FEBRUAR 2009Din KirkelnImmanuels

KIRKEN

PÅ FASTENDE

Faste - lidelse eller velsignelse? - 2Faste aktiviteter - 3Aske & Faste - 4Men er det sundt at faste? - 5FORBRUG-BRUGFOR - 6TEXTAMENTET - 8

2 Din Kirke

Det ramte mig dengang meget, at Jesus kunne vade rundt i ørkenen SÅ længe uden mad. Måske var jeg i virkeligheden bare lige så madglad dengang, som jeg er i dag. Dette gjorde, at 40 dage virkede som endnu længere tid.

I den kirke, jeg kom i, var der meget fokus på faste. Man arrangerede fastedage, hvor man kunne faste hjemme og mødes i kirken til bøn. Jeg meldte mig helt ud af det der faste-ræs, for jeg kunne slet ikke se mig selv give afkald på mad i bare en enkelt dag.En dag i gymnasiet beslut-tede jeg mig alligevel for at kaste mig ind i kampen og faste i 3 dage.

Forkerte motiverJeg ville ikke faste for at teste mig selv, men for at vise Gud, at han betød mere for mig end selv mad. Jeg var så udfordret, at jeg var nødt til at låne et kollegieværelse i hvert spisefrik-varter, hvor jeg kunne gå op og bede, selvom jeg hverken kunne koncentrere mig om bøn eller undervisning.

Jeg endte med at gennemføre min personlige første og eneste faste fra mad, men jeg synes ikke, jeg fik ret meget ud af det i mit forhold til Gud. Set i denne reflekterende skrivende stund, kan jeg se, at jeg måske nok fastede og gav afkald på mad, men jeg tror, jeg havde det forkerte fokuspunkt. Jeg ville gerne vise Gud, at han betød mere for mig end maden, men alligevel blev det kampen mod sulten og afhold fra maden, der blev fokuspunktet.

Faste fra samvær For et par år siden drog jeg til Kokkedal og besøgte Sankt

Joseph-søstrene i tre dage. Jeg havde ringet og aftalt med søstrene, at jeg ville komme og bruge tre dage i stilhed, hvor jeg kunne dykke dybere ned i mit forhold med Gud. Stilheden ville kun være afbrudt af en halv times samtale med en søster om dagen. Denne samtale fungerede som vejledning, så jeg kunne få nogle redskaber til min meditation og min samtale med Gud.

I løbet af disse dage oplevede jeg, at GUD såmænd ikke blev mere nærværende, men at JEG blev mere nærværende over for Gud. En ny van-dring var begyndt. Jeg savnede ikke samværet med andre mennesker. Da det ikke føltes som et afkald, kunne jeg bedre have det rette fokus.

Lidelse eller velsignelse?Forud for denne artikel, havde jeg ikke gjort mig så forfærdeligt mange tanker omkring faste. Det har været som om, at ordet ”faste” ikke har været en aktiv del af mit ordforråd. Nu sidder jeg tilbage med den fornemmelse, at jeg hele tiden mere eller mindre ubevidst, har set fasten som en del af en åndelig lidelse, man skulle underkaste sig for at være en god kristen. Igen tog jeg vist fejl.

Før så jeg dét, at jeg skulle give afkald på livsnødvendige ting og faste fra mad, for at vise Gud, at han betød mere end fx maden. Nu ser jeg det som en nødvendighed at fjerne fokus fra livets hverdagsting som KAN være mad, søvn eller socialt samvær, for at rette fokus indad og opad. Dermed kan jeg selv dykke ned og få nye oplevelser og erfaringer med Gud. Han bliver ikke klogere på min kærlighed eller andet, end han allerede er, for han kender mig jo til bunds. I virkeligheden er fasten jo ikke for HANS skyld, men for MIN.

Af Peter Baaer

– lidelse eller velsignelse?Julen er knapt overstået med masser af overflod af mad og gaver i lange baner, før man skal til at fokusere på fasten og på at give afkald. For godt 10 år siden blev jeg kristen, hvor jeg hurtigt hørte historien om den fastende Jesus i ørkenen.

Stella Matutina - Sct. Joseph Søstrenes retrætested i Kokkedal

Fast

e

Din Kirke 3

I researchen til artiklerne i dette blad benyttede jeg mig som altid af Google - dette pragtfuld overflødighedshorn af informationer på internettet. Jeg var på jagt efter specielle aktiviteter, som man kunne have i fasten. Så det var ret oplagt af google “fasteaktiviteter”. Og der kom også mange svar. Det handlede bare om “faste aktiviteter” og ikke om “fasteaktiviteter”. Tænk hvad et lille mellemrum, en lille distance, et lille tomrum kan gøre? Jeg søgte hemmeligheden bag fasten og endte med de faste aktivtiteter - alt det, som vi plejer at gøre.

Men denne lille oplevelse satte egentlig hovedet på sømmet for mig. For er der ikke i høj grad brug for, at der netop i kirken bør påbegyndes en fastetid for de faste aktiviteter? Står ikke netop de faste aktiviteter altid i fare for at blive til bevidstløse gerninger - rutiner og trædehjul som vi forsøger at følge med? Og straks, når fastetiden melder sig, så googler vi nettet for at finde nye rutiner og “ting at gøre”. På den måde bliver faste til et spørgsmål om tidsfordriv. Aktivitet. Istedet for det, som det egentlig er: en livsstil.

Fra kirkehistorien kender vi en gammel historie om Skt Epiphanios. En dag sendte Sankt Epiphanios besked til hans gode ven Fader Hilarion: ”Kom og lad os mødes før vi forlader denne krop”. Da han kom nød de hinandens selskab. I løbet af deres måltid blev der bragt en fugl til dem. Epiphanios tog den og gav den til Hilarion. Da sagde den gamle mand til ham: ”Jeg har længe haft den vane ikke at spise kød, som er blevet slagtet”. Biskoppen svarede: ”Jeg har længe haft den vane ikke at tillade nogen at gå i seng, hvis de har en klage mod mig og jeg går heller ikke i seng hvis jeg har en klage mod nogen”. Hilarion svarede: ”Tilgiv mig – din vej er højere end min”.

At forveksle fastetiden med en periode med ganske bestemte akti-viteter, som primært angår en afholdenhed eller at afstå fra bestemte spiser, er at misforstå det hele. Det stopper med andre ord ikke ved tallerkenen. Det fik Epiphanios sagt meget klart til den gamle ven. Kirkefaderen Chrysostomos har sagt det endnu mere direkte - læs teksten i det sorte felt.

Faste er ikke slankekur. Ikke et spørgsmål om simple living. Ikke om tarmskylning og hvidløgskure, men om at gøre en forskel ved at leve på en anden måde. Den handler om renhed - fremfor alt hjertets renhed. Ikke for at vi skal gå rundt og vigte os af vores renhed, men fordi verden har brug for rene hjerter. Ikke hjerter der blot er fyldt af “faste aktiviteter” og som jager afsted. Men hjerter der er bragt så langt ned i puls, at de både kan se og sanse de små tegn og undere som livet er fuldt af. En livsstil.

Hvis fastetiden derfor fortsat skal bruges til noget, så må det være at afstå - om blot som et eksperiment - fra de mønstre i dit liv, som hindrer dig i at have en sådan livsstil. At give dig selv en chance for at leve på en anden måde. Og så kan du jo altid, når fastetiden er ovre, afgøre med dig selv, om det var en livsstil, som du kunne se nogen idé i?

Af Troels Thorndal

Faster du? Vis det ved at gøre

gode gerninger. Hvis du ser nogen i nød, så hav

barmhjertighed med dem. Hvis du ser en ven hædret, så bliv ikke jaloux på ham

eller hende.

For at faste sandt kan du ikke bare faste med din

mund. Du må faste ned dine øjne, dine ører, dine fødder,

dine hænder og med alle dele af din krop.

Du siger, at du ikke spiser kød? Men du tillader dig selv

at lytte til lave ting. Du må også faste med dine ører. En

anden måde at faste med dine ører er ikke at lytte

til dem som taler ondt eller usandt om andre.

Foruden af faste med din mund ved ikke at spise bestemte ting, skal din mund også faste fra at

fortælle løgne om andre.

For hvad nytter det hvis du ikke spiser

kød eller kylling men alligevel

bider og fortærer din næste?

Chrysostomos

Fasteaktiviteter

4 Din Kirke

universel begyndelsesdag for den 40 dage lange faste frem til påske. Askeonsdag fejres i dag af bl.a. den katolske kirke. Askeonsdagsmessen har som sit højdepunkt at menigheden kommer op

Fra den tidligste tid i kristendommen har faste indgået som en del af de aktiviteter eller ”øvelser” som kirken har praktiseret. Det er nu ikke kirken, der har opfundet ideen, idet den arvede det fra jødedommen. Jesus selv praktiserede nemlig faste. Dels har vi beretningen om hans 40 dage i ørkenen, som netop var en sådan fasteperiode (Mattæus 4:1-11). Dels nævnte han ved flere

”Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som seri det skjulte, skal lønne dig”. - Mattæus 6:17-18

“Har I en tro som et sennepsfrø,kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer. Den slags fordrives kun ved bøn og faste” - Mattæus 17:20-21

“Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult” - Mattæus 4:1-2

anledninger fasten som en gængs praksis. I lignelsen om brudepigerne handler det eksempelvis om, at det eneste de ventende brude-piger kan gøre, når brud-gommen lader vente på sig, er at faste (Mattæus 9:15). Men Jesus gav også mere direkte anvis-ninger til disciplene. Blandt andet da de sendes ud for at uddrive onde ånder, men oplever at ånderne ikke lys-trer dem: ”Da de var blevet alene, kom disciplene hen og spurgte Jesus: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han sagde til dem: »Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer. Den slags fordrives kun ved bøn og faste.” (Mattæus 17:21). Og han giver helt håndgribelige råd til at faste: ”Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for men-nesker, at de faster. San-delig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for men-nesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.” (Mattæus 6:17-18).

Op igennem kirkehistorien er der efterhånden blevet udbygget et helt faste-apparat, hvor hele kirkeåret består af en række forskellige fasteperi-oder. For den ortodokse kirke gælder der således

to lange faster – nemlig såvel en påskefaste som en julefaste, begge på 40 dage. Desuden to kortere fasteperioder af 15 dages varighed i henholdsvis juni og august måned. Ja, for nogle ortodokse kristne er også to almindelige ugedage viet til faste, nemlig onsdag og fredag. For de fleste andre kirker er fasteskemaet dog noget mere begrænset. Den mest kendte fasteperiode er imidlertid nok 40-dages fasten fra Askeonsdag og frem til Påske.

De tidligste angivelser af at Askeonsdag spillede en central rolle var i år 960. Og i år 1091 gjorde Pave Urban den 2. Askeonsdagen gældende som

til alteret og får et korstegn af aske i panden eller aske strøet i håret. Asken stammer fra forrige års palmegrene, som blev benyttet ved gudstjenesten Palmesøndag. Efter gudstjenesten afbrændes disse og asken tjener således et formål året efter.

Asken symboliserer livets forgængelighed og skrøbelighed. At menneskelivet er en vandring fra

AS

KE FASTE&

Din Kirke 5

støv til støv – af jord til jord. På denne måde blive Askeonsdag et kald til omvendelse – til at vi som mennesker besinder os på vore liv, på hvad vi bruger vores tid på og på det som overstiger det hele.

Efter Askeonsdag er menigheden så parat til at gå ind i den lange faste. Men det er de vel at mærke også blevet forberedt godt på. Fastelavn bød nemlig på flere dage med fester, lege og fede retter – et gedigent karneval (= farvel til kødet). Søndagen blev til flæskesøndag og tirsdagen til ”hvide” eller ”fede tirsdag”. I selve fastetiden

stod menuen nemlig kun på fisk og groft brød – kød, fint brød og mælkeprodukter var forbudt. Imidlertid var der en genvej, hvis man havde penge nok. For man kunne nemlig ”faste pr. stedfortræder” - dvs. hvis man betalte for maden for seks fattige. Pengene blev indbetalt til klostret som så udstedte et ”fasteafladsbrev” til giveren og stod for fordelingen til de fattige.

Af Troels Thorndal

Indenfor forskningen på området har der været mange teser om hvorvidt faste er en gevinst for vores helbred. Mange tvivler på om de psyko-logiske og kropslige gevinster er lige så for-delagtige som de promoverede religiøse. Der er et utal af alternative behandlere, der er af den opfattelse, at fasteperioder er de rene mirakelkure for krop og psyke.

Faste og “hungersnød”Fasten starter fysiologisk/kemisk med kroppens brug af kulhydrater (sukkerstoffer) og fedt som resurse. Der er teknisk set tale om faste, så længe kroppen har disse resurser at tære af, men kroppen vil opfatte tilstanden som ”hungersnød” og vil fra det øjeblik tærer på proteindepoterne, hvilket resulterer i tab af muskelmasse, og teknisk set, er der tale om at en person sulter. Under en længerevarende (mere end 1-2 dage) faste vil kroppen komme til at mangle livsvigtige næringsstoffer som protein, kalium og magne-sium. For at skaffe sig protein vil kroppen be-gynde at nedbryde proteiner fra muskler og organer, altså i virkeligheden begynde at nedbryde sig selv, herunder også fra hjer-temusklen. Der er derfor stor risiko for rytmeforstyrrelser, hjerteflimmer og pludselig død. Desuden øges risikoen for infektioner da immunsystemet også virker dårligere.Af andre negative virkninger kan nævnes, at knoglemineralindholdet vil falde og risikoen for at få galdesten vil stige. For ikke at bruge for meget energi og som følge af den mindre muskelmasse,

vil stofskiftet blive nedsat. Den fastende vil opleve træthed, udmattelse og øget temperaturfølsomhed.

Fastens faserMan skal ikke forvente, at fasten er behagelig. Den falder i tre faser. De første tre dage med sult-fornemmelser og ubehag. Derefter kommer nogle dage (tre til syv) med stor svaghed. Derefter kommer en periode på op til den 21. eller 40. dag, hvor man ikke føler sult, sexualbehov eller trang til fornøjelser. Her er man skærpet for åndelige indtryk. Nogle har ikke stort søvnbehov, mens andre trænger til hvile.

Begrænset gevinst ved fastePå baggrund af forskning, artikler m.m. må kon-klusionen være, at der er mange grunde til at være påpasselig med at faste ud over få dage. Faste af en til to dage, kan være gode nok til udrensning af kroppen, mens der ikke ser ud til at være belæg for at der er nogen psykisk gevinst ved at faste. Længerevarende faster er direkte livstruende, og unødvendige da kroppen, såfremt man lever fornuftigt og sundt, til stadighed repa-rerer, genopbygger, udskiller og balancerer såvel kropslige såvel som psykiske tilstande. Kroppen har i sig en iboende evne til at regenerere, men som med så meget andet, handler det om at lytte til kroppen, dens sprog, resurser og muligheder.

Af Susanne Drost

Men er det sundt at faste?

6 Din Kirke

I en tid hvor offentlighedens fokus er rettet mod vores forbrug, og kodeord som for-brugsfest og friværdi bliver afløst af de mindre positive ord tilbageholdenhed og fin-anskrise, kan det være sundt at kigge indad og overveje vores eget forbrug og det mulige overforbrug, som vi har tillagt os igennem de seneste år.

Det umiddelbare spørgsmål, som vi stiller os selv drejer sig om vores økonomi, og om vi har råd til at holde det samme for-brugs niveau, men et lige så vigtigt spørgsmål er det, om vi har behov for dette høje for-brug. Julen varer som bekendt ikke helt til påske for fastens 40 dage ligger tungt på den mel-lemliggende periode, og netop fasten bliver rundt om i verden brugt til eftertanke og omtanke.

Forbrug – Brug for Baptistkirken i Danmark (BiD) inviterer i år til, at vi som menighed, familie eller enkelt-person deltager i ”projekt For-brug – Brug for”, der er et fasteprojekt med fokus på vores daglige forbrug. Dette projekt har vi i Immanuelskirken valgt at bakke op om og videregiver hermed en opfordring til, at alle der har lyst deltager i kampag-nen.

Forløbet”Projekt Forbrug – Brug For” foregår hovedsageligt ude i de private hjem, hvor den enkelte familie udfordres til at overveje, hvad der egentlig er brug for i dagligdagen, og om det er muligt at skære ned på rødvin, biografture, lotto, uge-blade mm. De penge der dermed spares ved deltagelse i projektet samles sammen i en sparebøsse og medbringes ved den følgende søndags guds-tjeneste, hvorefter menigheden sender pengene videre til BiD.

Hvad skal pengene bruges til?BiD har besluttet, at de ind-

40

samlede penge fra faste-projektet skal bruges til kirke/skolebyggeri i Burundi. I kampagnematerialet fra BiD hedder det bl.a.: ”I Danmark er kirker og skoler en selvfølge. Der er stadig steder i verden, hvor det ikke er tilfældet. I Burundi vokser nye menig-heder frem på nye steder, og de fattige bønder har ikke råd til at bygge deres egen kirke. Ofte har disse kirker brug for hjælp til et tag. I Burundi kan de brænde sten, finde træ til at bygge tagspær, men de har ikke råd til at købe aluminiums-plader til at lægge på deres kirker. I Burundi går halvdelen af alle børn ikke i skole. Mange steder fordi der ikke er nogen skole. Baptistkirken i Burundi ønsker at lade nye kirker og nye skoler gå hånd i hånd. En ny skole og kirke i fattige egne er den bedste menigheds-plantning.”

SparebøssenMange har sikkert en sparebøsse, der fint kan an-vendes til fastekampagnen, men hvis man står og mangler en, er der hjælp at hente hos Søren P. Grarup. På hjem-mesiden www.spgrarup.dk kan man hente inspiration til selv at fremstille en fastetids-ind-samlings-bøsse. Denne model sparebøsse bliver også frem-stillet af spejderne i Immanuels-kirken op til Fastelavn, og de beder derfor kirkens brugere om at medbringe rengjorte og tørre mælkekartoner til frem-stillingen. Mælkekartoner kan afleveres i kirken frem til søndag den 15. februar 2009, men de modtages gerne fra søndag den 1. februar.

”Projekt Forbrug – Brug for” løber fra Fastelavns mandag (23. februar) til Palmesøndag (5. april), og alle er meget velkomne til at deltage i det. På forhånd tak for hjælpen.

Af Kristian Minck

FORBRUG

DAGESFORBRUGSFASTE

BRUGFOR

TOTEM

Din Kirke 7

Troppen2/2 Kredsmøde9/2 Vinterferie16/2 Turen går til Rwanda20-22/2 Kredsweekend23/2 Fri

Gruppen som består af 4 store spejdere, Mathias, Cecilie, Mathilde og Frederik, står i februar for vinterens store oplevelse - fastelavnsweek-end i hytten Åkrogen ved Slåensø. D. 20 - 22. februar skal vi på kredsweekend - og møderne indtil da bruges til forberedelse, både d. 2. og 16. febru-ar. Det eneste der skal røbes indtil nu er, at der bliver tøndeslagning - men resten af program-met bliver der stadig arbejdet på.

GUDSTJENESTESUPPORTKl. 19.30 Fredag den 6. februar 2008.

Alle som har en tjeneste ved vores gudstjenester er velkomne til en info-

aften, hvor Dan og Torben byder på kaffe og kage og fortæller om

hvordan man er menighedstjener i Immanuelskirken.

er nu igang og der har været stor inter-esse for at hjælpe til med at få de daglige ting til at komme op at køre. Der ar-bejdes i øjeblikket på at opdele de forskellige ting i nogle hovedgrupper,

Frivillig team

f.eks IT, Omsorg, Gudstjenester og andet.

Der holdes møde mandage fra 18.30 til 19.30, hvor det er muligt at byde ind på en opgave.

Hvis du er forhindret i at deltage, men gerne vil være med til at bidrage med at løse opgav-erne, er du meget velkommen til at sende en mail til menighedsrådet med ønsker om, hvor du gerne vil hjælpe i menighedens arbejde.

Kontakt: Lars Møller Jørgensen, tlf. 27214610

Spejderne i februar

RENGØRINGSDAGLørdag den 28. februar er det igen blevet tid til en større rengøring af kirken. Er du én af de faste brugere af kirken vil du måske især være interesseret i at være med? Du får rundstykker, kaffe og og nogle hyggelige timer i kirken.

Yderligere oplysning: Rune Funch, tlf. 29927430

FEBRUAR 2009Kalender

Din Kirke udgives af Århus Baptistmenighed. Bladet udkommer 10 gange årligt og kan modtages gratis pr. post eller mail. Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller menighedens holdning.

Redaktør og layouter:Troels Thorndal, tlf: 41 11 51 27dinkirke@immanuelaros.dk

Ekspedition:Arne Valbak, tlf: 86 14 94 05a.valbak@stofanet.dk

Hedemannsgade 1, 8000 Århus C.

Tlf: 86 12 55 24mail@immanuelaros.dk

Giro: 6 58 83 01Bank: 3283-4620507881

Menighedsrådets formand:Lars Møller Jørgensen, Miltonsvej 39, 8270 Højbjerg.

Tlf: 49 19 15 22 lars.moller.jorgensen@gmail.dk

Præst:Jens Christensen, tlf: 41 56 55 24 jens@immanuelaros.dk

Musikmedarbejder & pedel:Rune Funch, tlf: 29 92 74 30

rune@immanuelaros.dk

Din KirkelnImmanuelsKIRKEN

immanuelaros.dk

Søndag 1/2 16.00 Gudstjeneste (Rune Funch). Kollekt til Kibera 19.00 Aftenbøn Mandag 2/2 18.00 Spejdermøder med fællesspisning 18.30 Frivilligt team Tirsdag 3/2 16.30 Leg med stemmen 19.30 Menighedsrådsmøde Onsdag 4/2 18.00 The Goose Torsdag 5/2 19.30 Øveaften for Living Gospel Fredag 6/2 18.00 Fredagskickind 19.30 Gudstjenestesupport En infoaften om det at være menighedstjener ved guds- tjenesterne (se annonce s. 3)

Søndag 8/2 10.00 Nadvergudstjeneste (Jens Christensen). Kollekt til Cambodia. Frokostcafé. 19.00 Aftenbøn Fredag 13/2 18.00 Fredagskickind

Søndag 15/2 10.00 Gudstjeneste (Kirsten Bøgsted). Kollekt til tøjfor- sendelser.

19.00 Aftenbøn Mandag 16/2 18.00 Spejdermøder med fællesspisning 18.30 Frivilligt team Tirsdag 17/2 16.30 Leg med stemmen Onsdag 18/2 18.00 The Goose Torsdag 19/2 14.00 Seniorklubben 19.30 Øveaften for Living Gospel Fredag 20/2 Kredsweekend for spejderne til 22/2 18.00 Fredagskickind Lørdag 21/2 Fasteaktion begynder (løber frem til 5/4) Søndag 22/2 16.00 Gospelgudstjeneste (Jens Christensen) 19.00 Aftenbøn Mandag 23/2 14.00 Spejdergildet Ex Voto Tirsdag 24/2 16.30 Leg med stemmen Onsdag 25/2 18.00 The Goose Torsdag 26/2 19.30 Øveaften for Living Gospel Fredag 27/2 18.00 Fredagskickind Lørdag 28/2 9.00 Rengøringsdag

TEXTAMENTETNYT DEBATFORUM PÅIMMANUELAROS.DK

tjek det ud ...

“...naturligvis må kirken være

politisk. Det er ikke så

mærkeligt. For der er ikke det

livsområde, som kirken ikke har

været blandet ind i. Den holder

sig ikke ude af økonomiske

affærer, blander sig i kulturen,

bidrager til filosofi, gør sin ind-

flydelse gældende i medierne.

Så hvorfor i alverden skulle den

ikke også være politisk?”

“For mig at se, har vi gennem snart mange år fedtet os ind i mere og mere bureaukrati og kirkepolitisk fnidder for fein-schmeckere”

“Igennem en del å

r er d

et

blevet mere og m

ere udbredt

for virk

somheder og fo

reninger

at form

ulere både værdier

og visioner fo

r deres a

rbejde.

Også kirkerne har fu

lgt trop –

selv om det, som altid

, kom lid

t

fodslæbende”

“Er Immanuelskirkens visioner endt i støvet? Eller lever de endnu? Eller trænger vi til nogle nye? Hvad mener du?”

?

!!!“