FOKUS IKT NYT AFTALESÆT I BYGGERIET BERETNING 2018 ... · 51 byggeskade fonden fokus ny...

51

BYG

GESK

AD

EFON

DEN

FOKUS NY DRIFTSDIREKTØR IKT STÆRKERE DIGITALISERINGI BYGGEPROCES OG DRIFT NYT AFTALESÆT I BYGGERIET BERETNING 2018 ERFARINGS FORMIDLING, EFTERSYN OG SKADE DÆKNING I NYE BOLIGER OG RENOVERINGER, REGNSKAB UDVALGTE ALMENE BYGGERIER ARKITEKTUR OG BYGGETEKNIK ERFA PUDS PÅ ISOLERING, BYGGERI MED CLT-ELEMENTER TAL OG TENDENSER I 2018 STATISTIK OM BYGGESKADER

2018

BERETNING ERFABYGGETEKNIKOG

52

Studiestræde 501554 København VTelefon 33 76 20 [email protected]

BYGGESKADEFONDEN

Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål:• at forestå og af hol de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri og renoveringer• at yde støtte til dækning af byggeskader• at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet.

Herudover kan fonden med Transport-, Bygnings- og Boligministerens godkendelse deltage i øvrige akiviteter, der har til formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet.

Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn (kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand, og even tuelle skader registreres.

Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens ud gifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen eller renove-ringen af byggeriet. Fonden yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets/renoveringens afleve rings- eller skærings dato.

Byggeskadefonden blev oprettet ved lov i 1986. Siden 1. juli 1986 er der i forbindelse med nybyggeri af støttede almene boliger, ungdoms boliger, lette kollektivboliger, ældreboli ger, private andelsboliger og kollektive bofællesskaber indbetalt 1% af anskaffelses summen til Byggeskadefonden. Siden 1. juli 2011 er der indbetalt 1% af anskaffelsessummen af renoveringsarbejder, der gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden. Ligeledes kan bygningsejerne frivilligt lade renoveringsar-bejder omfatte af ordningen. Ind betalingerne anvendes til dækning af fon dens for-pligtelser.

Grundlaget for Byggeskadefondens virksomhed er kapitel 11 i lov om almene boliger m.v. Fonden omfattes af samme regler som offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Transport-, Bygnings- og Boligministeren og kontrol af Rigs-revisionen.

Yderligere oplysninger kan findes på www.byggeskadefonden.dk

Foto forside | Televænget, Kastrup | FA09 | Zeso ArchitectsFoto bagside | Dortheavej, København NV | Lejerbo | BIG

1

FOKUSNY DRIFTSDIREKTØR

IKT

ABR 18 OG AB 18

BERETNINGERFARINGSFORMIDLING

1-ÅRS EFTERSYN [nye boliger]

1-ÅRS EFTERSYN [renoveringer]

5-ÅRS EFTERSYN [nye boliger og renoveringer]

SKADEDÆKNING [nye boliger og renoveringer]

REGNSKABETS HOVEDTAL

OVERBLIK – status og tendenser

ERFA BYGGETEKNIK

PUDS PÅ ISOLERING

CLT – CROSS LAMINATED TIMBER

STATISTIKTABELLER EFTERSYN 2018

TABELLER SKADEDÆKNING 2018

2

5

9

12

16

17

18

22

29

30

35

38

42

46

FOK

US, B

ERETN

ING

, ERFA, STATISTIK

2018B

YGG

ESKA

DEFO

ND

EN

2 FOKUS I NY DRIFTSDIREKTØR

Mit navn er Morten Søegaard-Larsen, jeg er 49 år og netop tiltrådt som driftsdirektør i Byggeskadefonden. Sekretariatschef Ole Bønnelycke har efter mange gode år valgt at stoppe som chef og fortsætter nu som seniorkonsulent tilknyttet Byggeskadefonden. Jeg føler mig på mange måder privilegeret ved at have overtage roret for så vigtig en enhed som Byggeskadefonden. At være med til at kunne højne kvaliteten og effektiviteten i dansk byggeri. At kunne hjælpe de bygherrer, som trods kvalitetssikring bl.a. i form af eftersyn, alligevel står tilbage med en byggeskade. At kunne hjælpe dem med støtte til udbedring af skader og – hvis det er muligt – få gjort de rette ansvarlige. Det er et privilegie.

Vi vil i Byggeskadefonden fortsætte det gode arbejde, sådan at vi også fremover sikrer os, at kvaliteten i dansk byggeri stiger, og antallet af byggeskader falder. Det vil vi blandt andet gøre ved at arbejde for, at den digitale udvikling i byggeriet får et tiltrængt skub i den rigtige retning. Der er et kæmpe potentiale for effektivisering og reducering af omkostninger i byggeriet ved at forbedre dataintegration og styrke brugen af digitale værktøjer i samarbejdet mellem byggeriets parter.

”Jeg synes det er på tide, at IKT bliver ordentligt implementeret i byggesagerne”!

DRIFTSDIREKTØR MORTEN SØEGAARD-LARSEN

DET ER ET PRIVILEGIE AT VÆRE MED TIL AT HØJNE KVALITETEN I DANSK BOLIGBYGGERI.

NY DRIFTSDIREKTØRI BYGGESKADEFONDEN

Foto

: Lis

beth

Hjo

rt

3

HOLDET I BYGGESKADEFONDEN 2019

FOKUS I HOLDET I BYGGESKADEFONDEN

Anni BryldTeknisk sagsansvarlig

Henrik KlockmannTeknisk sagsansvarlig

Christian SchjønningTeknisk sagsansvarlig

Michelle Odgaard CarlsenAdministrativ sagsansvarlig

Birgitte FæsterJuridisk chef

Jens DonsTeknisk chef

Caroline BangAdministrativ sagsansvarlig

Jørgen JonstrupTeknisk sagsansvarlig

Dorte JohansenTeknisk sagsansvarlig

Mie Byrdal Kloch LarsenTeknisk sagsansvarlig

Henning BårrisØkonomisk sagsansvarlig

Tanja T. BjerringAdministrativ sagsansvarlig

Helge A. BartholomæussenTeknisk sagsansvarlig

Hanne SørensenJuridisk konsulent

Robert MetaschJuridisk konsulent

Niels Erik BirkbakIT-chef

Foto

s: L

isbe

th H

jort

4 FOKUS I IKT

MORTEN SØEGAARD-LARSEN DRIFTSDIREKTØR, BYGGESKADEFONDEN

” Vi skal blive bedre til at starte kvalitetssikringen ved skærmene.

Korsløkkeparken, Odense | Renovering | Fyns Almennyttige Boligselskab | Archidea

5

Manglende digitalisering i byggebranchenByggesektoren er en af de brancher, hvor digitaliseringen er slået mindst igennem. Det skyldes flere forhold, men vel først og fremmest, at der ikke har været konkurrence fra udlandet til at sætte skub i udviklingen. Det betyder til gengæld, at der lige nu er store gevinster på effektiviseringer, som venter på at blive indfriet. Effektiviseringer der kan resultere i lavere udgifter og bedre kvalitet i byggeriet. Det skal den almene sektor også have sin andel af. Boliger der er billigere og med en højere kvalitet.

Det er bygherren, der betaler, og derfor er det også bygherren, der kan sætte kravene til, at den nye teknologi skal anvendes, når der bygges almene boliger. Det sker ikke altid og ofte siger den almene bygherre, at der er for lidt økonomisk spillerum i projekterne, og at der derfor ikke er plads til en merudgift til IKT. For dog alligevel at imødekomme IKT-be-kendtgørelsens krav stiller man sig derfor tilfreds med brugen af nogle få digitale værktøjer – projektweb og digitalt udbud. Her har smarte forretningsmodeller høstet en uforholds-mæssig stor gevinst uden at bidrage med nogen væsentlig værdi til hverken projektet eller bygherren.

Men nu sker der noget. De nye regler i ABR 18, AB 18 og især YBL 18 sætter direkte fokus både på digitaliseringen, og på at der skal ske en projektle-delse, der tager udgangspunkt i den digitale proces – altså IKT.

For at hjælpe udviklingen i gang har Byggeskadefonden og Almennet udvik-let et IKT koncept i forlængelse af de nye regler, hvor det er den almene bygherre og ikke den projekterende rådgiver, der stiller kravene til den di-gitale proces.

Topledelse skal engagere sig og sikre, at der bliver stillet de rigtige krav til den digitale procesDet er de unge, de nyuddannede, medarbejderne under de 40, som er de innovative, og dem der skal bringe den nye teknologi ind i byggebranchen. Sådan siger man. Det er ikke nød-vendigvis rigtigt. Innovation og nytænkning har ikke noget med alder eller teknisk kompe-tence at gøre. Det er snarere det tankesæt, som man har til udvikling og samarbejde, der er afgørende.

Topledelsen skal understøtte de medarbejdere, der vil noget nyt, og det er vigtigt, at top-ledelsen engagerer sig og går med, ellers risikerer man, at enkelte innovative medarbej-dere går under radaren og udvikler egne modeller, der måske ikke passer ind i en samlet strategi.

FOKUS I IKT

FOKUS 2018

IKT er jo bare et redskab til at skabe bedre og billigere boliger

DE ALMENE BOLIGORGANISATIONER UDNYTTER SLET IKKE DE MULIGHEDER FOR EFFEKTIVISERING, SOM LIGGER I EN DIGITALISERING AF BYGGEPROCESSEN.

NYE REDSKABER FRA BYGGESKADEFONDEN SKAL GØRE DET LETTERE AT KOMME I GANG MED IKT. DET ER FOR DYRT AT LADE VÆRE ...

DE NYE REGLER I ABR 18, AB 18 OG ISÆR YBL 18 SÆTTER DIREKTE FOKUS PÅ DIGITALISERINGEN.

6 FOKUS I IKT

KERNEN I DIGITAL UDVIKLING HANDLER FØRST OG FREMMEST OM ÆNDRET ADFÆRD I FORHOLD TIL SAMARBEJDE, ARBEJDSMÅDER OG PRAKSIS.

Kernen i digital udvikling handler først og fremmest om ændret adfærd i forhold til samarbejde, arbejdsmåder og praksis. Når der skal udvikles en digital bygningsmodel må bygherre, arkitekt, ingeniør, entreprenør og leverandør arbejde med nye processer og en ny praksis. Bygnings-modellen skal løbende ajourføres, og alle parter skal deltage, og der skal være indbyrdes konsistens i måden, man projekterer på. Digital projektledelse bliver helt af-gørende og skal prioriteres højt.

Nye samarbejdsmodeller til sikring af en god digital BIM bygningsmodelDigitaliseringen vender op og ned på den eksisterende proces i byggeriet. I dag går hver aktør ind i processen netop på det tidspunkt, hvor han har ansvar for sin del af processen. Her udfører han sit arbejde og træder ud af processen ved afleveringen til næste aktør. Det giver manglende fokus på den samlede økonomi og præcisionen i processen. Går vi som bygherre ikke ind og forlanger dette totalfokus på byggeriets pris, brug og funktion, så får vi det ikke.

Med digitaliseringen kommer der en øget gennemsigtig-hed i hele processen, og vi får nedbrudt silotænkningen.

Vi kan i dag bygge digitalt i form af en BIM bygningsmodel, før vi bygger i virkeligheden. Vi får på den måde som bygherre mulighed for langt større indsigt i det færdige hus, både når vi skal tilrettelægge driften, og når beboer-demokratiet skal have en reel mulighed for at stille krav til den rigtige kvalitet og til funktionalitet og brugerven-lighed for beboerne.

Stiller bygherren de rigtige krav til IKT-processen, så betyder det:• at man som bygherre kommer ind i kernen af processen• at der bliver større præcision i projekteringen• færre fejl og rettelser og dermed en reduktion i afta-

lesedlerne• en mere smidig proces og en tidsplan der holder• data man reelt kan bruge i den efterfølgende drift og

forvaltning.

Byggeskadefondens IKT koncept til den almene bygherreDet er bygherren, der ved at stille de rette krav, skal sikre et godt samarbejde om brugen af de digitale værk-tøjer i byggeprojektet. Er kompetencen til at stille de rigtige krav ikke 100% tilstede i boligorganisationen, er der hjælp at hente i Byggeskadefondens/Almennets IKT koncept.

Konceptet bygger på, at man som bygherre indgår aftale med en uafhængig IKT-bygherrerådgiver, der varetager bygherrens krav til IKT processen i byggesagen. IKT-bygherrerådgiveren skal kun fastlægge bygherrens krav til de digitale værktøjer, mens ansvaret for IKT anvendel-sen og herunder den digitale bygningsmodel ligger fuldt og helt hos den projekterende rådgivers IKT-leder, præcis som det fremgår af både ABR 18 og YBL 18. Under pro-jekteringen og udførelsen anviser konceptet, hvordan IKT-bygherrerådgiveren løbende skal kontrollere, at kravene til IKT bliver opfyldt.

Konceptet består af et paradigme til en aftale med en IKT-bygherrerådgiver og bestemmelser til at indsætte direkte i aftalen med projekterende rådgiver og entrepre-nøren (plug-in princippet). I konceptet indgår også en IKT-ydelsesspecifikation, der angiver kravene til IKT an-vendelsen i både projekteringsfasen og ved udførelsen.

7

1

AlmenH

æfte IKT Rådgivning for almene

boligorganisationerIKT-processen og nye regler for byggeri

10

Oversigt over dokumenterDokumenter til brug for udbud af IKT-bygherre-rådgiver• Aftale om teknisk rådgivning og bistand

(IKT Rådgivning)

• Bilag 1. Konkret ydelsesbeskrivelse

• Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse IKT- rådgivning

• Bilag 3. IKT-specifikation » Bilag A: Digital drift og ejedoms-

forvaltning » Bygningsdelskort - Excel fil » Stamdatakort - Excel fil

• Bilag 4. Proces og mødeplan

Dokumenter til brug for udbud af totalrådgiver• IKT-bestemmelser, der skal indsættes

i Aftale om totalrådgivning eller råd-givning, hvor der indgår IKT-ledelse efter YBL 18

• IKT-ydelsesbeskrivelse for IKT-lede-ren

• YBL 18 specifikt for almen bygherre

3

Sådan kan almene boligorganisationer bruge IKT-konceptet

Fase A - Planlægning af udbudskrav

Fase B - Projekteringsfasen

Fase C - Udførelsesfasen

Fase D - Digital aflevering

Totalentreprise

Oversigt over dokumenter

Indhold 4

6

7

8

8

9

10

12

Dette AlmenHæfte er en hjælp til den almene bygherre, når der skal stilles IKT-krav til byggeriet.

Hæftet indeholder en oversigt over IKT-aftaler og specifikationer, der tager udgangspunkt i de nye regler for byggeri – AB18, ABR18 og YBL18.

IKT DOWNLOADKonceptet kan downloades her: https://almennet.dk/projekter/almennet-udviklingsprojekter/ikt-i-byggeri-og-drift/

IKT RÅDGIVNING

PAR

AD

IGM

E

AFTALE MED IKT-RÅDGIVER

IKT PARADIGMERByggeskadefonden har i samarbejde med Almennet og konsulent Klaus Kramshøj udarbejdet en række dokumentparadigmer, som kan lette IKT-arbejdet i byggeprocessen.

FOKUS I IKT

8 FOKUS I ABR OG AB 18

Møllevangen, Aarhus | Altanrenovering | Boligforeningen Århus Omegn | P+P Arkitekter

9

Byggeskadefonden har over de senere år set en udvikling, hvor der godt nok anmeldes færre skader, men til gen-gæld bliver skadernes omfang større og dyrere. Udgiften i den gennemsnitlige skadesag er øget fra 0,7 mio. kr. til 1,2 mio. kr. i perioden 2016-2018, og vi ser en øget tendens til omfattende skader i helt nyt byggeri.

En væsentlig årsag til denne udvikling kan muligvis findes i projekteringen – ofte kombineret med en presset proces, hastigt gennemførte sparerunder og et urealistisk forhold mellem ønsker og økonomi.

I AB-udvalget har bygherrerne lagt vægt på et mere professionelt styret og fast tilrettelagt projekteringsfor-løb, hvor en række mekanismer sikrer, at parterne kom-mer hele vejen igennem projekteringsforløbet med et gransket og kvalitetssikret produkt. Det stiller i høj grad også nye krav til bygherren, der så vidt muligt skal af-klare sine ønsker og behov i den tidlige programfase og være klar til at træffe de nødvendige beslutninger ved faseafleveringerne.

Bygherren kan ændre ønsker senere i forløbet men kan i så fald blive stillet over for krav om ekstrabetaling på samme måde som ændringer i byggefasen.

FasestyringProjekteringsfaserne opdeles normalt efter Foreningen af Råd givende ingeniørers og Danske Arkitektvirksomhe-ders Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018. Faser kan slås sammen eller springes over, ligesom det indledende byggeprogram ofte udarbejdes sammen med en bygherrerådgiver som grundlag for udbud af den tek-niske rådgivning.

ABR stiller krav om, at rådgiver færdigmelder hver fase. Færdigmeldingen er udtryk for, at fasen efter rådgivers opfattelse er færdiggjort i henhold til parternes aftale. Rådgiver skal i den forbindelse gennemføre granskning af projektet, dokumentere sin granskning samt frem-lægge revideret tidsplan og budget for den samlede byg-geopgave. Det er et led i rådgivers granskning af eget projekt at sikre, at projektmaterialet er egnet til udbud efter AB 18. Bygherre bør i sit rådgiverudbud definere de nærmere krav til rådgivers dokumentation

FOKUS 2018

Bedre projekter med ABR 18 og AB 18

FOKUS I ABR OG AB 18

MED ABR 18 OG AB 18 HAR ALMENE BYGHERRER FÅET ET BEDRE GRUNDLAG FOR GENNEMARBEJDEDE PROJEKTER, FÆRRE MANGLER, BEDRE KOORDINERING AF GRÆNSEFLADER, BEDRE STYRING AF PRIS OG TID SAMT HURTIGERE OG BILLIGERE TVISTELØSNING.

SAMTIDIG STILLER ABR 18 OG AB 18 NYE KRAV TIL BYGHERRENS EGEN ROLLE.

I AB-UDVALGET HAR BYGHERRERNE LAGT VÆGT PÅ

ET MERE PROFESSIONELT STYRET OG FAST TILRETTELAGT PROJEKTERINGSFORLØB.

Ideoplæg

Dispositions-forslag

Myndigheds-projekt

Byggeprogram

Udbuds-projekt

Projektforslag

Udførelses-projekt

10

Faseafslutningerne skal fremgå af rådgivers ydelsesplan, ligesom bygherres nødvendige beslutninger skal fremgå af en beslutningsplan, der også indgår i ydelsesplanen.Efter ydelsesbeskrivelsen skal rådgiver desuden udar-bejde en risikoanalyse efter hver fase, ligesom kvalitets-sikringsbekendtgørelsen stiller krav om en risikoerklæ-ring i forbindelse med projektforslag og hovedprojekt samt ved senere projektændringer og sparerunder.

Ved delt projektering skal projekteringslederen inden færdiggørelsen af hver fase sikre, at rådgiverne, sammen med eventuelle projekterende entreprenører, gennemfø-rer og dokumenterer tværfaglig granskning af det sam-lede projekt, idet hver af de projekterende skal granske eget projekt og grænseflader til andres projekt.

Bygherre skal snarest muligt skriftligt meddele råd-giveren, om bygherren er enig i, at fasen er leveret, og om bygherren kan godkende den leverede fase samt opdate-ret tidsplan og budget som grundlag for rådgiverens vi-dere arbejde. Bestemmelsen skal sikre, at parterne ved afslutningen af hver fase får afklaret, om de er enige om, at fasen er gennemført, og at parterne får truffet aftale om håndtering af eventuelle uklarheder og mangler, inden det leverede anvendes som grundlag for de følgende faser.

Rådgiver skal afhjælpe eventuelle mangler inden en frist, der fastsættes af bygherren, og ved væsentlige mangler kan bygherren afvise at godkende fasen.

Bygherres godkendelse indebærer ikke, at rådgivers projekteringsansvar flyttes, eller at bygherre afskæres fra at påberåbe sig yderligere mangler inden for den sæd-vanlige ansvarsperiode, men man skal som altid være opmærksom på passivitet og forældelse og reklamere

snarest muligt. Projekteringsansvar og grænsefladerEt vigtigt led i sikring af kvaliteten er, at det altid står klart, hvem der har projekteringsansvaret for en bygningsdel. Efter ABR 18 skal rådgiver projektere hele projektet, med mindre andet er aftalt eller sædvanligt. I AB-udvalget var det forudsat, at det skulle specificeres i et bilag til ydel-sesbeskrivelsen, hvad der betragtes som sædvanligt, men det er ikke sket.

I stedet fremgår det af ydelsesbeskrivelsen at ”…..Byg-geprogrammet skal fastlægge, i hvilket omfang udbud kan ske som funktionsudbud”, og ”…projekteringslederen skal sikre, at det i forbindelse med indgåelse af rådgivnings-aftale er aftalt, hvorvidt og i hvilket omfang byggeriet udbydes i funktionsudbud på grundlag af funktionskrav og forslag”.

Når ydelsesbeskrivelsen er vedtaget, må situationen derfor være, at rådgiver har det fulde projekteringsansvar, med mindre det udtrykkeligt er aftalt, at projekteringsan-svaret kan lægges hos entreprenøren. Når det aftales, at entreprenør har projekteringsansvar, skal rådgiver i en-trepriseudbuddet bl.a. redegøre for: • Ydelsens indhold og omfang, herunder krav til projekt-

dokumentation og anden dokumentation, • Projekteringsgrundlag• Grænseflader til resten af byggeriet, herunder tole-

rancer, optagelse af kræfter, bevægelser, osv. • Udfaldskrav• Godkendelsesprocedure.

Bygherre bør være opmærksom på, om dette sker, og om der i tilstrækkelig grad følges op på, at den nødvendige dokumentation og godkendelse sker. Særligt ved system-leverancer kan der være en tendens til, at der blot henvi-ses til producentens anvisninger, men også her bør råd-giver vurdere, hvilke krav, der skal stilles til projekterings-niveau, dokumentation og godkendelse, og sikre, at der følges op herpå.

Bygherre kan desuden overveje at stille yderligere krav til rådgivers ydelse i forbindelse med entreprenørprojek-tering, f.eks. at rådgiver selv projekterer kritiske detaljer i bund. Af AB 18 fremgår det i forlængelse heraf: Entre-prenør skal projektere det, som er aftalt eller udbudt på funktionskrav.

ET VIGTIGT LED I SIKRING AF KVALITETEN ER, AT DET ALTID STÅR KLART, HVEM DER HAR PROJEKTERINGSANSVARET FOR EN BYGNINGSDEL.

EFTER ABR 18 SKAL RÅDGIVER PROJEKTERE HELE PROJEKTET, MED MINDRE ANDET ER AFTALT ELLER SÆDVANLIGT.

MERE INFOLæs nærmere om AB 18 og projektgennem-gang, afleveringsprocessen, forberedelse af egen organisation og tvisteløsning på Bygge-skadefondens hjemmeside.

FOKUS I ABR OG AB 18

11

BER

ETNIN

G 2018

ERFAR

ING

SFOR

MID

LING

, EFTERSYN

, SKAD

EDÆ

KN

ING

, REG

NSK

AB

NYB

YGGER

IERR

ENOVER

ING

ER

EKSEM

PLER

PÅ UD

VALGTE ALM

ENE

OG

12

Byggeteknisk guideFondens ”Guide til kvalitet i boligbyggeriet” har siden 2011 været gratis uddelt til rådgivere, bygherrer, studerende, kursister og andre interesserede. Guiden sammenfatter fondens erfaringer fra eftersyn og skadesager og giver overordnede anbefalinger inden for 25 organisatoriske og byggetekniske fokuspunkter. Guiden indeholder derud-over eksempler på almene boligbyggerier med markante byggetekniske og arkitektoniske kvaliteter.

Fonden planlægger en opdatering af guiden med nye emner og nye bebyggelser. Guiden tænkes opdelt i 3 dele: Nybyggeri, renovering og drift. Arbejdet er gået i gang.

IKT vejledningFonden er stærkt engageret i implementeringen af IKT i byggeproces og drift og deltager i en bred formidlings-indsats omkring IKT. Indsatsen omfatter blandt andet udarbejdelse af vejledningsmateriale i samarbejde med Almennet, Rohdemap ved Katrine Fusager Rohde, Sirius Advokater ved Liv Helt Laursen samt konsulent Klaus Kramshøj.

AB18 Byggeskadefonden har repræsenteret BL – Danmarks Almene Boliger i AB-udvalget og har formidlet resulta-terne og deres betydning for bygherrerollen på kurser, møder, konferencer etc. Voldgiftsnævnet Fonden er repræsenteret i Voldgiftsnævnets bestyrelse og regeludvalg, hvor fonden i samarbejde med byggeriets øvrige parter bl.a. arbejder for at udvikle hurtigere og billigere former for tvisteløsning, herunder mægling og mediation. Bygherreforeningen Fonden samarbejder med Bygherreforeningen bl.a. i rammebetingelsesudvalget og markedsudvalget med henblik på udvikling af vejledninger, paradigmer osv. til styrkelse af bygherrerollen.

Deltagelse i BYG-ERFABYG-ERFA indsamler og bearbejder byggetekniske erfa-ringer fra praksis. Erfaringerne formidles i erfarings-blade og på temamøder således at svigt og skader fore-bygges. Fonden deltager i bestyrelsesarbejdet og i tekni-kergruppen.

Deltagelse i DUKO Dampspærre – og UndertagsklassifikationsordningFonden er repræsenteret i både bestyrelse og tekniker-gruppen. DUKO er en uvildig klassifikationsordning for undertagsmaterialer og dampspærrer. Der arbejdes til stadighed på udvikling og forbedring af det tekniske grundlag for ordningen herunder specifikation af krav til dampspærresystemer og udvidelse af grundlaget for undertagsprodukter.

BERETNING I ERFARINGSFORMIDLING

BERETNING 2018

Erfaringsformidling

BYGGESKADEFONDENS GUIDE TIL KVALITET I BOLIGBYGGERIET SUPPLERES I 2019 MED EN GUIDE TIL KVALITET VED BYGNINGSRENOVERING.

GUIDETIL

KVALITETVED BYGNINGS

RENOVERING2019

BYGGESKADEFONDENS

BYGGESKADEFONDENStudiestræde 501554 København VTelefon 33 76 20 [email protected]

BYG

GESK

AD

EFON

DEN

S GU

IDE TIL K

VALITET VED

BYG

NIN

GSR

ENO

VERIN

G

13

Kursus i projektgranskningI samarbejde med SBi har fonden udviklet et kursus i projektgranskning. Kurset tager udgangspunkt i SBi vej-ledning 246. Kurset tilbydes projekterende og bygherrer, som ønsker at komme i gang med at projektgranske nye bygninger og renoveringer på såvel den byggetekniske side som på installationssiden.

Bygherrekompetencer Molio har udviklet kurset Bygherrekompetencer. Kurset henvender sig til alle, der arbejder fagligt i en professionel bygherreorganisation, rådgivere m.fl. Fonden deltager med et oplæg om fondens arbejde herunder organisering og byggeteknisk kvalitet i alment boligbyggeri.

BL kurserI samarbejde med BL – Danmarks Almene Boliger – del-tager fonden med oplæg på inspektør- og driftslederud-dannelsen samt Bygherreuddannelsen.

Øvrige kurser/temaoplægHerudover har fonden haft oplæg om diverse byggetek-niske emner på:

• Aalborg Universitet, Aalborg, Byggeledelse• IDA-bygningsfysik, Ingeniørforeningen • KEA Københavns Erhvervsakademi• COK – Center for offentlig Kompetenceudvikling, Videregående byggesagsbehandling• Københavns Universitet – Bygningsdriftseminar

Deltagelse i styre- og følgegrupper Fonden deltager i en række styre- og følgegrupper. Hen-sigten med deltagelse er bl.a. at kvalitetssikre anvisninger og projektarbejder bedst muligt. • RIBuild – EU støttet projekt om indvendig efterisolering

i historiske bygninger. SBi/AAU leder og koordinerer bl.a. initiativer og forskningsresultater på området

• Skimmelanvisning – Ny SBi-anvisning på vej om skim-mel herunder værktøj til vurdering af acceptgrænser og sundhedspåvirkning.

• Taganvisning – ny taganvisning udgives i 2019. Anvis-ningen omhandler alle emner med tilknytning til tage.

• Dalo – Fonden har ydet støtte til et projekt på SBi om behov for dampspærremembraner i varmeisolerede lofter mod ventilerede tagkonstruktioner med henblik på at nuancere de nuværende retningslinjer. I projektet indgår en undersøgelse af en række i Danmark mar-kedsførte dampspærresystemer. Når dokumentation for produkternes ydeevne foreligger, vil det kunne mindske DUKO’s krav til producenternes dokumen-tation og dermed på sigt være et incitament for pro-ducenterne til at tilmelde sig klassifikationsordningen.

• Levetider af dampspærremembraner - Fonden har sammen med Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond ydet støtte til en undersøgelse af dampspærresystemer med membraner af polyethylen (PE-folier). Den ny viden skal give indsigt i levetidsfor-hold herunder materialeegenskaber samt den kemi-ske sammensætning af dampspærrer indeholdende genbrugsplast samt 100% ny granulat. Resultaterne fra prøvningerne samordnes for at undersøge for-skelle/ligheder afhængig af, om membranerne er af genbrugsplast eller ny granulat.

• Membraner til tagdækning – Fonden har sammen med Landsbyggefonden og Grundejernes Investe-ringsfond ydet støtte til 3 nye SBi-anvisninger om projektering og udførelse af løsninger med tagmem-braner. Tage med lille hældning anvendes i større og større udstrækning i byggeriet, hvorfor specificering af tagmembraners ydeevne, anvendelsesområde og levetid samt drift aktualiserer disse anvisninger. Der har været afholdt en workshop i det forløbne år.

• Træinformation – Efterisoleringshåndbog som be-skriver, hvordan typiske småhuse, fx enfamiliehuse, rækkehuse m.fl. opført 1950-1980 kan efterisoleres ved brug af isolerede trækonstruktioner.

• Nordisk Vandskaderåd – Et nordisk netværkssamar-bejde som via erfaringsudveksling skal medvirke til at mindske fugt- og vandskader og sundhedsrisiko i bygninger. Rådet arrangerer et Nordisk vandskadese-minar hvert andet år.

BERETNING I ERFARINGSFORMIDLING

BYGGESKADEFONDEN LÆGGER STOR VÆGT PÅ AT LEVERE ERFARINGSFORMIDLING TIL UDDANNELSERNE.HER STARTER FOREBYGGELSEN I FORHOLD TIL AT UNDGÅ FREMTIDIGE BYGGESKADER.

14

DORTHEAVEJ KØBENHAVN

Bebyggelsen bugter sig langs Dortheavej og giver i en af buerne rum for både en lille plads og en offentlig sti tværs gennem huset. Bygningen er opbygget i moduler af træbeklædte kasser, hvor hver anden kasse er trykket ud på den sydvendte side. Som almene boliger står bebyggelsen nærmest eksklusiv i sin arkitektur og boligdisponering. Byggeteknisk er der tænkt spændende tanker om klimaskærm og udskiftelighed.

Nybyggeri: 65 familieboliger, 1 ungdomsbolig Bygherre: Lejerbo Arkitekt: BIGAdresse: Dortheavej, København NV

BERETNING I UDVALGT BEBYGGELSE

15

Bebyggelsen har et klart og ærligt byggeteknisk udgangs-punkt: Den udvendige facadebeklædning, som supplerer

den egentlige klimaskærm, har ikke nødvendigvis en lang levetid, men er udført i billige elementer, der er nemme at

montere og nemme at skifte ud. Byggeteknikken har således en form for indbygget accept af slid, og den ujævne

patinering er indarbejdet som en arkitektonisk pointe. Det bliver spændende at følge, om driftsplan og drifts-

økonomi kan håndtere udfordringerne på sigt.


16

Gennemførte eftersynFonden afsluttede i 2018 sagsbehandlingen af eftersyn af 78 bebyggelser med i alt 2.880 nye boliger svarende til gennemsnitligt 37 boliger pr. bebyggelse. Antal efter-syn af nybyggerier udgør, som i 2017, under halvdelen af antallet af eftersyn af renoveringer. Antal boliger pr. be-byggelse svarer til gennemsnittet for de senere år.

Registrerede svigtDer blev registreret byggeteknisk gruppe 4 svigt i 1 af bebyggelserne svarende til knap 1 % af de 78 1-års efter-syn i 2018. Det svarer til de foregående år.Gruppe 4-svigt skal udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet, og de vil normalt være dækningsberetti-gede, hvis de bliver anmeldt. Gruppe 4 svigtet drejede sig om uventilerede tagkassetter, som skyldtes en projekteringsfejl.

De almene bygherrer fortsætter med at fastholde den høje kvalitet i de almene nybyggerier, som siden 2002 har bevirket, at andelen af bebyggelser med alvorlige svigt i gruppe 4 gennemsnitligt har været 2,5 % og højst 4 %. Her skal dog ses bort fra bebyggelser med MgO-vindspærre-plader, der blev anvendt i 2010-2015.

1,0 mio kr

3,0 mio kr

5,0 mio kr

0 mio kr

2,0 mio kr

4,0 mio kr

5,0 ‰

4,0 ‰

3,0 ‰

2,0 ‰

1,0 ‰

0 ‰2008 2009 2010 2011 2012 2014 2015 2016 20172013

UDBEDRINGSOMKOSTNINGERGennemsnit pr. efterset bebyggelseeksklusiv MgO-sager

De markante udbedrings-omkostninger i 2015 skyldes

omfattende svigt i nogle få, men meget store nybyggerier.

UDBEDRINGSOMKOSTNINGERGennemsnitlig andel af samlet opførelsesudgift

eksklusiv MgO-sager

BERETNING 2018

1-års eftersyn NYE BOLIGER

BERETNING I EFTERSYN

TABELLER PÅ SIDE 42

UdbedringsomkostningerUdbedringsomkostningerne til gruppe 4-svigtet i den ene bebyggelse skønnes til ca. 0,6 mio. kr. De samlede ud-bedringsomkostninger er nu igen nede på samme niveau som gennemsnittene før 2013, som ligeledes var ca. 0,6 mio. kr. For årene 2013-2017 var gennemsnittet 4,7 mio. kr. De i perioden højere gennemsnitlige omkostninger til udbedring af svigt skyldtes alvorlige svigt vedrørende facader og tage i nogle store bebyggelser.

Udbedringsomkostningerne på 0,6 mio. kr. svarer til ca. 0,1 ‰ af de samlede håndværkerudgifter og omkostnin-ger ved opførelsen af alle 78 eftersete bebyggelser. Det er glædeligt at vi igen er nede på gennemsnittene fra før 2013. For årene 2013-2017 var gennemsnittet 2,6 ‰. De i perioden højere gennemsnitlige omkostninger til udbedring af svigt skyldes som nævnt alvorlige svigt ved-rørende facader og tage i nogle store bebyggelser.

2018

17 BERETNING I EFTERSYN

TABELLER PÅ SIDE 43

BERETNING 2018

1-års eftersyn RENOVERINGER

Gennemførte eftersynFonden afsluttede i 2018 sagsbehandlingen af eftersyn af renoveringer af 213 bebyggelser. Antal eftersyn af reno-veringer er dermed over dobbelt så stort som antal efter-syn af nybyggerier.

Fortsat stigende renoveringsbeløbRenoveringerne beløb sig til i alt ca. 28,1 mia. kr., sva-rende til gennemsnitligt ca. 132 mio. kr. pr. bebyggelse.Det er noget højere end i 2017 og tidligere år, hvor belø-bene for de samlede eftersete renoveringer/gennemsnit pr. bebyggelse var: 2017: 24,6 mia. kr./95 mio. kr., 2016: 14,7 mia. kr./74 mio. kr., 2015: 5,7 mia. kr./33 mio. kr., 2014: 5,9 mia. kr./29 mio. kr. og 2013: 1,2 mia. kr./9 mio. kr.

Grunden, til at beløbene på de eftersete renoveringer og gennemsnittene stiger så meget, er, at der bliver efterset flere og flere store helhedsplaner.

Omkring 41 % af de ca. 28,1 mia. kr. blev anvendt til reno-veringer af bebyggelsernes klimaskærme – tag, facader, vinduer, døre og altaner. Omkring 30 % blev anvendt til renoveringer af tekniske anlæg, afløb og vådrum.

Registrerede svigtDer blev kun registreret byggeteknisk gruppe 4 svigt i 2 af renoveringerne svarende til godt 1 % af de 213 1-års eftersyn i 2018. Andelen af væsentlige svigt ved renove-ringer ligger således også i 2018 på et meget lavt niveau.

Det ene gruppe 4 svigt drejede sig om efterisolering af gulve med forkert lagt dampspærre, som skyldtes en projekteringsfejl. Det andet gruppe 4 svigt drejede sig om opstigende grundfugt formentlig pga. manglende fugt-spærre under den eksisterende skillevæg. Svigtet skyldes en udførelsesfejl.

Gruppe 4-svigt skal udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet, og de vil normalt være dækningsberetti-gede, hvis de bliver anmeldt.

UdbedringsomkostningerUdbedringsomkostningerne til disse svigt er skønnet til ca. 5,5 mio. kr. svarende til ca. 0,5 ‰ af de samlede hånd-værkerudgifter og omkostninger ved opførelse af alle de 213 eftersete renoveringer.

Endnu en gang er det glædeligt, at antallet af gruppe 4-svigt også er få ved renoveringer. De almene bygherrer har formået at overføre sine egne erfaringer og fondens erfaringsformidling fra nybyggeriet til renoveringer, så-ledes at renoveringer også udføres i høj byggeteknisk kvalitet.

2013

20 mio kr

0 kr

40 mio kr

60 mio kr

80 mio kr

100 mio kr

2014 2015 2016 2017

RENOVERINGSUDGIFTERGennemsnit pr. efterset bebyggelse

2018

DER ER FORTSAT MEGET LAVE UDBEDRINGS OMKOSTNINGER

EFTER RENOVERINGER I ALMENE BOLIGBEBYGGELSER.

18

NYE BOLIGERGennemførte eftersynFonden afsluttede i 2018 sagsbehandlingen af eftersyn af 137 bebyggelser med 6.470 boliger svarende til gennem-snitlig 47 boliger pr. bebyggelse.

Registrerede svigtI 3 bebyggelser, svarende til 2,2 %, blev der registreret 2 svigt i gruppe 4 og 1 svigt i gruppe 5.

Gruppe 4-svigt skal udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersyne. Gruppe 5-svigt skal sikres, og skaden skal udbedres snarest. Gruppe 4/5-svigt vil normalt være dækningsberettigede, hvis de bliver anmeldt.

Det ene gruppe 4-svigt drejede sig om projekteringsfejl vedrørende hjørnevinduer og var også registreret som et gruppe 3-svigt ved 1-års eftersynet. Understøtning med vinkelbeslag under karmene og krydsfinertilsætning under vinduerne er mangelfuldt udført og har medført sætninger. Montage af vinduespartierne følger ikke pro-ducentens anvisninger.

Det andet gruppe 4-svigt drejede sig om projekteringsfejl vedrørende en tagkonstruktion. Den udførte konstruktion er ikke udført i henhold til BYG-ERFA blad 17 11 25 figur 3, med en fugtspærre i hele isoleringens tykkelse, som klæ-bes til bagmuren. Svigtet blev registreret ved 5-års efter-synet, fordi der var vandindtrængning i boliger. Forholdet er efterfølgende skadeanmeldt til Byggeskadefonden.

Gruppe 5-svigtet, som blev opdaget ved 5-års eftersynet, er en udførelsesfejl vedrørende manglende bolte i altaner. Forholdet udbedres af bygningsejeren.

Ved 1-års eftersynene af de 137 bebyggelser var der 4 gruppe 4-svigt i 4 bebyggelser, svarende til knap 3 % af bebyggelserne. Svigtene drejede sig om ydervægge og tage, og de samlede udbedringsomkostninger til disse 4 svigt blev ved 1-års eftersynet kalkuleret til 32 mio. kr. Ved 5-års eftersynene var det lykkedes bygningsejerne at få de ansvarlige parter til helt eller delvist at udbedre disse svigt.

UdbedringsomkostningerUdbedringsomkostningerne til svigtene i disse 3 bebyg-gelser skønnes til ca. 1,4 mio. kr. svarende til gennem-snitligt ca. 0,5 mio. kr., hvilket er forholdsvis beskedent.

NYE BOLIGERUDBEDRINGSOMKOSTNINGERGennemsnit pr. efterset bebyggelse,eksklusive MgO-sager

2008

1,0 mio kr

3,0 mio kr

5,0 mio kr

0 mio kr

2,0 mio kr

4,0 mio kr

5,0 ‰

4,0 ‰

3,0 ‰

2,0 ‰

1,0 ‰

0 ‰2009 2010 2011 2012 2014 2015 2016 20172013

NYE BOLIGERUDBEDRINGSOMKOSTNINGER

Gennemsnitlig andel af samlet opførelsesudgift,eksklusive MgO-sager

BERETNING 2018

5-års eftersyn NYE BOLIGER OG RENOVERINGER

BERETNING I EFTERSYN

TABELLER PÅ SIDE 44-45

2018

19

Udbedringsomkostningerne på 1,4 mio. kr. svarer til ca. 0,2 ‰ af de samlede håndværkerudgifter og omkostnin-ger ved opførelse af alle de 137 eftersete bebyggelser.Niveauet for udbedringsomkostninger er væsentligt la-vere end for 5-10 år siden, hvor det gennemsnitligt var ca.1,4 ‰

RENOVERINGERGennemførte eftersynFonden afsluttede i 2018 sagsbehandlingen af eftersyn af 165 bebyggelser.

Registrerede svigtDer blev ikke registreret svigt i gruppe 4 ved 5-års efter-synet i nogen af disse 165 renoveringer, ligesom der hel-ler ikke blev registreret gruppe 4-svigt ved 1 års eftersy-nene af samme 165 renoveringer.

BERETNING I EFTERSYN I UDVALGT BEBYGGELSE

SORTEMOSENHERLEV

Sortemosen – også kaldet Cowboybyen – er et af landets første modulbyggerier. Bebyggelsen er opført med et specialdesignet og helt enkelt byggesystem, hvor hvert hus er sammensat af to

præfabrikerede sektioner stablet oven på hinanden. Renoveringen har omfattet fornyelse af facader og altaner,

energiforbedring samt modernisering af badeværelser. Sortemosen demonstrerer, at der allerede i 1970’erne

blev opført boksmodulbyggerier – og i høj arkitektonisk kvalitet.

Renovering: 121 familieboliger

Bygherre: Boligselskabet Sortemosen / KAB Arkitekt opførelse: Halldor Gunløgsson & Jørn Nielsen

Arkitekt renovering: Rambøll ArchitectureAdresse: Sortemosevej, Herlev

Ved renoveringen er de oprindelige træaltaner erstattet af nye stålkonstruktioner. De nye altaner er valgt ud fra et ønske om at kombinere bedre levetid og driftsøkonomi med hensyntagen til bebyggelsens oprindelige arkitektur.

NIVEAUET FOR UDBEDRINGS -OMKOSTNINGER ER VÆSENTLIGT LAVERE END FOR 5-10 ÅR SIDEN.

20 BERETNING I UDVALGT BEBYGGELSE

TELEVÆNGET KASTRUP

Televænget er ramme om boliger og fællesfaciliteter for sindslidende. Renoveringen har bl.a. omfattet indretning af moderne plejeboliger samt en samlet energioptimering. En helt ny udvendig træfacade har forvandlet et anonymt betonbyggeri til en imødekommende og karakterfuld bygning med god håndværksmæssig kvalitet i udførelsen.

Renovering: 29 plejeboliger Bygherre: FA09 Arkitekt renovering: Zeso ArchitectsAdresse: Televænget, Kastrup


Endnu et bygger med facader i trælisterFormmæssig snak om at forny en bygning så

radikalt.

21 BERETNING I UDVALGT BEBYGGELSEBERETNING I UDVALGT BEBYGGELSE

RUGHAVEN/HØRHAVENAALBORG

Rughaven og Hørhaven er to boligbebyggelser fra 1950’erne i bedste danske funktionalistiske tradition med gode boligplaner, lyse altaner og grønne omgivelser. Renoveringen har omfattet gavlisolering, nye altaner samt opførelse af nye trappetårne med elevatorer. Gavlisoleringen i tegl er både robust og smuk.

Renovering: 321 familieboligerBygherre: Vivabolig Arkitekt opførelse: Henning B. Agesen Arkitekt renovering: Arkitektfirmaet NordAdresse: Rughaven, Aalborg

Ved efterisolering af gavle vælges ofte den ”nemme” og meget lidt holdbare løsning med puds på isolering.

Det er ikke tilfældet i Rughaven i Aalborg. Her er gavlisoleringen udført som murværk i en

udformning, som både passer godt til bebyggelsens arkitektur – og ikke mindst giver lavere driftsøkonomi

og på længere sigt bedre totaløkonomi.

22

MgO sager omtales for sigSager med MgO-vindspærreplader er omtalt selvstændigt til sidst i afsnittet.

NYE BOLIGER AFDELING AUdbetalt skadedækningI 2018 udbetalte Byggeskadefonden 28 mio. kr. i skade-dækning i afdeling A. Der blev afsluttet 55 skadesager, og endeligt byggeregnskab blev godkendt i 33 sager, hvor skaderne er udbedret. 19 anmeldelser blev afvist fra dækning.

Den gennemsnitlige skadedækning i de 33 afsluttede byggeregnskaber var ca. 0,8 mio. kr..

Skadedækningen på 28 mio. kr. svarer til 70 % af de sam-lede udgifter til udbedring af skaderne. Bygningsejerne betalte dermed en egenbetaling på 30 % svarende til 12 mio. kr..

Ud over en generel lovbestemt selvrisiko på 5 % skyldes egenbetalingen for en række byggerier fradrag for opbrugt levetid på udskiftede bygningsdele. Fonden dækker ikke nyt for gammelt, og derfor reduceres dækningen forholds-mæssigt. Eksempelvis fradrages 50 % ved udskiftning af en rørinstallation, der er 15 år gammel, når den normale levetid for en svigtfri installation er skønnet til 30 år. Der kan også ske fradrag for mangelfuld drift, eller hvor byg-ningsejerens adfærd på anden måde har medvirket til skadens opståen eller udvikling.

Nye anmeldelser og afgørelserDer blev i 2018 anmeldt 63 byggeskader – heraf 1 MgO-sag. I 2017 var det 79 anmeldelser, hvoraf 26 var MgO-sager. Der blev afgjort 62 sager i 2018. 43 blev anerkendt som dækningsberettigede, og 19 blev afvist fra dækning, da bekendtgørelsens betingelser for dækning ikke var opfyldt.

Afvisningerne udgjorde 31 % af afgørelserne i 2018. Det er lidt mindre end i 2017, hvor andelen var 36 %. Begrun-delse for afvisning var typisk, at forholdet var en ”bagatel”, at forholdet endnu ikke opfyldte bekendtgørelsens betin-gelser for dækning, eller at der ikke var tale om en skade, men f.eks. mangelfuld drift, opbrugt levetid eller dårlig udgangskvalitet.

Anmeldelsernes fordeling på bebyggelsestyper og skadetyper51 % af anmeldelserne vedrørte familieboliger, 29 % vedrørte ældreboliger, 13 % private andelsboliger og 8 % ungdomsboliger. Der kom dermed forholdsmæssigt flest anmeldelser fra bebyggelser med familieboliger, der udgør 33 % af alle bebyggelser, der er omfattet af fonden, og forholdsmæssigt færrest anmeldelser fra bebyggelser med ældreboliger, der udgør 47 % af alle bebyggelser, der er omfattet af fonden. Det er samme billede som i 2017. Tidligere var der forholdsmæssigt flest skader i private andelsboliger.

De sidste støttetilsagn til nye private andelsboligbygge-rier blev meddelt af kommunerne i 2004. Der er fortsat 311 byggerier med 5.515 boliger som er omfattet af Byg-geskadefonden. I 2028 vil der ikke længere være private andelsboliger, som er omfattet af Byggeskadefonden.

Vi modtog 13 anmeldelser vedrørende byggerier, der var mindre end 5 år gamle. 1 af byggerierne er opført i 2017, 1 er opført i 2016, 3 er opført i 2015, 1 er opført i 2014 og 8 er opført i 2013 .

Skaderne i byggerierne bliver fortsat dyrere at udbedre. Den gennemsnitlige reservation på 148 uafsluttede sager, der ikke drejer sig om MgO-plader, er nu 1,3 mio. kr. For 6-8 år siden var det kun 0,5 mio. kr. Vi kan se en svagt stigende tendens til at skader, som bliver anmeldt, ved-rører bygninger, der endnu ikke er 10 år gamle. 30 % af

BERETNING 2018

Skadedækning NYE BOLIGER OG RENOVERINGER

BERETNING I SKADEDÆKNING

TABELLER PÅ SIDE 46-48

BYGGESKADEFONDEN UDBETALTE I 2018 CA. 28 MIO KR TIL SKADEDÆKNING I NYE BOLIGER.

BYGGESKADEFONDEN UDBETALTE I 2018 0 KR TIL SKADEDÆKNING I RENOVERINGER.

23

anmeldelserne vedrørte facader (ydervægge, vinduer, døre). 2 % vedrørte MgO-vindspærreplader. Resten for-delte sig på andre skadetyper som undertage, tagdæk-ninger, rør m.v.

RENOVERINGER AFDELING BIngen udbetalt skadedækningI 2018 udbetalte Byggeskadefonden ingen skadedækning i afdeling B. Der blev afsluttet 4 skadesager – alle sager blev afvist. Den ene sag viste sig at være en skade i en renovering udført før renoveringsordningen trådte i kraft i 2011.

Nye anmeldelser og afgørelserDer blev i 2018 anmeldt 13 byggeskader – heraf 1 MgO-sag - i afdeling B. I 2017 var det 14 anmeldelser, hvoraf 6 var MgO-sager. Der blev afgjort 5 sager, 2 anerkendelser og 3 afvisninger. De anerkendte sager var begge MgO-sager.

Indtægter efter regresEfter skadebekendtgørelsens §16 indtræder fonden i bygningsejerens ret til erstatning eller anden kompensa-tion, herunder forsikringsdækning, mod bygningsejerens aftaleparter eller forsikringsselskaber. Fonden har såle-des ret til at gøre regres mod de ansvarlige for skaderne. Ved udgangen af 2018 verserer 30 voldgiftssager, hvoraf 16 vedrører MgO-vindspærreplader.

Tendensen til flere skadesager i nyere byggeri betyder også, at fonden har adgang til at gøre regres i flere sager, hvor det 5-årige mangelansvar ikke er udløbet.

Den økonomiske effekt for fonden af regresudøvelsen er dels, at de ansvarlige for skader betaler erstatninger, dels at de foretager udbedringer af skader uden beregning, hvorved både bygningsejerne og fonden sparer udgifter. Opgørelsen af indtægter i tabellen udgifter og erstatninger side 48 omfatter kun sager, fonden har gjort regres i. Opgørelsen af udgifter i tabellen omfatter både advokat-udgifter, syn & skøn og diverse udgifter til rets- og vold-giftssager. Udgifterne vedrører alle regressagerne og ikke kun de sager, der har ført til erstatninger m.v. Fondens administrationsudgifter og særlige teknikerudgifter i regressager er ikke medregnet.

RESERVATIONSBELØB AFDELING A OG BReservationsbeløbene opgøres som forventede omkost-ninger til tekniske rådgivere, håndværkere, byggestyring, byggelånsrenter, revision m.v. Reservationsbeløbet i den enkelte sag udgår, når skaderne er udbedret, og fonden har udbetalt sin dækning til bygningsejeren.

Der er pr. 31. december 2018 reserveret i alt 437 mio. kr., heraf er 213 mio. kr reserveret til sager med MgO-vind-spærreplader. Reservationsbeløbet er nedskrevet med 215 mio. kr. efter indgåelse af MgO-forlig, medio decem-ber. Nedskrivningen omtales nærmere i afsnittet MgO-vindspærreplader (afd. A og B)

• Det gennemsnitlige reservationsbeløb til alle sager er ca. 1,9 mio. kr.

• Det gennemsnitlige reservationsbeløb til 167 sager uden MgO-vindspærreplader er ca. 1,3 mio. kr.

• Det gennemsnitlige reservationsbeløb til 57 sager med MgO-vindspærreplader er ca. 3,1 mio. kr.


1995 20052000 2015 20182010

20 %

60 %

100 %

0 %

40 %

80 %

PROCENTDEL AF ANMELDELSER,HVOR BYGNINGER ER UNDER 10 ÅR

24

Reservationsbeløb nye boliger – afdeling ADer er pr. 31. december 2018 reserveret i alt ca. 328 mio. kr., heraf er ca. 125 mio. reserveret til sager med MgO-vindspærreplader.• Det gennemsnitlige reservationsbeløb til alle sager er

ca. 1,7 mio. kr.• Det gennemsnitlige reservationsbeløb til 148 sager

uden MgO-vindspærreplader er ca. 1,4 mio. kr.• Det gennemsnitlige reservationsbeløb til 42 sager med

MgO-vindspærreplader er ca. 3,0 mio. kr.

Reservationsbeløb renoveringer – afdeling BDer er pr. 31. december 2018 reserveret i alt ca. 109 mio. kr., heraf er ca. 88 mio. kr reserveret til sager med MgO-vindspærreplader.

• Det gennemsnitlige reservationsbeløb til alle sager er ca. 3,2 mio. kr.

• Det gennemsnitlige reservationsbeløb til 19 sager uden MgO-vindspærreplader er ca. 1,1 mio. kr.

• Det gennemsnitlige reservationsbeløb til 15 sager med MgO-vindspærreplader er ca. 5,8 mio. kr.

MGO-VINDSPÆRREPLADER AFDELING A OG BI 2018 udgjorde MgO-sagerne fortsat en stor andel af Byggeskadefondens samlede opgaveportefølje. Efter voldgiftsrettens første kendelse besluttede fondens se-kretariat at opfordre alle bygningsejere med almene be-byggelser med MgO-vindspærreplader, der var afleveret før 6. marts 2015, til at anmelde byggeskade, sådan at fonden kunne overtage bygningsejernes forpligtelser, herunder til at sikre, at kravene imod de ansvarlige parter ikke blev forældet i marts 2018.

Ved udgangen af 2018 var der i alt anmeldt 44 nybygge-rier og 17 renoveringer med MgO-vindspærreplader, heraf var 60 sager anerkendt. Udbedringsomkostnin-gerne til de 44 nybyggerier er skønnet til ca. 125 mio. kr. og til de 17 renoveringer ca. 88 mio. kr.

Når fonden anerkender en MgO-sag, rettes der i første om gang henvendelse til de muligt ansvarlige parter med forslag om at indgå forlig, eller – hvis dette ikke er muligt – at indgå suspensionsaftale om forældelse af erstatnings-krav m.v.

Hvis det hverken er muligt at indgå forlig eller suspensi-onsaftale, anlægger fonden sag for Voldgiftsnævnet.

Første afgørelse i voldgiftsrettenVoldgiftsretten afgjorde den 21. juni 2017 den første, principielle sag om placering af ansvaret for brug af MgO-vindspærreplader. Voldgiftsretten fastslog, dels at MgO-plader er uegnede til at blive anvendt i det danske klima som vindspærreplader, dels at der ikke var tale om ud-viklingsskade, og dels at MgO-plader ikke var gennem-prøvede som vindspærreplader i 2010. Totalrådgiveren blev pålagt hele ansvaret, idet rådgiveren ikke havde orienteret bygherren, hvilket der er krav om, hvis man anvender materialer, der ikke er gennemprøvede under danske forhold. Efter kvalitetssikringsreglerne for al-mene nybyggerier og renoveringer er der nemlig krav om at anvende gennemprøvede løsninger og materialer, lige-som der er krav om at orientere bygherren, såfremt rådgiveren eller entreprenøren er i tvivl, om en løsning eller et materiale er gennemprøvet.

Anden afgørelse i voldgiftsrettenDen 14. september 2018 faldt den anden afgørelse om MgO-vindspærreplader. Hovedentreprenøren blev pålagt det fulde ansvar for valget af MgO-pladerne, mens rådgi-veren blev frifundet. Ifølge afgørelsen kan det ikke før BYG-ERFA bladets offentliggørelse den 27. december 2013 lægges til grund, at pladerne var gennemprøvede, sådan at pladerne var forsvarlige og fornuftige til formålet. Det er i den sammenhæng beslutningstidspunktet, og altså ikke afleveringstidspunktet, der er afgørende. I denne sag, som blev afleveret i foråret 2014, blev beslutningen om brug af pladerne truffet i foråret 2013.

I afgørelsen tager Voldgiftsretten ikke stilling til, om pla-derne må anses for gennemprøvede efter BYG-ERFA bladets offentliggørelse. Her må vi afvente prøvelse af senere sager.

Forlig Ved udgangen af 2018 var der indgået 3 forlig og 20 sus-pensionsaftaler og anlagt 16 sager for Voldgiftsnævnet om MgO-vindspærreplader. Efter indgåelse af 3 forlig, samt med udsigt til muligheden for yderligere forlig efter seneste voldgiftsafgørelse, har vi valgt at nedskrive det samlede reservationsbeløb med 215 mio. kr.


VED UDGANGEN AF 2018 VAR DER I ALT ANMELDT 44 NYBYGGERIER OG 17 RENOVERINGER MED SKADER I FORBINDELSE MED MGO-VINDSPÆRREPLADER. 60 AF DE 61 SAGER ER ANERKENDT.


NYBORG HAVN SENIORBOFÆLLESSKAB

Seniorbofællesskabet er opført på de tidligere DSB- arealer i Nyborg Havn. Ud over den attraktive beliggenhed tilbyder bebyggelsen både fælleshus, bådehus og parkeringskælder. Bebyggelsen har form af et moderne altangangs byggeri med enkle bygningskroppe og god beskyttelse af facader og vinduer. Bebyggelsen er som beskyttelse mod kommende vandstigninger løftet op på en sokkel, og der er generelt valgt robuste løsninger tilpasset den udsatte beliggenhed.

Nybyggeri: 39 seniorboliger og fælleshus Bygherre: Boligforeningen Holmegården Arkitekt: Skala ArkitekterAdresse: Toldbodgade, Nyborg

Bebyggelsen ligger klimatisk udsat mod vandet i Nyborg. Man har derfor fornuftigvis valgt en solid byggeteknik med

betonkonstruktion, tagpap og konstruktiv beskyttelse af facaderne. Indpakningen af gavle og tagflader i liste-

beklædning i træ har ikke nogen byggeteknisk mening, men en smuk formmæssig effekt i det solide byggeri.


Der er på flere niveauer arbejdet med afledning af vand. Hele bebyggelsen er omgivet af en form for voldgrav, samtidig med at landsskabsbearbejdningen med kanaler og søer samt generel nedsivning sørger for afvanding fra terræn inde i bebyggelsen.

Med organiske materialer som træ er det vigtigt at holde konstruktionerne væk fra terræn. Det er her

valgt at lade husene svæve på søjler med fri luft under terrændækket. Det kan være en fornuftig løsning,

men kræver blandt andet, at man i driften sikrer sig, at der altid er fri passage under bygningerne.


FYRVÆRKERIPARKENSEEST

Bebyggelsen er opført på en grund, som på tragisk vis blev ledig efter den store fyrværkeriulykke i Seest i 2004. Byggeriets udformning er resultat af en åben konkurrence om fremtidens bæredygtige almene boliger. Der er fra kon-kurrence til projekt sket en større bearbejdning, som blandt andet har gjort, at rækkehuse er blevet til etagehuse med hvad deraf følger af brandkrav osv. Byggeskadefonden har på forsøgsbasis gransket projektet i en tidlig fase, hvilket også har sat sit præg på de endelige løsninger. Bebyggelsen står som et fint eksempel i den række af bolig byggerier, som for tiden dukker op over hele landet med bærende kon-struktioner i træ.

Nybyggeri: 35 familieboligerBygherre: Lejerbo Arkitekt: Dissing + WeitlingAdresse: Kløvkærvej, Seest

28

Beløb i 1.000 kr. 2016 2017 2018 2018 2018

Omkostninger til rekvirerede eftersynModtagne fakturaer vedr. 1-års eftersyn 17.619 18.512 14.230 5.235 8.995 Kontrakter vedr. 1-års eftersyn 9.913 6.273 5.880 1.920 3.960 Tilbageført fra foregående år -7.389 -9.913 -6.373 -2.313 -3.960 Modtagne fakturaer vedr. 5-års eftersyn 8.001 10.190 10.417 5.821 4.596 Kontrakter vedr. 5-års eftersyn 6.381 6.540 5.890 2.240 3.650 Tilbageført fra foregående år -6.355 -6.381 -6.540 -3.815 -2.725

Eftersyn i alt 28.170 25.221 23.604 9.088 14.516

Udbetalt / reserveret skadedækningBetalt skadedækning 35.013 36.204 37.786 34.318 3.468 Reserveret skadedækning 482.985 652.515 437.463 327.985 109.478 Tilbageført fra foregående år -389.299 -482.985 -652.515 -412.018 -240.497Refusion skadeerstatninger 0 0 -13.872 -9.518 -4.354

Skadedækning i alt 128.699 205.734 -191.138 -59.233 -131.905

Status for bidragSaldo primo 363.239 321.518 230.733 230.381 352 Pålignede bidrag* 110.596 120.988 148.880 76.198 72.682 Årets bidragsforretning m.v. 0 15.000 0 0 0Eftersyn i alt -28.170 -25.221 -23.604 -9.088 -14.516 Skadedækning i alt -124.147 -201.552 191.138 59.233 131.905

Saldo ultimo 321.518 230.733 547.147 356.724 190.423

Status for reservefond Saldo primo 216.560 240.662 248.654 229.027 19.627 Finansielle nettoindtægter m.v. 29.954 23.732 10.030 5.127 4.903 Administrationsomkostninger m.m.** -5.852 -740 -4.422 -14.689 10.267 Årets bidragsforretning m.v. 0 -15.000 0 0 0

Saldo ultimo 240.662 248.654 254.262 219.465 34.797

* Pålignede bidrag er fratrukket personale- og administrationsomkostninger.

** Administrationsomkostninger består af omkostninger til administration og personale.

BERETNING I REGNSKABETS HOVEDTAL

REGNSKAB 2018 HOVEDÅRSRAPPORT AFD. A AFD. B

29

Året 2018 har med de nuværende markedsvilkår været afkastmæssigt tilfredsstillende. Midlerne i porteføljeple-jeordningen har totalt siden etableringen oversteget pengemarkedsrenten. Midlerne anbragt i porteføljepleje ejes primært af afdeling A, dog har afdeling B indskudt i alt 155 mio. kr. Byggeskadefondens reservefond og likvi-ditet forventes at være svagt stigende i de kommende år.

Stigende bidragDe pålignede bidrag udgjorde ca. 177 mio. kr. i 2018, hvil-ket er højere end året før, hvor de udgjorde ca. 148 mio. kr. Pålignede bidrag for afdeling A vedrørende nybygge-rier, udgjorde 80 mio. kr. i 2018, hvilket er noget højere end 2017, hvor de var 50 mio. kr. Pålignede bidrag for renoveringsordningen, var 97 mio. kr. i 2018, hvor de i 2017 var 98 mio. kr. Bidragene varierer i takt med de økonomiske rammer for at igangsætte nybyggerier og renoveringer.

Udgifter til skadedækningUdbetalt skadedækning inkl. omkostninger udgjorde ca. 38 mio. kr., hvilket er i samme niveau som 2017, og for-skydninger i reservationer faldt i 2018 med ca. 215 mio. kr. mod en stigning på 170 mio. kr. i 2017. Den store for-skydning i reservationer skyldes primært, at Byggeska-defonden ultimo 2018 har indgået et større forlig i en række MgO-sager.

Reservationer til anmeldte skadesager udgjorde ultimo 2018 ca. 437 mio. kr. De samlede reservationer er fortsat høje. Det skyldes, at der er reserveret ca. 213 mio. kr. til MgO-sager, men også at der er reserveret skadedækning til en række store skadesager i nyere boligbyggerier.

Organisering af regnskabetByggeskadefonden er med virkning fra 1. juli 2011 orga-niseret i en afdeling A vedrørende nybyggerier og en af-deling B vedrørende renoveringer. Der aflægges regnskab for henholdsvis Byggeskadefonden samlet, for afdeling A og for afdeling B. Personale- og administrationsomkostningerne fordeles efter sekretariatets samlede timeforbrug til henholdsvis eftersynsarbejde, der herefter fordeles mellem afdeling A og B ud fra antal afleverede nybyggerier og antal afle-verede renoveringer, og timeforbrug til skadesagsarbejde, der herefter fordeles mellem afdeling A og B ud fra antal skadeanmeldelser i hver afdeling.

Faldende afkastPå baggrund af en bestyrelsesbeslutning er Byggeskade-fondens beholdninger placeret i danske børsnoterede stats- og realkreditobligationer. Obligationsbeholdnin-gerne er placeret hos tre forvaltere. Nettoafkastet af disse anbringelser har i 2018 været positivt og udgjorde ca. 10 mio. kr., hvilket er faldende set i forhold til 2017. Årsagen er mindre kursgevinster ved salg/udtræk samt nedskrivning af beholdningerne ultimo 2018. Afkastet varierer i takt med udviklingen i renteniveauet og marke-det som helhed.

BERETNING 2018

Regnskabets hovedtal

DER ER ULTIMO 2018 RESERVERET 437 MIO. KR. TIL DÆKNING AF STØRRE SKADER I SAGER MED MGO-VINDSPÆRREPLADER, SAMT SAGER I NYERE BOLIGBYGGERIER.

BERETNING I REGNSKABETS HOVEDTAL

30

0%

Bebyggelser Bebyggelser Boliger Boliger

Nye boliger (Afd. A) primo 2019 primo 2018 primo 2019 primo 2018

Ældreboliger 2.212 2.211 53.708 54.980

Familieboliger 1.626 1.754 37.864 39.506

Ungdomsboliger 264 292 14.168 14.681

Familie- og ungdomsboliger 20 17 1.390 1.147 Familie- og ældreboliger 17 17 673 673

Kollektive bofællesskaber 0 3 0 31

Ungdoms- og ældreboliger 4 3 186 140

Andelsboliger 311 384 5.515 6.551

I alt 4.354 4.681 113.504 117.709

Ca. 7.000 bebyggelser med ca. 130.000 boliger er ikke længere omfattet af fondens dækning 20 år efter byggeriets aflevering.

Renoveringer (Afd. B)

Obligatoriske 1.154 823 119.088 97.154

Frivillige 428 198 38.706 32.894

I alt 1.582 1.021 157.794 130.048

5%

10%

15%

20%

25%

1992 1993 1994 1995 1996 1998 1999 2000 2001 2002 2003 20051997 2004

BERETNING 2018

Overblik STATUS OG TENDENSER

BEBYGGELSER OMFATTET AF FONDEN PRIMO 2019

BERETNING I OVERBLIK

31

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

110 %

120 %

Reserve

Skadedækning

Reservationer

Eventualforpligtelser

Eftersyn

2014 2015 2016 2017 2018

5-års eftersyn (NYE BOLIGER gammel ordning)

1-års eftersyn (NYE BOLIGER ny ordning)tilsvarende, men inklusiv MgO-sager

1-års eftersyn (RENOVERINGER)tilsvarende, men inklusiv MgO-sager

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

UDGIFTER 2014-2018 OPGJORT I % AF BIDRAG OG RESERVEFONDSBIDRAG

UDVIKLINGEN I VÆSENTLIGE SVIGT 1992-2018

Antal bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5 – eksklusiv MgO-sager – i forhold til alle bebyggelser med aflevering de anførte år.

BERETNING I OVERBLIK


Der er til byggeriet valgt teglsten med både røde, gule og sorte nuancer, hvor især de gule partier er porøse.

Stenene er maskinfremstillede, men imiterer håndstrøgne sten og giver bebyggelsen en detaljerig og rustik karakter.

SCT. ANNA PARKBOGENSE

Sct. Anna Park består af fire punkthuse opført på den tidligere sygehusgrund i Bogense.

Boligerne har blandt andet adgang fra elevatortårne og rummelige altaner med attraktiv udsigt over kysten ved Bogense. Der er tale om et solidt og

jordnært byggeri, som især karakteriseres ved de meget specielle teglsten i murværket.

Nybyggeri: 36 familieboligerBygherre: Bogense Boligforening

Arkitekt: Skala ArkitekterAdresse: Rolighedsvej, Bogense

33

ERFA

2018B

YGG

ETEKN

ISK ER

FARIN

GSFO

RM

IDLIN

G

PUD

S PÅ ISOLER

ING

CLT-BYGG

ERIER

34

Enebærhaven i Humlebæk er renoveret med puds på isolering. Der er dog fornuftigvis dispo-neret med murværk i underfacaden, den mest udsatte del af facaden. Bebyggelsen er tildelt Renover prisen i 2016.

ERFA I PUDS PÅ ISOLERING

Byggerier med puds på isolering er sårbare overfor fugtpåvirkning. Det gælder både fugtop-

stigning fra terræn og påvirkning af regn. Allerede efter få år kan de pudsede facader

være angrebet af skæmmende algevækst som i det viste eksempel.

Revner og afskalninger i puds på isolering er vanskelige at reparere på en æstetisk tilfreds-stillende måde. Eksemplet viser reparation af en skade i underkanten mod terræn.

35

ERFA 2018

Stigende antal skaderved brug af puds på isolering

ANTALLET AF BYGGESKADER I FORBINDELSE MED PUDS PÅ ISOLERING ER I KRAFTIG STIGNING. SKADESANMELDELSERNE VISER EN RÆKKE FORHOLD, SOM GIVER ANLEDNING TIL BEKYMRING. PROBLEMERNE OPTRÆDER BÅDE I NYE BYGGERIER OG I RENOVERINGER.

En risikobehæftet byggeteknikPuds på isolering er grundlæggende en risikobehæftet disponering. Løsningen rummer – i modstrid med både god byggeskik og offentlige anvisninger – en såkaldt et-trins tætning, hvor beskyttelsen af de tilstødende byg-ningsdele er udført med en diffusionsåben overflade, som tilmed er sårbar overfor slag og anden belastning. Puds på isolering er ikke egnet som klimaskærm i et klima med længerevarende perioder med regn og med sandsynlighed for frostpassager i vinterhalvåret.

Vedligeholdelsen af de pudsede facader eller gavle kan være vanskelig at udføre. Ved valg af puds på isolering risikerer bygherren derfor at påtage sig betydelige om-kostninger til vedligeholdelse, hvis en rimelig tæthed af klimaskærmen skal opretholdes. Skadeudbedringen ved eventuelle skader vil ligeledes være vanskelig og dyr, og der vil ofte kræves meget omfattende aktiviteter for at forhindre, at skader opstår igen.

Puds på isolering er en byggeteknik uden entydige, brug-bare forskrifter, og der kan også være begrænset grund-læggende bygningsfysisk viden om anvendelsen hos rådgivere og udførende. Der er ofte tale om funktionsud-bud, hvor mere eller mindre veldokumenterede producent-anvisninger er eneste projektgrundlag, og hvor der derfor mangler projektering af væsentlige detaljer.

Hvad er det konkret for problemer fonden ser• Ydervægge er udført uden beskyttelse i form af gode

inddækninger, sålbænke eller udhæng. • Den pudsede overflade er ved sokkel afsluttet under

omgivende terræn eller i bedste fald umiddelbart over terræn – uden den forskriftsmæssige afstand på 100-150 mm.

• Hvor tag støder op til ydervæg er løsningen ofte ikke disponeret forskriftsmæssigt og i overensstemmelse med offentlige anvisninger som fx BYG-ERFA blade.

• Inddækninger ved murkroner er udført uden tilstræk-kelig højde til at forhindre opfugtning af isolering.

• Der er svigt i udførelsen i form af mangelfuld fast-gørelse af armering, forkerte lagtykkelser eller manglende anvendelse af producentanviste profiler til forstærkning af sidefalse og afslutning ved sokkel. Konsekvensen vil typisk være, at pudsen revner, og der forekommer vandindtrængning.

• Vinduerne er ofte sat i, inden der er pudset ind i falsen.• Fastgørelse af vinduer og døre er ikke udført forskrifts-

mæssigt, hvis der fx er anvendt organiske materialer, som karmene er skruet fast i.

• Der mangler fugtspærre over vinduer og døre. Denne løsning burde findes i producentanvisningerne.

• Altanbæringer, lamper og andet udstyr skal fastgøres på bagvæggen, men mangler tætte gennemføringer.

• Producentanvisningerne er ikke fyldestgørende.

Den nederste del af facaden er særligt eksponeret for mekanisk slid. Dette gælder ikke

mindst, når der er tale om en sårbar over flade som puds på isolering.


Foto

: Byg

gesk

adef

onde

n

36

Skadeårsager I langt de fleste skadesager er disponeringen risikobe-hæftet, idet der selv ved meget udsatte beliggenheder er valgt løsninger uden udhæng eller andre beskyttende foranstaltninger. Det har medført, at den pudsede over-flade og de yderste 30-100 mm af den bagvedliggende isolering er fugtmættet i lange perioder af året. Det øger risikoen for algevækst, som suger endnu mere fugt, og i forbindelse med normalt dansk vintervejr vil der opstå frostskader med afskalning af puds, revnedannelser og løsnede armeringsnet til følge.

Hvis pudsen ikke er udført på en måde, så der opnås konstruktiv beskyttelse af fuger og karme, vil der på sigt opstå vandskade ved lysninger mv. Det gælder fx, hvis vinduerne er placeret så langt fremme i facadeflugten, at regnvand ikke kan dryppe af men siver ind i sprækker og åbninger. Udbedring af byggeskaderneI forbindelse med afgørelsen af anmeldte skader, skal fonden foreskrive en udbedring, som i henhold til bekendt-gørelsen vurderes at være tilstrækkelig og forsvarlig. Det har vist sig, at reparation af tyndpudsede overflader er vanskelig at udføre på en måde, så overfladen fortsat er diffu sionsåben, men tæt nok til at forhindre opfugtning af bagvedliggende bygningsdele. Det er samtidig vanskeligt at afgrænse omfanget og at opnå en rimelig levetid på de reparerede overflader. Det hænger sammen med de ofte meget varierende lagtykkelser på pudsen, pudsens kva-litet og den ikke særlig præcise og varierende placering af armeringsnettet.

Når der skal udbedres forhold som forkerte inddækninger, manglende beskyttelse af vinduer og døre eller mang-lende puds i falsene, vil det ofte være nødvendigt at tage vinduer og døre ud og genmontere dem korrekt. Det inde-bærer store omkostninger til indvendige arbejder og gener for beboerne. Hvis det vurderes nødvendigt med omfat-tende aktiviteter for at opnå en intakt klimaskærm, og det ikke kan garanteres, at disse giver en rimelig levetid på klimaskærmen, kan det overvejes at ændre hele konstruk-tionen til en mere driftsegnet og robust overflade med længere levetid. I sådanne tilfælde kan der være tale om forbedringer og fradrag for opbrugt levetid, og der vil sand-synligvis blive trukket fra i fondens dækning af skaderne.

LevetiderDer findes ikke brugbare vurderinger af levetid på klima-skærme udført som puds på isolering. Når fonden aner-kender skader, hvor der er tale om en totaludskiftning i modsætning til reparation, beregnes en levetid ud fra en referencebrugstid fra BUR’s levetidstabeller eller tilsva-rende. Når det drejer sig om puds på isolering, findes der ikke levetidsvurderinger. Producenterne har givetvis en vurdering af en levetid på deres produkter. Og under de rette omstændigheder med svigtfri udførelse og under kontrollerede forhold vil en løsning med puds på isolering givetvis kunne konkurrere med andre et-trins løsninger.

Fonden har modtaget flere anmeldelser på byggerier, som kun er ganske få år gamle, og hvor der allerede er fore-taget afhjælpning ved den ansvarlige entreprenør. Derud-over har der på et meget tidligt tidspunkt i byggeriets levetid været brugt store summer til drift og vedligehol-delse af facaderne.

RisikoerklæringPuds på isolering er en byggemetode, som mangler byg-barhed og robusthed i forbindelse med udførelsen. Udfø-res den i forbindelse med den herskende arkitektoniske trend med kasseformede bygninger uden nogen form for beskyttelse af klimaskærmen, kræver det omfattende årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

De ansvarlige rådgivere bør i risikoerklæringen under-strege, at løsningen er drift- og vedligeholdelsestung.


Funkisarkitekturens rene flader og skarpe kanter er en stor inspirationskilde for mange

boligprojekterende arkitekter. Og flot kan det gøres, som i det viste eksempel fra Strandparken i Sæby.

Men byggeteknikken er ikke fulgt med. Puds på isolering har ikke nær samme robusthed som forbilledernes puds på murværk eller beton.

Når den sårbare facade kombineres med manglende konstruktiv beskyttelse og fx diminutive

sålbænke – ja, så lægges der op til problemer med både driftsøkonomi og levetid.

37 ERFA I PUDS PÅ ISOLERING

38

ERFA 2018

CLT – Cross Laminated Timber, bæredygtigt byggeri under de rette omstændigheder

CLT ELLER KRYDSLAMINERET TØMMER VINDER INDPAS I DET ALMENE BYGGERI SOM EN BÆREDYGTIG BYGGETEKNIK. CLT HAR MANGE GODE EGENSKABER, MENDET ER STADIG ET ORGANISK MATERIALE, SOM SKAL ANVENDES UNDER DE RETTE OMSTÆNDIGHEDER OG PROJEKTERES MED OMHU.

Fokus på bæredygtighed i byggerietKlimaforandringerne og de deraf følgende voldsomme vejrforhold med bl.a. skybrud og oversvømmelser har også sat pres på den danske byggebranche. Både producenter, bygherrer og rådgivere har stigende fokus på at finde nye byggemetoder med mindre forbrug af energi og CO2 i hele byggeriets levetid. Anstrengelserne har indtil nu især været rettet mod byggeriets materialer som den måske mest tilgængelige vej til mere bæredygtige byggerier – hele vejen fra fremstilling, transport, opførelse, drift og bortskaffelse eller genanvendelse efter opbrugt levetid.

CLT - Cross Laminated TimberByggerier med CLT – Cross Laminated Timber – er et af de svar på ressourceproblemerne, som de seneste år har vundet indpas i det almene byggeri. CLT eller kryds-lamineret tømmer blev udviklet af en fransk opfinder i 1980’erne. Pointen i teknikken er, at man – ved at lime brædder sammen med fiberretning 90 grader i hver sin

retning i hvert lag – kan opnå næsten samme styrke og stivhed som i betonelementer. Elementerne består af 3 til 7 lags gran- eller fyrretræsbrædder. Elementerne kan anvendes både som dækelementer, bærende og ikke- bærende vægelementer eller som tagelementer. De kan som dæk have en bredde fra 50 cm til 300 cm, og de kan have et dækspænd på mere end 18 meter.

Der er mange fordele ved brug af CLT-elementer. Der er tale om massive og meget formstabile konstruktioner, der er hurtige at montere. Det giver mulighed for at reducere byggetiden i forhold til traditionelt betonbyggeri.

Men selv om der er mange fordele ved anvendelse af CLT-elementer, er det stadig et organisk byggemateriale, som skal anvendes og projekteres derefter. Alle organiske materialer forudsætter grundig overvejelse om dispone-ring i forhold til høj sikkerhed mod fugtindtrængning og fugtophobning i byggefasen – hele vejen gennem bygge-riet fra transport, opbevaring og til montering og færdig aptering. Dette gælder også konstruktioner med CLT.

ProjekteringHvis bygherren eller rådgiveren ønsker et arkitektonisk helheldsgreb med stramt disponerede bygningskroppe og flade tage uden udhæng, skal man næppe tænke i CLT-løsninger. Hvis der derimod er ønske om at disponere sikre løsninger som ordentlig taghældning, konstruktiv beskyttelse af facadedele samt robuste fundaments- og terrændæksløsninger, så kan projektering med CLT-elementer være en god løsning.

Nogle steder i bygningen er under ingen omstændigheder egnet til organiske materialer som CLT. Fonden vil således altid anbefale, at terrændæk og fundamenter udføres som en traditionel konstruktion i beton. Anvendelse af organi-ske materialer som CLT-elementer vil her indebære en for stor risiko.

ERFA I BYGGERI MED CLT

Organiske materialer er sårbare overfor fugt og bør derfor altid opbevares afdækkede under byggeprocessen.

39 ERFA I BYGGERI MED CLT

På samme måde anbefaler fonden også, at vådrum udfø-res i uorganiske materialer.

Lette baderumskabiner af organiske materialer fik en revitalisering i forbindelse med ønsket om en øget indu-strialisering af byggeriet. Fondens erfaringer er, at lette baderum risikerer at medføre både kort levetid og alvor-lige følgeskader.

Udførelse/monteringTræelementer – og således også CLT-elementer – er et følsomt byggemateriale over for fugtoptag og skal hånd-teres med skærpede forholdsregler. Vægelementerne indbygges og monteres ofte på våde/fugtige bygnings-

dele, hvilket kræver særlig beskyttelse. Under byggepro-cessen skal elementerne holdes tørre i forhold til nedbør, mens klimaskærmen mv. monteres. Klimaskærmen skal ventileres, og eventuel indtrængende fugt skal kunne ledes ud. Det skal hele tiden sikres, at der ikke indbygges fugt i konstruktionerne med efterfølgende risiko for skim-mel- og svampeskader.

En stor fordel ved CLT-elementer er, at de har en ganske lav elementvægt, som betyder, at de kan monteres ganske hurtigt ved stramt styret planlægning. En anden fordel er, at elementerne kan bearbejdes med almindeligt hånd-værktøj.

Skademosen i Trekroner er projekteret med konstruktion i CLT-elementer og udvendig facadebeklædning i træ. Det giver en stærk materialemæssig sammenhæng. Der er samtidig rigtig god sammenhæng mellem valget af organiske materialer i konstruktion og facade – og byggeriets overordnede disponering. Den konstruktive beskyttelse med blandt andet store tagudhæng, indeliggende vinduer og vandafvisende vandrette lister i etageadskillelsen er fornuftige konsekvenser af ønsket om at opføre et hus i træ.

40

BrandforholdDet kan i dag lade sig gøre at opføre træbygninger med CLT-elementer i op til 4 etager inden for den eksiste-rende brandlovgivning. I vores nabolande og i andre europæiske lande planlægges og opføres CLT-byggerier i 10 etager og mere. I rigtig høje bygninger kombineres træ med beton og stål i såkaldte hybridbyggerier. Hertil er vi endnu ikke nået i Danmark!

Driftsforhold CLT-elementerne giver mulighed for at synliggøre kon-struktionen i de indvendige overflader. Det er for mange en kvalitet, at man kan se, at man bor i et træhus. Indven-digt kan man således vælge at lade elementerne stå med ubehandlede synlige træoverflader i stedet for at overfla-debehandle dem eller skjule dem med gipsplader og maling. Det indebærer dog samtidig, at træoverfladerne er sårbare overfor mekaniske påvirkninger og smuds, og der skal derfor i det daglige tages særlige hensyn, så vægge og vandrette overflader fremstår pæne og pletfrie.

Der kan forekomme revner i CLT-elementerne. Revnerne har typisk ikke statisk betydning, men bør ikke være der.

ERFA I BYGGERI MED CLT

En særlig udfordring kan derudover opstå ved til- og fra-flytning, når huller skal lukkes og overflader rengøres.

Særlige anbefalingerProjektgranskning af grænsefladerFonden anbefaler, at der udføres ekstern projektgransk-ning i forbindelse med byggeri med CLT-elementer. Der vil i de fleste tilfælde være tale om løsninger, som er produceret og leveret som særskilte systemleverancer. Dette kræver altid en særlig opmærksomhed på gransk-ning af koordineringen og sammenbygningen med de øvrige bygningsdele. FugtstrategiplanCLT-elementer er fugtfølsomme bygningsdele. Det bety-der, at der som led i en hensigtsmæssig arbejdstilrette-lægning samt planlægning af fugtbeskyttelse bør fore-ligge en egentlig fugtstrategiplan. Planen skal redegøre for håndteringen af fugt i byggeprocessen – herunder udtørringsmetoder, fugtkriterier, fugtbeskyttelse og fugtmålinger m.m. Der kan her henvises til BYG-ERFA (99)121228 og til SBi-vejledning om håndtering af fugt i byggeriet, december 2010.

Timianhaven i Havdrup er opført med CLT-elementer. Det ses umiddelbart ikke. Intentionen om at være bæredygtig

stikker her dybere end den rene signalværdi.

41

TAL OG STATISTIK

2018EFTER

SYN, SK

ADED

ÆK

NIN

G

42

Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostningerBygningsdele svigt i alt pr. bebyggelse

Tagkassetter 1 600 600

I alt 1 600 600

Almene Ældre- Ungdoms- familieboliger boliger boliger I alt

Antal sagsbehandlede bebyggelser 52 20 16 78

Antal sagsbehandlede boliger 1.867 506 507 2.880

Håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelse i mio. kr. inklusive moms 2.917 813 437 4.167

Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5 1 0 0 1

Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 20 0 0 20

Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusive moms 0,6 0 0 0,6

Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5i forhold til bebyggelser i alt 2% 0% 0% 1%

Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5i forhold til boliger i alt 1% 0% 0% 1%

Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifterog omkostninger ved opførelsen 0,2‰ 0,0‰ 0,0‰ 0,1‰

STATISTIK I EFTERSYN

SAGSBEHANDLEDE 1-ÅRS EFTERSYN 2018

KALKULEREDE OMKOSTNINGER TIL UDBEDRING AF SVIGT GRUPPE 4 ELLER 5 Omkostninger inklusive moms i 1.000 kr.

1-ÅRS EFTERSYN NYE BOLIGER [AFD. A]

43

Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostningerBygningsdele svigt i alt pr. renovering

Gulve 1 400 400

Opstigende grundfugt 1 5.100 5.100

I alt 2 5.500 2.750

Almene Ældre- Ungdoms- Blandede familieboliger boliger boliger boliger I alt

Antal renoveringer fordelt på boligtype 167 5 5 36 213

Håndværkerudgifter og omkostninger ved renovering i mio. kr. inklusive moms 11.369 19 83 326 11.797

Renoveringer med svigt i gruppe 4 eller 5 2 0 0 0 2

Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusive moms 5,5 0 0 0 5,5

Renoveringer med svigt i gruppe 4 eller 5i forhold til renoveringer i alt 1,0% 0% 0% 0% 0,9%Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5

Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifterog omkostninger ved renoveringen 0,5‰ 0,0‰ 0,0‰ 0,0‰ 0,5‰




1-ÅRS EFTERSYN RENOVERINGER [AFD. B]

44

Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostningerBygningsdele svigt i alt pr. bebyggelse

Vinduer 1 300 300

Vægge 1 1.100 1.100

Altaner * 1 0 0

I alt 3 1.400 500

* Svigtet vedrørende altaner er manglende bolte, som udbedres af bygningsejer.

5-ÅRS EFTERSYN NYE BOLIGER [AFD. A]

Almene Ældre- Ungdoms- familieboliger boliger boliger I alt

Antal sagsbehandlede bebyggelser 63 59 15 137

Antal sagsbehandlede boliger 2.810 2.224 1.436 6.470

Håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelse i mio. kr. inklusive moms 4.332 3.152 1.251 8.735

Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5 0 2 1 3

Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 0 56 166 222

Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusive moms 0,0 1,1 0,3 1,4

Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5i forhold til bebyggelser i alt 0% 3% 7% 2%

Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5i forhold til boliger i alt 0% 3% 12% 3%

Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifterog omkostninger ved opførelsen 0,0‰ 0,3‰ 0,2‰ 0,2‰




45

5-ÅRS EFTERSYN RENOVERINGER [AFD. B]

Almene Ældre- Ungdoms- Blandede familieboliger boliger boliger boliger I alt

Antal renoveringer fordelt på boligtype 123 4 2 36 165

Håndværkerudgifter og omkostninger ved renovering i mio. kr. inklusive moms 8.451 10 9 813 9.283

Renoveringer med svigt i gruppe 4 eller 5 0 0 0 0 0

Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusive moms 0 0 0 0 0

Renoveringer med svigt i gruppe 4 eller 5i forhold til renoveringer i alt 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifterog omkostninger ved renoveringen 0,0‰ 0,0‰ 0,0‰ 0,0‰ 0,0‰



46

Anmeldelsesår 1990-2015 2016 2017 2018 I alt

Anmeldelser i alt 4.010 79 79 63 4.231

Igangværende sager 62 28 55 52 197

Afsluttede sager 3.948 51 24 11 4.034heraf afviste 1.458 28 20 7 1.513

Afvisningsprocent 36 35 25 11 36

2016 2017 2018 Antal % Antal % Antal %

Stabilitet 2 3 0 0 3 5

Tegltagsten 1 1 0 0 4 6

Undertage 5 6 1 1 1 2

Eternitplader 2 3 0 0 0 0

Ydervægge 21 27 16 20 19 30

Vinduer, døre 6 8 3 4 2 3

Rør m.v. 4 5 3 4 3 5

Karnapper 1 1 1 1 1 2

Afløb og dræn m.v. 2 3 2 3 0 0

MgO-vindspærreplader 11 14 26 33 1 2

Øvrige 24 30 27 34 29 46

I alt 79 100 79 100 63 100


Almene familieboliger 41 52 47 59 32 51(inklusive integrerede ungdoms- og ældreboliger)

Private andelsboliger 8 10 2 3 8 13

Ungdomsboliger 6 8 6 8 5 8

Ældreboliger/lette kollektivboliger 24 30 24 30 18 29

I alt 79 100 79 100 63 100

STATISTIK I SKADEDÆKNING

SKADEDÆKNING NYE BOLIGER [AFD. A]

STATUS OVER SKADESAGER 2018

SKADEANMELDELSER 2016-2018 – FORDELT PÅ BOLIGTYPER

SKADEANMELDELSER 2016-2018 – FORDELT PÅ SKADETYPER

47

Anmeldelsesår 1990-2015 2016 2017 2018 I alt

Anmeldelser i alt 7 9 14 13 43

Igangværende sager 6 7 11 11 35

Afsluttede sager 1 2 3 0 6heraf afviste 0 2 0 0 2

Afvisningsprocent 0 22 0 0 5


Stabilitet 0 0 0 0 1 8

Tegltagsten 0 0 0 0 0 0

Undertage 0 0 0 0 0 0

Eternitplader 0 0 0 0 0 0

Ydervægge 1 11 2 14 2 15

Vinduer, døre 0 0 1 7 0 0

Rør mv. 2 22 2 14 4 31

Karnapper 1 11 0 0 2 15

Afløb og dræn mv. 1 11 0 0 0 0

MgO-vindspærreplader 3 33 7 50 1 8

Øvrige 1 11 2 14 3 23

I alt 9 100 14 100 13 100


Almene familieboliger 9 100 14 100 13 100(inklusive integrerede ungdoms- og ældreboliger)

Private andelsboliger 0 0 0 0 0 0

Ungdomsboliger 0 0 0 0 0 0

Ældreboliger/lette kollektivboliger 0 0 0 0 0 0

I alt 9 100 14 100 13 100


SKADEDÆKNING RENOVERINGER [AFD. B]

STATUS OVER SKADESAGER 2018

SKADEANMELDELSER 2016-2018 – FORDELT PÅ BOLIGTYPER

SKADEANMELDELSER 2016-2018 – FORDELT PÅ SKADETYPER

48

SKADEDÆKNING NYE BOLIGER OG RENOVERINGER [AFD. A OG B]

2016 2017 2018

Udbedringsudgift 36 48 41Gennemsnitlig udbedringsudgift pr. sag 0,7 1,1 1,2

Udbetalt skadedækning 27 31 28Gennemsnitlig skadedækning pr. sag 0,49 0,72 0,85

Skadedækningsprocent 67% 66% 70%

Indvundne erstatninger 5 4 12

Værdi af udbedring ved ansvarlig for skade 0,0 0,5 7

Advokatudgifter mv. i regressager 11 5 12

Byggeårgange 1987-92 1993-95 1996-98 1999-2018 1987-2018

Antal byggerier 4.312 1.479 1.247 5.286 12.324Anerkendte skader, antal 1.621 424 193 449 2.687 Anerkendte skader, procent af antal byggerier 38 29 15 8 22

Anskaffelsessummer 80.200 30.700 25.500 189.700 327.900Skadedækninger (eksklusive MgO-sager) 1.188 239 113 622 2.172Skadedækninger, procent af anskaffelsessum 1,5 0,8 0,4 0,3 0,7

Skadedækninger vedrørende MgO-sager 0 0 0 437 437

Tabellen viser, at omfanget af både anerkendte skader og skadedækninger er reduceret mærkbart, siden fonden i starten af

1990’ erne påbegyndte 5-års eftersyn og derefter har fulgt op med målrettet erfaringsformidling. 1-års eftersyn startede i slutningen

af 1990’erne.

MgO-sagerne udgør et særskilt problem af nyere dato. Den økonomiske belastning vedrørende disse sager blev dog reduceret i 2018

grundet indgåelse af forlig.

Bemærk, at anerkendte skader og skadedækninger i de nyeste årgange 1999-2018 vil stige forholdsmæssigt mere end 1987-1998.

UDBETALTE OG RESERVEREDE SKADEDÆKNINGER Beløb er pristalsregulerede i mio. kr. inklusive moms.

Pristalsreguleringen er foregået tilnærmet ved, at anskaffelsessummer og skadedækninger er opgjort for hvert enkelt år og derefter fremdiskonteret til nutidsværdi ved anvendelse af forbrugerprisindekset.

UDGIFTER OG ERSTATNINGER 2016-2018

Beløb i ca. mio. kr. inklusive moms


49

BESTYRELSE OG MEDARBEJDERE

ÅRSBERETNING 2018

Grafisk redaktion og foto: Jens V. NielsenRepro: Garn Grafisk Produktion: Production FacilitiesOplag: 1.000

© Byggeskadefonden 2019

MEDARBEJDERE PRIMO 2019

DirektionBent Madsen, direktørMorten Søegaard-Larsen, driftsdirektørBirger R. Kristensen, sekretariatschef økonomi

AdministrationCaroline BangHenning BårrisMichelle Odgaard CarlsenTanja T. Bjerring

JuraBirgitte FæsterHanne Sørensen Robert Metasch

TeknikJens DonsAnni Bryld Christian Schjønning Dorte Johansen Helge BartholomæussenHenrik KlockmannJørgen JonstrupMie Byrdal Kloch Larsen

ITNiels Erik BirkbakMartin Edlich

BESTYRELSE PRIMO 2019

Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark(valgt af BL – Danmarks Almene Boliger) Formand

Hans Erik Lund, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation(valgt af Transport-, Bygnings- og Boligministeren efter indstilling fra Andels boligforeningernes Fællesrepræsentation) Næstformand

Iris Gausbo, Boligforeningen 3B(valgt af BL – Danmarks Almene Boliger)

Mette Jensen, Kommunernes Landsforening(valgt af Kommunernes Landsforening)

Per Juulsen, Kollegiekontoret i Aarhus(valgt af Transport-, Bygnings- og Boligministeren efter indstilling fra Kollegiekontorerne i Danmark)

Anders Lisvad, Boligselskabet B45(valgt af BL – Danmarks Almene Boliger)

Eva Lunding Olsen, OK-fonden(valgt af Transport-, Bygnings- og Boligministeren efter indstilling fra Selveje Danmark)

Eva B. Møller, Statens Byggeforskningsinstitut / AAU(valgt af Transport-, Bygnings- og Boligministeren som særlig sagkyndig)

Jacob Philipsen, Herning Kommune(valgt af Kommunernes Landsforening)

FOKUS IKT NYT AFTALESÆT I BYGGERIET BERETNING 2018 ... · 51 byggeskade fonden fokus ny...

Documents

Transcript of FOKUS IKT NYT AFTALESÆT I BYGGERIET BERETNING 2018 ... · 51 byggeskade fonden fokus ny...