Nr. 1 - februar 2009 - 6. årgang

Nødvendigt fokus på rekruttering Side 12 >

Radaren, der aldrig kom hjemSide 6 >

LuftkontrolTema:

1090065 FTK 1_2009.indd 1 21/01/09 13:42:49

11

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

20 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:20

Jan

uary

21,

200

9

forord

2

Flyvningens spæde start var præget af store

begrænsninger. Den 12. september 1906

lykkedes det Ellehammer at lette med et

motordrevet luftfartøj tungere end luften.

Luftfartøjet var tøjret til en pæl og det

løftede sig 1½ fod over jorden over en 42 m

strækning. 3 år tidligere indskrev brødrene

Wright sig i verdenshistorien med deres

første flyvning af 4 sekunders varighed.

Siden har flyvningen gennemgået en

fantastisk udvikling, der synes at fortsætte.

Den civile og militære anvendelse af luft-

rummet er steget i takt hermed. Luftrum-

met dækker som bekendt 100% af jordens

overflade, men alligevel er der i dag visse

begrænsninger for dets anvendelse.

Den kommercielle trafik ønsker at flyve

den korteste distance, de mest økonomiske

flyveprofiler og til tiden. Desuden ønskes

fleksibilitet ved forsinkelser eller i forbin-

delse med vejrfænomener, der har indfly-

delse på flyvningen. I Europa gennemføres

ca. 30.000 kommercielle flyvninger i døgnet.

Et kompliceret civilt overvågnings- og kon-

trolsystem forestår afviklingen. Afviklingen

bygger på den forudsætning, at alle luft-

rumsbrugere giver sig til kende og ønsker

at blive set for at indgå i et samarbejde om

trafikafvikling.

De militære brugere har i fredstid behov

for store øvelsesområder, fleksibilitet samt

fortrinsret. Dominans i luftrummet er en

absolut forudsætning for enhver militær

operation til lands og til søs. I krise og krig,

og undertiden også i fred, vil der være luft-

rumsbrugere, som IKKE ønsker at give sig til

kende grundet deres fjendtlige eller ulovlige

hensigter. Derfor findes der særlige militære

overvågnings- og kontrolsystemer til at

identificere disse. Flyvevåbnets Air Control

Wing varetager den militære overvågning

og kontrol i dansk luftrum med muligheder

for at forskyde denne kapacitet til andre

områder.

I Danmark har vi gennem mange år

fundet det naturligt med et civilt/militært

luftrumssamarbejde. Dette har ikke været

tilfældet i europæisk regi, men med de

senere års stigning i den kommercielle trafik

er der behov for et tættere samarbejde for

at kunne tilgodese såvel militært som civilt

behov for adgang til luftrummet. Et sådant

tiltag bør omfatte samarbejde på tværs

af landegrænser med det formål at skabe

størst mulig fleksibilitet i udnyttelsen af luft-

rummet. Det vil kræve ændrede procedurer

for såvel militære som civile brugere.

Jeg hilser en sådan udvikling velkom-

men – Så længe den ikke kompromitterer

sikkerheden i bred forstand!

Stig Østergaard Nielsen

Chef for Flyvertaktisk Kommando

Foto

: Su

SAn

M. M

AD

SEn

1090065 FTK 1_2009.indd 2 21/01/09 13:42:50

22

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

20 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:20

Jan

uary

21,

200

9

TEMA: LUFTKONTROL

radaren, der aldrig kom hjem ..................................................... side 6

Mine venner synes at jeg er lidt tosset .......................................side 11

nødvendigt fokus på rekruttering ............................................... side 12

næste skud på stammen ...........................................................Side 14

Kosovo-klon befriet fra et hul i jorden ........................................ side 16

OgSÅ I DETTE NUMMER:

Læsernes egne sider .................................................................. side 4

F-16 ud i kulden ........................................................................ side 18

Serbere kigger på SAr ............................................................... side 27

InDHoLD

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Brigadegeneral M.A.L.T. Nielsen

Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando

Telefon: 99 62 49 50, lokal 5101

REDAKTØR

Lars Skjoldan

Flyvertaktisk Kommando

Telefon 99 62 49 50, lokal 5117

Mobil: 25 23 91 91

REDAKTION

Arne Bach Nielsen

Georg Ask Lunden Jensen

Niels Toftegaard

Inge Borggaard

Rune Dyrholm

E-mail: bladet-fl yvevaabnet@mil.dk

POSTADRESSE

Bladet Flyvevåbnet,

Flyvertaktisk Kommando

7470 Karup J

Layout og tryk

Skabertrang og Silkeborg Bogtryk

FORSIDEFOTO

Georg Ask Lunden Jensen

Oplag: 8.600

Bladet kan downloades fra

www.ftk.dk

Bladet “Flyvevåbnet” er til Flyvevåbnets medarbej-

dere. Bladet udkommer den første hverdag i februar,

april, juni, august, oktober og december. Deadline

for artikler er en måned før udgivelsesdato.Nr. 1 - februar 2009 - 6. årgang

UDGIVER:

Flyvertaktisk Kommando

7470 Karup

3

IndHoLd

Efter enorm offentlig interesse åbner Flyve-våbnet UFO-arkiverne!

Side 30

1090065 FTK 1_2009.indd 3 21/01/09 13:42:54

33

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

20 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:20

Jan

uary

21,

200

9

deBaT

Som følge af Flyvevåbnets nuværende

struktur er langt størstedelen af vores

værn nu placeret på tre jyske fl yvestatio-

ner. Flyvevåbnets eneste to enheder øst

for Lillebælt er den lille Eskadrille 515

på Kastrup Lufthavn og Flyvevåbnets

Offi cersskole. Derudover tjenestegør

Flyvevåbnets personel ved alle de for-

skellige myndigheder i Københavns-

området, som starter med „Forsvaret“ i

en eller anden afart. Denne geografi ske

skævvridning er ved at udvikle sig til

et problem, idet Flyvevåbnets offi cers-

korps er blevet opdelt i en „operativ“

og en „administrativ“ del.

Opdelingen i de to blokke kan for

eksempel medføre følgende:

Mange af de offi cerer, der eksem-

pelvis gør tjeneste i de forskellige tje-

nester i Københavnsområdet, vil med

tiden miste kendskabet til Flyvevåbnets

operationsbetingelser og behov – både

nationalt, men også som udsendt i in-

ternationale operationer.

Et hastigt blik på de tjenesteplaner for

offi cerer, man kan fi nde på FPT FIIN-

sider, viser, at der kun er en lille bevæ-

gelse af offi cerer hen over bælterne.

Jeg har kendskab til adskillige „kø-

benhavnske“ Flyvevåben-offi cerer, der

har udtalt, at de aldrig vil gøre tjeneste i

Jylland (der kan helt sikkert fi ndes ek-

sempler på jyder med samme holdning

til København), idet man ikke ønsker at

forlade ægtefællens gode job, børnenes

gode skole, bedsteforældre og så videre -

interessant nok har samme offi cerer intet

imod at fl ytte endnu længere bort fra

disse trygge rammer, blot der er tale om

en stilling i NATO. Københavnerne vil

derfor fl ytte frem og tilbage mellem de

forskellige tjenester og uddannelsesste-

der i hovedstaden, mens jyderne ofte vil

fl ytte frem og tilbage mellem de jyske

Wings og Flyvertaktisk Kommando.

Et skrækscenarium kunne være en

offi cer, der ender på FLOS, hvor han/hun

nu blandt andet skal forklare de undrende

kadetter, hvad Flyvevåbnet er, uden at

vedkommende nogensinde har gjort tje-

neste i det „rigtige“ Flyvevåben.

Rekrutteringen til eksempelvis FMT

og FE er besværliggjort for offi cerer

med den fornødne baggrund. Det er vel

allerede vanskeligt at få teknisk uddan-

nede offi cerer eller efterretningsoffi ce-

rer til de to tjenester, idet offi cerer fra

disse to specialer naturligt nok har er-

hvervet deres kompetencer i Jylland.

For nylig er der set eksempler på, at

offi cerer undsiger VUT på grund af den

deraf følgende adskillelse fra familien.

FLOS har allerede indført VUT-I/L med

kun delvis tilstedeværelse for eleverne,

men dette løser sandsynligvis ikke pro-

blemet. Spørgsmålet er nok snarere, om

ikke konceptet med FLOS i et tilfældigt

villakvarter i en lige så tilfældig forstad til

København er forældet. Idet langt hoved-

parten af Flyvevåbnets offi cerer stadig

må påregne tjeneste i Jylland direkte efter

offi cersskolen, bør denne også placeres

på en af fl yvestationerne hér, hvilket vil

medføre en række fordele: Det vil gøre

det lettere at tiltrække „operative“ offi -

cerer som skoleoffi cerer og undervisere,

idet undervisningen vil foregå tæt på

de operative enheder; hovedparten af

eleverne på VUT-I/L vil have kortere

transporttid, og en del af disse vil kunne

blive boende hjemme. FLOS’ nuværende

stab vil selvfølgelig se dette som en trus-

sel mod deres skole - eller ”deres egne

interesser” og som svar sandsynligvis

fremture med argumenter som værnsfæl-

les aspekter og behovet for et akademisk

studiemiljø. Til dette er der blot at sige,

at det værnsfælles modul stadig kan gen-

nemføres med FLOS i Jylland, og at der

skam også eksisterer akademiske studier

i det mørke Jylland. Jeg kunne da sagtens

forestille mig FLOS på Flyvestation Aal-

borg, få km fra en universitetsby med et

særdeles velfungerende studiemiljø.

Klaus Steffensen

Kaptajn, Sektionschef

Air Transport Wing Aalborg Intelligence

Kære Klaus,

Først og fremmest tak for dit indlæg og

dit ”mod” til at kaste dig ud i debatten.

Jeg har læst hele dit indlæg, selvom den

trykte version er lidt forkortet.

Uanset om det mellem indlægsskri-

ver og undertegnede kan opleves som

”to gange envejskommunikation”, er

det dog et skridt i den rigtige retning

med hensyn til kommunikationen:

Du har med dit indlæg valgt, hvad der

skal adresseres, og jeg får ved mit svar

lejlighed til at kommentere på nogle af

de spørgsmål og tanker, som du uden

tvivl ikke står alene med i Flyvevåbnet.

Så igen: Tak for dit indlæg.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg i

lighed med dig har mine bekymringer

omkring den reducerede udveksling

af fl yvevåbenoperativ viden og faglig

indsigt, som meget vel kan blive konse-

kvensen, hvis vi ikke passer på.

Lad mig knytte et par betragtninger

til: Om end det endnu er for tidligt at

konkludere, at FLV står med et egentligt

Øst/Vest problem, er det min opfattelse,

at udveksling mellem øst og vest er

nødvendig og i Flyvevåbnets interesse.

Derfor er det også vigtigt, at der fort-

sat er spændende og attraktive jobs på

begge sider af bæltet, som kan lokke

dygtige medarbejdere begge veje.

Videre er det vigtigt, at de, der til dag-

lig ikke arbejder tæt på de operative

enheder i Flyvevåbnet, gives lejlighed

til at blive opdateret på det operative

Flyvevåben gennem nettet, bladet her,

nyhedsbreve eller eksempelvis gennem

tilbud om deltagelse i konferencer og

seminarer i FLV. Videre kan fl ere og

udvalgte aktiviteter i FLV regi afholdes

på Sjælland, som tilfældet eksempelvis

har været med året første chefmøde på

FLOS den 5. januar, og som det tra-

ditionelt er tilfældet for det årlige Air

Power Seminar.

Bladet Flyvevåbnet takker for de første to læserbreve. De bliver bragt i lidt forkortet udgave med

velsignelse fra skribenterne. Fremtidige indlæg må ikke overskride 2000 anslag inklusive mellem-

rum. De sendes til fl yvevaabnet@mil.dk. redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte.

Det skæve Flyvevåben

4

1090065 FTK 1_2009.indd 4 21/01/09 13:42:56

44

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

20 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:20

Jan

uary

21,

200

9

deBaT

„Den humane kapital er den vigtigste

kilde til vækst og udvikling i danske

virksomheder.“ Sådan lyder det ofte fra

især HR-folk. Men den sociale kapital er

mindst lige så vigtig. Det er med andre

ord ikke kun mennesker, der skaber

værdi i virksomhederne. Det er i lige så

høj grad interaktionerne og relationerne

mellem mennesker.

Virksomhedens sociale kapital er den

egenskab, der sætter samarbejdsorgani-

sationens medlemmer i stand til i fælles-

skab at løse dens kerneopgave.

For at kunne løse denne kerneopgave

er det nødvendigt, at ikke kun samar-

bejdsorganisationen ved enheden, men

også kollegaer og ledelse, evner at samar-

bejde, og at samarbejdet er baseret på et

højt niveau af tillid og retfærdighed.

Hvis der er høj social kapital, så er der

tillid til, at ledelsen lytter og bruger

medarbejdernes ideer til noget. Derfor

vil man gerne være endnu mere kreativ

og yde mere.

Omvendt, så betyder lav social ka-

pital, at Forsvarets enheder får mindre

ud af forandringsprocesser, der sker

fl ere fejl, ting går langsomt, for folk er

mindre motiverede og engagerede.

Den sociale kapital består af den

tillid, der over tid udvikler sig blandt

mennesker i ens enhed, og den gensidige

forpligtelse, der opstår i de løbende

interaktioner blandt mennesker. Social

kapital er med andre ord en ressource,

vi kan trække på, så vi løbende udvikler

vores samarbejde med hinanden.

Social kapital er også de ressourcer, der

opstår som følge af de strukturelle rela-

tioner, vores netværk bindes sammen af,

og de fordele, vi opnår af den position,

vi har i de netværk, vi indgår i.

I virksomheder er uformelle net-

værk ganske værdifulde i vores daglige

arbejde. Uden at vi tænker over det,

koordinerer disse uformelle netværk

vores arbejdsopgaver på en måde, der

gør, at de bliver løst ganske effektivt.

Omkostningerne ville simpelthen være

for høje, hvis vi først skulle spørge vores

nærmeste chef om lov til at tale med en

kollega fra en anden afdeling.

Og social kapital handler ikke om frug-

tordninger eller julefrokoster, men deri-

mod om, hvorvidt ledelsen er trovær-

dig: Nemlig at chefen viser sine gode

hensigter og at han også gør, hvad han

siger han vil gøre, fx i forbindelse med

organisationsændringer,

Vi har alle modtaget et spørgeskema

fra Dansk Institut for Militære Studier

(DIMS) vedrørende Psykisk Arbejds-

miljø, og Forsvarsakademiet er i gang

med at foretage en arbejdsklimamåling

for at belyse Forsvarets arbejdsklima.

Disse målinger er nok de vigtigste værk-

tøjer i Forsvarets historie til brug for

højnelse af arbejdsglæden i Forsvaret.

Men disse målinger må ikke stå alene.

Ej heller må de drukne i sikkerhedsor-

ganisationens lukkede verden. Det er

vigtigt, at vi her ikke opfører os som

en ”sidevogn” til vores enhed.

Der er behov for en mere helhedsorien-

teret tilgang til virksomhedens arbejds-

miljø, hvis det skal lykkes at forebygge

lav trivsel. Her kan social kapital give

et bidrag.

Bjarne Qwinten

Afdelingsformand CS Afdeling

Air Control Wing

Virksomhedens sociale kapital – samarbejde, tillid og retfærdighed

Endelig er det vigtigt, at medarbejdere

tjenstgørende øst for Storebælt tager

kontakt til FTK og/eller de operative

myndigheder - formelt som uformelt -

i en form for ”Reach Back” funktion,

når den enkelte føler, at viden ikke er

opdateret eller tilstrækkelig

Sidst, men ikke uvæsentligt: De, der i

værnsfælles kommandoer, tjenester og

på skoler gennem deres uniform direkte

som indirekte repræsenterer FLV, skal

give lyd fra sig, når Flyvevåbnet er på

agendaen!

Ovenstående er også en del af mit ar-

gument for netop ikke at ønske Flyve-

våbnets Offi cersskole fl yttet til Jylland.

Dels fungerer FLOS særdeles udmærket,

hvor eksempelvis den justerede VUT I-

uddannelse med blended learning og

reduceret elev-tilstedeværelse får gode

tilbagemeldinger fra eleverne. Uddan-

nelsesmæssigt er det endvidere vigtigt,

at rammerne for øget samarbejde på

tværs af offi cersskolerne fastholdes og

udvikles. Men herudover er det min

opfattelse generelt, at Flyvevåbnet har

behov for fl ere stillinger på Sjælland i

og tæt ved eksempelvis Forsvarskom-

mandoen, Forsvarsministeriet samt de

funktionelle tjenester, ikke færre!

Venlig hilsen

MALT Nielsen

Stabschef Flyvertaktisk Kommando

5

1090065 FTK 1_2009.indd 5 21/01/09 13:42:58

55

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

20 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:20

Jan

uary

21,

200

9

Tema: LUfTkonTroL

AF

GEo

rG

ASK

Lu

nD

En JE

nSE

n I cafeteriet på Kabul International Airport er

der uniformer fra hele verden. Ved bordene

hører vi de fleste amerikanske dialekter, og

italiensk, hollandsk, litauisk, belgisk, un-

garsk, spansk – og ved et af bordene dansk.

Her sidder tre flyversoldater fra det danske

radarbidrag DArIS og spiser frokost. En

telefon ringer i lommen på den ene af dem,

radarbidragets leder, Jan.

-this is the Danish radar, siger han, da

han tager røret. Efter en kort telefonsam-

tale lægger han på. Der er problemer med

radaren.

De to andre radarfolk ved bordet lader

mad være mad, forsvinder hurtigt ud af ca-

feteriet og sætter i løb. De skal have rettet

en fejl på radaren. De

danske radarfolk kan

tilkaldes hele døg-

net, for radaren er

helt vital for, at

lufthavnen kan

fungere sikkert.

6

Radaren, der aldrig kom hjem

Det gjorde den ikke for fem år siden. Den-

gang var lufthavnen langt fra at leve op til

de internationale sikkerhedsstandarder. Al

kontrol med flyene foregik visuelt.

når de store russiske Ilyushin transportfly

skulle lande i lufthavnen, måtte de først

flyve en tur ind over landingsbanen for

at kontrollere, at den var til at lande på.

Asfalten på rullebanerne var revnet og slidt.

rundt omkring på lufthavnsområdet lå der

udslidte russiske bombefly, smadrede kamp-

helikoptere og havarerede civile passagerfly.

Mellem flyvragene risikerede man at støde

på flybomber og luremineringer. I et hjørne

af lufthavnen stod et DC-9 fly, som et af-

ghansk flyselskab havde stjålet fra Dubai og

nu brugte som reservedelslager.

Tæt på katastrofenEn dag i starten af 2004 var et C-160

transall fly ved at lette for at flyve til Kun-

duz. om bord var den næstkommanderende

for den internationale styrke i Afghanistan.

Men han fik sig en ubehagelig overraskelse.

Et russisk bygget fragtfly havde fra kon-

troltårnet fået besked på at vente med at

lande, men lagde alligevel an til landing fra

den modsatte retning. Fragtflyet måtte lave

en undvigemanøvre og tog et skarpt drej

til siden for at undgå katastrofen, mens C-

160’eren nødbremsede og ødelagde en mo-

tor. Samtidig fløj en amerikansk Blackhawk

helikopter fra specialstyrkerne hen over de

to fly, uden at være kontrolleret af tårnet.

Efter episoden mødtes Søren Søgaard

Christensen fra Flyvevåbnet, der forberedte

nAtos overtagelse af lufthavnen, med

en synligt rystet dansk flyveleder, Henrik,

der havde været på vagt i tårnet. De talte

om, hvad der kunne gøres for at forbedre

situationen.

- Vi oplevede flere og flere af denne her

type hændelser inden for relativt kort tid.

Det stod klart, at det ikke kunne holde i

længden, fortæller Søren Søgaard Christen-

sen. Lufthavnen var udset til at være en af

Flysikkerheden i Kabuls lufthavn var horribel, indtil et dansk initiativ fik

placeret en radar fra det nedlagte danske luftforsvarssystem i lufthav-

nen. radaren er stadig i Kabul på fjerde år.

1090065 FTK 1_2009.indd 6 21/01/09 13:43:00

66

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

20 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:20

Jan

uary

21,

200

9

Tema: LUfTkonTroL

nAtos logistiske knudepunkter i Afghani-

stan, så trafikken ville stige voldsomt.

Horribel sikkerhedHjemme i Danmark

stod det, som han

mente kunne være løs-

ningen. Missilsystemet

Hawk brugte radarer.

rAC-radarerne har ikke

så lang en rækkevidde,

men fordi de skal

bruges til at sigte efter

fjendtlige fly, opdaterer de radarbilledet hur-

tigt og kan se flyene, når de flyver lavt. Det

var det perfekte middel til at give kontroltår-

net i Kabul et bedre overblik over, hvad der

skete i luften omkring lufthavnen.

Men på dette tidspunkt blev der arbejdet

på et forsvarsforlig, og det lå tilsynela-

dende allerede da i kortene at Hawk skulle

afskaffes. Efter nogle henvendelser hjem

til Danmark blev han ringet op af en dansk

general, der bad ham stikke piben ind. Der

var gået politik i radaren.

7

Et halvt år efter arbejdede Søren Søgaard

Christensen på nAto-basen ramstein i tysk-

land. Basen er blandt

andet hovedkvarter for

nAtos arbejde med

flysikkerhed. Flysikker-

hedsfolk fra ramstein

havde netop besøgt

lufthavnen i Kabul, og

da de nu kom hjem,

konkluderede de

i en rapport, at

flysikker heden

på lufthavnen

var ”horrendous, ” direkte horribel.

Søren Søgaard Christensen fik fat i

rapporten og gav den videre til Fly-

vertaktisk Kommando. Flyvevåbnet var ved

at forberede et Hercules bidrag til Afgha-

nistan. Bidraget skulle have base i Kabul,

og blandt andet på baggrund af rapporten

valgte man at skrive en radar op som en del

af bidraget, så sikkerheden på lufthavnen,

og dermed for det danske fly, blev

forbedret.

Computere fra VærløseDe to teknikere Peter og Peter

lader deres pistoler, før vi går

igennem en dør med kodelås, der

fører til den bygning, hvor kontrol-

tårnet ligger. Vi er i den civile del af

lufthavnen, hvor der ikke er nAto

soldater på hvert et hjørne.

radarteknikeren Peter peger ud gennem en

åben gyde. Derude ligger Kabul.

Kontroltårnet er fra sovjettiden, og der er

stadig skudhuller i loftet. Mindelser om de

hårde kampe, der i tidens løb har stået om

lufthavnen. Fra tårnet kan man kigge ned i

Kabul på en lang række afghanere, der står

i kø med pakker og kufferter for at komme

ind. Det er ikke så slemt nu. For nogle uger

siden fløj 24.000 afghanere fra Kabul til

Mekka for at foretage pil-

grimsfærden Hajj, som alle

muslimer bør gennemføre

mindst én gang i deres

liv. Dengang var hele

pladsen bag kontroltår-

net proppet med pilgrimme.

I et lille rum lige under

flyvelederne kører aircon-

ditionanlægget i døgndrift.

Her står det computer-

hardware der modtager

billederne fra radaren. Det

er udstyr fra kontroltårnet

på den nedlagte Flyve-

station Værløse. Det er

endt her som resultat

af det store arbejde,

der gik i gang, efter

at beslutningen om

at udsende radaren

var taget i 2005.

Flyvevåbnet og

det daværende

“Vi oplevede flere og flere af denne her type hændelser inden for re-lativt kort tid. Det stod klart, at det ikke kunne

holde i længdenSøren Søgaard Christensen

DARIS består af:

· 2 rAC radarer fra det nedlagte Hawk mis-

silsystem. En primær og en reserveradar

· En leder, to radarteknikere og en elkraft-

mekaniker. De er udsendt i tre måneder

af gangen.

· Bidraget har været udstationeret i Kabul

International Airport siden 27. juli 2005Fo

toG

rA

F: G

EorG

ASK

Lu

nD

En JE

nSE

n

1090065 FTK 1_2009.indd 7 21/01/09 13:43:01

77

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

Tema: LUfTkonTroL

8

Forsvarets Materielkommando fi k travlt. Der

var under et halvt år at løbe på, før et helt

uprøvet koncept – en luftforsvarsradar brugt

som luftkontrolradar – skulle være klar.

udover computersystemer, displaysystem

og software fra Flyve-

station Værløse lånte

man et trådløst såkaldt

”microlink” af Hæren,

som kunne sende

signalet fra radaren til

kontroltårnet. Der blev

udarbejdet grundige

lister og planer for, hvilke reservedele der

skulle bruges – så hver en stump var ført

i system. Der blev gennemført felttests,

hvor fl y fl øj over bestemte punkter for

at kontrollere, at billedet fra radaren var

retvisende, med den nye opsætning og

software.

Den danske radar ankom til Kabul 7. juli

2005, og dér står den stadig. På fjerde år,

selvom Herculesfl yet for længst er fl øjet

hjem. Siden radaren er kommet til, er der

ikke styrtet fl y ned.

Slukket for amerikanerneAlt fungerer, som det skal i serverrummet,

og teknikerne fortsætter op ad den sidste

trappe til øverste etage i tårnet. Her sidder

en blanding af militære og civile fl yveledere,

der smilende hilser på DArIS folkene:

- How are you guys?

Langs vinduet ud mod landingsbanerne

står en række skærme, men kun to af dem

er til at vise radarbilleder med. Den ene viser

billedet fra DArIS radaren. Den anden står

på gulvet bag et skrivebord og er slukket.

- Det er den skærm, der viser det ameri-

kanske radarbillede, forklarer Peter. Billedet

fra den danske radar er så meget bedre,

at tårnpersonalet ikke

længere bruger det

billede, de får fra den

amerikanske radar, der

også står i lufthavnen.

Amerikanernes radar

må nærmest betegnes

som en antikvitet i

forhold til DArIS radaren. Der er dog rygter

om, at den bliver opgraderet i løbet af som-

meren, men ingen har været i stand til at

fortælle præcist hvilken type radar det bliver,

så om den kan erstatte den danske radar,

vides ikke.

Den bedste radarAt lufthavnen stadig har en smule wild-west

over sig, viser sig hurtigt i kontroltårnet. En

amerikansk fl yveleder har mistet kontakten

med et mindre civilt transportfl y. En anden

fl yveleder peger ud i støvdisen, der i dag har

nedsat sigtbarheden til 1600 meter. Flyet

er allerede landet og er ved at taxie ind fra

landingsbanen.

Den amerikanske fl yveleder sukker og

laver en opgivende bevægelse.

- Look at this shit… siger han træt og

kalder fl yet op.

- Bravo Bravo Zero one Four Zero Eight,

you cannot land without a landing clea-

rance.

“Det er nok en af de bedste radarer jeg har ar-

bejdet medBrian, fl yveleder

I 2004 lå der stadig fl yvrag rundt omkring på lufthavns-

området.

Foto

GrA

F: S

ØrEn

SØ

GA

ArD

CH

rIS

tEn

SEn

Foto

GrA

F: S

ØrEn

SØ

GA

ArD

CH

rIS

tEn

SEn

1090065 FTK 1_2009.indd 8 21/01/09 13:43:04

88

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

Tema: LUfTkonTroL

9

Lederen af kontroltårnet, Brian, sætter sig

ned for at skrive en rapport om hændelsen.

Da han er færdig har han tid til at tale lidt

med os. Han fortæller, at han har arbejdet

med mange forskellige radartyper, men er

meget positivt overrasket over den danske.

- Det er nok en af de bedste radarer, jeg

har arbejdet med, mener han.

- Den giver os et rigtig godt billede af

luftrummet omkring lufthavnen og er spe-

cielt god til at se lavtgående fl y.

rAC radaren giver et langt mere præcist

billede, end hvad kravet er, for at den kan

opfylde kriterierne fra den internationale

luftfartsorganisation ICAo, men den er ikke,

som de civile radarer, indrettet, så der er et

ekstra system, der starter op, hvis noget går

i stykker, og lever derfor ikke på papiret op

til ICAos krav. Alligevel er den altafgørende

for trafi kken i lufthavnen, fortæller Brian.

- uden den måtte vi nok skære trafi kken

ned til i hvert fald 50-60 procent af, hvad

den er nu, vurderer han.

når radaren en sjælden gang

imellem ikke virker, går der ikke

længe, før der dannes kø på rulleba-

nerne og i luften.

Heldigvis har radaren en rigtig

god driftsstatistik. Den kører uden

problemer 99 procent af tiden.

Ved en hangar inde i selve lufthavnen står

en reserveradar, Jutlandia, klar, hvis hoved-

radaren Fionia får en fejl, der ikke kan rettes

hurtigt. Men for det meste kan fejlene rettes

ved at genstarte radaren, og et nyt påfund

har gjort det endnu hurtigere at gøre det.

teknikerne har trukket et kabel fra radaren

til deres beboelsescontainere og kan ved

hjælp af en bærbar computer og et gratis

program hentet fra internettet fjernstyre den

computer, der styrer radaren. Så ofte tager

det under et minut, fra kontroltårnet ringer,

til fejlene er rettet.

Flere fl yvningerHovedkvarteret på den militære del

af lufthavnen er en gammel

russisk terminal. Faca-

den er fuld af

huller fra

skud og granatsplinter. nogle steder er de

blevet lappet med puds og malet over. I brie-

fi ngrummet møder vi lederen af den militære

del af lufthavnen, ungarske Varga Csaba, og

hans næstkommanderende, belgieren Digno

Palma. De fortæller, at der i øjeblikket er

omkring 300 starter og landinger i døgnet,

og trafi kken er støt stigende. I 2006 var

der godt 46.000 starter og landinger, mens

tallet for 2008 er omkring 90.000. I 2009

forventer de, at tallet stiger til 110.000. til

sammenligning havde lufthavnene i Kastrup

og Billund henholdsvis 257.000 og 52.000

starter og landinger i 2007.

- Det stiger i en lige linje, forklarer Digno

Palma og tegner en støt stigende grafl inje i

luften. En udvikling, der ikke ville kunne lade

sig gøre uden DArIS. Men om radaren er der

efter denne som-

mer, er uvist.

Foto

GrA

F: G

EorG

ASK

Lu

nD

En JE

nSE

n

Radarteknikeren Peter

og elkraftteknikeren

Peter kontrollerer hver

dag radaren.FotoGrAF: GEorG ASK LunDEn JEnSEn

9

billede, end hvad kravet er, for at den kan

opfylde kriterierne fra den internationale

luftfartsorganisation ICAo, men den er ikke,

som de civile radarer, indrettet, så der er et

ekstra system, der starter op, hvis noget går

i stykker, og lever derfor ikke på papiret op

til ICAos krav. Alligevel er den altafgørende

for trafi kken i lufthavnen, fortæller Brian.

- uden den måtte vi nok skære trafi kken

ned til i hvert fald 50-60 procent af, hvad

længe, før der dannes kø på rulleba-

til fejlene er rettet.

Flere fl yvningerHovedkvarteret på den militære del

af lufthavnen er en gammel

russisk terminal. Faca-

den er fuld af

huller fra

efter denne som-

mer, er uvist.

1090065 FTK 1_2009.indd 9 21/01/09 13:43:10

99

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

Tema: LUfTkonTroL

10

Indtil videre har det tre gange været me-

ningen at tage radaren hjem fra Kabul, men

hver gang har nAto bedt Danmark om at

lade den blive, fordi man ikke har haft en

erstatning. og de danske politikere har givet

efter.

Måske forlængetDet er politisk besluttet, at radaren skal

være udsendt til udgangen af juli 2009, men

med en mulighed for forlængelse året ud.

- Det vil vi kunne klare, vurderer chefen

for Air Control Wing, Lone træholt.

- Men derfra vil jeg håbe,

at man har fundet en

anden løsning. En mu-

lighed kunne være at sælge radarerne til et

andet land, eller til nAto, eller man kunne

uddanne andre nationer i at varetage opga-

ven og lade radarerne blive i Kabul, mener

Lone træholt

- En anden mulighed kan jo være, at man

fra Forsvarets ledelse siger: Det kan godt

være, I vil noget andet i Air Control Wing,

men det er altså vigtigt fortsat at give luft-

havnen et godt luftbillede. og DArIS bliver

forlænget endnu en gang.

- Men faktisk er det sådan, at de radarer,

vi har, slet ikke er en del af vores struktur.

Med det nye forsvarsforlig tør jeg slet ikke

gisne om, hvad mulighederne bliver for

vores rAC radarer, forklarer hun, med en

hentydning til, at radaren på papiret blev af-

skaffet ved forsvarsforliget i 2005, sammen

med det jordbaserede Hawk missilsystem.

Ingen kan forudsige udfaldet af det næste

forsvarsforlig.

- Vi må vente og

se, om den amerikan-

ske radar kommer,

og hvad kvalitet den

så har, og om den vil

kunne erstatte det

bidrag, som DArIS

radaren giver.

Kan hindre udsendelseEn fortsat udsendelse af DArIS kan komme

til at gå ud over Air Control Wings andre

“Med det nye forsvars-forlig, tør jeg slet ikke

gisne om, hvad mulighe-derne bliver for vores

RAC radarerLone Træholt

projekter. I forvejen belaster det både radar-

hovederne rundt om i Danmark og kon-

trol- og varslingscenteret samt den mobile

luftovervågningsenhed, MACC, at de jævnligt

skal sende medarbejdere til Kabul. Der kom-

mer nemlig ikke en ny medarbejder til, når

en bliver udsendt til DArIS.

- I en i forvejen anstrengt personalesitua-

tion er der nogle mennesker, der må dække

de huller, der er, og det er selvfølgelig en

udfordring, forklarer Lone træholt. Det har

hjulpet, at man har fået hjælp fra radartek-

nikere fra Hæren og Søværnet til at fylde

pladserne på DArIS ud. Men langt hoved-

parten af de udsendte er fra Air Control

Wing.

Medarbejdere i Flyvevåbnet skal så vidt

muligt højst udsendes i seks måneder på tre

år. Så udsendelserne til DArIS æder af en i

forvejen begrænset tid, der kunne bruges på

andre udsendelser.

- Det er vigtigt

for os at have

medarbejdere klar

til udsendelse med

den nye tPS-77

radar og dermed

også være opera-

tive med den mo-

bile luftrumsover-

vågningsenhed,

MACC, forklarer hun. En enhed, som Lone

træholt håber at have klar til udsendelse

efter 2010.

Foto

GrA

F: G

EorG

ASK

Lu

nD

En JE

nSE

n

1090065 FTK 1_2009.indd 10 21/01/09 13:43:12

1010

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

Tema: LUfTkonTroL

11

Lars røn er chef for Kommunikationsværkste-

det i den mobile enhed. Han skal sørge for,

at linjerne mellem radarerne, operatørerne

og piloterne fungerer. tidligere skruede han

på radioer og radarer ved Hærens Stinger-

missilbatterier.

- Jeg bor i Karup og fi k lige pludselig

arbejdsplads i Varde. Derfor søgte jeg et

arbejde ved Flyvevåbnet. Det er forskellen fra

fem til 95 km til arbejde, siger han.

- Jeg spekulerede ikke så meget på at

skulle skifte fra Hæren til Flyvevåbnet, men i

stedet at det var et helt nyt job.

- Det er en større faglig udfordring at

være her. Vi er stadig i en opbygningsfase,

og dermed ligger der meget frihed og ansvar

i forhold til, hvordan tingene skal skrues

sammen.

”Mine venner synes at jeg er lidt tosset”

Maria Elbæk er surveilance operator/identifi -

kationsassistent i Bunker 1137 på Flyvestation

Karup.

- Vi sørger for, at fl yenes fl yveplan og de

faktiske forhold passer sammen. Eller sagt

på en anden måde, så sørger vi for, at fl yene

fl yver, hvor de må.

- Mine venner synes, at jeg er lidt tosset,

fordi jeg arbejder ved Flyvevåbnet. Men når

de spørger til hvad jeg laver, så siger de alle

sammen, at ”det da må være spændende”!

- Det, som gør det spændende, er det

ansvar, der ligger i arbejdet, og så det faktum

at ”billedet” aldrig står stille.

- Jeg ved ikke, om det bliver kedeligt i

længden. Jeg har kun været her siden 2005,

men mine kolleger, der har været her væsent-

ligt længere, ser ud til at være glade for det.

Det må vel betyde, at det ikke er helt galt.

Sergent Allan Pedersen fra Eskadrille 515

er fl yveleder i områdekontrolcentralen i

Kastrup. Han er samtidig med at til at vise

Flyvevåbnets fl ag over for sine civile kolleger.

Alle de ti år, han har arbejdet i Kastrup, har

været præget af glæden ved at arbejde med

fl y. tingene foregår her og nu, og jobbet er

forbundet med et kæmpeansvar.

- Det er meget tilfredsstillende at være

bindeled mellem den civile og militære fl ytra-

fi k og samtidig være garant for fl yvesikker-

heden, både under øvelser og i den daglige

træning, siger han.

- Jeg kan godt li’ den årlige GME og blive lidt

’grøn’ igen. På den måde møder jeg også an-

dre kolleger fra ACW, siger han og fortsætter:

- Jeg har også været med på diverse øvelser

i Danmark, hvilket har været et spændende af-

bræk fra de daglige rutiner – noget, som ofte

ikke er muligt for mine civile kolleger.

Tema: LUfTkonTroL

”Mine venner synes at jeg er lidt tosset”

1090065 FTK 1_2009.indd 11 21/01/09 13:43:17

1111

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

Tema: LUfTkonTroL

Luftrummet over Danmark bliver døgnet

rundt alle årets dage overvåget af radar-

operatørerne ved Air Control Wing. Men

personelsituationen er kritisk.

I januar var 74% af stillingerne i Air

Control Wing besat. Det er især de stillinger,

som direkte har med kontrol- og varsling at

gøre, der er svære at få besat. Der mangler

også specialister som radarteknikere ved de

enkelte radarhoveder.

- Det er åbenbart ikke så sexet at vælge

kontrol og varsling, siger Pia Wognsen, der

er chef i Hr udviklingssektionen og har det

samlede overblik over personelsituationen.

- De 74% løber stærkt for at klare 100%,

og det er anstrengende. Hvis det bliver for

meget, søger ansatte måske andre steder

hen, og så starter den onde spiral, siger

hun, og peger på, at hele wingen er stor-

producent af overarbejde.

godt samarbejde med FPTEn del af problemerne stammer fra nedlæg-

gelsen af kontrol- og varslingseskadril-

lerne ved radarhovederne rundt omkring i

Danmark og udfasning af Hawk-missilerne,

der skulle beskytte Danmark mod luftan-

greb. Det var ikke alle, der

havde lyst til at fl ytte til

Midtjylland nær Flyvesta-

tion Karup, hvor Air Control

Wing holder til i dag

- Den mentale forskel

fra at være deployerbar,

operativ og på vagt ved

radarerne og missilbatterierne og til at sidde

ved en computer inde i en bunker afholdt

også nogle, fortæller Pia Wognsen.

Geografi en er også en årsag til manglen

på radarspecialister og –teknikere. De fi re

radarer er spredt over hele landet fra Ska-

gen til Bornholm, og dér har de unge ikke

stor lyst til at arbejde, mener Pia Wognsen.

- Vi har løbende folk, som går på pen-

sion, og der kommer ikke nok unge nedefra

til at afl øse dem.

Hun mener, at samarbejdet med Forsva-

rets Personeltjeneste efterhånden fungerer

rigtig godt, og fremhæver, at der også på

tværs af værnene bliver gjort en indsats af

udstikkerne for at fastholde folk.

- I dag er der meget større fokus på at

afprøve forskellige jobmuligheder, inden en

person tager den endelige afsked. Det er

fedt, at udstikkerne tænker de tanker, at

hvis en sagsbehandler i Hæren ikke passer

ind dér, kan han med de rigtige kurser sag-

tens arbejde i det operative

felt i Flyvevåbnet, siger Pia

Wognsen.

Halvdelen mangler i den mobileAir Control Wing’s helt

overordnede mål for 2009

er at få den mobile luftovervågningsenhed,

Mobile Air Control Center, klar til at blive

sendt ud i internationale operationer. Her er

lidt over halvdelen af de 110 stillinger besat.

- Det lyder ikke af meget, men når det

for et års tid siden var 40%, er det en

“Det er åbenbart ikke så sexet at vælge kontrol

og varslingPia Wognsen

Nødvendigt fokus på rekrutteringHver fjerde stol står tom hos Air Control Wing. Men nye

tiltag skal skabe fokus på arbejdet ved radarskærmene.

De ansatte i Air Control Wing går ikke

’kineservagter’, men det gamle maritime

udtryk for at gå to vagter uden afl øsning

bliver brugt for sjov i Bunker 1137 og

blandt radarfolkene.

tEKS

t n

IELS

to

FtEG

AA

rD

oG

Arn

E BA

CH

nIE

LSEn

12

1090065 FTK 1_2009.indd 12 21/01/09 13:43:24

1212

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

Tema: LUfTkonTroL

pæn fremgang, siger enhedens chef tho-

mas Bork.

Han er dog sikker på, at når året er

omme, vil den mobile enhed kunne ud-

sende et bidrag på størrelse med briternes

radarhold i Camp Bastion. Allerede nu er

de første fire hold sammensat, selvom den

mobile enhed stadig trækker på personel fra

den øvrige del af Air Control Wing.

- Ligesom resten Flyvevåbnet er vi afhæn-

gige af rekrutteringsprocessen, siger han.

Fighter controllere, der ud fra radarbille-

der giver jagerpiloten et bedre overblik over

luftrummet, mangler der mange af. Men

der skal et stort ’indtag’ af ansøgere til for

i sidste ende at få færdiguddannede fighter

controllere nok. Det har naturligvis stor ind-

flydelse på, hvor hurtigt de ledige stillinger

kan besættes.

- tallene kan svinge en del fra hold til

hold. Men tager man ti ansøgere ind, fal-

der halvdelen fra under egnethedstesten.

Af dem, der fortsætter på uddannelsen,

falder der et par stykker fra undervejs.

Som tommelfingerregel kommer der kun

tre operative ud af ti ansøgere, forklarer

Freddy thuesen fra Air Control Wing’s ud-

dannelsessektion.

For at få så mange som muligt til at søge

arbejder wingen tæt sammen med Flyvevåb-

nets Førings- og operationsstøtteskole og

Flyveskolen for at øge rekrutteringen.

De flyveskoleelever, som ikke får lov at

fortsætte pilotuddannelsen, bliver inviteret

indenfor i Bunker 1137 for at se på de for-

skellige jobmuligheder – for eksempel som

fighter controllere.

- Hvis ikke man kan blive pilot og styre

flyet, må det næstbedste da være at styre

piloten fra jorden, ræssonerer Pia Wognsen.

Derudover er wingen med i arrangemen-

terne for de værnepligtige og for alle andre

gennem StuD.LuFt- og Future Wings-

kampagnerne.

Den grå eminence skal farves- Flyene og helikopterne tager opmærksom-

heden og bliver beskrevet i medierne, hvori-

mod de, som sidder i baggrunden og styrer

flyene fra jorden, aldrig er fremme forrest,

siger thomas Bork.

Han peger på, at

fascinationen af tek-

nologien i netop Air

Control Wing som noget

fjernt og uopnåeligt er

forsvundet, efterhånden

som computere og flad-

skærme er kommet ind i

hjemmene.

- til hvervearrangementer tænker vi på

at have noget mere hands-on, hvor man får

lov at trykke på nogle knapper og se tin-

gene fungere og derved trigge en interesse,

siger thomas Bork.

“Hvis ikke man kan blive pilot og styre

flyet, må det næstbed-ste da være at styre piloten fra jorden

Pia Wognsen

Den mobile luftovervågningsenhed i Air Control Wing skal tiltrække de mennesker, der vil have mulighed for

komme ud i det ’grønne’.

Foto

: n

IELS

to

FtEG

AA

rD

Man skal kunne lide computere for at

beskæftige sig med luftovervågning, men

tiderne, hvor navnet Air Control Wing blev

mødt med et spørgsmålstegn, er forbi, hvis

det står til Pia Wognsen.

- Vi har haft

status som ’den grå

eminence’, som ingen

ser, men som altid

er der. nu vil vi altså

give eminencen lidt

kulør, og den mobile

enhed er luftforsvar

med et ’grønt’ islæt,

siger hun.

- Men det er stadig lidt mærkeligt, for alle en-

heder i Flyvevåbnet kæmper jo om de samme

personer. Hvis en ung fyr overvejer at skrive

kontrakt med Flyvevåbnet, handler det om,

hvem der kan råbe højest, siger Pia Wognsen.

13

1090065 FTK 1_2009.indd 13 21/01/09 13:43:28

1313

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

1414

De to nyindkøbte langtrækkende radarer,

Flyvevåbnet råder over, kan meget vel blive

det næste danske bidrag til et af verdens

brændpunkter. Den i forvejen tynde be-

manding kan i fremtiden blive strakt endnu

mere, hvis nAto og de danske politikere

kan enes om en udsendelse.

TPS-77 radaren på

Flyvestation Skrydstrup.

Næste skud på stammen

Foto

: FL

yVEV

åB

nEt

S Fo

totJ

EnES

tE

Tema: LUfTkonTroLTema: LUfTkonTroL

1090065 FTK 1_2009.indd 14 21/01/09 13:43:31

1414

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

15

I disse dage er Air Control Wings folk ved at

lave de sidste tests på de to nye An/tPS-77

radarer, som kan vise sig både at blive en

velsignelse og en forbandelse. når de er

endeligt klar og bliver meldt operative, har

Danmark et yderst fleksibelt og meget påli-

deligt instrument, som er helt på højde med

det udstyr, vores allierede har i brug.

- Det er et instrument, der er efterspurgt

i nAto-sammenhæng og dermed en kapaci-

tet, der kan blive udsendt i meget lang tid.

Bare se på DArIS bidraget, siger Esben S.

Larsen fra Studie- og udviklingssektionen

ved Flyvertaktisk Kommando.

Hvis der er politisk opbakning til at sende

radaren ud, betyder det ekstra pres på

mandskabet, og det er ikke mandskab, Air

Control Wing har mest af.

- Det bliver hårdt for hele personalet i

ACW, men det kan godt

være, at en udsendelse

til et eksotisk sted kan

få Air Control Wing til at

virke mere tillokkende

for nyt personale, siger

Jes Milling, som er næst-

kommanderende ved

den mobile luftovervåg-

ningsenhed.

Nyttig og nødvendigAn/tPS-77 radaren er en langtrækkende mo-

bil radar, som leverer 3D billeder fra en cirkel

med næsten 1000 kilometer i diameter.

Med den kan Air Control Wings mobile

luftovervågningsenhed overskue luftrummet

og styre trafikken

i et meget stort

stykke luft. Det

er en opgave, det

bliver mere og mere

nødvendigt at løse. I

Afghanistan, for ek-

sempel, er der ikke

nogen fjendtlig trafik

at holde øje med,

men for hvert år der

går, bliver trafikken

over slagmarkerne alligevel tættere. Der

bliver flere og flere helikoptere, transportfly,

ubemandede fly og kampfly for hver dag,

og der er ingen af disse fly, der flyver i lige

linje. For at undgå ulykker er det bydende

nødvendigt at vide, hvor

alting er, og hvor det er på

vej hen.

De andre har den også Det er en type radar, som

vores allierede har og bru-

ger mange af de steder, vi

har haft bidrag før. Blandt

andet har australske 114 Mobile Control and

reporting unit holdt udkig ved Kandahar

Airfield med en radar magen til siden august

sidste år. Britiske 1 Air Control Centre passer

luftrummet over Helmand med en radar i

Camp Bastion, hvor de danske soldater har

hjemme. De har været af sted i en længere

periode og er netop blevet

forlænget i yderligere ni

måneder.

Politisk velviljeI Folketingets Forsvarsudvalg

kigger de løbende på ud-

viklingen og de muligheder,

vi har for at opfylde vores

forpligtelser over for nAto.

Forsvarsudvalgets formand

Hans Christian thoning me-

ner ikke, det kan afvises, at en udsendelse

kan komme på tale.

- Det vil i hvert fald være forkert at sige

andet, end at alting er i spil, siger han.

under alle omstændigheder mener han,

at når vi ligger inde med højteknologiske

bidrag, er der god signalværdi i at sende

dem ud.

Tilbudt til NATOHvert femte år opstiller nAto en række

mål for, hvad og hvor meget isenkram og

mandskab de regner med at få brug for den

kommende tid. Første januar startede en ny

periode, og til den har Danmark meldt, at

vi blandt andet kan stille med den mobile

overvågningsenhed og en tPS-radar.

AF

LArS

SKJo

LDA

n

“Det kan godt være, at en udsendelse til et eksotisk sted kan få

Air Control Wing til at virke mere tillokkende

for nyt personaleJes Milling

“Det vil i hvert fald være forkert at sige andet, end at alting

er i spilHans Christian Thoning

Tema: LUfTkonTroL

1090065 FTK 1_2009.indd 15 21/01/09 13:43:44

1515

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

Tema: LUfTkonTroL

Kosovo-klon befriet fra et hul i jorden i Finderup

man blev læsset hen, når man ikke var til

gavn andre steder. Den opfattelse ved jeg

eksisterer, men den passer altså ikke. Det

er en spændende og udfordrende arbejds-

plads, siger han.

Sammenlægningen af nAto’s luftover-

vågningscentre har givet mere arbejde til

folkene i Finderup-bunkeren. I løbet af 2008

overtog CAoC’en ansvaret for det norske,

det britiske og det islandske luftrum og

antallet af stillinger er steget fra 66 til 116.

Flag foran bunkeren fortæller, at det er en

international fl ok af nordmænd, polakker,

italienere, tyskere, briter og selvfølgelig

danskere, der arbejder her.

- Men her er plads til endnu fl ere fl ag-

stænger, siger Jan toft.

CAoC-bunkeren ved Finderup har tidligere haft ry for at være en

p-plads for aftjente militærfolk, men dette billede er ved at æn-

dre sig. Vi tog med på øvelse 17 meter under jorden.

over kort og computerskærme. Øvelsen

northern Wind er i fuld gang. Et slags reali-

stisk computerspil inspireret af situationen i

Kosovo: En massiv nAto-luftoperation styret

fra Finderup udspiller sig i den lille udbry-

dernation nopono, der undertrykkes af den

onde storebror Vulpecula. nAto er gået ind i

krigen på noponos side. I går blev fjendens

fl ybaser bombet, og i dag skal fl yene yde

støtte til soldaterne på jorden.

Dårligt ryJan toft er chef for CAoC’ens støttefunk-

tioner.

- Det er et hul i jorden rent fysisk, men

mentalt har det også været opfattelsen

blandt mange, at det her var et sted, hvor

- Did the pilot eject? spørger italieneren, og

ja, det gjorde han. Et af nAtos jagerfl y er

blevet skudt ned, og nu skal piloten fi ndes.

tre projektorer kaster landkort op på lærre-

derne, hvor prikker og linjer indikerer fl y og

grænser – ikke-eksisterende grænser mellem

fi ktive lande og en til lejligheden designet

geografi .

Combined Air operations Center 1

(CAoC) ligger i øvelsesterrænet

i Finderup. Det er et af fi re

nAto-centre, hvorfra al mili-

tær fl yvning i Europa bliver

overvåget og kontrolleret.

Lige nu diskuteres

der på italiensk,

engelsk og dansk

16

tEKS

t o

G F

oto

: n

IELS

to

FtEG

AA

rD

1090065 FTK 1_2009.indd 16 21/01/09 13:43:47

1616

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

Tema: LUfTkonTroL

Fjenden lurer rundt om hjørnetFra kortbordet i det store operationsrum

fortæller den britiske næstkommanderende

for øvelsen, at Vulpeculas landtropper ryk-

ker længere ind i nopono ad nogle vigtige

broer. Derfor har nAto besluttet at bombe

disse broer.

Men rundt om hjørnet

i et mindre rum er der

lige så hektisk aktivitet.

Her styrer Jannik Skov

fjenden og lægger planen

for, hvilke hændelser der

skal ske i den simulerede

øvelse.

- For hver mand, der

er med i øvelsen, sidder

der et modstykke, der

holder øvelsen i live,

siger han og konfere-

rer med en hollandsk

kollega. Efter en kort

samtale beslutter de,

at Vulpeculas soldater har ’human shie-

lds’ – civile gidsler – på de broer, nAto

vil bombe. Dermed spilles bolden over til

folkene i operationsrummet, for vil de så

stadig bombe broerne?

- Det handler om at få trænet sådan

nogle diskussioner og situationer, siger Jan-

nik Skov.

CAoC’en overvåger luftrummet over

Skandinavien, de britiske øer og det meste

af nordatlanten, og en bro-situation som i

øvelsen er måske urealistisk i det område.

Men flere af folkene i bunkeren har været

eller skal til Afghanistan og Kosovo, og her

er erfaringerne fra øvelsen værdifulde.

Nordmændene mobber40 procent af de danske stillinger i bunke-

ren er stadig ubesatte, og det selvom det er

meget billigere at ’udsende’ en dansker til

en nAto-stilling i Finderup end i udlandet.

- umiddelbart lyder det måske ikke så

spændende at blive sendt ud internationalt

til Finderup, hvor man måske hellere vil til

uSA, Belgien eller andre steder, siger Lars

Karmann Andersen, der er chef for logistik-

sektionen i CAoC’en.

- Men den internationale stemning er

dejlig og det sociale samvær godt. Vi har

nationale aftener,

som hver nation

skiftes til at ar-

rangere. I oktober er

det selvfølgelig ty-

skernes oktoberfest,

men vi har også set,

hvordan man fejrer

Polens uafhængig-

hedsdag. og så er

der også lidt kærlig

rivalisering landene

imellem, smiler

han og henviser til

nordmændenes lidt

kæphøje attitude

dagen efter hånd-

boldpigernes 31-19 nederlag til norge ved

EM-slutrunden.

Ved øvelsen er spørgsmålet om broerne

stadig uafklaret, og piloten er endnu ikke

fundet. til gengæld har et fjendtligt fly valg

at hoppe af til nAto. under den første golf-

krig valgte et stort antal irakiske piloter at

flyve til Iran i stedet for at angribe uSAs fly,

som de ellers var blevet beordret til.

BUNKEREN

Finderup-bunkeren stod færdig i 1985, men

virker i dag som et gammelt monument fra

en svunden tid, hvor Danmarks fjende var

verdens største land.

Bunkerens tre etager ligger 17 meter under

jorden, indkapslet i armeret, metertykt

beton. trappeskakten derned slår knæk

flere steder, så man kan dække sig i tilfælde

af ildkamp med fjenden.

Mellem ydermurene og den omgivende

jord ligger et lag af Leca-nødder – små,

brune kugler, som i den civile verden kan

ses i blomsterkummer. udover at fugt- og

varmeisolere beskytter nødderne mod

underjordiske trykbølger fra atombombe-

eksplosioner.

Fordi bunkeren ligger så dybt under jorden,

skal grundvandet holdes kunstigt nede, så

den ikke ’drukner’.

Derudover gør varmen fra jorden, at bunke-

rens indre året rundt skal afkøles.

Planen er dog, at CAoC’en fra 2012 skal

flytte ind i Bunker 1137 på Flyvestation

Karup, hvor medarbejderne vil komme til

sidde side om side med Air Control Wing,

der overvåger det danske luftrum. Hvad

der skal ske med bunkeren i Finderup, er

endnu uvist.

“Mentalt har det også været opfattelsen blandt mange, at det

her var et sted man blev læsset hen, når man

ikke var til gavn andre steder. Den opfattelse ved jeg eksisterer, men den passer altså ikke

Jan Toft

- Bunkeren har ry for at være et sted, hvor man bliver

parkeret, siger chefen for administrationen Benny

Nissen Ravn (th.,) men både han og Lars Karmann

Andersen (tv.) mener, at det er en forkert opfattelse.

nu skal folkene i bunkeren så sørge for, at

Vulpecula-piloten og hans MiG-jager ikke

bliver skudt ned ved en fejltagelse, nu hvor

han er hoppet af. Øvelsen fortsætter...

17

1090065 FTK 1_2009.indd 17 21/01/09 13:43:50

1717

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

18

BaP

F-16ud i kuldenFra 5. januar 2009 og fire måneder frem har Flyvevåbnet

ansvaret for afvisningsberedskabet i de baltiske lande.

Fredag morgen starter det store Hercules fly

op på Flyvestation Aalborg. opgaven er klar,

Danmark skal overtage afvisningsberedska-

bet i de baltiske lande, og personellet, som

skal løfte opgaven, skal flyves fra Skrydstrup

til Siauliai i Litauen.

I de næste fire måneder skal Flyvevåbnet

forestå Air Policing af de baltiske landes

luftrum. Hvad består sådan en opgave af?

– stort set det samme som afvisningsbered-

skabet hjemme i Danmark. Vi skal på under

15 minutter, fra alarmen går, kunne være

på vingerne, hvis nogen skulle finde på at

krænke luftrummet. Derudover planlægges

på daglige flyvninger for at vise tilstedevæ-

relse i luften. Fly i luften har en præventiv

virkning, ligesom politi på vejene har det

overfor dem, som vil bryde færdselsloven.

På flyveturen eskorteres Hercules flyet af to

F-16 fra det danske afvisningsberedskab.

uden sammenligning i øvrigt føler man sig

som europamestre i håndbold, og det er

med til at løfte stemningen blandt personel-

let, på trods af at det de næste seks uger

skal undvære deres familier og pårørende.

Fredag middag lander Hercules flyet på Siau-

liai basen, og personellet træder ud i den

friske, men ganske kølige luft. For nogles

vedkommende for første gang, for andre et

velkomment gensyn.

De følgende dage går med at forberede

faciliteter og fly til at kunne løse opgaven.

Dette krydres med faldende temperaturer,

som når ned på minus 18 grader, hvorfor fly,

som er parkeret udenfor de dertil egnede

telte, er bundfrosne. Særligt personellet,

som arbejder på flyene, er ramt af kulden,

hvorfor vi har bestilt nye varmere jakker

hjemmefra. Det er svært at varme kontor-

faciliteterne op, ligesom en toiletcontainer

er lukket grundet frost i vandtilførslen.

Den officielle overtagelse af opgaven

markeredes søndag med en ceremoni, hvor

amerikanerne, som var her før os, overdrog

en symbolsk nøgle til det baltiske luftrum

til det danske kontingent. Den faktiske

overtagelse af opgaven fandt sted mandag

den 5. januar kl. 09.00 dansk tid. Fra dette

tidspunkt og fire måneder frem vil flyene

være klar 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen

til at gå på vingerne.

FAKTA OM OPgAVEN:

De baltiske lande, Estland, Letland og

Litauen, blev i 2004 medlemmer af nAto.

Landene har ikke selv flyene til at kunne

opstille et afvisningsberedskab, hvorfor

øvrige nAto-medlemslande skiftes til at

udføre opgaven, helt i tråd med nAto’s

musketerånd, én for alle, alle for én. Dan-

mark opstillede tilbage i 2004 et bidrag,

og siden har adskillige lande taget deres

tørn. nuværende hold er nr. 19 i rækken og

består af fire danske F-16 fly og 52 mand.

tEKS

t o

G F

oto

: LA

rS

B. A

nD

ErSE

n

1090065 FTK 1_2009.indd 18 21/01/09 13:43:52

1818

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

Fighter Wing Skrydstrup er NATOs politi i luftenud over at opfylde forpligtelserne i både vores eget og det baltiske luftrum kommer

Fighter Wing Skrydstrup i løbet af foråret til at til at dække luftrummet over Island.

I marts måned bliver Fighter Wing Skryd-

strup udsendt på sin anden internationale

mission i 2009. også denne gang er det et

klassisk afvisningsberedskab, der skal stil-

les. Det er i princippet nøjagtig den samme

opgave, der skal løses, som herhjemme og

i Baltikum. Denne gang skal opgaverne bare

løses fra fl ybasen ved Kefl avik på Island,

men dog kun i 3 uger.

udfordringerne i opgaverne i Baltikum og på

Island er logistisk set ens. om F-16 kamp-

fl yene skal være af sted i 1 eller 12 uger,

er forberedelserne stort set de samme.

Der skal laves aftaler med de respektive

værtslande, der skal afholdes Site Survey,

hvor der sendes et hold ud for at under-

søge, hvad værtslandet kan støtte med, og

så skal hele det store planlægningsarbejde

sættes i gang. Der skal fi ndes mekanikere,

fl y, piloter, logistikfolk, kommunikations-

folk, brandfolk og så videre. Dernæst skal

holdet sammensættes og forberedes til

netop denne opgave. Alle disse ting har

Fighter Wing Skrydstrup trænet ved tidligere

udsendelser og ved øvelser i blandt andet

Portugal og uSA, så det er de gode til.

Sidst i april 2008 var Flyvevåbnet på Island

for, blandt andet, at se på forholdene i

forbindelse med en eventuel air policing

opgave. De var der i godt en uge og fl øj de

planlagt missioner. Et af de problemer der

skulle kigges på, var alternative landings-

pladser. I tilfælde af dårligt vejr er det

bydende nødvendigt, at det er muligt at nå

til en anden landingsbane, inden de løber

tør for brændstof. Dårligt fl yvevejr er noget,

islændingene har en del af. Det umiddelbart

eneste alternativ til Kefl avik var en landings-

plads i det nordlige Skotland, og det er for

langt væk. De fandt ud af, at der både er en

brugbar landingsplads på nordøen og en på

den østlige side.

Det blev også slået fast, at islændingenes

luftovervågning er rigtig god, og at de i det

hele taget er meget behagelige at arbejde

sammen med.

Dermed er grundstenen for udsendelsen til

Island på plads, og det egentlige planlæg-

ningsarbejde er nu i gang.

AF

Kurt

HA

nSE

n o

G L

ArS

SKJo

LDA

n

DET NATIONALE BEREDSKAB

På Flyvestation Skrydstrup er der kontinuer-

ligt 2 F-16 jagere på meget højt beredskab.

udover at forhindre krænkelser af dansk

luftrum, anvendes de til miljøovervågning

og hjælp til andre fl y, der måtte være i van-

skeligheder på en eller anden måde.

Foto

S: B

JArKE

LoM

Bo

rG

Fighter Wing Skrydstrup er NATOs politi i luften

WSkP

19

1090065 FTK 1_2009.indd 19 21/01/09 13:43:54

1919

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

20

STØTTenYT

FBEs aftale med fi rmaet Papyrus om levering af rengøringsmaterialer har gjort hverdagen

lettere på Flyvestation Skrydstrup, og så bliver der sparet både tid og penge.

Succesfuld selvbetjening i Skrydstrup

For omkring to år siden skulle man i FBE

spare et større beløb, og derfor besluttede

man at etablere konsignationslagre, så

rengøringspersonalet selv henter tingene på

et lager i stedet for at bestille det.

Firmaet Papyrus leverer varerne til

lagrene, så man kun skal betale en faktura

om måneden. På den måde sparer man en

masse faktureringsomkostninger, da der er

en væsentlig forskel på en eller 20 fakturaer,

når det koster mange hundrede kroner at

behandle sådan en i Forsvarets system.

Et af de steder, hvor ordningen har vist

sig som en stor succes, er på Flyvestation

Skrydstrup. Her har ejendomsservicetek-

niker Preben Bahr fra Lokalstøtteelement

Skrydstrup fået lettet sin hverdag betydeligt.

Det var nemlig ham, som tidligere leverede

rengøringsmidlerne rundt på den store

fl yvestation.

- Dengang udfyldte 30 rengøringspiger hver

uge en bestillingsseddel. En anden person

talte bestillingerne sammen, så jeg havde

en læsseseddel. Jeg skulle så køre ud med

tingene, og der er altså 13 kilometer rundt

langs hegnet. nogle gange var der så talt

forkert, og jeg måtte tilbage og hente no-

get, forklarer Preben Bahr.

Succesen på Flyvestation Skrydstrup

overrasker ikke Gert Hougaard fra FBE’s

Driftsdivision. Han var som koncernansvar-

lig for rengøringen i hele landet med til at

implementere aftalen.

- Specielt på fl yvestationer med store

afstande kommer den slags løsninger til sin

ret, siger Gert Hougaard.

En gang om måneden får Preben Bahr

besøg fra Papyrus, og så tæller de op og

laver bestillinger til den kommende måned.

Han har opbygget et lager, som virker

indbydende og overskueligt for rengørings-

personalet. Samtidig er det placeret tæt på

hovedindgangen, hvor de alligevel kommer

forbi hver dag. Derfor er det ikke et problem

selv at hente tingene.

- Samtidig skal de ikke retfærdiggøre

overfor nogen, at de skal bruge en moppe.

tingene står som i et supermarked med

selvbetjening, og jeg er derovre et par

gange om ugen for at sikre, at det ser ind-

bydende ud, siger Preben Bahr.

“Jeg er glad for ordnin-gen. Lageret er tæt på,

og det er meget nemmere at få tingene nu.”

Siska Andersen

Nyt grej til fl yveledere

Et nyt system skal gøre livet lettere for fl yve-

lederne i kontroltårnene på Flyvestation Skryd-

strup og Karup.

IrIS hedder systemet (Integrated remote

Control and Information System), og med det

styres og overvåges banelys, instrument-lan-

dingssystemet, nødværker og navigationshjæl-

pemidler, ligesom IrIS konstant viser meteo-

rologiske meldinger samt videoovervågning af

f.eks. en fjerntliggende del af landingsbanen.

IrIS erstatter en hel række af autonome syste-

mer, som er blevet teknologisk forældede.

Med det nye system skal en fl yveleder derfor

kun kigge på én skærm for at få de relevante

informationer i stedet for tidligere, hvor ved-

kommende skulle se mange steder hen.

Systemet er udviklet af den danske elek-

tronikvirksomhed DSE A/S i samarbejde med

Forsvarets Materieltjeneste. DSE har tidligere

leveret et lignende system til Kastrup Lufthavn

og har i forvejen udviklet det meteorologiske

system til fl yvestationerne.

IRIS er installeret på en skærm med

touch-funktion, således at styring af f.eks.

banelys kan foretages ved ét tryk på skærmen.

IRIS er installeret på en skærm med

1090065 FTK 1_2009.indd 20 21/01/09 13:43:57

2020

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

21

I Forsvaret stilles der krav til vores form

- vi skal have en god fysik for at kunne blive

indsat i internationale operationer. Det

er dog også vigtigt, at vi har en fornuftig

grundform for at kunne løse vores opgaver

bedst muligt herhjemme. Grundformen er

også vigtig, for både fysisk og psykisk vel-

færd. Derfor vil Air transport Wing Aalborg

også i 2009 tilbyde spændende tiltag,

som giver medarbejderne mulighed for at

bevæge sig.

Vild med dans?oven på tV2s succes med programmet ”Vild

med dans” byder Air transport Wing op til

såvel rumba som Jive og Vals. Bettina Eihilt,

søster til Marianne, vil undervise medar-

bejdere og deres partnere i alle de kendte

danse, krydret med lidt Salsa, Grease og

Linedance. Her er der med sikkerhed mulig-

hed for at træne alle muskelgrupper – også

lattermusklerne.

Wingen vil også invitere medarbejderne

en tur på glatis. Succesen med ishockey

bliver nemlig gentaget. Det er lige meget,

om man har prøvet det før, eller om man

overhovedet kan stå på skøjter. Målet er at

bevæge sig og samtidig have det sjovt! også

sidste års mountainbike-ture i rold Skov og

ved Saltum Strand bliver gentaget i år.

At der tilbydes nye aktiviteter, betyder

ikke, at de kendte idrætsgrene glemmes.

Der bliver fortsat arrangeret fælles løbeture,

badminton, hockey, fodbold, aerobic og

svømning.

Forbedret hverdagSom del af operation Bedre Hverdag, bedre

kendt som de 66 tiltag, er der indført en

ordning med idrætsledere ved de militære

installationer. Vi er så heldige, at idræts-

leder ronny Starcke nu har sin faste gang

på Flyvestation Aalborg. ronny har en

solid erfaring indenfor idræt fra Hærens

Logistikskole, og han kan og vil gøre alt for

at hjælpe os med at komme i bedre form,

på netop den måde, der passer hver enkelt

af os.

For dem som måske ikke er så opsat på

bevægelse, men måske trænger til at smide

lidt overfl ødigt fedt ovenpå julen, er der

tilbud om et ti ugers forløb med De Danske

Vægtkonsulenter. udover at blive målt og

vejet vil deltagerne få lagt et individuelt

kostprogram, ligesom man kan få gode råd

og vejledning om opskrifter og om, hvordan

man opretholder motivationen, som er det

vigtigste, hvis man ønsker at tabe vægt.

Det nye år byder altså på mange tilbud,

som kan hjælpe Wingens folk i bedre form.

At det så oven i købet er sjovt, gør vel ikke

noget?

tEKS

t: L

ArS

B. A

nD

ErSE

n

Også i 2009 vil Air Transport Wing Aalborg tilbyde spændende

tiltag, så medarbejderne får mulighed for at få spændende

oplevelser – samtidig med at de kommer i bedre form.

Velfærd i bevægelse

FotoS: FLyVEVåBnEtS FototJEnEStE

aTW

1090065 FTK 1_2009.indd 21 21/01/09 13:44:00

2121

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

22

Combat Support Wing er med på alle mis-

sioner, operationer, øvelser og hverdagsop-

gaver med Eskadrille 615. En eskadrille, som

de fl este måske kender til, men kun få ved

noget om. Enheden er Flyvevåbnets eneste

”Combat Communications” eskadrille og

Forsvarets eneste globale kommunikations-

enhed. Eskadrillen dækker alle aspekter af

kommunikation, både målt i systemer, geo-

grafi sk udstrækning og kommandoniveauer.

Placering og strukturEskadrillen fi ndes i bygning 387 på Flyvesta-

tion Karup og er organiseret i otte kapacite-

ter: net/tele, It/Data, Drift og Indsættelse,

Software Maintenance Facility, VSAt radio,

Studie og udvikling og sidst, men ikke

mindst Foto samt Administration.

Kapacitetscenterstrukturen giver spe-

cialisterne mulighed for at dyrke hurtigt

udviklende teknologi og kan rumme medar-

bejdernes kompetenceudvikling internt i en-

heden. Kommunikationsområdet er præget

af hurtig, konstant udvikling og introduktion

af nye produkter på markedet samt en

kundekreds, hvis krav vokser i samme takt.

og da kommunikation er forudsætnings-

skabende for operationerne, er enheden

præget af et højt tempo.

Utallige opgaverEnheden råder over mange typer kommuni-

kationsmateriel lige fra radiosystemet FLorA

over Iridium satellittelefoner til deciderede

VSAt kapaciteter. næsten alle systemer, på

nær parabolparken i Karup, kan sendes ud

på mission og er blevet det fl ere gange til

Irak, Afghanistan, Europa og naturligvis hver

gang, der afholdes øvelser.

Eskadrille 615 er i øjeblikket, i samarbejde

med Forsvarets Materieltjeneste, i færd

med at etablere en helt ny parabolpark

med paraboler på op til ni meter. Så kan vi

også fremover forbinde Forsvarets enheder

på det globale plan, herunder op til 29 af

Søværnets skibe.

ud over drift og faktisk indsættelse går

en stor del af vores tid med at deltage i

planlægnings- og tilrettelægningsaktiviteter

i forbindelse med operationer, øvelser og fa-

ste installationer. Forløb vi aldrig kan komme

tidligt nok med i, for vi oplever ofte, at vore

kunder stiller for beskedne krav. udviklin-

gen åbner nemlig hele tiden muligheder

for nye og bedre løsninger. Den resterende

tid anvendes til det modsatte, nemlig at

løse lige-nu-og-her opgaver som f.eks.

systemnedbrud, fejlretning og opdateringer.

For med kommunikation er det sådan, at

nedetid er udetid. og det vil og skal ingen

operere med.

Vidste du det?Så hvis I har et kommunikationsmæssigt

behov, men ikke nødvendigvis fuld indsigt i

og overblik over, hvilke ressourcer vi råder

over, så kontakt os. Det kunne være, vi

allerede har det du søger, på hylden. Eller

måske noget, der er endnu bedre. uanset

vore mange opgaver og høje tempo har vi

aldrig for travlt til at snakke kommunikation.

Vi ved nemlig, at den gensidige forståelse

er proportional med det gode resultat. og

forståelsen kan endnu

ikke downloades. Den

skal vi selv skabe.

AF

nIL

S B

JArn

E JE

nSE

n

er proportional med det gode resultat. og

forståelsen kan endnu

ikke downloades. Den

skal vi selv skabe.

Ingen operation uden kommunikation

Eskadrille 615 er altid med, når Flyvevåbnet

rykker ud på missioner og øvelser. Men også i

hverdagen er eskadrillen helt uundværlig.CSW

Eskadrillen som

en del af PSYOPS i

Kabul, 2004.

1090065 FTK 1_2009.indd 22 21/01/09 13:44:03

2222

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

23

Arbejdsliv

Hver dag verden over bliver der taget gidsler. Forsvaret forbereder soldaterne imod den trussel. Vil du lære soldaterne, hvordan de overlever en gidselstagning, så søg uddannelsen nu.Der er brug for dig - bliv Conduct after Capture instruktør.

Conduct

after Capture

instruktør

Læs mere på forsvaretsuddannelser.dk

Ansøgningsfristen er 15. februar 2009

… at fi re af Flyvevåbnets crashtender

brandbiler stadig bliver brugt af de

afghanske brandmænd i Kabul In-

ternational Airport? Brandbilerne blev

leveret i 2004, og danske brandmænd

fra Flyvevåbnet var udstationeret i luft-

havnen fra 2004 til starten af 2008. De

lærte blandt andet afghanerne at bruge

de danske biler, og de kan nu alle køre

crashtenderne.

… at udsendte soldater nu får fl ere penge ind på kontoen? Med virkning fra 1. december 2008 forhøjes den enkelte udsendtes tillæg med mellem 1200 og 2400 kroner om måneden, afhængigt af den udsendtes grad. Dermed vil det samlede tillæg, der er skattefrit, være på mellem 11.000 kroner og 17.800 kroner om måneden.Forhøjelsen af tillægget ligestiller nu Forsvarets ansatte med ansatte i udenrigsministeriet.

23

… at Forsvaret har lanceret en ny

pårørendeportal? Her er der samlet infor-

mation, rådgivning og netværk for pårø-

rende til udsendte soldater.

- Et stigende antal af vore ansatte vælger at

forlade Forsvaret eller sendes hjem fra mis-

sion af familiemæssige årsager. Derfor har

vi en opgave i at støtte de pårørende bedre,

så vore udsendte ikke skal spekulere over,

om familien derhjemme nu klarer skærene,

forklarer Annemette ruth fra Strategi- og

Strukturafdelingen i Forsvarets Personeltje-

neste.

Portalen kan fi ndes på www.forsvaret.dk/

paarorendeportalen, men det er også muligt

at ringe til pårørendetelefonen på 7216

1818, hvis man ønsker en mere

personlig kontakt.

… at fi re af Flyvevåbnets crashtender

Vidste du…

1090065 FTK 1_2009.indd 23 21/01/09 13:44:08

2323

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

21 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:21

Jan

uary

21,

200

9

STUd. LUfT

omkring en tredjedel af alle danskere har

allerede en profi l på Facebook. Det bliver

nu aktivt brugt i kampen om at hverve

deltagere til StuD.LuFt arrangementet, der

giver unge gymnasieelever et par dages

introduktion til offi cersuddannelsen i Fly-

vevåbnet. Værktøjet er en ny hjemmeside i

Facebook-universet, som har vist sig at have

helt enorm gennemslagskraft igennem det

seneste års tid.

- Stort set alle i den aldersgruppe, vi

forsøger at komme i kontakt med, er på

Facebook, og så er det et meget effektivt

sted at promovere sig selv, fortæller Michael

Langeberg, som har startet projektet og til

daglig står for at koordinere rekrutteringen

til StuD.LuFt.

- Det smarte ved Facebook er, at vi kan få

folk til at fortælle hinanden om arrangemen-

tet, og alle vennerne kan se, når én tilmel-

der sig Flyvevåbnets gruppe. På den måde

får vi eksponeret arrangementet på en

meget effektiv og ikke mindst billig måde,

forklarer Michael Langeberg. Han fremhæver

også, at man - i modsætning til brochurer

og andet gammeldags hvervemateriale - kan

følge med i udvik-

lingen „realtime“ og

dermed få en god

indikation på, hvilke

tiltag der virker, og

hvilke der ikke gør.

Indtil for et par år

siden var søgningen til

StuD.LuFt langt fra så

stor som ønsket, men

ved hjælp af annoncer i diverse trykte me-

dier er udviklingen vendt, og holdene bliver

efterhånden fyldt godt op. Det er dog en

forholdsvis kostbar og tilbagevende udgift.

- Jeg vil tro, at udgiften til at starte det

her projekt svarer til udgiften ved 2-3 store

annoncer i en gratisavis, og i modsætning

til den slags er det her jo en engangsudgift,

siger Anders Kjærgaard fra Bureau 117, som

har integreret StuD.LuFts hjemmeside i

Facebook-universet.

Han fremhæver, at selvom initiativet

på Facebook godt

kan klassifi ceres som

markedsføring, så har

brugerne ofte en langt

mere positiv opfattelse

og en bedre respons,

hvis de bliver hvervet

af hinanden frem for at

skulle forholde sig til en

annonce i en avis.

- Her kan de deltage

aktivt i en dynamisk gruppe på det sociale

netværk, som mange i forvejen bruger rigtig

meget tid på og arrangerer masser af aktivi-

teter igennem, forklarer han.

netop dynamikken har Michael Langeberg

prioriteret højt, og derfor har han engageret

kadetterne på offi cersskolen til at skabe liv

på siden:

- Vi har blandt andet et forum, hvor interes-

serede kan stille spørgsmål, og en lille test,

hvor interesserede ansøgere kan få en

fornemmelse af, hvilket niveau optagelses-

prøven til uddannelsen er på.

Han fremhæver også de positive effekter

ved, at deltagerne på StuD.LuFt kan holde

kontakten med hinanden efter arrangemen-

tet og dele billeder og fi lm.

- Jeg tror, at de på den måde holder hinan-

den til ilden, så vi i sidste ende får fl ere og

de bedst kvalifi cerede ansøgere til offi cers-

uddannelsen, slutter Michael Langeberg.

Flyvevåbnets side på Facebook kan

fi ndes ved at søge på StuD LuFt eller bare

Flyvevåbnet.

Som den første offentlige virksomhed i Danmark bruger Flyvevåbnet aktivt det sociale netværk Facebook.

FACEBOOK: Præcisionsvåbnet i kampen om nye medarbejdere

Michael Langeberg

håber på, at de

mange medarbejdere

i Flyvevåbnet som

bruger Facebook til

dagligt, vil hjælpe til

med at sprede invita-

tionerne til venner og

bekendte.

“Stort set alle i den aldersgruppe, vi forsø-ger at komme i kontakt

med, er på FacebookMichael Langeberg

AF

ru

nE

Dyr

Ho

LM

- Det smarte ved Facebook er, at vi kan få

folk til at fortælle hinanden om arrangemen-

tet, og alle vennerne kan se, når én tilmel-

dier er udviklingen vendt, og holdene bliver

efterhånden fyldt godt op. Det er dog en

forholdsvis kostbar og tilbagevende udgift.

- Jeg vil tro, at udgiften til at starte det

her projekt svarer til udgiften ved 2-3 store

Michael Langeberg

håber på, at de

mange medarbejdere

i Flyvevåbnet som

bruger Facebook til

dagligt, vil hjælpe til

med at sprede invita-

tionerne til venner og

bekendte.

24

1090065 FTK 1_2009.indd 24 21/01/09 13:44:18

2424

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

22 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:22

Jan

uary

21,

200

9

EAS

25

Af

Tho

mA

s T.

hA

nse

n nATo-øvelsen ARRCADe fUsIon i november

2008 markerede startskuddet for expe-

ditionary Air staffs (eAs) opgave med at

opstille et Air operations Co-ordination

Centre (AoCC). Det er i forbindelse med

nATo Responce force – 14 (nRf-14) i første

halvår af 2010, hvor Danske Division har

rollen som Land Component Command.

opstillingen af denne kapacitet, der udgøres

af en kerne fra eAs med personelstøtte fra

andre enheder i flyvevåbnet og hæren – i

alt knapt 20 personer, er en stor og meget

konkret udfordring for eAs i løbet af det

kommende år.

De første erfaringer viser, at opgaven bli-

ver en effektiv trædesten for eAs frem mod

I PRAKSIS

Command and Controlvisionen om at udvikle en national kapacitet

i flyvevåbnet til føring af luftstyrker på det

operative niveau. Det er en praktisk aktivi-

tet, der bringer eAs igennem næsten hele

missionsspektret:

eAs har siden oprettelsen haft en udfordring

med at omsætte et visionært, men også ab-

strakt opgavekompleks til konkret udvikling.

med deltagelse i nRf-14 forberedelserne er

eAss dagligdag nu en del af en større plan-

lægningsproces med faste og udfordrende

terminer, og opgaven har en størrelse, der

kræver hele enhedens deltagelse. Dette

bidrager mærkbart til fokus og effektivitet

på et relevant område for eAs.

Udvikling af procedurer og bestemmel-

ser for AoCC’ens virke medfører et helt

naturligt behov for, at vi gør os ”kloge” på

doktriner og grunddokumenter. Det er en

studieopgave, der godt nok er tildelt eAs

selvstændigt, men som nu bliver bundet op

på et konkret behov. Rollen som rådgiver for

landstyrkerne vedr. luftoperationer virker i

samme motiverende retning. Vi vil jo gerne

kunne levere professionelle svar.

AoCC’ens operative relationer på luftsiden

går dels til Air Component Command i Ram-

stein og dels til CAoC finderup, som også

er en del af nRf-14. nRf forberedelserne

medvirker derfor naturligt til opbygning af

samarbejde og vidensudveksling med part-

nere indenfor det luftoperative område, hvil-

ket er helt i tråd med det overordnede mål

om at styrke flyvevåbnets evne på dette felt.

senest har eAs etableret en træningsaftale

med CAoC finderup, der rummer perspekti-

ver ud over AoCC rollen i nRf-14.

eAs AoCC støtte til Danske Division sup-

plerer meget logisk den ALo/fAC støtte,

som primært fighter Wing skrydstrup yder

til hæren.

Air Operations Co-ordination Centre.

En AOCC:

Refererer formelt til Air Component•

sikrer koordinationen af taktisk luftstøtte •

til landstyrker i et afgrænset område

fungerer som forbindelsesled fra luftsi-•

den til det pågældende landhovedkvarter

Bidrager med luftoperativ ekspertise til •

landhovedkvarteret

er geografisk tilknyttet landhovedkvar-•

teret

Arbejdsområder:

Anti-surface force Air operations •

(AsfAo)

Airspace management (Asm)•

Air Tasking order (ATo)•

Airspace Coordination order (ACo)•

Co-ordination of the Integrated Air •

Defence units

Advice on air operations affecting the •

land mission

Aviation (AVn)•

Air Transport (TPT)•

nRf aktiviteterne kan for dele af flyvevåb-

nets enheder være en belastning oven i

øvrige pålagte opgaver. eAs er imidlertid

endnu på et stade, hvor nRf deltagelse er

et relevant og dermed velkomment udvik-

lingsværktøj, der måske ikke bringer os i helt

mål i f.t. visionen, men dog et godt stykke i

den rigtige retning. Dermed opnår vi lokalt

i eAs lige netop den transformations- eller

træningseffekt, der er en af tankerne bag

nRf.

”ARRCADE FUSION – Team og containerfacilitet”

“ARRCADE FUSION - Koordination

af CASEVAC med DOC”

1090065 FTK 1_2009.indd 25 21/01/09 13:51:24

2525

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

22 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:22

Jan

uary

21,

200

9

26

Flyveerfaring på jorden

tEKS

t: In

GE

B. Bo

rG

GA

ArD

Efter to års arbejde bliver det muligt for EH-101 piloter at udføre

en del af deres træning på jorden. Eskadrille 722 har modtaget

en Cockpit Procedure trainer, i daglig tale CPt, som især bliver

en gevinst ved omskoling af besætninger.

Helt afsondret nede i den ene ende af det

store helikopterkompleks på Helicopter Wing

Karup står den nye investering og summer.

tre relativt simple lærreder udgør landska-

bet foran CPt’en – som lige nu er i gang

med en anfl yvning i en tæt suppe af tåge.

80 millioer kroner har den kostet, men

så skulle den også kunne holde i hele EH-

101’erens levetid.

- Det kræver selvfølgelig softwareop-

dateringer i takt med helikopteren, men

vi er allerede nu også klar til at træne i

troppetransport-rollen. Den del er inkorpo-

reret, selvom de fl y endnu ikke er leveret

fra England, forklarer niels Fogt, der er

projektansvarlig hos Eskadrille 722 og om-

skolingsenheden.

Bedre end virkeligheden Han regner med, at især de piloter, der skal

omskoles til EH-101, får stor glæde af CPt’en.

– I dag er det sådan, at vi i omskolingen

træner folk op på et ”godt nok” niveau og

ikke mere. Det niveau vil CPt’en være med

til at nå hurtigere, fordi eleverne kan prøve

procedurerne igen og igen, så det virkelig

sidder fast, inden de kommer i fl yet, fortæl-

ler han. Her får stel til rådighed og fl yvetid

ingen indfl ydelse på, hvor lang tid eleverne

kan få lov at træne.

Som uddannelsesværktøj er CPt’en god,

fordi det her er mere legalt at lave fejl og

bare prøve igen. Det betyder, at indlærings-

kurven simpelthen bliver stejlere.

– Generelt er den fantastisk til at træne alt,

hvor computere indgår. For eksempel brug

af autopilot, fl yvning i skyer og nødproce-

durer, forklarer niels

Fogt, som i to år har væ-

ret involveret i arbejdet

med at udvikle CPt’en,

så den ligner den dan-

ske EH-101 så godt som

muligt.

og selvom ligheden

med et rigtig cockpit er

slående, så er CPt’en

faktisk kun udstyret med

6 originale fl ydele. Det

er de fi re håndtag og to

ure. resten er kopieret og fremstillet spe-

cielt til CPt’en for at holde prisen nede.

Ikke kun til piloterSom CPt’en står nu, er det udelukkende pi-

loter, som kan træne i den. Faktisk bliver ca.

ti af deres årlige 160 krævede fl yvetimer lagt

i CPt’en, men forhåbentlig vil systemopera-

tørerne også få glæde af den over tid.

- Problemet er lige nu, at systemope-

ratørernes konsol i helikopteren stadig er

midlertidig, og vi vil ikke indrette en konsol

hertil, som i løbet af kort tid er ubruge-

lig, fordi den virkelige konsol ændrer sig i

forbindelse med færdigudviklingen, så den

del er lige nu sat på stand-by, forklarer niels

Fogt. Men visionen er altså, at systemopera-

tørerne også skal kunne træne eftersøgnin-

ger og redninger i CPt’en.

Brug for en rigtig simulator? CPt’en adskiller sig på fl ere punkter fra en

rigtig simulator – det primære er, at den ikke

bevæger sig og dermed ikke er så tæt på

virkeligheden i luften.

- Det ville da være dejligt med en rigtig simu-

lator, men vi må jo også erkende, at den

koster det samme som en helikopter, så lige

nu er behovet der nok ikke helt, mener han.

Men når Søværnet har valgt Lynx’ens

afl øser, vil scenariet dog være et andet.

– Så vil vi klart kunne spare mange

fl yvetimer brugt på

træning til i stedet

at støtte de rigtige

missioner ved at

investere i en full-

fl ight, full motion

simulator for begge

typer. til den tid vil

der samlet være ca.

50 besætninger, og

det vil sagtens kunne

drive en fælles recon-

fi gurable simulator,

men lad os se – det er jo stadig fremtid,

smiler niels Fogt.

Indtil videre vil CPt’en forventeligt køre i

3-4 timer dagligt med både erfarne EH-101

piloter og dem, der står på spring.

FotoS: nIELS toFtEGAArD

HWkar

26

“generelt er den fantastisk til at træne alt, hvor

computere indgår Niels Fogt

1090065 FTK 1_2009.indd 26 21/01/09 13:44:24

2626

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

22 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:22

Jan

uary

21,

200

9

27

HWkar

- Vi har slet ikke den samme udviklingsgrad

sammenlignet med Danmark, forklarer

kaptajn Branko Popratnjak, der er pilot i det

serbiske fl yvevåben.

Sammen med fi re af sine kolleger er

han i Danmark for at studere den danske

opbygning af Search and rescue (SAr)-

beredskabet.

og der er nogle ting, som serberne vil

tage med hjem og implementere derhjemme,

fortæller den serbiske kaptajn og nævner i

fl æng operationsrummet, tre-dages-vagter

og én helikopter, der permanent er indrettet

til redningsmissionerne. Som det er nu, bliver

Gazelle- og Mi-8-helikopterne, som serberne

anvender, ikke kun brugt til redningsmissio-

ner, men også til transport, brandbekæm-

pelse og MEDEVAC, forklarer han.

NATOs standardDet danske samarbejde med Serbien har

kørt siden 2006 og har til formål at introdu-

cere Serbien til nAtos standarder. Serbien

sigter nemlig efter at blive en del af nAto

indenfor nærmeste fremtid, og derfor er

det vigtigt, at det serbiske militærs struktur

ligner den, man ser i andre nAto-lande.

og netop strukturen bag helikopterne er

det, som den danske støtte har koncentre-

ret arbejdet omkring, forklarer ove urup-

Madsen fra Flyvertaktisk Kommando, som

står for serbernes besøg.

Hele organisationen bag redningsholdene

er enten ikke-eksisterende eller ineffektiv,

og derfor er det et af de områder, som

Danmark har valgt at sætte ind overfor,

forklarer han.

- Som det er nu, har Serbien et rednings-

beredskab i form af helikoptere og piloter,

men hvad hjælper det, når alt det udenom

ikke fungerer, siger han.

- På det rent operative plan kan vi ikke

hjælpe dem så meget, for de er dygtige

piloter og håndværkere, men de mangler

det bagvedliggende system.

Blyanter og brændstofDerfor er det helt nede på det praktiske

niveau, støtten forekommer, fortæller ove

urup-Madsen, som blandt andet er den, der

anbefaler donation af midler fra det danske

udenrigsministerium til indkøb af alt fra

kontor udstyr til helikopternes reservedele.

nyeste projekt er en donation af to reno-

verede danske tankvogne, så helikopterne

kan få brændstof uden urenheder.

Serbiens nuværende tankvogne er

i så dårlig stand, at det går ud over

fl ysikkerheden.

- Det nytter ikke noget at

fortælle dem, hvordan man

opbygger organisationen,

hvis ikke de praktiske ram-

mer er i orden. Manden, der

skal udføre opgaven, skal

have en ordentlig stol at

sidde på og en telefon, der

virker, forklarer ove urup-

Madsen, som også sikrer

sig, at udstyret bliver,

hvor det er.

- Det bliver noteret, hvilket udstyr der er i

hvilket rum, og vi kontrollerer, om det står

der, næste gang vi kommer. På den led hå-

ber vi, at vi kan undgå, at computerne plud-

selig havner i en anden ende af bygningen

eller på anden led forsvinder, fastslår han.

I november var de fem serbere på besøg

i Karup, og i foråret 2009 tager Jens Falk-

Adamsen ’SAM’ fra Eskadrille 722 til Serbien

for at hjælpe med den praktiske opbygning

og indretning af et operationsrum.

til formålet har det serbiske militær

eksproprieret en nybygget ejendom, som nu

skal indrettes fra bunden med alt, hvad en

SAr-pilot måtte få brug for.

27

nyeste projekt er en donation af to reno-

verede danske tankvogne, så helikopterne

kan få brændstof uden urenheder.

Serbiens nuværende tankvogne er

i så dårlig stand, at det går ud over

fl ysikkerheden.

- Det nytter ikke noget at

fortælle dem, hvordan man

opbygger organisationen,

hvis ikke de praktiske ram-

mer er i orden. Manden, der

skal udføre opgaven, skal

have en ordentlig stol at

sidde på og en telefon, der

virker, forklarer ove urup-

Madsen, som også sikrer

sig, at udstyret bliver,

hvor det er.

Serbien håber at kunne

komme med i NATO

inden længe. Men hele

organisationen bag

redningshelikopterne er

ikke i orden, så derfor

hjælper Danmark både

med viden og materiel

som nyere tankbiler.

udover Serbien kører Danmark også

projekter med blandt andre Kroatien,

Albanien og ukraine. Danmark hjælper

for eksempel Kroatien med at uddanne

forward air controllere.

Serbere studerer SARFire serbiske piloter og en tekniker har været

på besøg ved Eskadrille 722 i Karup. Gennem

to uger skulle de lure tips og tricks til, hvordan

man i praksis driver en redningseskadrille

tEKS

t o

G F

oto

S: L

ou

ISE

JuEL

CH

rIS

tEn

SEn

FAKTA

1090065 FTK 1_2009.indd 27 21/01/09 13:44:27

2727

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

22 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:22

Jan

uary

21,

200

9

2828

i anvendelse og overføre dem til dagligda-

gens ledelsesmæssige udfordringer ude i

Flyvevåbnets enheder.

På den baggrund har det første hold på den

nye, modulopbyggede kaptajnsuddannelse

netop udarbejdet et antal større rapporter

om de ledelsesmæssige udfordringer inden

for Ledelse, Motivation

og Kommunikation, som

Helikopter Wing Karup

står overfor efter en

netop overstået sam-

menlægning af enheder

med hver deres særegne

kultur. De studerende

agerede, som led i deres

eksamen i faget ledelse,

ledelseskonsulenter for

wingen. FLoS hyrede

konsulentfirmaet AM-

BIoS til at gennemføre en række fokusinter-

views med udvalgte medarbejdere og hele

wingens ledelse, og de studerende fik en

datarapport på 150 sider som datagrundlag,

ligesom de selv kunne gennemføre ekstra

interviews, hvis det blev skønnet nødven-

digt. På baggrund af det solide datagrundlag

og under inddragelse af relevante ledel-

sesteorier kom de studerende med en lang

række anbefalinger til wingen, som ud over

at få udleveret rapporterne også var invite-

ret til at deltage i selve eksaminationen.

Specialkonsulent Sisse Mosen fra Faggruppe

Ledelse på FLoS har mange års erfaring

med organisationsudvikling fra det private

erhvervsliv, og hun var for første gang

ansvarlig for ledelsesugen på Vut-1/L. Hun

er imponeret over, hvor dybt de studerende

når ned i deres analyser:

- Fordelen ved at behandle problem-

stillinger fra en rigtig enhed – flere af de

studerende kommer jo selv fra Helikopter

Wing Karup – er, at man tvinges til at tænke

tingene til bunds, og det at tage en hel uge

ud af skemaet giver

de studerende god

mulighed for diskus-

sioner, fordybelse og

refleksion. Det er mit

indtryk, at wingen

i katalogerne med

anbefalinger har fået

nogle rigtig gode

værktøjer – helt gratis

vel at mærke.

De foreløbige tilba-

gemeldinger fra Helikopter Wing Karup er

positive, og Sisse Mosen opsumerer:

- Jeg tror, at ideen med at lade de stude-

rende træde ud af deres normale skolemiljø

og lade dem behandle ledelsesmæssige

udfordringer i enheder, som de kan relatere

til, fortsat er en god idé, og vi håber, at de

enheder, der stiller op, også får et konkret

udbytte, som kan inspirere dem i deres

videre arbejde.

Ledelsesteori i praksis

De studerende på Flyvevåbnets

officersskole har for nylig ageret

ledelseskonsulenter for Helikop-

ter Wing Karup, der er i færd med

at skabe fælles kultur og motiva-

tion for wingens mange sam-

menbragte medarbejdere.

FLoS specialkonsulent

er imponeret over de

studerendes høje

niveau.

Flyvevåbnets officers-

skole (FLoS) har en

vision om at udbyde

Danmarks mest attrak-

tive lederuddannelse, og

bl.a. stræber skolen efter

at gøre undervisningen i

ledelse så nutidig og rele-

vant som muligt. Det gøres

gennem undervisning i

moderne ledelsesformer

som værdibaseret ledelse

og forandringsledelse.

udfordringen for Flyvevåb-

nets kommende ledere og

chefer er at sætte teorierne

“Det er mit indtryk, at wingen i katalogerne med anbefalinger, har fået nogle rigtig gode værktøjer – helt gratis

vel at mærkeSisse Mosen

fLoS

AF

ALL

An

MØ

LLEr

-PEt

ErSE

n

Foto

GrA

F: n

IELS

to

FtEG

AA

rD

1090065 FTK 1_2009.indd 28 21/01/09 13:44:29

2828

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

22 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:22

Jan

uary

21,

200

9

29

Vidste du…Vidste du…

…at et maleri af de fl y, det danske

fl yver-es Kaj Birksted fl øj igennem

sin karriere, nu er kommet på væg-

gen i Forsvarskommandoen? Billedet

pryder det mødelokale, der er opkaldt

efter ham. Kunstneren er Erik Lund, pen-

sioneret pilot med pilotnavn LuE.

Kaj Birksted var Danmarks største fl yver-

es under 2. verdenskrig. Han gjorde

tjeneste i royal Air Force og deltog i

60 offensive missioner. Han havde ti

bekræftede og ti ubekræftede

nedskydninger af tyske fl y.

… at Flyvevåbnets soldater i

Litauen har det så koldt, at de

har bestilt nye jakker? Med ned til

18 minusgrader var den udleverede

vinterudrustning ikke varm nok.

Soldaterne får nu en rød jakke med

pelsforet hætte, der i forvejen bru-

ges af C-130J og Lynx besætninger,

når de opererer i arktiske områder.

…at et maleri af de fl y, det danske

…at fl ere fl ymekanikere fra det konkursramte Ster-

ling nu har skrevet kontrakt med Flyvevåbnet?

- Jeg har fået en ny start, så selvom jeg går ned i løn

og må skifte landsdel, så får jeg et spændende job med

fl eksible rammer og en 37 timers arbejdsuge. Det er jeg

ikke vant til, så familien vil se mig meget mere fremover,

fortalte niels Henrik Larsen, der i december blev ansat

på Fighter Wing Skrydstrup og skal fl ytte fra Gundsø-

magle til Skrydstrup med familien.

…at Flyvevåbnets radarfolk i Kabul

International Airport oplevede et

jordskælv 4. januar? Jordskælvet målte

5,9 på richterskalaen og varede mellem

30 og 45 sekunder.

- Hvis ikke jeg havde vidst, at alle

beboelsescontainerne er skruet godt

sammen, ville jeg nok have været nervøs

for, at overetagen på bygningen, vi bor

i, var styrtet ned, skrev radarbidragets

leder Jan efter jordskælvet.

…at F-16 folkene i Litauen er blevet

opnormeret med to katte? Kattene

er døbt Stig og niels. Stig ser de ikke så

meget til, han kommer kun frem, når der

skal spises. niels, som ses på billedet,

ved de altid hvor de har. Han har helt fra

starten gjort krav på chefens stol, hvor

han tilbringer dagen i fred og ro.

Foto

GrA

F: n

IELS

to

FtEG

AA

rD

1090065 FTK 1_2009.indd 29 21/01/09 13:44:35

2929

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

22 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:22

Jan

uary

21,

200

9

Ufo-arkIVeT

Flyvevåbnet åbner UFO-arkiv!

I 2007 åbnede det britiske forsvarsmini-

sterium sine UFO-arkiver, og siden da har

Flyvertaktisk Kommando med jævne mel-

lemrum fået henvendelser fra pressen om

’hvornår vi åbner vores arkiver’.

Det er ikke mere hemmeligt, end at alle

kan få lov at kigge i det blegblå ringbind,

der udgør Flyvevåbnets UFO-rapportarkiv.

De journalister, der har fået den besked,

har dog ret hurtigt mistet interessen.

Fart: 18.000 km/tRingbindet indeholder mestendels spør-

geskemaer med forskellige data om det

observerede objekt som for eksempel

udseende og opførsel i luften.

tEKS

t o

G F

oto

: n

IELS

to

FtEG

AA

rD En mand fra Århus observerede i januar

1990 et ’stærkt, lysende objekt’ sent om

aftenen. Tilfældigvis havde manden et

apparat til at måle hastigheder med. Ob-

jektets fart: 18.000 km/t.

Oftest drejer henvendelserne sig netop

om kraftige lyskilder, der bevæger sig i

ikke-fl y-agtige mønstre, står stille eller

fl yver med abnorm stor hastighed.

Nederst i skemaet skal den udfyldende

militærperson give sin umiddelbare karek-

teristik af personen, der har observeret

noget. De fl este er ’pålidelige’ – en enkelt

dog lidt ekstra, fordi han er ’hjemme-

værnsmand’ bemærket i parantes. En er

’ædru’, en anden vurderes ’solid’, hvad

end der så menes mentalt eller fysisk. En

tredje er ganske enkelt ’jydsk.’Tegning af nogle ’ufonauter’ observeret på Fyn i juli 1982, sendt ud i en pressemeddelelse fra

Skandinavisk UFO Information. ’En nærobservation af 3. grad er ikke hverdagskost,’ står der i teksten.

“Jeg får en tilfredsstillelse af at sige til en person, ’kære ven,

det, du har fi lmet, er udenlandske militærfl y’

Ole Henningsen

Flyvevåbnet åbner

Hypersoniske hastigheder, goplerumskibe og små rummænd.

Gennem tiderne er der indløbet mange forskellige UFO-

observationer til Flyvertaktisk Kommando.

30

1090065 FTK 1_2009.indd 30 21/01/09 13:44:59

3030

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

22 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:22

Jan

uary

21,

200

9

Ufo-arkIVeT

Hist og her er der tegninger, diagrammer og illustrationer af de observerede objekter.

Men der er kun et foto – en gople-lignende sky set over Viborg i november 1974. Efter en

mindre undersøgelse viste det sig ’at vejrforholdene det pågældende tidspunkt var ideelle

for lokale skydannelser i forbindelse med et kortvarigt, koncentreret røg- eller dampudslip

fra en fabrik eller lignende,’ hvorfor det konkluderes, at fænomenet skyldes bundblæsning

af kedlerne ved varmecentralen ved Asmildparken.

“Nogle observationer er utroligt spændende

og uforklarlige, men beviset for, at nogen kommer og

besøger os, er aldrig blevet fremlagt”

Ole Henningsen

og uforklarlige, men beviset

Russiske raketterDet seneste spørgeskema i Flyvevåbnets

UFO-mappe er fra 2002. I dag henviser

FTK i stedet til Skandinavisk UFO Informa-

tion og lader dem om at skrive en egentlig

observationsrapport.

- Vi får vel omkring 3-4 henvendelser

om året, som har været igennem FTK og

måske en enkelt fra Søværnets Operative

Kommando, siger Ole Henningsen fra

Skandinavisk UFO Information.

Samlet set får foreningen mellem 200

og 300 henvendelser om året, omkring 30

fotos og nogle få videoer.

I UFO-mappen er også forskellige avis-

udklip. En artikel i AKTUELT fra den

15. november 1988 beskriver et meteor-

nedslag under overskriften ’Ildkugler på

himlen.’ I en anden artikel fra 5. septem-

ber 1986 bringer Herning Folkeblad en

række teorier om mislykkede russiske

raketopsendelser, som afstedkommer ikke

mindre en seks henvendelser fra borgere

til Flyvertaktisk Kommando.

Ole Henningsen fremhæver selve efter-

forskningen af en henvendelse som det

sjoveste, og når fl ere personer melder ind,

at de har set noget mystisk på himlen, går

han i gang med at ringe rundt for at fi nde

hoved og hale i observationerne.

I maj 2007 kontaktede fl ere personer ole

Henningsen med beretninger om lyspletter

i horisonten syd for Lolland og Falster.

Ved hjælp af radarbilleder fra Naviair,

der dirigerer al civil lufttrafi k i Danmark,

31

kunne han fastslå, at det var militærfl y i

luften øst for Rostock.

- Jeg får en tilfredsstillelse af at kunne

sige til en person: ’Kære ven, det, du har

fi lmet, er udenlandske militærfl y’.

Myndigheder skjuler jo altid nogetSelv tror Ole Henningsen ikke på rum-

skibe fra fremmede kloder, selvom han

har interesseret sig for UFO’er i 50 år og

efter eget udsagn har samlet fem meter

litteratur om emnet.

- Nogle observationer er utroligt spæn-

dende og uforklarlige, men beviset for, at

nogen kommer og besøger os, er aldrig

blevet fremlagt, siger han og tvivler på,

at forsvar og efterretningstjenester ligger

inde med sådanne beviser.

- Det er jo en almindelig antagelse blandt

UFO-interesserede, at myndigheder altid

skjuler et eller andet, siger han.

Ifølge bladet Flyvevåbnets oplysninger er

det nærmeste, vi kommer vildledning, nogle

helikopterpiloter, der gennem tiderne har

narret jordboere ved at slukke for naviga-

tionslys og i stedet lyse med en lygte gen-

nem cockpitruderne på rotorerne og derved

skabe stroboskoplignende lysrefl ekser.

Hist og her er der tegninger, diagrammer og illustrationer af de observerede objekter.

Som noget helt nyt kan uFo-rapporterne •

læses på www.forsvaret.dk/ftk.

nye uFo-observationer skal meldes •

til Skandinavisk uFo Information på

www.ufo.dk.

1090065 FTK 1_2009.indd 31 21/01/09 13:45:12

3131

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

22 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:22

Jan

uary

21,

200

9

Tillykke til vinderne

Vinderbilledet på denne

måneds plakat er taget

af Jan, som er udsta-

tioneret ved det danske radarbidrag ved Kabul

International Airport. Billedet er fanget igennem

hegnet på det helt rigtige tidspunkt.

Andenpladsen er også taget i Kabul Internatio-

nal Airport. Jan Braüner Mikkelsen fangede to

Blackhawk helikoptere, der letter fra taxivejen

lige ved siden af radaren.

Tredjepladsen går til Niels Michael ”NIE” Ander-

sen. Billedet er taget på Manas Air Base i 2003.

Foto-konkurrencen

er slut

Afs

ender:

Fly

vevå

bnet

· H

ernin

gvej

1 ·

7470

Kar

up ·

tlf: 99 6

2 49 5

0

ID n

r. 4

6555

UM

M

Ret

urn

eres

ved

var

ig a

dre

sseæ

nd

rin

g

Sidste omgang med fotokonkurrence i denne omgang er overstået, og bladet Flyve-

våbnet siger tak for alle de indsendte bud.

De sidste to måneders vindere overgår nu til votering hos Casper tybjerg, som vil

vælge den endelige vinder af et fotokursus hos tybjerg tekst og Foto.

1090065 FTK 1_2009.indd 32 21/01/09 13:45:23

3232

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df

_019

IH_1

0900

65 F

TK 1

_200

9_TR

YK.p

df13

:54:

22 J

anua

ry 2

1, 2

009

13:5

4:22

Jan

uary

21,

200

9