Fakta omflygtninge&migranteri Danmark

indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Hvor kommer flygtninge og migranter fra? . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Hvor mange hjælper Danmark

sammenlignet med andre EU-lande? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Hvad har en asylansøger ret til?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Hvornår har man opholds tilladelse?

Er det permanent? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Hvad sker der, når flygtninge kommer ud i kommunerne? . . . . 8

Hvor mange flygtninge kommer i job?

Og hvornår må de egentlig arbejde? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Familiesammenføring

– hvordan, hvem og hvor mange?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Fakta om flygtninge & migranter i DanmarkUdgivet af aoF Danmark

maj 2016www.aof.dk

redaktion: Lars GaardhøjLayout: ddsign.dk

3

forord

Den frygtelige krig i Syrien samt uro flere steder i Mellemøsten og Afrika har sendt millioner af mennesker på flugt fra krig, død og ødelæggelse. Mange af disse mennesker er kommet til Europa og dermed også i tusindtal til Danmark.

Det er en stor udfordring for et lille land at tage imod tusindvis af mennesker med anden

religion og kultur og måske med traumer efter de uhyrligheder, som vi i sikkerhed bag tv-skærmen har set Islamisk Stat stå bag.

AOF er sat i verden for at oplyse arbejderne og er i dag et af Dan-marks største oplysningsforbund, og vi synes denne udfordring, som Danmark står over for, er værd at oplyse om. For der flyver mange begreber rundt i den offentlige debat.

Hvor mange flygtninge hjælper vi egentlig? Hvor kommer de fra? Hvornår må de blive her? Og arbejde? Og hvad med familiesammen-føring?

Læs med i dette lille hæfte og bliv klogere på begreber og tal, og tag del i debatten på arbejdspladsen, hos familien og andre steder.

God læselyst!

John Meinert Jacobsenadm. direktør aof danmark

4

Hvor kommer flygtninge og migranter fra?

I 2015 søgte i alt 21.225 om asyl i Danmark. Det er en stigning på næsten 14.000 asylansøgere i forhold til 2013. Syrere udgjorde den største nationalitet blandt ansøgerne i 2015.

0

2000

4000

6000

8000

10000

Syrien Iran Afghanistan Eritrea Statsløse Irak Øvrige Somalia

OTTE HYPPIGSTE NATIONALITETER BLANDT ASYLANSØGERE I 2015

8604

27712288

1738 1717 15311092

259

5

Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre eU-lande?

Danmark var det niende mest søgte EU-land af asylansøgere set i forhold til vores indbyggertal i 2015. For hver 10.000 danskere søgte 37 udlændinge om asyl i Danmark.

Sammenlignet med en situation hvor asylansøgerne fordelte sig li-geligt mellem EU’s medlemslande, tager Danmark imod 43 pct. flere asylansøgere, end vores størrelse ellers tilsiger.

Ungarn

Sverig

eØstr

ig

Finlan

d

Tyskla

nd

Luxe

mbourgMalt

a

Belgien

Danmark

Bulgari

en

Hollan

d

Cypern

EU-genne

msnitIta

lien

Græke

nland

Frank

rigIrla

nd

Storbrita

nnien

Polen

Spanien

Estlan

d

Letla

nd

Tjekk

iet

Sloven

ien

Litau

en

Portug

al

Rumænie

n

Slovak

iet

Kroatie

n

DANMARK ER DET NIENDEMEST SØGTE EU-LAND

0

50

100

150

200179

168

104

59 5946 43 40 37

28 27 26 2614 12 12 7 6 3 3 2 2 1 1 1 1 1 1 0

6

Hvad har en asylansøger ret til?

Enhver udlænding kan bede om beskyttelse i Danmark og får der-med ret til at få behandlet en ansøgning om asyl. De danske myndig-heder vil derefter vurdere, om udlændingen har krav på beskyttelse og derfor ophold i Danmark.

I fire tilfælde vil udlændingen have krav på ophold i Danmark. 1. Hvis udlændingen har en velbegrundet frygt for at blive forfulgt

i sit hjemland fx pga. race, religion eller politisk overbevisning, vil han eller hun blive tildelt konventionsstatus.

2. Hvis udlændingen som følge af konkrete og individuelle forhold ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer tortur eller døds-straf, vil han eller hun blive tildelt beskyttelsesstatus.

3. Hvis udlændingen risikerer at blive udsat for tortur eller døds-straf som følge af generelle forhold, tildeles han eller hun mid-lertidig beskyttelsesstatus. Det kan fx være en syrer, som henvi-ser til borgerkrigen i Syrien som den generelle årsag til behovet for asyl.

4. Hvis udlændingen lider af en alvorlig psykisk eller fysisk syg-dom, eller hvis der er tale om en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig, tildeles de humanitært ophold.

Af figuren på side 7 fremgår tildelingen af de fire typer midlertidige opholdstilladelser i 2015.

7

Hvornår har man opholds-tilladelse? er det permanent?

En asylansøger får opholdstilladelse, når han eller hun enten bliver tildelt konventionsstatus, beskyttelsesstatus, midlertidig beskyt-telsesstatus eller humanitært ophold. Opholdstilladelsen er i første omgang midlertidig, og dens længde varierer mellem ét og fem år.

En midlertidig opholdstilladelse kan blive permanent, hvis udlæn-dingen har boet lovligt i Danmark i seks år. Dertil kommer en række krav bl.a. angående kriminalitet, gæld til det offentlige, selvforsør-gelse, aktivt medborgerskab og danskkundskaber.

konventions- beskyttelses- midlertidig humanitært status status beskyttelsesstatus ophold

MIDLERTIDIGE OPHOLDSTILLADELSER I 2015

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

69

10601317

7819

8

Hvad sker der, når flygtninge kommer ud i kommunerne?

Når asylansøgere får ophold i Danmark, bliver de fordelt blandt landets kommuner. Kommunerne skal dernæst igangsætte integrati-onsprocessen. Det indebærer:

1. Boligplacering af flygtningen hurtigst muligt.2. Helbredsmæssig vurdering – fysisk og psykisk – inden for

tre måneder.3. Danskuddannelse igangsættes inden for én måned.4. Integrationsplan, hvor forudsætninger for integration kort-

lægges, og indsatsen for integrationen planlægges. Indsatsdelen indeholder bl.a. tiltag om skole, uddannelse, ar-bejde og tilknytning til foreningsliv.

Det forventes, at kommunerne skal bruge ca. 600 mio. kr. mere til at modtage flygtninge i 2016, end de gjorde i 2015.

9

Hvor mange flygtninge kommer i job? Og hvornår må de egentlig arbejde?

Asylansøgere over 18 år må arbejde i Danmark efter godkendelse af Udlændingestyrelsen. Asylansøgeren skal dog have været i Danmark i mindst seks måneder. Kun meget få lykkes dog med at komme i job. I 2015 fik 31 asylansøgere tilladelse af Udlændingestyrelsen til at tage et almindeligt job.

Blandt de, der får asyl og dermed opholdstilladelse, er andelen, der får et arbejde, også lav. Kun 17 pct. af nytilkomne flygtninge og fami-liesammenførte er i beskæftigelse ét år efter, de har modtaget deres opholdstilladelse. Efter tre år er 28 pct. i beskæftigelse. Til sammen-ligning er 74 pct. af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse.

Efter 1 år Efter 2 år Efter 3 år

ALT FOR FÅ ER KOMMET I ARBEJDE

22 %28 %

17 %

Beskæftigelsesfrekvensen for de nytilkomne flygtninge ogfamiliesammenførte flygtninge efter 1, 2 & 3 år i Danmark:

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

10

familiesammenføring - hvordan, hvem og hvor mange?

Udlændinge, som har familie i Danmark, har mulighed for at få opholdstilladelse efter reglerne om familie-sammenføring. Dvs., at ægtefæller, samlevere og børn kan få opholds-tilladelse, hvis de og deres familiemedlem i Danmark opfylder en række krav.

Ved ægtefællesammenføring kræves det bl.a., at begge parter er ældre end 24 år (24-årsreglen), at deres samlede tilknytning til Dan-mark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land (tilknytningskravet), og at ægtefællen i Danmark skal have været selvforsørgende i tre år.

11.642 FAMILIESAMMENFØRINGER I 2015

0 %

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Afslag på familiesammenføring1985

11642 Familiesammenføring

11

I alt blev 11.642 familiesammenført i 2015.

Syrere udgjorde den største nationalitet blandt ansøgerne til familie-sammenføring i 2015.

Syrien Øvrige Eritrea Statsløse Thailand Filippinerne Tyrkiet Somalia

OTTE HYPPIGSTE NATIONALITETER BLANDT ANSØGERE TIL FAMILIESAMMENFØRING I 2015

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

6857

2245

15091070

629 525 436 434