Fib 3 16 web

8
Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 3 – Juni-juli 2016 Still going strong Folkebevægelsen bliver jævnligt dømt død i medierne, men virkeligheden ser anderledes ud: Vi går frem både på stemmer og medlemmer. Leder – side 2 Ny Europol- reform Den nye reform kommer til at betyde mere kontrol med borgerne og mindre demokratisk kontrol med Europol. side 3 Beretning fra Brexit Folkebevægelsens udsendte har været en tur i Storbritannien og følge Brexit-afstemningen. Læs deres beretning på bagsiden! side 8 TEMA: EU og lækager Flere kontroversielle lækager har de sidste måneder løftet sløret for EU-toppens ageren i sager, som ellers skulle have været skjult for offentligheden. side 4-5 Foto: Olivier Hansen Demokratiet skal vi værne om Vores demokratiske rettigheder er under voldsomt pres i disse år, ikke mindst fra EU. Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU // Når vi på søndag fejrer grund- lovsdag, er det i høj grad vores demokratiske rettigheder, vi fejrer. Det er blandt andet retten til at deltage i de demokratiske proces- ser, retten til indsigt i, hvordan magthaverne forvalter deres magt, og retten til at kunne kommunike- re uden at blive udsat for vilkårlig masseovervågning. Det er der god grund til at fejre! Men sandheden er, at netop de demokratiske rettigheder er under voldsomt pres i disse år – ikke mindst fra EU. Det handler ikke bare om, at stadigt flere beslutninger om vores samfund flytter væk fra borgerne, når de bliver flyttet til Bruxelles. Nej, vores rettigheder møder også direkte angreb fra unionen. Mere overvågning I sidste måned vedtog et flertal i EU-parlamentet for eksempel en ny reform af EU’s overstatslige politi- myndighed Europol, som kommer til at betyde mere kontrol med borgerne og mindre demokratisk kontrol med Europol. Reformen betyder blandt andet, at Europol får magt til at indsamle oplysninger om borgerne på nettet hos for eksempel Facebook, Twitter eller andre steder, hvor de har en konto. Det er den samme slags masseovervågning, som Snowden afslørede, at USA’s efterretnings- tjeneste NSA laver, som Europol nu også får mulighed for at foretage. Det er en helt grundlæggende demokratisk ret at kunne kommu- nikere og søge information i fred, uden at blive overvåget af staten, når man ikke er under mistanke for noget kriminelt. Derfor er det særligt bekymrende, at den demokratiske kontrol med Europol bliver svækket samtidig med, at myndigheden får mere magt. Lyssky aftaler EU sætter også vores demokratiske rettigheder under pres gennem de handelsaftaler, som EU-kommissio- nen lige nu forhandler om på vegne af medlemslandene. TTIP, TiSA og CETA kommer til at få omfattende betydning for de demokratiske beslutningsprocesser, blandt andet ved at sikre de store virksomheder afgørende indflydelse på lovgivningen og ved, at mange love i fremtiden skal afstemmes med USA. Handelsaftalerne bliver forhand- let i dybeste hemmelighed. Hverken journalister eller resten af offentlig- heden kan få indsigt i de planer der bliver lagt for vores samfund. De oplysninger vi har, har vi kun gennem lækkede dokumenter. Derfor er det tankevækkende, at EU netop i disse uger også optrap- per forfølgelsen af whistleblowere, altså folk, der lækker fortrolige dokumenter til offentligheden. Forfølgelse af whistleblowere I sidste måned begyndte retssagen mod den 28-årig revisor Antoine Deltour i Luxembourg. Han risikerer 10 års fængsel for at afsløre doku- mentation for, hvordan Luxembourg lod multinationale firmaer slippe billigt i skat, hvis de kanaliserede deres overskud til landet; oplys- ninger, som er i åbenlys offentlig interesse. Anklagen mod Deltour er at have »stjålet og viderebragt forretnings- hemmeligheder«, og netop den for- mulering går igen i et direktiv, som EU-parlamentet vedtog i april; det såkaldte Trade Secrets Directive. Direktivet pålægger landene i EU at gøre det lettere for sto- re virksomheder at retsforfølge whistleblowere på samme måde som Deltour nu bliver det. Igen et eksempel på, at virksomhedernes interesse bliver sat over borgernes og demokratiets. Alle disse sager kan man læse mere om i dette nummer af Folk i Bevægelse. Her kan man også læse, hvordan man kan støtte Folkebe- vægelsens arbejde for at forsvare de demokratiske rettigheder mod EU’s angreb. Jeg håber, at I har lyst til at være med! Demokratiet er nemlig noget, som vi skal værne om og bruge. Rigtig god grundlovsdag!

description

 

Transcript of Fib 3 16 web

Page 1: Fib 3 16 web

Folk i BevægelseDokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 3 – Juni-juli 2016

Still going strongFolkebevægelsen bliver jævnligt dømt død i medierne, men virkeligheden ser anderledes ud: Vi går frem både på stemmer og medlemmer.

Leder – side 2

Ny Europol-reform Den nye reform kommer til at betyde mere kontrol med borgerne og mindre demokratisk kontrol med Europol.

side 3

Beretning fra BrexitFolkebevægelsens udsendte har været en tur i Storbritannien og følge Brexit-afstemningen. Læs deres beretning på bagsiden!

side 8

TEMA: EU og lækagerFlere kontroversielle lækager har de sidste måneder løftet sløret for EU-toppens ageren i sager, som ellers skulle have været skjult for offentligheden.

side 4-5

Foto: Olivier Hansen

Demokratiet skal vi værne om Vores demokratiske rettigheder er under voldsomt pres i disse år, ikke mindst fra EU.

Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

// Når vi på søndag fejrer grund-lovsdag, er det i høj grad vores demokratiske rettigheder, vi fejrer.

Det er blandt andet retten til at deltage i de demokratiske proces-ser, retten til indsigt i, hvordan magthaverne forvalter deres magt, og retten til at kunne kommunike-re uden at blive udsat for vilkårlig masseovervågning. Det er der god grund til at fejre!

Men sandheden er, at netop de demokratiske rettigheder er under voldsomt pres i disse år – ikke mindst fra EU.

Det handler ikke bare om, at stadigt flere beslutninger om vores samfund flytter væk fra borgerne, når de bliver flyttet til Bruxelles. Nej, vores rettigheder

møder også direkte angreb fra unionen.

Mere overvågningI sidste måned vedtog et flertal i EU-parlamentet for eksempel en ny reform af EU’s overstatslige politi-myndighed Europol, som kommer til at betyde mere kontrol med borgerne og mindre demokratisk kontrol med Europol.

Reformen betyder blandt andet, at Europol får magt til at indsamle oplysninger om borgerne på nettet hos for eksempel Facebook, Twitter eller andre steder, hvor de har en konto. Det er den samme slags masseovervågning, som Snowden afslørede, at USA’s efterretnings-tjeneste NSA laver, som Europol nu også får mulighed for at foretage.

Det er en helt grundlæggende demokratisk ret at kunne kommu-nikere og søge information i fred,

uden at blive overvåget af staten, når man ikke er under mistanke for noget kriminelt.

Derfor er det særligt bekymrende, at den demokratiske kontrol med Europol bliver svækket samtidig med, at myndigheden får mere magt.

Lyssky aftalerEU sætter også vores demokratiske rettigheder under pres gennem de handelsaftaler, som EU-kommissio-nen lige nu forhandler om på vegne af medlemslandene.

TTIP, TiSA og CETA kommer til at få omfattende betydning for de demokratiske beslutningsprocesser, blandt andet ved at sikre de store virksomheder afgørende indflydelse på lovgivningen og ved, at mange love i fremtiden skal afstemmes med USA.

Handelsaftalerne bliver forhand-let i dybeste hemmelighed. Hverken

journalister eller resten af offentlig-heden kan få indsigt i de planer der bliver lagt for vores samfund.

De oplysninger vi har, har vi kun gennem lækkede dokumenter.

Derfor er det tankevækkende, at EU netop i disse uger også optrap-per forfølgelsen af whistleblowere, altså folk, der lækker fortrolige dokumenter til offentligheden.

Forfølgelse af whistleblowereI sidste måned begyndte retssagen mod den 28-årig revisor Antoine Deltour i Luxembourg. Han risikerer 10 års fængsel for at afsløre doku-mentation for, hvordan Luxembourg lod multinationale firmaer slippe billigt i skat, hvis de kanaliserede deres overskud til landet; oplys-ninger, som er i åbenlys offentlig interesse.

Anklagen mod Deltour er at have »stjålet og viderebragt forretnings-

hemmeligheder«, og netop den for-mulering går igen i et direktiv, som EU-parlamentet vedtog i april; det såkaldte Trade Secrets Directive.

Direktivet pålægger landene i EU at gøre det lettere for sto-re virksomheder at retsforfølge whistleblowere på samme måde som Deltour nu bliver det. Igen et eksempel på, at virksomhedernes interesse bliver sat over borgernes og demokratiets.

Alle disse sager kan man læse mere om i dette nummer af Folk i Bevægelse. Her kan man også læse, hvordan man kan støtte Folkebe-vægelsens arbejde for at forsvare de demokratiske rettigheder mod EU’s angreb.

Jeg håber, at I har lyst til at være med! Demokratiet er nemlig noget, som vi skal værne om og bruge.

Rigtig god grundlovsdag!

Page 2: Fib 3 16 web

2 Folk i Bevægelse nr. 3 – 2016

Still going strong// På Enhedslistens nyligt overståede års-møde besluttede man at opstille en egen liste til EU-parlamentsvalget i 2019, hvor man vil søge valgforbund med Folkebevægelsen mod EU. Samtidig vedtog årsmødet et nyt EU-pro-gram, hvor ikke blot EU-modstanden betones, men også et ønske om dansk udmeldelse af EU. Hertil kommer, at årsmødet slog fast, at Enhedslisten fortsat er kollektivt medlem af Folkebevægelsen, og ligeledes blev det pålagt ledelse og afdelinger at afsætte flere af parti-ets ressourcer til at styrke Folkebevægelsen.

Så beslutningen var mere kompleks, end de fleste medier har givet udtryk for, og en skilsmisse er det langt fra. Men det har været temmelig trættende at opleve, hvordan flere kommentarer allerede på forhånd havde besluttet en dagsorden om at beslutningen kunne lægge »Folkebevægelsen i graven«.

Som om resultatet entydigt ville være, at Enhedslisten »tog« Folkebevægelsens parla-mentsplads.

Det er klart, at Folkebevægelsen mod EU står over for andre udfordringer efter års-mødet end før årsmødet. Men Folkebevægel-sen er meget langt fra sottesengen. Ved de seneste to EU-parlamentsvalg er vi af medier og diverse analytikere, som er uden kontakt med Folkebevægelsen eller viden om Folkebe-

vægelsens reelle tilstand, blevet dømt ude. Vi blev dømt døde efter bruddet med Juni-Bevægelsen og ved de efterfølgende valg måtte vi igen opleve det. Også her var der to listetilbud til EU-kritikere og modstandere.

Og – hey – det er altså os, som stadig er her. Still going strong og tværpolitisk med en konsekvent EU-modstand.

// Realiteten er den, at Folkebevægelsen har haft en stærk stemmefremgang ved de se-neste to parlamentsvalg, vi oplever en kraftig medlemsfremgang og aktivitetsfremgang. Folkebevægelsen er faktisk i en god gænge, og vi oplever stigende interesse.

Vi oplever en stigende EU-modstand og EU-kritik i Danmark såvel som i flere andre EU-lande, og Brexit-afstemningen i Storbri-tannien kan hurtigt ændre den politiske dags-orden og i hvert tilfælde skabe ny debat om

EU-medlemskabet. Nu må vi indrette vores arbejde efter, at vi nu er to modstanderlister med to forskellige profiler.

Enhedslistens afgørelse ændrer ikke på, at Folkebevægelsen fortsat kan appellere bredt til EU-modstandere over størstedelen af det politiske spektrum.

Og selv om vi nu skal dele EU-modstander-stemmerne med en anden modstanderliste, så vil der fortsat være mange enhedslistefolk, som arbejder i Folkebevægelsen, ligesom vi må arbejde på at mobilisere endnu flere EU-modstandere til at stemme på modstan-dere ved det kommende parlamentsvalg. Jeg er overbevist om, at der potentielt mange nye vælgere til Folkebevægelsen mod EU.

»Den, som lyves død, lever længe«, siger et gammelt ord. Det har i allerhøjeste grad sin rigtighed i Folkebevægelsens tilfælde, hvor man flere gange har forsøgt at erklære os døde og borte.

Vi både lever og spræller. Vi har faktisk tænkt os at bli-ve ved med det, og jeg er sikker på, at rigtig mange og flere endnu aktivt vil hjælpe os med at gøre de

dystre spådomme til skamme ved at slutte op om Folkebevægelsen mod EU.

Af Poul Gerhard Kristiansen, landssekretær

» ’Den, som lyves død, lever længe’, siger et

gammelt ord. Og vi har faktisk tænkt os at blive ved med at leve!

// I de seneste par år har Folkebe-vægelsen sat fokus på forhandlin-gerne om en ny frihandelsaftale mellem EU og USA – også kaldet TTIP. En aftale vi har haft mindre fokus på, men som er lige så farlig for demokratiet og velfærden, er EU’s frihandelsaftale med Canada - også kaldet CETA.

Forhandlingerne om CETA begyndte i 2011 og indeholder stort set de samme elementer som TTIP. Det drejer sig for eksempel om yderligere deregulering på tjeneste-ydelsesområdet, yderligere åbning for udenlandske virksomheder på offentlige indkøb og ikke mindst den betændte investorer-til-stat tvistbilæggelses mekanisme (ISDS), som har været genstand for massiv offentlig kritik i TTIP-forhandlin-gerne med USA. En tilsvarende mekanisme er altså også til stede i frihandelsaftalen med Canada.

Faktisk er de to frihandelsaftaler politisk tæt forbundet. CETA-for-handlingerne med Canada gik i gang to år før TTIP-forhandlinger

med USA og er derfor langt tættere på en afslutning. Faktisk mangler aftalen blot at blive godkendt af de involverede parter.

Mange frygter, at CETA-aftalen med Canada kan blive en murbræk-ker for TTIP-aftalen med USA.

For det første drejer det sig om, at en succesfuld afslutning på CETA-aftalen kan give forny-et momentum til TTIP. Da den off entlige kritik af CETA er langt mindre end den af TTIP, er det tilsvarende langt mindre farligt for politikere og statsledere at sige Ja til CETA . Mange frygter, at hvis politikerne først har sagt Ja til CETA, så bliver det svært at få dem til at sige Nej til TTIP, fordi de to aftaler er så ens.

For det andet drejer det sig om, at CETA på meget konkret vis kan give amerikanske virksomheder mulighed for at sagsøge de europæ-iske statskasser, selv hvis der ikke opnås en TTIP-aftale mellem EU og USA. Samtidig er begge frihandels-aftaler baseret på det grundlæggen-

de WTO princip om ’Most Favoured Nation’, som i princippet indebærer, at USA vil kunne importere de handelsfordele, som Canada og EU aftaler om i CETA-aftalen.

Hvis man er imod TTIP, er der altså god grund til også at være imod CETA. I store dele af den europæiske og canadiske fagbe-vægelse har man allerede vendt tommelfingeren ned og krævet en grundlæggende genforhandling af aftalen. Også miljø og forbruger-organisationer advarer imod aftalen med Canada, fordi de frygter, at CETA vil betyde deregulering af standarder til stor skade for naturen og forbrugerne.

Aftalen forventes at blive sendt til Rådets godkendelse i juni må-ned, hvorefter den skal godkendes af EU-parlamentet formentlig i oktober. Der er fortsat uklarhed om, hvorvidt aftalen skal godkendes af de nationale parlamenter.

Sagt med andre ord er det på ingen måde for sent at gå ind i kampen mod CETA.

NYT FRA PARLAMENTET Af Henrik Andersen, politisk rådgiver

DEN CANADISKE UDGAVE AF TTIP

Folk i Bevægelse – Dokumentation og debat om unionen

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: [email protected] – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dkMEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.rinaronja.dkRedaktion: Poul Gerhard Kristiansen, Freja Wedenborg, [email protected]. Ansv.h.: Sven Skovmand. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline til Folk i Bevægelse nr. 4 er den 29. august. Vi vil helst have stoffet som e-mail: [email protected]. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

FARVEL OG VELKOMMEN TIL MEDARBEJDERE

// I midt juli siger vi desværre farvel til Folkebevægelsens nuværende presse- og kommunikationsmedar-bejder, Freja Wedenborg, som har været med os siden januar 2016. Freja blev hevet ind som stand in i en periode, hvor Folkebevægelsen ikke havde en fast presse- og kom-munikationsmedarbejder. Desværre kan vi ikke beholde Freja, idet Freja begynder et nyt job efter sommeren hos Ugebrevet A4.

Freja har ydet en kanon indsats og smed alt, hvad hun havde i hæn-derne og sprang til på et tidspunkt, hvor vi havde allermest brug for hende.

Den gode nyhed er dog, at vi omsider har fundet en fast presse- kommunikationsmedarbejder. Han

hedder Per Bergholdt Jensen og begynder at arbejde på Folkebevæ-gelsens parlamentariske kontor i Bruxelles fra 1. juni. Selvom Per vil være baseret i Bruxelles vil have han have faste dage om måneden på landssekretariatet i København for at koordinere med Folkebevægel-sens mange frivillige.

Per har en omfattende baggrund i ulandsmiljøet. Han har tidligere været udsendt som kommunikati-onsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke og U-landsorganisationen IBIS i hhv. Mozambique og Mellem-amerika. Han har desuden arbej-det for Folkekirkens Nødhjælp og UNICEF i Danmark.

Stort farvel til Freja og stort velkommen til Per.

Page 3: Fib 3 16 web

3Folk i Bevægelse nr. 3 – 2016

MIN MODSTAND

Trods kritik: Ny Europol-reform vedtaget i parlamentetDen nye Europol-reform vil betyde mindre demokratisk kontrol med Europol og mere overvågning af borgerne.

Af Freja Wedenborg, pressemedarbejder

// Mere kontrol med borgerne og mindre demokratisk kontrol med Europol. Det er essensen i den reform af EU’s overstatslige politi-myndighed Europol, som et flertal i EU-parlamentet vedtog på Stras-bourg-samlingen i maj.

»Selvfølgelig er internationalt politisamarbejde nødvendigt. Men Europol har udviklet sig fra at være et samarbejde mellem landene til at være en overstatslig politimyn-dighed. Og med den nye aftale får Europol markant mere magt til blandt andet øget overvågning, som udfordrer borgernes demokratiske rettigheder. Samtidig svækkes kon-trollen med, hvordan Europol forval-ter sin magt. Det er bekymrende,« siger MEP Rina Ronja Kari, der som den eneste danske parlamentariker stemte imod aftalen.

Dansk Folkeparti stemte blankt, mens resten af de danske parla-mentarikere stemte for reformen.

Mere digital overvågningDanmark står uden for Europol-af-talen på grund af retsforbeholdet, men flere elementer i aftalen kom-mer alligevel til at få betydning for danske borgere.

Det gælder blandt andet EU’s øgede muligheder for elektronisk masseovervågning.

Det sker i Europols nye inter-

net-enhed ’Internet Referral Unit’, som blev oprettet sidste sommer. Enheden får blandt andet mulighed for at indsamle private oplysninger gennem private virksomheder. Det kan for eksempel være virksomhe-der som Facebook, Twitter og andre,

der tilbyder en social medieplat-form.

»Det er den samme slags digitale masseovervågning, som Edward Snowden afslørede, at USA’s efter-retningstjeneste NSA har foretaget, som nu bliver gjort til europæisk praksis gennem Europol,« siger Rina Ronja Kari.

Svækket demokratisk kontrolSamtidig svækkes den demokrati-ske kontrol med Europol markant.

Den nye reform etablerer en såkaldt ’fælles parlamentarisk kontrolgruppe’, som skal bestå af EU-parlamentets retsudvalg samt repræsentanter fra de nationale parlamenter.

Kontrolgruppen kan bede Euro-pols chef om at møde op i parla-mentet og orientere om Europols arbejde, men de har ikke mulighed for at kontrollere, om Europol over-holder de demokratiske spilleregler eller sanktionere, hvis de ikke gør.

Gruppen har ikke magt til at godkende eller afvise Europols arbejdsprogram og kan heller ikke føre kontrol med eller kræve indsigt i Europols operationelle arbejde, så-dan som eksempelvis Folketingets kontroludvalg kan det med PET’s arbejde.

Det mener FolkebevægelsenFolkebevægelsens landsledelse

diskuterede den nye Europol-reform på landsledelsesmødet 21-22. maj.

På mødet besluttede landsledel-sen, at vi i Folkebevægelsen mod EU umuligt kan bakke op om den nye reform. Der er for store proble-mer.

Samtidig besluttede landsledel-sen, at vi naturligvis fortsat bakker op om, at Danmark skal samarbejde med Europol, og at vi anbefaler et operationelt samarbejde i stil med det samarbejde, som Norge blandt andet har.

Dermed undgår vi de værste problemer med Europol, samtidig med at vi sikrer, at dansk politi kan samarbejde med Europol.

» Den slags masse-overvågning, som

Snowden afslørede, at NSA har foretaget, bliver nu gjort til euro-pæisk praksis gennem Europol. Rina Ronja Kari

I hvert nummer af FiB giver vi ordet til en af Folkebevægelsens unge aktive. Her er det Morten Dam, 28 år, ungekonsulent i Fre-deriksberg Kommune, medlem af Enhedslisten og suppleant til landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU.

Det handler om demokrati!// For mig er demokrati den mest basale rettighed vi kan have som befolkning. Jeg tror på, at vi har ret til at vælge vores egen regering, og at vi skal have mulighed for at holde den ansvarlig, hvis den laver dårlig lovgivning. Derved kan en ny regering vælges, og lovgivningen laves om.

Når en EU-lov er vedtaget, er der intet vi kan gøre for at lave den om – hverken som befolk-ning, Folketing eller den danske regering. Der er altså ingen di-rekte demokratisk kontrol med EU-systemet.

EU er dermed ikke alene udemokratisk. EU er direkte ANTI-demokratisk.

Derfor kan man heller ikke påvirke EU i en progressiv retning.

Kampen mod det anti- demokratiske EU et derfor ikke et spørgsmål om at styrke en højre- eller venstrefløj. Det er simpelthen et spørgsmål om kampen mod uretten for os alle hver dag.

// Efter mange års kamp står briterne over for den vigtigste folkeafstemning i nyere historie. Vigtig Ikke bare for Storbritan-nien, ikke bare for Europa, men for hele verdens måde at samarbejde på.

Udfaldet af afstemningen vil danne grundlag for, om vi fort-sat skal give afkald på vor suve-rænitet for at være en del af en større politisk monetær union, hvor befolkningerne ingen ind-flydelse har på de beslutninger, der bliver taget af de ikke-valgte i Bruxelles og Strasbourg.

Derfor er jeg på gaden hver uge for at samle underskrifter og snakke med folk.

Jeg mener, at den danske befolkning også fortjener en folkeafstemning om EU. Vi fortjener mere end blot at være en sølle stjerne på et elitært og antidemokratisk flag!

Afsløringerne af NSA’s omfattende overvågning af almindelige menneskers færden på nettet har ført

til protester verden over, og som her i København. Nu får Europol mulighed for at foretage den samme slags overvågning.

Foto: Andrea Sigaard

Europol-reformen og Folkebevægelsens kritik blev på afstemningsdagen dækket af en del medier, og Rina var både live på DR og TV2 News. Man kan se en samlet oversigt over omtalen på Folkebevægelsens hjemmeside.

Page 4: Fib 3 16 web

4 Folk i Bevægelse nr. 3 – 2016

TEMA EU OG LÆKAGER

Nye TTIP-læk afslører angreb på miljø og demokrati

Af Freja Wedenborg, pressemedarbejder

// Forhandlingerne mellem EU-kommissionen og USA om handelsaftalen TTIP foregår stadig i dybeste hemmelighed. Men de sidste måne-der har en række afsløringer løftet sløret for flere af aftalens omfattende konsekvenser.

I marts blev der lækket et dokument med EU-kommissionens forslag om et såkaldt »reguleringsmæssigt samarbejde«, der indgår i forhandlingerne med USA om den kontrover-sielle handelsaftale.

Koordinering med USADokumentet viser, at EU-kommissionen lægger op til en omfattende koordinering mellem EU og USA om strømlining af både nuværende og fremtidig lovgivning. Det betyder, at USA i fremtiden skal tages med på råd, før EU-kommissionen kommer med nye udspil til love og regler, hvis EU underskriver TTIP-aftalen.

Dokumentet, der blandt andet kan ses på Folkebevægelsens hjemmeside, indeholder også afsnit om, hvordan virksomheder og an-dre parter skal sikres mulighed for indflydelse på lovgivningen.

»Det kan i princippet lyde meget uskyldigt, men når virkeligheden er, at de store virksom-heder har langt flere ressourcer til at sikre sig indflydelse, betyder det reelt, at erhvervslivet kommer til at kunne sætte dominerende af-tryk på lovgivningen fremover. Selve formålet med TTIP er jo at fjerne såkaldte »handels-

barrierer« mellem EU og USA, altså love og regler, der hindrer virksomhedernes mulighe-der for få den størst mulige fortjeneste. Det kan eksempelvis være love, der skal beskytte miljø og forbrugere i forhold til brug af giftige stoffer og farlige kemikalier eller love, der skal sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold,« siger Rina Ronja Kari.

Mindre miljøbeskyttelseI maj kom så endnu en lækage i form af 248 sider med USA’s krav til handelsaftalen som blev offentliggjort af miljøorganisationen Greenpeace.

De klassificerede dokumenter udgør mere end to tredjedele af USA’s udspil til den sam-lede aftaletekst og dækker 13 afsnit om alt fra telekommunikation til regulatorisk samarbej-de, pesticider, fødevarer og landbrug.

Teksten viser, at USA ønsker at afskaffe væsentlig beskyttelse af klima og miljø og sikre de store virksomheder og deres lobby-ister afgørende indflydelse på fremtidens lovgivningsprocesser.

»Disse lækkede dokumenter bekræfter, hvad vi har sagt i lang tid: TTIP vil sætte virksomheder i centrum for den politiske be-slutningsproces til skade for miljøet og folke-sundheden. Vi ved allerede, at EU’s holdning er skadelig, og nu ser vi, at den amerikanske holdning er endnu værre. Et kompromis mellem de to vil være uacceptabelt,« siger direktør for Greenpeace EU, Jorgo Riss.

Skjult for offentlighedenLigesom med handelsaftalerne TiSA og CETA bliver forhandlingerne om TTIP holdt skjult for offentligheden.

Parlamentarikerne kan få lov at læse udvalgte forhandlingsdokumenter i lukkede læserum, men de får ikke de vigtigste doku-menter at se og må heller ikke fortælle videre til journalister og andre, hvad de har set.

Aftalernes omfattende konsekvenser ken-des kun gennem lækkede dokumenter.

I juni 2015 lækkede whistleblowerorgani-sationen WikiLeaks en række dokumenter fra forhandlingerne om TiSA, den aftale om privatisering af offentlige tjenester, som EU og USA forhandler med 21 andre lande om.

Dokumenterne viste blandt andet, at USA og EU planlagde at mørklægge aftalen i fem år efter forhandlingernes afslutning, sådan at offentligheden ikke ikke kunne få indsigt i aftalen.

WikiLeaks har nu udlovet en dusør på 100.000 euro for lækkede dokumenter fra TTIP-forhandlingerne.

» EU-kommissionen lægger op til en omfattende

koordinering mellem EU og USA om strømlining af både nuværende og fremtidig lovgivning.

Fremtidige love skal koordineres med USA og virksomheder skal sættes over miljøhensyn. Det er ikke småting, der den sidste måned er kommet frem gennem nye læk af TTIP-dokumenter.

Fakta: TTIP, TiSA og CETA

EU-toppen arbejder i øjeblikket på flere kontroversielle handelsaftaler:

TTIP (Transatlantic Trade and Invest-ment Partnership) er en handelsaftale mellem EU og USA, og den største og mest omfattende frihandelsaftale i historien. Den skal fjerne såkaldte »handelsbarrierer«, hvad der blandt an-det hentyder til lovgivning om miljø og arbejdstagerrettigheder. EU-Kommissi-onen forhandler stadig om TTIP.

CETA (Comprehensive Economic and Trade Agreement) er en handelsaftale mellem EU og Canada, der svarer til TTIP med USA. CETA er underskrevet af parterne og mangler nu kun at blive ratificeret.

TiSA (Trade in Services Agreement) er en handelsaftale mellem EU, USA og 21 andre lande, som har til formål at udvide den globale handel med service-ydelser. EU-Kommissionen forhandler stadig om TiSA.

TTIP-forhandlingerne har ført til protester

over hele verden. Her fra London.

Foto: Wikimedia Commons

Page 5: Fib 3 16 web

5Folk i Bevægelse nr. 3 – 2016

TEMA EU OG LÆKAGER

KOLDING RYKKER: LAVER EGEN KAMPAGNEBIL// Folkebevægelsen mod EU i Kolding har sendt dette skønne foto ind! Komitéen har nemlig fået sin helt egen kampagnebil.

Det er medlem Mikael Betzer, der har udsmykket sin bil, så den kan bruges, når der samles underskrifter for en folkeafstemning om EU-medlemskabet i Kolding.

Sejt gået, Kolding!

// Briterne skal stemme d. 23. juni om deres EU-medlemskab, og vi vil også stemme!

Folkebevægelsen mod EU samler derfor underskrifter ind for en dansk folkeafstem-ning om vores EU-medlemsskab.

Vi samler underskrifter ind både online på folkebevaegelsen.dk/stem og på gaden. I skrivende stund har 4500 skrevet under online og vi har indtil videre fået indleveret 1786 underskrifter, som vores seje aktivister har indsamlet på gaden.

Kampagnen går nu ind i sin slutspurt, og det er supervigtigt at give den en skalle.

Del underskriftssiden på Facebook, print underskriftslister fra hjemmesiden og husk at få alle på grundlovsarrangementerne til at sætte deres navn på, at vi selvfølgelig skal stemme om EU!

www.folkebevaegelsen.dk/stem

KAMPAGNESLUTSPURT: HUSK AT SKRIVE UNDER!

NYT FRA BEVÆGELSEN

NY LOKALKOMITÉ I RANDERS// I Folkebevægelsen har vi mere end 90 aktive komitéer over hele landet. Seneste skud på stammen er Randers mod EU, som blev stiftet i april. Det blev markeret med en pressemeddelelse, som førte til en fin omtale i Randers Amtsavis.

»Vi vil omgående gå i gang med at samle underskrifter ind til et krav om en afstem-ning om dansk EU-medlemskab, ligesom

briterne har fået lov til,« udtalte bestyrel-sesmedlem Gert Madsen i den forbindelse. Lokalkomitéen har valgt Poul Andersen som formand.

Stort velkommen til Randers mod EU!

FØLG BRITERNE: NY FOLDER PÅ GADEN// Folkebevægelsen og EUD har lavet en fælles folder med overskriften »Følg briterne – Støt kravet om dansk afstemning om EU-medlemskabet«.

Folderen giver gode argumenter for, hvorfor vi også i Danmark bør afholde en afstemning om EU-medlemskabet og hvor-for det er en fordel for Danmark at melde sig ud af EU.

Folderen er lavet i 100.000 eksemplarer og landssekretariatet melder, at der kun er 27.000 stk. tilbage på Tordenskjoldsgade.

Bestil gerne foldere ved at sende en mail med din adresse til: fb@folkebevægelsen.dk – husk at oplyse hvor mange du ønsker!

Amager Lokal-komité i aktion. Foto: Aage Christensen

Luxembourg: Whistleblower risikerer 10 års fængselMens whistlebloweren bag LuxLeaks-afsløringerne trues med

fængsel, er den øverste ansvarlige for den skatteskandale, han

afslørede, endnu ikke blevet undersøgt.

Af Freja Wedenborg, pressemedarbejder

// I april begyndte retssagen mod den 28-åri-ge revisor Antoine Deltour fra revisionsfirma-et PriceWaterhouseCoopers.

Deltour er sammen med sin kollega Raphael Halet anklaget for at have afsløret dokumentation for, hvordan Luxembourg gav lukrative skatterabatter til multinationale selskaber, hvis de kanaliserede deres over-skud fra andre europæiske lande til landet – den såkaldte LuxLeaks-sag.

Det skete mens EU-kommissionens nuværende formand, Jean-Claude Juncker, var skatteminister og siden premierminister i det lille fyrstedømme.

Deltour og Halet er anklaget for at have »stjålet og viderebragt forretningshemmelig-heder« – en forbrydelse, som kan give op til 10 års fængsel i Luxembourg.

Mens whistleblowerne bag LuxLeaks bliver retsforfulgt, er de forbrydelser, de afslørede, endnu ikke blevet undersøgt.

Efter LuxLeaks-afsløringerne forsøgte Rina Ronja Kari og en række andre parlamen-tarikere at rejse mistillidsvotum til Juncker for at få ham til at gå af. Men et stort flertal i parlamentet fredede ham, og Juncker blev aldrig undersøgt. I dag er han stadig kom-missionsformand.

EU-parlamentet nedsatte også et udvalg, som skulle se nærmere på spørgsmålet om skattely, men halvandet år efter er der endnu ikke kommet nogle konkrete forslag på bordet.

»På den måde gentager EU den skamme-lige tradition fra lignende sager både i USA, Danmark og resten unionen: Whistleblow-erne bliver forfulgt, mens deres afsløringer aldrig bliver undersøgt og de skyldige går fri,« siger Rina Ronja Kari.

>> Man kan skrive under på en støtte-erklæring for den 28-årig whistleblower på https://support-antoine.org/en/

Den 28-årige revisor Antoine Deltour risikerer op til 10 års fængsel for at have afsløret skat-tesvig i Luxembourg.

EU vil gøre det lettere at forfølge whistleblowereEt nyt direktiv forpligter EU’s medlemslande til at gøre

det nemmere for store virksomheder at retsforfølge

whistleblowere, der lækker forretningshemmeligheder.

Af Freja Wedenborg, pressemedarbejder

// Når whistlebloweren bag LuxLeaks-sagen, Antoine Deltour, risikerer op til 10 års fæng-sel i Luxembourg, sker det på anklager om at have »stjålet og viderebragt forretnings-hemmeligheder«.

Den formulering går igen i et kontrover-sielt direktiv, som EU-parlamentet vedtog i april – det såkaldte Trade Secrets Directive.

Direktivet skal gøre det lettere for virk-somheder at retsforfølge folk, der står bag lækager af forretningshemmeligheder.

En lang række presseorganisationer har protesteret mod direktivet, som de mener er et alvorligt angreb på pressefriheden og whistlebloweres ytringsfrihed.

Direktivet, som har været undervejs siden 2013, blev oprindeligt sat i gang af EU-kom-missionen efter opfordring fra de multinatio-nale virksomheders lobbyorganisationer.

Det forpligter medlemslandene til at sikre, at virksomheder kan rejse retssag mod folk, der lækker forretningshemmeligheder og at de kan kræve kompensation.

Det slår ganske vist fast i nogle meget generelle vendinger, at det er vigtigt, at det ikke fører til indskrænkninger i pressefri-heden eller angreb på whistleblowere, som afslører ulovligheder. Men bevisbyrden for, om der er tale om ulovligheder, bliver lagt på journalister og whistleblowerne selv. Hvis det ikke kan dokumenteres, skal retslige skridt ikke forhindres, påpeger direktivet. Der er ingen bestemmelser om at beskytte whistle-blowere eller journalister i direktivet.

Direktivet om forretningshemmeligheder blev vedtaget i EU-parlamentet, blandt an-det med støtte fra de danske socialdemokra-ter og DF’ere, og medlemslandene har nu to år til at finde ud af, hvordan det nye direktiv skal indarbejdes i den nationale lovgivning.

Page 6: Fib 3 16 web

6 Folk i Bevægelse nr. 3 – 2016

EU-KRATI Af Jørgen Bitsch

Page 7: Fib 3 16 web

7Folk i Bevægelse nr. 3 – 2016

FOLKEBEVÆGELSEN PÅ FOLKEMØDET

KALENDEREN

SJÆLLAND

Hillerød går på gadenTid: 21. maj, 28. maj, 4. juni, 11. juni og 18. juni. Alle dage kl. 10Sted: Hillerød TorvHillerød går på gaden flere lørdage i træk, for at dele løbesedler og samle underskrifter ind til Folke-bevægelsen mod EU’s kampagne: »Vi vil også stemme«.

Østerbro går på gadenTid: 28. maj, kl. 11-13 Sted: Føtex Lyngbyvej/Østerbro-centret Tid: 1. juni, kl. 7-9Sted: NordhavnTid: 11. juni, kl. 11-13Sted: SøerneTid: 15. juni, kl. 7-9Sted: SvanemøllenTid: 18. juni, kl. 11-13Sted: Øster Fælled TorvKom og hjælp Østerbro Komiteen med gadeuddeling og indsamling af underskrifter.Kontaktperson: Ole GleerupTlf: 39 27 34 09 E-mail: [email protected]

Indre by/Christianshavn: underskriftsindsamlingTid: 27. maj, kl. 15:30-16:30Sted: Nørreport station ved hoved-indgangenTid: 28. maj, kl. 11-13Sted: Torvehallerne ved Israels PladsAktivister samler underskrifter, de-ler løbesedler ud og taler med folk i kampagnen: »Vi vil også stemme.« Kom og giv en hånd med!

Roskilde: UnderskriftsindsamlingTid: 4. juni, kl. 10-12Sted: Stændertorvet i RoskildeUddeling af materiale og indsam-ling af underskrifter.

Roskilde: Sommermøde, grill og BrexitTid: 16. juni, kl. 18Sted: H/F Roars Gave 15 i RoskildeRoskilde komiteen holder sommer-møder med grill og snak om folkeaf-stemningen i Storbritannien.Grillmaden koster 50 kr. Tilmelding senest den 14. juni til Ingrid Seiden-faden 29 86 18 57.

Halsnæs komiteen: SommerfestTid: 26. juni, kl. 14:00-18:00Sted: Den økologiske landsby i Torup, Nordstjernen 14, HundestedHalsnæs Komiteen indbyder til frokost i den økologiske landsby i Torup, hvor vi forhåbentlig kan hygge os over Briternes nej til fort-sat medlemsskab og ja til at selv bestemme udvikling i eget land. Alle er velkomne til den hyggelige dag. Tilmelding senest den 23. juni. Pris for frokost: 50 kr. Drikkevarer kan købes til høkerpriser.Kim og Kirsten BilfeldtTlf: 22 94 19 10

Gladsaxe, Lyngby og Gentofte: MedlemsmødeTid: 22. august, kl. 19:00-21:00Sted: Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220

Hvis I afholder arrangementer, møder eller lignende, som I gerne vil have i kalenderen enten på hjemmesiden eller i Folk i Bevægel-se, kan de sendes til [email protected] Deadline til kalenderen i Folk i Bevægelse nr. 4 er den 29. august – udkommer 16. sept. 2016.

Følg med og se den opdaterede oversigt på folkebevaegelsen.dk

JYLLAND

Esbjerg: GadeaktiviteterTid: 28. maj. Sted: EsbjergEsbjerg går på gaden og samler un-derskrifter ind til Folkebevægelsen mod EU’s kampagne »Vi vil også stemme«.

EU-kritisk netværk Herning: SommerfestTid: 17. juni, kl. 18Sted: Hans Kristian Steffensen, Kjærgårdsvej 5, SundsVi fejrer sommerens komme med en sommerfest.Medbring selv kød/andet til grillen.

EU-kritisk netværk Herning: UnderskriftsindsamlingTid: 28. maj, kl. 10:30-12Sted: På torvet i HerningEU-kritisk netværk Herning går på gaden og samler underskrifter ind til vores kampagne »Vi vil også stemme«!

EU-kritisk netværk Herning: MedlemsmødeTid: 30. august, kl. 19-21Sted: Hans Kristian Steffensen, Kjærgårdsvej 5, SundsNæste medlemsmøde hos Hans Kristian Steffensen. Vel mødt!

Århus: DebatmødeTid: 28. maj, kl. 14-16Sted: Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Århus C23. juni skal briterne stemme om deres EU-medlemskab. Der er gode grunde til, at Danmark også bør have en sådan afstemning. Det er udgangspunktet, når Folke be-vægelsen mod EU inviterer til debat. Oplæg af: Ditte Staun, medlem af Skive Byråd for Det Radikale Venstre, Karen Sunds, medlem af Kommunistisk Parti og Jakob Lind-blom, formand for Folkebevægelsen mod EU, Århus. På mødet afspilles et skype-interview med Kelvin Hop-kins, som kommer fra venstrefløjen i partiet Labour.

Folkebevægelsen mod EU fejrer grundlovsdag over hele landet med en lang række af arrange-menter. Du kan finde et i nærheden af dig herunder eller i vores kalender: folkebevaegelsen.dk/kalender

KøbenhavnTid: kl. 13-17Sted: Gammel TorvFolkebevægelsen holder stort grundlovsarrangement på Gam-mel Torv. Tale ved blandt andre MEP Rina Ronja Kari. Reserver kalenderen!

BornholmTid: kl. 14-17Sted: Holkadalen, GudhjemFolkebevægelsen mod EU og Enhedslisten Bornholm invite-rer til grundlovsarrangement i Holkadalen. Taler ved 1. suppleant til EU-parlamentet Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU og folketingsmedlem Maria Gjerding fra Enhedslisten.

AarhusTid: kl. 12Sted: Tumlepladsen ved Riis SkovTraditionsrigt grundlovsmøde med musik og taler, blandt andet ved Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen.

EsbjergSted: Strandbyparken, EsbjergEsbjerg fejrer endnu engang grundlovsdag, med Folkebevægel-sens Karen Sunds som hovedtaler.

HolstebroTid: kl. 14-17Sted: Borbjerg MølleVi holder grundlovsmøde med spændende taler af Sven Skov-mand – medlem af Landsledelsen FB om »Hvad koster EU?« og Poul Gerhard – Landssekretær i FB om »Folkebevægelsen i fremtiden«. Alle er velkomne, debat efter kaffepausen, fri entre, fællessang og fælles kaffebord.Arrangører: Folkebevægelsen mod EU og Danmarks Retsforbund iMidt- og Vestjylland. Arrangemen-tet støttes af »Nævnet for fremme af debat og Oplysning om Europa«.

FynTid: 14:30-18Sted: Brandts klædefabrik, Brandts passage, OdensePå Fyn afholder vi vores traditi-onsrige Grundlovsmøde med taler af bl.a. Bjørn Schwartz (sanger og antropolog), Jan Hoby (Lands-foreningen for Socialpædagoger), Helle Hagenau (Nei til EU, Norge), Trine Pertou Mach ( tidl MF (SF), medl. af bestyrelsen af MS) og Jean Thierry (økonom og medlem af Folke bevægelsens landsledelse).Arrangører: Frit Norden og Folke-bevægelsen mod EU.

AalborgTid: 13:30-16:30Sted: Gamle skole, EgholmDer vil blandt andet være tale ved Søren Søndergaard. Musik af Søren Bruun Jensen, Perlefar og Nikolaj Derosche.

GRUNDLOVSDAG

FOA-formand Dennis Kristensen og rapperen Ham den Lange er blandt hovednavnene på årets program for Folkebevægelsen på Folkemødet.

// Folkebevægelsen mod EU delta-ger sammen med EUD (Europeans United for Democracy) for femte gang i folkemødet på Bornholm. I år med temaet: »Verden er større end EU«, hvor vi med bl.a. oplæg og debatter vil belyse de forskellige problematikker som EU skaber. Der-udover skal vi selvfølgelig deltage i den traditionsrige fodboldkamp mod Europabevægelsen og vi håber på at kunne hjembringe pokalen for fjerde gang!

Vi har sammensat et spændende

program, og vi håber selvfølgelig på, at I vil kigge forbi, få en snak eller høre et oplæg.

Folkebevægelsen kan findes i telt C6 på Cirkuspladsen.

PROGRAM:

TORSDAG 16/6 – flygtningesituationen:

16:00–16:30: Thorbjørn Beck- Rossen aka Ham den Lange, Rap-per: »At være frivillig i en flygtnin-gelejr«17:30–17:50: Joakim Hesse Lund-strøm Seniorrådgiver, Amnesty International: »Hvem er i krise? EU, Danmark eller flygtningene?«

FREDAG 17/6 – EU’s handelsaftaler:

10:00–10:30: Nanna Clifforth, Talsperson for Handel, Noah: »EU’s handelspolitik i fokus: Hvad med Miljøet?«13:00–13:20: Astrid Rinder Alex-andersen, Aktivist i Forum for Madsuverænitet: »EU’s fiskeri-politik: En form for Ocean Grab-bing?«15:00–15:25: Dennis Kristensen, Forbundsformand, FOA: »Fri-handelsaftaler må aldrig blive en bagdør til liberalisering af den offentlige sektor«16:00–16:20: Caroline Bjerglund Andersen, Aktivist, Afrika Kontakt: »Frihandel – Frihed for hvem?«

LØRDAG 18/6 - Folkebevægelsen vs. Europabevægelsen:

12:30–13:00: Rina Ronja Kari og Stine Bosse, Folkebevægelsen mod EU og Europa Bevægelsen. »EU eller ej? – Debat mellem Rina Ronja Kari og Stine Bosse«13:15–14:00: Europabevægelsen og Folkebevægelsen, Fodboldkamp 20:30–23:00: Vi fejrer at verden er større end EU

SØNDAG 19/6 – Norden som alternativ til EU:

11:00–11:40: Jesper Morville og Lave K Broch, Folkebevægelsen mod EU: »Norden som et Alternativ til EU«

20 ÅR I EU-MODSTANDENS TJENESTE

Poul Gerhard Kristiansen kan her i sommeren fejre intet mindre end 20 års

jubilæum som landssekretær for Folkebevægelsen.

// Poul Gerhard, der er cand. mag. i religion og historie og medlem af Retsforbundet, blev aktiv i Folke bevægelsen forbindelse med folkeafstemningen om dansk EF-medlemskab i 1972 og ansat som landssekretær i 1996.

Folkebevægelsens aktive kender ham for hans altid gode humør, enorme viden om EU og modstan-den og skarpe politiske tæft. Det glæder vi os til at nyde godt af mange år fremover.

Stort tillykke til Poul Gerhard og Folkebevægelsen!

Han bliver fejret ved en recepti-on fredag den 26. august klokken 14-18. Receptionen er åben for alle - hold øje med vores hjemmeside for lokale.

FYN

Fyn: MedlemsmødeTid: 7. juni, kl. 19:30Sted: Absalonsgade 26Medlemsmøde! Venligst Lissie Thording (26277822)

Page 8: Fib 3 16 web

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K.

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds- gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

JEG VIL MED!q Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for

medlemskab frem til 31. december 2016q Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-

nister, studerende og arbejdsløse)q Jeg vil gerne abonnere på Folkebevægelsen elektro-

niske nyhedsbrev – gratisq Jeg vil gerne abonnere på Folkebevægelsens trykte

faglige nyhedsbrev – gratis

Navn

Adresse

Postnr./By

Tlf./mob. E-mail

Ved indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Fo

lk i B

ev

æg

els

eD

oku

men

tation og d

ebat om

un

ionen

– Ud

givet af F

olkeb

evæ

gelsen m

od E

UN

r. 3 – J

un

i-juli 2

01

6

FLERE MEDLEMMER OG AKTIVE i Folkebevægelsen// Vi har stadig brug for flere for at forsvare nej’et og styrke os i kampen for at forsvare os mod undergravning af retsforbeholdet; mod TTIP, TISA, bankunion. Og afstemningen i Storbritannien kan jo ændre helt på EU-dags-ordenen.

Nye medlemmer kan begynde her – for kun en 50’er frem til 31. december 2016.

Og nuværende medlemmer kan bruge den gunstige lejlighed til at skaffe flere medlemmer til Folke-bevægelsen mod EU.

Jo flere medlemmer, jo stær-kere er vi – og har I spurgt familie, venner, arbejdskolleger, medstude-rende, naboer med mange flere om et medlemskab?

Der er stadig plads til nye med-

lemmer, selvom også kampagnen op til 3. december gav et pænt antal nye medlemmer. Siden 1. septem-ber 2015 er vi nu oppe på næsten 300 nyindmeldelser – og vi tæller stadig.

De nye medlemmer fordeler sig på regionerne således:Hovedstaden 114Sjælland 38Syddanmark 33Midtjylland 73Nordjylland 35

God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på tlf: 35 82 18 00.

af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU

-parlamentet for

Folkebevægelsen m

od EU

// Fronterne er trukket skarpt op op til folkeafstem

ningen den 23. juni, skriver Lave K. Broch, der har væ

ret et smut i

Storbritannien.N

u er der under en måned til at bri -

terne i en folkeafstemning skal afgøre

om Storbritannien skal forblive i EU

eller træ

de ud af unionen. Fronterne er trukket skarpt op og m

eningsmålin -

gerne viser stort set dødt løb mellem

»rem

ain« og »leave«. Vi kan derfor forvente en gyserafstem

ning, hvor de sidste uger bliver helt afgørende.

Skræm

mekam

pagnen kører for fuld kraft. En lang ræ

kke EU-tilhæ

ngere kom

mer m

ed grove trusler. Den britiske finansm

inister George Osborne påstår f.eks. at Brexit vil koste hver fam

ilie ca. 4.300 pund (ca. 42.000 kroner) om

året, og der trues stort set m

ed alt det vi plejer at opleve i Danm

ark: renten vil stige, aktiekurserne falde, arbejdsløs-heden vil stige, og ud af EU

vil føre til ufred i Europa.

Utidig indblandingOgså udenlandske politikere blander sig. Det ser dog ud til, at U

SA’s præsi -

dent Barack Obamas indblanding ikke

fik den store effekt. Obam

a påstod ved et besøg i Storbritannien bl.a. at en britisk udtræ

den af EU vil forsinke

muligheden for en handelsaftale m

ed U

SA med 5-10 år.

Den spanske udenrigsminister Jose

Manuel Garcia-M

argallo er komm

et med

den måske m

est besynderlige trussel indtil videre. H

an mener Spanien vil

kræve kontrol over Gibraltar, hvis briter -

ne melder sig ud af EU

(dailymail.co.uk

den 7/3-16).

De forskellige ud-kampag -

ner dækker hele det politiske

felt, og folk knokler hårdt. Det er derfor ikke urealistisk, at afstem

ningen – på trods af skræ

mm

ekampagnen - kan

ende med en britisk udtræ

-den af EU.

Hilsen fra LondonFolkebevæ

-gelsen m

od EU

havde en delegation i Storbritannien i starten af m

aj. Det var Jesper M

orville, form

and for internationalt udvalg, Franz Krejbjerg fra Århus-kom

iteen og mig. Vi m

ødtes m

ed forskellige britiske EU-m

odstan -dere f.eks. Jenny Jones, der er m

edlem

af Overhuset for De Grønne, socialisti -ske John Boyd fra Cam

paign against Euro-federalism

og konservative Lee R

otherham fra den offi

cielle Vote Leave-kam

pagne. Franz fik lavet nogle video-interview

s fra rejsen, der kan ses på Folkebevæ

gelsens youtube-side.

Internationalt udvalg er desuden m

ed til at arrangere et TEAM

-møde i London

lørdag den 11. juni, hvor der vil væ

re oplæ

g om: 1) skræ

m-

mekam

pagner i forskellige EU

-lande, 2) alternativer til EU

og 3) EU, verden og freden. H

vis du er i London og har lyst

til at deltage, så send en mail til Jesper

Morville: jesperm

orville@m

ail.dk. Det gæ

lder også hvis du regner med

at være i London på afstem

ningsdagen, for vi regner m

ed at være en gruppe fra

Folkebevægelsen, der rejser til London

og er der den 23. juni.Den britiske afstem

ning kan ende m

ed at få meget stor betydning for

EU-m

odstanden i Danmark og i resten

af Europa. Lad os håbe på at Storbritan -nien m

elder sig ud af EU!

Britisk

EU

-afstemn

ing b

liver en

GY

SE

R!

Folkebevægelsens

Lave K. Broch og Jesper Morville har

været i London sam

men m

ed Franz Krej -bjerg fra Å

rhus-komiteen. Delegationen

fik talt med flere britiske EU

-modstan -

dere, og der blev også tid til Leave-øl på et væ

rtshus tæt på W

estminster.

Foto: Franz Krejbjerg