For Mel Sam Ling
Transcript of For Mel Sam Ling
side 1
5.5 Ladeskala. (side 84)
∆(t) = deplacement
D.W.(t) = dødvægt
T(t/cm) = nedtrykningsvægt (evt. (t/m))
S(mt/cm) = styrlastighedsmomentet (evt. (mt/m))
KM(m) = metacentrets højde over kølen (KMT)
⊗B(m) = opdriftscentrets afstand fra ⊗ (B er opdriftscenteret)
⊗F(m) = flydecentrets afstand fra ⊗ (F er tyngdepunktet for vandliniearealet)
KB(m) =
5.6 Hydrostatiske kurver. (side 85)
T/CM(t/cm) = Nedtrygningsvægt. (evt. (t/m))
WL - area(m2) = Vandlinieareal.
MCT(mt/cm) = Styrlastighedsmomentet. (evt. (mt/m))
Wettet surface(m2) = Våd overflade.
KB(m) = Opdriftscenterets højde over kølen.
KMT(m) = Metacenterets højde over kølen.
⊗F(m) = Flydecenterets afstand fra middelspantet.
⊗B(m) = Opdriftscenterets afstand fra middelspantet.
δ = Kassekoefficienten.
2.2 Vægttonnager. (side 24)
L.W. = Lightweight = egenvægt som omfatter vægten af selve skroget med alt tilbehør,
maskineri og udrustning.
D.W. = Deadweight = dødvægt som omfatter vægten af den ombordværende ladning samt
brændstof, vand, strore, besætning o.s.v.
Deplacement(t) = Egenvægt(t) + Dødvægt(t)
2.1 Dybdegang og styrlastighed. (side 23)
dm(m) = middeldybdegangdf(m) = dybdegang forda(m) = dybdegang agter�(m) = Trim
Middeldybdegang.
Trimmet er forskellen mellem dybdgang agter og dybdgang for.
Trimmet regnes for negativ, når da er mindre end df, og skibet siges at ligge på næsen.
df(m) + da(m)
2dm(m) =
side 2
�(m) = da(m) - df(m)
da(m) = �(m) + df(m)
df(m) = da(m) - �(m)
∂�(m) = ∑q(t) • ⊗g(m)
S(mt/cm)
∂dm(m) =∑q(t)
T(t/cm)
Små vægte ∂Δ < 5%
dany(m) = dafør + ∂dm(m) + ½ • ∂�(m)
dfny(m) = dffør + ∂dm(m) - ½ • ∂�(m)
Tilnærmet hvor ⊗F = 0da(m) =dm(m) + ½ • �(m)
df(m) =dm(m) - ½ • �(m)
OBS Enheder
side 3
3.5 Moment. (side 32)
Momentet(mt) = kraften(t) • kraftens arm(m) ( M(mt) = K(t) • a(m) )
3.4 Opdrift. (side 29)
δ, er et tal mindre end 1, og kaldes kassekoefificienten.
Deplacementets rumfang(m3) = δ • L(m) • B(m) • d(m)
3.3 Vægtfylde. (side 28)
δ, er et tal mindre end 1, og kaldes kassekoefificienten.
Vægtfylde(t/m3) =Vægt(t)
Rumfang(m3)
�AP
FP
(m)
df(m)da(m)
dm(m)
3.6 Skibets stilling på vandet. (side 35)
Skibets stilling på vandet angives ved amning.
df(m) + da(m)
2dm(m) =
�(m) = da(m) - df(m)
dμ(m) = dcf = dm(m) + • �(m)⊗F(m)
Lpp(m)
Δ = L.W + D.W
1 metrisk ton = 1000(kg)
1 Engelsk ton = 1016(kg) = 2240(LBS)
q(t) = ϒ (t/m3) • V(m3)
ϒ (t/m3) =q(t)
V(m3)
V(m3) =q(t)
ϒ (t/m3)
ΔL • B • ϒ
d =Δ = ∇ • ϒ = L • B • d • ϒ eller
3.9 Tværskibs metacentrum. (side 38)
Det tværskibs metacentrum er skæringspunktet mellem diamentralplanet og opdriftslinien
ved en meget lille krængning.
Stabilitets moment(mt) = Δ(t) (deplacemenet) • GZ(m) (stabilitetsarmen)
Mt’s højde over kølen hedder KMt
Mt
G
K
Z
B
�
�
side 4
3.8 Tyngdepunktsflytning vægtflytning. (side 37)
Det kan vises, at hvis en vægt q flyttes en vejlængde d, vil skibets tyngdepunkt flytte sig
en vejlængde GG1, som findes ved formlen:
q(t) • d(m)
Δ(t)GG1(m) =
KG1(m) = KG(m) + GG1(m)
3.7 Skibets tyngdepunkt. (side 35)
KG er det samlede tyngdepunkt over kølen.
Mk(mt)
KG(m)Δ(t) =
Mk(mt) = Δ(t) • KG(m) = ∑(q(t) • KG(m))
KG(m) =Mk(mt)
Δ(t)
3.15 Isokline MS/KN-kurver. (side 49)
Isokline MS-kurver er hjælpekurver til at konstruerer en GZ-kurve
GZ(m) = GMt(m) • sin ϕ(°) + MS(m)
GZ(m) = KN(m) - KG(m) • sin ϕ(°)
SM
G ZR
N
B
K
�
�
�
side 5
3.11 Beregning af tværskibs metacenterhøjde. (side 42)
Mt højde over kølen KMt kan udtages af kurver eller tabeller, når man kender skibets mid-
deldybdegang eller deplacement.
GMtKMt
Mt
G
K
KGMk(mt)
Δ(t)KG(m) =
GMt(m) = KMt(m) - KG(m)
3.10 Tværskibs metacenterhøjde. (side 39)
Den lodrette afstand, målt når skibet ligger på ret køl, mellem skibets tyngdepunkt og det
tværskibs metacentrum kaldes den tværskibs metacenterhøjde og betegnes GMt
GMt(m) = KMt(m) - KG(m)
KG(m) = KMt(m) - GMt(m)
KMt(m) = GMt(m) + KG(m)
GMtKMt
Mt
G
K
KG
3.17 Flydende vægte. (side 54)
frie væskeoverflader
Rektangulær tanke
Trekantet tanke
Korrektion for frie væskeoverflader i en GZ- kurve
GZ = MS + GMc sin ϕ
δ(m) = l(m) • b3(m3) • vf(t/m3)
12 • Δ(t)
δ(m) = l(m) • b3(m3) • vf(t/m3)
48 • Δ(t)
b(m) 3
2( )δ(m) = • 2
Tank delt i 2 med langskibs skot
2 tanke, en delt i 2
l(m) • (m) • vf(t/m3)
12 • Δ(t)48 hvis trekantet tank
side 6
GMc = GMt - δ
KGc = KG + δ
F.S.M(mt)
Δ(t)
3.18 Krængningsforsøg. (side 58)
3.19 Rulningsperioder. (side 60)
3.21 Stabilitetskriterier. (side 63)
δ(m) = eller Overflademoment(mt)
Δ(t)
MK + ∑F.S.M(mt)
Δ(t)KGc = OBS! For alle slække tanke
LB
L
B
side 7
5.2 Nedtrykningsvægte. (side 79)
T = Nedtryksningsvægten (t/cm), udtages af skibets ladeskala, og det er det antal tons, der
skal lastes eller losses, for at ændre dm 1 cm eller meter
q(t)
T(t/cm)∂dm(cm) =
5.3 Styrlastighedsmoment. (side 80)
S = Styrlastighedsmomentet (mt/cm), er det moment, der skal til for at ændre styrlas-
tighedern 1 cm.
q(t) • ⊗g(m)
S(mt/cm)∂�(m) = evt. ∂⊗g ved vægtflytning.
5.4 Ind og udtagning af små vægte. (side 82)
T(t/cm) = q(t)
∂dm(cm)
q(t) = ∂dm(cm) • T(t/cm)
∂�(m) • S(mt/cm)
⊗g(m)q(t) =
∂�(m) • S(mt/cm)
q(t)⊗g(m) =
∑q(t)
T(t/cm)∂dm(cm) =
∑q(t) • ⊗g(m)
S(mt/cm)∂�(cm) =
q + ved lastning
q - ved losning
df,1(cm) = df(cm) + ∂dm(cm) - (½ • ∂s(cm))
da,1(cm) = da(cm) + ∂dm(cm) + (½ • ∂s(cm))
⊗g(m) = ½Lpp(m) - APg(m)
df(m) + da(m)
2dm(m) =
Δ(t)
T(t/cm)
S(mt/cm)
Δ, T og S Udtages af ladeskalaen ved hjælp af dm(m) →
∑q(t)
Δ(t)∂Δ(t) = • 100%Ændringen må ikke være større end 5% af deplacementet. =
∂dm(cm) = 0
Vægtflytning
∑q(t) • ∂⊗g(m)
S(mt/cm)∂�(cm) =
∂⊗g + ved flytning agter
∂⊗g - ved flytning agter
6.1 Lasteliniemærker. (side 95)
5.9 Ind- og udtagning af store vægte. (side 88)
⊗g(m) = ½ • Lpp(m) - APg(m)
�(cm) = M⊗(mt) - (Δ(t) • ⊗B(m))S(mt/cm)
Specielle lastelinier
TS = Træ - sommer - lastelinie i saltvand.
TV = Træ - Vinter - lastelinie i saltvand.
TT = Træ - Trope - lastelinie i saltvand.
TVNA = Træ - Vinter - Nord Atlant - lastelinie. < 100m
TF = Træ - Ferskvands - lastelinie.
TTF = Træ - Trope - Ferskvands - lastelinie.
Almindelige lastelinier
S = sommer - lastelinie i saltvand.
V = vinter - lastelinie i saltvand.
T = Trope - lastelinie i saltvand.
VNA = Nordlig Atlanterhavs vinter - lastelinie.
F = Ferskvands - lastelinie.
TF = Trope - Ferskvands - lastelinie.
5.7 Kapasitetsplan. (side 86)
Kapasitetplanen er en tegning af skibet, sædvanligvis både en lodret længdesnit og et eller
flerer vandrette snit. På disse tegninger kan man få oplysninger om de forskellige rums og
tankes beliggenhed.
Max højde(m) = max tryk(t/m3) ⋅ stuvefaktor(m3/t)
Max højde(m) = max tryk(t/m3) / stuvevægtfylde(t/m3)
side 8
AP LPP FP
�������
��
G
B
Lpp(m)
2APg(m) = - ⊗g(m)
side 9
dv(m) = ds(m) - • ds(m)1
48
TTF
TF
T = S + 1/48 * S
F = S + (∆S/40 * TS (nedtrykningsvægten)
540mm
230mm
450mm
300mm
S
V = S - 1/48 * SVNA = V - 0,05 (kund på skibe under 100m
F
TF
D LTS
TS - 1/36 * TS = TV
TS + 1/48 * TS = TT
TVNA
dt(m) = ds(m) + • ds(m)1
48
dvna(m) = dv(m) - 0,05
df(m) = ds +Δ(t)
40 • T • 100
dtf(m) = dt +Δ(t)
40 • T • 100
ds(m)
df(m) = ds(m) + FW.RED.
dtf(m) = dt(m) + FW.RED.
FW.RED. =1,025 - γ
1,025 -1,000
Eks:Fribord sommer = 655(mm)
Dybdgang sommer = 4,98(m)
Δ = 3580(t)
T = 7,25(t/cm)
dt(m) = 4,98(m) + • 4,98(m) = 5,08(m)1
48
dv(m) = 4,98(m) - • 4,98(m) = 4,88(m)1
48
dvna(m) = 4,88(m) - 0,05 = 4,83(m)
df(m) = 4,98 + = 5,10(m)3580(t)
40 • 7,25(t/cm) • 100
dtf(m) = 5,08 + = 5,20(m)3580(t)
40 • 7,25(t/cm) • 100
Bruges til beregning af dybdegang ved store vægte.
Haves: Δ(t) og ⊗M(t)
Ønskes: df(m) og da(m)
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
side 10
γ(t/m3)
1.025(t/m3)
Dybgang korrigeret
for trim
dµ(m) = (aflæst)
T(t/cm) = (aflæst) •
S(mt/cm) = (aflæst) •
⊗B(m) = (aflæs)
⊗F(m) = (aflæs)
KMt(m) = (aflæs)
γ(t/m3)
1.025(t/m3)
�(cm) = (cm) ≈ (m) HUSK!M⊗(mt) - Δ(t) • ⊗B(mt)
S(mt/cm)
½ Lpp(m) + ⊗F(mt)
Lpp(m)df = dµ(m) - • �(m)
½ Lpp(m) - ⊗F(mt)
Lpp(m)da = dµ(m) + • �(m)
Δ(t) ind = Δ(t) • → dµ(m) (nye middeldybdegang)1.025(t/m3)
γγ = Vægtfylde forskellig fra almindeligt saltvand.
KG(m) = ellerMk(mt)
Δ(t)
GMt(m) = KMt(m) - KG(m) eller GMtc(m) = KMt(m) - KGc(m)
KGc(m) =Mk(mt) + F.S.M(mt)
Δ(t)
side 11
Bruges til beregning af dybdegang ved store vægte.
Haves: df og da
Ønskes: Δ(t) og ⊗M(t)
1.
2.
3.
4.
5.
6.
AP
V1
V2
LPP
LOA
FP
Trimkorrektion
�F �
d� dm
M⊗(mt) = ½ • Lpp(m) - Δ(t) • MAP(m)
M⊗(mt) = �(cm) • S(mt/cm) + Δ(t) • ⊗B(m) HUSK! �(cm)
γ(t/m3)
1.025(t/m3)
γ(t/m3)
1.025(t/m3)Δ(t) = (aflæst) •
T(t/cm) = (aflæst) •
S(mt/cm) = (aflæst) •
⊗B(m) = (aflæs)
⊗F(m) = (aflæs)
KMt(m) = (aflæs)
γ(t/m3)
1.025(t/m3)
dm(m) = → ⊗F udtages af ladeskalaendf(m) + da(m)
2
�(m) = da(m) -df(m)
dμ(m) = dm(m) + • �(m) →⊗F(m)
Lpp(m)
Dybgang korrigeret
for trim
10. Frie overfladers moment
Fremgangsmåde til beregning af dybdegang !
1. Start med tomt skib.
2. Udregn Δ2, MK2 og M⊗2
3. Af ∆2 udtages:
7. KG(m) = Mk(mt)
Δ(t)
5. df = dµ(m) - • �(m)½ Lpp(m) + ⊗F(mt)
Lpp(m)
6. da = dµ(m) + • �(m) eller, da(m) = df(m) +�(m)½ Lpp(m) - ⊗F(mt)
Lpp(m)
dμ(m)
S(mt/cm)
⊗F(m)
⊗B(m)
KMt(m)
side 12
4. �(m) =M⊗(mt) - (Δ(t) • ⊗B(mt))
S(mt/cm)
Momentskema Lodret Vandret
Parti Vægt(t) Kg(m) MK(mt) ⊗G(m) M⊗(mt)
GMtc(m) = KMt(m) - KGc(m)
8. GMt(m) = KMt(m) - KG(m)
KGc(m) =Mk(mt) + F.S.M(mt)
Δ(t)
side 13
IMO’s stabilitets kriterier
1. GMt > 0.15(m)
2. θGZMAX > 25° (30°)
3. GZ30-40 > 20 cm
4. E30 > 5.5
5. E30 - 40 > 3.0
6. E40 > 9.0
θ 15° 22,5° 30° 45° 60° 75° 90°
sinθ 0.26 0.38 0.50 0.71 0.87 0.97 1.00
GMt • sinθ 0.10
MS udtaget - 0.03
GZ= GMt • sinθ - MS 0.07
0.1
5
5
0.1
15 3022,5
45 6057.3
75 90
GMt
0.2
0.2
0.3
0.3
0.4
0.4
0.5
0.5 1 = = 0,4363(rad cm)5 • 5
57,3
Fremstilling af GZ-kurve.
GMtc(m) = •q(t) • d(m) Δ(t)
b(mm)
c(mm)
Beregning ved hjælp af trimtabel df og da ved lastning.
1. Find spant (opmål kapasitetsplan) Skib B
2. Find ændringen af dybdegangen ved 50 tons.
3.
∂ ved 2.00(m) + ∂ ved 3.00(m)
2∂df(m) ved 50 tons = eller interpoleres på anden måde.
∂ ved 2.00(m) + ∂ ved 3.00(m)
2∂da(m) ved 50 tons = eller interpoleres på anden måde.
da1(m) = da(m) +∂da(m) • q(t)
50(t)
df1(m) = df(m) +∂da(m) • q(t)
50(t)
side 14
Beregning ved hjælp af trimtabel df og da ved losning.
1. Brug modsat fortegn af dybdegangene.
Krængningsforsøg med lodsnor. ( side 59)
q(t) = Vægt
Δ(t) = Deplacementd(m) = Vejlængde vægten flyttes
b(mm) = Lodsnorc(mm) = Udslag
side 15
Ændring af trim ved flytning af vægte.
GMt2(m) = GMt1(m) - ∂KG(m)
GMt2(m) = GMt1(m) -∑q(t) • (Kg - KG1(m))
Δ2(t)
∂KG = ∑q(t) • ∂Kg
Δ(t)
q(t) • d(m)
Δ(t)
q(t) =
Vægtflytning
GG1(m) =
GG1(m) • Δ(t)
d(m)
Brændstofsforbrug
Forbrug(t) =Dist(sm) • Forbrug/Døgn(t/d)
Fart(kn) • 24
∂dm(cm) = 0
∑q(t) • ∂⊗g(m)
S(mt/cm)∂�(cm) =
∂⊗g + ved flytning agter
∂⊗g - ved flytning agter
ΔL • B • ϒ
d =
Δ = ∇ • ϒ = L • B • d • ϒ
Pram
Vægte ind/ud
Vægteflytning
side 16
Hejsemidler og lossegrej
Taljer og Blokke
n = antal blokskiver der giver udveksling.
n’ = antal blokskiver der giver modstand.
n og n’ er ofte den samme, det er kun hvis der er nogle vejviserblokke at de er forskellig.
K = nødvendige kraft til at løfte byrden
B = byrden
Tæl antal blokke der giver modstand (n’ i tæller), samt antal ender der har fat i byrden (n
i nævner)
Beregning af kraften til at løfte byrden
k =
Husk eventuelt vejviser blokke !
Beregning af byrdens vægt:
B =
Kraner, master, bomme, beslag min. sikkerhedsfaktor 4,5
Tovværk, wire min. sikkerhedsfaktor 5
n’10
B + • B
n
K • n
1 + n’10
Løberblok
fast blok
Løs blok
Løber
fast blok Løberblok
Løs blokLøber
BrudbelastningSikkerhedsfaktor
Max. arbejdsbelastning =
Brudbelastning = Sikkerhedsfaktor • Max. arbejdsbelastning
BrudbelastningMax. arbejdsbelastning
Sikkerhedsfaktor =
side 17
Meteorologi
Temperatur
Celsius → Farenheit
t(f) =t(c) • 9/5 + 32
Farenheit → Celsius
t(c) = (t(f) - 32) • 5/9
Observation af vind
s = Sand vindhastighed i knobf = Skibets fart i knobr = Den relative vindhastighed i knob med vindmålerena = Vinklen om SB eller BB af den relative vindk = skibets St. k. rv.v = Vinklen mellem den sande og den relative kurs
s = √ f² + r² - 2 • f •r • cos a
v = arc cos s² + f² -r²2 • s • f
Sand vind = 180° - v + k Når den relative vind kommer Styrbord ind
Sand vind = 180° + v + k Når den relative vind kommer Bagbord ind
Find dugpunkt og relativ fugtighed.
Psykrometer aflæsning Ttør = 11,5°cTvåd = 9,0°c
2,5°c
1. Gå ind med det våde termometer kolonne → 9,0°c2. Gå ind med forskellen → 2,5°c
7,46,8
3. Gå ind i 0 kolonne med våd termometeret med Absolut fugtighed
= 7,1 → →
7,1 = Damptryg = Absolut fugtighed(g/m3)
7565
70% = Relativ fugtighed (%)
7,07,5
6,07,0
0,10 = = 0,2°0,5 105
0,2° + 6,0° = 6,2° = Dugpunktet
side 18
St. k. rv. = 180°Sejl. fart = 7,8 knobRelative vind om bagbord = 20°Relative vindhastighed = 5,6 knob
s = √ f² + r² - 2 • f •r • cos a
s = √ 7,8² + 5,6² - 2 • 7,8 •5,6 • cos 20° = 3,2 knob
Relative vind retning
Sand vind retning180° + Kurs
Da den relative vind er bagbord ind, fås da
Sand vind retning = 180° + 37° + 180° = 37°
v = arc cos s² + f² -r²2 • s • f
= arc cos = 37°3,2² + 7,8² -5,6²2 • 3,2 • 7,8
Konstruktion af sand vindhastighed og retning (side 119)
Udregning af sand vindhastighed og retning.
Sand vind retning
Relative vind retning
side 19
Beregning af vindhastighed (side 56)
V0 = Overfladevindhastighed i knob.
G = Trykgradienten i hpa pr. breddegrad.
b = Bredden
Hvad er Wind chill (kuldeindeks)?
Svar: Wind chill eller kuldeindeks på dansk er et udtryk for den ”temperatur” ved ganghas-
tighed (ca. 5 km/t), som kroppen oplever, når den udsættes for afkøling af vinden.
Hvordan beregnes wind chill (kuldeindeks)?
Den nye formel, der er udledt af canadiske og amerikanske forskere i 2001 ud fra bl.a.
kliniske forsøg på mennesker i en afkølet vindtunnel, samt computersimuleringer, tager i
modsætning til den gamle formel f.eks. hensyn til afstanden fra 1,5 m (typisk hovedhøjde)
til 10 m’s højde (standard vindmålehøjde, hvor vinden er kraftigere). Den formel har dette
udtryk.
TWC = 13,12 + (0,6215 • t) - (13,96 • u0,16) + (0,4867 • t • u0,16)
u vindens hastighed i m/s og t, temperaturen i grader Celcius.
Psykrometer (side 110)
Eks. på bestemmelse af dugpunkt, rel. fugt, abs. fugt
Eks. på vindberegning geostrofisk vindskala metode
Eks. på bestemmelse af vindretning over hhv. land og vand.
Eks. på bestemmelse af skyhøjde ved instabil luft (cumulus skyer)
Hk =120 * (Ttør - Tdug)
side 20
Fronter (side 220)
Varmfront:Varm luft skubber kold luft foran sig. Varmfrontsvejr: Vedvarende regn, silende dagsregn
Koldfront:Kold luft skubber varm luft foran sig. Koldfrontsvejr: Aktiv koldfront: Store temperatur forskelle Skyer: Ci, Cs, As, Ac og Ns Store nedbørsmængder i kraftige byger, måske med hagl, lyn og torden. Vinden springer meget når fronten passerer. Passiv koldfront Små temperatur forskelle Vedvarende regn Okklusionsfront:En varmfront indhentes af en koldfront og de 2 fronter okkluderer til 1 front. Okklusionsfrontvejr: Typisk vedvarende regn, sne eller slud.
Overisning (side 343)
Chill faktor (side
side 21
Skyer
Høje skyer (CH) Cirrus, Ci Cirrustratus, Cs Cirrocumulus, Cc
Mellem høje skyer ( CM) Altostratus, As Altocumulus, Ac
Lave skyer (CL) Stratus, St Nimbostratus, Ns Stratocumulus, Sc Cumulus, Cu Cumulunimbus, Cb
Tåge
Afkølingståge:
Udstrålingståge: Stor udstråling afkøler jorden og derefter luften. Advektionståge: Varm fugtig luft blæser over koldt underlag og køles ned.
Fordampningståge:
Sørøg: Kold luft bløser ud over et koldt hav og tilføres vanddamp.
Fronttåge: Varm regn falder ned i kold luft, dele af regndråberne fordamper, og luften bliver mættet.
side 22
Navigation
Distanse, fart og tid
Dist. = Fart • Tid
Beh.fart = eller sejl.fart =
Tid = eller Tid =
Gyro fartsfejl “δ"
Fart • cos Kurs16 • cos Bredde
δ = -
Retvisende retning = Gyroretning + δ
Gyroretning = Retvisende retning - δ
Omregning fra komma tal til timer og minutter.
Eks. 4,5 timer = 4(t) + (60 • 0,5)(min) = 4(t) 30(min)
Eks. 4,17 timer = 4(t) + (60 • 0,17)(min) = 4(t) 10(min)
Omregning fra timer og minutter til komma tal.
Beh. Dist.Tid
Beh. Dist.Beh. Fart
Sejl. Dist.Tid
Sejl. Dist.Sejl. Fart
OBS!Beh. og Sejl.må aldrig blandes
Beh.Dist. = Beh. Fart • Tid eller logget Dist. = Sejl. Fart • Tid
Eks. 4(t) 30(min) = 4(t) +, (min) = 4,5 timer
Eks. 4(t) 10(min) = 4(t) +, (min) = 4,17 timer
30
60
10
60
OBS! HUSK -
Tiden skal være komma tal f.eks. 1,89 t
side 23
Kursudlednings opgave
St. k. dv. 354°Sejl. fart 12 KnStrøm sætter mod 045°Strøm fart 2,0 knVind V-lig Afdrift 3°Misvisning +3° (Østlig)Deviations Tabel B
St. k. dv. 354°
dv. -3° med fortegn, OBS! altid fra St. k. dv.
St. k. mv. 351°
mv. +3° med fortegn
St. k. rv. 354°
Afdrift 3° Mod læ
Sejl. k. rv. 357°
1. strøm Δ +6° Se tegning
Beh K. rv 003°
Beh. Fart 13,4 (Kn)
N
Sejl. K. rv
R
Beh. K. rv
Strøm2.0 kn
12.0 kn
Vind
1. strøm Δ
1. Afsæt Sejl. K. rv
2. Afsæt strøm fra enden af Sejl. K. rv. vektoren.
3. Tegn linien fra R til enden af Strømvektoren.
Det er den beholdende vektor.
Afdrifts tegning
Beh. fart = 13.4 kn
003°357°
side 24
Kurssætnings opgave
Beh. k. rv. 200°Sejl. fart 8,0 KnStrøm sætter mod rv 340°Strøm fart 1,2 knVind v-lig Afdrift 6°Misvisning -12° (Vestlig)Deviations Tabel C
Beh. k. rv. 200°
2. strøm Δ −5° Se tegning
Sejl. k. rv. 195°
Afdrift 6° mod luvart
St. k. rv. 201°
mv. -12° Modsat fortegn
St. k. mv. 213°
dv. +5° Modsat fortegn, OBS! altid fra St. k. mv.
St. k. dv. 208°
Beh. Fart 7,1 (Kn)
Vind
Afdrifts tegning
N
R
Beh. K. rv
Strøm2.0 kn
Sejl. K. rv
1. Afsæt Beh. K. rv fra punktet R
2. Afsæt strøm fra punktet R
3. Afsæt med en passer fra enden af strøm
vektoren, den sejl. fart, så den skærer
den beh. K. rv. Det er den sejlede vektor.
5°
2. strøm Δ
Beh.fart
Sejl. fart
200°
195°
OBS ! Husk
PASSER
side 25
000350
340
330
320
310
300
290
280
270
260
250
240
230
220
210
200
190 180 170
160
150
140
130
120
110
100090
080
070
060
050
040
030
020
010
TARGET TIME BEARING RANGE Skib B 0120 124° 11sm Skib B 0126 122° 9,4sm
TARGET CPA TCPA BCT BCR COURSE SPEED Skib B 2,4sm 0159 0152 3,3sm 018° 12,5kn
OWN SHIP COURSE 090°SPEED 15kn
P1
P2
0120
0126
0144
0150
0156
0202
0208
6 min
6 min
Q
Skib Bs rigtige kurs og fart
TCPA - CPA
BCT - BCR
Mit skibs kurs -180° og fart
Skib Bs relative kurs
Skib Bs rigtige kurs
Mit skibs kursMit skibs kurs
Skib Bs rigtige kurs parralel forskudt
Plotdiagram
1. Udsæt egets skibs kurs2. Udsæt “P1” → skib Bs 1. plot3. Udsæt “Q”, egets skibs kurs -180° og fart4. Udsæt “P2” → skib Bs 2. plot, efter 6 min.(ved 6. min. plot)5. Tegn en streg fra “Q” til “P2” → andet skib rigtige kurs og fart.6. Udsæt med en passer intavaller af 6min fra “P2” op af skib Bs relative kurs.7. Opmål “CPA”, “TCPA”, “BCT”, “BCR”, Kurs og fart for sk
000350
340
330
320
310
300
290
280
270
260
250
240
230
220
210
200
190 180 170
160
150
140
130
120
110
100090
080
070
060
050040
030
020
010
1
00
2
3
4
5
TARGET TIME BEARING RANGE Skib B 0120 124° 11sm Skib B 0126 122° 9,4sm
TARGET CPA TCPA BCT BCR COURSE SPEED Skib B 2,4sm 0159 0152 3,3sm 018° 12,5kn
OWN SHIP COURSE 090°SPEED 15kn
P1
P2
0120
0126
0144
0150
0156
0202
0208
6 min
6 min
Q
Skib Bs rigtige kurs og fart
TCPA - CPA
BCT - BCR
Mit skibs kurs -180° og fart
Skib Bs relative kurs
Skib Bs rigtige kurs
Mit skibs kursMit skibs kurs
Skib Bs rigtige kurs parralel forskudt
side 26
Kurssætnings opgave
Fra søkort til kompas kurssætning
Beh.k.rv. 243°2. strøm Δ Se side 24 i formelsamlingen
Sejl.k.rv. 239°Afdrift 6° Mod luvart.
St.k.rv. 245°Mv. -1° Modsat fortegn.
St.k.mv. 246°Dv. +8° Modsat fortegn.
St.k.dv. 238°
Fra søkort til kompas kurssætning med Gyrokompas
Beh.k.rv. 243°2. strøm Δ Se side 24 i formelsamlingen
Sejl.k.rv. 239°Afdrift 6° Mod luvart.
St.k.rv. 245°δ -1° Modsat fortegn.
St.k.gyro. 246°
Fart • cos Kurs16 • cos Breddeδ = - OBS HUSK -
Fra søkort til kompas Gyro fartsfejl “δ“
Indsættes beholden fart og beholden kurs i formlen.
side 27
Kursudlednings opgave
St.k.dv. 112°Dv. -2° Med fortegn.
St.k.mv. 110°Mv. +3° Med fortegn.
St.k.rv. 113°Afdrift 4° Mod læ.
Sejl.k.rv. 117°1. strøm Δ Se side 23 i formelsamlingen
Beh.k.rv. 120°
Fra kompas til søkort kursudledning
St.k.gyro. 112°δ 1° Med fortegn.
St.k.rv. 113°Afdrift 4° Mod læ.
Sejl.k.rv. 109°1. strøm Δ Se side 24 i formelsamlingen
Beh.k.rv. 246°
Fra kompas til søkort kursudledning med Gyrokompas
Fra kompas til søkort Gyro fartsfejl “δ“
Indsættes sejlede fart og styrede kurs gyro i formlen.
Fart • cos Kurs16 • cos Breddeδ = - OBS HUSK -
side 28
Bestemmelse af deviation !
P.rv. 081°P.dv. 083°
Dv.Mv. -2°Mv. +1°
Dv. -3°
P.rv. 081°P.gyro 080°
Gyro korr. +1°
Bestemmelse af gyrokorrektion !
Evt. også fartsfejl
Fart • cos Kurs16 • cos Bredde
δ = -
Øvrige fejl kan være!
Breddefejl.Indexfejl.Mekanisk fejl.
Gyro korr. +1°δ -1°
Øvrige fejl +2°
Synsvidde (side 110), diagram (side 111)
H = Flammehøjde.h = Øjenhøjde.
Synsvidde(sm) = 2,08 • (√H + √h)
side 29
side 30