Fase 2 projektbeskrivelse - Metodecentret · *2* Resuméaf.fase1.i.projektet.....
31
Projektbeskrivelse. Familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte Afprøvning af helhedsorienteret ramme til familier med børn og unge med handicap
Transcript of Fase 2 projektbeskrivelse - Metodecentret · *2* Resuméaf.fase1.i.projektet.....
Projektbeskrivelse. Familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte Afprøvning af helhedsorienteret ramme til familier med børn og unge med handicap
1
Projektbeskrivelse. Familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte – Afprøvning af helhedsorienteret ramme til familier med børn og unge med handicap ©METODECENTRET Udgivet af: Metodecentret Olof Palmes Allé 19 8200 Aarhus N Forfatter: Helle Høgh Specialkonsulent, Antropolog Mail: [email protected] Udgivet marts 2016 Download på www.metodecentret.dk Der kan frit citeres fra denne udgivelse, korrekt angivelse er: Høgh, H. 2016. Projektbeskrivelse. Familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte – Afprøvning af helhedsorienteret ramme til familier med børn og unge med handicap. Aarhus N: Metodecentret.
2
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .............................................................................................................. 2 Baggrund ............................................................................................................................... 1
Resumé af fase 1 i projektet ..................................................................................................... 2 Overordnet om fase 2 i projektet ............................................................................................. 3
Litteraturgennemgang som afsæt for en helhedsorienteret ramme for ’best practice’ til en familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte ............................................................. 4
Etablering af nyt ’mindset’ på børnehandicapområdet ........................................................... 6 Lokal-‐kommunal indsatstrappe på børnehandicapområdet .................................................... 9
Design af projektfase 2 – Afprøvning, implementering og evaluering af ”Familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte” .................................................................................... 12
Projektorganisering ................................................................................................................ 14 Styregruppe ........................................................................................................................ 14 Implementeringsteam ........................................................................................................ 14 Sparringsgruppe af forældre til børn med handicap .......................................................... 14 Tværkommunale netværksseminarer ................................................................................ 14 Løbende proces-‐ resultatevaluering ................................................................................... 15
Evalueringsdesign ................................................................................................................ 16 Del I: Procesevaluering ........................................................................................................... 17
Komparativt case-‐design .................................................................................................... 17 Interview med kommunale sagsbehandlere og leverandører ........................................... 19 Milepæle ............................................................................................................................ 20
Del 2: Resultatevaluering ....................................................................................................... 20 Baseline .............................................................................................................................. 21 Milepæle ............................................................................................................................ 22 Afrapportering .................................................................................................................... 22
Projektets forventede virkninger ......................................................................................... 23 Økonomiske gevinster ........................................................................................................ 23 Kvalitative gevinster ........................................................................................................... 24
Budget ................................................................................................................................ 25 Bilag 1: Detaljeret tidsplan ................................................................................................. 26
Baggrund For mange familier slår livet en kolbøtte, når de skal til at leve med et barn med handicap. Hver-‐dagen kan komme til at rumme mange udfordringer, og familien har – og får – brug for under-‐støttelse på mange områder. Sådan lød udgangspunktet for et udviklingsprojekt om mestrings-‐støtte initieret af Metodecentret i 2015 i samarbejde med Herning og Randers Kommuner. Metodecentrets aktivitetspulje har støttet projektet økonomisk i dets første projektfase med titlen: ”Mestringsstøtte til pårørende ved fysiske handicap og udviklingsforstyrrelser – udvikling og afprøvning af nye tiltag til mestringsstøtte for familier med børn og unge med handicap”. Projektets første fase er nu succesfuldt afsluttet, og på baggrund af Metodecentrets erfaringer og de opnåede resultater fra projektets første fase, ansøger vi hermed Metodecentrets aktivi-‐tetspulje om økonomisk støtte til projektets anden fase: ”Familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte – Afprøvning af en helhedsorienteret ramme til familier med børn og unge med handicap”. Projektets målgruppe er uændret familier, hvor mindst et barn eller ung har svære fysisk handi-‐cap og eller psykisk udviklingsforstyrrelse. Disse handicap skal have et omfang der defineres som ”betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse”1. Der er således tale om lidelser, der grundlæggende er kroniske. Familierne som indgår i projektet, vil derfor alle være forældre til børn/unge med omfattende nedsat funk-‐tionsniveau, som har brug for massiv daglig pasning og omsorgsdragelse fra forældrene og fag-‐professionelle. Der er diagnostisk tale om en bred gruppe af handicappede børn og unge, hvoraf langt største-‐delen af brugerne har mere end en diagnose. Til eksempel herpå, er der indhentet en oversigt over brugere af aflastning og anbringelse ved Handicap Center, Herning, her ses følgende diag-‐noser2:
• Psykomotorisk retardering • Svær epilepsi • Multihandicap, herunder syns-‐ og talehandicap • Hjerneskade • Cerebral parese • Infantil autisme • Mental retardering • ADHD • Aspergers syndrom
I det følgende uddybes erfaringer og resultater for projektets første fase, ligesom vi beskriver og begrunder relevansen for at arbejde videre med projektet i dets anden fase.
1 Socialstyrelsen (2013) – Forældre til et barn med fysisk eller psykisk handicap, guide til hjælp og støtte (elektronisk udgave). 2 Spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd kan også være problemstillinger, der vil kunne medtages hvis kommu-‐nen oplever en problematik på området.
2
Resumé af fase 1 i projektet Titlen for projektet i fase 1 var ”Mestringsstøtte til pårørende ved fysisk handicap og udviklings-‐forstyrrelser – udvikling og afprøvning af nye tiltag til mestringsstøtte for familier med børn og unge med handicap”. Det overordnede formål med projektet var at afsøge, udarbejde og koordinere nye støtteindsat-‐ser samt strukturere anvendelsen heraf, med henblik på at fremme familiernes trivsel og fore-‐bygge institutionsanbringelse, defineret via konkrete projektmål om at:
• Forældrene oplever nedsættelse af stress og undgår udbrændthed • Fremme en investeringstankegang i indsatsvalg og -‐brug, der muliggør intensiv tidlig ind-‐
sats og fremmer et samlet lavere ydelsesbrug og fastholdelse i hjemmet • Etablere en familiecentreret praksis, så forældrene inddrages som samarbejdspartnere,
og dermed opnår mere tryghed ved indsatserne og samarbejdet med kommunen.
Målet for første fase i projektet var at udarbejde en helhedsorienteret ramme for mestrings-‐støtte til familier med børn og unge med handicap. Følgende aktiviteter har været afholdt i projektets første fase:
1) Metodecentret har foretaget en litteraturgennemgang af danske og udenlandske forsk-‐ningsbaserede studier og undersøgelser for at identificere virksomme indsatser for områ-‐det
2) Metodecentret har faciliteret workshops med fagprofessionelle i de deltagende kommu-‐
ner i forhold til både at identificere og idégenerere virksomme indsatser, der vil kunne afprøves i projektet
3) Metodecentret og deltagende kommuner har været på studietur til Borås Kommune i
Sverige med henblik på at få nye input til ’investeringstænkningen’ og indsatser i projektet 4) Metodecentret har anvendt kommuneundersøgelser af forældreperspektivet i forhold til
vægtning af de centrale problemstillinger, der må adresseres i projektet 5) Metodecentret har på baggrund af ovenstående aktiviteter udarbejdet en helhedsorien-‐
teret ramme for ’best practice’ for familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte til familier med børn og unge med handicap”3
Metodecentrets helhedsorienterede ramme har været testet i workshops i de deltagende kom-‐muner med succes. I hver workshop har rammen har været anvendt til at udarbejde et første udkast til en lokal forandringsteori for børne-‐ og ungehandicapområdet i hhv. Herning, Randers og Hillerød kommuner. Som en del af forandringsteorien er der blevet arbejdet med at udvikle
3Se figur 1
3
en lokal kommunal indsatstrappe, der skal skabe overblik over forskellige indsatsniveauer og tilbud på området. Vurderingen i kommunerne er, at der bør arbejdes videre med den helheds-‐orienterede ramme i form af en konkret afprøvning og implementering samt evaluering i pro-‐jektfase 2. Et særligt opmærksomhedspunkt har været samspillet mellem myndighedsniveau og leveran-‐dørniveau, hvilket er baggrunden for at ændre projektets titel til: ”Familiecentreret sagsbehand-‐ling og mestringsstøtte – Afprøvning af en helhedsorienteret ramme til familier med børn og unge med handicap” i projektets anden fase.
Overordnet om fase 2 i projektet Sigtet med projektet er fortsat at fremme familiernes trivsel og mestring ved hjælp af forsknings-‐ og værdibaserede forandringer i indsatser og sagsbehandling. Myndighedsniveauet er i fase 2 tænkt ind som et særligt indsatsområde for afprøvningen, i forhold til at fremme tidlig indsats bl.a. ved at styrke øget tværfagligt samarbejde og tidlig involvering af myndighedsniveau i det forebyggende arbejde. Samlet set er der på tværs af de tre deltagende kommuner Randers, Herning og Hillerød ca. 1.200 familier, der modtager ydelser fra kommunen i forbindelse med deres barns handicap. Ud af den samlede sum af familier er det estimeret at ca. 950 familier modtager flere former for ydelser4 og må karakteriseres som den primære målgruppe for projektet, fordi det er de familier, hvor der vil være størst potentiale i forhold til at anvende projektets ’mindset’ og helhedsorien-‐terede tilgang. De resterende ca. 250 familier modtager primært lette ydelser fx medicintilskud el. lignende, som permanent vil være nødvendige, og hvor forandringspotentialet derfor ikke vurderes at være så stort set ud fra et investeringsperspektiv. Det vurderes, at der er størst øko-‐nomisk potentiale i at investere i forebyggende indsatser med henblik på at reducere omkost-‐ningstunge anbringelser i kommunerne for den målgruppe af familier, der er omfattet flere til-‐bud og ydelser på indsatstrappens nedre og mellemste trin. Men i projektet vil der også være mulighed for at arbejde med omlægning af anbringelsesområdet til mere hjemmebaserede ind-‐satser bl.a. i form af korte anbringelser kombineret med hjemmebaseret familiestøtte dvs. at der også kan arbejdes på de øverste trin af indsatstrappen. Til afprøvning, implementering og evaluering af de virksomme indsatser i den udarbejdede hel-‐hedsorienterede ramme, ansøges der om økonomisk støtte ved Metodecentrets aktivitetspulje på 1,5 mio. kr. fordelt over en projektperiode fra 2016 til primo 2018. I beløbet er der indeholdt midler til udvikling af detaljeret forandringsteori og lokalt målfokus, implementerings-‐ og kommunikationsplaner, implementeringsstøtte, procesdokumentation samt proces-‐ og effektevaluering af projektet i de deltagende kommuner. De enkelte kommuner finansierer selv deltagelse af medarbejdere ud af drifts-‐ eller projektmidler.
4 Der vil typisk være tale om §41, §42, §44, §45, § 52 og §11 i Serviceloven for den primære målgruppe.
4
Beløbets størrelse er baseret på, at der arbejdes med et større netværk af kommuner. Udover Herning Kommune og Randers Kommune har Hillerød Kommune meldt sin interesse i projektet som deltager. Herudover har flere kommuner vist interesse i at følge projektet fx Roskilde Kom-‐mune og Aarhus Kommune.
Litteraturgennemgang som afsæt for en helhedsorienteret ramme for ’best practice’ til en familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte Hverdagen for en familie med et handicappet barn kan rumme mange og forskelligartede udfor-‐dringer, af såvel praktisk som mental karakter, og derfor har – og får – familierne typisk også brug for understøttelse på mange områder. Forældrene er de primære omsorgsdragere for bar-‐net, så længe det bor i hjemmet. Dette er en opgave både den danske og internationale forsk-‐ning peger på, kan være yderst omfattende og stressende at varetage5. Metodecentret har som led i fase 1 i projektet foretaget en litteraturgennemgang, hvor der overordnet peges på tre forhold, der er væsentlige for udviklingen i de sociale ydelser som fa-‐milier med et barn/ung med handicap modtager6:
• Anbringelse af børn sker typisk på baggrund af forældrenes stress og udbrændthed i for-‐bindelse med varetagelse af omsorgsopgaven. Anbringelse sker sjældent ud fra behand-‐lingsindikation af barnets tilstand
• Forældre til børn med handicap har generelt vanskeligt ved at drage gavn af kontakten til de sociale myndigheder for at få støtte, og kontakten kan være direkte stressende
• Støtte fungerer bedst, hvis den er familiecentreret, med høj grad af forældre/netværks-‐inddragelse, planmæssighed, mulighed for fleksibilitet, og de enkelte tiltag ikke står alene, men kombineres i forhold til familiens individuelle behov fx praktisk hjælp og af-‐løsning i hjemmet kombineret med trænings-‐ og samtaleforløb til forældrene.
Der er i den danske og internationale litteratur bred enighed om, at diverse støttetiltag kan tjene som nyttige redskaber til at sænke forældres stress ved at drage omsorg for et svært handicap-‐pet barn, og være med til at forhindre eller udskyde anbringelse, og dermed fastholde barnet i hjemmet7. Der foreligger desuden en række forskellige metoder og indsatser, der kan drages til anvendelse for at støtte forældrene. Forskningen viser også, at særlige tiltag kan have positiv indflydelse på effekten af ydelserne fx familieinvolverende metoder og etablering af en familie-‐centreret servicemodel (Dunst, Trivette & Hamby, 2007)8.
6Metodecentret (2015): Mestringsstøtte til pårørende ved fysisk handicap og udviklingsforstyrrelser – en litteratur-‐gennemgang. www.metodecentret.dk 7 Se også forskningsgennemgang for anbringelsesområdet: Metodecentret (2014) Litteraturgennemgang af anbrin-‐gelsesområdet www.metodecentret.dk. 8 Dunst, Trivette & Hamby (2007): Meta-‐analysis of familiy-‐centered helpgiving practices research. Mental retarda-‐tion and developmental disabilities research review, 13.
5
Med udgangspunkt i de ovenfornævnte forhold, har Metodecentret udarbejdet en helhedsori-‐enteret ramme for ’best practice’ til familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte. Ram-‐men skal støtte kommunerne i at styrke trivslen i familien -‐ i samarbejde med familien. Men den skal også bidrage til at generere en økonomisk gevinst i kraft af øget selvstændighed, bedre me-‐stringsevne og dermed mindre afhængighed af, og et lavere indsatsniveau for den kommunale støtte – herunder forebyggelse eller udskydelse af institutionsanbringelse. Figur 1: Helhedsorienteret ramme for ’best practice’ til familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte
6
Etablering af nyt ’mindset’ på børnehandicapområdet Ud fra den helhedsorienterede ramme vil der være et potentiale i, at kommunerne investerer i tidlig indsats og forebyggende sagsbehandling frem for anbringelse. Denne tænkning fremmer proaktiv handling fra kommunens side frem for en reaktiv ageren på familiernes henvendelse. Den understøtter også det handicappolitiske værdigrundlag om at tilbyde støtte, så familien og barnet vil kunne opretholde så normal en tilværelse som muligt, herunder at mestre en hverdag i eget hjem (Tøssebro & Wendelsborg, 2015)9. Der arbejdes efter et ’mindset’, der integrerer elementer af denne tænkning i projektet. Det engelske ord ’mindset’ anvendes i mangel af en samlet dansk betegnelse for: vores måde at tænke på, som former vores tilgang til et felt, og blandt andet kommer til udtryk via vores kom-‐munikations-‐ og handlemønstre. ’Mindsettet’ forbindes i en organisatorisk sammenhæng ofte med organisationskulturen og de elementer, der tillægges særlig værdi i den givne organisation. I projektet bliver det eksisterende ’mindset’ på børnehandicapområdet udfordret og suppleret med nye værdier, nye måder at tænke kontakt og sagsbehandling på, nye måder og metoder til at sætte familien i centrum på -‐ set i et menneskeligt og økonomisk perspektiv.
’MINDSET’ I PROJEKTET10 Centrale begreber Uddybelse af mindsettet og det værdimæssige grundlag
Helheds-‐ori-‐entering
• Frem for at se på enkeltstående indsatser, arbejdes der indenfor en hel-‐hedsorienteret ramme, hvor identificerede virksomme mekanismer sæt-‐tes i spil på samme tid ud fra den individuelle families og barnets behov.
• Fra myndighedsside er det vigtigt at kende til tilbudsviften i kommunen. Sagsbehandler skal klædes på til at vurdere, hvilke indsatser der er rele-‐vante i det konkrete tilfælde, samt muligheder for at iværksætte koordi-‐nerede forløb bestående af flere forskellige indsatser.
• Fra leverandørsiden er det vigtigt at indsatserne er vidensbaserede og udfylder de behov familierne har.
• Der er fokus på at sammentænke forskellige indsatser og bruge disse mere dynamisk i forhold til hinanden. Det er derfor vigtigt, at der foreta-‐ges en kontinuerlig koordinering af forskellige tilbud ud fra familiens be-‐hov.
• International forskning peger på, at en helhedsorienteret indsat skaber de bedste langsigtede resultater (Sloper, 1999).
9 Tøssebro & Wendelborg (2015): Ordinary or not? Families of Children Growing Up with Disabilities. Childhood and Disability in the Nordic Countries (red. Traustadóttir et.al.) 10 De specifikke referencer fremgår alle I litteraturgennemgangen Metodecentret har udarbejdet: Metodecentret (2015): Mestringsstøtte til pårørende ved fysisk handicap og udviklingsforstyrrelser – en litteratur-‐gennemgang. www.metodecentret.dk
7
Centrale begreber Uddybelse af mindsettet og det værdimæssige grundlag
Familie-‐cen-‐trering
• Familien anses som målgruppe for støtte, hvilket adskiller sig fra en tra-‐ditionel ’klientorienteret’ tilgang, med fokus på barnets behov. Grundla-‐get er, at familiens trivsel er vigtig for at kunne understøtte barnets triv-‐sel.
• Familien bliver anset for de centrale og konstante i barnets liv, og aner-‐kendes derved at have en særlig ekspertise omkring barnet.
• Familien involveres aktivt i vurdering af, hvilke støtteindsatser er rele-‐vante, planlægning af hvordan støtten skal tilrettelægges samt inddrages i udførelsen af støtten. En familiecentreret tilgang bygger derfor på prin-‐cipper om dialog og respekt samt aktiv inddragelse af familien/foræl-‐drene i behandlingen af deres egne forhold.
• International forskning viser at denne tilgang virker stressreducerende på forældre, styrker deres oplevelse af forældreevne samt oplevelse af kontrol med den service de modtager fra kommunen (Dunst, Trivette & Hamby, 2007).
Habilitering
• Familier med børn med handicap skal, til forskel fra socialt udsatte fami-‐lier, ikke hjælpes med at lave om på deres situation. Deres barn vil blive ved med at have et handicap, derfor skal de hjælpes med deres situation i deres situation (Bengtsson & Middelboe: 2000). Der er derfor i højere grad fokus på habilitering frem for rehabilitering i forhold til handicap-‐området.
• Habilitering er en målrettet og fortløbende samarbejdsproces mellem barnet, familien og fagfolk baseret på barnets hele livssituation med det formål at give bedst mulig funktions-‐ og mestringsevne, der fremmer ak-‐tiv deltagelse i samfundslivet (Graungaard & Hansens: 2007).
• Dansk forskning viser, at der er et behov for at den offentlige service har et livslangt habiliteringssigte og klæder forældrene på i de forskellige overgangsfaser i deres barns liv (Granungaard: 2011, Graungaard & Han-‐sen: 2007).
Normalise-‐rings-‐per-‐spektiv
• Perspektivet bygger på, at det offentlige må tilbyde den nødvendige støtte for at gøre det muligt for en familie med et barn med handicap at leve så normal en tilværelse som muligt, og at barnet oplever en barn-‐dom, som er så normal som muligt (Tøssebro & Wendelsborg, 2015).
• Det betyder, at forældrene til barnet med handicap så vidt muligt skal kunne være i beskæftigelse og kunne deltage i det sociale-‐ og samfunds-‐mæssige liv på lige fod med andre forældre (ibid.).
• Det betyder at barnet så vidt muligt kan vokse op i hjemmet hos deres forældre eller netværk frem for en institution, og at forældre og sø-‐skende har mulighed for at modtage støtte, så de kan opretholde en hverdag, der er så normal som mulig.
8
• Princippet bygger på både et juridisk og sociologisk grundlag og har været en værdiorientering, der har været kendetegnende for de nordiske lan-‐des lovgivning og socialpolitik de seneste årtier (Tøssebro & Wendels-‐borg, 2015).
Centrale begreber Uddybelse af mindsettet og det værdimæssige grundlag
Investerings-‐tænkning
• I et investeringsperspektiv skal sociale indsatser betragtes som målret-‐tede sociale investeringer, i stedet for alene at blive opfattet som udgifts-‐poster (KL, 2013).
• Opmærksomheden er rettet mod at anvende viden om, hvad der virker, og at flytte ressourcerne efter, hvor de giver mest værdi. Det betyder, at der både kan justeres op og ned i omfanget af ydelser, som familien og barnet modtager.
• Det betyder bl.a. at kortvarige anbringelser på institution kan være nød-‐vendige, men betragtes som en behandlingsindsats, og hvor forældrene kan tilegne sig viden og metoder der kan overføres og trænes i hjemmet.
• I både Kommunernes Landsforening og Socialstyrelsen er der fremkom-‐met policy-‐fremmende initiativer omkring investeringstænkning i form af ”Invester før det sker”(KL, 2013) og ”Tidlig indsats – Livslang effekt”(ST, 2011) initiativerne11. Dette er sket i forhold til socialt udsatte området, men ikke i forhold til børnehandicapområdet.
’Mindsettet’ omhandler både myndigheds-‐ og udføreniveau. Inspirationen er bl.a. hentet fra ar-‐bejdet med socialt udsatte familier, hvor der i flere kommuner arbejdes efter den såkaldte ’Sven-‐ske Model’12, samt den canadiske børnehandicaporganisation CanChild’s familiecentrerede til-‐gang til en samarbejds-‐ og partnerskabstænkning på børne-‐ og ungehandicapområdet13. Desu-‐den er projektet inspireret af FNs børnekonvention (artikel 23) hvor det fremgår, at børn med fysiske eller psykiske handicap bør sikres et indholdsrigt og menneskeværdigt liv med aktiv del-‐tagelse i samfundslivet, hvilket går igen som principper for FNs handicapkonvention med vægt på ligeværd og inklusion i samfundet. ’Investeringstænkningen’ har ikke tidligere omfattet handicapområdet, og spiller derfor en sær-‐lig rolle i projektet. Der udtrykkes i de deltagende kommuner et ønske om, at man kan få opbyg-‐get strukturer der muliggør, at forebyggende sagsbehandling og mestringsunderstøttende ind-‐satser ses som en investering. Dette for at muliggøre, at man kan sætte massivt ind tidligt, for at undgå senere mere indgribende og dyrere tiltag. Denne tilgang indebærer en mere dynamisk forståelse af indsatserne på handicapområdet end der aktuelt anvendes. Fx skærpet fokus på hvornår der gås fra inklusion til tidlig indsats og hvad det indebærer. Kommunerne peger også på, at der ses en progression i hvilke støtteindsatser, der anvendes. Dette går typisk fra tabt
11 Se http://socialstyrelsen.dk/projekter-‐og-‐initiativer/born/om-‐tidlig-‐indsats-‐livslang-‐effekt/om-‐tidlig-‐indsats-‐livs-‐lang-‐effekt 12 www.herningmodellen.herning.dk, http://socialstyrelsen.dk/projekter-‐og-‐initiativer/born/om-‐tidlig-‐indsats-‐livs-‐lang-‐effekt/partnerskabskommuner/partnerskabskommuner 13 https://www.canchild.ca/en/research-‐in-‐practice/family-‐centred-‐service
9
arbejdsfortjeneste til afløsning og aflastning for så til sidst at ende i en anbringelse. Der udtryk-‐kes ønske om at bryde denne progression, bl.a. ved at omlægge, hvordan og hvornår ydelserne gives. En proaktiv monitorering af familiens trivsel kan være et vigtigt element i det kommunale fore-‐byggende arbejde. Ved at kommunen aktivt tager kontakt til familier for at få klarhed over fa-‐miliens tilstand og indsigt i deres ressourcer og eventuelle behov for støtte, hvorefter en tidlig indsats kan igangsættes. Den gældende praksis er i langt de fleste kommuner en reaktiv tilgang til familierne, hvor kommunen reagerer på de henvendelser, familierne selv foretager. Dette kan forsinke en rettidig tidlig indsats i familien og medføre fx øget stress og udbrændthed ved for-‐ældrene. Der skal derfor anvendes monitoreringsredskaber og metoder til tidlig opsporing og behovsafklaring, hvor sagsbehandler og fagprofessionelle bliver koblet tidligt på et forløb i for-‐hold til at indgå i en tværfaglig vurdering af familiens ressourcer og behov i et forebyggende perspektiv.
Lokal-‐kommunal indsatstrappe på børnehandicapområdet Et vigtigt redskab, der kan understøtte denne omlægningsproces er udarbejdelse af en lokal-‐kommunal indsatstrappe. Indsatstrappen skal anvendes til at skabe overblik over forskellige ind-‐satsniveauer og tilbud på handicapområdet i kommunen. Trappen består af 6 indsatstrin:
1. Tidlig forebyggelse og sundhedsfremme 2. Forebyggelse 3. Hjemmebaserede indsatser 4. Anbringelse i slægt eller netværk 5. Anbringelse i plejefamilie 6. Anbringelse på institution. Figur 2: Indsatstrappe14
Forebyggelse
Hjemmebaserede indsatser
Anbringelse i slægt og netværk
Anbringelse i familiepleje
Anbringelse på døgninstitution
Alle indsatstrin kan anvendes og kombineres i forhold til den enkelte families behov. Indsats-‐trappen har været anvendt i forhold til socialt udsatte familier i flere kommuner, men ikke på
14 Sverigesprogrammet, Herning Kommune 2013
10
handicapområdet. Til forskel fra socialt udsatte-‐området benyttes anbringelse i plejefamilier sjældent på handicapområdet, hvorfor der vil ske en tilpasning af redskabet. Indsatstrappen understøtter i praksis investeringstænkningen og normaliseringsperspektivet, fordi den illustrerer forskellige typer af indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hver-‐dagen og afstanden til et ’normalt’ hverdagsmiljø. Omkostningerne ved en indsats har ikke ind-‐flydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen. Indsatstrappen er et visuelt redskab, der skal være med til at styrke koordinering samt dialog mellem myndigheds-‐ og leverandørniveau omkring rette indsatsvalg og niveau, samt et fælles fokus rettet mod at bringe barnet og familien mod så normalt et hverdagsmiljø som muligt. Det betyder bl.a., at anbringelse i udgangspunktet anses for kortvarige behandlingsindsatser frem for et permanent tilbud. Tænkningen er endvi-‐dere at institutionen arbejder målrettet med at forberede det anbragte barn og familie på et liv udenfor institutionen så hurtigt som muligt15. Indsatstrappen vurderes også at kunne anvendes i forhold til inddragelse af familien i valg af tilbud og støtte i den familiecentrerede tilgang og understøtte ’mindsettet’ ud fra dette bruger-‐perspektiv. International forskning peger netop på at en familiecentreret service, hvor der sam-‐arbejdes med forældrene ud fra en partnerskabstænkning, har en positiv effekt på familiernes resiliens, reduktion af stress og øget tilfredshed (Dunst, Trivette & Hamby, 2007). Især fremhæ-‐ves forældrenes oplevelse af ’empowerment’ via styrket indflydelse og kontrol med den service de modtager (Dempsy & Keen, 2008)16. I de deltagende kommuner ytrer forældre til børn med handicap et ønske om et bedre samar-‐bejde med de sociale myndigheder omkring de indsatser, de får tilbudt. Flere beskriver den ek-‐sisterende praksis som ”opslidende”, ”en kampzone”, ”løbe panden mod en mur” mv. I den dan-‐ske forskning er den sociale sektor beskrevet som dårligt indrettet i forhold til at fremme sam-‐arbejde med forældrene, der oplever at systemet arbejder imod dem, snarere end med dem, og hvor de må fremstille sig selv som svage for at gøre sig fortjent til at modtage de støtteindstan-‐ser, de selv mener, er relevante (Graungaard & Andersen, 2011, Bengtsson, 2001)17. Det synes derfor oplagt, at kommunerne som en del af projektet arbejder på at omlægge deres service til at blive mere familiecentreret, hvor familiens samlede ressourcer og behov bliver mødt og akti-‐veret i sagsbehandling og i løsningsforslagene. Udover træning i familiecentreret praksis kan medarbejderne implementere metoder, der aktivt involverer familien i både vurdering, plan-‐lægning og samarbejde i udførelsen af støtten. Metodecentret har fundet inspiration i CanChilds forskellige publikationer, der bl.a. omhandler konkrete redskaber, guides og strategier til en fa-‐miliecentreret omlægning.
15En række publikationer har haft fokus på denne dimension KORA/KREVI (2012) Tæt på en svensk kommune, Kora/Metodecentret (2015) Sverigesmodellen i praksis, Metodecentret (2016) Intensive Anbringelser. Se også de tidligere nævnte links under note 7 og 8. 16 Dempsy & Keen (2008): A review of processes and outcomes in family-‐centered services for children with a disa-‐bility. Topics in early childhood special education 28(1). 17 Graungaard & Andersen (2011): Becoming a client of the Danish social service system increases stress in parents of disabled children. Danish Medical Bulletin 58(6), Bengtsson (2001): Borgeren møder systemet. Uden for nummer 2 (2).
11
12
Design af projektfase 2 – Afprøvning, implementering og evalue-‐ring af ”Familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte” Fase 2 af projektet er designet som et netværksprojekt, hvor de tre kommuner, Herning, Hillerød og Randers, løbende vil kunne berige hinanden i form af erfaringsudveksling og udveksling af redskaber og metoder, der skal fremme ’mindset’ og formål i projektet. På grund af at hver kom-‐mune er forskelligt organiseret på børnehandicapområdet, vil der være lokale udmøntninger af projektet, og en vekselvirkning mellem kommunespecifikke processer og tværkommunale akti-‐viteter. Data der bliver genereret i løbet af projektet, vil løbende blive anvendt til at informere processen. I fase 2 af projektet arbejdes der med fire forskellige projektfaser, hvor projektets ’mindset’ og Metodecentrets helhedsorienterede ramme for ’best practice’ til familiecentreret sagsbehand-‐ling og mestringsstøtte afprøves, implementeres og evalueres:
Projekt-‐fase
Type Tidsperiode
1 Kvalificering og kapacitetsopbygning maj 2016 – nov 2016
2 Afprøvning november 2016 – juni 2017
3 Implementering Juli 2017 – december 2017
4 Videreførelse Januar – marts 2018
De forskellige faser er vejledende og kan ikke håndhæves stift i forhold til, at de tre kommuner ikke kan forventes at have samme udgangspunkt. Fx har Herning Kommune allerede igangsat en omorganisering af børnehandicapområdet, hvilket Randers og Hillerød Kommuner ikke har. I projektdesignet kan der tages højde for, at kommunerne som udgangspunkt har opbygget for-‐skellig kapacitet i forhold til at fremme projektets ’mindset’ og formål. Projektfaserne indehol-‐der følgende aktiviteter:
13
Projektfase Aktiviteter
1: Kvalificering og kapacitets-‐opbygning
• Ledelsen formulerer et lokalt charter for projektets ’mindset’ • Hver kommune udarbejder en udvidet forandringsteori, med udgangspunkt i
Metodecentrets helhedsorienterede ramme. Forandringsteorien omfatter både myndigheds-‐ og leverandørniveau og kan evt. suppleres af forældrein-‐put. Som led i forandringsteorien udarbejdes lokale mål for projektet og der udarbejdes lokale procesindikatorer
• Forandringsteorien danner grundlag for udarbejdelse af en detaljeret imple-‐menterings-‐ og kommunikationsplan, der kommer til at fungere som en ma-‐sterplan for det lokale projektforløb
• I hver kommune etableres et implementeringsteam som står for projektets fremdrift, evt. suppleret med lokale styregrupper/projektledelse
• Implementeringsteam foretager korte månedlige statusopdateringer til Meto-‐decentret
• Indsatstrappe udarbejdes i hver kommune og tilpasses efter lokal praksis • Baseline målinger foretages
2: Afprøvning
• I hver kommune udrulles de lokale planer for projektet • Løbende møder i implementeringsteamet • Der arbejdes med Metodecentrets helhedsorienterede ramme, som skal sikre
løbende feedback og tilpasning af tiltag på både myndigheds-‐ og leverandør-‐niveau i forhold til indsatser, niveauer, redskaber og mindset
• Sparringsgruppe af forældre inddrages i justeringer og tilpasning til familiecen-‐treret service og ønsker til indsatser.
• 1. tværkommunale netværksmøde • Implementeringsteam foretager korte månedlige statusopdateringer til Meto-‐
decentret, som koordinerer tværkommunal læring fx via videomøder • Løbende monitorering og evaluering som giver information til processen • Case studier med udvalgte familie • Midtvejsevaluering
3: Implemen-‐te-‐
ring
• Ny praksis bliver gældende for frontmedarbejdere og familier • Mindset, indsatser og redskaber indarbejdes i organisatoriske strategier, poli-‐
tikker, retningslinjer, hjemmeside, jobbeskrivelser mv. Ledelsesmæssig invol-‐vering i forankringen på alle niveauer
• Målrettet kommunikation til interessenter • 2. tværkommunale netværksmøde • Løbende møder i implementeringsteamet • Implementeringsteam foretager korte månedlige statusopdateringer til Me-‐
todecentret • Løbende monitorering og evaluering som giver information til processen • Case studier med udvalgte familier, interview med fagprofessionelle • Observationsstudier
4: Videreførelse
• Sikring af ledelsesmæssigt og politisk fokus • Ejerskab i organisationen • Plan for bæredygtig drift og opfølgning – fremadrettet • 3. tværkommunale netværksmøde • Resultat-‐ og slutevaluering
14
Projektorganisering Styregruppe Den nuværende styregruppe vil fortsætte sit virke i projektets 2. fase, men bliver udvidet med deltagere fra Hillerød Kommune. Styregruppen bidrager til koordinering af projektet samlet set og til at understøtte de lokale processer, herunder fastholdelse af de lokale kommunale mål for projektdeltagelse. På baggrund af projektansøgningen udarbejdes der en detaljeret drejebog for projektet, som styregruppen tager aktivt del i at kvalificere. Implementeringsteam Lokalt etableres der i hver kommune et implementeringsteam, der har ansvaret for at udarbejde den lokale implementerings-‐ og kommunikationsplan i samarbejde med Metodecentret. Imple-‐menteringsteamet er tværfagligt sammensat, bestående af fx en person fra administrationen, to til tre personer fra myndigheds-‐ og leverandørniveau, ledelsesrepræsentation, evt. en person fra kommunikations-‐ eller HR-‐afdeling, der kan trækkes ind til særlige opgaver. Implemente-‐ringsteamet står for at informere, støtte og vejlede de udførende medarbejdere i omlægningen af indsatser og samarbejdspraksis. Implementeringsteamet bliver løbende vejledt i deres op-‐gave, rolle og funktion af Metodecentret i løbet af projektforløbet. Det forventes at implemen-‐teringsgruppen mødes med faste intervaller. Der udpeges en tovholder i hvert implementerings-‐team, der har den løbende kontakt med Metodecentret. Hver måned aflægger implemente-‐ringsteamet en kort status for projektarbejdet til Metodecentret. Den korte status fra hver kom-‐mune indgår i den samlede tværkommunale læring, som Metodecentret står for at koordinere. Statusopdateringerne indgår desuden som procesdata til den løbende evaluering af projektet. Sparringsgruppe af forældre til børn med handicap Det anbefales at hver kommune aktivt involverer forældre til børn med handicap i udviklingsar-‐bejdet ved at etablere en sparringsgruppe. I sparringsgruppen får forældrene rollen som kvali-‐tetskonsulenter, der kan have væsentlige input i forhold til valg af involverende metoder og kva-‐litetsforbedringer generelt i omlægning af servicen set fra et forældre-‐/familie-‐perspektiv. Spar-‐ringsgruppen har udelukkende en konsulterende funktion i projektet. Tværkommunale netværksseminarer Der vil være tre tværkommunale seminarer i projektforløbet, som vil være fordelt ved start, midtvejs og ved afslutningen af projektforløbet. De tværgående seminarer vil være baseret på tværkommunal vidensdeling samt faglige input. Desuden vil data fra kommunerne blive fremlagt med henblik på at informere og tilpasse den fremadrettede proces bedst muligt. Deltagerkred-‐sen vil være en blanding af deltagere fra implementeringsteamet, ledelsesrepræsentanter samt repræsentanter fra de udøvende medarbejdere. Hvis muligt afholdes et seminar i hver kom-‐mune.
15
Løbende proces-‐ resultatevaluering Projektets evalueringsdel tilrettelægges som en proces-‐ og resultatevaluering på basis af nuan-‐cerede kvalitative og kvantitative data. Metodecentret samarbejder med implementeringstea-‐met og andre relevante medarbejdere om løbende monitorering og evaluering af den lokale del i projektet. Metodecentret står desuden for den overordnede tværkommunale evaluering af projektet, hvor der bl.a. gennemføres tværkommunale surveys. Selve evalueringsdesignet be-‐skrives i næste afsnit. Figur 3: Visuel oversigt over projektdesign af ”Familiecentreret sagsbehandling og mestringstøtte”
Der er udarbejdet en detaljeret tidsplan for projektets faser og aktiviteter, se bilag 1.
16
Evalueringsdesign Det overordnede formål med projektet er at undersøge, hvorvidt en helhedsorienteret ramme for en familiecentreret sagsbehandling med fokus på forebyggende sagsbehandling, tidlig ind-‐sats og øget mestringsstøtte til familier med børn og unge med handicap styrker trivslen i fami-‐lien. Samtidig undersøges det hvorvidt denne tilgang genererer en økonomisk gevinst for kom-‐munerne, i form af et lavere indsatsniveau for den kommunale støtte. Da der er tale om et ud-‐viklingsprojekt, der bygger på et særligt ’mindset’, anvendes principper fra udviklingsorienteret evaluering18, som er særlig anvendelige i forbindelse med komplekse forandringsprocesser, hvor data løbende indsamles og anvendes til at informere forandringsprocessen i forhold til projek-‐tets definerede mål. Der vil løbende blive evalueret på, hvorvidt der leveres det bedst mulige arbejde inden for rammen. Indsamlede data af både kvalitativ og kvantitativ karakter anvendes således til at informere de lokale kommunale processer bedst muligt, fx i forhold til at tilpasse og justere den lokale forandringsteori samt implementerings-‐ og kommunikationsplan. Metodecentret har tilrettelagt et evalueringsdesign som følger to overordnede spor:
1) En procesevaluering som gennem et casestudie-‐design undersøger, hvordan den hel-‐hedsorienterede ramme afvikles og virker i praksis, ligesom det undersøges hvordan forældre og det kommunale personale oplever og erfarer det nye ’mindset’ på børne-‐handicapområdet.
2) En effektevaluering som belyser målgruppen af familiers udvikling i afprøvningsperio-‐den (fx nedsat stress), og hvorvidt den helhedsorienterede ramme har opfyldt de mål-‐sætninger, som på forhånd var opstillet (fx en økonomisk gevinst for kommunerne).
Metodecentret har i fællesskab med de deltagende kommuner identificeret de familier, der vur-‐deres at have størst potentiale for at kunne reducere stress og udskyde eller helt forebygge an-‐bringelse via tidlige og målrettede indsatser. Denne målgruppe vil typisk være i en progression på indsatstrappen, og vil potentielt kunne bevæge sig i en mere omkostningstung retning på sigt. For denne målgruppe foretages der tværkommunale surveys. Det anslås, at det vil dreje sig om i alt ca. 950 familier, der skal deltage i surveyen på tværs af kommuner. De nærmere kriterier for udvælgelse af familier er beskrevet herunder. Primær målgruppe for evalueringsdesignet I forhold til at identificere den gruppe af familier, hvor der kan forventes et positivt outcome i forhold til at forebygge anbringelse af børn og unge med handicap, er der set på de ydelser familierne kan modtage i forhold til Serviceloven (SEL). De familier, der udvælges til den tvær-‐gående survey i alle 3 kommuner, vil være omfattet af minimum 2 ydelser eller mere i forhold til SEL. Surveyen gennemføres ved start og slutning af projektperioden. Inklusionskriterier for familier:
18Michael Qinn Patton (2011): Developmental Evaluation. Applying Complexity Concepts to Enhance In-‐novation and Use. The Guildford Press, London.
17
• § 41 (merudgifter) • § 42 (tabt arbejdsfortjeneste) • § 44 (aflastning) • § 45 (ledsagerordning) • §83 (hjælp v. fysisk handicap) • § 11 (forebyggelse og familievejledning) Eksklusionskriterier for familier: • Sager, hvor der alene er foranstaltninger iht. SEL §52 (anbringelse)19 • Sager, der primært omhandler sagsbehandling ud fra faste kriterier (diabetes, astma, allergi,
cøliaki, epilepsi) Eksklusionskriterierne bygger på, at gruppen af familier med anbragte børn ikke har modtaget en tidlig helhedsorienteret indsats som er rammen for projektet, og dermed ikke været omfattet af projektets ’mindset’. Desuden peger både faglitteraturen såvel som de deltagende kommuner på, at det ikke vil være sandsynligt, at børn og unge med handicap, der allerede har permanent anbringelse, vil kunne hjemtages i løbet af projektperioden.
Del I: Procesevaluering Formålet med procesevalueringen er:
1) at få en bedre forståelse af, hvordan den helhedsorienterede ramme -‐ og dermed hvor-‐dan mindsettets centrale begreber -‐ bliver omsat fra ’teori’ til praksis i de tre kommuner, og bidrager til at fremme familiernes trivsel. Med andre ord er vi interesserede i hvordan implementeringen af den helhedsorienterede ramme finder sted, og hvordan forældre og det kommunale personale henholdsvis oplever det at ’arbejde’ og indgå i en anden type samarbejde end tidligere.
2) at få et nuanceret indblik i, hvordan investeringstænkningen og etableringen af en fami-‐liecentreret praksis bidrager til, at forældrene oplever øget tilgængelighed hos sagsbe-‐handler og opnår mere tryghed ved indsatserne og samarbejdet omkring deres barn med kommunen.
Komparativt case-‐design Herning, Hillerød og Randers Kommuner udgør hver især tre forskellige cases for afprøvningen af den helhedsorienterede ramme på børnehandicapområdet. Det er derfor væsentligt at case-‐designet er komparativt. Case-‐designet skal således indeholde en komparativ fordel – og noget skal så at sige holdes ”konstant” på tværs af, og på trods af, at de tre kommuner/cases i udgangspunktet er meget forskellige -‐ således at procesevalueringens udsigelseskraft også bli-‐ver tværgående.
19 Herning Kommune arbejder med §52 i forhold til at omlægge anbringelsesområdet til mere hjemmebaserede indsatser bl.a. i form af korte anbringelser kombineret med hjemmebaseret familiestøtte til mestring -‐ i forhold til forebyggelsespotentialet af permanent anbringelse kan disse familier inkluderes i projektet.
18
Med henblik på at etablere ”en konstant” og for at indsamle mere uddybende beskrivelser af hvordan den helhedsorienterede ramme virker på familierne i de forskellige kommuner, identi-‐ficeres og udvælges der fem subenheder eller minicases fra hver kommune. Den overordnede analyseenhed er familien -‐ som i dette projekt er defineret ved forældrene til et barn eller ung med et handicap – og der udvælges derfor fem familier fra hver kommune, som udgør minica-‐sene. Der gennemføres 15 minicasestudier i alt, hvor Metodecentret følger udvalgte familiers sagsforløb og deres møde med de kommunale myndigheder og leverandører inden for børne-‐handicapområdet. Argumentet for at inddrage udvalgte familiers sagsforløb som ”minicases” er, at dette åbner op for at få et tættere og dybere indblik i, hvordan familierne oplever deres nye rolle som kommu-‐nens samarbejdspartnere i den familiecentrerede praksis, og giver et indblik i hvad der foregår, når familien og kommunen samarbejder og interagerer om den fælles opgave. Familierne vælges fra projektets primære målgruppe, ud fra et kriterium om, at der skal være et tydeligt investeringspotentiale i deres sag (jf. projektets mindset). Der vil således være tale om sager med en vis potentiel økonomisk tyngde og sandsynlighed for eskalering på indsatstrappen. Som illustreret i figur 4 vil der være tale om middel økonomisk tunge sager, som ofte ses i kom-‐munerne og derfor repræsenterer et ’typisk’ sagsforløb, og middel økonomisk tunge sager, som sjældent optræder, og som derfor repræsenterer mere ’atypiske’ sagsforløb. Det er derfor ikke nødvendigvis indholdet i sagerne som holdes konstant på tværs af de tre kom-‐munale cases, det er tværtimod sagernes karakter på dimensionerne ”økonomisk tyngde” og ”sagens forekomst”. Ex har Randers Kommune udtrykt et lokalt mål med deres deltagelse i pro-‐jektet om, at have et skærpet fokus på forholdsvis ’nydiagnosticerede’ familier, hvorfor udvæl-‐gelsen af minicases til brug for evalueringen, vil bestå af sådanne familier – udvalgt på baggrund af dimensionerne om ”økonomisk tyngde” og ”sagens forekomst”. Caseudvælgelsen afhænger derfor hverken af barnets/den unges handicap, handicappets progression, hvor længe barnet den/unge har haft handicappet, hvorvidt handicappet er medfødt eller erhvervet senere, eller lignende forhold. Disse parametre er også relevante, men da den primære undersøgelsesinte-‐resse i dette projekt er defineret ved investeringsperspektivet, er de afgrænset i designet. På denne måde er det muligt at skabe repræsentativitet på tværs af kommunerne, hvilket styrker evalueringsdesignets analytiske generaliserbarhed.
19
Figur 4: Dimensioner for udvælgelse af målgruppe af familier til komparativt case-‐studie
De udvalgte familier følges tæt, og der foretages interviews med familien ca. hver femte-‐ sjette måned, ligesom der foretages deltagerobservation ved enkelte af familiernes møder med kom-‐munen. Det er ideen at metoderne skal supplere hinanden, og dermed også kvalificere vores ’blik’ og spørgsmål i den løbende projektevaluering. Ex muliggør kombinationen af metoderne, at vi under interviewene får mulighed for at spørge ind til specifikke situationer fra konkrete møder, og omvendt at interviewene kan være guidende for, hvad vi skal have særligt blik for i mødet mellem familien og kommunen. Herudover indsamles der dokumentation for sagsforlø-‐bene, i form af mødereferater, handleplaner, indsats-‐ og detaljeringsplaner mv. Interview med kommunale sagsbehandlere og leverandører Som en del af procesevalueringen vil der blive foretaget enkeltinterview med kommunale sags-‐behandlere i alle tre kommuner. Der planlægges i alt 9 interviews. Dette for at få en dybere og mere nuanceret indsigt i hvordan sagsbehandlerne oplever arbejdet med den nye helhedsori-‐enterede ramme og det nye ’mindset’ på børnehandicapområdet. Interviewene vil blandt andet søge svar på, hvad der er særligt udfordrende og givende i forhold til de ændrede arbejdsgange, både i forhold til familiecentreringen, og samarbejdet med familierne ud fra partnerskabstænk-‐ningen, men også i forhold til investeringstankegangen. Hvad er sagsbehandlernes oplevelser og erfaringer med hvorvidt investeringstænkningen muliggør en intensiv tidlig indsats, og hvorvidt de oplever øget koordination og samarbejde mellem organisatoriske enheder på børnehandi-‐capområdet? Herudover vil sagsbehandlerne også blive interviewet mere konkret omkring de udvalgte familiers sagsforløb. Der vil således både blive foretaget interview med nogle af de
SAGENS FOREKOMST
SAGENS FOREKOMST
SAGENS Ø
KONO
MISKE TYNGDE
SAGENS ØKO
NOMISKE TYNGDE
Tung Middel
Let
Tung Middel
Let
Sjælden Ofte
Sjælden Ofte
20
sagsbehandlere, som er involveret i de udvalgte case-‐familiers sagsforløb, og med sagsbehand-‐lere som behandler andre end de udvalgte familiers sagsforløb. I forhold til leverandørniveauet planlægges fokusgruppeinterviews i hver kommune med rele-‐vante aktører fra fx daginstitution og skole. Aktørerne kan være både interne kommunale eller private aktører afhængig af den kommunale tilbudsviftes sammensætning. Det vil være interes-‐sant at undersøge, hvorledes den helhedsorienterede ramme og projektets ’mindset’ påvirker fokus på tilbudsviften, og hvorledes leverandører forholder sig til øget fleksibilitet i indsatniveau. Et centralt emne i fokusgrupperne vil dreje sig om investeringstænkningen og samarbejde samt koordinering mellem myndigheds-‐ og leverandørniveau samt partnerskabstænkningen med fa-‐milierne.
Milepæle Procesevalueringen har to milepæle, en midtvejs og en slutevaluering. Afprøvningen af den hel-‐hedsorienterede ramme for sagsbehandling og mestringsstøtte på børnehandicapområdet er forbundet med ændrede arbejdsgange og etablering af nye. En løbende procesevaluering skal derfor være med til at sikre viden om, hvordan afprøvningen forløber og hvorvidt sagsbehand-‐lere og leverandører er i stand til at omsætte det nye ’mindset’ fra teori til praksis. Den viden der løbende genereres vil aktivt blive anvendt i projektarbejdet i forhold til at optimere proces-‐sen og det fælles læringsperspektiv, både til gavn for kommunerne internt og på tværs samt til inspiration for andre interesserede kommuner. Den løbende procesmonitorering foretages udover beskrivelsen ovenfor også via korte måned-‐lige statusopdateringer fra hver kommune. Metodecentret vil løbende bearbejdere de kommu-‐nale input til tværkommunale læringspointer og til at planlægge den fremadrettede projektfase med henblik at styrke den familiecentrerede sagsbehandling og mestringsstøtte set i et investe-‐ringsperspektiv. Midtvejsevalueringen vil blive præsenteret på det 2. tværkommunale netværksmøde i form af en powerpoint præsentation samt et statusnotat.
Del 2: Resultatevaluering Formålet med resultatevalueringen er overordnet at vurdere hvorvidt anvendelsen af den hel-‐hedsorienterede ramme, har opfyldt de målsætninger, som på forhånd er blevet opstillet. Her-‐under:
1) at beskrive i hvilket omfang de involverede familier oplever øget trivsel ved anvendelse af den helhedsorienterede ramme. Med øget trivsel menes nedsættelse af stressniveau, øget oplevelse af mestring og øget oplevelse af medinddragelse i beslutninger omkring egen sag
2) at beskrive i hvilket omfang implementeringen af den helhedsorienterede ramme frem-‐mer investeringstankegangen i indsatsvalg og brug, og kommer til udtryk som et samlet lavere ydelsesforbrug og øget fastholdelse af barnet/den unge i hjemmet.
21
3) at vurdere potentialet i familiecentrering og investeringstankegangen på børnehandi-‐capområdet, herunder omkostningerne ved den nyomlagte sagsbehandling på børne-‐handicapområdet, sammenlignet med kommunernes tidligere sagsbehandlingspraksis.
Til at belyse disse forhold, indsamles der følgende data: Baseline Ved starten af projektet foretages der en baseline-‐måling af ca. 950 familier som har en sag i børnehandicap-‐regi i de tre kommuner, der betragtes som ’mellemkomplekse’ jf. tidligere be-‐skrevne målgruppekriterier. Baseline-‐målingen foretages blandt andet igennem en survey, be-‐stående af spørgsmålsbatterier om ex samarbejdet med kommunen, kombinationen af indsat-‐ser barnet/ung/familien modtager, forældreinddragelse mm., ligesom den vil indeholde en må-‐ling af forældrenes oplevelse af selvhjulpenhed, stress, trivsel og forældrenes resiliens og gene-‐relle tro på egne evner til at kunne klare svære situationer. Til udarbejdelse af surveyen vil Me-‐todecentret bl.a. lade sig inspirere af allerede eksisterende validerede måleredskaber som Pa-‐rental Stress Scale (PSS), der måler stress og trivsel hos forældre til børn med handicap og MPOC-‐20 (The Measuer of Processes of Care), der måler på forældres oplevelse af støtte og samarbejde med fagprofessionelle. Begge spørgeskemaer forelægger i danske versioner20. Baselinemålingen omfatter desuden baggrundsspørgsmål om barnets/den unges diagnose, om der er tale om et medfødt eller erhvervet handicap, familiens konstellation mm. Surveyen besvares af barnets/den unges mor, eftersom forskning inden for området påpeger, at det i højere grad er mor frem for far, som omlægger arbejdsliv, og står for størstedelen af omsorgsarbejdet.21 Da projektets ’mindset’ i særlig grad er forbundet med en omlægning til forebyggende sagsbe-‐handling er der i projektet særlig opmærksomhed på denne faggruppe. Sagsbehandlerne for børnehandicapområdet i de tre kommuner vil derfor blive bedt om at deltage i en tværkommu-‐nal survey. De skal bl.a. vurdere deres egen opfattelse af den indsats de har leveret til de fami-‐lier/sager de har arbejdet med det seneste år inden afprøvningen af den nye praksis på børne-‐handicapområdet. Metodecentret udarbejder et spørgeskema, der er inspireret af det valide-‐rede måleredskab ”The Measure of Processes of Care for Service Providers” (MPOC-‐SP) for at skabe et indblik i sagsbehandlernes faktiske oplevelser og erfaringer med arbejdet med famili-‐erne. MPOC-‐SP findes ikke i en dansk version, hvorfor det vil være en tilpasset version, der vil blive udarbejdet til formålet. Baseline-‐målingen vil desuden have fokus på helt faktuelle forhold fx sagsbehandlernes antal sager, mødefrekvenser med familierne mv. Undersøgelsen foretages via en tværkommunal survey ved start og afslutning af projektet.
20 Det vurderes at flere spørgsmål fra de validerende redskaber vil kunne indgå i Metodecentrets undersøgelse. Men de fulde skemaer vil som sådan ikke blive anvendt i den tværkommunale evaluering. Se endvidere Metodecen-‐trets litteraturgennemgang: ”Mestringsstøtte til pårørende ved fysisk handicap og udviklingsforstyrrelser” www.me-‐todecentret.dk, hvor der er udarbejdet et appendiks over måleredskaber udviklet til forældre til børn med handi-‐cap. 21 Bengtsson et. Al., (2011): Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i norden. København, SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
22
Milepæle Foruden baselinemålingen, består resultatevalueringen af to milepæle, en midtvejs-‐ og en slut-‐evaluering. Disse anvendes til at belyse, hvorvidt det er lykkes at opnå de opstillede kvalitative og kvantitative effektmål, og til at vurdere hvorvidt indfrielsen af disse bidrager til: Kvantitative effektmål • Reduktion af udgifter på myndighedsområdet • Færre sager med en høj intensitet af ydelser (primært §41, §42 og §44) • Færre anbringelser § 52 • At barnets alder for anbringelsestidspunkt øges (sker der en gennemsnitlig udskydelses af
anbringelsestidspunkt?) • Større grad af forebyggende indsatser (§11) • Større deltagelse i fritidstilbud (§36) Kvalitative effektmål • Oplevelse af bedre trivsel for familien – øget mestringsevne og reduktion af stress hos foræl-‐
dre • Oplevelse af øget tilgængelighed hos sagsbehandler -‐ set fra forældreperspektiv • Øget inddragelse af familierne i egne sager og dermed oplevelse af øget mestring i eget liv –
set fra forældreperspektiv • Højere grad af familiecentrering og aktiv inddragelse af netværk i løsninger -‐ set fra myndig-‐
heds-‐ og leverandørniveau • Oplevelse af ændring af indsatsmønstre blandt fagprofessionelle • Oplevelse af fælles ’mindset’ blandt fagprofessionelle på myndigheds-‐ og leverandørniveau • Oplevelse af øget kvalitet i indsatserne rettet mod familier med børn og unge med handicap
– set fra et fagperspektiv og forældreperspektiv • Øget tværfaglig koordinering og samarbejde på børnehandicapområdet -‐ set fra et fagper-‐
spektiv og forældreperspektiv Effekterne dokumenteres via baselinemålingen, som gentages ved projektets afslutning, per-‐sonlige interview med sagsbehandlere og familier, observationsstudier og gennemgang af case-‐ materiale for udvalgte familier samt fokusgruppeinterview med ansatte i udføredelen. I den økonomiske evalueringsdel anvendes dataudtræk af kommunale nøgletal, der anvendes til brug af beregning af de økonomiske omkostninger ved at omlægge sagsbehandlingen på bør-‐nehandicapområdet samt til at identificere, hvor der anvendes et lavere ydelsesniveau i forhold til indsatsernes placering på indsatstrappen. Indledningsvis har Metodecentret udregnet en cost-‐saving-‐analyse som sandsynliggør, at der er et stort økonomisk potentiale i at omlægge børnehandicapområdet til familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte i et investerings-‐perspektiv jf. ’mindset’ og ramme for projektet. Afrapportering Som afslutning på projektet udarbejdes der en samlet rapport, der indeholder resultaterne af både den tværkommunale evaluering samt resultater af særlige kommunale mål og udmøntnin-‐ger af projektet.
23
Projektets forventede virkninger Det forventes, at projektet vil kunne bidrage med positive effekter i forhold til både de økono-‐miske og menneskelige parametre, der er opstillet i projektet. Økonomiske gevinster Det vurderes at der på sigt kan genereres en betragtelig økonomisk gevinst for kommunerne, i form af et lavere indsatsniveau for den kommunale støtte på trods af en investering i fx flere sagsbehandlere og forebyggende tilbud. Til at belyse dette, har Metodecentret beregnet en cost-‐saving-‐analyse baseret på oplysninger for børnehandicapområdet i Herning Kommune. Basisscenariet for analysen er, at: • Antallet af anbragte årsbørn 2015 er 23,3. • Døgntaksten er 2.900 kr., svarende til en samlet omkostning til anbringelser for målgruppen
på 24.663.050 kr. om året. I Herning Kommune er investeringsomkostningen vurderet til at være ansættelse af 4 ekstra rådgivere + ½ psykolog. Dette medfører en ekstra omkostninger på 2.1 mio. kr. om året. Nedenstående scenarie tager udgangspunkt i erfaringerne fra Herning Kommunes afprøvning af Sverigesmodellen, men på grund af de særlige vilkår på handicapområdet, der er beskrevet tid-‐ligere, anlægges et mere forsigtig skøn for effekten af investeringen. Dette gælder både hvad angår den samlede effekt og hastighed, hvormed den forventes at indtræffe. Målgruppen af børn og unge med handicap har i højere grad brug for en livslang habiliterende indsats og der er dermed et mindre flow i afgang af sager på børnehandicapområdet sammenlignet med området for socialt udsatte børn. Netop derfor må vigtigheden af at understøtte hele familien i både sagsbehandlingstilgang og tilbud om mestringsstøtte anses for at være stor, så forældrene ikke brænder ud og barnet el-‐ler den unge placeres i en permanent anbringelse udenfor hjemmet. Der vil således være store både menneskelige og økonomiske ressourcer at spare for området.
24
Tabel 1. Cost-‐saving-‐analyse
Effekt: Færre anbringelser Cost-‐saving (dkr.)
År Procent Årspladser Besparelse Omkostning
I alt Nutids-‐ Værdi*)
Akkumuleret nutidsværdi
0 2,5 % 0,7 616.576 2.100.000 -‐1.483.424 -‐1.483.424 -‐1.483.424
1 5,0 % 1,4 1.233.153 2.100.000 -‐866.848 -‐833.507 -‐2.316.931
2 7,5 % 2,1 1.849.729 2.100.000 -‐250.271 -‐231.390 -‐2.548.321
3 10,0 % 2,8 2.466.305 2.100.000 366.305 325.644 -‐2.222.677
4 15,0 % 4,2 3.699.458 2.100.000 1.599.458 1.367.223 -‐855.454
5 15,0 % 4,2 3.699.458 2.100.000 1.599.458 1.314.637 459.183
6 15,0 % 4,2 3.699.458 2.100.000 1.599.458 1.264.074 1.723.258
7 15,0 % 4,2 3.699.458 2.100.000 1.599.458 1.215.456 2.938.714
8 15,0 % 4,2 3.699.458 2.100.000 1.599.458 1.168.708 4.107.422
9 15,0 % 4,2 3.699.458 2.100.000 1.599.458 1.123.758 5.231.180
10 15,0 % 4,2 3.699.458 2.100.000 1.599.458 1.080.536 6.311.716 *) Den anvendte diskonteringsrente er 4 %
Som det fremgår af ovenstående tabel, forventes der at kunne opnås en reduktion på antallet af anbringelser, målt i årsbørn, på 15 % efter 4 år i forhold til basisscenariet. Det betyder, at der opnås en nettobesparelse for Herning Kommune målt i nutidsværdi efter 5 år. Set i forhold til omlægningen af eksisterende praksis i forhold til ’mindset’ og den helhedsorien-‐terede ramme for projektet vurderes det således, at investeringen er tjent ind i løbet af 5 år.
Kvalitative gevinster Hypotesen i projektet er, at en omlægning af indsatsen vil indebære, at forældrene føler sig hjulpet, får mere overskud i hverdagen, opbygger resiliens og oplever øget mestringsevne, hvil-‐ket bevirker, at de i højere grad formår at få hverdagslivet til at hænge sammen. Effekten af forældrenes øgede trivsel og nedsatte stress muliggør, at barnet eller den unge kan blive i hjem-‐met, og at anbringelse og andre omkostningstunge tunge indsatser udsættes eller helt forebyg-‐ges. Den helhedsorienterede ramme skal være med til at styrke samarbejdet i kommunen, og sikre at børnehandicapenhederne arbejder med størst mulig kvalitet i forhold til at kunne tilbyde den rette indsats, og har mulighed for at kombinere de rette tilbud på det rette tidspunkt for fami-‐lien.
25
Budget Metodecentret har udarbejdet en detaljeret tids-‐ og aktivitetsplan, som fremgår af bilag 1. Tids-‐horisonten for fase 2 i projektet er 2 år med start i 2. kvartal 2016 og afslutning ved 2. kvartal 2018. Budgettet er opgjort til 1,5 mio. kr. Beløbets størrelse er baseret på, at der arbejdes med et større netværk af kommuner bestående af Herning Kommune, Randers Kommune og Hillerød Kommune. Herudover har flere kommuner vist interesse i at følge projektet fx Roskilde Kom-‐mune og Aarhus Kommune. Budget 2016-‐2018 Fase 2: Familiecentreret sagsbehandling og mestringsstøtte – Afprøvning af helhedsorienteret ramme til familier med børn og unge med handicap Takstbaserede udgifter
Konsulent timetakst: 796 kr. Enhed Pris Projektfaserne 1-‐4 Opstart og kapacitetsopbygning i kommuner 53 42.188 Detaljeret forandringsteori og implementerings-‐ og kommunikationsplan i hver kommune 195 155.220 Løbende sparring proces-‐ og implementerings-‐støtte fra Metodecentret 300 238.800 3 tværkommunale workshops 192 152.832 Løbende monitorering 168 133.728 4 videokonference for implementeringsteam 16 12.736 Evaluering Baseline målinger og slutmålinger 60 47.760 Kvalitative case-‐interviews i kommuner 250 199.000 Interview med kommunale sagsbehandlere (telefon) 20 15.920 Interview med udvalgte leverandører fokusgruppe 50 39.800 Observationsstudier 92 73.232 journaldata cases 90 71.640 Midtvejsevaluering 55 43.780 Resultatevaluering 110 87.560 Projektledelse og styreguppemøder 122 97.112 Transporttid 29 23.084 Udgiftsposter i kroner: Transport 14.608 3 tværkommunale workshops 51.000 Sum i alt 1.802 1.500.000 kr
26
Bilag 1: Detaljeret tidsplan
