative medarbejdere var begejstrede for medicinposens mange forebyggelsespotentialer. Desværre vandt medicinposen ikke, men den fik en flot 2. plads og mange rosende ord med på vejen. I december 2018 da uddelingen af de 15.000 medicinposer fandt sted, kom der igen en pressedækning ud over det forventede. Formanden for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland fortalte til Danmarks Radio, at han ville få medicinposen udbredt til hele regionen via Sundhedsaftalerne. Et samarbejde mellem region og kommuner som skal sørge for at rammesætte sundhedsopgaver på tværs af sektorer. Et langt indslag til TV-avisen blev optaget, men blev desværre aldrig vist da der i løbet af dagen kom en akut hændelse som skulle dækkes i stedet. Til gengæld fik flere regioner øjnene op for medicinposen og i marts 2019 blev den præsenteret på et møde i Danske Regioner i København, hvor alle 5 regioner var repræsenteret. Interessen for medicinposen var meget stor og begejstringen var åbenlys. Efterfølgende har Region Syddanmark henvendt sig for at få mere information om medicinposen og anskaffelsesmulighederne. Den årlige nationale patientsikkerhedskonference i april 2019, arrangeret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, havde også fået øjnene op for medicinposen inden evalueringen overhovedet var påbegyndt. De ville alligevel gerne have en heldagsworkshop hvor medicinposen var et af

3 indslag der skulle danne baggrund for diskussioner omkring medicin i sundhedsvæsenet og på tværs af sektorer. Alle 60 pladser til denne workshop var taget, men 25 mere ville være med og lokalet var godt fyldt op ligesom debatten var god og inspirerende hele vejen rundt. Der var igen ros til medicinposen fra alle sider, særligt psykiatrien. Både repræsentanter fra børn og unge samt voksenområdet i psykiatrien var yderst begejstrede for medicinposens mange potentialer.

Forankring

Som beskrevet tidligere har successen overhalet de oprindelige planer. Dette gælder ikke mindst forankringen af medicinposen såvel internt i HEV og resten af Region Midtjylland som eksternt for alle interesserede kommuner, regioner, hospitaler, institutioner, apotekere m.v.

30

Udfordringen under projektet var at enkelte hospitalsafdelinger og kommuner ikke kunne indkøbe medicinposer til den billige pris på 6,50 kr. stykket, hvis de ikke kunne lægge en stor ordre. Så ville prisen i stedet blive meget højere og det var ikke attraktivt nok til at den blev indkøbt af andre. Af frygt for at den aktuelle bevågenhed og dermed efterspørgsel på medicinposen ville ophøre som følge heraf, besluttede Hospitalsledelsen i HEV på et møde i januar 2019, at indgå en aftale med Westpack om indkøb af 120.000 medicinposer. Aftalen betyder, at HEV dækker for udgifterne til de medicinposer der ikke bliver solgt fra Westpack i løbet af 2019. Det betyder, at det allerede inden projektet er afsluttet er muligt for alle interesserede at købe medicinposer til den lavest mulige pris. For at gøre potentielle købere opmærksomme herpå blev der i april 2019 sendt en medicinpose sammen med et brev ud til:

• Sundhedsdirektøren og formanden for sundhedsudvalget i samtlige 97 kommuner • Regionrådsformænd og udvalgsformænd i samtlige 5 regioner • Direktionen på samtlige hospitaler • Relevante personer ansat i organisationer og virksomheder, der kunne have interesse i

at indkøbe eller videreformidle information om medicinposen (fx KL, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Ældresagen, Kræftens Bekæmpelse m.fl.)

• Alle registrerede apoteker I følgebrevet blev medicinposens funktion og anvendelse beskrevet sammen med en præsentation af de vigtigste resultater fra evalueringen. Medicinposerne der blev sendt ud havde alle TrygFondens logo, på idet der blev taget af den lille rest der var tilbage fra pilotprojektet. Ved projektets afslutning var der kommet ordre ind fra 11 forskellige kommuner/hospitalsafdelinger/bosteder/apoteker. Internt i HEV er medicinposen forankret både via et køb på 10.000 medicinposer finansieret af hospitalsledelsen. Disse medicinposer kan rekvireres af alle afdelinger og tildeles patienter med behov. Særligt akutafdelingen har delt mange medicinposer ud, da alle akutte indlæggelser sker via denne afdeling. Her optages medicinanamnesen og borgere der ikke har en medicinpose med hjemmefra får udleveret efter behov. Endelig er der enighed i Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland om at indkøbe 192.000 medicinposer til kommunernes hjemmesygepleje, til hospitalerne og til de praktiserende læger i Region Midtjylland. Det svarer til et indkøb på de anbefalede 15 % af baggrundsbefolkningen. Endelig godkendelse vil ske på budgetforhandlingerne 2019 med delt finansiering via Sundhedsaftalerne.

31

Konklusion og perspektivering Medicinposen har været en succes. Det simple design betyder, at funktionen af medicinposen giver sig selv og giver mening. At den både er en kasse til opbevaring og en pose til transport gør den anvendelig for rigtig mange borgere. De har nu fået samlet deres medicin ét sted, fået det sorteret så kun det aktuelle medicin er i medicinposen og kan nemt få det hele med i originalpakninger, hvis de skal på hospitalet eller til lægen. De kommunale hjemmesygeplejersker har taget den til sig – uden at det har været et krav oppefra. De oplever nemlig at den giver rigtig god mening i deres arbejde, både i forhold til medicinsikkerhed, hygiejne og transport ved akut indlæggelse. På hospitalet har medicinposen betydet, at flere borgere nu husker at medbringe deres medicin ved indlæggelse. Også når det gælder akutte indlæggelser, for præhospitalet er bekendt med medicinposen. Personalet på akutafdelingen oplever ikke alene, at borgere med medicinposer husker at få al deres medicin med, de oplever også at de får en bedre dialog med borgerne omkring den medicinske behandling. Men vigtigst for dem er, at de kan udarbejde en korrekt medicinanamnese når borgeren har sin medicin med ved indlæggelsen. Forebyggelsespotentialerne ved medicinposen er store og mangeartede. Men de kan ikke forebygge alle medicinfejl i alle led af medicineringsprocessen. De kan bidrage til øget medicinsikkerhed både i eget hjem/bosted/institution og på hospitalet. Derudover kan de bidrage til en bedre overgang mellem sektorerne, hvor der ofte opleves fejl og usikkerheder. Medicinposens gode funktioner og anvendelighed har - i samspil med den lave indkøbspris, allerede medført, at der er indkøbt yderligere 10.000 medicinposer til uddeling i Hospitalsenheden Vest. Region Midtjylland og alle kommunerne i regionen ønsker at samarbejde om indkøb og uddeling af medicinposer via Sundhedsaftalerne. Flere hospitalsafdelinger og kommuner fra andre regioner i Danmark har også indkøbt og uddeler nu medicinposer. Det i sig selv viser, at der er behov og interesse for Medicinposen. Borgerne vil meget gerne have den og bruger den. Personalet vil meget gerne uddele den til borgerne. Barriererne for at implementere Medicinposen er få, omkostningerne er lave og forebyggelsespotentialerne høje. Medicinposen er eftertragtet og arbejdet med at udbrede den til resten af Danmark er allerede i gang. Der er efter projektets afslutning opstået idéer til hvordan medicinposen kan implementeres endnu

bedre med en billig og simpel løsning. Udefrakommende og kommuner der endnu ikke har hørt om

medicinposen, skal nemt kunne identificere om der er en medicinpose i hjemmet. Især skal

præhospitalet hurtigt blive gjort opmærksom på det, når de afhenter en borger.

32

Et klistermærke umiddelbart inden for hoveddøren med medicinposens logo på, kunne være en

løsning. Så ville det blive tydeligt om der er en medicinpose i huset som præhospitalet skal spørge

til hvor står eller selv kigge efter den. Det kunne også afhjælpe problemerne med den medicin der

skal opbevares på køl. Et klistermærke til at sætte på medicinposen kunne angive, at der er medicin

i køleskabet de skal huske.

Flere og flere efterspørger "grønne poser". Altså miljørigtige medicinposer med certificering af både

produktion og materialer. Westpack har udviklet en prototype på en miljørigtig medicinpose, der

lever op til alle standarder forEU's certificering. Den vil koste omkring 12 kr. stykket ved produktion

af 100.000 poser. Den er ikke testet hos brugerne endnu, men det kunne være interessant at

undersøge interessen for denne miljøvenlige medicinpose.

Det kunne også være interessant at få en dialog med de privat praktiserende læger omkring

Medicinposen. Kan de se nytten ved at borgerne har en medicinpose med ind til konsultationen?

Det vides endnu ikke. Og skal de praktiserende læger bidrage til at uddele medicinposer til deres

patienter er det væsentligt at de selv oplever, at den har en præventiv funktion som overstiger den

ressourcebelastning der er ved at uddele den.

33

Referencer

• Audit Commission. A spoonful of sugar – improving medicines management in hospitals.

London: Audit Commission, 2001. http://www.audit-

commission.gov.uk/SiteCollectionDocuments/-

AuditCommissionReports/nationalStudies/nrspoonfulsugar.pdf (accessed Nov 2012).

• Barber N. Should we consider medication non-compliance as medical error? Quality Safety

Health Care, 2002; 11: 81-84

• Bowling A. Research methods in health. Investigation health and health services. Open

University press; Buckingham: 2002

• Chan EW, Taylor SE, Marriott JL, et al. An intervention to encourage ambulance paramedics

to bring patients own drugs scheme on the ED: impact on medicines brought in and

prescribing errors. Emerg med Australas 2010; 22: 151-8.

• Chan EW, Taylor SE, Marriott JL, et al. Bringing patients’ own medicines into an emergency

department by ambulance: effect on prescribing accuracy when these patients are admitted

to hospital. Med j Aust 2009; 191: 374-7.

• Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i

Danmark 2009: c/o Hvidovre Hospital, Afsnit 023; 2009

• Folkesundhedsrapporten 2007. Evidensbaseret forebyggelse. Statens Institut for

Folkesundhed; 2007. Kap. 29: 367-76

• Institut for Rationel Farmakoterapi. Compliance – Om afvigelser mellem lægers ordinationer

og patienternes faktiske medicinering. 2006.

• Jørgensen T, Christensen E & Kampmann JP. Klinisk forsknings metode. Munksgaard

Danmark, 2005

• Koch L & Vallgårda S. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark,

2003

• Lummis H, Sketris I, Veldhuyzen Van Zanten S. Systematic review of the use of patients’ own

medicines in acute care institutions. J Clin Pharm Ther 2006; 31: 541-63.

• NHS (McIver L et al.). Toolkit for the Self-Administration of Medicines (SAM) in Hospital.

Education for Scotland (Pharmacy).

• Nielsen T.R.H., Kruse M G, Andersen S.E. et al. The quality and quantity of patients’ own

drugs brought to hospital during admission. Eur J Hosp pharm, 2013; 20: 297-301.

• Norstrom PE, Brown CM. Use of patients’ own medicines in small hospitals. Am J health Syst

pharm 2002; 59: 349-54.

• Pallant J. SPSS Survival Manual. 6th edition. McGraw Hill Education. Open University Press.

2016.

• Sullivan C, Gleason KM, Rooney D et al. Medication reconciliation in the acute care setting:

opportunity and challenge for nursing. J Nurs Care Qual 2005;20:95-8.

34

• Søndergaard B, Knudsen P, Rossing C, Herborg H. Kortlægning af lægemiddelrelaterede

problemer. Pharmakon: 2006.

• The WHO Action on Patient Safety ("High5s) initiative: aasuring medication accuracy at

transitions incare: medication reconciliation. WHO, 2006.