Fandango 5

241
for 5 . klasse D a n s k Gyldendal Trine May og Susanne Arne-Hansen GrundboG andango andango

description

Fandango 5

Transcript of Fandango 5

  • for5.klasseDansk

    Gyldendal

    Trine May og Susanne Arne-Hansen

    GrundboG

    andangoandango

    9 7 8 8 7 0 2 0 6 9 2 2 8

    andan

    go

    andan

    go

    5 G

    ru

    nd

    boG

    forside fandango5_21mmryg.indd 1 27/01/09 17:21:41

  • for5.klasseDansk

    Gyldendal

    andangoandangoGrundboG

    Trine May og Susanne Arne-Hansen

    Fandango5rettet.indd 1 27/01/09 12:11:39

  • Fandango 5GrundboGTrine May og Susanne Arne-Hansen

    1. udgave, 2. oplag 2009 2009 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Kbenhavn

    Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner,der har indget aftale med Copy-Dan, og kun inden for de iaftalen nvnte rammer.

    Forlagsredaktion: Anne Fgteborg og Lise JgerKonsulent p s. 72-76: Bo Kampmann WaltherTekst og billedredaktion s. 97-100, 121-122, 134-135, 251-261: Alice Carlslund og Anna StttrupGrafisk tilrettelgning og omslag: Frk. MadsenOmslagsillustration: Simon Bukhave

    Bogen er sat med Times, Salmiak og Rakugakiog trykt hos Clemenstrykkeriet

    ISBN 978-87-02-06922-8

    Fandango 5GrundbogArbejdsbog AArbejdsbog BLrervejledningwww.fandango.gyldendal.dk

    Fandango5rettet.indd 2 30/06/09 11:05:09

  • Fandango 5GrundboGTrine May og Susanne Arne-Hansen

    1. udgave, 2. oplag 2009 2009 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Kbenhavn

    Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner,der har indget aftale med Copy-Dan, og kun inden for de iaftalen nvnte rammer.

    Forlagsredaktion: Anne Fgteborg og Lise JgerKonsulent p s. 72-76: Bo Kampmann WaltherTekst og billedredaktion s. 97-100, 121-122, 134-135, 251-261: Alice Carlslund og Anna StttrupGrafisk tilrettelgning og omslag: Frk. MadsenOmslagsillustration: Simon Bukhave

    Bogen er sat med Times, Salmiak og Rakugakiog trykt hos Clemenstrykkeriet

    ISBN 978-87-02-06922-8

    Fandango 5GrundbogArbejdsbog AArbejdsbog BLrervejledningwww.fandango.gyldendal.dk

    Fandango5rettet.indd 2 30/06/09 11:05:09

    3

    IndholdIndhold

    Litteratur hvad er det? 6

    1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik 12

    Prins Faisals ring af Bjarne Reuter 14 Tifanfaya af Henrik Nordbrandt 24 Et hjem med gevr af Cato Thau-Jensen 34

    2. I faklernes skr om milj 42Dmonernes hvisken af Josefine Ottesen 44Lven, heksen og garderobeskabet af C.S. Lewis 56Himmelherren af Kenneth Bgh Andersen 64

    Computerspil 72World of Warcraft 74

    3. I et glimt trdte nsen frem om komposition 78

    Troldtinden af Ida Jessen 80 Krageungen af Bodil Bredsdorff 88 Ansigtet af Louis Jensen 92 Casa Battl af Antonio Gaud 97

    Fandango5rettet.indd 3 30/06/09 11:10:33

  • 44. Vil du vre stjerne super tjekket og moderne om virkemidler 102

    Brnenes nsyklopdi 104 Marie alene om sommeren

    af Erik Sktt Andersen 108 Nanna Nokkefr fr nok af Marianne Iben Hansen og

    Hanne Bartholin 110 fr han skal spise frokost med kongen og dronningen

    af Bente Olesen Nystrm 116 Axel elsker biler af Marianne Iben Hansen og Hanne Bartholin 118

    5. Frene str der endnu og glor om fortllere og synsvinkler 120

    Jens Vejmand af Jeppe Aakjr 124 Ole sad p en knold og sang af Jeppe Aakjr 126 I brndens mrke af Annette Herzog 128 Portrt af Dora Maar af Pablo Picasso 134 Shake af Christina Hesselholdt 137

    6. Voksevrk er ikke rent pjat om tema 140Bokserdrengen af Tom Kristensen 142Drengen der samlede p ord af Birgit Strandbygaard 148En historie om voksevrk af Kim Fupz Aakeson 158

    7. Op al den ting om intertekstualitet 164Op, al den ting, som Gud har gjort af H.A. Brorson 166

    En seks hundrede og fjerde gang af Louis Jensen 168Op al den ting af Steffen Brandt 169Anna og Engel af Anne Lilmoes 170En orm af Peter Mouritzen 180

    Fandango5rettet.indd 4 30/06/09 11:10:40

  • 44. Vil du vre stjerne super tjekket og moderne om virkemidler 102

    Brnenes nsyklopdi 104 Marie alene om sommeren

    af Erik Sktt Andersen 108 Nanna Nokkefr fr nok af Marianne Iben Hansen og

    Hanne Bartholin 110 fr han skal spise frokost med kongen og dronningen

    af Bente Olesen Nystrm 116 Axel elsker biler af Marianne Iben Hansen og Hanne Bartholin 118

    5. Frene str der endnu og glor om fortllere og synsvinkler 120

    Jens Vejmand af Jeppe Aakjr 124 Ole sad p en knold og sang af Jeppe Aakjr 126 I brndens mrke af Annette Herzog 128 Portrt af Dora Maar af Pablo Picasso 134 Shake af Christina Hesselholdt 137

    6. Voksevrk er ikke rent pjat om tema 140Bokserdrengen af Tom Kristensen 142Drengen der samlede p ord af Birgit Strandbygaard 148En historie om voksevrk af Kim Fupz Aakeson 158

    7. Op al den ting om intertekstualitet 164Op, al den ting, som Gud har gjort af H.A. Brorson 166

    En seks hundrede og fjerde gang af Louis Jensen 168Op al den ting af Steffen Brandt 169Anna og Engel af Anne Lilmoes 170En orm af Peter Mouritzen 180

    Fandango5rettet.indd 4 30/06/09 11:10:40

    5

    8. Daddy is home, baby om Bent Haller og hans forfatterskab 184 Knut og Kter af Bent Haller 185 Historien om

    Hnsepigen af Bent Haller 203 Ros til Asmus af Bent Haller 220 nskebarnet af Bent Haller 226 Dem fra Osser af Bent Haller 232 Haven af Bent Haller 234

    Der er ingen sukker p mine historier et interview med Bent Haller 236

    9. blet og Ormen om film 240

    10. Kan man klippe et kunstvrk? om Peter Callesen og hans kunst 252

    Peter Callesen en klippende

    kunstner 253Hvid dagbog af Peter Callesen 254

    Uigennemtrngeligt slot II af Peter Callesen 256

    Cowboy af Peter Callesen 258 Himmel og helvede af Peter Callesen 260

    Fandango5rettet.indd 5 30/06/09 11:10:46

  • 6Der findes to slags litteratur: sknlitteratur og faglitteratur.

    Litteratur hvad er det?

    6Sknlitteratur er

    noget, en forfatter har fundet p

    En forfatter har digtet en historie. Han har fundet p, hvilke personer der skal vre med i historien, og hvor og hvornr den skal foreg.

    Forfatteren har ogs valgt, om historien skal vre realistisk eller fanta-stisk. Den realistiske litteratur ligner virkeligheden, for den handler om noget, vi kender fra virkelighedens verden. Den fantastiske litteratur ligner derimod ikke virkeligheden. Den foregr mske i en verden med drager og kmper eller mske optrder talende dyr side om side med hekse, der der brn, eller hunde, der ryger cigaretter.

    Uanset om en tekst er realistisk eller fantastisk, er der i sknlitteratur ikke tale om virkelighedens verden men om en som om-verden, hvor alt kan lade sig gre. Derfor er det ogs sjovt at skrive litteratur selv. I litteratur kan du sl din nabo ihjel, eller du kan give din klas-sekammerat et kys, uden at det har konsekvenser for dig i virkelighe-dens verden. P den mde er sknlitteratur en slags lgnehistorier. Det er ikke virkelighed, selv om det mske ligner. Njagtig ligesom film eller computerspil. Sknlitteratur, film og computerspil kalder vi ogs fiktion.

    Fandango5rettet.indd 6 27/01/09 12:13:39

  • 6Der findes to slags litteratur: sknlitteratur og faglitteratur.

    Litteratur hvad er det?

    6Sknlitteratur er

    noget, en forfatter har fundet p

    En forfatter har digtet en historie. Han har fundet p, hvilke personer der skal vre med i historien, og hvor og hvornr den skal foreg.

    Forfatteren har ogs valgt, om historien skal vre realistisk eller fanta-stisk. Den realistiske litteratur ligner virkeligheden, for den handler om noget, vi kender fra virkelighedens verden. Den fantastiske litteratur ligner derimod ikke virkeligheden. Den foregr mske i en verden med drager og kmper eller mske optrder talende dyr side om side med hekse, der der brn, eller hunde, der ryger cigaretter.

    Uanset om en tekst er realistisk eller fantastisk, er der i sknlitteratur ikke tale om virkelighedens verden men om en som om-verden, hvor alt kan lade sig gre. Derfor er det ogs sjovt at skrive litteratur selv. I litteratur kan du sl din nabo ihjel, eller du kan give din klas-sekammerat et kys, uden at det har konsekvenser for dig i virkelighe-dens verden. P den mde er sknlitteratur en slags lgnehistorier. Det er ikke virkelighed, selv om det mske ligner. Njagtig ligesom film eller computerspil. Sknlitteratur, film og computerspil kalder vi ogs fiktion.

    Fandango5rettet.indd 6 27/01/09 12:13:39

    7

    6

    6

    historier, der krver, at du selv digter med

    En forfatter kan godt sige os noget i sin tekst, uden at han skriver det direkte. S lser vi mellem linjerne.

    Selv om en forfatter har skrevet en spndende historie med masser af action, har han ikke skrevet hele historien. Du bidrager ogs selv, nr du lser. Sknlitteratur har tomme pladser. Det er huller, forfat-teren har efterladt i teksten, og som du selv udfylder, nr du lser. Mske har forfatteren ikke skrevet, hvordan historiens personer ser ud, men nr du lser eller hrer historien, spiller der en slags film i din indre biograf. Du kan se det for dig. P den mde er du selv en slags medforfatter af historien. Her skal du hre om drengen Vitello:I gr s han alle tiders film med en barsk fyr der havde en stor kniv med riller. Den barske fyr gik i netundertrje og var en hrd negl og talte grimt til alle andre og var ikke bange for noget. Eller for nogen. Der var ogs en dame og noget kysseri, men der lukkede Vitello bare jnene og ventede indtil det var get over, og damen var vk igen.Fra Vitello gr med kniv af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen

    6Hvad kan du lse mellem linjerne om Vitello?

    ordkunst

    Sknlitteratur er en kunstart, s en forfatter er en kunstner, der arbejder med sproget. Kunst drejer sig om livets store og vigtige sprgsml som fx krlighed, ensomhed, glde og sorg.

    Foruden litteratur vil du ogs mde andre medier og kunstarter i Fandango, fx billedkunst, arkitektur, filmkunst og computerspil.

    Fandango5rettet.indd 7 27/01/09 12:13:56

  • Opgave 4

    Undersg, om alle trekanter kan

    tesselere.

    Kan I finde en trekant, der ikke k

    an?

    Brug prikpapir, madpapir eller et

    geometriprogram.

    Forklar, hvorfor alle trekanter ka

    n tesselere,

    eller hvorfor de ikke kan.

    1

    8

    Faglitteratur er noget helt andet. Her er der ikke tale om en som om-verden. Det er tekster om virkeligheden. Der findes mange forskellige slags fagtekster, fx en artikel i avisen, en madopskrift, en dagbog, en brugsanvisning eller et opslag i en ordbog.

    Fagtekster har forskellige forml. De vil fx:

    Faglitteratur

    6

    6

    6

    6

    beskrive og forklarehvordan dyr lever, hvordan en motor fungerer, eller hvad en syns-vinkel er.

    beretteom noget, der er sket. Det kan vre i form af en avisartikel, en dagbog eller en erindring.

    instrueredig i, hvordan du skal gre noget, fx bage kanelsnegle, lse en opgave eller installere et computerspil.

    diskutereforskellige synspunkter og meninger. Det kan vre i form af et lser-brev eller en kommentar, hvor man skriver sin mening om noget, fx at der burde vre en lov om brug af cykelhjelm.

    Her ser du nogle eksempler p fagtekster:

    2

    Fra Kolorit. Matematik for femte klas

    se grundbog

    Fandango5rettet.indd 8 30/06/09 11:11:40

  • Opgave 4

    Undersg, om alle trekanter kan

    tesselere.

    Kan I finde en trekant, der ikke k

    an?

    Brug prikpapir, madpapir eller et

    geometriprogram.

    Forklar, hvorfor alle trekanter ka

    n tesselere,

    eller hvorfor de ikke kan.

    1

    8

    Faglitteratur er noget helt andet. Her er der ikke tale om en som om-verden. Det er tekster om virkeligheden. Der findes mange forskellige slags fagtekster, fx en artikel i avisen, en madopskrift, en dagbog, en brugsanvisning eller et opslag i en ordbog.

    Fagtekster har forskellige forml. De vil fx:

    Faglitteratur

    6

    6

    6

    6

    beskrive og forklarehvordan dyr lever, hvordan en motor fungerer, eller hvad en syns-vinkel er.

    beretteom noget, der er sket. Det kan vre i form af en avisartikel, en dagbog eller en erindring.

    instrueredig i, hvordan du skal gre noget, fx bage kanelsnegle, lse en opgave eller installere et computerspil.

    diskutereforskellige synspunkter og meninger. Det kan vre i form af et lser-brev eller en kommentar, hvor man skriver sin mening om noget, fx at der burde vre en lov om brug af cykelhjelm.

    Her ser du nogle eksempler p fagtekster:

    2

    Fra Kolorit. Matematik for femte klas

    se grundbog

    Fandango5rettet.indd 8 30/06/09 11:11:40

    9

    6Hvad er disse teksters forml? At beskrive og forklare, at berette, at instruere eller at diskutere? Hvordan kan du se det?

    6 Hvad er formlet med den tekst, du lser lige nu?

    6Synonymer Ord, der betyde

    r nsten det samme,

    kaldes synonymer, fx kone, dame o

    g

    kvinde.

    Jeg bliver simpelthen NDT til at anmelde den her bog lige nu. Den er skrevet af Katarina von Bredow.Frst vil jeg lige sige, at det er en vildt god bog, som bare er s fantastisk p en eller anden mde. Lige nu sidder jeg med den der lidt tomme flelse, man nogle gange har, nr man er frdig med en god bog. Det er derfor, jeg bliver ndt til at anmelde den lige NU.N Bogen handler om den her pige, som hedder Natalie

    5

    4

    3

    Fra Fandango 4. Arbejdsbog A

    Fra www.boggnasker.dk

    Fandango5rettet.indd 9 30/06/09 11:12:56

  • 10

    Bde sknlitterre og faglitterre tekster kan vre multi-modale. Nr en tekst er multimodal, er den sammensat af forskellige dele. Ud over den skrevne tekst kan der fx vre billeder, skemaer, tabeller eller grafer. Hvis der er tale om elektroniske tekster, kan der ogs vre lyde og filmklip.

    Her ser du eksempler p multimodale tekster:

    Multimodale tekster

    6Hvordan er disse tekster multimodale?6Hvilke forskellige elementer bestr de af? 6Kan du komme i tanke om andre eksempler p multimodale tekster?6Hvad er forskellen p at lse en multimodal tekst og en tekst kun med

    skrift?

    Fandango5rettet.indd 10 27/01/09 12:14:52

  • 10

    Bde sknlitterre og faglitterre tekster kan vre multi-modale. Nr en tekst er multimodal, er den sammensat af forskellige dele. Ud over den skrevne tekst kan der fx vre billeder, skemaer, tabeller eller grafer. Hvis der er tale om elektroniske tekster, kan der ogs vre lyde og filmklip.

    Her ser du eksempler p multimodale tekster:

    Multimodale tekster

    6Hvordan er disse tekster multimodale?6Hvilke forskellige elementer bestr de af? 6Kan du komme i tanke om andre eksempler p multimodale tekster?6Hvad er forskellen p at lse en multimodal tekst og en tekst kun med

    skrift?

    Fandango5rettet.indd 10 27/01/09 12:14:52

    11

    Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik

    1.

    Fandango5rettet.indd 11 27/01/09 12:15:05

  • 12

    Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik

    I nsten al fiktion optrder personer, og vi lrer dem at kende, efterhnden som fortllingen skrider frem. Den vigtigste person i en tekst kalder vi hovedpersonen, og de andre er bipersoner. Bde hoved- og bipersoner kan vre enten statiske eller dynamiske. Hvis en person er dynamisk, udvikler han sig i lbet af historien. Hvis en person er statisk, forandrer han sig slet ikke gennem historien. Her ser du eksempler p hovedpersoner fra forskellige medier:

    Nr vi lser en historie, fr vi prsenteret personerne gennem det, de gr, og det, de tnker og siger. Mske er der ogs beskrivelser af, hvordan personerne ser ud, og hvordan deres forhold er til andre personer. Mens vi lser historien, danner vi os efterhnden et billede af personen ogs selv om forfatteren ikke har skrevet direkte, hvordan personen er eller ser ud. Mske er der mange tomme pladser omkring personerne, som vi selv m udfylde, for at vi kan fuldende vores billede af personen.

    Fandango5rettet.indd 12 27/01/09 12:15:24

  • 12

    Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik

    I nsten al fiktion optrder personer, og vi lrer dem at kende, efterhnden som fortllingen skrider frem. Den vigtigste person i en tekst kalder vi hovedpersonen, og de andre er bipersoner. Bde hoved- og bipersoner kan vre enten statiske eller dynamiske. Hvis en person er dynamisk, udvikler han sig i lbet af historien. Hvis en person er statisk, forandrer han sig slet ikke gennem historien. Her ser du eksempler p hovedpersoner fra forskellige medier:

    Nr vi lser en historie, fr vi prsenteret personerne gennem det, de gr, og det, de tnker og siger. Mske er der ogs beskrivelser af, hvordan personerne ser ud, og hvordan deres forhold er til andre personer. Mens vi lser historien, danner vi os efterhnden et billede af personen ogs selv om forfatteren ikke har skrevet direkte, hvordan personen er eller ser ud. Mske er der mange tomme pladser omkring personerne, som vi selv m udfylde, for at vi kan fuldende vores billede af personen.

    Fandango5rettet.indd 12 27/01/09 12:15:24

    13

    Forfatteren kan vlge at prsentere personer p forskellige mder:

    TellingForfatteren skriver direkte, hvordan personerne er. Der kan st i teksten, at en person er modig, doven, energisk eller klog.Som fx her:Jonatan s virkelig ud som en eventyrprins, det gjorde han. Hans hr skinnede fuldstndig som guld, og han havde smukke, mrkebl jne, der rigtig strlede, og pne, hvide tnder og helt lige ben. Og ikke nok med det. Han var ogs god og strk og kunne alting og forstod alting og var den dygtigste i sin klasse ...Fra Brdrene Lvehjerte af Astrid Lindgren

    ShowingForfatteren skriver ikke, hvordan personerne er, men viser det gennem de handlinger, personen foretager. S m vi lse mellem linjerne for at danne os et billede af personen.Bennis far var et ordentligt brd fra Randers og tidligere svrvgtsmester og langturschauffr. Nu sad han og syede stramaj og lyttede til Peter Belli. Han fik trer i jnene over den om truckerne og den lamme dreng, der ikke er som andre brn, Teddybjrn.Fra Benni Bt af Oscar K

    I det frste eksempel fr vi at vide, at Jonatan er god, strk og dygtig. I det sidste eksempel fr vi ikke at vide, hvordan Bennis far er, men hvordan han ser ud, hvad han har lavet, og hvad han gr. Vi m selv vurdere, hvordan han er, ved at lse mellem linjerne.

    6 Hvordan er Bennis far?

    De fleste tekster benytter bde telling og showing. I nogle afsnit er der mest brugt telling, og i andre er der mest brugt showing.

    Fandango5rettet.indd 13 27/01/09 12:15:37

  • 14

    Du skal her lse et uddrag af den store roman Prins Faisals ring. I tekstens begyndelse er der mange ord, du mske ikke kender.

    1. Find ud af, hvad disse ord betyder: kuldsejle, fuldrigger, galeon, mytteri, forlis, vraggods, rer, proviant

    2. Nr du hrer disse ord, hvad tror du s, historien handler om?

    Tom CollinsI det herrens r 1639 kuldsejlede en portugisisk fuldrigger ud for Saint Christophers kyst og forsvandt med mand og mus. P sin vej fra Afrika til den ny verden i Brasilien var galeonen kommet ud for orkan, senere mytteri, hvorfor kursen var lagt om. Hvad der videre var hndt med bestningen og de fire hundrede slaver var uvist, men rygterne om deres forlis flj som en lbeild mellem de sm caraibiske er. Nat efter nat kunne man se mnd og kvinder, unge som gamle, stikke til havs i deres sm joller, hvor lanternerne glimtede som tusinde ildfluer i jagten p det vrdifulde vraggods.

    Den tremastede galeon havde vret et pragtfuldt skib med rer p alle master, magelst i strrelse og malerisk i sknhed. Tilbage var kun en krusning p havet, en endnu flydende galionsfigur samt to forhutlede sjle, og det er om dem, denne historie handler. Samt naturligvis Tom Collins, en kngt p fjorten r, som var fdt og opvokset p Nevis, der var kendt for sin ttte regnskov og den gamle udslukte vulkan, som l midt p en med en lille hvid krave omkring toppen.

    Familien Collins talte kun tre medlemmer. Foruden Tom var der moderen og Toms halvsster, Feodora, som var et r ldre end sin bror.

    De tjente til livets ophold p en mindre bevrtning i en af ens havne. Ejeren, seor Lopez, havde taget familien til sig, da Feodoras

    Prins Faisals ring Prins Faisals ring af Bjarne Reuter

    Fandango5rettet.indd 14 27/01/09 12:15:54

  • 14

    Du skal her lse et uddrag af den store roman Prins Faisals ring. I tekstens begyndelse er der mange ord, du mske ikke kender.

    1. Find ud af, hvad disse ord betyder: kuldsejle, fuldrigger, galeon, mytteri, forlis, vraggods, rer, proviant

    2. Nr du hrer disse ord, hvad tror du s, historien handler om?

    Tom CollinsI det herrens r 1639 kuldsejlede en portugisisk fuldrigger ud for Saint Christophers kyst og forsvandt med mand og mus. P sin vej fra Afrika til den ny verden i Brasilien var galeonen kommet ud for orkan, senere mytteri, hvorfor kursen var lagt om. Hvad der videre var hndt med bestningen og de fire hundrede slaver var uvist, men rygterne om deres forlis flj som en lbeild mellem de sm caraibiske er. Nat efter nat kunne man se mnd og kvinder, unge som gamle, stikke til havs i deres sm joller, hvor lanternerne glimtede som tusinde ildfluer i jagten p det vrdifulde vraggods.

    Den tremastede galeon havde vret et pragtfuldt skib med rer p alle master, magelst i strrelse og malerisk i sknhed. Tilbage var kun en krusning p havet, en endnu flydende galionsfigur samt to forhutlede sjle, og det er om dem, denne historie handler. Samt naturligvis Tom Collins, en kngt p fjorten r, som var fdt og opvokset p Nevis, der var kendt for sin ttte regnskov og den gamle udslukte vulkan, som l midt p en med en lille hvid krave omkring toppen.

    Familien Collins talte kun tre medlemmer. Foruden Tom var der moderen og Toms halvsster, Feodora, som var et r ldre end sin bror.

    De tjente til livets ophold p en mindre bevrtning i en af ens havne. Ejeren, seor Lopez, havde taget familien til sig, da Feodoras

    Prins Faisals ring Prins Faisals ring af Bjarne Reuter

    Fandango5rettet.indd 14 27/01/09 12:15:54

    spanske far dde i duel. Senere giftede moderen sig igen, denne gang med en irer, som to r efter Toms fdsel mtte bukke under for feberen.

    Enken var nu overladt til seor Lopez luner og sine brns flid. De boede p kroen og fik mad hver dag og tj p kroppen, men lige siden Tom kunne g, havde han afsgt strandene i hb om at finde skatten, som med eet slag kunne gre familien fri af den brutale vrt.

    Historien begynder en mrk og stormfuld nat i september.Tom havde netop trret bordene af og lukket dren til baglokalet,

    hvor seor Lopez skndtes med moderen angende kassebehold-ningen. Tom vidste, at hans mor aldrig kunne drmme om at snyde nogen og slet ikke seor Lopez. Hver uge mtte hun og Feodora bade vrtens fdder, rense hans negle, frisere hans skg, afluse hans hr og skrubbe hans ryg. De gav ham rejnfan mod indvoldsorm, merian for fordjelsen og rdvin mod livslede.

    Jeg kender dit begr efter penge, peb vrten, kender den evige flamme, der brnder i menneskers syge hjerter efter mammon; du er

    15

    Fandango5rettet.indd 15 27/01/09 12:16:08

  • 16

    ikke et hak bedre, og din nsvise datter med hendes skarpe tunge og hovne sind skrmmer efterhnden s mange kunder vk, at jeg snart m dreje nglen om og se mig om efter et andet levebrd. Og hvad skal der s blive af enkefru Collins og hendes to ugte unger, det ved kun Gud.

    Deres traktrsted er en lille guldgrube, indvendte Toms mor, der stod bag vrten i frd med at frisere hans sorte hr.

    Selv sad seor Lopez i sin polstrede lnestol, der tre gange om ret mtte bygges om for at f plads til den enorme bagsmk, der havde fet tilnavnet Den tredje verden.

    Guldgrube, klynkede spanieren og knappede kravetjet op, hvad ved du om de udgifter, man har, om de mange spekulationer en kroejer m dje med. Tilmed er man udstyret med et vankelmodigt sind, som du og dit afkom udnytter som tger.

    Tom rystede p hovedet og begyndte at stte stolene op p bordene for at vaske gulvet.

    Og din datter tillader sig at svare mig igen, fortsatte Lopez, jeg, der er hendes eneste vrn mod armod og sot. Jeg, der holder hnden over hendes hoved, akkurat som jeg holder hnden over hendes mors hoved og hendes broders hoved, den satans irer, i hvis sygelige jne, der gemmer sig en sand djvel. Han nder ved gller, gr han. Har vret s meget under vand, at hans syn er blevet grnt og vederstyg-geligt. Man nrer en slange ved sit bryst og sover drligt om natten ved tanken om, hvad kngten kan finde p, mens man ligger i sine lagner.

    Seor Lopez kan sove roligt, sagde Toms mor.Jamen, jeg sover ikke roligt. Vrst er de historier, han finder p.

    Lgn fra ende til anden. Det vlter ud af ham, nr blot han bner munden.

    Tom er en god dreng, det ved De udmrket, seor. Han har en livlig fantasi, men det er ikke det samme som at lyve.

    Han er en slyngel, og hans sster er hovmodig, frk og spydig, og gr sig morsom p ens vegne. Som om man har skabt sig selv.

    Jeg skal tale med Feo, seor Lopez.Moderens rolige, dybe stemme lagde som regel en dmper p den

    tykke vrt.Samtalen var drejet over p det faste emne, der hed Feodoras skarpe

    tunge. Et emne, Tom kunne tale med om. Tanken om, at halvssteren allerede i nat ville f endnu en rffel, gav Tom nyt mod p livet og et lille smil p lben, da han gik, for at skubbe slen for dren.

    Fandango5rettet.indd 16 27/01/09 12:16:22

  • 16

    ikke et hak bedre, og din nsvise datter med hendes skarpe tunge og hovne sind skrmmer efterhnden s mange kunder vk, at jeg snart m dreje nglen om og se mig om efter et andet levebrd. Og hvad skal der s blive af enkefru Collins og hendes to ugte unger, det ved kun Gud.

    Deres traktrsted er en lille guldgrube, indvendte Toms mor, der stod bag vrten i frd med at frisere hans sorte hr.

    Selv sad seor Lopez i sin polstrede lnestol, der tre gange om ret mtte bygges om for at f plads til den enorme bagsmk, der havde fet tilnavnet Den tredje verden.

    Guldgrube, klynkede spanieren og knappede kravetjet op, hvad ved du om de udgifter, man har, om de mange spekulationer en kroejer m dje med. Tilmed er man udstyret med et vankelmodigt sind, som du og dit afkom udnytter som tger.

    Tom rystede p hovedet og begyndte at stte stolene op p bordene for at vaske gulvet.

    Og din datter tillader sig at svare mig igen, fortsatte Lopez, jeg, der er hendes eneste vrn mod armod og sot. Jeg, der holder hnden over hendes hoved, akkurat som jeg holder hnden over hendes mors hoved og hendes broders hoved, den satans irer, i hvis sygelige jne, der gemmer sig en sand djvel. Han nder ved gller, gr han. Har vret s meget under vand, at hans syn er blevet grnt og vederstyg-geligt. Man nrer en slange ved sit bryst og sover drligt om natten ved tanken om, hvad kngten kan finde p, mens man ligger i sine lagner.

    Seor Lopez kan sove roligt, sagde Toms mor.Jamen, jeg sover ikke roligt. Vrst er de historier, han finder p.

    Lgn fra ende til anden. Det vlter ud af ham, nr blot han bner munden.

    Tom er en god dreng, det ved De udmrket, seor. Han har en livlig fantasi, men det er ikke det samme som at lyve.

    Han er en slyngel, og hans sster er hovmodig, frk og spydig, og gr sig morsom p ens vegne. Som om man har skabt sig selv.

    Jeg skal tale med Feo, seor Lopez.Moderens rolige, dybe stemme lagde som regel en dmper p den

    tykke vrt.Samtalen var drejet over p det faste emne, der hed Feodoras skarpe

    tunge. Et emne, Tom kunne tale med om. Tanken om, at halvssteren allerede i nat ville f endnu en rffel, gav Tom nyt mod p livet og et lille smil p lben, da han gik, for at skubbe slen for dren.

    Fandango5rettet.indd 16 27/01/09 12:16:22

    17

    Opklarende sprgsml3. Hvor og hvornr foregr historien?4. Hvad er der sket i 1639? 5. Hvad er dit umiddelbare indtryk af de fire personer, vi er

    blevet introduceret for: Tom Collins, Feodora, deres mor og seor Lopez?

    6. Hvordan er familiens situation? Hvordan er magtbalancen mellem seor Lopez og de tre andre?

    Feodora Dolores VasguesTom sad i det lavloftede kammer, han delte med sin mor og sin sster. Det var her, de havde deres private ejendele, som for Toms vedkom-mende var en samling sjldne sten, han havde fundet p stranden eller p havbunden. Han gemte ogs p sin faders gamle lderblte og et skort, der, s vidt Tom vidste, dkkede det meste af verden. Kortet var hjemmelavet og havde knap nok de rigtige ml, til gengld var der sat krydser p de gode fiskesteder. Europa havde fet form efter en spidsnset tapir, som i tegnerens jne passede meget godt p de fleste spaniere. Af samme grund sad Spanien som en uanselig vorte p kontinentet, kun halvt s stort som Afrika, der var gengivet med lang-benede giraffer og brlende lver. Mellem Caraibien og Afrika havde han tegnet fem store skibe, det ene smukkere end det andet og p det strste, en tremastet galeon, s man en kk kaptajn med ildrdt hr og en skinnende huggert i bltet.

    Tom vidste, at der fandtes nyere og bedre kort, og drmte om at blive ham, der en dag skulle stte verden p papir.

    P bagsiden af skortet havde han gengivet stjernehimlen og mente selv, at den var mere plidelig end skortet. Han kendte hvert et stjer-nebillede og havde aldrig svrt ved at navigere om natten.

    Moderen l p ryggen med det lange, lyse hr slet ud og et lille ubestemmeligt smil p lben. jnene var ikke helt lukkede, s det var svrt at afgre, om hun sov eller bare stjal sig til et hvil, inden hun skulle op igen.

    Han kyssede hende p kinden og tog hendes hnd. Hun lugtede som altid af limefrugten, som hun blandede i vandet, hun vaskede sig i. Tom kendte ingen bedre lugt.

    Han studerede hendes hnd, der var stor og grov. En mands hnd. Men hun havde ogs en mands arbejde.

    opgave 1-3

    Fandango5rettet.indd 17 27/01/09 12:16:34

  • 18

    Men det skal blive lgn, tnkte han og rejste sig fra sengen.I lbet af f minutter havde han samlet tllelyset, lderremmen og

    det tjrede reb og var i fem blde spring nede ad trappen.I den dunkle krostue fyldte han vand p en dunk og fandt spanden

    med den friske guldmakrel, der l med bugen i vejret.Inden han forlod kroen, skvede han som vanligt ind til seor

    Lopez, der sov med ben mund og bukserne knappet op.Han havde ganske rigtigt en snip af skjorten mellem lberne.

    Vinden var ljerlig den nat, snart i st og snart i vest, men det tog han sig ikke af. Han var om nogen fuldbefaren, og der var ingen spkl-ling, der skulle belre ham om vind og vejr, og p denne nat havde han en sr, men klar fornemmelse af held. Han kunne mrke det p sin krop, der sendte ham alle de rigtige signaler. Han havde krfterne, energien, stdigheden og viljen.

    Viljen var det vigtigste. Det var den, der gav ham et forspring for de andre. Med sin inddte vilje ville han komme frst. Intet kunne knkke den. Nr Feo spurgte, hvordan han kunne tro, at han ville finde skatten foran tusinde voksne mnd, var svaret det samme: Fordi jeg vil. Giv mig min jolle, en sten af passende strrelse, min fars gamle blte og en dunk vand. S kommer resten af sig selv. Hvorfor? Fordi jeg vil.

    Han tillod sig et lille smil, da fdderne standsede i det brune sand.Bden var vk.Han bed tnderne sammen og smed rebet fra sig, bukkede sig ned

    og fulgte jollens spor, der frte fra stranden og ud i havet.Gid fanden havde dig, Feodora Dolores Vasgues, rbte han, gid

    fanden havde alle sstre.Han satte sig p en sten og sagde til sig selv, at det ikke betalte sig

    at hidse sig op. At han, hvis han tnkte sig godt om, snart ville finde p en anden mulighed for at komme til havs. Han kunne jo forsge at lne en jolle, men alle jollerne var i brug. Der var ikke den plimsoller, der ikke var til havs. Mindst hundrede mand var p havet. De sejlede ud med proviant til flere dage. Tom vidste, at nogle af dem havde vret oppe at toppes, og at en gammel fyr havde mistet livet efter stiksr.

    Mske man kunne lne hans jolle, tnkte Tom. Men han anede ikke, hvor den gamle boede. Hvis han skulle skaffe sig en anden jolle, mtte han stjle en. Han s p kniven i bltet. Der var ikke ret meget, han ikke ville gre for at komme til havs denne nat. Senr Lopez ville sove de nste ti timer, s Tom havde tiden for sig. S meget desto

    Fandango5rettet.indd 18 27/01/09 12:16:45

  • 18

    Men det skal blive lgn, tnkte han og rejste sig fra sengen.I lbet af f minutter havde han samlet tllelyset, lderremmen og

    det tjrede reb og var i fem blde spring nede ad trappen.I den dunkle krostue fyldte han vand p en dunk og fandt spanden

    med den friske guldmakrel, der l med bugen i vejret.Inden han forlod kroen, skvede han som vanligt ind til seor

    Lopez, der sov med ben mund og bukserne knappet op.Han havde ganske rigtigt en snip af skjorten mellem lberne.

    Vinden var ljerlig den nat, snart i st og snart i vest, men det tog han sig ikke af. Han var om nogen fuldbefaren, og der var ingen spkl-ling, der skulle belre ham om vind og vejr, og p denne nat havde han en sr, men klar fornemmelse af held. Han kunne mrke det p sin krop, der sendte ham alle de rigtige signaler. Han havde krfterne, energien, stdigheden og viljen.

    Viljen var det vigtigste. Det var den, der gav ham et forspring for de andre. Med sin inddte vilje ville han komme frst. Intet kunne knkke den. Nr Feo spurgte, hvordan han kunne tro, at han ville finde skatten foran tusinde voksne mnd, var svaret det samme: Fordi jeg vil. Giv mig min jolle, en sten af passende strrelse, min fars gamle blte og en dunk vand. S kommer resten af sig selv. Hvorfor? Fordi jeg vil.

    Han tillod sig et lille smil, da fdderne standsede i det brune sand.Bden var vk.Han bed tnderne sammen og smed rebet fra sig, bukkede sig ned

    og fulgte jollens spor, der frte fra stranden og ud i havet.Gid fanden havde dig, Feodora Dolores Vasgues, rbte han, gid

    fanden havde alle sstre.Han satte sig p en sten og sagde til sig selv, at det ikke betalte sig

    at hidse sig op. At han, hvis han tnkte sig godt om, snart ville finde p en anden mulighed for at komme til havs. Han kunne jo forsge at lne en jolle, men alle jollerne var i brug. Der var ikke den plimsoller, der ikke var til havs. Mindst hundrede mand var p havet. De sejlede ud med proviant til flere dage. Tom vidste, at nogle af dem havde vret oppe at toppes, og at en gammel fyr havde mistet livet efter stiksr.

    Mske man kunne lne hans jolle, tnkte Tom. Men han anede ikke, hvor den gamle boede. Hvis han skulle skaffe sig en anden jolle, mtte han stjle en. Han s p kniven i bltet. Der var ikke ret meget, han ikke ville gre for at komme til havs denne nat. Senr Lopez ville sove de nste ti timer, s Tom havde tiden for sig. S meget desto

    Fandango5rettet.indd 18 27/01/09 12:16:45 Fandango5rettet.indd 19 27/01/09 12:17:04

  • 20

    vrre var det, at ssteren havde hugget bden. At hun havde tilladt sig at rane den lige for nsen af ham, vel vidende, at det var det eneste, han tnkte p, det eneste han levede for.

    Han sparkede til en sten, slog foden og lagde sig fladt p ryggen, s op i den matsorte nattehimmel. Lukkede jnene og faldt til ro, mrkede trtheden lgge sig om sin krop. Han lyttede til det sagte blgeslag og l egentlig ganske dejligt. Duften af det salte hav forvandlede sig til slrede drmmebilleder af skllede havfruer. Man sagde, de kunne synge. Toms far var en af de f, der havde hrt dem. Havfruer synger vuggeviser, sagde han. Vidunderlige, blide vuggeviser.

    Da han igen slog jnene op, brndte solen over horisonten.Havet var lyserdt og sort. P en bundgarnspl sad en pelikan og

    knebrede.Tom holdt hnden over jnene og fik straks je p sin sster.Hun sad i jollen ikke ret langt ude, og synet var uudholdeligt. Bden

    vuggede p de riflede blger, selv sad Feodora med siden til stranden, rank som et siv. Den kulrte parasol gjorde synet endnu mere uudhol-deligt. For hun sad der bare. Vidste, at han iagttog hende. At han natten lang havde bandet og svovlet og teet sig.

    Han kunne mageligt svmme ud til hende, men den fornjelse skulle hun ikke have. Han kunne vente.

    Men kunne han virkelig vente? Var der tid til det? De andre lykke-jgere kunne for lngst have delt rovet mellem sig. Mens den magre ts sad til skue.

    Tom satte kniven mellem tnderne og skulle netop til at svmme ud, da han s hende begynde at stage.

    Hun gav sig god tid og s ud til at nyde morgenen. Var i sit bedste tj: den purpurfarvede kjole, som hun havde arvet fra sin mor. Det ravsorte hr hang som en tyk fletning ned ad ryggen, hvor det nede hende til livet. Tilmed havde hun vret i smykkeskrinet og rigtig majet sig ud.

    Rigtig majet sig ud, snerrede han.Da hun var s langt inde, at de kunne hre hinanden, trak hun ren

    op, og lod, som om hun blev overrasket over at se ham. Til trods for, at hun havde siddet derude i timevis med det ene forml: at tirre ham.

    Tom bed tnderne sammen og trippede utlmodigt.h, er det dig, Tom. Hun skyggede for solen, sknt hun havde

    den i ryggen.Hvem skulle det ellers vre? rbte han.

    Fandango5rettet.indd 20 27/01/09 12:17:17

  • 20

    vrre var det, at ssteren havde hugget bden. At hun havde tilladt sig at rane den lige for nsen af ham, vel vidende, at det var det eneste, han tnkte p, det eneste han levede for.

    Han sparkede til en sten, slog foden og lagde sig fladt p ryggen, s op i den matsorte nattehimmel. Lukkede jnene og faldt til ro, mrkede trtheden lgge sig om sin krop. Han lyttede til det sagte blgeslag og l egentlig ganske dejligt. Duften af det salte hav forvandlede sig til slrede drmmebilleder af skllede havfruer. Man sagde, de kunne synge. Toms far var en af de f, der havde hrt dem. Havfruer synger vuggeviser, sagde han. Vidunderlige, blide vuggeviser.

    Da han igen slog jnene op, brndte solen over horisonten.Havet var lyserdt og sort. P en bundgarnspl sad en pelikan og

    knebrede.Tom holdt hnden over jnene og fik straks je p sin sster.Hun sad i jollen ikke ret langt ude, og synet var uudholdeligt. Bden

    vuggede p de riflede blger, selv sad Feodora med siden til stranden, rank som et siv. Den kulrte parasol gjorde synet endnu mere uudhol-deligt. For hun sad der bare. Vidste, at han iagttog hende. At han natten lang havde bandet og svovlet og teet sig.

    Han kunne mageligt svmme ud til hende, men den fornjelse skulle hun ikke have. Han kunne vente.

    Men kunne han virkelig vente? Var der tid til det? De andre lykke-jgere kunne for lngst have delt rovet mellem sig. Mens den magre ts sad til skue.

    Tom satte kniven mellem tnderne og skulle netop til at svmme ud, da han s hende begynde at stage.

    Hun gav sig god tid og s ud til at nyde morgenen. Var i sit bedste tj: den purpurfarvede kjole, som hun havde arvet fra sin mor. Det ravsorte hr hang som en tyk fletning ned ad ryggen, hvor det nede hende til livet. Tilmed havde hun vret i smykkeskrinet og rigtig majet sig ud.

    Rigtig majet sig ud, snerrede han.Da hun var s langt inde, at de kunne hre hinanden, trak hun ren

    op, og lod, som om hun blev overrasket over at se ham. Til trods for, at hun havde siddet derude i timevis med det ene forml: at tirre ham.

    Tom bed tnderne sammen og trippede utlmodigt.h, er det dig, Tom. Hun skyggede for solen, sknt hun havde

    den i ryggen.Hvem skulle det ellers vre? rbte han.

    Fandango5rettet.indd 20 27/01/09 12:17:17

    21

    Da jeg sad derude, troede jeg, det var en hund. Men nu kan jeg godt se, det er dig.

    Virkelig?Hvad laver du nede p stranden s tidligt?Hvad tror du, jeg laver? Jeg leder efter min jolle. Den, du har

    hugget!Pas p dit temperament, Tom, du bliver helt rd i kammen og

    ligner naboens gris. Men det gr irere jo.Tom beherskede sig og trdte ud i vandet.Kom s ind med min bd.Hvis du beder pnt. Man kunne jo finde p at ro ud igen.Tom kneb jnene sammen. Det vrste var, at hun var typen, der

    kunne finde p det. Feodora var ikke som noget andet menneske. Hun gik sine egne veje, tnkte omvendt og sagde ting, der gjorde folk tossede. Indimellem fandt hun p de vrste lgnehistorier.

    Langt de fleste af Toms og Feos sknderier drejede sig om deres fdrene ophav, om deres forskellige nationaliteter. At Toms far var faldet for feberen, var i Feodoras jne en hjst uvrdig mde at d p.

    Men, som hun sagde, irere har jo heller ingen re, ingen rygrad og ingen stolthed. De dr i lagnerne.

    En bemrkning som denne blev kun afleveret, nr hun var p behrig afstand, eller nr moderen var til stede. Alligevel havde det nr kostet hende livet, da hun en dag var i det mest kyniske hjrne. Efter en times sknderi havde Tom jaget hende op p kroens tag, hvor hun s ned p ham med et spottende smil.

    Tom var p det tidspunkt s edderspndt, at trerne trillede ned ad kinderne.

    Kom ned, halvblods, rasede han.Spaniere dr i kamp, sagde Feo, irere med et omslag p

    panden.Du skal f lov at de hvert et ord.Og navnet Collins er ikke navnet p en slgt, ej heller en mand,

    men p en brnesygdom. Feodora lo hjt ad sin egen opfindsomhed.Kniven sad mindre end en tomme fra hendes pande, hvor den sank i

    til skftet.Hvid i hovedet stirrede hun p sin bror, der lige s arrig var p vej

    op ad oliventret, der voksede ved husets gavl.Din far, rbte han, dde, fordi han var en splejs, et halvliterml,

    et spansk skvat, der var stupid nok til at duellere, men ikke mand for at vinde. Man sagde tilmed, at hans modstander var gammel og

    Fandango5rettet.indd 21 27/01/09 12:17:28

  • 22

    affldig, svagtseende og kraftls, men nr det kommer til stykket, er en spanier blot en krydsning mellem det muldyr, der smider lorten, og den flue, der msker sig i den.

    Tom nede op, da Feodora trak kniven ud af tagryggen og holdt den hen foran hans strube. Med den anden hnd tog hun fat i hans rde hr.

    Gentag de ord, Tom Collins, hvsede hun.Tom mrkede knivens g mod sin hud; han vidste alt om, hvor

    skarp den var. Ingen p Nevis var mere nidkr med sit vben, end han.

    Gentag, hvad du sagde!Mener du det om muldyret eller det om fluen? hvsede Tom.S d da, halvblods, knurrede Feo og gav Tom det frste ar i

    livet.Havde han ikke mistet fodfste og kuret to fod ned ad tagryggen,

    havde hun skret halsen over p ham.

    Fandango5rettet.indd 22 27/01/09 12:17:43

  • 22

    affldig, svagtseende og kraftls, men nr det kommer til stykket, er en spanier blot en krydsning mellem det muldyr, der smider lorten, og den flue, der msker sig i den.

    Tom nede op, da Feodora trak kniven ud af tagryggen og holdt den hen foran hans strube. Med den anden hnd tog hun fat i hans rde hr.

    Gentag de ord, Tom Collins, hvsede hun.Tom mrkede knivens g mod sin hud; han vidste alt om, hvor

    skarp den var. Ingen p Nevis var mere nidkr med sit vben, end han.

    Gentag, hvad du sagde!Mener du det om muldyret eller det om fluen? hvsede Tom.S d da, halvblods, knurrede Feo og gav Tom det frste ar i

    livet.Havde han ikke mistet fodfste og kuret to fod ned ad tagryggen,

    havde hun skret halsen over p ham.

    Fandango5rettet.indd 22 27/01/09 12:17:43

    23

    Men der var ogs en anden side af Feodora.Sledes gemte Tom p en rkke billeder af en pige, der lber p

    stranden under Caraibiens skve orangemne, barfodet og med hr som kul, vild som passaten, lykkelig som verdens frste regnbuefisk af hvis rogn, stjernerne blev skabt.

    Det hndte, at hun trak ham ind til sig og spurgte, om han kunne mrke hendes hjerte?

    Dit og mit liv, Tom, hviskede hun, lytter til hinanden.Hun snurrede rundt, lo hjt og var vk.Tag mig med, Feo, rber den lille dreng i forsget p at holde trit.Hvorhen, Tommy?Hvorhen, du vil, svarer purken.Du skal nske, lille mand.S tag mig med til verdens ende.Hun holder hans ansigt i sine varme, brune hnder.Du er der allerede, Tom Collins.S tag mig med til verdens begyndelse, rber den umttelige.S m du lre at svmme frst.

    Tom satte sig p stranden og s jollen blive trukket p land.Han talte ikke til ssteren, da hun med parasollen p skulderen

    spankulerede op mod kroen, nynnende en melodi, hun selv havde lavet.

    Halvblods, tnkte han og smed sine ting om bord. Gid du bliver solgt som slave og sendt til Bahia med den frste skonnert.

    7. Hvordan er Toms forhold til sin mor? Find eksempler i teksten.

    8. Hvad drmmer Tom om?opgave 4-9

    Fandango5rettet.indd 23 27/01/09 12:17:54

  • 24

    Tifanfayaaf Henrik Nordbrandt

    Den nste tekst er ogs et romanuddrag. Det er begyndelsen p historien om pigen Tifanfaya. Mens du lser, skal du lgge godt mrke til, om du mener, den er realistisk eller fantastisk.

    Tifanfaya er mit navn. Jeg kunne godt have ladet, som om jeg var en anden og sagt hun i stedet for jeg, men sdan er jeg ikke.

    Tifanfaya. For sdan sang stormen, der rasede den nat, jeg blev fdt. Min mor dde inden det blev lyst. Og da de havde trukket lagenet op over hendes ansigt, begyndte kvinderne at diskutere, hvad de skulle stille op med mig.

    Man kunne kvle hende, her og nu, var der en, der foreslog. Det er mord! sagde en anden. S er det bedre at lgge hende ud

    i skoven. S ordner naturen resten. Hold nu op! Det gr man ikke lngere, sagde en tredje. Jamen, s grim som hun er! S hblst grim, sukkede nummer to. Det kan vre, hun er klog, indskd en fjerde. Og mske bliver

    hun pnere med tiden. Hun er jo vanskabt. Det er da synd at lade sdan en leve, sagde

    hende, der frst havde talt. Lad os dog kvle hende og f det overstet.

    Jeg er ikke klar over, om jeg virkelig forstod, hvad der blev sagt, eller om det bare er noget, jeg forestiller mig. Jeg ved blot, at sdan en samtale fandt sted.

    Husholdersken, frken Svane, havde selv vret til stede, bedyrede hun. Jeg ville godt have vidst, hvilken af replikkerne der var hendes. Hvad min tante Mathilde angr, brugte hun enhver given lejlighed til at ppege det mirakulse i, at jeg p trods af mit udseende stadig var i live.

    Det blev hende og hendes mand, der kom til at tage sig af mig. Da jeg begyndte at forst indretningen af den sre og indviklede institu-tion, der gr under navnet familie, kunne jeg ikke lade vre med at tnke over, p hvilken mde min onkels og tantes familieforhold hang sammen med mine, for de forekom mig at vre fremmede, der hrte til i en anden verden. Men hver gang jeg nrmede mig dette emne, blev jeg mdt med en isnende tavshed. Min tante lod ofte skinne

    Tifanfaya

    Fandango5rettet.indd 24 27/01/09 12:18:12

  • 24

    Tifanfayaaf Henrik Nordbrandt

    Den nste tekst er ogs et romanuddrag. Det er begyndelsen p historien om pigen Tifanfaya. Mens du lser, skal du lgge godt mrke til, om du mener, den er realistisk eller fantastisk.

    Tifanfaya er mit navn. Jeg kunne godt have ladet, som om jeg var en anden og sagt hun i stedet for jeg, men sdan er jeg ikke.

    Tifanfaya. For sdan sang stormen, der rasede den nat, jeg blev fdt. Min mor dde inden det blev lyst. Og da de havde trukket lagenet op over hendes ansigt, begyndte kvinderne at diskutere, hvad de skulle stille op med mig.

    Man kunne kvle hende, her og nu, var der en, der foreslog. Det er mord! sagde en anden. S er det bedre at lgge hende ud

    i skoven. S ordner naturen resten. Hold nu op! Det gr man ikke lngere, sagde en tredje. Jamen, s grim som hun er! S hblst grim, sukkede nummer to. Det kan vre, hun er klog, indskd en fjerde. Og mske bliver

    hun pnere med tiden. Hun er jo vanskabt. Det er da synd at lade sdan en leve, sagde

    hende, der frst havde talt. Lad os dog kvle hende og f det overstet.

    Jeg er ikke klar over, om jeg virkelig forstod, hvad der blev sagt, eller om det bare er noget, jeg forestiller mig. Jeg ved blot, at sdan en samtale fandt sted.

    Husholdersken, frken Svane, havde selv vret til stede, bedyrede hun. Jeg ville godt have vidst, hvilken af replikkerne der var hendes. Hvad min tante Mathilde angr, brugte hun enhver given lejlighed til at ppege det mirakulse i, at jeg p trods af mit udseende stadig var i live.

    Det blev hende og hendes mand, der kom til at tage sig af mig. Da jeg begyndte at forst indretningen af den sre og indviklede institu-tion, der gr under navnet familie, kunne jeg ikke lade vre med at tnke over, p hvilken mde min onkels og tantes familieforhold hang sammen med mine, for de forekom mig at vre fremmede, der hrte til i en anden verden. Men hver gang jeg nrmede mig dette emne, blev jeg mdt med en isnende tavshed. Min tante lod ofte skinne

    Tifanfaya

    Fandango5rettet.indd 24 27/01/09 12:18:12

    25

    igennem, at de kun havde taget imod mig, fordi de p grund af deres konomiske situation ikke kunne vre andet bekendt. Hver gang jeg talte vrelserne i mit barndomshjem, fik jeg et nyt resultat. Men som regel l tallet p et sted mellem 74 og 81.

    Onkel Brutus, sagde jeg en dag. Hvordan kan det vre, at der f.eks. en sndag er 77 vrelser i huset, men den nste onsdag kun 75?

    Det glder mig meget, at du har bemrket det, mit barn, svarede han og klappede mig p kinden. Det skal minde en om, at intet her i Verden er bestandigt, hvis du forstr, hvad jeg mener.

    Det gjorde jeg naturligvis ikke. Men i det mindste havde han svaret. Normalt talte han slet ikke. Nr man stillede ham et sprgsml, lo han bare. Nu og da, nr der ikke var nogen i nrheden, gav han mig sm gaver. Et par dage fr han dde, pressede han et tykt bundt penge-sedler i hnden p mig og hviskede:

    Rejs! Rejs vk, s hurtigt du kan. Rejs langt vk herfra. Det blev naturligvis ikke til noget. Da Tante Mathilde ved et tilflde fandt pengene, gav hun mig en lussing og satte mig i stuearrest i tre dage.

    Min onkel var en stor mand, der lugtede af hvidlg og tobak. Desvrre nede jeg aldrig at se ham. For jeg var fdt blind, og i de frste r af mit liv var der ingen, der troede p, at jeg nogensinde ville komme til at se. Som det er normalt for blinde, blev mine vrige sanser strkere end almindelige menneskers.

    Da jeg endelig begyndte at kunne skimte mine omgivelser, srgede jeg for ikke at komme til at se for lnge p en ting ad gangen. Jeg var bange for, at den ville vise sig at vre noget helt andet end det, jeg havde flt p, lugtet til eller smagt p. Jeg lrte ogs hurtigt, at visse ting er i stand til at gengive et billede af omverdenen ved hjlp af deres overflade. Frst og fremmest spejle, naturligvis, men ogs vinduesruder, blanke gryder og stillestende vand. Jeg passede nje p ikke at lade mit blik komme for tt p disse ting. Naturligvis kunne jeg ikke helt undg nu og da at f et flygtigt glimt af mig selv. Men jeg forsgte at lade vre med at tnke p, hvordan dette glimt havde vret.

    Folk, som s mig for frste gang, udstdte som regel et gisp af overraskelse. S s de forlegent ned i jorden, op i luften eller ud til siden, mens de sagde et eller andet fjollet alt for hurtigt.

    Men det var noget, der heldigvis sjldent skete. I de frste r af mit liv havde jeg kun kontakt med f mennesker. Nr klokken til hoved-dren en sjlden gang ringede, lb jeg ind i den modsatte ende af huset, og hvis vejret var godt, ud i skoven, der stdte op til den over-groede kkkenhave.

    Fandango5rettet.indd 25 27/01/09 12:18:24

  • 26

    Det var en vild, tt skov. Slyngplanter dkkede de hje tr -stammer, og der voksede tornede krat overalt.

    Folk i byen tror det spger derude, sagde frken Svane en aften. Bemrkningen faldt s henkastet, som om hun havde talt om en madopskrift. Vi sad ved kkkenvinduet. Udenfor var det tget, og mrket var ved at falde p.

    Spger? sagde jeg. Det har noget at gre med de dde, ikke sandt?

    Det er dde, der gr p jorden igen, sagde frken Svane. Hun udtalte ordene meget langsomt og i et hjere tonefald end hun havde for vane.

    S vil jeg mske en dag mde min mor Og s kan jeg sprge hende om min far, sagde jeg, men fortrd mine ord i samme jeblik som de var faret ud af munden p mig.

    Tal ikke om den slags! sagde frken Svane og s mig hrdt ind i jnene. Hvis fruen hrte det, ville hun blive rasende. Det er naturligvis ikke andet end sludder. De siger, at der er en halshugget forbryder, der gr rundt med sit hoved under armen. Nr det er fuld-mne, brler hovedet hjere end en okse. Hvem gider tro p sdan noget vs!

    Jeg kunne mrke p hende, at hun ikke mente, hvad hun sagde, og meget gerne ville have mig til at tro p spgelser. Jeg bestemte mig derfor til, at der ikke fandtes spgelser.

    Jeg ved godt, at jeg allerede har sagt alt for meget om mig selv. Mske burde jeg alligevel have sagt hun. Men nej, det kan ikke vre anderledes. Jeg vil blot sige en sidste ting: Jeg var en grim pige, der ikke holdt af at blive set af Verden, og heller ikke brd sig om at se alt for meget p dn.

    Da mit syn var blevet normalt, fandt jeg bgerne. De stod p hylder i et stort, mrkt rum i den nordlige ende af huset, den der vendte ud mod skoven. De fire vgge var helt dkket af bger fra gulv til loft. Og sdan, som jeg har beskrevet mig selv, tror jeg ikke, det kan undre nogen, at jeg lrte mig selv at lse dem. P den mde fik jeg bekrftet, hvad jeg egentlig hele tiden havde vidst: at brn plejede at vokse op i en familie. De havde forldre og sskende. De legede med andre brn og gik i skole. I nogle af bgerne var der dog ogs ensomme brn, som jeg selv, der voksede op hos et eller andet srt familiemedlem. Og som jeg selv havde de det skidt. Det trstede mig. Og til sidst gik det dem altid godt. Men s kom jeg til at tnke p, at de vist alle sammen var smukke.

    Fandango5rettet.indd 26 27/01/09 12:18:39

  • 26

    Det var en vild, tt skov. Slyngplanter dkkede de hje tr -stammer, og der voksede tornede krat overalt.

    Folk i byen tror det spger derude, sagde frken Svane en aften. Bemrkningen faldt s henkastet, som om hun havde talt om en madopskrift. Vi sad ved kkkenvinduet. Udenfor var det tget, og mrket var ved at falde p.

    Spger? sagde jeg. Det har noget at gre med de dde, ikke sandt?

    Det er dde, der gr p jorden igen, sagde frken Svane. Hun udtalte ordene meget langsomt og i et hjere tonefald end hun havde for vane.

    S vil jeg mske en dag mde min mor Og s kan jeg sprge hende om min far, sagde jeg, men fortrd mine ord i samme jeblik som de var faret ud af munden p mig.

    Tal ikke om den slags! sagde frken Svane og s mig hrdt ind i jnene. Hvis fruen hrte det, ville hun blive rasende. Det er naturligvis ikke andet end sludder. De siger, at der er en halshugget forbryder, der gr rundt med sit hoved under armen. Nr det er fuld-mne, brler hovedet hjere end en okse. Hvem gider tro p sdan noget vs!

    Jeg kunne mrke p hende, at hun ikke mente, hvad hun sagde, og meget gerne ville have mig til at tro p spgelser. Jeg bestemte mig derfor til, at der ikke fandtes spgelser.

    Jeg ved godt, at jeg allerede har sagt alt for meget om mig selv. Mske burde jeg alligevel have sagt hun. Men nej, det kan ikke vre anderledes. Jeg vil blot sige en sidste ting: Jeg var en grim pige, der ikke holdt af at blive set af Verden, og heller ikke brd sig om at se alt for meget p dn.

    Da mit syn var blevet normalt, fandt jeg bgerne. De stod p hylder i et stort, mrkt rum i den nordlige ende af huset, den der vendte ud mod skoven. De fire vgge var helt dkket af bger fra gulv til loft. Og sdan, som jeg har beskrevet mig selv, tror jeg ikke, det kan undre nogen, at jeg lrte mig selv at lse dem. P den mde fik jeg bekrftet, hvad jeg egentlig hele tiden havde vidst: at brn plejede at vokse op i en familie. De havde forldre og sskende. De legede med andre brn og gik i skole. I nogle af bgerne var der dog ogs ensomme brn, som jeg selv, der voksede op hos et eller andet srt familiemedlem. Og som jeg selv havde de det skidt. Det trstede mig. Og til sidst gik det dem altid godt. Men s kom jeg til at tnke p, at de vist alle sammen var smukke.

    Fandango5rettet.indd 26 27/01/09 12:18:39

    27

    Min tantes humr var lige s svingende og uberegneligt som vejret i april. I perioder lste hun sig inde p sit vrelse. Nr hun endelig kom ud, gik hun usikkert, hendes hr hang i tjavser, hendes jne skinnede, og hendes pupiller var strre end de plejede at vre. Hvis man talte til hende, kunne hun finde p at sl. Det var bedst at holde sig s langt vk fra hende som muligt.

    Til andre tider kunne hun vre nsten indsmigrende over for mig. Kre Tiffy. Kom og st dig lidt hos mig. Vil du ikke nok holde

    mig lidt i hnden, kunne hun finde p at sige.Bgerne lrte mig, at der er en forklaring p enhver menneskelig

    adfrd, og at ogs min tantes mtte kunne forsts. Ligesom de glimt, jeg nu og da ikke kunne undg at f af mig selv, mtte hendes raseri-udbrud og pludselige, overraskende krlighedsytringer vre udtryk for et sammenhngende vsen. Det anede mig, at hun og jeg i virke-ligheden var lige bange for at se os selv, mske fordi vores liv var tttere sammenknyttet, end det umiddelbart lod sig ane.

    Som tiden gik, blev hendes drlige sider mere og mere domine-rende. Det var nu nsten uhrt, at hun sagde et venligt ord til mig, og hendes raserianfald blev hyppigere.

    En dag kom hun farende ud af kkkenet med et bent brev i hnden. I den anden havde hun en lang kkkenkniv.

    Din heks! skreg hun. Din lede heks! Jamen tante Mathilde! Jeg har intet gjort, sagde jeg forskrkket.

    Et jeblik var jeg bange for, at hun skulle bruge kniven mod mig. Har du intet gjort! skreg hun og rystede brevet, mens hun pegede

    p det med kniven. S snurrede hun om p hlen, for ind i kkkenet og smkkede dren i efter sig.

    Fandango5rettet.indd 27 27/01/09 12:18:53

  • 28

    Af en eller anden grund pinte det mig at blive kaldt for en heks, og i nogen tid gik jeg rundt og spekulerede over det. S en dag bankede jeg impulsivt p dren til hendes vrelse og kom i min nervsitet til at bne den, inden hun havde fet tid til at sige Kom ind. Hun sad ved sit skrivebord. Foran hende l der et eller andet, som hun benbart ikke ville have, at jeg skulle se. For i samme jeblik som hun fik je p mig, stoppede hun det ned i en skuffe med en febrilsk bevgelse.

    Hendes lange, tynde ansigt udstrlede mishag, overraskelse og endnu en flelse, som jeg ikke kunne placere.

    Hvad i alverden ligner det! rbte hun. At komme brasende ind p den mde.

    Hvorfor kaldte du mig for en heks, tante Mathilde? sagde jeg. Det er bare et udtryk, dit lille fjols. Tante Mathilde, vi m tale sammen. Er du nu ogs begyndt at tale? Du er da min tante, er du ikke, tante Mathilde? Hvis du ikke har noget fornuftigere at sprge om, s tag og

    forsvind! Du kunne jo bare sige, du var min tante. Jeg mener, jeg har ingen,

    jeg kan sprge. Min mor er dd, og min far m jeg slet ikke nvne. Jeg ved intet. Hvad skal jeg gre?

    Du skal holde din mund, indtil du bliver gammel nok til at forst. Jamen, jeg vil gerne vide besked. Hvorfor m jeg ikke f noget at

    vide om min far?

    Fandango5rettet.indd 28 27/01/09 12:19:08

  • 28

    Af en eller anden grund pinte det mig at blive kaldt for en heks, og i nogen tid gik jeg rundt og spekulerede over det. S en dag bankede jeg impulsivt p dren til hendes vrelse og kom i min nervsitet til at bne den, inden hun havde fet tid til at sige Kom ind. Hun sad ved sit skrivebord. Foran hende l der et eller andet, som hun benbart ikke ville have, at jeg skulle se. For i samme jeblik som hun fik je p mig, stoppede hun det ned i en skuffe med en febrilsk bevgelse.

    Hendes lange, tynde ansigt udstrlede mishag, overraskelse og endnu en flelse, som jeg ikke kunne placere.

    Hvad i alverden ligner det! rbte hun. At komme brasende ind p den mde.

    Hvorfor kaldte du mig for en heks, tante Mathilde? sagde jeg. Det er bare et udtryk, dit lille fjols. Tante Mathilde, vi m tale sammen. Er du nu ogs begyndt at tale? Du er da min tante, er du ikke, tante Mathilde? Hvis du ikke har noget fornuftigere at sprge om, s tag og

    forsvind! Du kunne jo bare sige, du var min tante. Jeg mener, jeg har ingen,

    jeg kan sprge. Min mor er dd, og min far m jeg slet ikke nvne. Jeg ved intet. Hvad skal jeg gre?

    Du skal holde din mund, indtil du bliver gammel nok til at forst. Jamen, jeg vil gerne vide besked. Hvorfor m jeg ikke f noget at

    vide om min far?

    Fandango5rettet.indd 28 27/01/09 12:19:08

    29

    Kom nu ikke for godt i gang! sagde hun vredt og rejste sig halvt op i stolen. Tag s og forsvind med dig!

    Jeg kunne se, jeg ikke nede lngere, men sagde alligevel trodsigt: Jeg vil ogs gerne i skole. Alle andre gr i skole. I skole, sagde hun og begyndte at le. Du vil bare blive til grin,

    sdan som du ser ud. Er du klar over, hvordan du ser ud? Hvorfor skal du altid minde mig om mit udseende? Nu skal jeg hente spejlet, sagde hun og rejste sig. Skal vi kigge

    lidt i spejlet?Der gik panik i mig, og jeg lb skrigende ud af vrelset, fulgt af

    hendes skingre latter.Nogle hundrede meter inde i skoven, godt skjult af ttte buske, l

    der et lille, forfaldent lysthus. Det var ovalt og bestod af et eneste rum. Der var kulrte ruder hele vejen rundt, men mange af dem var get i stykker. Vggene var bekldt med muslingeskaller. Der var ogs en pejs, og nr det var koldt, tndte jeg somme tider op i den.

    Lysthuset var blevet mere hjem for mig end min tantes store, skumle hus, og nsten hver dag tilbragte jeg timer med at lse bger fra biblioteket.

    Men den eftermiddag kunne jeg ikke koncentrere mig om at lse. Nr jeg tnkte p tante Mathildes opfrsel, blev jeg bde forvirret og bange. Og af en eller anden grund flte jeg mig skamfuld p hendes vegne.

    Fandango5rettet.indd 29 27/01/09 12:19:21

  • 30

    Det var tidligt i april. Dagen havde vret varm, men da skumringen kom, begyndte det at blse, og pludselig flte jeg kulden krybe ind under tjet og ind i min krop. Jeg rejste mig og ville til at g hjem, men tvede et jeblik i drbningen. Jeg havde ikke lyst til at gense tante Mathilde lige med det samme.

    Med langsomme skridt begyndte jeg at g lngere ind i skoven. Indtil da havde jeg faktisk nsten kun kendt den del af den, der l mellem lysthuset og mit hjem. Stien var smal, men s ud til at blive brugt flittigt. Selv om det blev mrkere og mrkere, havde jeg intet besvr med at orientere mig, for mnen var fuld.

    Et sted var der et stort, bent stykke land mellem trerne. Da jeg var net ud til midten, vendte jeg mig om og s mig tilbage. P afstand virkede trerne mrkere og mere dystre end nr man gik inde mellem dem.

    Jeg begyndte igen at g. Foran skovbrynet p den modsatte side standsede jeg. Jeg kunne ikke f mig selv til at g lngere.

    Pludselig blev mrket gennembrudt af en lyd s skrkindjagende, at jeg flte det, som om mit hjerte var ved at eksplodere. Det var halvt et brl, halvt en jamren. Et jeblik stod jeg som fastfrossen. S vendte jeg om og lb tilbage i panik. Mens jeg lb, hrte jeg brlet blive gentaget et par gange.

    Jeg besluttede mig til at tage tingene i mine egne hnder. At tro, at jeg kunne det, var naturligvis naivt. Men hvad skulle jeg ellers gre? Springe ud fra trnet? Det var der andre, der havde gjort, pstod frken Svane.

    En morgen lige fr daggry stod jeg op og tog min fineste kjole p. Det var en rd silkekjole, som havde tilhrt min mor. Jeg havde forsgt at sy den ind, men den var stadig for stor til mig. Til kjolen hrte en sort hat med slr. Nr jeg tog den p, ville det vre svrt at se mit ansigt tydeligt. Jeg kunne ikke vide, at hatte var get af mode for mange r siden.

    Jeg listede mig ud af huset og op gennem alleen. Den var over en kilometer lang, og mundede ud i hovedvejen p den anden side af den hje bakke, der var skyld i, at man ikke kunne se havet fra vores hus.

    Da jeg nede bakketoppen, var det blevet lyst. Byen, der var mit ml, l nede ved havet nogle kilometer borte. Det var en kold morgen. Der l endnu rimfrost p markerne. Da jeg kom nrmere, kunne jeg se rgen stige op fra skorstenene p de sm huse.

    Jeg havde kun vret i byen et par gange fr, og i kort tid ad gangen. Desuden var jeg blevet krt. Jeg havde aldrig fr get omkring i

    Fandango5rettet.indd 30 27/01/09 12:19:34

  • 30

    Det var tidligt i april. Dagen havde vret varm, men da skumringen kom, begyndte det at blse, og pludselig flte jeg kulden krybe ind under tjet og ind i min krop. Jeg rejste mig og ville til at g hjem, men tvede et jeblik i drbningen. Jeg havde ikke lyst til at gense tante Mathilde lige med det samme.

    Med langsomme skridt begyndte jeg at g lngere ind i skoven. Indtil da havde jeg faktisk nsten kun kendt den del af den, der l mellem lysthuset og mit hjem. Stien var smal, men s ud til at blive brugt flittigt. Selv om det blev mrkere og mrkere, havde jeg intet besvr med at orientere mig, for mnen var fuld.

    Et sted var der et stort, bent stykke land mellem trerne. Da jeg var net ud til midten, vendte jeg mig om og s mig tilbage. P afstand virkede trerne mrkere og mere dystre end nr man gik inde mellem dem.

    Jeg begyndte igen at g. Foran skovbrynet p den modsatte side standsede jeg. Jeg kunne ikke f mig selv til at g lngere.

    Pludselig blev mrket gennembrudt af en lyd s skrkindjagende, at jeg flte det, som om mit hjerte var ved at eksplodere. Det var halvt et brl, halvt en jamren. Et jeblik stod jeg som fastfrossen. S vendte jeg om og lb tilbage i panik. Mens jeg lb, hrte jeg brlet blive gentaget et par gange.

    Jeg besluttede mig til at tage tingene i mine egne hnder. At tro, at jeg kunne det, var naturligvis naivt. Men hvad skulle jeg ellers gre? Springe ud fra trnet? Det var der andre, der havde gjort, pstod frken Svane.

    En morgen lige fr daggry stod jeg op og tog min fineste kjole p. Det var en rd silkekjole, som havde tilhrt min mor. Jeg havde forsgt at sy den ind, men den var stadig for stor til mig. Til kjolen hrte en sort hat med slr. Nr jeg tog den p, ville det vre svrt at se mit ansigt tydeligt. Jeg kunne ikke vide, at hatte var get af mode for mange r siden.

    Jeg listede mig ud af huset og op gennem alleen. Den var over en kilometer lang, og mundede ud i hovedvejen p den anden side af den hje bakke, der var skyld i, at man ikke kunne se havet fra vores hus.

    Da jeg nede bakketoppen, var det blevet lyst. Byen, der var mit ml, l nede ved havet nogle kilometer borte. Det var en kold morgen. Der l endnu rimfrost p markerne. Da jeg kom nrmere, kunne jeg se rgen stige op fra skorstenene p de sm huse.

    Jeg havde kun vret i byen et par gange fr, og i kort tid ad gangen. Desuden var jeg blevet krt. Jeg havde aldrig fr get omkring i

    Fandango5rettet.indd 30 27/01/09 12:19:34

    31

    gaderne p egen hnd. Det var en lille by, men alligevel blev jeg over-vldet af synet af s mange mennesker p en gang.

    Jeg spurgte en politibetjent om vej til skolen. Lnge fr jeg nede den, kunne jeg hre larmen fra skolegrden. I mine rer ld det vrre end ti motorsave p en gang.

    Da jeg bnede lgen og gik ind p pladsen, blev der stille et jeblik. Det forekom mig ogs, at alle stirrede p mig. Men mske var det indbildning. Jeg gik hen til en mand, som jeg kunne regne ud mtte vre lrer, og sagde med fast stemme:

    God dag. Jeg vil gerne tale med prsidenten. Prsidenten! Hvad mener du med det? svarede han, mens han

    bjede sig over mig, indtil hans nse nsten berrte min. Han havde briller p. Glassene skinnede, s man ikke kunne se jnene bag dem.

    Ja, alts ham, der bestemmer over det her foretagende, sagde jeg. Den verste.

    N, skoleinspektren. Kom bare denne vej. Han slog ud med en bred, strkt behret hnd, der var plettet af blkklatter. Han mtte have bidt negle det meste af sit liv, for der var ikke meget tilbage af dem.

    Jeg blev vist op ad en bred trappe. Der var en gennemtrngende lugt af noget, jeg syntes, jeg kendte, men alligevel ikke kunne afgre, hvad var. For enden af den var der en dr med et skilt, hvorp der stod Inspektr.

    Han lignede lreren og de andre mnd, vi havde passeret p trappen, til forveksling. De havde blege, ligesom hule ansigter og ttsiddende, glanslse jne. Man kunne kende inspektren p, at han rg pibe. Vrelset var fuldt af tobaksrg. Det var nsten umuligt at se fra den ene vg til den anden.

    Jeg skulle naturligvis straks have sagt mit navn, og fortalt, hvor jeg kom fra. Men jeg blev forvirret og kom i stedet for til at sige, hvad jeg tnkte:

    Er I alle sammen i familie? spurgte jeg. Hvem er i familie? sagde inspektren, mens han rynkede panden

    let. De der arbejder her. Ja, ja. Det kan man sdan set godt sige, sagde han og lo. Den

    var god! Men hvem er du, min pige? Mit navn er Tifanfaya. Jeg kunne godt tnke mig at g i skole.

    Jeg kan allerede lse og skrive. G i skole. Jamen, gr du da ikke det? Dine forldre m da

    sagde han forvirret.

    Fandango5rettet.indd 31 27/01/09 12:19:46

  • 32

    Jeg har ingen forldre. Min mor er dd. Min far Her standsede jeg forlegent. Jeg svedte under slret. Jeg kunne mrke en drbe lbe ned ad kinden og videre ned p halsen. Det kildrede.

    Han rejste sig fra sin stol og gik flere gange rundt om mig, mens han inspicerede mig. Han pustede en hel del. Han havde benbart svrt ved at f vejret. Jeg flte mig som et mrkeligt dyr. Det virkede nsten, som om han overvejede at lade mig udstoppe. Tanken fik mig til at le. Der var et eller andet ved stedets atmosfre, der gjorde, at jeg ikke kunne beherske mig. Normalt lo jeg ellers s at sige aldrig. Brnene i skolen mtte have det fantastisk morsomt! tnkte jeg.

    Hvad griner du af? spurgte han. N, jeg fik bare den id, at De ville lade mig udstoppe. Du er da en sr en. Jeg er bare en forldrels pige, der ikke kender noget som helst

    til verden. Jeg vil s gerne lre noget. Der m da vre nogen, der tager sig af dig.Jeg kom igen til at le, s jeg drligt nok kunne tale. S sagde jeg: De m meget undskylde. Normalt er jeg en meget alvorlig person.

    Meget, meget alvorlig vil jeg endda sige. Men der er noget ved atmo-sfren her.

    Vi prver jo p at skabe et muntert milj for vores elever, sagde han, mens han lnede sig lidt tilbage og tog et dybt drag af piben. Men hvad var det nu, vi kom fra lad mig se

    Det var det med at tage sig af, sagde jeg. Det var det, der fik mig til at grine. Jeg bor hos min tante, ser De.

    Ser man det, sagde inspektren, mens han pustede en rgsky i ansigtet p mig. Og hvad hedder s tante?

    Tante Mathilde hedder hun. Mathilde Hug.Da han hrte navnet, fik han et mrkeligt udtryk i ansigtet. Han

    holdt op med at g og tog piben ud af munden. S er du alts sagde han langsomt. S er jeg alts hvem? Jeg mente bare De sagde, De vidste, hvem jeg var. Og nu sprger jeg Dem om

    det. De kunne rlig talt godt tage at besvare mit sprgsml. Nu bliver du for urimelig! sagde han. Du passer slet ikke ind

    her, kan jeg mrke. Det ville vre helt forkert. Helt forkert.Efterhnden var jeg ikke utilbjelig til at give ham ret. Men jeg

    sagde stdigt: Kunne De ikke forklare Dem lidt mere konkret.

    Fandango5rettet.indd 32 27/01/09 12:20:03

  • 32

    Jeg har ingen forldre. Min mor er dd. Min far Her standsede jeg forlegent. Jeg svedte under slret. Jeg kunne mrke en drbe lbe ned ad kinden og videre ned p halsen. Det kildrede.

    Han rejste sig fra sin stol og gik flere gange rundt om mig, mens han inspicerede mig. Han pustede en hel del. Han havde benbart svrt ved at f vejret. Jeg flte mig som et mrkeligt dyr. Det virkede nsten, som om han overvejede at lade mig udstoppe. Tanken fik mig til at le. Der var et eller andet ved stedets atmosfre, der gjorde, at jeg ikke kunne beherske mig. Normalt lo jeg ellers s at sige aldrig. Brnene i skolen mtte have det fantastisk morsomt! tnkte jeg.

    Hvad griner du af? spurgte han. N, jeg fik bare den id, at De ville lade mig udstoppe. Du er da en sr en. Jeg er bare en forldrels pige, der ikke kender noget som helst

    til verden. Jeg vil s gerne lre noget. Der m da vre nogen, der tager sig af dig.Jeg kom igen til at le, s jeg drligt nok kunne tale. S sagde jeg: De m meget undskylde. Normalt er jeg en meget alvorlig person.

    Meget, meget alvorlig vil jeg endda sige. Men der er noget ved atmo-sfren her.

    Vi prver jo p at skabe et muntert milj for vores elever, sagde han, mens han lnede sig lidt tilbage og tog et dybt drag af piben. Men hvad var det nu, vi kom fra lad mig se

    Det var det med at tage sig af, sagde jeg. Det var det, der fik mig til at grine. Jeg bor hos min tante, ser De.

    Ser man det, sagde inspektren, mens han pustede en rgsky i ansigtet p mig. Og hvad hedder s tante?

    Tante Mathilde hedder hun. Mathilde Hug.Da han hrte navnet, fik han et mrkeligt udtryk i ansigtet. Han

    holdt op med at g og tog piben ud af munden. S er du alts sagde han langsomt. S er jeg alts hvem? Jeg mente bare De sagde, De vidste, hvem jeg var. Og nu sprger jeg Dem om

    det. De kunne rlig talt godt tage at besvare mit sprgsml. Nu bliver du for urimelig! sagde han. Du passer slet ikke ind

    her, kan jeg mrke. Det ville vre helt forkert. Helt forkert.Efterhnden var jeg ikke utilbjelig til at give ham ret. Men jeg

    sagde stdigt: Kunne De ikke forklare Dem lidt mere konkret.

    Fandango5rettet.indd 32 27/01/09 12:20:03

    33

    Han drejede rundt p hlen og forlod vrelset, og til min undren hrte jeg dren blive lst.

    Der gik nsten en halv time fr den blev lukket op igen. Udenfor stod foruden skoleinspektren, frken Svane og tante Mathildes alt-mulig-mand, Hubert, som jeg vist ikke har omtalt fr. Jeg gjorde modstand. Ikke fordi jeg ikke havde lyst til at g, men af princip.

    Hubert er meget lille, nsten en dvrg. Frken Svane er til gengld nsten to meter hj. Det m have set mrkeligt ud, da de to slbte mig af sted gennem skolegrden, tnkte jeg. Ikke kun bagefter, men ogs mens det skete.

    Min tante modtog mig koldt. Hun hvede frst hnden, som om hun skulle til at sl. S sagde hun:

    Hvis det gentager sig, skal jeg love dig, at du kommer til at fortryde det. Mere end du kan forestille dig, dit lille fjols.

    1. Er teksten realistisk eller fantastisk? opgave 1-4

    Fandango5rettet.indd 33 27/01/09 12:20:17

  • 34

    Et hjem med gevrEt hjem med gevraf Cato Thau-Jensen

    Hverken Tom Collins eller Tifanfaya findes i virkeligheden. De er fiktive personer, som Bjarne Reuter og Henrik Nordbrandt har fundet p. S-dan er det ikke med den nste tekst, du skal lse. Det er en erindring en fagtekst, en person har skrevet om sit eget liv. Det, der str i en erindring, har alts fundet sted i virkeligheden. Forfatteren til denne erindring hedder Cato Thau-Jensen, og han har selv illustreret den. En erindring kaldes ogs en selvbiografi.

    TungeDa jeg var 5 r, bed jeg tungen halvt af. Det skete i brnehaven. Jeg sad oppe p rutschebanen. Det var forr, og det blste i de nyud-sprungne kastanjetrer.

    Rutschebanen var det hjeste punkt p legepladsen, derfra kunne jeg se alle de andre brn, en af dem kiggede op p mig. Da jeg satte fra og begyndte at glide ned, rakte han tunge af mig. Jeg rakte tunge tilbage, og da jeg nede ned i sandkassen, klappede jeg tnderne sammen.

    Jeg mrkede en skarp, varm smag fylde munden. Jeg sad et jeblik fr munden fld over. De andre kom lbende og slbte af sted med mig hen over fliserne, hen langs knagerkkerne og ud p brnehavens toilet, hvor der var en lang hvid vask. Blodet bredte sig som en rd sky p bunden af vasken, og jeg tnkte, at s nymalet rd var jeg alts indvendig.

    Min far var tandlge. Han mente nok han kunne sy min tunge p igen, han havde store ravgule fingre som smagte af tobak. Han prvede at sy min tunge fast to gange inden jeg kom p hospitalet. Jeg fik to ens rde biler mens jeg l der.

    Fr I ferierne krte vi til Ribe hvor min farmor boede. Vi krte i en Chrysler New Yorker som min far havde kbt. Det var et amerikansk dollargrin som brugte en masse benzin og lugtede syntetisk indvendig. Jeg blev altid kresyg.

    Fandango5rettet.indd 34 27/01/09 12:20:29

  • 34

    Et hjem med gevrEt hjem med gevraf Cato Thau-Jensen

    Hverken Tom Collins eller Tifanfaya findes i virkeligheden. De er fiktive personer, som Bjarne Reuter og Henrik Nordbrandt har fundet p. S-dan er det ikke med den nste tekst, du skal lse. Det er en erindring en fagtekst, en person har skrevet om sit eget liv. Det, der str i en erindring, har alts fundet sted i virkeligheden. Forfatteren til denne erindring hedder Cato Thau-Jensen, og han har selv illustreret den. En erindring kaldes ogs en selvbiografi.

    TungeDa jeg var 5 r, bed jeg tungen halvt af. Det skete i brnehaven. Jeg sad oppe p rutschebanen. Det var forr, og det blste i de nyud-sprungne kastanjetrer.

    Rutschebanen var det hjeste punkt p legepladsen, derfra kunne jeg se alle de andre brn, en af dem kiggede op p mig. Da jeg satte fra og begyndte at glide ned, rakte han tunge af mig. Jeg rakte tunge tilbage, og da jeg nede ned i sandkassen, klappede jeg tnderne sammen.

    Jeg mrkede en skarp, varm smag fylde munden. Jeg sad et jeblik fr munden fld over. De andre kom lbende og slbte af sted med mig hen over fliserne, hen langs knagerkkerne og ud p brnehavens toilet, hvor der var en lang hvid vask. Blodet bredte sig som en rd sky p bunden af vasken, og jeg tnkte, at s nymalet rd var jeg alts indvendig.

    Min far var tandlge. Han mente nok han kunne sy min tunge p igen, han havde store ravgule fingre som smagte af tobak. Han prvede at sy min tunge fast to gange inden jeg kom p hospitalet. Jeg fik to ens rde biler mens jeg l der.

    Fr I ferierne krte vi til Ribe hvor min farmor boede. Vi krte i en Chrysler New Yorker som min far havde kbt. Det var et amerikansk dollargrin som brugte en masse benzin og lugtede syntetisk indvendig. Jeg blev altid kresyg.

    Fandango5rettet.indd 34 27/01/09 12:20:29

    35

    Min mor var i hvid plisseret nederdel, hvid bluse og perlekde af gte perler. Hun stod og holdt mig p panden, i en grft i nrheden af Vejle, mens jeg kastede op.

    Nr vi nrmede os Ribe, kunne vi p lang afstand se domkirke-trnet skyde op i det flade landskab. Hvis vi havde gster med, skulle de op i trnet som det frste. Det var jeg ikke s begejstret for. Vi skulle sno os op ad en smal stentrappe og derefter ad stejle trtrapper forbi de store klokker. Jeg var bange for at de skulle give sig til at kime, nr vi gik forbi. Jeg tnkte at de nok slog s hjt at trnet ville styrte sammen, eller at jeg ville blive dv. Det var ogs farligt nr man endelig kom ud p toppen af trnet fordi de voksne altid skulle snakke om dem der var sprunget ud for at beg selvmord.

    Fandango5rettet.indd 35 27/01/09 12:20:43

  • 36

    Da vi skulle hjem, havde jeg fundet en lille fr i haven. Jeg ville beholde den som kledyr og gemte den i hnden, men da jeg sad i bilen, hoppede den fra mig, og jeg kunne ikke finde den igen.

    Der var en automatisk cigartnder i vognen. Nr man stak noget derind, blev en stltrdsspiral gldende og stak ild. Min mor advarede mig mod at stikke fingeren derind.

    Jeg faldt i svn og drmte at fren var sprunget ned i den automa-tiske cigarettnder. Det var det frste mareridt jeg husker.

    Fandango5rettet.indd 36 27/01/09 12:21:00

  • 36

    Da vi skulle hjem, havde jeg fundet en lille fr i haven. Jeg ville beholde den som kledyr og gemte den i hnden, men da jeg sad i bilen, hoppede den fra mig, og jeg kunne ikke finde den igen.

    Der var en automatisk cigartnder i vognen. Nr man stak noget derind, blev en stltrdsspiral gldende og stak ild. Min mor advarede mig mod at stikke fingeren derind.

    Jeg faldt i svn og drmte at fren var sprunget ned i den automa-tiske cigarettnder. Det var det frste mareridt jeg husker.

    Fandango5rettet.indd 36 27/01/09 12:21:00

    37

    VrelseDa jeg var 8 r, blev mine forldre skilt, min far var p det tidspunkt dobbelt s gammel som min mor. Min sster kom til at bo hos vores mor, og min far fik forldremyndigheden over mig.

    Da min mor var flyttet, fandt min far alle de gamle arvestykker frem, og han indrettede et nyt vrelse til mig. Den ene vg var tt behngt med gamle fotografier, det var alle mine bedste- og oldefor-ldre og familie p min fars side. De s alle ud som om de lige havde set et spgelse. Der var ogs et kmpetungt skrivebord hvor jeg kunne lave lektier. Der stod to blkhuse i marmor og en presse med trk-papir som man kunne ralle hen over det man havde skrevet for at suge

    Fandango5rettet.indd 37 27/01/09 12:21:13

  • 38

    det overskydende blk op. I vinduet hang et par lange plysgardiner holdt tilbage af morgenstjerner i jernkder, alt sammen meget solidt.

    Jeg var lige blevet fan af ABBA og vrelset stod ikke helt ml med mine hedeste diskodrmme. Frst var jeg nrmest rdselsslagen over at jeg skulle bo p det vrelse, men s tnkte jeg at jeg nok kunne smide tingene ud stykvis og erstatte dem med ABBA-plakater, hyrde-tppe og rispapirlamper.

    Det store skrivebord havde nu n fordel: Det havde nogle dybe skuffer hvor jeg kunne gemme gamle madpakker. Min far gav mig i en periode madpakker med i skole, nogle ordentlige humpler Struer grovbrd med spegesild og r lgringe eller kartoffelmos og en hummerklo. De f gange jeg lb risikoen og pakkede ud i klassen, vakte det s stor opmrksomhed at selv grdvagten mtte ind og se p. Nr jeg kom hjem om eftermiddagen gemte jeg de ubnede madpakker inderst i skrivebordsskufferne og glemte alt om dem. Min lugtesans har aldrig vret veludviklet.

    TnderNr jeg kom i seng om aftenen, fik jeg tit en guldbarre chokolade. Som tandlge anbefalede min far chokolade frem for bolsjer. Det smelter og forsvinder fra mundhulen p f minutter, sagde han, og er et udmrket nydelsesmiddel til unge mennesker i voksealderen.

    Jeg fik en seddel med hjem om skoletandpleje som var noget nyt dengang. Min far syntes at det var en udmrket ide at jeg gik til skole-tandlgen; men han ville lige selv se mig ind i munden frst. Her gjorde han en ubehagelig opdagelse.

    Jeg fik den helt store tur i min fars tandlgestol, for han ville nu ikke vre bekendt at sende mig til skoletandlgen med rdne tnder. Han kunne lige s godt have rrt slv til mine fyldninger i en margre-theskl, s mange huller havde jeg.

    Han lavede ogs tnder p sig selv. Engang hvor min sster var p weekend hos os, kom hun lbende og fortalte mig at far stod i klinikken og rykkede tnder ud af munden p sig selv. Ikke fordi det kom bag p os, men vi mtte alligevel se hvordan det foregik. Han stod foran spejlet, hvor han plejede at vaske hnder, og trak alle tnderne ud, en for en, og lagde dem op i rkke p kanten af vasken. Han ville lave en protese til sig selv.

    Fandango5rettet.indd 38 27/01/09 12:21:27

  • 38

    det overskydende blk op. I vinduet hang et par lange plysgardiner holdt tilbage af morgenstjerner i jernkder, alt sammen meget solidt.

    Jeg var lige blevet fan af ABBA og vrelset stod ikke helt ml med mine hedeste diskodrmme. Frst var jeg nrmest rdselsslagen over at jeg skulle bo p det vrelse, men s tnkte jeg at jeg nok kunne smide tingene ud stykvis og erstatte dem med ABBA-plakater, hyrde-tppe og rispapirlamper.

    Det store skrivebord havde nu n fordel: Det havde nogle dybe skuffer hvor jeg kunne gemme gamle madpakker. Min far gav mig i en periode madpakker med i skole, nogle ordentlige humpler Struer grovbrd med spegesild og r lgringe eller kartoffelmos og en hummerklo. De f gange jeg lb risikoen og pakkede ud i klassen, vakte det s stor opmrksomhed at selv grdvagten mtte ind og se p. Nr jeg kom hjem om eftermiddagen gemte jeg de ubnede madpakker inderst i skrivebordsskufferne og glemte alt om dem. Min lugtesans har aldrig vret veludviklet.

    TnderNr jeg kom i seng om aftenen, fik jeg tit en guldbarre chokolade. Som tandlge anbefalede min far chokolade frem for bolsjer. Det smelter og forsvinder fra mundhulen p f minutter, sagde han, og er et udmrket nydelsesmiddel til unge mennesker i voksealderen.

    Jeg fik en seddel med hjem om skoletandpleje som var noget nyt dengang. Min far syntes at det var en udmrket ide at jeg gik til skole-tandlgen; men han ville lige selv se mig ind i munden frst. Her gjorde han en ubehagelig opdagelse.

    Jeg fik den helt store tur i min fars tandlgestol, for han ville nu ikke vre bekendt at sende mig til skoletandlgen med rdne tnder. Han kunne lige s godt have rrt slv til mine fyldninger i en margre-theskl, s mange huller havde jeg.

    Han lavede ogs tnder p sig selv. Engang hvor min sster var p weekend hos os, kom hun lbende og fortalte mig at far stod i klinikken og rykkede tnder ud af munden p sig selv. Ikke fordi det kom bag p os, men vi mtte alligevel se hvordan det foregik. Han stod foran spejlet, hvor han plejede at vaske hnder, og trak alle tnderne ud, en for en, og lagde dem op i rkke p kanten af vasken. Han ville lave en protese til sig selv.

    Fandango5rettet.indd 38 27/01/09 12:21:27

    39

    Fandango5rettet.indd 39 27/01/09 12:21:41

  • 40

    Cato Thau-JensenJeg blev fdt den 9. februar 1966, det var meget koldt. Det frste ord jeg kunne sige var skl!.

    Jeg har get i 3. klasse to gange, for jeg kom vist lidt for tidligt i skole. Jeg glemte altid min skoletaske i skolebussen. Jeg gik p gymnasiet i rhus, og her mdte jeg min bedste ven Sren. Vi satte os ved siden af hinanden den frste dag p rhus Katedralskole som gymnasiet hedder.

    Min sster hedder Laila og arbejder i jeblikket p det danske konsulat i San Francisco. Hun har ogs taget en uddannelse fra Designskolen i Kolding ligesom mig. Jeg gik p Grafisk design og illustration og har siden illustreret en masse billedbger bl.a. Sufflsen og den lille Folmer, Og s er det godnat, Vingekatten og Den frygte-lige hnd og skrevet et par stykker.

    En af dem hedder Gerda Flues forfrdelige kkken. Jeg har boet i Skovby, Kolding, Sor, Kbenhavn og bor nu i Brabrand ved rhus, men sidder i skrivende stund p en cafe i Sacramento, Californien. Der sidder en transvestit ved bordet ved siden af.

    1. Hvilken slags fagtekst er denne tekst (se side 8)?2. Er det en multimodal tekst hvordan (se side 10)?3. I selvbiografier kan man ikke altid vre helt sikker p,

    om forfatteren virkelig har oplevet det, der str i teksten, eller om han har digtet noget til for at gre historien mere spndende. Find oplysninger om Cato Thau-Jensen p internettet. Undersg, om det, han fortller, virkelig passer.

    opgave 1-6

    Fandango5rettet.indd 40 27/01/09 12:21:59

  • 40

    Cato Thau-JensenJeg blev fdt den 9. februar 1966, det var meget koldt. Det frste ord jeg kunne sige var skl!.

    Jeg har get i 3. klasse to gange, for jeg kom vist lidt for tidligt i skole. Jeg glemte altid min skoletaske i skolebussen. Jeg gik p gymnasiet i rhus, og her mdte jeg min bedste ven Sren. Vi satte os ved siden af hinanden den frste dag p rhus Katedralskole som gymnasiet hedder.

    Min sster hedder Laila og arbejder i jeblikket p det danske konsulat i San Francisco. Hun har ogs taget en uddannelse fra Designskolen i Kolding ligesom mig. Jeg gik p Grafisk design og illustration og har siden illustreret en masse billedbger bl.a. Sufflsen og den lille Folmer, Og s er det godnat, Vingekatten og Den frygte-lige hnd og skrevet et par stykker.

    En af dem hedder Gerda Flues forfrdelige kkken. Jeg har boet i Skovby, Kolding, Sor, Kbenhavn og bor nu i Brabrand ved rhus, men sidder i skrivende stund p en cafe i Sacramento, Californien. Der sidder en transvestit ved bordet ved siden af.

    1. Hvilken slags fagtekst er denne tekst (se side 8)?2. Er det en multimodal tekst hvordan (se side 10)?3. I selvbiografier kan man ikke altid vre helt sikker p,

    om forfatteren virkelig har oplevet det, der str i teksten, eller om han har digtet noget til for at gre historien mere spndende. Find oplysninger om Cato Thau-Jensen p internettet. Undersg, om det, han fortller, virkelig passer.

    opgave 1-6

    Fandango5rettet.indd 40 27/01/09 12:21:59

    41

    2.

    I faklernes skr om milj

    Fandango5rettet.indd 41 27/01/09 12:22:10

  • 4242

    I faklernes skr om miljNr vi taler om milj i forbindelse med litteratur, taler vi om den tid og det sted, historien udspiller sig. En tekst kan fx foreg i en landsby p Sydfyn eller i et krigshrget land langt herfra. Og den kan foreg i nutiden, for flere hundrede r siden eller i fremtiden. Vi kalder historiens tid og sted for tekstens fysiske milj. Vi kan ogs tale om en teksts psykiske milj. S taler vi om den stemning, teksten skildrer. Miljet kan fx vre skildret rart og trygt eller uhyggeligt og voldsomt. I nogle tekster hnger genre og milj tt sammen fx foregr en science fiction-tekst altid i en fremtidsverden. I dette kapitel er der fokus p n bestemt genre og dens milj: fantasygenren.

    Fantasytekster kan vi dele op i to grupper:

    n verden den fantastiskeI nogle fantasytekster foregr hele handlingen i en overnaturlig verden. Denne verden minder p mange mder om miljet i middelalderen: enorme landskaber med store borge osv. Der kan vre overnaturlige vsener som orker, elver, feer, enhjrninger