Folkeviser

Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:

• i det episke bliver selve historien fortalt • det dramatiske ligger i replikkerne • omkvædet angiver stemningen og har dermed det lyriske islæt

Omkring 1150 kommer en ny mode til Danmark. Kædedansen. Den griber om sig, og folk danser som besatte. Fra Frankrig får man idéen om at danse til viser. Man får melodierne og dansetrinnene herfra.

Folkeviser var danseviser, hvor en forsanger sang teksten, og tilhørerne dansede kædedanse til og sang med på omkvædet.

Folkeviserne er ligesom folkeeventyrene vandret fra mund til mund. Mellem 1500 og 1700 bliver det moderne blandt adelens kvinder at have poesibøger med de gamle viser.

Folkeviserne er altså digtet mellem 1150 og 1450, men først nedskrevet et par hundrede år senere.

Tiden og slægten

Kirke og kongemagten var i slutningen af middelalderen blevet dominerende. Det var almindeligt, at kirken dømte i religiøse sager, og kongen i almindelige sager. Man havde dog også en lovgivning. Sagerne blev dømt på tinget, som var en forsamling af adelsfolk eller større bønder. Problemet var, at man ikke havde noget politi.

Man kunne godt få ret på tinget, men man måtte selv sørge for at tage sig denne ret. Hvis forbryderen var en stor mand, og man selv var en lille mand, var det ikke altid til nogen nytte at få ret.

Det er derfor en del af forklaringen på, at slægten spiller en stor rolle. Slægten passede man på. Man skulle vise sin slægt taknemmelighed, men også arbejde for at gøre slægten større og rigere. Udvidelse af slægten skete ved ægteskab, som var baseret på fornuft, ikke kærlighed. Faderen bestemte, hvem børnene skulle gifte sig med. For dem, som blev giftet ind i familien, blev jo en del af slægten. Hvis et medlem af slægten var blevet forulempet, var det en klar sag, at de øvrige medlemmer hjalp. Det kunne af den grund være ret afgørende at man havde en stor slægt.

Man troede, at slægten mistede noget af sin kraft (sin mana), hvis et af dets medlemmer blev dræbt. Der var strenge regler for, hvad familiemedlemmerne

skulle gøre, hvis én i slægten blev myrdet. Man skulle simpelthen give ”fjenden” et lige så stort tab. En søn måtte derfor dræbe en mand fra en anden slægt. Og den som han skulle dræbe, skulle helst være lige så betydningsfuld. Det kalder man blodhævn. Når man havde udført hævnen, skulle man oven i købet anmelde drabet til den myrdedes bopæl.

Man kunne gå imod eller bryde med slægten ved for eksempel at insistere på at gifte sig af kærlighed eller stikke af.

Det var ret ualmindeligt, at kvinder besad ejendom. Derfor var der ingen lov, som beskyttede hende mod griske og forbryderiske slægtninge. Hun kunne for at sikre sig selv, give sin gård til kongen. Hvis hun giftede sig kunne manden modtage gården som lån af kongen. Hvis slægtningene fortsatte med at stjæle fra hende, var det i virkeligheden kongen de stjal fra. Og dét kunne straffes!

Forfatter/afsender

Folkeviser er skrevet til adelen af professionelle visesangere.

Teksttype

Folkevisen kan opdeles i typer. Fx:

• ridderviser, som beskriver adelens liv. Der er fokus på slægts- og kærlighedslivet (Ebbe Skammelsøn)

• historiske viser, som handler om historiske begivenheder (Dronning Dagmar)

• trylleviser, som beskriver menneskets møde med de overnaturlige kræfter/væsener (Germand Gladensvend)

• kæmpeviser, som tager udgangspunkt i sagn og myter (Den skaldede Munk)

• skæmteviser, hvor man gør nar af samfundets lavere klasser (De hurtige svar)

Opbygning

• Teksten er opbygget af strofer med 2 eller 4 vers, for at det kan passe til dansen samt et lyrisk omkvæd

• Der er ofte enderim • Folkevisen kan inddeles i indledning, hovedhandling og slutning

Indledning:

• Indledning • Hjemme • Udgang • Harmoni

Hovedhandling:

• Overgangs-situation • Ude • Hændelse • Konflikt • Modsætninger, prøvelser, modstandere, forhindringer o. lign.

Slutning:

• Konsekvens • Hjemme • Hjemkomst • Harmoni genoprettes • Mål nås • Forløsning • Modstandere overvundet • Kærlighed indfries • Tragisk udgang

Synsvinkel

Der er altid ydre synsvinkel. Man får aldrig at vide, hvad personerne tænker. Vi har kun handlinger og ord at bedømme dem på.

Miljø

Miljøet er som oftest herregårds- og adelsmiljø

Personer

• Personerne er næsten ens beskrevet. De minder om eventyrets ”flade” personer. Man har kun deres handlinger og replikker at bedømme dem på.

• Personerne bærer modsætningerne og konflikterne. • Personerne er ofte helt, heltinde, modstandere og hjælpere

Handling

• Ét eller flere problemer sætter handlingen i gang. Oftest et brudt løfte eller et gammelt opgør. Problemerne løses, men fører ofte nye med sig

• Springende, idet den går fra én situation til en anden, både i tid og sted, helt uden nogen overgang.

Sprog

Der anvendes meget et såkaldt ”formelsprog”. Dvs. faste vendinger, som betegner dagligdags ting: at stå op, klæde sig på, ride ud, ankomst, indtræden i stue eller gård, måltider osv. Formelsproget er i høj stil, fordi det afspejler folkevisens ”dannede” baggrund. Eks. på formelsprog:

• Årle om morgenen • Det var en dag • Så går han i stuen ind • Under lide • Han var i hjertet falsk • Så sandigen sige

Budskab

Folkeviserne har budskab eller morale. Det kan handle om nødvendigheden af at forsvare sin ære og handle konsekvent i forhold til løfter, man har givet. Et andet budskab kan gå på at blive hjemme og passe på det hjemlige. For så snart man er ”ude” opstår alle problemerne.

Analysemodel

1. Bestem visetypen 2. Genfortæl handlingen. 3. Hvor mange strofer (og vers) er der? Er der rim? Omkvæd? Hvilken

stemning sætter omkvædet? 4. Lav en opdeling af visens handlingsforløb. Find indledning,

hovedhandling og slutning 5. Beskriv personerne: Helt, heltinde, modstandere, hjælpere og evt. andre

personer 6. Hvilke modsætninger og konflikter optræder der i handlingen 7. Hvilke prøver, modstande, løfter o. lign. indgår i handlingen 8. Hvordan løses modsætninger og konflikter i handlingen (lykkeligt,

harmonisk, tragisk?) 9. Hvad er visens morale og budskab

• Hvad synes du om visen? Kan den bruges til at forstå noget om os selv i dag?

• Kan du sammenligne visen med andre tekster eller noget, du selv har oplevet?