for STUDIEORDN ING Matematik og · 3. semester på matematik • Refleksions projekt i matematik...

MatematikogKommunikation

STUDIEORDN ING for

CÀ D.SCI ENT.

ROSKILDE UNIVERSITET

Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- ogkandjdatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregter af 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddannelsen

1.1 Formål

1.2 Kompetenceprofit

1.3 Hovedområdetilknytning

1.4 Normering

1.5 Titel1.6 Stud ienævn1.7 Censorkorpstilknytning

2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav2.2 Ment

2.3 Forhåndsmerit3. Uddannelsens elementer

3.1 Kurser

3.2 Projekter3.3 Projektorienteret praktiktorløb3.4 Speciale

4. Uddannelsens opbygning4.1 Anbefalet studieforløb

5. Uddannelsen5.1 Formål og uddannelsesetementer5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen5.3 4. semester - specialet

6. Generelle bestemmelser6.1 TilmetdingJframelding og omprøve6.2 Særlige prøvevilkår6.3 Faglige udvælgelseskriterier6.4 Beståelseskrav

6.5 Frist for afslutning at uddannelse7. Dispensation og klageadgang

7.1 Dispensation7.2 Klageadgang

8. lkrafttrædelses- og overgangsbestemmelser8.1 Ikrafttræden8.2 Overgangsregler

9. Adgangskrav9.1 Retskrav9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.scient. i Matematik og Kommunikation er en tværfaglig uddannelse, som består af studier afto selvstændige fag, hvoraf Matematik udgør fag i og Kommunikation udgør fag 2.

1.1 Formål.

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Matematik og Kommunikation er at videreudvikle denstuderendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i matematik. Teoretiske ogpraktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der erkarakteristiske for faget, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau.

Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunneanvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde i matematik åbnerherudover mulighed for at udvikle indsigter i historisk, kulturel og teknologisk udvikling samt anvende og udviklemodeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Hertil kommer teoretisk og praktisk viden om vilkårene forstrategisk kommunikation i en faglig kontekst til forskellige målgrupper.

Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetageakademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannetsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagenekan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligthenblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i uddannelses- og formidlingssektoren og generelt ivirksomheder, der enten udfører formidlings, modellerings-, programmerings- eller rådgivnings opgaver. Kombinationengiver særlige forudsætninger for kommunikationsopgaver der indebærer formidling af viden til relevante målgrupper ogvidensdeling mellem relevante aktører.Kombinationskandidatuddanne[sen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enforskeruddannelse.

Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofil.

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Matematik og Kommunikation giver den studerende følgendekompetencer:

Viden:• Om geometri, sandsynlighedsregning og statistik, matematikkens fundamentale strukturer, samt eksemplarisk

udvalgte matematiske emner af videregående præg• Om vilkår og problemstillinger knyttet til matematiks traditioner• Om videregående metoder og fremgangsmåder inden for udvalgte områder af forskningen i matematik• Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte området i matematik• Om hvad der konstituerer matematik som fag mht. vidensområder, erkendetsesformer, fokuspunkter og

udvikling• Om begrebsverden, tankegange, resonnementer og repræsentations- og anskuelsesmøder der er

karakteristiske for matematik• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret viden om planlægning og

tilrettelæggelse af kommunikati-onsmateriale og kommunikations- og informationsprocesser til udvalgtemålgrupper og mellem aktører

• Om tremstitlingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en fagligkontekst, herunder problemer som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper

• Om vilkår og kontekst for strategiske kommunikation i og fra institutioner, virksomheder og organisationer

Færdigheder:

• I at analysere, formulere og diskutere problemstitlinger indenfor matematik i videnskabelig terminotogi

3

• I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor matematik samt opstille testbare/bevisbare hypoteser påvidenskabeligt grundlag

• I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer i matematik• I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller i matematik• I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder i

matematik

• at bidrage med central viden til samarbejdsprojekter at tværfagtig karakter• I at kunne planlægge, udarbejde og vurdere strategisk kommunikation i en faglig kontekst, både som

produkter og som processer• I at kunne vurdere relevansen af en given kommunikationsindsats i forhold til indsatsens mål• at kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionelle

problemstilleringer med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer:• Til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i

matematik selvstændigt eller i samarbejde med andre• Til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer

eller beviser• Til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i matematik• Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder matematik anvendes på• Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder at fagene• Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster — såvel skriftligt

som mundtligt• Til at kunne igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser i de former der arbejdes med i uddannelsen

samt indgå i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter• Til at kunne rådgive institutioners, virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige indsats på

kommunikations- og informati-onsområdet

1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Kommunikation hørerunder det humanistiske hovedområde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Matematik og Kommunikation er en 2-årig uddannelse normeret til120 ECTS-point.

1.5 Titel

cand.scient. i Matematik og KommunikationMaster of Science (MSc) in Mathematics and Communication Studies

1.6 Studienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser.

1.7 Censorkorpstitknytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for matematik. Uddannelseselementer for Kommunikation hører undercensorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design.

4

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer en anden uddannelse pà samme niveau.Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandskuddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf.Ka nd idatadgangsbekendtgørelsen.

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddanrielseselementer.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig tit atfremsende dokumentation for, om uddannelsesetementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannetseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer feks, ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen afforhåndsmeritten.

3. Uddannelsens elementer

3.1 Kurser

Disse studieetementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der errelevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops mm.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemonienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

5

3.3 Projektorienteret praktikfortøb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendetse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikfortøb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinæreuddannelsesfortøb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport,er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studietederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skat ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikfortøb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer tit de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesfortøb.

3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse af et speciale. speciatet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at anaLysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk tit kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademiskundersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence tit at igangsætte, styre og gennemføre en Længerevarendeakademisk undersøgetses- og skriveproces.

4. Uddannelsens opbygning

4.1 Anbefalet studieforl.øb

For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieptantægning, anbefales følgende studieforløb:Start efterår:

Speciale3OECTS

FAG1.

., 30 ECTS

FAG1 FAG215 ECTS .P j 15 ECTS

FAG230 ECTS

1. semester på kommunikation

• 2 vatgfrie kurser tit i alt 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus (10 ECTS)• Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS).• Strategisk kommunikation (5 ECTS)

2. semester integreret meLLem matematik og kommunikation• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Vatgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS)• Et projektarbejde i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst normeret tiL 15 ECTS. Projektarbejdet i 3.

semester kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes at et projektorienteret praktikforLøb (15 ECTS).3. semester på matematik

• Refteksions projekt i matematik (15 ECTS)• Kursus i Geometri (10 ECTS)

6

• Vaigkursus i Videregående matematik (5 ECTS)4. semester på matematik

• Speciale (30 ECTS)Start forår:

Speciale30 ECTS

FAG130 ECTS

FAG1 FAG215 ECTS 15 ECTS

FAG230 ECTS

1. semester på kommunikation• 2 valgfrie kurser til i alt 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus. (10 ECTS)• Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS).• Strategisk kommunikation (5 ECTS)

2. semester integreret mellem matematik og kommunikation• Kursus i Geometri (10 ECTS)• Valgkursus i Videregående matematik (5 ECTS)• Et projektarbejde i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst normeret til 15 ECTS. Projektarbejdet i 3.

semester kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes at et projektorienteret praktiktorløb (15 ECTS).3. semester på matematik

• Refleksions projekt i matematik (15 ECTS).• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik (5 ECTS) elLer Videregående matematik (5 ECTS)

4. semester på matematik• Speciale (30 ECTS)

5. Uddannelsen

5.1 Formål og uddannelseselementer

FormålStart efterår

Formål 1. semester (Kommunikation):Semesteret har tiL formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om de pro-blemer, som knytter sigtiL strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling at begreber, teorier ogmetoder, samt videreudvikling af praktiske færdig-heder i forbindelse med pLanlægning, tilrettelæggelse og vurderingat kommunikations- og in-formationsprocesser og produktion at informativt materiale, der sigter mod formidling atviden til reLevante måLgrupper og vidensdeLing melLem reLevante aktører.Semesteret omfatter

• Projekt (15 ECTS) i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Projektet kan efter godkendelse istudienævnet erstattes at et projektorienteret praktiktorLøb

• Kursus (5 ECTS) Strategisk kommunikation• 2 vaLgfrie kurser (10 ECTS), hvoraf det ene kan være et værkstedskursus.

Formål 2. semester (Matematik og Kommunikation)

7

Semesteret har til tormàl at træne den studerende i at “tænke som en matematiker” og give den studerende endybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved atudbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden formatematik. Sideløbende udbygges den studerendes viden om de problemer, som knytter sig til strategiskkommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier ogmetoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering afkommunikations- og informationsprocesser og produktion af informativt materiale, der sigter mod formidling af viden tilrelevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktørerSemesteret omfatter

Matematik• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsyn[ighedsregning og Statistik (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS)

* Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, Beller Celler modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne.

Kommunikation• Projekt Strategisk kommunikation i en faglig kontekst 11(15 ECTS). Projektarbejdet i 2. semester kan efter

godkendelse i Studienævnet erstattes at et projektorienteret praktiktorløb (15 ECTS). Medmindre denstuderende har været i en praktik.

Formål 3. semester (Matematik)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden formatematik, og træne den studerende i at “tænke som en matematiker”. Specifikt introduceres den studerende tilditferential geometri og matematiske emner af videregående præg.

Semesteret omfatter

• Refteksions projekt i matematik (15 ECTS)• Kursus i Geometri* (10 ECTS)• Kursus i Videregående matematik (5 ECTS)

* Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende at studielederen for matematik til enten Temakursus A, Beller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne.

Start forår

Formål 1. semester (Kommunikation)Semesteret har til formål at den studerende skat tilegne sig mere dybtgående viden om de pro-blemer, som knytter sigtil strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling at begreber, teorier ogmetoder, samt videreudvikling af praktiske færdig-heder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurderingat kommunikations- og in-formationsprocesser og produktion at informativt materiale, der sigter mod formidling afviden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører.Semesteret omfatter

• Projekt (15 ECTS) i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Projektet kan efter godkendelse istudienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb

• Kursus (5 ECTS) Strategisk kommunikation• 2 valgfrie kurser (10 ECTS), hvoraf det ene kan være et værkstedskursus.

Formål 2. semester (Matematik og kommunikation)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden formatematik, og træne den studerende i at “tænke som en matematiker”. Specifikt ntroduceres den studerende imatematik til differential geometri og matematiske emner at videregående præg. Sideløbende udbygges denstuderendes viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægtpå en dybere eller bredere behandling at begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at praktiske færdigheder iforbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser ogproduktion af informativt materiale, der sigter mod formidling at viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellemrelevante aktører

8

Semesteret omfatter

Matematik• Kursus i Geometri* (10 ECTS)• Kursus i Videregående matematik (5 ECTS)

* Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, BeUer C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.Kommunikation

• Projekt Strategisk kommunikation i en faglig kontekst 11(15 ECTS). Projektarbejdet i 2. semester kan eftergodkendelse i Studienævnet erstattes at et projektorienteret praktikfor[øb (15 ECTS). Medmindre denstuderende har været i en praktik.

Formål 3. semester (Matematik)Semesteret har til formål at træne den studerende i at ‘tænke som en matematiker” og give den studerende endybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved atudbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik.

Semesteret omfatter

• Refleksions projekt i matematik (15 ECTS)

• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik(5 ECTS)

* Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen atkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende at studielederen for matematik til enten Temakursus A, Beller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne.

5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen

FormålAktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Matematik og så Kommunikation

Titel. Videregående matematik (Matematik)

Type Valgkursus

ECTS-normering 5 ECTS

Viden• Et eller flere matematiske emner af videregående præg

Færdigheder• At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og

resultater

• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme• At Læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet• Problemløsning i tilknytning til emnet

Læringsudbytte/ Kompetencerbedømmelseskriterier • Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til

fagets fundamentalle strukturer• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske

ræsonnementer og beviser• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for

emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt

Kurset omhandler et udvalgt område at matematikken, som der gås i dybden med.Overordnet indhold . , . ,

Hovedvægten ligger pa det begrebsmæssige fundament, pa opbygningen at en

9

sammenhængende teori og på detaljerede argumenter for teoriens resultater. Forhvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet

Forelæsninger og regneøvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afstoffet

Undervisnings- og arbejdsform Der indgår Ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som udarbejdesindividuelt eller grupper

Kurset udprøves ved en mundtlig eksamenDen mundtLige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbetPreveformaf kursetPrøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamen Alle

Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Intern

Tt [Sandsyn[ighedsregning og statistik, Probability Theory and Statistics

i e(Matematik)

Type Valgkursus


Viden• Generelle egenskaber for diskrete og kontinuerte

sandsynlighedsfordeli nger• De almindeligste diskrete og kontinuerte sandsyntighedsfordelinger.• Stokastiske variable, uafhængighed, middetværdi varians co-varians og

korrelation af stokastiske variable• Statistiske modeLLer, maksimum LikeLihood princippet, estimatorer tests,

resampling og ikke parametrisk statistik• Statistisk interferens

Færdigheder• I at regne og modeLLere med sandsynLigheds fordelinger og stokastiske

variable• I at estimere estimatorer og beregne test sandsynLigheder og fortoLke

resultaterne heraf• I at teste hypoteser ved hjælp af resampLing og Q-test.

Læringsudbytte!• I at bruge det tilhørende symbolsprog og matematiske formalismebedømmetseskriterier , .

• I at handtere de involverede matematiske begreber og ideer, deresrækkevidde og indbyrdes relationer

Kompetence• Kompetence tit at kunne udøve matematisk tankegang i relation til

sandsynLighed, stokastiske og statistiske fænomener, samt at kunnereflektere over egne læring i relation hertil

• Kompetence til at kunne føLge, bedømme og gennemføre matematiskeræsonnementer og beviser inden for sandsynLighedsteori og statistisk

• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskelLige matematiske repræsentationer i sandsynLighedsteori ogstatistisk

• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formaLisere og løseproblemer i relation til stokastiske fænomener

• Kompetence til forstå, bedømme, kritisere og opstille matematiskemodeller af stokastiske fænomener

10

• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden foremnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundttigt somskriftligt

• Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer tit statistiskeundersøgelser, samt tit modetsimulering og analyse

Sandsynlighedsteori

• Den klassiske matematiske formalisering og afklaring at begrebernesandsynlighed, sandsynlighedsfordeting, uafhængighed, betingetsandsynlighed, sandsynlighedsfordelinger på endelige, tælleligemængder og kontinuerte fordelinger på den reeUe akse

Overordnet indhold • De mest almindelige fordelinger• Frembringende funktioner og forgreningsprocesser

Statistik:• Resamplings teknikker og ikke parametrisk statistik• Introduktion tit likelihood baseret statistisk inferens• Eksempler

Forelæsninger og regneøvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afstoffet

Undervisnings- og arbejdsform ,

Der ndgar ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som usarbejdesindividuelt eller i grupper

Kurset udprøves ved en mundtlig eksamenDen mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet

Prøveformaf kursetPrøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering


Hjælpemidler tit eksamen Alle


Censur Intern

TiteL Temakursus A i matematik (Matematik)

Kursus

TStuderende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik,

ypesandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kanindgå


Viden• Et eller flere udvalgte matematiske emner.


resultater.• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme.• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet.

Læringsudbytte/ . . .

• Problemløsning i tilknytning til emnet.bedømme [ses kriterier

Kompetencer• Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets

fundamentalle strukturer.• Kompetence tit at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ

sonnementer og beviser.• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer.

:ii

• Kompetence tit at læse og forstå matematiske tekster inden for emnetsamt selv at kunne kommunikere herom tit forskellige màtgrupper såveLmundtligt som skriftligt.

Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå at den kon-kreteOverordnet indhold

kursusbeskrivetse.

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroptæg og diskus-sioner atUndervisnings- og arbejdsform

stoffet.

Kurset evalueres gennem en mundtlig fremlæggelse på kurset samt godken-detseProveform

af besvarelser at 3-5 opgavesæt


Hjælpemidler tiL eksamen ALLe


Censur Intern

Titel. Temakursus B i matematik (Matematik)

KursusStuderende, der på deres bachetoruddannelse har bestået et kursus i statistik,

Type .

sandsynlighedsregning eller geometri far en studieptan, hvor dette kursus kanindgå


Viden• Et eller flere udvaLgte matematiske emner.

Færdigheder

• At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi ogresultater.

• At bruge det tiLhørende symbo[sprog og den matematiske formalisme.• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet.• ProbLemLøsning i tilknytning til emnet.

Læringsudbytte/ KompetencerbedømmeLseskriterier • Kompetence tit at udøve matematisk tankegang i relation tit fagets

fundamentatLe strukturer.• Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ

sonnementer og beviser.• Kompetence tiL at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer.• Kompetence tit at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet

samt se[v at kunne kommunikere herom tiL forskellige måLgrupper såveLmundtLigt som skriftLigt.

Afhænger at det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-kreteOverordnet indhold

kursusbeskriveLse.

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteropLæg og diskussioner afUndervisnings- og arbejdsform

stoffet.

Kurset evaLueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af enmundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering,

Prøveform Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/deLopgave fra detskriftlige opgavesæt i ca. 10 min.Herefter udspørges eksaminanden i pensum genereLt i cirka 15 min.


Hjælpemidler tiL eksamen ALLe


12

Censur Ekstern

Titel. Tema kursus c i matematik (Matematik)

Kursus

TStuderende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik,

ypesandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kanindgå


Viden• Et eller flere udvalgte matematiske emner.


resultater.• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme.• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet.• Problemløsning i tilknytning til emnet.

Læringsudbytte/ Kompetencerbedømmelseskriterier • Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets

fundamentalle strukturer.• Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ

sonnementer og beviser.• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer.• Kompetence tit at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet

samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvelmundttigt som skriftligt.

Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå at den konkreteOverordnet indhold

kursusbeskrivelse.

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner afUndervisnings- og arbejdsform

stoffet.

Kurset evatueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt at enmundtlig eksamination at 30 min, varighed inklusive votering.

Prøveform Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra detskriftlige opgavesæt i ca. 10 min.

Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min.




Censur Intern

Tite[ Geometri, Geometry (Matematik)

Type Kursus


Viden• Generelle egenskaber ved regulære kurver og flader i R”3

Læringsudbytte/• Krumningsbegreber for regulære flader i RA3

bedømmetseskriterier .

• Abstrakt differential geometri• Eksempler på konkrete flader

13

FærdighederAt håndtere differentialgeometriske begreber, ideer og størrelserAt bruge det tilhørende symbotsprog og den matematiske formalismeAt læse, forstå og føre matematiske beviser inden for endifferentialgeometrisk rammeAt anvende matematisk analyse og lineær algebra i differentialgeometri

KompetencerKompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation tilgeometriske strukturer og problemerKompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiskeræsonnementer og beviser inden for geometriKompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskellige matematiske repræsentationer herunder især geometriske ogalgebraiske repræsentationer

• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løseproblemer inden for differentialgeometri

• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden foremnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt

• Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til undersøgelse,løsning af og kommunikation om differentiaLgeometriskeproblemstillinger

Regulære kurver i RA3

Regulære flader i R”3

Overordnet indhold Krumningsbegreber for regulære flader og deres relationerAbstrakte flader og Riemannske metrikker

• Konkrete flader

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og ciiskus-sioner atUndervisnings- og arbejdsform

stoffet

Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen

Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage førden mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den

Prøveform studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhåndforberedt oplæg at maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørgeseksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutterPrøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering




Censur Ekstern

Tt [FundamentaLe matematiske strukturer / Fundamentat Mathematical.

i eStructures (Matematik) (Matematik)

Type Obligatorisk kursus


Viden• Konkrete matematiske strukturer inden for mængdelærer, topologi og

Læringsudbytte/analyse, algebra og geometri.

bedømmelseskriterter• Fællestræk og forskelle mellem sadanne strukturer.• Forskellige typer at ræsonnementer og beviser og deres betydning

14

• Opbygning og formatisering at sådanne strukturerFærdigheder

• At genkende fundamentale matematisk strukturer• At kende og anvende symboler og andre repræsentationer i

overensstemmelse med den givne formalisme• At læse, forstå og reproducere beviser inden for rammerne at de

studerede strukturerKompetencer

• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i reLation tilfagets fundamental[e strukturer

• Kompetence tit at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiskeræsonnementer og beviser

• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskellige matematiske repræsentationer

• Kompetence til kunne afkode og anvende matematisk symbolsk sproginden for en given formalisme og til at kunne vurdere styrker ogsvagheder ved et aksiomssystem

• Kompetence tit at kunne læse og forstå matematiske tekster vedrørende fagets grundlag og fundamentetle strukturer samt selv at kunnekommunikere herom såvel mundt[igt som skriftligt

• Forskellige fundamentale, abstrakte matematiske strukturer og deresindbyrdes sammenhæng

Overordnet indhold • Introduktion til formel logik og herunder til begrebet en formel teori• Mængdelærer, algebraiske strukturer, metriske og topologiske rum,

geometriske strukturer og aspekter at målrum

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afUndervisnings- og arbejdsform

stoffet

Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen

Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmåL 3 hverdage førden mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremLægger den

Prøveform . . ,

studerende først sin besvarelse at det mundtlige spørgsmal i et pa forhandforberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørgeseksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutterPrøvens omfang er 30 minutter inklusive votering




Censur Ekstern

Titel. Ref[eksions projekt (Matematik)

Type Projekt


Viden• Om projektets faglighed• Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og

Læringsudbytte/relatoner

bedømmelseskriterier . .

• Om det indgaende matematiske symbotsprog og den matematiskeformalisme

Færdigheder

15

• At analysere matematiske problemstillinger af videregående præg medbrug af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der erkarakteristiske for matematik

• At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil medden historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling

• At omgås de indgående matematiske begreberKompetencer

• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til deprojektet involverede emner og problemer

• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiskeræsonnementer og beviser inden for projektets ramme

• Kompetence tit at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskellige matematiske repræsentationer i relation tit projektet

• Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den iprojektet indgående matematiske formalisme

• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løseproblemer inden for projektets ramme

• Kompetence tit at kunne læse og forstå matematiske tekster inden foremnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt

Projektarbejdet er problemorienteret og eksemplariskProjektarbejdets problemformulering skal angå en refleksion over matematikkens

Overordnet indhold natur og indretning som videnskabsfag, professionsfag og/eller dannelsesfagProjektets underliggende matematiske materie skal indeholde matematiske cases,som belyser og giver input til en besvarelse af problemformuleringen

Undervisnings- og arbejdsform DeLtagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve

Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport

Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator ogcensor. De studerende skat eksamineres med udgangspunkt i heleprojektrapporten. Eksaminationen skal give mulighed for individuel bedømmelseaf de studerende. Bedømmelsen af hver studerende er en samlet individuelbedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve

Prøveform Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inklusive voteringProjektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejteder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på meLLem 20 og 50 normaLsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med Letlæsetig fontEn rapport, der ikke lever op tit disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven tit omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve

AlleHjælpemidler til eksamen


Censur Ekstern

Titel Strategisk kommunikation (Kommunikation)

Seneste ændring 1september 2016

16

Undervisningssprog Dansk

Type Obligatorisk kursus


Viden• Indsigt i og overblik over nye teoretiske og metodiske retninger, der kan

bidrage til at forstå betingelserne for strategisk kommunikation• Indblik i de komplekse problemer og udfordringer der knytter sig tit

planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af strategiskkommunikation, i et stadigt skriftende og gtobalt medielandskab

Færdigheder• Færdighed i at definere, analysere og evaluere effekten af strategisk

kommunikation.Læringsudbytte/ .

• Færdighed at afdække kommunikationsproblemer, identificerebedømmelseskriterier

nteressenter og beskrive problemernes art, intensitet, og omfang, samtfærdighed i at forklare årsagerne til disse problemer og kortlægge deresmulige konsekvenser.

• Færdighed i at udvælge og anvende relevante teoretiske og metodisketilgange til at analyse af organisationers brug af strategiskkommunikation.

Kompetencer• Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig

udvikling og specialisering inden for strategisk kommunikation

Studiet af strategisk kommunikation handler om, hvordan organisationer og andreaktører arbejder strategisk med deres interne og eksterne kommunikation. Det eren tværfaglig disciplin, der trækker på teorier inden for kommunikation, management, marketing, branding og kultur.

I løbet af kurset bliver de studerende introduceret til de centrale teorier, modellerog begreber inden for strategisk kommunikation.

Overordnet indhold . .

Kurset vil ud over teori ogsa præsentere cases og eksempler fra forskellige typeraf organisationer.

Målet med kurset er at gøre de studerende i stand til at analysere organisationersog andre aktørers strategiske kommunikationog kommunikative udfordringer,korttægge interessenters rotter og engagement, udvikle strategier for intern ogekstern kommunikation, samt anbefate og planlægge strategiskekommunikationstiltag.

Kurset kan bestå af en blanding af foretæsninger, diskussioner, peer feedback ogøvelser (bt.a.som hjemmearbejde i grupper). Det er organiseret omkring en rækketemaer som fastlægges i kursusptanen for det konkrete kursus. Emaerne for det

Undervisnings- og arbejdsformaktuette kursusudbud vil fremga ved kursets start

En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å 2.400 tryk-enheder (inkl. mellemrum). Forside, indhotdsfortegnetse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.De nærmere krav til den skriftlige hjemmeopgave fastlægges i den konkrete

Prøveformkursusplan ved kursets start.

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslutningen.


17



Censur Ingen

Tidsmæssig placering Ved kursusafslutning

TtKursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder

i e(Kommunikation)



Valgfrit kursusType

De kurser, som udbydes det aktuelle semester, fremgår at <kursus.ruc.dk>.


Viden• Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation,

information og medier, herunder viden om aktuelle metoder som kananvendes til undersøgelse af emneområdet

• Kendskab til aktuelle og centrale teorier samt kommunikationsfagligebegreber og termer af relevans for emneområdet

FærdighederLæringsudbytte/ • Færdigheder i at analysere en konkret problemstilling ibedømmelseskriterier kommunikationsfagtige termer

• Færdigheder i anvendelse at relevant teori på en konkretkommunikationsfaglig problemstilling

• Færdigheder i anvendelse af relevante metoder til undersøgelse af denkommunikationsfaglige probLemstilling

Kompetencer• Kompetence tiL at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og

specialisering i arbejdet inden for emneområdet

Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af videnom et afgrænset emneområde af relevans for kommunikation og information i en

Overordnet indhold faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og undersøgeLsesmetoder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder.

Hotdundervisning: en bLanding at læreropLæg, diskussion, øveLser, studenteropLægUndervisnings- og arbejdsform og forberedelse hjemme, bLa. i form afhjemmeopgaver.

Der forventes aktiv deltagelse i undervisningen.

En individuel bunden skriftLig hjemmeopgave på 5 norma[sider å 2.400 tryk-enheder (inkl, mellemrum). Forside, indhotdsfortegneLse, referenceListe ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Prøveform

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oonline senest en uge efterkursusafslutning.

Gruppeprøve eller individueL prøve Individuel

HjæLpemidler til eksamen ALLe

BedømmeLse 7-trins-skaLaen

Censur Ingen

Titel Værkstedskursus med mundtlig prøve (Kommunikation)

18



Valgfrit kursus

TDer vil være tale om kurser som f.eks. “mundtlig retorik”,” mundtlig præsentation

ypemed ‘powerpoint’-støtte”, “produktion og præsentation at en poster”, “videoproduktion”,”lydproduktion” eller anden audio-visuet produktion. De kurser, somudbydes i det aktuelle semester, fremgår at <kursus.ruc.dk>.


Viden• Viden om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske

metoder,, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie• Kendskab til gængse tremstillingstormer og de æstetiske og etiske

problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medieFærdigheder

• Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieproduktLæringsudbytte/ .

til specifikke ma[grupper.bedømmetseskriterier . . . , .

• Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk retleksivtmed egen praksis

• Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig tilkommunikation at viden til forskellige måLgrupper.

Kompetencer• Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og


Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion at praktiske metoder ogmedier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning at de nødven

Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder og deres anvendelse i praksis.

Holdundervisning: en blanding at læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplægUndervisnings- og arbejdsform .

og forberedelse hjemme, bla. i form at hjemmeopgaver.

Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % at undervisningen.Aktiv deltagelse indebærer feks. deltagelse i diskussioner og øvelser,udarbejdelse og tremlæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign.De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger at kursets

Forudsætninger for at kunne ga til . , ,

indhold og mal, og tremgar at beskrivelsen at det konkrete kursus ieksamen

Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges eteksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus medmundtlig prøve det etterfalgende semester

Prøveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation somkan omtatte et produkt (poster, ‘powerpoint’-præsentation eller lign) med kritiskretleksion og efterfølgende diskussion, eller tremlæggelse at en produktion medkritisk refleksion og efterfølgende diskussion.

Prøvetorm. .

Prøvetormen skal muliggøre en individuel bedømmelse at den enkeltestuderende.Prøven har en varighed at 30 min, inkl. votering



Censur Ingen

19

Titel Værkstedskursus med skriftLig prøve (Kommunikation)



Valgfrit kursus

TDer vil være tale om kurser som f.eks. “Journalistisk formidling”, “Akademisk

ypeskrivning”, “Udforming og tilrettelæggelse af fofdere, pjecer, plakater og lign.”“Web-formidling” “Digital publicering” og lign. De kurser, som udbydes i detaktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>.


Viden

• Viden om et afgrænset udsnit at relevant faglitteratur og praktiskemetoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie

• Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiskeproblemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie

Færdigheder• Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt

Læringsudbytte/ .

til specifikke malgrupperbedømmelsesknterier . . . , .

• Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivtmed egen praksis.

• Færdighed at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig tilkommunikation af viden til forskellige målgrupper.

Kompetencer• Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og


Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion at praktiske metoder ogmedier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven

Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder og deres anvendelse i praksis.

Holdundervisning: en blanding at læreroplæg, diskussion, øvelser, studenterop[æg• • og forberedelse hjemme, bla. i form af hjemmeopgaver.

Undervisnings- og arbejdsform

Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen.Aktiv deltagelse indebærer feks, deltagelse i diskussioner og øvelser,udarbejdelse og fremlæg-gelse at opgaver, studenteroplæg og lign.

• , • De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger at kursetsForudsætninger for at kunne ga til . , ,

indhold og mal, og fremgar af beskrivelsen af det konkrete kursus ieksamen

Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges eteksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med skriftligprøve det efterfølgende semester

Prøveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår eteller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikler,foldere,pjecer, plakater, web-sider mv.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion overarbejdets mål og resultat på i alt 5 normalsider å 2.400 trykenheder (inkl.Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte

Prøveformprodukter medregnes ikke.

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i online senest en uge efterkursusafslutningen.

20


Bedømmelse 7-trins-skaLaen

Censur Ingen

TitProjekt i strategisk kommunikation i en faglig kontekst I

e(Kommunikation)

Type Projekt


Viden• Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske

pro-blemer og muligheder, der knytter sig til strategisk kommunikationi en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, tiludvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper

• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligthenblik på planlægning og tilrettelæggelse afkommunikationsmateriale og/eller kommunikations- oginformationsprocesser

• Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretiskniveau over kommunikation og information som samfundsmæssig ogkulturel aktivitet

• Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiskeproblemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst,herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller deforudsatte målgrupper

Færdigheder• Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samt

videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning,tilrettelæggelse og vurdering at kommunikations- og

Læringsudbytte/ informationsprocesser og/eller produktion af kommunikationsmaterialebedømmelseskriterier • Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter mod

kommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsedemå Igru pper

• Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikationseller informationsproces, der sigter mod formidling af ellerkommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper

• Skal kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning medbrugere at et eller flere formidlingsprodukter, dele at produkter og/ellerkommunikations- og informationsaktiviteter

Kompetencer• Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre

kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejdemed andre, herunder professionelle teknikere og producenter

• Skal kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om dennødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet

• Skal kunne håndtere og styre komplekse og utorudsigeligekommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye[øsningsmodeller

• Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling ogspecialisering inden for kommunikationsområdet

Projekt om et selvvalgt problem i relation til strategisk kommunikation i en fagligkontekst. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelse

Overordnet indhold .

med kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaersom studienævnet har fastsat.

21

Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksemplerpå planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, ellerselvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommunikationsproces.

Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt ellereksamineres alene.

Projektet afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig projektrapport.

Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60sider. En normalside er 2.400 trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke.

Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation af enproces, er det anbefalede omfang af den skriftlige rapport 30 normalsider ogmaksimalt 45 sider.

Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skalUndervisnings- og arbejdsform . . .

rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser i

forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering af produktet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet.

Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktioneltypografi og layout. Valget af il[ustrationsmateriaLe skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

I produktioner, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, atden sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, herunder målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav medhensyn tit grammatik og retskrivning henholdsvis udtale.

Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventueltsupplerende materiale (produkt elLer procesdokumentation).

Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedtpræsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudoversom en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under Ledelse afeksaminator.

Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår fårmulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at vise

Prøveform deres faglige niveau i relation til det forventede Læringsudbytte.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at den fælles projektrapport mv. og denmundtlige præstation.

Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger:• i eksaminand: 30 minutter• 2 eksaminander: 60 minutter• 3 eksaminander: 75 minutter• 4 eksaminander: 90 minutter

22

• 5 eksaminander: 105 minutter• 6 eksaminander: 120 minutter

Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles.Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende.


Hjælpemidler til, eksamen Præsentationsudstyr


Censur Ekstern

Tt [Projekt i strategisk kommunikation I en faglig kontekst, II

i e(Kommunikation)


Type Projekt


Viden• Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske

problemer og muligheder, der knytter sig tiL strategisk kommunikation ien faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, tiludvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper

• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligthenblik på planlægning og tilrettelæggelse afkommunikationsmateriale og/eller kommunikations- oginformationsprocesser

• Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretiskniveau over kommunikation og information som samfundsmæssig ogkulturel aktivitet

• Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiskeproblemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst,herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller deforudsatte målgrupper

Færdigheder• Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samt

Læringsudbytte/ .

videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning,bedømmelseskriterier .

tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- oginformationsprocesser og! eller produktion af kommunikationsmateriate

• Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt der sigter modkommunikation af viden tit en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupper

• Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikationseller informationsproces der sigter mod formidling at ellerkommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsedemåtgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper

• Skat kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning medbrugere at et eller flere formidlingsprodukter, dele at produkter og/ellerkommunikations- og informationsaktiviteter

Kompetencer• Skat selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre

kommunikationsindsatser samt indgå i produktionsho[d i samarbejdemed andre, herunder professionelle teknikere og producenter

• Skat kunne rådgive virksomheders og foreningers tedelser om dennødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet

23

• Skal kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigeligekommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nyeløs n n gs modeller

• Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling ogspecialisering inden for kommunikationsområdet

Projekt om et selvvalgt problem relation til strategisk kommunikation i en fagligkontekst. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende overensstemmelsemed kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaersom studienævnet har fastsat. Projektet skal med hensyn til emne og problemstilling adskille sig væsentligt fra projektet i 2. Semester, og der lægges vægt på at

Overordnet indhold kravene til emnevalg, problemstilling og teoretisk/metodisk tilgang svarer tilplaceringen i studieforløbet.Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksemplerpå planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, ellerselvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering at en kommunikationsproces.

Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, menstudielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projektalene og/eller eksamineres alene.

Projektet afsluttes med udarbejdelsen at en skriftlig projektrapport.Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60sider. En normalside er 2.400 trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke.

Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation at enproces, er det anbefalede omfang af den skriftlige rapport 30 normalsider ogmaksimalt 45 sider.

Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skalUndervisnings- og arbejdsform rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser i

forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering at produktet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet.

Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skat være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skat være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktioneltypografi og layout. Valget at illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

produktioner der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på atden sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, herunder målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav medhensyn til grammatik og retskrivning henholdsvis udtale.

Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventueltsupplerende materiale (produkt eller procesdokumentation).Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvatgt, forberedtpræsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudoversom en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse at

Prøveform eksaminator.

Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår fårmulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at visederes faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte.

24

Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den fælles projektrapporten mv. ogden mundtlige præstation.

Ved bedømmelsen Lægges der vægt på, at det faglige niveau afspejler kravene tilprogression i uddannelsen.

Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger:• 1 eksaminand: 30 minutter• 2 eksaminander: 60 minutter• 3 eksaminander: 75 minutter• 4 eksaminander: 90 minutter• 5 eksaminander: 105 minutter• 6 eksaminander: 120 minutter

Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles.Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende.


Hjælpemidler tit eksamen Præsentationsudstyr.

Bedømmelse 7-trins-skaLaen

Censur Ekstern

Tite[ Projektorienteret praktikfortøb (Kommunikation)

Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan

kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges tit atbeskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis

• Skal kunne reflektere over, hvordan valg af forskellige analyse- og/ellerkommunikationsstrategier kan få betydning for opgavetøsningen

• Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellemkommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdetspraksis

• Skat kunne identificere kommunikationsfaglige problemstilLinger ikonkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan denorganisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning foropgaveløsningen

FærdighederLæringsudbytte/ .

• Skal kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til atbedømmelseskriterier .

producere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egenrolle i frembringelse af analysemateriale

• Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkretepraktiske problemstillinger ved hjælp at kommunikationsfagets teorier,begreber og metoder

• Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis påbaggrund at teoretisk og analytisk baseret viden

• Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation ogdiskutere professionelle kommunikationsproblemstillinger på etvidenskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer• Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfaglige

kompetencer for deltagelse i, løsning at eller forståelse at konkretepra ksisopgaver/-p roblemsti Ilinge r

25

• Skal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte forholdtil tæringsmålene for modulet, herunder hvordan egne handlinger ipraktikforløbet samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedetfik betydning for faglig og social involvering

• Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden,færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes iarbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger

Gennemførelse af praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik påførstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmereerfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold iuddannelsen.Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) ellerandet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets valgkursus på detOverordnet indholdpraktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus medmundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrivepraktikrapporten og vejledning heri.Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager ikursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understotterprojektarbejdet.

Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten.

I forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation etpraktikunderstøttende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at denstuderende har mulighed for at følge dette kursus.

I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerendebeskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger, vedkommendehar arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser ifeltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellempraksis og forskning på området.

Hvis der er flere studerende i samme praktikforløb, kan de udarbejde en fællespraktikrapport.

Undervisnings- og arbejdsformPraktikrapporten skal være mellem 25-35 normalsider. En normalside er 2400trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og/eller processer. Dette kan have karakter af en portfolio med produkter og/ellerbeskrivelser af processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienteredepraktikforløb.

Praktikrapporten skat være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse at en funktioneltypografi og layout. Valget af itlustrationsmateriate skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumention).

Prøveform Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvatgt, forberedt præsentation medafsæt i praktikforlobet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som ensamtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse afeksaminator.

26

i— 1

Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demonstrere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation tildet forventede læringsudbytte

Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkL votering og tilbagemelding.

Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og derafsætte 30 minutter for hver at de 2 første studerende, og derefter 15 minutter forhver yderligere studerende.

Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten mv. og den mundtlige præstation.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve

Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr


Censur Ekstern

5.3 4. semester - specia Let

Specialet er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives med udgangspunkt i Matematik og kan være tværfagligt.Specialet skrives på Matematiks undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringenfor specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jt. ‘ti[meldingsreglerne’. Specialet skal væreledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk,kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen.Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flereforudgående uddannelseselementer ikke er bestået.Viden

• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egenspecialeundersøgelses placering i det faglige felt.

• Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

diskursfællesskab.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

målgruppe.

Kompetencer• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Undervisnings- og arbejdsform - Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning.

27

For specialerapporter er sidetalsangivelsen 20-100 sider, idet det grænserne for sidetal for specialerapporter med fleredeltagere kan hæves med 50 %.

BedømmelseVed bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:1. bedømmelse udeLukkende på grundlag af specialet, eller2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedommelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet erudarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person.

Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet ogden mundtlige prøve (punkt 2).

Ved bedømmelsen af specialeafhandtingen skal der ud over det faglige indhold Lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig deL at prøvens formål.

Resumeet skal indgå i speciatebedømmeLsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

6. Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetetshjemmeside. http://www.ruc.dk/uddannelsesregler

6.1 Tilmelding/frametding og omprøve

Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldingsog eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

6.2 Særlige prøvevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat Ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning af prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælgetseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser til, benyttes følgendefaglige udvælgelseskriterier:

28

Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgetseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvertkursuselement kapitel 5. I de tilfælde hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen trækkes der lod.

6.4 Beståetseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuteringsregler.

6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienorrneringen + 1 år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår at universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studleaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og klageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat at studienævnet.

7.2 Klageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører rettigespørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover ndbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgøretsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering af udenlandske uddanne[seskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening ([email protected])Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styretsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmetser

8.1 ikrafttræden

Studleordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsregler

29

Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabelige uddanneLser d. 17. februar 2015

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en Naturvidenskabetig bachetoruddannetse på RUC i Matematik og Kommunikation, har du retskravpå at bLive optaget pà kandidatuddannetsen i Matematik og Kommunikation (cand.scient. i Matematik ogKommunikation ).For at udnytte dit retskrav tiL at bLive optaget på en kandidatuddanneLse i Matematikog Kommunikation, skat du søgeind på kandidatuddannetsen i direkte forLængeLse af din bacheLoruddanneLse. Det viL sige, du skaL søge optag i Løbet afdit sidste semester på din bacheLoruddanneLse. Ansøgningsfristen er den 1. apriL for studiestart i september og den 1.november for studiestart i februar.Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun bLive optaget, hvis der er Ledige pLadser på uddannelsen.

9.2 Andre adgangsgivende bachel.oruddannelser fra RUC

Humanistiske bachetoruddanneLser

Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

Humanistisk-teknotogiske bachetoruddannetser

Ingen adgangsgivende bacheLoruddanneLser, se dog punkt 5.

Naturvidenskabelige bachetoruddannetser

Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

Samfundsvidenskabetige bachetoruddannetser

Ingen adgangsgivende bacheLoruddanneLser, se dog punkt 5.

9.3 Adgangsgivende bache[oruddannelser fra andre universiteter

Copenhagen Business SchooL (CBS)Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

IT-Universitetet (ITU)Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

30

Københavns Universitet (KU)Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Syddansk Universitet (SDU)Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Aarhus Universitet (AU)Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Aalborg Universitet (AAU)Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og KonserveringIngen adgangsgivende bache[oruddannelser, se dog punkt 5.

Arkitektskolen ÅrhusIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Designskolen KoldingIngen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

Danmarks designskoleIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya)Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

9.4 Adgangsgivende professionsbacheLoruddanneLser

For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kanstarte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser:Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannetser

Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse påkandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, dersvarer til en at de adgangsgivende uddannelserNår du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, atdin bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannetsen.Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skalgennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen.

9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kandog søge hvis du opfylder følgende kriterier:Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau.Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse.Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen.Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer.

31

for STUDIEORDN ING Matematik og · 3. semester på matematik • Refleksions projekt i matematik...

Documents

Transcript of for STUDIEORDN ING Matematik og · 3. semester på matematik • Refleksions projekt i matematik...