Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi...statistik, 4. Erhvervsøkonomi, 5....

1

Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi

Revision februar 2018

1 Indledning Studieordningen for bacheloruddannelsen i økonomi består af to dele, en rammestudieordning og en

uddannelsesspecifik fagstudieordning. Rammestudieordningen er gældende for alle bachelor- og

kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudieordningen indeholder regler

gældende for alle fakultetets uddannelser. Fagstudieordningen, som er specifik for økonomistudiet,

beskriver de faglige elementer i bacheloruddannelsen i økonomi.

Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet januar 2015 med

virkning fra 1. september 2015. Derefter revideret i januar 2016 med virkning fra 1. februar 2016, i august

2015 med virkning fra 1. september 2016, i januar 2017 med virkning fra februar 2017 og senest i

november 2017 med virkning fra 1. februar 2018.

Overgangsordning – ophævelse af 2008-bachelorstudieordningen

2008‐bachelorstudieordningen ophæves pr. 31. januar 2018. Studerende indskrevet på 2008-

bachelorstudieordningen vil herefter blive overført til 2015-studieordningen.

2 Titel og tilknytning Uddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i økonomi og på engelsk Bachelor of Science (BSc) in

Economics.

Uddannelsen hører under Økonomisk Studienævn.

Uddannelsen er tilknyttet Censorkorpset for Økonomi.

3 Uddannelsens formål og kompetenceprofil

3.1 Formål Bacheloruddannelsen i økonomi er et selvstændigt afrundet forskningsbaseret uddannelsesforløb,

hvis formål i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen er at:

1. Formidle viden til den studerende om økonomisk teori og dennes anvendelser. Den studerende

skal ligeledes erhverve teoretisk viden om og indsigt i brugen af økonometrisk teori og anvendelse.

Undervisningen sigter på at udvikle den studerendes logiske sans og økonomiske intuition.

2. Udvikle den studerendes teoretiske og metodiske færdigheder, så den studerende bliver i stand

til selvstændigt at identificere, formulere og løse problemstillinger inden for økonomi og

økonometri.

2

3. Give den studerende grundlæggende kompetencer inden for anvendelsen af økonomisk teori og

metode med henblik på udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificering til optagelse på en

kandidatuddannelse

3.2 Kompetenceprofil Københavns Universitets forskningsbaserede bacheloruddannelse i økonomi er indrettet, så de

studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for økonomi og kvantitative metoder. Via

bachelorprogrammet gives de studerende en solid og internationalt anerkendt indføring i økonomi,

økonometri og anvendelserne af disse i samfunds‐ og erhvervsøkonomisk sammenhæng. Efter endt

uddannelse kan dimittenden søge optag på en kandidatuddannelse i økonomi.

Efter endt uddannelse skal en bachelor i økonomi:

Viden

Demonstrere dyb og omfattende viden om grundlæggende aspekter af økonomisk teori

Demonstrere viden om og forståelse af statistiske og økonometriske metoder

Forstå hvordan matematik indgår og anvendes i økonomisk teori, statistik og økonometri

Demonstrere viden om og indsigt i erhvervsøkonomiske problemstillinger

Forstå og kunne reflektere over aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger samt økonomisk

historie

Kunne reflektere over økonomisk teori og metode i en videnskabsteoretisk kontekst

Færdigheder

Anvende økonomisk teori inden for en lang række felter, fx finansiering, international økonomi,

offentlig økonomi, udviklingsøkonomi mv.

Konstruktivt kunne erkende, strukturere og løse økonomiske problemer

Selvstændigt kunne opstille og udføre egne analyser vha. statistiske og økonometriske metoder

Formidle analyser af økonomiske problemstillinger i et klart sprog, både skriftligt og mundtligt

Formidle komplekse økonomiske emner i et klart sprog

Kompetencer

Beherske grundlæggende økonomiske teorier og modeller, forstå og forklare økonomiske modellers

forudsætninger og begrænsninger i forhold til givne problemstillinger

Kunne strukturere, analysere og løse komplekse problemstillinger med udgangspunkt i økonomisk teori

og metode

Selvstændigt udføre statistiske ræsonnementer, formulere og udføre statistiske og økonometriske

analyser

3

Selvstændigt formulere en analytisk løsning på en økonomisk problemstilling ved at kombinere

økonomisk teori, data og statistiske og økonometriske metoder og kunne forklare og fortolke

analyseresultater

Selvstændigt kunne opsøge og tilegne sig ny viden om økonomisk teori og metode i forhold til en given

problemstilling

3.3 Moduler Uddannelsen er opbygget af otte moduler inden for 1. Mikroøkonomi, 2. Makroøkonomi, 3. Økonometri og

statistik, 4. Erhvervsøkonomi, 5. Matematik, 6. Beskrivende økonomi, 7. Økonomisk historie og 8.

Videnskabsteori. Disse otte moduler har tilsammen til formål at give den studerende en helhed af faglige

kvalifikationer inden for økonomi, anvendelser af økonomi, økonometriske og videnskabelige metoder,

beskrivende økonomi og historie og disses brug i økonomisk sammenhæng.

Uddannelsen suppleres med en række valgfag. Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, der

skal dokumentere den opnåede læring.

Modul ECTS-værdi

for

obligatoriske

elementer

Slægtskab til Findes

tilvalgsmuligh

eder?

1. Mikroøkonomi 15 + 10 ECTS i

”Økonomiske

principper A”

Der er fagligt slægtskab mellem mikro-

og makroøkonomi. Dette understreges

af, at disse moduler indledes med

kurserne i ”Økonomiske principper”

på 1. år. Desuden slægtskab til

”Erhvervsøkonomi”.

Ja

2. Makroøkonomi 15 + 7,5 ECTS i

”Økonomiske

principper B”

Der er fagligt slægtskab mellem mikro-

og makroøkonomi. Dette understreges

af, at disse moduler indledes med

kurserne i ”Økonomiske principper”

på 1. år. Desuden slægtskab til

”Samfundsbeskrivelse”.

Ja

3. Statistik og

økonometri

22½ Anvendelsen af statistik og

økonometri er nødvendige i anvendt

mikro- og makroøkonomi.

Ja

4. Erhvervsøkonomi 10 Der er et fagligt slægtskab mellem

dette modul og Mikroøkonomi.

Ja

4

5. Matematik 17½ Økonomisk teori og økonometri

forudsætter anvendelse af matematik.

Ja

6. Beskrivende

økonomi

15 Dette modul bygger på

undervisningen i samfundsbeskrivelse.

Der er slægtskab med de økonomiske

og økonometriske fag, primært

Makroøkonomi.

Ja

7. Økonomisk

historie

7,5 Der er et fagligt slægtskab med

modulerne Makroøkonomi og Statistik

og Økonometri

Ja

8. Videnskabsteori 7,5 Der er et fagligt slægtskab med

modulerne Mikroøkonomi,

Makroøkonomi og Statistik og

Økonometri

Nej

Kompetencebeskrivelse for grundlæggende kursus i Økonomiske principper (A+B):

Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det

makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet (se kompetencebeskrivelserne for disse to

moduler).

Kurset i Økonomiske Principper giver de studerende en begrebsmæssig, intuitivt præget viden

om grundlæggende økonomisk tankegang. Der gennemgås en række fundamentale

økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen, dvs. for

husholdningers, virksomheders, offentlige institutioners og politikeres økonomiske ageren

samt for økonomiens samlede funktionsmåde.

Kurset i Økonomiske Principper behandler både mikroøkonomiske og makroøkonomiske

teorier og hovedresultater. Det illustreres, hvordan samspillet mellem mikroøkonomisk og

makroøkonomisk teori bidrager til en samlet forståelse af økonomiske sammenhænge. Viden

og færdigheder erhvervet gennem disse introducerende kurser er centrale for hhv. det

mikroøkonomiske og det makroøkonomiske modul.

1. Kompetencebeskrivelse for det mikroøkonomiske modul

Dette modul har som hovedsigte at indføre de studerende i de teoretiske grundmodeller i

moderne økonomisk teori. Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det

mikroøkonomiske som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet. I forhold til det

mikroøkonomiske modul giver kurset i Økonomiske Principper de studerende en

begrebsmæssig, intuitivt præget viden om grundlæggende økonomisk tankegang. Der

5

gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomiske

beslutninger i husholdninger og virksomheder.

I det mikroøkonomiske modul ses økonomisk aktivitet som en interaktion af individuel adfærd,

og man lægger særlig vægt på at modellere efterspørgsel, udbud, prisdannelse og regulerende

politik i markedsøkonomier. De studerende opnår en generel indsigt i formålet med såvel

positiv som normativ teoretisk analyse af økonomiske forhold og sættes i stand til selv at

foretage disse analyser inden for givne modelrammer. Dette arbejde udnytter de matematiske

forudsætninger, som løbende erhverves i studiets matematiske modul. Den matematisk

præcise tilgang bidrager til de studerendes færdigheder mht. at klarlægge konklusioners

nødvendige forudsætninger og formulere en dybere forståelse af modellernes begrænsninger.

Det mikroøkonomiske modul spiller sammen med studiets øvrige moduler, der i højere grad

belyser forholdet imellem teori og virkelighed. Et hovedformål med modulet er at skabe det

teoretiske fundament, hvorpå andre bachelor- og kandidatfag kan bygge. Således bidrager

modulet i væsentlig grad til at give de studerende de nødvendige færdigheder til at kunne

anvende mikroøkonomien på en lang række videregående fag på kandidatstudiet i økonomi.

Modulet bidrager også til at forberede de studerende på erhvervsmæssig beskæftigelse, hvor

en selvstændig stillingtagen til økonomiske analyser er en central kompetence.

2. Kompetencebeskrivelse for det makroøkonomiske modul

Det makroøkonomiske modul giver de studerende viden om de centrale dele af

makroøkonomisk teori og illustrerer, hvorledes teorien kan anvendes til at belyse væsentlige

makroøkonomiske problemstillinger i international og dansk økonomi.

Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det

makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet. I forhold til det makroøkonomiske modul giver

lægger kurset i Økonomiske Principper vægt på en intuitiv tilgang til makroøkonomiske

begreber i økonomien, såsom den samlede produktion (BNP), den samlede beskæftigelse og

arbejdsløshed, inflationen, renten, betalingsbalancen og den offentlige gæld. Bachelorstudiets

makroøkonomiske kurser uddyber siden forståelsen af disse begreber i en mere formel og

matematisk formuleret modelramme.

Makromodulet trækker i stort omfang på bachelorstudiets øvrige moduler. I modulet opøves

færdigheder i, hvordan man ved brug af matematiske metoder kan gennemføre stringente

analyser af makroøkonomiske problemstillinger og undersøge betydningen af alternative

forudsætninger. Endvidere belyses, hvorledes adfærdsrelationerne i de makroøkonomiske

modeller kan udledes på grundlag af mikroøkonomisk teori. Endelig illustreres, hvordan det

ved brug af redskaber fra den teoretiske statistik og økonometrien er muligt at teste de

makroøkonomiske teorier empirisk.

En del af makroteorien fokuserer på det lange sigt og undersøger de faktorer, der bestemmer

den langsigtede økonomiske vækst og den gennemsnitlige arbejdsløshed (strukturledigheden),

6

herunder hvordan det offentlige gennem strukturpolitik kan påvirke disse forhold. En anden

del af makroteorien fokuserer på det korte sigt og forklarer de forhold, der forårsager

svingninger i den økonomiske aktivitet, samt mulighederne for at påvirke

konjunkturudviklingen gennem økonomisk politik.

De kompetencer, som de studerende erhverver sig via det makroøkonomiske modul skaber

forudsætning for, at de studerende på kandidatstudiet kan gennemføre videregående studier

og analyser af problemstillinger vedrørende økonomisk vækst og konjunktursvingninger.

Modulet medvirker dermed bl.a. til, at de studerende i en senere erhvervsmæssig

sammenhæng har de fornødne kompetencer til at bidrage til analysegrundlaget for

udformningen af den økonomiske politik eller de økonomiske rammer for privat

erhvervsvirksomhed.

3. Kompetencebeskrivelse for det økonometriske modul

Bacheloruddannelsen i økonomi giver de studerende en bred viden om statistik og

økonometri. Gennem problemløsninger opøves de færdigheder, der gør de studerende i stand

til at kunne analysere en lang række samfundsmæssige problemstillinger med solidt afsæt i

kvantitative data. De studerende opnår et grundlag for kritisk stillingtagen til brugen af statistik

og økonometri i samfundsdebatten og i den økonomiske litteratur. Kurserne i økonometri

giver dels generelle færdigheder på højt niveau inden for sandsynlighedsregning og statistisk

teori med særligt henblik på samfundsvidenskabelige anvendelser, dels specialiserede

færdigheder inden for økonometriske metoder, som integrerer statistisk og økonomisk teori

med økonomiske data. Disse færdigheder gør det muligt på et systematisk grundlag at knytte

forbindelsen mellem de data, man observerer f.eks. for personer, husholdninger, firmaer eller

hele samfundet, og de økonomiske teorier, som forudsiger og fortolker de individuelle og

samfundsmæssige mekanismer bag ved observerede data. Kurserne giver desuden et værktøj i

form af sandsynlighedsteorien til at forstå og modellere de valg, som økonomiske agenter

træffer under usikkerhed.

Uddannelsen giver kompetencer til selvstændigt at udføre statistiske ræsonnementer, at

formulere og udføre statistiske og økonometriske analyser, der er velegnede i forhold til

strukturen af de konkrete data, og at fremstille analysens resultater og fortolkninger samt

eventuelle samfundsmæssige implikationer på en overskuelig måde. Endelig opnås der

konkrete praktiske færdigheder i at anvende IT-værktøjer til indsamling, bearbejdning og

analyse af forskellige typer af økonomiske data.

4. Kompetencebeskrivelse for det erhvervsøkonomiske modul

De erhvervsøkonomiske fag ved økonomistudiet tjener et dobbeltsidigt formål. For det første

udgør de en integreret del af de økonomiske moduler i form af en detaljeret og præcis viden

om den enkelte virksomheds funktion og handlemåde. Uden en sådan grundig forståelse af

moderne virksomheder ville det være vanskeligt at forstå de økonomiske principper i en

moderne markedsøkonomi til bunds.

7

For det andet har de erhvervsøkonomiske fag en selvstændig funktion ved at give de

studerende færdigheder i at løse erhvervsøkonomiske problemer i praksis, hvad enten det

drejer sig om offentlige eller private virksomheder. De erhvervsøkonomiske fag anviser

generelle redskaber funderet i teori og metode til at løse konkrete erhvervsøkonomiske

problemer. Via de erhvervsøkonomiske fag får de studerende kompetencer til at analysere en

lang række problemer i en virksomhed, herunder ved at tage udgangspunkt i de tal, som

normalt findes i virksomheder, bearbejde disse tal analytisk og præsentere konkrete løsninger.

5. Kompetencebeskrivelse for det matematiske modul

Økonomisk teori, statistik og økonometri benytter sig af matematik som et sprog, der er

velegnet til at udtrykke og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene. En matematisk

formulering gør det muligt at udnytte den stringens og de regler for konsistent argumentation,

som matematikken har udviklet. Endvidere gør en sådan formalisering det muligt klart at

skelne mellem teori og model på den ene side, og empiri og data på den anden i

overensstemmelse med økonomifagets videnskabsteoretiske placering. Det matematiske

modul sigter mod at viderebringe de studerende viden om grundlæggende matematiske

metoder.

I tilknytning hertil benyttes forskellige matematiske discipliner til at analysere økonomiske,

statistiske og økonometriske problemstillinger. Matematikken bidrager til de studerendes

færdigheder og kompetencer i forhold til at formulere og opstille økonomiske modeller,

uddrage de logiske konsekvenser af de givne betingelser og fremstille resultaterne, teoretisk

og numerisk, på en overskuelig måde. Endelig er der en række særlige problemstillinger af

matematisk natur, som er knyttet til opsamling og reduktion af empiriske data, før data

meningsfuldt kan tolkes og benyttes i en formaliseret model. Dette gælder fx inden for

samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi, herunder analyse af finansielle markeder.

6. Kompetencebeskrivelse for modulet for beskrivende økonomi

Formålet med modulet for beskrivende økonomi er at give de studerendes viden om, indsigt i og

forståelse for den økonomiske udvikling i dansk såvel som international sammenhæng. Modulet

tjener for det første til at opøve de studerendes færdigheder i at analysere og beskrive økonomiske

sammenhænge ud fra tilgængelige statistiske kilder. For det andet får de studerende gennem

kurserne i dette modul en indsigt og forståelse for samfundsforhold og institutionelle forhold.

Modulet knytter sig især til det makroøkonomiske modul, idet en væsentlig del af dette modul retter

sig mod at udvikle de studerendes kompetencer til at analysere og fortolke økonomisk statistik

vedrørende centrale makroøkonomiske begreber.

7. Kompetencebeskrivelse for modulet for økonomisk historie

Modulet for økonomisk historie sigter mod at give de studerende et kendskab til og en viden om og

forståelse for den historiske udvikling i centrale samfundsøkonomiske forhold. Modulet giver de

studerende en historisk ramme for at forstå centrale økonomiske principper, teorier og metoder.

8

Relevant økonomisk teori anvendes til at analysere forskelle mellem førindustrielle samfund. Og

modulet træner de studerendes færdigheder i forhold til en (teoretisk og empirisk) forståelse for

centrale historiske hændelser, der anses for at være vigtige for nutidens samfundsforhold. Modulet

knytter sig især til det makroøkonomiske modul og trækker desuden på centrale metoder fra det

statistiske og økonometriske modul.

8. Det videnskabsteoretiske modul

Det videnskabsteoretiske modul har til formål at give de studerende en grundlæggende

videnskabsteoretisk forståelse for økonomisk teori og metode. Modulet introducerer de studerende

til centrale videnskabsteoretiske tænkere og deres ideer, og modulet formidler en fortolkning og

forståelse af økonomi som videnskabelig disciplin. Endvidere giver modulet en viden om forskellige

skoler og færdigheder i forhold til at analysere og forstå økonomiske sammenhænge, betydningen af

antagelser og forudsætninger bag økonomiske modeller og den diskussion, som ligger bag disse

modeller. De studerende opøver via dette modul deres kompetencer i forhold til en kritisk tilgang til

centrale økonomiske teorier og økonometriske metoder.

3.4 Adgangskrav og adgangsbegrænsning

For optagelse på bacheloruddannelsen i økonomi kræves:

Dansk på A niveau

Engelsk på B niveau

Historie på B niveau, Idehistorie på B niveau, Samfundsfag på B niveau eller Samfundshistorie på B

niveau

Matematik på A-niveau

Gennemsnittet af gennemsnitskarakter i Matematik A og gennemsnittet fra den adgangsgivende

eksamen (uden hurtigstartsbonus) være mindst 6,0. Fra og med sommeroptaget 2018 ændres dette

krav til, at ansøgere skal have mindst 6,0 i gennemsnit på deres adgangsgivende uddannelse (uden

hurtigstartsbonus).

Alle fag skal være bestået. Det gælder uanset om der søges i kvote 1 eller kvote 2

Opfylder ansøger ikke karakterkravet, kan der søges om dispensation såfremt der er usædvanlige forhold,

eller hvis ansøger har andre faglige relevante kvalifikationer.

Læs mere om muligheden for at søge om dispensation på http://studier.ku.dk/bachelor/ansoegning-og-

optagelse/adgangsgivende-eksamen/karakterkrav-6.0/.

Optagelse følger desuden de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet.

http://studier.ku.dk/bachelor/ansoegning-og-optagelse/adgangsgivende-eksamen/karakterkrav-6.0/

http://studier.ku.dk/bachelor/ansoegning-og-optagelse/adgangsgivende-eksamen/karakterkrav-6.0/

9

4 Uddannelsens indhold og faglige profil

Der henvises til oversigten over fag i afsnit 6.1. I oversigten linkes der til de aktuelle fagbeskrivelser i det

elektroniske kursuskatalog på http://kurser.ku.dk/.

Kurser.ku.dk indeholder detaljerede fagbeskrivelser hvor kursusindhold, målbeskrivelse, anbefalede faglige

forudsætninger, undervisningsform og eksamensform fremgår. På hver enkelt fag er også oplysninger om

skema.

Uddannelsen udgøres af konstituerende fagelementer inden for økonomi og økonometri svarende til 140

ECTS inkl. bachelorprojektet: Økonomiske principper A (10 ECTS), Økonomiske principper B (7,5 ECTS),

Samfundsbeskrivelse A (10 ECTS), Samfundsbeskrivelse B (5 ECTS), Erhvervsøkonomi (10 ECTS),

Mikroøkonomi I (Mikro I) (7,5 ECTS), Mikroøkonomi II ( Mikro II) (7,5 ECTS), Makroøkonomi I (Makro I) (7,5

ECTS), Makroøkonomi II (Makro II) (7,5 ECTS), Sandsynlighedsteori og Statistik (7,5 ECTS), Økonometri I (7,5

ECTS), Econometrics II (ECTS). Økonomisk Historie (7,5 ECTS), Videnskabsteori for økonomer (7,5 ECTS),

Bachelorprojekt (15 ECTS) og de prioriterede valgfri fag (15 ECTS).

Dertil kommer de økonomiske valgfag svarende til 22,5 ECTS og de obligatoriske støttefag, som udgør 17,5

ECTS-point: Matematik A (10 ECTS) og Matematik B (7,5 ECTS)

Fagenes placering på uddannelsen fremgår af følgende kassogram:

6.sem. Videnskabsteori for økonomer

7,5 ECTS* Økonomisk valgfag 7,5

ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS

5.sem. Econometrics II 7,5 ECTS Økonomisk valgfag 7,5

ECTS Prioriteret valgfag 7,5

ECTS Prioriteret valgfag 7,5

ECTS

4.sem. Økonometri I 7,5 ECTS Mikroøkonomi II 7,5

ECTS Makroøkonomi II 7,5

ECTS Økonomisk Historie 7,5

ECTS

3.sem. Sandsynlighedsteori og statistik

7,5 ECTS Mikroøkonomi I 7,5 ECTS

Makroøkonomi I 7,5 ECTS

Økonomisk valgfag 7,5 ECTS

2.sem. Økonomiske Principper B

7,5 ECTS Matematik B 7,5 ECTS

Samfundsbeskri-velse B 5 ECTS

Erhvervsøkonomi 10 ECTS

1.sem. Økonomiske Principper A 10 ECTS Matematik A 10 ECTS Samfundsbeskrivelse A 10 ECTS

*Videnskabsteori for økonomer udbydes kun om foråret, og studerende som følger vinteroptaget skal

derfor tage Videnskabsteori for økonomer på 5. semester.

Alle obligatoriske fag inkl. Bachelorprojekt og undtagen Videnskabsteori for økonomer udbydes hvert

semester.

Fagenes placering i forhold til kassogrammet er fast. Det er dog muligt at tage Econometrics II på 6.

semester og i stedet tage 15 ECTS økonomiske valgfag og 15 ECTS prioriterede valgfag på 5. semester,

http://kurser.ku.dk/

10

således at der skabes et mobilitetsvindue på 30 ECTS på 5. semester, hvis man følger sommeroptaget. Det

er også muligt at tage Videnskabsteori for økonomer, Econometrics II og Bachelorprojekt på 5. semester,

således at der skabes et mobilitetsvindue på 30 ECTS på 6. semester, hvis man følger vinteroptaget.

Under forudsætning af at studieaktivitetskravet og den maksimale studietid overholdes, må den

studerende flytte frit rundt på placeringen af økonomiske valgfag og prioriterede valgfag.

Af prioriterede valgfag skal vælges to af følgende:

Microeconomics III

Macroeconomics III

Public Finance

Industrial Organization

International Economics

Development Economics

Corporate Finance and Incentives

Economics of the Environment, Natural Resources and Climate Change

Applied Econometric Policy Evaluation

Finansiering 1 (Mat-Øk fag)

Studienævnet kan dispensere for reglen om 15 ECTS prioriterede valgfag, hvis den studerende skal på

udlandshold.

De økonomiske valgfag er etableret for at give de studerende mulighed for at specialisere sig inden for

bestemte fagområder, der vedrører især anvendelse af økonomiske teori på konkrete problemstillinger. De

tre økonomiske valgfag (i alt 22,5 ECTS) kan alle være nabofag eller fag, som er særligt relevante for den

studerendes profil. Nabofag (ikke konstituerende fagelementer) er fag, der ligger inden for

samfundsvidenskab i bredere forstand.

De økonomiske valgfag kan vælges blandt:

Valgfag udbudt på Økonomisk Institut, herunder prioriterede valgfag

Fag udbudt ved Institut for matematiske fag til bachelor/kandidatuddannelsen i Matematik-

Økonomi

Fag taget ved andre uddannelsesinstitutioner hvis forhåndsgodkendt

Opgaver uden for kursusregi, højst to opgaver á 0,5-7,5 ECTS

Se i øvrigt afsnit 4.4 om Merit og kapitel 6.2.2 om Opgaver uden for kursusregi.

Kursusbeskrivelser for valgfag og obligatoriske fag findes online på kurser.ku.dk, som der linkes til i kapitel

6.1.

11

4.1 Første studieår og førsteårsprøven Første studieår på Økonomi består af fag som tilsammen giver 60 ECTS-point. Aktivitetskravet på første år,

kaldet førsteårsprøven, er på 45 ECTS-point, og alle fag placeret på første studieår, kan indgå i

førsteårsprøven.

For øvrige bestemmelser vedrørende førsteårsprøven henvises til afsnittet vedrørende førsteårsprøven i

Det Samfundsvidenskabelige Fakultets rammestudieordning.

4.2 Tilmelding til fag og prøver Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på 1. semester af

bacheloruddannelsen.

Studerende på resten af uddannelsen skal selv tilmelde sig undervisning og eksamen i Selvbetjeningen på

KUnet. Det skal gøres i tilmeldingsperioderne. Københavns Universitet forventer, at alle studerende er

fuldtidsstuderende og derfor tilmelder sig 30 ECTS pr. semester.

Ved tilmelding til et kursus, bliver den studerende automatisk tilmeldt den tilhørende eksamen. En

tilmelding til et kursus er bindende, når eftertilmeldingsperioden lukker. Det vil sige, at kurset skal indgå i

den studerendes uddannelse, og at det ikke kan erstattes af andre kurser.

4.2.1 Udvælgelseskriterier for valgfag

Hvis der efter den ordinære tilmeldingsperiode er tilmeldt flere studerende, end der er plads til på et

valgfrit kursus, så vil pladserne blive fordelt ved lodtrækning. De studerende, som ikke får plads, vil blive

kontaktet af administrationen.

4.3 Merit For at et fag kan overføres til bacheloruddannelsen i økonomi, skal det ligge inden for økonomisk teori eller

metode, økonometri eller matematik. Ligger faget inden for samfundsvidenskab i bredere forstand, og/eller

vurderes det relevant for den studerendes uddannelse, kan universitetet godkende, at det meriteres som

nabofag (ikke-konstituerende fag). På bacheloruddannelsen må de økonomiske valgfag svarende til 22,5

ECTS erstattes af nabofag.

På bacheloruddannelsen i økonomi kan en studerende højst få meritoverført / forhåndsgodkendelse af fag

fra danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner svarende til 60 ECTS. Merit i forbindelse med

studiestart (startmerit) er ikke omfattet af reglen om en grænse på max. 60 ECTS merit.

12

5 Eksamen

5.1 Bedømmelse og censur Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 1/3 af uddannelsens ECTS (60) er bedømt med ekstern

censur er opfyldt ved at 65 ECTS af de obligatoriske fag (Økonomiske Principper B, Samfundsbeskrivelse B,

Matematik B, Sandsynlighedsteori og Statistik, Mikroøkonomi II, Økonomisk Historie, Videnskabsteori for

økonomer og Bachelorprojekt) er bedømt med 100% ekstern censur. Herudover udtrækkes hvert semester

tre fag blandt såvel obligatoriske fag som valgfag, på 2. og 3. år, fordelt med et fag på 3/4 semester og to

fag på 5/6 semester, som underkastes ekstern censur af 20% af eksamensbesvarelserne.

Opgaver uden for kursusregi underkastes ekstern censur, når ECTS-vægten er 5,5 ECTS-point eller derover.

Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 2/3 af uddannelsens ECTS (120) er bedømt med karakter er

opfyldt ved at alle obligatoriske fag og bachelorprojekt (i alt 142,5 ECTS) er bedømt med karakter efter 7-

trinsskalaen.

De fleste valgfag udbudt af Økonomisk Institut bedømmes med karakter, mens et mindre antal fag

bedømmes med bestået/ikke-bestået. Typen af bedømmelse er angivet i oversigten 6.1.

5.2 Eksamenssprog Fra og med forårssemesteret 18 er eksamenssproget det samme som undervisningssproget. Det betyder, at

det ikke længere er muligt at aflægge eksamen på andre sprog end undervisningssproget.

Dette gælder også hvis eksamen laves om fra en skriftlig eksamen til en mundtlig eksamen.

Studienævnet kan dispensere fra denne regel ved usædvanlige forhold.

Den studerende kan, efter aftale med den kursusansvarlige, i stedet for dansk benytte sig af svensk eller

norsk i skrift og tale, både i undervisningen og ved eksamen.

13

5.3 Formkrav ved skriftlige opgaver og eksamen

Der henvises til afsnit 4.5 om formkrav i rammestudieordningen.

Følgende er en præcisering af formkravene ved skriftlige opgaver og eksamen på økonomiuddannelsen:

En normalside svarer til 2400 typeenheder inklusive mellemrum.

I optælling af typeenheder inkl. mellemrum inkluderes:

• al tekst i den skriftlige fremstillings hovedtekst

• fodnoter

• slutnoter

• ligninger

• formler

• forord

Følgende tæller ikke med i optællingen:

• Forside

• Indholdsfortegnelse

• evt. resumé eller abstract

• litteraturliste

• figurer

• grafer etc.

• tabeller

• bilag og appendiks

14

6 Fagkatalog

6.1 Oversigt over fag

Nedenfor findes en oversigt over uddannelsens elementer mht. betegnelse, antal ECTS-point og om hvor

vidt der er forudsætningskrav.

Oversigten linker til fag udbudt i efteråret 17 og foråret 18. Link vil blive opdateret årligt.

For regler om samarbejde /sparring i forbindelse med individuelle besvarelser, henvises til

rammestudieordningen, afsnit 4.12.1.

Fagtitler ECTS Forudsætningskrav* Eksamen Bedømmelse Censur Reeksamen**

1. årsprøve:

Økonomiske

principper A

10 Ja 2 timers skr.

uden

hjælpemidler

Karakter Nej Samme, evt.

mundtlig

Økonomiske

principper B

7,5 Ja 2 timers skr.

uden

hjælpemidler

Karakter Ja Samme, evt.

mundtlig

Samfunds-

beskrivelse A

10 Ja 6 timers skriftlig

med visse

hjælpemidler


mundtlig

Samfunds-

beskrivelse B


med visse

hjælpemidler


mundtlig

Erhvervs-

økonomi


eksamen med

hjælpemidler


mundtlig

Matematik A 10 Ja 2 timers skriftlig

uden

hjælpemidler

Karakter Nej Samme

Matematik B 7,5 Ja 3 timers skriftlig

med

hjælpemidler

Karakter Ja Samme

2. årsprøve:

http://kurser.ku.dk/course/a%c3%98kb08001u/2017-2018












15

Mikroøkonomi I 7,5 Ja 3 timers skriftlig

uden

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Mikroøkonomi II 7,5 Ja 3 timers skriftlig

uden

hjælpemidler


mundtlig

Makroøkonomi I 7,5 Ja 3 timers skriftlig

uden

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Makroøkonomi II 7,5 Ja 3 timers skriftlig

uden

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Sandsynligheds-

teori og statistik

7,5 Ja 3 timers skriftlig

med

hjælpemidler


mundtlig

Økonometri I 7,5 Ja 12 timers

skriftlig tag-

hjem opgave i

gruppe op til 3

personer med

hjælpemidler

Karakter Nej Mundtlig med

aflevering af

tag-hjem-delen

som synopsis

Økonomisk

Historie


uden

hjælpemidler


mundtlig

Valgfag -

Se oversigt over

valgfag nedenfor

7,5 Varierer Varierer Varierer Stik-

prøve

Varierer

3. årsprøve:

Videnskabsteori

for økonomer

7,5 Nej 3 timers skriftlig

uden

hjælpemidler


mundtlig

Econometrics II 7,5 Ja 7 dages skriftlig

tag-hjem

opgave inkl.

aflevering af

opgaver fra

undervisningen

(Portefølje

eksamen). Med

hjælpemidler

Karakter Nej Mundtlig med

forberedelse

med

hjælpemidler.

Spørgsmål

stilles til hele

pensummet og

opgaver fra

undervisningen








http://kurser.ku.dk/course/a%c3%98ka08002u/2017-2018





16

Økonomiske

valgfag – se

oversigt over

valgfag nedenfor

22,5 Varierer Varierer Varierer Stik-

prøve

Varierer

Prioriterede

valgfag - Se

oversigt over

prioriterede

valgfag nedenfor

15 Varierer Varierer Varierer Stik-

prøve

Varierer

Bachelorprojekt 15 Kontrakt Projekt med

mundtligt

forsvar

Karakter Ja Samme

Prioriterede

valgfag:

Applied

Econometric

Policy Evaluation

7,5 Nej 12 timers tag-

hjem med

hjælpemidler


mundtlig

Corporate

Finance and

Incentives


uden

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Development

Economics


uden

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Economics of the

Environment,

Natural

Resources and

Climate Change


uden

hjælpemidler

Karakater Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Finansiering 1 7,5 Nej 3 timers skriftlig

med

hjælpemidler


mundtlig

Industrial

Organization


uden

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

International

Economics


uden

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig















http://kurser.ku.dk/course/nmaa05076u/2017-2018



http://kurser.ku.dk/course/nifb14006u/2017-2018

http://kurser.ku.dk/course/nifb14006u/2017-2018

17

Macroeconomics

III


uden

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Microeconomics

III


uden

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Public Finance 7,5 Nej 3 timers skriftlig

uden

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Økonomiske

valgfag

ECTS Obligatoriske

opgaver*

Eksamen Bedømmels

e

Censur Reeksamen

Anvendte

generelle

ligevægtsmodeller

12,5 ECTS

7,5/

12,5

Ja Mundtlig med

forberedelse og

hjælpemidler

/Mundtlig uden

forberedelse med

aflevering af opgave

Karakter Ja Samme, dvs.

mundtlig

/Samme, dvs.

mundtlig og med

aflevering af

opgave

Behavioral and

Experimental

Economics


uden hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Demography 7,5 Ja Projekt Karakter Nej Samme

Dynamiske

Modeller

7,5 Ja 3 timers skriftlig med

visse hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Economic

Sociology

7,5 Nej 24 timers tag-hjem

med hjælpemidler


mundtlig

Economics of

Education


uden hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Economics of the

European Union


uden hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig






















18

Erhvervsret 7,5 Nej 3 timers skriftlig med

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Family Economics 7,5 Ja 48 timers tag-hjem-

eksamen

Karakter Nej Samme

Financial

Econometrics A


uden hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

History of

Economic Thought

7,5 Ja 7 dages tag-hjem

eksamen


mundtlig

Lineære Modeller 7,5 Ja 3 timers skriftlig med

visse hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Managerial

Accounting


uden hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Marketing 7,5 Ja 3 timers skriftlig med

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Multivariat analyse

og kategoriserede

data

7,5 Ja 14 dages tag-hjem-

eksamen


mundtlig

Offentlig

forvaltning – Jura

og politik

forvaltning og

politik/

Forvaltningslære)

7,5

Ne

j 3

timers skriftlig

uden hjælpemidler

Ka

rakter

20

%

Sa

mme, evt.

mundtlig


uden hjælpemidler.

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Organization

Theory

7,5 Ja 48 timers tag-hjem-

eksamen


mundtlig

Praktisk

tidsrækkeanalyse

7,5 Nej 24 timers tag-hjem-

eksamen med

hjælpemidler


mundtlig

Programmering og

statistik med SAS

7,5 Nej 3 timers skriftlig med

hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Science of

Behavior Change


uden hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

Skatteret 7,5 Nej 3 timers skriftlig med

hjælpemidler


mundtlig

Social Data Science 7,5 Ja Projekt + mundtlig

eksamen

Karakter Ja Samme


http://kurser.ku.dk/course/a%c3%98kk08097u/2017-2018


























19

Stikprøveteori 7,5 Nej 7 dages tag-hjem-

eksamen + mundtlig

eksamen uden

forberedelse og

hjælpemidler


mundtlig

Strategic

Management

7,5 Ja Mundtlig med

forberedelse

Karakter Ja Samme

Tele-

communication

Economics


uden hjælpemidler

Karakter Stik-

prøve

Samme, evt.

mundtlig

The Economic

History of Europe

7,5 Ja 24 timers tag-hjem-

eksamen med

hjælpemidler


mundtlig

Videregående

Statistik

7,5 Ja Obligatoriske

opgaver i

undervisnings-

forløbet

Bestået / ej

bestået

Nej Samme

Årsregnskab og

Regnskabsanalyse

7,5 Nej 4 timers skriftlig med

hjælpemidler


mundtlig

Opgaver uden for kursusregi:

Betegnelse ECTS-

point

Forudsætn

ingskrav*

Eksamen Bedømmelse Censur Re-

eksamen

Opgave uden for kursusregi

Studerende vælger titel;

opgaven skrives i

forlængelse af fag

0,5-

7,5

ECTS

Nej Projekt Bestået/Ej

bestået (0,5-5

ECTS)

Karakter (5,5-

7,5 ECTS)

Nej (0,5-5

ECTS)

Ja (5,5-7,5

ECTS)

Samme

*Forudsætningskrav er krav som skal være opfyldt for at den studerende kan deltage i eksamen. Det kan

for eksempel være obligatoriske opgaver, fremmøde, aktiv undervisningsdeltagelse, præsentation eller

andet. Der kan forekomme kurser med projekt som eksamensform, hvor en forudsætning for deltagelse er

aflevering af en projektbeskrivelse eller lignende. I så fald er det ikke nødvendigvis nævnt ovenfor.













20

**I fag, hvor den ordinære eksamen har aflevering af tag-hjem-eksamen eller projekt og hvor reeksamen

ændres til mundtlig eksamen, kan der stilles krav om aflevering af opgaven evt. med rettelser inden

deltagelse i den mundtlige eksamen.

6.2 Fagbeskrivelser

I det følgende findes fagbeskrivelse for:

- Obligatoriske fag

- Fag på 1. årsprøve



- Bachelorprojekt

- Opgaver uden for kursusregi

21

Fag på 1. årsprøve

6.2.1 Økonomiske principper A

Kursusindhold

Faget introducerer centrale økonomiske emner og begreber og giver en bred, simpel indføring i

grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper,

som er vigtige for økonomisk beslutningstagen (for husholdninger, virksomheder, offentlige institutioner,

politikere etc.) samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde. En bred økonomisk forståelse kræver

kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makroøkonomi. Økonomiske Principper A fokuserer

primært på mikroøkonomiske aspekter. Her beskrives teori om, hvordan husholdninger og virksomheder

foretager beslutninger, samt deres interaktion via et marked.

Kurset giver bl.a. et indblik i basal økonomisk adfærdsteori, markedsmekanismens funktionsmåde, mulige

markedsimperfektioner, fordele og ulemper ved et frit marked, reguleringspolitik, effekter af international

handel, betydningen af forskellige varekarakteristika og betydningen af forskellige konkurrenceformer.

Kurset introducere også eksperimenter (med studenterdeltagelse) og empirisk analyse til at teste teorier.

Formålet med eksperimenterne er at illustrere økonomiens funktionsmåde i praksis og sammenholde dette

med den økonomiske teori. Endelig indeholder kurset gæsteforelæsninger, som illustrerer brugen af

økonomisk metode i praksis

Målbeskrivelse

Efter kursets afslutning skal den studerende kunne:

Viden

Redegøre for og give præcise definitioner af grundlæggende økonomiske begreber

(alternativomkostninger, eksternalitet, elasticitet osv.).

Forstå grundlæggende økonomiske metoder og teorier (fx en simpel udbud‐efterspørgsels model)

Redegøre for og forklare den økonomiske intuition bag teoretiske resultater (fx at der altid er gevinster

ved handel ifølge teorien om komparative fordele)

Redegøre for og diskutere teoriernes antagelser (fx antagelsen om fuldkommen konkurrence).

Færdigheder

Anvende fagets teori og metodegrundlag til at foretage simple økonomiske argumenter

Forstå og anvende basale fagtermer og begreber, som er nødvendige til at indgå i en faglig økonomisk

diskussion.

Kompetencer

I konkrete, simple problemstillinger anvende fagets begreber og metoder til at lave en basal økonomisk

analyse.

22

Bringe den opnåede viden og tilegnede færdigheder i spil til at tilegne sig mere avanceret viden

indenfor mikroteori og anvendt mikroøkonomi, som anvendes i en række økonomiske fag, og som

bygger oven på de basale færdigheder gennemgået i Økonomiske Principper A.

Anbefalede faglige forudsætninger

Deltagelse i kurset forudsætter ingen anden forudgående kendskab til økonomi. Formålet med faget

Økonomiske Principper A at give maksimal indsigt i økonomisk tankegang med så lidt brug af matematik

som overhovedet muligt. Der vil således kun være begrænset brug af matematiske redskaber.

Undervisningsform

Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsningerne, mens der ved holdundervisningen laves

opgaver eller diskuteres økonomiske spørgsmål.

Forelæsningerne vil også indeholde forskellige gæsteforedrag. Endelig skal man som studerende deltage i

et par enkelte computerbaserede økonomiske eksperimenter i vores it‐lab.

23

6.2.2 Økonomiske principper B

Kursusindhold

Faget kan betragtes som en fortsættelse af Økonomiske Principper A.

Økonomisk teori deles traditionelt op i mikroøkonomisk teori, som introduceres på første semester af

studiet, samt makroøkonomisk teori, som introduceres på andet semester. Stort set al økonomisk teori har

sin rod i mikro- eller makroteorien og ofte begge dele.

Genstandsfeltet for makroteorien er den overordnede/samlede økonomi, dvs. fokus er på størrelser som

den totale produktion i samfundet, den samlede beskæftigelse, betalingsbalancen, det gennemsnitlige

renteniveau, inflationen (dvs. de gennemsnitlige prisstigninger) mv. Makroteorien søger at forklare, hvad

der bestemmer disse størrelser bl.a. med henblik på at kunne forudsige den fremtidige økonomiske

udvikling samt at identificere mulighederne for at styre udviklingen via økonomisk politik.

I kurset behandles spørgsmål såsom:

Hvad bestemmer den samlede produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet, og hvorfor bliver

produktionen for de fleste lande ved med at vokse over tid?

Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid (hvad er årsagen til konjunktursvingninger), og hvilke

muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik?

Hvis man kan øge produktionen via ekspansiv finanspolitik, hvorfor bliver man så ikke ved med at øge

produktionen ad denne vej?

På arbejdsmarkedet er der personer, som er arbejdsløse, men som angiver at være villige til at arbejde.

Hvordan kan det være, at "markedsmekanismen" ikke skaber fuld beskæftigelse for alle?

Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (også kaldet inflation) over tid, og hvorfor har nogle

lande oplevet inflationsrater på fx. 100 pct. om måneden (også kaldet hyperinflation)?

Er underskud på betalingsbalancen et problem?

Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker størrelsen af

pengemængden økonomien?

Hvad er de økonomiske fordele/ulemper ved at indtræde i en Økonomisk og Monetær Union?

Målbeskrivelse

Faget introducerer centrale økonomiske emner, metoder og resultater indenfor makroøkonomi.

Viden

Faget gennemgår grundlæggende makroteori for det lange og det korte sigt hvilket sammen med

inddragelse af relevant empirisk materiale giver en forståelse for makro-økonomiens funktionsmåde

samt mulighederne for at påvirke økonomien via økonomisk politik.

Færdigheder

De teoretiske modeller analyseres dels med grafiske teknikker og dels med simple matematiske

metoder, der bygger på den indlærte matematik på 1. årsprøve

24

De studerende skal i den forbindelse lære, hvordan man kan afdække årsags-/virknings-sammenhænge

i en matematisk formuleret makromodel (kausalanalyse), og hvordan man løser en formel økonomisk

model og anvender den til komparativt-statisk analyse

Derudover lægges der væsentlig vægt på evnen til at forstå og forklare de økonomiske mekanismer bag

de udledte resultater.

Kompetencer

De studerende gøres fortrolige med betydningen af alternative antagelser om graden af pris- og

lønfleksibilitet, om økonomiens grad af åbenhed, og om det valutapolitiske regime

Det er endvidere vigtigt, at de studerende kan benytte de indlærte modeller til at belyse og forklare

virkningerne af forskellige former for makroøkonomisk politik på så vel kort som langt sigt, i åbne så vel

som i lukkede økonomier.


Deltagelse i kurset forudsætter viden svarende til faget Økonomiske Principper A samt Matematik A fra BSc

i Økonomi.

Undervisningsform

Holderundervisningen vil bestå af tavleregning fra lærerne samt evt. gruppearbejde. Holdlærerne har frihed

til inden for disse rammer at finde den undervisningsform, der passer bedst til det pågældende hold.

25

6.2.3 Samfundsbeskrivelse A

Kursusindhold

Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner og metoder:

Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).

Regnearksprogrammet Excel, herunder gennemgang af standardberegninger,

vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger,

vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger,

elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve, box-plot,

lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer mm. Derudover

sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer.

Kobling mellem Word og regnearksprogrammet Excel med hensyn til overflytning af figurer

Nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber,

beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt

på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug,

fordringserhvervelsen, netto = opsparing – investeringer samt sammenhængen mellem udviklingen i

fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i udlandsstillingen (kapitalbalancen).

Relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og

input-output tabeller.

Forklaringer på udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og

opsparing.

Inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

, producentprisindeks for varer og importprisindeks for varer samt for indkomstbegreber.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-kurve.

Målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de økonomiske og monetære dele samt

hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde.

Opbygningen af samarbejdet og formålet for de vigtigste europæiske institutioner, EU-budgettets

væsentligste poster samt formålet med den økonomiske monetære union, herunder den europæiske

centralbank.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte EU-landes gæld og statsobligationsrenter og udviklingen i de

væsentligste poster på budgettet.

Redskaber til udarbejdelse af en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den

studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til

nye statistikker, præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne samt forklaringer til årsagen til den

beskrevne udvikling i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

Målbeskrivelse

Der er tale om et indledende kursus på Økonomi med særlig fokus på, at de studerende opnår viden/

færdigheder/kompetencer i at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt

samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker, præsentere og beskrive

26

indholdet i statistikkerne samt forklare årsagerne til den beskrevne udvikling med udgangspunkt i den

samfundsbeskrivende metode. Kurset er af praktisk betydning for såvel studerende som uddannede

økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor.

Den studerende har ved afsluttet kursusforløb opnået følgende:

Viden


Regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen samt om standardberegninger,

vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger,

vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger,

elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve, box-plot,

lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer, sæsonkorrektionsberegninger og almindelige

histogrammer.

Nationalregnskabets formål, afgrænsninger, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber,

beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt

på erhvervsgrupper,

Nationalregnskabs identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen, netto =

opsparing – investeringer samt sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og

udviklingen iudlandsstillingen (kapitalbalancen).

Relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti samt

forklaringer på udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og

opsparingen.

Inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

, producentprisindeks for varer og importprisindeks for varer, indkomstbegreber og forklaringer på

udviklingen i udvalgte prisindeks og Lorenz-kurver.

Målsætningen med det europæiske samarbejde, hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde, de

vigtigste europæiske institutioners formål, budgettets væsentligste poster, formålet og opbygningen af

den økonomiske monetære union, herunder den europæiske centralbank og stabilitets- og

vækstpagten, forklaringer på udviklingen i udvalgte EU-landes gæld og statsobligationsrenter samt

udviklingen i de væsentligste poster på budgettet.

Udarbejdelsen af en rapport om et gennemgået samfundsbeskrivende.

Færdigheder

Bruge Danmarks Statistiks statistikbank

Foretage relevante beregninger på lommeregner, i regnearksprogrammet Excel og ved eksamen

tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede computere.

Udvælge relevante dele af de gennemgåede emner, begreber, identiteter, sektorer og konti samt

beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i nationalregnskabet, når udviklingen

skal beskrives. Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i forsyningsbalancens komponenter,

nettofordringserhvervelsen, opsparingen og andre relevante indkomstbegreber i nationalregnskabet.

27

Udvælge relevante begreber og prisindeks samt beskrive forskelle mellem disse inden for de

gennemgåede emner i priser, når udviklingen skal beskrives. Udvælge centrale forklaringer på

udviklingen i nøgletal inden for prisindeks.

Udvælge relevante indkomstbegreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede

emner i indkomster, når udviklingen skal beskrives. Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i

nøgletal inden for indkomstbegreber og Lorenz-kurver.

Udvælge relevante dele af målsætninger, centrale økonomiske og monetære politikker, institutioner,

budgetposter samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i den europæiske

samarbejde, når emner skal beskrives. Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i centrale EU-

landes gæld, statsobligationsrenter og i de væsentligste poster på budgettet.

Udarbejdelse af en rapport i et gennemgået samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske

begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del,

herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt

sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

Kompetencer

Bruge Danmarks Statistiks statistikbank i andre sammenhænge

Bruge regnearksprogrammet Excel og de forskellige beregninger i andre sammenhænge

Bruge viden og færdigheder om nationalregnskabet, inflation, indkomster og det europæiske

samarbejde i andre sammenhænge

Udarbejde af en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber,

herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en

klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en

passende opstilling af tabeller og figurer.


Ingen

Undervisningsform

Forelæsningerne er opdelt i et metodespor og i et fagspor. Metodesporet har fokus på fremstilling,

bearbejdelse og anvendelse af data, hvor udgangspunktet er statistikbanken.dk, fremstillede datasæt samt

beregninger og fremstilling af figurer i Excel-regneark samt kobling mellem Word og Excel. Fagsporet har

fokus på nationalregnskabet, indkomster, priser og den europæiske union, ikke mindst den Økonomiske og

Monetære Union. Under forelæsningerne bliver der anvendt et interaktivt redskab Socrative, som gør at du

som studerende undervejs kan se, om du forstår, hvad der bliver forelæst om.

Holdundervisningen vil dels specifikt fokusere på at understøtte såvel metodespor som fagspor, herunder

selvstændigt gennemgå særlige dele af pensum.

28

I forbindelse med undervisningen stilles der løbende skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er

dels at støtte gennemgangen af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende

samfundsbeskrivende materiale.

Der stilles tre større hjemmeopgaver, som vil hænge tæt sammen med gennemgangen af pensum.

Derudover bliver der to lynprøver i løbet af semesteret.

29

6.2.4 Samfundsbeskrivelse B

Kursusindhold

Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner og metoder:


Fertilitetsbegreberne og dødelighedsbegreberne samt befolkningsudviklingen historisk og

fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af

fremskrivningerne.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.

Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.

Brug af lommeregner (ved eksamen kun ved brug af tilsvarende funktionaliteter på de i

eksamenslokalet tilknyttede PC’ere) til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk

ændringsberegninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger,

procentberegninger, vækstbidragsberegninger, produktivitetsberegninger, kvotientberegninger,

implicitprisindeksberegninger og realberegninger.

Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to

definitioner. De fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre

hovedpolitiske målsætninger.

Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og

opgave-byrde fordelingen. Formålet med samt hvad som er omfattet af den statslige udgiftsstyring og

hvad er Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).

Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper.

Forskellen mellem engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og

udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo samt

finanslovscyklussen.

Forskellen mellem nettofinansieringsbehov og brutto_finansierings_behov samt mellem ØMU gæld og

statsgæld samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder formålet med og

normen for de to gældstyper.

Forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skattetryk, udvalgte

skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i

ØMU-gælden.

Arbejdsmarkedet funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber,

overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og

arbejdsmarkedspolitik.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.

Begreberne handelspolitik og konkurrenceevne.

De udenrigsøkonomiske statistikker, herunder forskellen mellem udenrigshandelstal/handelsbalance,

betalingsbalances løbende poster og kapital poster, kapitalbalance og nationalregnskabets

udlandskonto.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte udenrigsøkonomiske nøgletal.

30

• Formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken,

valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik.

Definitionen af rente, fordringer og likviditet samt forskellige finansielle instrumenter og markeder.

• Forklaringer på udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter, korte renter og rentespænd.

• Redskaber til udarbejdelse af en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den

studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til

nye statistikker, præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne samt forklaringer til årsagen til den

beskrevne udvikling i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

Målbeskrivelse

Der er tale om et kursus på Økonomi med særlig fokus på, at de studerende opnår viden/færdigheder/

kompetencer i at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område,

bearbejde og fremstille data til nye statistikker, præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne samt

forklare årsagerne til den beskrevne udvikling med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode.

Kurset er af praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til

at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor.

Den studerende har ved afsluttet kursusforløb opnået:

Viden


Brugen af lommeregner, Excel og ved eksamen brug af tilsvarende funktionaliteter på de i

eksamenslokalet tilknyttede computere til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk

ændringsberegninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger,

procentberegninger, vækstbidragsberegninger, produktivitets_beregninger, kvotientberegninger,

implicitprisindeks_beregninger og real_beregninger.

Demografiens komponenter bl.a. fertilitetsbegreber og dødelighedsbegreber, befolkningsudviklingen

historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes

påvirkning af fremskrivningerne samt forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.

Den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.

Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to

definitioner, de fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre

hovedpolitiske målsætninger.

Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og

opgave-byrde fordelingen, formålet med samt hvad som er omfattet af den statslige udgiftsstyring og

Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).

Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper.

Statens engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og

udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo samt

finanslovscyklussen.

31

Statens nettofinansieringsbehov og brutto_finansierings_behov samt mellem ØMU gæld og statsgæld

samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder formålet med og normen for

de to gældstyper.

Forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skattetryk, udvalgte

skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i

ØMU-gælden.

Arbejdsmarkedets funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber,

overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og

arbejdsmarkedspolitik samt forklaringer på udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.

Begreberne handelspolitik og konkurrenceevne, de udenrigsøkonomiske statistikker, herunder

forskellen mellem udenrigshandelstal/handelsbalance, betalingsbalances løbende poster og kapital

poster, kapitalbalance og nationalregnskabets udlandskonto samt forklaringer på udviklingen i udvalgte

udenrigsøkonomiske nøgletal.

Formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken,

valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og

valutapolitik, definitionerne af rente, fordringer og likviditet, forskellige finansielle instrumenter og

markeder samt forklaringer på udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter, korte renter og

rentespænd.

Udarbejdelsen af en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske

begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del,

herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt

sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

Færdigheder

Bruge Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).

Foretage relevante beregninger pålommeregner, i regnearks-programmet Excel og ved eksamen

tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede computere.

Udvælge relevante nøgletal, definitioner, begreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de

gennemgåede demografiske emner, når udviklingen skal beskrivessamt udvælge centrale forklaringer

på udviklingen i demografiske nøgletal.

Udvælge relevante nøgletal, definitioner, opgaver, målsætninger, udgiftsfordelinger, politikker,

udgiftsposter, indtægtsposter, skattetryk, skatter, saldi, finanseffekt, finansieringsbegreber,

gældsbegreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i den offentlige

sektor, når udviklingen skal beskrives.

Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, offentlige udgiftsposter, indtægter,

skattetryk, udvalgte skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i

statsgælden og i ØMU-gælden.

Udvælge relevantenøgletal, definitioner, politikker og begreber samt beskrive forskelle mellem disse

inden for de gennemgåede emner i arbejdsmarkedspolitikken, når udviklingen skal beskrives, Udvælge

centrale forklaringer på udviklingen i de arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.

32

Udvælge relevante nøgletal, definitioner, politikker og begreber samt beskrive forskelle mellem disse

inden for de gennemgåede emner i udenrigsøkonomien, når udviklingen skal beskrives. Udvælge

centrale forklaringer på udviklingen i udenrigsøkonomiske nøgletal.

Udvælge relevante nøgletal, definitioner, politikker, begreber, instrumenter, markeder og redskaber

samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i den finansielle sektor.

Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i nøgletal inden for valutaer, lange renter, korte renter og

rentespænd.

Udarbejdelsen af en rapport i et gennemgået samfundsbeskrivende emne med angivelse af de

statistiske begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende

del, herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og

forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

Kompetencer

Bruge Danmarks Statistiks statistikbank i andre sammenhænge

Bruge lommeregner og Excel og de forskellige typer af beregninger i andre sammenhænge

Bruge viden og færdigheder om demografien, den offentlige sektor, arbejdsmarkedet, finansielle sektor

og udenrigsøkonomien i andre sammenhænge.

Udarbejde en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber,

herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en

klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en

passende opstilling af tabeller og figurer.


Det forudsættes, at den studerende fra Samfundsbeskrivelse A behersker evnen til at finde relevante

statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til

nye statistikker samt præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den

samfundsbeskrivende metode.

Undervisningsform

Under forelæsningerne bliver der anvendt et interaktivt redskab Socrative, som gør at du som studerende

undervejs kan se, om du forstår, hvad der bliver forelæst om.

Holdundervisningen vil både specifikt fokusere på at understøtte forelæsningerne og selvstændigt

gennemgå særlige dele af pensum.

I forbindelse med undervisningen stilles der løbende skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er

dels at støtte gennemgangen af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende

samfundsbeskrivende materiale.

Der stilles tre større hjemmeopgaver, som vil hænge tæt sammen med gennemgangen af pensum.

Derudover bliver der to lynprøver i løbet af semesteret.

33

6.2.5 Matematik A

Kursusindhold

Indholdet af kurset Matematik A er grundlæggende matematik med betydning for opbygning, forståelse og

anvendelse af matematik i økonomisk teori.

1. Matematisk metode og notation samt grundlæggende logik og mængdelære.

2. Funktionslære, herunder specielle funktioner, differential- og integralregning for funktioner af en reel

variable og elasticitering af funktioner.

3. Talfølger og differensligninger af første orden.

4. Implicit givne funktioner.

5. Rentesregning, annuiteter og uendelige rækkers konvergensforhold, specielt geometriske rækkers

konvergensforhold.

6. Indledning til teorien for funktioner af flere reelle variable, herunder ekstremumsbestemmelse.

7. Forskellige anvendelser af matematik inden for andre fag.

Målbeskrivelse

Faget ”Matematik A” har til formål at opøve de studerende i klar matematisk, deduktiv tankegang og

stringent bevisførelse samt at give dem en introduktion til en række grundlæggende matematiske

begreber, som de senere møder i økonomistudiet, herunder matematiske modeller.

Viden

Den studerende skal i løbet af kurset opnå viden om matematisk metode og tankegang.

Færdighed

• I løbet af kurset skal den studerende opnå færdigheder i at gennemføre matematiske ræsonnementer,

anvende definitioner og sætninger til at vise nye resultater og kunne anvende teorien til løsning af konkrete

problemstillinger.

Kompetencer

• Den studerende skal opnå kompetencer i opgaveløsning og i at kunne sammenholde forskellige

matematiske emner mhp. anvendelser i økonomisk teori.


Gymnasial matematik på A-niveau eller tilsvarende.

34

Undervisningsform

Forelæsninger og holdundervisning. Holdundervisningen omfatter gruppearbejde i forbindelse med

opgaveregning, mundtlig fremstilling af mundtlige eksamensspørgsmål og fremlæggelse af skriftlige

opgaver.

35

6.2.6 Matematik B

Kursusindhold

Indholdet af kurset Matematik B er elementær lineær algebra og videregående analyse med betydning for

opbygning, forståelse og anvendelse af matematik i økonomisk teori.

1. Grundlæggende lineær algebra, herunder vektorer, vektorrum, regneregler for vektorer, skalarprodukter

(indre produkter) og underrum.

2. Matricer og regning med matricer. Echelonmatricer, regulære matricer og operationsmatricer.

3. Løsning af lineære ligningssystemer og invertering af regulære matricer.

4. Determinanter og udregning af determinanter.

5. Lineære afbildningers matrixligninger og egenværdiproblemet for kvadratiske matricer.

6. Spektralteori for kvadratiske matricer (specielt for symmetriske matricer, herunder spektralsætningen)

og kvadratiske former.

7. Visse differentialligninger af første orden.

8. Funktioner af flere reelle variable, herunder ekstremumsbestemmelse (med eller uden bibetingelser) og

konveksitet og kvasikonveksitet.

9. Multiple integraler.

10. Udvalgte emner fra sandsynlighedsteori.

Målbeskrivelse

Faget ”Matematik B” har til formål at opøve de studerende i klar matematisk, deduktiv tankegang og

stringent bevisførelse samt at give dem en introduktion til en række væsentlige videregående matematiske

begreber, som de senere møder i økonomistudiet, herunder matematiske modeller.

Viden

• Den studerende skal i løbet af kurset opnå viden om matematisk metode og tankegang.

Færdigheder

• I løbet af kurset skal den studerende opnå færdigheder i at gennemføre matematiske ræsonnementer,

anvende definitioner og sætninger til at vise nye resultater og kunne anvende teorien til løsning af konkrete

problemstillinger inden for elementær lineær algebra og videregående analyse.

36

Kompetencer

• Den studerende skal opnå kompetencer i opgaveløsning og i at kunne sammenholde forskellige

matematiske emner mhp. anvendelser i økonomisk teori.


Matematik A fra BSc-uddannelsen i Økonomi el. lignende.

Undervisningsform

Forelæsninger og holdundervisning. Holdundervisningen omfatter gruppearbejde i forbindelse med

opgaveregning og fremlæggelse af skriftlige opgaver.

37

6.2.7 Erhvervsøkonomi

Kursusindhold

Der er tale om det indledende kursus i erhvervsøkonomi. Kurset er funderet i en forståelse af virksomheden

og dens handlinger ud fra moderne økonomisk teori.

Alle emner vil kunne suppleres med videregående fag. Kurset er af praktisk betydning for alle økonomer og

vil give studerende, som ikke har økonomistudiet, som hovedstudium et godt udgangspunkt for at arbejde i

erhvervslivet. Kurset er funderet i og supplerer undervisningen i økonomiske principper.

Kurset omhandler regnskabers opstilling og funktion, regnskabsanalyse, investeringsteori,

finansieringsteori og teorier om virksomhedens strategi og organisation.

Undervisningen inkluderer en række cases, opgaver og praktisk træning i regnearksprogrammet Excel.

Målbeskrivelse


Viden

(Regnskab)

redegøre for den økonomiske baggrund for regnskaber og revision samt for begrebet corporate

governance

redegøre for begrebet asymmetrisk information og forstå dets sammenhæng med corporate

governance

redegøre for årsregnskabets hoveddele, herunder balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse og

pengestrømsopgørelse mv.,

redegøre for regnskabsdelenes indbyrdes relation samt deres bestanddele, inkl. aktiver, passiver,

fremmed- og egenkapital, indtægter og udgifter og øvrige normalt forekommende poster på et

regnskab

redegøre for virksomhedens basisaktiviteter (finansiering, investering og drift), og for hvorledes disse

aktiviteter kan monitoreres via analyser af årsregnskabet

redegøre for antagelser og principper i regnskabsvæsenet, herunder matching-princippet og

principperne for indregning af indkomst

redegøre for forskellen mellem forskellige værdibegreber, herunder markedsværdi, økonomisk værdi

og regnskabsmæssig værdi

redegøre for principperne for værdisætning af elementerne på virksomhedens balance, herunder

nutidsværdi og anskaffelsespris

redegøre for principperne i bogføringen og i processen, der fører fra bogføring til årsregnskab

redegøre for betydningen af samt styrker og svagheder ved de vigtigste finansielle nøgletal herunder

egenkapitalens forrentning, aktivernes omløbshastighed, finansiel gearing

redegøre for en virksomheds ”value drivers” og ideen bag dekomponeringen af egenkapitalens

forrentning

38

(Investerings- og finansieringsteori)

redegøre for årsager til at investere samt for basale koncepter i investering og finansiering, herunder

afkast, kapitalgevinst, risiko og risikopræmier og måling heraf

redegøre for kriterier for beslutninger om anlægsinvesteringer, herunder kapitalværdi, intern rentefod

og tilbagebetalingstid, samt deres styrker og svagheder og indbyrdes sammenhæng

redegøre for forskellen mellem forskelle låntyper, herunder annuitets-, serie- og stående lån.

redegøre for de basale principper bag obligationsbaserede lån, herunder sammenhængen mellem

obligationskurser og effektiv rente

redegøre for den elementære porteføljeteori, herunder dokumentere forståelse af

diversifikationsprincippet for finansielle aktiver baseret på begreberne korrelation og kovarians

redegøre for teorier om prisfastsættelse af finansielle aktiver, herunder CAPM

redegøre for indholdet i teorien om efficiente markeder og dens implikationer

(Strategi og organisation)

redegøre for basale principper vedrørende optimal prissætning

redegøre for begreberne stor- og samdriftsfordele samt basale kontraktteoretiske koncepter, herunder

principal-agent-forhold, koordinationsproblemer og diversifikation i en virksomhedskontekst

redegøre for virksomhedens vertikale afgrænsning, særligt forholdet mellem virksomhedens

egenproduktion og køb på markedet, samt forholdet mellem ufuldstændige og fuldstændige

kontrakter, måleproblemer og asymmetrisk information, transaktionsomkostninger, aktivspecificitet og

hold-up problemet

redegøre for forholdet mellem forskellige faktorer der afgør virksomhedens vertikale integration,

herunder afvejningen mellem teknisk efficiens og organisationsefficiens og, samt alternativer til vertikal

integration

redegøre for begrebet relationsspecifikke omkostninger

Færdigheder

(Regnskab)

Udføre de bogføringsmæssige skridt fra bogføring af simple transaktioner til opskrivning af det endelige

årsregnskab

Beregne finansielle nøgletal på baggrund af information hentet i et årsregnskab

Dekomponere egenkapitalens forrentning på baggrund af information hentet i et årsregnskab

Inddrage Excel i løsningen af disse opgaver


Beregne nutidsværdi og fremtidsværdi af betalinger og betalingsrækker, herunder annuiteter og

perpetuiteter

Omskrive et investeringsproblem til et skema med årlige brutto- og nettobetalinger

Udføre beregningsgrundlaget for beslutninger om anlægsinvesteringer herunder beregne kapitalværdi,

intern rentefod og tilbagebetalingstid

39

Vurdere følsomheden af investeringsbeslutninger overfor antagelser om problemets parametre

Belyse hvorfor forskellige beslutningskriterier undertiden giver forskellige anbefalinger om

investeringsbeslutninger

Beregne de samlede omkostninger, udtrykt ved den effektive rente, af ved forskellige

finansieringsformer, herunder obligationsbaserede lån

Benytte historiske afkastdata til at beregne mål for forventet afkast og risiko for enkelte værdipapirer

samt for porteføljer af værdipapirer

Benytte historiske markedsdata til at beregne betaværdier for værdipapirer

Inddrage Excel, herunder funktionen Goal Seek,i løsningen af disse opgaver


Løse simple optimeringsproblemer for en virksomhed, herunder finde den profitmaksimerende pris og

mængde givet antagelser om omkostningsstruktur og efterspørgselsforhold

Beregne analytiske størrelser relateret til hold-up problemet, herunder rents og quasi-rents, i konkrete

strategiske problemer

Analysere kontrakter i konkrete principal-agent-problemer (fx mellem en virksomhed og dens ansatte)

og beregne parametrene i den optimale kontrakt.

Kompetencer:

(Regnskab)

Give en kritisk vurdering en virksomheds soliditet og rentabilitet ud fra regnskabsmæssige oplysninger

og finansielle nøgletal

Vurdere i hvilken udstrækning forskelle eller ændringer i profitabilitet hidrører fra finansierings-,

investerings- eller driftsbeslutninger via en dekomponering af egenkapitalens forrentning


Diskutere styrker og svagheder ved forskellige beslutningskriterier for anlægsinvesteringer

Anvende og diskutere teorien om efficiente markeder med henblik på at vurdere muligheden for, at

investeringsstrategier kan skabe et overnormalt afkast


Vurdere i hvilken grad hold-up problemet er relevant i en konkret strategisk kontekst.

Diskutere strategiske valg relateret til virksomhedens vertikale og horisontale afgrænsning i konkrete

cases med inddragelse af relevant teori


Matematiske færdigheder svarende til adgangskravet på økonomistudiet.

Undervisningsform

Forelæsninger og holdundervisning

40


6.2.8 Mikroøkonomi I

Kursusindhold

Mikroøkonomi I (tidligere Mikroøkonomi A) introducerer mikroøkonomisk teori med afsæt i Økonomiske

Principper og Matematik fra første år. Faget præsenterer basale begreber i mikroøkonomisk teori og

indfører de studerende i formelle, matematiske analyser af mikroøkonomiske spørgsmål. Begge dele

forbereder de studerende på senere selvstændigt at kunne læse økonomisk faglitteratur og anvende

mikroøkonomiske metoder og tankegange i analysen af økonomiske problemer. I gennemgangen af

forskellige teorier og modeller lægges der vægt på sammenhængen mellem de antagelser, der gøres, og de

resultater og forudsigelser, som følger heraf.

Mikroøkonomi I sigter på at give de studerende en introduktion til og forståelse af den enkelte agents

beslutninger i en markedsøkonomi med perfekt konkurrence. Der sigtes mod en grundig forståelse af

forbrugerens ageren på markedet og dermed efterspørgslens afhængighed af priser og indkomster. Dette

fører frem til en beskrivelse af og karakteristika i generel ligevægt, både med og uden producenter. I den

forbindelse er de to velfærdsteoremer særdeles væsentlige. Endelig berøres beslutninger under

usikkerhed.

Målbeskrivelse


Viden

Forstå, redegøre for og forholde sig kritisk til den grundlæggende mikroøkonomiske teori for

økonomier med perfekt konkurrence og (hovedsageligt) to varer.

Færdigheder

Indenfor rammerne af den grundlæggende mikroøkonomiske teori for økonomier med perfekt konkurrence

og (hovedsageligt) to varer skal den dygtige studerende uden væsentlige fejl være i stand til følgende:

At forstå og gengive, hvordan rationelle forbrugere træffer valg mellem forskellige alternativer,

afhængigt af priser og indkomst.

At analysere og beregne, hvordan forbrugeres adfærd afhænger af deres præferencer.

At forstå, og på et grundlæggende niveau anvende, von Neumann-Morgensterns teori om maksimering

af forventet nytte.

At kunne analysere og beregne generelle ligevægte (Walras-ligevægte) i en økonomi med to agenter (to

forbrugere eller én forbruger og én virksomhed).

At kunne analysere og beregne Pareto-optimale tilstande i en økonomi.

At kunne redegøre for sammenhænge og forskelle mellem begreber som Walras-ligevægt og Pareto-

optimalitet.

41

At kunne analysere og beregne, hvordan en producent vælger en produktionsplan, når den ønsker at

profitmaksimere.

At fremstille og diskutere fagets emner i klart og korrekt sprog.

Kompetencer

Anvende den grundlæggende mikroøkonomiske teori for økonomier med perfekt konkurrence og

(hovedsageligt) to varer til at belyse og analysere relevante økonomiske problemstillinger.


Økonomiske Principper A og B, Matematik A og B. Det er væsentligt at understrege, at faget har et stærkt

matematisk indhold, og at studerende derfor skal være forberedt på at anvende stoffet fra Matematik A og

B.

Undervisningsform

Undervisningen vil bestå af forelæsninger, hvor pensum bliver gennemgået og perspektiveret samt

holdundervisning, hvor der vil blive regnet opgaver i og studeret anvendelser af emner i pensum. For disse

opgavers vedkommende vil gennemgangen i høj grad foregå med involvering af de studerende. Der stilles

en række mindre skriftlige hjemmeopgaver, som skal afleveres. Opgaverne vil blive gennemgået og

diskuteret i holdundervisningen, når besvarelserne er afleveret.

42

6.2.9 Mikroøkonomi II

Kursusindhold

Ligesom Mikro I bygger Mikro II emnemæssigt videre på mange af de emner, der blev introduceret mere

uformelt i Økonomiske Principper på 1. år. Sammenlignet med Økonomiske Principper sker der i faget en

formalisering med brug af teoretiske modeller og præcise, matematiske redskaber.

Men hvor Mikro I gav en grundlæggende beskrivelse af markedsadfærd, ligevægt og efficiens i økonomier

med perfekt konkurrence, supplerer og nuancerer Mikro II denne beskrivelse ved at afdække nogle af de

fænomener, som findes i virkelige økonomier. Kort sagt: En række markedsimperfektioner, som pr.

forudsætning ikke indgår i standardbeskrivelsen af perfekt-konkurrence-økonomier, og som kan forårsage

efficiensproblemer og/eller have indkomstfordelingsmæssige konsekvenser.

Undervejs drøftes det, hvilke muligheder der er for gennem økonomisk politik at kompensere for nogle af

disse markedsfejl og derved forsøge at sikre efficiens.

Mikro II udgør således det metodiske grundlag for senere fag inden for områder som industriøkonomi,

skattepolitik og offentlig økonomi, miljøøkonomi, sundhedsøkonomi m.v.

Emnerne er:

virksomheders adfærd, når de har ”market power” og selv kan påvirke priserne, de sælger til – som

monopol, evt. prisdiskriminerende

samspillet mellem oligopoler, herunder Cournot-, Bertrand- og Stackelberg-ligevægte samt ”entry

deterrence”

kollektive goder (forsvar, undervisningssystemer mv.), herunder Lindahl-ligevægte

eksternaliteter (miljøpåvirkninger, trafiktrængsel mv.)

situationer med asymmetrisk information, hvor der opstår principal-agent-problemer, herunder moral

hazard og adverse selection

samfundsvelfærd, herunder Rawls samt Arrows umulighedsteorem

nyere adfærdsøkonomi baseret på empiriske observationer, der bryder med standard neoklassiske

forudsigelser af adfærd i valgsituationer

grundlæggende spilteori, herunder Nash-ligevægte og underspilsperfekte ligevægte

skatters og afgifters forvridende effekter

Målbeskrivelse

Efter kursets afslutning skal den studerende:

Viden

På en klar og præcis måde kunne præsentere, redegøre for og definere de begreber og de modeller,

der er blevet gennemgået i faget. Heri skal indgå brug af de matematiske modeller, redskaber og

begreber, som er blevet anvendt i faget undervejs – en ren verbal fremstilling er ikke tilfredsstillende

43

Færdigheder

Kunne regne opgaver i de modeller, der er blevet gennemgået, for at kunne demonstrere dels

analytiske og matematiske evner og for at kunne udvise en konkret forståelse af modeller og begreber,

ligesom der forventes præcise grafiske illustrationer af resultaterne. De studerende er blevet opøvet

heri i øvelsestimerne, hvor de ugentlige opgaver i meget høj grad forbereder til

eksamensspørgsmålene.

Udregne resultaterne matematisk korrekt – det er ikke tilfredsstillende at kunne opstille den rigtige

metode, men ikke aritmetisk at kunne udlede det rigtige resultat.

Kunne eftervise centrale resultater og kunne besvare, logisk argumenterende, hvorvidt forskellige

udsagn om modellerne og deres resultater er sande eller ej.

Kunne sætte ord på den økonomiske intuition.

Kan relateres modellerne til, og perspektivere i forhold til, økonomiske og økonomisk-politiske

problemstillinger.

Kompetencer

Få en forståelse af markedsfejl samt de politik-redskaber, der findes i forhold hertil, som

grundlæggende må forventes af en god økonom.

Uden besvær kunne begive sig i kast med senere fag som industriøkonomi, spilteori og Mikro III.


Faget er baseret på, at den studerende har fulgt og gennemført Økonomiske Principper samt Matematik.

Det er en stor fordel også at have fulgt og gennemført Mikro I.

Undervisningsform

Forelæsninger, hvor pensum bliver gennemgået og perspektiveret - så vidt muligt i forhold til empiriske

analyser og aktuelle økonomisk-politiske problemstillinger, samt holdundervisning, hvor emner i

pensummet studeres og der regnes opgaver.

I tilknytning til holdundervisningen stilles der skriftlige hjemmeopgaver, som skal afleveres, Opgaverne vil

blive gennemgået og diskuteret på holdene, når besvarelserne er afleveret. For disse opgavers

vedkommende vil gennemgangen i særlig høj grad foregå med involvering af de studerende.

44

6.2.10 Makroøkonomi II

Kursusindhold

Faget sætter fokus på de langsigtede, trendmæssige tendenser i de vigtigste makroøkonomiske variable,

aggregeret produktion, indkomst, forbrug og investering (totalt og per person), indkomstfordeling, realløn

og realrente, nettofordringsposition overfor udlandet, teknologisk niveau og produktivitet samt ledighed.

Faget videreudvikler dermed langsigtsdelen af Økonomiske Principper B.

Helt overordnet stilles spørgsmålene: Hvad kan forklare niveau for og udvikling i en nations rigdom? Hvad

kan forklare niveau for og udvikling i den vedvarende, såkaldt strukturelle arbejdsløshed? Da dette på

mange måder er de helt afgørende spørgsmål i den økonomiske videnskab, kan man i dette kursus kun

forvente indledende svar, men teori, metoder og empiri, der indgår i kurset, er fundamentale for

makroøkonomi også i et videregående perspektiv.

I Makro I præsenteres som udgangspunkt de vigtigste empiriske “stiliserede fakta” om de nævnte

langsigtede, trendmæssige bevægelser, og der opstilles og analyseres forskellige formelle modeller til

forståelse af de samme langsigtede, trendmæssige tendenser. I sammenhæng med præsentationen af de

alternative langsigts-makromodeller præsenteres løbende empirisk materiale til kritisk belysning af

modellernes egenskaber.

Faget bygger op til Makro II ved at beskrive det forankringspunkt, økonomiens fluktuationer foregår

omkring. Det bygger også op til Makro III ved at omfatte de mest fundamentale versioner af de

langsigtsmodeller, som indgår videregående i Makro III.

Målbeskrivelse

Ved at gennemføre Makro I skal den studerende opnå følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden

De studerende skal kende til, forstå og kunne redegøre for de vigtigste empiriske “stiliserede fakta” om

de langsigtede, trendmæssige bevægelser i vigtige makroøkonomiske variable, dvs. om økonomisk

vækst og strukturel ledighed.

De skal kende til, forstå, kunne redegøre for og forholde sig kritisk til antagelserne bag og indholdet i

den række af økonomisk teoretiske modeller, som bruges i kurset til forklaring af disse fakta og til

forståelse af økonomiens trendmæssige udvikling i det hele taget.

De skal opnå kendskab til og kunne forholde sig kritisk til den måde, hvorpå empirisk materiale i kurset

stilles op mod modellernes teoretiske egenskaber til belysning af modellernes empiriske plausibilitet.

De typer af modeller, der skal opnås kendskab til, og som skal kunne analyseres, omfatter modeller for

lukkede såvel som for åbne økonomier, og statiske såvel som dynamiske modeller i både diskret og

kontinuert tid.

Modellerne skal både kunne analyseres generelt og ved numerisk simulation (sidstnævnte dog kun af

ikke-stokastiske dynamiske modeller i diskret tid).

45

Færdigheder

De studerende skal mestre de metoder og teorier, der gennemgås i kurset, dvs. stillet overfor et

empirisk materiale eller en makroøkonomisk model, som direkte kendt fra kurset, skal de:

Af et empirisk materiale kunne uddrage, forklare og perspektivere, hvad dette fundamentalt siger om

de overordnede langsigtede makroøkonomiske sammenhænge.

Af et empirisk materiale kunne uddrage, forklare og perspektivere, på hvilken måde dette belyser en

bestemt makroøkonomisk model.

Stillet overfor en makroøkonomisk model kunne analysere denne i de dimensioner, der kendes fra

kurset under inddragelse af de metoder, kurset præsenterer, dvs. kunne uddrage, forklare,

perspektivere og forholde sig kritisk til, hvad modellen siger om de langsigtede makroøkonomiske

sammenhænge.

Kunne konfrontere en kendt teoretisk model med et kendt empirisk materiale og på baggrund heraf

kunne forholde sig kritisk til modellen og forklare og perspektivere sammenhængen mellem teori og

empiri.

Kompetencer

Vigtige kompetencer, der begyndende skal erhverves i dette kursus (og videreudvikles i senere kurser) er:

Selvstændig opstilling og analyse af formelle, makroøkonomiske modeller, som af type er som kendt fra

faget, men som kan være videreudviklinger og variationer heraf. En del af denne kundskab består i en

verbal formidling af en forståelse af modellernes egenskaber.

Selvstændigt at kunne koble teori og empiri, så et empirisk materiale kan tilvejebringes og analyseres

på en måde, der er afklarende i forhold til teorien. Igen er verbal formidling af de konklusioner, der kan

drages ud af samspillet mellem teori og empiri, en vigtig del af den beskrevne kompetence.

At kunne tage udgangspunkt i et makroøkonomisk problem og herudfra bedømme og tage stilling til,

hvilke teoretiske modeller og hvilken empiri, der hensigtsmæssigt kan inddrages i en analyse af

problemet. Herved vil den studerende begyndende opnå kompetencer, der kan bruges ved

udarbejdelse af BA-projektet og ved faktisk økonomisk analyse i eksempelvis ministerier og

organisationer.

Præcist og forståeligt kunne formidle indholdet af den nævnte slags selvstændige makroøkonomiske

analyser


Økonomiske Principper A og B (eller tilsvarende), Matematik A og B (eller tilsvarende). Elementer af Mikro I

og "Sandsynlighedsteori og Statistik", som kører sideløbende med Makro I, kan i mindre grad inddrages,

efterhånden som de læres.

46

Undervisningsform

Forelæsningerne fokuserer på gennemgang af teori og empiri fra lærebogen, mens holdundervisningen

fokuserer på gennemgang af opgaver, herunder obligatoriske hjemmeopgaver.

Holdundervisningen tager i et vist omfang form af “lærerstyret gennemgang”, men studerende søges i vid

udstrækning aktiveret i forskellige former, som alle baserer sig på hjemmeforberedelse: Indspark fra de

studerende ved den lærerstyrede gennemgang, decideret gennemgang af (dele af) opgaver ved

studerende, gruppearbejde i timerne, korte “regn-selv-pauser”, summegrupper mv.

I tilknytning til holdundervisningen stilles der skriftlige afleveringsopgaver. Bortset fra i starten og

slutningen af semestret er der være aflevering næsten hver uge. Opgaverne vil blive gennemgået og

diskuteret på holdene, når besvarelserne er afleveret. For disse opgavers vedkommende vil gennemgangen

i særlig høj grad foregå med involvering af de studerende.

47

6.2.11 Makroøkonomi II

Kursusindhold

Faget sætter fokus på de konjunkturbevægelser, der kendetegner den makroøkonomiske udvikling på kort

og mellemlangt sigt. Med udgangspunkt i teorier om det private forbrug, de private investeringer samt løn-

og prisdannelsen forklares det, hvordan konjunkturbevægelser kan fremkomme som et resultat af

forskellige typer af "stød" til økonomien. Der gives også en grundig indføring i empiriske forhold

vedrørende konjunkturbevægelser. Endvidere analyseres virkningerne af økonomisk stabiliseringspolitik,

ligesom forhold relateret til den åbne økonomi diskuteres.

I faget rejses bl.a. spørgsmål som: Hvordan bevæger de forskellige makroøkonomiske størrelser sig under

en "typisk" konjunkturcyklus? Hvorfor er den økonomiske vækst så ujævn, dvs. hvorfor er der til stadighed

cykliske udsving i den samlede økonomiske aktivitet? Hvilken rolle spiller aktiemarkedet og boligmarkedet

for konjunkturbevægelserne? Hvad er velfærdstabet ved konjunkturudsving, og hvordan kan penge- og

finanspolitikken eventuelt udjævne svingningerne? Bør der overhovedet føres en aktiv stabiliseringspolitik?

Hvilken rolle spiller udenrigshandelen og de internationale kapitalbevægelser for konjunktursvingningerne?

Bør der være faste eller flydende valutakurser?

Målbeskrivelse

Dette fag bygger videre på den del af makrostoffet i Økonomiske Principper, der vedrører økonomien på

kort sigt, samt på nogle af de analysemetoder, de studerende har indlært i Makroøkonomi I. Efter at have

gennemført faget bør den studerende kunne:

Viden

Redegøre for de vigtigste stiliserede empiriske fakta om konjunkturcykler, som søges forklaret ved

hjælp af de opstillede teoretiske modeller.

Beskrive og forklare de makroøkonomiske

Identificere og forstå de tilpasningsmekanismer, som trækker økonomien tilbage mod den langsigtede

væksttrend.

Definere og forstå sondringen mellem de impulser, der igangsætter konjunkturbevægelser, og de

økonomiske spredningsmekanismer, der giver konjunkturbevægelserne en systematisk karakter.

Diskutere og forholde sig kritisk til de mest centrale antagelser i de opstillede modeller, samt hvordan

disse påvirker modellernes forudsigelser.

Færdigheder

Udvælge og anvende simple dynamiske modeller af enten deterministisk eller stokastisk karakter.

Analysere og diskutere

Konfrontere de opstillede teoretiske modeller med tilgængelige empiriske resultater, og på den

baggrund vurdere deres anvendelighed i andre sammenhænge, fx i forhold til Makroøkonomi III og

makrofagene på kandidatdelen.

48

Vurdere og perspektivere omkostningerne ved økonomiske konjunkturudsving samt fordele og

udfordringer ved makroøkonomisk stabiliseringspolitik.

Kompetencer

lanlægge og gennemføre en makroøkonomisk analyse af et selvstændigt udvalgt emne med

udgangspunkt i de gennemgåede teoretiske modeller, fx i forbindelse med BA-opgave eller lignende.

Anvende empiriske resultater til at vurdere og vælge mellem økonomiske teorier og modeller, og på

den baggrund stå i spidsen for selvstændige, evidensbaserede analyser af makroøkonomiske

problemstillinger, fx i arbejdslivet efter endt uddannelse.

Arbejde systematisk samt teoretisk konsistent med dynamiske makroøkonomiske modeller, fx i

forbindelse med faget Makroøkonomi III, makrofagene på kandidatuddannelsen eller i arbejdslivet.


Økonomiske Principper B eller tilsvarende, samt Makroøkonomi I eller tilsvarende.

Undervisningsform

I forelæsningstimerne fokuseres der på teorigennemgang, og i de ugentlige holdundervisningstimer

fokuseres der på opgaveregning, herunder gennemgang af obligatoriske hjemmeopgaver.

Holdundervisningen tager overvejende form af lærerstyret gennemgang, men de studerende søges

aktiveret ved lejlighedsvis studentergennemgang, gruppearbejde og "regn-selv-pauser".

I tilknytning til holdundervisningen stilles der skriftlige hjemmeopgaver. Opgaverne vil blive gennemgået

og diskuteret på holdene.

49

6.2.12 Sandsynlighedsteori og statistik

Kursusindhold

I første del af kurset gennemgås sandsynlighedsteorien. Begreber som sandsynligheder, stokastiske

variable, fordelinger og transformationer af stokastiske variable introduceres og de studerende lærer,

hvordan man beskriver stokastiske variable ved deres fordelinger, både når man ser på en variabel ad

gangen og når man ser på flere variable samtidigt. Der gives eksempler på de mest anvendte fordelinger -

både diskrete og kontinuerte - samt hvordan disse fordelinger kan karakteriseres ved fordelingsmål som

middelværdi og varians. I beskrivelsen af de simultane fordelinger introduceres begreberne betingede

fordelinger og statistisk uafhængighed, som er essentielle i den statistiske analyse. Kurset indeholder også

en gennemgang af de vigtigste asymptotiske resultater, der senere anvendes i analysen af data i alle

Økonometri fagene. Anden del af kurset er en introduktion til beskrivende statistisk og til statistisk analyse

af data baseret på likelihood funktionen samt metoder til at drage konklusioner heraf. Det inkluderer valg

af en statistisk model til beskrivelse af et specifikt datamateriale, estimation af parametrene i den

statistiske model, test af hypoteser i den statistiske model, og kontrol af model-antagelserne.

Målbeskrivelse


Viden

Sandsynlighedsteoretiske begreber som fx: sandsynlighed herunder simultane-, marginale- og

betingede-sandsynligheder, stokastiske variable og transformation af stokastiske variable, fordeling,

sandsynlighedsfunktion, tæthedsfunktion, uafhængighed af stokastiske variable, middelværdi og

betinget middelværdi, varians og kovarians.

Resultatet fra store tals lov og den centrale grænseværdi sætning.

Kunne nogle af de mest anvendte diskrete og kontinuerte fordelinger, fx Bernoulli, Binomial, Poisson,

multinomial, geometrisk, lige-, normal-, Chi-i-anden-, og eksponential-fordelingen, samt selvstændigt

arbejde med disse fordelinger i konkrete problemstillinger.

Kunne de vigtigste redskaber til beskrivende statistisk, herunder numerisk og grafiske redskaber

baseret på empiriske momenter og fraktiler.

Kunne de vigtigste statistiske begreber som: antagelsen om uafhængige og identiske stokastiske

variable, likelihood funktionen, maksimum likelihood estimatoren, egenskaber af maksimum likelihood

estimatoren herunder konsistens og asymptotisk normalitet, konstruktion af konfidensintervaller,

hypoteseprøvning herunder opstilling af hypoteser og teststørrelser, samt principper for model-kontrol

herunder test at fordelingsantagelser og konstruktion af simple misspecifikationstest.

Færdigheder

En grundlæggende forståelse af usikkerhed og sandsynlighed.

50

Anvende de ovenfor nævnte sandsynlighedsteoretiske begrebet på virkelighedsnære problemstillinger.

Anvende de statistiske redskaber til estimation of inferens i simple statistiske modeller.

Kompetencer

Selvstændigt vælge og anvende de relevante sandsynlighedsteoretiske redskaber på nye

problemstillinger

Selvstændigt vælge og anvende de relevante beskrivende statistiske mål på nye datasæt

Selvstændigt gennemføre simple statistiske analyse baseret på likelihood funktionen, dvs. estimation,

hypoteseprøvning og model kontrol.

Beskrive resultater af egne analyser og overvejelser i et klart og tydeligt sprog og tage kritisk stilling til

resultatet af andres statistiske analyser.


Matematik svarende til indholdet af de obligatoriske matematikkurser på BSc i Økonomi.

Undervisningsform

Teorien gennemgås ved forelæsningerne og trænes ved løsning af teoretiske opgaver ved

holdundervisningen.

51

6.2.13 Økonometri I

Kursusindhold

Økonometri I gennemgår den multiple lineær regressionsmodel for tværsnitsdata. Estimationsmetoden

Ordinary Least Squares (OLS) introduceres og statistiske egenskaber som middelrethed, konsistens og

asymptotisk normalitet af OLS diskuteres i detaljer. Hypotesetest af populationsparametre præsenteres,

såvel som generelle test af misspecifikation. Avancerede emner som Instrumental Variables (IV) estimation

og panel data metoder introduceres også i kurset med henblik på at estimere kausale sammenhænge.

Kurset lægger vægt på, at de studerende selv får mulighed for at udføre regressionsanalyser i praksis. En

vigtig del af kurset er derfor øvelsestimerne, hvori de studerende vil udarbejde selvstændige empiriske

analyser.

Målbeskrivelse


Viden

Redegøre for den multiple lineære regressionsmodel.

Beskrive og forklare de mest centrale antagelser i regressionsanalyse, samt hvordan disse påvirker de

estimerede parameterværdier.

Diskutere og forklare om parameterestimater kan tillægges en kausal fortolkning.

Udføre statistisk inferens for den lineære regressionsmodel.

Anvende økonometriske kriterier til at vælge det mest foretrukne sæt af parameterestimater blandt

flere muligheder.

Færdigheder:

Udføre deskriptive analyser af datasæt med henblik på anvendelse i regressionsanalyse.

Udlede simple estimatorer samt karakterisere deres statistiske egenskaber i form af middelrethed,

konsistent og efficiens.

Udføre og implementere følgende estimationsmetoder: Ordinary Least Squares (OLS), Weighted Least

Squares (WLS), Generalized Least Squares (GLS), Instrumental Variables (IV), Differences-in-Differences

(DD), First Differences (FD), Fixed Effect (FE) and Random Effect (RE).

Beregne t-test, F-tests, LM-tests, og Wald-test for hypotesetest af parameterrestriktioner i den lineær

regressionsmodel for både homoskedastiske samt heteroskedastiske fejlled.

Redegøre for fortolkningen af parametre for kontinuerte, diskrete og transformerede variable i en

regressionsmodel.

Udføre test for misspecifikation (heteroskedasticitet, funktionel form, eksogenitet) og redegøre for

deres fortolkning.

Anvende simulationseksperimenter til at illustrere og efterprøve egenskaber for statistiske estimatorer

og test.

52

Kompetencer:

Anvende givne parameterestimater i en konkret beregning på en økonomisk problemstilling og

redegøre for resultaterne.

Planlægge og gennemføre en empirisk analyse af et selvstændigt udvalgt emne med udgangspunkt i de

gennemgåede økonometriske metoder.

Anvende økonometriske metoder til at vurdere og vælge mellem økonomiske teorier og på den måde

skabe selvstændig og evidensbaseret viden.


Deltagelse i kurset forudsætter viden om grundlæggende statistisk metode og sandsynlighedsteori

svarende til indholdet af faget "Sandsynlighedsteori og Statistik". Der anvendes matematiske

forudsætninger fra Matematik A og B, herunder matrixregning.

Undervisningsform

Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsningerne. I holdtimer arbejdes der både med

teoriopgaver, simuleringseksperimenter og anvendt økonometrisk analyse baseret på faktiske datasæt.

Statistisk software til regressionsanalyse vil blive introduceret i forbindelse med holdundervisningen, som

også træner skriftlig formidling af resultaterne. Det sker i form af opsummeringer som fx sammenfatter

resultaterne af en empirisk analyse eller diskuterer problemerne ved en bestemt økonometrisk model.

I tilknytning til holdundervisningen stilles der skriftlige hjemmeopgaver. Opgaverne vil blive gennemgået

og diskuteret på holdene.

53

6.2.14 Økonomisk historie

Kursusindhold

Faget introducerer til økonomisk historie.

De store spørgsmål indenfor økonomisk historie er: ”Hvorfor er det først for nyligt, at vi er begyndt at se

vedvarende vækst i levestandarden”?, ”Hvorfor opstod den økonomiske vækst ikke samtidigt i alle verdens

lande?”.

Faget sigter mod at give indblik i de svar, som økonomer og økonomiske historikere p.t. giver på disse

spørgsmål. Med andre ord undersøges den økonomiske udvikling fra førindustriel stagnation til den

industrielle revolution. Det diskuteres hvorfor førindustrielle samfund udviklede sig radikalt anderledes end

”moderne samfund”; hvorfor den industrielle revolution opstod i Europa (og England); hvorfor den

industrielle revolution først fandt sted omkring år 1800, samt årsager til at den ikke spredtes til alle klodens

lande.

Målbeskrivelse


Viden

Kunne beskrive hvordan førindustrielle samfund var (/er) dramatisk forskellige fra moderne samfund.

Være bekendt med relevant empirisk materiale der kaster lys over den førindustrielle æra og

økonomisk teori for samme.

Have et rimeligt kendskab til hvordan relevante data er tilvejebragt, samt en evne til at forholde sig

kritisk til disse data såvel som til den teori data taler til.

Have et overordnet kendskab til centrale historiske hændelser der anses for at være vigtige for

industrialiseringen og dens spredning, samt hvorfor disse hændelser anses for at være vigtige.

Have kendskab til den industrielle revolution, og være i stand til at sammenligne, teorier der anses for

at være centrale for en forklaring af industrialiseringen.

Færdigheder

Mestre økonomisk teori, der tillader analyse af den førindustrielle æra, såvel som af

industrialiseringsprocessen.

Beherske empirisk metode, der tillader test af rivaliserende teorier.

Kompetencer

Have opnået relevant baggrundsviden, samt erfaring med anvendelse af teoretisk og empirisk metode

på konkrete problemstillinger, der er væsentlig i efterfølgende fag på økonomi studiet.

Effektivt kunne trænge ind i en tekst (herunder akademiske artikler), og udtrække hovedpointerne.

Denne kompetence er relevant i alle kurser der følger på studiet, og i tiden efter endt studietid.

54

Indsigterne fra kurset er særligt relevante i forhold til efterfølgende kurser, eller i arbejdsmæssig

sammenhæng efter endt studietid, indenfor det makroøkonomiske område herunder udviklings-økonomi.


Økonomiske Principper A, Økonomiske Principper B, Makroøkonomi I og Econometrics I (Økonometri I).

OLS estimation og Instrument variabel estimation.

Undervisningsform

Forelæsninger og holdundervisning.

55


6.2.15 Econometrics II

Content

Econometrics II is the final course in the compulsory BSc. course sequence in statistics and econometrics.

The course Econometrics I focuses on linear regression and instrumental variables estimation of the linear

regression model for cross‐sectional data. The current course discusses dependent observations and gives a

detailed account of the econometric analysis of time series data. Econometrics II also goes into more detail

with the estimation principles and the likelihood analysis, and it presents the generalized method of

moments. Concepts such as stationarity, unit roots, cointegration and error correction, and autoregressive

conditional heteroskedasticity (ARCH) are introduced. As an integral part of the course, students are

introduced to statistical tools for analysing time series data and students will learn how to carry out,

present, and discuss an empirical analysis based on economic time series on their own.

The outline of the course is the following:

The linear regression model for time series data.

Dynamic models for stationary time series.

Unit root testing.

Dynamic models for time series with unit roots. Cointegration and error correction.

Models with time-varying conditional volatility.

Generalized method of moments.

Learning Ourcome

After completing the course, the student should be able to demonstrate the following:

Knowledge

Give an account for the important differences between (independent) cross-sectional data, analyzed in

detail in Econometrics I, and time series data.

Give a precise definition and interpretation of the concept of stationarity of time series data, and

precisely describe the conditions under which the results from the linear regression analysis for cross-

sectional data can be used also on time series data.

Give an account for the motivation and intuition for different principles for estimation and inference –

specifically the method of ordinary least squares (OLS), method of moments (MM), maximum

likelihood (ML), and generalizes method of moments (GMM) – and discuss relative advantages and

drawbacks.

Give an account for the sufficient conditions for consistent estimation and valid inference in the

statistical model.

56

Give a precise definition of the concept of unit roots, explain the consequences of unit roots in

economic time series data, and interpret statistical models for stationary and non-stationary time

series.

Give a precise definition and interpretation of the concepts cointegration and error correction, and give

an account of statistical models based on cointegration and error correction.

Give a precise definition and interpretation of the concept of autoregressive conditional

heteroskedasticity (ARCH), and give an account of statistical models with ARCH in financial time series.

Skills

Identify the characteristic properties of a given data set of economic time series and suggest and

construct relevant statistical models.

Derive estimators of the statistical model’s parameters using the principles of method of moments

(MM) and maximum likelihood (ML). Estimate and interpret the parameters.

Construct misspecification tests and analyze to what extent a statistical model is congruent with the

data.

Construct statistical tests for unit roots in economic time series.

Construct statistical tests for cointegration and error correction in economic time series.

Formulate economic questions as hypotheses on the parameters of the statistical model and test these

hypotheses.

Use statistical and econometric software to carry out an empirical analysis.

Present a statistical model and empirical results in a clear and concise way. This includes using statistic

and econometric terms in a correct way, giving statistically sound and economically relevant

interpretations of statistical results, and presenting results in a way so that they can be reproduced by

others.

Competencies

Choose the relevant statistical model given the characteristics of a given data set of economic time

series and apply the statistical tools to carry out, present, and discuss an empirical analysis and test

specific economic hypotheses.

Read research papers containing applied econometric time series analyses

Recommended Academic Qualifications

The course requires knowledge equivalent to that achieved in 'Probability Theory and Statistics' and

Econometrics I.

Teaching and Learning Methods

Activities to challenge and activate students, such as Socrative quizzes and peer-discussions, are an

important part of the lectures. Students are required to prepare before lectures by reading, watching

online videos, and completing online quizzes. Finally, peer feedback is used to provide detailed feedback on

the assignments.

57

During the semester there are five written assignments covering each of the major topics in the course.

After handing in each assignment students give peer feedback on each other’s assignments through the

peergrade.io platform. Activities to challenge and activate students, such as Socrative quizzes and peer-

discussions, are an important part of the lectures. Students are required to prepare before lectures by

reading, watching online videos, and completing online quizzes. Finally, peer feedback is used to provide

detailed feedback on the assignments.

58

6.2.16 Videnskabsteori for økonomer

Kursusindhold

Formålet med kurset er at styrke de studerendes forståelse af økonomi som en praktisk videnskab.

Udgangspunktet for kurset er, at det er modellerne, som gør, at økonomi kan hævdes at være en

videnskab. Kurset stiller derfor skarpt på modellers rolle i økonomi.

Hvordan bruges modeller i økonomi?

Hvad er en kritisk antagelse i en model?

Skal antagelserne i en model være realistiske eller ej?

Hvordan navigerer man mellem forskellige modeller? Mange økonomiske modeller er funderet i en

nytteetik. Nytteetikken kan imidlertid kritiseres på mange niveauer, hvorfor kurset også vil behandle

etik og moral i økonomi.

Sigtet med kurset er i sidste instans at gøre de studerende til bedre økonomer.

Kurset er bygget op omkring følgende temaer:

Brug og misbrug af økonomiske ideer

Modellers rolle i økonomi

Valg af modelramme

Model versus teori i økonomi

Kritik af den økonomiske metode

Betydningen af etik og moral

Nytte-, pligt-, og dydsetik

Velfærd og efficiens

Paretokriteriet og cost-benefit analyse

Moralske grænser for markedet

Økonomisk retfærdighed

Etisk pluralisme

Målbeskrivelse


Viden

Demonstrere viden om kursets fokusområder, herunder være i stand til at identificere, redegøre for, og

reflektere over styrker og svagheder ved forskellige økonomiske argumenter, modeller, og teorier.

Forklare argumentationen bag de logiske positivister Karl Popper, Lakatos, Friedman og Kuhn, samt de

største kritikpunkter af deres teorier.

59

Færdigheder

Redegøre for brugen (og misbrugen) af matematiske modeller i økonomi

Identificere og redegøre for kritiske antagelser økonomiske modeller

Forklare og diskutere fordele og ulemper ved forskellige metodiske traditioner inden for økonomi

Redegøre for forskellen mellem en model og en teori

Diskutere lødigheden af forskellige typer af kritik som ikke-økonomer har af økonomi

Reflektere over hvorvidt økonomi er en videnskab

Forklare og diskutere betydningen af etik og moral i økonomi

Redegøre for henholdsvis nytte-, pligt, og dydsetik

Identificere et økonomisk arguments normative udgangspunkt

Diskutere markedets moralske grænser

Redegøre for økonomisk retfærdighed

Diskutere definitionen af økonomi og problematikken omkring afgrænsning.

Kompetencer

Demonstrere kompetencer ved at være i stand til at vurdere økonomisk teori og praksis kritisk med

reference til tematikkerne dækket i faget videnskabsteori.


Det forudsættes at den studerende har fulgt alle obligatoriske fag på de første to år af økonomi studiet.

Undervisningsform

Forelæsninger.

60

6.2.17 Bachelorprojekt

Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Bachelorprojektet

er en større selvstændig, afsluttende opgave på bacheloruddannelsen i økonomi. Bachelorprojektet har et

omfang på 15 ECTS.

Formål og sigte

Formålet med bachelorprojektet er, at de studerende skal identificere og afklare en problemstilling under

anvendelse af de teorier og metoder, der er indeholdt i bachelorstudiet i økonomi. Regler og formkrav skal

overholdes, og der lægges vægt på, at bachelorprojektet udformes klart og sprogligt korrekt. Emnet for

bachelorprojektet er selvvalgt, men skal godkendes efter de regler, der er fastsat af studienævnet.

Opgaveskrivning kræver ofte mere selvstændige studier og byder på flere frihedsgrader for den studerende

end de gængse fag med efterfølgende eksamen, hvor emnerne i stor grad på forhånd er tilrettelagt af

faglæreren. De enkelte arbejdsprocesser ved opgaveskrivning ligner dermed også mange udfordrende

arbejdssituationer i praksis, og bachelorprojektet kan i dette lys betragtes som en meget værdifuld proces.

Målbeskrivelse

Viden

Demonstrere viden om grundlæggende aspekter af et udvalgt emne inden for økonomisk teori og

dennes anvendelser, herunder viden om teorier og/eller metoder der relaterer sig til emnet.

Færdigheder

Udvælge, argumentere for og strukturere en præcis og relevant problemstilling, og sætte denne

problemstilling ind i en relevant økonomisk sammenhæng.

Tilvejebringe samt analysere relevant informations- og/eller datamateriale gennem korrekt anvendelse

af relevante teorier og metoder, herunder teorier og metoder den studerende har tilegnet sig under sin

uddannelse såvel som teorier og metoder, den studerende har tilegnet sig i forbindelse med projektet

med relevans for den valgte problemstilling.

Sammenfatte og beskrive et emne udbygget med egne iagttagelser, analyser og eksempler i en skriftlig

rapport, der fremstår velstruktureret.

Give en mundtligt præsentation af projektet med refleksioner over projektets indhold.

Udvælge, beskrive og kritisk forholde sig til benyttede kilder.

Kompetencer

Evnen til at udvælge et emne, analysere og redgøre for perspektiver igennem og formidle konklusioner

skriftligt igennem projektet

Foretage en mundtlig redegørelse for projektet og herunder reflekterer over projektets indhold.

Karakteren 12 gives, når BA-opgaven på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler,

lever op til de opstillede krav.

61

Tilmelding, vejledning og aflevering

Den studerende tilmelder sig bachelorprojektet på selvbetjeningen (undervisning) i KUnet. Derudover skal

den studerende udfylde en online BA-kontrakt, hvor emne og problemformulering skal angives.

Til de enkelte studerende er tilknyttet en vejleder, der skal godkende de studerendes emnevalg, og som

kan hjælpe med udformningen af opgaven. Der er vejledere inden for forskellige emner, således at der er

en bred vifte af muligheder for valg af opgave. Alle interne professorer, lektorer, adjunkter, post docs og

Ph.d.-studerende samt eksterne lektorer tilknyttet Økonomisk Institut kan vejlede BA-projekter. I særlige

tilfælde kan der også gives dispensation til at benytte eksterne vejledere.

Studerende finder som udgangspunkt selv en vejleder, men kan også få hjælp af studieadministrationen til

at blive tildelt en. Den studerende bliver efterfølgende tilmeldt eksamen.

BA-projekter skal afleveres i Digital Eksamen.

Efterårets bachelorprojekter afleveres ultimo november og forårets bachelorprojekter i starten af maj. De

præcise afleveringsfrister for kontrakt og projekt findes i bachelorprojektets absalonrum for det konkrete

semester samt på bachelorsiden i KUnet. Overskridelse af afleveringsfrist betyder, at opgaven ikke

bedømmes, og at der registreres et brugt eksamensforsøg, jf. Eksamensbekendtgørelsen.

Eksamensform og øvrige eksamensbestemmelser

Formkrav

Bachelorprojektet kan skrives af mellem 1 og 3 studerende. Skrives bachelorprojektet af 1 studerende, må

det ikke overstige 20 normalsider (48,000 typeenheder), med 2 studerende er grænsen 30 normalsider

(72,000 typeenheder) og med 3 studerende er grænsen 40 normalsider (96,000 typeenheder).

Normalsidetallet opgøres ud fra en definition af, at en normalside udgøres af 2400 typeenheder inkl.

mellemrum. Normalsidetallet og antallet af typeenheder skal fremgå af opgavens forside. Se afsnit 5.3 for

mere information om formkrav til skriftlige opgaver samt en oversigt over, hvad der indgår i optællingen af

antal typeenheder. Samt i afsnit 4.5 i Rammestudieordningen.

Skriver flere studerende sammen, skal hvert forfatters bidrag klart fremgå af indholdsfortegnelse samt

forord/indledning, således at den enkeltes præstation kan gøres til genstand for separat bedømmelse.

Kun indledning, resumé, konklusion og eventuelle delkonklusioner kan være fælles (og må i så fald højst

udgøre 20% af opgaven).

Den officielle forside til skriftlige opgaver, som ligger på bachelorsiden i KUnet, skal benyttes. På forsiden

skal angives følgende oplysninger:

Navn

Opgavens titel

Vejleders navn

Afleveringsdato

Antal typeenheder

62

Bacheloropgaven skal forsynes med et engelsk resumé på højst 1 side, såfremt opgaven er skrevet på

dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et andet sprog (dog ikke svensk og norsk), kan

resuméet skrives på dansk, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse.

Resuméets tæller ikke med i opgørelsen af det samlede antal sider for bachelorprojektet, jf. beskrivelse af

formkravene.

Til bachelorprojektet er knyttet en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i den studerendes skriftlige

fremstilling. Den studerende skal ved denne mundtlige eksamen demonstrere beherskelse af de metoder,

der er anvendt ved udarbejdelse af projektet, og skal kunne redegøre klart og tydeligt for problemstillingen

og dennes afklaring.

Den studerende skal skrive opgaven og forsvare projektet på det sprog, som den studerende er tilmeldt

eksamen på.

Ved en eventuel reeksamen i tilfælde af sygdom, eller hvis bachelorprojektet ikke bestås, vil

eksamensformen være den samme som ved den ordinære eksamen.

Bedømmelse og censur

Bachelorprojektet er underlagt ekstern censur og bedømmes på 7-trinsskalaen. Resuméet indgår i den

samlede bedømmelse.

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven, idet det

faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra

denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, jf.

Eksamensbekendtgørelsen.

63

6.2.18 Opgaver uden for kursusregi

Opgaver uden for kursusregi afløser ECTS i gruppen med Økonomiske valgfag.

Den studerende må max. skrive to opgaver uden for kursusregi på hver 7,5 ECTS. I alt 15 ECTS.

Formål og sigte

En opgave uden for kursusregi skrives, når en studerende vil udbygge sin viden og kompetence inden for et

fag. Den studerende kan højest skrive to opgaver uden for kursusregi på bacheloruddannelsen.

Regler vedr. tidsfrister fremgår af studiets uddannelsessider på KUnet.

Målbeskrivelse

Viden

Demonstrere viden om grundlæggende aspekter af et udvalgt emne inden for økonomisk teori og

dennes anvendelser, herunder viden om teorier og/eller metoder der relaterer sig til emnet.

Færdigheder

Udvælge relevante teorier til at undersøge et valgt område.

Anvende relevante teorier og metoder til at undersøge et valgt område.

Sammenfatte, analysere og beskrive et emne i en skriftlig rapport, der fremstår velstruktureret.

Kompetencer

Evnen til selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik

problemstilling.

Tilmelding, vejledning og aflevering

Tilmelding foregår via blanket til studieadministrationen (forefindes på uddannelsessiderne i KUnet).

Den studerende træffer aftale med en vejleder, der skal godkende de studerendes emnevalg. Der ydes ikke

decideret vejledning på en opgave uden for kursusregi, men vejleder forventes at bistå med

litteraturreferencer og disponering. Alle interne professorer, lektorer, adjunkter, post docs og Ph.d.-

studerende kan vejlede. I særlige tilfælde kan der også gives dispensation til at benytte eksterne vejledere.

Opgaver op til 5 ECTS skal afleveres senest 2 måneder efter tilmeldingsdato, mens opgaver på 5,5 ECTS og

derover skal afleveres senest 4 måneder efter tilmeldingsdato.

Formkrav

Omfanget af opgaven afhænger af den ønskede ECTS-vægt. Sideantalskravene til opgaver er følgende:

0,5 ECTS:1-1,5 normalsider

1 ECTS: 2-3 normalsider

2,5 ECTS: 5-7,5 normalsider

5 ECTS: 10-15 normalsider

7,5 ECTS: 20-25 normalsider

64

Er opgaven på et andet antal ECTS, kan sideantallet ganges op/ned ud fra omfanget af en opgave på 1 ECTS.

Normalsidetallet opgøres ud fra en definition af, at en normalside udgøres af 2400 typeenheder inkl.

mellemrum. Normalsidetallet og antallet af typeenheder skal fremgå af opgavens forside. Se afsnit 5.3 for

mere information om formkrav til skriftlige opgaver samt en oversigt over, hvad der indgår i optællingen af

antal typeenheder. Samt i afsnit 4.5 i Rammestudieordningen.

Opgaven kan udarbejdes af op til to studerende. Hvis to studerende skriver sammen, skal opgaven være

udarbejdet således, at hvert enkelt forfatter bidrag kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det

skal således i både forord/indledning og indholdsfortegnelse angives de dele, den enkelte forfatter har

stået for. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i

fællesskab. Dog kan maksimalt 20 % af opgaven være skrevet i fællesskab.

Skriver to studerende sammen, ganges sideantallet med halvanden (1,5).

Eksamensform

Opgaver op til 5 ECTS bedømmes af vejleder uden censur og med bedømmelsen ”bestået”/”ikke-bestået”,

mens opgaver på 5,5 ECTS og derover bedømmes med ekstern censur og med karakterbedømmelse.

Reeksamensform

Samme som ordinære, dvs. ny tilmelding og aflevering af opgave.

Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi...statistik, 4. Erhvervsøkonomi, 5....

Documents

Transcript of Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi...statistik, 4. Erhvervsøkonomi, 5....